Intellektuelle ejendomsrettigheder i EU: Beskyttelsen er ikke fuldstændig vandtæt

Resumé

I Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) spiller en afgørende rolle i EU's økonomi. IPR-intensive industrier tegner sig for næsten 45 % af EU's bruttonationalprodukt med en værdi på 6,6 billioner euro og 29 % af beskæftigelsen. Europa-Kommissionen og andre EU-organer samarbejder med medlemsstaternes myndigheder om at sikre beskyttelsen af IPR, som er en nøglefaktor for det indre markeds succes.

II Europa-Kommissionen er ansvarlig for at fremsætte lovgivningsforslag vedrørende processen og procedurerne for registrering og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU. Den er også ansvarlig for at sikre, at disse foranstaltninger gennemføres korrekt, og at medlemsstaterne modtager vejledning. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret registrerer EU-varemærker og EF-design. Medlemsstaternes myndigheder er ansvarlige for at godkende ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser i EU og for at kontrollere håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU.

III Denne revision vurderede beskyttelsen af EU-varemærker, EF-design og geografiske betegnelser i EU på det indre marked i perioden 2017-2021. Vi foretog denne revision, fordi vi aldrig havde revideret beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og fordi Kommissionens større initiativer på dette område skulle have været afsluttet inden 2019. Ringe beskyttelse af IPR påvirker EU's konkurrenceevne i den globale økonomi. Vi fremsætter anbefalinger om at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for IPR, dens gennemførelse og dens håndhævelse.

IV Vi undersøgte, om Kommissionen havde truffet de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger og støtteforanstaltninger for at beskytte ovennævnte intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi besøgte Kommissionen, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og fem medlemsstater for at vurdere, hvordan de implementerede EU's lovgivningsmæssige ramme for IPR, og om kontrollen af håndhævelsen af IPR blev foretaget korrekt.

V Vores overordnede konklusion er, at EU's rammer for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder generelt er solide og robuste, men at der stadig er mangler.

VI Vi konstaterede, at Kommissionen har indført passende lovgivningsmæssige foranstaltninger og støtteforanstaltninger til beskyttelse af EU-varemærker. Lovgivningen om EF-design er imidlertid ufuldstændig og forældet, og lovgivningen om geografiske betegnelser er mangelfuld. Desuden konkluderede vi, at der ikke er nogen klar metode til fastsættelse af EU-gebyrer for varemærker og EF-design.

VII Selv om Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets forvaltning af EU-varemærker og EF-design generelt er forsvarlig, konstaterede vi svagheder i dets ansvarlighedsstruktur og i dets finansierings-, kontrol- og evalueringssystemer. I medlemsstaterne og Kommissionen var der desuden svagheder i gennemførelsen af EU's ramme for geografiske betegnelser.

VIII Medlemsstaterne har ikke gennemført direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ensartet, og der er svagheder i gennemførelsen af toldkontrol.

IX Vi anbefaler, at Kommissionen:

• færdiggør og ajourfører EU's lovgivningsmæssige ramme for IPR
• vurderer forvaltningsordningerne og metoden til fastsættelse af gebyrer
• udvikler initiativer til forbedring af systemerne for geografiske betegnelser i EU
• forbedrer rammen for håndhævelsen af IPR.

X Vi anbefaler, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret:

• forbedrer finansierings-, kontrol- og evalueringssystemerne for de europæiske samarbejdsprojekter.

Indledning

Hvad er intellektuelle ejendomsrettigheder?

01 Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) er rettighederne vedrørende intellektuelle frembringelser såsom opfindelser, litterære værker og kunstværker, design og symboler, navne og billeder, der anvendes i handelen¹. Beskyttelse af IPR giver ophavsmændene mulighed for at opnå anerkendelse og forhindre, at uautoriserede personer gør brug af deres værker og opnår fordele fra dem. Det giver også brugerne og forbrugerne garantier med hensyn til varernes kvalitet og sikkerhed.

02 Intellektuelle ejendomsrettigheder består af to kategorier: 1) ophavsret - f.eks. til litterære værker, film og musik og 2) industrielle ejendomsrettigheder - som omfatter patenter, varemærker, design, geografiske betegnelser og forretningshemmeligheder. De vigtigste karakteristika ved varemærker, design og geografiske betegnelser, som vi fokuserede på i denne revision, er gengivet i figur 1.

03 Beskyttelse af IPR er et centralt element, der gør det muligt for EU at konkurrere i en global økonomi. De IPR-intensive industrier skaber næsten 45 % af EU's samlede økonomiske aktivitet (BNP) med en værdi på 6,6 billioner euro og 29 % af den samlede beskæftigelse i EU. Forfalskede produkter skønnes imidlertid at udgøre 6,8 % af EU's samlede import (121 milliarder euro) årligt, 83 milliarder euro i mistet omsætning i den lovlige økonomi og 400 000 mistede arbejdspladser².

EU's lovgivningsmæssige ramme for IPR

04 EU's lovgivningsmæssige ramme for IPR er baseret på EU-forordninger, -direktiver og gældende internationale aftaler om intellektuel ejendomsret. Den yder beskyttelse i alle EU-medlemsstater og skaber således et fælles EU-system, som består af IPR på EU-niveau og på nationalt niveau. De internationale og de EU-baserede hjørnesten i beskyttelsen af intellektuel ejendomsret er vist i figur 2 og bilag I.

Registreringsprocedure for IPR i EU

05 EU-registrering af intellektuel ejendom beskytter ejernes rettigheder i alle EU-medlemsstater. Der kræves ingen registrering for at beskytte ophavsretten. Europæiske patenter kan registreres hos Det Europæiske Patentkontor. Registreringen af EU-varemærker og EF-design administreres af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Enhver person eller virksomhed fra et hvilket som helst land i verden kan ansøge ved hjælp af en enkelt ansøgning mod betaling af gebyrer. De forskellige trin i registreringsprocessen fremgår af figur 3.

06 Registreringsproceduren for geografiske betegnelser i EU, som på nuværende tidspunkt er begrænset til landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus, adskiller sig fra registreringsproceduren for EU-varemærker og EF-design. For geografiske betegnelser er de kompetente myndigheder i medlemsstaten involveret i ansøgningsproceduren, og ansøgningerne indgives af EU-producenter eller -producentsammenslutninger (jf. figur 4).

EU's håndhævelse af IPR

07 Effektiv håndhævelse af IPR er nødvendig for at fremme innovation og investeringer og undgå forfalskning. Forfalskning udgør et komplekst og voksende problem. Ud over luksusvarer går bagmændene bag forfalskning i stigende grad efter en bred vifte af dagligvarer. Ud over at forårsage økonomisk skade var de kriminelle, der handler med forfalskede lægemidler og sundhedsprodukter, også hurtige til at udnytte covid-19-pandemien³.

08 Kommissionen har udviklet flere instrumenter til bekæmpelse af forfalskninger og andre krænkelser af IPR. Formålet med direktivet om håndhævelsen af IPR (IPRED)⁴ er at harmonisere lovgivningerne med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked. Forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR⁵ fastsætter procedureregler for toldmyndighedernes håndhævelse af IPR for varer, der er underlagt toldtilsyn eller toldkontrol. EU's toldhandlingsplan har desuden til formål at bekæmpe krænkelser af IPR ved de ydre grænser for perioden 2018-2022⁶ og indeholder fire strategiske målsætninger (jf. figur 5).

De vigtigste interessenter, der beskytter IPR i EU

09 Europa-Kommissionen og andre EU-organer samarbejder med medlemsstaterne for at sikre, at IPR beskyttes korrekt i EU.

10 Kommissionen er ansvarlig for (jf. tekstboks 1):

1. at tage initiativ til lovgivning, der sikrer, at etableringen af europæiske ejendomsrettigheder giver ensartet beskyttelse, at udarbejde forslag i et forsøg på at harmonisere og forbedre lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder i EU
2. at kontrollere, at de nationale myndigheder gennemfører og anvender EU-lovgivningen om IPR korrekt, og at indlede traktatbrudssager mod medlemsstaterne
3. at føre tilsyn med effektiv beskyttelse af IPR mod overtrædelser på det indre marked, at støtte SMV'er og beskyttelsen af disse og fremme udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstater
4. at fastslå eventuelle mangler i EU's retlige rammer, så de kan afhjælpes, og sikre, at der er lige konkurrencevilkår på globalt plan.

11 EUIPO, det ansvarlige EU-agentur for forvaltning af registreringen af EU-varemærker og EF-design, spiller også en vigtig rolle. Det samarbejder med EU's nationale og regionale kontorer for intellektuel ejendomsret, som er ansvarlige for registrering af nationale varemærker og design. Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (herefter "observationscentret"), som hører under EUIPO, varetager desuden en lang række opgaver inden for forskning, bevidstgørelse, formidling af bedste praksis og støtte til håndhævelse af alle former for IPR. For at støtte bekæmpelsen af forfalskning og piratkopiering gik Europol⁷ og EUIPO i 2016 sammen om at skabe en samordnet koalition for intellektuel ejendomsret, der opererer inden for Europol.

12 Medlemsstaternes myndigheder for intellektuel ejendomsret administrerer nationale varemærker og design. De kompetente nationale organer analyserer, hvorvidt ansøgningerne om geografiske betegnelser i EU er i overensstemmelse med reglerne, før de sender dem til Kommissionen med henblik på godkendelse. Toldmyndighederne er ansvarlige for kontrollen af krænkelser af IPR ved grænserne, mens andre retshåndhævende myndigheder, især politiet, er ansvarlige for at afsløre indenlandske krænkelser af IPR. I visse medlemsstater kan toldmyndighederne også bemyndiges til, på basis af national lovgivning, at handle i forbindelse med afsløring af varer, der allerede er bragt i omsætning på det indre marked og mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

13 Formålet med vores revision var at vurdere, om IPR vedrørende varemærker, design og geografiske betegnelser i EU er godt beskyttet på det indre marked. Revisionen omfattede ikke ophavsret og patenter. Vi fokuserede især på, om EU's lovgivningsmæssige ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder ydede tilstrækkelig beskyttelse i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og offentlig ansvarlighed, og om EU's ovennævnte IPR'er blev håndhævet i tilstrækkeligt omfang. Vores revisionsarbejde dækkede perioden fra januar 2017 til april 2021.

14 Vi foretog denne revision, fordi vi aldrig havde revideret beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og fordi Kommissionens større initiativer inden for EU's varemærkelovgivning skulle have været afsluttet inden 2019. Desuden er beskyttelse af IPR et centralt element for EU's konkurrenceevne i den globale økonomi og for fremme af innovation. Revisionen havde til formål at fremsætte anbefalinger med henblik på at forbedre EU's rammer for intellektuel ejendomsret og deres håndhævelse.

15 Revisorerne undersøgte, om:

1. Kommissionen havde sikret den nødvendige lovgivningsmæssige ramme for IPR
2. Kommissionen, EUIPO og medlemsstaterne implementerede den lovgivningsmæssige ramme for IPR korrekt med hensyn til EU's varemærker, design og geografiske betegnelser
3. medlemsstaterne havde gennemført kontrollen af håndhævelsen af IPR korrekt.

16 Ved revisionsarbejdet indhentede vi beviser fra en række forskellige kilder:

1. dokumentgennemgang og analyse af relevant lovgivning, rapporter, data og statistikker, stikprøver samt gennemgang af dokumenter fra de reviderede enheder
2. interview med relevante medarbejdere fra Kommissionen (GD GROW, TAXUD og AGRI), OLAF, EUIPO (herunder observationscentret), Europol og fem medlemsstater (Grækenland, Frankrig, Litauen, Ungarn og Rumænien), som vi udvalgte på grundlag af kvantitative risikokriterier.

Bemærkninger

Der er problemer vedrørende den lovgivningsmæssige ramme for IPR, men den er generelt hensigtsmæssig

EU's varemærkelovgivning er på plads, men direktivet er ikke fuldt ud gennemført

17 Formålet med varemærkedirektivet er at tilpasse de vigtigste procedureregler inden for de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet. Tilpasningen af bestemmelser om procedurer er vigtig for at gøre det lettere at opnå og administrere registreringen af varemærker⁸. For at nå dette mål skal væsentlige betingelser for beskyttelse, f.eks. betingelserne for at opnå og fortsat besidde et registreret varemærke, generelt være identiske i alle medlemsstater. Derfor bør de retlige rammer for EU-varemærker være fuldstændige, ajourførte og tilpasset på EU-plan.

18 Efter vores gennemgang af dokumentation og drøftelser med repræsentanter for Kommissionen mener vi, at to af de udvalgte medlemsstater (Ungarn og Litauen) har gennemført varemærkedirektivet (bilag II). Selv om den vigtigste gennemførelsesdato var den 14. januar 2019, var gennemførelsen af direktivet forsinket i de udvalgte medlemsstater⁹ og er ufuldstændig i Grækenland, Frankrig og Rumænien.

Mangler i EUIPO's ramme for forvaltning og ansvarlighed

19 Europa-Parlamentets dechargeprocedure finder anvendelse afhængig af agenturernes finansieringsstruktur som fastsat i EU's finansforordning¹⁰. EUIPO er som fuldt selvfinansierende agentur ikke omfattet af Europa-Parlamentets decharge, som i stedet meddeles af dets budgetudvalg¹¹. Dechargeproceduren tager også hensyn til vores årlige revision af regnskabernes lovlighed og formelle rigtighed, som indeholder anbefalinger om at afhjælpe mangler i organisationens drift, hvor det er relevant. Endvidere er denne dechargeprocedure baseret på periodiske eksterne evalueringer af EUIPO og adskillelsen af funktioner og ansvarsområder mellem tre organer: den administrerende direktør, der er ansvarlig for ledelsen af EUIPO og gennemførelsen af budgettet, administrationsrådet, der er ansvarligt for vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, og budgetudvalget¹².

20 Ifølge ansvarlighedsordningerne under EU's varemærkeforordning, fremsender EUIPO kontorets vedtagne årlige arbejdsprogram, årsberetningen, det flerårige strategiske program (hvert femte år) og årsregnskabet til Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. EUIPO's administrerende direktør udveksler synspunkter med Europa-Parlamentets JURI-udvalg vedrørende det flerårige strategiske program 2025. Administrationsrådet hører Kommissionen om EUIPO's årlige arbejdsprogram og skal tage hensyn til Kommissionens udtalelse, når det vedtager det¹³.

21 EU's varemærkeforordning giver mulighed for begrænset deltagelse fra Europa-Parlamentets og Kommissionens side. Kommissionens og Europa-Parlamentets begrænsede indflydelse på beslutninger fra EUIPO's administrationsråd eller budgetudvalg beror på konceptet om reguleringsorganers uafhængighed. Dermed har hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet bestemmende indflydelse over administrationsrådets eller budgetudvalgets beslutninger, hvilket illustreres ved, at EUIPO's finansforordning blev vedtaget, selv om Kommissionens to repræsentanter stemte imod¹⁴.

22 I vores udtalelse nr. 1/2019 om EUIPO's finansforordning udtrykte vi særlig bekymring vedrørende EUIPO's dechargeprocedure og gentog vores forslag om, at EUIPO bør være underlagt den generelle budget- og dechargeprocedure i Europa-Parlamentet i stedet for proceduren i budgetudvalget med den begrundelse, at dets indtægter stammer fra udøvelse af en offentlig myndighed på basis af EU-retten. Vi har derfor konsekvent givet udtryk for, at de samme principper for ansvarlighed bør gælde for alle EU-relaterede organer¹⁵. Denne bekymring deles i en undersøgelse af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste¹⁶, der konstaterer, at som følge af manglen på en formel procedure for at fremsætte anbefalinger til fuldt selvfinansierende agenturer, er ansvarlighed stadig en udfordring.

23 For at sikre den korrekte ansvarlighed, som omfatter princippet om uafhængig funktion, bør ansvarsfordelingen, i dette tilfælde mellem administrationsrådet og budgetudvalget, være klart afgrænset. Desuden bør medlemmer af et ledelsesorgan også være fri for alle andre relationer, som ville kunne påvirke deres rolle væsentligt¹⁷. EUIPO's administrationsråd og budgetudvalg består begge af en repræsentant for hver medlemsstat, en repræsentant for Europa-Parlamentet og to repræsentanter for Kommissionen med 30 stemmer i alt.

24 Sammensætningen af administrationsrådet og budgetudvalget er i overensstemmelse med EU's varemærkeforordning, men vi konstaterede, at repræsentanterne for begge organer i vid udstrækning overlapper hinanden (26 af de 30 stemmeberettigede medlemmer), idet de er medlemmer af begge organer. Vi mener derfor, at der her er tale om omstændigheder, hvor en persons evne til at foretage en vurdering eller handle i en rolle kan blive hæmmet eller påvirket af dennes anden rolle. Denne situation skaber sammen med fraværet af en ekstern dechargeprocedure en mangel i forvaltningsordningerne, idet de samme personer (eller deres underordnede) træffer beslutninger om såvel vedtagelsen af budgettet som dechargeproceduren for dets gennemførelse.

25 EU's varemærkeforordning forpligtede Kommissionen til for første gang at vurdere EUIPO's virkning, effektivitet og produktivitet samt dens arbejdsmetoder senest den 24. marts 2021. Denne evaluering er i gang, og resultaterne ventes at foreligge ved udgangen af 2022.

EU's rammer for design er forældede og ufuldstændige

26 Designdirektivet havde til formål at tilpasse medlemsstaternes lovgivning¹⁸ om beskyttelse af design for at skabe et designsystem i EU. For at nå dette mål bør de retlige rammer for EF-design være fuldstændige, ajourførte og tilpasset på EU-plan.

27 Et EF-design har "enhedskarakter", hvilket betyder, at den har samme virkning i hele EU. Det er afgørende at tilpasse de nationale systemer og EU-systemerne til registrering af design, da registrerede nationale design har prioritet, når der ansøges om et EU-registreret design.

28 EU's lovgivningsmæssige ramme for design er ufuldstændig og forældet, hvilket fører til mange forskelle i praksis mellem EU og de nationale systemer og mellem medlemsstaterne. Denne situation medfører juridisk usikkerhed ved registrering af design i forskellige medlemsstater. Kommissionen har foretaget en ekstern vurdering, en offentlig høring og en konsekvensanalyse og er i færd med at ajourføre den lovgivningsmæssige ramme for design. De mangler, der er nævnt ovenfor, kan afhjælpes via udarbejdelsen af et nyt lovgivningsforslag.

29 Ifølge evalueringen afsluttede alle medlemsstater deres gennemførelse den 1. juni 2004. Evalueringen afslørede en række væsentlige mangler, som bør afhjælpes for at fuldføre tilpasningen af de nationale registreringssystemer og EU's registreringssystemer. Under vores revision identificerede vi flere aspekter, der begrunder Kommissionens revision af EU's designramme.

30 Vi konstaterede, at der ikke var overensstemmelse mellem de nationale designrammer og EU's designramme i de udvalgte medlemsstater, idet de anvendte forskellige procedurer og frister under ansøgnings-, undersøgelses-, offentliggørelses- og registreringsprocessen (jf. bilag V). Vi har registreret følgende forskelle i ansøgningsprocedurerne:

1. Ansøgninger kan indgives elektronisk eller på papir. I 2020 blev de fleste indsendt elektronisk (EUIPO 98,17 %, Litauen 78 %, Ungarn 50 %, Rumænien 23 %), og Grækenland og Frankrig accepterede kun elektroniske ansøgninger.
2. EUIPO tilbyder ansøgere om registrering af et EF-design mulighed for at vælge en "fast track"-mulighed på visse betingelser (i 2020 benyttede 38,7 % af ansøgningerne om registrering af EF-design denne mulighed). Frankrig og Rumænien tilbyder også en hurtigere registreringsprocedure. De øvrige udvalgte medlemsstater anvender imidlertid ikke lignende procedurer.

31 Vi bemærkede også andre forskelle mellem de nationale designsystemer og EU's system, nemlig:

1. Der findes forskellige kompetente organer for appelprocedurer: nationale domstole i medlemsstaterne og appelkammeret i EUIPO.
2. Der mangler tilpasning af gebyrer og gebyrstruktur (jf. bilag VI), og
3. de nationale kontorer for intellektuel ejendomsret er ikke forpligtet til at mægle.

32 Vi konstaterede også, at beskrivelsen og gengivelsen af trykte design ikke er standardiseret, og at EU's designforordning og designdirektivet ikke indeholder bestemmelser om, at design kan beskrives eller gengives ved hjælp af almindelige teknologier som 3D-billeder eller videoer.

33 EU's designforordning beskytter ikkeregistrerede EF-design for produkter, der ofte har kort levetid, hvor beskyttelse uden omstændelige registreringsformaliteter er en fordel, og hvor beskyttelsens varighed er af mindre betydning. Bortset fra Rumænien, som har en "database over ikkeregistrerede design" (der indtil videre ikke indeholder nogen poster), er der ingen af de udvalgte medlemsstater, der tilbyder denne beskyttelse.

34 Vi bemærkede, at designlovgivningen udvider beskyttelsen til at omfatte reservedele til reparation i fire af de fem udvalgte medlemsstater. EU's designlovgivning og Ungarn udelukker denne beskyttelse (reparationsklausulen). Tabel 1 viser forskellene mellem de reviderede medlemsstater og EUIPO.

35 Vi konstaterede, at der er forskellige muligheder i EU's registreringssystem og de nationale registreringssystemer for at udskyde offentliggørelsen af et design, herunder forskelle i den mulige periode med udsættelse og gebyrer (tabel 2).

Strukturen for IPR-gebyrer afspejler ikke de faktiske omkostninger

Mangel på en klar metode til fastsættelse af EU-gebyrer

36 Gebyrerne for EU-varemærker og EF-design er fastlagt i EU's varemærkeforordning og forordningen om gebyrer for design. I kriterierne¹⁹ for fastsættelse af gebyrer kræves det:

1. at indtægterne, de giver, i princippet er tilstrækkelige til, at kontorets (EUIPO's) budget balancerer
2. at EU-varemærkesystemet og de nationale varemærkesystemer kan eksistere parallelt og supplere hinanden
3. at rettighederne for indehaveren af et EU-varemærke håndhæves effektivt i medlemsstaterne.

37 Som det fremgår af vores særberetning nr. 22/2020, foretager Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer en fuld beregning af de omkostninger, der ligger til grund for de gebyrer, de opkræver. Vi kontrollerede anvendelsen af kriterierne for fastsættelse af gebyrer og konstaterede, at EUIPO har akkumuleret betydelige overskud (308,75 millioner euro) i 2020, som det fremgår af dets balance (jf. figur 6). Vi bemærkede også, at selv om størrelsen og strukturen af EUIPO's gebyrer er baseret på sociale, finansielle og økonomiske kriterier, giver de ikke gennemsigtighed for så vidt angår omkostningsdækning, hvilket er nødvendigt for at vurdere EUIPO's effektivitet i dets centrale aktiviteter. Strukturen med enhedsomkostninger adskiller sig derfor betydeligt fra gebyrstrukturerne, og enhedsomkostningerne adskiller sig væsentligt fra gebyrerne.

38 I udtalelse nr. 1/2019 konstaterede vi²⁰, at EUIPO sammen med Kommissionen burde undersøge muligheden for at anvende budgetoverskuddet til at investere i finansielle instrumenter, der støtter europæiske virksomheders forsknings- og innovationsaktiviteter. Et eksempel på anvendelse af budgetoverskud er initiativet "Ideas Powered for Business SME Fund" (SMV-fonden), som stiller en tilskudsordning på 20 millioner euro til rådighed, der skal hjælpe europæiske SMV'er med at få adgang til deres intellektuelle ejendomsrettigheder.

39 Vores sammenlignende analyse viste desuden, at der er betydelige forskelle mellem EU-gebyrerne og de gebyrer, som de nationale myndigheder i de fem udvalgte medlemsstater opkræver (tabel 3). Vi konstaterede f.eks., at EU-gebyrerne for registrering og fornyelse af ejendomsrettigheder var mindst tre gange så høje som de højeste nationale gebyrer (Frankrig).

40 Vi analyserede de oplysninger, som EUIPO havde indsendt til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentets undersøgelse fra 2013 "The income of fully self-finance agencies and EU budget", INNO-tec-undersøgelsen fra 2010, Max Planck-undersøgelsen fra 2011, konsekvensanalyserne fra 2009 og 2013 og Kommissionens evaluering. Vi fandt ingen analyse i disse dokumenter af forholdet mellem gebyrerne, deres kriterier og de tjenesteydelser, som EUIPO tilbyder, og heller ikke en fastsættelse af det minimumsniveau for EU-gebyrer, som ville være foreneligt med nationale varemærkesystemer.

41 Vi mener på grundlag af vores analyse, at der er fastsat kriterier for fastsættelse af gebyrer, men at der ikke findes nogen klar metode til at fastsætte EU-gebyrernes struktur og størrelse, hvilket resulterer i et gebyrniveau, som medfører akkumulerede overskud. Akkumuleringen af betydelige overskud strider mod princippet om, at budgettet skal balancere som fastsat i forordningen. Max Planck-undersøgelsen viste også, at brugerorganisationer kritiserede den manglende gennemsigtighed med hensyn til gebyrer.

Høje gebyrer fører til en ineffektiv udligningsmekanisme

42 EUIPO er forpligtet²¹ til gennem en udligningsmekanisme at yde medlemsstaterne kompensation for de ekstra omkostninger, som de pådrager sig ved at deltage i EU's varemærkesystem, i det omfang EUIPO ikke har noget budgetunderskud i det pågældende år. Udligningsmekanismen blev aktiveret for årene 2018, 2019 og 2020 (jf. figur 7).

43 Ansøgningsgebyret dækker registreringsomkostningerne for et nationalt varemærke. Vi bemærkede, at det beløb, der blev kompenseret via udligningsmekanismen, svarede til ansøgningsgebyret i Litauen. Udligningsbidraget for 2020 var 310 000 euro, og antallet af registrerede nationale varemærker var 1 771. Udligningsbidraget pr. registreret varemærke var derfor 175 euro svarende til registreringsgebyret for et litauisk varemærke (180 euro).

44 EU's varemærkelovgivning fastlagde årlige nøgleresultatindikatorer (KPI'er) for at fordele udligningsbeløbene mellem medlemsstaterne. Resultaterne af disse KPI'er registreres af medlemsstaterne på EUIPO's ePlatform-værktøj sammen med en erklæring fra hvert nationalt kontor for intellektuel ejendomsret. Vi konstaterede, at EUIPO ikke har gennemført kontroller for at verificere nøjagtigheden af de data, som de nationale kontorer for intellektuel ejendomsret anmelder, og som afgør, hvordan udligningsbeløbet fordeles. EUIPO anser denne erklæring for tilstrækkelig til at begrunde metoden, beregningen og nøjagtigheden af de statistikker, som medlemsstaterne registrerer på ePlatform.

45 Vi bemærkede, at de KPI'er, på grundlag af hvilke udligningsbeløbene beregnes, ikke er SMART - specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte (jf. tekstboks 2). Desuden sikrer udligningsmekanismen ikke, at de relevante nationale myndigheder får en passende kompensation for de påløbne ekstraomkostninger, da udligningsbeløbene ikke overføres til deres budgetter, men derimod til de nationale budgetter.

EU's rammer for geografiske betegnelser er begrænset til landbrugsprodukter

46 De geografiske betegnelser er omfattet af tre EU-ordninger for geografiske betegnelser for a) landbrugsprodukter og fødevarer, b) vin og c) spiritus.

47 Vi konstaterede, at de grundlæggende regler og principper for registrering generelt er tilpasset. Vi bemærkede imidlertid, at ordningen for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer ikke dækker hele det varesortiment, der er klassificeret som landbrugsprodukter i henhold til WTO's landbrugsaftale. Der findes heller ikke et EU-system til registrering af ikkelandbrugsprodukter (håndværksmæssige og industrielle design), selv om nogle medlemsstater har national lovgivning til beskyttelse af sådanne produkter. Manglen på en EU-dækkende beskyttelsesordning for alle produkter gør det vanskeligt eller umuligt at sikre deres beskyttelse, da de nationale beskyttelsessystemer alene er utilstrækkelige.

Rammerne for IPR er godt implementeret, selv om man kan konstatere visse mangler

EUIPO implementerer i vid udstrækning rammerne for EU-varemærker og EF-design korrekt til trods for visse mangler

48 På baggrund af vores vurdering af registreringsprocedurerne og tilhørende aktiviteter mener vi, at EUIPO har implementeret EU's varemærke- og designbestemmelser korrekt. Ansøgnings-, undersøgelses-, offentliggørelses- og registreringsprocesserne er ISO 9001- og ISO 10002-certificeret, og EUIPO har også implementeret et kvalitetskontrolsystem, der omfatter definition af et sæt KPI'er og værdier vedrørende overholdelse.

49 Vi konstaterede imidlertid følgende mangler i gennemførelsen af EU's varemærkeforordning.

50 I henhold til EU's varemærkeforordning kan EUIPO oprette et formidlingscenter til mindelig bilæggelse af tvister om EU-varemærker og registrerede EF-design. Selv om EUIPO implementerede den alternative tvistbilæggelsestjeneste for at levere gratis mæglingstjenester i forbindelse med klageprocedurer, omfatter dette ikke procedurer med bemærkninger og indsigelsesprocedurer.

51 Enhver repræsentant for en fysisk person eller juridisk enhed, der er i kontakt med EUIPO, skal have juridisk bemyndigelse til at optræde som repræsentant i nationale anliggender vedrørende intellektuel ejendomsret. Vi bemærkede, at betingelserne for at blive repræsentant er forskellige i de reviderede medlemsstater, og at der således gælder ulige vilkår for dem, der ønsker at fungere som repræsentanter.

52 Med EU's varemærkeforordning og EU's designforordning skabte man registre over EU-varemærker og registrerede EF-design og gjorde det obligatorisk at lade varemærker og design registrere i registret. Vi foretog en risikobaseret udvælgelse og verificerede en stikprøve på 20 EU-varemærker og seks registrerede EF-design for at kontrollere registrenes nøjagtighed og fuldstændighed. For så vidt angår registrerede varemærker fandt vi eksempler på forkert status for EU-varemærker (seks varemærker i stikprøven), procedurefejl (et varemærke) og udeladelser (fem varemærker). Med hensyn til registrerede EF-design vedrørte manglen på fuldstændighed det andet sprog i ansøgningen for et design i stikprøven. Som et resultat af de svagheder, vi identificerede, fandt EUIPO 522 poster med uregelmæssigheder i registeret, som er ved at blive undersøgt individuelt og korrigeret manuelt. EUIPO har også til hensigt at indføre en intern kontrol for at sikre dataenes nødvendige konsistens og nøjagtighed.

53 Resultatet af EUIPO's brugertilfredshedsundersøgelse 2019 viste øget utilfredshed hos brugerne med konsekvensen i appelkammerets afgørelser (tilfredshedsprocent under 53 %). Konsekvensen i beslutningstagningen er et vigtigt element i harmoniseringen af EU's varemærkesystemer og systemerne for registrerede EF-design. Større konsekvens i domstolsorganernes afgørelser vil føre til større effektivitet i systemet ved at mindske behovet for klager og sager ved Retten ved Den Europæiske Unions Domstol.

Kriterierne for en vis finansiel støtte til medlemsstaterne indeholdt svagheder

54 I henhold til EU's varemærkeforordning og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning er EUIPO ansvarligt for at gennemføre samarbejdet mellem EU-institutionerne og de nationale kontorer for intellektuel ejendomsret med henblik på at fremme konvergens mellem praksis og værktøjer inden for varemærker og design.

55 De nationale kontorer for intellektuel ejendomsret samarbejder hovedsageligt med EUIPO gennem de europæiske samarbejdsprojekter, som er omfattet af de årlige samarbejdsaftaler. Adskillige vigtige samarbejdsprojekter er blevet gennemført eller gennemføres i tæt samarbejde med EUIPO og de nationale kontorer for intellektuel ejendomsret. Siden 2020 har EUIPO bidraget til nogle af de europæiske samarbejdsprojekter ved hjælp af faste beløb, der beregnes særskilt for hver enkelt støttemodtager.

56 I EU's finansforordning bestemmes det, at faste beløb skal baseres på en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode, der sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning. EU's finansforordning giver ikke vejledning i metoden til beregning af faste beløb.

57 Vi konstaterede, at den metode, som EUIPO anvendte til beregning af de faste beløb (bilag VII), indeholdt følgende svagheder:

1. De kontrollerede historiske data for de enkelte støttemodtagere dækkede kun et år.
2. Klassificeringen af aktiviteterne skelner ikke i tilstrækkelig grad mellem forskellige typer projekter, og der blev derfor tildelt ensartede faste beløb til forskellige aktiviteter.
3. De nationale kontorer for intellektuel ejendomsret medtog ved beregningen af den gennemsnitlige daglige sats lønningerne til alle interne personaleprofiler, der deltog i de europæiske samarbejdsprojekter i 2019. Ensartede projekter havde imidlertid forskellige personaleprofiler.

58 To af de europæiske samarbejdsprojekter, der indgik i samarbejdsaftalerne, vedrørte driftsomkostninger for TMView og DesignView, som er offentlige databaser for varemærker og design. Vi konstaterede, at driftsomkostningerne ikke var knyttet til de reelle omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af de nationale kontorer for intellektuel ejendomsrets databaser og levering af data om nationale varemærker og design.

59 Vi bemærkede også, at de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. design var meget forskellige i de udvalgte medlemsstater i 2020 (jf. tabel 4) og derved skabte en ulige situation mellem de reviderede medlemsstater.

Mangler i registreringsprocessen for landbrugsprodukter

60 EU-lovgivningen fastlægger rammerne for registrering af produkter med geografiske betegnelser på EU-plan, men den dækker ikke den nationale kontrolfase. I overensstemmelse med nærhedsprincippet har hver medlemsstat sin egen kontrolprocedure, men skal overholde de kriterier og betingelser for en grundig vurdering, der er fastsat i den relevante ordning, som fastsat i lovgivningen om geografiske betegnelser (punkt 46). Hver medlemsstat kan også frit beslutte, om der skal opkræves gebyrer for registrerings- og kontrolprocedurerne.

Ineffektivitet i Kommissionens registreringsprocesser

61 Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser analyseres og godkendes af de kompetente myndigheder i hver medlemsstat og forelægges derefter for Kommissionen sammen med dokumentation (bilag VIII). Medlemsstaterne indsender disse oplysninger enten via EU's eAmbrosia IT-system eller pr. e-mail. Det er ikke obligatorisk, at indsendelsen sker via eAmbrosia for landbrugsprodukter og fødevarer, og de medlemsstater, der har det største antal ansøgninger, anvender normalt ansøgninger via e-mail.

62 Databasen eAmbrosia indeholder alle registrerede geografiske betegnelser, herunder betegnelser fra tredjelande, der er registreret efter direkte ansøgning til Kommissionen. Alle ansøgninger, der sendes via IT-systemet, uploades automatisk til den offentlige version af platformen. Eftersom alle ansøgninger skal offentliggøres i den offentlige udgave af eAmbrosia, skal Kommissionen uploade de ansøgninger, den modtager pr. e-mail manuelt. Dette medfører yderligere arbejde for Kommissionens medarbejdere, og der kan opstå fejl.

Langvarige nationale processer og processer i Kommissionen for analyse og registrering af ansøgninger om geografiske betegnelser

63 Der bør ikke være nogen hindringer for registreringsprocesserne for geografiske betegnelser i medlemsstaterne. De nationale kontrolfaser og Kommissionens kontrolfaser, der indeholder krav om ansøgning, offentliggørelse, klage- og registreringsprocesser for geografiske betegnelser, bør derfor omfatte klare frister og være gennemsigtige.

64 For at kontrollere tidsrammen og procedurerne for godkendelse af geografiske betegnelser i de udvalgte medlemsstater har vi udvalgt en række ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser og ændringer af eksisterende registreringer (bilag IX). Selv om der i de udvalgte medlemsstater blev offentliggjort klare krav til ansøgnings-, offentliggørelses-, klage- og registreringsprocedurerne, konstaterede vi, at de kontrolfrister, der er fastsat i den nationale lovgivning, sjældent blev overholdt, og at godkendelsesprocedurerne varede op til 60 måneder. Den komplicerede proces til sikring af landbrugsprodukternes kvalitet og særlige karakteristika medførte disse lange behandlingstider.

65 For de samme udvalgte stikprøver på kommissionsniveau kunne det konstateres, at godkendelsesprocessen også her var langvarig (bilag X). Behandlingstiden på op til 48 måneder skyldtes komplekse analyser og oversættelse af de modtagne sager samt en lang række forsinkelser i modtagelsen af medlemsstaternes svar på Kommissionens spørgsmål.

Forskelle i medlemsstaternes kontrol med geografiske betegnelser og manglende vejledning fra Kommissionens side

66 Kontrollen med geografiske betegnelser foretages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2017/625 om offentlig kontrol. Forordningen er ikke specifik for geografiske betegnelser og fastsætter ikke standardiserede EU-kontrolregler for geografiske betegnelser. Der er ikke foreslået eller vedtaget anden subsidiær lovgivning om kontrol med geografiske betegnelser.

67 Hver af de besøgte medlemsstater havde sine egne kontrolregler og -procedurer. Nogle medlemsstater anvendte registreringskontrol, før de godkendte ansøgningen om den geografiske betegnelse på nationalt plan, mens andre anvendte den efterfølgende (årligt eller med forskellige intervaller). Vi konstaterede, at kontrolprocedurerne og deres hyppighed ikke var standardiseret i de udvalgte medlemsstater, og at de kontrolgebyrer, som operatørerne blev opkrævet, varierede betydeligt, fra gratis til 300 euro pr. dag.

68 Kommissionen arrangerer uddannelse under initiativet "bedre uddannelse for sikrere fødevarer" og årlige seminarer med medlemsstaterne om kontrol med geografiske betegnelser. Den har imidlertid ikke givet nogen officiel vejledning om kontrolprocedurer, risikoanalyse eller den optimale kontrolhyppighed. Den forskellige behandling af producenter af produkter med geografiske betegnelser i forskellige medlemsstater medfører, at nogle producenter pådrager sig højere omkostninger og flere forpligtelser end andre.

Samarbejdet om geografiske betegnelser inden for EU fungerer generelt gnidningsløst

69 EUIPO administrerer i samarbejde med Kommissionen en portal (GIview), der skal lette kommunikationen med håndhævelsesmyndighederne. GIview indeholder registreringsdata fra eAmbrosia og geografiske betegnelser fra tredjelande, som er beskyttet i EU via internationale og bilaterale aftaler, data om de kompetente myndigheder, kontrolorganer og producentsammenslutninger samt oplysninger om produkter, der er registreret som geografiske betegnelser (fotos, kort, beskrivelser og links til producentsammenslutningens websteder).

70 Hvad angår medlemsstaternes forvaltning af ordningerne for geografiske betegnelser, indkalder Kommissionen ekspertgrupper tre gange om året for at drøfte udfordringer og god praksis i sektoren. Desuden afholdt Kommissionen mellem 2018 og 2020 17 mini-workshopper med medlemsstaterne. Vi konstaterede, at myndighederne i de udvalgte medlemsstater satte pris på disse workshopper og muligheden for at drøfte og afklare problematiske ansøgninger.

Håndhævelsen af IPR er ikke optimal

71 Intellektuelle ejendomsrettigheder skal beskyttes effektivt og tilstrækkeligt, samtidig med at det sikres, at håndhævelsesforanstaltninger og -procedurer ikke bliver til hindringer for lovlig handel²². For at opnå dette bør de lovgivningsmæssige systemer til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i medlemsstaterne sikre et højt, ækvivalent og ensartet niveau for beskyttelse af IPR på det indre marked²³. Medlemsstaternes toldmyndigheder bør kunne tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke IPR, som er beskyttet af EU-lovgivning og national lovgivning. Kommissionen og medlemsstaterne bør have en robust EU-ramme for håndhævelse af IPR for at opfylde disse behov.

Direktivet om håndhævelse af IPR anvendes ikke ensartet

72 Kommissionen har som mål at sikre, at der er ækvivalente lovgivningssystemer i hele EU, som sikrer et højt, ækvivalent og ensartet niveau for beskyttelse af IP på det indre marked. Som det anerkendes i Rådets konklusioner af 1. marts 2018, anvendes foranstaltningerne, procedurerne og retsmidlerne i IPRED ikke ensartet i medlemsstaterne. I tillæg til Kommissionens retningslinjer^[24] for håndtering af det uensartede niveau for beskyttelse af IP på det indre marked har Kommissionen oprettet en ny ekspertgruppe vedrørende politikken for industriel ejendomsret, som dækker håndhævelse, og er ved at udarbejde en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af forfalskninger.

73 Det er Kommissionens ansvar at overvåge, at medlemsstaterne gennemfører IPRED fuldstændigt og korrekt i national lovgivning. Vi konstaterede imidlertid en række svagheder i forbindelse med den manglende eller delvise overensstemmelse af gennemførelsen af IPRED i de reviderede medlemsstater, således som det anerkendes i IPRED-evalueringen fra 2017 og i støtteundersøgelsen fra 2017. Denne situation med fortsatte forsinkelser er behæftet med svagheder, der har ført til en forskelligartet beskyttelse af IP på det indre marked.

74 Vi har konstateret, at IPRED ikke opfylder behovene i den digitale tidsalder. I denne forbindelse har Kommissionen fremsat forslag til retsakten om digitale tjenester, der forventes at bidrage til bekæmpelse af ulovligt indhold online ved at præcisere ansvarsordningen i direktivet om e-handel og ved at øge online platformes "due diligence"-forpligtelser. Men forslaget til retsakten om digitale tjenester medfører kun et større ansvar for store platforme, mens andre formidlere stadig vil kunne fritages for ansvar. Kommissionen vil oprette en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af forfalskninger, der vil klarlægge aktørernes, herunder onlineplatformes, rolle og ansvar på grundlag af bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester.

Centrale elementer mangler i rammerne for toldmyndighedernes håndhævelse af IPR

75 Kommissionens rolle er at støtte moderne, harmoniserede metoder til toldkontrol og toldsamarbejde. Den bør stræbe efter et højt beskyttelsesniveau på EU's indre marked, især for at undgå fordrejninger i samhandelen og forfalskning inden for EU. Toldmyndighedernes forsvarlige håndhævelse af IPR bør også tage hensyn til erstatningsansvar og ansvar i forbindelse med tilintetgørelse af varer. Vi undersøgte EU's ramme for toldmyndighedernes håndhævelse af IPR, og hvordan de blev gennemført i de fem udvalgte medlemsstater.

Beskyttelsen af IPR er variabel

76 Ifølge Forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør toldmyndighedernes indgriben i forbindelse med varer, der mistænkes for at krænke en IPR, vedrøre varer, der er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol, især varer:

1. der er angivet til overgang til fri omsætning, udførsel eller genudførsel
2. der føres ind i eller forlader Unionens toldområde
3. der er henført under en særlig procedure.

77 Kommissionen præciserede i en meddelelse²⁵, at toldmyndighedernes håndhævelse af IPR kun er tilladt for varer fra tredjelande, der er bestemt til at blive solgt i Den Europæiske Union, undtagen for så vidt angår EU-varemærker og nationale varemærker. Varemærkepakken²⁶, der trådte i kraft i 2016, udvidede beskyttelsen af rettighederne for indehaveren af et EU-varemærke eller et nationalt varemærke, selv om varerne ikke er bestemt til at blive markedsført på det indre marked. Det betyder, at den beskyttelse af IPR, der er fastsat i forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR, ikke er den samme for alle intellektuelle ejendomsrettigheder og for alle varer under toldtilsyn og toldkontrol. Kommissionen har ikke ajourført alle EU's materielle bestemmelser vedrørende den intellektuelle ejendomsret, som er nødvendige for at sikre ligebehandling af alle EU IPR'er.

78 Forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR finder ikke anvendelse på varer uden erhvervsmæssig karakter, som medbringes i rejsendes personlige bagage (artikel 1, stk. 4). Fortolkningen af "varer uden erhvervsmæssig karakter" er op til de enkelte medlemsstater. Vi noterede, at der anvendes forskellige fortolkninger i de udvalgte medlemsstater, hvilket resulterer i uensartet beskyttelse af IPR.

Ingen fælles strategi for risikostyring og kontrol vedrørende IPR

79 I henhold til EU's toldkodeks kan toldmyndighederne foretage enhver kontrol, de måtte finde nødvendig, af ikke-EU-varer, der føres ind i Unionens toldområde. Kontrollen skal stå i et rimeligt forhold til risikoen og udføres i henhold til risikoanalysekriterier. Vi bemærkede dog, at Kommissionen endnu ikke har udviklet en fælles ramme for risikostyring af IPR, en EU-toldkontrolstrategi for krænkelser af IPR eller risikoprofiler for IPR. Desuden konstaterede vi, at blandt de fem udvalgte medlemsstater havde kun Frankrig en national strategi for risikoforvaltning eller kontrolstrategi for krænkelser af IPR.

Forskellig praksis i EU med hensyn til tilintetgørelse af forfalskede varer

80 Når der under en toldkontrol opstår mistanke om, at varerne kan være forfalskede, sendes der i henhold til standardproceduren i overensstemmelse med forordningen²⁷ en meddelelse til indehaveren af afgørelsen (rettighedshaveren) og til ihændehaveren af varerne (eller klarereren). På grundlag af deres svar, der skal modtages inden for 10 arbejdsdage, kontrolleres betingelserne for tilintetgørelse. Når alle betingelser er opfyldt, træffes beslutningen om tilintetgørelse. Når mistanken ikke er berettiget (eller rettighedshaveren ikke ønsker at gribe ind), frigives varerne. Når klarereren eller ihændehaveren af varerne modsætter sig tilintetgørelse, skal rettighedshaveren indlede retlige procedurer med henblik på at fastslå, om der er tale om en krænkelse.

81 I forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR er der også fastsat en forenklet procedure for tilintetgørelse af små postforsendelser eller eksprespostforsendelser. Efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen om indgivelse af anmodningen kan varerne tilintetgøres med den eneste klarerers eller ihændehavers udtrykkelige eller formodede samtykke. I løbet af den reviderede periode anvendte 23 medlemsstater proceduren for småforsendelser, hvilket svarer til 85 % af medlemsstaterne. Desuden brugte to andre medlemsstater ikke proceduren for småforsendelser, men anvendte i stedet deres nationale strafferetspleje. To medlemsstater anvendte ikke proceduren for småforsendelser eller en sammenlignelig procedure i løbet af den reviderede periode. Ifølge nogle af de udvalgte medlemsstater er definitionen af småforsendelser i forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR for restriktiv i en situation med stadig mere e-handel, hvilket hindrer toldmyndighedernes håndhævelse af IPR.

82 En af de udvalgte medlemsstater anvender en særlig procedure for beslaglæggelse uden for forordningens anvendelsesområde i stedet for proceduren for småforsendelser. I forbindelse med småforsendelser er beslaglæggelsesproceduren et særdeles effektivt og hurtigt redskab til at trække varer, der mistænkes for at krænke en IPR, tilbage fra markedet. Omkostningerne i forbindelse med beslaglæggelse opkræves ikke hos rettighedshaverne, men afholdes af toldmyndighederne.

83 Forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR indeholder fakultative bestemmelser vedrørende omkostningerne til tilintetgørelsen, hvilket har ført til forskellig praksis i EU. Ifølge Kommissionens rapport om gennemførelsen af ovennævnte forordning kræver ca. 85 % af medlemsstaterne, at indehaveren af afgørelsen dækker omkostningerne til tilintetgørelse inden for rammerne af standardproceduren. Omkring 46 % af medlemsstaterne kræver, at indehaveren af afgørelsen dækker omkostningerne til tilintetgørelse inden for rammerne af standardprocedurerne og proceduren for småforsendelser. To medlemsstater dækker selv omkostningerne ved oplagring og tilintetgørelsen af varerne i henhold til forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR i forbindelse med standardproceduren. Nogle medlemsstater handler på ad hoc-basis, hvad angår omkostningerne ved tilintetgørelse i forbindelse med proceduren for småforsendelser.

84 Omkostningerne til tilintetgørelse og oplagring kan være meget høje, så rettighedshaverne kan tøve med at gribe ind. Desuden kræver tilintetgørelse af farligt gods (f.eks. kølegas eller pesticider) kostbar behandling og særligt udstyr, som ikke forefindes i alle medlemsstater, selv om rettighedshaveren ønsker at betale for det. I nogle lande uden for EU, f.eks. USA, betales omkostningerne til tilintetgørelse af forbundsregeringen via en fond, der finansieres ved bøder og konfiskation af aktiver i forbindelse med krænkelser af IPR. Medlemsstaternes varierende praksis med hensyn til omkostningerne til tilintetgørelse skaber en situation med forskelsbehandling af rettighedshaverne.

Ingen harmoniseret ramme for sanktioner i forbindelse med krænkelser af IPR

85 Toldmyndighederne kan indføre sanktioner over for indehavere af afgørelsen.

86 I den nationale toldlovgivning er der også fastsat toldsanktioner for klarereren og for ihændehaveren af varerne og/eller deres repræsentant. Sanktionerne i forbindelse med overtrædelse af den materielle lovgivning om intellektuel ejendomsret er ikke harmoniseret i medlemsstaterne.

87 I nogle medlemsstater har sanktioner for overtrædelse af materielle love om intellektuel ejendomsret og nationale toldlove ikke tilstrækkelig afskrækkende virkning og kan fungere som en tilskyndelse til fordrejning af samhandelen.

Forskellige metoder til rapportering af krænkelser af IPR

88 Da forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR ikke indeholder nogen tidsramme for rapportering af tilbageholdelser i det EU-dækkende informationssystem for varemærkeforfalskning og piratkopiering (COPIS), har medlemsstaterne forskellige fremgangsmåder.

89 En fælles grænseflade mellem COPIS og AFIS (OLAF's informationssystem til bekæmpelse af svig) gør det muligt automatisk at overføre data om krænkelser af IPR fra COPIS til OLAF's toldinformationssystem for IPR-tilbageholdelser (CIS+). Langt de fleste medlemsstater registrerer imidlertid ikke data i CIS+ (kun ni medlemsstater overførte oplysninger til CIS+, hvilket svarer til 9 % af COPIS-sagerne). Selv om mekanismen er på plads, anvender medlemsstaterne den derfor stort set ikke.

90 Der findes ikke noget specifikt horisontalt værktøj til udveksling af oplysninger om håndhævelse af IPR med de relevante myndigheder i tredjelande. Kommissionen har aldrig vedtaget gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige praktiske bestemmelser for udveksling af data og oplysninger med tredjelande.

Der er mangler i medlemsstaternes toldkontrol

91 I henhold til forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR skal de nationale toldmyndigheder foretage kontrol af håndhævelsen af IPR og rapportere konsekvent om tilbageholdelser af varer.

92 Vi har undersøgt gennemførelsen af forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR i de fem udvalgte medlemsstater ved at analysere, gennemgå og teste de vigtigste komponenter i de systemer og procedurer, der er indført. Dette omfattede en stikprøve af anmodninger om indgriben og tilbageholdelser, der blev indberettet til COPIS. Generelt havde de udvalgte medlemsstater passende værktøjer til risikoanalyse, og behandlingen af anmodninger om indgriben og håndhævelsen af toldforanstaltninger vedrørende varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, var tilfredsstillende. Vi har imidlertid fundet følgende begrænsninger i gennemførelsen af toldkontrollen:

1. Fire medlemsstater godkendte de interventionstærskler, der var angivet i anmodningerne om indgriben fra rettighedshavere, selv om de ikke var anført i forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR²⁸.
2. Der var svagheder ved overholdelsen af anmeldelsesfristerne for indehavere af/ansøgere om afgørelser og klarerere/ihændehavere af varerne i tre medlemsstater.
3. To medlemsstater anvendte ikke COPIS-AFIS-grænsefladen (CIS+).
4. Medlemsstaterne havde udviklet forskellige metoder og tidsfrister for rapportering.

93 Den uensartede gennemførelse af IPRED og begrænsninger i gennemførelsen toldmyndighedernes kontrol af håndhævelsen af IPR i medlemsstaterne påvirker håndhævelsen af EU's intellektuelle ejendomsrettigheder og kampen mod forfalskninger. Vi konstaterede, at beskyttelsen af IPR i EU varierer alt efter importstedet. Der er derfor risiko for, at svindlere og falsknere omdirigerer handel for at udvælge steder i EU med mindre strenge kontroller og sanktioner.

Konklusioner og anbefalinger

94 Vores overordnede konklusion er, at EU's rammer for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder generelt er solide og robuste, men at der stadig er mangler. Vi fremsætter anbefalinger om at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for IPR, dens gennemførelse og dens håndhævelse.

95 Designdirektivet har til formål at tilpasse medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af design for at skabe et designsystem i EU. Det kræver en fuldstændig og ajourført retlig ramme, som tilpasser bestemmelserne i forordningen og direktivet om design. Vi konstaterede imidlertid forskelle mellem EU's system og de nationale systemer for design med hensyn til ansøgnings-, undersøgelses- og offentliggørelsesprocesser. Vi konstaterede endvidere, at der ikke findes nogen retlige rammer for beskyttelse af ikkelandbrugsprodukter (jf. punkt 26-35 og 46 og 47).

96 Der findes en EU-ramme for håndhævelse af IPR, som fungerer korrekt. Vi konstaterede imidlertid, at der er visse mangler i denne ramme og dens gennemførelse, såsom medlemsstaternes godkendelse af interventionstærskler, der ikke er fastsat i forordningen, og den begrænsede definition af småforsendelser (jf. punkt 76-78, 81 og 92).

Anbefaling 1 - Færdiggøre og ajourføre EU's lovgivningsmæssige ramme for IPR

Kommissionen bør fremsætte forslag til retsakter med henblik på:

1. at beskytte geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter
2. at udvide EU's håndhævelse af beskyttelsen af varemærker til at omfatte alle EU's intellektuelle ejendomsrettigheder, indføre interventionstærskler og udvide definitionen af småforsendelser.

Tidsramme: udgangen af 2025.

97 Vi konkluderede, at ikke findes nogen klar metode til fastsættelse af EU-gebyrer, hvilket resulterer i et gebyrniveau, der medfører akkumulerede overskud. Desuden konstaterede vi mangler i lovgivningen vedrørende EUIPO's rammer for forvaltning og ansvarlighed (jf. punkt 19-25 og 36-41).

Anbefaling 2 - Vurdere forvaltningsordningerne og metoden til fastsættelse af gebyrer

Kommissionen bør inden for rammerne af sin evaluering (under artikel 210 i EU's varemærkeforordning) af virkningen, effektiviteten og produktiviteten af EUIPO og dets arbejdsmetoder, vurdere forvaltningsordningerne og manglen på en klar metode til fastsættelse af gebyrer som konstateret i denne beretning.

Tidsramme: udgangen af 2025.

98 Vi mener, at EUIPO har gennemført sine tildelte opgaver i forbindelse med administration og fremme af EU-varemærker og EF-design. Det har derfor bidraget til at beskytte EU-varemærker og EF-design (jf. punkt 48).

99 EUIPO har udviklet et system for samarbejde med medlemsstaterne for at fremme konvergens i praksis og værktøjer gennem de projekter, der indgår i samarbejdsaftalerne. Vi konstaterede imidlertid, at der mangler vejledning i metoden til beregning af faste beløb, spørgsmålet om driftsomkostninger og forskelle mellem medlemsstaterne (jf. punkt 54-59).

Anbefaling 3 - Forbedre finansierings-, kontrol- og evalueringssystemerne

EUIPO bør tilbyde:

1. en forsvarlig metode til beregning af faste beløb
2. en korrekt begrundelse for driftsomkostninger for EU's offentlige databaser for EU-varemærker og EF-design
3. forbedrede finansierings-, kontrol- og evalueringssystemer for de europæiske samarbejdsprojekter.

Tidsramme: udgangen af 2023.

100 Der er stadig problemer med registrering og kontrol i forbindelse med gennemførelsen af rammerne for geografiske betegnelser. Vi mener, at den meget lange godkendelsesproces for en geografisk betegnelse medfører unødvendige hindringer for producenter, der ønsker at lade en sådan registrere. Desuden medfører den forskellige behandling af producenter af produkter med geografiske betegnelser i forskellige medlemsstater, at nogle producenter pådrager sig højere omkostninger og flere forpligtelser end andre (jf. punkt 60-68).

Anbefaling 4 - Forbedre systemerne for geografiske betegnelser i EU

Kommissionen bør analysere og registrere ansøgninger om geografiske betegnelser i rette tid og give medlemsstaterne officielle retningslinjer for kontrol med geografiske betegnelser.

Tidsramme: udgangen af 2025.

101 Den uensartede gennemførelse af IPRED og begrænsninger i medlemsstaternes kontrol med håndhævelse af IPR har en negativ indvirkning på håndhævelsen og bekæmpelsen af forfalskninger. Vi mener, at beskyttelsen af IPR i EU varierer alt efter importstedet, og at der findes forskellige praksis i EU vedrørende tilintetgørelse af forfalskede varer. Dette var tilfældet for småforsendelser og farlige produkter (jf. punkt 72, 74, 79-84 og 88-93).

Anbefaling 5 - Forbedre rammen for håndhævelsen af IPR

Kommissionen bør:

1. fastlægge en kontrolstrategi baseret på IPR-risikostyring
2. foretage bedre overvågning af IPRED og håndhævelse af IPR i medlemsstaterne
3. standardisere rapporteringsaktiviteterne.

Tidsramme: udgangen af 2023.

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 15. marts 2022.

Bilag

Bilag I - Hjørnesten for IPR

International ramme

• Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret (1883)
• Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (1886)
• Verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 27, stk. 2
• Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder

Den Europæiske Unions ramme

• EU's charter om grundlæggende rettigheder, artikel 17, stk. 2.

EU's lovgivningsmæssige ramme for varemærker

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625 af 5. marts 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 om EU-varemærker og om ophævelse af delegeret forordning (EU) 2017/1430
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/626 af 5. marts 2018 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 om EU-varemærker og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1431
• Beslutning truffet af appelkammerets præsidium af 27. februar 2020 om forretningsordenen ved appelkamrene
• Nicearrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker

EU's lovgivningsmæssige ramme for design

• Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre
• Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2002 af 21. oktober 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design
• Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/2002 af 16. december 2002 om de gebyrer, der ved registrering af EF-design skal betales til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

EU's lovgivningsmæssige ramme for geografiske betegnelser

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 992/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91
• Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere overgangsbestemmelser
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 af 17. oktober 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 af 17. oktober 2018 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, ændringer af produktspecifikationer, registret over beskyttede betegnelser, annullering af beskyttelsen og anvendelsen af symboler, og om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår et passende kontrolsystem
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1235 af 12. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 vedrørende ansøgning om registrering af geografiske betegnelser for spiritus, ændring af produktspecifikationer, annullering af registreringer og registret
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1236 af 12. maj 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 for så vidt angår ansøgning om registrering af geografiske betegnelser for spiritus, indsigelsesproceduren, ændring af produktspecifikationer, annullering af registreringer, anvendelsen af symboler og kontrol
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/198 af 13. februar 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 for så vidt angår oprettelse af registret over geografiske betegnelser, der er beskyttet i sektoren for aromatiserede vinprodukter, og opførelse af eksisterende geografiske betegnelser i dette register

EU-rammen for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2013 af 4. december 2013 om fastlæggelse af de blanketter, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning)
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
• Forordning (EF) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (Bruxelles I, omarbejdning)
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I-forordningen)
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007, af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen)
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel").
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (forordningen om offentlig kontrol)

Bilag II - National lovgivning til gennemførelse af varemærkedirektivet.

Bilag III - Varemærker: medlemsstaternes administrative tidsfrister

Bilag IV - National lovgivning til gennemførelse af EU's designdirektiv

Bilag V - Design: medlemsstaternes administrative tidsfrister

Bilag VI - Medlemsstaternes design - gebyrer og gebyrstruktur (pr. 1. januar 2021)

Bilag VII - Kriterier, som EUIPO anvender til at beregne faste beløb

Salgsfremmende foranstaltninger. Metoden er baseret på en tilgang for de enkelte nationale kontorer for intellektuel ejendomsret med henvisning til certificerede eller reviderede data fra det nationale kontor for intellektuel ejendomsrets udførelse af sine aktiviteter i 2018. Der er beregnet et gennemsnitligt beløb, der tager hensyn til det samlede beløb pr. kategori og antallet af aktiviteter pr. kategori, der er udført i 2018. Der defineres tre kategorier: 1) information og rådgivning, 2) arrangementer med formidling af oplysninger og 3) observationscenterets aktiviteter: bevidstgørelses- og håndhævelsesaktiviteter/-arrangementer.

Daglige satser. Metoden er baseret på de satser, som hver enkelt nationalt kontor for intellektuel ejendomsret angiver til dækning af indsatsen i forbindelse med gennemførelsen af projekter, aktiviteter og arbejdsgruppernes deltagelse i samarbejdsaftaler i 2019. Der er beregnet en gennemsnitssats pr. nationalt kontor for intellektuel ejendomsret, hvor der tages hensyn til alle satser fra alle interne personaleprofiler for hvert nationalt kontor for intellektuel ejendomsret.

Manddage pr. aktivitet. Metoden anvender et skøn over den krævede indsats i henhold til graden af kompleksitet for hver aktivitet og den tilgængelige historik fra det foregående års resultater. Den krævede indsats er: 1) De nationale kontorer for intellektuel ejendomsrets deltagelse i arbejdsgrupper - ni manddage, 2) projekt med samarbejdsnetværk - sprogkontrol - 36 manddage, 3) vedligeholdelse af almindelig praksis - 30 manddage og 4) observationscenterets retspraksisprojekt - 20 manddage.

Bilag VIII - Dokumentation til støtte for ansøgning om registrering af geografiske betegnelser

Hver medlemsstat har sin egen procedure for en sådan kontrol, og procedurerne varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Desuden beslutter hver medlemsstat, om den opkræver et gebyr for registrerings- og kontrolprocedurerne uden en harmoniseret fremgangsmåde på EU-plan. Kommissionen har gennem forskellige retsakter fastsat harmoniserede regler for geografiske betegnelser, bl.a. procedurer, form og præsentation af indsigelser mod geografiske betegnelser samt ændringsansøgninger og annulleringer vedrørende allerede registrerede geografiske betegnelser. De nationale myndigheder forelægger Kommissionen ansøgningerne om registrering af geografiske betegnelser sammen med følgende dokumentation:

1. en erklæring fra medlemsstaten om betingelserne i den tilsvarende ordning
2. nærmere oplysninger om eventuelle antagelige erklæringer om indsigelse, der er indkommet i den nationale indsigelsesfase
3. nærmere oplysninger om eventuel midlertidig national beskyttelse
4. oplysninger om alle nationale retssager, der kan påvirke registreringsproceduren (vin og spiritus - "Piadina-reglen")
5. oplysninger om den kompetente myndighed og om muligt om kontrolorganet.

Bilag IX - Geografisk betegnelse. Godkendelsesproces på kommissionsniveau

1. Efter at have modtaget ansøgningen vil Kommissionen gøre følgende:
   
   
   • kontrollere anvendelsen af artikel 50 i forordning (EU) nr. 1151/2012 for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2019/33 for vinprodukter, artikel 26 i forordning (EU) nr. 787/2019 for spiritus og artikel 14 i forordning (EU) 251/2014 for aromatiserede vine for at vurdere, om de opfylder de forskriftsmæssige krav
   • om nødvendigt anmode den anmodende medlemsstat om præciseringer inden for en frist på seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen (fristen kan forlænges, hvis der er behov for yderligere præciseringer).
   • Hvis udfaldet af kontrollen er positivt, foretages en første offentliggørelse i EU-Tidende, C-udgaven, der giver interesserede parter, der er beliggende uden for den anmodende medlemsstat, mulighed for at gøre indsigelse inden for en frist på to måneder for vin og aromatiserede vine og tre måneder for landbrugsprodukter og fødevarer samt spiritus (med yderligere to måneder ved indgivelse af en begrundet indsigelse).
   • Hvis de indkomne indsigelser ikke kan antages til behandling eller senere trækkes tilbage, eller der ikke indkommer nogen indsigelser, registreres den geografiske angivelse ved en forordning, der offentliggøres i EU-Tidende, L-udgaven.
   • Hvis udfaldet af kontrollen er negativt, vedtager Kommissionen en afgørelse om afvisning (artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012, artikel 97, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2019/787). Det ansvarlige udvalg skal stemme om en sådan afgørelse.
2. Hvis der indkommer antagelige indsigelser, indledes der en mindelig procedure mellem ansøgeren og indsigeren/indsigerne (tre måneder til drøftelserne med en eventuel forlængelse på tre måneder), som giver følgende muligheder:
   
   
   • Hvis parterne når til enighed uden at ændre ansøgningens indhold, registreres den geografiske betegnelse.
   • Hvis der opnås en aftale, der indebærer en ændring af ansøgningens indhold, gennemføres kontrolprocessen på ny.
   • Hvis der ikke opnås enighed, er Kommissionen forpligtet til at træffe en endelig afgørelse, positiv eller negativ, og forelægger gennemførelsesforordningen til godkendelse i det kvalitetsudvalg, som medlemsstaterne har nedsat.
3. For at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med den analyse som medlemsstaternes og Kommissionens kompetente myndigheder foretager, undersøger Kommissionen de modtagne ansøgninger for at sikre, at EU-lovgivningen er overholdt, at der ikke er nogen åbenbare fejl, og at der er taget hensyn til interessenterne uden for den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet. I praksis undersøger Kommissionen kun enhedsdokumentet (der indeholder et resumé af produktspecifikationerne og de tekniske egenskaber).
4. Enhedsdokumentet er det dokument, der skal offentliggøres i EU-Tidende i tilfælde af godkendelse. Når Kommissionen konstaterer uoverensstemmelser, fejl eller upræcise formuleringer, sender den en e-mail til ansøgermedlemsstaten. Det offentliggjorte enhedsdokument oversættes til alle EU's officielle sprog. De produktspecifikationer (der beskriver alle de tekniske processer i forbindelse med produktionen), som ansøgerne har sendt, er affattet på ansøgerens nationale sprog.

Bilag X - Geografisk betegnelse, ansøgninger 2017-2020

1. Fra 2017 til 2020 modtog Kommissionen 211 ansøgninger om EU-registrering af produkter med beskyttede geografiske betegnelser. Kommissionen registrerede 57 som produkter med geografiske betegnelser i den pågældende periode og offentliggjorde 18 indsigelser. De resterende 136 ansøgninger (64 %) befandt sig på forskellige stadier af analysen. Det tog mellem 9 og 49 måneder at analysere de 57 registrerede ansøgninger, og Kommissionen tilskrev dette faktorer som f.eks. behovet for oversættelse af dokumenterne, IT-problemer og personalemangel.

   

   Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

2. Vi udvalgte 22 ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser i de besøgte medlemsstater, hvoraf 14 var blevet forelagt Kommissionen, mens resten var blevet analyseret af de nationale myndigheder. Kommissionen godkendte syv ansøgninger, og analysen tog fra 16 til 48 måneder fra indgivelsen. For de syv godkendte ansøgninger varede den samlede analyseperiode (herunder den indledende nationale gennemgang) mellem 20 og 56 måneder. For 2 af de 14 ansøgninger overholdt Kommissionen ikke den første frist på seks måneder²⁹ for analyse og spørgsmål til ansøgermedlemsstaterne, hvilket potentielt kan forsinke registreringsprocessen for den geografiske betegnelse.

   

   Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Kommissionen.

3. Vi udvalgte 22 ansøgninger om ændring af tidligere registrerede geografiske betegnelser i de besøgte medlemsstater, hvoraf 18 blev forelagt Kommissionen, mens resten blev analyseret af de nationale myndigheder. Kommissionen godkendte 11 ansøgninger, og analysen varede mellem 3 og 48 måneder fra indgivelsen. For de 11 godkendte ansøgninger varede den samlede analyseperiode (herunder national gennemgang) mellem 6 og 60 måneder. For 5 af de 18 ansøgninger overholdt Kommissionen ikke den første frist på seks måneder for analyse og spørgsmål til ansøgermedlemsstaterne, hvilket potentielt kan forsinke registreringsprocessen for den geografiske betegnelse.

Forkortelser

AFIS: OLAF's informationssystem til bekæmpelse af svig

COPIS: EU-dækkende informationssystem til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering

DG BUDG: Generaldirektoratet for Budget

DG SANTE: Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed

EUIPO: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Europol: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde

GD AGRI: Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD GROW: Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er

GD TAXUD: Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion

HIPO: Det ungarske kontor for intellektuel ejendomsret

INPI: Det nationale franske nationale institut for industriel ejendomsret

IP: Intellektuel ejendom

IPR: Intellektuelle ejendomsrettigheder

IPRED: Direktiv om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

KPI: Nøgleresultatindikator

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

OLAF: Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

OSIM: Det rumænske statslige kontor for opfindelser og varemærker

SMART-indikatorer: Specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte indikatorer

SMV'er: Små og mellemstore virksomheder

SPB: Det litauiske statslige patentbureau

TEUF: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

WTO: Verdenshandelsorganisationen

Glossar

Design: Et produkts udseende som følge af dets dekorative eller æstetiske aspekter, der kan bestå af tredimensionale egenskaber (form eller overflade) eller todimensionelle egenskaber (mønstre, linjer eller farve).

Geografiske betegnelser: Mærkning, der kun kan bruges, når et produkt kommer fra et bestemt oprindelsessted, har visse egenskaber og opfylder definerede kvalitetskriterier.

Interventionstærskel: Tærskel, som rettighedshaverne har anmodet om for at begrænse toldmyndighedernes håndhævelsesforanstaltninger til mængder af varemærkeforfalskede varer, der overstiger et vist niveau.

ISO 10002: Retningslinjer for behandling af klager vedrørende produkter og tjenesteydelser i en organisation, herunder planlægning, design, udvikling, drift, vedligeholdelse og forbedring.

ISO 9001: Standard baseret på en række principper for kvalitetsstyring, herunder et stærkt kundefokus, topledelsens motivation og engagement, procestilgang og løbende forbedring.

Klarerer: Den person, der indgiver en toldangivelse i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse indgives.

Klasse: Formel kategori, der definerer varer og/eller tjenester.

OBI: Den græske organisation for intellektuel ejendomsret.

Patent: Juridisk beskyttelse, der kan gives enhver teknisk opfindelse, der er ny, omfatter et "opfindsomt skridt" og sandsynligvis vil kunne anvendes industrielt.

Piratkopiering: Uautoriseret kopiering eller anvendelse af værker, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Reparationsklausul: Sigter mod at begrænse beskyttelsen af reservedele, der bruges til reparation af et produkt. Formålet er at forhindre, at der opstår markeder, hvor der findes et begrænset antal konkurrerende leverandører (f.eks. biler). Liberaliseringen af brugen af reservedele bør skabe mulighed for øget konkurrence på eftermarkedet, hvilket vil give flere valgmuligheder og lavere priser for forbrugerne.

Rettighedsindehaver: En indehaver af en intellektuel ejendomsret, en person, der har licens til at bruge den intellektuelle ejendomsret, eller en autoriseret repræsentant for en af disse.

Småforsendelse: En postforsendelse eller ekspresforsendelse, der indeholder tre eller færre enheder, eller hvis bruttovægt er lavere end 2 kg.

Varemærke: Tegn eller symboler, der anvendes til at adskille en enheds produkter eller tjenester, og som kan registreres med henblik på beskyttelse.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61056

EUIPO's svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61056

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61056

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Ildikó Gáll-Pelcz, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Claudia Kinga Bara og attaché Zsolt Varga, ledende administrator John Sweeney, opgaveansvarlig Benny Fransen og revisorerne Dan Danielescu, Joaquin Hernandez Fernandez, Carlos Soler Ruiz og Esther Torrente Heras. Giuliana Lucchese ydede støtte inden for grafisk design.

Slutnoter

¹ Definition af intellektuelle ejendomsrettigheder, World Intellectual Property Organization.

² "Status Report on IPR Infringement", juni 2020, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

³ "Viral marketing - Counterfeits, substandard goods and intellectual property crime in the COVID-19 pandemic", 17. april 2020, Europol.

⁴ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).

⁵ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).

⁶ Rådets konklusioner om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2018-2022, (EUT C 24 af 21.1.2019, s. 3).

⁷ Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde.

⁸ Betragtning 9 i varemærkedirektivet.

⁹ Fristen var den 14. januar 2019.

¹⁰ Artikel 70, stk. 4.

¹¹ Artikel 176, stk. 2, i EU's varemærkeforordning.

¹² Artikel 153, 157 og 171 i EU's varemærkeforordning.

¹³ Jf. artikel 153, 157, 172 og 176 i EU's varemærkeforordning.

¹⁴ Beslutning BC-19-07.

¹⁵ Jf. bl.a. Revisionsrettens udtalelse nr. 3/2015 og nr. 2/2018 og Revisionsrettens horisontale analyse i 2014 af EU's ordninger for ansvarlighed og offentlig revision.

¹⁶ Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (2018):  "EU Agencies, Common Approach and Parliamentary Scrutiny". Undersøgelse, s. 8.

¹⁷ IFAC-CIPFA (2014): International framework: good governance in the public sector, s. 24.

¹⁸ Betragtning 3 og 4.

¹⁹ Kommissionens forordning nr. 2246/2002 tager kun hensyn til det første kriterium.

²⁰ Udtalelse nr. 1/2019.

²¹ Artikel 172, stk. 4, i EU's varemærkeforordning.

²² Rapport fra Kommissionen om implementeringen af forordning (EU) nr. 608/2013.

²³ Betragtning 10 i IPRED.

²⁴ COM(2017) 708 endelig.

²⁵ Kommissionens meddelelse 2016/C 244/03.

²⁶ Forordning (EU) 2015/2424 og direktiv (EU) 2015/2436.

²⁷ Forordning (EU) nr. 608/2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

²⁸ Forordning (EU) nr. 608/2013 giver ikke mulighed for at begrænse toldmyndighedernes håndhævelse for en bestemt IPR baseret på mængden af varer, der krænker IPR, og som opspores af toldmyndighederne.

²⁹ Artikel 10 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-7648-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/558984	QJ-AB-22-004-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-7617-7	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/051344	QJ-AB-22-004-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.