Koordinering af EU’s humanitære bistand til Ukraine, Rzeszów, Polen, den 9. marts 2022.
Hvad gør EU for at håndtere de store udfordringer, vi står over for i dag?
I den seneste tid har EU stået over for hidtil usete udfordringer: en global pandemi efterfulgt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den efterfølgende energikrise samt en stadig mere ustabil international situation, der er blevet forværret af krigen mellem Israel og Hamas.
Disse begivenheder har vist, at der er behov for, at alle 27 medlemsstater arbejder endnu tættere sammen og er i stand til at reagere hurtigt og beslutsomt på nye situationer.
For at sikre en hurtig genopretning efter pandemien har EU lanceret en særlig genopretningsfond, kendt som NextGenerationEU. Med en investering på over 800 mia. EUR har NextGenerationEU ikke blot gjort det muligt for EU at reagere på udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien, men har også hjulpet EU-landene med at puste nyt liv i deres økonomier. Ved at investere i projekter og initiativer, der gør EU sundere, grønnere og mere digitalt, sætter NextGenerationEU også EU bedre i stand til at håndtere fremtidige udfordringer. I forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den globale energikrise støtter EU f.eks. allerede EU-landene i deres bestræbelser på at udfase russiske fossile brændstoffer og deres omstilling til ren energi.
De penge, som EU bruger (EU-budgettet), kommer fra flere kilder: told, bidrag baseret på moms opkrævet af EU-landene samt direkte bidrag fra EU-landene. I januar 2021 blev der indført en ny indtægtskilde — en afgift på ikke-genvundet plastemballageaffald.
Fra bidrag til nye og bedre veje, jernbaner og lufthavne til udvikling af landdistrikter og fremme af studiemuligheder i udlandet bidrager EU-budgettet til at levere resultater på områder, der har betydning for borgerne i EU. Ud over at stå i spidsen for den digitale omstilling og kampen mod klimaændringer bidrager EU via sit budget også til at mindske forskellene i og mellem EU-landene.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 reagerede EU hurtigt til støtte for Ukraine og dets befolkning. Dette omfattede humanitær bistand, nødhjælp, finansiel og operationel støtte, militær bistand og støtte ved EU’s grænse og i Moldova.
Som led i sin humanitære bistand har EU sørget for mad, husly og lægehjælp til mennesker, der er berørt af konflikten. EU traf også en ekstraordinær foranstaltning, der gik ud på at yde midlertidig beskyttelse til millioner af mennesker, der flygtede fra Ukraine, og give dem adgang til indkvartering, skoler, sundhedspleje og job i EU.
EU’s finansielle bistand har bidraget til at stabilisere Ukraines økonomi, genoprette infrastrukturen og forbedre forsvars- og sikkerhedskapaciteten.
EU har også stået i spidsen for den internationale fordømmelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og har indført en række hårde sanktioner mod Rusland og dem, der medvirker i krigen. Formålet er at isolere Rusland økonomisk og begrænse landets kapacitet til militær aggression.
EU har sammen med sine medlemsstater og finansielle institutioner mobiliseret over 120 mia. EUR i samlet støtte til Ukraine.
Læs mere om EU’s støtte til Ukraine.
Den russiske angrebskrig mod Ukraine har i allerhøjeste grad forstyrret verdens energisystem ved at forårsage prisstigninger og usikkerhed om gasforsyningen. Dette forværrer den allerede vanskelige situation på energimarkedet efter pandemien.
Hvad gør EU for at håndtere dette?
© Adobe Stock
Udfaser fossile brændstoffer fra Rusland
Fremskynder produktionen af vedvarende energi (brint, vind, sol)
Nedbringer regningerne for borgere og virksomheder
Mindsker energiefterspørgslen
© Adobe Stock
Øger gaslagringen til vinteren
© Adobe Stock
Sætter EU-landene i stand til at købe energi sammen for at få bedre priser
© Adobe Stock
Styrker reglerne for at sikre, at alle EU-lande modtager hjælp i en nødsituation
© Adobe Stock
Investerer i infrastruktur, så alle EU-lande har mindst to gasforsyningskilder
Styrker forbrugerne, så de kan have flere kontrakter og dele den elektricitet, de producerer, med naboerne
Læs mere om EU’s indsats for at garantere sikker, ren og økonomisk overkommelig energi.
Den europæiske grønne pagt er EU’s strategi for at skabe en moderne og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Den har som sit mål senest i 2050 at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent, hvor der ikke produceres større mængder drivhusgasser end vores økosystemer naturligt kan absorbere.
Som en første milepæl på denne ambitiøse vej har EU forpligtet sig til at reducere sine nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. EU har allerede truffet de vigtigste foranstaltninger der er nødvendige for at nå dette mål. Alle dele af samfundet og økonomien skal spille en rolle — lige fra industri, energi og transport til fødevareproduktion, landbrug og byggeri. Der vil være finansiel støtte til de regioner, industrier og arbejdstagere, der står over for de største udfordringer.
For at fastholde EU på sin vej mod klimaneutralitet vil det næste skridt være, at EU-landene bliver enige om et 2040-mål.
Mindst 30 % af EU’s udgifter mellem 2021 og 2027 vil gå til bekæmpelse af klimaændringer og disses virkninger.
Hvad får du ud af det?
© Adobe Stock
Mindst 42,5 % vedvarende energi i EU’s energimiks inden 2030
© Adobe Stock
Yderligere en million grønne job i EU frem mod 2030
© Adobe Stock
Beskyttede og genoprettede europæiske skove. Yderligere 3 milliarder træer plantet inden 2030
© Adobe Stock
Mindst 55 % færre dødsfald som følge af luftforurening inden 2030
© Adobe Stock
Renere offentlig transport og mere bæredygtige brændstoffer
© Adobe Stock
En retfærdig omstilling baseret på europæisk solidaritet
© Adobe Stock
En moderniseret og modstandsdygtig økonomi i EU
© Adobe Stock
En million elektriske ladepunkter i hele EU inden 2025
Vi kan alle yde vores bidrag — fra at reducere madspild og genanvende mere til at tage cyklen i stedet for bilen eller sågar plante et træ. Hvis du ønsker at deltage, så kast et blik på den europæiske klimapagt, som bringer mennesker og organisationer sammen for at udveksle oplysninger om klimaindsatsen. Hjælp os med at opbygge et grønnere Europa!
© LIFE06 NAT/E/000209/Aixa SOPEÑA.
Den spanske los er vendt tilbage efter at have været på kanten af udryddelse i Spanien og Portugal takket være en stor indsats fra mange sider, herunder projekter, der finansieres af EU’s LIFE-program. Artens tilbagevenden er én af de største succeshistorier for Europas dyrebeskyttelse.
Natura 2000 er verdens største netværk af beskyttede områder som beskytter tusindvis af tilflugtssteder for Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder.
EU har finansieret ombygningen af to passager- og godsfærger fra svær olie til mere miljøvenlig elektrisk batteridrift. De opererer på den travle rute mellem Helsingør (Danmark) og Helsingborg (Sverige). De ombyggede færger bidrager til at forbedre luftkvaliteten i de tætbefolkede områder.
En tekniker undersøger en mikrochip i et materialeanalyselaboratorium, Dresden, Tyskland, den 8. februar 2022. Laboratorier som dette er afgørende for at sikre, at EU kan producere sine egne mikrochips og blive teknologisk uafhængig.
Vi er alle nødt til at have digitale kompetencer i det moderne samfund, hvad enten det er til netbank og onlineshopping derhjemme eller brug af teknologi i vores job. For at få alle med og sikre Europas position som verdens førende inden for teknologi investerer EU i alt lige fra digitale færdigheder og supercomputere til højhastighedsforbindelser og bedre cybersikkerhed.
EU arbejder på at sikre, at onlineverdenen er sikker og fair for både borgere og virksomheder. Takket være EU-reglerne har vi i dag mere kontrol over vores personoplysninger og hvordan de bruges af andre.
Læs mere om EU’s regler for et sikrere digitalt rum.
Den Europæiske Socialfond Plus hjælper folk med at få et job (eller et bedre job), herunder dem, der er dårligt stillet. Hvert år hjælper fonden ca. 10 millioner mennesker med at finde et job eller forbedre deres færdigheder.
EU hjælper unge med at komme ind på arbejdsmarkedet. Ungdomsgarantiordningen har f.eks. til formål at sikre, at alle under 30 år modtager et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, læreplads eller erhvervsuddannelse af høj kvalitet, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsessystemet.
En ung mand arbejder på et byggeprojekt i Setúbal, Portugal, den 5. august 2021.
Frivilligt arbejde er en god måde, hvorpå du kan yde et bidrag til lokalsamfundene hjemme eller i udlandet, samtidig med at du udvikler nye færdigheder og får nye venner. Det Europæiske Solidaritetskorps giver unge mulighed for at udføre frivilligt arbejde eller arbejde for projekter i deres eget land eller i udlandet. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand giver alle over 18 år mulighed for at deltage i humanitære projekter i hele verden.
En sygeplejerske klargør maskinen til MR-scanning af en patient, Liège universitetshospital, Belgien, den 24. januar 2020.
EU er fast besluttet på at vende udviklingen i kampen mod kræft. Med en finansiering på 4 mia. EUR udstikker den europæiske kræfthandlingsplan en ny EU-tilgang til kræftforebyggelse, behandling og pleje. EU-finansieringen har allerede ført til banebrydende forskning – fra 3D-modellering af tumorer til påvisning af kræft via en persons ånde.
EU skaber et Europa med ligestilling. Det betyder, at kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, at handicappede kan deltage på lige fod på alle livets områder, og at racisme ikke tolereres. Det betyder også, at folk ikke må udelukkes eller marginaliseres, og at folk frit skal kunne elske dem, de ønsker.
Migranter og EU-borgere med migrantbaggrund spiller en central rolle i det europæiske samfund, herunder som medarbejdere i kritiske funktioner. EU arbejder på at sikre, at alle kan deltage fuldt ud i samfundet ved at fokusere på emner som bedre adgang til uddannelse, job, sundhedspleje og boliger.
© Adobe Stock
Borgernes sikkerhed i Europa, både i den fysiske og den digitale verden, er en topprioritet for EU. Det arbejder dagligt på at tackle trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel og menneskehandel.
Covid-19-krisen og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også vist de trusler og udfordringer, som desinformation udgør for vores samfund.
EU arbejder sammen med sociale medievirksomheder og onlineplatforme for at begrænse udbredelsen af vildledende oplysninger og falske nyheder i Europa. Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier støtter uafhængige faktatjekkeres arbejde og sigter mod at blive det europæiske knudepunkt for bekæmpelse af misinformation på internettet.
Læs mere om Kommissionens prioriteter.
© Adobe Stock
Hvad har de Oscar-vindende film Slumdog Millionaire, Son of Saul, The Father og Druk til fælles? De fik alle støtte fra EU’s Creative Europe MEDIA-program.
Er din by den næste Europæiske Kulturhovedstad? Den eftertragtede titel er blevet tildelt mere end 60 byer i hele EU. Den sætter fokus på lokale kunstnere og den enkelte bys enestående kulturelle rigdom.
Udforsk Europas kunst og kultur fra din lænestol! Den digitale Europeana-platform giver adgang til mere end 58 millioner genstande fra samlinger i mere end 4 000 kulturinstitutioner.
De traditionelle karakterer fra karnevallet i Puerto Plata, Den Dominikanske Republik, fyldte gaderne i Nice, Frankrig, i februar 2023 takket være Transcultura-programmet, som skal fremme den kulturelle integration i Caribien og styrke regionens samarbejde med EU.
Humanitær bistand til Gaza, november 2023. EU er den største donor af humanitær bistand til det palæstinensiske folk. Siden 2000 har EU stillet mere end 1 mia. EUR til rådighed til dækning af deres basale behov.
EU arbejder tæt sammen med sine naboer og med lande rundt om i verden om at opbygge nye partnerskaber og fremme sine værdier og interesser. Gennem en fælles indsats på områder som digitalisering, klima, energi, transport, sundhed og uddannelse søger EU at tackle globale udfordringer og skabe et mere forbundet og velstående globalt samfund.
EU indgår også handelsaftaler med andre lande, senest med Chile og New Zealand. Disse aftaler udvider den handel, der støtter EU’s økonomi og skaber arbejdspladser.
EU og dets medlemslande er tilsammen verdens største donor af udviklingsbistand. I 2023 ydede de 96 mia. EUR eller 42 % af den samlede bistand. De bidrager også med mere end halvdelen af den samlede støtte til uddannelse i mere end 100 lande rundt om i verden.
I en tid med et stigende globalt behov for humanitær bistand yder EU hjælp på frontlinjen af verdens værste kriser. Med et budget på 2,4 mia. EUR i 2023 alene er det samlet set én af de største donorer af humanitær bistand. Som reaktion på de humanitære behov i Mellemøsten, som blev forværret af Hamas’ angreb i oktober 2023 og den deraf følgende konflikt i Gaza, har EU øget sin støtte til palæstinenserne i Gaza betydeligt og etableret en maritim korridor for at yde akut hjælp.
Læs mere om EU’s strategi for at forbinde verden.
Læs mere om EU’s støtte til palæstinenserne.