Fortsat genopretning og langsigtet modstandsdygtighed

Tendenser

I 2023 fortsatte væksten i EU’s økonomi - åbner i en ny fane., om end med et mindre momentum som følge af de enorme økonomiske chok, den havde været udsat for. Inflationen aftog hele året takket være faldende energipriser og aftagende inflationspres fra fødevarer og industrivarer.

EU’s økonomi understøttes af et usædvanligt stærkt arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden har været rekordlav, og hvor der har været fortsat vækst i beskæftigelsen og stigende lønninger. Gennemførelsen af reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten - åbner i en ny fane. er fortsat afgørende for at holde EU’s økonomi på rette spor.

Set i et fremtidsperspektiv udgør Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine og mere omfattende geopolitiske spændinger fortsat en risiko for vækstudsigterne for EU's økonomi.

Genopretnings- og resiliensfacilitetens succes

I 2023 udgjorde gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er kernen i genopretningsplanen NextGenerationEU - åbner i en ny fane. til en værdi af 800 mia. EUR, fortsat drivkraften i den europæiske genopretning - åbner i en ny fane.. Instrumentet har styrket medlemsstaternes økonomiske og sociale modstandsdygtighed og støttet REPowerEU — det EU-initiativ, som skal hjælpe medlemsstaterne med at fremskynde deres omstilling væk fra fossile brændstoffer i lyset af Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine (se kapitel 4 for yderligere oplysninger om REPowerEU-initiativet).

Faciliteten er unik på grund af sin resultatbaserede karakter. For at kunne drage fordel af faciliteten skal en medlemsstat indgive en genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen. I disse planer skitseres de reformer og investeringer, som medlemsstaterne agter at gennemføre inden udgangen af 2026, og for hvilke de kan modtage finansiering til op til en tidligere aftalt tildeling. Kommissionen afholder udbetalinger til medlemsstaterne, som er betinget af en vellykket opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat i deres planer. Disse foranstaltninger er udformet med henblik på at imødegå medlemsstaternes vigtigste udfordringer og således, at de er i overensstemmelse med EU’s mål.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er drivkraften bag reformer og investeringer på seks politikområder: i) den grønne omstilling, ii) den digitale omstilling, iii) intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, iv) social og territorial samhørighed, v) sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens samt vi) politikker for den kommende generation.

EU tilbyder også medlemsstaterne hjælp til at gennemføre deres genopretnings- og resiliensplaner - åbner i en ny fane. gennem instrumentet for teknisk støtte - åbner i en ny fane.. Indtil videre har mere end 400 projekter nydt godt af denne støtte. 23 medlemsstater har modtaget eller modtager i øjeblikket generel støtte til de tværgående aspekter af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder støtte til revision af deres planer, mens alle 27 medlemsstater modtager tematisk støtte i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Et flertal af borgerne i Europa (53 %) mener, at NextGenerationEU kan være effektivt med hensyn til at imødegå de aktuelle økonomiske udfordringer.

Kilde: Standard Eurobarometer 100 - åbner i en ny fane., december 2023.

Takket være gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne kunne medlemsstaterne ved udgangen af 2022 sørge for at (senest tilgængelige tal):

6,9 millioner mennesker var beskæftiget med uddannelse og erhvervsuddannelse

1,4 millioner virksomheder modtog støtte i naturalier

5,9 millioner mennesker nød godt af be­skyt­telses­for­an­stalt­nin­ger mod klimarelaterede katastrofer

der blev sparet 22,1 millioner megawatt-timer af årlig primærenergi

Eksempler på projekter

Den grønne omstilling

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har finansieret energieffektivitetsopgraderinger af 20 000 almennyttige boliger og studenterboliger i Frankrig.

Social og territorial samhørighed

Genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager til, at Østrig kan hjælpe langtidsledige med at få adgang til uddannelse og kvalifikationer.

Den digitale omstilling

Genopretnings- og resiliensfaciliteten styrker Italiens cloudkapacitet ved hjælp af investeringer i datacentre for den digitale økonomi.

Sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens

Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til, at Cypern kan styrke indsatsen for at bekæmpe korruption og oprette en uafhængig myndighed til bekæmpelse af korruption.

Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har hjulpet Spanien med at bistå mere end 60 store virksomheder og SMV’er med forskning og innovation inden for bæredygtig mobilitet.

Politikker for den næste generation

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har bidraget til, at Tjekkiet kunne uddele digitalt udstyr til ca. 74 000 elever med henblik på fjernundervisning.

EU-budgettet: gør EU klar til nuværende og fremtidige udfordringer

I 2023 var EU’s langsigtede budget (den flerårige finansielle ramme) og NextGenerationEU centrale for Europas genopretning, idet de gav mulighed for at imødegå udfordringer såsom den nærliggende krig, høj inflation, naturkatastrofer og humanitære kriser. For at sikre, at EU-budgettet fortsat kan opfylde de vigtigste prioriteter, foreslog Kommissionen en revision af den flerårige finansielle ramme - åbner i en ny fane. i juni.

I september blev EU’s årlige budget for 2024 - åbner i en ny fane. vedtaget. Det er rettet mod akutte kriser i Mellemøsten og i Europa og dets nabolande.

For at støtte NextGenerationEU og hjælpe Ukraine rejste Kommissionen omkring 116 mia. EUR i langsigtede midler i 2023, herunder op til 12,5 mia. EUR i grønne obligationer, hvilket placerer EU som en førende udsteder af grønne obligationer - åbner i en ny fane..

Opbygning af langsigtet modstandsdygtighed

Kommissionen fremlagde i løbet af året sit lovgivningsforslag til gennemførelse af den mest omfattende reform af EU’s regler for økonomisk styring - åbner i en ny fane. siden den økonomiske og finansielle krise i 2007-2008. Forslagene var baseret på grundige overvejelser og omfattende høringer. De nye regler har til formål at gøre det nemmere for medlemsstaterne og at tilskynde disse til at gennemføre vigtige reformer og investeringer. De vil forenkle den økonomiske styring, øge det nationale engagement, lægge større vægt på den mellemfristede bane og styrke håndhævelsen af EU’s finanspolitiske regler inden for rammerne af et gennemsigtigt fælles EU-regelsæt.

Kroatien bliver medlem af euroområdet

Den 1. januar 2023 indførte Kroatien euroen - åbner i en ny fane. og tilsluttede sig Schengenområdet.

Euroen gør dagligdagen nemmere for landets borgere, øger konkurrenceevnen for Kroatien og forenkler rejser og handel. Landets pengesedler og mønter symboliserer EU’s løfte om frihed og muligheder for alle kroatiske borgere.

Af en undersøgelse, der blev gennemført i Kroatien, efter at euroen fuldt ud havde erstattet kunaen, fremgår det, at 61 % af de kroatiske borgere mener, at overgangen skete gnidningsløst og effektivt, mens 88 % følte, at de var velinformerede om den fælles valuta.

I EU er støtten til euroen fortsat meget stærk: 71 % af befolkningen i EU støtter Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union med én fælles valuta, mens andelen er på 79 % i euroområdet.

Kilder: Flash Eurobarometer 518 - åbner i en ny fane., februar 2023, Standard Eurobarometer 100 - åbner i en ny fane., december 2023

En sammenhængende Europæisk Union

2023 markerede 30-årsdagen for oprettelsen af Samhørighedsfonden - åbner i en ny fane.. I løbet af sine tre årtier har Samhørighedsfonden investeret næsten 179 mia. EUR i økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Finansieringen af samhørighedspolitikken i perioden 2021-2027 - åbner i en ny fane. forventes at øge EU’s bruttonationalprodukt med 0,5 % og støtte skabelsen af 1,3 millioner arbejdspladser. Store projekter, der blev afsluttet eller iværksat i 2023, omfatter restaurering af Pompei-komplekset, et nyt metrosystem i Thessaloniki og forbedret spildevandsinfrastruktur i Rumænien. Ved årets udgang havde programmerne under samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 opnået betydelige resultater i praksis, herunder støtte til 4,5 millioner virksomheder, skabelse af over 370 000 nye job, forbedret bredbåndsadgang for mere end 7,9 millioner husstande og installation af over 6 000 megawatt ekstra kapacitet til produktion af vedvarende energi.

Disse resultater understreger den afgørende rolle, som regionale og lokale offentlige forvaltninger spiller, idet de er tættest på borgerne og har en vigtig opgave i forbindelse med opfyldelsen af politiske prioriteter og gennemførelsen EU-lovgivningen i praksis. I erkendelse heraf tager ComPAct - åbner i en ny fane.-initiativet, der blev lanceret i 2023, sigte på at styrke de offentlige forvaltninger i medlemsstaterne.

Et stærkt og modstandsdygtigt indre marked

30 år med det indre marked

I 2023 fejrede EU 30-året for det indre marked - åbner i en ny fane., hvis oprettelse den 1. januar 1993 var en vigtig milepæl i den europæiske integration. Det indre marked er mere end blot en retlig ramme eller et marked. Det udgør et område med frihed, fremskridt, muligheder, vækst, fælles velstand, samhørighed og modstandsdygtighed. Det styrker dermed i væsentlig grad EU’s globale økonomiske og geopolitiske position. Det tegner sig for 15 % af det globale bruttonationalprodukt og er verdens største integrerede indre marked, samtidig med at det fortsat er ét af de mest åbne.

I over 30 år - åbner i en ny fane. har det indre marked været afgørende for EU’s konkurrenceevne, forbedret borgernes liv og gjort det lettere at drive virksomhed. Ved at øge EU’s bruttonationalprodukt med 9 % har det givet betydelige økonomiske fordele understøttet af støtte fra samhørighedspolitikken, som gør det muligt for alle regioner at deltage i og drage fordel af det. Det indre marked spiller også en central rolle med hensyn til at lette den grønne og den digitale omstilling. Som kilde til EU’s integration inden for lovgivningen og det finansielle område samt med hensyn til forsyningskæder bidrager det til stordriftsfordele, der er en afgørende forudsætning for virksomheders vækst.

Det indre marked i en nøddeskal

Det indre marked tegner sig for 18 % af det globale bruttonationalprodukt …

… og tilbyder varer og tjenesteydelser til mere end 450 millioner mennesker.

Kilde: Årsrapport om det indre marked - PDF åbner i en ny fane., januar 2023.

Det består af:

23 millioner virksomheder ...

… der beskæftiger næsten 128 millioner mennesker

965 mia. EUR i eksport af tjenesteydelser inden for EU

3 428 mia. EUR i eksport af varer inden for EU

8 163 mia. EUR i investeringer inden for EU

Vidste du at? (^*)

47,5 % af EU’s eksport af varer til lande uden for EU i 2020 var i euro.

Over 60 % af de udenlandsk kontrollerede virksomheder i EU kontrolleres af en virksomhed i en anden EU-medlemsstat.

I perioden 2010-2021 steg antallet af beskæftigede i medlemsstater, som havde statsborgerskab i en anden medlemsstat, med 47,0 %.

2,4 % af de studerende på videregående uddannelser i medlemsstaterne kommer fra en anden medlemsstat.

(^*) Dataene vedrører EU med 27 medlemsstater og det senest tilgængelige år.

Kilde: Eurostat - åbner i en ny fane..

Det indre marked har været afgørende for EU’s økonomiske modstandsdygtighed og vist sig at være afgørende i nylige kriser såsom pandemien og Ruslands handlinger i Ukraine og den efterfølgende energikrise. Endvidere er det et vigtigt geopolitisk redskab, som fremmer EU’s indflydelse under geopolitiske omvæltninger og i kapløbet om ren teknologi. På trods af de opnåede resultater skal det indre marked udvikle sig i lyset af nye og skiftende geopolitiske realiteter, teknologiske fremskridt og den grønne og den digitale omstilling og for at styrke EU’s konkurrenceevne og produktivitet på lang sigt.

Et stærkere indre marked

EU forbedrer løbende erhvervsklimaet på tværs af alle økonomiske sektorer. I september 2023 fremlagde Kommissionen et forslag om bekæmpelse af forsinkede betalinger - åbner i en ny fane. fra virksomheder og offentlige myndigheder, en praksis, der bringer små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) likviditet i fare og skader konkurrenceevnen og forsyningskædernes modstandsdygtighed. Dette forslag er en del af en bredere vifte af foranstaltninger i den hjælpepakke, som Kommissionen har iværksat for at støtte SMV’er, der står over for økonomiske udfordringer.

EU støtter også innovation ved at gøre det lettere for virksomheder at beskytte deres intellektuelle ejendom i hele EU. Lanceringen af enhedspatentsystemet - åbner i en ny fane. i juni var et vigtigt skridt i retning af at fuldføre det indre marked og forbedre patentbeskyttelsen i Europa. Dette system udgør en kvikskranke for registrering og håndhævelse af patenter i Europa, hvilket fører til lavere omkostninger, mindre bureaukrati og en mindre administrativ byrde for innovatorer, og vil især være til gavn for SMV’er.

Desuden vil den nye Fælles Patentdomstol - åbner i en ny fane. med jurisdiktion over enhedspatenter og eksisterende europæiske patenter gøre det muligt for virksomheder at håndhæve deres patentrettigheder mere effektivt. Desuden yder SMV-fonden - åbner i en ny fane., et fælles initiativ fra Kommissionen og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret - åbner i en ny fane., finansiel støtte (vouchere til intellektuelle ejendomsrettigheder) til SMV'er til at forvalte deres porteføljer af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder varemærker, design, patenter og plantesorter.

Kommissionen foreslog i april 2023 en patentpakke - åbner i en ny fane., som supplerer enhedspatentordningen. Efter vedtagelsen vil virksomhederne drage fordel af en ny, mere afbalanceret ramme - åbner i en ny fane. for standard-essentielle patenter og enklere adgang til supplerende beskyttelsescertifikater for læge- og plantebeskyttelsesmidler samt klarere regler om tvangslicenser under kriser. Yderligere giver forordningen om geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter - åbner i en ny fane., som trådte i kraft i år, EU’s producenter mulighed for bedre at beskytte håndværks- og industriprodukter og knowhow, der er knyttet til deres region.

Hvordan kommer enhedspatentsystemet til at fungere?

Opfindere ansøger om et europæisk patent.

Den Europæiske Patentmyndighed sikrer sig, at opfindelsen opfylder kriterierne om nyhed, opfindelseshøjde og industriel anvendelighed.

Når ansøgeren har fået udstedt det europæiske patent, anmoder vedkommende om, at det får ensartet retsvirkning.

Enhedspatentet træder i kraft på én gang uden videre formaliteter, som f.eks. oversættelser, i de medlemsstater, der deltager, dvs.:

Belgien, Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige.

Parallelt hermed kan indehaveren af det europæiske patent også validere det i ikke-deltagende lande, herunder lande uden for EU, med forbehold af deres nationale krav.

Med den foreslåede reform af EU’s designbeskyttelseslovgivning - åbner i en ny fane. vil innovations- og designbeskyttelsen i EU også blive styrket, strømlinet og moderniseret.

Endelig støtter EU grænseoverskridende virksomhed ved at fjerne hindringer, der hæmmer økonomisk vækst og aktivitet.

Nye foranstaltninger til at fjerne hindringer kan betyde 713 mia. EUR ekstra til økonomien inden udgangen af 2029.

Et eksempel herpå er de foreslåede nye regler, der skal fjerne hindringer for den frie bevægelighed for mobile ikke-vejgående maskiner - åbner i en ny fane. såsom kraner, høstmaskiner og gaffeltrucks på offentlige veje.

Forordningen om mobile ikkevejgående maskiner vil i sidste ende erstatte de forskellige aktuelle reguleringsordninger i medlemsstaterne og vil:

fjerne hindringer for markedsadgang og mindske forsinkelser på markedet

reducere efterlevelsesomkostningerne, fremme innovationen og forbedre konkurrenceevnen

lette brugen af maskiner på tværs af grænserne inden for EU

sikre høje og lige standarder for trafiksikkerheden for mobile ikkevejgående maskiner i hele EU.

For at gøre det lettere for nonprofitorganisationer at operere på tværs af grænserne foreslog Kommissionen desuden i september en ny retlig form kaldet den europæiske grænseoverskridende forening - åbner i en ny fane.. Formålet hermed er at forbedre det indre markeds funktion ved at fjerne juridiske og administrative hindringer for nonprofitorganisationer, der opererer eller ønsker at operere i mere end én medlemsstat.

Endelig fremsatte Kommissionen i december et ændret forslag til forordning om fremme af grænseoverskridende løsninger - åbner i en ny fane.. Formålet er at hjælpe medlemsstaterne med at fjerne hindringer, der påvirker dagligdagen for de 150 millioner borgere, der bor i EU’s grænseregioner. Fjernelsen af disse hindringer vil i væsentlig grad forbedre det indre markeds funktion og styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU.

Styrkelse af konkurrenceevnen på lang sigt

I forbindelse med den stærke globale konkurrence og de nye geopolitiske udfordringer har Kommissionen foreslået at fokusere på ni centrale drivkræfter for at styrke EU’s konkurrenceevne på lang sigt - åbner i en ny fane.. Disse er et velfungerende indre marked, adgang til privat kapital, offentlige investeringer og offentlig infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirkularitet, digitalisering, uddannelse og færdigheder samt handel og åben strategisk autonomi.

EU sikrer også langsigtet konkurrenceevne og et velfungerende indre marked ved på en ensartet måde at anvende regler, der tager sigte på at opretholde fair konkurrence på tværs af alle medlemsstater og virksomheder. Kommissionens afgørelser om kartel-, fusions- og statsstøttekontrol sikrer et afbalanceret og effektivt indre marked, hvilket er afgørende for EU’s økonomi. Statsstøttekontrollen sikrer, at statsstøtten er i overensstemmelse med fælles mål, og at der opretholdes ensartede forretningsbetingelser i hele EU. Dynamisk konkurrence i den private sektor fører til bedre kvalitet og mere rimelige priser for forbrugerne. Enhver konkurrencepolitisk afgørelse truffet af Kommissionen værner om forbrugernes og virksomhedernes interesser og beskytter samtidig borgerne i EU mod skrupelløse økonomiske aktører.

De ni drivkræfter bag konkurrenceevnen

Et vækstfremmende regelsæt har indflydelse på ni områder, der bidrager til konkurrenceevnen med et velfungerende indre marked i centrum. Det indre marked fungerer ved hjælp af en bæredygtig konkurrenceevne, som muliggøres af fire komponenter: 1. miljømæssig bæredygtighed, 2. modstandsdygtighed og stabilitet, 3. trivsel for alle, retfærdighed og 4. produktivitet. De resterende otte drivkræfter bag konkurrenceevnen er adgang til privat kapital, offentlige investeringer og infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirkularitet, digitalisering, uddannelse og færdigheder samt handel og åben strategisk autonomi.

Forordningen om digitale markeder - åbner i en ny fane. er et godt eksempel på, hvordan konkurrencepolitikken gavner offentligheden. Forordningen, som supplerer EU’s konkurrenceregler uden at erstatte dem, er en af de første retsakter i verden, der begrænser store digitale virksomheders rolle som »gatekeepere«, hvilket medfører økonomiske og sociale fordele for borgerne. (For yderligere oplysninger, se kapital 5.)

VIDEO Forordningen om udenlandske subsidier.

EU sikrer ikke blot, at den interne konkurrence er fair, men kontrollerer også, at virksomhederne i EU har en rimelig chance for at klare sig, når de står over for international konkurrence. I juli indførte EU forordningen om udenlandske subsidier - åbner i en ny fane.. Hermed kan Kommissionen undersøge finansielle bidrag fra tredjelandsregeringer til virksomheder, der opererer i EU. Hvis bidragene giver disse virksomheder en urimelig fordel, kan Kommissionen træffe foranstaltninger til at rette op på de konkurrenceforvridende virkninger.

Effektiviteten af EU’s konkurrenceregler afhænger af deres gennemførelse. Her er nogle måder, hvorpå EU’s håndhævelse af reglerne sikrer fair konkurrence.

Der blev truffet 335 fusionsafgørelser i 2023.

487 mia. EUR i statsstøtte blev godkendt i løbet af året, navnlig i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens indvirkning på priserne i EU.

I juni 2023 sendte Kommissionen en klage­punk­t­s­meddel­else - åbner i en ny fane. til Google med den foreløbige holdning, at virksomheden favoriserer sine egne teknologiske tjenester til onlineannoncering til ulempe for konkurrenterne.

Kritiske råstoffer er uundværlige i en lang række strategiske sektorer, herunder inden for nettonulteknologierne og den digitale industri samt luft- og rumfarts- og forsvarssektorerne. Forordningen om kritiske råstoffer - åbner i en ny fane. vil øge EU’s mulighed for at overvåge og afbøde forsyningsrisici og styrke cirkulariteten og bæredygtigheden. Sammen med reformen af elmarkedets udformning og forordningen om nettonulindustri, som begge blev bebudet som led i industriplanen for den grønne pagt (se kapitel 3 og 4), vil denne forordning fremme lovgivningsmæssige rammer, der styrker væksten i nettonulteknologier og den europæiske industris konkurrenceevne.

Forordningen om nettonulindustri - åbner i en ny fane. har også til formål at fremme konkurrenceevnen i EU’s økonomi ved at tilbyde bedre lovgivningsmæssige rammer for erhvervene. Dette vil støtte deres udvikling i retning af grønne og digitale innovationer. Som led i industriplanen for den grønne pagt vil den skabe en mere forudsigelig og forenklet lovgivningsmæssig ramme, der skal tilskynde til investeringer i fremstilling af produkter, der er afgørende for at nå EU’s mål om klimaneutralitet.

Forordningen vil også styrke og gøre EU’s industrigrundlag inden for nettonulteknologier mere modstandsdygtigt, hvilket er afgørende for et omkostningseffektivt, pålideligt og bæredygtigt system for ren energi. Desuden vil den fremskynde udvikling og produktion af nettonulteknologier og bidrage til at mindske EU’s afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland og til at undgå ny afhængighed, der kan blokere for centrale teknologier og komponenter, der er nødvendige for den grønne omstilling (se kapitel 4).

Forbedring af den økonomiske sikkerhed er en anden nøglefaktor i styrkelsen af EU’s konkurrenceevne. I juni lancerede Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi - åbner i en ny fane. — en samlet tilgang, der har til formål at styrke EU’s økonomi. Denne strategi sigter mod at fremme udviklingen af EU’s industrigrundlag, beskytte EU’s væsentlige økonomiske sikkerhedsinteresser og sikre et samarbejde med den bredest mulige vifte af tredjelande for at styrke en fælles indsats til gavn for den økonomiske sikkerhed på internationalt plan. Strategien er afgørende for, at EU kan vurdere og styre økonomiske risici og samtidig bevare sin åbenhed og fortsætte sit internationale engagement.

Stærkere forbindelser mellem EU og Kina for at styrke konkurrenceevnen

EU’s forbindelser med Kina er centrale for bestræbelserne på at styrke EU’s konkurrenceevne.

Stillet over for et stadig mere beslutsomt Kina, der har styrket sin overordnede strategiske position, indførte EU i 2023 en tilgang med at begrænse risikoen og genoprette balancen i sine forbindelser med Kina og fortsatte samtidig arbejdet hen imod en stærkere regelbaseret verdensorden. Genoprettelse af balancen indebærer en fortsættelse af de bilaterale økonomiske forbindelser og samarbejdet om globale udfordringer med Kina, samtidig med at der tages fat på markedsforvridninger som følge af Kinas uforholdsmæssige statsstøtte.

Risikobegrænsning omfatter reduktion af kritisk afhængighed og håndtering af specifikke risici i forbindelse med Kinas strategi til fremme af sin militære udvikling gennem udnyttelse af innovationer, der stammer fra fælles forskning, den akademiske verden og internationale private virksomheder.

Finansielle systemer

Kapitalmarkedsunionen

Kapitalmarkeder er finansielle markeder, hvor der købes og sælges værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer. De giver virksomheder, regeringer og andre enheder mulighed for at rejse kapital fra en bred vifte af investorer. Kapitalmarkedsunionen - åbner i en ny fane. er EU’s initiativ til at skabe et indre marked for kapital, der muliggør grænseoverskridende kapitalstrømme og giver virksomheder i EU, herunder SMV'er, adgang til flere finansieringskilder.

For at sætte skub i investeringerne skal investorerne føle sig beskyttede og sikre på, at deres investeringer vil give et rimeligt afkast. Et af hovedmålene i EU’s handlingsplan for kapitalmarkedsunionen fra 2020 - åbner i en ny fane. er derfor at gøre EU til et sikrere sted, hvor folk kan investere deres opsparing på lang sigt.

Den 24. maj 2023 vedtog Kommissionen en detailinvesteringspakke - åbner i en ny fane., der vil styrke og beskytte detailinvestorer. Detailinvestorer er individuelle, ikkeprofessionelle investorer, der investerer på kapitalmarkederne for at forvalte deres finanser, herunder deres pensionsopsparing. EU ønsker at sikre, at detailinvestorer beskyttes behørigt og behandles retfærdigt, når de investerer, så de kan få fuldt udbytte af kapitalmarkedsunionen og derved øge deres formue. Styrkelsen af investorernes tillid og forbedringen af kapitalmarkedsunionen udgør også et vigtigt middel til at kanalisere privat finansiering ind i EU’s økonomi og finansiere den grønne og den digitale omstilling.

Hvad er problemet?

Detailinvestorer kæmper for at få adgang til relevante, sammenlignelige og letforståelige oplysninger for at kunne træffe informerede investeringsvalg.

Sociale medier og nye mar­keds­fø­ringskana­ler udsætter i stigende grad detailinvestorer for risikoen for utilbørlig påvirkning.

Finansiel rådgivning er ikke altid i detailinvestorernes interesse.

Visse in­ve­ste­rings­produkter giver ikke detailinvestoren valuta for pengene.

Konsekvenser

I 2021 bestod kun 17 % af EU’s husholdningsaktiver af finansielle værdipapirer (f.eks. aktier eller obligationer), hvilket er et godt stykke under niveauet for amerikanske husholdninger. (Kilde: Eurostat - åbner i en ny fane..)

Detailinvestorer betaler 40 % højere gebyrer sammenlignet med institutionelle investorer (f.eks. pensionsfonde). (Kilde: European Securities and Markets Authority costs and performance report - PDF åbner i en ny fane., januar 2023.)

45 % af EU-borgerne har ikke tillid til, at den investeringsrådgivning, de modtager fra finansielle formidlere, er i deres bedste interesse. (Kilde: Flash Eurobarometer-undersøgelse 525 - åbner i en ny fane., juli 2023.)

I maj nåede Parlamentet og Rådet ligeledes til enighed om et forslag om at oprette et fælles adgangspunkt for alle offentlige finansielle og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om virksomheder og investeringsprodukter i EU. Dette vil gøre virksomhederne mere synlige blandt investorerne og åbne op for yderligere finansieringskilder, hvilket er særlig vigtigt for små virksomheder på små kapitalmarkeder. Det fælles europæiske adgangspunkt - åbner i en ny fane. vil også gøre det lettere at tilgå bæredygtighedsrapporter, der offentliggøres af virksomheder, hvilket vil støtte målene i den europæiske grønne pagt.

Herudover nåede Parlamentet og Rådet den 29. juni til enighed om et lovgivningsforslag om revision af forordningen om markeder for finansielle instrumenter - åbner i en ny fane.. Med revisionen vil det blive sikret, at udbydere af konsolideret løbende handelsinformation har de rette betingelser for at kunne levere et konsolideret overblik over handelen i hele EU. Den konsoliderede løbende handelsinformation vil samle data om priser og volumener for finansielle instrumenter såsom aktier og obligationer fra hundredvis af handelssteder i medlemsstaterne til en enkelt informationsstrøm, der er lige tilgængelig for alle. Alle handelssteder såsom børser og handelsplatforme vil skulle bidrage direkte til den konsoliderede løbende handelsinformation.

Den 19. juli nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om et forslag til forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for investeringsfondssektoren - åbner i en ny fane.. Med revisionen harmoniseres reglerne for udvælgelse og anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer i forbindelse med fonde, så de bringes i overensstemmelse med internationale anbefalinger om støtte til finansiel stabilitet. Der fastlægges desuden en fælles ramme for fonde, der yder lån til virksomheder (lånudstedende fonde), og gennemsigtigheden for så vidt angår delegeringsreglerne øges, samtidig med at det sikres, at tilsynsmyndighederne forstår, hvor meget fondsforvaltere er afhængige af tredjepartsekspertise.

De tre ovennævnte forslag vil tilsammen sikre, at investorerne har bedre adgang til virksomheds- og handelsdata. Foranstaltningerne vil også fremme langsigtede investeringer og gøre det lettere og sikrere at sælge investeringsfonde på tværs af grænserne. Samlet set vil forslagene skabe bedre forbindelse mellem virksomheder og investorer i EU, forbedre virksomhedernes adgang til finansiering, udvide investeringsmulighederne for detailinvestorer og integrere EU’s kapitalmarkeder yderligere.

I november ajourførte EU forordningen om værdipapircentraler - åbner i en ny fane.. Denne forordning blev oprindeligt indført for at forbedre sikkerheden i og effektiviteten af afviklingsaktiviteter på de finansielle markeder, nemlig gennemførelsen af værdipapirtransaktioner ved overførsel af kontanter, værdipapirer eller begge dele. Den reviderede lovgivning - åbner i en ny fane. vil forbedre EU’s kapitalmarkeder og finansielle system ved at fastsætte mere forholdsmæssige og effektive regler med henblik på at reducere efterlevelsesomkostningerne og de reguleringsmæssige byrder for værdipapircentraler, lette deres muligheder for at tilbyde en bredere vifte af grænseoverskridende tjenesteydelser og forbedre deres tilsyn på tværs af grænserne.

Hvad er konsolideret handelsinformation?

Det er et system, der konsoliderer transaktionsoplysninger fra EU’s handelsplatforme i realtid eller så tæt på realtid som muligt.

Det giver både professionelle investorer og detailinvestorer mulighed for at se prisen på og andre oplysninger om et finansielt instrument (f.eks. transaktionernes omfang og tidspunkt) på ét sted.

Uden konsolideret handelsinformation er oplysningerne om handel spredt over flere udførelsesplatforme såsom børser, andre markedspladser og investeringsbanker (også kaldet »systematiske internalisatorer«).

Værdipapircentraler - åbner i en ny fane. er specialiserede finansielle institutioner, der opbevarer og forvalter værdipapirer (f.eks. aktier og obligationer), idet de ud over at sikre opbevaringen muliggør en effektiv behandling af værdipapirtransaktioner. De er med til sikre velfungerende moderne finansmarkeder.

I december blev der opnået politisk enighed om Kommissionens forslag - åbner i en ny fane. om at styrke de lovgivningsmæssige rammer for forsikring. Denne ajourføring vil modernisere Solvens II-direktivet - åbner i en ny fane. ved at give forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber (dvs. forsikring af forsikringsselskaber) bedre incitamenter til at investere mere i langsigtet kapital i overensstemmelse med kapitalmarkedsunionens mål. Det vil også sikre, at denne sektor fortsat er stærk i vanskelige økonomiske tider og beskytter forbrugernes interesser. Med de nye regler vil der i højere grad blive taget hensyn til visse risici, herunder risici i forbindelse med klimaændringer, og forsikringsselskabernes finansielle styrke vil blive mindre følsom over for kortsigtede markedsudsving. Der vil også blive indført et nyt direktiv om genopretning og afvikling af (gen)forsikringsselskaber - åbner i en ny fane. for at sikre finansiel stabilitet og beskytte forsikringstagere og skatteydere i tilfælde af, at et (gen)forsikringsselskab går konkurs. Ifølge dette direktiv skal større og systematisk vigtige enheder udarbejde forebyggende genopretningsplaner for at sikre deres kriseberedskab. Desuden vil nationale myndigheder have de redskaber, der skal til for at løse problemer med nødlidende (gen)forsikringsselskaber, herunder ved at få dem ud af markedet på en velordnet måde, samtidig med at kontinuiteten i forsikringsdækningen så vidt muligt bevares.

Endelig bistod Kommissionen i 2023 medlemsstaterne med at styrke deres nationale kapitalmarkeder - åbner i en ny fane.. Indtil videre har 21 medlemsstater nydt godt af instrumentet for teknisk støtte på dette område. Reformerne bidrog til at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for investeringer og tackle ineffektivitet på markedet. Formålet med disse reformprojekter er at øge investeringsmulighederne, gøre virksomhederne mere synlige på markedet og hjælpe SMV’er med at få adgang til banklån.

Digital finansiering

Den 28. juni fremsatte Kommissionen to forslag - åbner i en ny fane. til sikring af, at folk kan betale med den af Den Europæiske Centralbank udstedte euro i den form, der passer dem bedst.

Det første forslag handler om at beskytte brugen af kontanter. Forslaget blev fremsat for at sikre, at kontanter fortsat er bredt accepteret som betalingsmiddel og er let tilgængelige for borgere og virksomheder i hele euroområdet.

Det andet forslag går ud på at etablere en retlig ramme for en potentiel digital euro, som Den Europæiske Centralbank kan udstede i fremtiden som et supplement til kontanter. Efter at have undersøgt muligheden for at indføre den digitale euro i de foregående to år besluttede Den Europæiske Centralbank i oktober at indlede den forberedende fase.

Selv om kontanter fortsat vil være bredt tilgængelige og accepteret, vælger flere og flere borgere og virksomheder at betale ad elektronisk vej. Formålet med den digitale euro er at tilbyde en ekstra mulighed ud over de private betalingsmuligheder, der allerede findes. Det vil give mulighed for at betale digitalt med en form for offentligt betalingsmiddel, der er bredt accepteret, billigt, sikkert og modstandsdygtigt i euroområdet (og eventuelt uden for euroområdet).

Den Europæiske Centralbank kan først beslutte at udstede den digitale euro, når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forslaget om en digital euro.

Den digitale euros fordele for befolkningen

Brug af den digitale euro overalt i euroområdet (andre private digitale be­ta­lings­løsnin­ger tilbyder ikke altid denne mulighed).

Lettere at anvende end eksisterende digitale be­ta­lings­løsnin­ger.

Når den digitale euro bruges offline, vil privatlivets fred være den samme, som når folk bruger kontanter.

Betaling uden adgang til internettet.

Flere valgmuligheder for forbrugerne.

Mulighed for at betale selv uden en bankkonto.

Gratis for forbrugerne.

Vil den digitale euro erstatte kontanter?

Bestemt ikke.

Den digitale euro vil blot være et supplement til kontanter og et alternativ til nutidens private digitale løsninger.

Hvad med privatlivets fred?

Ved onlinebetaling vil banken kun have adgang til de personoplysninger, der er nødvendige for at foretage betalingerne og forebygge svig og bekæmpe hvidvaskning af penge.

Dette er det samme som ved betaling med andre digitale betalingsmidler, f.eks. kreditkort.

Ved offlinebetaling er privatlivets fred mere beskyttet end ved brug af andre digitale betalingsmidler, da banken kun kan se de samme data som ved hævning af penge fra en pengeautomat.

Ingen vil være i stand til at se, hvad folk betaler for, når de bruger den digitale euro offline.

Den Europæiske Centralbank vil ikke have adgang til folks oplysninger.

Åben finansiering og åbne betalinger

I takt med at stadig flere betalinger foretages elektronisk, er der opstået nye tjenesteudbydere — f.eks. enheder, der tilbyder åbne banktjenester. Der er også begyndt at dukke mere sofistikerede former for svig op, hvilket udgør en risiko for forbrugerne. Som reaktion på denne udvikling og for at sikre, at EU’s finansielle sektor kan høste fordelene ved den igangværende digitale omstilling, foreslog Kommissionen den 28. juni to sæt foranstaltninger - åbner i en ny fane..

For det første foreslog Kommissionen at ændre og modernisere det nuværende betalingstjenestedirektiv - åbner i en ny fane. (PSD2, som bliver til PSD3). Den foreslog også en forordning om betalingstjenester. Dette vil sikre, at forbrugerne fortsat kan gennemføre elektroniske betalinger og transaktioner trygt og sikkert i EU. Formålet er at beskytte forbrugernes rettigheder og samtidig sikre et større udvalg af betalingstjenesteudbydere på markedet.

Forslaget til et revideret betalingstjenestedirektiv og en ny forordning om betalingstjenester vil:

give bred adgang til en tjeneste, som kontrollerer match mellem navn og konto, inden overførsler bekræftes

hjælpe banker og andre betalingstjenesteudbydere med at samarbejde om bekæmpelse af svig gennem øget udveksling af oplysninger vedrørende svig

give ofre for svig ret til tilbagebetaling fra deres bank eller anden betalingstjenesteudbyder under særlige omstændigheder

forpligte bankerne til at øge kundernes bevidsthed om svig

For det andet foreslog Kommissionen en ramme for adgang til finansielle data - åbner i en ny fane.. Med denne ramme vil der blive fastsat klare rettigheder og forpligtelser med hensyn til at forvalte deling af kundedata i den finansielle sektor ud over betalingskonti. I praksis vil det føre til mere innovative finansielle produkter og tjenesteydelser for brugerne og stimulere konkurrencen i den finansielle sektor.

Formålet med den foreslåede pakke er at sikre, at EU’s finansielle sektor tilpasser sig den igangværende digitale omstilling og de risici og muligheder, den indebærer.

Den 7. november nåede Parlamentet og Rådet til politisk enighed om Kommissionens forslag - åbner i en ny fane. om at tilbyde alle borgere og virksomheder med en bankkonto i EU straksbetalinger i euro. De nye regler, der moderniserer forordningen om det fælles eurobetalingsområde - åbner i en ny fane., har til formål at sikre, at straksbetalinger i euro er økonomisk overkommelige, sikre og behandles uden hindringer i hele EU. Straksbetalinger tilbyder hurtige og bekvemme løsninger for folk i dagligdagen, f.eks. hurtig modtagelse af midler (på under 10 sekunder) i nødsituationer eller opdeling af delte udgifter i forskellige sociale sammenhænge. De forbedrer også likviditetsstyringen for offentlige forvaltninger og virksomheder, navnlig SMV’er, gør det muligt for velgørende og ikkestatslige organisationer hurtigt at få adgang til midler og tilskynder bankerne til at udvikle innovative finansielle tjenester og produkter.

Adgang til finansielle data har følgende fordele

For kunder:

• større gennemsigtighed og kontrol over, hvem de deler data med
• øget tillid til datadeling
• et større udbud af mere innovative og billigere finansielle tjenesteydelser.

For databrugere:

• øget adgang til centrale kundedatasæt vil sætte skub i innovationen
• tilvejebringelse af nye tjenester og indtægtsstrømme for databrugere.

Bæredygtig finansiering

VIDEO Virksomheder kan anvende EU-klassificeringsreglerne til at forbedre deres miljøpræstationer, mens investorer ved hjælp af de europæiske standarder for grønne obligationer kan afgøre, hvor grønne deres investeringer reelt er.

Hovedformålet med EU’s ramme for bæredygtig finansiering - åbner i en ny fane. er at kanalisere investeringer i en retning, der fører til opfyldelse af de ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt. Selv om gennemførelsen skrider frem, er der behov for en yderligere indsats for at gøre reglerne effektive i praksis og værktøjerne brugervenlige.

For at gøre rammen mere effektiv og lettere at gennemføre opstiller EU klare definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter der betragtes som miljømæssigt bæredygtige, og hvordan det kan påvises, hvor grønne de er. Dette er vigtigt for at forhindre grønvaskning og sikre, at der afsættes midler til sektorer, der er afgørende for den grønne omstilling.

Den 13. juni fremlagde Kommissionen en pakke - åbner i en ny fane. til styrkelse af EU’s ramme for bæredygtig finansiering. Dette initiativ støtter virksomheder og den finansielle sektor ved at fremme private investeringer i omstillingsprojekter og -teknologier og ved at kanalisere finansielle midler til bæredygtige investeringer. Pakken indeholder nye kriterier inden for rammerne af EU-klassificeringssystemet, som udvides til at omfatte en bredere vifte af økonomiske aktiviteter gennem de delegerede retsakter om EU-klassificeringssystemet inden for miljø og klima - åbner i en ny fane..

Diagrammet nedenfor viser de vigtigste nye økonomiske aktiviteter, der nu anerkendes som miljømæssigt bæredygtige.

EU-klassificeringssystemet — økonomiske sektorer og aktiviteter, der er omfattet

Der er ni økonomiske sektorer og aktiviteter, der er omfattet af den delegerede forordning om klima og den delegerede forordning om miljø. Klassificeringen af de sektorer, der er omfattet, og hvad der er blevet tilføjet, er som følger. Katastroferisikostyring er en nyligt tilføjet sektor. Den omfatter naturbaserede løsninger sammen med beredskabstjenester, nedbringelse af risikoen for oversvømmelser og beskyttelsesinfrastruktur. Vandforsyning og kloakvæsen omfattede tidligere vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand. Nu omfatter denne sektor også byspildevand, bæredygtige afløbssystemer og genvinding af fosfor fra spildevand. Transport omfattede tidligere lavemissioner, overgangsalternativer indtil 2025 og infrastruktur. Sektoren er udvidet til at omfatte nye komponenter til sø-, luft-, bil- og jernbanetransport. Tjenesteydelser er også en sektor, der for nylig er blevet tilføjet. Den omfatter salg af reservedele og brugte varer samt forberedelse af udtjente produkter og komponenter til genbrug og en markedsplads for handel med brugte varer. Skovbrug omfatter skovrejsning, bevarelse, skovforvaltning og rehabilitering og genopretning af skove. IKT og erhvervsaktiviteter omfattede tidligere forskning, dataløsninger og datacentre. Nu omfatter sektoren også software og konsulentbistand samt datadrevne løsninger til informations- og driftsteknologier. Energi omfatter vedvarende energi, transmission, specifikke nukleare aktiviteter og naturgasaktiviteter (på strenge betingelser). Fremstilling omfattede tidligere støtteteknologier og sværindustri (overgangsforanstaltninger). Nu omfatter denne sektor også plastemballage, elektrisk og elektronisk udstyr og lægemidler. Endelig dækkede byggesektoren tidligere byggeri, energieffektivitetsforanstaltninger og renoveringer. Nu dækker den også nedrivning, vedligeholdelse af veje og anvendelse af beton i forbindelse med anlægsarbejder.

Pakken indeholder også en henstilling om omstillingsfinansiering med vejledning og praktiske eksempler til virksomheder og den finansielle sektor. Disse beskriver, hvordan virksomheder på frivillig basis kan anvende rammens forskellige værktøjer til at kanalisere investeringer i retning af den grønne omstilling og styre risici foranlediget af klimaændringer og miljøforringelse.

Værktøjer til finansiering af den grønne omstilling

Grafen viser forløbet for en virksomheds omstilling til bæredygtighed i perioden fra 2023 til 2033 med forbedringer i bæredygtighedsresultaterne og en stigende andel af grønne aktiviteter. Da andelen af grønne aktiviteter i en virksomhed stiger med tiden, forbedres dens bæredygtighedsresultater også. En stigende grøn grafisk linje viser også gradvise skridt, begyndende med øget energieffektivitet, derefter opgradering af produktionsteknologien og i sidste ende investering i nye grønne aktiviteter. Frivillige værktøjer, som virksomhederne kan anvende til at finansiere deres omstilling til bæredygtighed over tid, omfatter EU klassificeringssystemet, EU’s klimabenchmarks, standarden for europæiske grønne obligationer, videnskabeligt baserede mål og omstillingsplaner.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ratings (ESG-ratings) spiller også en vigtig rolle på EU’s marked for bæredygtig finansiering, da de giver investorer og finansielle institutioner oplysninger om f.eks. investeringsstrategier og risikostyring med hensyn til ESG-faktorer. I juni 2023 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning - åbner i en ny fane., der skal gøre markedet for ESG-ratings mere gennemsigtigt og pålideligt. Nye organisatoriske principper og klare regler om forebyggelse af interessekonflikter vil øge integriteten af ESG-udbyderes aktiviteter.

Tidligere førte manglen på klarhed om metoder, datakilder og udbydernes aktiviteter til mistillid til kvaliteten af vurderingerne af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Virksomhederne var usikre på, om disse vurderinger var en korrekt afspejling af deres resultater, hvilket gjorde det vanskeligt at træffe informerede beslutninger. Det indre markeds potentiale til at bidrage til den europæiske grønne pagt og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev derfor ikke udnyttet fuldt ud. De foreslåede ændringer har til formål at skabe større gennemsigtighed og integritet med større klarhed om mål, metoder og datakilder samt strengere tilladelses- og tilsynskrav. Disse foranstaltninger forventes at sætte investorer og virksomheder i stand til at træffe mere informerede beslutninger, og dermed opnås der et mere velfungerende indre marked, som kan bidrage til at fremme EU’s grønne pagt og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

For at sikre, at virksomheder indberetter bæredygtighedsoplysninger på en harmoniseret måde, vedtog Kommissionen i juli 2023 også det første sæt obligatoriske europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering - åbner i en ny fane.. Standarderne dækker ESG-spørgsmål, herunder klimaændringer, biodiversitet og menneskerettigheder. De giver investorerne oplysninger om bæredygtighedsvirkningen af de virksomheder, de investerer i. For at sikre en høj grad af interoperabilitet mellem EU-standarder og globale standarder og forhindre unødvendig dobbeltrapportering fra virksomheder er der også taget hensyn til drøftelser med International Sustainability Standards Board - åbner i en ny fane. og Global Reporting-initiativet - åbner i en ny fane.

Den europæiske grønne pagt - åbner i en ny fane. af 11. december 2019 understregede betydningen af at kanalisere finansielle midler og kapital til grønne investeringer. Grønne obligationer spiller en stadig vigtigere rolle i finansieringen af de aktiver, der er nødvendige for omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Den 28. februar 2023 nåede Parlamentet og Rådet til enighed - åbner i en ny fane. om forslaget til forordning om europæiske grønne obligationer - åbner i en ny fane. med henblik på at indføre en officiel standard for grønne obligationer. Forordningen trådte i kraft i december. En standard for grønne obligationer er et sæt kriterier, der udgør en ramme for udstedelse af grønne obligationer. Med den europæiske standard for grønne obligationer sikres det, at grønne obligationer finansierer projekter med reelle miljømæssige fordele og bidrager til at bevare integriteten af og tilliden til markedet for grønne obligationer. Udstedere af europæiske grønne obligationer vil skulle sikre, at mindst 85 % af de midler, der rejses med obligationen, tildeles økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringsforordningen - åbner i en ny fane.. Med den nye lovgivning fastlægges der også en ramme for godkendelse af og tilsyn med tredjepartskontrollanter, hvilket vil bidrage til at kontrollere obligationernes karakteristika og dermed øge tilliden til grønne anprisninger.

PODCAST Podcast EU-finansiering: Afsnit 9 — Den europæiske standard for grønne obligationer.

Bankvirksomhed

Efter den globale finanskrise i 2007-2008 blev der gjort en betydelig indsats for at sikre, at EU’s banker blev mere modstandsdygtige. Takket være disse bestræbelser har EU’s finansielle institutioner klaret sig godt under de seneste kriser såsom covid-19-pandemien, Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den amerikanske bankkrise i foråret 2023. I dag er EU’s banker velkapitaliserede, meget likvide og under et velfungerende tilsyn. Som det fremgår af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest fra 2023 - åbner i en ny fane., er de modstandsdygtige selv i meget negative scenarier.

For yderligere at styrke bankerne vedtog Kommissionen den 18. april et forslag om at reformere EU’s eksisterende ramme for bankkrisestyring og indskudsforsikring - åbner i en ny fane.. Heri lægges der vægt på mellemstore og mindre banker. Tidligere blev mange nødlidende små og mellemstore banker hjulpet ved hjælp af metoder, der lå uden for de etablerede afviklingsrammer. Det betød undertiden, at der blev anvendt offentlige midler (skatteydernes penge) i stedet for bankens egne penge eller andre backupmidler finansieret af branchen med henblik på at beskytte indskyderne (indskudsgarantiordninger og afviklingsfonde). Den reformerede ramme vil gøre det lettere at anvende branchefinansierede sikkerhedsnet til at beskytte indskydere under bankkriser, f.eks. ved at overføre dem fra en nødlidende bank til en sund bank. Anvendelsen af sådanne sikkerhedsnet må kun udgøre et supplement til bankernes egne reserver, som forbliver første forsvarslinje.

Reform af rammerne for styring af bankkriser og indskudsforsikring

Bevare den finansielle stabilitet og beskytte skatteydernes penge

Forbedre beskyttelsen af indskydere

Beskytte realøkonomien mod konsekvenserne af bankkrak

Formålet med reformen er at opretholde den finansielle stabilitet og beskytte skatteydernes penge. Samtidig skal indskyderne beskyttes bedre, og realøkonomien skal beskyttes mod virkningerne af bankkrak. Målet er at forbedre ordningerne for styring af bankkrak og beskyttelse af indskyderne, navnlig for små og mellemstore banker. Før reformen var aktionærer og kreditorer de første til at bære tabene i tilfælde af bankkrak, efterfulgt af indskydere og den nationale afviklingsfond eller Den Fælles Afviklingsfond (i bankunionen). Efter reformen vil aktionærer og kreditorer fortsat udgøre første forsvarslinje i tilfælde af et bankkrak efterfulgt af indskudsgarantiordningen i stedet for indskyderne og derefter den nationale afviklingsfond eller Den Fælles Afviklingsfond (i bankunionen). Den nye forordning har til formål at gøre banksystemet mere modstandsdygtigt, hvilket især vil gavne forretningsmodeller med en høj andel af indskud.

Et andet vigtigt gennembrud i løbet af året var den politiske enighed - åbner i en ny fane. om Kommissionens forslag til en revision af EU’s bankregler - åbner i en ny fane. (kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet), også kaldet bankpakken - åbner i en ny fane.. Med denne pakke gennemføres det endelige sæt internationale bankreguleringsstandarder (Basel III-standarderne - åbner i en ny fane.), som EU og G20-partnerne nåede til enighed om i Baselkomitéen for Banktilsyn. Den indledende fase af Basel III-reformerne — krav om højere og bedre kapital, mindre gearing og strenge likviditetskrav — er allerede trådt i kraft i alle banker i EU. Med færdiggørelsen af disse standarder vil EU gøre de lovgivningsmæssige rammer mere enkle, sammenlignelige og risikofølsomme og i sidste ende genoprette tilliden til risikobaserede kapitalkrav.

Hvad indeholder bankpakken?

Basel III: nye regler for interne modeller

Der vil blive indført en ny grænse for at sikre, at risiciene ikke undervurderes, når bankerne anvender deres egne beregningsmodeller.

Bedre tilsyn

Tilsynsmyndighederne vil have bedre værktøjer til at føre tilsyn med banker i EU, herunder komplekse bankkoncerner. Der vil blive indført minimumsstandarder for tilsyn med ikke-EU-banker i EU.

Bæredygtighed

Bankerne skal tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, når de forvalter deres virksomhed.

Retfærdig, enkel og moderne beskatning og told

Reform af toldunionen

I maj foreslog Kommissionen den mest ambitiøse reform af toldunionen - åbner i en ny fane. siden dens oprettelse i 1968 som reaktion på stigende handelsmængder, væksten i e-handel og højere EU-standarder. Det nuværende systems digitale fragmentering og utilfredsstillende koordinering mellem de nationale myndigheder har øget de administrative efterlevelsesomkostninger for erhvervsdrivende og givet mulighed for svig.

Med reformen oprettes en EU-toldmyndighed, der skal føre tilsyn med et nyt tolddatacenter - åbner i en ny fane.. Dette vil føre til en mere centraliseret og digitaliseret toldtilgang, som ventes at sænke efterlevelsesomkostningerne for erhvervsdrivende, frigøre ressourcer for de nationale myndigheder og sikre en mere effektiv og styrket toldunion, der er modstandsdygtig over for svig.

Bekæmpelse af skatteunddragelse og -svig

Nye rapporterings- og informationsudvekslingskrav i overensstemmelse med OECD’s ramme for indberetning af kryptoaktiver vil hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe skatteunddragelse og -svig i sektorerne for kryptoaktiver og e-penge. Ifølge den i 2023 opnåede enighed - åbner i en ny fane. skal alle EU-baserede udbydere af kryptoaktiver indberette transaktioner foretaget af kunder med bopæl i EU, hvilket gør det nemmere at afsløre skattesvig og -undgåelse.

Som led i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra 2020 og handlingsplanen for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretning i EU - åbner i en ny fane. foreslog Kommissionen at strømline kildeskatteprocedurerne for investorer, finansielle formidlere og skattemyndigheder. Med dette tiltag sigtes der mod at forhindre både dobbeltbeskatning og misbrug af ordningen for skatterefusion eller -lettelser. Formålet er ligeledes at harmonisere procedurerne for opnåelse af kildeskattelempelse og dermed reducere omkostningerne for de berørte parter.

Kommissionen foreslog også et direktiv om transfer pricing - åbner i en ny fane. med henblik på at mindske efterlevelsesbyrden, øge skattesikkerheden og mindske tvister om transfer pricing. Formålet at undgå både dobbeltbeskatning og tilfælde af dobbelt ikkebeskatning.

Mod en mere retfærdig, enklere og mere moderne beskatning

Virksomheder skal i dag håndtere 27 forskellige nationale skattesystemer, som hver har deres specifikke regler, hvilket gør det dyrt for virksomhederne at efterleve reglerne. Det afskrækker dem fra at foretage grænseoverskridende investeringer i EU og stiller dem således konkurrencemæssigt dårligere i forhold til virksomheder andre steder i verden.

For at løse dette problem vedtog Kommissionen i september forslaget Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning - åbner i en ny fane.. Med denne ramme vil der blive indført et fælles regelsæt for fastsættelse af beskatningsgrundlaget for koncerner. Dette vil reducere efterlevelsesomkostningerne med op til 65 % for store virksomheder, der opererer i flere medlemsstater. Det vil desuden forenkle processen for de nationale skattemyndigheder, så de lettere kan fastslå, hvor meget der reelt skyldes i skat.

Selv om forslaget hovedsagelig er rettet mod store koncerner, der opererer i hele Den Europæiske Union, har EU også truffet foranstaltninger til forenkling af skattereglerne for mikrovirksomheder og SMV’er. Med det foreslåede direktiv om hovedkontorsbaseret beskatning - åbner i en ny fane. indføres der en forenklingsramme for SMV’er, der opererer i andre medlemsstater gennem faste forretningssteder. Direktivet giver dem mulighed for at interagere med kun én skattemyndighed (eller et hovedkontor) snarere end med skattekontorerne i alle de medlemsstater, hvor de opererer. Formålet hermed er at fremme grænseoverskridende udvidelse.