Investeringsplanen for Europa

I 2015 lancerede Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsbank investeringsplanen for Europa. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer blev oprettet med et startbeløb på 21 mia. EUR fra EU.

I 2016 var fonden fortsat godt på vej mod at skabe resultater med hensyn til at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Den var aktiv i alle 28 medlemsstater, og fra og med december 2016 blev det forventet, at den vil generere godt 164 mia. EUR i samlede investeringer.

Ved udgangen af 2016 var 175 infrastrukturprojekter, der repræsenterer en finansiering på 22,4 mia. EUR, blevet godkendt af fonden. Dertil kommer, at 247 finansieringsaftaler til en værdi af 8,2 mia. EUR var blevet godkendt for mindre virksomheder. Næsten 385 000 små virksomheder forventes at få gavn heraf.

På baggrund af investeringsplanens succes foreslog Kommissionen i september at forlænge dens varighed og finansiering, så der sættes et mål på mindst 500 mia. EUR i investeringer inden 2020. Det Europæiske Råd støttede forslaget i december 2016.

EU styrker fondens sociale dimension, både hvad angår mikrofinansiering og socialt iværksætteri. Generelt forventes den samlede støtte til disse områder at blive øget fra 193 mio. EUR under programmet for beskæftigelse og social innovation til omkring 1 mia. EUR, hvormed der vil blive mobiliseret godt 3 mia. EUR i yderligere investeringer. Der er underskrevet aftaler med mere end 100 udbydere af mikrofinansiering til støtte af over 100 000 mikroiværksættere i EU’s medlemsstater.

Hjælp til små og mellemstore virksomheder

Hjælpen til de små virksomheder kom fra mange forskellige kilder.

Successen med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer førte til, at den finansielle bistand til små virksomheder i juli 2016 blev øget med yderligere 500 mio. EUR.

Som supplement til investeringsplanen har COSME-programmet, EU’s program for små og mellemstore virksomheder for perioden 2014-2020, et budget på 2,3 mia. EUR, der skal hjælpe med at skabe virksomheder og få dem til at vokse. Det hjælper virksomhederne med at få adgang til markederne, skaber et gunstigt erhvervsmiljø og fremmer iværksætteri. I forbindelse med midtvejsrevisionen af budgettet blev det foreslået at øge budgettet for de finansielle instrumenter med 200 mio. EUR.

I 2016 blev der brugt yderligere 45 mio. EUR på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde forretningspartnere, forstå EU-lovgivningen og få adgang til EU-midler gennem Enterprise Europe-netværket. Ca. 450 000 virksomheder modtog tjenester fra 625 deltagende organisationer i alle EU-regioner og 35 tredjelande.

I november vedtog Kommissionen opstarts- og opskaleringsinitiativet, som skal give EU’s mange innovative iværksættere alle muligheder for at blive verdensførende. Initiativet samler alle de muligheder, som EU allerede tilbyder, og sætter nyt fokus på venturekapitalinvesteringer, insolvenslovgivning og beskatning.

Styrkelse af EU’s økonomi

I løbet af året blev jobskabelse og vækst støttet af politikker inden for mange områder, heriblandt regionalpolitik, forskning og innovation, transport, landbrug, beskæftigelse og uddannelse.

Regionalpolitik

Gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, der har et budget på 454 mia. EUR for perioden 2014-2020, blev der fortsat investeret i EU’s prioriterede områder. Med strategiske investeringer i vækstskabende nøgleområder er regionalpolitikken en vigtig søjle i EU’s dagsorden for beskæftigelse og vækst.

I perioden 2014-2020 vil fondene investere 121 mia. EUR i forskning og innovation, digitale teknologier og støtte til små virksomheder i hele EU.

To millioner virksomheder og startup-virksomheder vil modtage direkte støtte fra fondene til at øge deres konkurrencedygtighed og forsknings- og innovationskapacitet.

I 2016 forenklede EU adgangen til finansiering for små virksomheder og byer. EU øgede ligeledes anvendelsen af finansielle instrumenter og sikrede, at der kan foretages flere kombinationer med andre EU-fonde, navnlig den europæiske fond for strategiske investeringer.

I september blev evalueringen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden for perioden 2007-2013 offentliggjort. Blandt de vigtigste resultater var 2,74 EUR i ekstra genereret bruttonationalprodukt for hver 1 EUR, der investeres gennem samhørighedspolitikken, mere end 1 million nye job, 5 000 km nyanlagte veje og 1 000 km nye jernbanestrækninger.

Forskning og innovation

Horisont 2020 er EU’s største forsknings- og innovationsprogram nogensinde med 77 mia. EUR til finansiering i perioden 2014-2020. Det støtter forskning i verdensklasse, skaber industrielt lederskab i EU og sigter på at finde løsninger på samfundsmæssige problemer inden for områder som klima­forandringer, energi, sundhed og sikkerhed.

Den europæiske fond for strategiske investeringer fortsatte med at supplere Horisont 2020, navnlig via støtte til innovative små og mellemstore virksomheder. Fonden hjalp med at efterkomme den ekstraordinære efterspørgsel efter støtte fra EU’s initiativ om finansiering til innovatorer, som er et fælles initiativ iværksat af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank under Horisont 2020.

EU’s forsknings- og innovationspolitik fik nyt fokus på tre strategiske målsætninger: åben innovation, åben forskning og åbenhed over for verden. De tre målsætninger blev gennemført via initiativer på tre niveauer, som gik ud på at: øge anerkendelsen af forskning og innovation som en central drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse (navnlig gennem det europæiske semester og den politiske støttefacilitet under Horisont 2020), forbedre rammebetingelser for forskning og innovation og fortsætte den strategiske programmering for Horisont 2020. Nye initiativer omfatter pilotprojektet med innovationsaftaler, som blev lanceret i 2016 med det formål at reducere hindringerne for innovation og sætte skub i den cirkulære økonomi, og den europæiske åbne forskningscloud. Det forberedende arbejde startede på mere langsigtede foranstaltninger, der skal forbedre innovationsmiljøet i EU, herunder en opfordring til at fremkomme med idéer til et muligt europæisk innovationsråd.

Rummets bidrag til innovation og investeringer

I oktober 2016 offentliggjorde Kommissionen en rumstrategi for Europa. Formålet er at maksimere de fordele, Den Europæiske Unions rumprogrammer giver samfundet, og frigøre det potentiale, rumsektoren har for at sætte skub i innovation, beskæftigelse og vækst i EU’s økonomi. Den vil bidrage til, at EU’s rumindustri forbliver verdensførende. Strategien bekræfter også, hvor vigtig sektoren er for EU’s sikkerhed og for at styrke EU’s rolle som global aktør.

Galileoprogrammet, som er EU’s bud på et avanceret globalt satellitnavigationssystem, nåede i 2016 en vigtig milepæl, da det lykkedes at sende yderligere fire satellitter af sted ved hjælp af Ariane 5-raketten. De indledende tjenester — navigation, eftersøgnings- og redningstjenester og den statsregulerede tjeneste — blev præsenteret i december 2016.

Bæredygtig vækst

I 2016 gjorde EU yderligere fremskridt med hensyn til pakken om den cirkulære økonomi, som blev foreslået i 2015. Mange naturressourcer er begrænsede, og EU er nettoimportør af mange råmaterialer. For at sikre en mere bæredygtig vækst må EU anvende sine ressourcer på mere intelligent og bæredygtig vis. Affaldsforebyggelse, bedre design af produkter, genanvendelse, genbrug og lignende tiltag vil kunne medføre besparelser i størrelsesordenen 600 mia. EUR for EU’s virksomheder og reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner med 2-4 %.

I marts fremsatte Kommissionen et forslag til en forordning, som skal skabe et indre marked for gødningsstoffer fremstillet af sekundære råstoffer, så affaldshåndteringsproblemer forvandles til økonomiske muligheder. Dette vil kunne skabe 120 000 job takket være genanvendelsen af bioaffald som organisk baserede gødningsstoffer.

I november vedtog Kommissionen handlingsplanen for miljøvenligt design 2016-2019 som del af pakken om ren energi til alle europæere. Dette vil hjælpe med at fastlægge produktkrav, der er relevante for den cirkulære økonomi, og således øge produkternes holdbarhed og gøre dem lettere at reparere, genbruge og genanvende.

Beskyttelse af Europas have

EU’s fiskeindustri er verdens fjerdestørste med en fangst på omkring 6,4 mio. ton fisk om året. Fiskeri og forarbejdning af fisk giver beskæftigelse til mere end 350 000 mennesker. Anvendelse af ressourcerne i Europas have er kernen i Den Europæiske Unions fiskeri- og havpolitik. I november 2016 offentliggjorde Kommissionen sine forslag om bedre international havforvaltning. Heri fastsættes det, hvordan EU kan bidrage til at nå FN’s mål for bæredygtig udvikling ved at sikre en mere fornuftig forvaltning af verdens have. Kommissær Karmenu Vella lancerede i april 2016 ligeledes initiativet MedFish4Ever, som skal gøre opmærksom på den kritiske tilstand, fiskebestandene i Middelhavet befinder sig i, hvor mere end 90 % af de vurderede bestande p.t. overfiskes.

Et forbundet Europa

For at bidrage til digitalisering og dekarbonisering af transportsektoren offentliggjorde Kommissionen i juni en liste over 195 transportprojekter, som vil modtage 6,7 mia. EUR i EU-finansiering under Connecting Europe-faciliteten. Investeringerne forventes at skabe op mod 100 000 job inden 2030.

De fleste af de udvalgte projekter ligger på hovednettet i det transeuropæiske transportnet. Blandt modtagerne kan nævnes initiativer som f.eks. renoveringen af jernbanestrækningen Brasov-Sighisoara i Rumænien, jernbaneforbindelsen Aveiro-Vilar Formoso i Portugal, udviklingen af en jernbanelinje med standardsporvidde i korridoren Nordsøen-Østersøen og gennemførelsen af implementeringsprogrammet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum. I oktober 2016 iværksatte Kommissionen den tredje runde af indkaldelser af forslag under Connecting Europe-faciliteten for transport, hvormed 1,9 mia. EUR blev gjort tilgængelig til finansiering af centrale transportprojekter.

Beskæftigelse og vækst gennem landbruget

Landbruget i Den Europæiske Union leverer en lang række kvalitetsfødevarer og offentlige miljøgoder til borgerne og er en del af landområdernes kulturelle og sociale struktur. Landbrugsfødevaresektoren tegner sig for næsten 44 millioner job i EU, og EU’s eksport af landbrugsfødevarer er mere end 120 mia. EUR værd om året.

Den fælles landbrugspolitik støtter op herom med et årligt budget på rundt regnet 59 mia. EUR, der går til støtte til landbrugsindkomsten og sørger for, at landbrugerne kan levere miljøgoder, ligesom det bruges til andre aktiviteter, der skal øge sektorens konkurrenceevne, ressourceeffektivitet og forbedre livet i landområderne.

Årlige direkte betalinger til landbrugerne giver landbrugsindkomsten en grundlæggende beskyttelse mod de særlige chok, landbruget er udsat for.

I marts 2016 iværksatte Kommissionen ekstraordinære foranstaltninger for at styrke husdyrproducenternes position. I juli offentliggjorde den en pakke til en værdi af 500 mio. EUR, som har til formål at nedsætte mælkeproduktionen og støtte mælkeproducenterne og landbrugerne i andre husdyr­sektorer. Der blev også ydet yderligere støtte til frugt- og grøntsagssektoren, som var påvirket af det russiske importforbud.

I januar oprettede Kommissionen taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne, som skal komme med anbefalinger til, hvordan fødevareforsyningskæden kan forbedres, og give landbrugerne gode udsigter til økonomisk stabilitet og vækst. Taskforcen udgav sin rapport i november. Der blev oprettet et markedsobservatorium for kød for at forbedre markedsgennemsigtigheden for okse-, kalve- og svinekødssektoren og derved hjælpe operatørerne med at tolke markedssignalerne og håndtere markedsudsving bedre.

Sammen med de andre medlemmer af Kommissionen førte kommissær Phil Hogan en fælles kampagne for at tackle ikketoldmæssige barrierer i tredjelande, hvor der er et potentielt marked for EU-varer. Indsatsen resulterede i åbningen af markeder i Kina, Colombia, Japan og USA for visse former for EU-eksport i 2016. Lovende nye markeder i Indonesien, Mexico og Vietnam var ligeledes genstand for målrettede handelsbesøg på højt plan.

Nye færdigheder, bedre beskyttelse og flere job til de unge

EU-finansiering, navnlig under Den Europæiske Socialfond, skal i perioden 2014-2020 støtte opkvalificeringen af 8 millioner arbejdstagere i EU. Med et budget på 14,7 mia. EUR vil Erasmus+ give mere end 4 millioner mennesker mulighed for at studere, uddanne sig, høste erfaringer og lave frivilligt arbejde i udlandet. Programmet støtter også aktiviteter, der hjælper medlemsstaterne med at modernisere og omforme deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.

I maj blev den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde lanceret med det formål at omdanne sort arbejde til registeret arbejde. Platformen sikrer social beskyttelse for millioner af mennesker i EU, som står dårligt på grund af risikable jobordninger, herunder lønnede arbejdsrelationer forklædt som selvstændig erhvervsvirksomhed.

I juni lancerede Kommissionen en ny dagsorden for færdigheder i Europa med 10 tiltag, der skal forbedre kvaliteten af færdigheder og deres relevans for arbejdsmarkedet. Der er bl.a. tale om et initiativ, der skal hjælpe lavtuddannede voksne med at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder og digitale færdigheder og/eller hjælpe dem med at få en gymnasial uddannelse eller tilsvarende.

For at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden fortsatte EU med at støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien i medlemsstaterne. I oktober viste en statusrapport, at ungdomsgarantien fra 2013, som støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond og national finansiering, virkelig har gjort en forskel. Tre år efter lanceringen i 2013 er der nu 1,4 millioner færre arbejdsløse unge i EU. Ca. 9 millioner unge har taget imod tilbuddet om et job, en praktikplads eller en læreplads. Det har ført til omfattende strukturreformer i mange medlemsstater og hjulpet med at etablere partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kommissionen har for at sikre fuldstændig og varig gennemførelse af ungdomsgarantien fremlagt forslag om en fortsættelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet indtil 2020 og en forøgelse af ressourcerne. Kommissionen bekendtgjorde desuden et nyt særligt og længerevarende (6-12 måneder) mobilitetsprogram for lærlinge, ErasmusPro, inden for rammerne af det eksisterende program Erasmus+, som skal støtte arbejdsbaseret læring i udlandet.

Forbindelser mellem mennesker

I 2016 gjorde Erasmus+, EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt med et budget på 2,2 mia. EUR, det muligt for omkring 497 000 unge mennesker at studere, lave frivilligt arbejde og tage til udlandet på udveksling. Derudover kunne ca. 141 000 ansatte ved uddannelsesinstitutioner og i ungdomsorganisationer forbedre deres kompetencer ved at undervise i udlandet. I 2016 blev mere end 400 mio. EUR fra det samlede budget stillet til rådighed for samarbejdsprojekter, herunder projekter, som prioriterer fremme af medborgerskab og fælles værdier som frihed, tolerance og ikke-diskriminering gennem uddannelse.

Det europæiske solidaritetskorps

I december, få måneder efter at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker havde præsenteret idéen i sin tale om Unionens tilstand, oprettede Kommissionen det europæiske solidaritetskorps. Unge mennesker i alderen 17-30 år kan melde sig til at prøve nye udfordringer og yde et vigtigt bidrag til samfundet på tværs af EU, høste erfaringer og få nye færdigheder. Deltagerne kan blive tilknyttet et projekt enten som frivillig eller med henblik på et praktikophold, en læreplads eller et job for en periode på mellem 2 og 12 måneder. Deltagerne vil kunne deltage i aktiviteter inden for uddannelse, sundhed, social integration, bistand til levering af fødevarer, opførelse af indkvarteringssteder, støtte og integration af migranter og flygtninge, miljøbeskyttelse og forebyggelse af naturkatastrofer. Ved udgangen af december havde flere end 18 000 mennesker meldt sig.

Økonomisk politik og finanspolitik

Koordineringen af de økonomiske politikker i EU finder sted årligt i et forløb kendt som det europæiske semester. Det indledes i slutningen af hvert år med offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse og en henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. I februar 2016 offentliggjorde Kommissionen landerapporter, som indeholder analyser at de økonomiske og sociale udfordringer i de enkelte EU-medlemsstater. De tjente som grundlag for de drøftelser med medlemsstaterne om deres valg af politik, som gik forud for de nationale reformprogrammer og mellemfristede budgetplaner i april. I slutningen af foråret førte disse rapporter til udarbejdelsen af Kommissionens landespecifikke henstillinger.

Disse henstillinger giver medlemsstaterne retningslinjer for, hvordan de skal sætte skub i beskæftigelse og vækst med et fornyet fokus på vækstfremmende reformer inden for områder såsom forskning og innovation, idet der opretholdes sunde offentlige finanser. I 2016 blev der også rettet henstilling til Cypern, da landet i foråret atter blev en del af rammerne for økonomisk styring efter at have afsluttet sit økonomiske tilpasningsprogram.

På det finanspolitiske område viste Kommissionens henstillinger i 2016, at stabilitets- og vækstpagten kan anvendes med intelligent fleksibilitet. Kommissionen tog hensyn til ekstraordinære udgifter med tilknytning til usædvanlige begivenheder uden for regeringernes kontrol (såsom flygtningekrisen og terrorbekæmpelse), da den vurderede medlemsstaternes mellemfristede budgetplaner. Spanien og Portugal fik mere tid til at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud, og Rådet fulgte Kommissionens henstilling om at annullere den bøde, som disse lande kunne være blevet pålagt grundet deres respektive hidtidige finanspolitiske resultater. I løbet af året skete der yderligere fremskridt med hensyn til uforholdsmæssigt store underskud, hvilket betød, at antallet af medlemsstater med uforholdsmæssigt store underskud blev reduceret til seks (fra 24 i foråret 2011). Tre medlemsstater korrigerede deres uforholdsmæssigt store underskud i 2015, og proceduren i forbindelse hermed blev formelt afsluttet af Rådet i juni 2016.

Med særligt udgangspunkt i euroområdet opfordrede Kommissionen til en væsentlig mere ekspansiv finanspolitisk kurs for området som helhed for at overvinde risikoen for »lav vækst og lav inflation« og for at støtte for Den Europæiske Centralbanks pengepolitik.

Kommissionen så ligeledes på, hvorvidt udkastet til budgetplaner 2017 for medlemsstaterne i euroområdet var i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen fandt i adskillige tilfælde, at de planlagte finanspolitiske tilpasninger ikke levede op til, eller risikerede ikke at leve op til kravene i stabilitets- og vækstpagten.

Hvad angår overvågningen af makroøkonomiske ubalancer konkluderede Kommissionen, at 13 medlemsstater stadig oplever ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer. Sideløbende med, at Kommissionen bemærkede fremskridtene med hensyn til at afhjælpe ubalancerne, gjorde den også gennemførelsen af proceduren klarere og mere gennemsigtig ved at reducere antallet af kategorier af ubalancer fra seks til fire, ligesom den satte større fokus på beskæftigelse og sociale hensyn i det europæiske semester.

Fortsat støtte til EU’s medlemsstater

I Parlamentet og Rådet fortsatte forhandlingerne om det støtteprogram for strukturreformer, som Kommissionen havde foreslået i november 2015.

I slutningen af marts 2016 afsluttede Cypern sit 3-årige økonomiske tilpasningsprogram. Gennem Strukturreformtjenesten støttede Kommissionen fortsat de cypriotiske myndigheder i gennemførelsen af vækstfremmende administrative og strukturelle reformer.

I 2016 blev der gjort gode fremskridt med at gennemføre det græske program, som blev udformet for at skabe betingelserne for en genopbygning af tilliden og for at støbe fundamentet for en varig økonomisk genopretning i Grækenland. Den første gennemgang blev afsluttet, og den anden rate på 10,3 mia. EUR af finansiering under programmet blev udbetalt. Denne anden rate blev udbetalt i flere faser, hvor den sidste udbetaling blev godkendt i oktober. Kommissionen støttede arbejdet i Euro­gruppen, som i maj nåede til enighed om gældstiltag. Disse tiltag vil blive gennemført gradvist. De første drøftelser om kortsigtede gældstiltag fandt sted i starten af december. Hvad angår programgennemførelse skete der gode fremskridt hen mod afslutningen af den anden gennemgang.

Grækenland modtog også støtte via investeringsplanen for Europa. I maj underskrev Grækenland den første aftale, der støttes af den europæiske fond for strategiske investeringer. Ved den lejlighed underskrev Den Europæiske Investeringsfond tre aftaler med græske formidlende banker og fonde om at stille yderligere investeringer til rådighed for meget små, små og mellemstore virksomheder i Grækenland.

Støtte til lande uden for EU’s grænser

Kommissionen støttede Georgien, Kirgisistan, Jordan, Tunesien og Ukraine med makrofinansielle bistandsprogrammer. Målet er at hjælpe lande, der er geografisk, økonomisk og politisk tæt på EU, med at genoprette en holdbar ekstern finansiel situation og samtidig fremme økonomiske justeringer og strukturreformer. Programmerne er et supplement til finansieringen fra Den Internationale Valutafond.

I september fremlagde Kommissionen forslag om en ny plan for europæiske eksterne investeringer, som skal tilskynde til investeringer i Afrika og EU’s nabolande og hjælpe med at håndtere de grundlæggende årsager til migration. Med fokus på jobskabelse sigter den på at støtte den sociale og økonomiske infrastruktur og små virksomheder ved at fjerne hindringerne for private investeringer. Med et input på 3,35 mia. EUR fra EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond vil planen støtte innovative garantier og lignende instrumenter til at støtte private investeringer.

Planen gør det muligt at mobilisere investeringer på op mod 44 mia. EUR. Hvis medlemsstaterne og andre partnere matcher EU’s bidrag, kan det samlede beløb nå op på 88 mia. EUR.

Et EU-budget med fokus på resultater

I 2016 gjorde Kommissionen fremskridt med initiativet om et resultatorienteret EU-budget, som skal sikre, at EU’s ressourcer anvendes til gavn for borgerne, og at alle EU-finansierede projekter giver klare fordele og værdi for pengene.

EU-budgettet blev fortsat investeret i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter, hvilket bl.a. vil sige stimulering af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og hurtig og effektiv reaktion i krisesituationer.

En database over succesfulde projekter, der er finansieret via EU-budgettet, som er tilgængelig på Kommissionens websted, viste mere end 1 000 projekter i 2016.

Kommissionen fremlagde i forbindelse med Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i september sin midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (2014-2020), herunder en pakke med lovforslag, der stiler mod at:

• stille ekstra økonomiske midler til rådighed til effektiv håndtering af migrations- og sikkerhedsrisici og fremme økonomisk vækst, jobskabelse og konkurrenceevne
• øge EU-budgettets fleksibilitet og dets evne til hurtigt og effektivt at imødegå uforudsete omstændigheder
• forenkle finansielle regler og dermed reducere den administrative byrde for modtagerne af EU-midler.

Bedre adgang til varer og tjenesteydelser

Nye regler for e-handel til gavn for borgere og virksomheder

I maj 2016 fremlagde Kommissionen foranstaltninger for at gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at købe og sælge varer og tjenesteydelser online på tværs af EU. Kommissionen fremsatte forslag om en forordning om geoblokering, så borgere, der køber produkter og tjenesteydelser i en anden EU-medlemsstat, ikke udsættes for forskelsbehandling.

Borgere og mindre virksomheder klager ofte over, at høje priser for og problemer med levering af pakker forhindrer dem i at sælge eller købe mere på tværs af EU. Den forordning, som Kommissionen vedtog i maj, sigter mod at øge prisgennemsigtigheden og styrke myndighedernes tilsyn. For at øge forbrugertilliden ønsker Kommissionen at ajourføre forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Undersøgelse af e-handelen

Kommissionen indhentede oplysninger fra næsten 1 800 virksomheder, der beskæftiger sig med e-handel med forbrugsvarer og digitalt indhold, og analyserede ca. 8 000 distributionsaftaler. I marts viste de foreløbige resultater, at geoblokering var udbredt inden for e-handelen i hele EU, især for digitalt indhold. I september offentliggjorde Kommissionen en foreløbig rapport, hvori det blev bekræftet, at e-handelen vokser hurtigt i EU — over halvdelen af alle voksne i EU bestilte varer eller tjenesteydelser online i 2015. I rapporten kortlægges forretningsmetoder, der kan begrænse konkurrencen og forbrugernes valgmuligheder. Den endelige rapport ventes i 2017.

Forenkling af momsreglerne

Det nuværende momssystem for grænseoverskridende e-handel er komplekst og dyrt for både medlemsstater og virksomheder. For virksomhederne anslås de gennemsnitlige årlige omkostninger ved at levere varer til en anden medlemsstat til 8 000 EUR pr. medlemsstat. Desuden har EU’s virksomheder en konkurrencemæssig ulempe, da leverandører fra tredjelande kan levere momsfrie varer til forbrugerne under undtagelsen for import af småforsendelser. Systemets kompleksitet gør det også vanskeligt for medlemsstaterne at sikre, at reglerne overholdes, hvilket resulterer i et anslået tab på omkring 5 mia. EUR om året.

Som en del af strategien for det digitale indre marked har Kommissionen fremlagt en lovgivningspakke om modernisering og forenkling af momsen ved grænseoverskridende e-handel, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Den vil fjerne kravet om, at virksomheder, der sælger til forbrugere i andre medlemsstater, lader sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden befinder sig. Et andet forslag vil sikre, at elektroniske udgivelser kan blive omfattet af samme nedsatte satser som fysiske udgivelser.

Moderne EU-regler om ophavsret

73 % af EU’s unge lytter til musik, ser film og TV-serier eller spiller spil online i dag ifølge Eurobarometer (Kommissionens opinionsundersøgelsestjeneste). Næsten 20 % har forsøgt at få adgang til tjenester, som udbyder indhold i en anden medlemsstat, men TV-spredningsselskaberne finder det vanskeligt at imødekomme denne type stigende efterspørgsel. For at forbedre udvalget af og adgangen til indhold fremsatte Kommissionen et forslag til en forordning for at gøre det lettere for selskaberne at få til­ladelse fra rettighedshaverne. Forordningen forenkler også udsendelsen af onlineprogrammer i andre medlemsstater og gør det muligt at inkludere kanaler fra andre lande i detailpakker.

Dette suppleres af et forslag til et nyt ophavsretsdirektiv. Med forslaget til direktiv vil museer, arkiver og andre institutioner få lettere ved at digitalisere og gøre bøger og film, der er beskyttet af ophavsrettigheder, men som ikke længere er tilgængelige for offentligheden, tilgængelige for offentligheden på tværs af grænserne.

Studerende og lærere ønsker at benytte digitale materialer og teknologier, men næsten en fjerdedel af lærerne støder på ophavsretslige begrænsninger for deres digitale undervisningsaktiviteter. Det foreslåede ophavsretsdirektiv vil give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at anvende materialer til at illustrere undervisningen i form af digitale værktøjer og i onlinekurser på tværs af grænserne. Det vil gøre det lettere for forskere at bruge tekst- og dataudvindingsteknologier til analyse af store datasæt. Udkastet til direktiv omfatter også en ny obligatorisk EU-undtagelse, så kulturarvsinstitu­tioner kan bevare værker digitalt.

Eurobarometer har også vist, at 57 % af EU-borgerne får deres onlinenyheder fra sociale medier, søgemaskiner eller nyhedsaggregatorer, og at 31 % lytter til musik fra websteder til deling af video eller musik. Den digitale æra har givet forbrugerne flere valgmuligheder, et bredere publikum og nye muligheder for rettighedshavere, indholdsskabere og udgivere, men mange finder det svært at opnå rimelig betaling eller at forhandle med videodelingsplatforme og andre onlineplatforme. Forslaget til ophavsretsdirektiv tager sigte på at skabe en mere fair og bæredygtig markedsplads ved at præcisere onlineplatformenes forpligtelser. Det vil også styrke rettighedshavernes position i forhandlinger og med hensyn til godtgørelse og samtidig bidrage til anerkendelsen af den vigtige rolle, som pressevirksomheder spiller i at investere i og skabe journalistisk kvalitetsindhold.

Skabelse af de rette betingelser

Afsked med roamingtakster

I april 2016 blev det billigere at ringe, sende SMS’er og surfe online i en anden medlemsstat (roaming), så man kun skulle betale et mindre beløb oven i de indenlandske priser: Op til 0,05 EUR pr. minut for udgående opkald, 0,02 EUR pr. sendt SMS og 0,05 EUR pr. MB data (ekskl. moms) fra mobile enheder. Fra den 15. juni 2017 vil personer, der bor i EU, kunne sige farvel til roamingtakster, når de i perioder rejser i Unionen.

Kommissionen har i løbet af året fremlagt en række foranstaltninger med dette som formål via et forslag om at regulere engrosroamingtaksterne (de priser, som operatørerne pålægger hinanden ved brugen af deres net) og regler, som skal gøre en ende på roaming for alle, der bor i EU. Alle EU-rejsende har mulighed for at »roame som hjemme« ved at betale samme pris for opkald, SMS’er og data via mobiltelefonen, når de rejser væk fra deres hjemland (deres bopælsland eller et land, som de har faste forbindelser til). I april trådte nye regler i kraft, så der for første gang findes en garanti om princippet om netneutralitet i EU-retten.

Flere og bedre internetforbindelser

I 2020 vil der være næsten otte gange så meget mobil internettrafik som i dag. I 2016 igangsatte Kommissionen store lovgivningsmæssige og politiske initiativer for at tilfredsstille den voksende efterspørgsel. I februar foreslog Kommissionen bedre at samordne radiofrekvenser i 700 MHz-frekvensbåndet for at forbedre adgangen til mobilt internet og gøre det muligt for netforbundne biler, fjernsundhedssystemer og andre innovative tjenester at fungere på tværs af kontinentet.

I september fremsatte Kommissionen forslag om en gennemgang af EU’s regler for telekommunikation og yderligere tiltag for at imødekomme EU-borgernes stigende behov for netforbindelser. Kommissionen har følgende tre mål:

• Alle skoler, universiteter, forskningscentre, transportknudepunkter, hospitaler, offentlige tjenester og virksomheder bør have adgang til en gigabitnetforbindelse (der gør det muligt at downloade/uploade 1 gigabit data pr. sekund) i 2025.
• Alle husstande i EU bør have adgang til en netforbindelse med en downloadhastighed på mindst 100 megabit pr. sekund, som kan opgraderes til gigabithastighed, i 2025.
• Alle byområder bør have uafbrudt 5G-dækning, den femte generation af trådløse kommunikationssystemer, i 2025. 5G bør være kommercielt tilgængeligt i mindst én større by i hver medlemsstat i 2020.

Disse mål kan kun nås gennem omfattende investeringer. Den nye europæiske kodeks for elektronisk kommunikation omfatter regler, som gør det mere attraktivt for alle virksomheder at investere i nye topkvalitetsinfrastrukturer overalt i EU, både lokalt og på tværs af landegrænserne, samtidig med at den effektive konkurrence bevares. Kommissionen skitserede også en plan for udbredelse af 5G i hele EU. I sin tale om Unionens tilstand i 2016 bebudede Kommissionens formand Jean-Claude Juncker WiFi4EU-initiativet, en investering på 120 mio. EUR til fremme af wi-fi-adgang på offentlige steder. Med initiativet gøres gratis wi-fi tilgængeligt i parker, på pladser, på biblioteker og i offentlige bygninger til glæde for borgere og institutioner, der varetager offentlige opgaver.

I april blev nødvendigheden af at regering og erhvervsliv samarbejder om at forbedre datainfrastrukturen for transport understreget i Amsterdamerklæringen, som transportministrene fra alle EU’s 28 medlemsstater drøftede. Det nederlandske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommis­sionen, medlemsstaterne og transportsektoren forpligtede sig til at udarbejde regler og forskrifter, der vil tillade brugen af autonome køretøjer på EU’s veje.

Nye EU-regler på det audiovisuelle område til støtte for kulturel mangfoldighed

I dag ses programmer i stigende grad via video-on-demand-tjenester (som Netflix) og videodelingsplatforme (som YouTube), hvad enten det sker på en smartphone eller foran familiens TV. For at tage højde for denne nye virkelighed fremlagde Kommissionen i maj et forslag til et ajourført direktiv om audiovisuelle medietjenester.

Den nye lovgivning har til formål at skabe en bedre balance i de regler, som i dag gælder for traditionelle TV-selskaber, udbydere af video-on-demand og videodelingsplatforme, især når det drejer sig om beskyttelse af børn. Den vil styrke EU’s kulturelle mangfoldighed, idet udbydere af video-on-demand vil skulle sikre, at mindst 20 % af indholdet i deres kataloger er europæisk.

Platforme

I maj fremlagde Kommissionen resultaterne af en omfattende vurdering af den sociale og økonomiske rolle, som platforme såsom onlinemarkedspladser, søgemaskiner, betalingssystemer, sociale medier samt video- og indholdsdelingswebsteder spiller. Kommissionen skitserede en principbaseret tilgang til udbedring af problemer, som der blev gjort opmærksom på under vurderingen. Der blev afgivet tilsagn om, at sammenlignelige digitale tjenester bør følge de samme eller til hinanden svarende regler. Onlineplatforme bør udvise ansvarlig adfærd, navnlig gennem erhvervslivets frivillige indsats, eksemplificeret ved adfærdskodeksen om bekæmpelse af hadefulde ytringer på nettet.

Styrkelse af cybersikkerheden

Det fremgår af Global State of Information Security Survey fra 2017, at over 80 % af EU’s virksomheder mindst én gang i løbet af det seneste år har været udsat for en cybersikkerhedshændelse. Det underminerer tilliden og væksten i det digitale indre marked. I juli lancerede Kommissionen et nyt offentlig-privat partnerskab om cybersikkerhed for at fremme samarbejdet i de tidlige faser af forsknings- og innovationsprocessen og udvikle cybersikkerhedsløsninger til forskellige sektorer såsom energi, sundhed, transport og finans. Dette er et af flere initiativer til at ruste EU bedre mod cyber­angreb og styrke konkurrenceevnen i den europæiske cybersikkerhedsbranche. De bygger på de første EU-dækkende regler om cybersikkerhed: direktivet om sikkerheden af net- og informationssystemer, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i juli.

Bedre beskyttelse af privatlivets fred på internettet

I løbet af sommeren gennemførte Kommissionen en offentlig høring om revision og ajourføring af EU-reglerne om privatlivets fred, som sammen med den generelle forordning om databeskyttelse vil sikre en bedre beskyttelse af elektronisk kommunikation (såsom telefonopkald, internetopkald og e-mail) for borgerne i EU.

Bedst mulig udnyttelse af vækstpotentialet

Digitalisering af EU’s erhvervsliv

Ifølge nylige undersøgelser vil digitaliseringen af produkter og tjenesteydelser kunne øge indtægterne for erhvervslivet i EU med over 110 mia. EUR pr. år i løbet af de kommende fem år.

I april fremlagde Kommissionen planer, der skal hjælpe EU’s erhvervsliv, små og mellemstore virksomheder, forskere og offentlige myndigheder med at udnytte nye teknologier bedst muligt. Kommissionen sigter mod at støtte og skabe forbindelser mellem de eksisterende nationale initiativer til digitalisering af erhvervslivet og fokusere investeringerne i EU’s offentlig-private partnerskaber. F.eks. vil Kommissionen investere 500 mio. EUR i et EU-dækkende net af digitale innovationsknudepunkter, hvor virksomhederne kan indhente råd og afprøve digital innovation.

Milliarder af netforbundne enheder, herunder telefoner, computere og sensorer, bør kunne kommunikere sikkert og problemfrit, uanset fabrikant, tekniske detaljer eller oprindelsesland. Derfor har de brug for et fælles sprog. Kommissionen ønsker at fremskynde processen for fastsættelse af standard­er, f.eks. ved at satse på 5G, cloudcomputing, tingenes internet, datateknologier og cybersikkerhed.

Borgerne og virksomhederne får endnu ikke fuldt udbytte af de digitale offentlige tjenester, der problemfrit burde være tilgængelige overalt i EU. I 2016-2020-handlingsplanen for e-forvaltning blev der skitseret 20 foranstaltninger til at modernisere de digitale offentlige tjenester og gøre EU til et bedre sted at bo, arbejde og investere. Dette omfatter oprettelse af en fælles digital portal, der skal sikre brugervenlig adgang til oplysninger, e-procedurer og rådgivning i hele EU. Portalen vil blive hjulpet på vej af en offentlig høring, som blev gennemført i 2016.

Kommissionen har også fremlagt en plan for cloudbaserede tjenester og cloudbaseret datainfrastruktur i verdensklasse, så videnskab, virksomheder og offentlige forvaltninger kan blive en del af bigdata-revolutionen. Kommissionen vil oprette en åben europæisk forskningssky. Den vil give EU’s 1,7 millioner forskere og 70 millioner fagfolk inden for videnskab og teknologi et virtuelt miljø, hvor de kan lagre, forvalte, analysere og genbruge en stor mængde forskningsdata. For at kickstarte dette vil Kommissionen som standard gøre alle forskningsdata tilvejebragt under Horisont 2020-programmet frit tilgængelige fra 2017. Den åbne forskningssky vil bygge på den europæiske datainfrastruktur, som vil kombinere net med stor båndbredde, store lagerfaciliteter og supercomputerkapacitet til at tilgå og behandle store datasæt, der er lagret i skyen.

Digitale færdigheder

Ifølge undersøgelser foretaget af Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi i 2016 har 47 % af EU’s befolkning enten ingen eller få digitale færdigheder, men i den nærmeste fremtid vil 90 % af alle job og størstedelen af borgernes daglige liv kræve et vist niveau af digitale færdigheder. Som led i den ny dagsorden for færdigheder i Europa har Kommissionen opfordret medlemsstaternes regeringer til at øge deres indsats, f.eks. ved at integrere digitale kompetencer på alle uddannelsesniveauer. I december blev Koalitionen for digitale færdigheder og job lanceret, hvor medlemsstaterne går sammen med interessenter inden for uddannelse, beskæftigelse og erhvervsliv om at udvikle en stor digital talentmasse og om at sikre, at enkeltpersoner og arbejdsstyrken i EU er udstyret med tilstrækkelige digitale færdigheder.

Stimulering af EU’s kultur og kreativitet i den digitale verden

Det forbundne digitale indre marked skaber enorme vækstmuligheder for de kulturelle og kreative sektorer i EU. Forandringerne byder imidlertid også på udfordringer såsom fremskaffelse af finansiering. I juni lancerede Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsfond en låne­garantifacilitet på 121 mio. EUR til støtte for de mere end 10 000 små og mellemstore virksomheder i sektorer, der omfatter audiovisuelle medier, festivaler, musik, kulturarv, design, scenekunst, forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter.

2016 var 25-året for EU’s Media-program, der indgår i Et Kreativt Europa — det vigtigste EU-program for de kulturelle og kreative sektorer. Siden 1991 er der via Media-programmet blevet investeret over 2,4 mia. EUR i kreativitet og kulturel mangfoldighed i EU. Hvert år støttes ca. 2 000 europæiske film, TV-serier og andre projekter. Media har hjulpet over 20 000 producenter, instruktører og manuskriptforfattere og gjort dem i stand til at tilpasse sig nye teknologier. Media har bidraget til vækst i det europæiske biografpublikum. Ifølge en undersøgelse af Media-programmet foretaget af Kommissionen blev 33 % af alle biografbilletter i EU i 2014 solgt til europæiske film, en stigning fra 25 % i 2010.

Ren energi til alle europæere

Den globale overgang til ren energi er allerede i gang og irreversibel, og Den Europæiske Union ønsker ikke kun at tilpasse sig, den vil være førende på dette område. Det er Unionens globale ansvar.

I 2015 tiltrak ren energi globale investeringer for mere end 300 mia. EUR. EU er med sine forsknings-, udviklings- og innovationspolitikker godt rustet til at udnytte denne overgang som drivkraft for job og vækst. Ved at mobilisere op mod 177 mia. EUR i offentlige og private investeringer om året fra 2021 kan pakken om ren energi generere en stigning på op til 1 % i BNP over det næste årti og skabe 900 000 nye job.

Energieffektivitet

Den billigste og reneste energi er den, der slet ikke bruges. Derfor har Kommissionen i 2016 fremlagt nye og innovative energieffektivitetsforanstaltninger, som:

• fastlægger rammen for forbedring af energieffektiviteten generelt
• forbedrer energieffektiviteten i bygninger
• forbedrer produkters energimæssige ydeevne (miljørigtigt design) og informationen til forbrugerne (energieffektivitetsmærkning)
• finansierer energieffektivitet gennem forslaget om intelligent finansiering af intelligente bygninger.

For at understøtte disse foranstaltninger fremlagde Kommissionen et nyt bindende EU-dækkende mål for energieffektivitet på 30 % inden 2030. De ambitiøse energieffektivitetsmål har til formål at reducere medlemsstaternes afhængighed af energiimport, fremme den lokale økonomi, forbedre konkurrenceevnen og skabe endnu flere grønne job.

Førende inden for vedvarende energi

Vedvarende energikilder kommer til at spille en vigtig rolle for overgangen til ren energi. EU har sat sig det mål, at andelen af vedvarende energi i forhold til det endelige energiforbrug skal udgøre 27 % for medlemsstaterne tilsammen inden 2030. Forslaget om et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi vil øge sikkerheden for investorerne og skabe lige vilkår for alle teknologier. Kommissionens forslag har til formål at skabe de rette betingelser for udvikling inden for vedvarende energi, og for at EU kan blive et blomstrende marked for ren energi. Sektoren beskæftiger allerede mere end 1 million mennesker og har en samlet omsætning på omkring 144 mia. EUR hvert år.

Prisen på sol- og vindteknologi faldt med henholdsvis 80 % og 30-40 % mellem 2009 og 2015. Omkostningsreduktionen gør det muligt for forbrugerne i højere grad at producere deres egen vedvarende energi. Med det reviderede direktiv får forbrugerne bedre rettigheder til at selv producere elektricitet til eget brug eller med henblik på salg til elnettet.

Rimelige vilkår for forbrugerne

Forbrugerne står i centrum for energiunionen. Hverdagsadministration, såsom fakturering, leverandørskifte og indgåelse af nye kontrakter i forbindelse med flytning, bliver nemmere, hurtigere og mere præcist for forbrugerne takket være bedre forvaltning af digitale kundeoplysninger. Forbrugerne vil få adgang til pålidelige og præcise oplysninger om de bedste tilbud på markedet ved hjælp af certificerede prissammenligningsværktøjer på nettet, som skal gøre det muligt for dem at træffe velovervejede valg.

Forbrugerne vil nemmere kunne skifte leverandør takket være forslaget om at begrænse brugen af gebyrer i forbindelse med operatørskift. Den gennemsnitlige forskel mellem den oprindelige leverandørs standardtilbud og det billigste tilbud på EU-markedet er på mere end 50 EUR om året.

Hvis de ønsker det, kan forbrugerne anmode deres leverandør om en intelligent måler og dermed drage fordel af markedsbaserede energipriser. Samtidig vil nye teknologier gøre det muligt at forbruge mere, når energien er billig, og reducere forbruget, når priserne er høje. Det betyder, at forbrugerne vil få mere kontrol over deres udgifter til energi.

Energisikkerhed, solidaritet og tillid

Den forsyningssikkerhedspakke, der blev fremlagt i februar 2016, bygger på de fremskridt, EU har gjort de seneste år med at holde trusler mod forsyningssikkerheden i skak. Pakken omhandler primært gas og trækker således på erfaringerne fra gas-stresstestene fra 2014, men den omfatter også mellemstatslige aftaler om energi samt opvarmning og køling.

EU’s lovgivende instanser vedtog Kommissionens forslag om mellemstatslige aftaler i december, kun ni måneder efter fremlæggelsen af det oprindelige forslag. De nye regler vil gøre det muligt for Kommissionen at garantere, at ingen energiaftale vil bringe forsyningssikkerheden i en medlemsstat i fare eller stå i vejen for et velfungerende indre energimarked i EU.

I marts styrkede EU sine bånd til Indien, der er en af de vigtigste aktører på verdensplan og en afgørende partner for EU hvad angår energi. Den fælles erklæring om energisikkerhed og bekæmpelse af klimaforandringer bidrager i betydelig grad til at opbygge et partnerskab om ren og bæredygtig energi med en af de største og hurtigst voksende økonomier i verden.

Et fuldt integreret europæisk energimarked

2016 var et vigtigt år for EU’s energiinfrastrukturprojekter, idet 800 mio. EUR blev stillet til rådighed til formålet gennem Connecting Europe-faciliteten. Denne støtte er vigtig for at sætte skub i de yderligere investeringer, der er nødvendige for fjerne flaskehalse, som forhindrer den frie udveksling af energi.

I foråret blev der underskrevet to tilskudsaftaler til en værdi af 5,6 mio. EUR til undersøgelser vedrørende bygningen af Midcat-gasrørledningen. Når denne rørledning er færdig, vil den bidrage til en bedre integration af gasmarkederne på Den Iberiske Halvø med resten af Europa. Der blev også tildelt 29,9 mio. EUR til anlæggelsen af en 140 km lang elledning i Bulgarien, som vil fremme adgangen til nettet for leverandører af vedvarende energi og øge kapaciteten i det bulgarske elnet.

I oktober blev der indgået en tilskudsaftale til en værdi af 187 mio. EUR vedrørende Balticconnector — den første gasrørledning, der forbinder Estland og Finland. Når projektet er færdigt i 2020, vil det binde den østlige del af den baltiske region sammen med resten af EU’s energimarked.

Investeringsplanen for Europa var fortsat et nøgleinstrument til færdiggørelsen af energiunionen i 2016. Den europæiske fond for strategiske investeringer bidrog fortsat til at skabe job og sætte gang i investeringer i realøkonomien. Fonden fortsatte med at støtte intelligente, fremadrettede investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi, innovation og moderne energiinfrastruktur i stort omfang.

I perioden 2014 til 2020 er der 69 mia. EUR til rådighed i form af midler under samhørighedspolitikken, som kan bruges til investeringer til støtte for opfyldelsen af energiunionens målsætninger.

Hurtigere innovation inden for ren energi

Ved udgangen af året fremlagde Kommissionen sine idéer til at fremme hurtigere innovation inden for ren energi. Denne strategi indebærer en række konkrete foranstaltninger til at styrke og udvide energieffektive og lavemissionsinnovative løsninger med henblik på at forbedre EU’s globale konkurrenceevne på dette område.

I juni tilsluttede Kommissionen sig Mission Innovation, et globalt initiativ om ren energi, og på EU’s vegne også det ministerielle rammedokument om ren energi med henblik på at fremme multilateralt samarbejde om innovation. Derudover blev der på G20-energiministermødet i Kina opnået enighed om en række handlingsplaner.

I 2016 blev der lanceret fire Horizon-priser for at tilskynde til innovation og finde løsninger på udfordringer inden for området energiinnovation. Priserne har en samlet værdi af 6,75 mio. EUR og finansieres under Horisont 2020, EU’s program for forskning og innovation. Priserne vil belønne innovative tilgange til integration af solenergi i historiske bygninger, anvendelse af vedvarende energi på hospitaler, udviklingen af produkter, som kan bidrage til at reducere emissioner ved hjælp af genanvendelse af CO2, og opfindelsen af den reneste fremtidsmotor.

Forholdet til EU’s vigtigste energipartnere stod fortsat højt på dagsordenen året igennem. I juni deltog Kommissionen i G20-energiministermødet i Beijing. Det var en mulighed for at drøfte energiteknologi­innovation, vedvarende energi, energieffektivitet, adgangen til energi og energisystemets rolle i forbindelse med gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer med internationale partnere. Aftalen om EU’s og Kinas fælles energikøreplan blev underskrevet i forbindelse med EU-Kina-topmødet i juli.

Dekarbonisering af økonomien

Parisaftalen om klimaændringer — de næste skridt

I oktober 2014 blev EU’s ledere enige om en bindende reduktion af emissionerne for hele økonomien på mindst 40 % senest i 2030 (i forhold til 1990-niveauet). Dette blev EU’s bidrag til Parisaftalen, der blev underskrevet i december 2015.

I april 2016 satte 175 parter ny rekord for flest førstedagsunderskrifter af en international aftale og satte dermed en streg under den globale politiske vilje til at opfylde de løfter, der blev givet i Paris.

Eftersom EU i betydelig grad havde bidraget til at formidle den første globale juridisk bindende klima­aftale nogensinde og til at opbygge den koalition af industrilande og udviklingslande, der danner grundlaget for Parisaftalen, var det passende, at aftalens hurtige ratificering på EU-plan i oktober gjorde det muligt, at den i november kunne træde i kraft på globalt plan. EU’s medlemsstater har også allerede enkeltvis ratificeret eller givet tilsagn om at ratificere aftalen.

I november mødtes landene igen på FN’s klimakonference i Marrakesh for at fortsætte arbejdet med det detaljerede regelsæt for gennemførelsen af Parisaftalen. Stats- og regeringscheferne udsendte Marrakesh-handlingserklæringen, en opfordring til det størst mulige politiske engagement i bekæmpelsen af klimaforandringer. Den sendte et signal om global enighed og fortsat beslutsomhed med hensyn til at arbejde hen imod Parismålene og overgangen til en global lavemissionsøkonomi.

Der blev gjort fremskridt på nøgleområder i Parisaftalen, herunder adgangen til finansiering, bistand i forbindelse med teknologi og udvikling og styrkelse af de færdigheder og processer, der er nødvendige for, at udviklingslandene kan gennemføre deres indenlandske klimaplaner.

Parisaftalens gennemførelse i EU

Arbejdet for at opfylde EU’s løfter begyndte allerede før Pariskonferencen med fremlæggelsen af et forslag om revision af EU’s emissionshandelssystem, der er EU’s primære politikinstrument til reduktion af emissioner. Som supplement til dette forslag fremlagde Kommissionen i juli 2016 bindende mål for medlemsstaternes drivhusgasemissioner i perioden 2021 til 2030 fordelt på transport-, bygnings- landbrugs-, affalds-, arealanvendelses- og skovbrugssektoren.

Ambitiøse klimaforanstaltninger skaber muligheder for erhvervslivet og åbner nye markeder for innovation og anvendelsen af lavemissionsteknologier. Kommissionen har også inkluderet arealanvendelse og skovbrug i EU’s 2030-bestræbelser på at reducere emissionerne. Sektoren udleder ikke kun drivhusgasser, men kan også fjerne CO₂ fra atmosfæren, idet EU’s skove absorberer, hvad der svarer til næsten 10 % af de samlede EU-drivhusgasemissioner hvert år.

I juli offentliggjorde Kommissionen den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet og fastlagde dermed kursen for udarbejdelsen af EU-dækkende foranstaltninger vedrørende køretøjer med lave eller ingen emissioner og alternative lavemissionsbrændstoffer. Denne strategi fastlægger de kommende års planlagte initiativer og kortlægger de områder, hvor Kommissionen er ved at undersøge mulighederne.

Arbejdet med at styrke forbindelsen mellem dekarbonisering, overgangen til en cirkulær økonomi, luftkvalitet og miljøet fortsatte i 2016. Gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi kan potentielt reducere de årlige drivhusgasemissioner med 2 til 4 % og har allerede givet resultater. Gennemførelsen af pakken om en politik for ren luft, som EU’s institutioner nåede til enighed om i juni 2016, vil medføre betydelige fordele i kampen mod klimaforandringer. Investeringsplanen for Europa er også blevet mobiliseret for at fremme overgangen til en ressourceeffektiv, cirkulær og CO₂-fri økonomi, og 5 % af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer dækker således sektoren for miljø og ressourceeffektivitet.

Udbygning af det politiske momentum fra Parisaftalen om klimaændringer

Parterne i Montrealprotokollen, der med succes har bidraget til udfasningen af ozonnedbrydende stoffer, nåede i oktober i Kigali, Rwanda, til enighed om at lade kontrollen med klimaopvarmende HFC-gasser, som bl.a. bruges i køle- og luftkonditioneringssystemer, omfatte af protokollen. Dette er en hurtig og omkostningseffektiv måde at opfylde Parisaftalens mål for perioden før 2020 på. Kigali­ændringen indebærer, at industrilande og udviklingslande gradvist skal begrænse deres forbrug og produktion af HFC-gasser, og at industrilandene skal gøre dette først. EU tager i den forbindelse føringen globalt med hensyn til begrænsningen af anvendelsen af HFC. EU’s emissioner af disse gasser vil således blive reduceret med to tredjedele inden 2030 sammenlignet med de nuværende niveauer.

I oktober bidrog EU også til, at der i Organisationen for International Civil Luftfart blev indgået en historisk aftale om CO₂-emissioner fra luftfart. Den såkaldte globale markedsbaserede foranstaltning har til formål at stabilisere emissioner fra international luftfart på 2020-niveau og pålægger luftfartsselskaberne at neutralisere stigningen i deres CO₂-emissioner ud over denne tærskel. Mekanismen forventes at træde i kraft i 2021, og første fase er baseret på frivillig deltagelse. I anden fase (2027-2035) er deltagelse obligatorisk, men der gøres dog en undtagelse for lande med et lavt luftfartsaktivitetsniveau. Dette betyder, at ca. 80 % af de emissioner, der er nødvendige for at nå målet om CO₂-neutralitet fra 2020 og frem, udlignes i perioden 2021 til 2035.

EU og medlemsstaterne har været blandt de primære fortalere for, at der tages hånd om drivhusgasemissionerne i den maritime sektor. På mødet i oktober i Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet i Den Internationale Søfartsorganisation blev der opnået enighed om et globalt og obligatorisk system til indsamling af oplysninger om brændstofforbruget fra skibe. Fra 2019 skal skibe med en vis kapacitet således i praksis indsamle oplysninger om brændstofforbrug og energieffektivitet og indrapportere disse til flagstaten.

Det indre marked

I en meddelelse i juni gjorde Kommissionen det klart, hvordan gældende EU-lovgivning skal anvendes på den kollaborative økonomi på områder som markedsadgangskrav, ansvar og forbrugerbeskyttelse.

Standarder reducerer omkostninger, fremmer innovation, giver mulighed for interoperabilitet mellem forskellige apparater og tjenesteydelser og hjælper virksomheder til at få adgang til markeder. I juni fremlagde Kommissionen en pakke med initiativer til at modernisere og forbedre det europæiske standardiseringssystem i lyset af teknologiske udviklinger, politiske prioriteter og globale tendenser.

Større mobilitet for fagfolk og arbejdstagere

Et af målene med strategien for det indre marked er at give EU-borgere mulighed for at arbejde, hvor de vil, i medlemsstaterne. Det europæiske erhvervspas forenkler de langvarige procedurer, som fagfolk skal igennem, før de får lov til at arbejde i en anden medlemsstat. Passet blev i januar 2016 tilgængeligt for fem erhverv (sygeplejersker, fysioterapeuter, farmaceuter, ejendomsmæglere og bjergførere) og bliver muligvis tilgængeligt for flere erhverv i fremtiden.

I marts fremlagde Kommissionen en målrettet revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere, der omfatter arbejdstagere, hvis arbejdsgiver sender dem til en anden medlemsstat for at arbejde i en periode. Ved revisionen er der indført ændringer på tre vigtige områder: aflønning af udstationerede arbejdstagere, herunder i forbindelse med underentreprise, regler for vikaransatte og langvarig udstationering.

Større effektivitet i forbindelse med offentlige indkøb

Fra april ændrede nye regler måden, hvorpå offentlige myndigheder i EU anvender en stor del af de 1,9 bio. EUR, der udgør budgettet for offentlige indkøb. National lovgivning på området skal være i overensstemmelse med de tre direktiver om offentlige udbud og koncessioner, der gør det lettere og billigere for små og mellemstore virksomheder at byde på offentlige kontrakter, få mest muligt ud af offentlige midler og overholde EU’s principper om gennemsigtighed og konkurrence. Reglerne giver også mulighed for at tage hensyn til miljømæssige og sociale aspekter samt innovationsaspekter.

Styrkelse af EU’s industrigrundlag

I april foreslog Kommissionen et sæt af foranstaltninger med henblik på at støtte og koordinere natio­nale initiativer til digitalisering af industrien og tjenesteydelser i tilknytning hertil, og for at sætte skub i investeringerne.

I juni blev der på EU-plan etableret en intelligent specialiseringsplatform for industriel modernisering for at støtte samarbejdet mellem regioner, klynger af virksomheder, erhvervsnetværk og industrielle partnere og for at udvikle ambitiøse investeringsprojekter, hvor investorerne kan drage fordel af EU-programmer, investeringsplanen for Europa og private fonde.

Der blev indført mere robuste og realistiske testmetoder for NO_x- og CO₂-emissioner fra biler. Kommissionen fremsatte også lovforslag med henblik på at give det system, der tillader markedsføring af biler, et eftersyn. Den foreslåede forordning har til formål at gøre testning af biler mere uafhængig, øge tilsynet med biler i brug og give et større overblik på EU-plan.

I juli offentliggjorde Kommissionen den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet for at udvikle EU-dækkende foranstaltninger vedrørende lav- og nulemissionskøretøjer og vedrørende alternative brændstoffer med lavemission.

For at hjælpe bilindustrien i EU til at forblive konkurrencedygtig i mødet med fremtidens udfordringer blev der nedsat en ny gruppe på højt plan på området, nemlig GEAR 2030, der skal arbejde med fremtidens udfordringer, som for eksempel automatiseret kørsel, internetforbundne biler og nulemissionskøretøjer.

Stålindustrien repræsenterer 1,3 % af EU’s bruttonationalprodukt og spiller en betydelig rolle i mange andre industrielle sektorer, som for eksempel bilindustrien. Trods den betydelige indsats, der er blevet gjort med hensyn til innovation og modernisering, er EU i de senere år blevet mindre konkurrencedygtigt på det globale stålmarked. Overproduktion af stål i tredjelande som for eksempel Kina har forårsaget en bølge af illoyale handelspraksisser, der forvrider det globale marked. I marts udsendte Kommissionen en meddelelse om de alvorlige udfordringer, som sektoren står over for. Kommissionen har iværksat forskellige tiltag, bl.a. indførelse af antidumpingforanstaltninger, vedtagelse af et system for forudgående tilsyn med stålprodukter, tilvejebringelse af midler med henblik på at støtte moderniseringen af stålindustrien og sikring af højt kvalificeret arbejdskraft.

Beskyttelse af intellektuel ejendomsret

Strategien for det indre marked fremhævede den rolle, som beskyttelsen af intellektuel ejendomsret spiller med hensyn til at fremme innovation og kreativitet, hvilket igen skaber job og forbedrer konkurrenceevnen.

Kommissionen igangsatte en evaluering af det nuværende lovgrundlag til styrkelse af den intellektuelle ejendomsret. Kommissionens tilgang er at sikre, at de retlige foranstaltninger og instrumenter er formålstjenlige, navnlig på tværs af grænser og i onlinemiljøet. Der er i højere grad fokus på misbrug på virksomhedsplan end på at forfølge individer, og en følg pengene-tilgang skal blokere indkomststrømmene for krænkere, der opererer på virksomhedsplan. I juni indgik internetplatforme, varemærkeejere og handelsorganisationer med Kommissionens opbakning en frivillig aftale om at stoppe onlinesalg af forfalskede varer.

Virksomhederne i EU drager også fordel af den varemærkereform, der trådte i kraft i marts og gjorde det lettere for dem at opnå EU-varemærkebeskyttelse. Reformen er ensbetydende med lavere omkostninger, moderne, nødvendige standarder til brug ved ansøgning om registrering af nye typer af varemærker, kortere registreringstid og bedre midler til bekæmpelse af varemærkeforfalskning.

I november udsendte Kommissionen med stor opbakning fra Europa-Parlamentet og medlems­staterne en præcisering af visse bestemmelser i biotekdirektivet og erklærede, at produkter, der er afledt af primært biologiske processer, ikke bør være patenterbare.

Bedre tjenesteydelser til jernbanepassagerer

Parlamentet og Rådet nåede i april til enighed om en række foranstaltninger med henblik på at gøre jernbanerne i EU mere innovative og konkurrencedygtige. Den fjerde jernbanepakke vil gradvis åbne op for konkurrence på de nationale markeder for personbefordring med jernbane, hvilket vil give mulighed for nye virksomhedsmodeller og give forbrugerne flere valgmuligheder (flere afgange, bedre tjenesteydelser og lavere billetpriser).

Styrkelse af havnene

I juni indgik Parlamentet og Rådet en aftale om det fælles europæiske lovgrundlag for havne. Havneforordningen vil garantere finansiel gennemsigtighed og optimal udnyttelse af ressourcerne, hvilket vil skabe mere tillid hos investorerne, sikre fair konkurrence og sætte skub i investeringerne. Flere investeringer vil føre til flere job og større fremgang. Sektoren beskæftiger på nuværende tidspunkt 469 000 personer direkte og bidrager til at opretholde 3 millioner job. Forordningen vil sikre tjenesteydelser af høj kvalitet i EU’s havne og give dem mere selvbestemmelse, for eksempel med hensyn til at fastsætte deres infrastrukturafgifter.

Loyal konkurrence

Konkurrencepolitikken bidrager til et velfungerende indre marked, hvor virksomhederne konkurrerer på kvalitet og pris, og hvor effektiviteten kommer EU-forbrugerne til gavn. Sunde virksomheder, der konfronteres med hård konkurrence på hjemmemarkederne, er bedst rustet til at konkurrere på den globale markedsplads,

Kampen mod karteller er en måde, hvorpå den hårde konkurrence kan bevares. Kommissionen afgjorde i juli, at fem lastbilproducenter i 14 år havde indgået aftaler om prisfastsættelse og overvæltning af omkostningerne ved strengere emissionsregler. De fik en rekordstor bøde på 2,9 mia. EUR.

Konkurrencereglerne sikrer også, at et dominerende selskab ikke forvrider konkurrencen på et bestemt marked. I årets løb havde Kommissionen tre undersøgelser kørende mod Google, der angiveligt misbrugte sin dominerende stilling.

Nøje overvågning af statsstøtte skabte grobund for konkurrenceevne og innovation i 2016. Formålet var at forhindre, at der ydes offentlige midler til kriseramte virksomheder, og herigennem fremme udviklingen af mere innovative virksomheder.

Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse om anvendelsesområdet for EU’s statsstøttekontrol af offentlige udgifter. Dette vil gøre det lettere for offentlige myndigheder og virksomheder at vide, hvornår offentlige støtteforanstaltninger ikke udgør statsstøtte og ikke er underlagt statsstøtteregler.

I januar konkluderede Kommissionen, at Belgien overtrådte EU’s statsstøtteregler ved at yde et antal udvalgte multinationale selskaber skattefordele til en værdi af mindst 700 mio. EUR. Dette satte mindre, ikke-multinationale konkurrenter i en ugunstig situation. Mindst 35 multinationale selskaber, primært fra EU, skal nu indbetale ubetalte skatter til Belgien. I august afgjorde Kommissionen, at Irland havde ydet Apple uretmæssige skattefordele for op til 13 mia. EUR, dvs. et væsentlig tilskud, der ikke er tilgængeligt for andre virksomheder. Tre andre sager, herunder Luxembourgs beskatning af Amazon, McDonald’s og GDF Suez (Engie), kørte fortsat ved årets udgang.

Et af formålene med Kommissionens håndhævelse af konkurrencelovgivningen er at forhindre, at fusioner skader konkurrencedygtige markeder. Langt størstedelen af de anmeldte fusioner i 2016 gav ikke anledning til konkurrencemæssige problemer og blev godkendt efter en rutinemæssig gennemgang. Dog besluttede Kommissionen i maj at forbyde Hutchisons foreslåede køb af Telefónica UK, da den var meget bekymret for, at mobilkunder i Det Forenede Kongerige ville have fået færre valgmuligheder og skulle have betalt højere priser som resultat af overtagelsen, og for, at handelen ville have skadet innovationen i mobilsektoren.

Gennemsigtighed og bekæmpelse af skatteundgåelse

I januar vedtog Kommissionen en pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse, der opfordrer medlemsstaterne til at indtage et klarere og mere koordineret standpunkt mod virksomheder, der forsøger at undgå at betale deres rimelige skatteandel, og til at gennemføre internationale standarder mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. De vigtigste elementer i forslaget er:

• retligt bindende foranstaltninger med henblik på at blokere de mest almindelige metoder, som virksomheder anvender for at undgå at betale skat (forslag om direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse)
• et forslag om landeopdelt indberetning mellem medlemsstaternes skattemyndigheder af skatteoplysninger om multinationale selskaber, der opererer i EU (ændring af direktivet om administrativt samarbejde)
• en henstilling med henblik på at forhindre misbrug af beskatningsoverenskomster
• foranstaltninger med henblik på at fremme god forvaltningspraksis internationalt, herunder en ny EU-procedure, hvor jurisdiktioner uden for EU, der nægter at følge spillets regler, opføres på en liste.

Direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse blev vedtaget af Rådet i juli. Medlemsstaterne skal have gennemført reglerne i deres egen lovgivning senest ved udgangen af 2018 og anvende dem fra januar 2019. De nye regler om landeopdelt indberetning mellem skattemyndighederne blev godkendt af Rådet i marts, og medlemsstaterne skal have gennemført dem i deres nationale lovgivning senest midt i 2017.

Der blev indgået aftaler med Andorra og Monaco, i henhold til hvilke EU-medlemsstaterne og disse to nabolande fra 2018 automatisk vil udveksle oplysninger om indbyggernes finansielle konti.

I april foreslog Kommissionen, at store multinationale selskaber, der er aktive på EU’s indre marked, og som har en omsætning på over 750 mio. EUR, bør offentliggøre den selskabsskat, de betaler, land for land. De foreslåede regler vil sikre større gennemsigtighed med hensyn til selskabsskat og give borgerne mulighed for at vurdere de multinationale selskabers skattestrategier og deres bidrag til velfærden.

I april fremlagde Kommissionen også foranstaltninger til modernisering af momsen i EU. Handlingsplanen for denne modernisering er det første skridt mod et enkelt EU-momsområde, der er rustet til at tackle svindel, støtte virksomhederne og hjælpe den digitale økonomi og e-handelen.

I juli fremlagde Kommissionen de næste skridt, der skal tages med henblik på at skabe større gennemsigtighed på skatteområdet og optrappe kampen mod skatteunddragelse og -undgåelse på EU-plan og internationalt plan. Initiativerne havde fokus på at lukke de nuværende huller i skattelovgivningen, der tillader misbrug af skattereglerne på tværs af grænserne samt ulovlige finansielle strømme.

I september fremlagde Kommissionen en »resultattavle med indikatorer« (økonomiske og finansielle indikatorer samt indikatorer for stabilitet og god forvaltningspraksis) for at hjælpe medlemsstaterne til at identificere de jurisdiktioner uden for EU’s område, der som de første skal screenes i den fælles EU-procedure med listeopførelse. Medlemsstaterne har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udarbejde en første, fælles EU-liste over jurisdiktioner uden for EU, der nægter at opfylde internationale standarder for god forvaltningspraksis.

I oktober vedtog Kommissionen en større reformpakke for selskabsskat, der indeholder tre nye forslag: et forslag om at skabe et mere moderne og mere retfærdigt skattesystem for virksomheder, et forslag om at lukke smuthuller mellem EU-medlemsstater og tredjelande og et forslag om at fastsætte tvistbilæggelsesregler med henblik på at løse problemer med dobbeltbeskatning for virksomheder.

Mere konkret indeholdt pakken en relancering af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, der indebærer et eftersyn af måden, hvorpå virksomheder beskattes på det indre marked, og herigennem sikrer et mere retfærdigt, mere konkurrencedygtigt og mere vækstvenligt selskabsskattesystem. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag indeholder også vigtige nye elementer med henblik på at forhindre skatteundgåelse og fremme vækst.

Kommissionen foreslog også et forbedret system til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i EU, der indebærer en justering af de nuværende tvistbilæggelsesmekanismer med henblik på bedre opfyldelse af behovene hos virksomheder, for hvilke dobbeltbeskatning er en væsentlig hindring.

Reformpakken for selskabsskat indeholder også et forslag om at udvide de allerede vedtagne EU-interne regler mod hybride mismatch til også at omfatte mismatch, der involverer tredjelande.

Finansielle markeder til fordel for forbrugerne

Finansielle virksomheder skal kunne få størst muligt udbytte af de stordriftsfordele, som et fuldt integreret EU-marked repræsenterer, mens onlinetjenester tilbyder nye muligheder og innovative løsninger.

Det blev pålagt medlemsstaterne at have gennemført realkreditdirektivet senest i marts 2016. Ved udgangen af året havde 19 medlemsstater gennemført direktivet fuldt ud. De nye regler vil sikre, at forbrugere, der køber en ejendom eller optager et lån med sikkerhed i deres hjem, har modtaget de nødvendige oplysninger og er beskyttet mod risici. Direktivet skal fremme konkurrencen på real­kreditmarkedet og give både långivere og mellemmænd nye muligheder for at drive virksomhed, hvilket i fremtiden vil føre til reducerede omkostninger, som forbrugerne vil drage direkte fordel af.

Senest i september skulle medlemsstaterne også have gennemført direktivet om betalingskonti, der giver alle forbrugere ret til adgang til grundlæggende betalingskontotjenester uanset deres finansielle situation. Kun 14 medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige) havde gjort dette ved udgangen af året. Frankrig og Finland havde anmeldt delvise gennemførelsesforanstaltninger.

Opbygning af kapitalmarkedsunionen

Kommissionen fortsatte opbygningen af kapitalmarkedsunionen på grundlag af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der blev vedtaget i 2015. Den udsendte en meddelelse om hurtigere gennemførelse af handlingsplanen og udarbejdelse af yderligere prioriteter, herunder et personligt EU-pensionsprodukt.

Den første foranstaltning trådte i kraft i april 2016. Den gør infrastrukturinvesteringer mere attraktive for forsikringsvirksomheder, der er godt rustede til at levere den nødvendige langsigtede finansiering.

I juli foreslog Kommissionen en række ændringer af gældende lovgivning med henblik på at opfordre til øget brug af europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde og dermed gøre det lettere og mere attraktivt for private investorer at investere i små virksomheder og virksomheder i vækst.

I september fremlagde Kommissionen en mere overordnet strategi for bæredygtig finansiering med henblik på at støtte investeringer i rene teknologier. I november gjorde Kommissionen op til 300 mio. EUR tilgængelige for fælles investeringer i en EU-venturekapital-fund of funds i stor målestok. Dette vil gøre det lettere for EU’s venturekapitalindustri at tilbyde attraktive afkast til institutionelle investorer og gøre denne kanal tilgængelig for et bredere udvalg af medlemsstater.

I november fremlagde Kommissionen også et lovforslag om omstrukturering af virksomheder og »en chance til«. Formålet med forslaget er give hæderlige iværksættere endnu en chance efter at være gået konkurs og herigennem bidrage til et dynamisk erhvervsklima og fremme innovation.

Statsstøttekontrol og sikring af fair konkurrence

Statsstøttekontrol spiller en vigtig rolle, når der skal sikres lige vilkår i bankunionen. Siden finans­krisens udbrud i 2008 har 113 banker i EU, der tegner sig for ca. 30 % af aktiverne i EU’s banksektor, gennemført omstruktureringer efter at have modtaget offentlige midler på grundlag af statsstøttereglerne. Medlemsstaterne har støttet bankerne ved at indskyde 655,3 mia. EUR i kapital (4,5 % af EU’s BNP i 2015) og stille 1 293,1 mia. EUR (eller 9,2 % af BNP) til rådighed i form af garantier og anden likviditetsstøtte. Støtten blev ydet for at sikre borgernes opsparinger, afværge ukontrollerede konkurser og forhindre et efterfølgende kollaps af banksystemet i hele Europa. I mellemtiden har de fleste af de banker, der modtog støtte under krisen, fået genoprettet deres rentabilitet efter at have gennemført en stor del af deres omstruktureringsplaner. De banker, hvis forretningsmodeller var uholdbare (42 ud af 113), blev afviklet på en ordentlig måde.

I juli afsluttede Kommissionen sin kartelundersøgelse af credit default swaps, idet den gjorde de tilsagn, som dataleverandøren Markit og International Swaps and Derivatives Association har tilbudt, bindende for begge parter. De to parter skal i 10 år tildele børser licenser til nøgletal og intellektuelle ejendomsrettigheder på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Denne foranstaltning vil bidrage til at gøre handelen i credit default swaps mere sikker og billigere for investorerne.

I marts forelagde Kommissionen den foreløbige holdning, at gruppefritagelsesforordningen for forsikringssektoren ikke bør forlænges. Denne foreløbige holdning blev efterfølgende godkendt i december efter en forudgående konsekvensanalyse. Forordningen udløber derfor i marts 2017.

Ifølge Den Europæiske Centralbank udgjorde kortbetalinger 46 % af alle elektroniske betalinger i EU i 2014. Multilaterale interbankgebyrer, som banker i fællesskab når til enighed om og pålægger detailhandlere for accept af betalingskort, kan føre til højere priser for forbrugerne. Dette er omhandlet i forordningen om interbankgebyrer, der trådte i kraft ved udgangen af 2015, og som begrænser disse gebyrer på konkurrencedygtige niveauer. Et andet sæt regler i denne forordning, der anvendtes fra juni 2016, har gjort betalingsomkostningerne mere gennemskuelige for detailhandlerne og forbrugerne, der har fået mulighed for at vælge mere omkostningseffektive løsninger.

Parallelt hermed fortsatte Kommissionen sin kartelundersøgelse af Visa og MasterCard, der har indgået aftale om multilaterale interbankgebyrer for interregionale transaktioner, som ikke er omfattet af forordningen om interbankgebyrer. Interregionale multilaterale interbankgebyrer er gebyrer, som handlende i EU betaler for at acceptere betalinger med kort, der er udstedt uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

I juni bekræftede Retten Kommissionens konklusioner om, at Groupement des Cartes Bancaires (som forvalter »CB«-betalingskortsystemet i Frankrig) har begrænset konkurrencen på det franske marked for udstedelse af betalingskort, idet de har gjort det vanskeligt for nye aktører at komme ind på markedet. Rettens dom kan ankes.

Nye organer til at styrke integrationsprocessen

Den økonomiske styring i EU er blevet styrket gennem oprettelsen af et uafhængigt rådgivende europæisk finanspolitisk råd. Ved gennemførelsen af forslaget i de fem formænds rapport — et dokument, der er udarbejdet af Kommissionens formand og hans kollegaer i Europa-Parlamentet, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og eurotopmødet — og på grundlag af Kommissionens afgørelse fra oktober 2015 blev rådet operationelt i november 2016. Dets opgave er at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske rammer og rådgive Kommissionen om, hvilken finanspolitisk kurs der er mest hensigtsmæssig for euroområdet som helhed. Det samarbejder også med medlemsstaternes nationale finansråd og yder specialiseret rådgivning på anmodning af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

Rådet, der er er uafhængigt, er sammensat af eksperter, som yder uafhængig bistand inden for deres kompetenceområder. Eksperterne udnævnes efter høringer af medlemsstaterne, de nationale finansråd og Den Europæiske Centralbank.

I september anbefalede Rådet som et yderligere skridt i retning af gennemførelsen af de fem formænds rapport, at medlemsstaterne i euroområdet opretter eller udpeger nationale produktivitetsråd. Disse råd skal analysere udviklingen og de politiske tiltag på området produktivitet og konkurrenceevne og bidrage til at styrke ejerskabet og gennemførelsen af de nødvendige reformer på nationalt plan. På den måde vil de fremme varig økonomisk vækst og konvergens. Rådene vil regelmæssigt offentliggøre rapporter om deres analyse.

Bankunionen

EU fortsatte sit arbejde hen imod fuldførelsen af bankunionen, der bliver et centralt element i en robust og dynamisk økonomisk og monetær union. Bankunionen skal sikre mere solide banker i euroområdet og et forbedret tilsyn. Hvis der opstår problemer, vil det blive lettere at løse dem uden at bruge skatteydernes penge.

I januar blev endnu en milepæl i bankunionen nået, idet den fælles afviklingsmekanisme blev fuldt funktionsdygtig. Den fælles afviklingsmekanisme er et væsentligt supplement til den fælles tilsynsmekanisme under Den Europæiske Centralbank, der skal sikre et mere integreret banktilsyn og en mere integreret krisestyring i bankunionen. Den fælles afviklingsmekanisme styrker det finansielle systems modstandsdygtighed og bidrager til at forhindre fremtidige kriser i bankunionen ved at sørge for, at banker afvikles effektivt og rettidigt.

I Parlamentet og Rådet fortsatte forhandlingerne om den tredje søjle i bankunionen, den europæiske indskudsforsikringsordning, som bygger på de eksisterende nationale indskudsgarantiordninger. Den bankfinansierede europæiske indskudsforsikringsordning kommer til at udgøre et ekstra sikkerhedsnet under sparere overalt i EU. Ordningen vil sikre en bedre risikodeling i banksektoren blandt en bredere gruppe af finansielle institutioner, og den vil mindske sårbarheden over for store lokale chok.

Sideløbende med arbejdet med den europæiske indskudsforsikringsordning anerkendte medlems­staterne, at der må træffes yderligere foranstaltninger for at reducere og dele risiciene i den finansielle sektor med henblik på at håndtere en række tilbageværende udfordringer. Reglerne om den samlede tabsabsorberende evne, som Kommissionen har foreslået, skal bidrage til at sikre, at det er bankernes kreditorer og ikke skatteyderne, der betaler for bankernes problemer.

Desuden havde størstedelen af medlemsstaterne ved udgangen af 2016 gennemført de relevante lovbestemmelser i det fælles regelsæt i national ret og dermed sikret en endnu mere sammenhængende regulering og et tilsyn af høj kvalitet i bankunionen. Alle medlemsstater på nær otte havde vedtaget direktivet om bankgenopretning og -afvikling, der fastsætter harmoniserede og forbedrede værktøjer til håndtering af bankkriser, mens 20 medlemsstater fuldt ud havde gennemført direktivet om indskudsgarantiordninger og dermed sikret, at EU-borgernes opsparinger i disse medlemsstater er beskyttet.

De finansielle markeder

Benchmarks er afgørende for et velfungerende finansielt marked. Forordningen om benchmarks trådte i kraft i juni. Den forbedrer anvendelsen og styringen af benchmarks og sikrer, at de ikke manipuleres. De nye regler vil bidrage til at beskytte investorer og forbrugere.

I november fremsatte Kommissionen forslag om nye regler for de vigtigste aktører på det finansielle marked for at sikre, at både de centrale modparter og de nationale myndigheder i EU råder over de tilstrækkelige midler og er indstillet på at sætte ind uden tøven, hvis der opstår en krisesituation. Centrale modparter fungerer som modpart i forhold til begge parter ved en transaktion i et finansielt instrument. Hovedformålet med forslaget er at sikre, at de centrale modparters kritiske funktioner bevares, samtidig med at den finansielle stabilitet opretholdes, og det forhindres, at omkostningerne i forbindelse med omstruktureringen og afviklingen af nødlidende centrale modparter ender hos skatteyderne.

Ligeledes i november foreslog Kommissionen ændringer til kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, der indeholder henholdsvis tilsynsmæssige krav til institutter og regler for forvaltning af og tilsyn med institutter. Den fremsatte også forslag om ændring af direktivet om genopretning og afvikling af banker og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme, der indeholder nærmere bestemmelser om genopretning og afvikling af nødlidende institutter og oprettelse af en fælles afviklingsmekanisme. Ændringsforslagene indeholder foranstaltninger, der vil styrke den europæiske banksektors modstandsdygtighed og dermed øge markedernes tillid til banksektoren.

Sikre, at alt fungerer

I løbet af året meddelte Kommissionen, at den ville følge op på EU’s regelsæt for finansielle tjeneste­ydelser på grundlag af den vigtigste feedback fra interessenterne og dernæst træffe beslutning om eventuelle foranstaltninger. Formålet er at vurdere den samlede virkning af og samspillet mellem de gældende regler på det finansielle område. Kommissionen har til hensigt bl.a. at fokusere på at fjerne unødvendige lovgivningsmæssige begrænsninger for bankfinansiering og finansiering af små og mellemstore virksomheder og i højere grad sikre proportionalitet i bestemmelserne inden for bankvirksomhed, derivatmarkeder, forsikringer, kapitalforvaltning og kreditvurderingssektoren. Med andre foranstaltninger, hvoraf nogle allerede er foreslået, reduceres unødige reguleringsmæssige byrder, f.eks. indberetning med henblik på tilsyn og offentliggørelseskravene for den finansielle sektor i EU. Kommissionen har til hensigt at gøre reglerne mere ensartede og fremadskuende og løse problemet med uforenelige regler og huller i EU-lovgivningen.

Offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder

I marts fremlagde Kommissionen et første, foreløbigt udkast til det, der skal blive til den europæiske søjle for sociale rettigheder. I sin tale om Unionens tilstand i september 2015 nævnte Kommissionens formand Jean-Claude Juncker blandt andet, at »Vi skal optrappe arbejdet med at skabe et ægte trans­europæisk arbejdsmarked … Som led i indsatsen ønsker jeg at udvikle en europæisk søjle for sociale rettigheder, der tager hensyn til de skiftende vilkår i de europæiske samfund og i arbejdsverdenen. Den skal bane vejen for fornyet konvergens i euroområdet.« I sin tale i 2016 gentog Jean-Claude Juncker sit tilsagn om den europæiske søjle for sociale rettigheder og sagde, at der stadig findes social ulighed i EU, og at Kommissionen fortsat vil arbejde med energi og entusiasme for at ændre dette.

Søjlen kommer til at dække over en række grundlæggende principper med hensyn til adgang til beskæftigelse, arbejdsvilkår og social beskyttelse. Der vil være særlig fokus på nye udfordringer som den aldrende befolkning, globalisering, teknologiske ændringer og sociale forskelle inden for Den Økonomiske og Monetære Union.

I løbet af 2016 har Kommissionen indledt en debat med andre EU-institutioner og med nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, den akademiske verden og borgerne om søjlens indhold og rolle i forbindelse med overgangen til en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union. Resultaterne af denne debat vil indgå i et initiativ, som offentliggøres i foråret 2017.

Søjlen for sociale rettigheder skal som retningsviser for politikken på en række områder, der er vigtige for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, være baseret på og supplere EU’s sociallovgivning. Så snart søjlen er etableret, skal den fungere som referenceramme ved vurderingen af de deltagende medlemsstaters resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, fremme reformer på nationalt plan og ikke mindst tjene som rettesnor for fornyet konvergens i euroområdet.

En ny start for den sociale dialog

I juni underskrev Kommissionen erklæringen »En ny start for social dialog« sammen med det nederlandske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og de europæiske tværfaglige arbejdsmarkedsparter (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, BusinessEurope, Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder og De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation). Denne erklæring er en del af En ny start for den sociale dialog, der blev lanceret af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på en konference på højt plan i marts 2015, sammen med europæiske, nationale og sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter og med de øvrige EU-institutioner.

I erklæringen understreges det, at den europæiske sociale dialog spiller en grundlæggende rolle som et væsentligt element i udformningen af EU’s beskæftigelses- og socialpolitik.

Kommissionen vil fortsat inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen af politikker og lovgivning i EU samt i den økonomiske styring og det europæiske semester. Medlemsstaterne er blevet enige om at inddrage arbejdsmarkedets parter tæt i udformningen og gennemførelsen af reformer og politikker og at forbedre den sociale dialog på nationalt plan. Medlemsstaterne har endvidere forpligtet sig til at inddrage de nationale arbejdsmarkedsparter igennem hele det europæiske semester, således at de kan bidrage til en vellykket gennemførelse af de landespecifikke henstillinger.

Europa 2020, det europæiske semester og menneskelig kapital

Velkvalificeret arbejdskraft er en af de vigtigste drivkræfter bag langsigtet økonomisk vækst, konkurrencedygtighed og beskæftigelse. Denne vigtige sammenhæng blev yderligere understreget i Kommissionens meddelelse »Forbedret og moderniseret uddannelse«. For at kunne konkurrere i den globale økonomi er EU afhængig af kvaliteten af dets menneskelige kapital. Forudsætningen for velstand på lang sigt er investering i mennesker gennem højtydende og effektive uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. EU’s højt kvalificerede arbejdsstyrke er drivkraften bag forskning og udvikling og omsætter nye idéer til innovation. Den viden og de færdigheder, som arbejdsstyrken har erhvervet i uddannelsessystemet, bidrager til at sikre beskæftigelsen og en stabil indkomst og mindsker risikoen for fattigdom og social udstødelse.

Reformer af uddannelsessystemet er derfor et højt prioriteret område i de fleste medlemsstater og spiller en vigtig rolle i det europæiske semester 2016. I alt 21 medlemsstater har modtaget en lande­specifik henstilling inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

Handel som motor for vækst og beskæftigelse

Den Europæiske Union er en af verdens mest åbne økonomier. Åben handel styrker EU’s økonomi, skaber arbejdspladser, giver forbrugerne større udvalg og købekraft og hjælper EU-virksomhederne til at konkurrere uden for EU.

Hver dag eksporterer EU varer for flere hundrede millioner euro og importerer for atter flere hundrede millioner euro. EU er verdens største eksportør af forarbejdede varer og tjenesteydelser og er selv det største eksportmarked for omkring 80 lande. De 28 medlemsstater tegner sig tilsammen for 16 % af verdens import og eksport.

I oktober blev EU’s samlede økonomi- og handelsaftale med Canada undertegnet på topmødet mellem EU og Canada i Bruxelles. Som EU’s mest avancerede og progressive handelsaftale til dato er den samlede økonomi- og handelsaftale en skelsættende aftale, som bliver en milepæl for fremtidige aftaler. Den omfatter de mest ambitiøse kapitler om bæredygtig udvikling, arbejdstagerrettigheder og miljø, der nogensinde er blevet aftalt i bilaterale handelsaftaler. Aftalen vil være til fordel for såvel store som små eksportører og skabe muligheder for EU og for canadiske virksomheder og deres ansatte samt for forbrugerne.

Derudover fortsatte EU forhandlingerne om flere andre frihandelsaftaler. Formålet var at hjælpe med til at skabe job og vækst for EU’s borgere og virksomheder. I 2016 fortsattes for eksempel forhandlingerne med Japan, der indledtes forhandlinger med Indonesien og Tunesien, og EU deltog i pluri­laterale forhandlinger om en aftale om miljøvarer og en aftale om handel med tjenesteydelser med en række medlemmer af Verdenshandelsorganisationen.

Mod et permanent multilateralt investeringsdomstolssystem

EU ønsker, at virksomhederne kan investere i visheden om, at de er beskyttede, hvis noget går galt. I forhandlingerne om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab har Kommissionen medtaget et forslag til et investeringsdomstolssystem, som allerede er indeholdt i handelsaftalerne med Canada og Vietnam, og som vil indgå i fremtidige forhandlinger. Investeringsdomstolssystemet, der er bygget op omkring de samme centrale elementer som nationale og internationale domstole, stadfæster regeringernes ret til at lovgive og sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed.

Fri handel bør være fair handel

Efter EU’s opfattelse bør fri handel være fair handel. Der blev derfor taget betydelige skridt i løbet af året til at gennemføre robuste handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger for at sikre lige konkurrencevilkår for EU’s producenter og for at rette op på skader forvoldt af illoyal udenlandsk konkurrence, som har medført tab af tusindvis af arbejdspladser, navnlig inden for stålindustrien.

Kommissionen har anvendt disse instrumenter i videst muligt omfang og i den forbindelse gennemført en hidtil uset række antidumping- og antisubsidieforanstaltninger — 41 for stålvarer, herunder 18 for varer med oprindelse i Kina.

Ved at bryde et dødvande, som har varet i årevis, er Rådet endelig nået til enighed om sin forhandlingsposition vedrørende et forslag til modernisering af EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, så den endelige fase af forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Kommissionen kan begynde. Dette forslag fremlagt af Kommissionen har til formål at sikre, at EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter bliver præget af en højere grad af gennemsigtighed, hurtigere procedurer og en mere effektiv håndhævelse, og at der i nogle tilfælde pålægges højere told.

Inden for samme område blev der fremsat et andet forslag om en ny metode til at beregne dumping i forbindelse med import fra lande, hvor der er væsentlige markedsfordrejninger, eller hvor staten udøver en gennemgribende indflydelse på økonomien. Formålet er at sikre, at EU har handels­politiske beskyttelsesforanstaltninger, som kan håndtere de nuværende forhold i det internationale handelsmiljø under fuld overholdelse af EU’s internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen.

Hvad EU har forhandlet med USA

Bedre adgang til det amerikanske marked

I 2016 forfulgte EU fortsat sit mål om at forhandle sig frem til en bedre adgang til det amerikanske marked for EU gennem fjernelse af told og andre handelshindringer samt ved at fremme nye handels- og investeringsmuligheder på nye områder. Dette gælder for alle virksomheder, uanset hvor store eller hvor små de er.

Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab vil skabe arbejdspladser og vækst, reducere priserne og give borgerne et større udvalg af varer og tjenesteydelser. Samtidig vil det opretholde de nuværende høje standarder for beskyttelse i EU. Partnerskabet vil også kunne bidrage til, at EU og USA kan beskytte og styrke fælles værdier såsom demokrati og retsstatsprincippet.

Gennem partnerskabet vil EU’s virksomheder kunne eksportere mere til USA og importere flere af de varer og tjenesteydelser, som de har brug for til at fremstille deres slutprodukter. Tjenesteydelser tegner sig for mere end tre fjerdedele af økonomien, men alligevel oplever EU’s virksomheder stadig forhindringer, når de forsøger at afsætte deres tjenester på det amerikanske marked. USA aftager ifølge Eurostat 15 % af EU’s landbrugseksport, især i form af højt forædlede produkter. Det er EU’s ønske, at partnerskabet kan bane vej for en øget eksport af sådanne produkter. Inden for partner­skabets rammer ønsker EU også, at virksomheder i EU skal kunne byde på offentlige kontrakter i USA på lige fod med amerikanske virksomheder.

Reguleringssamarbejde — nedbringelse af bureaukrati og omkostninger på reglementeret vis

EU har forsøgt at åbne nye veje for en handelsaftale ved at få reguleringsmyndighederne i EU og USA til at samarbejde tættere, end de gør nu. Virksomheder i EU skal overholde USA’s regler og standarder for at kunne eksportere til USA. Ofte indebærer disse regler og standarder den samme grad af sikkerhed eller kvalitet, men er forskellige med hensyn til deres tekniske detaljer, som f.eks. farvekodningen af ledninger i stik og stikkontakter, der anvendes på begge sider af Atlanten. I nogle tilfælde er kontrollen vedrørende tekniske krav en unødvendig gentagelse af kontroller, der allerede er foretaget på den anden side af Atlanten. Sådanne faktorer kan være dyre, især for mindre virksomheder og for forbrugere. Gennem et reguleringssamarbejde kan disse omkostninger reduceres, samtidig med at EU’s høje niveauer for beskyttelse af mennesker og miljø opretholdes.

Handelsregler, som gør det nemmere og mere fair at importere, eksportere og investere

EU fortsatte sine bestræbelser på at etablere nye eller videreudvikle de eksisterende handelsregler for at hjælpe alle EU-virksomheder til at få fuldt udbytte af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab.

I henhold til aftalen ønsker EU:

• at sikre, at mindre virksomheder opnår fuld udnyttelse af partnerskabet
• at fremme fri og fair konkurrence, herunder regler, som skal forhindre, at virksomheder koordinerer prisfastsættelsen eller misbruger deres markedsstilling, og bestemmelser vedrørende statsejede virksomheder og subsidier
• at bistå virksomhederne med at spare tid og penge på papirarbejdet i forbindelse med told
• at virksomhederne er i stand til at få adgang til de ressourcer i form af bæredygtig energi og råstoffer, de har behov for
• at beskytte EU-virksomhedernes intellektuelle ejendomsret
• at give bæredygtig udvikling en central placering i aftalen.

Inden for rammerne af partnerskabet vil EU som i alle sine andre handelsaftaler beskytte offentlig forsyningsvirksomhed på alle myndighedsniveauer, herunder det lokale niveau. Partnerskabet vil ikke kræve, at landene liberaliserer, deregulerer eller privatiserer offentlige tjenester på nationalt eller lokalt plan. Dette omfatter sundhed, uddannelse, offentlig transport og vandopsamling, -rensning, -distribution og -forvaltning.

Hvordan EU har forhandlet med USA

Kommissionen førte forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab på grundlag af et mandat, der blev vedtaget enstemmigt af regeringerne i alle EU’s medlemsstater. Forhandlingerne blev indledt i juni 2013. I 2016 fandt fire forhandlingsrunder sted. I forbindelse med en intensivering af forhandlingerne mødtes kommissæren for handel, Cecilia Malmström, ni gange i løbet af året med sin amerikanske modpart, Michael Froman. Der blev fortsat gjort fremskridt på en lang række områder. Imidlertid har EU altid gjort det klart, at en god aftale er vigtigere end blot at afslutte forhandlingerne så hurtigt som muligt.

På sit særlige websted fortsatte Kommissionen med at offentliggøre EU’s skriftlige forslag — som er EU’s oprindelige forslag til en aftaletekst om emnerne i partnerskabet — på områder som f.eks. tjeneste­ydelser og regulatorisk samarbejde. Kommissionen har også offentliggjort detaljerede rapporter om hver enkelt forhandlingsrunde på sit websted. Herudover offentliggjorde Kommis­sionen i snesevis af dokumenter om partnerskabet, nogle på alle officielle EU-sprog. Disse omfattede foldere, som kort og klart forklarer målet for aftalen og dens potentielle indhold. Disse foranstaltninger fortsatte, som forhandlingerne skred frem, og samlet set gjorde de forhandlingerne til de mest gennemsigtige nogensinde om en EU-handelsaftale.

Som det er sædvane ved forhandlinger om en handelsaftale, anvendte Kommissionen de ugentlige møder i Rådets Handelspolitikudvalg til at holde medlemsstaternes regeringer underrettet om fremskridt i forhandlingerne. Kommissionen har også holdt Europa-Parlamentet — især Udvalget om International Handel — orienteret om forhandlingerne, idet både EU’s kommissær for handel, Cecilia Malmström, og partnerskabsforhandlere har givet fremmøde i Parlamentet og dets udvalg. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentets medlemmer havde adgang til partnerskabsforhandlingsdokumenterne i overensstemmelse med den praksis, der er aftalt med dem.

Dette sikrede demokratisk kontrol gennem hele forhandlingsforløbet. Det betød også, at medlemsstaternes regeringer og de direkte folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet blev fuldt orienteret om status i forhandlingerne og om EU’s forhandlingspositioner. Europa-Parlamentet fortsatte med at følge forhandlingerne nøje.

Kommissionen var særligt aktiv med hensyn til at offentliggøre drøftelserne om forslaget til aftalen og forklare, hvad EU forsøgte at få ud af dem. Kommissionen adresserede også betænkelighederne ved de påståede negative virkninger af partnerskabet. Kommissionen bestræbte sig især på at sikre, at alle interessenter kunne mødes direkte med forhandlerne, og på at offentliggøre oplysninger om forhandlingerne på nettet. Under hver forhandlingsrunde indkaldte EU’s og USA’s forhandlere til fælles møder med hundredvis af interessenter, der repræsenterede en bred vifte af interesser. Kommis­sionen anvendte de sociale medier til at informere borgerne, herunder en dedikeret Twitter-konto, som havde over 26 500 følgere inden udgangen af 2016.

Under forhandlingerne støttede Kommissionen sig fortsat til en rådgivende gruppe, som den havde nedsat med henblik på at yde yderligere sagkyndig bistand til EU’s forhandlere. Gruppen består af mænd og kvinder, der repræsenterer interesser vedrørende miljø, sundhed, forbrugere og arbejds­tagere samt forskellige erhvervssektorer.

Efter forhandlingerne

Når der er vedtaget en tekst, vil udkastet til dokumentet om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab blive offentliggjort online. Det vil derefter blive forelagt til ratificering ved de relevante procedurer.

Håndtering af sikkerhedstrusler i EU

I 2016 tog EU en række initiativer for at bekæmpe terrortruslen både i og uden for EU.

Europa-Parlamentet og Rådet nåede i december til politisk enighed om Kommissionens forslag om at kontrollere EU-borgere i de relevante databaser, når borgerne krydser EU’s ydre grænser. Det er allerede obligatorisk at kontrollere alle tredjelandsstatsborgere.

I januar blev Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse indviet i Europols hovedkvarter i Haag. Hovedformålet med centret er at fremme et mere effektivt operationelt samarbejde og udvekslingen af efterretninger mellem medlemsstaterne. Kommissionen vedtog desuden en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme, som skal afskære terroristerne fra deres indtægtskilder og spore dem gennem deres finansielle aktiviteter. I december vedtog Kommissionen en pakke af foranstaltninger med henblik på at forbedre EU’s kapacitet til at bekæmpe finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet. De forslag, Kommissionen forelagde, vil supplere og styrke EU’s retsregler på områderne hvidvaskning af penge, ulovlige pengestrømme og gensidig anerkendelse af indefrysning og konfiskation af aktiver.

Efter vedtagelsen i 2015 af direktivet om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme øgede Kommissionen sin støtte til medlemsstaterne, således at direktivet kunne blive gennemført mere effektivt i deres nationale lovgivning. I juli vedtog Kommissionen et nyt forslag, der tager sigte på at ændre direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge med det formål at styrke EU’s relevante retsregler efter terrorangrebene i 2015 og 2016 og afsløringerne i de såkaldte »Panama-papirer«. Kommissionen øgede også sin støtte til medlemsstaterne for at sikre en mere effektiv gennemførelse af fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og gav medlemsstaterne større beføjelser i bekæmpelsen af terrorisme. I juli vedtog Kommissionen en liste over tredjelande, hvis ordninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er behæftet med væsentlige mangler.

En anden prioritet var at forbedre informationsudvekslingen, især med henblik på retshåndhævelse. Kommissionen prioriterede håndhævelsen af de gældende Prümafgørelser (et værktøj til informationsudveksling, der giver mulighed for elektronisk sammenligning af DNA-profiler, fingeraftryks­oplysninger og oplysninger i køretøjsregistre), og den fremsatte forslag om at forbedre udvekslingen af oplysninger om straffedomme ved hjælp af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre.

I juli blev EU-direktivet om passagerlister vedtaget. Direktivet forpligter luftfartselskaberne til at overføre oplysninger om passagerer på internationale flyvninger til ankomst- og afrejsemedlemsstaterne. Oplysningerne analyseres og anvendes med henblik på at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terrorisme. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne for at sikre, at det gennemføres hurtigt.

Den reviderede forordning om Europol blev endeligt vedtaget i efteråret 2016. Den gør Europol mere ansvarlig og effektiv og sikrer, at Europols arbejde kontrolleres af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

EU’s internetforum i december gav mulighed for at forene branchens og de retshåndhævende organers bestræbelser på at bekæmpe terroristmateriale på nettet, samtidig med at civilsamfundet kan inddrages i arbejdet med at skabe alternative budskaber og budskaber, der modvirker ekstremistisk propaganda. EU’s indberetningsenhed under Europol bidrager til at mindske mængden af terroristmateriale på internettet.

Der blev oprettet et ekspertisecenter under EU-netværket til bevidstgørelse om radikalisering for at yde støtte til fagfolk og yde skræddersyede støttetjenester til medlemsstaterne og tredjelande.

I september vedtog Kommissionen en meddelelse om at øge sikkerheden i en verden med stor mobilitet. I november foreslog den at indføre et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse med henblik på at afgøre, om tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige, har ret til at rejse ind i Schengenområdet, og om de pågældende udgør en sikkerheds- eller migrationsrisiko. Systemet vil bidrage til en mere effektiv forvaltning af EU’s ydre grænser og forbedre den interne sikkerhed, samtidig med at det letter lovlig indrejse i Schengenområdet.

I et ønske om at beskytte mindretal og bekæmpe den stigende grad af racisme og fremmedhad nåede Kommissionen i maj til enighed med Facebook, YouTube, Twitter og Microsoft om en adfærdskodeks, der har til formål at imødegå illegale og hadefulde udtalelser online.

I april indledte Kommissionen arbejdet med at opbygge en effektiv sikkerhedsunion i EU, som kunne bidrage til at fastlægge en fælles tilgang til grænseoverskridende trusler. I december fremlagde Kommissionen sin tredje statusrapport om sikkerhedsunionen, hvori den beskrev den nye pakke om bekæmpelse af terrorismefinansiering, som er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at sætte en stopper for finansielle ressourcer, som understøtter terrorisme. Der blev også i rapporten udtrykt tilfredshed med vedtagelsen af en række forslag, der skal gøre Schengeninformationssystemet mere effektivt. Det blev understreget i rapporten, at der er gjort store fremskridt med vigtige EU-lovgivningstiltag, der har til formål at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet og at styrke sikkerheden ved EU’s grænser. Parlamentet og Rådet nåede til politisk enighed om direktivet om bekæmpelse af terrorisme, revisionen af direktivet om skydevåben og revisionen af Schengengrænsekodeksen med henblik på at muliggøre systematisk kontrol af EU-borgere.

Opretholdelse af retsstatsprincippet

I løbet af året stræbte Kommissionen efter at fremme og opretholde retsstatsprincippet i EU.

Kommissionen fortsatte også med at tilskynde medlemsstaterne til at gøre deres nationale rets­systemer bedre, mere uafhængige og mere effektive, da effektive retssystemer fremmer økonomisk vækst og grundlæggende rettigheder. Kommissionen vedtog EU’s resultattavle for retlige anliggender for 2016, som viser, at der på trods af en generel positiv udvikling er nogle medlemsstater, som stadig står over for særlige udfordringer på dette område.

I juli vedtog Kommissionen en henstilling vedrørende retsstatsprincippet på grund af situationen i Polen. Heri gav den udtryk for sine betænkeligheder og kom med henstillinger til, hvordan de pågældende problemer kunne afhjælpes. Da Kommissionen mente, at der var en systemisk trussel mod retsstatsprincippet i Polen, foretog den en vurdering af den generelle situation og nåede til den konklusion, at der stadig er problemer vedrørende retsstatsprincippet i Polen. Kommissionen fremsatte i december yderligere konkrete henstillinger til de polske myndigheder om, hvordan problemerne kunne løses.

Strafferet

Forbedring af de processuelle rettigheder og det retlige samarbejde

Parlamentet og Rådet vedtog tre nye direktiver om mistænktes eller tiltaltes processuelle rettigheder:

• Direktivet om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager
• Direktivet om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager
• Direktivet om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer.

Hvad angår det retlige samarbejde i straffesager afsluttede EU en revision af aftalen med USA om gensidig juridisk bistand fra 2010, hvor der blev opnået enighed om foranstaltninger til at forbedre og øge samarbejdet.

Endelig blev medlemsstaterne med vedtagelsen i juni af Rådets konklusioner om styrkelse af strafferetten i cyberspace enige om at indlede arbejdet med at forbedre adgangen til elektronisk bevis­materiale i strafferetlige undersøgelser.

Civilret

Forenkling af lovgivningen på det familie- og civilretlige område

I 2016 vedtog EU lovgivning for at gøre det enklere for internationale par at forvalte deres formue og dele den i tilfælde af skilsmisse eller en af ægtefællernes død.

EU vedtog også lovgivning, som gør det lettere at cirkulere visse offentlige dokumenter mellem medlemsstater. Der vil nu ikke længere være behov for et apostille-stempel på offentlige dokumenter, såsom fødselsattester, og det vil blive lettere at få bekræftede kopier og oversættelser.

Kommissionen foreslog forbedringer af EU-reglerne om beskyttelse af børn i grænseoverskridende tvister om forældreansvar vedrørende forældremyndighed, samværsret og børnebortførelser. De nye regler vil gøre behandlingen af de juridiske og administrative sager hurtigere og sikre, at barnets tarv altid tages i betragtning.

Kommissionen fremsatte også et lovgivningsforslag om tidlig omstrukturering og en chance til, samt andre spørgsmål vedrørende insolvens. Forslaget tager fat på de væsentligste barrierer for frie kapitalbevægelser og bygger på nationale ordninger.

Forbedring af reglerne for virksomhedsledelse

I 2016 resulterede forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet om en revision af direktivet om aktionærers rettigheder i en politisk aftale, der nu afventer de to institutioners formelle godkendelse.

Med hensyn til kreditinstitutter og investeringsfirmaer så Kommissionen nærmere på aflønningsreglerne i kapitalkravsdirektivet og vedtog derefter en specifik ændring for at tage hensyn til proportionalitetsprincippet.

Grundlæggende rettigheder og retssystemer

De grundlæggende rettigheder forsvares

I maj offentliggjorde Kommissionen en beretning for 2015 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvori det blev fremhævet, hvordan der tages hensyn til de grundlæggende rettigheder, og hvordan de fremmes i dens politiske og lovgivningsmæssige arbejde.

I rapporten fokuseres på det første årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder, hvor man drøftede tolerance og respekt samt forebyggelse og bekæmpelse af had mod jøder og muslimer i Europa. Kollokviet resulterede i en liste over konkrete tiltag på områder som bekæmpelse af racisme, fremmedhad, hadefulde udtalelser, hadforbrydelser og diskrimination samt fremme af tolerance og diversitet.

På andet årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder blev der sat fokus på pluralisme i medierne og demokrati, og det førte til, at Kommissionen fastlagde opfølgende foranstaltninger, som skal beskytte medierne mod politisk pres og sikre deres økonomiske uafhængighed, støtte beskyttelsen af journalister, der udsættes for trusler og hadefulde udtalelser, og holde øje med, at ytringsfriheden respekteres i medlemsstaterne.

Bedre databeskyttelse

Pakken om reform af databeskyttelse blev vedtaget i april 2016. Retsakterne anvendes dog først i 2018. Den generelle forordning om databeskyttelse spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke borgernes grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder og forbedre erhvervsvilkårene ved at forenkle reglerne for virksomheder på det digitale indre marked. Ved at have én enkelt retsakt undgås den aktuelle opsplitning og de omkostningsfulde administrative byrder, og virksomhederne opnår derved besparelser. Derudover vil et specifikt databeskyttelsesdirektiv på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager sikre en konsekvent høj grad af databeskyttelse og dermed fremme udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem medlemsstaternes politi og retsinstanser.

Beskyttelse af EU-borgeres personoplysninger ved videregivelse til de amerikanske retshåndhævende myndigheder

I juni blev der undertegnet en paraplyaftale mellem EU og USA om databeskyttelse. Den sætter høje standarder for beskyttelsen af personoplysninger, som videregives af retshåndhævende myndig­heder. Europa-Parlamentet godkendte aftalens indgåelse i december.

Overførslen af oplysninger mellem EU og USA skal gøres sikrere

I juli vedtog Kommissionen en afgørelse om EU’s og USA’s værn om privatlivets fred, som gør det muligt at overføre personoplysninger sikkert fra EU til virksomheder i USA. Med værnet om privat­livets fred indføres skrappe krav til de virksomheder, der håndterer data, krav om klare garantier og gennemsigtighed i forbindelse med den amerikanske stats adgang, effektiv beskyttelse af individuelle rettigheder og en årlig fælles evaluering.

Forbrugerrettigheder

Større respekt for forbrugerrettigheder i den digitale verden

Kommissionen foreslog at revidere forordningen om samarbejde om forbrugerbeskyttelse, således at håndhævelsen af EU’s forbrugerlovgivning også kan sikres i den digitale verden. De europæiske forbrugercentre underretter regelmæssigt de retshåndhævende myndigheder om spørgsmål, der er vigtige for forbrugerne.

På topmødet om forbrugerproduktsikkerhed, som blev holdt i juni mellem EU, Kina og USA, blev myndighederne enige om at styrke samarbejdet om produktsikkerhed, især for produkter, der sælges online.

Nyt onlinetvistbilæggelseværktøj

I 2016 lancerede Europa-Kommissionen en platform for onlinetvistbilæggelse. Platformen fremmer udenretlig onlinetvistbilæggelse mellem forbrugere og forhandlere i EU i forbindelse med onlinehandel.

Der skal værnes om EU-forbrugernes sikkerhed

Takket være systemet for hurtig udveksling af oplysninger om farer i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder kan der i EU hurtigt udveksles oplysninger om farlige produkter på markedet og træffes foranstaltninger til at forhindre, at de når ud til forbrugerne. I 2016 blev der udvekslet oplysninger om farlige produkter 2 126 gange mellem de 31 europæiske nationale myndigheder, som deltager i systemet og Europa-Kommissionen. Det er en lille stigning i forhold til de 2 072 meddelelser, der blev registreret i 2015. Meddelelserne drejede sig for det meste om produkter, der medførte en risiko for skader (såsom motorkøretøjer) eller udgjorde en kemisk risiko (såsom legetøj med phtalater).

Forbrugere skal beskyttes mod vildledende og aggressiv handelspraksis

For at sikre, at nationale retshåndhævende myndigheder har de rette værktøjer til at beskytte forbrugere både online og offline, vedtog Kommissionen en ajourført version af 2009-vejledningen om anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis. Formålet med vejledningen er at gøre anvendelsen af direktivet lettere.

Ligestilling mellem mænd og kvinder

Større ligestilling mellem mænd og kvinder

I december 2015 offentliggjorde Kommissionen sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene, som skal forme Kommissionens ligestillingspolitik frem til 2019. I juni 2016 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens strategiske indsats.

I marts foreslog Kommissionen også, at EU tiltræder Europarådets konvention til bekæmpelse af vold mod kvinder, som fastsætter retligt bindende standarder med henblik på at forhindre vold, beskytte ofre og straffe lovovertrædere.

Planlægning af foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder

Rapporten om ligestilling mellem mænd og kvinder fra 2015 viser, at der er sket visse fremskridt inden for beskæftigelse og beslutningstagning. Der er dog stadig store forskelle mellem mænd og kvinder, når det gælder løn og pension.

Kommissionen er fast besluttet på at løse problemer med manglende balance mellem arbejds- og privatliv. Formålet med at sikre en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv er at fremme en bedre fordeling mellem mænd og kvinder af ansvaret for at drage omsorg for familien, styrke ligestillingen, mindske løn- og pensionsforskelle, tackle de demografiske udfordringer i EU og gøre det muligt for virksomheder fuldt ud at drage fordel af alle talenter.

I 2016 gav Kommissionen midler til oplysningskampagner og uddannelsesaktiviteter med henblik på at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, som skal gennemføres af de nationale myndigheder.

Bekæmpelse af diskrimination

Kommissionen påbegyndte gennemførelsen af listen over foranstaltninger, der skal fremme ligestilling for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede, herunder foranstaltninger på områder som bekæmpelse af diskrimination, uddannelse, sundhed, hadforbrydelser og hadefulde udtalelser.

2016-rapporten om romaer afslørede alvorlige flaskehalsproblemer, bl.a. segregering på bolig- og uddannelsesområdet og tvangsudsættelser af romaer.

Handicappedes rettigheder

Ca. 80 millioner personer i EU har en grad af handicap. Vedtagelsen af retsakten om tilgængelighed, som Parlamentet og Rådet indledte drøftelser om i 2016, vil gøre hverdagsprodukter og -tjenester, såsom mobiltelefoner, transport og bankydelser, mere tilgængelige. I oktober godkendte Parlamentet og Rådet formelt de første EU-regler, som skal gøre offentlige organers websteder og mobilapplikationer tilgængelige for blinde, døve og hørehæmmede. Blandt offentlige organer regnes statslige, regionale og lokale myndigheder og organer, som er underlagt offentlig ret, såsom offentlige hospitaler, universiteter og biblioteker. Kommissionen foreslog som led i pakken om ophavsret i september lovgivning til at gennemføre Marrakeshtraktaten om fremme af adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden måde læsehandicappede.

Med henblik på at gøre det lettere for personer med handicap at rejse mellem medlemsstaterne tog EU initiativ til udvikling af et EU-handicapkort. Kortet vil sikre lige adgang til visse ydelser, primært inden for kultur, fritid, sport og transport, på grundlag af et system med gensidig anerkendelse.

Bekæmpelse af menneskehandel

Kommissionen fremlagde i maj sin første rapport om fremskridt med bekæmpelsen af menneskehandel. Det er meget vigtigt, at antallet af undersøgelser og retsforfølgelser øges, at der indføres mekanismer til tidlig opdagelse og beskyttelse af ofre, og at der træffes foranstaltninger til at forhindre menneskehandel.

Kommissionen offentliggjorde en undersøgelse om kønsaspektet i menneskehandelen i overensstemmelse med kravene i EU’s relevante retsregler og politik.

Kommissionen vil undersøge kønsaspektet af menneskehandelen nærmere og bl.a. se på konsekvenserne af de forskellige former for menneskehandel for mænd og kvinder og de forskelle, der kan være på, hvor udsatte mænd og kvinder er for at blive ofre, og hvilke konsekvenser det har for dem. De specifikke mål og opgaver er at afdække, hvilken rolle kønnet spiller for, hvor udsat et menneske er, og for, om det bliver hvervet og offer; hvilken rolle kønnet spiller, når det gælder menneskehandlere og dem, der skaber efterspørgslen; og endelig hvad der lovgivningsmæssigt og politisk er gjort for at bekæmpe menneskehandel set ud fra et kønsperspektiv.

Den europæiske dagsorden for migration

I 2016 fulgte Europa-Kommissionen op på den europæiske dagsorden for migration ved at foreslå en række foranstaltninger for at klare de umiddelbare udfordringer i forbindelse med den nuværende migrations- og flygtningekrise. Den forsøgte også at give EU redskaberne til bedre at styre migrationen på mellemlang og lang sigt på områderne irregulær migration, grænser, asyl og lovlig migration.

Beskytte mennesker med behov for international beskyttelse

I april offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om, hvordan EU’s eksisterende regler for migration og asyl kan reformeres.

På grundlag af den feedback, Kommissionen fik, fremlagde den i maj den første pakke af lovgivningsforslag om en reform af et aspekt af det fælles europæiske asylsystem, hvori den fremsatte forslag til nye regler for at reformere Dublinsystemet, ved hjælp af hvilket det afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Samtidig foreslog Kommissionen at omdanne Det Europæiske Asylstøttekontor til et fuldgyldigt EU-agentur for asyl, som skal lette gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedre den måde, hvorpå det fungerer.

I juli færdiggjorde Kommissionen den foreslåede revision af det fælles europæiske asylsystem ved at fremlægge anden pakke af forslag med henblik på at revidere de tre resterende retsforskrifter, som udgør EU’s asylsystem. Reformerne forenkler, tydeliggør og afkorter asylproceduren og skaber en mere retfærdig og effektiv EU-procedure for behandlingen af asylansøgninger — en, der er generøs over for de mest udsatte, men streng over for dem, der forsøger at udnytte systemet. Reformerne vil også gøre det muligt både hurtigt at finde frem til mennesker med et reelt behov for international beskyttelse og give dem beskyttelse, så længe de har behov herfor, og at tilbagesende dem, der ikke har ret til beskyttelse i EU. Reformerne vil desuden sikre, at uanset hvilket EU-land asylansøgerne ankommer til, vil de få de samme værdige modtagelsesforhold.

I december vedtog Kommissionen sin fjerde henstilling om de specifikke foranstaltninger, som Grækenland skal træffe for fuldt ud at efterleve EU’s asylstandarder i henhold til Dublinforordningen. I henstillingen blev det bemærket, at Grækenland trods sin svære situation havde gjort betydelige fremskridt, hvad angår oprettelsen af de vigtige institutionelle og retslige strukturer, der kræves for at sikre et velfungerende asylsystem, og der er gode chancer for, at landet inden for nær fremtid vil have et fuldt fungerende asylsystem. Det blev derfor henstillet, at overførslerne til Grækenland i medfør af Dublinforordningen gradvis bliver genoptaget efter 15. marts 2017 på grundlag af individuelle garantier til hver enkelt ansøger og uden at medtage sårbare kategorier af migranter. Formålet er at fremme omfordelingen og genskabe et fuldt fungerende Dublinsystem. Dette er vigtigt med henblik på at sikre, at Schengenområdet igen fungerer normalt, og med henblik på den fremtidige reform af systemet.

Omfordeling og genbosætning

I marts og oktober opfordrede Det Europæiske Råd til, at gennemførelsen af omfordelingen fremmes for at lette det store pres på Grækenland og Italien.

Den midlertidige nødomfordelingsordning blev indført i 2015, hvor medlemsstaterne forpligtede sig til at omfordele 98 255 personer fra Italien og Grækenland inden september 2017. I 2015 enedes medlemsstaterne også om at omfordele 22 000 mennesker med et tydeligt behov for international beskyttelse fra lande uden for Den Europæiske Union.

Ved udgangen af 2016 var 9 602 flygtninge blevet omfordelt — 7 198 fra Grækenland og 2 404 fra Italien — til 24 deltagende lande. I slutningen af året havde næsten 14 000 mennesker desuden fået sikre og lovlige adgangsveje til EU via genbosætning i 21 genbosætningslande.

I marts enedes medlemmerne af Det Europæiske Råd og deres tyrkiske modparter om at sætte en stopper for den irregulære migration fra Tyrkiet til EU og erstatte den med lovlige adgangsveje i form af genbosætning af flygtninge i Den Europæiske Union. Der blev opnået enighed om erklæringen fra EU og Tyrkiet, hvori det bl.a. blev bebudet, at alle nye irregulære migranter, der krydser havet fra Tyrkiet til de græske øer, vil blive sendt tilbage til Tyrkiet, efter at der er foretaget en individuel vurdering af deres asylansøgning i overensstemmelse med international ret og EU-retten, og på grundlag af, at de vil få beskyttelse i Tyrkiet. For hver syrer, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer blive genbosat i EU direkte fra Tyrkiet. Ved udgangen af året var 2 672 blevet genbosat fra Tyrkiet i medfør af denne bestemmelse.

I september gjorde Kommissionen opmærksom på den stærke stigning i antallet af personer, der på irregulær vis krydsede eller mistede livet på Det Ægæiske Hav. Fra juni ankom der i gennemsnit 80 mennesker hver dag sammenlignet med 10 000 på en enkelt dag i oktober 2015.

Kommissionen samarbejdede med Grækenland og Italien om at fastsætte de nødvendige procedurer for at lette omfordelingen, herunder passende sikkerhedsscreening af de personer, der kunne blive omfattet af omfordeling, med støtte fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. I både Grækenland og Italien godkendte alle EU-medlemsstaterne, FN’s Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og Det Europæiske Asylstøttekontor i juni 2016 en protokol for omfordeling.

Tilbagesendelse og tilbagetagelse

Som en del af pakken vedrørende reformen af det fælles europæiske asylsystem fremsatte Kommis­sionen forslag om at forbedre EU’s database over fingeraftryk til brug for identifikation af asylansøgere og personer, der på irregulær vis har passeret grænserne. Forslaget gør det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge efter oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke har ansøgt om international beskyttelse, og som opholder sig ulovligt i EU. En ny forordning om den europæiske grænse- og kystvagt styrkede agenturets rolle, hvad angår støtte til medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer. Derudover vedtog Rådet Kommissionens forslag om et europæisk rejsedokument, hvorved der indføres et ensartet format herfor med forbedrede sikkerhedselementer for at gøre det lettere at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage.

Inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen evaluerede Kommissionen sammen med sagkyndige fra Schengenlandene mellem 2015 og 2016 tilbagesendelsesordningerne i ti EU-medlemsstater og associerede lande. Kommissionen vedtog seks evalueringsrapporter og fremsatte henstillinger til Rådet med henblik på at afhjælpe de konstaterede svagheder ved de nationale tilbagesendelsesordninger.

At øge antallet af tilbagesendelser og tilbagetagelser er også et af hovedformålene med den nye partnerskabsramme på migrationsområdet, som Kommissionen lancerede i juni 2016 for at tage fat om de grundlæggende årsager til irregulær migration og sikre en bedre migrationsstyring i sam­arbejde med lande uden for EU. (Se flere oplysninger om partnerskabsrammen i kapitel 9).

Bekæmpelse af smugling af migranter

I februar blev Det Europæiske Center for Migrantsmugling oprettet i Europol, og der blev opnået enighed om et tættere operationelt samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. Dette omfattede udveksling af personoplysninger, der var indsamlet ved frivillige samtaler med migranter, der var involveret i fælles operationer koordineret af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for derved at forbedre efterforskningen af smuglerne.

At redde liv til søs og gennemføre hotspottilgangen

Den europæiske grænse- og kystvagt

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning var i 2016 med til at redde over 169 000 personer alene i det centrale Middelhavsområde.

Ved udgangen af 2016 havde den europæiske grænse- og kystvagt udsendt mere end 1 550 med­arbejdere for at støtte medlemsstaterne ved de ydre grænser og supplere medlemsstaternes eksisterende nationale kapacitet på over 100 000 grænsevagter.

På grundlag af et forslag fra december 2015 blev der i juni 2016 opnået politisk enighed om forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, som trådte i kraft i oktober. Den europæiske grænse- og kystvagt består af to søjler — Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der bygger på det »gamle« Frontex-agentur og er blevet styrket, og medlemsstaternes grænse­forvaltningsmyndigheder, herunder kystvagter, for så vidt som de udfører grænsekontrolopgaver.

Under det nye mandat blev agenturets rolle og aktiviteter i væsentlig grad udvidet. Siden oktober er der blevet gjort store fremskridt med at gøre agenturet fuldt operationelt, bl.a. ved at oprette obligatoriske udrykningsstyrker bestående af grænsevagter og udstyr og lancere nye puljer af indsatshold til brug ved tilbagesendelser. Disse kan indsættes til støtte for medlemsstaterne, som har den primære rolle og kompetence, når det drejer sig om at styrke kontrollen med de ydre grænser.

Hotspot

Som en del af indsatsen for at forvalte migrationskrisen fortsatte gennemførelsen af hotspottilgangen i Grækenland og Italien. EU og de relevante EU-agenturer (Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol) ydede operationel og finansiel støtte, bl.a. ved udsendelse af sagkyndige og gæstemedarbejdere fra medlemsstaterne.

Hotspot, der er oprettet de steder i de berørte medlemsstater såsom Italien og Grækenland, hvortil der ankommer flest migranter, er modtagelsesområder, hvor alle, der ankommer, identificeres, registreres og behandles korrekt. Arbejdsgangen i hotspottene og omfordelingsproceduren omfatter også integreret og systematisk sikkerhedskontrol og kræver, at der sikres passende modtagelsesforhold for at undgå, at centrene overfyldes, navnlig når det drejer sig om udsatte grupper, bl.a. børn.

Ansvaret for gennemførelsen af hotspottilgangen hviler først og fremmest på de berørte medlemsstater. Siden marts 2016 har personale fra Europol dog udført sekundær sikkerhedskontrol i de græske hotspot. For at styrke sikkerhedskontrollen ved de ydre grænser har Europol oprettet en pulje af 116 gæstemedarbejdere — sagkyndige, der er udstationeret fra de nationale tjenester — til støtte for medlemsstater, der har brug herfor. De første to grupper af gæstemedarbejdere blev udsendt til græske hotspot for at støtte personale fra Europol. I 2016 var der fem operationelle hotspot i Grækenland og fire i Italien. Andre ilandsætningshavne i Italien udførte lignende funktioner.

Bedre kontrol med EU’s ydre grænser

Tilbage til Schengen — En køreplan

I marts fremlagde Kommissionen en detaljeret køreplan med konkrete tiltag, som er nødvendige for at vende tilbage til et Schengenområde, der fungerer normalt, da systemet i alvorlig grad blev sat på prøve under migrations- og flygtningekrisen.

Som følge af det store antal irregulære migranter og asylansøgere, der ankom til Grækenland, kom EU’s ydre grænser i Grækenland under stort pres, og dette afslørede alvorlige mangler og fik konsekvenser for Schengenområdet som helhed. I lyset heraf blev Grækenland anmodet om at vedtage og gennemføre en handlingsplan for at efterkomme Rådets og Kommissionens henstillinger, mens andre medlemsstater blev anmodet om at påtage sig en del af ansvaret og yde øjeblikkelig støtte til Grækenland.

I maj vedtog Rådet en henstilling til Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge, der gjorde det muligt for disse lande at indføre midlertidig kontrol ved de indre grænser. Trods den gradvise stabilisering af situationen overordnet i Schengenområdet henstillede Kommissionen i november, at Rådet tillod disse lande at opretholde kontrollen ved de indre grænser under nøje fastsatte betingelser og i et begrænset tidsrum.

Pakken vedrørende intelligente grænser

I april fremsatte Kommissionen forslag til en pakke vedrørende intelligente grænser med henblik på at modernisere forvaltningen af Schengenområdets ydre grænser og bistå medlemsstaterne med at klare det stigende antal rejsende, samtidig med at det bidrog til bekæmpelsen af terrorisme og grov kriminalitet.

Helt centralt i pakken var indførelsen af et ind- og udrejsesystem for at modernisere grænsekontrollen og elektronisk sikre grænsevagterne præcise oplysninger under grænsekontrollen. Systemet gør det også muligt for udpegede nationale retshåndhævende myndigheder og Europol at få adgang og derved være med til at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre grove strafbare handlinger.

Samtidig udsendte Kommissionen en meddelelse om stærkere og mere intelligente informations­systemer for grænser og sikkerhed, hvori der fastsættes en række foranstaltninger for at forbedre den måde, hvorpå eksisterende og potentielt nye informationssystemer fungerer, og interoperabili­teten mellem dem for derved at løse problemet med manglende oplysninger.

I november fremsatte Kommissionen forslag om et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse for at øge sikkerhedskontrollen af ikkevisumpligtige rejsende.

I december fremsatte Kommissionen et forslag med henblik på at gøre Schengeninformationssystemets mere effektivt, således at systemet i højere grad kan anvendes til at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, forbedre grænseforvaltningen og migrationsstyringen og sikre en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne for at øge sikkerheden for unionsborgere.

Ugentlige videokonferencer mellem lederne på Vestbalkan

Ugentlige videokonferencer mellem lederne på Vestbalkan har ført til en bedre koordinering og informationsudveksling mellem EU-medlemsstaterne og deres umiddelbare naboer langs en anden vigtig migrationsrute.

Flere lovlige migrationsveje

Kommissionen fremsatte i juni forslag til ændring af det blå EU-kort for at forbedre EU’s evne til at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere og derved forbedre konkurrenceevnen og klare de befolkningsmæssige udfordringer. Indehavere af det blå EU-kort vil få en mere fleksibel adgang til job, der kræver høje kvalifikationer, med mulighed for en selvstændig bibeskæftigelse, øjeblikkelig familiesammenføring og hurtigere adgang til status som fastboende udlænding i EU.

Integration af tredjelandsstatsborgere

På integrationsområdet vedtog Kommissionen i juni en handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere. Formålet er at støtte medlemsstaternes bestræbelser for at integrere tredjelandsstatsborgere. Handlingsplanen opstiller en fælles politisk ramme, som kan hjælpe medlemsstaterne, når de videreudvikler og styrker deres nationale integrationspolitikker. Den indeholder 50 konkrete foranstaltninger på vigtige områder såsom integrationstiltag både før og efter ankomst, uddannelse, beskæftigelse og faglig uddannelse, adgang til grundlæggende tjenester, aktiv deltagelse og social inklusion.

Visa

Kommissionen fremlagde i begyndelsen af 2016 en række lovgivningsmæssige forslag for at overføre Georgien, Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring), Tyrkiet og Ukraine til listen over de lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt i forbindelse med kortvarige ophold, efter at disse landes handlingsplaner eller køreplaner for visumliberalisering var blevet vurderet som værende positive. Forslagene vedrørende Kosovo og Tyrkiet blev fremsat, under forudsætning af at myndighederne i de to lande ville nå de resterende benchmark i deres respektive køreplaner for visumliberalisering, inden Europa-Parlamentet og Rådet vedtog de respektive forslag. Kommissionen foreslog også en lovgivningsmæssig ændring for at forbedre suspensionsmekanismen, som vil gøre det muligt for EU at suspendere den visumfrie indrejse for tredjelandsstatsborgere, hvis risikoen for migration eller sikkerhedsrisikoen stiger væsentligt. Der blev opnået politisk enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den reviderede suspensionsmekanisme og om visumliberaliseringen for Georgien.

I årets løb undertegnede EU visumfritagelsesaftaler med Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Peru, Salomonøerne og Tuvalu.

I oktober blev der indledt forhandlinger med Tunesien om en aftale for at lette proceduren for udstedelse af visa til kortvarigt ophold og en aftale om indførelse af en procedure for tilbagetagelse af irregulære migranter.

I november blev der indledt forhandlinger med Jordan om lempelse af visumreglerne og tilbagetagelse.

I 2016 bebudede den canadiske regering, at den havde til hensigt fra december 2017 at ophæve visumpligten for bulgarske og rumænske statsborgere, der rejser til Canada.

Finansiel støtte til en effektiv migrationsstyring

EU øgede også sin finansielle støtte til medlemsstaterne med henblik på at fastlægge en fælles tilgang for migration og en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene, hovedsagelig via Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed. Den del af disse midler, der gik til nødhjælp, gjorde det muligt for EU at reagere hurtigt og smidigt på udfordringerne på migra­tionsområdet ved at stille supplerende midler til rådighed for de medlemsstater, der var udsat for et stort migrationspres. I marts fremsatte Kommissionen forslag om et nødhjælpsinstrument, der skal anvendes internt i EU, så det bliver muligt hurtigere og mere målrettet at reagere på større kriser, herunder at hjælpe medlemsstaterne med at klare et stort antal flygtninge. Frem til 2018 vil der via dette instrument blive stillet ca. 700 mio. EUR i EU-finansiering til rådighed gennem partnerorganisationer såsom FN-agenturer, Røde Kors og ikkestatslige organisationer. Der er allerede i tæt samråd med de græske myndigheder ydet 198 mio. EUR til organisationer med henblik på projekter, der gennemføres i Grækenland.

Derudover har EU øget budgetterne i 2015 og 2016 til Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol for at styrke deres kapacitet til at klare udfordringerne på migrationsområdet i marken.

EU’s nabolande

Forbindelserne med landene syd og øst for EU er af stor betydning. De bygger på den europæiske naboskabspolitik, som blev revideret i 2016. Politikken tilbyder partnerskaber mellem EU og nabolande på grundlag af samarbejde om god forvaltningspraksis, politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og migrationpolitik.

De østlige nabolande

Over for de østlige nabolande har EU en række vidtspændende politikker, der er tilpasset til det enkelte lands behov. Derfor er de omfattende og fokuserer på et antal prioriterede områder som social og økonomisk udvikling, god forvaltningsskik og energieffektivitet, og de gør det lettere for folk i EU og de østlige nabolande at mødes, arbejde, studere og rejse i og mellem regionerne.

EU har associeringsaftaler, som bl.a. giver adgang til vidtgående og brede frihandelsområder, med Georgien, Moldova og Ukraine. Aftalerne med Georgien og Moldova trådte i kraft i juli. Der blev også udfoldet bestræbelser på at skabe tættere forbindelser med Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland. Der blev gjort store fremskridt med at nå frem til en aftale, så ukrainere og georgiere kan besøge EU uden visum.

I hele 2016 var støtte til politiske og økonomiske reformer i Ukraine en af EU’s prioriteter, og der blev ydet betydelig finansiel støtte via det europæiske naboskabsinstrument (200 mio. EUR til nye programmer, der fokuserer på gennemsigtig og ansvarlig forvaltningsskik), humanitær bistand (22,4 mio. EUR) og makrofinansiel bistand (2,21 mia. EUR). EU og Ukraine førte også drøftelser om gasleverancer.

EU insisterede fortsat på, at konflikten i det østlige Ukraine skal løses fredeligt ved at gennemføre Minskaftalerne fuldt ud. EU opretholdt sanktionerne mod Rusland på grund af landets ulovlige annektering af Krim og Sevastopol og dets rolle i destabiliseringen af Ukraine.

Rusland

I begyndelsen af 2016 bekræftede EU’s medlemsstater principperne i EU’s tilgang til Rusland. De omfatter fuld gennemførelse af Minskaftalerne, en styrkelse af forbindelserne med østlige partnere og andre nabolande, navnlig i Centralasien, en styrkelse af EU’s indre modstandsdygtighed, sam­arbejde med Rusland på udvalgte områder af interesse for EU, f.eks. udenrigspolitik og globale spørgsmål samt øget EU-støtte til det russiske civilsamfund og til kontakt mellem borgere i EU og Rusland. Så længe Minskaftalerne ikke er gennemført fuldt ud, opretholdes de sanktioner, Rusland blev pålagt i 2014 som svar på landets handlinger i Ukraine. Den yderligere forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland og de stadigt mere omfattende restriktioner over for civilsamfundet stod fortsat øverst på EU’s dagsorden.

De sydlige nabolande

I EU’s sydlige nabolande drejer naboskabspolitikker sig om at støtte de enkelte lande på områder, hvor EU kan gøre en konkret og positiv indsats.

Der fokuseres særlig på lande, der er berørt af flygtningekrisen. Kommissionen fortsatte gennem­førelsen af Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise og iværksatte en række aktiviteter inden for rammerne af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika for at tackle migrationskrisen. Efter konferencen om støtte til Syrien og regionen i London i februar blev der indgået aftaler med Jordan og Libanon om at hjælpe disse lande med at klare den store tilstrømning af syriske flygtninge. Navnlig øgede EU handelen med Jorden for at bidrage til at skabe beskæftigelse, ikke mindst for syriske flygtninge inde i landet.

Tunesien nød særlig bevågenhed i 2016, hvor EU støttede landets overgang til demokrati.

Syrien

Krisen i Syrien var fortsat en af de alvorligste udfordringer, som det internationale samfund stod over for i 2016. EU fortsatte sine diplomatiske og humanitære bestræbelser og samordnede dem nøje med FN og FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura. EU øgede sin finansielle støtte. Der er nu ydet over 9 mia. EUR i bistand, siden krisen begyndte. EU’s støtte til Syrien blev bekræftet, da EU’s ledere i oktober samledes for at drøfte Syrien. Højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini forsøgte også at skabe grobund for en fællesregional forståelse af Syriens fremtid og stod i spidsen for EU’s regionale initiativ, som har til formål at finde frem til et fælles grundlag for de regio­nale aktørers samarbejde, når konflikten er afsluttet, og dermed afsøge mulighederne for forsoning og genopbygning.

Libyen

I hele 2016 støttede EU helhjertet Libyen og landets overgang til et rummeligt og stabilt demokrati samt FN’s mæglingsbestræbelser i denne proces. I øjeblikket yder EU et betydeligt finansielt bidrag til projekter og aktiviteter i Libyen i seks forskellige sektorer svarende til prioriteterne i det bilaterale samarbejde: civilsamfund, demokratisk regeringsførelse, sundhed, ungdom, aktivt medborgerskab og socioøkonomisk integration, migration og beskyttelse samt politiske processer, sikkerhed og mægling.

Vestbalkan og udvidelsesforhandlinger

EU’s udvidelsesproces har afgørende betydning for stabiliteten på Vestbalkan. At understøtte sikkerhed og velstand på Vestbalkan udgør en investering i regionens fremtid og er i EU’s interesse. Bosnien-Hercegovina ansøgte om EU-medlemsskab, og Rådet besluttede at fremme processen. Albanien vedtog med støtte fra EU en række centrale love, der reformerer landets retsvæsen. Det skulle forbedre tilværelsen for albanerne og bidrage til at bringe landet videre på vejen mod EU. EU og Kosovo indgik en stabiliserings- og associeringsaftale. I den tidligere jugoslaviske republik Makedonien muliggjorde mægling fra EU’s og andre internationale aktørers side en aftale, som førte til rolige og velordnede valg i december.

Der skete også fremskridt i drøftelserne mellem Kosovo og Serbien om en normalisering af forbindelserne. Samtidig skrider EU’s optagelsesforhandlinger med Montenegro og Serbien støt frem.

Tyrkiet

I 2016 udviklede forbindelserne mellem EU og Tyrkiet sig på mange områder, sådan som det var blevet aftalt på topmødet mellem EU og Tyrkiet i november 2015. Indgåelse af aftalen mellem EU og Tyrkiet i marts var en vigtig begivenhed. EU fokuserer i aftalen på håndteringen af migrationsstrømmene og bekæmpelsen af menneskesmugling og menneskehandel. Der blev oprettet en facilitet for flygtninge i Tyrkiet for at støtte syriske flygtninge og deres overbebyrdede værtssamfund. Gennem faciliteten samordnes 3 mia. EUR i finansiering i 2016 og 2017.

EU støttede det tyrkiske demokrati efter kupforsøget i juli og opfordrede myndighederne til at overholde de højeste standarder for så vidt angår retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder efter kupforsøget.

Vesteuropa

De vesteuropæiske lande uden for EU er tæt forbundet med EU. Norge og Schweiz tilhører EU’s vigtigste handels- og investeringspartnere og er vigtige partnere inden for forskning og innovation. Der er dog fortsat udfordringer med hensyn til Schweiz. Den schweiziske forbundsforsamlings afstemning i december om ændringer af udlændingeloven var ganske vist et skridt i den rigtige retning, men der mangler fortsat en institutionel rammeaftale til forvaltning og ajourføring af det komplekse system af sektoropdelte aftaler, hvis det fulde potentiale af de bilaterale forbindelser skal udnyttes.

Nordamerika

USA

Prioriteterne i forbindelserne mellem EU og USA omfattede i 2016 terrorbekæmpelse, styrkelse af den økonomiske vækst og håndtering af den internationale flygtningekrise. Dette kom til udtryk på mødet mellem Barack Obama, USA’s præsident, Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, i Warszawa i juli.

Der blev ført flere forhandlingsrunder om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab.

I juni undertegnede EU og USA en paraplyaftale, der skal sikre en databeskyttelsesramme for dataoverførsler til USA inden for rets- og retshåndhævelsessamarbejdet. I december vedtog Rådet afgørelsen om at bemyndige Den Europæiske Union til at indgå aftalen.

I juli blev EU’s og USA’s værn om privatlivets fred vedtaget. Det skal beskytte borgernes personoplysninger og skabe klarhed for erhvervslivet.

USA og EU samarbejdede også om den europæiske grænse- og kystvagt og om håndteringen af flygtningekrisen.

I december undertegnede USA og EU en aftale om erhvervelse og cross-servicing vedrørende gensidig logistisk støtte til militære operationer.

Canada

Året havde også betydning for EU’s forbindelser med Canada, idet der blev undertegnet to banebrydende aftaler: den strategiske partnerskabsaftale og den samlede økonomi- og handelsaftale. Når aftalerne er trådt i kraft, vil de indebære en forbedring af den overordnede samarbejdsramme mellem EU og Canada. Den strategiske partnerskabsaftale vil styrke den politiske dialog inden for en bred vifte af områder, herunder international fred og sikkerhed, økonomisk udvikling og bæredygtig udvikling, retfærdighed, frihed og sikkerhed. Den samlede økonomi- og handelsaftale vil skabe job og vækst og indebære store økonomiske fordele på begge sider af Atlanten ved at fremme handel og investeringer, samtidig med at den vil fastsætte globale standarder for beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og miljø.

Kina

I juli blev der opnået enighed om en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina. EU vil føre et principfast, praktisk og pragmatisk samarbejde med Kina og forblive tro mod sine interesser og værdier — navnlig mod internationale regler og standarder og overholdelse af menneskerettighederne.

Topmødet mellem EU og Kina i Beijing i juli gav mulighed for strategiske drøftelser af spørgsmål af fælles interesse, bl.a. økonomiske reformer og overkapacitet i stålindustrien.

Siden 2013 har EU’s og Kinas strategiske dagsorden for samarbejde frem mod 2020 været grund­laget for forbindelserne, og siden 2015 har der været ført en miljøpolitisk dialog.

Mellemøsten

Iran

I kølvandet på den historiske atomaftale, der blev indgået i juli 2015 mellem verdenssamfundet og Iran, besøgte højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini i april 2016 Teheran sammen med syv kommissærer. Målet var at øge samarbejdet på områder som økonomiske forbindelser, transport, videnskab, humanitære spørgsmål, energi og menneskerettigheder.

Irak

I Irak koncentrerede EU sine bestræbelser om at støtte regeringen i gennemførelsen af de stærkt tiltrængte reformer på områderne politik, økonomi og menneskerettigheder, ikke mindst inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak. Der blev fortsat samarbejdet med Irak om kampen mod ISIL/Da’esh. EU yder humanitær bistand til dækning af fordrevne irakeres mest akutte behov og støtter stabiliseringen af de befriede områder.

Latinamerika

I 2016 styrkede EU sine forbindelser med Latinamerika og Caribien. EU og Mexico tog hul på forhandlinger om en modernisering af den globale aftale, bl.a. med henblik på at styrke rammerne for den bilaterale dialog om globale spørgsmål (navnlig om klimaændringer, energi, fødevaresikkerhed, global økonomi og sikkerhed) og tilpasse forbindelserne mellem EU og Mexico til de nye vilkår med global handel og globale investeringspolitikker og -strømme. EU og Cuba fortsatte deres formelle politiske dialog og undertegnede i december en aftale om politisk dialog og samarbejde, som udgør den nye retlige ramme for parternes forbindelser. I maj pustede EU og Det Sydamerikanske Fællesmarked (MERCOSUR) nyt liv i forhandlingerne om en biregional associeringsaftale med den første udveksling af tilbud siden 2004.

EU støttede fredsprocessen i Colombia politisk. EU’s trustfond, der blev oprettet i december 2016, vil blive et nøgleelement i EU’s indsats for at støtte gennemførelsen af fredsaftalen.

I oktober blev der afholdt et møde mellem udenrigsministrene fra EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik. Det bidrog til at styrke det strategiske partnerskab og banede vejen for et topmøde mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater i 2017.

Partnerskab mellem EU og Afrika

På Afrikas Horn godkendte EU en ny politisk og økonomisk aftale med Etiopien og ydede et af de vigtigste bidrag til valgene i Somalia. EU fortsatte med at støtte bekæmpelsen af terrorisme i regionen og i Sahel. I 2016 blev den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab undertegnet og trådte i kraft.

Migration

I 2016 tilstræbte EU at indgå skræddersyede partnerskaber med oprindelseslande og transitlande uden for EU under anvendelse af alle de politikker, EU har til rådighed. I juni vedtog Det Europæiske Råd forslaget fra den højtstående repræsentant/næstformand og Kommissionen om at iværksætte en ny partnerskabsramme på migrationsområdet med centrale partnere i Afrika for bedre at kunne håndtere situationen i fællesskab.

Den indgår i den europæiske dagsorden for migration og har som sådan som prioritet at redde liv til søs, øge tilbagesendelserne og give migranter og flygtninge mulighed for at forblive tættere på deres hjem og, på lang sigt, hjælpe landene med at tage fat på de grundlæggende årsager til den irregulære migration.

Inden for partnerskabsrammen blev arbejdet iværksat sammen med fem prioriterede lande: Etiopien, Mali, Niger, Nigeria og Senegal. Parallelt hermed fortsatte drøftelserne om migration med oprindelses- og transitlande med henblik på at gennemføre resultaterne af Vallettatopmødet i 2015.

I 2016 gik Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika i gang med at gennemføre konkrete projekter, og samarbejdet med EU’s partnere begynder nu at bære frugt.

Menneskerettigheder

2016 var kendetegnet ved en række alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og stigende chikane af og angreb på menneskerettighedsforkæmpere og NGO’er internationalt. I den globale strategi for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev lanceret i juni, blev det atter fremført, at menneskerettighederne står i centrum for EU’s udenrigspolitik og er i fuld overensstemmelse med EU’s interesser. Højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini iværksatte #EU4HumanRights-kampagnen. Den skal oplyse om EU’s og medlemsstaternes indsats for at forfølge prioriteterne i handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019). Bl.a. forfægter, forsvarer og fremmer EU og medlemsstaterne menneskerettighederne på verdensplan.

2030-dagsordenen: målene for bæredygtig udvikling

EU står fast på 2030-dagsordenen og på at gennemføre målene for bæredygtig udvikling. I maj deltog kommissær Karmenu Vella og den nederlandske minister Sharon Dijksma i FN’s anden Miljøforsamling i Kenya. De deltagende ministre enedes om at gennemføre målene for bæredygtig udvikling inden for områder som bæredygtig produktion, forbrug, kemikalier, affald, klimaændringer og verdenshave.

Kommissionen har anlagt en strategisk tilgang til at opnå bæredygtig udvikling i EU og resten af verden. Forslagene blev fremlagt den 22. november af højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini, førstenæstformand Frans Timmermans og kommissær Neven Mimica. I denne sammenhæng udsendte Kommissionen en meddelelse om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid, som forbinder målene om bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen med EU’s politiske ramme og Kommissionens prioriteter. Meddelelsen gør status, indkredser de mest relevante bæredygtighedsproblemer og sikrer, at alle foranstaltninger og politiske initiativer både i EU og på verdensplan lige fra begyndelsen tager hensyn til målene om bæredygtig udvikling.

International udvikling

I 2016 påbegyndte EU gennemførelsen af målene om bæredygtig udvikling i sit internationale samarbejde.

I september lancerede EU planen for europæiske eksterne investeringer med henblik på at opfylde sine finansieringsforpligtelser vedrørende udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

I november foreslog Kommissionen en revideret udgave af den europæiske konsensus om udvikling. Den indeholder en fælles vision og en handlingsplan for udviklingssamarbejde for EU og medlemsstaterne. Der foreslås en plan for tilpasning af EU’s udviklingspolitik til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Den indgår i det svar på nye tendenser og udfordringer som følge af globaliseringen, der er enighed om i det internationale samfund. Forummet de europæiske udviklingsdage udgjorde den første internationale sammenkomst, hvor dette blev drøftet. EU fortsatte desuden arbejdet med en ny partnerskabsaftale med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020. EU har foreslået en paraplyaftale suppleret af skræddersyede regionale partnerskaber i Afrika, Vestindien og Stille­havet, der tager fat på de særlige regionale muligheder og udfordringer.

For at vise, at EU fortsat støtter Afghanistan, blev der i oktober afholdt en stor international konference i Bruxelles. I november blev der afholdt en donorkonference for Den Centralafrikanske Republik, hvor internationale donorer gav tilsagn om over 2 mia. EUR.

Forskning og innovation

Forskningsdiplomati er en vigtig del af EU’s internationale aktiviteter. Meddelelsen fra 2016 »En integreret EU-politik for Arktis« omhandler bl.a. arktisk forskning, og videnskabens rolle i internationalt samarbejde blev understreget.

Det globale forskningssamarbejde om et infektionssygdomsberedskab fik bidragydere over hele verden på banen. Målet er at gennemføre den forskning i zikaudbruddet, der er akut behov for. Efter en særlig indkaldelse af forslag i 2016 blev forskningsprojekter vedrørende zika til 30 mio. EUR udvalgt til at modtage Horisont 2020-midler.

Ordentligt arbejde på EU’s internationale dagsorden

På Den Internationale Arbejdskonference i juni gav Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, tilsagn om at prioritere et socialt Europa, ungdomsarbejdsløshed og social dialog. Han slog også til lyd for Kommissionens initiativ den europæiske søjle for sociale rettigheder. Sammen med kommissær Marianne Thyssen understregede han vigtigheden af Den Internationale Arbejds­organisations standarder og fremhævede behovet for at reflektere over fremtidens arbejde. EU ydede et vigtigt bidrag til konferencens arbejde og resultater. Der blev vedtaget omfattende retningslinjer for anstændigt arbejde i de globale forsyningskæder, bl.a. vedrørende rettidig omhu, social dialog på tværs af grænserne, handel og gennemsigtighed.

Sikkerhed og forsvar

I november nåede EU’s udenrigs- og forsvarsministre til enighed om gennemførelsen af den globale strategi for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik på området sikkerhed og forsvar. Konklusionerne byggede på en gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar, som blev fremlagt for ministrene af den højtstående repræsentant og næstformand og leder af Det Europæiske Forsvarsagentur, Federica Mogherini.

Strategien omfatter forslag, der skal styrke den civile og miltære kapacitet, uddybe forsvarssamarbejdet, forbedre EU’s udrykningsberedskab, etablere en permanent operativ planlægnings- og gennemførelseskapacitet på strategisk niveau for militærmissioner uden udøvende beføjelser, undersøge mulighederne for øget samarbejde om sikkerhed og forsvar med partnerlande samt fortsætte gennemførelsen af kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling.

Dette var det første af tre elementer i EU’s nye forsvarspakke, som Det Europæiske Råd godkendte i december. Det andet element var den europæiske forsvarshandlingsplan, som Kommissionen havde foreslået, og som sigter mod at oprette en europæisk forsvarsfond, der skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsudstyr og -teknologi. Pakken indeholdt også forslag om at styrke det indre marked for forsvarsmateriel. Det tredje element indeholdt bl.a. et samarbejde mellem EU og NATO som opfølgning på deres fælles erklæring, der blev undertegnet i juli 2016 i Warszawa.

I april nåede EU’s medlemsstater til enighed om bedre koordinering med henblik på at styrke EU’s reaktion på hybride trusler, f.eks. cyberangreb, afbrydelse af energiforsyninger eller af finansielle tjenester, undergravning af offentlighedens tillid til statslige institutioner og udnyttelse af sociale spændinger.

Indsats i forbindelse med humanitære kriser og nødsituationer

EU fortsatte hjælpen til dem, der blev fanget i naturkatastrofer og menneskeskabte kriser i hele verden ved at yde over 2,1 mia. EUR i nødhjælp til fødevarer, indkvartering, beskyttelse og sundhedspleje til mere end 120 mio. mennesker i over 80 lande.

EU er helt i front med hensyn til finansiering af humanitær bistand i alle større konfliktområder, hvor et stort antal mennesker fordrives, lige fra Irak og Syrien over Den Centralafrikanske Republik til Sydsudan og Yemen.

For første gang nogensinde ydede EU humanitær bistand inden for sine egne grænser i form af støtte til Grækenland til at håndtere flygtningestrømmen. I perioden 2016-2018 stilles der 700 mio. EUR i EU-midler til rådighed gennem humanitære partnere.

Også en række nye initiativer tog form. Direkte foranlediget af de indhøstede erfaringer under den ebolakrise, der ramte Vestafrika i 2014, oprettede EU et europæisk lægekorps, som hurtigt kan rykke ud i forbindelse med nødsituationer med sundhedsmæssige konsekvenser, både i og uden for EU.

Ca. 4 % af EU’s samlede humanitære budget blev afsat til uddannelse af børn, der er berørt af nødsituationer, og dermed er der tale om en af de mest underfinansierede sektorer inden for humanitær bistand. Over 3,8 millioner børn opnåede adgang til uddannelsesaktiviteter i 47 lande. Kommissær Christos Stylianides har desuden bebudet en yderligere stigning til 6 % i 2017.

Internationalt samarbejde

EU og De Forenede Nationer

En EU-delegation på højt plan deltog i ministerugen i forbindelse med FN’s Generalforsamling og i topmødet om store flygtninge- og migrantstrømme, hvor EU med held slog til lyd for global ansvarlighed. Krisen i Syrien, klimaændringer og gennemførelsen af 2030-dagsordenen satte sit præg på drøftelserne. Igennem hele året sikrede samarbejdet mellem FN og EU samordning af en lang række forskellige aktiviteter, fra fredsmissioner over diplomatiske bestræbelser, menneskerettigheder, bekæmpelse af sult og opbygning af inkluderende samfund til god forvaltningsskik og kriminalitetsbekæmpelse. De nære bånd mellem de to organisationer blev også fremhævet af højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherini i hendes tale til FN’s Sikkerhedsråd i juni.

EU og NATO

I Warszawa i juli undertegnede Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, og Jens Stoltenberg, NATO’s generalsekretær, EU’s og NATO’s første fælles erklæring, som puster nyt liv i partnerskabet. I erklæringen fremhæves deres fælles tilsagn om at arbejde sammen om imødegåelse af hybride trusler, operationelt samarbejde, herunder om maritime spørgsmål, cybersikkerhed og forsvar, forskning i forsvarsindustrien, øvelser og forsvar samt kapacitetsopbygning på sikkerhedsområdet. I december godkendte EU og NATO i et parallelt forløb et fælles sæt af forslag til gennemførelse af den fælles erklæring.

Internationalt samarbejde

EU samarbejdede aktivt med globale partnere i fora som G7 og G20 om at tackle globale politiske og økonomiske udfordringer. I G20-ledernes kommuniké fra topmødet i Hangzou i september understregede de behovet for øget inklusion, således at økonomisk vækst opfylder alles behov og kommer alle lande og alle mennesker til gode.

Europa-Parlamentet

I 2016 behandlede Europa-Parlamentet alle vigtige europapolitiske spørgsmål og debatterede emner, der spændte over alt fra flygtninge- og migrationskrisen og folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige til sikkerhed, truslen fra terrorisme og selskabsbeskatning. Parlamentet traf vigtige lovgivningsmæssige beslutninger for at muliggøre EU-foranstaltninger på områder som passager­listeoplysninger, databeskyttelse og det digitale indre marked. Mange højtprofilerede gæster talte til Parlamentet i løbet af året, bl.a. kong Willem-Alexander af Nederlandene, Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves, Bulgariens præsident Rosen Plevneliev, Israels præsident Reuven Rivlin og Den Palæstinensiske Myndigheds præsident Mahmoud Abbas samt EU-institutionernes ledere.

Det Europæiske Råd

I 2016 mødtes det Europæiske Råd i februar, marts, juni, oktober og december. Stats- og regeringscheferne drøftede og fastsatte retningslinjer for vigtige spørgsmål, herunder styrkelse af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, gennemførelse af det indre marked, EU’s handelspolitik, interne og eksterne aspekter af migrationspolitikken, sikkerhed, energi og klimaændringer. Lederne mødtes også til et uformelt møde i Bratislava for at drøfte Unionens tilstand og den fælles fremtid efter folke­afstemningen i Det Forenede Kongerige.

Rådet for Den Europæiske Union

Det roterende formandskab for Rådet blev i 2016 varetaget af Nederlandene og Slovakiet. Den fortsatte migrationskrise, væbnede konflikter rundt om i verden og bekæmpelsen af terrorisme var blandt de vigtigste emner, der blev drøftet i Rådet i løbet af året. Rådet gjorde fremskridt på en række områder, herunder beskatning, energi og klimaændringer, finansiering af økonomien og en uddybning af det indre marked.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg indtog i 2016 et vigtigt standpunkt vedrørende flygtningekrisen. Efter Kommissionens anmodning afgav EØSU også en sonderende udtalelse om en europæisk søjle for sociale rettigheder. I september vedtog EØSU efter anmodning fra Kommissionen en sonderende udtalelse om bæredygtig udvikling.

Det Europæiske Regionsudvalg afholdt i juli et europæisk topmøde for regioner og byer i Bratislava i Slovakiet. Det vedtog en erklæring, hvori der slås til lyd for en fremsynet vision for Europa baseret på øgede investeringer til fremme af samhørighed, bæredygtig vækst og jobskabelse i EU’s byer og regioner. I oktober var Regionsudvalget også vært for den europæiske uge for regioner og byer.

Bedre lovgivning

Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

Med henblik på at forbedre anvendelsen af principperne om bedre lovgivning undertegnede Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen i april en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning på grundlag af Kommissionens forslag. Det betyder, at der i tilfælde af behov vil blive truffet ambitiøse foranstaltninger med henblik på at håndtere problemer i EU, og at sådanne foranstaltninger bliver udarbejdet på den mest virkningsfulde, effektive og åbne måde. Aftalen fremmer evidensbaseret politikudformning i hele lovgivningsprocessen og en systematisk evaluering af, hvordan lovgivningen fungerer i praksis. Aftalen vil gøre EU’s lovgivningsproces mere gennemsigtig, åben for input fra interessenter og nemmere at følge.

Kommissionens arbejdsprogram for 2017

I oktober vedtog Kommissionen sit årlige arbejdsprogram for 2017, der indeholder en liste over de foranstaltninger, som den vil træffe i det kommende år; deri udpeges også områder, hvor den agter at trække allerede fremsatte forslag tilbage eller revidere eksisterende lovgivning. Arbejdsprogrammet for 2017 følger op på Kommissionens 10 politiske prioriteter.

Refitresultattavlen

Kommissionens arbejde med en lang række foranstaltninger til at evaluere, revidere og forenkle EU’s lovgivning og mindske de reguleringsmæssige byrder fremgik af Refitresultattavlen, der blev fremlagt sammen med arbejdsprogrammet for 2017. Refitresultattavlen viste den aktuelle status med hensyn til 231 initiativer, der har til formål at reducere og forenkle den administrative byrde i eksisterende lovgivning. Kommissionen har også offentliggjort et resumé for resultattavlen, der beskriver de centrale elementer i Refitresultattavlen og indeholder detaljerede oplysninger om de første 22 udtalelser fra Refitplatformen og Kommissionens planer for at følge op på dem.

Refitplatformen

Refitplatformen samler 48 højtstående eksperter, som repræsenterer et bredt udvalg af interessenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og alle medlemsstaternes regeringer. Platformen rådgiver Kommissionen om, hvordan EU’s regler kan gøres mere effektive, samtidig med at den administrative byrde reduceres, uden at dette undergraver de politiske målsætninger. En stor del af platformens arbejde bygger på input fra interessenter (som ofte bliver formidlet via webstedet Let byrden — Deltag i debatten). Møderne blev afholdt i januar, april, maj, juni, september og november, og der blev vedtaget 24 udtalelser om et bredt udsnit af politik­områder, som EU-lovgivningen berører.

Udvalget for Forskriftskontrol

Udvalget for Forskriftskontrol er et uafhængigt organ i Kommissionen, der kontrollerer kvaliteten af udkast til konsekvensanalyser og større evalueringer og kvalitetskontroller. Det blev oprettet i juli 2015 og erstatter Udvalget for Konsekvensanalyse. I løbet af 2016 foretog udvalget gennemgang af og afgav udtalelser om 60 konsekvensanalyser og syv evalueringer.

Flere oplysninger og feedbackmuligheder online

I løbet af året tog Kommissionen yderligere skridt til at gøre EU’s beslutningsproces mere åben for interessenternes og borgernes input. I forbindelse med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter blev der fra udgangen af juni åbnet op for offentlig feedback i en periode på 4 uger. Ved udgangen af året var 106 udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter blevet offentliggjort.

Køreplaner, indledende konsekvensanalyser i forbindelse med nye initiativer, evalueringer og lovgivningsforslag har været åbne for de interesserede parters kommentarer og bidrag siden juli 2015. Ved udgangen af 2016 var 338 køreplaner og konsekvensanalyser blevet offentliggjort med henblik på feedback. I samme periode blev der offentliggjort 147 lovgivningsforslag med henblik på feedback.

Kontrol med gennemførelsen af EU-retten

I juli vedtog Kommissionen sin 33. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten. Deri gennemgås medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre EU’s lovgivning, og der sættes fokus på de vigtigste tendenser i håndhævelsespolitikken i 2015. Beretningen viste, at det samlede antal traktatbrudsprocedurer konsekvent lå på et lavere niveau end fem år tidligere.

Kommissionen har styrket sine forebyggende foranstaltninger med henblik på at støtte medlemsstaterne i gennemførelsesprocessen i forbindelse med EU-lovgivningen. Når medlemsstaterne ikke gennemfører et direktiv inden for den vedtagne frist, vil Kommissionen fortsat gøre fuld brug af det økonomiske sanktionssystem, herunder af bestemmelsen vedrørende forsinket gennemførelse af direktiver, som blev indført med Lissabontraktaten.

I december fastlagde Kommissionen i meddelelsen »EU-retten: bedre resultater gennem bedre anvendelse«, hvordan den vil intensivere sin indsats med hensyn til anvendelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder i EU.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Forslag om et obligatorisk åbenhedsregister

I september foreslog Kommissionen at indføre et obligatorisk åbenhedsregister, som ud over Europa-­Parlamentet og Kommissionen for første gang skal omfatte Rådet.

Aktindsigt

Retten til aktindsigt er vigtig i forbindelse med åbenhed. I august vedtog Kommissionen sin 2015-beretning om begæringer om aktindsigt. Antallet af begæringer steg med mere end 8 % (6 752 begæringer i 2015 sammenlignet med 6 227 i 2014). Begæringerne om aktindsigt blev helt eller delvist imødekommet i 84 % af sagerne.

Kontrol med EU’s budget

Efter positiv henstilling fra Rådet gav Parlamentet i april sin endelige godkendelse af Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet for 2014.

I juli fremlagde Kommissionen en integreret regnskabsaflæggelsespakke vedrørende EU’s budget, som samler alle de tilgængelige oplysninger om EU’s indtægter, udgifter, forvaltning og resultater i 2015. Det fremgår af rapporterne, at EU’s budget har skabt resultater i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter, og at budgettet er blevet gennemført korrekt. Rapporterne har ydet et vigtigt bidrag til den årlige dechargeprocedure for 2015.

Når Parlamentet beslutter, om det skal give, udsætte eller nægte decharge, tager det hensyn til Den Europæiske Revisionsrets årsberetning. Revisionsretten, der er Kommissionens eksterne revisor, fremlagde sin årsberetning om gennemførelsen af EU’s budget for 2015 i oktober. Revisionsretten gav EU’s regnskaber det blå stempel for niende år i træk og bekræftede desuden, at der fortsat hverken er væsentlige fejl på indtægtssiden eller i de administrative udgifter. Derudover vurderede Revisionsretten, at den samlede fejlforekomst (3,8 %) var faldet for tredje år i træk.

Det er vigtigt at bemærke, at for ca. 80 % af EU’s årlige budget, navnlig på områderne landbrug og samhørighedspolitik, er det medlemsstaterne, som bærer det primære ansvar for den daglige forvaltning af EU’s midler. Kommissionen udøver en vigtig kontrolfunktion.

De nationale parlamenter

I juli vedtog Kommissionen to årlige rapporter for 2015 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og forbindelserne med de nationale parlamenter.

Spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet i 2016

Under mekanismen for kontrol med nærhedsprincippet modtog Kommissionen i løbet af året 68 begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter med påstand om, at forslag til retsakter fremsat af Kommissionen ikke var i overensstemmelse med nærhedsprincippet. I alt 14 af disse begrundede udtalelser vedrørte Kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet. Efter grundig analyse konkluderede Kommissionen, at forslaget var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og besluttede at fastholde forslaget. Den meddelte sin begrundelse herfor i juli.

Forbindelserne med de nationale parlamenter

I 2016 fortsatte Kommissionen med at styrke sine forbindelser med de nationale parlamenter. Antallet af udtalelser fra de nationale parlamenter steg fra 350 i 2015 til 613 i 2016, hvilket er en stigning på 75 %. Kommissærerne mødtes med nationale parlamentarikere under deres mange besøg i medlemsstaterne, på interparlamentariske møder og ved andre arrangementer.

Den Europæiske Ombudsmand

Den Europæiske Ombudsmand undersøger klager over fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner og organer. Der blev i 2016 bl.a. gennemført undersøgelser af følgende spørgsmål: sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper, regler for tobakslobbyisters adgang til Kommis­sionen, Kommissionens særlige rådgivere, adfærdskodeksen for kommissærer og gennemsigtigheden af trilogerne mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i lovgivningsprocessen.

Det europæiske borgerinitiativ

Det europæiske borgerinitiativ giver 1 million borgere fra mindst en fjerdedel af EU’s medlemsstater mulighed for at opfordre Kommissionen til at foreslå retsakter på områder, hvor Kommissionen har beføjelse til at gøre det. I 2016 registrerede Kommissionen tre nye initiativer, og den meddelte i sit arbejdsprogram for 2017, at den planlægger at lovgive om spørgsmål rejst af et tidligere initiativ (»Right2Water«).

Borgerdialoger

Igennem hele året fortsatte Kommission med at gå i dialog ved hjælp af borgerdialoger. Kommis­sionens formand, næstformænd og kommissærer samt en række medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale politikere deltog i løbet af året i dialoger. De 73 dialoger gav borgerne en enestående mulighed for at diskutere direkte med beslutningstagere om aktuelle emner i Den Europæiske Union, om hvordan EU håndterer vigtige udfordringer, og hvordan EU’s politik er til gavn for borgerne. Dialogerne giver samtidig EU og nationale politikere mulighed for at lytte til og lære af borgere fra hele Unionen inden for en lang række emner.

Oplysninger og publikationer om EU på dansk fås også hos: