EU's udviklingsbistand til Kenya

Resumé

I

I denne revision fokuserede vi på effektiviteten af den udviklingsbistand, der blev ydet til Kenya gennem Den Europæiske Udviklingsfond, landets vigtigste kilde til EU-finansiering. Vi anvender i denne særberetning desuden Kenya som eksempel til at vurdere metoden til fordeling af EU's udviklingsbistand og bidrage til udformningen af nye aktioner i den næste flerårige finansielle ramme.

II

I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er hovedmålet med udviklingsbistanden at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Vi undersøgte, om Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil på effektiv vis havde målrettet bistanden fra Den Europæiske Udviklingsfond, så den bidrog mest muligt til at nedbringe fattigdommen i Kenya. Vi konstaterede, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen ikke altid har påvist, at de traf de bedst mulige valg for at opfylde dette mål.

III

De retlige rammer giver ikke mulighed for, at bistandstildelingen og fordelingen af bistand mellem AVS-landene knyttes til specifikke betingelser vedrørende modtagerlandenes resultater, regeringsførelse og forpligtelse på strukturreformer eller korruptionsbekæmpelse. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil tildelte ca. 90 % af Kenyas finansiering ved hjælp af en formel uden at foretage deres egen specifikke vurdering af hindringer og mål for landets udvikling. I forbindelse med landetildelingerne blev der desuden heller ikke taget hensyn til tilskud eller lån fra andre donorer.

IV

Kenyas tildeling fra den 11. Europæiske Udviklingsfond var på 435 millioner euro, svarende til ca. 0,6 % af landets skatteindtægter. Dette beløb dækkede kun en lille del af Kenyas udviklingsbehov og blev fordelt over mange forskellige områder. EU-Kenya-samarbejdets nationale vejledende program for 2014-2020 indeholdt ikke nogen redegørelse for, hvordan og hvorfor de udvalgte fokusområder i højere grad end andre ville hjælpe Kenya med at nedbringe fattigdommen.

V

Mange økonomier, der har oplevet betydelige udviklingsfremskridt, har gennemgået en komplet forandring - fra landbrugs- til industrisamfund. Dette er ikke sket i Kenya: Landbruget bidrager stadig med en tredjedel af landets BNP, mens fremstillingssektoren kun tegner sig for 10 %, dvs. det samme som for 40 år siden. Herudover vil Kenyas befolkning ifølge FN's fremskrivninger stige fra det nuværende niveau på 48 millioner indbyggere til ca. 85 millioner i 2050. Landets urbaniseringsgrad stiger også hurtigt. Dette betyder, at der er en stigende efterspørgsel efter jobmuligheder, især i og omkring byerne og blandt unge mennesker.

VI

Den største tildeling af midler under den 11. Europæiske Udviklingsfond - 190 millioner euro (44 % af det samlede beløb), der efter midtvejsevalueringen blev øget til 228,5 millioner euro - gik til fokusområdet "Fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok". En betydelig del af EU-støtten inden for dette fokusområde gik til lokalsamfund i tørre og halvtørre landområder og til mindre landbrugere, og målet hermed var at give dem fødevaresikkerhed og højere indtægter. Støtten må forventes at forbedre levestandarden i disse lokalsamfund, men bidrager ikke til at fremme kommercialisering i landbruget og ekspansion i forarbejdningsindustrien.

VII

Selv om EU's støtte til energi- og transportinfrastruktur er positiv i sig selv, er det samlede beløb (175 millioner euro) ikke tilstrækkeligt til at opfylde de meget ambitiøse mål i det nationale vejledende program. På trods af at Kenya opfattes som et land med omfattende korruption, konstaterede vi, at EU's direkte støtte til bekæmpelsen af korruption var begrænset.

VIII

Vi undersøgte en stikprøve af aktioner i Kenya, der omfattede 53 % af de afholdte udgifter under den 10. Europæiske Udviklingsfond. Selv om disse projekter generelt leverede deres forventede output og udfald, er det endnu ikke blevet påvist, at de havde en effekt på landets samlede udvikling.

IX

På grundlag af Kenyas eksempel anbefaler vi, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil:

1. undersøger EU's metode til fordeling af midler blandt landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet og inddrager Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne på behørig vis
2. indfører særlige betingelser, hvormed der etableres en tydelig forbindelse mellem på den ene side de finansielle tildelinger og på den anden landets tidligere resultater og regeringens forpligtelse på strukturreformer, herunder vedrørende retsstatsprincippet
3. vurderer, om - og i bekræftende fald redegør for, hvordan - de beløb, der afsættes til og inden for hvert fokusområde i Kenya, med rimelig sandsynlighed vil nå en kritisk masse, der er tilstrækkelig til at skabe betydelige resultater
4. prioriterer de fokusområder i Kenya, der har potentiale til at tiltrække udenlandske direkte investeringer, skabe job og få eksporten til at vokse, og de aktioner, der understøtter retsstatsprincippet, herunder bekæmpelsen af korruption.

Indledning

Kenya

01

Kenya har den næststørste økonomi i den østafrikanske region efter Etiopien, idet landet tegner sig for 19 % af det regionale output¹, og den fjerdestørste økonomi i Afrika syd for Sahara. Verdensbanken har siden 2014 placeret Kenya som et mellemindkomstland i den nederste halvdel. Diagrammerne i bilag I illustrerer den menneskelige udvikling i Kenya.

02

Kenyas befolkning er steget fra 8 millioner indbyggere i 1960 til ca. 47 millioner i 2016. Ifølge FN's fremskrivninger vil Kenyas befolkning nå op på ca. 85 millioner indbyggere i 2050². Figur 1 illustrerer denne befolkningstilvækst.

03

Ca. 75 % af kenyanerne bor i landdistrikter. Bybefolkningen er dog mere end fordoblet siden år 2000. Antallet af mennesker, der bor i Kenyas byer, forventes at overstige 22 millioner i 2030 og nå op på ca. 40 millioner (næsten halvdelen af det forventede befolkningstal) i 2050³. Mere end en tredjedel af bybefolkningen bor i storbyerne Nairobi og Mombasa.

04

Over 20 % af Kenyas befolkning lider af underernæring. Dette er mindre end for 25 år siden, hvor andelen var ca. 35 %. I 2016 befandt 36 % af befolkningen sig under fattigdomsgrænsen, hvilket betød, at de levede for mindre end 1,90 USD pr. dag⁴. Denne andel er faldet siden 2005, hvor den var 43 %. I de nationale statistikker defineres fattigdom som det forhold, at mennesker har mindre end 30 euro at leve for pr. måned i landdistrikter og mindre end 60 euro i byområder. Ifølge denne definition bor 56 % af Kenyas fattige i delstater med tørre og halvtørre landområder (ASAL - arid and semi-arid lands)⁵.

05

Kenyas realvækst i BNP har i det seneste årti i gennemsnit været på over 5 %. Væksten har imidlertid ligget under regionens gennemsnit fra 2003 til 2018⁶. Ifølge Verdensbankens seneste særlige undersøgelse om Kenyas økonomi ville den gennemsnitlige kenyaners indkomst have været 15 % højere i 2014 end i 2003, hvis økonomien var vokset lige så hurtigt i Kenya som i tilsvarende lande i Afrika syd for Sahara i perioden 2004-2014. Hvis økonomien havde haft samme vækst som i tilsvarende asiatiske lande, ville Kenyas indkomst pr. indbygger have været 45 % højere⁷.

06

Det indenlandske forbrug, som befolkningstilvæksten har sat skub i, har bidraget mest til BNP-væksten⁸. En anden drivkraft har været offentlige investeringer⁹. Kenyas handelsbalance, herunder den med EU-medlemsstaterne, har hele tiden været negativ. Tabel 1 viser Kenyas vigtigste makroøkonomiske indikatorer, og bilag II indeholder tabeller og diagrammer, der giver en karakteristik af landets økonomi.

07

Kenya er ifølge Kommissionen¹⁰ den førende økonomi i regionen, men fremskridtene hen imod årtusindudviklingsmålene har været utilstrækkelige. Virkningerne af tilbagevendende alvorlige tørker viser, hvor skrøbelig landets socioøkonomiske udvikling er. De væsentligste økonomiske prioriteter består i at styrke konkurrenceevnen, målrette investeringerne med henblik på at skabe flere job, tage hånd om sårbarhederne og fortsætte reformprocessen.

Udviklingsbistand

08

Artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at hovedmålet for EU's politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. I henhold til artikel 21, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Union er et af målene for EU's optræden udadtil "at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen".

09

OECD definerer officiel udviklingsbistand (ODA) som bistand, hvis hovedmål er at fremme udviklingslandenes økonomiske udvikling og velfærd¹¹. Udviklingsbistand har til formål at nedbringe fattigdommen, hvilket indebærer at hjælpe modtagerlandet med at gøre dets økonomi mere konkurrencedygtig og derved skabe job.

10

Kommissionen vedtog i 2011 et nyt strategisk dokument, "En dagsorden for forandring"¹², med det formål at øge virkningen og effektiviteten af EU's udviklingspolitik. Kommissionen angiver heri inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst til støtte for menneskelig udvikling som den ene af sine to prioriteter (hvor den anden er god regeringsførelse) og betegner den som afgørende for at nedbringe fattigdommen på sigt.

EU's udviklingsbistand til Kenya

11

Cotonouaftalen, der blev undertegnet i juni 2000 for en periode på 20 år¹³, fastsætter den overordnede retlige ramme for EU's udviklingsbistand til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og EU's oversøiske lande og territorier. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er den væsentligste kilde til finansiering under Cotonouaftalen for disse lande, herunder Kenya. EUF er sammensat af bidrag fra EU's medlemsstater, men hører ikke under EU-budgettet. Hver EUF-finansieringsperiode varer generelt fem til syv år.

12

75 AVS-lande modtog midler under den 11. EUF. Der er 80 AVS-lande, men Cuba, Ækvatorialguinea og Sudan var ikke berettigede til at modtage bistand, fordi de ikke havde undertegnet Cotonouaftalen eller ratificeret ændringsforslagene hertil. Bahamas ønskede ikke EUF-midler, mens Sydafrika er underlagt andre ordninger under aftalen, som ikke berettiger landet til EUF-finansiering.

13

Den overordnede ramme for EUF's programmering og gennemførelse er fastsat i en rådsforordning¹⁴. Rammen har til formål at sikre sammenhæng med andre EU-indsatsområder, herunder de relevante principper og rammer for udviklingspolitik såsom den europæiske konsensus om udvikling og dagsordenen for forandring. Derudover findes der en intern aftale mellem EU-medlemsstaterne i rådsregi, som blandt andet omhandler fastsættelsen af hver enkelt medlemsstats bidrag ved hjælp af en "fordelingsnøgle".

14

Da EUF har mellemstatslig karakter, spiller Europa-Parlamentet en mere begrænset rolle, end det gør i forbindelse med andre udviklingssamarbejdsinstrumenter, der finansieres af EU-budgettet. Eksempelvis spiller det ikke nogen rolle ved fastlæggelsen af EUF-budgettet og dets regler eller ved fordelingen af midler; disse opgaver henhører fortsat under EU-medlemsstaternes ansvar.

15

EUF-udvalget, der er sammensat af repræsentanter for EU-medlemsstaterne, er involveret i programmeringen af EUF og overvågningen af dens gennemførelse: Det afgiver en udtalelse om landestrategidokumenterne og de regionale strategidokumenter under Cotonouaftalen.

16

Et vigtigt trin i EUF-programmeringen består i, at både Europa-Kommissionen og partnerlandet undertegner det nationale vejledende program. Et nationalt vejledende program er en fælles strategi, der fastsætter prioriteterne for EU's aktiviteter i løbet af den EUF-periode, det dækker. Udgifterne til Kenyas nationale vejledende programmer for den 10. EUF (2008-2013) og den 11. EUF (2014-2020) beløb sig til henholdsvis 392 millioner og 435 millioner euro. For den 11. EUF svarede dette til ca. 0,6 % af Kenyas skatteindtægter.

17

I de nationale vejledende programmer udpeges der tre områder pr. land, som EU-bistanden bør fokusere på. Europa-Kommissionen forvalter specifikke programmer og projekter på baggrund af de nationale vejledende programmer. EU-Udenrigstjenesten samarbejder med Kommissionen i løbet af hele cyklussen for programmering, planlægning og gennemførelse af udviklingsbistanden. AVS-landene er ansvarlige for at fastsætte de mål og prioriteter, som deres nationale vejledende programmer er baseret på, udvælge projekter og indgå kontrakter.

18

Ud over den landespecifikke EUF-finansiering ("den bilaterale finansieringsramme") yder EU Kenya finansiering under EUF's regionale vejledende program for det østlige Afrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean (2014-2020), under Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika og under EU's humanitære bistand. Det samlede beløb svarer til ca. 16 % af Kenyas bilaterale EUF-finansieringsramme. I perioden 2014-2020 blev der også ydet 45 millioner euro i finansiering fra de tematiske budgetposter under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

19

Vores revision fokuserede på effektiviteten af den bilaterale udviklingsbistand, der blev ydet til Kenya gennem EUF. Den omfattede ikke andre instrumenter såsom EU's humanitære bistand eller det regionale EUF-program, der er omtalt i punkt 18. Der er i øjeblikket drøftelser i gang om efterfølgeren til Cotonouaftalen, der udløb i februar 2020. Cotonouaftalens gyldighed er imidlertid pr. 1. marts 2020 blevet forlænget indtil december 2020 via en række overgangsforanstaltninger. I denne revision anvendes Kenya som eksempel til at vurdere metoden til fordeling af midler, både mellem de forskellige AVS-lande og mellem sektorerne i hvert land. Vores vurdering af projektresultater kan bidrage til at forbedre udformningen af nye aktioner i den næste flerårige finansielle ramme.

20

Vores overordnede revisionsspørgsmål var, om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten på effektiv vis havde målrettet EUF-finansieringen, så den bidrog mest muligt til at nedbringe fattigdommen i Kenya. For at besvare dette spørgsmål undersøgte vi:

1. om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten havde fastlagt den samlede finansiering til Kenya fra den 11. EUF (2014-2020) på grundlag af en grundig analyse
2. om Kommissionen under den 11. EUF havde udvalgt de fokusområder i Kenya, hvor bistanden kunne bidrage mest til at nedbringe fattigdommen
3. om den EU-bistand under den 10. EUF, som Kenya allerede havde fået, havde været effektiv.

21

Vores bemærkninger bygger på følgende kilder til revisionsbevis:

1. en gennemgang af dokumentation om politikker, procedurer og aktioner med relation til EU's udviklingsbistand til Kenya
2. samtaler med medarbejdere fra Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og EU-Udenrigstjenesten
3. samtaler i Kenya med medarbejdere fra EU-delegationen og fra ministerier under Kenyas regering
4. samtaler i Kenya med repræsentanter for den private sektor, andre donorer og interessenter, herunder akademikere, økonomer, internationale og ikkestatslige organisationer, udvalgt med bistand fra EU-delegationen (jf. fortegnelsen over møder i bilag III)
5. besøg ved EU-finansierede aktiviteter, som målt i værdi omfattede 53 % af de aktioner, der blev finansieret i Kenya under den 10. EUF.

22

Vi undersøgte programmeringen af den 11. EUF (2014-2020). For at etablere en landespecifik kontekst for vores vurderinger undersøgte vi tendenserne inden for Kenyas økonomiske og menneskelige udvikling og udpegede landets potentialeområder og de problemer, der er mest til hinder for økonomisk udvikling og bæredygtig fattigdomsbekæmpelse. Vi undersøgte ligeledes andre landes erfaringer.

23

Vi undersøgte resultaterne for de projekter, der blev finansieret under den 10. EUF (2008-2013), idet der på tidspunktet for vores revision endnu ikke forelå resultater for projekter finansieret under den 11. EUF. De fokusområder, der var udvalgt under den 10. EUF, var de samme som dem under den 11. EUF. Tabel 2 viser de projekter, som revisionen dækkede.

24

I disse projekter vurderede vi, om der for EU's bistand til Kenya kunne påvises resultater i form af¹⁵:

• output: det, der produceres eller opnås med de ressourcer (input, aktiviteter og processer), der tildeles en intervention (f.eks. anlæggelse af veje)
• udfald: de ændringer, som en intervention medfører (f.eks. at anlæggelsen af en vej har skabt bedre adgangsforhold)
• effekt: de socioøkonomiske konsekvenser på længere sigt, som kan konstateres efter, at en intervention er afsluttet.

Bemærkninger

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tildelte midler til Kenya i overensstemmelse med dagsordenen for forandring, men metoden omfattede ikke en specifik vurdering af hindringer og mål for landets udvikling

25

Den internationale udviklingsbistands rolle er at bistå modtagerlandenes egne udviklingsindsatser. Som det anerkendes i dagsordenen for forandring, bør der ved tildelingen af EU's udviklingsbistand tages hensyn til landets behov, kapacitet, forpligtelser og resultater samt den mulige virkning af EU-bistanden¹⁶. Dette kræver en omfattende analyse af landets behov og af dets forpligtelse på udvikling og forandring.

26

Vi vurderede derfor, om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ved fastlæggelsen af den samlede finansiering fra den 11. EUF (2014-2020) havde udført en grundig vurdering af Kenyas behov, dets kapacitet til at anvende eller "absorbere" bistand, dets forpligtelse på reformer og dets tidligere resultater. Vi vurderede også, om de havde taget hensyn til EU-medlemsstaternes og andre donorers bidrag til Kenya, herunder direkte støtte fra EU-medlemsstaterne.

Kommissionen bevilgede 90 % af EUF-midlerne til Kenya ved anvendelse af en standardmetode for alle AVS-lande

27

I princippet er alle AVS-lande berettigede til at modtage finansiering under Cotonouaftalen (jf. punkt 11). Under den 11. EUF var det første trin i tildelingsproceduren derfor at fordele den samlede EUF-finansiering (15 milliarder euro) mellem de 75 støtteberettigede lande. Der var tre hovedtrin i fastlæggelsen af landetildelingerne: a) anvendelse af en fast formel ved hjælp af et regneark, der indeholdt sammenlignelige og ajourførte landedata, b) kvalitative tilpasninger og c) yderligere tilpasninger efter et møde i EUF-udvalget:

1. Den faste formel var baseret på fem indikatorer: befolkningstallet, bruttonationalindkomsten pr. indbygger, indekset for menneskelige aktiver, indekset for økonomisk sårbarhed og de verdensomspændende indikatorer for regeringsførelse, hvor de sidste tre er sammensatte indikatorer. Alle indikatorerne blev normaliseret, så de spændte fra 1 til 6 (undtagen befolkningstallet, der spændte fra 0 til 6,3). De fem indikatorer blev dernæst multipliceret med hinanden.
2. Kommissionen foretog derpå kvalitative tilpasninger for at tage hensyn til aspekter, der ikke så nemt kunne kvantificeres gennem den faste formel, navnlig den mulige virkning. Disse tilpasninger beløb sig til 7,5 % af den indledende samlede sum.
3. På mødet i EUF-udvalget i september 2013 fandt der en drøftelse sted mellem medlemsstaterne, hvilket resulterede i yderligere tilpasninger på 3 % af den indledende samlede sum. Disse tilpasninger afspejlede forskellige anliggender såsom ændringer i forhold til den forrige EUF og den politiske og sikkerhedsmæssige kontekst.

28

I Cotonouaftalen opfordres der til, at landetildelinger "baseres på standardiserede, objektive og gennemskuelige kriterier for behov og resultater". Den faste formel, som Kommissionen anvendte i forbindelse med tildelingerne under den 11. EUF, opfyldte dette krav, da der i forbindelse med formlen blev anvendt fælles indikatorer, der foreligger for alle AVS-lande (jf. punkt 27 a)). Disse indikatorer illustrerer de forskellige landes behovsomfang, men giver ikke oplysninger om, hvori behovene reelt består, eller om det finansieringshul, der skal lukkes for at kunne afhjælpe dem.

29

Tre af indikatorerne (bruttonationalindkomsten, indekset for menneskelige aktiver og indekset for økonomisk sårbarhed) anvendes som kriterier til at kategorisere lande som værende blandt de mindst udviklede lande. Det betyder, at de fleste mindst udviklede lande (LDC'er) har meget ens scorer. De centrale indikatorer, der anvendes til at vurdere de mulige virkninger, dvs. de verdensomspændende indikatorer for regeringsførelse, fremviser heller ikke nogen stor variation mellem landene.

30

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fastsatte Kenyas finansielle tildeling uden at foretage deres egen specifikke vurdering af hindringer og mål for landets udvikling. Ved landetildelingerne blev der desuden heller ikke taget hensyn til omfanget af eller målene for tilskud eller lån fra andre lande eller organisationer.

31

Vi konstaterede endvidere, at tildelingsmetoden ikke giver mulighed for at knytte bistandstildelingen til specifikke betingelser vedrørende modtagerlandets resultater, regeringsførelse, forpligtelse på strukturreformer eller bekæmpelse af korruption. Selv om Kenya for eksempel er forblevet i de nederste 21 % af de lande, der er opført i det internationale korruptionsindeks, fandt vi ikke noget bevis for, at dette havde fået EU til at knytte yderligere betingelser til landets EUF-finansiering. Kenya er fortsat med at modtage finansiering på samme niveau som under den forrige EUF. Problemet med korruption i Kenya er beskrevet i bilag IV, der er et uddrag af Transparency Internationals "Global Corruption Barometer Africa 2019 - Citizens' Views and Experiences of Corruption".

32

Den faste formel gav en indledende tildeling til Kenya på 395 millioner euro. Dette beløb blev øget til 435 millioner euro på grund af den store udfordring med at nedbringe fattigdommen, landets vigtighed med hensyn til regional integration og stabilitet og regeringens vilje til at overdrage beføjelser til regionerne. Eftersom der på mødet i EUF-udvalget ikke blev foretaget yderligere ændringer, beløb den endelige tildeling sig til 435 millioner euro.

Lande med store befolkningstal såsom Kenya modtog forholdsmæssigt færre midler

33

Eftersom Kommissionen tildelte 90 % af midlerne udelukkende efter den faste formel, foretog vi en mere indgående undersøgelse af formlens konsekvenser. Vi konstaterede, at Kommissionen i overensstemmelse med sit mål havde tildelt flere midler til de fattigste lande under den 11. EUF end under den 10. EUF. LDC'erne og lavindkomstlandene (LIC'erne) modtog under den 11. EUF 85 % af den samlede tildeling, mens de under den 10. EUF modtog 80 %.

34

Da den faste tildelingsformel blev udviklet, bestod ét af kriterierne for dens egnethed i, at tildelingerne skulle ligge tæt på de tidligere EUF-tildelinger (jf. bilag V). Dette blev delvist opnået ved at mindske virkningen af befolkningstalsindikatoren i formlen, hvilket resulterede i betydeligt mindre bistand pr. person til lande med større befolkningstal. Eksempelvis modtog Etiopien (85 millioner indbyggere) og Den Demokratiske Republik Congo (68 millioner indbyggere) mindre end 8 euro pr. person i EU-bistand, mens lande med mindre befolkningstal som f.eks. Gambia (1,8 million indbyggere) og Guinea-Bissau (1,5 million indbyggere) modtog over 100 euro pr. person. Kenya, der på tidspunktet for tildelingen havde en relativt stor befolkning på 42 millioner indbyggere, modtog 9 euro pr. person. Figur 2 viser tildelingerne beregnet efter den faste formel, før de kvalitative tilpasninger.

35

Grunden til, at lande med større befolkningstal modtog betydeligt mindre bistand pr. person, var, at befolkningstalsindikatoren havde et loft på 40 millioner indbyggere¹⁸ og ikke var baseret på landets samlede befolkningstal, men på kvadratroden heraf. I tekstboks 1 er det beskrevet, hvordan den faste formel reducerer virkningen af befolkningstallet.

36

Selv om befolkningstallet kun var én af de fem ensvægtede indikatorer i den faste tildelingsformel under den 11. EUF, havde det en betydelig indvirkning på fordelingen af midler mellem LDC'erne. Hvis Kommissionen ikke havde sat et loft over befolkningstallet, ville de større lande have modtaget de fleste af midlerne.

Det er ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at programmeringen af den 11. EUF kanaliserede bistanden derhen, hvor den kunne bidrage mest til at nedbringe fattigdommen

37

Bistanden bør rettes mod at afhjælpe de problemer, der er mest til hinder for modtagerlandets udvikling. For at være effektiv skal bistanden (sammen med andre bidrag) nå en kritisk masse (dvs. tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at skabe betydelige resultater)¹⁹, men et land (eller et fokusområde eller et projekt) bør ikke modtage flere penge, end det kan absorbere.

38

Disse principper anerkendes ligeledes i dagsordenen for forandring og instrukserne for programlægning af den 11. EUF²⁰. I dagsordenen for forandring fremhæves det, at "EU bør rette sine midler mod de områder, der har mest brug for disse til fattigdomsbekæmpelse, og hvor virkningen er størst"²¹. Instrukserne for programlægning fastsætter, at der ved udvælgelsen af fokusområder bør tages hensyn til, om EU-støtten når en kritisk masse med hensyn til viden, menneskelige ressourcer eller finansielle ressourcer, med henblik på at skabe væsentlige og målbare resultater²².

39

Vi vurderede derfor, om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten under den 11. EUF havde udvalgt fokusområder i Kenya, hvor: a) bistanden kunne bidrage mest til at nedbringe fattigdommen, og b) bistanden var stor nok til at skabe betydelige resultater. Vi vurderede også, om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten havde koordineret effektivt med EU-medlemsstaterne og andre donorer.

40

I dagsordenen for forandring angives det, at inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst til støtte for menneskelig udvikling er afgørende for den langsigtede fattigdomsbekæmpelse, og denne vækst fastsættes som en af dagsordenens prioriteter. Økonomisk udvikling afhænger af flere faktorer, som donorer kan øve indflydelse på - regeringsførelse, retlige rammer og infrastruktur samt menneskelig, social og finansiel kapital.

Begrundelsen for udvælgelsen af fokusområder er ikke tilstrækkelig klar

41

Udvælgelsen af fokusområder blev foretaget af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i fællesskab. Den resulterede i godkendelsen af et flerårigt vejledende program for hvert partnerland, underskrevet af det pågældende land. Fokusområderne i EU-Kenya-samarbejdets nationale vejledende program for 2014-2020 modtog følgende finansiering:

1. fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok - 190 millioner euro (44 %)
2. bæredygtig infrastruktur - 175 millioner euro (40 %)
3. offentlige institutioners ansvarlighed - 60 millioner euro (14 %)
4. støtteforanstaltninger (ikke et fokusområde) - 10 millioner euro (2 %).

42

Hvert af de tre fokusområder omfattede en lang række af underområder. For eksempel indbefattede "Fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok" omstilling af mindre landbrugeres praksis, arealforvaltning, tørkerelaterede nødsituationer, kontanter til tørkeofre og klimasikret infrastruktur i lokalområder. "Bæredygtig infrastruktur" omfattede transportinfrastruktur og energi. "Offentlige institutioners ansvarlighed" omfattede valg, forvaltning af offentlige finanser, retspleje, retshjælp og alternativer til fængsling. Ved at fordele Kenyas finansiering over så mange områder øger man risikoen for, at den ikke i et eneste fokusområde når den kritiske masse, der er nødvendig for at skabe betydelige resultater.

43

Kommissionen baserede sit valg af fokusområder på Kenyas nationale udviklingsplan ("Vision 2030") og landets gennemførelsesprogrammer, der går under betegnelsen "mellemfristede planer"²³. Disse dokumenter omfatter et stort antal områder, der går fra sociale aspekter som f.eks. sport, boliger og kønsligestilling til forskellige økonomiske sektorer som f.eks. turisme, finansielle tjenester og handel. Kommissionen kunne derfor have valgt mange andre områder end de aktuelle fokusområder og alligevel have holdt sig inden for rammerne af Vision 2030.

44

Kenyas nationale vejledende program indeholdt en begrundelse for, hvorfor de udvalgte fokusområder var vigtige. Det manglede dog en omfattende evaluering af andre fokusområders potentiale for fattigdomsbekæmpelse og af EU's evne til at tage hånd om disse. Vi fandt heller ikke bevis på, at der skulle forefindes en sådan evaluering andre steder end i det nationale vejledende program. Det var derfor uklart, hvorfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten mente, at støtte til de udvalgte fokusområder frem for andre ville bidrage mest til Kenyas nedbringelse af fattigdommen.

45

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten redegjorde ikke for beslutningen om ikke at støtte fremstillingssektoren direkte. Mange økonomier, der har oplevet betydelige udviklingsfremskridt, har gennemgået en komplet forandring - fra landbrugs- til industrisamfund²⁴. Dette er ikke sket i Kenya: Landbruget bidrager stadig med en tredjedel af landets BNP, mens fremstillingssektoren kun tegner sig for 10 %, dvs. det samme som for 40 år siden²⁵. Fremstillingssektoren har et stort potentiale for at skabe job (herunder til mindre veluddannede personer), forbedre Kenyas handelsbalance og stimulere andre sektorer såsom landbrug og forvaltning af naturressourcer²⁶.

46

Verdensbanken har beskrevet Kenya som et iværksætterland og bemærket, at landet har en fremstillingsindustri²⁷. Det er derfor sandsynligt, at en systematisk indsats for at fjerne denne sektors strukturelle problemer vil kunne føre til tiltagende økonomisk vækst. Det bør ligeledes understreges, at ekspansion i fremstillingsindustrien sidenhen blev fastsat som en af de erklærede prioriteter i Kenyas præsidents seneste masterplan for udvikling, også kaldet "de 4 store-dagsordenen". Endvidere betyder hurtig befolkningstilvækst og urbanisering stigende efterspørgsel efter jobmuligheder blandt unge i og nær ved byerne. Manglende opfyldelse af denne efterspørgsel kan skabe yderligere sociale problemer.

47

Et andet eksempel drejer sig om Kenyas IKT-sektor, der voksede med 10,9 % i 2017²⁸, og landet er desuden kendt for sine evner inden for innovative tjenester. Den kenyanske regering har siden 2008 i samarbejde med den private sektor været i gang med at udvikle en teknologiby ved navn Konza Technopolis, der vil være hjemsted for et nyt teknologisk universitet og for IKT-, ingeniør- og biotekvirksomheder. Det er planen, at den nye by, der stadig har behov for omfattende investeringer i infrastruktur, skal være et særligt økonomisk område, der er udstyret med alle nødvendige lokale faciliteter (boliger, hospitaler mv.). Innovation og en digital økonomi har potentiale til at øge eksporten af varer med høj merværdi og skabe job; dette er årsagen til, at udviklede lande bruger offentlige midler til at fremme disse fænomener.

Selv om donorkoordineringen var omfattende, havde den kun begrænset indflydelse på valget af fokusområder

48

I det nationale vejledende program beskriver Kommissionen nogle aktiviteter, der sigter mod at koordinere dens indsats med andre donorer (sektorbaserede donorarbejdsgrupper og fælles politikdialog). Dokumentet indeholder endvidere en matrix, der viser de sektorer, hvor andre donorer, herunder fra tredjelande, er involveret. Denne matrix er sammenfattet i figur 3, hvor fokusområderne under den 11. EUF er fremhævet. Vi fandt imidlertid ikke noget bevis på, at koordineringen med andre donorer havde påvirket Kommissionens valg af fokusområder.

49

Ud over at opstille denne matrix gennemførte Kommissionen fælles programmering sammen med ni medlemsstater og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med henblik på udarbejdelse af EU-strategien for fælles samarbejde fra maj 2015, der skulle understøtte Kenyas mellemfristede plan for 2014-2017 ("EU Joint Cooperation Strategy in support of Kenya's Medium-Term Plan 2013-2017"). I denne første EU-strategi for fælles samarbejde fremlagdes den planlagte arbejdsdeling med hensyn til fire prioriterede fokusområder i den fælles EU-programmering for perioden 2014-2017. Eftersom strategiarbejdet følger de mellemfristede planers femårige gennemførelsesperiode, blev den fælles strategi imidlertid først offentliggjort i maj 2015, næsten et år efter det nationale vejledende program, og påvirkede således ikke Kommissionens valg af fokusområder.

50

Otte af de ti medlemsstater, der har en tilstedeværelse i Kenya, er involveret i fokusområdet "Infrastruktur", og syv af dem er involveret i enten energi, transport eller begge dele. Ifølge skøn i den fælles strategi for 2018-2022²⁹ kan de samlede donorbidrag fra EU/EIB/medlemsstaterne til fokusområdet "Infrastruktur" beløbe sig til så meget som 2 353,4 millioner euro i løbet af strategiens femårsperiode (470,68 millioner euro pr. år). Dette beløb omfatter ligeledes underområderne vand/sanitet og boliger, i hvilke EU ikke er involveret. Det meste, om ikke al, finansieringen fra andre donorer vil blive ydet i form af lån.

Aktionerne til støtte for vækst og produktivitet blev øget, men støtten til fokusområder var primært rettet mod mindre landbrugere og ASAL-regioner

51

Fokusområdet "Fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok" koncentrerer sig om Kenyas landbefolkning og støtter tiltag med henblik på at:

1. styrke ordninger, der indføres for at afbøde de negative konsekvenser af fremtidige tørkeperioder
2. forandre mindre landbrugeres landbrugsmodel fra subsistenslandbrug til landbrug som et erhverv
3. udvikle klimasikret infrastruktur og forbedre arealforvaltningen for at sikre fred og sikkerhed.

52

Ved udgangen af januar 2020 var der indgået kontrakter for 85 % af de midler, der var bevilget til fokusområdet. Bilag VII indeholder en mere detaljeret oversigt over de seks aktioner, der hører under fokusområdet. Den største aktion er "AgriFI", et program på 45 millioner euro, der vil indbefatte et element vedrørende virksomhedstilskud på 20 millioner euro og en blandingskomponent på 10 millioner euro i partnerskab med EIB. Den vil støtte udviklingen og udbredelsen af nye tjenester, der skal hjælpe mindre landbrugere med at tilføre deres produkter værdi og få dem afsat. Den næststørste aktion er "Agri-biz", et program på 43,5 millioner euro, hvoraf 20 millioner euro vil blive blandet med finansiering fra Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB). Programmet vil desuden blive medfinansieret af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Den Danske Internationale Udviklingsmyndighed (DANIDA). Det har til formål at støtte udvikling af forretnings- og beskæftigelsesmuligheder for unge og kvinder i landdistrikter.

53

Tre projekter på henholdsvis 20, 30 og 30,5 millioner euro falder ind under den kenyanske regerings strategi "Tilendebringelse af tørkerelaterede nødsituationer". Det ene fokuserer på støtte til tørkerisikostyring og -koordinering, det andet på klimasikret infrastruktur til forbedret vandforsyning og sanitet i ASAL-regioner og det tredje på støtte til modstandsdygtige indkomstmuligheder og tørkerisikostyring. Fokusområdet omfatter ligeledes et projekt på 16,5 millioner euro til at støtte landbrugssektorens omstillingsproces og decentraliseret arealforvaltning. Projektet har til formål at styrke fødevaresikkerheden for mindre landbrugere og kvægnomadesamfund via forbedret adgang til landbrugstjenester og jord.

54

Kun 17 % af Kenyas jord er egnet til planteavl, og denne jord er beliggende i områder, hvor 80 % af befolkningen bor. Der er brug for omfattende investeringer i vandingsanlæg for at øge agerjordsarealet og gøre de eksisterende marker mere produktive. Samtidig kultiverer ca. 87 % af de kenyanske landbrugere mindre end 2 hektar jord og ca. 67 % af dem mindre end 1 hektar³⁰. Disse små bedrifter er ikke i stand til at skaffe kredit til investeringer i produktionsteknologi (såsom maskiner eller drivhuse) eller anden større infrastruktur.

55

Verdensbanken har rapporteret, at Kenya mister betydelige indtægter ved ikke at tilføre sine landbrugsråvarer værdi³¹. Forarbejdning af landbrugsvarer har et stort potentiale for at øge eksportindtjeningen og skabe job, men denne industri er afhængig af en stabil produktion. Selv om de mindre landbrugere øger deres produktivitet og begynder at sælge en del af deres produktion, vil de ikke være i stand til at levere den stabilitet i volumen og kvalitet, som er nødvendig i forarbejdningsindustrien. Nogle af projekterne under den 11. EUF har sådan set fokus på mindre landbrugeres integration i værdikæderne, men selve det store antal mindre landbrugere gør organiseringen af landbrugsproduktionen mere ineffektiv for forarbejdningsindustrien.

Bistanden til infrastruktur er relevant, men planerne er ikke realistiske i lyset af de tilgængelige midler

56

Fokusområdet "Bæredygtig infrastruktur" i det nationale vejledende program omfatter to delområder, energi og transport, og for hvert af dem er der fastsat specifikke mål:

1. at udvikle mere effektive og miljøvenlige energitjenester, der er tilgængelige for alle
2. at udvikle et mere effektivt og sikkert transportsystem med henblik på øget produktivitet og reduceret negativ miljøpåvirkning.

57

For at opfylde disse mål er der i det nationale vejledende program fremsat mere end 20 initiativer, herunder:

1. ressourceintensive aktioner såsom udvikling af generations-, transmissions- og distributionskapacitet og decentraliserede systemer uden for elnettet
2. nye sol- og vindbaserede energikilder
3. energieffektivitetsprogrammer for husholdninger (madlavning og belysning)
4. transportnet (f.eks. veje, havne, offentlig transport, ikkemotoriseret trafik, intermodalitet).

58

Vi mener, at det er relevant for Kenyas udvikling at tage hensyn til infrastrukturbehov. Bevillingen på 175 millioner euro er imidlertid ikke tilstrækkelig til at gennemføre alle de planer, der er opført i det nationale vejledende program. Kenyas infrastrukturrelaterede behov beløber sig årligt til 3 milliarder USD på transportområdet og 2 milliarder USD på energiområdet³². Vi mener derfor, at det nationale vejledende programs mål er urealistiske, og at tildelingen til fokusområdet "Infrastruktur" ikke er tilstrækkelig til at have en betydelig effekt.

59

Det nationale vejledende program omfatter ikke nogen redegørelse for, hvordan denne EU-bistand på 175 millioner euro kan bidrage til at gennemføre disse meget ambitiøse planer. Programmet angiver kun i generelle vendinger, at den foretrukne finansieringsmetode vil være blanding af EU-midler med lån fra europæiske finansielle institutioner (herunder EIB), og at mulighederne for offentlig-private partnerskaber (OPP'er) vil blive afsøgt. De repræsentanter fra Kommissionen, som vi interviewede, nævnte også blanding og offentlig-private partnerskaber som måder, hvorpå den kritiske masse kunne nås. Kommissionen vurderede dog ikke den forventede løftestangseffekt af blanding, og vi fandt ikke nogen analyse, der viste, hvordan de 175 millioner euro, der blev tildelt til dette fokusområde, kunne give betydelige resultater.

60

I december 2019 var der indgået kontrakter eller forpligtelser for 85 % af midlerne til dette fokusområde (jf. bilag VII). Støtten består af fem aktioner, hvoraf de fire indeholder et blandingselement. Den største aktion, det 45 millioner euro store program vedrørende bytrafik, har til formål at forbedre bæredygtigheden og effektiviteten af bytrafikken i Kenya. Et projekt på 30 millioner euro vil støtte klimasikrede veje i landdistrikter i ASAL-regioner og vil blive gennemført ved hjælp af blandet finansiering med lån fra Agence française de développement (AFD). Til projektet vedrørende havnen i Mombasa er der påtænkt knap 20 millioner euro til blandet finansiering med lån fra EIB med det formål at øge havnens kapacitet og effektivitet.

61

På energiområdet er der afsat 32 millioner euro til investeringsplatformen for Afrika med henblik på at støtte Kenyas energisektor. Hidtil er der indgået kontrakt om 7 millioner euro til blandet finansiering med lån fra AFD, og der er planlagt yderligere 25 millioner euro til blandet finansiering med lån fra en anden finansiel institution. Støtten har til formål 1) at øge den bæredygtige energiproduktion, adgangen til energi og energieffektiviteten gennem støtte til den private sektor og 2) at øge modstandsdygtigheden, stabiliteten og effektiviteten i Kenyas elnet. Der er endvidere ydet 22 millioner euro i støtte til Kenyas energisektor og transportsektor gennem et tilskud og teknisk bistand, der har fokus på forbedring af forvaltningen i disse sektorer.

62

Vores samtaler med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bekræftede, at mens den kenyanske regering i særdeleshed havde insisteret på at medtage infrastruktur som et fokusområde, var beslutningen om at udvide det, så det også omfattede energi, snarere et resultat af EU's politik. I dagsordenen for forandring angives energi som et af hovedfokusområderne for den fremtidige EU-bistand.

Bistanden til forvaltningssektoren havde ikke direkte fokus på bekæmpelsen af korruption

63

Fokusområdet "Offentlige institutioners ansvarlighed" er blevet tildelt 60 millioner euro, der er målrettet tre områder: valg, forvaltning af offentlige finanser og retspleje. Modtagerne under aktiviteterne inden for dette fokusområde vil også omfatte civilsamfundsorganisationer. Ved udgangen af januar 2020 var der indgået kontrakter om 100 % af aktionerne inden for dette fokusområde (jf. bilag VII).

64

Formålet med støtten til valg var at sikre, at der ved valget i 2017 blev gjort fremskridt i forhold til tidligere valg med hensyn til forberedelserne, valghandlingen og overholdelsen af forfatningen. Der blev ydet i alt 5 millioner euro til dette formål.

65

Formålet med støtten til retssystemet er at gøre retssystemet tilgængeligt for flere kenyanere. Der er indgået kontrakter for i alt 29 millioner euro vedrørende et projekt, der sigter mod at forbedre adgangen til domstolsprøvelse for fattige og marginaliserede befolkningsgrupper gennem retshjælp og tilbyde alternativer til fængsling.

66

Formålet med støtten til forvaltningen af offentlige finanser er at øge gennemsigtigheden på både centralt og delstatsligt niveau. Der er planlagt EU-støtte i form af budgetstøtte til flere dele af forvaltningscyklussen, f.eks. budgetgennemførelse, regnskabsføring, revision og tilsyn. Der er indgået kontrakter for i alt 26 millioner euro vedrørende en aktion, der indeholder en budgetstøttekomponent på 23,5 millioner euro og en supplerende støttekomponent på 2,5 millioner euro.

67

Hverken det nationale vejledende program eller noget andet dokument indeholdt en omfattende analyse af, hvordan EU havde udvalgt de interventioner, der skal styrke retsstaten og således forbedre regeringsførelsen. Eksempelvis fandt vi ikke nogen begrundelse for, hvorfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten havde valgt at støtte alternativer til fængsling og retshjælp til fattige mennesker. Intet i denne støtte havde direkte fokus på korruption, selv om det er dokumenteret, at korruption har en skadelig virkning på væksten, den internationale handel, markedernes åbenhed, tilstrømningen af udenlandske investeringer, virksomhedernes konkurrenceevne og produktiviteten³³. I Transparency Internationals korruptionsindeks 2018 rangerer Kenya som nr. 144 (ud af 180 lande), hvilket placerer landet i de nederste 21 %. Næsten alle af de repræsentanter³⁴ for ikkestatslige organisationer, som vi interviewede i Kenya, udpegede korruption som en af de største hindringer for landets udvikling.

Projekterne under den 10. EUF leverede generelt de forventede output og udfald, men det er endnu ikke blevet påvist, at de havde en effekt på Kenyas samlede udvikling

68

Vi undersøgte en stikprøve af aktioner i Kenya, der omfattede 53 % af udgifterne under den 10. EUF (jf. tabel 2 og bilag VI). Vi vurderede, om disse aktioner havde nået deres forventede output, udfald og effekt.

EU's støtte til veje forbedrede adgangen til basale tjenester, men det er ikke påvist, at støtten bidrog til den økonomiske udvikling

69

Det største projekt i infrastruktursektoren var vejen mellem Merille og Marsabit, der modtog 24,8 % af den aftalte bistand (88 millioner euro) og blev fuldført i maj 2017. Målet med dette projekt var at fremme bæredygtig og retfærdig økonomisk vækst. Dette mål blev ikke kun afspejlet i indikatorer for handel og BNP-vækst, men også i indikatorer, der måler gini-koefficienten (en ulighedsindikator), antallet af fattige, beskæftigelsesfrekvensen, passagerkomforten og vejsikkerheden.

1. For så vidt angår output i forbindelse med dette projekt blev 122 km grusvej opgraderet til vej med belægning. Det svarer til 3 % af Kenyas 3 600 km internationale hovedveje. Endvidere blev der foretaget en opgradering af 6 km byveje i Marsabit by.
2. For så vidt angår udfald er rejsetiden blevet nedsat på grund af den forbedrede vejoverflade. Forskellige interessenter beskrev, hvordan den 800 kilometer lange rejse fra Moyale til Nairobi plejede at tage tre dage og nødvendiggjorde overnatning i Marsabit og Isiolo, samtidig med at køretøjerne risikerede at sidde fast i mudderet. Nu kan rejsen gøres på en enkelt dag. Driftsomkostningerne er faldet, og som eksempel kan nævnes, at prisen på leje af lastbiler og busbilletter er faldet med en tredjedel. Den gennemsnitlige daglige trafik er steget fra 123 køretøjer i 2014 til 543 køretøjer i januar 2020, hvilket er en væsentlig forøgelse, men stadig lavt³⁵.

70

Selv om det ikke er blevet målt, bekræftede repræsentanter for delstaternes myndigheder og visse internationale organisationer, at der er sket en forbedring i adgangen til sundheds- og uddannelsestjenester samt til landbrugsprodukter. Derudover har den regionale korridor, som dette projekt hører under, været afgørende med hensyn til at forbedre fødevaresikkerheden i regionen³⁶. Projektet skabte således sociale resultater ved at forbedre adgangen til basale tjenester. Der forelå dog endnu ikke bevis på, at vejen havde fremmet den økonomiske vækst.

71

Vejen mellem Merille og Marsabit går gennem et tyndt befolket område, hvor de fleste mennesker lever af pastoral kvægavl. Dette udgør en traditionel livsstil, hvor menneskene flytter ofte for at finde passende områder til deres dyr og forbruger relativt få færdigvarer. På grund af det uvenlige klima vokser der kun begrænset vegetation i området, og der er meget lidt industri mellem Marsabit og Merille og omkring disse to byer.

72

Vejen mellem Merille og Marsabit er en del af den motorvej, der forbinder Kenyas hovedstad, Nairobi, med Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, og den har potentiale til at øge handelen mellem de to lande. At vejanvendelsen fortsat er relativt lav (jf. punkt 69 b)), viser imidlertid, at vejens tilstand ikke var den største hindring for vækst i handelen. Selv hvis alle 543 køretøjer pr. dag var godstransporterende lastbiler, ville dette stadig kun udgøre en brøkdel af Kenyas transportvolumen. To store hindringer for handelen mellem Kenya og Etiopien har været Etiopiens manglende deltagelse i bindende regionale handelsaftaler og den ustabile sikkerhedssituation på den etiopiske side af grænsen, som har gjort det usikkert at rejse gennem regionen³⁷.

En tredjedel af Kenyas 10. EUF-bistand gik til at støtte mindre landbrugere i ASAL-regioner, hvis effekt på Kenyas samlede økonomi er lille

73

EU ydede finansiering på 110,7 millioner euro (32 % af Kenyas samlede finansiering) i ASAL-regioner, hvor pastoral kvægavl og agropastoralt landbrug spiller en fremtrædende rolle. ASAL-delstaterne er hjemsted for 51 % af Kenyas samlede befolkning og 56 % af landets fattige, idet "fattige" mennesker er defineret som personer, der lever for mindre end 30 euro pr. måned i landdistrikter og mindre end 60 euro pr. måned i byområder³⁸.

74

Projektet vedrørende god landbrugspraksis havde til formål at forbedre kendskabet til jordbundsbevarende landbrug og god landbrugspraksis blandt mindre landbrugere i tørre og halvtørre landområder, udvikle forbindelserne til markederne og øge fødevaresikkerheden.

1. For så vidt angår output anvender 40 000 landbrugere (0,42 % af alle kenyanske landbrugere) nu de nye metoder.
2. For så vidt angår udfald er det gennemsnitlige udbytte pr. hektar korn og bælgfrugter hos de landbrugere, der anvender disse metoder, steget med henholdsvis 121 % og 98 %, mens produktionsomkostningerne er faldet med 22 % for korn og 19 % for bælgfrugter. Når først den gode landbrugspraksis er etableret, er den ikke afhængig af nye finansieringskilder for fortsat at levere resultater, hvilket giver projektet et stærkt element af bæredygtighed.

75

Den nationale tørkeforvaltningsmyndighed gennemførte projekter til forbedring af modstandsdygtigheden over for tørke i ASAL-lokalsamfund.

1. For så vidt angår output støttede disse projekter etableringen af forebyggende værktøjer, og de forbedrede den lokale kapacitet til at håndtere tørkeperioder effektivt ved hjælp af 10 strategiske beredskabsprojekter i 10 delstater.
2. For så vidt angår udfald bidrog disse projekter til at reducere de dødelige konsekvenser af tørke. Ifølge det nationale tørkeforvaltningsagentur var det indberettede antal døde husdyr i visse delstater væsentligt lavere end de 70 %, der blev registreret under den seneste tørke i 2009-2011. Eksempelvis indberettede delstaterne Marsabit og Samburu en husdyrdødelighed på mellem 20 og 40 %, mens delstaten Isiolo indberettede en dødelighed på 0 %.

76

Med hensyn til effekt øgede disse projekter fødevaresikkerheden i ASAL-regionerne og hjalp Kenya med at gøre fremskridt i det globale sultindeks. I 2018 opnåede Kenya en score på 23,2, der var faldet fra 28,0 i 2010. I ASAL-regioner anvendes de mindre landbrugeres landbrugsproduktion dog hovedsagelig til eget forbrug. Dette kan have begrænset effekten på Kenyas samlede udvikling.

SMAP bidrog til øget eksport af havebrugsprodukter

77

Programmet vedrørende standardisering og markedsadgang (SMAP) havde til formål at øge konkurrenceevnen og markedsadgangen for Kenyas havebrugsprodukter ved hjælp af forbedret fødevaresikkerhed. Et eksempel på dets output var levering af udstyr til Kenyas plantesundhedstjeneste (KEPHIS) med henblik på at foretage laboratorieanalyser. Dets udfald omfattede fjernelsen af franske bønner fra listen over produkter med begrænset eksport til EU. Et andet eksempel vedrører et bananfluefrit område for mangoavlere, som er ved at blive etableret.

78

Vi konstaterede, at SMAP bidrog til eksportmængden og den økonomiske udvikling. En institution med en klar og uundværlig rolle i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter blev støttet med en investering på 12,1 million euro (3 % af de samlede midler). Eksporten af havebrugsprodukter er steget i de seneste år. Selv om disse fremskridt ikke kan tilskrives SMAP-projektet alene, bidrog det dog hertil. Stigningen i eksportmængden viser desuden, at Kenyas havebrugsprodukter har eksportpotentiale, og at KEPHIS bidrager til at realisere dette potentiale. Figur 4 viser stigningen i eksporten af havebrugsprodukter.

Konklusioner og anbefalinger

79

I denne revision fokuserede vi på effektiviteten af den bilaterale udviklingsbistand til Kenya gennem EUF, landets vigtigste kilde til EU-finansiering. Vi undersøgte, om Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten på effektiv vis målretter EUF, så den bidrager mest muligt til at nedbringe fattigdommen i Kenya. Vi konkluderer, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ikke har påvist, at EU's bistand til Kenya i tilstrækkelig grad var baseret på landets specifikke behov og blev kanaliseret derhen, hvor den kunne bidrage mest til at nedbringe fattigdommen. Vi konstaterede endvidere, at de EU-finansierede aktioner, som vi undersøgte under den 10. EUF, leverede de forventede output og udfald, men det er endnu ikke blevet påvist, at de havde en effekt på Kenyas samlede udvikling.

80

De midler, der blev tildelt til Kenya under den 11. EUF, beløb sig til 435 millioner euro, hvilket svarede til ca. 0,6 % af Kenyas skatteindtægter. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tildelte ca. 90 % af Kenyas finansiering ved hjælp af en formel uden at foretage deres egen specifikke vurdering af hindringer og mål for landets udvikling. I forbindelse med landetildelingerne blev der desuden heller ikke taget hensyn til tilskud eller lån fra andre donorer.

81

Tildelingen af EUF-midler tog hensyn til de verdensomspændende indikatorer for regeringsførelse, men tildelingsmetoden gav ikke mulighed for at knytte bistanden til fremskridt inden for modtagerlandenes resultater, regeringsførelse og forpligtelse på strukturreformer eller korruptionsbekæmpelse. Selv om Kenya i løbet af de seneste årtier kun har gjort små fremskridt med hensyn til at fremme retsstatsprincippet og bekæmpe korruption, fandt vi intet bevis for, at dette havde fået EU til at knytte yderligere betingelser til landets EUF-finansiering.

82

Vi konstaterede, at Kommissionen i overensstemmelse med sit mål tildelte flere midler til de fattigste lande under den 11. EUF end under den 10. EUF. De mindst udviklede lande (LDC'erne) og lavindkomstlandene (LIC'erne) modtog 85 % af den samlede tildeling, mens de under den 10. EUF modtog 80 %.

83

Den faste tildelingsformel gav imidlertid mindre støtte pr. person til lande med større befolkningstal. Dette skyldtes, at befolkningstalsindikatoren havde et loft på 40 millioner indbyggere og ikke var baseret på landets samlede befolkningstal, men på kvadratroden heraf. Hvis Kommissionen ikke havde sat dette loft, ville de større lande have modtaget de fleste af midlerne (jf. punkt 25 til 36).

Anbefaling 1 - Genoverveje metoden til fordeling af EU's udviklingsbistand

På baggrund af Kenyas eksempel bør Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten:

1. undersøge EU's metode til fordeling af midler blandt AVS-landene og inddrage Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne på behørig vis
2. indføre særlige betingelser med henblik på at etablere en tydelig forbindelse mellem på den ene side de finansielle tildelinger og på den anden landets tidligere resultater og regeringens forpligtelse på strukturreformer, herunder vedrørende retsstatsprincippet.

Tidsramme: udgangen af 2022.

84

Selv om de disponible midler kun dækkede en brøkdel af Kenyas udviklingsbehov, blev pengene fordelt på mange områder, herunder landbrug, tørkerelaterede nødsituationer, energi- og transportinfrastruktur, valg, forvaltning af offentlige finanser og retssystemet. Kenyas nationale vejledende program for 2014-2020 omfattede ikke nogen vurdering af, om og i bekræftende fald hvordan de EUF-midler, der blev afsat til disse områder, ville nå en kritisk masse, der var tilstrækkelig til at skabe betydelige resultater. Der blev heller ikke redegjort for, hvordan støtten til de udvalgte fokusområder ville hjælpe Kenya mere med at nedbringe fattigdommen, end hvis andre fokusområder var blevet støttet (jf. punkt 41 til 44).

Anbefaling 2 - Vurdere den kritiske masse, når der udvælges fokusområder i Kenya

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør vurdere, om - og i bekræftende fald redegøre for, hvordan - de beløb, der afsættes til og inden for hvert fokusområde, med rimelig sandsynlighed vil nå en kritisk masse, der er tilstrækkelig til at skabe betydelige resultater.

Tidsramme: udgangen af 2022.

85

For eksempel fandt vi ikke nogen begrundelse for, hvorfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten havde besluttet ikke at støtte fremstillingssektoren direkte. Mange lande, der har oplevet betydelige udviklingsfremskridt, har gennemgået en komplet forandring - fra landbrugs- til industrisamfund. Dette er ikke sket i Kenya: Landbruget bidrager stadig med en tredjedel af landets BNP, mens fremstillingssektoren kun tegner sig for 10 %, dvs. det samme som for 40 år siden. Et andet eksempel gælder Kenyas IKT-sektor, der voksede med 10,9 % i 2017, og landet er desuden kendt for sine evner inden for innovative tjenester (jf. punkt 45 til 47).

86

Den største tildeling af midler under den 11. EUF var på 190 millioner euro (44 % af det samlede beløb) og gik til fokusområdet "Fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok". Det meste af støtten inden for dette fokusområde gik til ASAL-lokalsamfund og mindre landbrugere, og målet hermed var at give dem fødevaresikkerhed og højere indtægter. Støtten må forventes at forbedre levestandarden i disse lokalsamfund, men bidrager ikke til at fremme kommercialisering i landbruget og ekspansion i forarbejdningsindustrien (jf. punkt 51 til 55).

87

Via det nationale vejledende program blev der afsat 175 millioner euro til fokusområdet "Infrastruktur" og opstillet en række mål, bl.a. for ressourceintensive indsatser såsom udvikling af nye sol- og vindbaserede energikilder og transportnet (f.eks. veje og havne). Uden at sætte spørgsmålstegn ved disse planers vigtighed mener vi dog, at beløbet er for lille til at kunne gennemføre alle disse planer eller påvirke fokusområdets udvikling væsentligt (jf. punkt 56 til 62).

88

Fokusområdet "Offentlige institutioners ansvarlighed" modtog 60 millioner euro, der blev målrettet tre områder: valg, forvaltning af offentlige finanser og retspleje. Selv om den svage retsstat og korruptionen betragtes som alvorlige hindringer for Kenyas udvikling, tager EU-bistanden ikke direkte hånd om disse forhold. Vi fandt ikke nogen forklaring på, hvorfor finansieringen blev målrettet alternativer til fængsling og retshjælp til fattige frem for direkte bekæmpelse af korruption (jf. punkt 63 til 67).

89

Vi undersøgte også en stikprøve af aktioner i Kenya, der omfattede 53 % af udgifterne under den 10. EUF, og vurderede, om disse aktioner havde opfyldt deres forventede output, udfald og effekt. Selv om disse projekter generelt leverede de forventede output og udfald, fandt vi intet bevis på, at de havde haft en synlig indvirkning på landets samlede udvikling (jf. punkt 45 til 78).

Anbefaling 3 - Prioritere bæredygtig økonomisk udvikling og retsstatsprincippet i Kenya

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør prioritere de fokusområder, der har potentiale til at tiltrække udenlandske direkte investeringer, skabe job og få eksporten til at vokse, og de aktioner, der understøtter retsstatsprincippet, herunder bekæmpelsen af korruption.

Tidsramme: udgangen af 2022.

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 16. juni 2020.

Bilag

Bilag I - Indikatorer for menneskelig udvikling i Kenya

Bilag II - Figurer og tabeller vedrørende Kenyas økonomi

Bilag III - Liste over revisionssamtaler

Vi mødtes med følgende organisationer under revisionsbesøget i Kenya den 4.-14. februar 2019:

• Det tyske handelskammer
• Det franske handelskammer
• Foreningen for det tyske erhvervsliv i Kenya
• Det amerikanske handelskammer
• Udenrigsministeriet
• Skatteministeriet (OR)
• Ministeriet for transport, infrastruktur, boliger og byudvikling
• Landbrugsministeriet
• Ministeriet for information, kommunikation og teknologi
• Udviklingsmyndigheden for Konza Technopolis
• Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
• Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW)
• Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB)
• Agence française de développement (AFD) (det franske agentur for udviklingsbistand)
• Repræsentanter for Danmark, Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Italien og Sverige
• USAID Kenya
• Verdensbanken, regionskontoret
• De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO)
• Kenyas producentsammenslutning
• Kenyas plantesundhedstilsyn (KEPHIS)
• Besøg ved vejprojekter samt tørke- og landbrugsprojekter
• Repræsentanter for Kenyas motorvejsmyndighed, KENHA
• Repræsentanter for delstaterne Marsabit, Isiolo og Laikipia
• Repræsentanter for Kenyas kontor for vilde dyr og planter (KWS)
• Repræsentanter for kvindekooperativet i Anolei, sekundærskolen for piger i Loglogo, pigegymnasiet i Isiolo, primærskolen i Kamboe, vaccinationsprogrammet for husdyr

Herudover deltog uafhængige eksperter fra de følgende organisationer i en workshop for at drøfte relevansen af EU's valg af fokusområder:

• Critical Mass (gruppe for bevidstgørelse om cykling)
• Flone Initiative (støtte til kvinder i transportsektoren)
• Kenyas sammenslutning af borgerforbund
• Kenyas institut for offentlig politisk forskning og analyse (KIPPRA)
• Kenyas nationale udvalg om menneskerettigheder
• Kenyas Røde Kors-selskab
• Institut for udviklingsstudier, Nairobi Universitet
• Verdensbanken
• Amnesty International Kenya

Bilag IV - Opfattelsen af korruption i Kenya

67 %	mener, at korruptionen forøgedes i de foregående 12 måneder
45 %	af brugerne af offentlige tjenester betalte bestikkelse i de foregående 12 måneder
71 %	mener, at deres regering er dårlig til at bekæmpe korruption
54 %	mener, at almindelige borgere kan gøre en forskel med hensyn til at bekæmpe korruption

Bilag V - Sammenligning af landetildelingerne under den 10. og den 11. EUF

Bilag VI - Aktioner finansieret under den 10. EUF

Underområde	Beskrivelse	millioner euro omfattet af kontrakter	% af den samlede tildeling
Infrastruktur
Vejanlæggelse	Vej fra Merillefloden til Marsabit, veje i landdistrikter i den østlige del af Kenya, manglende forbindelsesveje og ikkemotoriserede transportfaciliteter i Nairobi, opgradering af veje til og i Mount Kenya-nationalparken og Aberdarenationalparken og opførelse af en bro over Galana River i Tsavo East-nationalparken.	177,6	45,4 %
Landbrug og udvikling af landdistrikter
Udvikling af landbrugssektoren	Forskning i landbrugsproduktivitet (ASAL-regioner), udvikling af værdikæden for sorghum, genindførelse og kommercialisering af maniok med henblik på forbedrede indkomstmuligheder gennem en model vedrørende hele værdikæden, kaffeproduktivitet, diversificering af indkomstmuligheder gennem udvikling af værdikæden for sorghum og jerusalembønner, Kenyas program for bedre korndyrkning samt øget produktivitet og rentabilitet hos mindre landbrugere gennem fremme og opskalering af godt landmandskab og jordbundsbevarende landbrug i produktive halvtørre områder.	46,2	11,8 %
Tørkerisikostyring	Forbedring af kvægnomaders indkomstmuligheder i Samburu, styrkelse af lokalsamfundenes modstandsdygtighed mod tørke ved hjælp af innovative markedsbaserede systemer, forbedret reaktion på og modstandsdygtighed mod tørke i lokalsamfundene, faciliteten for miljø i lokalsamfundene II, ASAL-tørkeforvaltning, fremme og styrkelse af virksomheder og markedssystemer i ASAL-regioner, der er særlig udsat for tørke, bæredygtige indkomstmuligheder gennem værdikædeudvikling i pastorale lokalsamfund i Turkana, indeksbaseret husdyrforsikring, videnskab som grundlag for udformning af aktioner på lokalsamfundsplan og politiske beslutninger, forbedring af økosystemtjenesters kvalitet og kvantitet, program for vandtårnsbeskyttelse og for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt den uafhængige undersøgelsesmission til Embobutskoven.	40,4	10,3 %
Tørkeresistens og modstandsdygtighed over for tørke	Tørkereservefonden	9,7	2,5 %
Institutionsopbygning	Teknisk bistand til det nationale tørkeforvaltningsagentur og tørkeforvaltning i ASAL-regioner	14,4	3,7 %
Udvikling af landdistrikter	Initiativer vedrørende udvikling af lokalsamfund	19,2	4,9 %
Regeringsførelse, handel og samarbejde
Støtte til decentralisering	Forskellige projekter til støtte for decentralisering og lokal økonomisk udvikling	17,6	4,5 %
Støtte til civilsamfundet	Styrkelse af civilsamfundet med henblik på en mere effektiv deltagelse i demokratisk regeringsførelse og reformer, program for brobygning ved hjælp af ansvarlig regeringsførelse	4,0	1,0 %
Valg	Støtte til valgreformer og folkeafstemningen om forfatningen	2,4	0,6 %
Støtte vedrørende retsvæsenet og lovgivningen	Teknisk bistand til justitsministeriet	0,9	0,2 %
Udvikling af handel og den private sektor	Støtte til forhandlinger om en omfattende ØPA, EU's program vedrørende standardisering og markedsadgang i Kenya (SMAP) - SMAP's komponent for den private sektor, SMAP's KEPHIS-komponent, SMAP (KEBS), SMAP (DVS), teknisk bistand til SMAP, levering af laboratorieudstyr til KEBS, DVS og KEPHIS, administrationsaftale med Verdensbanken.	14,1	3,6 %
Teknisk samarbejde	Projekter vedrørende teknisk bistand til forskellige ministerier	7,4	1,9 %
Ikke omfattet af kontrakter		37,4	9,6 %
I alt		391,4	100,0 %

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

Vejen mellem Merille og Marsabit (EUF-bidrag: 88 millioner euro svarende til 22 % af den 10. EUF og 50 % af fokusområdet "Transportinfrastruktur") var den sidste strækning af den motorvej på 1 495 km, der forbinder Nairobi med Addis Abeba i Etiopien. Målet med dette projekt var at fremme bæredygtig og retfærdig økonomisk vækst. Dette mål blev ikke kun afspejlet i indikatormål for handel og BNP-vækst, men også i mål for gini-koefficienten (en ulighedsindikator), antallet af fattige, beskæftigelsesfrekvensen, passagerkomforten og vejsikkerheden, hvilket tyder på en stærkere social dimension.

Turistveje i nationalparker (EUF-bidrag: 13 millioner euro) havde primært fokus på at øge antallet af besøgende i nationalparker, f.eks. ved at forbedre tilkørselsvejene i nationalparkerne Mount Kenya og Aberdare.

Projekterne til forbedring af veje i byområder i Nairobi (EUF-bidrag: 31 millioner euro) havde fokus på retfærdig økonomisk vækst gennem forbedring af trafikken og trafikstyringen i Nairobi og dens periferi. Ud over de institutioner, der er genstand for kapacitetsopbygning, forventes et bredt spektrum af sociale og økonomiske aktører at drage fordel af øget tilgængelighed, lavere transportomkostninger, udvikling af den private sektor og beskæftigelsesmuligheder. Eksempler på indikatorer anvendt i forbindelse med projektet: BNP-vækstrate, gini-koefficienten, handelstal, antallet af fattige, arbejdsløshedsprocenten, nedbringelse af forureningen samt øget komfort og sikkerhed.

Formålet med programmet for bedre korndyrkning (EUF-bidrag: 27,1 million euro) var at støtte mindre landbrugere i at opgradere deres subsistenslandbrug til kommercielt landbrug ved at forbedre udbyttet af en række afgrøder.

Formålet med projektet vedrørende landbrugsproduktivitet (EUF-bidrag: 4 millioner euro) var at forbedre velfærden hos husholdninger i regioner med tørre og halvtørre landområder (ASAL-regioner) ved at forbedre produktiviteten, afsætningen af produktionen og indkomstniveauet. Projektet sigtede mod at reducere antallet af pastorale kvægavlere, der lever under fattigdomsgrænsen, og reducere andelen af børn med ernæringsunderskud.

Aktionerne med fokus på god landbrugspraksis (EUF-bidrag: 9,5 millioner euro) sigtede mod at støtte mindre landbrugere, primært inden for subsistenslandbrug, så de kunne øge deres produktivitet.

Formålet med tørkereservefonden (EUF-bidrag: 9,7 millioner euro) var at fremskynde reaktionen på tørkeperioder, således at Kenyas eksisterende aktivgrundlag kan beskyttes, ved på forhånd at oprette en finansieringsreserve, der vil kunne anvendes uden at afvente tilsagn om bistand. Dette forventes at forbedre ASAL-lokalsamfundenes modstandsdygtighed over for tørke og reducere antallet af mennesker, der har behov for fødevarebistand.

Formålet med projekterne for støtte til indkomstmuligheder (EUF-bidrag: 1,7 millioner euro) var at fremme diversificering af husdyrbrug, fremme robuste markeder for husdyr og animalske produkter og konsolidere videnbasen for at forbedre klimaindsatsen og markedsorienteringen.

Programmet vedrørende standardisering og markedsadgang (SMAP) (EUF-bidrag: 12,1 million euro) under fokusområdet "Offentlige institutioners ansvarlighed" havde til formål at styrke de retlige rammer og den institutionelle infrastruktur for testning og certificering af planteprodukter og produkter af animalsk oprindelse. Et af projektets mål var at støtte eksporten, men de mindre landbrugere var også omfattet som interessenter, der nød godt af laboratorietestning af produkter.

Bilag VII - Aktioner finansieret under den 11. EUF

Bæredygtig infrastruktur
EUF	Underområde	Beskrivelse	millioner euro omfattet af kontrakter	% af den samlede tildeling
11. EUF	Energi og transport	Støtte til Kenyas energisektor og transportsektor	12,8	2,9 %
	Infrastruktur	Bidrag til den afrikanske investeringsfacilitet med henblik på støtte til Kenyas energisektor og transportsektor - havnen i Mombasa	19,6	4,5 %
	Transport	Program for bytrafik	-	0,0 %
	Energi	Bidrag til Afrikas investeringsplatform med henblik på støtte til energisektoren i Kenya	7,0	1,6 %
	Veje i landdistrikter	Klimasikrede veje i landdistrikter ved hjælp af blanding via den afrikanske investeringsfacilitet (AfIF) (sammen med AFD)	30,0	6,9 %
	Fokusområdet i alt		69,3	15,9 %
Fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok
EUF	Underområde	Beskrivelse	millioner euro omfattet af kontrakter	% af den samlede tildeling
11. EUF	Udvikling af landbrugssektoren	Støtte til landbrugets omstillingsproces og decentraliseret arealforvaltning	15,8	3,6 %
	Tørkerisikostyring	Tilendebringelse af tørkerelaterede nødsituationer: støtte til tørkerisikostyring og -koordinering	29,7	6,8 %
	Tørkeresistens og modstandsdygtighed over for tørke	Tilendebringelse af tørkerelaterede nødsituationer: klimasikret infrastruktur til forbedret vandforsyning og sanitet i ASAL-regioner	19,3	4,4 %
	Tørkeresistens og modstandsdygtighed over for tørke	Tilendebringelse af tørkerelaterede nødsituationer: støtte til modstandsdygtige indkomstmuligheder og tørkerisikostyring	30,1	6,9 %
	Udvikling af landbrugssektoren	Agri-biz: Værdige job for unge og kvinder i landbrugsværdikæderne i Kenya	23,2	5,3 %
	Udvikling af landbrugssektoren	AgriFI: Støtte til produktivt landbrug	45,0	10,3 %
	Fokusområdet i alt		163,0	37,5 %
Offentlige institutioners ansvarlighed
11. EUF	Valgbistand	Langsigtet valgbistandsprogram (LEAP)	5,0	1,1 %
	Retsstaten	Program for retslig myndiggørelse og levering af bistand (PLEAD)	29,1	6,7 %
	Forvaltning af offentlige finanser	Offentlig ansvarlighed og levering af tjenester (PASEDE)	26,0	6,0 %
	Fokusområdet i alt		60,1	13,8 %
Støtteforanstaltning
11. EUF	Støtteforanstaltning	Støtteforanstaltning	2,9	0,7 %
	Samarbejde og dialog	Facilitet for samarbejde og dialog	5,0	1,1 %
	Fokusområdet i alt		7,9	1,8 %
	I ALT		300,4	69,0 %

Kilde: Revisionsretten på grundlag af data fra Kommissionen.

Glossar

Blanding: En kombination af lån og tilskud, der har til formål at mobilisere supplerende kapital.

Bæredygtighed: Et udviklingsprojekts evne til at fastholde sine resultater så længe, det er nødvendigt (dvs. at det skal være tilstrækkeligt etableret, selvforsynende og/eller finansieret for at kunne vare ved).

Dagsordenen for forandring: EU's plan for udviklingspolitik, der indfører en række centrale principper og prioriteter med henblik på at forbedre bistandens virkning og effektivitet.

Den Europæiske Investeringsbank: EU's bank, der ejes af EU's medlemsstater og repræsenterer deres interesser. Den arbejder tæt sammen med de andre EU-institutioner om at gennemføre EU's politik.

Den Europæiske Udviklingsfond: Det hovedinstrument, gennem hvilket EU yder udviklingsbistand til staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt de oversøiske lande og territorier.

Effektindikator: En målbar variabel, der giver information om de langsigtede konsekvenser af et afsluttet projekt eller program, som kan være socioøkonomiske, miljømæssige eller finansielle.

EU-delegation: En struktur under Europa-Kommissionen, der repræsenterer EU's og EU-borgernes interesser i værtslande over hele verden.

Fattigdom: Den tilstand, hvor en person mangler ressourcer til at opfylde basale subsistensbehov og forhindres i at deltage i samfundslivet.

Inputindikator: En målbar variabel, der giver information om de menneskelige, finansielle, fysiske og administrative ressourcer samt de reguleringstiltag, der anvendes til at gennemføre et projekt eller et program.

Outputindikator (også kaldet procesindikator): En målbar variabel, der giver mulighed for at evaluere noget, som et projekt eller program har frembragt eller opnået.

Resultat: Den umiddelbare virkning af et projekt eller program efter dets afslutning, f.eks. bedre beskæftigelsesegnethed hos kursusdeltagere eller bedre adgangsforhold takket være en nyanlagt vej.

Udfaldsindikator: En målbar variabel, der giver mulighed for at evaluere, hvilke konsekvenser output har for støttemodtagere.

Udviklingsprogrammering: En beslutningsproces, hvor Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen fastlægger bistandsrelaterede strategier, prioriteter og tildelinger.

Årtusindudviklingsmålene: Globale mål om at nedbringe fattigdommen og dens fremtrædelsesformer senest i 2015. Fastlagt af verdens ledere og de vigtigste udviklingsinstitutioner ved FN's Millenium-topmøde i september 2000.

Forkortelser

AFD: Agence française de développement (det franske agentur for udviklingsbistand)

ASAL: Tørre og halvtørre landområder (arid and semi-arid lands)

AVS: Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet

BNP: Bruttonationalprodukt

DEVCO: Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling

ECHO: Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan

EIB: Den Europæiske Investeringsbank

EUF: Den Europæiske Udviklingsfond

FN: De Forenede Nationer

GD: Generaldirektorat i Europa-Kommissionen

IKT: Informations- og kommunikationsteknologi

ILO: Den Internationale Arbejdsorganisation

KEBS: Kenyas standardiseringsorgan

KEPHIS: Kenyas plantesundhedstilsyn

LDC: Mindst udviklet land

LIC: Lavindkomstland

LMIC: Mellemindkomstland i den nederste halvdel

NGO: Ikke-statslig organisation

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

TEUF: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens svar

Resumé

Kenya er et velfungerende demokrati, den største og mest diversificerede økonomi i Østafrika og et regionalt centrum for transport, finanser og handel. Det blev et land i den lavere mellemindkomstklasse i 2014 som det eneste land i Østafrika sammen med Sudan. Kenya stiller tropper til rådighed for Den Afrikanske Unions fredsbevarende mission i Somalia (AMISOM) og huser omkring 0,5 mio. flygtninge fra Somalia og Sydsudan. Kenya er et strategisk land i regionen omkring Afrikas Horn, som EU deler interesser, liberale og demokratiske værdier samt multilaterale dagsordener med. Det har potentialet til at spille en stabiliserende rolle i regionen.

Demokratiet i Kenya er fortsat skrøbeligt, og landet slås med vedvarende uligheder, etnisk opdeling og forvaltningsmæssige problemer, f.eks. korruption og valgrelateret vold. Disse forhold skal adresseres, idet de både kan hindreanvendelsen af retsstatsprincippet og den økonomiske udvikling i landet. Præsident Uhuru Kenyattas lancerede i kølvandet på sit genvalg i 2017 en ambitiøs udviklingsplan — hans "Big Four"-dagsorden, som intensiverede bekæmpelsen af korruption, hvilket medførte arrestationen af en række højt profilerede politikere og indgåelsen af en forsoningsplan med oppositionslederen.

I denne sammenhæng og efter at have oplevet nogle svære stunder under præsidentvalget i 2017 i Kenya er EU villig til at opgradere sine relationer til landet. Gennem dialog og samarbejde har EU allerede bidraget til Kenyas økonomiske og sociale fremskridt. EU søger nu at etablere et partnerskab med Kenya, som øger investeringerne til støtte for "Big Four"-dagsordenen — udbygning af dialog og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse som f.eks. bæredygtig, jobskabende udvikling, bekæmpelse af terrorisme, afbødning af klimaændringer og samarbejde om fred og sikkerhed i hele regionen og om multilaterale dagsordener.

Med støtte fra EU-samarbejdet har Kenya oplevet betydelige økonomiske, sociale og institutionelle fremskridt.

• Andelen af kenyanere, der lever under den internationale fattigdomsgrænse (1,90 USD pr. dag i 2011-PPP) er faldet fra 43,6 % i 2005/2006 til 35,6 % i 2015/2016. Forekomsten af fattigdom er blandt de laveste i Østafrika og lavere end det regionale gennemsnit for Afrika syd for Sahara.
• På den seneste 2020-rangliste fra Verdensbanken for, hvor let det er at gøre forretninger, er Kenyas attraktivitet hos investorerne forbedret med yderligere 6 pladser til en 56. plads ud af 190 økonomier. Denne forbedring tre gange i træk har ført Kenya fra en 92. plads i 2017, til en 80. plads i 2018 og en 61. plads i 2019. I 2019 ledede EU's ambassadør et forretningsmøde med præsident Kenyatta, som gav repræsentanter for den private sektor mulighed for at give udtryk for deres bekymringer og opfordring til reformer.
• EU har arbejdet ihærdigt på at opnå ligestilling mellem kønnene, navnlig på den politiske scene. I 2010 vedtog Kenya en ny forfatning, som ændrede opbygningen af dets politiske institutioner radikalt. En vigtig ændring var bestemmelser om en mere ligelig kønsfordeling. EU fortsætter med at støtte initiativer, der sigter mod at fremme ligestilling mellem kønnene. I 2019 finansierede EU eksempelvis delvist det meget succesfulde TV-realityshow "Ms President".

Indledning

Punkt 8-10 — Udviklingsbistand

EU's udviklingspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union omfatter blandt målene for Unionens optræden udadtil d) at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen. I henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det primære mål med Unionens politik for udviklingssamarbejde at mindske og på lang sigt udrydde fattigdom.

Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) fastsætter, at EUF-samarbejde bør bidrage til:

1. at fremme bæredygtig og inklusiv udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende
2. at konsolidere og understøtte demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettigheder og de relevante principper i international ret og
3. gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder.

Derfor tager EU's udviklingssamarbejde hensyn til balancen i de komplekse mål, der forfølges i udviklingspolitikken.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten anser det for vigtigt, at EU's udviklingsbistand til Kenya vurderes inden for de lovgivningsmæssige rammer for EU's udviklingssamarbejde.

Observationer

Punkt 25-36 — tildeling af EUF-midler generelt

Punkt 27-32 — Kommissionen tildelte 90 % af EUF-midlerne til Kenya ved hjælp af en standardiseret tilgang, der anvendes i alle AVS-lande.

Den metode, der blev anvendt i forbindelse med tildeling af midler til EUF-lande, er en del af den overordnede programmeringsproces og ikke en særskilt proces.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har tildelt midler til Kenya baseret på vurderingen af landets behov, kapacitet og resultater, som er formuleret via en kvantitativ og kvalitativ analyse i overensstemmelse med de kriterier, der var fastsat i dagsordenen for forandring og Cotonouaftalen. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten minder om, at fastsættelsen af det enkelte lands udviklingsprioriteter og estimeringen (og sammenligningen) af huller i finansieringen ikke var omfattet af formålet med tildelingsmetoden.

Enhver finansiel tildelingsmetode kræver sammenlignelige vurderinger. Kenyas specifikke behov og tidligere resultater blev afspejlet i de indikatorer, der blev valgt til tildelingsmodellen. Den kvalitative justering gav en yderligere mulighed for at foretage den specifikke vurdering af landet og justere den indledende tildeling op til 25 %, og det resulterede i en 10 % justering i Kenyas tilfælde. Medlemsstaterne gennemgik den endelige vurdering og anså den for at være hensigtsmæssig, idet der ikke blev foreslået nogen yderligere justering.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har vurderet og sammenlignet lande ved at anvende sammenlignelige indikatorer for behov (under hensyntagen til bl.a. økonomiske og sociale/menneskelige udviklingstendenser, vækstmønstre og struktursvaghedsindikatorer), kapacitet og resultater som krævet i Cotonouaftalen og dagsordenen for forandring som følger:

• Befolkningstal; Positivt korreleret: Jo større befolkning, desto større tildeling.
• Bruttonationalindkomsten pr. indbygger (BNI pr. indbygger), en indikator for behov og kapacitet og en proxy for fattigdom; Negativt korreleret: Jo højere BNI pr. indbygger, desto lavere tildeling.
• Indekset for menneskelige aktiver (HAI), en indikator for behov, som afspejler statussen for den menneskelige udvikling i et land i tæt forbindelse med årtusindudviklingsmålene; Negativt korreleret: Jo højere HAI pr. indbygger, desto lavere tildeling.
• Indekset for økonomisk sårbarhed (EVI), en indikator for sårbarhed og skrøbelighed, som måler strukturelle hindringer for vækst repræsenteret ved eksponeringen for og forekomsten af udefra kommende chok; Positivt korreleret: Jo højere sårbarhed, desto højere tildeling.
• De verdensomspændende indikatorer for regeringsførelse (WGI), en indikator for forpligtelser, resultater og virkning, som samler seks dimensioner af regeringsførelse: Derfor indgår regeringsførelse, retsstatsprincippet og kontrol af korruption i formlen, og svagheder i retsstatsprincippet og i kontrol af korruption havde en negativ indvirkning på Kenyas tildeling.

Da de fleste af de ovennævnte indikatorer er sammensatte, blev Kenya vurderet på mange dimensioner af behov og resultater, og der blev foretaget sammenligninger af disse med de andre AVS-lande:

• Den værdi, der genereres i økonomien pr. indbygger
• Underernæret befolkning
• Dødelighedsraten for børn på fem år og derunder
• Høj skolesøgningsgrad på mellemskoleniveau
• Voksnes grad af læse- og skrivefærdigheder
• Landets geografiske afsondrethed
• Vareeksportkoncentration og manglende stabilitet i eksporten af varer og tjenesteydelser
• Landbrugets, skovbrugets, fiskeriets andele af økonomien og manglende stabilitet i landbrugsproduktionen
• Andel af befolkning i lavtliggende kystområder: ofre for naturkatastrofer
• Stemme og ansvarlighed
• Politisk stabilitet og fravær af vold Effektiv regeringsførelse
• Lovgivningsmæssig kvalitet
• Retsstatsprincippet
• Kontrol af korruption³⁹

Relativt dårlige resultater for så vidt angår retsstatsprincippet og kontrol af korruption har reduceret tildelingen til Kenya, men de reducerede den ikke til nul, idet resultaterne inden for regeringsførelse interagerer med andre kriterier for behov og kapacitet. Formålet med tildelingen var ikke at udelukke lande fra fremtidigt bilateralt samarbejde baseret på én enkelt indikator eller én undergruppe af indikatorer. Dette ville ikke være i overensstemmelse med Cotonouaftalen. Landenes forpligtelse til strukturel forandring er et udefineret kriterium, der ikke var fastsat i de politiske retningslinjer.

Parallelt med tildelingsprocessen analyserede EU-delegationerne behovene i partnerlande og udviklingsmål i henhold til deres nationale udviklingsplaner. I Kenyas tilfælde er landets udviklingsstrategi: "Vision 2030" er integreret i det nationale vejledende program (NIP), og derfor blev der udført en omfattende behovsvurdering for landet.

Punkt 32-36 — Lande med store befolkningstal såsom Kenya modtog forholdsmæssigt færre midler

Formålet med tildelingen var at tildele flere midler til de lande, der har det største behov, som det er fastsat i dagsordenen for forandring. Dette mål blev nået med en stigning i tildelinger til de mindst udviklede lande (LDC'erne) og lavindkomstlandene (LIC'erne) og en reduktion i tildelinger til højere middelindkomstlande (UMIC'erne) og højindkomstlandene (HIC'erne) som anerkendt af ECA. Målet var ikke at gentage tildelingen under den 10. EUF, hvilket bekræftes af den kendsgerning, at tildelingerne under den 11. EUF afveg fra tildelingerne under den 10. EUF (se bilag V).

Kenya modtog forholdsmæssigt færre midler, fordi det er blandt de fem tættest befolkede AVS-lande. Et befolkningstalsloft er almindelig praksis i bistandstildelingsmodeller, f.eks. den resultatbaserede tildeling, der anvendes af multilaterale udviklingsbanker. Det er afgørende for "at undgå, at de tættest befolkede lande modtager store andele af det samlede bistandsbeløb"⁴⁰.

Derudover anvender Kommissionen ikke udligning af "bistand pr. indbygger" som et kriterium for tildeling af bistand og anser ikke opnåelsen af lignende niveauer af bistand pr. person på tværs af alle lande for at være et ideelt benchmark for bistandstildeling. Denne tilgang ville også ignorere dynamikken ved stordriftsfordele i officiel udviklingsbistand.

Punkt 37-67 — programmering af den 11. EUF i Kenya

Punkt 37-40 — "Dagsorden for forandring"

Kommissionens programmeringsretningslinjer viser, at der for at nå en kritisk masse ved valg af et område skal tages hensyn til viden, menneskelige ressourcer (herunder kapacitet til politisk dialog) og økonomiske ressourcer. Dagsordenen for forandring indrammer programmeringen via en forpligtelse til at øge ressourcerne til i) god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati samt ii) inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst til støtte for menneskelig udvikling. Under denne anden prioritet fokuserer dagsordenen for forandring på social beskyttelse, sundhed og uddannelse, et stærkere erhvervsklima, en dybere regional integration samt bæredygtigt landbrug og energi.

Inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for, at fattigdom kan bekæmpes på lang sigt, og vækstmønstre er lige så vigtige som vækstrater. EU bør derfor fremme en mere inklusiv vækst, der sætter folk i stand til at bidrage til og drage fordel af velstand og beskæftigelse. Fremme af anstændigt arbejde, herunder beskæftigelse, sikring af rettigheder på arbejdspladsen, social beskyttelse og social dialog har afgørende betydning.

Punkt 41-47 — Begrundelsen for udvælgelsen af fokusområder er ikke tilstrækkelig klar

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten valgte de fokusområder, der skulle modtage støtte i 2014 på grundlag af Kenyas nationale udviklingsplan ("Vision 2030") og dens gennemførelsesprogrammer, også kendt som den mellemlange plan. I forbindelse med udvælgelsen af underområderne landbrug og transport gav evalueringen af EU's samarbejde med Kenya i perioden 2006-2012, som allerede var nået langt på tidspunktet for formuleringen af det nationale vejledende program (NIP) under den 11. EUF, en yderligere grund til, hvorfor støtte til disse områder havde et væsentligt fattigdomsbekæmpelsespotentiale og en væsentlig effekt og derfor bør fortsætte. EU justerede den 11. EUF NIP i 2018 til "Big Four"-dagsordenen ved at omlægge det første landbrugsorienterede fokusområde til "beskæftigelse og modstandsdygtighed".

Hvad angår landbrugssektoren, vil Kenyas største komparative fordel kunne være at forbedre landbrugets værdikæder til forarbejdning af landbrugsprodukter. Kommissionen skal hermed bemærke, at dette har været fokusområdet for to projekter, der er finansieret fra den 11. EUF, kaldet Støtte til produktivt, tilpasset og markedsintegreret husmandslandbrug, herunder bidrag til investeringsfaciliteten for Afrika (AgriFi) og "Agri-biz: Decent jobs for Youth and Women in Agricultural Value Chains in Kenya" (AgriBiz).

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er enige i, at urbanisering og befolkningstilvækst er vigtige drivkræfter, som kræver skabelse af job i og omkring storbyer. Det bør imidlertid bemærkes, at en væsentlig del af støtten var planlagt med henblik på forbedring af byinfrastruktur (10. EUF: Manglende forbindelser — byveje i Nairobi 11. EUF: Nairobi bytrafikprogram), og således var målrettet mod at fjerne en af de vigtigste hindringer på vejen mod at frigøre Nairobis fulde beskæftigelsespotentiale. Kommissionen vil også gerne understrege, at beskæftigelse ikke alene kan materialisere sig i produktion, men også i tjenesteydelser. En af Nairobis vigtigste servicesektorer er finansielle tjenesteydelser. EU-støtte, der er målrettet adgang til finansiering i landbrugs- og energisektoren (et vigtigt element i den 11. EUF NIP) har en direkte positiv indvirkning herpå.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten støtter reformer af erhvervsmiljøet gennem deres engagement i den lokale private sektor og Kenyas regering, fremme af gennemsigtige og retfærdige udbudsprocesser og investeringsbeslutninger, der giver muligheder for den lokale fremstillingssektor, f.eks. EDF 10-støtteprogrammet SMAP.

Kommissionen er enig med ECA i, at Kenyas IKT-sektor er dynamisk og har et væsentligt beskæftigelsespotentiale. Derfor aflagde Kommissionens næstformand Margrethe Vestager Kenya et besøg i begyndelsen af 2020, hvilket blev fulgt op af et fælles møde mellem EU-delegationen/FN og Kenyas IKT-minister. Generelt tages der behørigt hensyn til dette område i EU's nuværende programmeringsfase for et efterfølgende instrument til den 11. EUF.

Punkt 48-50 — Donorkoordineringen havde kun begrænset indflydelse på valget af fokusområder

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten vil gerne påpege, at der er et meget tæt samarbejde med andre donorer i sektorbaserede arbejdsgrupper. De var således bekendt med, som det også fremgår af donormatrixen i det nationale vejledende program, andre donorers prioriteter. Samarbejde med andre donorer har indflydelse på Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens valg af fokusområder. Mens Kommissionens kombinerede nationale vejledende program (NIP), det regionale vejledende program (RIP) og tematiske indgreb udgjorde en omfattende reaktion og nåede op på betydelige beløb, ville de alene have risikeret ikke at kunne holde trit med behovene, som var for store for én enkelt udviklingspartner. Den kombinerede effekt af forskellige udviklingspartneres bestræbelser øgede imidlertid virkningen for hver enkelt udviklingspartner.

Selv om det er korrekt, at den fælles samarbejdsstrategi, der blev offentliggjort i 2015 som et dokument, ikke kunne påvirke programmeringen af det nationale vejledende program for den 11. EUF, der blev gennemført et år tidligere, bør dette ikke sløre den kendsgerning, at tæt samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og den dynamik, der resulterede i den fælles samarbejdsstrategi, allerede eksisterede i 2014. Således tog formuleringen af det nationale vejledende program for den 11. EUF ikke alene hensyn til de specifikke områder, hvor EU-medlemsstaterne (herunder medlemsstaternes institutioner for udviklingsfinansiering) samt Den Europæiske Investeringsbank var aktive, men også de forskellige planlægningshorisonter. Eksempelvis blev der med hensyn til at støtte landbruget i Kommissionens afgørelse C(2015) 7454 final, der blev truffet inden for rammerne af gennemførelsen af den 11. EUF, fastsat en fortsættelse af den fælles politikstøtte i landbrugssektoren. Denne fælles politikstøtte i landbrugssektoren startede under den 10. EUF mellem EU, Tyskland og Sverige. Denne beslutning havde indflydelse på valget af områder til den 11. EUF.

Punkt 51-55 — Bistanden til landbruget understøtter fødevaresikkerheden, men der er ikke tilstrækkeligt fokus på sektorens vækst og produktivitet

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ønsker at fremhæve, at flere undersøgelser viser, at fattigdomsbekæmpelsespotentialet ved investeringer i landbrugssektoren i Afrika er højere end i alle andre sektorer. Eksempelvis har Verdensbanken vurderet, at "deltagelseseffekten af landbrugsvækst (til fattigdomsbekæmpelse) i gennemsnit er 1,5 til 2 gange større end effekten af ikke-landbrugssektorerne"⁴¹). Efter midtvejsevalueringen i 2017 af den 11. EUF blev sektoren omlagt fra "fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimachok" til "beskæftigelse og modstandsdygtighed", og tildelingen til sektoren blev øget til 228,5 mio. EUR. Derfor blev EU-støtten til Kenya tilpasset præcist til at løse problemerne med at skabe beskæftigelse til de unge i Kenya, støtte til agroindustrien og forarbejdning af landbrugsprodukter. Eksempelvis ydede programmet AgriFi Kenya fra maj 2020 tilskud til 14 virksomheder, medfinansierede forretningsplaner, der var målrettet 124 545 mindre landbrugere, med henblik på at skabe yderligere mindst 10 000 direkte arbejdspladser.

Kommissionen vil også gerne understrege, at en stor del af NIP-midlerne har været fokuseret på landbrugets vækst og produktivitet. Ud af 145,5 mio. EUR udgjorde mere end halvdelen af de midler, der blev tildelt det første fokusområde (60 %), støtte til sektorens vækst og produktivitet (minimum 88,5 mio. EUR via det blandede AgriFi-program (45 mio. EUR) og det blandede AgriBiz-program (43,5 mio. EUR). Derudover er der fortsat 36,6 mio. EUR under gennemførelse fra den 10. EUF, "Kenya Cereal Enhancement Programme (KCEP)" og "Improved Productivity and Profitability and Good Agricultural Practice" i ASAL-områder (IPP-GAP), som også bidrager til vækst og produktivitet i landbrugssektoren.

Punkt 56-62 — Bistanden til infrastruktur er relevant, men planerne er ikke realistiske i lyset af de tilgængelige midler

Fokusområdet bæredygtig infrastruktur blev valgt på basis af erfaringer indsamlet under den 10. EUF, og den på dette tidspunkt igangværende evaluering af EU's bistand til Kenya i perioden 2006-2012 og stærke holdninger hos partnerlandets regering viste, at dens indvirkning på den økonomiske vækst var stor.

Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at 175 mio. EUR er for lidt i forhold til behovene i infrastruktursektoren. Den 11. EUF NIP blev imidlertid udviklet med den viden, at a) andre EU-midler var på vej til disse områder via tematiske og regionale programmer⁴², og at blandingsfaciliteter i betydelig grad ville kunne udnytte virkningen af EU-tilskud b) EU-medlemsstaternes tiltag ville øge EU's fodaftryk c) andre udviklingspartnere ville også deltage med deres finansiering. Hvis behovene i en nøglesektor er for store for én udviklingspartner på egen hånd, er den eneste vej frem at samle ressourcer under anvendelse af et af de vigtigste temaer på dagsordenen for forandring, nemlig partnerskab.

EU-støttebeløbet til energi- og transportinfrastruktur i det nationale vejledende program (175 mio. EUR) skal kumuleres med midler fra EU's tematiske og regionale programmer, som multiplicerede effekten ved at blande med lån fra udviklingsfinansieringsinstitutioner. Blandingsformen, som udnytter EU-tilskud sammen med lån fra udviklingsfinansieringsinstitutioner, blev også fastlagt til at være den foretrukne gennemførelsesform i det nationale vejledende program under den 11. EUF.

Desuden understreger Kommissionen, at der ved overvejelser om nye finansieringsformer, f.eks. blandingsfaciliteter og budgetgarantier, bør foretages en vurdering af de udnyttede finansielle ressourcer og ikke blot den anvendte tilskudskomponent (eller midler tilført ved garantier). Revisionsrettens beretning fokuserer kun på tilskudskomponenten ved adressering af blandingsoperationer og mangler dermed disse midlers løftestangseffekt, som kan nå en faktor på ti. Det er vigtigt at understrege, at dette er i overensstemmelse med Addis Abeba-handlingsplanen og målet om at udnytte midler fra den private sektor med henblik på at slå bro over den aktuelt eksisterende finansieringskløft for at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG).

Sidst, men ikke mindst, ønsker Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten at gentage, at EU ikke arbejder isoleret, og at Unionens midler supplerer de midler, der tildeles af andre donorer. Med henblik på at forbedre synergier er EU involveret i en fælles programmering i Kenya med EU-medlemsstater, der er repræsenteret i landet, og Den Europæiske Investeringsbank.

Punkt 63-67 — Bistanden til forvaltningssektoren har ikke direkte fokus på bekæmpelsen af korruption

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er enige i, at korruption er en af de største hindringer for Kenyas udvikling, men det er imidlertid en dybt rodfæstet samfundsmæssig udfordring, som ikke kan tackles nu og her. Støtte til valgsystemer for at fremme udviklingen af emnespecifik politik, adgang til klage og domstolsprøvelse og øge gennemsigtigheden i de offentlige finanser er vigtige aspekter at arbejde med for at hjælpe det kenyanske samfund med omstillingen fra en social kontrakt, der er drevet af korruption og nepotisme, til et moderne fungerende demokrati.

Hvad angår valget om at fokusere på adgang til klage og domstolsprøvelse for de fattige og alternativer til fængslinger, blev valget klart foretaget i overensstemmelse med EU's politik for retlige anliggender og menneskerettigheder. Beslutningen tog hensyn til manglen på meningsfuld adgang til klage og domstolsprøvelse for de fattige i landet, de umenneskelige forhold og overbelægningen i de kenyanske faciliteter for frihedsberøvede og fængsler, hvilket skyldes den omfattende og ofte urimelige gøren brug af varetægtsfængsling.

EU's intervention i retssystemet i Kenya sigtede også mod at forbedre kvaliteten og effektiviteten i det strafferetlige system, herunder kapacitetsopbygning og organisatorisk udvikling i forbindelse med kontoret for den ledende offentlig anklager (ODPP). I princippet bør en styrkelse af det strafferetlige system/den strafferetlige kæde og navnlig kontoret for den ledende offentlige anklager gøre det muligt for partnerlandet at opgradere sin kapacitet til at efterforske og sikre retsforfølgning af strafferetlige overtrædelser, herunder korruptionssager.

Derudover fokuserede EU's støtte til Kenya på forvaltning af de offentlige finanser. Det er påvist, at forbedringer i forvaltningen af de offentlige finanser er forbundet med forbedringer i opfattelsen af korruption efter at have kontrolleret for andre faktorer. En forbedring af kontrollen med forvaltningen af de offentlige finanser synes at være vigtigere end en forbedring af gennemsigtigheden. Derfor har styrkelsen af forvaltningen af de offentlige finanser — budgetgennemførelse, regnskabsførelse, revision og tilsyn - indflydelse på korruptionen og er et rimeligt mål for reformer, hvis målsætningen er at dæmpe korruptionen.

EU bidrog også til bekæmpelsen af korruption gennem diplomatiske aktiviteter. EU-landenes ambassadører bragte det med jævne mellemrum på bane under møder med modparter på alle niveauer af den kenyanske regering og navnlig i forbindelse med artikel 8-dialogen. Endelig bør præsident Kenyattas bekæmpelse af korruption, der blev lanceret efter hans genvalg i 2018, anerkendes.

Sidst, men ikke mindst, vil Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten gerne understrege, at korruption ikke er den eneste indikator for et lands forpligtelse til strukturreformer. På den seneste 2020-rangliste fra Verdensbanken for, hvor let det er at gøre forretninger, er Kenyas attraktivitet hos investorerne forbedret med yderligere 6 pladser i forhold til året før til en 56. plads ud af 190 økonomier, mens landet lå på en 92. plads i 2017.

Punkt 68-78 — virkning/resultater af den 10. EUF i Kenya

Punkt 69-72 — EU's støtte til veje forbedrede adgangen til basale tjenester, men det er ikke godtgjort, at støtten bidrog til den økonomiske udvikling

Kommissionen mener, at EU's støtte til veje forbedrede adgangen til basale tjenester, og at denne virkning kan spores. Vejen mellem Merille og Marsabit, der er bygget for EU-midler, er et godt eksempel. Den gennemsnitlige daglige trafik i perioden december 2018 til januar 2020 var 543 køretøjer i alle kategorier i begge retninger. Det er en stigning på omkring 22 % fra 2017 og næsten 400 % siden 2014. Disse data viser en meget betydelig indvirkning på en del af Kenya, der tidligere var meget forsømt og afsidesliggende.

De fleste af EU's projektpartnere anerkender den kraftige økonomiske, transformatoriske indvirkning, som vejen har haft. Kamelmælkefabrikken, som Revisionsretten besøgte, gav yderligere underbyggende dokumentation. Fabrikken har udvidet og øget sit salg. Mælk kan nu transporteres til fabrikken fra et langt større område og vil give indtægter til leverandører, hvilket netop skyldes den EU-finansierede vej. Det er en god illustration af vejens økonomiske indvirkning på regionens befolkning.

Kommissionen anerkender, at den manglende vej er en af hindringerne for handel mellem Etiopien og Kenya. Andre EU-finansierede aktiviteter såsom den fulde operationalisering af grænsekontrolstedet med kvikskranke i Moyale (finansieret via et program i det regionale vejledende program under den 11. EUF) eller kommissionsinitiativer såsom det nuværende Afrikas Horn-initiativ (med Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank), som sigter mod at overvinde negative følger af regional afsondring, adresserer disse andre hindringer.

Punkt 73-76 — En tredjedel af Kenyas 10. EUF-bistand gik til at støtte mindre landbrugere i ASAL-regioner, hvis effekt på Kenyas samlede økonomi er lille

Kommissionen vil gerne påpege, at Kenyas 10. EUF-bistand i landbrugssektoren havde bredere mål end at have indvirkning på Kenyas samlede økonomi. Kommissionen mener, at projekters virkning bør vurderes i forhold til deres mål på tidspunktet for projekternes udformning og godkendelse, hvilket omfattede forbedring af fødevaresikkerheden, forbedring af tørkeberedskab og -modstandsdygtighed og bidrag til fattigdomsbekæmpelse i landområder via øget produktivitet og adgang til markeder.

Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at en forbedring af landbrugets værdikæder til forarbejdning af landbrugsprodukter vil kunne bidrage til at øge eksportindtægterne og skabe arbejdspladser. Kommissionen vil gerne gentage, at integrationen af mindre landbrugere i værdikæder til forarbejdning af landbrugsprodukter har været et fokusområde i forbindelse med de ovennævnte AgriFi- og AgriBiz-projekter.

Konklusioner

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten mener, at den EU-bistand, der blev ydet til Kenya, var baseret på Kenyas specifikke behov og primært rettet mod EU's globale mål om at bekæmpe fattigdom, som det er fastsat i traktaten om den Europæiske Union. Da ressourcerne er begrænsede og i udviklingsmæssig sammenhæng genstand for udsving, skal der træffes valg i programmeringsfasen, som kan tilpasses i gennemførelsesfasen for at tage højde for eksterne og interne chok. Disse valg var rationelle og baseret på en solid analyse og EU-samarbejdets eksisterende styrker, samtidig med at det inkorporerede nye områder og tilgange og var baseret på en partnerskabstilgang med Kenya, hvis regering anmodede om og kraftigt støttede de valgte områder.

Revisionsretten anerkender også en virkning med hensyn til opbygning af Kenyas modstandsdygtighed i punkt 69, 75 og 78 i sin beretning. Som et resultat heraf mener Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, at programmernes virkning med hensyn til social velfærd og national modstandsdygtighed bør anerkendes af Revisionsretten. Eksempelvis var rækken af programmer "Ending Droughts Emergency", der sigter mod at styrke Kenyas modstandsdygtighed, så vellykkede, at Kenyas regering besluttede at tage over og finansiere den nationale tørkeforvaltningsmyndighed (NDMA) af statsbudgettet. NDMA er nu en styrelse, der henhører under den kenyanske regering, som har mandat til at fastlægge mekanismer, der sikrer, at tørke ikke resulterer i nødsituationer, og at virkningerne af klimaforandringer afbødes tilstrækkeligt.

Anbefalinger

Anbefaling 1 — Genoverveje tilgangen i forbindelse med tildeling af EU-udviklingsbistand

Afhængigt af resultatet af den igangværende almindelige lovgivningsprocedure for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), retsgrundlaget foreslået af Kommissionen for den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, accepterer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten anbefaling 1.a), men accepterer ikke anbefaling 1.b).

I forbindelse med anbefaling 1.a) vil Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten gerne fremhæve, at den detaljerede beslutning om tildeling af midler hører under Kommissionens kompetence til at gennemføre budgettet og forvalte programmerne (artikel 17 i traktaten om den Europæiske Union) på basis af kriterier, der er vedtaget af EU-lovgiverne for denne tildeling - se tildelingskriterier i artikel 11, stk. 2, i "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde", (NDICI)⁴³.

På denne baggrund vil Kommissionen, som den gjorde tidligere, behørigt underrette de berørte EU-institutioner om den metode, der er anvendt ved tildelingen af midler mellem tredjelande, herunder AVS-lande. Det bør understreges, at idet Kommissionen har foreslået at integrere samarbejdet med AVS-lande i EU-budgettet, vil Europa-Parlamentets rolle blive øget i forhold til dets rolle under Den Europæiske Udviklingsfond, navnlig hvad angår lovgivnings-, budget- og kontrolmæssige beføjelser. De nøjagtige kriterier for medlemsstaternes inddragelse under NDICI-udvalget, Rådet og Europa-Parlamentet i forvaltningen af NDICI er fortsat noget, der skal drøftes i forbindelse med de lovgivningsmæssige forhandlinger om NDICI.

Vedrørende anbefaling 1.b) accepterer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ikke denne af to hovedårsager. For det første mener Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, at betydningen af "at indføre særlige betingelser" er uklar i forhold til tildelinger, idet landenes resultater og forpligtelser var blandt de anvendte kriterier, sammen med behov og virkning, i forbindelse med tildelingen af den 11. EUF. Resultatkriterier omfattede retsstatsprincippet og kontrol af korruption som dimensioner for regeringsførelse.

For det andet mener Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, at indførelsen af begrebet "konditionalitet" (således som det fremgår af anbefalingens ordlyd) ligger ud over kriterierne for partnerlandenes "forpligtelser" eller "resultater" i tildelingen af det fremtidige bilaterale samarbejde (baseret på én enkelt indikator eller én undergruppe af indikatorer). Dette vil ikke være i overensstemmelse med Cotonouaftalen eller, for så vidt angår fremtiden, med den tekst der er foreslået af Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, i NDICI, som fastsætter, at geografiske programmer skal baseres på:

"a) partnernes behov, som fastlægges på grundlag af specifikke kriterier, idet der tages hensyn til befolkningen, fattigdom, uligheder, menneskelig udvikling, økonomisk og miljømæssig sårbarhed og statens og samfundets styrke
b) partnernes evne til at generere og få adgang til finansielle midler og deres evne til at anvende midlerne
c) partnernes engagement og resultater, som fastlægges på grundlag af kriterier som politisk reform og økonomisk og social udvikling
d) den potentielle virkning af EU-midlerne i partnerlande og -regioner".

De lovgivningsmæssige forhandlinger i forbindelse med vedtagelsen af NDICI er endnu ikke afsluttet, og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, som afventer resultatet af disse forhandlinger, er ikke i en position til at acceptere denne anbefaling.

Anbefaling 2 — Vurdere den kritiske masse, når fokusområderne i Kenya udvælges

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten accepterer anbefaling 2 med den forståelse, at kritisk masse vurderes med hensyn til viden, menneskelige ressourcer (herunder kapacitet til politisk dialog) og økonomiske ressourcer.

I den nye europæiske konsensus om udvikling fra 2017 forpligtede EU og medlemsstaterne sig til at styrke samarbejdet ved at øge anvendelsen af fælles programmering og fælles gennemførelse. I det foreslåede instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ("NDICI") under den næste flerårige finansielle ramme er fælles programmering den foretrukne tilgang. Begrebet kritisk masse skal nødvendigvis ses i sammenhæng med EU's og medlemsstaternes fælles indsats for at opnå et delt mål og ikke for én enkelt organisation alene. Fremover vil det foreslåede NDICI øge kapaciteten af budgetgarantier og dermed forbedre Kommissionens mulighed for at udnytte midler fra den private sektor og nå den kritiske masse.

Anbefaling 3 — Prioritere bæredygtig økonomisk udvikling og retsstatsprincippet i Kenya

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten accepterer delvist anbefaling 3. EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen vil prioritere bæredygtig økonomisk udvikling i Kenya, men kan ikke på revisionstidspunktet forpligte sig til at prioritere retsstatsprincippet og de områder med potentiale for at tiltrække direkte udenlandske investeringer og skabe vækst i eksporten. Det er måske ikke på disse områder, at der vil blive opnået den største virkning på fattigdomsbekæmpelsen, og det kan være områder, som andre udviklingspartnere måske er i en bedre position til at støtte.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten vil fortsætte med at arbejde sammen med Kenya inden for rammerne af Lissabontraktaten og støtte udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling, som det også er fastsat i 2030-dagsordenen og dens bæredygtige udviklingsmål (2030-dagsordenen) for alle EU's fremtidige internationale partnerskaber.

Desuden bør det bemærkes, at i henhold til artikel 12 i det foreslåede NDICI skal de flerårige vejledende programmer fastsætte de udvalgte prioritetsområder for Unionens finansiering, og at disse flerårige vejledende programmer skal baseres på:

"a) en national eller regional strategi i form af en udviklingsplan eller et lignende dokument eller
b) et rammedokument, som fastlægger EU's politik i forhold til den pågældende partner eller partnere, herunder et fælles dokument mellem EU og medlemsstaterne."

Ud over prioriteringen af områder i henhold til partnerlandets nationale udviklingsplan og EU-medlemsstaternes prioriteter og interesser som fastlagt af NDICI omfatter Kommissionens prioriteter i udviklingssamarbejdet for den kommende femårs periode den grønne pagt, digitale teknologier og datateknologier, migrationspartnerskaber, bæredygtig vækst og beskæftigelse samt regeringsførelse, fred og sikkerhed. I den forbindelse er fremme af bæredygtig vækst og skabelsen af anstændige job blandt prioriteterne i EU's nuværende og fremtidige samarbejde.

Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ønsker at understrege, at selv i et mellemindkomstland i den nederste halvdel som Kenya skal nogle midler fortsat prioriteres for at styrke modstandsdygtigheden i landet og støtte de fattigste (herunder flygtninge og værtssamfund). Desuden i) er det ikke kun mobiliseringen af direkte udenlandske investeringer, som tæller, men også mobiliseringen af indenlandske ressourcer (såsom pensionsressourcer, fonde) og pengeoverførsler til produktive formål ii) bekæmpelsen af marginalisering, ulighed og fattigdom i de dårligst stillede områder bør ikke forsømmes.

Slutnoter

¹ Den Afrikanske Udviklingsbank, "2018 African Economic Outlook: Kenya Country Note", s. 1.

² Verdensbanken (2010): "Demographic transition and growth in Kenya", Wolfgang Fengler.

³ Verdensbanken (2016), "Kenya Urbanization Review", s. 25.

⁴ Verdensbankens database: https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.DDAY?locations=KE.

⁵ Kenyas nationale statistikbureau: "Kenya Integrated Household Budget Survey 2015/2016", s. 44, 46 og 49.

⁶ Verdensbankgruppen: "2018 Kenya Economic Update", s. 43 (årene 2011-2018). Verdensbankgruppen (2016): "Kenya Country Economic Memorandum: From Economic Growth to Jobs and Shared Prosperity", s. ix og 2 (årene 2003-2014).

⁷ Verdensbankgruppen (2016): "Kenya Country Economic Memorandum: From Economic Growth to Jobs and Shared Prosperity", s. ix og 2.

⁸ Den Afrikanske Udviklingsbank, "2018 African Economic Outlook: Country Note Kenya", s. 2.

⁹ Verdensbankgruppen, "2018 Kenya Economic Update", s. 5.

¹⁰ "EU-Kenya cooperation, National Indicative Programme 2014-2020".

¹¹ https://www.oecd.org/dac/financing-sustainable-development/development-finance-standards/official-development-assistance.htm

¹² COM(2011) 637 final: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring".

¹³ Cotonouaftalen udløb i februar 2020.

¹⁴ For så vidt angår den 11. EUF henvises der til Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond.

¹⁵ Revisionsrettens særberetning nr. 21/2015 "Analyse af de risici, der knytter sig til anvendelsen af en resultatorienteret tilgang i forbindelse med EU's udviklings- og samarbejdsforanstaltninger".

¹⁶ Dagsordenen for forandring, s. 9.

¹⁷ Tuvalu, der har det mindste befolkningstal blandt LDC'erne på blot 10 000, modtog for eksempel 380 euro pr. person.

¹⁸ Loftet blev anvendt på fire LDC'er/LIC'er (Kenya, Tanzania, DR Congo og Etiopien) og ét mellemindkomstland i den nederste halvdel (LMIC) (Nigeria).

¹⁹ Instrukser for programlægning af den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde for 2014-2020, s. 2 i bilag II.

²⁰ Instrukser for programlægning af den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde for 2014-2020.

²¹ Dagsordenen for forandring, s. 9.

²² Instrukserne for programlægning, s. 2 i bilag II.

²³ Vision 2030 blev vedtaget den 10.6.2008 og dækker perioden 2008-2030. De mellemfristede planer udarbejdes til at gælde i femårsperioder. Den anden mellemfristede plan dækker perioden 2013-2017, i store træk samme periode som den 11. EUF.

²⁴ Simone Raudino, "Development Aid and Sustainable Economic Growth in Africa", kapitel 3, s. 79-129. Jf. også Uchenna R. Efobi og Simplice Asongu (red.), "Financing Sustainable Development in Africa", s. 421-450. Jf. også: Carol Newman (red.), "Manufacturing transformation", s. 1-23.

²⁵ Dianah Ngui, Jacob Chege og Peter Kimuyu, "Kenya's Industrial Development", artikel i "Manufacturing Transformation", Carol Newman (red.), s. 80.

²⁶ Carol Newman m.fl. (red.), "Manufacturing transformation", s. 5. Jf. også: Uchenna R. Efobi og Simplice Asongu (red.), "Financing Sustainable Development in Africa", s. 428-429.

²⁷ Verdensbankgruppen (2016), "Kenya Country Economic Memorandum: From Economic Growth to Jobs and Shared Prosperity", s. xvii og vii.

²⁸ Den Afrikanske Udviklingsbank, "2018 African Economic Outlook: Kenya Country Note", s. 9.

²⁹ "European Joint Cooperation Strategy with Kenya 2018-2022".

³⁰ Verdensbanken, "Kenya Economic Update. Unbundling the Slack in Private Sector Investment. Transforming Agriculture Sector Productivity and Linkages to Poverty Reduction", s. 30-31.

³¹ Ibid, s. 31.

³² Den Afrikanske Udviklingsbank, "2018 African Economic Outlook: Kenya Country Note", s. 8 og 9.

³³ "Integrity risks for international businesses in Kenya", rapport fra U4 Anti-Corruption og Transparency International, s. 2-5.

³⁴ Herunder repræsentanter for EU-delegationen i Kenya og europæiske organisationer såsom Den Europæiske Investeringsbank og det tyske handelskammer.

³⁵ Til sammenligning kører der hver dag i gennemsnit 37 000 køretøjer af alle typer på strækningen Sabasaba Junction - Makupa Causeway - Changamwe (ca. 3,2 km). Ca. 12 000 af disse er tunge lastbiler. På strækningerne uden for erhvervsområdet, dvs. Miritini - Mazeras - Mariakani (ca. 26 km), kører der i gennemsnit 9 500 køretøjer pr. dag, herunder 4 300 tunge lastbiler. Kilde: "Mombasa to Mariakani (A109) Road. Preliminary and Detailed Engineering Design. Environmental and Social Impact Assessment (Esia) Report", s. 153-154.

³⁶ USAID's undersøgelse vedrørende handelskorridoren mellem Kenya og Etiopien, "A pathway to agricultural development, regional economic integration and food security", 2018, s. 1.

³⁷ Ibid., s. 43 og 22.

³⁸ Kenyas nationale statistikbureau: "Kenya Integrated Household Budget Survey 2015/2016", s. 44, 46 og 49.

³⁹ Verdensbankens tal fra 2012 blev anvendt til måling af indbyggertal og BNI pr. indbygger (i dollar efter den internationale kurs). (Se https://databank.worldbank.org/reports.aspx?source=world-development-indicators). De andre indikatorer er en del af de sammensatte indikatorer, der er nævnt ovenfor: HAI, EVI og WGI. I forbindelse med tildelingsprocessen fandt 2011-tallene for Verdensbankens forvaltningsindikatorer og 2012-tallene for FN DESA EVI og HAI anvendelse. For detaljerede aktuelle definitioner af disse indikatorer, se http://info.worldbank.org/governance/wgi/, https://www.un.org/development/desa/dpad/least-developed-country-category/evi-indicators-ldc.html, og https://www.un.org/development/desa/dpad/least-developed-country-category/hai-indicators.html.

⁴⁰ Se P. Guillaumont and al. "How to take into account vulnerability in Aid allocation Criteria and lack of human capital as well: improving the Performance Based Allocation", 2017.

⁴¹ Se: Down to Earth: Agriculture and Poverty Reduction in Africa, Luc Christiaensen and Lionel Demery, World Bank, 2007.

⁴² Eksempelvis vejprojektet "Malindi – Lunga Lunga/Horohoro - Bagamoyo: fase I" med et EU-bidrag på 30 mio. EUR fra det regionale vejledende program i 11. Europæiske Udviklingsfond og Lake Turkana-vindenergiprojektet med et EU-bidrag på 25 mio. EUR (foretrukken egenkapitalandel) fra EU's Trustfond for Infrastrukturer i Afrika.

⁴³ Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bemærker, at henvisningerne i svarene til det foreslåede instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) hverken foregriber resultatet af lovgivningsproceduren eller foruddiskonterer resultatet af den igangværende lovgivningsprocedure.

Tidsplan

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	16.10.2018
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	13.3.2020
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	16.6.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	23.7.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-4799-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/773830	QJ-AB-20-013-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-4817-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/12125	QJ-AB-20-013-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.