Interreg-samarbejde: Potentialet i Den Europæiske Unions grænseregioner er endnu ikke blevet frigjort fuldt ud

Resumé

I

Grænseoverskridende samarbejde er et af samhørighedspolitikkens to mål. Det sigter mod at tackle de fælles udfordringer, som medlemsstaterne i fællesskab identificerer i grænseregionerne, og udnytte det ikkerealiserede vækstpotentiale i disse regioner. Mange af disse regioner klarer sig generelt dårligere økonomisk end andre regioner i medlemsstaterne.

II

Interreg-programmerne skal tackle grænseoverskridende udfordringer. Perioden 2014-2020 var den femte programperiode og omfattede et budget på 10,1 milliard euro. En væsentlig del af disse midler, 6,3 milliarder euro, blev afsat til samarbejde om de indre grænser og finansierede omkring 24 000 projekter gennem 53 samarbejdsprogrammer. Disse programmer dækkede 59 % af EU's landareal og 48 % af dets befolkning.

III

Ved denne revision vurderede vi, om Kommissionen og medlemsstaterne havde tacklet grænseregionernes udfordringer effektivt i de samarbejdsprogrammer vedrørende de indre grænser, der finansieres under Interreg. Offentliggørelsen af denne beretning vil være nyttig i forbindelse med gennemførelsen i perioden 2021-2027. Beretningen kan også bidrage med input til EU-lovgivernes igangværende drøftelser om en potentiel mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i grænseregionerne.

IV

Vi konstaterede, at alle på nær ét af de samarbejdsprogrammer, vi undersøgte, havde analyseret behovene i de berørte regioner. De finansielle midler, der var afsat til disse programmer gav dog kun mulighed for at tackle de grænseoverskridende udfordringer delvist. De knappe ressourcer kræver, at finansieringen kanaliseres derhen, hvor den vil kunne skabe mest værdi.

V

Med nogle få undtagelser var der i de programmer, vi undersøgte, klare forbindelser mellem de foreslåede mål, de planlagte input og aktiviteter og de tilsigtede resultater og virkninger. Samarbejdsprogrammerne adskiller sig fra EU's almindelige programmer ved at omfatte et krav om, at projekter skal have en grænseoverskridende identitet, og at flere tværnationale partnere skal deltage. I mange tilfælde manglede der dog en klar afgrænsning mellem samarbejdsprogrammerne og de almindelige programmer, hvilket betød, at samarbejdsprogrammerne kunne finansiere den samme type operationer som de almindelige programmer.

VI

Vi konstaterede endvidere en række svagheder i gennemførelsen af programmerne og deres overvågning:

• I halvdelen af de projekter, vi undersøgte, var samarbejdet mellem partnerne begrænset til at fremlægge et fælles projektforslag for at sikre finansiering af interventioner. Disse projekter manglede en fælles identitet som grænseoverskridende projekter.
• Projektudvælgelsesprocedurerne førte ikke altid til, at de bedste projekter blev udvalgt.
• De anvendte indikatorer målte generelt ikke den grænseoverskridende virkning, hvilket vanskeliggjorde overvågningen af programmernes gennemførelse i forhold til deres mål.
• Begrænsninger i de statistiske data påvirkede evalueringen af de medfinansierede projekter.

VII

Programmyndighederne gjorde en indsats for at begrænse covid-19-krisens konsekvenser for de igangværende projekter ved at forlænge gennemførelsesfristen. Myndighederne gjorde også brug af de fleksibilitets- og forenklingsforanstaltninger, som EU indførte for at afbøde konsekvenserne af covid-19-krisen, navnlig muligheden for at fremlægge centrale dokumenter på et senere tidspunkt.

VIII

Endelig forhindrede forsinkelsen i vedtagelsen af retsgrundlaget for 2021-2027 - sammen med behovet for at afslutte arbejdet vedrørende programperioden 2014-2020 - en gnidningsløs start på den nye programperiode på medlemsstatsplan.

IX

Som følge af vores revision anbefaler vi:

1. at fokusere samarbejdsprogrammerne bedre, så projekterne komplementerer projekterne under de almindelige programmer.
2. at prioritere og tildele støtte til projekter ved at rangordne dem efter deres fordele
3. at anvende indikatorer, der sigter mod at måle den grænseoverskridende virkning.

Indledning

Udfordringerne for EU's grænseregioner

01

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at EU skal sigte mod at mindske forskellene i velstand og udvikling mellem sine regioner, og omtaler specifikt bl.a. grænseregioner¹. I denne sammenhæng støtter EU under sin samhørighedspolitik programmer for europæisk territorialt samarbejde (ETS), de såkaldte "Interreg-programmer", med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). I 30 år har Interreg støttet fælles aktioner mellem medlemsstater eller mellem medlemsstater og lande uden for EU.

02

Det overordnede mål med Interreg er at støtte en harmonisk udvikling af EU's område² med henblik på at stimulere samarbejde skabe muligheder for udvikling og samtidig fremme solidaritet mellem borgere fra forskellige nationer ved at tackle udfordringer i fællesskab. Samhørighedspolitikken har to mål, hvoraf det ene er "Investeringer i beskæftigelse og vækst" og det andet er Interreg-målet om at yde "støtte til fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer samt alle former for grænseoverskridende infrastruktur i alle regioner"³.

03

Grænseoverskridende samarbejde sigter mod at tackle de fælles udfordringer, som medlemsstaterne i fællesskab identificerer i grænseregionerne, og udnytte det ikkerealiserede vækstpotentiale. Blandt de vigtigste udfordringer er: "ringe tilgængelighed, især med hensyn til [IKT-konnektivitet] og transportinfrastruktur, tilbagegang i det lokale erhvervsliv, uhensigtsmæssigt erhvervsklima, mangel på netværk blandt lokale og regionale myndigheder, lave forsknings- og innovationsniveauer […], miljøforurening, risikoforebyggelse, negativ holdning over for medborgere fra nabolande"⁴.

04

Figur 1 sammenfatter de vigtigste elementer i forbindelse med de udfordringer, som EU's grænseregioner står over for, og deres anslåede virkninger. Hvis 20 % af de eksisterende hindringer for grænseoverskridende samarbejde blev fjernet, ville disse regioner opnå en stigning på 2 % i deres BNP og over 1 million ekstra job⁵.

Interreg A: det største Interreg-område

05

Perioden 2014-2020 var den femte programperiode for Interreg. Interregs budget udgjorde i denne periode 10,1 milliard euro, hvilket svarer til ca. 2,75 % af samhørighedspolitikkens samlede budget⁷. I denne periode omfattede Interreg tre samarbejdsområder⁸ (jf tekstboks 1).

06

Figur 2 viser udviklingen i Interreg fra 1989 til 2020 med hensyn til finansiering og berørte medlemsstater, med størst fokus på perioden 2014-2020 Interreg V-A er med sine 88 samarbejdsprogrammer og sit budget på næsten 7,4 milliarder euro det største område og udgør 73 % af det samlede Interreg-budget. Hovedelementet i Interreg V-A er det grænseoverskridende samarbejde om de indre grænser - dvs. uden regionerne i den yderste periferi - med 53 samarbejdsprogrammer og et budget på 6,3 milliarder euro.

07

For perioden 2021-2027 er det samlede Interreg-budget faldet til 8 milliarder euro som følge af en reduktion i både samhørighedspolitikkens samlede budget og i den andel, der er afsat til Interreg¹², sidstnævnte fra 2,75 % til 2,4 %. I denne periode vil der være et ekstra fjerde område, der er målrettet regionerne i den yderste periferi¹³. Interreg VI-A, der er målrettet det grænseoverskridende samarbejde, vil med sine 5,8 milliarder euro for perioden¹⁴ fortsat udgøre den største del af Interreg-finansieringen.

08

De indre grænseregioner, der er berettiget til medfinansiering under Interreg A, er NUTS 3-regioner langs EU's indre og visse ydre landgrænser¹⁵ og regioner langs søgrænser med højst 150 km indbyrdes afstand¹⁶. Medlemsstaterne kan øve indflydelse på Kommissionens afgørelser om støtteberettigede regioner¹⁷. For alle regioner er Interreg-støtten et supplement til de almindelige nationale eller regionale EFRU-programmer.

09

Figur 3 viser den gradvise stigning i støtteberettigede regioner under Interreg A. Denne stigning skyldes hovedsagelig udvidelsen af EU og medlemsstaternes mulighed for siden perioden 2007-2013 at afsætte en del af deres Interreg-budget til andre regioner end dem, der er omfattet af samarbejdsprogrammer, oprindeligt de tilstødende regioner¹⁸ og senere alle regioner¹⁹. I perioden 2014-2020 dækkede Interreg V-A 66 % af EU's område og 51 % af dets befolkning. For de indre grænseregioner alene er de tilsvarende tal henholdsvis 59 % og 48 %.

10

Ifølge Kommissionen tæller regionerne under Interreg V-A næsten 2 millioner grænsegængere, hvoraf 1,3 millioner krydser grænsen for at arbejde; resten for at studere. F.eks. arbejder 450 000 personer, der bor i Frankrig, i et naboland; de tilsvarende tal for Tyskland og Polen er henholdsvis 270 000 og 140 000. Mange grænseregioner klarer sig generelt dårligere økonomisk end andre regioner i medlemsstaterne. Det er ofte kompliceret og omkostningskrævende at opnå adgang til offentlige tjenester, f.eks. hospitaler og universiteter, og at navigere mellem forskellige administrative og juridiske systemer²⁰.

Forvaltning af Interreg og finansieringsområder vedrørende de indre grænser under Interreg V-A (2014-2020)

11

I lighed med de almindelige EFRU-programmer gennemføres samarbejdsprogrammerne under delt forvaltning. I den forbindelse er Kommissionens rolle at godkende de programmer, der udarbejdes af medlemsstaterne, at lette deres gennemførelse samt at overvåge og evaluere programmerne.

12

For hvert samarbejdsprogram udpeges der en attesteringsmyndighed og en revisionsmyndighed. Som et særligt element i Interreg oprettes der et fælles sekretariat²¹, som fungerer som informationscenter, bistår ansøgerne i ansøgningsfasen og vurderer projektansøgninger; det fælles sekretariat og forvaltningsmyndigheden er samarbejdsprogrammets vigtigste programmyndigheder. Det er overvågningsudvalget for programmet, der i sidste ende udvælger de operationer, der vil blive medfinansieret.

13

Programmeringsprocessen for samarbejdsprogrammerne følger nøje de eksisterende ordninger for de almindelige programmer. Lovgivningen omfatter detaljerede krav til programindhold. Den har til formål at fremme en sammenhængende interventionslogik, dvs. klare forbindelser mellem de foreslåede mål, de planlagte input og aktiviteter og de tilsigtede resultater og virkninger. Det endelige mål er en effektiv gennemførelse af fondene²²:

• Programmeringen skal fokusere på 11 definerede tematiske mål²³, og mindst 80 % af midlerne skal være koncentreret om op til højst fire af de tematiske mål²⁴.
• En prioritetsakse skal så vidt muligt svare til et tematisk mål; investeringsprioriteter og specifikke mål skal defineres inden for hver prioritetsakse²⁵.
• En begrundelse for valget af tematiske mål, investeringsprioriteter og finansielle bevillinger skal gives på grundlag af en analyse af regionale og nationale behov²⁶.

14

Hvert forår forelægger forvaltningsmyndighederne Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport for hvert samarbejdsprogram²⁷. Disse rapporter skal indeholde data om de opnåede fremskridt med hensyn til de fælles outputindikatorer²⁸, om programspecifikke output- og resultatindikatorer og om delmål, samt finansielle data.

15

Figur 4 og bilag III viser, hvordan finansieringen vedrørende de indre grænser fordelte sig på de tematiske mål under Interreg V-A for 2014-2020. Målene vedrørende "Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet" og "Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation" havde modtaget flest midler ved udgangen af 2020.

16

Som det fremgår af bilag IV, blev der ydet flest midler til projekter, der - teknisk bistand undtaget -vedrørte kultur og kulturarv, tilpasning til klimaændringer, institutionel kapacitet, teknologioverførsel til SMV'er, forbedring af veje, biodiversitet og naturbeskyttelse, turisme i naturområder, sundhedspleje og sociale tjenesteydelser samt forskning og innovation i offentlige centre.

17

Ved udgangen af december 2020 havde programmyndighederne for samarbejdsprogrammerne indgået forpligtelser for 102 % af de disponible midler for 2014-2020 - mens tallet for de almindelige EFRU-støttede programmer var 110 % - og udvalgt omkring 24 000 projekter til medfinansiering. Programmyndighederne kan indgå forpligtelser for mere end det budget, der er afsat til programmerne, for at sikre, at alle disponible midler er anvendt ved afslutningen af programperioden.

Forberedelsen af perioden 2021-2027

18

I programperioden 2007-2013 ydede Interreg 5,6 milliarder euro i finansiering. Projekterne gav ifølge den efterfølgende evaluering²⁹ output og resultater, der var i overensstemmelse med de specifikke Interreg-mål og koncentreret omkring Lissabonstrategiens hovedprioriteter.

19

De vigtigste svagheder, der blev konstateret ved evalueringen, var følgende:

• Programmerne var stadig meget brede og søgte først og fremmest at udvikle samarbejde og netværk som et mål i sig selv snarere end som et middel til at stimulere en bredere økonomisk integration.
• De fleste programmer anvendte en "bottom-up"-tilgang, når der skulle træffes afgørelse om, hvilke projekter der skulle støttes. Dette gjorde det vanskeligt at følge en sammenhængende strategi til at fremme udvikling og samfundsøkonomisk og territorial integration af de pågældende regioner, selv om de fleste individuelle projekter ydede et bidrag.
• Der var en meget begrænset koordinering mellem Interreg-programmerne og de almindelige programmer.

20

Med henblik på udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og programmerne for 2014-2020 udarbejdede Kommissionen holdningsdokumenter for hver medlemsstat, hvori den angav de mest relevante prioriteter for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og inkluderede et meget kort afsnit om territorialt samarbejde.

21

For perioden 2021-2027 udviklede Kommissionen vejledningsmateriale om grænseområderne, der skulle bidrage til udarbejdelsen af medlemsstaternes samarbejdsprogrammer. Der er tale om et detaljeret materiale, som er specifikt for grænseregionerne.

22

Endelig fastsætter lovgivningen³⁰ for perioden 2021-2027 følgende:

• I forbindelse med de indre landgrænser skal programmyndighederne afsætte 60 % af finansieringen til fire af de syv politiske mål (fem fra forordningen om fælles bestemmelser og to fra ETS-forordningen), hvoraf to skal være "Et grønnere, kulstoffattigt Europa" og "Et mere socialt Europa".
• I forbindelse med søgrænser skal de 60 % afsættes til tre af de politiske mål, hvoraf "Et grønnere, kulstoffattigt Europa" skal være det ene.
• Op til henholdsvis 20 % og 5 % kan afsættes til de Interreg-specifikke mål "en bedre forvaltning af samarbejde" og "et sikrere og tryggere Europa".

Covid-19-foranstaltningerne vedrørende ESI-fondene

23

Covid-19-pandemien ramte medlemsstaternes grænseregioner hårdt og lagde pres på de socioøkonomiske strukturer omkring og inden for EU's grænser. De foranstaltninger, der blev truffet med henblik på at indføre fleksibilitet i anvendelsen af ESI-fondene for at afbøde pandemiens virkninger gennem investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset³¹ (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus³² (CRII+) finder også anvendelse på samarbejdsprogrammerne.

24

Figur 5 viser de vigtigste af disse foranstaltninger, som alle forudsætter, at programmerne ændres. Alle undtagen én, nemlig muligheden for at overføre midler mellem kategorier af regioner for 2020, er relevante for samarbejdsprogrammerne. Programmyndighederne kan anvende mere end én af disse foranstaltninger.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

25

Vores revision havde fokus på at vurdere, om Kommissionen og medlemsstaterne havde tacklet grænseregionernes udfordringer effektivt i samarbejdsprogrammerne vedrørende de indre grænser under Interreg V-A (jf. bilag I). Med dette for øje undersøgte vi, om:

• programmyndighederne i lyset af de knappe ressourcer, der var til rådighed, analyserede og prioriterede de grænseoverskridende udfordringer efter deres betydning med henblik på at koncentrere samarbejdsprogrammerne dér, hvor de kunne få størst virkning
• samarbejdsprogrammerne blev udformet med en sammenhængende interventionslogik og i synergi med de almindelige programmer i de tilstødende regioner, og om der var et evalueringssystem til måling af den grænseoverskridende virkning
• Kommissionens vejledning var nyttig for grænseregionerne med henblik på at afdække deres udfordringer, og om den bidrog med input og støtte, navnlig med hensyn til at afbøde konsekvenserne af covid-19-krisen og sikre en gnidningsløs start på programmeringsperioden 2021-2027.

26

Vores revisionsresultater og konklusioner gælder samarbejdsprogrammerne vedrørende de indre grænser under Interreg V-A i programperioden 2014-2020, og vi forventer, at vores anbefalinger vil være nyttige med henblik på forberedelsen og gennemførelsen i perioden 2021-2027. Vores beretning kan også bidrage med input til EU-lovgivernes igangværende drøftelser om en potentiel mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i grænseregionerne³³.

27

På EU-plan undersøgte vi det arbejde, som Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) havde udført.

28

Vores tilgang førte til en meget høj dækning af samarbejdsprogrammer. På medlemsstatsplan undersøgte vi 23 samarbejdsprogrammer (anført i bilag V), som alle 28 medlemsstater var involveret i mindst én gang. Disse 23 programmer tegner sig for 43 % af EU-finansieringen vedrørende de indre grænser under Interreg V-A og 27 % af det samlede Interreg-budget for perioden 2014-2020.

29

Med hensyn til de 23 samarbejdsprogrammer foretog vi ti enkle skrivebordsgennemgange, ti udvidede skrivebordsgennemgange og tre besøg på stedet. Nærmere oplysninger, herunder om forskellen mellem disse typer gennemgange, kan findes i bilag V.

30

Endvidere udvalgte vi for alle 23 samarbejdsprogrammer to almindelige programmer i de tilstødende regioner - som også er anført i bilag V - med henblik på at sammenligne deres fokus og vurdere graden af synergi med hensyn til at tackle grænseoverskridende udfordringer. De vigtigste kriterier for udvælgelsen af de to programmer var befolkningens størrelse, niveauet af finansiel støtte, det omfattede områdes areal og vigtigst af alt omfanget af fælles investeringsprioriteter. Vi undersøgte 39 almindelige programmer i alt, da syv almindelige programmer blev anvendt mere end én gang.

31

Med hensyn til de samarbejdsprogrammer, vi undersøgte på stedet, besøgte vi 12 projekter, der modtog EU-støtte. Grundlaget for udvælgelsen af disse projekter var deres væsentlighed og forskelligartethed, hvad angår typerne af medfinansierede aktioner. Vi undersøgte også yderligere fire projekter under samarbejdsprogrammet Rumænien-Bulgarien ved skrivebordsgennemgange. Oprindeligt havde vi til hensigt at foretage besøg på stedet i forbindelse med dette program, men covid-19-rejserestriktioner udelukkede dette. Derfor var vi ikke fysisk i stand til selv at kontrollere resultaterne af projekterne.

32

De 16 projekter, vi undersøgte, gennemførte aktioner på følgende støtteområder: kulturarv, turisme, SMV'er og iværksætteri, arbejdsmarked og beskæftigelse, risikostyring og samarbejde mellem beredskabstjenester, uddannelse, institutionelt samarbejde, sundhed og social inklusion samt multimodal transport.

33

Endelig undersøgte vi med hensyn til alle 53 samarbejdsprogrammer vedrørende de indre grænser, i hvilket omfang programmyndighederne gjorde brug af de fleksibilitets- og forenklingsmuligheder, som CRII- og CRII+-initiativerne gav. Med hensyn til de tre samarbejdsprogrammer, vi undersøgte på stedet, og programmet Rumænien-Bulgarien, som vi havde planlagt at besøge, vurderede vi covid-19-krisens konsekvenser for projektgennemførelsen.

Bemærkninger

De grænseoverskridende programmer var understøttet af omfattende analyser, men ikke alle udfordringer kunne tackles

34

Vi gennemgik programdokumenterne for 23 samarbejdsprogrammer for at vurdere, om den strategiske planlægning for programperioden 2014-2020 var baseret på en analyse af de grænseoverskridende udfordringer, som disse regioner stod over for. I lyset af de knappe ressourcer, der var til rådighed, undersøgte vi også, hvor sandsynligt det var, at disse udfordringer ville blive tacklet inden for samarbejdsprogrammerne.

Alle de 23 undersøgte samarbejdsprogrammer omfattede en analyse af udfordringerne i grænseregionerne

35

Et samarbejdsprogram skal baseres på en analyse af behovene i programområdet som helhed³⁴. I den forbindelse er det nødvendigt at tilpasse programmernes indholdskrav til grænseregionernes specifikke behov³⁵.

36

Alle de samarbejdsprogrammer, vi undersøgte, præsenterede regionernes behov på grundlag af enten en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT-analyse) eller en analyse af grænseregionernes sociale og økonomiske karakteristika (socioøkonomisk analyse). Med hensyn til samarbejdsprogrammet Sverige-Finland-Norge var SWOT-analysen imidlertid ikke tilstrækkeligt udviklet til at kunne understøtte strategiske beslutninger: Den indeholdt ikke en tilbundsgående analyse af truslerne, den sammenblandede styrker og muligheder, den fremhævede en række udfordringer uden nogen baggrundsinformation, og den anvendte forældede data, der var mere end ti år gamle.

37

Figur 6 viser de syv vigtigste udfordringer, der blev fremhævet i samarbejdsprogrammerne. De fleste af disse udfordringer behandles i samme grad i de almindelige programmer, der dækker de samme geografiske områder. Svagheder i det administrative samarbejde og sprogbarrierer er imidlertid udfordringer, der specifikt vedrører grænseregionerne.

Udfordringerne kan ikke tackles af samarbejdsprogrammerne alene; derfor er der behov for prioritering

38

I praksis gav de finansielle midler, der var afsat til disse programmer, kun mulighed for at tackle de grænseoverskridende udfordringer delvist. Det gennemsnitlige budget for hvert af de 53 samarbejdsprogrammer vedrørende de indre grænser udgjorde 162 millioner euro og varierede fra 19 millioner euro for Slovenien-Ungarn til 485 millioner euro for Spanien-Portugal (POCTEP) (jf bilag I). Mange grænseoverskridende udfordringer kan imidlertid kun tackles med betydelig finansiering. Store jernbane- eller vejinfrastrukturprojekter, der letter transporten, handelen og borgernes bevægelighed, involverer f.eks. normalt flere milliarder euro.

39

Til sammenligning råder almindelige programmer generelt over meget større budgetter. I de 39 almindelige programmer, vi undersøgte, varierede de regionale programmers budgetter fra 231 millioner euro til 7 milliarder euro med et gennemsnit på 2 milliarder euro; det gennemsnitlige budget for de nationale programmer var mere end dobbelt så højt og varierede fra 700 millioner euro til næsten 9 milliarder euro (jf. bilag V).

40

Vi identificerede tilfælde, hvor programmyndighederne afsatte et lille beløb til en prioritetsakse eller en investeringsprioritet med det resultat, at finansieringen kun kunne få en begrænset virkning på grænseregionen. Programmyndighederne for samarbejdsprogrammet Estland-Letland afsatte f.eks. mindre end 1 million euro til prioritetsaksen vedrørende integration på arbejdsmarkedet og forbedring af betingelserne for at få adgang til job på tværs af grænsen. Det er uklart, om sådanne relativt små støttebeløb kan have nogen væsentlig virkning.

41

Figur 7 viser budgettildelingsforskellene mellem de 23 samarbejdsprogrammer og de almindelige programmer i de tilstødende regioner, som vi undersøgte.

42

De knappe finansielle ressourcer betyder, at finansieringen skal kanaliseres derhen, hvor den vil kunne skabe mest værdi. Vi konstaterede imidlertid, at de fleste programmyndigheder ikke prioriterede de identificerede behov og dermed risikerede ikke at udvælge de investeringsprioriteter, der kunne have den største virkning.

43

Vores undersøgelse viste, at mange af de vigtige udfordringer, som grænseregionerne stod over for, ikke kunne løftes af programmyndighederne, men krævede afgørelser på nationalt plan og efterfølgende indarbejdelse af disse i national lovgivning. Samarbejde mellem nationale myndigheder om sundhedspleje eller sikkerhedsspørgsmål kræver f.eks. bilaterale eller trilaterale aftaler mellem medlemsstaterne, hvilket illustreres af eksemplet i tekstboks 2.

En sammenhængende strategi for tackling af udfordringerne førte ofte ikke til en fokuseret gennemførelse

44

Vi vurderede de vigtigste strategiske elementer i samarbejdsprogrammerne og så på, hvordan de blev omsat til handling i forslagsindkaldelser og projektudvælgelser.

I næsten alle tilfælde var de strategiske programdokumenter i overensstemmelse de retlige krav og med behovsanalyser

45

Forordningen om fælles bestemmelser fastslår, at der er behov for en stærk "interventionslogik"³⁷, dvs. en klar forbindelse mellem et programs mål og dets forventede resultater. Da flere EU-fonde yder støtte i det samme geografiske område, er det vigtigt med en effektiv koordinering mellem disse fonde og nationale finansieringsinstrumenter³⁸. Med hensyn til Interreg bør støttemodtagere fra mindst to deltagerlande³⁹ være involveret i operationerne.

46

Vi undersøgte derfor:

• styrken i den interventionslogik, der førte fra de identificerede udfordringer til andre elementer i projektudvælgelsesprocessen, herunder valget af prioritetsakser, tematiske og specifikke mål og investeringsprioriteter samt opstillingen af output- og resultatmål
• om programmyndighederne fastsatte ordninger for koordinering af finansiering med andre kilder
• den betydning, som det grænseoverskridende element blev tillagt ved udvælgelsen af projekter.

Med nogle få undtagelser var de programmer, vi undersøgte, understøttet af en velfunderet interventionslogik

47

I næsten alle tilfælde konstaterede vi, at der var en velfunderet interventionslogik mellem analysen af udfordringerne og programmyndighedernes valg af prioritetsakser, tematiske og specifikke mål og investeringsprioriteter; denne logik omfattede også forslagsindkaldelserne. I det ene tilfælde, hvor SWOT-analysen ikke var tilstrækkeligt udviklet til at kunne understøtte strategiske beslutninger (jf. punkt 36), havde dette en indvirkning på sammenhængen i programmets interventionslogik.

48

Programmyndighederne opfyldte også kravet om hovedsagelig at koncentrere midlerne om op til højst fire tematiske mål. I nogle tilfælde besluttede myndighederne at programmernes fokus til specifikke aktivitetssegmenter. Et eksempel er programmet for den sydlige Østersø, der omfatter regioner i Polen, Danmark, Tyskland, Litauen og Sverige, og som har til formål at øge det "blå" (maritime) og det "grønne" (miljømæssige) vækstpotentiale i det sydlige Østersøområde, selv om flere andre udfordringer blev fremhævet i denne region.

49

Der var dog kun få samarbejdsprogrammer, der støttede finansiering af projekter på områder, der ikke tidligere var identificeret i SWOT-analysen eller den socioøkonomiske analyse. I programmet Slovakiet-Tjekkiet besluttede myndighederne f.eks. at investere i operationer, der skulle forbedre kvaliteten af det grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder. Dette er et af de største problemer, grænseregioner generelt står over for, men manglende institutionel kapacitet var ikke nævnt i den socioøkonomiske analyse vedrørende dette program.

50

Med hensyn til samarbejdsprogrammet for den centrale Østersø besluttede programmyndighederne at fokusere på de muligheder, der var til rådighed for grænseregionerne, snarere end på de udfordringer, de stod over for. Programmyndighederne investerede i operationer, der tog sigte på at bevare eller skabe job, støtte SMV'er og gøre regionerne mere attraktive for turister. I dette tilfælde var interventionslogikken i samarbejdsprogrammet klar og i overensstemmelse med de andre retlige krav. Det betød imidlertid, at udfordringerne i grænseregionerne ikke blev tacklet, hvilket blev bekræftet af vores undersøgelse af ét af de fire projekter i dette samarbejdsprogram.

Programmerne indeholdt oplysninger om koordinering med andre finansieringskilder, og der var indført en procedure for evaluering af projekternes grænseoverskridende karakter

51

Vi konstaterede, at alle de undersøgte samarbejdsprogrammer gav oplysninger om mekanismer til koordinering af finansieringen med andre kilder til EU-finansiering eller national finansiering, f.eks. ESI-fondene. De indeholdt f.eks. detaljerede oplysninger om deltagelsen af nøglepersonale fra forskellige myndigheder i møder, hvor mulighederne for synergi mellem fondene blev undersøgt, og om de skridt, der skulle tages for at forhindre, at to forskellige kilder finansierede den samme operation.

52

Endelig konstaterede vi i alle de undersøgte samarbejdsprogrammer, at udvælgelsesprocedurerne sikrede hvert enkelt projekts grænseoverskridende identitet, herunder at partnere på begge sider af grænsen havde til hensigt at være aktivt involveret.

I praksis konstaterede vi flere svagheder i gennemførelsen af strategien og i dens overvågning

53

Vi vurderede gennemførelsen af programmernes strategier ved at se på forslagsindkaldelser og projektudvælgelser og på, hvordan projektudvælgelser blev overvåget og koordineret med andre finansieringsmekanismer i de samme geografiske områder. Vi konstaterede en række svagheder i programmernes gennemførelse og overvågning vedrørende afgrænsningen mellem samarbejdsprogrammer og almindelige programmer, projekternes grænseoverskridende karakter, proceduren for udvælgelse af projekter, de anvendte indikatorer og kvaliteten og disponibiliteten af statistiske data.

I mange tilfælde manglede der en klar afgrænsning mellem samarbejdsprogrammer og almindelige programmer

54

66 % af EU's samlede landareal er berettiget til Interreg-finansiering vedrørende de indre og ydre grænser, og i 17 medlemsstater er over 80 % af det nationale territorium støtteberettiget (tekstboks 3 og figur 8).

55

Almindelige programmer og samarbejdsprogrammer medfinansierer EU-projekter i de samme geografiske områder (jf. punkt 08). Vi sammenlignede fokus for hvert af de 23 samarbejdsprogrammer i vores stikprøve med fokus for to almindelige programmer i de tilstødende regioner (jf. punkt 30). Vi fokuserede på de investeringsprioriteter, som programmerne havde til fælles, hvilket er muligt i henhold til de relevante forordninger. For disse fælles prioriteter sammenlignede vi støtteområderne og de typer operationer, som programmerne skulle medfinansiere, og vurderede, om der var en klar afgrænsning mellem programmerne, og om der var dokumentation for komplementaritet.

56

Vi konstaterede, at der i 14 tilfælde ikke var nogen klar afgrænsning vedrørende støtteområderne og de typer operationer, der skulle medfinansieres. Med andre ord kunne de almindelige programmer finansiere de samme typer operationer som samarbejdsprogrammerne med den forskel, at de projekter, der modtog finansiering under samarbejdsprogrammerne, skulle have en grænseoverskridende identitet og have deltagelse af to partnere fra hver sin side af grænsen. Vi konstaterede primært disse tilfælde på støtteområder såsom miljø, kultur, turisme, konkurrenceevne og jobskabelse.

57

I den sydlige Østersøregion fandt vi et godt eksempel på tydeligt differentierede projekttyper: Her blev anlæggelsen af en cykelsti finansieret under et af de almindelige programmer, mens aktivitetszoner langs stien blev finansieret under samarbejdsprogrammet. En sådan tilgang kræver et godt samarbejde mellem programmyndighederne i programmeringsfasen.

58

For at skabe størst mulig merværdi, når forskellige støtteprogrammer finansierer den samme investeringsprioritet, er det vigtigt at koordinere støtteområderne og differentiere mellem de typer projekter, der medfinansieres. I perioden 2014-2020 var det retlige krav i forbindelse med europæisk territorialt samarbejde at fokusere 80 % af finansieringen på højst fire af de elleve tematiske mål (jf. punkt 13). I perioden 2021-2027 er der imidlertid mindre tematisk koncentration, da programmyndighederne for samarbejdsprogrammerne vedrørende de indre landgrænser kan afsætte finansiering til alle syv politiske mål (de fem generelle og de to Interreg-specifikke) (jf. punkt 22).

59

Overlapningen mellem støtteberettigede områder under Interreg og under almindelige EFRU-programmer (jf. punkt 54) gør sammen med nedskæringen i Interreg-budgettet (jf. punkt 07) og udvidelsen af programmernes fokus i perioden 2021-2027 (jf. punkt 22) behovet for en klar afgrænsning mellem almindelige programmer og samarbejdsprogrammer mere presserende. En klarere afgrænsning har potentiale til at øge synergierne, mindske sandsynligheden for dobbeltfinansiering og øge projekternes merværdi. Programmernes brede karakter og den begrænsede koordinering mellem samarbejdsprogrammer og almindelige programmer blev også fremhævet i den efterfølgende evaluering af perioden 2007-2013 (jf. punkt 19).

Nogle projekters grænseoverskridende karakter var tvivlsom

60

Samarbejdsprojekter bør involvere støttemodtagere fra mindst to deltagerlande, selv om lovgivningen gør det muligt at gennemføre et projekt i en enkelt medlemsstat, hvis "der kan påvises grænseoverskridende eller tværnationale virkninger og fordele"⁴⁰.

61

Med hensyn til de 16 projekter i vores stikprøve vurderede vi:

• om de tacklede mindst én af de grænseoverskridende udfordringer
• om nogen projekter kun var blevet gennemført i en enkelt medlemsstat
• om fordelene ved hvert partnerbidrag og fordelene ved det samlede bidrag fra det grænseoverskridende projekt var synlige i alle deltagende medlemsstater
• om disse grænseoverskridende fordele berettigede finansieringen af operationen under samarbejdsprogrammet.

62

Vi konstaterede, at alle projekter på nær ét (jf. punkt 50) tacklede mindst én af de grænseoverskridende udfordringer. Alle projekterne blev gennemført i mindst to deltagende medlemsstater, og deres fordele var lige synlige. I otte projekter var samarbejdet mellem partnerne dog begrænset til at fremlægge et fælles projektforslag for at sikre finansiering af interventioner. Disse projekter manglede en fælles identitet som grænseoverskridende projekter. Vi konstaterede, at denne svaghed var til stede i alle de fire projekter, vi undersøgte inden for turisme, som er et af de vigtigste støtteområder for Interreg 2014-2020 (jf. punkt 17).

63

Tekstboks 4 indeholder eksempler på projekter med en svag og en stærk grænseoverskridende karakter i det samme program.

Flere svagheder i projektudvælgelsen betød, at de bedste projekter ikke altid blev udvalgt

64

Forslagsindkaldelse og projektudvælgelse er vigtige faser i programgennemførelsesprocessen, navnlig på grund af de omfattende midler, der er til rådighed for samarbejdsprogrammer (jf. punkt 38, og fordi Interregs kontraktindgåelsessats ikke har givet anledning til stor bekymring i de seneste år (jf. punkt 17). Dette øger behovet for, at projekter udvælges på grundlag af deres fordele med henblik på at nå målene i samarbejdsprogrammet og opfylde grænseregionernes mest presserende behov.

65

Med hensyn til de 10 samarbejdsprogrammer, vi undersøgte ved udvidede skrivebordsgennemgange, og de tre programmer, vi besøgte på stedet, undersøgte vi derfor, hvordan programmyndighederne:

• informerede offentligheden om de områder og projekttyper, der kunne støttes af samarbejdsprogrammerne, for at tiltrække projektforslag på linje med programmernes mål
• vurderede projektforslagene
• udvalgte de projekter, der bedst tacklede regionernes udfordringer.

66

I disse samarbejdsprogrammer fulgte programmeringsdokumenterne de retlige krav⁴¹ og gav følgende grundlæggende oplysninger om programmet: en beskrivelse af de typer af aktioner, der skulle støttes under hver investeringsprioritet, samt af deres forventede bidrag til at opfylde specifikke mål, de vejledende principper for udvælgelse af operationer og en beskrivelse af de vigtigste målgrupper, typer af støttemodtagere osv. Dog konstaterede vi svagheder i alle tre faser af projektudvælgelsen.

67

I fem af de 13 samarbejdsprogrammer blev potentielle projekter identificeret ved hjælp af en "bottom-up"-tilgang, hvor støtteansøgerne indgav projektansøgninger med begrænset vejledning fra programmyndighederne om, hvordan projekterne skulle opfylde regionens behov direkte (jf tekstboks 5). Dette spørgsmål, men i større omfang, blev også fremhævet i den efterfølgende evaluering af perioden 2007-2013 (jf. punkt 19).

68

I ti af programmerne vurderede myndighederne projektansøgningerne ved hjælp af et pointsystem, hvor projekterne skulle nå en minimumstærskel, før de kunne komme i betragtning. Dette bidrager ikke blot til at gøre udvælgelsesprocessen gennemsigtig, men letter også det efterfølgende arbejde i overvågningsudvalget - hvis rolle er at afgøre, hvilke projekter der skal medfinansieres. Da der ikke var noget pointsystem i de tre andre programmer, baserede programmyndighederne udvælgelsen på en kvalitativ vurdering, hvilket ikke giver mulighed for en klar prioritering af projekter.

69

I tre programmer forelagde programmyndighederne overvågningsudvalget en liste over projekter, der var rangordnet efter deres fordele. I de ti andre samarbejdsprogrammer foretog programmyndighederne imidlertid ikke en rangordning af projekterne, da de forelagde dem for overvågningsudvalget, selv hvis der var blevet anvendt et pointsystem. Tekstboks 6 indeholder eksempler på god og svag praksis inden for udvælgelse af projekter.

Indikatorerne målte generelt ikke den grænseoverskridende virkning, og de regionale statistiske data var begrænsede, hvilket vanskeliggjorde overvågningen og evalueringen

70

Med henblik på at styrke programmernes resultatorientering skal myndighederne for hver prioritetsakse definere de forventede resultater for de specifikke mål og for output- og resultatindikatorerne med en referenceværdi og en målværdi for hele programperioden⁴². ETS-forordningen indeholder en liste over fælles outputindikatorer, som programmyndighederne kan vælge at anvende⁴³. Målene kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt; sidstnævnte kun i forbindelse med resultatindikatorerne⁴⁴. Programmyndighederne skal indsamle solide statistiske data for at kunne overvåge disse mål pålideligt.

71

Med hensyn til alle 23 samarbejdsprogrammer undersøgte vi, om de specifikke mål vedrørende de identificerede behov i grænseregionerne var baseret på SMART-kriterier, dvs. om de var specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte.

72

Vi undersøgte desuden, om de output- og resultatindikatorer, der var fastsat for hvert program, var:

• relevante for programmernes specifikke mål
• egnede med hensyn til at måle virkningen af de støttede operationer
• opnåelige ved udgangen af programperioden. I denne sammenhæng anvendte vi også konklusionerne fra de seneste årlige gennemførelsesrapporter.

73

Vi konstaterede, at programmernes specifikke mål generelt var baseret på SMART-kriterier. De fulgte programmernes interventionslogik, var knyttet til de udvalgte prioritetsakser, tematiske mål og investeringsprioriteter og forbandt strategien med de støttede aktioner og operationer.

74

Vi konstaterede også, at de fælles og programspecifikke outputindikatorer og programspecifikke resultatindikatorer generelt var målbare, og at der i alle programmerne var fastsat reference- og målværdier. Anvendelse af de fælles outputindikatorer letter aggregeringen af data for ESI-fondene.

75

Syv af programmyndighederne målte nogle resultatindikatorer ved en kvalitativ vurdering, dvs. en undersøgelse, hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen. Vi konstaterede, at programmyndighederne i tre tilfælde undersøgte de støttemodtagere og andre interessenter, som de selv havde ydet finansiering til. Dette kan føre til den opfattelse, at resultaterne ikke indsamles på en objektiv måde, da støttemodtagerne kan have givet mere positiv feedback, end de ville have gjort, hvis armslængdeprincippet var blevet overholdt.

76

I alle de samarbejdsprogrammer, vi undersøgte - bortset fra programmet for den sydlige Østersø - konstaterede vi problemer med hensyn til relevansen og opnåeligheden af både de fælles outputindikatorer og de programspecifikke output- og resultatindikatorer.

77

Med hensyn til relevans kunne mange af indikatorerne, hvad enten det drejede sig om de fælles outputindikatorer eller de programspecifikke indikatorer, ikke måle Interreg-operationernes grænseoverskridende virkning. Vi konstaterede også tilfælde, hvor de fastsatte indikatorer ikke målte de støttede operationers virkning vedrørende det specifikke mål, eller hvor virkningen ikke direkte og eksklusivt kunne tilskrives et projekt. Et almindeligt eksempel på sidstnævnte er, at mange programmer anvendte "stigning i antallet af hotelovernatninger i regionen" som en resultatindikator for operationer på kultur- og turistområdet, selv om antallet af hotelovernatninger i en region afhænger af flere socioøkonomiske faktorer og ikke kun et Interreg-projekt.

78

Med hensyn til opnåelighed konstaterede vi eksempler på to yderpunkter: I nogle tilfælde var målene ikke realistiske og vil derfor med al sandsynlighed ikke være nået ved programperiodens afslutning, hvilket viser, at programmyndighederne:

• enten ikke iværksatte nok indkaldelser af interessetilkendegivelser til at opfylde de relevante specifikke mål for programmet, eller
• ikke vejledte støttemodtagerne i at ansøge om støtte til projekter, der ville opfylde programmets mål (jf. tekstboks 5), eller
• ikke indledningsvis fastsatte et korrekt mål.

I andre tilfælde var målene ikke ambitiøse nok og var derfor allerede blevet nået i de første år af programperioden, hvilket tyder på, at programmyndighederne indgik kontrakter om flere projekter, end de havde brug for. Dette viser, at der ikke blev taget højde for resultaterne af tidligere indkaldelser af projektforslag, da der blev iværksat nye indkaldelser.

79

Det kræver regionale data at udarbejde relevante og solide indikatortal. Med hensyn til de 23 samarbejdsprogrammer i vores stikprøve konstaterede vi, at der kun forelå begrænsede data. Vi konstaterede også et tilfælde, hvor programmyndighederne ikke havde data til rådighed til at beregne virkningen af et specifikt mål. Kommissionen bekræftede, at disponibiliteten af grænseoverskridende regionale statistikker var begrænset. Forskellige dataindsamlingsmetoder i medlemsstaterne og utilstrækkelig grænseoverskridende statistisk koordinering var de mest almindelige problemer.

Kommissionens vejledning er blevet bedre, men forsinkelsen i vedtagelsen af den retlige ramme påvirkede gennemførelsen

80

Vi undersøgte Kommissionens vejledning til programmyndighederne med hensyn til fastlæggelsen af deres grænseoverskridende udfordringer for både 2014-2020 og 2021-2027. Vi vurderede også, i hvilket omfang covid-19-foranstaltningerne blev anvendt i forbindelse med gennemførelsen af samarbejdsprogrammerne for 2014-2020, og undersøgte forberedelsesniveauet vedrørende perioden 2021-2027.

Kommissionen gav mere vejledning og støtte med henblik på perioden 2021-2027

81

Med henblik på perioden 2014-2020 gav Kommissionen i et holdningsdokument fra 2012 om udarbejdelsen af partnerskabsaftaler hver enkelt medlemsstat vejledning om, hvad den anså for at være de mest relevante finansieringsprioriteter.

82

I næsten alle tilfælde var vejledningerne for perioden 2014-2020 begrænset til nogle få punkter med generelt indhold og nogle overskrifter om potentielle udgiftsområder vedrørende grænseregionerne. De indeholdt meget få specifikke budskaber om grænseoverskridende samarbejde, som kunne have været brugt som grundlag for udarbejdelsen af programmer.

83

Perioden 2021-2027 er den sjette programperiode for Interreg. Vi undersøgte, om Kommissionen har omsat sin akkumulerede viden fra de tidligere perioder til konkrete aktioner med henblik på at vejlede medlemsstaterne med hensyn til programmeringen og gennemførelsen af deres samarbejdsprogrammer.

84

Kommissionen spillede en mere aktiv rolle i forberedelsen af perioden 2021-2027 og stod i spidsen for en række initiativer, der skulle bistå medlemsstaterne med at identificere de grænseoverskridende udfordringer. Blandt disse kan nævnes:

• den grænseoverskridende revision, der omfattede to års intensiv forskning og dialog med interessenter i grænseregionerne samt nationale og regionale myndigheder. Revisionen omfattede undersøgelser af de retlige og administrative hindringer, der gør sig gældende ved grænserne mellem EU's medlemsstater
• oprettelsen af et grænsekontaktpunkt i GD REGIO, som yder støtte til medlemsstaterne i forbindelse med håndtering af retlige og administrative spørgsmål af grænseoverskridende karakter
• udarbejdelsen af vejledningsmateriale, der gælder specifikt for hvert grænseområde, og som indeholder Kommissionens synspunkter om de vigtigste udfordringer, muligheder og scenarier for fremtidigt samarbejde og fremhæver behovet for en klar afgrænsning i forhold til de andre programmer i regionerne.

85

Navnlig vejledningsmaterialet om grænseområderne var et værdifuldt bidrag til en bedre fokusering på de grænseoverskridende udfordringer; de beskriver grænseregionernes vigtigste karakteristika og skitserer muligheder og retningslinjer for programmering. Selv i tilfælde, hvor programmyndighederne ikke fuldt ud anerkendte deres indhold, spillede de en vigtig rolle med hensyn til at forberede grundlaget og indlede drøftelser om grænseoverskridende behov.

Programmyndighederne for de grænseoverskridende programmer gjorde brug af de forenklingsmuligheder, der stod til rådighed under covid-19-krisen

86

Kort efter covid-19-pandemiens udbrud foreslog Kommissionen foranstaltninger til at lette de retlige krav vedrørende ESI-fondene, navnlig i 2020 (jf. punkt 23 og 24 samt figur 5).

87

Vi undersøgte anvendelsen af disse foranstaltninger i de 53 programmer for grænseoverskridende samarbejde (jf. punkt 33). Vi undersøgte også pandemiens konsekvenser for de tre samarbejdsprogrammer, vi besøgte på stedet, og for programmet Rumænien-Bulgarien, som vi havde planlagt at besøge på stedet.

88

Ved udgangen af februar 2021 var der foretaget 241 covid-19-relaterede programændringer i 186 programmer fra 24 medlemsstater, herunder Interreg-programmerne. 202 af disse ændringer krævede Kommissionens vedtagelse. De resterende 39 ændringer var enkle ændringer, der var vedtaget af medlemsstaterne - eller af programmyndighederne i forbindelse med Interreg - og meddelt Kommissionen. Med hensyn til Interreg-programmerne gjorde 33 programmyndigheder brug af covid-19-foranstaltninger, der krævede en programændring. Den mest anvendte foranstaltning var muligheden for at udsætte forelæggelsen af den årlige gennemførelsesrapport. Den sidste rapport blev forelagt i september i stedet for i maj 2020, dvs. med fire måneders forsinkelse. Ifølge Kommissionen var hovedårsagen til, at primært denne foranstaltning blev anvendt, den høje kontraktindgåelsessats, jf. punkt 17. Syv myndigheder foretog endvidere enkle ændringer, der blot skulle meddeles Kommissionen og ikke krævede en programændring.

89

Med hensyn til konsekvenserne for gennemførelsen rapporterede de tre programmyndigheder, vi besøgte på stedet, og programmyndighederne for samarbejdsprogrammet Rumænien-Bulgarien, som vi havde til hensigt at besøge, at krisen ramte hvert projekt forskelligt, afhængigt af tidspunktet for og typerne af de planlagte aktiviteter, således som det ses i eksemplet i tekstboks 7. Projekter, der var afhængige af rejseaktivitet, krævede generelt mere omfattende ændringer eller alternative foranstaltninger, f.eks. erstatning af fysiske møder med telekonferencer. De fire programmyndigheder rapporterede imidlertid, at støttemodtagerne havde været nødt til at indstille eller suspendere mindre end 1 % af de godkendte projekter.

Perioden 2021-2027 begyndte, før den retlige ramme var blevet godkendt

90

Endelig undersøgte vi udarbejdelsen af programdokumenterne for 2021-2027 vedrørende alle de samarbejdsprogrammer, vi undersøgte. Vi fulgte op på gennemførelsen af en anbefaling fra Revisionsretten om Kommissionens rettidige udarbejdelse af lovgivningsforslag om samhørighedspolitikken⁴⁵, og vi sammenlignede den tid, det tog at vedtage den retlige ramme, med de to foregående programperioder.

91

Programmyndighederne for alle 23 programmyndigheder på nær to angav, at drøftelserne om den næste programperiode først startede kort inden sommerferien i 2020. Ifølge programmyndighederne skyldtes den sene start på programudarbejdelsen manglende sikkerhed, mens man afventede vedtagelsen af retsgrundlaget. Forsinkelsen i vedtagelsen af retsgrundlaget samt behovet for at afslutte arbejdet vedrørende én programperiode samtidig med starten på en ny⁴⁶ forhindrede en gnidningsløs start på den nye programperiode på medlemsstatsplan

92

Kommissionens forslag til de nye forordninger om fælles bestemmelser, EFRU og ETS blev offentliggjort i maj 2018, i god tid inden begyndelsen af programperioden og i overensstemmelse med vores tidligere anbefaling. Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet varede imidlertid længere end forventet. Ved udgangen af april 2021 var lovgivningspakken om samhørighedspolitikken, herunder ETS-forordningen, endnu ikke vedtaget, dvs. fire måneder efter begyndelsen af programperioden 2021-2027. Til sammenligning blev de tilsvarende retsgrundlag vedtaget en måned inden begyndelsen af perioden 2014-2020 og fem måneder inden begyndelsen af perioden 2007-2013.

Konklusioner og anbefalinger

93

Ved denne revision så vi på, om Kommissionen og medlemsstaterne på effektiv vis havde tacklet grænseregionernes udfordringer i de samarbejdsprogrammer vedrørende de indre grænser, der finansieres under Interreg. Vi konstaterede samlet set, at de samarbejdsprogrammer, vi undersøgte, havde klare strategier med henblik på at tackle de udfordringer, som de grænseregioner, de vedrørte, stod over for. Svagheder i gennemførelsen og mangler i overvågningsoplysningerne begrænsede imidlertid programmernes mulighed for at frigøre potentialet i disse regioner. En del af anbefalingerne nedenfor fremsættes til de undersøgte programmyndigheder, men i lyset af den brede dækning er det vores opfattelse, at de også retter sig mod andre programmyndigheder. Programmyndighederne har givet os deres reaktioner på disse anbefalinger, jf. bilag VI.

94

Samarbejdsprogrammer kan ikke tackle alle grænseoverskridende udfordringer, dels fordi de har et begrænset budget, dels fordi nogle udfordringer nødvendigvis skal håndteres på nationalt plan af medlemsstaterne. Vi konstaterede, at programmyndighederne, selv om de havde analyseret udfordringerne, ikke prioriterede dem med henblik på at fokusere på de udfordringer, der var mest presserende i de grænseoverskridende områder (jf. punkt 36‑43).

95

Med hensyn til strategiudformning var samarbejdsprogrammernes interventionslogik stærk, og der var en forbindelse mellem udfordringer, prioritetsakser, tematiske og specifikke mål og indkaldelser af projektforslag. Endvidere fastsatte programdokumenterne de procedurer, der skulle følges med henblik på at koordinere samarbejdsprogrammerne med andre fonde. De udvælgelsesprocedurer, der var beskrevet i programdokumenterne, lagde stor vægt på, at de projekter, der skulle medfinansieres, havde en grænseoverskridende identitet og viste, at partnere fra forskellige lande/regioner havde til hensigt at være aktivt involveret (jf. punkt 47‑50).

96

Vi konstaterede imidlertid, at der i 14 af de 23 samarbejdsprogrammer i vores stikprøve ikke var nogen klar afgrænsning vedrørende støtteområderne og de typer operationer, der skulle medfinansieres under henholdsvis samarbejdsprogrammer og almindelige programmer, hvilket førte til en situation, hvor begge finansieringskilder kunne finansiere de samme typer operationer. Der er en risiko for, at det nødvendige fokus på reelle behov svækkes af overlapningen mellem støtteberettigede områder under Interreg og under almindelige EFRU-programmer. Behovet for at øge merværdien af EU's interventioner er særlig vigtigt, da Interreg-budgettet vil falde i perioden 2021-2027, hvor der også er mindre tematisk koncentration end i perioden 2014-2020 (jf. punkt 56‑59).

97

Vi fandt også projekter med begrænset dokumentation for deres grænseoverskridende karakter, da samarbejdet mellem partnerne var begrænset til at fremlægge fælles projektforslag for at sikre finansiering af interventioner (jf. punkt 62).

Anbefaling 1 – Bedre fokusering af samarbejdsprogrammerne

1. Programmyndighederne for de undersøgte samarbejdsprogrammer bør:
   1. sikre, at det i programdokumenterne fastsættes, at programmerne inden for de investeringsprioriteter, de støtter, skal fokusere på andre typer projekter end de almindelige programmer i de tilstødende regioner
   2. koordinere støtten med de almindelige programmer i de tilstødende regioner, når de gennemfører aktioner på de samme støtteområder.
2. På grundlag af de to ovennævnte anbefalinger bør Kommissionen ved vedtagelsen af samarbejdsprogrammer og almindelige programmer kræve, at de projekter, der medfinansieres, komplementerer hinanden.

Tidsramme: senest i december 2022

98

De fleste programmyndigheder foretog ikke en rangordning af projekterne efter deres fordele med henblik på at sikre, at kun de bedste forslag kom i betragtning til finansiering, hvilket er en væsentlig forsømmelse, når midlerne er knappe. Desuden havde nogle samarbejdsprogrammer ikke en minimumstærskel, som et projektforslag skulle nå for at kunne blive udvalgt, hvilket er særlig vigtigt med hensyn til at sikre projektets grænseoverskridende karakter og dets bidrag til at tackle regionens mest presserende udfordringer (jf. punkt 66‑69).

Anbefaling 2  – Prioritering og tildeling af støtte til projekter på grundlag af deres fordele ved anvendelse af pointsystemer

For at sikre udvælgelse af de projekter, der bedst kan tackle grænseregionernes udfordringer og opfylde de undersøgte samarbejdsprogrammers mål, bør de undersøgte programmyndigheder:

1. anvende et system med point ved projektvurderingen
2. kun foreslå projekter til finansiering, der har nået en minimumstærskel, herunder en minimumstærskel for projekternes grænseoverskridende karakter.

Tidsramme: senest i december 2022

99

De specifikke mål var baseret på SMART-kriterier, og output- og resultatindikatorerne var generelt målbare. Der var imidlertid svagheder med hensyn til output- og resultatindikatorernes relevans og opnåelighed: Nogle indikatorer afspejlede ikke hensigten med projekternes specifikke mål, og andre havde ikke den rette balance mellem at være opnåelige og at være ambitiøse. I de fleste tilfælde anvendte programmyndighederne indikatorer, som ikke målte den grænseoverskridende virkning (jf. punkt 73‑78).

Anbefaling 3  – Anvendelse af indikatorer, der sigter mod at måle virkningen af grænseoverskridende projekter

I godkendelsesprocessen bør Kommissionen ved vurderingen af samarbejdsprogrammerne:

1. arbejde tæt sammen med programmyndighederne om at fremme udvælgelsen af fælles output- og resultatindikatorer, der er relevante for de typer aktioner, programmerne vil gennemføre, og derfor kan måle resultaterne og virkningen af de grænseoverskridende projekter
2. i de tilfælde, hvor fælles indikatorer ikke kan anvendes, samarbejde med programmyndighederne om at vurdere hensigtsmæssigheden af specifikke output- og resultatindikatorer med hensyn til at måle resultaterne og virkningen af de grænseoverskridende projekter ved hjælp af Kommissionens vejledning.

Tidsramme: senest i december 2022

100

Der var flere svagheder i de data, som vi undersøgte, og som danner grundlag for de regionale statistikker, der anvendes til at måle indikatorer. I nogle tilfælde forelå der ingen data, og i andre var koordineringen mellem medlemsstaterne ikke tilstrækkelig til, at den grænseoverskridende virkning af de støttede operationer kunne måles på en pålidelig måde (jf. punkt 79).

101

Kommissionens vejledning til programmyndighederne er blevet forbedret i løbet af de sidste to programperioder. Vejledningsmaterialet om grænseområderne for perioden 2021-2027 indeholdt en mere fokuseret analyse, med tilhørende forslag, end holdningsdokumenterne for 2014-2020 (jf. punkt 82‑85).

102

Programmyndighederne for samarbejdsprogrammerne gjorde brug af de foranstaltninger til at afbøde covid-19-udbruddets konsekvenser, der stod til rådighed under CRII- og CRII+-initiativerne. Meget få grænseoverskridende projekter blev suspenderet eller annulleret som følge af pandemien, hovedsagelig fordi der allerede var indgået kontrakter for et stort antal projekter under Interreg. Indvirkningen af krisen var dog synlig, og programmyndighederne gjorde en indsats for at støtte gennemførelsen af de projekter, der var indgået kontrakt om (jf. punkt 88 og 89).

103

Kommissionen fremsatte sine lovgivningsforslag vedrørende perioden 2021-2027 i god tid, men EU-lovgiverne vedtog dem først efter begyndelsen af programperioden. Denne forsinkelse har i alvorlig grad påvirket udarbejdelsen af samarbejdsprogrammer og forhindret en gnidningsløs start på den nye programperiode (jf. punkt 91 og 92).

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 19. maj 2021.

Bilag

Bilag I – Oversigt over samarbejdsprogrammer vedrørende de indre grænser under Interreg V-A i perioden 2014-2020

Kommissionen godkendte i alt 53 programmer for grænseoverskridende samarbejde vedrørende de indre grænser i perioden 2014-2020. Figur 9 viser disse programmer på et kort. De skraverede områder er del af to eller flere programområder på samme tid.

I nedenstående tabel vises de 53 samarbejdsprogrammer med deres samlede budget og EU-bidraget. De samarbejdsprogrammer, vi undersøgte, er angivet med fed skrift.

	Titel	CCI-nr	Samlet OP-budget (i euro)	Samlet EU-bidrag (i euro)
1	Belgien-Tyskland-Nederlandene (Euregio Maas-Rijn)	2014TC16RFCB001	140 434 645	96 000 250
2	Østrig-Tjekkiet	2014TC16RFCB002	115 076 396	97 814 933
3	Slovakiet-Østrig	2014TC16RFCB003	89 285 509	75 892 681
4	Østrig-Tyskland (Bayern)	2014TC16RFCB004	64 332 186	54 478 064
5	Spanien-Portugal (POCTEP)	2014TC16RFCB005	484 687 353	365 769 686
6	Spanien-Frankrig-Andorra (POCTEFA)	2014TC16RFCB006	288 964 102	189 341 397
7	Ungarn-Kroatien	2014TC16RFCB008	73 900 028	60 824 406
8	Tyskland (Bayern)-Tjekkiet	2014TC16RFCB009	121 617 825	103 375 149
9	Østrig-Ungarn	2014TC16RFCB010	95 870 327	78 847 880
10	Tyskland (Brandenburg)-Polen	2014TC16RFCB011	117 826 565	100 152 579
11	Polen-Slovakiet	2014TC16RFCB012	210 114 137	178 597 014
12	Polen-Danmark-Tyskland-Litauen-Sverige (sydlige Østersø)	2014TC16RFCB013	100 614 276	82 978 784
13	Finland-Estland-Letland-Sverige (Centrale Østersø)	2014TC16RFCB014	170 544 922	132 628 689
14	Slovakiet-Ungarn	2014TC16RFCB015	183 304 695	155 808 987
15	Sverige-Norge	2014TC16RFCB016	94 399 930	47 199 965
16	Tyskland (Sachsen)-Tjekkiet	2014TC16RFCB017	189 274 570	157 967 067
17	Polen-Tyskland (Sachsen)	2014TC16RFCB018	82 353 025	70 000 069
18	Tyskland (Mecklenburg-Vorpommern/Brandenburg)-Polen	2014TC16RFCB019	157 647 549	134 000 414
19	Grækenland-Italien	2014TC16RFCB020	123 176 901	104 700 362
20	Rumænien-Bulgarien	2014TC16RFCB021	258 504 126	215 745 513
21	Grækenland-Bulgarien	2014TC16RFCB022	130 262 835	110 723 408
22	Tyskland-Nederlandene	2014TC16RFCB023	443 059 158	222 159 360
23	Tyskland-Østrig-Schweiz-Liechtenstein (Alpenrhein-Bodensee-Hochrhein)	2014TC16RFCB024	56 554 900	39 588 430
24	Tjekkiet-Polen	2014TC16RFCB025	266 143 190	226 221 710
25	Sverige-Danmark-Norge (Øresund-Kattegat-Skagerrak)	2014TC16RFCB026	271 376 522	135 688 261
26	Letland-Litauen	2014TC16RFCB027	82 255 348	69 621 072
27	Sverige-Finland-Norge (Botnia-Atlantica)	2014TC16RFCB028	61 284 055	36 334 420
28	Slovenien- Kroatien	2014TC16RFCB029	55 690 913	46 114 193
29	Slovakiet-Tjekkiet	2014TC16RFCB030	106 046 429	90 139 463
30	Litauen-Polen	2014TC16RFCB031	70 769 277	60 153 883
31	Sverige-Finland-Norge (Nord)	2014TC16RFCB032	94 617 296	60 413 727
32	Italien-Frankrig (Maritime)	2014TC16RFCB033	199 649 897	169 702 411
33	Italien-Frankrig (ALCOTRA)	2014TC16RFCB034	233 972 102	198 876 285
34	Italien-Schweiz	2014TC16RFCB035	118 281 056	100 221 466
35	Italien-Slovenien	2014TC16RFCB036	92 588 182	77 929 954
36	Italien-Malta	2014TC16RFCB037	51 708 438	43 952 171
37	Frankrig-Belgien-Nederlandene-Det Forenede Kongerige (Les Deux Mers/Two seas/Twee Zeeën)	2014TC16RFCB038	392 143 504	256 648 702
38	Frankrig-Tyskland-Schweiz (Rhin supérieur-Oberrhein)	2014TC16RFCB039	210 615 695	109 704 965
39	Frankrig-Det Forenede Kongerige (Manche-Channel)	2014TC16RFCB040	315 264 678	223 046 948
40	Frankrig-Schweiz	2014TC16RFCB041	102 823 622	65 890 505
41	Italien-Kroatien	2014TC16RFCB042	236 890 849	201 357 220
42	Belgien-Frankrig (France-Wallonie-Vlaanderen)	2014TC16RFCB044	283 295 074	169 977 045
43	Frankrig-Belgien-Tyskland-Luxembourg (Grande Région/Großregion)	2014TC16RFCB045	234 606 265	139 802 646
44	Belgien-Nederlandene (Vlaanderen-Nederland)	2014TC16RFCB046	305 151 170	152 575 585
45	Det Forenede Kongerige-Irland (Ireland-Northern Ireland-Scotland)	2014TC16RFCB047	282 761 998	240 347 696
46	Det Forenede Kongerige (Wales)-Irland	2014TC16RFCB048	98 998 059	79 198 450
47	Rumænien-Ungarn	2014TC16RFCB049	231 861 763	189 138 672
48	Estland-Letland	2014TC16RFCB050	46 728 715	38 933 803
49	Italien-Østrig	2014TC16RFCB052	98 380 352	82 238 866
50	Slovenien-Ungarn	2014TC16RFCB053	18 641 195	14 795 015
51	Slovenien-Østrig	2014TC16RFCB054	57 213 193	47 988 355
52	Grækenland-Cypern	2014TC16RFCB055	64 560 486	54 876 411
53	Tyskland-Danmark	2014TC16RFCB056	121 306 000	89 634 975
	Alle programmer for grænseoverskridende samarbejde vedrørende de indre grænser		8 597 431 283	6 346 119 962
	De programmer for grænseoverskridende samarbejde vedrørende de indre grænser, vi undersøgte		3 508 658 525	2 708 476 109

Kilde: Revisionsretten på grundlag af samarbejdsprogrammerne for perioden 2014-2020.

Bilag II – Oversigt over programmer for tværnationalt samarbejde under Interreg V-B i perioden 2014-2020

I programperioden 2014-2020 omfatter Interreg V-B 15 samarbejdsprogrammer til en samlet værdi af 2,1 milliard euro.

Der er tale om: Nordsøen, Nordvesteuropa, Den nordlige periferi og Arktis, Østersøen, Donauområdet, Atlanterhavsområdet, Alpeområdet, Centraleuropa, Adriaterhavet-Det Joniske Hav, Balkan-Middelhavet, Sydvesteuropa, Middelhavsområdet, Vestindien, Amazonområdet og Det Indiske Ocean. De lande, der er involveret i hvert samarbejdsprogram, vises i figur 10.

Ud over finansieringen under Interreg B har Det Europæiske Råd godkendt fire makroregionale strategier⁴⁷:

• EU-strategien for Østersøområdet (2009)
• EU-strategien for Donauområdet (2010)
• EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (2014)
• EU-strategien for Alperegionen (2015).

De fire makroregionale strategier vedrører 19 EU-medlemsstater og otte lande uden for EU, jf. figur 11.

Bilag III – Oversigt over tematiske mål vedrørende de indre grænser under Interreg V-A i perioden 2014-2020

Data pr. 31.12.2020

TM	Titel	Samlet EU-bidrag (i euro)	%
TM 1	Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation	872 076 167	13,7 %
TM 2	Bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	0	0 %
TM 3	Fremme af små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) konkurrenceevne	300 110 731	4,7 %
TM 4	Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer	161 017 673	2,5 %
TM 5	Fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring	279 299 676	4,4 %
TM 6	Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet	1 478 698 158	23,2 %
TM 7	Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer	593 085 445	9,3 %
TM 8	Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet	375 390 004	5,9 %
TM 9	Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling	216 707 527	3,4 %
TM 10	Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring	116 666 051	1,8 %
TM 11	Styrkelse af den institutionelle kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og en effektiv offentlig forvaltning	569 531 414	9,0 %
	Flere tematiske mål	940 330 421	14,8 %
	Teknisk bistand	319 783 299	5,0 %
	Ingen tematiske mål valgt (hvid)	123 423 396	1,9 %
	I ALT	6 346 119 962	100 %

Kilde: ESI-fondenes Open Data Platform.

Bilag IV – Oversigt over de 10 mest anvendte interventionskoder vedrørende de indre grænser under Interreg V-A i perioden 2014-2020

Data pr. 31.12.2020

Kode	Beskrivelse	Samlet EU-bidrag (i euro)	% (i alt)
94	Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige kulturelle aktiver og kulturarvsaktiver	444 477 809	7 %
87	Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse af klimaforbundne risici, f.eks. erosion, brand, storme og tørke, herunder øget viden, civilbeskyttelse samt katastrofeforvaltningssystemer og -infrastruktur	355 767 156	6 %
34	Andre genskabte eller forbedrede veje (motorvej, national, regional eller lokal)	310 554 407	5 %
119	Investering til gavn for den institutionelle kapacitet og de offentlige forvaltningers og offentlige tjenesteydelsers effektivitet på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltningsskik	303 568 412	5 %
121	Teknisk bistand: Forberedelse, gennemførelse, tilsyn og kontrol	295 745 460	5 %
62	Teknologioverførsel og samarbejde mellem universiteter og virksomheder, der primært er til gavn for SMV'er	272 901 928	4 %
85	Teknologioverførsel og samarbejde mellem universiteter og virksomheder, der primært er til gavn for SMV'er	271 919 799	4 %
91	Udvikling og fremme af naturområders potentiale for turisme	254 307 765	4 %
60	Forsknings og innovationsaktiviteter i offentlige forskningscentre og kompetencecentre herunder netværk	223 236 862	4 %
112	Bedre adgang til prismæssigt overkommelige, bæredygtige tjenester af høj kvalitet, herunder sundhedspleje og sociale tjenesteydelser af almen interesse	205 317 652	3 %
	I alt for de 10 mest anvendte interventionskoder	2 937 797 250	46 %
	Resten	3 408 322 712	54 %
	I ALT	6 346 119 962	100 %

Kilde: ESI-fondenes Open Data Platform.

Bilag V – Oversigt over de undersøgte samarbejdsprogrammer med angivelse af undersøgelsestypen og de normale programmer, der blev udvalgt til sammenligning

I nedenstående tabel vises de 23 samarbejdsprogrammer med angivelse af det samlede budget, EU-bidraget og varigheden af den undersøgelse, vi foretog af hver enkelt program:

• Ved de enkle skrivebordgennemgange (i alt ti programmer) undersøgte vi: grænseoverskridende udfordringer, SWOT-analyser og/eller socioøkonomiske analyser, interventionslogik, programmets fokus sammenlignet med to almindelige programmer i de tilstødende regioner, indikatorer, proces for vurdering af projekternes grænseoverskridende karakter, proces for koordinering med andre ESI-fonde, holdningsdokumenter og vejledningsmateriale om grænseområderne samt graden af forberedelse til perioden 2021-2027.
• Ved de udvidede skrivebordgennemgange (i alt ti programmer) undersøgte vi endvidere: forslagsindkaldelser, proces for udvælgelse af projekter og tilgang fulgt for at tiltrække projektforslag ("top-down" eller "bottom-up").
• Ved undersøgelserne på stedet (i alt tre programmer) undersøgte vi endvidere: en stikprøve på fire projekter og deres grænseoverskridende karakter.

	Titel	CCI-nr.	Samlet OP-budget (i euro)	Samlet EU-bidrag (i euro)	Undersøgelses-type
1	Belgien-Tyskland-Nederlandene (Euregio Maas-Rijn)	2014TC16RFCB001	140 434 645	96 000 250	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Belgien: OP Flandern (regionalt)	2014BE16RFOP002	435 508 941	175 592 099
	Almindeligt program 2 Tyskland: OP Nordrhein-Westfalen (regionalt)	2014DE16RFOP009	2 423 462 022	1 211 731 011
2	Østrig-Tyskland (Bayern)	2014TC16RFCB004	64 332 186	54 478 064	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Østrig: OP for investeringer i vækst og beskæftigelse (nationalt)	2014AT16RFOP001	2 037 475 362	536 262 079
	Almindeligt program 2 Tyskland: OP Bayern 2014-2020 EFRE (regionalt)	2014DE16RFOP002	1 478 842 432	494 704 308
3	Spanien-Portugal (POCTEP)	2014TC16RFCB005	484 687 353	365 769 686	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Spanien: OP Andalucía 2014-2020 (regionalt)	2014ES16RFOP003	3 951 571 669	3 200 907 333
	Almindeligt program 2 Portugal: OP Norte 2014-2020 (regionalt)	2014PT16M2OP001	4 209 657 730	3 378 770 731
4	Spanien-Frankrig-Andorra (POCTEFA)	2014TC16RFCB006	288 964 102	189 341 397	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Spanien: Catalonien (regionalt)	2014ES16RFOP011	1 671 234 350	835 617 175
	Almindeligt program 2 Frankrig: Languedoc-Roussillon (regionalt)	2014FR16M0OP006	754 041 639	431 686 793
5	Tyskland (Bayern)-Tjekkiet	2014TC16RFCB009	121 617 825	103 375 149	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Tyskland: OP Bayern 2014-2020 (regionalt)	2014DE16RFOP002	1 478 842 432	494 704 308
	Almindeligt program 2 Tjekkiet: Integreret regionalt OP for vækst 2014-2020 (nationalt)	2014CZ16RFOP002	5 575 445 155	4 763 230 350
6	Østrig-Ungarn	2014TC16RFCB010	95 870 327	78 847 880	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Østrig: OP for investeringer i vækst og beskæftigelse (nationalt)	2014AT16RFOP001	2 037 475 362	536 262 079
	Almindeligt program 2 Ungarn: OP for økonomisk udvikling og innovation 2014-2020 (nationalt)	2014HU16M0OP001	8 813 195 514	7 733 969 530
7	Polen-Danmark-Tyskland-Litauen-Sverige (sydlige Østersø)	2014TC16RFCB013	100 614 276	82 978 784	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Polen: Regionalt OP Pomorskie 2014-2020 (regionalt)	2014PL16M2OP011	2 193 896 122	1 864 811 698
	Almindeligt program 2 Litauen: OP for investeringer fra EU's strukturfonde for 2014-2020 (nationalt)	2014LT16MAOP001	7 887 798 523	6 709 396 130
8	Finland-Estland-Letland-Sverige (Centrale Østersø)	2014TC16RFCB014	170 544 922	132 628 689	Undersøgelse på stedet
	Almindeligt program 1 Finland: Bæredygtig vækst og beskæftigelse for Finland 2014-2020 (nationalt)	2014FI16M2OP001	2 570 429 202	1 285 214 601
	Almindeligt program 2 Estland: Estiske investeringer i vækst og beskæftigelse 2014-2020 (nationalt)	2014EE16M3OP001	4 891 748 878	3 499 202 664
9	Slovakiet-Ungarn	2014TC16RFCB015	183 304 695	155 808 987	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Slovakiet: Integreret regionalt OP 2014-2020 (nationalt)	2014SK16RFOP002	2 059 278 976	1 699 941 778
	Almindeligt program 2 Ungarn: Økonomisk Udvikling og Innovation 2014-2020 (nationalt)	2014HU16M0OP001	8 813 195 514	7 733 969 530
10	Sverige-Norge	2014TC16RFCB016	94 399 930	47 199 965	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Sverige: OP Mellersta Norrland (regionalt)	2014SE16RFOP007	289 910 518	144 955 259
11	Tyskland (Sachsen)-Tjekkiet	2014TC16RFCB017	189 274 570	157 967 067	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Tyskland: OP Sachsen 2014-2020 (regionalt)	2014DE16RFOP012	2 341 365 486	1 873 092 389
	Almindeligt program 2 Tjekkiet: Tjekkiet: Integreret regionalt OP for vækst 2014-2020 (nationalt)	2014CZ16RFOP002	5 575 445 155	4 763 230 350
12	Rumænien-Bulgarien	2014TC16RFCB021	258 504 126	215 745 513	Udvidet skrivebords-gennemgang48
	Almindeligt program 1 Rumænien: Rumænsk regionalt OP (nationalt)	2014RO16RFOP002	8 384 288 100	6 860 000 000
	Almindeligt program 2 Bulgarien: Bulgarsk regionalt OP for regioner i vækst (nationalt)	2014BG16RFOP001	1 543 182 113	1 311 704 793
13	Tyskland-Østrig-Schweiz-Liechtenstein (Alpenrhein-Bodensee-Hochrhein)	2014TC16RFCB024	56 554 900	39 588 430	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Tyskland: Regionalt OP for Baden-Württemberg - innovation og energi 2014-2020 (regionalt)	2014DE16RFOP001	493 170 076	246 585 038
	Almindeligt program 2 Østrig: EFRU-OP for vækst og beskæftigelse 2014-2020 (nationalt)	2014AT16RFOP001	2 073 339 826	536 262 079
14	Tjekkiet-Polen	2014TC16RFCB001	266 143 190	226 221 710	Undersøgelse på stedet
	Almindeligt program 1 Tjekkiet: Integreret regionalt OP 2014-2020 (nationalt)	2014CZ16RFOP002	5 575 445 155	4 763 230 350
	Almindeligt program 2 Polen: Regionalt OP Dolnośląskie 2014-2020 (regionalt)	2014PL16M2OP001	2 659 054 816	2 252 546 589
15	Sverige-Finland-Norge (Botnia-Atlantica)	2014TC16RFCB028	61 284 055	36 334 420	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Sverige: OP Övre Norrland (regionalt)	2014SE16RFOP008	421 646 628	210 823 314
	Almindeligt program 2 Finland: Bæredygtig vækst og beskæftigelse 2014-2020 (nationalt)	2014FI16M2OP001	2 570 429 202	1 285 214 601
16	Slovakiet-Tjekkiet	2014TC16RFCB030	106 046 429	90 139 463	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Slovakiet: OP Integreret infrastruktur 2014-2020 (nationalt)	2014SK16M1OP001	4 646 130 079	3 949 210 563
	Almindeligt program 2 Tjekkiet: Integreret regionalt OP 2014-2020 (nationalt)	2014CZ16RFOP002	5 575 445 155	4 763 230 350
17	Italien-Slovenien	2014TC16RFCB036	92 588 182	77 929 954	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Italien: Regionalt OP Friuli Venezia Giulia (regionalt)	2014IT16RFOP009	230 779 184	115 389 592
	Almindeligt program 2 Slovenien: OP for gennemførelse af EU's samhørighedspolitik (nationalt)	2014SI16MAOP001	3 818 118 670	3 067 924 925
18	Italien-Malta	2014TC16RFCB037	51 708 438	43 952 171	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Italien: Regionalt OP Sicilia EFRU 2014-2020 (regionalt)	2014IT16RFOP016	4 273 038 791	3 418 431 018
	Almindeligt program 2 Malta: OP Malta - Fremme af en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi for at imødegå vores udfordringer 2014-2020 (nationalt)	2014MT16M1OP001	709 109 686	580 096 106
19	Italien-Kroatien	2014TC16RFCB042	236 890 849	201 357 220	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Italien: Regionalt OP Apulia 2014-2020 (regionalt)	2014IT16M2OP002	7 120 958 992	3 560 479 496
	Almindeligt program 2 Kroatien: OP for konkurrenceevne og samhørighed 2014-2020 (nationalt)	2014HR16M1OP001	8 036 770 938	6 831 255 232
20	Frankrig-Belgien-Tyskland-Luxembourg (Storregionen)	2014TC16RFCB045	234 606 265	139 802 646	Undersøgelse på stedet
	Almindeligt program 1 Frankrig: OP EFRU/ESF Lorraine et Vosges 2014-2020 (regionalt)	2014FR16M0OP015	689 879 511	409 839 615
	Almindeligt program 2 Belgien: OP Wallonie-2020.EU (regionalt)	2014BE16RFOP003	1 700 524 237	681 639 700
21	Det Forenede Kongerige (Wales)-Irland	2014TC16RFCB048	98 998 059	79 198 450	Udvidet skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Det Forenede Kongerige: EFRU West Wales and The Valleys (regionalt)	2014UK16RFOP005	1 829 859 998	1 206 110 065
	Almindeligt program 2 Irland: Regionalt OP Southern & Eastern (regionalt)	2014IE16RFOP002	500 132 354	250 066 177
22	Estland-Letland	2014TC16RFCB050	46 728 715	38 933 803	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Estland: OP for fondene inden for samhørighedspolitikken 2014-2020 (nationalt)	2014EE16M3OP001	4 655 679 786	3 499 202 664
	Almindeligt program 2 Letland: Vækst og beskæftigelse 2014-2020 (nationalt)	2014LV16MAOP001	5 192 801 940	4 418 233 214
23	Grækenland-Cypern	2014TC16RFCB055	64 560 486	54 876 411	Enkel skrivebords-gennemgang
	Almindeligt program 1 Grækenland: OP Kreta (regionalt)	2014GR16M2OP011	449 652 852	359 722 280
	Almindeligt program 2 Cypern: OP for konkurrenceevne og samhørighed (nationalt)	2014CY16M1OP001	699 726 575	594 767 585

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra samarbejdsprogrammer og almindelige programmer for perioden 2014-2020.

Bilag VI – Programmyndighedernes reaktion på anbefaling 1 a) og 2

Nogle af vores anbefalinger fremsættes til de programmyndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre dem. Vi har derfor bedt om deres reaktion på vores anbefalinger. De svar, vi modtog, samt årsagerne til, at nogle af myndighederne ikke (eller kun delvis) accepterede vores anbefalinger, er sammenfattet i det følgende.

Akronymer og forkortelser

BNP: Bruttonationalprodukt

CRII: Investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset

CRII+: Investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

ESF: Den Europæiske Socialfond

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

ETS: Europæisk territorialt samarbejde

GD REGIO: Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik

Interreg: Akronym for EU's program for interregionalt samarbejde

NUTS: Nomenklatur for statistiske regionale enheder

SMART: Specifik, målbar, opnåelig, relevant og tidsbestemt (Specific, Measurable, Attainable, Relevant, Timely)

SWOT: Styrker, svagheder, muligheder og trusler (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats)

Glossar

De europæiske struktur- og investeringsfonde: De fem vigtigste EU-fonde, der sammen støtter økonomisk udvikling i EU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: En EU-fond, der styrker den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at finansiere investeringer, der mindsker ubalancerne mellem regionerne.

Det fælles sekretariat: Et kontor, der bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget for et program for europæisk territorialt samarbejde, og som underretter støttemodtagerne om potentielle finansieringsmuligheder og støtter projektgennemførelsen.

Europæisk territorialt samarbejde: En ramme for interregionalt, grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, der skal være retningsgivende for politiske udvekslinger og gennemførelsen af fælles tiltag.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal myndighed (offentlig eller privat), som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et EU-finansieret program.

Interventionslogik: Forbindelserne mellem et forslags mål, de planlagte input og aktiviteter og de tilsigtede resultater og virkninger.

Investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset: En pakke af foranstaltninger, der skal muliggøre fleksibel anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet.

Investeringsprioritet: Delelement under en prioritetsakse.

Overvågningsudvalg: Et organ, der fører tilsyn med gennemførelsen af et operationelt program, med repræsentanter for medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen som observatør.

Prioritetsakse: Et centralt mål for et operationelt program, bestående af en eller flere investeringsprioriteter.

Tematisk mål: Det tilsigtede overordnede resultat for en investeringsprioritet opdelt i specifikke mål med henblik på gennemførelse.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Ladislav Balko, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Branislav Urbanič, attaché Zuzana Franková, ledende administrator Niels-Erik Brokopp, opgaveansvarlig Chrysoula Latopoulou, viceopgaveansvarlig Dennis Wernerus og revisorerne Thierry Lavigne, Katarzyna Solarek, Ana Popescu, Aleksandar Latinov, Angelika Zych, Aino Nyholm, Nils Odins og Francisco Carretero Llorente. James Verity ydede sproglig støtte.

Slutnoter

¹ Artikel 174 i TEUF.

² Betragtning 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (ETS-forordningen) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).

³ Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EFRU-forordningen) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 293).

⁴ Betragtning 5 i ETS-forordningen.

⁵ Meddelelse fra Kommissionen om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner af 20.9.2017, s. 6 (COM(2017) 534 final).

⁶ Collecting solid evidence to assess the needs to be addressed by Interreg cross-border cooperation programmes, SWECO, t33, Politecnico di Milano og Nordregio for GD REGIO, november 2016, s. 64-91.
Easing legal and administrative obstacles in EU border regions, Metis GmbH, Panteia BV, AEIDL - Association Européenne pour l'Information sur le Développement Local, CASE - Center for Social and Economic Research for GD REGIO, marts 2017.
Quantification of the effects of legal and administrative border obstacles in land border regions, Politecnico di Milano for DG REGIO, maj 2017.

⁷ Artikel 4, stk. 1, i ETS-forordningen.

⁸ Artikel 2 i ETS-forordningen.

⁹ Artikel 12, stk. 2, i ETS-forordningen.

¹⁰ Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 3) opdelte medlemsstaternes økonomiske område i mindre regioner med henblik på at muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af regionalstatistik. Artikel 3, stk. 2, i denne forordning inddelte medlemsstaternes regioner i tre kategorier ved anvendelse af befolkningstærskler. Regioner på niveau 1 (NUTS 1) har mellem 3 og 7 millioner indbyggere; disse regioner er yderligere opdelt i regioner på niveau 2 (NUTS 2), som har mellem 800 000 og 3 millioner indbyggere. NUTS 2-regionerne er endelig opdelt i NUTS 3-regioner, der har mellem 150 000 og 800 000 indbyggere.

¹¹ Artikel 3, stk. 2, i ETS-forordningen.

¹² Artikel 104, stk. 7, i kompromisteksten med henblik på enighed om den nye forordning om fælles bestemmelser, 25.2.2021.

¹³ Artikel 3 i bekræftelsen af den endelige kompromistekst med henblik på enighed om forordningen om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (den nye ETS-forordning), 11.12.2020.

¹⁴ Artikel 9, stk. 2, i kompromisteksten med henblik på enighed om den nye ETS-forordning.

¹⁵ Afsnit II, punkt 8, i meddelelse C(90) 1562/3 til medlemsstaterne om retningslinjer for operationelle programmer, som medlemsstaterne opfordres til at udarbejde inden for rammerne af et fællesskabsinitiativ vedrørende grænseområder (Interreg) (EFT C 215 af 30.8.1990, s. 4)

¹⁶ Artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 38).

¹⁷ Artikel 3, stk. 1, i ETS-forordningen.

¹⁸ Artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 10).

¹⁹ Artikel 20, stk. 2, litra b), i ETS-forordningen.

²⁰ COM(2017) 534 final, s. 2-4.

²¹ Betragtning 33 og artikel 23, stk. 2, i ETS-forordningen.

²² Betragtning 88 i forordningen om fælles bestemmelser.

²³ Artikel 9 i forordningen om fælles bestemmelser.

²⁴ Artikel 6, stk. 1, i ETS-forordningen.

²⁵ Artikel 8, stk. 1, i ETS-forordningen.

²⁶ Artikel 96, stk. 1 og stk. 2, litra a) og b), i forordningen om fælles bestemmelser og artikel 8, stk. 1 og 2, i ETS-forordningen.

²⁷ Artikel 14 i ETS-forordningen.

²⁸ Artikel 16 og bilaget til ETS-forordningen.

²⁹ ETC, Work Package 11, Ex post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013, focusing on the ERDF and the Cohesion Fund, ADE inden for rammerne af en kontrakt med GD REGIO, juli 2016.

³⁰ Artikel 15 i kompromisteksten med henblik på enighed om den nye ETS-forordning.

³¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset) (CRII-forordningen) (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5).

³² Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013 og (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet (CRII+-forordningen) (EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1).

³³ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng af 29.5.2018 (COM (2018) 373 final).

³⁴ Artikel 8, stk. 2, litra a), i ETS-forordningen.

³⁵ Betragtning 19 i ETS-forordningen.

³⁶ Bilag XI til forordningen om fælles bestemmelser, investeringsprioritet 9a.

³⁷ Betragtning 88 i forordningen om fælles bestemmelser.

³⁸ Artikel 8, stk. 5, litra a), i ETS-forordningen.

³⁹ Artikel 12, stk. 2, i ETS-forordningen.

⁴⁰ Artikel 12, stk. 2, i ETS-forordningen.

⁴¹ Artikel 8, stk. 2, litra b), i ETS-forordningen.

⁴² Artikel 8, stk. 2, litra b), i ETS-forordningen.

⁴³ Bilaget til ETS-forordningen.

⁴⁴ Artikel 16, stk. 3, i ETS-forordningen.

⁴⁵ Revisionsrettens særberetning nr. 2/2017, "Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020: Udgifterne er i højere grad rettet mod Europa 2020-prioriteterne, men ordningerne for resultatmåling bliver stadig mere komplekse", anbefaling 1, s. 79.

⁴⁶ Revisionsrettens særberetning nr. 17/2018, "Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger i de sidste år af programperioden 2007-2013 modvirkede lav absorption, men havde ikke tilstrækkeligt fokus på resultater", punkt 84, s. 44.

⁴⁷ Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier af 29.1.2019 (COM(2019) 21 final).

⁴⁸ Vi planlagde oprindeligt at undersøge dette samarbejdsprogram på stedet. På grund af covid-19-rejserestriktionerne måtte vi i stedet foretage en udvidet skrivebordsgennemgang.

Tidslinje

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	25.9.2019
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	26.3.2021
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	19.5.2021
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	7.6.2021

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-6426-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/26578	QJ-AB-21-016-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-6439-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/588238	QJ-AB-21-016-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Figur 5: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.