Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store
Om beretningen: I denne beretning undersøger vi, om EU-aktionerne har forbedret kvaliteten af drikkevandet i Bulgarien, Ungarn og Rumænien som fastsat i drikkevandsdirektivet fra 1998.
Samlet set konkluderer vi, at forholdene er forbedret væsentligt. Alligevel er der stadig områder, hvor det offentlige forsyningsnet leverer vand, der ikke fuldt ud lever op til EU-standarderne, til borgerne. Hertil kommer, at der bliver behov for væsentlig yderligere offentlig og privat national finansiering for at sikre alle borgerne i disse medlemsstater adgang til vand af god kvalitet og for at sikre, at de EU-finansierede investeringer i vandfaciliteter kan vedligeholdes, som de bør.
Vi anbefaler blandt andet, at flere ubesvarede spørgsmål tages op i forbindelse med den aktuelle revision af drikkevandsdirektivet, og at vandinfrastrukturens bæredygtighed sikres, uden at prisoverkommeligheden sættes over styr.
Resumé
Drikkevandsdirektivet
IVand er afgørende for livet på vores planet. Vores økosystemer, samfund og økonomi har alle behov for rent ferskvand i tilstrækkelige mængder for at trives. Beskyttelse af EU’s borgernes sundhed gennem sikker adgang til kvalitetsdrikkevand har i mange år været et element i EU’s politik. Siden 1975 har EU vedtaget vandlovgivning, der sigter mod at beskytte forbrugerne og vandforbrugerne mod skadelige virkninger. I 1980 blev der vedtaget et direktiv om standarder for drikkevand, »drikkevandsdirektivet«, der blev revideret i 1998. Direktivet er i øjeblikket under revision igen.
Vores revision
IIRevisionen omfattede en vurdering af, om EU’s foranstaltninger gav borgerne mere sikker adgang til kvalitetsdrikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Vi undersøgte navnlig, om kravene i drikkevandsdirektivet er blevet opfyldt, om de undersøgte projekter finansieret af EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede kvaliteten af og adgangen til drikkevand, og om de genererede indtægter og den supplerende nationale offentlige finansiering er tilstrækkelige til at sikre, at de EU-finansierede investeringer i infrastruktur til drikkevandsforsyning opretholdes og er bæredygtige.
IIIMidlerne fra EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsforvaltning og -forsyning i disse tre medlemsstater beløber sig til 3,7 milliarder euro for perioden mellem 2007 og 2020. Revisionen omfattede perioden, fra de besøgte medlemsstater tilsluttede sig EU, og til udgangen af 2016.
Hvad vi konstaterede
IVSamlet set konkluderer vi, at adgangen til og forsyningen af kvalitetsdrikkevand er blevet forbedret for borgerne i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Det skyldes i vid udstrækning de betydelige investeringer, der i de seneste år er foretaget under EFRU og Samhørighedsfonden. Alligevel er der stadig områder, hvor det offentlige forsyningsnet leverer borgerne vand, der ikke fuldt ud lever op til de EU-standarder, der blev fastsat i drikkevandsdirektivet fra 1998. Hertil kommer, at der er behov for væsentlige yderligere investeringer af nationale offentlige og private midler for at sikre alle borgerne i disse medlemsstater adgang til vand af god kvalitet og for at sikre, at de EU-finansierede investeringer i vandfaciliteter kan vedligeholdes, som de bør.
Hvad vi anbefaler
VKommissionen bør:
- på grundlag af den eksisterende rapportering følge op på huller i medlemsstaternes overvågning og håndhæve drikkevandsdirektivets krav i så henseende
- i forbindelse med den aktuelle revision af drikkevandsdirektivet tage følgende spørgsmål op på en forholdsmæssigt afpasset måde:
- forbedring af medlemsstaternes oplysninger til Kommissionen om dispensationer til små vandforsyningsområder
- udvidelse af rapporteringskravene til at omfatte små vandforsyningsområder
- regelmæssig rapportering, der sikrer, at der indsamles ajourførte oplysninger om overholdelsen af drikkevandsdirektivet fra medlemsstaterne. Kommissionen bør overveje løsninger såsom alternative IT-værktøjer (f.eks. datahøstning fra nationale forvaltninger) for at gøre rapporteringen nemmere og hurtigere og sikre, at der foreligger ajourførte oplysninger
- forbedring af kravene om forbrugeradgang til tilstrækkelige og ajourførte oplysninger om kvaliteten af drikkevandet
- støtte medlemsstaterne og fremme aktioner, der sigter mod reduktion af vandspild. Det kan den gøre f.eks. ved at lade EU-finansiering omfatte reduktion af vandspild på området drikkevandsinfrastruktur eller ved at gøre oplysningerne om vandspild mere gennemsigtige.
Medlemsstaterne bør:
- kræve, at planer om at nå et bestemt niveau for reduktion af vandspild, inddrages som udvælgelseskriterium vedrørende alle vandfacilitetsprojekter, der gør det muligt at nå nationale mål
- sørge for, at vandtaksterne sikrer vandinfrastrukturens bæredygtighed, herunder vedligeholdelse og fornyelse af den
- dels overveje om fornødent at yde finansiel støtte eller andre former for støtte til husstande, for hvilke vandforsyningsomkostningerne overstiger overkommelighedssatsen, dels sikre, at vandtakststrukturen giver fuld omkostningsdækning.
Indledning
EU’s drikkevandsdirektiv
01Vand er afgørende for livet på vores planet. Vores økosystemer, samfund og økonomi har alle behov for rent ferskvand i tilstrækkelige mængder for at trives. Beskyttelse af EU’s borgernes sundhed gennem sikker adgang til kvalitetsdrikkevand har i mange år været et element i EU’s politik. Siden 1975 har EU vedtaget lovgivning om vand, der sigter mod at beskytte forbrugerne og vandforbrugerne mod skadelige virkninger. Det er også en integrerende del af EU’s miljøpolitik1 at sikre høj kvalitet og sikker forsyning til alle europæere.
02Et første direktiv om kvaliteten af drikkevandet i medlemsstaterne blev vedtaget i 19752. Et yderligere direktiv om standarder for drikkevand er »drikkevandsdirektivet«, hvis formål er at beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver form for forurening af drikkevand (jf. tekstboks 1). Det blev vedtaget i 19803 og revideret i 19984. Direktivet er i øjeblikket under revision igen.
Tekstboks 1
Drikkevandsdirektivet
I drikkevandsdirektivet er der fastsat kvalitetsstandarder for drikkevand i EU for så vidt angår 48 parametre, som medlemsstaterne regelmæssig skal overvåge og teste. Parametrene fordeler sig på tre kategorier:
- mikrobiologiske parametre (af betydning for menneskers sundhed), som navnlig omfatter parametrene E. coli og enterokokker
- kemiske parametre (af betydning for menneskers sundhed), der rækker fra specifikke stoffer såsom enkelte metaller og enkelte organiske forbindelser til generiske stoffer såsom pesticider og biprodukter fra desinfektion
- indikatorparametre, som giver oplysning om behandlingsprocesser og den organoleptiske (farve-, lugt- og teksturrelaterede) og æstetiske kvalitet af drikkevand, og som er en blanding af mikrobiologiske, kemiske og radiologiske parametre. Hvis en indikatorparameter ikke er opfyldt, er det et signal om, at der kan være et problem med forsyningen, der kræver undersøgelse og overvejelser om, om menneskers sundhed er i fare.
I henhold til direktivet kan medlemsstaterne ved dispensation midlertidig fravige de krævede vandkvalitetsstandarder. Sådanne dispensationer kan vare op til tre år og kan forlænges to gange (a yderligere tre år).
Bestemmelser om overvågning og rapportering
04Medlemsstaterne har pligt til at oprette vandforsyningsområder og passende overvågningsprogrammer, der opfylder minimumskravene i drikkevandsdirektivet5. I drikkevandsdirektivet skelnes der mellem:
- vandforsyningsområder, der enten leverer mere end 1 000 m³ vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mere end 5 000 personer, almindeligvis benævnt »store vandforsyningsområder«
- vandforsyningsområder, der enten leverer mindre end 1 000 m³ vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mindre end 5 000 personer, almindeligvis benævnt »små vandforsyningsområder«
- vandforsyningsområder, der enten leverer mindre end 10 m³ vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mindre end 50 personer, almindeligvis benævnt »meget små vandforsyningsområder«.
Herudover kræves det i drikkevandsdirektivet, at forbrugerne har adgang til ajourførte oplysninger6, og at medlemsstaterne hvert tredje år offentliggør en rapport om drikkevandets kvalitet, der dækker de forløbne tre år. Rapporterne skal offentliggøres inden udgangen af det kalenderår, der følger efter rapporteringsperioden, og skal sendes til Kommissionen senest to måneder efter deres offentliggørelse.
06Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indsamler data om vandkvaliteten fra medlemsstaterne på vegne af Kommissionen via et onlinerapporteringsværktøj7. EEA er også ansvarlig for kvalitetskontrollen af oplysningerne i databasen og udarbejder nationale databaser, som medlemsstaterne kontrollerer. På grundlag af disse data offentliggør Kommissionen en sammenfattende rapport om kvaliteten af drikkevandet i Unionen som helhed senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.
07I denne rapport, der er det vigtigste værktøj til at opdage, at parameterværdierne i drikkevandsdirektivet ikke er overholdt, bør hver enkelt medlemsstat rapportere om vandkvaliteten i alle store vandforsyningsområder. Rapportering om små vandforsyningsområder er frivillig. Medlemsstaterne kan undtage meget små vandforsyningsområder, dvs. individuelle forsyninger, der enten leverer mindre end 10 m³ vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mindre end 50 personer, fra drikkevandsdirektivets bestemmelser.
Kvaliteten af drikkevandet i EU
08Som led i drikkevandsdirektivets krav om at vurdere kvaliteten af drikkevandet udføres der hvert år flere millioner analyser i samtlige medlemsstater. F.eks. blev der i rapporteringsperioden 2011-2013 udført 4,1 million analyser vedrørende mikrobiologiske parametre, 7,1 million vedrørende kemiske parametre og 17,5 millioner vedrørende indikatorparametre (jf. tekstboks 1). Hvis mindst 99 % af alle de udførte analyser i et givent år lever op til den angivne standard, anses medlemsstaten for at overholde den pågældende parameterværdi i drikkevandsdirektivet.
09Overskridelse af indikatorparametre betyder ikke nødvendigvis manglende overholdelse af drikkevandsdirektivet, for i de fleste tilfælde er der ikke er nogen direkte trussel mod menneskers helbred. Selv om de fleste indikatorparametre ikke udgør en direkte trussel mod menneskers helbred, kan de måske indirekte påvirke vandkvaliteten gennem vandets udseende, smag eller lugt og dermed gøre det mindre acceptabelt for forbrugeren. F.eks. er drikkevandsdirektivets grænseværdi for jern 200 µg/l. Vand med en jernkoncentration på 300 µg/l har en fremtrædende smag og bliver uklart og farvet. Derfor bryder forbrugerne sig ikke om dette resultat. Den sundhedsbaserede værdi er 2 000 µg/l og dermed meget højere, end hvad forbrugerne faktisk vil acceptere. Indikatorparametre kan også hindre korrekt rensning. F.eks. kan tilstedeværelse af organiske stoffer føre til utilstrækkelig desinfektion.
10Generelt er kvaliteten af drikkevandet i EU god8. Således er overholdelsen af drikkevandsdirektivets mikrobiologiske og kemiske parametre høj i langt de fleste store vandforsyningsområder (jf. de detaljerede oplysninger i tabel 1). Desuden er den samlede overholdelse i EU blevet væsentlig bedre end i rapporteringsperioden 2008-20109.
2008-2010 | 2011-2013 | |
---|---|---|
Samlet overholdelse af de mikrobiologiske parametre | ||
> 99 % | 23 | 27 |
95 % < X < 99 % | 4 | - |
< 95 % | - | - |
Samlet overholdelse af de kemiske parametre | ||
> 99 % | 11 | 26 |
95 % < X < 99 % | 11 | 12 |
< 95 % | 5 | - |
Samlet overholdelse af indikatorparametrene | ||
> 99 % | 7 | 21 |
95 % < X < 99 % | 10 | 53 |
< 95 % | 10 | 14 |
1Kroatien tiltrådte EU den 1. juli 2013 og deltog derfor ikke i rapporteringen for 2011-2013.
2Ungarn.
3Danmark, Cypern, Letland, Ungarn, og Slovenien.
4Malta indberettede en overholdelse af indikatorparametre på 90 % på grund af en meget lav overholdelse for klorid.
Kilde: Revisionsretten på grundlag af data offentliggjort i de sammenfattende rapporter om drikkevandskvaliteten i EU.
For så vidt angår de små vandforsyningsområder (der forsyner ca. 65 millioner mennesker i EU som helhed) er den gennemsnitlige overholdelsesgrad for rapporteringsperioden 2011-2013 på over 98 %10. Dette samlede tal angiver fremskridt sammenlignet med rapporteringsperioden 2008-2010, hvor i gennemsnit kun ca. 59 % af alle små vandforsyningsområder overholdt drikkevandsdirektivets krav fuldt ud11. For perioden 2008-2010 rapporterede alle medlemsstaterne undtagen Den Tjekkiske Republik om de små vandforsyningsområder. Men for rapporteringsperioden 2011-2013 kom der kun oplysninger fra ca. halvdelen af medlemsstaterne (der tegner sig for ca. 34,6 millioner forbrugere, der forsynes af små vandforsyningsområder). Det skyldes, at det ikke er obligatorisk at rapportere vedrørende små vandforsyningsområder.
12Mangler i overvågningen af små vandforsyningsområder blev også anerkendt i det syvende miljøhandlingsprogram, hvor der blev opfordret til en øget indsats for at gennemføre drikkevandsdirektivet, navnlig for små vandforsyningsområder12.
Spild i drikkevandsforsyningssystemerne
13Et væsentligt problem i forbindelse med drikkevandsforsyning er den store andel af fysisk vandspild. Det skyldes navnlig afstrømning fra distributionsnet, der ikke er vedligeholdt ordentligt eller bør fornyes. Vandspildsprocenten beregnes som forholdet mellem ikke-faktureret vand og den samlede mængde vand, der ledes ind i forsyningsnettet.
14Ifølge data vedrørende perioden 2008-2010 offentliggjort i 2014 gik i omkring halvdelen af medlemsstaterne over 20 % af det rene drikkevand tabt i distributionsnettet, før det nåede frem til forbrugernes vandhaner, og for nogle medlemsstaters vedkommende er denne andel helt oppe på 60 %13. For så vidt angår perioden 2011-2013 giver hverken den sammenfattende rapport eller medlemsstaternes rapporter nogen oplysninger om vandspild til forskel fra, hvad der gjorde sig gældende for så vidt angår den forudgående periode.
15Set ud fra et miljømæssigt perspektiv (ressourcebesparelser) er begrænsning af spildet af stor betydning og indvirker grundlæggende på vandværkernes performance. I Europa 2020-strategien lægges der stor vægt på ressourceeffektivitet, og dette indebærer øgning af vandressourceeffektiviteten med de yderligere fordele, at der bruges mindre energi til at behandle og transportere vand, og at vandregningerne og vandspildet reduceres14. Også det syvende miljøhandlingsprogram fremhæver behovet for at øge effektiviteten gennem fornyelse af infrastrukturer15.
EU-finansiering især gennem EFRU og Samhørighedsfonden
16Hovedkilden til EU-finansiering af vandinfrastrukturer er de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Projekterne er navnlig blevet finansieret over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden.
17Mange projekter, der omfatter drikkevand, gennemføres sammen med spildevandsprojekter16. I programperioden 2007-2013 blev der tildelt over 7,3 milliarder euro til projekter, der omfattede drikkevand. Heraf blev ca. 4 milliarder euro afsat til EU-13-medlemsstaterne. For så vidt angår programperioden 2014-2020 er den samlede tildeling til drikkevand på ca. 4,7 milliarder euro, hvoraf ca. 3,4 milliarder euro er øremærket til EU-13-medlemsstaterne (jf. bilag I).
Adgang til drikkevand
18Der er god adgang til sikkert drikkevand i hele EU. Men der er stadig regioner, der ikke yder borgerne vandforsyningstjenester. Ifølge Eurostat17 varierer det meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvor stor en andel af befolkningen der er tilsluttet offentlig vandforsyning. I Rumænien er denne andel lavest, idet kun 62 % af befolkningen er tilsluttet offentlig vandforsyning (jf. figur 1). Bilag II giver baggrundsoplysninger om kilderne til drikkevand i EU.
I december 2013 indsamlede det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) næsten 1,9 millioner underskrifter i alle medlemsstaterne. Initiativet opfordrede Kommissionen »[…] til at foreslå lovgivning, der gennemfører retten til vand og sanitet som anerkendt af De Forenede Nationer og fremmer tilvejebringelse af vand og sanitet som en væsentlig offentlig service for alle«18. I 2014 offentliggjorde Kommissionen sin vurdering af den støtte, EU allerede havde ydet til god drikkevandskvalitet, og opfordrede medlemsstaterne til at sikre adgang til en minimumsvandforsyning for alle EU-borgere19.
Vandtakster (afgifter)
20De principper, der skal følges ved fastsættelsen af vandtakster, nemlig vandforsyningstjenesternes omkostningsdækning og prisoverkommelighed, blev fastsat i vandrammedirektivet fra 200020. I praksis bør taksterne mindst dække drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne samt en betragtelig del af afskrivningen på aktiver for at kunne bidrage til vandinfrastrukturernes bæredygtighed.
21Samtidig skal vandforsyningstjenesterne være socialt overkommelige for kunderne. Ved fastsættelsen af vandtaksten kan medlemsstaterne tage hensyn til de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser i deres bestræbelse på at sikre, at vandforsyningstjenesterne stadig er til at betale. Kommissionen angiver i sin vejledning, at 4 % af husstandsindkomsten er en almindeligt accepteret overkommelig sats, hvilket vil sige, at den samlede vandregning (for drikkevands- og spildevandstjenester) gerne må beløbe sig til 4 % af husstandsindkomsten21.
Tidligere revisioner udført af Revisionsretten og andre nyere studier om vandpolitiske foranstaltninger
22I de seneste år har vi offentliggjort flere beretninger om vandpolitiske foranstaltninger og EU’s investeringer i infrastruktur vedrørende drikkevand og spildevand22. Bilag II resumerer de væsentligste konklusioner.
23I maj 2015 offentliggjorde Europa-Parlamentets Forskningstjeneste en rapport om drikkevandsdirektivet23.
Revisionens omfang og revisionsmetoden
24Under revisionen vurderede vi, om EU’s foranstaltninger gav borgerne mere sikker adgang til kvalitetsdrikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Vi undersøgte navnlig:
- om kravene i drikkevandsdirektivet er blevet opfyldt
- om de undersøgte projekter finansieret af EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede kvaliteten af og adgangen til drikkevand
- om de genererede indtægter og den supplerende nationale offentlige finansiering er tilstrækkelige til at sikre, at de EU-finansierede investeringer i infrastruktur til drikkevandsforsyning opretholdes og er bæredygtige.
Vi besluttede at fokusere på EU-13-medlemsstaterne, fordi vi allerede i 2010 offentliggjorde en særberetning, der omhandlede drikkevand i programperioden 2000-2006 og havde fokus på EU-15-medlemsstaterne24. De udvalgte medlemsstater er især valgt på grund af omfanget af de EU-midler, der er tildelt dem mellem 2007 og 2020 (3,7 milliarder euro) - ca. 50 % af EU’s samlede tildelinger til drikkevandsforvaltning og -forsyning til EU-13-medlemsstaterne (jf. bilag I) - på grund af den begrænsede adgang til drikkevand (for så vidt angår Rumænien) og på grund af det omfattende vandspild, der blev rapporteret for perioden 2008-2010.
26Revisionen blev baseret på bevis leveret af Kommissionen og de besøgte medlemsstater, og den blev navnlig udført gennem:
- interviews med repræsentanter for Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik
- en analytisk gennemgang af relevante EU-dokumenter og nationale dokumenter
- interviews med repræsentanter for miljø- og sundhedsministerierne, forvaltningsmyndighederne, de tilsynsførende organer mv. i de udvalgte medlemsstater
- besøg på og gennemgang af ni projekter under EFRU/Samhørighedsfonden (tre i hver af de tre besøgte medlemsstater), herunder gennemgang af projektdokumentation såsom ansøgninger, tilskudsaftaler, rapporter og andre dokumenter med relation til projektgennemførelsen
- interviews med vandværksoperatører, projektmodtagere og forvaltningsmyndigheder i forbindelse med de ni undersøgte projekter.
De drikkevandsprojekter under EFRU/Samhørighedsfonden, der blev undersøgt under denne revision, er relateret til alle aspekter ved den infrastruktur, der er forbundet med drikkevandscyklussen. De omfatter etablering eller genetablering af udvinding (jf. foto 1), rensningsanlæg (jf. foto 2), oplagring og transport gennem rør (jf. foto 3) og pumpestationer. Hvert enkelt af de udvalgte projekter var blandt de 20 projekter, der i programperioden 2007-2013 havde modtaget størst EU-medfinansiering i den enkelte medlemsstat. De blev udvalgt med henblik på at eksemplificere centrale aspekter ved opfyldelsen af drikkevandsdirektivets mål og spørgsmål om adgang, spild og kvalitet.
Revisionen omfattede perioden, fra de besøgte medlemsstater tilsluttede sig EU, og til udgangen af 2016.
Bemærkninger
Drikkevandsdirektivet fra 1998 var gennemført i de fleste henseender ved udgangen af 2016
29Den Europæiske Union kan ikke nå sine politiske mål, hvis medlemsstaterne ikke anvender EU-lovgivningen effektivt i praksis. Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre direktiver nøjagtigt inden for den fastsatte tidsramme. Derudover er de ansvarlige for at anvende og implementere EU-retten som helhed korrekt25. Kommissionen har ansvaret for at føre tilsyn med medlemsstaternes indsats og sikre overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder indlede formelle retlige procedurer26.
30EU’s vigtigste retsakt vedrørende kvaliteten af drikkevand er drikkevandsdirektivet. Derfor vurderede vi:
- om de besøgte medlemsstater transformerede drikkevandsdirektivet korrekt til nationale retlige rammer og opfyldte dets krav
- om der er adgang til passende drikkevand for alle forbrugerne i de besøgte medlemsstater
- om tilsynsordningerne giver oplysninger om gennemførelsen af drikkevandsdirektivet
- om forbrugerne har adgang til opdaterede oplysninger om kvaliteten af drikkevandet
- om Kommissionen regelmæssig gennemgår de videnskabelige og tekniske aspekter ved drikkevandsdirektivet.
Den nationale lovgivning i de besøgte medlemsstater stemmer overens med kravene i drikkevandsdirektivet
31At drikkevandsdirektivet effektivt transformeres til national lovgivning er et nødvendigt skridt til at sikre, at drikkevandet opfylder et fælles sikkerhedsniveau i hele EU. Fra tiltrædelsesdatoen27 skulle Kommissionen sikre, at de nationale lovgivninger stemte overens med bestemmelserne i EU’s rammelovgivning, medmindre der i tiltrædelsesakterne var givet tilladelse til undtagelser.
32Kommissionen udfører overensstemmelsesundersøgelser ved at sammenligne EU-forpligtelserne med teksten i de relevante artikler i de nationale lovgivninger for at vurdere, om de stemmer overens med kravene i EU’s direktiver. Det blev gjort i 2004 for Ungarns og i 2007 for Bulgariens og Rumæniens vedkommende.
33For så vidt angår de tre besøgte medlemsstater pegede Kommissionen på, at de nationale lovgivninger ikke i enhver henseende stemte overens med drikkevandsdirektivet, og der blev derfor indledt traktatbrudssag (jf. tekstboks 2) i 2008 mod Ungarn og i 2009 mod Bulgarien og Rumænien28 (jf. bilag III).
Tekstboks 2
Traktatbrudssag
Når Kommissionen konstaterer manglende overholdelse af EU-lovgivningen, kan den indlede sag om misligholdelse af en forpligtelse i henhold til artikel 258 i TEUF.
På første trin i sagen sender Kommissionen medlemsstaten en åbningsskrivelse, hvori den opfordrer medlemsstaten til at fremsætte sine bemærkninger herom inden for en frist på to måneder. Normalt offentliggøres denne udveksling af synspunkter ikke.
Hvis medlemsstatens bemærkninger ikke får Kommissionen til at ændre sin holdning, eller hvis medlemsstaten undlader at reagere på opfordringen, kan Kommissionen fremsætte en begrundet udtalelse, hvori der gives medlemsstaten en supplerende frist på to måneder til at give efter. På dette trin udsender Kommissionen en pressemeddelelse, hvori den oplyser EU-borgerne om formålet med sagen.
Hvis medlemsstaten undlader at efterleve EU-lovgivningen, kan Kommissionen indbringe sagen for Domstolen, hvis afgørelse er bindende.
Hvis medlemsstaten ikke opfylder Domstolens dom, kan Kommissionen - efter at have sendt medlemsstaten endnu en åbningsskrivelse - indbringe sagen for Domstolen for anden gang med påstand om fastsættelse af en engangstilbagebetaling eller tvangsbøde i henhold til artikel 260 i TEUF.
Som følge af traktatbrudssagerne ændrede de tre medlemsstater deres nationale lovgivning. Følgelig blev sagerne afsluttet i 2009 for Ungarns og i 2010 for Rumæniens vedkommende. Med hensyn til Bulgarien opdaterede Kommissionen i 2012 på grund af ændringernes omfang sin undersøgelse af overholdelsen og konstaterede her yderligere tilfælde af manglende overholdelse, hvorfor traktatbrudssagen først blev afsluttet i 2015. Vores gennemgang viste, at den nationale lovgivning i de tre besøgte medlemsstater i dag samlet set opfylder kravene i drikkevandsdirektivet.
Dispensationer fra drikkevandsdirektivet i Ungarn og Rumænien, men ikke i Bulgarien
35Medlemsstaterne kan dispensere fra parameterværdierne inden for en maksimal værdi, som de fastlægger, såfremt dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden, og hvis drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde (jf. tekstboks 3).
Tekstboks 3
Dispensationer - Drikkevandsdirektivets artikel 9
I forbindelse med enhver dispensation, som medlemsstaterne eller Kommissionen giver, skal følgende angives:
- årsagen til dispensationen
- den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte værdi i henhold til dispensationen
- det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes
- en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed
- et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision
- den nødvendige varighed af dispensationen.
Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre år. Hvis de forhold, der førte til dispensationen, stadig er gældende efter denne første periode, kan medlemsstaterne forlænge dispensationen for en supplerende periode på højst tre år, mod at oplyse Kommissionen herom. Under særlige omstændigheder kan medlemsstaterne sende Kommissionen en ansøgning om en tredje dispensation for en periode på højst tre år.
37Medlemsstaterne skal inden to måneder give Kommissionen meddelelse om dispensationer, der vedrører et stort vandforsyningsområde. Dispensationer, der vedrører et lille vandforsyningsområde er det først nødvendigt at give meddelelse om fra og med anden dispensation.
38Da Ungarns tredje dispensation udløb ved udgangen af 2012, overholdt næsten 80 % af de vandforsyningsområder, der havde dispensation (289 ud af 365), stadig ikke direktivet. Efterhånden begyndte de foranstaltninger, de ungarske myndigheder havde truffet for at rette op på forholdene i de områder, der havde dispensation, at give resultater. I april 2016 overholdt 66 vandforsyningsområder ud af 365 ikke drikkevandsdirektivet. I mellemtiden indledte Kommissionen på grund af den forpassede frist en traktatbrudssag mod Ungarn i maj 2016.
39Rumænien havde også i tiltrædelsestraktaten fået dispensationer29, som varede enten til udgangen af 2010 eller til udgangen af 2015. Siden tiltrædelsen har Rumænien givet Kommissionen meddelelse om syv efterfølgende dispensationer (dvs. forlængelser) med frist mellem 2014 og 2018. Men ifølge det rumænske sundhedsministerium var der ved udgangen af 2015 stadig 335 vandforsyningsområder, der leverede vand til ca. 762 000 mennesker (ca. 3,8 % af hele Rumæniens befolkning), hvor kvalitetsstandarderne stadig ikke var opfyldt fuldt ud for så vidt angår en række parametre. Ifølge de rumænske myndigheder er der planer om gennem det operationelle program »Store infrastrukturer«, det nationale program for udvikling af landdistrikter og det nationale program for lokaludvikling at gennemføre yderligere foranstaltninger i perioden 2014-2020 for at sikre, at drikkevandsdirektivet bliver overholdt.
40I Bulgarien er der hidtil ikke givet dispensationer. Alligevel er der ifølge det bulgarske sundhedsministerium flere områder, der har problemer med overholdelsen. De alvorligste vedrører nitrat/nitrit og berører ca. 300 små vandforsyningsområder. For ca. 150 af disses vedkommende er den manglende overholdelse vedvarende og relateret til landbrugsmetoder30. Som følge heraf kan det anslås, at ca. 124 000 mennesker, dvs. 1,7 % af den samlede befolkning, bruger drikkevand, der ikke fuldt ud opfylder drikkevandsdirektivets krav.
41Uanset om de tre medlemsstater er omfattet af dispensation, har de alle forbrugere, der stadig ikke har adgang til drikkevand af passende kvalitet. Medlemsstaterne træffer afhjælpende foranstaltninger, men undertiden sker det for sent som i Ungarns tilfælde. I Rumænien bliver der for tiden gennemført sådanne foranstaltninger, men det er for tidligt at udtale sig om effektiviteten af dem.
Mangler i overvågningsordningerne ved drikkevandsdirektivet
Nogle medlemsstater rapporterer overvågningsdata for sent
42De tre sammenfattende rapporter (jf. punkt 5-7), der dækker årene 2002-2013, blev offentliggjort med en gennemsnitlig forsinkelse på over 17 måneder. Tabel 2 viser fristen og den faktiske dato for offentliggørelsen af de sammenfattende rapporter, der dækker årene 2002-2013.
Sammenfattende rapport | Frist | Dato for offentliggørelse | Forsinkelse |
---|---|---|---|
2002-2004 | November 2006 | December 2007 | 13 måneder |
2005-2007 | November 2009 | December 2011 | 25 måneder |
2008-2010 | November 2012 | Juni 2014 | 19 måneder |
2011-2013 | November 2015 | Oktober 2016 | 11 måneder |
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i 201331 skyldtes forsinkelserne, at oplysningerne fra medlemsstaterne var komplekse (med hensyn til antal parametre og omfang af detaljerede oplysninger), hvad der førte til, at medlemsstaternes bidrag var ufuldstændige og kom for sent.
44For så vidt angår rapporteringsperioden 2011-2013 leverede flertallet af medlemsstaterne deres data inden fristens udløb (februar 2015)32. For to medlemsstater (Grækenland og Italien) krævede det imidlertid op til seks måneder mere at levere dataene, og én medlemsstat, Ungarn, afsluttede først sin rapportering i april 2016, dvs. over et år senere end krævet.
De besøgte medlemsstater har ikke opfyldt alle overvågningsforpligtelserne
45Drikkevandsdirektivet åbner mulighed for at reducere eller udelade overvågningen af bestemte parametre, navnlig indikatorparametre. Generelt kan en medlemsstat reducere antallet af stikprøver, der skal kontrolleres for bestemte parametre, hvis:
- de værdier, der er fremkommet ved prøver udtaget i mindst to på hinanden følgende år, er konstante og signifikant bedre end grænseværdierne
- ingen faktor formodes at kunne forårsage en forringelse af vandets kvalitet efter det sted, hvor stikprøven er taget33.
Med gennemførelsen af Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 har medlemsstaterne mulighed for at afvige fra parametrene og prøveudtagningshyppighederne, forudsat at der gennemføres en risikovurdering34 (jf. punkt 61-63).
47De nationale lovgivninger i de tre besøgte medlemsstater opfylder overvågningskravene i drikkevandsdirektivet. Vi konstaterede imidlertid en række eksempler på manglende overholdelse i den faktiske overvågning. Den treårige rapportering angiver den procentuelle andel af store vandforsyningsområder, der er blevet overvåget for hver parameter. I rapporteringen vedrørende 2011-2013 konstaterede vi i alle tre besøgte medlemsstater, at ikke alle parametre var blevet overvåget i alle store vandforsyningsområder, uden at dette blev begrundet eller forklaret med henvisning til eventuelle overvågningsundtagelser. Således blev det rapporteret, at sporstoffer35 i gennemsnit blev overvåget i 81 % af de store vandforsyningsområder i Bulgarien og Ungarn og i kun 41 % af de store vandforsyningsområder i Rumænien.
48Det blev også bekræftet i forbindelse med nogle af de undersøgte projekter finansieret under EFRU/Samhørighedsfonden, hvor vi konstaterede, at overvågningen ikke var udført i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet. Specielt var der kontrolleret færre parametre end krævet i drikkevandsdirektivet.
49I Bulgarien anerkender de nationale myndigheder problemet med utilstrækkelig overvågning. Som anført i den bulgarske nationale rapport om miljøet for 2012 opfylder hovedparten af vandværksoperatørerne ikke drikkevandsdirektivets overvågningskrav - for så vidt angår en række parametre (såsom benzo(a)pyren, antimon, kviksølv og flerringede aromatiske kulbrinter) - med hensyn til mængde og frekvens36. Desuden blev ikke alle de store vandforsyningsområder overvåget for alle parametrene. Ovennævnte parametre blev i gennemsnit overvåget i kun 66 % af de store vandforsyningsområder.
50Desuden blev nogle parametre såsom krom, jern og enterokokker ifølge foreløbige data for 2014 og 2015 ikke overvåget i alle de små vandforsyningsområder: Jern blev overvåget i ca. 90 % af de små vandforsyningsområder, og krom og enterokokker i ca. 80 % af de små vandforsyningsområder. Da de små vandforsyningsområder i Bulgarien forsyner ca. 1,7 millioner mennesker37, betyder det, at ca. 330 000 mennesker blev forsynet af små vandforsyningsområder, der ikke var kontrolleret for enterokokker. Samtidig var niveauet af manglende overholdelse i de kontrollerede små vandforsyningsområder på over 2 %.
51Ifølge de bulgarske myndigheder mangler der laboratorier med tilstrækkelig kapacitet: Kun i seks af de regionale sundhedsinspektoraters 28 laboratorier kan der foretages fuldstændig kontrol af stikprøverne, og kun i to af dem kan der kontrolleres for bromat. Under det operationelle program »Miljø« for 2014-2020 er der iværksat en procedure for forbedring af de regionale sundhedsinspektoraters analysekapacitet.
Ved EEA’s kontrol af medlemsstaternes rapportering om regeloverholdelse blev der ikke konstateret uoverensstemmelser
52På vegne af Kommissionen efterprøver EEA medlemsstaternes data om overvågningen af regeloverholdelsen. EEA’s skrivebordsefterprøvelse omfatter ikke kontrol på stedet og har dermed et begrænset omfang. I nogle tilfælde kunne EEA ved hjælp af rimelighedskontrol have opdaget uoverensstemmelser i medlemsstaternes rapportering:
- unøjagtigheder med hensyn til det samlede antal analyser (og dermed overskridelsesfrekvensen) for parameteren »coliforme bakterier« i Rumænien (jf. tekstboks 4)
- en fejl ved parameteren »nitritter« i Bulgarien, som faktisk refererer til parameteren »nitrater«.
Tekstboks 4
Eksempel på uoverensstemmelser i medlemsstaternes rapportering om overensstemmelse med drikkevandsdirektivet, som EEA kunne have opdaget
I rapporteringen for 2011-201338:
- er det samlede antal analyser rapporteret for 2013 for parameteren coliforme bakterier 7 71739
- er overskridelsesfrekvensen for denne parameter på ca. 15,5 %.
I den årlige rapport om kvaliteten af drikkevand for 201340 præciseres det imidlertid korrekt, at:
- det samlede antal analyser for parameteren coliforme bakterier for 2013 var 67 475
- den korrekte overskridelsesfrekvens derfor var på ca. 1,8 %.
Da det samlede antal rapporterede analyser for parameteren coliforme bakterier for 2011 og 2012 var henholdsvis 65 871 og 71 877, og det rapporterede antal for 2013 kun var ca. en tiendedel af disse tal, kunne denne fejl let være blevet opdaget.
Det gælder også for flere andre parametre såsom jern, mangan og kolonitælling, at det antal analyser, der rapporteres i resultaterne af rapporteringen vedrørende 2011-2013 - og dermed også overskridelsesfrekvensen - afviger fra, hvad der blev offentliggjort i den årlige rapport for 2013.
Der mangler oplysninger om opfyldelsen af overvågningskravene vedrørende små vandforsyningsområder
53Små vandforsyningsområder leverer drikkevand til ca. 65 millioner mennesker i EU. På grundlag af 2010-data anslog Kommissionen, at over en tredjedel af de små vandforsyningsområder i EU som helhed ikke blev overvåget ordentligt, eller at det leverede drikkevand ikke overholdt alle kvalitetsstandarderne41. I 2010 var den procentuelle andel af de små vandforsyningsområder, der ikke blev overvåget ordentligt i de tre besøgte medlemsstater, høj: 44 % i Rumænien, 60 % i Ungarn og næsten 100 % i Bulgarien, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 27 %.
54For rapporteringsperioden 2011-2013 oplyste ca. halvdelen af medlemsstaterne om de små vandforsyningsområder og rapporterede en samlet overholdelse (omfattende alle parametre) på over 98 %42. Kommissionen fulgte op på regeloverholdelsen i små vandforsyningsområder med en spørgeundersøgelse i sommeren 2016. 21 medlemsstater svarede på undersøgelsen og bekræftede en samlet overholdelse med hensyn til mikrobiologiske indikatorer på 98 %.
55Ifølge drikkevandsdirektivet er det imidlertid ikke obligatorisk at rapportere om små vandforsyningsområder. Kommissionen kan ikke kontrollere, om overvågningen sker på den måde, der rapporteres, og må gå ud fra, at medlemsstaterne rapporterer i god tro, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde43.
56Det er dog mindre klart, om det faktisk forholder sig sådan, og Kommissionen har i de seneste år taget en række initiativer til at tilskynde medlemsstaterne til at overvåge deres små vandforsyningsområder nøje. I 2011 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse af gennemførelsen af en risikovurdering vedrørende små vandforsyninger44. Desuden udsendte Kommissionen i 2014 et vejledende dokument, der indeholdt bedste praksis for små forsyninger45. Udfaldet af denne vejledning med hensyn til forbedret overvågning af små vandforsyningsområder vil først vise sig, når medlemsstaterne hen imod begyndelsen af 2018 indsender deres data for den næste rapporteringsperiode (2014-2016).
Forbrugeroplysning om kvaliteten af drikkevand er ikke lettilgængelig
57Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne har adgang til tilstrækkelige, ajourførte oplysninger om drikkevandets kvalitet46. I de tre besøgte medlemsstater er dette krav korrekt omsat til national lovgivning.
58Vi noterede imidlertid, at Kommissionen ikke offentliggjorde nogen vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de skulle opfylde dette krav i drikkevandsdirektivet. En evalueringsundersøgelse fra 2016 konstaterede, at praksis med hensyn til at stille sådanne oplysninger til rådighed for kunderne er væsentlig forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og endog fra vandleverandør til vandleverandør i én og samme medlemsstat47.
59For så vidt angår de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden konstaterede vi, at forbrugerne ikke altid har let adgang til sådanne oplysninger, medmindre borgerne selv kræver det, eller i tilfælde af ulykker på vandnettet. I Ungarn stammer de oplysninger, forbrugerne har adgang til i 2017, fra 201448. I ét projekt i Bulgarien49 og ét i Rumænien50 var de oplysninger, forbrugerne havde adgang til, dateret 2015. I forbindelse med et andet projekt i Rumænien51 blev oplysningerne slet ikke offentliggjort, men kun udleveret på anmodning. I dette tilfælde blev vandværksoperatørens websted ajourført efter revisionsbesøget, og pr. februar 2017 er der blevet offentliggjort data, der dækker året 2016.
En revision af drikkevandsdirektivet er medtaget i Kommissionens arbejdsprogram for 2017
Kommissionens gennemgange i 2003, 2008 og 2013 førte til en første revision af drikkevandsdirektivet i oktober 2015
60Mindst hvert femte år tager Kommissionen bilagene til direktivet op til behandling på baggrund af den videnskabelige og tekniske udvikling og skal om nødvendigt fremsætte ændringsforslag52. Den første behandling fandt sted i 2003. I forbindelse med den behandling tilrettelagde Kommissionen en høring af repræsentanter for sundheds- eller miljøministerier, vandorganisationer og forskningsgrupper, der fremhævede, at der burde lægges større vægt på mikrobiologisk overvågning, fordi forbrugerne oftere rammes af infektioner end af forgiftninger.
61I 2008 bestilte Kommissionen i forbindelse med den anden behandling en ekstern undersøgelse vedrørende mulige revisioner af drikkevandsdirektivet53. Undersøgelsen anbefalede, at drinking water safety planning blev integreret i drikkevandsdirektivet. Konceptet drinking water safety planning, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) indførte i 2004, består af en tilgang med samlet risikovurdering og risikostyring, der omfatter alle trin i vandforsyningen fra indvinding til forbruger54. Undersøgelsen blev ajourført i 2010 med fokus på drinking water safety planning. Efter disse to undersøgelser konkluderede Kommissionen i november 2010, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for en lovgivningsmæssig revision af drikkevandsdirektivet.
62Fra og med 2013 afholdt Kommissionen en række møder og workshops i relation til gennemførelsen og den mulige revision af drikkevandsdirektivet med henblik på den tredje behandling55. På grundlag af denne tredje behandling besluttede Kommissionen at revidere teksten i bilag II og III til drikkevandsdirektivet.
63Direktivet, der reviderede bilag II og III til drikkevandsdirektivet, blev vedtaget i oktober 2015, og medlemsstaterne skal gennemføre det i national lovgivning inden for 24 måneder56. Det nye bilag II gør det muligt at overvåge drikkevand på en mere fleksibel måde, forudsat at der udføres en risikovurdering efter princippet i den tilgang baseret på vandsikkerhedsplaner, der er fastlagt i WHO’s retningslinjer for drikkevandskvalitet. Det vil gøre det muligt at fokusere overvågningsressourcerne, hvor der er størst behov for dem, og når udfaldet af risikovurderingen tillader det, kan det overvejes at reducere overvågningen. Det nye bilag III indeholder bestemmelser om ændrede specifikationer for analysen af parametre.
Kommissionen har peget på et behov for en yderligere revision af drikkevandsdirektivet for at afhjælpe yderligere mangler
64I december 2014 iværksatte Kommissionen efter det europæiske borgerinitiativ Right2Water (jf. punkt 19) og i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv regulering (Refitprogrammet) en undersøgelse vedrørende drikkevandsdirektivet. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i maj 201657, skulle støtte en evaluering af, om der var behov for at revidere drikkevandsdirektivet.
65På grundlag af denne undersøgelse vedtog Kommissionen i december 2016 et arbejdsdokument, hvori det konkluderes, at drikkevandsdirektivet opfylder sit formål med hensyn til at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed58. Samtidig peges der også på flere områder, der kan forbedres, blandt andet behovet for:
- at revidere parametrene for i højere grad at tage hensyn til sikkerhedsplanlægningen og den risikobaserede tilgang
- at styrke bestemmelserne i drikkevandsdirektivet for at sikre, at forbrugerne har adgang til ajourførte oplysninger
- at tage fat på spørgsmålet om materialer, der kommer i kontakt med drikkevand.
I november 2015 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Den blev offentliggjort i marts 201759. Aktuelt er der iværksat en konsekvensanalyse, der forventes at blive offentliggjort ved udgangen af 2017. Den vil være en støtte til Kommissionen i forbindelse med revisionen af drikkevandsdirektivet, der er blevet medtaget i Kommissionens arbejdsprogram for 201760.
67Derudover iværksatte Kommissionen i december 2015 »Drinking Water Parameter Cooperation Project«, der gennemføres af WHO’s regionale kontor for Europa. 18-månedersprojektet vil revidere og evaluere den senest tilgængelige dokumentation for at skabe et grundlag for et forslag om en revideret liste over parametre, der skal medtages i bilag I til det reviderede drikkevandsdirektiv61.
Alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede drikkevandet i de berørte områder, men vandspild er stadig et generelt problem
68Under denne revision undersøgte vi ni projekter under EFRU/Samhørighedsfonden, tre i hver af de besøgte medlemsstater, for at vurdere, i hvilket omfang EU-finansierede projekter bidrager til opfyldelsen af drikkevandsdirektivets mål. Figur 2 giver en oversigt over de undersøgte projekter. Supplerende oplysninger om hvert enkelt projekt findes i bilag V.
Med hensyn til disse projekter kontrollerede vi, om de var velegnede til at forbedre adgangen til drikkevand af god kvalitet eller til at reducere vandspild. Vores vurdering er baseret på:
- en gennemgang af projektdokumentation såsom ansøgninger, tilskudsaftaler, endelige rapporter, laboratorieprotokoller og andre dokumenter relateret til projektgennemførelsen
- interviews med vandværksoperatører, projektmodtagere og forvaltningsmyndigheder.
Projektmodtagerne var kommuner eller kommunesammenslutninger eller amter. Alle projekterne i Bulgarien og Rumænien var blandede projekter: Ud over drikkevand, drejede de sig også om spørgsmål vedrørende spildevand, som også var et prioriteret område i begge landene.
71Fem af de ni undersøgte projekter var store projekter. For så vidt angår disse fem projekter var Jaspersinitiativet62 (den fælles tekniske tjeneste, der er oprettet mellem Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling) involveret i projektforberedelsen og ydede uafhængig rådgivning for at bistå modtagerne og de kompetente nationale forvaltninger.
72For alle de undersøgte projekters vedkommende konstaterede vi, at forholdene før projektgennemførelsen, herunder oplysningerne om vandkvaliteten, den tilsluttede befolkning og forsyningsnettets status (f.eks. infrastrukturens alder og det procentuelle vandspild), var vurderet og beskrevet ordentligt i tilskudsansøgningen.
Samlet set opfyldte de afsluttede undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden de fleste af deres målsætninger, men de var undertiden forsinket
Projekternes resultater
73Vi kontrollerede de mål og indikatorer, der var fastsat for de afsluttede undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden. Vi konkluderede, at de nåede de vigtigste mål, nemlig at forbedre vandkvaliteten, udvide adgangen til drikkevand eller reducere vandspildet, som det var fastsat i deres respektive cost-benefit-analyser, feasibilityundersøgelser, tilskudsaftaler eller projektansøgninger (jf. tabel 3).
Medlemsstat | Vigtigste mål for de undersøgte projekter | Vigtigste aktiviteter i relation til drikkevand |
---|---|---|
Bulgarien | Forbedring af vandkvaliteten Reduktion af vandspildet |
Genopførelse af et vandbehandlingsanlæg og pumpestationer (stort projekt) og udskiftning af gamle rør. |
Ungarn | Forbedring af vandkvaliteten | Rehabilitering af vanddistributionsnettet og udvikling af nye pumpestationer, opførelse af et forbindelsessystem mellem det eksisterende distributionsnet og de nye vandproduktionssystemer, bygning af nye brønde med henblik på udnyttelse af nye kilder til vandindvinding og opførelse af nye vandbehandlingsanlæg. |
Rumænien | Forbedring af vandkvaliteten Udvidelse af adgangen til drikkevand Reduktion af vandspildet |
Rehabilitering og opførelse af vandbehandlingsanlæg, bygning af vandbrønde og reservoirer, udvidelse og rehabilitering af distributionsnettet. |
I Bulgarien blev behandlingsanlægget og pumpestationerne til det store projekt i Gabrovo genopført (jf. foto 4). For alle tre projekters vedkommende blev nettets ledninger desuden rehabiliteret, og der blev opnået driftstilladelser.
For så vidt angår Ungarn viste resultaterne af prøvningsforløbene en forbedring af vandkvaliteten for alle tre undersøgte projekter. To projekter (Békés og Szekszárd) var imidlertid endnu ikke i drift på tidspunktet for revisionsbesøget. Med hensyn til ét af projekterne (Szekszárd) er der desuden behov for yderligere investeringer for at sikre overholdelse af drikkevandsdirektivet på lang sigt. Det skyldtes dårlig planlægning (jf. tekstboks 5).
Tekstboks 5
Behov for yderligere investeringer i ét projekt under Samhørighedsfonden i Ungarn (Szekszárd)
Den meget lave vandstand i Donau i de seneste år (gennemsnitlig vandstand på 124 cm i 2015 mod 150-250 cm i de forudgående år) medførte jern- og mangankoncentrationer i ubehandlet vand, der var højere end normalt. Det førte til, at nogle stikprøver ikke overholdt kravene for så vidt angår parameteren mangan, og at koncentrationen af jern lå tæt på grænseværdien i det leverede drikkevand. Med henblik på at sikre overholdelse på lang sigt opstod der et behov for yderligere kapacitet til at fjerne jern og mangan, som EU i perioden 2014-2020 vil medfinansiere gennem et projekt til 876 millioner HUF (2,8 millioner euro).
Den vandstand i Donau, der ifølge den projektansvarlige medførte dette forhold, er imidlertid ikke usædvanlig, og de ekstra investeringer kunne være forudset. Der var allerede registreret en tilsvarende lav vandstand i 2003 og 201163.
For så vidt angår de tre undersøgte projekter i Rumænien opfyldte projektet i amterne Cluj og Sălaj, hvis mål var at forbedre drikkevandsbehandlingen og -distributionen, sine mål, mens projektet i Călărași kun delvis opfyldte sine (jf. tekstboks 6).
Tekstboks 6
Delvis målopfyldelse i et rumænsk projekt (Călărași)
Et af målene for projekterne var at reducere vandspild til 19 %. Målet for resultatindikatoren »fysisk vandspild« blev ikke nået, fordi vandspildet forud for projektet var anslået for lavt. Overslagene (34 %) refererede i virkeligheden kun til vandspild i distributionsnettet og var baseret på data fra 2006-2007, hvor målesystemet for vandindvinding, -pumpning og -distribution ikke var på plads, og ikke alle kunderne blev målt.
Ved projektafslutningen (juli 2016) rapporteredes der vandspild på ca. 56 %. Ved udgangen af 2016 var vandspildet reduceret til under 51 %. Den værdi, der er rapporteret efter projektet, repræsenterer vandspildet i hele vandsystemet inklusive udvinding og behandling. En medvirkende årsag til den høje vandspildsværdi, der blev rapporteret i den endelige rapport, er, at en bygge- og anlægskontrakt, der var forventet opfyldt i marts 2013, først blev indgået i juni 2016, fordi den virksomhed, der oprindelig fik tildelt kontrakten, blev insolvent.
Med hensyn til målet forbedring af drikkevandets kvalitet viste resultaterne af de kontroller, der blev udført efter gennemførelsen af projektet, at vandkvaliteten opfyldte den krævede standard i alle kommunerne bortset fra én (Lehliu), hvor analyserne vedrørende frit tilbageværende klor og ammonium i 2015 rapporterede værdier over grænseværdierne i henholdsvis over 9 % og næsten 17 % af tilfældene. Ifølge projektmodtageren blev disse parametre overskredet i sommeren (juli og august), hvor mængderne af vand, der blev behandlet til drikkebrug, nåede anlæggets maksimumskapacitet, og dosen til forbehandling med klor ikke var tilstrækkelig.
Det tredje projekt, i regionen Constanța, nåede også sine outputindikatorer vedrørende rehabilitering eller opførelse af den fysiske infrastruktur64, men opfyldelsen af resultatmålene vil først kunne verificeres, når den del af anlægsarbejdet, der finansieres under perioden 2014-2020, afsluttes i 2019 (jf. punkt 79).
Projektmodtagerne i Bulgarien skulle på afslutningsstadiet rapportere til deres forvaltningsmyndigheder om output og den finansielle gennemførelse af projekterne, men ikke om projekternes konsekvenser. Således var vandspild og driftsafbrydelser de drikkevandsrelaterede problemer, som projekterne i Bulgarien var planlagt til først og fremmest at løse. Alligevel indeholdt tilskudsaftalerne ingen specifikke indikatorer vedrørende disse to aspekter. Vores revision kunne imidlertid bekræfte, at alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden bidrog til at reducere vandspild og driftsafbrydelser.
Forsinkelser i projektgennemførelsen
79Alle de undersøgte projekter i Ungarn og Rumænien sluttede senere end planlagt. De ungarske projekter sluttede med en forsinkelse på mellem seks og otte måneder i forhold til den tidsramme, der var fastsat i de oprindelige tilskudsaftaler. To af de tre rumænske projekter var over 30 måneder forsinket. Det tredje projekt, son forventedes færdigt i november 2015, blev forlænget til programperioden 2014-2020, fordi entreprenøren blev insolvent, og afslutningsdatoen forventes nu at være udgangen af 2019. Forholdene var kendelig bedre i Bulgarien, hvor to af projekterne blev afsluttet med en lille forsinkelse på tre måneder og det tredje til tiden.
Finansiel gennemførelse af projekterne
80I Ungarn holdt kun ét af de undersøgte projekter sig inden for de oprindelige overslag. For så vidt angår de to andre undersøgte projekter (Békés og Szekszárd) var de endelige omkostninger over 20 % og 9 % højere end de samlede omkostninger, der var fastsat i tilskudsaftalen. I begge tilfælde hang stigningerne sammen med, at byggeomkostninger efter et offentligt udbud blev højere end anslået. Forvaltningsmyndigheden godkendte disse omkostningsstigninger og ændrede tilskudsaftalen flere gange. Det førte også til tilsvarende stigninger i EU-finansieringen.
81På den anden side var omkostningerne i forbindelse med de undersøgte projekter i Bulgarien og Rumænien væsentlig lavere (mellem 19 % og 33 %) end det beløb, der var budgetteret med i tilskudsaftalen. Det skyldtes navnlig besparelser i de offentlige udbud. For så vidt angår ét stort projekt i Bulgarien (Gabrovo) skyldtes reduktionen af omkostningerne også omlægning af projektets omfang (jf. tekstboks 7).
Tekstboks 7
Reduktion af omkostningerne i et stort projekt i Bulgarien (Gabrovo)
I den cost-benefit-analyse, der var vedlagt projektansøgningen, var der ukorrekt antaget en stigning i vandforbruget, som ville følge af en befolkningstilvækst. I virkeligheden faldt indbyggertallet. På grundlag af denne ukorrekte antagelse var både de nødvendige vandmængder og den krævede investering til vandbehandlingsanlægget ansat for højt i forslaget. Under gennemførelsen af projektet blev projektplanlægningen justeret, så det demografiske scenario og vandforbruget blev mere realistiske. Sammen med besparelser i de offentlige udbud resulterede dette i en omkostningsreduktion på 33 %.
Spildet i drikkevandsforsyningssystemet er stadig stort
82Vandspild er navnlig vand, der siver ud fra systemet, før det når den endelige forbruger (teknisk eller fysisk spild), og vand, der forbruges uden at blive ført behørigt på regning, f.eks. via ulovlige tilslutninger eller ukorrekt forbrugsmåling (handelsmæssigt eller tilsyneladende spild)65. Mens førstnævnte øger fremstillingsomkostningerne unødigt (fordi der skal fremstilles mere vand end nødvendigt), betyder sidstnævnte tab af indtægter. Vandspild anslås normalt på grundlag af en afstemning mellem vandtilstrømning og vandafstrømning i systemet.
83Ifølge en rapport fra Verdensbanken fra 201566 var det gennemsnitlige niveau for vandspild i EU i 2012 ca. 34 %. Blandt de besøgte medlemsstater rapporterer kun Ungarn en lavere procent (24 %). Rumænien rapporterer vandspild i størrelsesordenen 40 %, og Bulgarien over 60 % (jf. figur 3). I alle tre medlemsstater er vandspildet faktisk steget fra 2005 (eller - for Rumæniens vedkommende - 2007) til 2013. Stigningen i rapporteret vandspild, og navnlig i Rumænien, skyldes især den forbedrede vandmåling, der giver en nøjagtigere måling af udsivning.
Vedrørende perioden 2014-2020 pegede Kommissionen for de tre besøgte landes vedkommende på behovet for at gøre vandforbruget mere effektivt, herunder reducere vandspild67. Hertil kommer, at Kommissionen i 2015 offentliggjorde et EU-referencedokument om gode praksis for håndtering af udsivning for at hjælpe medlemsstaterne til at afhjælpe sådanne problemer og for at vejlede i udformning af politikker til effektivisering af vandforbruget i forsyningsvirksomheder i hele EU68. For Bulgariens vedkommende er behovet for at forbedre vandforvaltningen også siden 2012 blevet understreget i Rådets landespecifikke henstillinger69.
85I Ungarn gennemførte vandværkssammenslutningen en benchmarking i 2008, hvor det konkluderedes, at det gennemsnitlige vandspild i Ungarn var ca. 15-17 % i 2008 (ca. 10-13 % for så vidt angår de tjenesteydere, der klarede sig bedst, og 40 % for så vidt angår dem, der klarede sig værst). I programperioden 2007-2013 var reduktion af vandspildet til under 20 % et af udvælgelseskriterierne for EU-medfinansierede projekter.
86I Rumænien anses vandspildet i nettet for acceptabelt, hvis det er under 15 % af den samlede mængde, der ledes ind i distributionssystemet70. Hvor det er hensigtsmæssigt, er rehabiliterings- eller moderniseringsarbejde obligatorisk, hvis vandspildet (fra indvinding til forbruger) er på over 20 %. På grund af den begrænsede finansiering i programperioden 2007-2013 blev øget adgang til vand og dermed udvidelse af vandnettet imidlertid prioriteret højere.
87Bulgariens vandspild på 60 % er meget stort sammenlignet med vandspildet i andre EU-lande. For hver enkelt vandværksoperatør er der med hensyn til vandspild fastsat individuelle mål, som skal være opfyldt senest i 2021. Der er også et nationalt mål på 49 %, der skal være nået senest i 202671. Hertil kommer, at strategien for vandforsyning og sanitet for 2014-2023 fastsætter det mål, der på nationalt plan skal nås med hensyn til vandspild senest i 2039, til 30 %72.
88Tabel 4 viser forholdene med hensyn til vandspild før og efter gennemførelsen af de undersøgte projekter. Alle de ni undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden bortset fra ét førte til en reduktion af vandspildet (jf. punkt 76 og tekstboks 6). Ifølge senere oplysninger er vandspildet i dette projekt imidlertid faldet siden afslutningen af projektet.
Medlemsstat | Projekter | Vandspild før projektet | Mål | Vandspild efter projektet |
---|---|---|---|---|
Bulgarien | Projekt 1 (Gabrovo)1 | 73 % | 39 % | 44 % |
Projekt 2 (Veliko Tarnovo)1 | 70 % (i projektområdet) | 20 % | 20 % (i projektområdet) | |
Projekt 3 (Panagyurishte)1 | 60 % (i projektområdet) | Ikke fastsat | 44 % (i projektområdet) | |
Ungarn | Projekt 1 (Békés) | 30 % | Ikke fastsat | 28 % |
Projekt 2 (Szekszárd) | 13 %. | Ikke fastsat | 10,9 % | |
Projekt 3 (Gyömrő) | 8,8 % | Ikke fastsat | 7,7 % | |
Rumænien | Projekt 11 (Călărași) | 34 % (i distributionssystemet) | 19 % | 50,4 % (for hele systemet, inklusive indvinding og behandling) |
Projekt 21 (Constanța) | 64 % | 45,2 % | 44 % | |
Projekt 31 (Cluj) | 42 % | 36 % | 36,9 % |
1Disse projekter omfattede fornyelse af en del af nettet, men der foreligger kun data vedrørende vandspild for hele nettet.
Det er stadig behov for betydelige midler ud over EU-medfinansieringen for at give adgang til kvalitetsdrikkevand og sikre, at EU-finansierede investeringer kan opretholdes, som de bør
89Vi vurderede, om de besøgte medlemsstater afdækkede de supplerende finansieringsbehov med henblik på at sikre forsyning af drikkevand af god kvalitet til deres borgere, og i hvilken udstrækning denne finansiering kan ydes i form af nationale offentlige og private midler. Desuden undersøgte vi, om der blev taget skyldigt hensyn til princippet om omkostningsdækning ved fastsættelsen af vandpriserne, så den eksisterende infrastruktur kan opretholdes, som den bør.
Investeringsunderskuddet for de tre besøgte medlemsstater frem til 2020 anslås til 6 milliarder euro
90Den finansielle støtte fra EU-budgettet bør ikke erstatte nationale offentlige udgifter73. Det betyder, at der skal være tilstrækkelige nationale offentlige og private ressourcer til rådighed til at sikre et passende investeringsniveau på lang sigt og til at opretholde den infrastruktur, der allerede er etableret ved hjælp af EU-finansiering, eftersom den er udelukket fra fremtidig EU-finansiering.
91Desuden kan én og samme udgift kun få støtte fra én EU-fond eller ét EU-instrument74. For så vidt angår drikkevandsprojekter, der anses for indtægtsskabende, kan der kun finansieres støtteberettigede udgifter minus den potentielle nettoindtægt. Ved beregningen af nettoindtægten tages der hensyn til ikke blot likviditetstilførsel, men også likviditetsforbrug, såsom omkostninger til drift (inklusive vedligeholdelse) og til erstatning af investeringen over en specifik referenceperiode.
92Samlet set var tildelingerne til drikkevandsrelaterede investeringer under EFRU/Samhørighedsfonden i EU-13-medlemsstaterne på ca. 4 milliarder euro i programperioden 2007-2013, og der regnes med ca. 3,4 milliarder euro til programperioden 2014-2020. Tildelingerne fra EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsrelaterede projekter i de tre besøgte medlemsstater i programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 udgør i alt ca. 3,7 milliarder euro (tabel 5).
Beløb (millioner euro) | 2007-2013 | 2014-2020 | I alt |
---|---|---|---|
Bulgarien | 166 | 145 | 311 |
Ungarn | 529 | 216 | 745 |
Rumænien | 1 388 | 1 261 | 2 649 |
I alt | 2 083 | 1 622 | 3 705 |
I 2014 vedtog Bulgarien strategien for vandforsyning og sanitet for 2014-202375 med det mål at forbedre kvaliteten af vandforsyningen og opfylde EU’s miljøstandarder. I dette dokument er behovet for investeringer i drikkevand (indvinding, behandling, transport og distribution) i perioden 2014-2023 anslået til ca. 2,5 milliarder euro (5,0 milliarder BGN). Til sammenligning beløber den EU-finansiering, der er tildelt til drikkevandsrelaterede investeringer i Bulgarien i perioden 2014-2020, sig til ca. 145 millioner euro. Det indikerer et investeringsunderskud på ca. 1 600 millioner euro76 frem til 2020 for Bulgariens vedkommende.
94For at sikre overholdelsen af kvalitetsstandarderne og tidsfristerne i drikkevandsdirektivet vedtog myndighederne i Rumænien i 2004 en »gennemførelsesplan vedrørende drikkevandskvaliteten«, der pegede på de aktioner, der var nødvendige med hensyn til drikkevandsforsyningen, og de dermed forbundne finansielle behov frem til udgangen af 2015, som blev anslået til 5,6 milliarder euro. I det operationelle program »Store infrastrukturer« for 2014-2020 blev dette beløb senere revideret til 5,8 milliarder euro ud over de investeringer, der allerede var foretaget i perioden 2007-2013 (EU-bidrag på 1,38 milliarder euro). Til sammenligning beløber de EU-midler, der er tildelt til investeringer i relation til drikkevand i Rumænien i perioden 2014-2020, sig til ca. 1,26 milliarder euro. Det indikerer et investeringsunderskud på ca. 4 540 millioner euro frem til 2020 for Rumæniens vedkommende.
95Endelig vil der i Ungarn, om end i meget mindre omfang, blive behov for supplerende nationale eller andre midler for at opfylde behovet for at forbedre vandkvaliteten. Ifølge en evaluering foretaget i 2013 blev behovet for investeringer til at forbedre vandkvaliteten i Ungarn frem til 2020 anslået til mellem 415 millioner og 460 millioner euro (130 000-140 000 millioner HUF), mens EU-tildelingen til programperioden 2014-2020 beløber sig til 216 millioner euro (67 634 millioner HUF)77. Det indikerer et investeringsunderskud på ca. 244 millioner euro frem til 2020 for Ungarns vedkommende.
Brugerbetalingen er ikke tilstrækkelig til at sikre, at projekterne er bæredygtige
96Vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed er sikret, når indtægterne fra denne tjenesteydelse er tilstrækkelige til at dække både drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og kapitalomkostningerne, så der kan foretages nye investeringer. Det er princippet om omkostningsdækning.
97For både programperioden 2000-2006 og programperioden 2007-2013 er det anført i Kommissionens vejledning, at vandtaksterne mindst skal dække drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og en væsentlig del af afskrivningerne78. Afskrivningerne kan betragtes som et udtryk for de omkostninger, det vil kræve at forny infrastrukturen i fremtiden.
98Med hensyn til programperioden 2014-2020 knytter der sig til godkendelsen af operationelle programmer en forhåndsbetingelse om omkostningsdækning, hvor de forskellige anvendelser af vand skal bidrage rimeligt til at dække vandtjenesteydelsens omkostninger79. Det er imidlertid op til medlemsstaterne selv at definere, hvad der er et rimeligt bidrag.
99I Bulgarien dækker indtægterne fra vandtakster i overensstemmelse med strategien for 2014-2023 ikke driftsudgifterne i en lang række bulgarske vandforsyningsselskaber, selv om taksterne er steget siden 2008 (vandforsyningstaksterne steg med 16 % fra 2008 til 2011, fra 1,19 BGN/m3 til 1,38 BGN/m3). I virkeligheden skulle de gennemsnitlige samlede vand- og spildevandstakster ifølge alle de scenarier, der er udviklet i strategien, frem til 2024 stige til ca. det dobbelte af taksterne i 2011 for at opfylde målet om regeloverholdelse og bæredygtighed.
100Manglende opfyldelse af princippet om omkostningsdækning indebærer en betydelig trussel mod bæredygtigheden af EU-medfinansierede infrastrukturer. F.eks. vil det i Bulgarien i gennemsnit kræve mere end 400 millioner euro (800 millioner BGN) årlig blot at bevare nettet i den nuværende tilstand med hensyn til længde og gennemsnitsalder. Men mellem 2007 og 2011 er der i gennemsnit investeret under 100 millioner euro (200 millioner BGN) årlig80.
101Samtidig skal vandforsyningstjenesterne være socialt overkommelige for forbrugerne. Kommissionen angiver i sin vejledning81, at 4 % af husstandsindkomsten er en almindeligt accepteret overkommelig sats, hvilket vil sige, at den samlede vandregning (for drikkevands- og spildevandstjenester) gerne må beløbe sig til 4 % af husstandsindkomsten. Der tages hensyn til princippet om prisoverkommelighed i lovgivningen i de tre besøgte medlemsstater. I Bulgarien er prisoverkommeligheden sikret, når fakturaprisen på vandforsyning ikke overstiger 2,5 % af den gennemsnitlige månedlige husstandsindkomst i det pågældende distrikt82. I Rumænien er det anbefalede generelle overkommelighedsniveau for vandforsyning og sanitet 3,5 % af den gennemsnitlige månedlige husstandsindkomst på nationalt plan (forskelligt for by- og landdistrikter)83. På grundlag af oplysningerne i projektansøgningerne var taksterne fastsat til ca. 2 %-2,5 % af en gennemsnitshusstands nettoindkomst. Endelig er der i Ungarn - selv om princippet om prisoverkommelighed er omtalt i lovgivningen84 - ikke fastsat nogen specifik overkommelighedssats.
102I Bulgarien og Rumænien fastsættes vandforsyningstaksterne af vandværksoperatøren og godkendes af tilsynsmyndighederne85. I begge lande indeholder den nationale lovgivning bestemmelser om, at taksterne bør dække omkostningerne ved at levere tjenesteydelsen, sikre tjenestens effektive og sikre funktion, miljøbevarelse og -beskyttelse samt folkesundhed, modvirke overforbrug og fremme kapitalinvesteringer for at sikre respekten for operatørens finansielle autonomi og sikre servicekontinuitet86.
103Hertil kommer, at vandværksoperatører i Rumænien, der gennemfører projekter, der er finansieret med EU-midler, skal oprette en reservefond til vedligeholdelse, erstatning og udvikling for hele investeringsperioden. Den skal suppleres over indtægterne ved vandforsyningstjenesten og skal dermed tages i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af taksterne87. I to af de tre undersøgte projekter var reservefonden imidlertid ikke taget i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af disse takster. Ifølge vandforsyningsoperatøren i ét af de undersøgte projekter (i Călărași), ville det have ført til så høje omkostninger, at forbrugere i private husholdninger ikke havde haft råd til dem, hvis denne fond var taget i betragtning i forbindelse med takststrukturen. Dette kan bevirke, at vedligeholdelsen ikke lever op til standarden, at installationen umuligt kan erstattes på længere sigt, og at vandinfrastrukturens bæredygtighed trues.
104I Ungarn kræves der fuld omkostningsdækning, og fra og med 2012 skal de detaljerede krav vedrørende fastsættelse af takster på nationalt plan opstilles ved dekret af den ansvarlige minister88. Ved lovbestemmelserne blev det fastsat, at 2012-taksterne højst kunne forhøjes med 4,2 % i forhold til 2011-taksterne. I en senere lov fra 201389 blev det specificeret, at taksten skulle sænkes med 10 % i forhold til 2012-taksterne fra og med juli 2013. Da der siden da endnu ikke er vedtaget noget dekret til fastsættelse af takster, har taksterne været uændrede.
105For så vidt angår de tre undersøgte projekter i Ungarn var taksterne i 2016 i gennemsnit 15 % lavere end de takster, der blev anført i ansøgningerne, og som blev brugt ved vurderingen af projekterne. Det indebærer, at der måske ikke vil blive opnået omkostningsdækning, at vedligeholdelsen derfor måske ikke vil blive udført ordentligt, samt at der måske ikke er tilstrækkelige reserver til stede til at erstatte udstyr på lang sigt og dermed sikre vandinfrastrukturernes bæredygtighed.
106Lignende spørgsmål med hensyn til risikoen for, at de genererede indtægter er utilstrækkelige til at sikre driften og vedligeholdelsen af den EU-finansierede infrastruktur, er allerede blevet fremhævet i flere af vores tidligere beretninger90.
Konklusioner og anbefalinger
107Samlet set konstaterede vi, at adgangen til og forsyningen af kvalitetsdrikkevand er blevet forbedret for borgerne i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Det skyldes i vid udstrækning de betydelige investeringer, der i de seneste år er foretaget under EFRU og Samhørighedsfonden. Alligevel er der stadig områder, hvor det offentlige forsyningsnet leverer borgerne vand, der ikke fuldt ud lever op til de EU-standarder, der er fastsat i drikkevandsdirektivet fra 1998. Hertil kommer, at der er og bliver behov for væsentlige yderligere investeringer af nationale offentlige og private midler for at sikre alle borgerne i disse medlemsstater adgang til vand af god kvalitet og for at sikre, at de EU-finansierede investeringer i vandfaciliteter kan vedligeholdes, som de bør.
Drikkevandsdirektivet fra 1998 var gennemført i de fleste henseender ved udgangen af 2016
108Kommissionen har nøje overvåget overholdelsen af kravene i drikkevandsdirektivet og indledt traktatbrudssager i alle tre besøgte medlemsstater, når det var nødvendigt. Ungarn og Rumænien fik en række dispensationer da de tiltrådte EU, og senere indførte disse medlemsstater yderligere dispensationer. Medlemsstaterne skal øjeblikkelig oplyse Kommissionen om sådanne dispensationer, når de vedrører store vandforsyningsområder, men først fra anden dispensation i forbindelse med små vandforsyningsområder. I 2016 overholdt de nationale lovgivninger i alle tre besøgte medlemsstater kravene i drikkevandsdirektivet. Alligevel modtager nogle borgere - trods de seneste års betydelige forbedringer af vandkvaliteten i de tre besøgte medlemsstater - stadig drikkevand, der ikke lever op til alle EU-kvalitetsstandarderne (jf. punkt 31-41).
109Medlemsstaternes rapportering om kvaliteten af drikkevandet, der offentliggøres hvert tredje år, er Kommissionens vigtigste værktøj til at opdage, at parameterværdierne i drikkevandsdirektivet ikke er overholdt. Vi konstaterede en række mangler i de nuværende overvågningsordninger. For det første rapporterer medlemsstaterne for sent de data til EEA, som Kommissionen vurderer gennemførelsen af drikkevandsdirektivet på grundlag af. Således indsendte Ungarn først sine data for rapporteringsperioden 2011-2013 i april 2016, over ét år senere end krævet. For det andet opdagede EEA (der på Kommissionens vegne kontrollerer, at overvågningen foretages efter reglerne) ikke uoverensstemmelserne i de data, medlemsstaterne havde rapporteret for perioden 2011-2013. For det tredje konstaterede vi i alle tre besøgte medlemsstater, at ikke alle de parametre, der ifølge drikkevandsdirektivet skulle overvåges, var blevet det, og at dette ikke blev begrundet eller forklaret med henvisning til eventuelle overvågningsundtagelser. Det blev også bekræftet i forbindelse med nogle af de undersøgte projekter finansieret under EFRU/Samhørighedsfonden, hvor vi konstaterede, at overvågningen ikke var udført i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet, og at der var kontrolleret færre parametre end krævet. Endelig er det ifølge drikkevandsdirektivet ikke obligatorisk at rapportere om små vandforsyningsområder. Kommissionen har ikke beføjelser til at foretage kontrolundersøgelser og kan ikke kontrollere, om overvågningen sker, sådan som det rapporteres. Det formodes, at medlemsstaterne rapporterer i god tro i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde (jf. punkt 42-56).
110Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne har adgang til tilstrækkelige, ajourførte oplysninger om drikkevandets kvalitet. I de tre besøgte medlemsstater konstaterede vi, at dette krav var korrekt inkorporeret i den nationale lovgivning, men praksis med hensyn til at give kunderne adgang til sådanne oplysninger varierer betydeligt, og generelt får borgerne ikke systematisk ajourførte oplysninger om vandkvaliteten. I dag er der ingen vejledning fra Kommissionen om dette aspekt (jf. punkt 57-59).
111En revision af drikkevandsdirektivet er medtaget på Kommissionens arbejdsprogram for 2017 med henblik på at få behandlet en række mangler, Kommissionen har konstateret på grundlag af medlemsstaternes rapporteringer og videnskabelig rådgivning (jf. punkt 60-67).
Anbefaling 1
Kommissionen bør på grundlag af den eksisterende rapportering følge op på huller i medlemsstaternes overvågning og håndhæve drikkevandsdirektivets krav i så henseende.
Frist for gennemførelse: ved udgangen af 2018 (ved udgangen af indeværende rapporteringsperiode).
Anbefaling 2
I forbindelse med den aktuelle revision af drikkevandsdirektivet bør Kommissionen tage følgende spørgsmål op på en forholdsmæssigt afpasset måde:
- forbedring af medlemsstaternes oplysninger til Kommissionen om dispensationer til små vandforsyningsområder
- udvidelse af rapporteringskravene til at omfatte små vandforsyningsområder
- regelmæssig rapportering, der sikrer, at der indsamles ajourførte oplysninger om overholdelsen af drikkevandsdirektivet fra medlemsstaterne. Kommissionen bør overveje løsninger såsom alternative IT-værktøjer (f.eks. datahøstning fra nationale forvaltninger) for at gøre rapporteringen nemmere og hurtigere og sikre, at der foreligger ajourførte oplysninger
- forbedring af kravene om forbrugeradgang til tilstrækkelige og ajourførte oplysninger om kvaliteten af drikkevandet.
Frist for gennemførelse: ved udgangen af 2017.
Alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede drikkevandet i de berørte områder, men vandspild er stadig et generelt problem
112Samlet set nåede de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden de vigtigste mål, nemlig at forbedre vandkvaliteten, udvide adgangen til drikkevand eller reducere vandspildet, som det var fastsat i tilskudsaftalen eller projektansøgningen. Bortset fra ét blev alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden gennemført på den måde, der var mest velegnet til at afhjælpe de identificerede behov. Hertil kommer, at de afsluttede undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden nåede de fleste af deres mål, men undertiden var forsinkede (navnlig i Ungarn og Rumænien). Der blev konstateret omkostninger, der var højere end oprindelig budgetteret vedrørende to af de tre undersøgte projekter i Ungarn (jf. punkt 73-81).
113I 2012 var det gennemsnitlige vandspild i Ungarn ca. 24 %, i Rumænien ca. 40 % og i Bulgarien over 60 %. Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnittet for EU var ca. 34 %. I alle tre medlemsstater er vandspildet faktisk steget fra 2005 (eller - for Rumæniens vedkommende - 2007) til 2013. Stigningen i rapporteret vandspild, og navnlig i Rumænien, hænger især sammen med den forbedrede vandmåling, der giver en nøjagtigere måling af udsivning. For Bulgariens vedkommende er behovet for at forbedre vandforvaltningen også siden 2012 blevet understreget i Rådets landespecifikke henstillinger. Alle de ni undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden bortset fra ét førte til en reduktion af vandspildet. Ifølge senere oplysninger er vandspildet i dette projekt imidlertid faldet siden afslutningen af projektet. Samlet set er vandspildet - navnlig i Bulgarien og Rumænien - stadig stort, hvilket indvirker på vandsystemets samlede produktivitet og øger omkostningerne for både forbrugerne og samfundet som helhed. I programperioden 2007-2013 havde kun Ungarn brugt reduktion af vandspildet som udvælgelseskriterium for EU-finansierede projekter (jf. punkt 82-88).
Anbefaling 3
Medlemsstaterne bør kræve, at planer om at nå et bestemt niveau for reduktion af vandspild, inddrages som udvælgelseskriterium vedrørende alle vandfacilitetsprojekter, der gør det muligt at nå nationale mål.
Frist for gennemførelse: ved udgangen af 2017.
Anbefaling 4
Kommissionen bør støtte medlemsstaternes fremme af aktioner, der sigter mod reduktion af vandspild. Det kan den gøre f.eks. ved at lade EU-finansiering omfatte reduktion af vandspild på området drikkevandsinfrastruktur eller ved at gøre oplysningerne om vandspild mere gennemsigtige.
Frist for gennemførelse: med henblik på næste programperiode.
Det er stadig behov for betydelige midler ud over EU-medfinansieringen for at give adgang til kvalitetsdrikkevand og sikre, at EU-finansierede investeringer kan opretholdes, som de bør
114Der skal være tilstrækkelige nationale offentlige og private ressourcer til rådighed til at sikre et passende investeringsniveau på lang sigt og til at opretholde den infrastruktur, der er etableret ved hjælp af EU-finansiering. Den finansielle støtte fra EU-budgettet bør ikke erstatte en medlemsstats offentlige udgifter. Tildelingerne fra EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsrelaterede projekter i de tre besøgte medlemsstater i programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 udgør i alt ca. 3,7 milliarder euro. Det betyder, at de besøgte medlemsstater samlet set bliver nødt til at investere mere end 6 milliarder euro for at dække deres anslåede behov ved udgangen af 2020. Det indikerer, at det ikke er sandsynligt, at alle de nødvendige investeringer i vandfaciliteter vil blive foretaget, navnlig i Bulgarien og Rumænien (jf. punkt 90-95).
115Vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed er derfor først sikret, når indtægterne fra denne tjenesteydelse er tilstrækkelige til at dække både drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og kapitalomkostningerne, så der kan foretages nye investeringer. Det er princippet om omkostningsdækning. Samtidig skal vandforsyningstjenesterne være socialt overkommelige for kunderne. Med henblik på programperioden 2014-2020 blev overholdelsen af princippet om omkostningsdækning gjort obligatorisk ved hjælp af et krav om opfyldelse af forhåndsbetingelser. Det betyder, at godkendelsen af de operationelle programmer i programperioden 2014-2020 er betinget af, at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser. Det er imidlertid op til medlemsstaterne selv at definere, hvad der er et rimeligt bidrag. Samlet set vil niveauet for brugerbetalingen ikke i nogen af de tre medlemsstater være tilstrækkeligt til at dække drikkevandsfaciliteternes drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (jf. punkt 96-106).
Anbefaling 5
Medlemsstaterne bør:
- sørge for, at vandtaksterne sikrer vandinfrastrukturens bæredygtighed, herunder vedligeholdelse og fornyelse af den
- dels sikre, at vandtakststrukturen giver fuld omkostningsdækning, dels overveje om fornødent at yde finansiel støtte eller andre former for støtte til husstande, for hvilke vandforsyningsomkostningerne overstiger overkommelighedssatsen.
Gennemførelsesdato: øjeblikkelig.
Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 5. juli 2017.
På Revisionsrettens vegne
Klaus-Heiner Lehne
Formand
Bilag
Bilag I
Udgifterne under EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsforvaltning og -forsyning (programperioderne 2007-2013 og 2014-2020)
Bilag II
Hvor EU henter sit drikkevand
Ca. 50 % af drikkevandet kommer fra grundvandet, og ca. 40 % fra overfladevand1. De sidste 10 % af drikkevandet kommer fra andre kilder, såsom kunstigt tilført grundvand2 eller grundvand hidrørende fra floder3.
De mængder vand, der udvindes (omfattende alle anvendelser af vand), varierer meget EU-13-medlemsstaterne imellem, fra 100 kubikmeter pr. indbygger i Malta til 1 300 kubikmeter pr. indbygger i Estland (jf. figur 1).
Drikkevand til husholdningsbrug tegner sig for under en femtedel af hele vandforbruget4 (jf. figur 2).
Bilag III
Tidligere beretninger fra Revisionsretten og deres væsentligste konklusioner
Bilag IV
Traktatbrudssager vedrørende drikkevandsdirektivet i de besøgte medlemsstater
Bilag V
Oversigt over de undersøgte projekter
1Alle tilskudsbeløbene er oprindelig udtrykt i de nationale valutaer. For så vidt angår projekterne i Bulgarien er beløbene i euro beregnet med den faste vekselkurs på 1,95583 BGN/euro. For så vidt angår projekterne i Rumænien er beløbene i euro beregnet med en gennemsnitlig vekselkurs mellem den Inforeurovekselkurs, der var gældende på tidspunktet for godkendelsen af projekterne, og den Inforeurovekselkurs, der var gældende, da projekterne blev afsluttet. For så vidt angår projekterne i Ungarn er beløbene i euro beregnet med vekselkursen på 313,12 HUF/euro, der var den officielle vekselkurs, der gjaldt den 31.12.2015.
Forkortelser og glossar
Borgerinitiativ: Et europæisk borgerinitiativ er en opfordring til Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning om spørgsmål, hvor EU har beføjelser til at lovgive. Et borgerinitiativ skal støttes af mindst en million unionsborgere, der kommer fra mindst syv af de 28 medlemsstater. I hver af disse syv medlemsstater kræves der et minimum af underskrivere. De regler og procedurer, der gælder for borgerinitiativer, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU): Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i den Europæiske Union ved at udligne de største regionale skævheder ved hjælp af finansiel støtte til oprettelse af infrastrukturer og produktive jobskabende investeringer, særlig til virksomheder.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA): EEA er et EU-agentur.
Det leverer uafhængige oplysninger om miljøet til dem, der er involveret i udvikling, vedtagelse, gennemførelse og evaluering af miljøpolitik, og også til den brede offentlighed. EEA indsamler data om og udarbejder vurderinger af en bred vifte af miljørelaterede spørgsmål.
Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet: Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet er et partnerskabsnet for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og dets medlemmer og samarbejdende lande. Det består af EEA selv, seks europæiske temacentre og et netværk på ca. 1 000 eksperter fra 39 lande ved op imod 400 nationale organer, der arbejder med miljøoplysninger. Gennem Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet samordner EEA leveringen af miljødata fra de enkelte lande.
Drikkevandsdirektivet: Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
Drinking water safety planning: Konceptet drinking water safety planning (»drikkevandssikkerhedsplanlægning«) blev indført af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2004. Det består af en tilgang med samlet risikovurdering og risikostyring, der omfatter alle trin i vandforsyningen fra indvinding til forbruger.
Vandværksoperatører og offentlige sundhedsmyndigheder bør helst udvikle drinking water safety planning for hvert enkelt drikkevandsforsyningsområde.
Efterprøvningskontrol: Formålet med efterprøvningskontrol er at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for at afgøre, om alle drikkevandsdirektivets parameterværdier overholdes.
Der udføres efterprøvningskontrol af alle de parametre, der er fastsat i overensstemmelse med bilag I til drikkevandsdirektivet.
EU-13: EU-13 er de medlemsstater, der tilsluttede sig EU i 2004 eller senere. Det drejer sig om: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.
Europa 2020-strategien: Europa 2020 er EU’s tiårsstrategi for beskæftigelse og vækst. Den blev lanceret i 2010 for at skabe betingelserne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den omfatter fem overordnede mål, der dækker beskæftigelse, forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse.
Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, konklusioner i forlængelse af KOM(2010) 2020 endelig af 3. marts 2010 - Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
Forhåndsbetingelser: Forhåndsbetingelser er betingelser baseret på foruddefinerede kriterier i partnerskabsaftaler, der betragtes som nødvendige forudsætninger for, at den EU-støtte, som disse aftaler omfatter, anvendes effektivt og produktivt. Når medlemsstaterne udarbejdede EFRU-, Samhørighedsfonds- og ESF-OP’er for programperioden 2014-2020, skulle de vurdere, om disse betingelser er opfyldt. Hvis de ikke var opfyldt, skulle der udarbejdes handlingsplaner for at sikre, at de var opfyldt senest 31. december 2016.
Forvaltningsmyndighed: En forvaltningsmyndighed er en national, regional eller lokal offentlig myndighed (eller ethvert andet offentligt eller privat organ), der af en medlemsstat er udpeget til at forvalte et operationelt program. Den har blandt andet til opgave at udvælge projekter til finansiering, overvåge projekternes gennemførelse og rapportere til Kommissionen om finansielle aspekter og opnåede resultater. Det er også forvaltningsmyndigheden, der pålægger støttemodtagerne finansielle korrektioner efter revision udført af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller en relevant myndighed i en medlemsstat.
Fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspersinitiativet): Jaspers er et partnerskab for teknisk bistand mellem tre partnere (Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling). Den yder uafhængig rådgivning til modtagerlande for at hjælpe dem til at udarbejde store projekter af høj kvalitet, der skal medfinansieres af to europæiske struktur- og investeringsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden).
Ikke-indtægtsgivende vand (non-revenue water): Ikke-indtægtsgivende vand er navnlig vand, der siver ud fra systemet, før det når den endelige forbruger (teknisk eller fysisk spild), og vand, der forbruges uden at blive faktureret behørigt, f.eks. via ulovlige tilslutninger eller ukorrekt forbrugsmåling (handelsmæssigt eller tilsyneladende spild). Mens førstnævnte øger fremstillingsomkostningerne unødigt (fordi der skal fremstilles mere vand end nødvendigt), betyder sidstnævnte tab af indtægter. Mængden af ikke-indtægtsgivende vand anslås normalt på grundlag af en afstemning mellem vandtilstrømning og vandafstrømning i systemet.
Af forenklingshensyn anvendes termen »vandspild« i denne beretning i stedet for »ikke-indtægtsgivende vand«.
Indikatorparametre: Indikatorparametre er en blanding af mikrobiologiske, kemiske og radiologiske parametre, der giver oplysninger om behandlingsprocesser og drikkevands organoleptiske kvalitet.
Landespecifikke henstillinger: Landespecifikke henstillinger er henstillinger vedrørende strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at imødegå med flerårige investeringer, der hører direkte under ESI-fondenes anvendelsesområde som fastsat i de fondsspecifikke forordninger. De vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Lille vandforsyningsområde: Små vandforsyningsområder enten leverer mindre end 1 000 m³ vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mindre end 5 000 personer.
Løbende kontrol: Formålet med løbende kontrol er at afgøre, om drikkevand overholder de relevante parameterværdier, der er fastsat i drikkevandsdirektivet. Kontrollen giver regelmæssig oplysninger om den organoleptiske (farve-, lugt- og teksturrelaterede) og mikrobiologiske kvalitet af drikkevand samt om effektiviteten af eventuel drikkevandsbehandling (navnlig desinfektion).
Det er kun nogle af de parametre, der er anført i drikkevandsdirektivet, der skal omfattes af den løbende kontrol.
Operationelt program (OP): Et operationelt program fastsætter medlemsstatens prioriteter og særlige mål og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler og national offentlig og privat medfinansiering) vil blive anvendt i en given periode (for tiden syv år) til finansiering af projekter. Projekterne i et OP skal bidrage til at nå et bestemt antal mål. Der kan ydes støtte til OP’er inden for rammerne af EFRU, Samhørighedsfonden og/eller ESF. Det er medlemsstaten, der udarbejder det operationelle program, som skal godkendes af Kommissionen, inden der kan udbetales midler fra EU-budgettet. OP’er kan kun ændres i løbet af perioden, hvis parterne er enige om det.
Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Under REFIT gennemgår Kommissionen løbende og systematisk hele EU-lovgivningen for at indkredse byrder, uoverensstemmelser og ineffektive foranstaltninger og pege på korrigerende foranstaltninger.
Programperiode: Den flerårige ramme, som EFRU’s, ESF’s og Samhørighedsfondens udgifter planlægges og afholdes inden for.
Samhørighedsfonden: Samhørighedsfonden har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at finansiere miljø- og transportprojekter i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 90 % af gennemsnittet i EU.
Store vandforsyningsområder: Store vandforsyningsområder enten leverer mere end 1 000 m³ vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mere end 5 000 personer.
Stort projekt: Et projekt, som omfatter en række økonomisk uopdelelige arbejder, der opfylder en præcis teknisk funktion, som tager sigte på klart identificerede målsætninger, til hvilket de samlede udgifter, der vurderes ved fastsættelsen af fondenes deltagelse, overstiger 50 millioner euro, og som generelt drejer sig om store infrastrukturer inden for transport, miljø eller andre sektorer såsom kultur, uddannelse, energi eller IKT. Der er krav om Kommissionens godkendelse på samlet projektniveau.
I programperioden 2014-2020 blev tærskelværdien forhøjet til 75 millioner euro for så vidt angår operationer, der bidrager til at nå den tematiske målsætning i artikel 9, stk. 1, nummer 7 - »fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer«.
TEUF: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Vandforsyningsområde: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og inden for hvilket vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.
Slutnoter
1 Det Europæiske Miljøagentur, http://www.eea.europa.eu.
2 Rådets direktiv 75/440/EØF af 16. juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne (EFT L 194 af 25.7.1975, s. 26).
3 Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 229 af 30.8.1980, s. 11).
4 Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
5 Drikkevandsdirektivets artikel 7 samt bilag II og III.
6 Drikkevandsdirektivets artikel 13.
7 http://rod.eionet.europa.eu/obligations/171.
8 COM(2016) 666 final af 20.10.2016 »Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2011-2013 i henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 98/83/EF«.
9 COM(2014) 363 final af 16.6.2014 »Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008-2010 i henhold til direktiv 98/83/EF«.
10 COM(2016) 666 final, s. 2.
11 Data ekstrapoleret fra 2008-2010-faktabladene for de enkelte medlemsstater om små vandforsyningsområder, http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/reporting_en.html.
12 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden«, prioriteret mål nr. 3, punkt 54, nr. iii) (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
13 COM(2014) 363 final.
14 Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, konklusioner i forlængelse af KOM(2010) 2020 endelig af 3. marts 2010 - »Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«.
15 Afgørelse nr. 1386/2013/EU, prioriteret mål nr. 2, punkt 41.
16 Den samlede EU-tildeling til spildevandsprojekter i programperioden 2007-2013 var på ca. 14,6 milliarder euro, heraf ca. 10 milliarder euro til EU-13-medlemsstaterne. For 2014-2020 er tildelingen på ca. 10 milliarder euro, heraf 7 milliarder euro til EU-13-medlemsstaterne.
17 Eurostat - »Population connected to public water supply, code ten00012«.
18 http://www.right2water.eu/.
19 COM(2014) 177 final af 19.3.2014 - Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ »Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en råvare!«.
20 Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
21 Europa-Kommissionen, »Den nye programmeringsperiode 2007-2013 - Metodologiske arbejdsdokumenter - Arbejdsdokument 4 - Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til cost-benefit-analyser«, 08/2006.
22 Særberetning nr. 9/2010 »Anvendes EU’s strukturforanstaltningsmidler til forbedring af vandforsyningen til husholdningsbrug bedst muligt?«, særberetning nr. 4/2014 »Integrationen af EU’s vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes«, særberetning nr. 2/2015 »EU’s finansiering af rensningsanlæg for byspildevand i Donaus opland: Der er brug for en yderligere indsats for at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde EU’s spildevandspolitiske mål«, særberetning nr. 23/2015 »Vandkvaliteten i Donaus opland: Det går fremad med at gennemføre vandrammedirektivet, men der er stadig et stykke vej« og særberetning nr. 3/2016 »Bekæmpelse af eutrofiering i Østersøen: Der er behov for yderligere og mere effektive foranstaltninger« (http://eca.europa.eu).
23 Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, »Water legislation, Cost of Non-Europe Report«, maj 2015.
24 Særberetning nr. 9/2010.
25 Artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
26 Artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
27 Den 1. maj 2004 for Ungarns og den 1. januar 2007 for Bulgariens og Rumæniens vedkommende.
28 Traktatbrudssag 2008/2247, 2009/2259 og 2009/2260 for henholdsvis Ungarns, Bulgariens og Rumæniens vedkommende.
29 Bilag VII, kapitel 9 Miljø, del C - Vandkvalitet (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 166-171).
30 For detaljerede oplysninger om vandforurening på grund af landbrugsmetoder henvises der til Revisionsrettens særberetning nr. 23/2015 og nr. 3/2016.
31 »Development of a Concept for the Future of Reporting under the Drinking Water Directive« - kritisk analyserapport, maj 2013.
32 http://rod.eionet.europa.eu/obligations/171/deliveries.
33 Drikkevandsdirektivet, tabel B1, note 4. Disse bestemmelser vil blive erstattet af det nye bilag II til drikkevandsdirektivet som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6), som medlemsstaterne skal have gennemført senest i oktober 2017.
34 Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og III til Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6).
35 Arsen, bor, kadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, bly, antimon og selen.
36 Den bulgarske nationale rapport om miljøet for 2012, s. 102.
37 »Overview of the drinking water quality in Bulgaria, reporting 2011-2013 under DWD«, s. 12.
38 »Overview of the drinking water quality in Romania - Results of the reporting 2011-2013 under the Drinking Water Directive 98/83/EC«.
39 Tabel 3-2.
40 »Calitatea apei distribuite în sistem centralizat în zonele cu peste 5000 de locuitori sau cu un volum de distribuție de peste 1000mc/zi în anul 2013 (ZAP mari) – Raport sintetic«, offentliggjort på det nationale center for overvågning af fællesskabsmiljørisicis websted.
41 http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/reporting_en.html og http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/small_supplies_en.html.
42 COM(2016) 666 final, s. 2.
43 Artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
44 »Towards a Guidance Document for the implementation of a risk-assessment for small water supplies in the European Union, Overview of best practices«. November 2011.
45 »Small drinking water supplies: a »Framework for action« to improve management« - ISBN 978-92-79-44633-7 (http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/pdf/Small%20drinking%20water%20supplies.pdf).
46 Drikkevandsdirektivets artikel 13.
47 »Study supporting the revision of the EU Drinking Water Directive, Evaluation Report«, Ecorys, maj 2016.
48 I Ungarn oplyses offentligheden på den nationale folkesundheds- og lægetjenestes (»ÁNTSZ’«) websted (www.antsz.hu) og på det nationale institut for miljørelateret sundheds (»OKI’s«) websted (https://oki.antsz.hu). Webstederne besøgt den 25. januar 2017.
49 Projektet BG161PO005-1.0.06-0073-C0001, kommunen Panagyurishte.
50 Projektet CCI 2007RO161PR003, amtet Călărași.
51 Projektet CCI 2009RO161PR005, regionen Constanța.
52 Drikkevandsdirektivets artikel 11.
53 Europa-Kommissionens GD for Miljø, »Impact Assessment of possible Revisions to the Drinking Water Directive. Final report«, september 2008.
54 Verdenssundhedsorganisationen, »Guidelines for Drinking-water Quality«, tredje udgave, 2004 (www.who.int).
55 Uformel ekspertgruppe vedrørende gennemførelsen af direktiv 98/83/EF (drikkevandsdirektivet).
56 Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787.
57 »Study supporting the revision of the EU Drinking Water Directive, Evaluation Report«, Ecorys, maj 2016.
58 SWD(2016) 428 final, »Refit Evaluation of the Drinking Water Directive 98/83/EC«.
59 Support to the implementation and further development of the Drinking Water Directive (98/83/EC): Study on materials in contact with drinking water, marts 2017.
60 COM(2016) 710 final af 25.10.2016 »Kommissionens arbejdsprogram 2017 - Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer«.
61 Informationsnote, WHO’s regionale kontor for Europa, CIRCABC.
62 Jaspers er et partnerskab for teknisk bistand mellem tre partnere (Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling). Den yder uafhængig rådgivning til modtagerlande for at hjælpe dem til at udarbejde store projekter af høj kvalitet, der skal medfinansieres af to europæiske struktur- og investeringsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden).
63 Ungarns tjeneste for hydrologisk varsling (http://www.hydroinfo.hu).
64 Antal km overførings- og distributionsrør samt rehabilitering eller bygning af brønde, reservoirer, pumpestationer samt klorings- og behandlingsanlæg.
65 Den tekniske term er »ikke-indtægtsgivende vand« (non-revenue water), da dette vand ikke (kan) faktureres. Af forenklingshensyn, og fordi vandværksoperatører ikke altid oplyser i detaljer om de forskellige kategorier af ikke-indtægtsgivende vand, anvender vi termen »vandspild« overalt i denne beretning.
66 »Water and Waste water Services in the Danube region«, maj 2015 (http://sos.danubis.org/).
67 Landespecifikke positionspapirer vedrørende Bulgarien - Ref. Ares(2012)1273775-26/10/2012, Ungarn - Ref. Ares(2012)1286381-30/10/2012 og Rumænien - Ref. Ares(2012)1240252-19/10/2012.
68 Andre tematiske dokumenter fra CIS »Good Practices on Leakage Management«, 2015, ISBN 978-92-79-45069-3 (http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/facts_figures/guidance_docs_en.htm).
69 Rådets henstillinger 2012/C 219/03, 2013/C 217/03, 2014/C 247/02, 2015/C 272/08 og 2016/C 299/08.
70 Artikel 116 i bilaget til tilsynsmyndighedens kendelse 88-2007.
71 Afgørelse truffet af den statslige tilsynsmyndighed ПК-1/22.6.2016.
72 Strategi for udvikling og forvaltning af vandforsynings- og sanitetssektoren i Republikken Bulgarien 2014-2023 (godkendt ved ministerrådets afgørelse nr. 269 af 7. maj 2014) (http://www.mrrb.government.bg/?controller=articles&id=5265).
73 Artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
74 Artikel 65, stk. 11, i forordning (EU) nr. 1303/2013.
75 Strategi for udvikling og forvaltning af vandforsynings- og sanitetssektoren i Republikken Bulgarien 2014-2023.
76 Behovet for 2 500 millioner euro dækker 10 år, så behovet kan anslås til 250 millioner euro årlig. For de syv år frem til 2020 kan behovet derfor anslås til 1 750 millioner euro, hvorfra der skal trækkes EU-finansieringen på 145 millioner euro.
77 Aspekter ved vand- og spildevandsforbedringer - endelig evalueringsrapport nr. 101/2012 - ÖKO Zrt -Budapest, 2013 (Msz.: 101/2012. Ivóvíz és szennyvíz fejlesztések egyes kérdései - Értékelési zárójelentés ÖKO Zrt -Budapest, 2013. Március).
78 Med hensyn til programperioden 2014-2020: »Teknisk papir 1 - Anvendelse af forureneren betaler-princippet - Graduering af EF-støttesatserne for infrastrukturtiltag under strukturfondene, Samhørighedsfonden og ISPA« (6.12.99). Med hensyn til programperioden 2007-2013: »Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til cost-benefit-analyser«, arbejdsdokument 4, 08/2006.
79 Forhåndsbetingelse 6.1 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
80 Strategi for udvikling og forvaltning af vandforsynings- og sanitetssektoren i Republikken Bulgarien 2014-2023.
81 Europa-Kommissionen, »Den nye programmeringsperiode 2007-2013 - Metodologiske arbejdsdokumenter - Arbejdsdokument 4 - Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til cost-benefit-analyser«, 08/2006.
82 Supplerende bestemmelser, paragraf 1, punkt 4, i loven om regulering af drikkevandsforsynings- og kloaktjenesterne.
83 Ifølge den nationale strategi for fremskyndelse af udviklingen af de almennyttige offentlige tjenester, godkendt af GD 246/2006.
84 Lov nr. CCIX om offentlige vandforsyningstjenester.
85 Energi- og vandtilsynskommissionen i Bulgarien og den nationale tilsynsførende myndighed for de offentlige tjenester i kommuneforvaltningen i Rumænien.
86 Bekendtgørelse om regulering af kvaliteten af vandforsynings- og kloaktjenesterne i Bulgarien og lov nr. 241/2006 i Rumænien.
87 Artikel 8, stk. 1, i bilaget til ANRSC’s kendelse nr. 65/2007 om godkendelse af metoden til fastsættelse, justering eller ændring af priser/takster for offentlige tjenesteydelser inden for vandforsyning og sanitet.
88 Lov nr. CCIX om offentlige vandforsyningstjenester.
89 Artikel 4 i lov nr. LIV (2013) af 1.11.2013.
90 Særberetning nr. 9/2010 og nr. 2/2015.
1 »European water policies and human health« - EEA-rapport nr. 32/2016, s. 18, http://www.eea.europa.eu/publications/public-health-and-environmental-protection.
2 Kunstig forøgelse af grundvandsressourcer er planlagt menneskelig aktivitet, der går ud på at øge mængden af tilgængeligt grundvand gennem arbejde, der er udformet, så det øger den naturlige tilførsel eller gennemsivning af overfladevand ned i grundvandet.
3 Grundvand hidrørende fra floder opstår ved en form for filtrering, hvor vand, der skal renses for at kunne bruges som drikkevand, passeres gennem en flod- eller søbred. Derefter aftappes det ved hjælp af pumpeboringer i en vis afstand fra vandområdet.
4 »Results and lessons from implementing the Water Assets Accounts in the EEA area« - EEA, teknisk rapport nr. 7/2013 af 22. maj 2013, s. 71.
1 http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/docs/swd_br_guidelines_en.pdf.
2 SWD(2016) 428 final.
3 SWD(2016) 428 final.
4 http://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/ares-2017-1061434_en.
5 http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/docs/swd_br_guidelines_en.pdf.
Begivenhed | Dato |
---|---|
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start | 20.4.2016 |
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) | 19.5.2017 |
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure | 5.7.2017 |
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds) officielle svar på alle sprog | 11.8.2017 |
Revisionsholdet
Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.
Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er udgiftsområderne investering i samhørighed, vækst og integration. Revisionsarbejdet blev ledet af George Pufan, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Patrick Weldon og attaché Mircea Radulescu, de ledende administratorer Alain Vansilliette og Myriam Cazzaniga, opgaveansvarlig Paolo Pesce samt revisorerne Zuzana Gullova, Zhivka Kalaydzhieva, Attila Horvay-Kovács og Ana Popescu.
Kontakt
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017
ISBN 978-92-872-7923-1 | ISSN 1977-5636 | doi:10.2865/63562 | QJ-AB-17-012-DA-N | |
HTML | ISBN 978-92-872-7879-1 | ISSN 1977-5636 | doi:10.2865/076750 | QJ-AB-17-012-DA-Q |
© Den Europæiske Union, 2017
Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.
SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU
Gratis publikationer:
- et eksemplar:
- via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)
- flere eksemplarer eller plakater/kort:
- hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm)
- hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm)
- ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm)
- eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).
Betalingspublikationer:
- via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).