Kapitel 7 – Beskyttelse af personer og friheder
Indledning
I 2023 blev covid-19’s status som global sundhedskrise endeligt ophævet, og de sidste elementer af den europæiske sundhedsunion blev skabt. I fremtiden vil alle Den Europæiske Unions medlemsstater være bedre rustet til sammen at håndtere en folkesundhedskrise og bedre kunne beskytte deres borgeres fysiske og mentale sundhed. EU har gennem lovgivning styrket sin reaktion på den fælles udfordring i forbindelse med migration — med den politiske aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om pagten om migration og asyl foruden operationelle foranstaltninger — og gennem omfattende partnerskaber med lande uden for EU. I 2023 blev Kroatien det nyeste medlem af Schengenområdet og kunne begynde at nyde godt af alle fordelene ved at udgøre en del af verdens største område med fri bevægelighed. Rådet for Den Europæiske Union traf også den skelsættende afgørelse at byde Bulgarien og Rumænien velkommen til Schengenområdet. Som et første skridt ophæves kontrollen ved luft- og søgrænserne fra marts 2024. EU traf endvidere omfattende foranstaltninger til at beskytte sine borgere mod trusler både inden for og uden for EU’s grænser.
Beskyttelse af borgerne
Terrorangrebene på en skole i Frankrig og på gaderne i Bruxelles i oktober 2023 var en klar påmindelse om, at det haster med yderligere at tilpasse og styrke EU’s sikkerhedsarkitektur. Der blev i årets løb vedtaget en række foranstaltninger, som skal bidrage til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme, menneskehandel, narkotikahandel og korruption.
Endvidere opfordrede Kommissionen indtrængende medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at sikre fuld overholdelse af forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online - åbner i en ny fane., som forpligter tjenesteudbydere til at fjerne terrorrelateret indhold senest én time efter modtagelsen af et påbud om fjernelse afgivet af en medlemsstats myndigheder. I oktober offentliggjorde Kommissionen en række henstillinger - åbner i en ny fane. til medlemsstaterne om at koordinere deres reaktion på udbredelsen og forstærkningen af ulovligt indhold, som f.eks. terrorrelateret indhold eller ulovlig hadefuld tale, inden det kan føre til en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed. (Se kapitel 5 for yderligere oplysninger).
EU er fast besluttet på at intensivere indsatsen mod alle former for had. Efter en alarmerende stigning i forekomsten af hadefuld tale og hadforbrydelser, der især er rettet mod de jødiske og muslimske samfund, opfordrede - åbner i en ny fane. Europa-Kommissionen sammen med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, alle europæere til at træde op imod had og slå til lyd for tolerance og respekt. Med den fælles meddelelse styrker EU sin indsats på forskellige politikområder såsom sikkerhed, det digitale område, uddannelse, kultur og sport. Der afsættes således yderligere midler til beskyttelse af religiøse samlingssteder, og der vil blive udpeget repræsentanter for bedst muligt at udnytte potentialet i EU’s politikker til bekæmpelse af had.
Kommissionen opfordrede også indtrængende Rådet til at udvide den nuværende liste over strafbare handlinger i EU, der er fastsat i traktaterne, til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser, som det blev foreslået i 2021 - åbner i en ny fane., og gentog betydningen af at intensivere gennemførelsen af EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) - åbner i en ny fane..
Borgere og virksomheder i EU er afhængige af kritisk infrastruktur, der leverer væsentlige tjenester. I en stadig mere kompleks sikkerheds- og geopolitisk situation træffer EU foranstaltninger til at mindske sårbarhederne og øge modstandsdygtigheden på dette område. Kommissionen har vedtaget en liste over væsentlige tjenester - åbner i en ny fane. i forbindelse med kritisk infrastruktur, som medlemsstaterne skal vurdere. Kommissionen har endvidere en plan for kritisk infrastruktur - åbner i en ny fane. for at styrke koordineringen på EU-niveau med henblik på at reagere på væsentlige grænseoverskridende hændelser.
Som led i en pakke af foranstaltninger - åbner i en ny fane., der i december blev vedtaget for at markere 30-året for unionsborgerskabet - åbner i en ny fane., foreslog Kommissionen at ændre reglerne for at beskytte og støtte EU-borgere i udlandet i krisetider. Det reviderede direktiv om konsulær beskyttelse - åbner i en ny fane. skal sikre, at borgere, der rejser uden for EU, bedre og nemmere kan beskyttes, hvis det land, hvor de er statsborgere, ikke har et konsulat eller en ambassade i det land, hvor de befinder sig.
Bekæmpelsen af narkotikahandel intensiveres
Narkotikahandel er særdeles lukrativ for kriminelle, hvilket fremgår af den hidtil usete stigning i mængden af ulovlige stoffer i Europa og det rekordhøje niveau af narkotikabeslaglæggelser i EU. De kriminelle netværk og deres ulovlige aktiviteter har en stærk indvirkning på alle samfund og økonomier og kræver en fælles, koordineret indsats fra regeringer, retshåndhævende myndigheder og private aktører i nøglesektorer.
Den fortjeneste, som organiseret kriminalitet får fra ulovlige aktiviteter, herunder narkotikahandel, anslås at beløbe sig til ca. 139 mia. EUR om året, hvilket svarer til 1 % af EU’s bruttonationalprodukt.
50 % af alle drab i Europa er direkte forbundet med narkotikahandel.
70 % af alle beslaglæggelser af narkotika i EU finder sted i havne.
40 % af de kriminelle netværk, der er aktive i EU, er involveret i handel med ulovlige stoffer.
Det europæiske kokainmarked voksede med 416 % mellem 2011 og 2021.
Der var 6 200 dødsfald som følge af overdoser af narkotika i 2021 i EU.
Kilde: Den Europæiske Unions trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet - PDF åbner i en ny fane., 2021.
For at intensivere EU’s indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet og narkotikahandel fastlagde Kommissionen i oktober en køreplan - åbner i en ny fane. med 17 målrettede tiltag på fire prioriterede områder. Foranstaltningerne bygger på den igangværende gennemførelse af EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 - åbner i en ny fane. og EU’s narkotikastrategi - åbner i en ny fane..
Ny EU-køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet
Styrkelse af havnenes modstandsdygtighed over for narkotikahandel og kriminel infiltration.
Optrævling af kriminelle højrisikonetværk ved hjælp af mere koordinerede efterforskninger og anvendelse af indberetninger i Schengeninformationssystemet.
Foranstaltninger til forebyggelse af organiseret kriminalitet gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.
Samarbejde med internationale partnere, herunder i Vestafrika, Latinamerika og Caribien.
Desuden styrker EU mandatet for de vigtigste aktører i bekæmpelsen af narkotikahandel, f.eks. gennem oprettelsen af EU’s nye Narkotikaagentur - åbner i en ny fane. i 2024. Agenturet skal udvikle et europæisk narkotikavarslingssystem, der skal underrette de nationale myndigheder hurtigt, hvis der kommer nye farlige stoffer på markedet. EU har også øget finansieringen til den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler - åbner i en ny fane., hvorved der er opnået betydelige resultater - åbner i en ny fane.. Desuden investerer EU fortsat i innovative løsninger til de retshåndhævende myndigheder, således at de kan holde trit med den teknologiske udvikling og samtidig beskytte borgerne på effektiv vis i dag og i fremtiden.
Korruption udgør en trussel mod sikkerheden, da den muliggør og fremmer organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge og narkotikahandel. I 2023 fremsatte Kommissionen forslag til ny lovgivning - PDF åbner i en ny fane. med henblik på at bekæmpe korruption og oprettede et EU-netværk til bekæmpelse af korruption - åbner i en ny fane.. Desuden vil de nye regler - åbner i en ny fane. om adgang til finansielle oplysninger, som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enighed om i juni, give de retshåndhævende myndigheder hurtig adgang til oplysninger om konti, hvor kriminelle og terrorister har indsat eller skjuler deres midler eller aktiver.
I samme måned vedtog EU nye regler - åbner i en ny fane. for at gøre det lettere og hurtigere for de retshåndhævende og retlige myndigheder at fremskaffe det elektroniske bevismateriale, de har brug for til at efterforske og retsforfølge kriminelle. Det betyder, at en retlig myndighed i én medlemsstat vil kunne indhente elektronisk bevismateriale fra en tjenesteudbyder (f.eks. en telekommunikationsvirksomhed eller en social medievirksomhed) eller dennes retlige repræsentant i en anden medlemsstat.
Billeder: © Adobe Stock
85 % af de strafferetlige efterforskninger omfatter digitale data.
Der indgives anmodning om indhentning af elektronisk bevismateriale på tværs af grænserne i mere end 50 % af alle strafferetlige efterforskninger.
Den gennemsnitlige tid, det tog at indhente elektronisk bevismateriale, var 10 måneder for procedurer for gensidig retshjælp og 120 dage for europæiske efterforskningskendelser.
De nye regler (gældende fra 2026) vil bringe den tid, der er nødvendig for at indhente elektronisk bevismateriale, ned til blot 10 dage og i nødstilfælde til mindre end 8 timer.
På vej mod en ny migrationspolitik
Med den nye pagt om migration og asyl - åbner i en ny fane. skal migrationen styres og normaliseres på lang sigt for at skabe sikkerhed og ordentlige forhold for personer, der ankommer til EU. Pagten skal også bidrage til at fastlægge en fælles EU-tilgang til migration og asyl, der er baseret på solidaritet, ansvarlighed og respekt for menneskerettighederne.
I december nåede Parlamentet og Rådet til enighed om fem vigtige forslag - åbner i en ny fane. i pagten. Når disse forslag er formelt vedtaget, vil pagten være i kraft og udgøre en retlig ramme, der skaber balance mellem solidaritet og ansvar blandt medlemsstaterne med henblik på en effektiv og retfærdig tilgang til migrationsstyring.
Ny pagt om migration og asyl: de vigtigste forslag, der blev vedtaget i 2023
Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring
Opretter en ny solidaritetsmekanisme for at skabe balance i det nuværende system, hvor nogle få medlemsstater er ansvarlige for langt størstedelen af asylansøgningerne, og fastsætter klare regler om ansvar for asylansøgninger.
Forordning om asylprocedurer
Omhandler den fælles procedure, som medlemsstaterne skal følge, når mennesker søger international beskyttelse, og gør asyl-, tilbagesendelses- og grænseprocedurerne hurtigere og mere effektive.
Kriseforordningen
Sigter mod at sikre, at EU i fremtiden er forberedt på krisesituationer, herunder instrumentalisering af migranter.
Eurodacforordningen
Opretter en fælles database, der samler mere nøjagtige og fuldstændige data.
Forordning om screening ved grænserne
Skaber ensartede regler for identifikation af tredjelandsstatsborgere ved deres ankomst og øger dermed sikkerheden i Schengenområdet.
Sideløbende hermed er de operationelle foranstaltninger blevet intensiveret for at støtte medlemsstaterne langs de vigtigste migrationsruter til Europa. I 2023 fremlagde Kommissionen handlingsplaner for den østlige Middelhavsrute - åbner i en ny fane., den vestlige Middelhavsrute og Atlanterhavsruten - åbner i en ny fane. med praktiske foranstaltninger for de berørte oprindelses- og transitlande. De supplerer handlingsplanerne for Vestbalkanruten - åbner i en ny fane. og den centrale Middelhavsrute - åbner i en ny fane., der blev fremlagt i 2022. De foranstaltninger, som EU, medlemsstaterne og internationale partnere har truffet, har bidraget til et fald i antallet af irregulære indrejser.
Den europæiske kontaktgruppe vedrørende eftersøgning og redning - åbner i en ny fane. er blevet relanceret for at fremme en tættere koordinering og bedste praksis, navnlig blandt flagstater - åbner i en ny fane. og kyststater. Derudover har 19 medlemsstater og de fire associerede Schengenlande (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) forpligtet sig til at gennemføre en frivillig solidaritetsmekanisme, der skal støtte de medlemsstater, der er mest berørt af migrationsudfordringer. EU overvåger også fortsat migrationssituationen gennem EU-mekanismen til kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration - åbner i en ny fane. for at styrke den fælles indsats.
For perioden 2021-2027 har Kommissionen afsat 11,5 mia. EUR til medlemsstaterne og de associerede Schengenlande til programmer til håndtering af udfordringer på områderne migration, grænseforvaltning og sikkerhed.
Efter en stigning i antallet af ankomster fra Nordafrika til den italienske ø Lampedusa i september fremlagde EU en 10-punktsplan - åbner i en ny fane., der omfatter praktiske foranstaltninger til at mindske den irregulære migration og yde øjeblikkelig bistand til de italienske myndigheder.
Bekæmpelse af irregulær migration
Bekæmpelse af smugling af migranter
Bekæmpelse og forebyggelse af smugling af migranter og menneskehandel er to af EU’s prioriteter og er afgørende for en mere bred indsats over for irregulær migration. Migrantsmuglernetværk er klar over, hvordan de kan udnytte juridiske smuthuller, og anvender nye rekrutteringsmetoder, f.eks. på de sociale medier og med mobilapplikationer. Denne såkaldte digitale smugling er en ny udfordring for de retshåndhævende og retlige myndigheder. Smugling af migranter og menneskehandel er ofte forbundet med hinanden: smuglernetværk kan udnytte migranter langs ruterne eller smugle dem ind i Europa, hvor de derefter udnyttes.
Operationelle taskforcer, der støttes af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde - åbner i en ny fane., og fælles efterforskningshold inden for rammerne af Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde - åbner i en ny fane. styrker indsatsen for at bekæmpe migrantsmuglernetværk. Der blev f.eks. oprettet en operationel taskforce som led i Italiens opfølgning på 10-punktsplanen for Lampedusa. Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse - åbner i en ny fane. bidrager også til indsatsen mod kriminelle organisationer.
I overensstemmelse med EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter for 2021-2025 - åbner i en ny fane. blev der iværksat et operationelt partnerskab med Tunesien til bekæmpelse af smugling af migranter. Det bygger på de partnerskaber, der i 2022 blev indgået med Marokko, Niger og Vestbalkan.
Smuglernetværk benytter sig i stigende grad af kommercielle transportmidler, hovedsagelig luftfartøjer, for at lette den irregulære migration til EU. For at afhjælpe dette vedtog Kommissionen i juni en værktøjskasse - åbner i en ny fane. med foranstaltninger til støtte for medlemsstaterne, herunder gennem målrettet opsøgende arbejde over for transportvirksomheder.
I november fremsatte Kommissionen forslag om en ajourføring - åbner i en ny fane. af EU’s 20-år gamle lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelse af smugling af migranter. Denne ajourføring omfatter et forslag om fastsættelse af minimumsregler - åbner i en ny fane., der har til formål at forebygge og bekæmpe hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i EU, idet der fastsættes strengere straffe for smuglere. Nye regler skal styrke EU-agenturernes rolle, navnlig Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, og sikre et tættere samarbejde med partnerlande for at bidrage til at håndtere problemet globalt. EU har også opfordret til handling med henblik på en global alliance til bekæmpelse af smugling af migranter - PDF åbner i en ny fane..
90 % af irregulære migranter bringes ind af smuglere.
Europol indberettede 15 000 smuglere i 2022.
Der var 331 000 irregulære indrejser ved EU’s ydre grænser i 2022.
Nye udfordringer
En koordineret visumpolitik udgør en del af en effektiv migrationsstyring. EU har visumfrie ordninger med mere end 60 lande, hvilket ikke kun giver mange fordele for borgerne på begge sider, men også for medlemsstaterne og partnerlandene. Visumfri indrejse medfører imidlertid også migrations- og sikkerhedsmæssige udfordringer - åbner i en ny fane.. F.eks. kan utilstrækkelig tilpasning til EU’s visumpolitik gøre et visumfrit land til et transitcenter for irregulær indrejse i EU. Desuden kan ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer, som anvendes af visumfrie lande uden for EU, indebære sikkerhedsrisici.
Kommissionen har derfor fremsat forslag til en revision - åbner i en ny fane. af den nuværende mekanisme til suspension af visumfritagelse - åbner i en ny fane.. Forslaget indeholder nye grunde til at suspendere visumfrie ordninger, mere fleksible tærskler for aktivering af mekanismen og bestemmelser til styrkelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne.
I oktober forelagde Kommissionen endvidere Parlamentet den sjette rapport - åbner i en ny fane. inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelse. Rapporten omhandler udviklingen i de visumfrie lande på Vestbalkan og i Det Østlige Partnerskab. Den fokuserer også på lande i Stillehavet og Caribien, der anvender ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer.
Styrkelse af grænseforvaltningen
I marts blev den første strategi for integreret europæisk grænseforvaltning - åbner i en ny fane. fremlagt. Den udgør en koordineret ramme for de nationale myndigheder og for de mere end 120 000 ansatte ved de nationale grænsemyndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning - åbner i en ny fane., der arbejder sammen om at beskytte EU’s grænser. Den fælles vision er resultatet af en længere periode med samråd mellem institutionerne. Strategien bygger på resultaterne af EU’s forskning og innovation inden for grænseforvaltning, hvorved afhængigheden af kritiske teknologier fra lande uden for EU formindskes.
Kommissionen tog yderligere skridt til at opbygge et fælles EU-system til forvaltning af tilbagesendelse af irregulære migranter, blandt andet gennem en henstilling om gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse og fremskyndelse af tilbagesendelser - åbner i en ny fane.. EU’s koordinator for tilbagesendelse - åbner i en ny fane. har med bistand fra repræsentanter for medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning færdiggjort den operationelle strategi for arbejdet i netværket på højt plan for tilbagesendelse og påbegyndt gennemførelsen heraf. Kommissionen arbejder allerede sammen med medlemsstaterne om målrettede foranstaltninger til tilbagesendelse. Medlemsstaterne indberettede, at antallet af afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere mellem januar og september 2023 var steget med 9 % i forhold til den samme periode året før.
Sikre og lovlige migrationsveje til Europa
Der er fortsat mangel på arbejdskraft og mangel på bestemte færdigheder i hele EU i en række sektorer og på forskellige kvalifikationsniveauer. EU’s indsats for at afhjælpe denne mangel begynder på hjemmefronten, hvor potentialet i EU’s egen arbejdsstyrke skal udnyttes. For fuldt ud at løfte denne udfordring og virkningerne af de demografiske forandringer er EU imidlertid også nødt til at gøre mere for at tiltrække færdigheder og talent fra hele verden.
Gennemførelsen af pakken om færdigheder og talent - åbner i en ny fane., der blev vedtaget i april 2022, bidrager til at gøre EU’s arbejdsmarked mere attraktivt for talenter fra udlandet. Foranstaltningerne omfatter lovforslag om at forenkle ansøgningsprocedurerne og styrke rettighederne for ikke-EU-borgere, der ønsker at arbejde i EU. Forhandlingerne skrider godt frem: Parlamentet og Rådet nåede i december 2023 til politisk enighed om revisionen af direktivet om en kombineret tilladelse - åbner i en ny fane., og der forventes enighed om en ajourføring af direktivet om fastboende udlændinge - åbner i en ny fane. inden udløbet af den nuværende Kommissions mandat.
I november fremlagde Kommissionen en talentmobilitetspakke - åbner i en ny fane. med yderligere foranstaltninger vedrørende tiltrækning af talenter. Den foreslog navnlig, at der oprettes en EU-talentpulje - åbner i en ny fane. — den første EU-dækkende platform, der har til formål at matche ikke-EU-borgere, der ønsker at komme til EU og arbejde, med arbejdsgivere i medlemsstaterne. Pakken omfatter også foranstaltninger vedrørende anerkendelse af ikke-EU-borgeres kvalifikationer og fremme af læringsmobilitet. EU er desuden i færd med at udvikle talentpartnerskaber med centrale partnerlande for at etablere et gensidigt fordelagtigt samarbejde om mobilitet og kompetenceudvikling. (Se også kapitel 5.)
Schengenområdet
Ved den første udvidelse af Schengenområdet - åbner i en ny fane. i over 10 år blev Kroatien den 1. januar 2023 det 27. land, der kom med i området uden kontrol ved de indre grænser. Ud over 23 medlemsstater er Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz også Schengenmedlemmer. I december besluttede - åbner i en ny fane. Rådet enstemmigt at byde Bulgarien og Rumænien velkommen til Schengenområdet, og som første skridt ophæves kontrollen ved luft- og søgrænserne fra slutningen af marts 2024. De to landes tiltrædelse vil fremme rejser, handel og turisme og vil konsolidere det indre marked yderligere. Drøftelserne om ophævelse af kontrollen ved landgrænserne vil fortsætte i 2024. Et udvidet Schengenområde vil gøre EU stærkere som Union, som det fremgår af Schengenstatusrapporten 2023 - åbner i en ny fane..
Det fornyede Schengeninformationssystem - åbner i en ny fane. blev taget i brug i marts 2023. Det giver medlemsstaterne yderligere muligheder for at støtte grænseoverskridende samarbejde og udveksling af oplysninger inden for Schengenområdet. Efter intensive forberedelser fra de cypriotiske myndigheders side for at sikre, at de er parate til at behandle oplysninger i Schengeninformationssystemet, tilsluttede Cypern sig systemet i juli.
I dag er visumprocedurerne for Schengenområdet stadig i høj grad baseret på papirarbejde, hvilket medfører højere omkostninger for både de rejsende og de deltagende stater. I 2023 vedtog EU nye regler - åbner i en ny fane., der muliggør en digitalisering af procedurerne — et af hovedmålene for Schengenstrategien - åbner i en ny fane., som Kommissionen fremlagde i juni 2021.
80 % af befolkningen i EU mener, at det er vigtigt at øge grænsesikkerheden.
77 % ser gerne, at grænseprocedurerne fremskyndes.
68 % går ind for digitale rejsedokumenter, og 72 % er enige i, at frivillig brug af digitale rejseoplysninger vil fremskynde rejseprocedurerne.
Kilde: Særlig Eurobarometer-undersøgelse 536 - åbner i en ny fane., september 2023.
Beskyttelse af passagerers rettigheder
Nye EU-regler om beskyttelse af jernbanepassagerer - åbner i en ny fane. trådte i kraft i juni. Jernbanepassagerer er nu bedre beskyttet, hvis deres rejse afbrydes, og jernbaneselskaberne skal sikre bevægelseshæmmede passagerer en problemfri rejseoplevelse. Jernbaneselskabernes forpligtelse til at give trafik- og rejsedata i realtid baner også vejen for mere konkurrencedygtige billettilbud.
Kommissionen foreslog også at styrke de eksisterende passagerrettigheder yderligere - åbner i en ny fane. i forbindelse med alle transportformer. Forslaget fokuserer på at forbedre håndhævelsen af passagerrettigheder (både generel håndhævelse og individuel klageadgang), rettighederne for passagerer, der benytter flere transportformer, og refusion af flybilletter købt via formidlere.
Bedre sundhed
Europas kræfthandlingsplan
Den europæiske kræfthandlingsplan - åbner i en ny fane. er EU’s mest omfattende initiativ nogensinde til bekæmpelse af kræft, den hyppigste dødsårsag blandt EU-borgere under 65 år, med et budget på 4 mia. EUR til støtte for indsatsen.
Siden lanceringen i 2021 har EU allerede gennemført flere af planens flagskibsinitiativer. Med tiltag, der strækker sig fra et nyt videncenter om kræft - åbner i en ny fane. og det hidtil første europæiske register over uligheder på kræftområdet - åbner i en ny fane. til lanceringen af et europæisk netværk af unge kræftoverlevende - åbner i en ny fane. og nye foranstaltninger - åbner i en ny fane. til tidlig påvisning af kræft - åbner i en ny fane., arbejder EU på at forbedre forholdene for kræftpatienter og deres familier.
I 2023 fortsatte EU med at levere resultater på dette område. Det europæiske kræftbilleddannelsesinitiativ - åbner i en ny fane., der blev lanceret i januar, har til formål at lette adgangen til og anvendelsen af billeddiagnostik og digitale teknologier (f.eks. kunstig intelligens), så man bedre kan opdage og bekæmpe kræft. I september nåede initiativet sin første vigtige milepæl med lanceringen - åbner i en ny fane. af en platform for kræftbilleder i Europa - åbner i en ny fane. (Cancer Image Europe). Platformen forbinder 36 datasæt bestående af billeder af ni kræfttyper (bryst, kolon, lunger, prostata, endetarm, lever, diffust infiltrerende ponsgliom (DIPG), neuroblastom og glioblastom) og samler således mere end 200 000 billedserier vedrørende ca. 20 000 personer.
Det europæiske kræftbilleddannelsesinitiativ vil:
udnytte de seneste fremskridt og succeser inden for systemer med kunstig intelligens for at hjælpe sundhedspersonale med at opdage og diagnosticere kræft
støtte pilotforsøg inden for og udvikling af innovative computerstøttede løsninger for at opnå større nøjagtighed og pålidelighed i kræftbilleddannelse og personlig pleje i overensstemmelse med målene i den europæiske kræfthandlingsplan
demonstrere, hvordan medicinske billeder kan tilgås, anvendes og samles, samtidig med at der sikres et højt niveau af etik, tillid, sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger i fuld overensstemmelse med EU’s værdier og regler
Det første sæt landekræftprofiler - åbner i en ny fane. for medlemsstaterne, Island og Norge viser - åbner i en ny fane., at de bruger et betydeligt beløb på kræftbehandling (næsten 170 mia. EUR i 2018). Lungekræft er fortsat langt den hyppigste dødsårsag som følge af kræft, og der er fortsat store uligheder i kræftdødeligheden både mellem og inden for landene.
Kræft er den næststørste dødsårsag i EU og tegner sig for 26 % af alle dødsfald - åbner i en ny fane..
Kræftdødeligheden er næsten 75 % højere blandt mænd i EU.
50 % flere mennesker - åbner i en ny fane. fra lavindkomstgrupper end fra højindkomstgrupper ryger hver dag.
Deltagelsen i screening for livmoderhalskræft varierer med næsten en faktor to - åbner i en ny fane., afhængigt af uddannelsesniveau.
Grundet covid-19 faldt kræftscreeningen i de fleste medlemsstater i 2020 sammenlignet med 2019.
I 2018 brugte medlemsstaterne, Island og Norge næsten 170 mia. EUR på kræftbehandling.
Billeder: © Adobe Stock
Kommissionen har indledt en række dialoger med unge, der har overlevet kræft, for bedre at forstå deres behov og udfordringer og for sammen med dem at udvikle initiativer, der kan bidrage til at opfylde behovene.
Arbejdet med at udvikle den første adfærdskodeks på EU-plan om lige adgang til finansielle tjenesteydelser for overlevende kræftpatienter blev påbegyndt i april. Formålet er at styrke retten til at blive glemt og bekæmpe forskelsbehandling, så personer, der tidligere har haft kræft, behandles på lige fod med andre, når de søger adgang til finansielle produkter som f.eks. realkreditlån eller livsforsikringer.
Op til 78 % af de arbejdsrelaterede kræftformer, der er anerkendt af EU-landene, er relateret til asbest.
(Se kapitel 6, der indeholder oplysninger om EU-foranstaltninger, der har til formål at mindske den erhvervsmæssige eksponering for asbest).
EU arbejder henimod:
Over 40 % af alle kræfttilfælde kan forebygges.
1.en tobaksfri generation
2.reduktion af skadeligt alkoholforbrug
3.reduktion af miljøforurening
4.reduktion af eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer og stråling
5.øget viden om og kendskab til sundhedsområdet
6.fremme af sundere livsstil.
Sundhedssikkerhed og covid-19
Efter mere end 3 år meddelte Verdenssundhedsorganisationen den 5. maj 2023, at covid-19 ikke længere udgjorde en global sundhedskrise. Beslutsom handling og samarbejde på globalt plan, EU-plan og medlemsstatsplan samt betydelige investeringer i videnskab og innovation gjorde det muligt for EU at overvinde denne hidtil usete krise - åbner i en ny fane..
Selv om dens status har ændret sig, er covid-19 imidlertid ikke forsvundet, og EU er fortsat på vagt. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme - åbner i en ny fane. overvåger nøje udviklingen i situationen. I efteråret offentliggjorde det ajourførte oplysninger - åbner i en ny fane. om den øgede covid-19-smitte i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde sammen med vejledning om vaccinations- og kommunikationskampagner for medlemsstaterne. Centret og Verdenssundhedsorganisationen lancerede i oktober et nyt overvågningsværktøj - åbner i en ny fane. med det formål at overvåge den kombinerede virkning af luftvejssygdomme og sikre en hurtigere påvisning af og kommunikation om tegn på luftvejsvirus i omløb.
Som reaktion på covid-19-pandemien oprettede Kommissionen den europæiske sundhedsunion - åbner i en ny fane. for at forbedre og beskytte sundheden for alle i EU. På grundlag af erfaringerne fra pandemien styrker den nye ramme - åbner i en ny fane. EU’s struktur for forebyggelse, beredskab og indsats over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler - åbner i en ny fane.. Desuden udvides to centrale EU-agenturers rolle i kraft af de nye mandater til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme - åbner i en ny fane. og Det Europæiske Lægemiddelagentur. - åbner i en ny fane.
Kommissionens Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet - åbner i en ny fane. (HERA) spiller en afgørende rolle i indsatsen for at sikre, at EU har de lægemidler og det udstyr, der skal til, for at det kan beskytte sine borgere, når der opstår nødsituationer. I maj indgik Kommissionen på vegne af medlemsstaterne en aftale med BioNTech-Pfizer - åbner i en ny fane. for at sørge for, at vaccineleverancerne tilpasses bedre til medlemsstaternes behov, og sikre adgang til tilpassede covid-19-vacciner, hvis der skulle opstå nye varianter. Der blev også indgået en rammekontrakt med førende vaccineproducenter om oprettelse af netværket EU FAB - åbner i en ny fane. for at sikre fortsat kapacitet til at producere vacciner i tilfælde af en fremtidig folkesundhedskrise. HERA Invest - åbner i en ny fane., der blev lanceret i 2023, vil støtte forskning og udvikling i forbindelse med de mest presserende grænseoverskridende sundhedstrusler. HERA samarbejder også med medlemsstaterne om at styrke viden og færdigheder inden for sundhedsberedskab og -indsats, navnlig på centrale områder som lageropbygning og indkøb.
Bestræbelserne på at styrke Europas pandemiberedskab og parathed til kliniske forsøg i hele EU fortsætter med henblik på at sikre rettidig adgang til nye behandlinger og vacciner. EU bakker kraftigt op om pandemifonden - åbner i en ny fane., som er oprettet i Verdensbankens regi. Fonden støtter forebyggelse, beredskab og indsats over for pandemier i lav- og mellemindkomstlande, og EU, dets medlemsstater og finansielle institutioner, der handler i fællesskab som Team Europe - åbner i en ny fane., er vigtige bidragydere.
EU’s digitale covidcertifikat — en succeshistorie
Pandemien har vist, hvordan digitalisering af sundhedssystemer kan ændre sundhedssystemerne og give bedre sundhedsydelser.
EU’s digitale covidcertifikat - åbner i en ny fane. var en afgørende faktor i reaktionen på pandemien og gjorde det lettere for borgerne at rejse sikkert i EU under krisen. Det blev hurtigt den globale standard med næsten 80 lande tilsluttet systemet, og der blev udstedt mere end 2,3 milliarder certifikater. Forordningen om EU’s digitale covidcertifikat udløb den 30. juni 2023.
På grundlag af EU-covidcertifikatets succes og teknologien bag det lancerede Verdenssundhedsorganisationen den 1. juli 2023 Global Digital Health Certification Network. - åbner i en ny fane. Systemet vil styrke den globale sundhedsarkitektur og bidrage til at beskytte mennesker i hele verden mod nuværende og fremtidige sundhedstrusler, herunder pandemier.
Reform af EU’s lægemiddelsystemer
Den foreslåede reform af EU’s lægemiddellovgivning - åbner i en ny fane. — den største og mest vidtrækkende i 20 år — har til formål at sikre, at denne vigtige sektor er bedre tilpasset det 21. århundredes behov.
Reformen, der blev fremlagt i april, tager flere grundlæggende udfordringer op. Lægemidler når f.eks. stadig ikke patienterne hurtigt nok, og de er ikke altid lige tilgængelige i alle medlemsstater. Høje priser på innovative behandlinger og mangel på lægemidler giver også anledning til stor bekymring hos patienter og sundhedstjenesteydere.
Et centralt mål med reformen er at skabe et indre marked for lægemidler, der sikrer, at alle patienter i hele EU har rettidig og lige adgang til sikre og effektive lægemidler til overkommelige priser. Reformen har også til formål at støtte innovation inden for lægemiddeludvikling og styrke EU’s konkurrenceevne gennem et fremtidssikret og forenklet lægemiddelsystem, der er modstandstandsdygtigt over for kriser. Det betyder, at der hurtigere kan udvikles nye og bedre behandlinger, så patienterne hurtigere kan få den behandling, de har brug for.
Reformen omfatter en række tiltag for at løse problemet med mangel på lægemidler på lang sigt og uden for krisesituationer. Som led i indsatsen vedtog Kommissionen i oktober en række foranstaltninger - åbner i en ny fane. med særligt fokus på de mest kritiske lægemidler, for hvilke forsyningssikkerheden i EU til enhver tid skal sikres. Der blev også lanceret en frivillig europæisk solidaritetsmekanisme - åbner i en ny fane. for lægemidler, som gør det muligt for medlemsstaterne at omfordele lægemidler fra deres lagre i tilfælde af kritiske mangler andre steder i EU. Desuden vil der blive foreslået en række nye regler og incitamenter for medicinalvirksomheder sammen med forenklede lovgivningsprocedurer og større hensyntagen til miljøet i forbindelse med lægemiddelproduktionen.
Antimikrobiel resistens - åbner i en ny fane., dvs. når bakterier bliver resistente over for de lægemidler, der anvendes til at bekæmpe infektioner, betragtes som en af de tre største sundhedstrusler i EU. Reformen omfatter foranstaltninger vedrørende rationel brug af antimikrobielle stoffer og et nyt incitament til udvikling af banebrydende antimikrobielle stoffer. En henstilling foreslået af Kommissionen, herunder EU-mål og nationale mål for forbruget af antimikrobielle stoffer, blev hurtigt vedtaget - åbner i en ny fane. af Rådet som en del af EU’s indsats - åbner i en ny fane. mod antimikrobiel resistens.
Antimikrobiel resistens
Grafikken viser problemet med antimikrobiel resistens. Det fremgår, at der i dag er 35 000 dødsfald om året i EU som følge af antimikrobiel resistens, mens antallet af dødsfald på verdensplan er 1,2 millioner om året, og at antallet kan stige til 10 millioner dødsfald om året på verdensplan inden 2050, medmindre der gribes ind. Det understreges også, at EU ønsker at løse problemet og derfor har sat et mål om at nedbringe forbruget af antibiotika med 20 procent inden 2030.
En strategi for mental sundhed
EU har stået over for hidtil usete kriser, som i høj grad har påvirket menneskers evne til at klare de voksende udfordringer under hurtigt skiftende forhold. For at gribe dette problem an fremlagde Kommissionen i juni en samlet tilgang til psykisk sundhed - åbner i en ny fane., som bl.a. har til formål at hjælpe sårbare grupper, navnlig unge, og at bryde stigmatiseringen og forskelsbehandlingen i forbindelse med mental sundhed. Dette er et vigtigt første skridt i retning af at prioritere mental sundhed lige så højt som fysisk sundhed. Den nye tilgang omfatter 20 flagskibsinitiativer, og der er afsat 1,2 mia. EUR fra forskellige finansieringsprogrammer til støtte for medlemsstaternes indsats for at sætte mennesker og deres mentale sundhed i første række.
Foranstaltninger til håndtering af mentale sundhedsproblemer på tværs af politikker
Den europæiske kodeks for mental sundhed
Initiativet »Healthier Together« for ikkeoverførbare sygdomme
Det europæiske initiativ til forebyggelse af depression og selvmord
Sikrere digitale miljøer for børn og unge
Korrekt anvendelse af EU-reglerne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs kampagner på arbejdspladsen
For at markere verdensdagen for mental sundhed den 10. oktober 2023 afholdt Kommissionen en konference på højt plan i Bruxelles. Arrangementet samlede hundredvis af mennesker, herunder repræsentanter for EU-institutionerne, nationale regeringer, internationale organisationer og andre interesserede partnere.
Bedst mulig udnyttelse af EU-midler i sundhedssektoren
Via instrumentet for teknisk støtte hjælper Kommissionen Belgien, Østrig og Slovenien med at udnytte de tilgængelige EU-finansieringsprogrammer bedst muligt til at udvikle deres sundhedssektorer. Via sundhedsknudepunktet - åbner i en ny fane. kan disse medlemsstater finde frem til de bedste finansieringsmuligheder, der kan udnyttes til at støtte vigtige reformer til gavn for borgerne. På lang sigt vil dette også hjælpe de nationale og regionale regeringer med at understøtte de økonomiske investeringer i sundhedssektoren. På grundlag af de lovende resultater kan dette projekt opskaleres til EU-plan.
EU’s globale sundhedsstrategi
EU’s førende rolle i bekæmpelsen af covid-19-pandemien har vist, at EU kan yde et vigtigt bidrag til de globale sundhedsmål gennem sin Team Europe-tilgang. Denne tilgang kombinerer ressourcer fra EU, dets medlemsstater og dets finansielle institutioner, så de får større gennemslagskraft i praksis.
I november 2022 fremlagde Kommissionen en global sundhedsstrategi - åbner i en ny fane., der udgør den eksterne dimension af den europæiske sundhedsunion og er et afgørende led i Global Gateway-strategien - åbner i en ny fane. (se kapitel 8). Herved bekræftes EU’s engagement i at opfylde målene for bæredygtig udvikling (navnlig mål nr. 3 om sundhed og trivsel) og i den europæiske konsensus om udvikling - åbner i en ny fane., som fastsætter fælles mål og principper for udvikling.
En fælles aktion, der koordineres af Frankrig og har til formål at kortlægge alle globale sundhedsstrategier, blev iværksat i november 2023 med deltagelse af 22 medlemsstater, Norge og Ukraine. Dette vil bidrage til at koordinere indsatsen og undgå overlapning.
