Kontrol af bruttonationalindkomsten til finansiering af EU-budgettet Risiciene ved udarbejdelse af data er generelt godt dækket, men foranstaltningerne kan prioriteres bedre

Resumé

I Egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) er den vigtigste kilde til finansiering af EU-budgettet og beløb sig til i alt 116 milliarder euro i 2021. Kommissionen beregner disse egne indtægter som en procentdel af medlemsstaternes årlige BNI, en makroøkonomisk indikator, som anvendes til at måle et lands økonomiske velstand.

II Kommissionen anvender BNI-overslag til at beregne medlemsstaternes bidrag og reviderer dem, når der foreligger mere præcise data. Enhver justering af dataene for en given medlemsstat påvirker de øvrige medlemsstaters bidrag. EU-lovgivningen kræver derfor, at Kommissionen kontrollerer de kilder og metoder, som medlemsstaterne anvender til at udarbejde deres BNI-data. De kontroller, som EU's statistiske kontor (Eurostat) foretager, skal sikre, at medlemsstaterne betaler rimelige og forudsigelige BNI-baserede bidrag til EU-budgettet, og selve kontrolprocessen bør være omkostningseffektiv.

III Eurostat tilrettelægger sine kontroller i flerårige cyklusser, og derfor er processerne i sagens natur langvarige. Kontrollerne omfatter en detaljeret analyse af de BNI-data, som medlemsstaterne indberetter, for at sikre, at de beløb, der betales til EU-budgettet, er sammenlignelige, pålidelige og fuldstændige og i sidste ende korrekte. Jo længere processen er, og jo flere forhold, Eurostat identificerer, desto mindre forudsigelige er medlemsstaternes bidrag. Dette kan gøre det vanskeligt for medlemsstaterne at betale yderligere beløb.

IV Vi undersøgte den senest afsluttede BNI-kontrolcyklus (2016-2019) for at vurdere, om Kommissionen havde forvaltet den effektivt og produktivt. Vi analyserede, om Kommissionen effektivt havde identificeret og afbødet de største risici for BNI-dataenes sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed. Vi undersøgte også, om BNI-kontrolcyklussen og den relaterede kommunikation havde været rettidig og produktiv. Vi gennemførte revisionen på dette tidspunkt for at kunne undersøge en afsluttet cyklus, der omfattede ændringer i Kommissionens kontrolmetode. Vi forventer, at vores arbejde vil hjælpe Kommissionen med at forbedre sin kontrolmetode for den næste cyklus, der begynder i 2025.

V Vi indsamlede vores revisionsbevis via skrivebordskontroller af relevant dokumentation, to spørgeundersøgelser og interview med Kommissionen og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer. For at vurdere Eurostats effektivitet undersøgte vi dets kontroldossierer for seks medlemsstater (Irland, Spanien, Frankrig, Malta, Nederlandene og Polen).

VI Vi konkluderede, at Eurostat generelt var effektivt med hensyn til at identificere højrisikoforhold, men ikke behandlede dem alle rettidigt.

VII Vi konstaterede, at Eurostats risikovurdering generelt var veludformet, og at den identificerede højrisikoforhold for alle medlemsstater. Arbejdet med de forhold, der har den største potentielle indvirkning, kan imidlertid prioriteres bedre. Samlet set ydede Eurostat tilstrækkelig støtte til de nationale statistiske kontorer i deres bestræbelser på at tackle højrisikoforhold. Det iværksatte flere initiativer med henblik på at adressere globaliseringsspørgsmålet, men reagerede ikke rettidigt på spørgsmålet.

VIII Samlet set blev kontrolcyklussen afsluttet som planlagt i 2019, og Kommissionen gav medlemsstaterne rettidige oplysninger om justeringer af deres bidrag som følge af BNI-kontrollerne. Mange forhold var dog stadig uafklarede ved afslutningen af cyklussen, hvilket kan påvirke medlemsstaternes fremtidige bidrag. Vi konstaterede, at Eurostat kontrollerede mange forhold, som viste sig at have en lille indvirkning på BNI, og at der var tegn på ineffektivitet med hensyn til de værktøjer, Eurostat anvendte til at dokumentere sine kontroller.

IX Som følge af vores revision fremsætter vi anbefalinger til Kommissionen for at den gennem Eurostat kan:

• forbedre prioriteringen af højrisikoforhold
• forbedre rettidigheden af den støtte, der ydes til medlemsstaterne, og bedre begrunde beslutningerne om at begrænse anvendelsesperioden for forbehold
• forbedre kontrolcyklussens produktivitet yderligere.

Indledning

EU-budgettet og BNI-baserede egne indtægter

01 Egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) er den vigtigste kilde til finansiering af EU-budgettet. De beregnes på grundlag af BNI, en makroøkonomisk indikator, som anvendes til at måle et lands økonomiske velstand. Det er restkilden til EU's finansiering ("udligningsposten"). Det betyder, at den sikrer, at der er tilstrækkelige indtægter til at dække budgetudgifterne, når der er taget hensyn til alle andre indtægtskilder. Den beregnes som en procentdel af medlemsstaternes årlige BNI, kaldet den ensartede bidragssats. Den bidragssats, der fandt anvendelse på regnskabsåret 2021, var f.eks. på 0,84 %. For at sikre sammenlignelighed mellem medlemsstaterne skal BNI-udarbejdelsen være i overensstemmelse med det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010)¹.

02 Oprindelig skulle de BNI-baserede egne indtægter kun opkræves, hvis de øvrige egne indtægter ikke var tilstrækkelige til at dække udgifterne. Men de er i årenes løb blevet EU-budgettets største indtægtskilde (jf. figur 1). Medlemsstaternes BNI-baserede bidrag for 2021 vises i bilag I.

03 De BNI-baserede egne indtægter er tredoblet i absolut værdi siden slutningen af 1990'erne, fra ca. 40 milliarder euro til ca. 120 milliarder euro. Deres procentdel af EU's samlede indtægter er næsten fordoblet i den tid fra 40 % til 71 % i 2020 og tegnede sig for 63 % i 2021, hovedsagelig på grund af indførelsen af en ny egen indtægt baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (jf. figur 2). Stigningen i årenes løb skyldtes især de nye medlemsstaters tiltrædelse, budgettets gradvise vækst og det forhold, at indtægterne fra de øvrige egne indtægter ikke steg i samme takt som udgifterne. De BNI-baserede egne indtægter kan komme til udgøre en mindre andel af EU's samlede indtægter i den nærmeste fremtid som følge af indførelsen af nye egne indtægter, men de vil ikke desto mindre fortsat være den primære kilde til EU's indtægter.

04 Forvaltningen af disse egne indtægter involverer to vigtige processer, der begge er forbundet med anvendelsen af statistikker til beregning af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag. For det første den årlige budgetprocedure, der er baseret på BNI-overslag, og for det andet kontrollen af faktiske BNI-data, som indberettes årligt af medlemsstaterne (jf. bilag II).

05 Kommissionens Generaldirektorat for Budget (GD BUDG) er ansvarligt for den årlige budgetprocedure. EU's statistiske kontor (Eurostat) er ansvarligt for at kontrollere BNI-data, både på årlig og flerårig basis. I henhold til BNI-forordningen² skal Eurostat kontrollere dataenes sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet. Dette princip (tidligere kaldet cost-benefit-princippet) omfatter en vurdering af den potentielle størrelse og betydning af specifikke transaktioner fra det udarbejdede BNI. Dets formål er at undgå, at der anvendes uforholdsmæssigt store ressourcer til beregning af mindre betydningsfulde poster³. Termen "transaktioner" anvendes almindeligvis i nationalregnskabet (jf. tekstboks 1).

Beregning og overførsel af de BNI-baserede egne indtægter til EU-budgettet

06 Hvert år i maj beregner GD BUDG medlemsstaternes bidrag på grundlag af BNI-overslag fra Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) og anmoder om betaling i 12 månedlige trancher. Den genberegner bidragene i februar året efter ved hjælp af ajourførte data baseret på Eurostats kontroller. I marts det følgende år opkræver GD BUDG de skyldige beløb fra de medlemsstater, der har betalt for lidt, og fordeler dem mellem de medlemsstater, der har betalt for meget, i forhold til deres justerede andel af EU's samlede BNI⁴.

07 BNI-dataene er baseret på overslag, som justeres over flere år, inden det forventede præcisionsniveau nås. EU's regler for beregning af egne indtægter gør det derfor muligt at revidere overslagene for et givet regnskabsår "N" indtil den 30. november i år "N + 4". Revisionsperioden kan forlænges, hvis Kommissionen eller en medlemsstat mener, at kvaliteten af BNI-dataene skal forbedres⁵. Dette opnås ved at fremsætte "forbehold" med hensyn til BNI-data.

08 Da BNI-baserede egne indtægter er en udligningspost, påvirker for højt eller for lavt satte BNI-data for en bestemt medlemsstat ikke det samlede beløb, der opkræves som EU-indtægter. De reducerer eller øger imidlertid bidragene fra de øvrige medlemsstater, indtil problemet opdages og afhjælpes. Jo længere BNI-dataene kan revideres, og jo flere forbehold, der fremsættes, jo lavere er forudsigeligheden af medlemsstaternes bidrag.

09 Tidligere har overdragelse af store beløb til de BNI-baserede egne indtægter med kort varsel vist sig at skabe problemer for medlemsstaterne. I 2014 førte revisioner af BNI-data f.eks. til et hidtil uset niveau af justeringer af medlemsstaternes bidrag, svarende til næsten 10 milliarder euro, hvilket havde en større indvirkning på nogle medlemsstater end på andre. Det Forenede Kongerige skulle betale 2,1 milliard euro til EU-budgettet oven i sit sædvanlige bidrag (21 % af dets samlede budgetterede nationale bidrag i det pågældende år).

Kontrol af medlemsstaternes BNI-data

10 Medlemsstaternes nationale statistiske kontorer er ansvarlige for at udarbejde BNI-data⁶. De giver Eurostat en "BNI-oversigt" med en detaljeret beskrivelse af de kilder og metoder, der er brugt til at udarbejde BNI og dets bestanddele (jf. tekstboks 2) i overensstemmelse med ENS 2010.

11 Eurostats kontrol omfatter en undersøgelse af de BNI-data, der anvendes som grundlag for beregningen af egne indtægter. Dette omfatter følgende to vigtige delprocesser:

• Den årlige kontrol af de BNI-data og ændringer af kilder og metoder, som medlemsstaterne indberetter i BNI-spørgeskemaer og kvalitetsrapporter.
• Den flerårige kontrol ("kontrolcyklus") af de statistiske kilder og metoder, der anvendes til at beregne BNI, og som er beskrevet i medlemsstaternes BNI-oversigter.

12 Eurostat bistås i sin kontrol af BNI-ekspertgruppen. Gruppen består af repræsentanter for alle medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand. Ekspertgruppen rådgiver Kommissionen om og fremsætter sine synspunkter vedrørende BNI-beregningernes sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed. Den undersøger også spørgsmål vedrørende gennemførelsen af BNI-forordningen og afgiver årlige udtalelser om, hvorvidt de BNI-data til beregning af egne indtægter, som medlemsstaterne indsender, er hensigtsmæssige. Indtil 2019 blev BNI-ekspertgruppens aktiviteter varetaget af BNI-udvalget.

Årlig kontrol

13 Hvert år kontrollerer Eurostat de nationalregnskabsdata, som medlemsstaterne indberetter via BNI-spørgeskemaerne, der er tabeller med BNI-data for flere år. Kontrollen dækker bl.a. formel og talmæssig rigtighed, dataenes sammenhæng over tid og med offentliggjorte tal. Eurostat kontrollerer også ændringer i de kilder og metoder, der anvendes til at udarbejde BNI, og som er beskrevet i kvalitetsrapporterne. Dets årlige kontrol danner grundlag for BNI-ekspertgruppens formelle udtalelse om anvendelse af data til beregning af egne indtægter.

Flerårig kontrol

14 Eurostats flerårige kontrol fokuserer på BNI-oversigter, som er omfattende dokumenter med en beskrivelse af de statistiske kiler og metoder, der er anvendt til udarbejdelse af BNI-data over flere år. Dette arbejde omfatter en detaljeret og standardiseret analyse af procedurerne for udarbejdelse af BNI med henblik på at sikre dataenes sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed. Til dette formål gennemfører Eurostat kontrolcyklusser, der strækker sig over flere år (normalt fire eller fem år). Resultaterne af den flerårige kontrol indgår i ekspertgruppens årlige udtalelse om kvaliteten af BNI-data.

15 Eurostat indledte den senest afsluttede flerårige kontrolcyklus, cyklussen for 2016-2019, i 2016. Det afsluttede sit arbejde før udgangen af 2019 for alle medlemsstater undtagen Frankrig, hvis kontrol blev afsluttet i 2021, da BNI-oversigten blev indsendt sent⁷. GD BUDG afsluttede formelt kontrolcyklussen i april 2020. Den kontrol, som blev foretaget i løbet af cyklussen for 2016-2019, omfattede de kilder og metoder, som medlemsstaterne brugte til at udarbejde deres BNI-data fra 2010 og fremefter.

16 BNI-dataene forbliver åbne, hvis der er fremsat forbehold (jf. punkt 07), indtil de problemer, der er konstateret ved Eurostats kontrol, er løst. Dette kan tage flere år og vil i mange tilfælde fortsætte efter den formelle afslutning af kontrolcyklussen og dermed påvirke forudsigeligheden af medlemsstaternes bidrag. Dette understreger betydningen af, hvor vigtigt det er at målrette kontrollen mod de vigtigste forhold og afslutte kontrolcyklussen så hurtigt som muligt.

17 I 2013 offentliggjorde vi en særberetning⁸ om vores forvaltningsrevision vedrørende den foregående kontrolcyklus for 2007-2012. Beretningen konkluderede, at den flerårige kontrolcyklus kun var delvist effektiv, idet Eurostat ikke foretog en hensigtsmæssig planlægning og prioritering af sit arbejde og ikke anvendte en ensartet tilgang til kontrol i alle medlemsstaterne. På grundlag af vores anbefalinger og med henblik på at anvende princippet om omkostningseffektivitet foretog Eurostat to vigtige ændringer af sin kontroltilgang for cyklussen 2016-2019:

• en risikovurdering med henblik på at prioritere sine kontroller
• en væsentlighedstærskel med henblik på at målrette sine kontroller og kun fremsætte forbehold i tilfælde af forhold med en betydelig indvirkning.

18 Kontrolcyklussen 2016-2019 begyndte med indsendelsen af BNI-oversigter ved udgangen af marts 2016. Den var kendetegnet ved indførelsen af et nyt regnskabssystem (ENS 2010), som omfattede adskillige ændringer sammenlignet med det foregående system (ENS 95⁹) og derfor krævede en yderligere indsats fra Eurostats side for at kontrollere gennemførelsen i medlemsstaterne.

19 De følgende faser af kontrolcyklussen omfattede risikovurderingen og kontroller via skrivebordskontrol ved hjælp af et spørgeskema til vurdering af BNI-oversigten samt informationsbesøg i medlemsstaterne. Kontrollen resulterede i, at der blev fremsat handlingspunkter og forbehold, hvilket har en indvirkning på BNI-dataene. Figur 3 viser en oversigt over hovedelementerne i kontrolcyklussen 2016-2019, mens den vejledende tidslinje fremgår af bilag III.

20 Eurostats risikovurdering havde tre vigtige output:

• en liste over tværgående højrisikoforhold (jf. bilag IV) med henblik på kontrol i alle medlemsstater via tværnationale sammenligninger, herunder spørgsmål som globalisering (jf. tekstboks 3), eksport og import og finansielle tjenesteydelser
• en risikoklassificering for hver medlemsstat med henblik på at fastlægge kontrolrækkefølge og område
• en pulje af specifikke områder for BNI-udarbejdelse, der er forbundet med høj risiko, hvorfra der vælges områder, som skal kontrolleres direkte i hver medlemsstat, med henblik på at følge kontrolsporet fra en udvalgt BNI-bestanddel til kildedataene og gennemgå beregningen af de vigtigste underliggende tal.

21 Som et resultat af sit kontrolarbejde fremsætter Kommissionen handlingspunkter (formuleret af Eurostat) og forbehold (formuleret af GD BUDG på grundlag af et teknisk forslag fra Eurostat). De handlingspunkter, der rettes mod de nationale statistiske kontorer, vedrører forhold, der kræver mulige metodologiske ændringer eller korrektion af fejl i udarbejdelsen (handlingspunkt "A") eller præcisering, korrektion eller supplering af oplysningerne i BNI-oversigten (handlingspunkt "B").

22 Eurostat ændrer "A"-handlingspunkter til forbehold, når det mener, at de kan have en væsentlig indvirkning (under 0,1 % af BNI) og ikke er blevet adresseret af medlemsstaterne inden fristens udløb. Dette sker normalt ved afslutningen af kontrolcyklussen.

23 Forbehold giver medlemsstaterne mulighed for at revidere deres BNI-data efter skæringspunktet på fire år (jf. punkt 07). Forbeholdene kan inddeles i to hovedtyper:

• generelle forbehold, der dækker udarbejdelsen af alle BNI-bestanddele for en medlemsstat
• specifikke forbehold, som vedrører et aspekt af BNI-beregningen (transaktionsspecifikke forbehold), eller forhold, som kræver en komparativ analyse af de løsninger, medlemsstaterne har valgt (tværgående forbehold). Kommissionen anvender også processpecifikke forbehold for at holde BNI-data åbne ud over det fireårige skæringspunkt, indtil den har afsluttet sine flerårige kontroller.

24 Både handlingspunkter og forbehold kan føre til revision af medlemsstaternes BNI-data. Der foretages revisioner for at øge dataenes nøjagtighed, når datakilder giver nye oplysninger, og/eller for at indføre metodologiske forbedringer¹⁰. Landene kan med nogle års mellemrum foretage større revisioner af deres nationalregnskab, de såkaldte benchmarkrevisioner, for at indarbejde nye datakilder og større ændringer i statistiske metoder¹¹.

25 Benchmarkrevisioner har en indvirkning på de indberettede data for BNI, BNP (bruttonationalproduktet) og flere andre makroøkonomiske indikatorer i mange år. Der blev indført en harmoniseret, europæisk revisionspolitik i 2012 med henblik på at sikre koordinerede og konsekvente revisioner på tværs af statistiske områder, lande og EU. Dette omfatter henstillingen om at gennemføre koordinerede benchmarkrevisioner hvert femte år, begyndende med 2014. Den næste koordinerede benchmarkrevision bør finde sted i 2024.

26 Eurostats kontrol har indvirkning på benchmarkrevisionernes tidsmæssige placering, som igen har en indvirkning på indledningen af den næste kontrolcyklus, fordi den er baseret på BNI-oversigter, der er ajourført på grundlag af disse revisioner. Medlemsstaterne har normalt brug for de relevante oplysninger om de handlingspunkter, som Eurostat fremsætter, mindst et år før de foretager benchmarkrevisioner, for at tage hensyn til dem, når de udarbejder nationalregnskaberne. Handlingspunkternes tidsmæssige placering afhænger af rettidigheden af medlemsstaternes indsendelse af BNI-oversigter og af kontrolcyklussens produktivitet.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

27 Denne forvaltningsrevision omfatter kontrolcyklussen 2016-2019 vedrørende BNI-data, der anvendes som grundlag for beregningen af egne indtægter. Vi valgte dette emne, fordi de BNI-baserede egne indtægter er den største kilde til EU's indtægter, og det er vigtigt at sikre, at medlemsstaternes bidrag til disse indtægter er rimelige og forudsigelige i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet.

28 Vi gennemførte revisionen på dette tidspunkt for at kunne undersøge en afsluttet cyklus, der omfattede de to vigtige ændringer i Kommissionens kontrolmetode (risikovurdering og væsentlighedstærskel). Vi forventer, at vores arbejde vil hjælpe Kommissionen med at forbedre sin kontrolmetode for den næste cyklus, der begynder i 2025.

29 Vores vigtigste revisionsspørgsmål var, om Kommissionen havde forvaltet kontrolcyklussen 2016-2019 effektivt og produktivt. I første del af denne beretning undersøger vi effektiviteten af Kommissionens risikovurdering og dens foranstaltninger til at afbøde de største risici for BNI-datas sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed. I anden del vurderer vi, om kontrolcyklussen og formidlingen af dens resultater var rettidig og produktiv.

30 Revisionen omfattede Kommissionens forvaltnings- og kontrolsystemer til kontrol og vurdering af medlemsstaternes BNI-data, der anvendes som grundlag for beregningen af egne indtægter. Vi undersøgte navnlig hensigtsmæssigheden af den kontrolmodel, som Eurostat havde indført for kontrolcyklussen 2016-2019. Vi gennemførte revisionen i Kommissionen og fokuserede på Eurostats aktiviteter i forbindelse med kontrolcyklussen 2016-2019 frem til januar 2022.

31 Vi indsamlede revisionsbeviset via skrivebordskontroller af den relevante dokumentation (procedurer, vejledning, kontroldossierer osv.). Vi gennemgik Eurostats kontroldossierer for en stikprøve på seks medlemsstater (Irland, Spanien, Frankrig, Malta, Nederlandene og Polen). Vi valgte disse lande for at tage hensyn til forskellighed med hensyn til: størrelsen af BNI-baserede bidrag, antal forbehold og handlingspunkter, risikokategorier fastsat af Eurostat (lav, mellemhøj og høj), ansatte i Eurostat med ansvar for kontroller, og geografisk fordeling.

32 Vi interviewede også repræsentanter for GD BUDG og Eurostats enhed med ansvar for kontrol, andre enheder, der er involveret i relaterede aktiviteter vedrørende nationalregnskaber, og statistiske eksperter fra de nationale statistiske kontorer i de seks udvalgte medlemsstater.

33 Vi supplerede ovennævnte beviskilder med en spørgeundersøgelse rettet til de 28 nationale statistiske kontorer (26 respondenter, en svarprocent på 93 %) og til de 28 nationale myndigheder, der er ansvarlige for overdragelse af egne indtægter til EU-budgettet i alle medlemsstaterne (10 respondenter, en svarprocent på 36 %). Undersøgelserne havde til formål at indhente deres synspunkter om, hvordan Kommissionen forvalter kontrolcyklussen og proceduren for meddelelse af budgetjusteringer efter revisioner af BNI-data.

34 Vi vurderede ikke direkte kvaliteten af de kilder og metoder, som anvendes til at udarbejde BNI. Vi hørte imidlertid to uafhængige eksperter om specifikke forhold, som f.eks. handlingspunkternes potentielle indvirkning på BNI, og gennemgik flere publikationer om emner vedrørende nationalregnskaber (især globalisering og anvendelse af en væsentlighedstærskel til kontrol af kvaliteten af statistiske data).

35 Når vi ikke specifikt angiver, at vi henviser til de seks udvalgte medlemsstater, vedrører resultaterne alle de medlemsstater, der var omfattet af kontrolcyklussen 2016-2019.

Bemærkninger

Kommissionen var effektiv med hensyn til at identificere højrisikoforhold vedrørende udarbejdelsen af BNI-data, men dens kontroller kan prioriteres bedre

Eurostats risikovurderingsproces identificerede højrisikoforhold effektivt

36 For at være effektive bør Eurostats kontroller (og dermed de nationale statistiske kontorers bestræbelser på at forbedre BNI-tallene) fokusere på de forhold, der med størst sandsynlighed vil have en betydelig indvirkning ("højrisikoforhold"). Dette gør det muligt at adressere dem som en prioritet. I den forbindelse anbefalede vi i vores beretning fra 2013, at Eurostat indfører en risikovurderingsmodel til prioritering af de forhold, som skal kontrolleres¹².

37 Vi undersøgte Eurostats risikovurderingsmodel og den måde, hvorpå den blev anvendt i forbindelse med kontrolcyklussen 2016-2019 til at identificere tværgående højrisikoforhold, medlemsstater og BNI-bestanddele.

38 Vi konstaterede, at Eurostat havde udformet og gennemført en struktureret og formaliseret risikovurderingsprocedure for kontrolcyklussen 2016-2019 ved hjælp af relevante risikovurderingskriterier. Disse kriterier omfattede de specifikke risici i forbindelse med medlemsstaternes udarbejdelse af deres nationalregnskaber og den relative størrelse af de pågældende BNI-bestanddele i overensstemmelse med vores anbefaling. De kriterier, der blev anvendt til at identificere tværgående forhold og udvælge områder, der skulle underlægges direkte kontrol, tog hensyn til både sandsynligheden for og indvirkningen af risiciene.

39 I overensstemmelse med sin planlægning identificerede Eurostat i begyndelsen af kontrolcyklussen i 2016 18 tværgående højrisikoforhold (jf. bilag IV). Den tildelte også medlemsstaterne tre risikokategorier (syv med høj risiko, ni med mellemhøj risiko og 12 med lav risiko), som fastsatte minimumsantallet af direkte kontroller i hver medlemsstat. Eurostat gennemførte og ajourførte også den risikovurdering, der førte til udvælgelsen af områder til direkte kontrol.

40 For at teste fuldstændigheden af listen over tværgående højrisikoforhold, som Eurostat havde identificeret, sammenlignede vi de BNI-data for årene 2010-2019, som var offentliggjort på nationalt plan, med de BNI-data, som var anvendt som grundlag for beregningen af egne indtægter. Vi valgte disse år, da det var den periode, der var omfattet af kontrolcyklussen 2016-2019. Denne sammenligning gjorde det muligt for os at fastslå, om medlemsstaterne havde fundet væsentlige forhold (der krævede revision af deres BNI-data), som ikke var identificeret i Eurostats risikovurdering. Vi fandt ingen sådanne tilfælde.

41 Eurostat forelagde sin risikovurderingsmodel for BNI-udvalget sammen med listen over identificerede tværgående forhold og risikoklassificeringerne for medlemsstaterne. BNI-udvalget accepterede anvendelsen og resultaterne af denne model. Efter afslutningen af kontrolcyklussen var næsten alle (96 %) de nationale statistiske kontorer, der besvarede vores spørgeundersøgelse, af den opfattelse, at Eurostat havde identificeret de fleste eller alle tværgående højrisikoforhold korrekt.

42 Ovennævnte (punkt 40 og 41) viser, at Eurostat behandlede alle relevante højrisikoforhold i sin vurdering. Risikoområderne var identificeret korrekt, hvilket gav et godt grundlag for planlægning og prioritering af Eurostats kontroller og for en effektiv afbødning af risiciene.

Eurostat gjorde ikke fuld brug af risikovurderingsresultaterne til at prioritere sine kontroller af de forhold, der var forbundet med den højeste risiko

43 Vi undersøgte, om Eurostat havde foretaget sine kontroller i overensstemmelse med resultaterne af sin risikovurdering, og om det som planlagt havde prioriteret forhold med højere risiko. Det var vores forventning, at Eurostat ville foretage kontroller af forhold (eller medlemsstater) med høj risiko før kontroller af forhold (eller medlemsstater) med lav risiko. For så vidt angår den undersøgte cyklus forventede vi også at konstatere, at der var udført mere arbejde vedrørende forhold med høj risiko end vedrørende forhold med mellemhøj eller lavrisiko. En sådan tilgang ville give medlemsstaterne mere tid til at adressere mere risikobetonede forhold, inden kontrolcyklussens afsluttes Dette kunne potentielt mindske antallet af forbehold med hensyn til disse forhold og gøre medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet mere forudsigelige.

Prioritering af tværgående forhold

44 I 2017 anvendte Eurostat oplysninger, som det havde indsamlet under sine indledende kontroller, til at revurdere risikoniveauet og anslå den potentielle indvirkning af de 18 tværgående forhold, som blev identificeret i 2016 (jf. punkt 39). Efter denne analyse fjernede Eurostat to forhold fra listen og reducerede det arbejde, der var planlagt i forbindelse med tre forhold, der ansås for at have et reduceret risikoniveau. Eurostat bekræftede det tidligere høje prioritetsniveau for de resterende 13 forhold med fire "meget høje" og ni "høje" med hensyn til potentiel indvirkning.

45 Eurostat foretog som planlagt tværnationale sammenligninger af de tværgående højrisikoforhold ved at analysere BNI-oversigterne og i nogle tilfælde sende spørgeskemaer til de nationale statistiske kontorer. For så vidt angår de tre forhold med lavere prioritet begrænsede Eurostat sin kontrol til at analysere oplysninger fra BNI-oversigterne og udarbejdede færre statusrapporter end for de øvrige forhold. Der var ingen specifik prioritering blandt de resterende 13 tværgående forhold, selv om Eurostat mente, at fire havde højere risiko end de andre.

46 Vi analyserede indvirkningen af de "A"-handlingspunkter, som Eurostat havde fremsat for tværgående forhold vedrørende de seks medlemsstater, der var omfattet af denne revision, med henblik på at undersøge, om Eurostats vurdering af den potentielle indvirkning var blevet til virkelighed i disse medlemsstater. Vi tog også hensyn til de handlingspunkter, som blev omdannet til forbehold, når der forelå oplysninger om deres indvirkning. De handlingspunkter, vi analyserede, tegner sig for en fjerdedel af det samlede antal "A"-handlingspunkter, som var fremsat for tværgående forhold, hvilket giver et fingerpeg om disse forholds betydning.

47 Vi konstaterede, at Eurostat havde fremsat "A"-handlingspunkter for 14 af de 18 tværgående forhold. Vores analyse viste, at den høje eller meget høje potentielle indvirkning, som Eurostat forventede, kun indtraf for ét tværgående forhold (boligtjenester), som havde en gennemsnitlig indvirkning på 0,39 % af BNI i de seks medlemsstater. De handlingspunkter, der var fremsat for de resterende 13 forhold, som var identificeret som "højrisikoforhold", havde en relativt lille indvirkning (gennemsnitlig indvirkning på 0,08 % af BNI). Endvidere bemærkede 27 % af de nationale statistiske kontorers respondenter i vores undersøgelse, at nogle tværgående forhold ikke var relevante for alle medlemsstater eller kun havde en mindre indvirkning på deres BNI-data. Nogle af disse forhold var genstand for specifikke eller tværgående forbehold, og kan derfor stadig få en betydelig indvirkning på afslutningen af det igangværende arbejde.

48 Det er vanskeligt at vurdere den potentielle indvirkning af et specifikt forhold, inden kontrolarbejdet påbegyndes, men Eurostat er bedre i stand til at vurdere virkningen i løbet af cyklussen, da der foreligger flere oplysninger fra BNI-opgørelsesanalysen. Disse oplysninger resulterede dog ikke i en yderligere prioritering af arbejdet.

Prioritering baseret på medlemsstaternes risikoniveau

49 Som anført i punkt 20 planlagde Eurostat at prioritere sine kontroller baseret på medlemsstaternes risikoniveau. Det havde til hensigt at opnå dette inden for den portefølje af medlemsstater, som var tildelt den enkelte områdeansvarlige. Vi forventede derfor, at Eurostat rettede sine kontroller mod medlemsstater med høj og mellemhøj risiko i den første del af kontrolcyklussen og ventede med at kontrollere medlemsstater med lav risiko til den senere del af cyklussen (jf. bilag III).

50 Vi analyserede, i hvilken rækkefølge de områdeansvarlige fremsatte handlingspunkterne som følge af deres kontroller, med henblik på at fastslå, om de prioriterede medlemsstater med høj risiko. Fremsættelsen af handlingspunkter er et afgørende øjeblik i kontrolcyklussen, fordi det er på det tidspunkt, Eurostat meddeler medlemsstaterne, hvilke forhold det har identificeret, og de kan indlede arbejdet med disse forhold. Vi udelukkede handlingspunkter, der var fremsat for tværgående forhold, da nogle af dem kunne være fremsat senere i kontrolcyklussen på grund af behovet for at sammenligne de forskellige metoder, som medlemsstaterne havde anvendt.

51 Vi konstaterede, at de områdeansvarlige havde foretaget kontrollerne af tre af de syv medlemsstater med høj risiko tidligt i kontrolcyklussen, før andre medlemsstater med lav risiko i deres portefølje. Med hensyn til de fire andre konstaterede vi følgende:

• For to medlemsstater med høj risiko var den områdeansvarlige begyndt at fremsætte handlingspunkter efter at have gjort det for andre medlemsstater (én med lav risiko og én med høj risiko).
• For én medlemsstat med høj risiko havde den områdeansvarlige samtidig foretaget kontroller for én medlemsstat med lav risiko, hvilket reducerede den tid, der var afsat til medlemsstaten med høj risiko.
• I de resterende medlemsstater med høj risiko var de områdeansvarlige begyndt at fremsætte handlingspunkter relativt sent i kontrolcyklussen (juni 2017), selv om der ikke var andre medlemsstater i deres portefølje.

52 Generelt havde de områdeansvarlige prioriteret kontroller af medlemsstater med mellemhøj risiko, før de udførte dem, der vedrørte lande med lav risiko. Vi identificerede imidlertid ét tilfælde, hvor den områdeansvarlige skulle kontrollere tre medlemsstater (én med lav risiko og to med mellemhøj risiko) og prioriterede kontrollerne vedrørende medlemsstaten med lav risiko.

53 Vi konstaterede, at ca. en fjerdedel af de transaktionsspecifikke forbehold, som Eurostat havde fremsat ved afslutningen af kontrolcyklussen, vedrørte de fire medlemsstater med høj risiko, der endnu ikke var blevet prioriteret effektivt (jf. punkt 51). Nogle metodologiske forhold kan i sagens natur være komplekse og kræve forbehold, selv hvis de prioriteres, men hvis de var blevet identificeret på et tidligere tidspunkt, ville medlemsstater med høj risiko have haft en bedre chance for at adressere dem før cyklussens afslutning.

Prioritering via direkte kontrol

54 Som anført i punkt 20 planlagde Eurostat at udvælge områder til direkte kontrol fra en pulje af specifikke områder for BNI-udarbejdelse, der er forbundet med høj risiko, som identificeret i dets risikovurderingsmodel. På grundlag af en kvalitativ overvejelse forbeholdt Eurostat sig retten til at ændre sammensætningen af den pulje, som fulgte af risikovurderingsmodellen. Risikovurderingsproceduren fastsætter minimumsantallet af direkte kontroller som følger:

• medlemsstater med lav risiko: én
• medlemsstater med mellemhøj risiko: tre
• Medlemsstater med høj risiko: fire.

55 Vi undersøgte, om Eurostat havde anvendt risikovurderingsmodellen til at fastlægge puljen af områder til direkte kontrol, udvalgt områder fra puljen (eller givet en begrundelse, hvis dette ikke var tilfældet) og foretaget som minimum det minimumsantal af direkte kontroller, som kræves for hver risikokategori.

56 Vi konstaterede, at Eurostat som planlagt havde anvendt risikovurderingsmodellen til at fastlægge puljen af områder til direkte kontrol. For så vidt angår otte af de 28 medlemsstater havde Eurostats områdeansvarlige imidlertid besluttet at foretage direkte kontrol af områder, der ikke var udvalgt i risikovurderingsdossiererne, for at nå minimumsantallet af kontroller. Proceduren giver mulighed for kvalitative overvejelser, men begrundelsen for denne beslutning var ikke dokumenteret. Dette hindrer Eurostats overblik over de årsager, der ligger til grund for, at de områdeansvarliges ændrer risikovurderingsresultaterne, og dets analyse af mulighederne for at forbedre modellen ved at gøre nogle af disse årsager til risikokriterier.

57 Eurostat foretog som minimum det minimumsantal af direkte kontroller, der kræves på risikoniveauet for hver medlemsstat. Dette viser, at Eurostat dækkede risikoområderne godt og som planlagt tildelte mere tid og flere ressourcer til direkte kontrol i medlemsstater med høj risiko. For 11 af de 28 medlemsstater foretog Eurostat flere direkte kontroller end det krævede minimumsantal og udvalgte mellem ét og fire yderligere områder til kontrol.

Prioritering af handlingspunkter

58 Eurostat fastlagde eller angav ikke det prioritetsniveau, som de nationale statistiske kontorer skulle give de mere risikofyldte handlingspunkter, som kunne have en større indvirkning, f.eks. ved at anmode de nationale statistiske kontorer om at påbegynde arbejdet tidligere eller fastsætte tidligere frister. Det var op til det enkelte nationale statistiske kontor at beslutte, i hvilken rækkefølge handlingspunkterne skulle adresseres på grundlag af de tidsfrister, det havde aftalt med Eurostat.

59 Hvis der ikke foreligge indikationer fra Eurostat om prioriterede forhold, kan de nationale statistiske kontorer beslutte at tildele deres ressourcer til handlingspunkter, der er lettere at adressere, og udsætte dem, der er mere komplekse og kræver større metodologiske ændringer. Ifølge Eurostat er det realistisk at antage, at de handlingspunkter, der omsættes til forbehold vedrører mere komplekse og/eller mere omfattende forhold end de punkter, der hurtigere kan adresseres og afsluttes, og at de derfor vil føre til større revisioner.

Eurostat ydede tilstrækkelig støtte til medlemsstaternes adressering af højrisikoforhold, men reagerede ikke rettidigt på globaliseringsspørgsmålet

Støtte og vejledning til de nationale statistiske kontorer

60 For at sætte medlemsstaterne i stand til rettidigt at adressere højrisikoforhold, bør Eurostat yde tilstrækkelig støtte og vejledning til de nationale statistiske kontorer.

61 Vi konstaterede, at Eurostat generelt havde støttet de nationale statistiske kontorer effektivt i deres bestræbelser på at tackle tværgående forhold. Dette var navnlig sket ved at nedsætte undergrupper for at afklare de metodologiske aspekter i BNI-ekspertgruppen, koordinere arbejdet med udvikling af retningslinjer med andre enheder i Eurostat og i internationale organisationer, organisere en workshop og iværksætte et pilotprojekt for at analysere multinationale virksomheders aktiviteter. Eurostat udarbejdede statusrapporter og endelige rapporter med oplysninger om det arbejde, det havde udført for at adressere disse forhold, og de løsninger, som de forskellige nationale statistiske kontorer havde valgt.

62 De nationale statistiske kontorer, som besvarede vores spørgeundersøgelse, værdsatte Eurostats støtte, vejledning og oplysninger i løbet af kontrolcyklussen. Alle nationale statistiske kontorer rapporterede enten et godt eller fremragende samarbejde med Eurostat, og 88 % af de nationale statistiske kontorer var enige om, at Eurostat i de fleste tilfælde havde ydet passende og rettidig vejledning. Desuden var alle nationale statistiske kontorer enige om, at Eurostat havde givet tilstrækkelige oplysninger om omfanget af og status for sin kontrol.

63 To nationale statistiske kontorer understregede, at Eurostat havde ydet vejledning om dagpenge efter at have fremsat forbehold og ikke før, hvilket også var tilfældet for margener ved handel med finansielle aktiver. De nationale statistiske kontorer foreslog også, at Eurostat yder klarere og/eller mere praktisk vejledning, organiserer flere bilaterale møder mellem områdeansvarlige og nationale statistiske kontorer og yder mere teknisk støtte.

Eurostats reaktion på globaliseringens udfordringer

64 Globalisering betyder, at virksomheder organiserer deres aktiviteter på internationalt plan og flytter deres aktiviteter eller aktiver for at drage fordel af fordelagtige skatteordninger. Det er en udfordring for Eurostat og de nationale statistiske kontorer at redegøre korrekt for disse aktiviteter i BNI-beregningerne, da de enkelte nationale statistiske kontorer kun kan se de økonomiske aktiviteter, der udøves af organisationer, som opererer inden for deres jurisdiktion.

65 Vi kontrollerede, om Eurostat havde reageret rettidigt på dette forhold, og om dets tilgang (at yde vejledning og støtte til de nationale statistiske kontorer og i sidste ende fremsætte et forbehold) havde været effektiv med hensyn til at opnå rimelig sikkerhed for, at strukturen i de nationale regnskabssystemer er hensigtsmæssig med hensyn til at måle globaliseringens indvirkning på BNIe.

66 Vi konstaterede, at forholdene vedrørende målingen af multinationale virksomheders aktiviteter i nationalregnskaberne var til stede forud for indledningen af BNI-kontrolcyklussen 2016-2019 og kunne være adresseret af Eurostat tidligere. Allerede i 2011 var der flere tegn på, at globaliseringen og de relaterede ændringer i regnskabssystemerne ville have en betydelig indvirkning på nationalregnskaberne og kræve en mere dybdegående analyse for at identificere praktiske løsninger, som f.eks. profilering af multinationale virksomheder koordineret på EU-plan (jf. tekstboks 4).

67 Selv om Eurostat identificerede risikoen forbundet med globaliseringen og allerede havde ydet støtte til medlemsstaterne i forbindelse med visse globaliseringsaspekter, havde det ikke indført et system, der kunne hjælpe medlemsstaterne med at opdage udflytning af multinationale virksomheders aktiviteter og sikre et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne for at lette profilering af multinationale virksomheder inden 2016.

68 I juli 2016 rapporterede Irland en stigning på 24 % (39 milliarder euro) i BNI-dataene for 2015 i forhold til 2014 som følge af flytningen af aktiver i nogle få store multinationale virksomheder. Eurostat undersøgte den metodologi, der lå til grund for de BNI-data, som Irland havde indberettet, og BNI-udvalget validerede disse data.

69 Efter identificering af forholdet i Irland, begyndte Eurostat at adressere forholdet vedrørende multinationale virksomheders aktiviteter på en mere praktisk måde. Det nedsatte nye arbejdsgrupper om emnet og iværksatte informationsindsamlinger og et pilotprojekt (jf. punkt 60) for at hjælpe med at fastslå pålideligheden af registreringen af globaliseringsspørgsmål i BNI-data og de iboende problemer. Eurostat foreslog også at indføre et system for tidlig varsling for at opdage multinationale omstruktureringer. Hvis det havde iværksat disse initiativer tidligere, ville det have sat de nationale statistiske kontorer i stand til at indsamle relevante oplysninger fra de multinationale virksomheder på et tidligt tidspunkt.

70 Eurostat konkluderede ved afslutningen af kontrolcyklussen, at alle medlemsstater var nødt til at arbejde videre med globaliseringsrelaterede spørgsmål. Kommissionen fremsatte derfor et tværgående forbehold med frist i september 2022. Dette er på grund af dets kompleksitet og brede anvendelsesområde det vigtigste af de fem tværgående forbehold, der blev fremsat ved afslutningen af kontrolcyklussen 2016-2019 (jf. bilag V). Mens de fire øvrige tværgående forbehold har fundet anvendelse på BNI-data fra 2010 og fremefter, besluttede Kommissionen at begrænse anvendelsen af det tværgående forbehold vedrørende globalisering til årene fra 2018 og fremefter.

71 En begrænsning af anvendelsesperioden for dette forbehold svækker imidlertid sammenligneligheden, pålideligheden og fuldstændigheden af medlemsstaternes BNI-data fra 2010 til 2017¹³. Nogle medlemsstater har måske ikke taget passende højde for dette fænomen i deres nationalregnskaber før 2018, mens andre (såsom Irland) har indberettet pålidelige data for denne periode.

72 Kommissionen (Eurostat og GD BUDG) begrundede begrænsningen af perioden ved at henvise til de praktiske vanskeligheder med at indhente de nødvendige oplysninger fra de multinationale virksomheder for tidligere år. Den var af den opfattelse, at den budgetmæssige usikkerhed, som skabes af et længerevarende BNI-forbehold, ikke står i et rimeligt forhold til den potentielle indvirkning på BNI¹⁴. Anvendelsen af princippet om omkostningseffektivitet er begrundet, når der træffes afgørelse om et forbeholds anvendelsesområde, men dette bør baseres på tilstrækkelige oplysninger om den potentielle indvirkning af det pågældende forhold. Kommissionen erklærede, at dens beslutning tog hensyn til konklusionen på Eurostats pilotprojekt vedrørende multinationale virksomheder, som ikke konstaterede større forstyrrelser af BNI. Pilotprojektet omfattede imidlertid en lille stikprøve af multinationale virksomheder og kun et enkelt år (2016). Dette gav ikke tilstrækkelig dokumentation vedrørende årene forud for 2018.

73 Der er flere tegn på, at globaliseringen havde en betydelig indvirkning på nationalregnskaberne før 2018, hvilket kunne have forårsaget ændringer i BNI. I 2017 rapporterede tre medlemsstater til Eurostat, at de siden 2010 havde konstateret specifikke tilfælde af flytning af virksomheder med betydelige aktiver (over 100 millioner euro) til eller fra deres land. I september 2021 gav én medlemsstat oplysninger om de væsentlige revisioner af dets BNI-data i forbindelse med tre BNI-forhold, herunder forbeholdet vedrørende globalisering (som på det tidspunkt var deltvist gennemført). Den samlede indvirkning af disse tre forbehold varierede fra -2,0 % (2010) til 16,3 % af BNI (2012) mellem 2010 og 2019.

74 I årsberetningen for 2020 anbefalede vi, at hvis ophævelsen af ovennævnte forbehold fik væsentligt forskellige konsekvenser for medlemsstaterne, burde Kommissionen revurdere kvaliteten af BNI-dataene for de foregående år med henblik på at underrette budgetmyndigheden om de resulterende reviderede statistikkers mulige betydning for indtægtsbudgettet siden 2010. Kommissionen accepterede ikke denne anbefaling, da den var af den opfattelse, at tidspunktet for forbeholdet vedrørende globalisering, dvs. for årene 2018 og fremefter, var hensigtsmæssigt.

75 Næsten halvdelen af de nationale statistiske kontorer, der besvarede vores spørgeundersøgelse, mente, at anvendelsesperioden for det tværgående forbehold vedrørende globalisering ikke sikrede sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed af medlemsstaternes BNI-data. Nogle af årsagerne hertil vedrørte dette forholds specifikke og komplekse karakter (mere relevant for lande med ordninger med konkurrencedygtige skatteordninger), det lille antal omfattede multinationale virksomheder og den kendsgerning, at forbeholdet ikke dækker årene før 2018, hvilket kan mindske sammenligneligheden af medlemsstaternes BNI-overslag.

BNI-kontrolcyklussen blev afsluttet som planlagt, men visse svagheder påvirkede dens produktivitet

Samlet set afsluttede Kommissionen de fleste kontroller som planlagt og meddelte resultaterne rettidigt

76 Forudsigeligheden af de BNI-baserede bidrag afhænger af, hvor rettidig kontrolcyklussen er, og hvor hurtigt Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultaterne (justeringer af betalte bidrag) i forhold til betalingsfristen for bidragene. Vi kontrollerede, om Eurostat havde afsluttet BNI-kontrolcyklussen som planlagt (i 2019), og om GD BUDG rettidigt havde underrettet medlemsstaterne om justeringerne af deres BNI-baserede bidrag og dermed givet mulighed for effektiv budgetplanlægning.

77 På trods af det store antal metodologiske forhold som følge af indførelsen af et nyt regnskabssystem (ESN 2010) afsluttede Eurostat de planlagte kontroller for cyklussen 2016-2019 rettidigt, undtagen for Frankrig. Dette skyldtes, at den franske BNI-oversigt blev indsendt sent (jf. punkt 15). Der er imidlertid stadig uafklarede forhold i form af forbehold, der forlænger kontrollerne ud over den officielle afslutning af kontrolcyklussen (jf. punkt 07 og 08).

78 Kommissionen har som et resultat af sine kontroller fremsat ca. 1 200 handlingspunkter og 300 forbehold, hvilket er en stigning i forhold til den foregående kontrolcyklus (jf. figur 4). Forbeholdene vedrører mere end ti års BNI-data og kan have en betydelig indvirkning på medlemsstaternes fremtidige bidrag. Medlemsstaterne bør adressere alle disse forbehold senest i september 2022. Eurostat havde ophævet de fleste forbehold vedrørende den foregående kontrolcyklus (de havde generelt en indvirkning på data fra 2002 til 2010) i 2017.

79 For så vidt angår kommunikation konstaterede vi, at GD BUDG rettidigt havde underrettet medlemsstaterne om justeringerne af de BNI-baserede bidrag, hovedsagelig fordi ændringerne af den relevante EU-lovgivning gav mere tid til betaling.

80 En ændring i 2016 af EU-forordningen om overdragelse af beløbene vedrørende egne indtægter¹⁵ tillod en længere frist mellem den dato, hvor GB BUDG skulle underrette medlemsstaterne om de skyldige beløb (1. februar hvert år), og den dato, hvor disse beløb skulle overdrages (1. juni samme år). En ny ændring til forordningen blev vedtaget i april 2022¹⁶. Den forlængede igen fristen for betaling af justeringerne af BNI-baserede egne indtægter fra juni hvert år til marts det følgende år. Vi støttede denne ændring, da den mindskede den budgetmæssige usikkerhed for medlemsstaterne yderligere samtidig med, at den var neutral for så vidt angår EU-budgettet¹⁷.

81 Svarene på den undersøgelse, vi sendte til de nationale myndigheder med ansvar for overdragelse af egne indtægter til EU-budgettet, bekræfter, under hensyntagen til 2022-ændringen af forordningen om overdragelse af egne indtægter, at oplysningerne fra Kommissionen om justeringer er rettidige og tilstrækkelige til at muliggøre effektiv budgetplanlægning på nationalt plan (ifølge 9 af de 10 nationale myndigheder, som svarede).

Eurostat kontrollerede mange forhold, som viste sig kun at have en lille indvirkning på BNI

82 Med henblik på at forbedre produktiviteten kan en væsentlighedstærskel anvendes til at målrette kontroller mod forhold, der kan have en stor indvirkning på BNI. Eurostat indførte en væsentlighedstærskel på 0,01 % af BNI for kontrolcyklussen 2016-2019. Det var af den opfattelse, at forhold med en indvirkning under denne tærskel ikke krævede yderlige foranstaltninger. Vi undersøgte grundlaget for Eurostats fastsættelse af væsentlighedstærsklen til 0,1 % af BNI, og i hvilket omfang det var afspejlet i dets kontroller.

Væsentlighedstærsklens niveau

83 Eurostat baserede ikke væsentlighedstærsklen på 1 % på en særlig model eller reference fra international statistisk praksis. Vores litteraturgennemgang og vores undersøgelse blandt de nationale statistiske kontorer viste, at væsentlighedsbegrebet ikke anvendes i vid udstrækning i statistikker. Anvendelsen af en tærskel er begrundet i BNI-kontrolcyklussens unikke karakter. Sidstnævnte skal give sikkerhed for kvaliteten af statistiske data i lyset af deres finansielle indvirkning på medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet. Det foreslåede væsentlighedsniveau blev forelagt BNI-udvalget, som accepterede dets anvendelse som et middel til at sikre, at princippet om omkostningseffektivitet anvendes (jf. punkt 05 og 17).

84 Eurostats valg af 0,1 % af BNI som væsentlighedstærskel indikerer en høj grad af kontrol af BNI-data og en lav tolerance for eventuelle unøjagtigheder eller metodologiske svagheder, som kan konstateres under kontrolcyklussen. Den litteratur, vi gennemgik¹⁸, understreger, at nationalregnskaber er et meget komplekst sæt af økonomiske statistikker. De kombinerer et stort antal interne og eksterne datakilder, som dækker forskellige aspekter af økonomien med henblik på udarbejdelse af BNI og andre nøgleindikatorer, og det er derfor vanskeligt at sikre en høj grad af præcision. I Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings håndbog om nationalregnskaber¹⁹ præciseres det, at det ville være en illusion at tro, at graden af præcision med hensyn til BNP-niveauer er mindre end flere procentpoint. For nogle BNI-bestanddele kan den implicitte margen for afvigelse (målefejl) i de anslåede tal være meget højere end 0,1 %.

85 I økonomier, der har en relativt lille BNI i forhold til EU-gennemsnittet, men er eksponeret for den globale økonomi, betyder tærsklen på 0,1 % reelt, at næsten enhver finansiel transaktion eller aktivitet, der udføres af store internationale virksomheder, vil være væsentlig. I Malta var væsentlighedstærsklen f.eks. 13 millioner euro i 2019, mens den for Tyskland var næsten 300 gange større (3,6 milliarder euro). Den indsats, der kræves for at undersøge forhold, der ligger over væsentlighedstærsklen, kan derfor være uforholdsmæssig i forhold til de ressourcer, der er til rådighed i nogle medlemsstater.

86 I deres svar på vores spørgeundersøgelser var 85 % af de nationale statistiske kontorer af den opfattelse, at 0,1 % var en passende væsentlighedstærskel, mens 11 % fandt den for lav. Ifølge 39 % af respondenterne var kontrolcyklussen imidlertid delvis produktiv (35 %) eller ikke produktiv (4 %). Den hyppigst angivne årsag til svaret "delvis produktiv" (90 % af tilfældene) var, at Eurostats kontroller dækkede for mange forhold med en lav indvirkning på BNI.

Væsentlighedstærsklens anvendelse

87 Vi forventede, at Eurostat anvendte væsentlighedstærsklen, når der forelå tilstrækkelige oplysninger til at foretage en rimelig vurdering af den potentielle indvirkning på BNI. Dette ville fjerne den detaljerede kontrol af forhold, der kunne vise sig ikke at være væsentlige.

88 Ifølge Eurostats procedurer bør der tages hensyn til væsentlighedstærsklen i flere faser af kontrolcyklussen. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at træffe foranstaltninger, hvis indvirkningen af et forhold ikke er væsentlig (jf. tabel 1):

89 Vi konstaterede, at de nationale statistiske kontorer ved udarbejdelsen af deres BNI-oversigter valgte at give en fuldstændig beskrivelse af BNI-bestanddele uanset væsentlighed. Da BNI-oversigterne anvendes af en lang række interessenter (herunder Eurostat) med forskellige interesser i de fremlagte oplysninger, er dette en rimelig tilgang til at imødekomme deres behov.

90 Når Eurostats områdeansvarlige analyserede BNI-oversigterne for at identificere mangler og anmode om præciseringer fra de nationale statistiske kontorer, tog de ikke hensyn til væsentligheden med mindre de nationale statistiske kontorer udtrykkeligt gav disse oplysninger. For de seks medlemsstater, vi udvalgte, stillede de områdeansvarlige de nationale statistiske kontorer over 1 100 spørgsmål for at afklare visse aspekter efter deres analyse af BNI-oversigterne. De fleste af disse spørgsmål blev afklaret, før de blev til handlingspunkter, enden fordi de nationale statistiske kontorer gav de nødvendige oplysninger, eller fordi de begrundede, at forholdet ikke var væsentligt. De udestående spørgsmål (ca. en fjerdedel) blev omsat til handlingspunkter, hvoraf nogle blev omsat til forbehold (jf. figur 5).

91 For så vidt angår de handlingspunkter, vi undersøgte, vurderede de områdeansvarlige ikke den potentielle indvirkning på BNI ved at anvende eksisterende oplysninger fra BNI-oversigten (såsom væsentligheden af de pågældende BNI-bestanddele), offentlige oplysninger eller andre tilgængelige dokumenter eller rapporter i Eurostat. Eurostats kontrolprocedurer krævede ikke, at de områdeansvarlige systematisk indsamlede foreløbige oplysninger fra de nationale statistiske kontorer om handlingspunkternes forventede indvirkning. Af de seks medlemsstater, vi udvalgte, var det kun Nederlandene, der gav denne type foreløbige oplysninger for alle handlingspunkter, mens andre nationale statistiske kontorer gjorde det i et meget begrænset antal tilfælde. Årsagen kan være, at det er vanskeligt utvetydigt at dokumentere et handlingspunkts indvirkning, før det underliggende metodologiske forhold er adresseret.

92 Med henblik på at undersøge, om disse foreløbige overslag over den potentielle indvirkning var pålidelige, indsamlede vi de seneste tilgængelige oplysninger om de endelige overslag for de seks medlemsstater. Blandt de handlingspunkter, for hvilke de nationale statistiske kontorer havde forventet en ubetydelig indvirkning, havde 75 % faktisk en endelig indvirkning, der lå under væsentlighedstærsklen. Dette tyder på, at de foreløbige overslag gav en høj grad af pålidelighed. I de tilfælde, hvor Eurostat modtog sådanne overslag, fortsatte de områdeansvarlige deres kontroller og anmodede om yderligere oplysninger, indtil de mente, at det metodologiske forhold var blevet adresseret tilstrækkeligt, og at det nationale statistiske kontor havde leveret alle oplysninger om den endelige indvirkning på BNI.

93 For så vidt angår de seks medlemsstater, vi analyserede, anvendte Eurostat hovedsagelig væsentlighedstærsklen i den endelige fase af sin kontrol af handlingspunkter for at afgøre, om de nationale statistiske kontorer skulle revidere deres BNI-data med henblik på at adressere de identificerede svagheder. Denne tilgang påvirkede kontrolcyklussens produktivitet, idet både Eurostat og de nationale statistiske kontorer afsatte ressourcer til at løse problemer, der sandsynligvis ikke var væsentlige ifølge de foreløbige oplysninger.

94 Vi analyserede 15 handlingspunkter mere indgående med støtte fra de uafhængige eksperter. Vi bemærkede, at de oplysninger, der var tilgængelige for Eurostat, da det fremsatte handlingspunkter (eller kort tid efter), ville have gjort det muligt for de områdeansvarlige at beslutte, om der skulle følges op på spørgsmålet. Disse oplysninger var enten offentligt tilgængelige, præsenteret i BNI-oversigterne eller givet af de nationale statistiske kontorer, efter at handlingspunkterne var fremsat. Tekstboks 5 viser eksempler på handlingspunkter, hvor sådanne oplysninger var lettilgængelige og for hvilke, indvirkningen sandsynligvis ikke ville være væsentlig.

95 I vores spørgeundersøgelse vurderede de fleste nationale statistiske kontorer arbejdsbyrden i forbindelse med Eurostats anmodninger om præciseringer, handlingspunkter og forbehold som høj eller meget høj (jf. figur 6).

Endelig indvirkning af handlingspunkter og forbehold

96 Oplysninger om den endelige indvirkning af handlingspunkter og forbehold ville gøre det muligt for Eurostat at vurdere produktiviteten af sin kontrolmetode og træffe forvaltningsbeslutninger på dette område. Dette kunne f.eks. være finjustering af risikovurderingen eller den måde, hvorpå væsentlighedstærsklen finder anvendelse. Vi konstaterede, at Eurostat ikke havde udarbejdet en oversigt over handlingspunkternes indvirkning på BNI. Der blev givet oplysninger om forbeholdenes indvirkning for et begrænset antal tilfælde i et oversigtsdokument med detaljer om alle forbeholdene.

97 Vi analyserede de tilgængelige oplysninger om indvirkningen af de 130 "A"-handlingspunkter, der blev fremsat for de seks udvalgte medlemsstater, og den tid, det tog at adressere dem. Vores analyse viste, at de 106 handlingspunkter, for hvilke den endelige indvirkning var kendt, havde en medianindvirkning på 0,02 % af BNI, og 75 % var ikke væsentlige. Mere end halvdelen af de 130 handlingspunkter tog mindst to år at afslutte, og 24 var stadig åbne på tidspunktet for revisionen i form af forbehold. Dette viser, at de krævede betydeligt arbejde fra de nationale statistiske kontorer. Figur 7 viser indvirkningen af de 106 handlingspunkter, som der forelå oplysninger for på tidspunktet for revisionen, og den tid, det tog at adressere dem.

98 Eurostat fører en liste over forhold, som blev anset for ikke at være væsentlige under kontrolcyklusserne (på grundlag af spørgsmål, handlingspunkter eller forbehold). Det kræver, at medlemsstaterne reviderer denne liste under hver kontrolcyklus ved for hvert forhold at kontrollere, om den potentielle indvirkning stadig ligger under væsentlighedstærsklen. Dette kan udgøre en yderligere byrde for de nationale statistiske kontorer, da de skal ajourføre oplysninger om forhold, der tidligere blev anset for ikke at være væsentlige. I april 2022 tog Eurostat som følge af vores revision skridt til at reducere antallet af forhold på denne liste og forenkle processen med at fjerne forhold i fremtidige kontrolcyklusser.

99 Vores analyse af indvirkningen af de 39 forbehold, der blev ophævet ved udgangen af 2021 (af de i alt 300 forbehold) viser, at 41 % ikke havde en væsentlig indvirkning, og at deres medianindvirkning var på 0,15 %. Dette tyder på, at forbeholdene har tendens til at omhandle forhold med en lidt større indvirkning end de handlingspunkter, der blev afsluttet i løbet af kontrolcyklussen.

Tegn på ineffektivitet i kontrolcyklussen med hensyn til de anvendte dokumentationsværktøjer

100 Vi analyserede de værktøjer, som Eurostat anvendte til at dokumentere sine kontroller, for at vurdere, om de lettede kontrolcyklussen og gennemgangen af dens resultater med henblik på at forbedre produktiviteten og begrænse den administrative byrde.

101 Vi konstaterede, at de nationale statistiske kontorer havde fremlagt de centrale oplysninger til brug for Eurostats analyse i flere dokumenttyper ved hjælp af Microsoft Word- og Excel-skabeloner. Eurostats områdeansvarlige dokumenterede kontroller i Word- og Excel-filer og sendte e-mails til nationale statistiske kontorer vedrørende spørgsmål, handlingspunkter og forbehold og for at følge op på de nationale statistiske kontorers arbejde.

102 Det store antal dokumenter og værktøjer skabte et komplekst system, som kræver, at de områdeansvarlige skal holde styr på og ajourføre alle relevante oplysninger for de landeneller forhold, som de var ansvarlige for. Dette system gjorde det vanskeligt for kontrollanterne, interne/eksterne revisorer og andet personale i Eurostat at finde og analysere relevante oplysninger uden at skulle konsultere de områdeansvarlige. Trods anvendelsen af skabeloner for at sikre en ensartet tilgang konstaterede vi flere forskelle med hensyn til, hvordan de nationale statistiske kontorer indsendte de relevante oplysninger og Eurostats områdeansvarlige dokumenterede deres arbejde (jf. tekstboks 6). Dette bringer produktiviteten og sammenhængen af Eurostats interne gennemgang i fare.

103 Eurostats områdeansvarlige var nødt til at afklare flere spørgsmål med de nationale statistiske kontorer, hvilket ikke ville have været nødvendigt med et mere standardiseret værktøj understøttet af et integreret IT-system, skræddersyet til BNI-kontrol. En anden ulempe ved de værktøjer, som Eurostat anvendte, var, at de gav begrænsede muligheder for automatisk kontrol og påmindelser om at følge op på handlingspunkter. Vi bemærkede, at Eurostats områdeansvarlige ikke havde nogen fælles tilgang til at sende påmindelser til de nationale statistiske kontorer, selv om dette kunne have forbedret rettidigheden, da tidsfristerne ikke altid blev overholdt.

104 Tegn på ineffektivitet med hensyn til dokumentationsværktøjer påvirker kontrolarbejdets rettidighed, da der er brug for tid til at udføre manuel kontrol, sende påmindelser, finde relevante oplysninger i forbindelse med gennemgangen af handlingspunkter osv. Dette kan føre til forsinkelser med hensyn til at adressere handlingspunkter og foretage de nødvendige revisioner af BNI-data.

Konklusioner og anbefalinger

105 Kontrolcyklussen for bruttonationalindkomsten (BNI) for perioden 2016-2019 kendetegnet ved indførelsen af et nyt regnskabssystem for nationalregnskaber (ENS 2010) og en betydelig ændring i Eurostats kontrolmetode. For første gang var denne tilgang baseret på en formaliseret risikovurdering og medførte anvendelse af en væsentlighedstærskel. Disse ændringer hjalp Eurostat med at identificere og afbøde risiciene i forbindelse med udarbejdelsen af BNI-data ved at fokusere dets kontroller på de vigtigste forhold. Eurostat gjorde imidlertid ikke fuldstændig brug af disse nye elementer i kontrolcyklussen for bedre at kunne målrette Eurostats og de nationale statistiske kontorers indsats for at adressere forhold med høj risiko rettidigt.

106 Vi konstaterede, at Eurostats risikovurdering var veludformet, og at den identificerede højrisikoforhold, der påvirkede BNI-udarbejdelsen. Eurostat gjorde imidlertid ikke fuld brug af resultaterne til at prioritere kontroller af tværgående forhold og medlemsstater med høj risiko. Eurostat foretog direkte kontroller i overensstemmelse med risikovurderingen for den enkelte medlemsstat, men der var tilfælde, hvor den områdeansvarlige ikke dokumenterede begrundelsen for kontrol af områder, der ikke var et resultat af risikovurderingen. Eurostat fastlagde ikke et prioritetsniveau for handlingspunkterne baseret på risiko og angav heller ikke et sådant niveau til de nationale statistiske kontorer. Dette øger risikoen for, at metodologiske forhold med en høj indvirkning adresseres efter forhold med en lav indvirkning, hvilket påvirker forudsigeligheden af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet (jf. 36-59).

Anbefaling 1 - Forbedre prioriteringen af højrisikoforhold

Kommissionen bør gennem Eurostat:

1. prioritere arbejdet med de tværgående forhold, der med størst sandsynlighed vil have en meget stor indvirkning i de fleste medlemsstater, når der er mange tværgående forhold, der skal adresseres, og tackle forhold med en mindre potentiel indvirkning senere i kontrolcyklussen eller i fremtidige cyklusser
2. systematisk prioritere kontroller vedrørende medlemsstater med høj risiko ved at sikre, at de foretages så tidligt som muligt i kontrolcyklussen
3. bedre dokumentere årsagerne til udvælgelse af områder til direkte kontrol i tilfælde, der vedrører kvalitative overvejelser, og analysere disse årsager med henblik på at fastslå, om yderligere relevante kriterier bør indgå i den eksisterende risikovurdering
4. i samarbejde med de nationale statistiske kontorer analysere, hvordan prioriteringen af arbejdet med handlingspunkter kan forbedres under hensyntagen til deres risikoniveau.

Måldato for gennemførelsen: 2025 (indledningen af kontrolcyklussen efter cyklussen 2020-2024)

107 Samlet set ydede Eurostat tilstrækkelig støtte til de nationale statistiske kontorer i deres bestræbelser på at tackle tværgående højrisikoforhold, selv om den nødvendige vejledning var forsinket i to tilfælde. Højrisikoforholdet vedrørende globalisering var det vigtigste tværgående forhold i kontrolcyklussen 2016-2019. Eurostat iværksatte flere initiativer på globaliseringsområdet. Men det reagerede ikke rettidigt på dette nye spørgsmål og begrænsede anvendelsesperioden af det tilhørende tværgående forbehold uden tilstrækkelig dokumentation for dets potentielle indvirkning. Der er derfor ingen rimelig sikkerhed for, hvordan globaliseringen indvirkede på BNI-dataene før 2018. I forbindelse med dette spørgsmål anbefalede vi i årsberetningen for 2020, at Kommissionen burde revurdere kvaliteten af BNI-dataene for de foregående år, hvis ophævelsen af forbeholdet vedrørende globaliseringen fik væsentligt forskellige konsekvenser for medlemsstaterne (jf. punkt 60-75).

Anbefaling 2 - Forbedre rettidigheden af den støtte, der ydes til medlemsstaterne, og bedre begrunde beslutningerne om at begrænse anvendelsesperioden for forbehold

Kommissionen bør gennem Eurostat:

1. reagere hurtigt, når et nyt højrisikoforhold identificeres, ved at yde rettidig vejledning og støtte til de nationale statistiske kontorer
2. foretage en solid omkostningseffektivitetsanalyse baseret på tilstrækkelige kvantitative og/eller kvalitative oplysninger og den specifikke risiko i hver af de berørte medlemsstater, når der skal træffes afgørelse om at begrænse anvendelsesperioden for fremtidige forbehold.

Måldato for gennemførelsen: 2025 (indledningen af kontrolcyklussen efter cyklussen 2020-2024)

108 Kontrolcyklussen blev samlet set afsluttet som planlagt i 2019. Kommissionen gav medlemsstaterne rettidige oplysninger om justeringer som følge af BNI-kontrollerne under hensyntagen til de seneste lovgivningsmæssige ændringer, der forlængede fristen for at overdrage bidrag til EU-budgettet. Dette giver mulighed for en mere effektiv budgetplanlægning på nationalt plan (jf. punkt 76-81).

109 Mange forhold var dog stadig uafklarede ved afslutningen af cyklussen i form af forbehold, hvilket kan påvirke medlemsstaternes fremtidige bidrag. Eurostat sigtede mod at målrette sine kontroller ved at anvende en væsentlighedstærskel, men det kontrollerede mange forhold, som viste sig at have en lav indvirkning på BNI. Der er plads til bedre anvendelse af tilgængelige oplysninger om den potentielle indvirkning med henblik på at afslutte sådanne forhold på et tidligere tidspunkt. Endvidere var der tegn på ineffektivitet i kontrolcyklussen med hensyn til de værktøjer, som blev anvendt til dokumentation af kontroller (jf. punkt 82-104).

Anbefaling 3 - Forbedre kontrolcyklussens produktivitet yderligere

Kommissionen bør gennem Eurostat:

1. analysere hensigtsmæssigheden af den nuværende væsentlighedstærskel på grundlag af erfaringerne med at fremsætte og afslutte/ophæve handlingspunkter og forbehold for kontrolcyklussen 2016-2019
2. i samarbejde med de nationale statistiske kontorer analysere måder, hvorpå væsentlighedsbegrebet bedre kan integreres, herunder den potentielle indvirkning på BNI, hvor det er relevant, i arbejdet med handlingspunkter. Dette bør ske hurtigst muligt i kontrolprocessen med henblik på at afslutte handlingspunkterne
3. analysere muligheden for at forbedre eksisterende værktøjer eller indføre nye IT-værktøjer for at muliggøre integreret realtidsopfølgning af alle relevante oplysninger om BNI-oversigter, kontroller, der er planlagt og afsluttet, handlingspunkter og forbehold (som kan anvendes af Eurostats områdeansvarlige og ledelse samt ansatte i de nationale statistiske kontorer, hvor det er relevant).

Måldato for gennemførelsen: 2025 (indledningen af kontrolcyklussen efter cyklussen 2020-2024)

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Jan Gregor, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 26. oktober 2022.

Bilag

Bilag I - Medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet for 2021 (milliarder euro)

Bilag II - Nøgleprocesser i beregningen af BNI-baserede egne indtægter

Bilag III - Vejledende tidsplan for Eurostats kontrolcyklus 2016-2019

Bilag IV - Liste over tværgående højrisikoforhold

Bilag V - Tværgående forbehold

Forkortelser

BNI: bruttonationalindkomst

BNP: bruttonationalprodukt

ENS: Det europæiske nationalregnskabssystem

Eurostat: EU's statistiske kontor

GD BUDG: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Budget

Glossar

Benchmarkrevision: Ændringer i nationalregnskaber med henblik på at indarbejde nye datakilder og større ændringer i den statistiske metodologi.

BNI-ekspertgruppen: Et organ, der består af medlemsstaternes repræsentanter, og har en repræsentant for Kommissionen som formand. Det overtog visse opgaver fra BNI-udvalget i 2019.

BNI-forbehold: En bemærkning fra Kommissionen til en medlemsstat om, at der er behov for ændringer i den metode, den anvender til at udarbejde sine BNI-tal. Forbeholdene adskiller sig fra handlingspunkterne, idet de pågældende BNI-data kan revideres efter det lovgivningsmæssige skæringspunkt på fire år.

BNI-kontrolcyklus: Kontrol af de statistiske kilder og metoder, der anvendes til at beregne BNI i en given periode.

BNI-oversigt: Liste over procedurer, statistikker og andre elementer, som anvendes ved beregning af BNI.

BNI-spørgeskema: Et årligt spørgeskema, som indsendes til Eurostat med medlemsstaternes BNI-data for det foregående år og eventuelle ændringer af tallene for årene før dette.

BNI-udvalget: Et organ, der bestod af medlemsstaternes repræsentanter og havde en repræsentant for Kommissionen som formand. Det eksisterede indtil 2019 og bistod Kommissionen i dens BNI-kontrolarbejde og udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser.

Bruttonationalindkomst: Et standardmål for et lands velstand, baseret på indkomsten fra inden- og udenlandske kilder.

Bruttonationalprodukt: Et standardmål for et lands velstand, baseret på den samlede værdi af varer og tjenesteydelser produceret i landet (normalt i løbet af et år).

Nationalregnskaber: Et sæt statistikker, der giver oplysninger om et lands økonomiske aktiviteter.

Spørgeskema til vurdering af BNI-oversigten: En tjekliste, som Eurostat anvender til at sikre sammenhæng i de oplysninger, det anvender til at vurdere pålideligheden, sammenligneligheden og fuldstændigheden af medlemsstaternes BNP- og BNI-overslag.

Tabel over BNI-processen: Et middel til at præsentere numeriske oplysninger i hver fase af BNI-udarbejdelsesprocessen, fra statistiske kilder til det endelige nationalregnskab.

Tværgående forbehold: BNI-forbehold vedrørende et tværgående forhold, som kræver en komparativ analyse af de løsninger, medlemsstaterne har valgt.

Tværgående forhold: Et aspekt af nationalregnskaberne, som Eurostat betragter som problematisk i alle medlemsstaterne.

Tværnational sammenligning: En detaljeret komparativ analyse af de løsninger, medlemsstaterne har valgt for at adressere et forhold, der er fælles for dem alle.

Væsentlighedstærskel: Den grænse, som Eurostat anvender til at konstatere, om de overholdelses- eller kvalitetsforhold, der opdages under dets BNI-kontroller, er væsentlige.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62634

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62634

Revisionshold

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - Finansiering og forvaltning af Unionen, der ledes af Jan Gregor, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Marek Opioła, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Kinga Wisniewska-Danek, attaché Bernard Witkos, ledende administrator Alberto Gasperoni, opgaveansvarlig Diana Voinea og revisorerne Mircea‑Cristian Martinescu og Anthony Balbi. Alexandra Mazilu og Jesús Nieto Muñoz ydede grafisk støtte.

Fra venstre til højre: Alberto Gasperoni, Kinga Wisniewska-Danek, Marek Opioła, Diana Voinea, Bernard Witkos, Anthony Balbi.

Slutnoter

¹ Forordning (EU) nr. 549/2013.

² Artikel 5 i forordning (EU) 2019/516.

³ Artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003.

⁴ Artikel 10b, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

⁵ Artikel 10b, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

⁶ Artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2019/516.

⁷ Årsberetningen for 2018, 2019 og 2020, henholdsvis punkt 4.18, 3.21 og 3.9.

⁸ Særberetning 11/2013: "Sikring af rigtige data vedrørende bruttonationalindkomsten (BNI): En mere struktureret og bedre fokuseret tilgang ville forbedre effektiviteten af Kommissionens kontrol".

⁹ Forordning (EF) nr. 2223/96.

¹⁰ Gennemførelse af ENS 2010.

¹¹ A Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik.

¹² Særberetning 11/2013, anbefaling 4.

¹³ Årsberetningen for 2020, punkt 3.11.

¹⁴ Europa-Kommissionens note til sagen, "GNI reservation on Globalisation", 24.9.2020.

¹⁵ Forordning (EU, Euratom) 2016/804.

¹⁶ Forordning (EU, Euratom) 2022/615.

¹⁷ Udtalelse 2/2021, punkt 13.

¹⁸ De vigtigste undersøgelser og dokumenter omfatter: Understanding National Accounts, OECD, 2006 og 2014; Independent review of UK economic statistics, C. Bean, 2015; Documentation of statistics for National Accounts 2020, Danmarks Statistik; Quality Dimensions of the Australian National Accounts, Australian Bureau of Statistics, 2007; Assessing Accuracy and Reliability: A Note Based on Approaches Used in National Accounts and Balance of Payments Statistics, IMF working paper, 2002; Statistical quality by design: certification, rules and culture, Statistics Netherlands, 2018.

¹⁹ Understanding National Accounts, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, 2014.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-9007-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/26927	QJ-AB-22-024-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-9096-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/781643	QJ-AB-22-024-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Ikoner i tekstboks 5: Der er anvendt grafik fra Flaticon.com i denne tekstboks. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.