Digitalisering af EU's industri: Et ambitiøst initiativ, hvis succes afhænger af et vedvarende engagement fra EU, myndigheder og virksomheder

Resumé

Digitalisering betyder bedre resultater for virksomhederne i form af produktivitet, ledelsespraksis, innovation, vækst og bedre betalte job. Gennemførelse af den digitale omstilling er derfor afgørende for mange af EU's virksomheder, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige. EU's virksomheder udnytter ikke fuldt ud fordelene ved avancerede teknologier til at innovere. Da 99 % af EU's virksomheder er SMV'er, er det særlig vigtigt at få denne sektor med i digitaliseringsprocessen.

I den sammenhæng lancerede Kommissionen i 2016 initiativet til digitalisering af EU's industri (DEI). Formålet med dette bløde lovgivningsinitiativ var at styrke EU's konkurrenceevne inden for de digitale teknologier og sikre, at alle virksomheder i EU, uanset sektor, uanset placering og uanset størrelse, kan få fuldt udbytte af digital innovation. DEI-initiativet indeholder et forslag om at rejse næsten 50 milliarder euro i offentlige og private midler til investeringer i de fem år, der følger efter lanceringen. Digitale innovationsknudepunkter, der leverer ydelser såsom ekspertise inden for teknologier, testning og netværkssamarbejde for virksomheder, er et af de centrale begreber i gennemførelsen af DEI-initiativet. Formålet med beretningen er at give EU's borgere og beslutningstagere en vurdering af effektiviteten af EU's aktiviteter siden lanceringen af DEI og samtidig sikre, at de rette betingelser er til stede for programmeringsperioden 2021-2027.

Vi undersøgte, i hvilken udstrækning EU var effektiv med hensyn til at støtte nationale strategier for digitalisering af industrien og de digitale innovationsknudepunkter, ved at fokusere på tre af de fem søjler i DEI-initiativet. Vi vurderede navnlig, om Kommissionen ydede effektiv bistand til medlemsstaterne med at udvikle og gennemføre deres strategier for digitalisering af industrien og sammen med medlemsstaterne vurderede gennemførelsen af disse strategier. Desuden gennemgik vi Kommissionens og medlemsstaternes støtte til oprettelsen og driften af DIH'er, om Kommissionen identificerede og adresserede de lovgivningsmæssige hindringer, der kan påvirke gennemførelsen af DEI-initiativet, og om den traf foranstaltninger til at sikre hensigtsmæssig konnektivitet.

Vi konstaterede, at Kommissionens strategi for støtte til digitaliseringen af EU's industri havde et solidt grundlag og blev støttet af medlemsstaterne, men manglede oplysninger om de forventede udfald, resultatindikatorer og mål. Det gør det vanskeligere for Kommissionen og medlemsstaterne at træffe afgørelser på et mere informeret grundlag og målrette deres aktiviteter bedre. Kommissionen gennemførte flere vejledningsaktiviteter for medlemsstaterne, men tilskyndede dem ikke til at afsætte europæiske struktur- og investeringsmidler (ESI) til initiativet. Det samlede finansieringsbehov for at skabe og opretholde en ramme til støtte for digitaliseringen af industrien i EU kendes ikke. I de fleste af de medlemsstater, vi besøgte, havde Kommissionens støtteaktiviteter haft begrænset indvirkning.

Under Horisont 2020 ydes der støtte til initiativet, og i de EFRU-programmer, vi gennemgik, fandt vi foranstaltninger, der potentielt støttede gennemførelsen af DEI-initiativet. Eftersom DEI-initiativet blev igangsat midt i programmeringsperioden 2014-2020, har der dog ikke med hensyn til ESI-fondene været noget lovkrav om, at medlemsstaterne skulle overvåge projekter under DEI-initiativet. Dataindsamlingsordningerne i de fleste medlemsstater indsamler derfor ikke oplysninger om DEI-initiativet, hvilket er til hinder for overvågning på medlemsstats- og EU-niveau. Ifølge Kommissionen kræves der en mere struktureret tilgang fra medlemsstaternes side for præcist at kunne afgøre, hvilke investeringer der er gjort. Dette betyder, at det er vanskeligt for Kommissionen at indhente disse oplysninger med henblik på at sammenligne omfanget af investeringer med de planer, der er fastlagt i den oprindelige meddelelse om DEI-initiativet.

Siden lanceringen af initiativet har Kommissionen gennemført adskillige aktiviteter for at støtte DIH'er i etableringsfasen og driftsfasen. Aktiviteterne i de medlemsstater, vi besøgte, har dog været begrænsede. Fire år efter at DEI-initiativet gik i gang, har DIH'er stadig begrænset adgang til finansiering; vi fandt eksempler på ukoordineret udbredelse, og med undtagelse af aktiviteter, der finansieres af Horisont 2020, foreligger der endnu ikke nogen detaljeret overvågningsramme på EU-plan for DIH'er. For perioden 2021-2027 foreslog Kommissionen et nyt program for et digitalt Europa, som skitserer kriterier for de medlemsstater, der vælger europæiske DIH'er, og for overvågning af deres aktiviteter, når de modtager støtte under disse programmer. Pr. juni 2020 er dette foreslåede program stadig under drøftelse.

Kommissionen har fortsat truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre en passende retlig ramme, som tager hensyn til al den lovgivning, der nævnes i meddelelsen om DEI-initiativet. Gode bredbåndsforbindelser (emne for en tidligere særberetning fra Revisionsretten, 12/2018) er også vigtige for initiativet, især efter coronaviruspandemien i 2020. Virksomheder kan drage fordel af en støt stigning i hurtig og ultrahurtig bredbåndsdækning i de seneste år. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at alle medlemsstater vil opfylde alle EU's 2020 mål, og det ser ud til at blive en endnu større udfordring at nå EU's mål for gigabitsamfundet i 2025. Ud over dækning er virksomhedernes adgang til konnektivitet afgørende for en vellykket digitalisering af EU's industri. Adgangen til hurtigt bredbånd varierer imidlertid meget mellem virksomheder af forskellige størrelser, og i 2019 abonnerede blot 46 % af de små virksomheder på hurtige bredbåndsforbindelser.

På grundlag af disse konklusioner anbefaler vi, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne:

• tilbyder medlemsstaterne bistand med at identificere deres finansieringsmangler og gør dem opmærksomme på tilgængelig EU-finansiering
• forbedrer overvågningen af DEI-initiativet ved at fastsætte rimelige resultatindikatorer og spore udgifterne
• definerer, koordinerer og fastlægger rammerne for et netværk af europæiske DIH'er, der dækker alle regioner i Europa
• træffer yderligere foranstaltninger med henblik på at støtte opnåelsen af et tilstrækkeligt niveau af bredbåndsforbindelse.

Indledning

Fra industri 1.0 til 4.0 - Digitalisering af EU's industri

Industriens fremskridt via teknologisk udvikling. Figur 1 viser, hvordan industrien i de sidste 250 år har bevæget sig fra mekanisering og dampmaskiner over samlebåndsproduktion til indførelsen af industriel robotteknologi og automatiseret produktion i begyndelsen af 1970'erne.

© © Shutterstock / af elenabsl.

Den industrielle revolutions fjerde bølge (ofte kaldet Industri 4.0) omfatter alle former for industrier og økonomiske sektorer. Den kan give virksomheder langt mere kontrol over deres produkter. F.eks. giver den dem bedre mulighed for at tilpasse deres produkter til forbrugernes stadig mere individuelle krav. Denne større kontrol kan potentielt dække hele produktets livscyklus, fra produktudformning over udvikling og fremstilling, til levering til slutbrugeren, eftersalgsservice og sluttende med genbrug.

Grundlaget for denne fjerde industrielle revolution er tidstro adgang til alle relevante oplysninger om alle dele af en produktion. Dette kan gøre det muligt for virksomhederne at tilpasse og optimere deres processer i henhold til forskellige kriterier såsom omkostninger, tilgængelighed og ressourceforbrug. Gode bredbåndsforbindelser er derfor en væsentlig forudsætning for, at oplysningerne kan overføres i realtid, og at virksomhederne kan drage fordel af denne seneste industrielle revolution.

Figure 2 viser hovedkomponenterne i Industri 4.0, fra cloud computing og big data og analyse til robotteknologi og tingenes internet¹.

Kilde: Revisionsretten.

Den digitale omstilling - eller digitaliseringen - af industrien er mere end blot indkøb af nyt IT-udstyr og nye IT-systemer. Det drejer sig om at udnytte de muligheder, der ligger i de nye teknologier, og gentænke alle aspekter af forretningsprocessen. Det er vigtigt, at mange af EU's virksomheder er åbne over for digital omstilling, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige. I undersøgelser anslås det, at digitalisering af produkter og tjenester vil øge industriens indtægter med over 110 milliarder euro om året i EU². Ifølge en undersøgelse foretaget af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er digitalisering forbundet med bedre resultater for virksomhederne i form af produktivitet, ledelsespraksis, innovation, vækst og bedre betalte job³.

EU's virksomheder udnytter ikke fuldt ud fordelene ved avancerede teknologier til at innovere, og udnyttelsen af avancerede teknologier i industrien varierer alt efter sektor, EU-land og region⁴. Der er også store forskelle mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). F.eks. er 54 % af store virksomheder højdigitaliserede, mens dette kun gælder for 17 % af SMV'er⁵.

Da 99 % af EU's virksomheder er SMV'er⁶, er det særlig vigtigt at få disse til at adressere udfordringen med digitalisering. I henhold til en undersøgelse fra EIB⁷ brugte Europas SMV'er i 2018 ca. 57 milliarder euro på digitalisering, hvilket udgør 30 % af de samlede årlige udgifter til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i EU⁸. SMV'ers udgifter til digitalisering forventes at stige kraftigt til 65 milliarder euro i 2022 (jf. figur 3), selv om udbruddet af coronavirus godt kan påvirke disse tal⁹.

Kilde: Revisionsretten, tilpasset fra EIB. Data indsamlet af Gartner.

EU's politik og initiativer vedrørende digitaliseringen af industrien

Europa 2020 er EU's strategi for 2010-2020. Et af Europa 2020's "flagskibsinitiativer" er "En digital dagsorden for Europa"¹⁰, der har til formål at skabe bæredygtige økonomiske og sociale fordele ved et digitalt indre marked. I den forbindelse iværksatte Kommissionen i 2015 en strategi for et digitalt indre marked i EU¹¹.

Som led i strategien for et digitalt indre marked lancerede Kommissionen i april 2016 med støtte fra Rådet¹² initiativet "Digitalisering af EU's industri"¹³ (DEI). Industrien er et område, hvor EU's rolle er begrænset til at støtte medlemsstaternes aktiviteter¹⁴. Initiativet er derfor baseret på en meddelelse fra Kommissionen og ikke på en EU-forordning. Kommissionens mål er at støtte medlemsstaterne i at udvikle og gennemføre deres egne digitaliseringsstrategier. Ifølge Kommissionen satte valget af en meddelelse den i stand til hurtigt at gå i dialog med medlemsstaterne og den private sektor, selv om den ikke giver Kommissionen nogen reguleringsbeføjelser.Formålet med dette bløde lovgivningsinitiativ er "at styrke EU's konkurrenceevne inden for de digitale teknologier og sikre, at alle virksomheder i EU, uanset sektor, uanset placering og uanset størrelse, kan få fuldt udbytte af digital innovation". Ifølge meddelelsen forventes DEI-initiativet at rejse op til 50 milliarder euro i offentlige og private investeringer på EU-plan samt på nationalt og regionalt plan i de fem år efter lanceringen i 2016. Størrelsen af EU-finansieringen under direkte forvaltning er udtrykkeligt nævnt i meddelelsen, men det er beløbene fra den anden EU-finansiering ikke.

DEI-initiativet bygger på og supplerer nationale initiativer til digitalisering af industrien og er struktureret omkring fem hovedsøjler (jf. figur 4; en mere detaljeret beskrivelse af hver søjle findes i bilag I).

Kilde: Revisionsretten, tilpassede data fra Europa-Kommissionen.

På EU-plan er de vigtigste generaldirektorater i Kommissionen, som er involveret i digitalisering og industripolitik:

• Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CNECT), der leder og koordinerer DEI-initiativet. Generaldirektoratet arbejder med politik og yder en vis økonomisk støtte gennem EU's program for forskning og innovation, Horisont 2020, som forvaltes direkte af Kommissionen.
• Generaldirektoratet for Konkurrence (GD COMP), som er ansvarligt for at udforme og gennemføre EU's konkurrencepolitik.
• Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL), der er ansvarligt for EU's politik vedrørende beskæftigelse, sociale anliggender, kvalifikationer, arbejdskraftens mobilitet og EU-finansieringsprogrammer i denne forbindelse, som gennemføres af medlemsstaterne og støttes gennem ESF under delt forvaltning.
• Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW), der er ansvarligt for at gennemføre det indre marked for varer og tjenesteydelser.
• Generaldirektoratet for regionalpolitik og bypolitik (GD REGIO) er ansvarligt for at styrke EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed via programmer under EFRU og Samhørighedsfonden, som gennemføres af medlemsstaterne under delt forvaltning.
• Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD), der har hovedansvaret for Horisont 2020-programmet.

I 2018 foreslog Kommissionen for perioden 2021-2027 det første program for et digitalt Europa¹⁵. Med et budget på 9,2 milliarder euro, som forvaltes af Kommissionen, skal den tilsvarende forordning bidrage til DEI-initiativet. Dette vil være et supplement til den øvrige finansiering, der er til rådighed for digitalisering af industrien for perioden 2021-2027, såsom Horisont Europa og ESI-fondene. Programmet vil fokusere på fem områder: højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og tillid, højtudviklede digitale færdigheder og udbredelse, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet. Ifølge forslaget agter Kommissionen at tildele ca. 10 % af finansieringen til europæiske digitale innovationsknudepunkter (DIH'er) med det formål at opbygge kapacitet i hele EU. DIH'erne vil blive medfinansieret af medlemsstaterne som ekspertisecentre, der skal hjælpe lokale virksomheder med at udvikle sig digitalt.

I april 2020 fremlagde Rådet og Kommissionen sammen "En køreplan for genopretning" efter udbruddet af coronavirus for Parlamentet med det endelige mål at opbygge et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og fair Europa¹⁶. Ifølge planen vil den grønne og den digitale omstilling spille "en central og prioriteret rolle i relanceringen og moderniseringen af vores økonomi".

Omfanget af digitaliseringen af industrien i EU

For at overvåge medlemsstaternes digitale fremskridt indførte Kommissionen i 2014 indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI), der er et sammensat indeks, som opsummerer relevante indikatorer vedrørende Europas resultater på det digitale område og registrerer medlemsstaternes fremskridt med hensyn til digital konkurrenceevne.

DESI'et omfatter indikatorer på tværs af fem parametre¹⁷:

1. konnektivitet
2. menneskelig kapital
3. brug af internettjenester
4. integrering af digital teknologi
5. digitale offentlige tjenester.

Vi er af den opfattelse, at de mest relevante parametre for digitaliseringen af EU's industri er konnektivitet, menneskelig kapital og integrering af digitale teknologier. Figur 5 viser, at digitaliseringsniveauet varierer mellem medlemsstaterne.

Kilde: Revisionsretten baseret på DESI.

Den internationale udgave af DESI'et (I-DESI)¹⁸ giver en samlet vurdering af, hvor EU står i forhold til 17 økonomier uden for EU (jf. figur 6).

NB: Værdierne er ikke direkte sammenlignelige med værdierne i DESI'et, fordi det ikke har været muligt at indsamle alle indikatorer fra alle lande.

Kilde: Europa-Kommissionen.

DESI suppleres med landeprofiler, som offentliggøres årligt af Kommissionen og kombinerer kvantitative data fra DESI-indikatorerne med landespecifikke politiske indsigter og bedste praksis¹⁹. Separate analyser, der er specifikke for DEI-initiativet, findes i en række landerapporter, som Kommissionen har fået udarbejdet og offentliggjort i oktober/november 2017²⁰ og i juli 2019²¹.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Vi så på effektiviteten af EU's aktiviteter med hensyn til at støtte de nationale strategier for digitalisering af industrien og DIH'erne. I denne forbindelse fokuserede revisionen på tre af de fem søjler i DEI-initiativet (jf. figur 4 og bilag I): søjle 1 - europæisk platform for nationale initiativer for digitalisering af industrien, søjle 2 - digitale innovationer for alle: digitale innovationsknudepunkter og søjle 4 - en lovgivningsmæssig ramme, der passer til den digitale tidsalder. Vi undersøgte således, om:

• Kommissionen støttede medlemsstaterne effektivt i at udvikle og gennemføre deres strategier for digitalisering af industrien
• Kommissionen sammen med medlemsstaterne evaluerede gennemførelsen af nationale strategier
• Kommissionens og medlemsstaternes støtte til etablering og drift af DIH'er var effektiv
• Kommissionen havde bidraget effektivt til at etablere rammer, der fremmer digitaliseringen af industrien ved at adressere potentielle lovgivningsmæssige hindringer og hjælpe medlemsstaterne med at sikre den relevante konnektivitet.

Vores revision omfattede gennemgang af dokumenter af relevans for DEI-initiativet og strukturerede interview med Kommissionen og nationale/regionale myndigheder, DIH'er og interessenter i medlemsstaterne. Vi besøgte fire medlemsstater: Tyskland, Ungarn, Polen og Portugal og indsamlede oplysninger fra 28 DIH'er i disse medlemsstater. Vi udvalgte disse medlemsstater for at få et afbalanceret overblik over fremskridtene med digitaliseringen af deres industri og over den geografiske spredning.

Desuden gennemgik vi otte operationelle programmer for perioden 2014-2020 og drøftede med Kommissionen og de relevante forvaltningsmyndigheder, hvordan de støtter DEI-initiativet. Vi gennemgik også ni projekter udvalgt fra disse programmer for at forstå, hvordan EU's midler blev anvendt til at fremme digitaliseringen af industrien i medlemsstaterne (jf. figur 7 og bilag II).

Kilde: Revisionsretten.

EU investerer betydelige beløb i at støtte virksomheder, især SMV'er, i deres digitale udvikling for at hjælpe dem med at forblive konkurrencedygtige på det globale marked. Dette mål er blevet endnu vigtigere som følge af udbruddet af coronavirus og behovet for at genopbygge økonomierne. Formålet med beretningen er at give EU's borgere og beslutningstagere en vurdering af effektiviteten af EU's aktiviteter siden lanceringen af DEI og samtidig sikre, at de rette betingelser er til stede for programmeringsperioden 2021-2027.

Bemærkninger

DEI-initiativet har et solidt grundlag og støttes af medlemsstaterne, men Kommissionens foranstaltninger havde begrænset indflydelse på strategierne i de fleste af de medlemsstater, vi besøgte

Vi undersøgte, om Kommissionen:

• havde udviklet et sundt initiativ til digitalisering af EU's industri, herunder hensigtsmæssige målsætninger og anvisninger vedrørende finansiering, som havde fået opbakning fra medlemsstaterne, industrien og andre interessenter
• havde ydet rådgivning og vejledning til medlemsstaterne om relevante spørgsmål, herunder færdigheder, finansiering og teknologisk udvikling såsom kunstig intelligens, big data, 5G, block chain, cloud computing og cybersikkerhed.

DEI-initiativet har et solidt grundlag, men mangler oplysninger om de forventede udfald og finansieringen

Kommissionens DEI-initiativ bygger på forskellige nationale og regionale initiativer til digitalisering af industrien og på en række forskellige undersøgelser og høringer af interessenter. Som forberedelse til meddelelsen om DEI'er kom der på mødet med eksterne interessenter i november 2015 flere bidrag fra repræsentanter fra industrien, som bekræftede, at DEI-initiativet var relevant, og støttede de fremsatte forslag såsom DIH'erne.

I forbindelse med vores besøg i medlemsstaterne støttede de myndigheder, repræsentanter for industrien og interessenter, som vi talte med, DEI-initiativet og betragtede DIH-konceptet som et effektivt svar på virksomhedernes og især SMV'ernes behov for digitalisering.

DEI-initiativet er et initiativ på højt plan, der viser behovet for offentlig intervention, og hvordan de forskellige politiske foranstaltninger hænger sammen. Initiativet fastsatte imidlertid ikke de forventede udfald (resultater og virkninger) sammen med hensigtsmæssige resultatindikatorer og mål. Dertil kommer, at hverken meddelelsen om DEI-initiativet eller de dertil knyttede dokumenter indeholdt nogen vejledning til medlemsstaterne om, hvordan DEI-initiativet kan udbredes i medlemsstaterne og deres regioner.

Et af DEI-initiativets vigtigste mål vedrører input: målet om at rejse tæt på 50 milliarder euro i offentlige og private investeringer i de fem år fra 2016 til aktiviteter under DEI-initiativet (jf. punkt 09). Det samlede finansieringsbehov for at skabe og opretholde en ramme til støtte for digitaliseringen af industrien i EU kendes ikke.

Ud over tilsagnet fra Horisont 2020 om at målrette 500 millioner euro mod DIH'er og 5 milliarder euro mod offentlig-private partnerskaber (OPP'er)²², digitale industrielle platforme og økosystemer på områder som AI, robotteknologi, fotonik, 5G og højtydende databehandling, blev der kun givet begrænsede oplysninger om fordelingen af finansieringen mellem offentlige og private investeringer. Det fremgår af meddelelsen, at ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kunne bruges til at finansiere initiativet. For så vidt angår de midler, der er til rådighed, indeholder den dog kun detaljerede tal for Horisont 2020, men fremhæver ikke, at der er over 20 milliarder euro til rådighed i ESI-fondene, især EFRU, til digitale investeringer i perioden 2014-2020. De myndigheder, vi interviewede i medlemsstaterne, udtrykte bekymring for, hvordan de skulle kunne finansiere aktiviteter vedrørende DEI-initiativet via både offentlige og private kilder.

I en tidligere særberetning gjorde vi opmærksom på risiciene i forbindelse med erklæringer på højt politisk niveau, som skaber forventninger, der ikke kan indfris²³. Ifølge Kommissionen investerer alle medlemsstater i den digitale omstilling af industrien. Kommissionen mener imidlertid, at der kræves en mere struktureret tilgang fra medlemsstaternes side for præcist at kunne afgøre, hvilke investeringer der er gjort.

Kommissionens aktiviteter til støtte for medlemsstaternes udvikling og gennemførelse af deres digitaliseringsstrategier havde begrænset indflydelse i de medlemsstater, vi besøgte

Kommissionens vejledning til medlemsstaterne

DESI'et og dets landeprofiler (jf. punkt 18) er det vigtigste værktøj, som Kommissionen anvender til at overvåge fremskridt og identificere mangler i medlemsstaternes strategier for digitalisering af deres industri. I disse rapporter identificerer Kommissionen de største forskelle mellem de medlemsstater og/eller regioner, der klarer sig bedst, og dem, der ligger under gennemsnittet. Rapporterne indeholder også forslag til medlemsstaterne til aktiviteter, der kan sætte skub i den digitale omstilling.

Kommissionen udnytter også i stigende grad processen med det europæiske semester til at tilskynde medlemsstaterne til at håndtere udfordringerne i forbindelse med digitaliseringen, især gennem landespecifikke henstillinger. Antallet af landespecifikke henstillinger, der er direkte relevante for DEI-initiativet, er steget med tiden og omfattede alle medlemsstaterne i 2020 (jf. bilag III).

Ud over processen med landespecifikke henstillinger har Kommissionen gennemført en række foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle og gennemføre DEI-initiativet (jf. tekstboks 1).

Medlemsstaterne har udvekslet deres erfaringer og god praksis, hovedsagelig via arrangementer såsom de europæiske interessentfora, rundbordsdiskussioner og møder på højt ledelsesniveau. Vi bemærkede dog, at hverken Kommissionen eller de medlemsstater, vi besøgte, udveksler deres erfaringer med tilgange til den digitale omstilling af industrien, som ikke var vellykkede. Dette kunne have gavnet andre medlemsstater i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af deres strategier, og forhindre dem i gentage de samme fejl.

Mulighed for støtte til initiativet fra ESI-fondene

Trods den potentielle adgang til 20 milliarder euro fra ESI-fondene (jf. punkt 28 havde Kommissionen ikke kontaktet nogen af de otte forvaltningsmyndigheder, vi interviewede, for at tilbyde vejledning i brugen af denne kilde til finansiering af initiativet. To forvaltningsmyndigheder fortalte os, at de ikke havde kendt til DEI-initiativet, før vi kontaktede dem som led i vores revision.

I perioden 2014-2020 yder ESI-fondene støtte til 11 tematiske mål. Vi mener, at tematisk mål 11 om styrkelse af den institutionelle kapacitet for offentlige myndigheder og interessenter og effektiv offentlig forvaltning kunne have dannet grundlag for støtte fra ESI-fondene til medlemsstaternes udvikling af strategier for digitaliseringen af deres industri eller til opbygning af den institutionelle kapacitet til udformning af DEI-relaterede aktiviteter. Men Kommissionen har ikke gjort medlemsstaterne bekendt med denne mulighed.

Kommissions indflydelse på medlemsstaternes digitaliseringsstrategier

Kommissionen ydede generel vejledning til medlemsstaterne (punkt 30-33). Med undtagelse af at besvare en anmodning fra en medlemsstat (jf. følgende punkt) har den imidlertid ikke foreslået foranstaltninger specifikt rettet mod at forbedre resultaterne for medlemsstater, der har opnået dårligere resultater i DESI'et.

Et af de få værktøjer, som Kommissionen kan bruge til at yde skræddersyet støtte til medlemsstaterne, er dens Strukturreformtjeneste. Denne tjeneste kan yde målrettet støtte til alle medlemsstater i forbindelse med deres institutionelle, administrative og vækstfremmende reformer efter anmodning fra den enkelte medlemsstat. Ved udgangen af 2019 var Litauen den eneste medlemsstat, der havde anmodet om den form for støtte i relation til DEI-initiativet. Litauen ligger lige under EU-gennemsnittet ifølge DESI for 2019 (jf. figur 5).

De nationale myndigheder, vi talte med, mente, at Kommissionens aktiviteter havde en vis indvirkning på deres egne nationale strategier, men generelt havde begrænset indflydelse på udviklingen og gennemførelsen af deres strategier (jf. tekstboks 2). Dette skyldes til dels, at medlemsstaternes digitale udvikling er i forskellige faser. F.eks. er Tyskland langt fremme, og Kommissionen kunne derfor trække på den tyske strategi "Industrie 4.0" som kilde til DEI-initiativet.

Det samme billede tegner sig med hensyn til god praksis. I de medlemsstater, vi besøgte, fandt vi ingen klare tegn på, at de anvender den gode praksis, som de har fået formidlet ved arrangementer tilrettelagt af Kommissionen, til at ændre deres strategier.

I landerapporterne om overvågning af fremskridt med nationale initiativer til digitalisering af industrien fandt vi tilfælde, hvor Kommissionen havde påpeget, at der var behov for forbedringer, hvis de nationale strategier skulle gennemføres effektivt (jf. tekstboks 3). Men i disse tilfælde havde Kommissionen ikke foreslået korrigerende foranstaltninger, og den pågældende medlemsstat havde efterfølgende ikke gjort noget for at adressere det forhold, som Kommissionen havde påpeget.

Kommissionen og medlemsstaterne kan ikke foretage en fuldstændig vurdering af fremskridtene med DEI-initiativet

For at vurdere i hvilket omfang Kommissionen og medlemsstaterne har kunnet overvåge fremskridt med gennemførelsen af nationale strategier for digitalisering af industrien, undersøgte vi, om Kommissionen:

• sikrede, at Horisont 2020 støttede gennemførelsen af DEI-initiativet
• sammen med medlemsstaterne havde fastlagt fælles indikatorer for at overvåge støtte fra ESI-fondene til gennemførelsen af DEI-initiativet, og om de programmer, vi undersøgte, gjorde det lettere at støtte projekter, der bidrager til digitaliseringen af industrien.

Ved overvågningen af medlemsstaternes gennemførelse af digitaliseringsstrategier baserer Kommissionen sig især på landerapporterne om overvågning af fremskridt med nationale initiativer til digitalisering af industrien (jf. punkt 18). Disse rapporter indeholder visse økonomiske oplysninger om finansieringsniveauet fra både EU og medlemsstaterne. Som det også fremgår af den undersøgelse på EU-plan, der ledsagede landerapporterne²⁴, var der ikke desto mindre udfordringer med at identificere finansieringsbeløbene vedrørende de forskellige nationale initiativer på grund af manglende gennemsigtighed og konsekvente rapporteringsstrukturer i de fleste medlemsstater. På nationalt plan er der store forskelle mellem overvågningen af medlemsstaternes nationale initiativer (jf. tekstboks 4).

Horisont 2020 støtter DEI-initiativet

Et af hovedformålene med DEI-initiativet er at mobilisere omkring 50 milliarder euro i offentlige og private investeringer i løbet af de fem år fra lanceringen i 2016 (jf. punkt 27). Med hensyn til EU's bidrag til dette beløb identificerede meddelelsen om DEI-initiativet midler fra Horisont 2020: 500 millioner euro til støtte for DIH'er og 5 milliarder eurogennem offentlig-private partnerskaber (OPP'er) på områder som robotteknologi, fotonik, 5G og højtydende databehandling. De offentliggjorte og planlagte indkaldelser under Horisont 2020 har siden 2016 stemt overens med disse tal, jf. tabel 1.

* Fællesforetagendet ECSEL - det offentlig-private partnerskab vedrørende elektronikkomponenter og -systemer - finansierer forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter inden for disse centrale støtteteknologier https://www.ecsel.eu/.

NB: Målet på 5 milliarder euro i støtte til OPP'er nås kun, hvis støtte tildelt før vedtagelsen og offentliggørelsen af DEI medregnes (støtteelement 4).

Kilde: Revisionsretten baseret på tal fra Kommissionen.

Skønt Horisont 2020 allerede direkte havde finansieret DEI-relaterede aktiviteter i perioden 2016-2017, blev der indført en mere direkte forbindelse til initiativet for 2018-2020. I denne periode kræver reglerne for finansiering af DIH'er, at foreslåede projekter tilpasses det nationale eller regionale initiativ til digitalisering af industrien. Der findes dog ikke noget tilsvarende krav i hverken arbejdsprogrammet eller evalueringsreglerne for finansiering af andre områder af DEI-initiativet - dvs. områder, der ikke er relateret til DIH'er - såsom for kontraktlige offentlig-private partnerskaber for målrettede områder.

For ESI-fondene betyder dataindsamlingsordninger, at der på nuværende tidspunkt er begrænsede oplysninger om DEI-initiativet

Under de programmer, vi gennemgik i alle fire medlemsstater, kunne der ydes støtte til DEI-relaterede projekter. Vi gennemgik ni projekter fra disse programmer. Nogle projekter var forsinkede med hensyn til deres godkendelse og gennemførelse (jf. et eksempel i tekstboks 5), men alle de gennemgåede projekter var relevante for DEI-initiativet.

Medlemsstatens myndigheder ændrede ikke programmerne som en direkte følge af DEI-initiativet for at øge deres fokus på det. I Polen blev der foretaget ændringer af programmet "Intelligent vækst", der er hovedprogrammet, som skal sætte skub i den polske økonomis innovationsevne og konkurrenceevne. Det skete i 2018 og 2019 for at skabe yderligere muligheder for at støtte digitaliseringen af industrien (jf. tekstboks 6). I Portugal omfattede det program, vi reviderede, ikke foranstaltninger, der direkte vedrørte digitalisering. Myndighederne mente dog, at programmerne havde den nødvendige fleksibilitet til at integrere yderligere tematiske prioriteter, som ville blive fastlagt i løbet af programmets gennemførelse. Fra 2017 er der offentliggjort tematiske indkaldelser af forslag til projekter vedrørende Industri 4.0

Eftersom DEI-initiativet blev lanceret midt i programmeringsperioden 2014-2020, var der ikke noget lovkrav om, at medlemsstaterne skal overvåge projekter vedrørende DEI-initiativet. Blandt de medlemsstater, vi besøgte, havde Portugal indført et system til overvågning af gennemførelsen af EFRU-finansiering, der bidrager til initiativet (jf. tekstboks 7), men seks af de resterende syv forvaltningsmyndigheder, vi interviewede med, havde ikke noget tilsvarende.

Uden oplysninger om udgifter fra medlemsstaterne for perioden 2014-2020 er det vanskeligt for Kommissionen at vurdere omfanget af støtte til DEI-initiativet fra ESI-fondene. EFRU-støtte til DEI-initiativet registreres f.eks. på måder, der er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og/eller fra program til program. Der blev fastlagt overvågnings- og rapporteringsordninger ved programperiodernes start, men de var ikke udformet til at tage hensyn til politikinitiativer, som blev indført senere i perioden, såsom DEI-initiativet. Vi mener dog, at et fleksibelt overvågningssystem kunne have sat Kommissionen i stand til at indsamle oplysninger om den økonomiske støtte til projekter, som støtter DEI-initiativet²⁶. En sådant system kunne potentielt have været nyttigt i forbindelse med andre væsentlige initiativer indført efter programperiodens start.

I sit forslag til forordning om ESI-fondene for perioden 2021-2027 indførte Kommissionen særlige koder til registrering af foranstaltninger, der støtter digitalisering²⁷. Hvis denne bestemmelse medtages i den vedtagne forordning, vil den bidrage til at afgøre, i hvilket omfang ESI-fondene bidrager til DEI-initiativet.

Kommissionen fremmede konceptet med digitale innovationsknudepunkter, men aktiviteter i medlemsstaterne har været begrænsede

Digitale innovationsknudepunkter (DIH'er) har som formål at hjælpe virksomheder (især SMV'er) med at udnytte de digitale muligheder. DIH'er bør tilbyde deres viden om teknologier, testning, færdigheder, forretningsmodeller, finansiering, markedsintelligens og netværkssamarbejde. DIH'er bør fungere som kvikskranker for virksomheder i og uden for deres region, så deres forretning kan blive digitaliseret.

For at vurdere om Kommissionens og medlemsstaternes støtte til etablering og drift af DIH'er var effektiv, undersøgte vi, om Kommissionen sammen med medlemsstaterne:

• havde ydet vejledning og opstillet kriterier for etableringen af DIH'er og udviklet en mekanisme til sikring af, at DIH'erne opfylder disse kriterier
• havde fastlagt og fremmet god praksis for driften af DIH'er og etableret en effektiv overvågningsramme til at vurdere fremskridt, herunder DIH'ers anvendelse af midler til at bistå virksomheder med deres digitaliseringsproces.

Kommissionen har gjort en indsats for at støtte DIH'er siden lanceringen af DEI-initiativet, men med begrænsede fremskridt i visse medlemsstater

Kriterier for DIH'er

I oktober 2017 oprettede Kommissionen et onlinekatalog for DIH'er, som skulle fungere som "gule sider" for DIH'er. Formålet med dette katalog er at give et overblik over landskabet af DIH'er i Europa og støtte deres netværkssamarbejde i samarbejde med regionale, nationale og europæiske initiativer til digitalisering af industrien. Ifølge dette katalog var der ved udgangen af 2019 498 registrerede DIH'er i EU, hvoraf 309 var registreret som værende i drift og 189 under forberedelse (jf. bilag IV).

Kommissionen definerede nogle generelle karakteristika og kriterier, som en organisation, der ønsker at lade sig registrere som et knudepunkt i DIH-kataloget, skal opfylde (jf. tekstboks 8).

Organisationer, der ønsker at blive registreret som knudepunkter i DIH-kataloget, skal fremsætte egenerklæring om, at de opfylder kriterierne. For at sikre, at registrerede DIH'er opfyldte disse kriterier, udliciterede Kommissionen kontrollen til konsulenter, der foretog en skrivebordsevaluering af oplysningerne fra DIH'erne. Ifølge de nationale myndigheder, vi interviewede i de medlemsstater, vi besøgte, var de ikke involverede i denne kontrol.

I forbindelse med sine forberedelser til programmet for et digitalt Europa 2021-2027 fremsatte Kommissionen i november 2019 et forslag til, hvordan programmet kan bidrage til etableringen af et netværk af DIH'er, som dækker alle regioner i Europa²⁸. Dette dokument indeholder et forslag til en proces i to trin for udvælgelse af DIH'er: Nationale myndigheder fra medlemsstaterne udpeger potentielle DIH'er, som så opfordres til at svare på begrænsede indkaldelser af forslag fra Kommissionen. De nye foreslåede kriterier for medlemsstater, der udvælger DIH'er (som derefter vil blive kaldt "europæiske DIH'er") er mere specifikke end dem, der er gældende i DIH-kataloget. I marts 2020 fastsatte et ajourført forslag et minimums- og maksimumsantal DIH'er for hver medlemsstat som led i et europæisk netværk finansieret over programmet for et digitalt Europa. Det samlede antal kommer til at ligge mellem 128 og 260, hvilket er betydeligt færre end hidtil (jf. bilag V). Pr. juni 2020 var denne nye procedure imidlertid endnu ikke blevet formaliseret.

Vejledning af DIH'er

Kommissionen gennemfører en række aktiviteter for at støtte DIH'er. Aktiviteterne omfatter arbejdsgruppemøder, uddannelse og coaching, specifikke initiativer, som forvaltes direkte af Kommissionen, såsom I4MS, SAE (som giver SMV'er mulighed for at gøre brug af DIH-projekterne), Smart Factories og DIHELP, som også modtog støtte fra Europa-Parlamentet.

Arbejdsgruppen om DIH'er, som Kommissionen har nedsat (jf. tekstboks 1), drøfter jævnligt god praksis for DIH'ers virke. Arbejdsgruppen konkluderede i 2017, at alle DIH'er bør levere et minimum af tjenester:

• øge kendskabet til digitale teknologiers erhvervsmæssige potentiale
• indsamle oplysninger om innovation (innovation scouting)
• støtte udvikling af strategier (udvikling af visioner og strategier)
• samarbejde med virksomheder for at vurdere deres digitale modenhed og udvikle passende planer
• formidle forbindelser til potentielle serviceydere
• mentorordninger og uddannelse
• give omkostningseffektiv adgang til specialistforsøg samt test- produktionsfaciliteter.

Desuden udarbejdede denne arbejdsgruppe en vejledning for organer, der ønsker at etablere eller udvikle et DIH (jf. tekstboks 9). Denne vejledning er blevet videreudviklet på efterfølgende arbejdsgruppemøder og gennem undervisningsprogrammer for DIH'er (jf. punkt 56).

Ved udgangen af 2019, dvs. næsten fire år efter lanceringen af DEI-initiativet og DIH-konceptet, rapporterede ingen af de nationale myndigheder i de fire medlemsstater, vi besøgte, at de havde udviklet god praksis for DIH'er, hverken i samarbejde med Kommissionen eller alene, og det til trods for Kommissionens aktiviteter. Ifølge de DIH'er vi talte med, er dette en hindring for deres mulighed for effektivt at udbrede deres ydelser til virksomheder.

Kommissionens og medlemsstaternes tilgang til DIH'er er ikke fuldt udviklet og koordineret

EU-finansiering til DIH'er

Arbejdsgruppen om DIH'er identificerede Horisont 2020 og EFRU som de vigtigste kilder til finansiering til DIH'er. Af de 28 DIH'er, vi indhentede data fra, rapporterede 16, at de havde haft adgang til Horisont 2020-finansiering til støtte af DIH-relaterede aktiviteter. I denne stikprøve af DIH'er var støtten fra EFRU mere begrænset, idet kun fire af de 28 DIH'er bekræftede, at de havde modtaget finansiering herfra.

I 2018 vurderede Kommissionen, at der var for få DIH'er i 13 medlemsstater, især i de lande i Central- og Østeuropa, der tiltrådte EU i eller efter 2004²⁹. I november 2018 skrev Kommissionen derfor til de respektive myndigheder i disse lande for at tilskynde til yderligere støtte til DIH'er, eventuelt ved at bruge EFRU.

Etablering og overvågning af DIH'er

Vi fandt eksempler på en ukoordineret tilgang mellem Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til etablering af og aktiviteter i DIH'er. I Polen og Tyskland støttede myndighederne med ansvar for de nationale digitaliseringsstrategier udviklingen af deres eget netværk af nationale DIH'er. Disse nationale netværk omfatter ikke altid organisationer, der er registreret i det DIH-katalog, som Kommissionen har udarbejdet.

• Ved udgangen af 2019 var 55 tyske organisationer registreret i Kommissionens katalog. Tyskland støtter direkte to netværk af DIH'er eller tilsvarende: et netværk af kompetencecentre³⁰ og et netværk af digitale knudepunkter³¹. Heraf var kun 9 ud af de 26 kompetencecentre og 5 ud af de 12 digitale knudepunkter registreret i Kommissionens katalog.
• I august 2019 lancerede det polske ministerium for iværksætteri og teknologi en første indkaldelse af forslag til polske DIH'er³². På daværende tidspunkt var 13 organisationer registreret i Kommissionens katalog som DIH'er og havde deltaget i forskellige projekter med EU-medfinansiering, men kun to af dem var blandt de fem, der blev udvalgt i denne indkaldelse.

Et andet eksempel på den manglende koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrører udviklingen af værktøjer til vurdering af digital modenhed (DMA). Disse bruges af DIH'er til at foretage en første vurdering af digitaliseringsniveauet hos de virksomheder, de planlægger at støtte. I både Polen og Ungarn fandt vi eksempler på, at der var udviklet flere af disse værktøjer til samme formål. I Polen identificerede vi en metode, der var udviklet under et projekt, der forvaltes direkte af Kommissionen, nemlig projektet European Advanced Manufacturing Support Centre (ADMA - centret for støtte til avanceret produktion)³³ og tre forskellige nationale metoder (herunder to, der var udviklet i samarbejde med det ministerium, der har ansvaret for den nationale digitaliseringsstrategi). I Ungarn benyttede to DIH'er den metode, der var udviklet under ADMA-projektet, to DIH'er benyttede deres egen, og tre andre organisationer brugte deres egne særskilte DMA'er udviklet via et projekt, som EU havde medfinansieret.

Ifølge Kommissionens overvågning havde DIH'er ved udgangen af 2019 hjulpet omkring 2 000 SMV'er med at teste digitale innovationer gennem støtte fra Horisont 2020. Dette udgør en meget lille andel, under 0,01 %, af det samlede antal SMV'er i EU. Hvis man ser bort fra overvågningen af DIH'ers aktiviteter, som finansieres af Horisont 2020, findes der i øjeblikket ingen rammer for overvågning af DIH'er på EU-plan. Kommissionen kan derfor ikke vurdere, om DIH'erne arbejder effektivt. De medlemsstater, vi besøgte, havde heller ingen overvågningssystemer til at vurdere DIH'ernes arbejde. Alligevel omfatter Kommissionens forslag for den næste periode (punkt 55) en foreløbig liste over obligatoriske nøgleresultatindikatorer, som de DIH'er, der modtager støtte under programmet for et digitalt Europa, skal aflægge rapport om. Desuden udvikler Kommissionen retningslinjer for overvågning og evaluering af DIH'er og deres bidrag til den digitale omstilling i virksomheder, regioner og medlemsstater. Kommissionen agter at offentliggøre disse retningslinjer inden udgangen af 2020.

En passende retlig ramme er ved at blive indført, men der er forsinkelser med at opnå et tilstrækkeligt niveau af bredbåndsforbindelse til at digitalisere industrien

Hvis EU's industrier skal kunne udvikle sig digitalt, skal EU sørge for at skabe et hensigtsmæssigt miljø. Dette omfatter de lovgivningsmæssige rammer og gode bredbåndsforbindelser, som begge er forudsætninger for en vellykket digitalisering af industrien. Vi undersøgte derfor, om Kommissionen havde truffet foranstaltninger til at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer fremmede digitaliseringen af EU's industri, og om medlemsstaterne skabte en bedre dækning med bredbåndsforbindelser på tværs af Europa. For så vidt angår sidstnævnte aspekt trak vi på vores særberetning fra juni 2018³⁴.

Kommissionen gør en indsats for at sikre passende lovgivningsmæssige rammer for DEI-initiativet

I meddelelsen om DEI-initiativet fra 2016 forpligtede Kommissionen sig til inden 2020 at undersøge den lovgivningsmæssige ramme for digitale innovationer for at:

• stille forslag om initiativet om frie datastrømme i EU samt mere detaljeret undersøge de nyopdukkede spørgsmål om ejerskab af data, adgang og videreanvendelse, herunder hvad angår data i industrisammenhæng og navnlig data, der genereres af sensorer
• undersøge de juridiske rammer for applikationer til selvstændige systemer og tingenes internet, navnlig reglerne for sikkerhed og ansvar og de retlige betingelser for at tillade storskalaforsøg under faktiske forhold
• indlede arbejde vedrørende sikkerheden af applikationen og andet ikke-indlejret software, der ikke er omfattet af sektorspecifik lovgivning, herunder vurdere et eventuelt behov for yderligere handling på EU-plan.

Som led i denne forpligtelse gennemførte Kommissionen undersøgelser, en konsekvensanalyse og en offentlig høring³⁵ om frie datastrømme, der resulterede i vedtagelsen af en ny forordning i 2018³⁶. Kommissionen har desuden via et direktiv truffet foranstaltninger vedrørende dataejerskab, hvilket letter genbrug af offentligt finansierede data til både kommercielle og ikke-kommercielle formål³⁷. I februar 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om den europæiske strategi for data³⁸, og den agter i 2021 at vedtage en gennemførelsesforordning med en liste over datasæt, som vil blive stillet gratis til rådighed for genbrug.

For så vidt angår de retlige rammer, som dækker sikkerhed og ansvarsregler for applikationer til selvstændige systemer og tingenes internet nedsatte Kommissionen i juni 2018 en ekspertgruppe, som skulle arbejde med ansvar og nye digitale teknologier³⁹. Gruppen udsendte sin rapport i maj 2019⁴⁰. I februar 2020 udgav Kommissionen en rapport om de konsekvenser, som kunstig intelligens, tingenes internet og robotteknologi vil have for sikkerhed og erstatningsansvar⁴¹.

Endelig indledte Kommissionen også i overensstemmelse med forpligtelserne i meddelelsen om DEI-initiativet arbejdet med sikkerhed i forbindelse med applikationer og anden ikke-indlejret software. Kommissionen iværksatte en offentlig høring om dette spørgsmål i 2016⁴² og hyrede i 2017 konsulenter til at analysere det juridiske og erhvervsmæssige landskab samt udfordringer og muligheder i relation til de nye teknologier. Den deraf følgende rapport blev udgivet i april 2019⁴³.

Bredbåndsforbindelserne har endnu ikke nået et passende niveau

Adgang til en hurtig og pålidelig bredbåndsforbindelse er en afgørende forudsætning for digitaliseringen af industrien. Det er nødvendigt for at muliggøre informationsstrømme i realtid og skabe forbindelse mellem alle elementerne i en forretningsproces. Adgang til bredbånd af god kvalitet er desuden en måde, hvorpå man kan afbøde konsekvenserne af usædvanlige situationer, som f.eks. coronaviruspandemien i 2020, for virksomhederne.

I 2010 fastsatte Kommissionen som led i Europa 2020-strategien tre mål for leveringen af bredbånd⁴⁴, og i 2016 vedtog den en strategi for konnektivitet til "et europæisk gigabitsamfund"⁴⁵, som omfattede yderligere tre strategiske mål, der skal nås inden 2025 (jf. tekstboks 10).

Kommissionen fremlagde forslag til flere politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger samt finansielle programmer og instrumenter for at tilskynde til private og offentlige investeringer i hurtige og ultrahurtige netværk. I vores særberetning fra 2018, jf. ovenfor, bemærkede vi, at Kommissionen i perioden 2014-2020 stillede omkring 15 milliarder euro til rådighed for medlemsstaterne, herunder 5,6 milliarder euro i lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med henblik på bredbånd. I beretningen konkluderede vi, at alle medlemsstater havde grundlæggende bredbåndsdækning (mål 1) i 2016, men vi understregede, at der var udfordringer med at nå de to resterende EU-mål i 2020 (mål 2 og 3).

Mål for konnektivitet i Europa 2020

I midten af 2019 havde 86 % af alle europæiske husholdninger ifølge DESI'et adgang til bredbåndsforbindelser på over 30 Mbps set i forhold til målet på 100 % (mål 2), hvilket er en stigning fra 67 % i 2014 (jf. figur 8). I 2019 lå udnyttelsen af bredbåndsforbindelser på 100 Mbps eller derover hos europæiske husholdninger kun på 26 % i forhold til målet på 50 % for 2020 (mål 3), selv om dette er meget højere end de 3 % i 2014 (jf. figur 9). Selv om dataene viser, at tilgængeligheden og anvendelsen af bredbånd fortsat bliver bedre i hele EU, vil kun få medlemsstater sandsynligvis nå 2020-målene.

Kilde: Revisionsrettens analyse baseret på DESI-indikator fra 2019 "1c1 Fast broadband (NGA) coverage" pr. 28.2.2020.

(1) For Nederlandene vedrørte de første tal for udnyttelsen 2016 og ikke 2014.

(2) For Kroatien vedrørte de første tal for udnyttelsen 2015 og ikke 2014.

Kilde: Revisionsrettens analyse baseret på DESI-indikator fra 2020 1a2 vedrørende mindst 100 Mbps fast bredbåndsanvendelse pr. 15.6.2020.

2025-målet for gigabitsamfundet

I 2019 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af medlemsstaternes nationale bredbåndsplaner og målene for bredbånd i gigabitsamfundet i 2025 tekstboks 10, mål 4, 5 og 6). Undersøgelsen viste, at under halvdelen af medlemsstaterne havde ajourført deres nationale bredbåndsplaner i overensstemmelse med målet for gigabitsamfundet i 2025. De resterende medlemsstater planlagde at ajourføre deres nationale bredbåndsplaner inden udgangen af 2020, men yderligere oplysninger var ikke tilgængelige på tidspunktet for revisionen. I lyset af forsinkelserne med at nå EU 2020-målene og medlemsstaternes langsomme fremskridt i retning af at adressere målene for gigabitsamfundet i deres nationale bredbåndsplaner, bliver det en udfordring at nå målet med et gigabitsamfund i 2025.

Kommissionen har ajourført DESI'et (jf. punkt 14) så det tager hensyn til vigtigheden af god konnektivitet og Europa 2020-målene. I 2019 tilføjede den for eksempel et element vedrørende ultrahurtigt bredbånd, mål 3, og vedrørende 5G-modenhed. Desuden indførte DESI 2020 rapportering om net, der leverer 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed (mål 5). DESI'et afspejler imidlertid endnu ikke de to andre EU 2020-mål.

Statsstøtteregler for bredbånd

I vores beretning fra 2018 anbefalede vi Kommissionen at præcisere over for medlemsstaterne, hvordan statsstøttereglerne skal anvendes med hensyn til målene for 100 Mbps og gigabitsamfundet, da nogle medlemsstater fortolkede retningslinjerne på en måde, der kan begrænse den offentlige finansiering, de stiller til rådighed for bredbånd i områder, hvor dækningen allerede er på 30 Mbps⁴⁶. Kommissionen indvilgede i at afklare dette spørgsmål inden udgangen af 2018 ved at ajourføre sine retningslinjer for investeringer i højhastighedsbredbånd, idet hensigten var at medtage flere oplysninger om støtte til områder, hvor private udbydere er aktive, især med hensyn til målene for 100 Mbps og gigabitsamfundet. Pr. juni 2020 var denne nye procedure imidlertid endnu ikke blevet formaliseret.

De myndigheder i medlemsstaterne, vi interviewede, mente, at statsstøttereglerne var uklare og skulle ajourføres, så der tages hensyn til hurtig digitalisering og behovet for betydelige offentlige investeringer for at nå målsætningerne for gigabitsamfundet i 2025.

Udnyttelsen af hurtigere bredbåndsforbindelser i virksomhederne

Europa 2020-målene, der beskrives i tekstboks 10, vedrører husholdninger. For at sikre et godt resultat af DEI-initiativet er konnektivitet for virksomheder af central betydning, og alligevel er der ikke fastsat mål for virksomheder på EU-niveau. Siden 2014 er EU's virksomheders udnyttelse af hurtige og ultrahurtige bredbåndsforbindelser steget konstant. Ved udgangen af 2019 havde halvdelen af virksomhederne stadig en bredbåndshastighed, der var under 30 Mbps (jf. figur 10). I 2019 havde 80 % af alle store virksomheder bredbåndshastigheder på mindst 30 Mbps, men det gjaldt kun for 46 % af de små virksomheder⁴⁷. Som det fremgår af figur 11, er den gennemsnitlige udnyttelse af ultrahurtige bredbåndsforbindelser (> 100 Mbps) blandt EU's virksomheder den samme som for husholdninger, men stigningen sker langsommere.

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra Eurostat.

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra EUROSTAT og DESI 2020 (for udnyttelse blandt husholdninger).

Konklusioner og anbefalinger

DEI-initiativet var baseret på blød lovgivning, hvor sigtet var at styrke konkurrenceevnen i EU's industri gennem digital innovation. Trods Kommissionens indsats for at støtte de nationale myndigheder og DIH'erne som led i gennemførelsen af DEI-initiativet, er der i nogle medlemsstater kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til udviklingen og gennemførelsen af nationale digitaliseringsstrategier og med hensyn til etableringen af DIH'er.

Kommissionens strategi til støtte for digitaliseringen af EU's industri havde et solidt grundlag og blev støttet af medlemsstaterne, men initiativet fastsatte ingen forventede udfald og heller ikke hensigtsmæssige resultatindikatorer og mål. Det gør det vanskeligere for Kommissionen og medlemsstaterne at træffe afgørelser på et informeret grundlag og målrette deres aktiviteter bedre. Kommissionen gennemførte flere vejledningsaktiviteter for medlemsstaterne, men tilskyndede dem ikke til at afsætte ESI-finansiering til initiativet. Det samlede finansieringsbehov for at skabe og opretholde en ramme til støtte for digitaliseringen af industrien i EU kendes ikke. I de fleste medlemsstater, vi besøgte, havde Kommissionens støtteaktiviteter haft begrænset indvirkning (punkt 24-40).

1. Kommissionen bør tilbyde at bistå medlemsstaterne med at identificere deres finansieringsmangler for så vidt angår digitalisering af industrien, f.eks. som led i den relevante vurdering af grundforudsætningen for strategierne for intelligent specialisering for 2021-2027.

Tidsramme: for programmeringsperioden 2021-2027.

2. Kommissionen bør være bedre til at informere de relevante myndigheder om de centrale EU-midler, der er tilgængelige til gennemførelse af DEI-initiativet, sammen med de potentielle krav til medfinansiering.

Tidsramme: 30. juni 2021.

81

Kommissionen og medlemsstaterne kan ikke foretage en fuldstændig evaluering af fremskridtene med DEI-initiativet. Horisont 2020 støtter initiativet, og de offentliggjorte og planlagte indkaldelser under Horisont 2020 siden 2016 stemmer overens med de beløb, der er fastlagt i meddelelsen om DEI-initiativet. I alle de EFRU-programmer, vi gennemgik, fandt vi foranstaltninger, der potentielt støtter gennemførelsen af DEI-initiativet. For ESI-fondene var der dog intet lovkrav om, at medlemsstaterne skal overvåge projekter vedrørende DEI-initiativet. Dataindsamlingsordningerne i de fleste medlemsstater indsamler derfor ikke oplysninger om DEI-initiativet, hvilket er til hinder for overvågning på medlemsstats- og EU-niveau. Ifølge Kommissionen kræves der en mere struktureret tilgang fra medlemsstaternes side for præcist at kunne afgøre, hvilke investeringer der er gjort. Dette betyder, at det er vanskeligt for Kommissionen at indhente disse oplysninger med henblik på at sammenligne omfanget af investeringer med de planer, der er fastlagt i den oprindelige meddelelse om DEI-initiativet (punkt 42-49).

Anbefaling 3 og 4 — Forbedre overvågningen af DEI-initiativet ved at fastsætte rimelige resultatindikatorer og spore udgifterne
3. Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne sikre, at der indføres et system til sporing af anvendelsen af EU-midler under delt forvaltning i forbindelse med væsentlige initiativer, der ikke er indført ved programmeringsperiodens start, når Kommissionen vurderer, at en sådan tilpasning er nødvendig.

Tidsramme: 31. december 2021.

4. Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne præcisere de forventede udfald af DEI-initiativet ved at fastlægge fælles resultatindikatorer og målværdier for at vurdere gennemførelsen i medlemsstaterne og på EU-niveau.

Tidsramme: 30. juni 2021.

82

DIH'erne er et centralt koncept i DEI-initiativet, og Kommissionen har siden dets lancering gennemført adskillige aktiviteter for at støtte DIH'er i etableringsfasen og driftsfasen. Aktiviteterne i medlemsstaterne har imidlertid været begrænsede. I de medlemsstater, vi besøgte, har DIH'erne fire år efter, at DEI-initiativet startede, gjort begrænset brug af EU-finansiering, og vi identificerede eksempler på ukoordinerede tiltag. Bortset fra aktiviteter, som finansieres af Horisont 2020, er der endnu ikke detaljerede rammer for overvågning af DIH'er på EU-plan. Ifølge de tilgængelige oplysninger var støtten til digitalisering af virksomheder begrænset. For perioden 2021-2027 foreslog Kommissionen et nyt program for et digitalt Europa, som skitserer kriterier for de medlemsstater, der vælger europæiske DIH'er, og for overvågning af deres aktiviteter, når de modtager støtte under dette program. Pr. juni 2020 er dette foreslåede program stadig under drøftelse (punkt 52-64).

Anbefaling 5-7 — Definere, koordinere og fastlægge rammerne for et netværk af europæiske digitale innovationsknudepunkter, der dækker alle regioner i Europa

Kommissionen bør i samråd med medlemsstaterne:

5. vedtage udvælgelseskriterier for organisationer, der er udpeget af nationale myndigheder, og som skal anerkendes som europæiske DIH'er

Tidsramme: 31. december 2020.

6. definere de minimumsydelser, som alle europæiske DIH'er bør tilbyde, inklusive output og resultater

Tidsramme: 31. december 2020.

7. udvikle sammenhængende rammer for overvågning af output fra og resultater af europæiske DIH'ers aktiviteter, som bør være obligatoriske, hvis de modtager EU-midler.

Tidsramme: 30. juni 2021.

83

Kommissionen har fortsat truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre en passende retlig ramme, som tager hensyn til al den lovgivning, der nævnes i meddelelsen om DEI-initiativet. Gode bredbåndsforbindelser er også vigtige for digitalisering af industrien, især efter coronaviruspandemien i 2020. Europa 2020-målene vil kun blive opfyldt i få medlemsstater, og det vil blive en endnu større udfordring af nå målene for EU-2020 gigabitsamfundet. Virksomhedernes konnektivitet er af afgørende betydning for digitaliseringen af EU's industri. I 2019 havde 80 % af alle store virksomheder bredbåndshastigheder på mindst 30 Mbps i 2019, men det gjaldt kun for 46 % af de små virksomheder (punkt 66-78).

Anbefaling 8 og 9 — Træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at støtte opnåelsen af et tilstrækkeligt niveau af bredbåndsforbindelse
8. Kommissionen bør færdiggøre og offentliggøre sine retningslinjer for investeringer i højhastighedsbredbånd og her medtage oplysninger om støtte på områder, hvor private udbydere er aktive, især med hensyn til målene med 100 Mbps og gigabitsamfundet, og øge kendskabet hertil i medlemsstaterne.

Tidsramme: 31. december 2020, afhængig af datoen for afslutning af FFR-drøftelserne

9. Kommissionen bør efter aftale med medlemsstaterne tilpasse og konsolidere sine rammer for overvågning af og rapportering om opfyldelsen af 2025-målene for gigabitsamfundet.

Tidsramme: 31. december 2021.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 15. juli 2020.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Bilag

Bilag I — Søjler i initiativet til digitalisering af EU's industri

Den første søjle (europæisk platform for nationale initiativer for digitalisering af industrien) sigter mod koordinering af de forskellige nationale og regionale initiativer for digitalisering af industrien i hele Europa. I marts 2017 opstillede Kommissionen en forvaltningsramme for at i) lette koordineringen af EU's og medlemsstaternes initiativer vedrørende digitalisering, ii) mobilisere interessenter og ressourcer i hele værdikæden i forbindelse med foranstaltninger til virkeliggørelse af et digitalt indre marked, der bygger på dialog mellem mange interessenter, og iii) udveksle bedste praksis.

Fremme af digital innovation i alle sektorer dækker søjle 2 og 3 som beskrevet nedenfor.

• Den anden søjle (digitale innovationer for alle: Digitale innovationsknudepunkter (DIH'er)) skal hjælpe virksomhederne med at udnytte de digitale muligheder. Digitale innovationsknudepunkter (DIH'er) kan hjælpe virksomheder (især små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder) med at forbedre deres forretning, produktionsprocesser, produkter og ydelser gennem digitale innovationer. Kommissionens hensigt var at etablere DIH'er omkring eksisterende private eller offentlige kompetencecentre⁴⁸ (f.eks. universitetsfakulteter) i hele Europa. Den tredje søjle (digitale innovationer for alle: Styrkelse af lederskab gennem partnerskaber og industriplatforme) handler om at sikre leveringen og standardiseringen af digitale innovationer. Kommissionen agtede at støtte offentlig-private partnerskaber (OPP'er) og industrielle platforme med henblik på udvikling af fremtidige byggesten for digital teknologi. Den har derfor etableret OPP'er og fællesforetagender under EU's Horisont 2020-program inden for centrale digitale teknologier såsom 5G, big data, højtydende databehandling, cybersikkerhed, fotonik, robotteknologi og elektroniske komponenter og systemer.

Under den fjerde søjle (en lovgivningsmæssig ramme, der passer til den digitale tidsalder) planlagde Kommissionen at vurdere behovet for en modernisering af lovrammen for at se, om den er egnet til den digitale tidsalder. Interessenter har udtrykt behov for at få skabt yderligere klarhed om aspekter om i) ejendomsret til og anvendelse af data genereret i en industriel sammenhæng, ii) autonomt fungerende systemer og iii) ikkeindlejret software.

Den femte søjle (at forberede europæerne på den digitale fremtid) vedrører Kommissionens initiativer, der støtter digital læring og digitale færdigheder for at forberede europæerne på den digitale fremtid. Dette omfatter:

• koalitionen for digitale færdigheder og job (Digital Skills and Jobs Coalition)⁴⁹, der blev lanceret den 1. december 2016 som en af de centrale aktiviteter i Kommissionens nye dagsorden for færdigheder i Europa⁵⁰,
• Digital Opportunity traineeship-initiativet⁵¹, hvortil der er afsat 10 millioner euro under Horisont 2020
• vedtagelsen af handlingsplanen for digital uddannelse (Digital Education Action Plan)⁵² for at støtte udviklingen af de digitale kompetencer, der er behov for i livet og på arbejdspladsen i en tidsalder med hurtige digitale forandringer.

Bilag II — Reviderede projekter

Kilde: Forvaltningsmyndighederne.

Bilag III — Landespecifikke henstillinger af relevans for DEI-initiativet

¹ Grækenland modtog ikke landespecifikke henstillinger fra 2016 til 2018, fordi landet var underlagt et økonomisk tilpasningsprogram.

Kilde: Revisionsrettens analyse er baseret på landespecifikke henstillinger

Bilag IV — DIH'er registreret i kataloget

Kilde: DIH-katalog pr. udgangen af 2019.

Bilag V — Forslag til antal DIH'er, som medlemsstaterne bør udpege

Kilde: European Digital Innovation Hubs in Digital Europe Programme - udkast til arbejdsdokument 30.3.2020.

I EU er der omkring 23 millioner SMV'er⁵⁶. Dette betyder, at hvis alle medlemsstater udpeger det maksimale antal DIH'er, der skal finansieres via programmet for et digitalt Europa, vil der teoretisk set i gennemsnit være en DIH pr. omkring 88 000 SMV'er. Bag dette gennemsnit skjuler der sig imidlertid betydelige forskelle medlemsstaterne imellem.

Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra faktablade fra Small Business Act 2019 og Kommissionens arbejdsdokument om DIH'er af 30.3.2020.

Glossar, akronymer og forkortelser

5G: 5G-net betyder et sæt af alle relevante netinfrastrukturelementer for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe konnektivitet og værdiforøgende tjenester, med højydelsesegenskaber såsom meget høj datahastighed og -kapacitet, kommunikation med lav latenstid, ultrahøj pålidelighed eller understøttelse af et stort antal forbundne enheder. Disse kan omfatte gamle netelementer baseret på tidligere generationer af mobil og trådløs kommunikationsteknologi såsom 4G eller 3G. 5G-net bør forstås som omfattende alle relevante dele af nettet.

Additiv fremstilling: Også kendt som 3D-printning, dvs. en computerstyret proces, som skaber tredimensionale genstande ved at afsætte materialer, normalt i lag.

Big data og analyse: Big data refererer til store mængder af data, der frembringes meget hurtigt fra et stort antal forskellige kilder. Disse "big data" kan overføres, indsamles, aggregeres og analyseres for at give indblik i processer og menneskers adfærdsmønstre. Big data og analyse giver mulighed for at identificere muligheder for effektivisering inden for en lang række sektorer og kan føre til innovative nye produkter og tjenester, øget konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Cloudcomputing: Cloudcomputing refererer til lagring af og tilgang til data og programmer via internettet i stedet for på den enkeltes computer eller på virksomhedens netværk. Dette betyder, at brugerne ikke behøver at investere i deres egen infrastruktur. Lagring og databehandling foregår i skyen frem for i brugerens lokaler eller på brugerens enheder.

Cyberfysiske systemer: Der er tale om et system med en nøje kombination af og koordinering mellem systemets computerbaserede og fysiske element. I litteraturen også kaldet tingenes internet inden for industrien.

Cybersikkerhed: Cybersikkerhed henviser til sikkerheden på internettet eller i cyberspace, hvor cyberspace som sådan henviser til de forbindelser mellem genstande, der er tilgængelige via et overordnet telekommunikationsnet, og til sættet af genstande som sådan, når de udgør grænseflader, der muliggør fjernkontrol, fjernadgang til data eller deres deltagelse i kontrolforanstaltninger inden for cyberspace.

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): ESI-fondene er fem særskilte fonde, hvis formål er at mindske regionale skævheder i Den Europæiske Union, og hvis politiske rammer er fastsat for den syvårige FFR-budgetperiode. Der er tale om følgende fonde: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

DEI-initiativ: Initiativet til digitalisering af EU's industri.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI): En mekanisme til investeringsstøtte lanceret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Kommissionen som led i investeringsplanen for Europa med det formål at mobilisere private investeringer i projekter af strategisk betydning for EU.

DIHELP: Digital Innovation Hub Enhanced-Learning Programme (DIHELP) var et mentoring- og coachingprogram, der ydede støtte til 30 digitale innovationsknudepunkter med udvikling og/eller opskalering af deres aktiviteter i 9 måneder.

DIH'er: Digitale innovationsknudepunkter

Højtydende databehandling (HPC): Højtydende databehandling i form af en klynge af flere processorer, der udnyttes sammen via pipelines til hurtig kommunikation og klyngesoftware Supercomputere og e-infrastruktur gør det muligt at håndtere de dataintensive og komplekse udfordringer i moderne videnskab og industri med nye databehandlings- og simuleringskapaciteter.

I4MS: ICT Innovation for Manufacturing SMEs (I4MS) er et program fremmet af Kommissionen, der har til formål at udvide den digitale innovation hos produktions-SMV'er i Europa.

Intelligente fabrikker: Projektet om intelligente fabrikker i nye EU-medlemsstater, som forvaltes af Kommissionens GD Connect for Europa-Parlamentet, blev lanceret i maj 2017. Inden for initiativet til digitalisering af EU's industri har det til formål at bidrage til bestræbelserne på at etablere et netværk af digitale innovationsknudepunkter (DIH'er) i Europa.

Kunstig intelligens: Kunstig intelligens (AI) henviser til maskiners evne til at simulere menneskelig intelligens.

Landespecifikke henstillinger: Dokument vedrørende et enkelt land udarbejdet af Europa-Kommissionen, som analyserer landets økonomiske situation og fremsætter henstillinger om, hvilke foranstaltninger det bør vedtage over en periode på 12-18 måneder.

Operationelt program (program): Et operationelt program fastsætter en medlemsstats prioriteter og særlige mål og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler, national offentlig finansiering og privat medfinansiering) vil blive anvendt i en given periode (almindeligvis syv år) til finansiering af projekter. Projekterne inden for et program skal bidrage til et vist antal mål, som fastsættes på EU-plan for programmernes prioriterede akse. Der kan ydes støtte til operationelle programmer inden for rammerne af EFRU, Samhørighedsfonden og/eller ESF. Et program udarbejdes af medlemsstaten og skal godkendes af Kommissionen, før der kan udbetales midler fra EU-budgettet. Programmer kan kun ændres i løbet af programperioden, hvis parterne er enige om det.

Robotteknologi: Robotteknologi beskæftiger sig med design, konstruktion, betjening og brug af robotter og de computersystemer, der bruges til at styre dem. Robotteknologi er et marked i hastig udvikling, der i stigende grad drives af udviklingen af nye og forbedrede produkter på så forskellige områder som fremstilling, eftersøgning og redning, inspektion og overvågning, kirurgi og sundhedspleje, boliger og biler, transport og logistik, landbrug og mange flere.

SAE: Formålet med Smart Anything Everywhere (SAE) er at lade SMV'er, nystartede virksomheder og midcapvirksomheder forbedre deres produkter og tjenester gennem inklusion af innovative digitale teknologier.

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er): Størrelsesbetegnelse for virksomheder og andre organisationer, der er baseret på antallet af ansatte og bestemte finansielle kriterier. Små virksomheder har under 50 ansatte og en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på højst 10 millioner euro. Mellemstore virksomheder har under 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 millioner euro eller en samlet årlig balance på højst 43 millioner euro.

Systemintegration: Henviser til en proces eller fase, hvor man samler forskellige delsystemer eller komponenter til ét stort system.

Tingenes internet (IoT): IoT henviser til et distribueret netværk, der sammenkobler fysiske genstande, der er i stand til at føle eller handle på deres omgivelser og til at kommunikere med hinanden, andre maskiner eller computere.

Udfald: De ændringer, som gennemførelsen af en intervention medfører, og som normalt relaterer sig til målene for denne intervention. "Udfald" omfatter både resultater og virkninger. Udfald kan være forventede eller uventede, positive eller negative (f.eks. en ny motorvej, der tiltrækker investorer til en region, men medfører uacceptable forureningsniveauer i de områder, den gennemløber).

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger fremlægger resultaterne af dens revisioner vedrørende EU's politikker og programmer eller forvaltningsmæssige spørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Mihail Stefanov og attaché James Verity, ledende administrator Niels-Erik Brokopp, opgaveansvarlig Paolo Pesce, viceopgaveansvarlig Rafal Gorajski samt revisorerne Dieter Böckem, Mariya Byalkova, Francisco Carretero Llorente, Zuzana Gullova, Kristina Maksinen, Janka Nagy-Babos, Rene Reiterer og Nikolaos Zompolas.

Som følge af covid-19-pandemien og de strenge krav om at blive hjemme kunne der ikke tages et billede af revisionsholdet.

Slutnoter

¹ Yderligere oplysninger om de forskellige komponenter i Industri 4.0 findes i glossaret.

² F.eks. PwC: "Opportunities and Challenges of the industrial internet" (2015), og Boston Consulting Group: "The future of productivity and growth in manufacturing industries" (2015).

³ Den Europæiske Investeringsbank - "Who is prepared for the new digital age? - Evidence from EUB Investment Survey", februar 2020.

⁴ https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/advanced-technologies_da

⁵ Europa-Kommissionen (2017), "Roundtable on Digitising European Industry: Working Group 1 - Digital Innovation Hubs", s. 4.

⁶ https://ec.europa.eu/growth/smes_en

⁷ Den Europæiske Investeringsbank, "Financing the digitalisation of small and medium-sized enterprises: The enabling role of digital innovation hubs". 14. november 2019.

⁸ EIB sondrer mellem to slags IKT-udgifter: traditionelle udgifter til udstyr og konnektivitet osv. og udgifter til digitale optimerings- og omstillingsprojekter.

⁹ IDC Market Perspective Report "COVID-19 Impact on European ICT Markets – Mid-March 2020 View".

¹⁰ Europa-Kommissionen, COM(2010) 245 final/2 af 26.8.2010, "En digital dagsorden for Europa, Bruxelles".

¹¹ Europa-Kommissionen, COM(2015) 192 final af 6.5.2015, "En strategi for et digitalt indre marked i EU", Bruxelles.

¹² Rådet for Den Europæiske Union (2015), 9340/15, Rådets konklusioner om den digitale omstilling af den europæiske industri, 29.5.2015.

¹³ Europa-Kommissionen (2016), COM(2016) 180 final af 19.4.2016, "Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked", Bruxelles.

¹⁴ TEUF, artikel 6.

¹⁵ COM(2018) 434, "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027".

¹⁶ https://www.consilium.europa.eu/media/43384/roadmap-for-recovery-final-21-04-2020.pdf

¹⁷ Yderligere oplysninger om den metode, der er anvendt til at udarbejde indekset, findes på https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/desi.

¹⁸ International Digital Economy and Society Index 2018, SMART 2017/0052 final report. ISBN 978-92-79-85699-0

¹⁹ https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/countries-performance-digitisation

²⁰ https://ec.europa.eu/futurium/en/implementing-digitising-european-industry-actions/national-initiatives-digitising-industry

²¹ https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/workshop-monitoring-progress-national-initiatives-digitising-industry

²² Yderligere oplysninger om vores gennemgang af OPP'er findes i vores særberetning nr. 9/2018, "Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele".

²³ Revisionsrettens særberetning nr. 5/2017, "Ungdomsarbejdsløshed - Har EU's politikker gjort en forskel?". Punkt 78 og 159.

²⁴ "Study on Monitoring Progress in National Initiatives on Digitising Industry", kontrakt SMART 2018/0002.

²⁵ https://www.bundesregierung.de/breg-en/issues/umsetzungsstrategie-digital-1679944

²⁶ En tilsvarende model blev indført for programmer til udvikling af landdistrikter i 2016: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1997 af 15. november 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 for så vidt angår ændring af landdistriktsudviklingsprogrammer og overvågning af aktioner til fremme af integrationen af tredjelandsstatsborgere og om berigtigelse af samme forordning. Systemet gjorde det muligt for Kommissionen at identificere operationer med et potentielt bidrag til integration af statsborgere fra tredjelande.

²⁷ COM(2018) 375 final. "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa".

²⁸ European Digital Innovation Hubs in Digital Europe Programme, udkast til arbejdsdokument, 12.11.2019.

²⁹ Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.

³⁰ https://www.mittelstand-digital.de/

³¹ https://www.de-hub.de/

³² https://www.gov.pl/web/rozwoj/przemysl-4-0

³³ http://www.adma.ec/

³⁴ Revisionsrettens særberetning nr. 12/2018, "Bredbånd i EU's medlemsstater: På trods af fremskridt vil ikke alle Europa 2020-målene blive nået".

³⁵ Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes på Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/free-flow-non-personal-data.

³⁶ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union.

³⁷ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (direktivet om åbne data).

³⁸ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "En europæisk strategi for data". COM(2020) 66 final, 19.2.2020.

³⁹ Expert group on liability and new technologies (juni 2018).

⁴⁰ "Liability for Artificial Intelligence and other emerging digital technologies", ISBN 978-92-76-12959-2.

⁴¹ Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - "Rapport om de konsekvenser, som kunstig intelligens, tingenes internet og robotteknologi vil have for sikkerhed og erstatningsansvar". COM(2020) 64 final, 19.2.2020.

⁴² https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/public-consultation-safety-apps-and-other-non-embedded-software

⁴³ "Study on Safety of non-embedded software; Service, data access, and legal issues of advanced robots, autonomous, connected, and AI-based vehicles and systems". ISBN 978-92-79-99495-1 and ISBN 978-92-79-99496-8.

⁴⁴ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "En digital dagsorden for Europa", COM(2010) 245 final/2, 26.8.2010), som i 2012 blev bekræftet ved meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Den digitale dagsorden for Europa - Digital teknologi som drivkraft for vækst", COM(2012) 784 af 18.12.2012.

⁴⁵ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked - På vej mod et europæisk gigabitsamfund", COM(2016) 587 og Kommissionens arbejdsdokument - SWD(2016) 300.

⁴⁶ Revisionsrettens særberetning nr. 12/2018, punkt 85 og anbefaling 5.

⁴⁷ Eurostat (isoc_ci_it_en2).

⁴⁸ Kompetencecentre er samarbejdsenheder bemandet med højtkvalificerede forskere. De udfører fokuseret, strategisk forskning til fordel for industrien.

⁴⁹ https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-coalition.

⁵⁰ Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "En ny dagsorden for færdigheder i - En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen", COM(2016) 381 final.

⁵¹ https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-opportunity-traineeships-boosting-digital-skills-job

⁵² Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse. COM(2018) 22 final.

⁵³ ECB's vekselkurs for euro pr. 8. november 2019.

⁵⁴ ECB's vekselkurs for euro pr. 27. juni 2019 (4,2515).

⁵⁵ ECB's vekselkurs for euro pr. 28. juni 2019 (4,2496).

⁵⁶ Annual report on SMEs 2018/2019. ISBN 978-92-9202-641-7.

⁵⁷ 500 mio. EUR til digitale innovationsknudepunkter samt en investering fra Horisont 2020 på omkring 5 mia. EUR med henblik på at opnå en førerposition inden for digitale teknologier i kraft af partnerskaber, opbygning af platforme og fokusområder.

⁵⁸ Se COM(2018) 375 final, særlig artikel 4 og 11, og COM(2018) 372 final, særlig artikel 2.

⁵⁹ Se f.eks. https://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/how/priorities/digital-age og https://s3platform.jrc.ec.europa.eu/-/mapping-eu-investments-in-ict-description-of-an-online-tool-and-initial-observations?inheritRedirect=true&redirect=%2Fdigital-agenda-and-ict.

⁶⁰ Arbejdsprogram for 2018-2020, https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/wp/2018-2020/main/h2020-wp1820-leit-ict_en.pdf, særlig s. 10 ff.

⁶¹ Den særlige overvågningsundersøgelse, der offentliggøres i 2020, viser, at den samlede finansiering af DEI-initiativer i medlemsstaterne beløb sig til ca. 3,26 mia. EUR i 2019. På grund af manglende sammenlignelighed og gennemsigtighed omfatter dette tal ikke mekanismer, der udelukkende er baseret på finansiel støtte, såsom skatteincitamenter og amortiseringsordninger. De 3,26 mia. EUR omfatter heller ikke de mindste initiativer og initiativer, hvis anvendelsesområde omfatter andre projekter end digitaliseringsprojekter, da dataene ikke er udspecificeret på en måde, der gør det muligt for os at adskille digitaliseringsbudgettet i disse tilfælde.

Tidslinje

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald),
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.