Den fælles landbrugspolitik og klimaet
Halvdelen af EU's klimaudgifter går til landbruget, men dets emissioner er ikke faldende

Resumé

I

Siden 2013 har den fælles landbrugspolitik haft klimaindsatsen som et af sine vigtige mål. I perioden 2014-2020 tildelte Kommissionen over 100 milliarder euro - mere end en fjerdedel af den fælles landbrugspolitiks samlede budget - til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

II

EU's rolle med hensyn til at modvirke klimaændringer i landbrugssektoren er afgørende, fordi EU fastsætter miljønormer og medfinansierer størstedelen af medlemsstaternes landbrugsudgifter. Vi bestemte os for at revidere den fælles landbrugspolitik, fordi en stor del af dens budget rapporteres anvendt på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, og fordi der er en tæt sammenhæng mellem klima- og landbrugspolitik. Vi forventer, at vores revisionsresultater vil være nyttige i sammenhæng med EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

III

Vi undersøgte, om den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 støttede metoder til modvirkning af klimaændringer med potentiale til at mindske drivhusgasemissionerne fra landbruget. Vi undersøgte også, om den fælles landbrugspolitik gav bedre incitamenter til anvendelse af effektive modvirkningsmetoder i perioden 2014-2020 end i perioden 2007-2013. Vi fokuserede på revisionsresultater vedrørende de primære kilder til disse emissioner: husdyrbrug, gødning af jord og arealanvendelse.

IV

Samlet set konstaterede vi, at de 100 milliarder euro, der i perioden 2014-2020 blev tildelt klimaindsatsen under den fælles landbrugspolitik, kun havde ringe effekt på landbrugets emissioner, som ikke har ændret sig væsentligt siden 2010. Størstedelen af de modvirkningsforanstaltninger, der støttes under den fælles landbrugspolitik, har kun beskedent potentiale til at modvirke klimaændringer. Den fælles landbrugspolitik finansierer sjældent foranstaltninger med stort potentiale til at modvirke klimaændringer.

V

Emissionerne fra husdyrbrug, primært kvægbrug, udgør ca. halvdelen af landbrugets emissioner og har været stabile siden 2010. Den fælles landbrugspolitik har dog ikke som mål at begrænse antallet af husdyr, og den giver heller ikke incitamenter til at reducere antallet. Markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik omfatter fremme af animalske produkter, og forbruget af disse produkter er ikke faldet siden 2014.

VI

Emissionerne fra kunstgødning og husdyrgødning udgør næsten en tredjedel af landbrugets emissioner og steg mellem 2010 og 2018. Den fælles landbrugspolitik støtter metoder, som kan reducere anvendelsen af gødningsstoffer, herunder økologisk landbrug og dyrkning af bælgplanter. Vi konstaterede dog, at disse metoders effekt på drivhusgasemissionerne er uklar. Der blev kun givet beskeden støtte til mere effektive metoder.

VII

Den fælles landbrugspolitik støtter landbrugere, som dyrker drænede tørveområder. Disse områder udleder 20 % af drivhusgasserne fra landbruget i EU-27. Landdistriktsudviklingsstøtte blev sjældent anvendt til genopretning af sådanne områder, selv om det var muligt. Den fælles landbrugspolitiks regler medfører også, at nogle aktiviteter i genetablerede vådområder ikke er berettiget til direkte betalinger. Den fælles landbrugspolitik gav ikke mere støtte til skovrejsning, skovlandbrug og omlægning af agerjord til permanente græsarealer i 2014-2020 end i 2007-2013.

VIII

Trods de hævede klimaambitioner var der kun foretaget beskedne ændringer af krydsoverensstemmelsesreglerne og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne sammenlignet med den foregående periode. Disse ordninger gav derfor ikke landbrugerne incitamenter til at gøre brug af effektive foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer. Forgrønnelsesordningen skulle have forbedret den fælles landbrugspolitiks miljømæssige resultater, men dens indvirkning på klimaet har været marginal.

IX

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. træffer foranstaltninger til at sikre, at den fælles landbrugspolitik reducerer emissionerne fra landbruget
2. tager skridt til at reducere emissionerne fra dyrkede arealer på drænet organisk jord
3. regelmæssigt rapporterer om den fælles landbrugspolitiks bidrag til at modvirke klimaændringer.

Indledning

Drivhusgasemissioner fra landbruget

01

Fødevareproduktion er ansvarlig for ca. 26 % af de globale drivhusgasemissioner¹. Figur 1 viser, at landbruget er ansvarlig for størstedelen af disse emissioner. I sin "fra jord til bord"-strategi anvender Kommissionen IPCC-retningslinjer, der kun fokuserer på landbrugsaktiviteter, og skriver følgende om EU (idet den udelader effekten af importerede animalske fødevarer): "Landbruget tegner sig for 10,3 % af EU's drivhusgasemissioner, og næsten 70 % af denne andel kommer fra husdyrsektoren."

02

Medlemsstaterne rapporterer om udledte drivhusgasser på deres territorium ved hjælp af aktivitetsdata vedrørende emissionskilder (f.eks. dyrearter og -antal) med relevante emissionsfaktorer. Figur 2 viser tre væsentlige drivhusgasser, der udledes af landbruget, samt deres hovedkilder i EU og disse kilders andel af landbrugets samlede emissioner, som udgør 13 % af EU-27's samlede drivhusgasemissioner (inklusive 2,7 % beregnet på grundlag af emissioner fra og optag på dyrkede arealer og græsarealer). Yderligere emissioner, som ikke fremgår af figur 2, stammer fra anvendelse af brændstof til maskineri og opvarmning af bygninger og udgør ca. 2 % af EU-27's samlede emissioner.

03

Landbrug, og især animalsk produktion, fører uundgåeligt til udledning af drivhusgasser. Nogle arealanvendelsesmetoder gør det muligt at reducere emissionerne eller optage kuldioxid (CO₂) fra atmosfæren ved at lagre kulstof i jord og i biomasse (planter og træer). Det gælder bl.a. genopretning af drænede tørveområder og skovrejsning.

04

Figur 3 viser, hvordan drivhusgasemissionerne fra landbruget udviklede sig mellem 1990 og 2018. De faldt med 25 % mellem 1990 og 2010, hvilket primært skyldtes en nedgang i anvendelsen af gødningsstoffer og i antallet af husdyr, og de faldt mest mellem 1990 og 1994. Der er ikke sket yderligere fald i emissionerne siden 2010.

Klimapolitik i EU

05

EU's reaktion på klimaændringerne er baseret på to strategier: modvirkning og tilpasning. Modvirkning betyder at reducere de menneskeskabte drivhusgasemissioner eller optage drivhusgasser fra atmosfæren. Tilpasning betyder at tilpasse sig til de eksisterende eller forventede klimaændringer og virkningerne heraf. Denne beretning fokuserer på modvirkning.

06

EU underskrev Kyotoprotokollen i 1997. Dermed forpligtede EU sig til senest i 2020 at reducere sine drivhusgasemissioner med 20 % i forhold til emissionsniveauet i 1990. I 2015 blev EU part i Parisaftalen. Dette hævede EU's ambitioner vedrørende emissionsreduktion. EU's nuværende politikramme sigter mod at reducere EU's drivhusgasemissioner med 40 % senest i 2030. Kommissionen har foreslået at forhøje dette mål til 55 % og at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050².

07

EU's ramme for modvirkning af klimaændringer bestod frem til 2020 af to hovedelementer: emissionshandelssystemet og indsatsfordelingslovgivningen, som tilsammen omfattede 95 % af EU's drivhusgasemissioner i 2018 (figur 4).

08

EU har under indsatsfordelingslovgivningen fastsat emissionsreduktionsmål på 10 % senest i 2020³ og 30 % senest i 2030⁴ (i forhold til 2005). Figur 5 viser 2020-målene for de 27 medlemsstater, fastsat under hensyntagen til indkomsten pr. indbygger. Hver medlemsstat afgør, hvordan den vil nå sit nationale mål, og om dens landbrugssektor skal bidrage.

09

Ifølge indsatsfordelingssektorernes anslåede drivhusgasemissioner i 2019 havde 14 af de 27 medlemsstater ikke nået deres nationale 2020-mål i 2019⁵. For hver medlemsstat sammenlignede vi emissionskløften i den første periode (2013-2020) med emissionskløften i den anden periode (2021-2030). For 2021 anvendte vi det senest tilgængelige skøn for 2019. Figur 6 viser, at det vil være en meget større udfordring for EU at opfylde 2030-målene.

10

Kommissionen valgte i 2011 at integrere klimaindsatsen i EU-budgettet ("klimamainstreaming"). Dette indebar integrering af modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i EU's politikker og overvågning af de midler, der blev anvendt til disse foranstaltninger, med sigte på at bruge mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 på klimaindsatsen⁶.

Den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 og dens rolle i klimaindsatsen

11

EU's fælles landbrugspolitik har i øjeblikket tre brede mål: en levedygtig fødevareproduktion, en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og en afbalanceret territorial udvikling. Forvaltningen af den fælles landbrugspolitik involverer både Kommissionen og medlemsstaterne. Betalingsorganerne i medlemsstaterne er ansvarlige for at forvalte støtteansøgninger, foretage kontrol af ansøgere, afholde betalinger og overvåge anvendelsen af midlerne. Kommissionen fastsætter en stor del af rammen for udgifterne, kontrollerer og overvåger betalingsorganernes arbejde og er ansvarlig for anvendelsen af EU-midlerne. Den fælles landbrugspolitik omfatter tre former for støtte:

• direkte betalinger med henblik på at yde indkomststøtte til landbrugere
• markedsforanstaltninger med henblik på at håndtere vanskelige markedsforhold såsom pludselige prisfald
• foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med nationale og regionale programmer til at håndtere de særlige behov og udfordringer i landdistrikterne.

12

Siden 2014 har klimaindsatsen⁷ været et af de ni specifikke mål, som Kommissionen vurderer den fælles landbrugspolitiks resultater ud fra. Kommissionen anslog, at den med klimamainstreaming ville tildele 103,2 milliarder euro (45,5 milliarder euro under direkte betalinger og 57,7 milliarder euro under foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne) til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i landbruget i perioden 2014-2020 (figur 7). Dette udgør 26 % af den fælles landbrugspolitiks budget og næsten 50 % af EU's samlede udgifter til klimaindsatsen⁸. I sin rapportering om klimaudgifter skelner Kommissionen ikke mellem tilpasning og modvirkning.

13

Mange af de foranstaltninger, Kommissionen overvåger som bidragende til klimaindsatsen, er primært udformet med fokus på biodiversitet, vand- og luftkvalitet samt sociale og økonomiske behov.

14

Vi konstaterede i vores særberetning nr. 31/2016, at Kommissionen havde angivet et for højt tal for anvendelsen af midler under den fælles landbrugspolitik til klimaindsatsen, og at 18 % ville have været et mere korrekt skøn end de 26 %, som Kommissionen havde oplyst. Forskellen skyldtes primært en overvurdering af krydsoverensstemmelsesordningens effekt vedrørende modvirkning af klimaændringer, og at nogle af de anvendte koefficienter ikke var fastsat i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Kommissionen anerkendte, at klimarelevansen af visse udgifter i nogen grad kan over- eller undervurderes med den nuværende metode, men mente, at dens tilgang til overvågning og vurdering af klimaudgifter inden for landbrug og landdistriktsudvikling er forsvarlig.

15

Kommissionens langsigtede mål for den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 er at mindske drivhusgasemissionerne fra landbruget⁹. Kommissionen har ikke nærmere angivet, hvor meget emissionerne skal mindskes.

Kommissionens strategi for intensivering af foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer

16

Den 1. juni 2018 fremlagde Kommissionen lovgivningsforslag om den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Kommissionen anførte, at den nye fælles landbrugspolitik ville "gå endnu længere" med hensyn til at beskytte miljøet og klimaet¹⁰. Kommissionen foreslog en ny resultatbaseret model med henblik på at øge medlemsstaternes ansvar og ansvarlighed vedrørende udformningen af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne skal beskrive foranstaltningerne i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, og disse skal godkendes af Kommissionen.

17

I december 2019 fremlagde Kommissionen den europæiske grønne pagt, som indeholder en køreplan for opnåelsen af målet om "at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050". Kommissionen foreslog at bruge 25 % af EU-budgettet på klimaindsatsen i perioden 2021-2027, men Rådet forhøjede dette til 30 %¹¹. Figur 8 viser de strategier og lovgivningsforslag, som Kommissionen fremsatte i 2020 om tiltag med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

18

I december 2020 udstedte Kommissionen henstillinger til medlemsstaterne vedrørende udarbejdelsen af deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik¹². Den anbefalede eksempelvis at anvende økoordninger til at vådlægge drænede tørveområder og til at fremme præcisionslandbrug og jordbundsbevarende landbrug (uden eller kun med reduceret pløjning). I vores særberetning nr. 18/2019 om drivhusgasemissioner i EU anbefalede vi Kommissionen at sikre, at de strategiske planer for landbrug og arealanvendelse bidrager til at opfylde reduktionsmålene for 2050, og at kontrollere, at medlemsstaterne fastlægger hensigtsmæssige politikker og foranstaltninger for disse sektorer.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

19

Vi besluttede at foretage denne revision, fordi Kommissionen havde tildelt næsten 26 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik budget i perioden 2014-2020 (103 milliarder euro) til klimaindsatsen. Klimaet var endvidere blandt de vigtigste emner i den politiske debat om den fremtidige fælles landbrugspolitik, og FN's 13. verdensmål for bæredygtig udvikling kræver handling for at bekæmpe klimaændringer. Vi forventer, at vores revisionsresultater vil være nyttige i sammenhæng med EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

20

Vi undersøgte, om den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 støttede metoder til modvirkning af klimaændringer med potentiale til at nedbringe drivhusgasemissionerne. Vi undersøgte også, om den fælles landbrugspolitik gav bedre incitamenter til anvendelse af effektive modvirkningsmetoder i perioden 2014-2020 end i perioden 2007-2013. Vores arbejde fokuserede på de vigtigste kilder til drivhusgasemissioner fra landbruget: husdyrbrug og opbevaring af husdyrgødning, tilførsel af kunstgødning og husdyrgødning, dyrkning af organisk jord og omlægning af græsarealer og dyrkede arealer.

21

Vores revision omfattede ikke projekter vedrørende modvirkning af klimaændringer, som blev finansieret under Horisont 2020 og Life-programmet. Brændstofemissionerne i landbruget var heller ikke omfattet af vores revision.

22

Vi indhentede revisionsbevis fra:

• en gennemgang af data vedrørende: drivhusgasemissionerne i EU-27, husdyrbrug, dyrkede afgrøder og anvendelse af gødningsstoffer, programmer for udvikling af landdistrikterne samt Kommissionens rapporter om direkte betalinger
• samtaler med repræsentanter for landbrugere, miljø- og klima-NGO'er samt nationale myndigheder i Irland, Frankrig og Finland, som blev udvalgt på baggrund af deres landbrugsemissioners omfang, deres landbrugsaktiviteter og deres tilgange til modvirkning af klimaændringer og kulstoflagring
• en gennemgang af videnskabelige undersøgelser, som vurderer effektiviteten af modvirkningsmetoder og -teknologier
• skrivebordsgennemgange af drivhusgasemissionerne fra landbruget i de 27 medlemsstater og de foranstaltninger, der er truffet under den fælles landbrugspolitik for at reducere dem eller binde kulstof i perioden 2014-2020
• drøftelser med eksperter inden for landbrug og klimaændringer med henblik på at øge vores viden og få deres bemærkninger til vores opnåede resultater.

Bemærkninger

23

Vi har inddelt vores bemærkninger i fire dele: I de første tre dele vurderes effekten af den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 på de vigtigste kilder til drivhusgasemissioner fra landbruget: husdyrbrug, tilførsel af kunstgødning og husdyrgødning samt arealanvendelse. Den sidste del omhandler udformningen af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 og dennes potentiale til at reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget.

Den fælles landbrugspolitik har ikke reduceret emissionerne fra husdyrbrug

24

Vi undersøgte, om der samlet set var sket en reduktion i drivhusgasemissionerne fra fordøjelse af foder og opbevaring af husdyrgødning under den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Vi vurderede omfanget af den fælles landbrugspolitiks støtte til effektive modvirkningsmetoder med henblik på reduktion af disse emissioner. Vi undersøgte også, om nogle støtteordninger under den fælles landbrugspolitik førte til stigninger i drivhusgasemissionerne.

25

EU-27's drivhusgasemissioner fra husdyrbrug er ikke faldet mellem 2010 og 2018. Fordøjelse af foder tegner sig for 78 % af emissionerne fra husdyrbrug, mens opbevaring af gødning tegner sig for de resterende 22 %. Emissioner fra kødkvæg og malkekvæg udgør 77 % af emissionerne fra husdyrbrug (figur 9).

Foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik omfatter ikke en reduktion i antallet af husdyr

26

Emissionerne fra husdyrbrug er uændrede i de fleste medlemsstater. Kun Grækenland, Kroatien og Litauen oplevede væsentlige emissionsreduktioner mellem 2010 og 2018 (figur 10). Disse reduktioner skyldtes primært store nedgange (ca. 30 %) i antallet af malkekøer og var ikke et resultat af målrettede modvirkningspolitikker under den fælles landbrugspolitik. Manglende konkurrenceevne var den primære årsag til nedgangen i disse tre lande. Irland, Ungarn og Polen har derimod oplevet væsentlige emissionsstigninger.

27

En reduktion af den animalske produktion ville mindske emissionerne fra fordøjelse af foder og opbevaring af husdyrgødning, men også fra gødningsanvendelse ved foderproduktion. En reduktion af den samlede animalske produktion i EU ville mindske drivhusgasemissionerne i EU. Nettoeffekten ville afhænge af ændringer i forbruget af animalske produkter. Hvis den reducerede produktion førte til mere import, ville der være en grad af CO₂-lækage¹³. Den fælles landbrugspolitik har dog ikke som mål at begrænse antallet af husdyr, og den giver heller ikke incitamenter til at reducere antallet. Markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik omfatter fremme af animalske produkter, og forbruget af disse produkter er ikke faldet siden 2014 (figur 11).

28

Den ovenfor beskrevne udvikling gælder de forsyninger, der er tilgængelige for forbrugerne, og omfatter derfor også mad, der går til spilde. Som anført i vores særberetning nr. 34/2016 erkendes det generelt, at ca. en tredjedel af de fødevarer, der på verdensplan produceres til konsum, går til spilde eller går tabt. Vi konkluderede i vores beretning, at den fælles landbrugspolitik har en rolle at spille en rolle i bekæmpelsen af madspild, og anbefalede, at dette emne blev medtaget i gennemgangen af den fælles landbrugspolitik.

29

I "fra jord til bord"-strategien meddelte Kommissionen, at den ville gennemgå EU-programmet for fremme af landbrugsprodukter med henblik på at fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Den 22. december 2020 offentliggjorde Kommissionen et arbejdsdokument¹⁴, hvori den evaluerer den salgsfremmende politik. Den arbejder videre med sin gennemgang af politikken og sigter mod at foreslå lovgivningsændringer i 2022. "Fra jord til bord"-strategien lægger op til overvejelser omkring, hvordan EU i fremtiden kan bruge programmet til at støtte de mest bæredygtige og CO₂-effektive metoder inden for animalsk produktion og fremme overgangen til en mere plantebaseret kost.

30

I vores gennemgang af undersøgelser fandt vi ingen effektive og godkendte metoder, som væsentligt kan reducere de emissioner fra husdyrbrug, der skyldes fordøjelse af foder, uden at mindske produktionen (visse fodertilsætningsstoffer kan være effektive, men de er ikke blevet godkendt af myndighederne). Mange metoder omhandlende dyreavl og fodring samt sundhed og fertilitetsstyring hos dyr tilbyder kun et langsigtet og marginalt modvirkningspotentiale. Nogle af disse metoder fremmer produktionsforøgelse og kan derved forøge nettoemissionerne (tekstboks 1).

31

Vi fandt fire effektive metoder til at reducere emissionerne fra opbevaring af husdyrgødning (forsuring og køling af husdyrgødning, uigennemtrængelig overdækning af husdyrgødningslagre og produktion af biogas med husdyrgødning som råmateriale). Flere medlemsstater gav under den fælles landbrugspolitik støtte til disse metoder på et lille antal bedrifter (tabel 1).

Flere foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik opretholder eller øger drivhusgasemissionerne fra husdyrbrug

32

Specialiserede kvægproducenter er afhængige af direkte betalinger, som i gennemsnit udgør mindst 50 %¹⁶ af deres indkomst. Dette afhængighedsniveau er højere end for planteproducenter.

33

I alle medlemsstater med undtagelse af Tyskland udbetales en del af de direkte betalinger (for det meste mellem 7 % og 15 %)¹⁷ som frivillig koblet støtte, og 74 % af denne støtte går til husdyrbrug (figur 12). Frivillig koblet støtte tilskynder til at opretholde antallet af husdyr, idet landbrugerne ville modtage færre penge, hvis de reducerede antallet. På EU-niveau udgør frivillig koblet støtte 10 % af de direkte betalinger (4,2 milliarder euro om året)¹⁸.

34

En undersøgelse fra 2020¹⁹ anslog, at EU's drivhusgasemissioner fra landbruget (uden emissionerne fra arealanvendelse) ville falde med 0,5 %, hvis budgettet for frivillig koblet støtte til kvæg, får og geder blev omfordelt til grundbetalinger for landbrugsarealer. En undersøgelse fra 2017²⁰ konstaterede, at landbrugsemissionerne ville være 2,5 % lavere uden direkte betalinger, og at 84 % af nedgangen ville skyldes en reduktion i oksekøds- og mælkeproduktionen og den dermed forbundne reducerede gødningsanvendelse på græsarealer. En 2017-undersøgelse fra Kommissionen²¹ anslog, at landbrugsemissionerne ville falde med 4,2 %, hvis de direkte betalinger ophørte, og med 5,8 %, hvis landdistriktsudviklingsstøtten også blev afskaffet. Denne undersøgelse anslog, at ca. 7 % af landbrugsarealerne ville blive tilgængelige for arealbaserede modvirkningsforanstaltninger såsom skovrejsning. De nævnte reduktionsberegninger tog ikke højde for den eventuelle CO₂-lækage, (jf. punkt 27), som de tre undersøgelser anslog til mellem 48 % og næsten 100 % (uden indførelse af handelsbarrierer).

35

En undersøgelse fra 2020²² konstaterede, at emissionerne i EU ville falde med 21 %, hvis rundt regnet halvdelen af de direkte betalinger blev udbetalt til landbrugere, mod at de reducerede deres drivhusgasemissioner. To tredjedele af reduktionen ville skyldes produktionsændringer, hvor produktionen af oksekød, fåre- og gedekød samt foderproduktionen ville opleve den største nedgang. Én tredjedel af reduktionen ville skyldes anvendelse af modvirkningsmetoder, bl.a. vedrørende bestemte teknologier i mejeribranchen, biogas i svinesektoren og braklægning af tørveområder. Opnåelsen af disse fordele ville kræve øgede emissioner andre steder svarende til ca. 4 % af de EU's nuværende landbrugsemissioner, hvilket giver en nettoreduktion på 17 %.

36

Andre emissioner stammer fra afskovning relateret til foderproduktion, navnlig produktion af sojabønner²³. Hvis importerede varer tages med i betragtning, bliver den andel af emissionerne, der kan tilskrives produktion af animalske produkter til forbrug i EU, højere (end i opgørelserne over de emissioner, der forårsages direkte af landbruget i EU). Når importerede varer regnes med, tegner de animalske produkter sig for ca. 82 % af CO₂-aftrykket (figur 13), men blot 25 % af kalorierne i den gennemsnitlige kost i EU²⁴.

Emissionerne fra gødningsstoffer og husdyrgødning i jord er stigende

37

Vi vurderede, om foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 reducerede drivhusgasemissionerne fra tilførsel af kunstgødning og husdyrgødning.

38

Tilførsel af kunstgødning og husdyrgødning tegner sig, sammen med gødning afsat af græssende dyr, for størstedelen af drivhusgasemissionerne fra næringsstoffer i jord. Mellem 2010 og 2018 steg emissionerne fra næringsstoffer i jord med 5 %. Denne stigning skyldes primært en stigning i gødningsanvendelsen, mens den anden emissionskilde, husdyrgødning, har været mere stabil (figur 14).

39

Mellem 2010 og 2018 steg emissionerne fra kunstgødning og husdyrgødning i otte medlemsstater (figur 15). Stigningen var størst (over 30 %) i Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Kun Grækenland og Cypern oplevede et tydeligt emissionsfald. Disse udviklinger på landeniveau skyldes næsten udelukkende ændringer i anvendelsen af kunstgødning. Medlemsstaterne med de højeste drivhusgasemissioner fra landbruget pr. hektar udnyttet landbrugsjord tilhører den gruppe, hvor der ikke skete ændringer, eller hvor ændringerne var ubetydelige²⁵.

Undtagelserne fra nitratdirektivet ophæver delvis direktivets positive effekt på emissionerne fra tilførsel af husdyrgødning

40

Da landbrugssubsidierne ikke har været knyttet til en reduktion af den animalske produktion (punkt 26-34), er mængden af husdyrgødning ikke faldet (figur 14). Den animalske produktions uændrede niveau fastholder også en høj gødningsanvendelse, da animalske produkter kræver mere kvælstof end plantebaserede fødevarer²⁶.

41

Under den fælles landbrugspolitik er landbrugere underlagt "krydsoverensstemmelsesregler" (punkt 77). Det lovgivningsbestemte forvaltningskrav (LF) 1 - Beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget - omhandler overholdelse af nitratdirektivet²⁷, som gælder for alle landbrugere, uanset om de modtager støtte under den fælles landbrugspolitik eller ej. Nitratdirektivet foreskriver afbalanceret gødskning, fastsætter grænser for tilførselsmængder af kunstgødning og husdyrgødning og fastsætter perioder, hvor tilførsel er forbudt. En undersøgelse fra 2011 foretaget for Kommissionen²⁸ konstaterede, at de samlede N₂O-emissioner på tværs af EU i 2008 ville have været 6,3 % højere uden nitratdirektivet, hovedsagelig på grund af stigende kvælstofudvaskning i grund- og overfladevand.

42

I 2020 havde fire lande (Belgien, Danmark, Irland og Nederlandene) undtagelser fra nitratdirektivet vedrørende grænsen for tilført husdyrgødning. Disse fire lande er blandt de største udledere af drivhusgasemissioner pr. hektar udnyttet landbrugsjord²⁹. Undtagelser kan være ledsaget af betingelser, som skal opveje den negative effekt af at sprede mere husdyrgødning på jorden, end det normalt er tilladt. Undersøgelsen fra 2011 anslog, at undtagelserne øger emissionerne af gasformigt kvælstof med op til 5 %, herunder af N₂O med op til 2 %.

43

Vi analyserede oplysningerne fra de irske myndigheder om undtagelser fra nitratdirektivet (figur 16). Siden 2014 er omfanget af de arealer i Irland, som er undtaget, steget med 34 %, mens antallet af dyr på de berørte bedrifter er steget med 38 %. I samme periode steg emissionerne fra kunstgødning med 20 %, mens emissionerne fra husdyrgødning tilført til jord steg med 6 %, og indirekte emissioner fra udvaskning og afstrømning steg med 12 %.

44

Ved vores gennemgang af undersøgelser fandt vi ingen effektive metoder til at reducere drivhusgasemissionerne fra tilførsel af husdyrgødning ud over at reducere den tilførte mængde. Den fælles landbrugspolitik støtter metoder, som indebærer tilførsel af husdyrgødning i nærheden af eller direkte til jord (f.eks. via slæbeslange/slæbesko). Sådanne metoder kan være effektive med hensyn til at mindske udledningen af ammoniak, men de er ikke effektive med hensyn til at reducere drivhusgasemissionerne og kan sågar forværre dem³⁰.

Den fælles landbrugspolitik reducerede ikke anvendelsen af kunstgødning

45

Den fælles landbrugspolitik støtter en række landbrugsmetoder, som har til formål at mindske gødningsanvendelsen. I de følgende punkter drøfter vi fem landbrugsmetoder og den tilhørende støtte under den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2019 (jf. tabel 2 og punkt 46-51 for en vurdering af de enkelte metoder):

• to metoder, som fik betydelig støtte under den fælles landbrugspolitik, men hvis effektivitet med hensyn til at modvirke klimaændringer er uklar ifølge vores gennemgang af undersøgelser (økologisk landbrug og bælgplanter)
• tre metoder, som vi identificerede som effektive med hensyn til at modvirke klimaændringer, men som fik minimal støtte under den fælles landbrugspolitik (græsmarksbælgplanter, variabel kvælstofdosering og nitrifikationshæmmere).

Den fælles landbrugspolitik tilskyndede til økologisk landbrug og dyrkning af bælgplanter, men effekten på anvendelsen af gødningsstoffer er uklar

46

Anvendelse af kunstgødning er ikke tilladt i økologisk landbrug. Omlægning af konventionelt landbrug til økologisk landbrug fører dog ikke nødvendigvis til lavere drivhusgasemissioner. Der er to primære omlægningsscenarier, og i begge er det tvivlsomt, om der sker en reduktion af drivhusgasemissionerne:

• Hvis et konventionelt landbrug med en beskeden gødningsanvendelse (f.eks. græsning i højlandsområder) omlægges til økologisk landbrug, vil effekten på emissionerne være lav.
• Hvis et landbrug med større gødningsanvendelse omlægges til økologisk landbrug, vil bedriftens emissioner blive væsentligt reduceret. Det lavere udbytte på økologiske bedrifter kan dog føre til, at andre bedrifter bruger mere gødning eller større arealer for at producere mere - og derved øger emissionerne³¹ (figur 17).

47

Via støtte til udvikling af landdistrikterne bidrog den fælles landbrugspolitik til at udvide det økologiske landbrug fra 5,9 % af EU's landbrugsareal i 2012 til 8,5 % i 2019. Vi kunne dog ikke finde pålideligt bevis vedrørende effekten af denne udvidelse på anvendelsen af gødningsstoffer og husdyrgødning eller på drivhusgasemissionerne.

48

Bælgplanter har lavere behov for kvælstofgødning end andre afgrøder, fordi de kan optage kvælstof fra luften. Alle medlemsstater på nær Danmark tilbød under den fælles landbrugspolitik støtte til bælgplanter som forgrønnelsesstøtte, frivillig koblet støtte eller landdistriktsudviklingsstøtte. Ifølge Eurostat voksede arealet med bælgplanter fra 2,8 % til 3,8 % af EU's samlede landbrugsareal mellem 2010 og 2018. Fremme af bælgplanter indebærer de samme fordele og ulemper som fremme af økologisk landbrug: Hvis bælgplanter erstatter afgrøder, som kun gødes lidt, vil det ikke påvirke gødningsanvendelsen i større omfang. Hvis de erstatter afgrøder, som gødes mere, risikerer man at overflytte emissioner til andre bedrifter (figur 17). Der foreligger ikke data på bedriftsniveau om, hvordan den fælles landbrugspolitiks støtte til dyrkning af bælgplanter påvirkede anvendelsen af gødningsstoffer.

Den fælles landbrugspolitik yder kun beskeden støtte til effektive modvirkningsmetoder

49

Græsmarksbælgplanter såsom kløver og lucerne kan anvendes på græsarealer og reducere gødningsanvendelsen på grund af deres evne til at optage kvælstof fra luften. Græsmarksbælgplanter optager større mængder kvælstof end andre bælgplanter uden at reducere græsarealernes udbytte, hvilket eliminerer risikoen for, at emissioner overflyttes til andre bedrifter. Ifølge oplysninger fra medlemsstaterne anslår vi, at denne metode anvendes på højst 0,5 % af EU's landbrugsareal.

50

Variabel kvælstofdosering er en særlig form for præcisionslandbrug, hvor gødningsanvendelsen tilpasses afgrødernes varierende behov inden for samme mark. Ifølge JRC³² kan denne teknologi reducere gødningsanvendelsen med ca. 8 %, uden at udbyttet reduceres³³. Ifølge oplysningerne fra medlemsstaterne havde ni af dem (Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Italien, Letland, Polen, Slovakiet og Sverige) i perioden 2015-2019 under den fælles landbrugspolitik givet støtte til denne metode på 0,01 % af EU's bedrifter.

51

Nitrifikationshæmmere er forbindelser, der bremser omdannelsen af ammonium til nitrat, hvilket reducerer N₂O-emissionerne. Anvendelse af nitrifikationshæmmere kan være en effektiv modvirkningsteknologi, som anslås at kunne give direkte N₂O-emissionsreduktioner på ca. 40 % uden at påvirke udbyttet. De er særlig effektive, når de anvendes sammen med ureasehæmmere³⁴. Vi konstaterede dog ved vores revision, at anvendelse af nitrifikationshæmmere ikke var blevet støttet under den fælles landbrugspolitik.

Foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik førte ikke til en samlet stigning i mængden af kulstof lagret i jord og planter

52

Vi undersøgte, om foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 støttede en reduktion af emissionerne fra arealanvendelse eller en stigning i mængden af bundet kulstof i græsarealer og dyrkede arealer. Vi vurderede, om den fælles landbrugspolitik støttede modvirkningsmetoder med potentiale til at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, og om den øgede deres anvendelse.

53

Siden 2010 er nettoemissionerne fra dyrkede arealer og græsarealer holdt op med at falde. I syv medlemsstater var emissionerne stabile eller svingende uden tydelige tendenser, mens de steg i tolv lande og faldt i otte lande (figur 18).

54

Emissionerne fra arealanvendelse afhænger af jordtypen. Organisk jord er særlig rig på organiske stoffer og identificeres efter specifikke parametre³⁵. Alle andre jordtyper betragtes som mineraljord. Figur 19 viser, at dyrket organisk jord er den primære kilde til emissioner fra arealanvendelse. Emissionerne fra organisk jord har været forholdsvis stabile og var i 2018 faldet med 1 % i forhold til 2010-niveauet. Optaget på dyrkede arealer og græsarealer på mineraljord er faldet med mere end 8 % siden 2010.

Næsten halvdelen af medlemsstaterne sigter mod at beskytte uberørte tørveområder

55

Tørveområder er en form for vådområder med et tykt lag af organisk jord, som er særlig rig på organiske stoffer. I EU-27 er der ca. 24 millioner hektar tørveområder³⁶, og heri lagres ca. 20-25 % af det samlede kulstof i EU-jord (i gennemsnit 63 milliarder ton CO₂-ækvivalent)³⁷. Når de henligger uberørte, fungerer de som et kulstofdræn. Men når de drænes, bliver de en kilde til drivhusgasemissioner. I EU-27 bliver over 4 millioner hektar drænet organisk jord, herunder tørveområder, udnyttet som dyrkede arealer eller græsarealer. De udgør ca. 2 % af de samlede dyrkede arealer og græsarealer i EU, men tegner sig for 20 % af EU-27's emissioner fra landbruget. Tyskland, Polen og Rumænien er de største udledere af CO₂ fra drænet organisk jord i EU (figur 20).

56

Figur 21 illustrerer endvidere, hvor meget kulstof der hvert år skønnes at gå tabt, dvs. udledes i atmosfæren, fra organisk jord. Den viser også, at mineraljord - primært græsarealer - hvert år lagrer yderligere kulstof ved at optage det fra atmosfæren. Denne modvirkningseffekt overstiges dog langt af emissionerne fra dyrket organisk jord. Potentialet ved at genoprette tørveområder anerkendes også i en undersøgelse, som konstaterer, at genetablering af vådområder svarende til blot 3 % af EU's landbrugsareal ville reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget med op til 25 %³⁸.

57

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 indeholdt ikke en EU-dækkende foranstaltning, som skulle forhindre omlægning af uberørte tørveområder til landbrugsjord. Kommissionen foreslog et krav vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-krav) om beskyttelse af vådområder og tørveområder under den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

58

Tolv medlemsstater meddelte os, at de i perioden 2014-2020 fremmede bevarelse af tørveområder under den fælles landbrugspolitik. Det areal, der var omfattet af dræningsforbud (ca. 600 000 ha), svarer til 2 % af EU's samlede tørveareal. Syv af disse medlemsstater (Estland, Italien, Irland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovenien) anvendte landdistriktsudviklingsstøtte til at beskytte sådanne områder. De resterende fem lande (Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Danmark og Luxembourg) beskyttede tørveområder ved hjælp af krydsoverensstemmelseskrav eller forgrønnelseskrav.

59

Seks medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Italien, Ungarn og Sverige) meddelte os, at de i perioden 2014-2020 anvendte landdistriktsudviklingsforanstaltninger til at støtte genopretning af drænede tørveområder. Disse lande støttede genopretningen af 2 500 hektar, og 113 støttemodtagere i Tyskland deltog i en lignende ordning. Kommissionen har ingen oplysninger om de genoprettede tørveområder.

60

I stedet for at sikre fuld beskyttelse og bevarelse af tørveområder gør den nuværende fælles landbrugspolitik det muligt for landbrugere, der dyrker drænet organisk jord, at modtage direkte betalinger for sådanne områder, trods deres negative effekt på klimaet. Hvis genopretning af tørveområder betyder indstilling af al landbrugsaktivitet, kan dette desuden medføre, at områderne ikke er berettiget til direkte betalinger. Dermed vil det ikke være attraktivt for landbrugere at genoprette tørveområder.

Den fælles landbrugspolitik tilbyder kun begrænset beskyttelse af det kulstof, der er lagret i græsarealer

61

Ifølge EU's drivhusgasopgørelser for 2018 optog græsarealer på mineraljord 35 millioner ton CO₂-ækvivalent fra atmosfæren. Størstedelen af dette bidrag stammer fra arealer, der er blevet omlagt til græsarealer inden for de sidste 20 år. Græsarealer lagrer endvidere mere kulstof i jorden end dyrkede arealer, fordi græsrødderne optager mere kulstof, og jorden forstyrres mindre. Hvis græsarealer omlægges til agerjord, vil dette akkumulerede kulstof atter blive frigivet i atmosfæren. Noget af det akkumulerede kulstof kan også blive frigivet, hvis græsarealer regelmæssigt pløjes for at genoprette deres produktivitet. Forebyggelse af, at græsarealer omlægges til dyrkede arealer, og af hyppig pløjning kan derfor forhindre drivhusgasemissioner.

62

Ekstensivt græssede græsarealer kan binde kulstof. Kulstofbinding på græsningsarealer kan dermed i varierende grad opveje emissionerne fra de husdyr, der græsser på dem. Den fælles landbrugspolitik for perioden 2007-2013 omfattede foranstaltninger til bevarelse af permanente græsarealer under krydsoverensstemmelsesreglerne. Forgrønnelsesordningen, som blev indført i 2015, indførte to krav med hensyn til at beskytte permanente græsarealer (figur 25) og havde som hovedmål at bevare kulstoflagre³⁹.

63

Det første krav indebar, at medlemsstaterne skulle sikre, at en bestemt andel af det samlede areal, der var anmeldt med henblik på direkte betalinger blev bevaret som permanente græsarealer. Denne andel blev beregnet på grundlag af en referenceperiode. En undersøgelse fra 2017 påpegede, at den fælles landbrugspolitik beskyttede et større areal med permanente græsarealer før 2015⁴⁰. Kommissionens tal fra 2019 indikerer endvidere, at andelen af permanente græsarealer faldt i 21 lande og regioner. I to tilfælde (Sachsen-Anhalt i Tyskland og Estland) var dette fald på mere end de tilladte 5 %, så medlemsstaterne måtte træffe korrigerende foranstaltninger.

64

Reduktion af permanente græsarealer, primært ved omlægning til agerjord, fører til drivhusgasemissioner. Endvidere kunne vi i 2020 rapportere⁴¹, at pløjning og omsåning af permanente græsarealer - som indebærer udledning af drivhusgasser (både CO₂ og N₂O)⁴² - også forekom i praksis (39 % af de interviewede landbrugere).

65

Forgrønnelseskravet vedrørende den faste andel af permanente græsarealer forbyder hverken omlægning af sådanne arealer til anden anvendelse eller pløjning og omsåning, og dette mindsker i væsentlig grad kravets effektivitet med hensyn til at beskytte lagret kulstof i græsarealer.

66

Det andet krav indførte begrebet "miljømæssigt sårbare permanente græsarealer" for at beskytte de mest miljømæssigt sårbare arealer i Natura 2000-områder mod både omlægning til anden anvendelse og pløjning. Medlemsstaterne havde mulighed for at udpege yderligere områder uden for Natura 2000-nettet, f.eks. græsarealer på organisk jord.

67

Otte medlemsstater besluttede at udpege alle deres Natura 2000-områder som miljømæssigt sårbare, mens andre udpegede specifikke arealtyper i Natura 2000-områder (figur 22). I alt blev 8,2 millioner hektar permanente græsarealer udpeget som miljømæssigt sårbare⁴³, svarende til 52 % af græsarealerne under Natura 2000 og 16 % af EU's permanente græsarealer. Fire medlemsstater besluttede at beskytte 291 000 hektar permanente græsarealer uden for Natura 2000-områder (svarende til yderligere 0,6 % af EU's permanente græsarealer).

68

Forgrønnelseskravet vedrørende miljømæssigt sårbare permanente græsarealer kan bedre beskytte det lagrede kulstof i græsarealer end kravet om en fast andel af permanente græsarealer, da både omlægning til anden anvendelse og pløjning er forbudt under kravet vedrørende miljømæssigt sårbare permanente græsarealer.

Ingen større anvendelse af effektive modvirkningsforanstaltninger på agerjord

69

Hvor meget kulstof, der lagres i og udledes fra eller optages på dyrkede arealer, afhænger af afgrødetyper og forvaltningsmetoder samt jord- og klimavariabler. Eksempelvis kan flerårig trævegetation i frugtplantager, vinmarker og skovlandbrugssystemer lagre kulstof i biomasse med lang levetid.

70

På baggrund af videnskabelige undersøgelser fandt vi frem til fire effektive foranstaltninger vedrørende agerjord på mineraljord, som kan bidrage til at optage drivhusgasemissioner: anvendelse af efterafgrøder/dækafgrøder, skovrejsning, skovlandbrug og omlægning af agerjord til permanente græsarealer.

71

Efterafgrøder/dækafgrøder dyrkes for at reducere den periode, hvor jorden er bar, og dermed begrænse risikoen for jorderosion. En yderligere effekt af efterafgrøder/dækafgrøder er en stigning i jordens kulstoflagring. Denne effekt er stærkere, hvis vegetationsdækket er tæt, rødderne er dybe, og afgrødebiomassen er indarbejdet i jorden. Ifølge Eurostats data for EU-27 var 5,3 millioner hektar i 2010 og 7,4 millioner hektar i 2016 (7,5 % af EU's agerjord) dækket af sådanne afgrøder. Selv hvis stigningen på 39 % havde skyldtes den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020, ville den maksimale effekt på drivhusgasemissionerne udgøre en reduktion af de årlige emissioner fra landbruget (herunder fra dyrkede arealer og græsarealer) på 0,6 %.

72

Krydsoverensstemmelsesreglerne for både 2007-2013 og 2014-2020 indeholdt et krav om minimumsjorddække (GLM 4), som indebar, at der skulle dyrkes dækafgrøder på parceller udsat for erosionsrisiko. De generelle bestemmelser om krydsoverensstemmelse fastsættes på EU-niveau, men det er op til medlemsstaterne at fastsætte nationale standarder. Nogle medlemsstater fastsatte derfor strengere krav end andre. I Tjekkiet blev kravet eksempelvis udvidet til at omfatte agerjordsparceller med en gennemsnitlig hældning på mere end 4 grader, mens det i perioden 2007-2013 blev anvendt på områder med en hældning på mere end 7 grader. Kommissionen har ikke data for anvendelsen af GLM 4 på EU-niveau, som gør det muligt at foretage en sammenligning af denne regels eventuelle effekt før og efter 2015⁴⁴.

73

Ud over at anvende GLM 4 kunne landbrugerne dyrke efterafgrøder/dækafgrøder for at opfylde forgrønnelsesordningens krav om miljømæssige fokusområder (figur 25). 20 medlemsstater gjorde brug af denne mulighed. Ifølge en evalueringsundersøgelse fra 2017⁴⁵ var efterafgrøder den næstmest almindelige mulighed, som landbrugerne benyttede sig af for at opfylde deres forpligtelser vedrørende miljømæssige fokusområder, og i 2016 anmeldte de 2,92 millioner hektar med disse afgrøder. I de fleste medlemsstater dyrkede landbrugerne dog størstedelen af de anmeldte efterafgrøder, før forgrønnelsesordningen blev indført. Det vil sige, at forgrønnelsesordningen havde en ubetydelig effekt på størrelsen af de områder, hvor der blev dyrket efterafgrøder/dækafgrøder, og på modvirkningen af klimaændringer. Dette blev bekræftet af konklusionerne i evalueringsundersøgelsen.

74

Skovrejsning på marginal agerjord kan være en effektiv foranstaltning til modvirkning af klimaændringer, da den lagrer kulstof i jord og træer. Skovlandbrug er mindre effektivt, da tætheden af træer, buske eller hække er lavere, men har den fordel, at arealet stadig kan anvendes til landbrugsproduktion. Begge modvirkningsmetoder er traditionelt blevet støttet med midler til udvikling af landdistrikterne. Figur 23 viser, at anvendelsen af dem var lav sammenlignet med de oprindelige mål, at anvendelsen var lavere i 2014-2020 end i 2007-2013, og at disse ret effektive foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer derfor skønnes at have en lav samlet effekt på drivhusgasemissionerne fra landbruget.

75

Medlemsstaterne støtter normalt omlægning af agerjord til permanente græsarealer gennem deres ordninger for miljø- og klimavenligt landbrug under landdistriktsudviklingsstøtten. Vi har ingen data om det samlede agerjordsareal, der blev omlagt til permanente græsarealer i 2017-2013. I perioden 2014-2019 støttede 11 medlemsstater denne metode (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Spanien, Italien, Litauen, Luxembourg, Ungarn og Rumænien), og i 2019 havde de omlagt 517 000 hektar agerjord til permanente græsarealer. Vi anslår, at omlægning af agerjord til permanente græsarealer kan føre til optag af op til 0,8 % af de årlige emissioner fra landbruget, indtil der opnås en ny ligevægtstilstand i jorden, hvor kulstofudledningen og kulstofoptaget er lige store (IPCC skønner, at dette vil tage ca. 20 år).

Ændringerne i den fælles landbrugspolitik med henblik på perioden 2014-2020 afspejlede ikke de nye klimaambitioner

76

Vi vurderede, om rammen for den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 var udformet med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget. Vi undersøgte, hvordan målene for de foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, som blev finansieret under den fælles landbrugspolitik, var blevet fastsat, og om ordningerne under den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 havde et væsentligt højere potentiale til at modvirke klimaændringer end de ordninger, der gjaldt i perioden 2007-2013. Vi undersøgte også de data, som Kommissionen anvender til at overvåge effekten af klimaindsatsen, og så på, om forureneren betaler-princippet gælder for udledere af drivhusgasser i landbruget.

Der var kun få nye incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget

77

Selv om klimaindsatsen blev et specifikt mål for den fælles landbrugspolitik fra 2014, fastsatte Kommissionen ikke en bestemt målsætning for den emissionsreduktion, der skulle opnås med de 100 milliarder euro, som i perioden 2014-2020 blev rapporteret anvendt på klimaindsatsen. Medlemsstaterne var ikke forpligtede til at fastsætte egne mål for modvirkning af klimaændringer med henblik på at opfylde dem ved hjælp af midlerne fra den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020, og de gjorde det heller ikke. De eneste mål, som medlemsstaterne rapporterede til Kommissionen, var målene for støtte til udvikling af landdistrikterne, som indikerede, hvor mange midler de påtænkte at anvende på klimaindsatsen, og hvor stor en del af landbrugs- eller skovarealerne eller den animalske produktion der ville være omfattet af disse udgifter.

78

Krydsoverensstemmelse forbinder betalinger under den fælles landbrugspolitik med et sæt grundlæggende normer, der skal sikre god landbrugs- og miljømæssig stand af jord (GLM-normer), og visse forpligtelser, kaldet lovgivningsbestemte forvaltningskrav (LF'er). LF'er er defineret i EU-lovgivningen om miljø, klimaændringer, folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd.

79

Betalingsorganerne, som administrerer betalinger under den fælles landbrugspolitik i medlemsstaterne, kontrollerer overholdelsen af krydsoverensstemmelsesregler hos mindst 1 % af landbrugerne. Hvis en landbruger har overtrådt nogle af disse regler, kan betalingsorganerne, alt efter overtrædelsens omfang, alvor og varighed, reducere støtten med mellem 1 % og 5 %, medmindre der er tale om en ubetydelig overtrædelse, og landbrugeren kan afhjælpe situationen. Landbrugere kan få reduceret deres betalinger med op til 15 % ved gentagne overtrædelser og med endnu mere ved forsætlige overtrædelser.

80

I vores særberetning nr. 26/2016 fremhævede vi betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til pålægning af sanktioner for overtrædelser af krydsoverensstemmelsesregler. Den årlige aktivitetsrapport fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI)⁴⁶ viser, at 2,5 % af alle landbrugere i EU blev kontrolleret vedrørende ansøgningsåret 2018, og at hver fjerde kontrollerede landbruger fik nedsat sin støtte på grund af overtrædelse af mindst én krydsoverensstemmelsesregel.

81

De krydsoverensstemmelsesregler, som er relevante for modvirkning af klimaændringer, blev ikke ændret meget fra perioden 2007-2013 til perioden 2014-2020, og reglernes potentiale til at reducere drivhusgasemissionerne i perioden 2014-2020 steg derfor ikke væsentligt. Kommissionen har ingen data for landbrugernes anvendelse af modvirkningsmetoder som følge af krydsoverensstemmelsesreglerne. Uden disse data er det ikke muligt at anslå krydsoverensstemmelsesreglernes effekt på drivhusgasemissionerne⁴⁷.

82

I vores særberetning nr. 4/2020 om anvendelse af nye teknologier til monitorering under den fælles landbrugspolitik fremhævede vi, at betalingsorganer jævnligt opdager overtrædelser af krydsoverensstemmelsesregler, der er til gavn for klimaet (figur 24). Revisionen viste, at betalingsorganerne ikke var begyndt at anvende Copernicus Sentinel-data, som gør det muligt at monitorere alle landbrugere i stedet for blot en stikprøve af dem. Anvendelse af sådanne data kan forbedre landbrugernes overholdelse af reglerne.

83

Sammenlignet med perioden 2007-2013 var den største ændring i udformningen af de direkte betalinger til landbrugere i perioden 2014-2020 den ordning med betaling for forgrønnelse (figur 25), som blev indført i 2015. Ordningens mål var at forbedre den fælles landbrugspolitiks miljømæssige resultater ved at støtte landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet⁴⁸. Forgrønnelsesordningens potentiale til at bidrage til modvirkning af klimaændringer blev imidlertid reduceret fra starten, da ordningens krav ikke sigtede mod at reducere emissionerne fra husdyrbrug, som udgør halvdelen af EU's drivhusgasemissioner fra landbruget.

84

Afgrødediversificering har begrænset potentiale til at gavne klimaet, men kravene om permanente græsarealer og miljømæssige fokusområder kunne have bidraget til at modvirke klimaændringer ved at fremme lagring af kulstof i planter og jord⁴⁹. En modelbaseret undersøgelse fra 2017⁵⁰ viste dog, at disse komponenter kun medførte få ændringer i landbrugsmetoderne: Kravene om permanente græsarealer og miljømæssige fokusområder berørte kun henholdsvis 1,5 % og 2,4 % af landbrugsarealet (jf. også vores særberetning nr. 21/2017).

85

Landbrugerne kunne opfylde kravet om miljømæssige fokusområder ved hjælp af metoder eller elementer, som allerede fandtes på bedriften, før forgrønnelsesordningen blev indført. Det var dermed blot en lille andel af landbrugerne, der skulle indføre nye modvirkningsmetoder, som de ikke havde anvendt før 2015. Vi konstaterede også, at det krav om en fast andel af græsarealer, der skal beskytte det lagrede kulstof i sådanne arealer, kun har begrænset effektivitet (punkt 61-68). Vi mener ikke, at forgrønnelse i sin aktuelle udformning vil bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer. En evalueringsundersøgelse fra 2017 foretaget for GD AGRI konkluderede, at de forskellige elementer i forgrønnelsesordningen enten havde en uvis eller en positiv, men minimal, effekt vedrørende modvirkning af klimaændringer⁵¹.

86

I perioden 2014-2020 blev 3,2 % af midlerne til udvikling af landdistrikterne ydet med det primære formål at reducere drivhusgasemissionerne eller fremme kulstofbinding. Foranstaltninger, der primært tog sigte på andre mål, f.eks. fremme af biodiversitet, kunne også bidrage til modvirkning af klimaændringer. Programmerne for udvikling af landdistrikterne i perioden 2014-2020 indeholdt dog ikke mange nye foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer ud over dem, der allerede var tilgængelige i perioden 2007-2013, og anvendelsen af dem var begrænset (punkt 58-59).

87

Kommissionens fælles ramme for overvågning og evaluering indsamler data vedrørende modvirkning af klimaændringer for hver medlemsstat, f.eks. om drivhusgasemissionerne fra landbruget, om hvor stor en del af arealerne der er omfattet af kontrakter vedrørende klimaændringer, eller om hvor stor en del af den animalske produktion der forventes at skulle bidrage til at reducere emissionerne. Overvågningsrammen tilvejebringer dog ikke oplysninger om finansierede typer modvirkningsmetoder (f.eks. præcisionslandbrug), deres anvendelse og deres anslåede effekt på drivhusgasemissionerne. De ad-hoc-evalueringer, der blev bestilt af Kommissionen, var også hæmmet af en mangel på pålidelige data og gjorde det ikke muligt at vurdere effekten af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer under den fælles landbrugspolitik⁵². Vi mener ikke, at de foreslåede indikatorer for perioden efter 2020 vil forbedre situationen, hvilket vi påpegede i vores udtalelse nr. 7/2018⁵³ om Kommissionens forslag til forordninger om den fælles landbrugspolitik efter 2020.

88

De årlige gennemførelsesrapporter vedrørende udvikling af landdistrikterne bør indeholde oplysninger om effekten af de foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, der finansieres med landdistriktsudviklingsstøtte. Kommissionen rapporterede, at 30 af de 115 myndigheder, der forvaltede støtte til udvikling af landdistrikterne, i 2019 indsendte oplysninger om nettobidraget fra de foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner, som blev finansieret med landdistriktsudviklingsstøtte⁵⁴. Forvaltningsmyndighederne brugte forskellige metoder til at beregne de finansierede foranstaltningers effekt på drivhusgasemissionerne, og det er derfor ikke er muligt at sammenlægge tallene.

EU anvender ikke forureneren betaler-princippet på emissioner fra landbruget

89

I henhold til forureneren betaler-princippet⁵⁵ skal de, der forurener, afholde de medførte omkostninger. I klimasammenhæng kan dette princip gennemføres ved hjælp af forbud mod eller grænser for drivhusgasemissioner eller via CO₂-prissætning (f.eks. ved indførelse af en CO₂-afgift eller et cap-and-trade-system). I vores særberetning nr. 12/2021 vurderer vi, om dette princip anvendes korrekt på en række miljøpolitiske områder, herunder vedrørende vandforurening fra landbruget.

90

Forureneren betaler-princippet anvendes eksplicit i EU-rettens miljøpolitikker, men ikke vedrørende drivhusgasemissioner fra landbruget⁵⁶. Landbruget hører ikke ind under EU's emissionshandelssystem og er heller ikke omfattet af en CO₂-afgift. Indsatsfordelingsafgørelsen fastsætter ikke nogen direkte grænser for drivhusgasemissionerne fra EU's landbrug. Og heller ikke den fælles landbrugspolitik fastsætter nogen emissionsgrænser.

Konklusioner og anbefalinger

91

I perioden 2014-2020 tildelte Kommissionen over 100 milliarder euro af midlerne under den fælles landbrugspolitik til håndtering af klimaændringer. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om de reduktioner af drivhusgasemissionerne, der skal opnås i landbrugssektoren. Disse emissioner har dog ikke ændret sig meget siden 2010 (punkt 01-18). Ved denne revision undersøgte vi, om den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 støttede metoder til modvirkning af klimaændringer med potentiale til at mindske drivhusgasemissionerne fra tre centrale kilder: husdyrbrug, kunstgødning og husdyrgødning samt arealanvendelse (dyrkede arealer og græsarealer). Vi undersøgte også, om den fælles landbrugspolitik gav bedre incitamenter til anvendelse af effektive modvirkningsmetoder i perioden 2014-2020 end i perioden 2007-2013 (punkt 19-22).

92

Emissionerne fra husdyrbrug, som udgør halvdelen af drivhusgasemissionerne fra landbruget - heri medregnet emissioner fra og optag på dyrkede arealer og græsarealer - faldt ikke mellem 2010 og 2018. Disse emissioner hænger direkte sammen med husdyrbestandens størrelse, og kvæg står for to tredjedele af emissionerne. Der findes ingen klart effektive foranstaltninger til at reducere emissionerne fra fordøjelse af foder. Vi identificerede fire potentielt effektive modvirkningsforanstaltninger vedrørende emissioner fra håndtering af husdyrgødning, men den fælles landbrugspolitik gav sjældent incitamenter til at anvende dem. Den fælles landbrugspolitik har dog ikke som mål at begrænse antallet af husdyr, og den giver heller ikke incitamenter til at reducere antallet. Markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik omfatter fremme af animalske produkter, og forbruget af disse produkter er ikke faldet siden 2014. Dette bidrager til at opretholde drivhusgasemissionerne i stedet for at reducere dem (punkt 24-36).

93

Drivhusgasemissionerne fra anvendelsen af kunstgødning og husdyrgødning, som udgør en tredjedel af EU's emissioner fra landbruget, steg mellem 2010 og 2018. Den fælles landbrugspolitik har støttet en udvidelse af det økologiske landbrug og dyrkningen af bælgplanter, men disse metoders effekt på drivhusgasemissionerne er uklar. Den fælles landbrugspolitik har ikke eller kun i beskedent omfang støttet effektive modvirkningsmetoder såsom anvendelse af nitrifikationshæmmere eller variabel kvælstofdosering (punkt 37-51).

Anbefaling 1 - Træffe foranstaltninger til at sikre, at den fælles landbrugspolitik reducerer emissionerne fra landbruget

Kommissionen bør:

1. opfordre medlemsstaterne til at fastsætte et mål for reduktion af drivhusgasemissionerne fra deres landbrugssektor
2. vurdere medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik med henblik på at begrænse risikoen for, at ordninger under den fælles landbrugspolitik øger eller opretholder drivhusgasemissionerne fra landbruget
3. sikre, at den fælles landbrugspolitik giver effektive incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne fra husdyrbrug og gødningsstoffer og dermed bidrager til at opfylde EU's klimamål.

Tidsramme: december 2023.

94

De dyrkede arealer på drænet organisk jord udgør under 2 % af EU's landbrugsareal, men tegner sig for 20 % af EU-27's emissioner fra landbruget. Dyrkede arealer på drænet organisk jord er berettiget til direkte betalinger, mens genoprettede tørveområder/vådområder muligvis ikke altid er berettigede. Nogle medlemsstater tilbød støtte til genopretning af drænede tørveområder, men anvendelsen af disse ordninger var for begrænset til at have en effekt på emissionerne fra organisk jord, som har været stabile siden 2010. Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 forhøjede ikke støtten til kulstofbindingsforanstaltninger såsom skovrejsning og omlægning af agerjord til græsarealer sammenlignet med perioden 2007-2013. Arealet med efterafgrøder/dækafgrøder voksede mellem 2010 og 2016, men den anslåede effekt vedrørende modvirkning af klimaændringer er beskeden (punkt 52-74).

Anbefaling 2 - Tage skridt til at reducere emissionerne fra dyrkede arealer på drænet organisk jord

Kommissionen bør:

1. indføre et overvågningssystem, der kan gøre det muligt at vurdere effekten af den fælles landbrugspolitik efter 2020 på tørveområder og vådområder
2. give incitamenter til vådlægning/genopretning af drænet organisk jord, f.eks. ved hjælp af direkte betalinger, konditionalitet, interventioner inden for landdistriktsudvikling eller andre metoder til at fremme kulstofbindende dyrkning.

Tidsramme: september 2024.

95

Kommissionen rapporterede, at 26 % af midlerne under den fælles landbrugspolitik blev brugt til gavn for klimaindsatsen, men fastsatte ikke et specifikt modvirkningsmål for disse midler. Kommissionens overvågningssystem tilvejebringer ikke data, som gør det muligt at foretage en hensigtsmæssig overvågning af, hvordan den fælles landbrugspolitiks klimafinansiering indvirker på drivhusgasemissionerne. Forgrønnelsesordningen skulle have øget de direkte betalingers miljømæssige og klimamæssige effekt, men de klimamæssige fordele har været marginale. Eftersom hverken krydsoverensstemmelsesreglerne eller foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne ændrede sig væsentligt sammenlignet med perioden 2007-2013, tilskyndede de ikke landbrugerne til at benytte nye effektive metoder til modvirkning af klimaændringer. EU-retten anvender ikke forureneren betaler-princippet på drivhusgasemissioner fra landbruget (punkt 75-89).

Anbefaling 3 - Rapportere regelmæssigt om den fælles landbrugspolitiks bidrag til at modvirke klimaændringer

I overensstemmelse med EU's hævede klimaambitioner for 2030 bør Kommissionen:

1. fastsætte overvågningsindikatorer, som gør det muligt at foretage en årlig vurdering af effekten på nettodrivhusgasemissionerne af de foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, der finansieret under den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027, og rapportere regelmæssigt om disse indikatorer
2. vurdere muligheden for at anvende forureneren betaler-princippet på emissioner fra landbrugsaktiviteter og belønne landbrugere for langsigtet kulstofoptag.

Tidsramme: december 2023. 

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Samo Jereb, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 7. juni 2021.

Akronymer og forkortelser

CH₄: Metan

CO₂: Kuldioxid

EEA: Det Europæiske Miljøagentur

EU ETS: Emissionshandelssystemet

GD AGRI: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GLM: God landbrugs- og miljømæssig stand

IPCC: FN's Klimapanel

LF: Lovgivningsbestemt forvaltningskrav

N₂O: Dinitrogenoxid

Glossar

CO₂-lækage: Stigning i drivhusgasemissionerne i ét land/én region (f.eks. uden for EU) som følge af klimapolitiske modvirkningsforanstaltninger til reduktion af sådanne emissioner i et andet land/en anden region (f.eks. i en EU-medlemsstat).

CO₂-ækvivalent: CO₂-ækvivalent er en sammenligningsenhed til måling af drivhusgasemissioners effekt på klimaet. Den angiver den mængde kuldioxid, der ville kunne producere samme indvirkning.

Den fælles landbrugspolitik: EU's fælles landbrugspolitik omfatter tilskud og en række andre foranstaltninger, som har til formål at garantere fødevaresikkerheden, sikre EU's landbrugere en rimelig levestandard, fremme udvikling af landdistrikterne og beskytte miljøet.

Direkte betalinger: Landbrugsstøttebetalinger, der foretages direkte til landbrugere, f.eks. vedrørende arealrelateret støtte.

Drivhusgasopgørelser: Årlige opgørelser over drivhusgasemissioner, som udarbejdes af de enkelte medlemsstater og af Det Europæiske Miljøagentur for EU.

Foranstaltning vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug: Enhver form for frivillig praksis, der går videre end de sædvanlige miljøkrav, og som giver landbrugerne ret til betaling over EU-budgettet.

Forgrønnelse: Anvendelse af landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. Udtrykket bruges også ofte om den tilhørende EU-støtteordning.

Frivillig koblet støtte: Medlemsstaterne kan foretage direkte EU-landbrugsbetalinger baseret på produktionsmængder til landbrugere, som vælger at søge om støtte under denne ordning.

God landbrugs- og miljømæssig stand: Den stand, landbrugerne skal holde al landbrugsjord i - især arealer, der ikke aktuelt anvendes til produktion - med henblik på at modtage visse betalinger under den fælles landbrugspolitik. Omfatter f.eks. forhold med relation til vand- og jordforvaltning.

Krydsoverensstemmelse: En mekanisme, der indebærer, at landbrugere for at modtage betalinger skal opfylde krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og arealforvaltning.

Kyotoprotokollen: En international aftale i forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som forpligter de industrialiserede lande til at reducere drivhusgasemissionerne.

Lovbestemt forvaltningskrav: En EU-regel eller national regel om forvaltning af landbrugsarealer, som har til formål at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed samt dyrevelfærden og miljøet.

Mineraljord: Jord, som primært består af uorganiske mineralske partikler og stenpartikler.

Natura 2000: Net af bevaringsområder for sjældne og truede arter samt visse sjældne naturtyper, der er beskyttet under EU-retten.

Organisk jord: Jord, som primært består af nedbrudt plantemateriale og animalsk materiale.

Parisaftalen: En international aftale, som blev underskrevet i 2015, om at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C og gøre alt for at begrænse den til 1,5 °C.

Støtte til udvikling af landdistrikterne: En del af den fælles landbrugspolitik med økonomiske, miljømæssige og sociale mål, som finansieres med EU-midler samt nationale og regionale midler.

 

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Samo Jereb, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Viorel Ștefan, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Roxana Banica og attaché Olivier Prigent, ledende administrator Colm Friel, opgaveansvarlig Jindřich Doležal og revisorerne Antonella Stasia, Jonas Kathage, Pekka Ulander, Asimina Petri og Viktor Popov. Marika Meisenzahl ydede grafisk støtte. Richard Moore ydede sproglig støtte.

Slutnoter

¹ Poore, J. og Nemecek, T.: "Reducing food's environmental impacts through producers and consumers", 2018.

² Det Europæiske Råd: Konklusioner af 8.-9. marts 2007 og Konklusioner af 10.-11. december 2020 samt Europa-Kommissionen: Kommissionens forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af den europæiske klimalov.

³ Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020.

⁴ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.

⁵ Revisionsretten, baseret på tabel 6 i Kommissionens statusrapport om EU's klimaindsats fra november 2020.

⁶ KOM(2011) 500 endelig: Et budget for Europa 2020, del II, s. 13.

⁷ Artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.

⁸ Europa-Kommissionens overslag for regnskabsåret 2020, s. 117.

⁹ Europa-Kommissionens overslag for regnskabsåret 2020, s. 4/57.

¹⁰ Europa-Kommissionen: EU-budgettet: Den fælles landbrugspolitik efter 2020, s. 3.

¹¹ Det Europæiske Råd: Konklusioner fra mødet den 17.-21. juli 2020.

¹² Europa-Kommissionen: Henstillinger til medlemsstaterne, 2020.

¹³ Poore, J. og Nemecek, T.: "Reducing food's environmental impacts through producers and consumers", 2018, Springmann, M. et al.: "Analysis and valuation of the health and climate change co-benefits of dietary change", 2016, Westhoek, H. et al.: "Food choices, health and environment: Effects of cutting Europe's meat and dairy intake", 2014.

¹⁴ "Commission Staff Working Document Evaluation of the impact of the EU agricultural promotion policy in internal and third countries markets", SWD(2020) 401 final.

¹⁵ Matthews, A.: Alan Matthews: "How to move from our current land use structure to one that is compatible with our climate targets", Farming Independent, 2018.

¹⁶ Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI): "Direct payments", 2018, s. 11.

¹⁷ Europa-Kommissionen: Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik: Direkte betalinger til landbrugere i 2015-2020, s. 6.

¹⁸ Europa-Kommissionen: "Voluntary Coupled Support", 2020, s. 2.

¹⁹ Jansson, T. et al.: "Coupled Agricultural Subsidies in the EU Undermine Climate Efforts", 2020, s. 14.

²⁰ Brady, M. et al.: Impacts of Direct Payments, 2017, s. 70 og 88-89.

²¹ Europa-Kommissionen: Scenar 2030, 2017, s. 115 og 144.

²² Himics, M. et al.: "Setting Climate Action as the Priority for the Common Agricultural Policy: A Simulation Experiment", 2020, s. 58-60.

²³ Sandström, V. et al.: "The role of trade in the greenhouse gas footprints of EU diets", 2018, s. 51.

²⁴ FAOSTAT: "Food Balance Sheets", 2020.

²⁵ Europa-Kommissionen: Bilag 2 til henstillingerne til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, 2020.

²⁶ Sutton, M.A. et al.: "Too much of a good thing", 2011, s. 161, og Westhoek, H. et al.: "Food choices, health and environment: Effects of cutting Europe's meat and dairy intake", 2014, s. 202.

²⁷ Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

²⁸ Alterra, Wageningen UR: The impact of the Nitrates Directive on gaseous N emissions, 2010, s. 7 og 68.

²⁹ Europa-Kommissionen: Bilag 2 til henstillingerne til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, 2020.

³⁰ Emmerling, C. et al: "Meta-Analysis of Strategies to Reduce NH₃ Emissions from Slurries in European Agriculture and Consequences for Greenhouse Gas Emissions", 2020, s. 8-9.

³¹ Kirchmann, H.: "Why organic farming is not the way forward", 2019, s. 24-25, og Smith, L. G. et al.: "The greenhouse gas impacts of converting food production in England and Wales to organic methods", 2019, s. 5.

³² Europa-Kommissionen: "The contribution of precision agriculture technologies to farm productivity and the mitigation of greenhouse gas emissions in the EU", 2019, s. 9-10 og 23.

³³ Balafoutis, A. et al.: "Precision Agriculture Technologies Positively Contributing to GHG Emissions Mitigation, Farm Productivity and Economics", 2017.

³⁴ Lam, S.K. et al.: "Using nitrification inhibitors to mitigate agricultural N₂O emission: a double‐edged sword?", 2016, s. 486-488.

³⁵ Organisk jord er defineret i bilag 3A.5 til kapitel 3 i bind 4 af 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories.

³⁶ Montanarella, L. et al.: "The distribution of peatland in Europe", 2006. Forfatterne anslog arealets størrelse på grundlag af den europæiske database over jord.

³⁷ Gobin, A. et al.: "Soil organic matter management across the EU – best practices, constraints and trade-offs", endelig rapport udarbejdet for Europa-Kommissionens GD for Miljø, september 2011.

³⁸ "Peatlands in the EU", marts 2020.

³⁹ Betragtning 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

⁴⁰ Alliance Environnement and the Thünen Institute: "Evaluation study of the payment for agricultural practices beneficial for the climate and the environment", 2017, s. 140.

⁴¹ Revisionsrettens særberetning nr. 13/2020.

⁴² Soussana, J.-F. et al.: "Carbon cycling and sequestration opportunities intemperate grasslands", 2004; Turbé, A. et al.: "Soil biodiversity: functions, threats and tools for policy makers". Bio Intelligence Service, IRD og NIOO, rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen (GD for Miljø), 2010.

⁴³ Europa-Kommissionen: "Direct payments 2015-2020 Decisions taken by Member States: State of play as from December 2018", 2019, s. 42.

⁴⁴ Alliance Environnement: "Evaluation study of the impact of the CAP on climate change and greenhouse gas emissions", 2018, s. 80 og 226.

⁴⁵ Alliance Environnement and the Thünen Institute: "Evaluation study of the payment for agricultural practices beneficial for the climate and the environment", 2017, s. 72.

⁴⁶ Kommissionen: "DG AGRI - Annual Activity Report for 2019; Annexes", s. 192.

⁴⁷ Alliance Environnement: "Evaluation study of the impact of the CAP on climate change and greenhouse gas emissions", 2018, s. 80 og 226.

⁴⁸ Betragtning 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

⁴⁹ Alliance Environnement: "Evaluation study of the impact of the CAP on climate change and greenhouse gas emissions", 2018, s. 49-50.

⁵⁰ Louhichi, K. et al.: "Economic impacts of CAP greening: application of an EU-wide individual farm model for CAP analysis (IFM-CAP)", 2017, tabel 6.

⁵¹ Alliance Environnement and the Thünen Institute: "Evaluation study of the payment for agricultural practices beneficial for the climate and the environment", 2017, s. 150-154.

⁵² Alliance Environnement: "Evaluation study of the impact of the CAP on climate change and greenhouse gas emissions", 2018, s. 225-234.

⁵³ Revisionsretten: Udtalelse nr. 7/2018 om Kommissionens forslag til forordninger om den fælles landbrugspolitik efter 2020, punkt 72.

⁵⁴ GD AGRI: "Summary Report: Synthesis of the evaluation components of the enhanced AIRS 2019", kapitel 7, s. 1 og 75.

⁵⁵ Det Europæiske Miljøagentur: "Polluter-pays principle", 2004.

⁵⁶ Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=58913

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-6191-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/930	QJ-AB-21-012-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-6173-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/22	QJ-AB-21-012-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Figur 24: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.