Vedvarende energi til bæredygtig udvikling af landdistrikterne: De potentielle synergier er betydelige, men for det meste ikke opnået

Resumé

I

Vedvarende energi er energi fra vedvarende, ikke-fossile energikilder, som gendannes inden for en menneskelig levetid. Både produktionen og forbruget af vedvarende energi i EU har været stigende, men der er behov for en yderligere indsats, hvis det skal lykkes at opfylde EU's mål om, at 20 % af det endelige energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder i 2020, stigende til mindst 27 % i 2030. Det er afgørende, at der bruges mere vedvarende energi, hvis EU skal reducere sine drivhusgasemissioner med henblik på at overholde Parisaftalen om klimaændringer fra 2015. Såfremt brugen af vedvarende energi øges, kan det også reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer og importeret energi og derved bidrage til sikkerhed i energiforsyningen. Adskillige finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau kan bruges til at give incitamenter til produktion og brug af vedvarende energi, på EU-niveau bl.a. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

II

Ved vores revision undersøgte vi forbindelsen mellem vedvarende energi og landdistriktsudvikling. Vi gennemgik EU's politiske ramme for vedvarende energi som helhed og undersøgte, hvordan den har integreret specifikke aspekter vedrørende landdistriktsudvikling. Vi vurderede, om den ramme, der blev anvendt til at bruge midler, der var øremærket til udvikling af landdistrikterne, var udformet og implementeret på en måde, som fremmede både udbredelse af vedvarende energi og bæredygtig landdistriktsudvikling.

III

På grundlag af vores revisionsarbejde konkluderer vi, at der er potentielle synergier mellem politikken for vedvarende energi og ELFUL med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling af landdistrikterne, men at disse synergier for det meste endnu ikke er opnået.

IV

Flere undersøgelser anbefaler en proaktiv tilgang til at frigøre disse potentielle synergier, men vi konstaterede, at EU's politik for vedvarende energi kunne være mere eksplicit med hensyn til at skabe betingelser for en vellykket forbindelse mellem vedvarende energi og udvikling af landdistrikterne. Vi anerkender, at visse instrumenter i den foreslåede politiske ramme for vedvarende energi har potentiale til at forbedre denne situation. Hverken den nuværende eller den foreslåede bæredygtighedsramme for bioenergi (med hensyn til produktion og brug af biomasse) udgør et fyldestgørende grundlag for en tilstrækkelig beskyttelse af landdistrikterne mod identificerede miljømæssige og socioøkonomiske risici eller for en maksimering af deres potentiale for yderligere bæredygtig udvikling.

V

Den specifikke finansiering, der er til rådighed for udvikling af landdistrikterne, kan spille en rolle med hensyn til at opfylde EU's og medlemsstaternes mål for vedvarende energi, men dette bør være et supplement til indsatsen for at fremme en bæredygtig udvikling af EU's landdistrikter. Kommissionen har imidlertid ikke sørget for tilstrækkelig præcisering eller vejledning i denne henseende og heller ikke angivet, hvordan ELFUL skal supplere de eksisterende finansieringsordninger på EU-niveau og nationalt niveau. Derfor prioriterede de fleste af de besøgte medlemsstater ikke de VE-projekter, som kunne bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

VI

Endvidere har Kommissionen ingen udførlige oplysninger om ELFUL-udgifterne til vedvarende energi i programmeringsperioden 2007-2013 og om, hvordan de passer ind i EU's samlede udgifter til vedvarende energi. Der foreligger også kun begrænsede oplysninger om, hvad der er opnået med de anvendte midler. Trods visse forbedringer i programmeringsperioden 2014-2020 er der stadig svagheder i overvågningssystemet, primært på grund af komplikationer i programmeringen og hovedindikatorernes begrænsede omfang.

VII

Den stikprøve af projekter, vi reviderede, omfattede både investeringer, som havde leveret energi fra vedvarende energikilder til tredjeparter, og investeringer, som havde produceret energi til projektejernes egen brug. Vi betragtede de fleste af de besøgte projekter som vellykkede på grund af deres positive økonomiske og miljømæssige indvirkning på udviklingen af landdistrikterne. Svaghederne i medlemsstaternes udvælgelsesprocedurer havde imidlertid medført, at der også var finansieret projekter, som gavnede projektejerne økonomisk, men derudover ikke havde meget indvirkning på landdistrikterne.

VIII

På grundlag af vores konstateringer fremsætter vi følgende anbefalinger:

• Ved udformningen af deres fremtidige politik for vedvarende energi bør Kommissionen og medlemsstaterne tage hensyn til omstændighederne og behovene i landdistrikterne, især ved udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner
• Kommissionen bør i samarbejde med medlovgiverne udforme den fremtidige politiske ramme for bioenergi på en måde, som sikrer bedre beskyttelsesforanstaltninger mod ikkebæredygtigt indkøb af biomasse til energi
• Kommissionen bør præcisere det formål og den rolle, som ELFUL-støtten til investeringer i vedvarende energi har
• Med hensyn til ELFUL-støtten til vedvarende energi bør Kommissionen kræve, at medlemsstaterne giver relevante oplysninger om programresultaterne vedrørende VE-projekter i deres uddybende årlige gennemførelsesrapporter for 2019
• Over for medlemsstaterne bør Kommissionen indskærpe behovet for at anvende relevante udvælgelsesprocedurer, så der kun gives støtte til levedygtige VE-projekter, der klart gavner en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

Indledning

Vedvarende energi i EU

01

Vedvarende energi er energi fra vedvarende, ikke-fossile energikilder, som gendannes inden for en menneskelig levetid. Vedvarende energikilder er f.eks. sol- og vindenergi, havenergi og vandkraft, geotermisk energi og bioenergi^{1 2}. De vigtigste typer vedvarende energi, relevante teknologier og typiske anvendelser er vist i figur 1.

02

Det er afgørende, at der bruges mere vedvarende energi, hvis EU skal reducere sine drivhusgasemissioner med henblik på at overholde Parisaftalen om klimaændringer fra 2015. Såfremt brugen af vedvarende energi øges, kan det også reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer og importeret energi og derved bidrage til sikkerhed i energiforsyningen.

03

I 2015 kom 26,7 % af den primærenergi, der blev produceret i EU, fra vedvarende energikilder (jf. figur 2). Produktionen af vedvarende energi steg fra ca. 120 Mtoe i 2005 til 205 Mtoe i 2015 (en stigning på 71 %), hvorimod produktionen af primærenergi fra de fleste andre kilder faldt i samme periode i både absolutte og relative tal³.

04

Figur 2 viser også, at biomasse (herunder den bionedbrydelige del af affald) er langt den vigtigste vedvarende energikilde i EU. Den tegner sig for 63,3 % af al produktion af vedvarende energi. Dette gør landbrugs- og skovbrugssektoren særlig vigtig for produktionen af vedvarende energi. I 2010 kom 48,5 % (80,7 Mtoe) af den vedvarende energi, der blev produceret i EU, fra skovbrugsbiomasse, mens landbrugsbiomasse tegnede sig for 10,6 % (17,6 Mtoe)⁴.

EU's politiske ramme for vedvarende energi

05

Det vigtigste element i EU's nuværende politiske ramme for vedvarende energi er direktivet om fremme af vedvarende energi. Direktivet er en integrerende del af EU's klima- og energipakke for 2020⁵, som fastsætter tre EU-mål, der skal opfyldes senest i 2020. Ét af disse mål er, at 20 % af den energi, der forbruges i EU, skal produceres ved hjælp af vedvarende energikilder⁶. Direktivet fastsætter også nationale mål for den del af energiforbruget, der skal stamme fra vedvarende energikilder, og disse går fra 10 % i Malta til 49 % i Sverige⁷. Det fastsætter også, at 10 % af den energi, der bruges i transportsektoren i samtlige medlemsstater, skal komme fra vedvarende energikilder.

06

Direktivet om fremme af vedvarende energi kræver, at medlemsstaterne vedtager nationale handlingsplaner for vedvarende energi og hvert andet år rapporterer til Kommissionen om deres fremskridt hen imod opfyldelsen af deres mål for vedvarende energi. På baggrund af disse individuelle rapporter udarbejder Kommissionen en statusrapport, der giver et overblik over udviklingen inden for politikken for vedvarende energi i EU⁸.

07

I 2014 vedtog Det Europæiske Råd en ny klima- og energiramme med nye mål, der skal opfyldes senest i 2030. Ifølge målene skal mindst 27 % af EU's energi komme fra vedvarende energikilder i 2030⁹. Med dette for øje har Kommissionen udarbejdet adskillige lovgivningsmæssige forslag, især i pakken "Ren energi til alle europæere" (som også kaldes "vinterpakken") af 30. november 2016. Pakken omfattede et forslag til ændring af direktivet om fremme af vedvarende energi (i denne beretning kaldet forslaget til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi)¹⁰ og behandles i øjeblikket under lovgivningsproceduren.

08

Ifølge Kommissionens forslag til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi skal de bindende nationale mål for medlemsstaterne fjernes. Det foreslås imidlertid også, at medlemsstaterne ikke må falde bagud med hensyn til 2020-målene. Ifølge Kommissionens forslag til forordning om forvaltning af energiunionen¹¹ skal de udarbejdede integrerede nationale energi- og klimaplaner for at sikre, at deres nationale indsats er ambitiøs og sammenhængende nok til at opfylde EU's målsætninger.

09

Vedvarende energi udgør 26,7 % af den energi, der produceres i EU (jf. figur 2), men ifølge Kommissionens statusrapport om vedvarende energi fra 2017 udgjorde vedvarende energi i 2014 kun 16 % af den energi, der blev forbrugt i EU. Dette skyldes, at mere end halvdelen af EU's energiforbrug blev dækket af nettoimport (hovedsagelig gas og råolie)¹². Den samme rapport angiver, at EU som helhed og størstedelen af medlemsstaterne vil opfylde eller overopfylde deres mål 2020-mål. Ifølge prognoserne forventes det imidlertid ikke, at Irland, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige vil opfylde deres nationale mål¹³.

Støtteordninger for vedvarende energi

10

For at styrke produktionen af vedvarende energi og nå deres nationale mål for vedvarende energi har medlemsstaterne gennemført en række politiske foranstaltninger. Der er bl.a. tale om finansielle incitamenter såsom feed-in-tariffer eller feed-in-præmier samt foranstaltninger såsom kvoteforpligtelser med omsættelige grønne certifikater. Der anvendes ofte en kombination af disse instrumenter, især i elsektoren. I opvarmnings- og kølingssektoren er støtten primært baseret på investeringstilskud og skatteincitamenter¹⁴.

11

Vedvarende energi er en tværgående prioritet, der er relevant for mange EU-politikområder. EU yder støtte til vedvarende energi under adskillige finansieringsprogrammer. Det gælder bl.a. Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) samt Horisont 2020-programmet og LIFE-programmet¹⁵.

12

Kommissionen kunne ikke fremlægge nyere udførlige oplysninger om den samlede finansielle støtte til vedvarende energi, hverken fra EU-programmerne eller fra de nationale ordninger, som medlemsstaterne har etableret. Kun Ecofys' undersøgelse "Subsidies and costs of EU energy"¹⁶ giver overslag over den årlige støtte til vedvarende energi fra 2008 til 2012. Ifølge de oplysninger blev der i 2012 betalt 99,4 milliarder euro i offentlige midler som støtte til energisektoren i EU, primært fra de nationale budgetter, heraf 40,32 milliarder euro til vedvarende energi. Feed-in-tariffer (23,8 milliarder euro), feed-in-præmier (6,4 milliarder euro) og investeringsstøtte (4 milliarder euro) var de vigtigste typer støtte, som blev tildelt vedvarende energi.

Vedvarende energi inden for EU's politiske ramme for udvikling af landdistrikterne

13

EU's lovgivning og politikdokumenter omtaler den vedvarende energis potentielt positive effekt på udviklingen af landdistrikterne. Direktivet om fremme af vedvarende energi og forslaget til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi indeholder henvisninger til de muligheder, som vedvarende energi skaber for beskæftigelse og regional udvikling, "navnlig i landdistrikterne og isolerede områder"¹⁷.

14

Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne i 2007-2013¹⁸ og forordning (EF) nr. 1698/2005¹⁹ behandler disse emner inden for den politiske ramme for udvikling af landdistrikterne. Overvejelserne omkring potentialet ved produktion og brug af vedvarende energi i landdistrikterne blev uddybet i "sundhedstjekket", som er en reformpakke vedrørende den fælles landbrugspolitik, som EU's landbrugsministre vedtog i november 2008. I denne sammenhæng blev vedvarende energi anerkendt som én af seks "nye udfordringer"²⁰.

15

I programmeringsperioden 2014-2020 ydes EU-støtten til udvikling af landdistrikterne, herunder støtten til VE-projekter, inden for en ny ramme. ELFUL er blevet én af de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Denne ramme skal muliggøre en bedre koordinering af de forskellige fonde med henblik på bedre gennemførelse af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst²¹. De strategiske mål for Europa 2020-strategien er for ESI-fondenes vedkommende blevet omsat til 11 tematiske mål. Under ELFUL er de yderligere blevet opdelt i seks prioriteter for landdistriktsudvikling og 18 fokusområder²² (jf. figur 3). Vores syn på den nye programmeringsprocedure er beskrevet i særberetning nr. 16/2017: "Udvikling af landdistrikterne: behov for mindre kompleksitet og større fokus på resultater".

16

Vedvarende energi er omfattet af fokusområde 5C, "lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien". Dette betyder, at ELFUL-foranstaltninger, som støtter udbredelsen af vedvarende energi, i princippet bør klassificeres under fokusområde 5C.

17

Inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikterne gennemføres investeringsstøtten til udbredelse af vedvarende energi under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Landdistriktsprogrammerne udarbejdes af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen. Medlemsstaterne udvælger derefter de projekter, der skal finansieres, på grundlag af de indsendte programmer.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

18

Vi undersøgte rammen for vedvarende energi med fokus på, hvordan den havde integreret aspekter vedrørende landdistriktsudvikling. Vores overordnede revisionsspørgsmål var: "Fremmer ELFUL-støtten til vedvarende energi udbredelsen af vedvarende energi og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne?"

19

Vi vurderede, om og hvordan instrumenterne under politikken for vedvarende energi på EU-niveau og medlemsstatsniveau aktivt havde støttet udviklingen af landdistrikterne. Bioenergi har stor betydning for landdistrikter, hvor biomasse såsom afgrøder, animalsk og organisk affald og træbiomasse er let tilgængelig, men der knytter sig en række miljømæssige og socioøkonomiske risici til bioenergi (punkt 23 og 24).

20

Vi undersøgte også den politiske ramme for udvikling af landdistrikterne og dens gennemførelse på medlemsstatsniveau for at vurdere, om ELFUL-støtten til vedvarende energi rent faktisk bidrog til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne (punkt 42-81).

21

Under hensyntagen til OECD's arbejde på dette område²³ lagde vi til grund, at investeringer i vedvarende energi bidrager til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvis de udmønter sig i en eller flere af følgende fordele:

• miljøfordele
• indkomstdiversificering for landbrugere og skovejere
• beskæftigelse og forretningsmuligheder i og for virksomheder i landdistrikterne
• ny og bedre energiinfrastruktur og nye og bedre energitjenester i landdistrikterne
• nye indtægtskilder til at støtte vigtige offentlige tjenesteydelser og infrastruktur i landdistrikterne.

22

Vi foretog revisionen mellem september 2016 og maj 2017 og indhentede revisionsbevis fra følgende kilder:

• Dokumentgennemgange og samtaler med personale fra fire af Europa-Kommissionens generaldirektorater: GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), GD for Energi (ENER), GD for Miljø (ENV) og GD for Klima (CLIMA)
• Revisionsbesøg i fem medlemsstater: Bulgarien, Frankrig (Basse-Normandie), Italien (Toscana), Litauen og Østrig. Disse medlemsstater blev udvalgt, fordi de tegner sig for 53 % af de planlagte udgifter under fokusområde 5C, og for at opnå en afbalanceret geografisk dækning. Vi gennemgik de fem relevante landdistriktsprogrammer og andre relevante dokumenter og interviewede personale i medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder med ansvar for udvikling af landdistrikter, betalingsorganer og energiministerier. Vi besøgte 29 VE-projekter fra programmeringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020 på stedet og interviewede projektlederne (jf. bilag II). De projekter, vi besøgte, vedrørte primært investeringer i VE-anlæg, men der var også et antal understøttende projekter, f.eks. skovforvaltningsprojekter og investeringer i anlæg til produktion af træflis eller træpiller
• En kort spørgeundersøgelse henvendt til seks medlemsstater (Irland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien og Slovenien), som kun havde afsat beskeden ELFUL-finansiering - eller slet ingen - til fokusområde 5C. Vores mål her var at finde ud af, hvorfor dette var tilfældet
• Konsultationsmøder med relevante interessenter, herunder Den Europæiske Biomassesammenslutning (AEBIOM) og BirdLife, for at drøfte bioenergiens potentielle fordele og bæredygtighedsrisici.

Bemærkninger

EU's politiske ramme for vedvarende energi kunne sikre en bedre udnyttelse af de muligheder, der knytter sig til udbredelsen af vedvarende energi i landdistrikterne, og samtidig modvirke de dermed forbundne risici

23

I denne sektion undersøger vi, om den politiske ramme for vedvarende energi fremmer de potentielle fordele, der knytter sig til vedvarende energi i landdistrikterne, og samtidig modvirker de dermed forbundne miljømæssige og socioøkonomiske risici. Vi fokuserede specifikt på bioenergi, da bioenergi er den form for vedvarende energi, der mest tydeligt er forbundet med landdistrikterne.

De muligheder for landdistriktsudvikling, der knytter sig til vedvarende energi, er ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt

Undersøgelser viser den vedvarende energis potentielt positive virkninger på udviklingen af landdistrikterne …

24

Flere undersøgelser angiver, at VE-projekter kan udvikles, så de gavner lokale interesser og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne²⁴. F.eks. kan vedvarende energi skabe direkte beskæftigelse (f.eks. med betjening og vedligeholdelse af udstyr), men størstedelen af de langsigtede job skabes indirekte og findes langs hele forsyningskæden (i byggeriet og fremstillingsindustrien eller i skovbruget og landbruget for så vidt angår biomasse). I nogle tilfælde viste de undersøgelser, vi gennemgik, at produktionen af komponenter til solcellepaneler eller vindmøller havde genoplivet eksisterende produktionsanlæg, som ikke tidligere var blevet anvendt til energiproduktion. Nogle undersøgelser rapporterede om innovationer (f.eks. udvikling af nye produkter, praksis og politikker) i landdistrikter med VE-anlæg. Vedvarende energi kan være en ny indtægtskilde for landbrugere og skovejere, men også for jordejere og lokale myndigheder. Endvidere kan landdistrikterne ved at producere deres egen energi blive mindre afhængige af prisudsvingene for de konventionelle brændstoffer.

25

Undersøgelserne understreger imidlertid, at der med henblik på at maksimere de økonomiske fordele ved udbredelsen af vedvarende energi i landdistrikterne er behov for en tilgang til politikken for landdistriktsudvikling, som er godt tilpasset de lokale forhold og muligheder, og som fokuserer på landdistrikternes konkurrenceevne. I den forbindelse er der visse centrale faktorer, som skal tages i betragtning (jf. tekstboks 1).

26

Erfaringerne med udbredelse af vedvarende energi i landdistrikterne i Norge, Sverige og Finland understreger vigtigheden af lokalt samarbejde i forbindelse med fremme af vedvarende energi og udvikling af landdistrikterne. Disse eksempler omfatter primært skovbiomasse²⁶. Den typiske model for disse "bioenergisamfund" omfatter producenter af biomasse, industrier til omdannelse af skov, lokale myndigheder og lokale civilsamfundsorganisationer. Disse interessenter arbejder ofte sammen med konsulentvirksomheder eller forskningsinstitutter.

… men EU's politik for vedvarende energi kunne forfølge disse virkninger mere aktivt

27

Vi konstaterede, at EU's nuværende politiske ramme for vedvarende energi mere effektivt kunne fremme VE-projekter, der gavner landdistrikter.

1. EU's lovgivning og politikdokumenter omtaler den vedvarende energis potentielt positive effekt på udviklingen af landdistrikterne. Selv om betragtningerne til direktivet om fremme af vedvarende energi henviser til landdistriktsudviklingsaspekterne ved udbredelsen af vedvarende energi, er der imidlertid ingen særlige bestemmelser i direktivets lovgivningsmæssige del, som vedrører fremme af landdistriktsudviklingen.
2. I de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og i de relevante statusrapporter er der næsten ingen sammenkædning af vedvarende energi og udvikling af landdistrikterne. ELFUL nævnes sjældent som en finansieringskilde for VE-projekter. Der er også en åbenlys mangel på koordinering mellem de forskellige ministerier, som arbejder med vedvarende energi og med udvikling af landdistrikterne i de besøgte medlemsstater.

28

Vores konstateringer understøttes af undersøgelsen "Impacts of Renewable Energy on European Farmers" (december 2011) og af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), som har udtalt, at medlemsstaterne skulle have udviklet strategier for sammenknytning af regionaludvikling og udvikling af vedvarende energi, men at det ikke er sket²⁷.

29

Ikke desto mindre fandt vi i nogle medlemsstater gode eksempler på strategier for vedvarende energi, som tager hensyn til landdistriktsaspektet (jf. tekstboks 2).

30

Erklæringen fra den europæiske konference om udvikling af landdistrikter i Cork i september 2016²⁸ anbefaler anvendelse af en "proofing-mekanisme for landdistrikterne" til at sikre, at landdistrikternes "potentiale til at levere innovative, inklusive og bæredygtige løsninger" afspejles i Unionens politikker og strategier. Målet med proofing for landdistrikterne er at finde de bedste metoder til at gennemføre politikker i landdistrikterne og sikre landdistrikterne retfærdige politiske resultater²⁹. I maj 2017 sagde Kommissionen, at den var begyndt at se nærmere på relevante undersøgelser og på medlemsstaternes erfaringer. Resultatet af dette arbejde kan anvendes til at udvikle en proofing-mekanisme for landdistrikterne.

31

I sin pakke "Ren energi til alle europæere" (jf. punkt 7) har Kommissionen foreslået en række bestemmelser og redskaber, som kan styrke den vedvarende energis potentielt positive virkninger på udviklingen af landdistrikterne:

1. De integrerede klima- og energiplaner, som skal erstatte de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, vil efter Kommissionens mening bedre kunne integrere synspunkterne i landdistrikterne og de forskellige ansvarlige myndigheder, samtidig med at rapporteringen strømlines ved undgåelse af overlapninger
2. Forvaltningsforordningen³⁰ kræver, at medlemsstaterne tager hensyn til alle interessenter og udbreder synergier i de forskellige sektorer på en bedre måde
3. Kommissionens forslag til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi introducerede bestemmelser vedrørende VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber³¹. Formålet var at sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge vedvarende elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder og at gøre det muligt for lokalsamfundet at involvere sig og hjælpe med at udvikle særlige strategier til at forbedre accepten og udbredelsen af vedvarende energi og dermed frigøre det potentiale, der findes i landdistrikterne.

Vi mener, at disse forslag fra Kommissionen er nyttige skridt hen imod en bedre integration af landdistriktsaspektet i EU's politik for vedvarende energi.

EU's politiske ramme for vedvarende energi adresserer ikke fuldt ud bioenergiens miljømæssige og socioøkonomiske risici for landdistrikterne

32

Bioenergi er ikke et synonym for bæredygtig energi. Bioenergiens bæredygtighed afhænger i høj grad af, hvordan biomassen produceres og bruges. Produktion og brug af biomasse kan være ikkebæredygtig, f.eks. hvis den har en negativ effekt på mennesker, miljø eller naturressourcer, som ødelægger kommende generationers mulighed for at få dækket deres behov.

33

Bioenergi er den form for vedvarende energi, der mest tydeligt er forbundet med landdistrikterne. De råmaterialer³², der anvendes til at producere bioenergi, er i næsten alle tilfælde udvundet fra landdistrikter. Når der dyrkes og udvindes landbrugs- og skovbrugsbiomasse, giver det muligheder for diversificering af landbrugsindkomsterne, beskæftigelse og forretningsmuligheder og for at kunne tilbyde nye tjenesteydelser i landdistrikterne.

34

Når fast biomasse, biogas eller biomethan erstatter brugen af konventionelle fossile brændstoffer, har de potentiale til at reducere drivhusgasemissionerne, som illustreret i figur A1 og A2 i bilag I. Dette potentiale varierer afhængigt af landbrugs- eller skovbiomassens produktionssystem og af biogassens og biomethanens produktionssystem.

35

Bioenergi indebærer imidlertid også miljømæssige og socioøkonomiske risici for landdistrikterne. F.eks. kan ændringer i arealanvendelsen, intensivering af skovforvaltningen eller intensiv dyrkning af energiafgrøder føre til en reduktion i biodiversiteten, jordforringelse, vandstress og vandforurening (jf. tekstboks 3). Forbrændingen af træbiomasse kan også føre til højere emissioner af visse skadelige luftforurenende stoffer³³, og der er løbende diskussioner om, hvorvidt træbiomasse rent faktisk er kulstofneutral (jf. tekstboks A1)³⁴. Vi har identificeret 16 miljømæssige og socioøkonomiske risici, der er forbundet med produktion og brug af bioenergi (jf. tabel 1 samt tabel A2 og A3 i bilag I)³⁵. Kommissionen analyserede risiciene vedrørende bioenergiproduktion og -brug i den konsekvensanalyse om bæredygtigheden af bioenergi, som blev udarbejdet med henblik på omarbejdningen af direktivet om fremme af vedvarende energi³⁶.

36

Den aktuelle EU-lovgivning⁴¹ fastsætter bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler⁴². Siden disse kriterier blev vedtaget i 2009 og ændret i 2015, har der været løbende drøftelser om bioenergiens bæredygtighed. Som følge heraf foreslog Kommissionen i pakken "Ren energi til alle europæere" bæredygtighedskriterier, som også skal finde anvendelse på andre typer bioenergi såsom bioenergi fra faste og gasformige biomassebrændstoffer, der bruges til varme- og elproduktion.

37

Kommissionens forslag indeholder to typer bæredygtighedskriterier:

1. kriterier, der sætter visse begrænsninger vedrørende produktionen af biomassebrændstoffer fra landbrug og skovbrug, og
2. kriterier, der kræver en minimumsbesparelse i drivhusgasemissionerne for forskellige anlæg, der bruger biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer.

38

Vi undersøgte, om og i hvilket omfang kriterierne dækker de risici, vi identificerede, og om den foreslåede ramme⁴³ udgør et tilstrækkeligt grundlag for en bæredygtig udbredelse af vedvarende energi i landdistrikterne.

39

Kriterierne i Kommissionens forslag er ikke bindende betingelser for markedsføring af bioenergi. De er kun bindende, når:

1. bioenergiproduktionen betragtes som medvirkende til opfylde af målet for vedvarende energi og anvendes til at måle overholdelsen af forpligtelserne med hensyn til vedvarende energi
2. når det skal fastsættes, hvilke typer biomasse anvendt til energiproduktion, der berettiger til finansiel støtte.

40

Forslaget omfatter ikke alle afgrøder og anvendelser, og flere typer anlæg er heller ikke omfattet (jf. punkt A3). Af de seksten risici, vi havde identificeret, var kun tre fuldt ud adresseret i forslaget til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi, og to var adresseret i andre lovgivningsmæssige retsakter. 11 af risiciene var delvis adresseret. De risici, som ikke var adresseret, er primært knyttet til intensivering af landbrugspraksis og skovforvaltning, afbrænding af biomasse og emissioner af luftforurenende stoffer i resten af bioenergiens livscyklus (jf. tabel 1 samt tabel A2 og A3 i bilag I). Vores detaljerede analyser og konklusioner, der understøtter tabel 1, er angivet i bilag I.

Tabel 1

Adressering af bioenergiens bæredygtighedsrisici i Kommissionens forslag til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi

	Bæredygtighedsrisici	Risiko adresseret?
1) Reduktion i biodiversitet	1(a)på grund af direkte ændringer i arealanvendelsen (f.eks. skovrydning, tab af beskyttede områder)
	1(b)på grund af intensivering af landbrugspraksis (f.eks. tab af afgrødediversitet)
	1(c)på grund af intensivering af skovforvaltningen
2) Jordforringelse	2(a)på grund af direkte ændringer i arealanvendelsen (som fører til f.eks. tab af kulstof i jorden, erosion)
	2(b)på grund af intensivering af landbrugspraksis (som fører til f.eks. jordkomprimering, forringelse af jordens frugtbarhed, erosion)
	2(c)på grund af intensivering af skovforvaltningen (som fører til f.eks. forringelse af jordens frugtbarhed i skove på grund af ekstraktion af næringsstoffer - skovaffald)
3) Vandstress og -forurening	3(a)på grund af direkte ændringer i arealanvendelsen (f.eks. ændringer i vandbalancen)
	3(b)på grund af intensivering af landbrugspraksis (f.eks. vanding, gødskning)
	3(c)på grund af intensivering af skovforvaltningen (f.eks. ændringer i vandbalancen)
4) Drivhus- gasemissioner	4(a)på grund af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser med undtagelse af biogent kulstof (f.eks. brug af gødningsstoffer, transport af biomasse, methanlækager fra biogasanlæg)
	4(b)på grund af indirekte virkninger (f.eks. indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) på grund af forskydninger i dyrkningen af fødevarer, yngre skove)
	4c)på grund af CO2-emissioner fra afbrænding af biomasse (biogene emissioner)
5) Luftforurening	5(a)på grund af afbrænding af biomasse (f.eks. partikler, SO2 …)
	5(b)på grund af emissioner af forurenende stoffer i resten af bioenergiens livscyklus (f.eks. transport af biomasse)
6) Socioøkonomiske risici	6(a)ineffektiv brug af biomasse (herunder manglende anvendelse af kaskadeprincippet, suboptimale metoder til omdannelse af biomasse til energi)
	6(b)konkurrence med eksisterende anvendelser (f.eks. fødevareproduktion, træbaseret papirproduktion og papirmasseindustrien)

Forklaring:

Risiko adresseret	Risiko delvis adresseret	Risiko ikke adresseret

Kilde: Revisionsretten.

41

Fastsættelse af mål for vedvarende energi kombineret med offentlige støtteordninger til bioenergi stimulerer anvendelsen af bioenergi. Dette har været tilfældet, navnlig i transportsektoren og elektricitetsproduktionen, siden begyndelsen af 00'erne. En del af bioenergien importeres: i 2015 importerede EU 34 % af sine træpiller og 9,5 % af sine flydende biobrændsler⁴⁴. Eftersom der ikke er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger (svage bæredygtighedskriterier), betragter vi det som en risiko, at forslaget til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi tilskynder til bioenergiproduktion og -brug ved hjælp af ambitiøse mål for vedvarende energi kombineret med finansielle incitamenter, da dette kan føre til øget brug af ikkebæredygtig biomasse i det lange løb. Den foreslåede ramme udgør derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at maksimere landdistrikternes potentiale for bæredygtig udvikling.

ELFUL forfølger ikke i tilstrækkelig grad mål for udvikling af landdistrikterne gennem sine udgifter til vedvarende energi

42

Medlemsstaterne kan beslutte at finansiere investeringer i vedvarende energi gennem ELFUL. EU's politik for udvikling af landdistrikterne har til formål at hjælpe EU's landdistrikter med håndteringen af økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Derfor bør investeringer i vedvarende energi, som finansieres gennem ELFUL, klart gavne landdistrikterne. I de følgende sektioner undersøger vi, om Kommissionen og medlemsstaterne har udformet og gennemført tilstrækkelige strategier og foranstaltninger, og om de kan påvise, at ELFUL-støtten har givet resultater med hensyn til både udbredelse af vedvarende energi og bæredygtig landdistriktsudvikling.

Vedvarende energi tages ikke tilstrækkeligt i betragtning ved udarbejdelsen af landdistriktsprogrammerne

43

ELFUL har potentiale til at støtte projekter, der bidrager til både udbredelse af vedvarende energi og bæredygtig landdistriktsudvikling. For at opnå mere valuta for pengene bør ELFUL-finansieringen af vedvarende energi bygge på en fornuftig strategi og ydes i overensstemmelse med fornuftigt identificerede og kvantificerede behov. Den bør også koordineres med andre tilgængelige finansieringskilder og andre politikinstrumenter såsom de nationale handlingsplaner for vedvarende energi.

44

Støttemodtagere med VE-projekter kan få dækket nogle af investeringsomkostningerne gennem salg af den producerede energi til særpriser eller markedspriser, eller de kan forbedre deres økonomiske resultater. Når investeringsstøtte fra ELFUL suppleres med attraktive feed-in-tariffer, er der dog en risiko for, at den økonomiske fordel for støttemodtagerne udgør overkompensation og ulovlig statsstøtte, hvilket Kommissionen konstaterede under en revision i Bulgarien. I tekstboks 4 vises de forskellige tilgange i de medlemsstater, vi besøgte.

De forskellige EU-fondes planlagte udgifter til vedvarende energi kendes ikke

45

Der foreligger ingen udtømmende data om de planlagte udgifter til investeringer i vedvarende energi under ESI-fondene generelt og navnlig fra ELFUL i programmeringsperioden 2014-2020. ESI-fondenes tematiske mål 4, "Overgang til en lavemissionsøkonomi", med planlagte udgifter på 44 814 millioner euro⁴⁵, omfatter vedvarende energi men også energieffektivitet og bæredygtig mobilitet i byerne. Dermed har Kommissionen intet klart billede af ESI-fondenes planlagte bidrag til investeringer i udbredelse af vedvarende energi.

46

ELFUL tegnede sig for ca. 11 % af ESI-fondenes tildeling til det tematiske mål 4 (ca. 5 027 millioner euro⁴⁶), mens de planlagte ELFUL-udgifter til fokusområde 5C var på 798,9 millioner euro for programmeringsperioden 2014-2020 (jf. figur 4). Investeringer under dette fokusområde vedrører dog ikke alene vedvarende energi, men også andre aspekter ved bioøkonomien såsom levering og brug af biprodukter, affald, restprodukter og andre noonfoodråmaterialer.

47

På den anden side kan medlemsstaterne gennemføre projekter med VE-komponenter under andre fokusområder (jf. punkt 55-58), hvilket gør en analyse af ELFUL-bidraget til finansieringen af vedvarende energi endnu mere kompliceret. Gennem vores undersøgelse (jf. punkt 22) konstaterede vi, at f.eks. Rumænien (jf. tekstboks 6) og Slovenien besluttede kun tildelte fokusområde 5C beskeden finansiering eller slet ingen, fordi de anså andre fokusområder, f.eks. 2A, 3A, 6A og 6B, for at være mere passende. Nederlandene og Polen svarede, at de ikke havde programmeret nogen ELFUL-udgifter til vedvarende energi, fordi de vurderede, at de andre ESI-fonde og deres egne nationale programmer var tilstrækkelige til at støtte udbredelsen af vedvarende energi i landdistrikterne.

48

Halvvejs gennem programmeringsperioden var kun 40,9 millioner euro af udgifterne blevet afholdt (5,1 % af det samlede budget på 800 millioner euro)⁴⁷. De væsentlige forsinkelser i programgennemførelsen med hensyn til vedvarende energi kan afspejle de vanskeligheder, der knytter sig til programmeringen af fokusområderne (jf. punkt 55-58), foruden forsinkelserne i vedtagelsen af landdistriktsprogrammerne og den tid, som medlemsstaterne skal bruge til at udforme og tilpasse sig den nye ramme.

Der er muligheder for at styrke forbindelsen mellem de identificerede behov og landdistriktsprogrammernes tilgang til finansiering af vedvarende energi

49

Kommissionens retningslinjer for strategisk programmering for perioden 2014-2020 angav, at den strategiske beskrivelse (interventionslogikken) skulle begrunde valget, kombinationen og prioriteringen af landdistriktsforanstaltningerne på grundlag af SWOT-analysens resultater og de identificerede behov. Interventionslogikken skulle prioritere de forskellige identificerede behov og begrunde prioriteringen. Til dette formål gennemgår Kommissionen medlemsstaternes strategiske overvejelser vedrørende udbredelsen af vedvarende energi i forbindelse med godkendelsen af landdistriktsprogrammerne.

50

Kommissionen giver medlemsstaterne vejledning via projektgrupper, overvågningsudvalg, tjeklister, retningslinjer for foranstaltninger ("foranstaltningsskemaer") osv. for at fremme udarbejdelsen og gennemførelsen af landdistriktsprogrammerne. De vejledende dokumenter omhandler imidlertid ikke eksplicit de strategiske overvejelser om vedvarende energi og angiver heller ikke, hvad der skal opnås med ELFUL-investeringerne i vedvarende energi, hvordan de skal tilføre værdi til landdistrikterne, og hvordan ELFUL skal supplere de eksisterende finansieringsordninger på EU-niveau og nationalt niveau.

51

Vi konstaterede, at alle de fem landdistriktsprogrammer, som vi undersøgte, indeholdt de obligatoriske elementer vedrørende målopstilling, behov og strategiske overvejelser med hensyn til vedvarende energi, men ingen af dem indeholdt en omfattende analyse eller kvantificering af de dermed forbundne økonomiske behov. Med undtagelse af Østrig anvendte de besøgte medlemsstater ikke deres identificerede behov og SWOT-analyser effektivt i den strategiske tilgang til vedvarende energi i deres landdistriktsprogrammer. Deres tilgang var fortsat meget generel. Yderligere svagheder vedrørte gennemførelsen og de kortsigtede ændringer af de oprindelige strategier (jf. tekstboks 5).

52

Kommissionens vejledning og kontrol forhindrede ikke disse svagheder. Det blev ikke sikret, at medlemsstaterne havde formuleret fornuftige strategier for vedvarende energi i landdistrikterne. Endvidere fulgte valget af ELFUL-foranstaltninger og deres budgetbevillinger ikke altid logisk af det potentiale og de behov, der var beskrevet i landdistriktsprogrammerne.

Svag koordinering mellem forskellige kilder til finansiering af vedvarende energi

53

Den nuværende lovgivningsmæssige ramme⁴⁸ fremmer en virkningsfuld, effektiv og samordnet gennemførelse af de forskellige EU-fonde, navnlig ESI-fondene. Ansvaret for at dokumentere behovet for interventioner i henhold til landdistriktsprogrammerne og sikre god koordinering af fondene ligger hovedsagelig hos medlemsstaterne. Kommissionen giver støtte og vejledning til medlemsstaterne ved at udsende strategiske retningslinjer, fremme god praksis og overvåge programgennemførelsen.

54

Efter vores gennemgang af en stikprøve af partnerskabsaftaler og landdistriktsprogrammer for programmeringsperioden 2014-2020 konstaterede vi, at medlemsstaterne havde identificeret adskillige potentielle finansieringskilder og opstillet generelle afgrænsningsprincipper og -foranstaltninger for at undgå dobbeltfinansiering. De strategidokumenter, som vi gennemgik, indeholdt imidlertid ikke yderligere oplysninger om de fordele, der kunne opnås gennem effektiv samordning af de forskellige kilder til finansiering af vedvarende energi. Der var heller ikke foretaget nogen analyse af de potentielle substitutionsvirkninger eller af finansieringsgab på dette område⁴⁹.

Klassificering af VE-foranstaltninger under forskellige fokusområder

55

Som forklaret i punkt 14 og 15 er den politiske ramme for udviklingen af landdistrikterne i 2014-2020 struktureret omkring seks prioriteter, som er yderligere opdelt i 18 tematiske fokusområder (jf. figur 3). Støtten til vedvarende energi dækkes af fokusområde 5C, som omhandler til levering og brug af vedvarende energi.

56

Fokusområderne gennemføres via foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Figur 5 viser eksempler på klassificeringen af foranstaltningerne og de indikatorer, som er fastsat for prioritet 5. En enkelt foranstaltning kan imidlertid bidrage til flere fokusområder, prioriteter og målsætninger.

57

Endvidere kan medlemsstaterne fastslå, at specifikke foranstaltninger klassificeret under fokusområde 5C har sekundære virkninger for på andre fokusområder. F.eks. kunne installation af solcellepaneler oven på en ny lade med henblik på at forbedre en støttemodtagers økonomiske resultater klassificeres som et VE-projekt (dvs. under fokusområde 5C) eller som del af et projekt til modernisering af landbrugsbedrifter og derfor høre under fokusområde 2A (jf. figur 3), hvor VE-komponenten havde en sekundær virkning på fokusområde 5C.

58

Medlemsstaterne har ikke været konsekvente i deres klassificering af VE-foranstaltninger og projekttyper under de forskellige fokusområder (jf. tekstboks 6). Dette vil indvirke på effektiviteten af overvågningen og evalueringen af de VE-projekter, der finansieres under ELFUL (jf. punkt 69-71), især fordi Kommissionen ikke har udsendt yderligere vejledning til medlemsstaterne om konsekvent klassificering af projekter under de forskellige fokusområder.

Overvågningen og evalueringen giver kun få oplysninger om finansieringen og resultaterne af investeringerne i vedvarende energi

59

Der er behov for resultatoplysninger om effektiviteten og produktiviteten af de udgifter til udvikling af landdistrikterne, der er anvendt til fremme af vedvarende energi, så det kan dokumenteres, hvad der er opnået ved hjælp af EU's budget, og at midlerne er blevet anvendt hensigtsmæssigt. Endvidere er overvågnings- og evalueringsoplysninger et værdifuldt redskab til at forbedre effektiviteten og produktiviteten af udgifterne til udvikling af landdistrikterne, hvis de bruges til at vejlede den løbende forvaltning af programmerne, udpege mulige forbedringer og hjælpe med at forme den fremtidige politik.

Vedvarende energi i den fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF) for 2007-2013

Ingen udførlige overvågningsoplysninger i den fælles overvågnings- og evalueringsramme for vedvarende energi

60

Mange medlemsstater (herunder alle de fem medlemsstater, vi besøgte) besluttede at bruge ELFUL-finansiering til at finansiere VE-projekter fra begyndelsen af programmeringsperioden 2007-2013. På det tidspunkt var der ikke fastsat nogen specifikke indikatorer til måling af output eller resultater fra VE-projekter.

61

Dette ændrede sig i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, da vedvarende energi blev anerkendt som en "ny udfordring", og medlemsstaterne modtog yderligere finansiering til VE-projekter i resten af programmeringsperioden (2009-2013) (jf. punkt 14). I den sammenhæng var det et krav, at medlemsstaterne overvågede udgifterne og antallet af støttemodtagere med VE-projekter, der blev finansieret med henvisning til denne "nye udfordring". De skulle dog ikke indsamle data om projekternes resultater, f.eks. produceret vedvarende energi eller installeret kapacitet. Som en konsekvens deraf eksisterer der ikke udførlige oplysninger på EU-niveau om de VE-projekter, der i perioden 2007-2013 blev finansieret gennem ELFUL. De indikatorer, der findes, refererer udelukkende til de yderligere midler, der blev brugt på vedvarende energi efter sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

62

Vi undersøgte de data vedrørende VE-projekter, som vi fik udleveret af de medlemsstater, vi besøgte (antal projekter, betalt støtte), og bemærkede i fire af de besøgte medlemsstater⁵¹ en række uoverensstemmelser mellem de data, der var blevet indrapporteret til Kommissionen, og vores egne beregninger på grundlag af tallene fra medlemsstaternes projektdatabaser. Myndighederne kunne ikke forklare uoverensstemmelserne, hvilket rejser tvivl om nøjagtigheden og fuldstændigheden af dataene vedrørende sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

63

Endvidere er der ingen udførlige oplysninger tilgængelige på EU-niveau om antallet af projekter, produktionen af vedvarende energi eller den installerede kapacitet. Det er derfor umuligt at kvantificere ELFUL's bidrag til udbredelsen af vedvarende energi i landdistrikterne. Uden relevante og pålidelige oplysninger om vedvarende energi er det ikke muligt at vurdere effektiviteten af disse foranstaltninger i denne periode, og det er stadig uklart, på hvilket grundlag medlemsstaterne udarbejdede afsnittene om vedvarende energi i deres landdistriktsprogrammer. Disse konstateringer er i overensstemmelse med vores tidligere bemærkninger om overvågningsdata vedrørende støtte til vedvarende energi fra ELFUL og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2007-2013⁵².

CMEF-programevalueringerne giver kun begrænsede oplysninger om VE-støttens indvirkning på udviklingen af landdistrikterne

64

Forsinkelser i gennemførelsen af programmer under de flerårige finansielle rammer er et tilbagevendende problem, som vi før har konstateret på mange politikområder⁵³. Forsinkelserne i gennemførelsen af landdistriktsprogrammerne for 2007-2013 resulterede igen i et misforhold mellem udgiftscyklussen og timingen af rapporteringskravene. Dette førte til, at der til brug for midtvejsevalueringerne kun forelå begrænsede relevante data vedrørende vedvarende energi, om end der blev givet nogle nyttige oplysninger (jf. tekstboks 7). Mange medlemsstater var forsinkede med hensyn til færdiggørelsen af deres efterfølgende evalueringer⁵⁴.

65

Vores gennemgang af efterfølgende evalueringer viste, at investeringerne i vedvarende energi (f.eks. de anvendte foranstaltninger) var blevet undersøgt, men at deres effekt på den bæredygtige udvikling af landdistrikterne ikke altid var blevet behandlet. Der var ikke foretaget relevante analyser, som f.eks. dækkede miljøfordelene ved vedvarende energi i landdistrikterne, indkomstdiversificering, oprettelse af arbejdspladser, forbedringer af energiinfrastrukturen og af tjenesteydelserne i landdistrikterne.

66

Vi bemærkede dog nogle gode praksis vedrørende evaluering af VE-projekter (jf. tekstboks 7).

Vedvarende energi i det fælles overvågnings- og evalueringssystem (CMES) for 2014-2020

67

Den nye resultatramme for programmeringsperioden 2014-2020 har til hensigt at gøre gennemførelsen af landdistriktsprogrammerne mere resultatorienteret end hidtil. Til dette formål leverer CMES⁵⁵, overvågnings- og evalueringssystemet for udvikling af landdistrikterne, et detaljeret fælles sæt indikatorer, som skal anvendes til fokusområder sammen med fælles evalueringsspørgsmål, som fremover skal besvares med henblik på at vurdere fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne samt virkningen, effektiviteten, gennemslagskraften og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne.

68

CMES kræver, at der leveres overvågningsoplysninger om "Samlede investeringer i vedvarende energiproduktion" (målindikator T 16) og om "Vedvarende energi produceret i projekter, som modtager støtte" (supplerende resultatindikator R 15). Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte yderligere outputindikatorer for specifikke foranstaltninger, og Kommissionen bekræftede, at ti medlemsstater eller regioner⁵⁶ havde bestemt sig for at gøre dette. Størstedelen af disse yderligere foranstaltningsspecifikke indikatorer for fokusområde 5C var inputindikatorer såsom de offentlige udgifter eller outputindikatorer såsom antallet af støttemodtagere, projekter eller støttemodtagende aktioner. Disse indikatorer kan derfor ikke udgøre et solidt grundlag for en vurdering af resultaterne af VE-komponenten i landdistriktsprogrammerne og kan altså ikke styrke fokuseringen på resultater⁵⁷.

69

En yderligere komplikation er, at resultatoplysningerne alene indhentes for fokusområderne⁵⁸. ELFUL-projekter, som er klassificeret under fokusområde 5C, leverer således ikke udførlige data om vedvarende energi i landdistrikterne, fordi nogle projekter indirekte kan forbindes med vedvarende energi (såsom skovforvaltning) men klassificeres under fokusområde 5C, mens andre kan vurderes at yde sekundære bidrag til fokusområde 5C og derfor støttes under andre fokusområder såsom 2A, 3A, 6A, 6B osv. Derfor vil oplysningerne om "Samlede investeringer i vedvarende energiproduktion" (målindikator T 16) kun afspejle det, der er klassificeret under fokusområde 5C, og ikke vise det samlede billede af investeringerne i vedvarende energi i landdistrikterne.

70

En anden indikator, resultatindikator R 15 - "Vedvarende energi produceret i projekter, som modtager støtte", er beregnet til at dække alle VE-projekter. Kommissionens vejledning angiver dog, at dataene for denne indikator kunne indhentes af evaluatorerne på forskellige måder, f.eks. gennem statistikundersøgelser på EU-niveau og nationalt niveau. Sammenligneligheden af dataene på EU-niveau afhænger således af evaluatorernes valg.

71

Selv om Kommissionen udsendte detaljerede retningslinjer for at støtte udarbejdelsen af rapporteringen og evalueringen, kunne de indbyrdes forbindelser mellem CMES-indikatorerne og fokusområderne udgøre en ekstra byrde for evaluatorerne, få indvirkning på kvaliteten af programevalueringerne og deres sammenlignelighed og forårsage forsinkelser, sådan som det er sket tidligere. Hvis der ikke foreligger pålidelige overvågnings- og evalueringsoplysninger, når de centrale rapporter skal indsendes, kan medlemsstaterne og Kommissionen gå glip af muligheden for at forbedre gennemførelsen af foranstaltningerne for vedvarende energi.

VE-projekter har potentiale med hensyn til udvikling af landdistrikterne trods svagheder i udvælgelsesprocedurerne og projektgennemførelsen

72

Medlemsstaterne er ansvarlige for at udvælge landdistriktsudviklingsprojekterne, så de bedre kan målrette foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter mod EU's prioriteter og medlemsstaternes målsætninger og strategier. For at kunne gøre dette skal medlemsstaterne fastsætte og anvende tydelige, relevante og objektive berettigelses- og udvælgelseskriterier sammen med objektive, retfærdige og gennemsigtige procedurer⁵⁹.

73

Berettigelseskriterierne er de krav, som projekterne skal opfylde for at være berettigede til støtte under ELFUL. Berettigelsen er en ja/nej-betingelse. Udvælgelseskriterierne fastsættes af medlemsstaterne med henblik på prioritering af de projekter, der bedst opfylder de identificerede behov og de målsætninger, der er fastsat i landdistriktsprogrammerne. Medlemsstaterne bør også anvende udvælgelseskriterierne i tilfælde, hvor der er tilstrækkelige midler til at godkende alle ansøgninger, for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning⁶⁰. I det aktuelle tilfælde bør de især sikre, at der udvælges levedygtige projekter, der støtter udbredelsen af vedvarende energi og tilfører værdi til landdistrikterne.

De fleste projekter har gavnet udbredelsen af vedvarende energi og udviklingen af landdistrikterne

74

Vi reviderede VE-projekter af forskellige typer og størrelser (jf. bilag II). Stikprøven af projekter omfattede både investeringer, som havde leveret energi fra vedvarende energikilder til tredjeparter, og investeringer, som havde produceret energi til projektejernes egen brug.

75

Hensigten med projekter vedrørende energiforsyning til tredjeparter var primært at diversificere indkomsten for landbrugs- og skovbrugsbedrifter. Nogle projekter var blevet iværksat og gennemført af SMV'er eller mikrovirksomheder. Vellykkede projekter af denne type havde leveret nye og vel modtagne energitjenester til private husholdninger og offentlige bygninger i landdistrikterne. Der havde været miljøfordele ved disse projekter, navnlig ved fjernvarmeanlæggene, som generelt er mere energieffektive og har lavere emissioner end individuelle opvarmningsanlæg. Projekterne havde også gjort det muligt for projektejerne at drage fordel af nye forretningsmuligheder. De havde gjort det muligt for leverandører af råmaterialer i den lokale biomasseforsyningskæde, primært landbrugere og forstmænd, at diversificere deres indkomst og opretholde deres bedrifter (jf. tekstboks 8).

76

Udbredelsen af vedvarende energi kræver også grundig planlægning samt installations- og vedligeholdelsesarbejde. Den ekspertise og erfaring, som oparbejdes i regionen, er værdifulde aktiver for dens videre udvikling hen imod produktion og brug af vedvarende energi, og fordelene kan række ud over den oprindelige projektinvestering.

77

Projekter vedrørende energi til egen brug gav fordele til landbrugs- og skovbrugsbedrifter og til fødevareforarbejdningsvirksomheder, f.eks. i form af energisikkerhed og selvforsyning, reducerede energiomkostninger, forbedrede økonomiske præstationer eller et mindre CO₂-fodaftryk. De bidrog også indirekte til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, idet de skabte arbejdspladser og indkomstmuligheder for lokale borgere eller bidrog til en forbedring af den miljømæssige situation i regionen (jf. tekstboks 9).

Medlemsstaternes udvælgelsesprocedurer sikrede imidlertid ikke, at de mest relevante projekter blev udvalgt …

78

Medlemsstaterne skal fastsætte kriterier for udvælgelsen af projekter for at sikre, at de finansielle midler til udvikling af landdistrikterne anvendes på den bedste måde. Vi konstaterede, at de besøgte medlemsstater ikke altid overholdt dette princip.

79

Vi undersøgte udvælgelseskriterierne og -processerne i programmeringsperioden 2014-2020 og konstaterede, at fire af de fem medlemsstater⁶¹, som vi besøgte, havde anvendt udvælgelseskriterier, som i nogen grad var relevante med hensyn til at sikre, at projekter, som fremmede udbredelsen af vedvarende energi og bæredygtig udvikling af landdistrikterne, blev prioriteret, f.eks. projekter, som forventedes at indvirke positivt på indkomstdiversificeringen og miljøet, på brugen af lokalt producerede og forarbejdede råmaterialer (biomassebrændstoffer) eller på inddragelsen af lokale strategier og involveringen af den lokale befolkning. Dette arbejde blev dog delvis bragt i fare af svage udvælgelsesprocedurer. Efter vores meninghavde Østrig, Bulgarien, Italien (Toscana) og Frankrig (Basse-Normandie - skovbrugsforanstaltninger) anvendt bedømmelsessystemer, der ikke stillede særlig høje krav, idet de havde minimumstærskler, som kun krævede opfyldelse af et enkelt eller nogle få kriterier.

… hvilket førte til, at nogle VE-projekter kun var til marginal gavn for landdistrikterne

80

Svagheder i udvælgelsesprocessen kan resultere i finansiering af projekter, som gavner projektejerne økonomisk, men derudover ikke har meget indvirkning på landdistrikterne. Det er tilfældet for nogle af de projekter, vi besøgte under revisionen. Den finansielle støtte var ikke altid blevet brugt til at skabe beskæftigelse eller iværksætte yderligere forretningsmuligheder, til at forbedre situationen for eksisterende landbrugs- og skovbrugsbedrifter eller til at levere energitjenester til mennesker i landdistrikterne (jf. tekstboks 10).

81

Vores projektbesøg bekræftede, at visse typer VE-projekter har en positiv indvirkning på udviklingen af landdistrikterne, hvilket retfærdiggør den finansielle støtte under ELFUL. I betragtning af, at der findes flere andre ordninger for støtte til vedvarende energi, bør der ikke ydes ELFUL-støtte til projekter, som ikke bidrager til at opfylde både målet for vedvarende energi og de generelle målsætninger for udvikling af landdistrikterne.

Konklusioner og anbefalinger

82

I EU's lovgivning og politikdokumenter understreges hensigten om at udnytte den vedvarende energis potentielt positive effekt på udviklingen af landdistrikterne. Undersøgelser bekræfter, at vedvarende energi kan indvirke positivt på den bæredygtige udvikling af landdistrikterne, men der er også miljømæssige og socioøkonomiske risici forbundet med udbredelsen af visse typer vedvarende energi.

83

Ved vores revision undersøgte vi rammen for vedvarende energi med fokus på, hvordan den havde integreret aspekter vedrørende landdistriktsudvikling. Vi undersøgte også den politiske ramme for udviklingen af landdistrikterne og dens gennemførelse på medlemsstatsniveau for at vurdere, om ELFUL-støtten til vedvarende energi rent faktisk havde bidraget til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

84

På baggrund af vores revisionsarbejde konkluderer vi, at finansiering af VE-projekter har betydeligt potentiale med hensyn til at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, men at dette potentiale i overvejende grad endnu ikke er indfriet.

85

Vi konstaterede, at der i Kommissionens og medlemsstaternes aktuelle politiske ramme ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til den vedvarende energis landdistriktsudviklingsaspekter. Som en konsekvens deraf er de muligheder, der knytter sig til udbredelsen af vedvarende energi i landdistrikterne, ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt. Kommissionen har for nylig foreslået nogle ændringer af den politiske ramme for vedvarende energi, som har potentiale til at forbedre situationen (punkt 24-31).

Anbefaling 1 - Proofing for landdistrikterne af den fremtidige politik for vedvarende energi

Ved udformningen af deres fremtidige politik for vedvarende energi, bør Kommissionen og medlemsstaterne tage hensyn til omstændighederne og behovene i landsbysamfundene og deres økonomi, tage de positive og negative politiske virkninger i betragtning og sikre retfærdige politiske resultater i landdistrikterne.

Med henblik herpå bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udvikle en relevant mekanisme, som kunne være inspireret af den proofing-mekanisme for landdistrikterne, der omtales i punkt 1 under de "Politiske retningslinjer 1" i Cork 2.0-erklæringen fra 2016.

Kommissionen bør indføre dette redskab i konsultationsprocessen med medlemsstaterne vedrørende de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indsendes til Kommissionen senest den 1. januar 2019, og vejlede medlemsstaterne om anvendelsen af det.

Måldato for gennemførelsen: udgangen af 2019.

86

Endvidere gælder det for bioenergi, som er den form for vedvarende energi, der mest tydeligt er forbundet med landdistrikterne, at de miljømæssige og socioøkonomiske risici forbundet med dens udbredelse ikke er adresseret tilstrækkeligt i Kommissionens aktuelle og foreslåede politiske ramme. Kombinationen af mål for vedvarende energi, ordninger for offentlig støtte og svage bæredygtighedskriterier for bioenergi kan tilskynde til brug af biomasse til energiformål uden tilstrækkelige garantier for, at biomassen er blevet indkøbt på en bæredygtig måde (punkt 32-41).

Anbefaling 2 - En forbedret bæredygtighedsramme for bioenergi

Kommissionen bør i samarbejde med medlovgiverne udforme den fremtidige politiske ramme for bioenergi på en måde, som sikrer tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger mod ikkebæredygtigt indkøb af biomasse til energi. Rammen bør tage højde for og adressere de bæredygtighedsrisici, der er forbundet med at tilskynde til brug af bioenergi ved hjælp af mål og finansielle støtteordninger, og sikre, at de miljømæssige og socioøkonomiske risici begrænses.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

87

Kommissionen har ikke givet nogen klar vejledning om, hvordan ELFUL-støtten til vedvarende energi kan tilføre værdi på europæisk plan, og hvordan den skal supplere de eksisterende finansieringsordninger på EU-niveau og nationalt niveau. Der er derfor en risiko for, at ELFUL blot bliver endnu en kilde til finansiering af vedvarende energi, og at udviklingen af landdistrikterne ikke prioriteres.

88

Kommissionen udsendte udførlig vejledning til medlemsstaterne om udarbejdelse og gennemførelse af deres landdistriktsprogrammer. Men delvis fordi der manglede en klar vision for ELFUL-støtten til vedvarende energi, havde de besøgte medlemsstater blot anlagt en meget generel strategisk tilgang til støtten til vedvarende energi og ikke i tilstrækkelig grad koordineret ELFUL-støtten med de forskellige andre EU-finansieringskilder og nationale finansieringskilder til vedvarende energi med henblik på at maksimere støttens virkning i landdistrikterne. Vi konstaterede endvidere, at klassificeringen af VE-foranstaltninger under de forskellige fokusområder ikke var konsekvent i EU, hvilket forekommer suboptimalt, men vi mener, at dette primært er et spørgsmål om overvågning og evaluering (punkt 49-58).

Anbefaling 3 - Klar vejledning om ELFUL's rolle i støtten til vedvarende energi

Når Kommissionen udformer den fremtidige politik for udvikling af landdistrikterne, bør den angive, hvad der skal opnås med ELFUL-investeringer i vedvarende energi, hvordan de skal tilføre værdi til landdistrikterne, og hvordan ELFUL skal supplere de eksisterende finansieringsordninger for vedvarende energi på EU-niveau og nationalt niveau.

I den sammenhæng bør Kommissionen anvende de relevante erfaringer med god praksis, som vi konstaterede under vores revision (jf. tekstboks 7, 8 og 9) samt de lignende erfaringer, som er beskrevet i OECD's undersøgelse "Linking Renewable Energy to Rural Development" (jf. tekstboks 1).

Måldato for gennemførelsen: udgangen af 2018.

89

Tilgængeligheden af relevante og pålidelige overvågnings- og evalueringsoplysninger ved udarbejdelsen af rapporter er afgørende for, at Kommissionen og medlemsstaterne kan forbedre gennemførelsen af ELFUL-støtten til vedvarende energi. Trods nogle eksempler på god praksis foreligger der imidlertid ingen udførlige overvågnings- og evalueringsoplysninger om støtten til VE-projekter fra ELFUL og andre EU-fonde i programmeringsperioden 2007-2013 (punkt 60-65).

90

Med henblik på programmeringsperioden 2014-2020 udsendte Kommissionen retningslinjer for at understøtte medlemsstaternes rapportering og evaluering. Medlemsstaternes varierende tilgange til definition af projekters primære og sekundære bidrag og klassificering af foranstaltninger og projekttyper vil imidlertid indvirke negativt på effektiviteten af overvågnings- og evalueringsaktiviteterne. Hovedindikatorerne med relevans for vedvarende energi i programmeringsperioden 2014-2020⁶³ har kun begrænset oplysningsværdi på grund af deres begrænsede omfang og på grund af metodologiske problemer. Medlemsstaterne kunne anvende yderligere relevante indikatorer, men kun få gjorde det. Disse begrænsninger kræver ekstra arbejde af medlemsstaternes evaluatorer og kan resultere i en inkonsekvent rapportering på tværs af EU og medføre forsinkelser (punkt 67-71).

91

Allerede i særberetning nr. 16/2017⁶⁴ understregede vi behovet for, at Kommissionen sikrer, at den uddybende årlige gennemførelsesrapportering for 2019 giver klare og omfattende oplysninger om programmernes resultater, og definerer de forskellige typer af indikatorer mere nøjagtigt med henblik på programmeringsperioden efter 2020.

Anbefaling 4 - En enklere og mere meningsfuld overvågnings- og evalueringsramme

Med hensyn til ELFUL-støtten til vedvarende energi bør Kommissionen kræve, at medlemsstaterne giver relevante oplysninger om programresultaterne vedrørende VE-projekter i deres uddybende årlige gennemførelsesrapporter for 2019. Disse oplysninger bør gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, hvor mange ELFUL-midler, der er blevet udbetalt til VE-projekter, hvor stor den installerede energikapacitet er, og hvor meget energi, der produceres af sådanne projekter.

Måldato for gennemførelsen: udgangen af 2018.

92

Medlemsstaterne er ansvarlige for at målrette deres projektudvælgelse mod EU's prioriteter og deres egne målsætninger i overensstemmelse med deres strategi. Med henblik herpå bør de fastsætte og anvende tydelige, relevante og objektive berettigelses- og udvælgelseskriterier sammen med objektive, retfærdige og gennemskuelige procedurer. Kommissionen har givet vejledning om dette, f.eks. i form af seminarer og retningslinjer⁶⁵.

93

De projekter, vi besøgte, producerede energi til projektoperatørernes egen brug eller til tredjepartsforsyning eller støttede indirekte udbredelsen af vedvarende energi (punkt 74-77). De høje budgetter for fokusområde 5C medfører sammen med de lave gennemførelsesniveauer (jf. punkt 48) og de svage udvælgelseskriterier (punkt 78 og 79) en risiko for, at ELFUL-støtten vil blive givet til VE-projekter, som ikke klart gavner de landdistrikter, de er placeret i, blot fordi man vil undgå, at de øremærkede penge frigøres.

Anbefaling 5 - Bedre projektudvælgelse under hensyntagen til den værdi, der tilføres landdistrikterne, og projekternes levedygtighed

For at begrænse de risici, der er forbundet med høje budgetter for fokusområde 5C kombineret med lave gennemførelsesniveauer og svage udvælgelsesprocedurer, bør Kommissionen over for medlemsstaterne indskærpe behovet for at anvende relevante udvælgelsesprocedurer, så der kun gives støtte til levedygtige VE-projekter, der klart gavner en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

Måldato for gennemførelsen: udgangen af 2018.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 10. januar 2018.

Glossar og forkortelser

AEBIOM: Den Europæiske Biomassesammenslutning

Anaerob nedbrydning: Den proces, hvorved organisk materiale såsom animalsk affald eller levnedsmiddelaffald nedbrydes for at producere biogas og organisk gødning.

Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF): Den sektor i drivhusgasopgørelsen, som dækker emissioner og optag af drivhusgasser som følge af menneskers arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrugsaktiviteter. I lighed med andre økonomiske sektorer har arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug indvirkning på den globale kulstofcyklus. Aktiviteterne under arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan tilføje drivhusgasser til eller optage drivhusgasser fra atmosfæren og dermed indvirke på klimaændringerne enten negativt (f.eks. ved skovrydning) eller positivt (f.eks. ved skovplantning og genplantning af skov).

Bioenergi: Energi, der er produceret af biomasse.

Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

Bioøkonomi: De dele af økonomien, som bruger vedvarende biologiske ressourcer fra land og hav - f.eks. afgrøder, skove, fisk, dyr og mikroorganismer - til produktion af fødevarer, materialer og energi.

Bæredygtighedskriterier: Et sæt kriterier for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer, som er defineret i direktivet om fremme af vedvarende energi og i forslaget til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi, og som vedrører arealanvendelse og skovforvaltningspraksis, besparelser i drivhusgasemissionerne og energiomdannelseseffektivitet med det formål at sikre bioenergiens miljømæssige bæredygtighed.

CO₂: Kuldioxid

CO₂-fodaftryk: Den Mængde drivhusgasser, der udledes i atmosfæren i løbet af et produkts eller en aktivitets livscyklus. Udtrykkes i kuldioxidækvivalent (CO₂-ækvivalent).

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): De europæiske struktur- og investeringsfonde er fem særskilte fonde, hvis mål er at reducere regionale skævheder i Unionen, og hvis politiske rammer fastsættes for den syvårige budgetperiode under den flerårige finansielle ramme. Der er tale om følgende fonde: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU): Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at udligne de største regionale skævheder. Dette sikres gennem finansiel støtte til etablering af infrastruktur og til produktive investeringer i jobskabelse, hovedsageligt rettet mod virksomheder.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL): Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne har til formål at hjælpe EU's landdistrikter med at håndtere en bred vifte af økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer.

Den flerårige finansielle ramme (FFR): EU's flerårige udgiftsplan, som omsætter de politiske prioriteter i beløbsstørrelser. Den gælder for en periode på syv år.

Den fælles landbrugspolitik: Det sæt af lovbestemmelser og praksis, som Den Europæiske Union har vedtaget for at sikre en fælles, samlet politik for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Den fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF): EU's overvågnings- og evalueringsramme for udvikling af landdistrikter i programmeringsperioden 2007-2013. For så vidt angår programmeringsperioden 2014-2020 dækker rammen begge søjler under den fælles landbrugspolitik (ELFUL og EGFL).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU): Et rådgivende organ, hvor repræsentanter for faglige og erhvervsmæssige organisationer i EU og andre kan udtrykke deres synspunkter vedrørende EU-spørgsmål.

Det fælles overvågnings- og evalueringssystem (CMES): En del af CMEF - de regler og procedurer, som vedrører udvikling af landdistrikter (søjle II i den fælles landbrugspolitik).

Direktivet om fremme af vedvarende energi: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

Drivhusgasser: Gasser, der lægger sig som et tæppe i jordens atmosfære, opfanger varme og opvarmer jordens overflade ved den såkaldte "drivhuseffekt". De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), dinitrogenoxid (N₂O) og fluorgasser (HFC'er, PFC'er, SF₆ og NF₃).

Egenforbruger (VE-egenforbruger): En aktiv kunde, som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres hos vedkommende, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et kommercielt eller delt serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter - for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger - ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssig virksomhed.

Enheder til måling af energi

• toe - et ton olieækvivalent er den mængde energi, der frigives ved at brænde et ton råolie, ca. 42 GJ
  ktoe - et tusind ton olieækvivalent
  Mtoe - en million ton olieækvivalent
• kW - kilowatt
• MWh/kWh - mega-/kilowatttime

Feed-in-præmier: En støtteordning, hvor elektricitet fra vedvarende energikilder typisk sælges på elektricitetsmarkedet, og producenterne får en præmie ud over markedsprisen for deres elproduktion. Feed-in-præmier kan enten være faste (dvs. på et fast niveau, der er uafhængigt af markedspriserne) eller glidende (dvs. med variable niveauer afhængigt af udviklingen i markedspriserne).

Feed-in-tariffer: En støtteordning, hvor producenter af vedvarende energi betales en fast elpris for hver energienhed, der produceres og tilføres elnettet. Betalingen af feed-in-tariffen er garanteret i en vis periode, som ofte er knyttet til det pågældende VE-projekts økonomiske levetid (typisk 10-25 år).

Fjernvarme eller fjernkøling: Distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til rum- eller procesopvarmning eller -nedkøling.

Fokusområde 5C: Fokusområdet for vedvarende energi - dækker en bred vifte af målsætninger, bl.a. lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien.

Fokusområder: Den Europæiske Union har fastsat seks prioriteter for udvikling af landdistrikter. Disse er opdelt i 18 "fokusområder" for at sikre et bedre overblik over de enkelte prioriteters mål og for at lette programmeringen.

Forslag til et nyt direktiv om fremme af vedvarende energi: Europa-Kommissionens forslag af 30.11.2016 til et direktiv om fremme af vedvarende energi i perioden 2021-2030.

GD: En afdeling eller tjenestegren i Europa-Kommissionen, der har titel af generaldirektorat.

GD AGRI: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD CLIMA: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Klimaindsats

GD ENER: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Energi

GD ENV: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø

Grønt certifikat: En handelsvare, som viser, at en bestemt energi genereres ved brug af vedvarende energikilder.

Horisont 2020: EU's forsknings- og innovationsprogram for 2014-2020.

Indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC): Arealomlægning forårsaget af en forskydning landbrugsproduktionen, dvs. når eksisterende landbrugsjord omlægges til produktion af energiafgrøder såsom majs, elefantgræs eller pil, og fødevare- og foderproduktionen udvides til jord, der ikke tidligere var landbrugsjord, f.eks. skove, græsarealer, tørvearealer, vådområder og andre kulstofrige økosystemer. Omlægning af disse arealtyper til dyrkede arealer kan øge CO₂-emissionerne.

Kvoteforpligtelser: De minimumsandele af vedvarende energikilder i energimikset for kraftværker, elleverandører og sommetider også store elforbrugere, som er fastsat af nationale, regionale eller lokale myndigheder.

Landdistriktsprogram: Et dokument, der udarbejdes af en medlemsstat eller en region og godkendes af Kommissionen med henblik på at planlægge og overvåge gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne på regionalt eller nationalt niveau.

Leader: En lokalsamfundsstyret lokaludviklingsmetode til mobilisering og udvikling af landdistrikter gennem lokale offentlig-private partnerskaber (lokale aktionsgrupper). Termen er et fransk akronym, der står for Liaison Entre Actions de Développement de l'Economie Rurale (indbyrdes forbindelser mellem aktioner til erhvervsmæssig udvikling af landdistrikter).

LIFE: På fransk: L'Instrument Financier pour l'Environnement EU's finansielle instrument til støtte for miljø-, naturbeskyttelses- og klimaprojekter i hele EU.

Livscyklusvurdering: En flertrinsprocedure til beregning af de miljømæssige konsekvenser i et produkts eller en tjenesteydelses levetid.

Partnerskabsaftale: Et dokument, som en medlemsstat har udarbejdet med deltagelse af partnere, og som beskriver medlemsstatens strategi, prioriteringer og regler for anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde på en effektiv måde. Aftalen er godkendt af Kommissionen efter vurdering og dialog med medlemsstaten.

Programmeringsperiode: En periode i gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne, som falder sammen med EU's flerårige finansielle ramme. Den nuværende programmeringsperiode 2014-2020 har efterfulgt programmeringsperioden 2007‐2013.

Proofing for landdistrikterne: Hensigten med proofing for landdistrikterne er at forstå virkningerne af politiske interventioner og sikre rimelige og retfærdige politiske resultater i landdistrikterne. Målet er at finde de bedste metoder til at gennemføre politikker i landdistrikterne.

SMV'er: Små og mellemstore virksomheder.

Statsstøtte: Støtte, der gives af en medlemsstat, hvorved støttemodtagerne får en økonomisk fordel. Der kan være tale om direkte finansiel støtte eller indirekte støtte såsom skattefordele, bedre betingelser for køb eller forpagtning af arealer, ydelse af et lån eller en garanti for optagelse af et lån fra en bank med bedre betingelser end de normale markedsrentesatser osv.

Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik: I 2009 blev de forskellige dele af den fælles landbrugspolitik gennemgået og justeret med henblik på at styre den fælles landbrugspolitik i retning af en afbalanceret og miljøvenlig udvikling. Denne justering kaldes "sundhedstjekket".

SWOT-analyse: En metode, der anvendes i landdistriktsprogrammet til at identificere en organisations eller regions strengths (styrker), weaknesses (svagheder), opportunities (muligheder) og threats (trusler).

Trilog: Trepartsmøder om lovgivningsmæssige forslag mellem repræsentanter for Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Formålet med disse kontakter er at nå til enighed om en ændringspakke, som er acceptabel for både Rådet og Parlamentet. Kommissionen fungerer som mægler med henblik på at fremme en aftale mellem medlovgiverne.

Vedvarende energi (VE): Energi opsamlet fra vedvarende kilder, som naturligt gendannes inden for en menneskelig levetid, såsom sollys, vind, biomasse og geotermisk varme.

VE-fællesskaber: En SMV eller en nonprofitorganisation, hvis partshavere eller medlemmer samarbejder om produktion, distribution, lagring og levering af energi fra vedvarende kilder.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - der ledes af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Revisionsarbejdet blev ledet af Samo Jereb, medlem af Revisionsretten, med støtte fra attaché Jerneja Vrabic, ledende administrator Michael Bain og det centrale revisionshold - Ramona Bortnowschi og Els Brems - samt revisorerne Roussalia Nikolova, Anžela Poliulianaitė, Maria Eulàlia Reverté i Casas, Frédéric Soblet, Pekka Ulander og Jolanta Žemailaitė. Miroslava Chakalova-Siddy og Richard Moore ydede sproglig støtte, og Terje Teppan-Niesen varetog sekretariatsopgaverne.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-872-9235-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/28048	QJ-AB-18-002-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-9251-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/937581	QJ-AB-18-002-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer:
  • 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
  • på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/web/general-publications/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.