
Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici
Om beretningen:
Plantebeskyttelsesmidler er pesticider, der anvendes til at beskytte afgrøder. EU-rammen har til formål at sikre en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet og fremme integreret bekæmpelse af skadegørere. Vi konstaterede, at Kommissionen og medlemsstaterne har gjort en indsats for at fremme bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, men at der kun er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske de relaterede risici. Integreret bekæmpelse af skadegørere er obligatorisk
for landbrugere, men ikke et krav for at modtage betalinger under den fælles landbrugspolitik, og håndhævelsen er svag.
De disponible EU-statistikker og nye risikoindikatorer viser ikke, hvor vellykket politikken har været med hensyn til at sikre en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Vi fremsætter anbefalinger om kontrol vedrørende integreret bekæmpelse af skadegørere på bedriftsniveau, forbedring af statistikkerne om plantebeskyttelsesmidler og udvikling af bedre risikoindikatorer.
Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF.
Resumé
IPlantebeskyttelsesmidler er pesticider, der anvendes af landbrugere til at beskytte afgrøder mod skadelige organismer, skadegørere og sygdomme. I EU sælges der hvert år over 350 000 ton af de aktivstoffer, der bruges i plantebeskyttelsesmidler. Plantebeskyttelsesmidler kan påvirke vand- og jordbundskvalitet, biodiversitet og økosystemer, og de kan ende som restkoncentrationer i fødevarer.
IISiden 1991 har EU opbygget en ramme af lovgivning med det formål at regulere godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler, fremme bæredygtig anvendelse af dem og mindske de risici, som anvendelsen af dem indebærer for menneskers sundhed og miljøet. Kommissionen godkender aktivstoffer, der kan anvendes i plantebeskyttelsesmidler, som er tilladt i medlemsstaterne, og kontrollerer, at medlemsstaterne gennemfører den relevante EU-lovgivning. Den fremmer også integreret bekæmpelse af skadegørere for at tilskynde til anvendelse af forebyggende, naturlige eller andre ikkekemiske metoder til bekæmpelse af skadegørere, inden der gribes til plantebeskyttelsesmidler.
IIIKommissionen er p.t. i gang med at evaluere lovgivningen på dette politikområde på baggrund af den stigende offentlige og politiske bekymring over de risici, som er forbundet med anvendelsen af pesticider. Hensigten med vores arbejde var at supplere denne proces.
IVVores primære mål var at vurdere, om EU's foranstaltninger har mindsket den risiko, der er forbundet med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Kommissionen og medlemsstaterne har gjort en indsats for at fremme bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Vi konstaterede imidlertid, at der kun er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risiciene ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Vores undersøgelse viste, at EU-foranstaltningerne vedrørende bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler var kommet langsomt i gang, og vi konstaterede svagheder i den nuværende EU-rammer, som beskrevet i denne beretning.
VVi undersøgte, om EU-lovgivningen gav effektive incitamenter til at nedbringe afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler. Ifølge EU's regler skal landbrugere anvende integreret bekæmpelse af skadegørere, hvilket vil sige, at de kun bør gribe til plantebeskyttelsesmidler, hvis forebyggelse eller andre metoder slår fejl eller ikke virker effektivt. Selv om det er et krav, at landbrugere anvender integreret bekæmpelse af skadegørere, skal de ikke føre registre over, hvordan de har gjort det, og håndhævelsen af dette krav er for svag.
VIDen fælles landbrugspolitik kan bidrage til at støtte bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, f.eks. gennem obligatoriske bedriftsrådgivningsordninger og ved at yde økonomisk støtte til foranstaltninger såsom økologisk jordbrug og miljøordninger. Håndhævelsen af reglerne kan styrkes ved, at betalinger under den fælles landbrugspolitik kobles sammen med lovkrav, men anvendelse af integreret bekæmpelse af skadegørere er p.t. ikke et krav for at modtage betalinger under den fælles landbrugspolitik.
VIIHvis landbrugere får adgang til alternative metoder og produkter med lavere risiko, kan det hjælpe dem til at anvende integreret bekæmpelse af skadegørere. EU oprettede i 2009 kategorien "lavrisikoplantebeskyttelsesmidler", men indtil videre er der kun få sådanne midler til rådighed.
VIIIVi undersøgte, om Kommissionen og medlemsstaterne målte risiciene og miljøpåvirkningerne ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og konstaterede, at de data, der var indsamlet og stillet til rådighed, ikke muliggjorde en effektiv overvågning. De disponible EU-statistikker om salg af plantebeskyttelsesmidler aggregeres på et for højt niveau til at være brugbare, og EU-statistikkerne om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget var ikke sammenlignelige.
IXI november 2019 offentliggjorde Kommissionen sin første beregning af to nye harmoniserede risikoindikatorer. Ingen af indikatorerne viser, i hvilken grad direktivet har opfyldt EU-målet om at sikre en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
XPå grundlag af disse revisionsresultater anbefaler vi, at Kommissionen:
- sikrer sig, at medlemsstaterne omsætter de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere til praktiske kriterier og kontrollerer disse på bedriftsniveau, så de kan kobles sammen med betalinger under den fælles landbrugspolitik i perioden efter 2020
- forbedrer statistikkerne om plantebeskyttelsesmidler, når den reviderer lovgivningen, for at gøre dem mere tilgængelige, brugbare og sammenlignelige
- med henblik på at vurdere opfyldelsen af de politiske målsætninger forbedrer de harmoniserede risikoindikatorer - eller udarbejder nye - under hensyntagen til anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.
Indledning
EU's politik vedrørende plantebeskyttelsesmidler
01Plantebeskyttelsesmidler er pesticider, der anvendes til at bekæmpe skadelige organismer, skadegørere og sygdomme, påvirke planters livsprocesser, konservere planteprodukter eller ødelægge eller forebygge vækst af uønskede planter eller plantedele. Plantebeskyttelsesmidler omfatter insekticider, fungicider og herbicider.
02Plantebeskyttelsesmidler kan belaste miljøet. De kan udgøre risici for grund- og overfladevands kvalitet, jordbundskvalitet, biodiversitet, økosystemer og menneskers sundhed, bl.a. som restkoncentrationer i fødevarer. Plantebeskyttelsesmidler, som sprøjtes på marker, kan blive udledt til omgivende arealer og vand (jf. figur 1). Plantebeskyttelsesmidler påvirker planter og dyr og kan bidrage til tab af biodiversitet1, bl.a. ved at mindske insektpopulationer. Eksempelvis har Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser udpeget plantebeskyttelsesmidler som en af årsagerne til, at bestøverpopulationen er faldende2.
Figur 1
Hvordan plantebeskyttelsesmidler kan belaste miljøet
Kilde: Clearwater, R. L., T. Martin og T. Hoppe (red.), "Environmental sustainability of Canadian agriculture: Agri-environmental indicator report series - Report #4", Agriculture and Agri-Food Canada, Ottawa, 2016, s. 155.
Siden 1991 har EU haft fælles regler for godkendelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (forinden havde medlemsstaterne deres egen lovgivning). I bilag I gives en oversigt over den vigtigste EU-lovgivning om plantebeskyttelsesmidler. Alle plantebeskyttelsesmidler gennemgår en godkendelsesprocedure i to trin, hvor Kommissionen først godkender aktivstoffer, hvorefter medlemsstaterne kan godkende kommercielle plantebeskyttelsesmidler, der indeholder godkendte aktivstoffer (jf. bilag II). Ifølge EU's godkendelseskriterier må plantebeskyttelsesmidler ikke have skadelige virkninger for menneskers sundhed eller dyrs sundhed, og de må ikke have nogen uacceptabel indvirkning på miljøet.
04Medlemsstaterne indsender løbende statistikker over plantebeskyttelsesmidler til Kommissionen, og Eurostat offentliggør årlige EU-statistikker over aktivstoffer i solgte plantebeskyttelsesmidler3. Figur 2 viser, at det samlede EU-salg af aktivstoffer, der bruges i plantebeskyttelsesmidler, har været ret stabilt i de seneste år. Der er dog ikke en direkte korrelation mellem salget af plantebeskyttelsesmidler og de risici og virkninger, der er forbundet med anvendelsen af dem. De risici og virkninger, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, varierer afhængigt af aktivstofferne, men også af midlernes sammensætning og af, hvor, hvornår og hvordan de anvendes i praksis.
Figur 2
Samlet salg af aktivstoffer, der bruges i plantebeskyttelsesmidler (EU-28)
Kilde: Revisionsretten, på grundlag af data fra Eurostats websted (datasæt indhentet 22/7/2019). Disse data omfatter ikke fortrolige oplysninger, som ifølge Eurostats skøn vedrører en mængde svarende til <3 % af salget i hele datasættet.
2009-direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider4 ("direktivet") fastlægger en ramme, der skal sikre en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ved at fremme integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM).
06IPM er et begreb, som stammer fra 1970'erne, og som især har fokus på forebyggelse af angreb af skadegørere og anvendelse af bæredygtige landbrugsmetoder såsom vekseldrift og valg af frø, der er resistente over for skadegørere. Det omfatter desuden overvågning af skadegørere og fastlæggelse af effektive tærskelværdier til at afgøre, hvorvidt og hvornår bekæmpelse af skadegørere er nødvendig. Sammenlignet med rutinemæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er IPM en mere miljøvenlig tilgang, som kombinerer metoder baseret på "sund fornuft". IPM er et middel til at nedbringe afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler. Med IPM griber landbrugere først til kemiske plantebeskyttelsesmidler, når de har udtømt mulighederne for at anvende forebyggende, mekaniske, biologiske eller andre ikkekemiske metoder til bekæmpelse af skadegørere (jf. figur 3). IPM er en vigtig del af EU's politik for plantebeskyttelsesmidler og blev et obligatorisk krav i 20145.
Figur 3
Principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)
Kilde: Revisionsretten, på grundlag af bilag III til direktiv 2009/128/EF.
Ved at lette anvendelsen af alternative metoder og adgangen til produkter med lavere risiko kan man bidrage til at støtte en mere bæredygtig bekæmpelse af skadegørere. 2009-forordningen om plantebeskyttelsesmidler6 indførte begrebet lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. Hvis et plantebeskyttelsesmiddel skal godkendes som lavrisikomiddel, må det kun indeholde aktivstoffer, der er godkendt som lavrisikostoffer7, og det må ikke indeholde "stoffer, der giver anledning til bekymring". I september 2019 var 16 aktivstoffer godkendt som lavrisikostoffer (3 % af de godkendte aktivstoffer). Forordningen om plantebeskyttelsesmidler indførte også begrebet "basisstoffer"; EU har godkendt 20 af disse stoffer, som primært anvendes til andet end plantebeskyttelse (f.eks. i fødevarer).
08Kommissionen, medlemsstaterne og brugerne af plantebeskyttelsesmidler (f.eks. landbrugere) spiller alle en rolle i EU's politik vedrørende plantebeskyttelsesmidler. I figur 4 beskrives nogle af de centrale ansvarsområder med relevans for denne beretning.
Figur 4
Centrale ansvarsområder for EU's politik vedrørende plantebeskyttelsesmidler
Kilde: Revisionsretten.
Revisionens omfang og revisionsmetoden
09Vi valgte at foretage en revision vedrørende EU's politik for plantebeskyttelsesmidler, fordi området har stigende interesse fra offentligheden og fra vores interessenter (bl.a. Europa-Parlamentet). Kommissionen er p.t. i gang med at evaluere lovgivningen på dette politikområde, og vi forventer, at vores beretning vil supplere Kommissionens evaluering.
10Vores primære mål var at vurdere, om EU's foranstaltninger har mindsket den risiko, der er forbundet med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, med fokus på perioden efter 2009-revisionen af EU's ramme for plantebeskyttelsesmidler (jf. bilag I med en oversigt over relaterede centrale EU-regler). For at besvare dette spørgsmål undersøgte vi:
- om EU-rammen tilskynder til at nedbringe afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler, bl.a. ved at håndhæve IPM og søge at begrænse anvendelsen af standardplantebeskyttelsesmidler og midler med højere risiko
- om Kommissionen og medlemsstaterne måler risiciene og miljøpåvirkningerne ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.
Vores formål var ikke at reevaluere de videnskabelige vurderinger af plantebeskyttelsesmidler.
11Vi udførte revisionen i perioden februar-september 2019. Revisionsarbejdet omfattede strukturerede interview hos Kommissionen (Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Generaldirektoratet for Miljø og Eurostat) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, dokumentgennemgange og informationsbesøg i tre medlemsstater (Frankrig, Litauen og Nederlandene). Vi udvalgte disse medlemsstater baseret på de geografiske zoner (syd, nord og midt)8 for at afspejle forskellene i landbrugsmetoder og -forhold såvel som i bestræbelserne på at mindske risiciene i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (fremme af IPM, forskning, økonomisk støtte) og i antallet af godkendte lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. Vi besøgte Schweiz for at forstå, hvordan et land uden for EU kobler IPM-relaterede krav sammen med direkte betalinger til landbrugere. Vi gennemgik 18 medlemsstaters nationale handlingsplaner9 vedrørende mindskelse af risici ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og de foranstaltninger i landdistriktsprogrammerne for 2014-2020, der har relation til plantebeskyttelsesmidler og IPM, og vi interviewede 33 landbrugere, som var udvalgt tilfældigt med henblik på vores revisionserklæring.
Bemærkninger
Indsatsen for at fremme bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler blev påvirket af en langsom start
De første skridt til iværksættelse af direktivet blev forsinket
12Direktivet fra 2009 fastlægger en ramme, hvis formål er at sikre bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og fremme IPM, herunder anvendelse af alternative og ikkekemiske metoder. Medlemsstaterne havde to år til at gennemføre det i national ret10.
13Kommissionen kontrollerede gennemførelsens rettidighed og indledte traktatbrudssager mod de to medlemsstater11, som i 2012 endnu ikke havde gennemført direktivet. Kommissionen kontrollerede imidlertid ikke, om medlemsstaternes gennemførelse var fuldstændig eller korrekt. Vi konstaterede f.eks., at Frankrig havde truffet foranstaltninger til at gennemføre direktivet og bl.a. fremme IPM, men at IPM-kravene ikke var gennemført i fransk ret.
14Medlemsstaterne skulle senest den 26. november 2012 udarbejde nationale handlingsplaner, der bl.a. fastlagde deres kvantitative mål, målsætninger og frister for mindskelse af risiciene og virkningerne ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. I figur 5 ses de vigtigste trin i processen samt tidslinjen for iværksættelsen af direktivet.
Figur 5
Frister og faktiske tidspunkter for de vigtigste trin i processen
Kilde: Revisionsretten, på grundlag af direktivet og dokumenter fra Kommissionen.
Kun en tredjedel af medlemsstaterne havde indsendt deres nationale handlingsplaner til Kommissionen inden for tidsfristen, men de havde alle indsendt dem i februar 2014. Kommissionen sendte varslingsskrivelser til alle medlemsstaterne om svagheder i deres første nationale handlingsplaner og om problematiske områder ved gennemførelsen af direktivet. Kommissionens første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet12, der skulle foreligge i november 2014, blev først fremlagt i oktober 2017.
16Medlemsstaterne skal gennemgå og, om nødvendigt, opdatere deres nationale handlingsplaner hvert femte år. Tidsfristerne for denne gennemgang afhænger af, hvornår de oprindelige planer forelå, og ligger mellem 2016 og 2019, fordi medlemsstaterne indsendte deres oprindelige nationale handlingsplaner til Kommissionen på forskellige tidspunkter. Næsten tre fjerdedele af medlemsstaterne foretog deres gennemgang for sent (elleve af dem mere end et år for sent) i forhold til deres individuelle tidsfrister. På tidspunktet for vores revision var Kommissionen i gang med at udarbejde sin anden rapport (der skulle foreligge i november 2018) til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen har øget indsatsen siden 2016
17Siden 2016 har Kommissionen øget indsatsen for at fremme og håndhæve gennemførelsen af direktivet. Kommissionens initiativer omfatter vurdering af de nationale handlingsplaner og overvågning af medlemsstaternes indsats for at iværksætte direktivet.
18Kommissionen sendte et spørgeskema til medlemsstaterne og besøgte seks af dem for at indhente information om gennemførelsen af direktivet. De væsentligste resultater herfra er sammenfattet i en oversigtsrapport13, som giver eksempler på god praksis med hensyn til f.eks. vandbeskyttelse, uddannelse og IPM og udpeger de største hindringer for medlemsstaternes gennemførelse af direktivet. En række medlemsstater pegede på vanskeligheder med hensyn til kontrol af IPM og manglen på effektive og økonomisk holdbare ikkekemiske bekæmpelsesmetoder som hindringer for praktisk iværksættelse af IPM. I 2018 ændrede Kommissionen praksis, så den i stedet for undersøgelsesbesøg begyndte at foretage overensstemmelsesrevisioner og fremsætte henstillinger og anmodninger om afhjælpende foranstaltninger til medlemsstaterne.
19Kommissionen inviterer jævnligt medlemsstaternes myndigheder til møder for at drøfte gennemførelsen af direktivet. Den har lanceret en webportal om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med vigtig information, nationale handlingsplaner og link til medlemsstaternes officielle websteder14.
20Forsknings- og innovationsaktiviteter er vigtige for at sikre, at der findes alternative metoder til håndtering af skadegørere og lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, som kan bruges til at gennemføre IPM. EU støtter forskning, der sigter mod at stille økonomisk overkommelige alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere til rådighed. EU's forskningsprogram Horisont 2020 omfatter projektindkaldelser vedrørende strategier, værktøjer og teknologier til bæredygtig ukrudtsbekæmpelse, vedrørende alternativer til plantebeskyttelsesmidler og vedrørende IPM. Det Europæiske Innovationspartnerskab om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug har som mål at integrere forskellige finansieringsstrømme og samle landbrugere, rådgivere, forskere, agrovirksomheder, NGO'er og andre aktører i et partnersamarbejde om innovation på landbrugsområdet. Dette netværk forbinder store forsknings- og innovationsprojekter finansieret under Horisont 2020 med mindre operationelle grupper på nationalt og regionalt plan for at bygge bro mellem forskning og praksis.
EU's indsats giver kun landbrugere svage incitamenter til at tage integreret bekæmpelse af skadegørere i brug
Kommissionen og medlemsstaterne fremmer IPM, men håndhævelsen er svag
21IPM er en vigtig foranstaltning med hensyn til at opnå en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. EU's regler definerer IPM som otte generelle principper (jf. bilag III) om at anvende forebyggende, naturlige eller andre mindre skadelige metoder til bekæmpelse af skadegørere, inden der gribes til kemiske plantebeskyttelsesmidler (jf. også figur 3). Omtale af IPM på etiketter til plantebeskyttelsesmidler er én oplysningsmetode. Under vores besøg i medlemsstaterne fandt vi kun ét eksempel på mærkning, der var direkte relateret til IPM: Nogle etiketter i Litauen gav anvisninger, der skulle forhindre, at skadegørere blev resistente over for det pågældende plantebeskyttelsesmiddel.
22Kommissionen og medlemsstaterne har gjort en indsats for at fremme og oplyse om IPM. Alle de nationale handlingsplaner, som vi gennemgik, omfattede information om uddannelsesaktiviteter, videndeling og værktøjer til overvågning af skadegørere og beslutningstagning. F.eks. er overvågning af skadegørere og varslingssystemer integrerende elementer i IPM, fordi de hjælper landbrugere til at anvende forebyggende og mere målrettede tiltag til at bekæmpe skadegørere. Kommissionen konstaterede, at de fleste (24) medlemsstater havde offentligt finansierede systemer til prognosticering, varsling og tidlig diagnosticering med henblik på bekæmpelse af skadegørere og sygdomme. Eksempelvis har Litauen udviklet et interaktivt IT-system, som kombinerer forskellige aspekter for at hjælpe brugere af plantebeskyttelsesmidler til at anvende IPM (jf. figur 6).
Figur 6
Litauisk IT-system til understøttelse af IPM og afgrødebeskyttelse
Kilde: Revisionsretten, baseret på IKMIS.
Efter EU's regler skal brugere af plantebeskyttelsesmidler overholde de generelle principper for IPM15, og medlemsstaterne skulle i deres nationale handlingsplaner beskrive, hvordan de ville sikre, at alle professionelle brugere16 overholdt IPM-principperne senest i januar 201417. Kommissionen noterede sig mangler i de oprindelige nationale handlingsplaner med hensyn til at sikre anvendelse af IPM, og i sin rapport fra 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet (jf. punkt 15) gav den udtryk for, at medlemsstaterne burde udarbejde kriterier til vurdering af, om landbrugerne havde anvendt IPM. Vores gennemgang viste, at de fleste af de reviderede nationale handlingsplaner (12 af 18) ikke indeholdt en beskrivelse af, hvordan medlemsstaterne sikrer, at alle professionelle brugere overholder de generelle principper for IPM.
24I 2009 lod Kommissionen en ekstern kontrahent udarbejde en vejledning18 om fastlæggelse af IPM-principper. Formålet med denne vejledning var at hjælpe medlemsstaterne til at inddrage IPM i deres nationale handlingsplaner og vejlede om overvågning af overholdelsen. Alligevel fokuserede de nationale handlingsplaner mest på at øge forståelsen af IPM ved hjælp af uddannelse, rådgivningsaktiviteter og oplysning. De nationale handlingsplaner fastsatte ikke specifikke krav om at omsætte de generelle IPM-principper i tiltag, der kunne kontrolleres i praksis.
25Professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal føre registre over de midler, de anvender, i mindst tre år19. IPM-princip nr. 8 kræver, at de med udgangspunkt i registre om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og overvågning af skadegørere kontrollerer, at deres plantebeskyttelsestiltag har virket. Der er intet EU-krav til brugerne om at føre registre over andre IPM-tiltag, og Kommissionen har tilskyndet medlemsstaterne til at indføre sådanne forpligtelser i national lovgivning. Kun nogle få medlemsstater har gjort dette (jf. eksemplet i tekstboks 1).
Tekstboks 1
Irske landbrugere fører IPM-registre
I Irland skal alle professionelle brugere føre registre for at kunne dokumentere, at de anvender IPM20. Landbrugerne noterer årsagen til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder information om f.eks. typer af skadegørere, forebyggende foranstaltninger, der er truffet, resistensbekæmpelse, anvendte tærskelværdier og afgrødeskader.
Kommissionen konstaterede ved sine revisioner af medlemsstaterne i 2018 og 2019, at håndhævelsen af IPM var svag. De fleste af de landbrugere, som vi interviewede (27 ud af 33), sagde, at de kendte til IPM, og at de anvendte principperne på deres bedrifter. Dette afspejlede et stort kendskab til begrebet blandt landbrugerne. Men de medlemsstater, vi besøgte, kunne ikke bekræfte, hvor stor en andel af brugerne der overholder IPM-principperne, og dette indgår ikke i medlemsstaternes kontrol. Det kræver ekspertise og er vanskeligt at vurdere overholdelsen, fordi vurderingen afhænger af afgrøden, jordbundstypen, bedriftens størrelse og eksterne faktorer såsom vejret og typen af skadegørere.
27Medlemsstaterne skal fastsætte regler vedrørende bøder for overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler. Af de tre medlemsstater, som vi besøgte, havde kun Nederlandene fastsat bøder i forbindelse med IPM. Ved Kommissionens revisioner og vores besøg i medlemsstaterne blev der ikke konstateret gode eksempler på kontrol af, at landbrugerne anvender IPM-principperne. Jf. tekstboks 2 med eksempler fra de medlemsstater, vi besøgte.
Tekstboks 2
Kun få medlemsstater kontrollerer anvendelsen af IPM-principperne
I Frankrig omfatter kontrollerne vedrørende plantebeskyttelsesmidler anvendelsen af overvågningsmetoder og værktøjer, og det kontrolleres, om landbrugerne anvender biologiske plantebeskyttelsesmidler og metoder til at nedbringe anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler, men der er ikke fastsat bøder for tilfælde, hvor reglerne ikke overholdes.
I Litauen udfylder kontrollanterne et IPM-spørgeskema for at indsamle oplysninger om landbrugernes viden om og praktiske anvendelse af IPM. Kontrollanterne bekræfter oplysningerne ved hjælp af bilag og anden dokumentation, hvor det er muligt. De vurderer imidlertid ikke, om IPM-principperne er overholdt, hvilket betyder, at de hverken opdager overtrædelser af IPM-krav eller udsteder bøder.
I Nederlandene undersøger kontrollanterne, om brugere af plantebeskyttelsesmidler har dokumenteret deres overvejelser med hensyn til IPM i en "plantebeskyttelsesovervågning", hvilket de kan gøre på en hvilken som helst måde. Kontrollanterne undersøger imidlertid ikke oplysningerne ved at kontrollere underliggende dokumentation. Nederlandenes regler er der fastsat bøder for manglende udfyldelse af plantebeskyttelsesovervågningen, men i praksis udstedte myndighederne ingen bøder i 2017, selv om 20 % af de kontrollerede brugere ikke havde overholdt reglerne.
Den fælles landbrugspolitik bidrager næsten ikke til håndhævelsen af IPM
28I Kommissionen har Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ansvaret for den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik omfatter instrumenter, som kan støtte bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler blandt landbrugere. Nogle eksempler:
- Medlemsstaterne skal etablere bedriftsrådgivningsordninger med rådgivning til alle landbrugere, herunder om IPM
- Landbrugere med over 15 hektar agerjord, som modtager direkte betalinger, skal bevare miljøfokusområder på 5 % af deres agerjord, og siden 2018 har de ikke måttet anvende plantebeskyttelsesmidler på disse områder
- Specifikke programmer for frugt- og grøntsagssektoren fremmer anvendelsen af IPM.
Endvidere kan medlemsstaterne bruge de foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, som finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, til at fremme bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder IPM. Disse foranstaltninger omfatter miljøvenligt landbrug og klimaforpligtelser, hvor medlemsstaterne kan yde økonomisk støtte til styring af input (plantebeskyttelsesmidler og/eller gødningsstoffer) og bæredygtige landbrugsmetoder inden for rammerne af integreret produktion. Medlemsstaterne kan desuden bruge den fælles landbrugspolitik til at støtte økologisk landbrug, der i direktivet beskrives som en form for "bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug"21. Det økologisk dyrkede areal udgør 7 % af den samlede landbrugsjord i EU22. Andre relevante foranstaltninger er støtte til investeringer i f.eks. udstyr til præcisionsdyrkning. Medlemsstaterne planlægger specifikke foranstaltninger deres landdistriktsprogrammer.
30De fleste betalinger under den fælles landbrugspolitik er omfattet af "krydsoverensstemmelse"23. Krydsoverensstemmelse er en mekanisme, der kobler betalinger under den fælles landbrugspolitik sammen med landbrugernes overholdelse af grundlæggende normer med hensyn til miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd samt med kravet om bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis betalinger under den fælles landbrugspolitik kobles sammen med lovkrav, kan det blive lettere at håndhæve disse krav.
31Medlemsstaterne skal kontrollere overholdelsen af krydsoverensstemmelsesreglerne og foretage kontrol på stedet hos mindst 1 % af de landbrugere, som modtager betalinger under den fælles landbrugspolitik. Krydsoverensstemmelse betyder ikke, at betalinger under den fælles landbrugspolitik er betinget af, at disse grundlæggende normer er overholdt, men at medlemsstaterne pålægger støttemodtagerne administrative sanktioner, hvis de ikke overholder dem. Administrative sanktioner er i praksis reduktioner på højst 5 % ved uagtsomme overtrædelser. Gentagne overtrædelser kan medføre større sanktioner, og hvis overtrædelsen er bevidst, kan reduktionen være på 20 % eller mere24.
32Krydsoverensstemmelse i den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 kræver, at brugere af plantebeskyttelsesmidler overholder betingelserne på etiketterne og tager højde for lokale forhold25, men omfatter ikke direktivet, herunder anvendelsen af IPM-principperne. Der er også andre krydsoverensstemmelseskrav, f.eks. om randzoner og grundvandsbeskyttelse, som er relevante for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. I Schweiz skal landbrugere for at modtage direkte betalinger dokumentere, at de overholder økologiske principper26 svarende til de generelle principper om IPM, som er fastsat i direktivet. Som led i deres inspektioner kontrollerer de schweiziske myndigheder krav vedrørende jordbundsbeskyttelse og fremme af biodiversitet, fastlæggelse og registrering af tærskelværdier for skadegørere, passende valg af plantebeskyttelsesmidler og begrundelser for anvendelse samt omdrift hos landbrugere med over tre hektar agerjord.
33Betragtning 35 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler angiver, at principperne for IPM bør indgå i krydsoverensstemmelse. Ved begyndelsen af perioden 2014-2020 opfordrede lovgiver27 Kommissionen til, når medlemsstaterne havde gennemført direktivet, og de forpligtelser, der direkte gælder for landbrugerne, var blevet identificeret, at forelægge et forslag om ændring af reglerne for den fælles landbrugspolitik med henblik på at inddrage relevante dele af direktivet i krydsoverensstemmelse. Kommissionen forelagde ikke et sådant forslag vedrørende den fælles landbrugspolitik 2014-2020.
34Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2020 styrker forbindelsen mellem betalingerne under den fælles landbrugspolitik og de lovgivningsbestemte krav ("konditionaliteten"28) vedrørende plantebeskyttelsesmidler. Konditionaliteten omfatter i nogen grad bæredygtig anvendelse, men ikke IPM-principperne. Det nye lovgivningsbestemte forvaltningskrav 13 henviser til direktivet og omfatter - for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler - etablering af certificeringssystemer, kontrol af udstyr, begrænsning af anvendelse i beskyttede områder samt håndtering og opbevaring. Det foreslåede krav 8 vedrørende "god landbrugs- og miljømæssig stand" kræver omdrift til bevarelse af jordens potentiale.
35I lighed med den nuværende "krydsoverensstemmelse" betyder den foreslåede "konditionalitet" ikke, at udbetalingen af midler fra den fælles landbrugspolitik er betinget af, at reglerne er overholdt. I stedet vil medlemsstaterne skulle pålægge støttemodtagere, der ikke opfylder kravene, administrative sanktioner. Hvis betalinger under den fælles landbrugspolitik kobles sammen med anvendelse af IPM, kan det bidrage til at sikre, at landbrugerne anvender IPM i praksis.
Anvendelsen af ikkekemiske metoder er stigende, men antallet af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler er lavt
36Der er øget fokus på ikkekemiske metoder, og mange medlemsstater fremmer begreber såsom biologisk bekæmpelse (Frankrig) og biopesticider (Nederlandene). Af direktivet fremgår det, at der med IPM lægges vægt på "fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere"29, og ifølge IPM-principperne skal biologiske metoder foretrækkes for kemiske metoder30. Når det er muligt, skal man prioritere ikkekemiske metoder31, der defineres som alternative metoder, herunder biologisk bekæmpelse af skadegørere32. EU-lovgivningen nævner også biologiske produkter33, men definerer ikke biologisk bekæmpelse af skadegørere eller biologiske produkter.
37Med EU-begrebet lavrisikoplantebeskyttelsesmidler sættes der fokus på risici, men aktivstoffets karakter har betydning for godkendelsesproceduren. Vurderinger af mikroorganismer kræver f.eks. andre data end vurderinger af kemiske stoffer. EU's regler omfatter særskilte datakrav og vurderingsprincipper for mikroorganismer34, og Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere datakravene og vurderingsprincipperne med henblik på at opdatere dem.
38De fleste lavrisikoplantebeskyttelsesmidler indeholder mikroorganismer, men mange "biologiske" plantebeskyttelsesmidler er ikke kategoriseret som lavrisikomidler. I Frankrig var der f.eks. godkendt 481 plantebeskyttelsesmidler som biologiske bekæmpelsesmidler og 23 som lavrisikomidler i juni 2019. Én årsag til dette er, at mange af de biologiske plantebeskyttelsesmidler indeholder aktivstoffer, der blev godkendt, inden lavrisikobegrebet blev indført i EU-lovgivningen35, men godkendelsesprocessen viser også, at det ikke er alle ikkekemiske aktivstoffer, som opfylder lavrisikokriterierne.
39I september 2019 var 48736 aktivstoffer godkendt til anvendelse i plantebeskyttelsesmidler i EU, men kun 16 (3 %) af dem var godkendt som lavrisikostoffer. Af de godkendte aktivstoffer udpegede Kommissionen 57 som potentielle lavrisikostoffer37, og den prioriterede fornyelsen af disse højere end andre aktivstoffer38. Kommissionen og en lang række medlemsstater fremmer anvendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. I Frankrig bruges de relevante foranstaltninger (f.eks. undtagelse fra forbud mod kommerciel annoncering) imidlertid til at fremme biologiske bekæmpelsesmidler snarere end lavrisikomidler. Nogle af de landbrugere, vi interviewede (14 ud af 33), havde hørt om lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, men ingen af dem havde anvendt dem. Derimod havde alle de interviewede landbrugere hørt om (eller anvendt) biologiske, fysiske (mekaniske) eller andre ikkekemiske metoder til bekæmpelse af skadegørere.
40Ikke alle de plantebeskyttelsesmidler, som er baseret på de 16 lavrisikoaktivstoffer, der er godkendt som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. Én årsag er, at plantebeskyttelsesmidler ud over aktivstoffer også indeholder andre bestanddele, såkaldte "hjælpestoffer". Hvis et plantebeskyttelsesmiddel skal godkendes som lavrisikoplantebeskyttelsesmiddel, skal alle hjælpestoffer være "uproblematiske". En anden årsag er, at nogle plantebeskyttelsesmidler er underlagt "specifikke risikobegrænsende foranstaltninger"39, der ved en risikovurdering er identificeret som nødvendige. Risikobegrænsende foranstaltninger har til formål at mindske menneskers og miljøets eksponering for et plantebeskyttelsesmiddel, bl.a. ved at man bruger værnemidler såsom handsker eller respekterer en sprøjtefri bufferzone. "Generelle risikobegrænsende foranstaltninger" er normale forholdsregler og forhindrer ikke, at plantebeskyttelsesmidler godkendes som lavrisikomidler.
41Vores revisionsarbejde viser, at de besøgte medlemsstater somme tider vurderer risikobegrænsende foranstaltninger forskelligt. I Nederlandene blev to plantebeskyttelsesmidler med lavrisikoaktivstoffet jern(III)phosphat f.eks. ikke godkendt som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, fordi det blev anset for nødvendigt, at man bruger beskyttelseshandsker. De nederlandske myndigheder vurderede, at dette var en specifik risikobegrænsende foranstaltning. I Frankrig og Litauen er begge plantebeskyttelsesmidler godkendt som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. Mærkningskravene omfatter brug af beskyttelseshandsker, men medlemsstaternes myndigheder anser dette for at være en normal forholdsregel. EU's regler definerer ikke, hvad der er en "specifik risikobegrænsende foranstaltning" (i modsætning til en "generel risikobegrænsende foranstaltning"), og der er ingen vejledning om emnet.
42EU's regler omfatter en hasteprocedure for godkendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. Data fra de tre medlemsstater, som vi besøgte, viser, at godkendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler sker hurtigere end godkendelse af standardplantebeskyttelsesmidler (jf. figur 7).
Figur 7
Gennemsnitlig varighed af godkendelsesproceduren 2015-2018
NB: Figuren viser gennemsnitsvarigheden fra ansøgnings- til godkendelsesdato. Den afspejler ikke overholdelsen af de lovpligtige tidsfrister, da nogle aktiviteter i forbindelse med godkendelsesproceduren er undtaget fra disse frister. Dataene for standardplantebeskyttelsesmidler er baseret på de procedurer for zonebaseret godkendelse, som de respektive medlemsstater var ansvarlige for.
Kilde: Revisionsretten, på grundlag af medlemsstaternes data for perioden 2015-2018.
For at hjælpe landbrugere med at få adgang til lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fremme IPM godkendte Rådet i 2016 en gennemførelsesplan for øget tilgængelighed af plantebeskyttelsesmidler med lav risiko og fremskyndelse af integreret bekæmpelse af skadegørere i medlemsstaterne. Planen fastsætter 40 tiltag for Kommissionen, medlemsstaterne og eksterne interessenter. Foranstaltningerne vedrørende lavrisikoplantebeskyttelsesmidler fokuserer på at fremskynde godkendelsesproceduren, overveje reducerede gebyrer og give vejledning. Ekspertgruppen vedrørende bæredygtig plantebeskyttelse har beskrevet status for de trufne foranstaltninger i en situationsrapport40. Gennemførelsesplanen har øget kendskabet til lavrisikobegrebet blandt medlemsstaterne, Kommissionen og interessenterne, men antallet af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler er fortsat lavt.
Kommissionen begyndte først i 2019 at beregne EU-risikoindikatorer for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
Medlemsstaterne overvåger aktivstoffer i vandmiljøet, men der er ingen data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU som helhed
44Det kræver miljøovervågning at få bekræftet, at der ikke er uacceptable miljøpåvirkninger eller -risici ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Miljøovervågningen omfatter et varslingssystem og supplerer den risikovurdering, der foretages i forbindelse med godkendelsesproceduren41.
45Medlemsstaterne kan kræve, at producenter af plantebeskyttelsesmidler overvåger virkningerne af godkendte plantebeskyttelsesmidler42. Kommissionen har intet overblik over denne overvågning. I praksis foretager medlemsstaterne primært miljøovervågning i henhold til anden lovgivning, herunder EU's regler om vandovervågning43. Medlemsstaterne skal overvåge adskillige aktivstoffer og relevante restkoncentrationer i grund-, overflade- og drikkevand.
46Med hensyn til overfladevand udpeger EU de stoffer, som medlemsstaterne skal overvåge. 36 af disse er aktivstoffer, hvoraf ti på nuværende tidspunkt er godkendt til anvendelse i plantebeskyttelsesmidler44. Medlemsstaterne skal overvåge yderligere stoffer ud over dem, der er angivet i EU-retten, hvis de udledes i betydelige mængder. Nederlandene har f.eks. et omfattende vandovervågningssystem og supplerer overvågningen af de stoffer, EU har udpeget, med overvågning af yderligere 16 aktivstoffer, der vurderes at være problematiske i landets overfladevand (12 af disse er p.t. godkendt til anvendelse i plantebeskyttelsesmidler i EU).
47EU's regler udpeger ikke aktivstoffer, der skal overvåges i jord45, men Kommissionen indsamlede for nylig jordprøver som led i en arealanvendelsesundersøgelse. Det Fælles Forskningscenter vil analysere disse prøver46.
48Medlemsstaterne indsamler statistikker om salg af plantebeskyttelsesmidler og anvendelse af disse i landbruget. Ifølge EU-retten skal de årligt indsamle data om aktivstoffer i solgte plantebeskyttelsesmidler og hvert femte år udarbejde statistikker om landbrugets anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til udvalgte afgrøder i en referenceperiode47. Medlemsstaterne sender statistikker for hvert aktivstof til Eurostat. Ifølge EU's regler for statistisk fortrolighed må fortrolige data kun anvendes til statistiske formål48, og udførlige statistikker må ikke afsløre identiteten af de "statistiske enheder" (i dette tilfælde individuelle producenter eller brugere af plantebeskyttelsesmidler). Med hensyn til plantebeskyttelsesmidler er EU-lovgivningen imidlertid endnu mere restriktiv. Den kræver, at Eurostat aggregerer dataene om aktivstoffer på en bestemt måde forud for offentliggørelsen49, og forbyder Eurostat at offentliggøre udførlige statistikker eller videregive dem til andre generaldirektorater.
49De offentligt tilgængelige EU-statistikker over plantebeskyttelsesmidler vedrører aktivstoffer i solgte plantebeskyttelsesmidler. De er inddelt i hovedgrupper, f.eks. insekticider, fungicider og herbicider, baseret på ovennævnte EU-lovgivning. Det betyder f.eks., at Kommissionen ikke må offentliggøre information om individuelle aktivstoffer eller om andelen af stoffer, der er godkendt som lavrisikostoffer.
50I nogle lande (f.eks. Frankrig) er salgsdata for de individuelle aktivstoffer offentligt tilgængelige. Kommissionen støtter offentliggørelse af salgstal for alle individuelle aktivstoffer, som ikke er omfattet af statistisk fortrolighed50.
51Eurostat har endnu ikke offentliggjort statistikker for hele EU baseret på de statistikker, som de individuelle medlemsstater har indsamlet om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Medlemsstaterne sender hvert femte år Kommissionen (Eurostat) statistikker om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget51; første gang var i 2015. Medlemsstaterne skal indsamle statistikker om landbrugets anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i en referenceperiode på op til 12 måneder, som medlemsstaten frit vælger inden for en femårig periode. Medlemsstaterne vælger også selv, hvilke afgrøder de vil overvåge, så deres data er ikke sammenlignelige. Fordi medlemsstaterne havde valgt mange forskellige afgrøder og referenceperioder til deres anvendelsesstatistikker, kunne Eurostat ikke kombinere og sammenligne dataene på en brugbar måde, og derfor valgte Eurostat kun at offentliggøre et udvalg af anvendelsesdataene52.
52Hvis der blev aggregeret salgsdata for hvert enkelt aktivstof (i stedet for i grupper, som EU's regler kræver p.t.) ville det blive lettere at udvælge stoffer til overvågning og at målrette miljøovervågningen. Bedre statistikker om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler kunne gøre det lettere at fortolke overvågningsresultaterne, og disse resultater ville gøre større nytte ved vurderingen af risiciene ved anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler. Mere udførlige statistikker ville gøre det lettere for Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed at følge markedstendenserne og analysere den potentielle virkning af godkendelsesafgørelser. Det ville også blive lettere at udarbejde mere brugbare vurderinger af de samlede risici ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Brugbarheden af EU-risikoindikatorerne vedrørende plantebeskyttelsesmidler er begrænset
53EU's politiske ramme har til formål at "sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet". Den definerer imidlertid ikke "bæredygtig anvendelse", og målet om at "mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med brug af pesticider" er ikke omsat til et specifikt kvantificeret EU-mål. Specifikke og målbare målsætninger og mål er nyttige, når resultaterne af en politik skal måles i forhold til det ønskede udfald.
54Medlemsstaterne skal fastsætte kvantitative målsætninger og mål i deres nationale handlingsplaner for at opfylde direktivets hensigt. Kommissionen bemærkede ved sin vurdering, at der var stor forskel på kvaliteten af de oprindelige nationale handlingsplaner, og at der var mangler med hensyn til fastsættelse af målbare mål. Vores gennemgang af 18 reviderede nationale handlingsplaner viste, at der i tolv af dem var kvantitative målsætninger og mål, som var baseret på gennemførelse af foranstaltninger eller overholdelse af krav. Kun få (2 af de 18) havde kvantificerede overordnede målsætninger eller mål for mindskelse af anvendelsen af eller risiciene i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler.
55EU-risikoindikatorer er nødvendige for at kunne måle status for opnåelse af direktivets hovedformål, nemlig at mindske risiciene og virkningerne ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Det er en kompleks opgave at måle risiciene, fordi de risici, der er forbundet med plantebeskyttelsesmidler, varierer afhængigt af forskellige faktorer, især af midlernes aktivstoffer, men også af deres sammensætning, af deres dosering (dvs. mængde pr. hektar og hyppighed), og af hvor, hvornår og hvordan brugerne anvender dem i praksis. EU-risikoindikatorerne skal være harmoniseret, så det er muligt at sammenligne medlemsstaterne og foretage en brugbar vurdering af EU's politik.
56Ifølge direktivet skal medlemsstaterne beregne harmoniserede risikoindikatorer, kortlægge tendenserne i anvendelsen af visse aktivstoffer og indkredse prioriterede emner, der kræver særlig opmærksomhed. Direktivet fastlagde imidlertid ikke selv nogen harmoniserede risikoindikatorer. Lovgiver vedtog det i 2009 med et tomt bilag ("Bilag IV - Harmoniserede risikoindikatorer").
57Nogle medlemsstater har udarbejdet nationale indikatorer til måling af risici og virkninger. Disse nationale indikatorer er nyttige til at måle status for opnåelse af medlemsstaternes målsætninger og mål, men de er ikke sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne, og derfor er harmoniserede risikoindikatorer velegnede til at måle risici og påvirkninger i EU som helhed.
58Kommissionens første forsøg på at udvikle indikatorer mislykkedes, fordi den manglede data. I 2018 foreslog Kommissionen to harmoniserede risikoindikatorer, der trådte i kraft i juni 201953. Formålet med disse to indikatorer er at vurdere udviklingen i den samlede risiko ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i de enkelte medlemsstater og i EU som helhed. I november 2019 offentliggjorde Kommissionen risikoindikatorerne beregnet med tilbagevirkende kraft fra 2011 på sit websted54. Det vil sige, at Kommissionens første vurdering af risiciene ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU som helhed kom ti år efter direktivets vedtagelse.
59Ingen af indikatorerne tager hensyn til, hvordan, hvor og hvornår disse plantebeskyttelsesmidler anvendes, da disse oplysninger ikke er tilgængelige for Kommissionen. Den ene indikator er baseret på salgsstatistikker vedrørende plantebeskyttelsesmidler, og den anden er baseret på antallet af nødgodkendelser. Medlemsstaterne kan udstede nødgodkendelser uden at gennemføre den normale godkendelsesprocedure, hvis skadegørere udgør en fare, der ikke kan inddæmmes på nogen anden rimelig måde. Nødgodkendelser kan vedrøre plantebeskyttelsesmidler, som i forvejen er godkendt til andre anvendelser, eller plantebeskyttelsesmidler med godkendte aktivstoffer, der endnu ikke er godkendt i den medlemsstat, som udsteder nødgodkendelsen.
60For begge indikatorers vedkommende kategoriseres aktivstoffer baseret på forordningen om plantebeskyttelsesmidler i fire grupper ("lavrisiko", "standard", "kandidater til substitution" og "ikke godkendt") med forskellige vægtninger (jf. illustrationen i figur 8). Medlemsstaterne skal afvise eller kun give begrænset godkendelse til plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffer, som er "kandidater til substitution", hvis der er mindre skadelige alternativer til rådighed55. Formålet er at fremme anvendelse af mindre skadelige stoffer og at give industrien incitamenter til at udvikle mindre farlige alternativer.
61Vægtningen har til formål at afspejle de politiske valg og støtte direktivets målsætning om at mindske risiciene og virkningerne ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Nogle medlemsstater rejste spørgsmål vedrørende disse vægtningers berettigelse og drog det videnskabelige rationale bag dem i tvivl. Anvendelse af en anden vægtningsfaktor ville ændre resultaterne for indikatorerne.
Figur 8
De to harmoniserede risikoindikatorer
Kilde: Revisionsretten, på grundlag af Kommissionens direktiv (EU) 2019/782.
De harmoniserede risikoindikatorer vises som indekser (basislinje 100) for at gøre det muligt at følge risikotendenserne siden 2011 og beskytte fortrolige data. Kommissionens graf for den harmoniserede risikoindikator, der er baseret på salg, viser en risikoreduktion, som hovedsagelig skyldes et lavere salg af stoffer i kategorien "ikke godkendt". De valgte vægtningsfaktorer forstærker den beregnede risikoreduktion som følge af det lavere salg af stoffer med højere risiko. Indikatoren viser ikke, i hvilken grad direktivet har opfyldt EU-målet om at sikre en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
63Kommissionen fortalte os, at den har til hensigt at forbedre risikoindikatorerne. Adgang til bedre statistikker og data om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler kunne hjælpe i den forbindelse.
Konklusioner og anbefalinger
64Samlet set har Kommissionen og medlemsstaterne gjort en indsats for at fremme bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Vi konstaterede imidlertid, at der kun er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risiciene ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Gennemførelsen af den del af EU's politik vedrørende plantebeskyttelsesmidler, der omhandler bæredygtig anvendelse, kom langsomt i gang. Kommissionen kontrollerede ikke, om medlemsstaterne havde gennemført direktivet korrekt (jf. punkt 12-16).
65I de seneste år har både Kommissionen og medlemsstaterne øget deres indsats for at mindske den risiko, der er forbundet med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, bl.a. med bestræbelser på at sikre praktisk anvendelse af IPM (jf. punkt 17-20).
66Det er obligatorisk for brugerne at anvende IPM-principperne, men medlemsstaternes kontrol af overholdelsen er begrænset. En af årsagerne til den manglende håndhævelse er, at der ikke er klare kriterier for, hvordan brugerne skal anvende de generelle principper for IPM, og hvordan myndighederne skal vurdere overholdelsen (jf. punkt 21-27).
67Der er flere foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, som kan bidrage til direktivets gennemførelse, f.eks. ved at fremme IPM og økologisk landbrug. Reglerne for den fælles landbrugspolitik fastsætter også, at medlemsstaterne skal etablere bedriftsrådgivningsordninger og rådgive alle landbrugere om IPM. Men selv om IPM-principperne er obligatoriske for landbrugerne, indgår de ikke som en betingelse for betalinger under den fælles landbrugspolitik. Trods opfordringerne til at anvende mere bæredygtige landbrugsmetoder, er der kun få foranstaltninger, der tilskynder landbrugere til at afholde sig fra at bruge standardplantebeskyttelsesmidler i stedet for ikkekemiske eller alternative metoder (jf. punkt 28-35).
Anbefaling 1 - Muliggøre håndhævelse af IPMKommissionen bør
- sikre sig, at medlemsstaterne omsætter de generelle IPM-principper til praktiske og målbare kriterier og kontrollerer disse på bedriftsniveau
- inkorporere disse målbare IPM-kriterier i "konditionaliteten" under den fælles landbrugspolitik efter 2020 og sikre, at de bliver håndhævet.
Tidsramme: 2022.
68Ifølge IPM-principperne bør brugerne kun gribe til plantebeskyttelsesmidler, hvis forebyggelse og andre metoder slår fejl eller ikke virker effektivt. Hvis overvågningen af skadegørere indikerer et behov for bekæmpelse, siger EU's regler, at biologiske, fysiske og andre ikkekemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder. EU-lovgivningen nævner også biologisk bekæmpelse af skadegørere og biologiske midler, men definerer ikke disse begreber. Begrebet lavrisikoplantebeskyttelsesmidler blev indført i 2009, men indtil videre er kun få aktivstoffer blevet godkendt som lavrisikostoffer. Kommissionen og medlemsstaterne gør en indsats for at øge tilgængeligheden af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, men det vil kræve yderligere bestræbelser at overholde de fastsatte tidsfrister for godkendelse (jf. punkt 36-40).
69Det kræver miljøovervågning at få bekræftet, at der ikke er uacceptable miljøpåvirkninger eller -risici ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. EU's overvågning af plantebeskyttelsesmidler i miljøet har hovedsagelig fokus på vand (jf. punkt 44-47).
70De statistikker over plantebeskyttelsesmidler, som offentliggøres af Eurostat, vedrører aktivstoffer i solgte plantebeskyttelsesmidler, og disse stoffer er inddelt i bestemte grupper i EU-lovgivningen. Dette begrænser, hvilke oplysninger Eurostat kan offentliggøre eller blot videregive til andre generaldirektorater i Kommissionen, i højere grad end hensynet til statistisk fortrolighed alene kan begrunde. De statistikker om landbrugets anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indsamles i henhold til den nuværende EU-lovgivning, er ikke sammenlignelige, og Eurostat har endnu ikke kunnet offentliggøre statistikker om anvendelsen i EU som helhed (jf. punkt 48-51).
71Bedre data om salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, herunder mere geografisk information, kunne anvendes til at forbedre målingen af relaterede miljørisici og -påvirkninger, bl.a. i vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand. Adgang til flere overvågningsdata kunne gøre det lettere at målrette aktiviteter til tackling af miljøpåvirkninger ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (jf. punkt 52).
Anbefaling 2 - Forbedre adgangen til statistikker om plantebeskyttelsesmidlerFor at forbedre statistikkerne og miljøovervågningen bør Kommissionen, når den reviderer forordningen om statistik over plantebeskyttelsesmidler:
- fjerne de restriktive krav vedrørende aggregering af statistikker vedrørende plantebeskyttelsesmidler (artikel 3, stk. 4), så der kan offentliggøres mere brugbare statistikker (f.eks. om lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og aktivstoffer med bestemte egenskaber)
- præcisere, forbedre og harmonisere kravene til EU-statistikkerne om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget (bilag II) for at øge deres tilgængelighed, sammenlignelighed og brugbarhed.
Tidsramme: 2023.
72Formålet med direktivet er at mindske risiciene og virkningerne ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. I november 2019 offentliggjorde Kommissionen sin vurdering af risiciene og virkningerne ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU som helhed ved at beregne de to nyligt vedtagne harmoniserede risikoindikatorer (jf. punkt 53-58). Ingen af indikatorerne viser, i hvilken grad direktivet har opfyldt EU-målet om at sikre en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
73Anvendeligheden af den første indikator (baseret på salgsstatistikker for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler) er begrænset, fordi den ikke tager højde for, hvordan, hvornår og hvor plantebeskyttelsesmidlerne anvendes. Fortrolighedsreglerne begrænser også mulighederne for en udførlig og nyttig analyse.
74Den anden indikator er baseret på antallet af nødgodkendelser, som medlemsstaterne har udstedt. Det kan være nyttigt at indhente data om antallet af nødgodkendelser, men antallet siger intet om anvendelsen eller de tilknyttede risici (jf. punkt 59-63).
Anbefaling 3 - Udarbejde bedre risikoindikatorerMed henblik på at vurdere opfyldelsen af de politiske målsætninger bør Kommissionen forbedre de harmoniserede risikoindikatorer eller udarbejde nye, så der med hensyn til harmoniseret risikoindikator II tages højde for landbrugsarealet eller mængden af aktivstof, og med hensyn til harmoniseret risikoindikator I tages højde for måden, hvorpå plantebeskyttelsesmidlerne anvendes.
Tidsramme: 2023.
Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 8. januar 2020.
På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand
Bilag
Bilag I - Centrale EU-regler vedrørende plantebeskyttelsesmidler
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så vidt angår pesticidudbringningsmaskiner
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider
Bilag II - Vigtige skridt i vurderingen af risici ved plantebeskyttelsesmidler i EU
EU's godkendelse af aktivstoffer
Firma X indsender en ansøgning til en EU-medlemsstat om godkendelse af aktivstof Y, fordi det agter at anvende det i plantebeskyttelsesmiddel Z. Den rapporterende medlemsstat (RMS) evaluerer aktivstoffet videnskabeligt og teknisk og udarbejder en vurderingsrapport.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er ansvarlig for risikovurderingen. Den foretager en offentlig høring og udfører sammen med EU-medlemsstaterne en peer-evaluering af den rapporterende medlemsstats vurderingsrapport. EFSA sender sine konklusioner til Kommissionen.
Kommissionen er ansvarlig for risikostyringen. Baseret på EFSA's konklusioner fremsætter Kommissionen forslag om godkendelse eller afvisning af aktivstof Y, og dette forslag behandles af et forskriftsudvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne. Udvalget stemmer og afgiver udtalelse om forslaget, hvorefter Kommissionen vedtager en forordning om godkendelse eller afvisning af aktivstof Y.
Medlemsstaternes godkendelse af plantebeskyttelsesmidler
Medlemsstaterne afgør, om plantebeskyttelsesmiddel Z (og andre plantebeskyttelsesmidler), der indeholder det godkendte aktivstof Y, skal godkendes til anvendelse, idet de tager hensyn til de landbrugs- og miljømæssige forhold på deres område. En godkendelseshaver i én medlemsstat kan i en anden medlemsstat (efter lokal sagsbehandling) opnå godkendelse til at anvende plantebeskyttelsesmiddel Z under tilsvarende forhold (princippet om gensidig anerkendelse).
NB: Yderligere oplysninger om godkendelse af aktivstoffer kan findes her: https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/approval_active_substances_en. Yderligere oplysninger om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler kan findes her: https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/authorisation_of_ppp_en.
Kilde: Revisionsretten, på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
Bilag III - Generelle principper for IPM som defineret i direktivets bilag III
1) Forebyggelse og/eller udryddelse af skadegørere bør foregå eller støttes ved hjælp af flere metoder, navnlig:
- sædskifte
- anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (f.eks. falsk såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning)
- anvendelse af resistente/tolerante kultivarer og standardfrø/certificeret frø og plantemateriale, når det er relevant
- brug af afbalanceret gødskning, kalkning og vandings-/afvandingsmetoder
- forebyggelse af spredning af skadegørere ved hjælp af hygiejne (f.eks. ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr)
- beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, f.eks. gennem hensigtsmæssige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer i og uden for produktionssteder.
2) Skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings-, prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre, samt rådgivning ved professionelt kvalificerede rådgivere.
3) Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte, om og hvornår plantebeskyttelsestiltagene skal anvendes. Solide og videnskabeligt plausible grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. Der tages inden behandling hensyn til grænseværdier, der er fastlagt for skadegørere regionalt og for specifikke områder og afgrøder og særlige klimatiske forhold, når det er muligt.
4) Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikkekemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til skadedyrsbekæmpelse.
5) De anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikkemålorganismer og miljøet.
6) Den professionelle bruger bør anvende pesticider og andre former for indgreb i de mængder, der er nødvendige, dvs. ved nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger, for at sikre, at risikoniveauet i vegetationen er acceptabelt og risikoen for udvikling af resistens i skadegørerpopulationen ikke øges.
7) Hvis risikoen for resistens mod et plantebeskyttelsestiltag er kendt, og mængden af skadegørere kræver gentagen udbringning af pesticider på afgrøderne, bør tilgængelige antiresistensstrategier bringes i anvendelse for at bevare produkternes effektivitet. Dette kan omfatte anvendelse af forskellige pesticider med forskellig virkemåde.
8) Den professionelle bruger bør med udgangspunkt i registrene om anvendelse af pesticider og overvågningen af skadegørere kontrollere, at de benyttede plantebeskyttelsestiltag har virket.
Termer og forkortelser
Aktivstof: Den bestanddel i et plantebeskyttelsesmiddel, der har virkning mod skadegørere eller plantesygdomme.
Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM): Nøje gennemgang af alle til rådighed stående plantebeskyttelsesmetoder og integreret iværksættelse på dette grundlag af passende foranstaltninger, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig, og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre interventionsmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med "integreret bekæmpelse af skadegørere" lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere
Kandidater til substitution: Aktivstoffer med bestemte egenskaber, for hvilke EU-landene skal vurdere, om der er andre tilstrækkelige løsninger (kemiske eller ikkekemiske), som kan erstatte dem.
Lavrisikoplantebeskyttelsesmidler: Produkter, som indeholder aktivstoffer, der er godkendt som lavrisikostoffer, kan godkendes som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler. Et aktivstof kan godkendes som lavrisikostof, hvis det overholder de normale godkendelseskriterier og desuden overholder lavrisikokriterierne i bilag II, punkt 5, i forordning (EF) nr. 1107/2009.
Pesticider: Plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter.
Plantebeskyttelsesmidler: Produkter bestående af eller indeholdende aktivstoffer og bestemt til at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge angreb fra sådanne skadegørere, til at påvirke planters livsprocesser, til at konservere planteprodukter, til at ødelægge uønskede planter eller plantedele eller til at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.
Revisionsholdet
Revisionsrettens særberetninger fremlægger resultaterne af dens revisioner vedrørende EU's politikker og programmer eller forvaltningsmæssige spørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.
Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Samo Jereb, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Kathrine Henderson, ledende administrator Robert Markus, opgaveansvarlig Charlotta Törneling, viceopgaveansvarlig Päivi Piki og revisorerne Greta Kapustaitė, Antonella Stasia, Paulo Oliveira og Dainora Venckevičienė. Michael Pyper ydede sproglig støtte.

Fra venstre til højre:
Slutnoter
1 Geiger, F. et al, "Persistent negative effects of pesticides on biodiversity and biological control potential on European farmland", Basic and Applied Ecology, Elsevier Gmbh, 2010, s. 97-105.
2 IPBES, "The assessment report of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services on pollinators, pollination and food production Ecosystem Services on pollinators, pollination and food production", Sekretariatet for Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, Bonn, Tyskland, 2016.
3 Med "solgt" mener vi i denne beretning "markedsført", som defineret i artikel 3, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv nr. 79/117/EØF og 91/414/EØF.
4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for bæredygtig anvendelse af pesticider.
5 Direktivets artikel 14, stk. 4.
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.
7 Punkt 5 i bilag II til forordningen om plantebeskyttelsesmidler fastsætter EU-kriterierne for lavrisikostoffer.
8 De geografiske zoner er defineret i bilag I til forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
9 De 18 reviderede nationale handlingsplaner, der i juni 2019 var indsendt til Kommissionen fra: Belgien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik og Østrig.
10 Direktivets artikel 23.
11 Bulgarien og Luxembourg.
12 Kommissionens rapport (COM(2017) 587 final) kan downloades her: https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/sustainable_use_pesticides_en.
13 GD (SANTE) 2017-6291: "Overview Report: Sustainable Use of Pesticides", http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=114.
14 https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/sustainable_use_pesticides_en.
15 Artikel 55 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler fastsætter, at plantebeskyttelsesmidler skal anvendes i overensstemmelse med direktivet, navnlig de generelle principper for IPM, jf. direktivets artikel 14 og bilag III.
16 Artikel 3, stk. 1, i direktivet definerer en "professionel bruger" som enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter.
17 Direktivets artikel 14, stk. 4.
18 Udkast til vejledning om fastsættelse af IPM-principper (07.0307/2008/504015/ETU/B3).
19 Artikel 67 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
20 Artikel 14 i bekendtgørelse nr. 155 af 2012. De Europæiske Fællesskabers forordninger (om bæredygtig anvendelse af pesticider) af 2012.
21 Direktivets artikel 14, stk. 1, omtaler økologisk landbrug i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter.
22 I 2017, baseret på Eurostat-statistik: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Organic_farming_statistics.
23 For perioden 2014-2020 er der fastsat krydsoverensstemmelseskrav i artikel 93 og bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.
24 Artikel 91, 96 og 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.
25 Lovgivningsbestemt forvaltningskrav nr. 10 om plantebeskyttelsesmidler: artikel 55, første og andet punktum, i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
26 Fastlagt i artikel 11-25 i den schweiziske lov om direkte betalinger (Ordonnance sur les paiements directs versés dans l'agriculture (Ordonnance sur les paiements directs, OPD; RS 910.13) du 23 octobre 2013).
27 Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om krydsoverensstemmelse i forordning (EU) nr. 1306/2013.
28 Artikel 11 og bilag III i forslaget til en forordning om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (COM(2018) 392).
29 Direktivets artikel 3, stk. 6.
30 Det generelle IPM-princip nr. 4 (jf. bilag III).
31 Direktivets artikel 14, stk. 1.
32 Direktivets artikel 3, stk. 8.
33 F.eks. fastsætter artikel 77 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler, at Kommissionen kan vedtage vejledninger om indholdet af ansøgningen om mikroorganismer, feromoner og biologiske produkter.
34 Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende aktivstoffer og Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler.
35 Lavrisikobegrebet blev indført med forordningen om plantebeskyttelsesmidler, og den første godkendelse af et aktivstof som lavrisikostof fandt sted i 2015.
36 EU's pesticiddatabase, downloadet 9. september 2019.
37 Meddelelse fra Kommissionen vedrørende en liste over potentielle lavrisikoaktivstoffer, som må indgå i plantebeskyttelsesmidler (2018/C 265/02).
38 AIR IV-fornyelsesprogrammet.
39 Artikel 47 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
40 Situationsrapport om gennemførelsesplanen for at øge tilgængeligheden af plantebeskyttelsesmidler med lav risiko og fremskynde gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere i medlemsstaterne, marts 2019.
41 Kommissionsmeddelelse af 10.10.2017 med vejledning om overvågning af og kontrol med virkningerne af pesticidanvendelse for menneskers sundhed og miljøet i medfør af artikel 7, stk. 3, i direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.
42 Artikel 67, stk. 2, i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
43 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.
44 For 29 af disse stoffers vedkommende skal medlemsstaterne desuden overholde de miljøkvalitetskrav, som er fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken. De syv øvrige stoffer er angivet i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/840 af 5. juni 2018 om oprettelse af en observationsliste over stoffer med henblik på EU-dækkende overvågning inden for vandpolitikken (observationslisten).
45 Rådets direktiv 86/278/EØF om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (artikel 5 og 9 samt bilag IA og IIB) foreskriver overvågning af tungmetaller, herunder kobber. Adskillige aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler indeholder kobber.
46 LUCAS 2018; jordanalyseresultaterne forventes at foreligge i 2021.
47 Artikel 3 i forordning (EF) nr. 1185/2009.
48 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker.
49 Ifølge artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1185/2009 skal Kommissionen aggregere data i prædefinerede grupper og kategorier forud for offentliggørelsen.
50 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1185/2009 (COM(2017) 109).
51 Bilag II til forordning (EF) nr. 1185/2009.
52 Forskningsdokument fra Eurostat (2019): "Statistics on agricultural use of pesticides in the European Union" (ESTAT E1/AES/2019/RP/1).
53 Kommissionens direktiv (EU) 2019/782 af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer
54 https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/sustainable_use_pesticides/harmonised-risk-indicators/trends-hri-eu_en.
55 Artikel 50 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
56 I henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2009/128/EF træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug, idet de, når det er muligt, prioriterer ikke-kemiske metoder, og der henvises til integreret bekæmpelse af skadegørere og økologisk landbrug i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, som blev erstattet af den nye forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018.
57 Oversigtsrapport om bæredygtig brug af pesticider (DG(SANTE) 2017-6792), http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=114.
58 http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/index.cfm.
59 COM(2017) 109 final: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider.
60 COM(2017) 109 final: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider.
Tidslinje
Begivenhed | Dato |
---|---|
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt | 23.1.2019 |
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) | 11.10.2019 |
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure | 4.12.2019 |
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog | 21.1.2020 |
Kontakt
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020
ISBN 978-92-847-4170-0 | ISSN 1977-5636 | doi:10.2865/7162 | QJ-AB-19-026-DA-N | |
HTML | ISBN 978-92-847-4192-2 | ISSN 1977-5636 | doi:10.2865/256067 | QJ-AB-19-026-DA-Q |
MEDDELELSE OM OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2020.
Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse
Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.
Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i brugen.
Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten. Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.
EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at kontrollere deres politik for beskyttelse af privatlivets fred.
Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo
Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
- på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
- på følgende nummer: +32 22999696 eller
- pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.