Kapitel 8 – Fremme af Europas interesser og værdier i verden
Indledning
Den Europæiske Union er fast besluttet på at tage fat på globale udfordringer, fremme sine interesser og værdier og gøre en indsats for demokrati, menneskerettigheder og multilateralisme på den internationale scene. Dette tilsagn omfatter flere vigtige områder, herunder samarbejde om sikkerhed og forsvar, naboskabspolitik, internationale partnerskaber, handel, humanitær bistand og civilbeskyttelse.
EU fortsatte i 2023 det tætte samarbejde med globale partnere for at sikre stabilitet i en situation med øgede geopolitiske spændinger, navnlig som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas. EU fastholdt sit fokus på vigtige forbindelser med naboregioner, der stræber efter demokratiske værdier og økonomisk udvikling, samt på at opbygge partnerskaber, der fremmer de fælles værdier og en bæredygtig udvikling.
Med et effektivt katastrofeberedskab i ind- og udland kunne EU fortsat beskytte liv, forebygge katastrofer og handle hurtigt, når der opstod kriser. Denne igangværende indsats understreger EU’s urokkelige tilsagn om at fremme fred, stabilitet og modstandsdygtighed på globalt plan.
Krisen i Mellemøsten
Hamas’ brutale og vilkårlige terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 har ført til en drastisk forværring af den humanitære situation for palæstinenserne i Gazastriben og har øget risikoen for en eskalering i regionen.
EU har understreget, at terror aldrig kan retfærdiggøres, og har på det kraftigste fordømt Hamas for terrorangrebene og opfordret til betingelsesløs løsladelse af alle gidsler. EU anerkender, at Israel i henhold til folkeretten har ret til at forsvare sig, men har også gentaget, hvor vigtigt det er altid at sikre beskyttelse af alle civile i overensstemmelse med den humanitære folkeret.
EU er alvorligt bekymret over den forværrede humanitære situation i Gazastriben og har opfordret til kontinuerlig, hurtig, sikker og uhindret adgang til humanitær bistand, og til at nødhjælpsforsyninger når ud til dem, der har behov for det, gennem alle nødvendige foranstaltninger, herunder humanitære korridorer og midlertidige våbenhviler med henblik på humanitære behov.
EU’s humanitære bistand til palæstinensere i 2023
Næsten
1,1 mia. EUR
siden 2000
1 310 ton
væsentlige forsyninger
33
humanitære EU-luftbroflyvninger
103 mio. EUR
i humanitær bistand
EU er den største donor af humanitær bistand til det palæstinensiske folk. Siden 2000 har EU i alt stillet mere end 1 mia. EUR til rådighed til dækning af deres basale behov. Siden oktober har EU firedoblet sin nødhjælp til palæstinenserne - åbner i en ny fane. og har arbejdet sammen med et stort antal humanitære partnere på stedet.
EU har løbende arbejdet sammen med regionale og internationale partnere for at forhindre en regional optrapning af konflikten, herunder en forværring af situationen på Vestbredden. EU er fortsat engageret i en varig og holdbar fred baseret på tostatsløsningen og de relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd.
Sikkerhed og forsvar: fremskridt med det strategiske kompas
EU ønsker at garantere sin befolknings sikkerhed og bidrage til at gøre verden til et mere fredeligt sted. Det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar - åbner i en ny fane. er en plan, der skal styrke EU’s sikkerhed og forsvar frem til 2030. Det dækker alle aspekter af sikkerheds- og forsvarspolitikken og er bygget op omkring fire søjler: partnerskaber, handling, investeringer og sikkerhed.
Samarbejde med NATO (»partnerskaber«, »handling«)
De aktuelle sikkerhedsudfordringer er i sagens natur tværnationale og kan ikke håndteres af ét land alene. En fælles og strategisk tilgang er afgørende. Det centrale i denne globale strategi er EU’s mangeårige partnerskab med NATO, der spiller en afgørende rolle i dets indsats på sikkerheds- og forsvarsområdet.
Den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO - åbner i en ny fane. var et stærkt politisk budskab om transatlantisk enhed, og den understregede behovet for en stærk europæisk forsvarstilgang, der tjener den globale sikkerhed og er forenelig med NATO. Underskriverne forpligtede sig også entydigt til at uddybe dette samarbejde.
I 2023 arbejdede EU og NATO tættere sammen end nogensinde tidligere, og der blev på alle områder opnået håndgribelige resultater - åbner i en ny fane., navnlig hvad angår modstandsdygtighed. EU-NATO-Taskforcen om Kritisk Infrastrukturs Modstandsdygtighed - åbner i en ny fane. blev iværksat i januar og fremsatte specifikke anbefalinger om yderligere samarbejde.
Ruslands angrebskrig bekræftede på ny EU’s og NATO’s fælles værdier. Sammen har de udtrykt en urokkelig solidaritet med Ukraine og koordinerer deres respektive støtte - åbner i en ny fane.. Den europæiske fredsfacilitet (se kapitel 1) er blevet en fast del af EU’s støtte til partnere over hele verden.
I løbet af året intensiverede EU også sit samarbejde med andre bilaterale, regionale og multilaterale partnere, herunder FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Afrikanske Union, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer og mange andre. I det første Schumanforum for Sikkerhed og Forsvar - åbner i en ny fane. deltog EU-partnere og internationale partnere for at tage hånd om fælles udfordringer på sikkerhedsområdet.
Opbygning af forsvarskapacitet (»investeringer«)
I 2023 blev der vedtaget to vigtige initiativer, der har til formål at styrke EU’s forsvar og industri. Forordningen om støtte til produktion af ammunition - åbner i en ny fane. med et budget på 500 mio. EUR har til formål at øge EU’s produktion af ammunition og missiler Som supplement hertil skal forordningen om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb - åbner i en ny fane. med et budget på 300 mio. EUR for første gang nogensinde give EU’s medlemsstater incitamenter til i fællesskab at indkøbe de mest kritiske forsvarsprodukter fra EU’s forsvarsindustri.
Den Europæiske Forsvarsfond - åbner i en ny fane. yder omfattende støtte til forskning og udvikling på forsvarsområdet i EU. Siden 2021 er der inden for rammerne af fonden stillet over 3 mia. EUR til rådighed for 60 samarbejdsprojekter i medlemsstaterne. Alene i 2023 blev der fra fonden tildelt 1,2 mia. EUR - åbner i en ny fane. til afgørende forsvarsområder såsom kendskab til situationen i rummet, bekæmpelse af hypersoniske missiler og udvikling af en europæisk patruljeringskorvet. Den Europæiske Forsvarsfond støtter innovation i forsvarssektoren via EU-ordningen for forsvarsinnovation - åbner i en ny fane., en ordning på 2 mia. EUR, der navnlig skal yde støtte til mindre aktører og innovatorer.
Inden for rammerne af Connecting Europe-facilitetens finansieringsramme for militær mobilitet blev der i 2023 tildelt 616 mio. EUR til støtte for transport af tropper og udstyr via det transeuropæiske transportnet. Målet er at støtte investeringer i infrastruktur, der kan anvendes til både civile og forsvarsmæssige formål.
Nye sikkerhedsstrategier (»sikkerhed«)
De seneste kriser og de stigende spændinger har afdækket svagheder i EU’s sikkerhed. Som reaktion herpå iværksatte Kommissionen i oktober en omfattende høring, der skal danne grundlag for den fremtidige strategi for den europæiske forsvarsindustri - åbner i en ny fane..
Den globale opvarmning er et stigende problem for EU’s militære operationer. Det fører til en afgørende forandring - åbner i en ny fane. i EU’s forsvarspolitik, hvorved klimaændringerne nu står øverst på sikkerhedsdagsordenen.
Derudover vedtog EU i 2023 sin første rumstrategi for sikkerhed og forsvar - åbner i en ny fane.. Denne strategi fokuserer bl.a. på at beskytte EU’s og medlemsstaternes rumaktiver. Endvidere forventes EU’s rumlovgivning at blive indført i 2024 med det formål at forøge EU’s modstandsdygtighed og styrke vores tilstedeværelse i rummet.
Over 80 % af den globale handel foregår ad søvejen, og omkring to tredjedele af verdens olie og gas udvindes enten på havet eller transporteres ad søvejen. Næsten al global dataoverførsel, herunder internetdata, foregår via undersøiske kabler. EU’s velstand og sikkerhed afhænger af sikre og beskyttede have. Derfor vedtog Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil i marts en ajourført EU-strategi for maritim sikkerhed og en tilhørende handlingsplan. På grundlag af disse dokumenter godkendte Rådet i oktober EU’s reviderede strategi for maritim sikkerhed og den tilhørende handlingsplan - åbner i en ny fane.. Strategien er i overensstemmelse med det strategiske kompas og vil bidrage til at nå dets mål.
EU-strategi for maritim sikkerhed
Primære målsætninger
Beskyttelse af EU’s interesser på havet — borgere, økonomi, infrastruktur og grænser
Beskyttelse af vores naturressourcer og havmiljøet
Opretholdelse af folkeretten, navnlig De Forenede Nationers havretskonvention
Hurtig og effektiv reaktion på voksende trusler (f.eks. cybertrusler og hybride trusler)
Sikring af relevant uddannelse for at imødegå trusler (f.eks. cyberfærdigheder)
Naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger
Vestbalkan og Tyrkiet
EU er fortsat fast besluttet på at integrere Vestbalkan i Unionen. Udvidelsespakken fra 2023 - åbner i en ny fane. omfattede en detaljeret vurdering af status og de fremskridt, som partnerne har gjort på deres respektive vej mod EU. Den fokuserede hovedsagelig på de nødvendige grundlæggende reformer, herunder for så vidt angår retsstatsprincippet, den offentlige forvaltning, de demokratiske institutioners funktionsmåde samt økonomiske kriterier.
I løbet af året skred screeningprocessen for Nordmakedonien og Albanien frem uden problemer — et første skridt i tiltrædelsesforhandlingerne. I Kommissionens henstilling og Det Europæiske Råds afgørelse om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når landet opfylder de nødvendige kriterier for medlemskab, anerkendes de fremskridt, som landet har gjort, siden det fik status som kandidatland i 2022. Montenegros og Serbiens tiltrædelsesforhandlinger med EU fortsatte og var støttet af de igangværende dialoger med Kommissionen på politisk og teknisk plan. I april godkendte Europa-Parlamentet officielt visumliberaliseringen for Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring), der trådte i kraft den 1. januar 2024.
I 2023 fortsatte EU gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen - PDF åbner i en ny fane. på 30 mia. EUR, der skal støtte den langsigtede genopretning efter covid-19-pandemien, den grønne og den digitale omstilling samt det regionale samarbejde og konvergens med EU. Endvidere udbetalte - åbner i en ny fane. EU 450 mio. EUR fra sin energistøttepakke på 1 mia. EUR for at støtte Vestbalkanlandenes håndtering af energikriser og forøgelse af energisikkerheden. Desuden vil Kommissionen med den nye vækstplan for Vestbalkan - åbner i en ny fane. give regionen nogle af fordelene ved EU-medlemskab, inden landene officielt tiltræder. Planen fokuserer på økonomisk vækst og socioøkonomisk konvergens.
Fire søjler i vækstplanen for Vestbalkan
1. Tilpasning til EU’s indre marked
2. Uddybelse af regional økonomisk integration
3. Hurtige reformer
4. Forøgelse af førtiltrædelsesmidler
På topmødet inden for rammerne af Berlinprocessen i 2023 - åbner i en ny fane. bekræftede Vestbalkans ledere på ny deres engagement i en øget integration af deres regionale økonomier gennem det fælles regionale marked - åbner i en ny fane. — et skridt på vejen mod integration i EU. De tilsluttede sig planerne for økonomisk vækst, herunder infrastrukturinvesteringer og udvidelse af det regionale marked. På topmødet blev der også sat fokus på fremskridt inden for uddannelse, f.eks. Europakollegiets nye campus i Tirana, og på miljøinitiativer såsom den grønne dagsorden. Deltagerne understregede endvidere betydningen af regional sikkerhed med henblik på at styrke samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og cybersikkerhedstrusler.
På topmødet mellem EU og Vestbalkan den 13. december i Bruxelles, Belgien var drøftelserne fokuseret på at bringe partnerne på Vestbalkan tættere på EU og fremme deres gradvise integration, at sikre den økonomiske udvikling på baggrund af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og at styrke den regionale sikkerhed og modstandsdygtighed.
Der blev afholdt præsident- og parlamentsvalg i Tyrkiet i maj. I november blev der vedtaget en rapport om de nuværende forbindelser mellem EU og Tyrkiet med forslag til, hvordan samarbejdet kan forbedres. EU støtter fortsat flygtninge og lokalsamfund i Tyrkiet ved at stille uddannelse, sundhedspleje og grænsebeskyttelse til rådighed.
Georgien, Moldova og Ukraine
I den historiske udvidelsespakke fra dette år blev det for første gang vurderet, i hvilket omfang disse tre lande kan påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab. I løbet af det seneste år har Georgien, Moldova og Ukraine hver især gentaget deres tilsagn om at tiltræde EU. Deres vej mod tiltrædelse indebærer, at der skal stilles krav om målrettede reformer af retssystemerne, slås hårdt ned på den organiserede kriminalitet og gøres en løbende indsats for at forbedre det politiske landskab, idet der er fokus på menneskerettigheder og afvikling af oligarkvældet. I Kommissionens henstilling - åbner i en ny fane. — og Det Europæiske Råds historiske afgørelse - PDF åbner i en ny fane. — om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Moldova og Ukraine og give Georgien status som kandidatland blev det anerkendt, at de har gjort en betydelig indsats for at tilpasse sig EU’s standarder.
Det Østlige Partnerskab
Dagsordenen for Det Østlige Partnerskab for perioden efter 2020 har været fokuseret på modstandsdygtighed, genopretning og reformer og er blevet gennemført i overensstemmelse med Georgiens, Moldovas og Ukraines vej mod tiltrædelse af EU.
Den økonomiske plan og investeringsplanen for Det Østlige Partnerskab på 17 mia. EUR er EU’s vigtigste instrument til styrkelse af modstandsdygtigheden i regionen og er også knyttet til Global Gateway-strategien (se nedenfor). Ved udgangen af 2023 var der mobiliseret forventede investeringer til en værdi af 8,6 mia. EUR, herunder 5 mia. EUR til landespecifikke flagskibsprojekter.
EU, dets medlemsstater og dets partnere vil intensivere deres indsats for at gennemføre Det Østlige Partnerskabs dagsorden for genopretning, modstandsdygtighed og reformer. Dette omfatter også håndteringen af de konsekvenser, som Ruslands angrebskrig mod Ukraine har for hele regionen. Samarbejdet vil fokusere på flere områder såsom konnektivitet, transport, energi og den grønne og den digitale omstilling samt menneskerettigheder, civilsamfundet, retsstatsprincippet og sikkerhedsspørgsmål. Selv om EU ikke har haft kontakt med Lukasjenkoregimet, støttede EU fortsat det hviderussiske folk direkte ved i perioden 2020-2023 at stille 100 mio. EUR til rådighed - åbner i en ny fane..
EU fortsatte i 2023 sin indsats for at sikre varig fred mellem Armenien og Aserbajdsjan og øgede sin humanitære bistand - åbner i en ny fane. til regionen, der dermed siden konflikten begyndte at eskalere i 2020 og indtil udgangen af 2023 var nået op på mere end 25,8 mio. EUR.
De sydlige nabolande
I de sydlige nabolande er der med hensyn til dagsordenen for det regionale samarbejde i Middelhavsområdet og den tilhørende finansielle strategi — den økonomiske plan og investeringsplanen på 30 mia. EUR — gjort store fremskridt på områder som økonomisk udvikling, regeringsførelse, digital omstilling, energi- og klimamodstandsdygtighed samt migration.
Det aftalememorandum mellem EU og Tunesien - åbner i en ny fane., der blev indgået i juli, omhandler fælles udfordringer og fremtidige muligheder vedrørende økonomi og handel, omstillingen til grøn energi, mellemfolkelige kontakter samt migration og mobilitet.
EU ydede også fortsat støtte til mennesker, der er ramt af kriser i Libanon, Libyen, Syrien og Palæstina (denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål). I juni gav EU på konferencen om Syrien i Bruxelles - åbner i en ny fane. tilsagn om 3,8 mia. EUR i tilskud til Syrien og dets nabolande.
Finansiel støtte til de sydlige nabolande
3,8 mia. EUR
i EU-tilskud til de sydlige nabolande i perioden 2021-2023
660 mio. EUR
i forpligtelser i form af blandede tilskud (ikketilbagebetalingspligtige midler)
EU-tilskud vil sammen med blandede tilskud og garantier til partnerlandenes uafhængige finanspolitiske institutioner tilvejebringe investeringer på 23,8 mia. EUR.
Flagskibsprojekter mellem EU og Vestbalkan og nabolandene for 2023
Projekterne gennemføres i henhold til de økonomiske planer og investeringsplaner, der er aftalt med landene.
Regionalt partnerskab — Vestbalkan
Transbalkan-elektricitetskorridoren er en 400 kilovolt-sammenkobling, som forbinder transmissionssystemerne i Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien med transmissionssystemerne i Kroatien, Italien, Ungarn og Rumænien.
Regionalt partnerskab — de sydlige nabolande — Medusa-kablet
Det undersøiske fiberoptiske kabel Medusa i Middelhavet vil forbinde de nordafrikanske lande med europæiske lande for at øge internethastigheden på nordafrikanske universiteter.
Regionalt partnerskab — Østeuropa
Det undersøiske digitale kabel til digital konnektivitet i Sortehavet vil støtte den digitale omstilling og øge den digitale modstandsdygtighed i regionen.
Nordmakedonien
Jernbanekorridor VIII vil forbinde Nordmakedonien med den bulgarske grænse.
Georgien
Det undersøiske elkabel til digital konnektivitet i Sortehavet vil eksportere grøn energi fra Sydkaukasus til EU.
Marokko
- Sporvognsnettet i byområdet Rabat-Salé-Témara vil blive udvidet med 37 km.
- En indkaldelse af forslag til P2X-brintkraftværket.
Tunesien
Anlæggelse af ELMED, den første undersøiske højspændingsforbindelse mellem Italien og Tunesien.
Israel
EuroAsia Interconnector’s undersøiske elkabel vil forbinde Grækenland, Cypern og Israel.
Egypten
- GREGY, en højspændingsforbindelse i det østlige Middelhavsområde mellem Europa og Afrika, der strækker sig fra Egypten til Grækenland.
- Modernisering af Alexandria Area Control Centre.
- Produktion af methanol til grøn skibsfart.
Jordan
- Aqaba-Amman- projektet vedrørende afsaltning og transport af vand.
- Renovering og modernisering af rensningsanlægget i As Salt, opførelse af et biogasanlæg.
Internationale partnerskaber og Global Gateway
I 2023 gjorde EU betydelige fremskridt med gennemførelsen af Global Gateway - åbner i en ny fane. — dets bidrag til at mindske den globale investeringskløft og støtte den grønne og den digitale omstilling over hele verden. Navnlig blev der i 2023 iværksat næsten 90 nye flagskibsprojekter - åbner i en ny fane. i Afrika, Latinamerika og Caribien, Asien og Stillehavsområdet, Vestbalkan og de østlige og sydlige nabolande. Disse projekter omfattede forskellige sektorer såsom strategiske transportruter, vedvarende energi, undersøiske kabler, kritiske råstoffer, uddannelse af lærere og fremstilling af vacciner.
Den 25. og 26. oktober deltog ledere fra EU, partnerlande, virksomheder, civilsamfundet, tænketanke, finansielle institutioner og internationale organisationer i det første Global Gateway-forum - åbner i en ny fane. med det formål at fremme gennemførelsen af Global Gateway-strategien. På blot to dage blev der undertegnet aftaler til en værdi af ca. 3 mia. EUR. EU har forpligtet sig til at mobilisere 300 mia. EUR inden for rammerne af strategien frem til 2027.
For første gang i 8 år afholdt EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater et topmøde, der godkendte Global Gateway-investeringsdagsordenen mellem EU og Latinamerika og Caribien. - åbner i en ny fane. Dagsordenen forventes at mobilisere mere end 45 mia. EUR over de kommende år. I 2023 indgik EU også forskellige bilaterale strategiske partnerskaber med partnerlande i regionen med henblik på at styrke samarbejdet om energi og kritiske råstoffer yderligere. Der blev oprettet en digital alliance mellem EU og Latinamerika og Caribien - åbner i en ny fane. med henblik på samarbejde om digitale og rumrelaterede anliggender. Som reaktion på klimakrisen blev EU’s flagskibsprogram Euroclima - åbner i en ny fane. desuden udvidet til at omfatte de 33 latinamerikanske og caribiske lande.
Global Gateway-investeringsdagsorden mellem EU
og Latinamerika og Caribien
EU og medlemsstaterne har afsat over 45 mia. EUR til støtte for det styrkede partnerskab med Latinamerika og Caribien frem til 2027. Andre lande forventes at bidrage sammen med den private sektor og finansieringsinstitutioner.
Dagsordenen omfatter mere end 130 projekter i latinamerikanske og caribiske lande for at fremme investeringer af høj kvalitet.
Projekterne vil blive gennemført gennem Team Europe-initiativer: EU, medlemsstaterne, udviklingsfinansieringsinstitutioner (herunder Den Europæiske Investeringsbank), eksportkreditagenturer og alle andre offentlige finansieringskilder vil arbejde sammen med den private sektor.
Dagsordenen er struktureret omkring centrale søjler:
en retfærdig og grøn omstilling
en inklusiv digital omstilling
menneskelig udvikling
modstandsdygtighed på sundhedsområdet og vacciner
På samme måde styrkede EU yderligere sine forbindelser med Asien og Stillehavsområdet i løbet af året. I 2022 bebudede EU udnyttelsen af op til 10 mia. EUR i investeringer til Global Gateway-projekter med medlemslandene i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer. Som led heri lancerede EU i 2023 et jordobservationsprogram med det formål at støtte klimatilpasning, garantere fødevaresikkerheden og reagere på katastrofer. Desuden iværksatte EU nye partnerskaber for bæredygtig energi og forvaltning af naturressourcer. Med det formål at forbedre den bæredygtige konnektivitet mellem Europa og Centralasien kortlagde - åbner i en ny fane. EU transportforbindelserne mellem de to regioner og de deraf følgende investeringsmuligheder.
Der er opstået et nyt partnerskab mellem EU og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet, en organisation, der omfatter 79 nationer. Den 15. november undertegnede parterne Samoaaftalen - åbner i en ny fane., der afløser Cotonouaftalen. Den nye tekst fokuserer på en fælles indsats mod globale udfordringer såsom klimaændringer, menneskerettigheder og sundhedsspørgsmål. Den skal forme forbindelserne mellem EU og organisationen i de næste 20 år.
EU gør fremskridt med gennemførelsen af Global Gateway-investeringspakken mellem Afrika og Europa til 150 mia. EUR, herunder nye store Team Europe-initiativer (fælles indsats mellem EU og medlemsstaterne) inden for sektorer som sundhed, digitale teknologier, grøn energi, uddannelse og transport.
Team Europe-initiativer 2023
Køreplanen for partnerskabet mellem EU og Namibia om værdikæder for bæredygtige råstoffer og vedvarende brint blev lanceret i oktober 2023. Samtidig undertegnede EU aftaler om lignende partnerskaber med Den Demokratiske Republik Congo og Zambia.
EU og dets medlemsstater har øget støtten til produktion af ren energi i Afrika, bl.a. gennem lancering af partnerskabet om retfærdig energiomstilling med Senegal og indvielsen af solkraftværket i Gorou Banda i Niger.
Vaccineproduktionen er begyndt i Sydafrika, og der er ved at blive etableret produktionsfaciliteter i Ghana, Rwanda og Senegal.
I januar 2023 lancerede EU og dets medlemsstater også et regionalt lærerinitiativ på 100 mio. EUR til støtte for uddannelse af høj kvalitet for alle.
EU tog i 2023 et konkret skridt i retning af at bekæmpe ulighed med indførelsen af ulighedsmarkøren - åbner i en ny fane.. Dette værktøj hjælper med at vurdere, om foranstaltningerne mindsker uligheder og opfylder behovene hos de nederste 40 % af befolkningen.
EU og medlemsstaterne er fortsat den største donor af officiel udviklingsbistand på verdensplan med 92,8 mia. EUR i bistand i 2022 (det seneste år, for hvilket der foreligger data), hvilket svarer til 43 % af det samlede beløb.
Humanitær bistand og civilbeskyttelse
Humanitær bistand
Humanitær bistand redder liv, værner om den menneskelige værdighed og fremmer global solidaritet i kriser og nødsituationer. EU er samlet set én af verdens største donorer af humanitær bistand. Med et budget på 2,4 mia. EUR alene i 2023 fokuserer EU ikke kun på nye nødsituationer, men også på glemte kriser.
På grund af konflikter, økonomiske chok, ekstreme vejrforhold og pandemien er fødevareusikkerheden - åbner i en ny fane. rekordhøj. Ruslands ulovlige invasion af Ukraine har yderligere påvirket fødevare-, energi- og gødningspriserne og forstyrret forsyningskæderne. I 2023 blev der afsat mere end 668 mio. EUR til humanitær fødevare- og ernæringshjælp. Gennem denne bistand ønsker EU at sikre adgang til sikre og nærende fødevarer for de mest sultende og sårbare kriseramte personer.
I løbet af de seneste 12 år af krisen i Syrien - åbner i en ny fane. har EU og medlemsstaterne ydet en omfattende støtte på i alt 30 mia. EUR til det syriske folk. Dette omfatter humanitær bistand, udviklingsbistand, økonomisk bistand og stabiliseringsbistand samt yderligere 170 mio. EUR til humanitær bistand i 2023.
I februar 2023 ramte et voldsomt jordskælv med en styrke på 7,8 Syrien og Tyrkiet. Jordskælvet var ét af de kraftigste i regionen i over et århundrede. Men de efterfølgende jordskælv forårsagede flere ødelæggelser.
EU reagerede omgående: Unionen sendte 30 eftersøgnings- og redningshold til Tyrkiet, mobiliserede humanitær bistand til begge lande og indkaldte til den internationale donorkonference - åbner i en ny fane. »Sammen om hjælpen til Tyrkiet og Syrien« den 20. marts. På konferencen gav det internationale samfund tilsagn om 7 mia. EUR til at støtte de humanitære behov og genopbygningen i de berørte regioner i Tyrkiet og yde humanitær bistand og støtte til hurtig genopretning og modstandsdygtighed til Syrien. Dette omfattede et bidrag på 1,1 mia. EUR fra EU-budgettet, hvoraf 400 mio. EUR blev sikret i 2023 under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.
Marokko blev ramt af et jordskælv med en styrke på 6,8 i september. EU mobiliserede - åbner i en ny fane. hurtigt 1 mio. EUR i nødhjælpsmidler, sendte humanitære og logistiske eksperter og var rede til at yde mere støtte, hvis det var nødvendigt.
I takt med det stigende globale behov for humanitær bistand har EU intensiveret sin indsats for at udvide det globale donorgrundlag og lukke den voksende kløft mellem finansiering og behov, som for første gang oversteg næsten 40 mia. EUR i 2023. Emnet var i fokus ved det årlige europæiske humanitære forum - åbner i en ny fane. i Bruxelles, Belgien, i marts. Med henblik på at finde bæredygtige løsninger på humanitære behov samlede dette forum EU’s udenrigsministre for at drøfte anvendelsen af udviklings- og klimamidler til at tackle de grundlæggende årsager til disse behov og opfordrede dem til at øge deres engagement.
Ud over finansiering har EU også brugt sine egne kapaciteter til at supplere det arbejde, der udføres af humanitære partnerorganisationer. Via den europæiske humanitære beredskabskapacitet - åbner i en ny fane. ydede EU direkte logistisk støtte året igennem, navnlig i Mellemøsten. Dette omfattede distribution af livsvigtige forsyninger fra EU’s egne lagre og tilrettelæggelse af humanitære EU-luftbrooperationer med henblik på transport af nødhjælpsartikler til partnerorganisationer.
Det samme skete som reaktion på den konflikt, der brød ud i Sudan i april, gennem levering af livsvigtige forsyninger til mennesker, der var berørt af konflikten i Sudan, og flygtninge i Tchad. En parallel humanitær luftbro blev iværksat efter en yderligere optrapning af konflikten i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo - åbner i en ny fane., og via en række flyvninger blev der fortsat ydet nødhjælp til befolkningen i Afghanistan, som står over for verdens største humanitære krise.
Mere end halvdelen af befolkningen i Mali er under 18 år. Omkring en tredjedel af dem bor i områder, der er berørt af væbnede konflikter. EU arbejder aktivt på at beskytte disse børn, reagere hurtigt på nye fordrivelser og sikre, at deres uddannelse fortsætter uden at blive afbrudt.
I marts 2023 arrangerede EU en solidaritetskonference med migranter og flygtninge fra Venezuela, hvor der blev rejst 815 mio. EUR og skabt fokus på denne glemte humanitære krise. Der blev afholdt yderligere donorarrangementer for at støtte Yemens befolkning og kriseområderne på Afrikas Horn og i Sahel.
Katastrofeindsats, -forebyggelse og -beredskab
EU-civilbeskyttelsesmekanismen - åbner i en ny fane., der blev oprettet i oktober 2001, udgør rygraden i samarbejdet og solidariteten mellem medlemsstaterne og 10 andre deltagende stater i tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. Når en nødsituation overstiger indsatskapaciteten i et land i eller uden for Europa, kan det anmode om bistand gennem mekanismen.
Efter tiltrædelsen af Moldova - åbner i en ny fane. og Ukraine - åbner i en ny fane. i 2023 er mekanismen vokset til at omfatte 37 medlemmer, som i fællesskab styrker forebyggelsen, beredskabet og katastrofeindsatsen i Europa.
EU spiller en central rolle med hensyn til at koordinere og finansiere det kollektive katastrofeberedskab i EU og resten af verden. I 2023 steg efterspørgslen efter bistand gennem mekanismen kraftigt og nåede op på 66 aktiveringer som reaktion på både naturskabte og menneskeskabte kriser i og uden for Europa. Dette drejede sig blandt andet om den igangværende krig i Ukraine, det massive jordskælv i Syrien og Tyrkiet, ødelæggende skovbrande i Canada og Grækenland og hidtil usete oversvømmelser i Italien, Libyen og Slovenien.
EU har yderligere udvidet sine strategiske rescEU-reserver, der er oprettet som en sidste mulighed for at yde støtte i forbindelse med større nødsituationer, som overvælder medlemsstaterne. Som led heri har EU opbygget sine egne indkvarteringsrelaterede reserver, som kan bruges til at skabe indkvartering til tusindvis af mennesker i flere lande. EU er også begyndt at oprette et medicinsk nødhjælpshold inden for rammerne af rescEU - åbner i en ny fane., og skaber i denne forbindelse det første paneuropæiske felthospital. Flere medlemsstater har modtaget EU-finansiering til at opbygge rescEU’s første kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare strategiske reserve samt en nødenergireserve med generatorer og andet udstyr.
EU støtter regeringer, organisationer og lokalsamfund i deres bestræbelser på at foregribe, forberede sig på og reagere på katastrofer. Lokalsamfundene hjælpes til at nå disse mål ved hjælp af systemer for tidlig varsling, udveksling af ekspertise, uddannelse i katastrofeberedskab og oplagring af nødhjælpsforsyninger.
I den forbindelse har EU fornyet sit engagement - åbner i en ny fane. i FN’s Sendairamme for katastrofeforebyggelse. EU støtter også Latinamerika og Caribien gennem et aftalememorandum om samarbejde vedrørende katastrofeberedskab og risikostyring. I takt med at risikobilledet i Europa er blevet forværret, vedtog EU i 2023 fem mål for katastrofemodstandsdygtighed - åbner i en ny fane.. Der er tale om mål, der vejleder lokalsamfund i hele Europa med henblik på at hjælpe dem med at forudsige, forebygge, forberede sig på og reagere på kommende større katastrofer. De skaber en forbindelse mellem specifikke katastrofescenarier og indsatskapaciteter og har til formål at styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer mærkbart og effektivt.
Fem EU-mål for katastrofemodstandsdygtighed
Foregribelse
Bedre risikovurdering
Beredskab
Øget bevidsthed og parathed hos mennesker
Varsling
Forbedrede systemer for tidlig varsling
Indsats
Stærkere EU-civilbeskyttelsesmekanisme
Sikring
Robust koordinering af katastrofeberedskabet i hele Europa
Handelsaftaler
EU samarbejder med lande rundt om i verden og internationale organisationer om at fremme handel og økonomisk velstand, samtidig med at det sikres, at teknologi bidrager til at tjene samfundet og respekterer fælles demokratiske værdier.
I juni præsenterede Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi - åbner i en ny fane. — en samlet tilgang, der har til formål at gøre EU’s økonomi stærkere og mere modstandsdygtig. Den vil styrke EU’s industrigrundlag, beskytte vitale økonomiske interesser og fremme samarbejdet med en lang række lande uden for EU med henblik på at øge den globale økonomiske sikkerhed.
I 2023 gjorde EU gode fremskridt med en række frihandelsaftaler. EU undertegnede og vedtog - åbner i en ny fane. en aftale med New Zealand, der blev indgået i 2022. Aftalen mellem EU og Chile blev også undertegnet, og vejen er således banet for formel vedtagelse.
EU afsluttede forhandlingerne om og undertegnede den økonomiske partnerskabsaftale med Kenya - åbner i en ny fane., der er den mest ambitiøse aftale, som EU har forhandlet med et udviklingsland om bæredygtighed. Der er også gjort fremskridt med arbejdet med aftalen om fremme af bæredygtige investeringer mellem EU og Angola, og Kommissionen foreslår, at Rådet indgår og undertegner aftalen.
Forhandlingerne om handelsaftaler med Australien, Indien og Indonesien fortsatte, og det samme gjorde det tekniske og juridiske arbejde med handelsaftalen mellem EU og Mercosur. Forhandlingerne med Thailand - åbner i en ny fane. blev også genoptaget.
Efter den økonomiske dialog på højt plan mellem EU og Japan - åbner i en ny fane. i juni og topmødet mellem EU og Japan - åbner i en ny fane. i juli enedes de to parter om yderligere samarbejde inden for rammerne af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan. Dette omfatter en udvidelse af forhandlingerne om økonomisk sikkerhed og opnåelse af enighed om digitale handelsprincipper.
I december var Beijing vært for et skelsættende topmøde mellem EU og Kina - åbner i en ny fane., det første topmøde med fysisk tilstedeværelse siden 2019, som fokuserede på at gøre konkrete fremskridt med hensyn til forbindelserne mellem EU og Kina. Centrale punkter på dagsordenen omfattede drøftelser om at skabe balance mellem EU’s handelsunderskud med Kina, fremme et retfærdigt økonomisk partnerskab og overholde internationale normer.
Forsamlingen så også nærmere på kritiske globale bekymringer såsom Ruslands angrebskrig mod Ukraine, spændinger i Mellemøsten, klimaændringer, sundhedsudfordringer og menneskerettighedsspørgsmål i Kina. Topmødet understregede betydningen af samarbejde og gensidig respekt i globale anliggender.
Forhandlingerne med USA om den globale aftale om bæredygtigt stål og aluminium fortsatte med henblik på at tackle overkapacitet på de globale markeder og gøre den globale handel med stål mere bæredygtig. For at støtte disse bestræbelser blev USA og EU enige - åbner i en ny fane. om at forlænge suspensionen af USA’s told på visse mængder stål og aluminium fra EU og af EU’s udligningstold på amerikanske varer indtil henholdsvis den 31. december 2025 og den 31. marts 2025. Der blev også indledt forhandlinger med USA om en aftale om kritiske mineraler, hvorved EU-producerede elkøretøjer og reservedele vil være omfattet af visse skattefradrag under USA’s Inflation Reduction Act.
EU og USA fortsatte arbejdet med at udvikle deres digitale og handelsmæssige forbindelser inden for rammerne af Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA - åbner i en ny fane., som afholdt sit fjerde møde på ministerplan i maj. Med udgangspunkt i de gode resultater fra Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA afholdt EU og Indien også det første ministermøde i Handels- og Teknologirådet mellem EU og Indien - åbner i en ny fane. i maj efter dets lancering - åbner i en ny fane. i februar. På mødet blev begge parter enige om at uddybe deres samarbejde på tre centrale områder: teknologi, ren energi og handel.
Windsorrammen - PDF åbner i en ny fane. er en vigtig milepæl i forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige. Den skaber endelige løsninger på udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af protokollen om Irland/Nordirland (en integreret del af udtrædelsesaftalen), bekræfter EU’s og Det Forenede Kongeriges fulde engagement i Langfredagsaftalen (Belfastaftalen) samt letter handelen mellem Nordirland og Storbritannien og beskytter EU’s indre marked. Begge parter er fast besluttet på en fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle elementerne i rammen.
Arbejdet med handels- og samarbejdsaftalen skred også frem i 2023, hvilket gav mulighed for samarbejde inden for handel, transport, energi og sikkerhed samt områder som cybersikkerhed og finansielle tjenesteydelser. Det Forenede Kongerige og EU nåede til enighed - åbner i en ny fane. om førstnævntes deltagelse i Horisont Europa, EU’s forsknings- og innovationsprogram, og Copernicus, som er EU’s verdensførende jordobservationsprogram.
Takket være EU’s støtte til den cypriotiske bilæggelsesproces steg handelen over den grønne linje - åbner i en ny fane. mellem tyrkisk- og græsk-cyprioter til et rekordhøjt niveau på 16 mio. EUR i 2023. Denne handel opbygger tillid mellem de to samfund og forbedrer Cyperns økonomi. For yderligere at støtte denne vækst blev der i oktober åbnet en EU-finansieret one-stop-shop - åbner i en ny fane., som tilbyder rådgivning til lokale erhvervsdrivende.
EU lancerede en række digitale partnerskaber med henblik på at styrke sin dialog med ligesindede partnere, herunder Canada og lande i den indopacifiske region, herunder Singapore - åbner i en ny fane. og Sydkorea - åbner i en ny fane.. Målet er at øge samarbejdet om at skabe et sikkert digitalt rum og en modstandsdygtig digital omstilling. Det strategiske partnerskab mellem EU og Japan - åbner i en ny fane. udvides også fortsat, idet begge parter har undertegnet aftaler om at styrke samarbejdet om digital infrastruktur, halvledere og råstofforsyningskæder.
Et andet af EU’s mål er at styrke forbindelserne med verdens førende forskersamfund. New Zealands indtræden - åbner i en ny fane. i Horisont Europa i 2023 var et nybrud, da der er tale om EU’s første fjerntliggende partner i dette projekt. Canadas deltagelse - åbner i en ny fane. udvider denne internationale videnskabelige alliance yderligere.
