Den Europæiske Revisionsret 2017 Aktivitetsrapport

Cover image

Der er intet, der som billeder kan bringe 40 års historie til live. Fotografierne ovenfor viser det daglige arbejdsliv for de hundredvis af ansatte, der har arbejdet for vores institution i årenes løb. Et udvalg af disse fotografier blev vist på vores websted (eca.europa.eu) og på de sociale medier (@EUauditors) i 2017.

Den Europæiske Revisionsret

Hvem vi er

Den Europæiske Revisionsret er EU’s eksterne revisor.

Vi er en af Unionens syv institutioner. Vores kollegium består af 28 medlemmer, ét fra hver EU-medlemsstat. Vi beskæftiger ca. 900 ansatte fra alle EU’s medlemsstater fordelt på revisionsfagligt og administrativt personale.

Vores institution blev oprettet i 1977. Vi har hjemsted i Luxembourg.

Hvad vi gør

Vi kontrollerer, at EU fører et godt regnskab og anvender sine finansielle regler korrekt, og at EU’s politikker og programmer giver valuta for pengene.

Gennem vores arbejde medvirker vi til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning og fremme ansvarlighed og gennemsigtighed. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere.

Vi fremlægger vores bemærkninger og anbefalinger for Europa-Parlamentet, EU-Rådet, de nationale parlamenter og den brede offentlighed.

Revisionsrettens bygninger på Kirchbergplateauet i Luxembourg, 2017.

Formandens forord

Kære læser

Den Europæiske Revisionsret påbegyndte sit arbejde i 1977 - og 40 år senere kan vi se tilbage på vores mange værdifulde bidrag til at styrke den offentlige ansvarlighed og EU’s økonomiske forvaltning.

I oktober 2017 markerede vi vores jubilæum ved en officiel ceremoni under tilstedeværelse af Deres Kongelige Højheder Storhertugen og Storhertuginden af Luxembourg, Estlands præsident, Kersti Kaljulaid, Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Deres tilstedeværelse udtrykte en stærk anerkendelse af vores rolle som Den Europæiske Unions »finansielle samvittighed«.

Men vi så også fremad i løbet af året. Vi drøftede og vedtog vores strategi for de tre resterende år i den aktuelle flerårige finansielle ramme, som gælder indtil udgangen af 2020. Vores medborgere skal have klar, pålidelig og letforståelig information for at kunne bevare tilliden til EU og vores institutioner. Folk skal kunne se, at EU agerer med integritet, opretholder retsstatsprincippet, bruger de offentlige midler forsigtigt, har klare politikmål og opnår de lovede resultater. Som Unionens eksterne revisor har vi gode forudsætninger for at kontrollere og rapportere om dette.

I løbet af året udsendte vi særberetninger om en bred vifte af EU-politikker og -programmer samt analysebaserede publikationer såsom horisontale analyser og kortfattede sagsgennemgange. Vi afgav også adskillige udtalelser om forslag til lovgivning og offentliggjorde - som hvert år - vores årsberetninger om EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde samt om EU-agenturerne og mange andre EU-organer.

Denne rapport indeholder dels en omfattende redegørelse for vores aktiviteter i 2017, dels nøgleoplysninger om vores organisation, budget og personale.

Jeg håber, den vil være en fornøjelse at læse.

Klaus-Heiner Lehne
Formand

2017 i ét blik

Vores aktiviteter

  • 28 særberetninger om effektiviteten og merværdien af EU’s politikker og programmer på områder såsom ungdomsarbejdsløshed, miljø, migration og bankunion.
  • En horisontal analyse af EU’s energi- og klimaindsats og en kortfattet sagsgennemgang af EU-institutionernes personalenedbringelse.
  • Fem udtalelser om nye eller ajourførte EU-retsakter med væsentlige konsekvenser for den økonomiske forvaltning, herunder én om finansforordningen vedrørende EU-budgettet og én om finansieringen af europæiske politiske partier.
  • Årsberetningerne om gennemførelsen af EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, herunder resuméet »2016: Vores revision - kort fortalt«.
  • 55 særlige årsberetninger om regnskaberne for EU’s forskellige agenturer, organer og fællesforetagender rundtomkring i Unionen, herunder to sammendrag.
  • Møder, seminarer og konferencer med vores institutionelle interessenter og ligestillede, f.eks. Kontaktkomitéens møde for formændene for de overordnede revisionsorganer i EU’s medlemsstater samt konferencer om ungdomsbeskæftigelse, om energi- og klimaindsatsen og om konsekvensanalyse.

Vores forvaltning

  • Vi bød to nye medlemmer af vores institution velkommen: Juhan Parts (Estland) den 1. januar 2017 og Ildikó Gáll-Pelcz (Ungarn) den 1. september 2017.
  • Vi fremlagde en ny flerårig strategi for vores arbejde og forvaltning fra 2018 til og med 2020.
  • Vi gennemgik vores arbejdsprogrammering for at sikre en mere strategisk, konsekvent og institutionsdækkende tilgang til planlægningen af vores revisionsprioriteter.
  • Vi gennemgik vores risikostyringspolitik og styrkede vores finansielle procedurer.
  • Vi fortsatte med at reducere antallet af stillinger som aftalt mellem EU-institutionerne, samtidig med at vi førte en ligestillingspolitik ved ansæt­telse og i forvaltningen af de menneskelige ressourcer.
  • Vi opnåede miljøcertificeringer såsom EMAS og ISO 14001:2015 for vores miljøledelsessystemer.

Vores aktiviteter

Revision

Vi udfører forskellige typer revisioner på de forskellige områder i EU-budgettet:

  • forvaltningsrevisioner vedrørende effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i EU’s politikker og programmer. Disse »value-for-money«-revisioner fokuserer på specifikke forvaltnings- eller budgetspørgsmål: Vi udvælger dem på grundlag af kriterier såsom offentlig interesse, potentiale for forbedringer, risiko for dårlige resultater og risiko for uregelmæssigheder
  • finansielle og juridisk-kritiske revisioner vedrørende årsregnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (navnlig revisionen med henblik på revisionserklæringen) samt vurderinger af, om systemerne eller transaktionerne inden for specifikke budgetområder overholder de regler og bestemmelser, der gælder for dem.

På grundlag af de beviser, vi indsamler under vores revisionsarbejde, giver vores beretninger klare konklusioner om opfyldelsen af EU’s politikmål og om status vedrørende EU’s budgetregnskabsføring og økonomiske forvaltning. Dette gør det muligt for os at fremsætte praktiske og omkostningseffektive anbefalinger.

Revisionsbesøg i 2017

Hovedparten af revisionsarbejdet udfører vi i vores hovedsæde i Luxembourg, men i 2017 aflagde vores revisorer også mange besøg hos andre EU-institutioner, -agenturer og -organer, hos EU-delegationer, hos nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne samt hos internationale organisationer såsom FN, der er involveret i forvaltningen af EU-midler. Vi foretager også kontrol på stedet hos modtagere af EU-midler både i og uden for Unionen. Ved disse kontrolbesøg indhenter vi direkte revisionsbevis fra dem, der er involveret i forvaltningen af EU’s politikker og programmer samt i inkasseringen og udbetalingen af EU-midler, og fra de endelige modtagere af midlerne.

Revision er vores hovedaktivitet

Hyppigheden og intensiteten af vores revisionsarbejde i de individuelle medlemsstater og modtagerlande afhænger af, hvilken type revisioner vi udfører. I 2017 brugte vores revisorer 3 670 dage på revision på stedet (4 246 i 2016) - i medlemsstaterne og uden for EU.

Vores revisionshold består normalt af to eller tre revisorer, og vores revisionsbesøg kan vare fra nogle få dage til et par uger. Vores kontroller på stedet i EU foretages ofte med deltagelse af den berørte medlemsstats overordnede revisionsorgan (OR).

3 670 dage brugt på revision på stedet i medlemsstaterne og uden for EU i 2017

Derudover tilbragte vores revisorer 2 300 dage (2 510 i 2016) i EU-institutionerne i Bruxelles og Luxembourg samt i de decentrale agenturer og organer rundtomkring i EU, i internationale organisationer såsom FN eller OECD og i private revisionsfirmaer. Vi gør i stigende grad brug af videokonferencer og anden informationsteknologi (f.eks. sikker udveksling af data og dokumenter) til at indhente og validere vores revisionsbevis.

5 970 revisionsdage

Opdagelse af svig

Vi samarbejder tæt med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om at bekæmpe svig rettet mod EU-budgettet. Vi meddeler OLAF enhver mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet til skade for EU’s finansielle interesser, som vi opdager under vores revisionsarbejde. Derefter er det OLAF, der følger op på sagerne, afgør, om de skal efterforskes, og samarbejder med medlemsstaternes myndigheder i det fornødne omfang.

I 2017 meddelte vi OLAF 13 tilfælde af mistanke om svig konstateret under vores revisioner

Selv om vores revisioner ikke er specifikt udformet med henblik på at søge efter svig, støder vi på en række sager, hvor vi får mistanke om, at der kan være foregået uregelmæssigheder eller svig. I løbet af 2017 sendte vi OLAF 13 sådanne sager med mistanke om svig (11 i 2016), som vi havde konstateret under vores arbejde vedrørende revisionserklæringerne for regnskabsårene 2016 og 2017 samt vores andre revisionsopgaver.

Publikationer

Vores publikationer: særberetninger, årsberetninger, udtalelser og analysebaserede publikationer

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde, da de - navnlig i forbindelse med den årli­ge dechargeprocedure - anvendes til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU’s budget til regnskab. Det er primært Europa-Kommissionen, men også de andre EU-institutioner og -organer. Også nationale, regionale og lokale forvaltninger i medlemsstaterne spiller en stor rolle på områderne med delt forvaltning, såsom landbrugs- og samhørighedsudgifterne, der tegner sig for ca. 80 % af EU-budgettet.

Vores portefølje af publikationer omfatter:

  • særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- eller forvaltningsspørgsmål
  • årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel og juridisk-kritisk revision vedrørende Den Europæiske Unions budget og de europæiske udviklingsfonde, men også vedrørende budgetforvaltning og performance
  • særlige årsberetninger om EU’s agenturer, decentrale organer og fællesforetagender, som offentliggøres særskilt
  • udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske forvaltning - udført enten på begæring fra en anden institution eller på vores eget initiativ
  • analysebaserede publikationer, f.eks.:
    • horisontale analyser, som indeholder beskrivelser og analyser af komplekse, omfattende politikområder eller forvaltningsspørgsmål, hvori vi præsenterer vores indsamlede erfaringer og viden vedrørende det valgte emne, ofte set fra en tværgående synsvinkel
    • briefingpapirer, som minder om horisontale analyser (beskrivelser og analyser af politik eller forvaltning), men behandler mere afgrænsede emner
    • kortfattede sagsgennemgange, som præsenterer og fastslår kendsgerninger vedrørende meget afgrænsede specifikke spørgsmål eller problemer og, om fornødent, kan indeholde en analyse, der letter forståelsen af disse kendsgerninger.

Alle vores publikationer kan fås på vores websted (eca.europa.eu). Desuden er der sidst i denne rapport en liste over alle vores særberetninger, udtalelser og analysebaserede publikationer fra 2017.

Antal publikationer i 2017

Årsberetninger

Årsberetningen om EU-budgettet for 2016

I vores årsberetning for 2016 om EU-budgettet undersøgte vi, hvordan EU-midlerne var blevet brugt i regnskabsåret, og gjorde opmærksom på, hvor der var størst risiko for, at de blev brugt i strid med reglerne. Desuden vurderede vi specifikt hvert enkelt af de store områder i EU-budgettet baseret på udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og gav oplysninger om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning samt om en række performanceelementer. Vi udførte også en analyse for at finde årsagerne til, at der var opstået fejl, og fremsatte anbefalinger til forbedringer.

Vi reviderede ca. 1 000 betalinger til støttemodtagere fra EU-budgettet for 2016

Vores revisorer undersøgte ca. 1 000 betalinger til støttemodtagere på samtlige udgiftsområder i EU-budgettet. Det betyder, at vi vurderede ca. 1 000 forskellige tilfælde, hvor der var anvendt EU-midler til at yde støtte til centrale infrastrukturprojekter, SMV’er, forskningsorganisationer, landbrugere, studerende i EU-medlemsstater eller støttemodtagere i lande uden for EU.

Fremlæggelsen af vores årsberetning for 2016 markerer indledningen af dechargeproceduren
Centrale oplysninger
EU’s udgifter i 2016
136,4 milliarder euro, ca. 267 euro pr. borger.
Revideret beløb
129,3 milliarder euro.
Regnskabet
er rigtigt: Revisionsretten godkender det.
Indtægterne
er lovlige og formelt rigtige, uden fejl: Revisionsretten afgiver en blank erklæring.
Betalingerne
Den samlede anslåede fejlforekomst er 3,1 % - i ca. halvdelen af udgifterne ligger fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 %: Revisionsretten afgiver en erklæring med forbehold (i stedet for en afkræftende erklæring).

Offentliggørelsen af vores årsberetning markerer indledningen af Europa-Parlamentets procedure for meddelelse af decharge for gennemførelsen af EU’s budget. Vi præsenterede vores årsberetning for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) den 28. september og efterfølgende også for Parlamentets plenarforsamling, for Rådet (økonomi og finans) og for medlemsstaternes parlamenter.

Ingeborg Grässle, formand for CONT i Europa-Parlamentet, Klaus-Heiner Lehne, formand for Revisionsretten, og Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten, ved præsentationen af vores årsberetning den 28. september 2017 i Bruxelles.
EU-regnskabet giver et retvisende billede, og andelen af uregelmæssige udgifter er reduceret yderligere i 2016

De vigtigste konklusioner

  • Regnskabet for 2016 er opstillet i overens­stemmelse med de internationale standarder og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finanser.
  • Indtægterne i 2016 var uden væsentlig fejlforekomst.
  • I de seneste år er den anslåede fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet faldet støt: 2016: 3,1 %, 2015: 3,8 % og 2014: 4,4 %. En stor del af de reviderede udgifter i 2016 - rettighedsbetalingerne var (i modsætning til betalingerne til godtgørelse af omkostninger) ikke væsentlig fejlbehæftede.
  • Kommissionens rapportering om formel rigtighed stemmer på de fleste områder stort set overens med vores resultater. Kommissionen bør imidlertid forenkle sin resultatmåling, f.eks. ved at reducere antallet af mål og indikatorer.
  • Korrektioner foretaget af medlemsstaterne og Kommissionen havde en positiv indvirkning på den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 1,2 % højere. Men der forelå tilstrækkelige oplysninger til yderligere at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene.
  • Beløbet for de samlede betalinger, EU forpligtede sig til at afholde over fremtidige budgetter, var højere end nogensinde før og forventes fortsat at stige. I forbindelse med planlægningen af EU’s udgifter i perioden efter 2020 bør det være en prioritet at fjerne denne pukkel og forhindre, at der skabes en ny.
Årsberetningen om EU-budgettet indeholdt for første gang nogensinde en erklæring med forbehold om den formelle rigtighed af EU’s udgifter
Blank erklæring
Fejlforekomst under 2 %.
Erklæring med forbehold
Fejlforekomst over 2 %, men dette gælder kun bestemte budgetområder.
Afkræftende erklæring
Fejlforekomst over 2 %, og dette gælder hele budgettet.
Lazaros S. Lazarou, Revisionsrettens medlem med ansvar for årsberetningen.

»Årsberetningen for 2016 er historisk, fordi den adskiller sig væsentligt fra de foregående. Vi afgav for første gang en erklæring med forbehold i stedet for en afkræftende erklæring om regeloverholdelsen på udgiftssiden.«

Sammenligning af de anslåede fejlforekomster på EU’s udgiftsområder (2014-2016)
Vores institutionelle interessenter har også brug for information om resultaterne af EU’s udgifter
Revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne, præsenterer årsberetningen for Europa-Parlamentets plenarforsamling den 4. oktober 2017 i Strasbourg.

»Det, at vi i år afgiver en erklæring med forbehold, afspejler en væsentlig forbedring i forvaltningen af EU’s finanser. Fremadrettet vil vi se med friske øjne på, hvordan vi reviderer EU-budgettet:

  • Vi vil tage mere hensyn til den interne kontrol i Europa-Kommissionen og i medlemsstaterne, så vi bedre kan fremme ansvarlighed og yderligere forbedre forvaltningen af EU’s finanser.
  • Desuden vil vi sætte større fokus på resultater for at sikre, at EU-borgerne får valuta for deres penge.«

Vigtigheden af at fokusere på performance og opnåede resultater i forbindelse med EU’s udgifter blev også fremhævet af Parlamentets ordfører vedrørende decharge for 2016, Joachim Zeller:

Joachim Zeller, MEP, ordfører vedrørende decharge for 2016.

»Det er meget vigtigt at beregne fejlforekomster og f.eks. undersøge, om strukturfondsmidlerne er blevet brugt i overensstemmelse med reglerne, men vi bør også se på, hvad der er opnået ved hjælp af midlerne.«

Årsberetningen om de europæiske udviklingsfonde

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne) yder finansiel støtte til staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier. De finansieres af medlemsstaterne og forvaltes uden for EU’s almindelige budget af Europa-Kommissionen og, for nogle foranstaltningers vedkommende, af Den Europæis­ke Investeringsbank.

Manglende overholdelse af indkøbsregler tegner sig for ca. en tredjedel af den samlede fejlforekomst i EUF’erne. Andre væsentlige fejltyper vedrører udgifter, der faktisk ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Vores årsberetning om EUF’erne offentliggøres sammen med vores årsberetning om EU’s budget og kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Centrale oplysninger
EUF-budgettet for 2016
3,4 milliarder euro.
Revideret beløb
2,8 milliarder euro.
Regnskabet
er rigtigt.
Indtægterne
er uden fejl.
Betalingerne
er væsentlig fejlbehæftede (anslået fejlforekomst på 3,3 %).

Særlige årsberetninger

EU’s agenturer, øvrige organer og fællesforetagender har hjemsted rundtomkring i Den Europæiske Union og udfører specifikke opgaver på områder af vital betydning for EU-borgerne såsom sundhed, sikkerhed, frihed og retfærdighed samt forskning.

I 2017 undersøgte vi, om deres regnskaber var rigtige, og om de transaktioner, der lå til grund for disse regnskaber, var i overensstemmelse med reglerne. Under udarbejdelsen af vores erklæring om deres regnskab tog vi hensyn til revisionsarbejde udført af private revisionsfirmaer, hvis det forelå. Vi reviderede også kommunikationsinfrastrukturen Sisnet, Europaskolerne, Den Fælles Afviklingsinstans’ eventualforpligtelser og afviklingen af fællesforetagendet Galileo. Vi arbejdede hen imod at konsolidere resultaterne og forventer at udsende en enkelt beretning for samtlige agenturer i 2018.

Centrale oplysninger
Revideret af Revisionsretten
45 EU-agenturer og andre organer, 8 fællesforetagender.
Samlet budget for 2016
5,2 milliarder euro.
Samlet personale i 2016
Ca. 11 000.
Revisionsretten offentliggjorde
55 særlige årsberetninger, herunder to sammendrag.
Agenturerne (budget på 3,4 milliarder euro, 10 364 ansatte)

Vores revision viste, at alle 41 agenturer havde udarbejdet et regnskab, der gav et retvisende billede. De finansielle transaktioner, der lå til grund for regnskabet, var lovlige og formelt rigtige i alle agenturerne, undtagen Det Europæiske Asylstøttekontor. Om dette agentur afgav vi en erklæring med forbehold, fordi principperne for offentlige indkøb ikke var overholdt.

Fællesforetagenderne (budget på 1,8 milliarder euro, 633 ansatte)

Alle otte fællesforetagender havde udarbejdet et regnskab, der var rigtigt. Det gav i alt væsentligt et retvisende billede af deres finansielle stilling samt af resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme i 2016.

I syv af fællesforetagenderne var de finansielle transak­tioner, der lå til grund for regnskabet, i overensstemmelse med de relevante regler, men om fællesforetagendet ECSEL afgav vi en erklæring med forbehold, fordi vi ikke kunne opnå høj grad af sikkerhed for, at dets interne kontroller vedrørende RP7-tilskudsbetalinger var pålidelige.

Alle vores særlige årsberetninger og de to sammendrag kan fås på vores websted (eca.europa.eu).

Særberetninger

I 2017 offentliggjorde vi 28 særberetninger. I disse beretninger undersøgte vi navnlig, om målene for udvalgte EU-politikker og -programmer var opfyldt, om resultaterne var opnået på en effektiv og produktiv måde, og om EU-finansieringen havde tilført merværdi. Vi fremsatte også anbefalinger med henblik på forbedringer i form af finansielle besparelser, bedre arbejdsmetoder, undgåelse af spild eller mere omkostningseffektiv opfyldelse af de forventede politiske mål.

Særberetninger fokuserer på at undersøge effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i EU’s politikker og programmer

Vores særberetninger fokuserer på emner, der afspejler det, som EU har arbejdet med, f.eks. bæredygtig og miljøvenlig anvendelse af naturressourcer, skabelse af vækst og fremme af inklusion, udfordringerne ved migration og global udvikling, det indre marked og bankunionen samt sikring af et ansvarligt og effektivt EU.

Vi vil her fremhæve to af vores 28 særberetninger: Den ene er særberetningen om madspild, hvor vi undersøgte, om EU’s politikker var egnede til at bekæmpe dette problem i hele fødevarekæden, og den anden er særberetningen om den græske finanskrise, hvor vi undersøgte EU’s reaktion på en medlemsstats finans- og gældskrise gennem økonomiske tilpasningsprogrammer.

Særberetning: Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceeffektivitet
Madspild er et globalt problem

Madspild er et globalt problem, der i de senere år har fået en mere fremtrædende plads på den offentlige og politiske dagsorden, navnlig i betragtning af behovet for at brødføde den voksende globale befolkning. Aktuelle overslag viser, at ca. én tredjedel af de fødevarer, der på verdensplan produceres til konsum, går til spilde eller går tabt, hvilket har enorme økonomiske og miljømæssige omkostninger.

Revisorerne undersøgte, hvilken rolle EU kan spille i bekæmpelsen af madspild

Vi så navnlig på de foranstaltninger, der hidtil er truffet, og på, hvordan de forskellige EU-politikinstru­menter fungerer med hensyn til at mindske madspild. Vi fokuserede på forebyggelse og donation, som er de foretrukne metoder til bekæmpelse af madspild.

Vores revisorer interviewede personale fra de tjeneste­grene i Kommissionen, der er ansvarlige for denne politik, og aflagde revisionsbesøg i fem medlemsstater: Italien (Lazio), Nederlandene, Portugal, Rumænien og Finland. De besøgte de relevante ministerier og aflagde besøg på stedet hos støttemodtagere. Endvidere talte de med relevante interessenter inden for fødevareproduktion, detailhandel, forskning og velgørenhed.

»EU kan og bør gøre mere for at bekæmpe madspild effektivt,« siger EU-revisorerne

Vores revisorer konkluderede, at en række EU-politikker har potentiale til at bekæmpe madspild, men at dette potentiale ikke bliver udnyttet. De foranstaltninger, der hidtil er truffet, har været fragmenterede og sporadiske, og der mangler koordinering i Europa-Kommissionen. Vores beretning identificerede en række forpassede muligheder og potentielle forbedringer, som ikke kræver ny lovgivning eller mere offentlig finansiering, og anbefalede en bedre afstemning af eksisterende politikker samt et klart politisk mål om at mindske madspild.

Vi præsenterede beretningen for Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Budgetkontroludvalget, for EU-Rådet og for en række nationale parlamenter i EU. Både Europa-Parlamentet og Rådet hilste beretningen velkommen og tilsluttede sig dens konklusioner. Beretningen opnåede også stor mediedækning, navnlig på de sociale medier.

Særberetning: Kommissionens intervention i den græske finanskrise
Grækenland havde brug for støtte til at sikre sin finansielle stabilitet

Den globale finanskrise i 2008 udløste en økonomisk tilbagegang og en gældskrise i Europa, som udstillede den græske økonomis sårbare punkter. I april 2010 kunne Grækenland ikke længere på bæredygtig vis finansiere sig selv på finansmarkederne og anmodede derfor om finansiel støtte fra medlemsstaterne i euroområdet og Den Internationale Valutafond (IMF).

Siden da har Grækenland deltaget i tre økonomiske tilpasningsprogrammer, som blev forvaltet af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF - den såkaldte »trojka«. Det tredje program involverede også den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Støtten på i alt 368,6 milliarder euro var underlagt politiske betingelser, som var aftalt mellem de græske myndigheder og långiverne.

Programmerne skulle skabe en stabil økonomisk situation i Grækenland ved at dække økonomiens finansieringsbehov og dermed forhindre, at krisen spredte sig til resten af euroområdet. Til gengæld har Grækenland givet tilsagn om at gennemføre omfattende strukturreformer.

EU-revisorerne undersøgte, om Kommissionen havde forvaltet de økonomiske tilpasningsprogrammer hensigtsmæssigt

Denne revision var del af vores serie af forvaltningsrevisioner, som i de seneste år har fokuseret på de foranstaltninger og reformer, der er blevet gennemført som reaktion på finanskrisen i 2008. Vores revisorer vurderede, hvordan Kommissionen havde forvaltet de første to programmer for Grækenland og udformet det tredje. De gennemgik dokumenterne vedrørende EU’s finansielle støtteprogrammer, analyserede programbetingelserne og interviewede personale i Kommissionen, de nationale myndigheder (såsom sektorministerier), Bank of Greece, sammenslutninger og interessenter fra erhvervslivet samt personale i IMF, ESM og OECD.

»De økonomiske tilpasningsprogrammer for Grækenland: Visse reformer trods svagheder,« siger EU-revisorerne

Vores revisorer konkluderede, at de økonomiske tilpasningsprogrammer for Grækenland sikrede kortsigtet finansiel stabilitet og muliggjorde visse reformfremskridt. Men programmerne fik kun i begrænset omfang Grækenland på fode igen. Revisorerne bemærkede også, at Kommissionen ikke havde nogen erfaringer med at forvalte denne type proces, at programmernes betingelser hverken var tilstrækkelig rangordnet efter betydning eller forankret i en bredere strategi, og at programmernes makroøkonomiske antagelser var dårligt underbygget.

Vi præsenterede denne særberetning for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og for institutionelle interessenter i Grækenland. Beretningen fik bred mediedækning og var den af vores særberetninger i 2017, der fik mest omtale i medierne.

Vigtige begivenheder

40-års-jubilæum

12. oktober 2017, Hémicycle, Luxembourg

40-årsjubilæet for oprettelsen af vores institution blev markeret ved en officiel ceremoni under overværelse af Deres Kongelige Højheder Storhertugen og Storhertuginden af Luxembourg og landets premierminister, Xavier Bettel.

Ceremonien blev indledt af vores formand, Klaus-Heiner Lehne, og der blev holdt taler af Antonio Tajani, formand for Europa-Parlamentet, Kersti Kaljulaid, Estlands præsident, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen.

I forbindelse med ceremonien afholdt vi en årlig konference, der samler lederne af de overordnede revisionsorganer (OR’er) i EU’s medlemsstater (»Kontaktkomitéen«) samt lederne af OR’erne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande.

Fra venstre til højre: Henri Grethen, medlem af Revisionsretten, Xavier Bettel, Luxembourgs premierminister, Kersti Kaljulaid, Estlands præsident, Klaus-Heiner Lehne, formand for Revisionsretten, Deres Kongelige Højheder Storhertuginden og Storhertugen af Luxembourg, Antonio Tajani, formand for Europa-Parlamentet, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen.

Revisionsrettens konference om ungdomsbeskæftigelse - »Confronting challenges and finding solutions«

10. maj 2017, Europa-Parlamentet, Bruxelles

Konferencen blev afholdt efter offentliggørelsen af vores særberetning om ungdomsgarantien, som - sammen med andre beretninger - undersøgte effektiviteten af EU’s politikker til håndtering af problemet med ungdomsarbejdsløshed i EU’s medlemsstater. Det ansvarlige medlem, Iliana Ivanova, og revisorerne drøftede med højtstående repræsentanter for EU-institutioner, beskæftigelsesorganisationer og unge, om EU’s politikker giver resultater, og hvilken vej frem der vil være bedst.

Fra venstre til højre: Marianne Thyssen, kommissær, Pavel Telička, næstformand for Europa-Parlamentet, Klaus-Heiner Lehne, formand for Revisionsretten, Valdis Dombrovskis, næstformand for Europa-Kommissionen, Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, Martina Dlabajová, MEP.

Revisionsrettens konference om EU’s energi- og klimaindsats

17. oktober 2017, Europa-Parlamentet, Bruxelles

Konferencen var en integrerende del af vores arbejde med den horisontale analyse af EU’s energi- og klimaindsats, som vi offentliggjorde i september 2017 og senere også præsenterede på FN’s klimakonference (COP23) i Bonn. Vores konference var en platform, hvor interessenter og centrale bidragydere til emnet fra både den offentlige og den private sektor kunne drøfte de udfordringer, der ligger forude.

Vi afholdt konferencen sammen med Europa-Parlamentets Forskningstjeneste. Den blev åbnet af det ansvarlige medlem, Phil Wynn Owen, og Jerzy Buzek, formand for Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi. Til stede var repræsentanter for medlemsstater, EU-institutioner, overordnede revisionsorganer, NGO’er og tænketanke samt medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er), akademikere og vores revisorer.

Fra venstre til højre: Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten, Jerzy Buzek, MEP, og Anthony Teasdale, generaldirektør for Europa-Parlamentets Forskningstjeneste.

Revisionsrettens symposium om reguleringsmæssig konsekvensanalyse (RIA)

23. og 24. november 2017, Revisionsretten, Luxembourg

Dette todagessymposium om reguleringsmæssig konsekvensanalyse samlede omkring 100 deltagere beståen­de af akademikere og repræsentanter for tænketanke, forskningscentre og internationale organisationer samt europæiske, nationale og lokale institutioner. Deltagerne indsendte deres oplæg efter en åben indkaldelse af bidrag og præsenterede og drøftede dem på symposiet. Symposiet blev ledet af Danièle Lamarque, medlem af Revisionsretten, og blev afholdt i samarbejde med det videnskabelige tidsskrift »Politiques et management public«.

Fra venstre til højre: professor Patricia Popelier, Antwerpens Universitet, professor Thomas Perroud, Université de Paris II, Danièle Lamarque, medlem af Revisions­retten, professor Jean-Raphaël Pellas, Institut Supérieur du Commerce de Paris, og professor Katarina Staronova, Comenius-universitetet i Bratislava.

Forbindelser med institutionelle interessenter

Vi arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet, EU-Rådet og de nationale parlamenter. Dette har stor betydning, fordi effekten af vores arbejde i vid udstrækning afhænger af, hvordan de bruger vores revisionsresultater og anbefalinger. Det er derfor også vigtigt, at vi tager hensyn til deres bekymringer og forslag, når vi planlægger vores årlige arbejdsprogram.

Europa-Parlamentet

I februar 2017 præsenterede formand Klaus-Heiner Lehne vores 2017-arbejdsprogram for det organ i Parlamentet, der koordinerer arbejdet i udvalgene - Udvalgsformandskonferencen (CCC). Han opfordrede alle de stående udvalg til at foreslå potentielle revisionsopgaver med henblik på vores arbejdsprogram for 2018. Tre fjerdedele af udvalgene sendte forslag, og vi har nu inkluderet ca. to tredjedele af disse i vores arbejde.

Udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentets Udvalgsformandskonference (CCC) og dens formand, Cecilia Wikström.

I april 2017 deltog Klaus-Heiner Lehne i debatten på Europa-Parlamentets plenarmøde om decharge for 2015. I henholdsvis september og oktober 2017 præsenterede han vores årsberetning for 2016 for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) og for plenarforsamlingen. Formandskonferencen, som består af formændene for Parlamentets politiske grupper, inviterede Klaus-Heiner Lehne til sit møde i november 2017 for at drøfte vores strategi og arbejdsprogram.

Det er fast praksis, at vores medlemmer præsenterer vores beretninger og andet arbejde for CONT. I løbet af året gav vi næsten 60 præsentationer for dette udvalg. Vores medlemmer udveksler også synspunkter med andre stående udvalg og delegationer. I 2017 præsenterede vi vores beretninger på 23 sådanne møder, især i udvalgene om landbrug og udvikling af landdistrikter, industri, forskning og energi samt udvalgene om regionaludvikling og beskæftigelse og sociale anliggender.

Desuden deltog vores medlemmer i koordinatorernes møder i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, efter at de har vist særlig interesse for vores arbejde. Endvidere bad Parlamentet os om at præsentere vores særberetning om migrationshotspottene på sin konference om migrationsstyring.

Revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne, og Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, på en pressekonference efter mødet med formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper i november 2017 i Strasbourg.

Rådet

I juni 2017 - under Maltas rådsformandskab - mødtes vores formand, Klaus-Heiner Lehne, og vores medlem Leo Brincat (Malta) med den maltesiske europaminister, Helena Dalli, og den maltesiske statssekretær for europæiske fonde og social dialog, Aaron Farrugia, i Valetta (Malta). I september 2017 - under Estlands rådsformandskab - mødtes Klaus-Heiner Lehne, vores medlem Juhan Parts (Estland) og vores medlem med ansvar for institutionelle forbindelser, Rimantas Šadžius, med Estlands premierminister, Jüri Ratas, og finansminister, Toomas Tõniste, i Tallinn.

I løbet af året besøgte repræsentanter for begge rådsformandskaber vores institution i Luxembourg.

I november 2017 præsenterede Klaus-Heiner Lehne vores årsberetning for EU’s finansministre i Økofinrådet (Rådet for Økonomi og Finans) i Bruxelles.

På arbejdsniveau er vores vigtigste samtalepartner Rådets Budgetudvalg, der behandler alle finansielle spørgsmål, herunder dechargeproceduren. I 2017 deltog vores revisorer i adskillige møder i andre af Rådets forberedende organer for at præsentere vores beretninger, hovedsagelig Gruppen vedrørende Strukturforanstaltninger, Miljøgruppen og Gruppen vedrørende Finansielle Landbrugsspørgsmål.

Maltas finansminister, Edward Scicluna (til højre), besøger Den Europæiske Revisionsret den 29. marts 2017. På billedet ses også Leo Brincat, medlem af Revisionsretten (til venstre), og Klaus-Heiner Lehne, Revisionsrettens formand (i midten).

Medlemsstaterne og de nationale parlamenter

I løbet af året mødtes vores formand, Klaus-Heiner Lehne, med en række højtstående repræsentanter for EU’s medlemsstater. Blandt andre kan nævnes Polens præsident, Andrzej Duda, i Warszawa, Portugals præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, og premierminister, António Costa, i Lissabon, Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, i Madrid, Frankrigs europaminister, Nathalie Loiseau, og minister for offentlige regnskaber, Gérald Darmanin, i Paris, og desuden mødte han Sabine Thillaye, formand for Nationalforsamlingens Europaudvalg. På disse besøg blev han ledsaget af henholdsvis Janusz Wojciechowski (Polen), João Figueiredo (Portugal), Baudilio Tomé Muguruza (Spanien) og Danièle Lamarque (Frankrig), som alle er medlemmer af Revisionsretten.

Mødet med Polens præsident, Andrzej Duda (Warszawa, februar 2017).
Mødet med Spaniens premierminister Mariano Rajoy (Madrid, marts 2017).

I 2017 præsenterede vores medlemmer vores årsberetning for 2016 for de nationale parlamenter i 14 medlemsstater: Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige. De præsenterede også en række særberetninger for de relevante nationale parlamentariske udvalg.

Mødet med Frankrigs minister for offentlige regnskaber, Gérald Darmanin (Paris, december 2017).

Samarbejde med overordnede revisionsorganer

Kontaktkomitéen for de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne

I 2017 afholdt og ledte vi Kontaktkomitéens årlige møde mellem formændene for de overordnede revisionsorganer (OR’er) i de 28 EU-medlemsstater. Drøftelserne fokuserede på OR’ernes rolle med hensyn til at genskabe EU-borgernes tillid til nationale og overnationale offentlige institutioner.

Desuden leverede vi bidrag til eller deltog i aktiviteterne i arbejdsgrupperne vedrørende EU’s bankunion, strukturfondene, Europa 2020-strategien, revision af finanspolitikken, moms, EU-medlemsstaternes regnskabsstandarder for den offentlige sektor (EPSAS) samt afsløring og bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig.

Kontaktkomitéens møde den 12.-13. oktober 2017, Revisionsretten, Luxembourg.

Netværket af overordnede revisionsorganer i EU-kandidatlandene og de potentielle kandidatlande

Vi støtter også OR’erne i EU-kandidatlandene og potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Kosovo*, Montenegro, Serbien og Tyrkiet), især gennem et netværk, der minder om Kontaktkomitéen. I løbet af 2017 deltog ni revisorer fra netværkets OR’er i vores praktikprogram. Vi bidrog også aktivt til flere møder og aktiviteter i dette netværk med fokus på emner såsom bekæmpelse af svig og korruption og afholdt workshops om finansiel og juridisk-kritisk revision.

Endvidere deltog vi i en parallel forvaltningsrevision vedrørende offentlige indkøb, som blev ledet af det svenske OR.

I oktober 2017 afholdt og deltog vi i et møde, hvor formændene for netværkets OR’er skulle vedtage en arbejdsplan for 2018 og tiden derefter.

Kontaktkomitéens drøftelser i Revisionsrettens konferencesal.

INTOSAI/EUROSAI

I 2017 fortsatte vi med aktivt at deltage i og bidrage til INTOSAI’s aktiviteter, navnlig som næstformand for Udvalget for Professionelle Standarder (PSC) og som medlem af dettes underudvalg om finansiel revision og regnskabsføring, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Vi deltog også aktivt i aktiviteterne i andre INTOSAI- og EUROSAI-arbejdsgrupper. Vores mandat som medlem af EUROSAI’s bestyrelse udløb ved den 10. EUROSAI-kongres i maj 2017.

  • INTOSAI - Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder
  • EUROSAI - Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder.
EUROSAI’s arbejdsgruppe om miljørevision, oktober 2017, Revisionsretten, Luxembourg.

Vores forvaltning

Medlemskollegiet

Vores medlemmer har en mandatperiode på 6 år, der kan fornyes. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i EU’s almene interesse. Ved deres tiltræden aflægger de ed om dette for EU-Domstolen.

Kollegiet består af 28 medlemmer, ét fra hver medlemsstat. Rådet udnævner hvert enkelt medlem efter høring af Europa-Parlamentet og på grundlag af den pågældende medlemsstats indstilling.

I 2017 udnævnte Rådet to nye medlemmer:

  • Juhan Parts (Estland) pr. 1. januar 2017
  • Ildikó Gáll-Pelcz (Ungarn) pr. 1. september 2017.

Formanden

Medlemmerne udpeger af deres midte en formand for en periode på 3 år, der kan fornyes. Han eller hun varetager opgaven som primus inter pares (første blandt ligemænd). Ud over sine øvrige ansvarsområder varetager formanden tilsynet med resultaterne af vores arbejde og repræsenterer vores institution udadtil. Klaus-Heiner Lehne (Tyskland) blev valgt som formand i september 2016.

Revisionsafdelinger og udvalg

Medlemmerne er knyttet til én af vores fem revisionsafdelinger, hvor der vedtages beretninger, udtalelser og analysebaserede publikationer. Hver afdeling har et EU-politikbaseret tema som rettesnor for sit arbejde. Hver afdeling ledes af en formand, som vælges blandt og af afdelingens medlemmer. Hvert medlem er ansvarligt for sine egne revisionsopgaver. Hvert medlem assisteres af et kabinet.

Pr. december 2017 var formændene for vores fem revisionsafdelinger Phil Wynn Owen (Det Forenede Kongerige), Iliana Ivanova (Bulgarien), Karel Pinxten (Belgien), Baudilio Tomé Muguruza (Spanien) og Lazaros S. Lazarou (Cypern). Danièle Lamarque (Frankrig) var formand for vores Udvalg for Kvalitetskontrol af Revisionen. Rimantas Šadžius (Litauen) var ansvarlig for koordineringen af interinstitutionelle forbindelser.

Afgørelser om bredere spørgsmål af strategisk og administrativ art træffes af Administrationsudvalget og, hvis det er relevant, af medlemskollegiet. De ledes begge af Revisionsrettens formand.

Revisionsrettens medlemmer afholdt 21 kollegiemøder i 2017. Foto fra deres kollegiemøde den 7. september 2017.

Den Europæiske Revisionsret: organisationsplan pr. 31. december 2017

Formand

Afdeling I

Bæredygtig brug af naturressourcer

Phil WYNN OWEN

Phil WYNN OWEN

Det Forenede Kongerige

Nikolaos MILIONIS

Nikolaos MILIONIS

Grækenland

Janusz WOJCIECHOWSKI

Janusz WOJCIECHOWSKI

Polen

Samo JEREB

Samo JEREB

Slovenien

João FIGUEIREDO

João FIGUEIREDO

Portugal

Afdeling II

Investering i samhørighed, vækst og integration

Iliana Ivanova

Iliana IVANOVA

Bulgarien

Henri Grethen

Henri GRETHEN

Luxembourg

Ladislav BALKO

Ladislav BALKO

Slovakiet

George Pufan

George PUFAN

Rumænien

Oskar HERICS

Oskar HERICS

Østrig

Afdeling III

Foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed

Karel PINXTEN

Karel PINXTEN

Belgien

Hans Gustaf WESSBERG

Hans Gustaf WESSBERG

Sverige

Ville Itälä

Ville ITÄLÄ

Finland

Bettina JAKOBSEN

Bettina JAKOBSEN

Danmark

Juhan PARTS

Juhan PARTS

Estland

Afdeling IV

Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi

Baudilio TOMÉ MUGURUZA

Baudilio TOMÉ MUGURUZA

Spanien

Kevin Cardiff

Kevin CARDIFF

Irland

Neven MATES

Neven MATES

Kroatien

Alex BRENNINKMEIJER

Alex BRENNINKMEIJER

Nederlandene

Rimantas ŠADŽIUS

Rimantas ŠADŽIUS

Litauen

Szabolcs FAZAKAS

Ildikó GÁLL-PELCZ

Ungarn

Afdeling V

Finansiering og forvaltning af Unionen

Lazaros S. LAZAROU

Lazaros S. LAZAROU

Cypern

Pietro RUSSO

Pietro RUSSO

Italien

Jan GREGOR

Jan GREGOR

Den Tjekkiske Republik

Mihails KOZLOVS

Mihails KOZLOVS

Letland

Leo BRINCAT

Leo BRINCAT

Malta

Udvalget for kvalitetskontrol af revisionen

Danièle LAMARQUE

Danièle LAMARQUE

Frankrig

Strategi

De kommende 3 år vil være en afgørende periode for Den Europæiske Union, hvor der skal træffes vigtige beslutninger. Vi anerkender, at en vellykket håndtering af Den Europæiske Unions udfordringer forudsætter, at der gives klare, pålidelige og forståelige oplysninger til EU’s borgere. De skal kunne se, at EU agerer med integritet, opretholder retsstatsprincippet, bruger skatteydernes penge forsigtigt, har klare mål og opnår de lovede resultater. Det er her, vi som EU’s eksterne revisor kan yde vores bidrag.

Vores strategi for 2018-2020: Skabe tillid gennem uafhængig revision

I juli 2017 offentliggjorde vi vores strategi for perioden 2018-2020, hvor vi opstillede fire strategiske mål:

  • at formidle klare budskaber til vores målgrupper
  • at sætte øget fokus på EU-foranstaltningernes performanceaspekter
  • at øge revisionserklæringens merværdi
  • at tilpasse vores struktur til vores produkter.
For i sidste ende handler EU ikke om tal, men om mennesker

Gennem vores uafhængige revisioner kan vi give indblik i, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer for så vidt angår EU’s udgifter og aktioner, samt hjælpe EU-borgerne til at afgøre, om EU-institutionerne opnår resultater for dem, og dermed bidrage til at skabe tillid i EU. For at kunne gøre dette skal vores revisioner også relatere til de spørgsmål, der optager vores endelige interessenter, EU-borgerne.

Strategien for perioden 2018-2020 fastlægger fem prioriterede områder for Revisionsrettens arbejde i de kommende år.

Ved udformningen af vores strategi gjorde vi omfattende brug af høring, både internt og eksternt. Vi drøftede strategien med vores medarbejdere og var i kontakt med medlemmer af Europa-Parlamentet, repræsentanter for EU’s medlemsstater, Europa-Kommissionen, andre overordnede revisionsorganer og interessenter uden for institutionerne såsom akademikere, tænketanke, ikkestatslige organisationer (NGO’er) og revisorer i den private sektor.

Revisionsrettens strategi for 2018-2020 kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Arbejdsprogrammering

I januar 2017 vedtog vi nye programmeringsprocedurer, som vi anvendte for første gang ved fastlæggelsen af det årlige arbejdsprogram for 2018, der blev udsendt i oktober sidste år.

De vigtigste ændringer i programmeringen af vores arbejde er:

  • at der udvikles en portefølje af revisionsopgaver for hele Revisionsretten
  • at der foretages en centraliseret udvælgelse fra revisionsidéer til potentielle revisionsopgaver og endelige revisionsforslag
  • at der foretages en mere fleksibel tildeling af ressourcer til og i revisionsafdelingerne i overensstemmelse med arbejdsbyrden
  • at produktporteføljen udvides, idet revisionsopgaver fører til analysebaserede publikationer
  • at der fastlægges højtprioriterede revisionsopgaver med kortere tidsfrister.

Vi har også sammen med Europa-Parlamentets Udvalgsformandskonference (CCC) vedtaget en procedure, som gør det muligt for de stående udvalg at foreslå potentielle revisionsemner for Revisionsretten.

Vores arbejdsprogram for 2018 kan findes på vores web­sted (eca.europa.eu).

Resultatmåling

I perioden 2013-2017 anvendte vi syv nøgleresultatindikatorer (KPI’er) til at informere vores ledelse om fremskridtene hen imod opfyldelsen af vores mål, til at støtte beslutningstagningen og til at oplyse vores interessenter om vores performance.

Indikatorerne skulle bruges til at måle centrale elementer i relation til kvaliteten og effekten af vores arbejde med særlig vægt på de vigtigste interessenters synspunkter og på produktiviteten og effektiviteten af vores ressourceanvendelse.

Et ajourført sæt resultatindikatorer vil blive taget i brug i 2018 med henblik på perioden 2018-2020.

Kvaliteten og effekten af vores arbejde

Vi bedømte kvaliteten og effekten af vores beretninger på grundlag af interessenternes vurdering, ekspertgennemgange og opfølgningen af de anbefalinger, vi fremsætter med henblik på at forbedre EU’s økonomiske forvaltning. Desuden måler vi vores tilstedeværelse i medierne.

Interessenternes vurdering

Vi bad vores vigtigste institutionelle interessenter og ligestillede - Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og Budgetudvalg, Rådets Budgetudvalg, de vigtigste reviderede enheder i Kommissionen og EU-agenturerne samt formændene for OR’erne i EU - om at bedømme de beretninger, vi offentliggør.

I 2017 bedømte et stort flertal af respondenterne ligesom i de foregående år anvendeligheden og effekten af vores beretninger som »høj« eller »meget høj«.

Interessenternes vurdering
Ekspertgennemgange

Hvert år gennemgik uafhængige eksterne eksperter indholdet og præsentationen af en stikprøve af vores beretninger for at vurdere deres kvalitet. I 2017 vurderede eksperterne seks særberetninger* og årsberetningerne for 2016. De bedømte kvaliteten af forskellige aspekter af beretningerne på en skala fra 1 til 4 - fra »meget ringe« (1) til »høj kvalitet« (4). Resultaterne har været meget stabile i de seneste år og viser, at kvaliteten af vores beretninger er tilfredsstillende.

Ekspertgennemgange af Revisionsrettens beretninger
Opfølgning af anbefalinger

I løbet af året overvågede vi systematisk, i hvilket omfang de reviderede enheder havde gennemført vores anbefalinger.

Ved udgangen af 2017 var 92 % af de anbefalinger, vi fremsatte i 2014, blevet gennemført.

Gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger fordelt på det år, anbefalingen blev fremsat
Tilstedeværelse i medierne

Vi overvåger også mediedækningen af vores arbejde og vores institution. I 2017 tegnede særberetningerne sig for 65 % af onlinemediernes henvisninger til vores arbejde og vores institution.

Samlet set er mediedækningen vedrørende særberetninger steget med 11 % i forhold til 2016. De beretninger, der fik størst mediedækning i 2017, var særberetningerne om den græske finanskrise, migrationshotspottene, fiskerikontrol, forgrønnelse og Natura 2000-nettet.

Mediedækning fordelt på emner

Stigningen i mediedækningen af vores særberetninger i 2017 bekræfter en tendens, vi har set i flere år. Antallet af onlineartikler er steget fra under 1 500 i 2013 til næsten 7 000 i 2017, og den gennemsnitlige dækning pr. særberetning er steget fra under 30 artikler i 2013 til næsten 130 i 2017.

Størst dækning: Vores særberetning om den græske finanskrise førte til over 2 000 onlineartikler og opslag på de sociale medier
Revisionsrettens særberetninger - gennemsnitlig onlinedækning pr. særberetning

Ressourceanvendelse

Som led i vores resultatmåling vurderer vi også vores ressourceanvendelse, navnlig vores evne til at udføre rettidige revisioner, gennemføre vores arbejdsprogram og sikre vores ansattes faglige kvalifikationer.

Revisionernes varighed

I 2017 gik der i gennemsnit 14,6 måneder fra påbegyndelsen af en revisionsopgave til vedtagelsen af en særberetning. Dette er den korteste varighed siden begyndelsen af perioden 2013-2017. Otte af de rapporter, der blev offentliggjort i løbet af året (29 %), fik vi færdige på under 13 måneder. Fra påbegyndelsen af en revisionsopgave til offentliggørelsen af en særberetning gik der i gennemsnit 16 måneder, ca. to måneder mindre end i 2016. Denne positive udvikling viser, at de foranstaltninger, vi har truffet for at opfylde det mål på 13 måneder, der er fastsat i finansforordningen, bærer frugt.

Fra påbegyndelsen af en revisionsopgave til vedtagelsen af en beretning
Offentliggørelse af beretninger

I 2017 offentliggjorde vi 65 % af vores særberetninger som oprindelig planlagt. Resten blev forsinket og vil blive offentliggjort i 2018. Derudover offentliggjorde vi vores årsberetninger og alle de særlige årsberetninger som planlagt.

Faglig videreuddannelse

I overensstemmelse med anbefalingerne fra International Federation of Accountants sigter vi mod at give vores revisorer i gennemsnit 40 timers (5 dages) faglig videreuddannelse pr. år.

I 2017 overopfyldte vi igen dette mål, idet vi gav 6,7 dages faglig videreuddannelse pr. revisor.

Medregnes sprogkurser - som er nødvendige for, at vores revisorer kan udføre deres arbejde effektivt i alle EU-medlemsstaterne - modtog vores revisorer i gennemsnit 8,3 dages uddannelse i 2017.

For alle øvrige ansatte sigter vi mod at give i gennemsnit 16 timers (2 dages) faglig videreuddannelse (ekskl. sprogkurser) pr. ansat pr. år. I 2017 opfyldte vi dette mål, idet vi gav 2,3 dage i gennemsnit.

Faglig videreuddannelse - gennemsnitligt antal dage pr. revisor pr. år

Vores personale

Personaletildeling

I 2017 fuldførte vi den personalereduktion på 5 % over en 5-årsperiode fra 2013 til 2017, som kræves i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning fra december 2013.

Ved udgangen af 2017 arbejdede der 853 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i vores institution, heraf 548 i revisionsafdelingerne og 118 af disse i medlemmernes kabinetter.

Revisionsrettens personaletildeling

Ansættelse

Vores ansatte har en bred vifte af akademiske og professionelle baggrunde. Vores ansættelsespolitik følger EU-institutionernes generelle principper og ansættelsesvilkår og fremmer lige muligheder på alle niveauer.

Vores medarbejderstab består af både tjenestemænd og medarbejdere ansat på midlertidige kontrakter. Generelt afholder Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) almindelige udvælgelsesprøver. I 2017 ansatte vi 72 personer: 29 tjenestemænd, 13 midlertidigt ansatte, 24 kontraktansatte (hvoraf syv forlod Revisionsretten inden årets udgang) og 6 udstationerede nationale eksperter.

Vi gav også 71 universitetskandidater praktikantophold af 3 til 5 måneders varighed.

Ledere fordelt på nationalitet og køn pr. 31. december 2017

Aldersprofil

Aldersprofilen for de ansatte i aktiv tjeneste pr. 31. december 2017 viser, at næsten halvdelen af vores ansatte er 44 år eller derunder.

31 af vores 68 direktører og ledende administratorer (46 %) er 55 år eller derover. Det betyder, at en del af den øverste ledelse vil skulle udskiftes i løbet af de næste 5-10 år, når disse ansatte pensioneres.

Aldersprofil

Kønsbalance

Vores institution går i sin personalepolitik ind for lige muligheder på alle stadier af vores ansattes karriere. Samlet set har vi opnået at have lige mange mænd og kvinder ansat, og 43 % af vores revisorer og administratorer er kvinder.

I de seneste år har vi øget andelen af kvinder i ledende stillinger i vores revisionsafdelinger - fra 7 % i 2015 til næs­ten 20 % i 2017. Vi er fast besluttet på fortsat at forbedre ligevægten mellem kønnene på alle ledelses­niveauer. Endvidere vil vores ligestillingspolitik for perioden 2018-2020 adressere alder og handicap.

Nærmere oplysninger om de ledende medarbejderes nationalitet og køn er vist i den følgende tabel.

Kønsbalance på forskellige ansvarsniveauer

Støtte til revisionsarbejdet

Faglig videreuddannelse

Løbende videreuddannelse af vores personale er vigtig med henblik på at fremtidssikre vores institution. I 2017 fortsatte vi med at udvide vores vifte af uddannelsestilbud, som bl.a. omfatter et stigende antal kurser med e-læring og blandet læring. Vi fortsatte vores populære serie af præsentationer, hvor interne eller eksterne eksperter holdt oplæg om udviklinger inden for revision eller om emner med relation til vores revisorers arbejde. Vi arrangerede også adskillige uddannelsesaktiviteter og begivenheder, hvor eksperter fra andre overordnede revisionsorganer delte viden og god praksis vedrørende forvaltningsrevision og finansiel revision. Et godt eksempel er den årlige uddannelsesdag, som vi arrangerede i samarbejde med Luxembourgs Universitet i november 2017, og hvor mere end 300 medarbejdere deltog.

Vi arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen, Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) og Den Europæiske Forvaltningsskole (EUSA) for at give vores medarbejdere en bred vifte af uddannelsestilbud: Dette omfatter kurser om revisionsrelateret knowhow og udvikling af bløde færdigheder, men også arbejdsrelaterede sprogkurser.

Vi støttede desuden vores ansattes bestræbelser på at erhverve eller bevare faglige kvalifikationer og diplomer på de områder, der er relevante i forbindelse med vores rolle og arbejde. Navnlig fortsatte vi vores samarbejde med Université de Lorraine i Nancy (Frankrig) om et postgraduat universitetsdiplom i revision af offentlige organisationer og politikker og et masterprogram i forvaltning af offentlige organisationer. Vi indgik også en samarbejdsaftale med Det Europæiske Universitetsinstitut (EUI) i Firenze (Italien). I 2017 indgik vi partnerskab med Universitetet i Pisa (Italien) og Association of Chartered Certified Accountants (ACCA) om at afholde et sommerkursus i offentlig revision og ansvarlighed.

Vi tildelte vores 2016-pris for forskning i revision i den offentlige sektor til det vindende akademiske arbejde, og vi vil også tildele prisen i 2018.

Vi fortsatte vores ordning med »Performance Recognition Awards« for ansatte uden ledelsesansvar, der kan belønnes med specifik ekstern videreuddannelse.

Oversættelse

Vores Direktorat for Oversættelse, Sproglige Tjenester og Publikation oversatte og reviderede over 211 000 sider. Vi fortsatte vores bestræbelser på at strømline oversættelsesprocesserne og reducere de dermed forbundne omkostninger. F.eks. anvender alle vores oversættelseshold nu en fælles arbejdsplatform for at øge produktiviteten.

Vi bestræber os på i stigende grad at inddrage vores oversættere i vores kerneaktiviteter og skabe yderligere synergier med vores revisorer. I 2017 ydede vores oversættere således i stigende grad støtte til vores revisorer i forbindelse med udarbejdelsen af særberetninger og af årsberetningen. De ydede også sproglig støtte til vores revisorer på 38 revisionsbesøg.

Informationsteknologi

Vores IT-ansvarlige direktorat yder et vigtigt bidrag til vores revisionsprocesser ved at strømline informationsstrømmene på grundlag af moderne og sikker teknologi.

Vi gjorde yderligere fremskridt med hensyn til vores dokumenthåndtering, så produktion, godkendelse og offentliggørelse nu kan være fuldt ud digital. Vi implementerede et forenklet værktøj til at administrere fjernadgang via mobilt udstyr. Vi opgraderede vores systemer til Windows 10 og SharePoint 2013.

For yderligere at udnytte de interinstitutionelle synergier gik vi over til at administrere vores revisionsbesøg, tjeneste­rejser og kurser i nye systemer, som også anvendes af andre EU-institutioner.

Al udvikling og alle leverancer er foretaget under behørig hensyntagen til risikohåndtering samt sikring af driftssikkerheden og forretningskontinuiteten.

Bygninger

Vi ejer for nærværende tre bygninger (»K1«, »K2« og »K3«) og lejer kontorlokaler til vores backup-center (Disaster Recovery Centre) i Luxembourg.

K1

K1-bygningen, som åbnede i 1988, rummer kontorer for indtil 310 ansatte og mødelokaler. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter, lagerarea­ler, biblioteket og hovedarkivlokalet, mens den øverste etage udelukkende anvendes til tekniske faciliteter.

K1 blev moderniseret i 2008, så den opfyldte de nationale sundheds-, sikkerheds- og miljøkriterier. Overalt, hvor det var muligt, blev teknologien i K1 tilpasset, så den blev kompatibel med teknologien i K2 og K3. Derfor fungerer de tre bygninger som en enkelt integreret teknisk enhed.

K2

K2-bygningen åbnede i 2003. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter, lagerarealer og fitnesscenter. Øverste etage anvendes udelukkende til tekniske faciliteter. De øvrige etager anvendes til kontorer for indtil 241 ansatte, mødelokaler, en konferencesal med tolkekabiner, videokonferencelokaler, et cafeteria og basale køkkenområder.

Vi indledte en undersøgelse for at vurdere mulighederne for at indrette aktivitetsbaserede arbejdslokaler og opgradere K2’s tekniske installationer. Undersøgelsen viste, at det er muligt at optimere arbejdslokalerne, og at nogle tekniske installationer skal opgraderes. En detaljeret undersøgelse vedrørende dette projekt vil finde sted i 2018, og arbejdet forventes at starte i 2019.

Som aftalt med Rådet og Europa-Parlamentet i marts 2014 vil vi dække omkostningerne ved denne opgradering over det resterende budget til K3-byggeprojektet, der blev fuldført for nogle få år siden.

K3

K3-bygningen åbnede i 2012. Kælderetagerne rummer parkeringspladser, tekniske faciliteter og lagerarealer, aflæsningssteder, affaldsoplagringsfaciliteter, trykkeri, køkkener og arkiver. Stueetagen rummer kantine, cafeteria og undervisningslokaler. Herudover er der kontorer for indtil 503 ansatte, mødelokaler og et IT-lokale. Sjette sal rummer receptionslokaler, et køkken og tekniske faciliteter. K3-bygningen er certificeret som »meget god« ved hjælp af BREEAM, verdens førende metode til evaluering og certificering af bygningers bæredygtighed.

Projektet vedrørende en sikker arbejdsplads

Projektet til styrkelse af sikkerheden for vores institution og personale fortsatte planmæssigt i 2017. Det nye sikkerhedskontrolcenter, det eksterne akkrediteringscenter og adgangskontrolcentret for ansatte og besøgende vil blive taget i brug i 2018.

Miljøforvaltning

Vi mener, at vi som EU-institution har pligt til at anvende princippet om forsvarlig miljøforvaltning i alle vores aktiviteter, og vi er fast besluttet på løbende at mindske vores miljøbelastning.

I 2017 opnåede vi at blive certificeret under ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Vi har nu et velfungerende EMAS-kompatibelt miljøledelsessystem, og vi overholder fuldt ud certificeringskravene i ISO-standard 14001:2015.

Vi sigter mod systematisk at reducere vores CO2-emissioner. I 2017 analyserede vi - for tredje år i træk - de drivhusgasemissioner, der genereres af vores aktiviteter (dvs. vores CO2-fodaftryk). Resultaterne af denne undersøgelse kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Vores ansvarlighed

Finansielle oplysninger

Vores institution finansieres over administrationsudgifterne fra Den Europæiske Unions almindelige budget.

I 2017 beløb vores budget sig til ca. 141 millioner euro. Dette er under 0,1 % af EU’s samlede udgifter og ca. 1,5 % af EU’s samlede administrationsudgifter. 98 % af 2017-budgettet blev brugt.

Gennemførelsen af 2017-budgettet
REGNSKABSÅRET 2017 Endelige bevillinger Forpligtelser Udnyttelse i % Betalinger
Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen (tusind euro)
10 - Medlemmer af institutionen   11 200   10 672 95 %   10 598
12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte 102 470 101 088 99 % 101 010
14 - Andet personale og eksterne ydelser     5 716     5 464 96 %     5 333
162 - Tjenesterejser     3 450     3 035 88 %     2 575
161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen     2 775     2 530 91 %     1 901
Afsnit 1 i alt 125 611 122 789 98 % 121 417
Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter
20 - Fast ejendom 3 546 3 541 99 % 1 669
210 - IT&T 8 148 8 148 100 % 4 563
212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger    999    942 94 %    736
23 - Løbende administrative udgifter    434    293 68 %    221
25 - Møder og konferencer    733    664 91 %    443
27 - Oplysninger og offentliggørelse 1 769 1 663 94 % 1 082
Afsnit 2 i alt 15 629 15 251 98 % 8 714
I alt 141 240 138 040 98 % 130 131

2018-budgettet

Budgettet for 2018 er 3,4 % større end budgettet for 2017.

2018-budgettet
BUDGET 2018 2017
Afsnit 1: Personer, der er knyttet til institutionen (tusind euro)
10 - Medlemmer af institutionen   12 515   11 300
12 - Tjenestemænd og midlertidigt ansatte 106 600 103 632
14 - Andet personale og eksterne ydelser     5 745     5 101
162 - Tjenesterejser     3 450     3 450
161 + 163 + 165 - Andre udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen     2 990     2 788
Afsnit 1 i alt 131 300 126 271
Afsnit 2: Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter
20 - Fast ejendom     2 930     3 216
210 - IT&T     7 492     7 408
212 + 214 + 216 - Løsøre og dertil knyttede omkostninger     1 157        925
23 - Løbende administrative udgifter        555        438
25 - Møder og konferencer        706        676
27 - Oplysninger og offentliggørelse     1 876     2 306
Afsnit 2 i alt 14 716 14 969
I alt 146 016 141 240

Risikostyring

Som fastsat i finansforordningen gennemgik vi i løbet af året de risikovurderinger, der var foretaget for hvert direktorat. Resultaterne af disse kontroller danner grundlag for den anvisningsberettigedes årlige erklæring i den årlige aktivitetsrapport samt for det følgende års risikovurderinger. Når det var nødvendigt, udarbejdede vi handlingsplaner vedrørende både forudgående og efterfølgende kontrol.

Efter vores gennemgange styrkede vi i september 2017 de interne kontroller og finansielle procedurer i forbindelse med rejseudgifter og forvaltningen af tjenestekøretøjer.

Intern og ekstern revision

Intern revision

Vores interne revisionstjeneste rådgiver vores institution om risikostyring. Den afgiver udtalelser om kvaliteten af forvaltningssystemerne og de interne kontrolsystemer. Den rapporterer til et revisionsudvalg, som er sammensat af tre af vores medlemmer og en ekstern ekspert. Udvalget overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de forskellige opgaver, der er fastsat i den interne revisionstjenestes arbejdsprogram, og sikrer dennes uafhængighed.

I 2017 undersøgte den interne revisionstjeneste gennemførelsen af vores strategi for 2013-2017, den operationelle struktur i formandens kontor og forvaltningen af vores softwarelicenser og -produkter Den gennemgik også gennemførelsen af vores politik for risikostyring og overvågede gennemførelsen af dennes anbefalinger, idet den sikrede, at handlingsplanerne var gennemført.

Den interne revisor konkluderer med hensyn til 2017, at procedurerne for forvaltning, risikostyring og intern kontrol samlet set giver rimelig sikkerhed for opfyldelsen af Revisionsrettens mål.

Vi aflægger hvert år rapport til Parlamentet og Rådet om resultaterne af den interne revision.

Ekstern revision

Vores årsregnskab revideres af en uafhængig ekstern revisor. Denne revision er et vigtigt aspekt i vores bestræbelser på over for os selv at anvende de samme principper for gennemsigtighed og ansvarlighed, som vi anvender over for de enheder, vi reviderer. Vores eksterne revisor - PricewaterhouseCoopers Sàrl - offentliggjorde sin beretning om vores regnskab for regnskabsåret 2016 den 31. oktober 2017.

Decharge

Ligesom alle andre EU-institutioner er Revisionsretten omfattet af dechargeprocessen.

I april 2017 gav Europa-Parlamentet vores generalsekretær decharge for gennemførelsen af vores budget for regnskabsåret 2015. Det vil sige, at vores regnskab for 2015 blev afsluttet (dvs. lukket og godkendt).

Som vi gør det hvert år, har vi nøje undersøgt alle de spørgsmål, der under dechargeproceduren blev rejst vedrørende vores revisions- og forvaltningsansvar, truffet passende foranstaltninger og rapporteret om vores opfølgende aktioner til Europa-Parlamentet.

Den eksterne revisors erklæringer - regnskabsåret 2016

Om vores årsregnskab:

»Det er vores opfattelse, at dette årsregnskab giver et retvisende billede af Den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af dens finansielle transaktioner og af dens pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det regnskabsår, der afsluttedes pr. denne dato, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1), herefter »finansforordningen«, og Kommissio­nens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen.«

Om vores ressourceanvendelse og kontrolprocedurer:

»Under arbejdet som beskrevet i denne erklæring er vi ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at:

  • de midler, Revisionsretten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten
  • de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsent­lighed og på grundlag af ovennævnte kriterier giver den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner er i overensstemmelse med de gældende regler og forordninger.«

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes erklæring

Undertegnede, generalsekretær for Den Europæiske Revisionsret, erklærer herved i min egenskab af anvisningsberettiget ved delegation, at:

  • oplysningerne i denne rapport er nøjagtige og retvisende, og at
  • jeg har rimelig sikkerhed for, at:
    • de ressourcer, der er afsat til de aktiviteter, der er beskrevet i rapporten, er blevet anvendt til de fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning
    • de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de transak­tioner, der ligger til grund for regnskaberne, er lovlige og formelt rigtige og sikrer, at påstande eller mistanke om svig behandles korrekt
    • omkostningerne forbundet med kontrollen står i et rimeligt forhold til udbyttet.

Denne erklæring er baseret på min egen vurdering og på de oplysninger, jeg har til rådighed, for eksempel de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigedes rapporter og erklæringer, den interne revisors rapporter og den eksterne revisors beretninger for de foregående regnskabsår.

Jeg bekræfter, at jeg ikke har kendskab til andre forhold, som vil kunne skade institutionens interesser.

Luxembourg, den 8. marts 2018

Eduardo Ruiz García
Generalsekretær

Bilag - Publikationer i 2017: særberetninger, udtalelser og analysebaserede publikationer

Særberetninger

  • Særberetning nr. 30/2016: Effektiviteten af EU’s støtte til prioriterede sektorer i Honduras
  • Særberetning nr. 33/2016: EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Koordineringen af reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været effektiv
  • Særberetning nr. 34/2016: Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceeffektivitet
  • Særberetning nr. 35/2016: Anvendelsen af budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter i Afrika syd for Sahara
  • Særberetning nr. 36/2016: En vurdering af ordningen for afslutning af samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikter 2007-2013
  • Særberetning nr. 1/2017: Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres
  • Særberetning nr. 2/2017: Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020: Udgifterne er i højere grad rettet mod Europa 2020-prioriteterne, men ordningerne for resultatmåling bliver stadig mere komplekse
  • Særberetning nr. 3/2017: EU’s bistand til Tunesien
  • Særberetning nr. 4/2017: Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter: Kommissionen gjorde i stigende grad brug af forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner på samhørighedsområdet i perioden 2007-2013
  • Særberetning nr. 5/2017: Ungdomsarbejdsløshed - Har EU’s politikker gjort en forskel?
  • Særberetning nr. 6/2017: EU’s reaktion på flygtningekrisen: »hotspottilgangen«
  • Særberetning nr. 7/2017: Certificeringsorganernes nye rolle i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik: et positivt skridt i retning af en model med én enkelt revision, men der er væsentlige svagheder, der skal afhjælpes
  • Særberetning nr. 8/2017: EU’s fiskerikontrol: Der er brug for en yderligere indsats
  • Særberetning nr. 9/2017: EU’s støtte til bekæmpelse af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien
  • Særberetning nr. 10/2017: EU’s støtte til unge landbrugere bør målrettes bedre med henblik på at fremme et effektivt generationsskifte
  • Særberetning nr. 11/2017: EU’s Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler
  • Særberetning nr. 12/2017: Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store
  • Særberetning nr. 13/2017: Et fælles europæisk jernbanetrafikstyringssystem: Vil det politiske mål nogensinde blive til virkelighed?
  • Særberetning nr. 14/2017: Performancevurdering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Unions Domstol
  • Særberetning nr. 15/2017: Forhåndsbetingelser og resultatreserve på samhørighedsområdet: Instrumenterne er innovative, men endnu ikke effektive
  • Særberetning nr. 16/2017: Udvikling af landdistrikterne: behov for mindre kompleksitet og større fokus på resultater
  • Særberetning nr. 17/2017: Kommissionens intervention i den græske finanskrise
  • Særberetning nr. 18/2017: Det fælles europæiske luftrum: En ændret kultur, men ikke et fælles luftrum
  • Særberetning nr. 19/2017: Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU’s finansielle interesser
  • Særberetning nr. 20/2017: EU-finansierede lånegarantiinstrumenter: Der er opnået positive resultater, men der er behov for en bedre målretning mod støttemodtagerne og en bedre koordinering med de nationale ordninger
  • Særberetning nr. 21/2017: Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv
  • Særberetning nr. 22/2017: Valgobservationsmissioner - der er gjort en indsats for at følge op på anbefalingerne, men der er behov for bedre overvågning
  • Særberetning nr. 23/2017: Den Fælles Afviklingsinstans: Arbejdet på en udfordrende bankunionsopgave er begyndt, men der er langt igen

Udtalelser

  • Udtalelse nr. 1/2017 om forslag til revision af finansforordningen vedrørende EU’s almindelige budget
  • Udtalelse nr. 2/2017 om forslag til ændring af finansforordningen vedrørende Europaskolernes budget
  • Udtalelse nr. 3/2017 og 4/2017 om forslag til ændring af vedtægten for Budgetudvalget i Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
  • Udtalelse nr. 5/2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

Analysebaserede publikationer

  • Horisontal analyse: EU’s energi- og klimaindsats
  • Kortfattet sagsgennemgang om gennemførelsen af nedbringelsen af personalet med 5 %

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

* I 2017 vurderede eksperterne særberetning nr. 3/2017, nr. 4/2017, nr. 5/2017, nr. 10/2017, nr. 14/2017 og nr. 17/2017.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

Print ISBN 978-92-872-9630-6 ISSN 1684-0658 doi:10.2865/39965 QJ-AA-18-001-DA-C
PDF ISBN 978-92-872-9645-0 ISSN 2315-389X doi:10.2865/913251 QJ-AA-18-001-DA-N
HTML ISBN 978-92-872-9441-8 ISSN 2315-389X doi:10.2865/577722 QJ-AA-18-001-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Gengivelse er tilladt med angivelse af kilde.

Tilladelse til at anvende eller gengive følgende fotos skal indhentes direkte hos indehaverne af ophavsretten:

* © Grzegorz Jakubowski/KPRP

* © marianorajoy

Gengivelse af følgende fotos er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotograf:

* © Den Europæiske Union, kilde: Revisionsretten - Simon SCHMITT

* © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Parlamentet - Dominique Hommel

* © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Parlamentet - Dominique Hommel

* © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Parlamentet - Christian Creutz

* © Den Europæiske Union, 2012, kilde: Europa-Parlamentet - Martin Lahousse

* © Den Europæiske Union, 2013, kilde: Europa-Parlamentet - Genevieve Engel

* © Den Europæiske Union, 2012, kilde: Europa-Parlamentet - Milos BICANSKI

* © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Parlamentet - Christian Creutz

* © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Parlamentet - Mathieu Cugnot

* © Den Europæiske Union, kilde: Revisionsretten - Edouard DIRRIG

* © Den Europæiske Union, kilde: Revisionsretten - Simon SCHMITT

Denne publikation er tilgængelig på 23 sprog og i følgende formater:

PDF

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

(*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet).

Betalingspublikationer: