Fremskridt med programmet for det digitale årti

Formålet med programmet for det digitale årti - åbner i en ny fane. er at sikre, at alle aspekter af teknologi og innovation tjener mennesker. EU er fast besluttet på at sikre en holistisk omstilling fra fremme af digitale færdigheder og modernisering af infrastruktur til integration af AI i forretningspraksis og styrkelse af de offentlige tjenester med digitale værktøjer. I den første rapport - åbner i en ny fane. om det digitale årti fra september 2023 blev der redegjort for EU’s digitale fremskridt. Den indeholdt anbefalinger til EU’s medlemsstater med henblik på at nå målene i programmet for det digitale årti. Rapporten omfattede også det årlige indeks for den digitale økonomi og det digitale samfund - åbner i en ny fane. og indeholdt en analyse af gennemførelsen af digitale projekter med deltagelse af flere lande - åbner i en ny fane. – storstilede projekter, som ingen medlemsstat ville kunne udvikle på egen hånd.

Desuden blev der i dokumentet set nærmere på, hvordan medlemsstaterne har gennemført erklæringen om digitale rettigheder og principper - åbner i en ny fane., der afspejler EU’s engagement i en sikker og bæredygtig digital omstilling, hvor mennesket er i centrum. Rapporten viste også potentialet i medlemsstaternes kollektive indsats og resultatet heraf. Et vigtigt punkt var det presserende behov for at øge investeringerne i digitale teknologier, færdigheder og infrastrukturer.

VIDEO Der var engang ... Europas digitale årti.

Programmet for et digitalt Europa

Med vedtagelsen af arbejdsprogrammet for et digitalt Europa for 2023-2024 har Europa-Kommissionen formaliseret sit engagement i digitalt lederskab. Arbejdsprogrammet omfatter strategiske investeringer, der vil være afgørende for at nå målene for programmet for det digitale årti - åbner i en ny fane.. Dette program er mere end blot en økonomisk forpligtelse. Det handler om EU’s teknologiske suverænitet, som går hånd i hånd med den europæiske grønne pagt. Med programmet udstikker EU kursen for en digital fremtid til gavn for enkeltpersoner, virksomheder og offentlige organer.

• Marts

  Vedtagelse af to flerårige arbejdsprogrammer - åbner i en ny fane. til programmet for et digitalt Europa - åbner i en ny fane..

  Der åbnes for indkaldelser af forslag fra virksomheder, offentlige forvaltninger og andre enheder fra EU’s medlemsstater, EFTA/EØS-lande og associerede lande.

• Maj

  Kommissionen iværksætter:

  • den første række af indkaldelser af forslag - åbner i en ny fane. til en værdi af over 122 mio. EUR for at styrke de digitale teknologier og kompetencer i hele EU
  • to sæt indkaldelser - åbner i en ny fane. til en samlet værdi af 107 mio. EUR skal styrke cybersikkerheden i EU.

• 30. juni

  Kommissionen undertegner associeringsaftaler om programmet for et digitalt Europa med Montenegro, Nordmakedonien, Albanien og Serbien sideløbende med reguleringsdialogen med Vestbalkan. - åbner i en ny fane.

• 31. august

  Indgåelse af associeringsaftale med Tyrkiet.

• 28. september

  Offentliggørelse af indkaldelser til fremme af avancerede digitale færdigheder og dataområder.

• 21. november

  Offentliggørelse af indkaldelser til fremme af avancerede digitale færdigheder.

• 14. december

  Vedtagelse af ændrede arbejds- programmer for 2024.

Digitalisering i industrien

Konnektivitet

Den digitale omstilling kræver både hurtig tilpasning og øget konnektivitet. I februar 2023 iværksatte Kommissionen en plan for at sikre gigabitkonnektivitet - åbner i en ny fane. i enhver afkrog af EU. Forslaget til forordning om gigabitinfrastruktur - åbner i en ny fane. har til formål at reducere den tid, der kræves for at udrulle net med meget høj kapacitet, og de tilhørende omkostninger. For at hjælpe de nationale myndigheder med at løse denne opgave, skitseres betingelserne for operatørernes adgang til konkurrenternes net i udkastet til henstilling om fremme af gigabitkonnektivitet - åbner i en ny fane.. Derudover iværksatte Kommissionen samtidig en høring - åbner i en ny fane. for at indhente synspunkter om fremtiden for sektoren for elektronisk kommunikation og dens infrastruktur.

Kunstig intelligens og supercomputere

EU’s borgere gør AI til en integreret del af deres dagligdag lige fra interaktioner med chatbots til skræddersyede onlineanbefalinger. I betragtning af den udbredte anvendelse af AI er det afgørende, at der indføres en ramme for at forhindre misbrug og beskytte borgernes privatliv.

EU sigter mod at blive førende inden for AI, som borgerne kan have tillid til. EU ønsker at forbedre forskningen og den industrielle kapacitet, samtidig med at det sikres, at teknologien forbliver sikker, og at borgernes rettigheder beskyttes.

I december resulterede forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Rådet for Den Europæiske Union om den banebrydende forordning om kunstig intelligens - åbner i en ny fane. i en politisk aftale. Verdens første omfattende retlige ramme for AI vil fremme væksten i denne teknologi i EU til gavn for alle og blive anvendt til at tage højde for de risici, der er forbundet med teknologien. Den indeholder klare krav til og forpligtelser for de aktører, der udvikler, udbreder og bruger AI, med henblik på en sikker anvendelse heraf i EU. Den sikrer, at AI overholder enkeltpersoners grundlæggende rettigheder i EU, og forbyder praksisser som f.eks. social kreditvurdering. Forordningen har også til formål at fremme innovationen ved at oprette reguleringsmæssige sandkasser — særlige rammer, hvor virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, kan afprøve nye produkter og tjenester i det virkelige miljø uden de sædvanlige reguleringsmæssige udfordringer.

I et forsøg på at fastlægge internationale standarder for pålidelig AI samarbejder Kommissionen med ligesindede partnere såsom G7, bl.a. inden for rammerne af Hiroshima AI-processen - åbner i en ny fane.. Kommissionen har bidraget til og udtrykt tilfredshed med G7-ledernes aftale om internationale vejledende principper - åbner i en ny fane. for AI og om en frivillig adfærdskodeks - åbner i en ny fane. for AI-udviklere.

I 2023 tog EU yderligere skridt til at opbygge et supercomputernetværk i verdensklasse i medlemsstaterne. Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling - åbner i en ny fane. — en juridisk og finansieringsmæssig enhed, der samler virksomheder i EU med henblik på at udvikle supercomputere — har valgt en tilbudsgiver med henblik på køb, levering, installering og vedligeholdelse af Jupiter - åbner i en ny fane., den første europæiske exaskalasupercomputer (en computer, der kan udføre mere end en quintillion beregninger pr. sekund). Derudover undertegnede fællesforetagendet i juni værtsaftaler med seks lokaliteter i EU (i Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Polen) om at hoste og drive kvantecomputere - åbner i en ny fane..

EU har brugt sit netværk af supercomputere i verdensklasse - åbner i en ny fane. til at lancere generativ AI »fremstillet i Europa« på den internationale scene. Dette skridt vil hjælpe nystartede virksomheder i hele EU med at træne deres AI-modeller hurtigere.

Halvledere

Halvledere — almindeligvis kaldet mikrochips — er hjertet og hjernen i nutidens elektronik. Forordningen om europæiske mikrochips, der trådte i kraft - åbner i en ny fane. den 21. september, udgør et dristigt skridt i retning af at styrke den europæiske halvledersektor. Den skal også føre til, at EU opnår teknologisk suverænitet inden for halvlederteknologier og anvendelse af halvledere. Det ambitiøse mål er, at EU skal fordoble sin globale markedsandel for halvledere til 20 % inden 2030.

Tre søjler

Resultater 2023

Støtte til udvikling af og innovation inden for avancerede chipteknologier gennem fællesforetagendet for mikrochips.

I november 2023 offentliggjorde fællesforetagendet for mikrochips - åbner i en ny fane. sine første indkaldelser af forslag vedrørende pilotproduktionslinjer. Den oprindelige indkaldelse giver 1,67 mia. EUR fra EU, som forventes at blive suppleret af medlemsstaterne og private midler og nå størrelsesordenen 3,3 mia. EUR. Fællesforetagendet vil styrke EU’s økosystem for halvledere og Europas teknologiske førerposition. Målet er at lukke kløften mellem laboratoriestadiet og markedet. Det betyder, at forskning og prototyper udviklet i laboratoriet omsættes til skalerbare processer til brug ved fabriksfremstilling.

Tiltrækning af store investeringer til fremstilling af mikrochips i EU og sikring af et stabilt udbud.

Siden forordningen blev foreslået i begyndelsen af 2022, er der bebudet over 100 mia. EUR i industrielle investeringer - åbner i en ny fane. i EU.

Overvågning af markedsudviklingen og foregribelse af fremtidige kriser ved hjælp af en koordineringsmekanisme mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Halvledervarslingssystemet - åbner i en ny fane. blev indført i maj 2023 for at overvåge forsyningskæden for halvledere for potentielle risici.

En europæisk datastrategi

Data er drivkraften bag digital omstilling, innovation og vækst. Visse data fra den offentlige sektor — såsom vejr- eller luftkvalitetsdata — som har samfundsmæssig, miljømæssig og økonomisk betydning, bør være frit tilgængelige. I januar 2023 offentliggjorde Kommissionen en liste over datasæt af høj værdi - åbner i en ny fane., som skal være frit tilgængelige i maskinlæsbare formater.

Forordningen om datastyring - åbner i en ny fane., der har været gældende siden september 2023, vil frigøre potentialet i offentlige data og øge tilliden til frivillig datadeling. Den vil regulere videreanvendelsen af offentligt ejede beskyttede data og indføre fælles logoer - åbner i en ny fane., så det er muligt at identificere formidlere og dataaltruistiske organisationer i EU. Formålet med forordningen er også at fjerne tekniske hindringer med hjælp fra Det Europæiske Datainnovationsråd. Kommissionen fremlagde i årets løb planer for et europæisk turismedataområde - åbner i en ny fane. og et europæisk dataområde for offentlige udbud - åbner i en ny fane.. Den har også fastlagt rammerne for både en europæisk platform for samarbejde mellem interessenter på turistområdet og en innovativ platform for offentlige indkøb for sikre et bedre samarbejde mellem offentlige indkøbere.

I november vedtog - åbner i en ny fane. EU en ny forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen), der skal finde anvendelse fra 2025. Den har til formål at styrke EU’s dataøkonomi, forbedre adgangen til industrielle data og fremme et pålideligt cloudmarked i EU. Dataforordningen vil sikre mere kontrol over data, fremme innovationen og tilskynde til yderligere datagenerering.

Støtte til virksomheder

Alle virksomheder er uanset størrelse nødt til tage den digitale omstilling til sig for fortsat at være konkurrencedygtige. De europæiske digitale innovationsknudepunkter - åbner i en ny fane. giver svar og støtte til virksomheder, der har brug for hjælp under deres digitale omstilling.

Hvad er et europæisk digitalt innovationsknudepunkt (EDIH)?

De europæiske digitale innovationsknudepunkter er kvikskranker rundt omkring i medlemsstaterne, som hjælper virksomheder og organisationer i den offentlige sektor med at tackle digitale udfordringer og blive mere konkurrencedygtige.

Der er etableret
mere end
150 europæiske digitale innovations-knudepunkter - åbner i en ny fane.

Samfinansieret med 314 mio. EUR under programmet for et digitalt Europa

Hvem hjælper EDIH’erne?

De europæiske digitale innovationsknudepunkter hjælper små og mellemstore virksomheder små og mellemstore virksomheder, midcapselskaber og organisationer i den offentlige sektor med at imødegå digitale udfordringer. Deres mission er i overensstemmelse med målet for Europas digitale årti om at sikre, at over 90 % af små og mellemstore virksomheder som minimum når op på et grundlæggende niveau af digital intensitet senest i 2030.

Hvordan kan EDIH’erne hjælpe?

De europæiske digitale innovationsknudepunkter tilbyder en lang række tjenester og yder teknisk ekspertise, faglig uddannelse og finansiel rådgivning.

Digitalisering af selskabsretten

Moderne virksomheder kræver også en mere præcis retlig ramme. Med videreudviklingen af onlineværktøjer til virksomhedsetablering og grænseoverskridende aktiviteter bliver det lettere at drive forretning i EU. Kommissionens seneste forslag - åbner i en ny fane. i den henseende har til formål at udvide anvendelsen af digitale værktøjer og processer i EU’s selskabsret. Forslaget indeholder et engangsprincip, som har til formål at mindske de administrative byrder, da virksomheder, der ekspanderer inden for EU, ikke behøver at indsende oplysninger flere gange. Desuden sikrer systemet til sammenkobling af selskabsregistre - åbner i en ny fane., at virksomhedsoplysninger forbliver både pålidelige og let tilgængelige i hele EU.

Bekæmpelse af onlinepiratkopiering

Deling af ophavsretligt beskyttet indhold uden tilladelse skader kreative virksomheder og står i vejen for innovation og økonomisk vækst. Kommissionen er klar over, hvor vigtigt det er at standse piratkopiering på internettet, navnlig i forbindelse med direkte begivenheder som sportsbegivenheder og koncerter, og fremsatte derfor i maj 2023 anbefalinger af tiltag - åbner i en ny fane.. Den opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at bekæmpe ulovlige udsendelser og dermed støtte EU’s sportsgrene og kreative industrier.

Digitalisering af transport og mobilitet

Ligesom reglerne for digitale virksomheder fremmer økonomisk vækst, sikrer digital transport, at væksten er bæredygtig, effektiv og vidtrækkende. EU har derfor vedtaget nye regler for at fremme intelligente transportsystemer - åbner i en ny fane.. Denne ajourføring af det nuværende direktiv om emnet optimerer den multimodale rejseplanlægning, strømliner trafikstyringen og tilskynder til miljøvenlige rejser. I november blev der også vedtaget et forslag til et fælles europæisk mobilitetsdataområde - åbner i en ny fane. med henblik på at forenkle datadeling og -samling.

EU har også arbejdet på at gøre vejene sikrere. Et stort skridt i den retning i 2023 var forslaget om at modernisere kørekortreglerne - åbner i en ny fane.. Forslaget omfatter indførelse af et digitalt kørekort, der vil være gyldigt i hele EU. Det vil også gøre det lettere at håndhæve færdselsreglerne på tværs af grænserne. Disse ændringer er afgørende for at forbedre trafiksikkerheden og inden 2050 nå EU’s »Vision Zero«-mål om nul trafikdræbte.

Den hurtige ekspansion på det kommercielle dronemarked i EU har udløst en bølge af nye regler om droners sikkerhed og effektivitet. I 2023 trådte der nye EU-regler - åbner i en ny fane. i kraft, hvorved der blev oprettet et særligt luftrum for droner, kendt som U-space, for at gøre dronetrafikken sikker og give operatørerne mulighed for at tilbyde en bredere vifte af tjenester. Visionen i den europæiske dronestrategi 2.0, der går lige fra levering af pakker til nødhjælp og fra eftersøgnings- og redningsmissioner til infrastrukturovervågning, vil gradvis blive realiseret.

Digitalisering for borgerne

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed

De nye regler om sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i alle medlemsstater, kendt som NIS2-direktivet - åbner i en ny fane., trådte i kraft i januar 2023. I forhold til de tidligere cybersikkerhedsforanstaltninger fra 2016 dækker de nye regler flere sektorer såsom teleudbydere, posttjenester, den offentlige forvaltning og sundhedspleje. Virksomheder i disse sektorer er nu underlagt strengere krav til risikostyring og indberetning af hændelser.

Den 30. november nåede Parlamentet og Rådet til enighed om forordningen om cyberrobusthed - åbner i en ny fane., som skal forbedre reglerne, så hardware- og softwareprodukter bliver mere sikre. Forordningen er den første af sin art i verden. Den vil forbedre cybersikkerhedsniveauet for alle digitale produkter i EU til gavn for forbrugerne og virksomhederne. Forordningen finder anvendelse på alt lige fra babyalarmer til routere, idet sikkerhedsreglerne vil variere alt efter produktets risikoniveau.

I april fremsatte Kommissionen også et forslag til en forordning om cybersolidaritet - åbner i en ny fane. for at hjælpe landene til at arbejde sammen om at imødegå onlinetrusler.

VIDEO Cybersikkerhed i EU. EU øger sin indsats for at beskytte borgere, virksomheder og infrastruktur mod cyberangreb og finansierer forskning for at styrke sit digitale forsvar.

Databeskyttelse

I verden af i dag, hvor alt er forbundet, flyder dataene verden rundt ved et simpelt klik. Hvis befolkningen fortsat skal have tillid, skal deres data beskyttes. Det betyder, at alle, som behandler personoplysninger, bør følge samme regler. Dette understreges i Kommissionens forslag fra juli til en ny forordning om procedureregler i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) - åbner i en ny fane.. Formålet med forslaget til forordning er at styrke håndhævelsen af GDPR i sager, der vedrører personer, som bor i forskellige medlemsstater. Hensigten er klar: hurtigere tvistbilæggelse, dvs. hurtigere retsmidler for enkeltpersoner og større retssikkerhed for virksomheder.

Takket være flere globale standarder for databeskyttelse fungerer det internationale samarbejde godt. Af bemærkelsesværdige resultater kan nævnes offentliggørelsen af vejledningen om dataoverførselsklausuler »EU–Association of South-East Asian Nations guide on data transfer clauses - åbner i en ny fane.« i maj, EU-USA-databeskyttelsesrammen - åbner i en ny fane. som Kommissionen vedtog i juli, og revisionen af dataaftalen med Japan - åbner i en ny fane..

Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder

EU begyndte i 2023 at anvende to nye forordninger for at beskytte de grundlæggende rettigheder og bekæmpe urimelig praksis i det digitale rum: forordningen om digitale tjenester - åbner i en ny fane. og forordningen om digitale markeder - åbner i en ny fane..

Forordningen om digitale tjenester sikrer, at udbydere af onlineplatforme og søgemaskiner holdes ansvarlige for skadeligt indhold. Den skal beskytte børn online, sikre klarhed over, hvordan algoritmer fungerer, og forbyde reklame, der målrettes tjenestemodtagerne ud fra deres etnicitet, politiske synspunkter og seksuelle orientering.

Fra den 17. februar skulle udbydere af disse platforme offentliggøre antallet af deres brugere i EU - åbner i en ny fane.. De største — nemlig de meget store onlineplatforme og søgemaskiner - åbner i en ny fane. — skulle fra udgangen af august overholde forpligtelserne i forordningen. Siden da har EU indhentet oplysninger fra større platforme for at kontrollere, om de overholder bestemte dele af forordningen om digitale tjenester, navnlig med hensyn til at beskytte børn og fjerne skadeligt indhold. For at understøtte anvendelsen af forordningen om digitale tjenester blev der oprettet et Europæisk Center for Algoritmisk Gennemsigtighed - åbner i en ny fane., som skal føre tilsyn med disse virksomheders algoritmer.

Medlemsstaterne er også blevet opfordret - åbner i en ny fane. til at sætte hurtigt ind over for terrorrelateret indhold og hadefuld tale på nettet, så håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester går hurtigere. Kommissionen har også undertegnet administrative aftaler - åbner i en ny fane. med flere nationale medietilsynsmyndigheder, som nu går forrest i gennemførelsen af forordningen om digitale tjenester. Deres rolle med hensyn til at føre tilsyn med medieaktiviteter og overholdelsen af transmissionsstandarder går videre end blot tilsyn. De sikrer, at digitale platforme ikke kun er passive værter, men aktive deltagere i moderationen og styringen af onlineindhold, der er ulovligt eller udgør en systematisk samfundsmæssig risiko.

Med den tilhørende forordning om digitale markeder indføres klare forpligtelser - åbner i en ny fane., der skal sikre, at dominerende virksomheder i den digitale sektor, også kaldet gatekeepere, opretholder lige konkurrencevilkår på det digitale marked. Seks gatekeepere - åbner i en ny fane. blev udpeget i starten af september, og de har frem til marts 2024 til at opfylde forpligtelserne fuldt ud.

De parter, der har undertegnet den europæiske adfærdskodeks om desinformation fra 2022 - åbner i en ny fane., herunder alle større onlineplatforme, har også lanceret det nye center for gennemsigtighed - åbner i en ny fane. og offentliggjort de første referencerapporter - åbner i en ny fane. om, hvordan de i praksis opfylder forpligtelserne i kodeksen.

VIDEO Takket være forordningen om digitale tjenester vil målrettet reklame være mere gennemsigtig og blive mere begrænset. For eksempel vil reklamer, der er baseret på følsomme oplysninger (såsom seksualitet, religion eller race), eller som er rettet mod børn, blive forbudt.

Virtuelle verdener

Ifølge en EU-undersøgelse - åbner i en ny fane. mener 98 % af de adspurgte fagfolk, at extended reality - åbner i en ny fane. de næste 5 år kommer til at spille en vigtig rolle inden for deres branche. EU er derfor ivrig efter at kortlægge både fordele og risici ved sådanne teknologier, naturligvis med individets rettigheder in mente. For at indhente vigtig feedback var Kommissionen fra februar til april 2023 vært for et EU-borgerpanel - åbner i en ny fane., hvor der blev indsamlet input om virtuelle verdener i EU (se kapitel 9).

Denne kollektive feedback indgik i den nye strategi for Web 4.0 og virtuelle verdener - åbner i en ny fane., som blev vedtaget i juli, og som har til formål at skabe et digitalt landskab i EU, der er gennemsigtigt, sikkert og imødekommende for alle — hvad enten der er tale om borgere, virksomheder eller offentlige myndigheder.

Sundhed

Studerende og fagfolk kan uddannes i at håndtere nødsituationer og udføre kirurgiske simuleringer, hvilket fører til en lavere risiko for kirurgiske komplikationer og mere nøjagtige diagnoser.

Grøn omstilling

3D-modeller kan simulere virkningerne af den globale opvarmning og føre til en bedre forståelse af årsager og afbødningsforanstaltninger.

Hurtigere etableringstider og mindre spild af energi, materialer og ressourcer vil bidrage til den grønne omstilling i hele industrien.

Industri

Senest i 2025 vil industrielle virtuelle verdener reducere leveringstiden for køretøjer med 60 % og bilproduktionens CO₂-fodaftryk med 50 %.

Kunst og design

Virtuelle værker vil tilbyde nye måder at skabe på, og det på alle områder såsom mode, kulturarv, musik, visuel kunst og design. De vil give publikum en følelse af at være på et virkeligt museum eller deltage i koncerter, teaterstykker eller immersive balletforestillinger.

Uddannelse

En mere erfaringsbaseret læringsproces kan hjælpe eleverne med at lære hurtigere og forstå verden bedre.

Samarbejde på tværs af landegrænser

Når EU-borgere flytter inden for EU, tager de deres socialsikringsrettigheder, herunder sundhedspleje og pensioner, med sig. Den 6. september foreslog Kommissionen en digital plan - åbner i en ny fane. for at gøre det hurtigere og lettere at få adgang til disse ydelser på tværs af grænser. Bedre dataudveksling mellem medlemsstaterne og strømlinede procedurer for at ansøge om ydelser vil gøre det lettere ikke blot for borgerne at bo, arbejde og rejse i udlandet, men også for de virksomheder, der gør forretning i andre medlemsstater, samt for de nationale forvaltninger, der skal koordinere den sociale sikring på tværs af grænserne.

Takket være EU’s digitale ID-tegnebog - åbner i en ny fane. vil alle EU-borgere snart have adgang til en sikker mobilapp, der gør det muligt for dem at dokumentere deres identitet, både online og offline, og at lagre personlige dokumenter så som kørekort, ID og uddannelsesbeviser.

Fremskyndet gennemførelse af EESSI

Målet er at bevæge sig væk fra papirbaseret til digital udveksling mellem nationale socialsikringsinstitutioner ved at gøre systemet til elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring (EESSI - åbner i en ny fane.) operationelt i alle deltagende europæiske lande inden udgangen af 2024.

Sørge for, at procedurerne for koordinering af de sociale sikringsordninger kommer online

Målet er at gøre det endnu lettere for borgerne at flytte og arbejde i udlandet og at sikre hurtig adgang til lovbestemte ydelser. Medlemsstaterne kan bygge videre på forordningen om den fælles digitale portal - åbner i en ny fane., hvori det fastsættes, at visse administrative procedurer skal være fuldt ud online senest den 12. december 2023.

Deltage fuldt ud i ESSPASS-pilotaktiviteter

Det europæiske socialsikringspas (ESSPASS - åbner i en ny fane.) sigter på at forenkle grænseoverskridende udstedelse og kontrol af borgernes dokumenter om ret til social sikring.

Indarbejde EU’s digitale ID-tegnebog

EU’s digitale ID-tegnebog vil være et digitalt redskab, som EU-borgere kan bruge til at kontrollere deres identitet online og få adgang til tjenester i alle medlemsstater.

I november nåede Parlamentet og Rådet til politisk enighed - åbner i en ny fane. om de centrale dele i den retlige ramme for EU’s digitale ID-tegnebog. Som led i denne ramme vil ID-tegnebogen give brugerne fuld kontrol over deres data via et offentligt garanteret system fremfor et system, der udbydes af en stor privat platform.

EU har også ajourført reglerne - åbner i en ny fane. om grænseoverskridende retligt samarbejde. De tidligere regler omfattede retligt samarbejde, men ikke kommunikation via digitale midler. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal nu tilslutte sig et decentraliseret IT-system for at udveksle data sikkert. Der er interoperabilitet mellem systemet og e-CODEX - åbner i en ny fane., som er et kommunikationsværktøj udviklet specifikt til retsvæsenet, og som forvaltes af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed - åbner i en ny fane..

Der er desuden et europæisk elektronisk adgangspunkt for borgere og virksomheder, som de kan benytte til at kontakte de nationale retslige myndigheder elektronisk. Der kan nu anvendes videoopkald i forbindelse med retsmøder, og der er indført nye protokoller for brugen af elektronisk underskrift og segl, retsvirkninger af elektroniske dokumenter og elektronisk betaling af retsafgifter i civilsager.

Der vil også ske en digitalisering på sundhedsområdet, og det europæiske sundhedsdataområde - åbner i en ny fane., som blev foreslået i 2022, kan inden længe komme til at spille en central rolle i denne omstilling. I december vedtog Parlamentet og Rådets deres holdninger - åbner i en ny fane. til støtte for oprettelsen af et sådant område, som skal give EU-borgerne lettere adgang til og kontrol over deres sundhedsdata, selv når de er i en anden medlemsstat. Det betyder, at sundhedspersoner vil kunne yde en effektiv behandling på grundlag af en fuldstændig sygehistorie. Det er også tanken, at det vil kunne blive et vigtig led i bestræbelserne på at sikre, at sundhedsdata kan bruges til vigtig forskning og udvikling af sundhedspolitikker.

Uden den europæiske digitale ID-tegnebog

1
Der aftales et møde med banken

2
Der er møde i banken

Der mangler et dokument (→1)

3
Alle dokumenter fremlæggesi papirform

4
Banken sender et tilbud

5
Der aftales endnu et møde med banken

6
Der er endnu et møde i banken for at underskrive låneaftalen

Med den europæiske digitale ID-tegnebog

1
Brugeren har alle sine dokumenter i sin personlige digitale tegnebog lige fra ID-kort til dokumentation for indtægt.

2
Brugeren udvælger de dokumenter, som banken kræver i forbindelse med låneansøgningen, og sender dem enkelt og sikkert.

3
Banken modtager dokumenterne elektronisk. Hvis der mangler et dokument, skal brugeren blot tilføje det ved et simpelt klik. Ansøgningen er klar til at blive behandlet.

Anvendelsen af den europæiske digitaleEU-tegnebog strømliner denne proces og sparer tid.

Digitale færdigheder

Digitale færdigheder er en forudsætning for, at borgerne kan være en del af arbejdsmarkedet og deltage i samfundet generelt, samt for social inklusion. 2023 var det europæiske år for færdigheder, og EU fortsatte med at yde støtte til medlemsstaterne og uddannelsessektoren for at sikre adgang til inklusiv digital uddannelse af høj kvalitet med henblik på at udvikle de digitale færdigheder i befolkningen i EU. I løbet af året iværksatte EU flere initiativer for at afhjælpe uddannelseskløften.

Der er inden for rammerne af programmet for et digitalt Europa iværksat masterprogrammer og kurser af kortere varighed i avancerede digitale færdigheder med henblik på at nå det mål, der er sat som led i politikken for det digitale årti, om inden 2030 at have uddannet 20 millioner IKT-specialister med en ligelig kønsfordeling. Der har siden 2023 været adgang hertil via platformen for digitale færdigheder og job - åbner i en ny fane., som nu er vokset yderligere med 22 nationale sammenslutninger for digitale færdigheder og arbejdspladser - åbner i en ny fane..

I 2021 var 19,1 procent af specialisterne inden for informations og kommunikationsteknologi i EU kvinder. I 2030 er det EU’s mål at opnå en ligelig kønsfordeling, idet kvinder skal udgøre halvdelen af specialisterne på området.

I fremtiden vil 90 % af alle job kræve digitale færdigheder.

Mere end en tredjedel af EU’s arbejdsstyrke mangler de digitale færdigheder, der er nødvendige for de fleste job på tværs af alle sektorer — fra erhvervsliv til transport og endda til landbruget.

Kun 54 % af befolkningen i EU i aldersgruppen 16-74 år kan udføre grundlæggende digitale opgaver.

Mere end 70 % af virksomhederne har meddelt, at mangel på personale med tilstrækkelige digitale færdigheder står i vejen for investeringer.

EU står over for en kritisk mangel på digitale eksperter, herunder inden for cybersikkerhed og dataanalyse. Denne mangel vil sandsynligvis stige med det forventede fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder fra 265 millioner i 2022 til 258 millioner i 2030.

9,4 millioner specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er beskæftiget (4,6 % af den samlede beskæftigelse i EU). Under de nuværende forhold vil antallet af IKT-specialister i EU være tæt på 12 millioner i 2030, hvilket er omkring 8 millioner under 2030-målet på mindst 20 millioner IKT-specialister i beskæftigelse.

Det iværksatte en særlige indkaldelse - åbner i en ny fane. af forslag og samarbejdede - PDF åbner i en ny fane. med andre initiativer, herunder Girls Go Circular - åbner i en ny fane..

Det lancerede den første Deep Tech Talent-uddannelsespris - åbner i en ny fane. for at anerkende og belønne organisationer, som udmærker sig inden for uddannelse på deep tech-området.

Det modtog tilsagn fra adskillige universiteter og virksomheder om at uddanne over 650 000 lærende.

Det lancerede sin nye onlineplatform — EIT Campus - åbner i en ny fane. — i januar 2023, som samler mere end 2 500 kurser i iværksætteri og kompetenceudvikling.

Billeder: © Getty Images.

2. Europæisk certifikat for digitale færdigheder - åbner i en ny fane.

3. Europæisk pris for digitale færdigheder - åbner i en ny fane.

4. Akademiet for cyberfærdigheder - åbner i en ny fane.

I de seneste år er cybertruslerne i EU steget dramatisk. Akademiet vil styrke EU’s cybersikkerhedskapacitet og øge antallet af kvalificerede fagfolk inden for cybersikkerhed.

Rummet

Rumteknologi spiller en væsentlig rolle i hverdagen for borgerne i EU, f.eks. når de bruger mobiltelefoner eller bilnavigationssystemer, ser satellit-TV eller hæver penge i en pengeautomat. Satellitter giver også vigtige data i tilfælde af katastrofer og forbedrer dermed koordineringen af katastrofeberedskabet.

I 2023 blev der indført nye tjenester, som skal gøre EU’s Copernicus- og Galileo-satellitkonstellationer mere modstandsdygtige og konkurrencedygtige. For eksempel kan det opgraderede Galileosatellitsystem - åbner i en ny fane. nu give en endnu mere nøjagtig lokalisering (helt ned til blot 20 cm).

For at dække de aktuelle databehov og fremme innovation har Kommissionen indført et dynamisk indkøbssystem for Copernicus - åbner i en ny fane. — en ny måde at foretage indkøb på i rumsektoren i Europa. Derved bliver det lettere for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder - åbner i en ny fane. at deltage i markedet for rumdata.

VIDEO Copernicus Data Space Ecosystem, en ny distributionsplatform, der åbner dørene til alle de data og den infrastruktur, der er nødvendige for jordobservationsapplikationer.

I marts vedtog EU sin tredje store satellitkonstellation IRIS² - åbner i en ny fane. (infrastruktur for modstandsdygtighed, sammenkobling og sikkerhed via satellit). Programmet skal med et bidrag på 2,4 mia. EUR fra EU-budgettet sikre statskommunikation, støtte militære og forsvarsmæssige operationer samt udbygge kommercielle bredbåndstjenester, især i fjerntliggende egne.

Hvis Europa fortsat skal være på forkant inden for rumteknologi, er det ligeledes vigtigt at investere i forskning og innovation - åbner i en ny fane., bl.a. gennem EU’s finansieringsprogrammer såsom Horisont Europa. Programmet for kredsløbsdemonstration og validering - åbner i en ny fane. er bevis for et sådant engagement. Som navnet antyder, giver det virksomheder i rumsektoren mulighed for at teste nye teknologier direkte i kredsløb om jorden. Dette giver bl.a. europæiske forskningscentre en uvurderlig indsigt og bidrager til at fremme virksomheders opsendelse af satellitter.

Kommissionen anerkender nødvendigheden at tiltrække flere investeringer og lancerede derfor i starten af 2023 også Helios - åbner i en ny fane., som er verdens første rumaktieindeks. Dette værktøj giver et klart billede af, hvordan europæiske rumvirksomheder klarer sig økonomisk. Det bidrager til, at de får større opmærksomhed, og gør det lettere for borgerne at investere i dem.

I takt med at Europas ruminfrastruktur udvides, bliver det også vigtigere at træffe beskyttelsesforanstaltninger. Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet fremmer i samarbejde med 15 medlemsstater denne sag gennem EU-partnerskabet for overvågning og sporing i rummet - åbner i en ny fane.. Over 190 registrerede organisationer benytter sig af dette partnerskab, som har et komplekst system af rumovervågnings- og rumsporingssensorer og beskytter over 400 satellitter mod risikoen for kollision med rumaffald og andre operationelle satellitter.

Rumteknologi har også stor betydning for miljøbeskyttelsen, og EU’s projekt »Destination Earth - åbner i en ny fane.« er et godt eksempel på, hvordan de to er forbundet. Projektet går ud på at skabe en meget nøjagtig digital model af jorden med henblik på at få mere præcise vejr- og katastrofeprognoser. Projektets anden fase - åbner i en ny fane., som blev bekræftet i december, går ud på at forbedre de eksisterende digitale modeller, forbedre databehandlingen og indarbejde avanceret AI-teknologi.

I 2023 blev der i den europæiske rumpolitik - åbner i en ny fane. lagt stor vægt på sikkerhed i rummet. I den forbindelse fremlagde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, en fælles meddelelse om Den Europæiske Unions rumstrategi for sikkerhed og forsvar - åbner i en ny fane.. I meddelelsen beskrives foranstaltninger til at udvikle en fælles forståelse af trusler fra rummet, og der banes vej for et lovgivningsforslag til en EU-rumlov i 2024 (se kapitel 8).

I slutningen af 2023 var der konstateret mere end 15 600 forbiflyvninger på tæt afstand i tre forskellige kredsløb.

434
satellitovervågninger

196
registrerede organisationer fra 24 medlemsstater

1 000
episoder med høj kollisionsrisiko

127
genindtrængningsanalyser

6
fragmenteringsanalyser

± 445 000
målinger pr. dag