Udgifternes formelle rigtighed inden for EU's samhørighedspolitik: Kommissionen rapporterer årligt en anslået minimumsfejlfrekvens, der ikke er endelig

Resumé

I "Samhørighed" udgør en af de største dele af EU-budgettet. Det er også et politikområde, hvor vi mener, at risikoen for regelstridige udgifter er høj. Et relevant og pålideligt skøn over forekomsten af fejl på samhørighedsområdet er et centralt element i Kommissionens rapportering og overvågning af, om udgifterne på dette politikområde er i overensstemmelse med de retlige bestemmelser. Det danner også grundlaget for at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

II Oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet er baseret på det arbejde, medlemsstaternes revisionsmyndigheder udfører, og Kommissionens efterfølgende kontrol og vurdering af disses arbejde og resultater. Resultatet af dette revisionsarbejde præsenteres i de årlige aktivitetsrapporter fra de relevante generaldirektorater og i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i form af en nøgleresultatindikator for den anslåede fejlfrekvens i de underliggende programudgifter.

III Vi har tidligere i vores årsberetninger fremhævet, at de svagheder, vi konstaterede i revisionsmyndighedernes arbejde, begrænser den tillid, der kan fæstes til dette arbejde. Hovedformålet med denne revision var derfor at vurdere, om Kommissionens revisionsprocesser kompenserer for denne begrænsning og gør det muligt for den at give et relevant og pålideligt skøn over forekomsten af fejl i samhørighedsudgifterne i de årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

IV Med dette for øje undersøgte vi Kommissionens processer og procedurer for godkendelse af regnskaberne og for dens vurdering af den formelle rigtighed af de udgifter, der ligger til grund for årsregnskaberne, da denne vurdering danner grundlag for godkendelsen og bekræftelsen af de årlige restfejlfrekvenser, der rapporteres af revisionsmyndighederne. Vi undersøgte også den måde, hvorpå Kommissionen udarbejder og fremlægger oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

V Generaldirektoraterne fremlægger nøgleresultatindikatorerne som deres bedste skøn over forekomsten af fejl, men vi konkluderer samlet set, at de ikke er endelige, og at de angiver en minimumsfejlfrekvens på generaldirektoratsniveau og dermed i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

VI Kommissionen godkender i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer medlemsstaternes årsregnskaber, men tager ikke hensyn til den formelle rigtighed af de relaterede udgifter. De 10 % af betalingerne, der tilbageholdes for at beskytte EU-budgettet, frigives dermed selv i situationer, hvor medlemsstaternes revisionsmyndigheder har bekræftet, at restfejlfrekvensen er over væsentlighedstærsklen på 2 %, og Kommissionens kontrol vedrørende den formelle rigtighed endnu ikke er afsluttet.

VII I sine skrivebordsgennemgange kontrollerer Kommissionen ensartetheden af oplysningerne om formel rigtighed i kontrolpakkerne. Skrivebordsgennemgangene er imidlertid ikke udformet til at opdage ikkestøtteberettigede udgifter, hvilket begrænser deres merværdi.

VIII Disse skrivebordsgennemgange bidrager til Kommissionens risikobaserede tilgang til udvælgelse af revisionsmyndigheder til dens juridisk-kritiske revisioner. Kommissionen udvalgte dog ikke altid de revisionsmyndigheder, der havde den højeste risikoscore, og dokumenterede ikke i tilstrækkelig grad begrundelsen for sin udvælgelse af revisionsmyndigheder.

IX Juridisk-kritiske revisioner, hvor Kommissionen undersøger støtteberettigelsen af operationer, udgør det vigtigste element i Kommissionens vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde og de relaterede resultater. Kommissionen fandt en række uopdagede fejl i de juridisk-kritiske revisioner, vi gennemgik, men den justerede ofte sine endelige revisionsresultater i en opfølgningsfase med medlemsstaterne. Vi noterede os også den høje hyppighed af uopdagede fejl, som Kommissionen havde konstateret i de sager, vi gennemgik. I lyset af Kommissionens ofte begrænsede stikprøve af operationer tyder dette på, at der sandsynligvis findes yderligere typer af fejl i den del af revisionsmyndighedernes stikprøve, som Kommissionen ikke gennemgik. Det betyder, at den samlede restfejlfrekvens er en minimumsfrekvens på programniveau.

X I de årlige aktivitetsrapporter rapporterer Kommissionen om resultaterne af sit arbejde i form af en nøgleresultatindikator. Denne nøgleresultatindikator er Kommissionens bedste skøn over forekomsten af fejl, men vi mener, at de nøgleresultatindikatorer, der offentliggøres af generaldirektoraterne, kun angiver et minimum. Dette skyldes de juridisk-kritiske revisioners begrænsede dækning af både operationelle programmer og operationer, de iboende begrænsninger i Kommissionens skrivebordsgennemgange og andre problemer i tilknytning til dens revisionsarbejde. Efter vores opfattelse er de offentliggjorte nøgleresultatindikatorer ikke endelige, hvilket betyder, at de er foreløbige.

XI Med henblik på at forbedre rapporteringen af oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet i den nye programmeringsperiode anbefaler vi Kommissionen:

•  at foreslå en lovgivningsmæssig revision for at sikre, at den retlige ramme i tilstrækkelig grad beskytter tilbageholdelsen af betalinger, inden de frigives
•  at forbedre sit revisionsarbejde, sin revisionsdokumentation og sin evalueringsproces
•  at styrke hovedelementerne i oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter.

Vi anbefaler også, at kommissærkollegiet, der har ejerskabet til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, giver de centrale tjenestegrene instrukser om udarbejdelsen af den.

Indledning

Samhørighed: et stort EU-udgiftsområde med to kontrolcyklusser

01 Samhørighedspolitikken, der har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU, udgør en væsentlig del af EU-budgettet. Den gennemføres ved hjælp af flerårige operationelle programmer (OP'er), som medlemsstaterne normalt forelægger i begyndelsen af hver programmeringsperiode. Figur 1 viser de betydelige beløb, der de seneste fem år er gået til samhørighed i programmeringsperioden 2014-2020.

02 Udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme (FFR) omfatter i programmeringsperioden 2021-2027 to FFR-underudgiftsområder - 2a "Økonomisk, social og territorial samhørighed" og 2b "Resiliens og værdier" - og udgør 35 % af EU-budgettet, hvilket gør det til det største politikområde. Budgettet for underudgiftsområde 2a, der svarer til "Samhørighed" under FFR for 2014-2020, udgør 372,6 milliarder euro for 2021-2027.

03 I vores årlige revisionsberetning vurderer vi, at samhørighedsudgifterne er forbundet med høj risiko, fordi reglerne er komplekse, og en stor del af udgifterne er baseret på godtgørelse af omkostninger, som støttemodtagerne selv anmelder^[1]. I vores arbejde med henblik på den årlige revisionserklæring konstaterer vi gang på gang en væsentlig fejlforekomst på samhørighedsområdet. Dette tilsammen med de betydelige udgifter på området kræver et robust kontrol- og sikkerhedssystem, der kan sikre samhørighedsudgifternes formelle rigtighed. Det bør også give mulighed for, at der kan gives et relevant og pålideligt skøn over den reelle fejlforekomst på dette område.

04 Den kontrol- og sikkerhedsramme, der anvendes til at indhente disse oplysninger om formel rigtighed for samhørighed, blev ændret for programmeringsperioden 2014-2020. Der indførtes en regel om, at Kommissionen årligt skal godkende de samhørighedsudgifter, som medlemsstaterne anmelder, hvilket er et supplement til afslutningsordningerne ved udgangen af programmeringsperioden. Der indførtes også en årlig indikator for restrisikoen, kendt som den samlede restfejlfrekvens. Den samlede restfejlfrekvens er et skøn over de resterende regelstridige udgifter i OP'ernes årsregnskaber, når der er taget hensyn til virkningen af alle kontrolprocedurer, inddrivelser og korrektioner foretaget af medlemsstaternes myndigheder.

05 Kontrol- og sikkerhedsrammen er centreret omkring to kontrolcyklusser: en national cyklus på medlemsstatsniveau og en efterfølgende cyklus på kommissionsniveau. Dette afspejler det forhold, at Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder i fællesskab forvalter gennemførelsen af samhørighedspolitikken og dens finansiering. Dette kaldes delt forvaltning.

Den nationale kontrolcyklus

06 Det første element i kontrol- og sikkerhedsrammen er den nationale kontrolcyklus, der er skitseret i figur 2.

07 Første forsvarslinje i den nationale kontrolcyklus til beskyttelse af EU-budgettet udgøres af medlemsstaternes attesterings- og forvaltningsmyndigheder. Attesteringsmyndighederne behandler medlemsstaternes betalingsanmodninger og udarbejder deres regnskaber, mens forvaltningsmyndighederne er ansvarlige for udvælgelsen af de operationer, der finansieres inden for programmerne, og for den forvaltningskontrol, der skal sikre, at støttemodtagerne kun får godtgjort udgifter, der er formelt rigtige. Antallet af fejl, der opdages ved Kommissionens og vores revisionsarbejde, viser, at den eksisterende kontrol endnu ikke i tilstrækkelig grad afbøder den høje iboende risiko for fejl på dette område. Vi rapporterede i vores årsberetning, at dette navnlig vedrører forvaltningsmyndigheder, hvis verificeringer er ineffektive med hensyn til at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne anmelder^[2].

08 Medlemsstaternes revisionsmyndigheder udgør anden forsvarslinje. De foretager årlige revisioner af programregnskaberne og af repræsentative stikprøver af operationer, for hvilke udgifterne er anmeldt til Kommissionen. De er også ansvarlige for at vurdere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer korrekt. I deres årlige kontrolrapporter oplyser revisionsmyndighederne Kommissionen om den konstaterede fejlforekomst i de anmeldte udgifter (den samlede fejlfrekvens). Hvis deres arbejde viser, at den samlede fejlfrekvens er på over 2 %, anbefaler revisionsmyndighederne de korrektioner, der er nødvendige for at reducere den samlede restfejlfrekvens til under 2 %. Revisionsmyndighederne rapporterer til Kommissionen om gennemførelsen af disse korrektioner.

09 Den årlige kontrolrapport er en del af den årlige kontrolpakke, som kan omfatte et OP eller en gruppe af OP'er. Denne pakke er et sæt dokumenter, som hver medlemsstat årligt forelægger for Kommissionen i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), og som omfatter årsregnskaberne, den årlige oversigt, forvaltningserklæringen og revisionsmyndighedens revisionserklæring samt den årlige kontrolrapport. Revisionsmyndighederne afgiver en revisionserklæring om regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der ligger til grund for regnskabet, og om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt. Kontrolpakkerne skal sendes til Kommissionen senest den 15. februar hvert år for det foregående regnskabsår.

Kommissionens kontrolcyklus

10 Kommissionen har det endelige ansvar for at beskytte EU's finansielle interesser. Efter afslutningen af den nationale kontrolcyklus indleder Kommissionen sin årlige kontrolcyklus af årsregnskaberne og foretager en vurdering af de kontrolpakker, den har modtaget i løbet af året. Figur 3 viser de vigtigste skridt i cyklussen, der kulminerer i rapporteringen af de samlede restfejlfrekvenser i Kommissionens årlige aktivitetsrapporter.

Regnskabsgodkendelse

11 Kommissionen foretager administrativ kontrol af regnskabernes fuldstændighed og nøjagtighed. Hvis Kommissionens vurdering fører til, at den godkender medlemsstatens regnskaber, kan den udbetale det årlige restbeløb til medlemsstaten, herunder de 10 %, der er tilbageholdt i forbindelse med de mellemliggende betalinger for at beskytte EU-budgettet^[3].

Vurdering af lovlighed og formel rigtighed

12 Kommissionen tager i henhold til sin revisionsstrategi sigte på at opnå høj grad af sikkerhed for, at den samlede restfejlfrekvens for hvert OP er under 2 %. Til dette formål vurderer Kommissionen først ved en skrivebordsgennemgang oplysningerne om formel rigtighed i revisionsmyndighedernes årlige kontrolrapporter. Sammen med sin vurdering af revisionsmyndighedernes systemrevisionsrapporter anvender den også de oplysninger, der er indsamlet under skrivebordsgennemgangene og fra tidligere revisionsarbejde, til sin risikovurdering med henblik på at udvælge de revisionsmyndigheder og OP'er, der skal være genstand for en juridisk-kritisk revision på stedet.

13 Juridisk-kritiske revisioner fokuserer primært på genudførelse af revisionsmyndigheders revisioner af operationer. De er det element, der bidrager mest til Kommissionens egen opnåelse af sikkerhed. De juridisk-kritiske revisioner vurderer pålideligheden af revisionsmyndighedernes arbejde med hensyn til revisionserklæringen og den samlede restfejlfrekvens. Om nødvendigt justerer Kommissionen den samlede restfejlfrekvens og anmoder om yderligere finansielle korrektioner, som er foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet mod regelstridige udgifter, idet udgifterne trækkes tilbage eller inddrives.

14 Kommissionen beregner et vægtet gennemsnit af de justerede samlede restfejlfrekvenser som sin nøgleresultatindikator (KPI 5). KPI 5 er den vigtigste indikator for formel rigtighed, der rapporteres i de årlige aktivitetsrapporter. Endelig konsoliderer Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport nøgleresultatindikatorerne for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) og Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) med henblik på at give sin vurdering af omfanget af fejl i samhørighedsudgifterne (kendt som "risikoen ved betalingen").

Vores tidligere arbejde viser, at vi ikke altid kan forlade os på de fejlfrekvenser, der rapporteres af revisionsmyndighederne

15 I de fire år, vi undersøgte udgifterne for 2014-2020, konstaterede vi yderligere fejl i operationer, som revisionsmyndighederne tidligere havde revideret. Vi kunne derfor ikke tilslutte os revisionsmyndighedernes konklusioner om, at de samlede restfejlfrekvenser var under 2 % i halvdelen af de reviderede kontrolpakker, som også omfattede halvdelen af de reviderede udgifter. Derfor konkluderede vi, at vi ikke altid kan forlade os på de fejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne indberetter. Figur 4 viser vores resultater i årenes løb^[4].

16 De fejlfrekvenser, der rapporteres i GD REGIO's og GD EMPL's årlige aktivitetsrapporter og aggregeres i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, kan derfor kun være pålidelige, hvis Kommissionens kontrolcyklus kan kompensere for disse begrænsninger i revisionsmyndighedernes arbejde. Dette er emnet for denne beretning. Resultaterne af vores revision kan være et vigtigt input for Kommissionen i forbindelse med udformningen af dens revisionsarbejde for programmeringsperioden 2021-2027.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

17 Vores revision omfattede kontrol- og sikkerhedsrammen for 2014-2020, der tog sigte på at gøre det muligt for Kommissionen at rapportere en årlig restfejlfrekvens for hvert regnskabsår. Vi vurderede, om Kommissionen:

• udfører et tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt revisionsarbejde med henblik på at fremlægge en pålidelig og relevant årlig restfejlfrekvens for hver enkelt kontrolpakke
• i de årlige aktivitetsrapporter for hvert GD rapporterer en pålidelig årlig restfejlfrekvens (KPI 5)
• i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport angiver en pålidelig årlig restfejlfrekvens (risiko ved betalingen) for samhørighedsområdet.

18 Vi vurderede de relevante processer og procedurer for godkendelse af regnskaberne, vurderingen af den formelle rigtighed af de udgifter, der ligger til grund for årsregnskaberne i kontrolpakkerne, og den måde, hvorpå Kommissionen udarbejder og fremlægger oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

19 Til det formål analyserede vi Kommissionens arbejde med hensyn til at beregne en samlet restfejlfrekvens for de to vigtigste GD'er på samhørighedsområdet, GD REGIO og GD EMPL, og på et aggregeret niveau i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport:

• Med hensyn til ti kontrolpakker - fem fra hvert GD - analyserede vi de skrivebordsgennemgange, der var udført for regnskabsårene 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018.
• Vi udvalgte ti afsluttede juridisk-kritiske revisioner - igen fem for hvert GD - foretaget af Kommissionen for regnskabsårene 2016/2017 og 2017/2018.
• For hver af de udvalgte juridisk-kritiske revisioner så vi på én operation, som Kommissionen havde revideret, og gennemgik revisionssagen i detaljer.
• Vi gennemgik de finansielle korrektioner, der var resultatet af 26 juridisk-kritiske revisioner i 2018.

20 Vores revision omfattede ikke det arbejde, Kommissionen havde udført for regnskabsåret 2018/2019, da kontrolcyklussen for det pågældende år ikke var afsluttet på tidspunktet for vores revision. Vores primære fokus var derfor Kommissionens arbejde for regnskabsårene 2016/2017 og 2017/2018.

Bemærkninger

Nye retlige bestemmelser afhjælper visse begrænsninger i godkendelsen af regnskaber, men der er fortsat visse risici på tidspunktet for frigivelsen af de tilbageholdte betalinger

21 Vores gennemgang af en stikprøve på ti kontrolpakker bekræftede, at Kommissionen i overensstemmelse med de retlige bestemmelser udfører målrettet arbejde med medlemsstaternes regnskaber. Den godkender dem, når revisionsmyndighederne har fremsat en revisionserklæring uden forbehold vedrørende deres fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, medmindre Kommissionen specifikt kan dokumentere, at denne revisionserklæring er upålidelig. Fejlforekomsten er ikke en faktor, der er afgørende for godkendelsen. Kommissionen frigiver derfor betalingen på 10 %, der oprindelig blev tilbageholdt, selv om den har bevis for, at udgifterne i regnskaberne har en væsentlig fejlforekomst - en samlet restfejlfrekvens på over 2 %. De retlige bestemmelser, der gælder for godkendelsesproceduren, kan derfor ikke opfylde den generelle målsætning om at beskytte EU-budgettet, før vurderingen af den formelle rigtighed er afsluttet. Tekstboks 1 viser denne begrænsning.

22 Den nye retlige ramme for programmeringsperioden 2021-2027 tager delvis højde for begrænsningerne i godkendelsen af regnskaberne. Tilbageholdelsen vil blive reduceret til 5 %, og Kommissionen kan ikke godkende regnskaberne, hvis den samlede restfejlfrekvens, som revisionsmyndighederne har rapporteret, er på over 2 %. Kommissionens vurdering af pålideligheden af den rapporterede samlede restfejlfrekvens og den dermed forbundne formelle rigtighed af de pågældende udgifter vil dog stadig først finde sted efter regnskabernes godkendelse. Vi gjorde opmærksom på dette problem i vores udtalelse nr. 6/2018, hvor vi understregede, at processen for regnskabsgodkendelse ikke tager hensyn til Kommissionens eventuelle efterfølgende finansielle korrektioner eller til behovet for at ændre fejlfrekvenserne, eftersom de relaterede udgifter underlægges supplerende kontrol fra Kommissionens side efter godkendelsen af regnskaberne^[5].

Iboende begrænsninger i Kommissionens skrivebordsgennemgange reducerer deres bidrag til at bekræfte den samlede restfejlfrekvens

Kommissionens skrivebordsgennemgange er ikke udformet til at opdage yderligere ikkestøtteberettigede udgifter

23 Under skrivebordsgennemgangene til vurdering af den formelle rigtighed analyserer Kommissionen oplysningerne i hver enkelt kontrolpakke ved hjælp af standardiserede tjeklister. I modsætning til proceduren for godkendelse af regnskaber har disse skrivebordsgennemgange til formål at dække de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og at bekræfte pålideligheden af de samlede restfejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne rapporterer.

24 Til dette formål vurderer Kommissionen ikke blot de modtagne kontrolpakker, men tager også hensyn til andre revisionsoplysninger. Disse andre revisionsoplysninger vedrører normalt ikke kun revisionsmyndighedens arbejde, men dækker også andre dele af forvaltnings- og kontrolsystemerne og er baseret på Kommissionens tidlige forebyggende systemrevisioner og andre tematiske revisioner.

25 Skrivebordsgennemgangen vedrørende kontrol af oplysninger om formel rigtighed dækker oplysningerne i den årlige kontrolrapport, revisionserklæringen og de andre dokumenter i kontrolpakken. Som supplement til skrivebordsgennemgangene kan Kommissionen også foretage undersøgelsesbesøg hos revisionsmyndighederne før eller efter modtagelsen af kontrolpakken. Indtil den blev ændret i 2020, gav Kommissionens metode vedrørende skrivebordsgennemgange og undersøgelsesbesøg imidlertid ikke mulighed for at vurdere eller kontrollere, om de enkelte transaktioner eller udgiftsposter var formelt rigtige. Vores gennemgang af ti kontrolpakker viste, at Kommissionen vurderede hver enkelt kontrolpakke på en struktureret måde, men at disse vurderingers indvirkning på udgifternes formelle rigtighed var begrænset, sådan som det forklares i de følgende punkter.

26 Vi bemærkede, at Kommissionen på grundlag af sine skrivebordsgennemgange havde ændret de samlede restfejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne tidligere havde rapporteret. Vi analyserede en stikprøve på ti sådanne sager vedrørende regnskabsåret 2017/2018, hvor en væsentlig ændring havde fundet sted. Vi konstaterede i samtlige tilfælde, at ændringen var baseret på en fejl i revisionsmyndighedens beregninger eller på revisionsresultater fra andre revisionsaktiviteter, f.eks. Kommissionens tidlige forebyggende systemrevisioner, dens tidligere juridisk-kritiske revisioner eller vores eget arbejde. For at finde yderligere fejl ud over dem, som revisionsmyndigheden allerede har opdaget i forbindelse med sine revisioner af operationer, vil Kommissionen være nødt til at udføre yderligere arbejde på transaktionsniveau, hvilket viser den iboende begrænsning i Kommissionens skrivebordsgennemgange.

27 Desuden vurderer Kommissionen hver enkelt national systemrevisionsrapport og tager oplysningerne i betragtning ved konklusionen efter skrivebordsgennemgangen vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der er attesteret i kontrolpakken. Kommissionens dokumentation af det arbejde, der udføres under gennemgangen af de nationale systemrevisionsrapporter, var imidlertid ikke tilstrækkeligt detaljeret. Kommissions tjeklister indeholder tre spørgsmål, som revisorerne ofte kun besvarede med ja/nej uden forklarende bemærkninger. Manglen på mere detaljerede oplysninger betød, at vi ikke kunne fastslå, hvilket arbejde der var udført, og bekræfte, at det var tilstrækkeligt.

Både Kommissionens juridisk-kritiske revisioner og vores revisioner afslørede væsentlige fejl, der ikke kunne være blevet opdaget under skrivebordsgennemgangene

28 Vores analyse viste, at Kommissionen som følge af de juridisk-kritiske revisioner, den foretog mellem 2018 og 2020 for regnskabsårene 2016/2017 og 2017/2018, havde justeret et betydeligt antal samlede restfejlfrekvenser. I ca. to femtedele (42 %) af tilfældene fandt Kommissionen fejl, der bidrog til at øge den samlede restfejlfrekvens til over 2 %, jf. figur 5. I næsten en femtedel (17 %) af disse tilfælde var den samlede restfejlfrekvens over 5 %. De yderligere fejl, der førte til en justeret samlet restfejlfrekvens, var ikke blevet opdaget ved de foregående skrivebordsgennemgange.

29 Desuden viste vores arbejde med henblik på revisionserklæringerne for 2017^[6], 2018^[7] og 2019^[8], at den samlede restfejlfrekvens i 23 af de 47 kontrolpakker (49 %) var betydeligt underrapporteret af revisionsmyndigheden. I alle 23 tilfælde burde den samlede restfejlfrekvens være rapporteret som værende over væsentlighedstærsklen på 2 %.

30 Kommissionen foretager en struktureret vurdering af oplysningerne i kontrolpakkerne, navnlig af de årlige kontrolrapporter, men vores analyse viste, at regelstridige udgifter ikke blev opdaget og korrigeret under skrivebordsgennemgangene. Kommissionens skrivebordsgennemgange er ikke udformet til at opdage yderligere ikkestøtteberettigede udgifter, hvilket begrænser deres merværdi med hensyn til at bekræfte de underliggende transaktioners formelle rigtighed og gyldigheden af de samlede restfejlfrekvenser, der rapporteres af revisionsmyndighederne.

Kommissionen fulgte ikke altid sin risikobaserede tilgang til udvælgelse af de revisionsmyndigheder, der udgør den største risiko, til juridisk-kritiske revisioner

31 Kommissionen skal i henhold til sin revisionsstrategi følge en risikobaseret tilgang. Til dette formål foretager den en årlig risikovurdering for at udvælge de revisionsmyndigheder, der udgør den største risiko, til sine juridisk-kritiske revisioner. De to GD'er anvender de samme kriterier og den samme tilgang til deres årlige risikovurdering, som også tager hensyn til de oplysninger, der er indhentet under skrivebordsgennemgangen af kontrolpakkerne. Resultatet af risikovurderingen er, at revisionsmyndighederne klassificeres efter risiko og tildeles en specifik risikoscore.

32 Desuden foretager Kommissionen en vurdering af specifikke risikofaktorer for hvert OP. Efter en vurdering af det risikoniveau, der er forbundet med de OP'er, der hører under de tidligere risikoklassificerede revisionsmyndigheders ansvar, udvælger Kommissionen revisionsmyndigheder og OP'er til sine juridisk-kritiske revisioner.

33 I vores undersøgelse af de risikovurderinger, der blev foretaget af begge GD'er i årene 2018 og 2019, konstaterede vi, at Kommissionen ikke altid fulgte sin procedure. Den tildelte f.eks. en bestemt risiko 20 point, mens proceduren kun gav mulighed for fem point. I nogle tilfælde tildelte den ikke nul point (for "ja") og ti point (for "nej"), men fem point, selv om proceduren ikke omfattede denne mulighed. Uoverensstemmelserne havde en indvirkning på den samlede risikoscore for de enkelte revisionsmyndigheder og dermed på, hvordan Kommissionen rangordnede dem under udarbejdelsen af sin revisionsplan. De indikerer også, at der er svagheder i denne proces.

34 For at vurdere robustheden af Kommissionens risikovurdering analyserede vi, om resultaterne som fremlagt i de endelige beretninger om juridisk-kritiske revisioner for 2017, 2018 og 2019 bekræftede dens oprindelige risikovurdering - dvs. om Kommissionen havde foretaget en korrekt vurdering af, om revisionsmyndighederne udgjorde en høj risiko eller en lav risiko. Vi anså en revisionsmyndighed for at udgøre en høj risiko, når dens risikoscore lå over Kommissionens gennemsnitlige risikoscore, og følgelig for at udgøre en lav risiko, når den lå under. Vi konstaterede, at Kommissionen havde justeret den samlede restfejlfrekvens for 11 af de 13 revisionsmyndigheder med lav risiko. I to tilfælde bragte denne justering den samlede restfrekvens fra under 2 % til over 2 %. I de resterende ni tilfælde ændrede denne justering ikke konklusionen om, at den samlede restfejlfrekvens lå under 2 %. Dette viser, at to af revisionsmyndighederne faktisk ikke udgjorde en lav risiko. For så vidt angår revisionsmyndighederne med høj risiko blev risikofrekvensen oftere justeret til over 2 % (i 20 ud af 39 tilfælde).

35 Efter vores eget arbejde med henblik på revisionserklæringen var vi af den opfattelse, at de samlede restfejlfrekvenser ville være over 2 % for tre af de otte revisionsmyndigheder med lav risiko, der var omfattet af vores substanstest. For så vidt angår effekt viser figur 6, at samlede restfejlfrekvenser rapporteret af revisionsmyndigheder med lav risiko kræver en større gennemsnitlig justering end samlede restfejlfrekvenser rapporteret af revisionsmyndigheder med høj risiko. Det vidner om, at Kommissionens vurdering af, hvilke myndigheder, der har lav risiko, afhænger af de oplysninger, der er tilgængelige på et givet tidspunkt, og at vurderingen har iboende begrænsninger.

36 Vi gennemgik også Kommissionens revisionsplan for 2019 for at finde ud af, om de revisionsmyndigheder, som i henhold til klassificeringen udgjorde den største risiko, var blevet udvalgt. Vi konstaterede, at otte af de 12 revisionsmyndigheder, som GD EMPL havde udvalgt, havde en risikoscore under det generelle gennemsnit på 32 %. Kommissionen dokumenterede imidlertid ikke begrundelsen for denne afvigelse fra resultatet af sin risikovurdering. Vi kunne derfor ikke bekræfte, om Kommissionen altid fulgte sin risikobaserede tilgang ved at udvælge revisionsmyndighederne med den højeste risiko til juridisk-kritiske revisioner. Tabel 1 viser risikoscorer og udvalgte revisionsmyndigheder for de to GD'er.

Når Kommissionen opdager regelstridige udgifter ved sine juridisk-kritiske revisioner, justerer den ofte sine endelige resultater i opfølgningsfasen med medlemsstaterne

Der blev konstateret regelstridige udgifter ved de juridisk-kritiske revisioner, men i vores stikprøve var to fejl ikke opdaget

37 Med sine juridisk-kritiske revisioner ønsker Kommissionen at opnå høj grad af sikkerhed for, at revisionsmyndighedernes arbejde er pålideligt. Til dette formål gennemgår Kommissionen normalt otte til ti operationer i hver juridisk-kritisk revision, som revisionsmyndigheden tidligere har undersøgt.

38 Vi analyserede en stikprøve på ti af Kommissionens juridisk-kritiske revisioner, der omfattede 73 operationer i alt. I sin endelige beretning om juridisk-kritiske revisioner rapporterede Kommissionen revisionsresultater med finansiel effekt vedrørende 28 af disse 73 operationer. Det betyder, at der blev opdaget ikkestøtteberettigede udgifter, som kan påvirke den samlede restfejlfrekvens I vores stikprøve på ti tilfældigt udvalgte operationer fandt vi yderligere fejl vedrørende to operationer, som Kommissionen ikke havde opdaget.

39 I ét tilfælde konstaterede vi, at generalomkostninger blev godtgjort på grundlag af en fast takst (en forenklet omkostningsmodel). I henhold til reglerne skal forenklede omkostningsmodeller godkendes og bevilges på forhånd, men i dette tilfælde blev den faste takst først godkendt under gennemførelsen af operationen. Desuden havde hverken revisionsmyndigheden eller Kommissionens revisorer opdaget, at omkostningerne ikke var blevet anmeldt i overensstemmelse med den metode, der var fastlagt i tilskudsaftalen. I den forbindelse bemærkede vi, at Kommissionen i sine arbejdsdokumenter havde henvist til den forkerte lovbestemmelse. Vi konkluderer, at de anmeldte omkostninger ikke var i overensstemmelse med retsgrundlaget og derfor ikke var støtteberettigede. Denne fejl betyder, at den samlede restfejlfrekvens, som Kommissionen rapporterede i sin endelige beretning om juridisk-kritiske revisioner, var sat for lavt.

40 I det andet tilfælde vedrørte en operation indkøb af to fartøjer til flodkrydstogter af flere dages varighed. Ifølge medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen blev aktiviteterne klassificeret som "andre forlystelser og fritidsaktiviteter", og støtten blev fritaget for anmeldelse af statsstøtte. Da støttemodtageren anførte i ansøgningen, at skibene til dels skulle opereres af andre enheder inden for den koncern, som støttemodtageren tilhørte, vil støtten sandsynligvis gå til aktiviteter i krydstogtsektoren. Kommissionen kategoriserede udtrykkeligt denne sektor som en del af transportsektoren, som ikke er fritaget for kravet om anmeldelse af statsstøtte. Da hverken koncernstrukturen eller driftsaftalerne blev analyseret af medlemsstaterne eller Kommissionens revisorer, konkluderer vi, at de støtteberettigelseskriterier, der var en forudsætning for godkendelse af operationen, muligvis ikke var opfyldt, og at udgiften ikke burde være anmeldt som støtteberettiget.

41 Ud over de ovenfor identificerede problemer konstaterede vi i forbindelse med én af de ti juridisk-kritiske revisioner, vi gennemgik, at GD REGIO og GD EMPL nåede frem til forskellige konklusioner om de endelige samlede restfejlfrekvenser (jf. tekstboks 2). I dette tilfælde havde revisionsmyndigheden rapporteret en fælles fejlfrekvens vedrørende midlerne fra begge generaldirektorater. Vi identificerede et lignende problem i forbindelse med en af skrivebordsgennemgangene i vores stikprøve. Vi noterer os i den forbindelse oprettelsen i juli 2021 af det fælles revisionsdirektorat for samhørighed (DAC), der har til opgave at udføre alle revisionsaktiviteter vedrørende samhørighedsudgifterne. DAC's opgave er at varetage sikkerheds- og revisionsfunktioner for begge generaldirektører og at dække alle revisionsfunktioner, som hører under deres ansvar. Sammenlægningen af de to tidligere separate revisionsdirektorater i GD REGIO og GD EMPL bør bidrage til at sikre sammenhæng i Kommissionens revisionsarbejde og vurderinger.

42 Vi gennemgik Kommissionens dokumentation for det arbejde, den udførte i forbindelse med de 73 operationer, der var omfattet af dens juridisk-kritiske revisioner. Passende dokumentation er et krav i de internationale revisionsstandarder, navnlig når andre revisorer har til hensigt at forlade sig på revisionsarbejdet og revisionsresultaterne.

43 Hvert GD har udarbejdet specifikke tjeklister til sin gennemgang af de udvalgte operationer. Vi konstaterede, at mere end en tredjedel (37 %) af tjeklisterne var ufuldstændige, da et eller flere revisionsspørgsmål ikke var blevet besvaret. Hvor spørgsmålene var blevet besvaret, var svaret ofte begrænset til "ja" eller "nej", uden yderligere oplysninger, der gjorde det muligt for en uafhængig revisor at vurdere tilstrækkeligheden af det underliggende arbejde, der førte til dette svar. Dokumentationen vedrørende de udgifter, som Kommissionen havde kontrolleret, var mangelfuld, da der i næsten en femtedel (18 %) af de undersøgte revisionssager ikke forelå oplysninger om antallet og værdien af de kontrollerede udgiftsposter. Figur 7 sammenfatter de mangler, vi konstaterede i Kommissionens revisionsdokumentation.

Kommissionen justerer ofte sine endelige revisionsresultater i opfølgningsfasen med medlemsstaterne

44 Når Kommissionen har afsluttet sit arbejde, udsender den et udkast til revisionsberetning med revisionsresultaterne fra sine juridisk-kritiske revisioner. I overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser^[9] og de internationale revisionsstandarder har medlemsstaterne mulighed for at fremsætte bemærkninger til og anfægte Kommissionens indledende vurdering. Efter Kommissionens analyse af medlemsstatens svar udsender Kommissionen i overensstemmelse med sine interne regler en endelig revisionsberetning, som bør indeholde dens endelige konklusioner og om nødvendigt angive de nødvendige korrektioner. Kommissionen har tre måneder efter sin revision på stedet til at forelægge sit udkast til beretning og yderligere tre måneder til at udsende den endelige beretning, efter at den har modtaget et fuldstændigt svar fra de nationale myndigheder.

45 Efter udsendelsen af den endelige revisionsberetning indleder Kommissionen opfølgningsfasen, hvorunder den kontrollerer, om medlemsstaternes myndigheder har accepteret og anvendt de korrektioner, der følger af dens revisionsresultater, eller om den bør indlede en procedure med henblik på finansielle korrektioner^[10]. Generelt opfordrer Kommissionen medlemsstaternes myndigheder til at foretage korrektionerne og indleder om nødvendigt yderligere drøftelser.

46 I forbindelse med to af de ti beretninger om juridisk-kritisk revision, vi gennemgik, godkendte medlemsstaterne revisionsresultaterne og foretog korrektionerne. Med hensyn til de resterende otte beretninger om juridisk-kritisk revision konstaterede vi, at Kommissionen og medlemsstaterne fortsatte med at udveksle oplysninger og synspunkter. Med hensyn til tre af dem ændrede Kommissionen den vurdering, den havde foretaget i den endelige beretning: I ét tilfælde trak Kommissionen et revisionsresultat tilbage, og i de to andre tilfælde foretog Kommissionen en ny vurdering af fejlenes finansielle effekt, jf. tekstboks 3. I de resterende fem tilfælde fandt udvekslinger stadig sted på tidspunktet for vores revision; i ét tilfælde 24 måneder efter udsendelsen af den endelige revisionsberetning, uden at Kommissionen havde truffet nogen endelig afgørelse. Konklusionerne i de endelige revisionsberetninger, vi undersøgte, var derfor i praksis ikke endelige og kan blive ændret yderligere. Vi bemærker i den forbindelse, at Kommissionen ikke formelt bekræfter en endelig fejlfrekvens.

Kommissionen har endnu ikke gennemført finansielle nettokorrektioner

47 Vores gennemgang af de 26 juridisk-kritiske revisioner, der blev foretaget i 2018 (det mest fuldstændige år ved starten af vores revision) viste, at gennemførelsen af korrektioner er en langvarig proces, som kan tage flere år på grund af medlemsstaternes juridiske ret til at anfægte Kommissionens anmodning om finansielle korrektioner^[12]. I 19 af disse juridisk-kritiske revisioner var en finansiel korrektion nødvendig ifølge Kommissionens endelige revisionsberetning. I ni tilfælde gennemførte medlemsstaternes myndigheder korrektionerne fuldt ud senest den 31. december 2020. Dette gjorde det muligt for medlemsstaternes myndigheder at erstatte de regelstridige udgifter med andre udgifter i de efterfølgende regnskabsperioder. I de ti andre tilfælde var drøftelserne med medlemsstaterne stadig i gang, herunder om det yderligere arbejde, som revisionsmyndighederne skulle udføre. To af disse ti juridisk-kritiske revisioner tegner sig for mere end 50 % af de korrektioner, der skal foretages.

48 Ved udgangen af 2020 havde medlemsstaternes myndigheder kun korrigeret en tredjedel af det beløb, der skulle korrigeres. Denne lave gennemførelsesgrad afspejler den langvarige procedure.

49 Den retlige ramme for perioden 2014-2020 fastsætter, at Kommissionen bør anvende finansielle nettokorrektioner i tilfælde af alvorlige mangler, som medlemsstaten ikke har konstateret^[13], på betingelserne i artikel 145, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser. Finansielle nettokorrektioner betyder, at der sker en definitiv reduktion af midlerne til de berørte medlemsstater. Pr. november 2021 har Kommissionen endnu ikke gennemført en finansiel nettokorrektion.

50 Til fastsættelse af en indikator for formel rigtighed på politikniveau beregner GD'erne (REGIO og EMPL) først en vægtet gennemsnitlig samlet restfejlfrekvens for de OP'er, de hver har under deres forvaltning, og offentliggør denne frekvens som en nøgleresultatindikator i deres respektive årlige aktivitetsrapporter. Disse beregninger tager hensyn til resultaterne af både skrivebordsgennemgange og juridisk-kritiske revisioner.

51 GD'erne fremlægger nøgleresultatindikatoren som deres bedste skøn over den samlede restfejlfrekvens, men vi konstaterede en række metodologiske problemer, som betyder, at den nøgleresultatindikator, som GD'erne offentliggør, kun er en anslået minimumsfejlfrekvens. Vi bemærker også, at de offentliggjorte nøgleresultatindikatorer ikke er endelige, eftersom de underliggende samlede restfejlfrekvenser på OP-niveau stadig kan ændres på grund af igangværende eller fremtidigt revisionsarbejde. Vi gør rede for disse metodologiske problemer i de følgende punkter.

Begrænsninger i Kommissionens metode gør det generelt kun muligt at fastlægge en minimumsfejlfrekvens på OP-niveau

52 Kommissionens juridisk-kritiske revisioner er baseret på en stikprøve af OP'er, som revisionsmyndigheden allerede har revideret. Kommissionen gennemgår i overensstemmelse med sin metode generelt otte til ti operationer i hver af sine juridisk-kritiske revisioner. Kommissionen udvælger normalt disse operationer på et skønsmæssigt grundlag under hensyntagen til en række risikofaktorer, f.eks. den eventuelle forekomst af statsstøtte, anvendelsen af offentlige udbud og typen af støttemodtager. Ved udvælgelsen af operationerne tager den også hensyn til operationens størrelse og de forskellige prioritetsakser.

53 Vi vurderede, hvordan Kommissionen udtog sine stikprøver, og konstaterede, at dokumentationen var utilstrækkelig til, at vi kunne knytte specifikke risici til de udvalgte operationer. Vi bemærker endvidere, at antallet af udvalgte operationer måske ikke altid gør det muligt for Kommissionen at dække alle typer af operationer i revisionsmyndighedernes stikprøver og de tilhørende risici og dermed afspejle mangfoldigheden af prioriteter i de OP'er og operationer, der modtager samhørighedsstøtte. Dette er især tilfældet, når en årlig kontrolrapport omfatter flere OP'er.

54 Med hensyn til de ti juridisk-kritiske revisioner, vi gennemgik, analyserede vi hyppigheden af fejl (andelen af operationer med fejl, der ikke var blevet opdaget af revisionsmyndighederne), og stigningen i den samlede restfejlfrekvens udtrykt i procentpoint - jf. tabel 2.

55 Antallet af operationer i Kommissionens stikprøver var generelt fastsat i overensstemmelse med dens metode, som giver den mulighed for delvist at dække de operationer, som revisionsmyndighederne har revideret. I de ti juridisk-kritiske revisioner, vi gennemgik, dækkede GD'erne 15 % af de operationer, som revisionsmyndighederne havde revideret, og som svarede til 24 % af de udgifter, der var omfattet af revisionsmyndighedernes stikprøver. Yderligere fejl, som revisionsmyndighederne ikke tidligere havde opdaget, blev konstateret af GD'erne i 38 % af de operationer, de reviderede, hvor de ofte opdagede flere forskellige typer af fejl. Kommissionen vurderede med hensyn til de fejl, den konstaterede, om de samme typer fejl forekom i andre operationer, som revisionsmyndighederne havde revideret. I fem af de ti juridisk-kritiske revisioner, vi gennemgik, var der nogle tilbagevendende fejl, og Kommissionen beregnede effekten af disse fejl. I ni af de ti juridisk-kritiske revisioner vurderede den, at andre fejl ikke var tilbagevendende. I sådanne tilfælde udvider Kommissionen ikke sin stikprøve for at mindske risikoen for, at yderligere forskellige typer fejl ikke tidligere er blevet opdaget.

56 Efter vores opfattelse indikerer den høje hyppighed af uopdagede fejl, som Kommissionen konstaterede i sin ofte begrænsede stikprøve af operationer, at der sandsynligvis findes yderligere typer af fejl i den del af revisionsmyndighedernes stikprøve, som Kommissionen ikke gennemgik. Det betyder, at den samlede restfejlfrekvens er en minimumsfrekvens på OP-niveau i sådanne tilfælde.

57 Tekstboks 4 illustrerer, hvordan Kommissionens tilgang kun giver den mulighed for at fastlægge en minimumsfejlfrekvens.

Kommissionens metode giver den kun mulighed for at anslå en minimumsfejlfrekvens på GD-niveau

58 Vi konstaterede, at skrivebordsgennemgangene ikke er udformet til at opdage yderligere ikkestøtteberettigede udgifter, hvilket begrænser deres merværdi med hensyn til at bekræfte gyldigheden af de rapporterede fejlfrekvenser. De kan ikke erstatte juridisk-kritiske revisioner (jf. punkt 30). På trods af dette anvender GD'erne skrivebordsgennemgange som led i deres metode til at fastlægge en fejlfrekvens på både fonds- og generaldirektoratniveau (KPI 5). Ved beregningen af den aggregerede fejlfrekvens (KPI 5) anslås det imidlertid ikke, hvilken effekt de fejl, der er opdaget ved juridisk-kritiske revisioner, har på de OP'er, der ikke er revideret (men kun omfattet af skrivebordsgennemgange).

59 Efter vores opfattelse er det ikke berettiget at antage, at de OP'er, der ikke er revideret, ikke indeholder yderligere fejl. Kommissionen opdager et betydeligt antal urapporterede fejl i stikprøven af operationer/OP'er, som er revideret af revisionsmyndighederne, men de metodologiske svagheder i dens tilgang betyder, at de fejlfrekvenser, den på GD-niveau rapporterer som nøgleresultatindikatorer, kun kan være minimumsfejlfrekvenser. Det er derfor sandsynligt, at den reelle fejlforekomst er højere.

60 Ud over denne nøgleresultatindikator har begge GD'er siden 2018 også rapporteret en anslået maksimumsfejlfrekvens, der skal tage højde for den potentielle indvirkning af det igangværende revisionsarbejde på oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter. Ved beregningen af denne maksimumsfrekvens anvendte begge GD'er faste satser for de OP'er, hvor resultatet af det udførte revisionsarbejde endnu ikke var afsluttet.

61 Siden 2019 forklares det i begge årlige aktivitetsrapporter, at maksimumsfrekvenserne tager højde for eventuelle fejl, der ligger uden for de stikprøver af OP-operationer, som revideres af enten Kommissionen eller Revisionsretten. I vores årsberetning for 2019 betragtede vi denne frekvens som mere passende, eftersom den tager højde for den potentielle effekt af igangværende revisionsarbejde^[14]. GD REGIO anvendte tilgangen som beskrevet i den årlige aktivitetsrapport, men GD EMPL tog ikke fuldt ud hensyn til eventuelle fejl ud over de konstaterede. Kommissionens tilgang, som anvendt i GD REGIO, er udformet som reaktion på vores konklusion^[15] om, at revisionsarbejdet fortsætter, efter at frekvenserne er rapporteret i de årlige aktivitetsrapporter. Den løser imidlertid ikke andre metodologiske problemer, f.eks. skrivebordsgennemgangenes manglende evne til at identificere ikkestøtteberettigede udgifter, den begrænsede dækning af OP'er i Kommissionens juridisk-kritiske revisioner og risikoen for, at fejl ikke opdages i Kommissionens gennemgang af operationer.

De årlige fejlfrekvenser på fonds- og GD-niveau er ikke endelige

62 I vores årsberetning for 2018 gjorde vi opmærksom på, at de fleste af bestemmelserne vedrørende afslutningen af programmerne for 2014-2020 udsætter den endelige vurdering af støtteberettigelsen af de anmeldte omkostninger for nogle operationer til et senere tidspunkt, normalt til programmets afslutning^[16]. Dette er tilfældet i forbindelse med en række operationer i mange OP'er, navnlig operationer der involverer investeringer fra finansielle instrumenter, afregning af statsstøtteforskud, endelig vurdering af indtægtsskabende operationer og behandling af ikkefungerende operationer. Kommissionen udelukker forskud til finansielle instrumenter fra beregningen af de nøgleresultatindikatorer, den rapporterer i sine årlige aktivitetsrapporter, men den forsinkede vurdering af de andre støtteberettigelsesspørgsmål kan påvirke de fejlfrekvenser, der er rapporteret for de pågældende år. Dette underbygger yderligere vores konklusion om, at de frekvenser, der er angivet i de årlige aktivitetsrapporter, ikke nødvendigvis afspejler GD'ernes endelige vurdering. Hvis der senere konstateres en fejl i disse typer operationer, må fejlfrekvenserne i de berørte OP'er revurderes og forhøjes.

Forbehold er påvirket af manglen på fuldstændige oplysninger

63 I GD'ernes årlige aktivitetsrapporter afgiver generaldirektørerne en forvaltningserklæring om, at kontrolprocedurerne giver den nødvendige garanti for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Generaldirektørerne kan tilføje et forbehold på bestemte indtægts- og udgiftsområder, som de mener, at den generelle erklæring ikke finder anvendelse på. Inden for samhørighedspolitikken tager generaldirektørerne forbehold på OP-niveau, ikke på fondsniveau.

64 Ifølge Kommissionens instrukser skal der i programmeringsperioden 2014-2020 tages forbehold vedrørende et OP, hvis mindst et af følgende kriterier er opfyldt^[17]:

• en samlet fejlfrekvens på over 10 %
• svagheder ved centrale elementer i systemerne, som kan resultere i/føre til uregelmæssigheder på over 10 %, og for hvilke der endnu ikke er truffet passende korrigerende foranstaltninger
• en samlet restfejlfrekvens på over 2 %
• væsentlige problemer med regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed.

I forbindelse med sin beslutning om at tage forbehold eller ej tager Kommissionen også hensyn til kvalitative mangler med væsentlig betydning for dens omdømme.

65 Kommissionen anvender disse kriterier på udgifter, der er anmeldt i de senest tilgængelige kontrolpakker. Disse er omfattet af Kommissionens arbejde vedrørende godkendelse af regnskaberne i det år, hvor de årlige aktivitetsrapporter offentliggøres, men Kommissionen afslutter sin vurdering af den formelle rigtighed og bekræfter de samlede restfejlfrekvenser for hvert OP i de efterfølgende års årlige aktivitetsrapporter.

66 Vi undersøgte de bekræftede frekvenser for regnskabsårene 2016/2017 og 2017/2018 i de efterfølgende års årlige aktivitetsrapporter (hhv. 2018 og 2019). Med hensyn til hvert OP under de to GD'er analyserede vi oplysninger fra efterfølgende juridisk-kritiske revisioner og andet revisionsarbejde udført efter fremsættelsen af forbehold. Resultaterne vises i figur 8 og illustrerer systemets iboende begrænsninger.

67 Samlet set viser vores analyse af de årlige aktivitetsrapporter, at generaldirektørerne på grundlag af foreløbige fejlfrekvenser for OP'erne erklærede, at de havde høj grad af sikkerhed for, at udgifterne var formelt rigtige. I et betydeligt antal tilfælde viste de justerede værdier efter senere revisionsarbejde imidlertid, at den samlede fejlfrekvens oversteg 10 %, og/eller at den samlede restfejlfrekvens oversteg 2 %. Dette illustrerer de iboende begrænsninger i Kommissionens tilgang til fastsættelse af forbehold vedrørende udgifterne i kalenderåret. I tekstboks 5 giver vi et eksempel til illustration af disse iboende begrænsninger.

Manglerne i de årlige aktivitetsrapporter går igen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapports oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet

Kommissærkollegiet vedtager med støtte fra de centrale tjenestegrene den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og er ansvarligt for dens indhold

68 I de følgende punkter fokuserer vi på præsentationen af tallene for formel rigtighed, herunder på samhørighedsområdet, i del 2 i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er Kommissionens vigtigste bidrag til den årlige dechargeprocedure og består af to dele:

• Del 1 - Effektivitet og resultater - med en generel oversigt over de opnåede resultater^[18].
• Del 2 - Intern kontrol og finansiel forvaltning - med en præsentation af Kommissionens forvaltning af EU-budgettet, herunder en oversigt over oplysningerne fra de årlige aktivitetsrapporter og et skøn over forekomsten af fejl i EU-udgifterne samt Kommissionens beregning af den anslåede risiko ved betalingen for de årlige relevante EU-udgifter, samlet og for de forskellige politikområder, herunder samhørighed^[19].

69 Oplysningerne om intern kontrol og finansiel forvaltning i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er baseret på de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens forskellige generaldirektorater. Ansvaret for oplysningerne i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport følger den ansvarsfordeling, der er fastlagt i Kommissionens forvaltningsordninger. Generaldirektørerne er ansvarlige for pålideligheden af oplysningerne i deres respektive årlige aktivitetsrapporter, mens kommissærkollegiet vedtager den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og derfor i sidste ende har ansvaret for og ejerskabet til rapportens udarbejdelse og de oplysninger, der fremlægges heri.

70 Den proces, der fører frem til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, og som afspejler denne ansvarsfordeling og beskriver inputtene fra generaldirektørerne (i de årlige aktivitetsrapporter), de centrale tjenestegrene og Den Interne Revisionstjeneste, vises i figur 9.

Begrænsningerne i oplysningerne om formel rigtighed i GD REGIO's og GD EMPL's årlige aktivitetsrapporter går igen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport

71 Kommissionens centrale tjenestegrene, GD Budget og Generalsekretariatet, er ansvarlige for udarbejdelsen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport på grundlag af de årlige aktivitetsrapporter fra de forskellige generaldirektorater. Med dette sigte gennemgår de indholdet af de årlige aktivitetsrapporter, giver feedback og tilrettelægger peerevalueringsmøder med GD'erne, men mandatet til at foretage eventuelle ændringer ligger fortsat hos generaldirektørerne som ansvarlige for den daglige forvaltning af deres GD'er.

72 De centrale tjenestegrene underretter administrationsrådet om alle væsentlige problemer, de konstaterer under peerevalueringen. I de år, vi gennemgik, angav de ingen udestående problemer vedrørende de nøgleresultatindikatorer, der var oplyst i de årlige aktivitetsrapporter fra GD REGIO og GD EMPL. Dette indebærer i praksis, at de centrale tjenestegrene godkendte de frekvenser, der var rapporteret i disse årlige aktivitetsrapporter, samt den underliggende tilgang.

73 Den risiko ved betalingen, som er angivet for samhørighedsområdet i de årlige forvaltnings- og effektivitetsrapporter, vi gennemgik, er derfor underlagt de samme begrænsninger som de underliggende tal i GD'ernes årlige aktivitetsrapporter. Af de årsager, der er anført ovenfor, angiver den kun en minimumsfrekvens (jf. punkt 58-62), som ikke er endelig og sandsynligvis er undervurderet.

74 Vi bemærkede i den forbindelse, at de centrale tjenestegrene udsender instrukser/retningslinjer for de årlige aktivitetsrapporter, bl.a. med standardkrav til kvalitet og sammenlignelighed på tværs af Kommissionen, men kommissærkollegiet, der har ejerskabet til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, ikke sender disse tjenester detaljerede instrukser om dens indhold og omfang og den tilhørende gennemgang af GD'ernes årlige aktivitetsrapporter. Ved at udstede sådanne instrukser kunne kollegiet medvirke til at sikre, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport giver relevante og pålidelige oplysninger^[20].

Konklusioner og anbefalinger

75 I denne revision undersøgte vi Kommissionens arbejde vedrørende medlemsstaternes årlige kontrolpakker, da dette arbejde danner grundlag for godkendelsen og bekræftelsen af de årlige restfejlfrekvenser, der rapporteres af revisionsmyndighederne. Vi analyserede pålideligheden af Kommissionens oplysninger om formel rigtighed på grundlag af oplysningerne i dens årlige aktivitetsrapporter og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Med vores anbefalinger sigter vi mod at bidrage til yderligere forbedring af det nuværende forvaltnings- og kontrolsystems funktion uden tilføjelse af yderligere lag.

76 Generelt konstaterede vi, at Kommissionen gør et stort arbejde med hensyn til at godkende medlemsstaternes årsregnskaber og kontrollere pålideligheden af de oplysninger om formel rigtighed, som medlemsstaternes myndigheder fremlægger i deres rapporter. Baseret på vores observationer konkluderer vi dog, at Kommissionen på OP-niveau og generaldirektoratsniveau - og dermed i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport - kun angiver en anslået minimumsfejlfrekvens, som ikke er endelig.

77 Vi bemærkede, at Kommissionen for 2014-2020 i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer godkendte medlemsstaternes årsregnskaber uden at tage hensyn til de relaterede udgifters formelle rigtighed (punkt 21). Selv om lovgiver for at beskytte EU-budgettet har indført et krav om at tilbageholde 10 % af betalingerne, var Kommissionen nødt til at frigive de tilbageholdte betalinger, selv når medlemsstaternes revisionsmyndigheder havde bekræftet, at restfejlfrekvensen var over væsentlighedstærsklen på 2 %, og den endnu ikke havde afsluttet sin kontrol vedrørende den formelle rigtighed. Bestemmelserne om denne ordning er ændret for programmeringsperioden 2021-2027 (punkt 22). Kommissionen kan ikke længere godkende regnskaber med en bekræftet samlet restfejlfrekvens over væsentlighedstærsklen på 2 %, men den vil fortsat frigive de tilbageholdte betalinger, der nu er reduceret til 5 %, før den har afsluttet sin kontrol vedrørende den formelle rigtighed.

Anbefaling 1 - Kommissionen bør foreslå en lovgivningsmæssig revision for at sikre, at de tilbageholdte betalinger er tilstrækkeligt beskyttet, indtil de frigives

For at beskytte EU-budgettet anbefaler vi, at Kommissionen foreslår en revision af den retlige ramme for 2021-2027 for at imødegå den resterende risiko i forbindelse med frigivelsen af de tilbageholdte betalinger på 5 %. Kommissionen bør først kunne frigive betalingerne, når den har afsluttet sit arbejde vedrørende formel rigtighed for et OP med hensyn til en specifik regnskabsperiode, eller senest ved programafslutningen.

Tidsramme: ved næste lovgivningsmæssige revision, senest ved midtvejsrevisionen af den retlige ramme for programmeringsperioden 2021-2027.

78 Kommissionens skrivebordsgennemgange af alle de årlige kontrolpakker er ikke udformet til at opdage yderligere ikkestøtteberettigede udgifter (punkt 23-25). Justeringer af fejlfrekvenser efter skrivebordsgennemgange er normalt baseret på problemer konstateret i de foregående år (punkt 26). Vores analyse har vist, at der var regelstridige udgifter, der ikke blev opdaget og korrigeret under skrivebordsgennemgangene (punkt 28-30). De har derfor kun begrænset værdi med hensyn til at bekræfte de underliggende transaktioners formelle rigtighed og gyldigheden af de samlede restfejlfrekvenser, der rapporteres af revisionsmyndighederne.

79 Kommissionen følger i henhold til sin revisionsstrategi en risikobaseret tilgang til udvælgelse af revisionsmyndigheder til sine juridisk-kritiske revisioner, men vi konstaterede, at risikoklassificeringen af revisionsmyndighederne ikke altid var afspejlet i udvælgelsen af revisionsmyndigheder til juridisk-kritisk revision (punkt 33-35). Vi konstaterede endvidere, at den endelige udvælgelse af revisionsmyndigheder, navnlig i Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, ikke var i fuld overensstemmelse med resultaterne af risikovurderingen, og at Kommissionen ikke dokumenterede begrundelsen for denne afvigelse (punkt 36).

80 Vores vurdering af Kommissionens revisionsarbejde afslørede flere svagheder. Vi konstaterede mangler i revisionsdokumentationen, som gjorde det vanskeligt for os at vurdere, om det arbejde, der var udført, var hensigtsmæssigt (punkt 42 og 43). I to af de ti operationer, vi gennemgik, konstaterede vi yderligere fejl, der påvirkede de pågældende udgifters formelle rigtighed, og som Kommissionen ikke havde opdaget. Dette har også en effekt på de relaterede rapporterede fejlfrekvenser (punkt 38-40).

81 Vi konstaterede, at Kommissionen udsender sine beretninger om juridisk-kritisk revision inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen (punkt 44). I de fleste af de sager, vi gennemgik, fortsatte Kommissionen imidlertid med at udveksle oplysninger og synspunkter med medlemsstaterne i en opfølgningsfase efter udsendelsen af den endelige beretning, hvor den kontrollerede, om medlemsstaterne havde accepteret og anvendt de krævede korrektioner. Det betyder, at de resultater og fejlfrekvenser, der blev fremlagt i de endelige beretninger, ikke altid var endelige (punkt 45 og 46). Vi bemærker i den forbindelse, at Kommissionen ikke formelt bekræfter en endelig fejlfrekvens over for medlemsstaternes myndigheder.

82 Vores gennemgang af en stikprøve af korrektioner viste, at de gennemføres efter en langvarig proces, som kan tage flere år på grund af medlemsstaternes juridiske ret til at anfægte Kommissionens konklusioner (punkt 47 og 48). Pr. november 2021 har Kommissionen endnu ikke gennemført en finansiel nettokorrektion (punkt 49).

83 Nogle støtteberettigelseskriterier kan først kontrolleres på tidspunktet for programmets afslutning. Dette påvirker Kommissionens årlige vurdering og betyder, at de årlige fejlfrekvenser for de pågældende OP'er muligvis ikke er endelige, men skal revurderes og forhøjes. Potentielle regelstridige udgifter i disse OP'er forbliver uopdagede og ukorrigerede frem til afslutningen til trods for, at tanken bag systemet for forvaltning og kontrol af samhørighedsudgifter var at muliggøre årlig godkendelse af regnskaber. Den anbefaling, vi fremsatte om dette spørgsmål i vores årsberetning for 2018^[21], er fortsat gyldig (punkt 62).

Anbefaling 2 - Kommissionen bør forbedre sit revisionsarbejde, sin revisionsdokumentation og sin evalueringsproces

Vi anbefaler, at Kommissionen tager de nødvendige skridt til at sikre, at:

1. dens plan for juridisk-kritiske revisioner afspejler dens risikovurdering. Når andre faktorer tages i betragtning og fører til ændringer, bør Kommissionen klart dokumentere og forklare årsagerne til disse ændringer
2. dens revisionsarbejde er tilstrækkeligt dokumenteret
3. dens evalueringsproces styrkes med henblik på opdagelse og afhjælpning af potentielle svagheder i dens eget arbejde
4. medlemsstaterne modtager en særskilt formel bekræftelse af den endelige samlede restfejlfrekvens for hvert OP og hvert regnskabsår.

Tidsramme: regnskabsåret 2020/2021.

84 I sine juridisk-kritiske revisioner udvælger og gennemgår Kommissionen ud fra en faglig vurdering normalt otte til ti operationer fra revisionsmyndighedens egen stikprøve af operationer, der blev udvalgt til revision (punkt 52). Denne gennemgang er et vigtigt element i vurderingen af revisionsmyndighedens arbejde og de relaterede resultater. I de juridisk-kritiske revisioner, vi gennemgik, fandt Kommissionen en række uopdagede fejl, men dens begrænsede dækning af revisionsmyndighedernes test samt vores egne resultater betyder, at der sandsynligvis er flere fejl, som den ikke opdagede og korrigerede (punkt 53-55). Som følge heraf giver Kommissionens metode den generelt kun mulighed for at fastlægge en minimumsfejlfrekvens på OP-niveau (punkt 56 og 57).

85 Til fastsættelse af en indikator for formel rigtighed på politikniveau beregner hvert generaldirektorat (GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion) først en vægtet gennemsnitlig samlet restfejlfrekvens for de OP'er, de hver har under deres forvaltning, og offentliggør denne frekvens som en nøgleresultatindikator i deres respektive årlige aktivitetsrapporter. Disse beregninger tager hensyn til resultaterne af både skrivebordsgennemgange og juridisk-kritiske revisioner. Begge GD'er rapporterer en anslået maksimumsfejlfrekvens, der skal tage højde for den potentielle indvirkning af det igangværende revisionsarbejde på oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter. GD'erne fremlægger nøgleresultatindikatorerne som deres bedste skøn over den samlede restfejlfrekvens, men baseret på vores revisionsarbejde anser vi den nøgleresultatindikator, som GD'erne offentliggør, som en minimumsfejlfrekvens. Dette skyldes Kommissionens begrænsede dækning af både OP'er og operationer i sine juridisk-kritiske revisioner, de iboende begrænsninger i dens skrivebordsgennemgange og problemerne i tilknytning til dens revisionsarbejde (punkt 58 og 59). Vi mener ikke, at de offentliggjorte nøgleresultatindikatorer er endelige, eftersom de underliggende samlede restfejlfrekvenser på OP-niveau stadig kan ændres på grund af igangværende eller fremtidigt revisionsarbejde (punkt 46 og 62).

86 GD'ernes forbehold vedrørende individuelle programmer er et andet centralt element i forbindelse med samhørighedsudgifternes formelle rigtighed. GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion tager forbehold på grundlag af udgifter, hvis formelle rigtighed endnu ikke er blevet kontrolleret af Kommissionen (punkt 65). De iboende tidsmæssige begrænsninger i kontrolprocessen betød, at størstedelen af de OP'er, hvor Kommissionens revisionsarbejde viste en væsentlig fejlforekomst, ikke var omfattet af et forbehold i den foregående årlige aktivitetsrapport (punkt 66 og 67).

Anbefaling 3 - Kommissionen bør styrke hovedelementerne i de årlige aktivitetsrapporters oplysninger om formel rigtighed

Den anslåede fejlfrekvens og forbeholdene udgør centrale oplysninger om formel rigtighed, som Kommissionen bør styrke. Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. forsøger at løse de metodologiske problemer, som vi konstaterede i denne revision, og som resulterer i en nøgleresultatindikator, der kun angiver en minimumsfejlfrekvens. En sådan tilgang bør sikre, at der ved beregningen af nøgleresultatindikatorens aggregerede fejlfrekvens tages højde for, hvilken betydning den høje hyppighed af fejl med finansiel effekt, der er opdaget ved juridisk-kritiske revisioner, har på de ikkereviderede udgifter
2. gør det lettere for læserne at forstå af et teknisk og komplekst spørgsmål ved i de årlige aktivitetsrapporter mere tydeligt at angive, at forbeholdene er baseret på fejlfrekvenser, der ikke er bekræftede, og forklare den relaterede risiko.

Tidsramme: regnskabsåret 2020/2021.

87 Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er et centralt ansvarlighedsdokument, der sammenfatter oplysninger om Kommissionens interne kontrol og finansielle forvaltning. Kommissærkollegiet er i sidste ende ansvarligt for de oplysninger, der fremlægges i dette dokument, men de centrale tjenestegrene støtter kommissærkollegiet ved udarbejdelsen. De centrale tjenestegrene spiller en ledende rolle i udarbejdelsen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, men vi bemærkede, at der ikke findes detaljerede instrukser om dens indhold og struktur eller om de tilknyttede peerevalueringer af de årlige aktivitetsrapporter (punkt 74).

88 De rapporterede oplysninger om formel rigtighed på samhørighedsområdet er en simpel aggregering af tallene i de årlige aktivitetsrapporter fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, hvilket betyder, at alle de problemer, vi identificerede vedrørende disse tal, også gælder for den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Som følge heraf kan den rapporterede fejlfrekvens kun være en minimumsfrekvens, der sandsynligvis er en undervurdering af den reelle fejlforekomst på samhørighedsområdet (punkt 73).

Anbefaling 4 - Kommissærkollegiet, der har ejerskabet til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, bør give de centrale tjenestegrene instrukser om udarbejdelsen af den

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er et af Kommissionens centrale ansvarlighedsdokumenter, der bidrager til dechargeproceduren. Med henblik på sikring af, at kommissærkollegiet, der har ejerskabet til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, fremlægger relevante og pålidelige oplysninger i den, og med henblik på bedre afspejling af ansvarsområderne for de forskellige aktører, der er involveret i dens udarbejdelse og vedtagelse, anbefaler vi, at kommissærkollegiet giver de centrale tjenestegrene instrukser om rapportens indhold og struktur og fastlægger omfanget af de centrale tjenestegrenes evaluering af de underliggende årlige aktivitetsrapporter.

Tidsramme: med henblik på decharge for 2021.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 3. november 2021.

Akronymer og forkortelser

BUDG: Budget

DAC: Fælles revisionsdirektorat for samhørighedsområdet

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

EMPL: Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

ESF: Den Europæiske Socialfond

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

FFR: Flerårig finansiel ramme

GD: Generaldirektorat i Kommissionen

IAS: Kommissionens Interne Revisionstjeneste

OP: Operationelt program

REGIO: Regionalpolitik og Bypolitik

Glossar

Afslutning: Finansiel afregning af et EU-program eller en EU-fond ved udbetaling af restbeløbet til - eller inddrivelse af midler fra - en medlemsstat eller et andet modtagerland.

Anslået fejlforekomst: Et statistisk skøn over forekomsten af fejl i en population af transaktioner, baseret på test af en repræsentativ stikprøve.

Attesteringsmyndighed: En enhed udpeget af en medlemsstat til at attestere, at udgiftsoversigterne og betalingsanmodningerne er nøjagtige og opfylder de gældende krav.

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): De fem vigtigste EU-fonde, der sammen støtter økonomisk udvikling i EU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Decharge: En årlig afgørelse, hvor Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen sin endelige godkendelse af den måde, EU-budgettet er blevet gennemført på.

Delt forvaltning: En metode til gennemførelse af EU-budgettet, hvor Kommissionen - modsat ved direkte forvaltning - uddelegerer gennemførelsen til medlemsstaterne, men stadig har det endelige ansvar.

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport: En rapport, som Kommissionen hvert år udarbejder om sin forvaltning af EU-budgettet og de opnåede resultater, idet den sammenfatter oplysningerne i de årlige aktivitetsrapporter fra dens generaldirektorater og forvaltningsorganer.

Fejl: Resultatet af en forkert beregning eller en uregelmæssighed, der skyldes manglende overholdelse af retlige og aftalemæssige krav.

Forbehold: En svaghed, som en generaldirektør gør opmærksom på i sin forvaltningserklæring i den årlige aktivitetsrapport.

Formel rigtighed: Det omfang, i hvilket en transaktion eller aktivitet er gennemført under overholdelse af de gældende regler og bestemmelser og eventuelle kontraktlige forpligtelser.

Forordningen om fælles bestemmelser: Den forordning, som fastlægger de regler, der gælder for alle fem europæiske struktur- og investeringsfonde.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal myndighed (offentlig eller privat), som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et EU-finansieret program.

Internationalt anerkendte revisionsstandarder: Et sæt faglige standarder, der fastlægger revisorers ansvarsområder, og som er udstedt af forskellige standardiseringsorganer.

Juridisk-kritisk revision: En revision, som skal bekræfte, at en aktivitet er udført under overholdelse af de gældende regler og bestemmelser og eventuelle kontrakt- eller aftalevilkår.

Kontradiktorisk procedure: En procedure, hvor Kommissionen drøfter sine kontrolresultater med det kontrollerede organ eller den kontrollerede afdeling for at sikre, at de er velbegrundede.

Kontrolpakke: Den "kontrolpakke", som medlemsstaterne hvert år skal indsende senest 15.2 (eller 1.3 i særlige tilfælde, som Kommissionen har godkendt), indeholder: de regnskaber, som attesteringsmyndigheden har udarbejdet, forvaltningserklæringen og den årlige oversigt over de endelige revisionsberetninger og udførte kontroller, som forvaltningsmyndigheden har udarbejdet, samt den årlige revisionserklæring og kontrolrapporten, som revisionsmyndigheden har udarbejdet.

Kvantificerbar fejl: I sin rapportering om resultaterne af test af transaktioner klassificerer Revisionsretten en fejl som kvantificerbar, når det kan måles, hvor stor en del af en transaktion der er fejlbehæftet.

Operationelt program (OP): Et OP indeholder en medlemsstats prioriteter og specifikke mål og beskriver, hvordan finansieringen (EU-midler samt national offentlig og privat medfinansiering) vil blive anvendt i en given periode (generelt syv år) til at finansiere operationer. OP-finansiering kan komme fra EFRU, Samhørighedsfonden og/eller ESF.

Repræsentativ fejlforekomst: Et statistisk skøn over forekomsten af fejl i en population af transaktioner, baseret på test af en repræsentativ stikprøve udtaget fra den pågældende population.

Revisionsmyndighed: En uafhængig national enhed med ansvar for at revidere et EU-udgiftsprograms systemer og transaktioner.

Risikoen ved betalingen: Den samlede anslåede risiko "ved betalingen" er Kommissionens bedste, konservative skøn over værdien på betalingstidspunktet af de udgifter, der i årets løb er godkendt i strid med gældende lov- og kontraktbestemmelser.

Samhørighedspolitik: Den EU-politik, der tager sigte på at reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem EU's regioner og medlemsstater ved at fremme jobskabelse, konkurrenceevne i erhvervslivet, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling samt grænseoverskridende og interregionalt samarbejde.

Samlet fejlfrekvens: Den samlede fejlfrekvens svarer til summen af følgende fejl: forventede tilfældige fejl (herunder fejl beregnet for de udtømmende strata), afgrænsede systemiske fejl og ukorrigerede unormale fejl.

Samlet restfejlfrekvens: Den andel af en population, som ikke vurderes at være formelt rigtig, når alle kontroller, inddrivelser og korrektioner er taget i betragtning.

Skrivebordsgennemgang: En dokumentbaseret gennemgang af oplysningerne i kontrolpakkerne.

Systemisk fejl: Systemiske fejl er fejl, der er konstateret i den reviderede stikprøve, har en indvirkning på den ikkereviderede population og forekommer under veldefinerede og ensartede omstændigheder. Sådanne fejl har generelt et fælles træk, f.eks. operationstype, sted eller tidsrum. De er generelt forbundet med ineffektive kontrolprocedurer i (dele af) forvaltnings- og kontrolsystemerne.

Tilfældig fejl: Fejl, der ikke betragtes som systemiske, kendte eller unormale, klassificeres som tilfældige fejl. Dette begreb forudsætter sandsynligheden for, at tilfældige fejl, der er konstateret i den reviderede stikprøve, også findes i den ikkereviderede population.

Uregelmæssighed: En overtrædelse af EU-regler (eller relevante nationale regler) eller aftalemæssige forpligtelser.

Årlig aktivitetsrapport: En rapport, som hvert af Kommissionens generaldirektorater, hver EU-institution og hvert EU-organ udarbejder for at beskrive sine resultater i forhold til sine mål og gøre rede for sin anvendelse af finansielle og menneskelige ressourcer.

Årlig kontrolrapport: Et dokument, som en medlemsstats revisionsmyndighed udarbejder og sender til Kommissionen som en del af det pågældende lands årlige kontrolpakke.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=60065

Tidsplan

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=60065

Revisionshold

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - Finansiering og forvaltning af Unionen, der ledes af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Wolfgang Stolz, attaché Brian Murphy, ledende administrator Juan Ignacio Gonzalez Bastero, opgaveansvarlig Susanna Rafalzik, viceopgaveansvarlig Anna Despotopoulou og revisorerne Johan Adriaan Lok, Jiří Beneš, Marcel Bode, Peter Borsos, Maria Pia Brizzi, Kevin Deceuninck, Przemyslaw Dowgialo, Sandra Dreimane, Andrea Ferraris, Laure Gatter, Jorge Guevara Lopez, Martina Jurjevic, Agnieszka Kondzielska, Nikolaos Kylonis, Borja Martin Simon, Dana Christina Mohamed, Rene Reiterer, Orsolya Szarka, Peggy Vercauteren og Dilyanka Zhelezarova. James Verity ydede sproglig støtte.

 

Bagerste række fra vestre mod højre: Brian Murphy, Wolfgang Stolz, Johan Adriaan Lok, Juan Ignacio González Bastero, Nikolaos Kylonis

Forreste række fra venstre mod højre: Niamh Mahon, Susanna Rafalzik, Tony Murphy, Anna Despotopoulou, Peter Borsos

Slutnoter

^[1] Årsberetningen for 2020, punkt 1.21.

^[2] Årsberetningen for 2020, punkt 5.17.

^[3] Artikel 130 i forordning (EU) nr. 1303/2013, som begrænser godtgørelsen af mellemliggende betalinger til 90 %.

^[4] Årsberetningen for 2020, punkt 5.40.

^[5] Udtalelse nr. 6/2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser, punkt 122.

^[6] Årsberetningen for 2017, punkt 6.67-6.72.

^[7] Årsberetningen for 2018, punkt 6.73-6,75.

^[8] Årsberetningen for 2019, punkt 5.39.

^[9] Artikel 75, stk. 2a, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013.

^[10] Artikel 85 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

^[11] Systemiske fejl skal være konstateret i den reviderede stikprøve, have en indvirkning på den ikkereviderede population og forekomme under veldefinerede og ensartede omstændigheder (vejledningsdokument EGESIF_15-0002-04, s. 39).

^[12] Artikel 145 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

^[13] Artikel 145, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

^[14] Årsberetningen for 2019, punkt 5.56.

^[15] Årsberetningen for 2018, punkt 6.63.

^[16] Årsberetningen for 2018, punkt 6.68-6.71 og anbefaling 6.3.

^[17] Jf. bilag IV til de årlige aktivitetsrapporter for 2019.

^[18] Denne del af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er den rapport, som skal forelægges af Kommissionen i henhold til artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

^[19] Finansforordningens artikel 247, stk. 1, litra b): "Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport med en klar og koncis sammenfatning af de resultater vedrørende intern kontrol og finansiel forvaltning, der er omhandlet i de årlige aktivitetsrapporter fra hver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, herunder oplysninger om de vigtigste ledelsesmæssige ordninger i Kommissionen samt:

(i) en vurdering af omfanget af fejl i Unionens udgifter på grundlag af en konsekvent metode og et skøn over fremtidige korrektioner

(ii) oplysninger om forebyggende og korrigerende foranstaltninger, der omfatter budgettet, som skal vise den finansielle effekt af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte budgettet mod udgifter, der er afholdt retsstridigt

(iii) oplysninger om gennemførelsen af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig."

^[20] Årsberetningen for 2020, punkt 1.36.

^[21] Årsberetning for 2018, anbefaling 6.3 - Afslutningsordninger for 2014-2020.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-7110-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/345341	QJ-AB-21-026-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-7118-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/366667	QJ-AB-21-026-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.