Education and Training Monitor 2024

1. Læring med henblik på bæredygtighed

Der er ingen læseplan for læring med henblik på bæredygtighed i Danmark, hvilket giver skolerne en høj grad af autonomi. Det danske uddannelsessystem er kendetegnet ved en forholdsvis høj grad af decentralisering. En bindende læseplan (Fælles Mål) regulerer hvert fag på et overordnet niveau med vejledende materialer, rammer og mulige tilgange. Lærerne har autonomi og frihed til at opfylde disse centralt formulerede krav, og de vælger selv deres egne undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder. Der er bindende læringsmål på et overordnet niveau, men læring med henblik på bæredygtighed er ikke udtrykkeligt integreret i disse fag. "Bæredygtighed" eller "bæredygtig udvikling" nævnes et par gange i de danske fælles mål for nogle fag på grundskoleniveau. Loven om almengymnasiale uddannelser er blevet revideret, så den siden august 2023 har omfattet emnerne miljø og klima.

Det danske UNESCO ASP-netværk (Associated Schools Project) består af 37 skoler (folkeskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser), der har til formål at forberede danske unge på globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Skolerne kan også benytte onlineplatforme såsom emu.dk – Danmarks læringsportal – eller deltage i konferencer (UBU.NU) for at støtte deres aktiviteter.

Danske elever ligger i top i EU, når det gælder viden om bæredygtighed. I undersøgelsen International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) fra 2022 havde danske elever den næsthøjeste gennemsnitlige score for samfundskendskab blandt de 17 undersøgte EU-lande (Schulz et al., 2023). Men kun 38,7 % (sammenlignet med EU: 48 %) af de adspurgte danske skoler oplyste, at de gav alle eller næsten alle deres 8.-klasseselever mulighed for at deltage i aktiviteter vedrørende miljømæssig bæredygtighed. Kun to tredjedele af de danske elever finder det vigtigt at ændre deres personlige livsstil sammenlignet med – i gennemsnit – fire femtedele af eleverne i EU¹. En betydelig del af de danske elever deltager aktivt i skolen ved at udarbejde skoleplaner, regler og bestemmelser, planlægge klasseaktiviteter og selvevaluere skolen².

Selv om læring med henblik på bæredygtighed er integreret i kompetencerammen for lærere, er deltagelsen i relaterede aktiviteter inden for løbende faglig udvikling lav. Bæredygtighedsrelaterede kompetencer er integreret i kompetencerammen for lærere i Danmark, som sætter standarden for lærergrunduddannelser, der kvalificerer til undervisning i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. I henhold til den seneste danske lovgivning skal læreruddannelserne give kommende lærere et perspektiv på bæredygtighed, ligesom der fastsættes specifikke læringsmål for visse kernefag (UFM, 2023). "bæredygtighed i pædagogisk praksis" og "miljø og innovation" er to akademiske kvalifikationer, som lærere har adgang til med henblik på deres faglige udvikling. (Europa-Kommissionen, 2024). Danmark er også blandt de få lande, der tilbyder lærere og skoleledere aktiviteter med henblik på løbende faglig udvikling inden for bæredygtighedsledelse (Europa-Kommissionen, 2024). Imidlertid oplyser kun 37,7 % af de danske lærere, at de har deltaget i kurser om miljø eller miljømæssig bæredygtighed som led i deres uddannelse eller efteruddannelse. Dette er blandt de laveste niveauer i EU og et godt stykke under gennemsnittet på 53 % for de 17 vurderede EU-lande. Da kun 8,8 % af de danske lærere oplyser, at de har deltaget i uddannelse om bæredygtighed på arbejdspladsen, men 34,5 % af lærerne har lært det som led i lærergrunduddannelsen, adskiller situationen i Danmark sig stærkt fra EU-niveauet, hvor flere lærere oplyser, at bæredygtighed i højere grad er en del af deres uddannelse på arbejdspladsen (37,2 %) end af deres grunduddannelse (31,4 %). Andelen af danske lærere, der føler sig godt eller meget godt forberedte til at undervise i læring med henblik på bæredygtighed, er også lavere (77 %) end gennemsnittet for de 17 EU-lande (86 %) (Schulz, 2022).

Erhvervsuddannelse spiller en afgørende rolle i at sikre en grønnere og mere bæredygtig fremtid for Danmark, hvilket forskellige initiativer også viser. I 2024 etablerede regeringen et Videncenter for Jord- og Landbrug³ for at bidrage med den nyeste viden og de nyeste færdigheder inden for bæredygtighed og den grønne omstilling til landbrugsuddannelse. Fra 2024 vil driften blive støttet med 4,4 mio. DKK (590 000 EUR), og der vil blive brugt 7,5 mio. DKK (1 mio. EUR) på udstyr i 2024 samt 3 mio. DKK (400 000 EUR) på udstyr i 2025. Derudover har regeringen afsat betydelige midler til moderne udstyr og grønne lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne.

Uddannelsespartnerskaber fremmer uddannelse for bæredygtig udvikling. Den tidligere børne- og undervisningsminister etablerede otte partnerskaber for at udvikle en Handleplan for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2022), udviklet af 24 interesseorganisationer⁴ til at kortlægge eksisterende og nødvendige tiltag for at integrere læring med henblik på bæredygtighed i otte respektive uddannelsesområder (UVM, 2024a).

2. Førskoleundervisning og børnepasning

Der er en høj deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. I 2022 var andelen af børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolegang inden for førskoleundervisning og børnepasning 97,1 %, hvilket er over målet på EU-plan (96 %) og 4 procentpoint over EU-gennemsnittet på 93 %. Deltagelsen har været stabil i forhold til 2021. Andelen af børn under tre år i formel børnepasning var i 2023 den højeste i EU (69,8 %)⁵, hvilket er langt over det nationale Barcelonamål på 67,5 %. Desuden bliver de fleste børn (65,7 % mod 26,8 % på EU-plan) passet i formel børnepasning i 25 timer eller mere.

Reformer, der skal mindske forskellene i kvaliteten af tjenesteydelserne, fortsætter. God kvalitet er en forudsætning for, at førskoleundervisning og børnepasning kan være til gavn for alle børn. Der er dog fortsat betydelige kvalitetsforskelle mellem førskoleundervisning og børnepasning (Europa-Kommissionen 2023). I 2024 trådte en lov om minimumsstandarder for forholdet mellem børn og personale i kraft. For at dække de øgede personaleomkostninger vil kommunerne fra 2024 modtage en årlig kompensation på 1,76 mia. DKK (234,7 mio. EUR). Desuden er der afsat 110 mio. DKK (14,7 mio. EUR) til 2023 og ca. 210 mio. DKK (28,0 mio. EUR) årligt i perioden 2024-2030 med henblik på at øge uddannelsesniveauet for personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning. Samtidig foreslår regeringen at reducere de administrative krav vedrørende i) skriftlige pædagogiske læseplaner i hver førskoleundervisnings- og børnepasningsfacilitet, ii) den halvårlige revision af faciliteterne og iii) kommunens obligatoriske overvågning samt at indføre forenklinger af rapporteringen om personalebehov (UVM, 2024b).

Danmark fortsætter sine reformer for at forbedre børns trivsel. Op til 79 % af det adspurgte personale inden for førskoleundervisning og børnepasning siger, at de havde bemærket et øget behov for at støtte sårbare børn i det foregående år (EVA, 2022, EVA, 2024). Reaktionen var at styrke den pædagogisk-psykologiske rådgivning og samarbejdet mellem rådgivningstjenester og personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning. Der vil blive investeret 50 mio. DKK (6,7 mio. EUR) i 2024 og 80 mio. DKK (10,7 mio. EUR) årligt mellem 2025 og 2027 for at støtte undervisningspersonalet i forebyggende arbejde både inden for førskoleundervisning og børnepasning og i folkeskolerne (UVM, 2024c/2024d). For at øge trivslen inden for førskoleundervisning og børnepasning blev et flertal i Folketinget enige om at begrænse brugen af digitale enheder inden for førskoleundervisning og børnepasning fra juli 2024. Uden helt at forbyde deres anvendelse er brugen begrænset for børn under to år til meget ekstraordinære begrundede tilfælde (handicap eller kognitive udfordringer). 3-5-årige må bruge disse enheder, hvis der er en pædagogisk grund til det (UVM, 2024e).

3. Skoleuddannelse

I modsætning til tendenserne i EU er skolefrafaldet steget i det seneste årti. Med 10,4 % i 2023 steg andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, med 0,4 procentpoint i forhold til det foregående år og med 2,9 procentpoint siden 2016, hvor det laveste niveau blev registreret (7,5 %). Dette er over EU-gennemsnittet på 9,5 % og EU-målet på under 9 %. Andelen er højere for mænd (11,8 %) end for kvinder (9 %) med en mindre kønsskævhed end EU-gennemsnittet⁶. Skolefrafald er hyppigere blandt unge født i udlandet (13,3 % i 2023). Deres andel steg også kraftigere (+4,8 procentpoint fra 8,5 % i 2013) end for den indfødte befolkning, hvilket øgede forskellen fra 0,5 procentpoint til 3,1 procentpoint inden for et årti⁷. Skolefrafaldet steg også meget kraftigere i landdistrikterne (med 4,7 procentpoint til 15,0 %) end i byer og forstæder (+2,3 procentpoint til 11,9 %)⁸. I Danmark bliver der indført en juniormesterlære, der har til formål at geninddrage elever, der er i risiko for at forlade skolen for tidligt. Programmet har et skema, hvor der veksles mellem tre dage i skole og to dage i en virksomhed. Formålet er at udvikle elevernes fremtidige faglige muligheder ved at give dem praktisk erhvervserfaring og den undervisning, de har brug for til at komme igennem de sidste år af folkeskolen (UVM, 2024f).

Andelen af personer med dårlige resultater i grundlæggende færdigheder i Danmark er, om end den er steget en smule, fortsat blandt de laveste i EU. Ikke desto mindre viser OECD's program for international elevevaluering (PISA) fra 2022, at en ud af fem unge danskere manglede et minimumsniveau af færdigheder i matematik (20,4 %), læsning (19,0 %) og naturfag (19,9 %), hvilket er et godt stykke over EU-målet på 15 %. Disse værdier er steget siden 2012 med henholdsvis +3,8/+4,3/+2,8 procentpoint. Danmark vil investere 500 mio. DKK (67 mio. EUR) årligt i at forbedre undervisningen i dansk og matematik (UVM, 2024g) målrettet de 10 % af landets elever, der har mest brug for det.

Andelen af elever, der klarer sig bedst, lå fortsat omkring EU-gennemsnittet. 7,7 % af danske elever når de højeste niveauer i PISA inden for matematik og 6,3 % og 7,0 % inden for læsning og naturfag – hvilket er omkring EU-gennemsnittet på alle tre områder. Fra 2024/2025 skal elever med potentiale i 1. klasse screenes for at se, om de er højt begavede. Både folkeskoler og gymnasiale uddannelser er forpligtet til at hjælpe alle elever med at udnytte deres fulde potentiale (BUVM, 2024h).

Figur 1: Dårlige resultater efter område, PISA 2012, 2018 og 2022 (%)

Dårlige resultater er markant mere udbredt blandt elever med migrantbaggrund. I 2022 nåede ca. en tredjedel (34,1 %) af de dårligt stillede elever ikke op på et minimumsniveau for færdigheder i matematik, hvilket er betydeligt under EU-gennemsnittet (48 %) og kun en stigning på 2,7 procentpoint i forhold til 2012 (31,4 %). Næsten halvdelen (46,0 %) af de elever, der er født i udlandet, klarer sig imidlertid dårligt i matematik. Den forskel i resultaterne, der er forbundet med migrantbaggrund, er også fortsat betydelig (21 PISA-scorepoint) efter at have taget højde for socioøkonomisk baggrund. Med 24,8 procentpoint er forskellen i resultater mellem elever med eller uden migrantbaggrund den fjerdehøjeste i EU⁹. Desuden er der kun en lille forskel mellem elever født i udlandet og elever født i Danmark, men hvis forældre er født i udlandet (kun 6,2 procentpoint)¹⁰. PISA-resultaterne for 2022 afslører de vanskeligheder, som det danske uddannelsessystem har med at imødekomme behovene hos elever med migrantbaggrund.

En stigende mangel på kvalificerede lærere er en central udfordring, der kan påvirke undervisningskvaliteten. Danmark er i gang med et kvalitetsprogram inden for undervisning i folkeskolen (UVM, 2024). "Ny aftale om folkeskolen" består af 33 nye initiativer organiseret i ti vigtige indsatsområder, og den er rettet mod 642 000 elever. Under dette initiativ investeres der i skolelokaler, skolebøger, omformning af læseplaner, forøgelse af undervisningstiden og målrettet støtte til elever, der klarer sig dårligt. Målet er at øge den lokale styring og give de enkelte skoler mere frihed, og det støttes med 740 mio. DKK (98,7 mio. EUR) om året, og et engangsbeløb på 560 mio. DKK (74,7 mio. EUR) til skolebøger samt yderligere 2,6 mia. DKK (347,7 mio. EUR) til forbedring af skolefaciliteterne (UVM, 2024j). Det er fortsat en stor udfordring at uddanne tilstrækkeligt mange lærere og forbedre deres løbende faglige udvikling og arbejdsvilkår. I 2022 droppede 15 % af lærerpraktikanterne ud i det første uddannelsesår, sammenlignet med 10 % i 2016. Efter fire år er mere end en tredjedel droppet ud (UFM).

Elevernes trivsel er høj og er fortsat en central politisk prioritet. Danmark har en etableret politik for at forbedre og overvåge trivsel blandt elever. Eleverne udviser en veludviklet følelse af at høre til i skolen¹¹. Næsten to tredjedele af dem siger, at de finder det nemt at få venner der¹², og mobning forekommer sjældent¹³. Interessant nok rapporterer gunstigt stillede elever en 4,6 procentpoint højere trivsel end dårligt stillede elever, men mobning forekommer oftere i gunstigt stillede skoler (+5,6 procentpoint)¹⁴. Venskaber og følelsen af at høre til har en indvirkning på uddannelsesresultaterne, navnlig efter at der er taget højde for en skoles socioøkonomiske profil¹⁵. Effekten af mobning på uddannelsesresultaterne er dog fortsat begrænset¹⁶. Regeringen styrker den forebyggende skolerådgivningskapacitet i de ti kommuner med de største socioøkonomiske behov med et budget på 50 mio. DKK i 2024 og 80 mio. DKK årligt i 2025-2027 (UVM, 2024d).

Danmark investerer fortsat i at forbedre de digitale færdigheder. I 2023 havde 81,36 %¹⁷ af de 16-19-årige som minimum grundlæggende digitale færdigheder, ca. 1 procentpoint over 2021-niveauet og 14,9 procentpoint over EU-gennemsnittet. Og en ny ambitiøs digital strategi omfatter investeringer på 205 mio. DKK (27,3 mio. EUR) i tre uddannelsesområder: 1) støtte til det nye fag "Teknologiforståelse" i danske skoler, 2) uddannelse af lærere i "Teknologiforståelse" og 3) styrkelse af digitale kompetencer inden for videregående uddannelse (Regeringen 2024).

Danmark har en veletableret decentraliseret ramme for inklusion og har iværksat yderligere foranstaltninger for at styrke skoler og lærere i denne henseende. Næsten en ud af fem 16-29-årige (19 %) havde et handicap i 2022. Denne andel er fordoblet i det seneste årti med en særlig kraftig stigning i mentale handicap (VIVE 2023a). Alle børn og unge i dagtilbud og kommunal folkeskole har ret til ekstra støtte gennem kommunerne efter en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) (Retsinformation, 2023b). Det foretrækkes fuldt ud at Inkludere elever i almindelige klasser, men andelen af opdelt specialundervisning er steget med 1,3 procentpoint i løbet af det seneste årti og nåede op på 6,9 % i 2023/2024.

Inklusion er en integreret del af dansk læreruddannelse. Den nye danske læreruddannelse indeholder et kernemodul, der dækker pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik. I dette modul fokuseres der både på almen undervisning og specialundervisning. Derudover kan eleverne vælge specialpædagogik (35 ECTS) som hovedfag. Med disse kurser understreges lærerens rolle i at opretholde inkluderende fællesskaber og fremme muligheder for deltagelse for alle børn (Retsinformation, 2023b).

4. Erhvervsuddannelse

Danmark øger fortsat erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet. I overensstemmelse med målene i den nationale gennemførelsesplan¹⁸ tildeles betydelige midler til erhvervsuddannelse¹⁹. Danmark sigter mod at øge antallet af ansøgere til erhvervsuddannelser og øge den indledende gennemførelsesprocent for erhvervsuddannelser.

Det forhold, at kun få unge danskere vælger en erhvervsuddannelse, navnlig erhvervsrettet grunduddannelse, bidrager til den vedvarende mangel på arbejdskraft. Denne mangel toppede i 2022 og ses tydeligt i sundhedssektoren. Selv om forskellige regeringer har fokuseret på at øge antallet af elever på erhvervsuddannelserne, er optagelsen på de erhvervsrettede grunduddannelser fortsat lav. I 2022 var andelen af elever på erhvervsuddannelser på mellemniveau²⁰ med 40,2 % under EU-gennemsnittet på 54,2 % og det nationale mål for færdiggørelse af erhvervsrettet grunduddannelse senest i 2025 (67 %)²¹. Syv ud af ti dimittender fra erhvervsuddannelser har deltaget i arbejdsbaseret læring (70,6 % i 2023, hvilket er over EU-gennemsnittet på 64,5 %)²². Den danske regering har afsat ca. 311 mio. DKK (42 mio. EUR) til erhvervsuddannelser i 2024, et beløb, der stiger til 911 mio. DKK (123 mio. EUR) i 2030. Midlerne skal blandt andet bruges til at sikre den grønne omstilling af samfundet.

Danmark har øget indsatsen for at støtte voksne og unge lærende med ordblindhed. 19 forskellige projekter (UVM, 2023b) med fokus på ordblindhed og svage læsefærdigheder blev støttet gennem projekttilskud i begyndelsen af 2023²³. Med finansieringen blev der specifikt fokuseret på at inddrage elever med ordblindhed i workshopbaseret undervisning i den forberedende grunduddannelse (FGU). Flere projekter inden for erhvervsrettet grunduddannelse og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse har modtaget støtte gennem denne ordning. I oktober 2023 blev den danske regering og et flertal i Folketinget enige om at øge støtten til voksne og unge lærende med ordblindhed. I 2023 blev der afsat et beløb på 360 mio. DKK (48,2 mio. EUR) til erhvervsrettet efter- og videreuddannelse inden for rammerne af den danske trepartsaftale om langsigtede investeringer i erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. Regeringen og et flertal i Folketinget inkluderede en langsigtet finansiel støtte til forberedende grunduddannelse (FGU, grundlæggende erhvervsuddannelse) samt voksen- og efteruddannelse fra 2023 og fremefter²⁴.

5. Videregående uddannelser

Danmarks gennemførelsesprocent for videregående uddannelser er steget betydeligt i det seneste årti og ligger nu et godt stykke over målet på EU-plan. Siden 2012 er den steget med 8,8 procentpoint til 49,0 % i 2022 uden ændringer i 2023²⁵. I 2023 havde 57,9 % af kvinderne i alderen 25-34 år en videregående uddannelse sammenlignet med kun 40,4 % af mændene (25-34 år), hvilket er ensbetydende med en stor kønsskævhed på 17,5 procentpoint (6,3 procentpoint større end EU-gennemsnittet)²⁶. Andelen af indenlandsk fødte unge med en uddannelse faldt en smule (– 0,5 procentpoint) til 48,6 %, mens den steg moderat (+1,2 procentpoint) for unge født uden for EU til 43,7 % og mere markant (+5,1 procentpoint) for unge fra andre EU-lande til 65,0 %.²⁷ - fra 2022 til 2023. Fra 2025 og fremefter vil universitetsreformen sikre bedre styret adgang til videregående uddannelser. Færre studerende på bachelorniveau bør motivere flere studerende til at starte på en erhvervsuddannelse. Det antal studerende, der optages, er knyttet til arbejdsløshed blandt dimittender fra specifikke uddannelser og efterspørgslen på arbejdsmarkedet (UFM 2024a).

Regeringen sigter mod at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen og kvaliteten af de videregående uddannelser ved bl.a. at revidere uddannelsernes struktur. Regeringen opfordrer i sin aftale fra juni 2023 til, at varigheden af visse kandidatuddannelser afkortes fra to år til et år og tre måneder som led i reformen "Forberedt på fremtiden 1". Reformen kombinerer omorganisering af uddannelser med kvalitetsforbedringer. Detaljerne vil blive fastlagt på universitetsniveau. Kortere uddannelser har større fokus på arbejdsmarkedets behov, mens længere uddannelser orienterer de studerende mod forskning. Uddannelser med en fleksibel varighed bør give de studerende mulighed for at arbejde på fuld tid, mens de studerer (Regeringen, 2023).

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er høj og endnu højere for unge med en erhvervsuddannelse. I 2023 var beskæftigelsesfrekvensen for 20-34-årige med en ISCED 3-4-erhvervsuddannelse 90,6 %. For personer med en videregående uddannelse (ISCED 5-8) var den 88,3 %. Disse tal ligger henholdsvis 9,4 procentpoint og 0,6 procentpoint over EU-gennemsnittet. Danmark er det eneste EU-land, hvor dimittender fra erhvervsuddannelser har en beskæftigelsesfordel (+2,3 procentpoint) i forhold til dimittender fra videregående uddannelser (ISCED 5-8).

Danmark tiltrækker mange udenlandske dimittender, mens en mindre andel af danskerne studerer i udlandet. Kun 6,2 % af de danske dimittender havde studeret i udlandet, hvilket er halvdelen af EU-gennemsnittet på 11,0 % i 2022 og 16,8 procentpoint under EU-målet (23 %). Kun 1,6 % af dimittenderne fra 2022 fik deres uddannelse i udlandet (EU-gennemsnit 4,3 %), og 4,6 % af dem (EU 6,7 %) tog til udlandet i en kort periode under deres studier. I 2022 kom 13,4 % (8,7 % i EU) af det samlede antal dimittender fra udlandet, og af disse kom 50,1 % fra et andet EU-land. Med hensyn til studier i EU er Danmark den største (90,9 %) nettomodtager af dimittender fra andre EU-lande set i forhold til antallet af studerende, de sender til udlandet for at tage en uddannelse i et andet EU-land (figur 2)²⁸.

Figur 2: Balance i uddannelsesmobilitet (uddannelsesmobilitet inden for og uden for EU; nettoafsender- og nettomodtagerlande), 2022

6. Voksenuddannelse

Voksenuddannelse er en prioritet i Danmark, og der er en lang tradition for deltagelse på tværs af hele befolkningen. Både ifølge den målrettede forskning og reformkommissionen²⁹ er der udfordringer for voksenuddannelsen i Danmark. Reformkommissionen er en højtstående gruppe af forskere og eksperter, der blev nedsat af regeringen i 2020, og som afsluttede sit arbejde i begyndelsen af 2023. Nogle af disse udfordringer blev behandlet i trepartsaftalen mellem regeringen, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger fra september 2023 (indarbejdet i lovgivningen pr. 1. januar 2024)³⁰. Blandt de foranstaltninger, der fremmes af aftalen, er den mest innovative formentlig oprettelsen af en alliance med virksomheder, som har til formål at engagere arbejdstagere med et lavt niveau af grundlæggende færdigheder i voksenuddannelsesaktiviteter. Finansielle incitamenter til uddannelsesinstitutioner, der tilbyder voksenuddannelse, har også bidraget til at skabe opsøgende tjenester til virksomheder og hjælpe dem med at analysere og reagere på færdighedsbehov.

Deltagelsen i voksenuddannelse er faldende. Ifølge den seneste voksenuddannelsesundersøgelse (AES, 2022) lå den på 47,1 %, hvilket er et fald fra 50,4 % i 2016. Den største udfordring er fortsat personer med få eller ingen kvalifikationer. Dette var et centralt spørgsmål, der allerede blev behandlet i trepartsaftalen fra 2017 og efterfølgende politiske initiativer. Prognoser for færdigheder forudser betydelige flaskehalse på arbejdsmarkedet på grund af mangel på faglærte og specialuddannede arbejdstagere, navnlig for at støtte den grønne omstilling og befolkningens fortsatte velfærd³¹.

Danmarks nationale genopretnings- og resiliensplan omfatter færdighedsrelaterede reformer og investeringer til en værdi af ca. 334 mio. EUR. I tillægget til REPowerEU-kapitlet blev der navnlig medtaget en foranstaltning for voksenuddannelse med henblik på den grønne omstilling, hvor der blev øremærket 279 mio. EUR frem til 2026 til grøn uddannelse og opkvalificering. Erhvervsuddannelsesudbydere kan ansøge om midler til at støtte indkøb af nyt udstyr, produktion af undervisningsmateriale og udvikling af undervisningsfærdigheder, der styrker deres evne til at levere relevante og ajourførte færdigheder til den grønne omstilling.