Europæiske statistikker Kvaliteten kan forbedres yderligere

Resumé

I Officielle statistikker er et offentligt gode, der har til formål at beskrive økonomiske, demografiske, sociale og miljømæssige forhold. De er afgørende for at understøtte evidensbaseret beslutningstagning hos politikere og erhvervsledere, men også hos enkeltpersoner og husholdninger. EU har behov for statistikker på alle politikområder og i alle politikfaser - lige fra udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af EU's politikker til opkrævningen og tildelingen af EU-midler - og det er yderst vigtigt, at de har høj kvalitet. Høj kvalitet sikres ved hjælp af følgende kriterier: relevans, nøjagtighed, sammenlignelighed og kohærens, aktualitet og punktlighed samt tilgængelighed og klarhed.

II I 2012 offentliggjorde vi en særberetning om kvaliteten af europæiske statistikker. Ved en opfølgning i 2016 konstaterede vi, at nogle af de aftalte forbedringer ikke var blevet gennemført fuldt ud. Eftersom der også for nylig er sket en udvikling inden for europæiske statistikker, besluttede vi at gennemføre en ny revision om samme emne. Målet er, at vores revisionsresultater og anbefalinger vil bidrage til, at Eurostats kvalitetsstyringsprocesser er effektive, og dermed vil medvirke til at forbedre de europæiske statistikkers pålidelighed.

III I denne revision vurderede vi, om Kommissionen på effektiv vis leverer europæiske statistikker af høj kvalitet. For at besvare dette spørgsmål undersøgte vi, om Kommissionen har en fyldestgørende strategi og effektive programmer (489 millioner euro bevilget i perioden 2013-2020) for udarbejdelse af statistikker. Vi vurderede ligeledes, om Eurostat yder passende støtte, har indført en robust vurdering af datakvaliteten og sikrer, at alle brugere har gennemsigtig og lige adgang. Med henblik herpå udvalgte vi statistiske aktiviteter inden for tre tematiske områder (arbejdskraft, virksomheder og sundhed) og undersøgte, hvorvidt Eurostats vurderingsarbejde sikrede kvalitet i dataindsamlingerne i 2017-2020. Endelig undersøgte vi, om der var sket en fuld udnyttelse af det potentiale, peerevalueringer har med hensyn til at sikre europæiske statistikkers kvalitet.

IV Vores overordnede konklusion er, at Kommissionen leverer statistikker, der generelt er af tilstrækkelig kvalitet for de politiske beslutningstagere, virksomhederne og borgerne. Der findes dog stadig nogle svagheder, som skal afhjælpes.

V Eurostats statistiske strategier afspejler de prioriteter, der er fastsat i de på hinanden følgende programmer, men de var mangelfulde med hensyn til måling af opnåede fremskridt. Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg, det vigtigste repræsentative brugerorgan, repræsenterer ikke effektivt alle brugere, f.eks. via fælles synspunkter i den akademiske verden og forskersamfundet. Desuden opfyldes brugernes behov ikke fuldt ud, idet der er datamangler inden for de reviderede områder.

VI Trods øget finansiering gennem det europæiske statistiske program er udarbejdelsen af regelmæssige europæiske statistikker stadig delvist afhængig af finansiering fra andre af Kommissionens tjenestegrene. Nogle af de 13 EU-finansierede projekter, som vi analyserede, skabte ikke merværdi gennem fokus på innovation, men finansierede blot obligatoriske aktiviteter.

VII Eurostats støtte til medlemsstaterne er i det store og hele passende. Men Eurostats kontrolbeføjelser er begrænsede inden for de områder, vi undersøgte. Vi konstaterede også, at de kvalitetsrapporter, medlemsstaterne indsendte, ikke er harmoniserede mellem og inden for de statistiske processer og ikke har samme detaljeringsgrad. Desuden gennemfører Eurostat ikke tilbundsgående vurderinger af alle kvalitetsdimensioner såsom sammenlignelighed og kohærens. Sundheds- og virksomhedsstatistikkerne er endvidere påvirket af aktualitetskriteriet, eftersom nogle datasæt kan indsendes op til 24 måneder efter referenceåret.

VIII Eurostat har udviklet en udgivelseskalender, som mangler visse detaljer. Det har ingen generel politik for revisioner, giver ikke på sit websted en fyldestgørende beskrivelse af reglerne for adgang til statistikker forud for deres offentliggørelse og offentliggør ikke en udtømmende liste over de brugere, der har fået privilegeret adgang.

IX Udformningen af peerevalueringer i det europæiske statistiske system er blevet forbedret, men deres hyppighed og dækningen af de nationale statistiske systemer er stadig ikke tilstrækkelig til at sikre løbende kvalitetsforbedringer. Desuden har Kommissionen og medlemsstaterne kun til dels gennemført de centrale anbefalinger fra peerevalueringen i perioden 2013-2015 vedrørende styrkelsen af uafhængighed og upartiskhed.

X Som følge af vores revision anbefaler vi, at Kommissionen:

• i højere grad opfylder brugernes behov ved at gøre Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg mere inklusivt
• sigter mod at forbedre de europæiske statistiske programmers finansielle uafhængighed og prioriterer innovative projekter
• forbedrer medlemsstaternes kvalitetsrapporter og kvalitetsvurderingen af europæiske statistikker
• genovervejer den nuværende praksis med adgang til statistikker forud for deres offentliggørelse
• vurderer muligheden for at styrke mandatet for Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan.

Indledning

Viden er magt: de officielle statistikkers rolle

01 Officielle statistikker er "en uundværlig del af informationssystemet i et demokratisk samfund, som giver staten, samfundet og offentligheden data om den økonomiske, demografiske, sociale og miljømæssige situation"¹. De bliver udviklet, udarbejdet og formidlet som et offentligt gode af nationale statistikmyndigheder og internationale organisationer. De officielle europæiske statistikker dækker EU, dets medlemsstater og dets regioner samt landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA).

02 Det er vigtigt at have europæiske statistikker af høj kvalitet for at hjælpe de politiske beslutningstagere med at udforme og overvåge økonomiske, demografiske, sociale og miljømæssige politikker, der sigter mod vækst og bæredygtig udvikling. Europæiske statistikker af høj kvalitet er også afgørende i forbindelse med opkrævning og tildeling af EU-midler, og de er vigtige for virksomheder, forskere og offentligheden i bred forstand. Covid-19-pandemien har vist, at der findes et tvingende behov for næsten tidstro data, der leveres af hurtige, fleksible og mere koordinerede statistiske systemer (jf. bilag I).

03 Kvalitet er et flerdimensionelt koncept, men en enkel definition går på "brugbarhed" eller "formålstjenlighed". I forbindelse med europæiske statistikker sikres kvaliteten ved hjælp af følgende kriterier: relevans, nøjagtighed, sammenlignelighed og kohærens, aktualitet og punktlighed samt tilgængelighed og klarhed (jf. tabel 1). Disse dimensioner er indbyrdes forbundet, og der foretages undertiden vægtninger mellem nogle af dem.

Retsgrundlaget for udarbejdelse af europæiske statistikker

04 EU's retsgrundlag har udviklet sig med tiden, primært som følge af EU-institutionernes behov. I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde² hedder det, at udarbejdelsen af statistikker "skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed; den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet".

05 Forordningen om europæiske statistikker³ fastsætter, at det europæiske statistiske system (ESS) er et partnerskab mellem Eurostat (et generaldirektorat i Kommissionen og EU's statistikkontor) og de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der i de enkelte medlemsstater er ansvarlige for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Partnerskabet omfatter også EFTA-landenes statistikmyndigheder.

06 I forordningen defineres det videre, hvordan ESS skal organiseres, der gives en beskrivelse af partnernes primære pligter, og der fastlægges en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker på grundlag af fælles statistiske principper. Forordningen udgør også retsgrundlaget for udarbejdelsen af de europæiske statistiske programmer (ESP'erne, herefter benævnt "programmerne"), der fastsætter de vigtigste områder og mål for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for en periode, der svarer til den for den flerårige finansielle ramme. Under det foregående program (2013-2020) blev der ud af et samlet beløb på 489 millioner euro ydet 193 millioner euro i tilskud til ESS-landene (samt yderligere 181 millioner euro i subdelegerede bevillinger fra andre generaldirektorater (GD'er)). Under det nuværende program (2021-2027) er der planlagt udgifter på 552 millioner euro⁴, herunder 74 millioner euro i forpligtelsesbevillinger for 2021⁵. Kommissionen overvejer i øjeblikket at revidere forordningen for at fokusere på nye datakilder og teknologier, ny viden, datadeling og statistiske svar i tilfælde af en krise.

07 De statistiske principper, der er fastsat i forordningen, udbygges i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der har til formål at sikre offentlig tillid til europæiske statistikker⁶. Adfærdskodeksen blev senest revideret i 2017 (jf. figur 1).

Styring af det europæiske statistiske system

08 Ansvaret for at indsamle de nødvendige data til generering af europæiske statistikker til offentlig brug (af EU og medlemsstaterne) ligger hos to statistiske systemer med hvert deres retsgrundlag, som afspejler forskellige styringsstrukturer. Det drejer sig om det europæiske statistiske system (ESS)⁷ og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)⁸.

09 ESS styres af Udvalget for det Europæiske Statistiske System under forsæde af Eurostat og er sammensat af repræsentanter for medlemsstaternes nationale statistiske kontorer. Udvalget yder faglig vejledning til ESS om udvikling, udarbejdelse og formidling af statistikker. Det er også ansvarligt for adfærdskodeksen for europæiske statistikker.

10 Eurostat fungerer som EU's statistikmyndighed. Dets rolle er at bane vej for harmonisering af statistikkerne i nært samarbejde med de nationale statistikmyndigheder. Dets primære funktion er at behandle - og efterfølgende offentliggøre - sammenlignelige statistiske oplysninger på europæisk plan gennem en vurdering af kvaliteten af de data, medlemsstaterne indsender.

11 ESS bistås af Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg⁹ (i det følgende benævnt "Det Rådgivende Udvalg"), og dets aktiviteter vedrørende gennemførelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker overvåges af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB)¹⁰, et organ bestående af uafhængige statistikeksperter (jf. figur 2).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

12 Det overordnede formål med denne revision var at vurdere, om Kommissionen på effektiv vis leverer europæiske statistikker af høj kvalitet. I dette dokument henviser vi til Eurostat, når vi rapporterer om områder, hvor det i sin egenskab af EU's statistiske kontor er eneansvarlig.

13 For at besvare revisionsspørgsmålet vurderede vi, om:

• Kommissionen har en fyldestgørende strategi og effektive programmer for udarbejdelse af statistikker af høj kvalitet
• Eurostat yder passende støtte, har indført en robust vurdering af kvaliteten af de data, det modtager, og ved formidlingen af europæiske statistikker sikrer, at alle brugere har gennemsigtig og lige adgang
• der er sket fuld udnyttelse af peerevalueringer til at sikre og yderligere forbedre statistikkernes kvalitet.

14 I 2012 offentliggjorde vi en særberetning om kvaliteten af europæiske statistikker¹¹. Ved en opfølgning i 2016 konstaterede vi, at nogle af anbefalingerne endnu ikke var blevet gennemført fuldt ud. Derfor og i lyset af den seneste udvikling inden for europæiske statistikker besluttede vi at gennemføre en ny revision om samme emne. Vi har således undersøgt, hvilke fremskridt der er sket fra januar 2013 til december 2021. Målet er, at vores revisionsresultater og anbefalinger vil bidrage til, at Eurostats kvalitetsstyringsprocesser er effektive, og dermed vil medvirke til at forbedre kvaliteten af de europæiske statistikker.

15 Vi udvalgte tre tematiske områder (arbejdskraft, virksomheder og sundhed) og undersøgte, om Eurostats vurderingsarbejde sikrer statistikker af høj kvalitet, idet vi fokuserede på dataindsamlingerne i perioden 2017-2020 og anvendte de kvalitetskriterier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009. I vores analyse fokuserede vi på følgende statistiske aktiviteter (jf. bilag II):

• EU's arbejdsstyrkeundersøgelse (LFS)
• statistikker over erhvervsstrukturer
• sundhed, dvs. "sundhedsudgifter", "ikkeudgiftsrelaterede sundhedsdata" og "dødsårsager".

16 Vi undersøgte alle dimensioner af kvalitet (jf. punkt 03) i de medlemsstater, vi udtog i en stikprøve (Kroatien, Italien, Cypern, Litauen og Finland). Hvad angår aktualitet, punktlighed og fuldstændighed dækkede vi alle EU-medlemsstater, idet der fandtes lettilgængelig dokumentation. Vi udvalgte stikprøven ved hjælp af seks kriterier for at sikre relevans, væsentlighed, en bred geografisk dækning og en god blanding af forskellige statistiske systemer, som kunne være baseret på enten undersøgelser eller administrative data.

17 Med hensyn til udarbejdelse af europæiske statistikker dækkede vores revisionsarbejde også bidraget fra andre tjenestegrene i Kommissionen (GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (EMPL), GD for Det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW) og GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed (SANTE)) og fra ESGAB og Det Rådgivende Udvalg. Vi undersøgte hverken kvaliteten af de data, som medlemsstaterne havde indsendt, de europæiske statistikker, der blev udarbejdet af ESCB, eller udnyttelsen af nye datakilder.

18 I vores arbejde tog vi udgangspunkt i kriterier fra forskellige kilder, såsom de aftalte principper for officielle statistikker, de tilhørende gennemførelsesretningslinjer og international bedste praksis (jf. bilag III).

19 Ud over at gennemgå data og statistikker kiggede vi på relevant lovgivning, internationale retningslinjer og anbefalinger samt dokumenter, som Kommissionen og de udvalgte medlemsstater stillede til rådighed - herunder deres svar på detaljerede spørgeskemaer, der dækkede hele revisionens omfang. Vi gennemgik en stikprøve på 13 tilskud af relevans for de tre tematiske områder (jf. bilag IV), som Eurostat forvaltede under programmet for 2013-2020. Disse tilskud vedrører projekter, der gennemføres af nationale statistiske kontorer eller andre nationale myndigheder i de ovennævnte fem medlemsstater.

20 Vi interviewede medarbejdere fra Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder i de fem medlemsstater og tre internationale organisationer (ILO, OECD og WHO). Vi var også observatører på møder i ESS-udvalget og interviewede nuværende og tidligere medlemmer af ESS' styrende organer (ESGAB og Det Rådgivende Udvalg), EFTA's statistiske kontor, sammenslutningen af europæiske nationale statistiske selskaber, Royal Statistical Society og eksperter inden for arbejdskraft-, erhvervs- og sundhedsstatistikker. På grund af covid-19-situationen gennemførte vi alle interviews udelukkende pr. videokonference.

Bemærkninger

Strategien og programmerne opfyldte forventningerne, men der var ikke nok fokus på innovation, og ikke alle brugeres behov blev opfyldt

21 Kommissionen gennemfører hovedsagelig sine strategiske prioriteter gennem på hinanden følgende programmer, der skal udformes, så de svarer til behovene hos brugerne af de europæiske statistikker, og som, hvor det er nødvendigt, skal revideres for at tage højde for uventede ændringer (jf. figur 3). I de følgende afsnit undersøger vi, hvorvidt:

1. Kommissionens statistiske programmer og Eurostats strategiske planer er udformet hensigtsmæssigt, er fyldestgørende og overvåges effektivt
2. programmerne opfylder brugernes behov
3. programmerne giver valuta for pengene gennem tilskud til de nationale statistiske systemer.

De strategiske planer og programmerne opfyldte i det store og hele institutionernes forventninger, men var mangelfulde med hensyn til måling af fremskridt

22 Vi undersøgte programmet for 2013-2020 og Eurostats strategiske planer for 2016-2020 og 2020-2024, de statistiske årlige arbejdsprogrammer siden 2013 og dokumentation om programmernes overvågning og evaluering. Vi undersøgte også det aktuelle program inden for EU's program for det indre marked for 2021-2027, de mekanismer, der blev anvendt til at fastsætte prioriteter i perioden 2013-2020, og substansen af drøftelserne i ESS i 2019 om at ændre disse prioriteter i perioden 2021-2027.

23 Vi konstaterede, at 2013-2020-programmet i det store og hele var udformet til at opfylde forventningerne og behovene hos de institutionelle brugere af europæiske statistikker og omfattede en overvågningsramme. Senere mente Kommissionen imidlertid, at nogle af de nøgleresultatindikatorer, der oprindeligt blev anvendt til at måle programmets effektivitet, ikke var forbundet med programmets mål eller var i stand til at vise EU-finansieringens effekt. Disse nøgleresultatindikatorer blev erstattet af andre (jf. figur 4). Deres erstatning og ændringerne af metoden bag brugertilfredshedsundersøgelsen bevirkede, at det ikke var muligt at måle, hvilke fremskridt der var opnået gennem hele den otteårige periode.

Brugernes behov dækkes ikke tilstrækkeligt, og der mangler stadig data

24 For at sikre relevansen af statistikkerne skal de først og fremmes genereres med brugerne for øje. Udarbejdelsen af dem er ikke et mål i sig selv; de skal derimod snarere gavne dem, der anvender dataene, til at forbedre politikker og resultater. Med dette mål for øje bør Eurostat høre alle typer brugere for at identificere de behov, der skal dækkes med den strategiske planlægning. Som det primære repræsentative organ for brugerne skal Det Rådgivende Udvalg bistå med dette ved at sikre, at der tages hensyn til brugernes krav i programplanlægningsprocessen, og ved at etablere kontakt til de nationale statistiske kontorers brugerorganer¹² (jf. figur 5).

25 Eurostat identificerer brugernes behov via en række forskellige kanaler. Det afholder f.eks. årlige høringer for at rådføre sig med andre af Kommissionens tjenestegrene, gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år og foretager lejlighedsvise og mindre repræsentative høringer om specifikke produkter (f.eks. den statistiske oversigt over genopretningen i Europa).

26 Det Rådgivende Udvalg prioriterer de behov, der udspringer af EU's politikker og initiativer. Desuden deltager de 12 medlemmer, som er udpeget af Kommissionen, i deres personlige egenskab snarere end som repræsentanter for de videnskabelige sammenslutninger, universiteter og forskningsinstitutter, som de kommer fra¹³. Dette betyder, at de ikke reelt er garanter for et kollektivt synspunkt. Andre centrale brugere og interessenter såsom civilsamfundet, ikkestatslige organisationer, der repræsenterer sårbare og marginaliserede grupper, og internationale organisationer er ikke involveret.

27 Siden sin oprettelse har Det Rådgivende Udvalg ikke gjort betydelige fremskridt i retning af at etablere kontakt til nationale statistikbrugere. Det var faktisk først i 2021, at man udarbejdede en oversigt over 23 nationale statistikbrugerorganer og planlagde at styrke sit samarbejde med dem. Under vores arbejde fandt vi desuden dokumentation for, at aktiviteterne i det italienske brugerorgan var blevet suspenderet, og at der endnu ikke fandtes et funktionsdygtigt brugerorgan i Kroatien.

28 Ved vores revision identificerede vi mangler i statistikkerne over "ikkeudgiftsrelaterede sundhedsdata" og over sygelighed. Statistikker over ikkeudgiftsrelaterede sundhedsdata såsom ressourcer og aktiviteter inden for sundhedspleje er frivillige, og datasættene er stadig ufuldstændige, fordi ikke alle medlemsstater indsender alle de aftalte data til Eurostat. Et forslag til gennemførelsesforordning, hvori der fastsættes en liste over minimumskrav, ligger klart til vedtagelse, og den første datatransmission forventes i 2023. Medmindre visse medlemsstater indrømmes undtagelser, forventes kvaliteten (herunder fuldstændigheden) at blive forbedret. Der er arbejdet på sygelighedsstatistikker i mere end 10 år, men de er stadig ikke færdiggjort.

29 En anden vigtig mangel, som vi konstaterede, vedrører EU's definition på SMV'er, som Eurostat ikke anvender korrekt på grund af problemer med at få alle de finansielle data fra nogle medlemsstater. Klassificeringen af SMV'er i europæiske statistikker er udelukkende baseret på antallet af ansatte (under 250 personer) og tager ikke hensyn til finansielle kriterier (årlig omsætning og samlet årlig balance).

EU's finansiering af statistikker mangler tilstrækkelige kilder og prioriterer ikke innovative projekter tilstrækkeligt

30 Kommissionen bør imødekomme centrale behov hos brugerne og supplere den nationale finansiering ved at stille tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for de nationale statistiske systemer, sådan som det anbefales i internationale retningslinjer (jf. bilag III). Finansieringen af programmerne tildeles gennem årlige arbejdsprogrammer, som udarbejdes og vedtages af Kommissionen og dækker finansieringen gennem tilskud, udbud og andre aftaler. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 omfatter 552 millioner euro til programmet - ca. 78,9 millioner euro om året (+29 % sammenlignet med det årlige gennemsnit i perioden 2013-2020). EU's årlige bidrag til ESS udgør 2,4 % af de samlede skønnede omkostninger ved udarbejdelsen af officielle statistikker (ca. 3 milliarder euro i 2020 ifølge en omkostningsvurderingsundersøgelse udført af Eurostat¹⁴).

31 Tilskud er det mest udbredte og veletablerede middel til at tilskynde til udvikling af nye statistikker som følge af behov, som institutionelle brugere har peget på. De er efterspørgselsbaserede og finansierer ca. 70 % af projektomkostningerne i forbindelse med udvikling af statistiske aktiviteter såsom udformning af nye undersøgelsesmoduler, personlig dataindsamling og telefoninterviews.

32 Eurostat forvalter også tilskud, der finansieres af andre tjenestegrene i Kommissionen (f.eks. GD EMPL og GD SANTE) uden for programmet (jf. figur 6). I lighed med de tilskud, der finansieres under programmet, er formålet med disse tilskud at tilskynde til udvikling af statistikker, der imødekommer GD'ernes specifikke behov - selv om de undertiden også anvendes til statistiske aktiviteter, der allerede er obligatoriske. I denne forbindelse anbefalede vi følgende i 2012: "For at sikre, at adfærdskodeksen for europæiske statistikker gennemføres fuldt ud, bør Kommissionen: e) […] udfase mekanismen med subdelegerede driftsbevillinger til statistikproduktion, der til dels gør Eurostat afhængigt af andre kommissionstjenester". Vi mener ikke, at den nuværende ordning, hvor Eurostat er økonomisk afhængig af andre GD'er, er i fuld overensstemmelse med de internationale anbefalinger og bedste praksis vedrørende tilstrækkelige ressourcer, og vi mener heller ikke, at den fremmer institutionel uafhængighed.

33 Vi konstaterede, at EU-tilskud i vid udstrækning dækker de institutionelle behov, hvor et betydeligt antal tilskud finansierer obligatoriske statistiske aktiviteter og i nogle tilfælde dækker de nationale statistiske systemers personaleudgifter. Kun nogle få tilskud går til finansiering af innovative projekter (f.eks. pilotundersøgelser om sygelighedsstatistikker) med en betydelig merværdi, der ellers ikke ville blive finansieret nationalt.

34 De finansierede projekter skal vurderes for at undersøge, om de når deres mål og leverer fordele, der står mål med de investerede ressourcer. De enkelte tilskud blev vurderet, men generelt manglede der en begrundelse for den kvalitative vurdering af resultaterne, hvilket risikerer at begrænse mulighederne for opfølgning og mindske resultaternes bæredygtighed.

Eurostat giver de nationale statistiske systemer passende støtte, men der er fortsat svagheder ved vurderingen og formidlingen

35 Eurostats opgave består i at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker¹⁵. Med henblik herpå yder det støtte til de nationale statistiske kontorer, vurderer kvaliteten af de data, det modtager fra medlemsstaterne, i henhold til de fastsatte kriterier (jf. punkt 03), hvorefter det konsoliderer og offentliggør statistikkerne. Kvalitetskriterierne "relevans" og "tilgængelighed og klarhed" behandles i henholdsvis punkt 24-29 og 59-69.

36 Eurostat bør have et effektivt kvalitetsstyringssystem med skriftlige procedurer for kvalitetsvurderingen af hvert enkelt tematisk område¹⁶ (jf. figur 7).

37 I de følgende afsnit undersøger vi, hvorvidt Eurostat:

1. yder passende støtte til de nationale statistiske kontorer
2. foretager en robust vurdering af kvaliteten af de indkommende data
3. ved formidlingen af statistikker sikrer, at alle brugere har gennemsigtig og lige adgang.

Eurostat yder passende støtte til de nationale statistiske systemer

38 I sin rolle som koordinator for forbedring af de europæiske statistikkers kvalitet bør Eurostat give medlemsstaterne rettidig og hensigtsmæssig støtte og udvikle samarbejdsnetværk for at fremme vidensdeling¹⁷. På grundlag af de tilgængelige dokumenter konstaterede vi, at Eurostats støtte til medlemsstaterne som regel er hensigtsmæssig og rettidig. F.eks. afstedkom starten på covid-19-pandemien en efterspørgsel uden fortilfælde fra regeringer, medier og offentligheden efter hurtige og pålidelige statistikker på mange områder (jf. bilag I). Kort efter pandemiudbruddet udsendte Eurostat retningslinjer og metodologiske noter om udarbejdelse af datasæt såsom LFS.

39 Eurostat har imidlertid ingen interne procedurer for ydelse af støtte, navnlig med hensyn til tidsrammen. Vi fandt eksempler på komplekse metodologiske problemer, som det har taget lang tid at løse. F.eks. har problemet med, hvordan man skal behandle data om langtidspleje (sondring mellem det sociale område og sundhedsområdet), eksisteret siden indførelsen af System of Health Accounts 2011 i 2015¹⁸. Problemet påvirker fuldstændigheden og sammenligneligheden af dataene på dette område. En taskforce indledte arbejdet med dette problem i februar 2022 og ventes at aflevere en rapport ved udgangen af 2023.

Medlemsstaternes kvalitetsrapportering er ikke fuldt ud harmoniseret og dokumenteret

40 ESS-håndbogen indeholder retningslinjer for ESS-partnernes udarbejdelse af kvalitetsrapporter til brug for producenter og brugere om hele rækken af statistiske processer og resultater. For hvert statistisk datasæt bør disse rapporter harmoniseres mellem og inden for de statistiske processer for at sikre overensstemmelse med retningslinjerne og for at sikre, at brugere og producenter råder over væsentlige oplysninger om dataindsamlings- og valideringsprocesser.

41 Vi undersøgte, hvorvidt kvalitetsrapporterne, som medlemsstaterne indsendte inden for de tre tematiske områder, som vores revision dækker, var i overensstemmelse med ESS-håndbogen og omfattede oplysninger, der både var hensigtsmæssige og harmoniserede og således gav mulighed for en korrekt vurdering og forståelse af de tilhørende statistiske output.

42 I henhold til sektorforordningerne skal medlemsstaterne indsende kvalitetsrapporter og metadata til Eurostat i intervaller på op til fem år. Et langt interval mellem to rapporter øger risikoen for, at beskrivelserne af kilder og metoder vil have ændret sig mellem to datasæt. Desuden har en af de fem medlemsstater i vores stikprøve (Kroatien) endnu ikke indsendt sin forventede kvalitetsrapport for data om "dødsårsager". Der findes ikke noget juridisk krav om at indsende en kvalitetsrapport for ikkeudgiftsrelaterede sundhedsdata, men medlemsstaterne forventes at indsende en metadatafil, som ikke er i overensstemmelse med strukturen i kvalitetsrapporterne.

43 Der findes rapporteringsforskelle mellem hver enkelt statistiske aktivitet og endda inden for dem. Detaljeringsgraden varierer mellem medlemsstaterne i vores stikprøve. Nogle indsender ikke tilstrækkelige oplysninger til at opnå en korrekt forståelse og vurdering af datakvaliteten. Med undtagelse af "dødsårsager" følger strukturen i kvalitetsrapporterne desuden ikke retningslinjerne. Denne inkonsekvens medfører ufuldstændige oplysninger, der kan være forvirrende for brugerne.

Eurostats kvalitetsvurdering sikrede ikke fuld datapålidelighed

44 Eurostat er juridisk bemyndiget til at udføre kontrolarbejde på stedet i medlemsstaterne på statistiske områder som proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og bruttonationalindkomst. Kontoret har ikke lignende beføjelser på de tre områder, der er dækket af vores revision. Eftersom EU's bidrag gennem en række finansieringsinstrumenter, f.eks. den nye genopretnings- og resiliensfacilitet, beregnes på grundlag af europæiske statistikker, hvor Eurostat ikke har nogen kontrolbeføjelser (f.eks. arbejdskraft og befolkning) og derfor ikke kan sikre pålideligheden, er der risiko for, at enhver tildeling af EU-midler på grundlag af sådanne data kan være unøjagtig.

45 Eurostat har udviklet skriftlige procedurer til validering af data inden for hvert af de tematiske områder, vi undersøgte. Disse procedurer omfatter imidlertid ikke en mere tilbundsgående kontrol af datakvaliteten i medlemsstaterne såsom kontrol på stedet.

46 Eurostat har også udviklet brugervejledninger og retningslinjer for overvågning af overholdelsen af EU's statistiklovgivning. Et aspekt, der mangler i disse retningslinjer, er en tidsplan for Eurostats egen indgriben, hvis det konstateres, at en medlemsstat ikke overholder de frister, der er fastsat i reglerne.

47 Eurostat anvender en række IT-værktøjer til at gennemføre valideringskontroller (vedrørende logik, sandsynlighed, konsistens, revisionsprocenter og årlige ændringsprocenter). Nogle af kontrollerne er indbygget i de filer, der indeholder det spørgeskema, som medlemsstaterne skal udfylde, og dermed kan de opdage og korrigere eventuelle fejl inden indsendelsen. Når valideringerne er foretaget, får medlemsstaterne tilsendt en valideringsrapport til godkendelse. Først derefter kan deres data videreformidles til et bredere publikum.

48 Eurostat, OECD og WHO indsamler og fordeler valideringer af "data vedrørende sundhedsudgifter" og "ikkeudgiftsrelaterede sundhedsdata" indbyrdes blandt sig, hvilket de også gør med kontrollerne. Valideringen af data vedrørende LFS, "dødsårsager" og "sundhedsudgifter" er ens for alle medlemsstaterne. Men de endelige kvalitetsvurderinger for hver medlemsstat er ikke strukturerede og fremlægger hverken dokumentation eller foreslår løsninger på alle de konstaterede problemer. For de øvrige tematiske områder ("ikkeudgiftsrelaterede sundhedsstatistikker" og statistik over erhvervsstrukturer) modtog vi datafiler, men ingen endelige kvalitetsvurderinger. Vi konstaterede, at Eurostat var opmærksom på, at der var problemer med datakvaliteten som følge af dets valideringsarbejde eller de oplysninger, som medlemsstaterne indsendte. Nogle problemer med datakvaliteten tager lang tid at løse (jf. f.eks. problematikken omkring data vedrørende langtidspleje i punkt 39).

49 I den periode, som vores revision vedrører, konstaterede vi svagheder vedrørende dataenes nøjagtighed på de tre områder (jf. tekstboks 1).

50 Vi undersøgte, om Eurostat analyserede overholdelsen af den konceptuelle ramme og graden af dataenes sammenlignelighed og kohærens, og konstaterede svagheder inden for alle de tematiske områder, der er omfattet af vores revision (jf. tekstboks 2).

51 Vi konstaterede ligeledes, at data for "dødsårsager" udviser betydelige forskelle, hvilket tyder på, at de trods en række retningslinjer for harmonisering ikke indkodes på samme måde i alle medlemsstaterne. Figur 8 illustrerer den ringe sammenlignelighed af data vedrørende "dødsårsager" i relation til demens: Figuren viser betydelige forskelle på, hvordan medlemsstaterne indkoder demens, en af de dyreste sygdomme¹⁹ og den næsthyppigste dødsårsag i højindkomstlande²⁰. Alzheimers sygdom tegner sig samlet for 60-70 % af alle demenstilfælde²¹, men dens andel i kategorien "demens" under "dødsårsager" varierede i 2018 mellem 3,4 % i Malta til 99,9 % i Rumænien. Vi konstaterede også store forskelle i andelen af dødsfald som følge af luftvejssygdomme som lungebetændelse og influenza.

52 Forskellene i sundhedsresultaterne kan ikke blot tilskrives forskelle i sundhedssystemerne eller i befolkningernes sundhedstilstande, men også nationale og/eller automatiserede indkodningspraksis, som kan føre til ikkesammenlignelige data.

53 Inden for statistik er aktualitet og punktlighed vigtige for en effektiv beslutningstagning. For de tre reviderede områder angiver sektorforordningerne referenceperioder og specifikke datoer, inden hvilke medlemsstaterne skal indsende data og kvalitetsrapporter/metadatafiler til Eurostat (jf. figur 9). De fleste medlemsstater indsender kun data, hvis og når det kræves i forordningerne.

54 Som det fremgår af figur 9, kan statistikker inden for nogle områder indsendes op til 24 måneder efter referenceperioden, hvilket reducerer deres anvendelighed for brugerne. I 2018, 2019 og 2020 indsendte henholdsvis kun seks, ni og otte medlemsstater frivilligt data for sundhedsudgifter inden for fire måneder efter udgangen af referenceåret - hvilket giver mere rettidige data. Når der opstår nye behov, har ESS ikke den nødvendige proceduremæssige fleksibilitet til at reagere hurtigt med nye datasæt. Dette er blevet særligt tydeligt i forbindelse med covid-19, hvor der ikke hurtigt var adgang til data til brug for sundheds- og erhvervsstatistikker. Navnlig med hensyn til dødsårsager var det nødvendigt at finde alternative metoder til beregning af dødeligheden, dvs. at tilrettelægge en frivillig dataindsamling af ugentlige dødsfald for at beregne den månedlige overdødelighed (jf. bilag V).

55 Vi iagttog mangler ved punktligheden inden for alle de statistikområder, som vores revision dækker. Forsinkelser i indleveringen af data, der allerede er forældede, gør hele processen ineffektiv med hensyn til imødekommelse af brugernes behov. De tilgængelige oplysninger om de faktiske datoer for medlemsstaternes indsendelse viser forsinkelser vedrørende LFS og sundhedsstatistikkerne i forhold til de fastlagte frister. I tekstboks 3 gives der eksempler på forsinkelser inden for sundhedsstatistikker. Der var ingen tilgængelige oplysninger af denne art for statistikkerne over erhvervsstrukturer, så vi var ude af stand til at vurdere situationen på dette område.

56 I forbindelse med udarbejdelsen af aggregerede EU-data skal Eurostat om nødvendigt fremsætte skøn over medlemsstaternes data. Vi konstaterede, at medlemsstaterne ofte ikke indsendte data vedrørende de tre tematiske områder i vores revision eller indberettede dem sent. Når dette var tilfældet (f.eks. i forbindelse med ikkeudgiftsrelaterede sundhedsstatistikker og statistikker over erhvervsstrukturer), anvendte Eurostat skøn for at opnå aggregerede EU-data. En undtagelse var de aggregerede EU-data for "dødsårsager" for 2018, som ikke blev udarbejdet, fordi Eurostat ikke foretog et skøn for Frankrig (jf. tekstboks 3).

Der mangler harmoniserede informations- og overvågningsindikatorer i rapporteringen til Parlamentet og Rådet

57 Endelig skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om kvaliteten af de statistikker, den formidler, undtagen for sundhedsstatistikker. Vi analyserede de to senest aflagte rapporter, som vedrørte LFS og statistikker over erhvervsstrukturer. Vi konstaterede, at detaljeringsgraden var forskellig i de to rapporter, og at oplysningerne var utilstrækkelige til at danne sig et klart billede af de eksisterende svagheder (jf. tekstboks 4).

58 Ingen af rapporterne anvendte detaljerede overvågningsindikatorer til at vise fremskridtene med forordningerne om LFS og om statistikkerne over erhvervsstrukturer. Der er behov for hensigtsmæssige indikatorer for hvert statistisk output for at give mulighed for en korrekt overvågning af gennemførelsen af forordningerne og indsamlingen af harmoniserede oplysninger om datakvalitet.

Formidlingsprocedurerne er ikke tilstrækkeligt harmoniserede

59 For at sikre tilgængelighed og klarhed ved formidlingen af statistikker bør Eurostat bl.a. indføre egnede skriftlige procedurer med en offentliggørelsespolitik og en udgivelseskalender²². I offentliggørelsespolitikken bør der skelnes mellem forskellige former for publikationer og opdelinger, og udgivelseskalenderen og revisionspolitikken og -tidsplanen bør offentliggøres på forhånd.

60 De dokumenter, vi gennemgik, viser, at Eurostat har udarbejdet et sæt værktøjer og procedurer såsom redaktionelle regler, der finder anvendelse på formidlingsprocessen. Men der findes ingen regler, der fastsætter den tidsramme, der går fra Eurostats indsamling af data til kontorets offentliggørelse af dem, herunder som fastsætter et krav om, at alle medlemsstaternes data offentliggøres på samme dato. Siden medio 2021 har Eurostat udarbejdet og offentliggjort en årlig udgivelseskalender for nøgleprodukter i overensstemmelse med adfærdskodeksen.

61 Vi kontrollerede offentliggørelsesdatoerne for LFS-data og dataene for sundhedsudgifter, som var de eneste dossierer, vi fik adgang til. I perioden 2018-2020 offentliggjorde Eurostat ikke alle medlemsstaternes LFS-data på samme dato. Det samme gjorde sig gældende for dataene om sundhedsudgifter, fordi nogle medlemsstater (jf. punkt 54 og tekstboks 3) var forsinkede med at indsende data og besvare Eurostats forespørgsler under valideringsprocessen. Forsinkelser med offentliggørelsen forlængede perioden mellem referenceåret og offentliggørelsesdatoen.

62 I overensstemmelse med adfærdskodeksen udarbejdede og offentliggjorde Eurostat en årlig udgivelseskalender for nøgleprodukter for 2022. Men hvad angår de tre tematiske områder i vores revision, er der visse oplysninger (indikatorer, fordeling efter klassificeringsniveau, referenceperioder, punkter under revision osv.), der ikke offentliggøres.

63 Et af formålene med en revisionspolitik og -tidsplan er at informere brugerne om planlagte ændringers forventelige indvirkning på sammenligneligheden, så de står bedre rustet til at forudsige og håndtere brud i tidsserier (jf. bilag III). Vi konstaterede, at Eurostat ajourførte dataene, efterhånden som de kom ind, og når der var behov for revisioner og korrektioner. Eurostat har ikke en generel revisionspolitik, men der er udformet specifikke politikker for områder som erhvervsstatistikker. På andre områder såsom "sundhedsudgifter" og "dødsårsager" revideres dataene, men de er ikke omfattet af en fælles politik. Revisionerne afhænger af de enkelte medlemsstaters politikker.

Adgang forud for offentliggørelsen kan skade ligheden og give mulighed for informationslækager

64 Med henblik på at opbygge tillid til officielle statistikker fastslås det både i EU's retsgrundlag og i internationale statistiske principper, at alle brugere skal behandles ens²³. De relevante internationale retningslinjer er endnu mere eksplicitte, idet der her også henvises til samtidig adgang (jf. bilag III).

65 Ved peerevalueringen i 2014 fandt ESGAB, at der var gode argumenter for et fuldstændigt forbud mod adgang forud for offentliggørelsen og anbefalede en fuldstændig undersøgelse af virkningerne af et sådant tiltag (jf. bilag VI: 2014/11). Siden da har ESGAB formuleret fire andre anbefalinger om bl.a. en reduktion af hyppigheden og antallet af statistikker, hvor der gives adgang forud for offentliggørelsen, og om harmonisering og gennemsigtighed, når det gælder praksis med adgang forud for offentliggørelsen blandt ESS-partnerne (2015/5, 2015/6, 2015/7 og 2018/1²⁴). Vi konstaterede, at Eurostat har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af disse anbefalinger. ESGAB anmodede i 2021 Eurostat om at gennemføre en kritisk gennemgang af sin praksis med at give adgang til statistikker inden for Kommissionen forud for offentliggørelsen (jf. bilag VI: 2021/4). Som reaktion indvilgede Eurostat i at fremlægge en oversigt over den nuværende situation i eksisterende forståelsesmemoranda med de øvrige tjenestegrene i Kommissionen.

66 Adgang forud for offentliggørelsen kan på ESS-niveau ske på grundlag af adfærdskodeksen²⁵. Eurostat giver sin egen øverste ledelse, GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender, GD EMPL og ECB samt medierne adgang til visse nøgledata forud for offentliggørelsen. Akkrediterede nyhedsagenturer modtager pressemeddelelser på forhånd ad elektronisk vej med forbud om offentliggørelse²⁶. I modsætning hertil giver det italienske nationale statistiske kontor kun adgang forud for offentliggørelsen under en briefing for journalister uden kontakt til omverdenen (via systemet med "lukkede døre")²⁷. Vi mener ikke, at Eurostats ordning sikrer, at der ikke sker datalækager.

67 Adgang til EU's makroøkonomiske data forud for offentliggørelsen medfører en risiko for, at dem, der får tidlig adgang, sikrer sig økonomiske gevinster (jf. tekstboks 5). Muligheden for adgang forud for offentliggørelsen kan give muligheder for økonomiske fordele, der kan føre til alvorlig markedsfordrejning.

68 Af hensyn til gennemsigtigheden anbefales det i international bedste praksis, at pressemeddelelser ledsages af en liste over, hvem der har adgang forud for offentliggørelsen. Men Eurostats websted indeholder ikke fyldestgørende oplysninger om alle de brugere og de bestemte stillingskategorier, der har adgang forud for offentliggørelsen.

69 I ESS har mindst ti lande (Tjekkiet, Danmark, Kroatien, Italien, Polen, Slovenien, Finland, Sverige, Island og Norge) afskaffet praksis med at give regeringer og/eller medier adgang forud for offentliggørelsen. Inden for ESS er praksis med adgang forud for offentliggørelsen således fortsat ikke harmoniseret (jf. punkt 65).

Potentialet for at skabe forbedringer gennem peerevalueringer er ikke blevet udnyttet fuldt ud

70 Peerevalueringer bruges til at vurdere Eurostats og de nationale statistiske systemers overholdelse af principperne i adfærdskodeksen, som er hjørnestenen i ESS' fælles kvalitetsramme. Nationale statistiske systemer peerevalueres af et hold af eksperter, mens ESGAB gennemfører peerevalueringen af Eurostat. Siden adfærdskodeksen først blev vedtaget i 2005, har ESS gennemført tre runder af selvregulerede peerevalueringer, hvilket betyder, at beslutninger vedrørende disse peerevalueringer træffes internt af ESS-udvalget (jf. figur 2). I de følgende afsnit undersøger vi, hvorvidt:

1. Kommissionen reelt har gennemført anbefalingerne fra anden runde af peerevalueringer
2. Eurostats overvågning af de nationale statistiske systemers fremskridt i retning af at gennemføre anbefalingerne fra den anden runde af peerevalueringer har været effektive
3. udformningen af den tredje runde af peerevalueringer af de nationale statistiske systemer er formålstjenlig.

Kommissionen har gjort gode fremskridt med de fleste anbefalinger fra peerevalueringerne

71 For at sikre, at ESGAB-anbefalingerne giver maksimal effekt, er det vigtigt, at Kommissionen gennemfører dem hurtigt og så fuldstændigt som muligt. Hvis dette ikke sker, bør der fremlægges en ordentlig begrundelse i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis.

72 I 2014 gennemførte ESGAB den anden peerevaluering af Eurostat og udstedte 16 anbefalinger vedrørende seks hovedområder: lovgivning, der danner grundlag for procedurerne for udpegelse og afskedigelse af den øverste ledelse, statistiklovgivningens struktur, kohærens i de europæiske statistikker, formidling, kommunikation og brugere samt koordinering (jf. bilag VI). Som reaktion udarbejdede Eurostat en gennemførelsesplan bestående af 20 forbedringstiltag²⁸.

73 Vi konstaterede, at Kommissionen gjorde gode fremskridt med de fleste anbefalinger fra peerevalueringerne, navnlig dem vedrørende lovgivningsstrukturen samt vedrørende kommunikation og brugere. Men en række centrale anbefalinger vedrørende uafhængighed og upartiskhed (lovgivning om udnævnelse og afskedigelse af den øverste ledelse og adgang forud for offentliggørelsen - jf. punkt 64-69) blev ikke accepteret og/eller adresseret effektivt²⁹.

74 I peerevalueringen fra 2014 fremsatte ESGAB fire anbefalinger vedrørende hele EU-lovgivningen om rekruttering, udnævnelse og afskedigelse af Eurostats øverste ledelse (jf. bilag VI: 2014/1-2014/4). Eurostat accepterede imidlertid ikke disse anbefalinger og foreslog heller ikke nogen tilsvarende forbedringstiltag. Eurostat angav, at anbefalingerne enten gik ud over adfærdskodeksen (2014/1, 2014/2 og 2014/4) eller var tilstrækkeligt omhandlet i EU's retsgrundlag (2014/3). I den næste peerevaluering (2021) gentog ESGAB en række af sine anbefalinger på dette område (jf. bilag VI: 2021/1 og 2021/2), men de blev stadig ikke accepteret.

75 I 2012 anbefalede vi også følgende³⁰: "For at sikre, at adfærdskodeksen for europæiske statistikker gennemføres fuldt ud, bør Kommissionen: […] d) styrke Den Europæiske Unions chefstatistikers faglige uafhængighed ved at udnævne ham/hende i en tidsbegrænset mandatperiode efter positiv udtalelse fra ESGAB og Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse". Trods støtte fra Europa-Parlamentet blev vores anbefaling ikke gennemført, idet Kommissionen mente, at det eksisterende retsgrundlag var passende, og at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger allerede var på plads.

Eurostats vurdering af medlemsstaternes gennemførelse af forbedringstiltagene fra peerevalueringerne er hovedsagelig baseret på gensidig tillid blandt statistikmyndighederne

76 Eurostats koordinerende rolle omfatter effektiv overvågning af de anbefalinger, der fremsættes til medlemsstaterne som følge af ekspertpeerevalueringer. Efter den anden peerevaluering (2013-2015) benyttede Eurostat årlige spørgeskemaer til at overvåge de nationale statistiske kontorers gennemførelse af de aftalte forbedringstiltag (2016-2019). Den samlede overvågning var generelt baseret på tillid, eftersom forbedringstiltag blev gennemført under de nationale statistiske kontorers ansvar, og disse skulle sikre, at de var hensigtsmæssige, fuldstændige og tilstrækkeligt dokumenterede. Det var kun i den sidste overvågningsrunde i 2019, at Eurostat gjorde et forsøg på at kontrollere de rapporterede fremskridt ved at udsende anmodninger om præcisering til medlemsstaterne.

77 Figur 10 viser de nationale statistiske kontorers fremskridt over tid med hensyn til at fuldføre de forbedringstiltag, som fulgte af den anden peerevaluering. I henhold til den senest tilgængelige overvågningsrapport var 155 ud af 910 identificerede tiltag (17 %) stadig ikke fuldført ved udgangen af 2019 (jf. bilag VII for en detaljeret oversigt).

78 Vi konstaterede, at gennemførelsen af forbedringstiltag blev hæmmet, når de var afhængige af organer uden for det nationale statistiske kontor, eller når der manglede politisk vilje og/eller opbakning. Tiltag af denne art omfattede typisk ændringer af lovgivningen (f.eks. vedrørende udnævnelse eller afskedigelse af ledere af nationale statistiske kontorer, adgang til administrative data, oprettelse af tilsynsorganer), men nogle vedrørte menneskelige eller finansielle ressourcer eller sågar IT-udvikling.

79 I Italien og Finland er lovgivningsprocessen gået i stå, idet tiltagene endnu ikke er fuldført mere end syv år efter den anden peerevaluering. I Kroatien og Cypern var de nødvendige ændringer af lovgivningen blevet gennemført efter en betydelig forsinkelse på omkring fem år. Højtstående repræsentanter for centrale interessenter (ministerier, parlamenter) blev ikke inddraget tidligt nok i peerevalueringsprocessen til at kunne lette gennemførelsen af centrale tiltag, der vedrørte spørgsmål om den institutionelle struktur og styringen (faglig uafhængighed).

80 Ud over den faglige uafhængighed skal de nationale statistikmyndigheder have tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer til at kunne gennemføre deres statistiske programmer (jf. bilag III). Vi gennemgik ESGAB's årlige rapporter, peerevalueringerne af medlemsstaterne og oplysninger om ressourcer og bad de fem lande i vores stikprøve og andre interessenter om deres syn på styringen i de nationale statistiske systemer.

81 Vi konstaterede, at den faglige uafhængighed stadig ikke altid er garanteret, navnlig i forbindelse med udnævnelse og afskedigelse af ledere af de nationale statistiske kontorer. Eftersom andre nationale myndigheder normalt er en del af et ministerium, er deres uafhængighed endnu mere usikker. Vores observationer underbygger Eurostats konstatering af, at 25 ud af 72 forbedringstiltag (35 %) vedrørende faglig uafhængighed endnu ikke var fuldført pr. december 2019 (jf. bilag VII).

82 Nogle få nationale statistiske kontorer delte også deres bekymringer med os om deres finansielle uafhængighed og nævnte deres utilstrækkelige ressourcer i lyset af den stigende efterspørgsel på nye statistikker og behovet for betydelige investeringer i teknologi. I denne forbindelse anerkendte Rådet i november 2021, at både Eurostat og de nationale systemer skal tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at kunne arbejde videre med nye datakilder og digitale teknologier³¹.

Udformningen af peerevalueringer er blevet forbedret med tiden, men der er fortsat betydelige mangler

83 Formålet med peerevalueringerne er at vurdere, om ESS-partnerne overholder principperne i adfærdskodeksen, som er hjørnestenen i den fælles kvalitetsramme, der er oprettet for at sikre kvaliteten af europæiske statistikker. I modsætning hertil foretager de ikkeeuropæiske statistiske systemer, der er længst fremme, kun selvevalueringer. Ud over vurderingen af overholdelsen af principperne i adfærdskodeksen har peerevalueringerne også til formål at levere anbefalinger, der hjælper statistikmyndighederne med at forbedre og udvikle deres statistiske systemer. Figur 11 viser peerevalueringens centrale faser.

84 Tabel 2 viser, hvordan centrale elementer af peerevalueringernes udformning har udviklet sig med tiden. Den første peerevaluering (2005-2007) søgte primært at skabe bevidsthed om adfærdskodeksen og var en indledende øvelse for alle deltagerne. Den var imidlertid behæftet med betydelige svagheder³². Den anden runde (2013-2015) blev forbedret med hensyn til udformning, omfattede eksterne eksperter og opnåede større international anerkendelse. I den tredje runde (2021-2023) gennemførtes der også en række yderligere anbefalinger fra ESGAB. Medlemsstaterne i vores stikprøve var generelt tilfredse med Eurostats input til udformningsprocessen og understregede, at de blev involveret i udformningen af metodologien allerede fra starten.

85 Ved vores møder med interessenterne konstaterede vi, at der hersker enighed om, at peerevalueringer skal gennemføres så hyppigt, at de giver mulighed for løbende kvalitetsforbedringer i ESS. Den gennemsnitlige periode mellem anden og tredje runde vil være syv et halvt år og næsten 10 år for Slovakiet. Med dette tidsinterval er det ikke muligt korrekt at registrere virkninger af ændringer såsom teknologiske fremskridt og nye datakilder, som ESS skal være opmærksom på og kunne tilpasse sig til.

86 Hvis peerevalueringer skal være dækkende og retfærdige over for alle lande, skal de også evaluere kritiske træk ved de enkelte nationale statistiske systemer i deres helhed. Men 2020-metodologien gav højst mulighed for, at seks andre nationale myndigheder pr. land deltog, en vilkårlig tærskel, som ikke tager hensyn til, i hvor høj grad udarbejdelsen af europæiske statistikker er decentraliseret inden for et land (jf. bilag VIII). Desuden var den anbefalede metodologi vag og subjektiv og anvendte ikke sammenlignelige udvælgelseskriterier for alle lande. Desuden udvælges de andre deltagende nationale myndigheder af de nationale statistiske kontorer snarere end på EU-niveau, selv om troværdighedsniveauet og konsekvensen forbundet med peerevalueringen ellers ville have krævet dette. Hverken ESGAB eller nogen af peerevalueringseksperterne havde nogen indflydelse på udvælgelsen af de andre nationale myndigheder.

87 Mange nationale statistiske kontorer begrænsede antallet af andre nationale myndigheder til tre. Dette er endnu en vilkårlig tærskel, som medfører en risiko for at udelukke andre nationale myndigheder af betydning for europæiske statistikker. Et af de nationale statistiske kontorer anførte endda udtrykkeligt, at dets udgangspunkt var kun at vælge tre andre nationale myndigheder. Ved at benytte denne fremgangsmåde udelukkede kontoret den anden nationale myndighed, der var ansvarlig for data vedrørende "dødsårsager" - en instans, som to år i træk havde undladt at indsende de krævede data til Eurostat.

88 ESGAB blev oprettet for at forbedre uafhængigheden, integriteten og ansvarligheden hos Eurostat og ESS³³, så der bedre kunne reageres på svagheder i de nationale systemer³⁴. Men ESGAB's rolle begrænser sig til at sende en årlig rapport til Parlamentet og Rådet, som indeholder dets uafhængige vurdering af gennemførelsen af adfærdskodeksen i ESS som helhed, og som snarere har fokus på Eurostat end på de nationale statistiske systemer. I 2012 anbefalede vi, at der blev udviklet en tilsynsfunktion gennem udvidelse af ESGAB's ansvarsområde³⁵. Anbefalingen blev accepteret, men reelt ikke gennemført.

89 I øjeblikket betyder den "selvregulerede" karakter af ESS' peerevalueringer, at udformningen af disse (tidspunkt, omfang, metode, udvælgelsesprocedure for andre nationale myndigheder samt sammensætning og udvælgelse af eksperthold) aftales ved at høre partnere, der repræsenterer forskellige nationale perspektiver frem for bredere EU-dækkende perspektiver. Selv om ESGAB er uafhængigt af nationale interesser, træffer det ikke beslutning om centrale aspekter vedrørende peerevalueringernes udformning.

Konklusioner og anbefalinger

90 Vores overordnede konklusion er, at Kommissionen leverer europæiske statistikker, der generelt er af tilstrækkelig kvalitet, til de politiske beslutningstagere, virksomhederne og borgerne. Der findes dog stadig nogle svagheder, som skal afhjælpes.

91 Eurostats strategiske planer afspejler primært de institutionelle prioriteter, der er fastsat i de på hinanden følgende europæiske statistiske programmer. Planerne omfattede imidlertid ikke måling af fremskridt hen imod målene (jf. punkt 22 og 23).

92 I sin nuværende sammensætning repræsenterer Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg, det vigtigste repræsentative brugerorgan, ikke effektivt alle brugere, f.eks. internationale organisationer og fælles synspunkter i den akademiske verden og forskersamfundet. Desuden har Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg ikke gjort betydelige fremskridt i sine forbindelser med de nationale brugerorganer. Brugernes behov opfyldes ikke fuldt ud, idet der er datamangler inden for de reviderede områder. Det europæiske statistiske program har ikke altid prioriteret foranstaltninger, der kan rette op på disse mangler, så de europæiske statistikkers relevans kunne forbedres, og Eurostat anvender desuden ikke SMV-definitionen korrekt (jf. punkt 24-29).

Anbefaling 1 - Opfylde brugernes behov bedre

For at opfylde brugernes behov bedre bør Kommissionen gøre Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg mere inklusivt gennem en afbalanceret og effektiv repræsentation af alle brugere og lade det bistå af eksperter inden for specifikke områder.

Måldato for gennemførelsen: 2023

93 Trods øget finansiering gennem det europæiske statistiske program er udarbejdelsen af europæiske statistikker stadig delvist afhængig af finansiering fra andre af Kommissionens tjenestegrene. Den ydede finansiering dækker i vid udstrækning de institutionelle behov. Et lille antal EU-tilskud finansierer innovative projekter, men et betydeligt antal finansierer rent faktisk obligatoriske statistiske aktiviteter, og derfor er den merværdi, som det europæiske statistiske program kan give ved at fremme innovative projekter, begrænset. De enkelte tilskud blev vurderet, men generelt manglede der en begrundelse for den kvalitative vurdering af resultaterne, hvilket risikerer at begrænse mulighederne for opfølgning og mindske resultaternes bæredygtighed (jf. punkt 30-34).

Anbefaling 2 - Sigte mod at forbedre det europæiske statistiske programs finansielle uafhængighed og prioritere innovative projekter

Kommissionen bør:

1. vurdere muligheden for at det gøre det næste europæiske statistiske program mindre afhængigt af flere finansieringskilder
2. prioritere innovative projekter med en klar EU-merværdi.

Måldato for gennemførelsen: 2024

94 Eurostat har indført et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Eurostats støtte til medlemsstaterne er i det store og hele passende. Der findes dog ingen interne retningslinjer, der fastsætter en ramme for dets støtte, og komplekse metodologiske problemer kan tage lang tid at løse, hvilket påvirker flere dimensioner af datakvaliteten, herunder sammenligneligheden (jf. punkt 35-39).

95 Vi konstaterede, at medlemsstaternes kvalitetsrapporter ikke altid er i overensstemmelse med retningslinjerne og ikke er harmoniseret mellem og inden for de statistiske processer. Detaljeringsgraden varierer mellem medlemsstaterne, hvilket gør det vanskeligt at forstå og vurdere datakvaliteten ordentligt. Hyppigheden af kvalitetsrapporteringen varierer blandt de statistiske aktiviteter, og rapporteringen er ikke obligatorisk for dem alle. Disse svagheder resulterer i ufuldstændige oplysninger til brugerne (jf. punkt 40-43).

96 Eurostat har ikke beføjelser til at udføre kontroller på stedet inden for de tre områder, vi reviderede. Eurostat validerer de data, som medlemsstaterne indsender, men dokumenterer ikke altid resultatet af sine vurderinger behørigt. Det gennemfører ikke tilbundsgående vurderinger af alle kvalitetsdimensioner såsom sammenlignelighed og kohærens (jf. punkt 44-52).

97 Inden for sundheds- og erhvervsstatistikkerne er der navnlig problemer med aktualiteten, da nogle datasæt kan indsendes 14 til 24 måneder efter referenceåret. Som følge af manglen på tidstro data for "dødsårsager" estimeres dødeligheden på grund af covid-19 med alternative metoder. Forsinkelser i indsendelsen af data gør hele processen ineffektiv for brugerne. Eurostat har retningslinjer for vurdering af overholdelsen af forordningerne, men disse går ikke så langt som til at fastsætte en tidsplan. ESS har ikke fleksibilitet til at reagere hurtigt. I tilfælde af datamangler vedrørende "dødsårsager" på nationalt plan har Eurostat ikke foretaget skøn, hvorfor der ikke foreligger nogen aggregerede EU-tal (jf. punkt 53-56).

98 Når det kræves i lovgivningen, indsender Kommissionen rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikkernes kvalitet. Disse giver dog ikke noget klart billede af de eksisterende svagheder, og de indeholder ingen detaljerede overvågningsindikatorer, som kan bruges til at vise fremskridt forbundet med forordningerne. Nogle af de centrale sektorforordninger, f.eks. for sundhed, indeholder ingen krav om indsendelse af sådanne rapporter (jf. punkt 57 og 58).

Anbefaling 3 - Forbedre medlemsstaternes kvalitetsrapporter og kvalitetsvurderingen af europæiske statistikker

Kommissionen bør:

1. sikre, at de kvalitetsrapporter, den modtager fra medlemsstaterne, er baseret på fælles standarder og indeholder fuldstændige og sammenlignelige oplysninger
2. foretage grundigere og mere veldokumenterede vurderinger inden for arbejdskraft-, erhvervs- og sundhedsstatistikker for at forbedre dataenes nøjagtighed, aktualitet og punktlighed samt deres sammenlignelighed og kohærens.

Måldato for gennemførelsen: 2024

99 Eurostat har udviklet en udgivelseskalender for formidlingen af statistikker, men tidsplanen mangler visse detaljer. Desuden har Eurostat endnu ikke nogen overordnet revisionspolitik og offentliggør ikke alle data vedrørende medlemsstaternes arbejdsstyrkeundersøgelser og sundhedsudgifter på samme dato (jf. punkt 59-63).

100 Eurostat giver nogle tjenestegrene i Kommissionen og nogle mediekanaler adgang til data forud for offentliggørelsen, hvilket kan skabe muligheder for økonomiske fordele og lækager. Bestemmelserne vedrørende adgang forud for offentliggørelse beskrives ikke fyldestgørende på Eurostats websted, og der offentliggøres ingen liste over alle brugere med privilegeret adgang (jf. punkt 64-69).

Anbefaling 4 - Genoverveje den nuværende praksis med adgang til statistikker forud for deres offentliggørelse

Kommissionen bør:

1. nøje vurdere nødvendigheden af og merværdien ved at give adgang til statistikker forud for deres offentliggørelse
2. hvis en sådan adgang opretholdes, offentliggøre omfattende oplysninger om den og styrke sine forholdsregler mod potentielle lækager.

Måldato for gennemførelsen: 2023

101 Kommissionen har gjort gode fremskridt med de fleste anbefalinger fra peerevalueringerne, f.eks. dem vedrørende lovgivningsstrukturen samt vedrørende kommunikation og brugere. Nogle af de centrale anbefalinger om uafhængighed og upartiskhed er dog ikke blevet fulgt af den (jf. punkt 70-75).

102 Eurostats vurdering af medlemsstaternes gennemførelse af forbedringstiltagene fra peerevalueringerne er hovedsagelig baseret på gensidig tillid blandt statistikmyndighederne. Gennemførelsen af nogle af forbedringstiltagene er blevet hæmmet, fordi den afhang af organer uden for det nationale statistiske kontor, og fordi der manglede politisk opbakning. Centrale forbedringstiltag såsom ændring af den nationale statistiklovgivning er kun blevet delvist gennemført. Desuden er der stadig ikke indført faglig uafhængighed i alle medlemsstater, navnlig ikke hos deres andre nationale myndigheder (jf. punkt 76-82).

103 Udformningen af de peerevalueringsværktøjer, som anvendes til at vurdere Eurostats og ESS' overholdelse af adfærdskodeksen, er blevet forbedret, siden de blev anvendt første gang. Men peerevalueringerne gennemføres ikke hyppigt nok til at give mulighed for løbende kvalitetsforbedringer, og de er ikke altid fyldestgørende i deres dækning af de nationale statistiske systemer. Trods sin uafhængighed af nationale interesser spiller Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan en begrænset rolle i udformningen af peerevalueringer (jf. punkt 83-89).

Anbefaling 5 - Vurdere muligheden for at styrke mandatet for Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan

Kommissionen bør vurdere, om det er gennemførligt og hensigtsmæssigt at udvide det nuværende mandat for Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan, så det omfatter beslutningsdygtighed inden for alle centrale aspekter vedrørende peerevalueringers udformning.

Måldato for gennemførelsen: 2023

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 26. oktober 2022.

Bilag

Bilag I - Officielle statistikker i forbindelse med covid‑19-krisen

Covid-19 har medført betydelige udfordringer for de statistiske systemer og lagt et betydeligt pres på de myndigheder, der har ansvaret for statistiske operationer. Udfordringen har været mest akut med hensyn til at sikre rettidig levering af statistikker om folkesundhed og levere tilstrækkelige oplysninger om økonomiens "reale sektor", navnlig husholdninger og SMV'er.

I begyndelsen afbrød pandemien datastrømmene fra virksomheder og husholdninger, hvilket forårsagede problemer for de officielle statistikker. Traditionelle dataindsamlingsmetoder med fysiske møder var ikke længere en mulighed, og nogle undersøgelser blev umuliggjort og måtte udsættes. Covid‑19 udgjorde også en udfordring for eksisterende standarder med hensyn til fortolkning og tilstrækkelighed. Som følge heraf måtte de officielle statistikker hurtigt tilpasse sig til de ændrede forhold. Alternative dataindsamlingsmetoder såsom telefonopkald, internetapplikationer eller big data er blevet mere udbredte. Men denne omstilling kan påvirke dataenes kvalitet og sammenlignelighed. I starten opfyldte de politiske beslutningstagere og medierne primært behovet for næsten tidstro globale epidemiologiske data gennem dashboards som det, der blev udviklet af Johns Hopkins University, og som fungerede uafhængigt af de officielle statistiske systemer. Senere oprettede WHO og ECDC deres egne dashboards og slog bro over kløften, dog med problemer med sammenligneligheden.

Ifølge ESGAB reagerede ESS positivt på covid‑19-krisen. Selv om adskillige faser af produktionen af statistiske data blev alvorligt ramt af pandemien, lykkedes det fortsat ESS-landene og Eurostat at udarbejde centrale indikatorer uden afbrydelse. Med henblik på fortsat at sikre statistikkernes kvalitet og sammenlignelighed under de ændrede forhold offentliggjorde Eurostat mere end 30 retningslinjer vedrørende både generelle og sektorbestemte metodologiske spørgsmål. Eurostat oprettede også et dedikeret afsnit på sit websted, hvor brugerne kunne finde de nyeste oplysninger. Eurostat stillede en liste over covid‑19-datasæt til rådighed og lancerede det statistiske dashboard over genopretningen i Europa, som i øjeblikket omfatter 27 genopretningsrelevante indikatorer inden for sundhedsmæssige, sociale, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige emner. Endelig indførte Eurostat adskillige nye krisespecifikke indikatorer (f.eks. ugentlige dødstal og månedlig overdødelighed) for bedre at kunne vurdere virkningerne af pandemien. I november 2020 blev lederne af de nationale statistiske kontorer og Eurostat enige om et koordineret svar på fremtidige kriser, der påvirker ESS, kaldet "Wiesbaden-memorandummet", som kan lette en fælles tilgang til fremtidige kriser.

Bilag II - Udvalgte statistiske aktiviteter

Bilag III - Eksempler på internationale statistiske retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis

Bilag IV - Liste over projekter udvalgt til denne revision

Bilag V - Søgning efter alternativer for at få mere aktuelle data om covid-19-dødsfald

Europas første dødsfald som følge af covid‑19 blev bekræftet i februar 2020. Der er dog ingen udsigt til, at der offentliggøres fuldstændige europæiske statistikker over "dødsårsager" før 2023 (jf. figur 10). For at imødekomme informationsbehovene under pandemien blev der indsamlet to sæt af næsten tidstro data: antal daglige covid‑19-dødsfald og dødsfald som demografiske vitale hændelser på ugebasis.

Antal covid-19-dødsfald: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har offentliggjort antallet af covid-19-dødsfald i Europa fra kilder som sundhedsministerier og offentlige sundhedsinstitutter. WHO og Johns Hopkins University har offentliggjort de samme statistikker på globalt plan. Men som følge af nationale forskelle i klassifikationen af "dødsårsager" samt adskillige problemer med under- og overdækning kan der være betydelige forskelle i dataene, hvilket kan komplicere sammenligninger mellem landene. I begyndelsen af pandemien registrerede Belgien f.eks. alle dødsfald, hvor covid-19 muligvis var involveret som rent faktisk værende forårsaget af covid-19 uden at kræve laboratorietest. I modsætning hertil krævede Italien et positivt testresultat for at tilskrive dødsfaldene covid-19, og Cypern anvendte en kombination af de to tilgange.

Dødsfald og overdødelighed: Denne metode, som de nationale statistiske kontorer er ansvarlige for, anses af eksperter for at være et mere hensigtsmæssigt mål for pandemiens samlede indvirkning på antallet af dødsfald, selv om den ikke tager højde for de seneste demografiske ændringer såsom de aldrende befolkninger. Den medtager de covid-19-dødsfald, der ikke blev korrekt diagnosticeret og indberettet, samt dødsfald af andre årsager, der kan tilskrives den generelle situation under pandemien. ESS indførte indsamling af data om ugentlige dødsfald i april 2020 og begyndte at offentliggøre tal for overdødelighed i december 2020. De nationale statistiske kontorer har på frivillig basis fortsat med at sende Eurostat data om ugentlige dødsfald.

Nedenstående tabel viser dataene for 2020 og 2021 i EU- og EFTA-landene beregnet ved hjælp af begge metoder. Overdødeligheden ligger ca. 34 % højere end ECDC's tal for covid‑19-dødsfald.

Bilag VI - ESGAB-anbefalinger, 2014 og 2021

Bilag VII - Sammenfatning af forbedringstiltag i de nationale statistiske kontorer - status pr. 31. december 2019

Bilag VIII - Dækning af nationale statistiske systemer i tredje runde af peerevalueringer

Forkortelser

ECB: Den Europæiske Centralbank

ECDC: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning

ESP: Europæisk statistisk program

ESS: Det europæiske statistiske system

GD EMPL: Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

GD GROW: Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er

GD SANTE: Kommissionens Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed

ILO: Den Internationale Arbejdsorganisation

LFS: Arbejdsstyrkeundersøgelsen

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

SMV'er: små og mellemstore virksomheder

WHO: Verdenssundhedsorganisationen

Glossar

Arbejdsløs: En arbejdsløs person mellem 15 eller 16 og 74 år, som er uden arbejde i referenceugen, som står til rådighed til at begynde at arbejde inden for de næste to uger (eller som allerede har fundet et job og begynder inden for de næste tre måneder), og som aktivt har søgt beskæftigelse på et tidspunkt i løbet af de foregående fire uger.

Civilsamfundet: En del af samfundet, som er adskilt fra staten og erhvervslivet, og som består af foreninger og andre grupperinger, der repræsenterer fælles interesser i det offentlige domæne.

Data: Sæt af værdier for kvalitative eller kvantitative variabler såsom fakta eller målinger, hvoraf der kan genereres oplysninger.

Datamangel: Manglende tilgængelighed af data, der er nødvendige til et specifikt formål.

Dødsårsag: Sygdom eller personskade, der igangsatte det forløb af sygdomsrelaterede begivenheder, som direkte medførte døden, eller omstændighederne ved den ulykke eller den voldsomme begivenhed, som førte til en personskade med dødelig udgang.

Institutionel bruger af statistikker: En national eller international organisation såsom en national regering eller en national centralbank eller en EU-institution, et EU-organ eller en EU-tjenestegren.

Metadata: Data, der definerer og beskriver andre data.

Mikrodata: Data om et individ, en husholdning, en virksomhed eller en organisation.

Nøgleresultatindikator: En kvantificerbar måling, som viser resultater med hensyn til opfyldelse af væsentlige mål.

Overdødelighed: Antal dødsfald af alle de årsager, som måles under en krise, som ligger over det antal, der kunne iagttages under "normale" forhold.

Relativ standardafvigelse: Mål for et skøns statistiske nøjagtighed. Mindre relative standardafvigelser er tegn på mere troværdige resultater, og større relative standardafvigelser er tegn på mindre troværdige resultater.

Små og mellemstore virksomheder: En størrelsesbetegnelse for virksomheder og andre organisationer, baseret på antallet af ansatte og bestemte finansielle kriterier. Små virksomheder har under 50 ansatte og en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på højst 10 millioner euro. Mellemstore virksomheder har under 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 millioner euro eller en samlet årlig balance på højst 43 millioner euro.

Standardiseret dødelighed: Dødeligheden i en befolkning justeret i henhold til en standardaldersfordeling for at forbedre sammenligneligheden over tid og mellem forskellige samfund.

Sygelighed: Tilstanden at være syg.

System of Health Accounts: Økonomisk standardramme for sundhedsstatistikker i ESS-landene, som anvender opgørelsesregler, der metodologisk set er forenelige med nationalregnskabssystemet, til at producere omfattende, konsekvente og internationalt sammenlignelige statistikker, der opfylder centrale brugeres behov.

Upartiskhed: Princip, i henhold til hvilket statistikker skal udvikles, udarbejdes og formidles på en neutral måde og på en sådan måde, at alle brugere behandles på lige fod.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62590

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=62590

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Ildikó Gáll-Pelcz, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Claudia Kinga Bara og attaché Zsolt Varga, ledende administrator Sabine Hiernaux-Fritsch, opgaveansvarlig Athanasios Koustoulidis og revisorerne Maria Isabel Quintela og Ezio Guglielmi. Thomas Everett ydede sproglig støtte.

Slutnoter

¹ De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd, Resolution adopted by the Economic and Social Council on 24 July 2013: 2013/21 - Fundamental Principles of Official Statistics, 2013.

² Artikel 338 i TEUF.

³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 (EUT L 87 af 31.3.2009), senest ændret ved forordning (EU) 2015/759.

⁴ Artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021.

⁵ Artikel 03 02 05 "Udarbejdelse og formidling af statistikker af høj kvalitet om Europa" i det godkendte 2021-budget kan findes på https://data.europa.eu/eli/budget/2021/1/oj.

⁶ Artikel 11 i forordning (EF) nr. 223/2009.

⁷ Jf. beskrivelsen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 223/2009.

⁸ ESCB's statistiske funktion er baseret på artikel 5 i statutten for ESCB og ECB.

⁹ Nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF.

¹⁰ Nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 235/2008/EF.

¹¹ Revisionsrettens særberetning 12/2012 "Har Kommissionen og Eurostat forbedret metoden til udarbejdelse af pålidelige og troværdige europæiske statistikker?".

¹² Jf. artikel 1 og 3 i afgørelse nr. 234/2008/EF af 11. marts 2008.

¹³ Jf. artikel 4 i afgørelse nr. 234/2008/EF af 11. marts 2008.

¹⁴ Eurostat, Support for the Final Evaluation of the European Statistical Programme 2013-2020, juli 2021, s. 43.

¹⁵ Artikel 6 i forordning (EF) nr. 223/2009.

¹⁶ Kommissionens afgørelse 2012/504/EU og adfærdskodeksen for europæiske statistikker.

¹⁷ Artikel 6, stk. 3, og artikel 7, 15 og 18 i forordning (EF) nr. 223/2009; Kommissionens afgørelse 2012/504/EU.

¹⁸ Kommissions forordning (EU) 2015/359 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1338/2008.

¹⁹ El-Hayek, Y., Tip of the Iceberg: Assessing the Global Socioeconomic Costs of Alzheimer's Disease and Related Dementias and Strategic Implications for Stakeholders, Journal of Alzheimer's Disease, 70, 2019, s. 323-341.

²⁰ WHO, "The top 10 'causes of death'", 9. december 2020.

²¹ WHO, "Dementia: Key facts", 2. september 2021.

²² Som udarbejdet i adfærdskodeksen fra 2017.

²³ Artikel 2 og artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 som ændret og artikel 6, stk. 2, i Kommissionens afgørelse om Eurostat fra 2012 samt FN's kodificerede principper (UNFP og de principper, der styrer internationale statistiske aktiviteter).

²⁴ ESGAB's årsrapport 2015 og "Opinion of the ESGAB concerning the implementation of the Commission's commitment on confidence (2018)".

²⁵ Princip 6: "Alle brugere har lige og samtidig adgang til statistikker, der offentliggøres. Eksterne brugeres privilegerede adgang til dataene forud for offentliggørelsen er velbegrundet og begrænses, kontrolleres og meddeles offentligheden".

²⁶ "Protocol on impartial access to Eurostat data for users", januar 2014.

²⁷ ISTAT, "Embargo: a policy for transmitting correct information".

²⁸ "ESGAB's recommendations and Eurostat's improvement actions in response to the recommendations".

²⁹ ESGAB's årsrapport 2021.

³⁰ Revisionsrettens særberetning 12/2012.

³¹ Rådets konklusioner om EU-statistikker som godkendt af Økofinrådet, 9. november 2021.

³² Jf. Revisionsrettens særberetning 12/2012: "Har Kommissionen og Eurostat forbedret metoden til udarbejdelse af pålidelige og troværdige europæiske statistikker?" og ESGAB's årsrapport 2011.

³³ Nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 235/2008/EF.

³⁴ COM(2005) 217 final og W. Radermacher (2011), "European Statistics: People Count".

³⁵ Revisionsrettens særberetning 12/2012 "Har Kommissionen og Eurostat forbedret metoden til udarbejdelse af pålidelige og troværdige europæiske statistikker?".

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-9036-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/875688	QJ-AB-22-023-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-9054-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/695755	QJ-AB-22-023-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Figur 2 - ikoner: Disse figurer er udformet ved anvendelse af ressourcer fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.