Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter: Ordningen til beskyttelse af EU's virksomheder mod dumpet og subsidieret indførsel er velfungerende

Resumé

I

Som medlem af Verdenshandelsorganisationen og i kraft af sine egne værdier har Den Europæiske Union forpligtet sig til frihandel. Hvis de europæiske erhvervsgrene lider under tredjelandes urimelige handelspraksis (såsom dumping eller subsidier), bør EU imidlertid beskytte dem effektivt. Disse praksis medfører, at produkter fra udlandet sælges i EU til kunstigt lave priser og dermed skaber illoyal konkurrence for de berørte erhvervsgrene.

II

Den Europæiske Union reagerer på urimelig handelspraksis med handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (Trade Defence Instruments - TDI'er). Europa-Kommissionen er ansvarlig for at gennemføre undersøgelser med henblik på at kontrollere, om der er tale om subsidiering eller dumping, den deraf følgende skade for de europæiske erhvervsgrene og de potentielle konsekvenser af sådanne foranstaltninger for EU's økonomi som helhed. Hvis alle retlige kriterier er opfyldt, indfører Kommissionen told (eller andre former for foranstaltninger) via gennemførelsesforordninger. Kommissionen støtter også europæiske erhvervsgrene i antidumping- eller antisubsidieundersøgelser, der indledes af tredjelande.

III

Vi undersøgte, om Kommissionen håndhævede handelsbeskyttelsespolitikken med et godt resultat. Vi så især på, om den fulgte procedurerne korrekt og foretog solide analyser for at begrunde sine afgørelser. Vores undersøgelser havde også til formål at fastslå, om Kommissionen overvågede de indførte foranstaltninger nøje og rapporterede korrekt om sine aktiviteter på dette område. Endvidere omfattede vores analyse også Kommissionens deltagelse inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i tredjelandes undersøgelser. Revisionsretten ser nu på dette område for første gang, idet TDI'erne har fået stigende betydning på baggrund af de voksende spændinger i den internationale handelspolitik.

IV

Revisionen omfattede Kommissionens tiltag i 2016-2019. Revisionsbeviset kommer fra en dokumentgennemgang (herunder en stikprøve på 10 undersøgelser) samt interview med Kommissionens relevante ansatte, medlemsstaternes myndigheder og interessenter.

V

Vores samlede konklusion er, at Kommissionen håndhævede handelsbeskyttelsespolitikken med et godt resultat. Den fulgte procedurerne korrekt i forbindelse med undersøgelserne og sikrede, at de berørte parter blev behandlet lige. Vurderingen af de indgivne dokumenters fortrolighedsstatus blev imidlertid ikke dokumenteret systematisk. Undersøgelserne indebar en administrativ byrde for parterne, men dette var berettiget af retlige krav. Kommissionens indsats for at øge bevidstheden om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter var imidlertid begrænset, eftersom blot få erhvervsgrene anvender dem på nuværende tidspunkt.

VI

Vi konstaterede, at Kommissionen havde truffet velbegrundede afgørelser i forbindelse med TDI-undersøgelser, men at dens rådgivning af erhvervsgrenene, før de officielt indgav klager, var uformel. Kommissionens analyser, som ligger til grund for dens afgørelser, var solide og omfattende. Vi konstaterede imidlertid, at der var plads til forbedringer af dens vurderinger af de relevante konkurrencerelaterede aspekter som led i undersøgelsen af Unionens interesser.

VII

Gennemførelsesbestemmelserne definerede klart de pågældende produkter, men de nationale toldmyndigheder stod stadig over for visse udfordringer i forbindelse med deres anvendelse, og det er et afgørende spørgsmål, hvis TDI-tolden skal opkræves effektivt. Kommissionen overvågede foranstaltningerne nøje, men begrænsede hovedsagelig sit arbejde til lovpligtig kontrol. Dog blev de overvågningsværktøjer, hvor Kommissionen har flere skønsbeføjelser, anvendt sparsomt, og de blev ikke prioriteret efter klare kriterier.

VIII

Kommissionen gjorde god brug af nogle opfølgningsværktøjer (f.eks. via udsendelse af advarsler til toldmyndighederne), men den anvendte kun i begrænset omfang sine beføjelser til at indlede undersøgelser på eget initiativ. Kommissionens rapportering om TDI'erne var korrekt, men fokuserede snarere på aktiviteter end på foranstaltningernes effektivitet.

IX

Ressourcebegrænsninger forhindrede ikke Kommissionen i at tackle handelsbeskyttelsespolitikkens voksende udfordringer. Selv om den gjorde brug af sine beføjelser til at forsvare den europæiske industri inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen og i tredjelandes undersøgelser, kunne den prioritere sine tiltag bedre. Kommissionen havde forberedt sig på konsekvenserne af brexit på operationelt plan. Den tog i et vist omfang også hensyn til EU's sociale og miljømæssige ambitioner.

X

For at gøre EU's handelsbeskyttende tiltag mere produktive og mere effektive anbefaler vi, at Kommissionen:

1. dokumenterer sine vurderinger af fortrolighedsstatus for de dokumenter, som parterne forelægger
2. øger bevidstheden om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter blandt erhvervsgrene
3. forbedrer vejledningen om konkurrencerelaterede aspekter
4. forbedrer overvågningsaktiviteternes fokus og omfanget af rapportering
5. fastlægger sine betingelser for indledning af undersøgelser på eget initiativ
6. anvender klare kriterier til at prioritere EU's reaktion på tredjelandes foranstaltninger.

Indledning

Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

01

International handel er en væsentlig vækstfaktor for EU's økonomi, og EU er verdens største vareforhandler. Ud over at skabe arbejdspladser fremmer den internationale handel konkurrenceevne og innovation og tilbyder et bredere udvalg af varer til forbrugerne til lavere priser. Den internationale handel er vokset dynamisk i løbet af de seneste årtier, men på det seneste er mange handelsrelaterede spørgsmål dukket op eller blevet intensiveret (jf. figur 1).

02

Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) har EU forpligtet sig til et åbent og regelbaseret handelssystem. Når tredjelande anvender urimelig handelspraksis, såsom subsidier eller dumping, hvilket strider imod WTO's regler, beskytter EU dog sine erhvervsgrene ved hjælp af værktøjer, som kaldes handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (TDI'er).

03

Foranstaltninger anvendes i form af told, som er underlagt strenge retlige betingelser, som WTO og EU selv har fastsat (jf. tekstboks 1 og bilag 1). Handelspolitikken hører ind under EU's enekompetence, hvilket betyder, at Europa-Kommissionen har ansvaret for at gennemføre undersøgelser og indføre told på medlemsstaternes vegne.

04

Blandt WTO's medlemmer er EU en aktiv bruger af TDI'er og tegner sig for 6,5 % af alle foranstaltninger¹. I perioden 2014-2018 indledte Kommissionen gennemsnitlig 13 nye undersøgelser vedrørende antidumping (AD) eller antisubsidier (AS) om året. Ved udgangen af 2018 var 133 AD- eller AS-foranstaltninger i kraft; de fleste af dem vedrørte produkter fra Kina (jf. figur 2).

05

En TDI-proces (jf. bilag II) indledes generelt med en klage fra en EU-erhvervsgren eller -virksomhed ("klageren"). I den efterfølgende undersøgelse indsamler Kommissionen data fra alle parter (typisk: europæiske producenter, eksportører fra tredjelande, brugere, distributører og forbrugere) og kontrollerer dataene på stedet. På denne måde fokuserer Kommissionen på at fastslå, om de væsentlige kriterier for indførelse af TDI-told er opfyldt, dvs., at der foreligger:

• dumping eller subsidier
• en væsentlig skade (økonomisk tab) for EU-erhvervsgrenen eller en trussel herom
• en årsagssammenhæng mellem skade og dumping/subsidiering
• EU-interesse: Der kan ikke indføres foranstaltninger, hvis den økonomiske ulempe for andre EU-parter er klart større end behovet for at fjerne de skadelige virkninger af dumping eller subsidiering (jf. bilag I).

06

Undersøgelsen afsluttes enten med, at Kommissionen vedtager en gennemførelsesforordning, der fastsætter foranstaltningernes type og omfang (jf. tekstboks 2), eller med at undersøgelsen afsluttes uden foranstaltninger. For at beskytte EU-erhvervsgrenenes interesser indtil de endelige foranstaltninger er indført, kan Kommissionen træffe midlertidige foranstaltninger.

07

Når de endelige foranstaltninger er indført, overvåger Kommissionen dem og kan under særlige omstændigheder beslutte at iværksætte en genoptagelse af undersøgelse. Efter anmodning fra en part eller på Kommissionens eget initiativ kan der ske følgende:

• en undersøgelse af en ny eksportørs prisfastsættelse
• en midlertidig undersøgelse, hvis det antages, at foranstaltningen ikke længere er nødvendig eller er utilstrækkelig
• en omgåelsesundersøgelse, når eksportører kan omgå foranstaltningen, f.eks. ved transport via et andet land
• en fornyet undersøgelse ved foranstaltningens udløb (foranstaltninger indføres som regel for en femårig periode
• en genåbning af undersøgelsen, når eksportører nedsætter eksportpriserne for at absorbere en del af eller hele tolden.

Den institutionelle ramme

08

Da handel hører under EU's enekompetence, er Europa-Kommissionen den vigtigste aktør i handelsbeskyttelsesundersøgelserne (jf. figur 3). Den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen er Generaldirektoratet for Handel (GD TRADE). I løbet af undersøgelserne samarbejder GD TRADE med andre tjenestegrene i Kommissionen og hører dem formelt på vigtige trin i proceduren via høringer af andre tjenestegrene. Kommissærkollegiet træffer på baggrund af forslag fra GD TRADE afgørelserne om at indlede undersøgelser og vedtager Kommissionens forordninger om indførelse af endelige eller midlertidige foranstaltninger².

09

Medlemsstaterne deltager i beslutningstagningen via udvalget for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter under udvalgsproceduren. Kommissionen skal høre eller underrette udvalget om flere specifikke afgørelser under TDI-processen. Udvalgets udtalelse kan afhængig af, hvor langt proceduren er, være rådgivende eller bindende (sidstnævnte kategori vedrører indførelse af endelig told). Kommissionen kan ikke vedtage sit forslag til handelsbeskyttelsesforanstaltninger, hvis et kvalificeret flertal på 55 % stemmer imod det. I dette tilfælde, men også i tilfælde af et simpelt flertal mod Kommissions forslag, sendes forslaget til et appeludvalg. En negativ udtalelse fra appeludvalget kræver et kvalificeret flertal

10

Under og efter en undersøgelse kan parterne kontakte Kommissionens høringskonsulent i handelsprocedurer, Den Europæiske Ombudsmand, EU-Domstolen og WTO i tilfælde af klager eller spørgsmål.

De retlige rammer

11

Handelsbeskyttelse er et globalt spørgsmål og reguleres derfor på globalt plan. Det betyder, at WTO's aftaler fastlægger TDI'ernes retlige og institutionelle rammer, herunder detaljerede bestemmelser om, hvornår de kan anvendes, og hvilke regler undersøgelserne skal følge. EU-lovgivningen skal afspejle WTO's regler fuldt ud, men i nogle tilfælde kan den indføre yderligere betingelser, før foranstaltninger vedtages, hvilket var tilfældet med undersøgelsen af Unionens interesser. EU's vigtigste lovgivning vedrørende TDI'erne er grundforordningen om antidumping³ og grundforordningen om antisubsidier⁴ fra 2016 med vigtige nylige ændringer i 2017⁵ og 2018⁶ (herefter "grundforordningerne").

12

Metodeændringen fra 2017 ændrede metoden til beregning af dumpingmargener for at tage højde for "væsentlig statslig indgriben", som skaber fordrejninger på eksportlandets marked.

13

"Moderniseringspakken" fra 2018 dækkede flere emner. Den forkortede tidsplanen for antidumpingundersøgelser, sikrede, at parterne i en undersøgelse får oplysninger om foranstaltningerne på et tidligere tidspunkt sammenlignet med reglerne inden moderniseringen, og angav, hvornår toldsatserne kunne være højere på grund af fordrejninger af råvarepriserne i eksportlandet. Pakken indførte også miljømæssige og sociale standarder i specifikke aspekter af undersøgelserne.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

14

I betragtning af TDI'ernes stigende betydning for den europæiske industri på baggrund af globale handelspolitikker i konstant ændring, besluttede vi at revidere dette politikområde for første gang. I vores revision undersøgte vi, hvorvidt Europa-Kommissionen håndhævede handelsbeskyttelsespolitikken med et godt resultat med henblik på at forbedre dens effektivitet og produktivitet. Vi så ikke blot på de handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som EU har pålagt produkter, der importeres fra tredjelande, men også på hvordan Kommissionen reagerede på andre landes handelsbeskyttelsespolitikker. Vi undersøgte helt specifikt, om Kommissionen:

1. overholdt procedurer og frister vedrørende handelsbeskyttelsesundersøgelser.
2. foretog hensigtsmæssige analyser i handelsbeskyttelsesundersøgelser og begrundende sine konklusioner tilstrækkeligt
3. overvågede handelsbeskyttelsesforanstaltninger på hensigtsmæssig vis og rapporterede om resultaterne af handelsbeskyttelsespolitikken
4. reagerede aktivt på globale handelsudfordringer.

15

Vi fokuserede på de aspekter, som GD TRADE var ansvarlig for, men vi dækkede også GD TRADE's samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen (såsom GD TAXUD og GD BUDG) og medlemsstaterne. Revisionen omfattede Kommissionens aktiviteter i 2016-2019.

16

Vores revision omfattede ikke effektiviteten af det arbejde, der udføres af de nationale toldmyndigheder, som er eneansvarlige for at opkræve den told, der indføres som et resultat af TDI-undersøgelserne. Vi dækkede heller ikke det arbejde, som udføres af Kommissionens tjenestegrene med henblik på at overvåge opkrævningsprocessen eller undersøge relaterede sager om svig. Sådanne aktiviteter er ikke specifikke for TDI-told, og de relaterede opkrævnings- og overvågningsprocedurer er de samme som for andre toldtyper. Vi har dækket disse spørgsmål i andre nylige beretninger⁷.

17

Vores arbejde omfattede hovedsagelig en gennemgang af dokumentation og interview med personale fra GD TRADE og andre relevante tjenestegrene i Kommissionen. Vores vurdering af TDI-undersøgelserne var baseret på en stikprøve på 10 afsluttede sager, dvs. hvor Kommissionen havde indført endelige TDI-foranstaltninger. Vi udvalgte sagerne på en sådan måde, at de afspejlede diversiteten af GD TRADE's arbejde med hensyn til sektorer, berørte lande og undersøgelsestyper (antidumping vs. antisubsidiering, nye undersøgelser vs. genoptagelse af undersøgelser). Vi indsamlede også bevismateriale via informationsindsamlingsmøder med medlemsstaternes myndigheder, eksperter og interessenter (erhvervssammenslutninger og virksomheder, som repræsenterede alle undersøgelsernes berørte parter).

Bemærkninger

Kommissionens tilgang til at indføre handelsbeskyttelsesforanstaltninger er fornuftig, men dens opsøgende aktiviteter er begrænsede

18

Handelsbeskyttelsesundersøgelser følger en yderst formaliseret proces, der er baseret på EU's og WTO's detaljerede retlige rammer. Da TDI-foranstaltninger har store økonomiske konsekvenser for både EU-producenter og producenter i tredjelande og også påvirker importører og EU-brugere i forsyningskæden⁸, bliver der ført omhyggelig kontrol med Kommissionens undersøgelser fra de pågældende parters side. Kommissionen skal overholde disse krav for at sikre, at foranstaltningerne kan forsvares, hvis de appelleres ved domstolene. Kommissionen må imidlertid også tage hensyn til den byrde, som undersøgelserne udgør for de berørte parter, med henblik på at sikre, at virksomheder, der er udsat for urimelig handelspraksis, ikke afskrækkes fra at indgive klager.

19

Hvis handelsbeskyttelsen skal fungere effektivt, er det nødvendigt, at EU's erhvervsgrene er klar over, hvilke instrumenter de har til rådighed, og at de vejledes tilstrækkeligt i at kunne indgive klager af en sådan kvalitet, at Kommissionen kan behandle dem.

20

Vi undersøgte derfor om:

1. Kommissionen overholdt procedurer og frister
2. høringskonsulenten sikrede de berørte parters rettigheder
3. Kommissionen sikrede ligebehandling og de forskellige parters adgang til oplysninger
4. Kommissionen håndterede spørgsmålet om den administrative byrde hensigtsmæssigt og var tilstrækkeligt opsøgende.

Kommissionen følger procedurerne i TDI-undersøgelser korrekt

21

De berørte parters kontrol med Kommissionens undersøgelser udføres på to niveauer. Først kommer parterne med indlæg under undersøgelserne: skriftlige bemærkninger og høringer med GD TRADE er mulige på et hvilket som helst tidspunkt, og parterne kan anmode høringskonsulenten og Den Europæiske Ombudsmand om at intervenere. Dernæst kan parterne indlede en retssag ved EU-Domstolen eller WTO (jf. figur 4).

22

Med henblik på at sikre at reglerne overholdes, anvender GD TRADE et planlægningssystem, der omfatter alle proceduremæssige trin og frister og sender påmindelser til sagsbehandlere, hvor det er relevant. Systemet anvendes dog ikke systematisk som et forvaltningsredskab til at følge udviklingen i sagerne. GD TRADE er afhængig af, at personalet udfører sin kontrol (herunder af tidsfrister), og vi konstaterede, at risikoen for manglende overholdelse er lav.

23

GD TRADE giver desuden sit personale et omfattende sæt vejledende dokumenter og redskaber, som er tilgængelige flere steder. På grund af de lovgivningsmæssige ændringer i 2017 og 2018 (jf. punkt 12 og 13), men også for at nødvendiggøre, at personalet har adgang til vejledning om tidligere regler og procedurer (f.eks. for at gennemføre retssager, hvor de gamle regler gælder), opbevares gamle vejledende dokumenter sammen med ajourførte dokumenter. Vi konstaterede, at visse ajourføringer var foretaget adskillige år efter de lovgivningsmæssige ændringer (GD TRADE ajourførte adskillige dokumenter i løbet af 2019). Dette gør det ikke lettere for personalet at anvende retningslinjerne, men vi bemærkede ingen indvirkning på de enkelte sager. Vores sagsbehandling viste, at Kommissionen i høj grad overholdt procedurer og frister.

Høringskonsulenten sikrer, at parternes proceduremæssige rettigheder overholdes

24

En uafhængig høringskonsulent giver yderligere sikkerhed vedrørende parternes proceduremæssige rettigheder. Når en berørt part kontakter høringskonsulenten, arrangerer konsulenten som regel en høring med denne part og GD TRADE.

25

Høringskonsulenten udpeges af formanden for Kommissionen og tilknyttes af administrative grunde kommissæren med ansvar for handel. De to andre medarbejdere, som høringskonsulenten vælger, er administrativt tilknyttet GD TRADE, men ikke specifikt til det direktorat, der beskæftiger sig med TDI'er. Vores revisionsarbejde bekræftede, at denne tilknytning ikke påvirker høringskonsulentens funktionelle uafhængighed. Konsulenten træffer afgørelse om høringer og udarbejder uafhængigt sine bemærkninger i individuelle sager uden nogen form for gennemgang eller godkendelse fra GD TRADE eller kommissæren med ansvar for handel.

26

Vores arbejde viste, at parterne i fire ud af de ti sager, vi udtog som stikprøve, lod konsulenten intervenere uden problemer. Vi konstaterede, at høringskonsulenten analyserede parternes bekymringer korrekt og begrundede sine konklusioner i overensstemmelse hermed og dermed sikrede, at parternes rettigheder var garanteret i TDI-undersøgelser.

Alle parter behandles ens, men fortrolighedsvurderingerne er ikke tilstrækkeligt dokumenterede

27

Alle parter i en undersøgelse har de samme proceduremæssige rettigheder, og GD TRADE sikrer, at de behandles ens. Når en part indgiver oplysninger til GD TRADE, skal den angive, hvilke oplysninger den anser for fortrolige. Fortrolige oplysninger bør ikke være tilgængelige for andre parter i undersøgelsen, bl.a. af konkurrencemæssige årsager. En part skal dog af hensyn til de andre parter levere en ikkefortrolig udgave af tilstrækkelig kvalitet (hvor de følsomme oplysninger er sammenfattet, slettet osv.).

28

Vores revisionsarbejde bekræftede, at GD TRADE faktisk giver parterne samme adgang til ikkefortrolige oplysninger og samme ret til at blive hørt. Revisionen afslørede ingen problemer med hensyn til ligebehandling, og klager til høringskonsulenten, Ombudsmanden eller Domstolen vidnede heller ikke herom.

29

Et eksempel på god praksis i denne henseende er, at GD TRADE deler dokumenter med interesserede parter via den elektroniske platform TRON. Denne løsning indebærer, at parterne har direkte adgang til ikkefortrolige filer og automatisk får besked, når nye dokumenter er tilgængelige. En andet eksempel på god praksis er, at GD TRADE automatisk informerer parterne om de oplysninger, der ligger til grund for dets afgørelser, snarere end efter anmodning.

30

Fortrolighedskravet indebærer i mange tilfælde, at de oplysninger, der videregives til parterne om andre parters data, ikke kan være så detaljerede, at de kan kontrollere hvert enkelt trin i beregningen af dumpingen, subsidierne eller skaden. Eksempelvis vil en klager typisk være i stand til at kontrollere en skadesberegning (da den er baseret på vedkommendes egen virksomheds data), men ikke alle detaljer om en dumpingberegning (som er baseret på eksportørens data).

31

GD TRADE træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives fortrolighedsstatus. I overensstemmelse med de interne retningslinjer⁹ bør GD TRADE kun give fortrolighedsstatus, hvis parter med en "god grund" anmoder om det for de oplysninger, de indgiver. Det bør ligeledes vurdere, om den ikkefortrolige udgave er af tilstrækkelig god kvalitet. Denne vurdering gør det muligt for GD TRADE at sikre en balance mellem de juridisk bindende forpligtelser om fortrolighed og gennemsigtighed.

32

Selv om GD TRADE meddelte os, at der udføres fortrolighedsvurderinger, konstaterede vi, at disse ikke systematisk dokumenteres (vi fandt ét positivt eksempel på en grundig vurdering i vores stikprøve). Vi kunne derfor ikke bekræfte denne erklæring eller omfanget af denne kontrol. Desuden er GD TRADE i vidt omfang afhængig af, at parterne klager, hvis en ikkefortrolig udgave er utilstrækkelig. Parterne kan senere opnå adgang til yderligere oplysninger efter en klage, men denne fremgangsmåde kan medføre forsinkelse (jf. tekstboks 3).

Retlige krav begrunder den tunge administrative byrde, men Kommissionens indsats for at fremme TDI'erne er begrænset

33

Nogle få erhvervsgrene er de flittigste brugere af TDI'er: 50 % af de foranstaltninger, der var indført i slutningen af 2018, vedrørte metal og metalprodukter, og 16 % vedrørte kemikalier (jf. figur 5). De berørte produkter er normalt industriprodukter (snarere end forbrugerprodukter), hvor cykler er en væsentlig undtagelse. Hvis de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal fungere for hele den europæiske økonomi, er deres lettelse og fremme derfor meget vigtig.

34

Klagere skal forelægge al nødvendig dokumentation på klagetidspunktet, herunder eksportpriser fra det pågældende land. Det betyder, at klagerne kan omfatte mere end 100 bilag. I betragtning af omfanget af de krævede oplysninger og de fleste parters behov for at ansætte advokater, kan omkostningerne ved at indgive en klage være meget høje. Selv om virksomheder og sammenslutninger - især uerfarne brugere af TDI'er og fragmenterede erhvervsgrene - har problemer med at indsamle nogle af de krævede oplysninger, bekræftede vores revisionsarbejde, at GD TRADE har brug for disse oplysninger.

35

På trods af denne vurdering og i erkendelse af de retlige krav til TDI-klager bemærker vi, at GD TRADE endnu ikke har undersøgt mulighederne for at reducere den administrative byrde, end ikke marginalt. Kommissionen har for eksempel ikke foretaget en detaljeret sammenligning af de oplysninger, der kræves i EU, med andre landes oplysningskrav.

36

GD TRADE har for at hjælpe virksomheder og industriorganisationer med at indgive klager offentliggjort adskillige oplysningsdokumenter på sit websted, bl.a. spørgeskemaskabeloner (med angivelse af de oplysninger, som parterne skal stille til rådighed for GD TRADE) og en klagevejledning. Den tilgængelige vejledning er samlet set fornuftig og klar. De små og mellemstore virksomheder anvender TDI'erne temmelig sporadisk, men vi konstaterede, at GD TRADE gjorde en særlig indsats for at hjælpe dem, f.eks. ved at yde yderligere generel vejledning og støtte i løbet af individuelle undersøgelser. Støtten til SMV'er er dog af meget begrænset omfang og lever ikke op til de ambitioner, Kommissionen gav udtryk for, da grundforordningerne blev moderniseret i 2018 (jf. tabel 1).

37

GD TRADE letter procedurerne for de deltagende parter, men det udfører meget få opsøgende aktiviteter og gør en meget lille indsats for at øge bevidstheden om og anvendelsen af TDI'er blandt EU's erhvervsgrene. Sektorer som stål og kemikalier er godt bekendt med TDI'erne (jf. punkt 33), men andre sektorer er langt mindre fortrolige med dem. Dette betyder, at erhvervsgrene, der oplever urimelig handelspraksis, muligvis ikke ansøger om og nyder godt af beskyttelsesforanstaltninger. Der er fora, hvor virksomheder og industriorganisationer kan mødes med GD TRADE, navnlig med det formål at indhente oplysninger om EU's finansieringsmuligheder, men Kommissionen bruger ikke disse fora til at øge bevidstheden om TDI'er. Eksempler herpå er GD GROW's websted om internationale aktiviteter for iværksætteri og SMV'er og Enterprise Europe netværkets websted¹².

Foranstaltningerne er behørigt begrundede, men visse aspekter af undersøgelsen af Unionens interesser kan forbedres

38

Den nuværende beslutningsproces vedrørende TDI'er (jf. punkt 09) betyder, at Kommissionen har en afgørende stemme, når det drejer sig om at indføre told. Mellem 2014 og 2018 blev der kun indgivet to sager til appeludvalget. I ingen af sagerne nåede udvalget et kvalificeret flertal for en negativ udtalelse, og dermed var Kommissionens forslag gældende.

39

I betragtning af de økonomiske konsekvenser og Kommissionens beføjelser, bl.a. dens vurdering af undersøgelsen af Unionens interesser (jf. punkt 05), bør den være særligt opmærksom på at sikre, at dens konklusioner i TDI-procedurer er ansvarlige. Dette er et krav i den retlige ramme. Navnlig bør interessenterne være i stand til at kontrollere Kommissionens afgørelser. Vi brugte derfor vores stikprøve til at vurdere, om Kommissionen:

1. begrundede sine afgørelser og beregninger behørigt
2. foretog solide analyser, før den traf sine afgørelser.

Begrundelsen for Kommissionens konklusioner var korrekt i selve undersøgelserne

40

Vi undersøgte Kommissionens begrundelser, både vedrørende en afgørelse om at indføre en handelsbeskyttelsesforanstaltning og en afgørelse om at indlede en undersøgelse, så snart der var modtaget en klage. Vores vurdering berører ikke domme afsagt af EU-Domstolen eller andre retlige organer.

41

Vi konstaterede, at konklusionerne i de gennemførelsesafgørelser, der indgik i vores stikprøve, var behørigt begrundede. De indeholdt svar på parternes bemærkninger og henviste til vigtige afgørelser i tidligere sager og retspraksis. Endvidere indeholdt forordningerne detaljerede analyser af og metoder til beregningerne. Selv om fortrolighedsspørgsmål undertiden gør det umuligt at forelægge en beregning så detaljeret, at en ekstern part kan kontrollere den (jf. punkt 30), var Kommissionens logik altid klar. I vores stikprøve fandt vi nogle særligt gode eksempler på begrundelser, men også visse mangler (jf. tekstboks 4). Disse mangler ændrer dog ikke vores samlede vurdering, nemlig at Kommissionens begrundelser var korrekte.

42

For alle de sager, der indgik i vores stikprøve, konstaterede vi, at Kommissionen fremlagde en behørig begrundelse for sin afgørelse om at indlede en undersøgelse. Klagerne opfyldte også alle de kriterier, som er fastlagt i grundforordningerne.

43

I grundforordningerne kræves det, at "Kommissionen undersøger i det omfang, det er muligt, at oplysningerne i klagen er korrekte og så fyldestgørende, at det kan fastslås, at der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersøgelse"¹³. I de sager, vi undersøgte, konstaterede vi, at GD TRADE faktisk undersøgte disse aspekter og dokumenterede sine resultater i interne notater. De interne notater forklarer imidlertid ikke, hvordan dokumentationen blev vurderet for hvert enkelt tilfælde, for eksempel om klagerens oplysninger blev kontrolleret i forhold til andre oplysninger (f.eks. Kommissionens databaser).

44

I 2016-2018 afviste Kommissionen kun én officielt indgivet klage. I den samme periode trak fire klagere deres klager tilbage, før Kommissionen skulle træffe sin endelige afgørelse. Det lave antal tilbagetrækninger og afslag skyldes en grundig - omend uformel - bistands- og screeningproces, som indebærer, at der gennemføres høringer, før en klage indgives officielt. Processen sætter parterne i stand til at opbygge en stærkere sag og gør det således mere sandsynligt, at GD TRADE indleder en undersøgelse. Den rådgivning, som GD TRADE yder, kan imidlertid afholde en part fra officielt at indgive en klage.

45

Denne løsning har både positive og negative konsekvenser (jf. figur 6). Selv om den uformelle rådgivning er baseret på forordningens kriterier for dumping, subsidiering, skade og årsagssammenhæng og på interne politiske notater, er den ikke gennemsigtig, og der er ingen dokumentation for GD TRADE's rådgivning af parterne eller specifikke retningslinjer i denne henseende. Derimod giver den mulighed for betydelige effektivitetsgevinster, både for GD TRADE og for klagere.

De analyser, der ligger til grund for handelsbeskyttelsesforanstaltningerne, er solide, men kunne forbedres for så vidt angår visse aspekter af undersøgelsen af Unionens interesser

46

Vores gennemgang af de udvalgte sager viste, at Kommissionens beregninger og analyser, som ligger til grund for foranstaltningerne, er solide. I nogle tilfælde gik Kommissionen et ekstra skridt i sine analyser for at sikre, at beregningerne reelt afspejlede de faktiske forhold på markedet (jf. tekstboks 5). Analyserne fulgte den detaljerede metode, som GD TRADE havde etableret, og vi fandt ingen eksempler på konklusioner, som gik imod EU's eller WTO's retspraksis. Kommissionen har iværksat organisatoriske procedurer for at sikre, at dens praksis tager fuldt hensyn til EU-retspraksis og international retspraksis og anvendes konsekvent på sagerne.

47

Selv om undersøgelserne foretages i overensstemmelse med retlige krav og Kommissionens metode, er der plads til forbedring for så vidt angår hensyntagen til relevante konkurrencerelaterede aspekter i undersøgelsen af Unionens interesser. Dette er især vigtigt i betragtning af den potentielle økonomiske indvirkning af enhver foranstaltning.

48

Eftersom undersøgelsen af Unionens interesser evaluerer handelsbeskyttelsesforanstaltningernes potentielle konsekvenser for EU's importører, brugere og forbrugere, bør GD TRADE bl.a. vurdere, om mulige foranstaltninger kan medføre uforholdsmæssige konsekvenser. De kunne resultere i øget risiko for konkurrencen, såsom afbrydelser af forsyningskæder. Dette kunne for eksempel være tilfældet, når det produkt, der er omfattet af foranstaltninger, har to typer brugere:

• brugere, som er vertikalt integreret i en koncern, der producerer det produkt, som er omfattet af foranstaltninger
• uafhængige ikkeintegrerede brugere, som ikke har adgang til produktionens nøglekomponent (det produkt, der er omfattet af foranstaltninger) inden for deres egen koncern, og som derfor er bundet til forsyninger fra den producerende industri.

Uafhængige brugere kan derfor befinde sig i en situation, hvor de har vanskeligt ved at skaffe input, eller må finde nye leverandører i tredjelande.

49

For så vidt angår de konkurrencerelaterede aspekter konstaterede vi, at GD TRADE baserede sine analyser på de oplysninger, som parterne havde indgivet. I nogle af de tilfælde, vi reviderede, konstaterede vi, at nogle af parternes argumenter (f.eks. en frygt for forsyningsproblemer) blev afvist uden detaljeret begrundelse. Kommissionen koncentrerede sin analyse om situationen på undersøgelsestidspunktet og tidligere. Selv om de var nævnt i størstedelen af de sager, vi reviderede, omfattede analyserne af de fremadrettede aspekter af undersøgelsen af Unionens interesser ikke en detaljeret analyse af i) foranstaltningernes indvirkning på målrettede eksporter, ii) den potentielle indvirkning på forsyningskæder såsom tilgængeligheden af importer fra andre tredjelande.

50

Vi konstaterede, at undersøgelsen af Unionens interesser altid blev udført og nævnt i gennemførelsesafgørelserne. Siden begyndelsen af 2012 er der ikke afsluttet nogen undersøgelser uden indførelse af foranstaltninger udelukkende på grund af undersøgelsen af Unionens interesser. Ikke desto mindre har den i to tilfælde faktisk haft en indvirkning på foranstaltningernes form eller varighed.

Kommissionen udnytter ikke overvågnings- og opfølgningsværktøjernes potentiale fuldt ud

51

Enhver indført foranstaltning er kun effektiv, hvis der i sidste ende opkræves told, så længe den illoyale handelsadfærd fortsætter, og hvis de pålagte særlige betingelser (f.eks. en minimumspris eller en kvote for mængder) overholdes. I modsat fald vil illoyal handelsadfærd ikke blive adresseret, og EU's erhvervsgrene forbliver ubeskyttede.

52

De nationale toldmyndigheder er ansvarlige for opkrævningen af told. Hvis opkrævningen skal være effektiv, er det af afgørende betydning, at der gives en nøjagtig beskrivelse af det produkt, der er omfattet af foranstaltningerne. Andre af Kommissionens tjenestegrene er også involveret i overvågningen af den effektive opkrævning af told (GD TAXUD, GD BUDG). Ikke desto mindre har GD TRADE også en række værktøjer til rådighed til at støtte effektiv gennemførelse af foranstaltninger.

53

Vi vurderede derfor, om Kommissionen:

1. udformede foranstaltningerne hensigtsmæssigt, navnlig produktbeskrivelserne med henblik på at lette opkrævningen
2. brugte sine overvågnings- og opfølgningsværktøjer effektivt
3. rapporterede korrekt om sine aktiviteter på området for TDI'er, herunder deres indvirkning.

Kommissionen gjorde en indsats for at tackle udfordringerne ved opkrævning af TDI-told

54

Opkrævning af TDI-told kan udgøre en udfordring for toldmyndighederne, fordi opkrævningen involverer to retlige rammer: en, der regulerer handelspolitikken (navnlig Kommissionens forordninger om indførelse af told på specifikke produkter), og en anden, der regulerer toldpolitikken (især EU-toldkodeksen, herunder den kombinerede nomenklatur (KN-koder).

55

Kommissionens forordninger om indførelse af TDI-told indeholder detaljerede beskrivelser af de pågældende produkter. Det hjælper de nationale toldmyndigheder - som typisk forlader sig på KN-koderne - med at identificere de produkter, der er underlagt told, på importstadiet. GD TRADE samarbejder med GD TAXUD om at sikre, at disse beskrivelser er klare og utvetydige for toldmyndighederne. Dette var tilfældet for alle de sager, vi gennemgik, på nær én, hvor titlen på Kommissionens gennemførelsesforordning og produktbeskrivelsen skabte forvirring for toldmyndighederne (jf. tekstboks 6) og fik toldmyndighederne til at anmode Kommissionen om en præcisering.

56

KN-koder kan også dække en bredere kategori af produkter end selve de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen skaber derefter specifikke, længere koder for produkter, som er omfattet af TDI'er (også kaldet Taric-koder).

57

På grund af TDI-toldens indvirkning på de berørte virksomheders omsætning og fortjeneste fristes de til at forsøge at omgå den. Dette kan f.eks. gøres ved at afgive en urigtig erklæring om, at varer har oprindelse i et andet land, som ikke er underlagt TDI-told. Hvis Kommissionen bliver opmærksom på og kan bevise en sådan praksis, kan den udvide tolden til at omfatte produkter fra disse lande for at sikre, at EU's erhvervsgrene beskyttes på passende vis. Under disse omstændigheder har Kommissionen anvendt termen "afsendt fra". I nogle tilfælde fandt medlemsstaternes toldmyndigheder det vanskeligt at gennemføre lovgivning ved anvendelse af denne term, fordi der ikke eksisterer en enkelt definition, og toldlovgivningen ikke dækker den. På trods af flere præciseringer fra Kommissionen er spørgsmålet stadig ikke klart for alle nationale toldmyndigheder.

Den måde, hvorpå foranstaltningerne overvåges, er grundig, men er i vid udstrækning begrænset til retlige forpligtelser, og tiltag prioriteres ikke

58

For at sikre, at TDI-foranstaltninger gennemføres korrekt og effektivt, kan Kommissionen anvende en række overvågnings- og opfølgningsværktøjer (jf. figur 7). Kommissionen skal ifølge lovgivningen:

• overvåge tilsagn. Disse er frivillige forpligtelser, der er indgået af virksomheder, som eksporterer produkter underlagt TDI-told til EU, og godkendt af Kommissionen. Tilsagn erstatter antidumping- og antisubsidietold med en minimumsimportpris, dvs. at importøren forpligter sig til at sælge til en pris, som ikke er lavere end den aftalte minimumspris
• følge op på særlige overvågningsklausuler, hvis disse indgår i de forordninger, der indfører handelsbeskyttelsesforanstaltninger for specifikke produkter. De er udformet med det formål at minimere risikoen for omgåelse i tilfælde, hvor toldsatserne for forskellige eksportører varierer betydeligt.

Inddragelse af andre overvågningsaktiviteter ligger inden for Kommissionens skønsbeføjelser.

59

Kommissionen bruger langt størstedelen af sine begrænsede overvågningsressourcer (2,5 fuldtidsækvivalenter) på tilsagn. Vi konstaterede, at Kommissionen behørigt kontrollerer, at tilsagnene overholdes, ved hjælp af i) skrivebordsbaserede metoder til overholdelse på papiret og ii) kontrol på stedet af eksportvirksomheder for fysisk overholdelse, eftersom manglende overholdelse af minimumimportprisen er vanskelig at kontrollere på anden vis.

60

Kommissionen gennemfører hovedsagelig sin skrivebordskontrol ved hjælp af de kvartalsvise optegnelser fra eksportørerne. Disse var fuldstændige i vores stikprøve. I nogle tilfælde undersøger Kommissionen yderligere beviser (f.eks. hvis der er modtaget beviser fra industrisammenslutninger), hvis tilsagnet også omfattede et årligt niveau for import af produkter. Kontrolbesøgene var detaljerede, og de underliggende analyser var grundige og veldokumenterede. Selv om Kommissionen bestræber sig på at besøge alle virksomheder med tilsagn, mens foranstaltningerne er aktive, formåede den ikke at gøre det i de to seneste sager. Besøgenes faktiske hyppighed afhang af ressourcer, og Kommissionen anvendte ikke specifikke kriterier eller foretog en struktureret risikoanalyse for at afgøre, hvilke virksomheder der skulle besøges.

61

Kommissionen kan som følge af sin overvågning trække et tilsagn tilbage. Det gjorde den for over 20 virksomheder i to nylige sager med tilsagn. Vores gennemgang af sådanne sager viste, at disse afgørelser var behørigt begrundede. Tilbagetrækning af et tilsagn har ikke nogen tilbagevirkende kraft. Derfor vil tidligere salg af varer i strid med tilsagnet forblive ustraffede. I betragtning af det stigende antal tilfælde af manglende overholdelse og behovet for at sanktionere dem effektivt begyndte Kommissionen i 2016 at anvende ugyldiggørelse af fakturaer, navnlig i forbindelse med misligholdelse af et tilsagn. Fakturaer vedrørende den pågældende periode kan ugyldiggøres, selv efter at foranstaltningerne er udløbet.

62

Dette viser, at Kommissionen har været proaktiv med hensyn til at sikre, at foranstaltningerne er effektive. Det er dog fortsat vanskeligt for toldmyndighederne at opkræve told med tilbagevirkende kraft som følge af ugyldiggørelse, fordi tilsagnene ikke er omfattet af garantier¹⁴, og toldskyld kan forældes. Af de 12 sager, hvor Kommissionen anvendte denne "ugyldiggørelse", blev fire indbragt for EU-Domstolen.

63

I betragtning af den høje arbejdsbyrde, som overvågning af tilsagn indebærer, har Kommissionens arbejde med andre typer af overvågning i de seneste år været begrænset (jf. figur 8). Disse aktiviteter manglede en systematisk analyse til identificering af de mest risikobetonede sager, hvilket er særlig vigtigt, når ressourcerne er begrænsede. For så vidt angår de særlige overvågningsklausuler (jf. punkt 58) fastsatte Kommissionen detaljerede regler for, hvornår de skal anvendes/medtages i en forordning. Det understreges i dens interne retningslinjer, at personalet nøje og konsekvent bør opfylde betingelserne for anvendelse af den særlige overvågningsklausul. Vi bemærker, at personalebegrænsninger indebærer en risiko for, at overvågningsaktiviteterne nedskaleres på grund af disse begrænsninger, og ikke fordi der rent faktisk er en lav risiko for manglende overholdelse.

64

Som opfølgning på sine overvågningsaktiviteter eller som reaktion på advarsler fra toldmyndighederne eller andre kilder udsender Kommissionen risikoinformationsformularer. De sendes til toldmyndighederne for at gøre dem opmærksom på specifikke risici (f.eks. en bestemt virksomheds salg under en minimumsimportpris eller omladninger). Toldmyndighederne bør medtage disse oplysninger i deres egne risikovurderinger og bør være mere opmærksomme på specifikke spørgsmål i forbindelse med toldkontrol. Vi konstaterede, at Kommissionen gør god og hyppig brug af dette instrument.

65

I overensstemmelse med grundforordningerne for AS- og AD-undersøgelser er Kommissionen bemyndiget til at indlede sine egne undersøgelser på eget initiativ. Dette sker typisk, når det konstateres, at foranstaltninger ikke er effektive (f.eks. på grund af omgåelse), eller hvis Kommissionen bliver bekendt med nye aspekter under en indledende undersøgelse (f.eks. nye subsidieordninger), men ikke kan tage dem i betragtning (f.eks. fordi de opstod efter undersøgelsesperioden). I sådanne tilfælde kan Kommissionen have bedre forudsætninger for at fremskaffe bevismateriale end en erhvervsgren, eller en erhvervsgren kan være uvillig til at indgive en klage på grund af frygt for repressalier.

66

De retlige krav vedrørende indledning af en sag på eget initiativ er de samme som for andre sager, der indledes efter en erhvervsgrens anmodning. Vores gennemgang af tre sager, som Kommissionen havde indledt på eget initiativ, viste, at de reelt opfyldte grundforordningernes generelle krav.

67

Kommissionen har aldrig på eget initiativ indledt undersøgelser (AD eller AS) vedrørende produkter, der ikke tidligere havde været omfattet af foranstaltninger, selv om grundforordningerne tillader det under særlige omstændigheder. Endvidere styrkede 2018-moderniseringen muligheden for undersøgelser indledt på eget initiativ, når virksomhederne frygter repressalier. På trods af dette har Kommissionen ikke defineret, hvilke særlige omstændigheder der bør udløse en indgriben på eget initiativ.

68

Eftersom Kommissionen ikke har nogen systematisk markedsovervågning på plads (jf. figur 7) - heller ikke i teorien - vil den ikke være stand til proaktivt at identificere potentiel illoyal handelsadfærd i nye sektorer. I praksis betyder dette, at undersøgelser på eget initiativ er begrænset til midlertidige undersøgelser eller omgåelsesundersøgelser (jf. punkt 07).

Kommissionens rapportering fokuserer på aktiviteter frem for på effekt

69

Kommissionen rapporterer om sine resultater i forbindelse med anvendelsen af TDI'er på forskellige måder. Disse omfatter offentliggørelse af sagsrelaterede oplysninger og sektorspecifikke og statistiske faktablade på Kommissionens websted, i GD TRADE's årlige aktivitetsrapporter og en særlig årlig rapport, som Kommissionen ifølge grundforordningerne skal sende til Parlamentet og Rådet. I de seneste år har Kommissionen forbedret rettidigheden af den årlige rapport (den offentliggjorde 2018-rapporten i marts 2019) og dækkede alle de i grundforordningen krævede elementer.

70

Den årlige rapport giver et godt og rimeligt overblik over, hvad Kommissionen gør på området handelspolitiske instrumenter, og i hvilket omfang det er lykkedes den at forsvare foranstaltningerne i retten. Rapporten opfylder således forordningernes krav, men indeholder kun begrænsede kvalitative analyser af de grundlæggende årsager til de konstaterede tendenser (f.eks. vedrørende tredjelandes anvendelse af TDI-foranstaltninger eller SMV'ers adgang til instrumenterne). Tilsvarende giver rapporten kun få oplysninger om aktiviteternes effektivitet og effekt, navnlig for så vidt angår vækst og beskæftigelse.

71

GD TRADE blev som alle Kommissionens GD'er anmodet om at tilpasse sine strategiske mål for perioden 2016-2020 til Kommissionens overordnede politiske målsætninger. Det konkluderede i sin strategiske plan for 2016-2020, at handelsbeskyttelsespolitikken som helhed bør bidrage til Kommissionens overordnede målsætning om at fremme vækst og beskæftigelse.

72

GD TRADE giver imidlertid ikke et klart og omfattende billede af effekten af TDI'er for vækst og beskæftigelse, fordi det kun har foretaget begrænsede vurderinger i denne henseende. Evalueringer af specifikke foranstaltninger er i et vist omfang "indbygget i" undersøgelserne via undersøgelsesprocesserne (herunder midlertidige undersøgelser), som der til enhver tid kan anmodes om, hvis omstændighederne ændrer sig. Før reglerne blev moderniseret (jf. punkt 13), gennemførte Kommissionen også en vurdering af den potentielle indvirkning på beskæftigelsen, afhængig af den valgte lovgivningsmæssige løsning. Dette var imidlertid en engangsforeteelse. Kommissionen udarbejdede også delvise skøn over virkningerne for jobskabelsen i udvalgte sektorer (f.eks. stål eller elcykler) og medtog nogle konklusioner i sine årlige rapporter (f.eks. i 2018). Disse delvise skøn eller engangsforeteelser kan dog ikke fuldt ud erstatte en regelmæssig vurdering af politikkens samlede økonomiske indvirkning.

73

På basis af offentligt tilgængelige oplysninger og interview med interessenter konstaterede vi, at TDI'erne havde en blandet effekt på den økonomiske situation for EU's erhvervsgrene i forsyningskæden (jf. figur 9):

• En klart positiv effekt for elcykelsektoren. Uden foranstaltningerne ville produktionen i Europa sandsynligvis være ophørt. Desuden har TDI-foranstaltninger vedrørende almindelige cykler og cykeldele været afgørende for at sætte EU's cykelproducenter i stand til at investere i og udvikle deres produktion af elcykler¹⁵.
• En vigtig støttekilde for stålindustrien. For en række produkter har TDI'erne reddet en betydelig del af EU's stålindustri, og importen fra udvalgte lande er faldet betydeligt¹⁶. Import fra andre tredjelande har imidlertid udlignet størstedelen af faldet. Vi bemærkede også negative konsekvenser for visse markedssegmenter, hvor der opstod forsyningsknaphed. Desuden førte TDI-foranstaltningerne for et stålprodukt til øget kinesisk eksport af et andet stålprodukt.
• Meget begrænset indvirkning på solcellepanelindustrien. Trods flere års foranstaltninger for solceller og -moduler har EU-sektoren oplevet konkurser i de seneste år og står over for en betydelig reduktion. EU's industri for solenergianlæg viser derimod en meget positiv tendens og nyder godt af import fra Kina (som i øjeblikket ikke er omfattet af foranstaltninger)¹⁷. Foruden TDI'erne er solenergisektoren som helhed stærkt påvirket af politiske beslutninger om miljø og klimaændringer.

74

Endelig bemærker vi, at GD TRADE ved hjælp af en analytisk gennemgang af data vedrørende det tempo, i hvilket tolden opkræves (dvs. den finansielle effekt), ikke blot kunne fremhæve ineffektivitet i processen, men også bidrage til at forbedre fremtidig beslutningstagning (navnlig den måde foranstaltningerne udformes på). Denne mulighed anvendes ikke på nuværende tidspunkt, idet GD TRADE ikke analyserer data om følgende:

• i hvilket omfang told opkræves, og problemer opstår
• de beløb, der blev inddrevet som følge af ugyldiggjorte fakturaer (jf. punkt 61 og 62).

Kommissionen er en aktiv medspiller i den globale handel, men prioriterer ikke systematisk aktiviteter

75

På det dynamiske handelsområde skal Kommissionen have de rette værktøjer og være fleksibel for at kunne reagere effektivt på de globale udfordringer. Disse udfordringer omfatter den nuværende krise i WTO (navnlig hvad angår appelinstansen), brexit og arbejds- og miljøstandarders stigende betydning for fremme af bæredygtig udvikling. Endvidere kan Kommissionen foruden at behandle klager fra europæiske erhvervsgrene også spille en rolle i at forsvare EU-erhvervsgrene, som er genstand for tredjelandes undersøgelser.

76

Vi vurderede derfor, om GD TRADE:

1. havde tilstrækkelige menneskelige ressourcer
2. reagerede korrekt på tredjelandes foranstaltninger over for EU-erhvervsgrene
3. reagerede godt på globale udfordringer med relevans for TDI'er.

God forvaltning af arbejdsbyrden bevirkede, at personalebegrænsningerne ikke havde nogen indvirkning på undersøgelserne

77

I de seneste år har Kommissionen stået over for en række nye eller større udfordringer på området for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Disse har omfattet den generelle tekniske udvikling (mere komplekse produkter) og handelsmodernisering (jf. punkt 13). Samtidig er antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, mere end 14 % lavere end for 10 år siden. Dette har lagt betydelige begrænsninger på ressourcerne, hvilket GD TRADE har nævnt i sine seneste anmodninger om personalebevillinger. I betragtning af Kommissionens prioriteter var personalestigningerne for GD TRADE's direktorat, som er direkte ansvarligt for TDI'er, kun marginale i 2016-2018 (en eller to stillinger pr. år).

78

De begrænsede ressourcer blev delvist udlignet af GD TRADE's gode system til forvaltning af arbejdsbyrden og havde ingen indvirkning på undersøgelsernes kvalitet eller rettidighed. Ressourcebegrænsningerne betød imidlertid, at GD TRADE måtte begrænse visse aktiviteter såsom opsøgende aktiviteter og overvågning (jf. punkt 37 og 63), hvilket kan have en betydelig indvirkning på den samlede effektivitet af den handelspolitiske beskyttelsespolitik. Vi bemærker også, at Kommissionen ikke kan anmode om ekstra "standby"-ressourcer, hvis antallet af klager stiger uventet (f.eks. hvis handelspraksissen ændrer sig i et vigtigt tredjeland).

Kommissionen forsvarer de europæiske erhvervsgrenes interesser, men prioriterer ikke systematisk sine tiltag

79

International handel har været langt fra stabil i de seneste år. Som følge heraf har landene anvendt TDI'er hyppigere, også over for EU (jf. figur 10). USA tegner sig for det største antal af sådanne sager (34 i 2018 sammenlignet med 18 i 2015), men den geografiske fordeling af TDI-sager er steget på det seneste, idet flere lande gør brug af dem (f.eks. Colombia, Madagaskar og visse Golfstater).

80

EU anvender en række instrumenter til at overvåge og reagere på denne udvikling. Generelt registrerer Kommissionen sig som berørt part og er derefter direkte involveret i specifikke undersøgelser, der indledes af tredjelande. Den kan også vælge et diplomatisk svar og/eller beslutte at indbringe et spørgsmål for et WTO-udvalg (jf. figur 11).

81

Vi konstaterede, at Kommissionen gør aktiv brug af de værktøjer, den har til rådighed. Kommissionen informerer også behørigt de relevante EU-partnere om, at der er indledt undersøgelser, og registrerer sagerne i en offentlig database, således at deres status kan overvåges. Et bredere statistisk billede af tredjelandenes foranstaltninger følger derefter i den årlige TDI-rapport, men dette forklarer ikke de grundlæggende årsager til de konstaterede tendenser (jf. punkt 70).

82

Kommissionen fremlagde som led i sine interventioner både i tredjelandes undersøgelser og i WTO-udvalg detaljerede tekniske analyser og gav udtryk for bekymring ud fra flere synsvinkler. Disse omfattede formelle aspekter (f.eks. retten til oplysninger og korrekt anvendelse af indekser) og sagsrelaterede (f.eks. arten af påståede subsidier, skadesberegning og årsagssammenhæng mellem skade og dumping/subsidiering). I flere tilfælde har Kommissionens interventioner ført til mere gunstige resultater for EU's erhvervsgrene (jf. tabel 2).

83

Selv om EU's beskyttelsesaktiviteter er fornuftige, varierer de betydeligt med hensyn til intensitet (f.eks. antallet af interventioner) og omfang (f.eks. interventionernes faser og typerne af fremførte argumenter), afhængig af sagen og de underliggende spørgsmål. Der træffes afgørelse om, hvilken reaktionstype eller hvilket reaktionsområde (eller manglen på samme) der skal anvendes, fra sag til sag, og Kommissionen har ingen retningslinjer, der præciserer regler eller kriterier for dens fastlæggelse af prioriteter. Dette aspekt er imidlertid relevant, navnlig i betragtning af de begrænsede tilgængelige ressourcer (kun fire til fem fuldtidsækvivalenter beskæftiger sig med tredjelande) og det stigende antal sager. Kommissionen meddelte os, at de vigtige - omend uformelle - kriterier, som har betydning, når der træffes afgørelse om interventionsomfanget, er en sags økonomiske betydning og dens systemiske karakter.

EU forsøger reelt at tackle fremtidens udfordringer

84

Ud over sit sædvanlige arbejde i WTO's udvalg, hvor den aktivt repræsenterer EU's medlemsstater, har Kommissionen for nylig taget skridt til at forbedre WTO-systemets overordnede funktion. Disse forbedringer var nødvendige i lyset af en dyb krise i WTO's regelbaserede system. Mange af de aktuelle handelspolitiske udfordringer - såsom håndteringen af Kinas statsledede økonomiske model - er ikke effektivt omfattet af WTO's regler. Med henblik herpå offentliggjorde Kommissionen i 2018 et idéoplæg, der skulle danne grundlag for drøftelser med andre institutioner og interessenter. Oplægget indeholdt forslag til WTO's generelle funktionsmåde, tvistbilæggelse og specifikke TDI-procedurer (jf. tekstboks 7).

85

EU's forslag har været realistisk skræddersyet til den politiske virkelighed (f.eks. ved ikke at være for ambitiøse med hensyn til at sikre, at handelsbeskyttelsesundersøgelser tager større hensyn til miljøaspekter), men de har endnu ikke medført de ønskede ændringer:

• overvejelser om WTO's generelle funktionsmåde har fået EU og andre lande til at fremsætte en række specifikke forslag inden for rammerne af WTO (f.eks. vedrørende appelorganet)
• lovgivningsforslag fremsat om kvaliteten af TDI-meddelelser, men ikke om andre TDI-relaterede spørgsmål (jf. tekstboks 7). De vil dog stadig blive drøftet på politisk plan i WTO.

86

Effekten af EU's aktivitet i denne henseende er imidlertid begrænset af den yderst formaliserede karakter af det internationale samarbejde og WTO-medlemsstaternes meget forskellige interesser, hvilket tilsammen betyder, at det er ekstremt vanskeligt at finde kompromiser.

87

Brexit har også skabt stor usikkerhed for den internationale handel. GD TRADE analyserede behørigt brexits praktiske konsekvenser for TDI-politikken og ajourførte sit personale ved flere lejligheder via personalemeddelelser. Hvad angår praktiske forberedelser, rapporterer Kommissionen allerede visse former for analyser separat for Det Forenede Kongerige (f.eks. vedrørende betydningen af Det Forenede Kongeriges marked for sagen, omfanget og værdien af handelen med Det Forenede Kongerige og tilstedeværelsen af interesserede parter). Formålet med separat indsamling af sådanne data er at sikre en gnidningsløs videreførelse af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter efter overgangsperioden ved udgangen af 2020.

88

EU's forpligtelse til høje sociale og miljømæssige standarder betyder, at disse så vidt muligt bør være afspejlet på alle politikområder. Den nye metode for beregning af dumping og TDI-moderniseringen indeholdt nogle elementer, der medvirker til at afspejle dette på handelsbeskyttelsesområdet. Omfanget af sådanne overvejelser i TDI-undersøger begrænses imidlertid af WTO's rammer. WTO betragter dumping som et udelukkende økonomisk fænomen og tillader ikke, at disse standarder afspejles direkte i dumpingberegningerne. EU-lovgivningen giver derfor kun mulighed for at tage hensyn til sociale og miljømæssige aspekter under særlige omstændigheder (jf. tekstboks 8).

89

Vores gennemgang af en sag, der var omfattet af den nye metode til dumpingberegning (den eneste, der var afsluttet på tidspunktet for revisionen), viste, at Kommissionen foretog en kvantitativ vurdering af sociale og miljømæssige standarder for at vælge det repræsentative land, der anvendtes til at beregne et produkts normale værdi. Nærmere bestemt sammenlignede Kommissionen, i hvilket omfang to lande havde forpligtet sig til arbejds- og miljøkonventioner, og valgte det land, som havde undertegnet eller ratificeret det største antal. Det er en temmelig formalistisk tilgang, da ratificering af en konvention ikke nødvendigvis afspejler den praktiske håndhævelse og det reelle miljøbeskyttelsesniveau.

Konklusioner og anbefalinger

90

Vores samlede konklusion er, at Kommissionen håndhævede handelsbeskyttelsespolitikken med et godt resultat. Undersøgelserne førte til, at der blev indført rettidige foranstaltninger med henblik på at beskytte en række europæiske erhvervsgrene mod illoyal handelsadfærd fra tredjelandes side, såsom dumping eller subsidier.

91

For så vidt angår de procedurer, som kræves ifølge TDI-grundforordningerne, viste vores stikprøve af sager, at Kommissionen fulgte dem korrekt og i god tid. GD TRADE's interne kontrol sikrede overholdelse på trods af visse svagheder i de interne retningslinjer for personalet. I løbet af undersøgelserne sikrede Kommissionen, at parterne havde lige rettigheder, og høringskonsulenten gav i den forbindelse effektive yderligere forsikringer (jf. punkt 21-26).

92

Kommissionen har for nylig indført en ny webbaseret applikation for at gøre det lettere for de forskellige parter at få adgang til ikkefortrolige dokumenter. Parter, der indgiver dokumenter, afgør selv, hvad de anser for fortroligt. Kommissionen dokumenterer ikke systematisk sin kontrol af, om fortrolighedsstatus er berettiget. Derfor var vi ikke i stand til at kontrollere omfanget af denne kontrol (jf. 27-32).

Anbefaling 1 — Dokumentering af fortrolighedsvurderingen

For at begrænse muligheden for uoverensstemmelser mellem parterne om fortrolighed bør Kommissionen i tilstrækkelig grad dokumentere sin gennemgang af de fortrolige og ikkefortrolige sagsakter, som parterne har indsendt.

Tidshorisont: 2021

93

TDI-undersøgelser indebærer en betydelig administrativ byrde for de berørte parter, men de dokumenter, som Kommissionen krævede, udgjorde ikke mere, end hvad den faktisk havde behov for med henblik på at kontrollere, om de retlige krav var overholdt (jf. punkt 34).

94

Kommissionen ydede parterne tilstrækkelig vejledning, selv om den støtte, SMV'erne modtog, kun i et begrænset omfang levede op til de ambitioner, som Kommissionen havde givet udtryk for, da TDI'erne blev moderniseret. Selv om TDI'erne på nuværende tidspunkt er koncentreret om nogle få erhvervsgrene, gjorde Kommissionen en begrænset indsats for at øge bevidstheden blandt virksomheder i andre sektorer om, hvordan TDI'er kan være et effektivt værktøj til at beskytte deres interesser på de globale markeder (jf. punkt 33 og punkt 35-37).

Anbefaling 2 — Øget bevidsthed om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

For at maksimere antallet af interessenter, der er bekendt med TDI'er som et værktøj, bør Kommissionen forsøge at finde yderligere kommunikationskanaler for at øge interessenternes bevidsthed. Sådanne kanaler kunne f.eks. tage form af regelmæssige arrangementer for interessenter, som Kommissionen organiserer under særlig hensyntagen til SMV'ernes specifikke behov.

Tidshorisont: 2021

95

I betragtning af den indvirkning, som tolden har, og den omstændighed, at afgørelser kan appelleres, skal Kommissionen være særlig opmærksom på, hvordan foranstaltningerne begrundes. Vores stikprøve viste, at Kommissionens arbejde opfyldte disse forventninger. På trods af denne vurdering konstaterede vi, at Kommissionens kontakt med potentielle klagende parter før de indgav deres klage, for det meste var uformel. I praksis har Kommissionens uformelle rådgivning en selektiv virkning, fordi mange potentielle klagende parter ikke går videre med deres klage. Dog kan de klagende parter frit indgive deres sager og få dem vurderet formelt uanset, hvilket råd Kommissionen giver (jf. punkt 40-45).

96

Kommissionens konklusioner i TDI-undersøgelser var solidt begrundede, for så vidt som de fulgte GD TRADE's metode og afspejlede markedsforholdene. Vi konstaterede imidlertid, at vurderingen af foranstaltningernes potentielle indvirkning på konkurrencen i EU som led i undersøgelsen af Unionens interesser ikke altid var detaljeret nok. Desuden blev parternes argumenter undertiden afvist blot med en begrænset begrundelse (jf. punkt 46-50).

Anbefaling 3 — Forbedring af vejledningen om konkurrencerelaterede aspekter

For at sikre, at konkurrencespørgsmål, der tages op i forbindelse med undersøgelsen af Unionens interesser, analyseres behørigt, bør Kommissionen i) give yderligere vejledning i de spørgeskemaer via hvilke, den indhenter oplysninger fra brugere og importører, bl.a. vedrørende konkurrencemæssige betænkeligheder, ii) give personalet yderligere interne retningslinjer for, hvordan de analyserer parternes bekymringer med hensyn til konkurrence.

Tidshorisont: 2021

97

Ifølge loven skal Kommissionen overvåge tilsagn og særlige klausuler i TDI-foranstaltninger. Denne overvågning var effektiv, men ressourcemæssige begrænsninger betød, at Kommissionen sjældent gik videre, end hvad den lovmæssigt var forpligtet til, dvs. den generelle overvågning af foranstaltninger og ad hoc-markedsovervågning. Kommissionen dokumenterede heller ikke, hvordan den udvalgte foranstaltninger til frivillig overvågning, og vi kunne derfor ikke vurdere, om dette var sket på grundlag af klare kriterier. Det samme gælder for udvælgelsen af virksomheder til besøg på stedet med sigte på at kontrollere overholdelse af pristilsagn (jf. punkt 58-60 og punkt 63).

98

Den årlige rapport om TDI'er giver et fuldstændigt og præcist billede af Kommissionens aktiviteter på dette område. Dog har den hidtil ikke givet et overblik over TDI'ernes samlede effektivitet. Hertil kommer, at GD TRADE ikke analyserer de data, det modtager fra medlemsstaterne om opkrævning af told (eller indtægter genereret via opfølgningsværktøjer, såsom ugylddiggørelse af fakturaer, jf. punkt 69-74).

Anbefaling 4 — Forbedring af overvågningen

Med henblik på at forbedre den måde, hvorpå handelsbeskyttelsesforanstaltninger og deres effektivitet overvåges, bør Kommissionen:

1. fastsætte kriterier for identificering af foranstaltninger, hvor risikoen for omgåelse eller andre problemer, der skader effektiviteten, er højest. Den bør derfor ikke blot udvælge foranstaltninger til nøje overvågning på basis af disse kriterier, men også dokumentere denne udvælgelse. Ud fra samme logik bør Kommissionen anvende klare kriterier for udvælgelse af de virksomheder, som skal kontrolleres, hvis alle berørte virksomheders overholdelse af tilsagn ikke kan kontrolleres på stedet
2. foretage regelmæssige evalueringer (mindst hvert femte år) for at anslå handelsbeskyttelsesforanstaltningernes samlede effektivitet, også for individuelle sektorer, hvor det er relevant

Tidshorisont: 2021 vedrørende (1) og 2023 vedrørende (2)

99

Kommissionen har anvendt sine værktøjer effektivt til at følge op på resultaterne fra overvågningsprocessen (f.eks. tilbagetrækning af tilsagn og udsendelse af advarsler om risiko til toldmyndigheder). Kommissionen benyttede sig imidlertid kun i begrænset omfang af muligheden for at indlede undersøgelser på eget initiativ og definerede ikke de særlige omstændigheder, som bør udløse dens indgriben med hensyn til produkter, som ikke tidligere var omfattet af foranstaltninger (jf. punkt 61-62 og punkt 64-68).

Anbefaling 5 — Fuld anvendelse af procedurerne på eget initiativ

Kommissionen bør med henblik på at styrke beskyttelsen af EU's erhvervsgrene benytte sig bedre af sine beføjelser til at indlede undersøgelser på eget initiativ. Den bør med henblik herpå præcisere kriterierne for at indlede en undersøgelse vedrørende nye produkter på eget initiativ. Kommissionen bør handle hurtigt, når betingelserne er opfyldt, og i hver enkelt sag præcisere de omstændigheder, som udløste en undersøgelse på eget initiativ.

Tidshorisont: 2021

100

Selv om TDI-aktiviteterne er steget i det seneste årti, har Kommissionen afsat færre menneskelige ressourcer til dem. Et godt system til forvaltning af arbejdsbyrden betød, at ressourcebegrænsninger ikke hæmmede undersøgelserne; visse andre aktiviteter blev imidlertid berørt, navnlig overvågning (jf. punkt 77-78).

101

Kommissionen gennemfører ikke kun sine egne handelsbeskyttelsesundersøgelser, men reagerer også aktivt på de foranstaltninger, der foreslås af tredjelande. Det gør den ved at deltage direkte i et udvalgt antal undersøgelser og ved at støtte EU-erhvervsgrenenes interesser inden for rammerne af WTO. Den prioriterer imidlertid ikke sine tiltag på grundlag af klare kriterier. Inden for rammerne af WTO var Kommissionen også aktiv med hensyn til at tackle en række mere grundlæggende problemer vedrørende det internationale handelssamarbejde og WTO's egen fremgangsmåde (jf. 79-86).

102

For så vidt angår andre aktuelle udfordringer har Kommissionen forberedt sig på konsekvenserne af brexit og har medtaget sociale og miljømæssige overvejelser i TDI-undersøgelserne. Med hensyn til sidstnævnte har den imidlertid hovedsagelig gjort dette ved at anlægge en formalistisk tilgang. Da WTO's regler ikke tillader, at dumpingberegninger omfatter sociale og miljømæssige hensyn, kræver EU-lovgivningen, at Kommissionen tager hensyn til dem på marginale områder, f.eks. ved udvælgelsen af det land, der anvendes til at beregne den normale pris for et produkt. Kommissionen begrænsede imidlertid sin kontrol til at omfatte et lands ratificering af relevante internationale konventioner (jf. punkt 87-89).

Anbefaling 6 — Prioritering af EU's reaktion på tredjelandes foranstaltninger

Kommissionen bør prioritere sin reaktion på tredjelandes foranstaltninger mere effektivt både i løbet af undersøgelserne og inden for rammerne af WTO. Den bør definere specifikke kriterier og vurdere foranstaltningerne på dette grundlag for at skabe klarhed om årsager til og omfanget af dens reaktion.

Tidshorisont: 2021

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Alex Brenninkmeijer, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 30. juni 2020.

Bilag

Bilag I — Handelsfordrejninger og de tilsvarende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

	Dumping	Subsidiering	En kraftig stigning i importen
Hvilke TDI-er?	Antidumping-foranstaltninger (AD)	Antisubsidie-foranstaltninger (AS)	Beskyttelses-foranstaltninger
Hvilken slags fordrejning er der tale om?	En virksomhed uden for EU sælger varer i EU til under salgspriserne på dens hjemmemarked eller, hvis prisaspektet ikke kan anvendes, til under produktions-omkostningerne plus en rimelig fortjeneste.	En regering eller et offentligt organ fra et land uden for EU yder økonomisk støtte til en bestemt erhvervsgren eller gruppe af erhvervsgrene, hvilket kan afspejle eksportpriserne til EU.	En brat uforudset stigning i den absolutte eller relative importmængde af et specifikt produkt til EU.
Betingelser for anvendelse af foranstaltninger	1) Forekomst af dumping/subsidiering. 2) Den EU-erhvervsgren, der fremstiller produktet, lider enten materiel skade som følge af de lave importpriser, eller der er en trussel om væsentlig skade. 3) Dumping/subsidiering er årsag til denne væsentlige skade.		Stigningen i importen er kraftig på grund af uforudsete udviklinger og forårsager eller truer med alvorlig skade for EU's erhvervsgrene.
Foranstaltningernes form	1) Værditold - en procentdel af prisen. 2) Specifik told - et fast beløb pr. enhed. 3) Variabel told/minimumsimporttold - Tolden er forskellen mellem en fastsat minimumsimportpris og eksportørens eksportpris. 4) Pristilsagn - Eksportøren forpligter sig til at sælge til eller over en minimumsimportpris.		Kvalitative restriktioner på import af et produkt fra alle lande. 1) Importkontingent med en grænse for tilladt import. 2) Toldkontingenter med en told på import over grænsen.
Yderligere betingelser i EU-bestemmelserne.	Foranstaltningen må ikke være i strid med Unionens interesser. Fordelene ved foranstaltningen for den EU-erhvervsgren, som fremstiller produktet, skal være større end omkostningen for andre EU-parter, f.eks. importører eller brugere af produktet.

Kilde: Revisionsretten.

Bilag II — TDI-processen

Overblik over og oplysninger om den indledende undersøgelse: Kommissionens opgaver

Akronymer og forkortelser

AD: Antidumping

AS: Antisubsidie

GD: Generaldirektorat

GD BUDG: Generaldirektoratet for Budget

GD TAXUD: Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion

GD TRADE: Generaldirektoratet for Handel

OLAF: Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

SMV'er: Små og mellemstore virksomheder

TDI: Handelspolitisk beskyttelsesinstrument

WTO: Verdenshandelsorganisationen

Glossar

Antidumpingforanstaltning: En told, som opkræves på importerede varer, eller en minimumssalgspris, der pålægges en virksomhed, i tilfælde hvor varer til videresalg importeres til EU under markedsværdien.

Antisubsidieforanstaltning: En told eller anden form for sanktion, der pålægges en vare produceret i et tredjeland med støtte i form af urimelige subsidier.

Berørt part: En part, der kan bevise en objektiv forbindelse mellem sine aktiviteter og et produkt, som er genstand for en handelsbeskyttelsesundersøgelse. Sådanne parter er normalt EU-producenter og deres erhvervsorganisationer, fagforeninger, importører og eksportører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og forbrugerorganisationer samt regeringen i eksportlandet.

Den kombinerede nomenklatur: En klassificering af varer under den fælles toldtarif. Anvendes som grundlag for toldangivelser og EU's handelsstatistikker.

Dumping: En virksomhed uden for EU sælger varer i EU til under salgspriserne på dens hjemmemarked eller, hvis prisaspektet ikke kan anvendes, til under produktionsomkostningerne plus en rimelig fortjeneste ("normal" værdi).

Dumpingmargen: Forskellen mellem en vares importpris og dens normale værdi (jf. Dumping).

Egne indtægter: De midler, der bruges til at finansiere EU-budgettet, hvoraf langt størstedelen udgøres af medlemsstaternes bidrag.

EU-toldkodeksen: EU's vigtigste retsakt på toldområdet.

Handelspolitisk beskyttelsesinstrument: En foranstaltning, der anvendes af lande eller en handelsblok (herunder EU) til at beskytte producenter mod unfair import eller subsidieret import og pludselige store stigninger i importmængderne.

Handelsprocedurer: En undersøgelse foretaget af Kommissionen for at afgøre, om den vil anvende et handelsbeskyttende instrument. Kaldes også en "handelsbeskyttelsesundersøgelse".

Høring af andre tjenestegrene: En formel procedure, hvorved en tjenestegren i Kommissionen anmoder om råd eller en udtalelse fra andre afdelinger om et forslag.

Høringskonsulent i handelsprocedurer: En uafhængig mægler i Europa-Kommissionen, som parterne i handelsprocedurer kan konsultere.

Udvalgsprocedure: En procedure, hvorved Kommissionen formelt hører et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne om de foreslåede foranstaltninger.

Undersøgelse af Unionens interesser: En vurdering, som foretages under en handelsbeskyttelsesundersøgelse med henblik på at afgøre, om en handelsbeskyttelsesforanstaltning vil være i EU's interesse.

Undersøgelse på eget initiativ: En undersøgelse, som Kommissionen indleder på eget initiativ, uden at have modtaget en formel klage.

Verdenshandelsorganisationen: En global organisation, der beskæftiger sig med reglerne for handel mellem nationer og fungerer som et forum for forhandling af handelsaftaler og bilæggelse af handelstvister.

WTO's Appelinstans: Et uafhængigt organ med syv medlemmer, der behandler klager i WTO-tvister.

Kommissionens svar

Resumé

Kommissionens fælles svar på punkt I-IX.

Handelsbeskyttelse er et vigtigt element i EU's handelspolitik, idet den understøtter forpligtelsen til åben, regelbaseret international handel. EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter bekæmper skadelig urimelig handelspraksis samt pludselige stigninger i indførslen og er baseret på internationalt vedtagne regler inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO). I de seneste år har EU efter forslag fra Europa-Kommissionen styrket og udbygget EU's handelsbeskyttelsessystem med to store lovgivningsmæssige ændringer i december 2017 og juni 2018.

Europa-Kommissionen, der har til opgave at anvende de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, lever i den forbindelse op til en meget høj standard og klarer sig godt i denne rolle, hvilket bekræftes af Den Europæiske Revisionsret. Selv om Revisionsretten har fremsat en række anbefalinger, bekræftede den, at Kommissionen anvender EU-lovgivningen korrekt og følger den relevante retspraksis hos WTO og EU's domstole og træffer passende afgørelser i forbindelse med anvendelsen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter på baggrund af en struktureret og gennemsigtig sagsbehandling, uden at der skabes unødige byrder for de berørte parter i processen. Disse elementer er afgørende for at sikre, at de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som EU pålægger, på en afbalanceret og solid måde tager behørigt hånd om den skadelige indførsel.

De handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters profil er blevet udbygget betydeligt de seneste år foranlediget af stålkrisen og de lovgivningsmæssige ændringer, der blev gennemført i 2017 og 2018. Dette har øget bevidstheden blandt de erhvervsdrivende på tværs af alle sektorer i forhold til den rolle, instrumenterne spiller, navnlig med hensyn til at tackle den skade, der forårsages af illoyal indførsel. Kommissionen sikrer, at alle sektorer — uanset om de kendetegnes ved store virksomheder eller SMV'er — har adgang til instrumenterne lige fra de første kontakter og gennem hele processen, idet der lægges vægt på at beskytte alle berørte parters rettigheder med fuld gennemsigtighed i alle trin og beslutninger. På grundlag af initiativer som f.eks. SMV-bistand samt online-adgang til ikkefortrolige sagsakter er Kommissionen fast besluttet på at styrke den eksisterende praksis.

Fuld overholdelse af EU's gældende lovgivning om handelsbeskyttelse under overholdelse af sine internationale forpligtelser er hjørnestenen i Kommissionens forvaltning af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter kræver en prøvning af almenhedens interesse, hvilket går ud over WTO's krav. Denne prøvning, der sikrer en afbalanceret anvendelse af instrumenterne, gør det muligt for Kommissionen at undersøge, om det er i Unionens overordnede økonomiske interesse at pålægge foranstaltninger. I denne forbindelse er fokus på at eliminere illoyal konkurrence som følge af dumpet eller subsidieret indførsel.

Europa-Kommissionen går fuldt ud ind for en åben og retfærdig handel, som skal være baseret på globale regler, der er effektive, kan håndhæves og skaber lige vilkår for alle. Dette er karakteriseret ved en korrekt og solid gennemførelse af lovgivningen om handelsbeskyttelse. Samtidig gør Kommissionen sit yderste for at sikre, at vores handelspartnere anvender instrumenterne korrekt.

X

Kommissionen accepterer alle Revisionsrettens anbefalinger med undtagelse af anbefaling 5, som Kommissionen delvis accepterer, da den agter fortsat at indlede undersøgelser på eget initiativ i henhold til sin nuværende praksis.

Bemærkninger

32

Kommissionen er fast besluttet på at respektere alle berørte parters ret til forsvar i sine undersøgelser vedrørende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. TRON — en elektronisk platform, der fungerer som et fælles kontaktpunkt til elektronisk kommunikation mellem berørte parter i handelsbeskyttelsessager og GD for Handel — spiller en afgørende rolle i denne forbindelse. Den sikrer de berørte parters adgang til de ikkefortrolige sagsakter, hvilket er et væsentligt fremskridt i forhold til den tidligere praksis, hvor parterne skulle besøge Kommissionens lokaler for at få adgang hertil. Desuden får parterne automatisk fuld indsigt i sagernes resultater. En hensigtsmæssig ikkefortrolig sagsakt indeholdende alle modtagne skrivelser er et yderligere vigtigt element, når det drejer sig om at sikre retten til forsvar i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Kommissionen gennemgår anmodninger om fortrolig behandling for at sikre, at parternes rettigheder ikke undermineres af uberettigede anmodninger om en sådan behandling. Kommissionen dokumenterer disse vurderinger — uden at byrden for de berørte parter øges — og styrker dermed sit tilsagn om at give fuld adgang til de oplysninger, der ligger til grund for dens resultater og afgørelser.

Kommissionens fælles svar på punkt 35-37.

Alle EU's erhvervsgrene — på tværs af alle sektorer, uanset virksomhedens størrelse — der lider skade som følge af dumpet eller subsidieret indførsel, har adgang til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Kommissionen samarbejder regelmæssigt med erhvervssammenslutninger såsom Business Europe, specifikke sektorsammenslutninger og civilsamfundet på møder, der har til formål at forklare formålet med, anvendelsen og udviklingen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Disse grupper omfatter repræsentanter for producenter, importører, brugere osv. fra mange sektorer og af forskellig virksomhedsstørrelse. Kommissionen har gjort en særlig indsats for at vejlede SMV'erne. Dette omfatter oprettelse af en webside med oplysninger såsom en særlig vejledning for SMV'er, der offentliggøres på alle officielle sprog, samt udkast til spørgeskemaer. Kommissionen driver endvidere en særlig helpdesk for SMV'er, som yder omfattende støtte til SMV'er, der ønsker at gøre brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. I overensstemmelse med sit tilsagn om at beskytte EU's erhvervsgrene mod urimelig handelspraksis er Kommissionen fast besluttet på at forbedre sine kommunikationskanaler yderligere for at forbedre de berørte parters forståelse af instrumenterne, navnlig for SMV'er, inden for rammerne af dens ressourcemæssige begrænsninger.

Kommissionens fælles svar på punkt 41 og tekstboks 4 "Eksempler på begrundelser for afgørelser".

I forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen i antidumpingsager vælger Kommissionen almindeligvis en målfortjeneste. En række overvejelser spiller ind i forhold til udvælgelsen, hvoraf den ene omhandler den fortjenstmargen, som burde svare til den, som erhvervsgrenen kunne have opnået under normale konkurrenceforhold, dvs. når der ikke forekommer nogen dumpet indførsel. Resultatet afhænger af sagens særlige omstændigheder, navnlig af den indsamlede dokumentation. Som følge heraf varierer målfortjenesten almindeligvis fra den ene undersøgelse til den anden — selv inden for samme sektor. Klagerne kan foreslå en fortjenstmargen, men denne vil ikke være bindende. Begrundelsen for valget af den relevante fortjenstmargen forklares altid i gennemførelsesforordningerne. Dette var også tilfældet i det konkrete eksempel som angivet i tekstboks 4. Efter de lovgivningsmæssige ændringer, der blev vedtaget i juni 2018, blev der indført en minimumsfortjenstmargen på 6 %.

43

Nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, som klagerne fremlægger, kontrolleres og sammenlignes så vidt muligt med kilder som f.eks. Kommissionens statistiske databaser (især Comext¹⁸- og Surveillance¹⁹-databaserne, for så vidt angår indførselsmængder og -priser), offentligt tilgængelige markeds- og virksomhedsoplysninger, resultater af tidligere undersøgelser osv. De nærmere oplysninger om denne kontrol og analyse er altid fuldt dokumenteret i Kommissionens sagsmapper.

Kommissionens fælles svar på punkt 49 og 50.

Selv om EU's brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er baseret på Verdenshandelsorganisationens regler, anvender den en række supplerende regler, som kun er valgfrie i WTO-regi. Dette omfatter en prøvning af Unionens interesse, hvor Kommissionen undersøger, om pålæggelsen af foranstaltninger ikke strider mod Unionens interesse.

For at gennemføre prøvningen af Unionens interesse opfordrer Kommissionen alle berørte parter i Europa, herunder EU-producenter, fagforeninger, importører og deres repræsentative sammenslutninger, repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer, til at fremlægge oplysninger om foranstaltningernes effekt, hvis de er blevet pålagt. I forbindelse med en sådan undersøgelse henvises der i artikel 21, stk. 1, og artikel 31, stk. 1, i henholdsvis antidumpinggrundforordningen²⁰ og antisubsidiegrundforordningen²¹ til, at der skal tages "særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping [subsidiering] til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence". Dette henviser til målet om at eliminere illoyal konkurrence som følge af dumpet/subsidieret indførsel.

Målet om at beskytte markederne mod konkurrenceforvridning falder ind under EU's konkurrencepolitik, hvor der gælder særlige regler for en sådan analyse.

I forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter anvender Kommissionen hovedsagelig oplysninger fra de berørte parter på frivillig basis og har ikke beføjelser til at forpligte parterne til at fremlægge data til gennemførelse af en fuldstændig konkurrenceanalyse.

Kommissionen minder om, at der i øjeblikket findes en intern kommunikationskanal mellem de kompetente tjenester, hvilket gør det lettere at udveksle oplysninger om konkurrencespørgsmål, der kan opstå i forbindelse med de respektive undersøgelser.

Kommissionens fælles svar på punkt 55 og tekstboks 6 "Biodiesel".

Kommissionen er af den opfattelse, at den sag, som Revisionsretten nævner, ikke har givet anledning til forvirring hos toldmyndighederne.

Da varebeskrivelsen i lovgivningen om handelsbeskyttelse og varebeskrivelsen i toldnomenklaturen sigter mod to forskellige mål, kan varebeskrivelsen i lovgivningen om handelsbeskyttelse ikke og skal ikke nødvendigvis være identisk med beskrivelserne i toldnomenklaturen. Varebeskrivelsen i lovgivningen om handelsbeskyttelse, som definerer de varer, der er omfattet af de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, skal være tilstrækkeligt præcis og omfattende til, at toldmyndighederne kan klassificere varen i toldnomenklaturen i overensstemmelse med toldklassificeringsreglerne.

Titlerne på Kommissionens gennemførelsesforordninger indeholder en kort beskrivelse af den pågældende vare, der hovedsagelig tjener kommunikationsformål i forbindelse med sagsbehandlingen.

Kommissionens fælles svar på punkt 60-63.

Overvågningsaktiviteternes art og ressourceintensitet varierer, typisk grundet antallet af gældende pristilsagn. Kommissionens ressourcer til overvågning afspejler denne særlige form for overvågning. Kommissionen vil fortsat anvende alle de værktøjer, den har til rådighed til overvågning, og den vil fortsat gøre brug af de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen, OLAF, de nationale toldmyndigheder osv. har fremlagt. Kommissionens overvågningsaktivitet kan blive styrket yderligere gennem en mere præcis formulering af kriterier til identificering af sager til generel overvågning eller sager, hvor der er størst risiko for omgåelse.

Kommissionen har i denne forbindelse bestræbt sig på at aflægge besøg hos alle virksomheder med tilsagn. Dette blev realiseret for alle sager med én undtagelse, hvor antallet af tilsagn var usædvanlig højt. For så vidt angår den anden sag, hvor der findes tilsagn for virksomheder, der tilhører samme koncern, kan kontrollen foretages på koncernniveau.

Kommissionens fælles svar på punkt 67 og 68.

Kommissionen bemærker, at den gældende EU-lovgivning samt den relevante WTO-aftale fastsætter, at undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter indledes på grundlag af klager, medmindre der foreligger "særlige omstændigheder". Det er derfor fortsat en undtagelse, at der indledes undersøgelser på eget initiativ. I praksis råder Kommissionen typisk ikke over de markedsoplysninger, der er nødvendige for at indlede undersøgelser på eget initiativ. Når Kommissionen på den anden side rådede over tilstrækkelige oplysninger, indledte den undersøgelserne, f.eks. i forbindelse med antiomgåelsesundersøgelser, hvor Kommissionens sagsakter allerede indeholdt de relevante data.

Dette betyder praktisk talt, at Kommissionen af og til vil være i stand til at indlede antiomgåelsesundersøgelser på eget initiativ. De oplysninger, der kræves i den forbindelse, er begrænsede, og overvågning af indførslen (i modsætning til markedsovervågning) afslører undertiden sådanne oplysninger. Derimod genererer en overvågning af indførslen ikke den type oplysninger, som Kommissionen har brug for til at indlede en fuldt udbygget ny antidumping- eller antisubsidieundersøgelse.

Kommissionen er derfor overbevist om, at den fuldt ud har opfyldt sine retlige og politiske forpligtelser med hensyn til indledningen af undersøgelser på eget initiativ.

Kommissionens fælles svar på punkt 72-74.

Med hensyn til handelsbeskyttelsespolitikkens indvirkning på vækst og beskæftigelse påpeger Kommissionen, at den konkrete og håndgribelige indikator for beskæftigelse, der er beskyttet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, indgår i alle undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, eftersom beskæftigelseskriteriet er en naturlig del af analysen af den skade, som den dumpede eller subsidierede indførsel har forvoldt på EU-erhvervsgrenen. Desuden er antallet af job, der dækkes af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, et fast element i den feedback, som Kommissionen modtager fra EU-erhvervsgrenen. Handelsbeskyttelsens effekt vil uundgåeligt afhænge af, om der forekommer dumping eller subsidiering, og om EU-erhvervsgrenen beslutter at træffe foranstaltninger. Med hensyn til eksemplet med solpaneler bemærker Kommissionen, at den interne efterspørgsel i EU er faldet kraftigt, hvilket kan have været hovedårsagen til de rapporterede konkurser.

73

Der er mange ressourcer forbundet med undersøgelsen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters indvirkning på vækst og beskæftigelse, ikke blot for Kommissionen, men også for de erhvervsdrivende.

Kommissionens fælles svar på punkt 84-86.

Med hensyn til WTO's funktionsmåde påpeger Kommissionen, at visse store globale aktører i de seneste år har presset det internationale regelbaserede system. Kommissionen understreger også de iboende begrænsninger, der er forbundet med multilaterale forhandlinger som følge af WTO's konsensusprincip.

Kommissionens fælles svar på punkt 88 og 89.

Kommissionen anerkender betydningen af arbejds- og miljøstandarder i forbindelse med international handel. Kommissionen er derfor fast besluttet på at gennemføre en ambitiøs dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig ved at indføje særlige kapitler i nye frihandelsaftaler, der sikrer de højeste standarder for klimabeskyttelse, miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstagere. På området for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter kan disse standarder dog kun spille en rolle inden for WTO's eksisterende retlige rammer. Inddragelsen af arbejds- og miljøstandarder i den nyligt ændrede lovgivning om handelsbeskyttelse afspejler og tager højde for disse grænser. Lovgiverne indarbejdede sådanne standarder delvist i en række centrale koncepter for handelsbeskyttelsen såsom dumpingberegning, men på en meget begrænset måde: 1) Kommissionen kan som led i sin analyse behandle lønfordrejninger i forhold til, om et land har betydelige statsfremkaldte fordrejninger. 2) Ved udvælgelsen af et repræsentativt land ser Kommissionen på de enkelte landes resultater på arbejds- og miljøområdet. Selv om visse aspekter af en sådan analyse fokuserer på en formel ratificering på grund af manglen på tilgængelige data om den faktiske anvendelse, de meget stramme juridiske frister samt begrænsede ressourcer foretages der en mere detaljeret analyse af andre parametre, herunder lønfordrejninger, afhængigt af de specifikke krav i den individuelle undersøgelse.

Konklusioner og anbefalinger

91

Der lægges stor vægt på at sikre, at de ansatte med ansvar for handelsbeskyttelse har let adgang til ajourførte omfattende oplysninger og retningslinjer for anvendelsen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Dette understøttes af omfattende og jævnlige kurser, som er blevet yderligere intensiveret for at sikre, at udviklingen, navnlig som følge af de lovgivningsmæssige ændringer i december 2017 og juni 2018, gennemføres konsekvent og efter de højeste standarder.

92

Se Kommissionens svar på punkt 32.

Anbefaling 1 — Dokumentering af fortrolighedsvurderingen

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen er fuldt ud indstillet på at sikre, at parternes rettigheder ikke undermineres som følge af uberettigede anmodninger om fortrolig behandling. Kommissionen vil fortsat gennemgå disse anmodninger og bestræbe sig på bedre at dokumentere disse vurderinger for at sikre, at de berørte parter har adgang til fuldstændige oplysninger, der ligger til grund for dens resultater og afgørelser.

94

Kommissionen fremlægger fortsat oplysninger om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter via regelmæssige dedikerede møder med erhvervsorganisationer, der omfatter alle erhvervsdrivende, forskellige sektorer og virksomhedsstørrelser, herunder SMV'er. Desuden har Kommissionen udarbejdet en vejledning for SMV'er samt en særlig webside og helpdesk, der skal tjene som hjælp for disse virksomheder med at tackle de udfordringer, de står over for i forbindelse med håndteringen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Kommissionen kan undersøge mulighederne for at udbygge/styrke samarbejdet med de berørte parter, idet der i højere grad tages højde for SMV'ernes særlige behov. Kommissionen vil dog fortsat fokusere på at forklare, hvilken rolle de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter spiller for alle berørte parter.

Anbefaling 2 — Øget bevidsthed om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen er fast besluttet på at øge bevidstheden om de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters rolle og alle økonomiske aktørers anvendelse heraf på tværs af alle sektorer. I denne forbindelse vil den fortsat hjælpe SMV'er med at få adgang til og forstå instrumenterne ved at videreudvikle de specifikke SMV-relaterede initiativer, der blev gennemført efter de lovgivningsmæssige ændringer i juni 2018.

96

Se Kommissionens svar på punkt 49-50.

Anbefaling 3 — Forbedret vejledning om konkurrenceaspekter

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionens fælles svar på punkt 97-99.

Kommissionen påpeger, at der for så vidt angår dens overvågningsaktiviteter er indført et prioriteringssystem — dog med et forbedringspotentiale med hensyn til dokumentationen.

Kommissionen overvejer imidlertid ikke ad hoc-markedsundersøgelser med henblik på at indlede nye undersøgelser på eget initiativ, hvis det er relevant. Dette skyldes, at lovgivningen udelukkende tilskriver undersøgelser på eget initiativ en residualrolle, men også det forhold, at de oplysninger, der typisk er nødvendige for undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, ikke kan opnås gennem markedsundersøgelser. Kommissionen minder om, at den tidligere har indledt undersøgelser på eget initiativ, når den havde kendskab til, at der forelå tilstrækkelige oplysninger til at berettige en indledning, og den er fortsat fast besluttet på også fremover at videreføre denne gode praksis. I lyset af arten af de oplysninger, der kan opnås gennem overvågning, vil dette hovedsagelig finde anvendelse på indledningen af antiomgåelsesundersøgelser.

Med hensyn til at vurdere effektiviteten af handelsbeskyttelsespolitikken understreger Kommissionen, at virkningen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger på beskæftigelsen fremgår af de individuelle undersøgelser som standarddel af analysen. I denne forbindelse minder Kommissionen om, at årsberetningen om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter indeholder oplysninger om industrielle job, der er beskyttet af de gældende foranstaltninger, samt en oversigt over og analyse af de generelle tendenser, der er konstateret i forbindelse med tredjelandes handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og Kommissionens tilknyttede interventioner på vegne af det europæiske erhvervsliv.

Anbefaling 4 — Forbedring af overvågningen

Kommissionen accepterer anbefaling 4, underpunkt 1). Selv om der rent faktisk er indført en prioritering af overvågningsaktiviteter på grundlag af forhåndsfastsatte kriterier, kan en dokumentation af, hvordan en sådan prioritering gennemføres, gøre Kommissionens indsats mere gennemsigtig og dermed bidrage til målet om at øge gennemsigtigheden i forbindelse med undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter som fastsat i Generaldirektoratet for Handels strategiske plan for 2016-2020.

Kommissionen accepterer anbefaling 4, underpunkt 2). Kommissionen minder om, at Generaldirektoratet for Handels nuværende flerårige evalueringsplan allerede afspejler denne anbefaling, og at der derfor forventes en evaluering af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i 2022.

Anbefaling 5 — Fuld anvendelse af procedurerne på eget initiativ

Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling.

Kommissionen påpeger, at den i henhold til sin nuværende praksis har indledt en undersøgelse, når den har rådet over oplysninger, som berettiger til at indlede en handelsbeskyttelsessag. I betragtning af arten af de nødvendige oplysninger er dette imidlertid forbundet med antiomgåelsesundersøgelser. Desuden vil Kommissionen indlede undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med gengældelse, hvor EU-erhvervsgrenen (eller dele heraf) overdrager de nødvendige oplysninger til Kommissionen i fortrolighed.

Ud over disse to scenarier agter Kommissionen almindeligvis ikke at indlede undersøgelser på eget initiativ. Kommissionen påpeger, at det klart fremgår af den gældende lovgivning, at undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal foretages på grundlag af klager fra det europæiske erhvervsliv, og at undersøgelser på Kommissionens eget initiativ kun kan indledes under særlige omstændigheder.

Med ovenstående in mente erkender Kommissionen imidlertid, at en mere præcis formulering af kriterierne for en indledning på eget initiativ vil skabe yderligere klarhed, adressere visse eksisterende fejlopfattelser og sikre det europæiske erhvervsliv yderligere vejledning på området.

Kommissionens fælles svar på punkt 101 og 102.

I lyset af de nuværende kriser i WTO's tvistbilæggelsesordning finder Kommissionen det afgørende, at EU fortsætter sit arbejde med at bevare og reformere det regelbaserede system for international handel. Med henblik herpå er Kommissionen besluttet på at videreføre sit faste arbejde i WTO samt sin førende rolle i WTO's reformbestræbelser. Kommissionen anerkender endvidere betydningen af arbejds- og miljøstandarder. Kommissionen er derfor fortsat fast besluttet på at tage disse i betragtning i sine undersøgelser af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. De gældende retlige rammer i WTO samt den praktiske gennemførlighed sætter imidlertid klare begrænsninger for Kommissionens aktiviteter i denne henseende.

Anbefaling 6 — Prioritering af EU's reaktion på tredjelandes foranstaltninger

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

I tråd med sin fortsatte indsats for at yde den mest effektive og målrettede bistand til det europæiske erhvervsliv, der eksponeres for tredjelandes handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, glæder Kommissionen sig over de fordele, der kan opnås som følge af den større klarhed om, hvilken type foranstaltninger Kommissionen kan træffe, og kriterierne for disse foranstaltninger. På den ene side vil klarere kriterier hjælpe det europæiske erhvervsliv til bedre at forstå omfanget af og grænserne for Kommissionens muligheder for interventioner. Hertil kommer, at sådanne kriterier yderligere kan strømline Kommissionens interne prioriteter for foranstaltninger i WTO-sammenhæng.

Slutnoter

¹ https://www.wto.org/english/res_e/statis_e/itip_e.htm

² Disse foranstaltninger er gennemførelsesretsakter for grundforordningerne vedrørende antidumping og antisubsidier.

³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).

⁴ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).

⁵ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 af 12. december 2017 (EUT L 338 af 19.12.2017, s. 1).

⁶ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 af 30. maj 2018 (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).

⁷ Jf. særberetning nr. 19/2017: "Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU's finansielle interesser" og særberetning nr. 2/2014: "Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?" www.eca.europa.eu.

⁸ Importen fra de pågældende lande kan falde drastisk, mens EU-producenternes salg stiger.

⁹ De ajourførte retningslinjer fremgår af en rapport fra WTO's appelorgan fra februar 2016 (DS397).

¹⁰ "Europe's Trade Defence Instruments now stronger and more effective", som er tilgængelig på https://trade.ec.europa.eu/doclib/html/156921.htm

¹¹ https://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/trade-defence/actions-against-imports-into-the-eu/help-for-smes/

¹² https://ec.europa.eu/growth/industry/international-aspects_en og https://een.ec.europa.eu/

¹³ Artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1036 som ændret ved forordning (EU) 2017/2321 og forordning (EU) 2018/825.

¹⁴ Garantier er en mekanisme til sikring af betaling af told inden for en given periode.

¹⁵ European bicycle market employment and investment figures in 2018". European Bicycle Manufacturers Association and the Confederation of the European Bicycle Industry. Tilgængelig på http://ebma-brussels.eu/wp-content/uploads/2019/03/OPEN-EU-Bicycle-Industry-Employment-and-Investment-Study-2019-with-2018-data.pdf

¹⁶ "Making sense of steel’s turbulent trade climate", BCG. Tilgængelig på https://www.bcg.com/publications/2019/steel-turbulent-trade-climate.aspx

¹⁷ "The European PV market outlook", Pietro Radoia, marts 2019. Tilgængelig på https://www.bcg.com/publications/2019/steel-turbulent-trade-climate.aspx

¹⁸ Eurostats referencedatabase for detaljerede statistikker over international handel med varer.

¹⁹ Oprettet i henhold til artikel 56 i Kommissionens forordning (EU) 2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

²⁰ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) ("antidumpinggrundforordningen").

²¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) ("antisubsidiegrundforordningen").

Tidsplan

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	19.3.2019
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	20.3.2020
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	30.6.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	17.7.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-4969-0	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/9898	QJ-AB-20-015-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-5001-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/54075	QJ-AB-20-015-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.