Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2017

Formandens forord

I år offentliggør vi vores årsberetning midt under drøftelserne om Den Europæiske Unions næste flerårige finansielle ramme (FFR), som skal dække årene 2021-2027. Den Europæiske Revisionsret har ikke til opgave at forholde sig til omfanget eller fordelingen af EU’s udgifter. Vi har imidlertid til opgave at advare om risici og give råd til forbedring af den økonomiske forvaltning samt gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med EU-budgettet.

Konstateringerne i denne årsberetning vedrører hovedsagelig EU-udgifterne under den nuværende FFR (2014-2020), men på nogle områder vedrører de også den foregående periode (2007-2013). Dette understreger det forhold, at der i forbindelse med store dele af EU-budgettet går adskillige år fra den politiske beslutning til den faktiske tildeling af midler til konkrete politikker, programmer og projekter. Det illustrerer også, hvor vigtigt det er at undgå problemer, når der i første omgang træffes afgørelser om, hvordan EU skal bruge sine penge, for disse afgørelser får konsekvenser i mange år fremover. Vi agter at spille vores rolle i denne proces fuldt ud og udsender derfor en række briefingpapirer og udtalelser om vores syn på, hvordan Kommissionens forslag kan forbedres yderligere. Formålet med dette er at opfylde vores vigtigste mål, som er at sikre et EU-budget, hvor udgifterne ikke blot overholder reglerne, men også giver resultater.

Vi konkluderer som i de foregående år, at EU-regnskabet for 2017 giver et retvisende billede af EU’s finansielle stilling. Endvidere afgiver vi ligesom sidste år en erklæring med forbehold (i stedet for en afkræftende erklæring) om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for 2017-regnskabet. Med andre ord var en stor del af de 2017-udgifter, vi reviderede, ikke væsentlig fejlbehæftede. Vores undersøgelser viser også, at omfanget af uregelmæssigheder i EU-udgifterne er fortsat med at falde.

I lyset af denne vedvarende forbedring i forvaltningen af EU’s finanser har vi som forudset i vores strategi for 2018-2020 taget de første skridt i retning af at ændre vores tilgang til udarbejdelsen af revisionserklæringen om EU-regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vores hovedsigte i denne forbindelse er at tage mere hensyn til de forskellige lag af intern kontrol, som Europa-Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder anvender i forbindelse med forvaltningen af EU-udgifterne. Når de nødvendige betingelser er opfyldt, agter vi at afvige fra vores hidtidige praksis med direkte test (baseret på bevis, vi selv indsamler) og i stedet anvende en attestationstilgang (hvor vi genvurderer det bevis, der allerede er blevet undersøgt af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen). Med hensyn til 2017 gennemførte vi et pilotprojekt med en ændret tilgang vedrørende området »Økonomisk, social og territorial samhørighed«. Den grundlæggende ændring bestod i, at vi gennemgik og genudførte de kontroller, der allerede var foretaget af de udgiftsansvarlige. Den nye tilgang viser klarere, hvor der er vedvarende mangler, både i Europa-Kommissionen og i medlemsstaterne, og hjælper os dermed til at fremme ansvarlighed og yderligere forbedre forvaltningen af EU’s finanser. Næste år vil vi udvide projektet til også at omfatte andre udgiftsområder.

Lad mig tilføje en sidste bemærkning. EU opnår formentlig hovedparten af sin indflydelse gennem reguleringstiltag og internationale aftaler, f.eks. på handelsområdet. I sammenligning er EU’s budgetmæssige betydning langt mindre. Ganske vist er det samlede EU-budget på ca. 140 milliarder euro om året meget stort, men det svarer kun til ca. 1 % af hele EU’s bruttonationalindkomst. EU-landenes egne offentlige udgifter er halvtreds gange større. Dette gør det blot endnu vigtigere, at EU-budgettet anvendes effektivt.

Samtidig skal der være realistiske forventninger til, hvad EU kan opnå med de penge, det får betroet — især nu, hvor vi nærmer os den næste FFR. Hvis vi skaber forventninger, der ikke kan opfyldes, mister vi troværdighed i borgernes øjne; og endnu værre, så mister vi deres tillid. Konklusionen ligger lige for: EU bør ikke give løfter, som det ikke kan holde.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Regnskabet for 2017 er opstillet i overensstemmelse med de internationale standarder og giver i alt væsentligt et retvisende billede. Ligesom hvert år siden 2007 afgiver vi derfor en blank erklæring om dets rigtighed.
• Den anslåede fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet falder fortsat. I 2017 var den faldet til 2,4 % fra 3,1 % i 2016 og 3,8 % i 2015. Endvidere var en stor del af de reviderede udgifter i 2017 — hovedsagelig rettighedsbetalingerne — ikke væsentlig fejlbehæftede. Derfor afgiver vi — for andet år i træk — en erklæring med forbehold om betalingerne.
  • Rettighedsbetalinger ydes til støttemodtagere for opfyldelse af bestemte betingelser i stedet for som godtgørelse af omkostninger. De udgør 53 % af de reviderede udgifter vedrørende 2017 og omfatter den direkte støtte til landbrugere — størsteparten af udgifterne under »Naturressourcer: Direkte støtte« — og udgiftsområdet »Administration«. På begge disse områder lå den anslåede fejlforekomst under væsentlighedstærsklen på 2 %. Også studie- og forskningsstipendier samt landbrugsmiljøforanstaltninger finansieres med rettighedsbetalinger.
  • Omkostningsgodtgørelser betales til støttemodtagere, som har afholdt omkostninger, der kan godtgøres over EU-budgettet. Det er bl.a. udgifterne på de områder, der har de højeste fejlforekomster: »Naturressourcer: Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri« og »Økonomisk, social og territorial samhørighed (Samhørighed)«. Også forskningsprojekter, uddannelsesordninger og udviklingsbistandsprojekter finansieres ved godtgørelse af omkostninger.
• De enkelte elementer i Kommissionens oplysninger om formel rigtighed stemmer ikke altid overens med vores revisionsresultater. Kommissionens skøn vedrørende fejlforekomsten stemmer stort set overens med vores på områderne »Naturressourcer« og »Administration«, men det er lavere på områderne »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« og »Samhørighed«.
• Der forelå tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene. Hvis de nationale myndigheder havde brugt disse oplysninger til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Naturressourcer« f.eks. have ligget under væsentlighedstærsklen på 2 % i 2017.
• Det er stadig en udfordring for medlemsstaterne at få brugt de tilgængelige midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), og EU-budgettet er fortsat under betydeligt pres på grund af omfanget af de betalinger, EU har forpligtet sig til at afholde i de kommende år. De foranstaltninger, der blev truffet for at øge budgettets fleksibilitet i 2017, var nyttige, men de vil måske ikke være tilstrækkelige til, at EU kan håndtere eventuelle fremtidige udfordringer. Med en kombination af et højt forpligtelsesniveau og et lavt betalingsniveau steg de uindfriede budgetforpligtelser til et nyt rekordniveau på 267,3 milliarder euro. Bedre styring af risikoen for et betalingsefterslæb bør være en prioritet i forbindelse med planlægningen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for den periode, der begynder i 2021.
• Vi undersøgte Kommissionens anvendelse af resultatoplysninger i beslutningstagningen. Vi konkluderer, at Kommissionen bør udnytte sine egne resultatoplysninger bedre og udvikle en intern kultur med større fokus på resultater.
• Vi konstaterede 13 sager med mistanke om svig i de 703 transaktioner, som vi reviderede med henblik på vores revisionserklæring og i forbindelse med vores andre forvaltningsrevisioner og/eller juridisk-kritiske revisioner. Vi rapporterede disse sager til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

 

Hvem vi er

Som EU’s eksterne revisor har vi til opgave at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Hvad vi reviderede

Vores revisionserklæring om EU-budgettet

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-budgettet for ét år ad gangen inden for flerårige finansielle rammer (FFR’er). Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt.

Hvert år reviderer vi EU-budgettets indtægter og udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om indtægts- og udgiftstransaktionerne er i overensstemmelse med de gældende regler på EU- og medlemsstatsniveau.

Dette arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.

EU-budgettet for 2017 i tal

Budgetudgifterne er et vigtigt instrument til at opnå EU’s politikmål.

I 2017 beløb udgifterne sig til i alt 137,4 milliarder euro, svarende til 2,0 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og 0,9 % af EU’s bruttonationalindkomst.

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU-budgettet kommer fra forskellige kilder. Hovedparten (78,4 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne på grundlag af deres bruttonationalindkomst. Blandt de øvrige kilder kan nævnes told (20,3 milliarder euro) og det bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har opkrævet (16,6 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder (jf. figur 1).

Der foretages betalinger til så forskellige aktiviteter som landbrug og udvikling af land- og byområder, transportinfrastrukturprojekter, forskning, kurser for arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.

Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt »delt forvaltning«, hvor de enkelte medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning (det gælder f.eks. udgifterne til »Samhørighed« og »Naturressourcer«).

I år udgjorde »Naturressourcer« hovedparten af vores samlede revisionspopulation (56 %), mens »Samhørighed« til forskel fra de foregående år udgjorde en forholdsvis lille del (8 %), fordi omfanget af de godkendte udgifter i 2017 var begrænset.

Hvad vi konstaterede

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU’s regnskab for 2017 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU’s aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed (»godkende regnskabet«), som vi har gjort det hvert år siden 2007.

EU-udgifterne er lovlige og formelt rigtige, undtagen omkostningsgodtgørelserne

Vi tester en stikprøve af transaktioner fra hele EU-budgettet for at nå frem til skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder er behæftet med fejl. Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode og den anslåede fejlforekomst her.

Vi konkluderer, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst.

Vi afgiver en erklæring med forbehold om betalingerne fra EU-budgettet i 2017.

Vi anslår fejlforekomsten i udgifterne som helhed til 2,4 % (jf. figur 2). Til sammenligning var tallet 3,1 % i 2016 og 3,8 % i 2015.

Note:
Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2017).

Den måde, EU-midler udbetales på, har betydning for risikoen for fejl

Resultaterne af vores revision vedrørende 2017 bekræfter vores revisionsresultater fra 2015 og 2016, nemlig at den måde, udgifter afholdes på, har betydning for risikoen for fejl.

Fejlene var hovedsagelig begrænset til omkostningsgodtgørelserne, som i år udgjorde 47 % af vores revisionspopulation. For de dele af EU-budgettet, hvor betalingerne er baseret på godtgørelse af omkostninger, anslår vi fejlforekomsten til 3,7 % (4,8 % i 2016). Fejlforekomsten i rettighedsbetalingerne ligger under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. figur 3).

Vi konkluderer derfor, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at betalingerne i 2017 var lovlige og formelt rigtige, undtagen omkostningsgodtgørelserne.

»Naturressourcer« havde den største andel af de reviderede udgifter (56 %). »Direkte støtte«, som hovedsagelig omfatter betalinger af direkte støtte til landbrugere, udgjorde 74 % af dette område og var uden væsentlig fejlforekomst. »Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri« er den anden komponent i »Naturressourcer«.

»Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« havde den næststørste andel af de reviderede udgifter (15 %) og var væsentlig fejlbehæftet. De fleste fejl på dette område skyldtes godtgørelse af ikkestøtteberettigede personaleomkostninger, andre ikkestøtteberettigede direkte omkostninger og ikkestøtteberettigede indirekte omkostninger.

Den anslåede fejlforekomst for »Samhørighed« er baseret på alle de fejl, som enten medlemsstaternes revisionsmyndigheder eller vi har kvantificeret, og der er foretaget justeringer under hensyntagen til alle de relevante finansielle korrektioner, der er foretaget af enten medlemsstaternes myndigheder eller Kommissionen. På dette grundlag anslår vi, at fejlforekomsten var væsentlig.

»Administration« var uden væsentlig fejlforekomst. De fleste af udgifterne på dette område har form af lønninger, pensioner og tillæg betalt af EU’s institutioner og organer.

I figur 4 sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2015 og 2017. Der gives flere oplysninger om resultaterne vedrørende indtægterne og de enkelte udgiftsområder her og i de relevante kapitler i årsberetningen for 2017.

^%Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2017).

Under visse omstændigheder tager vi hensyn til korrigerende foranstaltninger ved beregningen af fejlforekomsten

Medlemsstaterne og Kommissionen træffer korrigerende foranstaltninger i forbindelse med regelstridige udgifter, og når fejl i betalingerne ikke er blevet opdaget tidligere i processen. Vi forsøger i resultaterne af vores revisioner at tage hensyn til disse foranstaltninger, når de er truffet før betalingen eller før vores undersøgelse. Vi kontrollerer i så fald resultaterne af disse korrektioners anvendelse og justerer den anslåede fejlforekomst, hvis det er relevant.

Det skal endvidere bemærkes, at der forelå tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen. Hvis de nationale myndigheder havde brugt disse oplysninger til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« have været 2,7 %, og med hensyn til »Naturressourcer« ville den have ligget under væsentlighedstærsklen på 2 %.

De enkelte elementer i Kommissionens oplysninger om formel rigtighed stemmer ikke altid overens med vores revisionsresultater

Hvert generaldirektorat i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Den indeholder en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. Alle GD’erne foretog skøn over fejlforekomsten, som stort set stemmer overens med vores på områderne »Naturressourcer« og »Administration«, men er lavere på områderne »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« og »Samhørighed«.

Vi sender OLAF de sager, hvor der er mistanke om svig

Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet er derfor ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser.

Vi indberetter alle tilfælde af formodet svig til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Det er så op til OLAF at undersøge og følge op på disse sager, i relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I 2017 konstaterede vi 13 sager med mistanke om svig i de 703 transaktioner, som vi reviderede med henblik på vores revisionserklæring og i forbindelse med vores andre forvaltningsrevisioner og/eller juridisk-kritiske revisioner (2016: 11).

Disse sager sendte vi til OLAF sammen med seks andre sager, som offentligheden havde gjort os opmærksomme på. Mistankerne om svig vedrørte kunstigt skabte betingelser for at modtage EU-finansiering, anmeldelse af omkostninger, som ikke opfyldte støttekriterierne, og uregelmæssigheder i forbindelse med indkøb.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 i vores årsberetning for 2017.
Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=46515).

Udfordringer for den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

De uindfriede budgetforpligtelser stiger fortsat

I 2017 indgik EU forpligtelser for 158,7 milliarder euro (99,3 %) af det disponible forpligtelsesbeløb. Betalingerne var imidlertid på 124,7 milliarder euro — væsentlig lavere end budgetteret — hvilket hovedsagelig skyldtes, at medlemsstaterne indsendte færre betalingsanmodninger end forventet vedrørende de flerårige programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i perioden 2014-2020.

Fordi forpligtelsesbeløbet næsten blev udnyttet fuldt ud, og betalingsniveauet var lavt, steg de uindfriede budgetforpligtelser til et nyt rekordniveau på 267,3 milliarder euro. Betydeligt højere betalingsbehov hen imod udgangen af den nuværende FFR kan føre til pres på lofterne for betalingsbevillinger og en væsentligt forhøjet risiko for, at de disponible betalingsbevillinger ikke er tilstrækkelige til at dække alle betalingsanmodninger. Efter vores mening ville en mere præcis betalingsprognose gøre det lettere at styre denne risiko.

Det er stadig en udfordring for medlemsstaterne at få brugt de tilgængelige midler fra ESI-fondene

I flere medlemsstater var de uindfriede forpligtelser under ESI-fondene ganske betragtelige i 2017, især sammenlignet med de samlede offentlige udgifter (jf. figur 5). Ved udgangen af 2017 var den samlede gennemsnitlige absorptionsgrad under FFR for 2014-2020 (16 %) lavere end i det tilsvarende år i den foregående FFR (2010: 22 %). Dette skyldtes hovedsagelig den senere afslutning af den foregående FFR, den sene vedtagelse af retsakter, vanskelighederne med at gennemføre de nye krav vedrørende den nuværende FFR, ændringen af frigørelsesreglerne fra n+2 til n+3 og den administrative byrde, der er forbundet med overlapninger mellem FFR-perioderne. Vi ønsker også at fremhæve dette forholds mulige indvirkning på projektkvaliteten og betydningen af en tilstrækkelig stabil retlig ramme.

Der er kommet mere fleksibilitet i EU-budgettet, men der er stadig risiko for et betalingsefterslæb

Midtvejsgennemgangen af FFR har gjort EU-budgettet mere fleksibelt. Den samlede margen for betalinger er blevet forhøjet, så det er muligt at fremføre uudnyttede betalingsbevillinger til senere år. Desuden er de særlige instrumenter blevet styrket. De beløb, der står til rådighed til nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet, er blevet forhøjet med 0,7 milliarder euro. Endvidere er det fra 2017 og fremefter blevet muligt at overføre annullerede bevillinger fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fleksibilitetsinstrumentet.

Disse foranstaltninger har været nyttige, men de vil måske ikke kunne gøre EU-budgettet tilstrækkelig fleksibelt til at håndtere eventuelle fremtidige udfordringer. Desuden skal det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt de særlige instrumenter skal holdes inden for lofterne for betalingsbevillinger, endnu ikke er løst. Denne usikkerhed øger risikoen for et efterslæb af betalinger.

EU-budgettets eksponering er stadig betydelig

EU-budgettet er stadig eksponeret for en akkumulering af juridiske forpligtelser til under forskellige betingelser at foretage betalinger på et senere tidspunkt. Blandt disse forpligtelser kan nævnes eventualforpligtelser i form af garantier, der måske skal finansieres, hvis en fremtidig begivenhed indtræffer.

Vi anbefaler, at Kommissionen, når den fremsætter lovgivningsforslag, der skaber eller tilføjer en stor eventualforpligtelse, lader disse ledsage af en oversigt over den samlede værdi af de eventualforpligtelser, der støttes af budgettet, og en analyse af stresstestscenarier og deres mulige indvirkning på budgettet.

Det skaber yderligere udfordringer for EU-budgettet, at Det Forenede Kongerige har bebudet sin udtrædelse af EU i 2019.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2017.

Resultatoplysningerne bør udnyttes bedre

Kommissionen bruger resultatoplysninger til at forvalte programmer og politikker, men træffer ikke altid passende foranstaltninger, når målene ikke nås

Formålet med resultatoplysninger er at give en indikation af, om politikker, projekter og programmer når deres mål effektivt og produktivt. Resultatoplysninger bør anvendes til at udforme de nødvendige korrigerende foranstaltninger og til at støtte Kommissionens beslutningstagning.

Sidste år undersøgte vi, om Kommissionens tilgang til resultatrapportering svarede til god praksis. I år har vi specifikt set på Kommissionens anvendelse af resultatoplysninger i forbindelse med udgiftsprogrammer samt udvikling, gennemførelse og evaluering af politikker.

Vi anbefaler på grundlag af vores konklusioner, at Kommissionen:

• strømliner og forenkler de strategiske rammer for gennemførelsen af EU-budgettet og derved styrker ansvarligheden med hensyn til resultater og skaber øget klarhed og gennemsigtighed for alle interessenter
• i sin resultatrapportering inkluderer ajourførte resultatoplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene, og altid træffer eller foreslår passende foranstaltninger, når målene ikke nås
• strømliner indikatorerne for EU-budgettets resultater og sikrer bedre overensstemmelse mellem de generelle mål på højt niveau og de specifikke program- og politikmål
• i de centrale resultatrapporter giver oplysninger om, hvordan den har brugt resultatoplysninger i beslutningstagningen
• indfører foranstaltninger og incitamenter til at øge fokus på resultater i sin interne kultur, idet den bygger på de fremskridt, der allerede er gjort.

Vi offentliggjorde 28 særberetninger om en bred vifte af emner i 2017

Vi vurderer løbende performance i vores særberetninger, som for de flestes vedkommende bygger på forvaltningsrevision eller en kombination af juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. I vores beretninger i 2017 undersøgte vi navnlig, om målene for udvalgte EU-politikker og -programmer var opfyldt, om resultaterne var opnået på en effektiv og produktiv måde, og om EU-finansieringen havde tilført merværdi. Alle 28 særberetninger fra 2017 er nævnt i nedenstående oversigt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores vurdering af performance kan findes i kapitel 3 i vores årsberetning for 2017.

Vores særberetninger — der hovedsagelig omhandler forvaltningsrevisioner — foreligger på 23 EU-sprog på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AuditReportsOpinions.aspx?ty=Specialreport&tab=tab4).

Kommissionen gennemfører en stor del af vores anbefalinger

Vi undersøger hvert år, i hvilken udstrækning Kommissionen har truffet korrigerende foranstaltninger med relation til vores anbefalinger. I overensstemmelse med vores strategi for 2018-2020 vil vi følge op på alle de forvaltningsrevisionsbaserede anbefalinger, som vi rettede til Kommissionen tre år tidligere.

Dette års opfølgningsanalyse omhandlede 100 anbefalinger, som vi fremsatte i vores særberetninger i 2014. Kommissionen har gennemført 75 anbefalinger fuldt ud eller i de fleste henseender. Vi konstaterede, at kun seks anbefalinger ikke var blevet gennemført (jf. figur 6).

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter
139,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Revisionen omfattede EU-budgettets indtægter, som finansierer udgifterne. Vi undersøgte en række centrale kontrolsystemer vedrørende beregning og inkassering af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De bidrag fra medlemsstaterne, der er baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI) og indtægter fra moms, udgjorde henholdsvis 56 % og 12 % af EU’s samlede indtægter i 2017. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU, udgjorde yderligere 15 % af EU’s indtægter. De resterende 17 % af EU-indtægterne kom fra andre kilder (f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer, overskuddet fra regnskabsåret 2016, bøder pålagt af Kommissionen og morarenter).

Hvad vi konstaterede

De indtægtsrelaterede systemer, som vi undersøgte, var samlet set effektive. Med hensyn til de traditionelle egne indtægter konstaterede vi imidlertid, at nogle kontroller kun var delvis effektive. Vi konstaterede også, at Kommissionens foranstaltninger til at sikre EU’s indtægter kunne forbedres på nogle områder. Navnlig var der svagheder i dens håndtering af risikoen for undervurdering af importer i forbindelse med de traditionelle egne indtægter og i dens kontrol af de momsbaserede egne indtægter. Svagheder på begge disse områder kan påvirke medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• forbedrer sin overvågning af importstrømme, bl.a. via en bredere anvendelse af dataminingteknikker med henblik på at analysere usædvanlige mønstre og årsagerne til disse, og omgående reagerer for at sikre, at de skyldige beløb i traditionelle egne indtægter stilles til rådighed
• gennemgår den eksisterende kontrolramme og på bedre vis dokumenterer, hvordan den anvendes til at kontrollere medlemsstaternes beregninger af de momsbaserede egne indtægter.

 

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
14,9 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede udgifter til forskning og innovation, uddannelsessystemer, jobskabelse, det digitale indre marked, vedvarende energi og energieffektivitet samt modernisering af transportsektoren og forbedring af erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2017 til 14,9 milliarder euro. De fleste udgifter blev udbetalt i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltager i projekter.

Udgifterne til forskning og innovation, som i 2017 udgjorde 53 % af udgifterne under dette underudgiftsområde, afholdes via syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013 (RP7) og Horisont 2020, som er rammeprogrammet for 2014-2020.

Hvad vi konstaterede

Den største risiko med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed er, at støttemodtagerne anmelder ikkestøtteberettigede omkostninger, og at dette ikke opdages eller korrigeres, før Kommissionen godtgør dem. Vi konstaterede således, at hovedparten af fejlene vedrørte godtgørelse af ikkestøtteberettigede personaleomkostninger, andre ikkestøtteberettigede direkte omkostninger (f.eks. rejse- og udstyrsomkostninger, der ikke var knyttet til projekterne) og ikkestøtteberettigede indirekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Fejlene omfattede forkerte beregninger, anmeldte omkostninger uden dokumentation og omkostninger, der var afholdt uden for den tilladte periode (jf. eksemplerne i tekstboksen).

Der forelå tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« have været 1,5 procentpoint lavere.

Vi konstaterede også flere eksempler på forsinkelser i projektkoordinatorens fordeling af EU-midler til de øvrige projektdeltagere. Selv om nogle af disse forsinkelser var forståelige, skal vi bemærke, at forsinkelser i overførslen af EU-midler kan have alvorlige finansielle konsekvenser for projektdeltagere, især SMV’er.

Regler for Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten

Vi har tidligere rapporteret, at Horisont 2020 har enklere finansieringsregler end RP7. Reglerne om personaleomkostninger er dog fortsat vanskelige at forstå og anvende. Dette bekræftes af vores revisioner og Kommissionens revisioner, der viser en vedvarende høj fejlforekomst inden for personaleomkostninger.

Også i andre programmer konstaterede vi vage regler for støtteberettigelse, der er åbne for fortolkning. Under Connecting Europe-faciliteten (CEF) er der ingen vejledning om, hvilken dokumentation der skal vise, at en omkostning er blevet afholdt, selv om dette er en forudsætning for støtteberettigelse. Yderligere forenkling og præcisering af reglerne vil efter vores opfattelse forbedre den økonomiske forvaltning og harmonisere behandlingen af støttemodtagerne.

Kommissionens rapportering om lovlighed og formel rigtighed

De årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og Forvaltningsorganet for Forskning gav en rimelig vurdering af generaldirektoraternes og agenturernes økonomiske forvaltning for så vidt angår de underliggende transaktioners formelle rigtighed. Generelt bekræftede oplysningerne vores revisionsresultater og konklusioner. Vi bemærkede også, at tilgangen til fastsættelse af de anslåede risikobeløb var blevet yderligere harmoniseret i de af Kommissionens tjenestegrene, der gennemfører forsknings- og innovationsprogrammer.

Inden for forskning og innovation gennemgik vi Kommissionens stikprøveudtagnings- og revisionsmetode, der ligger til grund for oplysningerne om lovlighed og formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter, samt revisionssager hos Kommissionen og hos de private revisionsfirmaer, der gennemfører revisioner på vegne af Kommissionen i forbindelse med RP7, Horisont 2020 og Erasmus+.

Vores undersøgelse af Kommissionens og de nationale agenturers strategi og metode vedrørende efterfølgende revision i forbindelse med Erasmus+ viste, at de reviderede nationale agenturer og myndigheder havde indført passende overvågnings- og kontrolsystemer. I to af de tre undersøgte sager konstaterede vi imidlertid svagheder i grundigheden og dokumentationen af de kontroller, som blev gennemført af uafhængige revisionsorganer udvalgt af de nationale myndigheder.

De private revisionsfirmaer havde ikke fuldt ud harmoniseret deres RP7-revisionsprogrammer.

Horisont 2020-revisionsprogrammerne var konsekvente, men den dokumentation, der var til rådighed i revisionssagerne, var utilstrækkelig til en fuldstændig gennemgang. Eftersom vores vurdering ikke omfattede de private revisionsfirmaer, der gennemfører revisioner på vegne af Kommissionen, kan vi desuden ikke drage en konklusion om kvaliteten af de tilhørende efterfølgende revisioner vedrørende Horisont 2020.

Vurdering af performance

Vi vurderede Kommissionens rapportering om performance i de undersøgte forsknings- og innovationsprojekter. De fleste projekter havde leveret de forventede output og resultater, men der var tilfælde, hvor de rapporterede fremskridt kun delvis stemte overens med de aftalte mål, eller hvor de rapporterede omkostninger ikke blev anset for rimelige i lyset af de opnåede fremskridt. I nogle tilfælde var projekternes output og resultater desuden kun delvis blevet formidlet.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• med hensyn til Horisont 2020 yderligere forenkler reglerne for støtteberettigelse af personaleomkostninger, gennemgår metoden til beregning af personaleomkostninger og færdiggør listen over forhold i visse lande
• med hensyn til CEF forbedrer kendskabsniveauet blandt støttemodtagerne med hensyn til støtteberettigelsesreglerne, navnlig ved at skelne klart mellem en gennemførelseskontrakt og en underentreprise
• øjeblikkelig tackler de svagheder, som Kommissionens Interne Revisionstjeneste har peget på i forbindelse med EACEA’s tilskudsforvaltning under Erasmus+ og overvågningen af forsknings- og innovationsprojekter.

 

Økonomisk, social og territorial samhørighed
8,0 milliarder euro

Hvad vi reviderede

FFR-underudgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (»Samhørighed«) har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU og styrke alle regioners konkurrenceevne. De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2017 til kun 8,0 milliarder euro. Dette skyldtes, at omfanget af de godkendte udgifter var begrænset; tallet forventes at være betydeligt højere i 2018.

Udgifterne forvaltes under ansvar af to generaldirektorater i Kommissionen. Det første er Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), som hovedsagelig overvåger gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden og tegnede sig for 65 % af vores revisionspopulation. Det andet er Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL), som hovedsagelig overvåger gennemførelsen af Den Europæiske Socialfond (ESF) og tegnede sig for 35 % af vores revisionspopulation.

Forvaltningen af udgifterne er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne og omfatter medfinansiering af flerårige operationelle programmer, hvorigennem der ydes finansiering til projekter.

Vores revision omfattede for første gang afslutningsbetalinger vedrørende programmeringsperioden 2007-2013 og afregnede udgifter vedrørende 2014-2020 under en revideret kontrol- og sikkerhedsramme. Under hensyntagen til den nye kontrol- og sikkerhedsramme omfattede vores revision i år revisionsmyndighedernes og Kommissionens arbejde. Vi udtog en statistisk repræsentativ stikprøve af transaktioner, som revisionsmyndighederne allerede havde undersøgt, og gennemgik deres arbejde. Med hensyn til de transaktioner, hvor vi konstaterede svagheder, genudførte vi revisionen på støttemodtagerniveau.

Formålet med vores revision var at bidrage til den samlede revisionserklæring og at vurdere den nye kontrol- og sikkerhedsramme, og i hvilket omfang den kan benyttes. Med henblik på eventuelt at gøre større brug af den i fremtiden forsøgte vi at fastlægge, hvor der er behov for yderligere forbedringer.

Hvad vi konstaterede

Antallet og indvirkningen af de fejl, vi konstaterede, tyder på vedvarende svagheder med hensyn til den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt. De finansielle instrumenter bidrog mest til den anslåede fejlforekomst, efterfulgt af ikkestøtteberettigede omkostninger (jf. eksemplet).

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Revisionsmyndighedernes arbejde er en kritisk del af den nye sikkerheds- og kontrolramme, der skal sikre samhørighedsudgifternes formelle rigtighed. I år lagde vi derfor større vægt på at undersøge de centrale elementer i deres kontrol.

I flere tilfælde afslørede vores gennemgang af revisionsmyndighedernes arbejde svagheder, der påvirkede pålideligheden af de indberettede restfejlfrekvenser. Vi konstaterede mangler med hensyn til omfanget, kvaliteten og dokumentationen af deres arbejde samt deres stikprøveudtagnings repræsentativitet. Kommissionen havde ikke identificeret disse forhold. I alle de kontrol- og afslutningspakker, vi undersøgte, havde revisionsmyndighederne rapporteret en restfejlfrekvens på under 2 %.

Men på grund af de ekstra fejl, vi opdagede, lå den genberegnede frekvens på over 2 % for seks af de 12 kontrolpakker, som vi reviderede vedrørende perioden 2014-2020, og tre af de ti afslutningspakker, vi reviderede vedrørende 2007-2013.

Kommissionens arbejde og dens rapportering om restfejlfrekvensen i sine årlige aktivitetsrapporter

De årlige aktivitetsrapporter er Kommissionens vigtigste redskab til rapportering af, om den har rimelig sikkerhed for, at de indførte kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed. Den nye kontrol- og sikkerhedsramme er udformet med henblik på at sikre, at hvert års restfejlfrekvenser ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %. For så vidt angår »Samhørighed« giver GD EMPL’s og GD REGIO’s årlige aktivitetsrapporter for 2017 imidlertid forskellige frekvenser til måling af de risikobehæftede udgifter. De angiver restfejlfrekvenser for hver kontrolpakke i regnskabsåret fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016. Efter vores mening er disse frekvenser de eneste, for hvilke Kommissionen kan have opnået den nødvendige sikkerhed fra revisionsmyndighederne og sit eget arbejde vedrørende formel rigtighed.

Endvidere bør Kommissionens arbejde med at godkende regnskaber, validere individuelle restfejlfrekvenser og etablere en samlet restfejlfrekvens forbedres yderligere.

Vores arbejde viser, at de samlede restfejlfrekvenser, som blev fremlagt for regnskabsåret 2015/2016 i Kommissionens årlige aktivitetsrapporter, er sat for lavt, og at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forlade os på dem.

Vurdering af performance

Et af hovedmålene i lovbestemmelserne for perioden 2014-2020 var at fokusere mere på performance og resultater. Vores gennemgang af 113 afsluttede projekter viste, at der generelt er en klar sammenhæng mellem outputmålene i henholdsvis de operationelle programmer og projekterne. Hvor de fandtes, blev de fleste mål indberettet som værende opfyldt, i det mindste delvist. Men mange performancemålingssystemer mangler resultatindikatorer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere et projekts samlede bidrag til specifikke OP-mål.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• sikrer, at de revisionsordninger for finansielle instrumenter, der forvaltes af EIF, er hensigtsmæssige for så vidt angår de finansielle formidlere
• foreslår lovændringer for den finansielle ramme for perioden efter 2020 med henblik på at udelukke godtgørelse af moms til offentlige organer fra EU-midler
• tackler de svagheder, vi har identificeret i dens kontrol af revisionsmyndighedernes arbejde i forbindelse med Kommissionens revisioner af den formelle rigtighed
• adresserer kompleksiteten af de oplysninger, der fremlægges vedrørende kontrol- og sikkerhedsrammen for 2014-2020 i de årlige aktivitetsrapporter fra GD REGIO og GD EMPL
• sikrer, at revisionsordningerne ændres i overensstemmelse med forslaget vedrørende de lovgivningsmæssige rammer for finansielle instrumenter i perioden efter 2020, således at kun den reelle anvendelse af midler på endelig modtagerniveau anvendes til beregning af restfejlfrekvenser
• oplyser en samlet restfejlforekomst for »Samhørighed« for det enkelte regnskabsår
• udfører tilstrækkelig kontrol af den formelle rigtighed med henblik på at drage en konklusion om effektiviteten af revisionsmyndighedernes arbejde og opnå rimelig sikkerhed for udgifternes formelle rigtighed senest i de årlige aktivitetsrapporter, som den offentliggør efter det år, hvor den godkender regnskaberne.

 

Naturressourcer
56,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU’s udgifter til miljø og klimaindsats. De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2017 til 56,5 milliarder euro.

Den fælles landbrugspolitik er grundlag for EU’s udgifter til landbrug. Dens tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling.

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne. De afholdes under:

• Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) — direkte betalinger, som stod for 74 % af udgifterne på dette område
• Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som medfinansierer programmer for udvikling af landdistrikterne sammen med medlemsstaterne, og som stod for 19 % af udgifterne
• EGFL — markedsforanstaltninger, som stod for 5 % af udgifterne.

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik kanaliseres gennem ca. 80 betalingsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgningerne er støtteberettigede, og foretage betalinger til støttemodtagerne.

Den fælles fiskeripolitik forvaltes også af Kommissionen og medlemsstaterne ved delt forvaltning.

Kommissionen forvalter EU’s miljøpolitik centralt. Programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life) er det største instrument til afholdelse af udgifter på dette område.

Hvad vi konstaterede

Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder havde truffet korrigerende foranstaltninger, der reducerede den anslåede fejlforekomst for dette kapitel med 1,1 procentpoint. Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde de nationale myndigheder imidlertid tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen. Hvis de nationale myndigheder havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 0,9 procentpoint lavere.

De direkte betalinger var uden væsentlig fejlforekomst

Landbrugsareal er den væsentligste variabel i forbindelse med direkte betalinger. Kontinuerlige forbedringer af kontrolsystemerne bidrog til at holde fejlforekomsten i 2017 under væsentlighedstærsklen på 2 %.

»Grønne betalinger« har til formål at støtte landbrugere, som anvender landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. Som led i vores test af 121 direkte betalinger besøgte vi 35 modtagere af grønne betalinger, og kun i ét tilfælde konstaterede vi en direkte overtrædelse af de såkaldte forgrønnelseskrav. Vi har tidligere påpeget, at forgrønnelseskravene ikke er krævende og stort set afspejler almindelig landbrugspraksis. For yderligere oplysninger, jf. vores særberetning nr. 21/2017 »Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv«.

Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri

Fejlforekomsten er fortsat høj på disse udgiftsområder.

De største fejlkilder var manglende overholdelse af støtteberettigelsesbetingelserne, angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller antallet af dyr og støttemodtagernes manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljø- og klimavenligt landbrug (jf. eksemplet).

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters rapportering om lovlighed og formel rigtighed

De justerede fejlforekomster for de vigtigste udgiftsområder under »Naturressourcer«, som er angivet i Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters (GD AGRI’s) årlige aktivitetsrapport for 2017, er i overensstemmelse med vores revisionskonklusion om, at fejlforekomsten i udgifterne til »Naturressourcer« som helhed er væsentlig, men at ordningerne for direkte støtte under EGFL, som står for 74 % af udgifterne på dette FFR-udgiftsområde, ikke var væsentlig fejlbehæftet.

Siden 2015 har certificeringsorganer i medlemsstaterne skullet afgive udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af betalingsorganernes udgifter. Certificeringsorganernes arbejde indgår i Kommissionens sikkerhedsmodel for udgifterne til den fælles landbrugspolitik: GD AGRI tager hensyn til deres arbejde ved beregningen af de justerede fejlforekomster for de vigtigste udgiftsområder. Det kræver imidlertid flere forbedringer, hvis Kommissionen skal nå sit mål om at anvende certificeringsorganernes arbejde som sin primære kilde til sikkerhed med hensyn til den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik.

Vurdering af performance

Den geospatiale støtteansøgning er en webapplikation, som landbrugere kan anvende til at indgive arealbaserede støtteansøgninger online til behandling hos betalingsorganerne. Betalingsorganerne skal stille den geospatiale støtteansøgning til rådighed for alle modtagere af arealbaseret støtte senest i 2018.

Vi besøgte over 100 landbrug for at undersøge anvendelsen af denne ansøgning og spurgte 24 betalingsorganer om indførelsen af den. De fleste af de ansøgere om arealstøtte, vi besøgte, havde allerede anvendt den geospatiale støtteansøgning, hvilket i de fleste tilfælde havde ført til færre fejl og sikret tidsbesparelser. 23 % af de adspurgte landbrugere indgav imidlertid stadig deres ansøgninger uden at anvende den geospatiale støtteansøgning.

Vi undersøgte 29 investeringsprojekter for udvikling af landdistrikter for at vurdere deres performance. Vi konstaterede samlet set, at støtteberettigelsesbetingelserne var i overensstemmelse med prioriteterne i landdistriktsprogrammerne, og at udvælgelsesprocedurerne var hensigtsmæssige. De støttemodtagere, vi besøgte, gennemførte generelt de stikprøveudtagne investeringsprojekter for udvikling af landdistrikter som planlagt, og medlemsstaterne kontrollerede, at omkostningerne var rimelige. Medlemsstaterne gjorde imidlertid kun begrænset brug af forenklede omkostningsmuligheder.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• vurderer effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger til adressering af årsagerne til fejl i forbindelse med betalinger til markedsforanstaltninger og udvikling af landdistrikter og udsteder yderligere vejledning, hvor dette er nødvendigt
• foretager en nærmere undersøgelse af kvaliteten af certificeringsorganernes test af transaktioner
• kontrollerer gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaternes myndigheder har truffet i de tilfælde, hvor Kommissionen konstaterede, at den ikke eller kun i begrænset omfang kunne forlade sig på et certificeringsorgans arbejde
• overvåger de fremskridt, som betalingsorganerne gør med hensyn til at støtte landbrugere, der endnu ikke anvender den geospatiale støtteansøgning, og fremmer bedste praksis med henblik på at maksimere fordelene ved og sikre fuldstændig gennemførelse af det nye system inden for de lovbestemte tidsfrister.

 

Sikkerhed og medborgerskab
2,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet EU-borgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2017 til 2,7 milliarder euro. Udgifterne gik til grænsebeskyttelse, indvandrings- og asylpolitik, retlige og indre anliggender, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne. De udgør en forholdsvis lille, men voksende del af EU-budgettet (ca. 2 % i 2017).

En væsentlig del af udgifterne afholdes gennem 12 decentrale agenturer, som vi rapporterer særskilt om i vores serie af særlige årsberetninger.

Udgifterne til »Migration og sikkerhed«, som udgør 45 % af udgifterne, afholdes hovedsagelig ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen. De vigtigste fonde på dette udgiftsområde er:

• Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og indvandring
• Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), hvis mål er at opnå et højt sikkerhedsniveau i EU.

Disse fonde blev taget i brug i 2014, hvor de erstattede SOLID-programmet (»programmet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme«), og de løber til 2020.

Ud over udvalgte systemer undersøgte vi også et lille antal transaktioner vedrørende de vigtigste politikker på dette udgiftsområde.

På grund af stikprøvens størrelse kan vi ikke ligesom på andre udgiftsområder beregne en repræsentativ fejlforekomst for »Sikkerhed og medborgerskab«.

Hvad vi konstaterede

Vores undersøgelse afslørede inkonsekvens i den måde, hvorpå medlemsstaterne har behandlet støtteberettigelsen af den moms, der anmeldes af offentlige organer, hvilket underminerer den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU’s udgifter. Vi konstaterede endvidere, at rapporteringskravene for AMIF og ISF vedrørende regnskaberne for 2017 forhindrede Kommissionen i at indhente alle de nødvendige finansielle oplysninger, den skal bruge i forbindelse med sit tilsyn.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• vejleder medlemsstaterne i at anvende EU’s midler i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning. Det bør navnlig præciseres i gennemførelsesretningslinjerne for AMIF og ISF, at når offentlige organer gennemfører EU-aktioner, må EU-medfinansieringen ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter eksklusive moms
• kræver, at medlemsstaterne i årsregnskaberne for deres nationale AMIF- og ISF-programmer angiver, hvordan de rapporterede beløb fordeler sig på inddrivelser, forfinansieringsbetalinger og faktisk afholdte udgifter, og i sin årlige aktivitetsrapport for 2018 og fremefter rapporterer de faktiske udgifter pr. fond.

 

Et globalt Europa
8,2 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU’s udenrigspolitik, støtte til kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske udviklingsfonde — klik her for mere information).

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2017 til 8,2 milliarder euro udbetalt i over 150 lande. Udgifterne afholdes direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater (enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles eller via EU-delegationerne i modtagerlandene) eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.

På grund af stikprøvens begrænsede størrelse kan vi ikke ligesom på andre udgiftsområder beregne en repræsentativ fejlforekomst for »Et globalt Europa«.

Hvad vi konstaterede

I forbindelse med EU-bidrag til modtagerlandenes almindelige budget (budgetstøtte) har Kommissionen et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om støttebetingelserne er opfyldt. Eventuelle svagheder i den finansielle forvaltning, som fører til misbrug på nationalt niveau, vil ikke vise sig som fejl i forbindelse med vores revision. Det samme gør sig gældende for EU-midler, der sammenlægges med andre internationale donorers midler og ikke øremærkes til specifikke udgiftsposter. I sådanne tilfælde betragtes omkostningerne som støtteberettigede i henhold til EU-reglerne, så længe puljens beløb omfatter nok støtteberettigede udgifter til at kunne dække EU’s bidrag.

Vores test af transaktioner afslørede visse kontrolsvagheder i Kommissionens systemer for så vidt angår udbud på andet niveau (udbud gennemført af en støttemodtager) og i forbindelse med godtgørelse af lønninger til rådgivere (RTA’er), der var udstationeret til EU-finansierede projekter.

Regeloverholdelsesrapportering fra Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger

Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) fik ligesom i de foregående år foretaget en undersøgelse med henblik på at vurdere »restfejlfrekvensen« i udgifterne på dette område. Ligesom i vores tidligere vurderinger af denne undersøgelse konstaterede vi, at dens metode i det store og hele egnede sig til formålet og var effektiv. Vi fandt imidlertid en række områder, hvor der kunne ske forbedringer, f.eks. vedrørende en risikobaseret stratificering af populationen, vedrørende de skønsbeføjelser, kontrahenten har med hensyn til at beregne den anslåede fejlforekomst i individuelle transaktioner, og vedrørende fejl, der ikke korrigeres.

Ved gennemgangen af GD NEAR’s årlige aktivitetsrapport for 2017 bemærkede vi, at GD’et havde gjort en væsentlig indsats for at imødekomme vores anbefalinger vedrørende overvurderingen af den korrigerende effekt og indført en forsigtig tilgang til analyse af indtægtsordrer.

Vurdering af performance

Ud over at kontrollere formel rigtighed vurderede vi performanceaspekter ved syv afsluttede projekter. Alle de undersøgte projekter havde klare og relevante resultatindikatorer. Deres logiske rammer var velstrukturerede, og deres output var realistiske. Vi konstaterede dog en række problemer vedrørende den måde, projekterne blev gennemført på. Disse forhold svækkede projekternes performance (jf. eksemplet).

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• giver den kontrahent, der forestår den næste undersøgelse af restfejlfrekvensen, mere præcise retningslinjer for kontrol af udbud på andet niveau
• stratificerer populationen for den næste undersøgelse af restfejlfrekvensen på grundlag af projekternes iboende risiko, så der lægges mere vægt på tilskud under direkte forvaltning og mindre vægt på budgetstøttetransaktioner
• i sin næste årlige aktivitetsrapport oplyser om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen
• gennemgår den eksisterende vejledning til støttemodtagere med projekter, der gennemføres under indirekte forvaltning, med det formål at sikre, at planlagte aktiviteter gennemføres rettidigt, og at projekternes output faktisk anvendes, med henblik på at få mest valuta for pengene.

 

Administration
9,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU’s institutioner og andre organer: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil.

De udgifter i EU’s institutioner og andre organer, der var omfattet af vores revision, beløb sig i 2017 til 9,7 milliarder euro. Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (ca. 60 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.

Resultaterne af vores revisioner af EU-agenturerne og de andre decentrale organer samt Europaskolerne beskrives i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt, samt i en konsolideret sammenfatning af disse revisioner.

Vores regnskaber revideres af en ekstern revisor, og dennes revisionsberetning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

Vores undersøgelse af systemer afslørede ingen væsentlige svagheder samlet set. Vi fandt dog områder, hvor der kunne ske forbedringer. De er omfattet af følgende anbefalinger.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Parlamentet:

• i forbindelse med revisionen af finansforordningen forbedrer retningslinjerne vedrørende de udvælgelses- og tildelingskriterier, der anvendes ved udbud
• i forbindelse med sin næste revision af bestemmelserne for modtagelse af besøgsgrupper styrker proceduren for sådanne gruppers indsendelse af udgiftsanmeldelser.

Vi anbefaler også, at Kommissionen hurtigst muligt forbedrer sine systemer til forvaltning af vedtægtsmæssige familietillæg.

De europæiske udviklingsfonde
3,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne) yder EU-bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af AVS-landene og OLT i verdensøkonomien.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2017 til 3,5 milliarder euro. EUF’erne finansieres af EU’s medlemsstater og gennemføres enten via individuelle projekter eller via budgetstøtte (bidrag til et lands almindelige budget eller sektorbudget). Hver enkelt EUF er underlagt sin egen finansforordning.

EUF’erne forvaltes uden for EU’s almindelige budget af Europa-Kommissionen (som forvalter hovedparten) og Den Europæiske Investeringsbank.

Hvad vi konstaterede

Ligesom på området »Et globalt Europa« har Kommissionen et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om støttebetingelserne er opfyldt, og misbrug af EU-midler på nationalt niveau vil ikke nødvendigvis føre til konstatering af fejl i forbindelse med vores revision. Det samme gør sig gældende for EU-midler, der sammenlægges med andre internationale donorers midler og ikke øremærkes til specifikke udgiftsposter. I sådanne tilfælde betragtes omkostningerne som støtteberettigede i henhold til EU-reglerne, så længe puljens beløb omfatter nok støtteberettigede udgifter til at kunne dække EU’s bidrag.

42 % af den samlede fejlforekomst i EUF’erne vedrørte udgifter, der ikke var afholdt (jf. eksemplet). Andre vigtige fejltyper var mangel på væsentlig dokumentation og manglende overholdelse af udbudsregler.

Med hensyn til en række af de transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller afsløre og korrigere fejlene. Hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for EUF-udgifterne have været 2,8 %.

Regeloverholdelsesrapportering fra Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling

Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) fik ligesom i de foregående år foretaget en undersøgelse med henblik på at vurdere »restfejlfrekvensen« i udgifterne på dette område.

I undersøgelsen af restfejlfrekvensen i 2017 var der ikke udført substanstest vedrørende 67 % af transaktionerne, fordi man ukorrekt eller uden behørig begrundelse havde forladt sig fuldt ud på tidligere kontrolarbejde. På grund af dette — kombineret med de fejl, vi opdagede — konkluderer vi, at resultaterne for 2017 ikke kan sammenlignes med resultaterne fra tidligere år. Dette har indflydelse på restfejlfrekvensen. Kommissionen førte ikke tilfredsstillende tilsyn med det arbejde, der blev udført af den kontrahent, der foretog undersøgelsen af restfejlfrekvensen, og kunne derfor ikke forhindre problemerne i at opstå.

GD DEVCO’s årlige aktivitetsrapport for 2017 indeholder kun et forbehold vedrørende tilskud i forbindelse med direkte forvaltning. Dette forbehold er baseret på resultaterne af undersøgelsen af restfejlfrekvensen. Hvis undersøgelsen af restfejlfrekvensen havde fulgt den samme forsigtige tilgang som i de foregående år, ville dens udfald, og derfor også erklæringen, sandsynligvis have været anderledes.

GD DEVCO’s kontrolsystem er baseret på forudgående kontroller, der udføres, før de udgifter, støttemodtagerne har anmeldt, godtgøres. Frekvensen af fejl, vi konstaterede — herunder også en del fejl i endelige betalingsanmodninger, som havde været genstand for forudgående ekstern revision og udgiftskontrol — tyder også i år på, at der er svagheder i denne kontrol.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• nøje overvåger gennemførelsen af undersøgelsen af restfejlfrekvensen, navnlig for at sikre, at det er i overensstemmelse med den gældende metode og behørigt begrundet, når man forlader sig fuldt ud på tidligere kontrolarbejde
• i den årlige aktivitetsrapport igen oplyser om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen, hvor det antages, at den utestede population er fri for fejl
• træffer afgørende foranstaltninger til at håndhæve retningslinjerne for godkendelse af udgifter med henblik på at undgå godkendelser af for store beløb
• træffer foranstaltninger til at sikre, at kun afholdte udgifter godkendes i forbindelse med transaktioner vedrørende EU’s Trustfond for Infrastrukturer i Afrika
• tilføjer en indikator med henblik på at overvåge ældningen af de forskudsbidrag, der udbetales til trustfonde
• i forbindelse med den aktuelle opfølgning på Cotonou foreslår en relevant løsning på uoverensstemmelsen mellem EUF’s budget- og ansvarlighedsmæssige forhold.

 

¹ Dette skøn er baseret på 50 fejl, som medlemsstaternes revisionsmyndigheder allerede havde opdaget, og tager højde for korrektioner på i alt 101 million euro vedrørende udgifter fra begge perioder.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater.

Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU’s politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Som fastsat i vores strategi for 2018-2020 agter vi at anvende attestationstilgangen i forbindelse med hele vores revisionserklæring, hvilket betyder, at vi vil basere vores erklæring på Kommissionens (forvaltnings)erklæring. Dette har vi gjort i forbindelse med vores arbejde vedrørende regnskabernes rigtighed siden 1994. I år gennemførte vi et pilotprojekt, hvor vi udvidede denne tilgang til at omfatte EU-udgifterne på området »Økonomisk, social og territorial samhørighed«.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi efterprøver de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde have været godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer, om fejlene er gennemgribende.
• Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

 

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: http://www.eca.europa.eu.
Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for 2017.
På vores websted findes et glossar med de tekniske udtryk, vi bruger i vores publikationer (https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/GLOSSARY_AR_2017/GLOSSARY_AR_2017_DA.pdf).

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUauditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

Print	ISBN 978-92-847-0138-4	doi:10.2865/8619	QJ-02-18-847-DA-C
PDF	ISBN 978-92-847-0145-2	doi:10.2865/05343	QJ-02-18-847-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-0210-7	doi:10.2865/828007	QJ-02-18-847-DA-Q

 

OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2018.

Gengivelse af andet indhold end fotos er tilladt med angivelse af kilde.

Gengivelse af følgende fotos er tilladt med angivelse af kilde og navn på fotografer og/eller arkitekter (hvis oplyst):

Side *: © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Den Europæiske Revisionsret

Side *: © De Europæiske Fællesskaber, 2001, kilde: Europa-Kommissionen — Audiovisual Service

Side *: © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Den Europæiske Revisionsret

Side *: © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Mauro Bottaro. Arkitekter: Lucien De Vestel, Jean Gilson, A&J Polak. Renovering: Berlaymont 2000.

Side *: © Den Europæiske Union, 2014, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Georges Boulougouris

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, 2018/Charly Triballeau

Side * (til højre): © Den Europæiske Union, 2012, kilde: Europa-Parlamentet/Thierry Roge

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Jennifer Jacquemart

Side * (til højre): © Den Europæiske Union, 2017/Jennifer Jacquemart

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Parlamentet, Reference EP044217/Mohammed Kamal

Side * (til højre): © Den Europæiske Union, 2008, kilde: Europa-Parlamentet

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Paul Faith

Side * (til højre): © Den Europæiske Union, 2011/Etienne Ansotte

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, 2014, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Rémy Gabalda

Side * (til højre): © Den Europæiske Union, 2011, kilde: Europa-Parlamentet, Reference 7644

Side *: © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Ashraf Shazly

Side * (til venstre): © Den Europæiske Union, 2017, kilde: Europa-Parlamentet/Fred Marvaux. Louise Weiss-Bygningen: © Architecture Studio.

Side * (til højre): © Den Europæiske Union, 2018/Etienne Ansotte. Arkitekt: Philippe Samyn.

Side *: © Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil — EU-Udenrigstjenesten

Side *: © Den Europæiske Union, kilde: Den Europæiske Revisionsret. Arkitekterne bag Revisionsrettens bygninger: Jim Clemes (2004 & 2013) og Paul Noël (1988).