KE-07-22-294-DA-Q

Tre børn leger godt sammen. En af dem har Downs syndrom. Tekst med ordlyden: sammen om rettigheder, #EUDisabilityRights, #UnionOfEquality.

Sammen om rettigheder

#EUDisabilityRights

#UnionOfEquality

Sammen om rettigheder
Strategien for rettigheder for personer med handicap

Omkring 87 millioner mennesker i EU lever med en eller anden form for handicap.

På trods af fremskridt på mange områder møder personer med handicap dog stadig betydelige hindringer for deres adgang til sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og deltagelse i det politiske liv.

Kampagnen sammen om rettigheder fremmer en ægte Union med lige muligheder, hvor alle personer med handicap kan gøre brug af deres rettigheder og leve som ligeværdige.

Billede af kommissær Dalli — Helena Dalli, kommissær med ansvar for ligestilling
Vores mål er at forbedre livskvaliteten hos personer med handicap i og udenfor EU. Vi skal sikre deres rettigheder, en vigtig søjle på vejen mod en Union med lige muligheder.
Helena Dalli, EU-kommissær for ligestilling

28.4% af personer med handicap risikerer fattigdom og social udstødelse sammenlignet med
18.4% af personer uden handicap

4 gange så mange
personer med handicap har uopfyldte behov for sundhedspleje i forhold til personer uden handicap.
Strategien vil hjælpe med at lukke disse og andre huller.

vad gør EU for at hjælpe personer med handicap?

I marts 2021 offentliggjorde Europa-Kommissionen en strategi for rettigheder for personer med handicap for perioden 2021 til 2030. Dens mål er at sikre, at alle personer med handicap:

  • kan udnytte deres menneskerettigheder fuldt ud
  • har lige muligheder for og lige adgang til at deltage i samfundet og økonomien
  • kan bestemme, hvor, hvordan og med hvem de vil bo
  • kan bevæge sig frit i EU
  • ikke længere er ofre for forskelsbehandling.

Strategien vil indføre positive forandringer i personer med handicaps liv, for eksempel:

  • Et forslag om et europæisk handicapkort for alle EU-landene inden udgangen af 2023. Kortet vil styrke den fri bevægelighed for personer med handicap og gøre det nemmere for dem at få adgang til tjenesteydelser, uanset hvor i EU de befinder sig.
  • Oprettelsen af et europæisk ressourcecenter (AccessibleEU) vil give europæiske lande mulighed for at samarbejde om at gøre ting mere tilgængelige for personer med handicap.

Denne strategi er EU’s ramme for tiltag til at skabe et mere lige samfund. Den indeholder konkrete tiltag for at sikre, at personer med handicap kan påberåbe sig deres rettigheder. Europa-Kommissionen kan ikke gøre det alene — det kræver engagement fra alle lande og opbakning fra os alle. Et vigtigt aspekt er, at vi kun kan skabe forandring, hvis vi inddrager dem, der er direkte berørt, dvs. personer med handicap.

EU og alle dens medlemslande har underskrevet De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap. Det betyder, at alle EU-landene skal beskytte personer med handicaps rettigheder.

Vi skal samarbejde for at sikre, at personer med handicap kan gøre brug af lige rettigheder og muligheder.

Om kampagnen

Initiativet sammen om rettigheder blev udarbejdet i samråd med talspersoner fra europæiske handicaporganisationer og deres medlemmer.

Det vil blive gennemført online frem til marts 2023 i partnerskab med 27 borgere (»fortalere«) fra hele Europa, som lever med forskellige handicap.

Kampagnen er tilrettelagt omkring seks emner, der omhandler særskilte aspekter vedrørende handicappedes rettigheder.

  1. Sammen om rettigheder — introduktion til kampagnen
  2. Sammen om inklusiv kultur, fritid og idræt
  3. Sammen om inklusiv uddannelse og arbejdsmuligheder
  4. Sammen om en selvstændig tilværelse
  5. Sammen om deltagelse — om retten til at stemme og stille op til valg
  6. Sammen om tilgængelighed — i den virtuelle eller fysiske verden

Vær med!

Jeres deltagelse og støtte er afgørende. I kan kaste lys over eksisterende hindringer for personer med handicap og hjælpe med at fjerne dem. Vi håber, at I sammen med os vil være med til at støtte rettighederne for personer med handicap ved at bogmærke kampagnens websted, tilmelde jer vores mailingliste for at modtage de seneste kampagneopdateringer og dele og kommentere på indholdet fra vores nationale fortalere på de sociale medier. Vær med til at frigive alle EU-borgeres potentiale!

Følg os på de sociale medier, og vær med i samtalen med hashtaggene #EUDisabilityRights og #UnionOfEquality.

Download brochuren som pdf