Kapitel 3 – Skabelse af et klimaneutralt og velstående Europa
Indledning
Den europæiske grønne pagt er Den Europæiske Unions køreplan for håndtering af den tredobbelte trussel fra klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Med pagten har EU hævet niveauet for sine klimaambitioner ved at forpligte sig til at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Den omdanner EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.
I 2023 nåede EU en vigtig milepæl på sin vej mod klimaneutralitet. Den vigtigste lovgivning, der skal sikre, at EU’s midtvejsmål om at reducere nettoemissionen med mindst 55 % inden 2030 nås — og endda overgås — blev vedtaget i midten af oktober.
Ekstreme vejrforhold har endnu en gang synliggjort den barske virkelighed, som klimaændringerne skaber i hele EU og resten af verden, hvilket understreger behovet for en fortsat indsats for at reducere emissionerne hurtigst muligt. På COP28 spillede EU en helt afgørende rolle med hensyn til at sikre både en global aftale om at fremskynde omstillingen væk fra fossile brændstoffer og et tilsagn om at tredoble den globale kapacitet for vedvarende energi og fordoble tempoet for forbedring af energieffektiviteten senest i 2030.
Virkeligheden på en kogende planet
Forstyrrelserne og ødelæggelserne som følge af ekstreme vejrforhold i Europa og verden i 2023 var en kraftig påmindelse om den alvorlige og vedvarende trussel, som klimaændringerne udgør for samfundene, og om behovet for en hurtig indsats for at beskytte planeten.
Tørke bidrog til længere og farligere sæsoner med naturbrande; Spanien oplevede store udbrud allerede i marts, og rekordstore brande ødelagde dele af Grækenland, Spanien og Portugal i juli og august. Naturbranden i Grækenlands nordøstlige region Evros var den største i EU nogensinde. Ifølge det europæiske informationssystem for skovbrande - åbner i en ny fane. lå mere end 181 000 ha jord i hele EU pr. 22. juli allerede i aske - åbner i en ny fane. — mere end 40 % over det gennemsnit, der blev registreret mellem 2003 og 2022 (128 225 ha).
Som reaktion på den stigende risiko for naturbrande styrkede EU i 2023 sin kapacitet til at forudse og foregribe samt rescEU’s brandslukningsflåde - åbner i en ny fane. og placerede hundredvis af brandmænd, så de var klar til en øjeblikkelig indsats. EU oprettede også et støttehold vedrørende naturbrande som en del af sit Katastrofeberedskabskoordinationscenter - åbner i en ny fane..
Med syv måneder og to sæsoner med rekorder var 2023 verdens varmeste år i historien. Ifølge EU’s Copernicus-Klimaændringstjeneste - åbner i en ny fane. lå temperaturen næsten 50 % af dagene i 2023 mere end 1,5 °C over det førindustrielle gennemsnit (1850-1900).
Naturbrande er et globalt problem. For at bidrage til at tackle de værste naturbrande i Canada i et årti (hvor ca. 4 millioner ha, et område på størrelse med Nederlandene, blev lagt i aske) tilbød EU-medlemsstaterne landet omkring 300 brandmænd via EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbner i en ny fane. (se kapitel 8).
Som en konsekvens af de hidtil usete oversvømmelser og skovbrande samt opfordringer til at sende katastrofeberedskabs- og genopbygningsstøtte fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond - åbner i en ny fane. i 2023 blev alle tilgængelige ressourcer mobiliseret med henblik på at yde bistand.
Ekstreme regnskyl forårsagede dødbringende oversvømmelser i dele af EU, herunder Kroatien, Italien, Østrig og Slovenien.
Den 15. juli stiftede EU den årlige dag for ofrene for den globale klimakrise - åbner i en ny fane. for at mindes ofre i Europa og resten af verden. Arrangementet skal øge bevidstheden om de specifikke skridt, som folk kan tage for at mindske de skader, der forårsages af klimaændringer, og for at være bedre forberedt på klimakatastrofer.
Uden for Europa er klimaændringerne også en alvorlig trussel mod verdens fattigste lande, idet de forværrer allerede eksisterende kriser og skaber behov for en større indsats for at imødekomme de øgede humanitære behov (se kapitel 8). Ifølge FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation er andelen af lav- og mellemindkomstlande, der er udsat for ekstreme klimaforhold, steget fra 76 % til 98 % i løbet af de seneste to årtier.
På vej mod nettonulemission
I rapporten fra FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer - åbner i en ny fane., der blev offentliggjort i marts, advarede det videnskabelige samfund endnu en gang i stærke vendinger om behovet for en indsats for at tackle klimakrisen. Rapporten bekræfter, at kloden opvarmes hurtigt, at dette er menneskeskabt, og at ekstreme vejrforhold og katastrofer bringer liv og levebrød i fare i hele verden. Det fremgår tydeligt af den videnskabelige dokumentation: Den globale opvarmning kan kun standses og virkningerne af klimaændringerne kun mindskes, hvis nettoemissionerne nedbringes til nul. Det betyder, at der skal opnås en balance mellem den mængde af drivhusgasemissioner, der udledes i atmosfæren, og den mængde, der fjernes fra atmosfæren.
Takket være den eksisterende klima- og energilovgivning er EU’s drivhusgasemissioner allerede faldet med 32,5 % i forhold til 1990, mens EU’s økonomi er vokset med 60 % i samme periode.
At gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent er hjørnestenen i den europæiske grønne pagt - åbner i en ny fane.. Dette mål er fastsat i den europæiske klimalov - åbner i en ny fane. sammen med det retligt bindende tilsagn om at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet.
For at opnå dette fremlagde Europa-Kommissionen i 2021 »Fit for 55« -pakken med lovgivningsforslag. I 2022 øgede den inden for rammerne af REPowerEU-planen - åbner i en ny fane. ambitionsniveauet for nogle af de forslag (særlig dem om energieffektivitet - åbner i en ny fane. og vedvarende energi - åbner i en ny fane.) med henblik på at reducere EU’s afhængighed af importen af fossile brændstoffer fra Rusland yderligere (se kapital 4). Ved udgangen af 2023 var den vigtigste lovgivning til opfyldelse af 2030-målet om en nettoreduktion på 55 % på plads (se nedenfor). Dette omfatter retligt bindende mål, der omfatter alle økonomiske sektorer, et mål om at fremme naturlige kulstofdræn og et ajourført EU-emissionshandelssystem - åbner i en ny fane..
Mere end 9 ud af 10 EU-borgere mener, at klimaændringerne er et alvorligt problem.
Klimaændringer anses af:
77 % som et meget alvorligt problem 
16 % som et ret alvorligt problem 
7 % som et ikke alvorligt problem
Kilde: Særlig Eurobarometer-undersøgelse 538 - åbner i en ny fane., juli 2023.
Det eksisterende system blev styrket i 2023, og dets anvendelsesområde blev udvidet til at omfatte emissioner fra søtransport. Der blev oprettet et særskilt nyt emissionshandelssystem for at udvide CO2-prissætningen til nye sektorer i økonomien, navnlig brændstoffer til bygninger og vejtransport. Ud over at sætte en pris på forurening og generere investeringer i den grønne omstilling vil det nye system yde social støtte til mennesker og små virksomheder for at sikre, at ingen lades i stikken.
Den endelige lovgivningspakke forventes at reducere EU’s nettoemissioner med 57 % inden 2030 i forhold til 1990.
En ny mekanisme - åbner i en ny fane. for import af varer fra lande uden for EU vil sikre, at der fastsættes en CO2-pris i bestemte sektorer. Ny lovgivning omfatter også ajourførte mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt regler til fremme af opladningsinfrastruktur og anvendelse af alternative brændstoffer inden for vejtransport, skibsfart og luftfart.
I 2023 skulle medlemsstaterne forelægge deres ajourførte udkast til nationale energi- og klimaplaner - åbner i en ny fane., som skitserer, hvordan de agter at opfylde EU’s energi- og klimamål for 2030. I december vurderede Kommissionen planerne og fremsatte henstillinger.
Ingen lades i stikken
For at sikre en retfærdig og inklusiv grøn omstilling vil der blive genereret 55 mia. EUR i investeringer - åbner i en ny fane. i løbet af det nuværende årti for at støtte de mennesker i EU’s regioner, der står over for de største udfordringer i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi. I samarbejde med nationale, regionale og lokale interessenter bidrager EU til at diversificere de regionale økonomier og give mennesker chancen for at trives i den nye økonomi (se også kapitel 6).
Fit for 55 – vedtaget lovgivning
Reform af EU’s emissionshandelssystem
EU’s nye emissionshandelssystem for brændstoffer til bygge- og vejtransport
Den sociale klimafond
Forordningen om indsatsfordeling
Forordningen om arealanvendelse, skovbrug og landbrug
CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne
CO2-grænsetilpasnings-mekanismen
Direktivet om vedvarende energi
Direktivet om energieffektivitet
Forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer
ReFuelEU Aviation-forordningen
FuelEU Maritime-forordningen
EU’s konkurrenceevne vil i høj grad afhænge af dets kapacitet til at udvikle og fremstille de rene teknologier, der er nødvendige for en vellykket omstilling til en nulemissionsøkonomi. For at styrke konkurrenceevnen for nettonulteknologier i EU og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet fremlagde Kommissionen industriplanen for den grønne pagt til nettonultidsalderen - åbner i en ny fane. i februar 2023. Planen har til formål at skabe et gunstigere miljø for opskalering af EU’s produktionskapacitet for nettonulteknologier og -produkter (se kapitel 4).
EU støtter også innovative nettonulteknologier gennem Innovationsfonden - åbner i en ny fane., der finansieres af emissionshandelssystemet. Den har til formål at bringe løsninger på markedet med henblik på at dekarbonisere den europæiske industri og støtte omstillingen til klimaneutralitet og samtidig styrke EU’s konkurrenceevne. Nogle medlemsstater støtter også produktionskapaciteten for innovative teknologier inden for rammerne af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionen har iværksat en række dialoger om omstillingen til ren energi for at kunne understøtte alle sektorer i opbygningen af en forretningsmodel for dekarbonisering af industrien, begyndende med dialoger om brint og energiintensive industrier i 2023 (se kapitel 4).
Mod en cirkulær økonomi
I løbet af året er EU fortsat med at gøre fremskridt hen imod en cirkulær økonomi med det formål at gøre bæredygtige produkter til normen, mindske presset på naturressourcerne, reducere affaldsmængden og skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse.
Hvert år kasseres mere end 5 millioner ton tøj i EU (over 11 kg pr. person), men kun 22 % af dette indsamles særskilt med henblik på genbrug eller genanvendelse, mens resten ofte forbrændes eller sendes til deponering. De foreslåede nye regler - åbner i en ny fane. om tekstiler vil holde producenterne ansvarlige for deres produkters livscyklus, navnlig affaldshåndtering, og dermed fremme bæredygtig håndtering af tekstilaffald i hele EU. Ved at øge tilgængeligheden af brugte og genanvendte tekstiler kan man skabe lokale arbejdspladser og spare penge for forbrugerne i og uden for EU, samtidig med at tekstilproduktionens indvirkning på naturressourcerne mindskes. »ReSet the Trend - åbner i en ny fane.«-kampagnen blev lanceret i 2023 for at øge bevidstheden om bæredygtig mode.
Madspild har enorme økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. I henhold til et nyt forslag - åbner i en ny fane., som Kommissionen fremlagde i juli, forventes medlemsstaterne at reducere madspild - åbner i en ny fane. i forarbejdnings- og fremstillingsleddet med 10 % inden 2030 og med 30 % (pr. indbygger) i detailleddet og i forbruget tilsammen. Disse nye mål vil gavne fødevaresikkerheden og reducere drivhusgasemissionerne og samtidig spare omkostninger for virksomheder og forbrugere.
Madspild
Der genereres årligt 58,4 millioner ton (131 kg/person/år) i EU. Kilde: Eurostat - åbner i en ny fane., 2023.
Ca. 10 % af alle fødevarer, der leveres til detailhandlen, restaurationsvirksomheder og husholdninger, går til spilde.
Mere end halvdelen af fødevarespildet stammer fra husholdninger (54 %).
Den næststørste andel (21 %) kommer fra forarbejdnings- og fremstillingssektoren.
Som grundlag for disse bestræbelser har Kommissionen vedtaget en revideret overvågningsramme for den cirkulære økonomi - åbner i en ny fane. for bedre at kunne følge fremskridtene i omstillingen til en cirkulær økonomi i EU og dennes bidrag til global bæredygtighed og EU’s modstandsdygtighed. Rammen omfatter nye indikatorer såsom materialefodaftryk og ressourceproduktivitet til måling af fremskridt hen imod målene for affaldsforebyggelse.
Hvert år når næsten 6 millioner køretøjer i EU stadiet, hvor de er udtjent. Utilstrækkelig håndtering af udtjente køretøjer resulterer i værditab og forurening. Et forslag til nye regler - åbner i en ny fane., som dækker alle faser fra udformningen af køretøjet og dets markedsføring til den afsluttende håndtering forventes at give 1,8 mia. EUR i nettoindtægter frem til 2035. Reglerne vil også medføre betydelige CO2-besparelser og mindre afhængighed af råstoffer og skabe yderligere arbejdspladser og øgede indtægter til affaldshåndterings- og genanvendelsesindustrien.
Nye foranstaltninger til fremme af cirkulariteten i bilindustrien kan føre til genanvendelse af op til 4 millioner flere biler og 22 000 flere job inden 2035.
Der blev opnået politisk enighed - åbner i en ny fane. om Kommissionens forslag til nye regler om overførsel af affald, som vil sikre, at EU tager større ansvar for sit eget affald. Eksport af plastaffald fra EU til lande, der ikke er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, vil blive forbudt. Aftalen, som der er opnået enighed om, vil bidrage til at reducere affaldsforureningen og fremme den cirkulære økonomi.
Produkter har en betydelig indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus — lige fra udvindingen af råstoffer til fremstillingen, transporten, anvendelsen og bortskaffelsen af produkterne. I december blev der opnået enighed - åbner i en ny fane. om forslaget om at gøre bæredygtige produkter til normen i EU. Den nye forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter - åbner i en ny fane. er baseret på de nuværende regler for miljøvenligt design - åbner i en ny fane., som med succes har været drivkraften bag den forbedrede energieffektivitet for produkter i EU gennem næsten 20 år. Den nye lov vil udvide de eksisterende rammer på to måder: For det første ved at dække det bredest mulige udvalg af produkter og for det andet ved at udvide anvendelsesområdet for de krav, som produkterne skal opfylde, hvis det er relevant.
Styrkelse af forbrugernes stilling i forbindelse med den grønne omstilling er et vigtigt element i opfyldelsen af målene om bæredygtigt forbrug i den europæiske grønne pagt. Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union nåede i september til enighed - åbner i en ny fane. om forslaget til nye regler, som vil sikre forbrugerne bedre oplysninger om holdbarheden og mulighederne for reparation af de produkter, som de køber, samt bedre beskyttelse mod urimelig handelspraksis. Der vil også være et nyt forbud mod vildledende anprisninger af produkter baseret på kompensation for emissioner. Kommissionen har også fremsat et forslag - åbner i en ny fane. om at forbedre adgangen til og oplysningerne om reparationstjenester. Dette fremmer reparation frem for omlevering under den lovbestemte garanti og kræver, at producenterne reparerer varer, der er og vil blive underlagt specifikke krav til reparationsmuligheder (miljøvenligt design) i henhold til EU-retten.
At træffe bæredygtige valg
Arbejdet med at udforme nye regler - åbner i en ny fane., der skal hjælpe forbrugerne med på et oplyst grundlag at træffe miljøvenlige valg, når de køber mobiltelefoner og tablets, er afsluttet. Nye regler for miljøvenligt design vil forbedre sådanne apparaters holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed og genanvendelighed. Samtidig vil det nye energimærke på smartphones og tablets give detaljerede oplysninger om deres effektivitet og holdbarhed, og en score for reparationsmuligheder vil lede forbrugerne i retning af bæredygtige valg. Disse regler finder anvendelse fra den 20. juni 2025.
Fremme af handlingsplanen for nulforurening
Vand
I 2023, hvor det reviderede drikkevandsdirektiv - åbner i en ny fane. var blevet indarbejdet i den nationale lovgivning, begyndte nye regler at finde anvendelse i hele EU. Disse regler vil sikre nogle af verdens højeste standarder for drikkevand.
På baggrund af dokumentation for, at der nu er mindre regn i mange dele af EU, finder nye krav - åbner i en ny fane. om sikker genbrug af renset spildevand til kunstvanding i landbruget anvendelse fra juni.
I februar 2023 blev der offentliggjort en EU-rapport - åbner i en ny fane. med en undersøgelse af en af de største miljøkatastrofer i Europa i nyere tid, hvor ca. 360 ton fisk døde i Oder-floden. Det konkluderedes, at den sandsynlige årsag er en betydelig toksisk algevækst, og der fremsættes anbefalinger, der skal bidrage til at forhindre, at en sådan katastrofal hændelse gentager sig.
Selv om sikkerheden til søs i EU’s farvande er meget høj med få dødsfald og ingen større olieudslip for nylig, indberettes der alligevel hvert år mere end 2 000 ulykker og hændelser til søs. I juni fremlagde Kommissionen fem lovgivningsforslag - åbner i en ny fane. med henblik på at modernisere EU-reglerne og forebygge vandforurening fra skibe.
Forslagene har også til formål at forhindre ulovlig udtømning i europæiske have for at mindske søtransportaktiviteternes miljøpåvirkning og bevare det marine økosystem.
Øget sikkerhed til søs
EU’s strenge normer for søfartssikkerhed er effektive, men nye udfordringer og teknologier kræver nye tilgange. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed har til hensigt at udvide støtten i form af nye tilgange og teknologier såsom mere effektive inspektioner, udveksling af oplysninger mellem flagstater om resultaterne af inspektioner, øget brug af digitale løsninger såsom e-certifikater, forbedring af fiskerfartøjers sikkerhed og forbedring af medlemsstaternes evne til at opdage sikkerhedsproblemer og manglende overholdelse af miljø- og forureningskrav. Disse ændringer vil resultere i tre nøgleaktioner. 1. Flagstaterne skal sikre, at skibene er egnede til at sejle. 2. Havnestatsinspektørerne skal inspicere udenlandske skibe, der anløber havn. 3. Undersøgelser af ulykker til søs skal afdække de grundlæggende årsager til ulykker for at forhindre, at de gentager sig i fremtiden.
Kemikalier
I henhold til et forslag - åbner i en ny fane. fra Kommissionen om at beskytte EU-borgerne og miljøet mod giftigt kviksølv vil brugen af tandfyldningsamalgam blive fuldstændig forbudt. Der anvendes årligt ca. 40 ton kviksølv i EU til dette formål. Forslaget vil også forbyde fremstilling og eksport af visse kviksølvholdige produkter, såsom lamper.
Støj
Støj udgør den næststørste trussel mod sundheden i Europa efter luftforurening. I en rapport - åbner i en ny fane. om gennemførelsen af direktivet om ekstern støj fastsættes det, hvordan støjen kan reduceres yderligere for at nå reduktionsmålet på 30 % senest i 2030.
Industriemissioner
Direktivet om industrielle emissioner - åbner i en ny fane. regulerer ca. 52 000 større industri- og husdyranlæg i hele EU. Det kræver, at disse anlæg er i besiddelse af en godkendelse baseret på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. I 2023 blev der foretaget en ny række bedste tilgængelige teknik-evalueringer vedrørende slagterier, animalske biprodukter og spiselige biprodukter. Omkring 800 slagterier i EU skal overholde disse nye standarder for at mindske deres miljøpåvirkning.
Mikroplast
Kommissionen tog endnu et stort skridt med hensyn til at beskytte miljøet ved at vedtage foranstaltninger - åbner i en ny fane., som begrænser mikroplast, der bevidst tilsættes til produkter. De nye regler vil forhindre udledningen af ca. en halv million ton mikroplast i miljøet.
- Tjek miljøkvaliteten der, hvor du bor:
https://discomap.eea.europa.eu/atlas/?page=Check-your-place - åbner i en ny fane.. - Tjek luftkvaliteten omkring dig (også tilgængelig som mobilapp):
https://www.eea.europa.eu/themes/air/air-quality-index - åbner i en ny fane..
Biodiversitet
Naturen er afgørende for bekæmpelsen af klimaændringer. Forringelsen af det naturlige miljø øger sandsynligheden for og alvoren af hændelser såsom oversvømmelser og naturbrande, hvilket gør Europas natur og biodiversitet til det bedste forsvar mod naturkatastrofer.
En foreløbig politisk enighed blev nået - åbner i en ny fane. i november om forordningen om naturgenopretning - åbner i en ny fane., hvormed der igangsættes en løbende og vedholdende genopretning af naturen. Medlemsstaterne vil træffe genopretningsforanstaltninger vedrørende mindst 20 % af EU’s landområder og 20 % af EU’s have inden 2030. Senest i 2050 bør sådanne foranstaltninger være på plads for alle økosystemer med behov for genopretning.
Jordbundsforhold
En sund jordbund er afgørende for fødevaresikkerheden og klimaneutraliteten og for at standse ørkendannelse og jordforringelse. Ikke desto mindre er mere end 60 % af den europæiske jordbund usund. Forslaget til lov om overvågning af jordbunden - åbner i en ny fane. skal sætte EU på rette spor mod en sund jordbund inden 2050 ved at samle data om jordbundssundhed og gøre dem tilgængelige for landbrugere og andre forvaltere af jordbunden. Den nye lov vil også gøre bæredygtig jordbundsforvaltning til normen. Kommissionen har også offentliggjort vejledning for interessenter om EU’s finansieringsmuligheder med henblik på en sund jordbund. Mission jordbundsmanifest - åbner i en ny fane., som blev lanceret i april, samler regionale og lokale politiske beslutningstagere, interessenter og borgere i et dynamisk fællesskab, der slår til lyd for jordbundssundhed. Mere end 2 100 enkeltpersoner og 350 organisationer havde underskrevet det frivillige initiativ ved årets udgang. Underskriverne anerkender behovet for en indsats for jordbundssundheden og engagerer sig i aktiviteter til beskyttelse og genopretning af jordbunden.
Bestøvere
Da hver tredje bi-, sommerfugle- og svirreflueart i EU er ved at forsvinde har Kommissionen i 2023 fremlagt et fornyet initiativ - åbner i en ny fane., der fastsætter de foranstaltninger, som EU og medlemsstaterne skal træffe for at vende nedgangen i bestøvere inden 2030. Borgerne har i stigende grad opfordret til en beslutsom indsats mod tabet af bestøvere, for nyligt gennem det vellykkede europæiske borgerinitiativ »Red bier og landmænd - åbner i en ny fane.«. EU sænkede - åbner i en ny fane. også maksimalgrænseværdierne for to neonicotinoidpesticider i fødevarer til det laveste niveau, der kan måles med de nyeste teknologier. Udendørs brug af clothianidin - åbner i en ny fane. og thiamethoxam - åbner i en ny fane. er allerede blevet forbudt i EU. De nye niveauer vil gælde for fødevarer og foder, der produceres i eller importeres til EU. Dette vil sikre, at fødevarer, der markedsføres i det indre marked, ikke bidrager til nedgangen i bestøvere, uanset hvor de produceres.
Jordbundens sundhed påvirker EU’s fødevaresikkerhed direkte
95 % af vores fødevarer produceres direkte eller indirekte i jord.
Jorderosion koster årligt EU 1,25 mia. EUR i tabt landbrugsproduktivitet.
83 % af EU’s jordbund indeholder pesticidrester.
Mere end 23 % af landbrugsjorden lider under komprimering, hvilket reducerer produktiviteten.
Billeder: © Adobe Stock
Skove
Skovene er en vigtig allieret i kampen mod klimaændringerne og tabet af biodiversitet. I hvilket omfang jordarealer, og navnlig arealanvendelsessektoren, kan bidrage til modvirkning af klimaændringer, afhænger i høj grad af, hvordan disse arealer anvendes og forvaltes. Kulstoffjernelsen i EU’s arealanvendelsessektor er faldet betydeligt i de seneste år, og jordens funktion som kulstofdræn er i tilbagegang. I 2023 opgraderede EU sin lovgivning - åbner i en ny fane. om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug for at sætte skub i kulstoffjernelsen og fremme bæredygtig forvaltning af landbrugs- og skovarealer.
I november fremsatte Kommissionen et forslag - åbner i en ny fane. til en skovovervågningslovgivning, der har til formål at skabe en omfattende videnbase, der vil gøre det muligt for medlemsstater, skovejere og skovforvaltere at forbedre deres indsats i forbindelse med det stigende pres på skovene, som forværres af klimaændringerne. Ud over at sikre, at skovene bliver mere modstandsdygtige over for grænseoverskridende trusler (skadedyr, tørke og naturbrande), vil overvågningsrammen hjælpe skovejere og skovforvaltere med at drage fordel af økosystembetalingsordninger såsom EU’s certificeringsordning for kulstoffjernelse.
Den banebrydende EU-forordning om skovrydningsfrie forsyningskæder - åbner i en ny fane., som er en vigtig byggesten i kampen mod klimaændringer og tab af biodiversitet, trådte i kraft i juni. Aktører og forhandlere har 18 måneder til at gennemføre de nye regler. Når de er blevet indført, vil de sikre, at en række vigtige varer, der eksporteres fra EU eller markedsføres i EU, ikke længere bidrager til skovrydning og skovforringelse, hverken i Den Europæiske Union selv eller andre steder i verden. Listen omfatter palmeolie, kaffe, soja og chokolade. De nye regler vil også bidrage til at sikre eksistensgrundlaget for millioner af mennesker, herunder oprindelige folk og lokalsamfund over hele verden, som er stærkt afhængige af skovøkosystemer.
Bæredygtige fødevaresystemer
Kommissionens godkendelse af alle 28 strategiske planer - PDF åbner i en ny fane. markerede den 1. januar 2023 starten på den nye fælles landbrugspolitik - åbner i en ny fane.. Med et budget på 264 mia. EUR vil EU i perioden 2023-2027 støtte de europæiske landbrugere i omstillingen til en mere bæredygtig og modstandsdygtig landbrugssektor og bidrage til at bevare landdistrikternes vitalitet og mangfoldighed. Der vil blive afsat næsten 98 mia. EUR til gavn for klima, vand, jord, luft, biodiversitet og dyrevelfærd i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.
Den nye fælles landbrugspolitik vil bidrage til EU’s mål om at reducere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider og vil i væsentlig grad øge den målrettede støtte til økologisk landbrug. Den vil også give arealforvaltere incitamenter til at lagre kulstof i jord og biomasse og reducere drivhusgasemissionerne på 35 % af EU’s landbrugsareal ved hjælp af hensigtsmæssig forvaltningspraksis, idet der forventes vekseldrift på 85 % af den agerjord, der støttes under den fælles landbrugspolitik.
I en tid med stigende bekymring over fødevareforsyningen fortsatte Kommissionen sit arbejde med at kortlægge drivkræfterne bag fødevaresikkerhed. Et nyt forslag - åbner i en ny fane., der skal muliggøre sikker anvendelse af nye genomteknikker - åbner i en ny fane., vil bidrage til fremskridt hen imod mere bæredygtige fødevaresystemer, samtidig med at fødevaresikkerheden beskyttes. Disse teknikker kan skabe klimarobuste, skadedyrsresistente og højtydende plantesorter, hvilket mindsker behovet for kemiske pesticider og EU’s afhængighed af landbrugsimport. Kommissionen har fremsat forslag til ny EU-lovgivning - åbner i en ny fane. om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale for at øge mangfoldigheden og kvaliteten af frø, stiklinger og andet plantemateriale.
Den fælles landbrugspolitik er ikke kun et redskab til at støtte genopretnings- og genopbygningsforanstaltninger efter en krise; den gør det også muligt for landbrugerne at forudse og tilpasse sig virkningerne af klimaændringer og andre udfordringer. EU er i færd med at undersøge, hvordan man bedst kan støtte EU’s landbrugere, og hvordan man kan tilpasse EU’s landbrugspolitikker til deres behov. Den strategiske dialog om landbrugets fremtid i EU vil blive indledt i januar 2024 med henblik på at skabe resultater på dette område.
Dyrevelfærd
EU har i over 40 år gjort en indsats for at forbedre dyrevelfærden, gradvist gøre dyrenes liv bedre og vedtage velfærdsstandarder, der er blandt de højeste i verden. Indsatsen fortsatte i 2023 med et forslag - åbner i en ny fane. om at revidere de nuværende EU-regler om transport af dyr, hvilket vil forbedre velfærden for de 1,6 milliarder dyr, der hvert år transporteres inden for og ud af EU. Forslaget fokuserer på specifikke mål, herunder at reducere rejsetiden, øge minimumspladskravene og forbedre forholdene for dyr, der eksporteres ud af EU. Håndhævelsen af den eksisterende lovgivning er stadig en prioritet, og der blev i 2023 fortsat gennemført regelmæssige revisioner og kontroller på forskellige områder.
Derudover vil de første regler om hundes og kattes velfærd og sporbarhed nogensinde - åbner i en ny fane. skabe ensartede EU-standarder for opdræt, hold og håndtering af hunde og katte på avlsvirksomheder, i dyrehandler og på internater. Sporbarheden for hunde og katte vil også blive styrket med obligatorisk identifikation og registrering i nationale databaser med henblik på at bekæmpe ulovlig handel og vil muliggøre bedre kontrol med velfærdsforholdene i virksomhederne.
Kommissionen reagerede i løbet af året på det europæiske borgerinitiativ »Fur Free Europe - åbner i en ny fane.« — det 10. vellykkede initiativ, der blev støttet af over 1,5 millioner borgere på tværs af EU. Selv om der ikke foreligger forslag om yderligere lovgivning på nuværende tidspunkt, planlægger Kommissionen en række foranstaltninger for at opfylde initiativets mål, herunder at pålægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet at udarbejde en videnskabelig udtalelse om pelsdyrs velfærd senest i marts 2025.
Yderligere foranstaltninger vedrørende dyrevelfærd, f.eks. opfølgningen på det europæiske borgerinitiativ »End of Cage«, er under udarbejdelse.
Hvad mener borgerne i EU om dyrevelfærd?
Behov for en bedre beskyttelse af dyrs velfærd
84 % mener, at opdrættede dyrs velfærd bør beskyttes bedre.
74 % mener, at kæledyrs velfærd bør beskyttes bedre.
Kilde: Særlig Eurobarometer-undersøgelse 533 - åbner i en ny fane., oktober 2023.
Billeder: © Adobe Stock
Opdrættede dyrs velfærd
91 % mener, at den er vigtig.
8 % mener, at den ikke er vigtig.
Dyrevelfærd er vigtig for borgerne i EU, hvilket også fremgår af resultaterne af en Eurobarometerundersøgelse offentliggjort i oktober.
Bæredygtigt fiskeri og bæredygtige have
Klimaændringer og tab af biodiversitet truer fiskeri- og akvakulturressourcernes bæredygtighed. En pakke med foranstaltninger - åbner i en ny fane., der blev fremlagt i februar, omfatter foranstaltninger med henblik på at tackle disse udfordringer via gennemførelse af den fælles fiskeripolitik - åbner i en ny fane. og en ny handlingsplan for havet - åbner i en ny fane.. Foranstaltningerne giver mulighed for at øge fiskeriets og akvakulturens modstandsdygtighed og bæredygtighed, bl.a. ved at støtte den hårdt tiltrængte energiomstilling (se kapitel 4). Pakken bidrager til EU’s tilsagn om at beskytte mindst 30 % af havene i EU (10 % under streng beskyttelse). De foreslåede foranstaltninger vil blive gennemført gradvist for at sætte sektoren i stand til at tilpasse sig.
Nye regler - åbner i en ny fane., der blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i 2023, har til formål at bidrage til at forebygge overfiskning og skabe et mere effektivt og harmoniseret fiskerikontrolsystem, som udnytter moderne teknologi fuldt ud. Dette omfatter anvendelse af elektronisk fjernovervågning og videoovervågning om bord på fiskerfartøjer og obligatorisk brug af digitale værktøjer i fangstcertificerings- og sporbarhedsprocesser for at forhindre import af varer, der stammer fra ulovligt fiskeri.
Kommissionen glædede sig over det europæiske borgerinitiativ »Stop finning — stop handelen - åbner i en ny fane.«, som opfordrede den til at bidrage til at bringe den internationale handel med løse hajfinner til ophør, begyndende med et forbud mod handel på EU-markedet. Kommissionen vil overveje, om der er behov for lovgivning. Den vil også styrke håndhævelsen af EU’s sporbarhedsforanstaltninger og samarbejde med internationale partnere om at beskytte og forvalte hajer globalt på en bæredygtig måde.
Efter mere end 10 års multilaterale forhandlinger blev traktaten om det åbne hav - åbner i en ny fane. vedtaget i juni. Denne traktat er et historisk resultat i bestræbelserne på at beskytte havene, tackle forringelse af miljøet, bekæmpe klimaændringer og forebygge tab af biodiversitet i det åbne hav. Det har været en prioritet for EU og medlemsstaterne, som ledede forhandlingerne - åbner i en ny fane. på globalt plan. Traktaten træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 60 parter.
EU har formelt accepteret - åbner i en ny fane. Verdenshandelsorganisationens aftale om fiskerisubsidier på vegne af sine medlemsstater. Aftalen er afgørende for at sikre, at fiskeristøtte har bæredygtighed som sit centrale mål og undgår at skade hav- og fiskebestandene, som kystsamfundenes livsgrundlag overalt i verden afhænger af. Den træder i kraft, når to tredjedele af organisationens 164 medlemmer har afsluttet deres nationale ratifikationsprocesser.
Bæredygtig mobilitet
EU investerer i en lang række transportrelaterede projekter for at forbedre infrastrukturen på tværs af grænserne og fremme nye teknologier via Connecting Europe-faciliteten - åbner i en ny fane. for 2021-2027. De projekter, der modtog EU-støtte i 2023 - åbner i en ny fane., omfatter store grænseoverskridende jernbaneforbindelser, navnlig Brennerbasistunnelen (der forbinder Italien og Østrig), Rail Baltica (der forbinder de tre baltiske stater og Polen med resten af Europa) og den grænseoverskridende strækning mellem Tyskland og Nederlandene (Emmerich-Oberhausen). De 6,2 mia. EUR i finansiering støtter projekter, der bidrager til et mere effektivt, grønnere og mere intelligent netværk af jernbaner, indre vandveje, veje og søveje, idet størstedelen går til bæredygtige transportformer. Med henblik på at forbedre de grænseoverskridende jernbaneforbindelser i hele Europa bebudede EU i 2023 støtte til 10 EU-pilotprojekter - åbner i en ny fane., der etablerer nye jernbanetjenester eller forbedrer de eksisterende ved at gøre dem hurtigere og billigere at benytte samt sørge for flere afgange.
Desuden investerede EU over 540 mio. EUR i alternativ brændstofinfrastruktur langs det transeuropæiske transportnet. Dette vil udmønte sig i ca. 14 000 ladestandere og 81 brinttankstationer samt elektrificering af havne og lufthavne.
EU foreslog - åbner i en ny fane. også at revidere sit direktiv om kombineret transport - åbner i en ny fane. med henblik på at gøre godstransporten mere bæredygtig ved at forbedre konkurrenceevnen for løsninger, hvor der anvendes to eller flere transportformer.
Kommissionen har foreslået en revision af standarderne for CO2-emissioner fra tunge køretøjer - åbner i en ny fane. såsom lastbiler, bybusser og fjernbusser. Disse køretøjer tegner sig for over 25 % af drivhusgasemissionerne fra vejtransport i EU og over 6 % af EU’s samlede emissioner. For at fremme en hurtigere udbredelse af nulemissionsbusser i byerne foreslog Kommissionen også, at alle nye bybusser skal være nulemissionsbusser inden 2030.
Luftfart
I oktober vedtog EU ReFuelEU Aviation-forordningen - åbner i en ny fane. for at fremme anvendelsen af bæredygtige flybrændstoffer. De nye regler vil kræve, at flybrændstofleverandører fra 2025 i stigende grad blander petroleum med bæredygtige brændstoffer. Det forventes, at dette vil reducere CO2-emissionerne fra luftfartøjer med omkring to tredjedele inden 2050 sammenlignet med et scenarie uden handling og give klima- og luftkvalitetsfordele.
Alliancen for nulemissionsluftfart - åbner i en ny fane., der blev lanceret i 2022, forbereder ibrugtagning af brintdrevne og elektriske luftfartøjer. Næsten 300 eksperter fra alliancens 141 medlemsorganisationer beskæftiger sig med spørgsmål af afgørende betydning for deres udrulning. I den statusrapport - PDF åbner i en ny fane., som alliancen har offentliggjort, argumenteres der for, at de kommende år skal anvendes til at fastlægge passende lovgivningsmæssige rammer.
Skibsfart
Den nye FuelEU Maritime-forordning - åbner i en ny fane., som EU vedtog i juli, skal fremme brugen af renere brændstoffer og energi inden for skibsfart og sikre, at drivhusgasintensiteten af brændstoffer, der anvendes i sektoren gradvist aftager med tiden — med 2 % inden 2025 og helt op til 80 % inden 2050.
EU så med tilfredshed - åbner i en ny fane. på den aftale, der blev indgået i Den Internationale Søfartsorganisation om at fastsætte et mål om nettonulemissioner fra skibe »senest i eller omkring, dvs. tæt på, 2050«. Det hilste også de vejledende kontrolpunkter velkommen: mindst 20 %, men gerne 30 % i 2030, og mindst 70 %, men gerne 80 % i 2040 (i forhold til 2008-niveauet).
Globale tiltag for planeten
FN’s klimakonference i 2023 (COP28 - åbner i en ny fane.) i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater markerede afslutningen på den første globale status i henhold til Parisaftalen - åbner i en ny fane., som havde til formål at afdække, hvor store fremskridt landene har gjort siden vedtagelsen af den globale aftale om klimaændringer.
Det lykkedes EU, i samarbejde med partnere rundt om i verden, at holde liv i muligheden for at opfylde det tilsagn om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5 °C, som blev givet i Paris i 2015. I erkendelse af, at verden ikke på nuværende tidspunkt er på vej til at opfylde dette mål, blev parterne enige om en måde, hvorpå man kan komme tilbage på ret kurs.
Alle parter blev enige om at omstille sig væk fra fossile brændstoffer og træffe hasteforanstaltninger i dette for klimaet kritiske årti. Da drøftelserne havde særligt fokus på energisektoren, blev landene enige om at træffe foranstaltninger til at reducere emissionerne med 43 % inden 2030 og spore kloden ind på en kurs mod nettonulemissioner senest i 2050 i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskab.
EU stod på konferencen i spidsen for et globalt initiativ om at tredoble den globale kapacitet inden for vedvarende energi og fordoble tempoet for gennemførelse af forbedringer af energieffektiviteten inden 2030 og lancerede det globale tilsagn vedrørende vedvarende energikilder og energieffektivitet - åbner i en ny fane. under drøftelserne. Med støtte fra COP28-formandskabet og omkring 130 lande blev tilsagnet godkendt af hele verden i konferencens slutdokument, »UAE Consensus - åbner i en ny fane.«.
EU bebudede sin intention om at investere 2,3 mia. EUR fra EU-budgettet i at støtte energiomstillingen i det europæiske naboskab og resten af verden i de næste 2 år gennem Global Gateway - åbner i en ny fane.-strategien (se kapitel 8).
Inden for rammerne af det globale metantilsagn - åbner i en ny fane., der blev lanceret af EU og USA i 2021, gennemfører mere end 150 lande nu et fælles mål om inden 2030 at reducere de globale metanemissioner med mindst 30 % i forhold til 2020-niveauerne. På COP28 bekendtgjorde EU og medlemsstaterne 175 mio. EUR i støtte til Methane Finance Sprint - åbner i en ny fane. for at fremme metanreduktionen.
Den globale status adresserede også midlerne til at gennemføre den nødvendige omstilling, idet parterne nåede til enighed om de sidste skridt hen imod at fastsætte det nye kollektive kvantificerede mål for klimafinansiering på næste års konference. På konferencen blev der også opnået enighed om en ramme for det globale mål for tilpasning - åbner i en ny fane., der har til formål at styrke verdens modstandsdygtighed over for klimaændringer.
EU bidrog til at operationalisere den nye fond for tab og skader, som skal hjælpe udviklingslande, der er særligt sårbare over for de negative virkninger af klimaændringerne. EU og medlemsstaterne bidrog med mere end 400 mio. EUR til fonden, hvilket svarer til over to tredjedele af de oprindelige finansieringstilsagn.
For at tage hånd om de menneskelige konsekvenser af klimakrisen i skrøbelige og konfliktfyldte situationer tilsluttede EU sig to nye flagskibsinitiativer, der blev iværksat af COP28-formandskabet: På forkant af katastrofer: et charter om finansiering til risikostyring - åbner i en ny fane. og erklæringen om klima, nødhjælp, genopretning og fred - PDF åbner i en ny fane.. Chartret fastsætter principper, der skal sikre en bedre anvendelse af finansiering til risikostyring og beskyttelse af mennesker i de mest sårbare lande, mens erklæringen opfordrer til hurtig finansiel støtte til klimatilpasning og modstandsdygtighed i disse lande.
På FN’s vandkonference - åbner i en ny fane. i marts, det første topmøde af sin art i næsten 50 år, bekræftede EU sit stærke engagement - åbner i en ny fane. i at sikre global modstandsdygtighed og sikkerhed i vandsektoren. EU-delegationen fremsatte - åbner i en ny fane. 33 frivillige tilsagn til vandhandlingsdagsordenen - åbner i en ny fane., en platform, som har til formål at sætte skub i den globale udvikling med hensyn til de vandrelaterede mål for bæredygtig udvikling.
I begyndelsen af året indgik EU et partnerskab med 26 lande om at lancere handelsministrenes klimakoalition - åbner i en ny fane., som er det første globale forum på ministerplan, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende handel, klima og bæredygtig udvikling. Koalitionen har til formål at fremme handelspolitikker, der adresserer klimaændringer både lokalt og globalt.
EU indgik i april en grøn alliance med Norge - åbner i en ny fane. og en anden med Canada - åbner i en ny fane. i november med henblik på at uddybe samarbejdet om klima, miljø, energi og ren industri. EU og Sydkorea etablerede også et grønt partnerskab - åbner i en ny fane. i Maj med det formål at styrke samarbejdet og udveksle bedste praksis om klimaindsatsen, en ren og retfærdig energiomstilling, miljøbeskyttelse og andre områder af den grønne omstilling.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling
EU’s første frivillige revision - PDF åbner i en ny fane. af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling viser, at Unionen er fast besluttet på at nå de 17 mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af alle FN’s medlemsstater i 2015.
EU har beslutsomt sat bæredygtig udvikling i centrum og gør en indsats for at fremme 2030-dagsordenen, både hjemme og rundt om i verden, ved at støtte partnerlandene i deres gennemførelsesbestræbelser.
EU har integreret målene i sine politikker, budgetter og langsigtede planlægning. Gennem sin helhedstilgang viser den europæiske grønne pagt vejen hen imod en mere bæredygtig og fremgangsrig fremtid for alle.