Erhvervsrettet uddannelse:
Færdigheder til nutiden og i fremtiden

Erhvervsrettet uddannelse:
Færdigheder til nutiden og i fremtiden

I Europa befinder vi os i en overgangsperiode. Den grønne og digitale omstilling er afgørende for en bæredygtig fremtid og medfører både muligheder og udfordringer. Vi håber på, at vi kan komme stærkere ud på den anden side af covid-19-pandemien, hvis vi bruger denne omstillingsperiode til at skabe nye muligheder og jobs for at fremme Europas genopretning.

Et skift i industrier og erhverv vil også medføre et skift i arbejdsgivernes behov og i de krav, der stilles til arbejdstagerne. Erhvervsuddannelse af høj kvalitet spiller en central rolle i at sikre, at alle har de rette færdigheder til at kunne tackle socioøkonomiske udfordringer og trives såvel personligt som fagligt. Dette gælder både for de unge i dag, for hvem erhvervsuddannelse giver en glidende overgang fra den obligatoriske skolegang til arbejdsmarkedet, og for voksne, som har behov for opkvalificering og omskoling som tilpasning til et arbejdsmarked i forandring.

Den Europæiske Union (EU) har længe gået forrest, når det kommer til at fremme og investere i erhvervsuddannelse. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, som blev offentliggjort i 2020, fastlægger EU’s omfattende vision for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse. Vores mål er at gøre erhvervsuddannelse til en tiltrækkende mulighed af høj kvalitet for alle lærende.

Kommissionen fører an med en bred vifte af politiske initiativer, støtteværktøjer og finansieringsmekanismer på EU-plan, mens det er medlemsstaternes opgave at gøre de nødvendige reformer til virkelighed. Medlemsstaterne har allerede givet deres tilsagn og forpligtet sig til konkrete foranstaltninger gennem Osnabrück-erklæringen. Nu er tiden kommet til at tage fat på disse reformer, så vi kan realisere vores fælles vision for erhvervsuddannelse i Europa.

Det er mig en stor glæde at skrive forordet til denne brochure, som beskriver vores vision for erhvervsuddannelse og den bistand, der stilles til rådighed for medlemsstaterne i denne proces. Jeg vil på det kraftigste opfordre medlemsstaterne til at udnytte disse værktøjer til at forstærke og modernisere deres erhvervsuddannelsessystemer, til gavn for alle interessenter på området – og i sidste ende for de lærende – i hele Europa.

Nicolas Schmit,

EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder

I Europa befinder vi os i en overgangsperiode. Den grønne og digitale omstilling er afgørende for en bæredygtig fremtid og medfører både muligheder og udfordringer. Vi håber på, at vi kan komme stærkere ud på den anden side af covid-19-pandemien, hvis vi bruger denne omstillingsperiode til at skabe nye muligheder og jobs for at fremme Europas genopretning.

Et skift i industrier og erhverv vil også medføre et skift i arbejdsgivernes behov og i de krav, der stilles til arbejdstagerne. Erhvervsuddannelse af høj kvalitet spiller en central rolle i at sikre, at alle har de rette færdigheder til at kunne tackle socioøkonomiske udfordringer og trives såvel personligt som fagligt. Dette gælder både for de unge i dag, for hvem erhvervsuddannelse giver en glidende overgang fra den obligatoriske skolegang til arbejdsmarkedet, og for voksne, som har behov for opkvalificering og omskoling som tilpasning til et arbejdsmarked i forandring.

Den Europæiske Union (EU) har længe gået forrest, når det kommer til at fremme og investere i erhvervsuddannelse. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, som blev offentliggjort i 2020, fastlægger EU’s omfattende vision for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse. Vores mål er at gøre erhvervsuddannelse til en tiltrækkende mulighed af høj kvalitet for alle lærende.

Kommissionen fører an med en bred vifte af politiske initiativer, støtteværktøjer og finansieringsmekanismer på EU-plan, mens det er medlemsstaternes opgave at gøre de nødvendige reformer til virkelighed. Medlemsstaterne har allerede givet deres tilsagn og forpligtet sig til konkrete foranstaltninger gennem Osnabrück-erklæringen. Nu er tiden kommet til at tage fat på disse reformer, så vi kan realisere vores fælles vision for erhvervsuddannelse i Europa.

Det er mig en stor glæde at skrive forordet til denne brochure, som beskriver vores vision for erhvervsuddannelse og den bistand, der stilles til rådighed for medlemsstaterne i denne proces. Jeg vil på det kraftigste opfordre medlemsstaterne til at udnytte disse værktøjer til at forstærke og modernisere deres erhvervsuddannelsessystemer, til gavn for alle interessenter på området – og i sidste ende for de lærende – i hele Europa.

Nicolas Schmit,

EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder

En introduktion til erhvervsuddannelse

Alle i Europa bør have adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, uanset om de bor i storbyer eller i fjerntliggende landområder. I EU’s charter om grundlæggende rettigheder anerkendes adgang til uddannelse og erhvervsrettet uddannelse og efter- og videreuddannelse som en grundlæggende rettighed.

Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er retten til god og inkluderende uddannelse og livslang læring, og i det fjerde princip om aktiv beskæftigelsesstøtte lægges der ydermere vægt på, at alle har ret til fortsat uddannelse og erhvervsuddannelse samt støtte til at forbedre deres muligheder for beskæftigelse.

Formålet med disse rettigheder er at sikre, at alle kan deltage fuldt ud i samfundet, få en god overgang til arbejdsmarkedet og trives med deres karrierer og liv. Arbejdsgivere har desuden brug for arbejdstagere med de rette færdigheder til nutidens og fremtidens jobs, så de kan støtte den europæiske grønne og digitale omstilling og genoprettelsen efter virkningerne af covid-19-pandemien.

Færdigheder er centrale for EU’s indsats for at gøre denne vision til virkelighed. Gennem initiativer som for eksempel den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde og handlingsplanen for digital uddannelse arbejder EU henimod at udvikle bedre færdigheder og opbygge modstandsdygtige og fremsynede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, som er klar til den digitale tidsalder.

Erhvervsuddannelse er afgørende for denne proces, som det fremgår af Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, der blev vedtaget i november 2020. Sammen med denne har EU’s medlemsstater og adskillige andre lande givet deres tilslutning til Osnabrück-erklæringen, som fastsætter en forpligtelse til at arbejde henimod konkrete foranstaltninger til videreudvikling af erhvervsrettet uddannelse i Europa inden 2025.

Hvad er erhvervsrettet uddannelse?

Rådets henstilling definerer erhvervsrettet uddannelse som »uddannelse, der har til formål at udstyre unge og voksne med den viden og de færdigheder og kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet«. En sådan uddannelse kan udbydes i formelle og ikkeformelle sammenhænge og på alle niveauer i den europæiske kvalifikationsramme (EQF). Erhvervsrettet uddannelse er den uddannelsessektor, som er tættest på arbejdsmarkedet. Denne skræddersyede form for uddannelse er meget vigtig og effektiv, idet den tilvejebringer færdigheder, som klæder arbejdstagerne på til specifikke karrierer og erhverv og samtidig tilvejebringer værdifulde tværgående færdigheder og reagerer effektivt på økonomiske behov.

Denne brochure opsummerer EU’s omfattende vision for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse og det arbejde, som EU udfører sammen med medlemsstaterne for at opnå denne vision. Den ser på vigtigheden af at reformere erhvervsrettede uddannelser på nationalt plan og de vigtigste principper for disse reformer, og den præsenterer centrale initiativer, som baner vej på EU-plan.

Hvis du er involveret i erhvervsrettet uddannelse – for eksempel som national eller regional myndighed, underviser, skoleleder eller lærer, instruktør eller uddannelsescenter, arbejdsformidling eller HR-leder – indeholder denne publikation væsentligt læsestof om de centrale reformer og initiativer, som iværksættes på EU-plan, og de tilgængelige muligheder for finansiel bistand.

Hvis du er lærende på en erhvervsrettet uddannelse, kan du også læse denne brochure for at lære mere om erhvervsrettet uddannelse og dens fordele. Dette vil hjælpe dig med at forstå, hvordan EU og medlemsstaterne støtter dig i din personlige og faglige udvikling gennem hele dit arbejdsliv.

Fordelene ved erhvervsuddannelse

Uanset om det handler om unge, der skal i gang med deres karriereforløb, eller voksne, som gerne vil opkvalificere sig eller omskoles, giver erhvervsrettet uddannelse de lærende færdigheder, som understøtter deres personlige og faglige udvikling:

• erhvervsrettet uddannelse klæder unge på til en god start på arbejdslivet
• det hjælper personer, der er i beskæftigelse, med løbende at opgradere deres færdigheder
• det hjælper dem med at tilpasse sig til de skiftende krav i arbejdslivet eller håndtere jobændringer
• det hjælper ledige med at tilegne sig de færdigheder, de har brug for, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet igen
• mere generelt udstyrer det de lærende med den viden, de færdigheder og de egenskaber, de har brug for, så de kan trives i deres faglige, sociale og personlige udvikling.

Overalt i EU er der en tendens til, at nyuddannede, der har afsluttet erhvervsuddannelsesprogrammer (på ungdomsuddannelsesniveau og derefter), har markant lettere ved at få arbejde end nyuddannede, der har afsluttet almen uddannelse, som vist vha. dataene i diagram 1 og bilaget. Ifølge Eurostat var beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser i alderen 20-34 76,1 % i 2020, sammenlignet med blot 58,3 % for nyuddannede med almen uddannelse i samme aldersgruppe. Denne tendens var også tydelig i de enkelte lande, idet 20 medlemsstater havde højere beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser, og kun fem havde højere frekvenser blandt nyuddannede med almen uddannelse. Disse statistikker viser, hvor effektive erhvervsuddannelsesprogrammer er til at tilvejebringe færdigheder, som gør det lettere for de lærende at få arbejde, og til at klæde dem bedre på til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Et erhvervsuddannelseslandskab i forandring

Traditionelt set er erhvervsuddannelser blevet opfattet som en måde at klæde de lærende på til jobs med krav til mellemhøje kvalifikationer. Selvom sådanne stillinger er på retur, udgør de fortsat den største andel af de jobs, der i øjeblikket er tilgængelige på arbejdsmarkedet. Behovet for arbejdstagere med højere kvalifikationer har dog også banet vej for, at erhvervsuddannelserne er blevet udvidet til at omfatte højere kvalifikationsniveauer. I betragtning af dette – og i lyset af fordelene ved erhvervsrettet uddannelses meget skræddersyede tilgang til erhvervsuddannelse – bør erhvervsrettet uddannelse ikke længere opfattes som om, det kun er rettet mod jobs med krav til mellemhøje kvalifikationer. Erhvervsrettet uddannelse kan opfylde behovene hos lærende i alle aldersgrupper, som søger at kunne besætte et bredt udvalg af jobs på forskellige kvalifikationsniveauer.

Erhvervsrettet uddannelse spiller allerede en fremtrædende rolle i det europæiske landskab for ungdomsuddannelse. Cirka halvdelen (48,4 %) af alle lærende på ungdomsuddannelser er indskrevet i erhvervsuddannelsesprogrammer. De samlede deltagelsestal varierer kraftigt mellem medlemsstaterne, fra 70,8 % i Slovenien og 70,5 % i Tjekkiet til blot 26,1 % i Litauen og 16,9 % i Cypern. I perioden mellem 2017 og 2019 havde ca. halvdelen af EU-medlemsstaterne stigninger i deltagelsesprocenten, mens den anden halvdel havde fald, hvilket afslører mindre forskelle i tendenserne på tværs af medlemsstaterne.³ Tal for alle medlemsstaterne er vist i diagram 2 og findes som en tabel i bilaget.

En introduktion til erhvervsuddannelse

Alle i Europa bør have adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, uanset om de bor i storbyer eller i fjerntliggende landområder. I EU’s charter om grundlæggende rettigheder anerkendes adgang til uddannelse og erhvervsrettet uddannelse og efter- og videreuddannelse som en grundlæggende rettighed.

Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er retten til god og inkluderende uddannelse og livslang læring, og i det fjerde princip om aktiv beskæftigelsesstøtte lægges der ydermere vægt på, at alle har ret til fortsat uddannelse og erhvervsuddannelse samt støtte til at forbedre deres muligheder for beskæftigelse.

Formålet med disse rettigheder er at sikre, at alle kan deltage fuldt ud i samfundet, få en god overgang til arbejdsmarkedet og trives med deres karrierer og liv. Arbejdsgivere har desuden brug for arbejdstagere med de rette færdigheder til nutidens og fremtidens jobs, så de kan støtte den europæiske grønne og digitale omstilling og genoprettelsen efter virkningerne af covid-19-pandemien.

Færdigheder er centrale for EU’s indsats for at gøre denne vision til virkelighed. Gennem initiativer som for eksempel den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde og handlingsplanen for digital uddannelse arbejder EU henimod at udvikle bedre færdigheder og opbygge modstandsdygtige og fremsynede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, som er klar til den digitale tidsalder.

Erhvervsuddannelse er afgørende for denne proces, som det fremgår af Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, der blev vedtaget i november 2020. Sammen med denne har EU’s medlemsstater og adskillige andre lande givet deres tilslutning til Osnabrück-erklæringen, som fastsætter en forpligtelse til at arbejde henimod konkrete foranstaltninger til videreudvikling af erhvervsrettet uddannelse i Europa inden 2025.

Hvad er erhvervsrettet uddannelse?

Rådets henstilling definerer erhvervsrettet uddannelse som »uddannelse, der har til formål at udstyre unge og voksne med den viden og de færdigheder og kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet«. En sådan uddannelse kan udbydes i formelle og ikkeformelle sammenhænge og på alle niveauer i den europæiske kvalifikationsramme (EQF). Erhvervsrettet uddannelse er den uddannelsessektor, som er tættest på arbejdsmarkedet. Denne skræddersyede form for uddannelse er meget vigtig og effektiv, idet den tilvejebringer færdigheder, som klæder arbejdstagerne på til specifikke karrierer og erhverv og samtidig tilvejebringer værdifulde tværgående færdigheder og reagerer effektivt på økonomiske behov.

Denne brochure opsummerer EU’s omfattende vision for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse og det arbejde, som EU udfører sammen med medlemsstaterne for at opnå denne vision. Den ser på vigtigheden af at reformere erhvervsrettede uddannelser på nationalt plan og de vigtigste principper for disse reformer, og den præsenterer centrale initiativer, som baner vej på EU-plan.

Hvis du er involveret i erhvervsrettet uddannelse – for eksempel som national eller regional myndighed, underviser, skoleleder eller lærer, instruktør eller uddannelsescenter, arbejdsformidling eller HR-leder – indeholder denne publikation væsentligt læsestof om de centrale reformer og initiativer, som iværksættes på EU-plan, og de tilgængelige muligheder for finansiel bistand.

Hvis du er lærende på en erhvervsrettet uddannelse, kan du også læse denne brochure for at lære mere om erhvervsrettet uddannelse og dens fordele. Dette vil hjælpe dig med at forstå, hvordan EU og medlemsstaterne støtter dig i din personlige og faglige udvikling gennem hele dit arbejdsliv.

Fordelene ved erhvervsuddannelse

Uanset om det handler om unge, der skal i gang med deres karriereforløb, eller voksne, som gerne vil opkvalificere sig eller omskoles, giver erhvervsrettet uddannelse de lærende færdigheder, som understøtter deres personlige og faglige udvikling:

• erhvervsrettet uddannelse klæder unge på til en god start på arbejdslivet
• det hjælper personer, der er i beskæftigelse, med løbende at opgradere deres færdigheder
• det hjælper dem med at tilpasse sig til de skiftende krav i arbejdslivet eller håndtere jobændringer
• det hjælper ledige med at tilegne sig de færdigheder, de har brug for, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet igen
• mere generelt udstyrer det de lærende med den viden, de færdigheder og de egenskaber, de har brug for, så de kan trives i deres faglige, sociale og personlige udvikling.

Overalt i EU er der en tendens til, at nyuddannede, der har afsluttet erhvervsuddannelsesprogrammer (på ungdomsuddannelsesniveau og derefter), har markant lettere ved at få arbejde end nyuddannede, der har afsluttet almen uddannelse, som vist vha. dataene i diagram 1 og bilaget. Ifølge Eurostat var beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser i alderen 20-34 76,1 % i 2020, sammenlignet med blot 58,3 % for nyuddannede med almen uddannelse i samme aldersgruppe. Denne tendens var også tydelig i de enkelte lande, idet 20 medlemsstater havde højere beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser, og kun fem havde højere frekvenser blandt nyuddannede med almen uddannelse. Disse statistikker viser, hvor effektive erhvervsuddannelsesprogrammer er til at tilvejebringe færdigheder, som gør det lettere for de lærende at få arbejde, og til at klæde dem bedre på til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Et erhvervsuddannelseslandskab i forandring

Traditionelt set er erhvervsuddannelser blevet opfattet som en måde at klæde de lærende på til jobs med krav til mellemhøje kvalifikationer. Selvom sådanne stillinger er på retur, udgør de fortsat den største andel af de jobs, der i øjeblikket er tilgængelige på arbejdsmarkedet. Behovet for arbejdstagere med højere kvalifikationer har dog også banet vej for, at erhvervsuddannelserne er blevet udvidet til at omfatte højere kvalifikationsniveauer. I betragtning af dette – og i lyset af fordelene ved erhvervsrettet uddannelses meget skræddersyede tilgang til erhvervsuddannelse – bør erhvervsrettet uddannelse ikke længere opfattes som om, det kun er rettet mod jobs med krav til mellemhøje kvalifikationer. Erhvervsrettet uddannelse kan opfylde behovene hos lærende i alle aldersgrupper, som søger at kunne besætte et bredt udvalg af jobs på forskellige kvalifikationsniveauer.

Erhvervsrettet uddannelse spiller allerede en fremtrædende rolle i det europæiske landskab for ungdomsuddannelse. Cirka halvdelen (48,4 %) af alle lærende på ungdomsuddannelser er indskrevet i erhvervsuddannelsesprogrammer. De samlede deltagelsestal varierer kraftigt mellem medlemsstaterne, fra 70,8 % i Slovenien og 70,5 % i Tjekkiet til blot 26,1 % i Litauen og 16,9 % i Cypern. I perioden mellem 2017 og 2019 havde ca. halvdelen af EU-medlemsstaterne stigninger i deltagelsesprocenten, mens den anden halvdel havde fald, hvilket afslører mindre forskelle i tendenserne på tværs af medlemsstaterne.³ Tal for alle medlemsstaterne er vist i diagram 2 og findes som en tabel i bilaget.

EU’s vision for erhvervsrettet uddannelse

Stærke erhvervsuddannelsespolitikker er afgørende for at fremme en kvalificeret, uddannet og fleksibel arbejdsstyrke og ditto arbejdsmarkeder, som kan reagere på økonomiske forandringer. EU har lagt grundstenene til støtte af erhvervsuddannelseslandskabet i Europa gennem en række initiativer, herunder centrale principper og mål for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse.

En kort baggrund for EU’s erhvervsuddannelsespolitik

EU’s politikker har længe styrket og forstærket erhvervsrettet uddannelse i hele Europa. Helt tilbage i 1963 fastsatte EU generelle principper for at gennemføre en fælles erhvervsuddannelsespolitik og oprettede Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse. Siden årtusindskiftet har EU’s politik været kraftigt fokuseret på erhvervsrettet uddannelse, især efter lanceringen af den europæiske strategi for bedre samarbejde om erhvervsuddannelse i 2002 (den såkaldte »Københavnsproces«). Centrale værktøjer som for eksempel Europass og EQF blev efterfølgende indført for at forbedre gennemsigtigheden af færdigheder og kvalifikationer. Flagskibsfinansieringsprogrammer som for eksempel Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Erasmus+ støtter uddannelse, erhvervsuddannelse, færdigheder og livslang læring.

Efter finanskrisen søgte EU’s politikker at investere yderligere i erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet for at fremme intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst for at tackle de høje ungdomsarbejdsløshedsfrekvenser, hvor fokus især lå på at fremme arbejdsbaseret læring, kvalitetssikring, bedre adgang til erhvervsrettet uddannelse, styrkelse af centrale færdigheder og faglig udvikling af undervisere på erhvervsuddannelser. Et centralt initiativ i denne kontekst er ungdomsgarantien, som har brugt erhvervsrettet uddannelse til at lette unges overhang til arbejdsmarkedet siden 2013. I nyere tid har planen for sektorsamarbejde om færdigheder haft fokus på at afhjælpe manglen på færdigheder i visse sektorer, blandt andet gennem udvikling af erhvervsuddannelsesprogrammer, og europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv-klassifikationen (ESCO) har hjulpet med til at forbedre flersproglige klassifikationer af færdigheder og kvalifikationer.

De vigtigste forvaltningsorganer i EU vedrørende samarbejde om erhvervsrettet uddannelse

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og Kommissionen drøfter initiativer i forbindelse med erhvervsrettet uddannelse på møderne i Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse og hos generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse.

Siden 1963 har Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse bistået EU med gennemførelsen af Unionens erhvervsuddannelsespolitik. I praksis dækker Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse erhvervsuddannelse og voksenlæring i et bredere perspektiv, hvilket afspejler det faktum, at erhvervsuddannelsespolitikker typisk er en del af overordnede uddannelsessystemer.

Møderne hos generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse samler højtstående repræsentanter fra ministerier med ansvar for erhvervsuddannelse fra 35 lande og arbejdsmarkedets parter i Europa. Generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse drøfter jævnligt strategiske erhvervsuddannelsespolitikker og reformer på landsplan, og de indtager en fremadskuende rolle med henblik på at vejlede det europæiske erhvervsuddannelsessamarbejde.

Siden 2002 har møderne hos generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse bidraget til et bedre samarbejde inden for erhvervsuddannelse mellem medlemsstaterne, kandidatlande, EFTA-/EØS-lande (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) samt arbejdsmarkedets parter i Europa som en del af Københavnsprocessen. Det er en frivillig proces, som landene deltager i med det formål at forbedre de europæiske erhvervsuddannelsers resultater, kvalitet og tiltrækningsevne.

EU-agenturer, som støtter samarbejde inden for erhvervsrettet uddannelse

Cedefop, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, har støttet samarbejdet om erhvervsrettet uddannelse og bidraget til den skiftende politiske dagsorden, siden den først blev fastsat i 1975. Cedefop arbejder sammen med Europa-Kommissionen, EU-medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for at bidrage til at udvikle, fremme og gennemføre politikker vedrørende erhvervsrettet uddannelse, færdigheder og kvalifikationer.

Cedefop tilvejebringer oplysninger, forskning, analyser og dokumentation på de områder, hvor erhvervsrettet uddannelse mødes med arbejdsmarkedet. Centerets arbejde dækker: erhvervsuddannelsessystemer, lærlingeuddannelser, erhvervsrettet uddannelse og opkvalificeringsmuligheder for voksne, vejledning, validering af læring og finansiering af erhvervsrettet uddannelse, kvalifikationer og kvalifikationsrammer, lærere og undervisere, viden om færdigheder og fremtidens arbejde med fokus på grønne færdigheder og digitalisering. Som platform for politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter, forskere, eksperter og andre aktører inden for erhvervsrettet uddannelse og arbejdsmarkedet giver Cedefop mulighed for vidensudveksling og politisk læring. Det spiller en central rolle i overvågningen af gennemførelsen af de prioriteter og foranstaltninger, som er defineret i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrück-erklæringen.

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) bistår nabolande med at reformere deres uddannelses-, erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedssystemer. Med over 25 års erfaring arbejder ETF tæt sammen med regeringer, virksomheder og arbejdsmarkedets parter på EU-plan for at få mest muligt ud af menneskers evner og færdigheder. ETF støtter i øjeblikket menneskecentreret udvikling i 29 lande, der grænser op til EU. Formålet er at fremme social mobilitet og inklusion, reformere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og afpasse systemerne med arbejdsmarkedets behov.

Den europæiske dagsorden for færdigheder 2020 fastsætter kvantitative mål for opkvalificering (forbedring af eksisterende færdigheder) og rekvalificering (tilegnelse af nye færdigheder) over en femårig periode. Dagsordenens 12 foranstaltninger fokuserer på at udvikle samarbejde mellem medlemsstater, virksomheder og arbejdsmarkedets parter med henblik på at give borgerne mulighed for at give sig i kast med livslang læring. EU-budgettet anvendes som katalysator for at løsne op for offentlige og private investeringer i færdigheder. Dagsordenen arbejder i synergi med det europæiske uddannelsesområde og handlingsplanen for digital uddannelse for at styrke digitale færdigheder og skabe et holistisk, europæisk læringsrum, som gavner alle lærende, lærere og institutioner.

Den første af flagskibsforanstaltningerne under den europæiske dagsorden for færdigheder er Pagten for færdigheder, og den opfordrer offentlige og private organisationer til at gå sammen om konkrete tiltag for at opkvalificere og rekvalificere borgere i Europa. Den europæiske dagsorden for færdigheder har desuden annonceret et initiativ om individuelle læringskonti, som sigter mod at gøre adgang til erhvervsuddannelse lettere for voksne i den erhvervsaktive alder og give dem bedre muligheder for at begå sig på et arbejdsmarked i omstilling.

Erhvervsrettet uddannelse i en bredere EU-politisk kontekst

Uddannelse, erhvervsuddannelse og færdigheder er i hjertet af EU’s politik. Den europæiske grønne pagt, industristrategien for Europa, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og EU’s biodiversitetsstrategi understreger alle den vigtige rolle, som færdigheder og erhvervsuddannelse spiller i at støtte bæredygtig vækst og omstillingen til en grøn økonomi. SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa beskriver den værdi, som færdigheder har for virksomhederne, mens strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 fremhæver vigtigheden af færdigheder i at tackle kønsstereotyper og opnå en ligelig kønsfordeling i mange erhverv. NextGenerationEU, som er planen der skal føre EU ud af covid-19-pandemien, forventer også dedikeret finansiering til erhvervsrettet uddannelse, da målet er at gøre Europa og dens økonomi grønnere, mere digital og stærkere end nogensinde.

En ny, samlet tilgang til erhvervsrettet uddannelse

Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed definerer centrale principper for at sikre, at erhvervsrettet uddannelse giver unge og voksne kvalitetslæringsmuligheder. Henstillingen fokuserer i høj grad på øget fleksibilitet, bedre muligheder for arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser samt forbedret kvalitetssikring.

Inspireret af udtalelsen i 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse om fremtiden for erhvervsrettet uddannelse efter 2020 fastsætter Rådets henstilling en vision for en erhvervsuddannelsespolitik, som:

• udstyrer unge og voksne med den viden, de færdigheder og de kompetencer, de skal bruge for at trives på et arbejdsmarked og i et samfund i udvikling, så de kan håndtere genopretningen og den retfærdige omstilling til en grøn og digital økonomi i en periode med demografiske forandringer og gennem alle økonomiske cyklusser
• giver grobund for inklusion og lige muligheder og bidrager til at opnå modstandsdygtighed, social retfærdighed og fremgang for alle
• fremhæver de europæiske erhvervsuddannelsessystemer i en international kontekst, så de anerkendes som en reference over hele verden for lærende på erhvervsuddannelser.

Henstillingen fastsætter desuden følgende mål på EU-plan, som den sigter mod at opnå senest i 2025:

• mindst 82 % færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser er i beskæftigelse
• 60 % af nyuddannede fra en erhvervsrettet uddannelse har haft adgang til arbejdsbaseret læring under deres uddannelse
• 8 % af de lærende på erhvervsrettede uddannelser deltager i læring i udlandet.

Det første og det tredje mål bygger på eksisterende ET 2020-benchmarks om færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og mobilitet i erhvervsrettet uddannelse, mens det andet bygger på Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet fra marts 2018.

EU’s vision for erhvervsrettet uddannelse

Stærke erhvervsuddannelsespolitikker er afgørende for at fremme en kvalificeret, uddannet og fleksibel arbejdsstyrke og ditto arbejdsmarkeder, som kan reagere på økonomiske forandringer. EU har lagt grundstenene til støtte af erhvervsuddannelseslandskabet i Europa gennem en række initiativer, herunder centrale principper og mål for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse.

En kort baggrund for EU’s erhvervsuddannelsespolitik

EU’s politikker har længe styrket og forstærket erhvervsrettet uddannelse i hele Europa. Helt tilbage i 1963 fastsatte EU generelle principper for at gennemføre en fælles erhvervsuddannelsespolitik og oprettede Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse. Siden årtusindskiftet har EU’s politik været kraftigt fokuseret på erhvervsrettet uddannelse, især efter lanceringen af den europæiske strategi for bedre samarbejde om erhvervsuddannelse i 2002 (den såkaldte »Københavnsproces«). Centrale værktøjer som for eksempel Europass og EQF blev efterfølgende indført for at forbedre gennemsigtigheden af færdigheder og kvalifikationer. Flagskibsfinansieringsprogrammer som for eksempel Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Erasmus+ støtter uddannelse, erhvervsuddannelse, færdigheder og livslang læring.

Efter finanskrisen søgte EU’s politikker at investere yderligere i erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet for at fremme intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst for at tackle de høje ungdomsarbejdsløshedsfrekvenser, hvor fokus især lå på at fremme arbejdsbaseret læring, kvalitetssikring, bedre adgang til erhvervsrettet uddannelse, styrkelse af centrale færdigheder og faglig udvikling af undervisere på erhvervsuddannelser. Et centralt initiativ i denne kontekst er ungdomsgarantien, som har brugt erhvervsrettet uddannelse til at lette unges overhang til arbejdsmarkedet siden 2013. I nyere tid har planen for sektorsamarbejde om færdigheder haft fokus på at afhjælpe manglen på færdigheder i visse sektorer, blandt andet gennem udvikling af erhvervsuddannelsesprogrammer, og europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv-klassifikationen (ESCO) har hjulpet med til at forbedre flersproglige klassifikationer af færdigheder og kvalifikationer.

De vigtigste forvaltningsorganer i EU vedrørende samarbejde om erhvervsrettet uddannelse

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og Kommissionen drøfter initiativer i forbindelse med erhvervsrettet uddannelse på møderne i Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse og hos generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse.

Siden 1963 har Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse bistået EU med gennemførelsen af Unionens erhvervsuddannelsespolitik. I praksis dækker Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse erhvervsuddannelse og voksenlæring i et bredere perspektiv, hvilket afspejler det faktum, at erhvervsuddannelsespolitikker typisk er en del af overordnede uddannelsessystemer.

Møderne hos generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse samler højtstående repræsentanter fra ministerier med ansvar for erhvervsuddannelse fra 35 lande og arbejdsmarkedets parter i Europa. Generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse drøfter jævnligt strategiske erhvervsuddannelsespolitikker og reformer på landsplan, og de indtager en fremadskuende rolle med henblik på at vejlede det europæiske erhvervsuddannelsessamarbejde.

Siden 2002 har møderne hos generaldirektoraterne med ansvar for erhvervsuddannelse bidraget til et bedre samarbejde inden for erhvervsuddannelse mellem medlemsstaterne, kandidatlande, EFTA-/EØS-lande (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) samt arbejdsmarkedets parter i Europa som en del af Københavnsprocessen. Det er en frivillig proces, som landene deltager i med det formål at forbedre de europæiske erhvervsuddannelsers resultater, kvalitet og tiltrækningsevne.

EU-agenturer, som støtter samarbejde inden for erhvervsrettet uddannelse

Cedefop, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, har støttet samarbejdet om erhvervsrettet uddannelse og bidraget til den skiftende politiske dagsorden, siden den først blev fastsat i 1975. Cedefop arbejder sammen med Europa-Kommissionen, EU-medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for at bidrage til at udvikle, fremme og gennemføre politikker vedrørende erhvervsrettet uddannelse, færdigheder og kvalifikationer.

Cedefop tilvejebringer oplysninger, forskning, analyser og dokumentation på de områder, hvor erhvervsrettet uddannelse mødes med arbejdsmarkedet. Centerets arbejde dækker: erhvervsuddannelsessystemer, lærlingeuddannelser, erhvervsrettet uddannelse og opkvalificeringsmuligheder for voksne, vejledning, validering af læring og finansiering af erhvervsrettet uddannelse, kvalifikationer og kvalifikationsrammer, lærere og undervisere, viden om færdigheder og fremtidens arbejde med fokus på grønne færdigheder og digitalisering. Som platform for politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter, forskere, eksperter og andre aktører inden for erhvervsrettet uddannelse og arbejdsmarkedet giver Cedefop mulighed for vidensudveksling og politisk læring. Det spiller en central rolle i overvågningen af gennemførelsen af de prioriteter og foranstaltninger, som er defineret i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrück-erklæringen.

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) bistår nabolande med at reformere deres uddannelses-, erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedssystemer. Med over 25 års erfaring arbejder ETF tæt sammen med regeringer, virksomheder og arbejdsmarkedets parter på EU-plan for at få mest muligt ud af menneskers evner og færdigheder. ETF støtter i øjeblikket menneskecentreret udvikling i 29 lande, der grænser op til EU. Formålet er at fremme social mobilitet og inklusion, reformere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og afpasse systemerne med arbejdsmarkedets behov.

Den europæiske dagsorden for færdigheder 2020 fastsætter kvantitative mål for opkvalificering (forbedring af eksisterende færdigheder) og rekvalificering (tilegnelse af nye færdigheder) over en femårig periode. Dagsordenens 12 foranstaltninger fokuserer på at udvikle samarbejde mellem medlemsstater, virksomheder og arbejdsmarkedets parter med henblik på at give borgerne mulighed for at give sig i kast med livslang læring. EU-budgettet anvendes som katalysator for at løsne op for offentlige og private investeringer i færdigheder. Dagsordenen arbejder i synergi med det europæiske uddannelsesområde og handlingsplanen for digital uddannelse for at styrke digitale færdigheder og skabe et holistisk, europæisk læringsrum, som gavner alle lærende, lærere og institutioner.

Den første af flagskibsforanstaltningerne under den europæiske dagsorden for færdigheder er Pagten for færdigheder, og den opfordrer offentlige og private organisationer til at gå sammen om konkrete tiltag for at opkvalificere og rekvalificere borgere i Europa. Den europæiske dagsorden for færdigheder har desuden annonceret et initiativ om individuelle læringskonti, som sigter mod at gøre adgang til erhvervsuddannelse lettere for voksne i den erhvervsaktive alder og give dem bedre muligheder for at begå sig på et arbejdsmarked i omstilling.

Erhvervsrettet uddannelse i en bredere EU-politisk kontekst

Uddannelse, erhvervsuddannelse og færdigheder er i hjertet af EU’s politik. Den europæiske grønne pagt, industristrategien for Europa, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og EU’s biodiversitetsstrategi understreger alle den vigtige rolle, som færdigheder og erhvervsuddannelse spiller i at støtte bæredygtig vækst og omstillingen til en grøn økonomi. SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa beskriver den værdi, som færdigheder har for virksomhederne, mens strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 fremhæver vigtigheden af færdigheder i at tackle kønsstereotyper og opnå en ligelig kønsfordeling i mange erhverv. NextGenerationEU, som er planen der skal føre EU ud af covid-19-pandemien, forventer også dedikeret finansiering til erhvervsrettet uddannelse, da målet er at gøre Europa og dens økonomi grønnere, mere digital og stærkere end nogensinde.

En ny, samlet tilgang til erhvervsrettet uddannelse

Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed definerer centrale principper for at sikre, at erhvervsrettet uddannelse giver unge og voksne kvalitetslæringsmuligheder. Henstillingen fokuserer i høj grad på øget fleksibilitet, bedre muligheder for arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser samt forbedret kvalitetssikring.

Inspireret af udtalelsen i 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse om fremtiden for erhvervsrettet uddannelse efter 2020 fastsætter Rådets henstilling en vision for en erhvervsuddannelsespolitik, som:

• udstyrer unge og voksne med den viden, de færdigheder og de kompetencer, de skal bruge for at trives på et arbejdsmarked og i et samfund i udvikling, så de kan håndtere genopretningen og den retfærdige omstilling til en grøn og digital økonomi i en periode med demografiske forandringer og gennem alle økonomiske cyklusser
• giver grobund for inklusion og lige muligheder og bidrager til at opnå modstandsdygtighed, social retfærdighed og fremgang for alle
• fremhæver de europæiske erhvervsuddannelsessystemer i en international kontekst, så de anerkendes som en reference over hele verden for lærende på erhvervsuddannelser.

Henstillingen fastsætter desuden følgende mål på EU-plan, som den sigter mod at opnå senest i 2025:

• mindst 82 % færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser er i beskæftigelse
• 60 % af nyuddannede fra en erhvervsrettet uddannelse har haft adgang til arbejdsbaseret læring under deres uddannelse
• 8 % af de lærende på erhvervsrettede uddannelser deltager i læring i udlandet.

Det første og det tredje mål bygger på eksisterende ET 2020-benchmarks om færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og mobilitet i erhvervsrettet uddannelse, mens det andet bygger på Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet fra marts 2018.

Drivkraft bag reformer i hele Europa

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre foranstaltninger til støtte for erhvervsuddannelsesreformer på nationalt plan, sammen med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter. Disse reformer på nationalt plan er afgørende for at kunne levere visionen for erhvervsrettet uddannelse.

Principper for reformer på nationalt plan

Reformerne bør være baseret på de følgende principper, som fastsætter, at erhvervsbaseret uddannelse bør…

• være fleksibel med hensyn til at tilpasse sig ændringer på arbejdsmarkedet: Medlemsstaterne bør iværksætte passende rammer og foranstaltninger til at sikre, at erhvervsrettet uddannelse giver en afbalanceret blanding af færdigheder og kan reagere hurtigt på skiftende arbejdsmarkedskrav (for eksempel gennem mekanismer til forudsigelse af efterspurgte færdigheder). Arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser er især effektive tilgange til at sikre relevansen af erhvervsrettet uddannelse på arbejdsmarkedet.
• have fleksibilitet og udviklingsmuligheder i centrum: Medlemsstaterne bør sikre, at erhvervsuddannelsesprogrammerne er individualiserede og har den lærende i centrum. Dette hjælper med at opnå et stærkt engagement og gøre erhvervsuddannelsesforløb mere attraktive, hvilket fører til øget beskæftigelsesegnethed. Erhvervsuddannelseskvalifikationer bør nedbrydes i mindre enheder og relevante læringsresultater, så indholdet kan opdateres på en fleksibel måde og tilpasses til den enkeltes behov.
• være drivkraft for innovation og vækst: Erhvervsrettet uddannelse bør indgå i økonomiske strategier og industri- og innovationsstrategier, herunder strategier, der er knyttet til genopretning og grøn og digital omstilling. Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør have den mest avancerede infrastruktur og digitaliseringsstrategier, og erhvervsuddannelse skal tilpasses og udvides for at fremme tilegnelse af iværksætterfærdigheder og digitale og grønne færdigheder, særligt for voksne. Dette vil forberede Europa på den grønne og den digitale omstilling og støtte stærkt efterspurgte job.
• være et attraktivt valg baseret på et moderne og digitaliseret udbud af færdigheder og uddannelser: Medlemsstaterne bør gøre erhvervsrettet uddannelse mere attraktivt gennem innovation og modernisering, især i form af nye læringsmiljøer, værktøjer og undervisningsmetoder, med særligt fokus på digitalisering. Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør give mulighed for lodrette og vandrette forløb mellem erhvervsrettet uddannelse, almen uddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse.
• fremme lige muligheder: Erhvervsuddannelsesprogrammer bør være inkluderende og tilgængelige for sårbare grupper, som for eksempel personer med handicap, personer uden færdigheder eller kvalifikationer, mindretal, personer med indvandrerbaggrund og personer med færre muligheder som følge af deres socioøkonomiske baggrund eller det område, de bor i. Målrettede foranstaltninger og fleksible uddannelsesformater kan være med til at forhindre tidligt uddannelsesfrafald og støtte overgangen fra skole til arbejde.
• være understøttet af en kvalitetssikringskultur: Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET) er baseret på et sæt fælles indikative deskriptorer og fælles referenceindikatorer for kvalitetssikring inden for erhvervsrettet uddannelse, der anvendes både på system- og udbyderniveau, i overensstemmelse med de nationale forhold. Nationale referencepunkter (NRP’er) i EQAVET spiller en rolle i at samle nationale og regionale interessenter og hjælpe med at videreudvikle og gennemføre EQAVET-rammen.

Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)

Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse fra november 2020 erstatter de tidligere henstillinger om EQAVET og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), som blev vedtaget i 2009.

EQAVET fastsætter en referenceramme, som støtter medlemsstaterne i forbedring af kvaliteten af deres erhvervsuddannelsessystemer og forbedrer gennemsigtigheden for så vidt angår kvalitetssikringsordninger inden for erhvervsrettet uddannelse. I løbet af de 10 år med gennemførelse stimulerede EQAVET reformer af nationale kvalitetssikringssystemer. Dette bidrog dog ikke betydeligt til at forbedre gennemsigtigheden af kvalitetssikringsordninger. Desuden blev det mest anvendt i skolebaseret erhvervsrettet grunduddannelse.

EQAVET forstærkes med en opdateret EQAVET-ramme, som er medtaget i henstillingen om erhvervsrettet uddannelse. Den fremhæver kvaliteten af læringsresultaterne, certificering og vurdering, høring af interesserede parter, læreres og underviseres rolle, arbejdsbaseret læring, digital læring og fleksibilitet. Peerevalueringer på EU-plan af kvalitetssikring indføres for erhvervsuddannelsessystemer for at forbedre den gensidige læring, gøre kvalitetssikringen mere gennemsigtig og styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

ECVET blev oprettet for at forbedre anerkendelse, akkumulering og overførsel af læringsresultater. Formålet med dette var at støtte mobilitet og livslang læring samt etableringen af et EU-meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse. ECVET var med til at forbedre mobiliteten via dokumentation af enheder og relaterede læringsresultater. Konceptet ECVET-point blev imidlertid generelt ikke anvendt, og ECVET førte ikke til, at der blev udviklet et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse.

Rådets henstilling har erstattet ECVET-henstillingen ved at medtage de centrale principper fra det tidligere ECVET-instrument vedrørende fleksibilitet, mens de værktøjer, der støtter mobilitet for lærende på erhvervsrettede uddannelser (uddannelsesaftale og aftalememorandum), vil blive videreudviklet inden for rammerne af andre EU-instrumenter (f.eks. Erasmus+). For erhvervsuddannelseskvalifikationer på postsekundært og tertiært niveau, vil det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) fortsat blive anvendt.

Medlemsstaternes foranstaltninger, med støtte fra EU-samarbejdet om erhvervsrettet uddannelse og ovenstående principper, bør gøre erhvervsrettet uddannelse til en agil, fleksibel og attraktiv mulighed baseret på lige muligheder og en kultur med kvalitetssikring. Foranstaltningerne bør især:

• fremme og støtte bæredygtige partnerskaber for styring af erhvervsrettede uddannelser på regions- og sektorplan, i overensstemmelse med de nationale forhold, og, hvor det er relevant, gennem offentlig-private partnerskaber. Foranstaltningerne bør inddrage arbejdsmarkedets parter og alle relevante interesserede parter, herunder:

• erhvervsuddannelsesinstitutioner
• industrier og virksomheder i alle størrelser
• offentlige og private arbejdsformidlinger
• erhvervsuddannelseslærere og -undervisere og deres repræsentanter
• formidlingsorganer (såsom handels-, industri- og håndværkskamre)
• faglige organisationer og sektororganisationer
• nationale koordinatorer for ungdomsgarantien, ESF+ og andre EU-initiativer
• sektoren for informationsteknologi
• erhvervsekspertisecentre (CoVEs)
• klynger, lærendes organisationer og forældreorganisationer samt lokale, regionale og nationale myndigheder.

Samarbejdet blandt interesserede parter på erhvervsuddannelsesområdet på nationalt plan er afgørende for at sikre, at reformerne udformes og gennemføres godt, og at aktører og andre interesserede parter forstår dem til fulde.

• gøre bedst mulig brug af gennemsigtighedsværktøjer. Foranstaltningerne bør anvende værktøjer som for eksempel den europæiske kvalifikationsramme, Europass, ESCO og ECTS for at styrke anerkendelsen af færdigheder, kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. For eksempel kan de lærende bruge Europass til at registrere deres erfaringer, færdigheder og kvalifikationer i en onlineprofil og få adgang til karrierevejledning, oplysninger om mobilitetsoplevelser og digital dokumentation samt modtage forslag til og søge efter lærings- og jobmuligheder.
• gøre bedst mulig brug af EU-fonde og -instrumenter, som støtter reformer og/eller investeringer i erhvervsrettet uddannelse. Foranstaltningerne bør stimulere yderligere investeringer i erhvervsrettet uddannelse fra både den offentlige og den private sektor. Afsnittet »Finansiering« indeholder eksempler på EU-fonde og -instrumenter.
• definere foranstaltninger, som bygger videre på eksisterende nationale ordninger og finansielle rammer inden maj 2022 (såkaldte »nationale gennemførelsesplaner«). Disse foranstaltninger bør fokusere på at integrere digitalisering og miljømæssig bæredygtighed i hele sektoren for erhvervsrettede uddannelser.

På den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa har fællesskabet af europæiske erhvervsuddannelsesaktører for eksempel til formål at styrke erhvervsuddannelsessamfundet i hele EU. Med fokus på online-/fjernundervisning, grønne færdigheder, social inklusion og mobilitet for de lærende hjælper det aktører som for eksempel lærere, undervisere og vejledere i virksomheder med at få kendskab til politiske initiativer på europæisk plan og samarbejde med hinanden for at finde interessante værktøjer og ressourcer til brug i erhvervsuddannelse.

Konkrete forpligtelser på nationalt plan

Ministre med ansvar for erhvervsrettet uddannelse i EU27, EØS-/EFTA-lande og kandidatlande, arbejdsmarkedets parter i Europa og Europa-Kommissionen har givet deres tilslutning til Osnabrück-erklæringen, som fastsætter en forpligtelse til at arbejde henimod konkrete foranstaltninger baseret på henstillingen om erhvervsrettede uddannelser senest i 2025. Foreninger af erhvervsuddannelsesudbydere og repræsentanter for de lærende har også støttet erklæringen.

Den supplerer Rådets henstilling ved at definere konkrete foranstaltninger for perioden 2021-2025 på både nationalt plan og EU-plan, som fokuserer på fire overordnede områder:

• Modstandsdygtighed og ekspertise gennem inkluderende og fleksible erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet: Fleksibel og modstandsdygtig erhvervsrettet uddannelse bør kunne tilpasses til forstyrrelser og omdanne problemer til muligheder. På denne måde bringes der innovation, produktivitet og modstandsdygtighed til økonomier og samfund på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Erhvervsrettede uddannelser sætter borgerne i stand til at håndtere forandringer, men de bør også sætte dem i stand til at forme forandringer. Innovation inden for erhvervsrettede uddannelser er tæt forbundet med nye færdigheder, læseplaner, læringsmetoder og prognoseværktøjer.
• Etablering af en ny kultur med livslang læring: En ny kultur med livslang læring bør sætte den enkelte i stand til at få adgang til karrierevejledning hele livet. Den bør desuden hjælpe dem med at deltage i inkluderende erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet og tilegne sig centrale færdigheder, så de aktivt kan håndtere uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse med støtte fra interesserede parter.
• Bæredygtighed: Virksomheder, organisationer i den private sektor samt samfundsmæssige initiativer er vigtige drivkræfter bag bæredygtighed. Erhvervsrettet grunduddannelse og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse bør stræbe efter at indarbejde færdigheder inden for bæredygtighed i deres regulativer og praksis. Teknologiske udviklinger driver også vækst i mange sektorer, herunder uddannelse og erhvervsuddannelse. Open source/digitale læringsmiljøer gør uddannelse i bæredygtig udvikling mere tilgængelig.
• Det europæiske erhvervsuddannelsesområde og internationale erhvervsrettede uddannelser: Globaliseringen af markeder og demografiske tendenser betyder, at erhvervsuddannelsessystemer og -institutioner på nationalt og regionalt plan samt på sektorplan skal tilpasses og moderniseres. Det byder dog også på store muligheder for at styrke Europa som omdrejningspunkt for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Erklæringen repræsenterer en tydelig forpligtelse fra medlemsstaterne til at forbedre erhvervsuddannelsessystemerne i hele EU i løbet af de kommende år i synergi med principperne og foranstaltningerne i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse.

Drivkraft bag reformer i hele Europa

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre foranstaltninger til støtte for erhvervsuddannelsesreformer på nationalt plan, sammen med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter. Disse reformer på nationalt plan er afgørende for at kunne levere visionen for erhvervsrettet uddannelse.

Principper for reformer på nationalt plan

Reformerne bør være baseret på de følgende principper, som fastsætter, at erhvervsbaseret uddannelse bør…

• være fleksibel med hensyn til at tilpasse sig ændringer på arbejdsmarkedet: Medlemsstaterne bør iværksætte passende rammer og foranstaltninger til at sikre, at erhvervsrettet uddannelse giver en afbalanceret blanding af færdigheder og kan reagere hurtigt på skiftende arbejdsmarkedskrav (for eksempel gennem mekanismer til forudsigelse af efterspurgte færdigheder). Arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser er især effektive tilgange til at sikre relevansen af erhvervsrettet uddannelse på arbejdsmarkedet.
• have fleksibilitet og udviklingsmuligheder i centrum: Medlemsstaterne bør sikre, at erhvervsuddannelsesprogrammerne er individualiserede og har den lærende i centrum. Dette hjælper med at opnå et stærkt engagement og gøre erhvervsuddannelsesforløb mere attraktive, hvilket fører til øget beskæftigelsesegnethed. Erhvervsuddannelseskvalifikationer bør nedbrydes i mindre enheder og relevante læringsresultater, så indholdet kan opdateres på en fleksibel måde og tilpasses til den enkeltes behov.
• være drivkraft for innovation og vækst: Erhvervsrettet uddannelse bør indgå i økonomiske strategier og industri- og innovationsstrategier, herunder strategier, der er knyttet til genopretning og grøn og digital omstilling. Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør have den mest avancerede infrastruktur og digitaliseringsstrategier, og erhvervsuddannelse skal tilpasses og udvides for at fremme tilegnelse af iværksætterfærdigheder og digitale og grønne færdigheder, særligt for voksne. Dette vil forberede Europa på den grønne og den digitale omstilling og støtte stærkt efterspurgte job.
• være et attraktivt valg baseret på et moderne og digitaliseret udbud af færdigheder og uddannelser: Medlemsstaterne bør gøre erhvervsrettet uddannelse mere attraktivt gennem innovation og modernisering, især i form af nye læringsmiljøer, værktøjer og undervisningsmetoder, med særligt fokus på digitalisering. Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør give mulighed for lodrette og vandrette forløb mellem erhvervsrettet uddannelse, almen uddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse.
• fremme lige muligheder: Erhvervsuddannelsesprogrammer bør være inkluderende og tilgængelige for sårbare grupper, som for eksempel personer med handicap, personer uden færdigheder eller kvalifikationer, mindretal, personer med indvandrerbaggrund og personer med færre muligheder som følge af deres socioøkonomiske baggrund eller det område, de bor i. Målrettede foranstaltninger og fleksible uddannelsesformater kan være med til at forhindre tidligt uddannelsesfrafald og støtte overgangen fra skole til arbejde.
• være understøttet af en kvalitetssikringskultur: Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET) er baseret på et sæt fælles indikative deskriptorer og fælles referenceindikatorer for kvalitetssikring inden for erhvervsrettet uddannelse, der anvendes både på system- og udbyderniveau, i overensstemmelse med de nationale forhold. Nationale referencepunkter (NRP’er) i EQAVET spiller en rolle i at samle nationale og regionale interessenter og hjælpe med at videreudvikle og gennemføre EQAVET-rammen.

Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)

Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse fra november 2020 erstatter de tidligere henstillinger om EQAVET og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), som blev vedtaget i 2009.

EQAVET fastsætter en referenceramme, som støtter medlemsstaterne i forbedring af kvaliteten af deres erhvervsuddannelsessystemer og forbedrer gennemsigtigheden for så vidt angår kvalitetssikringsordninger inden for erhvervsrettet uddannelse. I løbet af de 10 år med gennemførelse stimulerede EQAVET reformer af nationale kvalitetssikringssystemer. Dette bidrog dog ikke betydeligt til at forbedre gennemsigtigheden af kvalitetssikringsordninger. Desuden blev det mest anvendt i skolebaseret erhvervsrettet grunduddannelse.

EQAVET forstærkes med en opdateret EQAVET-ramme, som er medtaget i henstillingen om erhvervsrettet uddannelse. Den fremhæver kvaliteten af læringsresultaterne, certificering og vurdering, høring af interesserede parter, læreres og underviseres rolle, arbejdsbaseret læring, digital læring og fleksibilitet. Peerevalueringer på EU-plan af kvalitetssikring indføres for erhvervsuddannelsessystemer for at forbedre den gensidige læring, gøre kvalitetssikringen mere gennemsigtig og styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

ECVET blev oprettet for at forbedre anerkendelse, akkumulering og overførsel af læringsresultater. Formålet med dette var at støtte mobilitet og livslang læring samt etableringen af et EU-meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse. ECVET var med til at forbedre mobiliteten via dokumentation af enheder og relaterede læringsresultater. Konceptet ECVET-point blev imidlertid generelt ikke anvendt, og ECVET førte ikke til, at der blev udviklet et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse.

Rådets henstilling har erstattet ECVET-henstillingen ved at medtage de centrale principper fra det tidligere ECVET-instrument vedrørende fleksibilitet, mens de værktøjer, der støtter mobilitet for lærende på erhvervsrettede uddannelser (uddannelsesaftale og aftalememorandum), vil blive videreudviklet inden for rammerne af andre EU-instrumenter (f.eks. Erasmus+). For erhvervsuddannelseskvalifikationer på postsekundært og tertiært niveau, vil det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) fortsat blive anvendt.

Medlemsstaternes foranstaltninger, med støtte fra EU-samarbejdet om erhvervsrettet uddannelse og ovenstående principper, bør gøre erhvervsrettet uddannelse til en agil, fleksibel og attraktiv mulighed baseret på lige muligheder og en kultur med kvalitetssikring. Foranstaltningerne bør især:

• fremme og støtte bæredygtige partnerskaber for styring af erhvervsrettede uddannelser på regions- og sektorplan, i overensstemmelse med de nationale forhold, og, hvor det er relevant, gennem offentlig-private partnerskaber. Foranstaltningerne bør inddrage arbejdsmarkedets parter og alle relevante interesserede parter, herunder:

• erhvervsuddannelsesinstitutioner
• industrier og virksomheder i alle størrelser
• offentlige og private arbejdsformidlinger
• erhvervsuddannelseslærere og -undervisere og deres repræsentanter
• formidlingsorganer (såsom handels-, industri- og håndværkskamre)
• faglige organisationer og sektororganisationer
• nationale koordinatorer for ungdomsgarantien, ESF+ og andre EU-initiativer
• sektoren for informationsteknologi
• erhvervsekspertisecentre (CoVEs)
• klynger, lærendes organisationer og forældreorganisationer samt lokale, regionale og nationale myndigheder.

Samarbejdet blandt interesserede parter på erhvervsuddannelsesområdet på nationalt plan er afgørende for at sikre, at reformerne udformes og gennemføres godt, og at aktører og andre interesserede parter forstår dem til fulde.

• gøre bedst mulig brug af gennemsigtighedsværktøjer. Foranstaltningerne bør anvende værktøjer som for eksempel den europæiske kvalifikationsramme, Europass, ESCO og ECTS for at styrke anerkendelsen af færdigheder, kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. For eksempel kan de lærende bruge Europass til at registrere deres erfaringer, færdigheder og kvalifikationer i en onlineprofil og få adgang til karrierevejledning, oplysninger om mobilitetsoplevelser og digital dokumentation samt modtage forslag til og søge efter lærings- og jobmuligheder.
• gøre bedst mulig brug af EU-fonde og -instrumenter, som støtter reformer og/eller investeringer i erhvervsrettet uddannelse. Foranstaltningerne bør stimulere yderligere investeringer i erhvervsrettet uddannelse fra både den offentlige og den private sektor. Afsnittet »Finansiering« indeholder eksempler på EU-fonde og -instrumenter.
• definere foranstaltninger, som bygger videre på eksisterende nationale ordninger og finansielle rammer inden maj 2022 (såkaldte »nationale gennemførelsesplaner«). Disse foranstaltninger bør fokusere på at integrere digitalisering og miljømæssig bæredygtighed i hele sektoren for erhvervsrettede uddannelser.

På den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa har fællesskabet af europæiske erhvervsuddannelsesaktører for eksempel til formål at styrke erhvervsuddannelsessamfundet i hele EU. Med fokus på online-/fjernundervisning, grønne færdigheder, social inklusion og mobilitet for de lærende hjælper det aktører som for eksempel lærere, undervisere og vejledere i virksomheder med at få kendskab til politiske initiativer på europæisk plan og samarbejde med hinanden for at finde interessante værktøjer og ressourcer til brug i erhvervsuddannelse.

Konkrete forpligtelser på nationalt plan

Ministre med ansvar for erhvervsrettet uddannelse i EU27, EØS-/EFTA-lande og kandidatlande, arbejdsmarkedets parter i Europa og Europa-Kommissionen har givet deres tilslutning til Osnabrück-erklæringen, som fastsætter en forpligtelse til at arbejde henimod konkrete foranstaltninger baseret på henstillingen om erhvervsrettede uddannelser senest i 2025. Foreninger af erhvervsuddannelsesudbydere og repræsentanter for de lærende har også støttet erklæringen.

Den supplerer Rådets henstilling ved at definere konkrete foranstaltninger for perioden 2021-2025 på både nationalt plan og EU-plan, som fokuserer på fire overordnede områder:

• Modstandsdygtighed og ekspertise gennem inkluderende og fleksible erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet: Fleksibel og modstandsdygtig erhvervsrettet uddannelse bør kunne tilpasses til forstyrrelser og omdanne problemer til muligheder. På denne måde bringes der innovation, produktivitet og modstandsdygtighed til økonomier og samfund på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Erhvervsrettede uddannelser sætter borgerne i stand til at håndtere forandringer, men de bør også sætte dem i stand til at forme forandringer. Innovation inden for erhvervsrettede uddannelser er tæt forbundet med nye færdigheder, læseplaner, læringsmetoder og prognoseværktøjer.
• Etablering af en ny kultur med livslang læring: En ny kultur med livslang læring bør sætte den enkelte i stand til at få adgang til karrierevejledning hele livet. Den bør desuden hjælpe dem med at deltage i inkluderende erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet og tilegne sig centrale færdigheder, så de aktivt kan håndtere uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse med støtte fra interesserede parter.
• Bæredygtighed: Virksomheder, organisationer i den private sektor samt samfundsmæssige initiativer er vigtige drivkræfter bag bæredygtighed. Erhvervsrettet grunduddannelse og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse bør stræbe efter at indarbejde færdigheder inden for bæredygtighed i deres regulativer og praksis. Teknologiske udviklinger driver også vækst i mange sektorer, herunder uddannelse og erhvervsuddannelse. Open source/digitale læringsmiljøer gør uddannelse i bæredygtig udvikling mere tilgængelig.
• Det europæiske erhvervsuddannelsesområde og internationale erhvervsrettede uddannelser: Globaliseringen af markeder og demografiske tendenser betyder, at erhvervsuddannelsessystemer og -institutioner på nationalt og regionalt plan samt på sektorplan skal tilpasses og moderniseres. Det byder dog også på store muligheder for at styrke Europa som omdrejningspunkt for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Erklæringen repræsenterer en tydelig forpligtelse fra medlemsstaterne til at forbedre erhvervsuddannelsessystemerne i hele EU i løbet af de kommende år i synergi med principperne og foranstaltningerne i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse.

Foranstaltninger og initiativer til støtte for medlemsstaterne

EU har løbende arbejdet på at støtte medlemsstaterne i deres reformer af erhvervsrettede uddannelser. EU forsøger at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og lette samordningen på områderne beskæftigelse og erhvervsrettet uddannelse, men respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for denne uddannelses indhold og tilrettelæggelse.

En række EU-initiativer giver nyttige værktøjer og støtte til interesserede parter på området erhvervsrettet uddannelse, og de kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af deres erhvervsuddannelsessystemer og gøre EU’s vision for erhvervsrettet uddannelse til virkelighed i hele Europa.

Erhvervsekspertisecentre (CoVEs)

Erhvervsekspertisecentre er tværnationale samarbejdsnetværk, hvis formål er at drive innovation og ekspertise i erhvervsrettet uddannelse. De samler en lang række lokale og regionale partnere, blandt andet erhvervsuddannelsesudbydere (på ungdomsuddannelsesniveau og tertiært niveau), arbejdsgivere, forskningscentre, arbejdsmarkedets parter, som i fællesskab kan skabe »økosystemer for færdigheder«. Ved at gøre det bidrager de til en innovativ, inkluderende og bæredygtig økonomi.

CoVEs-initiativet er på linje med dagsorden for færdigheder og det europæiske uddannelsesområde, og målet er at oprette 100 erhvervsekspertisecentre, med støtte fra Erasmus+-midler, mellem 2021 og 2027. Det støtter medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og erhvervsuddannelsesudbydere i at gennemføre målene i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrück-erklæringen.

CoVEs har tiltrukket interesse fra mange partnere over hele verden – flere end 1 700 organisationer fra 55 lande besvarede Erasmus+-indkaldelsen i 2021 – hvilket viser deres potentiale til at støtte internationaliseringen af erhvervsrettet uddannelse i Europa og etableringen af langvarige partnerskaber med organisationer uden for Europa. CoVEs kan være en central byggesten i opfyldelsen af EU’s mål om at gøre Europa til et referencepunkt i verdensklasse for færdigheder af høj kvalitet.

Grønne og digitale færdigheder

EU har beskrevet vigtigheden af foranstaltninger til fremme af den grønne og den digitale omstilling for at gøre den europæiske økonomi mere retfærdig, modstandsdygtig og bæredygtig. De to omstillinger er i centrum for Kommissionens politiske dagsorden, som det fremgår af den europæiske dagsorden for færdigheder 2020, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske grønne pagt.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner og -systemer har et godt udgangspunkt for at kunne lette opkvalificering og rekvalificering, og det er en afgørende betingelse for, at omstillingen kan blive retfærdig og inkluderende.

Erasmus+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten (en del af NextGenerationEU) kan udnyttes til at klæde folk på med erhvervsrettet uddannelse til muligheder på arbejdsmarkedet, der opstår som resultat af de to omstillinger.

Desuden fremmes intensive kurser i digital uddannelse yderligere, og DigComp (EU’s digitale kompetenceramme) vil blive opdateret for at afspejle nye og spirende teknologiske udviklinger, som for eksempel kunstig intelligens, »dataficeringen« af alle livets aspekter og grønne færdigheder. En lignende kompetenceramme om bæredygtighed er blevet udviklet med henblik på at bygge en fælles forståelse for de centrale kompetencer, der er behov for til den grønne omstilling.

SELFIE (Self-reflection on Effective Learning by Fostering the use of Innovative Educational Technologies) er værktøj, som støtter digitaliseringen af skoler. Værktøjet stilles gratis til rådighed og kan tilpasses af skoler, også erhvervsuddannelsesskoler, så de kan få en forståelse af og indlejre digital teknologi i deres læring og læringspraksis. SELFIE indsamler anonym feedback fra studerende, lærere og skoleledere gennem spørgeskemaer om, hvordan teknologi bruges på skolen. Værktøjet genererer derefter en rapport over skolens styrker og svagheder vedrørende brug af teknologi.

I oktober 2021 lancerede EU en udvidelse af SELFIE, som fokuserer på arbejdsbaseret læring. Det nye modul integrerer synspunkterne fra undervisere i virksomhederne og inddrager dermed virksomheder i øvelsen, udover de lærende, lærerne og skolelederne. Dette sætter erhvervsuddannelsesskolerne og erhvervsuddannelsesvirksomhederne i stand til at drøfte i fællesskab, hvordan de bedst digitaliserer den uddannelse og erhvervsuddannelse, de udbyder. På nuværende tidspunkt findes denne udvidelse på alle 24 officielle EU-sprog som en del af det overordnede SELFIE-værktøj.

Øget støtte til lærlingeuddannelser

Initiativer som for eksempel Ungdomsgarantien, den europæiske alliance for lærlingeuddannelser (EAfA) og Støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser samler regeringer og interesserede parter, så de kan øge støtten til lærlingeuddannelser og udbrede kendskabet og forpligtelserne til at forbedre erhvervsrettede uddannelser.

inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, herunder på sektorniveau. Desuden mobiliserer EAfA lokale og regionale myndigheder og støtter repræsentationen af lærlinge i medlemsstaterne. Det tilskynder til grønne, digitale og inkluderende lærlingeuddannelser, som gavner både arbejdsgiverne og unge, idet der opbygges en kompetent arbejdsstyrke i en bred vifte af sektorer. Støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser arbejder for at forbedre kvaliteten af lærlingeuddannelser i Europa ved at tilvejebringe onlineressourcer og netværksmuligheder, så de forskellige involverede kan få kontakt til hinanden, lære og handle.

Både EAfA og Støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser forstærkes og boostes af EU.

Den europæiske uge for erhvervskompetencer

Siden 2016 har den europæiske uge for erhvervskompetencer samlet lokale, regionale og nationale organisationer, så de kan fejre de resultater, der er opnået for erhvervsrettet uddannelse i hele Europa. Det årlige arrangement udbreder kendskabet til erhvervsrettet uddannelses muligheder for at skabe job og støtte karriereforløb, og det giver lejlighed til at udveksle oplysninger og god praksis.

Den europæiske uge for erhvervskompetencer er spækket med arrangementer og aktiviteter, som afholdes af partnere over hele Europa og har et forskelligt tema hvert år, der anerkender vigtigheden af erhvervsrettet uddannelse og færdigheder. Utallige eksperter deltager som talere, hvor de deler deres indsigt med deltagerne på konferencer eller til onlinearrangementer. Ugen er også en fejring af prisen for høj kvalitet inden for erhvervsuddannelse, som bringer inspirerende personer og organisationer i rampelyset.

Europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse

Europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse er et andet innovativt element med høj kvalitet inden for erhvervsuddannelser og internationalisering. Disse profiler kan definere et fælles sæt læringsresultater, som kan bruges i udviklingen af fælles læseplaner, kvalifikationer og mikroeksamensbeviser inden for erhvervsuddannelse. Profilerne kan lette mobilitet for de lærende og arbejdstagerne og støtte automatisk anerkendelse af erhvervsuddannelseskvalifikationer og resultater af læring i udlandet. Profilerne bør være en del af Europass-platformen og suppleres af digitalt erhvervskompetenceindhold, hvor det er muligt.

Peerevalueringer af kvalitetssikring på systemniveau for erhvervsrettet uddannelse

Peerevalueringer er en type frivillig gensidig læring, som sigter mod at gøre kvalitetssikringssystemer mere gennemsigtige og effektive. Henstillingen om erhvervsrettet uddannelse omtaler peerevalueringer af kvalitetssikring på erhvervsuddannelsessystemniveauer som en konkret foranstaltning, der kan være med til at forstærke tilliden og gennemsigtigheden mellem medlemsstater og forbedre gensidig læring i hele EU. EU vil arbejde med medlemsstaterne om at forbedre gennemsigtigheden af nationale udviklinger på erhvervsuddannelsesområdet gennem peerevalueringer af kvalitetssikring, som bygger videre på arbejdet i EQAVET, der har bidraget til adskillige reformer af nationale kvalitetssikringssystemer.

Mikroeksamensbeviser

Et mikroeksamensbevis er en dokumentation for læringsresultater, som en lærende har tilegnet sig efter en lille mængde læring. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse opfordrer Europa-Kommissionen til at »undersøge konceptet med og anvendelsen af mikroeksamensbeviser«. Mikroeksamensbeviser giver mulighed for målrettet, fleksibel tilegnelse af færdigheder som reaktion på behovet for nye og spirende behov i samfundet og på arbejdsmarkedet, uden at de erstatter de traditionelle kvalifikationer. Mikroeksamensbeviser kan udformes og leveres af en række forskellige udbydere i forskellige formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge.

Et forslag fra Kommissionen i december 2021 om mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed indeholdt en fælles definition og et fælles format til beskrivelse af mikroeksamensbeviser samt et sæt principper for udformning og udstedelse. Disse byggesten kan bruges af udbydere af mikroeksamensbeviser i hele EU, herunder udbydere af erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, som støtte til tillid til samt kvalitet og ibrugtagning af mikroeksamensbeviser.

Finansiering

EU-finansiering spiller en central rolle i gennemførelsen af de foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor, og i at sikre, at erhvervsrettet uddannelse kan blive udviklet og styrket i tilstrækkelig grad i alle medlemsstaterne.

EU-fonde og -programmer som for eksempel NextGenerationEU og dens søjler, genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU, ESF+, Erasmus+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, InvestEU, Horisont Europa, Interreg, et digitalt Europa, mekanismen for retfærdig omstilling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne kan anvendes til at støtte realiseringen af nationale forpligtelser i forbindelse med fremtiden for erhvervsrettet uddannelse.

Erasmus+-programmet for 2021-2027 omfatter også finansiering til støtte af den internationale mobilitet for næsten 2 millioner lærende og personale på erhvervsrettede uddannelser samt et budget på 400 millioner euro til finansiering af 100 CoVE-netværk i denne periode.

Disse finansieringsmuligheder kan være med til at forstærke støtten til lærlingeuddannelser, digitalisering af erhvervsuddannelsesinstitutioner og reformer af erhvervsrettede uddannelser med henblik på at forbedre rekvalificeringsprogrammer, især for dem, der arbejder i sektorer, som er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien.

Hvis du er en interesseret part på området erhvervsrettet uddannelse, tilbyder disse initiativer støtte, vejledning og nyttige værktøjer, som kan hjælpe os med at opfylde EU’s omfattende vision for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse sammen. Erhvervsrettet uddannelse er en vigtig brik i at sikre, at borgerne i Europa har de rette færdigheder til nutidens og fremtidens job.

Ved at følge den plan, der er fastsat i henstillingen og beskrives i denne brochure, kan medlemsstaterne bidrage til den grønne og den digitale omstilling i Europa og samtidig sikre, at alle i Europa har adgang til inkluderende kvalitetsuddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, så de kan deltage fuldt ud i samfundet, komme ind på arbejdsmarkedet og i sidste ende få en tilfredsstillende karriere.

Foranstaltninger og initiativer til støtte for medlemsstaterne

EU har løbende arbejdet på at støtte medlemsstaterne i deres reformer af erhvervsrettede uddannelser. EU forsøger at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og lette samordningen på områderne beskæftigelse og erhvervsrettet uddannelse, men respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for denne uddannelses indhold og tilrettelæggelse.

En række EU-initiativer giver nyttige værktøjer og støtte til interesserede parter på området erhvervsrettet uddannelse, og de kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af deres erhvervsuddannelsessystemer og gøre EU’s vision for erhvervsrettet uddannelse til virkelighed i hele Europa.

Erhvervsekspertisecentre (CoVEs)

Erhvervsekspertisecentre er tværnationale samarbejdsnetværk, hvis formål er at drive innovation og ekspertise i erhvervsrettet uddannelse. De samler en lang række lokale og regionale partnere, blandt andet erhvervsuddannelsesudbydere (på ungdomsuddannelsesniveau og tertiært niveau), arbejdsgivere, forskningscentre, arbejdsmarkedets parter, som i fællesskab kan skabe »økosystemer for færdigheder«. Ved at gøre det bidrager de til en innovativ, inkluderende og bæredygtig økonomi.

CoVEs-initiativet er på linje med dagsorden for færdigheder og det europæiske uddannelsesområde, og målet er at oprette 100 erhvervsekspertisecentre, med støtte fra Erasmus+-midler, mellem 2021 og 2027. Det støtter medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og erhvervsuddannelsesudbydere i at gennemføre målene i Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrück-erklæringen.

CoVEs har tiltrukket interesse fra mange partnere over hele verden – flere end 1 700 organisationer fra 55 lande besvarede Erasmus+-indkaldelsen i 2021 – hvilket viser deres potentiale til at støtte internationaliseringen af erhvervsrettet uddannelse i Europa og etableringen af langvarige partnerskaber med organisationer uden for Europa. CoVEs kan være en central byggesten i opfyldelsen af EU’s mål om at gøre Europa til et referencepunkt i verdensklasse for færdigheder af høj kvalitet.

Grønne og digitale færdigheder

EU har beskrevet vigtigheden af foranstaltninger til fremme af den grønne og den digitale omstilling for at gøre den europæiske økonomi mere retfærdig, modstandsdygtig og bæredygtig. De to omstillinger er i centrum for Kommissionens politiske dagsorden, som det fremgår af den europæiske dagsorden for færdigheder 2020, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske grønne pagt.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner og -systemer har et godt udgangspunkt for at kunne lette opkvalificering og rekvalificering, og det er en afgørende betingelse for, at omstillingen kan blive retfærdig og inkluderende.

Erasmus+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten (en del af NextGenerationEU) kan udnyttes til at klæde folk på med erhvervsrettet uddannelse til muligheder på arbejdsmarkedet, der opstår som resultat af de to omstillinger.

Desuden fremmes intensive kurser i digital uddannelse yderligere, og DigComp (EU’s digitale kompetenceramme) vil blive opdateret for at afspejle nye og spirende teknologiske udviklinger, som for eksempel kunstig intelligens, »dataficeringen« af alle livets aspekter og grønne færdigheder. En lignende kompetenceramme om bæredygtighed er blevet udviklet med henblik på at bygge en fælles forståelse for de centrale kompetencer, der er behov for til den grønne omstilling.

SELFIE (Self-reflection on Effective Learning by Fostering the use of Innovative Educational Technologies) er værktøj, som støtter digitaliseringen af skoler. Værktøjet stilles gratis til rådighed og kan tilpasses af skoler, også erhvervsuddannelsesskoler, så de kan få en forståelse af og indlejre digital teknologi i deres læring og læringspraksis. SELFIE indsamler anonym feedback fra studerende, lærere og skoleledere gennem spørgeskemaer om, hvordan teknologi bruges på skolen. Værktøjet genererer derefter en rapport over skolens styrker og svagheder vedrørende brug af teknologi.

I oktober 2021 lancerede EU en udvidelse af SELFIE, som fokuserer på arbejdsbaseret læring. Det nye modul integrerer synspunkterne fra undervisere i virksomhederne og inddrager dermed virksomheder i øvelsen, udover de lærende, lærerne og skolelederne. Dette sætter erhvervsuddannelsesskolerne og erhvervsuddannelsesvirksomhederne i stand til at drøfte i fællesskab, hvordan de bedst digitaliserer den uddannelse og erhvervsuddannelse, de udbyder. På nuværende tidspunkt findes denne udvidelse på alle 24 officielle EU-sprog som en del af det overordnede SELFIE-værktøj.

Øget støtte til lærlingeuddannelser

Initiativer som for eksempel Ungdomsgarantien, den europæiske alliance for lærlingeuddannelser (EAfA) og Støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser samler regeringer og interesserede parter, så de kan øge støtten til lærlingeuddannelser og udbrede kendskabet og forpligtelserne til at forbedre erhvervsrettede uddannelser.

inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, herunder på sektorniveau. Desuden mobiliserer EAfA lokale og regionale myndigheder og støtter repræsentationen af lærlinge i medlemsstaterne. Det tilskynder til grønne, digitale og inkluderende lærlingeuddannelser, som gavner både arbejdsgiverne og unge, idet der opbygges en kompetent arbejdsstyrke i en bred vifte af sektorer. Støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser arbejder for at forbedre kvaliteten af lærlingeuddannelser i Europa ved at tilvejebringe onlineressourcer og netværksmuligheder, så de forskellige involverede kan få kontakt til hinanden, lære og handle.

Både EAfA og Støttetjenesten vedrørende lærlingeuddannelser forstærkes og boostes af EU.

Den europæiske uge for erhvervskompetencer

Siden 2016 har den europæiske uge for erhvervskompetencer samlet lokale, regionale og nationale organisationer, så de kan fejre de resultater, der er opnået for erhvervsrettet uddannelse i hele Europa. Det årlige arrangement udbreder kendskabet til erhvervsrettet uddannelses muligheder for at skabe job og støtte karriereforløb, og det giver lejlighed til at udveksle oplysninger og god praksis.

Den europæiske uge for erhvervskompetencer er spækket med arrangementer og aktiviteter, som afholdes af partnere over hele Europa og har et forskelligt tema hvert år, der anerkender vigtigheden af erhvervsrettet uddannelse og færdigheder. Utallige eksperter deltager som talere, hvor de deler deres indsigt med deltagerne på konferencer eller til onlinearrangementer. Ugen er også en fejring af prisen for høj kvalitet inden for erhvervsuddannelse, som bringer inspirerende personer og organisationer i rampelyset.

Europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse

Europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse er et andet innovativt element med høj kvalitet inden for erhvervsuddannelser og internationalisering. Disse profiler kan definere et fælles sæt læringsresultater, som kan bruges i udviklingen af fælles læseplaner, kvalifikationer og mikroeksamensbeviser inden for erhvervsuddannelse. Profilerne kan lette mobilitet for de lærende og arbejdstagerne og støtte automatisk anerkendelse af erhvervsuddannelseskvalifikationer og resultater af læring i udlandet. Profilerne bør være en del af Europass-platformen og suppleres af digitalt erhvervskompetenceindhold, hvor det er muligt.

Peerevalueringer af kvalitetssikring på systemniveau for erhvervsrettet uddannelse

Peerevalueringer er en type frivillig gensidig læring, som sigter mod at gøre kvalitetssikringssystemer mere gennemsigtige og effektive. Henstillingen om erhvervsrettet uddannelse omtaler peerevalueringer af kvalitetssikring på erhvervsuddannelsessystemniveauer som en konkret foranstaltning, der kan være med til at forstærke tilliden og gennemsigtigheden mellem medlemsstater og forbedre gensidig læring i hele EU. EU vil arbejde med medlemsstaterne om at forbedre gennemsigtigheden af nationale udviklinger på erhvervsuddannelsesområdet gennem peerevalueringer af kvalitetssikring, som bygger videre på arbejdet i EQAVET, der har bidraget til adskillige reformer af nationale kvalitetssikringssystemer.

Mikroeksamensbeviser

Et mikroeksamensbevis er en dokumentation for læringsresultater, som en lærende har tilegnet sig efter en lille mængde læring. Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse opfordrer Europa-Kommissionen til at »undersøge konceptet med og anvendelsen af mikroeksamensbeviser«. Mikroeksamensbeviser giver mulighed for målrettet, fleksibel tilegnelse af færdigheder som reaktion på behovet for nye og spirende behov i samfundet og på arbejdsmarkedet, uden at de erstatter de traditionelle kvalifikationer. Mikroeksamensbeviser kan udformes og leveres af en række forskellige udbydere i forskellige formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge.

Et forslag fra Kommissionen i december 2021 om mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed indeholdt en fælles definition og et fælles format til beskrivelse af mikroeksamensbeviser samt et sæt principper for udformning og udstedelse. Disse byggesten kan bruges af udbydere af mikroeksamensbeviser i hele EU, herunder udbydere af erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, som støtte til tillid til samt kvalitet og ibrugtagning af mikroeksamensbeviser.

Finansiering

EU-finansiering spiller en central rolle i gennemførelsen af de foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor, og i at sikre, at erhvervsrettet uddannelse kan blive udviklet og styrket i tilstrækkelig grad i alle medlemsstaterne.

EU-fonde og -programmer som for eksempel NextGenerationEU og dens søjler, genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU, ESF+, Erasmus+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, InvestEU, Horisont Europa, Interreg, et digitalt Europa, mekanismen for retfærdig omstilling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne kan anvendes til at støtte realiseringen af nationale forpligtelser i forbindelse med fremtiden for erhvervsrettet uddannelse.

Erasmus+-programmet for 2021-2027 omfatter også finansiering til støtte af den internationale mobilitet for næsten 2 millioner lærende og personale på erhvervsrettede uddannelser samt et budget på 400 millioner euro til finansiering af 100 CoVE-netværk i denne periode.

Disse finansieringsmuligheder kan være med til at forstærke støtten til lærlingeuddannelser, digitalisering af erhvervsuddannelsesinstitutioner og reformer af erhvervsrettede uddannelser med henblik på at forbedre rekvalificeringsprogrammer, især for dem, der arbejder i sektorer, som er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien.

Hvis du er en interesseret part på området erhvervsrettet uddannelse, tilbyder disse initiativer støtte, vejledning og nyttige værktøjer, som kan hjælpe os med at opfylde EU’s omfattende vision for fremtiden for erhvervsrettet uddannelse sammen. Erhvervsrettet uddannelse er en vigtig brik i at sikre, at borgerne i Europa har de rette færdigheder til nutidens og fremtidens job.

Ved at følge den plan, der er fastsat i henstillingen og beskrives i denne brochure, kan medlemsstaterne bidrage til den grønne og den digitale omstilling i Europa og samtidig sikre, at alle i Europa har adgang til inkluderende kvalitetsuddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, så de kan deltage fuldt ud i samfundet, komme ind på arbejdsmarkedet og i sidste ende få en tilfredsstillende karriere.

	Lærende indskrevet på ungdomserhvervsuddannelser i forhold til det samlede antal lærende på ungdomsuddannelser5			Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser (i alderen 20-34)			Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede fra almene uddannelser (i alderen 20-34)
	%	%	%	%	%	%	%	%	%
	2017	2018	2019	2018	2019	2020	2018	2019	2020
EU27	48,1	48,4	48,4	79,0	79,1	76,1	63,7	62,8	58,3
Belgien	57,8	56,8	56,2	76,7	77,1	76,5	43,9	61,6	61,3
Bulgarien	50,7	52,9	52,1	66,4	73,5	69,6	68,6	63,0	59,3
Tjekkiet	72,4	71,3	70,5	87,7	86,8	84,8	80,6	75,9	68,5
Danmark	38,9	37,7	37,3	85,0	84,7	84,5	77,1	77,1	79,1
Tyskland	45,6	46,5	48,1	92,4	93,4	93,4	68,7	66,8	61,4
Estland	40,7	40,1	39,8	76,6	86,2	79,9	68,8	62,6	63,9
Irland	n/a	35,7	27,6	76,9	75,9	73,5	71,5	69,9	56,0
Grækenland	28,8	28,5	29,1	50,5	50,9	43,7	45,2	51,3	48,4
Spanien	35,3	35,8	36,4	70,0	66,0	50,3	64,1	53,6	51,5
Frankrig	39,9	39,3	39,3	72,2	68,8	68,5	47,2	50,8	43,0
Kroatien	69,6	69,2	69,0	68,8	73,9	73,7
Italien	55,3	53,6	53,0	53,9	56,6	53,3	36,2	38,3	37,0
Cypern	16,7	16,7	16,9	67,3	70,2	59,0	69,4	73,8	68,8
Letland	38,6	38,9	38,9	75,8	65,6	70,2	73,4	74,2	72,9
Litauen	27,4	26,8	26,1	79,2	67,3	56,8	75,6	69,6	53,0
Luxembourg	61,6	61,6	61,9	95,4	100,0		71,9	73,7	73,4
Ungarn	23,0	38,0	44,0	87,1	86,3	80,0	75,7	71,7	69,4
Malta	27,1	28,5	27,7	91,0	91,2	89,5	91,2	86,0	88,0
Nederlandene	68,2	67,5	67,5	87,9	90,4	84,7	89,1	78,7	58,6
Østrig	68,6	68,4	68,8	87,3	88,0	85,4	77,4	64,0	69,6
Polen	51,7	52,1	52,5	78,4	78,9	78,0	72,5	71,0	65,7
Portugal	40,7	39,7	39,0	77,4	76,0	73,0	69,7	70,9	69,1
Rumænien	56,2	56,2	56,2	69,0	67,7	68,7	62,8	63,6	60,4
Slovenien	70,9	70,9	70,8	84,5	79,1	71,6	66,6	77,3	57,9
Slovakiet	68,9	67,8	67,5	84,7	84,6	80,7	84,3	86,8	69,3
Finland	71,6	71,6	68,7	78,5	80,4	74,6	76,9	82,9	76,4
Sverige	34,1	35,4	35,2	88,0	87,4	85,3	79,4	83,0	77,5

	Lærende indskrevet på ungdomserhvervsuddannelser i forhold til det samlede antal lærende på ungdomsuddannelsern5			Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser (i alderen 20-34)			Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede fra almene uddannelser (i alderen 20-34)
	%	%	%	%	%	%	%	%	%
	2017	2018	2019	2018	2019	2020	2018	2019	2020
EU27	48,1	48,4	48,4	79,0	79,1	76,1	63,7	62,8	58,3
Belgien	57,8	56,8	56,2	76,7	77,1	76,5	43,9	61,6	61,3
Bulgarien	50,7	52,9	52,1	66,4	73,5	69,6	68,6	63,0	59,3
Tjekkiet	72,4	71,3	70,5	87,7	86,8	84,8	80,6	75,9	68,5
Danmark	38,9	37,7	37,3	85,0	84,7	84,5	77,1	77,1	79,1
Tyskland	45,6	46,5	48,1	92,4	93,4	93,4	68,7	66,8	61,4
Estland	40,7	40,1	39,8	76,6	86,2	79,9	68,8	62,6	63,9
Irland	n/a	35,7	27,6	76,9	75,9	73,5	71,5	69,9	56,0
Grækenland	28,8	28,5	29,1	50,5	50,9	43,7	45,2	51,3	48,4
Spanien	35,3	35,8	36,4	70,0	66,0	50,3	64,1	53,6	51,5
Frankrig	39,9	39,3	39,3	72,2	68,8	68,5	47,2	50,8	43,0
Kroatien	69,6	69,2	69,0	68,8	73,9	73,7
Italien	55,3	53,6	53,0	53,9	56,6	53,3	36,2	38,3	37,0
Cypern	16,7	16,7	16,9	67,3	70,2	59,0	69,4	73,8	68,8
Letland	38,6	38,9	38,9	75,8	65,6	70,2	73,4	74,2	72,9
Litauen	27,4	26,8	26,1	79,2	67,3	56,8	75,6	69,6	53,0
Luxembourg	61,6	61,6	61,9	95,4	100,0		71,9	73,7	73,4
Ungarn	23,0	38,0	44,0	87,1	86,3	80,0	75,7	71,7	69,4
Malta	27,1	28,5	27,7	91,0	91,2	89,5	91,2	86,0	88,0
Nederlandene	68,2	67,5	67,5	87,9	90,4	84,7	89,1	78,7	58,6
Østrig	68,6	68,4	68,8	87,3	88,0	85,4	77,4	64,0	69,6
Polen	51,7	52,1	52,5	78,4	78,9	78,0	72,5	71,0	65,7
Portugal	40,7	39,7	39,0	77,4	76,0	73,0	69,7	70,9	69,1
Rumænien	56,2	56,2	56,2	69,0	67,7	68,7	62,8	63,6	60,4
Slovenien	70,9	70,9	70,8	84,5	79,1	71,6	66,6	77,3	57,9
Slovakiet	68,9	67,8	67,5	84,7	84,6	80,7	84,3	86,8	69,3
Finland	71,6	71,6	68,7	78,5	80,4	74,6	76,9	82,9	76,4
Sverige	34,1	35,4	35,2	88,0	87,4	85,3	79,4	83,0	77,5

Slutnoter

1. Data for Luxembourg (LU) var ikke tilgængelige for 2020 på tidspunktet for offentliggørelse, og derfor viser diagrammet tallet for 2019.
2. Data for Kroatien (HR) var ikke tilgængelige på tidspunktet for offentliggørelse
3. Det skal bemærkes, at de nyeste tilgængelige data er fra 2019, og at de derfor endnu ikke afspejler eventuelle virkninger af covid-19-pandemien.
4. Data for Irland (IE) er ikke tilgængelige for 2017

5. Bemærk, at farvekodningen i kolonnerne i tabellen indikerer de farver, der er anvendt i diagram 1 og 2.

Fotos © Shutterstock

Dette dokument er ikke udtryk for Europa-Kommissionens officielle holdning.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

© Den Europæiske Union, 2022

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Kreditering 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt, med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

PDF	ISBN 978-92-76-43584-6	doi:10.2767/95791	KE-06-21-179-DA-N
HTML	ISBN 978-92-76-43557-0	doi:10.2767/991774	KE-06-21-179-DA-Q

Slutnoter

1. Data for Luxembourg (LU) var ikke tilgængelige for 2020 på tidspunktet for offentliggørelse, og derfor viser diagrammet tallet for 2019.
2. Data for Kroatien (HR) var ikke tilgængelige på tidspunktet for offentliggørelse
3. Det skal bemærkes, at de nyeste tilgængelige data er fra 2019, og at de derfor endnu ikke afspejler eventuelle virkninger af covid-19-pandemien.
4. Data for Irland (IE) er ikke tilgængelige for 2017

5. Bemærk, at farvekodningen i kolonnerne i tabellen indikerer de farver, der er anvendt i diagram 1 og 2.

Fotos © Shutterstock

Dette dokument er ikke udtryk for Europa-Kommissionens officielle holdning.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

© Den Europæiske Union, 2022

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Kreditering 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt, med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

PDF ISBN 978-92-76-43584-6 doi:10.2767/95791 KE-06-21-179-DA-N

HTML ISBN 978-92-76-43557-0 doi:10.2767/991774 KE-06-21-179-DA-Q