Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2018

Formandens forord

Som Den Europæiske Unions eksterne revisor samarbejder Revisionsretten med alle EU’s institutioner og organer for at hjælpe dem til at forvalte EU’s finanser på en forsvarlig og økonomisk måde.

I år offentliggøres vores årsberetning på et skelsættende tidspunkt. Et nyt Europa-Parlament blev valgt i maj, og en ny Europa-Kommission udpeges i november. EU er ved at forhandle sin flerårige finansielle ramme for 2021-2027. I begyndelsen af 2019 udsendte vi »Sammenfatning af Revisionsrettens bemærkninger«, der sammenfatter vores vigtigste bidrag vedrørende Kommissionens lovgivningsforslag for udgiftsperioden 2021-2027. Formålet med disse bidrag er at bistå Europa-Parlamentet og Rådet med at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer, så de offentlige midler fra EU-budgettet kan blive brugt endnu mere sparsommeligt, produktivt og effektivt i de kommende år.

I dette års revisionserklæring konkluderer vi som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU’s finansielle stilling. Da de EU-indtægter, vi reviderede, desuden ikke var væsentlig fejlbehæftede, afgiver vi en blank erklæring om den formelle rigtighed af budgettets indtægtsside. Samtidig afgiver vi en erklæring med forbehold om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for 2018-regnskabet, hvilket betyder, at de fejl, vi konstaterede under vores revisionsarbejde, ikke var gennemgribende og derfor ikke giver et misvisende billede af EU’s aktuelle finansielle stilling. Vores undersøgelser viser også, at det samlede omfang af uregelmæssigheder i EU-udgifterne har holdt sig inden for det interval, der blev konstateret for 2016 og 2017. Ligesom de sidste to år konstaterede vi endvidere, at en stor del af de udgifter, vi reviderede, ikke var væsentlig fejlbehæftede. Dette bekræfter de seneste års væsentlige forbedring i forvaltningen af EU’s finanser.

Takket være forbedringer i den økonomiske forvaltning opfylder Den Europæiske Union nu høje standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed, når det drejer sig om at bruge offentlige penge. Vi er nødt til at bygge videre på denne succes med at forbedre EU’s økonomiske forvaltning for at sikre, at vores borgere kan bevare deres tillid til EU og dets medlemsstater. Vi bør navnlig i fællesskab fokusere vores kontrol på områder, hvor der stadig er bestemte mangler, og hvor risiciene er særligt høje. Derfor opfordrer vi i Revisionsretten alle andre EU-institutioner og -organer, navnlig den nye Europa-Kommission, til at samarbejde med os om at videreudvikle og harmonisere vores revisionsmetoder og -praksis.

Da EU-budgettet kun udgør knap 1 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst tilsammen, er det afgørende, at EU’s udgifter ikke blot overholder reglerne, men også giver resultater.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Den samlede anslåede fejlforekomst i udgifterne fra 2018-budgettet var på 2,6 %, hvilket er inden for spektret af anslåede fejlforekomster i de seneste to år. I forbindelse med ca. halvdelen af udgifterne er betalingerne hovedsagelig baseret på rettigheder, dvs. at betalingerne til støttemodtagerne afhænger af, at de har opfyldt visse betingelser. For denne udgiftstype anslår vi, at den mest sandsynlige fejlforekomst ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.
• Vi afgiver i år - for tredje år i træk - en erklæring med forbehold om betalingerne, hvorimod vi frem til regnskabsåret 2015 afgav en afkræftende erklæring.
• Europa-Kommissionens oplysninger om formel rigtighed er undertiden forskellige fra vores revisionsresultater. Kommissionens skøn over fejlforekomster ligger tæt på vores skøn for så vidt angår »Konkurrenceevne« og »Naturressourcer«, men lavere end vores med hensyn til »Samhørighed«.
• I 2018 var der en betydelig stigning i betalingsanmodninger vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fra medlemsstaternes side. Samtidig har absorptionen af ESI-fondenes midler fortsat været langsommere end planlagt i det femte år af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020. Dette har bidraget til at øge ESI-fondenes uindfriede forpligtelser.
• På grundlag af vores analyse af udvalgte programmer, der dækker 97 % af den finansielle programmering under FFR for 2014-2020, konkluderer vi, at de resultatindikatorer, der i øjeblikket anvendes i forbindelse med EU-budgettet, ikke altid giver et godt billede af de konkrete fremskridt, der er gjort med hensyn til opnåelse af politikmål.
• Dette års opfølgningsanalyse omhandlede 184 anbefalinger, som vi fremsatte i de 25 særberetninger, vi offentliggjorde i 2015. Siden da har Kommissionen gennemført 75 % vores anbefalinger fuldt ud eller i de fleste henseender.
• Vi indberetter alle sager med mistanke om svig, der konstateres under vores revision, til EU’s kontor for bekæmpelse af svig (OLAF). I løbet af 2018 sendte vi OLAF ni sager med mistanke om svig.

Årsberetningen for 2018 om EU-budgettet og årsberetningen for 2018 om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted (eca.europa.eu).

Hvad vi reviderede

EU-budgettet for 2018 i tal

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for den finansielle ramme, der er vedtaget for en flerårig periode. Den nuværende FFR-periode løber fra 2014 til 2020. Kommissionen har hovedansvaret for at sikre, at budgettet anvendes korrekt.

I 2018 beløb udgifterne sig til i alt 156,7 milliarder euro, svarende til 2,2 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og 1,0 % af EU’s bruttonationalindkomst.

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU-budgettet kommer fra forskellige kilder. Indtægterne beløber sig til i alt 159,3 milliarder euro, hvoraf hovedparten (105,0 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne på grundlag af deres bruttonationalindkomst. Blandt de øvrige kilder kan nævnes told (20,2 milliarder euro), det bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har opkrævet (17,1 milliard euro), og f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer (17,0 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder. Der foretages betalinger til så forskellige aktiviteter som landbrug og udvikling af land- og byområder, transportinfrastrukturprojekter, forskning, kurser for arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.

Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt »delt forvaltning«, hvor de enkelte medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning (det gælder f.eks. udgifterne til »Samhørighed« og »Naturressourcer«).

Vores revisionserklæring om EU-budgettet

Hvert år reviderer vi EU-indtægter og -udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om indtægts- og udgiftstransaktionerne er i overensstemmelse med de gældende regler på EU- og medlemsstatsniveau.

Dette arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet. Vi undersøger udgifterne på det stade, hvor de endelige modtagere af EU-midler har iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger, og hvor Kommissionen har godkendt udgifterne. Vi undersøgte ikke forfinansieringer, medmindre de var blevet afregnet i 2018.

Vores revisionspopulation for 2018 beløb sig derfor til 120,6 milliarder euro (jf. figur 1).

I år udgjorde »Naturressourcer« den største del af vores samlede revisionspopulation (48 %), fulgt af »Samhørighed« (20 %) og »Konkurrenceevne« (15 %).

Ligesom sidste år undersøgte vi »Samhørighed« på grundlag af andre revisorers arbejde i medlemsstaterne og Kommissionens tilsyn. Det betyder, at vores revisorer gennemgik og, hvis det var nødvendigt, genudførte arbejdet.

Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode i kapitlet "Baggrundsoplysninger".

Hvad vi konstaterede

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU’s regnskab for 2018 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU’s aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed (»godkende regnskabet«), som vi har gjort det hvert år siden 2007.

Indtægterne i 2018 er lovlige og formelt rigtige

Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst. Desuden undersøgte vi udvalgte indtægtsrelaterede systemer og vurderede dem som værende samlet set effektive, med undtagelse af de centrale interne kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter i Kommissionen og i visse medlemsstater, som vi konstaterede kun var delvis effektive.

EU-udgifterne er lovlige og formelt rigtige, undtagen omkostningsgodtgørelserne

En fejl eller en uretmæssig betaling er et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet, fordi det ikke blev anvendt i overensstemmelse med EU’s og/eller de nationale regler og derfor enten ikke opfylder Rådets og Parlamentets hensigter med den pågældende EU-lovgivning eller ikke overholder specifikke nationale regler i medlemsstaterne. Vi anslår fejlforekomsten statistisk baseret på de kvantificerbare fejl (målbare i pengeværdi), som vi identificerede ved vores test af en stikprøve af transaktioner i hele den reviderede udgiftspopulation.

For udgifterne som helhed anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 1,8 % og 3,4 %. Midtpunktet i dette interval, den såkaldte mest sandsynlige fejlprocent, er 2,6 % (jf. figur 2). Til sammenligning var tallet 2,4 % i 2017 og 3,1 % i 2016.

Den måde, EU-midler udbetales på, har betydning for risikoen for fejl

Resultaterne af vores revision vedrørende 2018 bekræfter vores revisionsresultater fra 2016 og 2017, nemlig at den måde, udgifter afholdes på, har betydning for risikoen for fejl.

Fejlene var hovedsagelig begrænset til udgifter med høj risiko, hvor betalinger fra EU-budgettet foretages for at godtgøre udgifter, som støttemodtagerne har afholdt, og som kan være underlagt komplekse regler. Sådanne omkostningsgodtgørelser kan være omfattet af komplekse betingelser for støtteberettigelse, hvilket kan føre til fejl. Denne udgiftstype tegnede sig for ca. 51 % af vores revisionspopulation i 2018, og den anslåede fejlforekomst var 4,5 %. Til sammenligning var tallet 3,7 % i 2017 og 4,8 % i 2016.

Samtidig lå den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst vedrørende udgifter med lav risiko (som udgør de resterende 49 % af vores revisionspopulation og primært omfatter rettighedsbaserede betalinger) under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf. figur 3).

Vi konkluderer derfor, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt rigtige, undtagen udgifterne med høj risiko.

»Naturressourcer« havde den største andel af de reviderede udgifter (48 %). »Direkte støtte«, som hovedsagelig omfatter betalinger af direkte støtte til landbrugere, udgjorde 72 % af dette område og var uden væsentlig fejlforekomst. »Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri« er den anden komponent i »Naturressourcer«. »Samhørighed« havde den næststørste andel af de reviderede udgifter (20 %) og var væsentlig fejlbehæftet, hovedsagelig på grund af godtgørelser af ikkestøtteberettigede omkostninger og overtrædelser af reglerne for det indre marked.

Den anslåede fejlforekomst for »Konkurrenceevne« er lavere end i 2016 og 2017, men stadig væsentlig. I år konstaterede vi flest fejl i forskningsudgifterne, hovedsagelig på grund af støttemodtagernes overanmeldelse af omkostninger, f.eks. personaleomkostninger, andre direkte omkostninger, indirekte omkostninger eller ikkestøtteberettigede underleverandøromkostninger.

»Administration« var uden væsentlig fejlforekomst. De fleste af udgifterne på dette område har form af lønninger, pensioner og tillæg betalt af EU’s institutioner og organer. 

I Figur 4 sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2016 og 2018. Der gives flere oplysninger om resultaterne vedrørende indtægterne og de enkelte udgiftsområder i kapitlet "Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne" og i de relevante kapitler i årsberetningen for 2018.

Sammenligning mellem Kommissionens skøn over risikobeløbet ved betalingen og vores skøn over fejlforekomsten

Som led i attestationstilgangen med henblik på vores revisionserklæring sammenlignede vi vores skøn over fejlforekomsten med Kommissionens skøn over risikobeløbet ved betalingen, som er et skøn over omfanget af de betalinger, der på betalingstidspunktet ikke var i overensstemmelse med de gældende regler.

Hvert generaldirektorat (GD) i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Den indeholder en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. Alle GD’erne foretog skøn over fejlforekomsten, som ligger tæt på vores på områderne »Konkurrenceevne« og »Naturressourcer«, men er lavere end vores på området »Samhørighed«.

Samlet set er Kommissionens skøn over risikobeløbet ved betalingen for 2018 på 1,7 %. Dette ligger under vores skøn over fejlforekomsten, der ligger i et interval mellem 1,8 % og 3,4 %.

Vi sendte OLAF ni sager, hvor der var mistanke om svig

Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet er derfor ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser.

Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af formodet svig, indberetter vi de pågældende sager til OLAF, som herefter afgør, om det vil efterforske og følge op på disse sager, i relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I løbet af 2018 sendte vi OLAF ni sager med mistanke om svig (2017: 13).

Mistankerne om svig vedrørte kunstigt skabte betingelser for at modtage EU-finansiering, anmeldelse af omkostninger, som ikke opfyldte støttekriterierne, og uregelmæssigheder i forbindelse med udbud. Nogle af disse sager med mistanke om svig omfattede adskillige uregelmæssigheder.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i kapitel 1 i vores årsberetning for 2018. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores websted (eca.europa.eu).

Udfordringer for den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Betydelig stigning i betalingsanmodningerne vedrørende ESI-fondene

I 2018 udnyttede EU næsten alle forpligtelses- og betalingsbevillingerne fuldt ud. Af det disponible forpligtelsesbeløb på 160,7 milliarder euro blev 159,9 milliarder euro (99,5 %) anvendt, og af det disponible betalingsbeløb på 144,8 milliarder euro blev 142,7 milliarder euro (98,6 %) anvendt.

Antallet af betalingsanmodninger vedrørende ESI-fondene i 2018, som tegner sig for ca. 43 % af FFR for 2014-2020, er steget betydeligt. Dette skyldes primært, at niveauet for medlemsstaternes betalingsanmodninger vedrørende ESI-fondene i de første år af programmerne for 2014-2020 var relativt lavt.

Gennemførelsen af FFR’en er påvirket af forsinkelser i gennemførelsen af ESI-fondene

Forsinkelser i gennemførelsen af ESI-fondene påvirker fortsat de sidste år af denne FFR. Betalingsanmodninger vedrørende et stort beløb er blevet forsinket og vil blive indgivet i de kommende år. Dette har påvirket anvendelsen af forfinansiering og de uindfriede forpligtelser og vil påvirke behovet for betalingsbevillinger i begyndelsen af den næste FFR. Vi anbefaler Kommissionen at træffe foranstaltninger til at undgå unødigt pres på niveauet for betalingsbevillinger i de første år af FFR for 2021-2027.

Absorptionen af ESI-fondenes midler tog fart i 2018, det femte år i den nuværende FFR. Ved udgangen af året var der dog i gennemsnit kun blevet betalt 27,3 % af de samlede tildelinger for hele FFR’en til medlemsstaterne, mens der ved udgangen af 2011, dvs. det tilsvarende år i den foregående FFR, var blevet betalt 33,4 %. Den lave absorption af ESI-fondenes midler har bidraget til at øge ESI-fondenes uindfriede forpligtelser.

Figur 5 viser de uindfriede forpligtelser vedrørende ESI-fondene pr. medlemsstat, både som et beløb i euro og som en procentdel af medlemsstatens offentlige udgifter i 2018.

I vores kortfattede sagsgennemgang om uindfriede forpligtelser i EU-budgettet fremhæver vi de betydelige risici, som et højt niveau af uindfriede forpligtelser kan skabe for EU-budgettet.

Stigningen i garantier øger EU-budgettets risikoeksponering

Omfanget af garantier med støtte fra EU-budgettet er steget i de seneste år, hvilket hovedsagelig skyldes oprettelsen af garantien under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og garantien under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD). Ved udgangen af 2018 udgjorde den faktiske garantieksponering 92,8 milliarder euro. Dette øger EU-budgettets risikoeksponering. De tab, som Kommissionen forventer, er dækket af garantifondene, som den nye FFR vil samle i en fælles hensættelsesfond.

Vi anbefaler, at Kommissionen, så snart den fælles hensættelsesfond er oprettet, sikrer effektiv forvaltning og ajourført overvågning af EU-budgettets eksponering for de dermed forbundne garantier og baserer sin beregning af den effektive tilførselssats på en forsigtig metode, der bygger på anerkendt god praksis.

Den Europæiske Investeringsbank - En integrerende del af EU’s struktur, som dog har sine egne ansvarlighedsordninger

Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) yder lån, garantier og andre former for støtte uden fortjeneste for øje med henblik på at fremme EU’s politiske mål. Ved udgangen af 2018 udgjorde de samlede udestående lån ydet af EIB-Gruppen 536 milliarder euro (2017: 548 milliarder euro).

EIB-Gruppen er ikke en EU-institution. For at tage hensyn til dens særlige art har den andre ledelses- og forvaltningsordninger end dem, der gælder for EU-budgettet. I de seneste år har EU i stigende grad gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen. Denne tendens forventes at fortsætte under den næste FFR.

På nuværende tidspunkt dækker vores revisionsmandat ikke de af EIB-Gruppens operationer, som ikke finansieres over EU-budgettet, men tjener de samme EU-mål. Dette betyder, at Revisionsretten ikke er i stand til at give et fuldstændigt billede af forbindelsen mellem EIB-Gruppens operationer og EU-budgettet.

I vores briefingpapir om fremtiden for EU’s finanser foreslog vi, at vi også bør få til opgave at revidere de EIB-operationer, der ikke er relateret til EU-budgettet. Europa-Parlamentet støttede vores forslag i sin beslutning om den årlige rapport om kontrol med EIB’s finansielle aktiviteter for 2017.

Vi anbefaler Kommissionen at give budgetmyndigheden relevante oplysninger til støtte for dens arbejde med kontrol af EIB-Gruppen og dens operationer og samtidig øge gennemsigtigheden af disse operationer.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores årsberetning for 2018. 

Behov for yderligere vægt på EU-udgifternes performance

Hvert år analyserer vi en række aspekter vedrørende performance: De resultater, der er opnået med EU-budgettet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. I år har vi specifikt set på EU-budgettets resultatindikatorer, de vigtigste resultater fra vores særberetninger om performance i 2018 og gennemførelsen af de anbefalinger, vi fremsatte i vores særberetninger i 2015.

Resultatindikatorerne viser betydelig variation i resultaterne og antyder moderate fremskridt generelt

Vi gennemgik de kvantitative oplysninger, der fremgår af resultatindikatorerne. Til vores analyse udvalgte vi 22 af de 60 udgiftsprogrammer, idet vi valgte de fire programmer, som havde de største planlagte udgifter for hvert af udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, plus to programmer for særlige instrumenter. De 22 udvalgte programmer dækkede 97 % af den finansielle programmering for syvårsperioden. Vi konstaterede, at indikatorerne viser betydelig variation i resultaterne og moderate fremskridt generelt. Den sene og langsomme start for både samhørighedsprogrammet og programmet for udvikling af landdistrikterne var en vigtig begrænsende faktor.

Indikatorerne gav ikke altid et godt billede af de faktiske fremskridt

Vores analyse afslørede svagheder i EU-budgettets resultatindikatorer. Mange indikatorer var ikke godt valgt, f.eks. fordi de ikke målte EU-budgettets resultater, eller fordi de hovedsagelig fokuserede på input og output frem for resultater og effekt. Det var endvidere ikke muligt at beregne fremskridt vedrørende mange indikatorer, og når det var muligt, var dataene undertiden ikke af tilstrækkelig kvalitet. For så vidt angår målene bemærkede vi, at mange af dem ikke er ambitiøse nok.

Vi fremsatte anbefalinger til Kommissionen vedrørende udvælgelsen af indikatorer, fastsættelsen af mål, opnåelsen af rettidige oplysninger og rapporteringen om resultater.

35 særberetninger om forskellige områder af EU’s udgifter offentliggjort i 2018

I overensstemmelse med vores strategi for 2018-2020 har vi sat større fokus på at vurdere performance i forbindelse med EU’s indsats. I vores særberetninger undersøger vi, om målene for udvalgte EU-politikker og -programmer er opfyldt, om resultaterne er opnået på en effektiv og produktiv måde, og om EU-finansieringen har tilført merværdi - dvs. om den har leveret mere, end der kunne være opnået udelukkende med foranstaltninger på nationalt niveau.

Figur 6 viser alle de 35 særberetninger, der blev offentliggjort i 2018.

Kommissionen gennemfører en stor del af vores anbefalinger

Vi undersøger hvert år, i hvilken udstrækning Kommissionen har truffet korrigerende foranstaltninger med relation til vores anbefalinger. I overensstemmelse med vores strategi for 2018-2020 vil vi følge op på alle de forvaltningsrevisionsbaserede anbefalinger, som vi rettede til Kommissionen tre år tidligere.

Dette års opfølgningsanalyse omhandlede 184 anbefalinger, som vi fremsatte i de 25 særberetninger, vi offentliggjorde i 2015. Kommissionen har gennemført 76 % af anbefalingerne fuldt ud eller i de fleste henseender. Vi konstaterede, at 11 anbefalinger ikke var blevet gennemført (jf. figur 7).

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

159,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Revisionen omfattede EU-budgettets indtægter, som finansierer EU’s udgifter. Vi undersøgte en række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De bidrag fra medlemsstaterne, der er baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI), udgjorde 66 % af EU’s samlede indtægter i 2018, mens indtægter fra moms udgjorde 11 %. Disse bidrag beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.

De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU, udgjorde yderligere 13 % af EU’s indtægter. De resterende 10 % kom fra andre kilder (f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer, morarenter og bøder samt andre indtægter).

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?
159,3 milliarder euro	Nej - Uden væsentlig fejlforekomst i 2018 og 2017

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

De indtægtsrelaterede systemer, vi undersøgte, var generelt effektive, mens de centrale interne kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter, som vi vurderede i Kommissionen og i visse medlemsstater, var delvis effektive.

Vi konstaterede, at Kommissionens inspektionsplan ikke var tilstrækkeligt understøttet af en struktureret og dokumenteret risikovurdering. Dette påvirkede Kommissionens kontrol af medlemsstaternes opgørelser over traditionelle egne indtægter. Vi konstaterede også svagheder i medlemsstaternes toldforvaltning, navnlig for så vidt angår udarbejdelsen af opgørelser over traditionelle egne indtægter, forsinkelser i tvangsinddrivelsen af toldskyld og sen registrering af toldskyld i regnskabssystemet.

Vi bemærkede endvidere, at Kommissionen i sin årlige aktivitetsrapport for tredje år i træk havde taget et forbehold med hensyn til nøjagtigheden af de inkasserede traditionelle egne indtægter. Dette skyldtes nogle tekstil- og fodtøjsimportørers toldunddragelse.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler Kommissionen:

• at gennemføre en mere struktureret og dokumenteret risikovurdering med henblik på planlægningen af sine inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter, som bl.a. omfatter en analyse af hver enkelt medlemsstats risikoniveau og af risici i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber vedrørende told
• at styrke omfanget af sin månedlige og kvartalsvise kontrol af opgørelser over traditionelle egne indtægter ved at foretage en mere indgående analyse af usædvanlige ændringer med henblik på at sikre en hurtig reaktion på potentielle usædvanlige forhold.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s indtægter kan findes i kapitel 4 i vores årsberetning for 2018.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

I alt: 21,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Udgiftsprogrammerne på dette politikområde spiller en vigtig rolle med hensyn til at stimulere væksten og skabe beskæftigelse i EU. Størstedelen af udgifterne går til det syvende rammeprogram (RP7) og Horisont 2020 på området forskning og innovation samt Erasmus+ på området uddannelse, ungdom og idræt. Andre programmer finansierer rumprogrammet Galileo (EU’s globale satellitnavigationssystem), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og den internationale termonukleare reaktor.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette politikområde, beløb sig i 2018 til 17,9 milliarder euro. Størstedelen af dette beløb blev forvaltet direkte af Kommissionen og udbetaltes i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltog i projekter. Forsknings- og innovationsprogrammer tegnede sig for 45 % af de udgifter, vi reviderede i 2018.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
17,9 milliarder euro	Ja	2,0 % (2017: 4,2 %)

I 2018 var 54 af de 130 transaktioner, vi undersøgte (42 %), behæftet med fejl. Vi anslår den mest sandsynlige fejlforekomst til at være 2,0 %. Dette tal er lavere end i 2017, men betragtes stadig som væsentligt.

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

Ligesom i tidligere år er den største risiko med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed, at støttemodtagerne anmelder ikkestøtteberettigede omkostninger, og at dette ikke opdages eller korrigeres, før Kommissionen godtgør dem. Vi konstaterede, at de fleste fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger (f.eks. rejse- og udstyrsomkostninger uden tilknytning til projektet), personaleomkostninger, som ikke var afholdt i direkte tilknytning til projektet, og høje forsknings- og infrastrukturudgifter, som støttemodtagerne havde anmeldt ukorrekt.

Kommissionen havde truffet korrigerende foranstaltninger, som direkte påvirkede fire af de 130 transaktioner, vi undersøgte. Uden disse foranstaltninger ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 0,1 procentpoint højere.

Der forelå endvidere tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejl i otte andre sager, hvor vi konstaterede og kvantificerede fejl. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejlene, ville den anslåede samlede fejlforekomst i udgifterne til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« have været 0,3 procentpoint lavere og således ligget under væsentlighedstærsklen.

Horisont 2020 og Erasmus+

Vi har tidligere rapporteret, at Horisont 2020 har enklere finansieringsregler end dets forgænger, RP7. Endvidere kan støttemodtagerne under Horisont 2020 anmelde anlægs- og driftsomkostninger for store forskningsinfrastrukturprojekter, hvis de opfylder visse betingelser og indledningsvis har opnået en positiv forudgående vurdering af deres omkostningsberegningsmetoder af Kommissionen. Dette års revision viste imidlertid, at den forudgående vurdering kun havde ringe indvirkning på forebyggelsen af fejl.

For så vidt angår Horisont 2020 gennemgik vi endvidere revisioner, der var foretaget af både Kommissionen og kontraherede eksterne revisorer. I nogle af de sager, vi gennemgik, konstaterede vi uensartede tilgange til stikprøveudtagning og svagheder i dokumentationen og rapporteringen af revisionsresultater samt i revisionshandlingernes kvalitet. Vi fandt også en metodesvaghed med hensyn til beregningen af fejlforekomsten: Selv om efterfølgende revisioner sjældent når målet om størst mulig dækning af de godkendte omkostninger, beregnes fejlprocenten systematisk på grundlag af alle de godkendte omkostninger i stedet for det faktisk reviderede beløb. Dette fører til, at fejlforekomsten sættes for lavt.

Med hensyn til Erasmus+ bemærker vi ligesom sidste år, at Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) har taget et forbehold vedrørende effektiviteten af sin interne kontrol med forvaltning af tilskud. Desuden viste vores revisioner af Erasmus+-projekter, at nogle nationale regler ikke var helt i overensstemmelse med de principper, som EU anvender, navnlig for så vidt angår maksimale udbetalingsbeløb og finansieringsordninger.

Kommissionens rapportering om lovlighed og formel rigtighed

De årlige aktivitetsrapporter for 2018 fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD for Forskning og Innovation), EACEA og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) gav en rimelig vurdering af deres økonomiske forvaltning og de underliggende transaktioners formelle rigtighed. Generelt bekræftede deres oplysninger vores revisionsresultater og konklusioner.

Vurdering af performance

Vi vurderede Kommissionens rapportering om performance i 50 forsknings- og innovationsprojekter i vores stikprøve. Ifølge statusrapporterne vedrørende disse projekter havde de fleste af dem leveret de forventede output og resultater. I nogle tilfælde stemte de rapporterede fremskridt imidlertid kun delvis overens med de aftalte mål, og i andre stod de rapporterede omkostninger ikke i et rimeligt forhold til de fremskridt, der var gjort. I nogle tilfælde var projekternes output og resultater desuden ikke blevet formidlet efter hensigten.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler Kommissionen:

• at informere SMV’er mere effektivt om de gældende finansieringsregler og udføre mere målrettede kontroller af SMV’ers omkostningsanmeldelser samt med hensyn til det næste rammeprogram for forskning at forenkle reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og store forskningsinfrastrukturomkostninger yderligere
• for så vidt angår Horisont 2020 at træffe foranstaltninger til at adressere de bemærkninger om efterfølgende revisioner, som vi fremsætter vedrørende ensartethed i stikprøveudtagningen, dokumentation og rapportering af revisionsresultaterne samt revisionshandlingernes kvalitet
• straks at adressere konklusionerne fra Kommissionens interne revisionstjeneste vedrørende:
1. EACEA’s interne kontrolsystemer vedrørende tilskudsforvaltningsprocessen i forbindelse med Erasmus+
2. overvågningen af overholdelsen af kontraktmæssige forpligtelser og rapporteringsforpligtelser for så vidt angår formidling og udnyttelse inden for forsknings- og innovationsprojekter

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« kan findes i kapitel 5 i vores årsberetning for 2018.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

I alt: 54,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Udgifterne under dette politikområde har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU og styrke konkurrenceevnen. Disse mål søges primært opfyldt via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF), bl.a. ved medfinansiering af flerårige operationelle programmer (OP’er), hvorigennem der ydes finansiering til projekter.

Forvaltningen af udgifterne er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne. I Kommissionen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD for Regionalpolitik og Bypolitik) ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion) har ansvaret for ESF.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 23,6 milliarder euro og var betydeligt højere end i 2017 (8,0 milliarder euro).

Vi undersøger betalingerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt. Som følge af denne tilgang omfattede det beløb, der var omfattet af vores revision i forbindelse med årsberetningen for 2018, også 16,5 milliarder euro i udgifter fra tidligere år, som Kommissionen havde godkendt eller afregnet i 2018. Betalinger på 47,4 milliarder euro, som blev foretaget i 2018 i forbindelse med udgifter, Kommissionen endnu ikke havde godkendt, indgik ikke i vores revisionspopulation.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
23,6 milliarder euro	Ja	5,0 % (2017: 3,0 %)

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

I 2018 udtog vi en statistisk repræsentativ stikprøve på 220 transaktioner, som medlemsstaternes revisionsmyndigheder allerede havde undersøgt. Vi konstaterede og kvantificerede 36 fejl i disse 220 transaktioner. Forvaltnings- og revisionsmyndighederne i medlemsstaterne havde ikke opdaget disse fejl. Under hensyntagen til de 60 fejl, som revisionsmyndighederne havde fundet, og de finansielle korrektioner, som programmyndighederne anvendte (til en samlet værdi af 304 millioner for både programmeringsperioden 2007-2013 og programmeringsperioden 2014-2020), anslår vi fejlforekomsten til at være 5,0 %.

Antallet og indvirkningen af de fejl, vi konstaterede, tyder på vedvarende svagheder med hensyn til den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt. Ikkestøtteberettigede udgifter og projekter bidrog mest til den anslåede fejlforekomst, efterfulgt af overtrædelse af reglerne for det indre marked (f.eks. offentlige udbud og statsstøtte) og manglende væsentlig dokumentation. Nogle af disse fejl skyldtes komplekse nationale regler, der er mere vidtgående end kravene i EU-lovgivningen (jf. tekstboksen nedenfor).

Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde

Revisionsmyndighederne skal føre tilsyn med anvendelsen af EU-midler. Deres arbejde er en kritisk del af sikkerheds- og kontrolrammen på samhørighedsområdet. I år foretog vi en vurdering af 15 ud af 126 revisionsmyndigheders arbejde i 14 medlemsstater vedrørende 15 kontrolpakker for perioden 2014-2020 og ni afslutningspakker for perioden 2007-2013.

Ligesom sidste år afslørede vores revision af revisionsmyndighedernes arbejde i flere tilfælde mangler med hensyn til omfanget, kvaliteten og/eller dokumentationen af deres arbejde samt deres stikprøveudtagnings repræsentativitet. Alle revisionsmyndighederne i vores stikprøve havde rapporteret en restfejlfrekvens på under 2 %. Efter sin kontrol korrigerede Kommissionen restfejlfrekvensen til at være over 2 % for fire af de 15 kontrolpakker for perioden 2014-2020, der indgik i vores stikprøve.

På grund af de ekstra fejl, vi opdagede, lå vores genberegnede frekvens på over 2 % for yderligere fire af de 15 kontrolpakker for perioden 2014-2020 og én af de ni afslutningspakker for perioden 2007-2013.

Kommissionens kontrolarbejde og dens rapportering om restfejlfrekvensen i sine årlige aktivitetsrapporter

De årlige aktivitetsrapporter er Kommissionens vigtigste redskab til rapportering af, om den har rimelig sikkerhed for, at de indførte kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.

Sidste år påpegede vi, at rapporteringskravene for de årlige aktivitetsrapporter ikke er blevet tilpasset tilstrækkeligt til den nye kontrol- og sikkerhedsramme for 2014-2020. Siden da har Kommissionen gjort en indsats for at forbedre sine ordninger for rapportering om formel rigtighed. I sine årlige aktivitetsrapporter for 2018 ajourførte Kommissionen sin nøgleresultatindikator (KPI) for formel rigtighed og rapporterede, at restfejlfrekvensen for regnskabsåret 2015/2016 var under væsentlighedstærsklen på 2 % for begge GD’er.

Vi konstaterede imidlertid forhold, der påvirker pålideligheden af disse tal. Derfor rapporterede vi, at disse restfejlfrekvenser endnu ikke er endelige, når Kommissionen offentliggør dem, og at de kun kan betragtes som minimumsfejlforekomster.

Kommissionen anslår i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet, at risikobeløbet ved betalingen for de relevante 2018-udgifter på området »Økonomisk, social og territorial samhørighed« er 1,7 %. Dette tal omfatter imidlertid udgifter, der endnu ikke har været igennem hele kontrolcyklussen. Først fra og med 2020 vil disse udgifter have været igennem hele kontrolcyklussen.

Vi identificerede også en række spørgsmål, der kunne påvirke afslutningen af OP’er fra programmeringsperioden 2014-2020 med en endelig restfejlprocent på under 2 %.

Vores arbejde med de forskellige elementer i vores revision viser, at vi stadig ikke kan forlade os på de fejlforekomster vedrørende »Økonomisk, social og territorial samhørighed«, der er angivet i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2018 og de årlige aktivitetsrapporter for 2018.

Vurdering af performance

I 2018 undersøgte vi, om medlemsstaterne opstillede output- og resultatindikatorer i deres OP’er, som var relevante for deres mål, og om projekternes output- og resultatmål svarede til OP’ernes mål. Vi undersøgte også, om medlemsstaterne havde etableret en database med oplysninger om performance på projektniveau, og i hvilket omfang revisionsmyndighederne kontrollerede disse oplysningers pålidelighed.

Selv om medlemsstaterne har overvågningssystemer til at registrere oplysninger om performance, konstaterede vi en række tilfælde, hvor myndighederne ikke havde opstillet resultat- eller outputindikatorer på projektniveau, og enkelte tilfælde, hvor der slet ikke var nogen indikatorer eller mål til måling af projekternes performance. Endvidere konstaterede vi, at afsluttede projekter ikke altid har nået deres performancemål fuldt ud.

Hvad vi anbefaler

Vi fremhævede, at fire af vores anbefalinger fra sidste år vedrører forhold, vi konstaterede igen i år, og de er derfor ikke blevet fremsat på ny. Vi identificerede endvidere nye forhold og anbefaler Kommissionen:

• at sikre, at enten revisionsmyndigheden eller en revisor udvalgt af EIB-Gruppen foretager regelmæssige kontroller på baggrund af en repræsentativ stikprøve af udbetalinger til de endelige modtagere hos de finansielle formidlere
• at udvikle og gennemføre passende kontrolforanstaltninger for at forhindre, at der er mulighed for væsentlige regelstridige udgifter ved afslutningen, såfremt de regelmæssige kontroller er utilstrækkelige
• at tage de nødvendige skridt til at sikre, at de tjeklister, der anvendes af forvaltnings- og revisionsmyndighederne, indeholder kontrol af overensstemmelse med artikel 132 i forordningen om fælles bestemmelser, hvori det hedder, at støttemodtagerne skal modtage de samlede støtteberettigede udgifter senest 90 dage fra indgivelsen af den tilhørende betalingsanmodning
• at tackle de konstaterede svagheder ved afslutningen og sikre, at ingen programmer afsluttes med et væsentligt niveau af regelstridige udgifter.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Økonomisk, social og territorial samhørighed« kan findes i kapitel 6 i vores årsberetning for 2018.

Naturressourcer

I alt: 58,0 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU’s udgifter til miljø og klimaindsats.

Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne under »Naturressourcer«. Dens tre generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:

• bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i landbruget og prisstabilitet
• bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
• afbalanceret territorial udvikling.

Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter) deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med betalingsorganerne i medlemsstaterne. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik hører under tre brede kategorier:

• direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
• markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne, f.eks. salgsfremstød og skoleordningen for frugt, grøntsager og mælk
• medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikterne, som medfinansieres over EU-budgettet.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 58,1 milliard euro.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
58,1 milliard euro	Ja	2,4 % (2017: 2,4 %)

De direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlforekomst

Direkte betalinger til landbrugere er hovedsagelig baseret på det landbrugsareal, som angives af landbrugerne. Disse betalinger tegner sig for 72 % af udgifterne under FFR-udgiftsområdet »Naturressourcer«.

Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har bidraget til at nedbringe fejlforekomsten i direkte betalinger, og LPIS yder et væsentligt bidrag hertil.

Vi kontrollerede 95 direkte betalinger og konstaterede, at 77 ikke var behæftet med fejl. Vi konkluderer, at de direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlforekomst.

Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats

Komplekse betingelser for støtteberettigelse øger risikoen for fejl på disse udgiftsområder. Vi testede 156 betalinger og konstaterede, at 40 var behæftet med fejl. De vigtigste typer af fejl var:

• ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter eller omkostninger (jf. eksemplet)
• angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller antal af dyr
• manglende overholdelse af regler om udbud eller tildeling af tilskud
• administrative fejl.

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder havde truffet korrigerende foranstaltninger, som direkte påvirkede 53 af de 251 transaktioner, vi undersøgte. Uden disse foranstaltninger ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 0,6 procentpoint højere. I 12 tilfælde med kvantificerbare fejl havde de nationale myndigheder endvidere tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen. Hvis de nationale myndigheder havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst have været 0,6 procentpoint lavere.

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters rapportering om den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anvender de nationale kontrolstatistikker, det modtager fra betalingsorganerne. Det foretager også justeringer baseret på resultaterne af certificeringsorganernes revisioner, sine egne kontroller og sin faglige vurdering for at nå frem til et skøn over risikobeløbet ved betalingen.

Direktøren for hvert af de 76 betalingsorganer sender GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter en årlig forvaltningserklæring om kontrolsystemernes effektivitet og en rapport med resultaterne af betalingsorganets kontrol. For at give yderligere sikkerhed har certificeringsorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig udtalelse for hvert betalingsorgan om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som medlemsstaterne har anmodet om at få godtgjort.

GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters kontrol viste mangler i certificeringsorganernes arbejde. Som vi bemærkede sidste år, er der behov for fortsatte forbedringer i certificeringsorganernes arbejde, hvis Kommissionen skal anvende deres arbejde som sin primære kilde til sikkerhed for så vidt angår den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik.

Medlemsstaterne rapporterede på baggrund af deres betalingsorganers kontrolstatistikker en samlet fejlforekomst tæt på 1 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed. Vi gennemgik GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters justeringer af medlemsstaternes fejlforekomster. GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter baserede som i de foregående år de fleste af sine justeringer på sine egne kontroller af betalingsorganernes systemer og udgifter. GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter beregner størstedelen af disse justeringer ved at anvende faste satser, som skal afspejle vigtigheden og omfanget af de svagheder, det finder i kontrolsystemerne.

I GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters årlige aktivitetsrapport anslås risikobeløbet ved betalingen til ca. 2,1 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed og til ca. 1,8 % for de direkte betalinger. Kommissionen fremlægger også disse resultater i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Kommissionens skøn er i overensstemmelse med vores konklusion, som indikerer en væsentlig fejlforekomst for udgifterne til »Naturressourcer« som helhed, men ikke for de direkte betalinger.

Vurdering af performance

Vi gennemgik 113 stikprøveudtagne aktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne i 18 medlemsstater. Vi konstaterede, at de fleste aktioner havde leveret de forventede output, og at medlemsstaterne generelt kontrollerede omkostningernes rimelighed, men kun gjorde begrænset brug af forenklede omkostningsmuligheder

Vi undersøgte Kommissionens og medlemsstaternes performancemåling og -rapportering under den fælles overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik (CMEF). Vi fokuserede på anvendelsen af resultatindikatorer i forbindelse med 113 betalinger til udvikling af landdistrikterne og 95 direkte betalinger.

I tråd med resultaterne af vores tidligere revisioner af performancemåling i forbindelse med landbrugsudgifter og udgifter til udvikling af landdistrikterne konstaterede vi flere svagheder i den måde, hvorpå Kommissionen og medlemsstaterne brugte CMEF-resultatindikatorerne til måling og rapportering af udgifternes performance.

I sit forslag om at indføre en performancebaseret gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik i perioden efter 2020 definerede Kommissionen fælles output-, resultat- og effektindikatorer. I vores udtalelse nr. 7/2018, hvor vi hilste overgangen til en performancebaseret model velkommen, vurderede vi, at disse indikatorer endnu ikke var færdigudviklede, og fremsatte specifikke bemærkninger til de foreslåede indikatorer.

Hvad vi anbefaler

I vores årsberetning for 2017 fremsatte vi tre anbefalinger til Kommissionen med en måldato for gennemførelse ved udgangen af 2019. De vedrørte medlemsstaternes foranstaltninger til adressering af årsagerne til fejl og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde. Disse anbefalinger er også relevante for dette års resultater og konklusioner, og vi vil følge op på dem, når det bliver aktuelt.

I år anbefaler vi også, at Kommissionen med henblik på perioden efter 2020 tager højde for de svagheder, vi identificerede i den nuværende ramme, for at sikre, at resultatindikatorerne måler aktionernes virkninger korrekt, og at de har en klar forbindelse til de relaterede interventioner og politiske målsætninger.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Naturressourcer« kan findes i kapitel 7 i vores årsberetning for 2018.

Sikkerhed og medborgerskab

I alt: 3,1 milliard euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet EU-borgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.

Udgifterne til »Migration og sikkerhed« afholdes hovedsagelig ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender (GD for Migration og Indre Anliggender). De vigtigste fonde på dette udgiftsområde er:

• Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og indvandring
• Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), hvis mål er at opnå et højt sikkerhedsniveau i EU.

Disse fonde blev taget i brug i 2014, hvor de erstattede SOLID-programmet (»programmet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme«), og de løber til 2020. I 2018 tegner de sig for omkring halvdelen (45 %) af EU’s udgifter på dette område.

Udgifter afholdt af 13 decentrale agenturer, der deltager aktivt i gennemførelsen af EU’s nøgleprioriteter inden for migration og sikkerhed, retligt samarbejde og sundhed, tegner sig for yderligere 27 %. Vi rapporterer særskilt om EU’s agenturer i vores særlige årsberetninger og det årlige sammenfattende dokument »Revisionen af EU’s agenturer - kort fortalt«.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 3,0 milliarder euro.

Hvad vi konstaterede

I 2018 gennemgik vi udvalgte systemer vedrørende de vigtigste politikker på dette udgiftsområde og undersøgte et lille antal transaktioner. Vi konstaterede, at GD for Migration og Indre Anliggenders forvaltning af indkaldelser af forslag og tilskudsansøgninger var effektiv. Men vores undersøgelse afslørede mangler i anvendelsen af reglerne om offentlige udbud og nogle systemsvagheder i forvaltningen af AMIF og ISF og i Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerheds kontrol af programmet »Fødevarer og foder«.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler Kommissionen:

• at sikre, at den ved sin administrative kontrol af betalingsanmodninger systematisk anvender den dokumentation, den har krævet fra sine tilskudsmodtagere, med henblik på behørigt at undersøge lovligheden og den formelle rigtighed af de udbud, som disse tilskudsmodtagere har afholdt
• at pålægge medlemsstaternes myndigheder med ansvar for de nationale programmer under AMIF og ISF at foretage tilstrækkelig kontrol af lovligheden og den formelle rigtighed af de udbud, som afholdes af fondenes støttemodtagere, i forbindelse med den administrative kontrol af støttemodtagernes betalingsanmodninger.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Sikkerhed og medborgerskab« kan findes i kapitel 8 i vores årsberetning for 2018.

Et globalt Europa

I alt: 9,5 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU's udenrigspolitik, fremme af EU's værdier, støtte til EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske udviklingsfonde, som behandles i det relevante kapitel).

Udgifterne afholdes direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater (enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles eller via EU-delegationerne i modtagerlandene) eller indirekte af modtagerlandene og internationale organisationer gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 8,0 milliarder euro.

Hvad vi konstaterede

I 2018 konstaterede vi nogle tilfælde af ikkestøtteberettigede udgifter og manglende overholdelse af de retlige og finansielle regler for tildeling af kontrakter, men vi stødte også på eksempler på effektive eksterne kontroller.

Vores revisionsarbejde blev alvorligt forsinket af internationale organisationers manglende samarbejde med hensyn til fremsendelse af væsentlig dokumentation. Vi mener, at dette udgør en krænkelse af vores revisionsrettigheder i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger

I 2018 bestilte Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger sin fjerde årlige undersøgelse af restfejlfrekvensen hos en ekstern kontrahent. Formålet med undersøgelsen af restfejlfrekvensen er at måle de fejl, der er sluppet igennem alle kontroller til at forebygge, opdage og korrigere fejl. Med hensyn til 24 % af transaktionerne i stikprøven for byggede undersøgelsen af restfejlfrekvensen i 2018 imidlertid fuldt ud på resultaterne af tidligere kontroller uden yderligere kontrol. Denne andel er næsten fordoblet siden 2017.

Desuden viste vores revision, at der er plads til forbedring med hensyn til det skøn, revisorerne må foretage, når de skal beregne den anslåede forekomst af fejl i individuelle transaktioner.

Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan har gjort en særlig indsats for at udelukke inddrivelser af forfinansiering, annullerede indtægtsordrer og optjente renter fra beregningen af det anslåede risikobeløb. Vi konstaterede dog, at pålideligheden af 2018-tallene i GD’ets årlige aktivitetsrapport var svækket af uopdagede fejl, som førte til en overvurdering af GD’ets korrektionskapacitet.

Vurdering af performance

Ud over at kontrollere formel rigtighed vurderede vi performanceaspekter ved 15 afsluttede projekter. Bortset fra ét havde alle de projekter, vi undersøgte, klare og relevante resultatindikatorer. De logiske rammer var velstrukturerede, og outputmålene var realistiske og opnåelige.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler Kommissionen:

• at tage alle de nødvendige skridt til at håndhæve de internationale organisationers forpligtelse til at sende os alle de dokumenter eller oplysninger, vi behøver for at udføre vores arbejde
• at tage skridt til at justere GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlingers metode for at begrænse de tilfælde, hvor der fuldt ud anvendes tidligere kontrolarbejde, og nøje overvåge gennemførelsen af denne metode
• at ændre den måde, hvorpå korrektionskapaciteten for 2019 beregnes, ved ikke at medregne inddrivelser af ikke anvendt forfinansiering.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Et globalt Europa« kan findes i kapitel 9 i vores årsberetning for 2018.

Administration

I alt: 9,9 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU’s institutioner og visse andre organer: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil.

I 2018 var institutionernes og organernes samlede administrationsudgifter på 9,9 milliarder euro. Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (ca. 60 % af det samlede beløb), bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT.

Vi offentliggør resultaterne af vores revision af EU-agenturerne og de andre decentrale organer samt Europaskolerne separat i særlige årsberetninger. Vi offentliggør også en konsolideret sammenfatning af disse revisioner.

En ekstern revisor reviderer vores egne regnskaber. Revisionserklæringen og beretningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 9,9 milliarder euro.

Hvad vi konstaterede

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?
9,9 milliarder euro	Nej - Uden væsentlig fejlforekomst i 2018 og 2017

I 2018 undersøgte vi 45 transaktioner på dette budgetområde. Som i de foregående år anslår vi, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen. I år konstaterede vi imidlertid et større antal svagheder i Kommissionens interne kontrol vedrørende forvaltningen af familietillæg til personale.

Udbud med henblik på at forbedre personers og bygningers sikkerhed

Som reaktion på bølgen af terrorangreb i de seneste år har EU-institutionerne vedtaget foranstaltninger, der så hurtigt som muligt skal styrke beskyttelsen af deres ansatte og bygninger. Vi undersøgte 13 udbud, der vedrørte disse foranstaltninger, og som blev afholdt af institutionerne mellem 2015 og 2018. Vi fokuserede navnlig på fastlæggelsen af behov, valget af udbudsprocedure, udbudsgennemførelsen og udvælgelsen af kontrahenter. I udbud afholdt af Parlamentet og Kommissionen konstaterede vi svagheder, der som regel skyldtes, at kontrakterne blev indgået hurtigt.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler Kommissionen:

• at forbedre sine systemer til forvaltning af vedtægtsmæssige familietillæg. Den bør foretage hyppigere kontrol af de ansattes personlige situation og styrke sin kontrol af de ansattes erklæringer om tillæg modtaget fra andre kilder.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Administration« kan findes i kapitel 10 i vores årsberetning for 2018.

De europæiske udviklingsfonde

I alt: 4,1 milliard euro

Hvad vi reviderede

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne) er det vigtigste af de instrumenter, EU anvender til levering af bistand til udviklingssamarbejde. EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT’er) i verdensøkonomien.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 3,7 milliarder euro. Disse udgifter vedrører 8., 9., 10. og 11. EUF.

Hvad vi konstaterede

2018-regnskabet giver et retvisende billede af EUF’ernes finansielle stilling samt af resultaterne af deres transaktioner, deres pengestrømme og bevægelserne i nettoaktiver.

Vi konkluderer også, at EUF’ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.

Beløb omfattet af vores revision	Var området væsentlig fejlbehæftet?	Den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst
3,7 milliarder euro	Ja	5,2 % (2017: 4,5 %)

I 2018 undersøgte vi en stikprøve på 125 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af EUF-betalinger. Eftersom en del af disse udgifter indgik i Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udviklings (GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings) undersøgelse af restfejlfrekvensen, inkluderede vi yderligere 14 transaktioner i vores stikprøve, som vi anvendte resultaterne af denne undersøgelse på, efter at have tilpasset dem. På grundlag af de 39 fejl, vi har kvantificeret, og de justerede resultater fra 2018-undersøgelsen af restfejlfrekvensen, anslår vi fejlforekomsten til 5,2 %.

Vi konstaterede, at hovedparten af fejlene vedrørte manglende overholdelse af udbudsregler, udgifter, der ikke var afholdt eller ikke var støtteberettigede, indirekte omkostninger, som var anmeldt som direkte omkostninger, og manglende bilag.

I forbindelse med nogle transaktioner gennemført af internationale organisationer undlod disse organisationer at sende os væsentlige bilag inden for en rimelig frist. Dette havde en negativ indvirkning på planlægningen og udførelsen af vores revisionsarbejde og er i strid med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter Revisionsrettens ret til at få tilsendt de oplysninger, den anmoder om.

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

Med hensyn til en række transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller afsløre og korrigere fejlene. Hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for EUF-udgifterne have været 1,3 procentpoint lavere.

Regeloverholdelsesrapportering fra Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling

Vi gennemgik det arbejde, kontrahenten havde udført i forbindelse med 2018-undersøgelsen af restfejlfrekvensen. I undersøgelsen anslås det for tredje år i træk, at restfejlfrekvensen holder sig under den væsentlighedstærskel på 2 %, som Kommissionen har fastsat. Undersøgelsen af restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Ligesom i de foregående år konstaterede vi svagheder, f.eks. at der kun blev foretaget et begrænset antal kontroller på stedet, at kontrollerne af offentlige udbud og indkaldelser af forslag var ufuldstændige, og at vurderingen af fejl var mangelfuld. Alle disse svagheder bidrog til, at der blev konstateret en lav restfejlfrekvens, som ikke afspejler virkeligheden.

Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling tog to forbehold i sin årlige aktivitetsrapporter for 2018: ét vedrørende tilskud og ét vedrørende specifikke programmer, der forvaltes af Den Afrikanske Unions Kommission. Det første forbehold vedrører kun tilskud, der forvaltes af GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger på vegne af GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling, da forbeholdets omfang er blevet betydeligt begrænset siden 2016. I betragtning af svaghederne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen i 2018 og de foregående år er det første forbeholds begrænsede omfang ikke tilstrækkelig berettiget. Eftersom undersøgelsen af restfejlfrekvensen er et at nøgleelementerne i GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings risikovurdering, skal den understøttes af tilstrækkelig detaljeret vejledning for at kunne udgøre et pålideligt grundlag for forbeholdet.

GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling anslog det samlede risikobeløb ved afslutningen til 49,8 millioner euro. Dette skøn er baseret på undersøgelsen af restfejlfrekvensen og er 29 % lavere end det foregående år. På grundlag af vores bemærkninger om undersøgelsen af restfejlfrekvensen mener vi, at risikobeløbet burde være højere.

Vurdering af performance

Ud over at kontrollere formel rigtighed gav vores kontroller på stedet os mulighed for at fremsætte bemærkninger om udvalgte transaktioners performanceaspekter. Vi bemærkede tilfælde, hvor artikler, der var indkøbt til EUF-finansierede foranstaltninger, ikke blev anvendt, eller hvor installationsarbejder ikke blev udført som planlagt. I disse tilfælde blev EU-aktionens produktivitet og effektivitet kompromitteret.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler Kommissionen:

• at tage skridt til at styrke de internationale organisationers forpligtelse til på vores begæring at sende os alle de dokumenter eller oplysninger, vi behøver for at udføre vores arbejde
• at forbedre metoden og håndbogen vedrørende undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så disse giver mere fyldestgørende vejledning om de forhold, vi har identificeret i denne beretning, og dermed understøtter GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings risikovurdering vedrørende forbeholdene.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF’erne fås i 2018-årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater.

Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU’s administrative og økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU’s politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Som fastsat i vores strategi for 2018-2020 agter vi at anvende attestationstilgangen i forbindelse med hele vores revisionserklæring, hvilket betyder, at vi vil basere vores erklæring på Kommissionens (forvaltnings)erklæring. Dette har vi gjort i forbindelse med vores arbejde vedrørende regnskabernes rigtighed siden 1994. Når kravene i de relevante internationale revisionsstandarder er opfyldt, gennemgår og genudfører vi de kontroller, som er foretaget af dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU-budgettet. Vi tager således fuldt ud højde for eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet på grundlag af denne kontrol.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi efterprøver de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare. Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne ikke burde have været godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer, om fejlene er gennemgribende.
• Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted (eca.europa.eu). Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for 2018. På vores websted findes et glossar med de tekniske udtryk, vi bruger i vores publikationer.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

PRINT	ISBN 978-92-847-2042-2	doi:10.2865/790086	QJ-03-19-425-DA-C
PDF	ISBN 978-92-847-2004-0	doi:10.2865/74952	QJ-03-19-425-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-1993-8	doi:10.2865/569306	QJ-03-19-425-DA-Q

OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2019.
Gengivelse er tilladt med kildeangivelse.

Tilladelse til at anvende eller gengive følgende billeder skal indhentes direkte hos indehaverne af ophavsretten:

Side * (øverst til højre): © Shutterstock/science photo.

Side * (til venstre): © Shutterstock/Sushaaa.

Side * (til højre): © Shutterstock/Budimir Jevtic.

Gengivelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotografer/arkitekter (hvis oplyst):

Side * : © Den Europæiske Union 2018, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

Side * : © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service.

Side * : © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Etienne Ansotte.

Side * : © Den Europæiske Union, 2019; Europa-bygningen, arkitekter: Arkitekt- og ingeniørfirmaet Philippe Samyn and Partners - lead and design partner, arkitektfirmaet Studio Valle Progettazioni og ingeniørfirmaet Buro Happold.

Side * : © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Parlamentet, fotograf: Mathieu Cugnot. Louise Weiss-bygningen, arkitekter: Architecture Studio.

Side * : (øverst til venstre): © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Jennifer Jacquemart.

Side * : (nederst): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Lukasz Kobus.

Side * : (til venstre): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: César Manso Arroyo.

Side * : (til højre): © Den Europæiske Union, 2015, fotograf: Nikolay Doychinov.

Side * : (til venstre): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Yorgos Karahalis.

Side * : (til højre): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Ezequiel Scagnetti.

Side * : (til venstre): © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Christian Jepsen.

Side * : (til højre): © Den Europæiske Union, 2010, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Carlos Juan.

Side * : © Den Europæiske Union 2019, kilde: Europa-Parlamentet, fotograf: Ph. Buissin.

Side * : © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf: Pierre Prakash.

Side * : © Den Europæiske Union 2019, kilde: Den Europæiske Revisionsret.

Side * : © Den Europæiske Union, kilde: Den Europæiske Revisionsret. Arkitekterne bag Revisionsrettens bygninger: Jim Clemes (2004 & 2013) og Paul Noël (1988).

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.