Education and Training Monitor 2023

1. Lærerfaget

Danmark mangler fortsat kvalificeret personale inden for undervisning. Manglen på kvalificeret personale inden for førskoleundervisning og børnepasning bliver i stigende grad en udfordring, delvis på grund af højere politiske ambitioner om at øge kvaliteten i førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutionerne. Manglen på kvalificeret arbejdskraft i folkeskolen er også en udfordring (Finansministeriet, 2022). Folkeskolelæreruddannelsen består af en 4-årig professionsbacheloruddannelse (240 ECTS-point). Uddannelsen omfatter flere perioder med praktik. For at undervise på gymnasiale uddannelser kræves der en kandidatgrad samt et etårigt pædagogikum, der gennemføres efter ansættelse som lærer. I øjeblikket er ca. 13 % af folkeskolelærerne ikke læreruddannede, idet der dog er betydelige forskelle mellem kommunerne (EVA, 2021), (Danske Professionshøjskoler, 2021). Inden for førskoleundervisning og børnepasning har ca. en tredjedel af det nuværende kvalificerede personale ingen pædagogisk uddannelse, og kun 10 % af pædagogmedhjælperne er uddannede (EVA 2020).

Læreres løn er relativt høj sammenlignet med resten af EU, mens lønnen for pædagoger inden for førskoleundervisning og børnepasning er tættere på, men stadig over EU-gennemsnittet. Startlønnen i Danmark er blandt de højeste i EU (ved sammenligning af købekraften ligger den på alle niveauer over 33 000 EUR) (Europa-Kommissionen/ECEA/Eurydice, 2022). Lønudviklingen går hurtigere end i de fleste andre EU-lande (og har nået det højeste niveau i 12 år), men stigningen er fortsat beskeden (ca. 16 %) (Europa-Kommissionen/ECEA/Eurydice, 2022). Inden for førskoleundervisning og børnepasning er den gennemsnitlige startløn imidlertid lavere end for folkeskolelærere (Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, 2022). Lønstigninger, herunder lønindeksering, aftales under overenskomstforhandlinger (Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, 2022). Selv om læreres løn er relativt høj i sammenligning med andre EU-lande, er den stadig lavere end for andre ansatte med en videregående uddannelse — fra 35 % inden for førskoleundervisning og børnepasning til 8 % på gymnasieniveau¹.

Det synes generelt at være attraktivt at være skoleleder i Danmark. Skoleledere tjener mere end ansatte med tilsvarende uddannelse (folkeskole: 1,24/gymnasiale uddannelser: 1,34) samt ansatte med en videregående uddannelse (folkeskole: 1,14/gymnasiale uddannelser: 1,55) (se fodnote 2). Kravene for at blive skoleleder i Danmark adskiller sig ikke meget fra kravene for at blive lærer (Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, 2022). De modtager også et ledelsestillæg, som fastsættes lokalt (Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, 2022). Deres lovbestemte mindsteløn er højere end den løn, som deres lærerkolleger modtager efter 15 års tjeneste.

Arbejdsvilkårene synes ikke at være tilstrækkeligt attraktive til at få unge til at vælge en karriere som lærer. Næsten alle danske lærere er fastansatte (96,8 %), hvilket burde have en positiv indvirkning på tiltrækningskraften (OECD 2019²). Danske lærere arbejder 38,9 timer, hvilket er lidt mere end EU-gennemsnittet på 37,5³ (OECD 2019), og de har en enkelt karrierestruktur med begrænsede muligheder for avancement. Nyansatte i lærerfaget drager fordel af intensiv uddannelse (240 ECTS-point), hvoraf 40 ECTS-point er praktik i skoler (Europa-Kommissionen/ECEA/Eurydice, 2022). Individuel støtte i denne fase, f.eks. mentorordninger, er imidlertid mindre udviklet⁴ (OECD 2019). Danske lærere bedømmer den offentlige mening om deres erhverv lidt mere positivt end deres kolleger i EU⁵ (OECD 2019), men dette synes ikke at øge erhvervets tiltrækningskraft, hvis tiltrækningskraften er baseret på optagelse af nye studerende. Antallet af studerende på grunduddannelsen for lærere falder, og i 2023 faldt det med 1 % i forhold til 2022 (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2023). Mange uddannede lærere forlader det offentlige skolesystem. Fem år efter endt uddannelse er kun 6 ud af 10 ansat i det offentlige skolesystem (AE, DLF 2022).

Det danske skolesystem er decentraliseret i en sådan grad, at det skaber forskellige vilkår for skoler og lærere. I sammenligning er danske lærere generelt mere selvstændige med hensyn til at bestemme undervisningsindhold, undervisningsmetoder og måder at disciplinere elever på⁶ (OECD 2019). Dette omfatter digital uddannelse inden for rammerne af den nationale digitaliseringsstrategi (Digitaliseringsstyrelsen). Den høje grad af kommunal autonomi kombineret med deres forskellige finansielle kapacitet bidrager imidlertid til forskellige arbejdsvilkår i skoler og kommuner. Centraliseret kvalitetssikring er begrænset til akkreditering af tjenesteydere inden for førskoleundervisning og børnepasning og til folkeskoler samt til folkeskolens afgangsprøver foruden kvalitetstilsynet, der udføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet, men omfatter ikke gymnasial undervisning. For førskoleundervisning og børnepasning omfatter kvalitetssikringen kvalifikationskrav til tjenesteudbydere, standarder og rammer for faglig udvikling samt forventede resultater af faglige læringsaktiviteter⁷.

2. Førskoleundervisning og børnepasning

Danmark har en meget høj deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, navnlig for børn under 3 år. I 2021 var andelen af børn mellem 3 år og alderen for obligatorisk skolegang inden for førskoleundervisning og børnepasning 97,0 %, hvilket er over målet på EU-plan (96 %) og 4,3 procentpoint over EU-gennemsnittet på 92,7 %. Deltagelsen er faldet en smule mellem 2020 og 2021 med 0,6 procentpoint, globalt set i overensstemmelse med tendenserne i EU. Andelen af børn under 3 år i formel børnepasning er den højeste i EU (74,7 %)⁸, hvilket er langt over det reviderede Barcelonamål på 45 %. Desuden deltager de fleste børn i førskoleundervisning og børnepasning i 30 timer eller mere.

Der er store forskelle mellem kommunerne med hensyn til servicekvaliteten for børn under 3 år. God kvalitet er en forudsætning for, at førskoleundervisning og børnepasning kan være til gavn for alle børn og samfundet. I en nylig kvalitetsundersøgelse af institutioner til førskoleundervisning og børnepasning for børn under 3 år i kommuner (Lindeberg 2023) blev det konkluderet, at kun 13 % havde god kvalitet og 49 % tilstrækkelig kvalitet. En anden undersøgelse (Ringsmose 2020), som dog er baseret på et beskedent stikprøve, viser, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø er lavere i førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner med en højere andel af børn fra dårligt stillede baggrunde. OECD (2022) har sammenlignet personalesammensætningen i førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner og fundet, at selv om der inden for førskoleundervisning (ISCED 02) er en relativt høj andel af specialiseret personale til at støtte børn med særlige behov eller hjælpe med en høj koncentration af børn fra socioøkonomisk dårligt stillede baggrunde, er der ingen væsentlig forskel i procentdelen af specialiseret personale inden for førskoleundervisning og børnepasning for børn under 3 år.

Danmark fortsætter reformerne for at forbedre trivslen og kvaliteten inden for førskoleundervisning og børnepasning. Siden 2021 har regeringen lagt større vægt på at reformere førskoleundervisning og børnepasning for at forbedre kvaliteten deraf og bekæmpe uligheder i tjenesteydelser (se Europa-Kommissionen, 2021 og 2020). En lov om minimumsstandarder for antallet af børn pr. voksen træder i kraft i begyndelsen af 2024. Trods regeringsskifter vil disse reformer fortsætte i de kommende år med betydelige budgetbevillinger. Danmark har afsat ca. 1,6 mia. DKK årligt fra 2024 som kompensation til kommunerne for at sikre gennemførelsen af de nye regler om antal børn pr. voksen. Danmark har desuden afsat 107 mio. DKK i 2023 og ca. 200 mio. DKK årligt mellem 2024 og 2030 til at øge uddannelsesniveauet for ansatte inden for førskoleundervisning og børnepasning. Der peges også på, at det er vigtigt at give mulighed for en mere fleksibel overgang fra førskoleundervisning og børnepasning til folkeskolen, og at der tages bedre hensyn til det enkelte barns individuelle situation. Regeringen har således forbedret muligheden for udskudt skolestart efter førskoleundervisning og børnepasning. Der er afsat 113,3 mio. DKK for 2024 og 207,8 mio. DKK årligt fra 2025 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023k).

3. Skoleuddannelse

Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, har stort set været stabil i det seneste årti. Med 10,0 % i 2022 steg skolefrafaldet med 0,2 procentpoint i forhold til det foregående år og ligger fortsat over målet på 9 % på EU-plan. Trods Danmarks omfattende tilgang til forebyggelse af skolefrafald (Europa-Kommissionen, 2019) er andelen ikke blevet forbedret i løbet af det seneste årti (9,6 % i 2012). Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, blandt unge født uden for EU er 2,1 procentpoint højere end andelen af unge født i Danmark, hvilket er den næstmindste forskel i EU.

Forskellene med hensyn til skolefrafald efter køn og urbaniseringsniveau er større end i de øvrige EU-lande. Skolefrafaldet er 12,1 % for drenge og 7,8 % for piger. Den kønsbestemte forskel steg mellem 2012 og 2022 med 1 procentpoint til 4,3 %, hvilket er 1,2 procentpoint over EU-gennemsnittet⁹ . I løbet af de seneste 10 år er forskellene i skolefrafald mellem landdistrikter og byer også steget. I landdistrikterne steg skolefrafaldet med 3,6 procentpoint til 15,3 %, mens det i byerne faldt til 6,3 %¹⁰.

Figur 1: Kønsskævhed (drenge — piger) i andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, 2012 og 2022 (forskel i procentpoint)

Reformen af folkeskolen har endnu ikke givet resultater. Reformen trådte i kraft i 2014/2015. Ifølge den seneste evaluering (Børne- og Undervisningsministeriet 2023l) er ingen af de tre nationale mål — (1) at støtte alle elever, (2) mindske betydningen af den socioøkonomiske baggrund og (3) styrke tilliden og trivslen — blevet nået. Læseforståelsen er blevet ringere i flere testede kohorter, men er blevet bedre i de senere år (Børne- og Undervisningsministeriet 2023l). Der kan også observeres en negativ tendens i matematik. Betydningen af den socioøkonomiske baggrund på læringsresultaterne er ikke faldet, og der er ikke konstateret nogen stigning i kvaliteten. På trods af et betydeligt fokus er trivslen ikke steget — i stedet er udviklingen fladet ud.

Den seneste internationale test af læsekompetencer bekræftede den nationale tendens. Danske fjerdeklasseelever opnåede en lavere score i Progress in Reading Literacy Study (PIRLS) 2021 end i alle tidligere cyklusser (539 point)¹¹. Det skal bemærkes, at der siden 2016 har kunnet konstateres en forværring i hele EU. Andelen af svage læsere steg til 19 % i 2021¹². Forskellen mellem drenge og piger forblev forholdsvis stabil¹³ på 12 procentpoint, svarende til EU-gennemsnittet¹⁴. Forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere var 240 point, hvilket svarer til flere skoleår (Fougt 2023). Den gennemsnitlige forskel mellem dansktalende og ikkedansktalende var 50 point (ca. 1 læringsår), og scorerne hænger tæt sammen med alderen ved ankomsten til Danmark. Den socioøkonomiske baggrund spiller en større rolle, selv om den fortsat ligger lidt under EU-gennemsnittet. Mobning har en klar indvirkning på elevernes resultater. Elever, der oplever mobning ugentligt, scorer i gennemsnit 50 point lavere end dem, der næsten aldrig oplever mobning¹⁵. Mobning påvirker piger i højere grad end drenge. En lignende tendens kan observeres i PIRLS med hensyn til cybermobning, men igen er indvirkningen mindre end i andre lande.

Regeringen sigter mod at styrke de praktiske elementer i folkeskolen. En stadig mere intens debat i Danmark sætter spørgsmålstegn ved balancen mellem boglig og praktisk læring samt ved kreativ lærings rolle i folkeskolen (Regeringen, 2022). Mange elever finder det motiverende at arbejde med reelle problemer og iagttage effekten heraf (EVA 2023a). Skoler kan vælge at deltage i et forsøg fra Børne- og Undervisningsministeriet med en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik i 9. og 10. klasse (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023a). I samarbejde med lærere i tre kommuner udvikler EVA mere praktiske undervisningsmetoder til skoler på primær- og sekundærtrinnet (EVA, 2023b). Regeringen sigter mod at gøre læring på primær- og sekundærtrinnet mere praktisk for bedre at forberede og motivere eleverne til yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse.

Parameteren for tildeling af pladser på gymnasieniveau er blevet ændret. Den tidligere regerings initiativ til at medtage familiens indkomst som et kriterium for tildeling af en gymnasieplads i hovedstadsområdet, Nordsjælland, Odense og Aarhus havde til formål at sikre større alsidighed i elevernes baggrunde. Den nye regering erstatter indkomst med elevernes transporttid (DR 2022). Andre foranstaltninger vil bidrage til at bevare mindre gymnasier i fjerntliggende områder (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023c) ved at lette adgangen til dem.

Digitalisering og skærmtid står fortsat højt på den politiske dagsorden i Danmark. I 2021 havde 80,44 % af de 16-19-årige et højt niveau af digitale færdigheder¹⁶. I 2022 blev det i forbindelse med en ny digitaliseringsstrategi også planlagt at investere 200 mio. DKK i bedre udstyr til folkeskoler, så den digitale uddannelse kunne gøres mere praktisk (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023h). Regeringen arbejder dog stadig på den fremtidige digitaliseringsstrategi, og der er endnu ikke truffet endelige beslutninger. Forslaget er baseret på en bekymring over, hvordan øget skærmtid kan påvirke børns trivsel og evne til at engagere sig i fysiske grupper. Der bør anlægges et forsigtighedsprincip med hensyn til børns brug af skærme

Regeringen nedsatte en ekspertgruppe, der frem til marts 2024 skulle undersøge, hvordan digitale værktøjer, herunder kunstig intelligens (ChatGPT), også kan påvirke eksamensresultater. I den forbindelse sigter regeringen mod at reducere skærmtiden inden for førskoleundervisning (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023d). På 10 år er skærmtiden i skolerne steget fra 4 til 41 %. Skoler og lærere opfordres derfor til lokalt at træffe beslutning om at begrænse brugen af digitale værktøjer til situationer, hvor det er pædagogisk begrundet (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023i). Andelen af 3-årige, der tilbringer mere end 1 time om dagen foran digitale skærme, er steget fra 29 % i 2009 til 52 % i 2021 ifølge en undersøgelse blandt forældre foretaget af VIVE i 2022. Regeringen har også meddelt, at den agter at begrænse brugen af skærme i førskoleundervisning og børnepasning for 0-6-årige. Det konkrete forslag herom er endnu ikke offentliggjort (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023j).

4. Erhvervsuddannelse

Danmark fortsætter med at modernisere sit erhvervsuddannelsessystem og har udarbejdet en national gennemførelsesplan som reaktion på Rådets henstilling om erhvervsuddannelse og Osnabrückerklæringen for at nå sine nationale mål inden for erhvervsuddannelse og livslang læring (Danmark, 2022). Planen sigter mod, at mindst 90 % af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse senest i 2030, at øge andelen af personer, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter grunduddannelsen, til 30 % senest i 2025, at øge antallet af elever på erhvervsuddannelser, der afslutter en erhvervsrettet grunduddannelse, til 67 % senest i 2025, at halvere andelen af NEET'er senest i 2030 og at øge uddannelsesniveauet for voksne uden uddannelse ud over grundskolen samt at identificere og gennemføre yderligere grønne og digitale kompetencer inden for erhvervsuddannelse.

I slutningen af august 2023 bebudede regeringen som led i sit finanslovsforslag for 2024 en stigning i investeringerne i erhvervsuddannelse på ca. 10,1 % i 2030 i forhold til 2022. Det svarer til 311 mio. DKK ekstra i 2024, der gradvist vil stige til 911 mio. DKK i 2030 og derefter, som primært skal bruges på modernisering af udstyr og videreuddannelse af lærere.

For at øge andelen af unge, der afslutter deres ungdomsuddannelse, styrkede Danmark i 2022 FGU-programmet (forberedende grunduddannelse) (Europa-Kommissionen/Cedefop) ved at afsætte yderligere 20,2 mio. DKK (2,7 mio. EUR) ud over de 107,9 mio. DKK (14,5 mio. EUR), som FGU-institutionerne allerede havde modtaget i 2022 (finansloven for 2022). Der vil blive afsat yderligere 249,1 mio. DKK (33,4 mio. EUR) i 2023 (finansloven for 2023).

Danmark anerkender den vigtige rolle, som lærere og undervisere spiller for en vellykket gennemførelse af den digitale og grønne omstilling. Regeringen bevilgede 200 mio. DKK (27 mio. EUR) i 2021 til støtte for kompetenceudvikling og løbende faglig udvikling for lærere og undervisere på erhvervsuddannelser i forbindelse med den grønne omstilling. Fem faglige udvalg har identificeret fremtidige behov inden for bæredygtighed og grøn omstilling. På grundlag heraf udvikler videncentre nye materialer og uddannelseskurser, der skal tages i brug i erhvervsuddannelser og i AMU-systemet (Europa-Kommissionen/Cedefop). Den Europæiske Unions instrument for teknisk støtte støtter udformningen af en plan for udvikling af grønne færdigheder i sektorer, der er relevante for en modstandsdygtig og cirkulær økonomi.

5. Videregående uddannelse

Danmarks gennemførelsesprocent for videregående uddannelser er steget betydeligt i det seneste årti og ligger nu et godt stykke over målet på EU-plan. Siden 2012 er antallet af personer med en videregående uddannelse steget med 8,8 procentpoint til 49,0 % i 2022 (mens tallet for første gang i denne periode er faldet med 0,7 procentpoint i forhold til 2021)¹⁷. I 2022 havde 58,3 % af kvinderne en videregående uddannelse sammenlignet med kun 40,0 % af mændene, hvilket har medført en stor kønsskævhed på 18,3 procentpoint (7,2 procentpoint større end EU-gennemsnittet)¹⁸. Andelen af danske unge nåede op på 49,1 %, mens andelen for unge født uden for EU var på 42,5 % og nåede op på 59,9 %¹⁹ for unge fra andre EU-lande.

Figur 2: Kønsskævhed (kvinder — mænd) i gennemførelsesprocenten for videregående uddannelser (25-34 år) i 2022 (forskel i procentpoint)

Gennemførelsen af videregående uddannelser varierer meget mellem byer og landdistrikter samt mellem regioner. Med 61,6 % er andelen i byerne af personer, der gennemfører en videregående uddannelse, næsten dobbelt så høj som andelen i landdistrikterne, hvor den er 32,8 %. Dette resulterer i en stor forskel mellem by og land²⁰ (6,8 procentpoint større end EU), selv om begge tal ligger over EU-gennemsnittet. Andelen varierer også meget fra region til region. I 2022 var gennemførelsesprocenten for videregående uddannelser i hovedstadsområdet (60,6 %) dobbelt så høj som for resten af Sjælland (31,7 %)²¹. For at afhjælpe dette er regeringen begyndt at omfordele uddannelsesprogrammer fra større byer til mindre befolkede områder i Danmark (Regeringen, 2022).

Regeringen sigter mod at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser, bl.a. ved at revidere studieprogrammernes struktur. I regeringens aftale fra juni 2023 opfordres der til at afkorte varigheden af en del af kandidatuddannelserne fra to til et og et kvart år som led i reformen "Forberedt til fremtiden 1" (marts 2023). Den planlagte reform kombinerer omorganiseringen af studierne med kvalitetsforbedringer (navnlig mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning). Detaljerne skal fastlægges på universitetsniveau. De kortere programmer på et og et kvart år fokuserer mere på arbejdsmarkedet, de længere programmer på forskning. Programmer med en fleksibel varighed skal gøre det muligt for studerende at arbejde på fuld tid, mens de studerer, og er mere erhvervsorienterede (Regeringen, 2023).

Beskæftigelsesfrekvensen er høj i Danmark og varierer næsten ikke mellem unge med en videregående uddannelse og unge med en erhvervsuddannelse. I 2022 var beskæftigelsesfrekvensen for de 25-34-årige med en erhvervsuddannelse på ISCED-niveau 3-4 på 87,3 %, og beskæftigelsesfrekvensen for personer med en videregående uddannelse (ISCED-niveau 5-8) var på 88,3 %, hvilket er henholdsvis 7,6 procentpoint og 1,66 procentpoint over EU-gennemsnittet. Med en forskel på kun 1 procentpoint i beskæftigelsesfrekvenserne for unge med henholdsvis en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse tilhører det danske arbejdsmarked den lille gruppe af økonomier, der tilbyder begge grupper identiske beskæftigelsesmuligheder. Forskellen i EU på 7 procentpoint er markant højere²². Personer med en videregående uddannelse tjener betydelig mere i Danmark, selv om forskellen er lavere end i EU. Mens unge uden en videregående uddannelse tjener 92 % af gennemsnitslønnen (EU: 84 %), tjener unge med en videregående uddannelse 117 % (EU: 135 %) (OECD: Education and Earnings)²³.

Deltagelsen i videregående uddannelse er steget betydeligt i de seneste årtier, og der er især blevet flere muligheder for ikke-akademiske studier. Mellem 2008 og 2020 meldte 45 % flere studerende sig til professionsbachelorprogrammer og ca. 30 % til bachelorprogrammer (på universitet) og til erhvervsakademiuddannelser (DEA 2022). Ifølge en undersøgelse fra den danske tænketank DEA (DEA 2022) steg antallet af tilmeldte blandt unge med en svag socioøkonomisk baggrund mellem 2008 og 2019 med 5 procentpoint til 27 %. Stigningen modsvares af en betydelig frafaldsprocent for denne gruppe. Danmark er et land, hvor ligheden inden for uddannelse generelt er høj, men sandsynligheden for at opnå en videregående uddannelse og/eller høj indtjening er fortsat knyttet til den socioøkonomiske baggrund (Københavns Universitet, Karlson, K.B. og Landerso, R., 2021). Ifølge dette nylige studie har unge fra lavindkomstfamilier en tendens til at vælge videregående uddannelser med forholdsvis lavere indkomstmuligheder sammenlignet med deres jævnaldrende fra rigere husstande. En sammenligning af disse to grupper med sammenlignelige gymnasiale uddannelser viser, at førstnævnte tjener 8-11 % mindre, når de fylder 40, sammenlignet med sidstnævnte (DEA 2023). Regeringen sigter mod et uddannelsessystem med lige muligheder, der skaber større sammenhæng (Regeringen, 2023).

6. Voksenuddannelse

Danmark har en veludviklet voksenuddannelsessektor (både formel og ikke-formel). Den er kendetegnet ved en høj deltagelsesfrekvens og en høj grad af politisk opmærksomhed, som er vokset i årenes løb. Der er mulighed for finansiel støtte til enkeltpersoner og virksomheder, der beskæftiger sig med voksenuddannelse, i form af offentlige tilskud (VEU-godtgørelse og SVU) samt såkaldte kompetencefonde, der er oprettet gennem kontraktforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Desuden giver de fleste kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked lønmodtagere ret til voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse i et vist omfang, som de enkelte ansatte vælger. Uddannelse/opkvalificering af arbejdsløse er en integreret del af aktive arbejdsmarkedspolitikker.

Danmark er fortsat et land med høj deltagelse i voksenuddannelse. En voksenuddannelsesfrekvens på 27,9 % i 2022²⁴ viser en deltagelse, der er mere end dobbelt så høj som EU-gennemsnittet (11,9 %). Efter en nedadgående tendens er den nuværende deltagelsesfrekvens tilbage på 2016-niveauet. I 2022 var deltagelsesfrekvensen for kvinder 32,2 %, mens frekvensen for mænd på 23,6 % var betydeligt mindre. Kønsskævheden i Danmark var på 8,6 procentpoint sammenlignet med kun 2,1 procentpoint i gennemsnit i EU.

Danmark står over for en alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende år, navnlig på erhvervsuddannelsesområdet. I en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2021) anslås det, at der i 2030 vil være mangel på 99,000 faglærte arbejdstagere. Desuden mangler store befolkningsgrupper grundlæggende færdigheder i læsning og matematik (Uddannelsesforbundet, 2023). Ikke desto mindre er der et støt fald i deltagelsen i voksenuddannelse.

Den danske regering har styrket mulighederne for opkvalificering og jobfokuseret uddannelse for arbejdsløse. Trepartsaftalen om bedre og mere fleksibel efter- og videreuddannelse blev forlænget med endnu et år i 2022²⁵, og der blev afsat yderligere 342,6 mio. DKK (45,7 mio. EUR) til 2023. I 2022 blev den regionale uddannelsespulje ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udvidet til flere målgrupper, herunder arbejdsløse på arbejdsløshedsunderstøttelse, personer på sygedagpenge, unge under 18 år, der har behov for uddannelse, og personer under 30 år uden erhvervskvalifikationer, for at støtte deres deltagelse i korte, joborienterede uddannelsesprogrammer. Der stilles regionale midler til rådighed for jobcentre med henblik på at tilbyde korte 1-5-ugers erhvervsuddannelseskurser rettet mod sektorer, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft.