Education and Training Monitor 2022

1. Nøgleindikatorer

Figur 1: Oversigt over nøgleindikatorer

Kilder: Eurostat (UOE, LFS, COFOG); OECD (PISA). Yderligere oplysninger findes i bilag I og i overvågningsværktøjskassen. Noter: EU-gennemsnittet for PISA-læseresultaterne i 2018 omfatter ikke ES. Den anvendte indikator (ECE) henviser til førskoleundervisning og børnepasningsprogrammer, som i den internationale standardklassifikation for skolevæsenet (ISCED) betragtes som "uddannelse" og derfor udgør det første uddannelsesniveau i uddannelsessystemerne – ISCED-niveau 0. Indikatoren for lige uddannelsesmuligheder viser forskellen i andelen af underpræstation inden for læsning, matematik og naturvidenskab (kombineret) blandt 15-årige mellem de laveste og højeste kvartiler af socioøkonomisk status. b = brud i tidsserier, u = lav pålidelighed, : = ikke tilgængelig, 09 = 2009, 13 = 2013, 18 = 2018, 20 = 2020.

Figur 2: Placering i forhold til dem, der klarer sig bedst og dårligst

2. Fokus på lærere og undervisere

Den stigende mangel på kvalificerede lærere i Danmark risikerer at undergrave uddannelsens kvalitet. Uddannelsesresultaterne afhænger i høj grad af, at der er en veluddannet og motiveret lærerarbejdsstyrke til rådighed. Dansk forskning har vist en positiv sammenhæng mellem lærernes viden og læringsresultater (VIVE, 2019). Danmark mangler dog kvalificeret personale inden for førskoleundervisning og i folkeskolen. Forventningen er, at der vil være behov for yderligere 13 100 skolelærere inden 2030. (Danske Professionshøjskoler, 2021). Omkring en tredjedel af de nuværende pædagoger inden for førskoleundervisning og børnepasning mangler undervisningskvalifikationer (EVA 2020), og kun 10 % af pædagogmedhjælperne inden for førskoleundervisning og børnepasning er uddannede (EVA 2020). Situationen er ligeledes bekymrende i den danske folkeskole, hvor 16 % af de ansatte ikke er læreruddannede (EVA, 2021)¹.

Læreruddannelsesinstitutioner tiltrækker ikke tilstrækkeligt mange ansøgere, og de uddannede lærere forlader i stigende grad lærerfaget. Uddannelsesprogrammer for kvalificeret personale inden for førskoleundervisning og børnepasning har færre ansøgere end andre erhverv. Lønudsigterne spiller en vigtig rolle (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), 2022a). Siden 2013 er andelen af nyansatte lærere på primær- og sekundærtrinnet, der forlader erhvervet, steget støt, hvilket har resulteret i, at der var 5 500 færre færdiguddannede i folkeskolen i 2020 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021b). I 2020 arbejdede ca. 28 390 uddannede lærere uden for folkeskolen. Næsten 40 % arbejdede i den offentlige forvaltning og lidt over en tredjedel i private grundskoler. Ifølge en nylig undersøgelse² kan der være mulighed for at tiltrække flere studerende, idet ca. 10 % af de unge i første omgang overvejer at læse til lærer og vælge undervisning som karrierevej. Mange skifter imidlertid mening, da erhvervet og arbejdsvilkårene ikke har et tilstrækkeligt attraktivt image (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022a). Ifølge Eurydice er danske lærere — i gennemsnit — mere stressede end andre lærere i EU (53,5 %, hvilket er 6,7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet)³. En ud af tre danske lærere mener, at lærerjobbet har en negativ indvirkning på den mentale og fysiske sundhed (Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, 2021). 

Regeringen støtter andre adgangsveje og professionalisering af undervisningspersonale inden for førskoleundervisning og børnepasning. Et nyt 2,5-årigt program, "sporskiftemodellen", tilbyder pædagoguddannelse af ansøgere, der har en videregående uddannelse. Programmet er udformet med henblik på at gøre det lettere at skifte karriere. Det er ét år kortere end den almindelige uddannelse, og de studerende kan også arbejde inden for førskoleundervisning og børnepasning under uddannelsen (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022). Der er aftalt minimumskvalitetsstandarder for førskoleundervisning og børnepasning (med virkning fra januar 2024) kombineret med statslig støtte til løbende uddannelse af både pædagogmedhjælpere og pædagoger. For at få adgang til finansiering skal kommunerne fremlægge en plan for forbedringer. Da finansieringen ikke vil være tilstrækkelig til at dække alle kommuner, vil de, der har den laveste uddannelsesdækning, blive prioriteret (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a). Danmark investerer 27 mio. EUR (200 mio. DKK) i et nyt forskningsprogram om pædagogiske spørgsmål inden for førskoleundervisning og børnepasning (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022b).

Danmark har endnu ikke nået folkeskolereformens mål om at sikre en høj andel af kvalificerede lærere inden for alle fag. Formålet med folkeskolereformen fra 2014 var at forbedre uddannelsens kvalitet ved at sikre, at eleverne i 95 % af timerne i 2020 ville blive undervist af lærere med kvalifikationer inden for det fag, de underviser i. Datoen er nu blevet udskudt til 2025, og evalueringen af reformen viste, at de vigtigste mål ikke blev nået. Regeringen besluttede i maj 2022 at afsætte 8,8 mio. EUR (65 mio. DKK) i 2022/23 for at give eleverne flere undervisningstimer samt mere vejledning og feedback. I september 2022 blev der indgået en bred aftale i Folketinget om et nyt læreruddannelsesprogram, hvor der afsættes 16,8 mio. EUR (125 mio. DKK) i 2023 og 26,9 mio. EUR (200 mio. DKK) hvert år derefter. 

Løbende faglig udvikling kan bidrage til at sikre undervisning af høj kvalitet. Der er ingen retlig forpligtelse for ansatte og lærere inden for førskoleundervisning og børnepasning i Danmark til at deltage i løbende faglig udvikling (Europa-Kommissionen, 2021). Kommunerne er imidlertid ansvarlige for skolerne og skal udarbejde uddannelsesplaner for hver skole. Skolelederne skal drøfte uddannelsesmulighederne med hver enkelt lærer (Europa-Kommissionen/EURYDICE/2021). En nylig undersøgelse har vist, at personale inden for førskoleundervisning og børnepasning især vil drage fordel af løbende faglig udvikling (DEA 2022a). Deltagelsen i løbende faglig udvikling falder dog fortsat (DEA, 2022b) af forskellige årsager⁴. Lærernes behov for opkvalificering konkurrerer f.eks. med deres behov for at uddanne sig i digitale færdigheder eller færdigheder inden for miljømæssig bæredygtighed. Med Danmarks nye digitale strategi investeres der 27 mio. EUR (200 mio. DKK) i udvikling af læreres digitale færdigheder, selv om effektiviteten af de seneste kurser endnu ikke er blevet evalueret.

3. Førskoleundervisning og børnepasning

Danmark har en meget høj deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, navnlig for børn under 3 år. Andelen af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder inden for førskoleundervisning og børnepasning var 97,6 % i 2020, hvilket er over målet på 96 % på EU-plan og 3,7 procentpoint over EU-gennemsnittet. Andelen af børn under 3 år inden for førskoleundervisning og børnepasning har konstant ligget over 60 % i de seneste fem år og 67,7 % i 2020, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på ca. 35 % på længere sigt. I Danmark deltager stort set alle børn desuden i førskoleundervisning og børnepasning i 30 timer eller mere, og kun 2,1 % deltager i førskoleundervisning og børnepasning i mindre grad. Danmark har derfor langt oversteget Barcelonamålet på 33 %.

Regeringen træffer foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning. Ifølge en undersøgelse, der omfatter 80 kommuner, er andelen af sårbare børn inden for førskoleundervisning stigende (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022b). Regeringen har lagt større vægt på at reformere førskoleundervisning og børnepasning for at forbedre kvaliteten deraf og bekæmpe uensartet levering af tjenesteydelser siden 2021 (se Europa-Kommissionen, 2021). Kvaliteten af tjenesteydelserne er en forudsætning for, at førskoleundervisning og børnepasning kan have en forebyggende virkning, navnlig for børn fra dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde. Kvalitet spiller også en vigtig rolle i aftalen fra 2022 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om finansiering af kommunerne (Altinget, 2022a). Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) er på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet i færd med at gennemføre en kvalitetsundersøgelse, som bør give yderligere data, som kan indgå i aftalen i 2023 (VIVE, 2021). En evaluering i foråret 2022 bekræftede, at den ajourførte og moderniserede læseplan for førskoleundervisning og børnepasning hilses velkommen og anvendes i vid udstrækning (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022c). 

Danmark fokuserer på at inkludere grøn uddannelse i førskoleundervisning. I 2018 indførte den nye styrkede pædagogiske læseplan for førskoleundervisning og børnepasning formelt for første gang miljømæssig bæredygtighed som et centralt begreb knyttet til det traditionelle fokus på natur. Undervisning i bæredygtighed for små børn har fokuseret på børns demokratiske deltagelse, på at give børn mulighed for at opleve naturen og på at udvikle deres viden om miljøet. 

Covid-19 havde en vis negativ indvirkning på førskoleundervisning og børnepasning. I september 2021 blev restriktionerne for førskoleundervisning og børnepasning ophævet. Da pandemien var på sit højeste i vinteren 2021/2022 var der ikke desto mindre et højt niveau af fravær blandt personalet på grund af sygdom, hvilket havde en delvis negativ indvirkning på servicekvaliteten. Regeringen opfordrede kommunerne til at tilpasse reglerne (Altinget, 2022c) til de lokale forhold, herunder tillade midlertidig lukning af faciliteter i en nødsituation (Fagblade FOA, 2022).

4. Skoleuddannelse

Andelen af elever, der forlader uddannelsessystemet tidligt, ligger fortsat over målet på EU-plan og er endda steget en smule. Med 9,8 % i 2021 lå skolefrafaldet fortsat over målet på 9 % på EU-plan og steg med 0,5 procentpoint i forhold til det foregående år. Dette er på trods af Danmarks omfattende tilgang til at forhindre, at elever forlader skolen tidligt, hvor forældrene skal sikre, at deres børn modtager undervisning (Europa-Kommissionen, 2019). Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, blandt unge født i udlandet er kun 1,4 procentpoint højere end andelen af unge født i Danmark, hvilket er den mindste forskel i EU. Andelen er 11,6 % for drenge og 8,1 % for piger. Danmark har med 5,8 % en højere andel af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, som er i beskæftigelse og ikke arbejdsløse (4,0 %). Dette gør sig i højere grad gældende for unge mænd, som har en højere beskæftigelsesfrekvens end unge kvinder⁵. Interessant nok er andelen af unge kvinder, der forlader skolen tidligt for at komme ind på arbejdsmarkedet, fordoblet mellem 2015 og 2021, men den steg kun ca. en tredjedel for mænd. 

Elever i Danmark har gode gennemsnitlige grundlæggende færdigheder, og andelen af elever, der klarer sig dårligt, er lav. Andelen af 15-årige, der halter bagefter med hensyn til grundlæggende færdigheder, som målt i OECD's program for international elevevaluering (PISA) 2018, ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet. Den ligger over eller tæt på EU's benchmark på 15 % (matematik 14,6 %, læsning 16,0 % og naturvidenskab 18,7 %). Siden 2012 har andelen af elever, der klarer sig dårligt, stort set været uændret inden for alle tre testede kompetencer. Andelen af personer, der klarer sig bedst, ligger tæt på EU-gennemsnittet, og selv om andelen stort set er uændret for matematik og naturvidenskab (henholdsvis 11,6 % og 5,5 %), er andelen næsten fordoblet i det seneste årti for læsning (nu 8,4 %). Det fremgår imidlertid af den endelige rapport fra 2020, at folkeskolereformen fra 2013 endnu ikke har givet de ønskede resultater, hverken med hensyn til at forbedre uddannelsesresultaterne eller trivslen, som begge er de vigtigste mål for reformen (Europa-Kommissionen, 2021 og Vive 2020). Virkningen af de studerendes socioøkonomiske baggrund på læringsresultaterne forblev også uændret.

Der er klare forskelle i Danmark mellem gunstigt stillede og dårligt stillede skoler. Forskellen i klasseundervisningstid mellem gunstigt stillede og dårligt stillede skoler samt mellem private og offentlige skoler er særlig udtalt i Danmark (OECD 2022a). Ifølge OECD kan mere undervisningstid give sig udslag i bedre resultater blandt eleverne. Et storstilet forsøg i 2016 viste, at dette også er tilfældet i Danmark (Andersen et al. 2016). Lærernes kvalitet er heller ikke jævnt fordelt over hele landet. F.eks. er der større sandsynlighed for, at skoleledere i byområder hjælper elever med at udvikle deres læring end skoleledere i landdistrikter (OECD 2022a). Desuden er der større sandsynlighed for, at lærere med omfattende uddannelse bliver ansat i privatskoler end i offentlige skoler, hvilket heller ikke er usædvanligt for andre lande (OECD 2022). Ifølge OECD's PISA 2018-isolationsindeks har danske unge med indvandrerbaggrund en tendens til at være overrepræsenteret på visse skoler (OECD 2019, OECD 2022b).

Danmark er langt fremme med hensyn til digitalisering, og eleverne har stærke grundlæggende digitale færdigheder, men der er behov for yderligere fremskridt på visse områder. I 2021 mente 80 % af de 16- til 19-årige i Danmark, at de havde grundlæggende eller mere end grundlæggende digitale færdigheder, 11 procentpoint over EU-gennemsnittet, men 15 procentpoint efter Finland, der udviste de bedste resultater. 69 % af de 16- til 74-årige har grundlæggende færdigheder, og 37 % har mere end grundlæggende digitale færdigheder (EU-gennemsnit 54 %/26 %) (DESI 2022⁶). Danmarks skoler er meget veludstyrede og har god adgang til internettet⁷. Dette gjorde det sammen med digitalt aktive lærere, der allerede har haft erfaring med digital undervisning og med etablerede digitale skoleplatforme, muligt for Danmarks skolesystem relativt nemt at bevæge sig i retning af fjernundervisning og hybrid læring under covid-19-pandemien (se Europa-Kommissionens rapporter fra 2020 og 2021). Denne høje grad af forberedelse er resultatet af konsekutive, omfattende og inklusive digitale strategier, der involverer flere interessenter (herunder uddannelsessektoren) og samfundet som helhed. I henhold til Danmarks digitaliseringsstrategi for 2022-2026 afsættes i øjeblikket 28,4 mio. EUR (210 mio. DKK) til uddannelse med fokus på investering i teknologi til undervisning i folkeskolen (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022). Danmark har vedtaget en teknologiramme i grundskolen med det formål at skabe en mere praksisbaseret skole og støtte udviklingen af undervisningsmetoder og -kompetencer samt andre tiltag for folkeskolen. 

Der er dog områder, hvor der er plads til forbedringer. Danske lærere på offentlige skoler rapporterer om større behov for IKT-uddannelse, og dem, der har brug for mere intensiv uddannelse, er ofte i højere grad placeret i landdistrikter end i byer (OECD 2022a). Næsten ni ud af ti danske lærere viser sig at være meget effektive med hensyn til at bruge IKT i undervisningen. Danmark scorede meget højt i ICILS-undersøgelsen⁸ for 2018. Seks ud af ti studerende nåede dog stadig kun niveau 2 eller derunder. Tilstrækkelig uddannelse af lærere kan derfor være en faktor med hensyn til andelen af elever med ringe digitale færdigheder. Det kan også påvirke mulighederne for yderligere at øge de studerendes digitale kompetencer på højt niveau og gå fra digitale applikationer til skabelse.

Danmark har en mangeårig praksis inden for grøn og bæredygtig uddannelse. Siden 1980'erne har landet udviklet et tværfagligt område for bæredygtig udvikling, der primært fokuserer på videnskab og miljøpædagogik. Integrationen af bæredygtighed i uddannelse var imidlertid mere baseret på individuel praksis (herunder medtagelse i læseplaner) end på nationale gennemførelsesstrategier (Europa-Kommissionen, 2022). I læseplanen for uddannelse på primær- og sekundærtrinnet overlades det til de enkelte lærere at vælge deres undervisningsmateriale fra den digitale platform emu.dk⁹ og fortolke uddannelse i bæredygtighed uden klar national vejledning. Mange private organisationer supplerer delvist undervisningsmaterialet med en mere konsekvent vision. I 2013 blev begrebet bæredygtighed integreret i læreruddannelsen, igen uden en særlig klar definition. Den er stadig mangelfuld med hensyn til den løbende faglig udvikling.

Figur 3: 16- til 19-årige med grundlæggende eller mere end grundlæggende digitale færdigheder, 2021 (%)

5. Erhvervsuddannelser og voksenuddannelser

Det danske arbejdsmarked oplever et sektorspecifikt misforhold mellem udbud og efterspørgsel. De nuværende politikker har ikke formået at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Der er navnlig et misforhold mellem den store efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og det strukturelle lave udbud af færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne, da erhvervsuddannelserne ikke tiltrækker et tilstrækkeligt antal unge¹¹. I flere år er det kun ca. 20 % af afgangseleverne fra grundskolen, der starter på en erhvervsuddannelse med det samme, hvilket ligger betydeligt under regeringens 2025-mål på 30 %. Danmark har imidlertid en meget høj andel af den voksne befolkning i uddannelse på et år, nemlig 50 % i 2016, hvilket allerede ligger tæt på 2030-målet på 60 %.

Erhvervsuddannelse er fortsat et højt prioriteret emne i Danmark med igangværende reformer. Med flere igangværende foranstaltninger og reformer fra tidligere år har Danmark oprettet et nationalt program for valgmuligheder inden for ungdomsuddannelse for at tilskynde flere unge til at have en erhvervsuddannelse som deres første valg. Der investeres også i ti videnscentre, en kvalitetspulje og en taxameterordning med flere midler pr. elev inden for erhvervsuddannelserne. En anden vigtig strategisk foranstaltning er trepartsaftalen om at tilvejebringe flere lærlingeuddannelser og en utvetydig forpligtelse fra 2020 ved at gennemføre en række foranstaltninger for at øge antallet af lærlingeuddannelser og give alle elever en læreplads.

Danmark har støttet etableringen af klimarelaterede erhvervsskoler for at øge det fremtidige udbud af grønne færdigheder. Folketinget vedtog den danske klimalov i 2020. Danmarks udsigter til at nå målet om at blive et klimaneutralt samfund inden 2050 afhænger i høj grad af, at der er et tilstrækkeligt antal faglærte arbejdstagere. Dette sætter erhvervsuddannelserne i centrum for den grønne og den digitale omstilling. I en ny reformpakke for den danske økonomi i begyndelsen af 2022 er der afsat 13,4 mio. EUR (100 mio. DKK) årligt for 2024-2029 og 4 mio. EUR (30 mio. DKK) om året derefter til klimarelaterede skoler. Selv om midlerne allerede var øremærket i 2021, blev der først vedtaget gennemførelsesbestemmelser i foråret 2022 efter ansøgninger fra erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsesinstitutioner. Disse grønne skoler bør tilbyde erhvervsuddannelse i sektorer, der potentielt kan bidrage til klimamålene senest i 2030. På længere sigt bør dette også komme landbrugs-, transport-, energi-, bygge-, industri- og affaldssektoren til gode inden 2050.

Covid-19-nedlukningen fremskyndede brugen af IKT-baseret uddannelse på tværs af aldersgrupper. Nedlukningen påvirkede i høj grad voksenuddannelse og -læring i Danmark og medførte et fald i ansøgningerne til trods for konstruktive regeringsinitiativer. Den øgede også bevidstheden om og de færdigheder, der er nødvendige for at anvende digitale værktøjer i undervisning og læring. Mange udbydere af efter- og videreuddannelse var nødt til at lukke skolerne fysisk og i massivt omfang gå i gang med IKT-baseret uddannelse. Alle uddannelsessektorer, herunder voksenuddannelse, anvendte eksisterende digitale værktøjer og platforme. Ved at tilpasse eksamenslovgivningen var det muligt at afholde onlineeksamener. Uddannelsesinstitutioner og lærere udviklede digital praksis ved at anvende en bottom-up-tilgang. De centrale myndigheder støttede denne dynamik ved at tilpasse lovgivningen og stille yderligere midler til rådighed.

Regeringen intensiverede initiativerne til støtte for indsatsen for at integrere voksne migranter og flygtninge. Den etablerede den forberedende grunduddannelse (FGU), som har øget mulighederne for unge voksne (op til 25 år). De regionale FGU-skoler omfatter både almene og erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer. Regeringen og arbejdsmarkedets parter udvidede aftalen om grunduddannelse med henblik på integration i begyndelsen af 2022. Dette midlertidige toårige program, der gennemføres af Beskæftigelsesministeriet, er rettet mod indvandrere med dansk opholdstilladelse. Det er baseret på en kombination af betalte praktikophold og skolebaseret undervisning og er blevet forlænget til 2023. Krisen i Ukraine har udfordret det danske samfund til at reagere på en pludselig tilstrømning af et stort antal flygtninge. Regeringen har taget skridt til at integrere flygtningene i det danske samfund, arbejdsmarkedet og uddannelserne. Hurtige politiske reaktioner støtter dette mål, f.eks. ved at give adgang til voksenuddannelse, grunduddannelsesprogrammet for integration og bistand til virksomheder og uddannelsesinstitutioner og til hurtigt at vurdere ukrainske ansøgeres kvalifikationer. Dansk studiestøtte er også tilgængelig for ukrainske flygtninge, herunder til videregående uddannelse.

6. Videregående uddannelse

Danmarks gennemførelsesprocent for videregående uddannelse er høj og stiger fortsat, men der er stadig en stor kønsskævhed. Siden 2012 er antallet af personer med en videregående uddannelse steget med 9,5 procentpoint og nåede op på 49,7 % i 2021 (en stigning på 2,6 procentpoint siden 2020), hvilket potentielt også er forbundet med pandemien. I 2021 havde 57,8 % af kvinderne en videregående uddannelse sammenlignet med kun 40,6 % af mændene, svarende til en stor kønsskævhed på 17,2 procentpoint, dvs. 6,1 procentpoint større end EU-gennemsnittet. Andelen af personer med en videregående uddannelse i byerne er næsten dobbelt så høj som i landdistrikterne med 62,6 % mod 33,7 %. Begge tal ligger over EU-gennemsnittet og resulterer i en stor kløft mellem by og land. I 2021 var andelen af danske studerende og studerende født uden for EU stort set den samme med ca. 49 %, men andelen af 25- til 34-årige fra andre EU-lande nåede op på 60,6 %. Dette viser Danmarks tiltrækningskraft som studie- og arbejdssted (se diagram).

Figur 4: Gennemførelsesprocent for videregående uddannelse (25-34 år) efter fødeland (%), 2021

Siden 2015 har Danmark forbedret sin andel af færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik markant, men ligger stadig under EU-gennemsnittet. I 2020 afsluttede færre studerende i Danmark STEM-fagene med 23 %, hvilket er 1,9 procentpoint mindre end EU-gennemsnittet. Ikke desto mindre er stigningen siden 2015 bemærkelsesværdig, hvor Danmarks andel af alle færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik var den laveste i EU. Andelen af kvindelige færdiguddannede var på 7,5 %, hvilket også i 2020 var 0,6 procentpoint under EU-gennemsnittet. Danske færdiguddannedes valg af studier er stort set på linje med andre EU-lande. Der er dog nogle vigtige undtagelser med færre færdiguddannede inden for uddannelse (5,2 %, EU 9,7 %) og næsten halvt så mange inden for tjenesteydelser (3,3 %, EU 5 %). Flere unge færdiguddannede inden for sundhed og velfærd (20,6 %) og IKT (5,4 %) end i EU i gennemsnit.

Der er blevet fremsat anbefalinger om en omfattende reform af de videregående uddannelser. Efter mere end ét års arbejde fremlagde reformkommissionen i april 2022 første del af sine anbefalinger (Nye Reformveje 1). De omfatter 1) at gøre masterprogrammerne mere fleksible, f.eks. ved at give universiteterne mulighed for at afkorte varigheden af uddannelsen inden for mange områder, 2) konvertering af uddannelsesstøtte på masterniveau til lån med en forøgelse af det disponible beløb¹², 3) investering i kvalitet¹³ og 4) oprettelse af et nyt system for adgang til de videregående uddannelser. De foreslåede anbefalinger har også til formål at forbedre kvaliteten af undervisningen ved at øge den virksomhedsbaserede undervisning og styrke kompetenceudviklingen (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022b).

Nogle studiepladser vil blive omfordelt uden for de store byer. Folketinget besluttede at omfordele 6,4 % af alle studiepladser fra store byer til andre dele af landet inden 2030 for at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022c). Den indledende fase (2021-2028) vil blive finansieret med 109 mio. EUR (805 mio. DKK) efterfulgt af en permanent finansiering på 56 mio. EUR (413 mio. DKK), som hovedsagelig vil øge (med 107 %) støtten pr. studerende (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022a). 

Færre ansøgere til de videregående uddannelser. 60 034 studerende ansøgte i 2022, ca. 10 % færre end før pandemien i 2019. Faldet var endnu større for pædagoger inden for førskoleundervisning og skolelærere. Dette antal studerende står i kontrast til det høje antal under covid-19-pandemien. I 2022 blev ca. 7 500 kvalificerede ansøgere afvist i optagelsesproceduren, og omkring 8 500 ansøgere opfyldte ikke adgangskravene. Der peges på forskellige årsager til faldet i ansøgningerne. Fremtidige studerende udsætter måske starten på deres videregående uddannelse og arbejder først eller tager et sabbatår. Andre studerende var måske allerede i gang med en videregående uddannelse, da de fremskyndede starten på deres studier under pandemien. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder målrettet støtte til afviste kvalificerede ansøgere. Omkring en tredjedel af faldet i antallet af studerende skyldes, at 56 engelsksprogede uddannelser ikke optager studerende i 2022¹⁴. Dette skyldes regeringens beslutning fra juni 2021 om at reducere antallet af engelsksprogede videregående uddannelser og pladser. Danmark har ydet støtte til udenlandske studerende, men mange har ikke integreret sig på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse. (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022d).

7. Henvisninger

Bilag I: Kilder til nøgleindikatorer

Bilag II: Opbygningen af uddannelsessystemet