HVILKE EU-FONDE
ER TILGÆNGELIGE FOR
DIN VIRKSOMHED?

EU-understøttede lån og venturekapital er tilgængelige for virksomheder af alle størrelser og i alle sektorer. EU yder finansiel støtte og garantier, så lokale banker, erhvervsinvestorer og ventureinvestorer lettere kan låne dig penge eller investere i din virksomhed.

  • Der findes en bred vifte af finansieringsmuligheder: Erhvervslån, mikrofinansiering, garantier og venturekapital.
  • Beslutningen om at yde EU-finansiering træffes af lokale finansieringsinstitutter (banker, business angels, ventureinvestorer).
  • De nøjagtige finansieringsbetingelser – beløb, løbetid, rentesatser og gebyrer – fastlægges af disse finansieringsinstitutter.
  • Du har ret til at få feedback fra kreditinstitutter vedrørende deres beslutning. Dette kan hjælpe dig til at forstå din finansielle position og forbedre dine chancer for at opnå finansiering i fremtiden, hvis det ikke lykkes dig.
  • De tilgængelige EU-fonde er:
    • COSME-programmet – lån på op til 150 000 euro for små og mellemstore virksomheder.
    • InnovFin-programmet – lån og garantier til innovative virksomheder og finansiering af forskningsprojekter.
    • Et Kreativt Europa – lån til små og mellemstore virksomheder og kreative sektorer.
    • Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) –lån på op til 25 000 euro for mikrovirksomheder og sårbare personer, der ønsker at oprette en mikrovirksomhed, samt investeringer på op til 500 000 euro til sociale virksomheder.
    • De europæiske struktur- og investeringsfonde – lån, garantier, aktiefinansiering og virksomhedstilskud.
    • Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond – erhvervslån, mikrofinansiering, garantier og venturekapital.
  • Læs mere: https://europa.eu/youreurope/a2f_da

SÅDAN FÅR DU ET TILSKUD
FRA EU

  • EU har forskellige finansieringsprogrammer, som du muligvis kan søge om, alt efter din virksomheds eller dit projekts karakter.
  • Der findes to former for finansiering: Direkte og indirekte.
  • Direkte finansiering – allokering af kapitalen administreres af de europæiske institutioner. Finansieringen tilbydes igennem tilskud
    • Tilskud gives til bestemte projekter med relation til EU’s politikker, ofte efter en offentlig meddelelse kaldet »indkaldelse af forslag«. Du kan ansøge om et tilskud, hvis du driver en virksomhed eller tilknyttet organisation, der udfører projekter, der fremmer EU’s interesser, eller hvis du bidrager til gennemførelsen af et EU-program eller en EU-politik.
  • Indirekte finansiering – administreres af nationale og regionale myndigheder og omfatter næsten 80 % af EU’s budget. Dette sker primært via fem store fonde under paraplyen for de europæiske struktur- og investeringsfonde:
    • Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
    • Den Europæiske Socialfond
    • Samhørighedsfonden
    • Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
    • Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
  • For at få adgang til EU-tilskud skal du ansøge via de relevante forvaltningsmyndigheder (regionale/nationale) i det EU-land, du er registreret i.
  • Læs mere: https://europa.eu/youreurope/programmes_da

Denne publikation er tilgængelig på 23 sprog og i følgende formater:

PDF PRINT