Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2020

Formandens forord

Vores årsberetning for regnskabsåret 2020 - det sidste i perioden 2014-2020 - er blevet færdiggjort i en tid med mange udfordringer for EU og medlemsstaterne. Som Den Europæiske Unions eksterne revisor har vi på trods af de særlige driftsmæssige problemer som følge af covid-19-krisen gjort alt i vores magt for fortsat at udføre effektiv offentlig revision i EU.

Vi konkluderer som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling. Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab for 2020. Indtægterne i 2020 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.

Den samlede fejlforekomst i de reviderede udgifter for 2020 anslår vi til 2,7 % (2019: 2,7 %).

Inden for de vigtige dele af EU-udgifterne, som vi giver en specifik vurdering af, er fejlforekomsten væsentlig for "Samhørighed" og "Konkurrenceevne". Med hensyn til "Naturressourcer" konstaterer vi, at den anslåede fejlforekomst er tæt på væsentlighedstærsklen (2,0 %), hvorved vores resultater indikerer, at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som repræsenterer 69 % af udgifterne under dette FFR-udgiftsområde, og at den samlet set var væsentlig for de udgiftsområder, vi havde udpeget som værende i højere risiko (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger og fiskeri, miljø og klimaindsats). For så vidt angår "Administration" ligger fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen.

Ved vores revision af EU's indtægter og udgifter har vi i adskillige år skelnet mellem budgetområder, hvor vi anser risiciene med hensyn til lovlighed og formel rigtighed for at være høje, og budgetområder, hvor vi anser dem for at være lave. På grund af EU-budgettets sammensætning og udvikling over tid er andelen af udgifter med høj risiko i den reviderede population steget yderligere i forhold til de foregående år og udgør ca. 59 % af vores 2020-revisionspopulation (2019: 53 %). Vi anslår fejlforekomsten i denne type udgifter til 4,0 % (2019: 4,9 %). På denne baggrund afgiver vi en afkræftende erklæring om udgifterne.

Den anslåede fejlforekomst for udgifter med lav risiko (som tegnede sig for de resterende 41 % (2019: 47 %)) i vores revisionspopulation lå under vores væsentlighedstærskel på 2 %.

EU kommer til at bruge betydeligt flere midler end i den foregående programmeringsperiode. I løbet af de næste syv år vil EU kunne bruge 1,8 billioner euro. Ud over den reviderede FFR for 2021-2027 til en værdi af 1,1 billion euro omfatter dette de 750 milliarder euro til genopretningsinstrumentet, dvs. "Next Generation EU"-initiativet, som udgør EU's reaktion på covid-19-krisen. Herudover er de 27 medlemsstater blevet enige om delvis at finansiere genopretningsprogrammet gennem udstedelse af offentlig gæld. Disse beslutninger markerer et historisk skifte inden for EU's finanser.

Dermed bliver det endnu vigtigere, at EU's finanser forvaltes på en forsvarlig og effektiv måde. Det lægger et øget ansvar på såvel Kommissionen som medlemsstaterne, men også på os i Den Europæiske Revisionsret.

Vi har på denne baggrund udarbejdet en ny strategi for perioden 2021-2025. I januar 2021 nåede vi til enighed om tre strategiske mål, der vil være retningsgivende for vores indsats for at revidere EU's finanser i de kommende år; vi vil i den forbindelse lægge særlig vægt på at give stærk revisionssikkerhed i et udfordrende miljø under forandring. I de kommende år vil vi således fortsat bidrage aktivt til ansvarlighed og gennemsigtighed i alle former for EU-finansiering, herunder "Next Generation EU"-instrumentet.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Den samlede anslåede fejlforekomst i udgifterne i 2020-budgettet er væsentlig og ligger fortsat på 2,7 % (2019: 2,7 %).
• For så vidt angår udgifter med høj risiko (hovedsagelig godtgørelsesbaserede), hvor støttemodtagerne ofte er nødt til at følge komplekse regler, når de indsender anmodninger om de omkostninger, de har afholdt, anslår vi, at fejlforekomsten er 4,0 % (2019: 4,9 %). Andelen af udgifter med høj risiko i vores revisionspopulation steg yderligere, hovedsagelig som følge af en yderligere stigning i samhørighedsudgifterne (20 milliarder euro), og var væsentlig, idet den lå på 59 % (2019: 53 %). Ligesom i 2019 er fejlen gennemgribende, og vi afgiver igen en afkræftende erklæring om udgifterne.
• De uindfriede forpligtelser fortsatte med at stige i det syvende og sidste år af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 og udgjorde 303,2 milliarder euro ved udgangen af 2020. Navnlig har medlemsstaternes anvendelse eller "absorption" af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fortsat været langsommere end planlagt. Af de samlede midler fra ESI-fondene, der var indgået forpligtelser for, mangler 45 % (209 milliarder euro) stadig at blive absorberet.
• Covid-19-pandemien vil få væsentlig betydning for den mængde midler, EU bruger i de kommende år. I perioden 2021-2027 bliver den samlede tildeling af midler fra NGEU-instrumentet og FFR næsten fordoblet i forhold til den foregående FFR-periode og vil være på 1 824 milliarder euro. Vi identificerede risici og udfordringer i forbindelse med disse midlers gennemførelse og forsvarlige økonomiske forvaltning.
• Vi indberetter alle sager med mistanke om svig, der konstateres under vores revision, til EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). I 2020 var der seks sådanne tilfælde (2019: ni).

Årsberetningen for 2020 om EU-budgettet og årsberetningen for 2020 om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted (eca.europa.eu).

Hvad vi reviderede

EU-budgettet for 2020 i tal

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der er vedtaget for en flerårig periode (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). Vores 2020-revision dækkede det sidste år af den periode, der begyndte i 2014 og løb indtil 2020, omend der fortsat vil blive foretaget udbetalinger.

Det endelige ansvar for at sikre, at budgettet anvendes korrekt, ligger hos Kommissionen. I 2020 beløb udgifterne sig til i alt 173,3 milliarder euro, svarende til 1,1 % af den samlede bruttonationalindkomst (BNI) for EU-27 og Det Forenede Kongerige.

Hvor kommer pengene fra?

De samlede indtægter for 2020 var på 174,3 milliarder euro. EU-budgettets penge kommer fra forskellige kilder. Hovedparten (123 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne på grundlag af deres BNI. Blandt de øvrige kilder kan nævnes told (19,9 milliarder euro), det bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har opkrævet (17,2 milliarder euro), og bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer (8,2 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder, f.eks. til:

• skabelse af økonomisk udvikling i strukturelt svage regioner
• fremme af innovation og forskning
• støtte til transportinfrastrukturprojekter
• kurser for arbejdsløse
• støtte til landbrug og fremme af biodiversitet
• bekæmpelse af klimaændringer
• grænseforvaltning
• bistand til nabolande og udviklingslande.

Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning". Selv om det er Kommissionen, der i sidste ende er ansvarlig for denne budgetgennemførelsesmetode, er det medlemsstaterne, der fordeler midlerne, udvælger projekter og forvalter EU's udgifter. Dette er f.eks. tilfældet med "Naturressourcer" og "Samhørighed".

Vores revisionserklæring om EU-budgettet

Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter for at undersøge, om årsregnskabet er rigtigt, og om de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af EU-reglerne og de nationale regler.

Dette arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afgiver til Europa-Parlamentet og Rådet. Vi undersøger udgifterne på det stade, hvor de endelige modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger, og hvor Kommissionen har godkendt udgifterne. I praksis betyder dette, at vores population af transaktioner omfatter mellemliggende og endelige betalinger. Vi undersøgte ikke forskud udbetalt i 2020, medmindre de også blev afregnet i løbet af året.

På grund af covid-19-rejserestriktionerne blev vi i næsten alle tilfælde forhindret i at foretage kontrol på stedet. Vi gennemførte derfor størstedelen af vores arbejde som skrivebordskontrol og ved at interviewe den reviderede enheds medarbejdere på afstand. Den manglende gennemførelse af kontrol på stedet kan øge opdagelsesrisikoen, men den dokumentation, som vi indhentede fra de reviderede enheder, satte os i stand til at færdiggøre vores arbejde og drage en konklusion herom.

Vores revisionspopulation for 2020 beløb sig til 147,8 milliarder euro (jf. figur 1).

I år udgjorde "Naturressourcer" den største del af vores samlede revisionspopulation (40,8 %), fulgt af "Samhørighed" (32,8 %) og "Konkurrenceevne" (11,0 %).

Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode i afsnittet Baggrundsoplysninger.

Hvad vi konstaterede

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU's regnskab for 2020 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år siden 2007.

I EU's balance er der opført et passiv vedrørende pensioner og andre personaleydelser på 116 milliarder euro pr. udgangen af 2020. Den yderligere stigning i dette skøn skyldes hovedsagelig et fald i den nominelle diskonteringssats, som afspejler nedsættelsen af de globale rentesatser.

Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. Den 31. december 2020 viste EU's regnskab et nettotilgodehavende fra Det Forenede Kongerige på 47,5 milliarder euro baseret på de gensidige forpligtelser, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.

Indtægterne i 2020 er lovlige og formelt rigtige

Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst.

Fejlforekomsten i udgifterne i 2020 er væsentlig og gennemgribende

For udgifterne som helhed anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 1,8 % og 3,6 %. Midtpunktet i dette interval, der førhen kaldtes "den mest sandsynlige fejlforekomst", forbliver det samme som sidste år og er på 2,7 % (jf. figur 2).

Vi definerer fejl som et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet. Fejl opstår, når midler ikke anvendes i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og dermed ikke i overensstemmelse med, hvad Rådet og Europa-Parlamentet ønskede, da de vedtog lovgivningen, eller når de ikke anvendes i overensstemmelse med specifikke nationale regler.

Over halvdelen af vores revisionspopulation er igen væsentlig fejlbehæftet

I 2020 konstaterede vi igen, at den måde, udgifter blev afholdt på, havde betydning for risikoen for fejl. Vi skelner i denne forbindelse mellem rettighedsbetalinger og betalinger til omkostningsgodtgørelse (jf. nedenstående tekstboks).

De mest almindelige fejl, vi konstaterede i udgifterne med høj risiko, var:

• ikkestøtteberettigede projekter og udgifter samt overtrædelser af reglerne for det indre marked (navnlig manglende overholdelse af statsstøttereglerne) på området "Samhørighed"
• ikkestøtteberettigede omkostninger, administrative fejl og manglende væsentlig dokumentation på udgiftsområderne udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri, som tilsammen udgør ca. 31 % af de samlede udgifter under "Naturressourcer"
• ikkestøtteberettigede omkostninger, navnlig direkte personaleomkostninger og andre direkte omkostninger, i forbindelse med forskningsudgifter (Horisont 2020 og RP7), som udgør ca. 57 % af de samlede udgifter under "Konkurrenceevne"
• manglende dokumentation, manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud såvel som ikkeafholdte og ikkestøtteberettigede omkostninger under "Et globalt Europa".

I 2020 steg udgifterne med høj risiko yderligere i forhold til de foregående fire år, og de udgør klart størstedelen af vores revisionspopulation, idet de tegner sig for ca. 59 % (2019: 53 %). Den øgede andel af denne udgiftstype skyldes hovedsagelig en stigning på yderligere 20,0 milliarder euro i vores revisionspopulations udgifter under "Samhørighed". Den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko er 4,0 % (2019: 4,9 %).

Udgifterne med lav risiko tegnede sig for de resterende 41 % af vores revisionspopulation (2019: 47 %) og omfattede hovedsagelig rettighedsbetalinger. Den anslåede fejlforekomst i denne del af populationen ligger under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. figur 3).

I figur 4 sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2016 og 2020. Der gives flere oplysninger om resultaterne i afsnittet Et nærmere blik på vores resultater og i de relevante kapitler i vores årsberetning for 2020.

Sammenligning af vores og Kommissionens skøn over fejlforekomsten

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som kommissærkollegiet har ejerskabet til og er ansvarligt for, sammenfatter centrale oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter om intern kontrol og økonomisk forvaltning. Den omfatter risikoen ved betalingen, som er Kommissionens skøn over det beløb, der er udbetalt uden at være i overensstemmelse med de gældende regler. Kommissionens samlede 2020-skøn over risikoen ved betalingen er på 1,9 %. Dette er under vores væsentlighedstærskel (2,0 %) og vores anslåede fejlforekomst (2,7 %).

Derudover indeholder den årlige aktivitetsrapport for hvert af Kommissionens generaldirektorater (GD'er) en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager alle GD'er skøn over risikoen ved betalingen i deres udgifter.

Vi mener, at de forhold, vi rapporterede om sidste år vedrørende efterfølgende revisioner foretaget af Kommissionens fælles revisionstjeneste ("Konkurrenceevne"); medlemsstaternes kontrol afspejlet i deres kontrolstatistikker ("Naturressourcer"); kontrol foretaget af medlemsstaternes revisionsmyndigheder ("Samhørighed") og den årlige undersøgelse af restfejlfrekvensen ("Et globalt Europa"), stadig forekommer og påvirker skønnet over risikoen ved betalingen.

I de tilfælde, hvor vi har givet en specifik vurdering af et FFR-udgiftsområde, har vi sammenlignet Kommissionens 2020-skøn over risikoen ved betalingen med vores anslåede fejlforekomster. Sammenligningen viser, at Kommissionens risiko ved betalingerne er lavere end den anslåede fejlforekomst for "Konkurrenceevne", "Samhørighed" og "Naturressourcer".

I år reviderede vi Kommissionens rapportering om finansielle korrektioner og inddrivelser og konstaterede, at den er kompleks og ikke altid klar. Vi bemærkede også, at der var inddrivelser, der går helt tilbage til 2005, og nettokorrektioner for programmeringsperioden 1994-1999. Ved udgangen af 2020 var der endnu ikke foretaget finansielle nettokorrektioner for "Samhørighed" for programmeringsperioden 2014-2020.

Vi sendte OLAF seks sager, hvor der var mistanke om svig

Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af formodet svig, indberetter vi dem til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som herefter afgør, om det vil efterforske og følge op på disse sager, i relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I 2020 henviste vi seks sager med mistanke om svig (2019: ni). OLAF har indledt undersøgelser vedrørende alle disse sager. I juni 2021 indledte vi et samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) på grundlag af den administrative ordning mellem de to organisationer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 i vores årsberetning for 2020. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Et nærmere blik på vores resultater

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Budgettets gennemførelse og anvendelse i 2020

Det disponible budget blev næsten fuldt udnyttet

FFR-forordningen fastsætter maksimumsbeløb for hvert af de syv år i FFR. Disse lofter finder anvendelse på de nye finansielle forpligtelser for EU (forpligtelsesbevillinger) og på betalinger, der kan foretages over EU-budgettet (betalingsbevillinger). Jf. figur 5.

I 2020 blev forpligtelsesbevillingerne næsten fuldt udnyttet: 172,9 milliarder euro af det endelige budget på 173,9 milliarder euro (99,5 %). Både bevillingerne og gennemførelsen heraf oversteg FFR-loftet (168,8 milliarder euro). Overskridelsen af loftet var mulig, fordi der blev anvendt særlige instrumenter såsom Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

I 2020 var FFR-loftet for betalingsbevillinger på 172,4 milliarder euro, og det disponible beløb til betalinger i det endelige budget var på 164,1 milliard euro. De faktiske betalinger beløb sig til i alt 161,8 milliarder euro, hvilket var 10,6 milliarder euro under loftet.

Der blev foretaget mange ændringer i budgettet i forbindelse med covid-19-pandemien, men Kommissionen har endnu ikke rapporteret om de EU-midler, der er anvendt til dette formål

De to vigtigste budgetredskaber, der blev anvendt til at reagere hurtigt på covid-19-pandemien og yde støtte, var ændringsbudgetter og overførsler. I alt blev der ved ændringsbudgetter tilført supplerende forpligtelsesbevillinger på 5,2 milliarder euro, heraf 3,3 milliarder euro til covid‑19‑relaterede udgifter. De supplerende betalingsbevillinger, der i årets løb blev tilført ved ændringsbudgetter, beløb sig til 10,5 milliarder euro, heraf 9,4 milliarder euro til covid‑19‑relaterede udgifter. Yderligere eksempler på pandemirelaterede ændringer var overførsler af midler mellem regioner, fjernelse af kravet om koncentration af finansieringen omkring specifikke temaer og mulighed for medfinansiering på op til 100 %, hvilket blev muligt i ét år. Medlemsstaterne blev også fritaget for tilbagebetaling til EU-budgettet af 7,6 milliarder euro i uudnyttet årlig forfinansiering fra ESI-fondene fra det foregående år.

For at øge gennemsigtigheden og tage hensyn til Europa-Parlamentets anmodninger om oplysninger begyndte Kommissionen i første halvdel af 2020 internt at overvåge anvendelsen af EU-midler til covid-19-relaterede formål. Kommissionen har endnu ikke offentliggjort en rapport om covid-19-relaterede udgifter.

De uindfriede forpligtelser steg til over 300 milliarder euro

De uindfriede forpligtelser, som skyldes et forpligtelsesniveau, der er højere end de foretagne betalinger, er fortsat med at stige og nåede ved udgangen af 2020 op på 303,2 milliarder euro (jf. figur 6). Stigningen var mindre end i de foregående år, hvilket delvis skyldtes, at der blev stillet supplerende betalingsbevillinger til rådighed til bekæmpelse af covid-19-pandemien.

Ifølge Kommissionens langsigtede prognose, som ikke omfatter Next Generation EU-instrumentet (NGEU), vil de uindfriede forpligtelser holde sig forholdsvis stabilt på dette høje niveau indtil 2027. Hovedårsagen er, at der hvert år vil være en meget lille forskel mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger under FFR for 2021-2027, i modsætning til under de to foregående FFR'er. De uindfriede forpligtelser vil dog stige, hvis tendensen fra 2016-2020 fortsætter, så forpligtelserne forbliver høje, og betalingsanmodningerne er lavere end forventet på grund af forsinkelser i gennemførelsen.

Absorptionen af midler fra ESI-fondene var hurtigere i 2020, men er stadig langsommere end under den foregående FFR.

Den samlede årlige absorptionsgrad for FFR for 2014-2020 var i 2020, det sidste år i FFR-perioden, 15 %, dvs. samme absorptionsgrad som i 2013, det sidste år i FFR for 2007-2013. Den kumulerede absorption var dog ca. 7 % lavere end under den foregående FFR. Selv om der ved udgangen af 2020 var indgået forpligtelser for alle de midler fra ESI-fondene, der var tildelt medlemsstaterne (465 milliarder euro), manglede 45 % (209 milliarder euro) stadig at blive absorberet. Dette beløb udgør hovedparten af de 303 milliarder euro i uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020.

Som det fremgår af figur 7, var der betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til deres absorption af tildelte midler fra ESI-fondene under FFR for 2014-2020. Mens Finland f.eks. havde absorberet 79 % af sin samlede tildeling ved udgangen af 2020, havde de tre medlemsstater, hvor absorptionsgraden var lavest (Italien, Kroatien og Spanien), kun anvendt ca. 45 % af de midler, der var indgået forpligtelser for.

Tidligere erfaringer tyder på, at absorptionsgraden sandsynligvis vil stige, men måske vil den ikke stige nok til, at alle midlerne bliver absorberet. I 2014 oprettede Kommissionen taskforcen for bedre gennemførelse af programmer under samhørighedspolitikken. De trufne foranstaltninger førte til en markant stigning i absorptionen af de resterende midler fra perioden 2007-2013 i de involverede medlemsstater, men vi bemærkede, at der ikke var tilstrækkeligt fokus på resultater.

De største risici og udfordringer for EU-budgettet i de kommende år

FFR for 2021-2027 og NGEU-instrumentet er udsat for risici og udfordringer

I FFR-perioden 2021-2027 vil op til 750 milliarder euro være til rådighed under Next Generation EU-instrumentet, som har til formål at modvirke pandemiens virkninger, fastholde målene i EU's politikker og gøre medlemsstaterne mere modstandsdygtige og bæredygtige og bedre forberedt på fremtiden.

Den samlede tildeling af midler fra NGEU-instrumentet og FFR for 2021-2027 vil være på 1 824 milliarder euro (i 2018-priser), hvoraf 1 074 milliarder euro vil komme fra selve FFR, svarende til næsten det dobbelte af den foregående FFR-tildeling.

Vi identificerede følgende væsentlige risici og udfordringer:

• Der er en risiko for, at gennemførelsen af fondene med delt forvaltning kommer sent i gang under FFR for 2021-2027.
• Der er udfordringer vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med anvendelsen af midler på grund af covid-19-relaterede ændringer.

SURE-instrumentet har øget EU-budgettets eksponering for finansielle risici

EU-budgettets samlede eksponering for eventualforpligtelser - forpligtelser, der afhænger af en specifik fremtidig begivenhed - steg fra 90,5 milliarder euro ved udgangen af 2019 til 131,9 milliarder euro ved udgangen af 2020, en stigning på 46 %. Stigningen skyldtes næsten udelukkende indførelsen af det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE-instrumentet). Dette medførte, at eksponeringsbeløbet ved udgangen af 2020 blev forhøjet med 39,5 milliarder euro relateret til medlemsstaternes lånoptagelse (jf. figur 8). SURE-lånene øger den samlede eksponering, men de sikkerhedsforanstaltninger, der er indbygget i instrumentet, reducerer de tilknyttede risici.

NGEU-instrumentet vil få stor indvirkning på den samlede eksponering fra 2021 og fremefter

NGEU-instrumentet vil øge EU-budgettets samlede eksponering væsentligt med op til 750 milliarder euro (i 2018-priser) i de kommende år.

Kommissionen vil på de finansielle markeder på EU's vegne låne de nødvendige midler, der skal finansiere tilskud og budgetgarantier (390 milliarder euro) og lån til medlemsstaterne (op til 360 milliarder euro). Denne låntagning vil blive garanteret af EU-budgettet og vil kunne øge den samlede eksponering med op til 940 milliarder euro. Som resultat vil Kommissionen stå med den udfordring at skulle udvide sin administrative kapacitet med henblik på at sikre forsvarlig forvaltning af større kapitalmarkedstransaktioner end nogensinde før, herunder obligationsudstedelse og forvaltning af finansielle risici.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler følgende:

• For at muliggøre en omfattende rapportering af forpligtelser og udgiftsførte beløb vedrørende covid-19-pandemien - herunder tilsagn givet og kontrakter indgået i 2020 - bør Kommissionen standardisere registreringen af EU-budgetudgifter til covid-19-relaterede formål og rapportere herom til budgetmyndigheden mindst en gang om året, så længe det anses for nødvendigt.
• Med henblik på gradvis at reducere de samlede uindfriede forpligtelser i de kommende år bør Kommissionen analysere de faktorer, der bidrager til udviklingen i de uindfriede forpligtelser, og på grundlag af resultaterne træffe de nødvendige foranstaltninger.
• I lyset af de betydelige stigninger i mængden og typerne af EU-finansiering, der er til rådighed i de kommende år - herunder de resterende beløb fra den foregående FFR-periode - bør Kommissionen træffe foranstaltninger til at sikre, at de nationale myndigheder har adgang til yderligere rådgivningsstøtte, og dermed fremme medlemsstaternes forsvarlige anvendelse af disse midler.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2020.

Indtægter

174,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte en række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De BNI-baserede bidrag fra medlemsstaterne tegnede sig for 70,6 % af EU's indtægter i 2020, mens de egne indtægter fra merværdiafgiften (moms) tegnede sig for 9,9 %. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

De traditionelle egne indtægter - told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 11,4 % af EU's indtægter. De resterende 8,1 % kom fra andre kilder (bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer, overskud fra det foregående år samt andre indtægter).

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?
174,3 milliarder euro	Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2020 og 2019

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

De indtægtsrelaterede systemer, som vi undersøgte, var generelt effektive. Vi konstaterede imidlertid, at de centrale interne TEI-kontroller, som vi vurderede i visse medlemsstater, og afslutningen af BNI-kontrolcyklussen, som vi vurderede i Kommissionen, kun var delvis effektive på grund af vedvarende svagheder.

Vi konstaterede også, at medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet er behæftet med betydelige svagheder, der kræver EU-handling. Disse svagheder påvirker ikke vores revisionserklæring om indtægterne, da de ikke vedrører de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, men de skaber en risiko for, at de traditionelle egne indtægter er ufuldstændige. I vores nylige særberetning nr. 4/2021 om toldkontrol anbefalede vi forbedringer på dette område.

Kommissionen afsluttede i 2020 sin flerårige BNI-kontrolcyklus vedrørende BNI-data for egne indtægter fra 2010 og fremefter. Kommissionen har i denne henseende taget et stort antal BNI-forbehold, hvilket generelt holder medlemsstaternes statistiske data åbne for ændringer i 10 år. Dette øger den budgetmæssige usikkerhed for medlemsstaterne med hensyn til deres BNI-baserede bidrag.

Med hensyn til BNI-forbeholdet vedrørende globaliseringens indvirkning begrænsede Kommissionen undtagelsesvis den periode, for hvilken dataene kan ændres, ved at fastsætte 2018 som det første år. En sådan undtagelse svækker imidlertid sammenligneligheden, pålideligheden og fuldstændigheden af medlemsstaternes BNI fra 2010 til 2017. Denne begrænsning er ikke i overensstemmelse med EU-reglerne om beregning af de BNI-baserede egne indtægter.

For femte år i træk har Kommissionens Generaldirektorat for Budget i sin årlige aktivitetsrapport for 2020 opretholdt forbeholdet om, at de traditionelle egne indtægter, der er overført til EU-budgettet, er unøjagtige, fordi tekstiler og sko importeret fra Kina er blevet værdiansat for lavt i perioden 2011-2017. Forbeholdet blev første gang taget i 2016, da de TEI-tab, der kunne tilskrives Det Forenede Kongerige, blev kvantificeret, og det blev siden udvidet til at omfatte andre medlemsstater i 2018. Der afventes dom fra Den Europæiske Unions Domstol i Kommissionens traktatbrudssag mod Det Forenede Kongerige vedrørende TEI-tab som følge af disse for lavt værdiansatte indførsler fra Kina.

Der forekommer stadig vedvarende svagheder i de nationale kontrolsystemer vedrørende udarbejdelsen af TEI-opgørelser. I det særlige tilfælde med Nederlandene har vi allerede sat spørgsmålstegn ved pålideligheden af de nederlandske TEI-opgørelser siden 2013 på grund af begrænsninger i deres IT-toldsystem.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler:

• at Kommissionen gennemgår og ajourfører sin tilgang til at kontrollere medlemsstaternes BNI-data i fremtidige flerårige cyklusser med henblik på yderligere at strømline processen og forkorte den periode, hvor BNI-data kan ændres efter afslutningen af cyklussen
• at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes statistikmyndigheder fortsat forbedrer nationalregnskabernes registrering af globaliseringens indvirkning med henblik på at adressere BNI-forbeholdet desangående for årene fra og med 2018. Hvis ophævelsen af ovennævnte forbehold vedrørende nationalregnskaberne får væsentligt forskellige konsekvenser for medlemsstaterne, bør Kommissionen revurdere kvaliteten af BNI-dataene for de foregående år med henblik på at underrette budgetmyndigheden om de resulterende reviderede statistikkers mulige betydning for indtægtsbudgettet siden 2010
• at Nederlandene sikrer, at de månedlige og kvartalsvise TEI-opgørelser er pålidelige, ved at afhjælpe de nuværende svagheder i deres IT-toldsystem.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i kapitel 3 i vores årsberetning for 2020.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

I alt: 24,1 milliard euro

Hvad vi reviderede

Udgiftsprogrammerne på dette politikområde spiller en vigtig rolle med hensyn til at stimulere vækst og skabe beskæftigelse i EU samt fremme et inklusivt samfund. Størstedelen af udgifterne går til Horisont 2020-programmet for forskning og innovation (og dets forgænger, det syvende rammeprogram, RP7) samt til Erasmus+ på området uddannelse, ungdom og idræt. Andre programmer finansierer rumprogrammet Galileo (EU's globale satellitnavigationssystem), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og den internationale termonukleare reaktor (ITER).

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2020 til 16,3 milliarder euro. Hovedparten af disse udgifter blev forvaltet direkte af Kommissionen. Kommissionen yder forskud til offentlige eller private støttemodtagere efter underskrivelse af en tilskudsaftale og godtgør under gennemførelsen af de medfinansierede projekter en del af de samlede omkostninger, som støttemodtagerne anmelder, idet den fratrækker de udbetalte forskud. For så vidt angår Erasmus+ forvaltes udgifterne primært af nationale agenturer på vegne af Kommissionen (ca. 80 % af tilskuddene).

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
16,3 milliarder euro	Ja	3,9 % (2019: 4,0 %)

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" er væsentlig.

I 2020 var 64 (48 %) af de 133 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.

De fleste fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger såsom personaleomkostninger, der var sat for højt, ukorrekt anmeldte omkostninger til underleverandører eller omkostninger, der ikke var afholdt.

Problemerne vedrørende omkostninger til underleverandører vedrørte mest støttemodtagere, der ikke var klar over, at direkte personaleomkostninger og omkostninger til eksterne konsulenter behandles forskelligt under EU-finansierede programmer (Horisont 2020 og CEF). Risikoen for sådanne fejl er særlig høj i SMV'er, som kraftigt opfordres til at deltage i forskningsprogrammer, men måske kun har få egne ansatte eller slet ingen og i stedet benytter sig af andre virksomheders tjenester.

Horisont 2020

Horisont 2020 og dets forgænger RP7 er fortsat et højrisikoområde og den største kilde til de fejl, vi opdager. Vi fandt kvantificerbare fejl i relation til ikkestøtteberettigede omkostninger i 28 af de 84 transaktioner vedrørende forskning og innovation, som vi undersøgte. De tegner sig for 66 % af den anslåede fejlforekomst på dette underudgiftsområde i 2020.

Reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020 er fortsat komplekse trods bestræbelserne på forenkling, og beregningen af disse omkostninger er stadig en væsentlig kilde til fejl i omkostningsanmeldelserne.

De revisorer, som støttemodtagerne indgår kontrakt med ved afslutningen af et projekt, udsteder regnskabsattester, som skal hjælpe Kommissionen med at kontrollere, om omkostningerne anmeldt i regnskaberne er støtteberettigede. Vi har gentagne gange rapporteret om svagheder i disse attester. I 2020 konstaterede vi, at en række påviselige kvantificerbare fejl i vores stikprøve ikke var blevet opdaget af de revisorer, der udstedte attesterne.

Kommissionens rapportering om formel rigtighed

Med hensyn til Horisont 2020 rapporterede GD for Forskning og Innovation (GD RTD) en forventet repræsentativ fejlfrekvens på 2,95 % og en restfejlfrekvens, hvor der er taget hensyn til korrigerende foranstaltninger, på 2,16 % for alle GD'er og andre EU-organer, der forvalter EU's forskningsudgifter. De underliggende efterfølgende revisioner udføres af GD RTD's fælles revisionstjeneste eller af eksterne kontrahenter på GD'ets vegne.

Med henblik på årsberetningerne for både 2018 og 2019 gennemgik vi en tilfældig udtaget stikprøve på 20 efterfølgende revisioner og konstaterede, at vi i 17 tilfælde ikke kunne forlade os på konklusionerne.

I forlængelse af vores anbefalinger bemærkede vi, at den fælles revisionstjeneste traf foranstaltninger, der havde til formål at forbedre kvaliteten af dens efterfølgende revisioner. Ikke desto mindre fandt vi fortsat svagheder i stikprøvemetoderne, herunder overtrædelser af den fælles revisionstjenestes stikprøveregler, og i revisionsdokumentationen.

Vi bemærkede også, at den forventede repræsentative fejlfrekvens omfatter en stigning på 0,13 procentpoint, som har til formål at tage højde for de kvantitative revisionsresultater fra vores gennemgange af de efterfølgende revisioner. Denne fejlfrekvens er dog potentielt sat for lavt, da den ikke tager højde for, at de fejl, vi konstaterede, også kunne være forekommet i de efterfølgende revisioner, vi ikke har gennemgået, og at vores kvalitative resultater, såsom svagheder i revisionsprocedurerne, ikke kunne kvantificeres.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• udvider regnskabsattesterne til også at omfatte kategorier af enhedsomkostninger under det nye rammeprogram for forskning, Horisont Europa, med henblik på at øge konstateringen og korrektionen af fejl i enhedsomkostninger
• træffer foranstaltninger til at nedbringe fejlfrekvensen for Horisont 2020, herunder foretager en periodisk gennemgang af hovedårsagerne til fejl i regnskabet, giver vejledning om komplekse spørgsmål såsom reglerne for underleverancer og gennemfører oplysningskampagner
• forbedrer kvaliteten af de efterfølgende revisioner yderligere ved at afhjælpe svaghederne i metoderne til stikprøveudtagning af omkostningsanmeldelser og gennemfører de korrektioner i metoden til beregning af fejlfrekvensen, der er foretaget i Horisont Europa.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" kan findes i kapitel 4 i vores årsberetning for 2020.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

I alt: 59,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Udgifterne under dette underudgiftsområde har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU og styrke alle regioners konkurrenceevne. Finansieringen kanaliseres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og andre ordninger såsom Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) og Connecting Europe-faciliteten (CEF).

Hovedparten af udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er), hvorigennem der ydes finansiering til projekter. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har ansvaret for ESF.

Vi reviderede udgifter på 48,4 milliarder euro på dette område i forbindelse med årsberetningen for 2020 (2019: 28,4 milliarder euro). I overensstemmelse med vores revisionsmetode inkluderede dette beløb 46,1 milliard euro i udgifter fra tidligere år, som Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2020.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
48,4 milliarder euro	Ja	3,5 % (2019: 4,4 %)

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Økonomisk, social og territorial samhørighed" er væsentlig.

I 2020 testede vi 227 transaktioner. Vi identificerede og kvantificerede 23 fejl, som medlemsstaternes revisionsmyndigheder ikke havde opdaget. Under hensyntagen til de 64 fejl, som disse tidligere havde konstateret, og de korrektioner, som medlemsstaternes programmyndigheder havde anvendt (til en samlet værdi af 834 millioner euro for begge programmeringsperioder), anslår vi fejlforekomsten til 3,5 %.

Ikkestøtteberettigede projekter og omkostninger, overtrædelser af reglerne for det indre marked (navnlig manglende overholdelse af statsstøtteregler) og manglende dokumentation bidrog mest til den anslåede fejlforekomst. Antallet og effekten af de opdagede fejl viser, at den eksisterende kontrol endnu ikke i tilstrækkelig grad afbøder den høje iboende risiko for fejl på dette område. Dette vedrører navnlig forvaltningsmyndigheder og bemyndigede organer. Disses forvaltningsverificeringer er ineffektive med hensyn til at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne anmelder.

Anvendelsen af ESF-forordningens artikel 14, stk. 1, skabte en uforholdsmæssig ubalance til fordel for en medlemsstat i det første gennemførelsesår

Støttemodtagerne vedrørende fem ESF-operationer i en stikprøve, vi udtog fra et OP i Italien, anmeldte korrekt støtteberettigede omkostninger baseret på en forenklet omkostningsmetode fastlagt af forvaltningsmyndigheden. Men i hvert tilfælde blev det beløb, som forvaltningsmyndigheden anmeldte til Kommissionen, baseret på Kommissionens standardskalaer for enhedsomkostninger. Det betød, at de beløb, der blev betalt over EU-budgettet til de pågældende operationer, konsekvent var over 20 % højere end de beløb, der blev betalt til støttemodtagerne. Denne ordning har indtil videre skabt en ubalance til fordel for medlemsstaten på over 43 millioner euro i perioden 2014-2020. I deres nuværende form er Kommissionens standardskalaer for enhedsomkostninger vedrørende dette OP alt for gavmilde over for medlemsstaten.

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Revisionsmyndighedernes arbejde i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i sikkerheds- og kontrolrammen på samhørighedsområdet, navnlig med hensyn til at sikre, at restfejlfrekvenserne ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.

En sikkerhedspakke er et årligt sæt dokumenter, som hver medlemsstat forelægger Kommissionen, og som vedrører midlerne fra ESI-fondene. Den omfatter årsregnskabet, en sammenfatning heraf, en kontrolrapport, en forvaltningserklæring og en revisionserklæring. Siden 2017 har vi gennemgået 34 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde vedrørende 26 sikkerhedspakker for perioden 2014-2020. I alle disse sager havde revisionsmyndighederne rapporteret restfejlfrekvenser på under 2 %. Vores arbejde har ikke til formål at drage konklusioner om korrektheden af de fejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne har indberettet som sådan, men vi konstaterede fejl, som revisionsmyndighederne ikke havde opdaget. For 12 af de 26 sikkerhedspakker, vi gennemgik, resulterede dette i, at der blev rapporteret for lavt angivne restfejlfrekvenser; disse var reelt over 2 %.

Vores undersøgelse af de tre programafslutningspakker fra perioden 2007-2013, som vi gennemgik, resulterede for to af dem tilsvarende i, at restfejlfrekvensen blev tilpasset og nåede op over væsentlighedstærsklen på 2 %.

Samlet set har vi i de seneste fire år, hvor vi har undersøgt revisionsmyndighedernes arbejde, konstateret, at revisionsmyndighederne for ca. halvdelen (i antal og værdi) af de sikkerhedspakker, vi udvalgte til revision, fejlagtigt har indberettet restfejlfrekvenser på under 2 %. De svagheder, vi konstaterede i arbejdet fra adskillige revisionsmyndigheder, begrænser fortsat den tillid, der kan fæstes til deres arbejde.

Vi konstaterede også, at revisionsmyndighederne ikke overvåger risikoen for svig, idet kun 21 % af transaktionerne i vores stikprøve havde revisionsdokumentation, der på passende vis tog højde for denne risiko.

GD REGIO's og GD EMPL's rapportering om samhørighedsudgifternes formelle rigtighed

De årlige aktivitetsrapporter er GD'ernes vigtigste redskab til rapportering af, om de har høj grad af sikkerhed for, at medlemsstaternes kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.

De årlige aktivitetsrapporter angiver også en fejlfrekvens som nøgleresultatindikator for formel rigtighed. I 2020 rapporterede GD REGIO en nøgleresultatindikator over væsentlighedstærsklen på 2 % (2,1 %), mens den fejlfrekvens, som GD EMPL rapporterede, lå under væsentlighedstærsklen (1,4 %). I vores årsberetning for 2018 konkluderede vi af forskellige årsager, at den restfejlfrekvens, der præsenteres som en nøgleresultatindikator, bør betragtes som en minimumsfrekvens.

I sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2020 brugte Kommissionen disse fejlfrekvenser til at give oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet. Den rapporterede en samlet risiko ved betalingen på mellem 1,9 % og 2,4 %. På grund af manglerne i revisionsmyndighedernes arbejde og de forhold, vi identificerede med hensyn til de rapporterede nøgleresultatindikatorer i de to GD'ers årlige aktivitetsrapporter, mener vi imidlertid, at de aggregerede fejlfrekvenser i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport kun kan betragtes som minimumsskøn.

GD'erne tog i den årlige aktivitetsrapport forbehold vedrørende et OP, hvis svagheder i den tilsvarende medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystem indebærer en væsentlig risiko for EU's budget. Til det formål skal de tage hensyn til alle de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for deres vurdering, herunder de fejlfrekvenser, revisionsmyndighederne har rapporteret. Vi konstaterede imidlertid, at disse fejlfrekvenser hovedsagelig var foreløbige frekvenser vedrørende udgifter i årsregnskabet, som Kommissionen endnu ikke havde godkendt. Som følge heraf har forbeholdene måske ikke dækket alle væsentlige risici.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler bl.a., at Kommissionen:

• nøje overvåger de medlemsstater, der anvender dens standardskalaer for enhedsomkostninger, for at sikre, at ordningen ikke skaber uforholdsmæssige ubalancer til fordel for medlemsstaterne. Kommissionen bør anmode medlemsstaterne om at justere for høje satser og korrigere ubalancer, så de ikke opnår en gevinst ved programafslutningen
• udtrykkeligt tilskynder revisionsmyndighederne til at tilføje specifikke spørgsmål om risici for svig til deres tjeklister og dokumenterer de skridt, der bliver taget med henblik på at afhjælpe sådanne risici konstateret under en revision
• anmoder medlemsstaterne om i den årlige oversigt at give tilstrækkelige oplysninger om konklusioner og opfølgning vedrørende operationer, hvor de har udeladt beløb fra regnskabet på grund af en løbende vurdering. Dette ville øge gennemsigtigheden om, hvordan programmyndighederne overvåger disse beløb.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Økonomisk, social og territorial samhørighed" kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2020.

Naturressourcer

I alt: 60,6 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's udgifter til miljø og klimaindsats.

Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 97 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Dens tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling.

Den fælles landbrugspolitiks udgifter via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) hører under to brede kategorier:

• direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
• markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne, herunder salgsfremstød.

Derudover støtter den fælles landbrugspolitik strategier og projekter for udvikling af landdistrikter via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). ELFUL har siden begyndelsen af perioden 2014-2020 været en af ESI-fondene og været omfattet af forordningen om fælles bestemmelser for disse fonde.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2020 til 60,3 milliarder euro.

Kommissionen deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med medlemsstaterne.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
60,3 milliarder euro	Tæt på væsentlighedstærsklen	2,0 % (2019: 1,9 %)

Vi mener samlet set, at fejlforekomsten på området "Naturressourcer" ligger tæt på væsentlighedstærsklen.

Som i de foregående år konkluderer vi, at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte betalinger, som hovedsagelig er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal og udgør 69 % af udgifterne vedrørende "Naturressourcer". Vores resultater som helhed indikerer derimod, at der er en væsentlig fejlforekomst på de resterende områder (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats).

Direkte betalinger til landbrugere: et effektivt kontrolsystem

Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har medvirket til at nedbringe fejlforekomsten i de direkte betalinger, og især LPIS har ydet et væsentligt bidrag.

Vi kontrollerede 88 direkte betalinger, der dækkede hovedordningerne. Vi konstaterede, at 76 var uden fejl, og konstaterede problemer med overholdelse uden finansiel effekt i to direkte betalinger. De ti kvantificerede fejl i disse ordninger skyldtes, at landbrugerne havde angivet det støtteberettigede landbrugsareal eller antal dyr for højt i deres støtteansøgninger.

Kontrol i form af monitorering: begrænset dækning i 2020

Siden 2018 har betalingsorganerne i medlemsstaterne kunnet udføre "kontrol i form af monitorering". Denne tilgang bruger automatiserede processer baseret på Sentinel-satellitdata under EU's Copernicus-program til at kontrollere, om visse regler for den fælles landbrugspolitik overholdes. Hvis alle støtteberettigelseskriterier under en given betalingsordning kan evalueres fra rummet, kan betalingsorganerne overvåge hele populationen af støttemodtagere på afstand.

Kontrol i form af monitorering kan bruges til at advare landbrugerne om potentiel manglende overholdelse af reglerne for enkeltbetalingsordningen på ethvert tidspunkt i vækstsæsonen. Dette giver landbrugerne flere muligheder for at korrigere deres støtteansøgninger, inden de færdiggøres.

Kommissionen har forpligtet sig til at yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af den nye tilgang til kontrol i form af monitorering. Ved udgangen af 2020 udgjorde arealer, der var knyttet til de vigtigste ordninger for direkte støtte (grundbetalinger og generelle arealbetalinger) og underlagt kontrol i form af monitorering, 5,7 %.

Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats: højere risiko for fejl

I forhold til de direkte betalinger er disse udgiftsområder underlagt komplekse støtteberettigelsesbetingelser, hvilket øger risikoen for fejl.

Af de 104 transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter, som vi testede, var 87 ikke behæftet med fejl. Af de 11 tilfælde, hvor vi konstaterede og kvantificerede fejl, havde fem af dem en indvirkning på over 20 %. Vi konstaterede overholdelsesproblemer uden nogen finansiel effekt i seks betalinger.

Markedsforanstaltningerne på landbrugsområdet omfatter et antal forskellige ordninger, der er underlagt en række støtteberettigelsesbetingelser. Vi testede 16 transaktioner og fandt tre tilfælde, hvor betalingsorganerne havde godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger. I to af disse tilfælde var fejlen på over 20 %. Vi konstaterede problemer med manglende overholdelse uden nogen finansiel effekt i ét tilfælde.

Der er også forskel på udvælgelseskriterierne og støtteberettigelseskravene for projekter inden for fiskeri, miljø og klimaindsats. Blandt de ni transaktioner, vi undersøgte, konstaterede vi én kvantificeret fejl, som skyldtes anmeldelse og godtgørelse af ikkestøtteberettigede udgifter. Vi konstaterede overholdelsesproblemer uden nogen finansiel effekt i fire tilfælde.

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters rapportering om den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

Direktøren for hvert betalingsorgan sender Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) en årlig forvaltningserklæring om kontrolsystemernes effektivitet og om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Medlemsstaterne rapporterer om deres administrative kontrol og kontrol på stedet ("kontrolstatistikker").

For at give yderligere sikkerhed har godkendelsesorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig udtalelse for hvert betalingsorgan om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som medlemsstaterne har anmodet om at få godtgjort.

GD AGRI anvender de fejlfrekvenser, der er indberettet via kontrolstatistikkerne, og foretager justeringer baseret på resultaterne af godkendelsesorganernes revisioner og sine egne kontroller af betalingsorganernes systemer og udgifter med henblik på at beregne "risikoen ved betalingen". Kommissionen anslog risikoen ved betalingen i 2020 til ca. 1,9 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed.

Politikker og procedurer for bekæmpelse af svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik

Betalingsorganerne skal have systemer til forebyggelse og afsløring af svig, og Kommissionen skal opnå rimelig sikkerhed for, at disse systemer fungerer. I vores årsberetning for 2019 konstaterede vi nogle svagheder i politikkerne og procedurerne for bekæmpelse af svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og fremsatte en anbefaling om at løse problemerne. I 2021 gennemførte vi en forvaltningsrevision af Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af svig under den fælles landbrugspolitik. Vi har planer om inden udgangen af 2021 at offentliggøre en særberetning om dette emne, som også omfatter emnet "land grabbing".

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naturressourcer" kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2020.

Sikkerhed og medborgerskab

I alt: 6,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet EU-borgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.

Det vigtigste udgiftsområde vedrører nødhjælpsinstrumentet, til hvilket der blev anvendt 2,6 milliarder euro i 2020 eller 40,5 % af det samlede beløb for dette FFR-udgiftsområde. Nødhjælpsinstrumentet blev oprettet i april 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at tackle covid-19-pandemien, hvilket bl.a. skete ved at finansiere grænseoverskridende overførsel og transport af patienter, sundhedsfagligt personale og vigtigt medicinsk udstyr. Andre vigtige fonde på dette udgiftsområde er:

• Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og indvandring
• Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), hvis mål er at sørge for sikkerhed i EU og samtidig lette lovlig rejseaktivitet under overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne.

I 2020 tegnede disse to fonde sig for lidt over en fjerdedel (25,3 %) af EU's udgifter på dette område, med et beløb på 1,6 milliarder euro. Forvaltningen af AMIF's og ISF's gennemførelse er overvejende delt mellem medlemsstaterne og Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender (GD HOME).

Finansieringen til 12 decentrale agenturer og EPPO, der deltager i gennemførelsen af EU's nøgleprioriteter inden for migration og sikkerhed, retligt samarbejde og sundhed, tegnede sig for yderligere 18,5 %. Vi rapporterer særskilt om EU-agenturernes udgifter i vores særlige årsberetninger og i det årlige sammenfattende dokument "Revisionen af EU's agenturer - kort fortalt".

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2020 til 3,1 milliard euro.

Hvad vi konstaterede

I 2020 undersøgte vi en stikprøve på 27 transaktioner. Stikprøven var udformet til at bidrage til vores samlede revisionserklæring, ikke til at være repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde. Vi var derfor ikke i stand til at anslå fejlforekomsten for dette FFR-udgiftsområde.

Af de 27 transaktioner, vi undersøgte, var otte (30 %) behæftet med fejl. Vi identificerede fire transaktioner med kvantificerbare fejl, som havde en finansiel effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Vi konstaterede også fire tilfælde af manglende overholdelse af de retlige og finansielle bestemmelser, hvilket dog ikke havde nogen finansiel effekt på EU-budgettet.

Desuden gennemgik vi det arbejde, der blev udført af de fire myndigheder med ansvar for at revidere deres respektive medlemsstaters årsregnskaber for AMIF/ISF og for at forelægge Kommissionen en årlig kontrolrapport. Alle de revisionsmyndigheder, vi undersøgte, havde udviklet og gennemført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne rapportere om deres arbejde i den årlige kontrolrapport. Vi identificerede en række mangler, hvis indvirkning på regnskaberne ikke var af en sådan væsentlighed, at de satte spørgsmålstegn ved revisionsmyndighedernes konklusioner.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

Vi gennemgik de årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME) og Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CONNECT) og fandt ikke nogen oplysninger, der kunne være i strid med vores revisionsresultater. Vores begrænsede stikprøve for 2020 (27 transaktioner) er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at vi kan sammenligne resultaterne af vores revision med de to GD'ers oplysninger om udgifternes formelle rigtighed.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• nøje kontrollerer støtteberettigelsen af de omkostninger, støttemodtagere under ESI-foranstaltninger anmelder - navnlig udbudsprocedurernes formelle rigtighed
• til de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for AMIF og ISF, udarbejder vejledning om, hvordan tjenesternes fuldstændighed og kvalitet dokumenteres, når finansieringen er baseret på standardenhedsomkostninger.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Sikkerhed og medborgerskab" kan findes i kapitel 7 i vores årsberetning for 2020.

Et globalt Europa

I alt: 11,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker udgifter til alle eksterne foranstaltninger, der finansieres over EU-budgettet (med undtagelse af De europæiske udviklingsfonde). Politikkerne har til formål at: fremme EU's værdier i resten af verden, tackle store globale udfordringer, øge virkningen af EU's udviklingssamarbejde og fremme stabilitet og sikkerhed i kandidat- og naboskabslande.

De generaldirektorater og tjenestegrene, der primært er involveret i gennemførelsen af budgettet for EU's optræden udadtil, er Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA, det tidligere GD DEVCO), Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (GD ECHO), Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI).

Betalingerne udbetales i mere end 150 lande ved hjælp af en række forskellige instrumenter og støtteordninger såsom kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2020 til 9,2 milliarder euro.

Hvad vi konstaterede

Vi gennemgik en stikprøve på 75 transaktioner, der var udformet til at bidrage til vores samlede revisionserklæring, ikke til at være repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde. Vi var derfor ikke i stand til at anslå fejlforekomsten for dette FFR-udgiftsområde.

Af de 75 transaktioner, vi undersøgte, var 28 (37,3 %) behæftet med fejl. Vi identificerede 17 kvantificerbare fejl, som havde en finansiel effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Vi fandt også 11 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser.

Transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter gennemført af internationale organisationer under den "teoretiske tilgang" (hvor bidrag fra Kommissionen til multidonorprojekter samles med bidrag fra andre donorer og ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter) var mindre udsat for fejl. Vi konstaterede ikke nogen fejl inden for disse områder i 2020.

Nogle internationale organisationer gav kun begrænset adgang til dokumenter, f.eks. i skrivebeskyttet format, hvorfor vi ikke kunne tage kopier af de dokumenter, vi reviderede. Endvidere satte nogle internationale organisationer spørgsmålstegn ved vores mandat. Disse forhold hæmmede planlægningen og udførelsen af vores revision og førte til uforholdsmæssigt store forsinkelser i revisionsholdets modtagelse af den ønskede dokumentation og i dets revisionsarbejde. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastlægger Den Europæiske Revisionsrets ret til at modtage alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af dens opgaver.

GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2020 fik GD NEAR udført sin sjette undersøgelse af restfejlfrekvensen af en ekstern kontrahent. Formålet med undersøgelsen var at vurdere det resterende omfang af fejl på dets ansvarsområde efter afslutningen af alle forvaltningens kontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl. Undersøgelsen er ikke en erklæringsopgave eller en revision.

Som i de foregående år anslog kontrahenten en samlet restfejlfrekvens for GD NEAR, der lå under Kommissionens egen væsentlighedstærskel på 2 % (2020: 1,36 %, 2019: 0,53 %, 2018: 0,72 %).

Vi konstaterede begrænsninger, som kan bidrage til, at restfejlfrekvensen undervurderes.

Desuden udførte kontrahenten begrænset eller slet ingen kontrol i mere end 60 % af de transaktioner, vedkommende udtog til stikprøver til undersøgelsen i 2020 (2019: ca. 50 %), og forlod sig i stedet helt eller delvist på tidligere kontrolarbejde. Formålet med undersøgelsen af restfejlfrekvensen er imidlertid at identificere fejl, der er sluppet igennem tidligere kontroller. Undersøgelsen kan ikke fuldt ud måle sådanne fejl, når den bygger på tidligere kontrolarbejde. Endelig behandler eller nævner de lovgivningsmæssige rammer for undersøgelsen af restfejlfrekvensen ikke risikoen for svig.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

For regnskabsåret 2020 kontrollerede vi i den årlige aktivitetsrapport fra Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter, om oplysningerne om formel rigtighed var præsenteret i overensstemmelse med Kommissionens instrukser, og om metoden til vurdering af fremtidige korrektioner og inddrivelser var blevet anvendt konsekvent.

Vi bemærkede i denne forbindelse en potentiel svaghed i den interne kontrol i tilfælde, hvor FPI har truffet specifikke foranstaltninger til at afbøde de tilknyttede risici. Dette spørgsmål vedrører missionerne under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), for hvilke Kommissionen skal sikre akkreditering ud fra en vurdering af, om de overholder principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og synlighed af EU's indsats (som led i "søjlevurderingen"). Ved udgangen af 2020 havde to ud af de 11 igangværende FSFP-missioner endnu ikke modtaget en fuldstændig positiv søjlevurdering.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• tager skridt til, at internationale organisationer giver Revisionsretten komplet, ubegrænset og rettidig adgang til de dokumenter, der er nødvendige for at udføre vores opgaver i overensstemmelse med TEUF, og ikke kun i skrivebeskyttet format
• etablerer en procedure med henblik på at sikre, at partnerorganisationer baserer deres fordeling af delte omkostninger på faktisk afholdte udgifter
• indfører forpligtelser, ifølge hvilke den kontrahent, der er ansvarlig for undersøgelsen af restfejlfrekvensen, skal underrette Kommissionen om tilfælde af mistanke om svig mod EU-budgettet, der konstateres under arbejdet vedrørende undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Et globalt Europa" kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2020.

Administration

I alt: 10,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

I 2020 brugte institutionerne og organerne i alt 10,3 milliarder euro på administration. Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (ca. 68 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2020 til 10,4 milliarder euro inklusive betalinger og afregninger af forfinansiering.

Vi undersøgte udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer hos Den Europæiske Ombudsmand og i Rådet. Vi undersøgte også 48 transaktioner.

En ekstern revisor undersøger vores egne regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring og beretningen i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?
10,4 milliarder euro	Nej - uden væsentlig fejlforekomst i 2020 og 2019

I 2020 undersøgte vi udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer hos Den Europæiske Ombudsmand og i Rådet. Vi undersøgte også 48 transaktioner.

Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen.

Vi konstaterede ingen specifikke forhold med hensyn til Rådet, Domstolen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Revisionsretten.

Parlamentet

Vi konstaterede fejl i to af Europa-Parlamentets betalinger. Den ene vedrørte en overbetaling i forbindelse med IT-tjenester på grund af en ukorrekt anvendelse af kontraktvilkår. Den anden vedrørte en ukorrekt udbetaling af dagpenge til et medlem af Europa-Parlamentet som følge af en fejl på en deltagerliste. Vi konstaterede, at det eksisterende kontrolsystem ikke forhindrede eller opdagede fejl af denne type, men Parlamentet arbejder i øjeblikket på et nyt system for at udbedre dette.

Kommissionen

Vi konstaterede fem fejl i Kommissionens betalinger. En fejl vedrørte en mindre overbetaling i forbindelse med omkostninger vedrørende softwarelicenser. De fire andre vedrørte tillæg til ansatte, som ikke havde meddelt nylige ændringer i deres personlige situation eller havde ret til at opnå lignende tillæg fra andre kilder. Ansatte skal først søge om disse tillæg og derefter underrette Kommissionen herom, så den kan tage hensyn til dem ved beregningen af lønnen. Kommissionens overensstemmelseskontrol af sine beregninger afslørede ikke disse fire tilfælde. I de foregående år konstaterede vi lignende fejl med hensyn til familietillæg.

Udbud vedrørende indkøb af personlige værnemidler

I år undersøgte vi også 15 udbud afholdt af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og EU-Udenrigstjenesten vedrørende indkøb af værnemidler til deres personale under covid‑19‑pandemien. Vi konstaterede visse problemer i forbindelse med de procedurer, som Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten anvendte til indkøb af bydende nødvendige kirurgiske masker, men undersøgelsen af disse procedurer lå uden for vores repræsentative stikprøve og bidrog derfor ikke til vores anslåede fejlforekomst.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler:

• at Parlamentet indfører de nødvendige ændringer for at sikre, at det kun betaler dagpenge til de medlemmer af Parlamentet, der er berettiget til dem
• at Kommissionen for at forbedre sit system til forvaltning af vedtægtsmæssige familietillæg styrker overensstemmelseskontrollen af de ansattes erklæringer om tillæg, som er modtaget fra andre kilder, og øger de ansattes bevidsthed om dette spørgsmål.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Administration" kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2020.

De europæiske udviklingsfonde

I alt: 4,6 milliarder euro

Hvad vi reviderede

EUF'erne, som blev indført i 1959, var de vigtigste af de instrumenter, EU anvendte til levering af bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT) indtil udgangen af 2020. Den partnerskabsaftale, der blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år ("Cotonouaftalen"), var rammen for EU's forbindelser med AVS-staterne og OLT. Aftalens primære mål var at mindske og på sigt udrydde fattigdommen. Med hensyn til FFR for 2021-2027 indgår bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI/et globalt Europa), og bistand til udviklingssamarbejde med OLT indgår i OLT-associeringsafgørelsen. Den 8., 9., 10. og 11. EUF vil dog ikke blive integreret i EU's almindelige budget og vil fortsat blive gennemført særskilt og være underlagt særskilt rapportering frem til deres afslutning.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2020 til i alt 4,0 milliarder euro. Disse udgifter vedrører 8., 9., 10. og 11. EUF.

EUF'erne forvaltes af Kommissionen uden for EU's almindelige budget og af Den Europæiske Investeringsbank. Det er Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA, det tidligere GD DEVCO), der har hovedansvaret.

Hvad vi konstaterede

Regnskabet for 2020 er uden væsentlig fejlinformation.

Vi konkluderer også, at EUF'ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.

Der afgives en afkræftende erklæring om udgifterne i regnskabsåret 2020.

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
4,0 milliarder euro	Ja	3,8 % (2019: 3,5 %)

Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på 140 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter inden for EUF. Dette omfattede 21 transaktioner vedrørende Nødtrustfonden for Afrika, 102 transaktioner godkendt af 21 EU-delegationer og 17 betalinger godkendt af Kommissionen centralt.

På grund af covid-19-pandemien var det ikke muligt at foretage besøg på stedet hos EU-delegationerne. Dette forhindrede os i at foretage visse revisionshandlinger, navnlig efterprøvelse af kontraktens udførelse i forbindelse med udvalgte transaktioner, og begrænsede derfor vores revisionsarbejde. Vi var nødt til at tilpasse vores tilgang, foretage skrivebordsgennemgange af transaktioner og projekter og samarbejde med vores reviderede enheder på afstand.

Af de 140 transaktioner, vi undersøgte, var 36 (25,7 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 31 fejl, vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten til 3,8 %. De tre mest almindelige fejltyper var manglende væsentlig dokumentation (38,3 %), ikkestøtteberettigede udgifter (38,2 %) og ikke afholdte udgifter (18,1 %).

I år begik Kommissionen og dens gennemførelsespartnere flere fejl i transaktioner med relation til tilskud og bidrags- og delegationsaftaler med internationale organisationer end i forbindelse med andre former for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser). 27 (40,3 %) af de 67 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 94,2 % af den anslåede fejlforekomst.

Nogle internationale organisationer gav kun begrænset adgang til dokumenter, f.eks. i skrivebeskyttet format, hvorfor vi ikke kunne tage kopier af de reviderede dokumenter. Endvidere satte én international organisation spørgsmålstegn ved vores mandat og var for lang tid om at fremlægge de ønskede dokumenter. Disse forhold hæmmede planlægningen og udførelsen af vores revision og førte til uforholdsmæssigt store forsinkelser i revisionsholdets modtagelse af den ønskede dokumentation og i dets revisionsarbejde. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastlægger Den Europæiske Revisionsrets ret til at modtage alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af dens opgaver.

GD INTPA's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2020 fik GD INTPA sin niende undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent for at vurdere omfanget af fejl, der var sluppet igennem alle GD INTPA's forvaltningskontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl på hele dets ansvarsområde. I 2020-undersøgelsen af restfejlfrekvensen var stikprøvestørrelsen på 480 transaktioner. Dette betød, at det igen var muligt at præsentere separate fejlfrekvenser for udgifter finansieret over EU's almindelige budget og for udgifter finansieret over EUF'erne, foruden den samlede fejlfrekvens for begge.

I undersøgelsen anslås det for femte år i træk, at den samlede restfejlfrekvens holder sig under Kommissionens egen væsentlighedstærskel på 2 % (2016: 1,67 %, 2017: 1,18 %, 2018: 0,85 %, 2019: 1,13 % og 2020: 0,95 %). Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Den foretages efter GD INTPA's egen metode og håndbog. Ligesom i de foregående år har vi konstateret begrænsninger herved, der kan bidrage til, at restfejlfrekvensen undervurderes.

Hertil kommer, at undersøgelsen af restfejlfrekvensen med hensyn til over halvdelen af transaktionerne (54 %) bygger fuldt ud (17 %) eller delvis (37 %) på tidligere kontrolarbejde. Med hensyn til disse transaktioner udførte kontrahenten begrænset eller slet ingen kontrol og forlod sig i stedet på tidligere arbejde udført inden for GD DEVCO's kontrolramme. I for høj grad at forlade sig på tidligere kontrolarbejde modvirker formålet med undersøgelsen af restfejlfrekvensen, som netop er at identificere de fejl, der er sluppet igennem tidligere kontroller. Endelig behandler eller nævner de lovgivningsmæssige rammer for undersøgelsen af restfejlfrekvensen ikke risikoen for svig.

Gennemgang af GD INTPA's årlige aktivitetsrapport

Generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2020 indeholder ingen forbehold, da de to forbehold fra 2018 er blevet ophævet, og der ikke er fremsat nye forbehold. I 2018 og 2019 reducerede GD INTPA omfanget af forbehold betydeligt (dvs. den andel af udgifterne, som de dækkede).

Ligesom sidste år finder vi manglen på forbehold i GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2020 uberettiget og er af den opfattelse, at dette til dels skyldes begrænsningerne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

Kommissionen anvendte for anden gang en regel, hvori det hedder, at der ikke er behov for et forbehold, hvis det enkelte udgiftsområde, det ville dække, udgør mindre end 5 % af de samlede betalinger og har en finansiel effekt på under 5 millioner euro. På visse områder bliver der således ikke længere fremsat forbehold ligesom de foregående år, selv om den pågældende risiko fortsat eksisterer.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• tager skridt til, at internationale organisationer giver Revisionsretten komplet, ubegrænset og rettidig adgang til de dokumenter, der er nødvendige for at udføre dens opgaver i overensstemmelse med TEUF, og ikke kun i skrivebeskyttet format
• fremsætter forbehold for alle områder, der vurderes at have et højt risikoniveau, uanset deres andel af de samlede udgifter og deres finansielle effekt
• indfører forpligtelser, ifølge hvilke den kontrahent, der er ansvarlig for undersøgelsen af restfejlfrekvensen, skal underrette Kommissionen om tilfælde af mistanke om svig mod EU-budgettet, der konstateres under arbejdet vedrørende undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne fås i 2020-årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU's medlemsstater.

Vores mission er gennem vores uafhængige, professionelle og virkningsfulde revisionsarbejde at vurdere EU-foranstaltningernes sparsommelighed, effektivitet, produktivitet, lovlighed og formelle rigtighed med henblik på at forbedre ansvarligheden, gennemsigtigheden og den økonomiske forvaltning og dermed øge borgernes tillid og reagere effektivt på EU's nuværende og fremtidige udfordringer.

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Som angivet i vores strategi for 2021-2025 vil vi i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027) videreudvikle vores revisionsmetode og anvende tilgængelige data og oplysninger, som vil gøre det muligt for os fortsat at give stærk revisionssikkerhed på grundlag af vores mandat i henhold til traktaten og i fuld overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder for den offentlige sektor.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling. På grund af covid-19-rejserestriktionerne blev vi i år i næsten alle tilfælde forhindret i at foretage kontrol på stedet. Vi udførte derfor det meste af vores arbejde på afstand, hvilket gjorde det muligt for os at færdiggøre det og drage konklusioner om det.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering.
• Vi bruger en væsentlighedstærskel på 2 % i forbindelse med vores erklæring. Vi tager også hensyn til disse vurderinger og til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Når vi konstaterer en væsentlig fejlforekomst i de reviderede transaktioner, skal vi afgøre, om fejlen er "gennemgribende". Vi kan anse fejlen for gennemgribende af forskellige årsager, f.eks. fordi vi konstaterer den i en substantiel del af den reviderede population. I så fald danner den grundlag for en afkræftende erklæring. Siden 2016 har vi identificeret områder med lav og høj risiko i EU-budgettet. Når udgifterne med høj risiko er væsentlig fejlbehæftede og udgør en substantiel del af den reviderede population, anser vi fejlen for gennemgribende og afgiver derfor en afkræftende erklæring.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: http://www.eca.europa.eu. Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for 2020.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-6739-7	doi:10.2865/17154	QJ-02-21-962-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-6720-5	doi:10.2865/77618	QJ-02-21-962-DA-Q
PRINT	ISBN 978-92-847-6762-5	doi:10.2865/273358	QJ-02-21-962-DA-C

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotografer/arkitekter (hvis oplyst):

* © Den Europæiske Union, 2021, Den Europæiske Revisionsret.

* © Den Europæiske Union, 2015, Den Europæiske Revisionsret. Arkitekt: Paul Noël (K1-bygningen, 1988).

* © Den Europæiske Union, 2018, Europa-Parlamentet/Mathieu Cugnot.

* © Den Europæiske Union, 2020, Europa-Parlamentet/Melanie Wenger.

* © Den Europæiske Union, 2017, Den Europæiske Revisionsret. Arkitekter: Paul Noël (K1-bygningen, 1988) og Jim Clemes (K2-bygningen, 2004, og K3-bygningen, 2013).

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

* © Shutterstock/Rawpixel.com.

* © Getty Images, 2017/Miorag Gajic.

* © Getty Images, 2017/skynesher.

* © Getty Images, 2018/Ruslan Dashinsky.

* © Getty Images, 2017/Simon Skafar.

* © Getty Images, 2017/redstone.

* © Getty Images, 2019/LumiNola.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.