Ordningen for kontrol af økologiske produkter er blevet bedre, men der er fortsat nogle udfordringer

Resumé

Hovedformålene med en fælles EU-ramme for økologisk produktion er at kunne beskytte forbrugernes interesser bedre, at sikre fair konkurrence mellem producenterne og at give mulighed for fri omsætning af økologiske produkter i EU. Ordningen for kontrol af økologiske produkter er fastsat i EU-lovgivningen. Den sigter mod at give forbrugerne tillid til, at de økologiske produkter, som de køber, har været omfattet af EU-regler - eller ækvivalente regler - i hvert led af forsyningskæden. Dette bør være tilfældet, uanset om produkterne er fremstillet i EU eller importeret.

I juni 2012 offentliggjorde vi særberetning nr. 9/2012 om ordningen for kontrol af fremstilling, forarbejdning, distribution og indførsel af økologiske produkter. Med henblik på at vurdere, om Kommissionen har afhjulpet de svagheder, der blev påpeget i særberetningen, har vi foretaget en opfølgende revision. Vi har desuden foretaget en mere omfattende undersøgelse af importordningerne for økologiske produkter. Vi konstaterede, at kontrolordningen er blevet forbedret og vores anbefalinger generelt blevet gennemført siden den foregående revision, men at der fortsat er en række udfordringer.

Hvad angår de økologiske produkter, der er fremstillet i EU - og dækker hovedparten af EU's forbrug - har både Kommissionen og medlemsstaterne afhjulpet mange af de svagheder, der blev påpeget i vores tidligere beretning. Kommissionen har efter vores rapport i 2012 genoptaget sine revisionsbesøg i medlemsstaterne og efterhånden besøgt de fleste af dem. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, vi reviderede, har truffet foranstaltninger til at forbedre deres kontrolordninger. Nogle af dem har afhjulpet de svagheder, vi konstaterede sidste gang, ved hjælp af ændringer i de retlige rammer, mens andre har forbedret koordineringen med akkrediteringsorganerne eller udarbejdet bedre retningslinjerne for tilsynet med kontrolorganerne. Vi konstaterede, at der fortsat er en række svagheder med relation til vores tidligere konklusioner. Vi konstaterede også, at anvendelsen af håndhævelsesforanstaltninger endnu ikke er blevet harmoniseret i EU, og at indberetningen i medlemsstaterne somme tider er langsom og ufuldstændig.

En mindre del af de økologiske fødevarer, der forbruges i EU, stammer fra import. Ækvivalente kontrolorganer, der opererer i tredjelande, certificerer over 80 % af de økologiske produkter, der importeres til EU. Resten importeres fra et begrænset antal tredjelande, der anses for at have ækvivalente standarder. Hovedparten af de ækvivalente tredjelande er blevet dækket af Kommissionens revisioner siden 2012. Kommissionen er også begyndt at besøge ækvivalente kontrolorganer og har undersøgt deres aktiviteter på stedet i tredjelande. Indtil videre har disse besøg omfattet ordninger, der gælder for omkring en tredjedel af den import, der er certificeret af ækvivalente kontrolorganer.

Vi konstaterede, at Kommissionen først lige er begyndt at undersøge de mulige synergier ved at føre tilsyn med import af økologiske produkter sammen med de kompetente myndigheder for andre vigtige importmarkeder og gøre brug af akkrediteringsorganernes arbejde. Når Kommissionen identificerer problemer under kontrolordningen vedrørende import, kan det være en vanskelig og tidskrævende proces af afhjælpe situationen, men der er indført nye regler for at gøre håndhævelsen hurtigere og mere effektiv. På medlemsstatsplan fandt vi svagheder i kontrollen af indkommende sendinger og konstaterede, at kontrolorganernes kontrol af importørerne fortsat var utilstrækkelig.

Vi foretog igen en sporbarhedsundersøgelse og fulgte papirsporet tilbage fra detailforhandler til producent. Resultaterne viste, at der er sket en forbedring siden vores foregående revision, især i EU. Men der var fortsat produkter, som ikke kunne spores tilbage til landbrugsproducenten.

Vi fremsætter anbefalinger om at afhjælpe de resterende svagheder, som vi konstaterede i medlemsstaterne vedrørende EU-produkter, at styrke tilsynet med importerede økologiske produkter gennem forbedret samarbejde og at foretage flere fuldstændige sporbarhedskontroller.

Indledning

I juni 2012 offentliggjorde vi særberetning nr. 9/2012 om ordningen for kontrol af fremstilling, forarbejdning, distribution og indførsel af økologiske produkter. Med henblik på at vurdere, om Kommissionen har afhjulpet de svagheder, der blev påpeget i særberetningen, har vi fulgt op på vores revision og bl.a. foretaget en mere omfattende undersøgelse af importordningerne for økologiske produkter.

Økologisk produktion er "et samlet system for landbrugsdrift og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljø- og klimaområdet, en høj grad af biodiversitet, bevarelse af naturressourcer og anvendelse af høje dyrevelfærdsstandarder og høje produktionsstandarder i overensstemmelse med stadig flere forbrugeres efterspørgsel efter produkter, der produceres ved anvendelse af naturlige stoffer og processer"¹. Økologiske produkter omfatter forarbejdede eller uforarbejdede fødevarer, drikkevarer samt foder og frø. Sektoren for økologisk produktion omfatter producenter i landbrugssektoren og akvakultursektoren samt deres leverandører, fødevareproducenter og distributører.

En rådsforordning indførte i 1991 en fælles EU-ramme for økologisk produktion sammen med en kontrol- og certificeringsordning². Før det tidspunkt var økologisk produktion i EU blevet defineret gennem en række forskellige standarder udstedt af økologiske sammenslutninger i de enkelte medlemsstater. Hovedformålene med den fælles EU-ramme var at beskytte forbrugernes interesser bedre, at sikre fair konkurrence mellem producenterne og at give mulighed for fri omsætning af økologiske produkter i EU.

Der findes ikke nogen videnskabelig metode til at afgøre, om et produkt er økologisk. Resultaterne med hensyn til "at fastholde og retfærdiggøre forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske"³, afhænger af kontrol- og certificeringsordningens evne til at mindske sandsynligheden for, at erhvervsdrivende ikke overholder de relevante standarder.

EU's ordninger for økologikontrol

EU-logoet (jf. figur 1) viser, at et produkt er blevet produceret i overensstemmelse med de relevante EU-standarder under en kontrol- og certificeringsordning. For forarbejdede produkter betyder det, at mindst 95 % af landbrugsingredienserne er økologiske. Ved siden af EU's nye økologilogo står kontrolorganets kodenummer samt en angivelse af, om de landbrugsråvarer, som indgår i produktet, er produceret i EU eller uden for EU (eller begge dele).

Kilde: Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2010 af 24. marts 2010.

De enkelte erhvervsdrivende på de forskellige trin i forsyningskæden har deres egne procedurer vedrørende økologiske produkter,fra enkle kontroller til meget komplekse processer. Disse elementer skal sikre, at produkter, der til sidst bliver mærket som økologiske med EU-logoet, faktisk overholder standarderne.

EU har oprettet en kontrolordning med organer, der udfører kontrol af de enkelte erhvervsdrivende. Denne kontrol omfatter fysisk inspektion af produktions- eller forarbejdningsstedet, dokumentkontrol samt stikprøveudtagning af endelige produkter, høstede produkter, blade eller jord med henblik på testning for brug af ikke tilladte stoffer. Disse kontrolorganer er omdrejningspunktet i alle ordninger for økologikontrol og -certificering. De erhvervsdrivende betaler for de certifikater, som kontrolorganerne udsteder.

Der gælder forskellige kontrolordninger for produkter, der er fremstillet i EU, og for importerede produkter. Kommissionen spiller en central rolle i alle disse ordninger, idet den fører tilsyn med medlemsstaternes kontrolordninger og overvåger aktørerne i de forskellige importordninger.

Kontrolordningen for produkter, der er fremstillet i EU

EU-medlemsstaterne kan vælge, om deres kontrol- og certificeringsordning skal være privat eller offentlig eller en blanding af begge dele. Flertallet af medlemsstaterne har en ordning med godkendte private kontrolorganer. Fem medlemsstater har udpeget offentlige kontrolorganer (kaldet kontrolmyndigheder i lovgivningen), og to har valgt en blandet ordning. Der findes i alt omkring 250 godkendte kontrolorganer og offentlige kontrolmyndigheder i EU⁴. I denne beretning omtales de samlet som kontrolorganer.

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for at godkende og føre tilsyn med kontrolorganerne og om nødvendigt anvende diverse håndhævelsesforanstaltninger (herunder sanktioner).

Private kontrolorganer skal akkrediteres i overensstemmelse med den nyeste udgave af ISO-standard IEC 17065:2012. Den kontrol, som akkrediteringsorganerne udfører, vedrører kontrolorganernes tekniske kompetence, uafhængighed, upartiskhed og faglige integritet. Offentlige kontrolmyndigheder skal ikke akkrediteres (jf. oversigten i figur 2).

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

Kontrolordningen for produkter, der importeres til EU

Ækvivalente tredjelande:

EU har godkendt en række tredjelande som lande med ækvivalente regler og kontrolordninger for økologisk produktion. De kompetente myndigheder i de ækvivalente tredjelande har ansvaret for at garantere, at fremstillingen af økologiske produkter og kontrollen af erhvervsdrivende sker i overensstemmelse med deres standarder. Kommissionen har ret til at foretage offentlig kontrol for at efterprøve, om tredjelandes lovgivning og ordninger er ækvivalente med EU-reglerne.

Ækvivalente kontrolorganer

Importerede produkter fra andre lande end ækvivalente tredjelande og EFTA-lande⁵ skal fremstilles og kontrolleres i henhold til standarder, der er ækvivalente med EU-reglerne. Med henblik herpå godkender Kommissionen private kontrolorganer eller offentlige kontrolmyndigheder, der certificerer økologiske erhvervsdrivende uden for EU. I denne beretning omtales disse som ækvivalente kontrolorganer.

Kommissionen fungerer som kompetent myndighed over for de ækvivalente kontrolorganer og er dermed ansvarlig for at godkende disse kontrolorganer, men også for at føre tilsyn med dem og om nødvendigt inddrage deres godkendelse. Kommissionen fører tilsyn med disse kontrolorganer ved at gennemgå deres årsrapporter og de evalueringsrapporter, der udstedes af deres akkrediteringsorganer. Kommissionen kan også aflægge revisionsbesøg for at undersøge kontrolorganernes arbejde.

Et hurtigt voksende marked

EU's økologiske sektor er vokset markant i de seneste år hvad angår det anvendte landbrugsareal, antallet af erhvervsdrivende og sektorens markedsandel. Det samlede landbrugsareal med økologisk landbrug i EU steg således fra 9,1 million ha i 2010 til 12 millioner ha i 2016, en stigning på 33 %. I 2016 blev 6,7 % af EU's samlede landbrugsareal brugt til økologisk produktion. I samme periode steg detailhandelen med økologiske produkter fra 18,1 milliard euro til 30,7 milliarder euro, en stigning på 69 %⁶ (jf. figur 3).

Kilde: FiBL-AMI-undersøgelser (2006-2018): Research Institute of Organic Agriculture (FiBL), Frick, Schweiz.

Der findes ingen konsoliderede statistikker om økologiske produkter importeret fra lande uden for EU. Nogle medlemsstater fremlægger data om den økologiske imports markedsandel. I Frankrig, som er EU's næststørste marked, var ca. 15 % af alle de økologiske produkter, der blev forbrugt i 2017, således importeret fra lande uden for EU⁷.

Den voksende globale handel med økologiske produkter medfører langdistancetransport af både internt og eksternt producerede fødevarer. "Økologisk" er ikke synonymt med "lokal", selv om den nye økologiforordning indeholder en målsætning om at fremme "korte forsyningskæder og lokal produktion"⁸.

Forbrugerne betaler højere priser for økologiske produkter end for konventionelle produkter, nogle gange endda markant højere. Prisforskellen påvirkes både af forbrugernes efterspørgsel og af forskelle i omkostningerne til forarbejdning og distribution. De offentliggjorte merpriser varierer betydeligt mellem forskellige undersøgelser og fødevareprodukter, og det er kun en del af merprisen, der kommer producenterne til gode.

Finansiel støtte til økologisk produktion i EU

Økologiske landbrugere i EU kan få særlig finansiel støtte under EU's politik for udvikling af landdistrikter. Dette er et supplement til den støtte, der ydes til alle landbrugere i EU (navnlig grundbetalingsordningen/den generelle arealbetalingsordning og de grønne betalinger, som økologiske landbrugere automatisk er berettiget til). Den særlige betaling til økologiske landbrugere er en kombination af EU-støtte og national støtte pr. hektar, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Mellem 2015 og 2018 udgjorde EU-tilskuddene i gennemsnit 700 millioner euro om året.

EU's retlige rammer for økologisk produktion

Rådets forordning fra 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter⁹ regulerer de nuværende retlige rammer. Den omfatter alle led i den økologiske forsyningskæde såsom landbrug og akvakultur, fødevareforarbejdning, distribution og detailhandel¹⁰. De nærmere regler er fastsat i to gennemførelsesforordninger¹¹.

I marts 2014 fremlagde Kommissionen en ny økologisk handlingsplan for EU samt et lovforslag om et nyt regelsæt for økologi. Den nye forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter¹² blev offentliggjort i juni 2018. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2021. Indtil da vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter færdiggøre og offentliggøre delegerede retsakter og gennemførelsesforordninger.

Ud over kravene i den særlige lovgivning om økologisk produktion skal økologiske fødevarer også opfylde kravene i den generelle fødevarelovgivning¹³. Økologisk produktion er omfattet af forordningen om offentlig kontrol¹⁴, der for nylig er blevet ændret¹⁵. Hovedparten af denne nye forordnings artikler træder i kraft den 14. december 2019.

EU-medlemsstaterne, Island og Norge overvåger niveauet af pesticidrester i fødevareprøver og indsender prøveresultaterne til EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). I en ny rapport¹⁶, der omfatter prøver fra 2013, 2014 og 2015, konkluderes det, at 44 % af de konventionelt fremstillede fødevareprøver samlet set indeholdt en eller flere kvantificerbare pesticidrester, mens hyppigheden af prøver med et målbart pesticidindhold var syv gange lavere blandt de økologiske fødevarer (6,5 % af de økologiske prøver, jf. også punkt 46 og 47). Revisionsretten har for nyligt offentliggjorr en særberetning om EU's fødevaresikkerhedspolitik¹⁷ med fokus på kemiske farer.

Revisionens omfang og Revisionsmetoden

Baseret på resultaterne af vores særberetning fra 2012 opjusterede Kommissionen sin egen vurdering af den risiko, der var knyttet til ordningen for kontrol af økologiske produkter. Kommissionen vurderede således, at omdømmerisikoen vedrørende kontrolordningen for importerede produkter var "kritisk". I 2013 og 2014 nedjusterede den gradvist sin vurdering. Med henblik på at undersøge, om Kommissionen havde afhjulpet de konstaterede svagheder og fremsætte anbefalinger, før de nye retlige rammer fastlægges endeligt (jf. punkt 21), besluttede vi at følge op på vores revision og bl.a. foretage en mere omfattende undersøgelse af importordningerne for økologiske produkter. I denne kontekst var vores overordnede revisionsspørgsmål: "Kan forbrugerne nu have større tillid til ordningerne for kontrol af økologiske produkter?"

For at få svar på dette spørgsmål spurgte vi for det første, om ordningen for kontrol af de økologiske produkter, der er fremstillet i EU, nu giver forbrugerne større tryghed. Vi fokuserede på de forbedringer, Kommissionen og medlemsstaterne havde gennemført siden 2012. Vi undersøgte især Kommissionens overvågning af medlemsstaternes kontrolordninger, medlemsstaternes tilsyn med kontrolorganerne og informationsudvekslingen mellem de forskellige organer og myndigheder.

For det andet spurgte vi, om ordningen for kontrol af de økologiske produkter, der importeres til EU, nu giver forbrugerne større tryghed. Vi undersøgte de to importordninger, der i dag gælder for økologiske produkter, og undersøgte Kommissionens procedurer samt dens varetagelse af sine tilsynsopgaver.

For det tredje fulgte vi op på vores rapport fra 2012 ved at foretage en sporbarhedsundersøgelse vedrørende økologiske fødevarer. Resultaterne præsenteres sidst i beretningen.

Vi udførte revisionen mellem december 2017 og juli 2018 og indhentede revisionsbevis fra følgende kilder:

• Dokumentgennemgange og samtaler med personale fra to af Europa-Kommissionens generaldirektorater: GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) og GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed (SANTE).
• Dokumentgennemgange og videokonferencer med repræsentanter for de seks medlemsstater, vi besøgte i forbindelse med særberetning nr. 9/2012: Tyskland (Nordrhein-Westfalen), Irland, Spanien (Andalusien), Frankrig, Italien (Emilia Romagna) og Det Forenede Kongerige (England).
• Besøg i to medlemsstater: Bulgarien (hvor antallet af økologiske landbrugere er steget hurtigt i de seneste år) og Tjekkiet (hvor det økologiske areal er stort).
• Dokumentgennemgang af Norges ordning for økologikontrol, udført i tæt samarbejde med EFTA¹⁸-Tilsynsmyndigheden.
• Deltagelse i to revisionsbesøg, som GD SANTE aflagde hos kontrolorganer vedrørende tredjelande, der opererer i Mexico og Ukraine.
• Høringsmøder om EU's ordning for økologikontrol med relevante interessenter, herunder International Federation of Organic Agriculture Movement (IFOAM), Research Institute of Organic Agriculture (FiBL) og European Organic Certifiers Council (EOCC).
• Gennemgang af relevante undersøgelser med relation til revisionens emne.

Bemærkninger

Tilsynet med ordningen for kontrol af økologiske produkter fremstillet i EU er forbedret

Tilsynet med ordningen for kontrol af økologiske produkter i EU er meget vigtigt, da langt størstedelen af de økologiske produkter, der forbruges i EU, også fremstilles i EU (jf. eksemplet i punkt 16). På grundlag af vores anbefalinger i særberetning nr. 9/2012 forventede vi, at Kommissionen havde styrket sin overvågning af medlemsstaternes kontrolordninger, og at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne havde styrket deres tilsynsfunktion over for kontrolorganerne. Vi forventede bl.a. at se en harmoniseret definition på de forskellige typer af manglende regeloverholdelse og de dermed forbundne håndhævelsesforanstaltninger. Vi præsenterer resultaterne af vores opfølgning på disse anbefalinger i det følgender.

Kommissionens overvågning af kontrolordningerne i medlemsstaterne er forbedret

I vores særberetning nr. 9/2012 anbefalede vi, at Kommissionen styrkede sin overvågning af medlemsstaternes kontrolordninger ved at aflægge revisionsbesøg samt indsamle de fornødne data og oplysninger og udnytte dem (jf. også bilaget).

Da vi udarbejdede vores 2012-beretning, havde Kommissionen ikke foretaget nogen revision vedrørende økologisk landbrug i medlemsstaterne siden 2004. Efter vores beretning genoptog Kommissionen sine revisionsbesøg i medlemsstaterne. Mellem 2012 og udgangen af 2018 udførte GD SANTE således 63 revisioner vedrørende økologisk landbrug, hvoraf 28 foregik i EU-medlemsstater (jf. Table 1)¹⁹. I 2015 offentliggjorde Kommissionen (GD SANTE) en oversigtsrapport over de 14 revisioner i medlemsstaterne, som var afsluttet ved udgangen af 2014²⁰.

Tabel 1 - Revisioner vedrørende økologisk landbrug udført af GD SANTE i EU-medlemsstaterne mellem 2012 og 2018 (situation pr. 10/12/2018)

* Revisionsrapporter foreligger endnu ikke.

Samlet set konstaterede Kommissionen, at kontrolordningerne i de fleste af medlemsstaterne var velorganiserede, selv om der var nogle svagheder i tilsynet med kontrolorganer og i de enkelte inspektioner.

Vi undersøgte Kommissionens metoder, rapporter og opfølgningsprocedurer. Vi fik bekræftet, at revisionerne omfattede de relevante emner, at revisionsprocessen var tilstrækkeligt dokumenteret, og at der blev fulgt op på revisionsresultaterne. Derudover aflagde vi to besøg i medlemsstater, som Kommissionen havde kontrolleret i 2014 og 2015 (Tjekkiet og Bulgarien), og fik bekræftet relevansen af Kommissionens revisionsresultater. Kommissionens revisionsrapporter offentliggøres på GD SANTE's websted²¹.

Såfremt EU-lovgivningen vedrørende økologisk produktion ikke er anvendt korrekt, har Kommissionen mulighed for at sende medlemsstaterne føråbningsskrivelser (også kaldet EU Pilot-skrivelser) eller at indlede traktatbrudssager. EU Pilot-undersøgelser er et godt værktøj til at indlede dialog med medlemsstaterne. Kommissionen har siden 2012 sendt 41 føråbningsskrivelser til 22 forskellige medlemsstater²². De pågældende EU Pilot-sager varede i gennemsnit ni måneder, men Kommissionen kunne på den måde undgå at iværksætte mere langvarige traktatbrudssager.

Kommissionen gør dog brug af møderne i Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne og mødes fem til syv gange om året. Norge, Schweiz og Island deltager som observatører. Et af de tilbagevendende emner på dagsordenen for disse møder er opfølgning på uregelmæssigheder og påstande om svig. Endelig har Kommissionen iværksat en række initiativer til koordinering med og uddannelse af de kompetente myndigheder og kontrolorganer, myndigheder for bekæmpelse af svig samt organisationer i den private sektor.

Mange svagheder afhjulpet i medlemsstaternes tilsyn med kontrolorganerne

Procedurer for godkendelse af og tilsyn med kontrolorganerne

I vores særberetning nr. 9/2012 anbefalede vi, at de kompetente myndigheder anvendte passende dokumenterede procedurer for godkendelse af og tilsyn med kontrolorganerne (jf. også bilaget). Under vores opfølgende revision konstaterede vi, at situationen var blevet bedre siden 2012, men at der fortsat var nogle svagheder.

Kommissionen ændrede i 2013 forordning (EF) nr. 889/2008²³ og fastsatte i den forbindelse de retlige rammer for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at hjælpe dem til at følge denne anbefaling. Forordningen fastsætter eksempelvis i detaljer, hvilken type tilsyn de kompetente myndigheder skal føre med kontrolorganerne, og kræver, at de kompetente myndigheder organiserer en årlig inspektion af kontrolorganerne²⁴.

De kompetente myndigheder i de seks medlemsstater, vi fulgte op på, har taget skridt til at afhjælpe de fleste af de svagheder, vi konstaterede sidst. Som eksempler kan nævnes:

• Ændringer i de retlige rammer (Tyskland, Spanien og Italien)
• Forbedret koordinering med akkrediteringsorganerne (Irland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Tyskland)
• Forbedrede procedurer og retningslinjer for tilsyn med kontrolorganerne (Irland, Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige)
• De kompetente myndigheder kontrollerer nu, at kontrolorganerne har oprettet procedurer for anvendelse af risikoanalyse i forbindelse med inspektioner af erhvervsdrivende og rotation af inspektører.

Nogle af disse ændringer er ret nye, og det vil tage noget tid, før de er gennemført fuldstændigt. Vi kontrollerede ikke effektiviteten af disse foranstaltninger i marken under vores revision.

Trods disse forbedringer fandt vi i disse medlemsstater en række svagheder med relation til vores tidligere revisionsresultater, bl.a. følgende:

• I Italien udførte de to kontrolorganer, vi undersøgte, mange inspektionsbesøg mod slutningen af åre, hvor dette er mindre effektivt, i hvert fald angående planteavlere
• Medlemsstaternes myndigheder skal offentliggøre de ajourførte lister over erhvervsdrivende og deres økologicertifikater online²⁵. I Frankrig offentliggør nogle af kontrolorganerne ikke disse oplysninger online, hvilket reducerer gennemsigtigheden og sinker sporbarhedskontrollerne
• De kontroller, der udføres af den kompetente myndighed i Spanien (Andalusien) er utilstrækkeligt dokumenteret.

I 2014 og 2015 reviderede Kommissionen Tjekkiet og Bulgarien. Vi besøgte også disse to medlemsstater og konstaterede, at de havde truffet foranstaltninger til at forbedre deres kontrolordninger. I Bulgarien konstaterede vi dog, at der stadig var svagheder i tilsynet med kontrolorganerne:

• Problematiske forhold blev ikke konstateret af den kompetente myndighed under den årlige inspektion (jf. også punkt 45 og tekstboks 1);
• Med hensyn til de to besøgte kontrolorganer var der var intet bevis for, at udvælgelsen af operatører, hvis produkter skulle testes for brug af ikketilladte stoffer, var risikobaseret, sådan som forordningen foreskriver.

Erhvervsdrivendes manglende regeloverholdelse og de dermed forbundne håndhævelsesforanstaltninger

I vores særberetning nr. 9/2012 konstaterede vi, at sanktioner for manglende overholdelse af reglerne om økologisk produktion varierede fra medlemsstat til medlemsstat, internt i medlemsstaterne og endda i de enkelte kontrolorganer²⁶. Vi anbefalede derfor at fremme harmoniseringen af dem. Ved vores opfølgende revision konstaterede vi, at harmoniseringen var blevet væsentligt forbedret i de enkelte kontrolorganer og medlemsstater, men ikke i EU som helhed.

De kompetente myndigheder har siden 2013²⁷ skullet udarbejde et katalog med de forskellige typer af manglende regeloverholdelse og sende det til kontrolorganerne, så det kan blive anvendt. Der er intet juridisk krav om udarbejdelse af et harmoniseret katalog for hele EU over håndhævelsesforanstaltninger (herunder sanktioner), men Kommissionen er for nylig begyndt at arbejde hen imod et sådant sammen med medlemsstaterne. Kommissionen har identificeret de hyppigst forekommende alvorlige typer af manglende regeloverholdelse i ordningen for økologikontrol og indsamler i øjeblikket oplysninger om de dermed forbundne håndhævelsesforanstaltninger.

Alle de otte medlemsstater, vi besøgte eller fulgte op på under denne revision, har nu et katalog over typer af manglende regeloverholdelse og de dermed forbundne håndhævelsesforanstaltninger²⁸, hvilket er et nyttigt skridt i retning af præcisering og harmonisering. 45

I Bulgarien er der dog behov for yderligere præcisering og passende tilsyn. Vi konstaterede, at det ene af de to kontrolorganer, vi besøgte, havde valgt ikke at anvende visse af håndhævelsesforanstaltningerne i kataloget, og at ingen af dem anvendte den korrekte håndhævelsesforanstaltning i forbindelse med forekomst af ikketilladte stoffer. Den kompetente myndighed rapporterede ikke om dette i forbindelse med sit tilsyn. 46

Begrænsninger i brugen af kemikalier og andre stoffer²⁹ er et centralt krav til økologiske produktionsmetoder. Kontrolorganerne eller de kompetente myndigheder kan undersøge for restkoncentrationer med henblik på at konstatere forekomst af ikketilladte stoffer i det endelige produkt, men også i blade eller jord. I vores særberetning nr. 9/2012 bemærkede vi, at EU-forordningerne ikke fastsatte et minimum for antallet af laboratorieprøver, der skulle foretages af kontrolorganerne, og at der ikke var en harmoniseret tilgang til, hvilke foranstaltninger der skulle træffes, hvis der blev konstateret forekomst af ikketilladte stoffer.

EU-reglerne har siden 2013 fastsat et minimumsantal af prøver, der skal udtages og analyseres af kontrolorganerne³⁰. Den nye økologiforordning³¹ kræver, at de kompetente myndigheder eller kontrolorganerne fremover i) foretager en undersøgelse med henblik på at fastslå kilden og årsagen til disse stoffer og ii) forbyder produkterne midlertidigt, mens resultaterne af undersøgelsen afventes. Ved udgangen af 2024 skal Kommissionen fremlægge en rapport, der analyserer, om der er behov for yderligere harmonisering.

Informationsudvekslingen er forbedret, men kunne være hurtigere og mere omfattende

I vores særberetning nr. 9/2012 konkluderede vi, at udvekslingen af oplysninger internt i medlemsstaterne samt fra medlemsstaterne til Kommissionen og til de andre medlemsstater endnu ikke var tilstrækkelig (jf. også bilaget). Vi anbefalede, at medlemsstaterne sikrede en direkte strøm af alle relevante oplysninger om overtrædelser og uregelmæssigheder fra kontrolorganerne til de udbetalende organer og vice versa. Endvidere forventede vi, at Kommissionen ville i) præcisere formen af og tidsfristerne for meddelelser om overtrædelser og uregelmæssigheder, ii) indføre passende foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne opfyldte deres rapporteringsforpligtelser, og iii) revidere det informationssystem, der stilles til rådighed til indberetning af overtrædelser og uregelmæssigheder.

Kommissionen og medlemsstaterne traf en række foranstaltninger for at gennemføre vores anbefaling:

• Kommissionen indførte et krav³² om, at medlemsstaterne skal meddele resultaterne af økologiske inspektioner til betalingsorganerne. Dette er vigtigt, da det kan have betydning for landbrugernes EU-tilskud (jf. også punkt 19). De medlemsstater/regioner, vi fulgte op på og besøgte i forbindelse med denne revision, har nu indført krydsunderretningssystemer, om end denne form for kommunikation kun er delvis indført i Frankrig.
• I 2013 indførte Kommissionen³³ kravet om, at kontrolorganer straks underretter de kompetente myndigheder om tilfælde af manglende regeloverholdelse, der har indflydelse på produkters økologiske status. De medlemsstater, vi reviderede, havde udviklet procedurer og, i nogle tilfælde, teknologiske løsninger til at forbedre kommunikationen mellem kontrolorganerne og de kompetente myndigheder vedrørende manglende regeloverholdelse. Denne kommunikation finder dog ikke altid sted med det samme (jf. tekstboks 1).
• Kommissionen fastsatte desuden, at medlemsstaterne straks skal underrette Kommissionen og de andre medlemsstater via Kommissionens onlineværktøj OFIS (informationssystemet for økologisk landbrug)³⁴ hvis de konstaterer uregelmæssigheder. Medlemsstaternes kommunikation var blevet hurtigere siden vores foregående revision, men vi konstaterede fortsat forsinkelser (jf. tekstboks 1).
• Når en underretning er registreret i OFIS, forventer Kommissionen, at det land, der er blevet underrettet, undersøger de mulige årsager til uregelmæssigheden og svarer via OFIS inden for 30 dage³⁵. Svartiderne er forbedret siden vores foregående revision. I 2017 blev 85 % af svarene således givet rettidigt (mod 60 % i 2016).
• Siden 2013 har medlemsstaterne skullet medtage obligatoriske oplysninger om den økologiske sektor og kontrollen af denne i den årsrapport om fødevaresikkerhed, som de indsender til Kommissionen³⁶. I de fleste af de rapporter, vi analyserede, er økologisk produktion udtrykkeligt nævnt. Men vores aktuelle analyse bekræfter, at nogle af de svagheder, vi konstaterede tidligere, stadig findes³⁷ (jf. tekstboks 1).

Udfordringen med at føre tilsyn med ordningen for kontrol af importerede økologiske produkter er delvis løst

Importerede produkter udgør en relativt lille del af EU's økologiske forbrug (jf. f.eks. punkt 16 Økologiske produkter importeret fra lande uden for EU kan certificeres på to måder:

• i henhold til de nationale regler i de lande, Kommissionen har godkendt som lande med økologiske principper, produktionsregler og kontrolordninger, som er ækvivalente med dem, der er fastsat i EU-forordningerne³⁸ (herefter benævnt ækvivalente tredjelande)
• for øvrige lande: af kontrolorganer, som Kommissionen har godkendt til at certificere økologisk produktion uden for EU i henhold til ækvivalente produktionsregler og kontrolordninger³⁹ (herefter benævnt ækvivalente kontrolorganer).

I 2018 sendte 114 lande økologiske produkter til EU. Figur 4 viser de 20 største eksportører, hvoraf de ækvivalente tredjelande er vist med mørkeblåt. Omkring 87 % af de importerede økologiske produkter er certificeret af ækvivalente kontrolorganer.

Bemærk: Ækvivalente tredjelande er vist med mørkeblåt.

* Norge og Schweiz er ikke medtaget i figuren, da Kommissionens Trade Control and Expert System (Traces) ikke indeholder oplysninger om eksport fra disse lande.

Kilde: Den Europæiske Revisionsret baseret på tal fra Traces (certifikatstatus = "erklæring fra første modtager underskrevet").

Der er på nuværende tidspunkt 13 ækvivalente tredjelande⁴⁰, og de tegner sig for ca. 13 % af den økologiske import. De har hver især en aftale eller en ordning med Kommissionen om økologisk ækvivalens. Siden 2014 har ækvivalente tredjelande været underlagt en ny godkendelsesordning baseret på internationale handelsaftaler⁴¹. Den første af disse aftaler blev indgået med Chile i 2017⁴² (jf. tabel 2).

Tabel 2 - Oversigt over tredjelande, der har indgået en aftale med Kommissionen om økologisk ækvivalens

I det følgende præsenterer vi for hver importordning vores revisionsresultater vedrørende følgende emner:

• Kommissionens revisioner uden for EU
• informationsudveksling
• Kommissionens håndhævelsesprocedurer.

Derefter behandler vi medlemsstaternes rolle i forbindelse med importerede produkter.

Kommissionen er begyndt at foretage revisioner uden for EU, men de fleste ækvivalente kontrolorganer er endnu ikke blevet revideret

I vores særberetning nr. 9/2012 anbefalede vi, at Kommissionen sikrede et passende tilsyn med landene på listen over ækvivalente tredjelande i forbindelse med økologisk produktion (jf. også bilaget). Kommissionen skal også sikre tilsyn med de ækvivalente kontrolorganer⁴³.

Ved vores opfølgning på de foranstaltninger, Kommissionen har truffet for at gennemføre vores anbefaling, konstaterede vi, at Kommissionen siden 2012 har udført revisioner uden for EU (jf. punkt 31) og at en stor del af dens revisionsressourcer vedrørende økologisk produktion nu anvendes til disse revisioner (jf. tabel 3).

Tabel 3 - Revisioner udført af GD SANTE i tredjelande mellem 2012 og 2018

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

** Revideret ved en skrivebordsgennemgang i kontrolorganernes hovedkontorer i EU.

Ækvivalente kontrolorganer

Ækvivalente kontrolorganer har ofte hovedkontor i EU, men gennemfører aktiviteter i hele verden. Tilsynet med ækvivalente kontrolorganer er en udfordring for Kommissionen, fordi den ikke kan forlade sig på en kompetent myndigheds arbejde, sådan som det er tilfældet i forbindelse med EU-medlemsstater og ækvivalente tredjelande (jf. punkt 14).

Ved udgangen af juni 2018 fandtes der 57 godkendte ækvivalente kontrolorganer. Kontrolorganer kan være godkendt til at arbejde i et eller flere tredjelande, og somme tider dækker et enkelt organ over 50 lande. Dette resulterer i mange kombinationer af kontrolorganer og lande, som Kommissionen skal godkende og føre tilsyn med⁴⁴.

Kommissionen begyndte at revidere godkendte ækvivalente kontrolorganer i 2013 og havde ved udgangen af 2018 foretaget 25 revisioner⁴⁵, som regel på kontrolorganets hovedkontor og i et enkelt tredjeland, som kontrolorganet er godkendt til at arbejde i. Vi anslår, at de kombinationer af kontrolorganer og lande, som Kommissionen har revideret siden 2013, omfatter ca. en tredjedel af de økologiske produkter, der er importeret via denne ordning. Det betyder, at der kan gå flere år, før Kommissionen besøger et bestemt land eller kontrolorgan (jf. tekstboks 2).

Somme tider aflyses eller udsættes planlagte besøg i bestemte lande (f.eks. Egypten og Mexico) på grundlag af sikkerhedsanbefalinger fra de relevante tjenestegrene i Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Dette er forståeligt, men det begrænser samtidig den sikkerhed, Kommissionen kan opnå på grundlag af sit tilsyn i disse lande.

Kommissionens revisionsresultater viser, at der er behov for et grundigt og løbende tilsyn med de ækvivalente kontrolorganer. Kommissionen følger op på sine revisionsresultater, men det kan tage lang tid at afhjælpe svagheder i alle de forskellige kontrolorganer, der opererer i samme land. Jf. eksemplet i tekstboks 3.

Nå den nye økologiforordning træder i kraft (jf. punkt 21), vil ækvivalensordningen mellem 2021 og 2023 gradvist blive erstattet af en ordning, hvor kontrolorganernes økologiske standarder og kontrolordninger skal være i overensstemmelse med EU-reglerne. Denne nye overensstemmelsesbaserede ordning skulle gerne nedbringe den tid, det tager at forberede revisionsbesøg og gennemgå nye ansøgninger og årsrapporter, da Kommissionen ikke længere behøver at vurdere ækvivalensen af kontrolorganets standarder for økologisk produktion og kontrolordning.

Ækvivalente tredjelande

Der er sket en forbedring i Kommissionens tilsyn med ækvivalente tredjelande siden vores foregående revision. Siden 2012 har Kommissionen udført ti revisioner vedrørende otte ækvivalente tredjelande (jf. tabel 3) og medvirket i en peerevaluering af den amerikanske kontrolordning i 2014. De ækvivalente tredjelande, der ikke er blevet revideret i denne periode, er New Zealand, Japan og Sydkorea, der tilsammen står for under 1 % af de økologiske produkter, der importeres til EU, samt Chile, der underskrev en aftale med EU i 2017.

De udførte revisioner afslørede væsentlige mangler. I mange tilfælde konstaterede Kommissionen ved opfølgningen på sine revisioner, at de pågældende lande havde truffet korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe disse mangler (jf. tekstboks 4).

Kommissionen foretog ingen risikoanalyse af ordningen for kontrol af økologiske produkter i EFTA-landene Norge⁴⁹ og Island. Endvidere gik der over otte år, før EU's økologiforordninger⁵⁰ blev indarbejdet i EØS-aftalen⁵¹ i marts 2017. I oktober 2018 bistod Kommissionen for første gang EFTA-Tilsynsmyndigheden ved en revision af ordningen for kontrol af økologiske produkter i Norge⁵².

Informationsudvekslingen er forbedret, men Kommissionen kunne udnytte den bedre og hurtigere

Informationsudvekslingen om uregelmæssigheder

I 2013 udvidede Kommissionen OFIS-værktøjet⁵³, så det blev muligt for Kommissionen, medlemsstaterne, ækvivalente tredjelande og ækvivalente kontrolorganer at udveksle oplysninger om uregelmæssigheder vedrørende importerede produkter. Kommissionen har vedtaget procedurer for opfølgning på disse uregelmæssigheder.

Hvad angår indberettede uregelmæssigheder vedrørende produkter importeret under ordningen med ækvivalente kontrolorganer er det medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er hovedaktørerne i opfølgningen. De kontakter de relevante kontrolorganer via OFIS og anmoder om yderligere oplysninger, indtil de er fuldt tilfredse med svarene. Hvis uregelmæssighederne ikke bliver afhjulpet, kontakter Kommissionen kontrolorganerne direkte.

Hvad angår produkter importeret under ordningen med ækvivalente tredjelande overvåger Kommissionen OFIS-underretningerne. I forbindelse med nogle af disse fandt vi imidlertid stort set intet bevis for effektiv opfølgning.

Årsrapporter

Foruden underretninger, der udveksles via OFIS, skal Kommissionen modtage en årsrapport fra hvert ækvivalent kontrolorgan⁵⁴ og tredjeland⁵⁵ med en beskrivelse af, hvordan de har gennemført kontrolordningen. Kontrolorganernes årsrapporter skal indeholde de seneste vurderingsrapporter fra akkrediteringsorganerne.

Ifølge sine egne interne regler skal Kommissionen gennemgå årsrapporterne inden for tre måneder efter at have modtaget dem. Vi kontrollerede ti årsrapporter fra kontrolorganer. Den ene af dem var ikke blevet vurderet. I kun tre tilfælde havde Kommissionen gennemgået rapporterne inden for fristen på tre måneder, mens gennemgangen af tre andre rapporter tog ni måneder eller mere. Vi konstaterede tilsvarende forsinkelser i analysen af de årsrapporter, der var indsendt af ækvivalente tredjelande⁵⁶.

Samarbejde med andre organer og myndigheder

I forbindelse med sit tilsyn med de ækvivalente kontrolorganer benytter Kommissionen også vurderingsrapporterne fra akkrediteringsorganerne. I 2017 og 2018 afholdt Kommissionen et årligt møde med akkrediteringsorganerne. Der findes imidlertid ingen samarbejdsordninger, som fastlægger vilkår for løbende informationsudveksling eller giver Kommissionen adgang til at se dokumentationen bag årsrapporterne eller til at ledsage akkrediteringsorganerne i forbindelse med deres vurderinger, når den mener, at en samordnet indsats vil være mere effektiv i tilsynet med de ækvivalente kontrolorganer.

Eksportører til EU sælger ofte deres produkter på andre markeder også. De skal således også overholde disse importerende landes regler om økologisk produktion og er underlagt tilsyn fra deres kompetente myndigheder. Da Kommissionen kun har begrænset kapacitet til at analysere de modtagne oplysninger (jf. punkt 67 og 69) eller selv udføre revisioner (jf. punkt 57 og 58), kunne den udvikle sit samarbejde med myndighederne i andre større importerende lande for at forbedre sit tilsyn med importen af økologiske produkter. Kommissionen har taget de første skridt i denne retning ved at afholde plurilaterale drøftelser (rundbordsdrøftelser) med en række tredjelande (USA, Canada, Chile, Schweiz, Japan og Sydkorea) siden 2016. Der er imidlertid ikke etableret nogen mere systematiske samarbejdskanaler. Kommissionen sigter f.eks. mod yderligere at fremme udveksling af oplysninger om overtrædelser og rapporter om besøg på stedet samt en drøftelse om den fælles opfattelse af problemer i visse lande.

Kommissionens håndhævelse var vanskelig og tidskrævende, men kommende regelændringer skal gøre den hurtigere og mere effektiv

Ækvivalente kontrolorganer

Hvis et kontrolorgan ikke rettidigt indsender de nødvendige oplysninger til Kommissionen, hvis det ikke træffer korrigerende foranstaltninger, eller hvis det ikke indvilliger i en kontrol på stedet, kan Kommissionen suspendere eller fjerne det fra listen over godkendte kontrolorganer⁵⁷ eller ændre dets specifikationer. I praksis inddrog Kommissionen syv kontrolorganers godkendelse. Fra beslutningen om at inddrage godkendelsen til ikrafttrædelsen af denne beslutning gik der imidlertid gennemsnitlig fire måneder. I mellemtiden fortsatte kontrolorganerne med at certificere økologiske produkter og udstede kontrolattester med henblik på deres eksport. Under den nye forordning⁵⁸ vil Kommissionen i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, og dermed hurtigere trække kontrolorganers godkendelse tilbage.

Ækvivalente tredjelande

Hvis en kompetent myndighed i et tredjeland afviser at gennemføre anbefalinger eller overskrider en tidsfrist for gennemførelse af en anbefaling, kan Kommissionen fjerne tredjelandet fra listen over anerkendte tredjelande eller ændre omfanget af myndighedens godkendelse⁵⁹. Kommissionen har benyttet sig af denne mulighed i et enkelt tilfælde (jf. tekstboks 4).

Handelsaftalen med Chile fra 2017 (jf. punkt 52) indeholder mekanismer til kommunikation, verifikation og bilæggelse af tvister⁶⁰, der gør det lettere at håndhæve reglerne.

Svagheder i medlemsstaternes kontrol med import af økologiske produkter

EU-medlemsstaterne spiller også en vigtig rolle i ordningen for kontrol af importerede produkter. De udfører kontrol af importerede produkter og kontrollerer importørerne.

Medlemsstaternes kontrol af importerede økologiske produkter

Medlemsstaterne skal kontrollere sendinger af produkter, der importeres til EU, før produkterne kan overgå til fri omsætning i EU⁶¹. De skal foretage dokumentkontrol og også udføre yderligere fysisk kontrol (f.eks. kontrol af emballagen og mærkningen eller udtagning af prøver til analyse og laboratorietest), alt efter hvad der er relevant ifølge deres risikovurdering. På baggrund af resultaterne af kontrollen kan medlemsstaternes myndigheder derefter påtegne de tilhørende kontrolattester (jf. også punkt 84).

Kommissionen kan samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle en fælles tilgang til de kontroller, der skal foretages af importerede produkter. I december 2015 offentliggjorde Kommissionen f.eks. retningslinjer for yderligere offentlig kontrol som reaktion på en række uregelmæssigheder, der tidligere var blevet konstateret vedrørende sendinger fra Ukraine og visse nabolande. Disse retningslinjer er blevet vedtaget af EU-medlemsstaterne og bliver revideret årligt. De gælder i dag for Ukraine, Kasakhstan og Den Russiske Føderation.

Vi konstaterede svagheder i den kontrol, tre medlemsstater udførte vedrørende importerede økologiske produkter (jf. tekstboks 5).

Medlemsstaterne skal desuden foretage regelmæssig risikobaseret kontrol af alle importerede produkter (både økologiske og ikkeøkologiske) i de forskellige led i fødevarekæden⁶². De indberetter årligt resultaterne af denne kontrol til Kommissionen. Vi analyserede en stikprøve bestående af 12 medlemsstaters årsrapporter. Ingen af dem indeholdt specifikke oplysninger om offentlig kontrol af importerede økologiske produkter. Uden sådanne oplysninger kan Kommissionen ikke vide, hvilke kontroller der er udført af de importerede økologiske produkter, og hvad resultaterne var.

Medlemsstaternes kontrol af importører

Medlemsstaterne kan som led i deres tilsyn med kontrolorganerne efterprøve, om importørernes procedurer og kontroller er tilstrækkelige. I vores særberetning fra 2012 bemærkede vi, at kontrolorganernes kontrol af importører ofte var ufuldstændig. Vi fulgte op på revisionsresultatet i forbindelse med denne revision og konstaterede, at dette stadig er tilfældet i visse medlemsstater (jf. også tekstboks 6).

Sporbarheden er forbedret, men der er fortsat nogle svagheder

Ifølge den generelle fødevarelovgivning skal fødevare- og foderstofvirksomheder sikre sporbarhed i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled. De skal kunne identificere de virksomheder, deres produkter er blevet leveret til, og spore input i fødekæden tilbage til deres direkte leverandør⁶³. Dette gælder for alle typer fødevarer.

I forbindelse med økologiske produkter rækker behovet for sporbarhed ud over kravene i den generelle fødevarelovgivning. Da der ikke findes nogen videnskabelig metode til at afgøre, om et produkt er økologisk eller ej, skal sporbarhed gøre det muligt at verificere dets økologiske status gennem hele forsyningskæden. Formålet med en sporbarhedskontrol er i) at identificere alle de involverede erhvervsdrivende, ii) at kontrollere deres økologiske certificering og iii) at spore produktet tilbage til kilden og isolere problemet, når der konstateres et tilfælde af manglende regeloverholdelse, så det forhindres, at de berørte produkter når ud til forbrugerne.

I vores særberetning nr. 9/2012 redegjorde vi for vores revision af sporbarheden af en stikprøve af økologiske produkter. Vi konkluderede, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne havde vanskeligt ved at sikre sporbarheden af de økologiske produkter på det geografiske område, deres myndighed dækkede, og at det var endnu vanskeligere at spore produkter, der krydsede grænser. Vi anbefalede, at kontrollerne blev styrket for at sikre, at de erhvervsdrivende opfyldte kravene til sporbarhed i forordningerne, og at Kommissionen i den forbindelse præciserede de forskellige aktørers roller og ansvar (jf. også bilaget).

Sporbarheden er forbedret inden for EU, men ikke alle producenter kunne spores

Kommissionen iværksatte tiltag til at gennemføre vores anbefaling. Den har tilføjet et modul for økologisk import til onlineværktøjet Traces (Trade Control and Expert System), der bruges til at overvåge importen af fødevarer og foderstoffer⁶⁴. Siden oktober 2017 har hver sending af importerede økologiske produkter skullet ledsages af en elektronisk kontrolattest. Traces-modulet for kontrolattester blev indført for at forbedre sporbarheden af økologiske produkter og indsamle betydeligt mere omfattende statistiske data om den økologiske import.

Inden for rammerne af sine revisioner i medlemsstaterne kræver Kommissionen (GD SANTE), at de kompetente myndigheder foretager en sporbarhedsundersøgelse vedrørende to økologiske produkter (udvalgt af Kommissionens revisionshold). I tilfælde, hvor ingredienserne kommer fra lande uden for EU, omfatter undersøgelsen kun bevægelserne efter indførslen i EU.

Som led i vores revision udvalgte vi 105 produkter og bad de kompetente myndigheder i 18 medlemsstater samt Kommissionen om:

1. at spore de pågældende produkter tilbage til producenten (så vidt muligt også uden for EU's grænser)
2. for hver af de erhvervsdrivende at fremlægge det økologicertifikat, der var gældende på tidspunktet for håndteringen/produktionen/forarbejdningen af produktet.

Sammenlignet med den sporbarhedsundersøgelse, vi foretog i forbindelse med vores beretning fra 2012, gav denne undersøgelse bedre resultater vedrørende produkter fra EU (jf. figur 5), og uændrede resultater vedrørende importerede produkter. Mange produkter kunne stadig ikke spores tilbage til landbrugsproducenten.

Kilde: Revisionsretten.

Sporbarhedsundersøgelser er somme tider besværlige og langvarige af flere forskellige årsager, herunder:

1. forsyningskædens kompleksitet
2. problemer med at vurdere ægtheden af økologicertifikater, da der anvendes forskellige databaser i EU, som ikke er indholdsmæssigt harmoniseret og ikke er anvendelige i praksis, hvis den erhvervsdrivendes kontrolorgan ikke kendes
3. manglende samordning blandt visse kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Det tog over tre måneder at spore nogle af produkterne i vores stikprøve. En langsom sporbarhed har en negativ indflydelse på muligheden for at handle i tilfælde af manglende overholdelse og for at forhindre, at de pågældende produkter når ud til forbrugerne.

Vores sporbarhedsundersøgelse afslørede problemer med mærkning og certifikater

Sporbarhedsundersøgelsen afslørede en række yderligere forhold, der påvirker kontrolordningens pålidelighed negativt, f.eks.:

• forkerte oprindelsesangivelser i økologimærkningen (jf. tekstboks 7);
• ufuldstændig inspektionsrapport fra et kontrolorgan, der kun giver ringe sikkerhed vedrørende et stort antal produktions- og forarbejdningsenheder i forskellige tredjelande (jf. tekstboks 8).

Konklusioner og anbefalinger

Ordningen for kontrol af økologiske produkter er fastsat i EU-lovgivningen. Den sigter mod at give forbrugerne tillid til, at de økologiske produkter, som de køber, har været omfattet af EU-regler - eller ækvivalente regler - i hvert led af forsyningskæden. Dette bør være tilfældet, uanset om produkterne er fremstillet i EU eller importeret. Vi konstaterede, at kontrolordningen er blevet forbedret siden den foregående revision, og at vores anbefalinger generelt er blevet gennemført (jf. bilaget), ), men at der fortsat er en række udfordringer.

Hvad angår de økologiske produkter, som er fremstillet i EU - og som udgør hovedparten af EU's forbrug - har både Kommissionen og medlemsstaterne afhjulpet mange af de svagheder, der blev påpeget i vores tidligere beretning.

Kommissionen har efter vores rapport i 2012 genoptaget sine revisionsbesøg i medlemsstaterne og efterhånden besøgt de fleste af dem. Vi konstaterede, at dette arbejde var udført korrekt og var blevet fulgt op. Kommissionens revisioner afdækkede en række svagheder og førte til, at medlemsstaterne traf korrigerende foranstaltninger. Foruden sine revisioner har Kommissionen iværksat en række initiativer vedrørende koordinering og uddannelse og mødes ofte med medlemsstaterne for at drøfte opfølgningen på uregelmæssigheder og påstande om svig (punkt 31 - 35).

De kompetente myndigheder i de medlemsstater, vi reviderede, har truffet foranstaltninger til at forbedre deres kontrolordninger. De seks medlemsstater, vi fulgte op på, har afhjulpet de fleste af de svagheder, vi konstaterede sidste gang, ved hjælp af ændringer i de retlige rammer, forbedret koordinering med akkrediteringsorganerne og bedre retningslinjer for tilsynet med kontrolorganerne (punkt 38). De otte medlemsstater, vi undersøgte, har nu et katalog over forskellige typer af manglende regeloverholdelse og de dermed forbundne håndhævelsesforanstaltninger (herunder sanktioner), som kontrolorganerne skal anvende (punkt 44). Vi konstaterede, at der fortsat er en række svagheder med relation til vores tidligere konklusioner (punkt 40 og 41). Vi konstaterede også, at anvendelsen af håndhævelsesforanstaltninger endnu ikke er blevet harmoniseret i EU, og at indberetningen i medlemsstaterne somme tider er langsom og ufuldstændig (punkt 43, 45 og 49).

Anbefaling 1 - Afhjælpning af de tilbageværende svagheder i medlemsstaternes kontrolordninger og rapportering

Kommissionen bør:

1. følge op på de tilbageværende svagheder, vi konstaterede i medlemsstaternes kontrolordninger
2. arbejde hen imod en bedre harmonisering af definitionen på uregelmæssigheder og overtrædelser og de dermed forbundne håndhævelsesforanstaltninger gennem drøftelser med medlemsstaterne og vedtagelse af gennemførelsesretsakter
3. give de kompetente myndigheder vejledning, så de kan forbedre deres rapportering, f.eks. ved at udfylde informationshullerne i deres årsrapporter.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

En mindre del af de økologiske fødevarer, der forbruges i EU, stammer fra import. Ækvivalente kontrolorganer certificerer over 80 % af de økologiske produkter, der importeres til EU. Resten importeres fra ækvivalente tredjelande. Hovedparten af de ækvivalente tredjelande er blevet dækket af Kommissionens revisioner siden 2012 (punkt 62). Kommissionen er også begyndt at besøge ækvivalente kontrolorganer og har undersøgt deres aktiviteter på stedet i tredjelande. Indtil videre har disse besøg omfattet ordninger, der gælder for omkring en tredjedel af den import, der er certificeret af ækvivalente kontrolorganer (punkt 57 og 58). Tilsynet med ækvivalente kontrolorganer er en udfordring for Kommissionen, fordi den er den kompetente myndighed og ikke kan forlade sig på en anden kompetent myndigheds arbejde, sådan som det er tilfældet i forbindelse med EU-medlemsstater og ækvivalente tredjelande. Når Kommissionen konstaterer svagheder, kan det tage lang tid at afhjælpe dem i alle de forskellige kontrolorganer, der opererer i samme land (punkt 60).

Foruden at følge op på sine revisioner analyserer Kommissionen systematisk de årsrapporter, den modtager fra ækvivalente kontrolorganer og ækvivalente tredjelande. Kommissionen foretager dog ofte denne vurdering for sent (punkt 69). Vi konstaterede, at Kommissionen forlader sig på rapporterne fra akkrediteringsorganerne, men at der ikke er indgået nogen formelle samarbejdsaftaler, som fastlægger vilkår for løbende informationsudveksling eller giver Kommissionen mulighed for at samordne tilsynet med akkrediteringsorganerne (punkt 70). Vi konstaterede, at Kommissionen først lige er begyndt at undersøge de mulige synergier ved at føre tilsyn med import af økologiske produkter sammen med de kompetente myndigheder for andre vigtige importmarkeder (USA, Canada, Chile, Schweiz, Japan og Sydkorea) (punkt 71).

Det kan være vanskeligt og tidskrævende for Kommissionen at håndhæve kontrolordningen vedrørende import, men der er indført nye regler for at gøre håndhævelsen hurtigere og mere effektiv. Kommissionen vil kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, og dermed hurtigere trække ækvivalente kontrolorganers godkendelse tilbage (punkt 72). Hvad angår ækvivalente tredjelande kan fremtidige handelsaftaler ligesom handelsaftalen med Chile indeholde mekanismer til kommunikation, verifikation og bilæggelse af tvister (punkt 74).

Medlemsstaterne har også ansvaret for at foretage kontrol af importerede økologiske produkter, og via deres tilsyn med kontrolorganerne efterprøver de, om importørernes procedurer og kontroller er tilstrækkelige. Vi fandt svagheder i kontrollen af indkommende sendinger og konstaterede, at kontrolorganernes kontrol af importørerne fortsat var utilstrækkelig i nogle medlemsstater (punkt 75 - 80).

Anbefaling 2 - Forbedret tilsyn med importerede produkter gennem styrket samarbejde

Kommissionen bør:

1. forbedre sit tilsyn med de ækvivalente kontrolorganer, bl.a. ved at styrke samarbejdet med akkrediteringsorganerne og med de kompetente myndigheder for andre væsentlige importmarkeder
2. straks vurdere de årsrapporter, den modtager fra ækvivalente kontrolorganer og ækvivalente tredjelande
3. give medlemsstaterne vejledning i udførelse af specifikke kontroller vedrørende kontrolorganernes tilsyn med importører og importerede økologiske produkter.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

Vi foretog igen en sporbarhedsundersøgelse for at fastslå, om økologiske produkter kan spores tilbage til landbrugsproducenten, og om produktets økologiske status kan påvises med et certifikat i hvert led af forsyningskæden. Resultaterne viste, at der er sket en forbedring siden vores foregående revision, især i EU. Men der var fortsat produkter, som ikke kunne spores tilbage til landbrugsproducenten (punkt 86 og 87).Vi bemærkede, at de fleste kontrolorganer i EU nu har en onlinedatabase over alle de erhvervsdrivendes økologicertifikater. Disse databasers indhold er imidlertid ikke indholdsmæssigt harmoniseret og ikke anvendelige i praksis, hvis den erhvervsdrivendes kontrolorgan ikke kendes (punkt 88). Sporbarheden af importerede produkter ville blive bedre, hvis der var adgang til onlinedatabaser over erhvervsdrivende uden for EU.

Anbefaling 3 - Mere omfattende sporbarhedsundersøgelser

Kommissionen bør:

1. som led i sit tilsyn med importerede produkter foretage sporbarhedsundersøgelser, der strækker sig ud over EU's grænser, og bruge resultaterne til bedre målretning af revisioner eller ad hoc-kontrol af kontrolorganer og i tredjelande
2. sammen med de kompetente myndigheder analysere resultaterne af deres sporbarhedsundersøgelser med henblik på at identificere svagheder og mulige korrigerende foranstaltninger
3. forbedre adgangen til data om økologicertifikater på tværs af grænserne og kræve, at kontrolorganer i tredjelande offentliggør lister over deres certifikater online.

Måldatoer for gennemførelsen: a) og b) 2020, c) 2024.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 13. februar 2019.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Ordliste

Akkrediteringsorgan: Et offentligt eller privat organ, der formelt godkender et kontrolorgans kompetence til at prøve og certificere tredjeparter i henhold til økologiske standarder.

Erhvervsdrivende: En fysisk person eller erhvervsvirksomhed, der fremstiller, oplagrer, forarbejder, transporterer, eksporterer eller importerer økologiske produkter.

Kompetent myndighed: Den centrale myndighed i en medlemsstat (eller et tredjeland), der er ansvarlig for at tilrettelægge den offentlige kontrol af økologisk produktion, eller en anden myndighed, som har fået overdraget ansvaret herfor.

Kontrolorgan: En uafhængig privat tredjepart eller en offentlig administrativ enhed i en medlemsstat (også kaldet en "kontrolmyndighed" i lovgivningen), der foretager kontrol og certificering inden for økologisk produktion.

OFIS: Organic Farming Information System - Kommissionens IT-system for økologisk landbrug. Det giver mulighed for a) elektronisk dataudveksling mellem EU-medlemsstaterne, Norge, Island og Kommissionen og b) formidling af offentlig information til europæiske borgere og erhvervsdrivende.

Traces: Trade Control and Expert System - Kommissionens onlineadministrationsværktøj, der omfatter alle sundhedskrav vedrørende EU-samhandel med og import af dyr, sæd og embryoner samt fødevarer. Traces blev indført ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF i medfør af Rådets direktiv 90/425/EØF.

Ækvivalens: Opfyldelse af samme mål og principper ved anvendelse af regler, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse.

Ækvivalent kontrolorgan: Et kontrolorgan, der udøver opererer i et tredjeland og af Kommissionen er godkendt som et organ, der anvender økologiske regler og kontrolforanstaltninger, som er ækvivalente med dem, der anvendes i EU.

Ækvivalent tredjeland: Et tredjeland, der af Kommissionen er godkendt som et land, der anvender økologiske regler og kontrolforanstaltninger, som er ækvivalente med dem, der anvendes i EU.

Slutnoter

¹ Betragtning 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1), som indebar en lille ændring af betragtning 1 i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

² Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om en økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1).

³ Betragtning 3 i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

⁴ GD AGRI: Liste over kontrolorganer og kontrolmyndigheder i den økologiske sektor pr. 14.8.2018: http://ec.europa.eu/agriculture/ofis_public/r8/ctrl_r8.cfm?targetUrl=home&lang=da

⁵ Norge og Island er de to eneste EFTA-lande, der anvender EU's lovgivning om økologiske produkter. Deres forbindelser til EU reguleres af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og økologisk produktion er omfattet af denne aftale. Det betyder, at økologiske produkter fra Norge og Island kan omsættes frit i EU.

⁶ https://statistics.fibl.org/europe/key-indicators-europe.html

⁷ http://www.agencebio.org/le-marche-de-la-bio-en-france

⁸ Betragtning 17 i forordning (EU) 2018/848.

⁹ Rådets forordning (EF) nr. 834/2007.

¹⁰ EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

¹¹ Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25).

¹² Forordning (EU) 2018/848.

¹³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

¹⁴ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

¹⁵ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

¹⁶ "Monitoring data on pesticide residues in food: results on organic versus conventionally produced food" - EFSA (http://www.efsa.europa.eu/publications).

¹⁷ Særberetning nr. 2/2019 "Kemiske farer i vores fødevarer: EU's fødevaresikkerhedspolitik beskytter os, men står over for udfordringer".

¹⁸ Den Europæiske Frihandelssammenslutning - mellemstatslig organisation bestående af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

¹⁹ Derudover udførte Kommissionen fem revisioner med fokus på kontrol af pesticidrester i økologisk produktion (i Tyskland, Polen og Det Forenede Kongerige i 2015 og i Finland og Spanien i 2016).

²⁰ Oversigtsrapport: "Organic Production - Member States". DG(SANTE) 2015-8950 - MR.

²¹ http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/index.cfm

²² 21 skrivelser omhandlede samme emne (for sen underretning i OFIS) og blev behandlet under ét.

²³ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 392/2013 tilføjede et kapitel 9 om de kompetente myndigheders tilsyn til forordning nr. 889/2009.

²⁴ Artikel 92c og artikel 92e.

²⁵ Artikel 92b i forordning (EF) nr. 889/2008.

²⁶ Punkt 35-37 i særberetning nr. 9/2012.

²⁷ Forordning (EU) nr. 392/2013 føjede artikel 92d til forordning (EF) nr. 889/2008.

²⁸ I henhold til forordningen skal kataloget som minimum indeholde de typer af manglende regeloverholdelse, der har indflydelse på produkters økologiske status, og de modsvarende sanktioner. I nogle medlemsstater (Bulgarien, Irland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige) indeholder kataloget også mindre alvorlige typer af manglende regeloverholdelse, der ikke har indflydelse på produkters økologiske status.

²⁹ F.eks. plantebeskyttelsesmidler, GMO'er, gødningsstoffer, fodertilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer eller produkter til rengøring og desinficering.

³⁰ Artikel 65, stk. 2, i forordning (EF) nr. 889/2008 fastsætter, at antallet skal svare til mindst 5 % af antallet af de erhvervsdrivende, som er underlagt kontrol.

³¹ Artikel 29 i forordning (EU) 2018/848.

³² Artikel 92, stk. 6, i forordning (EF) nr. 889/2008 som ændret ved forordning nr. 392/2013.

³³ Artikel 92, stk. 4, i forordning (EF) nr. 889/2008 som ændret ved forordning nr. 392/2013.

³⁴ Uregelmæssigheder vedrørende produkter, som kommer fra andre medlemsstater (artikel 92a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 889/2008 som ændret ved forordning nr. 392/2013) samt vedrørende produkter, som kommer fra samme medlemsstat, hvis uregelmæssigheden har betydning for en anden medlemsstat (artikel 92a i forordning (EF) nr. 889/2008 som ændret ved forordning (EU) 2018/1584).

³⁵ Artikel 92a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 889/2008 som ændret ved forordning nr. 392/2013.

³⁶ Artikel 92f og bilag XIIIb og XIIIc i forordning (EF) nr. 889/2008 som ændret ved forordning (EU) nr. 392/2013.

³⁷ Punkt 43 i særberetning nr. 9/2012.

³⁸ Artikel 7-9 i forordning (EF) nr. 1235/2008.

³⁹ Artikel 10 til 12 i forordning (EF) nr. 1235/2008.

⁴⁰ Bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008, seneste ændring: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/949, der føjede Chile til bilag III.

⁴¹ Artikel 47 i forordning (EU) 2018/848.

⁴² Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter (EUT L 331 af 14.12.2017, s. 4).

⁴³ Artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007.

⁴⁴ I nogle tilfælde anvender det samme kontrolorgan forskellige standarder i forskellige lande.

⁴⁵ Disse revisioner omfatter 17 af de 57 kontrolorganer, der var godkendt ved udgangen af juni 2018.

⁴⁶ DG(SANTE) 2018-6392 (http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/details.cfm?rep_id=3998).

⁴⁷ Indien (2012): http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/details.cfm?rep_id=3059;
Indien (2015): http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/details.cfm?rep_id=3641.

⁴⁸ Schweiz (2013): http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/details.cfm?rep_id=3215.

⁴⁹ Ifølge tal fra Eurostat er Norge den tredjestørste eksportør af fødevarer til EU. Der foreligger ingen specifikke tal om andelen af økologiske fødevarer.

⁵⁰ Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser.

⁵¹ Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har siden januar 1994 samlet EU-medlemsstaterne og de tre EØS/EFTA-lande - Island, Liechtenstein og Norge - i et fælles marked, der benævnes "det indre marked".

⁵² http://www.eftasurv.int/press--publications/press-releases/internal-market/norway-needs-to-adjust-control-system-of-organic-production

⁵³ Forordning (EF) nr. 125/2013 indførte ændringer til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1235/2008.

⁵⁴ Artikel 12, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 1235/2008.

⁵⁵ Artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007.

⁵⁶ I tre tilfælde (af de seks analyserede) blev gennemgangen foretaget mere end ni måneder efter modtagelsen af dokumenterne.

⁵⁷ Artikel 12, stk. 1, litra c, og artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1235/2008.

⁵⁸ Artikel 46, stk. 9, i den nye økologiforordning (EU) 2018/848.

⁵⁹ Eksempelvis ved at fjerne en produktkategori fra godkendelsen.

⁶⁰ Gensidig udveksling af relevante oplysninger (artikel 6), mulighed for peerevalueringer (artikel 7), nedsættelse af et blandet udvalg for økologiske produkter (artikel 8) og bestemmelser om bilæggelse af tvister (artikel 9).

⁶¹ Artikel 13, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, samt bilag V i forordning (EU) nr. 1235/2008 - rubrik 20.

⁶² Artikel 15, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 882/2004.

⁶³ Også kaldet "ét skridt frem, ét skridt tilbage"-metoden.

⁶⁴ Traces blev indført ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF i medfør af Rådets direktiv 90/425/EØF.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne beretning blev vedtaget af Afdeling I - der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Revisionsarbejdet blev ledet af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten, med støtte fra tidligere kabinetschef Ioulia Papatheodorou, nuværende kabinetschef Kristian Sniter, attaché Matteo Tartaggia, ledende administrator Michael Bain, opgaveansvarlig Els Brems og revisorerne Blanka Happach, Greta Kapustaite og Radostina Simeonova. Der blev ydet sproglig støtte af Miroslava Chakalova-Siddy, Marek Riha og Fiona Urquhart.

Fra venstre til højre: Michael Bain, Blanka Happach, Nikolaos Milionis, Matteo Tartaggia, Greta Kapustaite, Kristian Sniter.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

© Den Europæiske Union, 2019

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.