Spotlight på EU OG LGBTI-PERSONERS LIGESTILLING
Februar 2020
Alle i Den Europæiske Union har ret til at blive behandlet på lige fod.
76 % af de europæere, der blev adspurgt ved en meningsmåling i 2019, mente, at bøsser, lesbiske og biseksuelle personer burde have de samme rettigheder som heteroseksuelle. Dette tal er steget fra 71 % i 2015. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle (LGBTI-personer) kan imidlertid udsættes for forskelsbehandling på mange områder i livet, f.eks. når de leder efter et job eller anmoder om socialsikringsydelser, i skolen, eller når de har behov for sundhedspleje. De kan også blive udsat for hadefulde udtalelser og endda vold og føle sig usikre på arbejdspladsen, i skolen og i det offentlige rum.
Siden 1999 har EU haft beføjelse til at gribe ind i tilfælde af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. EU har siden da vedtaget lovgivning og truffet foranstaltninger til at udvide den retlige og sociale beskyttelse af LGBTI-personer.
I denne brochure kan du læse, hvad EU gør for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle personer.
HVAD GØR EU?
EU arbejder for at bekæmpe homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika. Målet er at sikre, at alle LGBTI-personers rettigheder beskyttes i EU.
Som led i indsatsen for at bekæmpe forskelsbehandling fremlagde Kommissionen i 2015 en liste over foranstaltninger, der f.eks. omfatter uddannelse, beskæftigelse, sundhed, fri bevægelighed, asyl og hadforbrydelser.
I bestræbelserne på at skabe forandringer samarbejder EU med medlemsstaterne, da de har ansvaret for at fremme og håndhæve LGBTI-personers rettigheder, f.eks. retlig anerkendelse af par af samme køn og regler om juridisk anerkendelse af køn.
Næsten halvdelen af alle adspurgte LGBTI- personer i hele Europa har oplevet forskelsbehandling eller chikane.
Kilde: Fundamental Rights Agency — EU LGBT survey, 2013.
BESKYTTELSE AF DIG MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDSPLADSEN
I EU har det siden 2003 været ulovligt at diskriminere mod personer på arbejdspladsen på grund af deres seksuelle orientering. Lovgivningen forpligter alle landene i EU til at yde retlig beskyttelse mod forskelsbehandling, når det gælder jobsøgning, forfremmelse eller uddannelse samt i spørgsmål vedrørende arbejdsvilkår samt løn og afskedigelse.
Den samme beskyttelse omfatter forskelsbehandling og chikane på området beskæftigelse og social sikring, når den finder sted på grundlag af kønsskifte (når en person skifter køn, fordi han/hun føler, at vedkommendes køn ved fødslen ikke svarer til vedkommendes kønsidentitet).
SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER
For virkelig at fremme LGBTI-personers ligestilling er der dog behov for andre tiltag end lovgivning. I 2010 oprettede EU en platform for mangfoldighedspagter for at tilskynde virksomheder, offentlige organer og almennyttige organisationer til at styrke deres engagement med hensyn til at fremme mangfoldigheden. De enheder, der deltager, er blevet enige om at fremme mangfoldighed og lige muligheder på arbejdspladsen, bl.a. for LGBTI-personer.
SIKKERHED
Had mod LGBTI-personer spredes ofte online og via sociale medier. For at bekæmpe hadefulde udtalelser på internettet enedes Europa-Kommissionen i 2016 med Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft om en adfærdskodeks, som opfordrer dem til så vidt muligt at gennemgå alle underretninger om ulovlige hadefulde udtalelser inden for 24 timer og om nødvendigt fjerne det pågældende indhold. Instagram, Snapchat, Dailymotion og jeuxvideo.com underskrev adfærdskodeksen i 2018 og 2019.
Ofre for kriminalitet fortjener at blive anerkendt og behandlet med respekt og på en måde, der er tilpasset den enkeltes behov. Direktivet om ofres rettigheder fastsætter en række bindende rettigheder for ofre og en række klare forpligtelser for EU-landene.
På EU-plan arbejder en gruppe bestående af eksperter fra offentlige instanser, internationale organisationer og civilsamfundet på at bekæmpe intolerance og forskelsbehandling, som bl.a. er rettet mod LGBTI-personer. Denne gruppe bidrager til at udvikle politikker til forebyggelse og bekæmpelse af hadforbrydelser og hadefulde udtalelser. Den har f.eks. udstukket retningslinjer for sikring af retfærdighed, beskyttelse og støtte til ofre for hadforbrydelser, ligesom den har formidlet vejledning og uddannelse til politi og domstole.
EU ønsker at sikre, at LGBTI-personer har samme adgang til sundhedspleje som andre personer. Der er udarbejdet LGBTI-specifikke uddannelsesvejledninger til brug for sundhedspersoner. EU-landene samarbejder desuden om forebyggelse, test og omsorg for sårbare grupper, herunder LGBTI-personer, på området for HIV, seksuelt overførte infektioner, tuberkulose og hepatitis, idet der sigtes mod tidligere diagnosticering og bedre pleje for alle.
I alle EU-landene er der etableret nationale hjælpetjenester for ofre for overfald, chikane og misbrug.
GRÆNSETRAFIK
Alle EU-borgere har ret til at bevæge sig frit inden for EU. Denne ret til fri bevægelighed har til formål at gøre det lettere at bosætte sig, studere eller arbejde i et hvilket som helst andet EU-land. I praksis kan LGBTI-personer imidlertid støde på forhindringer, når de bevæger sig på tværs af grænserne. Par af samme køn kan f.eks. have svært ved at få deres forhold eller børn anerkendt i et andet EU-land.
EU-retten udvider under visse omstændigheder retten til fri bevægelighed, så den omfatter EU-borgeres familiemedlemmer, f.eks. deres ægtefæller og børn, selv om de ikke selv er EU-borgere. EU-Domstolen har klart fastslået, at ægtefæller af samme køn har ret til at opholde sig i et andet EU-land, så snart deres partner er blevet lovligt etableret i værtslandet, selv om landet selv ikke har indført ægteskab mellem personer af samme køn.
Generelt fastlægger EU-landene deres egne love om ægteskab, herunder ægteskab mellem personer af samme køn og andre retligt anerkendte forhold såsom registrerede partnerskaber. Den præcise definition af ægteskab og registreret partnerskab kan derfor variere fra land til land.
EU har vedtaget kønsneutral lovgivning om familieanliggender, som gælder for alle borgere, herunder LGBTI-personer. EU-reglerne gør det lettere at afgøre grænseoverskridende sager om skilsmisse, forældremyndighed, underholdspligt, arv og pars formueforhold. Reglerne gør det nemmere for par og familier at se, hvilken medlemsstats domstole der vil behandle deres sag, og hvilken national lovgivning der finder anvendelse, ligesom de gør det lettere at anerkende og fuldbyrde retsafgørelser i en anden medlemsstat.
BESKYTTELSE OG UDVIDELSE AF DINE RETTIGHEDER
Som LGBTI-person i EU har du rettigheder.
Hvis du mener, at dine rettigheder er blevet krænket, kan du klage og forsøge at få adgang til et retsmiddel i dit nationale retssystem. De nationale domstole og retsinstanser samarbejder med EU-Domstolen for at præcisere, hvordan EU-lovgivningen bør anvendes. Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan principperne om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling finder anvendelse i dit eget land, ved at kontakte det relevante nationale medlem af det europæiske netværk af ligestillingsorganer. Ikke alle ligestillingsorganer dækker seksuel orientering. På de enkelte organers websteder kan du få et overblik over de emner, som de behandler. Disse organer og en række ikkestatslige organisationer og fagforeninger kan hjælpe dig, hvis du mener, at du har været udsat for forskelsbehandling, f.eks. på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning.
69 % af europæerne mener, at ægteskab mellem personer af samme køn bør tillades i hele Europa.
Kilde: Special Eurobarometer 493 — Discrimination in the European Union, maj 2019.
Yderligere oplysninger om holdninger til LGBTI-samfundet i din medlemsstat findes her.
REGISTRERING AF FREMSKRIDT
Hvert år offentliggør Europa-Kommissionen en rapport, hvori den gør status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til listen over tiltag til fremme af LGBTI-personers ligestilling i EU.
Europa-Kommissionen fører også tilsyn med, hvordan EU-lovgivningen gennemføres, ligesom den rapporterer om, hvilke foranstaltninger EU-landene har truffet for at øge LGBTI-personers ligestilling.
Som en sidste udvej kan Europa-Kommissionen om nødvendigt gribe ind over for et EU-land, der ikke overholder EU-retten, hvilket kan ende med, at sagen indbringes for Domstolen for Den Europæiske Union I 2008 foreslog Europa-Kommissionen at udvide beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering til områderne social beskyttelse (herunder social sikring og sundhedspleje), uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser — herunder bolig.
Indtil videre har dette forslag imidlertid ikke opnået den nødvendige opbakning fra alle medlemsstaterne. Dog har nogle medlemsstater allerede indført lovgivning om beskyttelse, som går ud over, hvad der kræves i henhold til gældende EU-lovgivning.
FREMME AF LIGESTILLING OG STØTTE TIL CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER
Flere civilsamfundsorganisationer er med til at fremme en positiv udvikling, og derfor støtter Europa-Kommissionen europæiske LGBTI-organisationer såsom ILGA-Europe, der er en del af den internationale sammenslutning af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle, Transgender Europe og IGLYO. Europa-Kommissionen yder også finansiel støtte til LGBTI-organisationer på nationalt plan gennem programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet Erasmus+. Denne støtte hjælper organisationerne med at øge bevidstheden om de udfordringer og den forskelsbehandling, som LGBTI-personer står over for. For eksempel har Erasmus+ støttet projekterne »P.R.I.D.E.« og »Labels Down«, som fokuserer på at nedbryde stereotyper om LGBTI-samfundet.
Vil du vide mere om dine rettigheder på EU-plan?
Rammedirektivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse forpligter alle EU-lande til at yde retsbeskyttelse mod forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med jobansøgning, forfremmelse, uddannelse, arbejdsvilkår, løn og afskedigelse.
Det omarbejdede direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder beskytter transkønnede personer mod forskelsbehandling i arbejdslivet som følge af kønsskifte.
Direktivet om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med social sikring beskytter transkønnede personer mod forskelsbehandling i forbindelse med social sikring som følge af kønsskifte.
Direktivet om ofres rettigheder fastlægger en række bindende rettigheder for ofre og klare forpligtelser for EU-landene til at sikre, at de omsættes i praksis.
EU-direktivet om fri bevægelighed udvider under visse omstændigheder retten til fri bevægelighed, så den omfatter EU-borgeres familiemedlemmer, f.eks. deres ægtefæller og børn, selv om de ikke selv er EU-borgere.
EU’S CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
Artikel 21 i chartret forbyder »enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold«.
Denne artikel finder kun anvendelse på situationer, hvor EU-retten finder anvendelse.
STOLTHED OG SAMMENHOLD
Nogle mennesker er måske ikke opmærksomme på de udfordringer, som LGBTI-personer kan stå over for. EU har finansieret en række videoer med LGBTI-personer og deres støtter over hele Europa for at give dem en stemme og øge bevidstheden. De enkelte videoer fokuserer på forskellige identitetsmæssige aspekter og viser, hvordan støtte og solidaritet med LGBTI-samfundet virkelig kan forbedre menneskers liv.
EU’s institutioner støtter og deltager i den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi i EuroPride-begivenhederne og andre Pride-arrangementer.
Europæerne er stolte over deres mangfoldighed, og flere og flere giver offentligt udtryk for deres seksualitet eller kønsidentitet. Europæerne har stemt på flere ledere, der åbent er stået frem som homoseksuelle, herunder Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel (til venstre) og den irske premierminister (Taoiseach), Leo Varadkar (til højre).
Europa-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles belyst med regnbueflagets farver for at markere den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi den 17. maj 2019.
Photo: gouvernement.lu
EU’S INDSATS PÅ VERDENSPLAN
I mere end 70 lande uden for EU kriminaliseres seksuelle forhold mellem personer af samme køn fortsat, og i nogle lande risikerer homoseksuelle endda dødsstraf. I andre lande nyder LGBTI-personer ikke tilstrækkelig beskyttelse mod forskelsbehandling og krænkelse af deres menneskerettigheder.
EU opfordrer andre lande til at sikre, at seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika ikke kan danne grundlag for vold eller strafferetlige sanktioner.
F.eks. fordømte EU i april 2019 en række love i Brunei, der straffer forhold mellem personer af samme køn med stening til døde, fængsling eller piskning.
»Ingen bør straffes for at elske nogen. Dette kan aldrig betragtes som en forbrydelse«
Federica Mogherini, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt næstformand for Kommissionen, under Europa-Parlamentets debat om Brunei den 18. april 2019.
På verdensplan er EU desuden en vigtig bidragyder til projekter, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling af LGBTI-personer, navnlig gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder. Siden 2016 har EU støttet 16 projekter, som civilsamfundsorganisationer har gennemført i Asien, Afrika, Latinamerika og Østeuropa. Der er tale om et samlet beløb på 5,2 mio. EUR. I 2018 oprettede EU en ny fond på 10 mio. EUR til støtte for LGBTI-aktivister og -organisationer på områder, hvor LGBTI-personer har større risiko for forskelsbehandling.
Lande, der ønsker at blive medlem af EU, skal beskytte mennesker, der udsættes for forskelsbehandling og vold. Beskyttelse og fremme af LGBTI-personers rettigheder er fortsat en prioritet for EU i disse »kandidatlande«, bl.a. i forbindelse med forhandlinger om optagelse i EU. Der ydes også finansiering til netværk, som fremmer rettigheder i det vestlige Balkan og Tyrkiet. Derudover indgår EU i drøftelser om LGBTI-personers rettigheder med regeringerne i de lande, der grænser op til EU (»nabolandene«), ligesom EU overvåger situationen på lokalt plan. Endelig yder EU finansiel støtte til organisationer, der arbejder på tværs af »naboregionen«.
