Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2022

Formandens forord

Årsberetningen er Revisionsrettens hovedprodukt. Udarbejdelsen af den kræver en samordnet indsats og et betydeligt revisions- og støttearbejde. I år konkluderer vi som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling. Vi afgiver en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2022. Indtægterne i 2022 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.

EU's langsigtede budgetpakke omfatter den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021‑2027 kombineret med NextGenerationEU (NGEU), en midlertidig genopretningspakke med yderligere midler, der finansieres ved udstedelse af obligationer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten tegner sig for ca. 90 % af NGEU-finansieringen. For andet år i træk afgiver vi to særskilte erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne: én om det traditionelle EU-budget og én om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

For 2022 er vores skøn over den samlede fejlforekomst i EU's budgetudgifter steget til 4,2 % (2021: 3,0 %). Derfor afgiver vi en afkræftende erklæring om udgifterne. På de største udgiftsområder, som vi giver en specifik vurdering af, er fejlforekomsten væsentlig. Den er steget betydeligt for "Samhørighed, resiliens og værdier", så den nu ligger på 6,4 % (2021: 3,6 %). Fejlforekomsten for "Naturressourcer" er 2,2 % (2021: 1,8 %).

2022 var genopretnings- og resiliensfacilitetens andet gennemførelsesår, hvilket betød, at betalingsniveauet steg, og at vi kunne få et mere tydeligt billede af, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet gennemført. Selv om fremskridtene var langsommere end forventet, modtog 11 medlemsstater 13 tilskudsbetalinger til en samlet værdi af 46,9 milliarder euro under faciliteten. Desuden blev der afviklet forfinansiering på 6,8 milliarder euro. I forbindelse med vores revision undersøgte vi 244 af de 274 milepæle og alle de 37 mål, som var tilknyttet de 13 betalinger, der blev afholdt i 2022.

Vi baserede primært vores vurdering på den betalingsbetingelse, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, nemlig at milepæle og mål først skal opfyldes på tilfredsstillende vis, men vi vurderede også overholdelsen af de centrale støtteberettigelsesbetingelser i forordningen. Vi konkluderede, at 15 af de 281 milepæle og mål, vi undersøgte, var behæftet med problemer vedrørende formel rigtighed. Enten var de ikke opfyldt på tilfredsstillende vis, eller også var de tilknyttede foranstaltninger ikke støtteberettigede. I vores vurdering tager vi desuden hensyn til effekten af kvalitative revisionsresultater vedrørende f.eks. svagheder i udformningen af foranstaltninger og underliggende milepæle og mål eller svagheder i medlemsstaternes rapporterings- og kontrolsystemer. For 2022 afgiver vi derfor en erklæring med forbehold om udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på grundlag af både kvantitative og kvalitative kriterier.

Denne erklæring med forbehold er resultatet af vores årlige juridisk-kritiske revision vedrørende den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det er fortsat en udfordring at vurdere den formelle rigtighed, da vurderingen af kvalitative resultater kræver, at der foretages en række subjektive bedømmelser, hvilket åbner for forskellige fortolkninger. Desuden støder vi i vores revisionsarbejde gentagne gange på milepæle eller mål, der er vagt definerede, så det er vanskeligt at vurdere, om de er nået eller ej.

Det er vigtigt at bemærke, at vores juridisk-kritiske revision vedrørende den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten blot er ét aspekt af det omfattende arbejde, som vi udfører for at vurdere dette nye instrument. For det første har vi allerede udarbejdet en række revisionsberetninger, der fremhæver alvorlige mangler og bekymringer vedrørende udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Disse vil blive suppleret med andre både igangværende og planlagte revisioner om emner såsom absorption, kontrolsystemer, digital omstilling og grøn omstilling. Det er kun ved at kombinere resultaterne af alt dette revisionsarbejde, at vi vil være i stand til at vurdere genopretnings- og resiliensfacilitetens samlede præstation.

Efterhånden som vi begynder at komme ud på den anden side af det, der nogle gange syntes at være uophørlige krisetider, er det værd at nævne den hidtil usete karakter af EU's indsats med hensyn til instrumenter og initiativer på alle områder af budgettet. Medlemsstaterne absorberer i øjeblikket midler fra flere instrumenter på én gang. Samtidig med at de afslutter programmer for perioden 2014‑2020, skal de også påbegynde den forsinkede opgave med at gennemføre FFR for 2021‑2027. De fleste medlemsstater er nu i gang med at gennemføre NGEU-finansiering, men der mangler stadig at blive udbetalt et betydeligt beløb.

Presset på udgifterne øger presset på de administrative ressourcer og dermed risikoen for fejl. Og medmindre gennemførelsen af fondene med delt forvaltning kommer betydeligt mere op i tempo i 2024 og 2025, vil risikoen for frigørelser senere i FFR-cyklussen stige eksponentielt.

Vores revisionsresultater for 2022 viser, at vi fortsat skal være på vagt, og at der på alle niveauer bør foretages effektiv kontrol for at undersøge, hvordan EU's midler bliver brugt, og om de forventede resultater bliver opnået. Vi vil fortsat samarbejde med de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne om at forbedre forvaltningen og overvågningen af EU's midler. Som altid er vores mission at øge borgernes tillid ved at forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden på alle områder af EU's arbejde, så det kan reagere effektivt på nuværende og fremtidige udfordringer.

Endelig vil jeg gerne anerkende Revisionsrettens personales indsats og ekspertise. Deres engagement og professionalisme er essentielle for udarbejdelsen af vores årsberetning og for vores institutions fremtid.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Vi konkluderer, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling.
• Indtægterne i 2022 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.
• Den samlede anslåede fejlforekomst i EU's budgetudgifter var væsentlig, nemlig 4,2 % (2021: 3,0 %).
• I vores risikovurdering karakteriserer vi de EU-udgifter, hvor støttemodtagerne ofte skal følge komplekse regler, når de indsender anmodninger om godtgørelse af de omkostninger, de har afholdt, som udgifter med høj risiko. Andelen af udgifter med høj risiko i vores revisionspopulation steg yderligere og var væsentlig, da den lå på 66,0 % (2021: 63,2 %). For 2022 anslår vi fejlforekomsten til 6,0 % (2021: 4,7 %) i denne del af vores revisionspopulation. Denne fejlforekomst er væsentlig og gennemgribende, og vi afgiver derfor en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter.
• For så vidt angår genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter afholdt Kommissionen i 2022 13 tilskudsbetalinger til medlemsstaterne vedrørende i alt 274 milepæle og 37 mål. Vi udarbejdede kvantitative revisionsresultater vedrørende 11 betalinger. Seks af disse betalinger var væsentlig fejlbehæftede, og vi afgiver en erklæring med forbehold om genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter.
• Kommissionens skøn over fejlforekomsten (risikoen ved betalingen) som oplyst i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2022 er 1,9 %, hvilket er betydeligt under vores interval. Begrænsningerne i Kommissionens og medlemsstaternes efterfølgende kontrol på FFR-udgiftsområde 1, 2 og 6 påvirker den risiko ved betalingen, der fremgår af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, og dermed Kommissionens risikovurdering.
• I 2022 sendte vi Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 14 sager (2021: 15 sager) med mistanke om svig, som vi havde konstateret under vores revision af udgifterne fra 2021, hvilket allerede har ført til, at OLAF har indledt to undersøgelser. Vi sendte samtidig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) seks af disse sager, hvilket har ført til, at EPPO har indledt tre undersøgelser. Under vores revision af udgifter fra 2022 har vi konstateret 14 sager med mistanke om svig.
• Uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet og finansieringen af NGEU-tilskud udgør fremtidig gæld, hvis de ikke frigøres, og de nåede et rekordhøjt niveau på over 453 milliarder euro ved udgangen af 2022. Dette skyldtes hovedsagelig nye forpligtelser vedrørende NGEU og vedrørende fondene under delt forvaltning for 2021‑2027.
• EU's gæld steg betydeligt i 2022 til 344,3 milliarder euro ved årets udgang (2021: 236,7 milliarder euro), hovedsagelig som følge af ny låntagning til NGEU, til det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed (SURE) og til instrumentet for makrofinansiel bistand (MFA). I forbindelse med denne låntagning var det kun NGEU-instrumentet, der medførte en renterisiko for EU-budgettet. I 2022 udgjorde nettorentebetalingerne vedrørende NGEU-låntagningen 0,5 milliarder euro.
• EU-budgettets eksponering i form af eventualforpligtelser og forpligtelser vedrørende lån udbetalt gennem forskellige finansieringsinstrumenter steg fra 205 milliarder euro i 2021 til 248 milliarder euro i 2022. Dette skyldtes primært de supplerende NGEU- og SURE-lån, der blev ydet til medlemsstaterne, og MFA-lånene til Ukraine. Desuden var der ved udgangen af 2022 bevilget yderligere 126 milliarder euro i lån, som endnu ikke udbetalt. EU-budgettets eksponering vil således fortsætte med at stige.
• EU-budgettets eksponering mod Ukraine blev mere end fordoblet i 2022 i forhold til 2021 (fra 7 milliarder euro til 16 milliarder euro). Godkendelsen af yderligere 18 milliarder euro til MFA+ ved udgangen af 2022 vil øge de fremtidige budgetters eksponering betydeligt.

Årsberetningen for 2022 om EU-budgettet og årsberetningen for 2022 om 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted (eca.europa.eu).

Hvad vi reviderede

EU-budgettet for 2022 i tal

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for et mere langsigtet budget, der er vedtaget for en flerårig periode (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). I 2022 beløb EU's budgetudgifter sig til i alt 196,0 milliarder euro, svarende til 2,5 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og 1,3 % af deres bruttonationalindkomst.

I maj 2020 vedtog Rådet for Den Europæiske Union NGEU, et midlertidigt instrument, der blev oprettet som reaktion på de socioøkonomiske konsekvenser af covid‑19-pandemien, og som finansieres gennem udstedelse af obligationer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten tegner sig for ca. 90 % NGEU-finansieringen. I 2022 udgjorde udgifterne til ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten (tilskud) 47,2 milliarder euro.

Når udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten medregnes, udgjorde EU's betalinger i 2022 i alt 243,3 milliarder euro.

Hvor kommer pengene fra?

De samlede indtægter for 2022 var på 245,3 milliarder euro. Hovedparten af EU-budgettet finansieres via beløb, som medlemsstaterne bidrager med på grundlag af deres bruttonationalindkomst (103,9 milliarder euro). De øvrige kilder er told (25,9 milliarder euro), et bidrag baseret på medlemsstaternes opkrævning af moms (19,7 milliarder euro), et bidrag baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (6,3 milliarder euro) og andre indtægter (6,4 milliarder euro). Der var i 2022 ekstra indtægter på 83,1 milliard euro, nærmere bestemt 62,2 milliarder euro i eksterne formålsbestemte indtægter vedrørende budgetgarantier, låntagning og långivning (NGEU) og 20,9 milliarder euro i bidrag og tilbagebetalinger vedrørende EU-aftaler og -programmer.

Hvad bruges pengene til?

EU-budgettets penge bruges på en bred vifte af områder som vist i figur 1.

Ca. tre fjerdedele af budgettet anvendes under såkaldt "delt forvaltning". Under denne budgetgennemførelsesmetode fordeler medlemsstaterne midlerne, udvælger projekter og forvalter EU's udgifter, mens Kommissionen har det endelige ansvar. Dette er f.eks. tilfældet med FFR-udgiftsområderne "Naturressourcer og miljø" og "Samhørighed, resiliens og værdier".

Udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten finansierer investeringer og reformer på politikområder, som er relevante for hele EU, og som er opdelt i seks søjler (jf. figur 2).

Medlemsstaterne redegør på forhånd for disse reformer og investeringer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, og Kommissionen betaler dem for at nå de tilhørende milepæle og mål.

Hvad dækkede vi?

Hvert år reviderer vi EU's indtægter og udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om de underliggende indtægts- og udgiftstransaktioner er gennemført under overholdelse af EU‑reglerne og de nationale regler. Vi undersøger udgifterne på det tidspunkt, hvor de endelige modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger - for så vidt angår udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten dog på det tidspunkt, hvor medlemsstaterne anmoder om betaling for opnåelse af deres forudfastsatte milepæle og mål - samt på det tidspunkt, hvor Kommissionen har godkendt udgifterne. I praksis betyder dette, at vores revisionspopulation af transaktioner omfatter mellemliggende og endelige betalinger. Vi undersøgte ikke forskud udbetalt i 2022, medmindre de også blev afregnet i løbet af året.

Vores revisionspopulation for så vidt angår test af indtægter beløb sig i 2022 til 245,3 milliarder euro. Vores population for så vidt angår test af udgifter beløb sig til i alt 220,5 milliarder euro. Vi udtog særskilte revisionspopulationer for EU's budgetudgifter (166,8 milliarder euro) og udgifterne under genopretnings-og resiliensfaciliteten (53,7 milliarder euro) med henblik på at understøtte vores respektive erklæringer.

Hvad vi konstaterede

Vores revisionserklæring om EU‑budgettet

I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afgiver vi en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen er det centrale element i vores årsberetning.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, som gennemføres og finansieres markant anderledes end EU's budgetudgifter. Modtagere af støtte finansieret over EU‑budgettet får enten betaling for at have udført bestemte aktiviteter eller godtgørelse for afholdte omkostninger, men under genopretnings- og resiliensfaciliteten får medlemsstaterne betaling for tilfredsstillende opnåelse af forudfastsatte milepæle eller mål. Derfor undersøgte vi i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, om de forudfastsatte milepæle eller mål var nået på tilfredsstillende vis, og om de tværgående støtteberettigelsesbetingelser var opfyldt. Vi afgiver derfor to særskilte erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne: én om EU's budgetudgifter og én om udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

EU‑regnskabet giver et retvisende billede

EU's regnskab for 2022 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU's aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed, som vi har gjort det hvert år siden 2007.

I EU's balance er der opført et passiv vedrørende pensioner og andre personaleydelser på 80,6 milliarder euro pr. udgangen af 2022 (2021: 122,5 milliarder euro). Pensionsforpligtelsernes fald i 2022 skyldes hovedsagelig stigningen i den nominelle diskonteringssats, som påvirkes af stigningen i de globale rentesatser.

Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. På balancetidspunktet viste EU's regnskab et nettotilgodehavende hos Det Forenede Kongerige på 23,9 milliarder euro (2021: 41,8 milliarder euro) baseret på de gensidige forpligtelser, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.

Vi vurderede effekten af Ruslands invasion på lån og tilskud til Ukraine i EU's regnskab og konstaterede, at der er taget passende hensyn til den, og at der er givet oplysninger om den i overensstemmelse med kravet i regnskabsreglerne.

Vi afgiver en blank erklæring om indtægterne

Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst. De systemer til indtægtsforvaltning, som vi undersøgte, var generelt effektive.

Vi afgiver en afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter

Vi definerer en fejl som et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet. Fejl opstår, når midler ikke anvendes i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og dermed ikke i overensstemmelse med, hvad Rådet og Europa-Parlamentet ønskede, da de vedtog lovgivningen, eller når de ikke anvendes i overensstemmelse med specifikke nationale regler.

For EU's budgetudgifter anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 3,1 % og 5,3 %. Midtpunktet i dette interval, der førhen kaldtes "den mest sandsynlige fejlforekomst", er steget i forhold til sidste år, fra 3,0 % til 4,2 % - jf. figur 3.

Igen er over halvdelen af vores revisionspopulation væsentlig fejlbehæftet

Udgifterne med høj risiko udgjorde 66,0 % af vores revisionspopulation for 2022, hvilket er en stigning fra 63,2 % det foregående år. Vi konstaterede, at udgifterne med lav risiko fortsat var uden væsentlig fejlforekomst, og at udgifterne med høj risiko fortsat var væsentlig fejlbehæftede, og at den måde, midler udbetales på, således har en effekt på risikoen for fejl. Vi anslår fejlforekomsten i udgifterne med høj risiko til 6,0 % (2021: 4,7 %) (jf. figur 4).

Fejlforekomsten skyldes hovedsagelig "Samhørighed, resiliens og værdier" efterfulgt af "Naturressourcer og miljø", "Det indre marked, innovation og det digitale område" og "Naboområder og verden" (jf. figur 5).

Støtteberettigelsesfejl bidrager fortsat mest til den anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko. Stigningen i den anslåede fejlforekomst for "Samhørighed, resiliens og værdier" følger ikke noget geografisk mønster. Der var imidlertid en stigning i specifikke fejl såsom ikkestøtteberettigede omkostninger og manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud.

Sammenligning af vores og Kommissionens skøn over fejlforekomsten

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som kommissærkollegiet er ansvarligt for, sammenfatter centrale oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter om intern kontrol og økonomisk forvaltning. Den angiver en "risiko ved betalingen", som er Kommissionens skøn over det beløb, der er blevet udbetalt i strid med de gældende regler. Kommissionens 2022‑skøn over risikoen ved betalingen er på 1,9 %, dvs. det er lavere end vores skøn over fejlforekomsten på 4,2 % (2021: 3,0 %) og ligger under vores interval fra 3,1 % til 5,3 %.

I lighed med vores skøn over fejlforekomsten omfatter Kommissionens skøn ikke udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten - kontrolresultaterne vedrørende faciliteten oplyses særskilt baseret på en kvalitativ vurdering. Derudover indeholder den årlige aktivitetsrapport for hvert af Kommissionens generaldirektorater (GD'er) en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. I den forbindelse foretager alle GD'er skøn over risikoen ved betalingen i deres udgifter, undtagen udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, for hvilke Kommissionen vurderer kontrolresultaterne baseret på en kombination af resultaterne fra medlemsstaterne og dens egne revisioner og kontroller.

For hvert enkelt FFR-udgiftsområde, hvor vi giver en specifik vurdering, har vi sammenlignet Kommissionens 2022-skøn over risikoen ved betalingen med vores anslåede fejlforekomst. Sammenligningen viser, at Kommissionens tal ligger under vores skøn vedrørende tre politikområder. For så vidt angår "Det indre marked, innovation og det digitale område" konstaterede vi, at Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen på 1,5 % lå i den lavere ende af vores interval, dvs. under vores anslåede fejlforekomst. For "Samhørighed, modstandsdygtighed og værdier" var Kommissionens skøn på 2,6 % og lå dermed betydeligt under vores interval for den anslåede fejlforekomst, og for "Naturressourcer og miljø" lå Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen (1,7 %) i den lavere ende af vores interval, dvs. under vores anslåede fejlforekomst.

Kommissionen præsenterer i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport sin samlede risikovurdering af de årlige udgifter for 2022 med henblik på at identificere og fokusere indsatsen på højrisikoområder. Kommissionen anslår risikoen til at være lav for 63 % af udgifterne, mellemhøj for 12 % og høj for 25 %. Vores revisionsarbejde afslørede begrænsninger i Kommissionens efterfølgende arbejde, som tilsammen svækker robustheden af Kommissionens risikovurdering.

Vi afgav en erklæring med forbehold om facilitetens udgifter i 2022

Vores samlede revisionsbevis viser, at 11 af de 13 betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten (og de tilknyttede afregninger af forfinansiering) var påvirket af kvantitative revisionsresultater. Seks af betalingerne var væsentlig fejlbehæftede. Vi konstaterede også tilfælde af svagheder i udformningen af milepælene eller målene samt problemer med troværdigheden af de oplysninger, som medlemsstaterne medtog i deres forvaltningserklæring.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 og 11 i vores årsberetning for 2022. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Et nærmere blik på vores resultater

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Gennemførelsen af EU-budgettet var høj for forpligtelser og betalinger

2022 var det andet år under FFR for 2021‑2027. Figur 6 viser de samlede disponible EU‑budgetbevillinger, herunder til NGEU-tilskud.

I 2022 blev de fleste forpligtelsesbevillinger udnyttet

Budgetmyndigheden godkendte et oprindeligt budget på 169,5 milliarder euro til forpligtelsesbevillinger. I løbet af 2022 forhøjede fem ændringsbudgetter dette beløb til 182,2 milliarder euro, dvs. over FFR-loftet på 179,8 milliarder euro. Dette var muligt på grund af anvendelsen af særlige instrumenter såsom fleksibilitetsinstrumentet, brexittilpasningsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og solidaritets- og nødhjælpsreserven. I det endelige budget blev i alt 179,4 milliarder euro forpligtet i løbet af 2022, hvormed over 98 % af det disponible beløb blev udnyttet.

De endelige betalingsbevillinger blev næsten udnyttet fuldt ud

Det oprindelige budget til betalingsbevillinger var fastsat til 170,6 milliarder euro, og dette beløb blev i sidste ende reduceret til 170,0 milliarder euro. Der opstod supplerende betalingsbehov som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine samt høj inflation og stigende energipriser. 167,3 milliarder euro af EU-budgettets disponible betalingsbevillinger på 170,0 milliarder euro blev udnyttet. Jf. figur 7.

Inklusive supplerende betalinger på 71,8 milliarder euro finansieret af formålsbestemte indtægter og fremførsler fra 2021 på 4,2 milliarder euro udgjorde betalingerne i 2022 i alt 243,3 milliarder euro. Udnyttelsen af budgettet til betalinger var således på 93 % af de samlede betalingsbevillinger på 261,3 milliarder euro.

Absorptionen af ESI-fondene for 2014‑2020 fortsatte i 2022, om end langsommere end i 2021 og 2020

Betalingerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), eksklusive NGEU-midler, udgjorde 64,9 milliarder euro, hvilket er mindre end i 2021 (75,1 milliard euro) og 2020 (72,0 milliarder euro). Ved udgangen af 2022 udgjorde de samlede betalinger til operationelle programmer under ESI-fondene for 2014‑2020 således 396,1 milliard euro ud af et samlet beløb på 492,6 milliarder euro (80,4 %). Der er betydelige forskelle i medlemsstaternes absorption af midler fra ESI-fondene (jf. figur 8).

Kommissionen forpligtede flere midler fra fondene med delt forvaltning for 2021‑2027 under forordningen om fælles bestemmelser, men den sene godkendelse af medlemsstaternes programmer førte til et lavt betalingsniveau

Ved begyndelsen af den nye FFR skete der en overgang fra ESI-fondene for 2014‑2020 til fondene med delt forvaltning for 2021‑2027. Til disse fonde med delt forvaltning forpligtede medlemsstaterne 65,4 milliarder euro i 2022, dvs. 90 % af de disponible forpligtelsesbevillinger (i 2021 forpligtede de kun 2 % af den disponible 50,1 milliard euro).

Flere EU-finansieringsinstrumenter blev anvendt som kriseforanstaltninger

I 2022 blev flere EU-finansieringsinstrumenter anvendt som kriseforanstaltninger ved uforudsete begivenheder. Der blev indført nye fleksibilitetsforanstaltninger for at hjælpe medlemsstaternes myndigheder med at håndtere covid‑19-pandemien, Ruslands angrebskrig mod Ukraine og energikrisen. Jf. figur 9.

Gennemførelsen af NGEU tog fart i 2022, men fremskridtene skete langsommere end forventet

NGEU-forpligtelserne tog fart i 2022 og steg til 306,0 milliarder euro ved årets udgang -2021: 143,5 milliarder euro). Medlemsstaterne skal forpligte den resterende 115,1 milliard euro i 2023, eftersom det ikke vil være muligt for dem at gøre det senere. I 2022 modtog medlemsstaterne 47,1 milliard euro i tilskudsbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021: 46,4 milliarder euro). Beløbet var lidt højere end i 2021, men lavere end de 63,0 milliarder euro, som Kommissionen forventede. Betalingerne i 2022 vedrørte imidlertid næsten udelukkende opfyldelsen af milepæle og mål, mens de i 2021 hovedsagelig vedrørte forfinansiering. Jf. figur 10.

Uindfriede forpligtelser fra EU‑budgettet og finansieringen af NGEU‑tilskud nåede et rekordhøjt beløb på 453 milliarder euro

Uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet og finansieringen af NGEU-tilskud udgør fremtidig gæld, hvis de ikke frigøres, og de nåede et rekordhøjt niveau på over 453 milliarder euro ved udgangen af 2022. Det skyldtes primært en øget forpligtelse af midler i andet år af NGEU-gennemførelsen, og at man har påbegyndt gennemførelsen af fondene med delt forvaltning for 2021‑2027. Ifølge Kommissionen burde de uindfriede forpligtelser efter en yderligere stigning til ca. 460 milliarder euro i 2023 falde i perioden 2024‑2026, navnlig eftersom der ikke vil forekomme nye NGEU‑forpligtelser efter 2023. Jf. figur 11.

Risici og udfordringer

Låneomkostningerne for EU's gæld steg betydeligt

EU's gæld - navnlig låntagningen på markederne til NGEU, SURE, MFA, EFSM, betalingsbalancemekanismen og Euratom - steg i 2022 til 344,3 milliarder euro ved årets udgang (2021: 236,7 milliarder euro), primært på grund af ny låntagning til NGEU, SURE og MFA. Figur 12 viser løbetiderne og de effektive rentesatser for låntagningen.

I forbindelse med denne låntagning var det kun NGEU-instrumentet, der medførte en renterisiko for EU-budgettet. Som følge af stigende rentesatser på markedet steg omkostningerne ved ny NGEU-finansiering i 2022 fra 0,14 % i andet halvår af 2021 til 2,60 % i andet halvår af 2022. I 2022 udgjorde nettorentebetalingerne vedrørende NGEU-låntagningen 0,5 milliarder euro.

Den samlede eksponering for EU-budgettet var højere end i 2021

Den samlede eksponering for EU-budgettet udgjorde i alt 248,3 milliarder euro ved udgangen af 2022, hvilket var en stigning fra 204,9 milliarder euro i 2021. Denne stigning skyldtes primært låntagningen på henholdsvis 27,2 milliarder euro og 8,7 milliarder euro til dækning af de supplerende lån til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og SURE (2021: henholdsvis 18,0 milliarder euro og 89,7 milliarder euro) og MFA-lånene til Ukraine på 7,2 milliarder euro. Figur 13 viser, hvordan eksponeringen er fordelt efter kildetype og risikodækning.

EU-budgettets eksponeringsrisiko afbødes delvis af garantier fra medlemsstaterne og af den fælles hensættelsesfond. De beløb, der forvaltes af den fælles hensættelsesfond, steg fra 12,3 milliarder euro i 2021 til 14,4 milliarder euro i 2022.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine øger de finansielle risici for de fremtidige EU‑budgetter

EU-budgettets eksponering mod Ukraine blev mere end fordoblet i 2022 i forhold til 2021 (fra 7 milliarder euro til 16 milliarder euro). Godkendelsen af yderligere 18 milliarder euro til MFA+ i slutningen af 2022 vil øge de fremtidige budgetters eksponering betydeligt. Eftersom de yderligere 18 milliarder euro ikke kræver nogen hensættelser, øges risikoen for de fremtidige EU-budgetter. Ethvert tab med relation hertil vil skulle dækkes af de fremtidige EU-budgetter eller af det budgetmæssige "råderum" mellem FFR-loftet og loftet over egne indtægter. Jf. figur 14.

Sideløbende og forsinket gennemførelse af adskillige instrumenter øger risikoen for, at medlemsstaterne mister finansiering

Medlemsstaterne absorberer i øjeblikket midler fra flere instrumenter på samme tid: De resterende ESIF-programmer fra FFR for 2014‑2020, fondene med delt forvaltning for 2021‑2027 under forordningen om fælles bestemmelser og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Sideløbende hermed skal de gennemføre foranstaltninger, der blev indført i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine. De fleste medlemsstater begyndte først i slutningen af 2022 at tildele projekter finansiering fra fondene med delt forvaltning for 2021‑2027 under forordningen om fælles bestemmelser på grund af forsinkelser i vedtagelsen af lovgivningen og derefter af partnerskabsaftalerne og programmerne. Hvis gennemførelsen af fondene med delt forvaltning ikke kommer betydeligt mere op i tempo i 2024 og 2025, vil risikoen for frigørelser senere i perioden stige eksponentielt. Jf. figur 15.

EU‑budgettet er påvirket af høj inflation

Den høje inflation påvirker EU-budgettet på flere måder. Eftersom EU-budgettet justeres hvert år med en fast deflator på 2 %, reduceres dets købekraft med forskellen mellem dette tal og den gennemsnitlige inflationsrate. På grundlag af Kommissionens inflationsprognose anslår vi, at EU‑budgettet kan miste næsten 10 % af sin købekraft i 2023. Den høje inflation øger især de faste omkostninger, som f.eks. administrationsomkostninger og finansieringsomkostninger. Den ændrer også andelen af indtægter fra forskellige kilder. Jf. figur 16.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• i lyset af det høje niveau af uindfriede forpligtelser, som afventer betaling fra de fremtidige EU-budgetter, fastlægger metoder til at hjælpe medlemsstaterne til at sætte skub i udnyttelsen af EU-midler, navnlig fra fondene med delt forvaltning under forordningen om fælles bestemmelser, under samtidig overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning
• vurderer den effekt, som høj inflation gennem flere år har på EU-budgettet, og identificerer de værktøjer, der kan afbøde de deraf følgende centrale risici. I den forbindelse bør Kommissionen beskytte EU-budgettets evne til at opfylde retlige og kontraktlige forpligtelser såsom stigende finansieringsomkostninger
• i lyset af EU-budgettets stigende eksponering - som skyldes låntagning til supplerende betalingsbehov såsom dem, der er udløst af covid‑19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, samt budgetgarantier - træffer alle nødvendige passende foranstaltninger for at sikre, at dens risikobegrænsende værktøjer, f.eks. den fælles hensættelsesfond, har tilstrækkelig kapacitet, og offentliggør et skøn over den samlede årlige eksponering.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2022.

Opnåelse af resultater ved hjælp af EU‑budgettet

Hvert år analyserer vi en række aspekter vedrørende den præstation og de resultater, der er opnået med EU-budgettet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. I år omfatter vores analyse:

• resultaterne og hovedbudskaberne om præstation fra vores 2022-særberetninger samt relaterede oplysninger fra Kommissionen og de to grene af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed (Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union)
• gennemførelsen af anbefalingerne i vores 2019-beretning om EU-budgettets præstation
• gennemførelsen af anbefalingerne i de særberetninger, vi offentliggjorde i 2019.

Hovedbudskaberne fra vores 2022-særberetninger om præstation

I vores særberetninger undersøger vi, i hvor høj grad principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt ved gennemførelsen af EU-budgettet. I 2022 offentliggjorde vi 28 særberetninger, som omhandlede mange af de udfordringer, der præger EU's forskellige udgiftsområder og politikker. De reviderede enheder har ret til at fremsætte svar på vores bemærkninger. Vores særberetninger fra 2022 indeholdt 214 anbefalinger om en bred vifte af emner. Anbefalingerne var hovedsagelig rettet til Kommissionen, og 91 % af dem blev accepteret fuldt ud. De adresserede fem strategiske områder: EU's reaktion på covid‑19, EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og europæiske værdier, klimaændringer, miljø og naturressourcer samt finanspolitikker og offentlige finanser (jf. tabel 1).

Opfølgning på anbefalingerne i vores 2019-beretning om EU‑budgettets præstation

Vores beretning for regnskabsåret 2019 om EU-budgettets præstation indeholdt fem anbefalinger til Kommissionen, som denne accepterede. Vi anbefalede Kommissionen at rapportere om EU‑udgiftsprogrammers præstation under en flerårig finansiel ramme, så længe der foretages betalinger (fuldt ud gennemført), at forbedre pålideligheden af præstationsoplysningerne yderligere (gennemført i nogle henseender), at udbrede erfaringerne fra Udvalget for Forskriftskontrols kontrol (fuldt ud gennemført), at forklare, hvordan mål og indikatorer fastsættes, og at forbedre flere aspekter af sine præstationsrapporter (gennemført i nogle henseender).

Opfølgning på anbefalinger i vores særberetninger fra 2019

Hvert år undersøger vi, i hvilket omfang de reviderede enheder har truffet foranstaltninger som reaktion på de anbefalinger, vi fremsatte tre år tidligere. I år analyserede vi 213 anbefalinger fra 22 af de 25 særberetninger, vi offentliggjorde i 2019. 179 af disse var rettet til Kommissionen. De resterende 34 anbefalinger var rettet til Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd, Den Europæiske Unions Asylagentur, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex). Vi konstaterede følgende:

• Andelen af fuldt accepterede anbefalinger er faldet en smule - fra 83 % til 79 %.
• Andelen af anbefalinger, som de reviderede enheder gennemførte fuldt ud eller i de fleste henseender, er også faldet en smule - fra 75 % til 70 %.
• 73 % af anbefalingerne til Kommissionen er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
• 56 % af anbefalingerne til andre reviderede enheder er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
• Andelen af anbefalinger, der blev gennemført til tiden, er faldet fra 60 % til 38 %, og vores reviderede enheder nævnte covid‑19-pandemien som hovedårsagen til forsinkelserne.
• Gennemførelsesgraden korrelerer med de reviderede enheders accept af revisionsanbefalingerne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision vedrørende opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet kan findes i kapitel 3 i vores årsberetning for 2022.

Indtægter

245,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede EU-budgettets indtægtsside, som finansierer EU's udgifter. Vi undersøgte udvalgte centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve på 65 indtægtstransaktioner.

De bidrag fra medlemsstaterne, som er baseret på bruttonationalindkomsten (BNI), udgjorde 42,3 % af EU's indtægter i 2022, mens de egne indtægter baseret på moms udgjorde 8,0 %. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

De traditionelle egne indtægter (TEI) - told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU - udgjorde yderligere 10,6 % af EU's indtægter.

De egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald udgjorde 2,6 % af EU's indtægter. De beregnes ved at anvende en ensartet sats på vægten af det ikkegenanvendte plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat.

Eksterne formålsbestemte indtægter - hovedsagelig beløb lånt med henblik på at yde medlemsstaterne ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte inden for rammerne af NGEU - udgjorde 25,4 % af EU's indtægter.

Der findes også andre EU-indtægtskilder. Den mest betydelige af disse er bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer (8,5 % af EU's indtægter).

Hvad vi konstaterede

Det samlede revisionsbevis indikerer, at fejlforekomsten i indtægtstransaktionerne ikke var væsentlig. De systemer til indtægtsforvaltning, som vi undersøgte, var generelt effektive. Vi konstaterede dog, at nogle af de væsentlige interne TEI-kontroller, som vi vurderede i visse medlemsstater, håndteringen af TEI-afskrivningssager og Kommissionens procedurer for forvaltning af momsforbehold og udestående TEI-punkter kun var delvis effektive.

Vi konstaterede forsinkelser i Kommissionens revurdering af sager om afskrivning af toldskyld uden lovbestemte tidsfrister - i nogle tilfælde havde revurderingen været udestående siden 2015. Vi konstaterede også et begrænset fald i antallet af momsforbehold og udestående TEI-punkter samt svagheder i håndteringen af dem.

Som påpeget i vores nylige særberetning om BNI er risiciene ved udarbejdelse af data generelt godt dækket af Kommissionens kontrol, men dens foranstaltninger kan prioriteres bedre. Særberetningen indeholdt anbefalinger til forbedringer med henblik på den BNI-kontrolcyklus, der starter i 2025.

Vi konkluderede endvidere, at gennemførelsen af udvalgte foranstaltninger i Kommissionens toldhandlingsplan, der bidrager til at mindske toldgabet, var blevet yderligere forsinket. Denne svaghed påvirker ikke vores revisionserklæring om indtægterne, da den ikke vedrører de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, men den skaber en risiko for, at de traditionelle egne indtægter er ufuldstændige.

Oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter for 2022 fra GD BUDG og Eurostat bekræftede generelt vores revisionsresultater og konklusioner.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• ændrer sine procedurer for håndtering af sager vedrørende manglende anvendelse af momsdirektivet, som kan påvirke EU-budgettet, nærmere bestemt ved:
  • systematisk at overvåge tidsplanerne for de forskellige skridt i både traktatbrudsproceduren og de andre håndhævelsesforanstaltninger, der kan anvendes til at afhjælpe manglende overholdelse, og træffe rettidige foranstaltninger for at undgå store forsinkelser
  • at vurdere, om det regelbrud med indvirkning på de momsbaserede egne indtægter, der blev konstateret i én medlemsstat, er af tværgående karakter og derfor også kan konstateres i andre medlemsstater
  • at træffe rettidige foranstaltninger og eventuelt tage tværgående forbehold, der sikrer korrekt indbetaling af momsbaserede nationale bidrag til EU-budgettet
• snarest muligt afslutter behandlingen af anmodninger om revurdering (modtaget før maj 2022 og derfor uden lovbestemte tidsfrister), hvor medlemsstater er uenige i dens oprindelige vurdering af TEI-afskrivningssager.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's indtægter kan findes i kapitel 4 i vores årsberetning for 2022.

Det indre marked, innovation og det digitale område

I alt: 17,3 milliarder euro (FFR-udgiftsområde 1)

Hvad vi reviderede

De programmer, der finansieres under "Det indre marked, innovation og det digitale område", er forskelligartede og har til formål at finansiere projekter, der bl.a. bidrager til forskning og innovation, udvikling af transeuropæiske transportnet, kommunikation, energi, digital omstilling og det indre marked og rumpolitik. Det vigtigste program inden for forskning og innovation er fortsat Horisont 2020, da kun en lille del af vores 2022-revisionspopulation vedrører dets efterfølger, Horisont Europa. Dette FFR-udgiftsområde finansierer også store infrastrukturprojekter som f.eks. Connecting Europe-faciliteten (CEF) og rumprogrammer som f.eks. Galileo, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. Udgiftsområdet omfatter desuden InvestEU-Fonden, som sammen med Horisont Europa også modtager yderligere finansiering fra NGEU.

I 2022 var 17,3 milliarder euro omfattet af vores revision på dette område. De fleste af udgifterne forvaltes direkte af Kommissionen (GD for Forskning og Innovation (RTD) og GD for Forsvarsindustri og Rummet (GD DEFIS)), herunder via forvaltningsorganer, og udbetales i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltager i projekter. Kommissionen yder forfinansiering til støttemodtagerne, når tilskudsaftalen er underskrevet, og godtgør senere de EU‑finansierede omkostninger efter modregning af forfinansieringen. Rumprogrammerne forvaltes generelt indirekte på grundlag af delegations- og bidragsaftaler indgået mellem Kommissionen og særlige gennemførelsesorganer (såsom Den Europæiske Rumorganisation og EU's Agentur for Rumprogrammet). De finansielle instrumenter under InvestEU gennemføres primært af Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond, som igen anvender finansielle formidlere.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Det indre marked, innovation og det digitale område" er væsentlig. I 2022 var 43 (34 %) af de 127 transaktioner, vi undersøgte, behæftet med fejl.

Udgifterne under Horisont 2020 er fortsat et højrisikoområde og den væsentligste kilde til de fejl, vi opdager. Vi fandt kvantificerbare fejl i relation til ikkestøtteberettigede omkostninger i 35 af stikprøvens 92 transaktioner vedrørende forskning og innovation. De tegner sig for 98 % af den anslåede fejlforekomst på dette udgiftsområde i 2022.

Med hensyn til andre programmer og aktiviteter fandt vi kvantificerbare fejl i én af stikprøvens 35 transaktioner. Den vedrørte en uregelmæssighed i udbudsproceduren til et CEF-projekt.

Reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020 er fortsat komplekse. 35 transaktioner i vores stikprøve af transaktioner vedrørende forskning var behæftet med kvantificerbare fejl, og 25 var påvirket af ukorrekt anvendelse af metoden til beregning af personaleomkostninger. Andre fejl vedrørende personaleomkostninger omfattede ukorrekt beregning af timesatser, svagheder i tidsrapporteringen og overtrædelser af reglen om dobbelt loft. Vi konstaterede også fejl vedrørende ikkestøtteberettigede omkostninger til underentreprise og ikkestøtteberettigede direkte omkostninger.

En af strategierne til fremme af europæisk forskning er at øge den private sektors deltagelse. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nytilkomne er imidlertid tilbøjelige til at begå fejl. SMV'er udgjorde 11 % af vores revisionsstikprøve (14 ud af 127 transaktioner), men tegnede sig for 29 % af den anslåede fejlforekomst. Desuden tegnede kvantificerbare fejl i omkostningsanmeldelserne fra tre private nytilkomne sig for næsten halvdelen af den anslåede fejlforekomst.

Kommissionens procedurer for finansiering med faste beløb på forskningsområdet

Formålet med finansiering med faste beløb, hvor betalingerne er baseret på udførte aktiviteter i stedet for afholdte omkostninger, er at mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og dermed også fejlprocenten. Finansiering med faste beløb blev afprøvet fra 2018 til 2020 under Horisont 2020.

I 2022 gennemgik vi Kommissionens procedurer for og vejledning om tilskud i form af faste beløb til forskning, idet vi undersøgte de relevante dokumenter fra Kommissionen om bidrag med faste beløb, navnlig afgørelsen om faste beløb. Vi undersøgte også den procedure, der blev anvendt til at fastlægge de endelige budgetter for ti tilskud med faste beløb på mellem 0,5 millioner euro og 11 millioner euro, idet vi fokuserede på vurderinger foretaget af eksterne evalueringseksperter.

Vi konstaterede, at afgørelsen om faste beløb ikke indeholdt den begrundelse, der kræves i henhold til finansforordningen vedrørende risikoen for uregelmæssigheder og svig, og at ingen specifikke regler kræver overholdelse af udbudsreglerne under projektgennemførelsen. I forbindelse med vores gennemgang af de ti udvalgte projekter med faste beløb konstaterede vi, at Kommissionens vejledning til ekspertevaluatorer ikke forpligter dem til at anvende de påkrævede "relevante benchmarks" i deres vurderinger af projektbudgetter. Desuden var der kun begrænset dokumentation af eksperternes vurderinger af budgetterne.

Kommissionens årlige aktivitetsrapport og andre forvaltningsordninger

De årlige aktivitetsrapporter, vi undersøgte (GD RTD og GD DEFIS), afspejlede de disponible oplysninger i de respektive GD'er og gav en rimelig vurdering af den økonomiske forvaltning med hensyn til den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner i forbindelse med udgifterne under FFR-udgiftsområde 1.

Vi gennemgik oplysningerne i Kommissionens forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2022 vedrørende den anslåede risiko ved betalingen på de politikområder, som hører under FFR-udgiftsområde 1. Kommissionen beregnede en fejlfrekvens på 1,5 % for FFR-udgiftsområde 1. Denne procentdel ligger i den lave ende af vores skøn over fejlforekomsten og under væsentlighedstærsklen.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• i forbindelse med midtvejsevalueringen af Horisont Europa foretager en evaluering af finansiering med faste beløb for at vurdere, om visse typer projekter (hvad angår indhold, størrelse osv.) er uegnede til finansiering med faste beløb, og vurdere risikoen for uregelmæssigheder og svig
• forud for de næste Horisont Europa-indkaldelser vurderer, om det er hensigtsmæssigt at anvende tilskud med faste beløb til projekter med store budgetter, og om det er hensigtsmæssigt at fastsætte et maksimumsbeløb for sådanne tilskud
• i forbindelse med tilskud i form af faste beløb sikrer, at eksperternes evalueringer af tilskudsansøgninger, navnlig budgetforslagene heri, foretages under behørig hensyntagen til de relevante benchmarks og dokumenteres på passende vis
• yderligere præciserer kravene til korrekt gennemførelse af tilskud i form af faste beløb, herunder de elementer i hver arbejdspakke, som vil udløse betaling. Den bør også yde detaljeret vejledning til dem, der er involveret i at vurdere projekters gennemførelse
• fastsætter omfanget af sine efterfølgende kontroller af tilskud i form af faste beløb. De bør omfatte kontrol af områder med høj risiko, som f.eks. udbudsregler, fravær af interessekonflikter og anvendelsen af de midler, der er angivet i tilskudsaftalen.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Det indre marked, innovation og det digitale område" kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2022.

Samhørighed, resiliens og værdier

I alt: 79,1 milliard euro (FFR-udgiftsområde 2)

Hvad vi reviderede

Udgifterne under dette udgiftsområde er fokuseret på at mindske udviklingsforskelle mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU (underudgiftsområde 2a) og på aktioner, der skal støtte og beskytte EU's værdier og gøre EU mere modstandsdygtig over for nuværende og fremtidige udfordringer (underudgiftsområde 2b). Med hensyn til underudgiftsområde 2a (økonomisk, social og territorial samhørighed) kanaliseres finansieringen gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Connecting Europe-faciliteten (CEF). Med hensyn til underudgiftsområde 2b (resiliens og værdier) afholdes udgifterne gennem programmer som Erasmus+, en række mindre ordninger og specifikke instrumenter, der er oprettet som reaktion på covid‑19-pandemien.

Fondene vedrørende samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden og ESF) tegner sig for størstedelen af udgifterne, og Kommissionen og medlemsstaterne forvalter fondene i fællesskab. EU medfinansierer flerårige operationelle programmer (OP'er) eller aktioner, hvorigennem der ydes finansiering til projekter. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) har ansvaret for ESF. EU-finansiering til programmer, der ikke er under delt forvaltning, forvaltes enten direkte af Kommissionens GD'er eller indirekte med støtte fra partnerorganisationer eller andre myndigheder.

Vi reviderer udgifterne, når Kommissionen har godkendt dem. I forbindelse med årsberetningen for 2022 reviderede vi udgifter for 66,9 milliarder euro på dette område, nærmere bestemt 63,5 milliarder euro under underudgiftsområde 2a og 3,4 milliarder euro under underudgiftsområde 2b (2021: 47,9 milliarder euro i alt). I overensstemmelse med vores revisionsmetode inkluderede dette beløb 872 milliarder euro i udgifter fra tidligere programperioder, som Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2022.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på området "Samhørighed, resiliens og værdier" er væsentlig.

I 2022 testede vi 260 transaktioner. Vi konstaterede og kvantificerede 50 fejl, og revisionsresultaterne fra revisionsmyndighederne angav 58 sådanne fejl. Desuden tog vi højde for de korrektioner til en samlet værdi af 618 millioner euro, som blev foretaget af programmyndighederne. Vi anslår fejlforekomsten på FFR-udgiftsområde 2 til 6,4 %. Den anslåede fejlforekomst for underudgiftsområde 2a alene er 6,6 %.

Ikkestøtteberettigede omkostninger og projekter samt overtrædelser af reglerne for det indre marked (navnlig manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte) bidrog mest til den anslåede fejlforekomst.

I år var både vores skøn over fejlforekomsten og antallet af de fejl, vi konstaterede, højere end i de forrige år. Disse stigninger følger ikke et geografisk mønster. Vi konstaterede dog en stigning i specifikke fejltyper, som f.eks. ikkestøtteberettigede omkostninger og manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud. Vi bemærker også, at vi nærmer os slutningen af støtteberettigelsesperioden (31. december 2023) og dermed et vist absorptionspres. Derudover fik medlemsstaterne betydelig fleksibilitet til at omprogrammere midler og anmelde udgifter fra og med 2020. Effektiviteten af forvaltnings- og revisionsmyndighedernes kontrol og verificering kan være blevet reduceret i covid‑19-perioden.

Forsvarlig økonomisk forvaltning

EU's budget skal gennemføres på en lovlig og korrekt måde i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Under vores arbejde opdagede vi 11 tilfælde i Tyskland, Kroatien, Italien, Litauen og Ungarn, hvor disse principper ikke var blevet overholdt. F.eks. havde støttemodtagerne for fire operationer i et OP i Italien på korrekt vis anmeldt de støtteberettigede omkostninger baseret på de standardsatser for enhedsomkostninger, som forvaltningsmyndigheden havde fastsat på grundlag af artikel 67 i forordningen om fælles bestemmelser. Det beløb, som forvaltningsmyndigheden havde anmeldt til Kommissionen, var imidlertid blevet beregnet ud fra en anden model ved hjælp af Kommissionens standardsatser for enhedsomkostninger (i henhold til artikel 14, stk. 1, i ESF-forordningen). Det betød, at de beløb, der for disse operationer blev attesteret over for Kommissionen og betalt over EU-budgettet, var mellem 16 % og 30 % højere end dem, der blev godkendt og udbetalt til støttemodtagerne.

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Forvaltningsmyndighederne er "første forsvarslinje". Deres effektive kontrol er uundværlig for at sikre, at operationerne er i overensstemmelse med den retlige ramme, og at de bliver gennemført. Vores revisionsresultater gennem de seneste seks år viser, at disse kontroller endnu ikke i tilstrækkelig grad udligner den høje iboende risiko for fejl på samhørighedsområdet. Revisionsmyndighederne udgør "anden forsvarslinje", idet de udtager stikprøver, hvor de kontrollerer den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne anmelder til Kommissionen. De skal være funktionelt uafhængige af forvaltningsmyndighederne.

Vi foretog en vurdering af arbejdet i 24 ud af 116 revisionsmyndigheder i 18 medlemsstater og Det Forenede Kongerige. Vores stikprøve bestod af 34 sikkerhedspakker og én afslutningspakke. Bortset fra i tre tilfælde havde revisionsmyndighederne rapporteret en restfejlfrekvens på eller under 2 % til Kommissionen. Under hensyntagen til de yderligere fejl, som Kommissionen opdagede, og til vores egne revisionsresultater viser vores arbejde med dette års stikprøve, at restfejlfrekvensen lå over 2 % i 16 af de 34 reviderede sikkerhedspakker.

Foranstaltninger til bekæmpelse af og rapportering om svig mod EU‑budgettet

Kommissionen og medlemsstaterne skal i henhold til EU-retten beskytte EU-budgettet mod svig og uregelmæssigheder. De skal derfor indføre effektive kontrolsystemer.

Vi konstaterede, at revisionsmyndighederne udtrykkeligt adresserede risikoen for svig vedrørende 65 % af de reviderede operationer i perioden 2014‑2020 (145 ud af 222). Det er en forbedring i forhold til de 38 %, vi konstaterede sidste år, men stadig utilstrækkeligt.

Vi konstaterede tre tilfælde af igangværende undersøgelser af svig, som ikke var blevet indberettet i OLAF's system til indberetning af uregelmæssigheder. Programmyndighederne i medlemsstaterne var enten ikke klar over, at det relevante undersøgelses- eller retsforfølgningsorgan var i gang med en undersøgelse, eller også havde de undladt at opfylde deres lovbestemte forpligtelse til at indberette dem.

Kommissionens kontrolarbejde og rapportering af en restfejlfrekvens i sine årlige aktivitetsrapporter

På samhørighedsområdet rapporterer Kommissionen i sine årlige aktivitetsrapporter en restfejlfrekvens som en nøgleresultatindikator for lovligheden og den formelle rigtighed. For regnskabsåret 2021/2022 rapporterede GD REGIO en nøgleresultatindikator på 1,9 % og en "maksimumsfejlfrekvens" på 2,7 %. GD EMPL rapporterede en nøgleresultatindikator på 1,9 % og en maksimumsfejlfrekvens på 2,8 %. Disse nøgleresultatindikatorer ligger for første gang uden for intervallet for vores skøn over fejlforekomsten. Tilsvarende ligger de indikatorer, som Kommissionen har rapporteret i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2022, uden for vores fejlinterval.

Kommissionens skrivebordsgennemgange, hvor revisionsmyndighedernes arbejde vurderes, har iboende begrænsninger med hensyn til at bekræfte den samlede restfejlfrekvens. Dette fremgår tydeligt af de yderligere fejl, vi konstaterede under vores revisioner.

Afslutningen af programperioden 2007‑2013 er stadig i gang

Ved udgangen af 2022 havde GD REGIO afsluttet 276 ud af 322 OP'er for perioden 2007‑2013. For yderligere 44 OP'er har GD REGIO foretaget en foreløbig betaling, der kun dækker de ubestridte beløb, mens udestående spørgsmål stadig mangler at blive løst. GD EMPL har afsluttet 101 ud af 117 OP'er og foretaget en foreløbig afslutning af 13 OP'er. Seks programmer er fortsat fuldt åbne på grund af udestående spørgsmål. Da der ikke er nogen endelig frist for afslutning i den retlige ramme, er det ikke muligt at forudsige, hvor lang tid det vil tage at afslutte alle OP'er for 2007‑2013.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler bl.a., at Kommissionen:

• styrker de foranstaltninger, der er beregnet til at afhjælpe tilbagevendende fejl, især i forbindelse med ikkestøtteberettigede omkostninger og projekter, sikrer, at alle revisionsmyndigheder er dækket tilstrækkeligt af dens eget revisionsarbejde, og udbreder resultaterne for at reducere regelstridige udgifters forekomst og effekt
• ved afslutningen af programmerne for 2014-2020 kontrollerer, at der i forbindelse med store projekter kun er blevet godkendt udgifter, såfremt den er blevet underrettet om disse projekter
• i forbindelse med programmerne for 2021‑2027 planlægger og gennemfører fokuserede tematiske revisioner om interessekonflikter på grundlag af sin egen risikovurdering og i lyset af de konstaterede mangler
• udfører specifikke målrettede kontroller i sine afslutningsrevisioner for 2014‑2020 for at sikre, at medlemsstaterne har anvendt den nødvendige finansielle korrektion for fejl, der er opdaget i et bestemt regnskabsår, og som også påvirker udgifterne i andre regnskabsperioder
• sikrer, at revisionsmyndighederne har egnede metoder til at kontrollere egenerklæringers gyldighed og pålidelighed, og deler gode praksis
• i forbindelse med programmerne for 2021‑2027 planlægger og gennemfører fokuserede tematiske revisioner om forvaltningsmyndighedernes risikobevidsthed og brugen af datamining- og risikovurderingsvurderingsværktøjer, fastsætter minimumskrav til revisionsmyndighederne, for at de kan dække risikoen for svig i deres tjeklister og revisionsarbejde, og over for medlemsstaterne gentager, hvilke forpligtelser de har med hensyn til at rapportere om svig
• fremrykker datoen for udrulning af det fælles integrerede IT-værktøj til datamining og risikovurdering fra 2028 til 2025, som er det første år, hvor et betydeligt beløb af udgifterne for 2021‑2027 ventes anmeldt, og i mellemtiden sørger for, at OLAF, EPPO og Revisionsretten får adgang til Arachne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Samhørighed, resiliens og værdier" kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2022.

Naturressourcer

I alt: 58,1 milliard euro (FFR-udgiftsområde 3)

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU's udgifter til miljø og klimaindsats.

Landbrug og udvikling af landdistrikter tegner sig for 97 % af EU's udgifter til "Naturressourcer og miljø" og gennemføres via den fælles landbrugspolitik, som har tre generelle mål:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling.

Kommissionen (GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI)) har det endelige ansvar for den fælles landbrugspolitik, men den deler forvaltningen heraf med betalingsorganerne i medlemsstaterne. Siden 2015 har de uafhængige certificeringsorganer i medlemsstaterne afgivet årlige udtalelser om lovligheden og den formelle rigtighed af betalingsorganernes udgifter.

Dette FFR-udgiftsområde dækker også EU's udgifter til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) under Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE), og Life-programmet for miljø- og klimaindsatsen, som Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV) og Generaldirektoratet for Klima (GD CLIMA) har ansvaret for. For første gang under FFR for 2021‑2027 gennemfører Generaldirektoratet for Energi (GD ENER) også en del af Life-programmet.

Hvad vi konstaterede

Vi anslår samlet set, at fejlforekomsten på FFR-udgiftsområde 3 er væsentlig.

Af de 218 transaktioner, vi undersøgte, var 46 (21 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 32 fejl, vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten på FFR-udgiftsområde 3 til 2,2 %.

Vores resultater indikerer, at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som repræsenterer 66 % af udgifterne under dette FFR-udgiftsområde, men at den stadig var væsentlig for de andre udgiftsområder (udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, hav, fiskeri, miljø og klimaindsats), som repræsenterer 34 % af udgifterne. Vi bemærker endvidere, at antallet af små overanmeldelser af arealer både i forbindelse med direkte betalinger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikter steg fra fire fejl i 2021 til 16 fejl i 2022, hvilket kan tyde på specifikke svagheder i nogle medlemsstaters forvaltning af markidentifikationssystemet.

Størstedelen af de kvantificerede fejl, vi konstaterede, påvirkede transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter (i alt 21). Vi konstaterede syv kvantificerbare fejl i direkte betalinger, to i markedsforanstaltninger og to i udgifter, der ikke hører under den fælles landbrugspolitik. Den største kilde til den anslåede fejlforekomst var angivelser af unøjagtige oplysninger om arealer eller dyr.

Medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde anvendt korrigerende foranstaltninger, som direkte påvirkede 49 af transaktionerne i vores stikprøve. Disse foranstaltninger var relevante for vores beregninger, eftersom de reducerede den anslåede fejlforekomst for dette kapitel med 0,9 procentpoint. For så vidt angår 19 af de kvantificerbare fejl havde medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller opdage og korrigere fejlene, før den godkendte udgifterne. Hvis alle de disponible oplysninger var blevet anvendt korrekt af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 1,3 procentpoint lavere.

Direkte betalinger

I de 88 direkte betalingstransaktioner, vi testede, konstaterede vi seks mindre kvantificerbare fejl, som skyldtes, at landbrugerne satte det støtteberettigede landbrugsareal for højt. Vi konstaterede også én større kvantificerbar fejl, hvor den anmeldte landbrugsaktivitet ikke havde fundet sted.

Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger og andre betalinger

Vi undersøgte følgende:

• 56 betalinger til udvikling af landdistrikter, som var baseret på landbrugeres anmeldelser af arealer eller antal af dyr, herunder betalinger til opfyldelse af specifikke miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, kompensationsbetalinger for økologisk landbrug og betalinger til landbrugere for arealer med naturbetingede begrænsninger. 15 af disse var behæftet med fejl, hvoraf ni var kvantificerbare fejl vedrørende overanmeldelse af støtteberettigede arealer.
• 52 betalinger til investeringsprojekter vedrørende udvikling af landdistrikter, der bl.a. omfattede investeringer i fysiske aktiver, bedrifts- og virksomhedsudvikling og risikostyring. Vi kvantificerede fejl i otte betalinger, der skyldtes, at støttemodtagere havde anmeldt udgifter eller aktiviteter, der ikke opfyldte støtteberettigelsesbetingelserne.
• 14 transaktioner vedrørende markedsforanstaltninger, hvor vi konstaterede to tilfælde, hvor betalingsorganerne havde godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger.
• Otte transaktioner på områderne hav, fiskeri, miljø og klimaindsats, hvor vi konstaterede to kvantificerbare fejl i transaktionerne vedrørende direkte forvaltning.

Overensstemmelseskontrol af medlemsstaternes kontrolstatistikker og betalingsdata

Hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen data om deres kontrol af støttebetalinger ("kontrolstatistikker") samt data om betalinger til støttemodtagerne. Disse data er grundlaget for Kommissionens udbetaling af EU-midler til medlemsstaterne. For regnskabsåret 2022 undersøgte vi kvaliteten af og overensstemmelsen mellem de kontrolstatistikker og betalingsdata, der blev rapporteret af de seks betalingsorganer, der indgik i vores stikprøve af direkte betalinger. Vi konstaterede, at betalingsorganernes systemer trods visse uoverensstemmelser beregnede støttebetalingerne på en pålidelig måde og tog korrekt hensyn til justeringer som følge af kontroldataene.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

GD AGRI beregnede under hensyntagen til certificeringsorganernes arbejde og sine egne revisioner den "anslåede risiko ved betalingen" til 996 millioner euro, dvs. ca. 1,8 % af de samlede udgifter under den fælles landbrugspolitik i 2022. GD AGRI anslog en risiko ved betalingen (justeret fejlfrekvens) på ca. 1,3 % for direkte betalinger, 2,7 % for udvikling af landdistrikter og 2,9 % for markedsforanstaltninger.

Vi foretog også en begrænset gennemgang af oplysningerne om formel rigtighed i GD MARE's årlige aktivitetsrapport. Vi bemærkede, at metoden til beregning af den endelige risiko ved betalingen (eller afslutningen) for GD AGRI og GD MARE var i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.

Kommissionens skøn over risikoen ved betalingen inden for "Naturressourcer og miljø" - som fremlagt af Kommissionen i dens forvaltnings- og effektivitetsrapport - er 1,8 %. Dette ligger inden for det fejlinterval, vi har anslået.

Hvad vi anbefaler

Eftersom landbrugsareal vil være grundlaget for præstationsindikatorerne under den nye fælles landbrugspolitik for 2023‑2027, anbefaler vi, at Kommissionen fortsat overvåger, hvor nøjagtigt medlemsstaterne vurderer det støtteberettigede areal i markidentifikationssystemet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naturressourcer" kan findes i kapitel 7 i vores årsberetning for 2022.

Migration og grænseforvaltning - Sikkerhed og forsvar

I alt: 4,6 milliarder euro (FFR-udgiftsområde 4 og 5)

Hvad vi reviderede

I lyset af den stigende betydning af migration og grænseforvaltning i de seneste år har Den Europæiske Union oprettet udgiftsområde 4 i FFR for 2021‑2027 specifikt for disse politikområder.

I 2022 vedrørte en betydelig del af udgifterne på dette område stadig projekter og ordninger under FFR for 2014‑2020, der endnu ikke var afsluttet.

Målet med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for 2014‑2020 var at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene og tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl- og indvandringsspørgsmål. Formålet med Fonden for Intern Sikkerhed - instrumentet for grænseforvaltning og visa (ISF-IGFV) var at bidrage til et højt sikkerhedsniveau i EU og samtidig lette lovlig rejseaktivitet via et ensartet og højt niveau af kontrol ved de ydre grænser og en effektiv behandling af Schengenvisa.

Disse fonde for 2014‑2020 er i FFR for 2021‑2027 blevet erstattet af henholdsvis en ny AMIF og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) under Fonden for Integreret Grænseforvaltning. FFR-udgiftsområde 4 finansierer også tre decentrale agenturer, nemlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).

I FFR for 2021‑2027 vedrører udgiftsområde 5 sikkerhed og forsvar. Komponenten vedrørende "sikkerhed" omfatter Fonden for Intern Sikkerhed, finansiel støtte til nedlukning af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet og finansiering til tre decentrale EU-agenturer på sikkerhedsområdet (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)). Komponenten vedrørende "forsvar" omfatter Den Europæiske Forsvarsfond, som støtter samarbejdsbaserede forsvarsprojekter på alle forsknings- og udviklingsstadier.

Forvaltningen af de fleste midler under AMIF og ISF for 2014‑2020 og de fleste midler under AMIF, IGFV og ISF for 2021‑2027 er delt mellem medlemsstaterne (eller associerede Schengenlande) og Kommissionens GD for Migration og Indre Anliggender (GD HOME). Medlemsstaterne gennemfører som led i denne ordning de flerårige nationale programmer, som Kommissionen har godkendt.

Hvad vi konstaterede

Transaktionernes formelle rigtighed

Vores undersøgelse af transaktioner viser, at udgifterne er påvirket af forhold vedrørende støtteberettigelse og udbud. Vi reviderede ikke tilstrækkeligt mange transaktioner til at kunne anslå fejlforekomsten på disse FFR-udgiftsområder, men resultaterne af vores revision tyder på, at det er højrisikoområder. Resultaterne af testene af transaktioner bidrager til vores revisionserklæring.

Af de 23 transaktioner, vi undersøgte, var 11 (48 %) behæftet med fejl. Vi kvantificerede ni fejl, som havde en effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede udgifter (f.eks. visse personale- eller udstyrsomkostninger og moms) og forhold vedrørende offentlige udbud.

Undersøgelse af elementer i de interne kontrolsystemer

Under AMIF, IGFV og ISF for 2021‑2027 vurderede vi arbejdet i seks medlemsstaters revisionsmyndigheder (Tyskland, Spanien og Rumænien under AMIF, Letland under IGFV og Tjekkiet og Kroatien under ISF). Disse seks revisionsmyndigheder havde allerede et klart billede af de vigtigste ændringer, der var nødvendige i deres revisionsstrategier, systemrevisioner og revisioner af operationer sammenlignet med programmeringsperioden 2014‑2020. Men da ingen af dem havde færdiggjort beskrivelsen af deres forvaltnings- og kontrolsystem på tidspunktet for vores besøg, var de endnu ikke i stand til at godkende deres revisionsstrategier. Samlet set bemærkede vi, at de seks revisionsmyndigheder gjorde fremskridt i deres forberedelser til AMIF, IGFV og ISF for 2021‑2027, selv om deres revisionsstrategier endnu ikke var blevet vedtaget.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

For regnskabsåret 2022 gennemgik vi GD HOME's årlige aktivitetsrapport. Vi fokuserede i vores analyse på, om GD HOME havde fremlagt oplysningerne om formel rigtighed i sin årlige aktivitetsrapport i overensstemmelse med Kommissionens instruktioner, og på, om disse oplysninger var i overensstemmelse med den viden, vi havde opnået under vores revisioner. Vi fandt ikke nogen oplysninger, der kunne være i strid med vores revisionsresultater. Vi konstaterede, at GD HOME's skøn over risikoen ved betalingen og risikoen ved afslutningen blev beregnet i henhold til interne metoder, og at de blev korrekt rapporteret i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen foretager en mere målrettet forudgående kontrol af udgifters støtteberettigelse i forbindelse med EU-aktioner og specifikt fokuserer på de potentielle risici, der knytter sig til f.eks. udgiftstypen (bl.a. personaleomkostninger, udstyr og udbud) eller støttemodtagertypen. I forbindelse med sin risikovurdering bør Kommissionen tage højde for, at de revisionsattester, som underbygger støttemodtagernes betalingsanmodninger, har begrænsninger.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Migration og grænseforvaltning - Sikkerhed og forsvar" kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2022.

Naboområder og verden

I alt: 14,5 milliarder euro (FFR-udgiftsområde 6)

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområdet omfatter flere finansieringsinstrumenter, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa (NDICI - et globalt Europa) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand. Det omfatter også budgettet til humanitære hjælpeforanstaltninger.

Det generelle mål for NDICI - et globalt Europa er at opretholde og forsvare EU's værdier, principper og grundlæggende interesser i hele verden og bidrage til at fremme multilateralisme og stærkere partnerskaber med tredjelande. Det afspejler to store ændringer sammenlignet med FFR for 2014‑2020 vedrørende den måde, hvorpå EU finansierer foranstaltninger udadtil (udenrigspolitik):

• Samarbejdet med partnerlande i Afrika, Caribien og Stillehavet, som tidligere blev finansieret via de europæiske udviklingsfonde, er nu omfattet af EU's almindelige budget.
• Dette samarbejde finansieres nu under det samme instrument som EU's naboskabspolitik, men de specifikke træk ved begge former for støtte bevares.

Det generelle mål for instrumentet til førtiltrædelsesbistand er at støtte modtagerlandenes bestræbelser på at vedtage og gennemføre de reformer, der er nødvendige for tilpasning til EU's værdier med henblik på medlemskab, og dermed bidrage til deres stabilitet, sikkerhed og velstand.

I 2022 beløb betalingerne til "Naboområder og verden" sig til 14,5 milliarder euro (forfinansiering, mellemliggende og endelige betalinger), og de blev udbetalt ved hjælp af flere forskellige instrumenter og leveringsmetoder, f.eks. kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud i tredjelande.

De generaldirektorater og tjenestegrene, der primært er involveret i gennemførelsen af EU's foranstaltninger udadtil, er Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA), Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (GD ECHO) og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI).

Hvad vi konstaterede

Vores undersøgelse af transaktioner og systemer fremhævede fire væsentlige områder med plads til forbedring. Vi reviderede ikke tilstrækkeligt mange transaktioner til at kunne anslå fejlforekomsten på dette FFR-udgiftsområde, men resultaterne af vores revision tyder på, at det er et højrisikoområde. Resultaterne af testene af transaktioner bidrager til vores revisionserklæring.

Af de 72 transaktioner, vi undersøgte, var 34 (47 %) behæftet med fejl. Vi kvantificerede 25 fejl, som havde en økonomisk effekt på de beløb, der blev afholdt over EU-budgettet. Disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation, fejl i forbindelse med offentlige udbud samt ikkeafholdte udgifter.

Vi konstaterede også 17 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser, som ikke havde nogen finansiel indvirkning på EU-budgettet. De vedrørte f.eks. manglende overholdelse af obligatoriske procedurer, utilstrækkelig dokumentation, uklar omkostningsfordeling og manglende revisionsspor.

Undersøgelse af elementer i de interne kontrolsystemer

Vi besøgte fire EU-delegationer i tredjelande (Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Rwanda og Serbien) og undersøgte elementer i deres interne kontrolsystemer. Vi vurderede også arbejdet med at bevidstgøre delegationspersonalet om forebyggelse af svig samt om etik og integritet. Vi konstaterede nogle funktionsmangler i de elementer i de interne kontrolsystemer, som vi undersøgte. Disse mangler vedrørte udgiftskontrollen, kurserne om forebyggelse af svig og Kommissionens IT-system OPSYS.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

Vi gennemgik GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for regnskabsåret 2022. Vi fokuserede på, om GD NEAR havde fremlagt oplysningerne om formel rigtighed i sin årlige aktivitetsrapport i overensstemmelse med Kommissionens instrukser og havde været konsekvent i sin anvendelse af metoden til beregning af fremtidige korrektioner og inddrivelser. GD NEAR udarbejder nøgletal til sin årlige aktivitetsrapport på grundlag af den undersøgelse af restfejlfrekvensen, som foretages af en ekstern kontrahent. I vores tidligere årsberetninger har vi beskrevet begrænsninger i undersøgelsen af restfejlfrekvensen. Vi konstaterede desuden, at GD NEAR's korrektionskapacitet for 2022 var sat for højt som følge af uopdagede fejl, idet indtægtsordrer vedrørende ikke anvendt forfinansiering var inkluderet i beregningen.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• styrker kontrollen for at forebygge irregulære ændringer af forslag i kontraktindgåelsesfasen, når der tildeles tilskud på grundlag af indkaldelser af forslag
• gennemfører risikovurderinger som krævet i proceduremanualen for at sikre, at forfinansieringsbetalinger på mellem 60 000 euro og 300 000 euro kun foretages uden en bankgaranti, hvis risikoen vurderes som lav
• fastsætter en passende tidsramme, så kontrahenters udgiftskontrolrapporter vedrørende tilskudsaftaler foreligger, før der foretages betalinger eller afregnes udgifter
• styrker kontrollen for at undlade at inkludere indtægtsordrer vedrørende ikke anvendt forfinansiering i beregningen af GD NEAR's korrektionskapacitet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Naboområder og verden" kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2022.

Europæisk offentlig forvaltning

I alt: 11,6 milliarder euro (FFR-udgiftsområde 7)

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU's institutioner og organer: Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

I 2022 brugte institutionerne og organerne i alt 11,6 milliarder euro på administration. Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer og pensioner (ca. 70 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.

En ekstern revisor undersøger vores egne regnskaber. Hvert år offentliggør vi revisorens erklæring og beretning i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

Vi undersøgte 60 transaktioner, der omfattede alle institutioner. Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten ligger under væsentlighedstærsklen.

Vi konstaterede ingen specifikke forhold vedrørende Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions Domstol, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Vores eksterne revisor rapporterede ingen specifikke forhold på grundlag af sit arbejde.

For 2022 undersøgte vi udvalgte overvågnings- og kontrolsystemer i Domstolen, og vi konstaterede ingen væsentlige problemer.

Europa-Parlamentet

Vi har konstateret tre kvantificerbare fejl i Europa-Parlamentets betalinger til de europæiske politiske grupper og til en europæisk politisk fond. Europa-Parlamentets interne regler, som de politiske grupper skal følge, er i strid med finansforordningen, da de begrænser konkurrencen i offentlige udbud. De politiske grupper fulgte desuden ikke fuldt ud disse interne regler, idet de ikke altid indhentede et tilstrækkeligt antal tilbud. Vi konstaterede også andre tilfælde af manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud.

Europa-Kommissionen

Vi konstaterede ingen kvantificerbare fejl i Kommissionens betalinger, men i pensionsdossierne for to af de otte pensionsudbetalinger, vi reviderede, manglede der en nylig leveattest.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Vi konstaterede to kvantificerbare fejl i betalingerne foretaget af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Den ene vedrørte en manglende gyldig underliggende kontrakt om sikkerhedstjenesteydelser, som var blevet indkøbt af en EU-delegation. Den anden vedrørte børnetilskud, som en ansat havde modtaget fra anden side, men som ikke var blevet fratrukket dennes løn.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Europa-Parlamentets administration styrker sin vejledning om de europæiske politiske gruppers gennemførelse af budgetbevillingerne og foreslår, at Parlamentets Præsidium gennemfører foranstaltninger, som medfører, at de politiske grupper anvender de interne regler effektivt, og som sikrer overholdelse af udbudsreglerne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU's udgifter vedrørende "Europæisk offentlig forvaltning" kan findes i kapitel 10 i vores årsberetning for 2022.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

I alt: 53,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter reformer og investeringsprojekter i medlemsstaterne i perioden fra covid‑19-pandemiens begyndelse i februar 2020 til den 31. december 2026. Den har et budget på 723,8 milliarder euro til lån (385,8 milliarder euro) og ikketilbagebetalingspligtige finansielle bidrag kaldet tilskud (338 milliarder euro). Hovedformålet med faciliteten er at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid‑19-pandemien og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige og bedre forberedt på fremtidige udfordringer, bl.a. ved at fremskynde den grønne og digitale omstilling.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten gennemføres ved direkte forvaltning af Kommissionen, hvilket indebærer, at Kommissionen er direkte ansvarlig for alle faser i gennemførelsen af et program.

Medlemsstaterne skal udarbejde deres egne genopretnings- og resiliensplaner og udforme passende forvaltnings- og kontrolsystemer. Genopretnings- og resiliensplanerne skal omfatte en samlet pakke af offentlige investeringer og reformer grupperet i komponenter og fastsætte passende milepæle og/eller mål.

Udbetalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten er betinget af, at medlemsstaterne på tilfredsstillende vis har opfyldt milepælene og målene. Mål eller milepæle, der tidligere er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, må ikke være omgjort, og forbuddet mod dobbeltfinansiering må ikke være overtrådt. Desuden skal de relevante betingelser for støtteberettigelse være opfyldt.

Før der foretages betaling, vurderer Kommissionen, om de milepæle og mål, der ligger til grund for betalingsanmodningen, er opfyldt på tilfredsstillende vis. Hvis Kommissionen konkluderer, at en milepæl eller et mål ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis, skal udbetalingen af hele eller en del af det finansielle bidrag suspenderes i højst seks måneder.

Efter gennemførelsen af betalinger foretager Kommissionen efterfølgende revisioner vedrørende milepæle og mål. Den udfører også relaterede systemrevisioner og revisioner med fokus på beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Medlemsstaterne kan anmode om forfinansiering, som derefter modregnes forholdsmæssigt i de efterfølgende betalinger. Ved udgangen af 2022 var alle 27 medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner blevet godkendt af Rådet, og 21 medlemsstater havde modtaget forfinansiering. Medlemsstaterne havde indgivet 27 betalingsanmodninger til Kommissionen, og den havde foretaget 14 betalinger (én i 2021 og 13 i 2022). De 13 tilskudsbetalinger og afregninger af forfinansiering fra Kommissionen til 11 medlemsstater i 2022 vedrørte deres opfyldelse af 274 milepæle og 37 mål.

Vores 2022-revisionspopulation på i alt 53,7 milliarder euro bestod af samtlige 13 tilskudsbetalinger på i alt 46,9 milliarder euro og afregningerne af den tilhørende forfinansiering på i alt 6,8 milliarder euro. Vores revision omfattede ikke genopretnings- og resiliensfacilitetens lånekomponent. Vi undersøgte, om 244 milepæle og alle 37 mål var opfyldt på tilfredsstillende vis, og vi undersøgte Kommissionens foreløbige vurderinger. Vi undersøgte opfyldelsen af 20 mål ved besøg på stedet i fem medlemsstater.

Hvad vi konstaterede

Det samlede revisionsbevis, som vi indhentede ved vores arbejde, viser følgende:

1. 15 af de 281 milepæle og mål var behæftet med problemer vedrørende formel rigtighed. På grund af genopretnings- og resiliensfacilitetens udgiftsmodel og det forhold, at Kommissionens metode til suspendering af betalinger kræver mange vurderinger, der kan føre til forskellige fortolkninger, beregner vi ikke en fejlforekomst, der er sammenlignelig med fejlforekomsterne for de andre EU-udgiftsområder. Trods disse begrænsninger anslår vi, at den minimale finansielle effekt af disse revisionsresultater ligger tæt på vores væsentlighedstærskel. Disse revisionsresultater vedrørte utilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, finansiering af tilbagevendende nationale budgetudgifter, foranstaltninger påbegyndt før støtteberettigelsesperioden, dobbeltfinansiering og omgørelse af foranstaltninger.
2. Der var tilfælde af svagheder i udformningen af foranstaltningerne og de underliggende milepæle eller mål. Hvis milepælene og målene ikke er klart defineret, er det vanskeligt at vurdere, om de er opfyldt, og den oprindelige målsætning vil måske ikke blive nået.
3. Der var problemer med pålideligheden af de oplysninger, som medlemsstaterne havde givet i deres forvaltningserklæringer.
4. Kommissionens foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner omfatter ikke systematisk centrale betalingsbetingelser såsom overholdelse af bestemmelserne om støtteberettigelsesperioden og forbuddet mod erstatning af tilbagevendende nationale budgetudgifter. De efterfølgende revisioner omfatter ikke kontrol af, om foranstaltninger knyttet til undersøgte mål, der tidligere er blevet vurderet som opfyldt, eventuelt er blevet omgjort efter betalingen.
5. Indførelsen af kontrolmilepæle er et udtryk for, at de relevante medlemsstaters systemer ikke var fuldt funktionsdygtige, da gennemførelsen af planerne begyndte, hvilket udgør en risiko vedrørende den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Vi konstaterede også, at kontrolmilepælene uden gyldig begrundelse varierer betydeligt med hensyn til detaljeringsgrad og krav.
6. Der er fortsat svagheder i medlemsstaternes rapporterings- og kontrolsystemer. Vi konstaterede desuden et tværgående problem vedrørende begrænset tilgængelighed af data om de reelle ejere af udenlandske virksomheder. Denne svaghed skyldes, at der ikke findes nogen central EU-database med fuldstændige data om alle reelle ejere af virksomheder, der er registreret i EU.

Vi undersøgte desuden GD for Økonomiske og Finansielle Anliggenders (GD ECFIN's) rapportering om den formelle rigtighed af 2022-udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten i dens årlige aktivitetsrapport og den måde, hvorpå disse oplysninger præsenteres i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Vores revisionsresultater og konklusioner er ikke på linje med erklæringen fra GD ECFIN's anvisningsberettigede.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• forbedrer sine foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner:
  • ved at sikre, at dens foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner omfatter kontrol af, om bestemmelserne om støtteberettigelsesperioden og princippet om, at støtte ikke må træde i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter, er overholdt
  • ved at ændre sine efterfølgende revisioner, så de omfatter kontrol af, om foranstaltninger knyttet til undersøgte mål, der tidligere er blevet vurderet som opfyldt, eventuelt er blevet omgjort
• på grundlag af erfaringerne med gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten kontrollerer, at de vurderede genopretnings- og resiliensplaner klart definerer alle milepæle og mål og fastsætter milepæle og mål vedrørende alle centrale elementer i foranstaltningerne.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten kan findes i kapitel 11 i vores årsberetning for 2022.

De europæiske udviklingsfonde

I alt: 2,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

De europæiske udviklingsfonde, som blev indført i 1959, var de vigtigste af de instrumenter uden for EU's almindelige budget, som EU anvendte til finansiering til udviklingssamarbejde med lande og regioner i Afrika (syd for Sahara), Caribien og Stillehavet (ACS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT'erne) indtil udgangen af 2020. 11. EUF dækker FFR for 2014‑2020. Rammen for EU's forbindelser med ACS-landene og OLT'erne var en partnerskabsaftale, der blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år. Anvendelsen af dens bestemmelser er blevet forlænget indtil den 30. juni 2023. EUF'ernes primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdom i overensstemmelse med det primære mål for udviklingssamarbejdet som fastsat i artikel 208 i TEUF. Med hensyn til FFR for 2021‑2027 er bistanden til udviklingssamarbejdet med ACS-landene og ‑regionerne dækket af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde - et globalt Europa (NDICI - et globalt Europa), og samarbejdet med OLT'erne er blevet indarbejdet i OLT-associeringsafgørelsen, som også omfatter Grønland. 9., 10. og 11. EUF er dog ikke integreret i EU's almindelige budget og vil fortsat blive gennemført særskilt og være underlagt særskilt rapportering indtil deres afslutning.

EUF'erne forvaltes næsten udelukkende af Kommissionen (GD INTPA). En lille del (5 %) af EUF-betalingerne i 2022 blev forvaltet af GD ECHO.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2022 til i alt 3,0 milliarder euro. Disse udgifter vedrører 9., 10. og 11. EUF og blev leveret i 78 lande ved hjælp af en bred vifte af metoder såsom kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser, tilskud, budgetstøtte, programoverslag samt bidrags- og delegationsaftaler.

Hvad vi konstaterede

Vi konstaterede, at regnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

Indtægtstransaktionerne var ikke væsentlig fejlbehæftede.

Vi afgiver en afkræftende erklæring om udgifterne i regnskabsåret 2022.

Med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte vi en stikprøve på 140 transaktioner (alle betalinger blev foretaget via GD INTPA), som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'erne. Dette omfattede 27 transaktioner vedrørende Nødtrustfonden for Afrika, 98 transaktioner godkendt af 20 EU-delegationer og 15 transaktioner godkendt af Kommissionen centralt. Når vi konstaterede fejl i transaktionerne, analyserede vi de underliggende årsager med henblik på at afdække potentielle svagheder.

Af de 140 transaktioner, vi undersøgte, var 57 (40,7 %) behæftet med fejl. På grundlag af de 48 fejl, vi har kvantificeret, anslår vi fejlforekomsten til 7,1 %. De tre mest almindelige fejltyper var ikkeafholdte udgifter (51 %), ikkestøtteberettigede udgifter (24 %) og alvorlige brud på reglerne for offentlige udbud (16 %).

Ligesom tidligere begik Kommissionen og dens gennemførelsespartnere flere fejl i transaktioner vedrørende programoverslag og tilskud samt bidrags- og delegationsaftaler med modtagerlande, internationale organisationer og agenturer i medlemsstaterne, end de gjorde i forbindelse med andre former for støtte (f.eks. vedrørende kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser). 46 af de 99 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 86 % af den anslåede fejlforekomst.

Som i de foregående år oplevede vi, at nogle internationale organisationer var langsomme til at udlevere den dokumentation, vi bad om, og at vores arbejde derfor blev forsinket. Disse organisationer gav kun begrænset adgang til dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet tilstand), hvilket hindrede planlægningen, udførelsen og kvalitetskontrollen af vores revision. Disse vanskeligheder fortsatte trods Kommissionens forsøg på at løse dem ved løbende at kommunikere med de pågældende internationale organisationer.

GD INTPA's undersøgelse af restfejlfrekvensen

I 2022 fik GD INTPA sin 11. undersøgelse af restfejlfrekvensen udført af en ekstern kontrahent. Formålet med denne undersøgelse er at anslå omfanget af fejl, der er sluppet igennem alle GD INTPA's forvaltningskontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af fejl på hele GD'ets ansvarsområde, så det bliver muligt at drage konklusioner om effektiviteten af disse kontroller.

Til 2022-undersøgelsen af restfejlfrekvensen anvendte GD INTPA som i de foregående år en stikprøvestørrelse på 480 transaktioner (nogle af transaktionerne i stikprøven havde en værdi, der var højere end stikprøveintervallet, og derfor var den endelige stikprøve på 407 transaktioner). Undersøgelsen anslog den samlede restfejlfrekvens til 1,15 %, dvs. under Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 % for syvende år i træk.

Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Den foretages efter GD INTPA's egen metode og håndbog. I tidligere årsberetninger om EUF'erne har vi beskrevet, at tidligere undersøgelser havde begrænsninger, som måske havde bidraget til, at restfejlfrekvensen var sat for lavt.

Vi gennemgik den beregningsmetode, der blev anvendt i 2022-undersøgelsen af restfejlfrekvensen, og konstaterede, at metoden til ekstrapolering af poster med høj værdi ikke var tilstrækkelig klar. Som følge heraf var den eksterne kontrahents ekstrapolering af stikprøvens poster af høj værdi (dvs. med en værdi, der var højere end stikprøveintervallet) ikke korrekt. Vi mener, at restfejlfrekvensen er sat for lavt. Vores beregning giver en restfejlfrekvens på 1,35 %.

Gennemgang af den årlige aktivitetsrapport for 2022

Generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2022 indeholder ingen forbehold. Vi finder manglen på forbehold uberettiget og er af den opfattelse, at manglen til dels skyldes begrænsningerne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

På grund af den ukorrekte ekstrapolering af poster af høj værdi lå fejlfrekvensen vedrørende udgifter i forbindelse med indirekte forvaltning ved internationale organisationer over væsentlighedstærsklen på 2 %. Kommissionen burde derfor have taget forbehold vedrørende denne udgiftskategori, som tegner sig for 42,7 % af GD INTPA's relevante udgifter.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• kontrollerer, at alle regnskabsmæssige konti vedrørende afsluttede EUF'er afvikles rettidigt, og at oplysningerne i årsregnskabet ajourføres rettidigt
• kontrollerer, at forfinansiering og fakturaer afregnes rettidigt
• træffer passende foranstaltninger til at forbedre EU-delegationernes kontrolsystemer, så anmeldelser af endnu ikke udbetalte beløb som afholdte omkostninger bliver opdaget, inden der foretages betaling eller afregnes udgifter
• over for støttemodtagere under EU-projekter gentager, at de skal overholde kontraktbetingelserne vedrørende støtteberettigelse af moms og foretage den nødvendige kontrol for at sikre, at fradragsberettiget moms ikke faktureres projekter
• tager hensyn til alle de disponible tekniske og finansielle oplysninger med henblik på at forebygge eller opdage og korrigere fejl, før den godkender udgifter
• forbedrer den metode, der anvendes i undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så poster af høj værdi ekstrapoleres korrekt, og kontrollerer, at kontrahenten anvender metoden korrekt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF'erne kan findes i vores årsberetning for 2022 om 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Revisionsretten er EU's uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 ansatte fra alle EU's medlemsstater. Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU's administrative og økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser. Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU‑institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU's politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer - i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevis, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem revisionstest.

Som angivet i vores strategi for 2021‑2025 vil vi i forbindelse med FFR for 2021‑2027 videreudvikle vores revisionsmetode og anvende tilgængelige data og oplysninger, som vil gøre det muligt for os fortsat at give stærk revisionssikkerhed på grundlag af vores mandat i henhold til traktaten og i fuld overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder for den offentlige sektor.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU's årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi vurderer de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU‑regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde være godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer, om fejlene er gennemgribende.
• Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

Hvilken revisionstilgang og ‑metode anvender vi med henblik på at afgive erklæring om den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten?

• Vi afgiver en særskilt erklæring om den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten som del af vores revisionserklæring om EU-budgettet. Dette skyldes, at vi betragter genopretnings- og resiliensfaciliteten som et anderledes og midlertidigt instrument. Med vores erklæring sigter vi mod at give høj grad af sikkerhed vedrørende betalingerne og give detaljerede oplysninger, der kan bruges i revisionserklæringen (jf. figur 17).
• Vi opnår hovedsagelig sikkerhed ved udførelse af substanstest og vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne. Vi opnår supplerende sikkerhed fra de årlige aktivitetsrapporter, den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og rapporterne fra Den Interne Revisionstjeneste.
• Vores revisionsarbejde er i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder og sikrer, at vores erklæringer bygger på tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: www.eca.europa.eu. Flere oplysninger om revisionsprocessen og revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for 2022.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023

PRINT	ISBN 978-92-849-0848-6	doi:10.2865/550378	QJ-09-23-357-DA-C
PDF	ISBN 978-92-849-0850-9	doi:10.2865/847533	QJ-09-23-357-DA-N
HTML	ISBN 978-92-849-0871-4	doi:10.2865/794897	QJ-09-23-357-DA-Q

OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2023

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6‑2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Videreanvendelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og navn på fotograf, såfremt det nævnes:

*, *: © Den Europæiske Union 2023, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

*: Figur 2 er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

*: Tabel 1 er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

*: © Getty Images, 2017 / Miorag Gajic.

*: © stock.adobe.com / Bits and Splits.

*: Ejet og ændret af AGEA - © CGR SpA (Compagnia Generale Ripreseaeree), alle rettigheder forbeholdes.

*: © stock.adobe.com / BillionPhotos.com.

*: © depositphotos.com.

*: © stock.adobe.com / bluedesign.

*: © stock.adobe.com / RioPatuca Images.

*: © stock.adobe.com / Andrii Yalanskyi.

*: Figur 17 er udformet ved anvendelse af ikoner fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes. Tandhjulsikonet er blevet ændret af Revisionsretten, © stock.adobe.com / Ramziia.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.EU‑domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.