Hvad er Den Europæiske Union?
Den Europæiske Union (EU) er et unikt økonomisk og politisk samarbejde mellem 27 europæiske lande. De arbejder sammen om at forbedre tilværelsen for borgerne i Europa og endnu længere væk.
EU har i over 60 år arbejdet for fred, velstand og velfærd for dets borgere. Fra seks stiftende lande — eller medlemsstater — i 1950’erne er det vokset til en Union med 27 medlemsstater og en befolkning på næsten 450 millioner mennesker.
Det, der startede som et økonomisk projekt, som skulle bidrage til at hæve levestandarden i efterkrigstidens Europa, har ført til skabelsen af verdens største indre marked, hvor mennesker, varer, tjenesteydelser og penge kan bevæge sig frit. I årtiernes løb har EU udvidet sit virke til områder, hvor samarbejdet mellem landene giver bedre resultater. Lederne af EU’s medlemsstater mener, at de ved at arbejde sammen står stærkere og er bedre i stand til at tackle nutidens store udfordringer såsom klimaændringer og den digitale omstilling af vores samfund, store sundheds- og sikkerhedstrusler som covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Denne guide indeholder mange nyttige oplysninger om EU og dets virke samt tips til, hvor du kan finde flere oplysninger.
EU består af 27 lande med en samlet befolkning på 448.4 millioner mennesker. EU har 24 officielle sprog, og dets valuta, euroen, bruges af 347 millioner mennesker i 20 forskellige EU-lande. EU-flaget har en blå baggrund med en cirkel af 12 gule stjerner i midten. EU’s motto er »Forenet i mangfoldighed«. Europadagen er den 9. maj.
En union baseret på værdier
Selv om europæerne taler forskellige sprog og har forskellige traditioner, så deler de det samme værdisæt, som EU bygger på. Disse værdier er respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne.
Disse værdier er fastlagt i EU-traktaterne og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, som samler alle de personlige, borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, som borgerne i EU nyder godt af.
I 2022 var 13,7 millioner mennesker i EU statsborgere i en anden EU-medlemsstat end det, de boede i.
Hvis du er statsborger i ét af de 27 medlemsstater, der udgør EU, er du også EU-borger. Det giver dig nogle vigtige ekstra rettigheder såsom retten til at flytte, bo, arbejde og studere i en hvilken som helst EU-medlemsstat og retten til at stemme og stille op som kandidat ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, selv når du bor i en anden EU-medlemsstat. Du har også ret til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet, til at henvende dig til Den Europæiske Ombudsmand og til at skrive til enhver EU-institution på ét af EU’s 24 officielle sprog.
Ud over at beskytte rettighederne for dets borgere og personer, der bor i Den Europæiske Union, fremmer EU også menneskerettigheder og retfærdige valg i hele verden. Hvert år uddeler Europa-Parlamentet Sakharovprisen til en person eller organisation, der kæmper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
At bo i EU giver nogle vigtige rettigheder og fordele som f.eks.:
Jeg er beskyttet mod forskelsbehandling i enhver form, herunder på grund af køn, race, religion, etnisk eller social oprindelse, handicap, alder eller seksuel orientering.
Jeg har ret til beskyttelse af mine personoplysninger.
Jeg kan trygt handle online og købe fra en hvilken som helst EU-medlemsstat takket være en stærk forbrugerbeskyttelse i EU.
Mit helbred er beskyttet af strenge EU-miljøstandarder som f.eks. regler om luft- og vandkvalitet.
Lær mere om dine rettigheder.
Overblik over EU
Takket være det indre marked kan personer, varer og tjenesteydelser bevæge sig rundt i de 27 EU-medlemsstater næsten lige så frit som inden for et enkelt land.
23 EU-medlemsstater samt fire lande uden for EU — Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz — er medlemmer af det, der kaldes Schengenområdet. Det betyder, at du ikke behøver at vise dit pas, når du krydser grænsen mellem disse lande.
Kortet viser Den Europæiske Unions medlemsstater på det europæiske fastland samt de oversøiske regioner i Frankrig (Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin), Nederlandene (Sint Maarten), Portugal (Azorerne og Madeira) og Spanien (De Kanariske Øer). Det viser også kandidatlandene (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine) og de potentielle kandidatlande (Georgien og Kosovo).
Østrig blev medlem af EU i 1995, har 9,1 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Belgien blev medlem af EU i 1958, har 11,8 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Bulgarien blev medlem af EU i 2007, har 6,4 millioner indbyggere og anvender lev som sin valuta; landet er ikke del af Schengenområdet. Kroatien blev medlem af EU i 2013, har 3,9 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Cypern blev medlem af EU i 2004, har 0,9 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta; landet er ikke del af Schengenområdet. Tjekkiet blev medlem af EU i 2004, har 10,8 millioner indbyggere og anvender koruna som sin valuta. Danmark blev medlem af EU i 1973, har 5,9 millioner indbyggere og anvender kronen som sin valuta. Estland blev medlem af EU i 2004, har 1,4 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Finland blev medlem af EU i 1995, har 5,6 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Frankrig blev medlem af EU i 1958, har 68,1 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Tyskland blev medlem af EU i 1958, har 84,4 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Grækenland blev medlem af EU i 1981, har 10,4 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta; Ungarn blev medlem af EU i 2004, har 9,6 millioner indbyggere og anvender forint som sin valuta. Irland blev medlem af EU i 1973, har 5,2 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta; landet er ikke del af Schengenområdet. Italien blev medlem af EU i 1958, har 58,9 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Letland blev medlem af EU i 2004, har 1,9 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Litauen blev medlem af EU i 2004, har 2,9 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Luxembourg blev medlem af EU i 1958, har 0,7 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Malta blev medlem af EU i 2004, har 0,5 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Nederlandene blev medlem af EU i 1958, har 17,8 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Polen blev medlem af EU i 2004, har 36,8 millioner indbyggere og anvender złoty som sin valuta. Portugal blev medlem af EU i 1986, har 10,5 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Rumænien blev medlem af EU i 2007, har 19,1 millioner indbyggere og anvender leu som sin valuta; landet er ikke del af Schengenområdet. Slovakiet blev medlem af EU i 2004, har 5,4 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Slovenien blev medlem af EU i 2004, har 2,1 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Spanien blev medlem af EU i 1986, har 48,1 millioner indbyggere og anvender euroen som sin valuta. Sverige blev medlem af EU i 1995, har 10,5 millioner indbyggere og anvender kronen som sin valuta.
Hvad gør EU for at håndtere de store udfordringer, vi står over for i dag?
I den seneste tid har EU stået over for hidtil usete udfordringer: en finanskrise og en global pandemi, efterfulgt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den efterfølgende energikrise. Disse historiske begivenheder har vist, at det er nødvendigt at kunne reagere hurtigt og beslutsomt på nye situationer. Samtidig har EU fortsat og endda intensiveret sin indsats for at nå sine grønne og digitale mål.
covid-19
Coronaviruspandemien har ført til menneskelige tragedier, nedlukninger og økonomisk afmatning og har sat EU og resten af verden på prøve.
Ud over at træffe foranstaltninger til at dæmme op for spredningen af virusset ved hjælp af vaccinationsprogrammer har EU arbejdet på at støtte de nationale sundhedssystemer og hjælpe med at få Europa på fode igen. EU har været en af de førende bidragydere til COVAX, det globale initiativ for fair adgang til covid-19-vacciner.
EU har også indført et fælles system med vaccinationscertifikater, der har gjort det lettere for borgerne i EU at rejse igen. På grundlag heraf har Verdenssundhedsorganisationen nu indført et globalt certificeringssystem for at gøre det lettere at rejse og samtidig beskytte mennesker.
Den nye Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) skal sikre, at EU har de lægemidler og det udstyr, vi har brug for, når sundhedstrusler rammer.
For at sikre en hurtig genopretning efter pandemien har EU lanceret en særlig genopretningsfond på over 800 mia. EUR, kendt som NextGenerationEU. Ved at investere i projekter og initiativer, der gør EU grønnere og mere digitalt, sætter genopretningsfonden også EU bedre i stand til at håndtere fremtidige udfordringer. I forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den globale energikrise støtter EU f.eks. allerede EU-medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udfase russiske fossile brændstoffer og deres omstilling til ren energi.
Det samlede beløb på 2 018 milliarder EUR består af det syvårige EU-budget (1 211 mia. EUR) plus 807 mia. EUR fra NextGenerationEU, covid-19-genopretningspakken.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 reagerede EU hurtigt til støtte for Ukraine og dets befolkning. Dette omfattede humanitær bistand, nødhjælp, finansiel og operationel støtte, militær bistand og støtte ved EU’s grænse og i Moldova.
Som led i sin humanitære bistand har EU sørget for mad, husly og lægehjælp til mennesker, der er berørt af konflikten. EU traf også en ekstraordinær foranstaltning, der gik ud på at yde midlertidig beskyttelse til millioner af mennesker, der flygtede fra Ukraine, og give dem adgang til indkvartering, skoler, sundhedspleje og job i EU. EU’s finansielle bistand har bidraget til at stabilisere Ukraines økonomi, genoprette infrastrukturen og forbedre forsvars- og sikkerhedskapaciteten.
EU har også stået i spidsen for den internationale fordømmelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og har indført en række hårde sanktioner mod Rusland og dem, der medvirker i krigen. Formålet er at isolere Rusland økonomisk og begrænse landets kapacitet til militær aggression.
EU har sammen med sine medlemsstater og finansielle institutioner mobiliseret over 50 mia. EUR i samlet støtte til Ukraine.
Læs mere om EU’s støtte til Ukraine.
Håndtering af ENERGIKRISEN
Den russiske angrebskrig mod Ukraine har i allerhøjeste grad forstyrret verdens energisystem ved at forårsage prisstigninger og usikkerhed om gasforsyningen. Dette forværrer den allerede vanskelige situation på energimarkedet efter pandemien.
Hvad gør EU for at håndtere dette?
Udfaser fossile brændstoffer fra Rusland
Fremskynder produktionen af vedvarende energi (brint, vind og sol), som er en vigtig del af EU’s tilsagn om at blive klimaneutral senest i 2050
Nedbringer regningerne for borgere og virksomheder
Mindsker virksomheder
Øger gaslagringen til vinteren
Sætte EU-medlemsstaterne i stand til at købe energi sammen for at få bedre priser
Styrker reglerne for at sikre, at alle EU-medlemsstaterne modtager hjælp i tilfælde af en nødsituation
Investerer i infrastruktur, så alle EU-medlemsstater har mindst to gasforsyningskilder
Læs mere om EU’s arbejde med at garantere sikker, ren og økonomisk overkommelig energi.
Klimaændringer
Den europæiske grønne pagt er EU’s strategi for at skabe en moderne og konkurrencedygtig europæisk økonomi. Den har som sit mål senest i 2050 at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent, hvor der ikke produceres større mængder drivhusgasser end vores økosystemer naturligt kan absorbere.
Som en første milepæl på denne ambitiøse vej har EU sat sig et nyt mål om at reducere sine nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Alle dele af samfundet og økonomien skal spille deres rolle — lige fra industri, energi og transport til fødevareproduktion, landbrug og byggeri. Der vil være finansiel støtte til de regioner, industrier og arbejdstagere, der står over for de største udfordringer. I juli 2021 foreslog Kommissionen en pakke af foranstaltninger for at sikre, at EU når sine mål inden for rammerne af den europæiske grønne pagt.
Mindst 30 % af EU’s udgifter mellem 2021 og 2027 vil gå til bekæmpelse af klimaændringer og disses virkninger.
Hvad får du ud af det?
Fordelene ved målet om at reducere nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030.
- Mindst 42,5 % vedvarende energi i EU’s energimiks inden 2030
- Beskyttede og genoprettede europæiske skove. Yderligere tre milliarder træer plantet inden 2030.
- Renere offentlig transport og mere bæredygtige brændstoffer
- En million yderligere grønne job i EU frem mod 2030.
- Mindst 55 % færre dødsfald som følge af luftforurening inden 2030
- En retfærdig omstilling baseret på europæisk solidaritet
- En million elektriske ladestandere i hele EU inden 2025
- En moderniseret og modstandsdygtig økonomi i EU.
Vi kan alle yde vores bidrag — fra at reducere madspild og genanvende mere til at tage cyklen i stedet for bilen eller sågar plante et træ. Hvis du ønsker at deltage, så kast et blik på den europæiske klimapagt, som bringer mennesker og organisationer sammen for at udveksle oplysninger om klimaindsatsen. Hjælp os med at opbygge et grønnere Europa!
Natura 2000 er verdens største netværk af beskyttede områder som beskytter tusindvis af tilflugtssteder for Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder.
© LIFE06 NAT/E/000209/Aixa SOPEÑA.
Den spanske los er vendt tilbage efter at have været på kanten af udryddelse i Spanien og Portugal takket være en stor indsats fra mange sider, herunder projekter, der finansieres af EU’s LIFE-program. Artens tilbagevenden er en af de største succeshistorier for Europas dyrebeskyttelse.
EU har finansieret ombygningen af to passager- og godsfærger fra svær olie til mere miljøvenlig elektrisk batteridrift. De opererer på den travle rute mellem Helsingør (Danmark) og Helsingborg (Sverige). De ombyggede færger bidrager til at forbedre luftkvaliteten i de tætbefolkede områder.
Få mest muligt ud af den digitale omstilling
Vi er alle nødt til at have digitale kompetencer i det moderne samfund, hvad enten det er til netbank og onlineshopping derhjemme eller brug af teknologi i vores job. For at få alle med og sikre Europas position som verdens førende inden for teknologi investerer EU i alt lige fra digitale færdigheder og supercomputere til højhastighedsforbindelser og bedre cybersikkerhed.
EU arbejder på at sikre, at onlineverdenen er sikker og fair for både borgere og virksomheder. Takket være EU-reglerne har vi i dag mere kontrol over vores personoplysninger og hvordan de bruges af andre.
Læs mere om EU’s regler for et sikrere digitalt rum.
Hjælp til at finde arbejde
Den Europæiske Socialfond Plus hjælper folk med at få et job (eller et bedre job), herunder dem, der er dårligt stillet. Hvert år hjælper fonden ca. 10 millioner mennesker med at få et job eller med at forbedre deres færdigheder.
EU hjælper unge med at komme ind på arbejdsmarkedet. Ungdomsgarantiordningen har f.eks. til formål at sikre, at alle under 30 år modtager et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, læreplads eller erhvervsuddannelse af høj kvalitet, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsessystemet.
Frivilligt arbejde er en god måde, hvorpå du kan yde et bidrag til lokalsamfundene hjemme eller i udlandet, samtidig med at du udvikler nye færdigheder og får nye venner. Det Europæiske Solidaritetskorps giver unge mulighed for at udføre frivilligt arbejde eller arbejde for projekter i deres eget land eller i udlandet. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand giver alle over 18 år mulighed for at deltage i humanitære projekter i hele verden.
Intensivering af kampen mod kræft
EU er fast besluttet på at vinde kampen mod kræft. Med en finansiering på 4 mia. EUR udstikker den europæiske kræfthandlingsplan en ny EU-tilgang til kræftforebyggelse, behandling og pleje. EU-finansieringen har allerede ført til banebrydende forskning — fra 3D-modellering af tumorer til påvisning af kræft via en persons ånde.
En union med lige muligheder
EU skaber et Europa med ligestilling. Det betyder, at kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, at handicappede kan deltage på lige fod på alle livets områder, og at racisme ikke tolereres. Det betyder, at folk ikke må udelukkes eller marginaliseres, og at folk frit skal kunne elske dem, de ønsker.
Migranter og EU-borgere med migrantbaggrund spiller en central rolle i det europæiske samfund, herunder som vigtige arbejdstagere. EU arbejder på at sikre, at alle kan deltage fuldt ud i samfundet ved at fokusere på emner som bedre adgang til uddannelse, job, sundhedspleje og boliger.
Læs mere om Kommissionens prioriteter.
Beskyttelse af borgerne
Borgernes sikkerhed i Europa, både i den fysiske og den digitale verden, er en topprioritet for EU. Det arbejder dagligt på at tackle trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel og menneskehandel.
Covid-19-krisen og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også vist de trusler og udfordringer, som desinformation udgør for vores samfund. EU arbejder sammen med sociale medievirksomheder og onlineplatforme for at begrænse udbredelsen af vildledende oplysninger og falske nyheder i Europa. Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier støtter uafhængige faktatjekkeres arbejde og sigter mod at blive det europæiske knudepunkt for bekæmpelse af misinformation på internettet.
Europa står for kultur
Hvad har de Oscar-vindende film Slumdog Millionaire, Son of Saul, The Father og Druk til fælles? De fik alle støtte fra EU’s Creative Europe MEDIA-program.
Er din by den næste Europæiske Kulturhovedstad? Den eftertragtede titel er blevet tildelt mere end 50 byer i hele EU. Den sætter fokus på lokale kunstnere og den enkelte bys enestående kulturelle rigdom.
Udforsk Europas kunst og kultur fra din lænestol! Den digitale Europeana-platform giver adgang til mere end 58 millioner genstande fra samlinger i mere end 4 000 kulturinstitutioner.
EU i verden
EU arbejder tæt sammen med sine naboer og med lande rundt om i verden om at opbygge nye partnerskaber og fremme sine værdier og interesser. Gennem en fælles indsats på områder som digitalisering, klima, energi, transport, sundhed og uddannelse søger EU at tackle globale udfordringer og skabe et mere forbundet og velstående globalt samfund.
EU indgår også handelsaftaler med andre lande, senest med New Zealand. Disse aftaler udvider den handel, der støtter EU’s økonomi og skaber arbejdspladser.
EU og dets medlemsstater er verdens største donor af udviklingsbistand. I 2021 ydede de 71,6 mia. EUR eller 41 % af den samlede bistand (senest tilgængelige data). Tilsammen bidrager de også med mere end halvdelen af den samlede støtte til uddannelse i mere end 100 lande rundt om i verden.
Læs mere om EU’s strategi for at forbinde verden.
Nævn nogle eksempler på de ting, som EU gør for mig
Du kan bo og arbejde i en anden EU-medlemsstat. På Euresportalen kan du se ledige stillinger og få praktisk rådgivning.
Du kan gå på pension i en hvilken som helst EU-medlemsstat (plus Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz) og modtage din folkepension dér.
Du kan studere eller gennemføre et kursus i en anden EU-medlemsstat. Mere end 10 millioner mennesker har deltaget i Erasmusprogrammet, siden det begyndte i 1987.
EU afskaffede roamingtaksterne i 2017 for at gøre det billigere at holde kontakten med venner og familie, når du rejser rundt i EU. Dine digitale abonnementer rejser med dig!
Hvis du bliver syg under dit besøg i en anden EU-medlemsstat, giver det europæiske sygesikringskort dig adgang til offentlig sundhedspleje. Du vil blive behandlet på samme vilkår og til samme pris som personer, der er forsikret i det pågældende land.
WiFi4EU-hotspots i offentlige områder i tusindvis af lokalsamfund rundt om i EU betyder, at du kan få gratis adgang til internettet. Hold øje med dette symbol:
Du kan bruge en fælles valuta — euroen — i 20 EU-medlemsstater.
Rejs i EU med fred i sindet. Du er beskyttet af et udførligt sæt passagerrettigheder, uanset om du rejser med fly, tog, færge eller bus.
Legetøj skal overholde strenge sikkerhedsregler, før det kan sælges i EU.
EU-reglerne betyder, at du uden grund kan annullere eller returnere onlinekøb inden for 14 dage.
Borgerne i EU nyder godt af nogle af verdens strengeste standarder for sikre og sunde fødevarer.
Bankindlån på op til 100 000 EUR er altid beskyttede.
Læs mere om, hvad EU gør for dig.
Hvad gør EU for at forbedre tingene der, hvor jeg bor?
Mellem 2021 og 2027 vil EU investere 378 mia. EUR i sine regioner. Hvis medlemsstaternes investeringer lægges til det samlede beløb, kommer det op på 550 mia. EUR.
EU investerer lokalt i byer og regioner for at fremme beskæftigelsen og økonomien og forbedre livskvaliteten. Denne indsats skal gøre en forskel på fem nøgleområder:
modernisere transport og energi for at bekæmpe klimaændringer
hjælpe folk med at finde arbejde og uddannelse eller med at blive inddraget i samfundet
hjælpe små og mellemstore virksomheder
fremme forskning og innovation
beskytte og forbedre miljøet
Investering i mennesker og steder
Kig dig omkring i dit område, og du vil hurtigt få øje på en skole, en bro, et hospital eller et andet projekt, der har modtaget EU-støtte. Tusindvis af projekter har i årenes løb modtaget støtte fra EU’s regionale programmer. Nedenfor finder du nogle eksempler på projekter, som gør eller snart vil gøre en forskel for menneskers liv i hele EU.
Højere sundhedsstandarder i Polen
Det største offentlige hospital i Toruń er blevet omdannet til en af Polens førende sundhedsfaciliteter takket være en EU-støttet renovering på 52,7 mio. EUR. Centraliseret sundhedspleje af høj kvalitet betyder, at patienterne nu venter mindre tid på behandlingen.
Bedre vejforbindelser i Grækenland
Indbyggere, turister og virksomheder i Grækenland får gavn af en vigtig ny motorvejsstrækning. EU-støtte til en værdi af 255 mio EUR til etablering af den manglende forbindelse mellem Lamia og Xyniada. Dette vil forbinde regionerne Centralgrækenland og Vestthessalien med hovedmotorvejsnettet.
Bæredygtig svømning i Belgien
En renovering af svømmebassiner ved Vrije Universiteit Brussel (det frie universitet i Bruxelles) sætter fokus på bæredygtighed. Det nye anlæg bruger 60 % mindre energi og udleder 500 ton mindre CO2 om året end det gamle bassin, og det er åbent for svømmere uden tilknytning til universitetet. Projektet modtog lidt over to mio. EUR i EU-støtte.
Grønnere byer og regioner
En mere pålidelig og effektiv energiforsyning i Tjekkiet, 21 nye elektriske tog til forbedring af Kroatiens jernbanenet og foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen mod oversvømmelser i Ungarn er blandt 14 grønne projekter, der vil være til gavn for EU-borgerne. Over 1,4 mia. EUR af EU’s midler investeres i syv EU-medlemstater på områder som miljø, sundhed, transport og energi.
Højhastighedsbredbånd forbinder landdistrikter i Rumænien
RO-NET-projektet har forbundet 400 000 mennesker, over 8 500 virksomheder og næsten 3 000 offentlige institutioner i fjerntliggende landdistrikter i Rumænien med bredbånd. Omkring 665 større og mindre byer har nu adgang til onlinesundhedspleje, -uddannelse og -indkøb. Folk kan også sælge produkter fra lokale husholdninger og landbrug online.
Grønne legepladser i Paris
Betonskolegårde i Paris omdannes til kølige, grønne øer, der kan lagre vand og holde temperaturen nede. Med næsten 5 mio. EUR i EU-støtte bidrager OASIS-projektet til at beskytte Paris’ borgere mod virkningerne af klimaændringerne, samtidig med at der skabes områder, hvor børn kan have det sjovt.
Læs mere om projekter i dit land, der har modtaget EU-støtte.
Hvordan får jeg hjælp til finansiering? Er du forsker, landbruger, iværksætter eller kunstner? Læs mere om, hvem der er berettiget til støtte.
EU’s pionerer
Fra modstandsfolk og politiske ledere til en verdensberømt skuespiller — læs mere om de kvinder og mænd, der inspirerede til skabelsen af det Europa, vi kender i dag.
EU-milepæle
1950
9. maj
Schumanerklæringen. Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman foreslår, at kul- og stålproduktionen samles, så intet land kan lave våben, og bruge dem mod de andre.
Robert Schuman undertegner Paristraktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Paris, Frankrig, den 18. april 1951.
1952
23. juli
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab oprettes.
1957
25. marts
Romtraktaterne undertegnes af seks medlemsstater — Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland. De opretter et fælles marked, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, fra den 1. januar 1958.
1962
30. juli
Den fælles landbrugspolitik iværksættes og bidrager til at sikre fødevareforsyningen og støtte landbrugere og landdistrikter.
1968
1. juli
Toldafgifterne mellem de seks medlemsstater afskaffes.
1979
7.-10. juni
For første gang kan de europæiske borgere stemme på, hvem der repræsenterer dem i Europa-Parlamentet.
1987
15. juni
Erasmusprogrammet for udveksling af studerende oprettes.
Berlinmurens fald, Tyskland, den 11. november 1989.
1989
Kommunismens sammenbrud udløser en bølge af demokratiske forandringer i hele Central- og Østeuropa.
1993
1. januar
Lanceringen af det indre marked, hvor mennesker, varer, tjenesteydelser og penge kan cirkulere frit.
1. november
Den Europæiske Union oprettes.
1995
26. marts
Schengenaftalen fjerner grænsekontrollen mellem visse medlemsstater. Treogtyve af dem nyder nu godt af denne fordel.
2002
1. januar
Euro-sedler og -mønter ses for første gang og anvendes nu i 20 EU-medlemsstater.
2012
1. april
Det europæiske borgerinitiativ iværksættes.
10. december
EU tildeles Nobels fredspris.
2015
12. december
I alt 195 lande, herunder alle EU’s medlemsstater, vedtager Parisaftalen om klimaændringer.
FN’s klimakonference (COP21), Paris, Frankrig, den 1. december 2015.
2017
15. juni
Slut med roamingtakster.
2020
Januar
2020. Covid-19 når Europa, hvilket giver anledning til den største reaktion nogensinde på en folkesundhedskrise i EU’s historie.
2021
9. maj
Konferencen om Europas fremtid, der giver EU-borgerne mulighed for at forme deres fælles fremtid, lanceres.
2022
EU og dets internationale partnere fordømmer Ruslands angrebskrig mod Ukraine og tilbyder stærk politisk, finansiel og humanitær bistand til Ukraine.
Hvordan fungerer EU?
Alt, hvad EU gør, er baseret på traktater, der indeholder reglerne for, hvordan EU fungerer. Disse er blevet indgået frivilligt og demokratisk af alle EU-medlemsstater.
I EU-traktaterne specificeres det, hvem der kan vedtage love på hvilke områder: EU, medlemsstaternes regeringer eller begge. EU-medlemsstaterne er ansvarlige for at træffe deres egne beslutninger og vedtage egne love inden for visse områder af den nationale politik, f.eks. industri, sundhed og uddannelse, og EU yder støtte.
På mange områder præciseres det i traktaterne, at både EU og de nationale regeringer kan handle. I disse tilfælde træffes beslutningerne altid så tæt på borgerne som muligt. Det betyder, at hvis et problem kan løses på lokalt, regionalt eller nationalt plan, vil EU ikke gribe ind.
EU træffer foranstaltninger på de områder, hvor dets medlemsstater har bemyndiget det til at gøre det, og hvor det giver mening at handle i fællesskab, f.eks. vedrørende klimaændringer eller handel over hele verden. For at nå deres mål har EU-medlemsstaterne oprettet en række institutioner, der skal træffe beslutninger på EU-plan og derefter gennemføre dem.
Hvem gør hvad?
Europa-Parlamentet, der har hjemme i Strasbourg og Bruxelles, repræsenterer EU-borgernes interesser. Sammen med Rådet for Den Europæiske Union er det EU’s primære beslutningstagende organ.
De 705 medlemmer af Europa-Parlamentet, der også kendes som MEP’er, vælges direkte af EU-vælgerne hvert 5. år. Det næste valg finder sted i 2024. Hver EU-medlemsstat vælger et antal medlemmer afhængigt af størrelsen på landets befolkning. MEP’erne er ikke grupperet efter deres nationalitet. De sidder i politiske grupper, der dækker flere lande, eller de er uafhængige. Roberta Metsola er den nuværende formand for Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet består af 705 medlemmer. De er opdelt i følgende politiske grupper (i faldende rækkefølge efter antal medlemmer): Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen Renew Europe Gruppen Identitet og Demokrati, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance De Europæiske Konservative og Reformister, Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet — GUE/NGL samt løsgængere.
Rådet for Den Europæiske Union, også kaldet Rådet, består af alle EU-landenes ministre. Sammen med Europa-Parlamentet er det EU’s primære beslutningstagende organ. Hver 6. måned varetager en ny EU-medlemsstat formandskabet for Rådet. For at sikre kontinuitet arbejder formandskaberne tæt sammen i grupper på tre om en fælles dagsorden over en periode på 18 måneder.
Dette må ikke forveksles med Det Europæiske Råd, som består af lederne fra alle EU-medlemsstaterne. Det fastlægger EU’s overordnede politiske retning og prioriteter. Charles Michel er den nuværende formand for Det Europæiske Råd.
Europa-Kommissionen er EU’s forvaltning. Den har ret til at foreslå nye tiltag og nye love, som derefter vedtages af Parlamentet og Rådet. Den er også ansvarlig for at sikre, at EU-reglerne anvendes korrekt. Kommissionen ledes af formand Ursula von der Leyen og hendes hold af kommissærer — én fra hver EU-medlemsstat.
Alle medlemsstater i EU skal følge EU-reglerne og opfylde de mål, de tilslutter sig. Hvis ikke de gør det, kan Kommissionen gribe ind over for dem.
Den Europæiske Unions Domstol sikrer, at EU-retten håndhæves og anvendes på samme måde i alle EU-medlemsstater.
Den Europæiske Centralbank forvalter euroen. Dens primære opgave er at holde priserne stabile i euroområdet.
Hvem betaler for EU?
De penge, som EU bruger (EU-budgettet), kommer fra flere kilder: told, bidrag baseret på moms opkrævet af EU-medlemsstaterne samt direkte bidrag fra EU-medlemsstaterne. I januar 2021 blev der indført en ny indtægtskilde — en afgift på ikkegenvundet plastemballageaffald.
Fra bidrag til nye og bedre veje, jernbaner og lufthavne til udvikling af landdistrikter og fremme af studiemuligheder i udlandet bidrager EU-budgettet til at levere resultater på områder, der har betydning for borgerne i EU. Ud over at stå i spidsen for den digitale omstilling og kampen mod klimaændringer bidrager EU via sit budget også til at mindske forskellene i og mellem EU-medlemsstaterne.
Hvordan kan jeg deltage?
Vil du gerne have indflydelse på Europas fremtid? Ønsker du at deltage aktivt i beslutningsprocessen? Du kan bidrage til at forme og forbedre EU på mange måder.
Tusindvis af europæere har allerede delt deres håb og forventninger for de kommende år gennem konferencen om Europas fremtid — den største høring, der nogensinde er blevet gennemført i EU. Et af konferencens vigtigste elementer var en række borgerstyrede debatter, som nu er ved at blive en fast del af det demokratiske liv i EU.
EU-borgerpaneler:
- 150 indbyggere tilfældigt udvalgt blandt de 27 medlemsstater
- med forskellig baggrund (køn, alder, uddannelse, indkomst, by-/landområder)
- 1/3 unge (16-25 år)
Læs mere om de europæiske borgerpaneler.
Du kan også få din stemme hørt ved at stemme ved valget til Europa-Parlamentet hvert 5. år.
Læs om det næste valg til Europa-Parlamentet.
Dit medlem af Europa-Parlamentet (MEP) repræsenterer dine og din by eller region i Europas interesser og stemmer på dine vegne om love, der gælder i hele EU.
Find ud af, hvilke MEP’er der repræsenterer dit land.
Har du nogensinde tænkt, at en EU-lov kunne forbedres? Så kan du hjælpe med at fremtidssikre EU’s regler ved at fremsætte forslag til, hvordan de eksisterende love kan forenkles og moderniseres. Du kan også dele dine synspunkter om nye politikker. Du kan komme med dit bidrag på ethvert af de 24 officielle EU-sprog.
Deltag i debatten om de spørgsmål, der har betydning for dig.
Under det europæiske borgerinitiativ kan du bede Kommissionen om at foreslå en ny lov. Først skal du samle støtte til din sag. Når der er indsamlet 1 million underskrifter til støtte for et initiativ, vil Kommissionen beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Indtil videre er ni borgerinitiativer nået op på det nødvendige antal underskrifter.
Det første vellykkede europæiske borgerinitiativ nogensinde, Right2Water, førte til nye regler til sikring af drikkevandssikkerheden og -kvaliteten og lettere adgang til det for sårbare grupper.
Et nyere initiativ, »End the Cage Age« (slut med opdræt i bure), vil snart føre til et forslag om at udfase bure for en række husdyr.
Hvor kan jeg finde flere oplysninger?
Der findes hundredvis af Europa Direkte-informationscentre rundt om i EU. Find adressen på det nærmeste på: https://europa.eu/european-union/contact/meet-us_da
Du kan kontakte Europe Direct:
— på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
— på følgende almindelige telefonnummer: +32 22999696 eller
— pr. e-mail via: https://europa.eu/european-union/contact_da
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europa-webstedet: https://europa.eu.
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer på: https://op.europa.eu/en/publications. Du kan få flere eksemplarer af gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale dokumentationscenter: https://european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da.
Få hjælp og rådgivning til borgere og virksomheder i EU på Your Europe: https://europa.eu/youreurope/index.htm
Du kan finde undervisningsmateriale, spil og quizzer på Elev- og lærerhjørnet: https://europa.eu/learning-corner/home_da Opdag Ungdomsportalen på:
Europa-Kommissionen i dit land: https://ec.europa.eu/info/about-european-commission/contact/representations-member-states_da
Europa-Parlamentet i dit land: https://www.europarl.europa.eu/at-your-service/da/stay-informed/liaison-offices-in-your-country
Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre:
facebook.com/EuropeanCommission
instagram.com/europeancommission
facebook.com/europeanparliament
| ISBN 978-92-68-07145-8 | doi:10.2775/204000 | NA-05-22-433-DA-C | |
| ISBN 978-92-76-60534-8 | doi:10.2775/665302 | NA-05-22-433-DA-N | |
| HTML | ISBN 978-92-76-60529-4 | doi:10.2775/153917 | NA-05-22-433-DA-Q |
En kort guide til EU
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikation
Redaktion og målrettet kommunikation
1049 Bruxelles/Brussel
BELGIEN
Kontakt: COMM-A2@ec.europa.eu
Dette dokument bør ikke betragtes som repræsentativt for Europa-Kommissionens officielle holdning.
Luxembourg Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023
© Den Europæiske Union, 2023
Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39). Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Attribution 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.
Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.
Alle billeder: ©Den Europæiske Union, medmindre andet er anført.