Kapitel 1 – EU’s reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine
Indledning
Ruslands angrebskrig mod Ukraine er en trussel mod selve demokratiet og minder verdenssamfundet om farerne ved autoritære principper. Den Europæiske Unions urokkelige støtte til Ukraine er mere end solidaritet med et naboland, der befinder sig midt i en ulovlig og uberettiget invasion; den viser, at der er en fælles vilje til at følge demokratiske principper og beskytte den regelbaserede verdensorden og freden i Europa. I 2023 fortsatte EU med at yde støtte til Ukraine som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig og dets ulovlige annektering af dele af Ukraines territorium. I dette kapitel illustreres de forskellige måder, hvorpå EU står ved Ukraines side, hvilket omfatter hjælp i form af finansiel bistand, civilbeskyttelse og humanitær bistand, bekæmpelse af desinformation, modtagelse af ukrainske flygtninge, militær bistand og uddannelse, bistand til Ukraines forsvar og genopbygning samt sikring af, at Ruslands forbrydelser får konsekvenser i form af sanktioner og retsforfølgning.
Solidaritet med Ukraine
Finansiel bistand og militær støtte
I slutningen af 2023 havde EU og medlemsstaterne stillet næsten 85 mia. EUR til rådighed i samlet støtte - åbner i en ny fane. til Ukraine og dets folk siden starten på Ruslands angrebskrig. Støtten omfatter navnlig 25,2 mia. EUR i makrofinansiel bistand - åbner i en ny fane., herunder en støttepakke på 18 mia. EUR - åbner i en ny fane. til Ukraine i 2023 gennem instrumentet makrofinansiel bistand+. Makrofinansiel bistand er en form for finansiel bistand, som EU yder partnerlande, der står over for alvorlige finansielle vanskeligheder, for at hjælpe dem med at stabilisere deres økonomi og gennemføre nødvendige reformer. Bistanden hjælper Ukraine til fortsat at kunne udbetale lønninger og pensioner, opretholde væsentlige offentlige tjenester, som f.eks. hospitaler, skoler og boliger til personer, der er blevet genhuset, samt til at genoprette kritisk infrastruktur. Den bidrager også til, at landet kan gennemføre institutionelle reformer såsom reformer med henblik på korruptionsbekæmpelse og reformer af retsvæsenet.
Den samlede militære bistand, som EU og medlemsstaterne indtil videre har ydet Ukraine, beløber sig til mere end 27 mia. EUR, inklusive 5,6 mia. EUR via den europæiske fredsfacilitet - åbner i en ny fane.. Dette omfatter fælles indkøb og øjeblikkelig levering af ammunition til Ukraine, hvilket der blev opnået enighed om i marts 2023 - PDF åbner i en ny fane., og der var ved årets udgang leveret ca. 313 600 stykker ammunition og 3 315 missiler. Den europæiske fredsfacilitet bidrager også til at styrke Ukraines væbnede styrker ved hjælp af EU’s rådgivende militærmission til støtte for Ukraine - åbner i en ny fane. med en bevilling på 362 mio. EUR, som forvaltes af Rådet for Den Europæiske Union. Størstedelen af den resterende militære bistand til Ukraine ydes og finansieres bilateralt af medlemsstaterne.
Militær støtte
Den europæiske fredsfacilitet er et instrument, der bruges til at finansiere foranstaltninger udadtil, som har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. Den gør det også muligt at yde bistand til partnerlande i fredsbevarende operationer. Den finansieres af medlemsstaterne.
Faciliteten har spillet en central rolle i ydelsen af militær støtte til Ukraine. Siden Rusland indledte sin uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine, har EU vedtaget syv støttepakker gennem dette instrument. Støtten består af levering af forsvarsmateriel til Ukraines væbnede styrker sammen med det tresporede ammunitionsinitiativ til støtte for Ukraines væbnede styrker til et samlet beløb på 5,6 mia. EUR.
EU har også benyttet faciliteten til at finansiere uddannelse af Ukraines væbnede styrker via EU’s rådgivende militærmission, der har hovedkvarterer i Polen og Tyskland. For første gang i EU’s historie tilbyder EU et land i krig militær uddannelse. I slutningen af 2023 havde missionen uddannet omkring 39 000 ukrainske soldater.
På Rådets indtrængende opfordring om at levere ammunition til Ukraine foreslog Kommissionen i maj 2023 forordningen om støtte til produktion af ammunition - åbner i en ny fane.. Forordningen, som blev vedtaget i juli, skal styrke EU’s forsvarsindustris reaktionsevne og dens evne til at sikre rettidig levering af ammunition og missiler i Europa. Kommissionen afsatte 500 mio. EUR til dette formål, og der vil blive ydet tilskud i 2024 til at øge og fremskynde produktionen. (Se kapitel 8 for nærmere oplysninger om EU’s styrkede forsvarskapaciteter.)
Ovennævnte samlede beløb på næsten 85 mia. EUR omfatter også 17 mia. EUR, som er stillet til rådighed for medlemsstaterne til modtagelse af og støtte til flygtninge. EU yder midlertidig beskyttelse - åbner i en ny fane. til næsten 4,2 millioner ukrainske flygtninge, som i øjeblikket er bosat i EU.
EU og medlemsstaterne har også afsat ca. 3 mia. EUR til humanitær bistand i Ukraine - åbner i en ny fane.. Af dette beløb ydede Kommissionen ca. 800 mio. EUR direkte. (Se afsnittet »Humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand til Ukraine nedenfor«.)
I juni fik Ukraine adgang til EU’s program for finansiering af infrastruktur - åbner i en ny fane. under Connecting Europe-faciliteten - åbner i en ny fane.. Det betyder, at Ukraine nu kan søge om EU-midler til infrastrukturprojekter, der vil forbedre landets energi- og transportforbindelser samt digitale forbindelser med EU. I 2023 traf EU en skelsættende afgørelse - PDF åbner i en ny fane. om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine i anerkendelse af den store indsats, som landet har gjort for at tilpasse sig EU’s standarder (se kapitel 8).
Endelig har EU også støttet Ukraines naboer i løbet af året, navnlig Moldova, som fik 58 mio. EUR i humanitær bistand, en stigning i den makrofinansielle bistand og adgang til EU’s program for finansiering af infrastruktur - åbner i en ny fane..
89 % af EU’s befolkning er enige i, at EU fortsat bør yde humanitær bistand til de mennesker, der er berørt af krigen i Ukraine.
85 % af EU’s befolkning er enige i, at Ruslands invasion af Ukraine viser, at EU er nødt til at sikre sin energimæssige og økonomiske sikkerhed.
79 % af EU’s befolkning er enige i, at Ruslands invasion af Ukraine viser, at EU er nødt til at øge det militære samarbejde mellem medlemsstaterne.
77 % af EU’s befolkning er enige i, at de russiske myndigheder bør drages til ansvar for den nuværende situation i Ukraine.
71 % af EU’s befolkning er enige i, at EU fortsat bør udvise solidaritet med Ukraine.
Kilder: Flash Eurobarometer-undersøgelse 533 - åbner i en ny fane., september 2023, Standard Eurobarometer-undersøgelse 100 - åbner i en ny fane., december 2023.
EU-sanktioner
Ud over finansiel bistand og anden konkret støtte til Ukraine og dets befolkning har EU indført hidtil usete og vidtrækkende sanktioner over for Rusland som reaktion på dets angrebskrig mod Ukraine.
Sanktioner er ét af de instrumenter, som EU kan benytte som reaktion på den uretfærdige og ulovlige krig til at svække Ruslands økonomiske kapacitet og begrænse dets evne til at finansiere angrebskrigen. I den forstand opfylder sanktionerne EU’s vigtigste mål, som er fortsat at stræbe efter retfærdig og varig fred. EU har siden den 23. februar 2022 indført i alt 12 sanktionspakker mod Rusland. De er ikke kun rettet mod bestemte personer og enheder, men også mod finans-, industri-, transport- og energisektorerne.
I februar og juni 2023 vedtog EU henholdsvis den 10. - åbner i en ny fane. og den 11. - åbner i en ny fane. sanktionspakke mod Rusland. Derved blev 225 fysiske personer og enheder tilføjet til EU’s sanktionsliste. De ekstra foranstaltninger omfattede nye forbud mod eksport af kritiske teknologi- og industrivarer til Rusland, især teknologi med potentiel militær anvendelse. Pakkerne var desuden rettet mod yderligere russiske kilder til desinformation, og betød, at listen over forbud mod import fra landet blev udvidet, og at der blev indført foranstaltninger til at forhindre, at sanktionerne omgås, bl.a. foranstaltninger til at øge samarbejdet med vigtige lande uden for EU for bedre at kunne overvåge, kontrollere og blokere reeksport.
Med den 12. - åbner i en ny fane. og seneste sanktionspakke, som blev vedtaget den 18. december, blev der føjet yderligere 140 fysiske personer og virksomheder til sanktionslisten. Der blev også indført nye import- og eksportforbud såsom et forbud mod eksport af russiske diamanter til EU, som vil blive håndhævet i tæt samarbejde med G7-partnerne. Pakken styrkede desuden gennemførelsen af olieprisloftet, idet der blev indført nye foranstaltninger for bedre at overvåge, hvordan tankskibe anvendes til at omgå loftet. Den omfattede også mere strikse forpligtelser til at spore aktiver og strenge foranstaltninger over for de virksomheder fra tredjelande, der omgår sanktionerne.
EU har sammen med sine partnere fastlagt en prioriteret liste over sanktionsbelagte krigsrelaterede varer - PDF åbner i en ny fane.. Virksomheder skal udvise den fornødne omhu i forbindelse med disse varer, og lande uden for EU må ikke eksportere dem til Rusland. EU har derudover konstateret, at visse økonomisk kritiske varer - PDF åbner i en ny fane. følger unormale handelsstrømme. Det har kunnet spores, at disse varer via visse lande uden for EU havner i Rusland.
Foranstaltninger, der består i at indefryse aktiver, er én af de mest tydelige og politisk vigtige former for sanktioner. På nuværende tidspunkt er der samlet set næsten 1 950 enheder og fysiske personer - åbner i en ny fane., der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og der er blevet indefrosset aktiver til en værdi af over 28 mia. EUR, som tilhører russiske og belarusiske oligarker og virksomheder. Medlemsstaterne har også indberettet over 200 mia. EUR i indefrosne russiske centralbankaktiver i EU.
Krigen selv og de restriktive foranstaltninger sætter Ruslands økonomi under betydeligt pres, da de bidrager til hastigt stigende udgifter, en rubel af faldende værdi, stigende inflation og et stramt arbejdsmarked, som følge af et tab af arbejdstagere. Rublen har mistet ca. 40 % af den værdi, den havde, da den var på sit højeste i sommeren 2022, hvilket har tvunget Ruslands centralbank til at hæve sine rentesatser fra 8 % til 16 % og øge kontrollen af kapitalbevægelserne. Budgetindtægterne fra olie og gas faldt med 40 % i 2023 takket være det olieprisloft, som G7-partnerne nåede til enighed om. Denne virkning vil kun blive forstærket med tiden, da foranstaltningerne er udformet til at skulle have en langsigtet indvirkning på Ruslands budget og på landets industrielle og teknologiske grundlag.
Der er ligeledes indført sanktioner over for Ruslands allierede Belarus. Den 3. august 2023 vedtog Rådet den syvende sanktionspakke - åbner i en ny fane. som følge af menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse af civilsamfundet i landet. EU har ikke indført generelle sanktioner over for hele landet, men har i stedet rettet dem mod strategiske sektorer i den belarusiske økonomi, som f.eks. våbenhandelen, handelen med teknologier med potentiel militær anvendelse og handelen med varer, der anvendes i luftfarts- og rumindustrien.
Bekæmpelse af desinformation
Rusland formidler via de statsejede nyhedsmedier og tilknyttede kanaler forvrængede oplysninger og krigspropaganda i et forsøg på at begrunde sine aggressive handlinger mod Ukraine rationelt og give Ukraine og Vesten skylden. Som modspil støtter EU Ukraines opsøgende arbejde hos globale partnere, bl.a. i internationale fora og drøftelser. EU sætter ind på mange niveauer for at nå ud til så mange mennesker som muligt og støtter offentlige institutioner, civilsamfundet, medieorganisationer og onlineplatforme i overensstemmelse med den ajourførte adfærdskodeks om desinformation - åbner i en ny fane..
EU har som led i sanktionerne mod Rusland suspenderet mange russiske statsejede og Kreml-venlige desinformationsforetagenders sendeaktiviteter. 2023 var generelt kendetegnet ved en væsentlig ændring i bekæmpelsen af desinformation i EU. Med ikrafttrædelsen af forordningen om digitale tjenester - åbner i en ny fane. skal udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner rutinemæssigt vurdere de samfundsmæssige risici, som deres tjenester kan udgøre. Det kan være trusler mod ytringsfriheden og risikoen for, at deres tjenester benyttes til desinformationskampagner.
I juli offentliggjorde Kommissionen en indkaldelse af forslag - åbner i en ny fane. til en værdi af 1,2 mio. EUR til projekter, der går ud på at afkode, hvordan desinformationsfortællinger om Ruslands krig mod Ukraine, valg og LGBTIQ-samfund kommer frem online og offline, og hvordan de kan håndteres, når det er sket. Disse projekter bliver en del af de øvrige bestræbelser på at bekæmpe desinformation såsom platformen EUvsDisinfo - åbner i en ny fane. og systemet for hurtig varsling - PDF åbner i en ny fane..
I 2023 var der fortsat målrettede indlæg og kampagner på de sociale medier for at afsløre russisk desinformation om sanktioner og fødevare- og energisikkerhed. Endelig gennemførte Kommissionen en oplysningskampagne om vigtigheden af at bruge officielle informationskilder for at sikre, at fordrevne personer fra Ukraine er bevidste om deres rettigheder.
Humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand til Ukraine
EU’s civilbeskyttelsesbistand og humanitære bistand - åbner i en ny fane.hjælper mennesker i Ukraine ved hjælp af forskellige former for støtte. Bistanden beløber sig til i alt 1,6 mia. EUR (ca. 800 mio. EUR i humanitær bistand og 800 mio. EUR til civilbeskyttelse i naturalier). Den humanitære bistand omfatter levering af fødevarer, vand, essentielle husholdningsartikler, sundhedspleje, mental sundhedspleje og psykosocial støtte samt nødindkvartering. EU’s bistand til Ukraine omfatter også hjælp til, at unge ukrainere kan fortsætte deres uddannelse, samt kontanthjælp til dækning af basale behov. EU koordinerer sin humanitære bistand og udviklingsbistand ved hjælp af en sammenhængende tilgang - åbner i en ny fane., der sikrer, at bistanden ikke blot dækker umiddelbare behov, men også er bæredygtig på længere sigt.
Psykosocial støtte udvides til fordrevne personer i medlemsstaterne via programmet EU4Health - åbner i en ny fane. og generelt i samarbejde med Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. EU koordinerer derudover sygetransport af ukrainske patienter med akut behov for behandling og overfører dem til hospitaler i hele Europa, så de kan få specialbehandling. Fra marts 2022 til den 19. december 2023 lykkedes det at overføre næsten 3 000 patienter med behov for sygetransport til 22 medlemsstater eller lande i Det Europæiske Samarbejdsområde.
EU koordinerer via Katastrofeberedskabskoordinationscentret - åbner i en ny fane. sin største civilbeskyttelsesoperation nogensinde for at yde nødhjælp til mennesker i nød (se kapitel 8).
Alle 27 medlemsstater samt Island, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet har gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme tilbudt bistand i naturalier lige fra lægemidler, telte og andre artikler til husly til brandslukningskøretøjer og udstyr til at generere energi. EU har åbnet yderligere logistiske knudepunkter i Polen, Rumænien og Slovakiet for at få nødhjælpsforsyningerne til Ukraine. I slutningen af 2023 var der leveret næsten 100 000 ton af denne form for bistand til Ukraine.
EU har også gjort brug af sit rescEU - åbner i en ny fane.-beredskabslager. RescEU er en reserve af europæiske kapaciteter, som finansieres fuldt ud af EU. Det omfatter en flåde af brandslukningsfly og helikoptere, fly til sygetransport og et lager af lægeartikler og felthospitaler, der kan benyttes i nødsituationer. EU har sendt elgeneratorer, lægeudstyr og midlertidige indkvarteringsenheder til Ukraine. Der er også leveret vandrensningsanlæg som følge af ødelæggelsen af Nova Kakhovka-dæmningen - åbner i en ny fane. samt specialudstyr, som f.eks. dekontamineringsmiddel, beskyttelsesdragter og jodpiller, som følge af risici for folkesundheden, f.eks. biologiske, radiologiske og nukleare trusler.
EU iværksatte i december 2022 en kampagne for at få ukrainske børn tilbage i skolen igen, »School buses for Ukraine - åbner i en ny fane.«. Takket være kampagnen kunne EU og medlemsstaterne sende mere end 380 busser til Ukraine.
Modtagelse af dem, der flygter fra krigen
Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine startede den største tvangsfordrivelse af mennesker i Europa siden Anden Verdenskrig. For at beskytte rettighederne for personer, der flygter til EU fra Ukraine, indførte EU hurtigt direktivet om midlertidig beskyttelse - åbner i en ny fane.. Ved udgangen af 2023 havde næsten 4,2 millioner mennesker fra Ukraine ret til ophold, bolig, sundhedspleje, uddannelse og arbejde i EU. I oktober blev denne midlertidige beskyttelse forlænget - åbner i en ny fane. indtil marts 2025. Solidaritetsplatformen - åbner i en ny fane. hjalp medlemsstaterne med at koordinere modtagelsen af flygtninge fra Ukraine - åbner i en ny fane. og bidrager fortsat til gennemførelsen af direktivet.
EU traf følgende foranstaltninger for at beskytte ukrainerne:
-
4. marts 2022
Aktiverede midlertidige beskyttelsesforanst-altninger for at hjælpe mennesker på flugt fra krigen
-
6. april 2022
Fremsatte en henstilling om hurtig, retfærdig og fleksibel anerkendelse af kvalifikationer
-
14. juni 2022
Udsendte en vejledning for at lette adgangen til job, uddannelse og voksenuddannelsei EU
-
6. juli 2022
Udsendte en vejledning inden for rammerne af initiativet »Safe Homes« for at støtte værter og gæster
-
10. oktober 2022
Lancerede pilotprojektet EU’s talentpulje online for at hjælpe folk med at søge job i EU
-
4. marts 2023
Ydede beskyttelse til 4 millioner mennesker i EU, herunder godt 700 000 studerende
En anden vigtig måde, hvorpå EU har taget pænt imod dem, der flygter fra den væbnede konflikt, er ved at sikre, at de hurtigt og effektivt har kunnet integreres på arbejdsmarkedet. De foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken i 2022, såsom samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa - åbner i en ny fane. og pakkerne vedrørende fleksibel bistand til områder - åbner i en ny fane. gjorde reglerne for finansiering af samhørighedspolitikken tilstrækkeligt fleksible til, at medlemsstaterne kunne anvende disse midler til at tage imod flygtninge fra Ukraine. I 2023 gav disse foranstaltninger fortsat mulighed for at afsætte midler til programmer for social integration, sundhedspleje, mad, basal bistand og arbejdsmarkedsorientering. Sidstnævnte område omfatter sprogkurser, uddannelse, sociale ydelser og børnepasning. Beskæftigelse hjælper folk med at genopbygge deres liv, udvikle deres færdigheder og bidrage til deres værtssamfund, og i sidste ende støtte genopbygningen i Ukraine.
Mere end 1,5 millioner ukrainere arbejder nu i EU.
EU hjælper ukrainere med at blive integreret på arbejdsmarkedet ved at gøre det muligt at få valideret færdigheder og anerkendt faglige og akademiske kvalifikationer hurtigt. EU har oprettet pilotprojektet om EU’s talentpulje - åbner i en ny fane., der er et online-jobsøgningsværktøj, der matcher personer, der er flygtet fra krigen i Ukraine, med passende job og ledige stillinger. Desuden forbinder medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger jobsøgende med arbejdsgivere på nationalt plan. I juli vedtog det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger fælles retningslinjer for yderligere at støtte integrationen på arbejdsmarkedet.
EU gør en ihærdig indsats for at sikre fordrevne ukrainske børn adgang til uddannelse af høj kvalitet. EU har trukket på flere værktøjer, hovedsagelig inden for strategirammen for det europæiske uddannelsesområde - åbner i en ny fane., såsom politiske retningslinjer for peerlæring, onlineplatforme og finansiering. Finansieringsprogrammet Erasmus+ - åbner i en ny fane. anvendes også til at støtte uddannelse af studerende flygtninge. Der ydes derudover støtte til videregående uddannelse gennem stipendieordningen MSCA4Ukraine - åbner i en ny fane.. Takket være finansieringen og støtten fra dette initiativ var 124 ukrainske forskere ved udgangen af 2023 i stand til at fortsætte deres arbejde i EU og i forskellige lande uden for EU, som er en del af Horisont Europa-programmet.
Desuden har Kommissionen iværksat tre nye initiativer - åbner i en ny fane. for at styrke EU’s samarbejde om forskning og innovation med Ukraine: et nyt Horisont Europa-kontor i Kyiv - åbner i en ny fane., det nye initiativ fra Det Europæiske Innovationsråd til støtte for det ukrainske deep tech-samfund - åbner i en ny fane. og et nyt lokalt knudepunkt for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi - åbner i en ny fane..
Endelig anerkender EU værdien af kulturelle udtryksformer, der kan hjælpe folk med at bearbejde traumatiske begivenheder og skabe en følelse af fællesskab og gensidig forståelse. I 2022 blev der som led i EU-programmet Et Kreativt Europa iværksat en indkaldelse af forslag til projekter - åbner i en ny fane. til støtte for kunstnere og kulturelle organisationer uden for Ukraine. Vinderne - åbner i en ny fane. blev offentliggjort i maj 2023: ZMINA, Culture Helps og U-RE-HERIT-konsortierne vil støtte ukrainske kunstnere og bidrage til genopbygningen af Ukraines kulturarv.
Integration i det indre marked og andre aftaler
I april 2023 tilsluttede Ukraine sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbner i en ny fane. som deltagende stat. I august bidrog Ukraine med 51 førsteresponsenheder og 19 køretøjer til redningsindsatsen i Slovenien efter de katastrofale oversvømmelser, mens Ukraine stadig var i gang med den formelle tiltrædelse af mekanismen. Som fuldt deltagende stat vil Ukraine kunne sende bistand via mekanismen sammen med andre medlemmer, når et andet land er i krise, og tilbyde den samme solidaritet, som Ukraine selv har modtaget. Det signalerer også et vigtigt skridt i retning af EU-integration for Ukraine og udvider EU-civilbeskyttelsesmekanismens østlige naboskab.
Ukraine er blevet yderligere integreret i EU’s indre marked ved at tilslutte sig programmet for det indre marked - åbner i en ny fane. og undertegne en associeringsaftale på et møde mellem EU-kommissærerne og den ukrainske regering - åbner i en ny fane. i Kyiv den 2. februar 2023. Denne aftale giver små og mellemstore virksomheder i Ukraine mulighed for at deltage i særlige indkaldelser af forslag, der kan resultere i finansiering, og for at deltage i initiativer som Erasmus for unge iværksættere - åbner i en ny fane. og Enterprise Europe-netværket - åbner i en ny fane..
Der blev iværksat to indkaldelser af forslag - åbner i en ny fane. til et samlet budget på 7,5 mio. EUR specifikt med henblik på at støtte integrationen af ukrainske små og mellemstore virksomheder i det indre marked. Desuden blev der gjort gode fremskridt med forhandlingerne med Ukraine om en aftale om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer - åbner i en ny fane.. Når denne aftale er på plads, vil den fremme økonomisk integration og dermed hjælpe den ukrainske økonomi og ukrainske virksomheder med at komme på fode igen.
Ukraine nyder også godt af et andet vigtigt element i det indre marked. I april 2022 samarbejdede EU med europæiske og ukrainske mobiloperatører - åbner i en ny fane. om at tilbyde prismæssigt overkommelig eller gratis roaming mellem de to regioner. Denne aftale, der blev fornyet i juli 2023 med endnu et år, betyder, at operatørerne kan reducere forbindelsesomkostningerne yderligere, og hjælper dermed dem, der er fordrevet fra Ukraine, med at opretholde kontakten på tværs af grænserne.
Samtidig arbejder Kommissionen på at indarbejde denne roamingaftale i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. Når dette er gjort, vil det sikre gratis brug af mobiltelefon både for ukrainere, der besøger EU og for EU-borgere, der rejser til Ukraine. Tempoet for Ukraines integration i EU’s roamingmarked vil afhænge af, at landet får vedtaget og gennemført relevant EU-lovgivning.
Fødevaresikkerhed
Rusland forværrer den globale fødevaresikkerhedskrise ved bevidst at blokere korneksporten via Sortehavet, angribe kornsiloer og landbrugsinfrastruktur i Ukraine og hindre eksporten af landbrugsprodukter og gødning.
I 2022 oprettede EU, EU-medlemsstaterne, Ukraine og Moldova solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine - åbner i en ny fane. for at få det korn, der var strandet i Ukraine, ud til resten af verden. Disse alternative ruter, der omfatter jernbaner, veje og vandveje, letter både eksporten fra Ukraine og den livsnødvendige import såsom humanitær bistand og gødning.
I juni 2023 bebudede EU investeringer på 250 mio. EUR i ni grænseoverskridende projekter - åbner i en ny fane. for at forbedre forbindelserne mellem Ukraine, Moldova og deres EU-naboer Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet. Projekterne omfatter undersøgelser og arbejde ved grænseovergangssteder på jernbaner og vej og skal udvide og opgradere infrastruktur og forbedre parkeringsområder og omladningsfaciliteter og -udstyr.
Solidaritetsbanerne: en afgørende rolle i den globale fødevaresikkerhed
I alt gjorde solidaritetsbanerne i 2022 og 2023 det muligt for Ukraine at:
- eksportere over 65 millioner ton landbrugsprodukter, herunder næsten 61 millioner ton korn, olieholdige frø og relaterede produkter, også til de lande, der er hårdest ramt af fødevareknaphed
- eksportere over 51 millioner ton ikkelandbrugsprodukter fra Ukraine såsom malm, jern, stål og træ
- generere ca. 44 mia. EUR til Ukrainske landbrugere og virksomheder
- importere over 43 millioner ton (til en værdi af 88 mia. EUR) essentielle varer såsom brændstof.
Endelig blev der i 2023 oprettet en fælles koordineringsplatform - PDF åbner i en ny fane. for at forbedre handelsstrømmen mellem EU og Ukraine. Platformens indsats blev intensiveret, efter at Rusland den 17. juli afviste at forlænge Sortehavsinitiativet vedrørende korn, hvilket reelt set standsede korneksporten via Sortehavsruten.
Støtte til medlemsstaterne
Konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine kan mærkes uden for Ukraines grænser. Som Ukraines naboer er medlemsstaterne også berørt, navnlig hvad angår markederne for energi og fødevarer (Se kapitel 4 for yderligere oplysninger om, hvordan EU håndterer energikrisen).
I 2023 godkendte EU en statsstøtte på 487 mia. EUR for at hjælpe medlemsstaterne i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser - åbner i en ny fane., der trådte i kraft den 9. marts 2023, er et af de redskaber, som medlemsstaterne kan anvende til at afbøde krigens indvirkning på deres økonomier.
De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser giver medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at:
yde begrænset støtte til virksomheder, der er berørt af den nuværende krise eller af de dertil knyttede sanktioner og modforanstaltninger
sikre, at der fortsat er tilstrækkelig likviditet til rådighed for virksomhederne
kompensere virksomhederne for de ekstraomkostninger, der er forbundet med de usædvanligt høje gas- og elpriser
Efter at have suspenderet samarbejdsprogrammerne med Rusland og dets allierede Belarus, overførte EU desuden yderligere 135 mio. EUR i 2023 - åbner i en ny fane., som oprindeligt var tiltænkt projekter med disse to lande, til andre programmer, der skal styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og Ukraine og Moldova.
I løbet af året sikrede EU også, at alle regioner i Estland, Letland, Litauen, Polen og Finland, som skulle have deltaget i samarbejdsprogrammer med Rusland og Belarus, kunne deltage i andre eksisterende interregionale samarbejdsprogrammer.
Støtte til EU’s landbrugere
I betragtning af Ruslands og Ukraines betydning for den globale forsyning af korn og olieholdige frø har Ruslands aktuelle krig mod Ukraine skabt stor usikkerhed og uro på disse markeder.
Da Ukraines sædvanlige eksportruter via havne i Sortehavet er blevet blokeret eller stærkt indskrænket, er eksporten ikke nået frem til bestemmelsesstederne lige så effektivt som før. I stedet er der i stigende grad blevet fundet ukrainsk korn og olieholdige frø på markederne i de medlemsstater, der grænser op til Ukraine, hvilket skaber logistiske flaskehalse.
I 2023 indførte EU to støttepakker og et midlertidigt forbud mod import af hvede, majs, raps og solsikkefrø fra Ukraine til Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet i henhold til forordningen om autonome handelsforanstaltninger for Ukraine - åbner i en ny fane.. Dette bidrog til at afhjælpe logistiske flaskehalse og tackle landbrugernes betænkeligheder i de berørte medlemsstater, samtidig med at EU stadig fik mulighed for at fortsætte sin økonomiske støtte til Ukraine i form af nultold på al ukrainsk import.
I alt blev der ydet mere end 156,3 mio. EUR fra landbrugsreserven under den fælles landbrugspolitik til støtte for de landbrugere, der er hårdest ramt, i de fem medlemsstater, der grænser op til Ukraine. De berørte medlemsstater fik også tilladelse til at anvende nationale støttemidler til at yde yderligere kompensation, hvis det var nødvendigt, enten i form af supplerende eller særlig statsstøtte. I en tredje støttepakke - åbner i en ny fane. stillede Kommissionen desuden yderligere 330 mio. EUR til rådighed i finansiering, som skal tildeles EU’s landbrugere i andre medlemsstater, der er påvirket af høje inputomkostninger og problemer, der er opstået som en direkte følge af den russiske angrebskrig. Den nyligt oprettede europæiske kriseberedskabs- og -indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed - åbner i en ny fane. gjorde det muligt hurtigt at indhente ekspertise og henledte offentlige og private interessenters opmærksomhed på problemer og flaskehalse på et tidligt tidspunkt. EU byggede sine foranstaltninger direkte på resultaterne af drøftelserne mellem disse interessenter.
Efterforskning og retsforfølgning af krigsforbrydelser
Siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine begyndte, har de russiske myndigheder konstant krænket de internationale menneskerettigheder, og der har været talrige rapporter om krigsforbrydelser og angreb på civile. Ved udgangen af 2023 havde Ukraine og 16 medlemsstater indledt undersøgelser af de internationale forbrydelser, som Rusland har begået i Ukraine.
Seks dage efter krigens begyndelse hjalp Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde - åbner i en ny fane. (Eurojust) med at oprette et fælles efterforskningshold - åbner i en ny fane. med det formål at indsamle bevismateriale og efterforske krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Holdet består nu af Ukraine, seks medlemsstater, Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde.
På grund af den vanskelige opgave med at indsamle beviser for internationale forbrydelser (f.eks. indsamling af vidneudsagn fra personer i forskellige lande) oprettede Eurojust i 2023 også en database til at bevare og lagre beviser for disse forbrydelser (databasen med bevismateriale om de alvorligste internationale forbrydelser - åbner i en ny fane.). Eurojust vil yde sin ekspertise til denne database ved at analysere bevismaterialet og yde praktisk vejledning til de nationale retslige myndigheder med hensyn til at finde frem til bevismateriale, der befinder sig i andre lande, og som kan være relevant for deres egne efterforskninger.
Eurojust er også vært for det nyligt oprettede Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine - åbner i en ny fane.. Centret, der blev åbnet i juli 2023, består af uafhængige nationale anklagere fra det fælles efterforskningsholds medlemmer og seks ukrainske anklagere, og det blev oprettet for at forberede og bidrage til enhver fremtidig retsforfølgning af Ruslands aggressionsforbrydelse mod Ukraine. En aggressionsforbrydelse er, når højtstående politiske og militære ledere planlægger, indleder eller gennemfører omfattende aggressionshandlinger ved hjælp af statslig militær magt. Det er første gang nogensinde, at en sådan forbrydelse efterforskes, imens den finder sted.
På centret kan anklagere samarbejde på stedet, så de hurtigt kan udveksle bevismateriale og nå til enighed om, hvordan de vil gennemføre deres efterforsknings- og retsforfølgningsstrategi. Databasen med bevismateriale om de alvorligste internationale forbrydelser vil have afgørende betydning for centrets arbejde, og de beviser, det indsamler, kan anvendes ved andre jurisdiktioner, herunder nationale og internationale domstole.
Eurojusts støtte til retfærdighed for Ukraine
Støtte til efterforskning (Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine og fælles efterforskningshold)
Indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale (database med bevismateriale om de alvorligste internationale forbrydelser)
Praktiske retningslinjer
Uddannelse af retsvæsenets aktører
Støtte til EU’s »Freeze and Seize«-Taskforce
Gennem sin »Freeze and Seize«-taskforce sikrer Eurojust også, at EU’s sanktioner gennemføres korrekt. Taskforcen undersøger mulige forbindelser mellem kriminelle aktiviteter og russiske og belarusiske enkeltpersoner og virksomheder. Den undersøger også, hvordan strafferetlige foranstaltninger såsom konfiskation af aktiver kan bidrage til genopbygningen af Ukraine.
Genopbygning af Ukraine
EU er fast besluttet på at sikre, at Rusland kommer til at betale for de skader, det forvolder i Ukraine. EU undersøger således mulighederne for at støtte genopbygningen af Ukraine — i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten — med de ekstraordinære indtægter fra forvaltningen af de russiske centralbankreserver, som i øjeblikket er indefrosset i EU på grund af sanktioner. Kommissionen vedtog derfor i december forslag om indefrysning af de uventede indtægter fra russiske centralbankaktiver.
EU koordinerer også genopbygningen af Ukraine med sine internationale partnere. EU, Ukraine og G7-partnere søsatte - åbner i en ny fane. G7’s multiinstitutionelle donorkoordineringsplatform - åbner i en ny fane. i januar 2023. Platformen spiller en central rolle i koordineringen af støtten til Ukraines umiddelbare finansieringsbehov og til landets fremtidige økonomiske genopretning og genopbygning fra de forskellige kilder og etablerede finansieringsinstrumenter.
Under kommissærkollegiets besøg i Ukraine i februar bebudede EU en bistandspakke på 1 mia. EUR til genopbygningsindsatsen som led i sin samlede støttepakke til landet. Kommissærerne og den ukrainske regering drøftede også, hvordan EU kan hjælpe Ukraine med at genopbygge sine byer på en bæredygtig og inklusiv måde. Phoenix-initiativet - åbner i en ny fane. (projekt for en holistisk tilgang til ny miljøinfrastruktur i ukrainske byer) blev iværksat i marts. Initiativet vil give ukrainske byer adgang til banebrydende teknologier og ekspertise fra det nye europæiske Bauhaus- - åbner i en ny fane. fællesskab. Det vil også forbinde ukrainske byer med lignende byer i EU for at udveksle bedste praksis og viden om, hvordan man opbygger klimaneutrale og mere energieffektive byer. Det vil kombinere finansiering fra Horisont Europa-missionen for klimaneutrale og intelligente byer - åbner i en ny fane. og LIFE programmet - åbner i en ny fane. med øjeblikkelig tilvejebringelse af mindst 7 mio. EUR.
Endelig bekræftede EU på konferencen om Ukraines grønne genopretning - åbner i en ny fane., som fandt sted mellem den 28. november og den 1. december i Vilnius i Litauen, sin fortsatte støtte til ukrainske kommuner og redegjorde for den igangværende gennemførelse og de første resultater af Phoenix-initiativet. Sideløbende hermed bragte missionen inden for rammerne af den cirkulære økonomi - åbner i en ny fane. EU’s virksomheder og interessenter fra erhvervslivet med fokus på den cirkulære økonomi sammen med ukrainske virksomheder og offentlige indkøbere, hvilket styrkede forretningsdimensionen af Ukraines grønne genopretning.
På konferencen om Ukraines genopretning - åbner i en ny fane. i London i juni præsenterede EU en ny facilitet, hvorfra der kan ydes op til 50 mia. EUR i tilskud og lån til Ukraines genopretning og modernisering fra 2024 til 2027.
Dette viste EU’s urokkelige støtte til Ukraine under Ruslands igangværende angrebskrig og bekræftede EU’s engagement i Ukraines bestræbelser på at opnå EU-medlemskab.
Desuden undertegnede EU aftaler på over 800 mio. EUR for at tilvejebringe private investeringer til genopretning og genopbygning af Ukraines økonomi.