Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2023

Formandens forord

Her halvvejs igennem EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021‑‍2027 kan vi konstatere, at EU har gennemlevet nogle omvæltende år præget af hidtil usete udfordringer, som har krævet markante politiske og finansielle løsninger. Dette har sat fokus på vigtigheden af solid økonomisk forvaltning og kontrol på alle niveauer i EU. Revisionsretten bidrager gennem sit arbejde til at forbedre EU-‍politikkernes økonomiske forvaltning og effektivitet, og i den sammenhæng er vores årsberetning et vigtigt redskab.

Vi afgiver en blank erklæring om 2023‑regnskabets rigtighed og konkluderer, at det giver et korrekt billede af EU's finansielle stilling, og vi konstaterer endnu en gang i vores årsberetning, at EU's indtægter er uden væsentlig fejlforekomst.

Med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne i regnskabsåret 2023 afgiver vi for tredje år i træk to særskilte erklæringer: én om det traditionelle EU-budget og én om genopretnings- og resiliensfaciliteten. For det traditionelle EU-‍budget - dvs. FFR - er vores skøn over fejlforekomsten steget til 5,6 % (2022: 4,2 %). Derfor afgiver vi en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter.

Fejlforekomsten er fortsat væsentlig på områderne "Samhørighed, resiliens og værdier", hvor den er 9,3 % (2022: 6,4 %, 2021: 3,6 %), og "Det indre marked, innovation og det digitale område", hvor den er 3,3 % (2022: 2,7 %). På området "Naturressourcer" er fejlforekomsten 2,2 % (2022: 2,2 %). De mest almindelige fejltyper vedrører fortsat ikkestøtteberettigede projekter og omkostninger samt offentlige udbud.

Den betydelige stigning i den anslåede fejlforekomst for EU-budgettet - som hovedsagelig skyldes de konstaterede fejl i samhørighedsudgifterne (steget med 45 % fra året før) - er bekymrende. Sådanne stigninger forekommer ofte, når FFR-perioder skal afsluttes, fordi presset for at anvende midlerne intensiveres. Dette fører til belastning af de administrative ressourcer og øger risikoen for fejl. Presset på de administrative ressourcer forværres yderligere af, at en række andre former for EU-midler, herunder fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal absorberes på samme tid.

Ved udgangen af 2023, genopretnings- og resiliensfacilitetens tredje gennemførelsesår, var ca. 40 % (33 % eksklusive forfinansiering) af de bevilgede tilskud under faciliteten blevet udbetalt. I 2023 beløb facilitetens udgifter sig til i alt 53,6 milliarder euro. Vores revision omfattede alle 23 tilskudsbetalinger til 17 medlemsstater, som beløb sig til i alt 46,3 milliarder euro, samt afregning af forfinansiering på i alt 7,3 milliarder euro.

Vi vurderede betalingsanmodningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på grundlag af de betalingsbetingelser, der er fastsat i forordningen om den, nemlig at milepæle og mål skal være opfyldt på tilfredsstillende vis og centrale støtteberettigelsesbetingelser være overholdt. Baseret på vores vurdering af betalingsanmodningerne og vores kvalitative revisionsresultater - vi konstaterede f.eks. tilfælde, hvor milepæle og mål var svagt udformet, samt svagheder i medlemsstaternes rapporterings- og kontrolsystemer - afgiver vi en erklæring med forbehold om udgifterne under faciliteten.

De betalinger, som medlemsstaterne modtager under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er ikke baseret på foranstaltningernes faktiske omkostninger, og medlemsstaterne rapporterer ikke om de endelige modtageres faktiske udgifter. Endvidere er overholdelse af EU-regler og nationale regler ikke en betingelse for betaling under faciliteten. Vores arbejde på samhørighedsområdet har vist, at der er alvorlige svagheder med hensyn til overholdelsen af disse regler, idet fejlforekomsten er steget betydeligt i de seneste tre år. De projekter, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er meget lig projekterne på samhørighedsområdet, og eftersom begge typer projekter ofte kontrolleres af de samme nationale organer, er der efter vores opfattelse en risiko for at finde de samme fejltyper i facilitetens udgifter som på samhørighedsområdet. Overholdelsen af EU-regler og nationale regler kontrolleres imidlertid ikke systematisk under faciliteten.

Vi har tidligere fremhævet denne sikkerhedsmangel i en specifik revisionsberetning om Kommissionens kontrolramme vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten. På det seneste har vi givet udtryk for yderligere bekymringer med hensyn til facilitetens udformning og gennemførelse. For det første konstaterede vi, at dens overvågningsramme ikke gør det muligt at måle dens samlede præstation. Derudover er der fortsat en betydelig risiko med hensyn til absorption af midler og afslutning af foranstaltninger i anden halvdel af facilitetens gennemførelsesperiode. Når Kommissionen efter planen fremlægger en ny FFR i 2025, bør den sørge for, at dens udformning sikrer tilstrækkelig beskyttelse af EU's finansielle interesser helt ned til slutmodtagerniveau.

Med hensyn til den næste FFR fremhæver vores årsberetning adskillige risici og udfordringer for EU-budgettet. Disse omfatter risikoen for frigørelser, den øgede finansielle eksponering og de voksende finansielle risici som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Desuden vil nye fremtidige prioriteter såsom sikkerhed og forsvar samt udvidelse kræve, at finansieringen øges betydeligt. Beslutningstagerne vil skulle finde ud af, hvordan disse finansielle behov kan opfyldes. Vi ser frem til at samarbejde med den nyudnævnte Kommission og det nye Europa-Parlament og forbedre forvaltningen og kontrollen af EU's midler. Vores opgave er fortsat at øge borgernes tillid ved at forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden i alle EU's aktiviteter.

Til sidst vil jeg gerne takke Revisionsrettens ansatte for deres indsats og ekspertise. Deres engagement og professionalisme er afgørende for udarbejdelsen af vores årsberetning og for at fremme vores institution.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Den samlede anslåede fejlforekomst i EU's budgetudgifter var væsentlig, nemlig 5,6 % (2022: 4,2 %).
• De EU-udgifter, hvor støttemodtagerne ofte skal følge komplekse regler, når de indsender anmodninger om godtgørelse af de omkostninger, de har afholdt, karakteriserer vi i vores risikovurdering som udgifter med høj risiko. Andelen af udgifter med høj risiko i vores revisionspopulation var igen betydelig, idet den lå på 64,4 % (2022: 66,0 %). For 2023 anslår vi fejlforekomsten til 7,9 % (2022: 6,0 %) i denne del af vores revisionspopulation. Denne fejlforekomst er væsentlig og gennemgribende, og vi afgiver derfor en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter.
• Hvad angår genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter i 2023 afholdt Kommissionen 23 tilskudsbetalinger til medlemsstaterne vedrørende i alt 542 milepæle og samtlige 135 mål. Vi udarbejdede kvantitative revisionsresultater vedrørende syv betalinger. Seks af disse betalinger var væsentlig fejlbehæftede, og vi afgiver derfor en erklæring med forbehold om facilitetens udgifter.
•  Kommissionens skøn over fejlforekomsten (risikoen ved betalingen) som oplyst i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2023 er på 1,9 %, hvilket ligger betydeligt under vores interval. Begrænsningerne i Kommissionens og medlemsstaternes efterfølgende kontrol på FFR-udgiftsområde 1, 2 og 6 påvirker den risiko ved betalingen, der fremgår af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, og dermed Kommissionens risikovurdering.
• I 2023 sendte vi Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 20 sager (2022: 14 sager), hvor vi havde mistanke om svig – 19 fra vores revision af 2022‑udgifterne og 1 fra vores revision af 2021-udgifterne - hvilket allerede har ført til, at OLAF har indledt fire undersøgelser. Samtidig indberettede vi 17 af disse sager til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), hvilket har ført til, at EPPO har indledt ni undersøgelser. Under vores revision af 2023-udgifterne har vi konstateret 12 sager med mistanke om svig.
• De uindfriede forpligtelser vedrørende EU-budgettet og NGEU-tilskudsfinansieringen udgør fremtidig gæld, hvis de ikke frigøres, og de nåede et rekordhøjt niveau på 543 milliarder euro ved udgangen af 2023 (2022: 453 milliarder euro). 90,3 % af disse uindfriede forpligtelser blev indgået efter 2021.
• EU's udestående gæld vedrørende låntagning (nominel værdi) steg betydeligt til 458,5 milliarder euro ved udgangen af 2023 (2022: 348 milliarder euro). Størstedelen af dette udestående beløb vedrører NGEU-låntagningen, som udgør 268,4 milliarder euro. Vedrørende NGEU kan EU låne yderligere 443,6 milliarder euro inden udgangen af 2026. Alle omkostninger vedrørende EU-låntagning med henblik på ydelse af NGEU-‍lån, herunder omkostninger knyttet til styring af renterisici og andre finansielle risici, skal bæres af modtagerlandene. Alle omkostninger vedrørende NGEU-tilskud og supplerende programmidler bæres af EU-budgettet.
• EU-budgettets eksponering - som består dels af garantier vedrørende EU-lån udbetalt til medlemsstater eller tredjelande, dels af eventualforpligtelser - steg fra 248 milliarder euro i 2022 til 298 milliarder euro i 2023. Dette skyldtes primært låntagningen til de lån, der blev ydet til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og MFA+‑lånene til Ukraine. EU-budgettets eksponering vil fortsætte med at stige, idet der ved udgangen af 2023 var indgået aftaler om - men ikke udbetalt - lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten for 211,7 milliarder euro.
• EU-budgettets eksponering vedrørende Ukraine blev mere end fordoblet fra 2022 til 2023 (fra 16 milliarder euro til 33,7 milliarder euro). Vi har fremhævet, at risiciene vedrørende eventuelle misligholdte tilbagebetalinger overføres til fremtiden, og at dette kan lægge pres på de fremtidige budgetter og betalingsbehov.

Årsberetningen for 2023 om EU-budgettet og årsberetningen for 2023 om 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted (eca.europa.eu).

Hvad vi reviderede

EU-budgettet for 2023 i tal

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der er vedtaget for en flerårig periode (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). I 2023 blev der over dette budget foretaget betalinger for 162,0 milliarder euro, dvs. for 98,1 % af det disponible beløb.

Inklusive 74,7 milliarder euro i supplerende betalinger finansieret af formålsbestemte indtægter (hovedsagelig 48,0 milliarder euro i tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og 19,0 milliarder euro i supplerende NGEU-midler til FFR‑finansieringsprogrammer) og 2,4 milliarder euro i fremførsler fra 2022 udgjorde betalingerne fra EU i alt 239,2 milliarder euro. Udnyttelsen af det samlede disponible betalingsbudget på 265,7 milliarder euro var på 90,0 %.

Uden medregning af de 48,0 milliarder euro i tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten udgjorde EU's budgetudgifter i 2023 i alt 191,2 milliarder euro.

Hvor kommer pengene fra?

De samlede indtægter for 2023 var på 248,4 milliarder euro. Hovedparten af EU-budgettet finansieres via beløb, som medlemsstaterne bidrager med på grundlag af deres bruttonationalindkomst (97,7 milliarder euro). De betaler også bidrag baseret på deres opkrævning af moms (22,5 milliarder euro) og told (22,1 milliard euro) og et bidrag baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (7,2 milliarder euro). Beløb lånt til finansiering af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte til medlemsstaterne i forbindelse med NGEU udgjorde 67,6 milliarder euro af EU's indtægter. Der er også andre indtægter (31,3 milliarder euro). De mest betydelige af disse er bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og ‑programmer.

Hvad bruges pengene til?

EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder som vist i figur 1.

Ca. tre fjerdedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning". Under denne budgetgennemførelsesmetode er det medlemsstaterne, der fordeler midlerne, udvælger projekter og forvalter EU's udgifter, mens Kommissionen har det endelige ansvar. Dette gælder f.eks. på FFR-‍udgiftsområderne "Naturressourcer og miljø" og "Samhørighed, resiliens og værdier".

Under genopretnings- og resiliensfaciliteten fastlægger medlemsstaterne på forhånd reformer og investeringer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, og Kommissionen betaler dem for at opfylde de tilhørende milepæle og mål. Medlemsstaterne kan anmode om udbetaling to gange om året, hvis de fremlægger tilstrækkelig dokumentation for tilfredsstillende opfyldelse af de relevante milepæle og mål. Kommissionens kontrolsystem skal sikre, at betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten er lovlige og formelt rigtige, hvilket navnlig forudsætter tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål. Ved udgangen af 2023 havde Kommissionen foretaget 37 tilskudsbetalinger (én i 2021, 13 i 2022 og 23 i 2023) på i alt 141,6 milliarder euro, herunder 22,7 milliarder euro i forfinansiering, der endnu ikke var afregnet.

Hvad dækkede vi?

Hvert år undersøger vi, om årsregnskabet er rigtigt, og om de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af de gældende regler. Vores revisionspopulation for så vidt angår test af indtægter beløb sig i 2023 til 248,4 milliarder euro. Vores revisionspopulation af udgiftstransaktioner omfatter mellemliggende og endelige betalinger samt afregninger af forskud. Vi undersøger ikke betalinger af forskud. Vores population for så vidt angår test af udgifter beløb sig til i alt 161,2 milliarder euro under det almindelige budget og 53,5 milliarder euro under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten omfattede 23 tilskudsbetalinger på i alt 46,3 milliarder euro og den dermed forbundne afregning af forfinansiering på 7,2 milliarder euro. Disse betalinger vedrørte 17 medlemsstater samt 542 milepæle og 135 mål.

Vi undersøger udgifterne under det almindelige budget på det stade, hvor de endelige modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger. Under genopretnings- og resiliensfaciliteten er tilfredsstillende opfyldelse af forud fastsatte milepæle eller mål den vigtigste betingelse for, at Kommissionen kan betale medlemsstaterne. Vi undersøger udgifterne under faciliteten på det stade, hvor medlemsstaterne anmoder om betaling for opfyldelse af deres forudfastsatte milepæle og mål - samt på det stade, hvor Kommissionen har givet sin godkendelse. Vi fokuserede på, om milepælene og målene var opfyldt på tilfredsstillende vis, og om støtteberettigelsesbetingelserne var overholdt. Vores revision omfattede ikke genopretnings- og resiliensfacilitetens lånekomponent.

Hvad vi konstaterede

Vores revisionserklæring om EU-budgettet

I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afgiver vi en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen er det centrale element i vores årsberetning.

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU's regnskab for 2023 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år siden 2007.

I EU's balance er der opført forpligtelser vedrørende pensioner og andre personaleydelser på 90,8 milliarder euro pr. udgangen af 2023 (2022: 80,6 milliarder euro). Pensionsforpligtelsernes stigning i 2023 skyldes hovedsagelig faldet i den nominelle diskonteringssats og ajourføringen af EU's dødelighedstabel for tjenestemænd. Diskonteringssatsen blev hovedsageligt påvirket af renternes udvikling og den forventede fremtidige inflation.

Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. På balancetidspunktet viste EU's regnskab et nettotilgodehavende hos Det Forenede Kongerige på 15,5 milliarder euro (2022: 23,9 milliarder euro) baseret på de gensidige forpligtelser, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.

Vi vurderede effekten af Ruslands angrebskrig mod Ukraine på lån og tilskud i EU's regnskab og konstaterede, at der er taget passende hensyn til den, og at der er givet oplysninger om den i overensstemmelse med kravet i regnskabsreglerne.

Vi afgiver en blank erklæring om indtægterne

Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst. De systemer til indtægtsforvaltning, som vi undersøgte, var generelt effektive.

Vi afgiver en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter

Vi definerer en fejl som et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet. Fejl opstår, når midler ikke anvendes i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og dermed ikke i overensstemmelse med, hvad Rådet og Europa-Parlamentet ønskede, da de vedtog lovgivningen, eller når midler ikke anvendes i overensstemmelse med specifikke nationale regler.

For EU's budgetudgifter anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 4,4 % og 6,8 %. Midtpunktet i dette interval, der førhen kaldtes "den mest sandsynlige fejlforekomst", er steget i forhold til sidste år, fra 4,2 % til 5,6 % - jf. figur 2.

Igen er over halvdelen af vores revisionspopulation væsentlig fejlbehæftet

Udgifterne med høj risiko udgjorde 64,4 % af vores revisionspopulation for 2023, mens det var 66,0 % året før. Vi konstaterede, at udgifterne med lav risiko fortsat var uden væsentlig fejlforekomst, og at udgifterne med høj risiko fortsat var væsentlig fejlbehæftede, og at den måde, midler udbetales på, således har en effekt på risikoen for fejl. Vi anslår fejlforekomsten i udgifterne med høj risiko til 7,9 % (2022: 6,0 %) (jf. figur 3).

De største bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra "Samhørighed, resiliens og værdier" (3,5 procentpoint) fulgt af "Naturressourcer og miljø" (0,8 procentpoint) og "Naboområder og verden" (0,8 procentpoint). I figur 4 sammenlignes vores skøn over fejlforekomsten for "Det indre marked, innovation og det digitale område", "Samhørighed, resiliens og værdier" og "Naturressourcer og miljø" mellem 2019 og 2023.

I 2023 konstaterede vi igen, at støtteberettigelsesfejl bidrog mest til den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko, nemlig med 53 %, hovedsagelig på udgiftsområderne "Samhørighed, resiliens og værdier", "Naturressourcer og miljø" og "Det indre marked, innovation og det digitale område". Desuden bidrog fejl vedrørende overtrædelser af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte med 31 % til den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko.

Sammenligning af vores og Kommissionens skøn over fejlforekomsten

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som kommissærkollegiet er ansvarligt for, sammenfatter centrale oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter om intern kontrol og økonomisk forvaltning. Den angiver en "risiko ved betalingen", som er Kommissionens skøn over det beløb, der er blevet udbetalt i strid med de gældende regler. Kommissionens 2023‑skøn over risikoen ved betalingen er på 1,9 %, så det er lavere end vores skøn over fejlforekomsten på 5,6 % (2022: 4,2 %) og ligger under vores interval fra 4,4 % til 6,8 %.

I lighed med vores skøn over fejlforekomsten omfatter Kommissionens skøn ikke udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten - kontrolresultaterne vedrørende faciliteten oplyses særskilt baseret på en kvalitativ vurdering. Derudover indeholder den årlige aktivitetsrapport for hvert af Kommissionens generaldirektorater (GD'er) en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager alle GD'er skøn over risikoen ved betalingen i deres udgifter, undtagen udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, for hvilke Kommissionen vurderer kontrolresultaterne baseret på en kombination af resultaterne fra medlemsstaterne og dens egne revisioner og kontroller.

For hvert enkelt FFR-udgiftsområde, hvor vi giver en specifik vurdering, har vi sammenlignet Kommissionens 2023-skøn over risikoen ved betalingen med vores skøn over fejlforekomsten. Sammenligningen viser, at Kommissionens tal ligger under vores skøn vedrørende tre politikområder. For så vidt angår "Det indre marked, innovation og det digitale område" konstaterede vi, at Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen på 1,4 % lå i den lavere ende af vores interval, dvs. under vores skøn over fejlforekomsten. For "Samhørighed, modstandsdygtighed og værdier" var Kommissionens skøn på 2,6 % og lå dermed betydeligt under vores interval for den anslåede fejlforekomst, og for "Naturressourcer og miljø" lå Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen (1,9 %) i den lavere ende af vores interval, dvs. under vores skøn over fejlforekomsten.

Kommissionen præsenterer i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport sin samlede risikovurdering af de årlige udgifter for 2023 med henblik på at fastlægge og fokusere indsatsen vedrørende højrisikoområder. Kommissionen anslår risikoen til at være lav for 67 % af udgifterne, mellemhøj for 9 % og høj for 24 %. Vores revisionsarbejde afslørede begrænsninger i Kommissionens efterfølgende arbejde, som tilsammen svækker robustheden af dens risikovurdering. Et af de mest berørte områder var "Samhørighed, resiliens og værdier", hvor vi vurderede, at størstedelen af udgifterne var forbundet med høj risiko, mens det ifølge Kommissionen kun var en mindre del.

Vi afgav en erklæring med forbehold om genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter i 2023

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som gennemføres og finansieres markant anderledes end EU's budgetudgifter. Modtagere af støtte finansieret over EU-budgettet får enten betaling for at have udført bestemte aktiviteter eller godtgørelse for afholdte omkostninger, men under genopretnings- og resiliensfaciliteten får medlemsstaterne betaling for tilfredsstillende opfyldelse af forudfastsatte milepæle eller mål. Derfor undersøgte vi i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, om de forudfastsatte milepæle eller mål var opfyldt på tilfredsstillende vis, og om de tværgående støtteberettigelsesbetingelser var overholdt.

Vores samlede revisionsbevis viser vedrørende 16 af de 452 milepæle og mål under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som vi undersøgte, at betalings- eller støtteberettigelsesbetingelserne ikke var overholdt. Dette berører syv betalinger i syv medlemsstater. Vi konstaterede også tilfælde af vagt definerede milepæle og mål, svagheder i medlemsstaternes kontrolsystemer og problemer med pålideligheden af de oplysninger, som medlemsstaterne medtog i deres forvaltningserklæring.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 og 11 i vores årsberetning for 2023. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Et nærmere blik på vores resultater

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Budgetgennemførelsen var høj for forpligtelser, men lav for betalinger

2023 var det tredje år under FFR for 2021‑‍2027. Figur 5 viser de samlede disponible EU‑budgetbevillinger, herunder til NGEU-tilskud.

I 2023 blev næsten alle forpligtelsesbevillingerne på det årlige EU-budget udnyttet

Det endelige budget med 186,5 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger lå over FFR-loftet på 182,7 milliarder euro. Dette var muligt på grund af særlige FFR-instrumenter såsom brexittilpasningsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og solidaritets- og nødhjælpsreserven. Disse instrumenter leverer supplerende midler over FFR‑lofterne vedrørende nye eller uforudsete begivenheder. Over 2023-budgettet blev der indgået forpligtelser for i alt 184,4 milliarder euro.

Betalingerne var lavere end oprindelig planlagt og lå under FFR-loftet

I 2023 var det samlede endelige budget på 165,2 milliarder euro, hvilket var under FFR-loftet. De samlede betalinger over det endelige budget var på 162,0 milliarder euro. Jf. figur 6.

Inklusive 74,7 milliarder euro i supplerende betalinger finansieret af formålsbestemte indtægter (hovedsagelig NGEU-tilskud) og 2,4 milliarder euro i fremførsler fra 2022 udgjorde betalingerne i 2023 i alt 239,2 milliarder euro. Udnyttelsen af budgettet til betalinger var således på 90,0 % af de samlede betalingsbevillinger på 265,7 milliarder euro.

Absorptionen af midlerne fra ESI-fondene for 2014‑‍2020 aftog i 2023, men fristen for indgivelse af betalingsanmodninger og afslutningsdokumenter blev forlænget med et år

I 2023 udgjorde betalingerne under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI‑fondene), ekskl. NGEU-midler, 54,7 milliarder euro, hvilket var mindre end i de foregående tre år (64,7 milliarder euro i 2022, 75,1 milliard euro i 2021 og 72 milliarder euro i 2020). Ved udgangen af 2023 var der under ESI-fondene for 2014‑‍2020 i alt foretaget betalinger for 450,6 milliarder euro af en samlet bevilling på 492,6 milliarder euro, så absorptionsgraden var på 91,5 %. Forskellene på, hvordan medlemsstaterne absorberede midler fra ESI-fondene, var mindre væsentlige end i 2022, men fire medlemsstater havde fortsat absorptionsgrader på under 85 % ved udgangen af 2023 (jf. figur 7).

Betalingerne under de fonde for 2021‑‍2027 med delt forvaltning, som er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, var fortsat lave

Betalingerne fra de fonde med delt forvaltning, som er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser (6,3 milliarder euro), udgjordes i 2023 af 4,1 milliard euro i forfinansiering og 2,2 milliarder euro i mellemliggende betalinger. 11 medlemsstater anmodede i 2023 ikke om mellemliggende betalinger fra nogen af de fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser. Ved udgangen af 2023 udgjorde de samlede betalinger 12,8 milliarder euro, hvilket kun er 3,2 % af det samlede disponible beløb under FFR for 2021‑‍2027.

I 2023 prioriterede medlemsstaterne indsatsen for at absorbere midler fra fondene under samhørighedspolitikken for 2014‑‍2020 og fremskynde gennemførelsen af NGEU. Ved sammenligning med den foregående programmeringsperiode svarer de aggregerede forsinkelser i gennemførelsen af fondene under samhørighedspolitikken til et gennemførelsesefterslæb på et år.

ELFUL-betalingerne under den nye fælles landbrugspolitik begyndte langsomt i 2023

I 2023 blev ELFUL omfattet af de nye forordninger om den fælles landbrugspolitik. Ved udgangen af 2023 beløb ELFUL-betalingerne sig til 0,7 milliarder euro, svarende til en absorptionsgrad på kun 1 %.

Betalingerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og programmerne for supplerende NGEU-midler var lavere end forventet i 2023

I februar 2023 ændrede Europa-Parlamentet og Rådet forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, så medlemsstaterne i deres genopretnings- og resiliensplaner kunne medtage et REPowerEU-kapitel finansieret af emissionshandelssystemet (ETS) og brexittilpasningsreserven. Ved udgangen af 2023 havde Kommissionen indgået forpligtelser for hele den disponible NGEU-finansiering til tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (337,9 milliarder euro). Forpligtelserne vedrørende REPowerEU-kapitlerne udgjorde 18,5 milliarder euro (17,3 milliarder euro fra ETS og 1,2 milliarder euro fra brexittilpasningsreserven), og de resterende forpligtelser på 0,4 milliarder euro fra brexittilpasningsreserven skulle indgås på et senere tidspunkt. Tilskudsbetalingerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten var på i alt 48 milliarder euro i 2023. I juni 2022 forventede Kommissionen imidlertid, at de samlede NGEU-finansierede betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten for opfyldelse af milepæle og mål (ekskl. REPowerEU) i 2023 ville nå op på 76,4 milliarder euro. Ifølge Kommissionen blev gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten påvirket negativt af adskillige faktorer såsom høj inflation, øgede energipriser, problemer i de globale forsyningskæder, mangel på arbejdskraft og utilstrækkelig administrativ kapacitet. Da der nu er udbetalt 141,6 milliarder euro vedrørende forpligtelser på 356,4 milliarder euro, er der stadig op til i alt 215,2 milliarder euro, der skal udbetales som tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten inden udgangen af 2026. Jf. figur 8.

Der var væsentlige forskelle på, hvordan medlemsstaterne absorberede tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved udgangen af 2023 havde fire medlemsstater (Irland, Ungarn, Nederlandene og Sverige) endnu ikke modtaget forfinansiering eller indgivet betalingsanmodninger, mens tre medlemsstater (Belgien, Polen og Finland) kun havde modtaget forfinansiering.

Der var indgået forpligtelser vedrørende supplerende NGEU-midler til FFR-programmer for i alt 82,9 milliarder euro af en oprindelig bevilling på 83,1 milliard euro. Betalingerne af supplerende NGEU-midler til eksisterende FFR-programmer steg fra 16,1 milliard euro i 2022 til 19,0 milliarder euro i 2023. Inden udgangen af 2026 kan der foretages betalinger for op til 40,6 milliarder euro.

De uindfriede forpligtelser vedrørende EU-budgettet og NGEU-tilskudsfinansieringen nåede et rekordhøjt beløb på 543 milliarder euro

Uindfriede forpligtelser er indgåede forpligtelser, som endnu ikke har ført til betalinger. Ved udgangen af 2023 nåede de uindfriede forpligtelser - som skal føre til betalinger i de følgende år, medmindre de frigøres - et rekordhøjt niveau på 543 milliarder euro. Dette var en stigning på 90,2 milliarder euro i forhold til 2022 (452,8 milliarder euro). De uindfriede forpligtelser vedrører hovedsagelig EU-budgettet og fremførsler (263,6 milliarder euro) samt NGEU‑tilskudsfinansiering (238,6 milliarder euro). I 2022 fremsatte vi en anbefaling om at reducere omfanget af uindfriede forpligtelser betydeligt. Jf. figur 9.

Risici og udfordringer

Ved revisionen af FFR blev der indført foranstaltninger til at tackle risici vedrørende ekstra NGEU-finansieringsomkostninger og betalingsefterslæb

I februar 2024 reviderede Rådet FFR for at reagere på adskillige udfordringer (f.eks. den fortsatte støtte til Ukraine, de højere rentesatser, den øgede migration og behovet for at fremme strategiske teknologier). Ved revisionen af FFR blev forpligtelsesbevillingerne for 2024‑‍2027 forhøjet med 21,0 milliarder euro, heraf 17 milliarder euro til finansiering af den nyligt oprettede Ukrainefacilitet.

Rådet indførte også en "kaskademekanisme". Indtil udløbet af den aktuelle FFR skal den - hvis der ikke kan findes midler inden for det eksisterende EU-budget - sikre dækning af de NGEU‑relaterede låntagningsomkostninger, som overstiger de årlige beløb, der er fastsat i den reviderede FFR-forordning. EU-genopretningsinstrumentet NextGenerationEU er et særligt instrument til anvendelse over FFR-loftet og har ikke noget fast beløb. Kommissionen har anslået, at de ekstra rente- og kuponbetalinger vedrørende lån optaget til finansiering af NGEU kan udgøre fra 17 milliarder euro til 27 milliarder euro i den aktuelle FFR.

Der er risiko for frigørelser vedrørende fondene under samhørighedspolitikken for 2021‑‍2027

Absorptionen af midler fra ESI-fondene og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) under FFR for 2021‑‍2027 var fortsat lav i 2023. Som følge heraf reducerede budgetmyndigheden 2023‑betalingsbevillingerne for EFRU (- 1,1 milliard euro) og ESF+ (- 0,7 milliarder euro). Risikoen for frigørelser kan allerede blive til virkelighed ved udgangen af 2025 vedrørende forpligtelser indgået i 2022 i henhold til forordningen om fælles bestemmelser for 2021‑‍2027.

Kommissionen anslog i 2023, at frigørelserne i perioden 2024‑‍2027 vil beløbe sig til 8,1 milliard euro (2022-prognose: 7,6 milliarder euro i perioden 2023‑‍2027). For Samhørighedsfonden, EFRU og ESF+ anslog Kommissionen de samlede frigørelser i perioden 2024‑‍2027 til 2,2 milliarder euro, hvilket er mere end fem gange så meget som 2022-prognosen på 0,4 milliarder euro. Med hensyn til FRO betyder forsinkelserne i vedtagelsen af FFR'en og den programspecifikke lovgivning samt den lave gennemførelse i 2023, at der er risiko for væsentlige frigørelser fra 2025 og frem. Omfattende frigørelser kan bringe opfyldelsen af EU's mål i fare.

EU's gæld vedrørende optagne lån steg i 2023

EU's udestående lån steg med over 30 % i 2023

Ved udgangen af 2023 var den nominelle værdi af EU's udestående lån steget til over 458,5 milliarder euro, en stigning på 110,5 milliarder euro i løbet af et år. EU er nu en af de største gældsudstedere i Europa. Figur 10 viser løbetider og effektive rentesatser for al EU's låntagning.

NGEU-låntagningen kan mere end fordobles inden udgangen af 2026, mens størstedelen af tilbagebetalingen udskydes til fremtidige FFR'er

Ved udgangen af 2023 havde EU udestående EU-obligationer til en nominel værdi af 268,4 milliarder euro relateret til finansiering af NGEU-lån og ‑‍tilskud og andre NGEU‑finansierede programmer. Vedrørende NGEU kan EU låne yderligere 443,6 milliarder euro inden udgangen af 2026, jf. figur 11.

Tilbagebetalingen af lån optaget til finansiering af NGEU skal påbegyndes inden udgangen af 2027, hvis der er uudnyttede bevillinger på budgetposten til dækning af NGEU‑finansieringsomkostninger, og afsluttes senest i 2058. Størstedelen af tilbagebetalingerne udskydes således til fremtidige FFR'er. Alle omkostninger vedrørende EU‑låntagning med henblik på ydelse af NGEU-lån, herunder omkostninger knyttet til styring af renterisici og andre finansielle risici, skal bæres af modtagerlandene. Alle omkostninger vedrørende NGEU-tilskud og supplerende NGEU-midler bæres af EU-budgettet.

For at sikre en stabil og forudsigelig nedbringelse af NGEU-gælden indtil 2058 kan Kommissionen blive nødt til at refinansiere forfalden gæld ved at udstede nye gældsinstrumenter med henblik på at indfri gamle gældsinstrumenter, efterhånden som de forfalder. Potentielle ændringer i markedsvilkårene kan medføre højere låntagningsomkostninger, som vedrørende NGEU-tilskud og supplerende NGEU-midler skal bæres af EU-budgettet.

De eksterne formålsbestemte indtægter fra NGEU-låntagningen har en væsentlig indvirkning på det økonomiske resultat

De midler, der lånes til finansiering af NGEU, opføres som formålsbestemte indtægter til ydelse af NGEU-tilskud og supplerende midler til EU-programmer, hvilket vil sige, at de ligger ud over de vedtagne bevillinger i EU-budgettet. Gennemførelsen af NGEU har formelt ikke betydning for overholdelsen af princippet om, at der skal være balance mellem indtægterne og udgifterne i det årlige EU-budget (princippet om balance). Set fra et regnskabsmæssigt synspunkt må det dog konstateres, at de midler, der lånes til finansiering af NGEU, ikke er opført i resultatopgørelsen som indtægter, mens NGEU-tilskuddene er opført som udgifter. Dette har en negativ indvirkning på årets økonomiske resultat. Et negativt økonomisk resultat øger underskuddet på nettoaktiver i EU's balance og skal derfor finansieres over fremtidige budgetter (jf. figur 12). Tilbagebetalingen af lån optaget til finansiering af NGEU garanteres under lofterne for egne indtægter.

EU-budgettets eksponering steg i 2023 og forventes at stige yderligere

EU-budgettets eksponering som følge af EU-budgetgarantier vedrørende låntagning på markederne og eventualforpligtelser vedrørende budgetgarantier beløb sig til i alt 298,0 milliarder euro ved udgangen af 2023, hvilket var en stigning fra 248,3 milliarder euro ved udgangen af 2022. Figur 13 viser i detaljer, hvordan eksponeringen (angivet med lilla) fordelte sig på kilder. Risikodækningslagene dækker forskellige risici og er vist som koncentriske cirkler i figuren. Den cirkel, der ligger tættest på eksponeringen, er det risikodækningslag, der vil blive anvendt først. Længere indad kommer de næste risikodækningslag.

Stigningen i EU-budgettets eksponering i 2023 vedrørte hovedsagelig lån optaget til finansiering af de supplerende lån på 34,1 milliard euro, der blev ydet til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten (2022: 27,2 milliarder euro), heraf 5,4 milliarder euro i REPowerEU-lån, plus MFA+-lånene til Ukraine på 18,0 milliarder euro. Eksponeringen for eventualforpligtelser vedrørende budgetgarantier steg til 44,0 milliarder euro ved udgangen af 2023 fra 42,9 milliarder euro ved udgangen af 2022. Dette skyldtes primært, at der var foretaget flere udbetalinger vedrørende investeringer dækket af InvestEU-garantien. I oktober 2023 anslog Kommissionen, at det disponible råderum for perioden 2024‑‍2027 vil være tilstrækkeligt til at dække potentielle tab vedrørende forpligtelser dækket af råderummet.

EU-budgettets eksponering forventes at stige yderligere i 2024 og 2025, hovedsagelig på grund af nye lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ved udgangen af 2023 havde Kommissionen indgået aftaler med medlemsstater om lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten på 290,9 milliarder euro, hvoraf 211,7 milliarder euro endnu ikke var blevet udbetalt.

I begyndelsen af 2024 oprettede EU-lovgiverne Ukrainefaciliteten. Op til 33 milliarder euro i lån til Ukraine vil blive finansieret ved låntagning på de finansielle markeder og garanteret af EU-budgettets råderum, ligesom MFA+-lån. I vores udtalelse om Ukrainefaciliteten fremhævede vi, at denne tilgang indebærer betydelige risici for EU-budgettet.

I figur 14 sammenlignes EU-budgettets tidligere og forventede eksponering fra 2019 og frem.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine øger fortsat de finansielle risici vedrørende de fremtidige EU-‍budgetter

EU-budgettets eksponering vedrørende Ukraine steg fra 16 milliarder euro ved udgangen af 2022 til 33,7 milliarder euro ved udgangen af 2023. Den udgøres af 18 milliarder euro i MFA+‑lån, 11,6 milliarder euro i MFA-lån, 0,3 milliarder euro i Euratom-lån og 3,8 milliarder euro i budgetgarantier vedrørende udestående lån ydet af EIB og andre finansielle institutioner. Kommissionen har foretaget en værdiforringelseshensættelse vedrørende MFA‑ og MFA+-lånene til Ukraine på 8,8 milliarder euro (2,2 milliarder euro i 2022) til afspejling af de forventede tab i lånenes løbetid.

I 2023 leverede MFA+-instrumentet 18 milliarder euro i støtte til Ukraine i form af lån på meget lempelige vilkår, som skal tilbagebetales over højst 35 år fra 2033. MFA+-lån kræver ikke hensættelser til dækning af risikoen for misligholdelse, da de er garanteret af EU‑budgettets råderum. Vi har fremhævet, at risiciene vedrørende eventuelle misligholdte tilbagebetalinger overføres til fremtiden, og at dette kan lægge pres på de fremtidige budgetter og betalingsbehov. Desuden er det vores opfattelse, at oprettelsen af Ukrainefaciliteten i 2024 med henblik på at yde supplerende finansiel støtte i form af lån på op til 33 milliarder euro i perioden 2024‑‍2027 indebærer betydelige risici for EU-budgettet, idet der ikke stilles krav om hensættelser.

Den høje inflation i 2022 og 2023 påvirker fortsat EU-budgettet

På grundlag af Kommissionens inflationsprognose anslår vi, at EU-budgettet kan have mistet ca. 13 % af sin købekraft ved udgangen af 2025, jf. figur 15.

Hvad vi anbefaler

Med henblik på at mindske risikoen for frigørelser anbefaler vi, at Kommissionen nøje overvåger fremskridtene med hensyn til udvælgelse af operationer og træffer de nødvendige foranstaltninger vedrørende programmer, hvor der er risiko for frigørelser.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2023.

Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet

Hvert år analyserer vi en række aspekter vedrørende den præstation og de resultater, der er opnået med EU-budgettet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. I år omfatter vores analyse:

• resultaterne og hovedbudskaberne om præstation fra vores 2023-særberetninger samt relaterede oplysninger fra Kommissionen og de to grene af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed (Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union)
• Kommissionens rapportering om præstation for FFR-udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning" (i de kommende år vil vi undersøge de forskellige FFR-udgiftsområder på skift)
• gennemførelsen af anbefalingerne i vores 2020-beretning om EU-budgettets præstation
• gennemførelsen af anbefalingerne i de særberetninger, vi offentliggjorde i 2020.

Hovedbudskaberne om præstation fra vores 2023-særberetninger

I vores særberetninger undersøger vi, i hvor høj grad principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt ved gennemførelsen af EU-budgettet. I 2023 offentliggjorde vi 29 særberetninger, som omhandlede mange af de udfordringer, der præger EU's forskellige udgiftsområder og politikker. De reviderede enheder har ret til at fremsætte svar på vores bemærkninger. Vores særberetninger fra 2023 indeholdt 220 anbefalinger om en bred vifte af emner. Anbefalingerne var hovedsagelig rettet til Kommissionen, og 85 % af dem blev accepteret fuldt ud.

De adresserede fem strategiske områder, nemlig EU's indsats vedrørende genopretningen efter krisen; styrkelse af EU's økonomiske konkurrenceevne til gavn for alle borgere; modstandsdygtighed over for trusler mod EU's sikkerhed og respekt for de europæiske værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet; klimaændringer, miljø og naturressourcer; samt finanspolitikker og offentlige finanser i EU (jf. tabel 1).

Præstation i programmerne under FFR-udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning"

Med henblik på at give mere information om EU-budgettets præstation analyserede vi i år de tilgængelige præstationsoplysninger vedrørende et udvalgt udgiftsområde i FFR. Vi udvalgte udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning" og fokuserede på to bestemte fonde: Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa og instrumentet for toldkontroludstyr. Omfattende præstationsoplysninger om programmer finansieret under et FFR-udgiftsområde foreligger først hen imod og efter slutningen af programmeringsperioden. Vi bemærkede følgende:

• Præstationsrapporteringsrammen er blevet forbedret vedrørende den aktuelle FFR‑periode.
• Præstationsoplysningerne for den aktuelle periode om AMIF og Fonden for Integreret Grænseforvaltning er indtil videre sparsomme og viser begrænsede fremskridt.
• De fleste indikatorer for perioden 2014‑‍2020 viser gode fremskridt i retning af deres mål. Indikatorerne siger dog ikke nødvendigvis noget om, i hvilket omfang de finansierede foranstaltninger har dækket behovene. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om programmernes samlede resultater, herunder om deres sparsommelighed og produktivitet.
• De nøgleresultatindikatorer, som Kommissionen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2022 fremhævede vedrørende Fonden for Intern Sikkerhed - Grænser og Visa, gav et mindre afbalanceret billede end dem, den fremhævede vedrørende AMIF. Programgennemførelseserklæringerne gav rimelige forklaringer i de tilfælde, hvor målene ikke var opfyldt, men Kommissionen inkluderede forventede fremtidige resultater i afsnittet "Programme in a nutshell".

Vi anbefaler, at Kommissionen i programgennemførelseserklæringens afsnit "Programme in a nutshell" præsenterer opnåede resultater, ikke forventede fremtidige resultater, og i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport oplyser, hvilke nøgleresultatindikatorer der er baseret på andre kilder end medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter.

Opfølgning på anbefalingerne i vores 2020-beretning om EU-budgettets præstation

Vores beretning for regnskabsåret 2020 om EU-budgettets præstation indeholdt fem anbefalinger, som alle var rettet til Kommissionen, og som denne accepterede. For tre af de fem anbefalinger, vi fulgte op på, var gennemførelsesfristen endnu ikke udløbet på tidspunktet for vores opfølgning. Vi konstaterede med hensyn til de to resterende anbefalinger, at Kommissionen havde gennemført den ene i de fleste henseender og den anden i nogle henseender.

Opfølgning på anbefalinger i vores særberetninger fra 2020

Hvert år undersøger vi, i hvilket omfang de reviderede enheder har truffet foranstaltninger som reaktion på de anbefalinger, vi fremsatte tre år tidligere. I år analyserede vi 195 anbefalinger fra alle de 26 særberetninger, vi offentliggjorde i 2020. 185 af disse anbefalinger var rettet til Kommissionen, herunder syv til Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, som er et partnerskab mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank. De resterende 10 anbefalinger var rettet til de decentrale EU-agenturer og andre organer og til Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor. Vi konstaterede følgende:

• De reviderede enheders accept af vores anbefalinger ligger fortsat på et højt niveau, idet 80 % blev fuldt accepteret, og 13 % blev delvis accepteret.
• Andelen af anbefalinger, som er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender, er faldet en smule fra 70 % til 68 %.
• 68 % af anbefalingerne til Kommissionen er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
• 78 % af anbefalingerne til andre reviderede enheder er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
• Andelen af rettidigt gennemførte anbefalinger er steget fra 38 % til 52 %. Rettidigheden af de reviderede enheders tiltag vedrørende vores anbefalinger er således forbedret, men den er endnu ikke på samme niveau som før covid‑‍19-pandemien.
• Graden af accept, gennemførelse og rettidighed er højest vedrørende anbefalinger om politik- og programudformning.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision vedrørende opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet kan findes i kapitel 3 i vores årsberetning for 2023.

Indtægter

248,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte udvalgte centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De BNI-baserede bidrag fra medlemsstaterne tegnede sig for 39 % af EU's indtægter i 2023, mens de egne indtægter fra merværdiafgiften (moms) tegnede sig for 9 %. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne. De traditionelle egne indtægter (TEI) - told på importerede varer, som medlemsstaterne opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 9 % af EU's indtægter.

De egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald udgjorde 3 % af EU's indtægter. De beregnes ved at anvende en ensartet sats på vægten af det ikkegenanvendte plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat.

De indtægter, der finansierer NextGenerationEU - dvs. de beløb, der lånes med henblik på at yde medlemsstaterne ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte - udgjorde 27 % af EU's indtægter.

Hvad vi konstaterede

Det samlede revisionsbevis indikerer, at fejlforekomsten i indtægtstransaktionerne ikke var væsentlig. De systemer til indtægtsforvaltning, som vi undersøgte, var generelt effektive. Vi konstaterede dog, at nogle af elementerne til forvaltning af BNI- og momsforbehold, de udestående TEI-punkter i Kommissionen, de væsentlige interne TEI-kontroller, som vi vurderede i visse medlemsstater, og systemerne til sikring af, at dataene til beregning af de plastbaserede egne indtægter er pålidelige og sammenlignelige, kun var delvist effektive.

Kommissionens kontrolarbejde vedrørende BNI er påvirket af forsinkelser fra medlemsstaternes side, hvilket fører til forsinkelser i Kommissionens arbejde med at kontrollere de fremlagte oplysninger og ophæve forbeholdene. Dette øger usikkerheden i EU‑budgettet og medlemsstaternes budgetter for så vidt angår de BNI-baserede bidrag. Kommissionen opkrævede ikke morarenter, når BNI-forbeholdene blev delvis adresseret efter fristens udløb. Dette fjernede medlemsstaternes incitament til at indsende alle de nødvendige oplysninger til adressering af forbeholdene inden fristens udløb.

Antallet af momsforbehold og udestående TEI-punkter faldt, men der er fortsat længerevarende problemer. Der er vedvarende svagheder i medlemsstaternes TEI‑regnskabsføring og ‑‍forvaltning.

Vi bemærkede mangler i pålideligheden og sammenligneligheden af de data, der anvendes til beregning af de plastbaserede egne indtægter. I vores særberetning om denne indtægtskilde konstaterede vi svagheder i de data, der blev anvendt til beregningen af medlemsstaternes bidrag, og manglende sikkerhed for, at plastemballageaffaldet rent faktisk genanvendes.

Der var utilstrækkelige fremskridt med gennemførelsen af nogle af foranstaltningerne i toldhandlingsplanen. Kommissionen har knyttet et betydeligt antal af denne plans foranstaltninger til toldreformforslaget, som endnu ikke er vedtaget. Efter vores opfattelse kan nogle af de forsinkede foranstaltninger først afsluttes, når de relevante bestemmelser i den foreslåede revision af EU-toldkodeksen finder anvendelse (forventeligt fra og med 2028).

Vi bemærkede også, at Kommissionens opfølgning på medlemsstaternes gennemførelse af kriterier og standarder for finansielle risici var utilstrækkelig. Som vi tidligere har rapporteret, skaber den manglende harmonisering af disse kriterier og standarder på tværs af EU en risiko for hele toldunionen, eftersom operatører fortsat kan rette deres import mod de af EU's indførselssteder, der har et lavere kontrolniveau.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• påfører medlemsstaterne morarenter, når BNI-forbehold ikke er fuldt adresseret ved fristens udløb
• kontrollerer de fremskridt, som medlemsstaterne har rapporteret, og identificerer de centrale elementer i kriterierne og standarderne for finansielle risici, der skal gennemføres.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i kapitel 4 i vores årsberetning for 2023.

Det indre marked, innovation og det digitale område

I alt: 25,3 milliarder euro (13,2 % af EU's budgetudgifter)

Hvad vi reviderede

De programmer, der finansieres under "Det indre marked, innovation og det digitale område", er forskelligartede og har til formål at finansiere projekter vedrørende bl.a. forskning og innovation, udvikling af europæisk infrastruktur i transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor, kommunikation, digital omstilling, det indre marked og rumpolitik. Det vigtigste program inden for forskning og innovation er Horisont 2020 og dets efterfølger, Horisont Europa, men sidstnævnte tegner sig stadig kun for en lille andel af vores 2023‑revisionspopulation.

Dette FFR-udgiftsområde finansierer også store infrastrukturprojekter som f.eks. Connecting Europe-faciliteten (CEF) og rumprogrammer som f.eks. Galileo, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. Udgiftsområdet omfatter desuden InvestEU-Fonden, som sammen med Horisont Europa også modtager supplerende finansiering fra NextGenerationEU (NGEU).

I 2023 var 15,5 milliarder euro omfattet af vores revision på dette område. De fleste udgifter forvaltes direkte af Kommissionen, herunder via forvaltningsorganer, og udbetales i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltager i projekter. Kommissionen yder forfinansiering til støttemodtagerne, når tilskudsaftalen er underskrevet, og godtgør senere de EU-‍finansierede omkostninger efter modregning af forfinansieringen. Rumprogrammerne forvaltes generelt indirekte på grundlag af delegations- og bidragsaftaler indgået mellem Kommissionen og særlige gennemførelsesorganer (såsom Den Europæiske Rumorganisation og EU's Agentur for Rumprogrammet). De finansielle instrumenter under InvestEU gennemføres primært af Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond, som anvender finansielle formidlere.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Det indre marked, innovation og det digitale område" er væsentlig. I 2023 var 39 (31 %) af de 127 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.

Udgifterne under Horisont 2020 er fortsat et højrisikoområde og den væsentligste kilde til de fejl, vi opdager. Vi fandt kvantificerbare fejl vedrørende ikkestøtteberettigede omkostninger i 30 af stikprøvens 97 transaktioner vedrørende forskning og innovation, herunder én under Horisont Europa. De tegner sig for 71 % af den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde i 2023.

Med hensyn til de andre programmer og aktiviteter konstaterede vi kvantificerbare fejl i to af stikprøvens 30 transaktioner, begge vedrørende CEF-projekter. En af disse fejl vedrører en alvorlig overtrædelse af EU's regler for offentlige udbud, som førte til tildeling af kontrakten til et konsortium, der ikke opfyldte udvælgelseskriterierne.

Efter ni års gennemførelse af Horisont 2020-‍programmet er beregningen af personaleomkostninger fortsat en af de største kilder til fejl i omkostningsanmeldelserne. 30 transaktioner i vores stikprøve af transaktioner vedrørende forskning var behæftet med kvantificerbare fejl, og i 22 af dem, dvs. ca. 73 %, var der tale om ukorrekt anvendelse af metoden til beregning af personaleomkostninger.

Andre fejl vedrørende personaleomkostninger omfattede ukorrekt beregning af timesatser under Horisont 2020, ukorrekt beregning af dagssatser i forbindelse med Horisont Europa‑tilskud og overtrædelser af reglen om dobbelt loft. Vi konstaterede også fejl vedrørende andre ikkestøtteberettigede direkte omkostninger.

En af strategierne for at styrke europæisk forskning er at sikre øget deltagelse af den private sektor, især nye aktører og SMV'er. 11 % af stikprøvens transaktioner vedrørte SMV'er (14 ud af 127), men de tegnede sig for 25 % af den anslåede fejlforekomst. Desuden konstaterede vi fejl i omkostningsanmeldelserne fra fire af de 12 nye aktører, vi reviderede, hvoraf to også var SMV'er. Disse resultater tyder på, at SMV'er og nye aktører er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere, hvilket også konkluderes i Kommissionens revisioner og i vores tidligere årsberetninger.

CINEA's system til forudgående kontrol af Connecting Europe-facilitetens tilskud i transportsektoren og energisektoren

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) er ansvarligt for gennemførelsen af Connecting Europe-facilitetens programmer for transport og energi. I øjeblikket er to programmeringsperioder under gennemførelse, nemlig CEF1 (2014‑‍2020) og CEF2 (2021‑‍2027).

Vi gennemgik strategierne for forudgående kontrol vedrørende CEF1 og CEF2 og vurderede forbedringen fra CEF1 til CEF2. Udformningen af begge strategier er baseret på en grundig analyse af risici og tidligere uregelmæssigheder. CINEA har imidlertid ikke til hensigt at foretage dybdegående kontrol af udbud i CEF2-projekter, når bestemte forhold gør sig gældende. Vi mener, at dette kan reducere den grad af sikkerhed, som den forudgående kontrol giver.

Stikprøvemetoderne i CEF1- og CEF2-strategierne for forudgående kontrol er korrekt afspejlet i de tilsvarende retningslinjer. Retningslinjerne vedrørende udbud er imidlertid ikke tilstrækkeligt detaljerede, da de ikke beskriver omfanget af den kontrol, der skal foretages af stikprøverne.

Kommissionens årlige aktivitetsrapport og andre forvaltningsordninger

De årlige aktivitetsrapporter, vi undersøgte (GD RTD's og HADEA's), afspejlede de disponible oplysninger i det respektive GD/agentur og gav på grundlag heraf en rimelig vurdering af den finansielle forvaltning for så vidt angår den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner vedrørende udgifterne under FFR-udgiftsområde 1.

Kommissionens forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2023 angiver en risiko ved betalingen på 1,4 %. Denne procentdel ligger i den lave ende af vores skøn over fejlforekomsten og under væsentlighedstærsklen. Trods de foranstaltninger, Kommissionen allerede har gennemført, mener vi derfor, at denne fejlfrekvens stadig er sat for lavt.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• forbedrer støttemodtagernes overholdelse af reglerne for dagssatser
• sikrer klarhed i Horisont Europa-dokumenterne og
• udvikler retningslinjerne for forudgående kontrol af udbud i CEF-projekter.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Det indre marked, innovation og det digitale område" kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2023.

Samhørighed, resiliens og værdier

I alt: 73,3 milliarder euro (38,4 % af EU's budgetudgifter)

Hvad vi reviderede

Udgifterne under dette udgiftsområde er fokuseret på at mindske udviklingsforskelle mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU (underudgiftsområde 2a) og på aktioner, der skal støtte og beskytte EU's værdier og gøre EU mere modstandsdygtigt over for nuværende og fremtidige udfordringer (underudgiftsområde 2b).

Fondene under samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF) tegner sig for størstedelen af udgifterne. Kommissionen og medlemsstaterne deler forvaltningen af disse fonde, og Kommissionen har det endelige ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet. EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er) eller aktioner, hvorigennem der ydes finansiering til projekter. Medlemsstaternes revisionsmyndigheder spiller en nøglerolle i kontrol- og sikkerhedsrammen med hensyn til de udgifter for 2014‑‍2020, der er under delt forvaltning. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, mens Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har ansvaret for ESF. EU-finansiering til programmer, der ikke er under delt forvaltning, forvaltes enten direkte af Kommissionens GD'er eller indirekte med støtte fra partnerorganisationer eller andre myndigheder.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Samhørighed, resiliens og værdier" er væsentlig.

Dette er baseret på vores revision af 238 transaktioner, hvor vi konstaterede og kvantificerede 49 fejl, som revisionsmyndighederne ikke havde opdaget eller i tilstrækkelig grad korrigeret. Vores skøn omfatter også revisionsresultaterne fra revisionsmyndighederne, som rapporterede 52 fejl i forbindelse med de samme transaktioner. Ved beregningen af vores skøn tog vi hensyn til de korrektioner, som programmyndighederne havde foretaget (til en samlet værdi af 337 millioner euro).

I år ligger vores skøn over fejlforekomsten igen betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 %. Vi bemærker, at en række faktorer lagde yderligere pres på medlemsstaternes forvaltninger og øgede risikoen vedrørende deres evne til at sikre, at udgifterne var regelmæssige. Blandt disse faktorer kan nævnes, at REACT-‍EU har stillet betydelige ekstra midler til rådighed, og at den 31. december 2023 var slutdatoen for samhørighedsmidlernes støtteberettigelsesperiode 2014‑‍2020, som i de seneste par år har overlappet støtteberettigelsesperioden for genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Ikkestøtteberettigede projekter bidrog mest til vores skøn over fejlforekomsten.

Ikkestøtteberettigede omkostninger og overtrædelser af reglerne for offentlige udbud bidrog også væsentligt til den anslåede fejlforekomst.

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Forvaltningsmyndighederne er "første forsvarslinje". Deres effektive kontrol er uundværlig for at sikre, at operationerne er i overensstemmelse med den retlige ramme, og at de bliver gennemført. Vores revisionsresultater i de seneste syv år viser, at disse kontroller endnu ikke er tilstrækkeligt effektive. Revisionsmyndighederne udgør "anden forsvarslinje", idet de udtager stikprøver, hvor de kontrollerer den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt til Kommissionen. De skal være funktionelt uafhængige af forvaltningsmyndighederne.

Vi foretog en vurdering af det arbejde, der var udført af 19 ud af 116 revisionsmyndigheder i 13 medlemsstater og Det Forenede Kongerige. Vores stikprøve bestod af 29 sikkerhedspakker. Bortset fra i fire tilfælde havde revisionsmyndighederne rapporteret en restfejlfrekvens på eller under 2 % til Kommissionen. Ved vores arbejde med dette års stikprøve tog vi hensyn til de fejl, som Kommissionen opdagede, og vores egne revisionsresultater. På dette grundlag konstaterede vi, at restfejlfrekvensen lå over 2 % i 16 af de 29 reviderede sikkerhedspakker.

Vi konstaterede forskellige typer svagheder i arbejdet hos alle de 19 revisionsmyndigheder, vi reviderede. Ligesom i 2022 påvirkede disse svagheder mere end halvdelen af de transaktioner, vi undersøgte. De fejl, vi konstaterede i disse transaktioner, kunne og burde være blevet opdaget af revisionsmyndighederne, da de udførte deres kontroller. Dette mindsker Kommissionens mulighed for at forlade sig på resultaterne af deres arbejde.

Vedvarende mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne

Under hensyntagen til resultaterne af Kommissionens egne revisioner og vores konstatering af 49 uopdagede fejl samt de mange svagheder i revisionsmyndighedernes arbejde konkluderer vi, at ikke alle medlemsstaters forvaltnings- og kontrolsystemer fungerede effektivt ved udgangen af støtteberettigelsesperioden (31. december 2023). Da Kommissionen - som udgør tredje forsvarslinje - baserer sine vurderinger på nationale kontroller, hvis pålidelighed er begrænset, er pålideligheden af dens fejlfrekvenser også svækket. Dette viser, at der er plads til forbedring med hensyn til, hvordan både Kommissionen og medlemsstaterne udfører deres kontrol af samhørighedsudgifterne.

Afslutningen af programmerne for 2007‑‍2013 og 2014‑‍2020

Hvad angår afslutningen af perioden 2007‑‍2013 var ét program under GD REGIO og tre programmer under GD EMPL stadig fuldt åbne ved udgangen af 2023.

Der er usikkerhed omkring afslutningen af programperioden 2014‑‍2020. Støtteberettigelsesperioden for samhørighedsudgifterne løb fra 1. januar 2014 til 31. december 2023, og fristen for medlemsstaternes indgivelse af deres endelige udgiftsanmeldelser blev for nylig forlænget til medio 2025. For perioden 2014‑‍2020 vil afslutningen af programmerne alene være baseret på dokumenterne vedrørende det sidste regnskabsår og den endelige gennemførelsesrapport. Kommissionen rapporterede, at to OP'er for 2014‑‍2020 blev afsluttet i 2023. Vi konstaterede imidlertid, at kommunikationen omkring afregningen af de godkendte beløb i begge tilfælde stadig var i gang i 2024.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• rettidigt følger op på alle de svagheder i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, som vi i forbindelse med vores revisionserklæringer har identificeret og rapporteret om vedrørende den foregående periode 2014‑‍2020
• sammen med revisionsmyndighederne kortlægger de vigtigste erfaringer og bringer dem i anvendelse på ordningerne for perioden 2021‑‍2027 samt underretter medlemsstaternes programmyndigheder om de nødvendige foranstaltninger og bedste praksis
• indfører harmoniseret behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud i projekter, der både finansieres under direkte og delt forvaltning, f.eks. projekter, der både finansieres af CEF og EFRU. Uregelmæssigheder, som skyldes overtrædelse af de samme retlige bestemmelser, bør føre til samme vurdering og korrektionssats
• sikrer, at medlemsstaterne indfører en procedure til systematisk at kontrollere opfyldelsen af kontraktlige forpligtelser efter betalingen, nærmere betegnet støttemodtagerens forpligtelser til at opfylde resultatindikatormål knyttet til foranstaltninger, der finder sted efter projektgennemførelsen
• udformer detaljerede afslutningsprocedurer, som imødegår de risici, vi har identificeret i vores årsberetninger, ved at oprette et system til overvågning af afslutningen med henblik på at registrere status vedrørende alle OP'er for 2014‑‍2020, vedrørende beløb, der faktisk er afsluttet i løbet af året og kumulativt, vedrørende beløb, der stadig er udestående, og vedrørende foranstaltninger, der endnu ikke er afsluttet, og ved at offentliggøre disse oplysninger i de årlige aktivitetsrapporter. Disse oplysninger om afslutningen af OP'er for 2014‑‍2020 bør også omfatte frigørelsen af udestående midler i Kommissionens regnskaber.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Samhørighed, resiliens og værdier" kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2023.

Naturressourcer

I alt: 59,5 milliarder euro (31,1 % af EU's budgetudgifter)

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's udgifter til miljø- og klimaindsatsen.

Landbrug og udvikling af landdistrikter tegner sig for 97 % af EU's udgifter til "Naturressourcer og miljø" og gennemføres via den fælles landbrugspolitik, som har tre generelle mål:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling.

Kommissionen (GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI)) har det endelige ansvar for den fælles landbrugspolitik, men den deler forvaltningen heraf med betalingsorganerne i medlemsstaterne. Siden 2015 har uafhængige certificeringsorganer i medlemsstaterne afgivet årlige udtalelser om lovligheden og den formelle rigtighed af betalingsorganernes udgifter.

Dette FFR-udgiftsområde dækker også EU's udgifter til hav- og fiskeripolitikken, som finansieres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) under Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE), og Life-programmet for miljø- og klimaindsatsen, som Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV), Generaldirektoratet for Klima (GD CLIMA) og Generaldirektoratet for Energi (GD ENER) har ansvaret for.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på FFR-udgiftsområde 3 er væsentlig.

Af de 218 transaktioner, vi undersøgte, var 56 (26 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 37 fejl, vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten på FFR-udgiftsområde 3 til 2,2 %.

Vores resultater indikerer, at fejlforekomsten ikke var væsentlig vedrørende de direkte betalinger, som udgør 66 % af udgifterne under dette FFR-udgiftsområde, men at den stadig var væsentlig vedrørende de andre områder under ét (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, hav, fiskeri, miljø og klimaindsats), som tegner sig for 34 % af udgifterne.

Vi konstaterede flest kvantificerbare fejl i transaktionerne vedrørende udvikling af landdistrikter (16). Vi konstaterede 15 kvantificerbare fejl i de direkte betalinger, tre i markedsforanstaltninger og tre i udgifter uden for den fælles landbrugspolitik. Den største kilde til den anslåede fejlforekomst var ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter.

Medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde anvendt korrigerende foranstaltninger, som direkte påvirkede 39 af transaktionerne i vores stikprøve. Disse foranstaltninger var relevante for vores beregninger, eftersom de reducerede den anslåede fejlforekomst for dette kapitel med 0,5 procentpoint. Vedrørende 30 kvantificerbare fejl havde medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne. Hvis alle de disponible oplysninger var blevet anvendt korrekt af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 1,0 procentpoint lavere.

Direkte betalinger

I de 88 direkte betalinger, vi testede, konstaterede vi 15 kvantificerbare fejl, hvoraf otte skyldtes, at landbrugerne angav et for stort støtteberettiget landbrugsareal eller beregnede betalingerne forkert. I ét tilfælde omgik en støttemodtager støtteloftet ved at oprette flere virksomheder og indsende flere ansøgninger om EU-støtte.

Betalinger vedrørende udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger samt andre betalinger

Vi undersøgte:

• 59 betalinger til udvikling af landdistrikter, som var baseret på landbrugeres anmeldelser af arealer eller antal af dyr, herunder betalinger for opfyldelse af specifikke miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, kompensationsbetalinger for økologisk landbrug, betalinger til landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger og kompensationsbetalinger for landbrug i Natura 2000-beskyttede områder. 19 af disse var behæftet med fejl. 13 af fejlene var kvantificerbare, og 8 af disse vedrørte overanmeldelse af støtteberettigede arealer
• 49 betalinger vedrørende udvikling af landdistrikter til investeringsprojekter, der bl.a. omfattede investeringer i fysiske aktiver, virksomhedsetableringsstøtte til unge landbrugere og risikostyring (forsikring). I tre betalinger kvantificerede vi fejl, der skyldtes, at støttemodtagerne havde anmeldt udgifter eller aktiviteter, der ikke opfyldte støtteberettigelsesbetingelserne
• 14 transaktioner vedrørende markedsforanstaltninger. Vi konstaterede tre tilfælde, hvor betalingsorganerne havde godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger
• otte transaktioner vedrørende hav og fiskeri samt vedrørende miljø- og klimaindsatsen. Vi konstaterede tre kvantificerbare fejl i transaktioner vedrørende direkte forvaltning under Life-programmet for miljø- og klimaindsatsen.

Oplysninger indsamlet om nye præstationsrapporteringssystemer under den fælles landbrugspolitik

Indførelsen af årlige præstationsrapporter er et centralt element i den nye resultatbaserede gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik for 2023‑‍2027. For at være berettiget til EU-‍støtte skal betalingsorganernes anmeldte udgifter i henhold til deres strategiske planer modsvares af et tilsvarende rapporteret output. Kommissionen kontrollerer, at de anmeldte udgifter stemmer overens med outputtene. Vi undersøgte de fremskridt, som betalingsorganerne i Bulgarien, Kroatien og Grækenland havde gjort med hensyn til at udvikle den årlige præstationsrapportering, og de tilgange, de anvender i forbindelse med implementeringen af deres systemer til årlig præstationsrapportering.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

GD AGRI beregnede under hensyntagen til certificeringsorganernes arbejde og sine egne revisioner det "anslåede risikobeløb ved betalingen" til 1 064 millioner euro, dvs. ca. 1,9 % af de samlede udgifter under den fælles landbrugspolitik i 2023. GD AGRI anslog en risiko ved betalingen (justeret fejlfrekvens) på ca. 1,5 % for direkte betalinger, 2,8 % for udvikling af landdistrikter og 2,3 % for markedsforanstaltninger.

Vi foretog også en begrænset gennemgang af oplysningerne om formel rigtighed i GD ENV's årlige aktivitetsrapport. Vi bemærkede, at metoden til beregning af risikoen ved betalingen og ved afslutningen for GD AGRI og GD ENV var i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.

I Kommissionens forvaltnings- og effektivitetsrapport anslås risikoen ved betalingen vedrørende "Naturressourcer" til 1,9 %.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen i betragtning af medlemsstaternes ansvar for at målrette indkomststøtten mod dem, der har mest brug for den, undersøger effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger til begrænsning af direkte betalinger til store bedrifter.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naturressourcer" kan findes i kapitel 7 i vores årsberetning for 2023.

Migration og grænseforvaltning - Sikkerhed og forsvar

I alt: 4,1 milliard euro (2,1 % af EU's budgetudgifter)

Hvad vi reviderede

I lyset af den stigende betydning af migration og grænseforvaltning i de seneste år har Den Europæiske Union oprettet udgiftsområde 4 i FFR for 2021‑‍2027 specifikt for disse politikområder.

I 2023 vedrørte en betydelig del af udgifterne på dette udgiftsområde stadig projekter og ordninger under FFR for 2014‑‍2020, som ikke var afsluttet.

Størstedelen af udgifterne vedrørte således afviklingen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for 2014‑‍2020 og afslutningen af finansieringen fra det instrument for grænseforvaltning og visa, som i 2014‑‍2020 hørte under Fonden for Intern Sikkerhed (ISF). I FFR for 2021‑‍2027 er disse elementer fra 2014‑‍2020 blevet erstattet af henholdsvis en ny AMIF og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) under Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

Et andet vigtigt element under FFR-udgiftsområde 4 er finansiering af decentrale agenturer (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-‍LISA)).

I FFR for 2021‑‍2027 vedrører udgiftsområde 5 sikkerhed og forsvar. Komponenten vedrørende "sikkerhed" omfatter finansiering fra Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) for 2021‑‍2027 og afslutning af projekter og ordninger finansieret af det politikinstrument, som i 2014‑‍2020 hørte under Fonden for Intern Sikkerhed, og som tegnede sig for en betydelig del af udgifterne på dette område i 2023. Denne komponent omfatter også finansiering til dekommissionering af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet og finansiering af decentrale EU-agenturer på sikkerhedsområdet (Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)). Komponenten vedrørende "forsvar" omfatter Den Europæiske Forsvarsfond, som støtter samarbejdsbaserede forsvarsprojekter på alle forsknings- og udviklingsstadier. Under denne komponent ydes der også støtte til militær mobilitet via et særligt budget under Connecting Europe-faciliteten, som finansierer tilpasning af dele af det transeuropæiske transportnet til civil-militær dobbelt anvendelse.

Forvaltningen af de fleste midler under AMIF og ISF for 2014‑‍2020 og de fleste midler under AMIF, IGFV og ISF for 2021‑‍2027 er delt mellem medlemsstaterne (eller de associerede Schengenlande) og Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender (GD HOME). Medlemsstaterne gennemfører som led i denne ordning de flerårige nationale programmer, som Kommissionen har godkendt.

Hvad vi konstaterede

Transaktionernes formelle rigtighed

Af de 23 transaktioner, vi undersøgte, var syv behæftet med fejl. Vi kvantificerede fire fejl, som havde en økonomisk effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede udgifter, manglende bilag og problemer vedrørende offentlige udbud.

Vi konstaterede også ti tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser i syv transaktioner (men de havde ingen direkte finansiel effekt på EU‑‍budgettet). De vedrørte f.eks. mangler i procedurerne for tildeling af tilskud, problemer vedrørende offentlige udbud og manglende overholdelse af tekniske parametre for støtteberettigelse.

Vi konstaterede manglende overholdelse af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med tre transaktioner, som dog ikke var behæftet med fejl vedrørende formel rigtighed. Problemerne vedrørte godtgørelse af moms anmeldt af offentlige organer og mangel på et objektivt grundlag for beregning af supplerende løntillæg.

Undersøgelse af elementer i de interne kontrolsystemer

Vi vurderede, hvordan GD HOME havde oprettet de tematiske faciliteter under FFR for 2021‑‍2027, og genberegnede de tildelinger og vægtninger, der var foretaget ved fordelingen af midler mellem medlemsstaternes nationale programmer under AMIF, IGFV og ISF. Vi konstaterede, at GD HOME havde oprettet de tematiske faciliteter og anvendt tildelingsmetoderne i overensstemmelse med kravene i de relevante forordninger.

Vi vurderede også den støtte og vejledning, som GD HOME med hensyn til AMIF, IGFV og ISF tilbød medlemsstaternes myndigheder vedrørende håndteringen af overgangen til den nye forordning om fælles bestemmelser under FFR for 2021‑‍2027. De fem udvalgte medlemsstater (Tyskland og Frankrig for AMIF, Ungarn og Polen for IGFV, Letland for ISF) havde færdiggjort beskrivelsen af deres forvaltnings- og kontrolsystemer på tidspunktet for vores revision, og de fleste var stadig i færd med at færdiggøre deres revisionsstrategier (én havde allerede gjort det). De fem medlemsstater, vi besøgte, ville tidligst i 2024 indsende deres første årsregnskaber for AMIF, IGFV og ISF til Kommissionen. Samlet set mente de fem revisionsmyndigheder, at GD HOME's støtte til medlemsstaterne var tilfredsstillende. De havde gjort rimelige fremskridt i deres forberedelser til AMIF, IGFV og ISF for 2021‑‍2027.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

For regnskabsåret 2023 gennemgik vi GD HOME's årlige aktivitetsrapport. Vi fokuserede i vores analyse på, om GD HOME havde fremlagt oplysningerne om formel rigtighed i sin årlige aktivitetsrapport i overensstemmelse med Kommissionens instruktioner, og på, om disse oplysninger var i overensstemmelse med den viden, vi havde opnået under vores revisioner. Vi fandt ikke nogen oplysninger, der kunne være i strid med vores revisionsresultater.

Vi gennemgik GD HOME's estimater vedrørende risikoen ved betalingen og risikoen ved afslutningen. Vi konstaterede, at de var beregnet og rapporteret i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i overensstemmelse med den interne metode.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• giver yderligere vejledning til medlemsstaterne om gældende regler
• kontrollerer projekters tekniske aspekter før tilskudstildeling.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Migration og grænseforvaltning - Sikkerhed og forsvar" kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2023.

Naboområder og verden

I alt: 15,2 milliarder euro (7,9 % af EU-budgettets udgifter)

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter flere finansieringsinstrumenter, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa (NDICI - et globalt Europa) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand. Det omfatter også budgettet til humanitær bistand.

Det generelle mål for NDICI - et globalt Europa er at opretholde og fremme EU's værdier, principper og grundlæggende interesser i hele verden og bidrage til at fremme multilateralisme og stærkere partnerskaber med tredjelande. Instrumentet indebærer to store ændringer i forhold til FFR for 2014‑‍2020 vedrørende den måde, hvorpå EU finansierer foranstaltninger udadtil (udenrigspolitik):

• Samarbejdet med partnerlande i Afrika, Caribien og Stillehavet, som tidligere blev finansieret via de europæiske udviklingsfonde, er nu omfattet af EU's almindelige budget.
• Dette samarbejde og EU's naboskabspolitik finansieres nu under samme instrument, nemlig NDICI - et globalt Europa, samtidig med at de specifikke træk ved begge former for støtte bevares.

Det generelle mål for instrumentet til førtiltrædelsesbistand er at støtte modtagerlandenes bestræbelser på at vedtage og gennemføre de reformer, der er nødvendige for tilpasning til EU's værdier med henblik på medlemskab, og dermed bidrage til deres stabilitet, sikkerhed og velstand. EU yder også behovsbaseret humanitær bistand til mennesker ramt af menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer og sætter i den forbindelse særligt fokus på de mest sårbare.

De generaldirektorater og tjenestegrene, der primært er involveret i gennemførelsen af EU's foranstaltninger udadtil, er Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA), Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (GD ECHO) og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI).

I 2023 beløb betalingerne til "Naboområder og verden" sig til 15,2 milliarder euro (forfinansiering, mellemliggende og endelige betalinger), og de blev udbetalt ved hjælp af flere forskellige instrumenter og leveringsmetoder, f.eks. kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud i tredjelande.

Hvad vi konstaterede

Trods den begrænsede stikprøvestørrelse indikerer resultaterne af vores revision, at risikoen for fejl på dette FFR-udgiftsområde er høj. Af de 72 transaktioner, vi undersøgte, var 37 (51,4 %) behæftet med fejl. Vi kvantificerede 31 fejl, som havde en finansiel effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede modtagere, ikkestøtteberettigede omkostninger, ikkeafholdte udgifter og offentlige udbud.

Vi konstaterede også 19 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser (men de havde ingen direkte finansiel effekt på EU-budgettet). Den manglende overholdelse vedrørte f.eks. offentlige udbud, uklar omkostningsfordeling, manglende overholdelse af synlighedsreglerne og utilstrækkelig dokumentation.

I forbindelse med en række transaktioner foretaget som led i kontrakter under indirekte forvaltning, som var indgået med søjlevurderede organisationer (internationale organisationer, internationale finansielle institutioner og statslige agenturer), godkendte Kommissionen udgifterne på grundlag af et årsregnskab og en forvaltningserklæring. Vi konstaterede imidlertid fejl i nogle af de transaktioner, som de søjlevurderede organisationer gennemførte, hvilket tyder på, at deres årsregnskaber ikke er uden fejl, og at disse fejl ikke er rapporteret i deres forvaltningserklæringer.

Undersøgelse af elementer i de interne kontrolsystemer

Vi besøgte fem EU-delegationer (i Albanien, Armenien, Cambodja, Georgien og Indien) og konstaterede mangler i elementer af deres interne kontrolsystemer. Manglerne vedrørte f.eks. utilstrækkelige budgetter til overvågningsbesøg og forsinkelser i gennemførelsen af blandingskontrakter.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

Vi gennemgik FPI's årlige aktivitetsrapport for regnskabsåret 2023. Vi fokuserede på, om FPI havde fremlagt oplysningerne om formel rigtighed i sin årlige aktivitetsrapport i overensstemmelse med Kommissionens instrukser og havde været konsekvent i sin anvendelse af metoden til beregning af fremtidige korrektioner og inddrivelser.

Af de samlede godkendte udgifter i 2023 (865 millioner euro) anslog FPI, at det samlede risikobeløb på betalingstidspunktet var på 7,2 millioner euro (0,83 %). FPI anslog værdien af korrektioner som følge af dens kontroller i de efterfølgende år til at være på 0,9 millioner euro (0,1 % af de samlede relevante udgifter). Dette fik FPI's chef til at erklære, at tjenestens finansielle eksponering var under væsentlighedstærsklen på 2 %.

I vores gennemgang af FPI's årlige aktivitetsrapport for 2023 og vores kontrol af betalinger under FPI's ansvar i 2023 konstaterede vi ingen fejl eller mangler.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• træffer foranstaltninger til forbedring af kontrolsystemerne vedrørende afregning af forfinansiering
• giver støttemodtagerne vejledning om fordelingen af de delte omkostninger
• sikrer overholdelse af synlighedsreglerne
• sikrer, at EU-delegationerne aflægger tilstrækkelige overvågningsbesøg på stedet
• forbedrer overvågnings- og styringsmekanismerne for blandingsoperationer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naboområder og verden" kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2023.

Europæisk offentlig forvaltning

I alt: 12,3 milliarder euro (6,4 % af EU's budgetudgifter)

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer.

I 2023 brugte institutionerne og organerne i alt 12,3 milliarder euro på administration. Dette beløb omfatter udgifter til lønninger og pensioner (ca. 70 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.

En ekstern revisor undersøger vores egne udgifter og regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring og beretning i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

Vi undersøgte 70 transaktioner, der omfattede alle EU's institutioner og organer. Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten ligger under væsentlighedstærsklen.

Vi konstaterede ingen væsentlige forhold vedrørende Den Europæiske Unions Domstol, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Ombudsmand. Vores eksterne revisor rapporterede ingen specifikke forhold.

Europa-Parlamentet

I 2023 undersøgte vi 16 transaktioner i Parlamentet, herunder udgifter afholdt af Parlamentets politiske grupper. Som vi rapporterede i 2022, var de interne regler for de politiske gruppers forvaltning af bevillinger ikke i overensstemmelse med finansforordningen. Dette skyldes, at disse regler ikke kræver anvendelse af offentlige eller begrænsede udbud i forbindelse med kontrakter af høj værdi, men udbud med forhandling, hvilket begrænser konkurrencen. Vi konstaterede to tilfælde, hvor politiske grupper havde tildelt sådanne kontrakter af høj værdi. Vi konstaterede yderligere to tilfælde, hvor de politiske grupper ikke fuldt ud fulgte Parlamentets interne regler, idet de ikke altid indhentede et tilstrækkeligt antal tilbud. Vi konstaterede også andre tilfælde af manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud.

Rådet for Den Europæiske Union

Vi konstaterede ingen kvantificerbare fejl i de fire betalinger, vi undersøgte. I ét tilfælde mener vi, at Rådet ikke i tilstrækkelig grad begrundede varigheden på 10 år af en kontrakt vedrørende vedligeholdelse af bygninger.

Europa-Kommissionen

Vi konstaterede to kvantificerbare fejl i de 26 betalinger fra Kommissionen, vi undersøgte - den ene vedrørende en lønberegning og den anden vedrørende en ejendomskontrakt.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Vi konstaterede en kvantificerbar fejl i en af de 13 betalinger, vi undersøgte, som vedrørte manglen på et gyldigt udbud, inden der blev underskrevet en lejekontrakt for en EU-delegation.

Regionsudvalget

I en af de to transaktioner, vi undersøgte, konstaterede vi, at Regionsudvalget ikke i tilstrækkelig grad begrundede varigheden på 10 år af en kontrakt vedrørende vedligeholdelse af bygninger.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Med hensyn til den lønudbetaling, vi undersøgte, konstaterede vi forsinkelser i modtagelsen og kontrollen af erklæringer om ret til familie- og børnetillæg.

For 2023 undersøgte vi overvågnings- og kontrolsystemerne i Europa-Parlamentet, og vi koncentrerede os om de fire generaldirektorater, som har de største udgifter og samtidig har forskellige tilgange til forudgående og efterfølgende kontrol af udgifterne. Europa-Parlamentet har truffet initiativer til at forebygge og opdage svig, men havde ingen institutionsdækkende strategi for bekæmpelse af svig, som kan bruges til at koordinere foranstaltninger på tværs af organisationen.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Europa-Parlamentet bygger videre på sine eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af svig ved at udvikle en institutionsdækkende strategi for bekæmpelse af svig.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Europæisk offentlig forvaltning" kan findes i kapitel 10 i vores årsberetning for 2023.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

I alt: 53,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har støttet reformer og investeringer i medlemsstaterne siden februar 2020 (siden 1. februar 2022 for så vidt angår REPowerEU) og vil løbe indtil 2026. Den blev oprindeligt finansieret med 723 milliarder euro i ikketilbagebetalingspligtige tilskud (338 milliarder euro) og lån (385 milliarder euro). Ved udgangen af 2023 var der indgået forpligtelser for 648 milliarder euro bestående af 356,8 milliarder euro i tilskud og 290,9 milliarder euro i lån. Da der kunne ansøges om lån indtil august 2023, er 94,5 milliarder euro ikke længere til rådighed til lån. Hovedformålet med genopretnings- og resiliensfaciliteten er at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid‑‍19-pandemien og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige og bedre forberedt på fremtidige udfordringer, bl.a. ved at fremskynde den grønne og digitale omstilling.

Kommissionen gennemfører genopretnings- og resiliensfaciliteten ved direkte forvaltning, hvilket betyder, at Kommissionen er direkte ansvarlig for dens gennemførelse. Betalinger under faciliteten er betinget af, at medlemsstaterne på tilfredsstillende vis har opfyldt de milepæle og mål, der er fastsat i bilagene til Rådets gennemførelsesafgørelser om godkendelse af deres genopretnings- og resiliensplaner. Endvidere gælder det, at foranstaltninger knyttet til mål eller milepæle, der tidligere er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, ikke må være omgjort, og at forbuddet mod dobbeltfinansiering ikke må være overtrådt. Forordningens betingelser for støtteberettigelse vedrører bl.a. overholdelse af bestemmelserne om støtteberettigelsesperioden, overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og undgåelse af, at udgifterne træder i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter.

Medlemsstaterne kan anmode om udbetaling to gange om året, hvis de fremlægger tilstrækkelig dokumentation for tilfredsstillende opfyldelse af de relevante milepæle og mål. De skal også vedlægge en sammenfatning af revisionerne og en forvaltningserklæring vedrørende de afgivne oplysninger sammen med deres betalingsanmodninger. Kommissionens kontrolsystemer giver mulighed for foreløbig vurdering (forudgående kontrol) af medlemsstaternes betalingsanmodninger og efterfølgende revisioner i medlemsstaterne, efter at betalingen er foretaget.

Ved udgangen af 2023 havde Kommissionen foretaget 37 tilskudsbetalinger (én i 2021, 13 i 2022 og 23 i 2023) på i alt 141,6 milliarder euro. Der foreligger ingen oplysninger om det samlede beløb, som medlemsstaterne har udbetalt til de endelige modtagere.

Vores 2023-revisionspopulation på i alt 53,5 milliarder euro bestod af samtlige 23 tilskudsbetalinger på i alt 46,3 milliarder euro og afregningerne af den tilhørende forfinansiering på i alt 7,2 milliarder euro. Vores revision omfattede ikke genopretnings- og resiliensfacilitetens lånekomponent. Vi undersøgte 325 milepæle og 127 mål samt Kommissionens foreløbige vurderinger af dem for at vurdere, om betalings- og støtteberettigelsesbetingelserne var overholdt. Vi undersøgte opfyldelsen af 30 mål ved besøg på stedet i seks medlemsstater. Vi undersøgte også Kommissionens efterfølgende revisioner.

Hvad vi konstaterede

Vores samlede revisionsbevis viser vedrørende 16 af de 452 milepæle og mål, som vi undersøgte, at betalings- eller støtteberettigelsesbetingelserne ikke var overholdt. Dette berører syv betalinger i syv medlemsstater. På grund af genopretnings- og resiliensfacilitetens udgiftsmodel og det forhold, at Kommissionens metode til suspendering af betalinger kræver mange vurderinger, der kan føre til forskellige fortolkninger, beregner vi ikke en fejlforekomst, der er sammenlignelig med fejlforekomsterne for de andre EU-udgiftsområder.

Trods disse begrænsninger anslår vi, at den minimale finansielle effekt af vores revisionsresultater ligger over vores væsentlighedstærskel. Revisionsresultaterne vedrører utilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, foranstaltninger påbegyndt før støtteberettigelsesperioden og tilfælde, hvor støtte trådte i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter.

Vi konstaterede desuden 15 tilfælde af vagt definerede milepæle og mål, som bidrog til en mere skønsmæssig vurdering af deres tilfredsstillende opfyldelse og/eller underminerer de resultater, der kan opnås med genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kommissionen havde ajourført sin strategi for efterfølgende revision, så den omfattede kontrol vedrørende omgørelse af foranstaltninger, men den omfattede stadig ikke tilfælde, hvor støtte træder i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter. Efterfølgende revisioner omfatter nu en vis kontrol af overholdelsen af støtteberettigelsesperioden, men det er datoen for afholdelsen af omkostningerne og ikke datoen for de relevante retlige forpligtelser, der betragtes som datoen for foranstaltningernes iværksættelse.

I forbindelse med 2023-revisionen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner fastsatte Kommissionen yderligere 10 kontrolmilepæle for syv medlemsstater for at afhjælpe nyligt konstaterede svagheder i deres kontrolsystemer. For de medlemsstater, hvis anden eller tredje betaling var betinget af, at kontrolmilepælene var opfyldt, udgør svaghederne i deres kontrolsystemer en risiko for beskyttelsen af EU's finansielle interesser, og de kan have en potentiel indvirkning på udgifternes formelle rigtighed.

Der var vedvarende svagheder i medlemsstaternes rapporterings- og kontrolsystemer. Dette udgør en risiko for beskyttelsen af EU's finansielle interesser og kan have en potentiel indvirkning på udgifternes formelle rigtighed.

De oplysninger, som medlemsstaterne inkluderede i deres forvaltningserklæringer, var ikke altid pålidelige.

Vi undersøgte desuden GD for Økonomiske og Finansielle Anliggenders (GD ECFIN's) rapportering om den formelle rigtighed af 2023-udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten i dets årlige aktivitetsrapport og den måde, hvorpå disse oplysninger præsenteres i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Vores revisionsresultater og konklusioner er ikke på linje med erklæringen fra GD ECFIN's anvisningsberettigede. Kontrolsystemet vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten giver kun begrænsede oplysninger på EU-niveau om, hvorvidt investeringsprojekter finansieret af faciliteten var i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler. Dette begrænsede den sikkerhed, Kommissionen kunne give, og førte til en sikkerhedsmangel. Ifølge den årlige aktivitetsrapport for 2023 har Kommissionen ajourført kontrol- og revisionsstrategierne for genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder styrket kontrollen af medlemsstaternes kontrolsystemer. Den sikkerhed, GD ECFIN gav vedrørende regnskabsåret 2023, dækker imidlertid kun det forhold, at medlemsstaterne foretager regelmæssig kontrol, og dækker stadig ikke effektiviteten af denne kontrol. Dette er særlig bekymrende, idet manglende overholdelse af EU-regler og nationale regler såsom regler for udbud, statsstøtte og støtteberettigelse er udbredt i andre EU‑udgiftsprogrammer, og eftersom medlemsstaternes kontrolsystemer er behæftet med svagheder.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• vurderer overholdelsen af støtteberettigelsesbetingelserne ved at anvende datoen for den første (retlige) forpligtelse som foranstaltningens iværksættelse
• fastlægger specifikke kriterier for, hvad der udgør støtte, som træder i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter
• sikrer, at medlemsstaterne straks træffer foranstaltninger til at afhjælpe de resterende svagheder i kontrolsystemerne
• anvender resultaterne af sin kontrol af medlemsstaternes kontrolsystemer til at fremsætte en klar konklusion om deres effektivitet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten kan findes i kapitel 11 i vores årsberetning for 2023.

De europæiske udviklingsfonde

I alt: 2,1 milliard euro

Hvad vi reviderede

De europæiske udviklingsfonde, som blev indført i 1959, var de vigtigste af de instrumenter uden for EU's almindelige budget, som EU anvendte til finansiering af udviklingssamarbejde med lande i Afrika (syd for Sahara), Caribien og Stillehavet (ACS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT'erne) indtil udgangen af 2020. EUF'ernes primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdom i overensstemmelse med det primære mål for udviklingssamarbejdet som fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

11. EUF dækker FFR for 2014‑‍2020. Med hensyn til FFR for 2021‑‍2027 er bistanden til udviklingssamarbejde med ACS-landene integreret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa som del af EU's almindelige budget, og samarbejdet med OLT'erne er integreret i OLT-associeringsafgørelsen, som også omfatter Grønland.

De udgifter, denne beretning omhandler, vedrører støtte, der ydes i 76 lande ved hjælp af en bred vifte af metoder såsom kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser, tilskud, budgetstøtte, programoverslag samt bidrags- og delegationsaftaler indgået med søjlevurderede enheder (f.eks. internationale organisationer).

EUF'erne forvaltes næsten udelukkende af Kommissionens Generaldirektorat for Internationale Partnerskaber (GD INTPA). En lille del (7 %) af EUF-betalingerne i 2023 blev forvaltet af Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR).

Hvad vi konstaterede

Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på 140 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'erne. Stikprøven bestod af 31 transaktioner vedrørende Nødtrustfonden for Afrika, 3 transaktioner vedrørende Bêkou-trustfonden, 87 transaktioner godkendt af 14 EU-delegationer (i Angola, Benin, Elfenbenskysten, Fiji, Ghana, Guinea-Bissau, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Mozambique, Gambia, Togo og Uganda) og 19 transaktioner godkendt af Kommissionen centralt. Når vi konstaterede fejl i transaktionerne, analyserede vi de underliggende årsager med henblik på at afdække potentielle svagheder.

Af de 140 transaktioner, vi undersøgte, var 62 (44,3 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 52 fejl, vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten til 8,9 %. De tre mest almindelige fejltyper var ikkeafholdte udgifter (45 %), manglende væsentlig dokumentation (31 %) og ikkestøtteberettigede udgifter (23 %). Med hensyn til 2023 fandt vi alle de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede, i transaktioner vedrørende programoverslag og tilskud og vedrørende bidrags- og delegationsaftaler med modtagerlande, internationale organisationer og agenturer i medlemsstaterne. 52 af de 112 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 100 % af den anslåede fejlforekomst.

Som i de foregående år oplevede vi, at nogle internationale organisationer var langsomme til at udlevere den dokumentation, vi bad om, og at vores arbejde derfor blev forsinket. Disse organisationer gav kun begrænset adgang til dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet tilstand), hvilket hindrede planlægningen, udførelsen og kvalitetskontrollen af vores revision. Disse vanskeligheder fortsatte trods Kommissionens forsøg på at løse dem ved løbende at kommunikere med de pågældende internationale organisationer.

Den årlige aktivitetsrapport og andre forvaltningsordninger

Som i de foregående år vedtog GD INTPA en handlingsplan med henblik på at afhjælpe svagheder i anvendelsen af sit kontrolsystem. Med hensyn til 2021 og 2022 rapporterede vi om de tilfredsstillende fremskridt, der var gjort med at gennemføre handlingsplanerne fra 2020 og 2021.

I april 2024 var gennemførelsesstatus for 2021-handlingsplanen blevet forbedret i forhold til sidste år. Kommissionen havde afsluttet endnu en aktion, hvilket bragte det samlede antal afsluttede aktioner op på fem. Tre aktioner var fortsat i gang. I sin 2022-handlingsplan øgede GD INTPA igen antallet af aktioner, denne gang til ti. Vi konstaterede, at fire var afsluttet, og seks stadig var i gang. 2023-handlingsplanen består af 13 aktioner, herunder fire nye. I april 2024 var fem aktioner afsluttet, og otte var stadig i gang.

GD INTPA's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2023 fik GD INTPA sin 12. undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent. Formålet med denne undersøgelse er at anslå omfanget af fejl, der er sluppet igennem alle GD INTPA's forvaltningskontroller til forebyggelse, opdagelse og korrektion af fejl på hele GD'ets ansvarsområde, så det bliver muligt at drage konklusioner om effektiviteten af disse kontroller.

Til 2023-undersøgelsen af restfejlfrekvensen anvendte GD INTPA som i de foregående år en stikprøvestørrelse på 480 transaktioner (nogle af transaktionerne i stikprøven havde en værdi, der var højere end stikprøveintervallet, og derfor var den endelige stikprøve på 413 transaktioner). Undersøgelsen anslog den samlede restfejlfrekvens til 0,97 %, dvs. under Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 % for ottende år i træk.

Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Den foretages efter GD INTPA's egen metode og håndbog. I tidligere årsberetninger om EUF'erne har vi beskrevet, at tidligere undersøgelser havde begrænsninger, som måske havde bidraget til, at restfejlfrekvensen var sat for lavt.

Gennemgang af den årlige aktivitetsrapport for 2023

Generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2023 indeholder ingen forbehold. Fra 2018 og fremefter reducerede GD INTPA i betydelig grad sine forbeholds omfang (dvs. den andel af udgifterne, som de dækkede) - fra 16 % til 1 % - og til sidst forsvandt de helt.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• tager hensyn til kontraktændringer foretaget efter rapporteringsperioden ved beregningen af cut-off-skøn
• styrker kontrollen inden udbetaling
• træffer foranstaltninger til at forbedre kontrolsystemerne vedrørende afregning af forfinansiering udbetalt til søjlevurderede organisationer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne kan findes i vores årsberetning for 2023 om 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Revisionsretten er EU's uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 ansatte fra alle EU's medlemsstater. Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU's administrative og økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser. Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og ‑‍organer og myndighederne i medlemsstaterne. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevis, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Som angivet i vores strategi for 2021‑‍2025 vil vi i forbindelse med FFR for 2021‑‍2027 videreudvikle vores revisionsmetode og anvende tilgængelige data og oplysninger, som vil gøre det muligt for os fortsat at give stærk revisionssikkerhed på grundlag af vores mandat i henhold til traktaten og i fuld overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder for den offentlige sektor.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer, om fejlene er gennemgribende.
• Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

Hvilken revisionstilgang og metode anvender vi med henblik på at afgive erklæring om den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten?

• Vi afgiver en særskilt erklæring om den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten som del af vores revisionserklæring om EU‑budgettet. Dette skyldes, at vi betragter genopretnings- og resiliensfaciliteten som et anderledes og midlertidigt instrument. Med vores erklæring sigter vi mod at give høj grad af sikkerhed vedrørende betalingerne og give detaljerede oplysninger, der kan bruges i revisionserklæringen (jf. figur 16).
• Vi opnår hovedsagelig sikkerhed ved udførelse af substanstest og vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne. Vi opnår supplerende sikkerhed fra de årlige aktivitetsrapporter, den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og rapporterne fra Den Interne Revisionstjeneste.
• Vores revisionsarbejde er i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder og sikrer, at vores erklæringer bygger på tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: www.eca.europa.eu. Flere oplysninger om revisionsprocessen og revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for 2023.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

NB: I figurerne i dette dokument kan totaler afvige fra summen af de enkelte tal på grund af afrunding.

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024

PRINT	ISBN 978-92-849-2743-2	ISSN 2812-1422	doi:10.2865/396349	QJ-AS-24-001-DA-C
PDF	ISBN 978-92-849-2708-1	ISSN 2812-1414	doi:10.2865/555677	QJ-AS-24-001-DA-N
HTML	ISBN 978-92-849-2688-6	ISSN 2812-1414	doi:10.2865/919111	QJ-AS-24-001-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2024

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf, såfremt det nævnes:

*: © Den Europæiske Union, kilde: Den Europæiske Revisionsret/Sophie Margue.

*: © Den Europæiske Union, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

*: © Den Europæiske Union, kilde: Den Europæiske Revisionsret. Bygningernes arkitekter: Paul Noël (1988) og Jim Clemes (2004 & 2013).

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

*: Figur 1 er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

*: Tabel 1 er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

*: © Getty Images, 2017/vgajic.

*: © stock.adobe.com/Bits and Splits.

*: © NMA

*: © depositphotos.com.

*: © stock.adobe.com/bluedesign.

*: © stock.adobe.com/Max Zolotukhin.

*: Figur 16 er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes. Tandhjulsikonet er blevet ændret af Revisionsretten, © stock.adobe.com/Ramziia.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.