EU i 2021

Gennemførelse af den europæiske grønne pagt

I 2021 fortsatte EU med at bekæmpe klimaændringerne ved hjælp af ambitiøse politikker inden for egne grænser og i tæt samarbejde med internationale partnere. I februar vedtog Europa-Kommissionen en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, hvori det fastsættes, hvordan Den Europæiske Union kan tilpasse sig de uundgåelige konsekvenser af klimaændringer og blive klimarobust inden 2050. Europas første klimalov nogensinde blev vedtaget af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i juni. Heri fastsættes der bindende mål for hele økonomien med henblik på at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet og opnå klimaneutralitet inden 2050.

I juli og december fremsatte Kommissionen så en række forslag for at gøre EU i stand til at opfylde sine klimaambitioner ved at revidere de eksisterende politikker og foreslå nye foranstaltninger. De lovgivningsmæssige forslag med henblik på gennemførelse af den europæiske grønne pagt omfatter en lang række politikområder, herunder klima, energi, transport og beskatning. I disse fastsættes det, hvordan EU skal nå sit 2030-mål, som nu er juridisk bindende. Forslagene blev meddelt FN’s rammekonvention om klimaændringer som EU’s bidrag til at opfylde målene i Parisaftalen.

Længere beskrivelse. EU’s klimamål for 2030 omfatter: den sociale klimafond, emissionshandel i forbindelse med vejtransport og bygninger, CO₂ grænsetilpasningsmekanismen, EU’s emissionshandelssystem for elproduktion, industri, søfart og luftfart, forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (L U L U C F), energibeskatningsdirektivet, EU’s skovstrategi, energieffektivitetsdirektivet, forordningen om indsatsfordeling, direktivet om vedvarende energi, forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer, CO₂ emissionsstandarder for biler og varevogne, Fuel EU Maritime initiativet og ReFuel EU Aviation initiativet.

Fordelene ved klimaindsatsen er tydelige: forebyggelse eller afbødning af klimakrisen, en sundere planet at give videre til fremtidige generationer, renere luft, køligere og grønnere byer, sundere borgere, lavere energiforbrug og lavere regninger, større uafhængighed på energiområdet, nye teknologier og industrielle muligheder samt mere plads til naturen. Sidst, men ikke mindst vil den grønne omstilling skabe nye typer job. Hvis den ledsages af de rette politikker, vil den kunne skabe omkring 1 million job i EU inden 2030 og 2 millioner inden 2050 og forbedre EU’s globale konkurrenceevne i forhold til mange andre lande, der søger klimaløsninger.

Fordelene ved EU’s klimapolitikker opvejer klart omkostningerne ved denne omstilling på mellemlang til lang sigt, men på kort sigt risikerer disse politikker at lægge ekstra pres på sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. Politikkerne er derfor udformet med henblik på at sikre en rimelig spredning af omkostningerne ved at håndtere og tilpasse sig klimaændringerne for derved at sikre en retfærdig omstilling for alle. Det er en af årsagerne til, at Kommissionens forslag til det nye emissionshandelssystem inden for vejtransport og bygninger ledsages af en social klimafond. De potentielt væsentlige sociale konsekvenser behandles yderligere i forslaget til henstilling om at sikre en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (se nedenfor).

Revision af EU’s emissionshandelssystem

EU’s emissionshandelssystem er verdens første store CO₂-marked. Der fastsættes heri en grænse eller et loft for den samlede mængde af visse drivhusgasser, der kan udledes af de omfattede sektorer. Loftet sænkes med tiden, således at de samlede emissioner falder. De virksomheder, der er omfattet af systemet, køber emissionskvoter på auktioner eller modtager dem via gratis tildeling. De kan også handle med kvoter med hinanden efter behov. Hvert år skal hver virksomhed returnere tilstrækkelige kvoter til fuldt ud at dække sine emissioner, ellers pålægges de store bøder.

Siden systemet blev lanceret i 2005, er drivhusgasemissionerne blevet reduceret med ca. 43 % i de omfattede sektorer (elproduktion, energiintensive industrier og luftfart inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Tilsammen tegner disse sektorer sig for 41 % af EU’s samlede emissioner. I juli 2021 foreslog Kommissionen som led i lovgivningspakken vedrørende gennemførelse af den europæiske grønne pagt et nyt mål om at reducere emissionerne fra sektorerne i emissionshandelssystemet med 61 % inden 2030 i forhold til 2005-niveauet. For at nå dette mål foreslår Kommissionen en engangsreduktion af de samlede emissionskvoter og en forhøjelse af reduktionssatsen fra 2,2 % i det nuværende system til 4,2 % pr. år.

I indsatsfordelingssektorerne, der omfatter vejtransport, boliger og landbrug, var ændringen i forhold til 2005 minus 16 % i 2020, og målet for 2030 er minus 40 %. I det eksisterende emissionshandelssystem, der omfatter elsektoren, energiintensive industrier, flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og skibsfart efter 2022, var ændringen i forhold til 2005 minus 43 % i 2020, og målet for 2030 er minus 61 %. Ud over at være omfattet af forordningen om indsatsfordeling har Kommissionen foreslået et nyt emissionshandelssystem, der specifikt er rettet mod emissioner fra vejtransport og bygninger. Loftet i dette nye system vil blive sænket årligt for at opnå emissionsreduktioner på 43 % i 2030 sammenlignet med 2005.

Kommissionen har også foreslået en CO₂-grænsetilpasningsmekanisme. Denne mekanisme, som er forenelig med Verdenshandelsorganisationens regler, vil sikre, at den ambitiøse klimaindsats i Europa ikke fører til »kulstoflækage«, hvorved virksomheder overfører produktionen til lande med mindre strenge emissionsregler. Den gradvise indførelse heraf parallelt med udfasningen af gratis kvoter under det nuværende emissionshandelssystem vil sikre, at visse kulstofintensive produkter, der importeres til EU — såsom cement, jern og stål, aluminium, gødning og elektricitet — koster lige så meget, som hvis de produceres i EU.

Kommissionen har fremsat forslag om at styrke markedsstabilitetsreserven. Denne reserve forbedrer systemets modstandsdygtighed over for større chok ved at reservere en række emissionskvoter, som kan anvendes til at tilpasse udbuddet af kvoter på auktion. Inden for luftfartssektoren har Kommissionen foreslået en gradvis udfasning af gratistildelingen af kvoter til luftfartsselskaber, der flyver i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med henblik på at gå over til fuld kvoteauktionering i sektoren. Kommissionen foreslår også at anvende den globale ordning for CO₂-kompensation og -reduktion for international luftfart på flyvninger til og fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

For at EU kan nå sit 2030-emissionsreduktionsmål er det nødvendigt, at sektorer, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af emissionshandelssystemet, øger deres dekarboniseringsindsats. Med henblik herpå har Kommissionen foreslået at udvide emissionshandelen til også at omfatte søtransport og at indføre et særskilt emissionshandelssystem for vejtransport- og byggesektoren.

I juli foreslog Kommissionen også at øge finansieringen af klimainnovation ved i væsentlig grad at øge størrelsen af sin moderniseringsfond og sin innovationsfond. Via fondene, som finansieres med kvoter, som auktioneres inden for rammerne af emissionshandelssystemet, ydes der støtte til henholdsvis lavindkomstmedlemsstater i deres omstilling til klimaneutralitet og de innovative lavemissionsteknologier, der er nødvendige for at sætte gang i den grønne omstilling.

En retfærdig omstilling til klimaneutralitet

En central del af den europæiske grønne pagt er tilsagnet om at gennemføre omstillingen til en klimaneutral økonomi på en retfærdig måde, hvor ingen lades i stikken.

I juli blev der fremsat forslag om en ny social klimafond, som skal hjælpe medlemsstaterne med at støtte omstillingen til klimaneutralitet for de sårbare borgere, der er mest afhængige af fossile brændstoffer. Kommissionen foreslår, at fonden finansieres via EU-budgettet med et beløb, som i princippet svarer til 25 % af de forventede indtægter fra det nye emissionshandelssystem for vejtransport- og byggesektoren, og at der mobiliseres 72,2 mia. EUR i perioden 2025-2032. De vil blive brugt til at hjælpe medlemsstaterne med at støtte sårbare husholdninger og mikrovirksomheder, investere i energieffektivitet og renovering af bygninger og være med til at finansiere nul- og lavemissionsmobilitet. Indtil disse investeringer har nedbragt omkostningerne og emissionerne, vil der via fonden også kunne ydes midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husholdninger.

I december udsendte Kommissionen politiske retningslinjer for at tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på en retfærdig og inklusiv omstilling til klimaneutralitet. Forslaget til Rådets henstilling omhandler de relevante beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af omstillingen. Der lægges heri særlig vægt på at imødekomme behovene hos de mennesker og husholdninger, som er dybt afhængige af fossile brændstoffer, og som kan blive mest påvirket af den grønne omstilling. Derudover opfordres medlemsstaterne desuden til at gøre optimal brug af offentlig og privat finansiering og til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter. Forslaget indeholder foranstaltninger og retningslinjer med henblik på at:

• støtte beskæftigelse af høj kvalitet og lette jobskift
• fremme lige adgang til kvalitetsuddannelse
• sikre retfærdige skatte- og socialsikringssystemer
• fremme adgangen til væsentlige tjenester til en overkommelig pris
• koordinere den politiske indsats og følge en tilgang, som omfatter hele økonomien og
• gøre optimal brug af offentlig og privat finansiering.

Revision af lovgivningen for sektorer, som ikke er omfattet af emissionshandelssystemet

For sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet, fastsættes der i EU’s forordning om indsatsfordeling bindende mål for reduktion af de årlige drivhusgasemissioner inden 2030 for EU og dets medlemsstater. Indsatsen for at reducere emissionerne fordeles mellem medlemsstaterne i henhold til deres relative velstand målt i bruttonationalprodukt pr. indbygger og under hensyntagen til omkostningseffektivitet.

I juli fremsatte Kommissionen et forslag om at øge EU’s mål fra den nuværende emissionsreduktion på 29 % i forhold til 2005-niveauet til en reduktion på 40 %. De foreslåede nationale mål for emissionsreduktioner varierer fra 10 % til 50 %, også i forhold til 2005.

De foreslåede mål er: Bulgarien minus 10 %, Rumænien minus 12,7 %, Kroatien minus 16,7 %, Letland minus 17 %, Polen minus 17,7 %, Ungarn minus 18,7 %, Malta minus 19 /, Litauen minus 21 %, Grækenland minus 22,7 %, Slovakiet minus 22,7 %, Estland minus 24 %, Tjekkiet minus 26 %, Slovenien minus 27 %, Portugal minus 28,7 %, Cypern minus 32 %, Spanien minus 37,7 %, EU 27 minus 40 %, Irland minus 42 %, Italien minus 43,7 %, Belgien minus 47 %, Frankrig minus 47,5 %, Østrig minus 48 %, Nederlandene minus 48 %, Danmark minus 50 %, Tyskland minus 50 %, Luxembourg minus 50 %, Finland minus 50 %, Sverige minus 50 %.

Skove og landbrugsjord dækker tilsammen mere end tre fjerdedele af EU’s landareal. Velforvaltede og modstandsdygtige skove er af afgørende betydning for at opnå klimaneutralitet, da de fjerner kuldioxid (CO₂) fra atmosfæren. I juli fremsatte Kommissionen et forslag om at øge CO₂-fjernelsen til et niveau svarende til 310 millioner ton CO₂ inden 2030 og opnå klimaneutralitet i den kombinerede sektor for arealanvendelse, skovbrug og landbrug på EU-plan senest i 2035.

I december vedtog Kommissionen en meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb. Heri fastsættes det, hvordan EU kan øge fjernelsen af CO₂ fra atmosfæren ved at reducere sin afhængighed af fossilt kulstof, øge kulstofbindende dyrkning for at lagre mere kulstof i naturen og fremme industrielle løsninger til bæredygtig og bevislig fjernelse og genanvendelse af kulstof.

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer

Selv om EU gør alt, hvad det kan for at afbøde klimaændringerne, både nationalt og internationalt, skal det også forberede sig på at imødegå de uundgåelige konsekvenser. Klimaændringerne mærkes allerede, lige fra dødbringende hedebølger og ødelæggende oversvømmelser til forringede skove og kystlinjer, der er udhulet af stigende vandstand i havene.

Derfor vedtog Kommissionen i februar en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, hvori det beskrives, hvordan EU kan blive klimarobust inden 2050. Dens mål er at gøre tilpasningen mere intelligent, hurtigere og mere systemisk og intensivere den internationale indsats. Den sigter mod at flytte fokus fra planlægning til gennemførelse ved at udvikle og udbrede løsninger i stor skala.

Climate-ADAPT, den europæiske platform for viden om tilpasning, vil f.eks. blive gjort mere tilgængelig for alle og har nu et særligt observatorium, der skal hjælpe med at spore og forebygge sundhedstrusler i forbindelse med klimaændringer. Et andet eksempel er lanceringen af en mission om tilpasning til klimaændringer inden for rammerne af Horisont Europa. Dette flagskibsinitiativ vil tilvejebringe den nyeste tilpasningsteknologi, naturbaserede løsninger og bedste praksis for EU’s regioner, så de kan blive modstandsdygtige over for klimaændringer.

Vores bygninger skal være mere bæredygtige

Efter renoveringsbølgeinitiativet i 2020 er Kommissionens ambition om at fordoble bygningsrenoveringsraten i hele EU afspejlet i en række nye initiativer. Navnlig har den foreslåede revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne fra december til formål at sikre, at EU er på rette vej med hensyn til at dekarbonisere sin bygningsmasse. Revisionen sikrer, at energiforbruget i bygninger i EU falder, ved at bygningernes energieffektivitet opgraderes via en gennemgribende renovering. Med forslaget fastsættes der minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, og det kræves, at 15 % af bygningsmassen i hver medlemsstat opgraderes fra energimærke G til mindst F senest i 2030. Som led i revisionen foreslog Kommissionen også, at alle nye bygninger skal være emissionsfrie fra 2030 og nye offentlige bygninger fra 2027.

Kommissionens forslag til et nyt direktiv om energieffektivitet indeholder et mere ambitiøst mål for energibesparelser inden 2030 i hele økonomien, herunder gennem renovering af offentlige bygninger. I forslaget til direktiv om energieffektivitet fastsættes også et nyt benchmark for anvendelse af 49 % vedvarende energi i bygninger inden 2030, og der kræves årlige stigninger i den mængde vedvarende energi, der anvendes til opvarmning og køling. Det foreslåede nye emissionshandelssystem for bygninger omfatter brændsel til opvarmning. Via den sociale klimafond, der finansieres af det nye system, vil der blive ydet finansiel støtte til renovering til sårbare husholdninger og mikrovirksomheder.

Da renoveringspotentialet kan fungere som springbræt for økonomisk genopretning, lægges der i forbindelse med EU’s genopretnings- og resiliensfacilitet særlig vægt på byggesektoren, og mange medlemsstater har i deres nationale genopretningsplan medtaget investeringer i renovering og energieffektivitet.

Det nye europæiske Bauhaus

Det nye europæiske Bauhaus, der blev lanceret i 2020, har til formål at fremskynde omstillingen af vores samfund og økonomiske sektorer såsom bygge- og anlægssektoren og livsstilsindustrier, som sikrer borgerne adgang til varer og tjenesteydelser, der er cirkulære, prismæssigt overkommelige og mindre kulstofintensive. Derved bidrager det til at omsætte den europæiske grønne pagt til håndgribelige forandringer på stedet, der forbedrer hverdagen, i bygninger og offentlige rum samt inden for mode og møbler. Det nye europæiske Bauhaus giver den grønne pagt en kulturel dimension og inddrager grupper som arkitekter, designere og kunstnere for at udnytte deres bidrag til omstillingen.

Inspiration fra græsrodsprojekter fra hele Europa og andre steder bidrog til udformningen af Kommissionens koncept for det nye europæiske Bauhaus-initiativ, der blev offentliggjort i september 2021. I forbindelse med projektets fælles udformningsfase, der løb fra januar til juli, indkom der mere end 2 000 bidrag. Via EU-programmer — herunder Horisont Europa, LIFE, programmet for det indre marked og programmet for et digitalt Europa — vil der blive ydet ca. 85 mio. EUR til nye europæiske Bauhaus-projekter i 2021-2022. Desuden vil initiativet blive integreret i mange andre EU-programmer såsom Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Kommissionen vil også oprette et nyt europæisk Bauhaus-laboratorium for sammen med lokalsamfundet at skabe, fremstille prototyper af og afprøve nye værktøjer, løsninger og politiske anbefalinger.

Fra en »flydende« vild have i hjertet af Barcelona til et »affaldsfrit« hus i Slovenien viste vinderne af de første priser i det nye eurpæiske Bauhaus, at bæredygtighed også kan være smuk og inkluderende. Navnene på de 20 vindere blev bekendtgjort i september.

Styrkelse af en klimaneutral økonomi

På grundlag af de forskellige strategier, der blev skitseret i 2020, herunder vedrørende integration af energisystemet, vedvarende offshoreenergi, brint og metanemissioner, tog Kommissionen i 2021 en række skridt til at omsætte disse idéer til EU-lovgivning. Den fremsatte i juli og december forslag om at omskrive EU’s energipolitiske regler og fremskynde overgangen til ren energi.

På grundlag af de forskellige strategier, der blev skitseret i 2020, herunder vedrørende integration af energisystemet, vedvarende offshoreenergi, brint og metanemissioner, tog Kommissionen i 2021 en række skridt til at omsætte disse idéer til EU-lovgivning. Den fremsatte i juli og december forslag om at omskrive EU’s energipolitiske regler og fremskynde overgangen til ren energi.

Kommissionen har foreslået, at vedvarende energi skal udgøre 40 % af EU’s energimiks inden 2030. Det er dobbelt så meget som i 2020 og en betydelig stigning i forhold til det tidligere mål på 32 %. Tal fra Eurostat har bekræftet, at EU har mere end nået sine 2020-mål.

Forslaget fra juli om at revidere direktivet om vedvarende energi omfatter foranstaltninger til målområder (såsom transport og bygninger), hvor fremskridtene har været langsommere end forventet. På samme måde sigter forslaget om at revidere direktivet om energieffektivitet mod kollektivt at reducere energiforbruget med yderligere 9 % i forhold til, hvad medlemsstaterne allerede har givet tilsagn om i deres nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030, og har til formål næsten at fordoble den årlige energispareforpligtelse.

Yderligere elementer i pakken af foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske grønne pagt fulgte i december med en række forslag om dekarbonisering af gassektoren og etablering af et brintmarked. Disse forslag til EU’s gasmarked letter overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende og kulstoffattige gasser. De fokuserer også på at skabe et velfungerende marked for brint på mellemlang sigt, samtidig med at andre rene gasteknologier fremmes.

Som drivkraft bag det globale metantilsagn, som EU og 110 lande tilsluttede sig på COP26-konferencen om klimaændringer i Glasgow, har EU også bidraget til oprettelsen af et internationalt observatorium for metanemissioner med henblik på at måle emissioner og overvåge fremskridtene. I december blev det første lovgivningsforslag nogensinde fremsat for at mindske EU’s metanemissioner.

Nye energimærker: Sådan genkender du et produkt, der er mærket efter den nye skala. Det nye mærke har en QR kode, der giver adgang til flere oplysninger om modellen. Desuden er energieffektivitetsklasserne mærket efter en ny skala. For eksempel ville et køleskab med det nye mærke i klasse C være mærket klasse A tre plus efter den tidligere skala. Metoden til beregning af det årlige energiforbrug er også blevet forbedret. For eksempel har det samme køleskab et angivet forbrug på 66 kilowatt timer om året med det nye mærke, men 62 med det tidligere mærke. Endelig udtrykkes køleskabets kapacitet i liter, og med det nye mærke måles støjniveauet i decibel ved hjælp af en skala fra 1 til 4.

I 2021 blev der også foretaget en nyskalering af EU’s energimærker for visse husholdningsprodukter (fra vaskemaskiner til elektriske pærer). Det viser, at mærket bidrager til at fremme innovation inden for energieffektivitet, da producenterne ønsker at være i den højeste klasse, der findes på markedet, og forbrugerne påvirkes af disse mærker, når de køber produkter.

I juli blev der tilføjet et forslag om at revidere EU’s energibeskatningsdirektiv til pakken om den europæiske grønne pagt. Det har til formål at sikre, at beskatningen af energiprodukter i højere grad afspejler den indvirkning, de har på miljøet, og støtter EU’s klimamål. Med revisionen fjernes de nuværende ulemper for rene energiprodukter og -teknologier, og der indføres højere afgiftssatser for mere forurenende brændstoffer. Dette vil bidrage til at sende de rette prissignaler for energiprodukter og dermed styrke grøn innovation og investeringer i bæredygtig, ren energi.

Som en umiddelbar reaktion på de globalt usædvanligt høje energipriser udsendte Kommissionen i oktober en meddelelse med en »værktøjskasse« af foranstaltninger, der angiver kort-, mellem- og langsigtede initiativer, som medlemsstaterne og EU kan iværksætte for at afhjælpe situationen for både husholdninger og virksomheder. I januar 2022 havde de fleste medlemsstater truffet foranstaltningerne i værktøjskassen for derved at afbøde virkningerne af prisstigningen. Kommissionen fulgte op på meddelelsen med lovgivningsforslag i december for at forbedre anvendelsen af lagring. Den fastlagde derefter en befordrende ramme for fælles indkøb af gasreserver og bestemmelser til styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne.

Bæredygtig og intelligent mobilitet

Som led i lovgivningspakken fra juli til gennemførelse af den europæiske grønne pagt foreslog Kommissionen nye regler for at tilskynde til og øge anvendelsen af rene brændstoffer i luftfartssektoren og søfartssektoren (ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime). Dette vil ikke blot bidrage til at reducere emissionerne fra disse to sektorer, men også fremme innovation og økonomisk aktivitet i EU gennem den nødvendige teknologiske tilpasning og udvikling af alternative brændstoffer.

For at opfylde dekarboniseringsmålene for transport skal EU’s industrigrundlag udvikle ny forsyningskapacitet, produktions- og lagringskapacitet og distributionsnet inden for meget kort tid. Som supplement til de lovgivningsforslag, der blev fremsat i 2021, har Kommissionen også lanceret værdikædealliancen for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, som har til formål at øge udbuddet og prisoverkommeligheden af vedvarende og kulstoffattige gasformige og flydende brændstoffer inden for transport med fokus på luftfarts- og søfartssektoren.

I forbindelse med det europæiske år for jernbanetransport i 2021 blev den afgørende rolle, som jernbanerne spiller i vores samfund fremhævet, idet de forbinder mennesker og virksomheder i hele EU på en af de mest bæredygtige og sikreste måder, der er til rådighed. Det europæiske år for jernbanetransport kastede også lys over udfordringerne med at få flere mennesker til at rejse med tog, flere virksomheder til at transportere deres gods med jernbane og flere mennesker til at arbejde i jernbanesektoren.

Et af årets højdepunkter var den rejse på tværs af kontinentet, som Connecting Europe Express foretog, og som demonstrerede den europæiske jernbanesektors magt og potentiale. Rejsen var en lejlighed til at bekræfte, at der skal gøres mere for, at jernbanerne kan spille sin retmæssige rolle i den grønne omstilling. Kommissionen vedtog i december en handlingsplan for at fremme grænseoverskridende passagertog over lange afstande og er i færd med at udarbejde nye regler for godstogskorridorer (se også »Q & A:Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet«). Det vil bidrage til at gøre grænseoverskridende jernbanegodstransport mere konkurrencedygtig ved at forbedre forvaltningen af jernbaneinfrastrukturkapaciteten, maksimere udnyttelsen af den eksisterende jernbaneinfrastruktur og supplere jernbaneindustriens igangværende bestræbelser på at forbedre jernbanegodstransportens hastighed, punktlighed og pålidelighed.

I december fremlagde Kommissionen forslag til reviderede retningslinjer for det transeuropæiske transportnet, et revideret direktiv om intelligente transportsystemer og en ny EU-ramme for bytrafik.

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er et EU-dækkende net af ruter via jernbaner, indre vandveje, nærskibstrafik og veje. Det forbinder større byer, havne, lufthavne og terminaler. Det er afgørende for det indre markeds funktion, da det sikrer en effektiv transport af varer og passagerer. Med de foreslåede foranstaltninger vil netværket blive gjort grønnere, mere effektivt og mere modstandsdygtigt.

Intelligent mobilitet gør transport sikrere og mere bæredygtig. Med revisionen af direktivet om intelligente transportsystemer tages der højde for de nye muligheder for mobilitet på vejene, mobilitetsapps og opkoblet og automatiseret mobilitet. Det vil stimulere en hurtigere udbredelse af nye intelligente tjenester, idet det foreslås, at visse vigtige vej-, rejse- og trafikdata — såsom hastighedsbegrænsninger, trafikplaner eller vejarbejde — stilles til rådighed i digitale formater.

I det nye forslag til en ramme for bytrafik tages der fat på nogle af de mobilitetsudfordringer, der opstår som følge af den intense aktivitet i byerne — herunder trængsel, emissioner og støj — til gavn for transportbrugerne og alle mennesker omkring dem.

Renere og sikrere køretøjer

Personbiler og varevogne tegner sig tilsammen for ca. 15 % af de samlede CO₂-emissioner i EU, og derfor er samarbejdet med disse sektorer afgørende for at nå EU’s emissionsreduktionsmål. Der er behov for mere ambitiøse CO₂-emissionsstandarder for nye biler og varevogne for at øge antallet af nul- og lavemissionskøretøjer på vejene i EU. Som en del af pakken til gennemførelse af den europæiske grønne pagt foreslog Kommissionen i juli at indføre mere ambitiøse CO₂-emissionsmål for nye biler og varevogne fra 2030:

• en emissionsreduktion på 55 % for biler inden 2030
• en emissionsreduktion på 50 % for varevogne inden 2030
• nulemissioner fra nye biler inden 2035.

For at støtte bestræbelserne på at skabe en grønnere europæisk transportflåde har Kommissionen fremsat forslag til en forordning om infrastruktur for alternative drivmidler for at sikre, at der er tilstrækkelig offentlig opladnings- og optankningskapacitet i alle medlemsstater til at opfylde kravene fra en voksende flåde af nulemissionskøretøjer og -lastbiler. Forordningen vil også sikre, at der langs større transportkorridorer i hele EU er opladningsinfrastruktur med faste intervaller, så førerne nemt kan genoplade deres elektriske køretøjer eller påfylde deres brintdrevne køretøjer overalt i EU. I henhold til de foreslåede regler vil fly, skibe og pramme få adgang til elforsyningen i større havne og lufthavne.

En global indsats

De største temperaturstigninger (på mere end 3 grader) er registreret i Nordamerika, Østasien, Mellemøsten og Nordafrika samt de antarktiske regioner tæt på Sydamerika.

COP26-klimakonferencen fandt sted i Glasgow (Det Forenede Kongerige) den 1.-13. november. Ved konferencens begyndelse opstillede EU tre mål.

• For det første at få tilsagn om at reducere emissionerne i dette årti for at holde sig inden for målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
• For det andet at nå målet om at yde 100 mia. USD om året i klimafinansiering til udviklingslande og sårbare lande.
• For det tredje at nå til enighed om Parisaftalens regelsæt.

Der blev gjort fremskridt med hensyn til hvert af målene.

Inden for rammerne af Parisaftalen har 195 lande sat som mål at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og så tæt som muligt på 1,5 °C. Inden COP26 var jorden truet af en global opvarmning på 2,7 °C. På grundlag af de nye bekendtgørelser, der blev fremsat på konferencen, anslår eksperterne, at de sandsynlige scenarier nu bringer verden på rette spor med en opvarmning på mellem 1,8 °C og 2,4 °C. I konklusionerne fra konferencen er parterne nu blevet enige om i givet fald at tage deres tilsagn op til fornyet overvejelse inden udgangen af 2022 med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C inden udgangen af århundredet og fastholde de højeste ambitioner i henhold til Parisaftalen.

For at opfylde disse løfter blev COP26-deltagerne også for første gang enige om at fremskynde bestræbelserne på at udfase urenset kulkraft og ineffektive subsidier til fossile brændstoffer, og de anerkendte behovet for støtte til at forvalte en retfærdig omstilling.

På COP26 afsluttede deltagerne desuden de tekniske forhandlinger om Parisaftalens regelsæt, hvori kravene til alle parter om at følge fremskridtene i forhold til deres emissionsreduktionsmål fastsættes. I regelsættet beskrives også, hvordan de internationale CO₂-markeder vil fungere med henblik på at støtte yderligere globalt samarbejde om emissionsreduktioner

Med hensyn til klimafinansiering blev de udviklede lande enige om at fordoble den samlede andel af støtten for at hjælpe andre lande med at tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne inden for det årlige mål på 100 mia. USD for 2021-2025 og nå det eksisterende mål om at yde 100 mia. USD om året til dem så hurtigt som muligt. Parterne forpligtede sig også til at nå til enighed om langsigtet klimafinansiering efter 2025. På konferencen blev det også besluttet at indlede en dialog mellem parter, interessenter og relevante organisationer for at støtte bestræbelserne på at afværge, minimere og håndtere skader i forbindelse med klimaændringer.

EU var også involveret i følgende bekendtgørelser på COP26.

• Det globale metantilsagn, som EU og USA har lanceret. Over 100 lande, der tegner sig for 70 % af den globale økonomi og næsten halvdelen af de menneskeskabte metanemissioner, har nu forpligtet sig til et kollektivt mål om at reducere de globale metanemissioner med mindst 30 % inden 2030 i forhold til 2020-niveauet.
• EU har givet tilsagn om 1 mia. EUR over 5 år til støtte for det globale tilsagn om finansiering af skove. EU vil hjælpe partnerlandene med at beskytte, genoprette og forvalte skovene på en bæredygtig måde i hele verden. Flere end 100 ledere på verdensplan, der repræsenterer ca. 85 % af verdens skove, lovede at sætte en stopper for og vende skovrydningen inden 2030.
• EU har sammen med Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige og USA lanceret et partnerskab om retfærdig energiomstilling med Sydafrika for at fremskynde dekarboniseringen af Sydafrikas økonomi med fokus på elsystemet. Med en indledende forpligtelse på 8,5 mia. USD (ca. 7,4 mia. EUR) til første fase af finansieringen vil partnerskabet hjælpe Sydafrika med at nå de ambitiøse emissionsmål, der er fastsat i dets ajourførte nationalt bestemte bidrag.
• EU bebudede, at det vil donere 100 mio. EUR til FN’s tilpasningfond, hvilket gør EU til den største bidragyder med det rekordstore samlede beløb på 351,6 mio. USD.
• Partnerskabet mellem Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Breakthrough Energy Catalyst — EU-Catalyst-partnerskabet — har til formål at tilvejebringe op til 820 mio. EUR (1 mia. USD) i perioden 2022-2026 til hurtigere udbredelse og erhvervsmæssig udnyttelse af innovative teknologier, der skal bidrage til at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt og nå EU’s klimamål for 2030. Hver euro i offentlige midler forventes at mobilisere 3 EUR i private midler. Investeringerne rettes mod en portefølje af EU-baserede projekter med stort potentiale i følgende fire sektorer: ren brint, bæredygtige flybrændstoffer, direkte luftopsamling af CO₂ og langsigtet energilagring.

Der ligger fortsat et stort arbejde foran for at holde den globale opvarmning nede på 1,5 °C. EU vil nu søge at efterkomme løfterne fra Glasgowkonferencen så hurtigt som muligt og vil fortsætte samarbejdet med sine internationale partnere for at gennemføre Parisaftalen.

FN’s biodiversitetskonference

Kommissionsformand Ursula von der Leyen deltog virtuelt den 26. januar 2021 i Davos Agenda, der er et onlinearrangement med deltagelse af ledere fra erhvervslivet, regeringer, internationale organisationer, civilsamfundet og den akademiske verden. Her udtalte hun, at FN’s biodiversitetstopmøde i Kunming »skal være som COP21 var for klimaet. Fordi vi har brug for en Paris-lignende aftale om biodiversitet«. EU fører an i indsatsen og samarbejder med ligesindede partnere om at nå til enighed på det 15. møde i partskonferencen under biodiversitetskonventionen (COP 15) i Kunming, Kina, om en ambitiøs global ramme for biodiversitet efter 2020 for at standse og vende tabet af planetens planter, dyr og økosystemer. Første del af dette topmøde fandt sted i oktober 2021 og viste overordnet set et stærkt engagement på verdensplan, hvilket afspejler en voksende bevidsthed om det presserende behov for at løse biodiversitetskrisen. Kunmingerklæringen skal nu omsættes til en konkret aftale, der efter planen skal vedtages i foråret 2022 i løbet af konferencens anden fase.

Den grønne alliance mellem EU og Japan

I juni meddelte EU og Japan, at de ville indgå en grøn alliance for at fremskynde omstillingen af deres økonomier til at blive klimaneutrale, cirkulære og ressourceeffektive. Både Japan og EU deler målet om at blive klimaneutrale inden 2050. Dette er den første grønne alliance for EU, og det øgede samarbejde med Japan vil hjælpe EU med at skabe en global koalition for nulemission af drivhusgasser.

Bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug

Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev vedtaget i 2020, er en central søjle i den europæiske grønne pagt. Den omfatter med henblik på ændring af vore produktions- og forbrugsmønstre hele et produkts livscyklus, fra udformning og fremstilling til forbrug, reparation, genbrug, genanvendelse og kanalisering af ressourcer tilbage til økonomien.

Kommissionen har taget skridt til at sikre, at EU ikke eksporterer sine affaldsudfordringer til lande uden for EU. Forslaget fra november om en grundig revision af EU’s regler om overførsel af affald vil gavne den cirkulære økonomi på flere måder, både i og uden for EU.

• For det første vil der med forslaget ske en forbedring af EU’s indre marked for affald til genanvendelse og genbrug for at sætte skub i markedet for sekundære materialer og den cirkulære økonomi (overførsler inden for EU).
• For det andet vil det medføre mindre eksport af affald og sikre, at affald kun overføres til lande uden for EU, hvis det håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde i bestemmelseslandene.
• For det tredje rummer forslaget som led i kampen mod ulovlige overførsler et styrket håndhævelses- og sanktionssystem og øget gennemsigtighed i affaldsforsyningskæden.

Kommissionen har foreslået grænseværdier for forekomsten af persistente organiske miljøgifte i affald for at eliminere eller minimere emissioner heraf. Dette vil sikre rene materialekredsløb og sikre tillid til markederne for sekundære råstoffer og de produkter, der består heraf. Det skal også sikre det højeste beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

Bæredygtige fødevaresystemer

Kommissionen lancerede i juli sammen med 65 interessenter i erhvervslivet EU’s adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis for fødevarer som led i jord til bord-strategien. Kodeksen har to formål, nemlig at Sammenslutninger i EU inspirerer deres medlemmer til specifikke mål, målsætninger og tiltag, der alle er gearet til at få omstillingen til bæredygtighed til at fungere, og at pionervirksomheder indgår ambitiøse forpligtelser inden for områder som dyrevelfærd, reduktion af sukker- og saltindholdet og reduktion af drivhusgasemissioner.

EU var i september en vigtig bidragyder til det første FN-topmøde om fødevaresystemer under forsæde af FN’s generalsekretær António Guterres. Resultaterne omfatter en handlingsplan, omstillingsløsninger til fødevaresystemer og mere end 30 handlingskoalitioner. Kommissionen bidrager til disse løsninger og vil deltage aktivt i flere af koalitionerne. Der vil blive afholdt et globalt møde hvert andet år for at gøre status over fremskridtene.

Landbrug, fiskeri og landdistrikter

Den nye fælles landbrugspolitik for 2023-2027 blev vedtaget den 2. december 2021. Den afledte ret, der beskriver gennemførelsen af den nye fælles landbrugspolitik, vil blive vedtaget i begyndelsen af 2022. Den nye fælles landbrugspolitik bliver grønnere, mere fair og fleksibel med et stærkere fokus på innovation samtidig med, at fødevaresikkerheden for befolkningen i EU sikres. Det vil være afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien heri. Ved udgangen af 2021 havde de fleste medlemsstater forelagt de strategiske planer for gennemførelse af den nye fælles landbrugspolitik på nationalt plan. Kommissionen vil vurdere planerne under hensyntagen til, hvordan de bidrager til de 2030-mål, der er fastsat i de to strategier. Efter Kommissionens godkendelse vil planerne gælde fra 2023.

Landdistrikterne dækker 83 % af EU’s område, og 30 % af befolkningen bor her. Den langsigtede vision for EU’s landdistrikter, der blev lanceret i juni, belyser de socioøkonomiske udfordringer, der er forbundet med at opnå stærkere, forbundne, modstandsdygtige og velstående landdistrikter inden 2040. Sådanne områder er afgørende for EU’s bæredygtighedsmål, idet de skaber fødevaresikkerhed og bæredygtige råstoffer, forbedrer vandkvaliteten og biodiversiteten og fungerer som kulstofdræn. Visionen har til formål at puste nyt liv i landdistrikterne og gentænke udviklingen i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, EU’s sektorpolitikker, genopretningspakken NextGenerationEU, den territoriale dagsorden 2030 og FN’s mål for bæredygtig udvikling og samtidig imødegå negative demografiske tendenser.

I samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder skal visionen bl.a. understøtte intelligent specialisering, miljøbeskyttelse, forbedret konkurrenceevne for små og mellemstore virksomheder, digitalisering og social inklusion.

Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb, der beskriver, hvordan der kan fjernes mere kulstof fra atmosfæren. For at udjævne virkningerne af vores CO₂-emissioner er EU nødt til markant at reducere sin afhængighed af fossilt kulstof, øge den kulstofbindende dyrkning for at lagre mere kulstof i naturen og fremme industrielle løsninger til bæredygtig og bevislig fjernelse og genanvendelse af kulstof. Meddelelsen indeholder initiativer på kort til mellemlang sigt om kulstofbindende dyrkning for bedre at belønne arealforvaltere for kulstofbinding og beskyttelse af biodiversiteten. Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen foreslå en EU-lovramme for certificering af kulstoffjernelse.

8,5 % af EU’s samlede landbrugsareal dyrkes økologisk. Med den europæiske grønne pagt sigter EU mod at øge dette til 25 % inden 2030. Procenttallene for de enkelte medlemsstater er Belgien 6,9 %, Bulgarien 2,3 %, Tjekkiet 15,2 %, Danmark 10,9 %, Tyskland 7,7 %, Estland 22,3 %, Irland 1,6 %, Grækenland 10,3 %, Spanien 9,7 %, Frankrig 7,7 %, Kroatien 6,9 %, Italien 15,2 %, Cypern 5,0 %, Letland 14,8 %, Litauen 8,1 %, Luxembourg 4,4 %, Ungarn 5,6 %, Malta 0,5 %, Nederlandene 3,7 %, Østrig 25,3 %, Polen 3,5 %, Portugal 8,2 %, Rumænien 2,9 %, Slovenien 10,3 %, Slovakiet 10,3 %, Finland 13,5 % og Sverige 20,4 %.

I marts vedtog Kommissionen en handlingsplan for udvikling af økologisk produktion i EU. Denne har til formål at bidrage til målet i den europæiske grønne pagt om, at 25 % af landbrugsjorden skal afsættes til økologisk landbrug senest i 2030 sammen med en betydelig stigning i økologisk akvakultur. Dette skal ske ved at stimulere forbrugernes efterspørgsel, udvide produktionen og udbuddet af økologiske produkter og øge sektorens bæredygtighed.

Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte mål og støtte foranstaltninger for økologisk produktion som led i den nye fælles landbrugspolitik og de nationale handlingsplaner. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at medtage stigningen i den økologiske akvakulturproduktion i deres nationale strategiske planer for akvakultur, som i øjeblikket er ved at blive revideret af medlemsstaterne. Innovation, forskning og udveksling af bedste praksis vil blive styrket betydeligt i hele EU for at støtte yderligere bæredygtig ekspansion inden for økologisk landbrug. Der vil være mulighed for støtte til økologisk akvakultur inden for rammerne af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for 2021-2027.

Covid-19-krisen har vist modstandsdygtigheden i EU’s landbrugsfødevaresektor. EU’s indsats har sikret, at fødevareforsyningslinjerne fortsatte med at fungere, hvilket forhindrede, at sundhedskrisen blev forværret af fødevaremangel. Kommissionen vedtog i november en beredskabsplan for at sikre fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider som skitseret i jord til bord-strategien, idet den var opmærksom på den stigende indvirkning af klimaændringer og miljøforringelse på fødevareproduktionen — sammen med risici i forbindelse med folkesundheden, cybertrusler eller geopolitiske forandringer, der truer fødevareforsyningskædens funktion. Denne plan er baseret på samarbejde mellem alle, der er involveret i fødevarekæden, for at sikre beredskabet i krisetider.

Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond

Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, der blev oprettet i 2021, støtter gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, havpolitik og dagsorden for international havforvaltning. Fonden fremmer bæredygtig anvendelse og forvaltning af marine ressourcer og udvikling af en modstandsdygtig blå økonomi. Som global aktør i havene og en stor producent af fisk og skaldyr sigter EU mod at beskytte og på bæredygtig vis udnytte havene og deres ressourcer og sikre fødevareforsyningssikkerheden, den maritime økonomis konkurrenceevne og kystsamfundenes eksistensgrundlag. Fonden bidrager også til at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 14 (»Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer«) og til at opfylde målene i den europæiske grønne pagt.

Støtten fra fonden er især rettet mod innovative projekter, der letter overgangen til bæredygtigt og kulstoffattigt fiskeri, beskyttelse af havets biodiversitet, forsyning af sunde fisk og skaldyr af høj kvalitet, kystsamfundenes økonomiske og sociale levedygtighed, bedre uddannelse og arbejdsvilkår i fiskeri- og akvakultursektoren og internationalt samarbejde om sunde, sikre og bæredygtigt forvaltede have. Det samlede budget for 2021-2027 er på 6,1 mia. EUR.

Den blå økonomi

EU’s blå økonomi, som omfatter alle industrier og sektorer med tilknytning til oceaner, have og kyster, er afgørende for den europæiske grønne pagt og genopretningsplanen for Europa. EU’s nye tilgang til en bæredygtig blå økonomi er en uundværlig faktor for at opfylde EU’s miljø- og klimamål. Det sker ved at fremme udviklingen af vedvarende offshoreenergi, dekarbonisering af søtransport og grønnere havne, indførelse af retningslinjer for bæredygtig akvakultur og fornyelse af standarder for udformning af fiskeredskaber, skibsophugning og afvikling af offshoreplatforme.

I 2030 vil 30 % af EU’s have være beskyttede områder. I øjeblikket har offshoreenergianlæg kapacitet til at producere 12 gigawatt vedvarende energi. Målet for 2050 er at øge denne kapacitet til op til 300 gigawatt.

Desuden vil udviklingen af ny grøn infrastruktur i kystområder bidrage til at bevare biodiversiteten og landskaberne og samtidig gavne turismen og kystøkonomien. Den nye tilgang skaber sammenhæng på tværs af de forskellige sektorer i den blå økonomi, fremmer sameksistensen og søger synergier i det maritime rum. Den understreger også behovet for investeringer i forskning, uddannelse og innovation.

Internationalt samarbejde

Den Europæiske Union har ambitioner om og knowhow til at føre an på verdensplan i omstillingen til en cirkulær økonomi. Den samarbejdede med FN’s Miljøprogram og FN’s Organisation for Industriel Udvikling om at iværksætte den globale alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet den 21. februar. Formålet med alliancen er at støtte en global, retfærdig omstilling til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, at anvende ressourcerne mere retfærdigt og at et opnå bæredygtigt forbrug og en bæredygtig produktion. Den bygger på en international indsats og sætter EU i spidsen for den grønne omstilling.

Metoderne vedrørende miljøaftryk

Forbedring af produkters og organisationers miljøpræstationer er en væsentlig del af omstillingen til en cirkulær økonomi og er nødvendig for at nå andre mål i den europæiske grønne pagt. I december vedtog Kommissionen en henstilling om anvendelse af fælles metoder for miljøaftryk til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer. Dette vil hjælpe mange mennesker og organisationer, der er involveret i beslutningstagning på miljøområdet.

Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten

Nulforureningsvision for 2050

Forureningen af luft, vand og jord skal nedbringes til niveauer, der ikke længere er skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, så der skabes et giftfrit miljø.

Hvorfor har vi brug for en handlingsplan for nulforurening?

• I EU er forurening hvert år skyld i 1 ud af 8 dødsfald.
• Forurening kan forårsage kræft, koronar hjertesygdom, obstruktiv lungesygdom, mentale og neurologiske lidelser, diabetes og andre sygdomme.
• De mest sårbare befolkningsgrupper rammes hårdest, hvilket skaber mere ulighed.
• Forurening er én af de fem hovedårsager til tab af biodiversitet.
• Forurening udgør en trussel for overlevelsen for mere end 1 million af verdens anslåede 8 millioner plante- og dyrearter.

© GettyImages/Mario De moya F

Handlingsplanen for nulforurening — mål for 2030

© GettyImages/hirun • © GettyImages/oticki

• Luft. Antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening skal mindskes med mere end 55 %.
• Vand. Mængden af affald og plastaffald i havet og mikroplast, der udledes i miljøet, skal nedbringes med henholdsvis 50 % og 30 %.
• Jord. Tabet af næringsstoffer og brugen af kemiske pesticider skal mindskes med 50 %.
• Biodiversitet. Antallet af økosystemer i EU, hvor luftforurening truer biodiversiteten, skal nedbringes med 25 %.
• Støj. Andelen af personer, der er kronisk forstyrret af transportstøj, skal nedbringes med 30 %.
• Affald. Den samlede affaldsproduktion skal reduceres betydeligt og kommunalt restaffald med 50 %.

I maj vedtog Kommissionen handlingsplanen for nulforurening for at opnå nulforurening inden 2050. Det betyder, at forureningen vil blive reduceret til niveauer, der ikke længere er skadelige for sundheden eller de naturlige økosystemer. Handlingsplanen kombinerer alle relevante EU-politikker med henblik på at bekæmpe og forebygge forurening af luft, vand og jord, hav- og støjforurening og forurening forårsaget af forbrugerprodukter. Sammen med Det Europæiske Regionsudvalg lancerede Kommissionen den 16. december interessentplatformen for nulforurening for at samle mennesker fra forskellige lokalsamfund og ekspertiseområder og at tackle disse indbyrdes forbundne udfordringer.

I hele 2021 gennemførte Kommissionen flere af de 80 foranstaltninger, der i 2020 blev bebudet i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje. Den iværksatte en rundbordskonference på højt plan for at nå strategiens mål i dialog med interessenterne. For at sikre, at de mest skadelige kemikalier ikke længere anvendes i forbrugerprodukter, undtagen når de er uundværlige for samfundet, er Kommissionen i færd med at revidere lovgivningen og fastsætte kriterier for »uundværlig brug« af et kemikalie. Der blev skabt finansieringsmuligheder for forskning i kemikaliers indvirkning på sundheden og for den grønne omstilling til sikre og bæredygtige kemikalier gennem Horisont Europa, LIFE, genopretnings- og resiliensfaciliteten, samhørighedsfondene og InvestEU.

Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport om »luftkvaliteten i Europa 2021«, der blev offentliggjort i december, viste, at luftforurening, trods de forbedringer der er sket, stadig er et stort sundhedsproblem for borgerne i Europa. Ligeledes blev det i den anden »rapport om perspektiverne for ren luft« fremhævet, at fuld gennemførelse af foranstaltninger for ren luft og til bekæmpelse af klimaforandringerne kan reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening med 55 % i 2030 i forhold til 2005. I rapporten blev det også understreget, at der kunne gøres mere, da der stadig er masser af foranstaltninger til nedbringelse af luftforureningen, som vil medføre flere fordele end omkostninger for samfundet.

PLASTPROBLEMET I TAL

80-85 % af det havaffald, der findes på EU’s strande, er plast.

50 % af EU’s havaffald består af engangsplastprodukter.

27 % er fiskeredskaber, der indeholder plast.

Plast forårsager hvert år skade på de globale marine økosystemer til en værdi af 13 mia. EUR.

Det anslås, at turisme og kystsamfund i EU hvert år mister 630 mio. EUR på grund af plastforurening.

Det anslås, at plast koster EU’s fiskeindustri 300 mio. EUR om året.

Forventet virkning

Henkastning af de 10 vigtigste engangsplastprodukter reduceres med mere end 50 %.

Udledning af 3,4 millioner ton CO₂ pr. år undgås.

Miljøskader, der frem til 2030 ville beløbe sig til 22 mia. EUR, undgås.

Besparelser for forbrugerne på 6,5 mia. EUR om året som følge af færre udgifter til smid-væk-produkter.

Farvel til...

Engangsplastprodukter, der blev forbudt senest i 2021:

bestik

tallerkener

sugerør

rørepinde

bægre samt fødevare- og drikkevarebeholdere af polystyren (herunder låg)

vatpinde og ballonpinde

alle produkter fremstillet af oxo-nedbrydeligt plast (som i vid udstrækning anvendes til indkøbsposer).

Velkommen til...

• 2021 Tydelig mærkning af kopper, vådservietter, hygiejnebind, tamponer og indføringshylstre samt tobaksvarer med filter med angivelse af, at varen indeholder plast, korrekt bortskaffelse og miljømæssige risici.
• 2024 Låg og hætter på drikkevarebeholdere og flasker med et indhold på op til 3 liter skal være fæstnet til beholderen.

• 2025 Plastflasker fremstillet af mindst 25 % genvundet plast.

  Særskilt indsamling af 77 % af plastflasker med et indhold på op til 3 liter.

• 2026 EU’s medlemsstater skal opnå ambitiøse og vedvarende reduktioner af forbruget af engangsplastkopper (herunder låg/dæksler) og fødevarebeholdere sammenlignet med 2022.
• 2029 Særskilt indsamling af 90 % af plastflasker med et indhold på op til 3 liter.
• 2030 Plastflasker fremstillet af mindst 30 % genvundet plast.

Plastaffald akkumuleres i havene og på strandene i EU og resten af verden. EU gør en indsats mod plastforurening. EU-reglerne om engangsplastprodukter har til formål at forebygge og mindske miljøbelastningen fra visse plastprodukter ved at forbyde engangsplasttallerkner, -bestik, -sugerør, -ballonpinde og -vatpinde samt bægre, føde- og drikkevarebeholdere fremstillet af ekspanderet polystyren og alle produkter fremstillet af oxo-nedbrydeligt plast fra EU-markedet. For at mindske plastforureningen og mængden af plastaffald fremmer EU genanvendelse. Alliancen for Cirkulær Plast, der omfatter 300 relevante interessenter, har forpligtet sig til at sikre, at mindst 10 millioner ton genanvendt plast finder vej til nye produkter i EU senest i 2025.

Strafferetlig beskyttelse af miljøet

I december vedtog Kommissionen et forslag om at styrke beskyttelsen af miljøet gennem straffelovgivningen og dermed også opfylde en central forpligtelse i den europæiske grønne pagt. Formålet med forslaget er at yde en mere effektiv beskyttelse af miljøet ved at forpligte medlemsstaterne til at træffe strafferetlige foranstaltninger. Heri defineres nye miljøforbrydelser, der fastsættes et minimumsniveau for sanktioner, og effektiviteten af retshåndhævelsessamarbejdet styrkes. Heri er der også krav om, at medlemsstaterne støtter og bistår personer, der anmelder miljøovertrædelser og samarbejder om håndhævelsen. Dette forslag skal bidrage til at beskytte naturen og naturressourcerne samt folkesundheden og velfærden.

Det internationale koralrevsinitiativ

I februar 2021 tilsluttede EU sig det internationale koralrevsinitiativ. Det skal hjælpe EU med at overholde principperne i den internationale havforvaltningsdagsorden og samtidig støtte indsatsen for klimaet og beskyttelsen af biodiversiteten. Som led i sine aktiviteter inden for rammerne af initiativet fremmer EU sit mål om at beskytte sårbare marine økosystemer i samarbejde med andre ligesindede organisationer og lande. Dette omfatter indførelse af god praksis inden for bæredygtig forvaltning af koralrev og tilknyttede økosystemer, kapacitetsopbygning og bevidstgørelse.

Skove

Verdens skove beskadiges og ødelægges i et alarmerende tempo. Ca. 80 % af den globale skovrydning skyldes landbrugsudvidelsen, og EU er også forbruger af råvarer, der er forbundet med global skovrydning, såsom soja, palmeolie, træ, kakao og kaffe. Med et lovgivningsforslag, der blev vedtaget i november, om at forbyde adgang for råvarer fra skovrydning til EU-markedet søger Kommissionen at minimere EU’s bidrag til skovrydning og skovforringelse på verdensplan og fremme forbruget af produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder i EU.

Forbruget af oksekød, palmeolie, sojabønner, træ, kakao og kaffe i EU øger skovrydning og skovforringelse over hele verden. EU sigter mod at standse dette ved ikke længere at tillade markedsføring af råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning.

© Avigator Fortuner/Shutterstock.com

Borgerne har med 1,2 millioner svar på en offentlig høring støttet EU’s indsats for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse.

Skovrydning og skovforringelse er vigtige drivkræfter bag den globale opvarmning og tabet af biodiversitet. 23 % af drivhusgasemissionerne stammer fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse.

Den nye forordning om skovrydning vil:

Give EU-borgerne en garanti for, at de produkter, de køber, anvender og forbruger på EU-markedet, ikke bidrager til global skovrydning og skovforringelse.

Reducere de CO₂-emissioner til atmosfæren, der forårsages af EU's forbrug og produktion af de pågældende råvarer, med mindst 32 millioner ton om året, hvilket giver besparelser på mindst 3,2 mia. EUR om året og styrker skovenes bidrag til bekæmpelsen af klimaændringer.

Bekæmpe ulovlig skovrydning og skovforringelse samt enhver form for skovrydning, der skyldes udvidelse af landbruget som følge af produktionen af disse råvarer.

Den nye EU-skovstrategi for 2030, der blev vedtaget i juli, skal bidrage til at nå EU’s biodiversitets- og klimamål. Heri anerkendes skovenes centrale og multifunktionelle rolle og den rolle, som skovbrugere og den skovbaserede værdikæde spiller med hensyn til at opnå en bæredygtig og klimaneutral økonomi senest i 2050 og bevare levende og velstående landdistrikter. Strategien indeholder en vision og konkrete initiativer til at forbedre kvantiteten og kvaliteten af EU’s skove og til at investere i forskning og innovation som drivkræfter for forandring og omfatter et tilsagn om at plante yderligere 3 milliarder træer inden 2030.

Sunde og biologisk mangfoldige skove er også afgørende for at mindske risikoen for naturbrande, som igen sidste sommer skabte ravage i flere regioner i Europa. Forebyggelses-, beredskabs- og reaktionsindsatsen som led i EU’s civilbeskyttelsesmekanisme til bekæmpelse af skovbrande er et integreret element i EU’s indsats for at beskytte mennesker og natur. Kommissionen har fortsat arbejdet med at styrke EU’s kapacitet til bekæmpelse af skovbrande fra luften for at afhjælpe nationale mangler i indsatsen mod skovbrande. Kommissionen offentliggjorde også nye retningslinjer i marts 2021 om landbaseret forebyggelse af naturbrande og effektivt beredskab.

Jordbundsstrategi

I jordbunden findes en fjerdedel af al biodiversitet på planeten, og inden 2050 skal den kunne brødføde en verdensbefolkning på næsten 10 milliarder mennesker. Men her i EU forringes jordbunden til stadighed. Kommissionen vedtog i november en EU-jordbundsstrategi for 2030 sammen med en mission på området jordbundssundhed og fødevarer som led i Horisont Europa for at genoprette vores jordbund og nå EU’s klima- og biodiversitetsmål, samtidig med at landbrugernes og skovbrugernes centrale rolle anerkendes.

En sund jordbund er afgørende for at opnå klimaneutralitet, tilvejebringe en ren og cirkulær økonomi, vende tabet af biodiversitet, levere sunde fødevarer, beskytte menneskers sundhed og dæmme op for ørkendannelse og jordforringelse.

© LeQuangNhut/Shutterstock.com
© Photo by Becca Lavin on Unsplash
© design36/Shutterstock.com

EU's nye jordbundsstrategi:

Fastlægger en ramme for og konkrete tiltag til beskyttelse, genopretning og bæredygtig brug af jordbunden i forbindelse med andre politikker under den europæiske grønne pagt.

Fastlægger en vision om at opnå en sund jordbund senest i 2050 og de dertil knyttede mål med konkrete tiltag inden 2030.

Foreslår ny lovgivning om jordbundsbeskyttelse, der for at sikre lige vilkår og et højt niveau af miljø- og sundhedsbeskyttelse skal træde i kraft senest i 2023 som supplement til den kommende lovgivning om naturgenopretning.

Rent vand

De fleste indbyggere i EU har særdeles god adgang til rent drikkevand. Dette skyldes bl.a., at der i over 30 år har været EU-lovgivning om drikkevandskvalitet. I januar trådte det reviderede drikkevandsdirektiv i kraft. Som en direkte opfølgning på det første vellykkede europæiske borgerinitiativ »Right2Water« omfatter det foranstaltninger, der skal forbedre og opretholde adgangen til sikkert drikkevand for alle i EU, navnlig for sårbare og marginaliserede grupper. Det omfatter også den seneste forskning og forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, i overensstemmelse med EU’s målsætning om nulforurening.

I EU’s strategi for tilpasning til klimaændringer fremhæves betydningen af foranstaltninger såsom naturbaserede løsninger, reduktion af vores vandforbrug og en stabil forsyning af rent vand. Inden for disse rammer offentliggjorde Kommissionen i december en rapport med en vurdering af medlemsstaternes opdaterede indsatsprogrammer i henhold til vandrammedirektivet og de ajourførte nationale foreløbige oversvømmelsesrisikovurderinger, jf. oversvømmelsesdirektivet.

Handel med elfenben

På trods af et internationalt forbud mod handel med elfenben i henhold til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter har krybskytteri mod elefanter og ulovlig handel med elfenben for nylig nået rekordhøje niveauer. I december foreslog Kommissionen yderligere foranstaltninger med henblik på effektivt at forbyde de fleste former for handel med elfenben i EU. Selv om EU ikke er identificeret som en region, der giver panderynker med hensyn til den ulovlige handel med elfenben, bekræfter og opfylder denne revision af de eksisterende EU-regler EU’s tilsagn om at træffe yderligere foranstaltninger mod krybskytteri mod elefanter og ulovlig handel med elfenben på verdensplan. Det er også en opfølgning på tilsagnet i EU’s biodiversitetsstrategi om yderligere at stramme reglerne for EU’s handel med elfenben. Med Kommissionens reviderede retningslinjer for EU’s ordning for handel med elfenben suspenderes navnlig handelen med uforarbejdet elfenben på EU-markedet, mens ændringer af en eksisterende kommissionsforordning sikrer, at al resterende handel med antikke elfenbensgenstande altid skal være underlagt forudgående tilladelse.

Det 8. miljøhandlingsprogram

Det 8. miljøhandlingsprogram har fokus på at støtte gennemførelsen af den europæiske grønne pagt på alle forvaltningsniveauer og at overvåge fremskridtene. Programmet bygger på den langsigtede vision for 2050 om »et godt liv i en ressourcebegrænset verden« og heri opstilles seks prioriterede mål for perioden frem til 2030: modvirkning af klimaændringer, klimatilpasning, den cirkulære økonomi, nulforurening, biodiversitet og håndtering af det største miljø- og klimapres.

I programmet opfordres til god regeringsførelse, bæredygtig finansiering, integrering af miljøhensynet på alle politikområder, en række trin, der gør det muligt at udfase miljøskadelige subsidier, og udvikling af viden og innovation for at støtte overgangen til en økonomi, der fremmer velfærd. Det foreslåede program blev godkendt af medlemsstaterne med foreløbig politisk enighed i december.

Forskning og innovation, der bidrager til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt

Mere end 35 % af Horisont Europa-programmets budget på 95,5 mia. EUR for 2021-2027 vil blive investeret i forskning og innovation for at imødegå klimaændringer og bidrage til målene i den europæiske grønne pagt. I juni foreslog Kommissionen en række nye europæiske partnerskaber inden for klima, energi og transport. Disse partnerskaber skal mobilisere mere end 22 mia. EUR i private finansielle bidrag og bidrag i naturalier og fremme udviklingen og tilvejebringelsen af nye teknologier, materialer og produkter med lavere drivhusgasemissioner og bedre overordnede miljøpræstationer.

I september iværksatte Kommissionen fem nye EU-missioner — en ny måde at arbejde sammen på for at tackle store udfordringer inden for sundhed, klima og miljø. Som en nyskabelse inden for rammerne af Horisont Europa og et originalt koncept i EU's politik, som samler flere af Kommissionens tjenestegrene under ni kollegiemedlemmers myndighed, vil der via missionerne blive ydet støtte til forskning med henblik på at opfylde Kommissionens vigtigste prioriteter og finde svar i forbindelse med nogle af de største udfordringer, samfundet står over for i dag. Via missionernes forsknings- og innovationsprojekter, politiske foranstaltninger og lovgivningsinitiativer forventer man at finde løsninger på centrale globale udfordringer senest i 2030. Kommissionen stiller næsten 2 mia. EUR til rådighed fra Horisont Europa-programmet i perioden 2021-2023 til at iværksætte de fem missioner, og der forventes yderligere finansiering fra andre programmer. Af de fem missioner, der blev iværksat i september 2021, har fire til formål at opfylde målene i den europæiske grønne pagt:

• Tilpasning til klimaændringer (hvor mindst 150 europæiske regioner og lokalsamfund støttes med henblik på at blive klimarobuste)
• 100 klimaneutrale og intelligente byer
• Genopretning af vores have og oceaner
• En jordpagt for Europa (100 levende laboratorier og søer, der skal føre an i omstillingen til en sund jordbund).

I september og oktober godkendte Kommissionen en finansiering på 1 mia. EUR til 73 forsknings- og innovationsprojekter til støtte for den europæiske grønne pagt. Ud over investeringer i centrale teknologier på tværs af et bredt spektrum — fra energikilder og biomasse til transportteknologier og -infrastruktur — vedrørte indkaldelsen af projekter også to menneskecentrerede områder: styrkelse af viden og styrkelse af borgerenes indflydelse.

Bæredygtig finansiering

I april vedtog Kommissionen en pakke af initiativer, der skal bidrage til at forbedre strømmen af finansiering til bæredygtige aktiviteter i hele EU. I den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet fastsættes de tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, der yder et væsentligt bidrag til klimamålene i klassificeringsforordningen uden at have væsentlig negativ indvirkning på andre af EU’s miljømål. Forslaget til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering har til formål at forbedre kvaliteten af de oplysninger om bæredygtighed, som virksomhederne rapporterer. Det skal gøre deres rapportering om bæredygtighed mere sammenhængende, således at finansielle virksomheder, investorer og offentligheden har adgang til sammenlignelige og pålidelige oplysninger om virksomhedernes risici og virkningerne heraf med hensyn til bæredygtighed. Der blev vedtaget seks delegerede ændringsretsakter om tillidsforpligtelser, investerings- og forsikringsrådgivning for at sikre, at finansielle virksomheder medtager oplysninger om bæredygtighed i deres procedurer og deres investeringsrådgivning til kunder.

Strategien for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i juli 2021, har til formål at støtte finansieringen af omstillingen til en bæredygtig økonomi gennem tiltag på fire områder: fremme af finansiering af omstilling, støtte til en mere inklusiv ramme for bæredygtig finansiering, styrkelse af arbejdet med den finansielle sektors modstandsdygtighed og virkning og tilpasning til nye globale målsætninger.

Finansiering af omstillingen til bæredygtighed

Denne strategi tilvejebringer værktøjer og politikker, der skal gøre det muligt for de relevante erhvervsdrivende at finansiere deres omstillingsplaner og uanset deres udgangspunkt nå klimamålene og de bredere miljømål.

Inklusion

Denne strategi imødekommer behovene hos enkeltpersoner og små og mellemstore virksomheder ved at give dem bedre adgang til bæredygtig finansiering.

Den finansielle sektors modstandsdygtighed og bidrag

Denne strategi beskriver, hvordan den finansielle sektor selv kan bidrage til at opfylde målene i den grønne pagt og samtidig styrke sin modstandsdygtighed og bekæmpe grønvaskning.

Globale ambitioner

Denne strategi redegør for, hvordan det internationale samarbejde kan fremmes med henblik på at udforme en ambitiøs global dagsorden for bæredygtig finansiering.

I juli fremsatte Kommissionen forslag til en forordning om en europæisk standard for grønne obligationer. Formålet med dette forslag er at oprette en frivillig standard af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle udstedere med det formål at tiltrække bæredygtige investeringer.

Grønne obligationer anvendes allerede til at rejse finansieringsmidler i sektorer såsom energiproduktion og -distribution, ressourceeffektive boliger og kulstoffattig transportinfrastruktur. Selv om der er en stor investorinteresse for grønne obligationer, er der stadig potentiale til at udvide markedet. EU-standarden for grønne obligationer udgør en reference for, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder kan anvende grønne obligationer til at rejse midler på kapitalmarkederne for at finansiere ambitiøse investeringer, samtidig med at de opfylder strenge bæredygtighedskrav og beskytter investorerne mod grønvask. Udstedere af grønne obligationer vil få et robust redskab, så de kan vise, at de finansierer projekter, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet. De investorer, der køber obligationerne, vil nemmere kunne se, at deres investeringer er bæredygtige, og dermed reduceres risikoen for grønvask.

Covid-19-pandemien har ændret og fremskyndet digitaliseringens rolle og den måde, vi opfatter den på i vores samfund og økonomi. Digitale teknologier, som har været afgørende for at opretholde det økonomiske og sociale liv og sikre, at der fortsat er blevet tilbudt uddannelse under krisen, vil være den afgørende differentieringsfaktor i en vellykket overgang til en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund efter pandemien.

Den Europæiske Union har visionen og ressourcerne til at gøre den digitale omstilling til en succes. Det finansieringsniveau, der er til rådighed under genopretningsplanen NextGenerationEU, vil muliggøre samarbejde mellem medlemsstaterne af et hidtil uset omfang og med den intensitet, der er nødvendig for at opnå en vellykket digital omstilling senest i 2030.

Europas digitale årti

EU benytter lejligheden til at gøre de næste 10 år til Europas digitale årti med ambitionen om at blive en global rollemodel for den digitale økonomi, fastsætte og fremme digitale standarder og føre digitale politikker, der styrker mennesker og virksomheder.

Disse politikker vil fokusere på at hjælpe små virksomheder med at indføre teknologi, sikre, at teknologien fungerer for mennesker ved at udstyre dem med grundlæggende og avancerede digitale færdigheder og sikre, at alle har adgang til internettet og til offentlige onlinetjenester. Samtidig vil EU også fortsat stræbe efter at opbygge ekspertise inden for avancerede teknologier såsom kvante- og cloudcomputing og kunstig intelligens (AI), som kan tackle mange af de udfordringer, som vores samfund står over for i dag.

En realisering af EU’s ambitioner vil omfatte, at man adresserer de problemer, som pandemien har fremhævet, lige fra mangler i forbindelse med konnektivitet og digitale færdigheder til kløften mellem digitalt egnede virksomheder og virksomheder, der endnu ikke har indført digitale løsninger. Digitaliseringen skaber mange nye jobmuligheder. For eksempel var mere end 500 000 ledige stillinger som cybersikkerheds- og dataeksperter i EU fortsat ubesat i 2020.

Europas digitale kompas omsætter EU’s digitale ambitioner for 2030 til foranstaltninger og resultater. Disse ambitioner fokuserer på:

• at opnå en befolkning med gode digitale færdigheder og højtkvalificerede digitale fagfolk
• pålidelig og sikker digital infrastruktur
• en høj andel af digitaliserede virksomheder
• moderniserede offentlige tjenester, der opfylder samfundets behov.

Hvad angår digitale færdigheder har 56 % af voksne i øjeblikket grundlæggende digitale færdigheder, idet målet er 80 %. Der er 8,4 millioner IKT specialister i beskæftigelse, idet målet er 20 millioner. Hvad angår digital infrastruktur har 59 % af husstandene i øjeblikket adgang til gigabitnetværk, idet målet er 100 %. 14 % af de befolkede områder har adgang til 5G, idet målet 100 %. Hvad angår digital omstilling af virksomheder benytter 42 % af virksomhederne i øjeblikket cloudcomputingtjenester, idet målet er 75 %. 14 % af virksomhederne anvender big data, idet målet er 75 %. 25 % benytter kunstig intelligens, idet målet er 75 %. 55 % af små og mellemstore virksomheder har i øjeblikket som minimum taget grundlæggende digitale teknologier i brug, idet målet er mere end 90 %. Endelig er der 112 enhjørningeopstartsvirksomheder i EU i dag, idet målet er at fordoble dette antal. Hvad angår digitalisering af offentlige tjenester er onlineadgang til centrale offentlige tjenester (for eksempel i forbindelse med karriere, studier, familie, almindelige forretningsaktiviteter eller flytning fra én medlemsstat til en anden) tilgængelig for 75 % af borgerne og 84 % af virksomhederne, idet målet er 100 % for begge. Desuden er EU’s mål, at 100 % af borgerne i EU skal have adgang til digitale patientjournaler, og at 80 % af dem anvender et digitalt ID.

Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på et forslag, som bliver fremsat i 2022, til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om digitale principper for at sikre, at EU-værdier og rettigheder afspejles i det digitale rum. Således vil alle kunne nyde fordelene ved de digitale muligheder såsom universel adgang til internettet, algoritmer, der respekterer mennesker, og et sikkert og pålideligt onlinemiljø. Ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse, der blev gennemført i september og oktober 2021, mener et overvældende flertal af EU-borgerne, at internettet og digitale værktøjer vil spille en vigtig rolle i fremtiden. Desuden finder et stort flertal af befolkningen det nyttigt, at EU definerer og fremmer europæiske rettigheder og principper for at sikre en vellykket digital omstilling. Forud herfor gennemførte Kommissionen også en åben offentlig høring om de digitale principper, som viste bred støtte til initiativet.

I september foreslog Kommissionen en plan for, hvordan EU’s digitale omstilling kan gennemføres frem mod 2030. Vejen til det digitale årti har til formål at etablere en solid forvaltningsramme, så medlemsstaterne i fællesskab kan arbejde hen imod de aftalte mål, samtidig med at deres forskellige udgangspunkter anerkendes. Dette omfatter et overvågningssystem til måling af fremskridtene hen imod alle 2030-målene og flerårige køreplaner for hver medlemsstat, hvori de skitserer deres vedtagne eller planlagte politikker og foranstaltninger. Projekter med deltagelse af flere lande samler europæiske, nationale og private ressourcer for at skabe fremskridt på kritiske områder, som ingen medlemsstat kan nå på egen hånd.

Projekter med deltagelse af flere lande vil fremme investeringer på følgende områder:

Fælles da­ta­infra­struk­tur og -tjenester

Blockchain

Laveffekt­pro­ces­sorer

Fælles­euro­pæisk indførelse af 5G-korridorer

Højtydende databehandling

Sikker kvan­te­infra­struk­tur og net af cybersik­kerheds­cen­tre

Digital offentlig forvaltning

Digitale innova­tions­knudepunk­ter

Højtek­nolo­gi­ske part­ner­ska­ber for digitale færdigheder

Den internationale dimension af det digitale kompas udvikles gennem en række digitale partnerskaber. Rådet for Handel og Teknologi blev lanceret på topmødet mellem EU og USA i juni 2021. Siden da er 10 arbejdsgrupper gået i gang med at identificere mulige resultater på kort, mellemlang og lang sigt. Der pågår også drøftelser om et digitalt partnerskab med Japan, og EU arbejder på at etablere et digitalt partnerskab med Afrika og en digital alliance med Latinamerika og Caribien.

Digital uddannelse

Kommissionen offentliggjorde i august et forslag til Rådets henstilling om blandet læring til støtte for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet. Rådet vedtog denne henstilling på blot 4 måneder.

Blandet læring kan bidrage til at gøre uddannelse mere inklusiv, navnlig på grund af denne læringsforms fleksibilitet. Udtrykket beskriver, når en skole, underviser eller studerende anvender mere end én tilgang til læringsprocessen. Dette kan være en blanding af skoler og andre fysiske miljøer (f.eks. virksomheder, uddannelsescentre eller fjernundervisning) eller en blanding af forskellige digitale og ikkedigitale læringsværktøjer. Blandet læring kan f.eks. betyde bedre adgang til uddannelse i fjerntliggende områder og landdistrikter eller for personer, der er en del af nomadesamfund, eller som er indlagt på hospitalet. Et fokus på at udvikle en tilgang med blandet læring i undervisningen på primær- og sekundærtrinnet vil blive indarbejdet i de faste statusrapporter om det europæiske uddannelsesområde og handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027.

Programmet for et digitalt Europa

Med et budget på 7,5 mia. EUR over de næste 7 år er det nye program for et digitalt Europa det første EU-finansieringsprogram, der fokuserer på at udbrede digital teknologi til offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere. De første arbejdsprogrammer til en værdi af 1,98 mia. EUR fokuserer på investeringer inden for kunstig intelligens, cloud- og dataområder, kvantekommunikationsinfrastruktur, avancerede IT-færdigheder, cybersikkerhed og bredere anvendelse af digitale teknologier i hele økonomien og samfundet. De første indkaldelser af forslag til programmet for et digitalt Europa blev offentliggjort i slutningen af november, og flere vil blive offentliggjort i 2022.

Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder

Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder, som Kommissionen fremsatte forslag til i december 2020, har til formål at skabe et sikrere og mere åbent digitalt rum for alle brugere, hvor deres grundlæggende rettigheder er beskyttet, og hvor de har adgang til digitale tjenester af høj kvalitet til lavere priser. Man forventes at nå til enighed om disse forslag i 2022.

Cybersikkerhed, databeskyttelse og onlinesikkerhed

I takt med at det sociale og økonomiske liv i stadig højere grad rykker online, bliver cyberangreb både stadig mere almindelige og skadelige. I 2021 blev angreb med ransomware anvendt globalt til at destabilisere sundhedssystemer, offentlige forvaltninger, energiproduktionsanlæg og anden kritisk infrastruktur. EU er ikke immun over for disse former for angreb.

God beskyttelse mod cyberangreb kræver en fælles indsats, der rækker ud over de nationale grænser. Som led i EU’s strategi for cybersikkerhed gik Kommissionen derfor i 2021 i gang med at oprette den fælles cyberenhed, en ny platform, der har til formål at styrke samarbejdet mellem EU’s institutioner og agenturer og de nationale myndigheder i medlemsstaterne. Den nye enhed vil også drage fordel af ekspertisen i cybersikkerhedsindustrien og hjælpe hele Den Europæiske Union med at reagere på cybertrusler. Arbejdet med at gøre den fælles cyberenhed operationel er i gang.

Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af forordningen om oprettelse af Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre er Kommissionen begyndt at arbejde sammen med de rumænske myndigheder om at oprette centret i Bukarest. Dette vil bidrage til at styrke EU’s cybersikkerhedskapacitet, øge ekspertisen på forskningsområdet og forbedre den europæiske cybersikkerhedsindustris konkurrenceevne.

Mål for den fælles cyberenhed

Sikre en koordineret EU-reaktion på omfattende cybersikkerhedstrusler, -hændelser og -kriser.

Forbedre situationsbevidstheden for interessenter inden for cybersikkerhed og kommunikationen med den brede offentlighed.

Sikre fælles beredskab.

Databeskyttelse

Sikring af databeskyttelse og privatlivets fred er en forudsætning for, at enkeltpersoner kan have tillid til nye og innovative teknologier. I denne henseende er databeskyttelse og privatlivets fred en del af løsningen på mange problemer og katalysatorer for den dobbelte digitale og grønne omstilling.

EU’s førerposition inden for databeskyttelse viser, at dets regler på dette område kan fungere som guldstandard for reguleringen af den digitale økonomi. Navnlig når lande uden for EU sikrer et databeskyttelsesniveau, der svarer til EU’s, kan EU gøre brug af sit mest omfattende instrument til dataoverførsler, der betegnes som en konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. På dette grundlag kan data flyde frit og sikkert mellem EU og det respektive land, lette handelen og forbedre effektiviteten af regulerings- og retshåndhævelsessamarbejdet til gavn for borgerne og erhvervslivet.

Efter oprettelsen af verdens største område med frie og sikre datastrømme med Japan i 2019 har EU fortsat samarbejdet med internationale partnere om at harmonisere databeskyttelsesreglerne for at lette dataoverførsler, samtidig med, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger, som overføres til udlandet.

I 2021 vedtog EU to afgørelser om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for Det Forenede Kongerige, herunder én, der for første gang omfattede udveksling af oplysninger mellem strafferetlige myndigheder. EU afsluttede også sine forhandlinger med Sydkorea med succes, hvilket førte til vedtagelsen af en afgørelse om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for overførsler på både det kommercielle område og inden for samarbejde mellem tilsynsmyndigheder. Desuden fandt der i løbet af 2021 forhandlinger sted mellem EU og USA om en eventuel efterfølger til privatlivsskjold-ordningen, efter at den var blevet erklæret ugyldig af Den Europæiske Unions Domstol.

I 2021 vedtog Kommissionen også nye standardkontraktbestemmelser for behandling af personoplysninger. Disse bestemmelser hjælper organisationer med at overholde databeskyttelsesreglerne, både når de outsourcer behandlingsaktiviteter til databehandlere inden for EU/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og når de overfører data til udlandet.

Kommissionen tog også skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser i henhold til EU’s databeskyttelsesregler. I februar fastslog Domstolen, at Spanien ikke havde gennemført direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet rettidigt. Domstolen pålagde Spanien økonomiske sanktioner. Efter dommen tog Spanien de nødvendige skridt til at bringe denne overtrædelse til ophør.

Europæisk digital identitet

Mange mennesker bruger allerede digitale tegnebøger på deres smartphones til at gemme deres boardingkort, når de rejser, eller til virtuelle bankkort, og 63 % af EU-borgerne ønsker et sikkert fælles digitalt ID for alle onlinetjenester. I henhold til de foreslåede nye regler, som Kommissionen fremlagde i juni, vil en europæisk digital ID-tegnebog være tilgængelig for alle borgere, indbyggere eller virksomheder i EU, der ønsker at bruge den. Der er tale om personlige digitale tegnebøger, der giver folk mulighed for at lagre og bruge data til alle former for tjenesteydelser, lige fra indgivelse af en selvangivelse til leje af en bil.

Borgerne vil på sikker vis kunne bevise deres identitet og dele elektroniske dokumenter fra deres europæiske digitale ID-tegnebøger på deres smartphone. De vil kunne tilgå onlinetjenester med deres nationale digitale identifikation, som vil være anerkendt overalt i EU. Den europæiske digitale identitet vil bidrage til at nå nogle af målene i det digitale kompas. For eksempel bør det inden 2030 være sådan, at alle centrale offentlige tjenester er tilgængelige online, alle borgere har adgang til elektroniske patientjournaler, og 80 % af borgerne anvender digitalt ID.

Avanceret konnektivitet

Kommissionen har vedtaget det første arbejdsprogram for den digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF Digital), som definerer omfanget af de EU-støttede foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre Europas infrastruktur for digital konnektivitet over en treårig periode. Disse foranstaltninger vil modtage mere end 1 mia. EUR i finansiering fra 2021-2023. Ved at fremme offentlige og private investeringer vil CEF Digital bidrage til udrulningen af gigabit- og 5G-infrastruktur, udstyre EU’s vigtigste transportruter og lokalsamfund med 5G-net, sammenkoble avancerede teknologier såsom cloud- og kvantetjenester og endelig skabe operationelle digitale platforme til lagring, deling og behandling af data fra energi- og transportsektoren.

Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, der arbejder hen imod 6G, blev oprettet i 2021 og vedtog sit første arbejdsprogram med ca. 240 mio. EUR i øremærkede offentlige midler. Fællesforetagendets mission er at opbygge EU’s kapacitet til 6G-systemer.

Bedre vilkår for forbrugerne

Efter henstillingen fra 2020, der opfordrede til øgede investeringer i bredbånd, nåede medlemsstaterne i marts til enighed om en fælles EU-værktøjskasse med bedste praksis. Den har til formål at reducere omkostningerne ved etablering af net med meget høj kapacitet og sikre rettidig, effektiv og investeringsvenlig adgang til 5G-radiofrekvenserne.

Roamingtaksterne blev afskaffet i 2017, og siden da har folk været i stand til at bruge deres telefon uden ekstra omkostninger, når de rejser i EU. For at sikre, at borgerne fortsat kan nyde godt af gratis roaming, foreslog Kommissionen i februar at forlænge de nuværende regler, som udløber i 2022, med yderligere 10 år. Parlamentet og Rådet vedtog forordningen i december, og den træder i kraft den 1. juli 2022. De nye regler vil sikre rejsende endnu bedre roamingtjenester. De nye fordele omfatter samme mobildatahastigheder i udlandet som hjemme, effektiv adgang til beredskabstjenester i udlandet og større gennemsigtighed i omkostningerne ved at ringe til hotlines og kundeservicenumre, når brugeren er i udlandet.

Beskyttelse af forbrugerne online

Onlinesalget er steget kraftigt over de seneste 20 år, og i 2020 handlede ca. 71 % af forbrugerne på nettet, ofte for at købe nye teknologiprodukter. I juni foreslog Europa-Kommissionen at revidere to sæt EU-regler for at styrke forbrugernes rettigheder i lyset af disse ændringer.

Den nye forordning om produktsikkerhed i almindelighed vil, hvis den vedtages, adressere risici i forbindelse med disse nye teknologiprodukter, såsom eventuelle konnektivitets- eller cybersikkerhedsrisici. Den vil også adressere eventuelle risici i forbindelse med onlinehandel, f.eks. ved at indføre produktsikkerhedsrelaterede forpligtelser for onlinemarkedspladser. Den nye forordning vil sikre, at markedspladserne opfylder disse forpligtelser, således at forbrugerne hverken tilbydes eller ender med at modtage farlige produkter. Forslaget har mere generelt til formål at sikre, at alle produkter, der når ud til EU’s forbrugere, er sikre, uanset om de købes online eller i den lokale butik og om de kommer fra et land i eller uden for EU. Hvis farlige produkter når ud til forbrugerne, vil de nye regler have til formål at sikre, at de hurtigt fjernes fra EU-markedet.

Forslaget til et revideret forbrugerkreditdirektiv har til formål at sikre, at forbrugerne får de rette oplysninger på det rette tidspunkt på en måde, som er tilpasset digitalt udstyr, så de forstår, hvad de skriver under på. Hvis direktivet vedtages, vil det omfatte nye risikobetonede kreditprodukter og nye markedsaktører og forbedre reglerne for vurdering af, hvorvidt en forbruger vil være i stand til at tilbagebetale lånet, herunder når sådanne vurderinger foretages ved automatisk beslutningstagning. Det reviderede direktiv vil opfordre medlemsstaterne til at fremme uddannelse i finansielle aspekter og sikre, at rådgivning om gæld stilles til rådighed for forbrugerne.

I december udsendte Kommissionen retningslinjer for fortolkningen og anvendelsen af tre EU-direktiver om forbrugerlovgivning: direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om forbrugerrettigheder og direktivet om angivelse af priser Disse retningslinjer vil hjælpe medlemsstater, forbrugere, erhvervsdrivende, dommere, retsvæsenets aktører og andre interessenter til bedre at forstå, hvordan den eksisterende EU-forbrugerlovgivning skal anvendes på ny praksis, navnlig vedrørende den digitale og grønne omstilling, og de nylige ændringer af disse direktiver, som er foretaget ved moderniseringsdirektivet.

Stop for forbrugerfrustration og e-affald

Efter flere års frivilligt samarbejde med elektronikindustrien, som allerede har bidraget til at reducere antallet af forskellige typer mobiltelefonopladere fra 30 til tre, foreslog Kommissionen i september en lovgivning om en universaloplader til alt elektronisk udstyr. USB-C bliver det nye standardladestik for alle smartphones, tablets, kameraer, hovedtelefoner, bærbare højttalere og håndholdte videospilkonsoller. Desuden foreslog Kommissionen at adskille salget af opladere fra salget af elektronisk udstyr. En fælles opladningsløsning vil være mere bekvemt for mennesker og vil reducere elektronisk affald, hvilket vil udgøre et vigtigt bidrag til både den digitale og den grønne omstilling.

Færdigheder i den digitale tidsalder

I maj lancerede Kommissionen i samarbejde med en række partnere i medlemsstaterne platformen for digitale færdigheder og job, en kvikskranke for højkvalitetsinformation, -initiativer og -ressourcer om digitale færdigheder. På et tidspunkt, hvor 44 % af befolkningen i EU mangler grundlæggende digitale færdigheder, vil den nye platform bidrage til at lukke kvalifikationskløften og styrke koalitionen for digitale færdigheder og job og dens 25 nationale koalitioner. I november offentliggjorde Kommissionen et gratis selvevalueringsværktøj til digitale færdigheder på 29 sprog.

Digital indsats rettet mod industrien

For at styrke EU’s position i udviklingen af den næste generation af mikrochips lancerede Kommissionen i juli den industrielle alliance for processorer og halvlederteknologier. Alliancen har til formål at etablere den konstruktions- og produktionskapacitet, der er nødvendig for at producere den næste generation af processorer og elektroniske komponenter. Alliancen skal kortlægge og afhjælpe de nuværende flaskehalse, behov og afhængigheder i hele industrien. Den bygger på Kommissionens ambitioner om at forbedre EU’s teknologiske suverænitet ved at øge EU’s andel af den globale produktion af halvledere fra 10 % til 20 % inden 2030. I sin tale om Den Europæiske Unions tilstand bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en retsakt om europæiske chips for at skabe et EU-chipsøkosystem på topniveau, herunder produktion. Forslaget blev vedtaget i begyndelsen af 2022.

Digital omstilling

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens (AI), herunder de seneste maskinlæringsteknikker, anvendes til at skabe innovation på en lang række områder, hvilket fører til bedre tjenester, lægebehandling og forbrugsgoder. Folk i EU har imidlertid brug for at vide, at de kan have tillid til, at AI-systemer anvendes på en sikker og lovlig måde. Selv om sådanne systemer kan anvendes til at løse mange af de udfordringer, som samfundet står over for i dag, skaber nogle af dem risici, som skal adresseres for at undgå uønskede resultater. Det er f.eks. ofte ikke muligt at finde ud af, hvorfor eller hvordan et AI-system har genereret et bestemt resultat, f.eks. en automatiseret afgørelse eller en forudsigelse. Det kan derfor blive vanskeligt at vurdere, om en person har været urimeligt ugunstigt stillet, f.eks. i forbindelse med en ansættelsesbeslutning eller i forbindelse med fordelingen af sociale sikringsydelser.

For at håndtere disse og andre udfordringer offentliggjorde Kommissionen i april sit forslag til verdens første retlige ramme for kunstig intelligens ledsaget af en ajourført koordineret plan i samarbejde med medlemsstaterne. Begge initiativer har til formål at gøre Den Europæiske Union til det globale knudepunkt for pålidelig kunstig intelligens af topkvalitet. Som supplement til EU’s tilgang skal nye og tilpassede sikkerhedsregler om maskinprodukter øge brugernes tillid til denne nye, alsidige generation af produkter. Hvis den nye forordning om produktsikkerhed i almindelighed vedtages, vil den supplere disse regler som et sikkerhedsnet.

Den nye forordning om kunstig intelligens vil bidrage til at garantere menneskers og virksomheders sikkerhed og grundlæggende rettigheder og samtidig styrke udbredelsen af, investeringerne i og innovationen inden for disse teknologier i hele EU. Forslaget bygger på en risikobaseret tilgang og anbefaler strengere krav til mere risikobetonede AI-systemer.

Den koordinerede plan beskriver de politiske ændringer og investeringer, der er nødvendige i medlemsstaterne for at styrke EU’s førende position i udviklingen af menneskecentreret, bæredygtig, sikker, inklusiv og pålidelig kunstig intelligens. Planen indeholder forslag til fælles samarbejdstiltag, som skal sikre, at alle bestræbelser er i overensstemmelse med strategien for kunstig intelligens og den europæiske grønne pagt, samtidig med at der tages hensyn til nye udfordringer som følge af covid-19-pandemien.

EU har allerede finansieret en række AI-projekter, der tilbyder løsninger inden for talrige samfundsområder, herunder landbrug, sundhedspleje og bekæmpelse af misinformation.

Den europæiske alliance om industrielle data-, edge- og cloudteknologier

Data er en vigtig ressource i den industrielle økonomi og lagres i stigende grad i skyen. Virksomheder kan tilgå computerressourcer, der hostes af tredjeparter på internettet, i stedet for at opbygge deres egen IT-infrastruktur. Denne pulje af ressourcer kaldes almindeligvis cloud computing. I 2021 anvendte 42 % af EU’s virksomheder cloud computing (sammenlignet med 36 % i 2020 og 19 % i 2016). Det forventes, at 80 % af alle data i 2025 vil blive behandlet i intelligente enheder tættere på brugeren — kendt som edge computing — i stedet for i store datacentre som i dag.

Af disse grunde har den nye europæiske alliance for industrielle data og edge- og cloudteknologier til formål at styrke EU-industriens position inden for cloud- og edgeteknologier og samtidig samle virksomheder, medlemsstater og eksperter på området. Alliancen vil bidrage til at gøre det muligt at udnytte styrken ved cloud computing og edge computing og støtte udviklingen af nye teknologier såsom kunstig intelligens, tingenes internet og 5G. Alliancen vil opnå dette og samtidig tilvejebringe en bæredygtig cloudinfrastruktur og sikre, at borgerne i EU har mere kontrol over deres data.

I 2018 fandt 80 % af behandlingen og analysen af data sted i datacentre og centraliserede databehandlingsfaciliteter, og 20 % anvendte intelligente forbundne objekter. I 2025 vil 20 % af behandlingen og analysen af data finde sted i datacentre og centraliserede databehandlingsfaciliteter, og 80 % vil anvende intelligente forbundne objekter.

Supercomputere

I en situation, hvor der konstant genereres større og større mængder data, ændrer databehandlingens karakter sig. I dag kan supercomputere udføre millioner af milliarder — og snart milliarder af milliarder — beregninger pr. sekund og hjælper med at løse komplekse problemer. Disse spænder fra analyse og afbødning af virkningerne af klimaændringer og fremme af viden på forskellige videnskabelige områder til udvikling af covid-19-behandlinger.

For at gøre det muligt for EU at blive verdensførende inden for supercomputere blev fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling oprettet i 2018 for at samle europæiske og nationale ressourcer med henblik på at erhverve og anvende avancerede supercomputere og teknologier. Initiativet samler EU, de 27 medlemsstater, tre andre lande og to aktører fra den private sektor: den europæiske teknologiplatform for HPC-værdi og DAIRO/Big Data Value Association.

I juli 2021 vedtog EU en ny forordning, der baner vejen for udviklingen af den næste generation af supercomputere i Europa. Dette vil desuden udløse fællesforetagendets kapacitet til at trække på midler fra Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og CEF Digital med henblik på at investere yderligere i supercomputere og kvantedatabehandling og støtte EU's ambitiøse forsknings- og innovationsdagsorden. Sammen med investeringerne fra de deltagende lande og aktørerne fra den private sektor vil disse investeringer beløbe sig til ca. 7 mia. EUR.

EU har erhvervet syv supercomputere i verdensklasse. Discoverer i Bulgarien, MeluXina i Luxembourg og Vega i Slovenien blev fuldt operationsdygtige i 2021, og idrifttagningen af Karolina i Tjekkiet, Leonardo i Italien, Deucalion i Portugal og LUMI i Finland følger efter i 2022.

Digital finans

I 2021 gjorde Kommissionen sammen med medlovgiverne fremskridt med hensyn til forslagene om markeder for kryptoaktiver og digital operationel modstandsdygtighed, som den havde fremsat i september 2020 som led i sin pakke om digital finans. Desuden godkendte medlemsstaterne i december den aftale, der blev indgået med Europa-Parlamentet om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi (DLT). Kryptoaktiver er en af de vigtigste DLT-anvendelser i finanssammenhæng. Pilotordningen fastsætter betingelserne for erhvervelse af en tilladelse til at drive et stykke DLT-markedsinfrastruktur, definerer, hvilke DLT-baserede finansielle instrumenter der kan handles, og præciserer samarbejdet mellem operatører af DLT-markedsinfrastruktur og myndigheder. Ordningen vil gøre det muligt for EU’s tilsynsmyndigheder og markedsdeltagere at få erfaring med distributed ledger-teknologi (dvs. den teknologi, der anvendes til handel med og afvikling af »tokeniserede« finansielle instrumenter), samtidig med at det sikres, at de kan håndtere risici for investorbeskyttelsen, markedsintegriteten og den finansielle stabilitet.

International konnektivitet

EllaLink transatlantic cable, der forbinder Sines i Portugal og Fortaleza i Brasilien, er den første direkte dataforbindelse med høj kapacitet mellem Europa og Latinamerika. EU har bidraget til at skabe en 34 000 km lang digital motorvej til støtte for udveksling af forsknings- og uddannelsesdata og samtidig halveret den tidsmæssige forsinkelse. Denne vigtige milepæl vil bidrage til at skabe mere samarbejde mellem de to kontinenter i løbet af de næste 25 år. Samlet set vil initiativet »Building the Europe Link with Latinamerika«, som omfatter udveksling af højtydende databehandlings- og jordobservationsdata, nå ud til 65 millioner brugere på tværs af mere end 12 000 uddannelses- og forskningsinstitutioner i Europa, Latinamerika og Caribien.

En sundere europæisk union

Covid-19-pandemien har sat offentlig sundhed øverst på EU’s dagsorden. Siden Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september 2020 bebudede sin intention om at opbygge en stærkere europæisk sundhedsunion, har Europa-Kommissionen skabt grundlaget for denne ved at lære af pandemien.

Beredskab og indsats i tilfælde af sundhedskriser

Den første søjle i sundhedsunionen er kriseberedskab og kriseindsats. EU-lovgivningen om grænseoverskridende sundhedstrusler er under revision for at tage hensyn til erfaringerne fra covid-19-pandemien. Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der har været værn i bekæmpelsen af covid-19, får et stærkere mandat til at kunne håndtere fremtidige sundhedskriser. Det forventes, at disse vigtige EU-sundhedsagenturer vil kunne give mere videnskabelig vejledning og sikre øget koordinering i krisesituationer. Risikoen for mangel på lægemidler vil blive reduceret takket være bedre overvågning og bedre beredskab. Hvis Kommissionens forslag vedtages, vil det, når omstændighederne kræver det, være muligt at erklære en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan, hvilket medfører indførelsen af visse foranstaltninger til en større indsats.

Selv om covid-19-pandemien endnu ikke er overstået, skal EU være forberedt på fremtidige grænseoverskridende sundhedstrusler. Kommissionen fremlagde en meddelelse i juni om de første erfaringer fra pandemien, og om hvordan de kan bruges til at forbedre foranstaltningerne på EU-plan og nationalt plan. Dette vil bidrage til bedre at foregribe folkesundhedsrisici og forbedre beredskabsplanlægningen og dermed opnå en hurtigere og mere effektiv fælles indsats på alle niveauer. Meddelelsen har fokus på sundhedsberedskab og -indsats og bygger på 10 tidlige erfaringer fra sundhedskrisen, hvor EU er nødt til at skride til handling.

VIDEO Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet.

Som en del af indsatsen har Kommissionen lanceret EU’s Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA). Som et centralt element i den europæiske sundhedsunion skal HERA handle i forskellige modi: en beredskabsmodus og en krisemodus. Generelt vil myndigheden forbedre EU’s udvikling, fremstilling, offentlige indkøb og distribution af vigtige medicinske modforanstaltninger (f.eks. vacciner, antibiotika, medicinsk udstyr, diagnostiske test eller personlige værnemidler) i EU.

Den pakke, hvorved HERA blev oprettet, blev vedtaget den 16. september. Myndigheden påbegyndte sit arbejde den 1. oktober på grundlag af HERA Incubator, der påbegyndte sine aktiviteter i februar 2021 for at forberede EU på en øget risiko for coronavirusvarianter. HERA har været operationel siden den 1. januar 2022 med et samlet vejledende budget på 6 mia. EUR for 2022-2027.

I beredskabsmodus vil HERA arbejde med trusselsvurderinger og indsamling af efterretninger, fremme af forskning og udvikling, håndtering af markedsmæssige udfordringer, sikring af forsyninger af medicinske modforanstaltninger og udbredelse af kundskaber og færdigheder.

HERA’s nødforanstaltninger omfatter overvågning, indkøb og fremstilling af kriserelevante medicinske modforanstaltninger, aktivering af EU’s FAB-faciliteter (et netværk af produktionsanlæg til fremstilling af vaccine og lægemidler, der altid er parat til at blive sat i drift), aktivering af beredskabsplaner for forskning og innovation, opstilling af en oversigt over produktionsanlæg til fremstilling af kriserelevante medicinske modforanstaltninger og fremme af nødfinansiering.

Myndigheden vil få til opgave at udføre flere aktiviteter på internationalt plan. Disse omfatter samarbejde med globale partnere for at håndtere internationale flaskehalse i forsyningskæden, udvide den globale produktion, styrke den globale overvågning og lette samarbejdet med og støtten til globale interessenter for at sikre, at der findes medicinske modforanstaltninger, og at EU’s medlemsstater og tredjelande har adgang til dem De omfatter også opbygning af ekspertise for at udvikle lokal fremstillings- og distributionskapacitet og fremme af adgang til EU-finansierede eller EU-indkøbte medicinske modforanstaltninger.

HERA arbejder sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, EU's agenturer og interessenter som f.eks. forskere, bioteknologiske virksomheder, producenter og reguleringsmyndigheder — for at opdage og beskrive nye varianter, tilpasse vacciner og opskalere produktionskapaciteten til medicinske modforanstaltninger. For eksempel oprettede myndigheden den europæiske ekspertgruppe om sars-CoV-2-varianter for at rådgive om behovet for at udvikle nye eller tilpassede vacciner og om behovet for at træffe yderligere folkesundhedsmæssige foranstaltninger på EU-plan på grund af nye varianter. Myndigheden har også været i tæt kontakt med medlemsstaterne og vaccineproducenterne, der er begyndt at analysere omikronvarianten og afprøve, om deres vacciner er effektive mod den Derudover er HERA også i kontakt med tredjelande for at undersøge muligheder for samarbejde og udveksling.

Europas kræfthandlingsplan

Den anden søjle i sundhedsunionen håndterer den andenstørste dødsårsag i EU. I 2020 fik 2,7 millioner mennesker i EU diagnosen kræft, hvilket tærer hårdt mentalt og fysisk på patienter, overlevende og deres nærmeste. Kræft er også en betydelig byrde for sundheds- og socialsystemer og bringer økonomiens vækst og konkurrencedygtighed samt arbejdsstyrkens sundhed i fare. 40 % af kræfttilfældene kan dog forebygges, hvilket betyder, at de er forbundet med en livsstil (kost, fysisk aktivitet, rygning, alkoholforbrug, osv.) eller miljøforurening, eller der findes en vaccine mod dem.

Europas kræfthandlingsplan, der blev vedtaget i februar 2021, har til formål at håndtere sygdommen på hvert stadie gennem en integreret tilgang, hvor sundhed indgår i alle politikker og hvor mange interessenter inddrages. Den er bygget op om 10 flagskibsinitiativer til at opnå forbedringer — fra forebyggelse, tidlig påvisning, diagnose og behandling med henblik på en bedre livskvalitet for kræftpatienter og overlevende, samtidig med at det sikres, at patienterne har lige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet.

Horisont Europas EU-kræftmission — en af de fem nye EU-missioner, der blev bebudet i september 2021 — vil fungere sammen med kræfthandlingsplanen for at forbedre mere end 3 millioner menneskers liv senest i 2030 gennem bedre forebyggelse, mere effektiv behandling og øget livskvalitet. Samlet set vil der via EU4Health-programmet og andre EU-instrumenter blive ydet støtte på ca. 4 mia. EUR til medlemsstaternes og interessenternes bestræbelser på at gøre sundhedssystemerne mere robuste og bedre i stand til at håndtere kræftforebyggelse og -pleje.

Nøgleaktionerne fokuserer på forebyggelse, diagnosticering, behandling og livskvalitet. De har til formål at reducere miljøforurening og det skadelige forbrug af alkohol og tobak, fremme en sundere livsstil, sikre adgang til screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft for 90 % af de berettigede borgere i EU senest i 2025, vaccinere mindst 90 % af pigerne i EU mod human papillomavirus og øge dækningsgraden for vaccination af drenge betydeligt senest i 2030 og sikre adgang til nationale holistiske kræftcentre for op til 90 % af de berettigede patienter senest i 2030. Der er over 12 millioner overlevende kræftpatienter i EU takket være fremskridt inden for tidlig påvisning, effektive behandlingsformer og understøttende pleje.

EU’s lægemiddelstrategi

Den tredje søjle er En lægemiddelstrategi for Europa, der blev lanceret i 2020. Det drejer sig om en fuldstændig revision af EU’s systemer for lægemidler. I strategien vil langvarige udfordringer for EU’s lægemiddelsystemer blive håndteret, innovation vil blive fremmet (herunder uopfyldte lægemiddelbehov), og tilgængeligheden af lægemidler vil blive sikret, ikke kun i krisesituationer, men også under normale forhold. Flagskibsforanstaltningerne omfatter en revision af EU's lovgivning om lægemidler og den strukturerede dialog om forsyningssikkerheden for lægemidler. Sidstnævnte er en proces, der begyndte i februar 2021 og har til formål at udpege politiktiltag, der vil kunne styrke forsyningskæderne for lægemidler og sikre lægemiddelforsyningen.

Kommissionen investerer mere end nogensinde i disse hastende sundhedsprioriteter. EU4Health-programmet, der blev lanceret i marts, er EU's ambitiøse reaktion på covid-19-pandemien. Det går videre end kriseindsats og skal sørge for at forbedre og fremme sundhed i EU, styrke nationale sundhedssystemer og forbedre adgangen til lægemidler, medicinsk udstyr og kriserelevante produkter.

Inden for rammerne af EU4Health vil EU investere 5,3 mia. EUR i løbende priser i initiativer, hvor handling på EU-plan giver merværdi, supplerer medlemsstaternes politikker og forfølger et eller flere af målene med EU4Health.

Forbedring og fremme af sundheden i EU.

Beskyttelse af borgere i EU mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Forbedring af lægemidler, medicinsk udstyr og kriserelevante produkter.

Styrkelse af sundhedssystemerne.

Styrkelse af vores demokrati

Den demokratiske debat og de måder, hvorpå personer har adgang til oplysninger, har ændret sig i de senere år og er i stigende grad noget der foregår via internettet. Samtidig udøver flere EU-borgere end nogensinde deres demokratiske stemmeret og valgbarhed ved både valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg i deres bopælsland. Endvidere har politisk reklame fået stigende betydning i forbindelse med valgkampagnerne i EU. For at afspejle dette ændrede klima og for at styrke demokratiet og integriteten ved valg fremlagde Kommissionen i november nye forslag om politisk reklame, om valgrettigheder for EU-borgere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed, og om finansiering af politiske partier.

Forslagene bygger på den erfaring, der er opnået ved valget til Europa-Parlamentet i 2019, og afspejler de prioriteter, der blev bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati og rapporten om unionsborgerskab 2020. For at sikre at valget til Europa-Parlamentet i 2024 finder sted i henhold til de højeste demokratiske standarder, er målet, at de nye regler træder i kraft og bliver fuldt ud gennemført af medlemsstaterne inden foråret 2023.

Politisk reklame

Digital kommunikation og internettet giver mange muligheder for politikere for at nå ud til borgerne og for borgerne for at deltage i demokratiske debatter. Erfaring fra visse nylige valg viser dog, at digitalisering og reklame på internettet nogen gange kan anvendes til manipulering og misinformation (se også kapitel 1 om indsats mod misinformation).

I november foreslog Kommissionen lovgivning for at sikre større gennemsigtighed i politisk reklame. Harmoniserede gennemsigtighedskrav vil omfatte forelæggelse af relevante oplysninger, således at borgerne, de kompetente myndigheder og andre relevante interessenter tydeligt kan identificere en politisk reklame, og at det kan fastlægges, hvem der er ophavsmand til det politiske budskab, og hvem der har betalt for det. Der vil kun blive tilladt målretnings- og forstærkningsteknikker, hvis de opfylder meningsfulde gennemsigtighedskrav. Dette vil sætte enkeltpersoner i stand til at bestemme, hvorvidt og hvordan politisk reklame målrettes mod dem, og hvorvidt de ønsker dette eller ej.

Forslaget vil supplere de regler, der er fastsat i Kommissionens forslag om en forordning om digitale tjenester, med det formål at få indført særlige regler forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2024.

Mediefrihed

908 journalister og mediefolk blev udsat for angreb i 23 medlemsstater i 2020.

175 journalister og mediefolk blev ofre for angreb eller hændelser i forbindelse med protester i EU i 2020.

73 % af de kvindelige journalister har oplevet vold online i 2020.

23 journalister er blevet dræbt i EU siden 1992, og størstedelen i de seneste 6 år.

Mediefrihed er afgørende for et velfungerende demokrati. For at kunne gennemføre handlingsplanen for europæisk demokrati træffer EU foranstaltninger med henblik på at bevare mediefrihed og imødegå de trusler, som den står overfor. I september fremsatte Kommissionen en henstilling om journalisters sikkerhed. Deri gives medlemsstaterne vejledning i, hvordan de skal forbedre journalisters og mediefolks fysiske sikkerhed og sikkerheden på internettet med fokus på nye onlinetrusler, især mod kvindelige journalister eller dem, der repræsenterer eller rapporterer om minoriteter.

Et yderligere skridt er at beskytte journalister og rettighedsforkæmpere mod urimelige sagsanlæg, der har til formål at få dem til at afstå fra at blive involveret i spørgsmål af legitim offentlig interesse. I oktober lancerede Kommissionen en offentlig høring for at kortlægge problemer på dette område og bede om holdninger til, hvad der skal gøres. Et forslag fra Kommissionen om et EU-initiativ om dette spørgsmål har frist i 2022. EU finansierer også projekter om mediefrihed og -pluralisme. Som eksempel kan nævnes Euromedia Ownership Monitor, der blev lanceret i september 2021 for at stille en landebaseret database med oplysninger om medieejerskab til rådighed, vurdere relevante lovgivningsrammer og udpege mulige risici for medieejerskabsgennemsigtighed.

Kommission udrullede også foranstaltninger som fastsat i handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor. For eksempel iværksatte Kommissionen over sommeren indkaldelser til europæiske journalistiske partnerskaber under programmet Et Kreativt Europa. Kommissionen har også forberedt de næste skridt med meddelelsen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen i hendes tale om Unionens tilstand i 2021 om retsakten om europæisk mediefrihed, der skal vedtages i 2022.

Samtidig fortsatte Kommissionen med at overvåge mediefrihedssituationen og -pluralismen i alle medlemsstaterne som en del af dens årlige retsstatsrapport.

Sikring af retsstaten

Kommissionen offentliggjorde i juli sin anden årlige rapport om retsstatssituationen i EU med separate kapitler om hver medlemsstat. Rapporten om retsstatssituationen udarbejdes hvert år og skal fremme retsstatsprincippet og forebygge, at problemer opstår eller forværres, og at løse dem. Rapporten omfatter fire hovedsøjler: nationale retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og -frihed og andre institutionelle spørgsmål i tilknytning til kontrolmekanismerne, der er vigtige for et velfungerende demokrati.

Denne 2021-udgave beskriver udviklingen siden sidste rapport og tager hensyn til covid-19-pandemiens indvirkning. Samlet set viste rapporten, at der i mange EU-medlemsstater er sket en positiv udvikling, bl.a. hvad angår håndteringen af de udfordringer, der blev påpeget i rapporten fra 2020.

Der er dog stadig områder, der giver anledning til bekymring i nogle medlemsstater, f.eks. med hensyn til retsvæsenets uafhængighed og mediesituationen. Pandemien har også vist, hvor vigtigt det er at kunne opretholde kontrolforanstaltninger til sikring af, at retsstatsprincippet overholdes.

Kommissionen har også fortsat udøvet sin rolle som traktatens vogter ved at indlede traktatbrudsprocedurer. Kommissionen indbragte Polen for EU-domstolen i april på grund af loven om retsvæsenet fra 2019 og det fortsatte arbejde i højesterettens disciplinærkammer for så vidt angår sager mod dommere. Kommissionen anmodede Domstolen om at træffe foreløbige forholdsregler, hvilket Domstolen gjorde den 14. juli.

I september anmodede Kommissionen Domstolen om at pålægge Polen dagbøder, så længe Domstolens foreløbige forholdsregler af 14. juli ikke var fuldt ud gennemført. Den 27. oktober pålagde Domstolen en dagbøde på 1 mio. EUR, der skal betales for manglende overholdelse.

I forbindelse med en anden traktatbrudsprocedure sendte Kommissionen også en åbningsskrivelse til Polen i henhold til artikel 260, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger til fuldt ud at efterleve Domstolens dom af 15. juli 2021, ifølge hvilken polsk lov om disciplinærordningen for dommere ikke er forenelig med EU-retten. Dette svar analyseres i detaljer, før der træffes en beslutning om de næste skridt.

Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod Ungarn i juli med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder og princippet om ikkediskrimination . (Se også kapitel 7.)

Ud over traktatbrudsprocedurer, der har til formål at afhjælpe specifikke overtrædelser af EU-retten, fastsættes der i artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union den mere generelle procedure for opretholdelse af Unionens fælles værdier, herunder retsstatsprincippet. Rådet beskæftiger sig fortsat med to sager, hvoraf den ene blev indledt af Kommissionen mod Polen i 2017 og den anden af Europa-Parlamentet mod Ungarn i 2018, med henblik på at fastslå, om der er tale om en klar risiko for en alvorlig overtrædelse af Unionens værdier. Kommissionen orienterede Rådet om den seneste udvikling på de områder, der er omfattet af de begrundede forslag i både 2020 og 2021.

Beskyttelse af EU-budgettet

2020-forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget sikrer, at EU bedre kan håndtere de overtrædelser af retsstatsprincippet, der berører EU-budgettet. Sammen med andre instrumenter, der allerede er indført, sikrer dette, at enhver euro havner der, hvor der er brug for den, og skaber merværdi for borgerne.

Siden forordningen trådte i kraft i januar 2021 har Kommissionen overvåget situationen i medlemsstaterne og indsamlet relevante oplysninger. Kommissionens retsstatsrapport er en af de kilder til oplysning, som Kommissionen kan anvende til at udpege og vurdere overtrædelser af retsstatsprincippet i henhold til forordningen. Endvidere indgår alle Domstolens afgørelser, rapporter fra Revisionsretten og konklusioner fra relevante internationale organisationer i Kommissionens analyse. Kommissionen forbereder et sæt retningslinjer, der skal præcisere en række elementer, der er knyttet til forordningens funktion.

Dialog med borgerne

I oktober vedtog Parlamentet og Rådet en ændring til Århusforordningen, der vil styrke EU’s civilsamfunds og den brede offentligheds kapacitet til at undersøge de afgørelser, der berører miljøet. Civilsamfundsorganisationer kan anmode EU-institutioner om at revidere deres tiltag for at sikre en bedre miljøbeskyttelse og en mere effektiv klimaindsats.

I 2021 besvarede Kommissionen to europæiske borgerinitiativer, der hver blev støttet af mere end 1 million EU-borgere. For »Minority SafePack« vedrørende kulturel og sproglig mangfoldighed skitserede Kommissionen ikkelovgivningsmæssige opfølgningstiltag, mens den for »End the Cage Age« meddelte sin hensigt om før 2024 at foreslå en gradvis udfasning af bure til visse husdyr. Som en opfølgning på »Right2Water«-initiativet fra 2014 trådte det reviderede drikkevandsdirektiv i kraft i januar, og som en opfølgning på »Ban Glyphosate«-initiativet fra 2017 trådte forordningen om åbenhed og bæredygtighed i EU’s risikovurdering i fødevarekæden i kraft i marts. Der blev registreret elleve nye initiativer i 2021.

Kommissionen lancerede 116 offentlige høringer i 2021 og modtog 757 315 bidrag sammen med 104 771 svar på andre feedbackarrangementer (f.eks. køreplaner og udkast til retsakter). Kommissionen svarede også på alle de 283 forslag, der indtil videre var blevet modtaget vedrørende Deltag i debatten — Forenkling! -portalen. Relevante forslag behandles på Fit for Future-platformen af en ekspertgruppe på højt plan, når det årlige arbejdsprogram udarbejdes. Gruppen på højt plan består af repræsentanter fra medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og interessenter, der repræsenterer virksomheder og NGO’er. SMV-repræsentantnetværket giver input og er repræsenteret på gruppens plenarmøder.

Migration og asyl

Kommissionen vedtog i september sin første fremskridtsrapport om den nye pagt om migration og asyl, et år efter dens vedtagelse i september 2020. Den bemærkede, at medmindre der foretages en omfattende reform af EU's asyl- og migrationssystem, vil EU fortsat være forholdsvis sårbar og mindre rustet til at reagere på ændrede omstændigheder.

Kommissionen fremlagde i februar sin første faktuelle vurdering til Rådet om samarbejdet med partnerlande om tilbagetagelse i henhold til den reviderede visumkodeks og som en del af den samlede tilgang til migrationspolitikken som fastsat i den nye pagt om migration og asyl. Denne første vurdering blev ledsaget af en meddelelse, hvori det skitseres, hvordan EU har til hensigt at øge samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse.

I april 2021 vedtog Kommissionen sin første EU-strategi for frivillig tilbagevenden og reintegration, der har til formål at øge andelen af frivillig tilbagevenden, hvilket bidrager til en menneskelig og værdig tilbagevenden og til at forbedre samarbejdet med partnerlande om tilbagetagelse. Samtidig bidrager reintegration til, at tilbagesendte personer fra både EU-medlemsstater og tredjelande kan udnytte mulighederne i deres hjemland, bidrage til udviklingen af samfundet og opbygge tillid til migrationssystemet.

Med strategien stilles der værktøjer og vejledning til rådighed med henblik på at skabe en mere holdbar situation for tilbagevendte personer ved at øge samarbejdet med partnerlandene. Kommissionen har sammen med strategien offentliggjort EU-rammen for rådgivning vedrørende tilbagesendelse og værktøjet for reintegrationsstøtte, hvori der (for medlemsstater) fastsættes krav til oprettelse af strukturer for rådgivning vedrørende tilbagesendelse. Dette omfatter behov for menneskelige ressourcer og finansiering sammen med anvendelsen af referenceværktøjet, hvilket muliggør den sikre strøm af oplysninger mellem rådgivere for tilbagesendelse og reintegrationsudbydere.

Efter Belarus forsøg på at destabilisere EU og dets medlemsstater ved at fremme ulovlig migration og dets afgørelse om at suspendere tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Belarus har Kommissionen i september foreslået at suspendere visse bestemmelser i visumlempelsesaftalen med Belarus, kun rettet mod statsansatte og ikke almindelige borgere i Belarus. Rådet vedtog Kommissionens forslag i november.

Kommissionen undersøgte Letlands, Litatuens og Polens finansielle og operationelle behov og stiller yderligere 200 mio. EUR til rådighed til grænseforvaltning, især som en reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU’s ydre grænser. Samtidig har den optrappet sin dialog med relevante tredjelande for at advare dem om situationen og for at sikre, at de gør noget for at forhindre deres egne borgere i at gå i den fælde, som de belarussiske myndigheder har sat.

Kommissionens og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks aktiviteter, Josep Borrell, blev fastlagt i en fælles meddelelse om »reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter langs EU’s ydre grænse«, der blev vedtaget den 23. november 2021.

Den 1. december 2021 fremsatte Kommissionen et forslag om at give de mest berørte EU-medlemsstater lov til midlertidigt at tilpasse deres asylsystemer til nye realiteter. For at hjælpe sårbare personer, der er strandet i Belarus, havde Kommissionen mobiliseret 700 000 EUR i humanitær bistand inden udgangen af året og er klar til at yde yderligere finansiering. EU vil også yde op til 3,5 mio. EUR til at støtte frivillig tilbagevenden fra Belarus. Endvidere er personale fra EU's agenturer som f.eks. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Asylagentur (tidligere Det Europæiske Asylstøttekontor) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde klar til at blive indsat ved de ydre grænser for om nødvendigt at hjælpe EU-medlemsstater og er allerede aktive i de berørte medlemsstater. Med henblik på at stille en permanent ramme til rådighed vedtog Kommissionen den 14. december 2021 et forslag om ændring af Schengengrænsekodeksen sammen med et forslag til en forordning om håndtering af situationer med instrumentalisering.

Bekæmpelse af menneskehandel

72 % af ofrene for menneskehandel er kvinder og piger, og 23 % er mænd og drenge og for 5 % af ofrene er køn uoplyst. Cirka halvdelen af ofrene er EU-borgere. 60 % af ofrene handles med henblik på seksuel udnyttelse og 15 % med henblik på arbejdskraft

Kommissionen vedtog i april EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel, der er en omfattende tilgang, som dækker alt fra forebyggelse og beskyttelse af ofre til retsforfølgelse af og domsfældelse over menneskehandlere. Den omfatter retlige, politiske og operationelle initiativer på fire områder: reduktion af efterspørgsel, der fremmer menneskehandel med henblik på alle former for udnyttelse ødelæggelse af menneskehandlernes forretningsmodel beskyttelse af, støtte til og styrkelse af ofrene med særligt fokus på kvinder og børn og den internationale dimension. Den nyudnævnte EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel påbegyndte sit arbejde den 1. juli 2021.

Kommissionen vedtog i september den nye EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025). Heri fastsættes foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge smugling og til at sikre, at migranters grundlæggende rettigheder beskyttes fuldt ud. Det foreslås også at udvide de restriktive foranstaltninger og stramme de strafferetlige sanktioner mod smuglere og foreslå foranstaltninger til forebyggelse af udnyttelse af migranter og til at øge viden om smugling. I handlingsplanen tages højde for den rolle, som statslige aktører i stigende grad spiller ved at fremme ulovlig migration og udnytte personer til at lægge pres på de ydre grænser til politiske formål som oplevet ved EU’s grænse til Belarus i 2021. Kommission forelagde også foranstaltninger til at gøre direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere mere effektivt. Disse har til formål at pålægge arbejdsgivere, der ansætter personer, der ikke har ret til at opholde sig i EU, sanktioner, beskytte ulovlige migranters rettigheder og give mulighed for kontrol. Foranstaltningerne vil blive gennemført i 2022.

I november foreslog Kommissionen og den høje repræsentant foranstaltninger til at forebygge og begrænse aktiviteterne for de transportvirksomheder, der er involveret i eller letter menneskehandel eller -smugling til EU. Med dette tilføjes der et nyt instrument til EU’s værktøjskasse til at støtte medlemsstaternes håndtering af ulovlig migration og menneskehandel.

Beskyttelse af mennesker i nød

Kommissionen fortsatte arbejdet med at forbedre migrationsstyringen og modtagelses- og levevilkårene for migranter, især i Grækenland. Den øgede støtten til de nationale myndigheder gennem taskforcen for migrationsstyring, som blev oprettet i 2020 for at forbedre modtagelses- og levevilkårene for migranter på Lesbos og De Nordægiske Øer. Det første nye modtagelses- og identifikationscenter på Samos åbnede i september efterfulgt af nye centre på Kos og Leros i november. Der vil blive åbnet nye centre på Chios og Lesbos i 2022. Kommissionen har ydet 276 mio. EUR til Grækenland til opførelse af disse fem centre.

Kommissionen fremmer og koordinerer også omfordelingen af forskellige grupper af migranter fra Grækenland, Italien og Malta til de EU-medlemsstater, der har givet tilsagn om at modtage dem. Takket være de involverede organisationers store indsats og de solidariske medlemsstater blev der med Europa-Kommissionens hjælp omfordelt over 4 600 personer fra Grækenland til andre medlemsstater i 2020 og 2021 og næsten 3 000 personer fra Italien og Malta til andre medlemsstater i perioden mellem 2018 og udgangen af 2021.

I juli indledte Kommissionen en tilsagnsrunde med henblik på genbosætning og indrejse af humanitære årsager i 2021-2022. Medlemsstaterne gav tilsagn om i alt 60 000 pladser til genbosætning og indrejse af humanitære årsager til prioriterede lande og regioner og til afghanere, der er i fare. Medlemsstaterne kan få finansiel og operationel EU-støtte fra Den Europæiske Unions Asylagentur til at gennemføre deres tilsagn.

I juni blev der opnået enighed om Det Europæiske Asylstøttekontors nye mandat, som trådte i kraft i starten af 2022, hvor kontoret blev til Den Europæiske Unions Asylagentur. Formålet med det nye mandat er at skabe en solid retlig, operationel og praktisk ramme for kontoret, så det har midlerne til at bistå medlemsstaterne og hjælpe dem med at styrke deres asyl- og modtagelsessystemer. Udover bistanden til Grækenland, Italien, Cypern og Malta begyndte kontoret i 2021 også at yde bistand til Spanien, Letland og Litauen.

Irregulær migration i tal

På alle ruter samlet set var der omkring 182 600 irregulære migranter fra januar til november 2021 sammenlignet med 114 400 i samme periode i 2020 (og 125 100 i løbet af hele året) og lidt under 127 000 i samme periode i 2019 (141 700 i løbet af hele året).

På de tre vigtigste ruter (den vestlige Middelhavsrute, den centrale Middelhavsrute og den østlige Middelhavsrute) har der siden 2014 gentagne gange været ulovlige grænsepassager, idet antallet hvert år har toppet sidst på sommeren og generelt ikke overstiger 50 000 passager om måneden. Mellem slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016 blev der registreret et tydeligt toppunkt på den østlige rute, hvor det højeste tal lå på cirka 230 000 ulovlige passager i oktober 2015. Bemærk, at den vestlige Middelhavsrute omfatter Atlanterhavsruten (langs Vestafrika).

Den centrale Middelhavsrute er den mest livsfarlige migrationsrute i verden, hvor over 20 000 personer er omkommet eller forsvundet siden 2014. I 2021 blev 2 819 migranter meldt omkommet eller savnet på deres vej via Middelhavet og den vestafrikanske rute sammenlignet med 2 325 i 2020.

Den europæiske grænse- og kystvagt

Gennemførelsen af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt fra 2019 og det nye mandat til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (også kaldet Frontex) skred godt fremad, og den europæiske grænse- og kystvagts stående korps, herunder det første uniformerede EU-personale, blev indsat første gang den 1. januar 2021.

Indsættelsen af det stående korps forventes at øge agenturets evne til at hjælpe medlemsstaterne på alle operationelle områder, herunder med opgaver vedrørende tilbagesendelse.

Den europæiske grænse- og kystvagt indsætter i gennemsnit 2 000 grænse- og kystvagter ved Den Europæiske Unions ydre grænser i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Agenturet har også styrket sin ramme for grundlæggende rettigheder betydeligt, jf. forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, ved at udpege nye ansvarlige for grundlæggende rettigheder og ansætte de første observatører af grundlæggende rettigheder.

Gennemførelse af handlingsplanen for integration og inklusion

I 2021 fortsatte EU gennemførelsen af handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027, som fokuserer på uddannelse, beskæftigelse, færdigheder, sundhedstjenester og boliger. De nye foranstaltninger i 2021 omfattede et partnerskab mellem Kommissionen og Det Europæiske Regionsudvalg, som blev indledt i marts, om at øge samarbejdet med og støtten til byer, regioner og landdistrikter i EU i deres bestræbelser på at hjælpe migranter med at integrere sig.

Pakke vedrørende færdigheder og talent

Som led i den nye pagt om migration og asyl fra 2020 blev initiativet talentpartnerskaber indledt i juni 2021 for at styrke forbindelserne med vigtige partnerlande om migration ved at matche EU’s arbejdsmarkedsbehov med færdighederne hos arbejdstagere fra disse lande. Partnerskaberne vil være et middel til at skabe sikre og lovlige migrationsveje og være åbne for studerende, færdiguddannede og arbejdstagere på alle kvalifikationsniveauer. De vil også give mulighed for erhvervsuddannelse og støtte til integration af tilbagevendte migranter.

Schengenområdet

I juni vedtog Kommissionen en strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde ledsaget af et forslag om at revidere Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen. Der foreslås foranstaltninger på tre områder: effektiv forvaltning af de ydre grænser, foranstaltninger til kompensation for fraværet af kontrol ved de indre grænser og robust styring (evaluering, overvågning og beredskab).

Strategien omfatter initiativer til at skabe et stærkere og mere fuldendt Schengenområde, som bygger på erfaringerne fra de seneste fem år, herunder perioden med covid-19-pandemien. Der gøres status over det fremskridt, der er gjort med at gennemføre et af verdens mest teknologisk avancerede grænseforvaltningssystemer ved EU’s ydre grænser, og der ses på muligheder for yderligere initiativer på dette område. I strategien fremhæves også foranstaltninger til at styrke Schengenområdet internt, f.eks. ved at øge det politimæssige og retlige samarbejde. Endelig foreslås det at udvide Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser ved at inkludere Bulgarien, Kroatien og Rumænien, som gennemfører de fleste Schengenregler uden fuldt ud at kunne nyde godt af de fordele, der er ved at være en del af Schengenområdet (dette gælder også Cypern, når det har afsluttet den igangværende Schengenevalueringsproces).

Forslaget om at ændre Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen har til formål at gøre mekanismen mere effektiv og hurtigere og at øge dens politiske fokus og gøre den mere egnet til formålet. Forslaget drøftes i øjeblikket i Rådet, hvor Kommissionen gør sit bedste for at gøre processen gnidningsløs.

Den 14. december vedtog Kommissionen et forslag om at ændre Schengengrænsekodeksen. Det skal sikre, at kontrol ved de indre grænser kun indføres som en sidste udvej, idet der tages hensyn til medlemsstaternes ret til at indføre den under ekstraordinære omstændigheder. I forslaget tages også fat på de udfordringer, der er forbundet med instrumentaliseringen af irregulær migration. Der blev samtidig vedtaget et andet forslag om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet.

Der blev fortsat gjort fremskridt med at indføre en fælles IT-arkitektur for EU med nye sammenkoblede systemer til grænseforvaltning, migration og retshåndhævelse. Når interoperabilitet først er en realitet, vil de forskellige IT-systemer kunne kommunikere med hinanden og sikre, at nationale myndigheder har fuldstændige og nøjagtige oplysninger, samtidig med at databeskyttelsesreglerne overholdes.

Sikkerhedsspørgsmål

Nye og stadig mere komplekse grænseoverskridende og tværsektorielle sikkerhedstrusler dukker hele tiden op, og EU er nødt til at øge samarbejdet og koordinationen på sikkerhedsområdet mere generelt. Covid-19-pandemien har sat EU’s vigtigste infrastruktur og dets kriseberedskabs- og krisestyringssystemer på prøve. I 2021 fortsatte EU gennemførelsen af 2020-strategien for sikkerhedsunionen for at beskytte alle i EU og fremme den europæiske levevis med nye initiativer vedrørende terrorisme og radikalisering, organiseret kriminalitet, cybersikkerhed og hybride trusler.

Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og radikalisering

Forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online trådte i kraft den 7. juni 2021 og vil kunne håndhæves fuldt ud et år efter. Forordningen gør det muligt for medlemsstaterne at sende påbud om fjernelse til hostingudbydere, der udbyder tjenester i EU. De vil også inden for en time kunne fjerne materiale, der tilskynder til eller slår til lyd for terrorhandlinger, fremmer terrorgruppers aktiviteter eller giver instrukser eller teknikker til at begå terrorhandlinger.

Derudover indeholder forordningen beskyttelsesforanstaltninger for at gøre foranstaltninger til fjernelse af terrorrelateret indhold mere ansvarlige og gennemsigtige og beskytte mod fejlagtige fjernelser af legitime ytringer. Ved forordningen indføres foranstaltninger til at sikre, at grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes, herunder materiale, som udbredes til uddannelsesmæssige, journalistiske, kunstneriske eller forskningsmæssige formål.

I 2021 fremlagde EU’s internetforum — en platform, som ledes af Kommissionen og samler medlemsstater og teknologivirksomheder for at drøfte terroristers brug af internettet og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online — en videnpakke om forbudte voldelige højreekstremistiske grupper, symboler og manifester for at hjælpe onlineplatforme til at overvåge indhold.

I juli fremlagde Europa-Kommissionen en ambitiøs pakke af lovgivningsforslag for at styrke EU’s regler om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Pakken omfatter et forslag om oprettelse af en ny EU-myndighed til bekæmpelse af hvidvask af penge. Formålet med pakken er at forbedre afsløringen af mistænkelige transaktioner og aktiviteter og lukke smuthuller, der anvendes af kriminelle til at hvidvaske ulovlige indtægter eller finansiere terroraktiviteter gennem det finansielle system.

Foranstaltningerne styrker i høj grad den eksisterende EU-ramme ved at tage højde for nye og kommende udfordringer med tilknytning til teknologisk innovation. Disse udfordringer tæller bl.a. virtuelle valutaer, mere integrerede finansielle strømme i det indre marked og terrororganisationers globale karakter. Forslagene vil også bidrage til at etablere en mere sammenhængende ramme i hele EU med direkte gældende regler såsom en EU-omspændende grænse på 10 000 EUR for store kontantbetalinger. Dette vil gøre det lettere for operatører, der er underlagt regler om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, især dem, der opererer på tværs af grænserne, at overholde reglerne.

I lyset af situationen i Afghanistan udarbejdede antiterrorkoordinatoren i samarbejde med formandskabet for Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og relevante EU-agenturer en terrorbekæmpelseshandlingsplan for Afghanistan.

Bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet

I april offentliggjorde Kommissionen en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som beskriver nogle tiltag til at fremme retshåndhævelse og retligt samarbejde, sikre effektiv efterforskning for at optrevle strukturer for organiseret kriminalitet, eliminere udbytte fra organiseret kriminalitet, og gøre de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet klar til den digitale tidsalder. Kommissionen foreslog også foranstaltninger, der skal sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ude at udnytte den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler.

I 2021 skærpede Kommissionen indsatsen for at sikre bedre kontrol med skydevåben i EU og i nabolandene. Kommissionen vedtog foranstaltninger, der vil give medlemsstaterne bedre adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at godkende anmodninger om erhvervelse eller besiddelse af visse skydevåben (i øjeblikket underrettes medlemsstaterne ikke automatisk om afslag på meddelelse af tilladelser til skydevåben i EU). I rapporten om anvendelsen, som blev offentliggjort i oktober, understreges de positive virkninger af gældende EU-lovgivning, især forbuddet mod de farligste skydevåben og forebyggelsen af, at våben ulovligt ombygges til dødbringende skydevåben. I rapporten beskrives også de resterende mangler, som kræver, at der indledes 76 traktatbrudssager, samt de områder, hvorpå der kan opnås yderligere forbedringer, såsom digitaliseringen af det europæiske skydevåbenpas og strengere kontrol med erhvervelse og besiddelse af planer for 3D-printning af våben.

Kriminelle netværk er aktive på mange områder, herunder narkotika, organiseret formuekriminalitet, migrantsmugling, menneskehandel og cyberkriminalitet. De infiltrerer den lovlige økonomi, idet næsten 70 % af dem er involveret i hvidvaskning af penge, næsten 60 % er involveret i korruption, og over 80 % anvender lovlige virksomhedsstrukturer. De opererer på tværs af grænserne. 65 % af de kriminelle grupper er sammensat af flere nationaliteter, som tilpassede sig hurtigt pandemien med afsløring af svindel med 1,1 milliarder vaccinedoser til en samlet værdi af 15,4 mia. EUR

Kommissionen fremlagde efter sin meddelelse fra 2020 om digitalisering af retsvæsenet i december en pakke af initiativer med henblik på at modernisere retssystemerne i EU og fremskynde det grænseoverskridende samarbejde på det civil-, handels- og strafferetlige område. Pakken omfatter tre forslag:

• en forordning med henblik på at skabe bedre digital kommunikation på tværs af grænser mellem retslige myndigheder og sikre adgang til domstolene i civil-, handels- og strafferetlige sager
• en ændring af Eurojustforordningen med henblik på at skabe retsgrundlag for at foretage mundtlige høringer ved hjælp af videokonferencer og at styrke de nationale efterforsknings- og anklagemyndigheders koordinering og samarbejde i forbindelse med terrorhandlinger
• en forordning med henblik på oprettelse af en samarbejdsplatform for at opnå mere effektive efterforskninger og retsforfølgninger, som foretages af fælles efterforskningshold i grænseoverskridende sager.

Disse initiativer skal virkeliggøre Kommissionens ambitioner om at skabe et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er effektivt og modstandsdygtigt.

Efter forslagene fra 2020 om at revidere mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde foreslog Kommissionen i december en EU-kodeks for politisamarbejde for at forbedre retshåndhævelsessamarbejdet på tværs af medlemsstaterne og give politifolk i EU mere moderne værktøjer til informationsudveksling. Kodeksen — der omfatter en henstilling om operationelt politisamarbejde og nye regler for udveksling af oplysninger — skal bidrage til at forbedre grænseoverskridende operationer, skabe klare kanaler og frister for udveksling af oplysninger og give agenturet en stærkere rolle.

Desuden vil ændrede regler for elektronisk udveksling af visse kategorier af data bidrage til at knytte forbindelser mellem forbrydelser rundt om i EU på en langt mere effektiv måde. Dette vil bidrage til at lukke informationshuller, styrke forebyggelsen, afsløringen og efterforskningen af strafbare handlinger i EU og øge sikkerheden for alle i Europa. Pakken om politisamarbejde omfatter tre lovgivningsforslag: et forslag til Rådets henstilling om operationelt politisamarbejde, et direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og en forordning om elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde (»Prüm II«).

Kommissionen fremlagde sammen med pakken om bekæmpelse af hvidvask af penge et forslag om at give de retshåndhævende myndigheder adgang til de kommende sammenkoblede bankkontoregistre. Det vil gøre det muligt for de retshåndhævende myndigheder hurtigt at identificere, om en mistænkt har bankkonti i andre medlemsstater, og dermed bidrage til den finansielle efterforskning og inddrivelse af aktiver i sager, der går på tværs af grænser.

Krisestyring

Civilbeskyttelse

Covid-19-pandemien har vist, at der er behov for en stærkere EU-civilbeskyttelsesmekanisme, som gør det muligt at reagere hurtigere og mere effektivt i nødsituationer. I maj 2021 trådte ny lovgivning i kraft, som gav EU bedre redskaber til at håndtere katastrofer, der rammer flere lande samtidigt. EU øgede også midlerne til civilbeskyttelse til støtte for EU-medlemsstaternes egen indsats.

EU har sammen med medlemsstaterne fortsat udviklet rescEU’s reserve af beskyttelsesudstyr og medicinsk udstyr. Også resEU’s flåde af brandslukningsfly og -helikoptere er fortsat blevet styrket som supplement til den nationale kapacitet. I fremtiden vil der være større rescEU-kapacitet til at reagere på kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. Samtidig vil EU tilbyde betydelig finansiel støtte til at styrke forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, der mindsker risikoen for katastrofer og hjælper lokalsamfund med at blive mere modstandsdygtige over for forskellige kriser.

I 2021 blev der anmodet om bistand fra EU-civilbeskyttelsesmekanisme flere gange end nogensinde før. Ud af de 114 anmodninger vedrørte 61 % covid-19-pandemien.

Allerede nu påvirkes alle dele af verden af klimaændringerne, og sommeren 2021 gav et glimt af, hvordan sommeren i Europa fremover kan komme til at se ud. Sæsonen for skovbrande i 2021 medførte en af de største aktiveringer af EU-civilbeskyttelsesmekanismen i de seneste ti år samtidig med den hidtil største aktivering af mekanismen til bekæmpelse af naturbrande.

Som følge af de skovbrande, der hærgede i hele Middelhavsområdet og på Vestbalkan, udsendte EU en flåde på 16 fly og fire helikoptere, over 290 køretøjer og over 1 300 førsteresponsenheder til Albanien, Algeriet, Cypern, Grækenland, Italien, Nordmakedonien og Tyrkiet gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. Nødoperationer blev styrket fra rummet via EU’s Copernicus-Beredskabsstyringstjeneste, som udarbejdede ajourførte kort over de berørte områder. Alene i 2021 blev der via Copernicussatellittens tjeneste for hurtig kortlægning udarbejdet mere end 580 kort over områder rundt om i verden.

Da voldsomme oversvømmelser ramte flere områder i Europa i juli, koordinerede EU indsættelsen af redningsbåde, helikoptere og mere end 150 redningsfolk fra Frankrig, Italien og Østrig til Belgien. Via Copernicus’ europæiske oversvømmelsesvarslingssystem blev myndighederne varslet om risikoen for oversvømmelse, og tjenesten for hurtig kortlægning blev aktiveret af Belgien, Tyskland, Nederlandene og Schweiz for at hjælpe førsteresponsenhederne.

I løbet af 2021 har EU også ydet livsvigtig støtte til dem, der blev ramt af katastrofer andre steder i verden, bl.a. folk i Den Demokratiske Republik Congo efter et vulkanudbrud, i Guinea efter et udbrud af Ebola og i Haiti efter jordskælvet. Som følge af situationen i Afghanistan koordinerede EU repatrieringen af EU-borgere og andre sårbare personer ved hjælp af civilbeskyttelsesmekanismen.

Bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn

I juli vedtog EU en forordning om en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser om kommunikationshemmeligheden og trafikdata i reglerne om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation. Dette er en del af de otte foranstaltninger i EU’s strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, der skal skabe en ramme for en omfattende indsats for at bekæmpe disse forbrydelser. I strategien fokuseres der på at støtte den forebyggende indsats for at forhindre, at børn overhovedet bliver ofre, og på at hjælpe ofre og støtte retshåndhævende myndigheder for derved at sikre, at ofre hurtigt reddes ud af vedvarende misbrug, og at gerningsmændene anholdes.

Europas økonomiske genopretning

I et usikkert 2021 kom EU’s økonomi stærkt igen efter den alvorlige recession forårsaget af pandemien i 2020. Takket være EU’s succesfulde udrulning af covid-19-vaccinationskampagnen og afbødning af pandemiens socioøkonomiske konsekvenser er grunden lagt til en vedvarende genopretning. Efterhånden som vaccinationskampagnerne skred fremad, og restriktionerne blev ophævet, vendte den økonomiske vækst tilbage i foråret og fortsatte i løbet af sommeren understøttet af genåbningen af økonomien. I efteråret havde EU’s økonomi genvundet sit produktionsniveau fra før pandemien.

Overordnet set forventedes det i den europæiske økonomiske prognose — efteråret 2021, at bruttonationalproduktet ville vokse med 5,0 % i 2021 og med 4,3 % i 2022 både i EU og i euroområdet. Selv om genopretningshastigheden kan variere i EU, forventedes alle medlemsstater som minimum at nå deres økonomiske niveau fra før krisen inden starten af 2023. Efterhånden som økonomien vokser i 2022, forventes arbejdsmarkedet at blive fuldt genoprettet. Det forventes, at der vil blive skabt 3,4 millioner arbejdspladser i 2022 og 2023, hvilket ville bringe arbejdsløsheden i EU ned på 6,5 % i 2023.

De hidtil usete økonomiske stimulusforanstaltninger, som blev indført på EU- og nationalt plan i krisens første dage — herunder støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation, (SURE) som var det første EU-initiativ til finansiering af arbejdsfordeling (se kapitel 1) — har bidraget til at vende udviklingen. Sideløbende med dette blev arbejdet med den langsigtede genopretning fremskyndet med lanceringen i sommer af EU’s genopretningsplan til 800 mia. EUR, NextGenerationEU (se kapitel 1). Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme private og offentlige investeringer i de kommende måneder og år. Ved at støtte medlemsstaternes reformer og investeringer har den til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af corona-pandemien og gøre økonomier og samfund i EU mere bæredygtige, mere modstandsdygtige og bedre forberedt på de udfordringer og muligheder, der er forbundet med den grønne og den digitale omstilling. Derudover vil InvestEU-programmet skaffe EU afgørende langsigtet finansiering ved at skaffe private investeringer til støtte for genopretningen.

Det europæiske semester, rammen for overvågning og koordinering af politikker inden for økonomi og beskæftigelse i hele EU, blev midlertidigt tilpasset i 2021 for at koordinere den med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Offentliggørelsen af den årlige strategi for bæredygtig vækst, der indledte semestrets 2021-cyklus og fortsatte vækststrategien fra 2020, der er baseret på den europæiske grønne pagt og konceptet om konkurrencedygtig bæredygtighed. Alle nationale genopretnings- og resiliensplaner omfatter investeringer og reformer med henblik på at efterkomme landespecifikke henstillinger, der er udpeget i det europæiske semester, f.eks. om arbejdsmarkeder, uddannelse, kultur, sundhedspleje, retssystemet og de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed.

Selv om pandemiens indvirkning på den økonomiske aktivitet er aftaget markant, er covid-19 endnu ikke besejret. Genopretningen afhænger i høj grad af pandemiens udvikling, både i og uden for EU. Den vil også afhænge af hastigheden, hvormed udbuddet tilpasses til den hastigt stigende efterspørgsel efter genåbningen af økonomien. De stigende energipriser, især fra gas og elektricitet, er endnu en udfordring, som EU’s økonomi står over for på kort sigt.

Den europæiske industristrategi

I maj opdaterede Kommissionen den europæiske industristrategi for at sikre, at EU’s industrielle ambitioner tager højde for erfaringerne fra covid-19-krisen, samtidig med at dens politiske prioriteter bekræftes. Opdateringen fokuserede på at forberede det indre marked på at håndtere fremtidige kriser, tackle EU’s strategiske afhængighedsforhold og sårbarheder i følsomme forsyningskæder og industrielle økosystemer og fremskynde den grønne og den digitale omstilling inden for EU-industrien.

Den opdaterede strategi fokuserer på tiltag på tre nøgleområder. For det første blev der i strategien for at styrke det indre markeds modstandsdygtighed fremlagt en analyse af EU’s 14 industrielle økosystemer, og det blev foreslået at oprette et nødinstrument for det indre marked for at imødegå fremtidige krisers mulige virkninger på den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser.

For det andet præsenterede strategien en dybdegående analyse af EU’s strategiske afhængighed. Dette omfattede identificering af 137 produkter i følsomme økosystemer, hvor EU er stærkt afhængig af udenlandske forsyninger, samt seks dybdegående undersøgelser af råstoffer, batterier, aktive stoffer til fremstilling af lægemidler, brint, halvledere og cloud- og edge-teknologier. For at tackle EU’s strategiske afhængighed foreslås der i opdateringen at opbygge diversificerede internationale partnerskaber sammen med foranstaltninger til opbygning af EU’s kapacitet. Dette omfatter etablering af nye industrialliancer på centrale områder for at bidrage til at tiltrække private investeringer i fuld overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler. I juli blev der lanceret to nye industrialliancer om data- og cloudteknologier og processorer og halvledere.

For det tredje blev der i strategien bebudet tiltag til støtte for den grønne og den digitale omstilling i EU. Strategien indeholder nye foranstaltninger til at skabe omstillingsforløb i samarbejde med industrien, offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og interessenter. Dette begyndte med turisme og energiintensive industrielle økosystemer efterfulgt af byggeri og den sociale økonomi. Strategien støtter også en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme for at nå målene i pakken om at gennemføre den grønne pagt og Europas digitale årti, herunder ved at udbrede vedvarende energikilder og sikre adgang til rigelig og dekarboniseret elektricitet til rimelige priser. Den fokuserer også på små og mellemstore virksomheder ved at stille bæredygtighedsrådgivere til rådighed under det fornyede og styrkede Enterprise Europe-netværk (se nedenfor) og datadrevne forretningsmodeller. Endelig bliver der opfordret til investeringer i opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken for at støtte den grønne og den digitale omstilling.

Styrkelse af det indre marked

I april vedtog Kommissionen programmet for det indre marked, der er en pakke på 4,2 mia. EUR til støtte og styrkelse af forvaltningen af det indre marked frem til 2027 med fokus på økonomisk genopretning. Programmet konsoliderer foranstaltninger på områder som fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, statistik, standardisering og konkurrenceevne. Det vil sikre en større effektivitet i det indre marked og samtidig give forbrugerne og virksomhederne mere valuta for pengene. Som led heri iværksatte Kommissionen indkaldelser til et fornyet og styrket Enterprise Europe-netværk (som påbegyndte sit arbejde den 1. januar 2022) og Euroclusters-projekter med fokus på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at gennemføre omstillingen til bæredygtighed, digitalisering og modstandsdygtighed og styrke deres evne til at vokse både i det indre marked og internationalt.

Fokusområderne i det nye program for det indre marked.

Et effektivt indre marked

• Gennemføre, håndhæve og videreudvikle regler på områderne virksomhedslovgivning, konkurrence, bekæmpelse af hvidvask af penge samt fri bevægelighed for kapital, varer og tjenesteydelser.
• Sikre, at finansielle tjenesteydelser opfylder behovene hos forbrugere, i civilsamfundet og hos slutbrugere.
• Forbedre håndhævelsen af konkurrencereglerne i den digitale økonomi og styrke samarbejdet med medlemsstaterne.
• Hjælpe offentlige indkøbere med at få mere valuta for borgernes penge.

Europæiske statistikker

• Tilvejebringe finansiering til udarbejdelse og formidling af statistikker af høj kvalitet til støtte for evidensbaseret beslutningstagning og måling af foranstaltningers virkning.

Effektive standarder

• Yde finansiel støtte til udvikling af EU-dækkende kvalitets- og sikkerhedsstandarder for produkter og tjenesteydelser.

Fødevaresikkerhed

• Forebygge, bekæmpe og udrydde dyresygdomme og planterskadegørere og samtidig støtte bæredygtig fødevareproduktion og dyrevelfærd.

Forbrugerbeskyttelse

• Sørge for, at produkter på markedet er sikre, og at forbrugerne har kendskab til reglerne.
• Støtte et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder.

Konkurrenceevne

Støtte til virksomheder:

• Yde økonomisk støtte, f.eks. gennem tilskud og lånegarantier til SMV’er inden for rammerne af InvestEU-fonden.
• Fremme adgang til markederne og mindske den administrative byrde.
• Styrke udbredelsen af innovation og håndtere globale og samfundsmæssige udfordringer.
• Fremme iværksætterkultur og et gunstigt erhvervsklima.

Rumpolitik

EU’s rumprogram, som blev vedtaget i april 2021 med et budget på 14,9 mia. EUR og er det største EU-ruminitiativ nogensinde, moderniserer og forener tre EU-flagskibsprogrammer: Galileo, EGNOS (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) og Copernicus. Det skaber grundlaget for at støtte rumindustrien og fremmer Europas lederskab og robusthed inden for rumteknologi.

Europas rumindustri ligger på en værdi mellem 46 og 54 milliarder euro og støtter mere end 250 000 job. Den vil nyde godt af 14,9 milliarder euro i EU investeringer i løbet af de næste syv år. Mere end 30 satellitter, der ejes af EU, er i kredsløb. De anvendes til at øge effektiviteten inden for landbrug og fiskeri, beskytte miljøet og bidrage til at tackle klimaændringer, overvåge og reagere på naturkatastrofer, øge grænsesikkerheden og bekæmpe sørøveri, forbedre borgernes sundhed og optimere transport. En tredjedel af verdens satellitter fremstilles i EU.

Med rummets stigende betydning for fremme af EU’s mål såsom udvikling, konkurrenceevne, bæredygtighed og sikkerhed blev Det Europæiske GNSS-Agentur, som blev oprettet i 2010, i juni 2021 erstattet af Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, som har en bredere mission. Kommissionen undertegnede også en finansiel partnerskabsaftale med dette nye agentur og Den Europæiske Rumorganisation.

Nogle anvendelsesområder

Landbrug

EU’s rumprogram muliggør præcisionslandbrug og integrerede dyrkningsløsninger. Dette program gør det muligt for landbrugere at øge deres udbytte med mere end 10 %, opnå besparelser på mere end 20 % på gødning, brændstof og pesticider samt anvende autonome maskiner.

Håndtering af naturkatastrofer

EU’s rumprogram støtter redningsaktioner ved oversvømmelser, brande, jordskælv og orkaner samt menneskeskabte katastrofer.

Intelligente byer

EU’s rumprogram er afgørende for bykortlægning, byplanlægning og infrastrukturovervågning og muliggør navnlig en forbedret bytransport og intelligent affaldshåndtering.

Vedvarende energi

EU’s rumprogram støtter placeringen af vedvarende energianlæg og vurderer potentialet for energiproduktion og miljøpåvirkningen.

Sundhed

EU’s rumprogram bidrager til prognoser for luftkvalitet og ultraviolet stråling, der begge har indvirkning på menneskers sundhed.

EU’s rumprogram tilvejebringer kritisk infrastruktur til den digitale omstilling. Rumdata er en vigtig katalysator for digitale innovationer såsom selvkørende køretøjer, intelligente løsninger og trådløse 5G-telekommunikationsnet.

For yderligere at udvikle sin egen rumindustri er Europa nødt til at afhjælpe den nuværende mangel på risikovillig kapital og manglende konkurrence på visse rummarkeder. Dette vil i de kommende år forbedre udbuddet af teknologi til rumprogrammet og øge EU’s autonomi i rummet. Det kan også skabe mange højt kvalificerede job i andre sektorer såsom produkter og tjenester, der muliggøres af rumdata. Den nye Cassini-fond på 1 mia. EUR vil hjælpe innovative virksomheder med at ekspandere på nye rumrelaterede markeder ved at tiltrække flere private investeringer. Den vil også styrke væksten i EU’s bredere rumindustri ved at hjælpe nystartede virksomheder med at gøre bedre brug af de rumdata, der genereres af EU’s infrastruktur.

Forsvarsindustrien

I februar 2021 traf EU med sin handlingsplan om synergier mellem den civile industri, forsvarsindustrien og rumindustrien foranstaltninger for at styrke sin teknologiske og industrielle konkurrenceevne. Handlingsplanen iværksatte ambitiøse initiativer til at styrke innovation gennem udforskning og udnyttelse af teknologiernes disruptionspotentiale i kontaktfladen mellem anvendelser inden for forsvar, rummet og det civile område såsom mikroprocessorer, cyberteknologier, kvanteteknologier og kunstig intelligens.

Handlingsplanens vigtigste mål er at øge komplementariteten mellem relevante EU-programmer og -instrumenter, sikre, at EU-finansieringen til forsvarsforskning og -innovation giver et økonomisk og teknologisk udbytte for samfundet som helhed, og lette anvendelsen af den civile industris forskningsresultater og af civilt drevet innovation i forsvarsindustrien. Med elleve initiativer vil man tage hånd om den geopolitiske konkurrence og styrke EU’s teknologiske suverænitet. Med handlingsplanen oprettes der et observatorium for kritiske teknologier. Den baner også vejen for lanceringen af tre flagskibsprojekter (der vil blive fremlagt af Kommissionen i 2022) med potentiale til at blive banebrydende:

• droneteknologier for EU-industriens konkurrenceevne på dette kritiske område
• rumbaseret sikker konnektivitet for at tilvejebringe modstandsdygtige højhastighedsforbindelser for alle i Europa baseret på kvantekryptering og
• rumtrafikstyring for at undgå kollisionshændelser, der kan opstå som følge af spredning af satellitter og rumaffald.

Den Europæiske Forsvarsfond, der blev vedtaget i april 2021, vil støtte samarbejdsbaseret forskning og udvikling og skabe en innovativ og konkurrencedygtig basis på det forsvarsmæssige, teknologiske og industrielle område. Vedtagelsen af det første årlige arbejdsprogram i juni banede vejen for indkaldelser af forslag til 1,2 mia. EUR i EU-finansiering.

Det manglende samarbejde mellem medlemsstaterne på sikkerheds- og forsvarsområdet skønnes at koste mellem 25 mia. EUR og 100 mia. EUR årligt.

Planlægningen af forsvarskapacitet og omkring 80 % af de offentlige udbud på forsvarsområdet foregår i øjeblikket udelukkende på nationalt plan, hvilket fører til bekostelige overlapninger hvad angår forsvarskapacitet.

Kun 9 % af forskningen og teknologien på forsvarsområdet bygger på samarbejde mellem medlemsstaterne.

Fonden øger EU’s konkurrencedygtighed på det teknologiske område og udvikler de kapaciteter, der er afgørende for dets åbne strategiske autonomi og modstandsdygtighed, ved at fungere som en vigtig katalysator for en mere sikker og konkurrencedygtig Europæisk Union. Arbejdsprogrammet har til formål at samle ressourcer og defragmentere EU’s forsvarsmarked og dermed sikre mere valuta for pengene, samtidig med at der udvikles avancerede teknologier og udstyr, som ville være uden for rækkevidde, hvis medlemsstaterne arbejdede hver for sig.

Inden den nye fond blev oprettet, var der to forgængerprogrammer: Den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri. I juni tildelte sidstnævnte 158 mio. EUR i finansiering til 26 nye projekter om forsvarskapaciteter på så forskellige og komplementære områder som maritim sikkerhed, cybersituationsbevidsthed og land- og luftslag.

De finansielle systemer, bankunionen og kapitalmarkedsunionen

Åbne og modstandsdygtige økonomiske og finansielle systemer

EU er fast besluttet på at bidrage til en mere robust og åben global økonomi, velfungerende internationale finansmarkeder og det regelbaserede multilaterale system.

I januar fremlagde Europa-Kommissionen en ny strategi for at støtte EU’s økonomiske og finansielle systems åbenhed, styrke og modstandsdygtighed i de kommende år. Det er baseret på tre gensidigt forstærkende søjler: styrkelse af euroens internationale rolle, forstærkning af modstandsdygtigheden i EU’s finansmarkedsinfrastruktur og forbedring af effektiviteten af EU’s sanktionsordning. Strategien har til formål at sætte EU bedre i stand til at spille en ledende rolle i den globale økonomiske styring, samtidig med at den beskyttes mod illoyal og urimelig praksis såsom tredjelandes foranstaltninger med ekstraterritoriale virkninger eller utilbørlig politisk indflydelse over aktører i EU.

Ud over at fuldføre bankunionen og yderligere fremme kapitalmarkedsunionen planlægger Kommissionen også at styrke euroens internationale rolle ved at række ud til partnere uden for EU for at fremme anvendelsen af den og ved at støtte udviklingen af eurodenominerede instrumenter og benchmarks. Udstedelsen af eurodenominerede obligationer af høj kvalitet under NextGenerationEU — foreslået i juli — vil tilføre EU’s kapitalmarkeder betydelig dybde og likviditet i de kommende år og gøre dem — og euroen — mere attraktive for investorer. En større international rolle for euroen vil ikke kun gavne EU, det vil også bidrage til at øge stabiliteten i det samlede finansielle system ved at give flere muligheder for at diversificere valutareserverne og dermed mindske sårbarheden over for eksterne monetære chok.

I januar 2021 blev Kommissionen og Den Europæiske Centralbank enige om at samarbejde om at analysere forskellige udformningsmuligheder og relaterede lovgivningsmæssige konsekvenser af den digitale euro, som er en digital form for centralbankpenge, der ville give forbrugere og virksomheder flere valgmuligheder. Den digitale euro ville være et supplement til kontanter, som bør forblive bredt tilgængelige og anvendelige. Den ville kunne støtte EU’s strategier for digital finansiering og detailbetalinger i betragtning af dens potentiale som et supplerende, innovativt og sikkert betalingsmiddel. Den digitale euro ville også kunne øge euroens internationale rolle og støtte EU’s åbne strategiske autonomi. Kommissionen glædede sig i juli over Den Europæiske Centralbanks beslutning om at indlede undersøgelsesfasen vedrørende en digital euro. I denne fase, som vil vare to år, vil de mulige udformningsmuligheder og brugerkrav, samt hvordan finansielle tjenesteydelser kan leveres ved hjælp af den digitale euro, blive undersøgt. Kommissionen samarbejder med Den Europæiske Centralbank om de forskellige muligheder, og hvordan de interagerer med EU’s politiske mål.

Udbygning af kapitalmarkedsunionen

Kapitalmarkedsunionspakken, der blev vedtaget i november, er et vigtigt værktøj til at fremme bæredygtig vækst og sikre, at virksomheder i EU har tilstrækkelig adgang til finansiering. Forslagene har til formål at sikre investorerne bedre adgang til virksomheds- og handelsdata. Foranstaltningerne vil også fremme langsigtede investeringer og gøre det lettere og sikrere at sælge investeringsfonde på tværs af grænserne. Samlet har forslagene til formål at skabe bedre forbindelse mellem EU’s virksomheder og investorer, forbedre virksomhedernes adgang til finansiering, udvide investeringsmulighederne for detailinvestorer og yderligere integrere EU’s kapitalmarkeder.

Pakken består af fire søjler: forslag om et europæisk fælles adgangspunkt, revision af europæiske langsigtede investeringsfonde, revision af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde og revision af forordningen om markeder for finansielle instrumenter med indførelse af europæisk konsolideret løbende handelsinformation.

Forslaget om det europæiske fælles adgangspunkt ville øge synligheden af og adgangen til oplysninger om virksomheder og investeringsprodukter i EU. Det ville tackle fragmenteringen af data efter nationale linjer ved at sikre adgang til disse oplysninger på EU-plan og dermed forbedre institutionelle investorers og detailinvestorers investeringsmuligheder. Det ville gøre finansiering lettere tilgængelig for EU-virksomheder, særligt for mindre virksomheder på mindre markeder. Det fælles adgangspunkt ville også indeholde bæredygtighedsrelaterede oplysninger, som offentliggøres af virksomhederne. Dette vil støtte overgangen til bæredygtige investeringer, som er et af målene i den europæiske grønne pagt. Som et fælles dataområde vil det være en hjørnesten i EU’s strategi for digital finans.

Revisionen af europæiske langsigtede investeringsfonde vil gøre det lettere at kanalisere investeringer fra professionelle investorer og detailinvestorer til digitale eller bæredygtige projekter eller til SMV’ers langsigtede egenkapital, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for detailinvestorerne.

Revisionen af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde har til formål at øge effektiviteten og integrationen af markedet for alternative investeringsfonde. Forslaget harmoniserer reglerne for fonde, der yder lån til virksomheder. Dette vil lette långivningen til realøkonomien og samtidig yde investorerne bedre beskyttelse og sikre finansiel stabilitet. Revisionen præciserer også reglerne om uddelegering, der giver fondsforvalterne mulighed for at outsource ekspertise fra lande uden for EU uden at forstyrre en forretningspraksis, der har bidraget til EU-fondenes globale succes. Revisionen vil sikre, at der er tilstrækkelig information og koordinering mellem EU’s tilsynsmyndigheder

Tilpasninger af EU’s handelsregler vil sikre større gennemsigtighed på kapitalmarkederne. De vil skabe mere lige vilkår mellem børser og investeringsbanker. Revisionen vil også indføre en europæisk konsolideret løbende handelsinformation, som vil give investorer adgang til næsten tidstro handelsdata for aktier, obligationer og derivater på tværs af alle markedspladser i EU. Indtil videre har denne adgang været begrænset til en håndfuld professionelle investorer. Den løbende handelsinformation vil gøre det lettere for investorer at navigere på offentlige markeder og give mulighed for et mere gennemsigtigt og mere effektivt system for aktier, obligationer og derivater. Børser, især mindre børser, vil få en rimelig andel af indtægterne fra de data, de bidrager med til handelsinformationen.

Forsikringer

Forsikringsselskaber er vigtige for mange aspekter af EU’s økonomi: de yder virksomhederne langsigtet finansiering, hjælper med at kanalisere opsparinger ind på de finansielle markeder og i realøkonomien og yder afgørende beskyttelse af virksomheder og husholdninger, herunder løsninger for pensionsindtægter.

Kommissionen vedtog i september en omfattende revision af EU’s forsikringsregler (kendt som Solvens II). Det overordnede mål er at sikre, at forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber i EU fortsat investerer og at støtte EU’s politiske prioriteter, især finansiering af genopretningen efter covid-19, fuldførelse af kapitalmarkedsunionen og kanalisering af midler til gennemførelse af den europæiske grønne pagt. Revisionen udfylder også hullerne i de nuværende regler og gør forsikrings- og genforsikringssektoren mere modstandsdygtig, så den kan modstå fremtidige kriser og beskytte forsikringstagerne bedre.

Bankpakken

I oktober vedtog Kommissionen en revision af EU’s bankregler og fuldførte hermed gennemførelsen af Basel III-aftalen i EU. Revisionen bestod af et lovgivningsforslag om ændring af kapitalkravsdirektivet, et lovgivningsforslag om ændring af kapitalkravsforordningen og et særskilt lovgivningsforslag om ændring af kapitalkravsforordningen på området for afvikling.

Disse nye regler vil sikre, at bankerne i Den Europæiske Union bliver mere modstandsdygtige over for potentielle økonomiske chok i fremtiden og fortsat kan bidrage til EU’s genopretning efter covid-19-pandemien og til omstillingen til klimaneutralitet.

Basel III: nye regler for interne modeller

Der vil blive indført en ny grænse for at sikre, at risiciene ikke undervurderes, når banker anvender deres egne beregningsmodeller.

Bedre tilsyn

Tilsynsmyndighederne får mere effektive værktøjer til at føre tilsyn med banker i EU, herunder komplekse bankkoncerner. Der vil blive indført minimumsstandarder for tilsyn med filialer af banker fra tredjelande i EU.

Bæredygtighed

Bankerne skal som led i deres virksomhed tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.

Retfærdig, enkel og moderne beskatning og told

I maj fremlagde Kommissionen en meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. I meddelelsen blev der bebudet en række foranstaltninger til at sikre større skattemæssig retfærdighed og gennemsigtighed og til at bidrage til en langsigtet vision for et erhvervsskattesystem i EU. Formålet er at skabe et erhvervsskattemiljø, der støtter genopretningen, bæredygtig vækst og investeringer. Samtidig var Kommissionen stærkt engageret i de internationale drøftelser om en reform af selskabsskatten, som i sidste ende skulle sikre, at alle virksomheder beskattes retfærdigt, uanset hvor de driver forretning. Disse drøftelser kulminerede med den historiske aftale om en international skattereform mellem 136 jurisdiktioner, som finansministrene i G20 godkendte i juli.

Et lovgivningsforslag, som Kommissionen vedtog i december 2021, sigter især mod en hurtig gennemførelse i EU af den internationale aftale om effektiv minimumsbeskatning af multinationale selskaber, kendt som anden søjle i den internationale aftale. Forslaget beskriver, hvordan principperne for den effektive skattesats på 15 % i praksis anvendes korrekt og konsekvent i EU.

Kommissionen vedtog også i december et nyt initiativ til bekæmpelse af misbrug af skuffeselskaber til uretmæssige skattemæssige formål. Forslaget skal sikre, at virksomheder i Den Europæiske Union, der ikke udøver nogen eller kun minimal økonomisk aktivitet, ikke kan drage fordel af skattefordele og ikke lægger en økonomisk byrde på skatteyderne.

I 2020 steg den samlede e-handel i EU til 757 mia. EUR, hvilket er en stigning på 10 % fra 690 mia. EUR året før. 2020 var et ekstraordinært år præget af covid-19-pandemien og e-handlens deraf følgende vigtige rolle for både samfundet og økonomien. I juli 2021 trådte nye momsregler for onlinehandel i kraft. Reglerne har til formål at forenkle procedurerne for grænseoverskridende e-handel og sikre lige vilkår mellem virksomheder og platforme i og uden for EU. De giver også større gennemsigtighed for de e-handlende i EU, når det drejer sig om prisfastsættelse og forbrugervalg.

I 2021 blev toldunionen styrket betydeligt mod sikkerhedstrusler med det nye system til importkontrol. Dette system gør det muligt for toldmyndighederne at tackle den ulovlige handel med varer på tværs af EU's ydre grænser på en mere effektiv måde og håndtere den stigende risiko for, at usikre varer indføres i EU via e-handel.

Fair konkurrence

Aktiv konkurrence gør EU’s økonomi mere modstandsdygtig, da det giver markedsaktørerne et incitament til at innovere, investere og øge deres konkurrenceevne. Med sine beslutninger om karteller, fusioner og statsstøtte beskytter Kommissionen forbrugerne fra urimelig handelspraksis og sikrer dem adgang til det bredest mulige udvalg af kvalitetsprodukter og innovative produkter til rimelige priser. For eksempel anslår konservative skøn fra Europa-Kommissionen, at de årlige besparelser for forbrugerne som følge af kartelforbud og fusionsinterventioner i EU er på mellem 14 mia. EUR og 23,3 mia. EUR.

Håndfast og upartisk håndhævelse af EU’s konkurrenceregler fremmer samhørigheden i Den Europæiske Union og ligebehandling af markedsaktørerne og skaber vækst og beskæftigelse. I 2021 fortsatte Kommissionen med at håndhæve konkurrencereglerne på alle markeder. For at holde sig på forkant med forandringerne, intensiverede den også sin igangværende revision af de konkurrencepolitiske værktøjer. Særligt de nye retningslinjer for statsstøtte til klima, energi og miljø var et bemærkelsesværdigt resultat af denne proces i 2021 og bidrog endnu mere til at gøre økonomien grønnere i overensstemmelse med Kommissionens politiske mål.

Som det fremgår af meddelelsen om en konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer, har det igangværende arbejde til formål fortsat at støtte økonomien i forbindelse med pandemien (se også kapitel 1), fremskynde genopretningen og bane vejen for den grønne og den digitale omstilling og for et mere modstandsdygtigt indre marked.

En økonomi med plads til alle

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

I marts foreslog Europa-Kommissionen en handlingsplan, hvori der fastsættes konkrete initiativer med henblik på at omsætte de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder til virkelighed. På grundlag af en omfattende offentlig høring med over 1 000 skriftlige bidrag foreslog den tre overordnede mål, som EU skal nå senest i 2030. Disse mål er, at mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse, at mindst 60 % af alle voksne årligt skal deltage i uddannelse, og at mindst 15 millioner færre mennesker er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, herunder 5 millioner børn. EU’s ledere godkendte de nye mål på det sociale topmøde i Porto den 7.-8. maj. Her mødtes EU’s ledere, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet og forpligtede sig til yderligere at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, idet de erklærede, at tiden var inde til at levere resultater.

Senest i 2030 sigter EU mod, at mindst 78 % af de personer, der er mellem 20 og 64 år, er i beskæftigelse, at 60 % af alle voksne deltager i efteruddannelse hvert år, og at 15 millioner færre mennesker er i risiko for fattigdom eller social udstødelse.

Sikrere og sundere arbejdspladser

For bedre at beskytte millioner af arbejdstagere mod arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme vedtog EU i juni strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027. Heri identificeres de vigtigste udfordringer, og der opstilles mål og fremlægges foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i de kommende år. Desuden imødekommes de ændrede behov for beskyttelse af arbejdstagerne som følge af den digitale og den grønne omstilling, nye arbejdsformer og covid-19-pandemien. Samtidig skal rammen fortsat imødegå traditionelle arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici såsom arbejdsulykker eller eksponering for farlige kemikalier. Den fremmer en »nulvisionstilgang« med henblik på at komme arbejdsrelaterede dødsfald til livs i EU.

Beskyttelse af personer, der arbejder via platforme

Digitale arbejdsplatforme skaber job og indkomst for omkring 28 millioner mennesker i EU. Platformsøkonomien er i de seneste 5 år femdoblet. I december foreslog Kommissionen foranstaltninger til forbedring af arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via platforme. Som resultat af det foreslåede direktiv anslås det, at mellem 1,7 og 4,1 millioner mennesker kan omklassificeres som arbejdstagere og opnå de rettigheder og den sociale beskyttelse, de har ret til. Andre vil fortsat klassificeres som selvstændige og få den fulde autonomi og beskyttelse på nationalt plan, som selvstændig erhvervsvirksomhed indebærer. Direktivet vil også sikre, at de algoritmer, der anvendes i forbindelse med platformsarbejde, bedre kan forstås af alle, der arbejder via platforme, og deres repræsentanter, og at de altid kontrolleres af mennesker.

Hvilke fordele har klassificeringen som arbejdstager?

Garanteret hviletid og betalt ferie.

Som minimum den nationale eller sektorspecifikke mindsteløn (hvis en sådan findes).

Sikkerhed og sundhedsbeskyttelse.

Arbejdsløsheds-, sygdoms- og sundhedsydelser.

Barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.

Pensionsrettigheder.

Ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed

I maj 2021 indledte Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed sit virke uafhængigt af Kommissionen. Myndigheden har til opgave at bidrage til at sikre, at EU’s regler om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger håndhæves på en retfærdig, enkel og effektiv måde, samt at gøre det lettere for enkeltpersoner og virksomheder at høste fordelene ved det indre marked.

Bekæmpelse af hjemløshed

EU, medlemsstaterne og civilsamfundsorganisationerne har for første gang forpligtet sig til at samarbejde om at bekæmpe hjemløshed i EU. I juni lancerede de i fællesskab den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed for at skabe dialog, fremme gensidig læring, forbedre dokumentation og overvågning og styrke samarbejdet mellem organisationer, der bekæmper hjemløshed. I Lissabonerklæringen fra juni om den nye platform er der opstillet ambitiøse mål: tilgængelig, sikker og passende indkvartering for alle i nød, tilbud om passende boliger til personer, der udskrives fra institutioner som f.eks. fængsler eller hospitaler, nødindkvartering eller midlertidig indkvartering, der kun anvendes i det omfang, det er strengt nødvendigt, og bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af hjemløshed. Fra 2022 vil platformens aktiviteter omfatte iværksættelsen af et projekt, der skal tælle hjemløse personer i forskellige byer i hele EU, samt gensidige læringsarrangementer for at identificere og fremme evidensbaseret god praksis og anvendelsen af EU-midler.

Flere muligheder for unge

I december 2021 lå ungdomsarbejdsløsheden på 14,9 % i EU, hvilket svarer til 2,75 millioner mennesker under 25 år. I september bebudede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et nyt initiativ ved navn ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve) for at øge EU’s støtte til dårligt stillede unge, der ikke er i beskæftigelse, uddannelse eller erhvervsuddannelse, f.eks. på grund af manglende kvalifikationer eller handicap, eller fordi de har migrantbaggrund. ALMA vil hjælpe dem med at finde vej til arbejdsmarkedet ved at kombinere personlig coaching og uddannelse i deres hjemland med et praktikophold i en anden medlemsstat. Formålet er at forbedre unges færdigheder, viden og erfaring, at give dem mulighed for at skabe nye forbindelser i hele Europa, som ellers ikke ville have været mulige, og i sidste ende at hjælpe dem med at komme ind på arbejdsmarkedet. ALMA vil blive gennemført som led i Den Europæiske Socialfond Plus med et anslået årligt budget på 15 mio. EUR.

VIDEO Som en del af uddannelsen med henblik på at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps forklarer Virna, hvordan hun kom på idéen til sit solidaritetsprojekt, og hvilke spørgsmål hun stillede sig selv for at få idéen gjort til virkelighed.

I april lancerede Kommissionen det nye program for Det Europæiske Solidaritetskorps for 2021-2027. Med et budget på over 1 mia. EUR vil det give ca. 275 000 unge mulighed for at bidrage til at tackle samfundsmæssige og humanitære udfordringer gennem frivilligt arbejde, eller ved at de opretter deres egne solidaritetsprojekter. Takket være det tematiske fokus i korpsets projekter støtter programmet EU’s overordnede politiske prioriteter såsom den grønne og den digitale omstilling, inklusion og unges deltagelse i demokratiske processer og deres borgerengagement.

I september lancerede Kommissionen den nye Erasmus+-onlineapplikation, en kvikskranke for mobile Erasmus+-studerende med alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne studere og bo i udlandet. Den omfatter et digitalt europæisk studiekort for mobile studerende. Kortet vil være gyldigt i hele EU med henblik på sikker og let identifikation af de studerende på højere læreanstalter, og når de skal have adgang til tjenester. Kortet er et vigtigt skridt i retning af oprettelsen af det europæiske uddannelsesområde. Programmet Erasmus for unge iværksættere blev i 2021 udvidet til at omfatte Canada, Sydkorea og Taiwan, hvilket giver flere muligheder for at indhente erfaringer med iværksættere i udlandet.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudede ligeledes i september et forslag fra Kommissionen om at gøre 2022 til det europæiske ungdomsår. Målet er at tilskynde EU, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at ære, støtte og samarbejde med unge i en verden efter pandemien. Det europæiske ungdomsår vil navnlig tilskynde unge til at deltage og engagere sig i alle EU's politikker, fremme deres personlige, sociale og faglige udvikling og fremhæve, hvordan den grønne og den digitale omstilling kan give dem nye perspektiver.

I oktober indledte Kommissionen processen med at uddele 60 000 gratis togkort som led i DiscoverEU. Dette initiativ giver 18-årige fra alle baggrunde mulighed for at rejse rundt i EU, lære af andre kulturer, skabe nye venskaber og udforske deres europæiske identitet. Eftersom togkortene ikke blev uddelt i 2020 på grund af covid-19-pandemien, fik 19-årige også lov til at deltage i 2021.

Handlingsplanen for den sociale økonomi

I december fremlagde Kommissionen en handlingsplan, der skal hjælpe den europæiske sociale økonomi med at blomstre og udnytte dens økonomiske og jobskabende potentiale. Den vil også bidrage til både en retfærdig og inklusiv genopretning og den grønne og den digitale omstilling. Socialøkonomiske organisationer er enheder, der sætter sociale og miljømæssige formål i første række og geninvesterer størstedelen af deres overskud i organisationen. Der er 2,8 millioner socialøkonomiske enheder i EU, som beskæftiger 13,6 millioner mennesker og tilbyder løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Disse organisationer kan have vanskeligt ved at udvikle og opskalere deres aktiviteter, fordi de ikke i tilstrækkelig grad forstås og anerkendes. De har behov for mere og bedre støtte for at kunne vokse og trives og for at have en endnu større indvirkning på samfundet. Formålet med handlingsplanen er at bane vejen for, at socialøkonomiske organisationer kan starte op og opskalere.

Udvikling af folks viden og færdigheder

I EU er stadig flere mennesker nødt til at ajourføre deres viden, færdigheder og kompetencer for at afpasse deres formelle uddannelse efter behovene i et samfund og et arbejdsmarked under hastig forandring. I december fremlagde Kommissionen forslag til Rådets henstillinger om individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser som bebudet i den europæiske dagsorden for færdigheder og meddelelsen om det europæiske uddannelsesområde fra 2020.

Individuelle læringskonti består af individuelle uddannelsesrettigheder. Formålet med forslaget er at tackle voksnes lave deltagelse i uddannelse, mindske manglen på færdigheder og bidrage til en konkurrencedygtig økonomi og social retfærdighed. Med henblik herpå tages der i forslaget til henstilling fat på de største udfordringer, som folk, der gerne vil i gang med en uddannelse, står over for, nemlig motivation, tid og penge, ved at opfordre medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at:

• oprette individuelle læringskonti og give alle voksne i den arbejdsdygtige alder uddannelsesrettigheder
• oprette en liste over uddannelseskurser, der er berettiget til støtte fra de individuelle læringskonti, og gøre dem tilgængelige via et digitalt register
• tilbyde karrierevejledning og validering af tidligere erhvervede færdigheder samt betalt uddannelsesorlov.

Med mikroeksamensbeviser attesteres læringsresultaterne efter et kort uddannelsesforløb såsom et kort kursus eller en kort uddannelse. De giver folk mulighed for på fleksibel og målrettet vis at udvikle den viden, de færdigheder og de kompetencer, de har brug for til deres personlige og faglige udvikling. Kommissionens forslag har til formål at få mikroeksamensbeviser til at fungere på tværs af institutioner, virksomheder, sektorer og grænser. Målet er at sikre, at mikroeksamensbeviser er af høj kvalitet, og at de udstedes på en gennemsigtig måde, så der opbygges tillid til det, de attesterer.

Der findes en række EU-midler til støtte for gennemførelsen af foranstaltninger til udvikling af folks færdigheder, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten (se kapitel 1). Den Europæiske Socialfond Plus er EU’s væsentligste instrument for investeringer i mennesker. Med et samlet budget på ca. 99 mia. EUR for perioden 2021-2027 fremmer den bæredygtig beskæftigelse og uddannelse af høj kvalitet.

Fonden har også til formål at sikre passende og anstændig social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og fattigdom og forbedre arbejdsvilkår. For perioden 2021-2027 vil programmet for beskæftigelse og social innovation og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede blive integreret i Den Europæiske Socialfond Plus.

Det nye Erasmus+-program for perioden 2021-2027 blev lanceret i marts. Med et budget på 26,2 mia. EUR, suppleret med ca. 2,2 mia. EUR fra EU’s eksterne instrumenter, vil det nye og moderniserede program finansiere læringsmobilitet og samarbejdsprojekter på tværs af grænser for 10 millioner europæere i alle aldre og med alle baggrunde. Det skulle gerne blive endnu mere inkluderende og støtte den grønne og den digitale omstilling som fastsat i prioriteterne for det europæiske uddannelsesområde.

Forskning, innovation og det europæiske forskningsrum

I november nåede alle medlemsstaterne til enighed om en pagt for forskning og innovation i Europa og om styringen af det europæiske forskningsrum, hvori der fastsættes prioriteter og en strømlinet styringsramme for området, herunder en politisk dagsorden for 2022-2024. Dette vil bidrage til at fremme en bedre tilpasning af regionale, nationale og europæiske strategier og investeringer inden for forskning og innovation (FoI). Medlemsstaterne vil i samråd med berørte parter fastlægge og overvåge fremskridt i overensstemmelse med en fælles politisk dagsorden for det europæiske forskningsrum. De omfattede områder spænder fra FoI-værdier og -principper til strategiske investeringsprioriteter, f.eks. inden for forskningsinfrastruktur. Kommissionen vil støtte fælles aktioner for at sikre langsigtede FoI-investeringer og politiske reformer.

En Union med lige muligheder

Lige løn for lige arbejde

Nye foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed har til formål at sikre, at kvinder og mænd i EU får lige løn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi. I Kommissionens forslag, der blev vedtaget i marts, fastsættes der foranstaltninger såsom lønoplysninger til jobsøgende, dvs. retten til at kende lønniveauet for arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og rapporterings- og vurderingsforpligtelser vedrørende lønforskel mellem kønnene for store virksomheder. Desuden vil arbejdsgivere ikke kunne anmode jobsøgende om deres lønhistorie, hvilket forhindrer, at lønforskellen fortsætter ved jobskift. Forslaget har også til formål at styrke arbejdstagernes redskaber til at gøre deres rettigheder gældende og lette adgangen til klage- og domstolsprøvelse, f.eks. ved at styrke retten til kompensation for lønmæssig forskelsbehandling.

Børns rettigheder

For at gøre EU klar til næste generation af europæere foreslog Kommissionen i 2021 en omfattende ny EU-strategi for børns rettigheder og en europæisk børnegaranti. Disse vigtige politiske initiativer vil bidrage til at beskytte alle børn og hjælpe dem med at udøve deres rettigheder. Begge initiativer bygger på omfattende høringer af borgere, interessenter og — vigtigst af alt — mere end 10 000 børn i en målrettet indsats for at sætte dem i centrum for EU’s politiske beslutningsproces. Strategien forelå også i letlæselige versioner (kun på engelsk) for børn i forskellige aldre og med forskellige læsefærdigheder.

EU-strategien for børns rettigheder bygger på det centrale princip, at alle børn i Den Europæiske Union — og faktisk i hele verden — bør have samme rettigheder og leve uden forskelsbehandling. Strategien sigter mod at integrere børns rettigheder i relevante EU-politikker og nationale politikker. Dette omfatter opfølgende foranstaltninger på tværs af seks tematiske områder:

• styrkelse af børns muligheder, så de bliver aktive borgere og medlemmer af demokratiske samfund
• bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af samfundsøkonomisk inklusion, sundhed og uddannelse
• bekæmpelse af alle former for vold mod børn og sikring af beskyttelse af børn
• styrkelse af børnevenlig retspleje,
• støtte til og beskyttelse af børn gennem den digitale omstilling og
• optrapning af EU’s arbejde med børns rettigheder i EU’s optræden udadtil.

Denne strategi bidrager også til at placere EU som en vigtig fortaler for og beskytter af børns rettigheder på verdensplan.

Strategien samler inden for en omfattende og sammenhængende ramme alle EU's nye og eksisterende lovgivnings-, politik- og finansieringsinstrumenter, der bidrager til at beskytte og fremme børns rettigheder. Kommissionen har forpligtet sig til at træffe foranstaltninger og vedtaget en europæisk børnegaranti i 2021 og en opdateret europæisk strategi for et bedre internet for børn i 2022.

Den europæiske børnegaranti, som blev foreslået i marts, har til formål at sikre, at alle børn i EU, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til centrale tjenester, som er nødvendige for at fremme lige muligheder. Disse omfatter førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og fritidsaktiviteter, mindst ét sundt måltid hver skoledag, sundhedspleje og adgang til sunde fødevarer og passende boliger. Rådet vedtog denne henstilling inden for blot tre måneder, og medlemsstaterne har udpeget nationale børnegarantikoordinatorer, som skal føre tilsyn med gennemførelsen af garantien. Medlemsstaterne skal indsende deres nationale planer senest i marts 2022.

Bekæmpelse af racisme

I maj udnævnte Europa-Kommissionen sin første koordinator for bekæmpelse af racisme og opfyldte dermed et vigtigt tilsagn i EU’s handlingsplan mod racisme fra 2020. Koordinatoren samarbejder med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden for at styrke de politiske tiltag mod racisme. De indgår også i tæt kontakt med personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund og underretter Kommissionen om de problemstillinger, de konfronteres med. Koordinatoren vil samarbejde med Kommissionens tjenestegrene om at bekæmpe racisme gennem beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og boligpolitikker eller takket være finansieringsprogrammer som f.eks. programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og Den Europæiske Socialfond Plus.

For at styrke bekæmpelsen af racisme på alle fronter arbejdede Kommissionen i 2021 sammen med medlemsstaterne, civilsamfundsorganisationer og ligestillingsorganer med henblik på at støtte udviklingen af nationale handlingsplaner mod racisme og racediskrimination og styrke virkningen af koordinatorens foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod racisme.

I den forbindelse er der nedsat en undergruppe, der i samarbejde med medlemsstaterne skal fokusere på den nationale gennemførelse af handlingsplanen. Kommissionen afholdt det europæiske topmøde mod racisme den 19. marts. Det var arrangeret i samarbejde med Portugals formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om antiracisme og diversitet.

Romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse

Rådets henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse, der blev vedtaget i marts, indeholder en omfattende liste over foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og sigøjnerhad, fremskyndelse af social inklusion, fremme af deltagelse og aktivt medborgerskab og sikring af lige adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger af høj kvalitet. Disse foranstaltninger spænder fra bekæmpelse af mange forskellige former for strukturel forskelsbehandling af romaer til sikring af romaernes adgang til beskæftigelse i lokale og regionale offentlige institutioner.

Henstillingen indgår i den 10-årige strategiske ramme til fremme af romaernes ligestilling i hele EU og omfatter et stærkere fokus på partnerskaber og institutionel kapacitet, støtte til udvikling af civilsamfundet og lokalsamfundet, bedre anvendelse af midler og styrket overvågning. Bekæmpelse af sigøjnerhad som en særlig form for racisme blev drøftet på EU's topmøde mod racisme og på den 14. europæiske platform for romaernes integration i september.

LGBTIQ-personers ligestilling

I november 2020 vedtog Kommissionen strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, som fastsætter de vigtigste mål og initiativer til fremme af ligestilling af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queerpersoner. Siden da har Kommissionen nedsat en undergruppe om ligestilling af LGBTIQ-personer under gruppen på højt plan vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligebehandling og mangfoldighed for at støtte og overvåge fremskridt i medlemsstaterne, herunder udviklingen af nationale handlingsplaner for ligestilling af LGBTIQ-personer.

I juli indledte Kommissionen traktatbrudssager mod Ungarn og Polen vedrørende ligestilling og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Sagerne i Ungarn vedrører den nyligt vedtagne lov, som navnlig forbyder eller begrænser adgangen til indhold, der fremmer eller fremstiller »afvigelse fra identificering med kønnet tildelt ved fødslen, kønsskifte eller homoseksualitet«, for personer under 18 år, og et advarselsmærkat, der pålægges børnebøger med LGBTIQ-indhold. Da Kommissionens betænkeligheder ikke blev imødekommet, besluttede den den 2. december at sende en begrundet udtalelse til Ungarn, som fik to måneder til at svare og rette op på situationen. Ellers kan Kommissionen beslutte at indbringe medlemsstaten for Den Europæiske Unions Domstol.

For så vidt angår Polen mener Kommissionen, at de polske myndigheder ikke har reageret fuldt ud og korrekt på Kommissionens undersøgelse vedrørende arten og virkningen af de resolutioner om »LGBT-ideologifri zoner«, der er vedtaget af flere polske regioner og kommuner. Kommissionen modtog svar fra Polen på sin åbningsskrivelse og var ved udgangen af 2021 i færd med at analysere svaret, inden den kan træffe afgørelse om de næste skridt.

Bekæmpelse af hadforbrydelser og hadefuld tale

I december anmodede Kommissionen formelt Rådet om at udvide listen over strafbare handlinger i EU, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser. Rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen kræver kun kriminalisering af racistisk og fremmedfjendsk hadefuld tale og racistiske og fremmedfjendske hadforbrydelser, hvis årsagerne hertil f.eks. skyldes race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse. Kriminaliseringen af andre former for hadefuld tale og hadforbrydelser, f.eks. på grund af køn, seksuel orientering, alder og handicap, er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. En rådsafgørelse om at udvide listen over »strafbare handlinger i EU« vil gøre det muligt for Kommissionen i fremtiden at foreslå minimumsregler med det formål at kriminalisere hadefuld tale og hadforbrydelser af andre grunde end racisme og fremmedhad.

Kommissionen fortsætter sit arbejde med at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af rammeafgørelsen gennem dialog med de nationale myndigheder og om nødvendigt traktatbrudssager. I 2020 og 2021 indledte Kommissionen traktatbrudssager mod 13 medlemsstater.

Kommissionen har fortsat sit politiske arbejde med at bekæmpe racistiske og fremmedfjendske hadforbrydelser og racistisk og fremmedfjendsk hadefuld tale ved at yde vejledning til og udveksle god praksis med nationale myndigheder og civilsamfundsorganisationer inden for rammerne af Gruppen på Højt Plan vedrørende Bekæmpelse af Racisme, Fremmedhad og Andre Former for Intolerance. I forbindelse med gennemførelsen af adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet bekendtgjorde Kommissionen i juni deltagelsen af netværksstedet LinkedIn. I oktober offentliggjorde institutionen resultaterne af den årlige evaluering af gennemførelsen af adfærdskodeksen, som viser, at selv om resultaterne fortsat er positive, er fremskridtene aftaget.

Strategien for rettigheder for personer med handicap

87 millioner mennesker i EU har en eller anden form for handicap. Alle har en naturlig ret til en barrierefri tilværelse, og personer med handicap har ret til lige muligheder, til at deltage i samfundet på lige fod med andre og til at slippe for forskelsbehandling og overgreb.

50,8 % af alle personer med handicap er i beskæftigelse sammenlignet med 75 % af personer uden handicap.

28,4 % af personer med handicap er i risiko for fattigdom og social udstødelse sammenlignet med 17,8 % af personer uden handicap.

Kun 29,4 % af personer med handicap fuldfører en uddannelse på universitetsniveau sammenlignet med 43,8 % af personer uden handicap.

52 % af personer med handicap føler sig udsat for forskelsbehandling.

EU’s strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030, der blev vedtaget i marts og desuden offentliggjort i en letlæselig udgave (kun på engelsk), har til formål at sikre, at personer med handicap kan deltage fuldt ud i samfundet. Med den 10-årige strategi tages der fat på de forskellige udfordringer, som personer med handicap står over for. Den indeholder foranstaltninger, der skal øge ligestillingen i alle aspekter af dagligdagen, f.eks. en menneskeværdig livskvalitet, en selvstændig tilværelse og en fuld udnyttelse af menneskerettighederne og EU’s rettigheder såsom fri bevægelighed og stemmeret. Strategien fremmer også lige adgang til arbejde, retsvæsenet, uddannelse, sundhedspleje, kultur, sport og turisme samt beskyttelse mod enhver form for forskelsbehandling.

Beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder i henhold til chartret

I december vedtog Kommissionen sin »Årsberetning for 2021 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder», som har fokus på beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder. Kommissionen iværksatte også en oplysningskampagne om borgernes rettigheder i henhold til chartret og om, hvor de skal henvende sig, hvis deres rettigheder er blevet krænket. Kommissionen iværksatte en indkaldelse af forslag til fremme og beskyttelse af EU’s værdier inden for rammerne af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier. Denne indkaldelse, hvortil der er afsat 51 mio. EUR, skal støtte civilsamfundsorganisationer i EU i deres bestræbelser på at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder og værdier. Rapporten og indkaldelsen af forslag er resultater af Kommissionens strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU fra 2020.

Aldring og demografi

Europa har gennemgået og står fortsat over for store demografiske forandringer. I EU er den forventede levetid ved fødslen steget med ti år for både kvinder og mænd i de seneste fem årtier. Politikkerne skal foregribe og håndtere denne tendens, som forandrer vores samfund og livsstil. I januar offentliggjorde Kommissionen grønbogen om aldring, med hvilken der blev indledt en offentlig debat om de udfordringer og muligheder, som aldring giver. Grønbogens livscyklustilgang afspejler aldringens samlede følger for alle generationer og sigter mod at finde den rette balance mellem bæredygtige løsninger for vores velfærdssystemer og retfærdighed og solidaritet mellem generationerne.

I april lancerede Kommissionen demografiatlasset, et interaktivt redskab til overvågning og vurdering af demografiske tendenser på EU-plan og på nationalt og lokalt plan. Den indeholder officielle statistikker og prognoser fra Eurostat og nye data fra Kommissionens Fælles Forskningscenter samt datahistorier om specifikke spørgsmål, der giver en bred vifte af demografisk dokumentation, og som bidrager til at sætte demografisk analyse i centrum for EU’s politiske beslutningsproces. I juni offentliggjorde Rådet og Kommissionen rapporter om langtidspleje og pensioners tilstrækkelighed, hvori der redegøres for ældres velfærd i EU i de kommende årtier. Antallet af personer, der potentielt har behov for langtidspleje i EU-27, forventes at stige fra 30,8 millioner i 2019 til 38,1 millioner i 2050, mens udgifterne til langtidspleje i EU forventes at stige fra 1,7 % af BNP i 2019 til 2,5 % af BNP i 2050.

Sådan kontakter du EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

— på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)

— på følgende nummer: +32 22999696 eller

— pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer

Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU

EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.

OM

DETALJERET

EU i 2021 — Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed

Print ISBN 978-92-76-38933-0 ISSN 1608-7259 doi:10.2775/378254 NA-AD-22-001-DA-C

PDF ISBN 978-92-76-38909-5 ISSN 1977-3404 doi:10.2775/757006 NA-AD-22-001-DA-N

HTML ISBN 978-92-76-38811-1 ISSN 1977-3404 doi:10.2775/627846 NA-AD-22-001-DA-Q

En interaktiv version af denne publikation med links til onlineindholdet er tilgængelig i PDF- og HTML-format på:
http://europa.eu/general-report/da

EU i 2021 — Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikation
Redaktion og målrettet kommunikation
1049 Bruxelles
BELGIEN

EU i 2021 — Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed C(2022) 959 blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 21 februar 2021.

Europa-Kommissionen er ikke ansvarlig for nogen følger af videreanvendelsen af denne publikation.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

© Den Europæiske Union, 2022

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39).

Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Kreditering 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt, med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

FOTOS

Alle billeder: © Den Europæiske Union, medmindre andet er anført.