Særberetning
nr.14 2019

"Deltag i debatten!": Kommissionens offentlige høringer inddrager borgerne, men de opsøgende aktiviteter er mangelfulde

Om beretningen: I denne særberetning vurderer vi, om Kommissionens offentlige høringer er effektive med hensyn til at nå ud til borgere og gøre brug af deres bidrag. Vi undersøgte udformningen af Kommissionens ramme og så på, hvordan Kommissionen forberedte og gennemførte et udvalg af offentlige høringer, og hvordan den gav information om og gjorde brug af høringsarbejdet. Vi analyserede centrale dokumenter, gennemgik en stikprøve af Kommissionens offentlige høringer og gennemførte en spørgeundersøgelse for at finde ud af, hvor tilfredse deltagerne i offentlige høringer rent faktisk var.
Vi konstaterede, at såvel resultaterne af vores stikprøve af Kommissionens offentlige høringer som deltagernes opfattelse af dem samlet set var tilfredsstillende. Vi konkluderede, at Kommissionens ramme for offentlige høringer har en høj standard, men at de opsøgende aktiviteter bør forbedres.
Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF.

Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
PDF
PDF General Report

Resumé

I

Ifølge artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union har Kommissionen pligt til at høre borgere og repræsentative sammenslutninger angående alle Unionens arbejdsområder. Ved interessenthøringer - navnlig offentlige høringer - indsamler man oplysninger og synspunkter fra borgere og andre interessenter, når Kommissionen er i færd med at udarbejde et politisk initiativ eller evaluere eksisterende interventioner.

II

Siden sin hvidbog om "Nye styreformer i EU" fra 2001 har Kommissionen lagt stor vægt på at inddrage interessenter og borgere i hele den politiske cyklus for at styrke EU's demokratiske legitimitet og ansvarligheden i EU's lovgivningsproces. Kommissionen gennemfører i gennemsnit mere end 100 offentlige høringer om året.

III

Ved vores revision vurderede vi, om Kommissionens offentlige høringer er effektive med hensyn til at nå ud til borgere og interessenter og gøre brug af deres bidrag. Vi undersøgte udformningen af Kommissionens ramme og så på, hvordan Kommissionen forberedte og gennemførte et udvalg af offentlige høringer, og hvordan den gav information om og gjorde brug af høringsarbejdet. Vi gennemgik en stikprøve på 26 offentlige høringer, der blev gennemført mellem 2016 og 2018 af fem generaldirektorater. Vi gennemførte en spørgeundersøgelse for at finde ud af, hvor tilfredse deltagerne i offentlige høringer rent faktisk var. Vi nedsatte også et ekspertpanel for at forbedre vores analyse og hjælpe os til at fokusere på særligt relevante områder, der kunne forbedres.

IV

Vi konstaterede, at såvel resultaterne af vores stikprøve af Kommissionens offentlige høringer som deltagernes opfattelse af dem samlet set var tilfredsstillende. Vi konkluderede, at Kommissionens ramme for offentlige høringer har en høj standard, men at de opsøgende aktiviteter bør forbedres.

V

Ved vores revision identificerede vi yderligere områder i den offentlige høringsproces, hvor der er muligheder for forbedring: fokuseringen på overvågning og vurdering, indholdet i og formidlingen af Kommissionens strategier for offentlige høringer, de opsøgende aktiviteter, kriterierne for kategorisering af initiativer, antallet af sprog, som høringsdokumenterne foreligger på, spørgeskemaernes kvalitet, databehandlingen og -sikkerheden samt tilbagemeldingerne til respondenterne om resultatet af høringerne.

VI

Vi anbefaler, at Kommissionen: overvåger de offentlige høringer bedre, forbedrer strategierne for offentlige høringer, oversætter centrale høringsdokumenter vedrørende prioriterede initiativer og initiativer af almen interesse til alle de officielle sprog, udarbejder generelle spørgeskemaer til offentligheden og specifikke spørgeskemaer til specialister, anvender høje standarder for databehandling og -sikkerhed samt giver deltagerne rettidige tilbagemeldinger om resultatet af høringerne.

Indledning

01

Resultaterne af en offentlig høring kan forme EU's politiske beslutningstagning. Et velkendt eksempel kunne opleves den 12. september 2018, hvor Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde følgende i sin tale om Unionens tilstand med titlen "Indfrielse af vores løfter": "Der er ingen, der klapper, når vores EU-regler dikterer, at folk skal stille deres ure om to gange om året. Det foreslår Kommissionen i dag at lave om på. Det skal være slut med at omstille urene"1. Kommissionen foreslog, at det skal være slut med at stille urene frem og tilbage i Europa i 2019, og at medlemsstaterne frit skal kunne beslutte, om de ønsker at anvende sommer- eller vintertid permanent.

02

Et par måneder tidligere, mellem den 4. juli og den 16. august 2018, gennemførte Kommissionen en offentlig høring, der gav 4,6 millioner svar, det største antal, der nogensinde var indkommet ved de offentlige høringer, den havde gennemført.

Kommissionens pligt til at inddrage borgerne

03

I henhold til artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Kommissionen foretage brede høringer, der giver borgere og andre interessenter mulighed for at bidrage til den politiske beslutningstagning2. Den 25. juli 2001 vedtog Kommissionen hvidbogen om nye styreformer i EU3, der havde til formål at åbne den politiske beslutningsproces for at inddrage flere mennesker og organisationer i udformningen og gennemførelsen af EU's politik og dermed øge EU's demokratiske legitimitet og ansvarlighed. For at opnå dette udarbejdede Kommissionen et dokument om høring af interesserede parter4, som også bidrog til handlingsplanen vedrørende forbedring af lovgivningen5.

04

I retningslinjerne for bedre regulering defineres høring af interessenter, herunder borgere, som en formel proces, hvorved Kommissionen indhenter oplysninger og synspunkter fra interessenter om sine politikker"6. Dette er en central del af Kommissionens politik for bedre regulering. "Bedre regulering" er ikke et spørgsmål om regulering eller deregulering: Det er en arbejdsmetode, der sikrer, at politiske beslutninger udformes på en åben, gennemsigtig måde, der anvender den bedste tilgængelige dokumentation og understøttes af omfattende inddragelse af borgere og andre interessenter såsom civilsamfundsorganisationer og repræsentative sammenslutninger7. Når vi i vores beretning henviser til "borgere", omfatter dette også "andre interessenter".

05

Den aktuelle dagsorden for bedre regulering i EU blev offentliggjort af Juncker-Kommissionen i 20158 ledsaget af nogle retningslinjer, herunder en værktøjskasse. I 2017 færdiggjorde Kommissionen en større ajourføring af sine interne retningslinjer og værktøjer vedrørende bedre regulering med henblik på at styrke legitimiteten af sit arbejde9.

06

I oktober 2017 understregede Kommissionen, at den var fast besluttet på at inddrage borgerne10. Den lancerede webstedet "Bidrag til lovgivningsprocessen", som skal give borgerne mulighed for at deltage i Kommissionens arbejde gennem hele den politiske cyklus11. Borgerne kan fra indledningen til evalueringen af EU's politikker give udtryk for deres synspunkter på webportalen "Deltag i debatten"12 (billede 1).

Billede 1

Borgernes muligheder for at deltage i EU's politiske cyklus

Kilde: Kommissionens arbejdsdokument COM(2019) 178.

07

I 2018 ajourførte Kommissionen webstedet "Bidrag til lovgivningsprocessen" og foretog adskillige forbedringer af webportalen "Deltag i debatten". De vigtigste forbedringer var: visning af muligheder for feedback på en tidslinje, visning af alle igangværende og afsluttede offentlige høringer, offentliggørelse af kommende initiativer og oversættelse af generelle oplysninger med relevans for alle offentlige høringer til alle EU-sprog.

08

Kommissionens hensigt om at inddrage borgerne mere fik international anerkendelse. I sin "Regulatory Policy Outlook"-rapport fra 2018 havde Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) Kommissionen på en førsteplads blandt samtlige OECD-lande med hensyn til inddragelse af interessenter - herunder borgerne eller offentligheden - ved udarbejdelse af både primær og sekundær lovgivning13. Ifølge rapporten benytter landene fortsat forskellige værktøjer til at høre både offentligheden og - på en mere målrettet måde - udvalgte interessenter14. Disse forskellige høringsværktøjer diskuteres i talrige andre rapporter om emnet. I en undersøgelse foretaget for Europarådet m.fl. analyserer OECD f.eks. forholdet mellem antallet af deltagere og deltagelsesintensiteten (billede 2). (Offentlige) onlinehøringer, som vi fokuserer på i vores beretning, anses for at tiltrække et stort antal deltagere.

Billede 2

Spektret af procedurer for information og offentlig deltagelse

Kilde: https://rm.coe.int/public-participation-and-democratic-innovations-assessing-democratic-i/168075f47b, med "Onlinehøring" fremhævet af Revisionsretten.

09

Den valgproces, hvor folket stemmer på deres repræsentanter, er i sagens natur det mest grundlæggende demokratiske værktøj til sikring af borgernes deltagelse i lovgivningsprocessen. Men foruden demokratiske valg er der redskaber for demokratisk deltagelse, som bidrager til lovgivningsprocessen gennem hele den politiske cyklus, og som strækker sig fra folkeafstemninger over andre former for høringer (f.eks. Eurobarometer-undersøgelser, fokusgrupper og offentlige arrangementer) til borgerdialoger15 og tilfældigt udvalgte borgerforsamlinger16. Kommissionen gennemfører offentlige høringer online for at indhente oplysninger og synspunkter fra sine interessenter om sine politikker. Ifølge OECD-rapporten er de mest populære former for inddragelse af interessenter webbaserede offentlige høringer ("Onlinehøring" i billede 2), hvor borgerne har mulighed for at fremkomme med bemærkninger, og rådgivende grupper eller forberedende udvalg, hvor interessenter udvælges på forhånd17.

Kommissionens offentlige høringer

10

Formålet med Kommissionens høringer er, at de skal supplere dens bredere interaktion med borgere og andre interessenter18. I retningslinjerne for bedre regulering forklarer man de to måder, hvorpå Kommissionen gennemfører disse høringer19:

  • Offentlige høringer er åbne for alle, der ønsker at bidrage. Kommissionen gennemfører offentlige høringer ved hjælp af onlinespørgeskemaer. Borgerne udtrykker deres synspunkter om et bestemt emne ved at svare på et spørgeskema i EU Survey20, Kommissionens officielle spørgeundersøgelsesværktøj.
  • Målrettede høringer er henvendt til specifikke, veldefinerede grupper af interessenter. Ved målrettede høringer udvælges interessenterne på forhånd, og kun udtrykkeligt inviterede grupper af interessenter eller enkeltpersoner kan deltage i høringen.
11

Blandt alle de høringsaktiviteter, som Kommissionen gennemfører21, mener den, at offentlige høringer har den højeste grad af gennemsigtighed og tilgængelighed22. Ifølge resultaterne af den offentlige høring om status over Kommissionens indsats for bedre regulering er offentlige høringer desuden den bedst kendte og mest værdsatte metode til at bidrage til den politiske beslutningstagning23.

12

Offentlige høringer kan nå ud til et bredt spektrum af respondenter, som giver frivillige tilbagemeldinger. I Kommissionens retningslinjer for bedre regulering gøres det klart, at data indsamlet gennem offentlige høringer ikke giver et repræsentativt billede af EU-borgernes synspunkter24. Dette skyldes, at respondenterne er selvudvalgte, hvilket betyder, at svarene ikke kommer fra en repræsentativ stikprøve25.

13

Ifølge Kommissionens retningslinjer for bedre regulering er offentlige høringer obligatoriske i forbindelse med: initiativer med konsekvensanalyser, evalueringer, kvalitetskontroller, høringsmeddelelser fra Kommissionen og grønbøger26. Nogle af de nye initiativer vil føre til forslag til retsakter, men andre (især evalueringer) bliver til ikkelovgivningsmæssige initiativer (f.eks. rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet og anbefalinger til forhandlinger om internationale aftaler).

14

I Kommissionens retningslinjer for bedre regulering deles høringsprocessen op i tre faser, der interagerer med hinanden: (1) fastlæggelse af høringsstrategien, (2) gennemførelse af høringsarbejdet og (3) levering af input til den politiske beslutningstagning. Hver fase består af flere på hinanden følgende trin, der skal sikre en gennemsigtig interessenthøring af høj kvalitet27 (billede 3).

Billede 3

Høringsprocessen

Kilde: Revisionsretten på grundlag af Kommissionens retningslinjer for bedre regulering.

15

I gennemsnit gennemførte Kommissionen fra 2015 frem til udgangen af 2018 mere end 100 offentlige høringer om året (417 i alt)28. Deltagertallet varierede betydeligt. Topscorerne i de enkelte år var:

  • i 2018 den offentlige høring om sommertid med 4,6 millioner svar, det højeste antal, som nogensinde er indkommet ved en af offentlig høring gennemført af Kommissionen
  • i 2017 den offentlige høring om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik med 63 000 svar (en stor kampagne med 260 000 svar ikke medregnet)
  • i 2016 den offentlige høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder med 16 500 svar
  • i 2015 den offentlige høring om EU's naturlovgivning (fugledirektivet, habitatdirektivet) med 550 000 svar.
16

Når der ses bort fra de enkelte års topscorere, var det gennemsnitlige årlige deltagerantal i offentlige høringer omkring 500 deltagere i 2015 og 2016 og omkring 2 000 deltagere i 2017 og 2018.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

17

I vores strategi for 2018-202029 identificerede vi den afstand, der fornemmes at være mellem borgerne og EU-institutionerne, som en trussel for EU. I februar 2018 bad Europa-Parlamentet os om at vurdere, hvordan borgerne direkte kan deltage og bidrage gennem hele EU's lovgivningsproces, og at vurdere de benyttede værktøjers effektivitet, hensigtsmæssighed, gennemsigtighed og åbenhed. Vores revision fokuserer på offentlige høringer, fordi inddragelse af borgerne i den offentlige høringsproces er en nøgle til at fremme tilliden til EU og opnå en lovgivning af høj kvalitet.

18

Vi vurderede, om Kommissionens offentlige høringer var effektive med hensyn til at nå ud til borgerne og gøre brug af deres bidrag. Vi undersøgte navnlig:

  1. om udformningen af Kommissionens ramme for offentlige høringer afspejler god praksis
  2. om Kommissionen forberedte og gennemførte de udvalgte offentlige høringer på en sådan måde, at borgerne havde mulighed for at deltage nemt og effektivt (fase 1 og 2 i høringsprocessen på billede 3);
  3. om Kommissionen analyserede datainput fra spørgeskemaer fornuftigt og fremlagde gennemsigtige og fyldestgørende oplysninger om høringsarbejdet og -resultaterne (fase 3 på billede 3).
19

Vi undersøgte en stikprøve på 26 offentlige høringer, som Kommissionen gennemførte mellem 2016 og 2018. Vi udtog stikprøven fra fem generaldirektorater (GD'er), som vi udvalgte på grundlag af antallet af gennemførte høringer, spektret af initiativer, deltagelsesniveauet og temaernes relevans for borgerne. Stikprøven omfattede to høringer gennemført af Generalsekretariatet, to gennemført af GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), fem gennemført af GD for Uddannelse, Ungdom, Idræt og Kultur (EAC), syv gennemført af GD for Migration og Indre Anliggender (HOME) og ti gennemført af GD for Mobilitet og Transport (MOVE) (bilag I)30.

20

Vores revisionsarbejde omfattede følgende:

  1. Vi interviewede medarbejdere fra alle de GD'er, der var med i vores stikprøve, og kontaktede en række andre relevante GD'er, EU-institutioner og organer31
  2. Vi besøgte to medlemsstater32 og OECD for at opnå en bedre forståelse af Kommissionens ramme i en international sammenhæng
  3. Vi gennemgik og analyserede centrale dokumenter om inddragelse af interessenter, om Kommissionens høringsramme og om resultaterne af de offentlige høringer, vi havde udvalgt
  4. Vi konsulterede en gruppe af eksperter for at forbedre vores analyse, hvilket hjalp os til at kunne fokusere på særlig relevante områder, der kunne forbedres (bilag II).
21

Vi gennemførte også en spørgeundersøgelse blandt 16 007 borgere, der havde deltaget i vores stikprøve af offentlige høringer, og modtog 2 224 svar. Vi analyserede svarene og anvendte dem til at supplere vores egne revisionsresultater. Deltagerne angav deres grad af tilfredshed med de enkelte faser i høringsprocessen og deres enighed i Kommissionens generelle udtalelser (bilag III). De angav også deres synspunkter og forslag vedrørende den offentlige høringsproces (tekstboks 1 til tekstboks 8)33. De afsnit i vores beretning, der indeholder respondenternes synspunkter, er markeret med dette symbol:

22

Vi baserede vores revisionskriterier på:

  1. OECD's vejledende principper for åben og inklusiv politikudformning34
  2. OECD's anbefaling om lovgivningspolitik35
  3. Kommissionens egne retningslinjer og værktøjskasse for bedre regulering.
23

Selv om Revisionsretten ikke behøver Kommissionens accept eller godkendelse til at behandle personoplysninger36, afviste Kommissionen at udlevere nogle af de data, vi anmodede om under revisionen, idet den henviste til sin fortolkning af databeskyttelsesreglerne. For at nå vores revisionsmål fandt vi alternative løsninger i samarbejde med Kommissionen, men dette krævede meget tid og mange ressourcer, hvilket sinkede rapporteringsprocessen.  

Bemærkninger

Kommissionens ramme for offentlige høringer

Deltagerne er generelt tilfredse med høringsprocessen

24

Vores spørgeundersøgelse viste samlet set, at 65,5 % af de deltagere, som bekræftede at have deltaget i en af de offentlige høringer i vores stikprøve, anså høringsprocessen for tilfredsstillende eller nogenlunde tilfredsstillende (billede 4).

Billede 4

Generel tilfredshed med Kommissionens offentlige høringsproces

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

25

Resultaterne af vores spørgeundersøgelse viser, at deltagerne anerkendte det overordnede mål med den offentlige høringsproces, dvs. at give borgerne mulighed for at bidrage til den politiske beslutningstagning (punkt 03). På vores spørgsmål om, hvorfor de havde deltaget i en af Kommissionens offentlige høringer, angav respondenterne som de tre vigtigste grunde:

  • at de ønskede at påvirke lovgivningen (58 %)
  • at de var interesseret i emnet (56 %)
  • at de betragtede deres deltagelse som en borgerpligt (49 %).

Respondenterne satte pris på muligheden for at deltage i EU's lovgivningsproces og i en demokratisk proces, der fremmer et aktivt EU-borgerskab

26

De tre aspekter, som respondenterne satte størst pris på ved den offentlige høring, de havde deltaget i, var (tekstboks 1):

  • at den gav borgerne mulighed for at deltage i EU's lovgivningsproces
  • at den bidrog til at styrke EU's demokratiske legitimitet
  • at den bidrog til udviklingen af EU-borgerskabet.

Tekstboks 1

Eksempler på borgernes svar: De satte pris på muligheden for at deltage i offentlige høringer

Borger 1: "Muligheden for at give min mening til kende uden for en valgsammenhæng og dermed bidrage til at forme Europa." (original DE)

Borger 2: "Muligheden for at udtrykke en holdning direkte uden mellemled." (original IT)

Borger 3: "Muligheden for at udtrykke sine tanker og ønsker som landmand." (original LV)

Eksempler på borgernes svar: De satte pris på, at offentlige høringer er demokratiske

Borger 4: "Ud over at stemme ved valg til Europa-Parlamentet er der meget få muligheder for at få indflydelse på, hvordan EU håndterer spørgsmål, så det at kunne bidrage gennem en offentlig EU-høring er med til at slå bro over den demokratiske kløft." (original EN)

Borger 5: "… At det overhovedet finder sted. En vigtig milepæl på vejen til at demokratisere EU." (original DE)

Borger 6: "Jeg synes, denne type høring er interessant, så længe dens resultater bliver brugt til at træffe beslutninger, og borgerne ikke kun bliver hørt i forbindelse med valg. Vi er nødt til at begynde at bruge forskellige former for direkte demokrati. Det repræsentative demokrati får os til at miste interessen: Hver gang, vi bliver bedt om at stemme, falder valgdeltagelsen. Jeg synes, det er alvorligt." (original ES)

Eksempler på borgernes svar: De satte pris på, at offentlige høringer fremmer et aktivt EU-borgerskab

Borger 7: "Muligheden for at blive hørt som EU-borger." (original EN)

Borger 8: "Jeg følte mig endelig som EU-borger." (original EN)

Borger 9: "At indhente synspunkter fra "almindelige" borgere og små virksomheder." (original HR)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Kommissionens ramme har en høj standard, men utilstrækkeligt fokus på overvågning og vurdering

27

Kommissionens ramme for høringer er fastlagt i dens retningslinjer og værktøjskasse for bedre regulering. Disse blev vedtaget i maj 2015. I juli 2017 godkendte Kommissionen et ajourført sæt af retningslinjer, der bekræftede og præciserede de generelle regler for, hvordan Kommissionen skal høre borgerne.

28

I henhold til Kommissionens retningslinjer for bedre regulering skal høringer være styret af fire hovedprincipper37:

  1. Deltagelse: Der skal anlægges en inklusiv tilgang ved at gøre høringer så brede som muligt
  2. Åbenhed og ansvarlighed: Høringsprocessen og dens indvirkning på politikudformningen skal gøres gennemsigtig for de involverede og for offentligheden
  3. Effektivitet: Høringer skal gennemføres på et tidspunkt, hvor borgernes synspunkter stadig kan gøre en forskel, og der skal tages hensyn til proportionalitetsprincippet og specifikke begrænsninger
  4. Sammenhæng: Det skal sikres, at der på tværs af tjenestegrenene er ensartethed i høringsprocesser såvel som evaluering, revision og kvalitetskontrol.
29

Disse fire generelle principper suppleres af standarder38, der gælder for høringsprocessens tre faser (billede 3). På grundlag af disse principper og standarder har OECD givet Kommissionen en førsteplads med hensyn til inddragelse af interessenter (punkt 08).

30

Vi sammenlignede Kommissionens ramme med OECD's vejledende principper for åben og inklusiv politisk beslutningstagning og OECD's anbefaling om lovgivningspolitik. Vi konstaterede, at udformningen af Kommissionens ramme for offentlige høringer generelt bidrager til en inklusiv lovgivningsproces og gennemsigtige offentlige høringer, til tidlig inddragelse af borgerne og til ensartethed i høringsprocesserne. Der er imidlertid plads til forbedring med hensyn til overvågning og vurdering. Kommissionens retningslinjer for bedre regulering foreskriver ikke:

  1. specifikke indikatorer, der skal overvåges og rapporteres vedrørende de enkelte offentlige høringer på GD-niveau og på kommissionsniveau generelt
  2. en metode til vurdering af omkostningerne i forbindelse med offentlige høringer
  3. en systematisk vurdering af, om offentlige høringer opfylder alle deres mål.
31

Ifølge Kommissionens retningslinjer er det god praksis at gennemføre en forholdsmæssig intern kvalitetsvurdering af høringsprocessen39. Indsamling af oplysninger om kvaliteten af offentlige høringer bidrager til at sikre information om realiseringen af høringsstrategien og dens mål. Systematiske vurderinger, der fokuserer på målopfyldelse, gør det desuden muligt at identificere bedste praksis og lære af tidligere erfaringer med henblik på at forbedre fremtidige høringer.

32

Vi konstaterede, at der kun i to af de 26 høringer, vi gennemgik, var gennemført en intern evaluering for at drage konklusioner om de gjorte erfaringer med anvendelse af indikatorer. Eksemplerne på god praksis vedrørende indikatorer i en af de medlemsstater, vi besøgte, omfattede anvendelse af indikatorer såsom antallet af bidrag, deltagernes mangfoldighed (f.eks. kategorier af interessenter, oprindelses- eller bopælssted, anvendte sprog), tidsforbruget i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af samt rapporteringen om høringen og deltagernes tilfredshedsniveau.

Forberedelse af og deltagelse i udvalgte offentlige høringer

33

Vi undersøgte følgende aspekter af Kommissionens forberedelse, herunder dens høringsstrategi, og dens gennemførelse af de udvalgte offentlige høringer (fase 1 og 2 i billede 3):

  1. de oplysninger, der blev givet til borgerne om rationalet bag høringen
  2. de aktiviteter og kommunikationskanaler, der blev anvendt til at sikre, at borgerne var opmærksomme på høringen
  3. de sprog, der blev brugt ved høringen, og læsevenligheden af spørgeskemaerne
  4. timingen og varigheden af høringen.
34

Vi konstaterede samlet set, at forberedelsen og gennemførelsen af de offentlige høringer, som vi gennemgik, var tilfredsstillende, men vi identificerede nogle områder, der kan forbedres for at sikre, at borgerne kan deltage nemt og effektivt.

Der bliver ikke altid udarbejdet og offentliggjort gode høringsstrategier

Forhåndsinformation og tilbagemeldinger om kommende høringsaktiviteter

35

Et dokument kaldet en køreplan eller indledende konsekvensanalyse (IKA) er det første skridt til at forklare borgerne, hvorfor Kommissionen er i gang med at forberede et bestemt initiativ, og hvad den ønsker at opnå. Ifølge Kommissionens retningslinjer skal køreplanen eller IKA'en beskrive de planlagte høringsaktiviteter og tidligt offentliggøres på Kommissionens webportal "Deltag i debatten"40.

36

Offentliggørelsen af køreplanen eller IKA'en skal informere borgerne om Kommissionens planlagte initiativer og høringsaktiviteter og forberede dem i god tid på at deltage41.

37

Ifølge Kommissionens værktøjskasse for bedre regulering fra juli 2017 bør ingen offentlig høring indledes, før den tilhørende køreplan eller IKA er offentliggjort42. Det angives ikke i Kommissionens retningslinjer og værktøjskasse, hvor lang tid forud for indledningen af den offentlige høring denne offentliggørelse skal ske. Der står kun, at køreplaner eller IKA'er skal færdiggøres og offentliggøres så hurtigt som mulig, og at de skal indeholde en beskrivelse af den planlagte høringsstrategi43.

38

Kravet om forudgående offentliggørelse af køreplanen var ikke trådt i kraft, da flere af de offentlige høringer i vores stikprøve blev forberedt og indledt. Vedrørende 22 af de 26 offentlige høringer i vores stikprøve udarbejdede Kommissionen køreplaner eller IKA'er med en beskrivelse af høringsstrategien, men kun 16 blev offentliggjort mindst fire uger før indledningen af den offentlige høring for at undgå overlapning mellem feedbackperioden (punkt 39) og høringens start. I de tilfælde, hvor der forelå køreplaner eller IKA'er før starten på den offentlige høring, blev de i gennemsnit offentliggjort et halvt år inden (billede 5).

Billede 5

Tilgængeligheden af forhåndsinformation om fremtidige høringsaktiviteter varierede markant

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

39

Når der offentliggøres en køreplan eller en IKA, kan borgerne komme med tilbagemeldinger i en periode på fire uger44. Vi konstaterede, at ud af de seks køreplaner eller IKA'er, der blev offentliggjort i 201745, kom der tilbagemeldinger til fire (i gennemsnit 22 tilbagemeldinger).

40

I tre af de fire tilfælde var antallet af indkomne tilbagemeldinger meget lavt sammenlignet med antallet af indkomne bidrag ved den offentlige høring. F.eks. indkom der 10 tilbagemeldinger på IKA'en om høringen om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik, mens der indkom 63 000 svar ved den offentlige høring46. Kommissionen anerkendte, at det begrænsede antal tilbagemeldinger viser, at der er et tydeligt behov for at styrke bevidstheden om EU's værktøjer og forbedre deres rækkevidde yderligere47.

Nøgleelementer i høringsstrategien

41

Der udformes en høringsstrategi efter køreplanerne eller IKA'erne. Formålet med strategien er at udforme en effektiv og omkostningseffektiv høringsmetode.

42

Høringsstrategien skal færdiggøres og ajourføres på grundlag af de bemærkninger, der er indkommet i løbet af feedbackperioden. Vi fandt ingen dokumentation for, at der var taget hensyn til tilbagemeldingerne i høringsstrategierne (f.eks. ved beslutninger om høringsaktiviteter eller udformning af spørgeskemaer).

43

Høringsstrategien skal offentliggøres eller beskrives på det høringswebsted, som det ansvarlige GD driver for det tilhørende initiativ48. Den skal beskrive følgende nøgleelementer49:

  • høringens omfang og mål
  • interessenterne
  • de påtænkte høringsaktiviteter
  • tidsplanen og sprogordningen.
44

Vi konstaterede, at kun 12 af de 22 høringsstrategier, som var blevet udarbejdet, blev offentliggjort på Kommissionens websteder for de tilhørende initiativer. Vi mener, at rettidige oplysninger i forberedelsesfasen om målet med den offentlige høring og den planlagte anvendelse af dens resultater øger sandsynligheden for, at borgerne vil føle sig inddraget, og gavner svarenes kvalitet.

45

Hvis man ser bort fra en opfølgning på en af Europa-Parlamentets beslutninger, udsendte Kommissionen f.eks. ingen høringsstrategi eller nogen andre forhåndsoplysninger, før den indledte den offentlige høring om sommertid. I betragtning af, at borgerne allerede i forberedelsesfasen bør informeres om målet med offentlige høringer og den planlagte anvendelse af resultaterne, er der stor sandsynlighed for, at manglende udsendelse af sådanne oplysninger kan påvirke udfaldet, ikke kun hvad angår den samlede deltagelsesprocent og de regionale deltagelsesprocenter, men også med hensyn til substansen. Vi bemærker, at Kommissionen først ved indledningen af denne offentlige høring gav oplysninger om målet med den.

46

Alle de 22 foreliggende strategier indeholdt afsnit om "omfang og målsætninger". Kommissionen fastsatte imidlertid kun generelle mål for sine høringsaktiviteter. I forbindelse med offentlige høringer var de hyppigst anvendte mål at give den brede offentlighed og interessenterne mulighed for at udtrykke deres synspunkter vedrørende alle elementer med relevans for vurderingen af det område, høringen omfattede, at indsamle synspunkter og meninger og at indsamle synspunkter fra de større grupper af interessenter, der ikke er specialister. I andre tilfælde var der blot en generel målbeskrivelse om, at de offentlige og målrettede høringer skulle være en grundlæggende kilde til input.

47

I Kommissionens retningslinjer hedder det, at identificering af interessenter er en forudsætning for en vellykket informationsindsamling og for at kunne give interessenter passende muligheder for at bidrage til EU's politiske beslutningstagning. Efterfølgende skal de sorteres (eller prioriteres) efter graden af deres interesse og indflydelse ved hjælp af en kortlægningsmatrice50. Kommissionen udarbejdede en matrice til kortlægning af interessenter i 18 af de 26 OH'er. I fem af de resterende otte tilfælde fandtes der ustrukturerede oplysninger om interessenter, men i de tre sidste fandtes disse vigtige oplysninger slet ikke (hverken i struktureret eller ustruktureret form), selv om de er nødvendige for det næste trin, nemlig udvælgelse af de rette høringsaktiviteter51.

48

Offentlige høringer kan, hvis det er relevant, suppleres med andre høringsaktiviteter for at inddrage alle relevante interessenter og afhjælpe potentielle informationshuller52. Dette er vigtigt for at tilpasse kommunikationskanalerne til målgruppernes behov og for at sikre, at alle relevante parter har mulighed for at udtrykke deres meninger53. Det er også vigtigt, at man ved afslutningen af høringsprocessen sammenligner resultaterne af de forskellige høringsaktiviteter for at identificere indbyrdes afhængighed, sammenhænge eller modsætninger i bidragene og de vigtigste kategorier af interessenter. Ingen af de høringsstrategier, vi gennemgik, forklarede, hvordan den offentlige høring skulle supplere andre høringsaktiviteter.

49

Med hensyn til sprog indeholdt fire høringsstrategier ingen angivelse af den planlagte sprogordning. I disse fire tilfælde var oversættelserne forsinkede og ikke tilgængelige for offentligheden, da høringen gik i gang. I tre andre tilfælde afspejlede strategierne kun delvis sprogordningen og henviste udelukkende til de sprog, der var anvendt i spørgeskemaerne eller tilbagemeldingerne.

Respondenterne mente, at målene med de offentlige høringer var uklare

50

Resultaterne af vores spørgeundersøgelse bekræftede, at der er plads til forbedring, når Kommissionen fremlægger og formidler sine mål og identificerer interessenter i forbindelse med offentlige høringer. Respondenternes overordnede indtryk var, at målene med de offentlige høringer var uklare (tekstboks 2).

Tekstboks 2

Eksempler på borgernes svar: De følte, at formålet med de offentlige høringer var uklart

Borger 10: "Svært at vide, hvordan de vil blive anvendt KONKRET." (original FR)

Borger 11: "Den giver indtryk af at være en symbolsk høring." (original DE)

Borger 12: "… det er KUN en symbolsk høring, der virker som ren proforma og desværre ikke som et ægte eksempel på deltagelsesdemokrati …. Men det må da være en mulighed for at puste nyt liv i drømmen og det europæiske projekt, ikke sandt? Ellers vil kløften mellem borgere og eurokrater fortsætte med at vokse, hvilket kun kan gavne euroskeptikere og populister." (original EN)

Borger 13: "… I denne situation, hvad er formålet så med at spilde tid på at deltage i disse høringer?" (original BG)

Borger 14: "… Jeg kunne ikke se nogen værdi i at deltage." (original PT)

Borger 15: "Det er ikke altid klart, om "almindelige" borgere har lov til/tilskyndes til at deltage. Kommunikationen bør tilpasses på dette område." (original EN)

Borger 16: "Almindelige mennesker er meget i tvivl om, hvorvidt jeres måde at høre dem på har nogen værdi, fordi de hverken forstår det ordentligt eller tror på, at deres bidrag overhovedet vil blive læst, endsige værdsat. De er også fuldstændig overbeviste om, at de internationale virksomheders ønsker er de eneste, man lytter til." (original EN)

Borger 17: "… EU er der ikke for almindelige europæiske borgere." (original NL)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Offentlige høringer med forskellige deltagelsesniveauer

51

Webbaserede høringer egner sig godt til brede høringer. I Kommissionens retningslinjer hedder det, at en kombination af forskellige kommunikationskanaler fungerer bedst. Med henblik på at kontakte borgere i fjerntliggende områder og landdistrikter med en lav grad af internetadgang, anbefaler Kommissionens retningslinjer kun, at man samarbejder med Kommissionens repræsentationskontorer og Europe Direct54 om at identificere egnede værktøjer og kanaler55.

52

De GD'er, vi reviderede, overvejede en række forskellige kommunikationskanaler i mere end halvdelen (16) af de 26 OH'er i stikprøven. Samlet set var der betydelig forskel på valget og omfanget af de benyttede kommunikationsmetoder og -kanaler (inklusive sociale medier) fra GD til GD og fra høring til høring. Vi bemærkede, at deltagelsesniveauet varierede markant.

53

I alle de 10 høringer, hvor der kom flest svar, blev der benyttet en række forskellige kommunikationskanaler. Men i to andre høringer (en evaluering og et nyt initiativ om et meget teknisk spørgsmål), hvor der også blev brugt forskellige kommunikationskanaler, kom der kun henholdsvis 24 og 17 svar. De tre høringer med de laveste antal svar var tre evalueringer, hvor GD'erne ikke benyttede flere forskellige kommunikationskanaler. Billede 6 viser antallet af respondenter i de 26 offentlige høringer, vi gennemgik.

Billede 6

Antal modtagne svar på de udvalgte offentlige høringer

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

54

Selv om der findes en række værktøjer til inddragelse af borgerne, mente Kommissionen ikke, at deltagelsesniveauet havde nået sit fulde potentiale. Den bemærkede også, at nogle interessenter stadig er uvillige eller ude af stand til at deltage, og den anerkendte det lave deltagelsesniveau som et problem56. At dette er et vedvarende problem blev bekræftet i Kommissionens dokument "Bedre regulering: Vi gør status og fastholder engagementet"57.

55

Vi analyserede fordelingen af deltagere pr. land i både absolutte tal og i forhold til den nationale befolkning i vores stikprøve af OH'er (bilag V). I absolutte tal kom de fleste svar fra Tyskland. Hvad angår deltagere i forhold til den nationale befolkning lå Østrig på førstepladsen med Tyskland som nummer to. I den offentlige høring om sommertid, som gav 4,6 millioner svar, var fordelingen nogenlunde den samme (70 % af svarene fra Tyskland og 6 % fra Østrig), så disse to lande også her var nummer et og to hvad angår deltagere i forhold til den nationale befolkning (henholdsvis 3,8 % og 2,9 %) (billede 7).

Billede 7

Høj deltagelse blandt borgere med bopæl i Østrig og Tyskland

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

56

I forbindelse med den offentlige høring om sommertid vakte Kommissionens kommunikationsforanstaltninger og annoncer på de sociale medier stor opmærksomhed i forskellige medier og lande. Mens høringen var i gang, forsøgte Kommissionen at øge deltagelsen fra andre lande end Tyskland og betalte for PR-fremstød i EU-26 (ikke Tyskland og Det Forenede Kongerige) med fokus på de ni lande, der især var underrepræsenteret (herunder annoncer på lokale sprog). Desuden bidrog Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne aktivt med opslag på Facebook og Twitter. Procentuelt steg antallet af svar fra EU-26 med omkring 30 %. Alligevel var den geografiske fordeling af svarene fortsat skæv gennem hele høringsperioden. Kommissionens rapportering om resultaterne af denne offentlige høring beskrev svarenes ujævne fordeling på medlemsstaterne.

Respondenterne hørte ofte om offentlige høringer gennem civilsamfundsgrupper

57

I vores spørgeundersøgelse spurgte vi deltagerne, hvor de havde hørt om Kommissionens offentlige høringer. Mange respondenter fremhævede, at de havde hørt om høringerne gennem civilsamfundsorganisationer eller ikkestatslige organisationer (NGO'er) og ellers ikke ville have deltaget (tekstboks 3).

Tekstboks 3

Eksempler på borgernes svar: Nogle borgere ville ikke have deltaget uden oplysninger fra civilsamfundsorganisationer eller NGO'er

Borger 18: "Jeg hørte om den gennem en civilsamfundsgruppe, som jeg er medlem af. Jeg så ikke andre oplysninger om den nogen steder og heller ikke om de andre høringer, I nævner. Det giver ingen mening at foretage en høring, hvis folk ikke kender til den." (original EN)

Borger 19: "Måske burde der gøres mere reklame for høringerne over for den brede offentlighed. Hvis man ikke er medlem af en NGO eller en anden organisation, kender man ofte ikke til dem." (original NL)

Borger 20: "… Hvis det ikke var for organisationer og fonde, ville jeg aldrig kommentere noget emne, for jeg modtager intet, f.eks. spørgeskemaer." (original PL)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

58

Vi spurgte respondenterne, hvorfra de havde fået oplysninger om indledningen af de offentlige høringer (der var flere svarmuligheder). Blandt alle de mulige interessenter og medier blev civilsamfundets organisationer nævnt af 48 % af respondenterne og havde dermed den bedste evne til at oplyse borgerne. Andre vigtige informationskilder var nyheder og artikler (29 %), Kommissionens websted (17 %) og Kommissionens sociale medier (13 %).

Respondenterne ønsker mere PR for at øge bevidstheden om offentlige høringer

59

Vi spurgte respondenterne, hvordan de ville forbedre Kommissionens tilgang til at nå ud til borgere og interessenter. Blandt de 2 224 respondenter sendte 1 184 (53 %) os forslag til, hvordan man mere effektivt kan skabe bevidsthed.

60

Deltagerne i spørgeundersøgelsen mente, at der bør gøres omfattende reklame for høringsaktiviteter for at sikre større synlighed og PR om processen, så flere mennesker får mulighed for at deltage. De mente også, at man bør reklamere mere gennem sociale medier, tv, pressen (f.eks. aviser) og endda e-mail. Respondenterne understregede også, at nationale eller regionale regeringer i højere grad bør inddrages i at gøre reklame for Kommissionens offentlige høringer. Desuden forventede de bedre kommunikation og samarbejde mellem medlemsstaterne og EU på alle områder (tekstboks 4).

Tekstboks 4

Eksempler på borgernes svar: De ønsker mere synlighed og reklame

Borger 21: "Jeg ville gerne kunne læse mere om emner vedrørende Europa-Kommissionen i min daglige avis. Jeg kunne også godt tænke mig, at aktuelle spørgeundersøgelser blev dækket i radio, på TV og i pressen." (original DE)

Borger 22: "Jeg opdagede EU's offentlige høringer på Facebook, selv om jeg er 31. Jeg synes, det er en skam, at vi ikke hører om dem i skolen eller andre steder. Der er brug for mere kommunikation om EU og de fremtidige EU-love." (original FR)

Borger 23: "Send folk nyhedsbreve pr. e-mail om de politikker, som de siger, at de er interesserede i." (original GR)

Borger 24: "Det er i hvert fald vigtigt, at den elektroniske kontakt til borgerne suppleres af en offentlig kampagne med henblik på at involvere de borgere, der er mest interesseret." (original CZ)

Borger 25: "Mere information om disse høringer forskellige steder! F.eks. ville det være godt, hvis disse høringer - og EU-dækkende borgerinitiativer - blev vist på de samme websteder som de finske kommunale initiativer og borgerinitiativer." (original FI)

Borger 26: "Jeg mener, at EU bør arbejde (endnu) tættere sammen med regeringerne i de enkelte medlemsstater for at sikre, at disse høringer når ud til en større del af befolkningen. I øjeblikket føler jeg, at det kun er mennesker, der allerede interesserer sig aktivt for EU-politik, der er opmærksomme på høringerne. Der er behov for en større indsats for at inddrage den brede befolkning." (original EN)

Borger 27: "Regeringernes ringe entusiasme og involvering i disse processer." (original ES)

Borger 28: "Jeg synes, de nationale parlamenter involveres for lidt." (original NL)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Behov for bred sprogdækning og mere læsevenlige spørgeskemaer

Sprogdækning

61

Et centralt aspekt med betydning for tilgængeligheden er de sprog, der benyttes til høringer. Kommissionens retningslinjer for bedre regulering fra 2015 anbefalede, at kravene til oversættelse baseredes på omfanget og rækkevidden af den pågældende høringsmetode58. I april 2017 offentliggjorde Kommissionens Generalsekretariat yderligere instrukser,59 der omfatter følgende foranstaltninger:

  • Offentlige høringer (spørgeskemaer og eventuelle ledsagedokumenter) om de prioriterede initiativer, der er medtaget i Kommissionens årlige arbejdsprogram (bilag I), skal oversættes til alle de officielle EU-sprog
  • Spørgeskemaer og eventuelle ledsagedokumenter til alle andre offentlige høringer skal som minimum foreligge på engelsk, fransk og tysk.
62

De ajourførte retningslinjer fra 2017 anbefaler, at høringsdokumenter generelt oversættes til så mange sprog, som det er muligt og hensigtsmæssigt, afhængigt af høringens omfang og målgruppe60. Retningslinjerne præciserer, at dokumenter om offentlige høringer vedrørende de initiativer, der er medtaget i bilag I til Kommissionens arbejdsprogram, skal oversættes til alle de officielle EU-sprog61. Desuden vil Generalsekretariatet konsekvent screene høringsstrategierne for at identificere høringsaktiviteter - navnlig af bred offentlig interesse - som bør oversættes til alle eller flere sprog. Endelig kræver retningslinjerne, at sprogordningen for høringsaktiviteter forklares og begrundes i høringsstrategien.

63

Vi konstaterede, at der ikke fandtes klare kriterier for klassificering af initiativer i kategorierne "bred offentlig interesse" og "andre", selv om dette skulle være grundlaget for at afgøre, om et initiativ skulle oversættes og i givet fald til hvor mange sprog. Vi konstaterede, at denne afgørelse i høj grad afhang af den valgte metode i det ansvarlige GD eller dets politiske enhed eller af tidsmæssige begrænsninger. Vi bemærkede også, at Kommissionen til andre valideringsformål klassificerer initiativer som "vigtige" og "andre". En mangel på præcise kriterier til klassificering af initiativer hæmmer klarheden om de sprogordninger, der skal anvendes under høringsprocessen.

64

Syv af de offentlige høringer i vores stikprøve blev iværksat, efter at Kommissionens nye sprogpolitik var trådt i kraft i april 2017. I seks af disse syv blev spørgeskemaer oversat til alle de officielle EU-sprog, selv om kun tre var med i Kommissionens arbejdsprogram62. I det sidste blev spørgeskemaet oversat til tre sprog.

65

Blandt de 19 offentlige høringer, som blev indledt, inden Kommissionens nye sprogpolitik trådte i kraft, fandt vi seks tilfælde, hvor initiativer blev klassificeret som "vigtige" af Kommissionen, men hvor spørgeskemaerne, webstederne for de offentlige høringer og baggrundsdokumenterne kun forelå på engelsk. Af de resterende 13 høringer var syv oversat til alle de officielle EU-sprog og én oversat til seks sprog, mens fem kun forelå på engelsk.

66

Vi konstaterede, at det gennemsnitlige antal bidrag var højere, når spørgeskemaerne var oversat til alle EU-sprog, end når de kun forelå på engelsk. Ud af vores stikprøve på 26 offentlige høringer var spørgeskemaerne i 11 af de 12 offentlige høringer med de højeste antal bidrag blevet oversat til alle EU-sprog. Af de resterende 14 høringer med de laveste antal bidrag var kun to blevet oversat til alle EU-sprog.

Udformning af spørgeskemaer og ledsagedokumenter

67

Kommissionens retningslinjer for bedre regulering fastsætter, at spørgsmål i spørgeskemaer skal være relevante, korte og enkle, være formuleret neutralt og have den rette balance mellem åbne og lukkede spørgsmål63. Kommissionen fremlagde dokumentation for, at spørgeskemaerne var blevet testet inden brug i 22 af de 26 offentlige høringer, vi gennemgik. Samlet set konstaterede vi, at de spørgeskemaer, vi gennemgik, var godt udarbejdet og overholdt Kommissionens retningslinjer.

68

Vi konstaterede imidlertid, at nogle få spørgeskemaer var for lange eller for komplekse. Tre spørgeskemaer havde f.eks. mere end 50 spørgsmål i alt eller til nogle kategorier af respondenter. Det betød i ét af disse tilfælde, hvor 4 786 respondenter havde forsøgt at deltage, at kun 1 800 svar kunne anvendes i Kommissionens analyse, fordi ikke alle respondenter havde udfyldt hele spørgeskemaet. I ét tilfælde var der tale om et teknisk, IT-relateret emne, men spørgeskemaet var ikke rettet mod specialister og ikkespecialister hver for sig. Forskellige sæt af spørgsmål til disse to typer respondenter kunne have gjort det muligt at indhente flere svar (i alt indkom der kun 17 bidrag).

69

Vi konstaterede i 15 tilfælde, at de GD'er, vi besøgte, ikke havde overvejet at udforme forskellige spørgeskemaer til ikkespecialister og specialister. Selv om dette ikke kræves i Kommissionens retningslinjer, betragter vi de 11 tilfælde med mindre specifikke spørgeskemaer til ikkespecialister som eksempler på god praksis.

70

I det spørgeskema og den dokumentation, der blev stillet til rådighed for borgerne ved den offentlige høring om sommertid, fremhævede man ikke konsekvenserne af de respektive medlemsstaters individuelle valg (navnlig hvis nabolandene traf andre beslutninger). Desuden præciserede Kommissionen ikke, at resultaterne af høringen skulle udgøre en væsentlig del af grundlaget for fremsættelsen af dens lovgivningsforslag umiddelbart efter64. Efter vores mening er det vigtigt, at potentielle deltagere får præcise oplysninger om sådanne konsekvenser. Manglen på sådanne oplysninger kan påvirke udfaldet af en offentlig høring.

Respondenterne er glade for spørgeskemaer på alle EU-sprog, der er skræddersyet til borgerne og stiller åbne spørgsmål

71

I vores spørgeundersøgelse var de fleste respondenter (82 %) tilfredse med det sprog, der blev anvendt under høringsprocessen. Der var også en høj grad af enighed (92 %) om, at det er vigtigt, at der gennemføres offentlige høringer på alle 24 officielle EU-sprog for at forbedre rækkevidden.

72

Hvad angår spørgeskemaernes læsevenlighed var 31 % af vores respondenter utilfredse, fordi spørgsmål var uklare eller for tekniske. Noget, som mange respondenter (76 %) satte særlig pris på, var at have mulighed for at besvare åbne spørgsmål (tekstboks 5).

Tekstboks 5

Eksempler på borgernes svar: De ønsker offentlige høringer på alle EU-sprog, men de vil ikke have teknisk sprog

Borger 29: "Offentlige høringer bør straks, når de offentliggøres, være tilgængelige på alle 24 EU-sprog for at sikre, at alle borgere har mulighed for at bidrage på deres eget sprog." (original EN)

Borger 30: "De nævnte dokumenter forelå for det meste kun på fremmede sprog. Det er allerede meget kompliceret at læse bureaukratisk sprog på tysk, så det duer bare ikke!" (original DE)

Borger 31: "Tungt sprog og administrativ jargon: Sådanne dokumenter burde gøres klarere og oversættes til en stil, som mennesker med en almindelig uddannelsesmæssig baggrund kan forstå." (original RO)

Borger 32: "I en ny undersøgelse som jeg skal besvare bør spørgsmålene stilles på mit modersmål: dansk. Og formuleringen bør være lettere at forstå, da det ikke er alle som er uddannet på universitets niveau." (original DK)

Eksempler på borgernes svar: Spørgeskemaer bør i højere grad være skræddersyet til borgerne

Borger 33: "Nogle af svarmulighederne afspejlede ikke mine synspunkter, og der var en tendens til at overforenkle komplicerede spørgsmål eller stille ledende spørgsmål". (original EN)

Borger 34: "Nogle spørgsmål er svære for folk, der ikke er specialister på politikområdet - spørgsmålene er ikke altid letforståelige." (original FR)

Borger 35: "… Foranstaltningerne bør tilpasses de personer, som de er henvendt til." (original PT)

Borger 36: "Letforståelige for unge mennesker, men ikke for ældre, som er mindre fortrolige med teknologi." (original SL)

Eksempler på borgernes svar: De kan godt lide at have mulighed for at udtrykke sig frit

Borger 37: "Åbne spørgsmål er en nyttig lejlighed til at udtrykke en mere detaljeret mening." (original EN)

Borger 38: "Jeg følte ikke altid, at formålet med spørgsmålet var klart, så det var ekstremt vigtigt at have ekstra plads til kommentarer, hvor et svar kunne forklares nærmere." (original DE)

Borger 39: "… muligheden for at afgive frie kommentarer og vedhæfte materiale." (original SE)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Tidsrammen for høringer overholdt de fastsatte standarder

73

I Kommissionens retningslinjer for bedre regulering hedder det, at minimumsperioden for offentlige høringer er 12 uger, og det anbefales kraftigt at forlænge denne periode, hvis den falder sammen med ferieperioder65.

74

Af de 26 offentlige høringer i vores stikprøve overholdt 24 den anbefalede 12-ugers minimumsperiode til besvarelse. I de otte tilfælde, hvor svarperioden faldt sammen med (en del af) sommerferien, tog man ikke hensyn til denne faktor. Vi bemærkede, at Kommissionen i den offentlige høring om sommertid modtog et usædvanligt stort antal bidrag, selv om den blev gennemført i en meget kort periode (seks uger) om sommeren.

Respondenterne føler, at de har tid nok til at deltage

75

79 % af respondenterne i vores spørgeundersøgelse var tilfredse med det antal uger, hvor spørgeskemaerne var tilgængelige på Kommissionens websted.

Information om høringsarbejde og -resultater

76

Vi undersøgte følgende aspekter af Kommissionens dataanalyse og måden, den informerede om høringsarbejde og -resultater på (fase 3 i billede 3):

  1. sikker dataindsamling og -behandling
  2. korrekt analyse af de indkomne svar, navnlig når svarprocenterne var lave, eller når kampagnerne var store
  3. gennemsigtige og fyldestgørende oplysninger om høringsarbejdet og -resultaterne.
77

Vi konstaterede samlet set, at analysen af og oplysningerne om de offentlige høringer, som vi gennemgik, var tilfredsstillende, men vi identificerede nogle områder, der kan forbedres med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed.

Svagheder i databehandlingen

Oplysninger om databehandling

78

I henhold til Kommissionens retningslinjer for bedre regulering skal en erklæring om beskyttelse af personoplysninger give klare oplysninger til respondenterne om, hvordan data indsamles og behandles66. I praksis skulle der indtil indførelsen af den fælles erklæring om beskyttelse af personoplysninger udarbejdes en specifik erklæring om beskyttelse af personoplysninger for hver offentlig høring, der omfattede indsamling af personoplysninger, og den skulle offentliggøres på webstedet for initiativet.

79

I 22 af de 26 høringer, vi gennemgik, indeholdt høringswebstederne en ansvarsfraskrivelse med henvisninger til Kommissionens side om databeskyttelse og til forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af personoplysninger. Men webstederne indeholdt ikke erklæringer om beskyttelse af personoplysninger, der fortalte respondenterne, hvordan personoplysningerne blev indsamlet og behandlet, og der var heller ikke nogen angivelse af opbevaringsperioden for disse data. I de resterende fire høringer var der ingen erklæring om beskyttelse af personoplysninger eller ansvarsfraskrivelse på webstederne.

Teknologirelaterede risici

80

I forbindelse med webbaserede høringer er informations- og teknologirelaterede kontroller særlig vigtige med henblik på at sikre, at processen er sikker, og at de indkomne svar er gyldige. Vi undersøgte de kontroller, som de reviderede GD'er havde foretaget, for at vurdere, om man havde truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at modvirke teknologirelaterede risici.

81

Kommissionen gav os oplysninger, der viste, hvornår deltagerne havde indsendt deres bidrag. I seks af de 24 høringer havde man modtaget et meget stort antal svar i de sidste dage af høringsperioden - fra 40 % til 95 %. I den offentlige høring om sommertid indkom der 1,3 millioner bidrag (40 %) den sidste dag (billede 8).

Billede 8

Tilfælde, hvor der indkom mange svar i sidste øjeblik

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

82

Efter vores mening indebærer stor trafik en betydelig risiko (f.eks. for et koordineret cyberangreb). Vi udbad os derfor oplysninger om Kommissionens kontrol vedrørende geolokalisering af afsendernes IP-adresser, underliggende problemer med manglende adgang til serveren (overbelastning af serveren), potentiel brug af metoder til anonym internetadgang (TOR-netværket67), beskyttelse mod internetbotter (webrobotter) og andre kontroller til validering af respondenternes svar.

83

Med hensyn til dataanalyse og -behandling definerer Kommissionen normalt gengangere som mere end ét svar med fra samme mailadresse. Dette var f.eks. tilfældet i den offentlige høring om sommertid68. Men den samme person kan deltage flere gange ved hjælp af forskellige mailadresser. I sådanne tilfælde kan de forskellige bidrag være sendt fra den samme IP-adresse, hvilket kan være en advarsel om, at der er tale om gengangere. Efter vores mening bør sådanne bidrag kontrolleres for at vurdere, om de er unikke, og/eller om de er kunstigt oprettet.

84

Med hensyn til én offentlig høring anmodede vi om afsendernes IP-adresser. Kommissionen henviste til sin fortolkning af databeskyttelsesreglerne og afviste at give adgang til disse oplysninger. I stedet bekræftede GD DIGIT, at der var fem gengangere blandt IP-adresserne. Med hensyn til de resterende offentlige høringer udførte hverken GD DIGIT eller de andre GD'er tilsvarende kontroller forud for offentliggørelsen af høringsresultaterne.

85

Kommissionen fremlagde ikke nogen oplysninger om, hvordan geolokaliseringen af afsendernes IP-adresser blev håndteret, eller om potentiel anonym adgang via TOR-netværket.

86

CAPTCHA er et program, der bruges til at verificere, at det er et menneske og ikke en robot, der indtaster data. Kommissionen benyttede CAPTCHA til at undgå robotter og beskytte deltagelsen i offentlige høringer mod misbrug, fordi programmet forhindrer automatisk indgivelse af data. I den offentlige høring om sommertid måtte CAPTCHA imidlertid erstattes af en anden mekanisme på grund af bekymringer med hensyn til Googles brug af personoplysninger.

Mangler i dataanalysen

Fortolkning af data

87

Offentlige høringer kan nå ud til en lang række respondenter, som giver frivillige tilbagemeldinger, og det er hovedsagelig aktive og interesserede EU-borgere, der bidrager. Kommissionens retningslinjer for bedre regulering gør det klart, at data indsamlet gennem offentlige høringer ikke giver et repræsentativt billede af EU-befolkningens synspunkter69. Dette skyldes, at respondenterne udvælger sig selv, hvilket betyder, at svarene ikke stammer fra en repræsentativ stikprøve70.

88

Den offentlige høring om sommertid blev gennemført mellem den 4. juli og den 16. august 2018, og der indkom 4,6 millioner svar fra alle 28 medlemsstater. Kommissionen anså disse resultater for at være et vigtigt grundlag for udformning af et lovgivningsforslag. Den 31. august 2018 sagde kommissær Bulc: "Flere millioner europæere gjorde ved at deltage i vores offentlige høring deres stemme gældende. Budskabet er meget klart: 84 % af dem ønsker ikke længere at stille uret frem og tilbage. Vi vil nu handle i overensstemmelse hermed og udarbejde et lovforslag til Europa-Parlamentet og Rådet, som derefter sammen vil træffe en beslutning"71.

89

84 % af respondenterne i høringen om sommertid var tilhængere af at afskaffe tidsændringen to gange om året, men Kommissionen burde efter vores mening have sat dette forhold i perspektiv. I alt deltog under 1 % af alle EU-borgere, og i absolutte tal kom 70 % af svarene fra én medlemsstat. Desuden udarbejdede Kommissionen sit forslag om afskaffelse af sommertid i Europa uden først at have gennemført en grundig vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.

"Kampagne"-svar

90

I tilfælde, hvor flere respondenter giver det samme svar på en offentlig høring, er der enten tale om en tilfældighed, eller at det er et led i en koordineret kampagne. Kampagner kan være meget effektive til at skabe interesse hos borgerne og fremhæve centrale budskaber for de politiske beslutningstagere. Men de udgør også en udfordring for dem, der skal analysere svarene. Ifølge Kommissionens retningslinjer for bedre regulering er det derfor vigtigt, at man identificerer kampagner korrekt, analyserer dem separat og fremlægger resultaterne på en hensigtsmæssig måde. Hvis man identificerer kampagner, bør man henvise eksplicit til dem i den sammenfattende rapport72.

91

Blandt de 26 tilfælde, vi gennemgik, var der rapporteret om specifikke kampagner i fem. Vi konstaterede imidlertid, at en af kampagnerne ikke var forklaret tilstrækkeligt i den sammenfattende rapport. Desuden identificerede vi yderligere to tilfælde, hvor kampagner ikke var rapporteret.

Organisationer, der er registreret i åbenhedsregistret

92

Organisationer og virksomheder, der ønsker at deltage i høringsaktiviteter, skal ved at lade sig registrere i åbenhedsregistret fremlægge oplysninger om, hvilke interesser de repræsenterer, og hvor inklusiv deres repræsentation er. Registrerede organisationer og virksomheder skal behandles som en anden kategori af interessenter end ikkeregistrerede: De, der ikke er registreret, behandles som en separat kategori, "ikkeregistrerede organisationer/virksomheder"73.

93

Ved analysen og fremlæggelsen af høringsresultaterne skal der skelnes mellem de forskellige kategorier af interessenter, der har bidraget til høringen74. Blandt de 26 høringer, vi gennemgik, omfattede kun otte oplysninger om registrerede og ikkeregistrerede organisationer/virksomheder.

Respondenterne har bekymringer vedrørende anvendelsen af deres bidrag

94

Respondenterne i vores spørgeundersøgelse var bekymrede med hensyn til, hvorvidt og hvordan Kommissionen tager hensyn til deres svar (tekstboks 6).

Tekstboks 6

Eksempler på borgernes svar: De er bekymrede med hensyn til, hvordan Kommissionen analyserer bidrag

Borger 40: "Det er tydeligvis et stort problem for Kommissionen at acceptere forskellige synspunkter, der udtrykkes som svar på de åbne spørgsmål - de bliver ikke overvejet i de videre diskussioner og formuleringen af teksten - de bliver bare ignoreret." (original EN)

Borger 41: I forbindelse med en bestemt høring med stor deltagelse ("living land" og landbrugsforeninger) gav Europa-Kommissionen meget begrænset information om de metoder, der blev brugt til at behandle disse data særskilt." (original FR)

Borger 42: "Der er ikke plads til, at folk kan stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af en intervention fra Kommissionen. Tekstboksene er nyttige, men ofte tages der ikke hensyn til dem, når Kommissionen udarbejder et resumé af tilbagemeldingerne." (original EN)

Borger 43: "Vi ved ikke, hvordan resultaterne vil blive brugt: Hvordan bliver svarene analyseret og vægtet? Hvordan bliver resultaterne derefter anvendt til udarbejdelse af lovgivningsforslag (hvis det faktisk er hensigten med dem)?" (original FR)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

95

Vi forelagde alle respondenterne i vores spørgeundersøgelse en række udsagn indeholdt i de officielle meddelelser fra Kommissionen. Vores respondenter gav udtryk for ringe enighed i udsagnene om, at "Europa-Kommissionen tager hensyn til borgernes mening", og at "EU's politikker og love er udarbejdet på grundlag af evidens suppleret med synspunkter fra borgerne" (begge 33 %). Udsagnene "EU's politikker og love er udformet på gennemsigtig vis" (37 %) og "Borgerne kan bidrage gennem hele politik- og lovgivningsprocessen" (40 %) opnåede en bedre score, men også her lå enigheden lavt.

Utilstrækkelige tilbagemeldinger til respondenter og begrænset offentliggørelse af resultater

96

Kommissionen rapporterer om resultaterne af offentlige høringer i faktuelle resuméer og sammenfattende rapporter. I forbindelse med forslag til retsakter bør det forklares i begrundelsen, hvordan der er taget hensyn til bidragene, eller hvorfor der ikke er.

Faktuelle resuméer

97

Kommissionens retningslinjer for bedre regulering anbefaler, at faktuelle resuméer af de indkomne bidrag fra borgerne offentliggøres som god praksis for at sikre gennemsigtighed. Disse resuméer bør offentliggøres kort tid efter afslutningen af offentlige høringer og indeholde grundlæggende statistiske oplysninger til offentligheden (f.eks. om typer af interessentgrupper, antallet af deltagere og deres geografiske fordeling samt andre relevante basisoplysninger)75.

98

I overensstemmelse med denne anbefaling i retningslinjerne for bedre regulering offentliggjorde Kommissionen faktuelle resuméer vedrørende 20 af de 26 høringer, vi gennemgik. Nogle af disse resuméer kom først længe efter, at høringerne var afsluttet. I de 20 gennemgåede tilfælde blev de i gennemsnit offentliggjort seks måneder efter, at de offentlige høringer var slut (billede 9).

99

Af de 20 offentliggjorte faktuelle resuméer var kun to blevet oversat til alle de officielle EU-sprog. De resterende 18 resuméer forelå kun på engelsk.

100

De 20 offentliggjorte resuméer anlagde en uhildet, neutral tilgang og fremlagde faktuelle oplysninger som krævet i Kommissionens retningslinjer. Vi mener imidlertid, at der var plads til forbedring af de visuelle elementer (f.eks. diagrammer, figurer og grafer). Fem af de 20 resuméer indeholdt slet ingen visuelle elementer, og når der var sådanne elementer, var de ofte vanskelige at læse.

Sammenfattende rapporter

101

Kommissionens retningslinjer for bedre regulering fastsætter, at den sammenfattende rapport - uanset om den står alene eller er vedlagt konsekvensanalysen eller evalueringen - skal give en mere detaljeret oversigt over alle de indkomne tilbagemeldinger og bidrag. Den skal informere borgerne om, hvordan der er taget hensyn til deres bidrag, og forklare, hvorfor bestemte forslag ikke kunne efterkommes76. Desuden hedder det i Kommissionens retningslinjer fra 2015, at den sammenfattende rapport ikke bør være længere end 10 sider, og at den bør foreligge på alle de sprog, som blev brugt til offentliggørelse af høringen på dens websted77. De reviderede regler fra juli 2017 kræver ikke oversættelse af den sammenfattende rapport. Det anses dog for bedste praksis i forbindelse med store initiativer i bilag I til Kommissionens arbejdsprogram og initiativer af bred offentlig interesse.

102

Kommissionen havde udarbejdet en sammenfattende rapport vedrørende 25 af de 26 offentlige høringer, vi gennemgik. Disse rapporter blev i gennemsnit offentliggjort ni måneder efter, at høringsperioden var afsluttet (billede 9).

Billede 9

Antal dage før offentliggørelsen af sammenfattende rapporter om offentlige høringer

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

103

Af de 23 offentliggjorte sammenfattende rapporter forelå 19 kun på engelsk, selv om de offentlige høringer i fem af disse 19 tilfælde var blevet offentliggjort på alle EU-sprog på høringens websted, og i ét tilfælde var blevet offentliggjort på seks EU-sprog. Ifølge Kommissionens retningslinjer fra 2015 skulle de sidste seks sammenfattende rapporter have været oversat til de EU-sprog, som var blevet brugt til offentliggørelse af høringerne på deres websteder.

104

Hvad angår indholdet af de 23 sammenfattende rapporter indeholdt kun syv nærmere oplysninger om den metode og de værktøjer, der blev benyttet til at behandle dataene. De indeholdt alle oplysninger om fordelingen af respondenternes fordeling på bopæls- eller oprindelseslande.

105

Selv om det ikke er et krav, at de sammenfattende rapporter præciserer spørgsmålet om resultaternes repræsentativitet, indeholdt ni af de 23 sammenfattende rapporter oplysninger om, at offentlige høringer ikke er statistisk repræsentative. Et af disse ni tilfælde var den offentlige høring om sommertid, hvor Kommissionens rapport oplyste, at offentlige høringer ikke er repræsentative78. Efter vores mening bidrager sådanne oplysninger til at afstemme deltagernes forventninger.

Begrundelse

106

Alle Kommissionens forslag og delegerede retsakter bør indeholde en begrundelse, der skal forklare årsagerne til - og konteksten for - Kommissionens forslag på baggrund af de forskellige faser i forberedelsesprocessen. Begrundelsen tjener også som grundlag for de nationale parlamenters undersøgelse af forslag i efter mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet (protokol nr. 2 til traktaterne).

107

I forbindelse med initiativer, der fører til forslag til retsakter, bør det forklares i begrundelsen, i hvilken udstrækning man i udkastet til politisk initiativ har taget hensyn til de vigtigste bidrag fra den offentlige høring, eller hvorfor man ikke har kunnet tage hensyn til dem (alle)79.

108

Alle de 17 tilfælde i vores stikprøve, der vedrørte forslag til retsakter, omfattede en begrundelse. Vi bemærkede mangler i tre af de 17 tilfælde: De indeholdt kun nogle få beskrivende afsnit og forklarede ikke sammenhængen mellem respondenternes bidrag og de foreslåede muligheder. Til gengæld konstaterede vi i fire tilfælde, at alle de gennemførte typer af høringsaktiviteter var nævnt, at der var en tydelig sammenhæng mellem respondenternes bidrag og forslaget til retsakt, og at der blev givet en forklaring på de forskellige interessenters holdninger til de enkelte valgmuligheder samt en beskrivelse af årsagerne til, at man så bort fra bestemte muligheder.

Respondenterne vil gerne oplyses bedre om udfaldet af de offentlige høringer

109

Respondenterne i vores spørgeundersøgelse var utilfredse eller lidt utilfredse med det faktuelle resumé (tilfredshedsniveau på 41 %) og den sammenfattende rapport (tilfredshedsniveau på 38 %). I deres bemærkninger gav de ofte udtryk for, at de ikke havde modtaget nogen tilbagemeldinger om undersøgelsen, at de ikke vidste, hvor de skulle lede efter resultaterne, eller at de ikke kunne læse rapporten, fordi den kun var blevet offentliggjort på et enkelt eller nogle ganske få sprog. Respondenterne påpegede, at de gerne ville have haft en e-mail fra Kommissionen med et link til eller yderligere oplysninger om resultaterne af undersøgelsen (tekstboks 7).

Tekstboks 7

Eksempler på borgernes svar: De aner ikke, hvad der sker, efter at de har deltaget

Borger 44: "Jeg fik ingen oplysninger om resultaterne af den offentlige høring." (original EN)

Borger 45: "EU påvirkes af virksomhedslobbyister. Almindelige menneskers velfærd er ikke et af EU's mål." (original ES)

Borger 46: "Den måde, EU fungerer på i øjeblikket, er overhovedet ikke demokratisk, og lobbygrupperne lader til at have større magt end folket, hvilket er dårligt for alle. Den ikkevalgte Kommission træffer alle beslutningerne, og man undrer sig over, hvad vores folkevalgte foretager sig, ud over at koste os en formue. Socialpolitikken er den store taber, eftersom EU kun er sat i verden for at tjene de store virksomheders og bankers interesse på folkets bekostning." (original IT)

Borger 47: "Jeg ved ikke, hvad resultatet er, jeg ved intet om det." (original PL)

Borger 48: "Jeg får ikke et resumé af holdningerne. Høringens udfald er ukendt." (original HU)

Borger 49: "Jeg havde forventet at få en opdatering pr. e-mail, så jeg kunne følge med i den aktuelle status og resultaterne." (original DE)

Borger 50: "En e-mail, der fortæller, at resultaterne er blevet behandlet og kan gennemses, kunne bidrage til at forbedre respondenternes fornemmelse af, at forskerne virkelig sætter pris på de indkomne bidrag." (original EN)

Borger 51: "… Manglende information og opfølgning efter deltagelsen i spørgeundersøgelsen: Der var ingen offentlige grupper, hvor man kunne drøfte relevansen af vores idéer og forslag eller præsentere og forklare vores idéer og forslag." (original FR)

Borger 52: "Der var ingen direkte opfølgning. Man er nødt til at bruge meget tid på at lede efter de nyheder, der interesserer én. Det ville være godt, hvis man blev holdt orienteret pr. e-mail efter deltagelsen, eventuelt med mulighed for at melde sig fra." (original IT)

Borger 53: "Jeg fik ingen feedback efter spørgeundersøgelsen." (original CZ)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Respondenterne føler, at der i Kommissionen mangler ansvarlighed og kontakt til borgerne

110

Respondenterne mener, at Kommissionen burde være mere ansvarlig, og at dette kunne opnås gennem bedre kommunikation, større gennemsigtighed og mere PR om emner, der påvirker EU-borgerne (tekstboks 8).

Tekstboks 8

Eksempler på borgernes svar: De ønsker, at Kommissionen skal være ansvarlig og tættere på borgerne

Borger 54: "Lovgivningsmæssige fodaftryk, der angiver krydsreferencer mellem dataene i åbenhedsregistret og Kommissionens offentlige dagsordener ved hjælp af en visuelt effektiv og tydelig kortlægning af interessenters indflydelse og holdninger, og ansvarlighedsrapporter, der forklarer rationalet bag de endelige afgørelser." (original EN)

Borger 55: "Ved at øge antallet af offentlige høringer for at udfylde kløften mellem "eksperterne" i Bruxelles og almindelige borgere og ved at præsentere resultaterne enkelt og uden forvrængning. I den henseende vil det at give videnskabsfolk og universiteter adgang til at bruge datasættene fra de offentlige høringer i høj grad forbedre dette demokratiske værktøjs pålidelighed og gennemsigtighed. Ellers vil folk fortsat nære mistillid til offentlige høringer og Kommissionens brug af de endelige resultater." (original EN)

Borger 56: "Europa-Kommissionen bør adressere spørgsmålene på en afbalanceret måde, så den ikke kun forsøger at opnå en positiv, optimistisk respons fra borgerne, men også er åben for at lytte til bekymringer og kritik." (original RO)

Borger 57: "Jeg synes, at EU burde være mere synlig på gader og stræder for at spørge borgerne om deres mening og give dem mulighed for at forme Unionen. Ellers har man ikke rigtig nogen mulighed for at nå ud til dem, der ikke nødvendigvis er interesseret i høringer. Fordelene ved dette ville være, at vi direkte kan imødegå den EU-skepsis, der i dag fremføres af mange nationale medier (f.eks. i Polen/Ungarn), som har bedre adgang til borgerne end EU, hvilket også betyder, at deres indflydelse er langt større." (original EN)

Borger 58: "Indbydelser til at deltage i høringer bør sendes pr. e-mail direkte til sammenslutninger, organisationer og enkeltpersoner, og der bør samtidig iværksættes mediekampagner. Desværre betragtes EU nu som mere fjernt fra de italienske borgere end nogensinde før, og både EU's og dets institutioners image bør forbedres." (original IT)

Borger 59: "Viden om, hvad Kommissionen gør, hvilke aftaler den vedtager, og hvordan de påvirker borgerne osv., er et centralt element, som de fleste mennesker stadig mangler." (original ES)

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Konklusioner og anbefalinger

111

Samlet set konstaterede vi, at Kommissionens ramme for offentlige høringer har en høj standard, og at respondenterne i vores spørgeundersøgelse generelt var tilfredse med høringsprocessen. Vi identificerede imidlertid også nogle områder, hvor Kommissionens ramme kan forbedres med hensyn til overvågningen og vurderingen af offentlige høringer. Kommissionens retningslinjer for bedre regulering foreskriver ikke specifikke indikatorer og en systematisk vurdering af, om offentlige høringer opfylder alle deres mål (punkt 24-32).

Anbefaling 1 - Kommissionens ramme

Med henblik på at overvåge offentlige høringer bør Kommissionen forbedre retningslinjerne for bedre regulering ved at:

  • definere specifikke indikatorer, der skal overvåges og rapporteres vedrørende de enkelte offentlige høringer og på kommissionsniveau
  • foreskrive systematisk vurdering af, om offentlige høringer opfylder alle deres mål.

Tidsramme: juli 2020.

112

Vi konstaterede samlet set, at forberedelsen og gennemførelsen af de offentlige høringer, vi gennemgik, var tilfredsstillende, men vi identificerede en række områder, der kan forbedres for at sikre, at borgerne kan deltage nemt og effektivt (punkt 33-34).

113

I de offentlige høringer, vi gennemgik, stillede Kommissionen ikke altid oplysninger til rådighed på forhånd, så borgerne kunne forberede deres deltagelse. I nogle tilfælde undlod Kommissionen at udarbejde høringsstrategier eller at offentliggøre dem på webstederne for de offentlige høringer. Når de forelå, fastsatte høringsstrategierne kun generelle mål og forklarede ikke, hvordan den offentlige høring skulle supplere andre høringsaktiviteter. Nogle høringsstrategier identificerede ikke alle de interessenter, som var relevante eller potentielt interesserede i at deltage, og beskrev ikke de planlagte sprogordninger (punkt 35-50).

Anbefaling 2 - Høringsstrategi

Kommissionen bør opfylde målet om offentlig deltagelse i EU's lovgivningsproces ved hjælp af de bedst mulige opsøgende aktiviteter over for EU-borgerne. Med henblik herpå bør Kommissionen udarbejde og offentliggøre høringsstrategier, hvor den forklarer:

  • hvilke høringsaktiviteter der vil blive benyttet (f.eks. offentlige høringer, høringer af arbejdsmarkedets parter, eksperter og lobbyister, Eurobarometer-undersøgelser, fokusgrupper, tilfældigt udvalgte stikprøver af borgere, offentlige arrangementer, "borgerdialoger" m.v.), og hvordan de valgte aktiviteter skal supplere hinanden
  • det specifikke formål med offentlige høringer, deres planlagte anvendelse og de officielle EU-sprog, som spørgeskemaer og andre høringsdokumenter (f.eks. baggrundsoplysninger, køreplaner, rapporter med resultater osv.) skal oversættes til.

Tidsramme: juli 2020.

114

Samlet set var der betydelig forskel på valget og omfanget af de benyttede kommunikationsmetoder og -kanaler (inklusive sociale medier) fra GD til GD og fra høring til høring. I høringerne med de laveste antal svar blev der ikke benyttet flere forskellige kommunikationskanaler. Kommissionen anerkendte, at nogle interessenter stadig er uvillige eller ude af stand til at deltage, og at det lave deltagelsesniveau er et problem. Kommissionens tilgang til at nå ud til borgerne er nøglen til at inddrage dem og derved øge deltagelsen (punkt 51-60).

Anbefaling 3 - Opsøgende aktiviteter

For at forbedre rækkevidden af sine offentlige høringer bør Kommissionen:

  • øge sine opsøgende aktiviteter og tilpasse sine kommunikationsforanstaltninger for at fremme større deltagelse og navnlig udvide spektret af potentielle deltagere
  • i højere grad samarbejde med sine repræsentationskontorer i medlemsstaterne, med organisationer såsom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget og med nationale myndigheder for at formidle flere oplysninger om offentlige høringer.

Tidsramme: juli 2020.

115

Vi fandt ingen klare kriterier for klassificering af initiativer i kategorierne "bred offentlig interesse" og "andre", selv om dette bør være grundlaget for at bestemme, hvilke sprog Kommissionen bør oversætte spørgeskemaer og andre centrale høringsdokumenter til. Når spørgeskemaerne til de offentlige høringer, vi gennemgik, var blevet oversat til alle EU-sprog, var det gennemsnitlige antal bidrag højere, end når spørgeskemaerne kun forelå på engelsk. Vi konstaterede, at spørgeskemaerne til de offentlige høringer, vi gennemgik, ikke altid var rettet mod offentligheden, men snarere var rettet mod specialister, og at nogle spørgeskemaer var for lange eller for komplekse (punkt 61-72).

Anbefaling 4 - Sprogordninger og spørgeskemaer

For at give alle borgere mulighed for at deltage nemt og effektivt bør Kommissionen:

  • præcisere kriterierne for klassificering af initiativer i kategorierne "bred offentlig interesse" og "andre"
  • sikre, at spørgeskemaer og andre centrale høringsdokumenter (såsom køreplaner, høringsstrategier, faktuelle resuméer og sammenfattende rapporter) oversættes til alle de officielle sprog i forbindelse med alle prioriterede initiativer og initiativer af bred offentlig interesse
  • sikre, at hver enkelt offentlig høring er baseret på et generelt spørgeskema rettet mod offentligheden i overensstemmelse med standarderne i retningslinjerne for bedre regulering (relevant, kort, enkelt osv.), og at dette suppleres med et yderligere sæt af spørgsmål til specialister, når det er påkrævet.

Tidsramme: juli 2020.

116

Vi konstaterede samlet set, at analysen af og oplysningerne om de af Kommissionens offentlige høringer, som vi gennemgik, var tilfredsstillende, men vi identificerede nogle områder, der kan forbedres med henblik på at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed (punkt 76-77).

117

Kommissionen udførte begrænset kontrol af svarenes gyldighed og udarbejdede ikke altid erklæringer om beskyttelse af personoplysninger, hvor den beskrev, hvordan data ville blive indsamlet og behandlet. Vi konstaterede også, at Kommissionens dataanalyse og -fortolkning ikke altid var klar, navnlig hvad angår svarenes ikkerepræsentative karakter, oplysningerne om respondenternes fordeling på interessentkategorier og behandlingen af "kampagne"-svar (punkt 78-95).

Anbefaling 5 - Databehandling og -sikkerhed

Kommissionen bør beskytte den offentlige høringsproces mod resultatmanipulering. Derfor bør Kommissionen anvende høje standarder for databehandling og -sikkerhed. Ved alle offentlige høringer bør Kommissionen navnlig:

  • systematisk kontrollere, om de indsendte bidrag er unikke og ikke kunstigt oprettet, og rapportere om denne kontrol (f.eks. i den sammenfattende rapport)
  • sikre en ensartet behandling af svar på offentlige høringer (f.eks. ved at give oplysninger om deltagerkategorier og beskrivelser af kampagner).

Tidsramme: juli 2020.

118

Vi konstaterede med hensyn til de offentlige høringer, vi gennemgik, at Kommissionen ikke altid havde udarbejdet de krævede rapporter med resultaterne af høringerne, eller at de først var blevet fremlagt, længe efter at høringerne var slut. I gennemsnit tog det seks måneder at offentliggøre faktuelle resuméer af de offentlige høringer og ni måneder at offentliggøre sammenfattende rapporter med resultaterne af alle høringsaktiviteter og en forklaring på, hvordan der var taget hensyn til respondenternes bidrag (punkt 96-110).

Anbefaling 6 - Tilbagemeldinger til respondenter

For at sikre, at den offentlige høringsproces er så gennemsigtig som muligt, bør Kommissionen give deltagerne rettidige tilbagemeldinger om resultatet af sine høringer.

Tidsramme: juli 2020.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 16. juli 2019.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Bilag

Bilag I - De offentlige høringer, vi gennemgik

Nr. GD Titel År Type offentlig høring Forslag til retsakt
OH-1 SG Forslag om et obligatorisk åbenhedsregister 2016 Gennemgang/revision af en interinstitutionel aftale -
OH-2 SG Det europæiske borgerinitiativ 2017 Gennemgang/revision af et initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
OH-3 AGRI Modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik 2017 Nyt initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
OH-4 AGRI Initiativ til forbedring af fødevareforsyningskæden 2017 Nyt initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OH-5 EAC Evaluering det ungdomspolitiske samarbejde i EU 2016 Midtvejsevaluering -
OH-6 EAC Det europæiske solidaritetskorps 2017 Nyt initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
OH-7 EAC Revision af 2006-henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring 2017 Gennemgang/revision af et initiativ Forslag til RÅDETS HENSTILLING
OH-8 EAC Midtvejsevaluering af Erasmus+-programmet 2017 Midtvejsevaluering -
OH-9 EAC Henstilling om fremme af social inklusion og fælles værdier gennem formel og ikkeformel læring 2017 Nyt initiativ Forslag til RÅDETS HENSTILLING
OH-10 HOME Bekæmpelse af migrantsmugling: Er EU-lovgivningen formålstjenlig? 2016 Refit -
OH-11 HOME 2016-evaluering af EU's narkotikastrategi og handlingsplanen om narkotika 2016 Evaluering -
OH-12 HOME Aktioner under Den Europæiske Flygtningefond i 2011-2013 2016 Evaluering -
OH-13 HOME Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (ISEC) 2007-2013 2016 Evaluering -
OH-14 HOME Bekæmpelse af svig og forfalskning af andre betalingsmidler end penge 2017 Nyt initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OH-15 HOME Lovlig migration for ikke-EU-borgere 2017 Refit -
OH-16 HOME Interoperabilitet mellem EU's informationssystemer for grænser og sikkerhed 2017 Nyt initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
OH-17 MOVE Revision af direktiv 1999/62/EF ("eurovignetten"), som ændret, om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse veje 2016 Gennemgang/revision af et initiativ + evaluering Forslag til RÅDETS DIREKTIV
OH-18 MOVE Revision af direktiv 2004/52/EF og beslutning 2009/750/EF om den europæiske elektroniske bompengetjeneste 2016 Evaluering Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV og udkast til Kommissionens afgørelse
OH-19 MOVE Revision af direktivet om modtagefaciliteter i havne (2000/59/EF) 2016 Gennemgang/revision af et initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OH-20 MOVE Evaluering af forordning 392/2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer 2016 Evaluering -
OH-21 MOVE Revision af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer til godstransport ad landevej 2016 Gennemgang/revision af et initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OH-22 MOVE Styrkelse af de sociale bestemmelser inden for vejtransport 2016 Gennemgang/revision af et initiativ + evaluering Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
OH-23 MOVE Midtvejsevaluering af Connecting Europe-faciliteten (CEF) 2016 Evaluering -
OH-24 MOVE Revision af direktivet om renere køretøjer 2016 Gennemgang/revision af et initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OH-25 MOVE Forordningen om EU's luftfartssikkerhedsliste ("sortliste over luftfartsselskaber") 2017 Evaluering -
OH-26 MOVE Sommertidsordninger 2018 Gennemgang/revision af et initiativ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

Bilag II - Ekspertpanel

Navn Titel Organisation
Christiane Arndt-Bascle Programchef i Public Governance Directorate OECD
Galina Biedenbach Lektor i Business Administration Handelshøjskoleafdelingen ved Umeås Universitet
Luis Bouza Lektor i Political Science og gæsteunderviser ved College of Europe og Paris 1 Panthéon-Sorbonne Madrids Autonome Universitet
Emanuela Bozzini Lektor ved Department of Sociology and Social Research Trentos Universitet
Yves Dejaeghere Gæsteunderviser og koordinator - G1000 Organisation Antwerpens Universitet
Raphaël Kies Forskningsassistent i Political Science Luxembourgs Universitet
Elisa Lironi Senior Manager - European Democracy European Citizen Action Service (ECAS)
Beatriz Pérez de las Heras Professor i EU-ret. Jean Monnet-professorat i europæisk integration Juridisk fakultet, Deustos Universitet
Anna Renkamp Senior Project Manager. Programmet Future of Democracy Bertelsmann Stiftung

Kilde: Revisionsretten.

Bilag III - Spørgeundersøgelse om deltagernes opfattelse

Metode

Vi sendte spørgeskemaer til 16 007 borgere og interessenter, som deltog i 15 af de 26 offentlige høringer i vores stikprøve, og modtog 2 224 svar. De resterende 11 offentlige høringer i vores stikprøve var ikke med i vores undersøgelse, hvilket havde operationelle og/eller praktiske grunde, f.eks. at erklæringerne om personoplysninger fastsatte en kort opbevaringsperiode på bare ét år for personoplysninger, at der manglede gyldige e-mailadresser til at kontakte deltagerne, og at der var begrænset tid.

Med hensyn til de 15 offentlige høringer, der var med i vores undersøgelse, inviterede vi kun de deltagere, der havde accepteret, at deres navne og bidrag måtte offentliggøres på Kommissionens websted. Vi udarbejdede undersøgelsen og dens indhold (inklusive spørgeskemaet), men den tekniske behandling fandt sted i Kommissionen, fordi den ikke overførte nogen personoplysninger til os, idet den henviste til sin fortolkning af databeskyttelsesreglerne.

Af de 15 offentlige høringer, der var med i undersøgelsen, blev fire gennemført i 2017 og 11 gennemført i 2016. I tilfælde, hvor respondenterne erklærede, at de ikke kunne huske, at de havde deltaget i nogen af de 15 offentlige høringer, men alligevel fremkom med forslag til forbedringer, blev de ikke bedt om at angive deres tilfredshedsniveau. Af de 2 224 respondenter erklærede 809 (36 %) "Nej, jeg kan ikke huske, at jeg har deltaget i nogen af disse offentlige høringer". Det samlede tilfredshedsniveau blev derfor beregnet på grundlag af 1 415 bidrag.

Revisionsholdet analyserede de forskellige resultater, som ikke er statistisk repræsentative, under hensyntagen til antallet af respondenter, eventuelle forskelle mellem de offentlige høringer i 2016 og 2017 og eventuelle forskelle i opfattelsen af offentlige høringer med mange deltagere og offentlige høringer med kun få deltagere. I alle tilfælde er tilfredshedsniveauet mere eller mindre det samme (fra 64,8 % til 69,4 %).

Resultaterne af spørgeundersøgelsen blandt deltagere i Europa-Kommissionens offentlige høringer

Forberedelsen af den offentlige høring: Tilfredshed
Det anvendte sprog under høringsprocessen 82 %
De tilgængelige oplysninger om den offentlige hørings omfang og formål 75 %
Baggrundsdokumenter, links og andre tilgængelige referencedokumenter 60 %
Deltagelse i den offentlige høring: Tilfredshed
Varigheden af den offentlige høring (antal uger, hvor spørgeskemaet var tilgængeligt for besvarelse på Europa-Kommissionens websted) 79 %
Længden af spørgeskemaet til den offentlige høring 80 %
Klarheden og enkeltheden af spørgsmålene til den offentlige høring 69 %
Antallet af åbne spørgsmål med felter til fri tekst til at udtrykke din mening og give detaljerede kommentarer 76 %
Oplysninger om resultaterne af den offentlige høring: Tilfredshed
Den "faktuelle rapport", indeholdt et resumé af alle de modtagne input 41 %
Den "sammenfattende rapport", der indeholdt oplysninger om, hvordan der er blevet taget højde for de modtagne svar 38 %
Tilgængelige oplysninger om det tilknyttede lovgivningsforslag 38 %
I hvor høj grad er du enig i følgende erklæringer? Enighed
EU's politikker og love er udformet på gennemsigtig vis 37 %
EU's politikker og love er udarbejdet på grundlag af evidens suppleret med synspunkter fra borgere og andre interessenter 33 %
Borgere og andre interessenter kan bidrage gennem hele politik- og lovgivningsprocessen 40 %
Europa-Kommissionen tager højde for borgeres og andre interessenters mening 33 %
Det er vigtigt at gennemføre offentlige høringer på alle 24 officielle EU-sprog 92 %

Kilde: Revisionsrettens spørgeundersøgelse.

Detaljerede statistikker

1. Hvor mange gange har du deltaget i offentlige høringer afholdt af Europa-Kommissionen i de seneste tre år - 2016, 2017 og 2018?

Svar Andel
én gang 1 318 59,26 %
2 eller 3 gange 695 31,25 %
mere end 3 gange 211 9,49 %

2. Svarede du

Svar Andel
som enkeltperson på egne vegne? 1 505 67,67 %
i din faglige kapacitet eller på vegne af en organisation? 372 16,73 %
i begge kapaciteter? 347 15,6 %

3. Hvordan blev du orienteret om Europa-Kommissionens offentlige høringer?

Svar Andel
via Europa-Kommissionens websted 374 16,82 %
via Europa-Kommissionens kanaler på de sociale medier 295 13,26 %
af en civilsamfundsorganisation (ikkestatslig organisation, fagforening, landbrugsorganisation eller andet) 1 058 47,57 %
af nationale myndigheder 85 3,82 %
af regionale eller lokale myndigheder 59 2,65 %
af en kollega/ven 200 8,99 %
af min arbejdsgiver 39 1,75 %
via nyheder eller artikler (online eller offline) 655 29,45 %
på anden måde 143 6,43 %

4. Hvorfor deltog du?

Svar Andel
Du var interesseret i emnet 1 237 55,62 %
Du ville have indflydelse på det lovgivningsmæssige resultat 1 295 58,23 %
Du anså din deltagelse for at være en borgerpligt 1 085 48,79 %
Du ville dele din ekspertise 392 17,63 %
Du var direkte påvirket af det lovgivningsmæssige resultat 295 13,26 %
Du blev bedt om at deltage i din faglige kapacitet 158 7,1 %
andet 31 1,39 %

5. Vælg blandt følgende af Europa-Kommissionens offentlige høringer, der blev afholdt i 2016-2017 (angivet kronologisk), den (sidste), du deltog i

Svar Andel
Fødevareforsyningskæden (16/8/2017-7/11/2017) 159 7,15 %
Forordningen om EU's luftfartssikkerhedsliste ("sortliste over luftfartsselskaber") (11/8/2017-7/11/2017) 7 0,31 %
Det europæiske borgerinitiativ (24/5/2017-16/8/2017) 372 16,73 %
Modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik (2/2/2017-2/5/2017) 661 29,72 %
Revision af direktivet om renere køretøjer (19/12/2016-24/3/2017) 19 0,85 %
Midtvejsevaluering af Connecting Europe-faciliteten (CEF) (28/11/2016-27/2/2017) 11 0,49 %
Styrkelse af de sociale bestemmelser inden for vejtransport (5/9/2016-11/12/2016) 32 1,44 %
Transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (29/7/2016-31/10/2016) 0 0 %
Evaluering det ungdomspolitiske samarbejde i EU (18/7/2016-16/10/2016) 14 0,63 %
Revision af direktivet om modtagefaciliteter i havne (2000/59/EF) (13/7/2016-16/10/2016) 3 0,13 %
Den europæiske elektroniske bompengetjeneste (08/7/2016-2/10/2016) 6 0,27 %
Revision af direktiv 1999/62/EF ("eurovignetten") (8/7/2016-2/10/2016) 5 0,22 %
Aktioner under Den Europæiske Flygtningefond i 2011-2013 (10/5/2016-9/8/2016) 25 1,12 %
Forslag om et obligatorisk åbenhedsregister (1/3/2016-1/6/2016) 86 3,87 %
Evaluering af EU's narkotikastrategi og handlingsplanen om narkotika (15/2/2016-31/5/2016) 15 0,67 %
Nej, jeg kan ikke huske, at jeg har deltaget i nogen af disse offentlige høringer 809 36,38 %

6. Hvor tilfreds var du samlet set med processen i denne offentlige høring?

Svar Andel
Tilfreds 327 23,11 %
Nogenlunde tilfreds 600 42,4 %
Lidt utilfreds 190 13,43 %
Utilfreds 112 7,92 %
Ved ikke/Ingen mening 186 13,14 %

8.1. Forberedelsen af den offentlige høring: (1) Det anvendte sprog under høringsprocessen

Svar Andel
Tilfreds 754 53,29 %
Nogenlunde tilfreds 410 28,98 %
Lidt utilfreds 124 8,76 %
Utilfreds 50 3,53 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 77 5,44 %

8.1. Forberedelsen af den offentlige høring: (2) De tilgængelige oplysninger om den offentlige hørings omfang og formål

Svar Andel
Tilfreds 456 32,23 %
Nogenlunde tilfreds 600 42,4 %
Lidt utilfreds 193 13,64 %
Utilfreds 79 5,58 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 87 6,15 %

8.1. Forberedelsen af den offentlige høring: (3) Baggrundsdokumenter, links og andre tilgængelige referencedokumenter

Svar Andel
Tilfreds 330 23,32 %
Nogenlunde tilfreds 520 36,75 %
Lidt utilfreds 252 17,81 %
Utilfreds 90 6,36 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 223 15,76 %

8.2. Deltagelse i den offentlige høring: (1) Varigheden af den offentlige høring (antal uger, hvor spørgeskemaet var tilgængeligt for besvarelse på Europa-Kommissionens websted)

Svar Andel
Tilfreds 620 43,82 %
Nogenlunde tilfreds 495 34,98 %
Lidt utilfreds 85 6,01 %
Utilfreds 43 3,04 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 172 12,16 %

8.2. Deltagelse i den offentlige høring: (2) Spørgeskemaets længde

Svar Andel
Tilfreds 482 34,06 %
Nogenlunde tilfreds 646 45,65 %
Lidt utilfreds 170 12,01 %
Utilfreds 42 2,97 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 75 5,3 %

8.2. Deltagelse i den offentlige høring: (3) Klarheden og enkeltheden af spørgsmålene til den offentlige høring

Svar Andel
Tilfreds 403 28,48 %
Nogenlunde tilfreds 577 40,78 %
Lidt utilfreds 261 18,45 %
Utilfreds 118 8,34 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 56 3,96 %

8.2. Deltagelse i den offentlige høring: (4) Antallet af åbne spørgsmål med felter til fri tekst til at udtrykke din mening og give detaljerede kommentarer

Svar Andel
Tilfreds 465 32,86 %
Nogenlunde tilfreds 606 42,83 %
Lidt utilfreds 137 9,68 %
Utilfreds 55 3,89 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 152 10,74 %

8.3. Oplysninger om resultaterne af den offentlige høring: (1) Den "faktuelle rapport", som indeholdt et resumé af alle de modtagne input

Svar Andel
Tilfreds 220 15,55 %
Nogenlunde tilfreds 359 25,37 %
Lidt utilfreds 239 16,89 %
Utilfreds 197 13,92 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 400 28,27 %

8.3. Oplysninger om resultaterne af den offentlige høring: (2) Den "sammenfattende rapport", der indeholdt oplysninger om, hvordan der er blevet taget højde for de modtagne svar

Svar Andel
Tilfreds 205 14,49 %
Nogenlunde tilfreds 328 23,18 %
Lidt utilfreds 248 17,53 %
Utilfreds 231 16,33 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 403 28,48 %

8.3. Oplysninger om resultaterne af den offentlige høring: (3) Tilgængelige oplysninger om det tilknyttede lovgivningsforslag

Svar Andel
Tilfreds 193 13,64 %
Nogenlunde tilfreds 342 24,17 %
Lidt utilfreds 286 20,21 %
Utilfreds 226 15,97 %
Ved ikke/Ingen mening/Ikke relevant 368 26,01 %

9. I hvor høj grad er du enig i følgende erklæringer? (1) EU's politikker og love er udformet på gennemsigtig vis

Svar Andel
Enig 176 7,91 %
Overvejende enig 589 26,48 %
Overvejende uenig 749 33,68 %
Uenig 617 27,74 %
Ved ikke/Ingen mening 93 4,18 %

9. I hvor høj grad er du enig i følgende erklæringer? (2) EU's politikker og love er udarbejdet på grundlag af evidens suppleret med synspunkter fra borgere og andre interessenter

Svar Andel
Enig 157 7,06 %
Overvejende enig 568 25,54 %
Overvejende uenig 727 32,69 %
Uenig 648 29,14 %
Ved ikke/Ingen mening 124 5,58 %

9. I hvor høj grad er du enig i følgende erklæringer? (3) Borgere og andre interessenter kan bidrage gennem hele politik- og lovgivningsprocessen

Svar Andel
Enig 246 11,06 %
Overvejende enig 619 27,83 %
Overvejende uenig 735 33,05 %
Uenig 498 22,39 %
Ved ikke/Ingen mening 126 5,67 %

9. I hvor høj grad er du enig i følgende erklæringer? (4) Europa-Kommissionen tager højde for borgeres og andre interessenters mening

Svar Andel
Enig 175 7,87 %
Overvejende enig 540 24,28 %
Overvejende uenig 720 32,37 %
Uenig 619 27,83 %
Ved ikke/Ingen mening 170 7,64 %

9. I hvor høj grad er du enig i følgende erklæringer? (5) Det er vigtigt at gennemføre offentlige høringer på alle 24 officielle EU-sprog

Svar Andel
Enig 1 648 74,1 %
Overvejende enig 381 17,13 %
Overvejende uenig 72 3,24 %
Uenig 56 2,52 %
Ved ikke/Ingen mening 67 3,01 %

Bilag IV - Oversættelse af borgernes svar

Borger 1: "Die Möglichkeit, außerhalb von Wahlen meine Meinung mitzuteilen und diese in die Gestaltung Europas einzubringen." (DE)/"Muligheden for at give min mening til kende uden for en valgsammenhæng og dermed bidrage til at forme Europa."

Borger 2: "La possibilità di poter esprimere un'opinione direttamente senza intermediari." (IT)/"Muligheden for at udtrykke en holdning direkte uden mellemled."

Borger 3: "Iespēja izteikt savas domas un vēlmes kā ražojošam lauksaimniekam." (LV)/"Muligheden for at udtrykke sine tanker og ønsker som landmand."

Borger 5: "… Dass er überhaupt stattfindet. Ein wichtiger Meilenstein auf dem Weg zur Demokratisierung der EU." (DE)/"… At det overhovedet finder sted. En vigtig milepæl på vejen til at demokratisere EU."

Borger 6: "Me parece interesante este tipo de consultas siempre que su resultado se utilice para tomar decisiones. Para que al ciudadano no se le deje solamente para las consultas electorales. Es necesario avanzar hacia formas de democracia directa. La democracia representativa nos está llevando al desinterés, cada vez que se nos convoca aumenta la abstención. Me parece grave." (ES)/"Jeg synes, denne type høring er interessant, så længe dens resultater bliver brugt til at træffe beslutninger, og borgerne ikke kun bliver hørt i forbindelse med valg. Vi er nødt til at begynde at bruge forskellige former for direkte demokrati. Det repræsentative demokrati får os til at miste interessen: Hver gang, vi bliver bedt om at stemme, falder valgdeltagelsen. Jeg synes, det er alvorligt."

Borger 9: "To da se traži mišljenje i nas 'običnih' građana i malih subjekata." (HR)/"At indhente synspunkter fra "almindelige" borgere og små virksomheder."

Borger 10: "Difficulté à savoir à quoi elle va servir CONCRÈTEMENT." (FR)/"Svært at vide, hvordan de vil blive anvendt KONKRET."

Borger 11: "Es hat den Eindruck einer reinen Alibibefragung hinterlassen." (DE)/"Den giver indtryk af at være en symbolsk høring."

Borger 12: "… c'est JUSTE une consultation qui semble pro forma et pas encore un réel exercice de démocratie participative, hélas … Pourtant, voilà une occasion de réenchanter le rêve et le projet européen, non? Sinon, le fossé entre citoyen et eurocrate ne cessera de s'agrandir, ce qui sera tout bénéfice pour les eurosceptiques et autres national-populistes." (FR)/"… det er KUN en symbolsk høring, der virker som ren proforma og desværre ikke som et ægte eksempel på deltagelsesdemokrati …. Men det må da være en mulighed for at puste nyt liv i drømmen og det europæiske projekt, ikke sandt? Ellers vil kløften mellem borgere og eurokrater fortsætte med at vokse, hvilket kun kan gavne euroskeptikere og populister."

Borger 13: "… При това положение, какъв е смисълът да си губим времето да участваме с тези консултации?” (BG)/"… I denne situation, hvad er formålet så med at spilde tid på at deltage i disse høringer?"

Borger 14: "… não tive perceção da utilidade da participação." (PT)/"… Jeg kunne ikke se nogen værdi i at deltage."

Borger 17: "… De EU is er niet voor de gewone Europese burger." (NL)/"… EU er der ikke for almindelige europæiske borgere."

Borger 19: "Misschien is het wenselijk dat de raadplegingen beter bekend zouden zijn bij het grote publiek. Indien men geen lid is van een ngo of andere organisatie heeft men er dikwijls geen weet van." (NL)/"Måske burde der gøres mere reklame for høringerne over for den brede offentlighed. Hvis man ikke er medlem af en NGO eller en anden organisation, kender man ofte ikke til dem."

Borger 20: "… gdyby nie organizacje i fundacje to nigdy bym sie nie wypowiedziala na zaden temat bo nic do mnie nie dociera, zaadna ankieta." (PL)/"… Hvis det ikke var for organisationer og fonde, ville jeg aldrig kommentere noget emne, for jeg modtager intet, f.eks. spørgeskemaer."

Borger 21: "Ich würde mir wünschen in meiner Tageszeitung über aktuelle Themen der Europäischen Kommission lesen zu können. Auch Hinweise in Funk, Fernsehen und Presse auf aktuelle Umfragen fände ich gut." (DE)/"Jeg ville gerne kunne læse mere om emner vedrørende Europa-Kommissionen i min daglige avis. Jeg kunne også godt tænke mig, at aktuelle spørgeundersøgelser blev dækket i radio, på TV og i pressen."

Borger 22: "J'ai découvert les consultations publiques UE par Facebook alors que j'ai 31 ans. Je trouve ça dommage qu'à l'école ou par un autre moyen on ne nous parle pas de son fonctionnement. Il faudrait plus de communication sur l'UE et ses lois à venir." (FR)/"Jeg opdagede EU's offentlige høringer på Facebook, selv om jeg er 31. Jeg synes, det er en skam, at vi ikke hører om dem i skolen eller andre steder. Der er brug for mere kommunikation om EU og de fremtidige EU-love."

Borger 23: "Αποστολή newsletter σε emails των πολιτών για τις πολιτικές που οι πολίτες δηλώνουν ότι τους ενδιαφέρουν.” (GR)/"Send folk nyhedsbreve pr. e-mail om de politikker, som de siger, at de er interesserede i."

Borger 24: "Určitě, je kromě elektronického oslovení občanů důležitá i veřejná kampaň, aby se zúčastnilo maximum zainteresovaných občanů." (CZ)/"Det er i hvert fald vigtigt, at den elektroniske kontakt til borgerne suppleres af en offentlig kampagne med henblik på at involvere de borgere, der er mest interesseret."

Borger 25: "Enemmän tietoa näistä kyselyistä eri paikkoihin! Olisi esimerkiksi hyvä, jos nämä kyselyt ja Eu:n laajuiset kansalaisaloitteet olisivat nähtävissä samalla sivustolla, jossa Suomen kansalais- ja kuntalaisaloitteet ovat." (FI)/"Mere information om disse høringer forskellige steder! F.eks. ville det være godt, hvis disse høringer - og EU-dækkende borgerinitiativer - blev vist på de samme websteder som de finske kommunale initiativer og borgerinitiativer."

Borger 27: "… escaso entusiasmo e implicación de los Gobiernos en estos procesos." (ES)/"Regeringernes ringe entusiasme og involvering i disse processer."

Borger 28: "De betrokkenheid met nationale parlementen is naar mijn idee te gering." (NL)/"Jeg synes, de nationale parlamenter involveres for lidt."

Borger 30: "Obige Dokumente lagen meist nur fremdsprachlich vor. Da solch bürokratische Sprache schon auf Deutsch oft sehr kompliziert ist, ist es dann völlig vorbei!” (DE)/"De nævnte dokumenter forelå for det meste kun på fremmede sprog. Det er allerede meget kompliceret at læse bureaukratisk sprog på tysk, så det duer bare ikke!"

Borger 31: "Limbajul greoi, jargonul administrativ, textele trebuie curăţate şi traduse în limbajul uzual al unei populaţii mediu educate." (RO)/"Tungt sprog og administrativ jargon: Sådanne dokumenter burde gøres klarere og oversættes til en stil, som mennesker med en almindelig uddannelsesmæssig baggrund kan forstå."

Borger 32: "I en ny undersøgelse som jeg skal besvare bør spørgsmålene stilles på mit modersmål: dansk. Og formuleringen bør være lettere at forstå, da det ikke er alle som er uddannet på universitets niveau."

Borger 34: "Certaines questions difficiles pour des citoyens qui ne sont pas spécialistes de la politique en question - accessibilité des questions pas toujours bonne." (FR)/"Nogle spørgsmål er svære for folk, der ikke er specialister på politikområdet - spørgsmålene er ikke altid letforståelige."

Borger 35: "… As medidas necessitam ser ajustadas aos povos a que são dirigidas" (PT) / "… Foranstaltningerne bør tilpasses de personer, som de er henvendt til."

Borger 36: "e-Dostopnost za mlade NAJBOLJNAJMANJ - izključenost starejših, ki niso digitalizirani." (SL)/"Letforståelige for unge mennesker, men ikke for ældre, som er mindre fortrolige med teknologi."

Borger 38: "Empfand ich die Zielsetzung der Fragen nicht immer eindeutig, insofern war es extrem wichtig daß es zusätzliche Kommentarfelder gab, bei denen man die eigene Antwort ausführlicher erläutern konnte." (DE)/"Jeg følte ikke altid, at formålet med spørgsmålet var klart, så det var ekstremt vigtigt at have ekstra plads til kommentarer, hvor et svar kunne forklares nærmere."

Borger 39: "… möjligheten att lämna fria synpunkter och bifoga material" (SE) / "… the opportunity to express free comments and attach material."

Borger 41: "Une consultation particulière avec la forte participation de campagnes de réponses (living land et syndicats agricoles), la Commission européenne a peu communiqué sur les méthodes utilisées pour traiter ces données à part." (FR)/"I forbindelse med en bestemt høring med stor deltagelse ("living land" og landbrugsforeninger) gav Europa-Kommissionen meget begrænset information om de metoder, der blev brugt til at behandle disse data særskilt."

Borger 43: " On ne sait pas comment les résultats seront exploités: Comment sont analysées les réponses, quelle pondération leur donne t on? Comment les résultats sont ils ensuite utilisés pour construire des propositions politiques (si ils doivent servir à cela)?” (FR)/"Vi ved ikke, hvordan resultaterne vil blive brugt: Hvordan bliver svarene analyseret og vægtet? Hvordan bliver resultaterne derefter anvendt til udarbejdelse af lovgivningsforslag (hvis det faktisk er hensigten med dem)?"

Borger 45: "La U E está mediatizada por lobbys empresariales. No busca el bienestar de la población." (ES)/"EU påvirkes af virksomhedslobbyister. Almindelige menneskers velfærd er ikke et af EU's mål."

Borger 46: "Le fonctionnement actuel n'est pas du tout démocratique et les lobbys semblent faire la loi, pas les peuples, ce qui est absolument néfaste. La Commission non élue décide de tout, on peut se demander à quoi servent nos élus à part nous coûter très cher. Le social est le grand oublié, cette Union européenne n'est là que pour servir les intérêts des grands groupes et de la Finance au détriment des peuples." (FR)/"Den måde, EU fungerer på i øjeblikket, er overhovedet ikke demokratisk, og lobbygrupperne lader til at have større magt end folket, hvilket er dårligt for alle. Den ikkevalgte Kommission træffer alle beslutningerne, og man undrer sig over, hvad vores folkevalgte foretager sig, ud over at koste os en formue. Socialpolitikken er den store taber, eftersom EU kun er sat i verden for at tjene de store virksomheders og bankers interesse på folkets bekostning."

Borger 47: "niewiem jaki wynik bo nic niewiadomo." (PL)/"Jeg ved ikke, hvad resultatet er, jeg ved intet om det."

Borger 48: "Nem tapasztaltam, hogy a véleményeket összegezték volna. A konzultáció eredményéről semmit nem tudni." (HU)/"Jeg får ikke et resumé af holdningerne. Høringens udfald er ukendt."

Borger 49: "Ich hätte erwartet mal ein Update per email zu bekommen, wo ich Status und Ergebnisse denn verfolgen könnte." (DE)/"Jeg havde forventet at få en opdatering pr. e-mail, så jeg kunne følge med i den aktuelle status og resultaterne."

Borger 51: "… l'absence d'infos, accompagnements, suites … données après la participation à l'enquête: pas de panels citoyens pour débattre de la pertinence de nos idées et propositions et surtout de pouvoir exposer et expliciter nos idées et propositions." (FR)/"… Manglende information og opfølgning efter deltagelsen i spørgeundersøgelsen: Der var ingen offentlige grupper, hvor man kunne drøfte relevansen af vores idéer og forslag eller præsentere og forklare vores idéer og forslag."

Borger 52: "Non vi è stato un seguito comunicato direttamente. Occorre avere molto tempo per cercare sempre le notizie di proprio interesse. Sarebbe bello restare informati via mail dopo la partecipazione, eventualmente con un opzione per non esserlo più (opt-out).” (IT)/"Der var ingen direkte opfølgning. Man er nødt til at bruge meget tid på at lede efter de nyheder, der interesserer én. Det ville være godt, hvis man blev holdt orienteret pr. e-mail efter deltagelsen, eventuelt med mulighed for at melde sig fra."

Borger 53: "Nemám zpětnou vazbu k prováděnému šetření." (CZ)/"Jeg fik ingen feedback efter spørgeundersøgelsen."

Borger 56: "Comisia Europeană trebuie să fie echilibrată în abordarea problematicilor, încercând să afle de la cetăţeni şi îngrijorările sau criticile, nu numai o perspectivă pozitivă, optimistă, indusă de întrebările provenite de la CE." (RO)/"Europa-Kommissionen bør adressere spørgsmålene på en afbalanceret måde, så den ikke kun forsøger at opnå en positiv, optimistisk respons fra borgerne, men også er åben for at lytte til bekymringer og kritik."

Borger 58: "Bisognerebbe inviare tramite e-mail gli inviti alla partecipazione alle consultazioni direttamente alle associazioni, organizzazioni e ai privati, e contemporaneamente attivare delle campagne sui media. Purtroppo mai come in questo momento la UE è sentita molto lontana dai cittadini italiani, bisogna rilanciare l'immagine della UE e delle sue istituzioni." (IT)/"Indbydelser til at deltage i høringer bør sendes pr. e-mail direkte til sammenslutninger, organisationer og enkeltpersoner, og der bør samtidig iværksættes mediekampagner. Desværre betragtes EU nu som mere fjernt fra de italienske borgere end nogensinde før, og både EU's og dets institutioners image bør forbedres."

Borger 59: "Saber qué hace la Comisión, qué acuerdos adopta, cómo afectan a sus ciudadanos, etc., etc., es una cuestión esencial y que, actualmente, queda muy alejada de la gente." (ES)/"Viden om, hvad Kommissionen gør, hvilke aftaler den vedtager, og hvordan de påvirker borgerne osv., er et centralt element, som de fleste mennesker stadig mangler."

Bilag V - Antal respondenter pr. bopælsland*

* For OH-1 vedrører antallet af respondenter statsborgerskabslandet. For OH-10, OH-11 og OH-20 bad Kommissionen ikke om disse oplysninger. Alle tal angiver antal personer, undtagen for OH-26, hvor tallet angiver millioner.

Akronymer og forkortelser

GD: Generaldirektorat i Europa-Kommissionen

GD AGRI: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD DIGIT: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi

GD EAC: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur

GD HOME: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender

GD MOVE: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Mobilitet og Transport

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

OH: Offentlig høring

SG: Europa-Kommissionens Generalsekretariat

SWD: Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

Glossar

Bedre regulering: Udformning af politikker og lovgivning på en sådan måde, at de når deres mål med minimale omkostninger. Bedre regulering er ikke et spørgsmål om regulering eller deregulering. Det er en arbejdsmetode, der sikrer, at politiske beslutninger udformes på en åben, gennemsigtig måde, der anvender den bedste tilgængelige dokumentation og understøttes af omfattende inddragelse af interessenter. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Evaluering: En evidensbaseret bedømmelse af, i hvilken udstrækning en intervention har været effektiv og produktiv, relevant i betragtning af behovene og målsætningerne og kohærent både internt og med andre af EU's politiske tiltag samt givet EU-merværdi. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Høringsstrategi: En eller flere metoder til at indhente interessenters synspunkter vedrørende et bestemt spørgsmål. Strategien identificerer relevante interessenter i forbindelse med et nyt initiativ, som Kommissionen er i færd med at udarbejde, og definerer hensigtsmæssige metoder, værktøjer og en tidsplan for høringsaktiviteterne. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Indledende konsekvensanalyse: Den første beskrivelse af problemet, de underliggende faktorer, de politiske målsætninger, de politiske muligheder og de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af disse politiske muligheder. Denne konsekvensanalyse udgør et omfattende grundlag for interessenternes tilbagemeldinger, oplysninger og synspunkter. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Interessent: En interessent er enhver borger eller enhed, der påvirkes af, er genstand for eller på anden måde berøres af en EU-intervention.

Interessenthøring: Interessenthøring er en formel proces til indsamling af input og synspunkter fra borgere og interessenter om nye initiativer eller evalueringer/kvalitetskontroller baseret på specifikke spørgsmål og/eller baggrundsdokumenter vedrørende høringen, eller kommissionsdokumenter om iværksættelse af en høringsproces, eller grønbøger. I forbindelse med høringen leder Kommissionen proaktivt efter evidens (fakta, synspunkter, holdninger) om et bestemt spørgsmål.

Konsekvensanalyse: En integreret proces til at vurdere og sammenligne fordelene ved en række politiske muligheder for at adressere et veldefineret problem. Den understøtter beslutningstagningen i Kommissionen og videresendes til lovgiver, når kollegiet har vedtaget det relevante initiativ. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Kvalitetskontrol: En omfattende evaluering af et politikområde, der sædvanligvis ser på, hvordan flere beslægtede retsakter har bidraget til opfyldelsen af politiske mål (eller virket på anden måde). (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Køreplan: Et redskab til at underbygge den politiske validering af et initiativ, som Kommissionen er i færd med at udarbejde, og til at informere interessenter om planlagte høringer, konsekvensanalyser, evalueringer og kvalitetskontroller. Generalsekretariatet offentliggør på et tidligt tidspunkt køreplanen på Kommissionens websted, og den hjælper interessenter til at udforme rettidige og effektive bidrag til den politiske beslutningsproces. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Refit: Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering etableret i 2012 til sikring af, at EU-retten er formålstjenlig. Det er en proces, hvor eksisterende lovgivning og foranstaltninger analyseres for at sikre, at fordelene ved EU-retten opnås med minimale omkostninger for interessenterne, borgerne og de offentlige forvaltninger, og at regelomkostningerne så vidt muligt reduceres, uden at det indvirker negativt på de politiske mål med det pågældende initiativ. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

TOR-netværk: TOR er gratis open-source-software, der giver mulighed for at kommunikere anonymt. Navnet er et akronym for navnet på det oprindelige softwareprojekt, "The Onion Router".

Tværtjenstlig styringsgruppe: En tværtjenstlig styringsgruppe består af personer fra en række generaldirektorater, hvis arbejdsområde er det samme som eller har tilknytning til genstanden for evalueringen, samt en repræsentant fra evalueringsafdelingen i det generaldirektorat, der gennemfører evalueringen. Den bør inddrages i alle centrale aspekter af evalueringen, især fra oprettelsen (køreplanen) til udarbejdelsen af arbejdsdokumentet og dettes udsendelse til tværtjenstlig høring. (Kilde: Værktøjskassen for bedre regulering).

Udvalget for Forskriftskontrol: Et uafhængigt organ i Kommissionen, der rådgiver kollegiet. Det yder en central kvalitetskontrol og støttefunktion for Kommissionens konsekvensanalyse og evaluering. Udvalget undersøger og afgiver udtalelser og anbefalinger vedrørende alle Kommissionens udkast til konsekvensanalyser og større evalueringer og kvalitetskontrol af gældende lovgivning. (Kilde: Europa-webstedet.)

Kommissionens svar

Indledning

01

Høringer er en del af en bredere dagsorden for at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i EU.

Det er ikke alle høringer, der tiltrækker lige stor interesse. De bredere kategorier af målgruppers interesse for en given høring varierer meget alt afhængig af det politiske emne. Høringen om direktivet om sommertid tiltrak et stort antal svar, men det er et særligt tilfælde, som ikke kan bruges til at drage konklusioner.

Desuden var resultatet af den offentlige høring kun et af flere elementer, som Kommissionen tog i betragtning, da den besluttede at fremsætte sit forslag.

02

Se Kommissionens svar på punkt 01.

09

Der er en grundlæggende forskel mellem den participatoriske beslutningstagning og brugen af offentlige høringer i EU's politikudformningssystem. Offentlige høringer adskiller sig fra folkeafstemninger og brede kommunikationsaktiviteter.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

23

Kommissionen er forpligtet til beskyttelse af personoplysninger, som er en grundlæggende rettighed. Kommissionen har i samarbejde med Revisionsretten indført en alternativ løsning, som garanterede beskyttelse af personoplysninger i henhold til gældende EU-lovgivning.

Den løsning, der blev fundet, begrænsede behandlingen af personoplysninger om respondenter i offentlige høringer til det strengt nødvendige og udelukkede behandling, som respondenterne ikke var blevet informeret om. Desuden afsatte Kommissionen betydelige ressourcer til at støtte denne proces og sikre, at rundspørgen kunne gennemføres.

Den 20. juni 2019 blev en revideret databeskyttelseserklæring uploadet på portalen "Deltag i debatten". Respondenter i offentlige høringer underrettes på forhånd om muligheden for, at deres personoplysninger vil blive overført til Revisionsretten inden for rammerne af dens revisioner. Dette vil fremover yderligere lette en sådan overførsel.

Se Kommissionens svar på punkt 84.

Bemærkninger

30

a) Offentlige høringer er et middel til at støtte specifikke initiativer (hvad enten der er tale om lovgivning eller evalueringer), ikke til at støtte mere generelle mål for de enkelte tjenestegrene i Kommissionen. Offentlige høringer har til formål at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden og supplerer Kommissionens bredere interaktion med de interesserede parter.

b) Offentlige høringer afholdes online, hvilket begrænser de dermed forbundne omkostninger. Offentlige høringer er blevet normen i forbindelse med forberedelsen af lovgivningsmæssige og andre initiativer. Dette er et politisk valg baseret på gennemsigtighed og ansvarlighed.

c) Retningslinjerne for bedre regulering giver mulighed for en intern kvalitetsvurdering af høringsprocessen.

31

Se Kommissionens svar på punkt 30.

38

Retningslinjerne for bedre regulering bør anvendes fleksibelt og på en forholdsmæssig måde, der afspejler de nærmere omstændigheder for de enkelte initiativer. Der er tilfælde, hvor visse trin eller processer skal forkortes og forenkles. Generelt blev langt størstedelen af alle offentlige høringer offentliggjort fire uger efter køreplanen/den indledende konsekvensanalyse.

45

Kommissionen meddelte, at den agtede at gennemføre en offentlig høring i forbindelse med den officielle opfølgning af Europa-Parlamentets beslutning, der blev sat til afstemning den 8. februar 2018. Den offentlige høring var kun en af de faktorer, der indgik i Kommissionens vurdering og beslutning om at fremsætte et lovforslag. Ved indledningen af høringen blev det klart forklaret på høringens websted80, at høringen havde til formål at undersøge, hvordan EU's nuværende sommertidsordning fungerer, og vurdere, om den bør ændres eller ej.

Der blev givet passende faktuelle oplysninger på webstedet for den offentlige høring vedrørende den eksisterende ordning, Kommissionens høring og de mulige politiske alternativer. Kommissionens websted indeholdt også links til eksisterende undersøgelser.

De kommunikationsaktiviteter, som Kommissionen iværksætter for at sikre bred deltagelse, understreges også af Revisionsretten i punkt 56.

Et rekordstort antal deltagere svarede på høringen, og alle relevante oplysninger var tilgængelige for deltagerne på dette tidspunkt. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at der ville have været en indvirkning på høringen med hensyn til deltagelse og resultat, hvis flere oplysninger var blevet gjort tilgængelige på et tidligere tidspunkt.

Se Kommissionens svar på punkt 70.

46

Kommissionens mål for de offentlige høringer er i overensstemmelse med formålet med dette instrument. Formålet med den offentlige høring i 12 uger er at give alle interesserede parter mulighed for at bidrage med deres synspunkter til den politiske beslutningsproces uden at begrænse deres bidrag til et specifikt aspekt.

47

Offentlige høringer er tilgængelige for offentligheden. Ifølge værktøjskassen til bedre regulering kan identificeringen af interesserede parter foretages på en ustruktureret og/eller en struktureret måde. De metoder, der anvendes til identificering af interesserede parter, afhænger af de specifikke behov i en bestemt politiksektor.

50

Se Kommissionens svar på punkt 46.

51

I 2018 udførte Kommissionens repræsentationer næsten 9 000 opsøgende aktiviteter og arrangementer direkte rettet mod borgerne. Disse aktiviteter er normalt foranstaltninger af generel karakter, som skal formidle Europa til borgerne. I nogle tilfælde er de imidlertid knyttet til en specifik offentlig høring, som det navnlig var tilfældet i forbindelse med høringen om sommertid. Repræsentationerne arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentets kontorer (EPLO), nationale, regionale og lokale myndigheder og andre interesserede parter. Blandt deres partnere er Europe Direct-informationscentrene, som spiller en vigtig rolle i debatten med borgerne om EU's fremtid, der sætter dem i stand til bedre at forstå, hvordan deres liv påvirkes af EU, og bidrager til at skabe et egentligt europæisk offentligt rum.

54

Det gennemsnitlige antal svar i de offentlige høringer har været konstant stigende, fra 416 svar i 2015 til 2 091 i 2018, eksklusive afvigende værdier.

56

Respondenterne i de offentlige høringer er selvvalgte. Svarene på offentlige høringer afhænger hovedsagelig af interessen for et bestemt emne. De er ikke direkte forbundet med de finansielle og menneskelige ressourcer, som Kommissionens tjenestegrene afsætter.

61

Promovering af onlinehøringer er en del af repræsentationernes og Europe Direct-informationscentrenes kommunikationsaktiviteter, når høringen er tilgængelig på landets respektive sprog.

63

Offentlige høringer vedrørende de prioriterede initiativer i Kommissionens arbejdsprogram (bilag I) skal oversættes til alle EU's officielle sprog. Alle andre offentlige høringer skal foreligge på engelsk, fransk og tysk. Der skal foreligge yderligere oversættelser i forbindelse med offentlige høringer af bred offentlig interesse. Der kan anvendes samme kriterier, som anvendes til at klassificere initiativer som vigtige under værktøj 6 i retningslinjerne for bedre regulering, til at vurdere, om et initiativ har bred offentlig interesse. Disse kriterier er: karakteren af den planlagte retsakt, det politiske indhold, de forventede virkninger, initiativets politiske betydning og emnet. Kommissionen mener imidlertid, at der altid er behov for en vis fleksibilitet i denne vurdering. Kommissionen er åben omkring, hvilken sprogordning der skal anvendes i forbindelse med offentlige høringer.

65

I henhold til retningslinjerne for bedre regulering er der tilfælde, hvor der er mulighed for undtagelser med hensyn til sprog.

66

Der er ingen beviser for, at der er en nøje sammenhæng mellem tilgængeligheden af flere forskellige sprog og antallet af modtagne svar. En række høringer om teknisk lovgivning eller evalueringer tiltrak få svar på trods af, at de blev oversat til alle sprog.

70

Hvad angår den offentlige høring om sommertid, blev der givet oplysninger til respondenterne, herunder på den offentlige hørings websted. Kommissionen havde f.eks. forklaret, at EU's medlemsstaters afgørelse om deres standardtid ikke påvirkes af EU's regler om sommertid, og beskrev de eksisterende forskellige tidszoner mellem EU-medlemsstaterne under den nuværende ordning.

Resultatet af den offentlige høring var kun et af de mange elementer, som Kommissionen tog i betragtning, da den besluttede at fremsætte sit forslag. De faktorer, der ligger til grund for Kommissionens forslag, er beskrevet i begrundelsen til forslaget.

Se Kommissionens svar på punkt 45.

78

Kommissionen har siden 2018 gjort brug af én enkelt erklæring om beskyttelse af personoplysninger, der gælder for alle offentlige høringer og feedbackmekanismer, som er offentliggjort på portalen "Deltag i debatten". Der oplyses en generel e-mailadresse til respondenterne i erklæringen, og der angives en særlig e-mailadresse på webstedet for høringen.

80

Kommissionen anerkender betydningen af informations- og teknologirelaterede kontroller for webbaserede høringer og forbedrer løbende bestemmelserne om afhjælpning af teknologirelaterede risici. Løbende forbedringer af sårbarhedsforvaltningsforanstaltninger og sikkerhedsovervågning af Kommissionens webtilstedeværelse og de bestemmelser, der er indført med hensyn til offentlige høringer via platformen "Deltag i debatten", går i denne retning.

81

Mediernes og organisationernes rolle med hensyn til at informere civilsamfundet om offentlige høringer kombineret med respondenternes naturlige tendens til at vente til slutningen af høringsperioden med at give feedback betyder normalt, at svarene hober sig op i de sidste dage af høringsperioden.

Kommissionen påpeger igen, at den offentlige høringsproces ikke er en repræsentativ statistisk undersøgelse, men en indsamling af synspunkter, der har til formål at sikre, at alle bliver hørt. Den indflydelse, som offentlige høringer har på den evidensbaserede politikudformning, afhænger mere af kvaliteten af bidragene end af antallet af bidrag.

82

Kommissionen overvåger løbende sin tilstedeværelse på internettet (herunder platformen "Deltag i debatten"), for så vidt angår cyberangreb. Det arbejde, der udføres i CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer) og GD DIGIT (webtilstedeværelse og -sikkerhed), har til formål at afsløre cyberangreb og mistænkelige aktiviteter rettet mod Kommissionens websider. Der er især fokus på DOS-situationer (Denial of Service) som det første tegn på et potentielt cyberangreb samt på adgang til internettjenester (TOR-netværket). Den mekanisme, der blev indført i forbindelse med offentlige høringer via platformen "Deltag i debatten" (EU Login-autentificering som standard kombineret med CAPTCHA) den 24. juli 2018, har til formål at modvirke webrobotter. Sådanne forebyggende foranstaltninger suppleres af analyser, der gør det muligt at opdage unormale situationer og unormal adfærd (f.eks. kampagner).

83

Med lanceringen af de offentlige høringer via platformen "Deltag i debatten" iværksatte Kommissionen en række tjenester for at analysere bidragene fra de interesserede parter med henblik på at afsløre unormale eller mistænkelige bidrag. Det er ikke let at opdage, at en respondent deltager med forskellige e-mailadresser. Kontrol af IP-adresser for at bekræfte, om der er gengangere, giver muligvis ikke entydige resultater. Samme IP-adresse kan tildeles flere brugere på et andet tidspunkt af internetudbyderne, eller IP-adressen kan være en virksomheds routere IP-adresse, hvilket betyder, at alle brugere fra en virksomhed/organisation har samme IP-adresse. På den anden side kan en person let have mere end én IP-adresse.

Kommissionen gennemførte den foreløbige datarensning i forbindelse med den offentlige høring om direktivet om sommertid ved hjælp af et særligt værktøj (DORIS), der generelt bruges til Kommissionens offentlige høringer til at fjerne gengangere fra den eller de samme respondenter ved hjælp af respondentens e-mailadresse. Kommissionen anvendte også CAPTCHA-mekanismen til at blokere automatisk indsætning af kunstige data81.

84

Kommissionen er forpligtet til beskyttelse af personoplysninger, som er en grundlæggende rettighed. GD DIGIT foretog en teknisk vurdering af 5 000 IP-adresser, som Revisionsretten havde anmodet om, og fremsendte de anonymiserede resultater af vurderingen til Revisionsretten. Potentielt kan oplysninger om overlapning af IP-adresser aggregeres for at give et overblik over gengangere (omfattet af en databeskyttelsesvurdering). Disse oplysninger kan anvendes i kombination med analysen af resultatet af en høring for at fremhæve specifik adfærd i forbindelse med en høring.

Se Kommissionens svar på punkt 23.

85

Adgang til offentlige høringer via Kommissionens websider er underlagt websikkerhedsforanstaltninger, der er indført af CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer) og GD DIGIT (webtilstedeværelse og -sikkerhed). Disse foranstaltninger omfatter bl.a. overvågning af adgangen fra mistænkelige netværk (f.eks. TOR) og geolokalisering af IP-adresser med mistænkelig adfærd. Adgangen til disse oplysninger er underlagt sikkerhedsregler og -processer.

86

Siden den 24. juli 2018 har de offentlige høringer via platformen "Deltag i debatten" været baseret på EU Login-autentificering, som også omfatter en CAPTCHA-mekanisme. CAPTCHA er en almindelig anvendt anti-bot-beskyttelse. CAPTCHA-mekanismer kan afskrække folk fra at deltage i offentlige høringer, og der skal derfor findes en balance mellem beskyttelse mod misbrug og tilgængelighed.

I forbindelse med høringen om direktivet om sommertid blev Google CAPTCHA brugt i første omgang, men senere erstattet af CAPTCHA for EU Login som følge af databeskyttelsesproblemer med hensyn til brugen af personoplysninger.

Kommissionen arbejder på en EUCaptcha, som tager hensyn til databeskyttelsen og samtidig sikrer, at direktivet om webtilgængelighed overholdes (retningslinjerne for tilgængeligt webindhold – WCAG).

Kommissionens fælles svar på punkt 88 og 89.

Kommissionen har i al sin kommunikation og alle sine rapporter gjort opmærksom på, at resultatet af den offentlige høring var en af flere faktorer, der ligger til grund for dens forslag.

Med hensyn til den offentlige høring om sommertid har Kommissionen åbent fremlagt svarene, og hvordan de fordeler sig pr. respondentkategori og medlemsstat.

Se Kommissionens svar på punkt 45 og 70.

92

Åbenhedsregistret viser, hvilke interesser der repræsenteres, af hvem, og hvor mange ressourcer de har. På denne måde åbner værktøjet mulighed for offentlig kontrol, hvilket giver borgerne mulighed for at spore interesserepræsentanters aktiviteter og potentielle indflydelse.

Registrerede organisationer underrettes automatisk om høringer og køreplaner på de områder, de har angivet.

98

For så vidt angår OH-3 om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik, blev den faktuelle rapport offentliggjort én dag efter afslutningen af den offentlige høring, og desuden offentliggjorde Kommissionen i juli 2017 et omfattende sammendrag af svarene fra den offentlige høring i forbindelse med en stor offentlig konference.

102

I henhold til retningslinjerne for bedre regulering ledsager den vedtagne rapport initiativet gennem høring af andre tjenestegrene frem til vedtagelsen og offentliggøres sammen med initiativet.

103

Oversættelse af den sammenfattende rapport har ikke været et obligatorisk krav siden 2017. Det er kun et spørgsmål om god praksis at offentliggøre den sammenfattende rapport på alle høringssprogene, hvis denne vedrører et initiativ i Kommissionens arbejdsprogram, bilag I.

105

Sammenfattende rapporter udarbejdes, når alle høringsaktiviteter er afsluttet. De kan derfor kun præcisere, at den offentlige høring ikke er repræsentativ.

109

Kommissionen er fast besluttet på at sikre fuld gennemsigtighed over for respondenterne i forbindelse med offentlige høringer og feedbackmekanismer. Deres bidrag offentliggøres på de relevante websteder. En faktuel rapport anbefales. Den sammenfattende rapport, der er vedlagt konsekvensanalysen eller evalueringsarbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, indeholder en omfattende analyse af alle høringsaktiviteter, der er gennemført i den politiske beslutningsproces. At give individuel feedback til respondenterne i forbindelse med offentlige høringer ville imidlertid lægge et betydeligt pres på Kommissionens nuværende menneskelige og finansielle ressourcer.

110

Kommissionens bidrag til det uformelle møde mellem lederne af EU-27 i Sibiu skitserer Kommissionens fem henstillinger om en EU-meddelelse til gavn for borgerne og demokratiet, navnlig det fælles ansvar for EU's medlemsstater, regeringerne på alle niveauer og EU-institutionerne, når de kommunikerer om Europa, samt behovet for at øge inddragelsen af borgerne vedrørende EU-politikker og -spørgsmål.

Frem for usammenhængende kommunikation om individuelle politikker og programmer giver en fælles tilgang folk mulighed for at se relevansen af politikkerne mere klart. Dette er målet med Kommissionens overordnede kommunikationsstrategi – at oplyse borgerne om EU's værdier og tiltag, udfordringer og muligheder og om, hvordan vi kan tackle dem i fællesskab.

Konklusioner og anbefalinger

111

Offentlige høringer er et middel til at støtte specifikke initiativer (hvad enten der er tale om lovgivning eller evalueringer), ikke til at støtte mere generelle mål for de enkelte tjenestegrene i Kommissionen. Offentlige høringer har til formål at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden og supplerer Kommissionens bredere interaktion med de interesserede parter.

Resultaterne af de offentlige høringer indgår i beslutningsprocessen og behandles fuldt ud i den sammenfattende rapport. Dette dokument giver et overblik over resultaterne af høringsaktiviteterne. Desuden anvendes resultaterne af de offentlige høringer i forbindelse med evalueringer og konsekvensanalyserapporter.

Anbefaling 1 — Kommissionens ramme

Første led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Offentlige høringer er kun et af de midler, som Kommissionen anvender til at støtte udarbejdelsen af konkrete politiske initiativer (hvad enten der er tale om lovgivning eller evalueringer), og udgør ikke i sig selv en særskilt aktivitet, der skal måles og rapporteres om. De skal altid behandles sammen med de specifikke forslag, de vedrører. Offentlige høringer tjener gennemsigtigheds- og ansvarlighedsformål og er et input i den politiske beslutningstagning. Offentlige høringer supplerer Kommissionens bredere interaktion med de interesserede parter.

Andet led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Retningslinjerne for bedre regulering giver mulighed for en intern kvalitetsvurdering af høringsprocessen.

113

Retningslinjerne for bedre regulering bør anvendes fleksibelt og på en forholdsmæssig måde, der afspejler de nærmere omstændigheder for de enkelte initiativer. Der er tilfælde, hvor visse trin eller processer skal forkortes og forenkles. Kommissionens mål for de offentlige høringer er i overensstemmelse med formålet med dette instrument. I juli 2018 supplerede Kommissionen portalen "Deltag i debatten" med en tidsplan for, hvornår de interesserede parter har mulighed for at deltage i den politiske og lovgivningsmæssige beslutningstagning. Der gives oplysninger fra starten af forberedelsen af relevante initiativer med angivelse af korte titler og resuméer på alle EU-sprog.

Anbefaling 2 — Høringsstrategi

Første led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Valget af opsøgende aktiviteter, herunder gennemførelsen deraf, sker i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet med hensyn til finansielle og menneskelige ressourcer. Kommissionen udarbejder allerede høringsstrategier, som afgrænser de høringsaktiviteter, der vil blive gennemført, og den er fuldt ud indstillet på at intensivere samarbejdet med de lokale, regionale og nationale myndigheder. Desuden opfordrede Kommissionens henstilling til stats- og regeringscheferne på det uformelle topmøde i Sibiu til øget inddragelse af og samspil med borgerne om europæiske politikker.

Andet led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen nævner allerede i køreplanerne og de indledende konsekvensanalyser det specifikke formål med offentlige høringer, deres påtænkte anvendelse og de officielle EU-sprog, som spørgeskemaerne vil blive oversat til.

114

Kommissionen vil fortsat koncentrere de tilgængelige opsøgende aktiviteter på portalen "Deltag i debatten", som er den bedste måde at øge bevidstheden om borgernes muligheder for at komme til orde i den politiske beslutningsproces. Opsøgende aktiviteter i forbindelse med specifikke initiativer vil ikke desto mindre skulle finde den rette balance mellem de involverede ressourcer og realistiske muligheder for at tiltrække borgernes opmærksomhed. Kommissionen har allerede givet tilsagn om at engagere sig mere i samarbejde med de interesserede parter og intensivere de opsøgende aktiviteter, navnlig med de nationale, lokale og regionale myndigheder (som bebudet i meddelelsen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der blev offentliggjort i oktober 2018).

Der er ingen dokumenteret årsagssammenhæng til støtte for Revisionsrettens udtalelse om, at høringer med det laveste antal svar ikke gjorde brug af forskellige kommunikationskanaler.

Anbefaling 3 — Udbredelse

Første led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen er fast besluttet på at intensivere sine opsøgende aktiviteter. Navnlig er den parat til at engagere sig mere i samarbejde med nationale, lokale og regionale myndigheder (som bebudet i meddelelsen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der blev offentliggjort i oktober 2018). Disse bestræbelser kræver imidlertid betydelige ressourcer og kan føre til, at de interesserede parter bliver trætte af høringer. Det vil altid være nødvendigt at tilpasse de opsøgende aktiviteter til initiativets betydning og de ressourcemæssige konsekvenser.

Andet led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne yder opsøgende arbejde og kommunikationstjenester til borgere og interesserede parter ved at drive informationsnetværk og forklare EU's politikker i en lokal sammenhæng. Det vil dog altid være nødvendigt at tilpasse de opsøgende aktiviteter til initiativets betydning og de ressourcemæssige konsekvenser.

Desuden opretholder Kommissionen tætte forbindelser med de to rådgivende udvalg inden for rammerne af den interinstitutionelle struktur.

115

Offentlige høringer vedrørende de prioriterede initiativer i Kommissionens arbejdsprogram (bilag I) skal oversættes til alle EU's officielle sprog. Alle andre offentlige høringer skal foreligge på engelsk, fransk og tysk. Der skal foreligge yderligere oversættelser i forbindelse med offentlige høringer af bred offentlig interesse. Der kan anvendes samme kriterier, som anvendes til at klassificere initiativer som vigtige under værktøj 6 i retningslinjerne for bedre regulering, til at vurdere, om et initiativ har bred offentlig interesse. Disse kriterier er: karakteren af den planlagte retsakt, det politiske indhold, de forventede virkninger, initiativets politiske betydning og emnet. Kommissionen mener imidlertid, at der altid er behov for en vis fleksibilitet i denne vurdering. Kommissionen er åben omkring, hvilken sprogordning der skal anvendes i forbindelse med offentlige høringer.

Kommissionen er af den opfattelse, at der ikke er nogen beviser for, at der er en nøje sammenhæng mellem tilgængeligheden af flere forskellige sprog og antallet af modtagne svar.

Anbefaling 4 — Sprogordninger og spørgeskemaer

Første led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Offentlige høringer vedrørende de prioriterede initiativer i Kommissionens arbejdsprogram (bilag I) skal oversættes til alle EU's officielle sprog. Alle andre offentlige høringer skal foreligge på engelsk, fransk og tysk. Der skal foreligge yderligere oversættelser i forbindelse med offentlige høringer af bred offentlig interesse. Der kan anvendes samme kriterier, som anvendes til at klassificere initiativer som vigtige under værktøj 6 i retningslinjerne for bedre regulering, til at vurdere, om et initiativ har bred offentlig interesse. Disse kriterier er: karakteren af den planlagte retsakt, det politiske indhold, de forventede virkninger, initiativets politiske betydning og emnet. Kommissionen mener imidlertid, at der altid er behov for en vis fleksibilitet i denne vurdering. Kommissionen er åben omkring, hvilken sprogordning der skal anvendes i forbindelse med offentlige høringer.

Andet led: Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling.

Kommissionen oversætter allerede spørgeskemaer om offentlige høringer om vigtige initiativer og høringswebsteder til alle EU-sprog. Oversættelse til alle de officielle sprog af vigtige høringsdokumenter for alle prioriterede initiativer og initiativer af bred offentlig interesse ville imidlertid lægge et betydeligt pres på Kommissionens ressourcer, ville ikke opfylde princippet om sparsommelighed og ville forsinke den politiske beslutningsproces yderligere. Når det er hensigtsmæssigt eller relevant, kan Kommissionen overveje at oversætte andre ledsagende dokumenter.

Tredje led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen anbefaler allerede som bedste praksis at medtage en række specialiserede spørgsmål til de interesserede parter.

117

Kommissionen anerkender betydningen af informations- og teknologirelaterede kontroller for webbaserede høringer og forbedrer løbende bestemmelserne om afhjælpning af teknologirelaterede risici. Løbende forbedringer af sårbarhedsforvaltningsforanstaltninger og sikkerhedsovervågning af Kommissionens webtilstedeværelse og de bestemmelser, der er indført med hensyn til offentlige høringer via platformen "Deltag i debatten", går i denne retning.

Kommissionen er forpligtet til beskyttelse af personoplysninger, som er en grundlæggende rettighed.

Anbefaling 5 — Databehandling og -sikkerhed

Kommissionen er opmærksom på vigtigheden af at beskytte den offentlige høringsproces mod manipulering af resultater og anvender høje standarder for databehandling og -sikkerhed på dette område.

Første led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen vil systematisk kontrollere bidragene til offentlige høringer for at rapportere om unormale situationer og unormal adfærd (afsløring af cyberangreb, kopiering af IP-adresser og sporing af kampagner) ved hjælp af de websikkerhedsforanstaltninger og ‑analyser, der er forbundet med høringen. Unormale situationer og unormal adfærd vil blive beskrevet i den faktuelle rapport om høringen. Kommissionen har indført et system til støtte for høje standarder for databehandling og -sikkerhed.

Siden den 24. juli 2018 har respondenterne skullet anvende en autentificeringsmekanisme (EU Login) for at få adgang til de offentlige høringer, der er offentliggjort på portalen "Deltag i debatten".

Kommissionens autentificeringsmekanisme samt CAPTCHA er vigtige skridt i retning af at beskytte høringerne mod manipulation. De teknologiske fremskridt skaber imidlertid muligheder for at omgå disse foranstaltninger.

Kommissionen understreger, at det er vigtigt at opretholde en balance mellem høje sikkerhedsstandarder og en høj grad af deltagelse i høringerne.

Andet led: Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen har indført analyser i forbindelse med høringer, der gennemføres via portalen "Deltag i debatten", som bl.a. omfatter sporing af kampagner, klyngedannelse efter nationalitet, identificerede kategorier og emner, inden for de begrænsninger, der hersker for de tekniske oplysninger, der er tilgængelige og kan udnyttes til disse formål, i overensstemmelse med databeskyttelses- og sikkerhedsrammerne. Disse foranstaltninger opdateres løbende for at udnytte de teknologiske fremskridt og sikre, at spørgeskemaerne udformes, så de passer til formålet.

118

Kommissionen understreger, at den faktuelle sammenfattende rapport ifølge retningslinjerne for bedre regulering ikke er et obligatorisk krav.

Anbefaling 6 — Tilbagemeldinger til respondenterne

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen anbefaler allerede, at der offentliggøres faktuelle oplysninger (faktuelle sammenfattende rapporter, bidrag til høringer) om input fra interesserede parter for at sikre gennemsigtighed. Sammenfattende rapporter, der giver et overblik over resultaterne af alle høringsaktiviteterne i forbindelse med et bestemt initiativ, offentliggøres også.

Desuden er Kommissionen i færd med at undersøge tekniske løsninger for at forbedre gennemsigtigheden af resultaterne af de offentlige høringer i forbindelse med den videre udvikling af portalen "'Deltag i debatten". Denne feedback vil blive stillet til rådighed for deltagerne på Kommissionens websted.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultater eller overholdelsen af regler, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - Finansiering og forvaltning af EU, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten. Arbejdet blev udført under ledelse af Annemie Turtelboom, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Dennis Wernerus, kabinetsassistenterne Diane Tinnemans og Carmen Schnell, ledende administrator Margit Spindelegger, opgaveansvarlig Rogelio Abarquero Grossi, ledende revisor Michael Spang samt revisorerne Bernadett Soos-Petek, Attia Horvay-Kovacs, Anzela Poliulianaite og Vesna Ogriz. Borja Cruselles De Muller, praktikant. Mark Smith ydede sproglig støtte. Emanuele Fossati og Zsolt Varga ydede IT-støtte. Paul Haschka og Bogomil Kovachev ydede statistisk støtte. Elisa Gómez, Horst Fischer, Jesús Nieto Muñoz og Ivo Koppelmaa ydede kvalitetsstøtte. Valérie Tempez-Erasmi og Manuela Magliocca ydede sekretærbistand.

Fra venstre mod højre: Jesús Nieto Muñoz, Zsolt Varga, Rogelio Abarquero Grossi, Carmen Schnell, Annemie Turtelboom, Manuela Magliocca, Margit Spindelegger, Dennis Wernerus, Anzela Poliulianaite.

Slutnoter

1 S. 6 i 2018-talen om Unionens tilstand afholdt af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. 12. september 2018.

2 Artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union omhandler deltagelsesdemokrati: "3. Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger."

3 COM(2001) 428 final.

4 COM(2002) 704 final.

5 COM(2001) 726 final og COM(2002) 278 final.

6 SWD(2017) 350 final: "Better Regulation guidelines", s. 69. https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/better-regulation-guidelines.pdf

7 "Better Regulation guidelines", s. 4.

8 SWD(2015) 111 final.

9 "Better Regulation guidelines", SWD(2017) 350 final: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/better-regulation-guidelines.pdf

10 Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater. SWD(2017) 675 final.

11 Webstedet "Bidrag til lovgivningsprocessen": https://ec.europa.eu/info/law/contribute-law-making_da

12 https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say_da

13 OECD (2018), "OECD Regulatory Policy Outlook 2018", OECD Publishing, Paris, s. 48.

14 OECD (2018), "OECD Regulatory Policy Outlook 2018", OECD Publishing, Paris, s. 55.

15 Borgerdialoger er offentlige debatter med EU-kommissærer og andre beslutningstagere på EU-niveau såsom medlemmer af Europa-Parlamentet samt nationale, regionale og lokale politikere. https://ec.europa.eu/info/events/citizens-dialogues_da

16 Jf. "Citizens' Participation Using Sortition", Bertelsmann Stiftung, oktober 2018.

17 OECD (2018), "OECD Regulatory Policy Outlook 2018", OECD Publishing, Paris, s. 55.

18 "Better Regulation guidelines 2017", s. 69 (2015, s. 64).

19 "Better Regulation guidelines 2017", s. 79 (2015, s. 76).

20 https://ec.europa.eu/eusurvey/

21 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 395 (2015, 317): Konferencer, offentlige arrangementer, Eurobarometer-undersøgelser, ekspertgrupper, fokusgrupper, interview, offentlige høringer, høringer målrettet mod SMV'er, SMV-paneler, workshops, møder og seminarer.

22 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 396 (2015, s. 319. Styrkerne ved åbne, offentlige onlinehøringer er, at de når ud til et stort antal og en bred vifte af interessenter).

23 COM(2019) 178, s. 15.

24 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 424 (2015, s. 319).

25 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 423 (2015, s. 319).

26 "Better regulation guidelines 2017", s. 71 (2015, s. 66).

27 "Better regulation guidelines 2017", s. 73 (2015, s. 69).

28 COM(2019) 178, s. 5.

29 https://www.eca.europa.eu/da/Pages/Strategy.aspx

30 De gennemgåede offentlige høringer omtales som OH'er (jf. referencer fra OH-1 til OH-26).

31 GD for Kommunikation, GD for Informationsteknologi, GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi fra Kommissionen, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand og Udvalget for Forskriftskontrol (i Kommissionen).

32 Estland og Tyskland.

33 I tekstboksene har vi oversat et udvalg af borgernes holdninger og synspunkter. Originaludgaverne af alle de udvalgte kommentarer findes i bilag IV.

34 http://www.oecd.org/gov/46560128.pdf

35 https://www.oecd.org/governance/regulatory-policy/49990817.pdf

36 Artikel 287, stk. 3, TEUF: "Unionens øvrige institutioner, de organer, kontorer eller agenturer, der forvalter indtægter […] på Unionens vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet […] afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver."

37 "Better regulation guidelines 2017", s. 70 (2015, s. 65).

38 "Better regulation guidelines 2017", s. 70 og 71 (2015, s. 65 og 66).

39 "Better regulation guidelines 2017", s. 88 (2015, s. 85).

40 "Better regulation guidelines 2017", s. 91 (2015, s. 91) og 2017-værktøjskassen, s. 38.

41 "Better regulation guidelines 2017", s. 91 (2015, s. 91).

42 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 37.

43 "Better regulation guidelines 2017", s. 7 og 67.

44 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 37, 38 og 438 (2015, s. 264, 280 og 305).

45 I 2017 blev køreplanerne og IKA'erne først lagt op på portalen "Deltag i debatten".

46 Desuden blev der gennemført en stor kampagne, der gav 260 000 svar.

47 COM(2019) 178, s. 12.

48 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 380 (2015, s. 303).

49 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 379 (2015, s. 61 og 301).

50 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 385 (2015, s. 313).

51 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 391 (2015, s. 7).

52 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 391 og 394 (2015, s. 59 og 280).

53 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 7 og 376 (2015, s. 7).

54 Informationscentre i alle EU-lande: https://europa.eu/european-union/contact/meet-us_da

55 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 399 og 400.

56 COM(2017) 651 final.

57 COM(2019) 178, s. 16.

58 "Better Regulation Toolbox 2015", s. 314.

59 "Language coverage of public consultations launched by the Commission", 28. april 2017.

60 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 397.

61 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 397 og 398.

62 Én høring nævnt i bilag I og to i hovedteksten.

63 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 402.

64 Den 31. august 2018 sagde kommissær Bulc: "Flere millioner europæere gjorde ved at deltage i vores offentlige høring deres stemme gældende. Budskabet er meget klart: 84 % af dem ønsker ikke længere at stille uret frem og tilbage. Vi vil nu handle i overensstemmelse hermed og udarbejde et lovforslag til Europa-Parlamentet og Rådet, som derefter sammen vil træffe en beslutning" (http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-5302_da.htm).

65 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 400 (2015, s. 315 og 318).

66 Kommissionens værktøjskasse 2017, s. 411 (2015, s. 321).

67 TOR-browseren (onion routing) er en webbrowser, der er designet til anonym internetsurfing og beskyttelse mod trafikanalyse.

68 SWD(2018) 406 final, s. 3.

69 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 424 (2015, s. 319).

70 "Better Regulation Toolbox 2017", s. 423 (2015, s. 319).

71 http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-5302_da.htm

72 Kommissionens værktøjskasse, s. 417 og 419 (2015, s. 333).

73 Kommissionens værktøjskasse, s. 412 (2015, s. 314).

74 Kommissionens værktøjskasse, s. 424 (2015, s. 314).

75 Kommissionens retningslinjer 2017, s. 84 (2015, s. 81).

76 Kommissionens retningslinjer 2017, s. 87 (2015, s. 84).

77 Kommissionens retningslinjer 2015, s. 84.

78 I SWD(2018) 406 final oplyses det på s. 2 i afsnittet "Methodological considerations", at offentlige høringer i modsætning til spørgeundersøgelser ikke er statistisk repræsentative. Det anføres videre, at webbaserede offentlige høringer også har en skævhed på grund af respondenternes selvudvælgelse, så synspunkterne hos dem, der vælger at deltage i høringen, favoriseres i forhold til synspunkterne hos dem, der ikke gør, og at det er nødvendigt at huske på disse elementer ved fortolkningen af resultaterne.

79 Kommissionens værktøjskasse 2017, s. 436 (2015, s. 239 og 242).

80 https://ec.europa.eu/info/consultations/2018-summertime-arrangements_da.

81 Den uafhængige leverandør udførte yderligere kontroller og datarensning som beskrevet i bilag A-A.2 i den endelige rapport (https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/64e670c5-fcf9-11e8-a96d-01aa75ed71a1).

Tidslinje

Begivenhed Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt 10.4.2018
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) 6.6.2019
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure 16.7.2019
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog 29.8.2019

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

PDF ISBN 978-92-847-3419-1 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/94027 QJ-AB-19-012-DA-N
HTML ISBN 978-92-847-3408-5 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/17721 QJ-AB-19-012-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2019

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.