EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig

Resumé

I

Hvidvask af penge består i at "legalisere" udbytter fra kriminelle handlinger ved at filtrere dem ind i den almindelige økonomi for at skjule deres ulovlige oprindelse. Europol anslår, at værdien af mistænkelige transaktioner i Europa udgør flere hundrede milliarder euro - svarende til ca. 1,3 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP). På globalt plan anslås værdien at udgøre knap 3 % af verdens BNP.

II

EU vedtog i 1991 sit første direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge, der senest er blevet ajourført i 2018, for at afværge trusler mod det indre marked fra hvidvask og senere også for at bekæmpe finansiering af terror. Direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge skal gennemføres på nationalt niveau, før det træder i kraft.

III

En række EU-organer spiller også en rolle. Kommissionen udarbejder politikker, overvåger gennemførelsen i national ret og foretager risikoanalyser. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) foretager analyser, undersøger overtrædelser af EU-retten og opstiller udførlige standarder, der skal anvendes af tilsynsmyndigheder og sektorer. I 2020 blev EBA's retlige mandat og beføjelser i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) styrket betydeligt. Den Europæiske Centralbank (ECB) tager højde for risici vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sit tilsyn med bankerne i euroområdet og har siden 2019 udvekslet relevante og nødvendige oplysninger om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) med de nationale tilsynsmyndigheder.

IV

I lyset af vigtigheden af EU's politik for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og det nuværende momentum for reformer besluttede vi at revidere aspekter af dens effektivitet og gennemslagskraft. Vores beretning har til formål at informere interessenter og fremsætte anbefalinger til støtte for den videre udvikling af politikken og dens gennemførelse. Vi så på EU's foranstaltninger på dette område med særligt fokus på banksektoren og undersøgte, om EU's indsats gennemføres korrekt.

V

Vi konstaterede samlet set institutionel fragmentering og ringe koordinering på EU-niveau med hensyn til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og træffe foranstaltninger til at imødegå de risici, der blev identificeret. I praksis foregår AML/CFT-tilsynet stadig på nationalt niveau, og EU's tilsynsramme er utilstrækkelig til at sikre lige vilkår.

VI

Kommissionen er forpligtet til at offentliggøre en liste over lande uden for EU ("tredjelande"), der udgør en trussel mod det indre marked på grund af hvidvask af penge. Kommunikationen med disse tredjelande var mangelfuld, og der var manglende samarbejdsvilje fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Desuden har EU i skrivende stund endnu ikke vedtaget en autonom liste over højrisikotredjelande. Kommissionen foretager også en risikovurdering for det indre marked hvert andet år. Denne risikovurdering viser ikke nogen ændringer over tid, mangler et geografisk fokus og prioriterer ikke risici effektivt nok.

VII

Vi konstaterede, at Kommissionen var længe om at vurdere medlemsstaternes gennemførelse af direktiver på grund af ringe kommunikation fra medlemsstaternes side og begrænsede ressourcer i Kommissionen. Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds medarbejdere foretog grundige undersøgelser af mulige overtrædelser af EU-retten, men vi fandt dokumentation for forsøg på lobbyvirksomhed over for medlemmer af dens tilsynsråd, der deltog i en overvejelsesproces. Vi konstaterede også, at Den Europæiske Centralbank er kommet godt i gang med at udveksle oplysninger med de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder, selv om visse beslutningsprocedurer var langsomme. Kvaliteten af det materiale, der blev udvekslet mellem tilsynsmyndighederne, varierede også betydeligt på grund af nationale praksis; EBA er i gang med at udarbejde ajourført vejledning.

VIII

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. prioriterer risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme tydeligere og arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om de tredjelande, der er opført på listen
2. så vidt muligt anvender forordninger frem for direktiver
3. indfører en ramme for indgivelse af anmodninger om undersøgelse af overtrædelser af EU-retten.

IX

Vi anbefaler, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed:

1. fastsætter regler for at forhindre medlemmer af tilsynsrådet i at forsøge at påvirke panelmedlemmer under deres overvejelser
2. udsteder retningslinjer, der letter en harmoniseret informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder på nationalt plan og EU-niveau.

X

Vi anbefaler, at Den Europæiske Centralbank:

1. indfører mere effektive interne beslutningsprocedurer
2. foretager ændringer i sin tilsynspraksis, når vejledningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.

XI

Den kommende lovgivningsmæssige reform giver Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at afhjælpe de konstaterede svagheder og mindske fragmenteringen af EU's AML/CFT-ramme.

Indledning

Hvad er hvidvask af penge?

01

Hvidvask af penge kan forekomme overalt i økonomien, fra spil til varehandel og køb af fast ejendom. På et tidspunkt i forløbet bliver de personer, der hvidvasker penge, dog som regel nødt til at benytte banksystemet, navnlig til at konvertere og flytte ulovlige udbytter (også kendt som "layering"). Yderligere oplysninger om, hvordan hvidvask af penge foregår, findes i figur 1. De nyeste tal fra Eurostat¹ viser da også, at over 75 % af de indberettede mistænkelige transaktioner kom fra kreditinstitutter i over halvdelen af EU-medlemsstaterne. Derfor kan forebyggende foranstaltninger i banksektoren være et effektiv redskab til at bryde cyklussen med hvidvask af penge.

02

En trussel, der er forbundet med hvidvask af penge, er finansiering af terrorisme, jf. tekstboks 1. Politikker til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er indbyrdes forbundne og omfatter generelt de samme instrumenter (AML/CFT-foranstaltninger).

Offentlige politikker til bekæmpelse af hvidvask af penge

03

Nationale politikker til at forhindre og sanktionere hvidvask af penge stammer tilbage fra 1970'erne. Globalt er det centrale organ i den forbindelse den mellemstatslige Finansielle Aktionsgruppe (FATF), der blev oprettet på G7-topmødet i 1989 og har base i Paris. De 39 medlemmer af FATF omfatter bl.a. USA, Rusland og Kina samt Europa-Kommissionen og 14 EU-medlemsstater.

04

FATF fastsætter standarder og bidrager til en effektiv indsats til bekæmpelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og andre relaterede trusler mod integriteten i det internationale finansielle system. FATF's vejledning omfatter i dag forebyggende foranstaltninger for finansielle institutioner samt anbefalinger vedrørende lovgiveres, tilsynsmyndigheders og retshåndhævende myndigheders beføjelser. Gruppen står i spidsen for ordningen med "gensidige evalueringsrapporter", der er periodiske peerevalueringer blandt gruppens medlemmer med det formål at vurdere, hvor godt dens standarder og anbefalinger gennemføres i praksis. EU fokuserer ikke i samme udstrækning som FATF på peerevaluering af gennemførelse på nationalt niveau.

05

I 1991 vedtog EU på grundlag af FATF's standarder et direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge for at forhindre kriminelle i at udnytte den frie bevægelighed for kapital på det indre marked og for at harmonisere medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe hvidvask. EU har efterfølgende ajourført direktivet fire gange, i takt med at FATF's standarder er blevet videreudviklet, og har strammet reglerne hver gang. Dette er sket for at tage højde for den voksende globale erkendelse af de negative virkninger af hvidvask af penge og de nye teknikker, som de personer, der hvidvasker penge, tager i brug, samtidig med at rammerne er blevet styrket gennem anden strafferetlig lovgivning. Yderligere oplysninger om de retlige rammer findes i bilag I.

06

Retsforfølgning og håndhævelse i sager vedrørende hvidvask af penge er i EU overladt til de enkelte medlemsstater, der har forskellige retsforfølgningspraksis og sanktioner. Blandt de andre FATF-lande har USA generelt en praksis med fokus på sanktioner i håndhævelsen af reglerne om hvidvask, og i de seneste års sager er EU-banker, der opererer i USA, blevet idømt store bøder og andre strenge sanktioner. Yderligere oplysninger findes i bilag IV.

Ansvarsfordelingen mellem EU og medlemsstaterne

07

EU's AML/CFT-ramme har hidtil mest bestået af direktiver i henhold til artikel 114 i TEUF. Dette står i kontrast til andre områder af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, hvor en kombination af både forordninger og direktiver er blevet mere almindelig. På AML/CFT-området varetager EU-organerne derfor politikudvikling, vejledning og tilsyn, mens lovgivningen gennemføres ude i medlemsstaterne. Der findes ikke en fælles AML/CFT-tilsynsmyndighed på EU-niveau. Udpegede nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder står for at sikre, at finansielle institutioner og andre institutioner, der er omfattet af AML/CFT-reglerne, overholder deres forpligtelser, og træffer korrigerende foranstaltninger, hvis de ikke gør det. Det kan f.eks. være økonomiske sanktioner og restriktioner mod at drive virksomhed. Finansielle institutioner er også forpligtet til at indberette mistænkelig aktivitet til deres medlemsstats finansielle efterretningsenheder (FIU'er), jf. også figur 2.

08

I modsætning til USA har EU ikke en fælles tilsynsmyndighed med ansvar for hvidvask af penge for nogen sektor. Hver medlemsstat har en eller flere tilsynsmyndigheder med kompetence til at føre tilsyn med banker og ikke mindst andre "forpligtede enheder". EU-organerne har begrænsede direkte beføjelser. Tilsynsmyndighedernes handlemåde er meget forskellig, hvilket potentielt kan føre til en ulige behandling mellem medlemsstaterne². I USA er Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN) den primære AML/CFT-tilsynsmyndighed og fører tilsyn med banker, finansielle institutioner og privatpersoner. FinCEN's tiltag har en global rækkevidde i og med, at organet har bemyndigelse til at forbyde banker uden for USA at have korrespondentbankforbindelser med amerikanske banker, hvis den med rimelig grund kan konkludere, at en bank udgør en uacceptabel risiko for hvidvask af penge ("primary money laundering concern")³.

09

Kommissionens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA)⁴ koordinerer EU's politik vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Kommissionen er ansvarlig for at gøre opmærksom på risici for EU's finansielle system og for at fremsætte passende anbefalinger til de relevante interessenter. Den er også ansvarlig for politikudvikling og for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres i national ret i medlemsstaterne. Kommissionen spiller derfor en vigtig rolle med hensyn til at skabe fundamentet for en solid AML/CFT-ramme i EU. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Europol spiller også en rolle ved at indsamle relevante efterretninger om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til brug for Kommissionen.

10

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har siden 2020 haft ansvaret for at lede, koordinere og overvåge EU's finansielle sektors bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Indtil da omfattede dens arbejde kun banksektoren, herunder udarbejdelse af reguleringsinstrumenter, f.eks. retningslinjer, udtalelser om risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og rapporter. EBA har beføjelser til at foretage undersøgelser af nationale tilsynsmyndigheders formodede overtrædelser af EU-retten på dette område. EBA har ingen tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser.

11

Den Europæiske Centralbank (ECB) er ansvarlig for tilsynet med de store banker i euroområdet. Forsigtighedshensyn vedrørende risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er i stigende grad blevet et interesseområde for ECB, da risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan give tilsynsmæssige udfordringer og udgøre en omdømmemæssig risiko for sektoren som helhed. Siden 2019 er ECB begyndt at inddrage AML/CFT-hensyn i sit tilsyn, der varetages under tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP). Med støtte fra EBA og de andre ESA'er har den indgået aftaler om udveksling af oplysninger med ca. 50 AML/CFT-tilsynsmyndigheder, og ECB's tilsynsførende vurderer oplysningerne, indarbejder dem i deres tilsynsarbejde og træffer om nødvendigt passende tilsynsforanstaltninger.

12

Europol støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. De centrale EU-aktører vises i figur 2.

Politisk status

13

Et af hovedaspekterne i den igangværende politiske debat om EU's AML/CFT-arkitektur er, at der mangler et centralt AML/CFT-tilsyn i EU, og hvordan dette fører til ulige vilkår⁵.

14

I maj 2020 vedtog Kommissionen en handlingsplan om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i form af en meddelelse, der indeholder flere søjler⁶, og offentliggjorde den reviderede metode til identificering af højrisikotredjelande. Kommissionen vil foreslå, at der oprettes et fælles regelsæt med en fælles AML/CFT-tilsynsmyndighed. Dette har efterfølgende modtaget bred støtte fra Europa-Parlamentet⁷.

15

I november 2020 udsendte Rådet konklusioner⁸, der i store træk støttede disse politiske mål. Kommissionen forventes at fremsætte lovgivningsforslaget vedrørende ovennævnte søjler senest medio 2021.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

16

I lyset af vigtigheden af EU's politik for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, de seneste opsigtsvækkende sager om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i banksektoren og den nuværende appetit på reformer besluttede vi at revidere aspekter af dens effektivitet og gennemslagskraft. Vores beretning har til formål at informere interessenter og fremsætte anbefalinger til støtte for den videre udvikling af politikken og dens gennemførelse.

17

Det vigtigste revisionsspørgsmål var, om EU's indsats i bekæmpelsen af hvidvask af penge i banksektoren gennemføres korrekt. Vores revisionsfokus er på banksektoren, men konklusionerne kan også være relevante for politikker for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i andre sektorer. Vi har ikke medtaget finansielle efterretningsenheder (FIU'er) i denne revision. De vigtigste underspørgsmål er:

• Udarbejder EU en liste over tredjelande, der afdækker specifikke trusler mod EU?
• Foretog Kommissionen en passende vurdering af de risici for hvidvask af penge, der påvirker det indre marked?
• Foretog Kommissionen en passende vurdering af gennemførelsen af EU-lovgivning i national ret?
• Traf Kommissionen og EBA rettidige og virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på mulige overtrædelser af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme?
• Indarbejdede ECB effektivt risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sit tilsyn med bankerne, og udvekslede den effektivt oplysninger med de nationale tilsynsmyndigheder?

18

De reviderede enheder var Kommissionen (navnlig GD FISMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Centralbank (ECB). Resultaterne blev også clearet med EU-Udenrigstjenesten. Derudover foretog vi en elektronisk spørgeundersøgelse blandt de 27 medlemslande i Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (EGMLTF). Undersøgelsen omhandlede bl.a. aspekter af gennemførelsen af politikker for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på nationalt niveau, f.eks. risikovurdering og gennemførelse i national ret. Vi fik svar fra 20 lande. Der henvises til denne undersøgelse gennem hele denne beretning. Vi foretog også interview med offentlige myndigheder, der er involveret i AML/CFT-politik og -tilsyn fra fire medlemsstater. Vi valgte disse medlemsstater for at opnå variation i størrelse, geografisk placering og risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. I forbindelse med flere afsnit udførte vi vores detaljerede arbejde ved hjælp af en stikprøve af enten medlemsstater eller banker, og udvælgelseskriterierne forklares i de respektive afsnit. Vi drøftede vores foreløbige revisionsresultater med et ekspertpanel.

19

Vores revisionskriterier er baseret på FATF's internationale standarder⁹ og Baselkomitéen for Banktilsyn¹⁰. De retlige rammer (hvidvaskdirektivet, kapitalkravsdirektivet, forordningen om den fælles tilsynsmekanisme og EBA-forordningen) og relevante retningslinjer udstedt af EBA blev også anvendt. Med hensyn til EBA's aktivitet foretog vi, hvor det var relevant, en benchmarkanalyse i forhold til EBA's specifikke forretningsorden. Med hensyn til gennemførelse i national ret anvendte vi Kommissionens egne retningslinjer for bedre regulering. Til den risikovurdering, som Kommissionen foretog, anvendte vi de relevante risikovurderingsstandarder.

Bemærkninger

EU's liste over højrisikotredjelande er ikke tilpasset de potentielle trusler mod EU

20

Kommissionen er juridisk forpligtet til at identificere lande uden for EU med strategiske mangler i deres nationale AML/CFT-rammer, der udgør en risiko for EU's finansielle system¹¹. Kommissionen vedtager listen over højrisikotredjelande ved hjælp af en "delegeret retsakt"¹². Når Kommissionen identificerer disse tredjelande¹³, betyder det, at forpligtede enheder (herunder banker) i EU straks bliver tvunget til at indføre meget strengere foranstaltninger (navnlig skærpede kundekendskabskrav) i deres forbindelser med privatpersoner og virksomheder i landene på listen. Dette er for at beskytte det indre markeds funktion og begrænse strømmen af hvidvaskede penge ind i EU. Der er over 200 lande og territorier, som EU skal holde øje med. Når et land opføres på listen, kan det medføre forsinkelser og ekstra omkostninger for de EU-virksomheder og -borgere, der ønsker at gøre forretninger med disse lande, og omvendt. Det kan også føre til en risikobegrænsning, fordi virksomheder af strategiske årsager trækker sig tilbage fra markedssegmenter på grund af den reguleringsmæssige byrde.

21

Vi vurderede, om Kommissionens proces vedrørende udarbejdelse af en tredjelandsliste var effektiv, på grundlag af de relevante standarder.

Kommissionens metode til indsamling af input til etablering af en tredjelandsliste var effektiv, men blev hæmmet af et manglende rettidigt samarbejde fra EU-Udenrigstjenestens side

22

Hvidvaskdirektivet forpligter Kommissionen til at anvende pålidelige og opdaterede informationskilder, herunder tredjelandenes AML/CFT-rammer, når den udarbejder sine vurderinger. Som et første skridt vedtog og offentliggjorde Kommissionen i juli 2018 et arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der beskrev arbejdsmetoden til at identificere tredjelandsjurisdiktioner¹⁴ ("2018-metoden").

23

Metoden er baseret på hvidvaskdirektivets krav og FATF's standarder, metoder og bedste praksis. Den anvender desuden FATF's procedure for listeopførelse som grundlag for EU's politik over for tredjelande, supplereret med landespecifikke efterretninger, der er indsamlet af Europol og EU-Udenrigstjenesten. Udgangspunktet er den seneste gensidige evalueringsrapport, som er udarbejdet af FATF eller et relevant regionalt organ. Kommissionens tilgang er lidt anderledes end den i USA. Den amerikanske tilgang tager højde for forskellige niveauer af risici i tredjelande og bygger i højere grad på sanktioner.

24

Kommissionen anvender også andre metoder til listeopførelse, der i praksis tackler trusler som følge af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fra lande uden for EU, navnlig listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, men også listen over restriktive foranstaltninger (sanktioner). Disse sammenholdes i bilag III. Både skatte- og sanktionslisterne er udformet med henblik på at tilskynde til forandring uden for EU, mens AML/CFT-tredjelandslisten primært er af defensiv art. De følger i øvrigt begge af afgørelser truffet af Rådet.

25

Metoden (jf. punkt 22) forpligter Kommissionen til at indsamle input fra Europol og EU-Udenrigstjenesten, fordi de har den relevante ekspertise, i EU-Udenrigstjenestens tilfælde bl.a. landespecifikke oplysninger om risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tredjelande. I afgrænsnings- og prioriteringsfasen anmodede Kommissionen formelt om oplysninger fra både Europol og EU-Udenrigstjenesten til brug for identificering af tredjelandene.

26

Tabel 1 viser tidslinjen for Kommissionens udarbejdelse og ajourføring af tredjelandslisten.

27

Europol gav rettidigt og løbende Kommissionen oplysninger til brug for afgrænsnings- og prioriteringsarbejdet. Til at starte med udleverede EU-Udenrigstjenesten ikke nogen af de oplysninger, som Kommissionen anmodede om skriftligt, og den bidrog først med input til processen senere. Manglen på landespecifikke oplysninger på det tidspunkt, hvor der i første omgang blev anmodet om dem, svækkede processens effektivitet.

28

Der viste sig også at være problemer i samarbejdet med tredjelande. Metoden pålagde Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten at samarbejde på en koordineret måde og sikre, at de pågældende tredjelande i god tid blev holdt fuldt opdateret om vedtagelsen af den delegerede retsakt. Vi fandt ingen dokumentation for, at dette blev gjort på en omhyggelig måde.

29

Kommissionen vedtager listen over højrisikotredjelande ved hjælp af en "delegeret retsakt". Kommissionen skal høre ekspertgrupper bestående af repræsentanter for medlemsstaterne inden vedtagelse.

30

Kommissionen kommunikerede med Rådet via EGMLTF og anmodede om input til udarbejdelsen af landenes risikoprofiler, AML/CFT-vurderingerne og udkastet til den delegerede forordning. Under høringen om udarbejdelsen af landenes risikoprofiler og AML/CFT-vurderinger ("landeoversigter") i november 2018 (jf. tabel 1) bidrog knap halvdelen af medlemsstaterne med relevant input til Kommissionen.

Kommissionens vurderinger er fyldestgørende, men er i stor udstrækning baseret på FATF's rapporter

31

Metoden forpligter Kommissionen til at udarbejde landeprofiler for hvert af de vurderede lande med beskrivelse af trusler og risici og til at foretage en samlet vurdering af niveauet af mangler for det pågældende tredjeland på grundlag af en analyse af otte byggesten.

32

På grundlag af vores analyse af en stikprøve på ti lande konkluderer vi, at Kommissionen formåede at indsamle oplysninger om risici i tredjelande effektivt og at omsætte dem til profiler for de enkelte lande, som den efterfølgende anvendte til sine vurderinger. Landeprofilerne indeholdt generelt relevante og fyldestgørende oplysninger, der hidrørte fra både interne og offentligt tilgængelige informationskilder. De er imidlertid i stor udstrækning baseret på gensidige evalueringsrapporter, som er udarbejdet ved hjælp af FATF's metode, og nogle af disse rapporter er op til ti år gamle.

33

Kommissionens metode anvender ikke nogen vægtnings- eller vurderingskriterier for hver byggesten og/eller en samlet bedømmelse, og valget af jurisdiktioner er i sidste ende baseret på en ekspertvurdering. I vores stikprøve konstaterede vi imidlertid ikke nogen uoverensstemmelser mellem de jurisdiktioner, som var valgt eller ikke valgt af Kommissionen.

Det første forsøg på en autonom EU-liste over tredjelande mislykkedes, og derfor går EU's nuværende liste ikke videre end FATF's liste

34

Den 13. februar 2019 vedtog Kommissionen den delegerede retsakt om identificering af 23 højrisikotredjelande (jf. tabel 1). Den delegerede retsakt kunne kun træde i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjorde indsigelse inden for en frist på en måned fra meddelelsen af retsakten. Den 7. marts 2019 besluttede Rådet enstemmigt at afvise udkastet til listen, som Kommissionen havde forelagt. Mange medlemsstater udtrykte bekymring over, at høringsprocessen med dem var blevet hastet igennem. Parlamentet hilste derimod den delegerede retsakt velkommen i sin beslutning af 14. marts 2019.

35

Efter Rådets afvisning fremsatte Kommissionen forslag til en ny delegeret retsakt i maj 2020 (jf. tabel 1). Dette skete på grundlag af en tilpasning til FATF's procedure, idet der kun blev taget højde for de lande, der var opført på eller fjernet fra FATF's liste. Denne liste havde et mere begrænset omfang. Den blev ikke forkastet af hverken Europa-Parlamentet eller Rådet og er gældende i dag. Vi viser til orientering listen fra februar 2019 med angivelse af de lande, der ikke på daværende tidpunkt var opført på en FATF-liste (jf. tabel 2).

36

Overordnet set har forløbet med udarbejdelse af en autonom EU-liste over tredjelande ikke været effektivt. EU har endnu ikke vedtaget en tredjelandsliste, der går videre end den gældende FATF-liste, og som tager højde for særlige EU-relaterede trusler. Den valgte reaktion mod risici finder kun sted på landeniveau og er ikke målrettet mod bestemte enheder eller sektorer på samme måde som EU's sanktionsliste.

37

Kommissionen offentliggjorde i maj 2020 en revideret metode, der skal anvendes ved den næste listeudarbejdelse, som er ved at blive gennemført. Den er baseret på den foregående metode, men vil omfatte et tættere samarbejde med tredjelande. Det betyder i praksis, at et nyt tredjelands opførelse på listen nu kan tage op til 12 måneder. Vores bemærkninger om den foregående metodes mangler er stadig relevante for gennemførelsen af den nuværende metode.

Kommissionens risikoanalyse vedrørende EU's indre marked mangler geografisk fokus, prioritering og data

38

Det fjerde hvidvaskdirektiv forpligter Kommissionen til at foretage en vurdering af de specifikke risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter, og til hvert andet år eller oftere at opdatere den, hvis det er relevant. Dette kaldes den overnationale risikovurdering. Den første overnationale risikovurdering fandt sted i 2017 og den anden i 2019. Formålet med denne type kortlægning af risici er at afdække, hvor i Unionen problemerne er, og hvor dybtgående de er, med henblik på at træffe de rigtige korrigerende foranstaltninger. Det er også et vigtigt værktøj for både politiske beslutningstagere og banker, da det viser dem, hvor de skal koncentrere deres bestræbelser for bedst muligt at begrænse risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne skal også foretage nationale risikovurderinger, men vi foretog ikke en vurdering af disse. Kommissionen skal også indsamle statistikker fra medlemsstaterne om det kvantitative omfang af hvidvask af penge.

39

Vi vurderede, om Kommissionens proces vedrørende udførelse af en overnational risikovurdering og offentliggørelse af statistikker var produktiv og effektiv, på grundlag af de relevante standarder.

Kommissionens metode prioriterer ikke sektorer ud fra risiko, har ikke et geografisk fokus og viser ikke ændringer over tid

40

Kommissionens metode er baseret på FATF's tilgang. Denne tilgang giver alle de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med standarder for risikostyring (jf. tabel 3).

41

Den tilgang, der anvendes til den overnationale risikovurdering, sigter mod at vurdere de sårbarheder, der konstateres på EU-niveau, via en systematisk analyse af de risici for hvidvask af penge, der er knyttet til de teknikker, som anvendes af potentielle gerningsmænd til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

42

I forbindelse med den overnationale risikovurdering fra 2019 foretog Kommissionen en analyse og en ledsagende vurdering for hvert af de 47 produkter eller tjenester og gav en beskrivelse af de relevante trusler, sårbarheder og konklusioner, jf. tabel 3.

43

Den overnationale risikovurdering blev opdateret ved hjælp af oplysninger fra løbende informationsudveksling med interessenter, herunder medlemsstater, erhvervsorganisationer og NGO'er. I vores undersøgelse konkluderede 50 % af medlemsstaterne, at den overnationale risikovurdering var meget nyttig med hensyn til politikudvikling på nationalt niveau, mens 40 % svarede, at den til en vis grad var nyttig.

44

Kommissionen opstiller ikke sektorvurderingerne efter prioriteringsniveau (f.eks. en samlet score: trussel ganget med sårbarhed), men derimod efter erhvervssektor. Der findes dog en sammenfatning af risiciene for sektorerne i den ledsagende meddelelse fra Kommissionen. Kommissionen foretog ikke en sektorbaseret vurdering af, om det samlede trussels- eller sårbarhedsniveau steg mellem 2017 og 2019. Manglen på sammenlignelige statistikker gør det endvidere mere vanskeligt for Kommissionen at sammenligne trusler fra de forskellige sektorer (jf. også punkt 48).

45

I den risikovurderingsmetode, Kommissionen har udviklet med bistand fra EGMLTF, vurderes indvirkningen af de resterende risici, der er identificeret efter analysen af trusler og sårbarheder, som "konstant betydelig" i alle tilfælde. Dette vidner om en manglende prioritering i vurderingen.

46

Til vores analyse udvalgte vi en stikprøve på tre af de 47 produkter og tjenester (e-penge, mæglerydelser og formueforvaltning - private banking), da de er relevante for banksektoren og havde en høj score for sårbarhed. Revisionsretten konstaterede følgende:

• Vi bemærkede, at udkastene til landeoversigter indeholdt input fra forskellige interessenter, men at det ikke var muligt at etablere en klar forbindelse til den udførte risikovurdering.
• Vi konstatererede, at ændringerne i score ikke var begrundede, navnlig i de tilfælde, hvor konklusionerne blev mere kritiske.
• Der er intet geografisk fokus i risikovurderingen, selv om dette ville være relevant for en række sektorer.
• Kommissionen kan vælge at foretage opdateringer mellem de toårige opdateringer for at beskrive udviklingen i sektorer med hurtig innovation, men har dog aldrig gjort det
• I forbindelse med opfølgning på henstillingerne er to år måske ikke nok for Kommissionen til at kontrollere, om foranstaltningerne er blevet gennemført.

47

Opfølgningen på den overnationale risikovurdering fra 2017 skete samtidig med udarbejdelsen af 2019-udgaven. Med hensyn til de tre undersøgte sektorer fandt vi på sektorniveau ikke nogen tydelig henvisning til konklusionerne på denne opfølgning i 2019-udgaven. Der er dog en samlet opfølgning på henstillingerne i rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet¹⁶.

Kommissionen har ikke rapporteret om statistik vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

48

Historisk set har der kun været få pålidelige skøn over omfanget af hvidvask af penge i Europa, enten pr. sektor, pr. hyppighed af tilfælde eller målt i pengeværdi. Kommissionen har siden januar 2020 haft pligt til at indsamle og efterfølgende rapportere om statistikker over forhold, der er relevante for effektiviteten af medlemsstaternes ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne er også forpligtede til at fremsende sådanne statistikker til Kommissionen¹⁷. Kommissionen (GD FISMA) har taget skridt til at indsamle disse data fra medlemsstaterne, men har endnu ikke rapporteret om dem. Endvidere har Eurostat ikke en metode til indsamling og skønsmæssig vurdering af det kvantitative omfang af hvidvask af penge.

49

Vi mener samlet set, at Kommissionen ikke tydeligt prioriterer risici i sin toårige vurdering, og at der mangler en geografisk dimension. Desuden offentliggør Kommissionen ikke statistikker om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der ville give mulighed for en højere grad af prioritering i vurderingen. Alt i alt begrænser dette Kommissionens, de politiske beslutningstageres og de forpligtede enheders mulighed for at træffe foranstaltninger til at begrænse risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Gennemførelsen af EU's AML/CFT-lovgivning i national ret er kompleks og sker uensartet, og Kommissionens vurderingsproces er langsom

50

EU's retlige ramme for forebyggelse af hvidvask af penge består næsten udelukkende af direktiver, der skal gennemføres i medlemsstaternes lovgivninger, frem for forordninger. For at et direktiv kan træde i kraft på nationalt niveau, skal EU-landene vedtage en national foranstaltning, typisk en retsakt. Hvis en medlemsstat ikke gennemfører EU-lovgivningen, har Kommissionen beføjelser til at indlede en formel traktatbrudssag ved Den Europæiske Unions Domstol¹⁸.

51

I vores revision undersøgte vi, om Kommissionen vurderer gennemførelsen af EU's AML/CFT-lovgivningsramme effektivt¹⁹, på grundlag af de relevante standarder, herunder hvidvaskdirektivet, Kommissionens egne retningslinjer for bedre regulering og andre interne vejledninger. For at få svar på dette spørgsmål vurderede vi Kommissionens kontrol vedrørende det fjerde hvidvaskdirektiv. Direktivet trådte i kraft den 15. juli 2015, og de 28 medlemsstater havde pligt til at gennemføre det i national ret og meddele alle nationale gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen senest den 26. juni 2017. Det femte hvidvaskdirektiv trådte imidlertid i kraft halvvejs inde i 2018, mens det fjerde hvidvaskdirektiv stadig var ved at blive gennemført i medlemsstaterne.

52

Vi foretog vores vurdering ud fra en stikprøve på tre medlemsstater og fem af de 69 artikler i det fjerde hvidvaskdirektiv. Vi valgte artikler, der var relevante for EU's banksektor, og for hvilke der var blevet konstateret overholdelsesproblemer i de fleste medlemsstater²⁰. Vi koncentrerede vores vurdering om de første to faser af processen vedrørende overensstemmelseskontrol, dvs. meddelelses- og gennemførelseskontrol, da de fleste af Kommissionens overensstemmelseskontroller stadig er i gang og endnu ikke er afsluttet. Vores revision omfattede ikke en vurdering af gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne. Kommissionens proces vedrørende overensstemmelseskontrol forklares i figur 3.

Kommissionen traf nyttige foranstaltninger til at fremme gennemførelse i national ret

53

For at hjælpe medlemsstaterne udvikler Kommissionen overholdelsesfremmende værktøjer²¹. Mellem september 2015 og april 2016, dvs. inden gennemførelsesfristen, afholdt Kommissionen fem workshopper for alle medlemsstater. Samlet set konstaterede vi, at workshopperne dækkede alle vigtige emner inden for det fjerde hvidvaskdirektivs gennemførelse i national ret. Vores undersøgelse viste, at 17 af de 20 medlemsstater (85 %) syntes, at Kommissionens vejledning var nyttig²², mens 70 % svarede, at workshopperne var en meget nyttig metode til at støtte dem²³ i deres bestræbelser på gennemførelsesområdet. Et problem, som medlemsstaterne berettede om, var dog, at det femte hvidvaskdirektiv trådte i kraft halvvejs inde i 2018, mens foranstaltningerne fra det fjerde hvidvaskdirektiv stadig var ved at blive gennemført. Det lagde pres på den administrative kapacitet med hensyn til at indføre gennemførelsesforanstaltninger.

54

Selv om Kommissionen havde truffet disse foranstaltninger før gennemførelsesfristen, indledte den mellem juli 2017 og marts 2019 traktatbrudssager mod alle medlemsstater for manglende meddelelse eller ufuldstændig meddelelse²⁴. En uge senere havde kun seks medlemsstater givet meddelelse om fuldstændig gennemførelse, syv medlemsstater havde meddelt en delvis gennemførelse, og 15 medlemsstater havde ikke givet meddelelse om nogen foranstaltninger til gennemførelse af det fjerde hvidvaskdirektiv. Vores stikprøve viste imidlertid, at nogle af medlemsstaterne havde overdrevet, i hvilket omfang de havde truffet gennemførelsesforanstaltninger. Dette bidrager til en situation, hvor AML-lovgivningen trods et ønske om ensartethed på EU-niveau bliver gennemført på en uensartet måde på nationalt niveau, hvilket gør det indre marked mere sårbart over for risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (jf. også punkt 09).

Kommissionens brug af en ekstern kontrahent havde mangler

55

Kommissionen outsourcede overensstemmelseskontrollen af det fjerde hvidvaskdirektiv til en ekstern kontrahent, der skulle stå for gennemførelses- og overensstemmelseskontrollen af alle nationale gennemførelsesforanstaltninger for alle 28 medlemsstater. Ifølge interne retningslinjer²⁵ skal Kommissionen gennemgå den eksterne kontrahents rapporter. Vores revisionsarbejde bekræftede, at de interne retningslinjer blev fulgt.

56

Der var i kontrakten ikke nævnt noget om opfølgende procedurer, så da den ophørte, lå hele byrden med at vurdere gennemførelsen i national ret for alle 28 medlemsstater hos Kommissionens medarbejdere. Sådanne procedurer ville især have været relevante for det fjerde hvidvaskdirektiv, hvor hovedparten af medlemsstaterne havde givet meddelelse om delvis eller manglende gennemførelse inden for den fastsatte tidsfrist, og flere medlemsstater meddelte et højt antal gennemførelsesforanstaltninger, i nogle tilfælde over fire år (mellem 2016 og 2020).

57

I praksis formåede Kommissionen kun at reagere hurtigt ved at indlede en traktatbrudssag, når en medlemsstat meddelte, at gennemførelsen hverken var fuldstændig eller delvis. I vores stikprøve var der kun en enkelt medlemsstat, som gjorde dette. Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til medlemsstaten en måned efter udløbet af tidsfristen i juni 2017.

58

I sagerne i vores stikprøve tog det Kommissionen mellem 20 og 40 måneder at afslutte de samlede gennemførelseskontroller, herunder traktatbrudssager vedrørende det fjerde hvidvaskdirektiv (jf. tabel 4)²⁶. Det er væsentligt længere end målsætningen i Kommissionens egne retningslinjer²⁷. En medvirkende årsag var den tid, det tog for medlemsstaterne at gennemføre og give meddelelse om det fjerde hvidvaskdirektiv, og den manglende fuldstændighed af gennemførelsesforanstaltningerne. Desuden kan overensstemmelseskontrollen først starte, når gennemførelseskontrollen (herunder en mulig traktatbrudssag vedrørende problemer med fuldstændighed) er fuldført²⁸, hvilket kan forsinke processen. Der blev meddelt en lang række forskellige foranstaltninger i medlemsstaterne over en periode på mellem to og fem år (jf. figur 4).

59

Med hensyn til overensstemmelseskontrollerne (jf. punkt 52) viste vores revision, at kvaliteten af Kommissionens dokumentation, efter at den eksterne kontrahent havde afsluttet sit arbejde, varierede betydeligt fra land til land. Med hensyn til et af landene i stikprøven kunne Kommissionen ikke fremlægge dokumentation for, at dens medarbejdere havde foretaget struktureret opfølgning. Med undtagelse af skabelonen til overensstemmelseskontrol havde den pågældende enhed i Kommissionen ikke nogen retningslinjer på enhedsniveau, og personaleomsætningen var høj. Kommissionen havde ikke udarbejdet en strategi for at bevare den institutionelle hukommelse om dette specialiserede emne. Dette på trods af, at AML/CFT-lovgivningen nu har nået femte udgave.

Mange medlemsstater samarbejdede ikke fuldt ud med Kommissionen

60

Det fjerde hvidvaskdirektiv er et komplekst direktiv, der i de fleste medlemsstater ikke er gennemført i én samlet retsakt, men kræver vedtagelse eller ændring af forskellige retsakter. 19 af de 20 medlemsstater (95 %), der besvarede vores spørgeundersøgelse, var enige om, at den største udfordring vedrørende dette direktivs gennemførelse var lovgivningens kompleksitet, mens 60 % nævnte menneskelige ressourcer som en udfordring. En af medlemsstaterne i stikprøven meddelte sine 64 foranstaltninger i fem trin: Tre foranstaltninger blev meddelt før tidsfristens udløb, ti foranstaltninger efter tidsfristens udløb i 2017, 16 foranstaltninger i 2018, 34 foranstaltninger i 2019 og én foranstaltning i 2020. Dette eksempel viser, hvor kompleks gennemførelsesprocessen var i visse medlemsstater, og den involverede ofte en lang række ministerier³¹.

61

Medlemsstaterne skulle fremlægge forklarende dokumenter for Kommissionen, herunder gennemførelsestabeller³². Vores stikprøve viste, at medlemsstaterne ikke altid gjorde dette, og nogle af dem nægtede udtrykkeligt at gøre det. Vores revision viste desuden, at det heller ikke var alle medlemsstater, der indberettede deres nationale gennemførelsesforanstaltninger via databasen til samme formål, hvilket besværliggjorde vurderingen af gennemførelsen af det fjerde hvidvaskdirektiv. Alt i alt øgede dette Kommissionens arbejdsbyrde.

62

I den forbindelse skal det nævnes, at EU-Domstolen i 2019 konkluderede³³, at bevisbyrden ligger hos medlemsstaterne, og at disse skal give klare og præcise oplysninger om gennemførelsesforanstaltningerne til et direktiv. Gennemførelsen af det fjerde hvidvaskdirektiv foregik imidlertid i vid udstrækning før ovennævnte domme.

Kommissionens forvaltning af processen manglede ressourcer

63

GD FISMA's enhed med ansvar for AML/CFT-tilsyn består i øjeblikket af 17 fuldtidsækvivalente medarbejdere og er blevet udvidet i de seneste år. Enheden er også ansvarlig for udformning af AML/CFT-lovgivning, sagsbehandling, anmodninger til EBA om at undersøge overtrædelser af EU-retten, udarbejdelse af tredjelandslister og den overnationale risikovurdering.

64

I årene 2017-2019 havde enheden et begrænset antal ansatte, der generelt havde en bred vifte af ansvarsområder. Vores egne beregninger viser, at én landeansvarlig medarbejder i nogle tilfælde havde ansvaret for fire til seks medlemsstater, og at personaleomsætningen var høj.

65

Manglen på menneskelige ressourcer bidrog til forsinkelserne i forhold til Kommissionens egne retningslinjer som beskrevet i de foregående punkter. For nogle af medlemsstaterne havde Kommissionen ikke medarbejdere med de pågældende sprogkundskaber til at foretage gennemførelseskontrol og var derfor særligt afhængig af oversættelser, hvilket tog ekstra tid.

66

Samlet set var Kommissionens vurdering af AML/CFT-lovgivning ikke effektiv nok. Dette skyldes flere forskellige faktorer, bl.a. lovgivningens kompleksitet, uensartede foranstaltninger på medlemsstatsniveau og manglende ressourcer til AML/CFT-opgaver hos Kommissionen. Desuden betød den store brug af direktiver, at gennemførelsen af EU's AML/CFT-lovgivning var langsom og uensartet.

Kommissionen og EBA anvendte ikke deres beføjelser vedrørende overtrædelse af EU-retten effektivt

67

En vigtig forudsætning for et velfungerende indre marked er, at EU-lovgivning om hvidvask af penge gennemføres konsekvent i hele EU. Retsgrundlaget (i det følgende benævnt "EBA-forordningen"³⁴) giver EBA beføjelser til på medlemsstatsniveau at foretage undersøgelse af en mulig overtrædelse af EU-retten inden for AML/CFT-lovgivning. Dette kunne f.eks. være et utilstrækkeligt tilsyn, der kunne udnyttes til storstilet hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i en bank.

68

EBA har siden sin oprettelse i 2010 haft beføjelser til at undersøge overtrædelser af EU-retten. Proceduren i forbindelse med en undersøgelse vedrørende overtrædelse af EU-retten er fastsat i EBA-forordningen og i EBA's egen forretningsorden. Bilag V beskriver forløbet, tidsplanen og de vigtigste involverede interessenter.

69

En sådan undersøgelse kan indledes på EBA's eget initiativ eller efter anmodning fra en række andre organer, herunder Kommissionen. Derfor er hele forløbet, herunder anmodningen fra Kommissionen til EBA, relevant for en vurdering af, hvor effektivt og produktivt en mulig overtrædelse af EU-retten behandles. Det er også relevant, da Kommissionen har det overordnede ansvar på EU-niveau for korrekt anvendelse af EU-retten (jf. også punkt 51). Mere specifikt undersøgte vi, om Kommissionen handler effektivt i forbindelse med mulige overtrædelser af EU's AML/CFT-lovgivning, og om EBA undersøger dem på en effektiv og rettidig måde. Vi undersøgte, om Kommissionen anvender sine beføjelser, hvad angår mulige overtrædelser af EU's AML/CFT-lovgivning, navnlig dens (interne) procedurer, til at anmode EBA om at foretage en undersøgelse af en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten³⁵. Vi vurderede desuden, om EBA foretager undersøgelse af mulige overtrædelser af EU-retten i overensstemmelse med sine beføjelser i medfør af EBA-forordningen.

70

EBA har siden 2015 modtaget i alt 48 sager fra flere forskellige kilder, der vedrører forskellige typer lovgivning, f.eks. tilsynsvirksomhed. Den har aldrig på eget initiativ indledt en undersøgelse vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Ni af disse 48 sager var relateret til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og af disse ni sager undersøgte vi de fire anmodninger fra Kommissionen til EBA vedrørende overtrædelser af EU-retten relateret til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme mellem 2016 og 2019, med henblik på at undersøge koordineringen mellem de to organer.

Kommissionens havde en ad hoc-tilgang til anmodninger om undersøgelse af overtrædelser af EU-retten

71

Kommissionen har ikke en intern vejledning for indgivelse af en anmodning om undersøgelse til EBA. Kommissionen indgav anmodningerne på ad hoc-basis, og i de fleste tilfælde skete dette få dage efter medieomtale af et AML/CFT-relateret forhold i en medlemsstat. Der var ingen formel høring mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene.

72

I tre af de fire undersøgte sager bad Kommissionen EBA om at sikre, at en bestemt finansiel institution opfyldte kravene i EBA-forordningens artikel 1, stk. 2, og at undersøge en mulig overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten. Dette skete på trods af, at EBA's retlige beføjelser på daværende tidspunkt omfattede nationale tilsynsmyndigheders aktivitet og ikke direkte finansielle institutioners aktivitet.

73

Den manglende interne høring og fejlagtige fortolkning af EBA's beføjelser giver anledning til at antage, at Kommissionens tilgang var ad hoc.

Der var store forsinkelser i EBA's indsats inden for påståede overtrædelser af EU-retten

74

Med hensyn til Kommissionens fire anmodninger besluttede EBA ikke at foretage en undersøgelse af to af dem, dog med en betydelige forsinkelse. I den ene sag tog EBA hurtigt skridt til at indsamle bevismateriale, men foretog sig derefter ikke noget i sagen i over et år. I den anden sag gjorde EBA intet for at indsamle materiale. EBA's formelle svar til Kommissionen var en skrivelse, der blev modtaget efter 13 måneder i den ene sag og 26 måneder i den anden. EBA konkluderede, at der ikke var nogen væsentlig grund til, at den skulle gå videre med sagen og indlede en undersøgelse vedrørende overtrædelse af EU-retten i lyset af en afgørelse i en tidligere sag (jf. punkt 78-79).

75

Der lå ikke noget klart rationale bag denne forsinkelse i de EBA-dokumenter, vi undersøgte. En sådan forsinkelse er ikke i overensstemmelse med principperne om god forvaltning eller gensidigt samarbejde mellem EU-organer og -institutioner. Effektiviteten af proceduren vedrørende overtrædelse af EU-retten er også begrænset, da anmodningerne ikke førte til et resultat (en undersøgelse eller en afgørelse om ikke at indlede en undersøgelse) i uforholdsmæssigt lang tid. Dette svækkede Kommissionens mulighed for at træffe foranstaltninger i disse sager i den pågældende periode.

76

I de to andre sager indledte EBA en undersøgelse, der i begge tilfælde førte til, at der blev indgivet et udkast til henstilling vedrørende en overtrædelse af EU-retten til EBA's tilsynsråd. I begge sager konstaterede vi, at EBA's medarbejdere foretog en grundig undersøgelse af den påståede overtrædelse i henhold til de interne regler. I den ene sag konkluderede tilsynsrådet, at der var sket en overtrædelse af EU-retten, men ikke i den anden.

EBA's beslutningstagning på højt niveau var påvirket af nationale interesser

77

I den første af de to sager, der blev undersøgt, konkluderede tilsynsrådet inden for sagsbehandlingsfristen på to måneder, at der var sket en overtrædelse af EU-retten, og udstedte en henstilling til den pågældende nationale tilsynsmyndighed. EBA blev straks underrettet om de skridt, der var blevet taget. I overensstemmelse med sine beføjelser og efter at have hørt EBA besluttede Kommissionen, at disse skridt hverken var tilstrækkelige eller hensigtsmæssige til at sikre overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen afgav derefter en udtalelse til den relevante nationale tilsynsmyndighed om nødvendige foranstaltninger. Alt i alt fandt vi i den første sag dokumentation for et effektivt og produktivt samarbejde mellem EBA og Kommissionen med hensyn til varetagelsen af deres respektive opgaver i henhold til EBA-forordningen.

78

I den anden sag afsluttede EBA undersøgelsen vedrørende overtrædelse af EU-retten inden for sagsbehandlingsfristen på to måneder. Undersøgelsen indebærer, at der nedsættes et panel bestående af EBA's formand og seks andre medlemmer af tilsynsrådet fra de medlemsstater, hvis myndigheder ikke er berørt af undersøgelsen. I denne sag behandlede panelet et udkast til henstilling om en overtrædelse af EU-retten, der herefter blev forelagt for det samlede tilsynsråd med henblik på overvejelse. Vi fandt skriftlig dokumentation for flere forsøg på lobbyvirksomhed over for medlemmer af panelet i den periode, hvor panelet var i gang med at drøfte udkastet til henstilling til tilsynsrådet. Det endte med, at tilsynsrådet forkastede udkastet til henstilling.

79

Med hensyn til de fastsatte standarder vedrørende denne form for lobbyvirksomhed er alle tilsynsrådets medlemmer omfattet af bestemmelserne i artikel 42 i EBA-forordningen, der forpligter dem til "ikke at søge eller modtage instrukser fra medlemsstaters regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ". Tilsvarende hedder det i samme artikel, at medlemsstater eller offentlige organer, f.eks. nationale tilsynsmyndigheder, ikke må "søge at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver". Selv om EBA har detaljerede procedureregler for undersøgelser vedrørende overtrædelser af EU-retten, indeholder de ikke nogen konkrete retningslinjer om, hvorvidt panelets medlemmer må tage imod henvendelser fra andre medlemmer af tilsynsrådet, eller hvorvidt de andre medlemmer af tilsynsrådet må forsøge at udøve lobbyvirksomhed over for panelets medlemmer.

80

Kommissionen var ikke til stede ved drøftelsen af dette spørgsmål, da den ikke har stemmeret, og blev først formelt underrettet om afgørelsen og dens rationale ti dage efter mødet i tilsynsrådet. Senere samme år konkluderede Kommissionen, at denne sag "rejser en række spørgsmål", navnlig i forbindelse med det fremtidige arbejde med minimumsharmoniseringsdirektiver, herunder om, hvordan det sikres, at tilsynsmyndighederne kan drages til ansvar for deres foranstaltninger til at sikre, at finansielle institutioner overholder EU-retten"³⁶.

81

Tilbage i 2014 konkluderede Kommissionen, at EBA's forvaltning gør det muligt for den at træffe afgørelser, der til tider er mere orienteret mod nationale interesser end mod bredere EU-interesser³⁷. I vores egen særberetning om EBA's stresstest (SB nr. 10/2019) konkluderede vi, at de nationale myndigheders dominerende rolle betød, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til det EU-dækkende perspektiv³⁸. Tilfældet med lobbyvirksomhed, der er beskrevet ovenfor, er en yderligere indikation på, at de nationale tilsynsmyndigheder spiller en for dominerende rolle i EBA's forvaltningsramme.

82

En ny EBA-forordning trådte i kraft den 1. januar 2020, og den indeholder visse ændringer i proceduren vedrørende overtrædelse af EU-retten, både generelt og i relation til AML/CFT. De vigtigste mangler i EBA's forvaltningspraksis, der er skitseret i de foregående punkter, eksisterer dog fortsat.

Informationsudvekslingen mellem Kommissionen og EBA er ikke blevet formaliseret

83

I de to sager om påstået overtrædelse af EU-retten, som EBA undersøgte, fulgte den to helt forskellige tilgange til udveksling af dokumenter med Kommissionen, der er medlem af tilsynsrådet, men uden stemmeret.

84

I den første sag (jf. punkt 77) delte EBA udkastet til henstilling med Kommissionens repræsentant i tilsynsrådet. I den anden sag (jf. punkt 78-79 nægtede EBA med henvisning til bestemmelser om tavshedspligt i sin oprettelsesforordning at dele nogen dokumenter overhovedet med Kommissionen forud for mødet i tilsynsrådet. Efterfølgende sendte EBA dog udkastet til henstilling til Kommissionen en måned efter, at det var blevet vedtaget.

85

Vi konstaterede også, at der ikke sker en formaliseret udveksling mellem EBA og Kommissionen, efter at Kommissionen har sendt EBA en anmodning om undersøgelse af en mulig overtrædelse af EU-retten, men blot er en mere uformel kontakt. Selv om det ikke var et krav i den dengang gældende EBA-forordning, ville en formaliseret regelmæssig udveksling mellem de to parter have medført øget klarhed og sporbarhed i forbindelse med de skridt, EBA havde til hensigt at tage efter en sådan anmodning fra Kommissionen, og have givet Kommissionen mulighed for at give udtryk for sine forventninger til tidsfrister og prioriteter, når den sendte flere samtidige anmodninger om undersøgelse af overtrædelser af EU-retten til EBA.

86

Samlet set er proceduren vedrørende overtrædelse af EU-retten ikke effektiv nok. Kommissionen følger en ad hoc-tilgang til at indgive anmodninger om undersøgelse, og EBA's tilsynsråd har (trods medarbejdernes effektive forberedelse) ikke nok fokus på EU's interesser ved udøvelse af sine beføjelser.

ECB er begyndt at indarbejde risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sit tilsyn, men trods forbedringer er informationsudvekslingen ikke fuldstændig effektiv

87

I slutningen af 2014 overtog ECB ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter (i det følgende benævnt "banker") inden for bankunionen³⁹, hvilket i praksis betød, at den fik direkte tilsyn med ca. 120 banker eller bankkoncerner i euroområdet.

88

Finansielt tilsyn og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme har forskellige målsætninger og tilgange. Risici forbundet med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og tilsynsmæssige betænkeligheder kan dog overlappe hinanden, og der er komplementaritet mellem de to typer tilsyn. F.eks. kan en forretningsmodel, der er afhængig af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme øge risikoen for, at en bank bliver nødlidende. Eller forekomsten af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme kan være et tegn på en dårlig risikostyring generelt, hvilket er relevant ud fra et tilsynsperspektiv.

89

De nye tilsynsbeføjelser, som ECB fik i 2013, fratog den udtrykkeligt ansvaret for at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terror⁴⁰; disse beføjelser blev i stedet givet til de nationale tilsynsmyndigheder med ansvar for tilsyn med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (i det følgende benævnt "nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder"). Ifølge betragtningerne til SSM-forordningen bør ECB samarbejde fuldt ud med disse nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder⁴¹. For at fjerne den efterfølgende juridiske usikkerhed⁴² vedrørende dette samarbejde trådte særlig lovgivning til fremme af specifikke samarbejdsaktiviteter i kraft i 2018⁴³ og 2019⁴⁴.

90

I medlemsstaterne er de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder som regel en del af den offentlige myndighed, der også har ansvaret for tilsyn med banker. Generelt pegede de medlemsstater, vi talte med, på de potentielle synergier i en sådan struktur i deres nationale rammer.

91

Den fælles tilsynsmekanisme (SSM) blev oprettet i 2014, men vores revision fokuserede på udviklingen fra 2018 til juni 2020. Vores fokus var at undersøge, om ECB anvendte de identificerede risikofaktorer for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme effektivt i sit tilsyn.

92

Vi undersøgte også, om der var etableret en passende ramme til at fremme en effektiv informationsudveksling mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder. Vi vurderede, om der var indført en solid metode til effektivt at indarbejde forsigtighedshensyn vedrørende risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i ECB's løbende tilsyn, navnlig inden for rammerne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP).

93

Vi gennemgik EBA's gældende SREP-retningslinjer, ECB's tilsynsvejledning, de interne kontroller i ECB og relaterede statistiske oplysninger. Vi undersøgte også gennemførelsen af disse ved hjælp af en stikprøve på 12 banker⁴⁵, der er under ECB's direkte tilsyn. I den forbindelse fokuserede vi på de seneste to afsluttede SREP-cyklusser i 2018 og 2019. Vi udtog vores stikprøve på et risikobaseret grundlag og fokuserede på de banker, hvor ECB havde mest kommunikation med de nationale tilsynsmyndigheder, samtidig med at den geografiske spredning også blev sikret.

Trods forbedringer er udvekslingen af oplysninger mellem de nationale tilsynsmyndigheder og ECB ikke fuldstændig effektiv

94

På grundlag af vores interview med ECB's medarbejdere erfarede vi, at samspillet mellem ECB og de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder før 2019 foregik på uformel basis gennem løbende tilsyn, selv om det ikke nødvendigvis var på en konsekvent og struktureret måde. Vi fandt ikke nogen dokumentation for dette, da de SREP-cyklusser, vi vurderede, ikke dækkede den periode.

95

Desuden har langt de fleste nationale tilsynsmyndigheder også beføjelser til at føre tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (jf. figur 5), også kaldet "integrerede tilsynsmyndigheder". Omfanget af de oplysninger, der udveksles inden for disse tilsynsmyndigheder, varierer på grund af faktorer såsom organisationsstruktur og national lovgivning. I visse tilfælde var der ingen informationsudveksling internt, hvilket understreger den rolle, ECB kan spille med hensyn til at fremme udvekslingen af oplysninger.

96

I begyndelsen af 2019 underskrev ECB og de nationale tilsynsmyndigheder en aftale om den praktiske tilrettelæggelse af informationsudvekslingen ("AML-aftalen")⁴⁶. AML-aftalen indeholdt en generel beskrivelse af de oplysninger, der skal udveksles fra begge sider, herunder de procedurer der skal følges for anmodninger eller udvekslinger af oplysninger på eget initiativ. Yderligere oplysninger findes i bilag VII.

97

For at fremme brugen af AML-aftalen oprettede ECB i slutningen af 2018 en horisontal koordineringsfunktion i SSM-regi med seks fuldtidsækvivalente medarbejdere, der skulle fungere som et centralt kontaktpunkt mellem de nationale tilsynsmyndigheder og de ansvarlige afdelinger i ECB.

98

I perioden fra indførelsen af AML-aftalen i januar 2019 til november 2019 modtog ECB som led i den faste årlige cyklus ingen oplysninger om AML/CFT-tilsyn for nogen signifikante institutioner fra de nationale tilsynsmyndigheder. Der var i denne periode heller ikke nogen informationsudveksling mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til AML-aftalen med hensyn til ca. en tredjedel af bankerne under ECB's direkte tilsyn.

99

Derimod modtog ECB for perioden fra december 2019 til juni 2020 som led i den faste årlige cyklus 152 sæt oplysninger vedrørende 110 banker. Yderligere oplysninger om informationsudvekslingen vedrørende de 120 store banker under ECB's direkte tilsyn findes i tabel 5.

100

Oplysningerne i tabel 5 viser sammen med vores revisionsarbejde, at informationsudvekslingen er blevet hyppigere og mere konsekvent, siden AML-aftalen blev indført i begyndelsen af 2019, idet den regelmæssige udveksling mellem ECB og AML/CFT-myndighederne fandt sted hyppigere fra første halvdel af 2020.

101

ECB oprettede standardmodeller for anmodning om og fremsendelse af AML/CFT-relaterede oplysninger til de nationale tilsynsmyndigheder, både i forbindelse med den regelmæssige udveksling og ad hoc-anmodninger. ECB oprettede samtidig en ramme for overførsel af oplysninger til AML/CFT-myndigheder, f.eks. tilsynsmæssige foranstaltninger vedrørende mangler i den interne forvaltning.

102

I nogle tilfælde gik der op til seks måneder, før ECB overførte oplysninger til de nationale tilsynsmyndigheder, f.eks. i forbindelse med AML/CFT-uddrag af SREP-afgørelser, oplysninger fra ECB's eksterne tilsyn og oplysninger om mistænkelige transaktioner vedrørende misligholdte lån. AML-aftalen fastsætter ingen klare tidsfrister, men en stor del af de langsommelige procedurer skyldes de mange lag af ledelsesgodkendelse, der er påkrævet i ECB⁴⁷. ECB's ledere har meget få uddelegerede beføjelser til at udveksle oplysninger. Dette kan medføre en forsinkelse i, hvornår de nationale tilsynsmyndigheder træffer foranstaltninger i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

103

Det materiale, de nationale tilsynsmyndigheder stillede til rådighed (f.eks. rapporter fra tilsyn på stedet), varierede i omfang og kvalitet og blev ikke altid fremsendt til tiden. I visse tilfælde delte de nationale tilsynsmyndigheder de konkrete uddrag eller endda hele rapporter fra tilsyn på stedet med ECB. For andre banker blev der kun fremsendt kortfattet materiale.

104

EBA er i gang med at udarbejde retningslinjer for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, AML/CFT-tilsynsmyndigheder og FIU'er. Retningslinjerne forventes sendt til offentlig høring i andet kvartal 2021 og vil give klarere vejledning.

De nationale tilsynsmyndigheder anvender forskellige metoder, og EBA's vejledning om tilsynsmæssige vurderinger er ikke specifik nok

105

I vores stikprøve af banker konstaterede vi desuden, at de nationale tilsynsmyndigheder anvender meget forskellige metoder til deres AML/CFT-vurderinger, f.eks. ved brug af forskellige skalaer og kriterier for risikoscoring, hvilket hovedsagelig skyldes den retlige rammes karakter af minimumsharmonisering. Det medfører en øget risiko for, at ECB tager højde for de tilsynsmæssige betænkeligheder vedrørende AML/CFT-risici på inkonsekvent vis i sit tilsyn med banker fra forskellige jurisdiktioner, selv om det ikke hører under ECB's ansvarsområde at sætte spørgsmålstegn ved disse scorer eller risikometoder. EBA har nu lagt ændringerne af sine nuværende retningslinjer for risikobaseret AML/CFT-tilsyn ud til høring.

106

En udtrykkelig henvisning til bekæmpelse af hvidvask af penge var kun nævnt i EBA's reviderede SREP-retningslinjer⁴⁸ i juli 2018, og dette var kun i generelle vendinger. ECB's egen interne vejledning var også af generel art.

107

Et klart retsgrundlag for indarbejdelse af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsynet blev først indført i juni 2019 (jf. punkt 89). Det krævede også gennemførelse i national ret på medlemsstatsniveau.

108

Efter en anmodning fra Rådet om at udarbejde relevant vejledning offentliggjorde EBA to udtalelser. Manglen på en harmoniseret retlig ramme og detaljerede retningslinjer fra EBA medfører dog, at tilsynsmyndighederne generelt, og navnlig ECB, ikke har et fuldt sæt oplysninger og værktøjer til at sikre, at forsigtighedshensyn vedrørende risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme konsekvent inddrages i SREP.

109

ECB opdaterede sin egen tilsynsvejledning i begyndelsen af 2020 i overensstemmelse med EBA's gældende vejledning. Tilsynspraksissen er at opdatere interne vejledninger, når EBA's vejledning foreligger, f.eks. om hvordan AML/CFT-relaterede spørgsmål og tilsynsmæssige hensyn kan påvirke den samlede SREP-score.

110

Med hensyn til SREP-cyklussen for 2018 og 2019 foretog ECB ikke en overensstemmelseskontrol for at se på, hvordan spørgsmål om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme indgik i deres SREP-vurderinger, hvilket den dog gjorde for SREP-cyklussen vedrørende 2020⁴⁹. Med hensyn til bankerne i vores stikprøve fandt vi imidlertid dokumentation for, at ECB medtog oplysninger relateret til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sine SREP-afgørelser i 2018 og 2019. For banker med konstaterede svagheder relateret til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fremsatte ECB anbefalinger med henblik på at afhjælpe de tilsynsmæssige mangler. I et mindre antal sager gennemgik medarbejderne oplysningerne fra de nationale tilsynsmyndigheder, men vurderede, at de var af uvæsentlig betydning i tilsynsøjemed. SREP-afgørelser (eller relevante dele heraf) blev sendt både til bankerne og de nationale tilsynsmyndigheder. ECB er ikke ansvarlig for at kontrollere nationale tilsynsmyndigheders tiltag inden for deres kerneaktiviteter, men skal blot gøre dem opmærksom på disse oplysninger.

111

Samlet set er ECB godt i gang med at indarbejde AML/CFT-risici i sit tilsyn. Der er dog behov for en mere effektiv beslutningstagning i ECB, og det er vigtigt, at EBA's kommende vejledning indarbejdes af ECB og de nationale tilsynsmyndigheder.

Konklusioner og anbefalinger

112

Alt i alt konstaterede vi svagheder i indsatsen på EU-niveau for at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Der er institutionel fragmentering, og der var ringe koordinering på EU-niveau med hensyn til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og træffe foranstaltninger til at imødegå de risici, der blev identificeret (jf. punkt 50-66). De EU-organer, vi reviderede, har i øjeblikket begrænsede værktøjer til at sikre en tilstrækkelig anvendelse af AML/CFT-rammerne på nationalt niveau (jf. punkt 67-86 og 87-111). Der findes ikke en fælles EU-tilsynsmyndighed med ansvar for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og EU's beføjelser på dette område er opdelt på flere forskellige organer, og koordineringen med medlemsstaterne sker særskilt.

113

I dag er EU's primære tilgang til at beskytte sin banksektor mod at blive anvendt til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme at indføre lovkrav, navnlig ved hjælp af direktiver. Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre disse direktiver og har hovedansvaret for at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme gennem de nationale tilsynsrammer. Medlemsstaterne er også ansvarlige for håndhævelsen. I praksis varierer anvendelsen af EU's AML/CFT-lovgivning fra medlemsstat til medlemsstat.

114

Ved udarbejdelsen af tredjelandslisten fra 2019 gjorde Kommissionen god brug af efterretninger (herunder fra Europol) og anvendte sin metode hensigtsmæssigt (punkt 31-37). Til at starte med gav EU-Udenrigstjenesten ikke Kommissionen de ønskede input til listens etablering, og kommunikationen med tredjelandene på listen var inkonsekvent (punkt 28). På trods af Kommissionens forsøg på at etablere en autonom EU-liste er det på grund af Rådets manglende godkendelse endnu ikke lykkedes at gå videre end FATF's liste (punkt 35 og 36).

115

Kommissionens risikovurderingsmetode prioriterer ikke klart risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den overnationale risikovurdering og præciserer heller ikke klart, hvornår risikovurderingen pr. sektor ændrer sig (punkt 44). Kommissionen har ikke foretaget hurtige opdateringer af den overnationale risikovurdering i overensstemmelse med sine beføjelser og medtager ikke den geografiske dimension (punkt 46). Kommissionen har endnu ikke offentliggjort statistikker om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med sine nye retlige forpligtelser, hvilket gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i EU (punkt 48).

Anbefaling 1 — Kommissionen bør forbedre sine risikovurderinger

Kommissionen bør:

1. i højere grad prioritere sektorer ud fra risiko i hele den overnationale risikovurdering, lige fra planlægning til opfølgning, idet den angiver, hvornår og hvorfor risikoen ændrer sig, foretager opdateringer vedrørende sektorer i hurtig udvikling og tilføjer en geografisk dimension, hvis det er relevant
2. indføre den nye metode til etablering af en autonom EU-liste over tredjelande og i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne sikre integration af efterretninger og tidlig kommunikation med de tredjelande, der er opført på listen
3. indføre værktøjer til afbødning af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fra tredjelande på sektor- eller enhedsniveau.

Tidshorisont: inden udgangen af 2021

116

Gennemførelsen af hvidvaskdirektivet i national ret er kompleks, og medlemsstaterne var i de fleste tilfælde lang tid om at gennemføre direktivet. I mange af sagerne var deres meddelelse om gennemførelsen til Kommissionen ufuldstændig eller for sen (punkt 60-62). Vi konstaterede dog tilfælde, hvor Kommissionens vurdering varede længere, end hvad dens egne interne retningslinjer foreskriver (punkt 58). Kommissionens arbejde med vurdering af medlemsstaternes gennemførelse var ramt af underbemanding (jf. punkt 65), og brugen af outsourcing havde begrænsninger (punkt 56). Samlet set forsinkede disse faktorer Kommissionens mulighed for at træffe foranstaltninger over for manglende gennemførelse i national ret.

117

Den langsomme gennemførelse bidrog til forskelle i den retlige ramme på tværs af medlemsstaterne (punkt 58) og øgede risikoen for, at svage punkter blev udnyttet af de personer, der hvidvasker penge. Kommissionens workshopper var et nyttigt værktøj med henblik på at støtte medlemsstaternes administrative kapacitet (punkt 53). På trods af god og nyttig vejledning fra Kommissionen var medlemsstaterne lang tid om at gennemføre lovgivningen og overdrev, i hvilket omfang de havde gjort det (jf. punkt 54). Samlet set viser dette, at lige vilkår kan opnås bedre med forordninger end med direktiver på et så komplekst område som AML/CFT-lovgivning.

Anbefaling 2 — Kommissionen bør sikre en ensartet og direkte virkning af AML/CFT-lovgivningen

Kommissionen bør i videst muligt omfang anvende en forordning frem for et direktiv.

Tidshorisont: inden udgangen af 2021

118

Med hensyn til koordinering foretager Kommissionen kun få analyser selv, inden den sender anmodninger til EBA om at undersøge overtrædelser af EU-retten, og den anvender primært offentlige rapporter (punkt 71).

119

Generelt gennemførte EBA's medarbejdere undersøgelser af påståede overtrædelser af EU-retten relateret til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme rettidigt og i overensstemmelse med den interne vejledning (punkt 76). Det tog dog EBA urimelig lang tid at afgøre, om der skulle indledes en undersøgelse af visse sager (punkt 74 og 75), og den foretog ikke på eget initiativ nogen undersøgelser vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (punkt 70). Hos EBA fandt vi dokumentation for forsøg på lobbyvirksomhed over for medlemmer af et panel, mens dette behandlede en mulig overtrædelse af EU-retten relateret til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. EBA har ikke nogen specifikke regler til at forhindre denne slags lobbyvirksomhed (punkt 78 og 79). Med hensyn til overtrædelser af EU-retten er EBA's beslutningsproces ikke tilstrækkeligt EU-orienteret på grund af de nationale tilsynsmyndigheders indflydelse på EBA's beslutningsproces, og afslutningen af sager uden undersøgelse viser, at EBA nu er tilbageholdende med hensyn til at foretage undersøgelser vedrørende overtrædelse af EU-retten med relation til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Som en konsekvens heraf har EBA kun konstateret et enkelt bekræftet tilfælde af overtrædelse af EU-retten med relation til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, siden dens beføjelser trådte i kraft i 2010.

120

Alt i alt tyder dette på, at mekanismen for undersøgelse af overtrædelser af EU-retten ikke bidrager til en ensartet anvendelse af AML/CFT-lovgivningen i EU, hvilket udgør en risiko for integriteten i det internationale finansielle system.

Anbefaling 3 — EBA og Kommissionen bør gøre bedre brug af deres beføjelser til at undersøge overtrædelser af EU-retten med relation til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Kommissionen bør:

1. på GD-niveau indføre en intern vejledning om indgivelse af anmodninger om undersøgelse af overtrædelser af EU-retten relateret til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
2. gøre brug af oplysninger om sager, når den udøver sine retlige beføjelser for at sikre, at EU-retten anvendes
3. foreslå lovgivningsmæssige ændringer, der kan skabe juridisk klarhed om, hvilke oplysninger det kompetente organ vedrørende undersøgelse af klager om overtrædelser af EU-retten skal udveksle med Kommissionen som led i undersøgelsen.

EBA bør:

4. sikre, at afgørelser om, hvorvidt der skal indledes undersøgelse, træffes uden unødig forsinkelse efter modtagelsen af anmodninger om at undersøge overtrædelser af EU-retten
5. fastsætte regler for at forhindre medlemmer af tilsynsrådet i at forsøge at påvirke panelmedlemmer under deres overvejelser.

Tidshorisont: inden udgangen af 2021

121

I overensstemmelse med sine nye forpligtelser har ECB indført en ramme for indarbejdelse af oplysninger om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sit tilsyn, og den udveksler aktivt denne type oplysninger med de nationale tilsynsmyndigheder. Men effektiviteten af denne udveksling svækkes fra ECB's side af en besværlig beslutningsproces (punkt 102). ECB har hverken ansvaret for eller beføjelserne til at undersøge, hvordan de oplysninger, den udsender, anvendes af de nationale tilsynsmyndigheder. Der findes ikke en AML/CFT-tilsynsmyndighed på EU-niveau, så de nationale tilsynsmyndigheder er i sidste ende ansvarlige for at overvåge overholdelsen og træffe foranstaltninger (punkt 07).

122

De nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder er begyndt at give ECB bankrapporter; disse er relevante ud fra et tilsynsperspektiv. På grund af forskelle i national praksis varierer disse rapporter dog i omfang, og en ajourført vejledning fra EBA til AML/CFT-tilsynsmyndighederne er stadig under udarbejdelse (punkt 117). Dette begrænser ECB's mulighed for at indarbejde dem effektivt i sine tilsynsmæssige vurderinger (punkt 108 og 109). På grundlag af vores stikprøve kan vi konkludere, at ECB i dag indarbejder risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sit tilsyn (punkt 110 og 111).

Anbefaling 4 — EBA og ECB bør gøre en større indsats for at indarbejde risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsynet

EBA bør:

1. forbedre sin vejledning om indarbejdelse af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsyn

Tidshorisont: inden udgangen af første kvartal 2022

2. færdiggøre retningslinjerne for den risikobaserede tilgang til AML/CFT-tilsyn med henblik på at sikre større ensartethed inden for AML-vurderinger af enheder under tilsyn

Tidshorisont: inden udgangen af 2021

3. i sine retningslinjer for samarbejde og informationsudveksling specificere indholdet af de oplysninger, der skal udveksles, og give tidsfrister herfor

Tidshorisont: inden udgangen af 2021

ECB bør:

4. indføre en intern politik for en mere effektiv udveksling af oplysninger vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med de nationale tilsynsmyndigheder

Tidshorisont: inden udgangen af første kvartal 2022

5. opdatere sin metode til indarbejdelse af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsynet, når EBA's ajourførte retningslinjer offentliggøres.

Tidshorisont: inden udgangen af andet kvartal 2022

123

I lyset af den høje grad af grænseoverskridende integration i EU's banksektor udgør manglerne i den nuværende udformning og gennemførelse af EU's AML/CFT-ramme (jf. punkt 112) en risiko for integriteten i det finansielle marked og offentlighedens tillid. Den kommende lovgivningsmæssige reform (jf. punkt 13-15) giver Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at afhjælpe de konstaterede svagheder (jf. punkt 36, 49, 66 og 86) og mindske fragmenteringen af EU's AML/CFT-ramme.

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Alex Brenninkmeijer, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 20. maj 2021.

Bilag

Bilag I — EU's retlige rammer

Bilag II — Sammenligning mellem det fjerde og det femte hvidvaskdirektiv

Fjerde hvidvaskdirektiv (EU) 2015/849	Femte hvidvaskdirektiv (EU) 2018/843
Offentliggørelse: 20. maj 2015 Ikrafttrædelse: 26. juni 2017	Offentliggørelse: 19. juni 2018 Ikrafttrædelse: 10. januar 2020
• Krav om risikovurdering på EU-niveau (overnational risikovurdering) og nationalt niveau • Reelt ejerskab • Hjem- og værtslandsansvar for de virksomheder, der også opererer i andre medlemsstater • Styrkelse af FIU'ers beføjelser • Forenklede kundekendskabskrav • Spil: udvidelse til alle spiltjenester • Ændring og udvidelse af definitionen af politisk eksponerede personer • Indberetninger af mistænkelige aktiviteter • Opbevaring af registreringer kan forlænges i op til 10 år • Nedsættelse af tærsklen for kontantbetalinger, der udløser en kontrol for hvidvask af penge, til 10 000 euro	• Forbedring af FIU'ers arbejde med bedre adgang til oplysninger via centrale registre over bankkonti • Forbedret samarbejde mellem AML-tilsynsmyndigheder og ECB • Styrkelse af EBA's tilsynsrolle • Udvidelse af kriterierne for vurdering af højrisikotredjelande og sikring af et fælles højt niveau af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med finansielle strømme fra disse lande • Ophævelse af anonymiteten for forudbetalte kort • Sammenkobling af registrene over reelle ejere på EU-niveau • Liste over politisk eksponerede personer • Øget gennemsigtighed i ejerskabet af selskaber og truster • Nye regler om kryptovalutaer

Bilag III — Forskellige listeopførelsesprocesser i EU

	Ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner	Restriktive foranstaltninger (sanktioner)	AML-liste over højrisikotredjelande
Liste	• Liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner	• Liste over autonome EU-sanktioner, herunder foranstaltninger, som FN's Sikkerhedsråd har godkendt (til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner)	• Liste over højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordning for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
EU-mål	➢ At styrke god forvaltning på skatteområdet globalt (overordnet mål). ➢ At sikre, at EU's internationale partnere overholder de samme standarder som EU-medlemsstaterne. ➢ At skabe positive forandringer i skattelovgivning og -praksis gennem samarbejde. ➢ At bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt hvidvask af penge - et værktøj til at sikre lige vilkår. ➢ At lægge pres på skattely for at anvende regler og standarder med henblik på at opnå gennemsigtighed, fair skattekonkurrence og gennemførelse af internationale standarder for bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget/overførsel af overskud.	➢ Værktøj for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som EU om nødvendigt kan bruge til at gribe ind for at forhindre konflikter eller reagere på nye eller nuværende kriser. ➢ At skabe forandringer i politikker eller aktiviteter. ➢ At gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolutioner eller bidrage til målene for FUSP, dvs. fremme international fred/sikkerhed, forebygge konflikter, støtte demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder samt forsvare principperne i folkeretten. ➢ At støtte bekæmpelsen af terrorisme og spredningen af masseødelæggelsesvåben.	➢ En defensiv politik, der er udformet med henblik på at beskytte integriteten i det indre marked mod tredjelandsjurisdiktioner, der udgør en væsentlig trussel mod EU's finansielle system.
Udvælgelse	➢ Udvælgelsesfase: Medlemsstater udvælges på grundlag af en neutral resultattavle med indikatorer. ➢ Screeningfase: Arbejdet i Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet og OECD's inklusive ramme for kampen mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud tages i betragtning. Samlede vurderingskriterier: overholdelse af en række OECD-standarder.	➢ Visse sanktionsordninger har mandat fra FN's Sikkerhedsråd, mens andre er vedtaget autonomt af EU på grundlag af oplysninger fra EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, EU-delegationer og EU-Kommissionen. ➢ Restriktive foranstaltninger skal altid være i overensstemmelse med folkeretten og respektere menneskerettighederne/de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig retfærdig rettergang og retten til effektive retsmidler.	➢ Kommissionen tager oplysninger fra FATF og andre FATF-lignende regionale organer med i betragtning, medtager en evaluering af andre relevante oplysninger i det offentlige rum og ser på private oplysninger, der er tilgængelige for andre EU-organer (f.eks. Europol og EU-Udenrigstjenesten).
EU-institutionernes primære rolle	➢ Listen er baseret på en meddelelse fra Kommissionen om en ekstern strategi til effektiv beskatning, der præsenteredes i skatteunddragelsespakken fra 2016; Europa-Kommissionen er ansvarlig for at udarbejde en neutral resultattavle med indikatorer. ➢ Rådet for Den Europæiske Union (Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)) skal screene og opføre landene på listen og vedtager/reviderer endeligt listen.	➢ Rådet for Den Europæiske Union: vedtagelse (forordning), forlængelse eller ophævelse af sanktionsordninger på grundlag af forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. ➢ Europa-Kommissionen: • udarbejder forslag til forordninger om sanktioner, som skal vedtages af Rådet • repræsenterer Kommissionen i sanktionsrelaterede drøftelser med medlemsstaterne i Gruppen af Råder vedrørende Eksterne Forbindelser • gennemfører visse FN-sanktioner i EU-lovgivningen • fører tilsyn med gennemførelsen/håndhævelsen af EU-sanktioner i medlemsstaterne • støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at anvende sanktioner • styrker EU's modstandsdygtighed over for eksterritoriale sanktioner indført af tredjelande. ➢ EU-Udenrigstjenesten har til opgave at udarbejde og gennemgå sanktionsordninger i samarbejde med medlemsstaterne, relevante EU-delegationer og EU-Kommissionen.	➢ Kommissionen er juridisk forpligtet til at identificere lande uden for EU, der har mangler i deres nationale rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge, som udgør en risiko for EU's finansielle system. Den anvender en rangordning fra Kommissionens egen skattebaserede resultattavle fra 2016, der rangerer lande efter økonomisk forbundethed med EU, den finansielle sektors relative størrelse og korruption. ➢ Kommissionen vedtager listen over højrisikotredjelande ved hjælp af en "delegeret retsakt": forpligtelse til at høre både EGMLTF og Europa-Parlamentet inden vedtagelse. ➢ Listen foreslås af Kommissionen, og Europa-Parlamentet eller Rådet kan forkaste forslaget inden for 30 dage.
Fornyelse	➢ Mindst en gang om året; fra 2020 to gange om året.	➢ EU's selvstændige bestemmelser revideres mindst en gang om året. Rådet kan til enhver tid beslutte at ændre, forlænge eller midlertidigt suspendere dem.	➢ Mindst en gang om året, men kan være oftere.
Mål	➢ Kun jurisdiktioner uden for EU kan opføres på listen. ➢ Jurisdiktioner, der er EU's oversøiske lande og territorier (men ikke selv en del af EU) kan også opføres.	➢ Regeringer i lande uden for EU (på grund af deres politikker). ➢ Virksomheder (der leverer midlerne til at føre sådanne politikker). ➢ Grupper eller organisationer (f.eks. terrorgrupper). ➢ Enkeltpersoner (der støtter sådanne politikker, er involveret i terrorvirksomhed osv.) ➢ Sanktioner har en virkning i lande uden for EU, men foranstaltningerne gælder kun inden for EU's jurisdiktion; de forpligtelser, de pålægger, er bindende for EU-borgere eller personer, der befinder sig i EU eller gør forretninger her.	➢ Lande og territorier uden for EØS. Disse kan i princippet omfatte EU's oversøiske lande og territorier, som ikke selv er en del af EU.
Virkning	➢ EU's defensive foranstaltninger på andre områder end skatteområdet: • EU-institutionerne/medlemsstaterne skal tage hensyn til EU's liste i forbindelse med udenrigspolitik, udviklingssamarbejde og økonomiske forbindelse med tredjelande. • Kommissionen bør tage højde for den i forbindelse med gennemførelsen af EU's finansierings- og investeringsoperationer, bl.a. EFSI og EFSD. ➢ EU's defensive foranstaltninger på skatteområdet	➢ EU har over 40 forskellige sanktionsordninger. Afhængigt af sanktionsordningen kan den medføre en våbenembargo, en restriktion på indrejse (indrejseforbud), en indefrysning af aktiver eller andre økonomiske foranstaltninger, f.eks. import- og eksportrestriktioner.	➢ Dette har indvirkning på en virksomhed i EU, der gør forretninger med en person eller en virksomhed i et land på listen. Forpligtede enheder i EU (f.eks. banker) skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer i deres forbindelser med et tredjeland på listen. Dette er et betydeligt fremskridt i forhold til de normale kundekendskabskrav og kan kræve mere omfattende kontrol af en kundes identitet, det reelle ejerskab og/eller midlers oprindelse.

Bilag IV — EU og USA

Henstilling fra FATF		Sådan gør EU	Niveau	Sådan gør USA	Niveau
1	Vurdering af risici og anvendelse af en risikobaseret tilgang	EU offentliggør en overnational risikovurdering hvert andet år. EBA offentliggør også lejlighedsvis sektorspecifikke risikovurderinger. Medlemsstaterne skal også offentliggøre deres egne risikovurderinger. Tilsynsmyndighederne og forpligtede enheder forventes at tage hensyn til dette i varetagelsen af deres arbejde.	Medlems-stat og EU	Samarbejde med en række organer for at foretage risikovurderinger med opdateringer hvert år eller hvert andet år: USA har en lang række supplerende procedurer til identifikation og vurdering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som genererer en bred vifte af output. Der udarbejdes risikovurderinger til støtte for præsidentens nationale sikkerhedsstrategier af de relevante offentlige organer med deltagelse af efterretningstjenester, retshåndhævende myndigheder og politiske organer, der er involveret i bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder FinCEN, som bidrager med oplysninger om risici og tendenser inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er konstateret via rapporteringsordningen.	Forbundsstat
9	Finansielle institutioners bankhemmelighed	Medlemsstaterne skal indføre love for at sikre, at der kan udveksles oplysninger med skattemyndigheder og retshåndhævende myndigheder. I henhold til hvidvaskdirektivet skal tilsynsmyndigheder have beføjelser til at kunne kræve fremlæggelse af oplysninger, der er relevante for overvågning af overholdelse.	Medlems-stat	Right to Financial Privacy Act (RFPA) (12 USC 3401-22.) regulerer, hvordan amerikanske forbundsmyndigheder skal indhente oplysninger fra finansielle institutioner, og under hvilke omstændigheder de må videregive dem. Den kræver, at visse sikkerhedsforanstaltninger er truffet, før bankerne må videregive kundeoplysninger til retshåndhævende myndigheder og tilsynsmyndigheder.	Forbundsstat
10-11	Kundekendskabskrav og opbevaring af registreringer	Bankerne i EU må ikke føre anonyme konti og pålægges at gennemføre kundekendskabsprocedurer for nye og eksisterende virksomheder. De har pligt til at opbevare registreringer i et givent tidsrum og stille dem til rådighed for tilsynsmyndigheder (efter anmodning).	Medlems-stat	Det er ikke udtrykkeligt forbudt at føre anonyme konti eller konti i navne, der tydeligvis er fiktive. Bankerne skal dog følge risikobaserede procedurer for at bekræfte de enkelte kunders identitet, så en bank kan få en rimelig vished for, at den kender kundens sande identitet. Bankerne pålægges ikke udtrykkeligt at identificere og bekræfte identiteten på personer, der er bemyndiget til at handle på vegne af deres kunder. Bankerne har generelt pligt til at opbevare registreringer i mindst fem år.	Delstat
12-16	Yderligere foranstaltninger for bestemte kunder og aktiviteter	Foranstaltninger relateret til politisk eksponerede personer og korrespondentbankvirksomhed sker på medlemsstatsniveau. Overførsler af penge og værdier og elektroniske overførsler er underlagt visse forpligtelser baseret på direkte anvendelig EU-lovgivning, herunder direktivet om pengeoverførsler (forordning (EU) 2015/847).	Medlems-stat og EU	Med hensyn til korrespondentbankvirksomhed skal hver berørt bank indføre passende, specifikke politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger, der med rimelighed kan sikre, at de kan opspore og rapportere tilfælde af hvidvask via disse konti. Udbydere af tjenester vedrørende pengeoverførsler og elektroniske overførsler, både formelle og uformelle, er omfattet af kravene i Bank Secrecy Act, herunder registrering hos FinCEN.
17-19	Inddragelse af tredjepart, kontrolforanstaltninger og finansielle koncerner	Medlemsstaterne kan tillade forpligtede enheder at overlade det til tredjeparter at udføre kundekendskabsprocedurer i henhold til visse standarder. Der findes standarder for kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge for grænseoverskridende banker, og de nationale tilsynsmyndigheder forventes at samarbejde i tilsynskollegier. Med hensyn til højrisikotredjelande vedtager EU en liste, og enheder under tilsyn forventes at indføre skærpede kundekendskabskrav i deres forbindelser med disse højrisikotredjelande.	Medlems-stat og EU	De omfattede finansielle institutioner skal oprette programmer for bekæmpelse af hvidvask af penge, herunder som minimum: a) udvikle interne politikker, procedurer og kontroller; b) udnævne en compliance officer med tilstrækkelig erfaring til at sikre overholdelse af alle forpligtelser i Bank Secrecy Act; c) have et løbende efteruddannelsesprogram på plads for medarbejderne og d) have en uafhængig compliance-funktion til afprøvning af programmer. Med hensyn til højrisikolande skal finansielle institutioner anvende skærpede kundekendskabskrav for korrespondentkonti, der er oprettet eller føres i USA, for visse kategorier af udenlandske banker. Denne liste vedtages af FinCEN på forbundsstatsniveau.	Delstat
20-21	Indberetning af mistænkelige transaktioner	Forpligtede enheder i EU-medlemsstaterne har pligt til at indberette mistænkelige aktiviteter eller transaktioner til den nationale finansielle efterretningsenhed (FIU). Disse FIU'er har en platform, hvor de kan udveksle efterretninger på EU-niveau (FIU.net). Europol, EU's politiagentur, indsamler og formidler også efterretninger om mønstre for hvidvasksaktiviteter.	Medlems-stat og EU	USA kræver, at mistænkelige transaktioner indberettes af de omfattede finansielle institutioner. Finansielle institutioner får besked på straks at indberette overtrædelser, der kræver omgående handling, f.eks. igangværende hvidvaskaktiviteter og terrorvirksomhed. Mistænkelige transaktioner, der ikke er indberetningspligtige med det samme, skal indberettes til FinCEN.	Delstat
24-25	Gennemsigtighed og reelt ejerskab for juridiske personer og arrangementer	EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge forpligter medlemsstaterne til at indsamle og opbevare oplysninger om reelt ejerskab i centrale registre, der skal sammenkobles. Der skal også indføres sanktioner over for dem, der ikke overholder bestemmelserne. Der findes imidlertid ikke et fælles EU-register over reelt ejerskab og relaterede oplysninger.	Medlems-stat	Oprettelse af amerikanske juridiske enheder er underlagt delstaternes lovgivning. De 56 stater, territorier og District of Columbia har hver især deres egne love for oprettelse og forvaltning af juridiske enheder. De er på visse områder også underlagt forbundsstatslovgivning, når først de er oprettet (f.eks. strafferet, regulering på værdipapirområdet og beskatning). I 2016 vurderede FATF, at USA havde mangler i koordineringen på dette område, især fordi det ikke altid var muligt for de kompetente myndigheder at få tilsendt eller få adgang til tilstrækkelige, nøjagtige og rettidige oplysninger om det reelle ejerskab og kontrollen med juridiske personer.	Delstat
26-28	Regulering og tilsyn	Den gældende lovgivning fastsættes på EU-niveau, hovedsagelig i form af et direktiv. Den skitserer forpligtelserne for visse EU-organer, f.eks. Kommissionen og EBA. Medlemsstaterne skal også gennemføre visse krav i national lovgivning. Hver medlemsstat skal have en eller flere tilsynsmyndigheder med ansvar for hvidvask af penge for forpligtede enheder i sin jurisdiktion. I praksis fastsættes reguleringsmæssige tekniske standarder på EU-niveau, og banker og nationale tilsynsmyndigheder forventes at overholde dem. Tilsynet på EU-niveau sker i kraft af Kommissionens beføjelser til at indlede traktatbrudssager, når en medlemsstat ikke gennemfører EU-lovgivningen i national ret. Desuden kan EBA undersøge og fremsætte henstillinger, hvis der konstateres en mulig overtrædelse af EU's lovgivning om hvidvask af penge.	Medlems-stat og EU	På grund af den internationale karakter af såvel det finansielle system som alvorlig kriminalitet og terrorisme har forbundsregeringen taget den primære rolle i udformningen og håndhævelsen af lovgivning inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Statslige love kan tilsidesættes, når kongressen udtrykkeligt medtager en bestemmelse herom, i tilfælde hvor en statslig lov er i strid med en forbundslov, og når delstaterne ikke må regulere forhold på et område, som kongressen har vedtaget udelukkende skal reguleres af de forbundsmyndighederne. De føderale regulerende myndigheder (OCC, Federal Reserve, FDIC, NCUA, …) har delegerede undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser fra FinCen. Retsgrundlaget er Bank Secrecy Act fra 1970 og Bank Secrecy Act Implementation, der blev styrket med USA Patriot Act fra 2001. Det amerikanske AML/CFT-system har stærkt fokus på retshåndhævelse. Alle retshåndhævende myndigheder (forbunds-, delstats- og lokalt niveau) har direkte adgang til indberetninger af mistænkelige aktiviteter, som arkiveres hos FinCen. Et særligt stærkt element er tilgangen med en fælles task force for en række agenturer, der samler myndigheder på alle niveauer (forbunds-, delstats- og lokalt niveau). Denne tilgang bruges i stor udstrækning til at foretage undersøgelser af sager om hvidvask af penge og terrorisme og relaterede prædikatforbrydelser og har vist sig at være meget effektiv i væsentlige, store og komplekse sager.	Forbundsstat og delstat
33	Statistik	EU's retlige ramme forpligter medlemsstaterne til at indsamle statistiske oplysninger om hvidvask af penge og indsende dem til Eurostat, som er EU's statistiske kontor. Eurostat er derefter forpligtet til at rapportere disse statistiske oplysninger, men denne retlige forpligtelse er først ved at træde i kraft nu. I mellemtiden findes der kun få systematiske kvantitative data om omfanget af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.	Medlems-stat og EU	USA fører omfattende statistikker, undtagen statistikker over undersøgelser, retsforfølgning og domme for statslige overtrædelser vedrørende hvidvask af penge og statistikker over indefrosset, beslaglagt og konfiskeret ejendom på delstatsniveau.	Forbundsstat og delstat
35	Sanktioner	Medlemsstaterne er forpligtede til at give tilsynsmyndigheder med ansvar for hvidvask af penge de nødvendige beføjelser og ressourcer til at indføre sanktioner, når der konstateres overtrædelser af tilsynsreglerne. I praksis er der forskel på sanktionernes karakter og alvorlighed mellem jurisdiktionerne.	Medlems-stat	Der findes en bred vifte af proportionale og afskrækkende strafferetlige, civilretlige og administrative sanktioner, som spænder fra disciplinære skrivelser til bøder og fængselsstraf. FinCEN kan træffe håndhævelsesforanstaltninger mod overtrædelser af Bank Secrecy Act. Den er den eneste forbundsmyndighed, der har håndhævelsesbeføjelser over finansielle institutioner og omfattede udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv. Foruden civilretlige monetære sanktioner kan FinCEN træffe andre formelle og uformelle administrative foranstaltninger. Andre agenturer (f.eks. SEC) har også bemyndigelse under deres respektive retsakt til at træffe en række forskellige tilsynsforanstaltninger.	Forbundsstat

Kilde: Revisionsrettens sammenfatning på grundlag af forskellig dokumentation fra FATF, FinCEN, Kommissionen og EBA.

Bilag V — Trin i proceduren vedrørende overtrædelse af EU-retten

Fase	Procedure	Interessent	Tidsplan
Anmodning	Artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (EBA-forordningen) giver EBA mulighed for på eget initiativ eller efter anmodning fra visse organer at undersøge påståede overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten. EBA-forordningen fastsætter hverken en måde eller et tidspunkt, dvs. at ingen af disse organer (herunder Kommissionen) er underlagt nogen retlige forpligtelser vedrørende, den måde, hvorpå eller hvordan de bør indgive en anmodning til EBA.	Der skal indgives en anmodning til EBA af en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller interessent-gruppen for banker.	Der kan til enhver tid indgives en anmodning, og EBA har ikke nogen specifik retlig forpligtelse til at besvare den inden for en bestemt tidsfrist.
Foreløbig undersøgelse	En foreløbig undersøgelse af den påståede overtrædelse af EU-retten.	EBA foretager foreløbige undersøgelser, herunder kommunikation med de kompetente myndigheder, for at fastslå de faktiske omstændigheder omkring den påståede overtrædelse.	Der er ikke nogen bestemt tidsfrist for denne fase.
Undersøgelse	Den formelle proces med henblik på at afgøre, om en overtrædelse af EU-retten har fundet sted.	EBA's formand afgør, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse vedrørende overtrædelse af EU-retten. EBA's forretningsorden bestemmer, at der nedsættes et panel bestående af formanden og seks medlemmer af tilsynsrådet, der ikke er berørt af undersøgelsen. Panelet beslutter enten: at afslutte undersøgelsen uden at vedtage en henstilling eller - hvis det konstateres, at en overtrædelse har fundet sted - at fremsætte en henstilling til tilsynsrådet om at indlede en undersøgelse af sagen.	EBA kan senest to måneder efter, at undersøgelsen er indledt, fremsætte en henstilling til den pågældende kompetente myndighed om de skridt, der er nødvendige at tage for at overholde EU-retten.
Henstilling	Tilsynsrådet konkluderer, at der er sket en overtrædelse af EU-retten, og fremsætter en henstilling til den pågældende kompetente myndighed.	Afgørelsen om at vedtage en henstilling træffes af EBA's tilsynsråd, der består af tilsynsførende fra 27 kompetente myndigheder.	Afgørelsen om vedtagelse af en henstilling skal træffes senest to måneder efter, at undersøgelsen er indledt (jf. foregående punkt).
Meddelelse	Henstillingen fremsættes til den nationale kompetente myndighed.	Denne henstilling skitserer de skridt, der er nødvendige at tage for at overholde EU-retten.	Den nationale kompetente myndighed skal svare inden for 10 dage.
Udtalelse	Hvis den nationale kompetente myndighed ikke tager de nødvendige skridt til at overholde EU-retten, kan Kommissionen afgive en formel udtalelse til denne myndighed.	Kommissionen kan gribe ind efter at være blevet underrettet af EBA eller på eget initiativ.	Kommissionen kan afgive en sådan formel udtalelse senest tre måneder efter vedtagelsen af henstillingen og kan forlænge dette med én måned.

Kilde: EBA-forordningen, EBA's forretningsorden.

Bilag VI — Gennemførelseskontroller

Gennemførelsesfrist	26. juni 2017
Meddelelser indgivet af medlemsstaterne inden for tidsfristen eller før indledelse af traktatbrudssager for manglende meddelelse	6
Antal medlemsstater, der ikke havde givet meddelelse om direktivets fuldstændige gennemførelse på tidspunktet for denne revision (juli 2020)	8
Antal indledte traktatbrudssager for manglende meddelelse og manglende gennemførelse	28
Samlet varighed af traktatbrudssager for manglende gennemførelse (måneder)52	Over 36 (igangværende)53

Kilde: Revisionsrettens analyse af Kommissionens analyse.

Bilag VII — Typer af informationsudveksling hos ECB

Kategorier	Udvekslinger som led i den årlige regelmæssige informationsudveksling (sendt og modtaget)	Ad hoc-udvekslinger på eget initiativ (sendt og modtaget)	Udvekslinger på grundlag af ad hoc-anmodninger (sendt og modtaget)
Udvekslede oplysninger	Årlig udveksling af uddrag af ECB's SREP-afgørelser med AML/CFT-myndigheder (på eget initiativ) Risikoscorer og -vurderinger vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, rapporter fra inspektioner på stedet og sanktioner (årlige anmodninger fra ECB til AML/CFT-myndigheder)	Andre relevante oplysninger, der stammer fra tilsyn med begge funktioner	Andre relevante oplysninger, der stammer fra tilsyn med begge funktioner

Kilde: Revisionsretten på grundlag af oplysninger fra ECB.

Akronymer og forkortelser

AML: Bekæmpelse af hvidvask af penge

BNP: Bruttonationalprodukt

CFT: Bekæmpelse af finansiering af terrorisme

EBA: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

ECB: Den Europæiske Centralbank

EGMLTF: Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme

EIOPA: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

ESMA: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

EU-Udenrigstjenesten: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

FATF: Den Finansielle Aktionsgruppe

FINCen: Financial Crimes Enforcement Network

FIU: Finansiel efterretningsenhed

SSM: Den fælles tilsynsmekanisme

Glossar

AML-tilsynsmyndighed: Offentlig tilsynsmyndighed i medlemsstaten, der er ansvarlig for at føre tilsyn med AML/CFT-ordningen og undersøge, om forpligtede enheder overholder ordningen i den pågældende jurisdiktion; den kan pålægge bøder for manglende overholdelse.

Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS): Den førende enhed for internationale standarder for tilsyn med banker og et forum for regelmæssigt samarbejde om banktilsyn.

Begrundet udtalelse: Hvis det pågældende EU-land undlader at informere om foranstaltninger, der fuldt ud gennemfører bestemmelserne i et direktiv eller ikke afhjælper den formodede overtrædelse af EU-retten, kan Kommissionen indlede en formel traktatbrudssag. Når Kommissionen som et første skridt har sendt en åbningsskrivelse og herefter konkluderer, at landet ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten, kan den gå videre til andet trin i proceduren og sende en begrundet udtalelse: en formel anmodning om at overholde EU-retten.

Bekæmpelse af finansiering af terrorisme (CFT): Indførelse af effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er afgørende for at beskytte markeders og den globale finansielle rammes integritet, da de medvirker til at mindske de faktorer, der muliggør økonomisk misbrug.

Delegeret retsakt: En juridisk bindende retsakt, der anvendes af Kommissionen, hvis Europa-Parlamentet og Rådet ikke gør indsigelse, til at udbygge eller ændre ikkevæsentlige dele af EU-lovgivningen, f.eks. ved at give detaljerede oplysninger om gennemførelsesforanstaltninger.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA): Et EU-agentur, der blev oprettet i 2011; en af de tre europæiske tilsynsmyndigheder og den primære regulerende myndighed inden for regulering af og tilsyn med banker; den udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal godkendes af Kommissionen, og har beføjelser til at håndhæve standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge.

Den Europæiske Centralbank (ECB): En EU-institution, der blev oprettet ved Amsterdamtraktaten i 1998; den har været den direkte tilsynsmyndighed for store banker i euroområdet gennem den fælles tilsynsmekanisme siden 2014.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen): EU-Domstolen fortolker EU-retten for at sikre, at den anvendes på samme måde i alle EU-lande, og løser retstvister mellem nationale regeringer og EU-institutionerne.

Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF): Et mellemstatsligt organ, der blev oprettet i 1989 af ministrene i medlemmernes respektive jurisdiktioner. FATF består af 39 medlemmer, herunder Europa-Kommissionen og 14 medlemsstater. Den fastsætter standarder og fremmer en effektiv gennemførelse af retlige, reguleringsmæssige og operationelle foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og andre relaterede trusler mod integriteten i det internationale finansielle system. Et "politikudformende" organ, der arbejder på at opnå den nødvendige politiske vilje til at skabe nationale lovgivnings- og reguleringsmæssige reformer på disse områder.

Direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge: EU-lovgivning og det vigtigste retlige instrument inden for forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af Unionens finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; første direktiv fra 1990 og senere udgaver til og med femte direktiv i 2018.

Europol: EU's retshåndhævelsesagentur, der bl.a. bistår medlemsstaterne i deres bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorisme.

Europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er): ESA'erne består af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). ESA'erne arbejder på at harmonisere det finansielle tilsyn i EU og bidrager til at sikre en ensartet anvendelse af regelsættet for at skabe lige vilkår. De har også til opgave at foretage vurderinger af risici og sårbarheder i den finansielle sektor.

Finansiel efterretningsenhed (FIU): En national kompetent myndighed med ansvar for at håndhæve lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge i medlemsstaten. Den står for indsamling, analyse og formidling af de indberettede oplysninger fra forpligtede enheder, herunder med andre EU-medlemsstater og tredjelande, og om nødvendigt samarbejde med retshåndhævende myndigheder.

GD FISMA: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen; koordinerende GD for bekæmpelse af hvidvask af penge hos Kommissionen.

Gennemførelse af EU-lovgivning i national ret: Den procedure, hvor EU-medlemsstaterne gennemfører EU-direktiver i deres nationale ret for at gøre direktivernes mål, krav og tidsfrister direkte anvendelige.

Gennemførelseskontrol: En vurdering af nationale gennemførelsesforanstaltningers forenelighed med et direktivs bestemmelser.

Kreditinstitut: Et foretagende, f.eks. en bank, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden samt i at yde lån.

Overensstemmelseskontrol: En kontrol af, at de relevante bestemmelser i et EU-direktiv er korrekt afspejlet i nationale gennemførelsesforanstaltninger.

Tilsyn: Direkte tilsyn med finansielle institutioner (herunder banker) for at sikre, at de ikke kun overholder bestemmelserne i juridisk forstand, men også driver virksomhed på en sund og forsvarlig måde i tråd med det, der lægges op til i lovgrundlaget.

Tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP): Den årlige tilsynsproces for store banker i euroområdet, der er under ECB's direkte tilsyn. Den giver tilsynsmyndigheder et harmoniseret sæt af værktøjer til at undersøge en banks risikoprofil fra fire forskellige vinkler - forretningsmodel, forvaltning og risiko, kapital og likviditet.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten): EU-Udenrigstjenesten er EU's diplomatiske tjeneste. Den arbejder på at gøre EU's udenrigspolitik mere sammenhængende og virkningsfuld og på den måde øge Europas globale indflydelse. Den forvalter EU's diplomatiske forbindelser med andre lande uden for EU og fører EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Traktatbrudssag: Kommissionens vigtigste håndhævelsesmekanisme over for en medlemsstat, jf. artikel 258-260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, når den mener, at medlemsstaten ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til EU-retten.

Tredjeland: Et tredjeland er et land eller territorium uden for Det Europæiske Fællesskabs område.

Åbningsskrivelse: Hvis det pågældende EU-land undlader at informere om foranstaltninger, der fuldt ud gennemfører bestemmelserne i et direktiv eller ikke afhjælper den formodede overtrædelse af EU-retten, kan Kommissionen indlede en formel traktatbrudssag. Sagen indledes med en åbningsskrivelse, hvor Kommissionen giver medlemsstaten mulighed for at fremlægge sine synspunkter om den konstaterede overtrædelse.

Revisionshold

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Alex Brenninkmeijer, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Edite Dzalbe, attaché Laura Graudina, ledende administrator Zacharias Kolias, opgaveansvarlig Shane Enright og revisorerne Giorgos Tsikkos, Helmut Kern, Marc Hertgen, Marion Schiefele, Katja Mravlak og Nadiya Sultan samt advokat Andreea-Maria Feipel-Cosciug. Michael Pyper ydede sproglig støtte.

Slutnoter

¹ Jf. Eurostat, Money laundering in Europe (2013).

² EBA har for nylig konkluderet, at den samme overtrædelse begået af den samme finansielle institution derfor sandsynligvis medfører forskellige sanktioner og foranstaltninger, afhængigt af hvilken kompetent myndighed der er ansvarlig for at træffe håndhævelsesforanstaltninger, eller slet ingen sanktioner eller foranstaltninger overhovedet. EBA Report on European Commission’s call for advice on the future EU legal framework on AML/CFT, september 2020, afsnit 88, s. 23.

³ Dette kan medføre, at en bank bliver nødlidende.

⁴ I januar 2020 overtog GD FISMA ansvaret for AML/CFT-området fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggende og Forbrugere (GD JUST).

⁵ Det er blevet fremhævet af Basel Institute of Governance i dets "Basel AML Index: Ranking money laundering and terrorist financing risks around the world" (2020-udgave, s. 4), hvori det i det væsentlige hedder: Dette dårlige resultat stemmer overens med overtrædelserne af AML-bestemmelserne i de europæiske banker gennem de seneste år, hvilket har givet anledning til bekymring om kvaliteten af tilsynet med banker og andre finansielle institutioner på AML/CFT-området.

⁶ Europa-Kommissionen, Handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, maj 2020.

⁷ Europa-Parlamentet, Beslutning om en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme - Kommissionens handlingsplan og den seneste udvikling, juli 2020.

⁸ Rådet for Den Europæiske Union, Rådets konklusioner om strategiske prioriteter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, november 2020.

⁹ FATF's anbefalinger fra 2012 som ændret i juni 2019.

¹⁰ Baselkomitéen for Banktilsyn, "Introduction of guidelines on interaction and cooperation between prudential and AML/CFT supervision" og "Core Principles for Effective Banking Supervision".

¹¹ I henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 (fjerde hvidvaskdirektiv) og (EU) 2018/843 (femte hvidvaskdirektiv).

¹² Artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

¹³ Begrebet "tredjeland" henviser til jurisdiktioner (lande og territorier) uden for EU.

¹⁴ Kommissionen, Methodology for identifying high risk third countries under Directive (EU) 2015/849.

¹⁵ På en skala fra 1 (lille betydning) til 4 (stor betydning).

¹⁶ Kommissionen, Rapport om vurdering af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter, afsnit 4 - Henstillinger.

¹⁷ Artikel 6, stk. 2, litra b), og artikel 44 i det femte hvidvaskdirektiv. Disse forpligtelser pålægges Kommissionen og kan høre under Eurostats og/eller andre generaldirektoraters, f.eks. FISMA's, ansvarsområder.

¹⁸ Dette er Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 og 260 i TEUF.

¹⁹ Dette er Kommissionens ansvar i henhold til artikel 17 i TEU.

²⁰ Artikel 13 om kundekendskabsprocedurer, artikel 18 om skærpede kundekendskabskrav, artikel 30 om oplysninger om reelt ejerskab og det centrale register, artikel 45 om yderligere foranstaltninger i tilfælde af anvendelse af tredjelandslovgivning og artikel 50 om samarbejde med ESA'er.

²¹ Flere baggrundsoplysninger findes i Revisionsrettens analyse nr. 7/2018 "EU-rettens gennemførelse i praksis: Europa-Kommissionens tilsynsansvar i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union".

²² 25 % svarede, at workshopperne var "meget nyttige", mens 60 % svarede, at de var "nyttige til en vis grad".

²³ I vores undersøgelse oplyste 12 af 20 medlemsstater (60 %) desuden, at uformelle kontakter, f.eks. bilaterale møder med Kommissionen, var "meget nyttige".

²⁴ En uge senere havde seks medlemsstater meddelt en fuldstændig gennemførelse, mens 15 medlemsstater endnu ikke havde givet meddelelse om nogen gennemførelsesforanstaltninger.

²⁵ Kommissionen, "Better Regulation guideline, Toolbox No 37", s. 285.

²⁶ Fra og med september 2020.

²⁷ Kommissionen, "Better Regulation guideline, Toolbox No 37".

²⁸ Gennemførelseskontrollen starter ved udløbet af gennemførelsesfristen.

²⁹ I overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering, værktøj 37: Kommissionen sigter mod at afslutte gennemførelseskontrollen senest seks måneder efter udløbet af gennemførelsesfristen. Hvis medlemsstaterne ikke meddeler gennemførelsesforanstaltningerne, inden tidsfristen udløber, vil en traktatbrudssag blive indledt hurtigst muligt. I så fald starter perioden på seks måneder, når foranstaltningerne meddeles. Da udløbet af denne periode ikke er angivet i værktøjskassen, beregnede vi den fra gennemførelsesfristen til indledningen af traktatbrudssagen (land 1 og 3) og i et tilfælde med manglende meddelelse (land 2) fra første meddelelse til sagens afslutning.

³⁰ Idem.

³¹ Derudover oplyste 12 af de 20 medlemsstater (60 %), der besvarede vores spørgeundersøgelse, at fire eller flere centrale ministerier var involveret i gennemførelsen af det fjerde hvidvaskdirektiv.

³² Jf. Fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter.

³³ Den Europæiske Unions Domstol, dom af 8. juli 2019 i sag C-543/17, Kommissionen mod Belgien; på ny fastslået i dom af 16. juli 2020 i sag C‑550/18, Kommissionen mod Irland, EU:C:2020:564, præmis 74.

³⁴ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12-47), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019.

³⁵ I henhold til artikel 17, stk. 2, i EBA-forordningen.

³⁶ Kommissionen, Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om vurdering af de seneste påstande om hvidvasksager, der involverer kreditinstitutter i EU, 2019.

³⁷ Kommissionen, Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed, 2014.

³⁸ Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2019 "Stresstest af banker på EU-plan: Der gives oplysninger om banker i et hidtil uset omfang, men der er brug for bedre koordinering og større fokus på risici", punkt 113.

³⁹ I henhold til artikel 33, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter ("SSM-forordningen").

⁴⁰ Jf. artikel 127, stk. 6, i TEUF og betragtning 28 i SRM-forordningen.

⁴¹ Betragtning 29 i SSMR-forordningen.

⁴² Lovgivningen indeholdt ikke samtidig tilsvarende undtagelser fra ordningen om tavshedspligt. Dette anerkendes i betragtning 19 i det femte hvidvaskdirektiv, hvori det hedder: "udvekslingen af fortrolige oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der fører tilsyn med kredit- og finansieringsinstitutterne, og finansielle tilsynsmyndigheder bør ikke hæmmes af juridisk usikkerhed, der kan opstå som følge af mangel på udtrykkelige bestemmelser på området. En præcisering af den retlige ramme er endnu mere vigtig, da den finansielle tilsynsopgave i en række tilfælde er blevet pålagt myndigheder, der ikke fører tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, såsom Den Europæiske Centralbank (ECB)".

⁴³ Det femte hvidvaskdirektiv trådte i kraft i juni 2018.

⁴⁴ Det femte kapitalkravsdirektiv trådte i kraft i juni 2019.

⁴⁵ Nærmere bestemt kreditinstitutter fra 12 signifikante koncerner under tilsyn.

⁴⁶ EBA, "Multilateral Agreement on the practical modalities for exchange of information on AML/CFT between the ECB and CAs", 2019.

⁴⁷ Dette forhold blev også påpeget i Revisionsrettens særberetning nr. 29/2016 "Den fælles tilsynsmekanisme - God start, men der er behov for yderligere forbedringer", punkt 185.

⁴⁸ EBA, Reviderede retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) og tilsynsmæssige stresstest, 2018.

⁴⁹ Dette lå uden for stikprøvens periode.

⁵⁰ Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

⁵¹ Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

⁵² I september 2020.

⁵³ Varighed af den længste traktatbrudssag.

Tidslinje

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	3.3.2020
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	26.3.2021
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	20.5.2021
De officielle svar fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten modtaget på alle sprog	24.6.2021
ECB's officielle svar modtaget på alle sprog	12.5.2021
EBA's officielle svar modtaget på alle sprog	19.5.2021

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-6227-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/767157	QJ-AB-21-013-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-6201-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/900601	QJ-AB-21-013-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.