Særberetning
nr.13 2018

Bekæmpelse af radikalisering, der fører til terrorisme: Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov, men der var nogle mangler i koordineringen og evalueringen

Om beretningen Radikalisering er det fænomen, at personer tilslutter sig idéer, der kan få dem til at begå terrorhandlinger. Kommissionen støtter medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe radikalisering, f.eks. gennem udveksling af gode praksis. Til det formål trækker den på en bred vifte af EU-fonde. Vi undersøgte, om Kommissionen forvaltede sin støtte godt. Vi konstaterede, at Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov og fremmede samarbejde gennem relevante initiativer såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering. Der var imidlertid nogle mangler i Kommissionens overordnede koordinering af aktioner til bekæmpelse af radikalisering og i dens ramme til vurdering af, om dens støtte er effektiv. Vi fremsætter derfor en række anbefalinger om at forbedre Kommissionens koordinering, så den kan udnytte potentielle synergier optimalt, samt at forbedre rammen for resultatvurdering.

Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
PDF
PDF General Report

Resumé

I

EU-medlemsstaterne har ansvaret for deres nationale sikkerhed, herunder for at bekæmpe terrorisme. De er ansvarlige for at udforme og gennemføre nationale foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering, som er det fænomen, at personer tilslutter sig ekstremistiske ideologier og adfærdsformer, der kan få dem til at begå terrorhandlinger. Eftersom radikalisering skyldes flere faktorer, anvendes der generelt en bred vifte af forebyggende foranstaltninger til at adressere problemet. Kommissionens rolle er at støtte medlemsstaternes bestræbelser og medvirke til at sikre, at gode praksis bliver udvekslet. Til det formål trækker Kommissionen på en stadig bredere vifte af EU-fonde.

II

Formålet med vores revision var at undersøge, om Kommissionen forvalter denne tværgående støtte godt. Vi vurderede navnlig:

  1. om Kommissionen giver medlemsstaterne relevant støtte
  2. om de aktioner, der finansieres af de forskellige EU-fonde, bliver koordineret med henblik på at udnytte eventuelle synergier bedst muligt
  3. om Kommissionen har indført en ramme til at vurdere, om dens støtte er effektiv og giver valuta for pengene.
III

Samlet set konstaterede vi, at Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov, men at der var nogle mangler i koordineringen og evalueringen.

IV

Kommissionen fremmede samarbejde mellem medlemsstaterne gennem relevante initiativer såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), EU's internetforum og det europæiske strategiske kommunikationsnet.

V

Kommissionen koordinerede sin tværgående støtte, f.eks. ved hjælp af tværtjenstlige høringer mellem generaldirektoraterne i forbindelse med godkendelse af arbejdsprogrammer. Dette har resulteret i synergier mellem dens aktioner. Trods nylige forbedringer er der imidlertid stadig muligheder for at forbedre koordineringen af aktionerne. F.eks. omfatter Kommissionens overblik over de EU-finansierede aktioner på dette område ikke dem, der forvaltes af medlemsstaterne, selv om dette ville være nyttigt med henblik på at udnytte potentielle synergier optimalt. Vi konstaterede også, at RAN, som er et af Kommissionens vigtigste initiativer, ikke blev udnyttet fuldt ud til at formidle resultaterne af vellykkede EU-finansierede projekter.

VI

Kommissionen har ikke i tilstrækkelig grad udviklet sin ramme for vurdering af, om dens støtte er effektiv og giver valuta for pengene. F.eks. har den ikke opdelt de overordnede politikmål i mere specifikke og målbare mål, og de midler, den har anvendt, er ikke ledsaget af indikatorer og målsætninger, der kan bruges til at måle fremskridtene med hensyn til at bekæmpe radikalisering.

VII

Desuden er det ofte de enkelte aktioners aktivitetsmængde snarere end effektivitet, der bliver målt. Der er derfor en risiko for, at nyttige erfaringer ikke bliver formidlet eller taget i betragtning, når Kommissionen udformer andre aktioner eller videreudvikler sin politik.

VIII

På grundlag af sine bemærkninger anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen:

  1. forbedrer rammen for den overordnede koordinering af aktioner til bekæmpelse af radikalisering
  2. styrker den praktiske støtte til fagfolk og politiske beslutningstagere i medlemsstaterne
  3. forbedrer rammen for resultatvurdering.

Indledning

EU støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe terrorisme

01

Medlemsstaterne har ansvaret for deres nationale sikkerhed1. De har udviklet forskellige tilgange til terrorbekæmpelse baseret på deres evaluering af risiciene. EU's rolle er at bestræbe sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau2 ved at fremme udveksling af oplysninger, operationelt samarbejde og udveksling af viden og erfaringer. I 2005 vedtog Rådet EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der bygger på fire søjler3:

  1. Forebyggelse: at tackle årsagerne til radikalisering og rekruttering til terrorisme
  2. Beskyttelse: at beskytte borgerne og infrastrukturerne ved at gøre grænser, transport og kritiske infrastrukturer mere sikre
  3. Forfølgelse: at forfølge og efterforske terrorister ved at hindre planlægning, rejsevirksomhed og kommunikation, at nedkæmpe støttenetværk, at afskære finansiering og adgang til angrebsmaterialer og at retsforfølge terrorister
  4. Reaktion: at styre og minimere konsekvenserne ved et terrorangreb.
02

I 2015 beskrev den europæiske dagsorden om sikkerhed4, hvordan EU kunne støtte medlemsstaterne i terrorbekæmpelsen. Den fokuserede på forebyggelse af radikalisering og på den trussel, der udgøres af udenlandske terrorkrigere (som vender tilbage til Europa efter at have sluttet sig til terrorgrupper i konfliktområder). Den understregede behovet for at beskytte borgere og kritiske infrastrukturer bedre og for at adressere terrorbekæmpelse uden for EU. Den understregede betydningen af at straffe terrorister og deres støtter og at afskære deres adgang til finansiering, skydevåben og sprængstoffer. Og den understregede også behovet for bedre informationsudveksling med henblik på sporing af de personer, der deltager i terroraktiviteter.

03

Flere forskellige EU-institutioner og -organer er involveret i EU's terrorbekæmpelse. Gennem sine meddelelser bidrager Kommissionen til den EU-strategi, som Rådet vedtager i form af rådskonklusioner. Den tager også initiativ til retsakter om terrorbekæmpelse, som drøftes og vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet5. Den er ansvarlig for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU's midler og for at koordinere sine forskellige generaldirektorater og overvåge sine agenturer ved ydelsen af støtte til medlemsstaterne. Kommissæren med ansvar for sikkerhedsunionen arbejder under ledelse af den første næstformand og støtter det arbejde, som kommissæren med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab udfører i forbindelse med Kommissionens sikkerhedsmæssige reaktion på terrorisme. Rådets antiterrorkoordinator har til opgave at følge op på den samlede gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi og sikre, at EU spiller en aktiv rolle i terrorbekæmpelsen.

Kommissionen anvender en bred vifte af aktioner til at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe radikalisering

04

Bekæmpelse af radikalisering er en central komponent i kampen mod terrorisme. Hovedparten af de mistænkte i forbindelse med de seneste terrorangreb i Europa var europæiske borgere, som var blevet radikaliseret6. I sine meddelelser om støtte til medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering, der fører til terrorisme7, har Kommissionen den holdning, at radikalisering normalt skyldes en kombination af flere faktorer. Kommissionens seneste meddelelse beskriver et net af sociale "push-faktorer" (f.eks. marginalisering og udstødelse) og ideologiske "pull-faktorer" (f.eks. hververes misbrug af religiøse fortællinger til at retfærdiggøre voldshandlinger).

05

Kommissionen har den holdning, at det er en mangesidet og kompleks udfordring at støtte medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering, og at den kun kan løftes ved en kombination af aktioner på tværs af flere politikområder og ved at samle interessenter på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau8. Aktionerne finansieres af forskellige fonde såsom Fonden for Intern Sikkerhed, Horisont 2020-programmet, programmet for retlige anliggender, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond (ESF). Ingen af disse fonde har bekæmpelse af radikalisering som et specifikt mål. Kommissionens forskellige aktioner forvaltes af otte af dens generaldirektorater, Europol, Eurojust og medlemsstaterne (jf. bilaget). Kommissionens tilgang til at støtte medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering vises i figur 1.

Figur 1

Hvordan Kommissionen støtter medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering

Kilde: Revisionsretten.

06

Horisont 2020 yder forskningstilskud til udvikling af viden om radikalisering. Forskningsemnerne omfatter aktuelle radikaliseringstendenser og udvikling af en samlet tilgang til voldelig radikalisering. Gode praksis udveksles via initiativer såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) (jf. tekstboks 1).

Tekstboks 1

Netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN)

RAN blev oprettet i 2011. Det forbinder fagfolk i hele Europa såsom psykologer, lærere, socialarbejdere, politi, fængselspersonale og tilsynsværger, som arbejder direkte med dem, der er sårbare over for radikalisering, og dem, der allerede er blevet radikaliseret. Formålet er at hjælpe og styrke fagfolk (snarere end politiske beslutningstagere og akademikere), der arbejder med praktisk bekæmpelse af radikalisering eller reintegration af voldelige ekstremister, ved at:

  • fremme udveksling af erfaringer, f.eks. ved møder og konferencer
  • tilskynde til anvendelse af relevante praktiske værktøjer
  • formidle oplysninger og ekspertise.

RAN's ekspertisecenter sørger for koordinering og yder støtte til RAN. Det bruger sin ekspertise til at vejlede RAN's ni arbejdsgrupper (tematiske grupper, hvor fagfolk mødes for at udveksle idéer, viden og erfaringer), tilbyde skræddersyet støtte (f.eks. workshops og kurser) til de enkelte lande og udbrede viden og praksis. Centret forvaltes af en kontrahent og finansieres af en kontrakt under Fonden for Intern Sikkerhed - Politi på i alt 25 millioner euro for perioden 2015-2019.

07

Terrorpropaganda på internettet bekæmpes f.eks. af EU's internetindberetningsenhed (EU IRU) i Europol, af EU's internetforum og af de europæiske strategiske kommunikationsnet (jf. tekstboks 2).

Tekstboks 2

Bekæmpelse af terrorpropaganda

EU's internetindberetningsenhed (EU IRU)

EU IRU blev oprettet den 1. juli 2015 og er placeret i Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) i Europol. Den havde et budget på 4,5 millioner euro i 2017.

Enheden har til formål at bekæmpe radikalisering og rekruttering af terrorister på internettet ved at markere terrorrelateret onlineindhold og varsko de tjenesteydere, der huser det, f.eks. YouTube (Google), Microsoft, Facebook og Twitter, ved at udsende en vurdering, der sætter dem i stand til at afgøre, om indholdet skal fjernes. Efter aftale med medlemsstaterne fokuserer den på islamistisk terrorpropaganda, der går på tværs af grænserne.

EU IRU bruger også sin ekspertviden om internetbaseret kommunikation til at støtte medlemsstaternes efterforskninger og foretager strategiske analyser for at identificere terrortrusler.

EU's internetforum

I december 2015 oprettede Kommissionen EU's internetforum, som finansieres af Fonden for Intern Sikkerhed - Politi. Ved hjælp af møder og konferencer samler forummet regeringer, Europol, internetvirksomheder, antiterrorkoordinatoren, netværket for strategisk kommunikation og RAN. Forummet har to mål:

  • at begrænse adgangen til terrorrelateret indhold på internettet
  • at sætte civilsamfundspartnerne i stand til at øge mængden af effektive modfortællinger på internettet.

Det europæiske strategiske kommunikationsnet

Det europæiske strategiske kommunikationsnet er et netværk, hvor eksperter i EU's medlemsstater udveksler god praksis vedrørende strategisk kommunikation. Dets rådgivningshold giver regeringer råd om udvikling af kommunikationsstrategier og udarbejdelse af modfortællingskampagner9. Fonden for Intern Sikkerhed - Politi gav tilskud på 2,2 millioner euro til finansiering af kommunikationsnettets aktiviteter i perioden fra januar 2015 til september 2017.

08

Skabelsen af inklusive og robuste samfund fremmes gennem projekter finansieret af Fonden for Intern Sikkerhed - Politi, f.eks. STRESAVIORA (jf. tekstboks 3). Hertil kommer projekter finansieret af Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond, der også tager sigte på at styrke robustheden og nå ud til dårligt stillede lokalsamfund. Selv om deres mål er meget bredere og ikke specifikt er udformet til at bekæmpe radikaliseringen, bidrager de indirekte til at forebygge den.

Tekstboks 3

STRESAVIORA

STRESAVIORA I involverede forskere, som påpegede behovet for, at unge bliver mere robuste, udtrykker deres egne synspunkter, engagerer sig i debatter og forsvarer sig. Projektet omfattede også de personer i de unges umiddelbare sociale miljø (f.eks. forældre, lærere og politibetjente), der bør gøres mere bevidste.

STRESAVIORA II har til formål at implementere de værktøjer til styrkelse af robustheden, der blev udviklet i projektets første fase, i to byer i hvert af de fem deltagende EU-lande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige). Projektet vedrører alle former for radikalisering (ikke kun islamistisk), og kan således udvides til at omfatte andre dele af Europa med forskellige behov. Projektet modtager 0,7 millioner euro i finansiering fra Fonden for Intern Sikkerhed - Politi.

09

Kommissionen støtter medlemsstaternes bestræbelser på at identificere og håndtere radikaliserede personer ved at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (f.eks. via Schengeninformationssystemet). Den støtter også udviklingen af exitstrategier, der kan hjælpe personer til at forlade radikaliserede miljøer og reintegrere sig i samfundet ved hjælp af rehabiliterings- og afradikaliseringsprojekter finansieret af programmet for retlige anliggender.

10

Radikalisering i lande uden for Europa bekæmpes både gennem særlige terrorbekæmpelsesforanstaltninger og integrering af terrorbekæmpelse i andre foranstaltninger. Der er bl.a. tale om programmer finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond, Erasmus+, det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Revisionens omfang

11

Vi undersøgte, om Kommissionens forvaltning af sin støtte til medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering, der fører til terrorisme, var hensigtsmæssig. Formålet med revisionen var at besvare følgende spørgsmål:

  1. Giver Kommissionen medlemsstaterne relevant støtte?
    For at besvare dette spørgsmål vurderede vi, om Kommissionens politikmål og aktioner var udformet, så de afspejlede medlemsstaternes behov
  2. Bliver de aktioner, der finansieres af de forskellige EU-fonde, koordineret med henblik på at udnytte eventuelle synergier bedst muligt?
    For at besvare dette spørgsmål vurderede vi, om Kommissionen havde de nødvendige procedurer til at koordinere sin støtte
  3. Har Kommissionen indført en ramme til at vurdere, om dens støtte er effektiv og giver valuta for pengene? For at besvare dette spørgsmål undersøgte vi, om Kommissionen havde indført en ramme med de nødvendige indikatorer og rapporter til at vurdere, om dens politik er effektiv og giver valuta for pengene. Vi undersøgte også, om vurderingerne af de enkelte aktioner ikke kun målte aktivitet, men også effektivitet.
12

Vi fokuserede primært på perioden fra 2014 og frem, sammenfaldende med starten af programmeringsperioden 2014-2020 for Kommissionens fonde og programmer.

13

Vores hovedfokus lå på forvaltningen af aktioner i EU, hvis primære formål var at forebygge og bekæmpe radikalisering, men vi så også på aktioner med bredere mål, f.eks. social inklusion af ugunstigt stillede grupper. Vi undersøgte ikke informationssystemer (f.eks. Schengeninformationssystemet) til udveksling mellem medlemsstaterne af oplysninger om radikaliserede enkeltpersoner.

Revisionsmetoden

14

Vores revision på stedet blev gennemført fra november 2016 til marts 2017. Vores bemærkninger bygger på følgende beviskilder:

  1. en gennemgang af dokumentation om politikker, procedurer og aktioner vedrørende støtte til medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering
  2. samtaler med de generaldirektorater i Kommissionen, der forvalter EU-midler og værktøjer til bekæmpelse af radikalisering, samt med RAN's ekspertisecenter, EU IRU i Europol og Det Internationale Center for Terrorbekæmpelse (en organisation, der fremmer udveksling af viden og idéer om terrorbekæmpelse)
  3. en spørgeundersøgelse rettet til kontaktpunkterne for terrorbekæmpelse i alle medlemsstaternes faste repræsentationer ved EU. 15 af de 28 kontaktpunkter for terrorbekæmpelse besvarede vores spørgsmål, hvilket giver en svarprocent på 54 %. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om relevansen og merværdien af den støtte, der gives til medlemsstaterne, samt udfordringerne i forbindelse med den
  4. besøg hos nationale myndigheder i Belgien og Frankrig for at vurdere relevansen og merværdien af den støtte, de modtager.

Bemærkninger

Støtten er relevant og veludformet

15

Vi undersøgte Kommissionens politiske ramme for at vurdere, om den adresserede medlemsstaternes behov, og om der var huller. Vi undersøgte også, om aktionerne var udformet sådan, at medlemsstaterne havde fordel af, at der blev gjort en indsats på europæisk niveau.

Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov, med få undtagelser

16

Medlemsstaternes politiske beslutningstagere kan underrette Kommissionen om de områder, hvor de har brug for støtte med hensyn til bekæmpelse af radikalisering. Dette sker gennem forskellige møder, netværk og dokumenter (f.eks. i Rådets arbejdsgruppe om terrorisme, i netværket for nationale politiske beslutningstagere på forebyggelsesområdet, som blev iværksat i februar 2017, og i rådskonklusioner), eller som led i godkendelsen af arbejdsprogrammer for EU-fondene. Vi konstaterede, at Kommissionen ved udarbejdelsen af sin politiske ramme for bekæmpelse af radikalisering tog hensyn til de behov, medlemsstaternes politiske beslutningstagere havde givet udtryk for (jf. tekstboks 4).

Tekstboks 4

Eksempler, hvor Kommissionen tog hensyn til de behov, medlemsstaterne havde givet udtryk for

I november 2015 fremhævede medlemsstaternes ministre for retlige og indre anliggender i konklusionerne fra Rådet for Den Europæiske Union, at Kommissionen burde støtte medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering i fængsler. Som reaktion satte Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, bl.a. fokus på radikalisering i fængsler.

Efter terrorangrebene i Paris og Danmark i begyndelsen af 2015 udsendte EU's undervisningsministre i marts 2015 Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse. I overensstemmelse med denne erklæring lagde Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, større vægt på bekæmpelse af social udstødelse.

17

Medlemsstaternes behov har ændret sig i takt med den skiftende trusselssituation, og det samme har Kommissionens støtte. Når Kommissionen foretager ændringer i sin støtte, tager den hensyn til det arbejde, der udføres af EU-organer såsom Europol, der giver den oplysninger om trusselssituationen i medlemsstaterne (jf. tekstboks 5).

Tekstboks 5

Kommissionens støtte ændrer sig i takt med trusselssituationen

Som reaktion på de nylige terrorangreb i Europa og på baggrund af Europols analyse fremhævede Kommissionen i sin meddelelse fra 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, den trussel, som udgøres af hjemvendte udenlandske terrorkrigere (som forlader deres hjem i EU og rejser til andre lande, f.eks. de konfliktramte områder i Syrien og Irak, for at deltage i terrorkrig eller oplæring i terror). Den styrkede støtten til udvikling af exitstrategier, der kan hjælpe personer til at forlade radikaliserede miljøer og reintegrere sig i samfundet.

18

Eftersom Kommissionen tager hensyn til de behov, medlemsstaterne giver udtryk for, sikrer den politiske ramme, at støtten til medlemsstaterne har fokus på relevante områder. I vores rundspørge mente de fleste respondenter, at Kommissionens støtte til medlemsstaterne på de forskellige områder var relevant (jf. figur 2). Andelen varierede mellem 64 % og 80 %, alt efter område. Bilaget viser, hvordan Kommissionen ikke kun i den politiske ramme målrettede sin støtte mod relevante områder, men også brugte de forskellige EU-fonde til at gennemføre aktioner, der faktisk adresserer disse områder i praksis.

Figur 2

Relevansen af Kommissionens støtte

Kilde: Spørgeundersøgelse rettet til medlemsstaternes faste repræsentationer ved EU.

19

Der var imidlertid undtagelser, hvor behovene ikke blev adresseret tilstrækkeligt:

  1. De belgiske myndigheder fortalte os, at spørgsmålet om de traditionelle medier (tv, radio og pressen) ikke var behandlet tilstrækkeligt i den politiske ramme. De anså det for vigtigt at inkludere dette spørgsmål i den politiske ramme for at fremme overvejelser om mediernes rolle, ikke kun med hensyn til at tilskynde mennesker til at forlade Europa for at kæmpe i Syrien, men også med hensyn til at bidrage til en polarisering af samfundet, som kan skabe spændinger, der fører til radikalisering
  2. Behovet for at udvikle exitstrategier (jf. tekstboks 5) blev ikke behandlet tilfredsstillende i praksis. I 2014 iværksatte Kommissionen en indkaldelse af forslag til projekter, der skulle finansieres af Fonden for Intern Sikkerhed - Politi. Denne indkaldelse skulle adressere to prioriteter: forebyggelse af radikalisering og udvikling af exitstrategier. Det var dog kun projekter vedrørende det første mål om forebyggelse af radikalisering, der blev finansieret, fordi de fik en højere placering i bedømmelsen. De årlige arbejdsprogrammer for 2015 og 2016 for Fonden for Intern Sikkerhed - Politi indeholdt ingen yderligere indkaldelser af forslag til udvikling af programmer om exitstrategier.

Støtten er udformet sådan, at medlemsstaterne har fordel af, at der gøres en indsats på europæisk niveau

20

Kommissionen tager ikke kun sigte på relevante områder, men gør også brug af EU-midler og -værktøjer til at give konkret støtte, som er udformet sådan, at medlemsstaterne har gavn af, at der gøres en indsats på europæisk niveau. Eksempler på dette er RAN (jf. tekstboks 1), EU's internetforum, det europæiske strategiske kommunikationsnet og EU IRU i Europol (jf. tekstboks 2). Disse initiativer, som specifikt er rettet mod radikalisering, fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne og ville slet ikke blive gennemført - eller ikke blive gennemført lige så effektivt - hvis medlemsstaterne handlede hver for sig.

21

De nationale programmer under Fonden for Intern Sikkerhed - Politi, der forvaltes af medlemsstaterne, er også udformet med henblik på at opnå fordele ved en indsats på europæisk niveau, idet de nationale standarder hæves for at mindske forskelle og fremme synergier mellem medlemsstaterne. 18 medlemsstater havde specifikke aktioner til bekæmpelse af radikalisering i deres nationale programmer. F.eks. finansierede Belgien projekter, der skulle øge bevidstheden om radikalisering i fængsler, støtte et netværk for bistand til sårbare familier og finansiere mobile tværfaglige grupper til at analysere de lokale myndigheders behov og foreslå lokale strategier.

Kommissionen fremmer synergier, men koordineringen kan forbedres

22

Kommissionen er i stigende grad aktiv med hensyn til at støtte medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering. 14 af de 15 respondenter i vores spørgeundersøgelse (jf. punkt 14) mente, at Kommissionen var mere aktiv nu end for fem år siden. Mangfoldigheden i Kommissionens aktioner, som involverer forskellige fonde forvaltet af otte generaldirektorater og er spredt over forskellige politikområder (jf. punkt 5), kræver en effektiv koordinering. Vi undersøgte derfor, om Kommissionen koordinerer sine aktioner på en sådan måde, at synergierne maksimeres. Vi gennemgik procedurerne for høring af de forskellige generaldirektorater, før der ydes EU-støtte. For at identificere synergier gennemgik vi også de vigtigste aktioner, der finansieres af forskellige EU-fonde, og undersøgte, om Kommissionen har det samlede overblik over alle sin aktioner til bekæmpelse af radikalisering, som er nødvendigt for at udnytte de potentielle synergier optimalt. Navnlig undersøgte vi, om Kommissionen gjorde fuld brug af RAN, f.eks. til at formidle resultaterne af EU-finansierede aktioner.

Kommissionen fremmer synergier

23

Bilaget viser, at Kommissionen med forskellige aktioner kan adressere de samme emner. Eftersom Kommissionen i stigende grad er aktiv på dette område, er der muligheder for synergier, navnlig hvor aktioner krydser hinanden. Eksempler på dette er:

  1. Midler, der under Fonden for Intern Sikkerhed - Politi ydes til medlemsstaterne med henblik på uddannelse af lærere, kunne adressere de samme emner som projekter under Erasmus+
  2. Projekter til uddannelse og oplysning af fængselspersonale, der finansieres af programmet for retlige anliggender, kunne adressere de samme emner som projekter under Erasmus+ eller Fonden for Intern Sikkerhed - Politi.
24

Kommissionen har en række procedurer til at lette koordineringen med det formål at maksimere synergier og undgå dobbelt støtte (jf. tekstboks 6).

Tekstboks 6

Eksempler på Kommissionens procedurer til at lette koordineringen

Ved såkaldte tværtjenstlige høringer arbejder forskellige generaldirektorater sammen om at godkende årlige arbejdsprogrammer, som beskriver de aktioner, der planlægges gennemført med EU-midler. Nogle årlige arbejdsprogrammer kræver, at projekterne supplerer andre aktioner. Eksempler:

  • Det årlige arbejdsprogram 2016 for programmet for retlige anliggender fastsatte, at aktionerne skulle sikre sammenhæng, komplementaritet og synergi med aktioner, der støttes af andre EU-fonde, herunder Fonden for Intern Sikkerhed — Politi, Erasmus+ og Horisont 2020
  • Det årlige arbejdsprogram for 2016 for de aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed - Politi, der forvaltes centralt af Kommissionen, fastsatte, at projekterne skulle sikre komplementaritet med Europols aktiviteter.

Indkaldelser af forslag (hvor man opfordrer til indsendelse af ansøgninger om projektfinansiering) kan fastsætte, at ansøgerne skal dokumentere, at de ikke vil duplikere eksisterende initiativer. F.eks. skulle ansøgerne i forbindelse med en indkaldelse af forslag i 2014 vedrørende forebyggelse af radikalisering under Fonden for Intern Sikkerhed - Politi dokumentere, at deres forslag ikke duplikerede eksisterende arbejde, projekter og initiativer, herunder RAN's aktiviteter.

25

Vi undersøgte aktioner på forskellige områder finansieret af forskellige fonde. Vi konstaterede, at Kommissionens koordinering har resulteret i synergier mellem dens aktioner. F.eks. bruges RAN til at formidle resultaterne af andre EU-finansierede projekter (jf. tekstboks 7). Flere eksempler gives i figur 3. Den viser en række aktioner, som finansieres af tre EU-fonde, og angiver, at der findes synergier både i og mellem fondene. F.eks. brugte Kommissionen det 7. forskningsrammeprogram (det forskningsprogram, der lå før Horisont 2020) til at finansiere forskningsprojektet IMPACT10, som udviklede værktøjer til evaluering af aktioner til bekæmpelse af radikalisering. Disse værktøjer blev benyttet af STRESAVIORA-projektet, der blev finansieret af Fonden for Intern Sikkerhed - Politi. Dette projekt blev derefter udvidet og udbredt gennem et projekt finansieret af Erasmus+.

Tekstboks 7

RAN-samlingen - et eksempel på synergi mellem EU-finansierede projekter

RAN's samling af tilgange og praksis, som er blevet regelmæssig ajourført siden 2014, indeholder nærmere oplysninger om EU-baserede projekter vedrørende bekæmpelse af radikalisering, som kan overføres til andre sammenhænge. Projekterne er blevet forelagt til peer review på et RAN-arbejdsgruppemøde og godkendt af RAN's styringsgruppe. Der er 108 praksis i RAN-samlingen, herunder 16 EU-finansierede projekter.

Figur 3

Eksempler på synergier mellem Kommissionens aktioner til bekæmpelse af radikalisering

Kilde: Revisionsretten.

Der er nogle mangler i koordineringen

26

Kommissionen er i stand til at identificere og udnytte mange forbindelser mellem sine aktioner, men der er mangler i den samlede koordinering:

  1. Forskellige generaldirektorater er ansvarlige for at planlægge og rapportere om anvendelsen af forskellige EU-fonde (jf. bilaget). F.eks. er GD for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur ansvarligt for koordineringen af projekter, der finansieres af Erasmus+, og GD for Retlige Anliggender og Forbrugere er ansvarligt for koordineringen af projekter, der finansieres af programmet for retlige anliggender. GD for Migration og Indre Anliggender er det ledende generaldirektorat i forbindelse med udviklingen af Kommissionens politiske ramme og overvågningen af dens gennemførelse11. Indtil 2017 var der imidlertid ingen ramme for koordinering af samtlige EU-aktioner til bekæmpelse af radikalisering, som gør det muligt at identificere potentielle synergier mellem fondene
  2. Først i 2017 foretog GD for Migration og Indre Anliggender en kortlægning af de EU-finansierede projekter til bekæmpelse af radikalisering. Det betød, at Kommissionen indtil da ikke havde en konsolideret liste over de aktioner til bekæmpelse af radikalisering, der blev finansieret af de forskellige EU-fonde. Desuden var denne kortlægning begrænset til aktioner, der blev forvaltet centralt af Kommissionen, og omfattede ikke aktioner, der blev forvaltet af medlemsstaterne i deres nationale programmer.
27

Under samtalerne med os påpegede EU IRU i Europol og det europæiske strategiske kommunikationsnet muligheder for bedre koordinering af EU-finansierede aktioner:

  1. Europol mente, at der kunne opnås større synergi ved at koordinere timingen og indholdet af modfortællingskampagner med fjernelsen af terrorrelateret materiale på internettet
  2. Det europæiske strategiske kommunikationsnet anførte, at det kunne drage nytte af at have adgang til Europols analyse af tendenserne inden for terrorpropaganda (i det omfang dette er tilladt i henhold til den administrative aftale mellem Kommissionen og Europol) og af større inddragelse i VOX-Pol12, et EU-finansieret forskningsprojekt. Disse oplysninger ville sætte det i stand til at give regeringerne bedre råd om udvikling af kommunikationsstrategier og udarbejdelse af modfortællingskampagner.

RAN's potentiale udnyttes ikke fuldt ud

28

RAN skaber nyttige fordele ved en indsats på europæisk niveau, men vi konstaterede, at merværdien ikke maksimeres i praksis13:

  1. RAN kunne levere mere praktiske output, f.eks. ved at analysere praksis i medlemsstaterne (eksempelvis ved hjælp af flere kontrolbesøg) og udarbejde en detaljeret sammenlignende oversigt over de tilgange, der anvendes i de enkelte medlemsstater. 2014-meddelelsen "Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme" omtaler RAN-samlingen - der blev offentliggjort for første gang i 2014 - som en oversigt over bedste praksis. Ifølge indledningen til RAN-samlingen skal de inkluderede praksis imidlertid kun tjene til orientering og inspiration. Vi konstaterede også, at RAN-samlingens beskrivelser ikke giver tilstrækkelige oplysninger om, hvordan projekterne blev finansieret, så interesserede parter kan identificere potentielle EU-finansieringskilder til de projekter, de overvejer at gennemføre
  2. Kommissionen har ikke undersøgt årsagerne til, at RAN bruges mindre af nogle lande end af andre (jf. figur 4). Forskellen kan måske forklares ved de forskellige landes opfattelser af terrorisme som en trussel, RAN's fokus på særlige former for terrorisme, RAN's bottom-up-tilgang (hvor de politiske beslutningstagere informeres om fagfolkenes perspektiver) eller RAN's brug af engelsk som hovedsprog i forbindelse med møder. De forskellige medlemsstaters deltagelsesfrekvens over tid bliver ikke registreret
  3. Kommissionen forsøger at øge bevidstheden om EU-støttede projekter ved at tilskynde projektdeltagerne til at formidle deres resultater gennem en RAN-arbejdsgruppe. Det kan eksempelvis nævnes, at den foreslog formidling gennem RAN for 16 ud af 20 ISEC-finansierede projekter14, der var blevet afsluttet siden 2011 (hvor RAN blev oprettet), og som den havde vurderet som gode, meget gode eller fremragende. Vi konstaterede imidlertid, at formidlingen i over halvdelen af disse tilfælde ikke fandt sted i praksis. På tidspunktet for vores revision var kun 7 af disse projekter (44 %) faktisk blevet forelagt for en RAN-arbejdsgruppe, på en workshop eller på en konference
  4. De belgiske myndigheder fortalte os, at fagfolk fra små organisationer i marken uden forbindelser til regeringen (f.eks. netværk af lokale grupper af mødre til udenlandske krigere) ikke inddrages tilstrækkeligt i RAN til at sikre en egentlig bottom-up-tilgang
  5. RAN sigter mod at forbedre bottom-up-kommunikationen fra fagfolk til de politiske beslutningstagere. Det var imidlertid under halvdelen af respondenterne i en spørgeundersøgelse henvendt til RAN-fagfolk, som RAN selv havde gennemført i 2016, der mente, at RAN havde hjulpet dem til at påvirke de politiske beslutningstagere. Endvidere anførte fire respondenter i vores spørgeundersøgelse, at forbindelsen mellem RAN og de politiske beslutningstagere kunne styrkes, f.eks. gennem formelle udvekslinger af tilgange og idéer. Der kan gå for lang tid, før de behov, der konstateres af fagfolk, bliver integreret i Kommissionens politiske ramme. F.eks. er spørgsmålet om radikalisering i fængsler siden 2011 blevet drøftet af fagfolk (f.eks. fængselspersonale og tilsynsværger, lærere og socialarbejdere) i RAN's arbejdsgruppe om fængsler og prøvetid under tilsyn. Men først i 2015 udpegede Kommissionen specifikke aktioner finansieret af programmet for retlige anliggender, der kunne adressere dette problem.

Figur 4

Deltagere i RAN-arbejdsgrupper siden oktober 2015

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

Kommissionens ramme for resultatvurdering er ikke tilstrækkelig udviklet

29

Vi undersøgte, om Kommissionen har resultatindikatorer til at vurdere effektiviteten af sin samlede støtte, og om der var fastsat realistiske mål. Vi undersøgte, om indikatorerne ikke kun måler aktivitet, men også måler de reelle fremskridt med hensyn til at opfylde det overordnede mål om at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe radikalisering, der fører til terrorisme. I forbindelse med de individuelle aktioner undersøgte vi, om Kommissionen vurderer effektiviteten af sin støtte for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og hvorfor. Kommissionen har brug for disse oplysninger, så den:

  1. kan reagere på anmodninger fra Europa-Parlamentet om at evaluere EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorgrupper15
  2. løbende kan forbedre og justere sin politik og støtte som reaktion på ændringer i trusselssituationen og brugernes behov
  3. kan formidle og udbrede eksempler på vellykkede projekter for at maksimere synergier (og undgå udbredelse af ineffektive eller kontraproduktive projektresultater)
  4. kan dokumentere over for borgerne, at initiativerne sandsynligvis vil være effektive.

Kommissionen evaluerer ikke sin samlede succes med hensyn til at opfylde politikmålene

30

Vi konstaterede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde udviklet sin ramme for vurdering af, om dens politik for at støtte medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering er effektiv og giver valuta for pengene. F.eks. har Kommissionen ikke:

  1. opdelt de overordnede mål for sin politik for bekæmpelse af radikalisering i mere specifikke og målbare mål
  2. fastsat hensigtsmæssige indikatorer og målsætninger for anvendelsen af EU-midler for at måle resultaterne med hensyn til at bekæmpe radikalisering
  3. udarbejdet en omfattende oversigt over de EU-finansierede aktioner til bekæmpelse af radikalisering (jf. punkt 26)
  4. redegjort for de fulde omkostninger til bekæmpelse af radikalisering. 2014-meddelelsen "Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme" indeholdt ingen oplysninger om finansieringsbeløb. Kommissionen forklarede, at aktionerne ville blive gennemført ved hjælp af eksisterende ressourcer, men angav ikke hvilke. Meddelelsen fra 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, gav visse oplysninger om finansiering og omkostninger, og det samme gjorde den omfattende vurdering af EU's sikkerhedspolitik fra juli 201716. Det skal dog bemærkes:
    1. at nogle aktioner er udeladt, f.eks. projekter finansieret af Fonden for Intern Sikkerhed - Politi
    2. at der for nogle aktioner ikke er beregnet omkostninger, navnlig under EU IRU, EU's internetforum, programmet om styrkelse af civilsamfundet og det europæiske strategiske kommunikationsnet
    3. at finansieringsoplysningerne om de forskellige aktioner dækker forskellige perioder
    4. at der ikke skelnes mellem omkostninger til aktioner, der specifikt er udformet til at bekæmpe radikalisering (f.eks. 25 millioner euro til RAN-ekspertisecentret), og omkostninger til andre aktioner, som ikke desto mindre bidrager til at forebygge radikalisering (f.eks. 25,6 milliarder euro fra Den Europæiske Socialfond til at fremme social inklusion af dårligt stillede grupper).
31

Som følge heraf findes der ingen samlet rapport om omkostningerne til og resultaterne af de EU-finansierede aktioner til bekæmpelse af radikalisering. I stedet er spørgsmålene omhandlet i forskellige rapporter, som beskriver, hvad der er blevet gjort, i stedet for at måle resultaterne med hensyn til at opfylde politikmålene (jf. tekstboks 8).

Tekstboks 8

Eksempler på rapporter, som beskriver, hvad der er blevet gjort, i stedet for at måle resultaterne med hensyn til at opfylde politikmålene

Den endelige gennemførelsesrapport om EU's strategi for den indre sikkerhed 2010-2014 beskrev, hvad der var blevet gjort for at støtte medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering, men vurderede ikke effektiviteten17:

  • oprettelsen af RAN i september 2011
  • vedtagelsen i januar 2014 af meddelelsen "Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme"
  • offentliggørelsen af RAN-samlingen.

I GD for Migration og Indre Anliggenders årlige aktivitetsrapport for 2016 indeholder tabellerne om Fonden for Intern Sikkerhed - Politi oplysninger om antallet af producerede modfortællinger.

EU IRU rapporterer periodisk om mængden af terrorrelateret indhold, der fjernes fra internettet.

Kommissionen kan ikke dokumentere, hvor effektive dens enkelte aktioner faktisk er

32

Mere aktivitet betyder ikke nødvendigvis større effektivitet. Vi konstaterede, at vurderingerne af Kommissionens aktioner til at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe radikalisering ofte måler aktivitetsmængden (f.eks. antallet af møder eller dokumenter) snarere end effektiviteten (f.eks. hvilken viden, RAN-deltagerne har fået, hvordan de har anvendt den, og hvordan den har påvirket deres job). Den nylige omfattende vurdering af EU's sikkerhedspolitik fremhævede behovet for også at evaluere resultaterne og effektiviteten af de aktioner, der har til formål at forebygge terrorisme. Som det fremgår af de følgende punkter, kan Kommissionen derfor ikke dokumentere, hvor effektive de EU-finansierede aktioner til bekæmpelse af radikalisering faktisk er.

33

Der er planlagt evalueringer af de projekter, der finansieres af Fonden for Intern Sikkerhed - Politi. Projekterne mangler imidlertid ofte effektivitetsindikatorer. F.eks. vurderede Kommissionen med hensyn til tre18 af de fem projektforslag, der blev udvalgt efter indkaldelsen i 2014 af forslag til projekter vedrørende bekæmpelse af radikalisering (jf. punkt 19 b)), at deres evaluerings- og overvågningsstrategier var svage, uklare eller basale, og at de manglede indikatorer til måling af projekternes faktiske effektivitet.

34

I forbindelse med ISEC (den fond, der var forgænger for Fonden for Intern Sikkerhed - Politi) gennemgik Kommissionen den endelige rapport19 for hvert projekt og beskrev de opnåede resultater i form af konkrete output. Den vurderede også resultaternes kvalitet, dvs. om de var nyttige og kunne overføres, og hvorvidt og hvordan de burde udbredes. Disse gennemgange indeholdt imidlertid ikke en evidensbaseret evaluering af projekternes effekt. Eftersom der ikke var indbygget effektivitetsindikatorer i projekterne, var gennemgangene udtryk for kontrollantens vurdering af projekternes sandsynlige effektivitet.

35

EU IRU i Europol markerer terrorrelateret onlineindhold og indberetter det til de tjenesteydere, der huser det, så de kan fjerne det. Resultatmålingen er baseret på mængden og omfanget af det indberettede indhold, der fjernes af tjenesteydere (jf. figur 5). Disse statistikker har følgende begrænsninger:

  1. at de ikke viser, hvor meget indhold der er blevet fjernet udelukkende som følge af EU IRU's aktioner. EU IRU kan f.eks. bede internetvirksomheder om at fjerne terrorpropaganda, der er også blevet markeret af medlemsstater20. Når EU IRU undersøger propaganda på ikke-EU-sprog (f.eks. arabisk, russisk eller tyrkisk), som i mindre grad undersøges af de nationale internetindberetningsenheder, er risikoen for dette lavere. EU IRU har ingen oplysninger om, hvor meget terrorrelateret indhold der er blevet fjernet af internetvirksomheder på dens anmodning alene uden også at være markeret af nationale internetindberetningsenheder, civilsamfundet eller internetvirksomhederne selv. Internetvirksomhederne giver ikke feedback om, hvorfor indhold er blevet fjernet
  2. at de ikke dokumenterer effektiviteten med hensyn til den mængde terrorpropaganda, der forbliver på internettet. De 10 respondenter i vores spørgeundersøgelse, der gav udtryk for en holdning, mente, at det er en udfordring for EU IRU, at den fjernede propaganda blot bliver genuploadet eller flyttet til andre platforme (kendt som "whack-a-mole-effekten"). På det møde, EU's internetforum afholdt i december 2016 (jf. tekstboks 2), præsenterede en række centrale internetvirksomheder et initiativ, der skal medvirke til at forebygge, at propaganda bliver genuploadet. De franske myndigheder, vi mødte, understregede behovet for at dokumentere effektiviteten af denne mekanisme. De fremhævede også den udfordring, der ligger i at finde den rette balance mellem at gøre terrorpropaganda mindre tilgængelig på internettet og at tvinge terrorister til at anvende mere komplekse og skjulte meddelelsessystemer, som kan gøre efterforskning sværere
  3. at de ikke måler reaktionshastigheden, f.eks. den tid, det tager EU IRU at identificere mistænkeligt indhold, efter at det er blevet uploadet, og den tid, det tager internetvirksomheder at fjerne indholdet, når de har fået meddelelse om det.

Figur 5

EU IRU-statistikker

  1. juli 2015 til 1. juli 2016 1. juli 2016 til 1. juni 2017
Forslag til indberetninger 9 787 20 174
Stykker indhold fjernet af tjenesteydere 8 949 16 143
Succesrate 91,4 % 80,0 %

Kilde: Europols "EU IRU Year One Report" og data fra Europol.

36

GD for Migration og Indre Anliggender fastsætter detaljerede og kvantificerede målsætninger for RAN i de årlige aktivitetsplaner og evaluerer fremskridtene i kvartalsvise og årlige statusrapporter. Disse planer og rapporter opregner imidlertid kun aktiviteter, f.eks. antal møder, deltagere, forberedende dokumenter, studiebesøg, seminarer, konferencer, nyhedsbreve, kurser, workshops, politikdokumenter og oplæg. Kommissionen har ikke udbedt sig oplysninger fra RAN-ekspertisecentret med henblik på at overvåge dets effektivitet, f.eks. i form af deltagernes tilfredshed, opnåede viden og kontakter, deres anvendelse og udbredelse af den opnåede viden i medlemsstaterne og effekten heraf på deres job eller på organisationens resultater (f.eks. om uddannelse faktisk hjalp politiet til at identificere radikaliserede personer og mindske den risiko, de udgjorde). RAN-ekspertisecentret har imidlertid på eget initiativ gennemført spørgeundersøgelser, som giver et fingerpeg om, hvor nyttige dets produkter er. F.eks. viste en undersøgelse i august 2016, at næsten 90 % af deltagerne i RAN's arrangementer mente, at deres deltagelse ville få en positiv indvirkning på deres daglige arbejde.

Konklusioner og anbefalinger

37

Medlemsstaterne har ansvaret for deres nationale sikkerhed, herunder for at bekæmpe terrorisme. EU har også en rolle at spille med hensyn til at sikre et højt sikkerhedsniveau ved at fremme udveksling af oplysninger, operationelt samarbejde og udveksling af viden og erfaringer. I 2005 fastlagde EU sin terrorbekæmpelsesstrategi, der bygger på fire søjler. Formålet med første søjle er at forhindre, at mennesker griber til terrorisme, ved at tackle årsagerne til radikalisering og rekruttering. Eftersom radikalisering skyldes flere faktorer, anvendes der en bred vifte af foranstaltninger til at adressere problemet. Kommissionen trækker derfor på en stadig bredere vifte af eksisterende EU-fonde med henblik på at støtte medlemsstaterne.

38

Vi undersøgte, om Kommissionens forvaltning af sin støtte til medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering, der fører til terrorisme, var hensigtsmæssig. Samlet set konstaterede vi, at Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov, men at der var nogle mangler i koordineringen og evalueringen.

39

Kommissionen fremmede samarbejde mellem medlemsstaterne gennem relevante initiativer såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), EU's internetforum og det europæiske strategiske kommunikationsnet (jf. punkt 15-21).

40

Kommissionen koordinerede sin tværgående støtte, f.eks. ved hjælp af tværtjenstlige høringer mellem generaldirektoraterne i forbindelse med godkendelse af arbejdsprogrammer. Dette har resulteret i synergier mellem dens aktioner. Trods nylige forbedringer er der imidlertid stadig muligheder for at forbedre koordineringen af aktionerne. F.eks. omfatter Kommissionens overblik over de EU-finansierede aktioner på dette område ikke dem, der forvaltes af medlemsstaterne, selv om dette ville være nyttigt med henblik på at udnytte potentielle synergier optimalt. Vi konstaterede også, at RAN, som er et af Kommissionens vigtigste initiativer, ikke blev udnyttet fuldt ud til at formidle resultaterne af vellykkede EU-finansierede projekter (jf. punkt 22-28).

Anbefaling 1

Forbedring af rammen for den overordnede koordinering af aktioner til bekæmpelse af radikalisering

Kommissionen bør forbedre rammen for overordnet koordinering af EU-finansierede aktioner vedrørende støtte til medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering. Kommissionen bør navnlig:

  1. medtage de store EU-finansierede aktioner, der forvaltes af medlemsstaterne, på listen over EU-finansierede aktioner til bekæmpelse af radikalisering. Kommissionen bør regelmæssigt ajourføre denne liste med henblik på at maksimere synergier, især når forskellige fonde og værktøjer krydser hinanden. Listen bør være tilgængelig for projektansøgere
  2. udnytte de potentielle synergier mellem Kommissionens aktioner optimalt ved at formalisere kravet om at anvende RAN til at formidle resultaterne af vellykkede EU-finansierede projekter.

Tidsfrist: juni 2019.

Anbefaling 2

Styrkelse af den praktiske støtte til fagfolk og politiske beslutningstagere i medlemsstaterne

Kommissionen bør:

  1. forbedre kommunikationen fra fagfolk til de politiske beslutningstagere ved hjælp af regelmæssig og struktureret udveksling af tilgange og idéer
  2. undersøge deltagelsen af fagfolk fra medlemsstaterne i RAN med særligt fokus på, om mindre aktive lande bør inddrages mere
  3. med henblik på at styrke bottom-up-tilgangen undersøge inddragelsen af fagfolk fra RAN for at sikre, at forskellige typer interessenter er tilstrækkeligt repræsenteret, herunder netværk af organisationer i marken uden tilknytning til regeringen
  4. støtte ledere af projekter til bekæmpelse af radikalisering med hensyn til at vurdere, om praksis er effektive og kan overføres, og øge relevansen af RAN-samlingen ved at medtage flere oplysninger om effektiviteten af de forskellige praksis og om den sammenhæng, hvori de kan overføres
  5. i RAN-samlingen give en klar redegørelse for, hvordan aktioner finansieres med EU-midler.

Tidsfrist: juni 2019.

41

Kommissionen har ikke i tilstrækkelig grad udviklet sin ramme for vurdering af, om dens støtte er effektiv og giver valuta for pengene. F.eks. har den ikke opdelt de overordnede politikmål i mere specifikke og målbare mål, og de midler, den har anvendt til at bekæmpe radikalisering, er ikke ledsaget af indikatorer og målsætninger, der kan bruges til at måle fremskridtene med hensyn til at opfylde dette mål (jf. punkt 29-31).

42

Desuden er det ofte de enkelte aktioners aktivitetsmængde snarere end effektivitet, der bliver målt. Der er derfor en risiko for, at nyttige erfaringer ikke bliver formidlet eller taget i betragtning, når Kommissionen udformer andre aktioner eller videreudvikler sin politik (jf. punkt 32-36).

Anbefaling 3

Forbedring af rammen for resultatvurdering

Kommissionen bør evaluere opfyldelsen af sine politikmål og sikre, at det kan dokumenteres, hvor effektive de EU-finansierede aktioner faktisk er. Kommissionen bør navnlig:

  1. gennemføre den nødvendige høring og forskning for at identificere mål og indikatorer, som den kan bruge til at evaluere sine resultater med hensyn til at opfylde politikmålene og sikre valuta for pengene i forbindelse med sin støtte til medlemsstaternes bekæmpelse af radikalisering. Den bør derefter regelmæssigt rapportere om de samlede fremskridt med hensyn til at opfylde målene for dens politik for bekæmpelse af radikalisering, herunder om, hvor mange EU-midler der er involveret
  2. anmode RAN-ekspertisecentret om at udarbejde mere detaljerede rapporter om sin effektivitet, f.eks. i form af deltagernes tilfredshed, opnåede viden og kontakter, deres anvendelse heraf og effekten af dette på deres job eller på organisationens resultater
  3. gennem EU's internetforum føre tilsyn med:
    • hvordan EU IRU og de nationale IRU'er samarbejder om at sikre komplementaritet og undgå unødvendig duplikering i indberetningen af terrorrelateret indhold til IT-virksomheder
    • i hvilken udstrækning fjernelse af terrorpropaganda har en effekt på forekomsten heraf på internettet
    • hvor hurtigt det indhold, som EU IRU indberetter, bliver fjernet
  4. sikre, at projektansøgere dokumenterer, hvordan de vil måle effektiviteten af deres projekter.

Tidsfrist: juni 2019.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 20. marts 2018.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Bilag

Eksempler på EU-finansierede aktioner til bekæmpelse af radikalisering

Udvikling af viden om radikalisering og udveksling af praksis
Aktion Mål med hensyn til bekæmpelse af radikalisering Finansiering Forvaltning
Netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) Yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af omfattende forebyggelsesarbejde, udarbejdelsen af retningslinjer og håndbøger med henblik på oprettelse af strukturer for flere forskellige instanser, oprettelsen af en platform til udveksling af erfaringer og praksis og den yderligere kortlægning af forskningen i radikalisering. Fonden for Intern Sikkerhed - Politi GD HOME
Forskningstilskud Skabe bro mellem den akademiske verden og sikkerhedsfagfolk på området radikalisering for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at finjustere eksisterende politiske strategier og udvikle nye politikker og ny praksis
(forskningsemner: udvikling af en samlet tilgang til voldelig radikalisering og aktuelle radikaliseringstendenser).
Horisont 2020-programmet GD HOME GD RTD
Sikkerhedsprojekter under direkte og delt forvaltning Udvikle værktøjer til at nå, engagere og støtte lokale aktører og familier for at forhindre radikalisering Fonden for Intern Sikkerhed - Politi GD HOME
Bekæmpelse af terrorpropaganda
EU's internetindberetningsenhed (EU IRU) Bekæmpelse af terrorpropaganda på internettet Europol Europol
EU's internetforum Initiativ taget af Kommissionen for at inddrage internetvirksomheder i bekæmpelsen af terrorpropaganda. Fonden for Intern Sikkerhed GD HOME
Det europæiske strategiske kommunikationsnet Yde ekspertbistand til medlemsstaterne, civilsamfundet og EU-institutionerne med hensyn til udvikling af politiske rammer, kommunikationskampagner eller individuelle initiativer. Oprette et netværk til deling og udveksling af bedste praksis og give praktisk støtte og rådgivning for at fremme udviklingen af effektive modfortællinger. Fonden for Intern Sikkerhed GD HOME
Sikkerhedsprojekter under direkte og delt forvaltning Adressere problemet med onlineindhold, der kan føre til radikalisering Fonden for Intern Sikkerhed - Politi GD HOME
Fremme af inklusive og robuste samfund
Tværnationale partnerskaber Udvikle innovative politiske tilgange og praksis med en prioritering af social inklusion, fremme af fælles værdier og tværkulturel forståelse. Erasmus+ GD EAC
Støtte til politiske reformer Opskalere og formidle innovative gode praksis, der falder ind under Pariserklæringen.
Europæisk volontørtjeneste Fremme grundlæggende værdier og nå ud til dårligt stillede borgere og lokalsamfund.
Ungdomsarbejdere Udvikle et sæt redskaber for bedste praksis med hensyn til, hvordan man kan:
  • hjælpe unge med at øge deres demokratiske modstandskraft, opnå mediekendskab og tænke kritisk
  • undervise unge i at løse konflikter og respektere andres synspunkter
  • opdage risici for marginalisering eller identificere sårbare grupper.
eTwinning Forbinde lærere og klasselokaler rundtom i Europa via internetplatformen eTwinning for at fastlægge bedste praksis med hensyn til at tackle mangfoldighed i klasseværelset og videregive fælles værdier til eleverne samt opdage risici for marginalisering eller identificere sårbare grupper.
Støtte til nationale ordninger og små lokale projekter Fremme social inklusion af dårligt stillede grupper, f.eks. gennem skræddersyede uddannelsesprogrammer og sociale støtteordninger. Den Europæiske Socialfond GD EMPL
GD REGIO
Hjælpe skoler med at tackle skolefrafald og øge adgangen til uddannelse af høj kvalitet for alle.
Projekter om beskæftigelse og social innovation Finansiere innovative projekter på stedet og derved fremme social inklusion. Programmet for beskæftigelse og social innovation GD EMPL
Projekter om rettigheder, ligestilling og medborgerskab Skabe bedre forståelse mellem samfundsgrupper, herunder religiøse samfund, og forebygge og bekæmpe racisme og fremmedhad gennem tværreligiøse og tværkulturelle aktiviteter. Programmet for rettigheder, ligestilling og medborgerskab GD JUST
Sikkerhedsprojekter under direkte og delt forvaltning Oplysning og uddannelse af fagfolk, som befinder sig i første linje, så de kan genkende og reagere på radikalisering af personer, der ønsker at være udenlandske krigere Fonden for Intern Sikkerhed - Politi GD HOME
Identificering og håndtering af radikaliserede personer
Rehabiliterings- og afradikaliseringsprogrammer Oprette rehabiliterings- og afradikaliseringsprogrammer i og uden for fængsler, udvikle risikovurderingsværktøjer og uddanne fagfolk. Programmet for retlige anliggender GD JUST
Uddannelse af fængselspersonale og tilsynsværger Inddrage den europæiske organisation for prøvetid under tilsyn og den europæiske fængselssamarbejdsorganisation i særlig uddannelse af fængselspersonale og tilsynsværger.
Bekæmpelse af radikalisering i lande uden for Europa
Terrorbekæmpelsesforanstaltninger Yde særlig støtte til tredjelandes terrorbekæmpelse. De europæiske udviklingsfonde og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred GD DEVCO
Det europæiske naboskabsinstrument GD NEAR
Mainstreaming af radikaliseringsbekæmpelsen Integrere radikaliseringsbekæmpelsen i forskellige typer støtte til tredjelande. De europæiske udviklingsfonde og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred GD DEVCO
Det europæiske naboskabsinstrument GD NEAR
eTwinning Plus Udvide eTwinning-platformen til udvalgte lande i det europæiske naboskabsområde, navnlig dem, der står over for problemer vedrørende voldelig radikalisering, og hvor der er størst behov for interkulturel dialog. Erasmus+ GD EAC

Kilde: Revisionsretten på grundlag af Kommissionens meddelelser om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme.

Kommissionens svar

Resumé

V

Siden 2017 har Kommissionen forbedret sin oversigt over EU-finansierede foranstaltninger og er i stand til at identificere synergier mellem forskellige fonde og aktioner, navnlig inden for rammerne af taskforcen vedrørende sikkerhedsunionen og dens særlige undergruppe om radikalisering.

VI

Målene for Kommissionens politik til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering er fastlagt i de relevante politikdokumenter. Disse er nødvendigvis af mere generel karakter, mens de mere konkrete mål er fastlagt under de relevante initiativer.

VII

Kommissionen understreger, at individuelle projekter og initiativer evalueres, og deres resultater registreres. Dette indgår i den generelle evaluering af fonde og programmer. Kommissionen anerkender dog, at de mere langsigtede virkninger af disse foranstaltninger ikke måles systematisk.

Indledning

06

Udviklingen af viden om radikalisering finder ikke kun sted gennem projekter, der finansieres under Horisont 2020, men også gennem andre EU-fonde, navnlig Fonden for Intern Sikkerhed – Politi, herunder netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), der også har til opgave at udveksle og indføre god praksis.

08

Projekter, der finansieres under Den Europæiske Socialfond, har bl.a. til formål at styrke robustheden mere generelt, men kan også specifikt imødegå radikalisering (f.eks. BAANA-projektet).

09

Exitstrategier i bredere forstand samt rehabiliterings- og afradikaliseringsprojekter finansieres ikke kun under programmet for retlige anliggender, men kan også finansieres af Fonden for Intern Sikkerhed – Politi, sådan som det for øjeblikket er tilfældet med den generelle forslagsindkaldelse vedrørende afradikalisering, der blev iværksat i november 2017.

Bemærkninger

Tekstboks 5

Selv om Kommissionen faktisk tilpasser sin politiske reaktion til et trusselsbillede i konstant udvikling, forfølger Kommissionens arbejde inden for forebyggelse af radikalisering både langsigtede og kortsigtede mål. På denne måde adresserer mange af arbejdsstrømmene alle former for radikalisering.

19
  1. Emnet medier og kommunikation er blevet adresseret på forskellige måder: Det blev medtaget i Kommissionens meddelelse fra 2005 (kapitel 2.1 om radio- og tv). Dette emne (herunder navnlig problemet med polarisering) blev også drøftet inden for rammerne af RAN samt ESCN (det europæiske strategiske kommunikationsnetværk), og Kommissionen prioriterede dette emne i den seneste indkaldelse af forslag i 2017 (ISF-2017-AG-RAD).

    Desuden blev spørgsmålet taget op i Kommissionens ekspertgruppe på højt plan om radikalisering (HLCEG-R), der i sin foreløbige rapport fra december 2017 opfordrer medlemsstaterne til (med støtte fra Kommissionen) at undersøge, om de eksisterende instrumenter er tilstrækkelige til effektivt at forhindre spredning af voldelig ekstremistisk propaganda via traditionelle medier.
  2. Kommissionen har iværksat de nødvendige foranstaltninger til at opfylde behovene for udvikling af exitstrategier. Kommissionen har allerede tidligere finansieret store exitprogrammer inden for rammerne af ISEC (programmet for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet), som finansieringen af det europæiske netværk for afradikalisering (ENoD) i 2012-2013 er det vigtigste eksempel på. Efter vedtagelsen af meddelelsen om radikalisering fra 2014 opfordrede Kommissionen desuden medlemsstaterne til at medtage udviklingen af exitstrategierne som finansieringsprioritet i deres nationale programmer. Exitprogrammer er fortsat en prioritet og blev medtaget i en indkaldelse af forslag, der blev iværksat i november 20171.
Tekstboks 6

Ud over de procedurer og mekanismer til fremme af koordineringen mellem forskellige fonde og initiativer, som Revisionsretten nævner, har der navnlig siden 2017 også fundet koordinering sted på det mere overordnede politiske plan gennem taskforcen vedrørende sikkerhedsunionen og mere specifikt undergruppen om radikalisering.

26

Kommissionen mener, at selv om ét dokument øger gennemsigtigheden, koordinerede Kommissionens relevante tjenestegrene foranstaltninger gennem eksisterende procedurer selv uden en konsolideret liste over EU-finansierede aktioner til bekæmpelse af radikalisering.

I 2017 oprettede Kommissionen taskforcen vedrørende sikkerhedsunionen og dens undergruppe om radikalisering med henblik på at forbedre koordineringen af EU-foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering og identificere synergier mellem forskellige fonde og aktioner.

27

Den anbefalede mulighed for større synergi mellem fjernelse af indhold og modfortællingskampagner er aldrig blevet forelagt for Kommissionen eller EU's internetforum, der forfølger begge mål og derfor ville have været det relevante forum. Derfor mener Kommissionen ikke, at der har været manglende koordinering fra Kommissionens side.

Navnlig gennem møder inden for rammerne af EU's internetforum eller Europols rådgivende gruppe om ECTC (Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse), der blev oprettet i oktober 2016, og som VoxPol og ESCN deltager i, har henholdsvis Kommissionen og Europol fremmet tættere samarbejde og koordinering mellem EU-finansierede foranstaltninger.

28
  1. RAN har allerede givet en lang række praktiske resultater bl.a. i form af håndbøger og kurser (f.eks. uddannelsesprogrammer for europæiske politifolk, manifestet for uddannelse, håndbogen om hjemvendte udenlandske terrorkrigere for blot at nævne nogle få).

    RAN-samlingens primære formål er at inspirere andre fagfolk, og RAN-samlingen synes ikke at være det sted, hvor fagfolk ville søge efter finansieringsmuligheder. Oplysningerne om projektets finansiering er tilgængelige i andre sammenhænge.
  2. Kommissionen er klar over årsagerne til forskellen i deltagelse af interessenter fra de enkelte medlemsstater. Ud over de årsager, som Revisionsretten nævner, bør man holde sig for øje, at det er naturligt, at fagfolk fra lande, der har stået over for større terrortrusler, eller som råder over mere avancerede forebyggelsestiltag og en mere avanceret forebyggelsespraksis samt ekspertise, er bedre repræsenteret end andre. Kommissionen finder det fortsat vigtigt at drøfte med medlemsstaterne, hvilke prioriteter, behov og udfordringer de har. Siden 2017 er det især sket gennem HLCEG-R. Den foreløbige rapport, der blev offentliggjort i november 2017, indeholdt allerede nyttige retningslinjer for de aktiviteter, der skulle tilrettelægges af RAN og ESCN i løbet af 2018.

    RAN fører, overvåger og ajourfører deltagerlisten, der giver et overblik over de enkelte medlemsstaters fagfolk. På grundlag af listen kan RAN og Kommissionen se, hvordan deltagelsen af fagfolk fra en bestemt medlemsstat udvikler sig.
  3. RAN omfatter allerede et stort antal organisationer på stedet uden nogen forbindelser til regeringer ud over et stort antal andre relevante fagfolk i frontlinjen. Kommissionen er af den opfattelse, at disse fagfolks viden og erfaring bidrager til den politiske debat, hvilket sikrer en bottom-up-tilgang.
  4. Udvekslinger mellem fagfolk og politiske beslutningstagere finder sted på forskellige måder: Der var en række arrangementer, hvor resultater og anbefalinger fra fagfolk blev delt med politiske beslutningstagere (f.eks. RAN-konferencen på højt plan i november 2016 eller RAN-konferencen om hjemvendte udenlandske krigere i juni 2017). Kommissionen mener, at RAN-konferencen om hjemvendte udenlandske krigere samt håndbogen og de opfølgende workshopper om samme emne med repræsentanter fra medlemsstaterne har betydelig indvirkning på udviklingen af politikkerne på dette område på EU-plan og, hvad der er nok så vigtigt, på medlemsstatsplan.

Kommissionen samarbejder også med medlemsstaterne for at fastslå, hvor der efter medlemsstaternes opfattelse er mulighed for yderligere støtte gennem RAN eller på anden vis. HLCEG-R, der blev oprettet i juli 2017, er en rådgivende gruppe, som hjælper Kommissionen med at identificere sådanne behov og finde passende løsninger. Anbefalingerne i den foreløbige rapport fra HLCEG-R fra november 2017 er afspejlet i dens årlige aktivitetsplan for 2018, i det omfang de er relevante for RAN. På denne måde sikrer Kommissionen, at RAN's merværdi maksimeres i praksis ved at tilbyde tjenester, der adresserer de prioriteter og udfordringer, som medlemsstaterne har identificeret.

Problemet med radikalisering i fængsler er blevet en politisk prioritet i tråd med den øgede bevidsthed blandt de relevante interessenter inden for fængsler og prøvetid under tilsyn. Organisationer såsom Europarådet, EuroPris og CEP (Confederation of European Probation) begyndte først at blive aktivt involveret i dette spørgsmål i løbet af 2015, hvor Kommissionen identificerede foranstaltninger, der skulle finansieres gennem programmet for retlige anliggender.

29

Kommissionen finder således, at det er vigtigt at råde over tilstrækkelige oplysninger om fremskridtene med og effektiviteten af den samlede støtte, den yder gennem sine foranstaltninger. Kommissionen foretager systematiske midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af anvendelsen af EU-midler. I forbindelse med midtvejsevalueringerne støtter resultaterne af evalueringerne styringen af midlerne, hvilket gør det muligt at tilpasse dem til en ændret situation inden for rammerne af retsgrundlaget. I forbindelse med de efterfølgende evalueringer indgår evalueringerne i politikudvikling. I betragtning af at trusselsbilledet og medlemsstaternes behov hurtigt kan ændre sig, er der behov for en hurtig politisk reaktion, uden at dybtgående evalueringer af tidligere foranstaltninger nødvendigvis er tilgængelige på dette tidspunkt.

Endvidere blev Kommissionens samlede støtte taget op til fornyet gennemgang i forbindelse med den omfattende vurdering af sikkerhedspolitikkerne, der blev offentliggjort i juli 2017, hvormed Kommissionen besvarede anmodningen fra Europa-Parlamentet.

30
  1. Målene for Kommissionens politik for forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering er fastlagt i de relevante politikdokumenter. Disse er nødvendigvis af mere generel karakter, mens de mere konkrete mål er fastlagt under de relevante initiativer.
  2. Selv om de EU-midler, der anvendes, ikke er knyttet til specifikke indikatorer og mål vedrørende radikalisering, evalueres effektiviteten og rentabiliteten af projekter vedrørende radikalisering gennem programindikatorer og specifikke indikatorer, der afspejler omfanget af og målene for de forskellige finansieringsprogrammer/fonde. En sådan evaluering udføres systematisk for hver fond. F.eks. måles programmer såsom Erasmus +, der støtter kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse og fremme af fælles værdier, på baggrund af deres effektivitet gennem program- og sektorspecifikke mål og indikatorer. Omkostningsestimater er normalt knyttet til sådanne bredere, uddannelsesrelaterede mål frem for radikalisering som sådan på grund af deres indirekte bidrag til forebyggelse af radikalisering.
  3. En omfattende vurdering af EU's sikkerhedspolitik i juli 2017, der omfattede oplysninger om fonde og omkostninger, gav en samlet oversigt over alle foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering bortset fra EU-aktioner, der forvaltes af medlemsstaterne (se svaret på punkt 26).
  4. Det ville være meget vanskeligt at give et fuldstændigt billede af omkostningerne til bekæmpelse af radikalisering, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, der forfølger flere mål, samt aktioner med forskellige tidshorisonter. Kommissionen påpeger, at politikdokumenter såsom de forskellige meddelelser om radikalisering ikke skal omfatte specifikke og udtømmende henvisninger til de finansielle midler, der stilles til rådighed for bestemte foranstaltninger. Kommissionens meddelelser er ikke dokumenter, i hvilke der indgås eller bebudes specifikke finansielle forpligtelser.
32

Måling af effektiviteten af forebyggende foranstaltninger er i sagens natur vanskelig og kræver et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, de enkelte interessenter og forskere. Det er en løbende proces med evalueringsteknikker, der undersøges og anvendes gradvist. Som påpeget i Kommissionens samlede vurdering af sikkerhedspolitikkerne er der behov for bedre at evaluere resultaterne og effektiviteten og for, at Kommissionen løbende undersøger mulighederne for bedre at påvise effektiviteten af sine foranstaltninger.

Kommissionen mener, at vurderingen af de resultater, som RAN-ekspertisecentret (CoE) har opnået, er mere omfattende end en simpel liste over arrangementer og aktiviteter, men indeholder en vurdering af hver enkelt opgave, sådan som det klart fremgår af RAN's årlige situationsrapport for 2016 (april 2016).

33

Udvælgelsesproceduren i forbindelse med EU's finansieringsinstrumenter omfatter en vurdering af robustheden af den evaluerings- og overvågningsstrategi, som ansøgerne har foreslået, og indgår i analysen af styrker og svagheder ved de forskellige projekter. Denne vurdering deles med ansøgerne for at tilskynde dem til at forbedre opbygningen af deres projekt. Den indgår også i Kommissionens strategi for overvågning af projektet indtil dets afslutning. Kvaliteten af den evaluerings- og overvågningsstrategi, der indgår i et projekt, er dog ikke det eneste element, der lægges til grund for dets udvælgelse. Projekter udvælges først og fremmest på grundlag af deres relevans for det politikmål, der er fastsat i indkaldelserne af forslag, og deres EU-merværdi (f.eks. om de involverer eller påvirker flere medlemsstater).

Endvidere betyder manglen på effektivitetsindikatorer ikke, at effektiviteten ikke kan vurderes, da projekterne skal omfatte en detaljeret beskrivelse, der gør det muligt for Kommissionen at vurdere, om projektet har ydet et effektivt bidrag til opfyldelsen af politikmålet.

34

Betalinger for projekter, der medfinansieres af EU, er baseret på, om projektet blev gennemført i overensstemmelse med dets oprindelige mål.

Som led i denne endelige vurdering evaluerer Kommissionen en række elementer, herunder resultaternes kvalitet, nytteværdi, og hvorvidt de kan overføres.

Evalueringerne af de enkelte projekter indgår i den generelle evaluering af det finansielle program, der udføres med bistand fra eksterne evalueringseksperter.

For eksempel opfattes det overordnede ISEC-program, de individuelle indkaldelser og projektresultaterne generelt meget positivt af medlemsstaterne og interessenterne, sådan som det fremgår af den efterfølgende evaluering af ISEC-programmet for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet 2007-2013.

Endelig suppleres evalueringerne af andre værktøjer, gennem hvilke Kommissionen styrker evidensgrundlaget for de enkelte tiltag. For eksempel bidrager de værktøjer, der er udviklet af det EU-finansierede projekt IMPACT, til, at projektlederne kan foretage bedre evalueringer af effektiviteten af deres foranstaltninger. Endvidere foreslår Kommissionen f.eks. med hensyn til specifikke EU-finansierede projekter (såsom dem, der skal finansieres under programmet om styrkelse af civilsamfundet) en efterfølgende evaluering af programmet på grund af den innovative karakter af alternative fortællinger og modfortællinger. Desuden vil Kommissionen som led i opfølgningen af den foreløbige rapport fra HLCEG-R sammen med medlemsstaterne undersøge, hvordan man bedre kan evaluere relevante programmer og tiltag.

35

Kommissionen har sammen med Europol anmodet internetvirksomhederne om oplysninger om fjernelse af terrorrelateret indhold, men kun modtaget begrænset feedback. Desuden vil den applikation til administration af internetformidling, som Europol har udviklet, bidrage til at sikre koordinering med medlemsstaterne og dermed mindske risikoen for overlapning. Med hensyn til håndtering af "whack-a-mole"-effekten håber Kommissionen, at den database over hashtags, som virksomhederne selv har udviklet, vil bidrage til at forhindre, at terrorrelateret indhold genuploades og videreformidles. I den forbindelse har Europol inden for rammerne af forummet tilbudt sin støtte med henblik på at sikre optimeringen af dette værktøj.

EU IRU (EU's internetindberetningsenhed) har indført en såkaldt konfliktafværgelsesprocedure for at sikre, at medlemsstaterne har indflydelse på, hvilket indhold EU IRU indberetter til virksomhederne, så man undgår negative virkninger af indberetninger og efterfølgende fjernelser, som kunne bringe undersøgelserne i fare. Endvidere fokuserer EU IRU på propaganda på internettet, som terroristerne ønsker at bruge til at tiltrække så mange tilhængere som muligt. Den hemmelige én-til-én-kommunikation finder normalt sted senere i processen. Hvis disse forebyggelsesmetoder skal være helt effektive, kunne det faktisk mindske de operationelle partneres byrde på længere sigt, da der ville være færre undersøgelser.

Ovennævnte foranstaltninger er i tråd med den handlingsplan for EU's internetforum, der blev vedtaget i juli 2017. Foranstaltninger omfatter også rapporteringsordninger baseret på en række indikatorer. Kommissionens henstilling vedrørende ulovligt indhold på internettet bygger på de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af EU's internetforum, og omfatter rapporteringsordninger

36

Kommissionen har pålagt RAN's ekspertisecenter (RAN CoE) at aflægge rapport om effektiviteten af sine foranstaltninger. I henhold til rammekontrakten anmodes RAN CoE om i sin kvartalsvise statusrapport og navnlig i de årlige statusrapporter at aflægge rapport om, hvordan dets foranstaltninger bidrager til at nå de tilstræbte politikmål. Fra april 2017 indeholder statusrapporten derfor en sådan evaluering for hver opgave. Disse rapporter opregner ikke "kun aktiviteter". Derudover udfører RAN spørgeundersøgelser (selv om det ikke sker systematisk), navnlig i forbindelse med visse (centrale) arrangementer.

Endvidere vurderer Kommissionen sammen med medlemmerne af RAN CoE's styringsgruppe fremskridt, udfordringer og muligheder for forbedringer på grundlag af en evaluering af det arbejde, der udføres af RAN CoE (f.eks. med hensyn til at nå ud til de relevante interessenter og mulighederne for bedre formidling og for at overføre erfaringer). Disse møder finder sted kvartalsvist.

Konklusioner og anbefalinger

40

Siden 2017 har Kommissionen inden for rammerne af taskforcen vedrørende sikkerhedsunionen og dens særlige undergruppe om radikalisering forbedret sin oversigt over EU-finansierede foranstaltninger og er nu i stand til at identificere synergier mellem forskellige fonde og aktioner.

Anbefaling 1

Kommissionen accepterer anbefaling 1. Der er blevet udarbejdet en foreløbig oversigt over finansieringsmuligheder og projekter som led i arbejdet i undergruppen om radikalisering under taskforcen for sikkerhedsunionen, som anvendes af tjenesterne med henblik på at identificere synergier og samle relevant viden og relevante erfaringer.

Anbefaling 2

Kommissionen accepterer anbefaling 2. Kommissionen vil gerne understrege, at et tættere samarbejde med medlemsstaterne er en af de konklusioner, som HLCEG-R er nået frem til, og som allerede følges op af konkrete tiltag (der er f.eks. allerede planlagt politik- og praksisorienterede arrangementer mellem politiske beslutningstagere og fagfolk i 2018).

41

Målene for Kommissionens politik om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering er fastlagt i de relevante politikdokumenter. Disse er nødvendigvis af mere generel karakter, mens de mere konkrete mål er fastlagt under de relevante initiativer.

Se Kommissionens svar på punkt 29 og 30.

42

Kommissionen understreger, at individuelle projekter og initiativer evalueres, og deres resultater registreres. Dette indgår i den generelle evaluering af fondene og programmerne. Kommissionen anerkender dog, at de mere langsigtede virkninger af disse foranstaltninger ikke måles systematisk.

Se Kommissionens svar på punkt 32-36.

Anbefaling 3

Kommissionen accepterer anbefaling 3.

Glossar

Antiterrorkoordinator: Koordinerer EU-Rådets arbejde med terrorbekæmpelse og sikrer, at EU spiller en aktiv rolle i terrorbekæmpelsen.

Det europæiske strategiske kommunikationsnet (ESCN): Netværk af eksperter i EU's medlemsstater, der udveksler god praksis vedrørende strategisk kommunikation.

Eurojust: EU-agentur, der støtter og styrker medlemsstaternes koordinering og samarbejde vedrørende efterforskning og retsforfølgelse i forbindelse med grov grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Europol: EU's Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, som har til formål at støtte medlemsstaternes indsats for at forebygge og bekæmpe alle former for grov international organiseret kriminalitet og terrorisme.

EU's internetforum: Initiativ taget af Kommissionen for at inddrage internetvirksomheder i bekæmpelsen af terrorpropaganda.

EU's internetindberetningsenhed (EU IRU): EU IRU i Europol har til formål at bekæmpe radikalisering og rekruttering på internettet ved at markere terrorrelateret onlineindhold og varsko de tjenesteydere, der huser det.

Fonden for Intern Sikkerhed - Politi: Politikomponenten i Fonden for Intern Sikkerhed (2014-2020) bidrager til at skabe et højt sikkerhedsniveau i EU. Den finansierer dels aktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen, dels aktioner, der forvaltes af medlemsstaterne under nationale programmer.

IMPACT: Projekt, der havde til formål at udvikle værktøjer til evaluering af initiativer til bekæmpelse af radikalisering.

Netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN): Netværk i EU, der forbinder fagfolk med henblik på udveksling af idéer og viden om samt erfaringer med forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme.

Radikalisering: Det fænomen, at personer tilslutter sig ekstremistiske ideologier og adfærdsformer, der kan føre til terrorhandlinger.

Reintegration: Proces, der har til formål at hjælpe tidligere terrorister tilbage til samfundet.

STRESAVIORA: Projekt til fremme af inklusive og robuste samfund.

Terrorpropaganda: Udbredelse af en særlig ekstremistisk verdensanskuelse, der får personer til at overveje og retfærdiggøre vold.

VOX-Pol: Projekt, der har til formål at skabe netværk for forskningsaktiviteter om ekstremisme på internettet med henblik på udarbejdelse af mere velfunderede politiske dagsordener på nationalt, europæisk og internationalt plan.

Slutnoter

1 Artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte medlemsstats eneansvar.

2 Artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at Unionen skal bestræbe sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau. Artikel 82-89 giver mulighed for politisamarbejde og retligt samarbejde.

3 Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi af 30. november 2005, 14469/4/05, vedtaget den 15. december 2005.

4 COM(2015) 185 final af 28. april 2015 "Den europæiske dagsorden om sikkerhed".

5 F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

6 "A European Agenda on Security. State of Play: June 2017".

7 KOM(2005) 313 endelig af 21. september 2005 "Rekruttering til terrorisme: faktorer, der bidrager til voldelig radikalisering", COM(2013) 941 final af 15. januar 2014 "Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme: Styrkelse af EU's indsats" og COM(2016) 379 final af 14. juni 2016 "Støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme".

8 Denne tilgang underbygges af strategien for den indre sikkerhed fra 2010 og den europæiske dagsorden om sikkerhed fra 2015.

9 Det europæiske strategiske kommunikationsnet udviklede sig fra rådgivningsholdet for strategisk kommunikation om Syrien (SSCAT).

10 IMPACT Europe (Innovative Method and Procedure to Assess Counter-violent-radicalisation Techniques in Europe) havde til formål at udvikle værktøjer til evaluering af initiativer til bekæmpelse af radikalisering.

11 F.eks. gennem de månedlige statusrapporter om indførelse af en effektiv og ægte sikkerhedsunion, som er blevet udarbejdet siden oktober 2016, og gennem den omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik fra juli 2017.

12 VOX-Pol-projektet har til formål at skabe netværk for forskningsaktiviteter om ekstremisme på internettet med henblik på udarbejdelse af mere velfunderede politiske dagsordener på nationalt, europæisk og internationalt plan.

13 Dette bekræftes af vores spørgeundersøgelse. 8 af de 13 respondenter, der gav udtryk for en holdning (62 %), mente, at RAN-tilgangen kunne tilføre mere værdi.

14 ISEC (forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet) var en del af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (2007-2013), der var forgænger til Fonden for Intern Sikkerhed - Politi (2014-2020).

15 Jf. f.eks. Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere.

16 SWD(2017) 278 af 26. juli 2017 "Comprehensive Assessment of EU Security Policy".

17 COM(2014) 365 final af 20. juni 2014 "Endelig gennemførelsesrapport om EU's strategi for den indre sikkerhed 2010-2014".

18 FIRST LINE, LIAISE II og SAFFRON.

19 Beskrivende og finansiel rapport om projektets aktiviteter og resultater, som modtageren af EU-midlerne udarbejdede ved afslutningen af projektet.

20 Det Forenede Kongeriges internetindberetningsenhed indberetter ca. 100 000 stykker indhold pr. år.

 

1 Indkaldelse 2017-ISFP-AG-RAD

Begivenhed Dato
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start 25.10.2016
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) 8.2.2018
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure 20.3.2018
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds) officielle svar på alle sprog 25.4.2018

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er finansiering og forvaltning af EU. Revisionsarbejdet blev ledet af Jan Gregor, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Werner Vlasselaer og attaché Bernard Moya, ledende administrator Alejandro Ballester Gallardo, opgaveansvarlig Mark Marshall samt revisorerne Alexandre-Kim Hugé og Pascale Pucheux-Lallemand.

Fra venstre til højre: Werner Vlasselaer, Alejandro Ballester Gallardo, Mark Marshall, Bernard Moya, Pascale Pucheux-Lallemand, Jan Gregor.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: https://www.eca.europa.eu/da/Pages/ecadefault.aspx
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF ISBN 978-92-872-9971-0 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/457165 QJ-AB-18-010-DA-N
HTML ISBN 978-92-872-9931-4 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/253905 QJ-AB-18-010-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.