Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2021

Formandens forord

Vores årsberetning for regnskabsåret 2021 er den første i den nye programmeringsperiode 2021‑2027. I 2021 udgjorde covid-19-pandemien fortsat en stor belastning for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Som Den Europæiske Unions eksterne revisor har vi på trods af de fortsatte driftsmæssige problemer som følge af covid‑19-krisen gjort alt i vores magt for fortsat at udføre effektiv offentlig revision i EU.

Vi konkluderer som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling. Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab for 2021. Indtægterne i 2021 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.

EU har iværksat initiativet "NextGenerationEU" (NGEU) - en genopretningspakke med supplerende midler baseret på gældsværdipapirer - som tilbyder finansiering ud over de traditionelle budgetmidler, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Genopretnings- og resiliensfaciliteten tegner sig for ca. 90 % NGEU-finansieringen.

Vi afgiver to særskilte erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i 2021: én om det traditionelle EU-budget og én om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Fejlforekomsten i EU-budgettets udgifter for 2021 anslår vi til 3,0 % (2020: 2,7 %).

I 2021 omfattede udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten enkeltbetalingen til en medlemsstat (Spanien). Vi er af den opfattelse, at et af de 52 delmål, der var omfattet af den spanske betalingsanmodning, ikke var nået. Efter vores opfattelse er den relaterede fejl ikke væsentlig. Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen, dvs. at delmål og mål var nået på tilfredsstillende vis. Overholdelse af EU-regler og nationale regler indgår ikke i vurderingen af den formelle rigtighed.

Inden for de vigtige dele af EU's budgetudgifter, som vi giver en specifik vurdering af, er fejlforekomsten væsentlig for "Det indre marked, innovation og det digitale område" og "Samhørighed, resiliens og værdier". Vi konstaterer på grundlag af vores test af transaktioner og andet bevis fra kontrolsystemet, at fejlforekomsten for "Naturressourcer" er tæt på væsentlighedstærsklen. Vores resultater indikerer også, at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som repræsenterer 68 % af udgifterne under dette FFR-udgiftsområde, og at den samlet set var væsentlig for de udgiftsområder, vi havde udpeget som værende i højere risiko (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats). For så vidt angår "Europæisk offentlig forvaltning" ligger fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen.

Ved vores revision af EU's indtægter og udgifter har vi i adskillige år skelnet mellem budgetområder, hvor vi anser risiciene med hensyn til lovlighed og formel rigtighed for at være høje, og budgetområder, hvor vi anser dem for at være lave. På grund af EU-budgettets sammensætning og udvikling over tid er andelen af udgifter med høj risiko i den reviderede population steget yderligere i forhold til de foregående år og udgør ca. 63 % af vores 2021-revisionspopulation (2020: 59 %). Vi anslår fejlforekomsten i denne type udgifter til 4,7 % (2020: 4,0 %). På denne baggrund afgiver vi en afkræftende erklæring om udgifterne.

Den anslåede fejlforekomst for udgifter med lav risiko, som tegnede sig for de resterende ca. 37 % (2020: 41 %) i vores revisionspopulation lå under vores væsentlighedstærskel på 2 %.

Eventualforpligtelser med en risiko for EU-budgettet steg med 146,0 milliarder euro (111 %) i 2021, fra 131,9 milliarder euro til 277,9 milliarder euro. Dette skyldtes hovedsagelig, at der i 2021 blev udstedt obligationer for 91,0 milliarder euro til at finansiere NGEU, og en stigning på 50,2 milliarder euro i lånebeløbet til det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) til medlemsstaterne. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også bidraget til denne stigning som følge af garantier, som EU har stillet for at dække lån til tredjelande.

På denne baggrund er det vigtigere end nogensinde, at EU's finanser forvaltes på en forsvarlig og effektiv måde. Det lægger et øget ansvar på såvel Kommissionen som medlemsstaterne, men også på os i Den Europæiske Revisionsret.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Vi konkluderer, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling.
• Indtægterne i 2021 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst. Vi giver flere oplysninger om grundlaget for vores erklæring om indtægterne i "Vores revisionserklæring".
• Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det centrale element i NextGenerationEU (NGEU). Det er et midlertidigt instrument, som følger en anden gennemførelsesmodel end EU's budgetudgifter under udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR). I modsætning til EU's budgetudgifter, som er baseret på godtgørelse af omkostninger og/eller overholdelse af betingelser, betales medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten for at nå forudfastsatte delmål eller mål. For 2021 afgiver vi derfor særskilte erklæringer om EU's budgetudgifter og udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
• Den samlede anslåede fejlforekomst i EU's budgetudgifter var væsentlig, nemlig 3,0 % (2020: 2,7 %).
• I vores risikovurdering karakteriserer vi de EU-udgifter, hvor støttemodtagerne ofte skal følge komplekse regler, når de indsender anmodninger om godtgørelse af de omkostninger, de har afholdt, som udgifter med høj risiko. Andelen af udgifter med høj risiko i vores revisionspopulation steg yderligere og var væsentlig, da den lå på 63,2 % (2020: 59 %). I år anslår vi fejlforekomsten til 4,7 % (2020: 4,0 %) i denne del af vores revisionspopulation. Som i de to foregående år er denne fejl væsentlig og gennemgribende, og vi afgiver en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter.
• I 2021 omfattede udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten enkeltbetalingen til en medlemsstat (Spanien). Vi er af den opfattelse, at et af de 52 delmål, der var omfattet af den spanske betalingsanmodning, ikke var nået på tilfredsstillende vis. Efter vores opfattelse er den relaterede fejl ikke væsentlig. Vi giver flere oplysninger om grundlaget for vores erklæring om udgifterne under resiliens- og genopretningsfaciliteten i "Vores revisionserklæring".
• Vi sendte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 15 sager (2020: seks sager) med mistanke om svig, som vi havde konstateret i 2021, hvilket allerede har ført til, at OLAF har indledt fem undersøgelser. Vi sendte samtidig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) en af disse sager samt endnu en sag, som vi var stødt på i 2021.
• Kommissionen sammenfatter centrale oplysninger om sin interne kontrol og finansielle forvaltning i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Begrænsningerne i Kommissionens og medlemsstaternes efterfølgende kontrol på FFR-udgiftsområderne "Det indre marked, innovation og det digitale område", "Samhørighed, resiliens og værdier" og "Naboområder og verden" påvirker den risiko ved betalingen, der fremgår af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, og dermed robustheden af Kommissionens risikovurdering.
• Rapporteringen om finansielle korrektioner og inddrivelser i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er blevet bedre i forhold til sidste år, men præsentationen af "korrektioner af tidligere betalinger" (5,6 milliarder euro) kan føre til misforståelser, da de forebyggende foranstaltninger, der indgår i dette beløb, ikke vedrører tidligere betalinger eller godkendte udgifter. Desuden kan medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger ikke direkte tilskrives Kommissionen.
• Kommissionen giver i forvaltnings- og effektivitetsrapporten ingen detaljer om den meddelelse, der blev sendt til Ungarn under "den generelle ordning med konditionalitet", og om, hvordan den kan påvirke de pågældende udgifters formelle rigtighed.
• Ved udgangen af 2021 udgjorde de uindfriede forpligtelser i alt 341,6 milliarder euro, hvoraf 251,7 milliarder euro vedrørte EU-budgettet, og 89,9 milliarder euro vedrørte NGEU. EU-budgettets uindfriede forpligtelser faldt betydeligt fra et historisk højdepunkt på 303,2 milliarder euro ved udgangen af 2020, hovedsagelig på grund af forsinkelser i gennemførelsen af fonde med delt forvaltning under FFR for 2021-2027.
• EU-budgettets samlede eksponering for eventualforpligtelser steg med 146,0 milliarder euro (111 %) i 2021, fra 131,9 milliarder euro til 277,9 milliarder euro. Dette skyldtes hovedsagelig, at der i 2021 blev udstedt obligationer for 91,0 milliarder euro til at finansiere NGEU, og en stigning på 50,2 milliarder euro i lånebeløbet til det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) til medlemsstaterne. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også bidraget til denne stigning som følge af garantier, som EU har stillet for at dække lån til tredjelande.

Årsberetningen for 2021 om EU-budgettet og årsberetningen for 2021 om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted (eca.europa.eu).

Hvad vi reviderede

Hvad var tallene i 2021?

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der er vedtaget for en flerårig periode (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). I 2021 beløb EU's budgetudgifter sig til i alt 181,5 milliarder euro, svarende til 2,4 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og 1,3 % af deres bruttonationalindkomst.

I maj 2020 vedtog Rådet for Den Europæiske Union NGEU, et midlertidigt instrument, der blev oprettet som reaktion på de socioøkonomiske konsekvenser af covid‑19-pandemien, og som finansieres gennem udstedelse af obligationer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten tegner sig for ca. 90 % NGEU-finansieringen. I 2021 udgjorde udgifterne til ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten (tilskud) 46,5 milliarder euro.

Under hensyntagen til udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten udgjorde betalingerne fra EU i 2021 i alt 228,0 milliarder euro.

Hvor kommer pengene fra?

De samlede indtægter for 2021 var på 239,6 milliarder euro. Hovedparten af EU-budgettet finansieres via beløb, som medlemsstaterne bidrager med på grundlag af deres bruttonationalindkomst (115,8 milliarder euro). Blandt de øvrige kilder kan nævnes told (19,0 milliarder euro), et bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har opkrævet (17,9 milliarder euro), et bidrag baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, som blev indført i 2021 (5,9 milliarder euro) og andre indtægter (5,7 milliarder euro).

De ekstra indtægter beløb sig til 75,3 milliarder euro i 2021, herunder 55,5 milliarder euro i eksterne formålsbestemte indtægter til budgetgarantier, lånoptagelse og långarantier (NGEU) og 19,8 milliarder euro i bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer.

Hvad bruges pengene til?

EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder, f.eks. til:

• skabelse af økonomisk udvikling i strukturelt svage regioner
• fremme af innovation og forskning
• støtte til transportinfrastrukturprojekter
• kurser for arbejdsløse
• støtte til landbrug og fremme af biodiversitet
• bekæmpelse af klimaændringer
• grænseforvaltning
• bistand til nabolande og udviklingslande.

Ca. tre fjerdedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning". Under denne budgetgennemførelsesmetode fordeler medlemsstaterne midlerne, udvælger projekter og forvalter EU's udgifter, mens Kommissionen har det endelige ansvar. Dette er f.eks. tilfældet med "Naturressourcer og miljø" og "Samhørighed, resiliens og værdier".

Udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal finansiere investeringer og reformer på politikområder, som er relevante for hele EU, og som er opdelt i seks søjler (jf. figur 1).

Medlemsstaterne redegør på forhånd for disse reformer og investeringer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, og Kommissionen betaler dem for at nå de tilhørende delmål og mål.

Hvad dækkede vi?

Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af EU-reglerne og de nationale regler. Vi undersøger udgifterne på det tidspunkt, hvor de endelige modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger - eller, for så vidt angår udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor medlemsstaterne anmoder om betaling for opnåelse af deres forudfastsatte delmål og mål - samt på det tidspunkt, hvor Kommissionen har godkendt disse udgifter. I praksis betyder dette, at vores revisionspopulation af transaktioner omfatter mellemliggende og endelige betalinger. Vi undersøgte ikke forskud udbetalt i 2021, medmindre de også blev afregnet i løbet af året.

Vores revisionspopulation for 2021 var på i alt 154,3 milliarder euro. Vi havde særskilte revisionspopulationer for EU's budgetudgifter (142,8 milliarder euro) og udgifterne under genopretnings-og resiliensfaciliteten (11,5 milliarder euro) for at understøtte vores respektive erklæringer (jf. figur 2).

I år tegnede "Naturressourcer og miljø" sig for den største del af vores revisionspopulation for EU's budgetudgifter (39,7 %), fulgt af "Samhørighed, resiliens og værdier" (33,5 %) og "Det indre marked, innovation og det digitale område" (10,0 %).

Revisionspopulationen for genopretnings- og resiliensfaciliteten omfattede enkeltbetalingen (11,5 milliarder euro) til en medlemsstat (Spanien) i 2021.

På grund af covid-19-rejserestriktionerne blev vi i de fleste tilfælde fortsat forhindret i at foretage kontrol på stedet. Vi gennemførte derfor størstedelen af vores arbejde som skrivebordskontrol og ved at interviewe den reviderede enheds medarbejdere på afstand. Manglende kontrol på stedet kan øge risikoen for, at visse fejl ikke opdages, men den dokumentation, vi indhentede hos vores reviderede enheder, gjorde det muligt for os at færdiggøre vores arbejde og drage konklusioner om det.

Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode i afsnittet Baggrundsoplysninger.

Hvad vi konstaterede

Vores revisionserklæring

I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afgiver vi en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen er et centralt element i vores årsberetning.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som gennemføres og finansieres på en måde, der adskiller sig markant fra EU's budgetudgifter. Modtagere af støtte under EU's budgetudgifter betales for at have iværksat visse aktiviteter eller godtgøres afholdte omkostninger, men under genopretnings- og resiliensfaciliteten betales medlemsstaterne for en tilfredsstillende opnåelse af forudfastsatte delmål eller mål. Vi afgiver derfor to særskilte erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne: én om EU's budgetudgifter og én om udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Betalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten er baseret på en tilfredsstillende opnåelse af forudfastsatte delmål eller mål, og derfor undersøgte vi, om Kommissionen havde indsamlet tilstrækkelig og passende dokumentation til at vurdere opfyldelsen af denne betingelse. Overholdelse af andre EU-regler og nationale regler indgår ikke i denne vurdering.

For så vidt angår den del af indtægterne, som udgøres af de traditionelle egne indtægter, er der er risiko for, at importører enten ikke anmelder toldafgifter eller anmelder dem fejlagtigt til de nationale toldmyndigheder. De faktisk opkrævede importafgifter vil derfor være lavere, end de teoretisk burde have været. Denne forskel kaldes "toldgabet". De unddragne beløb registreres ikke i medlemsstaternes TEI-regnskabssystemer og er ikke omfattet af vores revisionserklæring om indtægterne.

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU's regnskab for 2021 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år siden 2007.

I EU's balance er der opført et passiv vedrørende pensioner og andre personaleydelser, som steg yderligere, og beløber sig til 122,5 milliarder euro pr. udgangen af 2021 (2020: 116 milliarder euro). Den yderligere stigning i dette skøn skyldes hovedsagelig et fald i den nominelle diskonteringssats.

Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. På balancetidspunktet viste EU's regnskab et nettotilgodehavende hos Det Forenede Kongerige på 41,8 milliarder euro (2020: 47,5 milliarder euro) baseret på de gensidige forpligtelser, der er fastsat i udtrædelsesaftalen. Dette fald skyldes hovedsagelig de betalinger, der blev modtaget fra Det Forenede Kongerige i 2021 i overensstemmelse med betingelserne i udtrædelsesaftalen.

Vi vurderede effekten af Ruslands invasion på lån og tilskud til Ukraine i EU's regnskab og konstaterede, at der er taget passende hensyn til den, og at der er givet oplysninger om den i overensstemmelse med kravene i regnskabsreglerne.

Vi afgiver en blank erklæring om indtægterne

Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst.

Vi afgiver en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter

Vi definerer en fejl som et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet. Fejl opstår, når midler ikke anvendes i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og dermed ikke i overensstemmelse med, hvad Rådet og Europa-Parlamentet ønskede, da de vedtog lovgivningen, eller når de ikke anvendes i overensstemmelse med specifikke nationale regler.

For EU's budgetudgifter anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 2,2 % og 3,8 %. Midtpunktet i dette interval, der førhen kaldtes "den mest sandsynlige fejlforekomst", er steget i forhold til sidste år, fra 2,7 % til 3,0 % (jf. figur 3).

Over halvdelen af vores revisionspopulation er igen væsentlig fejlbehæftet

I 2021 konstaterede vi igen, at den måde, udgifter blev afholdt på, havde betydning for risikoen for fejl. Vi skelner i denne forbindelse mellem omkostningsgodtgørelse og rettighedsbetalinger (jf. tekstboksen nedenfor).

De mest almindelige fejl, vi konstaterede i udgifterne med høj risiko på de største FFR-udgiftsområder, var:

• Ikkestøtteberettigede omkostninger og projekter, overtrædelser af reglerne for det indre marked (især manglende overholdelse af reglerne om statsstøtte), manglende væsentlig dokumentation og manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud under "Samhørighed, resiliens og værdier".
• Støttemodtagere, projekter eller udgifter, der ikke er støtteberettigede, administrative fejl og manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug er de hyppigst konstaterede fejl på udgiftsområderne udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri, som tilsammen udgør ca. 33 % af de samlede udgifter under "Naturressourcer og miljø".
• Ikkestøtteberettigede direkte personaleomkostninger og andre direkte omkostninger er de vigtigste kilder til fejl i forskningsudgifterne (Horisont 2020 og det syvende rammeprogram under "Det indre marked, innovation og det digitale område"). Alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige udbud og andre ikkestøtteberettigede direkte omkostninger er de hyppigst konstaterede fejl i andre programmer og aktiviteter (hovedsagelig Connecting Europe-faciliteten).
• Ikkeafholdte udgifter, ikkestøtteberettigede omkostninger, manglende væsentlig dokumentation og fejl i offentlige udbud under "Naboområder og verden".

I 2021 steg udgifterne med høj risiko yderligere i forhold til de foregående år, og de udgør nu næsten to tredjedele af vores revisionspopulation, dvs. 63,2 % (2020: 59 %). Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko er 4,7 % (2020: 4,0 %).

Udgifterne med lav risiko tegnede sig for de resterende 36,8 % af vores revisionspopulation (2020: 41 %) og omfattede hovedsagelig rettighedsbetalinger. Den anslåede fejlforekomst i denne del af populationen ligger under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. figur 4).

I figur 5 sammenlignes vores skøn over fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2017 og 2021. Der gives flere oplysninger om resultaterne i afsnittet Et nærmere blik på vores resultater og i de relevante kapitler i vores årsberetning for 2021.

Vi afgav en blank erklæring om den første betaling under genopretnings- og resiliensfaciliteten

I 2021 omfattede vores arbejde for første gang lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vores revisionspopulation omfattede den eneste udbetaling i 2021, en betaling til Spanien, og afregningen af den tilhørende forfinansiering. Den spanske betalingsanmodning omfattede 52 delmål, som Spanien betragtede som nået. Det beløb, der i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse skulle udbetales til Spanien, udgjorde 11,5 milliarder euro.

Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen om, at de delmål og mål, der var angivet i Rådets gennemførelsesafgørelse, skulle være blevet nået på tilfredsstillende vis. Det samlede revisionsbevis, som vi indhentede gennem vores arbejde, indikerer, at et af de 52 delmål, der var tilknyttet den første udbetaling til Spanien, ikke var nået. Kommissionen har endnu ikke fastlagt en metode til kvantificering af effekten af, at et delmål eller et mål ikke nås. Efter vores opfattelse er fejlen ikke væsentlig. Andre svagheder, vi konstaterede i Kommissionens arbejde vedrørende vurdering af delmål, omhandler de utilstrækkeligt robuste kriterier for det yderligere delmål vedrørende kontrol og utilstrækkelig dokumentation af Kommissionens arbejde, hvilket dog ikke påvirker vurderingen af, om et specifikt delmål er nået.

Sammenligning af vores og Kommissionens skøn over fejlforekomsten

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som kommissærkollegiet er ansvarligt for, sammenfatter centrale oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter om intern kontrol og økonomisk forvaltning. Den omfatter risikoen ved betalingen, som er Kommissionens skøn over det beløb, der er blevet udbetalt uden at være i overensstemmelse med de gældende regler. Kommissionens samlede 2021-skøn over risikoen ved betalingen er på 1,9 %. Dette er under vores væsentlighedstærskel (2,0 %) og vores skøn over fejlforekomsten (3,0 %) for EU's budgetudgifter.

I lighed med vores skøn over fejlforekomsten omfatter Kommissionens skøn ikke udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, for hvilken den oplyser kontrolresultaterne særskilt baseret på en kvalitativ vurdering. Derudover indeholder den årlige aktivitetsrapport for hvert af Kommissionens generaldirektorater (GD'er) en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager alle GD'er skøn over risikoen ved betalingen i deres udgifter, undtagen udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, for hvilke Kommissionen vurderer kontrolresultaterne baseret på en kombination af resultaterne fra medlemsstaterne og dens egne revisioner og kontroller.

For hvert enkelt FFR-udgiftsområde, hvor vi giver en specifik vurdering, har vi sammenlignet Kommissionens 2021-skøn over risikoen ved betalingen med vores anslåede fejlforekomst. Sammenligningen viser, at Kommissionens risiko ved betalingen er lavere end vores skøn over fejlforekomsten for "Det indre marked, innovation og det digitale område" og "Samhørighed, resiliens og værdier". For så vidt angår "Naturressourcer og miljø" er Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen (1,8 %) i overensstemmelse med vores skøn.

Kommissionen præsenterer i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport sin samlede risikovurdering af de årlige udgifter for 2021 med henblik på at identificere og fokusere indsatsen på højrisikoområder. Kommissionen anslår risikoen til at være lav for 55 % af udgifterne, mellemhøj for 23 % og høj for 22 %. Vores revisionsarbejde afslørede begrænsninger i Kommissionens efterfølgende arbejde, som tilsammen påvirker robustheden af Kommissionens risikovurdering.

Vi fulgte også op på vores bemærkning fra sidste år om, at den måde, hvorpå Kommissionen præsenterer faktiske finansielle korrektioner og inddrivelser i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, er kompleks og ikke altid klar. Vi konstaterede, at Kommissionens revision af sin rapportering har medført forbedringer. Vi er imidlertid også af den opfattelse, at præsentationen af "korrektioner af tidligere betalinger" (5 620 millioner euro) og den tilhørende procentdel af relevante udgifter (3,3 %) ikke er dækkende og kan give anledning til misforståelser. Den omfatter forebyggende foranstaltninger, som ikke vedrører tidligere betalinger eller godkendte udgifter. Desuden kan medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger ikke direkte tilskrives Kommissionen.

Vi bemærker, at Kommissionen i sin forvaltnings- og effektivitetsrapport rapporterer, at den sendte en første meddelelse til Ungarn i april 2022 under den "generelle ordning med konditionalitet". Dette udløste den procedure, som kan føre til foranstaltninger mod en medlemsstat for tilsidesættelse af retsstatsprincippet. Forvaltnings- og effektivitetsrapporten giver imidlertid ingen detaljer om meddelelsen eller om, hvordan den kan påvirke de pågældende udgifters formelle rigtighed.

Vi sendte sager, hvor der var mistanke om svig, til OLAF og EPPO

Vi har samarbejdet med OLAF i mange år og med EPPO, siden den indledte sine aktiviteter i juni 2021. Vi sendte OLAF 15 sager (2020: seks sager) med mistanke om svig, som vi havde konstateret i forbindelse med vores revisionsarbejde i 2021, hvilket allerede har ført til, at OLAF har indledt fem undersøgelser. Vi sendte samtidig EPPO en af disse sager samt endnu en sag, som vi var stødt på under vores revisionsarbejde i 2021. I marts 2022 besluttede vi at begynde at sende sager med mistanke om svig samtidig til både OLAF og EPPO, hvor det var relevant.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 og 10 i vores årsberetning for 2021. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Et nærmere blik på vores resultater

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Budgettets gennemførelse og anvendelse i 2021

Budgetgennemførelsen var lav for forpligtelser, men høj for betalinger

FFR-forordningen fastsætter maksimumsbeløb for hvert af de syv år i FFR. Disse lofter finder anvendelse på nye finansielle forpligtelser for EU (forpligtelsesbevillinger) og på betalinger, der kan foretages over EU-budgettet (betalingsbevillinger). Jf. figur 6.

I løbet af 2021 blev der indgået forpligtelser for i alt 113,4 milliarder euro: kun 68 % af det samlede disponible beløb (166,8 milliarder euro). Denne andel er usædvanligt lav, endnu lavere end i 2014, som var det første år af den forrige FFR (77 %). I 2021 bremsede forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af sektorforordninger iværksættelsen af nye programmer, navnlig for de otte fonde med delt forvaltning under forordningen om fælles bestemmelser. Kun 2 % af det disponible beløb i forpligtelsesbevillinger til disse otte fonde med delt forvaltning blev udnyttet.

I 2021 var FFR-loftet for betalingsbevillinger på 166,1 milliard euro, og det disponible beløb til betalinger i det endelige budget var på 168,0 milliarder euro. De faktiske betalinger beløb sig til i alt 163,6 milliarder euro (97 %) af de disponible betalingsbevillinger. Under hensyntagen til supplerende betalinger på 62,6 milliarder euro fra formålsbestemte indtægter (navnlig tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten) og 1,8 milliarder euro i form af fremførsler fra 2020 udgjorde betalingerne i 2021 i alt 228,0 milliarder euro.

Absorptionsgraden steg for de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020

I løbet af 2021 fortsatte medlemsstaterne med at absorbere midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fra FFR-perioden 2014-2020. Ved udgangen af 2021 udgjorde de samlede kumulative betalinger til operationelle programmer under ESI-fondene for 2014-2020 331,1 milliard euro ud af et samlet beløb på 492 milliarder euro (67 %). De resterende 160,9 milliarder euro skal udbetales og den ikkeudbetalte del frigøres ved programmernes afslutning, dvs. før udgangen af 2025, på nær ELFUL, som først vil blive afsluttet i 2027. Dette beløb udgør størstedelen af EU-budgettets 251,7 milliarder euro i uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2021.

Som figur 7 viser, er der stor variation i medlemsstaternes kumulerede absorption af midler fra ESI-fondene.

Gennemførelsen af NGEU startede i 2021

Det midlertidige NGEU-instrument startede i juni 2021 med ikrafttrædelsen af den nye afgørelse om egne indtægter, der tillader den tilhørende låntagning. Ved udgangen af 2021 udgjorde de forpligtede NGEU-midler 143,5 milliarder euro. Forfinansiering og betalinger udgjorde mere end 53,6 milliarder euro. Jf. figur 8 for yderligere oplysninger.

De uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet og NGEU nåede et rekordhøjt beløb på 341,6 milliarder euro

Ved udgangen af 2021 udgjorde de uindfriede forpligtelser i alt 341,6 milliarder euro, hvoraf 251,7 milliarder euro vedrørte EU-budgettet, og 89,9 milliarder euro vedrørte NGEU. EU-budgettets uindfriede forpligtelser faldt betydeligt fra et historisk højdepunkt på 303,2 milliarder euro ved udgangen af 2020, hovedsagelig på grund af forsinkelser i påbegyndelsen af gennemførelsen af fonde med delt forvaltning under FFR for 2021-2027. De samlede uindfriede forpligtelser nåede dog sammen med de uindfriede forpligtelser under NGEU et rekordstort beløb. Figur 9 viser de samlede uindfriede forpligtelser fra både EU-budgettet og NGEU ved udgangen af 2021, opdelt efter oprindelsesår.

Kommissionen forventer, at uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet vil nå 317 milliarder euro i 2027, dvs. 14 milliarder euro mere end de 303,2 milliarder euro ved udgangen af 2020. Denne lille stigning skyldes hovedsagelig den mindre forskel mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i FFR for 2021-2027.

Forvaltningsomkostningerne for finansielle instrumenter varierer

Vi så også på de afholdte forvaltningsomkostninger på medlemsstatsniveau i forhold til de samlede betalinger, herunder national medfinansiering til finansielle instrumenter. Vi konstaterede, at forvaltningsomkostningerne udgjorde 3,6 % af de samlede betalinger til finansielle instrumenter inden for rammerne af FFR for 2014-2020. Dette er imidlertid et gennemsnit, og det reelle tal varierer kraftigt mellem medlemsstaterne. I Sverige udgjorde forvaltningsomkostningerne f.eks. mere end 10 % af de samlede betalinger til finansielle instrumenter. I Østrig og Belgien var der derimod slet ingen forvaltningsomkostninger forbundet med finansielle instrumenter (jf. figur 10).

De største risici og udfordringer for EU-budgettet i de kommende år

EU-budgettets samlede eksponering steg i 2021, hovedsagelig på grund af indførelsen af NGEU-instrumentet

EU budgettets samlede eksponering for eventualforpligtelser steg fra 131,9 milliarder euro i 2020 til 277,9 milliarder euro i 2021. De to hovedårsager til denne betydelige stigning var indførelsen af NGEU og stigningen i de lånebeløb, der blev stillet til rådighed under SURE (jf. figur 11).

Ruslands angrebskrig mod Ukraine øger risiciene for EU-budgettet

EU mobiliserer sit budget og tilføjer yderligere fleksibilitet som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Dette vil øge EU's budgetmæssige behov og medføre en øget risiko for, at der opstår eventualforpligtelser. Ved udgangen af 2021 havde Ukraine uindfriede lån med en nominel værdi af 4,7 milliarder euro under programmet for makrofinansiel bistand og Euratomprogrammet. Desuden har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ydet lån til en værdi af 2,1 milliard euro til Ukraine, lån, der understøttes af EU-garantier.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• underretter budgetmyndigheden om de faktorer, der bidrager til udviklingen i de uindfriede forpligtelser, og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på gradvis at reducere de uindfriede forpligtelser på lang sigt
• nøje overvåger den stigende risiko for, at der opstår eventualforpligtelser for EU-budgettet i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og om nødvendigt griber ind for at sikre, at de risikobegrænsende værktøjer fortsat har tilstrækkelig kapacitet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2021.

Indtægter

239,6 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte en række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De BNI-baserede bidrag fra medlemsstaterne tegnede sig for 48,2 % af EU's indtægter i 2021, mens de egne indtægter fra merværdiafgiften (moms) tegnede sig for 7,5 %. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

De traditionelle egne indtægter - told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 7,9 % af EU's indtægter.

De egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald udgør 2,5 % af EU's indtægter. De blev indført i 2021 og beregnes ved at anvende en ensartet sats på vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat.

Eksterne formålsbestemte indtægter - hovedsagelig beløb lånt med henblik på at yde medlemsstaterne ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte inden for rammerne af NGEU - tegner sig for 23,2 % af EU's indtægter.

Der findes også andre EU-indtægtskilder. De væsentligste af disse er bidrag og tilbagebetalinger forbundet med EU-aftaler og ‑programmer (8,3 % af EU's indtægter) såsom indtægter vedrørende den efterprøvende regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL og tredjelandes bidrag til EU-programmer og ‑aktiviteter.

Hvad vi konstaterede

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

De indtægtsrelaterede systemer, som vi undersøgte, var generelt effektive. Vi konstaterede dog, at de centrale interne TEI-kontroller, som vi vurderede i visse medlemsstater, og Kommissionens procedurer for forvaltning af momsforbehold og udestående TEI-punkter kun var delvis effektive som følge af vedvarende svagheder.

Vi konstaterede også, at gennemførelsen af flere af de foranstaltninger i Kommissionens toldhandlingsplan, der bidrager til at mindske toldgabet, var blevet forsinket. Denne svaghed påvirker ikke vores revisionserklæring om indtægterne, da den ikke vedrører de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, men den skaber en risiko for, at de traditionelle egne indtægter er ufuldstændige.

Der forekommer stadig vedvarende svagheder i de nationale kontrolsystemer vedrørende udarbejdelsen af TEI-opgørelser. I det særlige tilfælde med Italien har vi allerede sat spørgsmålstegn ved pålideligheden af de italienske TEI-opgørelser siden 2011, hovedsagelig på grund af forsinkelser med hensyn til at ajourføre opgørelsen over endnu ikke opkrævede toldafgifter med inddrivelsesoplysninger.

Vi konstaterede også, at antallet af momsforbehold og udestående TEI-punkter er faldet, men der er fortsat svagheder i forvaltningen af dem. For så vidt angår momsforbehold skyldtes dette, at Kommissionen ikke anvendte en ensartet tilgang til fastsættelse af frister for medlemsstaternes beregning og gennemførelse af efterfølgende finansielle korrektioner af deres momsbaserede egne indtægter. Med hensyn til udestående TEI-punkter havde Kommissionen ajourført sin procedure for behandling af resultaterne af TEI-inspektioner. Den indførte dog ikke et system for opstilling af medlemsstaternes mangler i prioriteret rækkefølge eller frister for opfølgende foranstaltninger baseret på medlemsstaternes svar.

Endvidere konstaterede vi forsinkelser i Kommissionens foranstaltninger til forbedring af TEI-risikostyringen og mindskelse af toldgabet. Vores gennemgang af Kommissionens gennemførelse af toldhandlingsplanen viste, at der var gjort utilstrækkelige fremskridt med en række foranstaltninger.

Kommissionens arbejde med at ophæve BNI-forbehold var påvirket af forsinkelser fra de berørte medlemsstaters side. Disse forsinkelser vedrørte levering af BNI-oversigter til Kommissionen under den nye BNI-kontrolcyklus for 2020-2024 og adressering af de transaktionsspecifikke BNI-forbehold, der blev taget under den foregående kontrolcyklus for 2016-2019.

For sjette år i træk har Kommissionens GD BUDG i sin årlige aktivitetsrapport opretholdt forbeholdet om, at de traditionelle egne indtægter, der er overført til EU-budgettet, er unøjagtige, fordi tekstiler og sko importeret fra Kina er blevet værdiansat for lavt i perioden 2011-2017. Forbeholdet blev første gang taget i 2016, da de TEI-tab, der kunne tilskrives Det Forenede Kongerige, blev kvantificeret til 2,1 milliard euro, og det blev siden udvidet til at omfatte andre medlemsstater i 2018, uden kvantificering. Yderligere 2,1 milliard euro i renter blev også bogført i Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab for 2021. Den 8. maj 2022 konkluderede Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten for så vidt angår egne indtægter. EU-Domstolen godkendte Kommissionens metode til kvantificering af TEI-tab på grundlag af statistiske data. Den forkastede imidlertid delvis Kommissionens beregning og gav vejledning i, hvordan beløbet skulle genberegnes. Kommissionen er begyndt at analysere dommen, og hvordan den indvirker på dens beregninger.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• træffer de nødvendige foranstaltninger (herunder i relevante tilfælde indleder traktatbrudssager) for at sikre, at Italien afhjælper sine længerevarende svagheder inden for TEI-regnskabsføring. Disse foranstaltninger bør sigte mod at rette op på de vedvarende uoverensstemmelser, der påvirker pålideligheden af landets opgørelser over opkrævede og endnu ikke opkrævede afgifter
• gennemgår sine procedurer for forvaltning af momsforbehold med henblik på at fastsætte mere harmoniserede og strammere frister for de nationale myndigheder og gøre sin opfølgning og ophævelse af forbehold mere effektiv
• forbedrer vurderingen af finansielle risici vedrørende traditionelle egne indtægter ved at gennemføre de relevante foranstaltninger i toldhandlingsplanen rettidigt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i kapitel 3 i vores årsberetning for 2021.

Det indre marked, innovation og det digitale område

I alt: 18,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

De programmer, der finansieres under FFR-udgiftsområde 1 "Det indre marked, innovation og det digitale område", er forskelligartede og har til formål at finansiere EU-investeringer, der bidrager til forskning og innovation, udvikling af transeuropæiske transportnet, kommunikation, energi, digital omstilling og det indre marked og rumpolitik. Det vigtigste program inden for forskning og innovation er fortsat Horisont 2020. FFR-udgiftsområdet omfatter også store infrastrukturprojekter under Connecting Europe-faciliteten og rumprogrammerne (Galileo, EGNOS og Copernicus). Det omfatter desuden InvestEU-Fonden, som sigter mod at mobilisere offentlige og private investeringer via en EU-budgetgaranti, som støtter gennemførelsespartnernes investeringer.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til 14,3 milliarder euro. Hovedparten af disse udgifter blev forvaltet direkte af Kommissionen. Kommissionen yder forskud til offentlige eller private støttemodtagere efter underskrivelse af en tilskudsaftale og godtgør under gennemførelsen af de finansierede projekter en del af de samlede omkostninger, som støttemodtagerne anmelder, idet den fratrækker de udbetalte forskud. Rumprogrammerne forvaltes generelt indirekte på grundlag af delegationsaftaler indgået mellem Kommissionen og særlige gennemførelsesorganer (såsom Den Europæiske Rumorganisation). De finansielle instrumenter under InvestEU gennemføres primært af EIB eller Den Europæiske Investeringsfond, som igen anvender finansielle formidlere.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Det indre marked, innovation og det digitale område" er væsentlig.

I 2021 var 55 (42 %) af de 130 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.

Udgifter under Horisont 2020 og RP7 er fortsat et højrisikoområde og en væsentlig kilde til de fejl, vi opdager. Vi fandt kvantificerbare fejl i relation til ikkestøtteberettigede omkostninger i 29 af stikprøvens 87 transaktioner vedrørende forskning og innovation. De tegner sig for 45 % af den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde i 2021.

Med hensyn til andre programmer og aktiviteter fandt vi kvantificerbare fejl i ni af stikprøvens 43 transaktioner. Dette omfattede tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, bygge- og anlægsarbejder, hvis udgifter blev anmeldt og godtgjort to gange, godtgørelse af omkostninger, som der ikke findes bestemmelser om i rammeaftalen, samt finansiering af et ikkestøtteberettiget aktiv.

Reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020 er fortsat komplekse trods bestræbelserne på forenkling, og beregningen af disse omkostninger er stadig en væsentlig kilde til fejl i omkostningsanmeldelserne. 29 transaktioner i vores stikprøve af transaktioner vedrørende forskning var behæftet med kvantificerbare fejl, og i 26 af dem, dvs. over 89 %, var der anmeldt og godtgjort ikkestøtteberettigede personaleomkostninger.

De revisorer, som støttemodtagerne indgår kontrakt med ved afslutningen af et projekt, udsteder regnskabsattester, som skal hjælpe Kommissionen med at kontrollere, om omkostningerne anmeldt i regnskaberne er støtteberettigede. Vi har gentagne gange rapporteret om svagheder i disse attester. I år konstaterede vi, at syv af de 12 påviselige kvantificerbare fejl hverken var blevet opdaget af de revisorer, der udstedte attesterne, eller af Kommissionen.

Gennemgang af IT-systemerne for forskningstilskud

I 2020 gennemgik vi eGrants-platformen, som er Kommissionens interne IT-løsning til forvaltning af tilskud og eksperter. Den integrerer de systemer, som anvendes under hele processen, dvs. fra udarbejdelsen af arbejdsprogrammer og indkaldelser til forvaltning af tilskudsworkflowet.

På grundlag af vores begrænsede gennemgang konstaterede vi, at systemerne er godt integreret i IT-miljøet. Støttemodtagernes regnskabssystemer og rapporteringssystem er - i overensstemmelse med det aktuelle retsgrundlag - imidlertid ikke forbundet. Kommissionen er i besiddelse af de generelle finansielle data om projekter, som kræves i henhold til dens kontrolramme, og regnskabsoplysninger om supplerende kontroller eller revisioner stilles til rådighed efter anmodning. Det betyder, at det ikke er muligt at foretage omfattende automatiske kontroller.

Kommissionens rapportering om formel rigtighed

Med hensyn til Horisont 2020 rapporterede GD for Forskning og Innovation (GD RTD) en forventet repræsentativ fejlfrekvens på 2,3 % og en restfejlfrekvens, hvor der er taget hensyn til korrigerende foranstaltninger, på 1,7 % for alle GD'er og andre EU-organer, der forvalter EU's forskningsudgifter. De underliggende efterfølgende revisioner udføres af GD RTD's fælles revisionstjeneste eller af eksterne kontrahenter på GD'ets vegne.

Da 2021 var Horisont Europas første gennemførelsesår, var det kun et meget begrænset antal betalinger, der var blevet gennemført (kun forfinansiering i GD RTD). GD RTD rapporterede derfor ikke en konstateret fejlfrekvens for Horisont Europa i 2021.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• kraftigt tilskynder til anvendelse af "Personnel Costs Wizard" (tilgængelig på deltagerportalen) og navnlig til, at dette værktøj anvendes af visse kategorier af støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, såsom SMV'er og nytilkomne (både hvad angår tilskud fra Horisont 2020 og Horisont Europa)
• udarbejder vejledning til støttemodtagerne om de specifikke forskelle på Horisont Europa og Horisont 2020 og lignende programmer, idet der fokuseres på støtteberettigelsesaspekter
• med hensyn til Horisont 2020 forbedrer de eksisterende forudgående kontroller med henblik på at identificere og eliminere eventuelle uberettigede personaleomkostningsjusteringer, som støttemodtagerne indgiver efter genberegning af timesatser
• forbedrer vejledningen til de uafhængige revisorer, som støttemodtagerne engagerer til at udstede regnskabsattester, for at mindske det store antal svagheder, vi konstaterede i vores revisioner af disse attester
• med henblik på det næste forskningsprogram og i overensstemmelse med udviklingen i driftsbehovene undersøger, om det er muligt at udvide funktionerne i eGrants-platformen, så de omfatter risikovurdering og automatiske kontroller, f.eks. ved at udnytte andre tilgængelige datakilder til, i digitalt format, at levere supplerende centrale data til underbygning af, at reglerne er overholdt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Det indre marked, innovation og det digitale område" kan findes i kapitel 4 i vores årsberetning for 2021.

Samhørighed, resiliens og værdier

I alt: 80,1 milliard euro

Hvad vi reviderede

Udgifterne under dette udgiftsområde er fokuseret på at mindske udviklingsforskelle mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU (underudgiftsområde 2a) og på aktioner, der skal støtte og beskytte EU's værdier og gøre EU mere modstandsdygtig over for nuværende og fremtidige udfordringer (underudgiftsområde 2b). Med hensyn til underudgiftsområde 2a (økonomisk, social og territorial samhørighed) kanaliseres finansieringen gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Connecting Europe-faciliteten (CEF). For så vidt angår underudgiftsområde 2b (resiliens og værdier) afholdes udgifterne gennem programmer som Erasmus+, en række mindre ordninger og specifikke instrumenter, der er oprettet som reaktion på covid‑19-pandemien.

Fondene vedrørende samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF) tegner sig for størstedelen af udgifterne, og Kommissionen og medlemsstaterne forvalter i fællesskab fondene. EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er), hvorigennem der ydes finansiering til projekter. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har ansvaret for ESF. EU-finansiering til programmer, der ikke er under delt forvaltning, forvaltes enten direkte af Kommissionens GD'er eller indirekte med støtte fra partnerorganisationer eller andre myndigheder.

Vi reviderer udgifterne, når Kommissionen har godkendt dem. I forbindelse med årsberetningen for 2021 reviderede vi udgifter for 47,9 milliarder euro på dette område, hvoraf 44 milliarder euro vedrørte udgifter under underudgiftsområde 2a, og 3,9 milliarder euro vedrørte udgifter under underudgiftsområde 2b (2020: 48,4 milliarder euro i alt). I overensstemmelse med vores revisionsmetode inkluderede dette beløb 40,8 milliarder euro i udgifter fra tidligere år under underudgiftsområde 2a, som Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2021.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten for FFR-udgiftsområde 2 er væsentlig.

I 2021 testede vi 243 transaktioner. Vi identificerede og kvantificerede 30 fejl, som alle vedrørte underudgiftsområde 2a. Under hensyntagen til de 56 fejl, som revisionsmyndighederne allerede havde konstateret, og de korrektioner, som medlemsstaternes programmyndigheder havde anvendt (til en samlet værdi af 458 millioner euro for begge programmeringsperioder), anslår vi fejlforekomsten til 3,6 %. Den anslåede fejlforekomst for underudgiftsområde 2a alene er 4,1 %.

Ikkestøtteberettigede projekter og omkostninger, overtrædelser af reglerne for det indre marked (navnlig manglende overholdelse af statsstøttereglerne) og manglende væsentlig dokumentation bidrog mest til den anslåede fejlforekomst. Det største bidrag til den anslåede fejlforekomst er ringe beslutningstagning på forvaltningsmyndighedsniveau, f.eks. når forvaltningsmyndighederne godkender ikkestøtteberettigede projekter eller ulovlig statsstøtte. Vi har også bemærket, at revisionsmyndighederne rapporterer forholdsvis lave niveauer af denne fejltype.

Antallet og effekten af de opdagede fejl viser, at den eksisterende kontrol endnu ikke i tilstrækkelig grad afbøder den høje iboende risiko for fejl på dette område. Dette vedrører navnlig forvaltningsmyndigheder og bemyndigede organer, hvis verificeringer til dels stadig er ineffektive med hensyn til at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne anmelder.

Forenklede omkostningsmuligheder

Forenklede omkostningsmuligheder har potentiale til at reducere støttemodtagernes administrative arbejdsbyrde og fejl. I år konstaterede vi fejl vedrørende anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder i fire transaktioner i én medlemsstat. I Irland konstaterede vi, at de beløb, der blev godtgjort af medlemsstaten til støttemodtagerne, og de beløb, der blev godtgjort af Kommissionen til medlemsstaten, var baseret på forskellige former for støtte. Støttemodtageren blev godtgjort på grundlag af de faktiske omkostninger, mens EU-finansieringen var baseret på de forenklede omkostningsmuligheder. Denne tilgang var heller ikke i overensstemmelse med de forskriftsmæssige krav vedrørende forenklede omkostningsmuligheder.

Specifikke svagheder i forbindelse med udbud, som påvirker transaktioner vedrørende direkte forvaltning

I april 2020 aktiverede Kommissionen nødhjælpsinstrumentet (ESI) og udsendte en meddelelse, hvori den forklarede, hvilke muligheder der var til rådighed inden for offentlige udbud med hensyn til at behandle spørgsmål vedrørende covid‑19-krisen. Syv af de 18 transaktioner i vores stikprøve for underudgiftsområde 2b vedrørte betalinger foretaget under ESI i 2021. I forbindelse med disse transaktioner konstaterede vi, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt havde kontrolleret, om de finansielle betingelser i de forhåndsaftaler, den havde indgået med producenter om indkøb af covid‑19-vaccinedoser, var blevet opfyldt i forbindelse med betalingen af kontrahenter. Vi konstaterede også svagheder i forbindelse med indkøb af tjenesteydelser og varer under ESI, men vi kvantificerede ikke disse fejl, da vi i alle tilfælde undersøgte den ekstraordinære karakter af den pandemirelaterede direkte kontraktindgåelse.

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Revisionsmyndighederne udgør "anden forsvarslinje" i sikkerheds- og kontrolrammen for udgifterne. De udtager stikprøver, hvor de kontrollerer den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne anmelder til Kommissionen. Med dette arbejde skal de sikre, at restfejlfrekvenserne ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %. I år foretog vi en vurdering af 23 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde i 19 medlemsstater og Det Forenede Kongerige.

Vores arbejde har ikke til formål at drage konklusioner om korrektheden af de restfejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne har indberettet som sådan, men vi konstaterede fejl, som de ikke havde opdaget. Vores arbejde vedrørende dette års stikprøve viste, at restfejlfrekvensen lå over 2 % i 12 af de 31 sikkerhedspakker (svarende til 39 % af udgifterne i stikprøven), idet vi også tog hensyn til de yderligere fejl, der blev opdaget efter Kommissionens verificeringer.

Siden 2017 har vi undersøgt en årlig stikprøve af sikkerhedspakker. I den periode har vi gennemgået 69 sikkerhedspakker i 24 medlemsstater og Det Forenede Kongerige mindst én gang, hvilket hvert år svarer til mellem 34 % og 62 % af de attesterede udgifter i årsregnskaberne. Under hensyntagen til Kommissionens justeringer og vores egne revisionsresultater har 37 af disse pakker (54 %) haft restfejlfrekvenser på over 2 % i mindst ét af årene. De 37 pakker har konsekvent tegnet sig for mindst 39 % af udgifterne i vores stikprøve. Dette viser, i hvilket omfang revisionsmyndighederne ukorrekt rapporterer restfejlfrekvenser, der ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.

GD REGIO's og GD EMPL's rapportering om samhørighedsudgifternes formelle rigtighed

De årlige aktivitetsrapporter er GD'ernes vigtigste redskab til rapportering af, om de har høj grad af sikkerhed for, at medlemsstaternes kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.

De årlige aktivitetsrapporter angiver også en fejlfrekvens som nøgleresultatindikator for formel rigtighed. GD REGIO rapporterede en nøgleresultatindikator på 1,9 % og en "maksimumsfrekvens" på 2,5 %. GD EMPL rapporterede en nøgleresultatindikator på 1,7 % og en maksimumsfejlfrekvens på 2,4 %. I sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2021 brugte Kommissionen disse fejlfrekvenser til at give oplysninger om formel rigtighed. Den rapporterede en samlet risiko ved betalingen på mellem 1,8 % og 2,5 % for FFR-underudgiftsområde 2a vedrørende samhørighed og på mellem 1,7 % og 2,2 % for FFR-udgiftsområde 2 som helhed.

I 2021 offentliggjorde vi en særberetning, hvor vi gav flere oplysninger om relevansen, pålideligheden og ensartetheden af de årlige fejlfrekvenser vedrørende samhørighedsudgifterne, der rapporteres om i de årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Beretningen bekræftede de konklusioner, vi i de sidste fire år har draget i vores årsberetning. Vi konstaterede, at Kommissionen angiver en anslået minimumsfejlfrekvens, der ikke er endelig (på OP-niveau, i de årlige aktivitetsrapporter og i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport), og at skrivebordsgennemgange har begrænset værdi med hensyn til at bekræfte gyldigheden af de samlede restfejlfrekvenser, som rapporteres af revisionsmyndighederne.

Som reaktion på vores anbefalinger har Kommissionen revideret sin metode til beregning af maksimumsfejlfrekvenser. Den anvender nu navnlig et "tillæg" for ikkereviderede OP'er, som er baseret på de fejlfrekvenser, som den samme revisionsmyndighed har rapporteret for andre OP'er, eller en fast sats, hvis revisionsmyndigheden endnu ikke er blevet revideret. Kommissionen foretager dog ikke disse justeringer i de OP'er, der er blevet revideret i tidligere regnskabsår, og baserer sig fortsat på sine skrivebordsgennemgange for disse OP'er (som har iboende begrænsninger sammenlignet med juridisk-kritiske revisioner). Endvidere kan tillægsniveauet være utilstrækkeligt til, at der tages højde for de fejl, som Kommissionen ikke har opdaget under sine juridisk-kritiske revisioner.

Procedure til beskyttelse af retsstatsprincippet

I april 2022 sendte Kommissionen en skriftlig meddelelse til Ungarn vedrørende påståede tilsidesættelser af retsstatsprincippet. For at gøre dette skal Kommissionen have rimelige grunde til at antage, at disse tilsidesættelser påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet eller EU's finansielle interesser. I deres årlige aktivitetsrapporter for 2021 henviste hverken GD EMPL eller GD REGIO til denne igangværende procedure eller til, hvordan den kan påvirke den sikkerhed, som Kommissionen kan opnå fra Ungarns kontrol- og sikkerhedssystem.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• gentager de krav, der er knyttet til godtgørelsen af støttemodtagere, over for de forvaltningsmyndigheder, der anvender en anden metode end de forenklede omkostningsmuligheder, som anvendes til beregning af betalinger til medlemsstaterne fra EU-budgettet, under særlig hensyntagen til den situation, der i år blev opdaget i et irsk operationelt program under ESF
• i forbindelse med operationelle programmer, der er baseret på eksisterende nationale ordninger, sikrer, at den gennemførte operation bidrager effektivt til programmålene, under særlig hensyntagen til den situation, der i år blev opdaget i tilknytning til de NEET'er, der deltog i de spanske operationelle programmer under ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
• over for programmyndighederne gentager, at de skal bekræfte deltagernes NEET-status, før de indgiver udgiftsanmeldelser for programmer under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fra perioden 2014-2020. Disse kontroller af støtteberettigelsen bør gennemføres på grundlag af pålidelige og verificerede kilder, under særlig hensyntagen til den situation, der i år blev opdaget i et fransk og et irsk operationelt program under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
• kontrollerer, at producenter af covid‑19-vacciner overholder betingelserne i forhåndsindkøbsaftalerne, navnlig med hensyn til skøn over produktionsomkostninger, brugen af forskudsbetaling og, hvor det er relevant, bestemmelser om forbud mod fortjeneste, og træffer korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt
• over for revisionsmyndighederne gentager, at de i henhold til den retlige ramme skal sikre et revisionsspor, som Kommissionen kan anvende til at kontrollere, at deres stikprøveprocedurer er uafhængige, objektive og uden forudindtaget holdning
• i sine årlige aktivitetsrapporter fremlægger oplysninger om igangværende retsstatsprocedurer mod medlemsstater og om, hvordan disse kan påvirke den sikkerhed, som Kommissionen kan opnå om udgifternes formelle rigtighed fra sikkerheds- og kontrolsystemerne i de berørte lande.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Samhørighed, resiliens og værdier" kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2021.

Naturressourcer

I alt: 56,8 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's udgifter til miljø og klimaindsats.

Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 97 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Dens tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling.

Den fælles landbrugspolitiks udgifter via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) hører under to brede kategorier:

• direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
• markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne, herunder salgsfremstød.

Derudover støtter den fælles landbrugspolitik strategier og projekter for udvikling af landdistrikter via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Dette FFR-udgiftsområde dækker også EU's udgifter til hav- og fiskeripolitikken og dele af de EU-udgifter til miljø og klimaindsats, som omfatter EHFF- og Life-programmerne.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til 56,6 milliarder euro.

Kommissionen deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne.

Hvad vi konstaterede

Baseret på de fejl, vi kvantificerede, og andet bevis fra kontrolsystemet konstaterer vi, at fejlforekomsten for "Naturressourcer" er tæt på væsentlighedstærsklen.

Som i de foregående år viser vores resultater, at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte betalinger, som hovedsagelig er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal og udgør 67 % af udgifterne under "Naturressourcer". Vores resultater som helhed indikerer derimod, at der er en væsentlig fejlforekomst på de resterende områder (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats), som udgør 33 % af udgifterne under dette FFR-udgiftsområde.

Direkte betalinger til landbrugere: et effektivt kontrolsystem

Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har medvirket til at nedbringe fejlforekomsten i de direkte betalinger, og især LPIS har ydet et væsentligt bidrag.

I de 84 direkte betalingstransaktioner, vi testede, konstaterede vi kun tre mindre kvantificerbare fejl, som skyldtes, at landbrugerne satte det støtteberettigede landbrugsareal for højt.

Kontrol i form af monitorering

Siden 2018 har betalingsorganerne i medlemsstaterne kunnet udføre "kontrol i form af monitorering". Denne tilgang bruger automatiserede processer baseret på Sentinel-satellitdata under EU's Copernicus-program til at kontrollere, om visse regler for den fælles landbrugspolitik overholdes. Hvis alle støtteberettigelseskriterier under en given betalingsordning kan evalueres fra rummet, kan betalingsorganerne overvåge hele populationen af støttemodtagere på afstand.

Kontrol i form af monitorering kan bruges til at advare landbrugerne om potentiel manglende overholdelse af reglerne for enkeltbetalingsordningen på ethvert tidspunkt i vækstsæsonen. Dette giver landbrugerne flere muligheder for at korrigere deres støtteansøgninger, inden de færdiggøres.

Gennem vores arbejde undersøgte vi gennemførelsen af kontrol i form af monitorering i Spanien og Italien. Spanien har siden 2019 gennemført en sådan kontrol for direkte betalinger. Nogle regioner har udvidet denne kontrol til et stigende antal foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. I Italien vedrørte denne kontrol kun direkte betalinger, men Italien har til hensigt at udvide kontrollen til visse foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Kommissionen har forpligtet sig til at yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af kontrol i form af monitorering. Ved udgangen af 2021 udgjorde arealer, der var knyttet til de vigtigste ordninger for direkte støtte (grundbetalinger og generelle arealbetalinger) og underlagt kontrol i form af monitorering, 13,1 %.

Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats: højere risiko for fejl

I forhold til de direkte betalinger er disse udgiftsområder underlagt komplekse støtteberettigelsesbetingelser, hvilket øger risikoen for fejl.

Af de 104 transaktioner, som vi testede, vedrørende udvikling af landdistrikter, var 90 ikke behæftet med fejl. Af de 13 tilfælde, hvor vi konstaterede og kvantificerede fejl, havde fem af dem en indvirkning på over 20 %. I ét tilfælde konstaterede vi problemer med manglende overholdelse uden nogen finansiel indvirkning.

Markedsforanstaltningerne på landbrugsområdet omfatter et antal forskellige ordninger, der er underlagt mange forskellige støtteberettigelsesbetingelser. Vi testede 14 transaktioner og fandt fire tilfælde, hvor betalingsorganerne havde godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger. Alle fire fejl var under 20 %.

Der gælder også mange forskellige udvælgelseskriterier og støtteberettigelseskrav for projekter inden for fiskeri, miljø og klimaindsats. Blandt de fire transaktioner under direkte forvaltning, som vi undersøgte, fandt vi ingen fejl. For så vidt angår seks andre transaktioner under delt forvaltning konstaterede vi tre kvantificerede fejl, herunder én over 20 %, som skyldtes en ukorrekt beregning af støtteberettigede omkostninger.

Overensstemmelseskontrol

For regnskabsåret 2021 undersøgte vi kvaliteten af og overensstemmelsen mellem medlemsstaternes kontrolstatistikker og de betalingsdata, der blev rapporteret til Kommissionen. Samlet set konstaterede vi, at betalingsorganernes systemer beregnede støttebetalingerne på en pålidelig måde og tog korrekt hensyn til justeringer som følge af kontroldataene.

Foranstaltning 21

Hovedformålet med foranstaltning 21 ("Ekstraordinær, midlertidig støtte til landbrugere og SMV'er, der er særlig hårdt ramt af covid-19-krisen") var at afhjælpe likviditetsproblemer for landbrugere og små og mellemstore virksomheder, der blev ramt af covid‑19-krisen. Vi undersøgte gennemførelsen af foranstaltningen i fire medlemsstater. Vi identificerede et begrænset antal tilfælde, hvor støttemodtagere, der ikke opfyldte kriterierne for støtte, modtog midler. Betalingsorganerne kunne have forhindret dette, hvis de havde anvendt IFKS-systemet i stedet for Excel-ark.

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters (GD AGRI's) rapportering om den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

Direktøren for hvert betalingsorgan sender GD AGRI en årlig forvaltningserklæring om effektiviteten af organets forvaltnings- og kontrolsystemer og om dets udgifters lovlighed og formelle rigtighed. Desuden rapporterer medlemsstaterne årligt om deres administrative kontrol og kontrol på stedet ("kontrolstatistikker").

For at give yderligere sikkerhed har godkendelsesorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig udtalelse for hvert betalingsorgan om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som medlemsstaterne har anmodet om at få godtgjort.

GD AGRI anvender de fejlfrekvenser, der er indberettet via kontrolstatistikkerne, og foretager justeringer baseret på resultaterne af godkendelsesorganernes revisioner og sine egne revisioner af betalingsorganernes systemer og udgifter med henblik på at beregne "risikoen ved betalingen". Det anslog risikoen ved betalingen i 2021 til ca. 1,8 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed. GD AGRI anslog en risiko ved betalingen (justeret fejlfrekvens) på ca. 1,4 % for direkte betalinger, 2,9 % for udvikling af landdistrikter og 2,1 % for markedsforanstaltninger.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• med henblik på fra 2023 at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af arealovervågningssystemet på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af "kontrol i form af monitorering" letter udvekslingen af bedste praksis, når det gælder medlemsstaternes brug af nye teknologier til kontrol af betalingerne under den fælles landbrugspolitik
• udfører revisioner og sikrer overvågning og evaluering for at bekræfte, at finansieringen under foranstaltning 21 er blevet behørigt målrettet mod støtteberettigede støttemodtagere med likviditetsproblemer, som bringer kontinuiteten i deres landbrugs- eller forretningsaktiviteter i fare.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naturressourcer" kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2021.

Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar

I alt: 3,2 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker vedrørende migration og grænseforvaltning (FFR-udgiftsområde 4) samt sikkerhed og forsvar (FFR-udgiftsområde 5). Vi rapporterer om disse udgiftsområder i et fælles kapitel, da de tilsvarende udgifter i den foregående FFR-periode primært blev budgetteret og registreret under et enkelt udgiftsområde, FFR-udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab".

For så vidt angår udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning" vedrørte de fleste udgifter afslutningen af projekter og ordninger fra den tidligere programmeringsperiode (2014-2020) under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed - instrumentet for grænseforvaltning og visa (ISF-IGFV).

Formålet med disse to fonde er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene og tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl- og indvandringsspørgsmål (AMIF) samt at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU og samtidig lette lovlig rejseaktivitet via et ensartet og højt niveau af kontrol ved de ydre grænser og en effektiv behandling af Schengenvisa (ISF-IGFV). Forvaltningen var overvejende delt mellem Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender (GD HOME) og medlemsstaterne.

Et andet vigtigt udgiftsområde under udgiftsområde 4 er finansieringen af tre decentrale agenturer (Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)), der deltager aktivt i gennemførelsen af EU's nøgleprioriteter inden for migration og grænseforvaltning. Vi rapporterer særskilt om EU-agenturernes udgifter i vores særlige årsberetninger og i det årlige sammenfattende dokument "Revisionen af EU's agenturer - kort fortalt".

For 2021 udgjorde vores revisionspopulation for FFR-udgiftsområde 4 2,6 milliarder euro.

Med hensyn til FFR-udgiftsområde 5 "Sikkerhed og forsvar" omfatter komponenten vedrørende "sikkerhed" afslutningen af finansiering fra politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed for 2014-2020, finansiering til nuklear nedlukning (EU's finansielle støtte til nedlukning af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet) og finansiering til tre decentrale EU-agenturer på sikkerhedsområdet (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)). Komponenten vedrørende "forsvar" omfatter Den Europæiske Forsvarsfond, som støtter samarbejdsbaserede forsvarsprojekter på alle forsknings- og udviklingsstadier.

For 2021 udgjorde vores revisionspopulation for FFR-udgiftsområde 5 0,6 milliarder euro.

Hvad vi konstaterede

I 2021 undersøgte vi en stikprøve på 28 transaktioner. Denne stikprøve bidrog til den samlede revisionserklæring, men var ikke repræsentativ for FFR-udgiftsområde 4 og 5. Vi kan derfor ikke give en anslået fejlforekomst for disse FFR-udgiftsområder.

Af de 28 transaktioner, vi undersøgte, var ni (32 %) behæftet med fejl. Vi kvantificerede seks fejl, som havde en effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Vi konstaterede også seks tilfælde af manglende overholdelse af de retlige og finansielle bestemmelser, men uden nogen finansiel effekt på EU-budgettet.

Vores gennemgang af det arbejde, der blev udført af tre revisionsmyndigheder viste, at de havde udviklet og gennemført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne rapportere om deres arbejde i den årlige kontrolrapport, de fremlægger for Kommissionen. Vi konstaterede imidlertid mangler i deres revisionsarbejde og rapportering.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

Vi gennemgik den årlige aktivitetsrapport fra GD HOME og fandt ikke nogen oplysninger, der kunne være i strid med vores revisionsresultater. Da vores kontrol af 25 transaktioner kun vedrører en lille del af transaktionerne under GD HOME's ansvar, kan vi ikke ud fra resultaterne af vores revisionsarbejde efterprøve rigtigheden af GD'ets forvaltningserklæring.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• giver yderligere vejledning til modtagere af EU-foranstaltninger og ‑nødhjælp og til de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af finansiering fra GD HOME, om, hvordan de skal overholde:
  
  
  1. reglerne for indsamling af relevant dokumentation, der kan fremlægges i tilfælde af kontrol eller revision
  2. forpligtelsen til at følge de nationale regler for offentlige udbud, når de indkøber varer eller tjenesteydelser

• foretager mere målrettet forudgående kontrol af udgifters støtteberettigelse, navnlig i tilfælde af nødhjælp, med særligt fokus på de potentielle risici i forbindelse med:
  
  
  1. udgiftstype (f.eks. udbud)
  2. støttemodtagertype (f.eks. støttemodtagere med begrænset eller ingen erfaring med EU-finansiering).
  I den forbindelse bør Kommissionen tage højde for, at anvendelsen af revisionsattester til støtte for støttemodtagernes betalingsanmodninger har begrænsninger.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Migration og grænseforvaltning/Sikkerhed og forsvar" kan findes i kapitel 7 i vores årsberetning for 2021.

Naboområder og verden

I alt: 10,9 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker udgifter til alle eksterne foranstaltninger, der finansieres over EU-budgettet (med undtagelse af de europæiske udviklingsfonde). Politikkerne har til formål at fastholde og fremme EU's værdier, principper og grundlæggende interesser på verdensplan og bidrage til at fremme multilateralisme og stærkere partnerskaber med tredjelande samt at støtte modtagerlandes vedtagelse og gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for tilpasning til EU's værdier med henblik på medlemskab, og dermed bidrage til deres stabilitet, sikkerhed og velstand.

Betalingerne udbetales i mere end 150 lande ved hjælp af en række forskellige instrumenter og støtteordninger såsom kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til 10 milliarder euro.

Hvad vi konstaterede

Vi reviderede en stikprøve på 67 transaktioner, der bidrog til vores samlede revisionserklæring, men ikke var repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde. Vi kan derfor ikke anslå fejlforekomsten for dette FFR-udgiftsområde.

Af de 67 transaktioner, vi undersøgte, var 32 (48 %) behæftet med fejl. Trods den begrænsede stikprøvestørrelse bekræfter resultaterne af vores revision, at risikoen for fejl på dette FFR-udgiftsområde er høj. Vi kvantificerede 24 fejl, som havde en effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. De mest almindelige fejlkategorier var ikkeafholdte udgifter, ikkestøtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation og fejl i forbindelse med offentlige udbud.

Transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter gennemført af internationale organisationer under den "teoretiske tilgang" (hvor bidrag fra Kommissionen til multidonorprojekter samles med bidrag fra andre donorer og ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter) var mindre udsat for fejl. I 2021 konstaterede vi én fejl på hvert af disse udgiftsområder.

Som i de foregående år gav nogle internationale organisationer kun begrænset adgang til dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet format), så vi ikke kunne tage kopier af dem. Disse forhold hindrede planlægningen og udførelsen af vores revision og førte til forsinkelser i vores arbejde. Selv om Kommissionen har intensiveret sin kommunikation med de internationale organisationer, har vi fortsat problemer med at indhente den nødvendige dokumentation.

GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2021 fik Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) udført sin syvende undersøgelse af restfejlfrekvensen af en ekstern kontrahent. Formålet med denne undersøgelse er at anslå frekvensen af de fejl, der ikke blev opdaget i alle GD NEAR's forvaltningskontroller til forebyggelse, opdagelse og korrektion af sådanne fejl på tværs af hele dets ansvarsområde, med henblik på at drage konklusioner om effektiviteten af disse kontroller. Undersøgelsen er ikke en erklæringsopgave eller en revision.

Som i de foregående år anslog kontrahenten en samlet restfejlfrekvens for GD NEAR, der lå under Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 % (2021: 1,05 %, 2020: 1,36 %).

I tidligere års årsregnskaber har vi beskrevet, at disse undersøgelser har begrænsninger, som kan bidrage til, at restfejlfrekvensen undervurderes.

Gamle kontrakter til en samlet værdi af 389 millioner euro, som blev afsluttet i løbet af referenceperioden, og GD NEAR's tematiske tilskudsaftaler, der beløb sig til 50 millioner euro, blev udelukket fra 2021-undersøgelsen af restfejlfrekvensen. Med 439 millioner euro tegner de to ovennævnte typer kontrakter sig tilsammen for ca. 20 % af GD NEAR's portefølje af afsluttede kontrakter på 2,27 milliarder euro. Vi konstaterer således, at den andel, der permanent udelukkes fra undersøgelserne af restfejlfrekvensen, er betydelig - navnlig i betragtning af, at den endelige stikprøvepopulation for den samlede (GD-afledte) fejlfrekvens har en værdi på 1,7 milliarder euro - og at dette kan medføre, at fejl ikke opdages. Udelukkelsen af disse kontrakter udgør en begrænsning, som GD NEAR ikke oplyste i sin årlige aktivitetsrapport for 2021.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

GD ECHO's generaldirektør erklærede på grundlag af den lavt anslåede restfejlfrekvens, at GD'ets finansielle eksponering var under væsentlighedstærsklen på 2 %. Da kun en lille del af vores kontroller vedrører transaktioner under GD ECHO's ansvar, kan vi ikke ud fra resultaterne af vores arbejde efterprøve rigtigheden af denne erklæring.

Covid‑19-pandemien og politiske kriser har bragt leveringen af humanitær bistand i fare, da de har begrænset eller forhindret adgangen til mennesker, der er ramt af humanitære kriser. Denne risiko vedrører ikke kun vurderingen af humanitære behov, men også leveringen af bistanden som sådan samt de relaterede kontroller.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle forpligtelser eller forskudsbetalinger, der af støttemodtagere anmeldes som afholdte omkostninger, fratrækkes før betaling eller afregning
• styrker kontrollen i forbindelse med udarbejdelse af finansieringsaftaler vedrørende budgetstøtteoperationer med henblik på at fastsætte klare betingelser i finansieringsaftalerne med hensyn til overførsel af midler til likviditetskontoen i modtagerlandets centralbank og den gældende vekselkurs; disse skal være i overensstemmelse med retningslinjerne for budgetstøtte
• oplyser om typen og værdien af de kontrakter, der udelukkes fra undersøgelsen af restfejlfrekvensen i den årlige aktivitetsrapport for 2022 og fremtidige årlige aktivitetsrapporter.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naboområder og verden" kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2021.

Europæisk offentlig forvaltning

I alt: 10,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer: Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Det Europæiske Regionsudvalg (CdR), Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS).

I 2021 brugte institutionerne og organerne i alt 10,7 milliarder euro på administration. Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer og pensioner (ca. 68 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.

En ekstern revisor undersøger vores egne regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring og beretningen i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

I 2021 undersøgte vi udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer hos Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Vi undersøgte også 60 transaktioner.

Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen.

Vi konstaterede ingen specifikke forhold vedrørende Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions Domstol, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Vores eksterne revisor rapporterede ingen specifikke forhold på grundlag af sit arbejde.

Europa-Parlamentet

Vi konstaterede to kvantificerbare fejl i Europa-Parlamentets betalinger. Den ene vedrørte en mindre overbetaling i forbindelse med IT-tjenester på grund af en ukorrekt anvendelse af kontraktvilkår. Den anden vedrørte en betaling fra Europa-Parlamentet til en europæisk politisk gruppe. Europa-Parlamentets interne regler for offentlige udbud er i strid med finansforordningen, da de begrænser konkurrencen. Vi konstaterede, at den politiske gruppe ikke fulgte de interne regler fuldt ud, da den ikke indhentede et tilstrækkeligt antal tilbud og ikke behørigt dokumenterede, hvilke kriterier den anvendte til at tildele kontrakten.

Herudover undersøgte vi en betaling på 74,9 millioner euro vedrørende købet af en bygning i Bruxelles. Vi bemærkede, at bygningen var 30 % dyrere pr. kvadratmeter end den anden bygning, der blev taget i betragtning af Parlamentet, og at tildelingskriterierne i væsentlig grad reducerede den betydning, prisen havde som grundlag for købsbeslutningen, og dermed gjorde det usandsynligt, at andre tilbud ville blive accepteret.

Europa-Kommissionen

Vi konstaterede én kvantificerbar fejl i Kommissionens betalinger, som vedrørte et mindre, ukorrekt fradrag i pensionsudbetalingerne. Vi bemærkede endvidere, at Kommissionen midlertidigt havde suspenderet en del af kontrollen af pensionsrettigheder på grund af covid‑19-pandemien.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Vi konstaterede to kvantificerbare fejl i EU-Udenrigstjenestens betalinger. Den ene vedrørte en manglende underliggende kontrakt om tjenesteydelser, der blev indkøbt af en EU-delegation. Den anden vedrørte tillæg udbetalt til en ansat, som ikke havde anmeldt nylige ændringer i sin personlige situation.

Vi undersøgte endvidere EU-delegationernes indkøbsprocedurer og lokale ansættelsesprocedurer. EU-Udenrigstjenesten forbedrede indkøbsprocessen, men vi konstaterede stadig en række svagheder. I halvdelen af de indkøbsprocedurer, vi undersøgte, konstaterede vi nogle mangler med hensyn til EU-delegationernes anvendelse af reglerne for offentlige udbud. Vi konstaterede også visse svagheder i alle de ansættelsesprocedurer for lokalt ansatte, som vi undersøgte. Disse forhold kan have hæmmet gennemsigtigheden i ansættelsesprocessen, udvælgelsen af de bedste ansøgere og ligebehandlingen.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler følgende:

• Europa-Parlamentets administration bør revidere sine retningslinjer for de politiske gruppers anvendelse af reglerne for offentlige udbud, og den bør foreslå Parlamentets Præsidium, at disse regler revideres, så de stemmer bedre overens med finansforordningen. Den bør forbedre overvågningen af anvendelsen af disse regler.
• EU-Udenrigstjenesten bør træffe passende foranstaltninger såsom forbedring af uddannelse, retningslinjer og modeller, så det sikres, at EU-delegationerne anvender udbudsreglerne.
• EU-Udenrigstjenesten bør forbedre sin uddannelse og vejledning vedrørende EU-delegationers ansættelsesprocedurer for lokalt ansatte for at sikre overholdelsen af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. Den bør også styrke sit tilsyn med, at EU-delegationerne dokumenterer de relevante trin i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Europæisk offentlig forvaltning" kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2021.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

I alt: 46,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

I 2021 omfattede vores arbejde for første gang en enkeltbetaling til Spanien fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Faciliteten er den vigtigste komponent i NGEU-pakken, som har til formål at støtte genopretningen efter konsekvenserne af covid‑19-krisen. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som gennemføres og finansieres på en måde, der adskiller sig markant fra budgetudgifterne under FFR'erne. I modsætning til EU's budgetudgifter, som er baseret på godtgørelse af omkostninger og/eller overholdelse af betingelser, betales medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten for at nå forudfastsatte delmål eller mål.

Vores revisionspopulation omfattede den eneste udbetaling i 2021, en betaling til Spanien, og afregningen af den tilhørende forfinansiering.

Den spanske anmodning om betaling (af 11. november 2021) omfattede 52 delmål, som Spanien rapporterede som værende nået. Det beløb, der blev udbetalt til Spanien, udgjorde 11,5 milliarder euro. Kommissionen vedtog sin positive foreløbige vurdering den 3. december 2021 og godkendte, efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg, udbetalingen i sin gennemførelsesafgørelse af 22. december 2021. Den udbetalte 10 milliarder euro til Spanien den 27. december 2021 og afregnede samtidig forfinansieringen på 1,5 milliarder euro.

Resultaterne af vores arbejde danner grundlag for vores 2021-erklæring om den formelle rigtighed af udgifterne under faciliteten.

Hvad vi konstaterede

Vores revision omfattede den formelle rigtighed af betalingen til Spanien fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Vi baserede vores vurdering på betalingsbetingelsen om, at de delmål og mål, der var fastlagt i Rådets gennemførelsesafgørelse, var nået på tilfredsstillende vis. Derfor undersøgte vi, om Kommissionen havde indsamlet tilstrækkelig og passende dokumentation til støtte for sin vurdering af den tilfredsstillende opnåelse af de 52 delmål, der var omfattet af den spanske betalingsanmodning. Overholdelse af andre EU-regler og nationale regler indgår ikke i denne vurdering.

Det samlede revisionsbevis, som vi indhentede gennem vores arbejde, indikerer, at ét af de 52 delmål, der var tilknyttet den første udbetaling til Spanien, ikke var nået på tilfredsstillende vis. Kommissionen har endnu ikke fastlagt en metode til kvantificering af effekten af, at et delmål eller et mål ikke nås. Efter vores opfattelse er fejlen ikke væsentlig.

Andre svagheder, vi konstaterede i Kommissionens arbejde vedrørende vurdering af delmål, omhandler utilstrækkeligt robuste kriterier for delmål vedrørende kontrol og utilstrækkelig dokumentation af dens arbejde, hvilket dog ikke påvirker dens vurdering af opnåelsen af delmål.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• på klar og gennemsigtig vis begrunder de elementer i de operationelle ordninger og i Rådets gennemførelsesafgørelse, som den ikke anser for at være relevante for den tilfredsstillende opnåelse af delmål og mål
• udvikler en metode til fastsættelse af de beløb, der skal suspenderes i henhold til artikel 24, stk. 6, og artikel 24, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten
• forbedrer dokumentationen af vurderingen af delmål og mål ved fuldt ud at dokumentere alle de elementer, der undersøges som led i det forudgående arbejde.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Genopretnings- og resiliensfaciliteten" kan findes i kapitel 10 i vores årsberetning for 2021.

De europæiske udviklingsfonde

I alt: 3,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

De europæiske udviklingsfonde (EUF'erne), som blev indført i 1959, var det vigtigste af de instrumenter, EU anvendte til levering af bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT) indtil udgangen af 2020; 11. (og sidste) EUF dækkede den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Rammen for EU's forbindelser med AVS-staterne og OLT var en partnerskabsaftale, der blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år. Dens primære mål var at mindske og på sigt udrydde fattigdommen i overensstemmelse med det primære mål for udviklingssamarbejdet som fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Med hensyn til FFR for 2021-2027 er bistanden til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet blevet indarbejdet i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa (NDICI - et globalt Europa), og bistanden til udviklingssamarbejde med OLT, herunder Grønland, er blevet indarbejdet i OLT-associeringsafgørelsen. Den 8., 9., 10. og 11. EUF blev dog ikke integreret i EU's almindelige budget og vil fortsat blive gennemført særskilt og være underlagt særskilt rapportering frem til deres afslutning.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2021 til i alt 3,1 milliard euro. Disse udgifter vedrører 9., 10. og 11. EUF.

EUF'erne forvaltes af Kommissionen uden for EU's almindelige budget og af EIB. Det er Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA, det tidligere GD DEVCO), der har hovedansvaret.

Hvad vi konstaterede

Regnskabet for 2021 er uden væsentlig fejlinformation.

Vi konkluderer også, at EUF'ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.

Der afgives en afkræftende erklæring om udgifterne i regnskabsåret 2021.

Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på 140 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'erne. Vores stikprøve omfattede 26 transaktioner vedrørende Nødtrustfonden for Afrika, 92 transaktioner godkendt af 17 EU-delegationer og 22 betalinger godkendt af Kommissionen centralt.

På grund af covid‑19-pandemien var det ikke muligt at foretage besøg på stedet hos EU-delegationerne, men besøgene blev erstattet af skrivebordskontroller. Dette forhindrede os i at foretage visse revisionshandlinger og navnlig i at efterprøve kontraktens udførelse i forbindelse med de udvalgte transaktioner, hvilket således begrænsede vores revisionsarbejde. Vi var nødt til at tilpasse vores tilgang, foretage skrivebordskontroller af transaktioner og projekter og samarbejde med vores reviderede enheder på afstand. Vi mener dog, at den dokumentation, som vi indhentede, satte os i stand til at færdiggøre vores arbejde og drage en konklusion herom.

Af de 140 transaktioner, vi undersøgte, var 54 (38,8 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 43 fejl, vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten til 4,6 %. De tre mest almindelige fejltyper var ikkestøtteberettigede udgifter (38,3 %), manglende væsentlig dokumentation (23,3 %) og ikke afholdte udgifter (14,9 %).

Som de gjorde i 2020, begik Kommissionen og dens gennemførelsespartnere flere fejl i transaktioner med relation til tilskud og bidrags- og delegationsaftaler med modtagerlande, internationale organisationer og agenturer i medlemsstaterne end i forbindelse med andre former for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser). 39 af de 92 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 81,2 % af den anslåede fejlforekomst.

Som i de foregående år gav nogle internationale organisationer kun begrænset adgang til dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet format), så vi ikke kunne tage kopier af dem. Disse forhold hindrede planlægningen og udførelsen af vores revision og førte til forsinkelser i vores arbejde. Selv om Kommissionen har intensiveret sin kommunikation med internationale organisationer, støder vi fortsat på problemer med nogle af dem med hensyn til at indhente den ønskede dokumentation.

GD INTPA's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2021 fik GD INTPA sin tiende undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent for at anslå frekvensen af de fejl, der ikke blev opdaget i alle GD INTPA's forvaltningskontroller til forebyggelse, opdagelse og korrektion af sådanne fejl på tværs af hele dets ansvarsområde, med henblik på at drage konklusioner om effektiviteten af disse kontroller.

I 2021-undersøgelsen af restfejlfrekvensen anvendte GD INTPA en stikprøvestørrelse på 480 transaktioner. Dette gav det endnu engang mulighed for at præsentere separate fejlfrekvenser for udgifter finansieret over EU's almindelige budget og for udgifter finansieret af EUF, foruden den samlede fejlfrekvens for begge. I undersøgelsen anslås det for sjette år i træk, at den samlede restfejlfrekvens holder sig under den væsentlighedstærskel på 2 %, som Kommissionen fastsatte (1,14 %).

Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Den er baseret på GD INTPA's egen metode og håndbog til beregning af restfejlfrekvensen. I tidligere årsberetninger om EUF har vi beskrevet, at disse undersøgelser har begrænsninger, som kan have bidraget til, at restfejlfrekvensen undervurderes.

Et aspekt af undersøgelsen af restfejlfrekvensen er graden af tillid til andre revisorers arbejde. I denne sammenhæng steg graden af tillid fra 15 % af transaktionerne i 2020 til 34 % af transaktionerne i 2021. Vi fastholder vores opfattelse af, at en så omfattende tillid til andre revisorers arbejde er i strid med formålet med en undersøgelse af restfejlfrekvensen, som er at anslå omfanget af fejl, der er sluppet igennem alle GD INTPA's forvaltningskontroller til forebyggelse, opdagelse og korrektion af sådanne fejl.

Gennemgang af GD INTPA's årlige aktivitetsrapport

Generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2021 indeholder ingen forbehold. Fra 2018 reducerede GD INTPA omfanget af forbehold betydeligt (dvs. den andel af udgifterne, som de dækkede).

Vi finder manglen på forbehold i GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2021 uberettiget og er af den opfattelse, at dette til dels skyldes begrænsningerne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

GD INTPA arbejder på at forbedre kvaliteten af sine data til beregning af korrektionskapaciteten. Vi gennemgik beregningen af korrektionskapaciteten for 2021, som GD INTPA anslår til 13,62 millioner euro. Efter at have testet 35 % (efter værdi) af den samlede population af inddrivelser konstaterede vi ingen fejl i vores stikprøve.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• styrker den interne kontrol for at sikre, at der ikke indgås kontrakter, uden at der findes et gyldigt retsgrundlag
• træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle forpligtelser eller forskudsbetalinger, der af støttemodtagere anmeldes som afholdte omkostninger i deres regnskaber, fratrækkes før betaling eller afregning.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne kan findes i 2021-årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Revisionsretten er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU's medlemsstater.

Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU's administrative og økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer - i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Som angivet i vores strategi for 2021-2025 vil vi i forbindelse med FFR for 2021-2027 videreudvikle vores revisionsmetode og anvende tilgængelige data og oplysninger, som vil gøre det muligt for os fortsat at give stærk revisionssikkerhed på grundlag af vores mandat i henhold til traktaten og i fuld overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder for den offentlige sektor.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer, om fejlene er gennemgribende.
• Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: www.eca.europa.eu. Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for 2021.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PRINT	ISBN 978-92-847-8469-1	doi:10.2865/948403	QJ-07-22-618-DA-C
PDF	ISBN 978-92-847-8493-6	doi:10.2865/52509	QJ-07-22-618-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-8513-1	doi:10.2865/071	QJ-07-22-618-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf/arkitekt, såfremt det nævnes:

* og *: © Den Europæiske Union 2022, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

*: © Den Europæiske Union 2018, kilde: Europa-Kommissionen - Audiovisual Service.

*: © Den Europæiske Union, 2017, Den Europæiske Revisionsret. Arkitekter: Paul Noël (K1-bygningen, 1988) og Jim Clemes (K2-bygningen, 2004, og K3-bygningen, 2013).

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

*, *, *, *, *, *, * og *: © Depositphotos.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.