EU-institutionernes etiske rammer: mulighed for forbedring

Resumé

I

Etisk adfærd i offentlig forvaltning betyder, at tjenestemænd og offentligt ansatte tjener offentlighedens interesse, forvalter de offentlige midler korrekt og træffer rimelige beslutninger. Etisk adfærd bidrager til en mere forsvarlig økonomisk forvaltning og øget offentlig tillid, hvilket er en absolut forudsætning for, at de offentlige politikker lykkes. Enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af Den Europæiske Unions institutioner og organer tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU. Det er derfor, at det er så vigtigt for institutionerne, at de indfører passende etiske rammer for at sikre, at risikoen for uetisk adfærd, reduceres til et minimum.

II

Vi vurderede i vores revision, om de reviderede EU-institutioners etiske rammer var veletablerede. Revisionen omfattede ansatte på alle niveauer og medlemmer i følgende institutioner: Europa-Parlamentet (Parlamentet), Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd (Rådet) og Europa-Kommissionen (Kommissionen). Vi gennemførte også en spørgeundersøgelse for at undersøge bevidstheden om den etiske ramme blandt disse institutioners ansatte. Vi undersøgte ikke, hvordan de etiske rammer var blevet gennemført.

III

Vi konkluderede, at de reviderede institutioner i vid udstrækning har etableret passende etiske rammer, der dog kan blive bedre. Vi konstaterede, at der i Rådet ikke er en fælles EU-ramme for etik for så vidt angår det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter.

IV

I vores revision konstaterede vi en række svagheder (som ikke alle vedrørte samtlige reviderede institutioner) med hensyn til:

• overordnede etiske strategier (Parlamentet og Rådet)
• formalisering af procedurer for kontrol af erklæringer og udarbejdelse af klarere vejledning for de ansatte om vurderingskriterier (Parlamentet, Rådet og Kommissionen)
• forbedring af kontrollen af medlemmernes erklæringer ved indførelse af en skriftlig standardprocedure (Parlamentet og Kommissionen)
• politikker for gaver og forplejning (Parlamentet, Rådet og Kommissionen)
• whistleblowing (Parlamentet)
• bestemmelser om virksomhed efter mandatudløb (Parlamentet).

Vi fandt også områder, hvor de etiske rammer kunne have gavn af tværinstitutionel harmonisering (f.eks. virksomhed uden for tjenesten for ansatte og erklæringer om medlemmernes ægtefællers og partneres aktiviteter), samt eksempler på god praksis.

V

Vores spørgeundersøgelse dækkede en repræsentativ stikprøve af ansatte i de reviderede institutioner. Selv om cirka halvdelen af de ansatte vurderer, at de har et godt eller et meget godt kendskab til den etiske ramme, viser spørgeundersøgelsen et blandet billede med hensyn til de ansattes bevidsthed om og opfattelse af etiske spørgsmål. Resultaterne varierer dog mellem institutionerne og de forskellige kategorier af ansatte.

VI

Vi fremsætter anbefalinger for at hjælpe de reviderede institutioner med at:

• forbedre deres etiske rammer
• samarbejde om at harmonisere elementerne i deres etiske rammer og bestræbe sig yderligere på at udveksle god praksis om etiske spørgsmål
• forbedre de ansattes bevidsthed om og opfattelse af den etiske ramme og kultur.

Indledning

01

Etisk adfærd i offentlig forvaltning betyder, at tjenestemænd og offentligt ansatte tjener offentlighedens interesse, forvalter de offentlige midler korrekt og træffer rimelige beslutninger. Etisk adfærd bidrager til en mere forsvarlig økonomisk forvaltning og øget offentlig tillid, hvilket er en absolut forudsætning for, at de offentlige politikker lykkes.

02

Den ramme for integritetsforvaltning, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har indført, samler instrumenter, processer og strukturer til fremme af integritet og forebyggelse af korruption i offentlige organisationer¹. Ifølge OECD's anbefaling om offentlig integritet henviser dette begreb til konsekvent tilpasning og overholdelse af fælles etiske værdier, principper og normer vedrørende opretholdelse og prioritering af offentlighedens interesser over private interesser i den offentlige sektor²

OECD-rammen

03

OECD's principper for forvaltning af etik i den offentlige sektor³ beskriver en "etisk infrastruktur", som offentlige institutioner bør have indført. Denne "etiske infrastruktur" består af tre hovedelementer: vejledning, forvaltning og kontrol.

04

OECD har udarbejdet en model for det beslægtede begreb offentlig integritet (jf. figur 1).

05

Hele modellen bygger på tre hovedkomponenter:

• opbygning af et sammenhængende og omfattende system for offentlig integritet
• styrkelse af en kultur med offentlig integritet
• fremme af effektiv ansvarlighed.

EU-kontekst

06

Enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af Den Europæiske Unions (EU's) institutioner og organer er uacceptabel. Uetisk adfærd - eller blot påstande herom - tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU. Uetisk adfærd er også knyttet til risikoen for korruption og svig. En vurdering af gennemførelsen af de etiske rammer i EU-institutionerne kan bidrage til at håndtere disse risici.

07

Institutionerne bør indføre passende etiske rammer for at sikre, at risikoen for uetisk adfærd reduceres til et minimum. Uden passende etiske rammer er den største risiko, at uetisk adfærd i institutionerne ikke forebygges, identificeres og håndteres korrekt. Dette kan resultere i omdømmemæssig skade på EU's og dets institutioners image. EU-lovgivningen indeholder ingen lovgivningsbestemt definition af en etisk ramme som sådan, men mange bestemmelser i både primærretten og den afledte ret kan dog fortolkes som etiske forpligtelser.

08

Selv om der er fælles bestemmelser, som gælder for alle EU-institutionerne, er der også forskellige specifikke retlige krav vedrørende etik for hver EU-institution, for Europa-Kommissionens generaldirektorater (GD'er) og for EU-institutionernes medlemmer og ansatte. De særlige bestemmelser afspejler forskellige roller, ansvarsområder og risici.

09

Udgangspunktet for alle forpligtelser er grundtraktaterne, som indeholder bestemmelser, der fastsætter de tilstræbte værdier, som bør være styrende for adfærden blandt ansatte i og medlemmer af EU's institutioner og organer. Disse bestemmelser har en vis grad af lighed for så vidt angår den terminologi, de anvender, og deres forpligtelsers ånd, men kategorierne af berørte personer er selvfølgelig meget forskellige, så det er nødvendigt at behandle hver af disse kategorier specifikt.

10

Tabel 1 giver en oversigt over, hvordan de retlige bestemmelser gælder for EU-institutionernes ansatte og medlemmer.

Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

11

Disse retlige krav vedrører en række vigtige typer af etiske spørgsmål:

• forskellige former for interessekonflikter, herunder interessekonflikter i forbindelse med:
• rekruttering, situationen under ansættelse og efter fratrædelse
• gaver og forplejning, virksomhed uden for tjenesten og ægtefælles beskæftigelse
• lobbyisme
• gennemsigtighed
• bekæmpelse af chikane
• håndhævelsesmekanismer.

12

Ud over at fastsætte krav om både ansattes og medlemmers adfærd indeholder de retlige rammer værktøjer og procedurer til at opdage og imødegå enhver afvigelse fra disse standarder, og dermed hjælper de med til at sikre, at de retlige etiske krav opfyldes. I forbindelse med denne revision henviser "etisk ramme" først til de retlige etiske krav og dernæst til de procedurer og håndhævelsesværktøjer samt den vejledning og kommunikation, der bidrager til at sikre, at de retlige krav opfyldes.

13

Der er en stigende anerkendelse af betydningen af de "bløde" kulturelle aspekter af etik, som ofte ses som en mere effektiv metode til at opnå høje etiske standarder. De omhandler:

• fremme af en etisk kultur
• integritetsledelse
• bedømmelsesordninger, der støtter ansvarlighed og etisk adfærd
• støtte til en åben organisationskultur.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

14

Vi vurderede, om de reviderede EU-institutioners etiske rammer var veletablerede. Vores revision omfattede ansatte på alle niveauer og medlemmer i følgende institutioner: Europa-Parlamentet (Parlamentet), Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd (Rådet) og Kommissionen.

15

Det er første gang, at Revisionsretten reviderer Parlamentets, Rådets og Kommissionens etiske rammer. Denne revision er i tråd med Revisionsrettens strategiske mål for 2018-2020 om at bidrage til at fremme tilliden til EU. Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet udvalgt, fordi de er de tre vigtigste EU-institutioner, som er involveret i at vedtage EU-lovgivning, og på grund af deres store antal ansatte. Undersøgelsen af deres etiske rammer giver de bedste muligheder for at foretage en sammenlignende analyse.

16

Med henblik på at vurdere, om Parlamentets, Rådets og Kommissionens etiske rammer var veletablerede:

1. undersøgte vi disse institutioners retlige etiske krav til de ansatte og medlemmerne, herunder deres procedurer for at håndhæve dem
2. vurderede vi bevidstheden om den etiske ramme blandt de reviderede institutioners ansatte.

Vi så ikke på, hvordan de etiske rammer var blevet gennemført.

17

Med hensyn til Kommissionen, der er den største institution, fik vi en forståelse af de generelle krav og procedurer, der er indført, fra GD for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed (GD HR). Vi fokuserede på de særlige regler, der gælder i følgende GD'er, som forvalter en betydelig andel af EU-budgettet eller har en vigtig rolle i forbindelse med at fremsætte forslag til eller føre tilsyn med anvendelsen af EU-lovgivning: Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI), Konkurrence (GD COMP), Energi (GD ENER), Forskning og Innovation (GD RTD) og Generalsekretariatet (SG).

18

Vi vurderede navnlig kravene og procedurerne i de reviderede institutioner på følgende områder:

• gaver og repræsentation (jf. bilag I - del A)
• virksomhed og hverv uden for tjenesten (jf. bilag I - del B)
• interessekonflikter ved ansættelse, ad hoc-interessekonflikter og interessekonflikter vedrørende ægtefælles aktiviteter (jf. bilag I - del C),
• virksomhed efter fratrædelsen (jf. bilag I - del D),
• bekæmpelse af chikane (jf. bilag I - del E)
• whistleblowing (jf. bilag I - del F).

19

Vi undersøgte også procedurerne for administrative undersøgelser og for disciplinærsager vedrørende ansatte. For at gøre revisionen gennemførlig vurderede vi ikke gennemsigtigheds- og lobbyismereglerne, selv om de er knyttet til den generelle etiske ramme. Procedurerne vedrørende interessekonflikter i sager om offentlige indkøb er heller ikke omfattet af vores revision, da indkøbsprocedurer hører under Revisionsrettens juridisk-kritiske revisioner.

20

Med det formål at udarbejde en oversigt over de etiske rammer og de procedurer, der er på plads til at håndhæve dem, sendte vi et spørgeskema til de reviderede institutioner. Vi analyserede også interne dokumenter fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen (GD HR og de andre udvalgte GD'er). Vi sammenlignede de forskellige etiske krav, der er gældende i de forskellige institutioner, og vurderede, hvordan disse krav står mål med de relevante eksterne standarder (f.eks. principper, retningslinjer og bedste praksis fra OECD, Den Internationale Arbejdsorganisation og Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen). Endelig gennemgik vi andre relevante rapporter om etik og interviewede de ansatte i institutionerne, som beskæftiger sig med den etiske ramme.

21

Det vigtigste revisionskriterium, vi anvendte til dette arbejde, var internationalt anerkendte standarder, der er udarbejdet af OECD, EU-lovgivning og de etiske krav og procedurer, der er fastsat af institutionerne. En sammenlignende analyse af de reviderede institutioners etiske rammer indgik også som et supplerende kriterium.

22

Som supplement til disse revisionskilder nedsatte vi et ekspertpanel, som drøftede karakteristikaene ved en sammenhængende og omfattende etisk ramme i offentlige organisationer. Vi inviterede fire eksperter på området: en repræsentant for OECD, én fra Transparency International, en repræsentant for en medlemsstats overordnede revisionsorgan og en akademiker. Disse eksperter hjalp os med at vurdere specifikke elementer i de etiske rammer.

23

Med henblik på at opnå viden om de ansattes bevidsthed om de etiske rammer og opfattelse af den etiske kultur gennemførte vi en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af ansatte i de reviderede institutioner (jf. bilag II).

Bemærkninger

De reviderede EU-institutioner har i vid udstrækning indført passende etiske rammer

Nødvendige elementer i etiske rammer på plads

24

For EU-institutionernes ansatte er de primære kilder til den etiske ramme traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finansforordningen og afsnit II om tjenestemandens rettigheder og pligter i tjenestemandsvedtægten⁶ (jf. tabel 1). Disse krav er videreudviklet i de institutionsspecifikke gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer, der indeholder yderligere præciseringer, men som ikke skaber nye væsentlige forpligtelser. Der er generelt en høj grad af ensartethed i bestemmelserne i de etiske rammer for de ansatte i de reviderede institutioner.

25

For medlemmerne er situationen mere uensartet. Medlemmernes stilling og opgaver er forskellige fra institution til institution og adskiller sig fra de ansattes. TEUF er den primære kilde til etiske krav for medlemmerne: Den fastsætter også sanktioner for manglende opfyldelse af disse krav. Gældende adfærdskodekser og forretningsordener indeholder mere detaljerede bestemmelser (jf. tabel 1). Reglerne præciseres yderligere i andre dokumenter såsom vejledninger (f.eks. vejledningen for medlemmer om bekæmpelse af chikane på arbejdspladsen i Europa-Parlamentet⁷).

26

De reviderede institutioners etiske rammer er i overensstemmelse med de væsentligste krav i OECD's retningslinjer og andre kriterier (jf. punkt 21). De reviderede EU-institutioner har i vid udstrækning indført passende etiske rammer for både ansatte og medlemmer.

• De reviderede institutioner har udarbejdet politikker for gaver og forplejning, som omfatter definitioner af gaver, gæstfrihed og andre fordele, og procedurer for at tage imod dem og indberette dem (jf. bilag I - del A).
• Reglerne om virksomhed uden for tjenesten for ansatte og medlemmer samt reglerne og ordningerne for håndtering af ansattes virksomhed efter fratrædelsen adresserer risikoområderne og fastsætter kriterierne for acceptable aktiviteter, rapportering og tilladelsesprocedurer (jf. bilag I - del B og D).
• Politikkerne omfatter også tilfælde af interessekonflikter, f.eks. ved ansættelse, på ad hoc-basis og vedrørende en ansats eller et medlems ægtefælles eller partners beskæftigelse, hvilket er i overensstemmelse med de internationale standarder, der blev anvendt som revisionskriterier (jf. bilag I - del C).
• De reviderede institutioner har indført politikker for bekæmpelse af chikane, der opfylder de væsentlige krav i de relevante standarder (jf. bilag I - del E).
• De reviderede institutioner har som følge af de seneste års løbende ændringer fået indført passende politikker for whistleblowing. Politikkerne indeholder definitioner og fastsætter mekanismer til beskyttelse af whistleblowere (bilag I - del F).

27

De etiske rammer er tilstrækkeligt understøttede af undersøgelses- og sanktionsmekanismer. For de reviderede institutioners ansatte er de ensartede, eftersom bestemmelserne om administrative undersøgelser og disciplinære procedurer er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 86 og bilag IX "Disciplinær forfølgning". Rækken af sanktioner er ganske omfattende, herunder de foranstaltninger, der primært berører tjenestemandens omdømme (f.eks. skriftlige advarsler og irettesættelser), de foranstaltninger, der påvirker en tjenestemands stilling i organisationen (f.eks. indplacering på et lavere løntrin og degradering), og de foranstaltninger, der på afgørende vis ændrer forholdet mellem tjenestemanden og organisationen (f.eks. fjernelse fra tjenesten, eventuelt ledsaget af en nedsættelse af pensionsrettigheder). Nogle af disse sanktioner har finansielle konsekvenser.

28

For medlemmerne er sanktionerne primært fastsat i TEUF. De suppleres af bestemmelserne i de respektive adfærdskodekser og forretningsordener. Håndhævelsesværktøjerne, som er fastlagt i traktaterne, er ret forskellige og omfatter bl.a. politiske og retslige procedurer og interne disciplinære procedurer.

29

Vi identificerede en række områder, hvor institutionernes etiske rammer for ansatte og medlemmer kan forbedres (jf. punkt 32-63) og harmoniseres (jf. punkt 64-68) for så vidt angår dækning, specificitet, klarhed og niveau af vejledning. Vi fandt også tilfælde på bedste praksis, hovedsagelig i Kommissionen (jf. punkt 69-76).

Der er ingen fælles EU-ramme for etik for så vidt angår det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet

30

Medlemmerne af Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (Rådets medlemmer) er henholdsvis stats- og regeringschefer og ministre. Andre repræsentanter for medlemsstaterne er nationale embedsmænd, der deltager i arbejdsgrupper, udvalg og grupper. Med undtagelse af formanden for Det Europæiske Råd⁸ er de ikke underlagt en fælles etisk ramme på EU-plan. Det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet, er omfattet af medlemsstaternes lovgivning.

31

I Rådet er der ikke noget overblik over alle de nationale etiske rammer, der gælder for Rådets medlemmer og medlemsstaternes andre repræsentanter. Der er ingen garanti for, at de nationale krav omfatter alle de nødvendige elementer og relevante risici, der er forbundet med stillingens art og det arbejde, de udfører.

Der er nogle svagheder i institutionernes etiske rammer

32

Vi sammenlignede de reviderede institutioners etiske rammer med internationale standarder og konstaterede nogle svagheder.

Parlamentet og Rådet har ikke udviklet overordnede etiske strategier

33

I OECD's model (jf. punkt 04) understreges det, at de etiske rammer bør være styret af en strategi, der fastlægger målsætninger og prioriteter, som er udviklet på grundlag af relevante data og indikatorer, og som tager hensyn til legitime etiske risici.

34

Kommissionens overordnede strategi findes i GD HR's strategiske plan for 2017-2020, som omfatter bestemmelser om etiske spørgsmål for de ansatte. GD HR's årlige risikovurderingsproces behandler også etiske spørgsmål og er knyttet til udarbejdelsen af den årlige forvaltningsplan.

35

Den strategiske plan indeholder to mål. Det første mål er, at ledere og ansatte til enhver tid bør følge de højeste faglige og etiske standarder. Det andet er, at tjenestemandsvedtægtens gennemførelsesbestemmelser bør anvendes klart og effektivt. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer, om disse mål opnås.

36

Risikovurderingsprocessen for 2018 identificerede en generel risiko for, at de eksisterende foranstaltninger og/eller processer til at reducere eventuelle omdømmemæssige risici forbundet med nuværende/tidligere ansattes virksomhed eller adfærd uden for tjenesten muligvis skal forbedres yderligere for at tage højde for spørgsmålets følsomhed i offentligheden. Risikoniveauet er vurderet til 9 ud af 25, og foranstaltninger til afhjælpning af denne risiko følges op gennem den årlige forvaltningsplan.

37

I Kommissionens reviderede GD'er gennemføres der en årlig risikostyringsgennemgang for at identificere, vurdere og håndtere væsentlige og alvorlige risici, herunder risici vedrørende etik. Blandt de reviderede GD'er var det GD COMP, der i sine processer for strategisk og ledelsesmæssig planlægning havde de mest specifikke etikrelaterede foranstaltninger vedrørende sine ansatte.

38

I Parlamentet og Rådet er der hverken for de ansatte eller for medlemmerne en overordnet etisk strategi, der fastlægger målsætninger og prioriteter, som skal overvåges ved hjælp af resultatindikatorer. Parlamentet foretog i 2017 en evaluering af minimumsstandarderne for intern kontrol, herunder også af etiske spørgsmål, men Rådet har foreløbig ikke foretaget en fuldstændig risikovurdering inden for etik.

Procedurerne for kontrol af erklæringer og vejledningen til de ansatte er ikke tilstrækkeligt formaliseret

39

Ifølge OECD bør alle organisationer indføre procedurer for at identificere, forvalte og løse interessekonflikter. Disse procedurer bør sikre, at offentligt ansatte ved, hvad der kræves af dem med hensyn til at oplyse om interessekonflikter⁹.

40

Den etiske ramme vedrørende interessekonflikter er i vid udstrækning baseret på de enkelte ansattes egne oplysninger. Sådanne ordninger beror på individuel integritet og de ansattes kendskab til de gældende krav. Den etiske ramme kan dog ikke være effektiv uden egnede kontrolsystemer. Kontrolniveauet bør afspejle risikoniveauet og tage hensyn til den administrative byrde, som denne kontrol kan skabe.

41

EU-ansattes vigtigste forpligtelser stammer fra tjenestemandsvedtægten og finansforordningen. Institutionernes gennemførelsesbestemmelser pålægger de ansatte at afgive egenerklæringer under visse omstændigheder (jf. tekstboks 1):

42

Sådanne erklæringer afhænger ofte af den ansattes dømmekraft. Specifikke oplysninger om en sag skal først gives, når en ansat bedømmer, at der er en sag. De reviderede institutioner har generelt indført procedurer og arbejdsgange for at vurdere og reagere på oplysningerne i de ansattes erklæringer (herunder at udstede tilladelser, når det er påkrævet).

43

Selv om institutionerne anførte, at andre tilgængelige oplysninger også undersøges og overvejes, beskriver procedurerne og arbejdsgangene ikke, hvilke andre oplysninger fra interne kilder (f.eks. personalemapper og andre eksisterende erklæringer) eller eksterne kilder (f.eks. websteder) der kontrolleres og krydstjekkes.

44

Hvis de ansatte konsekvent skal opfylde de etiske krav, skal klar og omfattende vejledning være til rådighed. Vi konstaterede imidlertid, at den vejledning, der var til rådighed, ikke altid var tilstrækkeligt klar og detaljeret (jf. tekstboks 2):

45

De etiske retningslinjer giver ikke altid klar vejledning om kriterierne for vurdering af erklæringer, navnlig med hensyn til hvordan kriterierne i retsgrundlaget skal anvendes i praksis. Vurderingskriterierne er klare med hensyn til gaver og forplejning samt parallel virksomhed uden for tjenesten, men der er ikke vejledning nok om interessekonflikter vedrørende ansattes økonomiske interesser, deres virksomhed efter fratrædelsen eller deres ægtefælles eller partners erhvervsmæssige aktivitet. Det er umuligt at dække enhver tænkelig situation, men det ville mindske risikoen for uensartet behandling, hvis der blev givet klar vejledning om anvendelsen af de retlige kriterier.

Begrænset kontrol af medlemmernes erklæringer

46

Som nævnt i punkt 42 indhentes oplysningerne om de reviderede institutioners medlemmer også hovedsagelig ved hjælp af egenerklæringer. Kvaliteten af oplysningerne og vurderingskriterierne er afgørende for en passende styring af risiciene i forbindelse med etik. Der er ingen skriftlige standardprocedurer og -arbejdsgange for kontrol af disse oplysninger.

47

Kommissionens medlemmer skal ifølge deres adfærdskodeks afgive erklæringer om spørgsmål som tidligere virksomhed, nuværende virksomhed uden for tjenesten, deres økonomiske interesser og deres ægtefælles eller partners erhvervsmæssige aktivitet. Erklæringerne er underlagt kontrol under formandens tilsyn. Heller ikke her er der en skriftlig standardprocedure for kontrol af oplysningernes nøjagtighed, pålidelighed eller fuldstændighed.

48

Europa-Parlamentets medlemmer skal også afgive en interesseerklæring, der omfatter spørgsmål som deres erhvervsmæssige virksomhed i de sidste tre år forud for deres indtræden i Parlamentet, regelmæssig og lejlighedsvis lønnet virksomhed (virksomhed uden for tjenesten) og andre former for økonomiske interesser, som kan påvirke dem under udførelsen af deres opgaver. Der foretages en generel sandsynlighedskontrol af medlemmernes erklæringer: Det sikres med andre ord, at de ikke indeholder åbenbart forkerte, ulæselige eller uforståelige oplysninger. Erklæringerne er underlagt kontrol under formandens tilsyn. Denne kontrol omfatter indlysende slåfejl, uoverensstemmelser mellem to erklæringer og overholdelse af frister. Hvis formanden modtager oplysninger om, at en erklæring er indholdsmæssigt urigtig eller forældet, kan formanden høre det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd og, hvis det er relevant, anmode medlemmet om at berigtige erklæringen. Formanden skal henvise påståede overtrædelser af adfærdskodeksen til det rådgivende udvalg. Parlamentets forretningsorden foreskriver ingen andre vurderinger af medlemmernes erklæringer og/eller kontroller af deres nøjagtighed og fuldstændighed¹⁰. For så vidt angår formanden for Det Europæiske Råd findes der ingen procedure for undersøgelse eller vurdering af erklæringen.

49

Den vigtigste garanti i forbindelse med erklæringerne fra Parlamentets medlemmer, formanden for Det Europæiske Råd og kommissærerne er gennemsigtighed og opmærksomheden fra interessenterne, medierne og den brede offentlighed samt - hvad angår kommissærerne - fra Europa-Parlamentet. Hvad angår formanden for Det Europæiske Råd foretages den yderligere kontrol af medlemsstaterne.

50

Manglen på en skriftlig standardprocedure for kontrol af medlemmernes erklæringer skaber en risiko for, at forpligtelser fortolkes forskelligt, og betyder, at institutionen har mindre chance for at identificere unøjagtigheder og andre problemer, inden de får offentlig opmærksomhed og potentielt svækker borgernes tillid.

Ufuldstændige og uklare politikker for gaver og forplejning

51

I henhold til OECD's retningslinjer bør organisationer håndtere potentielle interessekonflikter, der opstår som følge af gaver og fordele. Det betyder, at der skal indføres en administrativ procedure for kontrol af gaver og fordele, f.eks. ved at definere acceptable og uacceptable gaver, og for modtagelse af specificerede typer af gaver på vegne af organisationen¹¹.

52

De reviderede institutioner har generelt indført gode politikker for så vidt angår gaver og forplejning for de ansatte og medlemmerne (jf. bilag I - del A). Disse politikker dækker kravene i tjenestemandsvedtægtens artikel 11, som fastsætter regler for modtagelse af titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, og indeholder yderligere forklaringer. For Kommissionens medlemmer og formanden for Det Europæiske Råd indeholder de relevante adfærdskodekser bestemmelser om gaver og andre fordele. For Parlamentets medlemmer er disse politikker beskrevet nærmere i gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende deres adfærdskodeks¹².

53

Disse politikker har imidlertid mangler og er til tider uklare. De kunne forbedres på nogle områder (jf. tekstboks 3).

Whistleblowingreglerne er ikke tilpasset de akkrediterede parlamentariske assistenter

54

Der bør være effektive institutionelle rammer og klare procedurer og kanaler på plads for at lette rapporteringen af uregelmæssigheder og korruption¹³. Whistleblowere, der handler i god tro, skal beskyttes mod repressalier. Bilag I - del F giver et overblik over EU's gældende regler på dette område

55

Parlamentets interne regler, som gennemfører tjenestevedtægtens artikel 22c om whistleblowing, indeholder bestemmelser om rådgivning, bistand og beskyttelsesforanstaltninger for whistleblowere. Disse regler gælder for alle ansatte, herunder medlemmernes akkrediterede parlamentariske assistenter.

56

De akkrediterede parlamentariske assistenters arbejde er forskelligt fra andre ansattes: De rekrutteres på en anden måde og ansættes direkte af medlemmerne. Ifølge Parlamentets interne regler kan ansatte, der rapporterer uregelmæssigheder, overføres til en anden stilling som en beskyttelsesforanstaltning. Whistleblowingreglerne omtaler imidlertid ingen garantier, der specifikt afspejler de akkrediterede parlamentariske assistenters særlige stilling.

Bestemmelserne om parlamentsmedlemmers virksomhed efter mandatudløb er ikke så omfattende

57

Ifølge OECD's retningslinjer vedrørende god praksis i den offentlige forvaltning vedrørende virksomhed efter fratrædelsen¹⁴ bør ordninger vedrørende situationen efter fratrædelsen være på plads i alle enheder, hvor virksomhed efter fratrædelsen udgør et reelt eller et potentielt problem. Dette omfatter også de situationer, hvor personen stadig er ansat og forhandler planlagt virksomhed efter fratrædelsen. Bilag I - del D giver et overblik over de vigtigste karakteristika ved de gældende regler om virksomhed efter fratrædelsen. Da der ikke er foretaget en vurdering af tidligere ansattes og medlemmers uetiske adfærd, er de nedenfor beskrevne forskelle ikke berettigede.

58

For så vidt angår de ansatte indeholder de etiske rammer bestemmelser om virksomhed efter fratrædelsen og navnlig visse bestemmelser om afkølingsperioder. En tjenestemand, som ønsker at udøve erhvervsmæssig virksomhed inden for to år efter udtrædelsen af tjenesten, er forpligtet til at underrette sin institution, der kan godkende eller forkaste den nye virksomhed.

59

I en periode på 12 måneder efter udtrædelsen af tjenesten forbyder ansættelsesmyndigheden tidligere højtstående tjenestemænd at udøve lobbyisme over for ansatte i deres tidligere institution på virksomheders, klienters eller arbejdsgiveres vegne på områder, som de har haft ansvar for i løbet af de sidste tre tjenesteår. I visse tilfælde kan institutionen forlænge denne periode fra 12 måneder til 24 måneder.

60

Bestemmelserne om situationen efter fratrædelse for kommissærerne er fastsat i deres adfærdskodeks. Tidligere kommissærer skal underrette kollegiet om, at de agter at udøve erhvervsmæssig virksomhed i en periode på 24 måneder (36 måneder for formanden) efter udløbet af deres tjenesteperiode. Kommissionen vurderer, om den planlagte virksomhed er forenelig med pligten til hæderlighed og tilbageholdenhed. Hvis den planlagte virksomhed vedrører det forhenværende medlems portefølje, er Kommissionen forpligtet til at rådføre sig med Det Uafhængige Etiske Udvalg.

61

Tidligere parlamentsmedlemmer, som er involveret i lobbyisme eller repræsentation med forbindelse til EU, er i henhold til artikel 6 i adfærdskodeksen forpligtet til at underrette Parlamentet om sådanne aktiviteter og begrænses i at påberåbe sig de rettigheder, som tildeles tidligere medlemmer (f.eks. det livslange adgangskort). Parlamentsmedlemmernes virksomhed efter mandatperioden er ikke underlagt yderligere begrænsninger, og tidligere medlemmer er ikke forpligtet til at underrette Parlamentet om andre aktiviteter.

62

Parlamentsmedlemmernes hverv og opgaver adskiller sig fra rådsformandens og kommissærernes, først og fremmest fordi parlamentsmedlemmerne vælges direkte af borgerne. Der kan dog opstå en formodet interessekonflikt, da parlamentsmedlemmerne arbejder med lovgivning, som direkte kan berøre de industrier, hvor de har deres baggrund.

63

Adfærdskodeksen forbyder formanden for Rådet at udøve lobbyisme over for EU-institutionernes ansatte eller medlemmer i 18 måneder efter ophøret af den pågældendes mandat. I samme periode skal rådsformanden også underrette Rådets generalsekretær mindst fire uger i forvejen om sin hensigt om at udøve en erhvervsmæssig aktivitet.

Der er områder, der kan harmoniseres, og eksempler på god praksis i de reviderede institutioners etiske rammer

64

De reviderede institutioner har forskellige etiske rammer. Det skyldes, at deres arbejde ikke er ens, men også at de risici, der er forbundet med udførelsen af deres opgaver, på mange områder er forskellige. Der er dog mange områder, hvor der er god grund til at have harmoniserede tilgange til håndtering af etiske spørgsmål i institutionerne. Offentlighedens opfattelse af EU-institutionerne er f.eks. ens, institutionernes ansatte har samme juridiske status, og interinstitutionel udveksling af ansatte er mulig.

Politikker for gaver og forplejning

65

Selv om de vigtigste karakteristika ved politikkerne for gaver og forplejning er ens i de reviderede institutioner, konstaterede vi nogle forskelle, der hverken kunne begrundes i arten af deres aktiviteter eller de dermed forbundne risici (jf. tekstboks 4).

Politikker for ansattes virksomhed uden for tjenesten

66

Forudsat at de får tilladelse, har EU-ansatte ret til at udøve aktiviteter i deres privatliv uden for arbejdslivet. I visse tilfælde kan de modtage betaling herfor. Det beløb, de lovligt kan modtage, varierer imidlertid mellem institutionerne (jf. bilag I - del B). Parlamentets ansatte må ikke modtage anden betaling end godtgørelse af de udgifter, som er påløbet direkte eller indirekte under udøvelsen af virksomheden uden for tjenesten. I Rådet må de ansatte ikke modtage mere end 5 000 euro for virksomhed uden for tjenesten i et givet år. I Kommissionen er der et årligt loft for de ansattes nettoindtægt (10 000 euro). Overskrides dette loft, er virksomheden uden for tjenesten forbudt.

Medlemmernes erklæringer om familiemedlemmers interesser og aktiviteter

67

Ifølge adfærdskodeksen for parlamentsmedlemmer er medlemmerne forpligtet til at afgive erklæringer om deres personlige økonomiske interesser og aktiviteter. De skal kun angive deres familiemedlemmers økonomiske interesser i deres erklæringer, hvis de mener, at disse interesser kan påvirke udøvelsen af deres opgaver, og at interessekonflikten ikke kan løses på nogen anden måde. Det samme gælder erklæringerne om deres ægtefællers eller partneres erhvervsmæssige virksomhed.

68

Kommissionens medlemmer¹⁵ og formanden for Det Europæiske Råd er derimod forpligtet til at oplyse om deres ægtefællers eller partneres økonomiske interesser og erhvervsmæssige virksomhed.

Specifik og praktisk vejledning i Kommissionen

69

Under vores undersøgelse af de etiske rammer stødte vi på en række tilfælde, hvor én institution havde udarbejdet bedre og klarere regler eller vejledning om visse aspekter af etiske krav.

70

Kommissionen har som den største institution den største variation af etiske forhold. Den har i mange tilfælde udarbejdet mere specifik og klar vejledning, navnlig for de ansatte. En række GD'er har udarbejdet særlige adfærdskodekser og yderligere procedurer, som muliggør en bedre tilgang til at tackle de situationer og risici, der ofte forekommer i Kommissionen.

71

Af de GD'er, vi undersøgte, havde GD COMP den mest detaljerede vejledning og flest yderligere procedurer. Dette GD's adfærdskodeks indfører navnlig begreberne "sagsspecifikke erklæringer", der anvendes generelt, og "specifikke inspektionserklæringer", der anvendes i forbindelse med kartel- og fusionsinspektioner. GD AGRI's vejledning i etik indeholder også retningslinjer, eksempler og forklaringer vedrørende de etiske krav, men vi identificerede dog nogle begrænsninger, jf. tekstboks 2.

72

Ud over den specifikke vejledning fra GD'erne har Kommissionen udarbejdet omfattende forklaringer og konkrete eksempler, som kan konsulteres på dens interne websted. Disse eksempler omfatter spørgsmål som virksomhed uden for tjenesten, ægtefælles beskæftigelse samt gaver og gæstfrihed.

Det Etiske Udvalg for Kommissionens medlemmer

73

Parlamentet og Kommissionen har begge nedsat udvalg, der kan rådgive formændene for de to institutioner om anvendelsen af adfærdskodeksen for medlemmerne. I Parlamentet kaldes dette udvalg det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd. I Kommissionens kaldes det Det Uafhængige Etiske Udvalg.

74

Det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd er sammensat af fem medlemmer, som vælges ved selvsupplering fra Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender og dets Retsudvalg. Kommissionens Uafhængige Etiske Udvalg består af tre personer, der udvælges på grundlag af deres kompetencer, erfaring, uafhængighed og faglige kvalifikationer. Sammensætningen af disse udvalg kan have en indvirkning på, hvordan deres objektivitet og uafhængighed opfattes.

Specifikke politikker for bekæmpelse af chikane i sager, der involverer parlamentsmedlemmer

75

Parlamentet har indført en særskilt politik for sager, der vedrører klager mod parlamentsmedlemmer over chikane. Den indeholder en klar procedure og garantier for potentielle klagere i sådanne følsomme sager¹⁶.

Præcis formulering af politikker for bekæmpelse af chikane mellem ansatte

76

Som beskrevet i bilag I - del E, havde alle de reviderede institutioner indført gode politikker for bekæmpelse af chikane. Vi fremhæver i tekstboks 5 de gennemførelsesbestemmelser til politikkerne for bekæmpelse af chikane, der var særligt klare og bredt favnende.

Spørgeundersøgelsens resultater viser et blandet billede af de ansattes bevidsthed om og opfattelse af etiske spørgsmål

77

Som nævnt i punkt 13 kan organisationer, der stræber efter at opretholde høje etiske standarder, ikke kun forlade sig på regler og håndhævelsesmekanismer. I stedet skal de nå deres ambitioner ved at udvikle en integritetskultur. En sådan kultur kan kun udvikles, hvis de personer, der arbejder for organisationen, har de nødvendige etiske kvalifikationer og kundskaber, og hvis de ser, at organisationen er engageret i etik. Organisationer kan opnå førstnævnte med relevant undervisning og vejledning og sidstnævnte gennem god ledelse og gennemsigtig og konsekvent anvendelse af den etiske ramme i praksis. Som forklaret i punkt 16 fokuserede revisionen især på EU-institutionernes etiske rammer. Hvordan Parlamentet, Rådet og Kommissionen gennemfører deres etiske rammer er ikke omfattet af vores arbejde. Vi gennemførte imidlertid en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af ansatte i de tre institutioner for at vurdere deres bevidsthed om og opfattelse af de etiske rammer (jf. punkt 23 og bilag II). Spørgeundersøgelsens resultater er ikke direkte revisionsbevis, men de giver et indtryk af, hvordan de ansatte opfatter deres egen og deres kollegers holdninger og kompetencer og af, hvordan institutionens etiske rammer fungerer i praksis. Vi analyserer disse resultater i de følgende punkter.

78

Spørgeundersøgelsens resultater tegnede et lidt broget billede. Vi konstaterede, at næsten alle de ansatte, vi var i kontakt med, mente, at de ville kunne genkende uetisk adfærd, hvis de var vidne til den, (jf. figur 2), hvilket viser, at de vurderede deres eget "etiske instinkt" højt. Imidlertid mente kun 23,4 % af de ansatte, at deres kolleger ikke ville tøve med at rapportere uetisk adfærd til deres overordnede (jf. svarene på spørgsmål 11.1 og 11.3 i spørgeundersøgelsen, bilag II).

79

Ca. halvdelen af de ansatte hævder, at de som minimum har et godt kendskab til deres institutions etiske ramme (jf. figur 3). Dette peger i retning af et potentielt kommunikationsunderskud: De standarder, regler, procedurer og praksis, der udgør institutionens etiske ramme, skal aktivt formidles. I denne sammenhæng er det interessant at bemærke forskellene mellem de forskellige stillingstyper (lederne, efterfulgt af administratorerne, hævder, at de har det bedste kendskab) og institutionerne (Kommissionens ansatte er mest sikre på deres eget kendskab, efterfulgt af de ansatte i Rådet og Parlamentet).

80

Spørgeundersøgelsen kaster lidt lys over de mulige årsager til den lave grad af bevidsthed om den etiske ramme. For det første hævder mindre end halvdelen af de ansatte, at de som led i deres arbejde for EU-institutionerne har modtaget undervisning i etik (jf. figur 4). Andelen af de ansatte, som regelmæssigt har modtaget undervisning i etik, er kun ca. 3 %.

81

For det andet angiver ca. 70 % af de ansatte, at den etiske vejledning, deres institutioner yder, ikke er specifik og ikke er baseret på konkrete eksempler (jf. figur 5). Interessant nok er forskellene mellem de tre institutioner (procentsatsen for negative svar varierer fra 68,4 % for Kommissionen til 76,1 % for Parlamentet) væsentligt mindre end forskellene mellem stillingstyper (procentsatsen for negative svar varierer fra 41,4 % for ledere til ca. 70 % for ansatte uden ledelsesansvar). Dette tyder på, at problemet muligvis ikke kun, og end ikke hovedsagelig, skyldes kvaliteten af selve vejledningen, men også dens formidling.

82

Vores analyse af spørgeundersøgelsens resultater viser en statistisk signifikant forbindelse mellem omfanget og kvaliteten af undervisningen, den modtagne vejledning og de ansattes selvvurderede kendskab til etik (jf. figur 6). De ansatte, der modtager mere undervisning, eller gives mere specifikke konkrete eksempler på etiske spørgsmål, er mere tilbøjelige til at føle sig sikre på deres etiske kompetencer. Det var imidlertid kun et mindretal af de ansatte, der hævdede, at de havde modtaget undervisning eller kvalitetsvejledning i etik, jf. punkt 80 og 81.

83

59 % af de ansatte mener, at den etiske kultur i deres institution er stærk, og 51 % af de ansatte mener, at deres institutioner lever op til deres politikker om etik og integritet¹⁷, men ca. 59 % af de ansatte siger, at de ikke ved, om deres institution håndterer de rapporterede etiske betænkeligheder korrekt. Der er flere ansatte, som har tillid til deres institutioners håndtering af etiske spørgsmål (24 % af de ansatte), end ansatte, som ikke har denne tillid (17 % af de ansatte) (jf. figur 7).

84

Vi konstaterede, at de ansatte tøver med at rapportere etiske spørgsmål. Selv om ca. halvdelen har tillid til, at de trygt kan rapportere uetisk adfærd, mener kun ca. en tredjedel, at de ansatte, der rapporterer sådanne spørgsmål, er beskyttet (jf. figur 8). I begge tilfælde svarede én gruppe ansatte - de akkrediterede parlamentariske assistenter - væsentligt mere negativt. Der kan være en forbindelse mellem deres lavere tillid til, at de trygt kan rapportere etiske problemer, og deres midlertidige ansættelsesforhold, kombineret med at deres karrieremuligheder afhænger af de parlamentsmedlemmer, de arbejder for. Dette understøtter også de bemærkninger, der fremsættes i punkt 54-56.

85

Modviljen mod at rapportere etiske spørgsmål kan også skyldes et manglende kendskab til de relevante procedurer og garantier. Omkring 55 % af de ansatte hævder at have hørt om, hvordan uetisk adfærd kan rapporteres, men kun at have et ringe kendskab hertil. Yderligere 14 % siger, at de ikke har hørt om, hvordan uetisk adfærd kan rapporteres (jf. figur 9).

Konklusioner og anbefalinger

86

Enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af EU's institutioner og organer tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU-institutionerne. Enhver svaghed på dette område kan resultere i omdømmemæssig skade på EU's og dets institutioners image. Uetisk adfærd er også knyttet til risikoen for korruption og svig (jf. punkt 06 og 07).

87

Vi konkluderer, at de reviderede institutioner i vid udstrækning har indført passende etiske rammer for deres ansatte og medlemmer i form af retlige krav og procedurer for deres håndhævelse (herunder undersøgelses- og sanktionsmekanismer), der dog kan forbedres. Vi konstaterede, at der ikke er en fælles EU-ramme for etik for så vidt angår det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet (jf. punkt 24-31).

88

Vi konstaterede en række svagheder (som ikke alle vedrørte samtlige reviderede institutioner) med hensyn til etiske strategier (jf. punkt 33-38), kontrolprocedurer, vurderingskriterier og vejledning for de ansatte om kriterier (jf. punkt 39-45), kontrol af medlemmernes erklæringer (jf. punkt 46-50), politikker for gaver og forplejning (jf. punkt 51 og 59), whistleblowingregler for akkrediterede parlamentariske assistenter (jf. punkt 54-56) og bestemmelser om virksomhed efter fratrædelsen for parlamentsmedlemmer (jf. punkt 57-63).

Anbefaling 1 - Forbedre de etiske rammer

De reviderede institutioner bør rette op på ovennævnte svagheder i deres etiske rammer ved:

1. at udvikle overordnede etiske strategier (Parlamentet og Rådet)
2. at formalisere procedurer for kontrol af erklæringer og udarbejde klarere vejledning for de ansatte om vurderingskriterier (Parlamentet, Rådet og Kommissionen)
3. at forbedre kontrollen af medlemmernes erklæringer ved at indføre skriftlige standardprocedurer for kontrol af oplysningernes nøjagtighed og fuldstændighed (Parlamentet og Kommissionen)
4. at øge klarheden og dækningen af politikkerne for gaver og forplejning (Parlamentet (de ansatte), Rådet (de ansatte og formanden for Det Europæiske Råd) og Kommissionen (medlemmerne))
5. at tilpasse whistleblowingreglerne for de akkrediterede parlamentariske assistenter, så de bedre afspejler stillingernes specifikke og afhængige karakter (Parlamentet)
6. at styrke bestemmelserne om parlamentsmedlemmernes virksomhed efter mandatudløb (Parlamentet).

Tidsramme: 2020

89

De reviderede institutioner har forskellige etiske rammer, fordi de risici, der er forbundet med udførelsen af deres opgaver, på mange områder er forskellige. Der er dog områder, hvor der er god grund til at have harmoniserede tilgange til håndtering af etiske spørgsmål i institutionerne. Disse områder omfatter bestemmelser om politikker for gaver og forplejning, politikker for ansattes virksomhed uden for tjenesten og erklæringer om medlemmers ægtefællers og partneres aktiviteter (jf. punkt 64-68). Vi identificerede også eksempler på god praksis (jf. punkt 69-76).

Anbefaling 2 - Samarbejde om at harmonisere elementer i de etiske rammer og bestræbe sig yderligere på at udveksle god praksis om etiske spørgsmål

De reviderede institutioner bør samarbejde om at harmonisere deres etiske rammer ved at fokusere på:

1. deres definitioner af, hvad der udgør en gave, og hvad den højeste acceptable værdi af sådanne gaver må være
2. deres lofter for, hvad der er en tilladt indtægt for de ansattes virksomhed uden for tjenesten
3. de oplysninger, som medlemmerne skal opgive om deres familiemedlemmers interesser og deres ægtefællers og partneres aktiviteter.

De reviderede institutioner opfordres til - navnlig i interinstitutionelle fora - at bestræbe sig yderligere på at udveksle god praksis.

Tidsramme: 2020

90

En etisk ramme kan kun fungere godt, hvis de personer, der arbejder for organisationen, har de nødvendige etiske kvalifikationer og kundskaber, og hvis de har tillid til, at organisationen er engageret i etik. Spørgeundersøgelsens resultater viser et blandet billede af de ansattes bevidsthed om og opfattelse af etiske spørgsmål (jf. punkt 77-85). Resultaterne varierer dog mellem institutionerne og de forskellige kategorier af ansatte. Vi noterede os også følgende:

1. De fleste ansatte genkender uetisk adfærd.
2. Ca. halvdelen af de ansatte vurderer, at de har et "godt" eller et "meget godt" kendskab til den etiske ramme.
3. Mindre end halvdelen af de ansatte erklærede, at de havde modtaget undervisning i etik.
4. Mindre end en tredjedel af de ansatte erklærede, at den etiske vejledning, de modtog fra deres institution, var specifik og baseret på konkrete eksempler.
5. De ansatte, der har modtaget undervisning og specifik vejledning i etik baseret på konkrete eksempler, er meget mere sikre på deres etiske kompetencer.
6. Størstedelen af de ansatte ved ikke, om deres institution håndterer etiske spørgsmål korrekt.
7. Den oplevede tryghed ved rapportering af etiske spørgsmål er lav. Selv om ca. halvdelen af de ansatte føler, at de trygt kan rapportere uetisk adfærd, mener kun ca. en tredjedel, at de ansatte, der rapporterer sådanne spørgsmål, er beskyttet.
8. Næsten 70 % af de ansatte har intet eller kun et ringe kendskab til, hvordan uetisk adfærd kan rapporteres.

Anbefaling 3 - Forbedre de ansattes bevidsthed om og opfattelse af den etiske ramme og kultur

De reviderede institutioner bør forbedre deres ansattes bevidsthed om og opfattelse af den etiske ramme og kultur. Spørgeundersøgelsens resultater viser, at dette kan ske ved at sikre, at undervisningen i etik indeholder praktisk vejledning, der er baseret på konkrete eksempler, og ved at forbedre kommunikationen om etiske spørgsmål med de ansatte.

Der bør lægges særlig vægt på, om de ansatte ved, hvordan de skal rapportere spørgsmål vedrørende uetisk adfærd, og på at øge deres følelse af tryghed.

Tidsramme: 2020

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 4. juli 2019.

Bilag

Bilag I - Vigtigste karakteristika ved de eksisterende etiske rammer

Del A - Gaver og forplejning¹⁸

ANSATTE
Ifølge tjenestemandsvedtægten19 må en tjenestemand ikke modtage belønninger, gaver eller vederlag fra kilder uden for institutionen uden institutionens tilladelse. Gaver i form af penge bør under ingen omstændigheder modtages. De reviderede institutioner fastsætter tærskler, som definerer, hvilke gaver der er acceptable, og bestemmer, i hvilke tilfælde tilladelse anses for opnået.
	Rådet	Parlamentet	Kommissionen
Acceptable gaver, hvor tilladelse anses for opnået	Under 50 euro	Under 100 euro	Under 50 euro
Acceptable gaver med forudgående tilladelse	Mellem 50 og 150 euro	Over 100 euro	Mellem 50 og 150 euro
Uacceptable gaver (skal afslås)	Over 150 euro	Ikke relevant	Over 150 euro
Tilladelse anses også for opnået vedrørende fordele såsom belønninger og/eller indbydelser til frokoster, middage og receptioner, hvor de ansatte deltager i tjenestens interesse med forudgående tilladelse fra deres afdelingsleder eller anden kompetent myndighed. I Rådet og Kommissionen betragtes den godkendte ordre om tjenesterejse eller erklæring om udgifter i forbindelse med officielle besøg som tilladelse til at modtage tilbud om gæstfrihed, der er nævnt i rejseplanen. Når ansatte ikke kan afslå en gave, kan de donere den til en velgørende organisation (i Kommissionen: sende den til deres institution med henblik på donation). Institutionerne fører et register, der indeholder alle relevante oplysninger om de gaver og den forplejning, som kræver tilladelse, og om de gaver, der sendes til institutionen med henblik på donation.

Del B - Virksomhed og hverv uden for tjenesten²⁰ Del C - Interessekonflikter ved ansættelse, ad hoc-interessekonflikter og interessekonflikter vedrørende ægtefælles aktiviteter Del D - Virksomhed efter fratrædelsen

ANSATTE
Tidligere ansatte er underlagt visse forpligtelser, hvoraf nogle gælder for tjenestemænd i aktiv tjeneste. Disse forpligtelser er fastsat i tjenestemandsvedtægten; de omfatter bestemmelser vedrørende: interessekonflikter, uberettiget videregivelse af oplysninger, udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, accept af visse hverv eller fordele, opfindelser og modtagelse af sociale ydelser og godtgørelser.
Interessekonflikter
Når tjenestemænd er involveret i en interessekonflikt, skal de straks underrette deres institution (jf. del C i dette bilag). Dette gælder også for de personer, der stadig er ansat, men forhandler planlagt virksomhed efter fratrædelsen.
Uberettiget videregivelse af oplysninger
En tjenestemand er forpligtet til ikke at offentliggøre oplysninger, som vedkommende har fået kendskab til under udførelsen af sit arbejde, medmindre disse oplysninger allerede er offentliggjort, eller offentligheden har fået adgang hertil. Dette gælder også for de ansatte, der forlader deres beskæftigelse i EU.
Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed
En tjenestemand, som ønsker at udøve erhvervsmæssig virksomhed (uanset om den er indtægtsgivende eller ej) inden for to år efter udtrædelsen af tjenesten, skal underrette sin institution herom. Hvis den planlagte virksomhed har forbindelse med det arbejde, den pågældende har udført i de tre sidste tjenesteår, og risikerer at være i modstrid med institutionens legitime interesser, kan ansættelsesmyndigheden enten forbyde tjenestemanden at udøve denne virksomhed eller stille visse betingelser herfor, som den måtte anse for nødvendige. Tidligere højtstående tjenestemænd er omfattet af yderligere specifikke regler for så vidt angår udøvelse af lobbyisme over for ansatte i deres tidligere institution på en virksomheds, klients eller en arbejdsgivers vegne på områder, som de har haft ansvar for i løbet af de sidste tre tjenesteår.
Accept af visse hverv og fordele
Tjenestemænd er efter at være udtrådt af tjenesten fortsat bundet af pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv eller fordele (f.eks. titler og ordner, belønninger, gaver eller betaling).
Opfindelser
Opfindelser, tjenestemanden måtte gøre i løbet af det år, som følger efter udtrædelsen af tjenesten, anses for at være gjort under udførelsen af den pågældendes arbejde eller i forbindelse hermed, når de vedrører EU.
Modtagelse af sociale ydelser og godtgørelser
Ansatte, der modtager en invaliditetsydelse, må kun udøve lønnet beskæftigelse, hvis de på forhånd har opnået tilladelse hertil af ansættelsesmyndigheden. Hvis de gør dette, kan deres pensionsydelse reduceres. Det samme gælder for godtgørelser ved "ventepenge", "orlov i tjenestens interesse" og "fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde". Tidligere tjenestemænd, der udøver aktiviteter mod betaling, er ikke omfattet af EU's sociale sikringsordning.

MEDLEMMER
EU-institutionernes tidligere medlemmer er underlagt visse forpligtelser, hvoraf nogle gælder for dem under deres mandat (f.eks. vedrørende uberettiget videregivelse af oplysninger). De fleste af disse forpligtelser stammer fra TEUF og adfærdskodekserne for medlemmerne af institutionerne. Der gælder særlige bestemmelser for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed samt for modtagelse af sociale ydelser og godtgørelser. De generelle krav med hensyn til interessekonflikter (jf. del C i dette bilag) finder også anvendelse på de situationer, der opstår som følge af planlagt virksomhed efter fratrædelsen.
Erhvervsmæssig virksomhed
Parlamentet Tidligere parlamentsmedlemmer, der er involveret i lobbyisme og repræsentationsvirksomhed med forbindelse til EU, kan ikke påberåbe sig de rettigheder, som tildeles tidligere medlemmer (f.eks. det livslange adgangskort).
Rådet Tidligere formænd for Det Europæiske Råd er efter mandatperiodens ophør fortsat bundet af pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv eller fordele. I en periode på 18 måneder efter mandatperiodens ophør må de ikke udøve lobbyisme over for EU-institutionernes medlemmer eller ansatte på en virksomheds, klients eller arbejdsgivers vegne. Tidligere formænd, der har til hensigt at udøve virksomhed i de første 18 måneder efter mandatperiodens ophør, skal underrette generalsekretæren i god tid, så vidt muligt med mindst fire ugers varsel. Generalsekretæren undersøger arten af den planlagte virksomhed og underretter Rådet, hvis det skønnes formålstjenligt. Dette gælder ikke, hvis den tidligere formand har en funktion i et offentligt hverv.
Kommissionen Tidligere medlemmer er efter tjenesteperiodens ophør fortsat bundet af deres pligt til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv eller fordele og af pligten til kollegialitet og tilbageholdenhed. De skal på forhånd underrette deres institution om enhver erhvervsmæssig virksomhed, de påtænker at udøve efter deres tjenesteperiodes udløb (i en toårig periode for kommissærerne og en treårig periode for formanden). Hvis den planlagte virksomhed er relateret til det tidligere medlems portefølje, kan kollegiet først træffe afgørelse efter at have hørt Det Uafhængige Etiske Udvalg, undtagen når de tidligere kommissærer påtager sig et offentligt hverv. I en periode på to år, efter at deres tjenesteperiode er ophørt (tre år for tidligere formænd), må de ikke udøve lobbyisme over for Kommissionens medlemmer eller ansatte på en virksomheds, klients eller arbejdsgivers vegne på de områder, som hørte under deres portefølje som kommissærer.
Modtagelse af sociale ydelser og godtgørelser
Parlamentet Tidligere parlamentsmedlemmer har ret til en overgangsgodtgørelse, efter at de fratræder tjenesten. Denne godtgørelse reduceres ikke, hvis de påtager sig et offentligt hverv uden at blive "højtstående embedsmænd", eller hvis de ansættes i den private sektor. Parlamentsmedlemmer, der har ret til overgangsgodtgørelsen og til en alders- eller invalidepension, skal vælge én af disse tre ordninger. Udbetaling af alderspension suspenderes for pensionsmodtagere, der genvælges til Europa-Parlamentet. Den invalidepension, som et tidligere parlamentsmedlem modtog i forbindelse med et mandat, som vedkommende har udøvet i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, modregnes i den invalidepension, der udbetales af EU.
Rådet og Kommissionen Enhver form for lønnet virksomhed, som de tidligere formænd for Det Europæiske Råd og Kommissionens medlemmer udøver, reducerer deres overgangsgodtgørelse. Retten til overgangsgodtgørelse ophører, hvis den tidligere formand for Det Europæiske Råd eller den tidligere kommissær genvælges til et nyt hverv i EU-institutionerne, vælges til Europa-Parlamentet, når pensionsalderen eller dør. Princippet om, at overgangsgodtgørelser og pensioner ikke kan akkumuleres, gælder også for de medlemmer, som har haft et offentligt hverv mere end én gang, hvis det kombinerede beløb overstiger lønindtægten.

Del E - Bekæmpelse af chikane

ANSATTE
Alle tre institutioner, der er omfattet af denne beretning, har indført hovedelementerne i en politik for bekæmpelse af chikane.
Politikker for bekæmpelse af chikane
De reviderede institutioners politikker fordømmer klart alle former for chikane og giver udtryk for, at chikanørens stilling i organisationen er irrelevant. Alle tre institutioner har indført hensigtsmæssige klageprocedurer, der er tilgængelige for ofre for chikane.
Overvågning og evaluering
De tre institutioner har i deres strategiske dokumenter (for Parlamentets vedkommende i en beslutning) erklæret, at de er fast besluttede på at overvåge og evaluere deres politikker for bekæmpelse af chikane.

MEDLEMMER
Parlamentet har indført et specifikt sæt regler og procedurer vedrørende bekæmpelse af chikane for sine medlemmer. I de to andre institutioner (Rådet og Kommissionen) er de regler om bekæmpelse af chikane, der gælder for medlemmerne (formanden for Det Europæiske Råds formand og kommissærerne), baseret på mere generiske etiske forpligtelser, som er fastsat i de relevante adfærdskodekser.

Del F - Whistleblowing

ANSATTE
De reviderede institutioner har indført politikker for whistleblowing, som omfatter en definition, rapporteringskanaler og beskyttelsesforanstaltninger.

MEDLEMMER
De generelle bestemmelser i TEUF finder anvendelse, og det samme gør adfærdskodekserne for Det Europæiske Råds formand, Europa-Parlamentets medlemmer og kommissærerne. Der er ingen beskyttelsesforanstaltninger og -procedurer svarende til dem, der gælder for de ansatte.

Bilag II - Spørgeundersøgelsens resultater

Bemærkninger vedrørende den anvendte metodologi

Vi udtog en tilfældig stikprøve af ansatte fra de tre EU-institutioner, som vi stratificerede på grundlag af to kriterier:

• Ansættelsesinstitutionen:
• Europa-Parlamentet havde på stikprøvetidspunktet 9 764 ansatte
• Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, der i denne spørgeundersøgelse blev behandlet som én institution, havde på stikprøvetidspunktet 3 031 ansatte
• Europa-Kommissionen havde på stikprøvetidspunktet 30 372 ansatte.
• Stillingstypen:
• ledere (herunder generalsekretærer, generaldirektører, direktører, kabinetschefer, kontorchefer og ledende konsulenter)
• administratorer (herunder ansatte i AD-stillinger uden ledelsesopgaver - f.eks. generelle administratorer, oversættere og jurister, kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV og udstationerede nationale eksperter)
• akkrediterede parlamentariske assistenter - kun i Europa-Parlamentet
• andre ansatte (herunder ansatte i AST-stillinger - f.eks. overassistenter og assistenter, ansatte i SC-stillinger - f.eks. sekretærer og kontormedhjælpere - samt kontraktansatte i ansættelsesgruppe I-III).

På baggrund af disse kriterier udtog vi vores stikprøve af respondenter fra ti forskellige delpopulationer af ansatte (tre institutioner gange tre fælles stillingstyper, plus én yderligere stillingstype (akkrediterede parlamentariske assistenter), der kun findes i Europa-Parlamentet).

Det samlede antal gyldige svar var 798. Den samlede svarprocent var 39 %. For de enkelte delpopulationer varierede svarprocenten mellem 34 % og 69 %, undtagen for de akkrediterede parlamentariske assistenter, hvis svarprocent var 12 %. Tallene nedenfor er de ekstrapolerede resultater af spørgeundersøgelsen. De udgør vores bedste skøn for de pågældende kategorier af ansatte i de tre institutioner. Oversigten over spørgeundersøgelsens vigtigste resultater vises i tabel 2.

Akronymer og forkortelser

GD: Generaldirektorat i Europa-Kommissionen

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

Rådet: Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd

TEU: Traktaten om Den Europæiske Union

TEUF: Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Glossar

Administrative undersøgelser: Alle de handlinger, som udføres af bemyndigede tjenestemænd med det formål at fastlægge de faktiske omstændigheder samt om fornødent at fastslå, om der er sket en tilsidesættelse af de forpligtelser, som EU-tjenestemænd er underlagt. I Kommissionen udføres administrative undersøgelser af Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor.

Afkølingsperiode: I EU-institutionerne er dette det tidsinterval, hvor en tidligere ansat eller et tidligere medlem skal underrette ansættelsesmyndigheden eller kollegiet om sin nye aktivitet og ikke må udøve lobbyisme over for sin tidligere institution.

Akkrediteret parlamentarisk assistent: En ansat, der udvælges af et eller flere medlemmer af Europa-Parlamentet og kontraktansættes direkte af Europa-Parlamentet for at yde direkte bistand til parlamentsmedlemmerne i udøvelsen af deres funktioner, efter disses anvisning, under deres myndighed og i et forhold præget af gensidig tillid.

Ansættelsesmyndighed: Den person og/eller det organ i en EU-institution, der har beføjelse til at udpege ansatte og bringe deres ansættelse til ophør. Denne funktion udøves af medlemmerne af kollegiet, der uddelegerer størstedelen af opgaverne til generalsekretæren. Generalsekretæren videredelegerer generelt disse opgaver til tjenestemænd i lederstillinger.

Bekæmpelse af chikane: Chikane på arbejdspladsen er i stadig stigende grad et følsomt område i forbindelse med effektiv forvaltning af menneskelige ressourcer. Chikane kaldes også "mobning" og omfatter forskellige former for diskrimination og krænkelser, som ikke er begrænset til en bestemt gruppe af ansatte. Disse kan inddeles i følelsesmæssige og fysiske overgreb.

Disciplinære procedurer: Faste procedurer for, hvordan en arbejdsgiver kan håndtere en formodet forseelse begået af en ansat. De omfatter en disciplinær høring, hvor den ansatte har mulighed for at forklare de faktiske omstændigheder.

Egenerklæring: Et værktøj i EU-institutionerne, som gør, at ansatte og medlemmer kan opfylde deres etiske forpligtelser. De ansattes egenerklæringer sendes til ansættelsesmyndigheden. Medlemmernes er offentlige.

Etisk ramme: I forbindelse med denne revision henviser dette først til de retlige etiske krav og dernæst til de procedurer og håndhævelsesværktøjer samt den vejledning og kommunikation, der bidrager til at sikre, at de retlige krav opfyldes.

Etisk udvalg (i EU-institutionerne): Et organ, der rådgiver formændene om anvendelsen af adfærdskodeksen for medlemmer.

EU-institutionernes ansatte: Ansatte, der er direkte ansat af EU under forskellige ansættelsesordninger: tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte, lokalt ansatte, særlige rådgivere og akkrediterede parlamentariske assistenter. Andre personer, der arbejder som udstationerede nationale eksperter og praktikanter, sidestilles med ansatte i EU-institutionerne.

Gaver og forplejning: Pengebeløb eller fysiske objekter, der tilbydes uden nogen økonomisk modydelse, eller muligheden for at deltage gratis i begivenheder, der kun er tilgængelige mod betaling. Det er også tilbud om fødevarer, drikkevarer, måltider og indkvartering.

Gæstfrihed: Tilvejebringelse af bl.a. fødevarer, drikkevarer, måltider og indkvartering. Det kan også omfatte forplejning og fritidsaktiviteter.

Interessekonflikt: En situation, hvor en person eller en organisation har flere interesser, af finansiel eller anden art, og hvor det at tjene én interesse kan medføre at tilsidesætte en anden. I EU-institutionerne er der forskellige former for interessekonflikter, bl.a. dem, der kan opstå ved rekrutteringen, under ansættelsen og efter fratrædelsen, dem, der vedrører gaver og forplejning, virksomhed uden for tjenesten og ægtefælles erhvervsmæssige indtægtsgivende beskæftigelse, og dem, som er knyttet til lobbyisme.

Medlemmer af EU-institutionerne: Medlemmerne af institutionerne er de personer, som er enten udpeget eller valgt til institutionernes beslutningstagende organer.

Mægling: I forbindelse med reglerne om bekæmpelse af chikane er dette en proces, hvor ofrene beslutter at følge uformelle procedurer for at løse sagen. Mæglerne er de personer, som forsøger at få de personer, der er involveret i en konflikt, til at nå til enighed (jf. også rådgivning).

Offentlig integritet: Konsekvent tilpasning og overholdelse af fælles etiske værdier, principper og normer vedrørende opretholdelse og prioritering af offentlighedens interesser over private interesser i den offentlige sektor (som defineret af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)).

Register over gaver: Et register, som indeholder alle relevante oplysninger om de gaver og den forplejning, der er modtaget af EU-institutionernes ansatte og medlemmer. For så vidt angår de ansatte er det et internt register, der føres af administrationen, og som kun omfatter gaver, hvortil der kræves tilladelse. Med hensyn til medlemmerne er registret offentligt tilgængeligt; det føres af formanden og omfatter alle modtagne gaver.

Rådgivning: Som led i reglerne om bekæmpelse af chikane er dette en proces, hvor ofrene beslutter at følge uformelle procedurer for at løse sagen. Rådgivere er personer, der er uddannet i at vejlede om personlige eller psykologiske problemer (jf. også mægling).

Tjenestemandsvedtægten: Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte Den Europæiske Union som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68²³.

Virksomhed efter fratrædelsen: EU-institutionernes tidligere ansatte eller medlemmer er underlagt visse forpligtelser, hvoraf nogle gælder for tjenestemænd i aktiv tjeneste eller for varigheden af deres mandat. Disse forpligtelser er fastsat i tjenestemandsvedtægten eller i traktaten om Den Europæiske Unions fremgangsmåde (TEUF) samt i adfærdskodekserne for EU-institutionernes medlemmer og omfatter navnlig: forbuddet mod uberettiget videregivelse af oplysninger, pligten til at underrette om udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed de første to år efter udtrædelsen af tjenesten, pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv og fordele samt bestemmelser om opfindelser og modtagelse af sociale ydelser og godtgørelser.

Virksomhed og hverv uden for tjenesten: Virksomhed eller hverv, som tjenestemænd eller medlemmer, lønnet eller ulønnet, udøver uden for deres tjeneste. Virksomheden eller hvervet har en erhvervsmæssig karakter og/eller går ud over, hvad der med rimelighed kan betragtes som fritidsaktiviteter.

Whistleblowing: En proces, hvor en person (f.eks. en ansat) rapporterer forhold, som vedkommende har fået kendskab til under udførelsen af eller i forbindelse med sit arbejde, og som tyder på, at der foreligger alvorlige uregelmæssigheder. Rapporteringen bør være skriftlig og ske hurtigst muligt. Reglerne om whistleblowing omfatter rådgivning, bistand og beskyttelsesforanstaltninger for whistleblowere.

Parlamentets svar

Svar på bemærkning 38:

Parlamentet mener, at dets forretningsorden (herunder adfærdskodeksen og kodeksen for behørig adfærd) samt køreplanen for bekæmpelse af chikane udgør strategiske mål og prioriteter for medlemmernes etiske rammer. Adfærdskodeksen og politikken for bekæmpelse af chikane blandt personalet er udtryk for de strategiske mål og prioriteter for personalet. Som evalueringen af 2017 har vist, er resultaterne målbare.

Svar på bemærkning 43:

Alle erklæringer om fravær af interessekonflikter på ansættelsestidspunktet sendes til den etiske tjeneste under Enheden for Karriereudvikling og Etik (CDEU) med henblik på kontrol. I praksis foretages der så vidt muligt krydskontrol mellem Europa-Parlamentets relevante enheder. Konsekvensen sikres ved, at enhedschefen gennemgår alle sager. Hertil kommer, at når der registreres ændringer i en ægtefælles beskæftigelsesforhold i Enheden for Individuelle Rettigheder, følger CDEU-kollegerne dette op og sender formularen med erklæringen om ægtefællens erhvervsmæssige beskæftigelse til den pågældende kollega. Den eksisterende dokumentation vil blive suppleret med den kontrol, der foretages.

Svar på bemærkning 48:

MEP'erne kan i al fortrolighed søge råd hos Det Rådgivende Udvalg om Medlemmernes Adfærd. I tilfælde af en påstået overtrædelse af oplysningspligten iværksættes proceduren i artikel 8 i adfærdskodeksen. Det er efter Parlamentets opfattelse problematisk at fastsætte en mere vidtrækkende "skriftlig standardprocedure" for, hvordan de planlagte kontroller skal gennemføres, fordi det er umuligt at forudse, hvilke former for oplysninger, der kan dukke op i den forbindelse. Det er derfor nødvendigt at behandle hver enkelt ny oplysning på dens egne præmisser. Et ufravigeligt krav om ex officio-kontrol af nøjagtighed eller fuldstændighed kan kræve betydelige ekstra menneskelige ressourcer, dvs. op til ca. 60 AD-stillinger. Det skal også bemærkes, at Parlamentet ikke har nogen undersøgelsesbeføjelser i forhold til MEP'er, som er ansvarlige over for vælgerne, og skal respektere deres frie mandatudøvelse.

Svar på bemærkning 50:

MEP'er har adgang til vejledning baseret på en konsekvent og veletableret praksis.

Svar på bemærkning 53:

For personalet har Parlamentet fastlagt en adfærdskodeks (Pligter for tjenestemænd og øvrige ansatte i Europa-Parlamentet, Præsidiets afgørelse af 7. juli 2008). For at gøre reglerne lettere tilgængelige og forståelige har Parlamentet udarbejdet en yderligere vejledning for personale, som nu er ved at blive lanceret, og som indeholder omfattende og detaljerede præciseringer, eksempler og proceduremæssige retningslinjer vedrørende adfærdskodeksen, herunder alle de spørgsmål vedrørende gaver, som Revisionsretten nævner.

Svar på bemærkning 56:

Parlamentet vil gerne påpege, at APA'er er ansat direkte af Europa-Parlamentet, men arbejder under det medlem, som de assisterer, og som fungerer som deres umiddelbart overordnede (artikel 5a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og artikel 1 i gennemførelsesbestemmelserne til afsnit VII i ansættelsesvilkårene). Da de er "udvalgt af et eller flere medlemmer", er det ikke muligt at overføre dem til en anden stilling i Europa-Parlamentet alene ved en beslutning truffet af administrationen. Parlamentet kan ikke ensidigt ændre dette, da det er et lovgivningsmæssigt krav. Der findes imidlertid andre, skræddersyede former for bistand til APA'er, jf. vedtægtens artikel 24, som finder tilsvarende anvendelse på APA'er.

Svar på bemærkning 61:

Parlamentet har ingen beføjelse til at fastlægge andre begrænsninger for tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet ud over dem, der vedrører deres adgang til lokaler, brug af faciliteter og økonomiske rettigheder. Man bør også huske på, at det forhold, at også personer, som ikke har en formue, de kan leve af, har mulighed for og tilskyndelse til at stille op til offentlige hverv, har været et vigtigt skridt i udviklingen af det parlamentariske demokrati. Pålægger man yderligere begrænsninger for beskæftigelse umiddelbart efter mandatophør, må man derfor enten acceptere, at folk afskrækkes fra at stille op fra første færd, fordi medlemmer ikke har nogen "jobgaranti" ud over én valgperiode, eller overveje at indføre kompenserende mekanismer i ordningerne for overgangsgodtgørelser.

Svar på bemærkning 67:

Parlamentets højeste prioritet er at få enhver interessekonflikt bragt ud af verden og kræver kun offentliggørelse af oplysninger herom i de tilfælde, hvor medlemmet ikke får dette gjort.

Svar på bemærkning 74:

Formanden er forpligtet til at tage passende hensyn til medlemmernes erfaring og til balancen mellem deres politiske tilhørsforhold ved udpegelsen af dem (se artikel 7, stk. 2, i adfærdskodeksen).

Svar på bemærkning 80:

Siden oktober 2018 udbydes der med jævne mellemrum et opdateret kursus, "Let’s talk about Ethics”.

Siden 2018 har nyansatte APA'er skullet deltage i et introduktionskursus vedrørende deres rettigheder og pligter.

Svar på bemærkning 81:

Som forklaret i punkt 53 er Parlamentet i øjeblikket i færd med at lancere en vejledning for personale, der bl.a. indeholder eksempler fra det virkelige liv og præciseringer om etiske spørgsmål, som vil supplere den eksisterende adfærdskodeks for personalet.

Desuden er der pr. januar 2019 blevet sendt flere meddelelser ud til personalet, hovedsagelig vedrørende opstilling til EU-valget og deltagelse i valgkampen, som Parlamentet betragter og behandler som en ekstern aktivitet.

Svar på bemærkning 82:

Se punkt 80 og 81 ovenfor.

Svar på bemærkning 84:

APA'er modtager løbende vejledning om etiske spørgsmål, hvilket bl.a. fremgår af deres talrige anmodninger og erklæringer om eksterne aktiviteter, opstilling til valg, publikationer etc.

Vedrørende anbefaling 1:

(1) Parlamentet accepterer delvis anbefaling 1(1): De kompetente tjenestegrene vil fortsat ajourføre og udvikle deres tilgang til etik. Parlamentet mener imidlertid ikke, at det er nødvendigt at konsolidere dette i et enkelt strategidokument. Parlamentet er ved at udvikle måleindikatorer til yderligere at forbedre performancevurderingen af dets administration. [Anbef. 3] Etik vil blive betragtet som et fokuspunkt i bevidstgørelsen af både personale og medlemmer.

(2) Parlamentet accepterer delvis anbefaling 1(2). Den eksisterende dokumentation vil blive suppleret med den kontrol, der skal foretages. Parlamentet anser det for relevant med konsekvente kontrolprocedurer, men mener, at det i praksis faktisk sikrer en passende konsekvent kontrol af erklæringer i Enheden for Karriereforløb og Etik. Der vil snart blive udsendt en yderligere detaljeret vejledning, som vil give personalet endnu klarere retningslinjer end adfærdskodeksen.

(3) Parlamentet accepterer ikke anbefaling 1(3). Parlamentet mener, at erklæringen tjener det gennemsigtighedsformål, som er fastsat i artikel 4 i medlemmernes adfærdskodeks, og giver mulighed for tilstrækkelig offentlig kontrol. Alle mere vidtgående krav om ex officio-kontrol af oplysningernes nøjagtighed og fuldstændighed vil kræve betydelige personaleforøgelser og/eller undersøgelsesbeføjelser, som ikke er til rådighed.

(4) Parlamentet accepterer anbefaling 1(4) og påpeger, at den nye vejledning om etik, som offentliggøres i juni 2019, indeholder en omfattende forklaring og præcisering af de relevante bestemmelser om gaver og gæstfrihed.

(5) Parlamentet accepterer ikke anbefaling 1(5). Det medgiver, at APA'er er en specifik gruppe, for hvilke ikke alle de foranstaltninger, der kan anvendes på personale, er til rådighed. Parlamentet er imidlertid allerede i kraft af artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i stand til at finde frem til passende løsninger. Dette er omfattet af henvisningen til artikel 24 i de gældende regler om whistleblowing.

(6) Parlamentet accepterer delvis anbefaling 1(6) og vil overveje, om og i givet fald hvad det kan gøre inden for de eksisterende retlige rammer. Parlamentet forstår interessen for regler for tiden efter mandatophør, men dets myndighed over tidligere medlemmer begrænser sig til adgangen til at benytte dets faciliteter, og denne myndighed udøver det i forvejen. Det har i den henseende allerede truffet foranstaltninger. Se også punkt 61.

Vedrørende anbefaling 2:

(1) Parlamentet accepterer anbefaling 2(1), i og med at det vil stå til rådighed for samarbejde med andre institutioner med henblik på udveksling af god praksis.

(2) Parlamentet accepterer anbefaling 2(2). Parlamentet accepterer, at det i princippet er nyttigt at arbejde sammen med andre institutioner, men påpeger, at det i øjeblikket har den strammeste begrænsning af vederlag for eksterne aktiviteter, nemlig 0.

(3) Parlamentet accepterer delvis anbefaling 2(3). Det er åbent for udveksling af bedste praksis med andre institutioner, men understreger, at Europa-Parlamentets medlemmers status er specifik for denne institution, (se også punkt 67), og at der er juridiske begrænsninger baseret på familiemedlemmers ret til privatliv.

Vedrørende anbefaling 3:

Parlamentet accepterer denne anbefaling.

En mere målrettet central vejledning er blevet udarbejdet og vil meget snart blive udsendt. De kompetente tjenestegrene vil fortsat formidle uddannelse, viden og erfaring (baseret på eksisterende moduler og uddannelses-/bevidstgørelsestiltag på grundlag af undersøgelser gennemført på GD-plan) til de sektorspecifikke GD'er via alle interne kanaler.

Rådets svar

Bemærkninger

25

Rådets medlemmer har en helt særlig status, der ikke kan sammenlignes med medlemmer af andre institutioners status. Rådet har ingen medlemmer, der er udnævnt eller valgt til det, eller som er aflønnet over EU-budgettet.

Det følger nemlig af artikel 16, stk. 2, i TEU, at "Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, den pågældende repræsenterer, og til at udøve stemmeretten".

I henhold til bilag I til Rådets forretningsorden "er det op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvordan den repræsenteres i Rådet". I henhold til artikel 16, stk. 7, i TEU har "en komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer til opgave at forberede Rådets arbejde". Coreper kan til at bistå med forberedelsen af Rådets arbejde nedsætte komitéer, udvalg og arbejdsgrupper og fastlægge deres mandat (jf. artikel 19, stk. 3, i Rådets forretningsorden). Disse arbejdsgrupper er sammensat af delegerede fra hver medlemsstat. Disse repræsentanter og delegerede handler pr. definition på deres nationale myndigheders vegne og repræsenterer deres medlemsstaters interesser.

Kun formanden for Det Europæiske Råd er udnævnt til institutionen og aflønnet over EU-budgettet.

38

Vigtige elementer af den etiske strategi er indarbejdet i Rådets Generalsekretariats retningslinjer om etik og adfærd og i en række andre dokumenter om medarbejdernes adfærd og forpligtelser.

Rådets Generalsekretariat (GSR) vedtog den 29.10.2018 en revideret ramme for intern kontrol med virkning fra 1.11.2018 (Rådets generalsekretærs afgørelse 42/18). Det første princip i "kontrolmiljøet" er, at "GSR udviser engagement i integritet og etiske værdier". Dette princip er udmøntet som følger:

1. Tonen i toppen: Ledelsen udviser integritet og overholder etiske værdier i deres instruktioner, handlinger og adfærd.
2. En adfærdskodeks opstiller forventningerne med hensyn til integritet og etiske værdier, der forstås på alle niveauer af organisationen, og som formidles.

Med hensyn til risikovurdering foretog Afdelingen for Intern Revision i 2015 en revision af GSR's etiske politik. I revisionsrapporten var beskrevet de etikrelaterede risici, som revisorerne havde påpeget, og der blev anbefalet passende foranstaltninger.

Derudover foretager flere afdelinger i GSR årlige risikovurderinger. Indkredsning af risici med hensyn til uetisk adfærd indgår som en del af disse processer. GSR valgte at gennemføre regelmæssige risikovurderinger opdelt på afdelinger (eller projekter), som skulle dække alle risikoområder, herunder etiske spørgsmål, i stedet for at oprette et specifikt register over etiske risici. GSR vil undersøge fordelene ved at foretage en overordnet etisk risikovurdering.

48

Hvad angår formanden for Det Europæiske Råd forelægges interesseerklæringer på grundlag af adfærdskodeksen for formanden for Det Europæiske Råd. I henhold til artikel 15, stk. 5, i TEU kan Det Europæiske Råd, hvis formanden har begået en alvorlig forseelse, bringe hans eller hendes mandat til ophør med kvalificeret flertal. Med henblik herpå kan Det Europæiske Råd tage hensyn til enhver manglende overholdelse eller overtrædelse af adfærdskodeksen.

49

Se svar på punkt 48 ovenfor.

Konklusioner og anbefalinger

Anbefaling 1 – Forbedring af de etiske rammer

GSR accepterer anbefaling 1, punkt 1), 2) og 4).

Med hensyn til anbefaling 1, punkt 1), er der allerede indarbejdet vigtige elementer af den etiske strategi i generalsekretariatets retningslinjer om etik og adfærd og i en række dokumenter om medarbejdernes adfærd og forpligtelser. Punkt 1 vil blive gennemført gennem det allerede igangværende projekt "Ethics in Focus".

Anbefaling 2 – Samarbejde om at harmonisere elementer i de etiske rammer og gøre en yderligere indsats for at udveksle god praksis om etiske spørgsmål

GSR accepterer anbefaling 2. Punkt 3) gælder imidlertid ikke for Rådet.

Anbefaling 3 – Forbedring af de ansattes bevidsthed om og opfattelse af den etiske ramme og kultur

GSR accepterer anbefaling 3. Der er allerede indledt et flagskibsprojekt for 2019 med titlen "Ethics in Focus" under ledelse af generalsekretariatets HR-direktorat, der blandt sine hovedformål skal øge de ansattes bevidsthed og fremme etisk adfærd.

Kommissionens svar

Resumé

IV

Kommissionen mener, at kontrollen af medlemmernes erklæringer er egnet til formålet. Den vil dokumentere sin skriftlige standardprocedure i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets anbefaling.

V

Kommissionen mener, at resultaterne af spørgeundersøgelsen er positive for dens personale, idet 59,6 % af de ansatte vurderer deres viden som god eller meget god.

Indledning

07

Med hensyn til medlemmerne af Kommissionen udgør artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 i TEUF de etiske rammer, der er fastlagt i traktaterne.

Med hensyn til EU-institutionernes personale udgør artikel 11-26, litra a), i vedtægten de etiske rammer, som lovgiveren har fastlagt. Dette lovgivningsniveau svarer til det, der findes i mange nationale love om den offentlige tjeneste, og er tilstrækkeligt. På grundlag heraf fastsætter institutionerne mere detaljerede regler for deres personale og tilpasser dem, når det er nødvendigt.

Bemærkninger

34

De etiske spørgsmål for medlemmerne er omhandlet i andre dokumenter såsom formandens opgavebeskrivelser til de enkelte medlemmer, Generalsekretariatets strategiske plan for 2016-2020 eller Generalsekretariatets forvaltningsplan for 2018.

37

Risikostyringsgennemgangen i Kommissionen omfatter alle områder og forvaltningsaspekter, herunder etik. Det er kun de betydelige etiske risici, der bør indgå i forvaltningsplanen. Selv om de reviderede generaldirektorater ikke identificerede nogen specifikke større risici i forbindelse med etik, var det ikke til hinder for, at disse reviderede GD'er medtog specifikke foranstaltninger (navnlig tilrettelæggelse af relevante arrangementer i tilknytning til etik) og organisatoriske værdier i deres årlige forvaltningsplan og/eller planlagde andre foranstaltninger i overensstemmelse med rammen for intern kontrol.

43

Kommissionen krydstjekker oplysningerne i anmodningerne om behandling af etiske spørgsmål med tilgængelige interne og eksterne oplysninger. Da anmodningerne altid vurderes fra sag til sag, afhænger krydskontrollens omfang af den dermed forbundne potentielle risiko og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Den eksisterende dokumentation for de vigtigste procedurer for virksomhed uden for tjenesten og under tjenestefrihed af personlige årsager samt virksomhed efter fratrædelsen er blevet styrket i anden halvdel af 2018 efter vedtagelsen af en revideret afgørelse om virksomhed uden for tjenesten, og den beskriver udtrykkeligt, hvilke former for kontrol der bør gennemføres. Styrkelsen af de andre procedurer er i gang.

Tekstboks 2

Eksempler på utilstrækkelig vejledning

Mangel på specifik vejledning om relevante situationer

I brochuren om etik og personaleadfærd findes der en vejledning om, hvad der udgør en interessekonflikt. Fremadrettet kunne der imidlertid stilles mere detaljeret vejledning til rådighed om interessekonflikter ved ansættelsen, på samme måde som det er gjort med virksomhed uden for tjenesten og virksomhed efter fratrædelsen.

GD AGRI's etiske vejledning afspejler de hyppigste spørgsmål, som kolleger fra generaldirektoratet tog op med de ansvarlige for etik i generaldirektoratet.

Eventuelle interessekonflikter, der er forbundet med at udøve erhvervsvirksomhed eller modtage EU-tilskud, er behørigt omfattet af de generelle regler om interessekonflikter og om virksomhed uden for tjenesten. Der er ikke nødvendigvis større sandsynlighed for, at disse situationer vil opstå i DG AGRI end i nogen anden af Kommissionens tjenestegrene.

47

Kommissionen vil dokumentere sin standardprocedure. Den minder i den forbindelse om, at en første vigtig undersøgelse finder sted i forbindelse med udpegelsen og høringen af de udpegede medlemmer, inden de udnævnes af Kommissionen. De udpegede medlemmer skal navnlig indsende deres interesseerklæringer til Europa-Parlamentet i så god tid, at Parlamentet kan gennemgå dem, og er ansvarlige for deres erklæringer.

Efter udnævnelsen og ved hver ajourføring kontrolleres erklæringerne under ansvar af Kommissionens formand, jf. artikel 2, stk. 6, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2 og 4, i adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen. Kontrollen omfatter enhver situation, der kan give anledning til en interessekonflikt, eller som med rimelighed kan opfattes som sådan. Hvis en sådan situation opdages og bekræftes af formanden, kan formanden træffe foranstaltninger såsom at overdrage et dossier til en anden eller anmode vedkommende om at afvikle økonomiske interesser. Der foretages også en generel sandsynlighedskontrol af, om erklæringen er fuldstændig, på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Medlemmerne er individuelt ansvarlige for deres erklæringer.

50

Kommissionen minder om, at kontrol, selv om den endnu ikke er fastlagt i en skriftlig standardprocedure, er omfattende, indebærer en generel kontrol af fuldstændigheden på grundlag af de foreliggende oplysninger og har klare kriterier.

Endvidere offentliggøres erklæringerne fra medlemmerne af Kommissionen og deres ajourføringer og er underlagt permanent offentlig kontrol.

Tekstboks 3

Mangler i politikkerne for gaver og forplejning Kommissionen

Begreberne "gaver" og "gæstfrihed" i adfærdskodeksen bruges i deres almindelige dagligdags betydning med henblik på at dække alle situationer, som et medlem af Kommissionen kan komme ud for, i overensstemmelse med de overordnede principper i bestemmelsen om gaver og interessekonflikter (artikel 6, stk. 4, og artikel 2, stk. 6, i adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen). Der vil blive stillet yderligere vejledning til rådighed.

80

Kommissionen har iværksat en meget omfattende uddannelsespolitik vedrørende etik, der når ud til personalet på forskellige tidspunkter af deres karriere. Denne politik blev styrket yderligere i 2018 (navnlig gennem obligatorisk uddannelse for alle ansatte og for alle nyudnævnte kontorchefer ved tiltrædelsen af tjenesten). Den Europæiske Revisionsrets spørgeundersøgelse viser, at for Kommissionens vedkommende har 50,6 % af de ansatte erklæret, at de deltog i et kursus i etik. I betragtning af de foranstaltninger, der er indført, burde dette tal snart stige, og Kommissionen forventer, at uddannelsespolitikken i de kommende år vil resultere i et endnu bedre kendskab til de etiske rammer.

83

Oplysningskampagner om den årlige aktivitetsrapport fra Kommissionens undersøgelses- og disciplinærkontor er af afgørende betydning. Selv om disse rapporter offentliggøres på MyIntracomm, og der redegøres for dem i mange generaldirektorater (GD'er) og tjenestegrene, ser det ud til, at der er behov for mere.

84

Kommissionen gennemfører en solid oplysningskampagne om etik og integritet i GD'erne og over for nyankomne. Personalet tilbydes supplerende kurser i Kommissionens uddannelseskatalog.

For så vidt angår beskyttelse af personale, der indberetter uetisk adfærd, sikrer undersøgelses- og disciplinærkontoret det højeste niveau af fortrolighed og databeskyttelse, og dette punkt er blevet taget i betragtning i forbindelse med den igangværende revision af undersøgelses- og disciplinærkontorets almindelige gennemførelsesbestemmelser og i den nye afgørelse om databeskyttelse (Kommissionens afgørelse (EU) 2019/165 af 1. februar 2019).

85

Kommissionen tager skridt til at løse dette problem, herunder oplysningskampagner om etik og integritet, yderligere redegørelser for undersøgelses- og disciplinærkontorets procedurer og offentliggørelse af undersøgelses- og disciplinærkontorets årlige aktivitetsrapport.

Konklusioner og anbefalinger

Anbefaling 1, nr. 2)

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Med hensyn til formalisering af procedurerne for kontrol af erklæringer mener Kommissionen, at anbefalingen allerede er blevet gennemført for anmodninger om virksomhed uden for tjenesten og under tjenestefrihed af personlige årsager samt for virksomhed efter fratrædelsen. Styrkelsen af de andre procedurer er i gang.

Anbefaling 1, nr. 3)

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Den mener, at kontrollen af interesseerklæringerne er omfattende, indebærer en generel kontrol af fuldstændigheden på grundlag af de foreliggende oplysninger og har klare kriterier.

Kommissionen vil dokumentere sin interne standardprocedure for kontrol i henhold til artikel 4, stk. 2, i adfærdskodeksen for at sikre processens kvalitet og sammenhæng.

Anbefaling 1, nr. 4) – Gaver og forplejning

Kommissionen accepterer anbefalingen og vil stille yderligere vejledning, oplysninger og eksempler til rådighed på grundlag af artikel 6 i adfærdskodeksen.

Anbefaling 2 – Arbejde sammen om at harmonisere elementer i de etiske rammer og udveksle god praksis om etiske spørgsmål.

Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Kommissionen accepterer fortsat at drøfte etiske spørgsmål af fælles interesse med de andre institutioner inden for rammerne af de eksisterende interinstitutionelle fora, navnlig Vedtægtsudvalget eller på tjenestegrensniveau, og at udveksle god praksis.

Med hensyn til de tre punkter, hvor Revisionsretten ønsker harmonisering, har Kommissionen for nylig vedtaget detaljerede og formålstjenlige retsgrundlag og retsakter.

For så vidt angår virksomhed uden for tjenesten er den gældende afgørelse for nylig blevet revideret, og Kommissionen har ikke til hensigt at ændre den i fremtiden. Kommissionen har endvidere ikke til hensigt at tage noget initiativ vedrørende sine retningslinjer for gaver og gæstfrihed, da disse anses for at være egnede til formålet.

Med hensyn til medlemmer er erklæringen om ægtefællers og partneres igangværende erhvervsmæssige virksomhed allerede obligatorisk for medlemmerne af Kommissionen. Det samme gælder under visse betingelser for ægtefællers, partneres og mindreårige børns økonomiske interesser. Kommissionen agter ikke at tage noget initiativ i denne henseende.

Kommissionen vil gerne understrege, at gennemførelsen af en sådan anbefaling ikke afhænger af Kommissionen alene.

90

2) Den Europæiske Revisionsrets spørgeundersøgelse viser, at 59,6 % af Kommissionens ansatte vurderede deres kendskab til den etiske ramme som værende "godt" eller "meget godt".

3) Den Europæiske Revisionsrets undersøgelse viser, at 54,7 % af Kommissionens ansatte oplyste, at de modtog undervisning i etik.

Anbefaling 3 – Forbedring af de ansattes bevidsthed om og opfattelse af den etiske ramme og kultur

Kommissionen accepterer anbefalingen og mener, at den allerede er ved at blive gennemført.

Kommissionen har allerede truffet omfattende foranstaltninger til at øge personalets bevidsthed om etik og vil fortsætte med at implementere disse foranstaltninger. Kommissionen har iværksat en meget omfattende uddannelsespolitik vedrørende etik, der når ud til personalet på forskellige tidspunkter af deres karriere, jf. svaret til punkt 80. Denne politik er blevet yderligere styrket i 2018. Kommissionen vil fortsat bygge videre på denne indsats og forventer, at denne politik vil forbedre personalets bevidsthed på kort sigt.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - Finansiering og forvaltning af EU, der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Edite Dzalbe og attaché Laura Graudina, ledende administrator Alberto Gasperoni, opgaveansvarlig Gediminas Macys, viceopgaveansvarlig Michal Machowski og revisorerne Aino Nyholm, Elisa Paladini²⁴, Christian Geoffroy og Angela Onno²⁵. Richard Moore ydede sproglig støtte. Emanuele Fossati ydede IT-støtte.

Fra venstre til højre: Alberto Gasperoni, Michal Machowski, Laura Graudina, Gediminas Mačys, Mihails Kozlovs, Edite Dzalbe, Aino Nyholm, Christian Geoffrroy.

Slutnoter

¹ "Integrity framework", OECD, 2009.

² "Recommendation on Public Integrity", OECD, Paris, 2017.

³ "1998 Recommendation of the OECD Council on Improving Ethical Conducting the Public Service, including Principles for Managing Ethics in the Public Service", i OECD, "Trust in Government. Ethics measures in OECD Countries", Paris, 2000.

⁴ For de ansatte, der ikke er tjenestemænd, er lignende krav fastsat i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA). Institutionerne gør disse bestemmelser mere detaljerede ved at vedtage mere specifikke gennemførelsesregler.

⁵ EUT C 65 af 21.2.2018, s. 7.

⁶ For de ansatte, der ikke er tjenestemænd, er lignende krav fastsat i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA).

⁷ "Zero harassment in the workplace - A guide for Members of the European Parliament", 2017.

⁸ Jf. artikel 15 i TEUF og adfærdskodeksen, der er et offentligt selvreguleringsinstrument, som er vedtaget af formanden for Det Europæiske Råd.

⁹ "Managing conflict of interest in the public sector", OECD, 2005.

¹⁰ Det bør bemærkes, at i nogle medlemsstater (f.eks. Frankrig og Polen) er erklæringer fra institutionernes medlemmer underlagt de relevante myndigheders yderligere kontrol på grundlag af national lovgivning.

¹¹ "Managing conflict of interest in the public sector", OECD, 2005.

¹² Europa-Parlamentet, Bureau Decision implementing measures for the code of conduct for the MEPs with respect to financial interests and CoI (15. april 2013).

¹³ "Whistleblower protection: encouraging reporting", CleanGovBiz guidance, OECD, 2012.

¹⁴ "Post-Public Employment Good Practices for preventing CoI", OECD, 2010.

¹⁵ I Kommissionen bør erklæringen også omfatte mindreårige børns finansielle interesser, hvis de anses for at kunne skabe en interessekonflikt. Jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i adfærdskodeksen for kommissærer.

¹⁶ "Guide for Members on anti-harassment" (jf. fodnote 7).

¹⁷ Svar på spørgsmål 11.9 og 11.10, jf. bilag II - Spørgeundersøgelsens resultater.

¹⁸ Pengebeløb eller fysiske objekter, der tilbydes uden nogen økonomisk modydelse, eller muligheden for at deltage gratis i begivenheder, der kun er tilgængelige mod betaling. Det omfatter tilbud om gæstfrihed, bl.a. fødevarer, drikkevarer, måltider og indkvartering.

¹⁹ For de ansatte, der ikke er tjenestemænd, er lignende krav fastsat i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA). Institutionerne gør disse bestemmelser mere detaljerede ved at vedtage mere specifikke gennemførelsesregler.

²⁰ Det drejer sig om virksomhed eller hverv, som tjenestemænd eller medlemmer, lønnet eller ulønnet, udøver uden for deres tjeneste. Udtrykket henviser til erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, som går ud over, hvad der med rimelighed kan betragtes som fritidsaktiviteter.

²¹ I Kommissionen vurderes dette fra sag til sag.

²² I Kommissionen vurderes dette fra sag til sag.

²³ EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

²⁴ Indtil april 2018.

²⁵ Indtil august 2018.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

PDF	ISBN 978-92-847-2302-7	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/26608	QJ-AB-19-010-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-2277-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/144584	QJ-AB-19-010-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2019

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.