Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur: EU-støtten bør have nyt fokus

Resumé

I

Staterne i Den Afrikanske Union (AU) etablerede i 2002 den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA) som en langsigtet strukturel reaktion på freds- og sikkerhedsudfordringerne på det afrikanske kontinent. Gennem APSA har Den Afrikanske Union (AU) og de bemyndigede subregionale organisationer (SRO'er) adgang til værktøjer, som giver dem mulighed for at forebygge, håndtere og løse konflikter.

II

I vores revision undersøgte vi EU's støtte til APSA. Vi vurderede, om EU's støtte var godt udformet og målrettet, om den bidrog til opnåelse af bæredygtige resultater, og om den var godt gennemført. Vi reviderede kontrakter med en samlet værdi på over 100 millioner euro, som blev indgået af Kommissionen i perioden fra 2014 til 2016.

III

Samlet set konkluderer vi, at EU's støtte til APSA har haft ringe effekt og bør have nyt fokus. Selv om der var udarbejdet en bred strategisk ramme, konstaterede vi, at EU's støtte til APSA længe havde fokuseret på at bidrage til dækningen af de grundlæggende driftsomkostninger. Som følge af Den Afrikanske Unions svage finansielle ejerskab af APSA har APSA i mange år været meget afhængig af støtte fra donorer. EU har bidraget finansielt til APSA's forskellige komponenter, men kvaliteten af disse komponenters kapacitet varierer betydeligt, og der er fortsat mange udfordringer.

IV

Vi konstaterede, at EU ikke havde opstillet klare prioriteter for sin støtte til APSA, og at EU's strategi manglede en langsigtet vision for udviklingen af støtten. I den reviderede periode fokuserede EU ikke tilstrækkeligt på overgangen fra betaling af lønninger til målrettet kapacitetsopbygning for at sikre en vellykket EU-støtte på lang sigt. EU støttede AU's planer om at opnå finansiel uafhængighed for at kunne dække en stadig større del af APSA's driftsomkostninger, men gennemførelsen var stadig på et tidligt stadium.

V

Vi konstaterede også, at seks af de 14 kontrakter, vi reviderede, som primært vedrørte personaleomkostninger, havde leveret de fleste af de forventede resultater på revisionstidspunktet. To havde kun delvis leveret de forventede resultater, og en enkelt havde slet ikke leveret. I fem tilfælde betød gennemførelsesforsinkelser, at vi ikke kunne vurdere, om kontrakten havde leveret eller ej. Forsinkelser i forbindelse med kontraktindgåelse, anvendelse af finansiering med tilbagevirkende kraft og mangel på oplysninger om de opnåede resultater betød endvidere, at leveringen af EU's støtte blev hæmmet. I den reviderede periode blev finansieringsinstrumenterne ikke altid brugt på en konsekvent måde.

VI

På grundlag af bemærkningerne i denne beretning anbefaler Revisionsretten:

1. at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fremmer AU's ejerskab af APSA med henblik på at opnå finansiel uafhængighed og ændrer EU-støttens fokus fra driftsomkostninger til kapacitetsopbygningsforanstaltninger
2. at Kommissionen gør interventionerne konsekvent resultatbaserede, reducerer forsinkelserne i forbindelse med kontraktindgåelse og anvendelsen af finansiering med tilbagevirkende kraft, forbedrer overvågningen og bruger finansieringsinstrumenterne på en konsekvent måde.

Indledning

APSA

01

Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA) er et sæt institutioner, retsakter og procedurer, som er beregnet til at forebygge konflikter og fremme fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent. Akten om oprettelse af Den Afrikanske Union¹ fastlægger retsgrundlaget for APSA. Protokollen vedrørende etablering af Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, vedtaget af AU-medlemsstaterne i 2002, definerer dets struktur, mål og principper. 10 afrikanske subregionale organisationer (SRO'er), som de respektive medlemsstater gav mandat til at handle på området fred og sikkerhed, spiller også en rolle i APSA. Otte er regionale økonomiske fællesskaber (REC'er), og to er regionale mekanismer til konfliktforebyggelse, -styring og -løsning (RM'er)². Samarbejdet mellem disse organisationer og AU inden for APSA er underlagt principperne om subsidiaritet og komplementaritet³.

02

Kernen i APSA er Freds- og Sikkerhedsrådet, der er oprettet af AU's medlemsstater som et stående beslutningsorgan for konfliktforebyggelse, -håndtering og -løsning. Det støttes af Den Afrikanske Unions Kommission, et "Panel of the Wise", et kontinentalt system for tidlig varsling, en afrikansk beredskabsstyrke og en fredsfond⁴ (figur 1).

03

APSA's formål er at skabe rammer og værktøjer, som gør det muligt for AU og SRO'erne at spille en aktiv rolle med hensyn til at forebygge og løse konflikter i Afrika, som kan have forskellige årsager (tekstboks 1).

04

Inden for rammerne af APSA greb AU og SRO'erne ind i 28 af de 67 voldelige konflikter (42 %), der forekom i Afrika i løbet af 2016. Interventionerne tog form af diplomati, mægling og fredsstøttende operationer eller en kombination af disse tre. Evalueringer af de 28 interventioner viste, at det i 21 af dem i det mindste delvis lykkedes at enten forebygge eller nedtrappe konflikten⁷ (tekstboks 2).

05

AU's medlemsstater oprettede den afrikanske fredsfond (African Peace Fund) for at rejse finansiering til AU's fredsstøttende missioner og operationelle aktiviteter vedrørende fred og sikkerhed⁸. Finansieringen skulle primært komme fra AU-budgettet med mulighed for yderligere finansiering i form af frivillige bidrag fra andre kilder. Men under halvdelen af de afrikanske stater betalte deres bidrag til AU-budgettet rettidigt og fuldt ud⁹, hvilket resulterede i en manko på 33 % i perioden 2011-2015¹⁰. Som følge heraf er det donorer, der finansierer en stor del af AU-budgettet¹¹ (54 % i 2017¹²).

06

Endvidere er det kun en lille del af AU's budget, som betales til den afrikanske fredsfond. AU-medlemsstaterne blev enige om senest i 2014 at øge finansieringen af den afrikanske fredsfond til 12 % af AU's ordinære budget. I 2016 svarede det betalte beløb imidlertid kun til 7 % af det ordinære budget (dvs. under 6 millioner euro)¹³.

07

AU og SRO'erne har styret APSA's udvikling ved hjælp af køreplaner. De vedtog den nuværende APSA-køreplan, som dækker perioden fra 2016 til 2020, i december 2015. Den har fem strategiske prioriteter: konfliktforebyggelse, krise- og konfliktstyring, genopbygning efter konflikter og fredsskabelse, strategiske sikkerhedsspørgsmål¹⁴ og koordinering og partnerskaber inden for rammerne af APSA.

EU-støtte til APSA

08

I 1996 gjorde EU fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent til en af sine prioriteter og fastlagde de grundlæggende principper for sin tilgang¹⁵. EU har siden bekræftet disse principper og sin egen interesse i at fokusere på fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent i flere strategier for konfliktforebyggelse og sikkerhed på højt plan¹⁶, senest i EU's globale strategi fra 2016¹⁷. I 2007 lancerede AU og EU den fælles Afrika-EU-strategi (JAES) som en ramme for samarbejde og politikdialog og understregede betydningen af fred og sikkerhed for begge unioner. Siden da har det i JAES-handlingsplanerne været en prioritet at gøre APSA operationel.

09

EU yder sin finansielle støtte til udviklingen af APSA gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)¹⁸. Den vigtigste kanal for EUF-støtten er fredsfaciliteten for Afrika (APF), som blev oprettet af EU i 2003¹⁹, samt de regionale vejledende programmer (RVP'er)²⁰. I EUF-perioden 2014-2020 er der tre RVP'er i Afrika, der dækker regionerne Vestafrika, Centralafrika samt det østlige og sydlige Afrika og Det Indiske Ocean. Det tildelte beløb til fred og sikkerhed under både APF og RVP'erne er mere eller mindre fordoblet fra den foregående til den nuværende periode (figur 2). De fleste af midlerne (ca. 80 %) blev anvendt til at finansiere fredsstøttende operationer, f.eks. Den Afrikanske Unions mission i Somalia.

10

Omkring 14 % af de samlede midler til fred og sikkerhed under APF og RVP'erne i perioden 2014-2020, gennemsnitlig 50 millioner euro om året, er blevet tildelt gennemførelsen af APSA. Det er en stigning på 150 % i forhold til den foregående programmeringsperiode. EU anslår, at det ved at støtte APSA, navnlig ved at styrke AU's og SRO'ernes evne til at forebygge og løse konflikter på kontinentet, kan reducere behovet for at finansiere dyre fredsstøttende operationer, der koster op mod 720 millioner euro²¹ om året. Samtidig er beløbet til APSA under RVP'erne seksdoblet, hvilket afspejler EU's øgede fokus på konfliktforebyggelse og mægling på subregionalt niveau (figur 3).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

11

I vores revision undersøgte vi, om EU havde ydet effektiv støtte til APSA. For at gøre dette satte vi os for at besvare tre underspørgsmål.

1. Har EU's støtte til APSA været godt udformet og målrettet?
2. Har EU's støtte til APSA bidraget til at opnå bæredygtige resultater?
3. Er EU's støtte til APSA blevet gennemført godt?

12

Revisionen omfattede EUF-udgifterne gennem fredsfaciliteten for Afrika (APF) og de regionale vejledende programmer (RVP'erne). Vi undersøgte EU-støtten fra 2014 og fremefter og henviser til evalueringer og vurderinger af tidligere aktiviteter, hvor sådanne er tilgængelige og relevante. Vi reviderede alle de 14 kontrakter, Kommissionen indgik i perioden fra 2014 til 2016 med en samlet værdi på 102,5 millioner euro. Ni af dem blev finansieret under fredsfaciliteten for Afrika, fire under RVP'et for Vestafrika og én under RVP'et for Centralafrika²². De største kontrakter blev indgået med AU, f.eks. om fælles finansieringsordninger til dækning af lønninger i AU-Kommissionens freds- og sikkerhedsafdeling og AU-forbindelseskontorerne. Andre kontrakter blev indgået med regionale organisationer såsom Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) og Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske stater (ECCAS). Bilag I viser finansieringens fordeling på de støttede organisationer.

13

Vi medtog ikke fredsstøttende operationer i vores revision, fordi disse udgifter hovedsagelig vedrører refusion af godtgørelser betalt til tropper og ikke støtte til APSA. Vi reviderede ikke de andre EU-instrumenter, der finansierer fred og sikkerhed i Afrika, fordi ingen af deres aktiviteter i den reviderede periode vedrørte APSA direkte.

14

Vi udførte revisionen mellem januar og november 2017. Vi indsamlede bevis ved at gennemgå dokumentation og gennemføre interview med EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og relevante interessenter såsom andre donorer og modtagerne af EU-støtten (AU og SRO'erne). Vi besøgte Den Afrikanske Unions Kommission, ECOWAS og ECCAS.

Bemærkninger

EU's støtte var fortsat fokuseret på driftsomkostninger

15

I dette afsnit undersøger vi, om der var en klar strategi for EU's nuværende og fremtidige støtte til APSA. Vi vurderer, om EU's støtte adresserede APSA's behov, og hvordan den blev udviklet for at rette den mod APSA's nuværende og fremtidige problemer.

EU's støtte til APSA blev udformet på grundlag af en strategisk ramme

16

EU vurderede den freds- og sikkerhedsmæssige situation på det afrikanske kontinent og udviklede en tilgang, som dannede grundlag for EU's støtte. I erkendelse af den vigtige rolle, som både Den Afrikanske Union (AU) og de afrikanske subregionale organisationer (SRO'erne) spiller inden for fred og sikkerhed, samarbejdede EU med begge niveauer. I takt med at der viste sig nye trusler mod freden og sikkerheden, reviderede og opdaterede EU sine strategier (punkt 8).

17

I overensstemmelse med denne strategiske ramme ydede EU politisk og finansiel støtte til AU og SRO'erne, herunder til udvikling af APSA. EU støttede udarbejdelsen af AU's og SRO'ernes successive køreplaner, som bl.a. indeholdt planer for gennemførelsen af APSA²³. Den Europæiske Union støttede også regelmæssige vurderinger af APSA. Dette betød, at APSA løbende modtog feedback (i form af APSA-vurderinger) og råd til videreudvikling (i form af APSA-køreplaner). Køreplanerne fastlagde også rammerne for donorkoordinering. En 2017-vurdering af APF pegede imidlertid på svagheder i den seneste APSA-køreplan. Køreplanen anses for at være for kompliceret at arbejde med, den mangler et overordnet perspektiv, og AU-Kommissionen har endnu ikke taget reelt ejerskab til den²⁴.

18

EU oprettede mekanismer for politisk dialog både i AU og på regionalt plan. Den politiske dialog og politikdialogen om freds- og sikkerhedsspørgsmål, herunder om gennemførelsen af APSA, fandt sted på de regelmæssige møder med AU inden for rammerne af JAES, som blev etableret i 2007. Der manglede dog klarhed mellem AU og de forskellige SRO'er vedrørende strategien for opdeling af ansvaret mellem dem, især med hensyn til spørgsmålet om subsidiaritet (punkt 34).

19

De mekanismer, som EU oprettede for dialog med de regionale organisationer, fungerede mindre problemfrit. I ECOWAS' tilfælde blev der f.eks. ikke afholdt regelmæssige møder på ministerplan (der blev afholdt møder i 2017, men ikke i 2016, selv om man prøvede at få dem i stand). I andre tilfælde var politikdialogen kompliceret (f.eks. på grund af manglende institutionel reform, meget langsomme fremskridt med den regionale integration eller langsomme reaktioner fra modparterne vedrørende forslag og forespørgsler). Der var behov for at forbedre, intensivere og konsolidere dialogen, f.eks. med hensyn til de subregionale EU-strategier for Sahel og Guineabugten. Nogle gange blev dialogen vanskeliggjort af, at organisationerne manglede administrativ kapacitet, f.eks. ECCAS.

APSA's finansiering afhænger af donorernes bidrag

20

AU-medlemsstaternes mangelfulde bidrag til AU-budgettet (punkt 5) og fredsfonden (punkt 6) betød, at APSA var underfinansieret. Dette er fremhævet i den seneste APSA-køreplan, hvor det påpeges, at APSA trods flere afgørelser fra AU's forsamling af stats- og regeringschefer og/eller bestemmelser fastlagt i forbindelse med oprettelsen af Freds- og Sikkerhedsrådet stadig lider under, at AU-Kommissionen og REC'erne/RM'erne ikke har taget finansielt ejerskab, og at den er meget afhængig af donorer²⁵. Eksperter har understreget, at Afrika ikke kan forventes at tage ejerskab til kontinentets freds- og sikkerhedsdagsorden, før denne dagsorden bliver økonomisk uafhængig²⁶.

21

I erkendelse af problemerne ved at være afhængig af donorer valgte AU-medlemsstaterne i juli 2016 en ny mekanisme til finansiering af AU's operationelle budget og fredsfonden²⁷. EU har støttet dette initiativ, som består i fra 2017 at pålægge alle støtteberettigede varer, der importeres til Afrika, en afgift på 0,2 %. I januar 2018 var 14 medlemsstater begyndt at opkræve afgiften²⁸, fredsfonden var begyndt at operere, og den havde en forvaltningsstruktur. I juni 2017 opfordrede AU EU til at indtræde i fredsfondens bestyrelse.

22

På tidspunktet for revisionen var det endnu for tidligt at vurdere effektiviteten af de nye ordninger. Endvidere adresserer afgiften ikke finansieringsvanskelighederne i SRO'erne, f.eks. det betydelige finansieringsunderskud i ECCAS, eftersom disse organisationer finansieres under særskilte mekanismer²⁹. Hertil kommer, at nogle afrikanske stater kan være nødt til at vælge, om de vil bruge deres knappe midler til at finansiere AU eller SRO'erne³⁰.

EU finansierede driftsomkostninger og havde ingen planer om at give støtten nyt fokus

23

I den reviderede periode blev det meste af EU's APSA-finansiering anvendt til at betale driftsomkostninger såsom personalerelaterede udgifter (figur 4). I de tidlige støtteår (fra 2010) begrundede EU finansieringen af driftsomkostningerne med henvisning til betydningen af at gøre den nye struktur operationel. Men efter næsten syv år havde EU's støtte fortsat fokus på at støtte dækningen af grundlæggende driftsomkostninger. Dette kan medføre en risiko for, at APSA bliver afhængig af donorstøtte, for jo længere tid, der ydes støtte, og jo større en andel af finansieringen, der ydes af donorer, jo mere afhængigt bliver et projekt af denne støtte³¹.

24

Vi forventede, at EU havde udarbejdet en langsigtet plan for at vise, hvordan støtten ville udvikle sig over tid og i sidste ende blive udfaset. Vi fandt ingen beviser på, at den havde gjort dette. EU havde heller ikke aftalt med AU og SRO'erne, hvordan den gradvis ville tilpasse den mængde støtte, den ydede, og omfordele midlerne til mere kapacitetsopbygning (f.eks. til konfliktforebyggelse, effektiv indsats og genopbygning efter konflikter) og strategiske støtteforanstaltninger (organisatoriske og operationelle reformer, forbedring af systemer, tilvejebringelse af særlig knowhow og uddannelse osv.) med henblik på at udvikle kapacitet på lang sigt.

25

EU havde ikke gjort sin støtte betinget af, at kravene blev opfyldt, f.eks. kravet om, at AU eller SRO'erne skulle fortsætte finansieringen af initiativer, der tidligere blev støttet af EU. I én kontrakt, finansieringsaftalen indeholdt en sådan bestemmelse, overholdt den berørte SRO ikke aftalen og fortsatte ikke finansieringen af de poster, som tidligere blev finansieret under EUF (tekstboks 3).

26

Vi forventede også, at der i kontrakterne var bestemmelser, som både reducerede den samlede finansiering og sikrede en overgang fra at støtte operationelt personale til at støtte specialiseret personale. Når AU og SRO'erne overtager de daglige driftsomkostninger³², kan EU fokusere på at tilføre merværdi ved at finansiere personale med specialiserede uddannelser i f.eks. konfliktforebyggelse og -løsning. I de fleste af de kontrakter, vi reviderede, var dette ikke tilfældet. Men tekstboks 4 viser dog et eksempel, hvor denne tilgang lykkedes.

Der blev ikke i tilstrækkelig grad anvendt prioriteter ved tildelingen af EU-støtten

27

I erkendelse af den risiko, som konflikterne i Afrika udgør for EU's borgere (i form af voldelig terrorisme, masseødelæggelsesvåben og organiseret kriminalitet), er EU begyndt at kanalisere sin støtte med henblik på at forebygge, at sådanne konflikter forekommer, og løse dem, når de gør³⁵. I overensstemmelse med Pariserklæringen om støtteeffektivitet³⁶ og principperne i JAES har EU generelt ydet støtte til APSA på grundlag af de behov, som AU og SRO'erne har givet udtryk for i APSA-køreplanen. Behovene var imidlertid meget bredt formuleret, og prioriteterne var ikke konkrete eller tydelige.

28

EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen udarbejdede ikke nogen specifikke EU-finansieringsprioriteter og udviklede ikke nogen retningslinjer for tildelingen af ressourcer til de forskellige APSA-komponenter. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten granskede imidlertid finansieringsforslagene fra AU og SRO'erne, og Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité vurderede det politisk hensigtsmæssige i at yde finansieringen. Bilag II viser som eksempel beslutningsprocedurerne i fredsfaciliteten for Afrika.

29

Vi analyserede de 14 reviderede kontrakter for at se, hvordan de afspejlede prioriteterne for APSA. Vi konstaterede, at den måde, hvorpå midlerne blev præsenteret i kontrakternes budgetter, i otte tilfælde gjorde det umuligt at se, hvor mange penge der var blevet tildelt til hver enkelt APSA-søjle eller -prioritet. Vi konstaterede også, at de enkelte kontrakter var ret brede og rettet mod mange prioriteter: 11 af de 14 kontrakter var rettet mod mindst fire af de fem strategiske APSA-prioriteter (bilag III).

Risici i forbindelse med at tildele flere midler til regionale organisationer

30

I den seneste programmeringsperiode besluttede EU at kanalisere en større andel af den samlede finansiering til APSA gennem RVP'erne (punkt 10). Formålet var at give SRO'erne en større rolle i beslutningstagningen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Dette giver også SRO'erne mulighed for at arbejde direkte med EU og dermed undgå forsinkelser forbundet med AU's koordinering af finansieringen af APSA-støtteprogrammet. Vi konstaterede, at der er risici forbundet med denne ændring.

1. SRO'erne havde på tidspunktet for vores revision ikke tilstrækkeligt personale med de nødvendige færdigheder til at håndtere den yderligere finansiering effektivt.
2. Den regionale institutionelle ramme er meget kompleks. Der er 10 SRO'er med et mandat inden for fred og sikkerhed med overlappende medlemskaber. AU-staterne er i gennemsnit medlem af mindst to SRO'er, og nogle stater er medlem af helt op til fire. Den manglende klarhed betyder, at nogle afrikanske stater ikke er villige til at deltage i deres SRO'er, hvilket svækker deres kapacitet. Europa-Kommissionens strategi til håndtering af denne komplekse regionale ramme var at støtte ét fælles RVP i hver region. EU finansierer aktuelt SRO'erne under tre RVP'er.
3. Fire af de 10 SRO'er med et mandat inden for fred og sikkerhed er ikke omfattet af et RVP, og to af disse fire vil fortsætte med at modtage støtte under APF. Hertil kommer, at EU's Nødtrustfond for Afrika finansierer kapacitetsopbyggende foranstaltninger for én SRO (Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling) og for organisationer uden for APSA (f.eks. Sahel G5³⁷). Dette kan underminere sammenhængen i EU's finansieringstilgang.
4. Der er en risiko for, at en reduceret rolle for AU kan svække den overordnede sammenhæng og koordinering af EU's støtte til APSA.
5. Trods en betydelig stigning i de beløb, der tildeles freds- og sikkerhedsforanstaltninger under RVP'erne, er antallet af ansatte, der arbejder i de relevante regionale EU-delegationer, ikke steget tilsvarende. Der var f.eks. ingen militæreksperter blandt personalet i delegationerne til ECOWAS og ECCAS, så disse delegationer gjorde brug af militær ekspertise i EU-medlemsstaternes ambassader.

Trods EU-støtten står APSA over for flere udfordringer, og driften er afhængig af fortsat ekstern støtte

31

I dette afsnit undersøger vi, om EU's støtte bidrog til opnåelse af resultater. Vi ser på, i hvilket omfang de EU-finansierede kontrakter leverede støtte i overensstemmelse med deres mål. Vi undersøger også de udfordringer, som de forskellige komponenter i APSA står over for. Endelig vurderer vi, om EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen havde identificeret og adresseret risiciene vedrørende manglende bæredygtighed af EU-støttens resultater.

Halvdelen af kontrakterne havde leveret resultater, da revisionen fandt sted

32

Vi reviderede 14 EU-støttekontrakter. Seks af disse, som primært vedrørte personaleomkostninger, havde leveret de fleste af deres samlede forventede resultater på revisionstidspunktet. Vi havde dog ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om hvert enkelt output var blevet leveret (punkt 59 og 60). Yderligere to kontrakter havde delvis leveret deres output, og én kontrakt havde tydeligvis ikke leveret de forventede output. I fem tilfælde betød gennemførelsesforsinkelser, at vi ikke kunne vurdere, om kontrakten havde leveret de forventede output eller ej (punkt 53 og bilag IV).

APSA står over for flere udfordringer

33

Interessenterne og donorerne har høje forventninger til APSA. Vurderinger³⁸ viser, at AU og SRO'erne spiller en vigtig rolle i håndteringen af konflikter i Afrika. APSA har potentiale til at blive en effektiv ramme for fred og sikkerhed i Afrika, selv om den står over for mange vanskelige udfordringer og har behov for yderligere udvikling af sin kapacitet, sine instrumenter og sin samlede drift.

34

APSA har bl.a. følgende udfordringer:

1. Den finansielle og institutionelle kapacitet i de vigtigste involverede organer (AU og SRO'erne) skal styrkes
2. Der skal tages konkrete skridt til at afhjælpe manglen på politisk vilje til at adressere visse spørgsmål og kriser³⁹
3. Der er ingen mekanisme til at håndhæve beslutninger
4. Der er behov for et bedre samarbejde mellem de forskellige organer og institutioner
5. Forholdet mellem AU og SRO'erne skal præciseres, navnlig med hensyn til subsidiaritet⁴⁰
6. Der bør være bedre koordinering med supplerende initiativer såsom den afrikanske regeringsførelsesarkitektur⁴¹.

35

Den afrikanske fredsfond dækkede ikke omkostningerne til driften af APSA som planlagt (punkt 5 og 6). Hovedparten af EU-støtten finansierede derfor APSA's driftsomkostninger. Punkt 36-47 beskriver udfordringerne for driften af APSA-komponenterne og EU-støttens bidrag.

Freds- og Sikkerhedsrådet

36

Freds- og Sikkerhedsrådet (PSC) er det vigtigste beslutningsorgan i APSA og har indtaget holdninger til centrale spørgsmål ved at fordømme kup og indføre sanktioner. Det har også bidraget til at løse konflikter, f.eks. i Burundi, Mali og Somalia⁴².

37

PSC står imidlertid over for visse udfordringer, og flere problemer påvirker fortsat dets arbejde. Eksempelvis har Den Afrikanske Unions forsamling af stats- og regeringschefer ofte ikke fulgt PSC-protokollens principper for vurdering af potentielle PSC-kandidaters overholdelse af fastsatte kriterier. Lande, der var berygtede for åbenlyst at lade hånt om AU's beslutninger eller for at udvise forfatningsstridig adfærd, er blevet optaget i Rådet. Dette har begrænset kvaliteten og effektiviteten af PSC's beslutninger. PSC har også oplevet problemer på grund af den betydning, som det tillægges at opnå enstemmighed i beslutningsprocessen. Dette forværres, hvis stater mangler politisk vilje til at tage stilling til spørgsmål, som de ikke anerkender som værende i deres interesse, eller hvis de ikke åbent vil konfrontere en anden medlemsstat⁴³.

Den Afrikanske Unions Kommission

38

AU-Kommissionen gennemfører Freds- og Sikkerhedsrådets beslutninger, og dens freds- og sikkerhedsafdeling (PSD) støtter de andre søjler i APSA samt andre freds- og sikkerhedsprogrammer, f.eks. grænsemarkeringsprogrammet og strategien for håndvåben og lette våben. Freds- og sikkerhedsafdelingen koordinerer også forholdet mellem AU og SRO'erne med hensyn til freds- og sikkerhedsspørgsmål.

39

Freds- og sikkerhedsafdelingen spiller en vigtig rolle i driften af APSA, men den utilstrækkelige finansiering fra AU betød, at to tredjedele af dens stillinger var ubesatte. I 2010 adresserede EU, AU og andre internationale partnere dette ved at oprette en fælles finansieringsmekanisme, som kaldes en "fælles finansieringsordning" (JFA)⁴⁴. Denne dækkede lønomkostningerne for yderligere 172 "kortvarigt" ansatte i freds- og sikkerhedsafdelingen (figur 5). Selv om det ikke var alle stillingerne, der blev besat, gjorde det ekstra personale det muligt for freds- og sikkerhedsafdelingen at fortsætte sit arbejde⁴⁵.

Figur 5

Stillinger og ledige poster i AU-Kommissionens freds- og sikkerhedsafdeling

Kontrakttype	Besatte stillinger	Ledige	I alt	Bemærkninger
AU's ordinære budget	25	42	67	Proces for besættelse af centrale stillinger indledt i 4. kvartal 2016
Kortvarig (JFA)	137	35	172	12 stillinger under besættelse
Udstationering	12		12	Anslået marts 2017
I alt	174	77	251

Kilde: Referat af det 11. møde i styringskomitéen om den fælles finansieringsordning for støtte til ansættelse af personale i AU-Kommissionen til at arbejder med freds- og sikkerhedsprogrammet, april 2017, og oversigt over freds- og sikkerhedsafdelingens personale, juli 2016.

40

Freds- og sikkerhedsafdelingen har et begrænset antal "professionelle" ansat, som beskæftiger sig med kernespørgsmål vedrørende fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent. Figur 6 viser typen af medarbejdere, og hvordan deres lønninger blev finansieret i 2016. Personalets vigtigste opgave er at opfylde APSA's brede køreplan for 2016-2020, som er et dokument, der angiver fem strategiske prioriteter, 32 specifikke mål og 116 output. De utilstrækkelige ressourcer og politikken om at ansætte personale kortvarigt (punkt 57) gør dette til en vanskelig opgave.

Figur 6

Kilder til finansiering af stillinger i AU-Kommissionens freds- og sikkerhedsafdeling

Fordeling af stillinger i kontorer/enheder	JFA		AU's ordinære budget		I alt
	Generel tjeneste	Professionelle	Generel tjeneste	Professionelle
Kommissærens kontor	2	2	1	2	7
Direktørens kontor, herunder AU's forbindelseskontorer til REC'er/RM'er	9	10	3	1	23
Divisionen for konfliktforebyggelse og tidlig varsling	6	15	7	6	34
Divisionen for krisestyring og genopbygning efter konflikter	4	8	1	18	31
Divisionen for fredsstøttende operationer	3	32	6	12	53
Divisionen for forsvar og sikkerhed	2	6	1	3	12
Freds- og Sikkerhedsrådets sekretariat	2	6	1	2	11
Projektstyringsgruppen	2	9	1	2	14
Divisionen for finansiering af fred og sikkerhed	10	14	-	-	24
Andet (registerkontor, HR, intern revision mv.)	20	10	Ikke relevant - på tværs af afdelinger
I alt	60	112	21	46	239

Kilde: Referat af det 11. møde i styringskomitéen om den fælles finansieringsordning for støtte til ansættelse af personale i AU-Kommissionen til at arbejder med freds- og sikkerhedsprogrammet, april 2017, og oversigt over freds- og sikkerhedsafdelingens personale, juli 2016.

41

EU og andre donorer kanaliserer også penge gennem AU-Kommissionen for at støtte et netværk af AU-forbindelseskontorer, der opererer i 14 konfliktlande og postkonfliktlande i Afrika. Det årlige EU-bidrag til finansiering af AU-forbindelseskontorerne beløber sig til ca. 3,5 millioner euro (ca. 25 % af det årlige budget). Netværket har omkring 200 ansatte, og forholdet mellem støttepersonale og operationelt personale er højt (ca. 70:30). PSC fastsætter forbindelseskontorernes mandater, der spænder fra overvågning af begyndende kriser, forebyggende diplomati og krisestyring til genopbygning efter konflikter. Kontorerne repræsenterer AU på stedet og spiller primært en politisk rolle⁴⁶.

42

En nylig EU-finansieret evaluering⁴⁷ påpegede, at AU-forbindelseskontorerne havde spillet en konstruktiv og væsentlig rolle i krisesituationer i Mali, Den Centralafrikanske Republik, Sudan, Sydsudan, Comorerne, Guinea-Bissau og Madagaskar. Det blev dog også bemærket, at utilstrækkelige midler og personalemæssige problemer havde ført til operationel ineffektivitet. Det konkluderedes i evalueringen, at forbindelseskontorernes effekt havde været blandet, men at deres arbejde havde ydet et rimeligt bidrag til fred og sikkerhed. Ligeledes konkluderedes det i en nylig rapport fra World Peace Foundation, at forbindelseskontorerne var vigtige, og fortsat burde støttes⁴⁸.

Panel of the Wise

43

Panel of the Wise blev etableret under PSC-protokollen som et rådgivende organ bestående af fem respekterede afrikanske personligheder. Panelets rolle er at arbejde med konfliktforebyggelse, hvilket det f.eks. gjorde ved at arrangere workshopper og møder på højt plan. Panelets rolle er blevet udvidet til at omfatte missioner før valg og mægling⁴⁹. Trods en stigende arbejdsbyrde er panelets ressourcer ikke blevet øget. Eksempelvis har panelets sekretariat kun én politisk analytiker, hvis løn støttes af EU under den fælles finansieringsordning. Panelet har også oplevet koordineringsproblemer med PSC og andre organer, der arbejder med konfliktforebyggelse og -løsning.

Kontinentalt system for tidlig varsling (CEWS)

44

Det kontinentale system for tidlig varsling (CEWS) er et system, som anvendes til at indsamle og analysere data med henblik på foregribelse og forebyggelse af konflikter. EU bidrog med teknisk og finansiel støtte til at oprette det og finansierer fortsat driftsudgifterne gennem de kontrakter om lønninger under den fælles finansieringsordning og om APSA-støtteprogrammet, som vi reviderede (bilag IV).

45

I APSA-effektrapporten for 2015 konkluderedes det, at CEWS var teknisk funktionelt, og det bemærkedes, at der var sket betydelige fremskridt i samarbejdet mellem SRO'erne og AU inden for tidlig varsling⁵⁰. Visse faktorer begrænser dog systemets effektivitet.

1. I APSA-køreplanen påpeges behovet for at adressere de forskellige funktionsniveauer i de regionale systemer for tidlig varsling og forbedre forbindelserne mellem centrale, regionale og nationale systemer⁵¹.
2. Freds- og Sikkerhedsrådet har fremhævet, at der til stadighed mangler sammenhæng mellem tidlig varsling og tidlig indsats⁵², og konkluderet, at AU-medlemsstaterne ofte ikke er opmærksomme på tidlige signaler om fremtidige kriser, hvilket undergraver dets konfliktforebyggende kapacitet og ofte fører til konflikter⁵³.

African Standby Force (den afrikanske beredskabsstyrke)

46

Den afrikanske beredskabsstyrke er en tværfaglig reservestyrke, som AU's forsamling og PSC kan benytte til hurtig indsættelse i konfliktramte områder. Den omfatter militær, politi og civile enheder⁵⁴. EU-støtte blev brugt til at finansiere kapacitetsforbedringer i den afrikanske beredskabsstyrke og dens regionale komponenter under fredsfaciliteten for Afrika og RVP'erne. Støtten dækkede personaleomkostninger og operationelle aktiviteter (forbedring af planlægning, logistik og politikudvikling samt styrkelse af politikomponenten og den civile komponent) samt indkøb af IT-infrastruktur (C3IS) (jf. listen over kontrakter i bilag IV). EU finansierede også uddannelse af beredskabsstyrkerne, herunder støtte til feltøvelser (AMANI AFRICA II-støtteprogrammet).

47

AU havde endnu ikke indsat den afrikanske beredskabsstyrke på tidspunktet for vores revision. De interessenter, vi interviewede, satte spørgsmålstegn ved, om den var operationel, idet de påpegede, at:

1. dens kommando-, kontrol-, kommunikations- og informationssystem endnu ikke er operationelt (tekstboks 6)
2. den mangler kapacitet til at indsætte enheder hurtigt på grund af logistiske begrænsninger såsom utilstrækkelig strategisk lufttransportkapacitet
3. sproglige og kulturelle problemer kan potentielt reducere effektiviteten af dens indsættelse på tværs af regioner.

Trusler mod resultaternes bæredygtighed

48

De største risici vedrørende manglende bæredygtighed af de opnåede resultater med hensyn til opbygningen af APSA's kapacitet skyldes AU's og SRO'ernes svage finansielle, institutionelle og operationelle kapacitet og den manglende politiske vilje hos en række AU-medlemsstater (punkt 34).

49

De planlagte reformer med henblik på at adressere svagheder i de institutionelle rammer for AU-Kommissionen⁵⁵, ECOWAS⁵⁶ og ECCAS⁵⁷ har indtil videre kun givet få resultater. Europa-Kommissionen har tilskyndet og ydet finansiel støtte til sådanne initiativer. Eksempelvis støttes den institutionelle reform af ECOWAS i øjeblikket gennem EU-projektet vedrørende støtte til reform af forvaltningen af de offentlige finanser, og den institutionelle reform af ECCAS er omfattet af et fredsstøtteprojekt under EUF.

50

For at imødegå de institutionelle og operationelle svagheder i AU-Kommissionen og SRO'erne har EU i sin tekniske bistand ofte fokuseret på generel forvaltning, men denne form for bistand har kun en begrænset langsigtet effekt på udviklingen af APSA. Eksperter i teknisk bistand har ofte fungeret som projektledere og leveret en kortsigtet løsning på de gennemførende organisationers interne svagheder. Omkostningerne ved dette har ofte været meget betydelige. Der blev f.eks. ydet et tilskud på 6,7 millioner euro til fred, sikkerhed og stabilitet under ECOWAS, mens omkostningerne til teknisk bistand vedrørende gennemførelsen af tilskuddet var på yderligere 4,9 millioner euro: 73 % af det oprindelige tilskud.

Gennemførelsen af EU's støtte blev påvirket af forsinkelser, inkonsekvent brug af finansieringsinstrumenter og utilstrækkelige oplysninger om de opnåede resultater

51

I dette afsnit undersøger vi, om Kommissionen leverede EU-støtten til APSA på en rettidig, forudsigelig og konsekvent måde, og om de kontrakter, vi reviderede, blev gennemført som planlagt. Vi vurderer de overvågnings- og rapporteringsmekanismer, som Kommissionen har indført, og undersøger, om de gav tilstrækkelige oplysninger om de opnåede resultater.

Forsinkelser med hensyn til indgåelse af kontrakter og anvendelse af finansiering med tilbagevirkende kraft svækkede gennemførelsen af de planlagte aktiviteter

52

Modtagerne af de kontrakter, vi reviderede, var AU og SRO'erne. Formålet med støtten var at finansiere og uddanne personale til at udføre komplekse freds- og sikkerhedsmæssige opgaver og sikre, at aktiviteterne blev gennemført på en konsekvent måde på tværs af kontinentet. Kontrakterne, som er angivet i bilag IV, skulle:

1. styrke HR-kapaciteten i AU-Kommissionen og de subregionale organisationer (REC'erne og RM'erne) for at forebygge og/eller reagere på kriser i Afrika
2. hjælpe AU-forbindelseskontorerne til at overvåge gennemførelsen af fredsaftaler, støtte forberedelsen og overvågningen af valg og repræsentere AU på møder med nationale organer og internationale organisationer
3. etablere en kontinental struktur, der sætter AU i stand til hurtigt at anvende strategisk og operationel kommunikations-, kommando- og kontrolkapacitet mellem AU i Addis Abeba, regionerne og missionerne i marken
4. yde AU-Kommissionen og SRO'erne eksperthjælp til deres freds- og sikkerhedsinitiativer
5. støtte SRO'ernes opbygning af deres kapacitet og varetagelse af deres konfliktforebyggelses- og konfliktløsningsmandater.

53

Rettidighed og forudsigelighed er afgørende, hvis den institutionelle støtte skal give de forventede resultater. Når kontrakter ikke blev indgået rettidigt, førte det til forsinkelser i gennemførelsen og betød, at finansieringen af aktiviteterne var uforudsigelig. 10 af de 14 kontrakter, vi reviderede, blev underskrevet for sent på grund af et eller flere af følgende forhold:

1. AU-Kommissionen og SRO'erne indsendte finansieringsforslag for sent eller af ringe kvalitet
2. Der var komplicerede forhandlinger om kontraktbudgetter, aktiviteter og økonomisk forvaltning
3. Der var tekniske problemer med Europa-Kommissionens informationssystem.

54

Derudover havde otte af disse 10 kontrakter finansieret aktiviteter med tilbagevirkende kraft⁵⁸. Tre af dem blev underskrevet blot dage før, de finansierede aktiviteter skulle være afsluttet. Vi konstaterede, at forsinkelser med hensyn til indgåelse af kontrakter kombineret med eksisterende interne svagheder i AU og SRO'erne havde en negativ indvirkning på gennemførelsen af aktiviteter under seks af de 14 kontrakter (bilag IV). Tekstboks 5 beskriver de negative konsekvenser af den forsinkede kontraktindgåelse og anvendelsen af finansiering med tilbagevirkende kraft i forbindelse med to APSA-støtteprogrammer.

55

Tekstboks 6 viser et eksempel på forsinkelser i forbindelse med købet af et informationssystem til den afrikanske beredskabsstyrke. I dette tilfælde forværrede AU's interne svagheder den forsinkelse, som skyldtes, at kontrakten blev underskrevet sent.

Finansieringsinstrumenterne blev ikke altid brugt på en konsekvent måde

56

Hverken Europa-Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten havde analyseret de komparative fordele ved alle de instrumenter, de havde til rådighed på området fred og sikkerhed (punkt 9). Vi konstaterede, at instrumenterne ikke altid blev brugt på en konsekvent måde. APF er velegnet til kortsigtede finansieringsbehov, eftersom dens finansieringscykler varer 2-3 år. Omvendt finansierer RVP'erne i højere grad langsigtede behov med en finansieringscyklus på syv år.

57

Vi fandt tilfælde, hvor kortvarige APF-kontrakter blev anvendt til at finansiere langvarige stillinger, f.eks. kontrakterne om lønninger under den fælles finansieringsordning (punkt 39). I dette tilfælde svækkede brugen af revolverende kontrakter på 1-2 år forvaltningen af menneskelige ressourcer og betød, at antallet og typerne af stillinger blev genforhandlet næsten hvert år. Dette bidrog til at forsinke kontraktindgåelserne (punkt 53) og skabte jobusikkerhed, hvilket igen førte til tab af erfarne medarbejdere. I andre tilfælde var RVP'erne blevet brugt til at dække kortsigtede behov, hvilket de er mindre velegnede til.

58

Europa-Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har ikke oprettet en koordineringsramme, som dækker alle deres instrumenter på området fred og sikkerhed. Siden 2015 har de imidlertid taget skridt til at sikre, at APF og RVP'erne supplerer hinanden mere effektivt, navnlig ved:

1. at præcisere, hvordan stillinger i SRO'erne finansieres. I denne forbindelse besluttede de, at de EU-støttede omkostninger til ikkemilitært personale i de regionale organisationer bør overføres fra APF til RVP'erne. Denne beslutning blev imidlertid truffet, efter RVP'erne var blevet vedtaget, hvilket gør den vanskeligere at gennemføre. I sidste ende blev overførelsen udskudt til januar 2018
2. at involvere de regionale EU-delegationer i gennemgangen af de regionale arbejdsplaner vedrørende APSA-støtteprogrammet, som finansieres under APF, for at sikre, at disse supplerer de RVP-finansierede programmer
3. fra 2017 at inddrage de regionale EU-delegationer i APSA-støtteprogrammets styringskomité.

Der var etableret overvågnings- og rapporteringsmekanismer, men de gav ikke tilstrækkelige oplysninger om resultater

59

Kommissionen havde oprettet overvågnings- og rapporteringsmekanismer for alle de kontrakter, vi reviderede. Disse omfattede periodisk forelæggelse af beskrivende og finansielle rapporter (for det meste halvårlige), regelmæssige møder i styringskomitéen og uafhængig ekstern revision af udgifter. I praksis var Kommissionens overvågningsmekanismer behæftet med svagheder og gav ikke tilstrækkelige oplysninger om resultater. Vi fandt følgende eksempler i de kontrakter, vi reviderede:

1. I seks af de 14 kontrakter var de planlagte output ikke specifikke eller målbare. F.eks. forventedes de støttede afdelinger eller instrumenter at "udvide deres kapacitet", "styrke deres rolle" eller "blive fuldt operationelle". I nogle af disse tilfælde vedrørte de underliggende aktiviteter ikke direkte outputtene
2. I 12 af kontrakterne angav nogle af indikatorerne input og aktiviteter i stedet for output, der skulle leveres, og de kunne derfor kun i begrænset omfang anvendes til overvågningsformål. I andre tilfælde manglede der basislinjer og mål, som kunne gøre det muligt at måle fremskridt
3. I tre tilfælde betød det faktum, at kontrakterne blev underskrevet de allersidste dage af deres gennemførelsesperioder, at finansiering med tilbagevirkende kraft i praksis gjorde overvågningsbestemmelserne irrelevante
4. De rapporter, som AU og SRO'erne udarbejdede, kom ofte for sent. Med hensyn til seks kontrakter indeholdt disse rapporter ikke tilstrækkelige oplysninger om de kontraktbestemte output og indikatorer.

60

Generelt havde det EU-personale, vi interviewede, et godt overblik over gennemførelsen af kontrakterne, selv om denne viden ikke altid fremgik af rapporterne. Europa-Kommissionen havde endnu ikke gennemført nogen missioner vedrørende "resultatorienteret overvågning (ROM)"⁵⁹ i forbindelse med de reviderede kontrakter. Der var kun foretaget en ekstern evaluering af én kontrakt. Det betød, at der ikke var andre kilder, der kompenserede for manglen på resultatoplysninger fra AU og SRO'erne.

Konklusioner og anbefalinger

61

AU-medlemsstaterne oprettede APSA med det formål at sikre en strukturel og langsigtet imødegåelse af udfordringerne med hensyn til fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent. Gennem APSA har AU og de bemyndigede SRO'er adgang til værktøjer, som giver dem mulighed for at forebygge, håndtere og løse konflikter. EU støttede APSA gennem Den Europæiske Udviklingsfond. Vi reviderede EU's støtte over de tre år 2014-2016 og konstaterede, at den har haft ringe effekt og bør have nyt fokus.

62

EU havde ikke opstillet klare prioriteter for sin støtte, og EU's strategi manglede en langsigtet vision for udviklingen af støtten. I den reviderede periode fokuserede EU f.eks. ikke tilstrækkeligt på at gå fra betaling af lønninger til målrettet kapacitetsopbygning for at sikre en vellykket EU-støtte på lang sigt. AU-medlemsstaternes mangelfulde bidrag til AU-budgettet og fredsfonden gjorde APSA stærkt afhængig af støtte fra donorer, herunder EU. EU støttede AU's planer om at opnå økonomisk uafhængighed for APSA, som blev formaliseret i AU's 2016-beslutning, men gennemførelsen var stadig på et tidligt stadium (punkt 16-30).

63

Vi konstaterede, at omkring halvdelen af de EU-finansierede kontrakter enten overvejende eller delvis havde leveret de forventede resultater på tidspunktet for revisionen. EU har støttet reformer til forbedring af AU's og SRO'ernes finansielle, operationelle og institutionelle kapacitet, men disse reformer har indtil videre kun givet få resultater. APSA-komponenternes kapacitet varierede betydeligt og blev udfordret af manglende politisk vilje og begrænset finansiering (punkt 32-50).

Anbefaling 1 AU's ejerskab af APSA bør fremmes, og EU-støtten bør have nyt fokus

EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen bør i fællesskab udvikle en klar og langsigtet vision for EU-støtten til APSA med henblik på:

• gradvis at reducere og i sidste ende udfase EU's støtte til dækningen af APSA's grundlæggende driftsomkostninger til fordel for målrettede kapacitetsopbygningsprogrammer
• at sammenkæde kapacitetsopbygningsstøtten til APSA med forbedringer af den måde, hvorpå AU og SRO'erne fungerer
• nøje at overvåge AU's bestræbelser på at opnå økonomisk uafhængighed.

Tidsramme: udgangen af 2020.

64

Vi reviderede alle de 14 kontrakter om EU-støtte til APSA, der blev indgået mellem 2014 og 2016. Vi konstaterede, at kontrakterne ikke altid blev forvaltet produktivt. 10 af kontrakterne blev underskrevet sent, hvilket betød, at midlerne ikke var til rådighed rettidigt og på en forudsigelig måde. Dette førte til tab af erfarent personale og forsinkelser i gennemførelsen af APSA's aktiviteter (punkt 52-55). Vi konstaterede også, at selv om der var indført overvågningsmekanismer, fungerede de ikke godt, f.eks. når kontrakter blev finansieret med tilbagevirkende kraft. Rapporteringen var ufuldstændig og gav ikke tilstrækkelige oplysninger om resultater. I den reviderede periode blev finansieringsinstrumenterne ikke altid brugt på en konsekvent måde. Vi bemærkede visse forbedringer i disse henseender fra 2015 (punkt 56-60).

Anbefaling 2 Interventionerne bør være konsekvent resultatorienterede

Kommissionen bør:

• yderligere reducere forsinkelserne i forbindelse med indgåelse af kontrakter og undgå anvendelse af finansiering med tilbagevirkende kraft
• basere kontraktovervågningen og -rapporteringen på specifikke og målbare resultater med indikatorer, der gør det muligt at måle de opnåede fremskridt
• øge den "resultatorienterede overvågning" af APSA's kapacitetsopbygningsprogrammer og evaluere dem oftere, og
• foretage en sammenlignende analyse af de tilgængelige finansieringsinstrumenter på området fred og sikkerhed og bruge dem på en konsekvent måde.

Tidsramme: udgangen af 2019.

Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 26. juni 2018.

Akronymer og forkortelser

APF: Fredsfaciliteten for Afrika

APSA: Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur

AU: Den Afrikanske Union

AU-Kommissionen: Den Afrikanske Unions Kommission

CEWS: Kontinentalt system for tidlig varsling

ECCAS: Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske Stater

ECOWAS: Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater

JAES: Den fælles Afrika-EU-strategi

JFA: Fælles finansieringsordning

PSC: Freds- og Sikkerhedsrådet

PSD: Freds- og sikkerhedsafdeling

RVP'erne: Regionalt vejledende program

SRO: Subregional organisation

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling III - Foranstaltninger udadtil/Sikkerhed og retfærdighed, der ledes af Bettina Jakobsen, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Juhan Parts, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Ken-Marti Vaher og attaché Margus Kurm, ledende administrator Sabine Hiernaux-Fritsch, opgaveansvarlig Karel Meixner og revisorerne Alina Milasiute, Dirk Neumeister og Piotr Zych. Torielle Perreur-Lloyd ydede støtte i forbindelse med udarbejdelsen af beretningen.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-0372-2	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/493847	QJ-AB-18-016-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-0379-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/354275	QJ-AB-18-016-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact/write-to-us_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da/home?) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.