Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger for 2016

Formandens forord

I år har Den Europæiske Revisionsret 40-års jubilæum. I over 20 år har vi afgivet vores erklæring om EU-regnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

For første gang siden 1994 afgiver vi en erklæring med forbehold (i stedet for en afkræftende erklæring) om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for 2016-regnskabet. Dette afspejler en væsentlig forbedring i forvaltningen af EU’s finanser. En stor del af de reviderede 2016-udgifter var ikke væsentlig fejlbehæftede, og i de seneste tre år er den anslåede fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet faldet støt: 4,4 % i 2014, 3,8 % i 2015 og 3,1 % i 2016. Endelig konkluderer vi som i de foregående år, at EU-regnskabet for 2016 giver et retvisende billede af EU’s finansielle stilling.

Fremadrettet vil vi som beskrevet i vores strategi for perioden 2018-2020 se med friske øjne på, hvordan vi reviderer EU-budgettet. Nærmere bestemt agter vi at tage mere hensyn til de forskellige lag af intern kontrol, som Europa-Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder anvender i forbindelse med forvaltningen af EU-udgifterne. Det vil gøre det lettere at se, hvor der er vedvarende mangler, og også hjælpe os med hensyn til at fremme ansvarlighed og yderligere forbedre forvaltningen af EU’s finanser.

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer

• Regnskabet for 2016 er opstillet i overensstemmelse med de internationale standarder og giver i alt væsentligt et retvisende billede. Ligesom hvert år siden 2007 afgiver vi derfor en blank erklæring om dets rigtighed.
• I de seneste år er den anslåede fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet faldet støt: 2016: 3,1 %, 2015: 3,8 % og 2014: 4,4 %. Endvidere var en stor del af de reviderede udgifter i 2016 - rettighedsbetalingerne - ikke væsentlig fejlbehæftede. For første gang, siden vi i 1994 begyndte at afgive en revisionserklæring, afgiver vi derfor en erklæring med forbehold om betalingerne i 2016.
• Rettighedsbetalinger ydes til støttemodtagere for opfyldelse af betingelser i stedet for som godtgørelse af omkostninger. De udgør ca. halvdelen af de reviderede udgifter i 2016 og omfatter direkte støtte til landbrugere, som er størsteparten af udgifterne under »Naturressourcer: Markedsstøtte og direkte støtte« (med en anslået fejlforekomst på 1,7 %), og »Administration« (0,2 %). På begge disse områder lå den anslåede fejlforekomst under væsentlighedstærsklen på 2 %. Også studie- og forskningsstipendier samt landbrugsmiljøforanstaltninger finansieres med rettighedsbetalinger.
• Betalinger til godtgørelse af omkostninger ydes til støttemodtagere, som har afholdt omkostninger, der kan refunderes med EU-midler. Det er bl.a. udgifterne på de områder, der har de højeste fejlforekomster: »Naturressourcer: Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri« (med en anslået fejlforekomst på 4,9 %) og »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (4,8 %). Også forskningsprojekter, uddannelsesordninger og udviklingsprogrammer finansieres med betalinger til godtgørelse af omkostninger.
• Kommissionens rapportering om formel rigtighed stemmer på de fleste områder stort set overens med vores resultater. Kommissionen konstaterer også, at den samlede fejlforekomst er væsentlig.
• Korrektioner foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde en positiv indvirkning på den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 1,2 % højere. Der forelå tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« have ligget under væsentlighedstærsklen på 2 % i 2016.
• Beløbet for de samlede betalinger, EU forpligtede sig til at afholde over fremtidige budgetter, var i år højere end nogensinde før. Dette beløb forventes at stige yderligere frem til 2020. I forbindelse med planlægningen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for den periode, der begynder i 2020, bør det være en prioritet at fjerne denne pukkel og undgå, at der skabes en ny.
• Vi sammenlignede Kommissionens ramme for resultatrapportering med gode praksis i andre forvaltninger. Vi konkluderer, at Kommissionen bør forenkle sin resultatmåling, f.eks. ved drastisk at reducere antallet af mål og indikatorer.

Hvem vi er

Som EU’s eksterne revisor har vi til opgave at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.

Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Hvad vi reviderede

Vores revisionserklæring om EU-budgettet

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-budgettet for ét år ad gangen inden for flerårige finansielle rammer (FFR). Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt.

Hvert år reviderer vi EU-budgettets indtægter og udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om indtægts- og udgiftstransaktionerne er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser på EU- og medlemsstatsniveau.

Dette danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.

EU-budgettet for 2016 i tal

Budgetudgifterne er et vigtigt instrument til at opnå EU’s politikmål.

I 2016 beløb udgifterne sig til i alt 136,4 milliarder euro, ca. 267 euro pr. borger. Dermed udgjorde EU-udgifterne 2,0 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter.

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU-budgettet kommer fra forskellige kilder. Hovedparten (95,6 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne på grundlag af deres bruttonationalindkomst. Blandt de øvrige kilder kan nævnes told (20,1 milliarder euro) og den moms, medlemsstaterne opkræver (15,9 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder (jf. diagram 1).

Der foretages betalinger til så forskellige aktiviteter som landbrug og udvikling af land- og byområder, transport-infrastrukturprojekter, forskning, kurser for arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.

Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt »delt forvaltning«, hvor de enkelte medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning (det gælder f.eks. udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« og »Naturressourcer«).

Hvad vi konstaterede

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU’s regnskab for 2016 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU’s aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.

Vi kunne derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed (»godkende regnskabet«), som vi har gjort det hvert år siden 2007.

EU-udgifterne er lovlige og formelt rigtige, undtagen betalingerne til godtgørelse af omkostninger

Vi tester en stikprøve af transaktioner fra hele EU-budgettet for at nå frem til skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder er behæftet med fejl. Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode og den anslåede fejlforekomst her.

Vi konkluderer, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst.

Vi afgiver en erklæring med forbehold om betalingerne fra EU-budgettet i 2016. Det gør vi for første gang, siden vi i 1994 begyndte at afgive en revisionserklæring.

Vi anslår fejlforekomsten i udgifterne som helhed til 3,1 % (jf. diagram 2). Til sammenligning var tallet 3,8 % i 2015 og 4,4 % i 2014.

^NB:Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2016).

Vi fandt som regel kun fejl i betalingerne til godtgørelse af omkostninger, og vi anslår fejlforekomsten i disse betalinger til 4,8 %. Vi anslår fejlforekomsten i rettighedsbetalingerne til 1,3 %, dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 % (jf. diagram 3).

Vi konkluderer derfor, at 2016-betalingerne er lovlige og formelt rigtige, undtagen betalingerne til godtgørelse af omkostninger.

Udgifterne under delt forvaltning bidrager proportionelt til den samlede fejlforekomst

Testen af transaktioner giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram 4. Måden, hvorpå EU-udgifterne forvaltes - direkte eller indirekte af Kommissionen eller under delt forvaltning med medlemsstaterne - har kun begrænset betydning for den formelle rigtighed. De anslåede fejlforekomster for udgifterne under delt forvaltning og alle andre former for aktionsudgifter i 2016 er næsten identiske.

»Naturressourcer« havde den største andel af de reviderede udgifter (45 %). »Markedsstøtte og direkte støtte«, som hovedsagelig omfatter betalinger af direkte støtte til landbrugere, udgør over tre fjerdedele af dette område og er uden væsentlig fejlforekomst: 1,7 %. »Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri« er den anden komponent på dette område, og den er væsentlig fejlbehæftet (anslået fejlforekomst: 4,9 %).

»Økonomisk, social og territorial samhørighed« havde den næststørste andel af de reviderede udgifter (28 %). Fejlene på dette område skyldes hovedsagelig ikke-støtteberettigede støttemodtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter (ca. 70 %). Næsten alle udgifterne er betalinger til godtgørelse af omkostninger. Regnskabsåret 2016 er det sidste, hvor alle de udgifter, vi reviderer, vedrører FFR-perioden 2007-2013. I de kommende år forventer vi en stadig større andel udgifter vedrørende FFR for 2014-2020.

De samlede fejlforekomster på disse to områder under delt forvaltning udgør 79 % af den anslåede fejlforekomst for 2016.

^%Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2016).

^*Vi giver ikke en specifik vurdering af udgifterne på FFR-udgiftsområde 3 (»Sikkerhed og medborgerskab«) og 6 (»Kompensationer«) eller af andre udgifter (særlige instrumenter uden for FFR for 2014-2020 såsom nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet). Vores arbejde på disse områder bidrager imidlertid til vores samlede konklusion om udgifterne i regnskabsåret 2016.

Den anslåede fejlforekomst i udgifterne til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« er stadig højere end fejlforekomsten i EU-budgettet som helhed (3,1 %). Hovedparten af fejlene vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger eller indirekte omkostninger, som støttemodtagere havde anmeldt vedrørende forskningsprojekter.

På udgiftsområdet »Et globalt Europa« skyldtes to tredjedele af den samlede fejlforekomst, at der manglede afgørende dokumenter, og at Kommissionen havde afregnet forfinansiering, der ikke var underbygget af finansiel dokumentation.

I diagram 5 sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2014 og 2016. Der gives flere oplysninger om resultaterne vedrørende indtægterne og de enkelte udgiftsområder her og i de relevante kapitler i årsberetningen for 2016.

^%Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2016).

^*I 2014 omfattede vores test af transaktioner krydsoverensstemmelse, og krydsoverensstemmelsesfejl bidrog med 0,6 procentpoint til den samlede anslåede fejlforekomst på FFR-udgiftsområdet »Naturressourcer«. Efter en ændring af retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik omfatter vores test vedrørende 2015 og 2016 ikke længere krydsoverensstemmelse.

Under visse omstændigheder tager vi hensyn til korrigerende foranstaltninger ved beregningen af fejlforekomsten

Medlemsstaterne og Kommissionen træffer korrigerende foranstaltninger i forbindelse med regelstridige udgifter, og når fejl i betalingerne ikke er blevet opdaget tidligere i processen. Vi forsøger i resultaterne af vores revisioner at tage hensyn til disse foranstaltninger, når de er truffet før betalingen eller før vores undersøgelse. Vi kontrollerer i så fald anvendelsen af korrektionerne og justerer den anslåede fejlforekomst, hvis det er relevant.

Hvis der i 2016 ikke var blevet anvendt korrigerende foranstaltninger på de betalinger, som vi reviderede, ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 % i stedet for 3,1 %.

Der forelå endvidere tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« have ligget under væsentlighedstærsklen på 2 % i 2016. Det betyder, at der ikke er behov for yderligere kontroller vedrørende EU-udgifterne, men at de eksisterende kontroller skal håndhæves korrekt.

Kommissionens oplysninger om udgifternes formelle rigtighed stemmer stort set overens med vores resultater

Hvert generaldirektorat (GD) i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Den indeholder en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er lovlige og formelt rigtige. Samtlige GD’er foretog skøn over fejlforekomsten, og de stemmer i de fleste tilfælde stort set overens med vores.

Vi sender OLAF de sager, hvor der er mistanke om svig

Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet er derfor ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser.

Vi indberetter alle tilfælde af formodet svig til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Det er så op til OLAF at undersøge og følge op på disse sager, i relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I 2016 konstaterede vi 11 sager med mistanke om svig i de ca. 1 000 transaktioner, som vi reviderede med henblik på vores revisionserklæring og i forbindelse med vores andre forvaltningsrevisioner og/eller juridisk-kritiske revisioner (2015: 12).

Disse sager sendte vi til OLAF sammen med fem andre sager, som offentligheden havde gjort os opmærksom på. Mistankerne om svig vedrørte kunstigt skabte betingelser for at opfylde støttekriterier, manglende levering af varer eller tjenesteydelser, anmeldelse af omkostninger, som ikke opfyldte støttekriterierne, interessekonflikter og uregelmæssigheder vedrørende indkøb.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater findes i kapitel 1 i 2016-årsberetningen om EU’s budget. Årsberetningen kan findes i sin helhed på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=41732).

Udfordringer for den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

De beløb, der skal betales i de kommende år, har nået et rekordhøjt niveau

I 2016 afholdt EU færre betalinger end oprindelig planlagt. Det skyldtes hovedsagelig, at betalingerne fra mange af programmerne under delt forvaltning i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 kom sent i gang, især betalingerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) på områderne samhørighed og udvikling af landdistrikter.

Samtidig blev de fremtidige forpligtelser indgået næsten efter planen. Som et resultat af dette har de beløb, der skal betales i de kommende år, nået et rekordhøjt niveau på ca. 238,8 milliarder euro. I forbindelse med planlægningen af FFR for perioden efter 2020 bør det være en prioritet at fjerne denne pukkel og undgå, at der skabes en ny.

Den samlede finansielle eksponering af EU’s budget er vokset med betydelige langsigtede passiver, garantier og retlige forpligtelser. Det indebærer, at der i fremtiden bør anvendes omhyggelig forvaltning for at begrænse risiciene for EU’s budget på dette område.

Medlemsstaterne kan have svært ved absorbere de disponible EU-midler

ESI-fondene (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) står for ca. en tredjedel af EU’s udgifter, og disse midler udgør en betydelig del af visse medlemsstaters offentlige udgifter (jf. diagram 6).

I betragtning af de betydelige forpligtelsesbevillinger, som stadig er disponible under FFR for 2014-2020, kan medlemsstater, hvor ESI-midlerne repræsenterer en betydelig procentdel af de offentlige udgifter, finde det vanskeligt at identificere projekter, der er af tilstrækkelig høj kvalitet, som de disponible EU-midler kan bruges på, eller at yde medfinansiering.

Vi bemærkede, at indtægter fra EU’s budget generelt udgør en betydelig del af visse medlemsstaters kapitalinvestering i et givet år. Det betyder, at disse indtægters størrelse og timing kan have betydelig makroøkonomisk indvirkning på f.eks. investering, vækst og beskæftigelse, som der må tages tilstrækkeligt hensyn til ved planlægningen af fremtidige udgifter i EU-budgettet.

EU-budgettet giver kun begrænset fleksibilitet til at reagere på uforudsete begivenheder

EU-budgetsystemet er udformet til at yde forudsigelig finansiering til EU’s langsigtede udgiftsprogrammer. EU har også en række budgetinstrumenter til at håndtere nødsituationer på en fleksibel måde. Disse instrumenter er blevet brugt i stadig højere grad i de seneste år, f.eks. i forbindelse med flygtningekrisen.

I betragtning af betalingsforsinkelserne vedrørende mange af udgiftsprogrammerne under FFR for 2014-2020 ser vi en risiko for, at udgiftslofterne bliver nået med normale udgifter i de kommende år. Det vil betyde, at der i EU-budgettet er mindre af den fleksibilitet, som er afgørende i forbindelse med EU’s reaktion på uforudsete begivenheder.

EU’s finansieringsordninger blev stadig mere komplekse

EU’s budget er én enkelt mekanisme, som er underlagt specifikke regler. Dette bidrager til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed over for EU-borgerne og deres repræsentanter.

Behovet for at finde yderligere midler til at håndtere nye udfordringer (såsom finanskrisen, klimaindsatsen, migrations- og flygtningekrisen samt styrkelsen af investeringerne i EU) har imidlertid medført, at finansierings-ordningerne har udviklet sig betydeligt i løbet af årene. Antallet af enheder og instrumenter, som er involveret i finansiering af gennemførelsen af EU’s politikker, er derfor steget betydeligt. Det gør det vanskeligere at forvalte, revidere og rapportere effektivt om EU-udgifterne og at få et samlet overblik.

Vi bemærker, at en fortsættelse af denne udvikling risikerer at underminere ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med EU-budgettet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning findes i kapitel 2 i 2016-årsberetningen om EU’s budget.

Der bør sættes større fokus på resultater

Kommissionens ramme for resultatrapportering kunne forbedres ved indførelse af gode internationale praksis

EU-midler skal anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsom-melighed, produktivitet og effektivitet. Kommissionen anvender en kompleks og uensartet ramme til at måle performance og rapportere om de resultater, der er opnået ved hjælp af EU-budgettet. Vi sammenlignede den ramme, Kommissionen anvender, med internationale standarder og gode praksis hos nationale centralad-ministrationer og internationale organisationer. Herved identificerede vi flere områder, hvor Kommissionen kan lære af andre og forbedre sit resultatrapporteringssystem. Vi anbefaler på grundlag af vores konklusioner, at Kommissionen:

• forenkler sin resultatmåling, f.eks. ved yderligere at reducere antallet af mål og indikatorer
• sikrer bedre balance i resultatrapporteringen, f.eks. ved tydeligt at oplyse om de største udfordringer med hensyn til resultatopnåelse i sine centrale resultatrapporter
• forbedrer resultatrapporternes brugervenlighed, f.eks. ved at gøre mere brug af visuelle og interaktive værktøjer til at præsentere dem
• bedre dokumenterer, at evalueringsresultaterne anvendes hensigtsmæssigt, f.eks. ved at foretage mere systematisk opfølgning
• i de centrale resultatrapporter oplyser, om de afgivne resultatoplysninger efter dens bedste overbevisning er af tilstrækkelig god kvalitet
• gør resultatoplysningerne lettere tilgængelige.

Kommissionen accepterer og implementerer en stor del af vores anbefalinger

Dette års opfølgningsanalyse omhandlede 108 anbefalinger, som vi fremsatte til Kommissionen mellem 2010 og 2013. Kommissionen havde implementeret 90 anbefalinger fuldt ud eller i de fleste henseender. Selv de anbefalinger, som Kommissionen i første omgang ikke havde accepteret, var i de fleste tilfælde blevet implementeret. Vi konstaterede, at kun seks anbefalinger ikke var blevet implementeret (jf. diagram 7).

Sidste år vedtog vi et rekordstort antal særberetninger om en bred vifte af emner

Vi vurderer løbende performance i vores særberetninger, som for de flestes vedkommende bygger på forvaltningsrevision eller en kombination af juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. I 2016 vedtog vi 36 særberetninger, et rekordstort antal. Alle særberetningerne fra 2016 er nævnt i diagram 8.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores vurdering af performance findes i kapitel 3 i 2016-årsberetningen om EU’s budget.

Vores særberetninger - der hovedsagelig omhandler forvaltningsrevisioner - foreligger på 23 EU-sprog på vores websted (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AuditReportsOpinions.aspx?ty=Specialreport&tab=tab4).

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter
144,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Revisionen omfattede EU-budgettets indtægter, som finansierer udgifterne. Vi undersøgte en række centrale kontrolsystemer vedrørende beregning og inkassering af egne indtægter og en stikprøve af indtægtstransaktioner.

De bidrag, der bygger på medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) og moms, beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne. I 2016 udgjorde de BNI- og momsbaserede indtægter henholdsvis 66 % og 11 % af EU’s samlede indtægter.

De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer, som medlemsstaternes myndigheder opkræver på vegne af EU, tegnede sig for yderligere 14 % af EU’s indtægter. De restende 9 % af EU-indtægterne kom fra andre kilder (f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer samt bøder pålagt af Kommissionen for overtrædelser af konkurrenceregler).

Hvad vi konstaterede

De indtægtsrelaterede systemer, som vi undersøgte, var generelt effektive. Med hensyn til de traditionelle egne indtægter mente vi, at nogle kontroller kun var delvis effektive. Vi konstaterede også, at Kommissionen kan foretage forbedringer af de metoder og den kontrolproces, den anvender til at identificere multinationale aktiviteters konsekvenser for beregningen af BNI (navnlig metoderne til behandling af kapitaliserede aktiver vedrørende forskning og udvikling (FoU)). Dette kan påvirke beregningen af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• i samarbejde med medlemsstaterne analyserer de potentielle konsekvenser af multinationale virksomheders aktiviteter for beregningen af BNI og vejleder dem i, hvordan sådanne aktiviteter skal behandles ved udarbejdelsen af BNI-data
• bekræfter, at FoU-aktiver er registreret korrekt i medlemsstaternes nationalregnskaber.

 

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s indtægter findes i kapitel 4 i 2016-årsberetningen om EU’s budget.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
15,2 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede udgifter til forskning og innovation, uddannelsessystemer og beskæftigelsesfremme, et digitalt indre marked, vedvarende energi og energieffektivitet, modernisering af transportsektoren og forbedring af erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2016 til 15,2 milliarder euro. De fleste udgifter blev udbetalt i form af tilskud til offentlige eller private modtagere, der deltager i projekter. Den største risiko med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed er, at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede omkostninger, og at dette ikke opdages eller korrigeres, før Kommissionen godtgør dem.

Udgifterne til forskning og innovation, som i 2016 udgjorde 59 % af udgifterne under dette underudgiftsområde, afholdes via syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 (RP7) og Horisont 2020, som er rammeprogrammet for 2014-2020.

Hvad vi konstaterede

Hovedparten af fejlene vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger (f.eks. rejse- og udstyrsomkostninger, der ikke var knyttet til projekterne) eller indirekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Fejlene omfattede forkerte beregninger, anmeldte omkostninger uden dokumentation og omkostninger, der var påløbet uden for den tilladte periode (jf. eksemplerne i tekstboksen).

Der forelå tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere en stor del af fejlene. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« have været 2,9 %.

I flere tilfælde konstaterede vi forsinkelser i projektkoordinatorens fordeling af EU-midlerne til de øvrige projektdeltagere. Dette kan have alvorlige finansielle konsekvenser for projektdeltagerne, især for SMV’er med lav driftskapital.

Finansieringsreglerne er enklere under Horisont 2020 end under RP7, og Kommissionen har gjort en væsentlig indsats for at reducere den administrative kompleksitet. Forenkling er vigtigt, for det reducerer den administrative byrde og kan reducere risikoen for retlig usikkerhed og inkonsekvent behandling af støttemodtagere. I 2016 lagde Kommissionen op til yderligere forenklingsforanstaltninger (såsom målrettet støtte til opstartsvirksomheder og øget anvendelse af engangsudbetalinger). Vi ser imidlertid muligheder for at forenkle den retlige ramme yderligere.

De årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport gav en rimelig vurdering af de underliggende transaktioners formelle rigtighed, og de fremlagte oplysninger bekræftede vores revisionsresultater og konklusioner. Vi konstaterede imidlertid forskelle mellem generaldirektoraternes metoder til beregning af fejlforekomster og risikobeløb.

Siden 2014 har en fælles revisionstjeneste været ansvarlig for den efterfølgende revision af projekter under forskningsrammeprogrammerne. Kommissionens Interne Revisionstjeneste reviderede den fælles revisionstjeneste og anbefalede, at den afslutter sine revisioner hurtigere og forbedrer sine interne processer for planlægning og overvågning af samt rapportering om sine revisioner af Horisont 2020-projekter.

Ud over at foretage finansiel kontrol vurderer Kommissionen også performanceaspekter ved de enkelte forsknings- og innovationsprojekter, før den godtgør omkostninger. Vi gennemgik Kommissionens performancevurdering af de 60 samarbejdsprojekter vedrørende forskning og innovation, der indgik i vores stikprøve. Kommissionen mente, at de fleste af disse projekter havde nået de forventede resultater, og at en femtedel af dem havde været usædvanlig vellykkede. Samtidig mente Kommissionen, at 15 % af projekterne var bagud i forhold til tidsplanen. Og med hensyn til 7 % af projekterne mente Kommissionen ikke, at de rapporterede omkostninger var rimelige i forhold til de opnåede fremskridt.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• yderligere strømliner Horisont 2020-reglerne og -procedurerne for at reducere den retlige usikkerhed ved at øge anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder i den reviderede finansforordning (såsom enhedsomkostninger, faste beløb, finansiering efter takst og priser)
• sikrer, at dens tjenestegrene anvender en ensartet metode til at beregne fejlforekomster og de samlede risikobeløb
• reducerer den tid, det tager at afslutte efterfølgende revisioner, og forbedrer de interne processer for planlægning og overvågning af samt rapportering om revisioner.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« findes i kapitel 5 i 2016-årsberetningen om EU’s budget.

Økonomisk, social og territorial samhørighed
35,7 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem regioner, bidrage til omstillingen af industriområder i tilbagegang og tilskynde til grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2016 til 35,7 milliarder euro. 2016 var det sidste år, hvor alle de betalinger, der var omfattet af vores revision, vedrørte programmeringsperioden 2007-2013. Udgifterne vedrører to hovedområder: regional- og bypolitik samt beskæftigelse og sociale anliggender.

• EU’s regional- og bypolitik gennemføres hovedsagelig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, som tilsammen tegnede sig for 76 % af samhørighedsudgifterne i 2016. EFRU finansierer infrastrukturprojekter, oprettelse eller bevarelse af arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer og aktiviteter til støtte for SMV’er. Samhørighedsfonden finansierer miljø- og transport-infrastrukturprojekter i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 90 % af gennemsnittet i EU.
• Politikken for beskæftigelse og sociale anliggender, der hovedsagelig finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF), tegnede sig for 21 % af samhørighedsudgifterne i 2016. Udgifterne på dette område sigter mod at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne ved at befordre et højt beskæftigelsesniveau og skabe flere og bedre job.

Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og EU medfinansierer operationelle programmer, hvorigennem der ydes finansiering til projekter. Reglerne for støtteberettigelse i forbindelse med godtgørelse af omkostninger er fastsat på nationalt eller regionalt niveau og kan variere fra medlemsstat til medlemsstat og/eller fra program til program.

Ca. 3 % af samhørighedsudgifterne går via andre specifikke instrumenter og fonde såsom det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD).

Hvad vi konstaterede

De vigtigste kilder til fejl i udgifterne til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« som helhed er indførelse af ikke-støtteberettigede omkostninger i støttemodtagernes anmeldelser, udvælgelse af ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere (jf. eksemplerne i tekstboksen) og overtrædelser af lovgivningen om offentlige indkøb.

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde myndighederne i medlemsstaterne tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Økonomisk, social og territorial samhørighed« have været 1,1 %, dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 %.

Finansielle instrumenter under EFRU og ESF

De finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for udbetaling til de endelige modtagere var 75 % ved udgangen af 2015, hvilket er en forbedring i forhold til det foregående år, hvor satsen var 57 %. Finansielle instrumenter har form af egenkapitalinvesteringer, lån eller garantier og bruges til at kanalisere finansiering til virksomheder eller byudviklingsprojekter. I alt var der ved udgangen af 2015 oprettet 1 052 finansielle instrumenter med en samlet bevilling på ca. 16,9 milliarder euro. Adskillige medlemsstater havde svært ved at udnytte deres bevillinger fuldt ud, og i Spanien, Italien, Nederlandene og Slovakiet lå satserne betydeligt under EU-gennemsnittet. Hvis ikke alle de disponible midler udbetales, bliver en af de største fordele ved denne type instrument - at pengene kan bruges mere end én gang - ikke udnyttet fuldt ud.

Kommissionens kontrol vedrørende perioden 2007-2013

I vores særberetning nr. 36/2016 om forberedelserne til afslutningen af programmerne for 2007-2013 konstaterede vi, at Kommissionen havde truffet passende foranstaltninger til, at medlemsstaterne kan afslutte deres OP’er på samhørighedsområdet. I særberetning nr. 4/2017 om de finansielle korrektioner, Kommissionen gennemførte på samhørighedsområdet i programmeringsperioden 2007-2013, konkluderede vi, at Kommissionen havde gjort effektiv brug af de foranstaltninger, som den rådede over til beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter.

De årlige aktivitetsrapporter for 2016 indeholder foreløbige oplysninger om risikobeløbene og restrisikoen, både med hensyn til afslutningen af perioden 2007-2013 og med hensyn til den årlige kontrolpakke for perioden 2014-2020. Kommissionens vurdering af afslutningsdokumenterne skulle først foreligge den 31. august 2017. Kommissionen vil derfor meddele resultatet af sin vurdering af de restrisikorater, som revisionsmyndighederne har indberettet, i de årlige aktivitetsrapporter for 2017.

Kommissionens kontrol vedrørende programmeringsperioden 2014-2020

Tre år efter starten på perioden 2014-2020 har medlemsstaterne kun udpeget 77 % af de programmyndigheder, der skal være ansvarlige for at gennemføre ESI-fondene. Vi konstaterede, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen i midten af 2017 var større end på samme tidspunkt i perioden 2007-2013.

Kommissionen bør præcisere, hvordan medlemsstaternes revisionsmyndigheder skal definere revisionspopulationerne i forbindelse med finansielle instrumenter. Når revisionspopulationen defineres som den oprindelige tildeling i stedet for de støtteberettigede udgifter, der er angivet i årsregnskabet, vil restrisikoraten blive ansat for lavt. Det samme forhold gør sig gældende i forbindelse med statsstøtteforskud.

Vurdering af projekternes performance

Vi gennemgik 168 fysisk afsluttede projekter og konstaterede, at kun en tredjedel af dem havde et performancemålingssystem med output- og resultatindikatorer, der var forbundet med de operationelle programmers mål. De fleste af de projekter, vi undersøgte, havde mindst delvis nået deres outputmål, men 42 % havde ingen resultatindikatorer eller målsætninger. Det var derfor umuligt at vurdere disse projekters konkrete bidrag til at opfylde programmernes overordnede resultatmål.

I særberetning nr. 2/2017 om Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer på samhørighedsområdet analyserede vi de væsentlige forskelle på, hvordan udtrykkene outputindikator og - i endnu højere grad - resultatindikator anvendes vedrørende de forskellige ESI-fonde. Disse forskelle findes også mellem forskellige politikområder, hvilket gør det svært at sammenligne de resultater, der opnås under forskellige EU-budgetafsnit.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• ved afslutningen af programmerne for 2007-2013 er særlig opmærksom på områder, hvor der er en højere risiko for ikke-støtteberettigede udgifter eller unøjagtige oplysninger, der kan føre til godtgørelse af for store beløb
• med hensyn til perioden 2014-2020 afhjælper de forhold, der kan forhindre en pålidelig beregning af restrisikoraten
• ved genovervejelsen af ESI-fondenes udformning og gennemførelsesmekanisme efter 2020 styrker programmets fokus på performance og forenkler betalingsmekanismen ved, hvor det er relevant, at tilskynde til, at man i stedet for blot at godtgøre omkostninger indfører yderligere foranstaltninger, der forbinder betalingsniveauerne med performance.

Naturressourcer
57,9 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforanstaltninger.

Den fælles landbrugspolitik er grundlag for EU’s udgifter til landbrug. Den har til formål at øge landbrugets produktivitet og dermed sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne og sikre forsyninger til rimelige priser.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2016 til 57,9 milliarder euro. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Politikken gennemføres via to fonde:

• Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som fuldt ud finansierer EU’s direkte støtte og markedsforanstaltninger, og som stod for 77 % af udgifterne på dette område
• Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som medfinansierer programmer for udvikling af landdistrikterne sammen med medlemsstaterne, og som stod for 21 % af udgifterne.

Under begge fonde kanaliseres udgifterne gennem ca. 80 betalingsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgningerne er støtteberettigede, og foretage betalinger til støttemodtagerne.

Den fælles fiskeripolitik gennemføres hovedsagelig via Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), der forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne ved delt forvaltning.

EU’s miljøpolitik forvaltes centralt af Kommissionen. Programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life) er det største instrument til afholdelse af udgifter på dette område.

Hvad vi konstaterede

Markedsstøtte og direkte støtte (EGFL)

Landbrugsareal er den væsentligste variabel i forbindelse med betalinger af direkte støtte. Kontinuerlige forbedringer af kontrolsystemerne bidrog til, at fejlforekomsten for EGFL i 2016 for første gang kom under væsentlighedstærsklen på 2 %. Hovedårsagerne til dette var en revideret definition af permanente græsarealer, forbedringer af markidentifikationssystemet og den nye geospatiale støtteansøgning.

»Grønne betalinger« er supplerende betalinger af finansiel støtte til landbrugere, der overholder miljøkrav. Vi undersøgte en stikprøve på 63 af disse betalinger og konstaterede, at landbrugerne overholdt kravene om afgrødediversificering og beskyttelse af permanente græsarealer. Der var et antal fejl vedrørende miljøfokusområder. Vi konstaterede, at flere betalingsorganer enten ikke havde pålidelige oplysninger om arealkategorierne i deres markidentifikationssystem eller ikke brugte dem til at verificere anmeldelser.

Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri

Der er store forskelle på arten af fejl og fejlmønstret mellem ELFUL og de andre udgiftsområder under »Naturressourcer«.

Ud over ikke-støtteberettigede støttemodtagere, aktiviteter, projekter og udgifter fandt vi fejl, som vedrørte ikke-støtteberettigede arealer og overanmeldelse af støtteberettigede arealer. I år involverede tre af de største støtteberettigelsesfejl støttemodtagere, der ikke i overensstemmelse med EU-reglerne eller de nationale regler havde oplyst, at de var kontrolleret af, ansøgte sammen med eller købte ind fra forbundne virksomheder (jf. eksemplet).

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde de nationale myndigheder tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri« have været 3,4 %.

GD AGRI’s rapportering om lovlighed og formel rigtighed

Den justerede fejlforekomst vedrørende »Naturressourcer«, GD AGRI præsenterer i sin årlige aktivitetsrapport for 2016, er i overensstemmelse med vores revisionskonklusion om, at fejlforekomsten for dette udgiftsområde er væsentlig.

I vores særberetning nr. 7/2017 glædede vi os over certificeringsorganernes nye rolle med hensyn til at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik. Vi konstaterede imidlertid en række væsentlige svagheder og anbefalede forbedringer vedrørende stikprøveudtagning, test og beregning af fejlforekomster.

Performancevurdering

Vores undersøgelse af resultaterne af udvalgte projekter om investering i udvikling af landdistrikterne viste, at 95 % af investeringerne var foretaget som planlagt.

I 34 % af tilfældene var der imidlertid ikke tilstrækkeligt bevis for, at omkostningerne var rimelige. Anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder, når det er praktisk muligt, begrænser effektivt risikoen for overpriser, forudsat at de fastsættes på det rigtige niveau. Vi foretager i øjeblikket en mere detaljeret analyse af dette emne med henblik på at udgive en særberetning om det i 2018.

Vores arbejde med resultaterne af de grønne betalinger indkredsede positive ændringer i arealanvendelsen efter indførelsen af ordningen, især etableringen af miljøfokusområder med henblik på at beskytte og forbedre biodiversiteten. I vores stikprøve tegnede det landbrugsareal, hvor vi konstaterede positive ændringer, sig for omkring 3,5 % af den samlede agerjord.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• gennemgår betalingsorganernes tilgang til klassificering og ajourføring af arealkategorier i deres markidentifikationssystemer og til udførelse af de nødvendige krydskontroller med henblik på at reducere risikoen for fejl i den grønne betaling
• yder vejledning og udbreder bedste praksis blandt de nationale myndigheder for at sikre, at deres kontroller identificerer forbindelser mellem ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter.

Sikkerhed og medborgerskab
2,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet »EU-borgerskab« ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2016 til 2,4 milliarder euro. Udgifterne gik til grænsebeskyttelse, indvandrings- og asylpolitik, retlige og indre anliggender, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne. De udgør en forholdsvis lille, men voksende del af EU-budgettet (ca. 1,9 % i 2016).

En væsentlig del af udgifterne afholdes gennem tolv decentrale agenturer, som vi rapporterer særskilt om i vores serie af særlige årsberetninger.

Udgifterne til »Migration og sikkerhed«, ca. halvdelen (53 %) af udgifterne, afholdes hovedsagelig ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen. De vigtigste fonde på dette udgiftsområde er:

• Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og indvandring
• Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), hvis mål er at opnå et højt sikkerhedsniveau i EU.

Disse fonde blev taget i brug i 2014, hvor de erstattede Solid-programmet (»programmet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme«), og de løber til 2020.

Vi undersøgte også et lille antal transaktioner på andre udgiftsområder. På grund af stikprøvens begrænsede størrelse kan vi ikke beregne en repræsentativ fejlforekomst for »Sikkerhed og medborgerskab«.

Hvad vi konstaterede

Det er gået meget langsomt for Kommissionen og medlemsstaterne at få afholdt AMIF- og ISF-betalinger under delt forvaltning. For 15 medlemsstater havde Kommissionen ved udgangen af regnskabsåret 2015 slet ikke afregnet nogen udgifter. I seks medlemsstater var under 5 % af de disponible udgifter blevet afregnet, i tre medlemsstater mellem 5 % og 10 % og i fire medlemsstater mellem 10 % og 15 %.

Vi konstaterede også en række svagheder vedrørende Solid, AMIF og ISF, der kan forsinke gennemførelsen af disse fonde, begrænse Kommissionens vurdering af medlemsstaternes systemer, forsinke medlemsstaternes korrektion af mangler i kontrolsystemerne og øge risikoen med hensyn til de finansierede aktioners støtteberettigelse, forvaltning og kontrol.

Et globalt Europa
8,3 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU's udenrigspolitik, støtte til kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske udviklingsfonde).

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2016 til 8,3 milliarder euro udbetalt i over 150 lande. Udgifterne afholdes direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater (enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles eller via EU-delegationerne i modtagerlandene) eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.

Hvad vi konstaterede

I forbindelse med EU-bidrag til modtagerlandenes almindelige budget har Kommissionen et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om støttebetingelserne er opfyldt. Risikoen for manglende regeloverholdelse er derfor lav. Det samme gør sig gældende i forbindelse med EU-midler, der sammenlægges med andre internationale donorers midler og ikke øremærkes til specifikke udgiftsposter. I disse tilfælde kan omkostninger, der ikke er støtteberettigede i henhold til EU’s regler, dækkes af bidrag fra andre donorer.

37 % af den anslåede fejlforekomst kan tilskrives udgifter, hvor der manglede afgørende dokumentation (jf. eksemplet). Andre væsentlige fejltyper vedrører udgifter, der ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller afsløre og korrigere fejlene. Hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til »Et globalt Europa« have været 1,4 %, dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 %.

Regeloverholdelsesrapportering fra GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR)

GD NEAR fik ligesom i de foregående år foretaget en undersøgelse med henblik på at vurdere restfejlfrekvensen i udgifterne på dette område. Vi vurderede undersøgelsens metode og fandt, at den i det store og hele egnede sig til formålet og var effektiv. Vi bemærkede dog, at der kunne ske forbedringer på nogle områder, f.eks. var der behov for yderligere vejledning til revisorerne om, hvordan de skal beregne den anslåede forekomst af fejl i individuelle transaktioner.

I sin årlige aktivitetsrapport anslår GD NEAR et risikobeløb ved afslutningen under hensyntagen til den sandsynlige effekt af kontrol i de efterfølgende år (»korrigerende effekt«). Vi anser det for sandsynligt, at den korrigerende effekt er overvurderet, eftersom vi ved vores undersøgelse af en stikprøve af indtægtsordrer fandt uopdagede fejl i den population, der blev brugt ved beregningen af det anslåede risikobeløb.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• sammen med revisionsmyndighederne i de lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte, arbejder på at forbedre deres kompetence, særlig ved at tilrettelægge seminarer, oprette netværk og bruge de redskaber, der er til rådighed, f.eks. twinning og teknisk bistand
• udvikler risikoindeks med henblik på at forbedre den vurdering, der er baseret på templates for intern kontrol, for bedre at kunne måle fejlenes effekt
• i den næste årlige aktivitetsrapport oplyser omfanget af undersøgelsen af restfejlfrekvensen korrekt og anfører den anslåede nedre og øvre fejlgrænse
• forbedrer beregningen af den korrigerende effekt i 2017 ved at vurdere de påpegede fejl.

Administration
9,4 milliarder euro

Hvad vi reviderede

Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU’s institutioner og andre organer: Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, EU-Domstolen, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«).

De udgifter i EU’s institutioner og andre organer, der var omfattet af vores revision, beløb sig i 2016 til 9,4 milliarder euro. De personalerelaterede udgifter (såsom lønninger, pensioner og tillæg) udgjorde ca. 60 % af det samlede beløb. Resten af beløbet gik til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi.

Resultaterne af vores revision af EU-agenturerne og de andre decentrale organer samt Europaskolerne beskrives i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt sammen med en oversigt over resultaterne.

Revisionsrettens regnskaber revideres af en ekstern revisor, og dennes revisionsberetning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på vores websted.

Hvad vi konstaterede

Vores undersøgelse af systemer afslørede ingen væsentlige svagheder samlet set. Vi fandt dog et område, hvor der kunne ske forbedringer. Det er omfattet af følgende anbefaling.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Europa-Parlamentet:

• gennemgår sin ramme for kontrol af anvendelsen af de budgetbevillinger, der tildeles de politiske grupper. Det bør også give bedre vejledning til de politiske grupper og overvåge, hvor effektivt de anvender reglerne om godkendelse og betaling af udgifter, og hvordan de gennemfører udbud.

De europæiske udviklingsfonde
2,8 milliarder euro

Hvad vi reviderede

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne) yder EU-bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af AVS-landene og OLT i verdensøkonomien.

De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2016 til 2,8 milliarder euro. EUF’erne finansieres af EU’s medlemsstater og implementeres enten gennem individuelle projekter eller gennem budgetstøtte (bidrag til et lands almindelige budget eller sektorbudget). Hver enkelt EUF er underlagt sin egen finansforordning.

EUF’erne forvaltes uden for EU’s almindelige budget af Europa-Kommissionen og, for nogle bistandsforanstaltningers vedkommende, af Den Europæiske Investeringsbank.

Hvad vi konstaterede

I forbindelse med EU-bidrag til modtagerlandenes almindelige budget har Kommissionen et betydeligt spillerum, når den skal afgøre, om støttebetingelserne er opfyldt. Risikoen for manglende regeloverholdelse er derfor lav. Det samme gør sig gældende i forbindelse med EU-midler, der sammenlægges med andre internationale donorers midler og ikke øremærkes til specifikke udgiftsposter. I disse tilfælde kan omkostninger, der ikke er støtteberettigede i henhold til EU’s regler, dækkes af bidrag fra andre donorer.

Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb tegner sig for ca. en tredjedel af den anslåede fejlforekomst i EUF’erne (jf. eksemplet). Andre væsentlige fejltyper vedrører udgifter, der ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde Kommissionen tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller afsløre og korrigere fejlene. Hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for EUF-udgifterne have været 2,6 %.

Regeloverholdelsesrapportering fra GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO)

GD DEVCO fik ligesom i de foregående år foretaget en undersøgelse med henblik på at vurdere restfejlfrekvensen i udgifterne på dette område.

Vi gennemgik undersøgelsen af restfejlfrekvensen i 2016 og konstaterede, at den var blevet udført i overensstemmelse med den gældende metodologi. Alle de svagheder, vi berettede om i vores beretning for 2013, var blevet afhjulpet med undtagelse af den specifikke metode til vurdering af restfejlfrekvensen, som stadig giver en for bred skønsmargin, når de individuelle fejlforekomster beregnes.

I sin årlige aktivitetsrapport for 2016 udvidede GD DEVCO sit 2015-forbehold vedrørende »tilskud under direkte forvaltning« og »indirekte forvaltning via internationale organisationer« til også at omfatte »tilskud og programoverslag under indirekte forvaltning«. Dette forbehold er i overensstemmelse med vores egne anbefalinger og bemærkninger i såvel denne som i tidligere årsberetninger.

GD DEVCO anslår et risikobeløb ved afslutningen under hensyntagen til den sandsynlige effekt af kontrol i de efterfølgende år (»korrigerende effekt«). Efter vores mening er pålideligheden af 2016-tallet for den korrigerende effekt stadig svækket, fordi de konstaterede fejl ikke fuldt ud er blevet ekstrapoleret til den population af indtægtsordrer, der ikke blev kontrolleret, og fordi beregningen ikke er blevet afstemt med årsregnskabet for EUF’erne.

Hvad vi anbefaler

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• styrker overvågningen af åbne, men udløbne EUF-kontrakter med henblik på at få nedbragt antallet af dem yderligere
• afslutter revisionen af mandatet for alle sine revisioner og udgiftskontroller ved udgangen af 2017
• for så vidt angår restfejlfrekvensen overvejer at mindske substanstestens omfang, når der er tale om budgetstøttetransaktioner med lav risiko, omfordeler de sparede ressourcer og bruger dem til at foretage flere substanstest af projektrelaterede transaktioner
• udvider aktionerne i sin handlingsplan for 2017, så forbeholdet i den årlige aktivitetsrapport også kommer til at dække tilskud og programoverslag under indirekte forvaltning (eftersom de nu er omfattet af forbeholdet i den årlige aktivitetsrapport)
• yderligere forbedrer beregningen af den korrigerende effekt i 2017 ved at vurdere de påpegede fejl.

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater.

Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU’s politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres penge bliver brugt.

Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. De bruges til at stille dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU’s politikker og programmer, til regnskab: Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.

Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik

Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

• Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige data.
• Vi efterprøver de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
• Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
• Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
• Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem?

• Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner, der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige.
• Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner fra alle områder af EU-budgettet for at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test.
• Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, normalt hos de endelige modtagere (f.eks. en landbruger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder »er til stede«, er registreret korrekt og er i overensstemmelse med reglerne for betaling.
• Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare.
• Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en anslået fejlforekomst, både for udgifterne som helhed og for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering.
• Vi sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og fastlægger en erklæring.
• Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi også hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne revisorer.
• Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at de faktuelle forhold er beskrevet korrekt.

 

Alle vores produkter offentliggøres på vores websted: http://www.eca.europa.eu.

Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen findes i bilag 1.1 til 2016-årsberetningen om EU’s budget.

På vores websted findes et glossar med de tekniske udtryk, vi bruger i vores publikationer (http://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=41732).

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditorsECA

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017

Print	ISBN 978-92-872-7542-4	doi:10.2865/733774	QJ-04-17-451-DA-C
PDF	ISBN 978-92-872-7567-7	doi:10.2865/36394	QJ-04-17-451-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-7531-8	doi:10.2865/5935	QJ-04-17-451-DA-Q

 

OPHAVSRET

©Den Europæiske Union, 2017.

Gengivelse af andet indhold end fotos er tilladt med angivelse af kilde.

Gengivelse af følgende fotos er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotograf (hvis oplyst):

Fotos, *, *, *, *, * (til højre) og *: ©EU, 2017, kilde: Den Europæiske Revisionsret

Foto, *: ©EU, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Mauro Bottaro

Foto, *: ©EU, 2016, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Bruno Portela

Foto, * (til venstre): ©EU, 2015, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Carmen Jaspersen

Fotos, * og *: ©EU, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Bruno Portela

Foto, *: ©EU, 2016, EU-delegationen i Honduras

Foto, *: ©EU, 2012, kilde: Europa-Kommissionen, Audiovisual Service/Cornelia Smet

Foto, *: ©EU, 2017, kilde: Europa-Kommissionen, GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling

Tilladelse til at bruge eller gengive følgende foto skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten og arkitekterne/ingeniørerne:

Foto, *: ©Den Europæiske Union, 2016, kilde: EU-Rådet – Fototjenesten. Arkitekt- og ingeniørfirmaet Philippe Samyn and Partners - lead and design partner, arkitektfirmaet Studio Valle Progettazioni og ingeniørfirmaet Buro Happold

Brug eller gengivelse af følgende fotos kræver overholdelse af de vilkår og restriktioner, der er fastlagt i CCO-licensen: https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/legalcode:

Fotos, *, *, * (til højre), * (til venstre) og *: Kilde: Pixabay, CCO 1.0 Universal, public domain