Landerapporter

1. STEM-uddannelse

Manglen på kvalificeret arbejdskraft udgør en risiko for den danske økonomis konkurrenceevne. Der er mangel på arbejdskraft inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), hovedsagelig IKT-specialister og kvalificerede arbejdstagere inden for bygge- og anlægssektoren og andre sektorer (især dem, der er knyttet til den grønne omstilling) (Europa-Kommissionen, 2025b). Manglen på kvalificeret arbejdskraft påvirker også sundhedssektoren. I 2024 nåede regeringen og Folketinget til enighed om at øge antallet af faglærte til den grønne omstilling med aftalen "Forberedt på fremtiden IV" (UVM, 2024b). I aftalen foreslås det navnlig at fremskynde den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Den indeholder en række centrale initiativer, såsom: i) etablering af tre klimaerhvervsskoler og andre flagskibsskoler, ii) tildeling af midler til grønt udstyr og læreruddannelse på erhvervsskoler og iii) tilskyndelse af unge til at tilegne sig grønne færdigheder. Desuden hjalp Den Europæiske Unions instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse de danske myndigheder med at identificere metoder til efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken med grønne og cirkulære færdigheder, navnlig inden for STEM.

Indskrivningen på STEM-uddannelserne stiger gradvist. Andelen af STEM-indskrivninger på videregående uddannelser steg fra 19,6 % i 2015 til 24,4 % i 2023. Dette ligger dog fortsat under EU-gennemsnittet på 26,9 % og det foreslåede EU-mål for 2030 på 32 %. På den anden side er antallet af dimittender fra videregående uddannelser pr. tusinde 20-34-årige højt i Danmark sammenlignet med de øvrige EU-lande. (Se figur 2 i den sammenlignende rapport). De fleste STEM-studerende er indskrevet på ingeniøruddannelser (54,1 %), naturvidenskab og matematik (23,8 %) samt IKT (22,1 %). STEM-deltagelsen i Danmark er stærkt påvirket af lærernes motivation og selvtillid i forhold til at undervise i faget. Lærere med positive holdninger og stærke STEM-undervisningskompetencer kan øge elevernes engagement og interesse betydeligt og bidrage til at fremme mere inkluderende og opmuntrende læringsmiljøer for alle elever (Madsen og Poulsen, 2024).

Danmark gennemfører en bred vifte af foranstaltninger for at opfylde sit nationale mål for STEM-indskrivning inden 2028. I 2018 vedtog den danske regering "teknologipagten", der har til formål over et årti at øge antallet af studerende, der vælger STEM-fag inden for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, med 20 % (10 000 flere studerende). Pagten har til formål at forberede borgerne bedre på en digital og teknologisk fremtid og imødekomme den stigende efterspørgsel efter kvalificerede fagfolk inden for teknologi, ingeniørvidenskab og innovationsdrevne industrier (Regeringen, 2018). I 2019 blev den nationale strategi for kunstig intelligens offentliggjort, som udgør en ramme for virksomheder, forskere og offentlige myndigheder til at udnytte potentialet i kunstig intelligens, samtidig med at der opretholdes et højt ansvar for anvendelsen af kunstig intelligens. Strategien tilskynder til anvendelse af AI-værktøjer, samtidig med at udfordringerne og de potentielle risici anerkendes, især etiske betænkeligheder (Finansministeriet og Erhvervsministeriet, 2019). I kølvandet på covid-19-pandemien brugte den danske regering 16,6 mio. EUR på at udvide studiepladserne med et betydeligt fokus på STEM-programmer for at støtte fremskridt i retning af sit 2028-mål for indskrivning på STEM-uddannelser. Derudover støtter forskellige nonprofitorganisationer disse bestræbelser, såsom Astra eller High5Girls, som arbejder på at forbedre mangfoldighed og inklusion inden for STEM-områder ved at inddrage unge, undervisere og partnere fra industrien gennem opsøgende programmer, konkurrencer og oplysningskampagner.

På trods af fremskridt er der fortsat betydelige kønsforskelle i indskrivningen på videregående STEM-uddannelser. I 2023 var 34,8 % af de studerende på videregående uddannelser, der var indskrevet på STEM-uddannelser, kvinder, hvilket er over EU-gennemsnittet på 32,2 %, men under det foreslåede EU-mål på 40 % for 2030. Inden for STEM-fagene valgte kvinder primært naturvidenskab og matematik, hvor de var i overtal i forhold til mænd (54,4 %). Selv om andelen af kvinder, der er indskrevet på IKT-programmer, steg med 3,7 procentpoint mellem 2017 og 2023, udgjorde de stadig kun 24,7 % af de IKT-studerende (EU 20,3 %). Kvalitativ og longitudinel forskning fra Danmark viser, at nogle studerende, der holder af STEM-fag, ikke vælger at forfølge dem, fordi de opfatter STEM-karrierer som stive, snævre og begrænsende for deres selvudfoldelse. Bekymringer om balancen mellem arbejdsliv og privatliv afholder fortsat mange, især kvinder, fra at gå ind i disse områder, på trods af deres interesse og evner (Holmegaard m.fl., 2014). Det er afgørende at motivere unge piger og imødegå kønsstereotyper tidligt for at øge talentpuljen.

Danmark foretager betydelige investeringer i erhvervsuddannelser inden for STEM-områder. Andelen af elever på erhvervsuddannelser, der er indskrevet på STEM-uddannelser, var på 45,9 % i 2023, hvilket overstiger EU-gennemsnittet (36,3 %) og det foreslåede EU-dækkende mål på mindst 45 % senest i 2030. Andelen af kvindelige elever er dog lav (10,9 % i 2023 sammenlignet med et EU-gennemsnit på 15,4 % og et foreslået EU-dækkende mål på mindst 25 % senest i 2030). Som led i "Forberedt på fremtiden IV"-aftalen vil der blive afsat ca. 28,2 mio. EUR til erhvervsuddannelsesskoler til den grønne omstilling over en fireårig periode (2024-2028) (Regeringen, 2024). Denne finansiering har til formål at sætte disse skoler i stand til at modernisere standarder og læseplaner for at integrere færdigheder, der er relevante for den grønne omstilling. Investeringen retter sig mod erhvervsuddannelsesskoler, der udbyder programmer inden for to hovedområder, som spiller en afgørende rolle i at levere arbejdskraft til den grønne omstilling: fødevarer og landbrug samt teknologi, byggeri og transport. Ca. 12,1 mio. EUR vil blive afsat over samme fireårige periode til efter- og videreuddannelse af lærere inden for alle erhvervsuddannelsesprogrammer. Denne finansiering har til formål at sikre, at eleverne undervises af kvalificerede lærere med opdateret viden om den grønne omstilling. Der afsættes 13,4 mio. EUR til 2025 og 2026 med henblik på erhvervsrettet efter- og videreuddannelse som led i en tidligere skattereform. Med aftalen afsættes der i alt 67,1 mio. EUR til grøn uddannelse, opkvalificering og udstyr.

2. Førskoleuddannelse og børnepasning

Danmark har en af de højeste deltagelsesfrekvenser i førskoleundervisning og børnepasning (ECEC) i EU. I 2023 faldt andelen af børn mellem tre år og den alder, hvor den obligatoriske grundskole begynder, der deltager i førskoleundervisning og børnepasning, til 95,7 %. Dette er lidt under målet på EU-plan (96 %), men højere end EU-gennemsnittet på 94,6 %. Andelen af børn under tre år i formel børnepasning eller uddannelse er også blandt de højeste i EU (62,9 % i 2024, EU: 39,3 %), men med et fald på ca. 6,9 procentpoint siden 2023. De fleste børn blev passet i formel børnepasning i 30 timer eller mere (57,1 % i forhold til 24,8 % på EU-plan).

Der er fortsat forskelle i kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning i Danmark. God kvalitet er en forudsætning for, at førskoleundervisning og børnepasning kan være til gavn for alle børn. De danske kommuner har imidlertid autonomi til at tilrettelægge førskoleundervisning og børnepasning, hvilket fører til betydelige forskelle i udbuddet (VIVE 2023 og 2025). Kvalitetsforskelle kan ses i personalenormeringer, forholdet mellem børn og personale, andelen af professionelt uddannet personale samt ledelse inden for førskoleundervisning og børnepasning. Der er seks områder, hvor der kan ske forbedringer: i) interaktion med børn, ii) børnefællesskaber, iii) leg, iv) uddannelsesmæssige aktiviteter v) muligheder for børn i sårbare positioner og vi) skabelse af engagerende fysiske indendørs miljøer (VIVE 2025). For at øge kvaliteten trådte nye krav til antallet af børn pr. voksen i kraft fra 2024 for offentlig førskoleundervisning og børnepasning og i 2025 for privat førskoleundervisning og børnepasning (UVM, 2025b). Gennemførelsen af den nye lovgivning vil kræve 3 800 nye fuldtidsansatte inden for førskoleundervisning og børnepasning, selv om Danmark allerede står over for systemisk mangel på medarbejdere inden for førskoleundervisning og børnepasning (Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, 2025). Kommunerne vil modtage yderligere årlig kompensation på 241 mio. EUR fra 2025 og fremover til finansiering af et lavere antal børn pr. voksen (UVM, 2025c).

Danmark har lettet den administrative byrde for udbydere af førskoleundervisning og børnepasning, men der er behov for at overvåge virkningerne af foranstaltningerne for at forbedre kvaliteten. Dagtilbudsloven blev ændret i slutningen af 2024 med henblik på forenkling for kommunerne (Folketinget, 2024). Ændringen medførte tre væsentlige ændringer: Dagtilbuddene behøver ikke længere udarbejde udførlige skriftlige læreplaner, deres evaluering hvert andet år er blevet afskaffet, og dokumentationen om kommunernes tilsyn med dagtilbuddene er blevet forenklet. Ændringen giver også dagtilbuddene større frihed med hensyn til administrative spørgsmål (UVM, 2024e). Virkningerne af disse forenklinger skal overvåges nøje for at undgå negative konsekvenser for dagtilbuddenes kvalitet. Desuden har regeringen begrænset personalets brug af digitale enheder, hovedsageligt til kommunikation, især med forældre, samt pædagogiske opgaver, der ikke direkte involverer børn (UVM, 2024a).

3. Skoleuddannelse og grundlæggende færdigheder

De dårlige resultater inden for grundlæggende færdigheder er steget over tid, men de er fortsat relativt lave sammenlignet med EU. OECD's program for international elevevaluering (PISA) fra 2022 viste, at hver femte unge dansker ikke havde opnået et minimumsniveau af færdigheder i matematik (20,4 %), læsning (19,0 %) eller naturvidenskab (19,5 %). Selv om dette ligger under EU-gennemsnittet, ligger det væsentligt over EU-målet for 2030 på under 15 %. Denne tendens blev i vid udstrækning bekræftet af International Mathematics and Science Study (TIMSS) 2023. I fjerde klasse viste omkring hver fjerde elev lavt præstationsniveau i matematik eller naturvidenskab i 2023 (henholdsvis 24,5 % og 25,2 %), hvilket viser en klar stigning siden TIMSS 2015 (+4,8 procentpoint for lav præstation i matematik og +3,3 procentpoint for lav præstation i naturvidenskab) (Kjeldsen m.fl., 2024), selv om resultaterne har været stabile siden 2018. Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) tegner et lignende billede og viser, at andelen af elever med dårlige læsefærdigheder steg med 7 procentpoint fra 2011 til 2021 (Fougt m.fl., 2023).

Andelen af toppræsterende elever faldt i matematik og naturvidenskab og ligger nu omkring EU-gennemsnittet. Mellem 2015 og 2022 faldt andelen af toppræsterende elever i læsning (-0,2 procentpoint) og matematik (-4,0 procentpoint) til henholdsvis 6,3 % og 7,7 %, mens den forblev konstant (7,0 %) for naturvidenskab. Hvad angår matematik kan denne tendens begrænse adgangen til STEM-uddannelserne. Danmark har til hensigt at vende denne tendens gennem screeningprocedurer til at identificere dygtige elever og ved at yde målrettet støtte og materialer til dem (se Europa-Kommissionen, 2024). De seneste nationale testresultater viser, at toppræstationerne inden for dansk og matematik er steget de seneste år (UVM, 2025d).

Digitale færdigheder er fortsat relativt stærke sammenlignet med resten af EU, men viser en faldende tendens. 32 % af eleverne i 8. klasse opnåede ikke et grundlæggende niveau af digitale færdigheder i ICILS 2023-undersøgelsen, og selv om dette er bedre end EU-gennemsnittet (43 %), lever det stadig ikke op til EU's mål om at reducere andelen med utilstrækkelige digitale færdigheder til under 15 % inden 2030. Danmark oplevede et betydeligt fald i den gennemsnitlige computer- og informationskompetence, med en stigning på 15 procentpoint i andelen med utilstrækkelige resultater siden 2018. Med støtte fra EU's genopretnings- og resiliensfacilitet udarbejdede Danmark i 2023 en national strategi for digitalisering for at forbedre børns og unges digitale færdigheder og styrke de videregående uddannelser, så færdiguddannede og arbejdsstyrken bliver bedre rustet med digitale færdigheder og en bedre forståelse af den digitale kontekst.

De dårlige resultater er mere udbredt blandt elever med indvandrerbaggrund. Ifølge PISA 2022 klarer næsten halvdelen (46,0 %) af de elever, der er født i udlandet, sig dårligt i matematik, med en forskel på 28,7 procentpoint i forhold til elever, der ikke har indvandrerbaggrund (17,3 %), hvilket er en af de højeste i EU. Den forskel, der er forbundet med indvandrerbaggrund, er også fortsat betydelig, efter at der er taget højde for den socioøkonomiske baggrund (21 PISA-point), hvilket viser det danske uddannelsessystems vedvarende vanskeligheder med fuldt ud at imødekomme behovene hos elever med indvandrerbaggrund.

Ulighederne er vokset over tid, men dårligt stillede elever klarer sig stadig bedre end deres europæiske jævnaldrende. I 2022 opnåede ca. en tredjedel (34,1 %) af elever med svag baggrund ikke et minimumsniveau i matematik, hvilket er betydeligt under EU-gennemsnittet (48 %). Andelen af elever med svag baggrund, der klarer sig godt i grundlæggende færdigheder (når op på mindst niveau 4 i OECD's PISA i et af områderne), faldt fra 26,2 % i 2015 til 19,6 % i 2024 (-6,6 procentpoint), men ligger stadig over EU-gennemsnittet (16,3 %). I 2024 annoncerede Danmark investeringer på 5,4 mio. EUR årligt for at støtte de kommuner, der har den største andel af fagligt udfordrede elever (UVM, 2024c). EU's landespecifikke henstillinger for 2025 opfordrede Danmark til "at styrke indsatsen for at udligne uddannelsesforskellene og sikre tilvejebringelse og erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling" (Rådet for EU, 2025).

Skolefrafaldet er fortsat højt, på trods af en faldende tendens i EU. Andelen af unge (18-24 år), der forlader uddannelsessystemet i Danmark tidligt, forblev uændret med 10,4 % i 2024 sammenlignet med 2023. Dette er over EU-gennemsnittet på 9,4 % og EU-målet på under 9 %. Danmark har siden 2015 oplevet en stigning på 2,3 procentpoint i andelen af unge, der forlader skolen tidligt, i modsætning til et samlet fald på 1,6 procentpoint i EU. Skolefrafaldet er højere for drenge (11,1 %) end for piger (9,6 %), men forskellen mellem kønnene på 0,5 procentpoint er mindre end EU-gennemsnittet på 3,3 procentpoint. Skolefrafaldet er også markant højere i Danmarks landdistrikter (15,5 %) end i byer (6,2 %) og forstæder (12,3 %). I 2025 indfører Danmark en juniormesterlæreordning for at engagere elever, der enten ønsker en mere praktisk uddannelse eller er i risiko for at forlade skolen tidligt på sekundærtrinnet, og for at forberede dem på en erhvervsuddannelse (Cedefop, 2025).

Danmark fortsætter med at gennemføre sit kvalitetsprogram for folkeskolen "Forberedt på fremtiden II". Dette program følger en reform med fokus på videregående uddannelse (afsnit 5) og er det andet i en række af syv programmer til reform af det danske uddannelsessystem. Programmet omfatter i alt 33 foranstaltninger inden for tre temaer: 1) frihed under ansvar og mere indflydelse til skolebestyrelserne, 2) mere praktisk undervisning og større valgfrihed til de ældste elever, og 3) stærkere fællesskab i klassen. Det er fortsat et centralt mål at mindske betydningen af social baggrund for læringsresultater, kombineret med at forbedre resultaterne i læsning og matematik, styrke pædagogiske metoder, øge elevernes trivsel og sikre bedre sammenhæng mellem skole og arbejdsmarked (Regeringen, 2023). Et centralt initiativ er "fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, hvilket reducerer antallet af læringsmål betydeligt – et initiativ, der støttes af Skolelederforeningen som et af de vigtigste elementer i reformpakken (Folkeskolen, 2024). Der træffes også en række foranstaltninger for at give lærere og skoler større autonomi ved at fjerne regler og bestemmelser og uddelegere større ansvar. Repræsentanter for industrien støtter den nye juniormesterlæreordning og obligatorisk erhvervsuddannelse (Dansk Industri, 2024). For at forbedre elevernes trivsel vil brugen af mobiltelefoner blive strengt begrænset i danske skoler (UVM, 2024a). Nylige undersøgelser viser, at mobile enheder allerede er forbudt i 88 % af de undersøgte skoler i undervisningstiden og i 74 % af skolerne i frikvartererne. De fleste forældre gav udtryk for deres støtte til et forbud mod skolebørns brug af mobiltelefoner, og 60 % sagde, at de havde set en positiv indvirkning på deres barn siden indførelsen af forbud mod mobiltelefoner i skoletiden (UVM, 2025a).

4. Erhvervsuddannelse

Danmark har forpligtet sig til at opbygge et fremtidssikret erhvervsuddannelsessystem. Arbejdsbaseret læring i de danske erhvervsuddannelser er omfattende (78,8 % af de nyuddannede i 2024, sammenlignet med 65,2 % i hele EU). Nyuddannede fra erhvervsuddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens (87,7 % i 2024 sammenlignet med 80,0 % i EU). I 2024 iværksatte Danmark flere initiativer under den omfattende reformstrategi "Forberedt på fremtiden". De erhvervsuddannelsesrelaterede initiativer lagde vægt på færdigheder til den grønne omstilling, mobilitet for erhvervsuddannelseselever, videncentre for erhvervsuddannelser, erhvervsuddannelsernes attraktivitet (Forberedt på fremtiden IV) samt sikring af flere kvalificerede arbejdstagere til sundheds- og ældrepleje (Forberedt på fremtiden III). Initiativerne havde også til formål at forbedre de videregående erhvervsuddannelser med investeringer, der skulle forbedre undervisningskvaliteten, etablere fleksible uddannelsesmuligheder og fremme livslang læring (Forberedt på fremtiden V, VI og VII).

Danmark arbejder på at fremme iværksætteri med dedikeret finansiering. I 2024 indgik den danske regering og Folketinget aftale om "Iværksætterpakken", som har til formål at imødekomme den globale talentkonkurrence og gøre Danmark mere attraktivt for iværksættere (Cedefop1, n.a.). Der er afsat i alt 160 mio. EUR til 2024-2026 og derefter 147 mio. EUR årligt. Aftalen har til formål at fremme iværksætterkultur og styrke unge iværksættertalenter på erhvervsuddannelsesinstitutioner, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Disse institutioner kan søge om støtte fra Fonden for Entreprenørskab (Erhvervsministeriet, 2024).

I 2024 fortsatte Danmark sin forsøgsordning, der tilbyder introduktionskurser i erhvervsuddannelse til elever i folkeskolens ældste klasser. Denne ordning (Cedefop2, n.a.) var rettet mod elever i 8. og 9. klasse og er udformet til at imødekomme unge elevers forskellige behov og tilskynde til gennemførelse af grundskolen og efterfølgende optagelse på erhvervsuddannelserne. I 2024 kunne kommunerne ansøge om at deltage i dette initiativ, som løber indtil skoleåret 2025/2026. Udvalgte elever følger en reduceret læseplan, der integrerer praktiske erhvervsrettede valgfag, som foregår to dage om ugen på erhvervsskoler. Programmet er specifikt rettet mod elever, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse (UVM, 2024d).

5. Tertiæruddannelse

Andelen af personer med en videregående uddannelse i Danmark er steget kontinuerligt og har nu overgået EU-målet. Siden 2015 er andelen steget med 8,2 procentpoint og nåede op på 51,2 % i 2024. I 2024 havde 59,1 % af kvinderne i alderen 25-34 år en uddannelse sammenlignet med kun 43,7 % af mændene, hvilket er ensbetydende med en betydelig kønsskævhed på 15,4 procentpoint (4,2 procentpoint større end EU-gennemsnittet). Andelen af udenlandsk fødte unge med en videregående uddannelse er også steget markant (+12,2 procentpoint siden 2015) til 60,9 %, hvilket er væsentligt højere end for personer født i Danmark (49,5 %). Andelen af udenlandsk fødte unge med en videregående uddannelse er højere blandt unge fra andre EU-lande (68,0 %) end blandt unge født uden for EU (55,9 %). Den nuværende universitetsreform har til formål bedre at styre adgangen til videregående uddannelse. Færre pladser på bachelorniveau (en reduktion på op til 8 % (UFM, 2025) skal motivere flere studerende til at vælge en erhvervsuddannelse. Antallet af studerende, der får adgang til videregående uddannelser, afhænger af arbejdsløsheden blandt dimittender fra specifikke uddannelser og arbejdsmarkedets behov (UFM, 2024).

Nyuddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser har gode beskæftigelsesudsigter i Danmark. I 2024 faldt beskæftigelsesfrekvensen for 20-34-årige med en ISCED 3-4-erhvervsuddannelse (87,7 %) til 87,8 %, hvilket svarer til niveauet for færdiguddannede fra videregående uddannelser (ISCED 5-8). Selv om begge i den seneste tid er faldet, er beskæftigelsen blandt færdiguddannede fra erhvervsuddannelser faldet hurtigere (med 2,9 procentpoint) siden 2023 sammenlignet med 0,5 procentpoint for videregående uddannelser. Beskæftigelsesfrekvensen for personer med en erhvervsuddannelseskvalifikation er fortsat højere end EU-gennemsnittet (80,0 %). De uddannelsesreformer inden for videregående uddannelse, der er omtalt ovenfor, har til formål at lede de studerende mod fag, der er mere relevante for arbejdsmarkedet, og at forberede og motivere de studerende fra en tidlig alder til også at vælge mere erhvervsrettede uddannelsesveje.

Danmark viderefører reformen af de videregående uddannelser for at forbedre deres kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Efter regeringsaftalen fra 2023 om indførelse af kortere kandidatuddannelser blev der nedsat et udvalg til at gennemføre universitetsreformen. Udvalget fik til opgave at fremsætte forslag til den konkrete udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab. (UFM, 2025). Universiteterne skal beslutte, hvilke af deres uddannelser de ønsker at tilbyde som 1-årige kandidatuddannelser. De nye kortere uddannelser forventes at blive udviklet i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter. Ud over de nye uddannelser vil der være kandidatuddannelser for erhvervsaktive, hvor de studerende arbejder på deltid som en del af deres studier. (Regeringen, 2023). Dele af reformen er blevet mødt med skepsis fra studerende og rektorer, som er kritiske over for rammebetingelserne og finansieringen (Forskerforum, 2024). Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet (fagforeningen for finansansatte) glæder sig over styrkelsen af livslang læring i disse nye kortere uddannelser, men er ikke overbevist om, at en så stor andel af kandidatuddannelserne skal afkortes (Union Finans, 2023).

6. Voksnes færdigheder og læring

Danmark er blandt de lande i EU, der klarer sig bedst med hensyn til deltagelse i voksenuddannelse. Dette skyldes delvist tilstedeværelsen af en stærk læringskultur i befolkningen, men kan også tilskrives et velfungerende og omfattende voksenuddannelsessystem samt en høj grad af politisk konsensus om betydningen af voksenuddannelse. Specifikt i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse er fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne i Danmark aktivt involveret og spiller en afgørende rolle, ikke blot som rådgivere, men også med et meget direkte og formelt ansvar for politikudformning, styring, overvågning af kompetencer og udvikling af læseplaner. I den seneste voksenuddannelsesundersøgelse (2022) oplyste 47,1 % af de voksne i Danmark, at de havde deltaget i læringsaktiviteter inden for de seneste 12 måneder (EU-gennemsnit: 39.5 %). Deltagelsesfrekvensen er dog lavere end det nationale 2030-mål om 60 % deltagelse. Højtuddannede personer deltager i læringsaktiviteter betydeligt mere end mindre uddannede personer (61,5 % i forhold til 25,3 %). Deltagelsesfrekvensen for kvinder og mænd er næsten ens (47,1 % i forhold til 47,0 %). Personer i alderen 25-34 år er mere tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter end personer i alderen 55-64 år (56,7 % mod 39,7 %), mens personer fra byer (56,3 %) og mindre byer og forstæder (44,2 %) er mere tilbøjelige til at deltage end personer fra landdistrikter (38,8 %), hvilket er i overensstemmelse med EU-gennemsnittet (byer: 43.3 %, mindre byer og forstæder: 38,4 % i forhold til landdistrikter: 35.1 %).

Mangel på kvalificerede arbejdstagere er en udfordring for økonomien. Den danske økonomi er meget stærk, og beskæftigelsen stiger fortsat. Udbuddet af arbejdskraft kan imidlertid ikke følge med efterspørgslen, hvilket fører til alvorlig mangel på arbejdskraft, navnlig faglært arbejdskraft inden for handel, tjenesteydelser og salg. Da rekrutteringen til erhvervsrettet grunduddannelse nu er faldende, er der et pres for at øge deltagelsen i voksenuddannelse yderligere. Udviklingen af grønne og digitale færdigheder i arbejdsstyrken støttes også med fondene under samhørighedspolitikken, senest med REACT EU, EFRU, ESF+ og FRO.