Holdbarhed inden for udvikling af landdistrikterne: De fleste projekter forbliver i drift i den krævede periode, men der er mulighed for at opnå mere varige resultater

Resumé

I EU har siden 2007 gennem programmerne for udvikling af landdistrikter brugt ca. 10 milliarder euro på at diversificere økonomien i landdistrikterne og 15 milliarder euro på at forbedre deres infrastruktur. Mellem 2007 og 2020 blev der stillet krav om, at de investeringer i diversificering og infrastruktur, der blev støttet gennem disse programmer, generelt skulle forblive i drift i fem år.

II Vi gennemførte denne revision på grund af den høje væsentlighed, der er på spil, og de holdbarhedsproblemer, der er blevet afsløret i tidligere revisioner. Vi forventer, at vores arbejde vil være til hjælp for Kommissionen, når den skal udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne og evaluere den fælles landbrugspolitiks resultater. Vi undersøgte, om investeringerne i diversificering af økonomien i landdistrikterne og i infrastruktur i landdistrikterne har givet holdbare fordele. For det første vurderede vi, om projekterne havde opfyldt de lovbestemte holdbarhedskrav. For det andet undersøgte vi nogle faktorer, som ligger ud over de lovbestemte krav, og som påvirker projekternes holdbarhed. For det tredje undersøgte vi, i hvilket omfang EU-finansieringen kunne vise sig at skabe langsigtede diversificeringsmuligheder i landdistrikterne.

III Vi konstaterede, at de lovbestemte holdbarhedskrav i det store og hele er opfyldt. De fleste af de undersøgte projekter var stadig i drift. Som forventet var dette i særlig høj grad tilfældet for infrastrukturprojekter. Med hensyn til diversificeringsprojekter konstaterede vi, at to tredjedele af dem stadig var i drift. Vi konstaterede betydelige forskelle mellem forskellige sektorer og medlemsstater. Vi konstaterede også, at aktiviteterne ofte ophørte kort tid efter afslutningen af den lovbestemte holdbarhedsperiode, selv i tilfælde af meget store investeringer.

IV Vi konstaterede, at svage økonomiske resultater og ulovlig privat brug påvirker holdbarheden af nogle diversificeringsprojekter. Udvælgelsesprocedurernes kvalitet blev forbedret i perioden 2014-2020 sammenlignet med perioden 2007-2013. Udvælgelsesprocedurerne havde dog ingen væsentlig indvirkning på projekternes generelle kvalitet. I Polen var projekter vedrørende landbrugs- eller skovbrugstjenester mindre holdbare end andre typer projekter. I flere medlemsstater var nogle turistindkvarteringsfaciliteter ikke økonomisk levedygtige, hvilket bl.a. skyldtes, at de blev brugt ulovligt til privat beboelse.

V Endelig fandt vi kun begrænset dokumentation for, at de reviderede diversificeringsforanstaltninger skaber langsigtet diversificering i landdistrikterne. Vi konstaterede, at landbrugstjenester har et begrænset diversificeringspotentiale, og at turistindkvarteringsfaciliteter kan diversificere indtægtskilderne for nogle støttemodtagere, men at de i mange regioner kun har ringe indvirkning på diversificeringen. I de efterfølgende evalueringer for perioden 2007-2013 blev det konkluderet, at der kun blev ydet et begrænset til moderat bidrag til diversificeringen.

VI Vi anbefaler, at Kommissionen målretter midlerne bedre mod levedygtige projekter, fastsætter strengere regler for projekter, hvor støttemodtagere let kan omdirigere aktiver til privat brug, og udnytter potentialet ved store databaser.

Indledning

Den økonomiske situation i landdistrikterne

01 Landdistrikter udgjorde i 2018 83 % af EU's område og var hjemsted for 31 % af EU's befolkning¹. Nogle landdistrikter oplever affolkning, arbejdsløshed, en lavere kvalitet af de basale tjenester og en højere risiko for fattigdom eller social udstødelse. Andre landdistrikter er blandt de økonomisk mest dynamiske i medlemsstaterne².

02 Mellem 2000 og 2018 steg bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i landdistrikterne hurtigere end i byområderne og bidrog til at mindske kløften mellem land og by. I 2018 nåede det op på 75 % af EU's gennemsnitlige BNP pr. indbygger. Beskæftigelsesfrekvensen i landdistrikterne steg i alle medlemsstater mellem 2012 og 2019 og er nået op på niveauet for EU's samlede beskæftigelsesfrekvens. Som vist i figur 1 ligger beskæftigelsesfrekvensen nu tæt på den samlede beskæftigelsesfrekvens i de fleste medlemsstater.

03 I 2018 tegnede servicesektoren i EU sig for over 60 % af beskæftigelsen i landdistrikterne. Industri- og byggesektoren tegnede sig for 27 %, mens landbrug, skovbrug og fiskeri tegnede sig for 12 % mod 21 % i 2000³. I landdistrikterne i Bulgarien og Rumænien tegnede landbrugssektoren sig fortsat for 30 % af beskæftigelsen.

EU's politik for udvikling af landdistrikter og begrebet holdbarhed

04 EU's politik for udvikling af landdistrikter omfatter langsigtede mål såsom diversificering af økonomien i landdistrikterne (ved at gøre både landdistrikterne og de enkelte husholdninger mindre afhængige af landbrug og skovbrug), jobbevarelse og jobskabelse (jf. punkt 05) samt forbedring af infrastrukturen i landdistrikterne (jf. punkt 08)⁴. For at støtte disse mål bør EU-finansierede projekter inden for disse områder være holdbare (jf. punkt 12 og 13).

EU's politik for diversificering i landdistrikterne

05 EU's udgifter til fremme af diversificering omfatter støtte til fremme af landbrugeres ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og skabelse og udvikling af nye forretningsmuligheder, herunder turisme. Tabel 1 viser de forskellige foranstaltninger, der vedrører diversificeringen i landdistrikterne, og i figur 2 gives der eksempler på finansierede projekter.

06 Næsten en tredjedel af EU's landbrugere har en anden indtægtsgivende aktivitet⁵. Dette omfatter:

• aktiviteter, der ikke er direkte knyttet til bedriften, såsom undervisning eller arbejde for en anden arbejdsgiver
• aktiviteter, der er direkte knyttet til bedriften, såsom indkvartering af turister eller forarbejdning af landbrugsprodukter.

07 I en evalueringsundersøgelse af programmeringsperioden 2007-2013⁶ blev det vurderet, at de foranstaltninger, vi undersøger i denne beretning, ydede et begrænset bidrag til økonomisk diversificering (turistaktiviteter) og et moderat bidrag til diversificering til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og virksomhedsetablering (jf. punkt 61).

EU's støtte til infrastruktur i landdistrikter

08 EU's støtte til infrastrukturinvesteringer i landdistrikter har til formål at forbedre de basale tjenester til befolkningen i landdistrikterne og bidrage til landsbyfornyelse⁷. Tabel 2 viser forskellige foranstaltninger vedrørende offentlige infrastrukturinvesteringer i landdistrikter, mens tekstboks 1 viser eksempler på disse typer investeringer, som Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) typisk støtter.

EU's finansiering og forvaltning af politikken for udvikling af landdistrikter

09 I programmeringsperioderne for 2007-2013 og 2014-2020 vil EU gennem programmerne for udvikling af landdistrikter have brugt ca. 10 milliarder euro til diversificeringsforanstaltninger og 15 milliarder euro til infrastrukturinvesteringer i landdistrikter (jf. figur 3).

10 Projekter til udvikling af landdistrikter under delt forvaltning finansieres i fællesskab af EU og medlemsstaterne/regionerne. EU og medlemsstaterne fastsætter reglerne og betingelserne for finansieringen. De nationale/regionale myndigheder:

• udarbejder programmer for udvikling af landdistrikter
• afsætter midler til foranstaltninger
• forvalter og overvåger gennemførelsen af deres programmer for udvikling af landdistrikter og evaluerer resultaterne.

Figur 4 viser, hvordan Kommissionen og de nationale/regionale myndigheder deler ansvaret.

11 Ifølge forordningen om den fælles landbrugspolitik skal medlemsstaterne i den nye programmeringsperiode 2023-2027 udarbejde strategiske planer vedrørende den fælles landbrugspolitik, der kombinerer finansieringen af indkomststøtte, markedsforanstaltninger og udvikling af landdistrikter. Medlemsstaterne skal i disse planer redegøre for, hvordan de agter at nå deres mål under de ni specifikke målsætninger i den fælles landbrugspolitik. Fremtidige diversificeringsprojekter kan bidrage til to specifikke mål: […] at fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter og fremme beskæftigelse, vækst, kønsligestilling […] i landdistrikterne […]⁸. Kommissionen godkender disse planer og følger deres gennemførelse via de nationale præstationsrapporter, som medlemsstaterne jævnligt udarbejder⁹. Kommissionen kan også fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

Holdbarhed af projekter til udvikling af landdistrikterne

12 I forbindelse med denne revision undersøgte vi, om EU-finansierede projekter er "holdbare". Figur 5 viser EU's lovbestemte holdbarhedskrav til støttede projekter. Det lovbestemte krav blev strengere i programmeringsperioden 2014-2020 (forlænget til 2022)¹⁰. Forordningen om den fælles landbrugspolitik fastsætter ikke lovbestemte holdbarhedskrav for programmeringsperioden 2023-2027. Medlemsstaterne kan genindføre sådanne krav gennem deres nationale regler.

13 I forbindelse med denne forvaltningsrevision vurderede vi disse programmers performance og udgiftsstrømme og undersøgte, om de finansierede projekter:

• opfyldte kravene til holdbarhedsperioden fastsat i lovgivningen (dvs. om de fortsatte driften i den holdbarhedsperiode, der er fastsat i lovgivningen)
• fortsatte driften efter denne holdbarhedsperiode
• medførte varige ændringer i landdistrikterne.

14 I tre tidligere beretninger (én om udviklingen i landdistrikterne og to om samhørighedsmidlerne)¹¹ bemærkede vi, at der var problemer med holdbarheden i forbindelse med EU-finansierede investeringer:

• De lokale myndigheder fokuserede ikke nok på holdbarhed i de forskellige faser af forvaltningen af EU-midlerne.
• Modtagerne eller de lokale myndigheder vedligeholdt ikke infrastrukturen.
• Størstedelen af de analyserede projekter var ikke finansielt levedygtige.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

15 Vi besluttede at foretage en revision af dette emne af følgende årsager:

• EU har siden 2007 brugt mere end 25 milliarder euro på diversificeringsprojekter og infrastrukturinvesteringer gennem programmerne for udvikling af landdistrikter.
• I flere af vores forvaltningsrevisioner har vi afdækket holdbarhedsproblemer (jf. punkt 14) og identificeret specifikke risici for diversificeringsforanstaltninger.

16 Vi forventer, at vores arbejde vil være til hjælp for Kommissionen, når den udveksler bedste praksis om potentiel sikring af projekters holdbarhed og evaluerer diversificeringsprojekter og projekter vedrørende infrastruktur i landdistrikterne, som støttes under den fælles landbrugspolitik i programmeringsperioden 2023-2027.

17 Vores overordnede revisionsspørgsmål var, om investeringerne i diversificering af økonomien i landdistrikterne og i infrastruktur i landdistrikterne har givet holdbare fordele. I første del af denne beretning vurderer vi overholdelsesaspektet af holdbarhed, dvs. om de lovbestemte holdbarhedskrav blev overholdt. I anden del vurderer vi, om der er faktorer, også ud over de lovbestemte krav, som påvirker projekternes holdbarhed. I tredje del undersøger vi, om der er tilstrækkelig dokumentation for, at EU-finansieringen skabte langsigtede diversificeringsmuligheder i landdistrikterne.

18 For at vurdere, om de forventede fordele var varige, undersøgte vi de projekter, der blev finansieret i programmeringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020. Vi undersøgte to projekttyper:

• projekter til diversificering af økonomien i landdistrikterne (jf. tabel 1 og figur 2)
• investeringer i offentlig infrastruktur såsom vej-, vand- og spildevandsaktiver (jf. tabel 2 og tekstboks 1).

19 Vi indsamlede revisionsbevis gennem (jf. figur 6):

• en gennemgang af lovgivning og statistikker
• en analyse af virksomhedsregistre og en kontrol af en række turistindkvarteringsfaciliteters driftsstatus
• samtaler med nationale eller regionale myndigheder
• en undersøgelse af de nationale/regionale rammer og udvalgte projekter i elleve medlemsstater/regioner.

Bemærkninger

Projekterne overholder normalt den lovbestemte holdbarhedsperiode, men nogle diversificeringsprojekter indstilles kort tid derefter

20 I forbindelse med dette afsnit undersøgte vi forskellige projekter ud fra EU's lovbestemte holdbarhedskrav og vurderede, om disse krav passede til typen af støttede investeringer.

• Med hensyn til diversificeringsprojekter:
• vurderede vi, om et udvalg af 879 udvalgte turistindkvarteringsprojekter (en af de mest almindelige typer diversificeringsprojekter) stadig var i drift
• vurderede vi, om et udvalg af 88 diversificeringsprojekter stadig var i drift og opfyldte målene i deres forretningsplan (jf. punkt 44, 45 og 59). Vi udvalgte projekterne, så de vigtigste typer af de projekter, der blev støttet i begge programmeringsperioder (jf. figur 2), blev medtaget.
• Med hensyn til infrastrukturprojekter undersøgte vi, om de 48 projekter i vores stikprøve stadig var i drift og gav de forventede fordele. Vi fokuserede på de typer projekter, der havde modtaget flest midler i begge programmeringsperioder (veje, varmeanlæg og vandforsynings- og kloaknet (jf. tekstboks 1)).

De fleste af de undersøgte projekter var stadig i drift

80 % af turistindkvarteringsprojekterne var stadig i drift

21 Investeringer i turistindkvarteringsfaciliteter var blandt de mest almindeligt støttede diversificeringsprojekter. De 11 medlemsstater, vi undersøgte, brugte næsten 500 millioner euro i finansiering til udvikling af landdistrikterne, hvormed ca. 8 000 investeringer i turistindkvarteringsfaciliteter i perioden 2014-2015 (dvs. projekter fra programmeringsperioden 2007-2013) blev støttet.

22 Vi kontrollerede, om de 879 turistindkvarteringsprojekter i disse 11 medlemsstater stadig tilbød indkvartering. Alle foretagenderne modtog støtte i perioden 2007-2013, og de fleste af dem modtog en endelig betaling i 2014 eller 2015. De, der stadig var aktive, havde således eksisteret i mere end fem år. De fleste af vores kontroller fandt sted mellem juni og oktober 2020. Vi konstaterede, at 21 turistindkvarteringsfaciliteter i vores stikprøve på 879 faciliteter lukkede på grund af sundhedskrisen (dvs. 2 % af vores stikprøve).

23 Figur 7 og figur 8 viser, at i alt 80 % af indkvarteringsfaciliteterne stadig tilbød indkvartering. Tallene for de enkelte medlemsstater varierede fra 98 % i Østrig til 67 % i Ungarn og 60 % i Italien (Sicilien). Vi konstaterede, at 24 indkvarteringsfaciliteter i Tjekkiet, Frankrig, Ungarn, Italien (Sicilien), Rumænien og Slovakiet ifølge vores indledende analyse af onlinekilder var åbne, men i praksis ikke var tilgængelige for reservationer. Vi fulgte op på disse sager gennem telefon- eller e-mailkontakt. Hvis bestyrerne erklærede, at indkvarteringsfaciliteterne var "åbne" (20 sager), klassificerede vi dem som sådanne i vores analyse. I de resterende fire tilfælde fastslog vi klart, at de ikke var tilgængelige for turister.

To tredjedele af diversificeringsprojekterne var stadig i drift

24 Vi undersøgte 88 diversificeringsprojekter i Bulgarien, Østrig og Polen. De udvalgte projekter vedrørte hovedsagelig turistfaciliteter (turistindkvarteringsfaciliteter og cykel-/vandrestier), landbrugstjenester og vedvarende energi (jf. figur 9).

25 Vi konstaterede, at 59 (67 %) af disse 88 projekter (67 fra programmeringsperioden 2007-2013 og 21 fra perioden 2014-2020) stadig var i drift, og at

• 29 (97 %) af de 30 projekter, der stadig befandt sig i deres holdbarhedsperiode, stadig var i drift, men at
• 30 (52 %) af de 58 projekter, hvor holdbarhedsperioden var overskredet, stadig var i drift.
• Samlet set indstillede syv af de 88 projekter driften i løbet af holdbarhedsperioden.

26 To tredjedele af de 35 turistindkvarteringsprojekter i denne stikprøve på 88 diversificeringsprojekter var stadig åbne. I Østrig var alle ti turistindkvarteringsprojekter stadig åbne. I Bulgarien og Polen var henholdsvis 11 ud af 17 og tre ud af otte stadig i drift.

Alle de reviderede infrastrukturprojekter på nær ét var stadig i drift

27 I Bulgarien, Østrig og Polen undersøgte vi 48 infrastrukturprojekter, der hovedsagelig bestod i opførelse eller opgradering af varmeanlæg, veje og vand- og kloaknet. På revisionstidspunktet havde 38 projekter eksisteret i over fem år (mere end den lovbestemte holdbarhedsperiode), mens de øvrige ti var yngre og stadig befandt sig i den lovbestemte holdbarhedsperiode.

28 Vi kontrollerede, om den EU-finansierede infrastruktur stadig blev anvendt. Vi undersøgte:

• for varmeanlæg: hvert enkelt anlægs driftsstatus, energiproduktion, antal kunder, finansielle data og beskæftigelse
• for veje: ændring i antallet af brugere (lokale beboere, turister, virksomheder i området, hvor det var relevant)
• for vandforsynings- og kloaknet: driftsstatus for infrastrukturen, antal nettilslutninger (hvor det var relevant), forbedring af vandkvaliteten.

29 Alle 48 projekter (jf. figur 10) leverede de forventede fysiske output (f.eks. opførelse af et lokalt varmeanlæg, opgradering af en vej, anlæggelse af et vandforsynings- og/eller kloaknet). Med undtagelse af et spildevandsanlæg (jf. tekstboks 4) var investeringerne stadig til gavn for lokalsamfundet på tidspunktet for revisionen.

Diversificeringsaktiviteterne ophørte ofte kort efter udløbet af den lovbestemte holdbarhedsperiode

30 Vi undersøgte, om projektaktiviteterne fortsatte i mindst to år efter den lovbestemte holdbarhedsperiode, der er fastsat i EU-retten. Vi vurderede, om driftsperioden blev påvirket af sektoren eller projektets størrelse.

31 Blandt de virksomhedsregistre, vi undersøgte, var det kun Polens, der indeholdt oplysninger om status for støttemodtagernes forskellige aktiviteter. Vi anvendte disse mere detaljerede oplysninger til at foretage supplerende analyser. For de støttemodtagere, der etablerede deres ikkelandbrugsmæssige aktivitet under foranstaltning 311 og 312 (henholdsvis 9 221 og 3 429 støttemodtagere), kontrollerede vi, hvor mange år deres aktivitet havde varet.

32 Figur 11 viser, at støttemodtagere, der indstillede deres aktivitet, typisk gjorde det i det 6. eller 7. driftsår, dvs. kort tid efter udløbet af den femårige holdbarhedsperiode.

33 Tekstboks 2 giver eksempler på turistindkvarteringsfaciliteter (støttet i programmeringsperioden 2007-2013), i hvilke EU investerede mere end 150 000 euro, og som indstillede driften efter den femårige holdbarhedsperiode. To af dem var i drift i mindre end fem år, fordi den lovbestemte holdbarhedsperiode begyndte fra og med finansieringsafgørelsen (jf. punkt 12). Disse korte aktivitetsperioder betyder, at EU-støtten beløb sig til mellem 2 667 euro og 9 125 euro pr. aktivitetsmåned.

34 I perioden 2014-2020 kunne medlemsstaterne for små og mellemstore virksomheder reducere holdbarhedsperioden til tre år. Holdbarhedskravene er imidlertid de samme, uanset om EU-finansieringen er på 9 000 euro eller 500 000 euro, eller om støttemodtagerne får finansieret 10 % eller 90 % af deres investeringer.

De fleste medlemsstater anvendte en femårig holdbarhedsperiode for infrastrukturinvesteringer

35 Holdbarhedsperioden er et lovbestemt krav, der ikke har til formål at afspejle investeringens driftstid. Det må forventes, at projekter har en driftstid (15-25 år for energianlægsprojekter, 25-30 år for veje og 30 år for vand- og spildevandsinfrastruktur), der er betydeligt længere, end hvad holdbarhedskravene angiver. Østrig og Piemonte-regionen i Italien udvidede holdbarhedskravet til visse typer investeringer (jf. tekstboks 3) for bedre at kunne tage hensyn til deres forventede driftstid. De nationale myndigheder i de andre medlemsstater i vores stikprøve anvendte holdbarhedskravet på fem år.

36 Alle de infrastrukturprojekter, vi undersøgte, var stadig i drift (jf. punkt 29), på nær ét: I Bulgarien slog et infrastrukturprojekt fejl på grund af manglende vedligeholdelse (jf. tekstboks 4).

En tredjedel af diversificeringsprojekterne havde indstillet driften på tidspunktet for vores revision

37 I dette afsnit vurderer vi, om der er faktorer, også ud over de lovbestemte holdbarhedskrav, som påvirker projekternes levetid. To tredjedele af diversificeringsprojekterne var stadig i drift på tidspunktet for vores revision. Den resterende tredjedel af projekterne var ikke længere i drift. Vi vurderede, om de nationale og regionale myndigheder analyserede den forventede økonomiske levedygtighed af de diversificeringsprojekter, de udvalgte, og hvilken type projekter der var mindre holdbare.

Udvælgelsesprocedurerne havde ingen væsentlig indvirkning på projekternes generelle kvalitet

38 Udvælgelsesprocedurerne bør bidrage til, at der opnås god kvalitet i de støttede projekter, og til at fastsætte deres levetid. Dette indebærer prioritering ved hjælp af relevante udvælgelseskriterier og behørig vurdering af projekterne. Ifølge EU-reglerne skal medlemsstaterne fastsætte og anvende udvælgelseskriterier, når de beslutter, hvilke aktiviteter de vil prioritere. I programmeringsperioden 2007-2013 konstaterede vi følgende:

• Polen (indtil 2009) og Frankrig anvendte ikke sådanne kriterier.
• Litauen anvendte kun udvælgelseskriterier, når antallet af anmodninger oversteg de disponible midler.
• Østrig havde sådanne kriterier, men anvendte dem ikke til at rangordne projekter.
• Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Polen (efter 2009) og Slovakiet anvendte udvælgelseskriterier uden at fastsætte en minimumsscore, der skulle opnås. De rangordnede projekterne, men selv om disse havde fået en lav score, støttede de dem, så længe der var midler til rådighed¹³.
• Ungarn, Italien (Sicilien) og Rumænien fastsatte en minimumsscore, som ansøgningerne skulle opnå for at være støtteberettigede. 46 % af de rumænske støttemodtagere under foranstaltning 313 og 10 % af de sicilianske støttemodtagere under foranstaltning 311 afsluttede dog ikke deres projekt, efter at de havde underskrevet en tilskudskontrakt. De modtog derfor ikke en endelig betaling.

39 I programmeringsperioden 2014-2020 anvendte de nationale og regionale myndigheder i alle medlemsstater udvælgelseskriterier og pointtærskler. Normalt oversteg disse tærskler ikke 50 % af maksimumsscoren. Eksempelvis var minimumsscorerne for foranstaltning 6.4 (jf. tabel 1) i Rumænien og Østrig henholdsvis 10 ud af 100 point og fem ud af 24 point. Med lave minimumsscorer risikerer de nationale og regionale myndigheder at udvælge projekter, der har et lille potentiale.

40 Medlemsstaterne skal ud over at anvende udvælgelseskriterier også vurdere projekterne. Tekstboks 5 giver et eksempel på nogle projekter i Polen, som vi ikke mener burde have været støttet, hvis de var blevet behørigt vurderet.

41 For at vurdere aktiviteternes holdbarhed krævede de nationale myndigheder i alle de medlemsstater, vi undersøgte (undtagen Frankrig), at ansøgere indsendte en forretningsplan.

42 Fem af disse ti medlemsstater¹⁴ betragtede de forretningsprognoser, der var medtaget i forretningsplanerne, som et grundlag for fremtidig vurdering. F.eks. skulle støttemodtagerne nå op på mindst 50 % (Bulgarien og Ungarn) eller 70 % (Litauen) af deres forretningsprognoser. I forbindelse med efterfølgende kontrol medførte det sanktioner, hvis disse procentsatser ikke blev nået (jf. punkt 55).

43 I syv medlemsstater¹⁵ var et af støtteberettigelses- og udvælgelseskriterierne antal skabte job. Hvor jobskabelse var et udvælgelseskriterium, skulle støttemodtagerne skabe job og som minimum bevare dem indtil udløbet af holdbarhedsperioden. Litauen og Polen ydede højere støtte til de støttemodtagere, der forventede at skabe flere job.

44 Hvad angår de støttemodtagere i vores stikprøve, for hvilke vi kunne få tilstrækkelige oplysninger, nåede henholdsvis 90 % (9/10) af de bulgarske støttemodtagere og 63 % (17/27) af de polske støttemodtagere ikke op på de økonomiske prognoser i deres forretningsplan (herunder fire ud af ti hvad angår støttemodtagere fra perioden 2014-2020). Vi konstaterede ikke et sådant problem i Østrig (jf. punkt 59).

45 Tabel 3 viser, at de fleste støttemodtagere slet ikke når op på deres prognoser.

46 Prognoserne i forretningsplanerne var bindende i Bulgarien. Tre fjerdedele af de efterfølgende kontroller førte til inddrivelsesprocedurer, fordi støttemodtagerne ikke nåede op på prognoserne (jf. punkt 55).

Visse typer diversificeringsprojekter var relativt kortvarige

47 I Polen diversificerede næsten tre fjerdedele af de 13 000 støttemodtagere under foranstaltning 311 (9 221 støttemodtagere, der etablerede en af de ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, vi analyserede i punkt 31, og ca. 3 800 andre, som udviklede eksisterende aktiviteter under samme foranstaltning) deres aktiviteter inden for "bedrifts- og skovbrugstjenester", dvs. inden for landbrugssektoren. Bedrifts- og skovbrugstjenester omfatter f.eks. maskinudlejning eller arbejde, der udføres for en anden landbruger (f.eks. af landbrugere, der køber en pløjemaskine med EU-støtte for at pløje andre landbrugeres jord eller udleje maskinen til dem). Mere end halvdelen af de støttemodtagere, vi kontrollerede i det polske virksomhedsregister (5 114 ud af 9 419), havde indstillet deres aktiviteter i februar 2020. Figur 12 viser, at denne andel er meget højere end for andre diversificeringsaktiviteter.

48 EU-reglerne og de nationale regler forbød ikke udtrykkeligt, at indkøbt udstyr blev anvendt på støttemodtagerens egen jord. I Kommissionens vejledning angående programmeringsperioden 2014-2020 hedder det, at støttede investeringer i forbindelse med landbrugstjenester hovedsageligt bør anvendes til at levere tjenester til tredjeparter. Vi fandt dog ingen mekanisme, der kunne forhindre, at landbrugsmaskiner, der støttes under denne foranstaltning, fortrinsvis anvendes på støttemodtagerens egen bedrift.

49 I lyset af de specifikke risici, vi konstaterede vedrørende turistindkvarteringsprojekter, undersøgte vi, om resultaterne relateret til holdbarhed inden for denne kategori af projekter afspejlede eller skjulte problemer vedrørende økonomisk levedygtighed. Vi foretog derfor yderligere analyser af turistindkvarteringsprojekter i Bulgarien, Grækenland og Polen. I Grækenland fik vi på grundlag af den nationale overvågning af turistindkvarteringsprojekter oplysninger om de indtægter, der blev genereret i de første tre år. Vi analyserede disse oplysninger i forhold til investeringsomkostningerne for 20 turistindkvarteringsprojekter, der stadig var aktive.

50 Vores analyse rejste tvivl om deres økonomiske levedygtighed. For hver euro af de samlede investeringsomkostninger beløb de samlede indtægter over tre år sig i gennemsnit til 0,4 euro. Som illustreret i figur 13 dækker dette gennemsnit over en betydelig spredning i evnen til at generere indtægter. Turistindkvarteringsprojekterne genererede over tre år mellem 0,02 og 1,41 euro for hver investeret euro. Fire af dem (20 %) genererede mindre end 0,1 euro for hver investeret euro.

51 På den anden side fandt vi også projekter, der gav et meget højt investeringsafkast (jf. figur 13): Tre af disse genererede indtægter, der inden for tre år havde oversteget investeringerne.

52 I vores særberetning nr. 02/2022 om energieffektivitet i virksomheder konstaterede vi med hensyn til projekter med meget korte tilbagebetalingstider, at finansielle instrumenter såsom lån eller tilbagebetalingspligtige tilskud som regel er omkostningseffektive muligheder inden for EU-budgettets rammer. EU-lovgivningen indeholder bestemmelser om, at lån skal anvendes til levedygtige projekter¹⁶. Ifølge Kommissionen er finansielle instrumenter egnede til at støtte levedygtige projekter til udvikling af landdistrikterne¹⁷. Tilbagebetalinger af lån tilskynder modtagere af projektstøtte (herunder til turistindkvarteringsfaciliteter eller landbrugstjenester) til at skabe overskud fra deres investeringer og begrænser dermed risikoen for, at de søger om støtte til ikkelevedygtige projekter eller udelukkende udnytter disse til private formål.

53 Tabel 4 viser, at 29 % og 38 % af de kontrollerede turistindkvarteringsprojekter i henholdsvis Bulgarien og Polen (jf. punkt 26) enten blev lukket hurtigt ned eller genererede en meget lav omsætning.

Medlemsstat	Antal kontrollerede indkvarterings-faciliteter	Antal indkvarterings-faciliteter, der ikke giver fordele	Bemærkninger
Bulgarien	17	6	Tre projekter blev lukket ned efter holdbarhedsperioden. Tre andre havde mindre end 10 % af deres forventede omsætning (ét projekt indberettede en omsætning på 188 euro på et år) og skulle tilbagebetale deres tilskud efter den efterfølgende kontrol.
Polen	8	3	Tre projekter blev lukket ned, herunder ét i holdbarhedsperioden. Et af dem havde en omsætning på 250 euro/år - mindre end 10 % af prognosen - og blev lukket ned efter udløbet af holdbarhedsperioden.

Kilde: Revisionsretten baseret på oplysninger fra medlemsstaterne.

Bygninger, der finansieres som turistindkvarteringsfaciliteter, men anvendes til beboelse

54 I EU-lovgivningen var der ikke noget udtrykkeligt forbud mod at anvende bygninger, der finansieres som turistindkvarteringsfaciliteter, til privat beboelse i holdbarhedsperioden. Den fastsatte dog, at investeringen ikke måtte være genstand for en væsentlig ændring, der ville underminere dens oprindelige mål¹⁸. Østrigsk lovgivning forbød udtrykkeligt fast privat anvendelse af investeringen¹⁹. Dette var ikke tilfældet i den polske og bulgarske lovgivning.

55 Vi konstaterede følgende problemer vedrørende privat anvendelse af turistindkvarteringsfaciliteter:

• I én medlemsstat konstaterede vi en potentiel svigagtig privat anvendelse af et pensionat i løbet af holdbarhedsperioden. Denne sag er blevet henvist til OLAF og er ved at blive undersøgt.
• I Bulgarien og Rumænien konstaterede vi, at der var iværksat administrative foranstaltninger, efter at der var blevet konstateret privat anvendelse af støttede turistindkvarteringsfaciliteter. Kommissionen fremsatte henstillinger til disse to medlemsstater og anvendte en finansiel korrektion over for Bulgarien. Rumænien besluttede at begrænse finansieringen af turistindkvarteringsfaciliteter i 2021 og 2022. De bulgarske myndigheder iværksatte administrative foranstaltninger i form af supplerende efterfølgende kontrol, der fokuserede på, om prognoserne i forretningsplanerne var nået. Størstedelen (76 %) af de 288 EU-finansierede pensionater nåede ikke disse prognoser. De bulgarske myndigheder har anmodet om tilbagebetaling af 21 millioner euro. Inddrivelsesprocessen skrider langsomt fremad på grund af retslige udfordringer ved den nationale domstol. Bulgarien ophørte med at støtte turistindkvarteringsfaciliteter i programmeringsperioden 2014-2020.
• Blandt de 11 medlemsstater, vi undersøgte, konstaterede vi artikler i pressen, som omhandlede tilfælde af privat boligbrug i otte medlemsstater (i mindst tre af disse rapporterede presseartiklerne om undersøgelser og retssager om svigagtige ansøgninger om støtte til turistindkvarteringsfaciliteter, der blev anvendt privat). I nogle tilfælde var bygningerne annonceret som værende tilgængelige for turister, men i praksis kunne de ikke reserveres (jf. punkt 23). Det kan være attraktivt at bygge eller renovere et hus med EU-støtte, da støttemodtageren efter tre til fem år officielt kan bruge det som privat hus eller sælge det.

Der er begrænset dokumentation for, at EU-finansieringen skaber langsigtet diversificering i landdistrikterne

56 EU-finansieringen bør skabe langsigtet diversificering i landdistrikterne (jf. punkt 04). Vi vurderede, om projekterne skabte vedblivende diversificering af økonomien i landdistrikterne. Vi undersøgte også, om evalueringen og overvågningen gav tilstrækkelig indsigt i resultaterne med relation til EU's udgifter.

Nogle typer diversificeringsprojekter giver kun begrænsede diversificeringsmuligheder

57 I perioden 2007-2013 brugte Polen 252 millioner euro på at støtte landbrugs- og skovbrugstjenester. Denne finansiering fortsatte i programmeringsperioden 2014-2020. Vi konstaterede, at landbrugstjenesterne kun ydede et begrænset bidrag til den langsigtede diversificering til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter. Disse projekter hjælper ikke støttemodtagerne med at diversificere deres indkomst fra landbrugssektoren. Kommissionen mener til gengæld, at disse tjenester (f.eks. pløjning/høst) indirekte gavner diversificeringen ved at give de landbrugere, der anvender disse tjenester, mulighed for at spare tid, så de kan starte en ikkelandbrugsmæssig aktivitet parallelt hermed. Hertil kommer, at aktiviteten "landbrugs- eller skovbrugstjenester" var den mindst holdbare aktivitet, idet størstedelen af støttemodtagerne bragte den til ophør (jf. punkt 47).

58 I deres efterfølgende evalueringer nævnte medlemsstaterne oftest turisme som den sektor, det var muligt at diversificere til²⁰. Rent faktisk gennemførte 23 af dem foranstaltning 313 "Fremme af turismen". Etablering og udvikling af turistindkvarteringsfaciliteter kan finansieres under alle diversificeringsforanstaltninger (foranstaltning 311, foranstaltning 312 og foranstaltning 313), og medlemsstaten/regionen vælger selv hvilken. Som anført i punkt 21 blev der i 2014-2015 ydet støtte med mere end 500 millioner euro i offentlige midler til turistindkvarteringsprojekter i de 11 udvalgte medlemsstater.

59 På støttemodtagerniveau kan turistindkvarteringsfaciliteter diversificere og supplere støttemodtagernes indtægter, hvis der er en tilstrækkeligt stor potentiel efterspørgsel. I Østrig var alle de ti turistindkvarteringsprojekter, vi analyserede, stadig i drift. Syv af dem havde nået prognoserne i de tilknyttede forretningsplaner og genererede mellem 10 og 90 % af støttemodtagernes indtægter. I syv tilfælde blev der ydet finansiering med henblik på at udvide eksisterende forretningsaktiviteter. I de resterende tre tilfælde var turisme en ny indtægtskilde.

60 På territorialt niveau forekommer der dog investeringer i turisme, som ikke udgør diversificering, fordi der er tale om turistområder. I EU som helhed er turisme en større økonomisk sektor end landbruget, og den spiller en større rolle i økonomien i landdistrikterne end i byområderne. Antallet af turistrelaterede overnatninger pr. indbygger er tre gange højere i landdistrikterne end i byområderne, og de turistrelaterede udgifter pr. indbygger er generelt højere i landdistrikterne²¹. I landdistrikter som Kreta (Grækenland) og Korsika (Frankrig) dominerer turistindustrien lokaløkonomien og udgør henholdsvis 47 % og 31 % af BNP (mod 7,5 % og 2 % for landbruget²²).

Evalueringen og overvågningen dokumenterer ikke i tilstrækkelig grad fordele ved diversificeringen

61 I 2018 offentliggjorde Kommissionen et resumé af medlemsstaternes rapporter om deres efterfølgende evaluering af perioden 2007-2013²³, hvori den konkluderede, at:

• foranstaltning 311 "Diversificering til ikkelandbrugsaktiviteter" og foranstaltning 312 "Støtte til oprettelse og udvikling af virksomheder" i moderat grad bidrog til at forbedre støttemodtagernes økonomiske diversificering
• foranstaltning 313 "Fremme af turismen" kun i begrænset grad bidrog til at forbedre den økonomiske diversificering. I under halvdelen af de efterfølgende evalueringer af programmerne for udvikling af landdistrikter blev det rapporteret, at denne foranstaltning bidrog positivt til forbedringen af den økonomiske diversificering i landdistrikterne.

62 Evalueringen viste, at mange diversificeringsprojekter ikke var tilstrækkeligt "tværsektorielle" (dvs. at de fokuserede for meget på landbrug). Vi drøftede dette spørgsmål i punkt 57.

63 Vi konstaterede, at overvågningen gav begrænsede oplysninger om projekternes holdbarhed og deres langsigtede indvirkning på diversificeringen i landdistrikterne. Medlemsstaterne overvåger projekterne behørigt indtil den endelige betaling, men der foretages kun begrænset overvågning i løbet af holdbarhedsperioden, og den finder stort set ikke sted efter udløbet af denne. Når medlemsstaterne og Kommissionen udarbejder efterfølgende evalueringer, har deres evalueringseksperter således kun få oplysninger om, hvor mange projekter af de forskellige typer der fortsat var i drift efter afslutningen af den periode, hvor der blev udbetalt tilskud. Det er ikke et retsligt krav at overvåge projekter ud over holdbarhedsperioden. Indsamling af relevante oplysninger efter holdbarhedsperioden ville dog gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at vurdere varige resultater og identificere, hvilke typer projekter der understøtter de langsigtede politikmål.

64 Vores revision viste, at nogle værktøjer såsom virksomhedsregistre og andre relevante databaser kan give yderligere indsigt i projekters holdbarhed. De grundlæggende tilgængelige oplysninger vedrører kun status for støttemodtageren, men i Polen fandt vi også et eksempel på en database, der indeholdt mere detaljerede oplysninger om status for EU-finansierede aktiviteter (jf. punkt 31 og 47). Bulgarien, Polen og Rumænien indsamlede oplysninger fra virksomhedsregistrene.

65 Der findes store databaser, som f.eks. virksomhedsregistre, der kan give indsigt i, om støttemodtagere er blevet inaktive eller har indstillet de støttede aktiviteter (jf. punkt 31 og 32). På nuværende tidspunkt anvender Kommissionen ikke oplysninger hverken fra nationale virksomhedsregistre eller andre big data-kilder til at vurdere diversificeringsprojekters holdbarhed og deres langsigtede fordele for landdistrikterne.

Konklusioner og anbefalinger

66 Vi konstaterede, at de fleste infrastrukturinvesteringer og diversificeringsprojekter blev holdt i drift i hele den lovbestemte holdbarhedsperiode (jf. punkt 21-29). Vi konstaterede imidlertid, at diversificeringsprojekter ofte blev afsluttet kort tid herefter (jf. punkt 31-34). I Polen var projekter vedrørende landbrugs- eller skovbrugstjenester mindre holdbare end andre projekter (jf. punkt 47 og 48).

67 Vi konstaterede, at udvælgelsesprocedurernes generelle kvalitet blev forbedret i perioden 2014-2020 sammenlignet med perioden 2007-2013. Udvælgelsesprocedurerne havde dog ingen væsentlig indvirkning på projekternes generelle kvalitet (jf. punkt 38-46).

68 Vi konstaterede, at nogle typer projekter, f.eks. dem, der vedrører landbrugs- og skovbrugstjenester, har et lavt diversificeringspotentiale (jf. punkt 57). Turistindkvarteringsfaciliteter kan diversificere støttemodtagernes aktiviteter, men ekstra indkvarteringskapacitet diversificerer ikke de forskellige økonomiers turistområder (punkt 58-60).

69 Vi udvidede vores analyse af turistindkvarteringsprojekter og konstaterede problemer med den økonomiske levedygtighed i tre medlemsstater (jf. punkt 49-53 og tabel 4). Anvendelsen af indkvarteringsfaciliteter til privat beboelse påvirker disse projekters økonomiske resultater. Vi bemærkede eksempler på, at nogle medlemsstater havde iværksat undersøgelser vedrørende privat brug af bygninger, der finansieres som turistindkvarteringsfaciliteter, og/eller havde begrænset adgangen til tilskud til turistindkvarteringsprojekter (jf. punkt 55). Vi konstaterede, at lån er et relevant alternativ i forbindelse med støtte til levedygtige projekter (herunder projekter, der støtter turistindkvarteringsfaciliteter eller landbrugstjenester, jf. punkt 52).

Anbefaling 1 - Målrette udgifterne bedre mod levedygtige projekter

Kommissionen bør i sin rådgivende funktion udveksle bedste praksis for at fremme, at der anvendes udvælgelsesprocedurer, der begrænser risikoen for at udvælge ikkelevedygtige projekter.

Tidsramme: fra 2023

Anbefaling 2 - Mindske risiciene for, at finansierede aktiver omdirigeres til privat brug

For at fremme langvarige fordele ved projekterne og få valuta for pengene fra den støtte, EU yder, bør Kommissionen:

1. lette udvekslingen af bedste praksis med henblik på at sikre projekters holdbarhed og modvirke, at EU-finansierede aktiver omdirigeres til privat brug. Udvekslingen af bedste praksis bør omfatte hensigtsmæssig anvendelse af:
   1. nationale holdbarhedsbetingelser under hensyntagen til de forskellige typer investeringer, der støttes
   2. lån til finansiering af langsigtede aktiver
   3. dokumentation for de finansierede aktiviteters fortsatte drift
   4. bestemmelser i tilskudsaftaler om, at investeringer skal bruges i overensstemmelse med deres tilsigtede formål

Tidsramme: 2023

2. analysere medlemsstaternes anvendelse af disse bedste praksis og formidle resultaterne heraf.

Tidsramme: 2027

70 Samlet set blev det i de efterfølgende evalueringer af perioden 2007-2013 konkluderet, at der kun blev ydet et begrænset til moderat bidrag til diversificeringen (punkt 61 og 62). Overvågningen gav kun begrænset indsigt i, om projekternes fordele var varige, navnlig efter udløbet af den lovbestemte holdbarhedsperiode, på trods af big datas potentiale til at give yderligere indsigt i, hvordan de finansierede projekter kunne blive holdbare på en omkostningseffektiv måde (jf. punkt 63-65).

Anbefaling 3 - Udnytte store databasers potentiale i forbindelse med evaluering

Til evalueringsformål bør Kommissionen i samråd med medlemsstaterne:

1. identificere relevante kilder til information om den fortsatte drift af EU-finansierede projekter og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne

Tidsramme: 2024

2. anvende denne information til at udarbejde en liste over risikofaktorer ud fra eksempler på mindre holdbare projekter.

Tidsramme: fra 2026

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Joëlle Elvinger, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 27. april 2022.

Akronymer og forkortelser

ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Glossar

Big data: Behandling, indsamling, lagring og analyse af store mængder data, der afslører mønstre, tendenser og forbindelser og giver mulighed for at anvende de deraf følgende oplysninger til nye indsigter.

Efterfølgende kontrol: I forbindelse med denne beretning en kontrol, der udføres efter den endelige betaling, vedrørende en investering for at sikre, at investeringen stadig anvendes i overensstemmelse med dens tilsigtede formål.

Forretningsplan: Et dokument, som sammenfatter en virksomheds driftsmæssige og finansielle prognoser og fastlægger, hvordan den vil nå sine mål.

Program for udvikling af landdistrikter: Et sæt nationale eller regionale flerårige mål og tiltag, som Kommissionen har godkendt, til gennemførelse af EU's politik for udvikling af landdistrikter.

Programmeringsperiode: Den periode, hvor et EU-finansieringsprogram planlægges, og i løbet af hvilken der kan udbetales midler. I forbindelse med perioden 2007-2013 kunne der udbetales midler indtil 2015. Tilsvarende kan midlerne for perioden 2014-2020 udbetales indtil 2022.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61262

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61262

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Joëlle Elvinger, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Viorel Ștefan, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Roxana Banica, attaché Olivier Prigent, ledende administrator Michael Bain, assistent for direktøren Eric Braucourt, opgaveansvarlig Céline Ollier, viceopgaveansvarlig Maciej Szymura samt revisorerne Milan Šmid, Jan Huth og Dimitrios Maniopoulos. Thomas Everett ydede sproglig støtte.

Fra venstre til højre: Viorel Ștefan, Roxana Banica, Olivier Prigent, Eric Braucourt, Céline Ollier, Maciej Szymura, Milan Šmid, Jan Huth, Thomas Everett.

Endnotes

¹ EU's landdistrikter i tal - Europa-Kommissionen (europa.eu).

² A better future for Europe's rural areas - Report CG33(2017)16final, Europarådet, 2017.

³ "A long-term Vision for the EU's Rural Areas" - arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, del 2/3.

⁴ Jf. betragtning 11 og artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013.

⁵ EF_OGAAA-data fra Eurostat og "European farming" (copa-cogeca.eu).

⁶ Synthesis of Rural Development Programmes (RDP) ex-post evaluation of 2007-2013 - Evaluation Study.

⁷ Artikel 52, litra b), i forordning (EF) nr. 1698/2005 og artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

⁸ Jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115.

⁹ Jf. artikel 118 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 og artikel 13 og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116.

¹⁰ Jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013.

¹¹ Særberetning nr. 25/2015, særberetning nr. 08/2018 og særberetning nr. 06/2011.

¹² Landdistriktsprogrammet for Piemonte 2014-2020, s. 378.

¹³ Jf. også særberetning nr. 06/2013.

¹⁴ Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn og Litauen.

¹⁵ Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet.

¹⁶ Artikel 37 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

¹⁷ Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - finansielle instrumenter.

¹⁸ En operation tilbagebetaler EU-bidraget, hvis den i de første fem år efter den endelige betaling udsættes for "en væsentlig ændring, der berører dens art" (artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013).

¹⁹ Sonderrichtlinie im Rahmen des Österreichischen Programms für die Entwicklung des ländlichen Raums 2007-2013 - "Sonstige Maßnahmen", punkt 10.4.3.5.

²⁰ Synthesis of Rural Development Programmes (RDPs) ex-post evaluations of period 2007-2013, s. 58.

²¹ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, del 2/3 - "A long-term Vision for the EU's Rural Areas", juni 2021, s. 51.

²² The Nexus Between Agriculture and Tourism in the Island of Crete, John Vourdoubas, 2020 - INSEE vedrørende Korsika, 2015-2017.

²³ Jf. fodnote ⁶.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-7925-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/474180	QJ-AB-22-009-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-7924-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/193771	QJ-AB-22-009-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.