ESF-støtte til bekæmpelse af langtidsledighed: Foranstaltninger skal være mere målrettede og skræddersyede og bedre overvågede

Resumé

I Med langtidsledige menes personer, der har været arbejdsledige i mindst 12 måneder. At være uden et formelt job i så lang tid kan have alvorlige konsekvenser for de enkelte berørte, såsom større risiko for fattigdom, social udstødelse og sågar sundhedsmæssige problemer. Langtidsledighed påvirker således også vores sociale struktur. Samtidig har langtidsledighed, set ud fra et økonomisk perspektiv, en negativ indvirkning på væksten og de offentlige finanser.

II I EU er arbejdsmarkedspolitikker et nationalt anliggende: Det er medlemsstaterne (undertiden sammen med regionerne), der er ansvarlige for beslutningstagningen omkring (langtids-)ledighed - og gennemførelsen af relevante foranstaltninger til nedbringelse heraf. Samtidig arbejder medlemsstaterne sammen med EU på at udvikle en koordineret beskæftigelsesstrategi, navnlig for at fremme en veluddannet, velkvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke, og arbejdsmarkeder, der er omstillingsdygtige over for økonomiske forandringer. Inden for strategirammen består EU's rolle i at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne samt at støtte - og om nødvendigt supplere - medlemsstaternes indsats.

III Kommissionen har siden 2011 revideret medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitikker gennem processen med det europæiske semester. På grundlag af Kommissionens analyse har Rådet vedtaget en række landespecifikke henstillinger, hvori det anmoder de berørte medlemsstater om at træffe specifikke foranstaltninger mod langtidsledighed, der bl.a. indebærer en individualiseret tilgang. I 2016 blev denne tilgang støttet gennem Rådets henstilling om langtidsledighed.

IV Den Europæiske Socialfond (ESF) er EU's vigtigste finansielle instrument til støtte for medlemsstaternes aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. I perioden 2014-2020 var fire af de 11 tematiske mål, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde, relevante for ESF, og tre af dem omhandlede i det mindste delvist spørgsmålet om langtidsledighed. Navnlig blev der afsat ca. 11,4 milliarder euro til investeringsprioriteten "Adgang til beskæftigelse for jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken, herunder langtidsledige og personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, også gennem lokale beskæftigelsesinitiativer og støtte til arbejdstagernes mobilitet". Dette er den eneste investeringsprioritet, der specifikt vedrører langtidsledige, sammen med andre grupper af ugunstigt stillede jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken. Ifølge Kommissionen dækker denne prioritet ca. halvdelen af ESF's samlede udgifter til foranstaltninger vedrørende langtidsledighed.

V I vores revision vurderede vi, om ESF-finansieringen i perioden 2014-2020 gennem investeringsprioriteten "adgang til beskæftigelse" var effektiv med hensyn til at bekæmpe langtidsledighed. Vi analyserede navnlig, i hvilket omfang ESF-ressourcetildelingen var målrettet mod foranstaltninger, der hjalp langtidsledige med at finde et job. Vi undersøgte desuden, om medlemsstaterne anvendte en individualiseret tilgang, når de gennemførte foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse", for at fremme langtidslediges (gen-)indtræden på arbejdsmarkedet. Endelig undersøgte vi, om Kommissionen havde taget de nødvendige skridt til at indhente relevante og tilstrækkelige data til at fastslå ESF-støttens indvirkning på langtidsledighed.

VI Vi konstaterede, at der under ESF's foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" blev finansieret forskellige interventioner i perioden 2014-2020, som var til gavn for mange langtidsledige. Disse ESF-foranstaltninger var primært målrettet mod langtidsledige som undergruppe, enten af alle arbejdsledige og/eller af "ugunstigt stillede" grupper. Det var i overensstemmelse med finansieringsmulighederne for denne investeringsprioritet, som henviser til langtidsledige, men omfatter alle jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken. Denne tilgang fandt også anvendelse på andre relevante ESF-investeringsprioriteter. På grundlag af de tilgængelige data for prioriteten om "adgang til beskæftigelse" bemærkede vi også, at andelen af langtidsledige, der modtog støtte under ESF's foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse", ikke nødvendigvis afspejlede problemets omfang i nogle medlemsstater.

VII Vores analyse viste også, at idéen om en individualiseret tilgang ikke altid blev taget op i forbindelse med de ESF-foranstaltninger, der blev gennemført i perioden 2014-2020. Det ville have været en chance for at øge effektiviteten af ESF-foranstaltninger med hensyn til de langtidsledige, da disse måske ikke altid har opfyldt denne gruppes specifikke behov.

VIII Vores revision fremhæver også en anden hyppig svaghed i ESF's overvågnings- og evalueringsramme: Manglen på en specifik udgiftskategori for forskellige målgrupper (såsom langtidsledige) gør det vanskeligt ikke alene at fastslå, hvor mange EU-midler der er blevet afsat til sådanne foranstaltninger, men også at evaluere resultaterne og indvirkningen på målgruppen.

IX For programperioden 2021-2027 anbefaler vi, at Kommissionen:

• insisterer på, at medlemsstaterne specifikt tager sigte på langtidsledige og deres behov gennem ESF+, hvor den nationale eller regionale langtidsledighed er høj
• insisterer på, at medlemsstaterne anvender en individualiseret tilgang på alle langtidsledige, når de gennemfører foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" under ESF+
• evaluerer effektiviteten af foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" med hensyn til de langtidsledige.

Indledning

Langtidsledighed: et vedvarende problem på arbejdsmarkederne i nogle medlemsstater

01 I EU har langtidsledighed i mange år været indkredset som et særligt problem. Mennesker, der er arbejdsledige i længere perioder, har sværere ved at finde job, fordi de mister motivation, tillid og kompetencer^[1]. Desuden kan arbejdsgivere være mere tilbageholdende med at ansætte en person, der ikke har været i arbejde længe^[2]. Lange ledighedsperioder medfører en større risiko for fattigdom, social udstødelse og sågar sundhedsmæssige problemer^[3]. Langtidsledighed påvirker således også vores sociale struktur. Samtidig har langtidsledighed, set ud fra et økonomisk perspektiv, en negativ indvirkning på væksten og de offentlige finanser^[4].

02 Tekstboks 1 definerer termen "langtidsledighed". Definitionen følger Den Internationale Arbejdsorganisations retningslinjer, og Eurostat anvender den ved fremstillingen af data om langtidsledighed i EU.

03 I EU blev langtidsledigheden forværret af den finansielle og økonomiske krise, der indtraf i slutningen af det 21. århundredes første årti: I 2014 var ca. 11 % af alle erhvervsaktive arbejdsledige, sammenlignet med ca. 9 % i 2009. Samtidig havde ca. 50 % af alle arbejdsledige været uden job i mere end et år i 2014, sammenlignet med ca. 34 % i 2009. For nylig er situationen stort set vendt tilbage til niveauet før krisen. Ifølge de seneste tilgængelige årlige data (2020) var der 15 millioner jobsøgende i EU-27, hvoraf 35 % (5,3 millioner personer) var langtidsledige (jf. figur 1, figur 2 og bilag I for situationen i de enkelte medlemsstater). De økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien øger imidlertid risikoen for, at denne nedadgående tendens vender i de kommende år.

04 Selv om langtidsledigheden i gennemsnit faldt på EU-plan i forbindelse med den økonomiske genopretning efter finanskrisen, har fremgangen været ujævn, og der er fortsat store forskelle i langtidsledigheden mellem medlemsstaterne. Data fra Eurostat for 2020, der forelå på tidspunktet for revisionen, viser, at syv medlemsstater^[6] lå over gennemsnittet for EU-27, hvad angår langtidsledighed som andel af den samlede ledighed (35,4 %), sammenlignet med 10^[7] i 2014. Af disse syv lande nåede Grækenland og Italien op på henholdsvis 66,5 % og 51,5 %. Tre andre medlemsstater (Belgien, Bulgarien og Slovakiet) havde en langtidsledighedsprocent som andel af den samlede ledighed på over 40 %, mens Slovenien og Frankrig havde en langtidsledighedsprocent på over 35 % (jf. bilag I). Langtidsledighedsprocenten i disse medlemsstater er i gennemsnit 13,1 procentpoint højere end i EU-27 (sammenlignet med 9,2 procentpoint i 2014).

05 På regionalt plan er forskellene i langtidsledigheden endnu større. Dette illustreres ved at udtrykke langtidsledigheden som procentdel af den erhvervsaktive befolkning: I 2019 havde omkring en tredjedel af EU-27-regionerne (ved anvendelse af Eurostats NUTS 2-klassifikation) en langtidsledighedsprocent, der lå over gennemsnittet for EU-27 (2,8 %). Langtidsledigheden lå mellem 0,3 % og 18,4 % (jf. billede 1 og billede 2).

06 Ud over at overvåge data om langtidsledighed overvåger Kommissionen ændringer i andelen af potentielle arbejdstagere i EU, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke er jobsøgende, herunder personer i kategorien af personer, der har opgivet at søge arbejde ("modløse jobsøgende")^[8]. Da disse potentielle arbejdstagere ikke aktivt søger arbejde, tælles de ikke som arbejdsledige og/eller langtidsledige, men som personer uden for arbejdsstyrken.

07 Eurostatdata viser, at finanskrisen i 2008 førte til, at flere mennesker faldt ud af arbejdsmarkedet og dermed arbejdsstyrken, og at denne udvikling toppede i 2013-2014 med omkring ni millioner personer, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke var jobsøgende, herunder mere end fem millioner i underkategorien af personer, der havde opgivet at søge arbejde. Efterfølgende faldt antallet af potentielle "modløse" jobsøgende frem til 2020, hvor antallet igen steg til 3,5 millioner, samtidig med en stigning i den samlede kategori af personer, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke var jobsøgende (jf. figur 3).

08 Disse data viser imidlertid ikke, hvor mange af de personer, der tidligere var regnet som langtidsledige, der ophørte med at lede efter job, fordi de var blevet "modløse". I statistikkerne regnes de ikke som langtidsledige, men som personer uden for arbejdsstyrken, hvilket betyder, at antallet af langtidsledige automatisk reduceres. Der er risiko for, at dette fejlagtigt kan give indtryk af en positiv ændring i beskæftigelsessituationen i et givet geografisk område.

EU-initiativer på området for beskæftigelsespolitikker

Beskæftigelsespolitikker: et nationalt anliggende

09 I EU er arbejdsmarkedspolitikker et nationalt anliggende: Det er medlemsstaterne (undertiden sammen med regionerne), der er ansvarlige for beslutningstagningen omkring (langtids-)ledighed - og gennemførelsen af relevante foranstaltninger til nedbringelse heraf. Samtidig arbejder medlemsstaterne sammen med EU på at udvikle en koordineret beskæftigelsesstrategi, navnlig for at fremme en veluddannet, velkvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke, og arbejdsmarkeder, der er omstillingsdygtige over for økonomiske forandringer. Inden for sin strategi- og koordineringsramme fremmer EU ikke alene samarbejdet mellem medlemsstaterne, men støtter også - og supplerer om nødvendigt - medlemsstaternes indsats^[9].

EU's Europa 2020-strategi

10 I 2010 foreslog Kommissionen Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst^[10] med henblik på en bedre koordinering af de nationale politikker og EU's politikker. Ét af de fem overordnede mål vedrører beskæftigelse, nærmere bestemt en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen i alderen 20-64 år fra 69 % til mindst 75 % i 2020. Det Europæiske Råd vedtog denne strategi i marts 2010.

11 Som led i Europa 2020-strategien vedtog Kommissionen initiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og job"^[11]. Heri foreslås 13 aktioner, der sigter mod at få Europas arbejdsmarked til at fungere bedre gennem øget jobfleksibilitet og -sikkerhed, incitamenter til at investere i uddannelse, anstændige arbejdsvilkår og lettere jobskabelse.

12 En anden vigtig del af Europa 2020-strategien er den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS), som blev indført i 1992. Den er hjørnestenen i EU's beskæftigelsespolitik og har til formål at skabe flere og bedre job i hele EU. Strategien gennemføres gennem det europæiske semester. Rådets Beskæftigelsesudvalg (EMCO), som er det vigtigste rådgivende udvalg for beskæftigelses- og socialministrene i Rådet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EPSCO) på beskæftigelsesområdet, støtter gennemførelsen af denne strategi.

Processen med det europæiske semester

13 Gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi er en integreret del af processen med det europæiske semester, som er en årlig cyklus for makroøkonomisk, budgetmæssig og strukturpolitisk samordning mellem medlemsstaterne. Som led i det europæiske semester forelægger medlemsstaterne deres nationale reformprogrammer, som Kommissionen derefter analyserer for at sikre overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

14 Kommissionen og Rådet følger nøje den beskæftigelsesmæssige situation og de sociale forhold i medlemsstaterne gennem deres fælles beskæftigelsesrapport, foreslået af Kommissionen og vedtaget, efter høringer og reguleringer, af Rådet. Denne vurdering afspejles også i Kommissionens landerapporter, som analyserer medlemsstaternes økonomiske politikker, og i dens landespecifikke henstillinger. Siden dens indførelse i 2010 er der i pakken vedrørende det europæiske semester også medtaget beskæftigelsesretningslinjer, hvor Kommissionen foreslår fælles prioriteter og mål for beskæftigelsespolitikker, som skal godkendes af de nationale regeringer og vedtages af Rådet for Den Europæiske Union.

15 EU har anerkendt betydningen af langtidsledighed på politisk niveau og har fremsat flere landespecifikke henstillinger vedrørende dette som led i processen med det europæiske semester. Mellem 2011 og 2020 fremsatte EU sådanne henstillinger til 15 medlemsstater, og henstillingerne for 11 af disse blev fremsat i perioden forud for vedtagelsen af de operationelle programmer for 2014-2020. I gennemførelsesperioden for de operationelle programmer (2015-2020) modtog fire af disse medlemsstater endnu en henstilling, og yderligere fire modtog én for første gang efter 2014.

En individualiseret tilgang er afgørende for, at aktive arbejdsmarkedspolitikker kan være effektive

16 Aktive arbejdsmarkedspolitikker defineres af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) som alle sociale udgifter (bortset fra uddannelse), der har til formål at forbedre modtagernes muligheder for at finde lønnet beskæftigelse eller på anden måde øge deres indtjeningsevne^[12]. Ifølge Kommissionen omfatter aktive arbejdsmarkedspolitikker fire hovedkategorier: erhvervsuddannelse, hjælp til jobsøgning, herunder vejledning og rådgivning, ansættelsesincitamenter målrettet mod beskæftigelse i den private sektor og programmer for direkte jobskabelse i den offentlige sektor^[13].

17 Effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker er afgørende for at imødekomme (langtids-)lediges behov og hjælpe dem til at (gen-)indtræde på arbejdsmarkedet. Ifølge Kommissionen er de forskellige typer af aktive arbejdsmarkedspolitikker ikke lige velegnede for alle arbejdsledige: De vil kun være effektive, hvis de er målrettet mod den rigtige befolkningsgruppe, består af skræddersyede foranstaltninger baseret på en individualiseret tilgang og overvåges og evalueres, for så vidt angår resultater, med henblik på at tilpasse fremtidige foranstaltninger^[14].

18 En individualiseret tilgang tager højde for de arbejdslediges særlige problemer og sikrer, at ydelserne skræddersys til deres individuelle behov. Det er særlig vigtigt for langtidsledige, som har vanskeligere ved at (gen-)indtræde på arbejdsmarkedet. Eurostat anslår, at sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse i 2020 i gennemsnit er 11 % for langtidsledige og 25 % for korttidsledige. De største forskelle mellem langtidsledige og korttidsledige blev konstateret i Belgien og Ungarn (over 22 procentpoint), mens de mindste var i Danmark, Kroatien og Sverige, hvor tallet var under 10 procentpoint^[15] (jf. bilag II). Selv om den gennemsnitlige andel af arbejdsledige, der overgik til beskæftigelse, for de korttidslediges vedkommende steg i perioden 2013-2020 (fra 21 % til 25 %), forblev den ydermere stabil for de langtidsledige (11 %).

19 EU har i flere politikdokumenter understreget betydningen af en individualiseret tilgang:

• Den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor en individualiseret tilgang er en af de arbejdslediges rettigheder sammen med en grundig individuel vurdering, inden for 18 måneder efter at de er blevet arbejdsledige^[16].
• Rådets retningslinjer for beskæftigelsen fra 2010, 2015 og 2018, som slog til lyd for at styrke arbejdsformidlingen med individualiserede tilbud, der er tilgængelige for alle, herunder de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og anbefalede individuel aktiv støtte til genindtræden på arbejdsmarkedet^[17].
• De fleste af Kommissionens landespecifikke positionspapirer nævnte behovet for at anvende en individualiseret tilgang og skræddersyede foranstaltninger.

20 I 2016 vedtog Rådet sin "henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet"^[18]. Henstillingen lægger særlig vægt på en individualiseret tilgang (jf. tekstboks 2).Selv om Kommissionen i sin evalueringsrapport fra 2019^[19] anerkendte, at der findes en mere holistisk tilgang til at yde individuel støtte, varierer omfanget af anvendelsen af en individualiseret tilgang betydeligt mellem medlemsstaterne. Dataene viser, at i alt 78,4 % af de langtidsledige var omfattet af en aftale om jobintegration i 2019. Imidlertid varierede dækningsgraden i 2019 i medlemsstaterne mellem 100 % og kun 11,2 %.

EU-støtte til medlemsstaters aktive arbejdsmarkedspolitikker

21 I perioden 2014-2020 var de vigtigste EU-finansieringskilder til gennemførelse af Europa 2020-strategien de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og, specifikt med hensyn til medlemsstaternes aktive arbejdsmarkedspolitikker, Den Europæiske Socialfond^[20] (ESF).

22 Fire af de 11 tematiske mål, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser^[21] for ESI-fondene for 2014-2020, er relevante for ESF, tre af dem er relevante for håndteringen af langtidsledighed:

• "Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet" (tematisk mål 8).
• "Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling" (tematisk mål 9).
• "Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring" (tematisk mål 10).

23 Hvert af de tematiske mål har en række investeringsprioriteter. Fem af disse prioriteter er relevante enten for at yde individuel støtte til langtidsledige (8i, 8ii, 9i og 10iii) eller for at håndtere ændringer i de offentlige arbejdsformidlinger og leveringen af tjenesteydelser (8vii). Af disse fem er det kun investeringsprioritet 8i ("Adgang til beskæftigelse for jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken, herunder langtidsledige og personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, også gennem lokale beskæftigelsesinitiativer og støtte til arbejdstagernes mobilitet" - nedenfor benævnt "adgang til beskæftigelse"), der specifikt vedrører de langtidsledige.^[22]

24 For perioden 2014-2020 blev i alt 27,7 milliarder euro eller 26 % af ESF-budgettet øremærket til "fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet" (tematisk mål 8). Omkring 11,4 milliarder euro blev afsat til foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" (investeringsprioritet 8i). Fire medlemsstater afsatte hver over 1 milliarder euro til investeringsprioritet 8i: Spanien, Italien, Polen og Slovakiet (jf. bilag III).

25 De fleste operationelle programmer under ESF omhandler de tematiske mål og investeringsprioriteter, der er mest relevante for langtidsledighed. Navnlig er der under 145 af de 178 operationelle programmer (81 %) afsat midler til tematisk mål 8. Under 106 operationelle programmer er der afsat midler til investeringsprioritet 8i. Desuden har alle medlemsstater på nær én oprettet operationelle programmer, hvorunder der er afsat midler til investeringsprioritet 8i.

26 ESF-midler kan anvendes til at støtte forskellige former for foranstaltninger og interventioner, der kan hjælpe langtidsledige med at finde et job (jf. tekstboks 3).

27 ESF-foranstaltninger og -interventioner med relation til langtidsledighed gennemføres af offentlige organer (nationale, regionale eller lokale arbejdsformidlinger), ikke-statslige organisationer og private virksomheder, der er udpeget af nationale eller regionale forvaltningsmyndigheder (eller formidlende organer), eller som udvælges via indkaldelser af forslag.

Covid-19-pandemiens indvirkning på beskæftigelsen

28 De nedlukninger, som medlemsstaterne indførte som reaktion på covid-19-pandemien fra marts 2020 og fremefter, havde betydelig indvirkning på den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i alle medlemsstater og de fleste erhvervssektorer, omend i forskellig grad. På den baggrund foreslog Kommissionen i foråret 2020 øjeblikkelige foranstaltninger til at håndtere pandemiens konsekvenser. SURE-instrumentet^[23], som støtter anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger til fastholdelse af arbejdspladser i hele EU, blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i maj 2020. Hidtil har denne ordning bidraget til at bremse stigningen i ledigheden trods et kraftigt fald i den økonomiske aktivitet.^[24] Når ordningen ophører i december 2022, er der imidlertid risiko for, at arbejdsløsheden stiger, og at de langtidsledige bliver berørt^[25].

29 Kommissionen foreslog også at anvende ESI-fondene mere fleksibelt. I april 2020 trådte investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirussen (CRII og CRII+), der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, i kraft. De giver mulighed for midlertidig medfinansiering på 100 % fra EU-budgettet og indførte yderligere fleksibilitet til at overføre budgetter mellem forskellige fonde og programmer. Som følge heraf besluttede mere end halvdelen af alle medlemsstater at ændre deres operationelle programmer med henblik på at give mulighed for 100 % medfinansiering af ESF-foranstaltninger og/eller for overførsel af yderligere midler fra andre ESI-fonde til operationelle programmer under ESF.

Revisionsomfang og -metode

30 Vores revision omfattede en vurdering af, om ESF-finansieringen for 2014-2020 gennem investeringsprioriteten om "adgang til beskæftigelse" imødekom de langtidslediges specifikke behov i henseende til at fremme deres (gen-)indtræden på arbejdsmarkedet. For at gøre dette så vi på tre særlige aspekter:

• Vi analyserede, i hvilket omfang ESF-ressourcetildelingen var målrettet mod foranstaltninger, der hjalp langtidsledige med at (gen-)indtræde på arbejdsmarkedet.
• Vi undersøgte, om medlemsstaterne anvendte en individualiseret tilgang ved gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse".
• Vi undersøgte, om Kommissionen havde taget de nødvendige skridt til at indhente relevante og tilstrækkelige data til at fastslå ESF-støttens indvirkning på langtidsledighed.

31 Vores analyse fokuserer på Kommissionens rolle og ansvar på det tidspunkt, hvor de operationelle programmer under ESF for 2014-2020 blev udarbejdet og efterfølgende gennemført. Vi analyserede relevant dokumentation og interviewede repræsentanter for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) og Eurostat som dataleverandør.

32 Vores analyse omfatter alle medlemsstater. Vi undersøgte desuden fire medlemsstater (Irland, Italien, Polen og Slovakiet) mere indgående, da de enten havde særlige problemer med langtidsledighed i begyndelsen af programperioden eller havde afsat en betydelig del af deres ESF-midler til investeringsprioritet 8i.

33 Vi analyserede fire operationelle programmer under ESF (ét for hver af de medlemsstater, vi udvalgte)^[26] og vurderede, om interventionslogikken for langtidsledighedsrelateret støtte bidrog til at løse langtidsledighedsproblemet. På grundlag af væsentlighed og gennemførelsesgrad reviderede vi også mellem én og tre aktioner vedrørende "adgang til beskæftigelse" for hvert operationelle program med henblik på at kontrollere, om de var blevet gennemført på en sådan måde, at der blev taget højde for de langtidslediges specifikke behov gennem anvendelse af en individualiseret tilgang. For hvert af de udvalgte operationelle programmer reviderede vi også 18-24 tilfældigt udvalgte personers individuelle sager. Disse personer havde været uden arbejde i mere end 12 måneder, men havde deltaget i en ESF-finansieret foranstaltning for langtidsledige. Vi reviderede i alt 78 sådanne enkeltsager. Derudover interviewede vi repræsentanter for de relevante nationale myndigheder (dvs. ministerier med ansvar for beskæftigelsespolitik samt forvaltningsmyndigheder og gennemførelsesorganer).

34 Vi udførte vores revisionsarbejde mellem september 2020 og juli 2021. Covid-19-relaterede rejse- og sundhedsrestriktioner betød, at vi ikke kunne foretage besøg på stedet. Alle møder med Kommissionen, de nationale myndigheder og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) blev afholdt via videokonference.

Bemærkninger

ESF var ikke altid specifikt målrettet mod de langtidsledige

35 Vi undersøgte, om Kommissionen støttede medlemsstaterne i programmeringsfasen på en sådan måde, at langtidsledighedsproblematikken blev afspejlet i udformningen af de operationelle programmer under ESF, og om foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" var målrettet mod langtidsledige, hvor det var relevant. Vi analyserede også, om den måde, hvorpå støtten blev gennemført, afspejlede langtidsledighedens omfang i medlemsstaterne.

ESF-støtten nåede ud til de langtidsledige gennem forskellige typer af interventioner

36 ESF-støttede aktioner forventes at supplere den allerede tilgængelige støtte til langtidsledige i en medlemsstat. Ved udgangen af 2020 var der indgået forpligtelser for ca. 96 % af den ESF-støtte, der var stillet til rådighed for langtidsledige via foranstaltninger under investeringsprioritet 8i, og 58 % var allerede blevet anmeldt til Kommissionen (jf. bilag III).

37 Ifølge data fra Kommissionen, som forelå på tidspunktet for revisionen, nåede ESF-midlerne ud til ca. 1,6 millioner langtidsledige, dvs. 36 % af de 4,4 millioner deltagere, der var omfattet af investeringsprioritet 8i. I fire medlemsstater (Spanien, Italien, Polen og Slovakiet) nåede ESF-støtten ud til mere end 100 000 langtidsledige (jf. tabel 1). Det gjorde den gennem forskellige typer af interventioner vedrørende "adgang til beskæftigelse", såsom vejledning og støtte (20 %), finansielle incitamenter (17 %), uddannelse (8 %) og en kombination af disse (30 %)^[27].

38 I de fire medlemsstater, vi udvalgte, konstaterede vi, at alle de vigtigste ESF-interventionstyper blev anvendt, omend i forskelligt omfang. Det italienske operationelle program fokuserede hovedsagelig på finansielle incitamenter til ansættelse, mens det irske fokuserede på uddannelse. Polen tilbød normalt kombinerede handlingspakker, som hovedsagelig omfattede uddannelse og praktikophold. I Slovakiet var ansættelsesincitamenter og direkte jobskabelse mere almindeligt (jf. tekstboks 4).

Mange ESF-interventioner fokuserede på arbejdsløshed generelt, men ikke specifikt på langtidsledige

39 Før ESF-programmerne for perioden 2014-2020 blev vedtaget, blev 11,4 millioner mennesker betragtet som langtidsledige, dvs. 5,5 % af den erhvervsaktive befolkning eller 48,3 % af den samlede ledighed (i 2013) (jf. bilag I).

40 Kommissionen analyserede langtidsledighedsspørgsmålet, da den udarbejdede sine landespecifikke positionspapirer, der gik forud for partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer for 2014-2020. Kommissionen stod endvidere i spidsen for drøftelser med medlemsstaterne om prioritering af behovene. 19 ud af 27 positionspapirer for EU-27 fremhævede langtidsledighed som et specifikt problem. I 17 af disse 19 angav Kommissionen langtidsledige som en finansieringsprioritet, og i tre tilfælde nævnte den langtidsledighed som et problem henhørende under "vigtigste udfordringer".

41 Imidlertid indeholdt ESIF-lovgivningen for 2014-2020^[28] ikke nogen investeringsprioritet specifikt rettet mod langtidsledighed. ESF støttede de langtidsledige, men som led i mere vidtrækkende mål, hvilket gjorde det vanskeligt at fastslå, hvor mange EU-midler der blev afsat til foranstaltninger vedrørende langtidsledighed.

42 I alt blev der under 145 ud af 178 (eller 81 %) af de operationelle programmer under ESF for 2014-2020 (ikke medregnet Det Forenede Kongerige og programmerne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet) afsat midler til tematisk mål 8 om beskæftigelse^[29]. Men kun omkring en tredjedel af alle operationelle programmer under ESF i 14 medlemsstater^[30] vedrører specifikt støtte til langtidsledige^[31]. Vi konstaterede også, at dette ikke var tilfældet for fem medlemsstater (Bulgarien, Letland, Malta, Ungarn og Cypern), hvor langtidsledigheden var større end EU-gennemsnittet, da de operationelle programmer blev forhandlet i 2013.

43 En undersøgelse fra 2019^[32] om bæredygtigheden og effektiviteten af resultaterne for ESF-deltagere viste, at 101 interventioner fokuserede på støtte til langtidsledige. Samtidig kan yderligere 158 interventioner have vedrørt langtidsledige, men ikke specifikt (de fokuserede på ledighed generelt, samtidig med at de kun potentielt omfattede langtidsledige).

44 Vores analyse af aktioner opført under investeringsprioritet 8i for de fire udvalgte operationelle programmer bekræftede, at selv om der var tilfælde, hvor langtidsledige var den eneste målgruppe for interventionerne, var interventionerne normalt kun målrettet mod langtidsledige som en undergruppe af enten alle arbejdsledige og/eller "ugunstigt stillede grupper" inden for det operationelle program.

Nogle af de ESF-foranstaltninger, vi undersøgte, indebar en risiko for "creaming"-effekter

45 Hvis arbejdsmarkedsaktioner ikke specifikt målrettes, er der risiko for, at personer, der med større sandsynlighed vil finde beskæftigelse, prioriteres på bekostning af personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, såsom de langtidsledige (den såkaldte "creaming"-effekt). For eksempel fremgår det af én undersøgelse foretaget af Kommissionen, at en "arbejde først"-tilgang kan resultere i, at tjenesteudbydere forsøger at fokusere på personer, der har størst sandsynlighed for at opnå jobresultater^[33]. I en anden undersøgelse fra Kommissionen^[34] anbefales det, at de offentlige arbejdsformidlinger på forhånd udvælger deltagere, så "creaming"-effekten undgås. Dette er med til at understrege behovet for, at ESF-interventioner målrettes specifikt mod langtidsledige fra starten.

46 Vores analyse afdækkede også en risiko for en "creaming"-effekt i nogle af de operationelle programmer under ESF, som vi undersøgte i forbindelse med denne revision: I Polen f.eks. blev det i en evaluering af det operationelle program, vi udvalgte^[35], bemærket, at de 30-39-årige var overrepræsenteret blandt de støttede deltagere. Disse havde allerede større sandsynlighed for at finde et job end andre aldersgrupper. I Italien var der risiko for, at deltagelseskriterierne for ansættelsesincitamentet ikke i tilstrækkelig grad mindskede "creaming"-effekten, da arbejdsgiverne kunne vælge en hvilken som helst ung arbejdstager uanset dennes jobmuligheder. Som følge af covid-19-pandemien kan antallet af korttidsledige stige. Da disse er lettere at nå ud til end langtidsledige, kan "creaming"-risikoen blive forværret, hvis der mangler foranstaltninger specifikt udformet til langtidsledige.

Foranstaltningerne vedrørende "adgang til beskæftigelse" finansieret under ESF afspejlede i flere medlemsstater ikke altid problemets omfang, når det gjaldt langtidsledighed

47 Som anført i punkt 37 modtog 1,6 millioner langtidsledige støtte under ESF's foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse". Vi bemærkede imidlertid, at de langtidsledige, der fik støtte i flere medlemsstater, havde været underrepræsenteret i forbindelse med ESF's foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" set i forhold til langtidsledighedsprocenten i de samme medlemsstater.

48 På EU-plan udgør de langtidsledige 38 % af alle arbejdsledige, der modtager støtte under ESF's investeringsprioritet 8i om "adgang til beskæftigelse". Vi analyserede også procentdelen af ESF-støttede langtidsledige og alle arbejdsledige ESF-støttede deltagere for hver af medlemsstaterne i EU-27 på grundlag af data i disses årlige gennemførelsesrapporter for 2019. Vi sammenlignede dette tal med det nationale gennemsnit for langtidsledigheden som en andel af den samlede ledighed i perioden 2014-2019. Denne analyse viste forskelle for 15 medlemsstater: De er særlig relevante for Rumænien, Portugal, Ungarn, Frankrig, Malta og Letland, hvor forskellen overstiger 20 procentpoint (jf. tabel 1).

49 Vores seneste beretning om performance pegede også på en underrepræsentation af langtidsledige deltagere i ESF's beskæftigelsesforanstaltninger: Den viste navnlig, at den højeste deltagelse i alle ESF-beskæftigelsesforanstaltninger var blandt personer, der var erhvervsaktive eller arbejdsledige, men tættere på arbejdsmarkedet, mens personer, der var mere afkoblet fra arbejdsmarkedet, var vanskelige at nå (arbejdsledige 40 %, ansatte 26 %, langtidsledige 22 %, personer uden for arbejdsstyrken 12 %)^[36].

50 Selv om alle fire udvalgte operationelle programmer støttede langtidsledige, konstaterede vi, at nogle af de oprindeligt planlagte aktioner, der specifikt var målrettet mod langtidsledige, enten ikke var blevet gennemført med ESF-støtte eller havde fået udvidet deres fokus. Det var tilfældet i Irland og Italien. I Irland omfattede det operationelle program oprindeligt en aktion, der var direkte målrettet mod langtidsledige, men aktionen blev i sidste ende trukket tilbage fra det operationelle program og finansieret af medlemsstaten. I Italien var beskæftigelsesincitamenterne ikke specifikt målrettet mod langtidsledige, selv om det var tanken bag det operationelle program, da de var åbne for andre kategorier af arbejdsledige og omfattede omdannelsen af tidsbegrænsede kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter. Desuden blev der ikke gennemført uddannelsesforanstaltninger, der ellers var planlagt i det operationelle program, undtagen som led i systemaktioner, der ikke var målrettet mod individuelle langtidsledige.

51 I Slovakiet var de aktioner, der var fastlagt på niveauet for det operationelle program, også målrettet mod arbejdsledige generelt. Fire af de 27 nationale projekter, der blev gennemført under investeringsprioritet 8i, var ydermere udelukkende målrettet mod langtidsledige. To eksempler vises i tekstboks 5.

Det var ikke altid muligt at fastslå en forbindelse mellem støtte til "adgang til beskæftigelse" under ESF og en individualiseret tilgang

52 Ud over ESF's indsats for at bekæmpe langtidsledighed undersøgte vi, om der i forbindelse med støtte til "adgang til beskæftigelse" under ESF blev anvendt en individualiseret tilgang for at imødekomme de langtidslediges specifikke behov (jf. punkt 16-20).

53 Forhåndsbetingelser var et redskab i perioden 2014-2020, der skulle sikre, at medlemsstaternes systemer opfyldte kravene til produktiv og effektiv anvendelse af EU-midler. Medlemsstaterne vurderede selv deres opfyldelse på grundlag af forud fastsatte kriterier, og dette skulle kontrolleres af Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af partnerskabsaftalen og de operationelle programmer. Forhåndsbetingelse 8.1 ("Aktive arbejdsmarkedspolitikker udformes og leveres på grundlag af beskæftigelsesretningslinjerne"), som var knyttet til investeringsprioritet 8i, indeholdt et kriterium vedrørende de offentlige arbejdsformidlingers evne til at anvende en individualiseret tilgang. Desuden påpegede Kommissionen i 2015, at begrænsninger i individualiserede tjenester er en første drivkraft for ineffektiv udformning af aktivering, og at effektiv udformning af aktivering kombinerer individualiserede tjenester til jobsøgende og arbejdsgivere og et skræddersyet tilbud baseret på aktive arbejdsmarkedspolitikker^[37].

54 Med hensyn til de fire operationelle programmer i vores stikprøve vurderede medlemsstaterne og Kommissionen forhåndsbetingelse 8.1 som værende opfyldt. Denne vurdering blev kun foretaget i begyndelsen af programmeringsperioden, da retsgrundlaget ikke krævede, at Kommissionen skulle vurdere, om betingelserne fortsat var opfyldt, når de operationelle programmer blev gennemført^[38]. Vi konstaterede imidlertid, at Kommissionen i efterfølgende landerapporter for to udvalgte operationelle programmer (Irland og Slovakiet) anførte, at de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet var utilstrækkelig til at levere individualiserede tilbud^[39].

55 De offentlige arbejdsformidlinger i Irland, Italien og Slovakiet præsterede måske nok en individualiseret tilgang for personer registreret som langtidsledige. De sendte imidlertid ikke denne information til de organer, der gennemfører aktioner under ESF, og disse organer anmodede heller ikke specifikt herom.

56 I Polen skal der anvendes individualiseret støtte i forbindelse med alle aktioner, der gennemføres under det operationelle program under ESF (jf. tekstboks 6).

57I 2016 fremsatte Rådet sin henstilling, hvori det slog til lyd for at anvende en individualiseret tilgang til at hjælpe langtidsledige med at (gen-)indtræde på arbejdsmarkedet (jf. punkt 20). Vi konstaterede, at denne henstilling ikke førte til, at nogen af de operationelle programmer, vi undersøgte, blev ændret eller suppleret af en tilhørende handlingsplan, undtagen i tilfældet Slovakiet. I en undersøgelse foretaget af Kommissionen i 2019 blev det påpeget, at forvaltningsmyndigheder og formidlende organer ikke altid syntes at være opmærksomme på henstillingen^[40].

58 Rådets Beskæftigelsesudvalg (EMCO) overvåger gennemførelsen af Rådets henstilling baseret på indikatorrammen. Denne overvågning er adskilt fra ESF. Med hensyn til anvendelsen af en individualiseret tilgang rapporterede de fleste medlemsstater, at covid-19-pandemien havde haft negativ indvirkning på de offentlige arbejdsformidlingers evne til at udføre individualiseret rådgivning eller profilering som følge af begrænset adgang til og tilgængelighed af tjenester.

Nye ordninger for perioden 2021-2027 under "ESF+"

59 Med forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027^[41] indføres en række fremskridt, f.eks. at grundforudsætninger afløser forhåndsbetingelser. Med hensyn til ESF+'s specifikke målsætning om "adgangen til arbejdsmarkedet" omfatter kriterierne for grundforudsætningen "strategisk politikramme for aktive arbejdsmarkedspolitikker" også ordninger for profilering af jobsøgende og vurdering af deres behov.

60 Et nyt element i programmeringsperioden 2021-2027 er, at medlemsstaterne skal sikre, at de nyligt indførte grundforudsætninger opfyldes og anvendes i hele programperioden, og underrette Kommissionen om eventuelle ændringer.^[42] Hvis en grundforudsætning ikke længere er opfyldt, bør Kommissionen ikke godtgøre udgifterne.

61 Desuden var der i perioden 2014-2020 ingen forbindelse mellem forhåndsbetingelsernes indhold og de udvalgte foranstaltningers støtteberettigelse. Dette er blevet ændret for perioden 2021-2027: Forvaltningsmyndighederne skal nu "sikre, at de udvalgte operationer, der er omfattet af en grundforudsætning, er i tråd med de hertil svarende fastlagte strategier og planlægningsdokumenter for opfyldelse af den pågældende grundforudsætning"^[43].

ESF's overvågningssystem alene gør det ikke muligt at foretage en fuldstændig vurdering af foranstaltningernes resultater blandt de langtidsledige

62 Kommissionen overvåger gennemførelsen af operationelle programmer gennem møder med forvaltningsmyndigheder, udpegede overvågningsudvalg, årlige gennemgangsmøder og årlige gennemførelsesrapporter, der forelægges af regionale og nationale forvaltningsmyndigheder. Det omfatter rapportering om finansielle data, indikatorer og delmål. Kommissionen gennemgår rapporterne og forelægger sine konklusioner for medlemsstaterne. Vi undersøgte, om overvågningsrammen gør det muligt at vurdere effektiviteten af resultaterne af ESF's foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" med hensyn til de langtidsledige.

Mangler i ESF's overvågningsramme for 2014-2020 begrænser Kommissionens mulighed for at danne sig et overblik over resultaterne

63 Overvågningsrammen for programperioden 2014-2020 fastsatte fælles output- og resultatindikatorer for registrering af resultaterne af de investeringsprioriteter, specifikke mål og aktioner, der var fastsat i det operationelle program^[44]. Der var to outputindikatorer for langtidsledighed:

• den fælles outputindikator "CO01 - arbejdsløse, herunder langtidsledige", som omfattede arbejdsledige generelt og langtidsledige som undergruppe
• den fælles outputindikator "CO02 - langtidsledige", som direkte vedrørte langtidsledige. De data, der blev indrapporteret under denne indikator, var en undergruppe af de data, der blev indrapporteret for den fælles indikator "CO01".

Overvågningsrammen indeholdt ingen fælles resultatindikator(er), der var specifik(ke) for langtidsledighed.

64 Medlemsstaterne skulle årligt rapportere om alle fælles indikatorer, men var ikke forpligtet til at fastsætte mål for dem alle (der blev kun fastsat CO02-mål for 27 operationelle programmer under ESF ud af 178). Medlemsstaterne kunne fastsætte programspecifikke indikatorer, hvis dette var mere hensigtsmæssigt med hensyn til at registrere resultaterne af de planlagte investeringer.

65 Vi konstaterede visse mangler i overvågningsrammen, som kunne forhindre Kommissionen i at danne sig et fuldstændigt overblik over ESF-interventionernes resultater med hensyn til langtidsledighedsrelateret støtte.

66 De 106 operationelle programmer under ESF (bortset fra Det Forenede Kongeriges programmer), der afsatte midler til investeringsprioritet 8i, fastsatte i alt 357 særskilte output- og resultatindikatorer. Imidlertid var næsten alle (328) programspecifikke, og der foreligger ikke samlede oplysninger om, hvor mange programspecifikke indikatorer der vedrører langtidsledighed. For de udvalgte operationelle programmer blev der fastsat specifikke programresultatindikatorer vedrørende langtidsledige i to af de fire medlemsstater, vi undersøgte (Irland og Italien).

67 Desuden anvender ikke alle medlemsstater altid definitionen af langtidsledighed (til ESF-overvågningsformål) på samme måde. I Italien blev deltagerne betragtet som langtidsledige, hvis de tjente mindre end ca. 8 000 euro om året. I Irland kan personer, der modtager "jobseeker's assistance", i henhold til de nationale bestemmelser være fuldtidsledige eller arbejde i op til tre dage om ugen. Fordi der er anvendt forskellige definitioner af langtidsledighed, er den oversigt, som den langtidsledighedsrelaterede fælles outputindikator tilvejebringer, nødvendigvis mindre præcis, når det handler om, hvor mange langtidsledige ESF faktisk nåede ud til på EU-plan.

68 ESF-forordningen indeholdt ikke en fælles resultatindikator specifikt for langtidsledige. Medlemsstaterne indrapporterer information om de resultater, der er opnået for langtidsledige, med hensyn til at nå målene, ved hjælp af programspecifikke resultatindikatorer for langtidsledighed, hvis sådanne indikatorer er defineret. Disse indikatorer varierer naturligvis mellem operationelle programmer. Desuden kan medlemsstaterne anvende forskellige metoder ved at definere mål enten i forhold til eller ud fra det absolutte antal deltagere.

69 Kommissionens undersøgelser havde allerede påvist, at det var vanskeligt at aggregere dataene på en hensigtsmæssig måde, og fremhævede specifikke svagheder i nationale overvågningssystemer/overvågningssystemer for de operationelle programmer, som skabte problemer med oplysningernes aktualitet og den korrekte fremlæggelse af data^[45]. For eksempel blev der indrapporteret outputindikatorer i det år, hvor deltagerne kom med i en foranstaltning^[46]. Deltagere, der droppede ud af en aktion (f.eks. ved ikke at afslutte en uddannelse), blev stadig indrapporteret i indikatoren, fordi der var afholdt omkostninger i forhold til ESF. Nogle aktioner oplevede høje frafaldsprocenter (f.eks. i forbindelse med det polske operationelle program), og en tilgang, hvor der kun ses på antallet af deltagere, skelner ikke mellem frafaldne deltagere og deltagere, der har gennemført forløbet, hvilket giver et upræcist billede.

70 Vi analyserede indikatorerne under investeringsprioritet 8i for de fire udvalgte operationelle programmer. De irske og italienske operationelle programmer anvendte både fælles outputindikatorer og specifikke resultatindikatorer. Hvad angår de slovakiske og polske operationelle programmer, konstaterede vi, at selv om de langtidsledige var omfattet af den fælles outputindikator (CO02) og udgjorde mere end halvdelen af alle deltagerne under investeringsprioritet 8i (dvs. 70 % i det slovakiske operationelle program og mere end 50 % i det polske operationelle program), blev der ikke fastsat programspecifikke resultatindikatorer til at registrere de tilhørende resultater. I absolutte tal vedrører dette 172 445 deltagende langtidsledige i Slovakiet og 27 395 under det udvalgte operationelle program i Polen.

71 Med hensyn til perioden 2021-2027 er lovgivningen stadig ikke specifikt målrettet mod langtidsledige og indeholder heller ikke en fælles langtidsledighedsrelateret resultatindikator. Lovgivningspakken for 2021-2027^[47] omfatter et specifikt mål om "Forbedring af adgangen til beskæftigelse og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig unge, især ved gennemførelse af ungdomsgarantien, for langtidsledige og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt gennem fremme af selvstændig virksomhed" under et bredere politisk mål "Et mere socialt og inklusivt Europa ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder".

Nogle få evalueringer af ESF-støtte til langtidsledige

72 Ud over sin regelmæssige ESF-overvågning baseret på årlige gennemførelsesrapporter kan Kommissionen også foretage specifikke evalueringer for at vurdere de resultater, der er opnået med ESF-støtte. Rettidige og omfattende evalueringer gør det lettere at anvende de indhøstede erfaringer i resten af den aktuelle programperiode eller fremtidige programperioder og at udbrede potentiel god praksis.

73 I perioden 2014-2020 offentliggjorde Kommissionen to undersøgelser, der vedrørte langtidsledighed.^[48]

74 Undersøgelserne viste, at forvaltningsmyndigheder kun foretager meget få evalueringer af ESF-støtte til langtidsledighed: Ud af i alt 205 evalueringer offentliggjort i 2017 omhandlede kun seks specifikt en sådan støtte. Situationen var ikke væsentligt forbedret på tidspunktet for revisionen: Ifølge Kommissionen omhandlede otte evalueringer spørgsmål vedrørende langtidsledighed. Desuden bekræftede begge undersøgelser, at oplysningerne fra ESF's overvågning kun i begrænset omfang blev anvendt til evalueringsformål.

75 I lyset af denne situation er det fortsat alt andet end let at vurdere effektiviteten af ESF's foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" med hensyn til de langtidsledige. Det er i øjeblikket ikke muligt at fastslå, i hvilket omfang EU's foranstaltninger har bidraget til ændringer i tallene for langtidsledighed, som varierede kraftigt i medlemsstaterne, herunder de største modtagere af støtte under ESF (jf. bilag I). Det viser, at der er behov for en bedre forståelse af, om ESF gør en forskel.

Konklusioner og henstillinger

76 I perioden 2014-2020 nåede foranstaltninger til støtte for "adgang til beskæftigelse" under Den Europæiske Socialfond (ESF) ud til mange langtidsledige gennem forskellige former for intervention, selv om de ikke specifikt var målrettet mod dem. Da investeringsprioriteterne omfattede politikområder snarere end målgrupper, var der ingen specifik investeringsprioritet, og de langtidsledige blev sædvanligvis behandlet som del af en bredere gruppe, der omfattede alle arbejdsledige. Desuden afspejlede foranstaltningerne ikke altid langtidsledighedens omfang i medlemsstaterne (jf. punkt 35-51).

77 Gennemførelsen af ESF-foranstaltninger var generelt ikke knyttet til en individualiseret tilgang. Selv om de offentlige arbejdsformidlinger muligvis har anvendt den individualiserede tilgang for individuelle langtidsledige som led i deres nationale aktive arbejdsmarkedspolitikker, blev de dokumenter, der indeholdt information herom, ikke fremsendt til de organer, der gennemfører aktioner under ESF, ligesom disse organer ikke specifikt anmodede om at få dem tilsendt. Desuden trådte Rådets henstilling i kraft, efter at de operationelle programmer oprindeligt var blevet vedtaget, og de operationelle programmer blev generelt ikke ændret i overensstemmelse hermed. Selv om denne forbindelse ikke var en forudsætning for ESF-støtte, kan fraværet heraf begrænse merværdien af ESF-støttede interventioner, når der ses på de langtidslediges specifikke behov (jf. punkt 52-61).

78 Vi konstaterede en række mangler i ESF's overvågnings- og evalueringsramme for 2014-2020, som kan forhindre, at Kommissionen opnår et fuldstændigt overblik over ESF-interventioners effektivitet med hensyn til langtidsledighedsrelateret støtte. Navnlig er der ingen langtidsledighedsrelateret fælles resultatindikator, og den langtidsledighedsrelaterede fælles outputindikator anvendes ikke altid til fastsættelse af mål. Det gør det vanskeligt at overvåge resultater opnået under ESF med hensyn til de langtidsledige. Der foreligger også kun få evalueringer vedrørende langtidsledighed (jf. punkt 62-75).

79 Covid-19-pandemien kan have negativ indvirkning på antallet af langtidsledige og langtidslediges situation. På den baggrund fremsætter vi følgende tre henstillinger, som alle henviser til den nye programmeringsperiode 2021-2027 og sigter mod at forbedre programmeringen for bedre at hjælpe EU's langtidsledige.

Henstilling 1 - Målret støtte til "adgang til beskæftigelse" under ESF mod langtidsledige i tilfælde, hvor langtidsledigheden er høj

I forbindelse med programperioden 2021-2027 bør Kommissionen insistere på, at medlemsstaterne specifikt tager sigte på langtidsledige og deres behov gennem ESF+, hvor den nationale eller regionale langtidsledighed er høj.

Tidshorisont: På tidspunktet for vedtagelse (eller ændring) af programmerne under ESF+ for 2021-2027.

Henstilling 2 - Knyt støtte til "adgang til beskæftigelse" under ESF til en individualiseret tilgang for de langtidsledige

Kommissionen bør insistere på, at medlemsstaterne anvender en individualiseret tilgang for alle langtidsledige, når der gennemføres foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" under den nye ESF+, ved at tage højde for jobsøgendes profiler og vurdere deres behov.

Tidshorisont: På tidspunktet for vedtagelse (eller ændring) af programmerne under ESF+ for 2021-2027.

Henstilling 3 - Evaluér resultaterne opnået gennem støtte til "adgang til beskæftigelse" under ESF med hensyn til langtidsledighed

Som led i den efterfølgende evaluering for perioden 2014-2020 og midtvejsevalueringen for den nye periode 2021-2027 bør Kommissionen evaluere effektiviteten af foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" med hensyn til de langtidsledige. Konklusionerne af disse evalueringer bør føre til imødekommende aktioner på det pågældende ansvarsområde (såsom at tage højde for dem ved vurderingen af programændringer efter 2025, når det er relevant) og formidling af god praksis mellem og inden for de nationale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre foranstaltninger vedrørende "adgang til beskæftigelse" i medlemsstaterne.

Tidshorisont: Senest i første kvartal af2025 for så vidt angår de efterfølgende evalueringer og midtvejsevalueringerne.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 28. oktober 2021.

Bilag

Bilag I - Antal langtidsledige, langtidsledige i procent af ledigheden og langtidsledige i procent af den erhvervsaktive befolkning i EU, 2009-2020

Bilag II - Andel af ledige, der overgår til beskæftigelse

Bilag III - ESF-tildeling til investeringsprioritet 8i og gennemførelsesgrad

Akronymer og forkortelser

ALMP: Aktiv arbejdsmarkedspolitik

CO: Fælles outputindikatorer

EMCO: Beskæftigelsesudvalget

ESF: Den Europæiske Socialfond

ESF+: Den Europæiske Socialfond Plus

ETB: Uddannelses- og erhvervsuddannelsesnævn

FFB: Forordningen om fælles bestemmelser

GD EMPL: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

LTU: Langtidsledighed

LTUs: Langtidsledige

NUTS 2: Nomenklaturen for statistiske regionale enheder

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

OP: Operationelt program

STUs: Korttidsledige

SURE: Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)

Ordliste

Beskæftigelsesudvalg (EMCO): Rådets vigtigste rådgivende udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender på beskæftigelsesområdet.

Creaming-effekt: Aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet kan begrænses af creaming-effekten, hvor kun arbejdstagere med høj sandsynlighed for beskæftigelse udvælges til at deltage. Dette er især relevant, hvis sagsbehandlere indplacerer arbejdstagere i programmer under aktive arbejdsmarkedspolitikker og har et incitament til at vise, at de pågældende arbejdstagere har en positiv genbeskæftigelsesgrad.

Delt forvaltning: En måde, hvorpå EU-budgettet gennemføres, hvor Kommissionen overdrager gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne, men stadig har det endelige ansvar.

Den Europæiske Socialfond (ESF): Har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne (hovedsagelig gennem uddannelsesforanstaltninger), tilskynde til et højt beskæftigelsesniveau og skabe flere og bedre job.

Det europæiske semester: En cyklus for samordning af økonomisk politik og finanspolitik i EU. Det er en del af Den Europæiske Unions ramme for økonomisk styring med fokus på forårshalvåret i hvert kalenderår, deraf navnet - "semester". I løbet af det europæiske semester tilpasser EU-landene deres budgetpolitikker og økonomiske politikker til de målsætninger og bestemmelser, der er aftalt på EU-plan.

Eurofound: Et EU-agentur, der har til opgave at levere information, rådgivning og ekspertise inden for EU's socialpolitik på grundlag af sammenligningsdata, forskning og analyser.

Europa 2020-strategi: EU's vækststrategi for de næste ti år til at komme ud af krisen, inddelt i følgende fem overordnede målsætninger: beskæftigelse, forskning og udvikling, klima/energi, uddannelse, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse.

Forhåndsbetingelser: Betingelser baseret på foruddefinerede kriterier - fastsat i forordningen om fælles bestemmelser - der betragtes som forudsætninger for produktiv og effektiv anvendelse af EU-midler for alle ESI-fonde. Ved udarbejdelsen af operationelle programmer under EFRU, Samhørighedsfonden og ESF for programperioden 2014-2020 skulle medlemsstaterne vurdere, om disse betingelser var opfyldt. Hvis det ikke var tilfældet, skulle der udarbejdes handlingsplaner for at sikre, at betingelserne var opfyldt senest den 31. december 2016.

Landespecifikke henstillinger: Dokumenter udarbejdet af Europa-Kommissionen for hvert land, hvori landets økonomiske situation analyseres, og der fremsættes henstillinger om foranstaltninger, som landet bør vedtage over en periode på 12-18 måneder.

Offentlige arbejdsformidlinger: Nationale organisationer, der er ansvarlige for at gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitikker og levere arbejdsformidlingstjenester af høj kvalitet i offentlighedens interesse. De kan være en del af relevante ministerier, offentlige organer eller offentligretlige selskaber.

Operationelt program (OP): Den grundlæggende ramme for gennemførelse af EU-finansierede samhørighedsprojekter i en bestemt periode, som afspejler prioriteterne og målene i partnerskabsaftalerne mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater. Projekterne i et operationelt program skal bidrage til at opfylde et bestemt antal mål, der er fastsat på EU-plan for det operationelle programs prioritetsakse. Der kan ydes støtte til operationelle programmer inden for rammerne af EFRU, Samhørighedsfonden og/eller ESF. Et operationelt program udarbejdes af medlemsstaten og skal godkendes af Kommissionen, før der kan foretages betalinger fra EU-budgettet. Operationelle programmer kan kun ændres i løbet af programperioden, hvis begge parter er enige om det.

Outputindikatorer: Værdier, der anvendes til at måle de støttede foranstaltningers resultater eller de operationelle programmers resultater.

Overvågningsudvalg: Et udvalg, som overvåger gennemførelsen af et operationelt program. Det består af "repræsentanter for den pågældende medlemsstats myndigheder" (f.eks. repræsentanter for forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder, gennemførelsesorganer, arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisationer og civilsamfundet). Kommissionen har også en observatørrolle.

Resultatindikatorer: Værdier, der anvendes til at måle de støttede projekters resultater eller de operationelle programmers resultater.

Rådets henstilling: Et instrument i form af en indirekte aktion målrettet mod udarbejdelse af lovgivning i medlemsstaterne. Henstillinger adskiller sig fra forordninger, direktiver og afgørelser ved, at de ikke er bindende for medlemsstaterne. Henstillinger har ikke retlig gyldighed, men de har politisk vægt.

Samhørighedspolitik: Et af de største politikområder, som EU-budgettet bruges på. Den har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem forskellige regioner, bidrage til omstillingen af industriområder i tilbagegang og diversificere landdistrikter samt tilskynde til grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde. Politikken finansieres over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden.

Står til rådighed for arbejdsmarkedet, men er ikke jobsøgende: Ifølge Eurostats definition er personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke er jobsøgende, personer i alderen 15-74 år, der hverken er i beskæftigelse eller arbejdsledige, som ønsker at arbejde, står til rådighed for arbejdsmarkedet i de næste to uger, men ikke er jobsøgende. Denne indikator omfatter personer uden job, som ikke opfylder betingelserne for at blive registreret som arbejdsledige, fordi de ikke aktivt søger arbejde. Den omfatter "modløse" jobsøgende og personer, der er forhindret i at søge arbejde på grund af personlige eller familiemæssige forhold.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=60158

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=60158

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og tilrettelægger Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelse, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling II Investering til udgiftsområder for samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af følgende medlemmer af Revisionsretten: Lazaros S. Lazarou, med støtte fra Johan Adriaan Lok, kabinetschef, og Agathoclis Argyrou, kabinetsattaché; Pietro Puricella, ledende administrator; Fernando Pascual Gil, opgaveansvarlig; Aleksandra Klis‑Lemieszonek, viceopgaveansvarlig; Marjeta Leskovar, Marija Grgurić, Zuzana Gullova og Petra Karkosova, revisorer. Mark Smith, Milosz Aponowicz, Tomasz Surdykowski og Paola Magnanelli ydede sproglig støtte.

Slutnoter

^[1] Europa-Kommissionen, "The feasibility of developing a methodology for measuring the distance travelled and soft outcomes for long-term unemployed people participating in Active Labour Market Programmes", endelig rapport 2019.

^[2] Bertelsmann Stiftung, "Long-term Unemployment in the EU: Trends and Policies", 2016.

^[3] Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (2016/C 67/01).

^[4] Europa-Kommissionen, "The feasibility of developing a methodology for measuring the distance travelled and soft outcomes for long-term unemployed people participating in Active Labour Market Programmes", endelig rapport 2019.

^[5] Eurostats ordliste.

^[6] Belgien, Bulgarien, Grækenland, Frankrig, Italien, Slovenien og Slovakiet.

^[7] Bulgarien, Irland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Malta, Portugal, Slovenien og Slovakiet.

^[8] Europa-Kommissionen, "Employment and Social Developments in Europe", september 2019.

^[9] Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 149.

^[10] Europa-Kommissionen, "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM/2010/2020 endelig.

^[11] Europa-Kommissionen, "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse", KOM(2010) 682 endelig.

^[12] OECD's ordliste.

^[13] Europa-Kommissionen, "The feasibility of developing a methodology for measuring the distance travelled and soft outcomes for long-term unemployed people participating in Active Labour Market Programmes", endelig rapport, 2019.

^[14] Europa-Kommissionen, "European Semester Thematic Factsheet - Active Labour Market Policies", november 2017.

^[15] Baseret på data for 26 medlemsstater, uden Det Forenede Kongerige og Malta.

^[16] Den europæiske søjle for sociale rettigheder, "Princip 4: Aktiv beskæftigelsesstøtte".

^[17] Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, 2010/707/EU, bilag, retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder og mænd, reducere strukturel arbejdsløshed og fremme jobkvalitet. Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015, bilag, retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft, færdighederne og kompetencerne. Rådets afgørelse (EU) 2018/1215 af 16. juli 2018 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

^[18] Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (2016/C 67/01).

^[19] Europa-Kommissionen, "Rapport fra Kommissionen til Rådet, Evaluering af Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet", COM(2019) 169 final.

^[20] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006.

^[21] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

^[22] Investeringsprioritet 9i ("Aktiv inddragelse, herunder med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og forbedring af beskæftigelsesevnen") støtter også langtidsledige, men yder generelt en anden form for bistand med et bredere fokus på social inklusion.

^[23] Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet, EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1.

^[24] Revisionsrettens analyse 06/2020, "Risici, udfordringer og muligheder i forbindelse med EU’s økonomipolitiske reaktion på covid-19-krisen". OECD "Job retention schemes during the COVID-19 lockdown and beyond", opdateret 12. oktober 2020.

^[25] OECD, "Employment Outlook 2020". Europa-Kommissionen, "European Economic Forecast, Spring 2021", Institutional Paper 149, maj 2021.

^[26] Irland (program for beskæftigelsesegnethed, inklusion og læring 2014-2020), Italien (nationalt operationelt program for systemer for aktive beskæftigelsespolitikker), Polen (regionalt operationelt program for voivodskabet Schlesien 2014-2020) og Slovakiet (operationelt program for menneskelige ressourcer 2014-2020).

^[27] Europa-Kommissionen, "Study for the evaluation of ESF support to employment and labour mobility", juni 2020, s. 26.

^[28] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond.

^[29] Baseret på data fra Kommissionen.

^[30] Belgien, Kroatien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Spanien.

^[31] Europa-Kommissionen, "Thematic note on the ESF and YEI support to long-term unemployed (LTU) and the implementation of Council Recommendation on integration of LTU into the labour market", januar 2019.

^[32] Europa-Kommissionen, Ismeri, IES og Ecorys: "Pilot and feasibility study on the sustainability and effectiveness of results for European Social Fund participants using Counterfactual impact evaluations", juli 2019.

^[33] Europa-Kommissionen, "The feasibility of developing a methodology for measuring the distance travelled and soft outcomes for long-term unemployed people participating in Active Labour Market Programmes", endelig rapport, juli 2019.

^[34] Europa-Kommissionen, "Thematic note on the ESF and YEI support to long-term unemployed (LTU) and the implementation of Council Recommendation on integration of LTU into the labour market", januar 2019.

^[35] Voivodskabet Schlesien, "Evaluation of the OPs contribution to achieving the objectives of Priority Axis VII: Regional Labour Market", juli 2020.

^[36] Den Europæiske Revisionsrets beretning om EU-budgettets performance - status ved udgangen af 2020, punkt 3.45.

^[37] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Analytical Supporting Document accompanying the document Proposal for a Council Recommendation", SWD(2015) 176 final.

^[38] Revisionsrettens særberetning 24/2021 "Resultatbaseret finansiering i samhørighedspolitikken: værdige ambitioner, men der var stadig hindringer i perioden 2014-2020", punkt 26.

^[39] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Country Report Ireland 2015 Including an In-Depth Review on the prevention and correction of macroeconomic imbalances", SWD(2015) 27 final; arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Country Report Slovakia 2018", COM(2018) 120 final; arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Country Report Slovakia 2020", COM(2020) 150 final.

^[40] Europa-Kommissionen, "Thematic note on the ESF and YEI support to long-term unemployed (LTU) and the implementation of Council Recommendation on integration of LTU into the labour market", januar 2019.

^[41] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

^[42] Forordning (EU) 2021/1060, artikel 15.

^[43] Forordning (EU) 2021/1060, artikel 73, stk. 2, litra b).

^[44] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006, bilag.

^[45] Europa-Kommissionen, "Study on the monitoring and evaluation systems of the ESF, Final report", maj 2018.

^[46] Europa-Kommissionen, "Guidance document: Annex D - Practical guidance on data collection and validation", maj 2016.

^[47] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 af 24. juni 2021.

^[48] Europa-Kommissionen, "Thematic note on the ESF and YEI support to LTU and the Council Recommendation on integration of LTU into the labour market" fra januar 2019; og Europa-Kommissionen, "Study for the evaluation of ESF support to employment and labour mobility" fra juni 2020.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-7018-2	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/484	QJ-AB-21-025-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-7056-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/189	QJ-AB-21-025-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.