Investeringer i beskæftigelse og vækst

Investeringsplanen for Europa

Investeringsplanen for Europa har til formål at fjerne hindringer for investeringer, skabe synlighed, sørge for teknisk bistand til investeringsprojekter og sikre mere intelligent anvendelse af finansielle midler. Et kig på resultaterne fra 2019 viser, at den har haft en meningsfuld makroøkonomisk effekt og har givet mennesker og virksomheder håndgribelige fordele.

Siden starten af sin embedsperiode har Juncker-Kommissionen (november 2014-november 2019) sat sociale prioriteter i centrum for sin indsats og i centrum for debatten om Europas fremtid. Der er gjort betydelige fremskridt: Med mere end 241 millioner mennesker, der i øjeblikket er i arbejde, omkring 14 millioner flere end i 2014, har beskæftigelsesfrekvensen aldrig været højere (73,9 %), og arbejdsløsheden er den laveste siden 2000. Selv om ungdomsarbejdsløsheden også er for høj, er den faldet betydeligt, fra det højeste niveau på 24,1 % i 2013 til 14,3 % i november 2019.

Økonomisk politik og finanspolitik

Det europæiske semester

Det europæiske semester er den årlige cyklus for samordning af den økonomiske og sociale politik mellem medlemsstaterne for at fremme økonomisk vækst og jobskabelse. Som led i denne proces foreslår Europa-Kommissionen hvert år Rådet en række henstillinger til medlemsstaterne. For første gang og efter Grækenlands udtræden af sit økonomiske tilpasningsprogram i august 2018 blev henstillingerne rettet til alle 28 medlemsstater.

I år var det overordnede mål med Kommissionens forslag at tilskynde medlemsstaterne til at øge deres vækstpotentiale ved at modernisere deres økonomier og styrke deres modstandsdygtighed. I betragtning af de nuværende gunstige økonomiske forhold og den globale usikkerhed blev alle medlemsstater opfordret til at prioritere reformer, der fremmer bæredygtig vækst, som tjener alle, sammen med målrettede investeringsstrategier og ansvarlige finanspolitikker. Henstillingerne blev vedtaget af Rådet i juli.

Henstillingernes indhold afspejler de overordnede prioriteter i den årlige vækstundersøgelse og henstillingen om den økonomiske politik for euroområdet. Henstillingerne er baseret på den detaljerede analyse i landerapporterne, der blev offentliggjort i februar 2019, og på vurderingen af de nationale programmer, der blev fremlagt i april. I forbindelse med rapporten om varslingsmekanismen blev 13 medlemsstater underkastet en dybdegående undersøgelse for at vurdere, om de er påvirket af eller i risiko for at blive påvirket af ubalancer. Undersøgelserne viste, at 10 medlemsstater oplevede ubalancer, og tre oplevede uforholdsmæssigt store ubalancer.

I de landespecifikke henstillinger lægges der øget vægt på at kortlægge og prioritere investeringsbehov på nationalt plan og på at være særlig opmærksom på regionale og territoriale forskelle. Dette er i overensstemmelse med den grundige analyse af investeringsbehov og flaskehalse, der er konstateret for hver medlemsstat i rapporterne, og bør danne grundlag for at prioritere anvendelsen af EU-midler i det næste langsigtede EU-budget (2021-2027).

I henstillingerne anerkendes det, at vores stadig mere digitaliserede og globaliserede økonomier for at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer kræver mere intelligente investeringer i infrastruktur, innovation, uddannelse og færdigheder samt yderligere foranstaltninger til at sikre bæredygtige og inklusive sociale velfærdssystemer for vores aldrende befolkninger.

Det europæiske semester afspejlede også de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Alle medlemsstater modtog en henstilling om færdigheder, og mange af dem modtog henstillinger om gennemførelse af arbejdsmarkedsreformer. Yderligere henstillinger fokuserede f.eks. på behovet for politikker, der styrker dårligt stillede grupper, såsom lavtuddannede arbejdstagere, unge, ældre, personer med handicap og personer med indvandrerbaggrund. Selv om de sociale beskyttelsessystemer er ved at blive bedre, er der stadig huller i dækningen og hindringer for adgang.

De offentlige finanser

Sunde offentlige finanser udgør et væsentligt grundlag for økonomisk stabilitet og bæredygtig vækst. Det er vigtigt at nedbringe gælden og underskuddene for at sikre, at regeringerne har en finanspolitisk stødpude til at afbøde virkningerne af et tilbageslag. Selv om den offentlige gæld fortsætter med at falde i EU, har fremskridtene været ujævnt fordelt, og niveauerne er stadig for høje i flere medlemsstater.

Makroøkonomisk stabilitet er en forudsætning for vækst, så EU har regler og procedurer til at opdage gæld og underskud og forhindre dem i at true væksten i medlemsstaterne. Ubalancerne i euroområdet blev stadig mindre i 2019, men der er behov for yderligere politiske tiltag. I februar viste Kommissionens analyse, at 10 medlemsstater oplevede ubalancer, og ubalancerne i Grækenland, Italien og Cypern blev betragtet som uforholdsmæssigt store.

I sine forslag til landespecifikke henstillinger til de enkelte medlemsstater fastsætter Kommissionen mål for at hjælpe dem med at nå deres mellemfristede budgetmålsætninger. Medlemsstater, der har råd til det, bør anvende finans- og strukturpolitikker til at øge offentlige investeringer af høj kvalitet, navnlig på områder, der forbedrer det økonomiske vækstpotentiale, f.eks. uddannelse og færdigheder, infrastruktur og innovation.

I juni henstillede Kommissionen til Rådet at bringe Spaniens procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud til ophør, hvilket betyder, at landets underskud var blevet bragt ned under 3 % af landets bruttonationalprodukt på en holdbar måde. Som følge heraf var der ingen medlemsstater tilbage i den korrigerende del af EU’s regler om underskud, sammenlignet med 24 i 2011.

Samtidig så Kommissionen på flere medlemsstaters overholdelse af EU’s regler om offentlig gæld og underskud for at vurdere, om det var berettiget at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen konkluderede, at Belgien, Frankrig og Cypern overholdt reglerne, men at der var behov for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for Italiens vedkommende. Med den ekstra finanspolitiske indsats, som de italienske myndigheder bebudede i juli, konkluderede Kommissionen imidlertid, at det ikke længere var nødvendigt at foreslå, at der blev indledt en sådan procedure.

Kommissionen rettede også en advarsel til Ungarn og Rumænien for at bevæge sig for langt væk fra deres mellemfristede budgetmål og henstillede, at de traf foranstaltninger med henblik på at opfylde dem. Grækenland blev i mellemtiden anset for at være kommet fornuftigt i gang med sine reformer efter programmets afslutning, selv om gennemførelsen af nogle af dem syntes at gå langsommere, og der var risiko for, at visse forpligtelser ikke kunne opfyldes.

Skatteundgåelse reducerer de nationale indtægter, forstyrrer fair konkurrence og påvirker væksten negativt. Da det europæiske semester handler om at koordinere nationale politikker for at sikre konvergens og et stærkt, konkurrencedygtigt og socialt Europa, er bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og samarbejde om skattekoordinering af afgørende betydning for at beskytte Europas borgere og dets konkurrenceevne. Som følge heraf udstedte Kommissionen landespecifikke henstillinger til flere medlemsstater og til euroområdet som helhed for at løse problemet med aggressiv skatteplanlægning.

Kapitalmarkedsunionen

Stabile og effektive kapitalmarkeder er afgørende for vækst, beskæftigelse og investeringer. Kapitalmarkedsunionen, som består af forskellige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige reformer, der skal sørge for en bedre sammenhæng mellem opsparing og investering, er en integreret del af EU’s strategi til fremme af disse områder.

Kapitalmarkedsunionen sigter mod at styrke det europæiske finansielle system ved at tilvejebringe alternative finansieringskilder og øge mulighederne for private og institutionelle investorer. Dette betyder flere finansieringsmuligheder for virksomheder, navnlig SMV’er og nystartede virksomheder, såsom venturekapital og kapitalmarkeder. En stærk kapitalmarkedsunion er ligeledes nødvendig for at supplere bankunionen med henblik på at styrke Den Økonomiske og Monetære Union og euroens internationale rolle.

Der er et stærkt fokus på bæredygtig finansiering, efterhånden som den finansielle sektor begynder at hjælpe bæredygtighedsbevidste investorer med at vælge egnede projekter og virksomheder. Kapitalmarkedsunionen bidrager til at kanalisere investeringer i denne retning og bidrager dermed til EU’s energi-, klima- og miljøpolitiske dagsorden.

Nu hvor der er opnået enighed om 11 ud af 13 forslag, står kapitalmarkedsunionen til at blive en reel drivkraft for investeringer og tilvejebringe yderligere finansieringskilder for EU’s virksomheder og muligheder for at spare op til fremtiden for borgerne. Seks forslag skal få mest muligt ud af det indre marked gennem nye europæiske varer, mærker og pas. Fem skal forenkle reglerne for virksomheder og investorer og gøre dem mere forholdsmæssige, og to skal styrke tilsynet med kapitalmarkederne.

I april nåede Parlamentet og Rådet til enighed om målrettede ændringer af to centrale dele af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser: markedsmisbrugsforordningen og prospektforordningen. Ændringerne af reglerne om markedsmisbrug skaber en bedre balance mellem bekæmpelse af bureaukrati for mindre virksomheder og sikring af markedsintegritet og investorbeskyttelse.

De foreslåede ændringer af prospektforordningen vil give udstedere i SMV’er adgang til vækstmarkeder med henblik på at udarbejde et forenklet prospekt ved overgang til et reguleret marked (dvs. en vigtig fondsbørs), hvilket kan medføre væsentlige besparelser for virksomheder i vækst af denne art.

En anden milepæl på vejen mod at opnå kapitalmarkedsunionen var indførelsen af det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP-produktet), som er en frivillig ordning for opsparing til pension, som vil blive tilbudt af en bred vifte af finansielle tjenesteydere i hele EU. Det vil supplere de eksisterende offentlige og arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer sammen med de eksisterende nationale private pensionsordninger. Forordningen blev vedtaget den 14. juni og vil finde anvendelse om to år, når de første sådanne produkter bør komme på markedet.

PEPP-produktet vil give forbrugerne flere valgmuligheder, fordelen ved større konkurrence, øget gennemsigtighed og fleksibilitet i produktmulighederne. Mobile borgere vil fortsat kunne bidrage til det samme produkt, uanset hvor de bor i EU.

Fra den 31. juli trådte nye regler i kraft for at fremme en grænseoverskridende distribution af investeringsfonde. Den opdaterede ramme gør denne distribution enklere, hurtigere og billigere og vil i sidste ende øge konkurrencen mellem investeringsfonde. Investorerne vil nyde godt af flere valgmuligheder og mere værdi samt et højere beskyttelsesniveau.

Der blev også opnået enighed om et direktiv, der vil hjælpe levedygtige virksomheder i finansielle vanskeligheder med at blive omstruktureret effektivt, og som vil gøre det muligt for ærlige iværksættere at få en ny chance efter at være gået konkurs.

I marts nåede Europa-Parlamentet og Rådet også til enighed om nye regler, som vil gøre det nemmere at finansiere små virksomheder gennem kapitalmarkeder. Reglerne vil mindske bureaukratiet for virksomheder, der forsøger at få adgang til »SMV-vækstmarkeder«, en ny kategori af markedspladser, der er rettet mod små udstedere, ved at indføre en mere forholdsmæssig tilgang til støtte for deres opførelse på listen.

Fremme af forskning, innovation og teknologi

Videnskabelig topkvalitet og banebrydende innovation

I 2019 lancerede EU’s Horisont 2020-program en finansiering på 11 mia. EUR til støtte af forskning og innovation.

I betragtning af den stigende økonomiske betydning af banebrydende og disruptiv innovation og på grundlag af de gode resultater, der er opnået tidligt i pilotfasen for Det Europæiske Innovationsråd, vil der i pilotfasens resterende to år ske en betydelig udvidelse. Over 2 mia. EUR i støtte blev godkendt for perioden 2019-2020, hvilket omfatter hele innovationskæden: fra »pathfinder«-projekter til støtte for avancerede teknologier fra det ikke-konventionelle forskningsgrundlag til »accelerator«-finansiering for at hjælpe nystartede virksomheder og SMV’er med at udvikle og opskalere innovationer til den fase, hvor de kan tiltrække private investeringer.

EU i rummet

For at sikre, at EU forbliver en af verdens førende inden for rumteknologi, og for at fremme en konkurrencedygtig rumindustri i Europa nåede Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union i 2019 frem til en delvis foreløbig aftale om EU’s rumprogram for 2021-2027.

Med et foreslået budget på 16 mia. EUR vil programmet samle hele EU’s støtte til rummet under samme tag og øge det nuværende finansieringsniveau med mere end en tredjedel. Det vil bygge på nye behov og tilgængelige teknologier samt styrke Europas adgang til rummet og lancere en europæisk tilgang til støtte af en innovativ og konkurrencedygtig rumindustri.

Galileo, Europas globale satellitbaserede radionavigationssystem, er det mest nøjagtige globale satellitnavigationssystem. I september nåede antallet af Galileobrugere, herunder brugere af Galileokompatible smartphones og tablets, op på omkring 1 mia. på verdensplan. Copernicusprogrammet, verdens største udbyder af jordobservationsdata, hjælper med at overvåge klimaforandringer og håndtere grænsesikkerhed og store katastrofer i hele verden. Hver dag leverer Copernicus 12 terabytes data, som er fuldt, åbent og frit tilgængelige til brug for mennesker og virksomheder, og som repræsenterer en guldgrube til big data og cloudbehandling. Siden 2019 har Copernicus muliggjort forbedret overførsel af data, navnlig af billeder, og gjort det muligt for brugere at finde, downloade og behandle dets data på en mere enkel måde takket være nye opgraderinger af data- og informationsadgangstjenester.

EU’s forsvar og industri

Tre ud af fire EU-borgere ønsker større sikkerhed (Eurobarometer, november 2018). EU har derfor øget sine ambitioner og sit engagement i retning af en forsvarsunion. I december 2017 aktiveredes det permanente strukturerede samarbejde, der er et samarbejde mellem 25 deltagende medlemsstater, som er villige til at indgå i et mere forpligtende samarbejde om sikkerhed og forsvar og til at deltage i de mest krævende missioner. Der er allerede iværksat i alt 34 projekter, herunder om militær mobilitet, farvandsovervågning og cybersikkerhed. Kommissionen deltager som observatør efter invitation fra de deltagende medlemsstater.

Den Europæiske Forsvarsfonds to pilotprogrammer, som har et samlet budget på 590 mio. EUR, blev leveret som planlagt, netop som den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (2017-2019) gik ind i sit sidste år. Programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (2019-2020) medfinansierer den samarbejdsbaserede udvikling af forsvarskapaciteter. Dens arbejdsprogram blev vedtaget i marts, og indkaldelser af forslag blev offentliggjort i april.

Investering i regioner, byer og landdistrikter

I løbet af 2019 fortsatte samhørighedspolitikken med at støtte beskæftigelse og vækst med tusindvis af investeringer, store som små, i hele EU. I løbet af de sidste fem år er der ydet støtte til 1 million virksomheder, hvilket har ført til hundredtusindvis af nye job. Millioner af mennesker har modtaget hjælp til erhvervsuddannelse, uddannelse og jobsøgning, deres husstande er forbundet til bedre bredbånd, og de har nydt godt af bedre transportinfrastruktur og innovationer inden for sundhedssektoren.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har også støttet to medlemsstater og 10 EU-regioner i industriel omstilling: Litauen, Slovenien, det nordlige og østlige Finland (Finland), Norra Mellansverige (Sverige), Greater Manchester (Det Forenede Kongerige), Sachsen (Tyskland), Vallonien (Belgien), Piemonte (Italien), Cantabrien (Spanien) og Hauts-de-France, Centre-Val de Loire og Grand Est (Frankrig). Hver af disse 12 pilotordninger vil modtage et EU-tilskud på 300 000 EUR til at hjælpe med at gennemføre industriel omstilling og udforme udviklingsstrategier baseret på de områder, hvor de er relativt stærke, såkaldte aktiver inden for intelligent specialisering.

Midler fra samhørighedspolitikken investeres også i innovative nystartede virksomheder. Takket være 32,5 mio. EUR fra Den Europæiske Investeringsfond, der blev bekendtgjort i april, vil venturekapitalfonden i Kroatien f.eks. investere i nye projekter med stort vækstpotentiale i landet. Mere end 100 nystartede virksomheder bør få bedre adgang til finansiering.

I større målestok bekendtgjorde Kommissionen samme måned, at 4 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden vil blive givet i støtte til 25 store infrastrukturprojekter i 10 medlemsstater. Projekterne dækker en bred vifte af temaer fra grænseoverskridende gasledninger mellem Bulgarien og Grækenland til vandforvaltning i Malta, forskningsfaciliteter ved et universitet i Tyskland og moderniserede jernbanestrækninger i det nordlige Portugal. Med national medfinansiering beløber den samlede investering i disse projekter sig til 8 mia. EUR.

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Den fælles landbrugspolitik bidrog fortsat til vækst og investeringer ved at støtte en levedygtig fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, modernisering af infrastruktur i landdistrikterne og social inklusion. Ved udgangen af tredje kvartal 2019 havde Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ydet støtte til programmer for udvikling af landdistrikter 2014-2020 til en værdi af 8 mia. EUR. Finansieringen gik til at styrke bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevnen for alle typer landbrug og fremme innovative landbrugsteknologier og bæredygtig skovforvaltning.

Politikken for udvikling af landdistrikter har også til formål at beskytte miljøet og sørge for afbødning af og tilpasning til klimaforandringer. Landbrugerne kan modtage økonomisk støtte til at tilslutte sig ordninger med henblik på at udvikle miljøvenlig praksis på landbrugsdrifter, skabe gunstige betingelser for biodiversiteten eller genskabe vådområder til kulstofbinding i jorden. Generelt beløb ELFUL’s støtte til genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer inden for landbrug og skovbrug sig til næsten 27 mia. EUR. Yderligere 2 mia. EUR blev brugt til at fremme ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektorerne. ELFUL ydede også næsten 5 mia. EUR til fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter.

For at hjælpe landbrugere med at styrke deres position i en stadig mere markedsorienteret landbrugsfødevaresektor har Kommissionen arbejdet hen imod en mere retfærdig og afbalanceret fødevareforsyningskæde. Nye regler om urimelig handelspraksis trådte i kraft i april med det formål at beskytte landbrugere og landbrugsfødevarevirksomheder mod urimelig praksis. Medlemsstaterne skal gennemføre reglerne i deres nationale lovgivning senest i maj 2021. Der blev også vedtaget et initiativ med henblik på at øge gennemsigtigheden på landbrugsfødevaremarkedet. Dette vil gøre flere oplysninger tilgængelige i fødevarekæden for alle markedsaktører.

Den blå økonomi

EU’s blå økonomi, som omfatter alle bæredygtige økonomiske aktiviteter i forbindelse med have og kystområder, fortsætter med at vokse. Ifølge den anden rapport om EU’s blå økonomi, som blev offentliggjort i maj, producerede sektoren et bruttoresultat på 74,3 mia. EUR i 2017 og beskæftigede mere end 4 millioner mennesker. De seneste tal viser høje vækstrater både i de traditionelle og i de nye sektorer i den blå økonomi. Formålet med rapporten er at fremme yderligere vækst ved at tilvejebringe bedre data, analyser og viden om havet.

Den årlige økonomiske rapport for 2019 om EU’s fiskerflåde, som blev offentliggjort i august, viste, at sektoren var i stadig fremgang i 2017. Dette skyldtes hovedsagelig bæredygtige fangstmetoder samt højere gennemsnitspriser for fisk, fortsat lave brændstofpriser og forbedret status for visse vigtige bestande. Den positive tendens forventes at fortsætte.

Transport for et forbundet Europa

I 2019 blev 108 projekter udvalgt til at modtage 538 mio. EUR i tilskud fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) til en mere sikker, intelligent og grøn transportinfrastruktur. Ud af disse projekter vil 39 (117 mio. EUR) reducere støjen fra godstog, udvikle grænseoverskridende jernbaneforbindelser og opgradere vigtig infrastruktur i havne. Yderligere 109 mio. EUR vil støtte multimodale logistiske platforme, der gør det muligt at flytte gods mellem forskellige transportformer. To andre prioriteter vedrørte intelligente transportsystemer for veje (80 mio. EUR i finansiering) og innovation og nye teknologier (71 mio. EUR).

I marts lancerede Europa-Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsbank en ny blandingsfacilitet under CEF — transport, som er et innovativt finansielt instrument til støtte for projekter, der bidrager til miljømæssig bæredygtighed og effektivitet i transportsektoren i Europa. Med et oprindeligt budget på 200 mio. EUR vil faciliteten finansiere investeringer i det europæiske system til styring af jernbanetrafikken (European Rail Traffic Management System) og i infrastruktur for alternative brændstoffer. Begge organisationer gik også sammen om at støtte investeringer i transportsikkerhed: platformen for sikrere transport vil give let adgang til teknisk og finansiel rådgivning, navnlig for veje.

Investering i virksomheder

SMV’er udgør 99 % af alle virksomheder i Europa og er en vigtig del af EU’s økonomi. EU støtter dem ved at arbejde for at forbedre erhvervsmiljøet, så det bliver lettere at få adgang til finansiering, og ved at tilbyde forskellige tjenester, der kan hjælpe dem med at ekspandere inden for og uden for EU.

Det var navnlig gennem programmet for SMV’ers konkurrenceevne (COSME), at EU i 2018 hjalp med at rejse 10 mia. EUR i finansiering til 140 000 sådanne foretagender gennem en række finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske investeringer (EFSI).

Investeringer i mennesker

Reformer af uddannelse har høj prioritet i de fleste medlemsstater og indtog en fremtrædende plads i det europæiske semester 2019. Det er afgørende at investere i uddannelse og færdigheder for at opretholde væksten i innovation og produktivitet, navnlig på et arbejdsmarked i hastig forandring med en voksende mangel på færdigheder. Ulighed i uddannelsesresultaterne udgør en trussel mod den sociale samhørighed og Europas velstand på lang sigt. Lige adgang til uddannelse af høj kvalitet er også afgørende for dårligt stillede grupper, og da arbejdsmarkedet hurtigt ændrer sig, er det nødvendigt at tilskynde flere voksne til løbende at forbedre deres færdigheder og tage livslang læring til sig. Alle medlemsstater har modtaget en landespecifik henstilling på uddannelsesområdet.

Som en del af arbejdet for at opbygge et europæisk uddannelsesområde inden 2025 vedtog Rådet i maj en henstilling om førskoleundervisning og børnepasning og sprogundervisning og sprogindlæring. Inden for rammerne af Erasmus+-programmet offentliggjorde Kommissionen den følgende måned de første 17 europæiske universitetsalliancer, der omfattede 114 højere læreanstalter i 24 medlemsstater. Disse alliancer vil øge de videregående uddannelsers kvalitet og tiltrækningskraft og skabe et stærkere samarbejde mellem institutionerne og deres studerende og personalet.

EU fortsatte også med at investere i uddannelse. Støtte og samfinansiering for programmet Erasmus for unge iværksættere (EYE) giver nyetablerede og kommende iværksættere mulighed for at lære af en erfaren person, som driver en SMV i et andet land. Sidste år deltog 1 300 nye iværksættere i og uden for Europa, og 120 kan drage fordel af EYE Global, et pilotprogram med deltagelse af Israel, Singapore og to amerikanske delstater, New York og Pennsylvania.

Med et budget på mere end 3,2 mia. EUR åbnede Erasmus+-programmet for uddannelse, ungdom og idræt muligheder for omkring 650 000 unge og 237 000 ansatte fra uddannelsesinstitutioner og ungdomsorganisationer. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har stillet 350 mio. EUR til rådighed for unge, der bor i regioner med en særlig høj ungdomsarbejdsløshed.

Forbindelser mellem mennesker

Omkring 35 000 unge havde mulighed for at udforske Europa med et DiscoverEU-rejsekort, og mere end 90 000 mennesker blev registreret hos Det Europæiske Solidaritetskorps, og ud af disse deltog 12 000 i solidaritetsaktiviteter på tværs af Europa i 2019.

Et sundere Europa

Kommissionen gik sammen med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og -politikker om at arbejde på tilbundsgående undersøgelser af sundhedssystemerne i EU. Sundhedstilstanden i EU og den ledsagende rapport omfatter 30 profiler af nationale systemer og stillede i 2019 skarpt på fem horisontale temaer: vaccinationsmodstand, den digitale omstilling af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, forskelle i forbindelse med adgang til sundhedssystemet, overførsel af opgaver mellem sundhedspersonale og patienters adgang til lægemidler.

I februar traf EU foranstaltninger for at garantere sikkerheden for lægemidler, der sælges i alle medlemsstater, ved at indføre nye kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for receptpligtige lægemidler. Siden da har producenter skullet sætte en 2D-stregkode og en anordning til kontrol af, om emballagen er blevet brudt, på kasser med receptpligtige lægemidler, og apoteker (også online) og hospitaler skal kontrollere ægtheden af lægemidler, inden de udleveres til patienter. Dette er sidste skridt i gennemførelsen af direktivet om forfalskede lægemidler fra 2011, der har til formål at sikre, at de lægemidler, der sælges i EU, er sikre og af høj kvalitet.

Et EU-budget med fokus på resultater og kontinuitet

EU’s budget bidrog til den europæiske økonomis styrke og modstandsdygtighed og til at fremme solidaritet og sikkerhed både inden for og uden for dets grænser.

Foranstaltninger til støtte for den økonomiske vækst og mindskelse af de økonomiske forskelle mellem regionerne beløb sig til næsten halvdelen af de forpligtede midler (80 mia. EUR). EU-finansiering bidrog med 12,2 mia. EUR til forskning og innovation under Horisont 2020, herunder det nye fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling. Budgettet steg med hensyn til uddannelse (17,8 % for Erasmus+ i forhold til 2018) og transport og digital infrastruktur (37,0 % mere i forbindelse med CEF). Støtten til landbruget og landdistrikterne forblev stabil på næsten 60 mia. EUR, hvilket bidrog til kampen mod klimaforandringer og til fremme af bæredygtig vækst. Budgettet for 2019 gav den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de interne aspekter af migrationsspørgsmål med 386,3 mio. EUR til medlemsstaterne via nationale operationelle programmer ud af i alt 1,2 mia. EUR i støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, sammen med 442,7 mio. EUR til grænseforvaltning og 92,7 mio. EUR til sikkerhed fra Fonden for Intern Sikkerhed. Der blev afsat i alt 5 mio. EUR til oprettelsen af den nye europæiske anklagemyndighed til retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader EU’s budget, herunder svig, hvidvaskning af penge og korruption.

Sikrere, billigere og bedre konnektivitet

Konnektivitet var atter et vigtigt emne for EU i 2019. I takt med at vores økonomi og samfund bliver stadig mere digitale, og vi bruger mere tid på produkter og tjenester online, er det vigtigere end nogensinde at have en sikker og pålidelig konnektivitet til en overkommelig pris.

Der har været betydelige forskelle på priserne på opkald og beskeder på tværs af medlemsstaterne og andre dele af Europa. I gennemsnit var standardprisen for et fastnet- eller mobilopkald til et nummer i et andet land tre gange højere end standardprisen for et indenlandsk opkald, og standardprisen for en tekstbesked mere end to gange højere. Prislofterne, som blev indført i maj, fastsætter maksimumsprisen for fastnet- eller mobilopkald til højst 0,19 EUR + moms pr. minut, samtidig med at en tekstbesked nu ikke koster mere end 0,06 EUR + moms. Efter afskaffelsen af roamingafgifterne i 2017 giver loftet på internationale opkald i Europa en klar og øjeblikkelig fordel for forbrugere og kunder.

Der blev skabt andre konkrete fordele, da en ordning blev iværksat med henblik på at hjælpe lokale myndigheder med at installere gratis wifi-hotspots. WiFi4EU-initiativet har til formål at hjælpe op til 8 000 samfund på tværs af EU med at forbedre deres konnektivitet. Der bliver stillet EU-tilskud på 15 000 EUR til rådighed for lokale myndigheder til at finansiere installationen af hotspots. Der fandt to indkaldelser af ansøgninger sted, og ud over de 2 800 samfund, der modtog hjælp i 2018, har mere end 5 000 samfund draget fordel af ordningen. Hvert samfund har 18 måneder til at investere i det udstyr, der er nødvendigt for at oprette offentlige wifi-hotspots.

I løbet af året har konnektiviteten i landdistrikter også fået en saltvandsindsprøjtning. Kun 53 % af dem, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter, har adgang til hurtigt internet, mod 82 % i hele EU. Det er en vigtig prioritet at fjerne denne digitale kløft. Netværket af kompetencekontorer vedrørende bredbånd blev væsentligt forøget i 2019 og består nu af 116 nationale og regionale kontorer, som bidrager til at koordinere indsatser for at øge bredbåndsdækningen til de fjerneste afkroge af EU. Bedre og hurtigere bredbåndsdækning vil forbedre adgangen til uddannelse, sundhedspleje, offentlige tjenester og virksomheder, lette adgangen til jobs og investeringer og støtte samfund i disse områder.

Netværket blev udvidet, efter at medlemsstaterne i april gav tilsagn om at arbejde sammen om at frigøre de digitale teknologiers potentiale for dermed at tackle vigtige og presserende økonomiske, sociale, klima- og miljømæssige udfordringer for landdistrikternes økonomi generelt, herunder EU’s fødevare- og landbrugssektor.

I tiden op til valget til Europa-Parlamentet i maj blev kampagnen #DigitalRespect4Her iværksat. Den skulle øge bevidstheden om onlinevold mod kvinder og indeholdt vidnesbyrd fra kvindelige parlamentarikere, eksperter og journalister, der fremhævede de særlige udfordringer, som kvinder står over for på sociale medier og andre steder online.

Digitalisering bidrager også til at understøtte det bredere arbejde med at nedbryde barrierer inden for EU’s indre marked. Et konkret eksempel herpå var lanceringen af den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring. Projektet hjælper socialsikringsinstitutioner i hele EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz med at udveksle oplysninger om sager vedrørende borgere, som flytter til et andet land og bor og arbejder der. Systemet blev taget i brug i januar 2019, og 31 lande er nu i gang med at rulle det ud. Ved udgangen af året havde de allerede udvekslet oplysninger om mere end 175 000 sager. Systemet er udformet til at hjælpe borgere med mere effektivt at få adgang til deres oplysninger og udregne deres socialsikringsydelser hurtigere og mere præcist samt hjælpe socialsikringsmyndighederne med mere effektivt at bekæmpe svig.

På tilsvarende vis vil momsopkrævningen fra onlineforhandlere også blive forbedret takket være nye regler, som blev vedtaget i marts. De giver onlinevirksomheder mulighed for kun at momsregistrere sig én gang frem for i hver eneste medlemsstat, som de sælger i. Det vil føre til store besparelser i både tid og penge for mindre virksomheder, der driver virksomhed online på tværs af grænserne. De nye regler vil også gøre det lettere for nationale skattemyndigheder at opkræve skyldig moms fra virksomheder uden for EU, der sælger varer til EU’s forbrugere via elektroniske markedspladser, og hjælpe med at inddrive de 5 mia. EUR i skatteindtægter, der går tabt i sektoren hvert år.

Beskyttelse af rettigheder i den digitale tidsalder

Der blev indført andre initiativer, der skal beskytte forbrugeres og virksomheders rettigheder online, herunder nye regler om aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester og om aftaler om salg af varer, og som gør det klarere og lettere at drive virksomhed online. Et enkelt sæt regler i hele EU vil hjælpe virksomheder med at forstå, hvilke forpligtelser de har, samtidig med at forbrugerne vil drage fordel af entydige klagemuligheder, hvis digitalt indhold og digitale tjenester og varer, herunder varer med et digitalt element (f.eks. intelligente køleskabe), er defekte.

Der blev også vedtaget nye EU-regler med henblik på at tilpasse de komplekse ophavsretsregler til den digitale verden. Musikstreamingtjenester, video on-demand-platforme, nyhedsaggreatorer og platforme med indhold, der lægges op af brugerne, er blevet den primære vej til kunstneriske værker og presseartikler. De nye regler sikrer en mere retfærdig aflønning af ophavsmænd, bedre rettigheder for brugerne og et tydeligere ansvarsområde for platformene. Målet er at forbedre adgangen til ophavsretligt beskyttet onlinemateriale på tværs af grænserne, fastsætte nye rettigheder og ansvarsområder for onlineplatforme med ophavsretligt beskyttede værker, støtte onlinepressen og -journalistikken, forbedre journalisters vederlag samt gøre det lettere at anvende ophavsretligt beskyttet materiale til uddannelses- og forskningsformål.

Europa fortsatte med at handle resolut i kampen mod urimelig forretningspraksis i den digitale økonomi. I marts fik Google en bøde på 1,49 mia. EUR for at pålægge tredjepartswebsteder konkurrencebegrænsende kontraktlige restriktioner, hvilket forhindrede konkurrenter i eller afskrækkede dem fra at placere deres søgeannoncer på disse websteder. I juni blev der indledt en formel undersøgelse af Broadcom, som er førende inden for komponenter til kabelbaseret kommunikationsudstyr som f.eks. modemmer og TV-modtagerbokse, med henblik på at vurdere, hvorvidt de illegalt udelukkede konkurrenter. I oktober indførte Kommissionen foreløbige forholdsregler over for Broadcom for at sikre, at konkurrencen ikke lider alvorlig og uoprettelig skade, mens undersøgelsen af, om virksomheden har udvist en eliminerende adfærd, står på. I juli blev Qualcomm pålagt en bøde på 242 mio. EUR for at sælge chipsæt, som giver smartphones og tablets mulighed for at koble sig op til mobilnet, til spotpris for på den måde at slå den største konkurrent i markedssegmentet. Der blev også indledt en undersøgelse af, hvordan Amazon anvender data fra andre erhvervsdrivende, som sælger varer på deres websted.

Siden juli er der blevet anvendt nye regler for forbindelserne mellem platforme og virksomheder på internettet, således at der nu findes en harmoniseret ramme for mindstekrav til gennemsigtighed og retslig prøvelse. Disse regler beskytter virksomheder, som er afhængige af onlineplatforme for at kunne nå ud til forbrugere, samtidig med at platformenes innovationspotentiale bevares. Reglerne suppleres af Observationscenteret for Onlineplatformøkonomien.

Mere sikre netværk

EU indførte derudover nye regler om nettenes generelle cybersikkerhed. De omfatter anbefalinger om sikkerheden i den næste generation af 5G-net, hvis høje ydekapacitet ventes at føre til et øget antal og en bredere vifte af digitale produkter og tjenester og en anslået indtægt på 225 mia. EUR i 2025. Fra marts til juni gennemførte medlemsstaterne omfattende risikovurderinger af deres 5G-infrastruktur, og de skærpede reglerne for at forbedre sikkerheden i de offentlige net.

I juni trådte forordningen om cybersikkerhed i kraft, og heri udstikkes den kommende kurs for EU’s cybersikkerhedspolitik. Hertil hører indledningen af arbejdet på at udvikle en ny ramme for cybersikkerhedscertificering af digitale produkter, tjenester og processer og den større rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed skal spille. Ud over at spille en central rolle i etableringen og opretholdelsen af certificeringsrammen har agenturet også mandat til at øge det operationelle samarbejde på EU-plan. Det indebærer at hjælpe de medlemsstater, som anmoder herom, med at håndtere cyberhændelser og støtte koordineringen i EU i tilfælde af omfattende, grænseoverskridende cyberangreb og -kriser.

I samme måned gav syv medlemsstater (Belgien, Tyskland, Spanien, Italien, Luxembourg, Malta og Nederlandene) tilsagn om at tilskynde udviklingen af ekstremt sikre kvantenetværk for at sætte skub i den europæiske kapacitet inden for kvanteteknologi og cybersikkerhed og sørge for, at nettene i fremtiden er sikre og trygt kan benyttes. I medlemsstaternes ambitiøse forslag kræves der en ny kvantekommunikationsinfrastruktur, som ville gøre det muligt at overføre og lagre oplysninger og data ekstremt sikkert og forbinde kommunikationsmidler i hele EU. En sådan infrastruktur ville integrere kvanteteknologier og -systemer i konventionel kommunikationsinfrastruktur og bestå af to komponenter: en jordbaseret komponent, som gør brug af eksisterende fiberkommunikationsnet, der forbinder strategiske steder på nationalt og grænseoverskridende plan, og en rumbaseret komponent, som dækker lange distancer på tværs af Europa og andre kontinenter.

Dette netværk for kritisk infrastruktur og krypteringssystemer vil hjælpe med at beskytte intelligente net, flyvekontrol, banker, sundhedsfaciliteter og mange flere mod at blive hacket. Det vil også give datacentre mulighed for sikkert at lagre og udveksle oplysninger og på lang sigt beskytte den offentlige sektors fortrolige data.

I maj fastsatte Rådet en ramme, der giver EU mulighed for at gennemføre målrettede restriktive foranstaltninger for at afværge og reagere på cyberangreb, der udgør en ekstern trussel mod EU og medlemsstaterne. Det omfatter cyberangreb mod tredjelande eller internationale organisationer, når restriktive foranstaltninger anses for nødvendige for at nå målene i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forberedelse af fremtidens teknologier

Kunstig intelligens

På længere sigt ønsker Europa at kunne drage fuld fordel af de mange potentielle forbedringer, som AI kan føre til, og EU har derfor i de seneste år investeret i at styrke AI-kapaciteten. På baggrund af bekymringer om udviklingen af AI begyndte en ekspertgruppe på højt niveau i 2019 at udarbejde retningslinjer for en etisk udvikling af teknologien for at sikre, at AI fortsat vil være til nytte for samfundet frem for at skade det. De etiske retningslinjer for pålidelig AI blev udarbejdet af eksperter fra hele EU, og de ventes at udgøre en del af fremtidige forslag til menneskecentreret AI, som efter planen fremlægges i begyndelsen af 2020. Retningslinjerne omhandler vidt forskellige emner, bl.a. hvordan diskrimination kan undgås ved udviklingen af AI-systemer, og hvordan det sikres, at de er både bæredygtige og miljøvenlige.

Supercomputere

De store mængder data, der er nødvendige for at støtte udviklingen af AI, kræver betydelige mængder computerkraft, og historisk set har Europa haltet efter resten af verden på dette område. I juni blev der med tilskud fra EU og medlemsstaterne på 840 mio. EUR udvalgt otte steder, hvor nye europæiske supercomputere skal installeres. I Sofia (Bulgarien), Ostrava (Tjekkiet), Barcelona (Spanien), Bologna (Italien), Bissen (Luxembourg), Minho (Portugal), Maribor (Slovenien) og Kajaani (Finland) vil de nye supercomputere, som vil kunne fire- eller femdoble Europas supercomputerkapacitet, sidenhen blive installeret med det formål at gøre Europa førende på dette område. Supercomputerne vil kunne bidrage til at udvikle personaliseret medicin, forbedre lægemiddel- og materialedesign og udvikle nye bioteknologiske teknikker samt til at udarbejde vejrprognoser og klimaændringsmodeller.

Fremtidsudsigter: fuldførelse af det digitale indre marked

En fuldførelse af det digitale indre marked ville kunne bidrage til at fastholde EU’s førende position inden for digital økonomi. Siden strategien blev søsat i 2015, er der blevet fremlagt 30 forskellige lovgivningsforslag, og 28 af disse er ved udgangen af 2019 blevet vedtaget — det er fem mere end ved udgangen af det foregående år. De to resterende forslag, som omfatter henholdsvis privatlivets fred på internettet og Det Europæiske Forsknings- og Kompetencecenter for Cybersikkerhed og Netværket af Nationale Koordinationscentre, ventes at blive vedtaget i 2020. Europa-Kommissionen har også prioriteret et antal digitale spørgsmål, bl.a. fremsættelse af et forslag til lovgivning, som bygger på de etiske retningslinjer, om en koordineret europæisk tilgang til de menneskelige og etiske konsekvenser af AI og vedtagelse af en ny retsakt om digitale tjenester for at ajourføre reglerne om ansvar og sikkerhed for digitale platforme, tjenester og produkter.

Et klimaneutralt Europa inden 2050

Klimaændringer og miljøforringelse udgør en eksistentiel trussel mod Europa og resten af verden. Som reaktion på denne udfordring har Europa brug for en ny vækstmodel, der omstiller Den Europæiske Union til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor den økonomiske vækst er adskilt fra ressourceforbruget, og hvor ingen borger eller region lades i stikken.

I 2018 fremlagde Kommissionen sin vision for et klimaneutralt EU inden 2050. Visionen bygger på syv blokke: større energieffektivitet, øget brug af vedvarende energikilder, ren og opkoblet mobilitet, en konkurrencedygtig cirkulær industri, opkoblede infrastrukturer af høj kvalitet, fremme af bioøkonomien og naturlige kulstofdræn samt brug af kulstofopsamling og -lagring. Efter en omfattende debat med interessenterne og på baggrund af meddelelsen om den europæiske grønne pagt fremlagt af formand Ursula von der Leyen godkendte Det Europæiske Råd målsætningen i december 2019.

EU har allerede opnået gode resultater med hensyn til at reducere drivhusgasemissionerne og samtidig bevare den økonomiske vækst: I 2018 var emissionerne 23 % lavere end i 1990, mens økonomien voksede med 61 % i samme periode. Der skal dog mere til. Takket være sin brede erfaring fører EU an i skabelsen af en grøn og inklusiv økonomi med den europæiske grønne pagt — von der Leyen-Kommissionens vigtigste politiske prioritet, der blev fremlagt i december. Kernen i den grønne pagt er tilsagnet om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050.

Pagten tager et kvantespring, når det drejer sig om at omsætte idéen til virkelighed. Den bekræfter atter Kommissionens tilsagn om at tackle klima- og miljøudfordringerne og sætter kursen for de kommende måneder og års indsats. Se flere oplysninger i afsnittet »EU i 2019: et år med forandringer«.

For at understrege EU’s engagement vil den første europæiske klimalov knæsætte 2050-målsætningen om klimaneutralitet. Vigtigst af alt viser den grønne pagt vejen mod en omstilling, der er lige og socialt retfærdig. Den er udformet på en sådan vis, at ingen enkeltpersoner eller regioner bliver ladt i stikken i forbindelse med de store forandringer, der venter forude.

Den Europæiske Union er den første store økonomi, der omsætter sine tilsagn under Parisaftalen til bindende lovgivning, og har allerede overgået sit mål om at reducere emissionerne med 20 % inden 2020. Hvis alle foranstaltninger vedtages og gennemføres fuldt ud, vil EU kunne overgå sit mål om en reduktion på 40 % inden 2030. Der er imidlertid brug for mere ambitiøse mål, og den grønne pagt vil hæve målet til mindst 50 % (og op til 55 %) sammenlignet med niveauet i 1990.

EU er allerede begyndt at modernisere og omstille økonomien. I 2019 fortsatte klimaindsatsen på alle fronter: fra at gøre vores køretøjer og luft renere og investere i teknologiske løsninger til at beskytte vores skove og give borgerne mulighed for hver især at spille deres rolle.

I overensstemmelse med energiunionens nye forvaltningsregler udarbejdede medlemsstaterne udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionens vurdering af udkastene, som blev offentliggjort i juni, viste, at der for at nå EU’s klimamål var behov for større ambitioner i de endelige planer, som medlemsstaterne skulle fremlægge inden årets udgang.

En international indsats mod klimaforandringerne

EU’s emissioner udgør omkring 9 % af de globale emissioner, og det står derfor klart, at Europa ikke kan tackle klimaforandringerne på egen hånd, og at alle lande skal arbejde sammen om at finde en løsning. FN’s klimaindsatstopmøde, som fandt sted i New York i september, gav EU mulighed for sammen med sine partnere at drøfte, hvordan ambitionsniveauet løftes og gennemførelsen af Parisaftalen fremskyndes. Kommissionen havde forud for FN-topmødet vedtaget en meddelelse, som endnu engang bekræftede EU’s tilsagn om at øge indsatsen på klimaområdet.

I december deltog EU’s forhandlere i FN’s konference om klimaændringer (COP25) i Madrid. Der blev indgået vellykkede aftaler i forbindelse med den anden gennemgang af den internationale Warszawamekanisme og udarbejdelsen af en kønshandlingsplan, hvilket var gode nyheder.

Til trods for EU-delegationens bestræbelser på at nå til konsensus om de internationale kvotemarkeder, er der med COP25 ikke blevet skabt de ambitiøse resultater, som verden har brug for, og som mange håbede på. Det øget behovet for, at Europa går i spidsen med den grønne pagt og samarbejder med internationale partnere. I 2020 vil de globale klimaambitioner blive øget:: Ved COP26 i Glasgow i november vil parterne skulle ajourføre deres nationalt bestemte bidrag og fremlægge langsigtede strategier i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. EU er klar til dette.

Den globale udfasning af hydrofluorcarboner, som er farlige, klimaopvarmende gasser, der typisk bruges i varme- og køleudstyr, begyndte den 1. januar 2019. Dette tiltag, som EU står i spidsen for, forventes at yde et betydeligt bidrag til Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2°C.

EU fortsatte året igennem sit internationalt opsøgende arbejde og samarbejde om klimaspørgsmål. I juni var Kommissionen sammen med Canada og Kina vært for et stort internationalt klimamøde i Bruxelles. Det tredje ministermøde om klimaindsatsen samlede repræsentanter på højt niveau fra mere end 30 lande, herunder ministre fra G20.

EU er stadig opsat på at støtte klimaindsatsen i udviklingslandene. Sammen med medlemsstaterne er EU fortsat den største yder af offentlig klimafinansiering og bidrog i 2018 med 21,7 mia. EUR til udviklingslandene, en stigning i forhold til 2017 hvor beløbet var 20,4 mia. EUR.

Fuldendelsen af en moderne og ambitiøs energiunion

Strategien for energiunionen, som blev lanceret i 2015, skal give de europæiske husstande og virksomheder sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi. Det fremgår af den fjerde rapport om status over energiunionen, at Kommissionen fuldt ud har opfyldt tilsagnene i sin strategi. Blandt de vigtigste resultater var færdiggørelsen i maj af lovgivningspakken om ren energi til alle europæere, der består af otte retsakter. Den vil medføre en radikal ændring af Europas energisystem. Det bliver mere klimavenligt og skal tjene forbrugerne og Europas økonomi og konkurrenceevne.

Pakken indeholder nye og ambitiøse mål for 2030: Energieffektiviteten skal stige med mindst 32,5 %, og mindst 32 % af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. Pakken indebærer omfattende reformer af elektricitetsmarkederne med henblik på integrering af vedvarende energikilder i nettet og sikrer, at alle kan deltage i energiomstillingen ved at gøre det muligt for forbrugere og samfund at generere deres egen elektricitet. Som noget helt afgørende vil de nye regler afskaffe subsidier til de mest forurenende anlæg.

EU vedtog ligeledes et nyt sæt klare og mere enkle energimærker, der skal hjælpe forbrugerne med at spare energi (svarende til Danmarks årlige energiforbrug) og penge (gennemsnitligt 150 EUR om året pr. husstand) inden 2030. Dertil kommer, at Kommissionen i oktober vedtog nye foranstaltninger, der skal gøre husholdningsapparater såsom køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og TV-apparater mere bæredygtige. Dette omfatter som noget nyt krav om reparationsmuligheder og genanvendelighed, hvilket bidrager til den cirkulære økonomi.

I november fremlagde Kommissionen de første resultater af et initiativ, der blev lanceret i 2018 for at hjælpe 10 EU-regioner og to medlemsstater i en industriel overgangsproces med at opbygge modstandsdygtige lavemissionsøkonomier. Der blev i den forbindelse iværksat 12 pilotprojekter for at overvinde specifikke hindringer. Hvert projekt har modtaget et tilskud fra EU på 300 000 EUR. Kommissionen har ligeledes fortsat sin indsats for at støtte kulregioner under omstilling for at sikre en »retfærdig omstilling«, hvor ingen region lades i stikken.

I februar påbegyndte 26 europæiske øer deres omstilling til ren energi. De vil offentliggøre deres dagsorden medio 2020.

Energisikkerhed og solidaritet

Sikker energiforsyning for EU’s forbrugere er en vigtig del af energiunionen. Der er i den forbindelse indgået en aftale, som skal sikre, at alle gasrørledninger til og fra ikke-EU-lande opfylder kravene i EU’s energilovgivning.

For at styrke forsyningssikkerheden i de baltiske stater har Kommissionen sammen med Estland, Letland, Litauen og Polen underskrevet en politisk køreplan for synkronisering af de baltiske elektricitetsmarkeder med det kontinentale europæiske net via Polen. EU støtter projektet med 323 mio. EUR.

EU fortsatte med at investere i sikker og bæredygtig energiinfrastruktur gennem Connecting Europe-faciliteten med bl.a. 800 mio. EUR til prioriterede energiinfrastrukturprojekter og 750 mio. EUR til projekter med store grænseoverskridende fordele. Yderligere 214,9 mio. EUR blev tildelt til gasinfrastrukturprojektet Baltic Pipe, der skal forbinde Polen og Danmark via Norge.

Håndtering af cybersikkerhedsproblemer i energisektoren er blevet en topprioritet, eftersom alle europæere er afhængige af adgangen til energi. EU har for at imødegå potentielle trusler vedtaget en henstilling indeholdende en vejledning i håndtering af cybersikkerhedsudfordringerne.

EU fortsatte med at arbejde på sikre og innovative applikationer inden for nuklear forskning og teknologi til andre formål end generering af atomenergi. Samarbejdet med tredjelande var også i 2019 med til at sikre det højest mulige niveau af nuklear sikkerhed.

Dekarbonisering af økonomien

EU’s emissionshandelssystem viste fortsat positive resultater, hvor emissionerne fra anlæg faldt med 4,1 % mellem 2017 og 2018.

For at tage hånd om det eksisterende kvoteoverskud i systemet blev en markedsstabilitetsreserve iværksat i januar. Det vil øge systemets modstandsdygtighed over for store chok i fremtiden ved at tilpasse udbuddet af kvoter, der kan auktioneres. EU har forstærket virksomhedernes incitament til at reducere deres emissioner ved at placere mere end 400 millioner kvoter fra systemet i reserven mellem september 2019 og august 2020, hvorved prisen på emissioner stiger, og rene teknologier gøres mere omkostningseffektive. Højere priser på det europæiske kvotemarked førte i 2018 til rekordhøje indtægter for medlemsstaterne i størrelsesordenen 14 mia. EUR, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2017.

I december færdiggjorde EU og Schweiz den proces, som skal gøre det muligt at forbinde deres emissionshandelssystemer. Fra 2020 kan kvoter fra begge systemer anvendes til kvoteoverholdelse som kompensation for de emissioner, der opstår i systemerne. Denne aftale om samordning er den første af sin art og viser, at sådanne systemer kan bane vejen mod bredere internationale kvotemarkeder. Tidligere på året gjorde afskaffelsen af lovgivningsmæssige barrierer det muligt for Island, Liechtenstein og Norge at deltage fuldt ud i EU’s auktionsplatform for handel med kvoter.

For at sætte yderligere skub i de internationale fremskridt, der allerede er gjort med hensyn til at etablere en stærk, international ramme for kvotemarkederne, var Kommissionen vært ved adskillige konferencer med det formål at finde ud af, hvordan barrierer for etablering af pålidelige internationale emissionshandelssystemer potentielt kan fjernes.

Ren og bæredygtig transport

En hurtigere omstilling til ren og bæredygtig transport er afgørende for at forbedre europæernes sundhed og livskvalitet, bidrage til at nå EU’s klimamålsætninger og øge industriens konkurrenceevne. Kommissionen fremlagde i marts en køreplan med handlinger, der skal sikre en hurtigere omstilling til rene køretøjer. Blandt de store fremskridt i 2019 under EU’s dagsorden for ren, sikker og forbundet mobilitet var vedtagelsen af de første EU-dækkende CO2-emissionsmål for lastvogne, nye CO2-standarder for personbiler og varevogne samt nye regler, der skal tilskynde offentlige myndigheder til at anvende miljøvenlig transport.

Efter Dieselgate-skandalen har EU i betydelig grad strammet reglerne for at sikre mere uafhængige og pålidelige testprocedurer for køretøjer. I januar trådte den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer og de nye regler for emissioner ved faktisk kørsel i kraft. I september blev de målinger af NOx (nitrogenoxider), der udføres ved faktisk kørsel, obligatoriske for alle nye biler, der sælges i Europa.

Der blev også gjort fremskridt med hensyn til håndtering af emissioner fra søtransport med vedtagelsen at et forslag om gennemgang af EU’s system til overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport såvel som den første offentliggørelse af disse data nogensinde. Dette er et vigtigt skridt hen mod at sikre, at den internationale skibsfart i rimeligt omfang bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne.

Batterier

Batterier er afgørende for omstillingen til ren energi såvel som for elektromobilitet. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne og interessenter fra industrien om at etablere et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og innovativt batteriøkosystem i Europa. Dette er den vigtigste målsætning for den europæiske batterialliance, som er et industristyret initiativ, hvor omkring 260 industri- og innovationsorganisationer p.t. er ved at vurdere potentialet ved grænseoverskridende projekter. I april rapporterede Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen af Kommissionens strategiske handlingsplan for batterier. I juni lancerede Kommissionen en ny europæisk teknologi- og innovationsplatform vedrørende batterier, som skal sætte skub i støtten til forskning og innovation. EU stillede ligeledes 132 mio. EUR til rådighed i 2019 til batteriprojekter under Horisont 2020-programmet.

Mod en cirkulær økonomi

Eftersom omstillingen af måden, hvorpå vi producerer og bruger energi, er afgørende for bekæmpelsen af klimaændringerne, er den kun en del af løsningen. Den cirkulære økonomi er allerede blevet et centralt element i EU’s industrielle og økonomiske strategi og underbygger EU’s tiltag inden for affaldsforebyggelse, bedre design og en højere genanvendelsesprocent. Samtlige 54 tiltag under Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi er nu gennemført eller er ved at blive det, hvilket danner grundlag for den videre udvikling.

Det har været højt prioriteret at tackle plastproblemet, da den måde, det produceres, anvendes og bortskaffes på, ofte skader miljøet, og da de økonomiske fordele ved en mere »cirkulær« tilgang ikke udnyttes. De millioner af ton af plastaffald, der hvert år ender i havene, er et af de mest synlige og alarmerende tegn på problemet.

I juli trådte der nye EU-regler i kraft om håndtering af det affald i havene, som stammer fra de 10 genstande, der oftest forurener de europæiske strande såsom plasttallerkener og -bestik, sugerør, ballonpinde og vatpinde, der vil blive forbudt i 2021. Medlemsstaterne nåede til enighed om at nå et indsamlingsmål på 90 % for plastflasker inden 2029 og opfylde kravet om, at flaskerne skal indeholde 25 % genvundet indhold inden 2025 og 30 % inden 2030. Dette tiltag er del af den første europæiske plaststrategi nogensinde, som blev lanceret i 2018 med den vision, at al plastemballage på EU-markedet inden 2030 skal skulle genanvendes eller genbruges.

Om end genanvendelsesprocenten for plastemballage i Europa er næsten fordoblet siden 2005, bliver mindre end 30 % af de 25 mio. ton plastaffald, som europæerne genererer hvert år, genanvendt. Som en del af indsatsen for yderligere at fremme genanvendelse og genbrug af plast afgav mere end 170 offentlige og private partnere fra plastindustrien i oktober tilsagn om at anvende 10 mio. ton genvundet plast i nye produkter inden 2025. Initiativet kommer fra Alliancen for Cirkulær Plast, der holdt sit første møde i februar.

Efter at have vurderet de sundhedsmæssige risici og miljørisiciene konkluderede Det Europæiske Kemikalieagentur i januar, at det er berettiget at begrænse bevidst tilsætning af mikroplast til EU-produkter.

Finansiering til klimaindsatsen og nye teknologier

I 2019 hjalp investeringsplanen for Europa endnu flere europæere med at få deres energi fra vedvarende energikilder, hvilket bringer det samlede antal husstande, som planen har hjulpet, op på 7,4 mio. Den nye innovationsfond er et centralt instrument for at opfylde EU’s forpligtelser for hele økonomien, der kræves i Parisaftalen, og for at støtte Kommissionens strategiske vision for et klimaneutralt Europa inden 2050. I februar meddelte Kommissionen, at der er afsat mere end 10 mia. EUR i investeringer i lavemissionsteknologier i flere forskellige sektorer for gennem fonden at sætte skub i deres globale konkurrenceevne. Indtægterne vil komme fra auktionering af 450 mio. kvoter under emissionshandelssystemet i perioden 2020-2030. Initiativer, der finansieres under Horisont 2020-programmet, vil også i væsentlig grad være med til at få nye teknologier ud på markedet.

Offentlige midler alene vil ikke være nok til at bekæmpe klimaforandringerne, så EU gør det lettere at hjælpe investorer med at finde og udnytte grønne investeringsmuligheder i hele verden. I oktober lancerede EU den internationale platform for bæredygtig finansiering sammen med relevante myndigheder fra Argentina, Canada, Chile, Kina, Indien, Kenya og Marokko.

I juni offentliggjorde Kommissionen nye retningslinjer for virksomheders klimarelaterede rapportering som led i handlingsplanen for bæredygtig finansiering. De giver omkring 6 000 børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber i EU praktisk vejledning i, hvordan de mere præcist kan rapportere om de virkninger, deres aktiviteter har på klimaet, og de virkninger, klimaforandringerne har på deres forretning.

Beskyttelse af miljøet

I april offentliggjorde Kommissionen den anden revision af gennemførelsen af miljøreglerne som led i initiativet fra 2016 om at forbedre gennemførelsen af den europæiske miljøpolitik og af de i fællesskab aftalte regler i samtlige medlemsstater. Dette er ikke kun vigtigt for et sundt miljø; det åbner også nye muligheder for bæredygtig økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse. Den fulde gennemførelse af lovgivningen vil kunne skabe årlige besparelser for EU’s økonomi på omkring 55 mia. EUR i sundhedsomkostninger og direkte omkostninger for miljøet. Pakken indeholder en overordnet meddelelse og 28 landerapporter om status for gennemførelsen af EU’s miljølovgivning såvel som de muligheder, de enkelte medlemsstater har for forbedring.

I midtvejsevalueringen af EU’s skovstrategi blev det konkluderet, at der er gjort betydelige fremskridt hen mod 2020-målene. Strategien har siden sin vedtagelse lettet koordineringen af alle de EU-politikområder, der er relevante for skove og den skovbaserede sektor, idet den fremmer en sammenhængende tilgang inden for både EU-politik og international politik. I juli fastsatte Kommissionen en ny handlingsramme, der skal beskytte og genskabe verdens skove, som rummer 80 % af den biologiske mangfoldighed på landjorden, understøtter eksistensgrundlaget for ca. en fjerdedel af verdens befolkning og er afgørende for bekæmpelsen af klimaforandringerne.

EU går forrest i det internationale samarbejde om at gøre havene sikrere, renere og mere bæredygtigt forvaltede — både i Europa og i resten af verden. I marts offentliggjorde EU en fælles rapport, hvori der gøres status over EU’s internationale havforvaltningsdagsorden. Indtil videre er 50 konkrete tiltag, herunder bekæmpelse af ulovligt fiskeri og lovgivning om bekæmpelse af havforurening, blevet gennemført med succes.

Markering af 25-året for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Efter fejringen af 25-årsjubilæet for EU’s indre marked i 2018 fulgte endnu en vigtig milepæl året efter: 25-året for oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS-aftalen, der blev undertegnet i 1992 og trådte i kraft i 1994, udvider det indre markeds fire friheder og dertil knyttede politikker til Island, Liechtenstein og Norge. Personer, varer, tjenesteydelser og kapital kan nu bevæge sig rundt i de 31 EØS-lande næsten lige så frit som inden for et enkelt land. EØS-borgere kan studere, bo, handle, arbejde og gå på pension i et hvilket som helst af disse lande. Hundredvis af tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer for den frie handel og frie bevægelighed mellem disse lande er blevet fjernet. Virksomhederne har således kunnet udvide deres aktiviteter, og konkurrencen har bragt priserne ned og givet forbrugerne flere valgmuligheder.

At få det indre marked til at fungere bedre for mennesker og virksomheder

EU arbejder løbende på at styrke og uddybe det indre marked for at sikre, at det kan reagere på nye udfordringer og skabe fordele for EU’s borgere og virksomheder.

Som led i disse bestræbelser nåede EU i juni til enighed om nye regler for at sikre bedre overensstemmelse med lovgivningen vedrørende det indre marked for nonfoodprodukter. Fra 2021 vil disse regler styrke de nationale myndigheders og toldpersonalets kontrol og forbedre kontrollen med produkter på EU-markedet. De vil også intensivere samarbejdet mellem myndighederne og fremme en hurtig indsats mod ulovlige produkter.

EU vedtog også en ny forordning, der styrker anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse for produkter, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen. Dette vil give virksomhederne flere muligheder for at udvide på tværs af EU’s grænser. Fra april 2020 vil virksomhederne hurtigt kunne finde forbedrede oplysninger om gældende nationale tekniske forskrifter i en anden medlemsstat og ved hjælp af forenklede procedurer fremlægge dokumentation for, at deres produkt opfylder de relevante nationale krav.

Desuden vil den nye standard for elektronisk fakturering, som trådte i kraft i april, gøre det lettere for offentlige myndigheder at behandle virksomhedernes betalinger automatisk og hurtigt.

Et stærkt og innovativt industrigrundlag

De europæiske industrier er verdens førende på mange områder, men de er nødt til at tilpasse sig nye udfordringer såsom teknologier i hastig udvikling, klimaforandringer og en international geopolitik under forandring. For at skabe en ny vision for den europæiske industri gennemførte Kommissionen rundbordsmødet på højt plan om industrien »Industri 2030« og offentliggjorde dets henstillinger i juni. Disse fokuserer på, hvordan den europæiske industri bør opbygge sin konkurrencefordel ved hjælp af moderne banebrydende teknologier, respekt for miljø og biodiversitet, investering i mennesker og intelligente europæiske og globale alliancer.

Europa skal derfor bygge videre på sine styrker og aktiver for at udvikle sit industrigrundlag. Kunstig intelligens, batterier og cybersikkerhed er nogle af de mange strategiske og fremtidsorienterede områder, hvor en styrkelse af Europas konkurrencemæssige fordel kan skabe vækst. For at identificere områder af strategisk betydning oprettede Kommissionen det strategiske forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og industrien, som i deres rapport, offentliggjort i november, identificerede seks prioriterede områder, gav anbefalinger til fremtidige politiske tiltag og koordinerede tværnationale investeringer.

Stærke industrier er også nødt til konstant at innovere og tilpasse sig. Rapporten om den europæiske resultattavle for innovation fra 2019 viste, at EU fortsat udvikler sig, og at innovationsresultaterne er forbedret i 24 medlemsstater. Sverige er EU’s førende innovationsland, efterfulgt af Finland, Danmark og Nederlandene. De hurtigst voksende innovatorer var Litauen, Grækenland, Letland, Malta, Det Forenede Kongerige, Estland og Nederlandene. Det er vigtigt at bemærke, at EU’s innovationsresultater overgik USA’s for første gang og viser et betydeligt forspring i forhold til Brasilien, Indien, Rusland og Sydafrika.

At sikre lige vilkår i det indre marked

EU’s konkurrencepolitik sigter mod at støtte vækst, investeringer og jobskabelse ved at beskytte forbrugerne og lovlydige virksomheder mod konkurrencebegrænsende og ulovlig adfærd. Forbrugerne er bedre stillet, og den europæiske økonomi bliver stærkere, mere konkurrencedygtig og mere attraktiv for investorer, når virksomhederne konkurrerer med hinanden om at tilbyde lavere priser og et større udvalg af innovative produkter.

I 2019 traf Kommissionen 362 fusionsafgørelser, 10 antitrustafgørelser, fem kartelafgørelser og 248 statsstøtteafgørelser. Kommissionen pålagde virksomheder bøder på i alt 4 mia. EUR for overtrædelser af EU’s konkurrenceregler og pålagde de pågældende medlemsstater at inddrive mindst 65 mio. EUR, der er givet i ulovlig og uforenelig støtte til de begunstigede virksomheder.

Kommissionen anvender fusionskontrol til at sikre, at det indre marked lever op til sit potentiale ved at forebygge konkurrencemæssige risici. Hovedparten af de fusioner, der anmeldes til Kommissionen, godkendes. Indtil videre er kun 10 blevet forbudt, hvoraf tre i 2019. Disse omfatter Siemens’ overtagelse af Alstom inden for jernbaneindustrien og Wielands overtagelse af Aurubis Rolled Products og Schwermetall, begge i februar, og joint venture-selskabet mellem stålgiganterne Tata Steel og ThyssenKrupp i juni. I disse tilfælde undlod virksomhederne at foreslå afhjælpende foranstaltninger til beskyttelse af forbrugere og virksomheder mod mulige risici. I andre højt profilerede sager såsom Praxair/Linde og GSK/Pfizer afgav fusionsparterne passende tilsagn, og Kommissionen kunne derefter godkende transaktionerne.

Kommissionen griber også ind over for virksomheder, der forsøger at opnå en uretfærdig konkurrencemæssig fordel. I januar blev Mastercard idømt en bøde på 570 mio. EUR for at indføre restriktioner på grænseoverskridende anvendelse af betalingskort. I maj blev AB InBev, verdens største ølbryggeri, pålagt en bøde på 200 mio. EUR for misbrug af sin dominerende stilling på det belgiske ølmarked. Andre virksomheder, som blev idømt bøder af Kommissionen, begrænsede grænseoverskridende salg af merchandisingprodukter fra nogle af de mest kendte fodboldklubber og af Hello Kitty-produkter, ejet af Sanrio. I sager vedrørende flere store filmstudier i Hollywood forpligtede disse sig til at fjerne restriktioner, som forhindrede den grænseoverskridende konkurrence mellem udbydere af betalings-TV, og afgav tilsagn, som Kommissionen gjorde juridisk bindende i marts.

Kommissionen fortsatte med at opløse karteller og pålægge de involverede virksomheder store bøder. Kommissionen sanktionerede tre virksomheder i marts, som leverede sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr til europæiske bilfabrikanter, ved at pålægge bøder for 368 mio. EUR, og to måneder senere blev fem store banker — Barclays, RBS, Citigroup, JPMorgan og MUFG — idømt en bøde på over 1 mia. EUR for deltagelse i et kartel vedrørende spothandel med valuta.

Desuden sørger Kommissionen for, at medlemsstaternes støtte til virksomheder ikke på urimelig vis favoriserer visse virksomheder i forhold til andre. I april traf Kommissionen en statsstøtteafgørelse, der påbød Det Forenede Kongerige at kræve de selektive skattefordele tilbage, som myndighederne indrømmede multinationale selskaber som følge af dispensationer i forbindelse med bestemmelser, der har til formål at bekæmpe selskabers skatteundgåelse.

Konkurrencepolitikken kan også hjælpe EU med at føre en moderne industripolitik, hvilket kommer til udtryk i den offentlige støtte på 3,2 mia. EUR, som tilbydes af syv medlemsstater, og som Kommissionen har godkendt til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse med henblik på forskning og innovation inden for batteriproduktion. Dette er den anden store investering i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse ud over projektet om mikroelektronik på 1,7 mia. EUR, hvor Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige var involveret, og som blev godkendt i december 2018.

Fjerne hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser

EU arbejdede på at styrke reglerne inden for specifikke sektorer for at gøre det lettere for virksomheder at sælge deres varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne og forbedre produktsikkerheden på EU-markedet.

Forbedre reglerne på kemikalie- og lægemiddelområdet

I juni offentliggjorde Kommissionen ligeledes en revision af EU’s kemikalielovgivning. Heri konstateredes det, at harmonisering og fælles standarder har gjort det indre marked for kemikalier stærkere og mere effektivt, samtidig med at det har verdens højeste beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. EU traf også en række foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere og forbrugere mod skadelige kemikalier, herunder 29 REACH-godkendelsesafgørelser, der fastsætter betingelser for anvendelsen af visse kemikalier, én nægtelse af godkendelse og en begrænsning vedrørende thulium-doteret fiberforstærker, som er et stof, der forårsager åndedrætsproblemer ved anvendelse i spray. Derudover blev direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener ajourført med tilføjelsen af fem stoffer på listen over anerkendte kræftfremkaldende kemikalier på arbejdspladsen. Det betyder, at 27 sådanne kemikalier nu er omfattet af direktivet.

EU har også vedtaget nye regler for at sikre lige vilkår i lægemiddelsektoren. Disse vil gøre det lettere for EU-virksomheder at eksportere generiske og biosimilære lægemidler til lande uden for EU, hvor beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er udløbet eller aldrig har eksisteret, samtidig med at de stærke eksisterende rettigheder i EU bevares for at fremme innovation og forskning.

Et indre marked for offentlige udbud

EU har et åbent marked for offentlige udbud, som er det største i verden med en anslået årlig værdi på 2 bio. EUR. Eftersom offentlige udbud får stadig større global karakter, anvender EU en strategisk tilgang for at sikre, at alle tilbudsgivere, både indenlandske og udenlandske, overholder EU-reglerne. Med dette mål for øje offentliggjorde Kommissionen i juli retningslinjer for udenlandske tilbudsgivere, der deltager på EU-markedet.

Bedre finansielle tjenesteydelser

Som led i bestræbelserne på at skabe en dybere og mere integreret kapitalmarkedsunion i Europa vedtog EU en revideret forordning om grænseoverskridende betalinger, der sikrer, at gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro inden for Unionen bringes på samme niveau som gebyrerne for tilsvarende nationale betalinger i den nationale valuta i den medlemsstat, hvor betalingstjenestebrugerens betalingstjenesteudbyder har hjemsted. Dette giver forbrugere og virksomheder i lande uden for euroområdet mulighed for at drage fordel af billige eurotransaktioner på tværs af grænserne, ligesom det er tilfældet i euroområdet. Som følge heraf forventes prisen for en EU-intern transaktion i euro fra Bulgarien til Finland eksempelvis at falde fra mellem 15 EUR og 24 EUR til ca. 1 EUR. Forordningen vil sikre, at valutaomregningsgebyrer er gennemsigtige og sammenlignelige i kontantautomater eller på salgssteder, således at forbrugerne kan spare penge på vekselgebyrer, når de rejser eller handler i udlandet. Desuden styrkede EU sin indsats for at støtte udviklingen og tilgængeligheden af straksbetalinger på tværs af grænserne.

Sikre et retfærdigt skattesystem

EU’s skattepolitik har til formål at støtte EU’s konkurrenceevne og fremme investeringer, vækst og iværksætterkultur i det indre marked. Ved at forenkle skattesystemerne bør det være lettere at drive virksomhed og arbejde på tværs af grænserne. Derudover har EU til hensigt at fremme en fair og socialt retfærdig beskatning, navnlig ved at bekæmpe skattemisbrug i EU og på internationalt plan og ved at begrænse illoyal skattekonkurrence i og uden for det indre marked.

For at bekæmpe skattesvig og lette det administrative samarbejde om opkrævning af indtægter inden for EU og på nationalt plan lancerede Kommissionen i maj Transaction Network Analysis-værktøjet, der giver EU’s netværk af eksperter i bekæmpelse af svig hurtig og let adgang til oplysninger om grænseoverskridende transaktioner, således at der kan foretages en koordineret indsats, så snart potentielle tilfælde af momssvig anmeldes. I september gennemførtes det første EU-topmøde om skatteforvaltning, som er et samarbejdsnetværk for medlemsstaternes skattemyndigheder og Kommissionen.

For at bekæmpe momssvig i forbindelse med handel med nye og brugte biler vedtog Kommissionen i juli gennemførelsesforanstaltninger til støtte for automatisk udveksling af told- og køretøjsregistreringsoplysninger mellem de nationale myndigheder. EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som er et fælles værktøj for medlemsstaterne til håndtering af eksterne risici for skattemisbrug og uretfærdig skattekonkurrence, blev vedtaget i marts. I september offentliggjorde Kommissionen evalueringer af to direktiver: om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om energibeskatning.

Hen imod en fair arbejdskraftmobilitet

EU arbejder på at styrke arbejdskraftens mobilitet ved at fastsætte klare og retfærdige regler, lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og bekæmpe årsager til misbrug. I den forbindelse blev Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed oprettet i juli, og de første aktiviteter indledtes i oktober. Dens rolle er at bidrage til håndhævelsen af reglerne om arbejdskraftmobilitet i medlemsstaterne. Dette vil ske ved at fremme formidlingen af oplysninger til borgere og virksomheder om deres rettigheder og pligter for så vidt angår muligheder for at bo, arbejde eller udøve virksomhed i et andet land, styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder og finde en løsning ved mægling i tilfælde af grænseoverskridende tvister. Myndigheden kommer til at ligge i Bratislava, Slovakiet og forventes at nå sin fulde driftskapacitet senest i 2024.

Fremskridt med sikker, ren og opkoblet mobilitet

Mobilitet spiller en stor rolle, når det gælder om at forbinde og integrere det indre marked. EU arbejder på at modernisere Europas transportsystemer, hvilket vil gøre det muligt for borgerne at drage fordel af en sikrere trafik, renere køretøjer og bedre teknologiske løsninger og støtte transportindustriens konkurrenceevne.

I marts indgik Parlamentet og Rådet en aftale om den reviderede forordning om generel sikkerhed, der har til formål at indføre ny obligatorisk sikkerhedsteknologi i alle køretøjer, der sælges, registreres eller tages i brug fra og med 2022. Dette vil forbedre beskyttelsen af EU’s borgere, bidrage til at nedbringe antallet af ulykker på vejene og forbedre de retlige rammer for godkendelse af automatiserede og opkoblede køretøjer. I februar udarbejdede Kommissionen også retningslinjer for godkendelse af automatiserede køretøjer, og i juni lanceredes en EU-platform for koordinering af forsøg med automatiserede og opkoblede køretøjer.

Tidligere på året traf EU også foranstaltninger, som skal sikre vurderinger af infrastruktursikkerheden for primærvejene, bidrage til at målrette investeringerne bedre og bane vejen for selvkørende biler i hele EU. Kommissionen har også vedtaget nye harmoniserede regler vedrørende dronetrafik for at håndtere den øgede forekomst rundt omkring i Europa.

Der blev også vedtaget en række foranstaltninger for at lette den administrative byrde på tværs af transportsektoren. I juni udstedte Den Europæiske Unions Jernbaneagentur den første europæiske køretøjsgodkendelse, som er gyldig i flere lande i Europa. Der blev også opnået enighed om et forslag om elektronisk godstransportinformation, som vil bidrage til at spare millioner af timer, som tidligere blev brugt på at forvalte papirdokumenter.

For at forbedre transportsystemernes interoperabilitet vedtog Kommissionen i maj et sæt foranstaltninger med fokus på interoperabilitet, togtilgængelighed og jernbanestøj. Direktivet om elektroniske bompengesystemer er trådt i kraft og vil forbedre interoperabiliteten for så vidt angår elektroniske bompengebetalinger, forenkle de administrative procedurer og mindske svig.

Uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union

Uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er en prioritet for EU, fordi det vil styrke Unionens økonomiske stabilitet, resiliens og vækstpotentiale.

I juni tog eurolandene endnu et skridt i retning heraf ved at nå til enighed om hovedelementerne i et budgetinstrument for euroområdet. Formålet med det såkaldte budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne er at støtte strukturreformer og investeringer med henblik på at øge væksten og forbedre eurolandenes økonomiske robusthed og evne til at komme på fode igen oven på tilbageslag. I oktober blev der truffet yderligere beslutninger om de nærmere detaljer om, hvordan instrumentet skal fungere. Der vil i forbindelse med drøftelserne om EU’s næste langsigtede budget blive truffet en afgørelse om instrumentets størrelse.

Medlemsstaterne i euroområdet blev også enige om at lade den europæiske stabilitetsmekanisme fungere som finansiel bagstopper, der udelukkende vil kunne aktiveres som en sidste udvej i tilfælde af en bankafvikling. Den vil tage form af en kreditlinje eller garantier til Den Fælles Afviklingsfond, så skatteyderne ikke tvinges til at betale for afviklingen af nødlidende banker. Træk på bagstopperen vil i sidste ende blive dækket gennem bidrag fra den europæiske banksektor.

Den Europæiske Union er kommet langt med uddybningen af ØMU’en siden finanskrisen i 2008. I en meddelelse fra juni gjorde Kommissionen status over, hvor langt EU er nået, siden man i 2015 første gang formulerede visionen om en uddybet ØMU i de fem formænds rapport. Ifølge denne meddelelse er der navnlig gjort fremskridt med rammen for økonomisk overvågning og anvendelsen af budgetreglerne, som er blevet forbedret, idet der lægges større vægt på samfundsmæssige prioriteter ved f.eks. i højere grad at inddrage arbejdsmarkedsparterne i drøftelserne på alle niveauer. Derudover er Det Europæiske Finanspolitiske Råd (oprettet i 2015) blevet en integreret del af EU’s finanspolitiske rammer. Det foretager uafhængige vurderinger og yder rådgivning til Kommissionen.

De vigtigste elementer af en bankunion og en kapitalmarkedsunion er også blevet fastlagt, herunder bankpakken, der skal forbedre de europæiske bankers modstandsdygtighed og lette en eventuel afvikling heraf, samt et forslag til en europæisk indskudsforsikringsordning. Kommissionen har fremsat alle de lovgivningsforslag, der er nævnt i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen og midtvejsevalueringen heraf, med henblik på at etablere det grundlæggende fundament for kapitalmarkedsunionen. Kommissionen har foreslået seks lovgivningsmæssige foranstaltninger til at indføre EU-dækkende regler for produkter, mærker og pas, samt fem lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre enklere, klarere og mere forholdsmæssige regler for iværksættere, virksomheder og finansielle institutioner (se kapitel 1).

Kommissionen har desuden foreslået to lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre et mere integreret og effektivt tilsyn med kapitalmarkederne, som er et centralt element i kapitalmarkedsunionen og nødvendigt for mere finansiel integration og øget privat risikodeling. Kommissionen har også vedtaget tre lovgivningsforslag for at sætte finanssektoren i stand til at bane vejen for en klimaneutral, mere ressourceeffektiv og modstandsdygtig cirkulær økonomi.

Europa-Parlamentet og Rådet er nået til politisk enighed om næsten alle disse forslag — men det er ikke nok. I rapporten fra juni opfordrede Kommissionen til yderligere forbedringer af gennemsigtigheden og effektiviteten af EU’s ramme for politisk samordning og dens sociale dimension. Der kunne også foretages institutionelle ændringer for at styrke den demokratiske ansvarlighed i EU og den økonomiske beslutningstagning i euroområdet, og den europæiske stabilitetsmekanisme kunne indlemmes i EU’s regelværk. Det ville også være en fordel, hvis der fandtes mekanismer til at stabilisere euroområdet i tilfælde af alvorlige tilbageslag. Disse kunne f.eks. omfatte en investeringsstabiliseringsfunktion eller en fælles arbejdsløshedsgenforsikringsordning.

Fuldførelse af bankunionen

EU’s bank- og kapitalmarkeder er afgørende bestanddele af ØMU’en. Tilsammen fremmer de et mere integreret og stabilt finansielt system i EU. De styrker ØMU’ens modstandsdygtighed over for negative chok ved at fremme privat risikodeling på tværs af grænserne og samtidig mindske behovet for offentlig risikodeling. Der er i løbet af året arbejdet videre med begge projekter.

Der er navnlig gjort betydelige fremskridt med at nedbringe risiciene i bankunionen. Vedtagelsen af bankpakken i april var et vigtigt skridt i styrkelsen af EU’s banksektor. Pakken indeholder omfattende reformer, som vil forbedre de europæiske bankers modstandsdygtighed og lette en eventuel afvikling heraf, samt et forslag til en europæisk indskudsforsikringsordning. Den fastlægger også en række vigtige internationale standarder med det formål at hjælpe med at fuldføre den reguleringsmæssige dagsorden efter krisen.

Kommissionen har bl.a. gennem det europæiske semester arbejdet sammen med de berørte medlemsstater om at rette op på situationen med høje niveauer af misligholdte lån og finde dækkende løsninger på problemet med dårlige lån, som er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og banker har siden krisen også gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe deres gældsniveauer, forbedre kvaliteten af deres låneporteføljer og øge likviditeten.

Det fremgår af Kommissionens seneste statusrapport, at andelen af misligholdte lån for alle banker i EU er fortsat med at falde i retning af niveauet fra før krisen og udgjorde 3,3 % i tredje kvartal 2018. I 2019 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om nye regler om kapitalkrav til banker med misligholdte lån på deres balancer. Formålet med reformen er at sikre, at bankerne afsætter tilstrækkelige egne midler, når nye lån misligholdes, og at skabe tilstrækkelige incitamenter til at forhindre en ophobning af misligholdte lån.

Et vigtigt næste skridt i fuldførelsen af bankunionen og uddybningen af ØMU’en vil være at komme videre med den fælles indskudsforsikringsordning for euroområdet.

Euroens internationale rolle

EU’s bestræbelser på at fremme anvendelsen af euroen i resten af verden er nært forbundet med uddybningen af ØMU’en. En dybere og stærkere finanssektor og ØMU vil gøre euroen til en mere attraktiv international valuta, og en euro med større global betydning vil styrke Europas finansielle system. Euroområdet er også vokset inden for EU, idet Kroatien og Bulgarien har besluttet at indlede forberedelserne til tiltrædelse af den europæiske valutakursmekanisme, ERM II, som et første skridt til euromedlemskab.

En øget anvendelse af euroen i resten af verden vil også bringe mange fordele for de europæiske virksomheder, forbrugere og regeringer såsom lavere handelsomkostninger, lavere renter, bedre adgang til finansiering, øget retlig autonomi og et mere robust finansielt system, der vil være mindre sårbart over for kurschok.

I 2019 afholdt Kommissionen omfattende høringer af repræsentanter fra de internationale valutamarkeder og fra energi-, råvare-, landbrugs- og transportsektoren. Høringerne bekræftede, at der er bred opbakning til at bruge euroen mere på internationalt plan, og at den er det eneste holdbare alternativ til den amerikanske dollar som international valuta. De adspurgte var også enige i, at der er potentiale til at foretage flere transaktioner i euro, navnlig på markederne for energiprodukter og naturgas, og Kommissionen erklærede sig villig til at arbejde på at fjerne eventuelle konstaterede hindringer.

EU er også kommet videre med foranstaltninger til at støtte anvendelsen af euroen, bl.a. lovgivningsændringer med henblik på at skabe en mere robust og likvid finansiel markedsinfrastruktur, sikre mere pålidelige rentebenchmarks og fremme anvendelsen af straksbetaling.

Fair muligheder og fair konkurrence

En dyb og fair ØMU hviler på fair muligheder og fair konkurrence. For at sikre mere fair muligheder vedtog EU i juni direktivet om rekonstruktion og en ny chance, som skal give mulighed for at redde levedygtige nødlidende virksomheder og give hæderlige, men konkursramte personer en ny chance.

Det nye direktiv vil hjælpe levedygtige virksomheder, der er i økonomiske vanskeligheder, med at få adgang til ordninger for forebyggende rekonstruktion på et tidligt stadie, således at de kan undgå at gå konkurs, videreføre deres aktiviteter og bevare arbejdspladser.

Med de nye regler giver EU hæderlige konkursramte iværksættere en ny chance ved at give dem mulighed for fuld gældssanering inden for højst tre år, med visse begrundede undtagelser for at forhindre misbrug.

Reglerne vil også øge effektiviteten af insolvens-, rekonstruktions- og gældssaneringsprocedurerne ved at nedbringe den urimeligt lange sagsbehandlingstid og de høje omkostninger i nogle medlemsstater.

Reglerne vil bidrage til at fjerne vigtige hindringer for kapitalmarkedernes udvikling ved at skabe større retssikkerhed for investorer, der opererer på tværs af grænserne, og virksomheder, der er aktive i hele EU.

EU er altid opmærksom på at sikre en fair konkurrence i banksektoren, og 2019 var ingen undtagelse. Selv om sektoren i det store og hele er kommet på fode igen efter krisen, er der stadig nogle sårbare områder, idet bankerne i nogle medlemsstater stadig tynges af store andele af misligholdte lån. Kommissionen har fortsat arbejdet med at hjælpe dem til at omstrukturere og håndtere midlertidige likviditetsproblemer eller strukturelle problemer uden at fordreje konkurrencen. Eksempelvis afsluttede Sloveniens banker den omstruktureringsproces, som de havde indledt i 2012/2013. Slovenien har privatiseret 75 % af NLB og 100 % af Abanka, som er to tidligere banker, der endte i vanskeligheder. De italienske banker har taget yderligere skridt til at nedbringe omfanget af misligholdte lån. Anvendelsen af en garantimekanisme bidrog hertil ved at give bankerne mulighed for at afvikle misligholdte lån på markedsvilkår. For Italiens vedkommende godkendte Kommissionen desuden støtte til at imødegå midlertidige likviditetsbehov på op til 3 mia. EUR til Carige, en mellemstor regional bank i den nordvestlige del af landet.

Mere social retfærdighed i Den Økonomiske og Monetære Union

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er blevet en fast del af det europæiske semester, som er EU’s årlige forløb for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken. Takket være denne søjle har der været fokus på adskillige socialpolitiske foranstaltninger om bl.a. balance mellem arbejdsliv og privatliv, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og retfærdig mobilitet på tværs af grænserne. Den bygger på 20 fremtidsorienterede socialpolitiske principper, som medlemsstaterne er blevet enige om.

En ny start for at støtte balance mellem arbejds- og privatliv for forældre og omsorgspersoner

Direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv blev vedtaget i juni og fremmer en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd. Det fastsætter mindstekrav til medlemsstaterne og giver begge forældre ret til mindst fire måneders forældreorlov, hvoraf de to måneder ikke kan overdrages fra den ene forælder til den anden, samt ret til at modtage en passende løn eller ydelse, som fastsættes af medlemsstaterne. Direktivet indfører også en ret til fædreorlov på mindst 10 dage efter et barns fødsel med udbetaling af en løn eller ydelse, der mindst svarer til ydelsen ved sygdom. Arbejdende omsorgspersoner har desuden ret til at tage fri fem dage om året for at drage omsorg for familiemedlemmer. Endelig har alle arbejdende forældre til børn på op til mindst 8 år ret til at søge om fleksible arbejdsordninger (nedsat arbejdstid, fleksible arbejdstider, fleksibelt arbejdssted). Formålet med de nye regler er at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og skabe større lighed mellem mænd og kvinder.

Nye rettigheder for flere arbejdstagere

Direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår blev også vedtaget i juni. Det sigter mod at udvide og modernisere de gældende forpligtelser til at informere den enkelte arbejdstager, herunder arbejdstagere i ikke-standardmæssig beskæftigelse, om dennes arbejdsvilkår. Direktivet indfører også en række nye minimumsrettigheder, f.eks. en begrænsning af prøvetidens varighed ved ny ansættelse. Medlemsstaterne har frem til midten af 2022 til at gennemføre de nye regler i deres nationale lovgivning.

Bedre adgang til social beskyttelse for alle arbejdstagere

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre, at alle arbejdstagere har effektiv adgang til social beskyttelse uanset deres ansættelsesstatus. Rådet vedtog i november en henstilling med henblik på at hjælpe dem med at lukke hullerne for personer i atypisk beskæftigelse og selvstændige og med at håndtere udfordringerne i forbindelse med et digitaliseret arbejdsmarked i heftig forandring.

Opretholdelse af multilaterale regler

Handelspolitikken skal være effektiv, gennemsigtig og baseret på værdier. De fundamentale aspekter af strategien »Handel for alle« fra 2015 var fortsat retningsgivende for tilgangen i 2019: åbenhed kombineret med høje standarder er stadig den mest passende måde at få globaliseringen til at fungere.

Udfordringerne for det regelbaserede multilaterale handelssystem, som blev understøttet af WTO, fortsatte med at vokse i 2019. Den tiltagende nationalisme og protektionisme medførte en stigning i de ensidige foranstaltninger og truslen om et globalt handelssystem baseret på styrke og ikke retfærdighed. På grundlag af sine initiativer fra 2018 fremsatte EU forslag til WTO om at forbedre gennemsigtigheden og imødekomme medlemsstaternes bekymringer om specifikke former for handelspraksis på en mere effektiv måde.

EU arbejdede sammen med store handelspartnere om at styrke reglerne for støtte og tvungen teknologioverførsel. Med henblik på at opretholde WTO’s system til tvistbilæggelse fremsatte EU forslag om at frigive udestående udnævnelser til appelinstansen. Instansen er ikke længere beslutningsdygtig, da mandatperioderne for to af de sidste tre medlemmer udløb i december, hvilket gør instansen ude af stand til at behandle klager i tvister. Europa-Kommissionen reagerede ved at foreslå en ændring af EU’s håndhævelsesforordning, således at EU vil være i stand til at handle beslutsomt for at beskytte sine interesser, hvis handelspartnere hindrer en effektiv bilæggelse af tvister. På grundlag af de eksisterende WTO-regler nåede EU også til enighed om en midlertidig ordning om appel af voldgiftssager med Canada og Norge for at bevare et bindende tvistbilæggelsessystem og retten til appel i tvister mellem dem fra det tidspunkt, hvor appelinstansen ophørte med at fungere.

Et Europa, der beskytter

Når diplomatiske tiltag ikke fungerer, tøver EU ikke med at anvende WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme til at håndhæve sine rettigheder og sikre sig de fulde fordele ved medlemskabet for sine virksomheder, arbejdstagere og landbrugere. I 2019 indledte EU procedurer mod Tyrkiet vedrørende farmaceutiske produkter, mod Indien for så vidt angår landets behandling af informations- og kommunikationsteknologiske produkter, mod USA vedrørende dens udligningstold og antidumpingforanstaltninger på spanske oliven og mod Colombia vedrørende dets antidumpingforanstaltninger på frosne pomfritter fra Belgien, Tyskland og Nederlandene.

EU anvendte også sine bilaterale aftaler til bilæggelse af tvister ved at indlede procedurer mod Sydkorea for at forsvare grundlæggende arbejdstagerrettigheder, mod Ukraine om et forbud mod eksport af træ og mod restriktionerne på import af fjerkræ foretaget af Toldunionen for Det Sydlige Afrika.

I overensstemmelse med WTO’s regler og EU-lovgivningen iværksatte EU 15 nye undersøgelser af og indførte syv nye handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod dumpingimport og subsidieret import. Disse omfattede elektriske cykler fra Kina og biodiesel fra Argentina og Indonesien. EU iværksatte også seks nye evalueringsundersøgelser og forlængede 16 eksisterende foranstaltninger med yderligere fem år.

I 2019 indførte EU endelige beskyttelsesforanstaltninger på importen af 26 kategorier af stålprodukter med henblik på at imødegå den potentielle handelsomlægning af stål til EU fra andre lande som følge af yderligere told i USA. EU gennemgik dem mod slutningen af sommeren for at tilpasse dem til den seneste situation.

EU forsvarede også sine industrier, da lande uden for EU åbnede handelsbeskyttelsesundersøgelser af EU’s eksport. Eksempler omfatter Tyrkiets beskyttelsesundersøgelse vedrørende import af dæk, Indiens antidumpingundersøgelse vedrørende importen af coatet papir og Colombias foranstaltninger mod import af frosne pomfritter.

I marts bekræftede WTO, at EU i 2020 ville blive tildelt ret til retaliering i handelstvisten med USA om subsidier til luftfartøjsproducenten Boeing. USA havde ikke efterlevet tidligere afgørelser om landets ulovlige subsidier til virksomheden, hvilket var til betydelig skade for dets europæiske konkurrent Airbus. I oktober tildelte WTO i en parallel handelstvist USA ret til retaliering i Airbus-sagen. USA indførte yderligere told på en række varer fra medlemsstaterne. EU er fortsat fast besluttet på at nå frem til en afbalanceret forhandlingsløsning med USA vedrørende tvisterne.

Kommissionen afsluttede tilpasningen af sine handelsbeskyttelsesprocedurer til den moderniserede antidumping- og antisubsidielovgivning, som trådte i kraft i 2017 og 2018. EU lukkede ligeledes et smuthul, således at det fra efteråret 2019 kunne anvende handelsbeskyttelsesforanstaltninger på varer (f.eks. undervandsrørledninger) importeret til medlemsstaternes kontinentalsokkel/eksklusive økonomiske zone. Kommissionen optrappede sin kamp mod omgåelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger og iværksatte relaterede undersøgelser af kinesisk eksport af korrosionsbestandigt stål, persulfater og bordservice af keramisk materiale, hvorved sidstnævnte blev pålagt foranstaltninger.

I april trådte en ny forordning om den første EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer i kraft. Fra oktober 2020 vil den give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at identificere og håndtere sikkerhedsproblemer i forbindelse med specifikke investeringer fra lande uden for EU.

Intellektuel ejendomsret er vigtig for den økonomiske vækst og afgørende for EU’s evne til at stimulere innovation og forblive konkurrencedygtig på globalt plan. EU øgede sine bestræbelser på at beskytte og håndhæve denne ret på internationalt plan, bl.a. ved at gennemføre samarbejdsprogrammer med Kina, Sydøstasien og Latinamerika og iværksætte et nyt bistandsprojekt for Afrika. EU førte også dialoger med prioriterede lande som Kina, Thailand, Tyrkiet og Ukraine. Som led i sit arbejde med observationslisten over forfalskede og piratkopierede varer styrkede Kommissionen sit samarbejde med Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde og førte regelmæssige dialoger med virksomheder i EU.

Stigende protektionisme betød, at disse virksomheder stod over for et stigende antal hindringer for international handel. Den årlige rapport om hindringer for handel og investering viste, at EU’s strategi for markedsadgang var effektiv med hensyn til at tackle dem.

I løbet af året fortsatte EU trepartsforhandlinger med Japan og USA om vigtige globale handelsspørgsmål, herunder hvordan man kan skabe lige vilkår for de erhvervsdrivende ved at udvikle nye multilaterale regler om industrielle subsidier og tvungen teknologioverførsel.

Som stiftende medlem af alliancen for torturfri handel, der blev oprettet i 2017, fortsatte EU med at indtage en klar holdning til varer, der anvendes til henrettelse og tortur. I forlængelse af alliancens tilsagn fra 2018 om at presse på for en FN-resolution på området vedtog FN’s Generalforsamling i juni en resolution, som har til formål at afskaffe handel med udstyr, der anvendes til tortur.

En fremadskuende handelspolitik

EU’s handelsaftaler har ikke blot til formål at åbne nye markeder, men også at sikre, at handelen fungerer for alle. Aftalerne opretholder EU-standarder for miljø, fødevaresikkerhed og arbejdstager- og forbrugerrettigheder og hjælper partnerlande med at opfylde deres internationale forpligtelser. For eksempel iværksatte EU kapacitetsopbyggende programmer og outreachprogrammer til en værdi af 9 mio. EUR for at hjælpe udviklingslande med at tackle arbejdsmarkedsmæssige udfordringer og miljøudfordringer i alle de ansvarlige forsyningskæder i både Asien og Latinamerika.

EU spillede en førende rolle i FN’s drøftelser om reform af den måde, hvorpå investorer kan bilægge tvister med lande. I januar fremsatte EU et forslag til De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret om at oprette en multilateral domstol til bilæggelse af sådanne tvister, hvilket er en væsentlig nyskabelse inden for global styring.

I september var Europa-Kommissionen vært for en konference på højt plan i Bruxelles om styrkelse af kvinders indflydelse gennem handel.

En gennemsigtig og inklusiv forhandlingsproces

Gennemsigtighed og dialog med offentligheden er fortsat afgørende elementer i EU’s handelspolitik for at sikre en demokratisk proces, offentlighedens tillid og ansvarlighed. Disse aspekter skal være på plads før, under og efter forhandlingerne, og når aftaler gennemføres.

Kommissionen fortsatte med at offentliggøre rapporter om forhandlingsrunder, holdningspapirer og forslag til teksten i handelsaftaler, som var under forhandling. Den offentliggjorde også sin tredje årsrapport om evaluering af gennemførelsen af EU’s handelsaftaler. Dette gjorde det muligt for interessenter, civilsamfundet og andre EU-institutioner at gennemgå, hvordan EU gennemfører sine aftaler, og gav et erfaringsgrundlag for igangværende og fremtidige handelsforhandlinger.

Ekspertgruppen om handelsaftaler mødtes seks gange i 2019 for at drøfte spørgsmål som elektronisk handel, reform af WTO og gennemførelse af handelsaftaler. Gruppen består af 28 organisationer, som repræsenterer virksomheder, fagforeninger, forbrugere og miljøorganisationer, og bestræber sig på at fremme dialog og indsamle synspunkter fra en bred vifte af interessenter.

Handelsaftalen mellem EU og MERCOSUR

I juni nåede EU til politisk enighed om en vidtgående handelsaftale med MERCOSUR, der omfatter Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Som led i den bredere associeringsaftale mellem de to blokke vil den nye aftale cementere de nære politiske og økonomiske forbindelser mellem dem og skabe et marked med 780 millioner mennesker. EU er MERCOSUR største handels- og investeringspartner og den første til at indgå en vidtgående handelsaftale med den.

Når aftalen er trådt i kraft, vil den sænke tolden, øge erhvervsmulighederne, udvide forbrugernes valgmuligheder, mindske bureaukratiet, fremme vækst og konkurrenceevne, fremme fælles værdier som bæredygtig udvikling og skabe arbejdspladser. Den vil også fremme høje arbejds- og miljøstandarder. Desuden har EU og MERCOSUR forpligtet sig til effektivt at gennemføre Parisaftalen om klimaforandringer.

Den økonomiske partnerskabsaftale med Japan

Den 1. februar 2019 trådte den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, der blev undertegnet i juli 2018, i kraft og skabte en åben handelszone, der omfatter over 570 millioner mennesker. Den fjerner næsten hele beløbet på 1 mia. EUR i japansk importtold, der hvert år betales af EU-virksomheder, som eksporterer til Japan, samt en række mangeårige reguleringsmæssige hindringer.

Aftalen øger EU’s eksport, skaber nye muligheder for europæiske virksomheder, f.eks. ved at gøre det lettere for dem at få adgang til japanske markeder for offentlige indkøb, giver forbrugerne flere valgmuligheder og bidrager til deres fælles bestræbelser på at udforme globale handelsregler. Det er den første EU-handelsaftale, der indeholder en specifik forpligtelse til at overholde Parisaftalen. I løbet af året fortsatte EU forhandlingerne med Japan om investeringsbeskyttelsesstandarder og tvistbilæggelse.

Asien og Australasien

Den 30. juni undertegnede EU og Vietnam aftaler om frihandel og investeringsbeskyttelse, hvilket er en milepæl i deres partnerskab. Aftalerne er de mest ambitiøse, der nogensinde er blevet forhandlet mellem EU og en ny vækstøkonomi. I afventning af ratificeringen kan frihandelsaftalen træde i kraft i midten af 2020, mens frihandelsaftalen mellem EU og Singapore trådte i kraft den 21. november.

Aftalerne med disse to lande styrker yderligere EU’s engagement i regionen. Der blev også afholdt tre forhandlingsrunder om en handelsaftale med Indonesien. Der blev afholdt tre diskussionsrunder i forhandlingerne om handelsaftaler med Australien og fire med New Zealand.

USA

For så vidt angår USA var fokus fortsat på at udvikle en positiv handelsdagsorden, der behandler spørgsmål af fælles interesse og undgår handelstvister. Dette var baseret på den fælles erklæring fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og USA’s præsident, Donald Trump, i 2018, hvorved der blev nedsat en højtstående arbejdsgruppe, der skal fremme handel og udvikle en positiv transatlantisk handelsdagsorden.

I 2019 fokuserede gruppen på reguleringsspørgsmål. I april gav Rådet Kommissionen mandat til at føre forhandlinger med USA om told på industrivarer og overensstemmelsesvurdering.

I juli offentliggjorde Kommissionen en statusrapport om gennemførelsen af den fælles erklæring, som fremviste positive resultater, navnlig inden for sektorer som energi, sojabønner, lægemidler, cybersikkerhed og medicinsk udstyr. I 2019 nåede EU’s import af flydende naturgas fra USA det højeste niveau nogensinde, hvilket gjorde dets energiforsyning mere diversificeret og sikker. Der blev udført yderligere arbejde med fokus på overensstemmelsesvurdering, standarder for nye og fremspirende teknologier og fortsat fremgang i specifikke sektorer. Begge parter har indvilliget i ikke at indføre ny told på deres handel, så længe dette arbejde pågår.

I juli indvilligede EU i at øge USA’s andel af dets importkontingent for hormonfrit oksekød. Til gengæld indvilligede USA i ikke at genindføre foranstaltninger mod EU i afsnit 301-undersøgelsen af EU-foranstaltninger vedrørende kød og kødprodukter. Aftalen om gensidig anerkendelse af inspektioner hos producenter af humanmedicinske lægemidler trådte også i kraft.

Kina

Topmødet mellem EU og Kina i april resulterede i adskillige fælles tilsagn. Kina indvilligede i at fjerne en række handelshindringer og påtog sig at indgå en aftale om beskyttelse af geografiske betegnelser (navnene på traditionelle europæiske føde- og drikkevarer) og afslutte de omfattende forhandlinger om investeringer inden 2020.

I november blev forhandlingerne om beskyttelse af disse oplysninger afsluttet efter ni år. Denne aftale bør sikre et højt beskyttelsesniveau for 200 navne, når den træder i kraft, og for yderligere 175 navne inden for fire år fra det tidspunkt. Kina er EU’s næststørste marked for landbrugsfødevarer og et voksende marked for produkter med en særlig geografisk betegnelse.

EU og Kina afholdt seks forhandlingsrunder om en investeringsaftale og fortsatte arbejdet med WTO-reformen.

Sydlige og østlige nabolande

Associeringsaftalen mellem EU og Marokko blev ændret for at inddrage Vestsaharas befolkning og banede vejen for genoptagelse af drøftelserne om at uddybe handelsaftalen mellem EU og Marokko. I maj blev forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Tunesien suspenderet på grund af landets politiske situation.

EU havde bilaterale drøftelser om handel og investeringer med nogle af landene i Golfstaternes Samarbejdsråd. Forbedringer, der blev forhandlet med Jordan i ordningen for oprindelsesregler for at støtte beskæftigelsen af syriske flygtninge, trådte i kraft i begyndelsen af 2019.

Med sit vidtgående og brede frihandelsområde med Georgien, Moldova og Ukraine fokuserede EU på gennemførelse. EU indgik også en aftale med Ukraine om at begrænse landets eksport af fjerkræ til EU. Den 6. juli paraferede EU en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kirgisistan, som omfatter vigtige handelskapitler.

Latinamerika

I 2019 fortsatte arbejdet med Mexico med henblik på undertegnelse og indgåelse af den moderniserede globale aftale. EU og Chile afholdt tre forhandlingsrunder for at ajourføre deres handelsaftale fra 2002. Målet er at nå til enighed om en ambitiøs, afbalanceret og progressiv aftale, der vil føre til en yderligere liberalisering af handel og investeringer, fremme EU’s værdier og behandle spørgsmål som handel og køn. Bestemmelserne for sidstnævnte vil øge forståelsen for de begrænsninger og muligheder, som kvinder i international handel står over for, og føre til udveksling af bedste praksis med henblik på at gøre det lettere for dem at deltage.

Som led i gennemførelsen af handelsaftaler holdt Associeringsudvalget for EU og Mellemamerika i juni sit femte møde, og i oktober mødtes handelsudvalget med EU og Colombia, Ecuador og Peru.

Landene i Afrika, Caribien og omkring Stillehavet

Økonomiske partnerskabsaftaler er handels- og udviklingsaftaler mellem EU og lande og regioner i Afrika, Caribien og omkring Stillehavet. De er i øjeblikket midlertidigt i kraft med 31 af dem. Aftalerne kan betragtes som byggesten til et fremtidigt interkontinentalt frihandelsområde, hvilket er et af de langsigtede mål for den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs, som støtter Afrikas bestræbelser i retning af et kontinentalt frihandelsområde. I februar tilsluttede Comorerne sig aftalen om det østlige og sydlige Afrika, og i oktober indledte EU drøftelser med de fem lande, der gennemfører den nuværende aftale, om at udvide den ud over toldnedsættelser for at tackle andre handels- og investeringshindringer og skabe muligheder. EU drøftede også handel og investeringer som led i de igangværende forhandlinger om en rammeaftale, som skal erstatte Cotonouaftalen.

Styrkelse af retsstatsprincippet

Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som Den Europæiske Union bygger på. Det er medlemsstaternes og EU-institutionernes fælles ansvar at holde det i hævd.

Overholdelsen af retsstatsprincippet er helt grundlæggende for den måde, EU fungerer på inden for alle områder. Det gælder alt fra det indre marked til samarbejde om retlige og indre anliggender. Opretholdelse af retsstatsprincippet indebærer også at sikre, at nationale dommere, som også er dommere i EU, kan udfylde deres rolle, når de skal håndtere sager vedrørende EU-rettens anvendelse.

I april gjorde Kommissionen status, idet den så på de værktøjer, der var til rådighed til at overvåge, vurdere og beskytte retsstatsprincippet i Unionen. Den så tilbage på erfaringer fra tidligere år og opfordrede til en bredere europæisk debat om, hvordan princippet kunne styrkes yderligere. De tidligere erfaringer tydede på, at der var behov for en bedre beskyttelse af retsstatsprincippet, for tidlig forebyggelse af risici eller overtrædelser og for effektiv indgriben, når disse forekommer.

I juli vedtog Kommissionen den anden meddelelse, hvori den redegjorde for sine forslag inden for de tre områder, der går ud på at fremme, forebygge og reagere.

Hvad angår det første område (fremme) vil Kommissionen forbedre sin oplysning om retsstatsprincippet til den brede offentlighed, styrke samarbejdet med Europarådet og andre internationale organisationer og yde bistand til involverede parter, herunder civilsamfundet, som fremmer en fælles retsstatskultur.

Med hensyn til andet område (forebyggelse) vil Kommissionen foretage en årlig gennemgang af retsstatsforholdene for at overvåge situationen i alle medlemsstater. Som led i denne gennemgang vil den udarbejde en årlig retsstatsrapport, videreudvikle EU’s resultattavle for retlige anliggender og styrke dialogen med andre EU-institutioner, medlemsstaterne og involverede parter.

Hvad angår det tredje område (reaktion) vil Kommissionen anlægge en strategisk tilgang til traktatbrudssager, hvor den bygger på Den Europæiske Unions Domstols nyere retspraksis.

Kommissionen har også opfordret til, at man snarest får vedtaget det forslag, der blev fremsat i forbindelse med den flerårige finansielle ramme, og som handler om at beskytte EU’s budget i tilfælde af, at en generel tilsidesættelse af retsstatsprincippet udgør en risiko for EU’s finansielle interesser.

Kommissionen har ført adskillige traktatbrudssager vedrørende retsstatsprincippet. Den 24. juni og 5. november 2019 afsagde Domstolen endelige domme i de traktatbrudssager, som Kommissionen havde indledt mod Polen, og som bekræftede, at den polske lovgivning om nedsættelse af pensionsalderen for højesteretsdommere og almindelige dommere er i strid med EU-retten om retsvæsenets uafhængighed. Den 10. oktober 2019 besluttede Kommissionen desuden at indbringe Polen for Domstolen i en traktatbrudssag vedrørende den nye disciplinærordning for dommere, da denne ordning undergraver dommernes uafhængighed, fordi den ikke giver den fornødne garanti for, at polske dommere beskyttes mod politisk kontrol.

I forbindelse med det europæiske semester og på grundlag af et forslag fra Kommissionen udstedte Rådet landespecifikke henstillinger om den måde, retssystemet fungerer på, til Kroatien, Italien Cypern, Ungarn, Malta, Portugal og Slovakiet.

Beskyttelse af rettigheder og bekæmpelse af diskrimination

Sikring af handicappedes rettigheder

Den europæiske lov om tilgængelighed blev vedtaget i april og sikrer, at visse produkter og tjenesteydelser såsom mobiltelefoner, computere, e-bøger, e-handel, transportwebsteder og forbrugerorienterede banktjenester vil være tilgængelige for handicappede.

Oplysningskampagnen »Sådan hjælper EU med at bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen« blev iværksat af Kommissionen i maj, og den oplyser enkeltpersoner og virksomheder om deres rettigheder og pligter.

Beskyttelse af whistleblowere

I oktober blev der vedtaget EU-omspændende standarder for at sikre en høj grad af beskyttelse for whistleblowere, som indberetter overtrædelser af EU-regler. Direktivet omfatter en række centrale områder såsom offentlige udbud, produkt-, fødevare- og transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, folkesundhed og nuklear sikkerhed. De nye regler sikrer fortrolige indberetningskanaler både i private og offentlige organisationer og til offentlige myndigheder, og de vil beskytte ansatte mod afskedigelse eller andre former for repressalier.

Bekæmpelse af desinformation, hadforbrydelser og hadefuld tale

Ifølge fjerde evaluering fra januar af EU’s adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet, som blev undertegnet af store IT-virksomheder i 2016, giver adfærdskodeksen fortsat positive resultater. IT-virksomheder undersøger nu 89 % af det anmeldte indhold inden for 24 timer og fjerner det i 72 % af tilfældene sammenlignet med henholdsvis 40 % og 28 % på det tidspunkt, hvor kodeksen blev indført i 2016. Evalueringen fremhævede også de områder, hvor virksomhederne bør give brugerne bedre feedback.

Forud for valget til Europa-Parlamentet offentliggjorde Kommissionen månedlige rapporter fra Facebook, Google og Twitter, som viste, at der var sket visse fremskridt med hensyn til granskning af reklamers placering, gennemsigtighed i politiske reklamer, sletning af falske profiler og mærkningssystemer for automatiserede bots. De parter, der har undertegnet adfærdskodeksen, må dog gøre mere, især for at udvikle værktøjer, der kan gøre websteder med reklamer mere gennemsigtige og pålidelige.

Bedre beskyttelse af personoplysninger

I det første år efter indførelsen af persondataforordningen (GDPR) var det vigtigste for Kommissionen at sikre, at den blev anvendt korrekt. Kommissionen konkluderede i en rapport fra juli, at de fleste medlemsstater havde indført de nødvendige retsregler, og den vil følge med i, hvordan de overholder persondataforordningen, og begrænse fragmenteringen af databeskyttelsesreglerne.

Erhvervslivet er i gang med at udvikle en kultur, hvor regler efterleves, og borgerne er blevet mere bevidste om vigtigheden af databeskyttelse og om deres rettigheder, som de i stigende grad gør brug af. Samtidig er der gjort fremskridt med at opnå en mere ensartet og styrket databeskyttelse på internationalt plan.

Som eksempel på de fordele, som den globale konvergens skaber, kan nævnes EU’s og Japans gensidige ordning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, som trådte i kraft i februar og skaber verdens største område for sikre og frie datastrømme. Europæerne vil nyde godt af høje standarder for beskyttelse af privatlivets fred, når deres data overføres til Japan, og EU-virksomheder vil nyde godt af en privilegeret adgang til det japanske marked.

Kommissionen følger også gennemførelsen i medlemsstaternes nationale ret af direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet og har som følge heraf indledt traktatbrudssager mod nogle af medlemsstaterne.

Ligebehandling

Det nye direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som blev vedtaget i juni, vil tilskynde til en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem mænd og kvinder. Se kapitel 5 for yderligere oplysninger.

Kommissionen fortsatte med at skabe øget bevidsthed om lesbiske, bøssers, biseksuelles, transkønnedes og interkønnedes rettigheder (LGBTI). Den seneste årlige rapport om fremme af ligestilling for LGBTI, som blev offentliggjort i marts, giver et overblik over de foranstaltninger, Kommissionen har truffet for at bekæmpe forskelsbehandling.

Kommissionen fremskyndede udarbejdelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration efter 2020. Rammen er vigtig for udviklingen af instrumenter og strukturer på både EU-plan og nationalt plan, som skal fremme romaers inklusion.

Unionsborgerskab

Kommissionen offentliggjorde i januar en rapport om ordninger med »gyldne pas«, som visse medlemsstater benytter. Disse statsborgerskabs- og opholdsordninger mod investeringer betyder, at en person kan få statsborgerskab eller opholdstilladelse i en medlemsstat mod at foretage en investering og uden at dokumentere nogen reel tilknytning til den pågældende medlemsstat. Sådanne ordninger har indflydelse på unionsborgerskabet. Medlemsstaterne kræver normalt, at der skal være en tilknytning til landet for at opnå statsborgerskab, og har på dette grundlag accepteret, at enhver, der får statsborgerskab i en medlemsstat, automatisk også får unionsborgerskab.

Kommissionen belyser i rapporten de risici, statsborgerskabs- og opholdsordninger udgør for EU, især med hensyn til sikkerhed, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og korruption, og udtrykker bekymring over, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, ikke altid er tilstrækkelige til at begrænse risiciene. Kommissionen har nedsat en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne, som skal undersøge risiciene ved ordningerne og se nærmere på spørgsmålet om gennemsigtighed og god forvaltningspraksis, og den vil fortsat holde øje med, om ordningerne er i overensstemmelse med EU-retten. Se kapitel 8 for yderligere oplysninger.

Som led i bestræbelserne på at beskytte afholdelsen af Europa-Parlamentsvalget i 2019 hjalp Kommissionen medlemsstaterne med at oprette og tilrettelægge møder i et europæisk valgsamarbejdsnetværk. Netværket samler repræsentanter for medlemsstaternes myndigheder med ansvar for valgspørgsmål, og giver dem mulighed for at udveksle praktiske erfaringer om emner, der er relevante for frie og retfærdige valg, bl.a. databeskyttelse, cybersikkerhed, gennemsigtighed og oplysning. Netværket vil fortsat beskæftige sig med potentielle risici, finde løsningsmuligheder og bidrage til at opbygge mere robuste valgsystemer og demokratiske systemer i EU.

Som led i indsatsen for at lette udøvelsen af retten til at færdes frit og tage ophold inden for Unionen vedtog EU i juni en forordning om styrkelse af sikkerheden af ID-kort og opholdsdokumenter. Med de nye regler fastlægges fælles minimumsstandarder for unionsborgeres identitetskort og for opholdskort til unionsborgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, samt for de oplysninger, der skal være på EU-borgeres opholdsdokumenter. Derved bliver dokumenterne mere sikre og pålidelige, hvilket øger tilliden og anerkendelsen af dem, og gør det lettere for borgerne at rejse rundt i EU. Det betyder færre hindringer for udøvelsen af retten til at færdes frit og færre huller, som terrorister og andre kriminelle måtte forsøge at udnytte.

Der er vedtaget nye regler for at indføre et tidssvarende EU-nødpas, som skal styrke unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse i lande uden for EU, hvor deres egen medlemsstat ikke er repræsenteret. Reglerne skal sikre, at unionsborgere hurtigt kan modtage et sikkert og bredt anerkendt dokument fra enhver medlemsstat, så de kan rejse sikkert hjem.

Forbrugerbeskyttelse

I juli offentliggjorde Kommissionen en vejledning om anvendelsen af direktivet om urimelige kontraktvilkår for at skabe øget opmærksomhed om beskyttelsen mod urimelige vilkår i forbrugeraftaler, såsom uberettiget begrænsning af forbrugerens juridiske rettigheder og ensidig ændring af kontraktvilkår.

I november blev direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s forbrugerbeskyttelsesregler vedtaget som led i den nye aftale for forbrugerne, der blev foreslået af Kommissionen i april 2018. Direktivet tilpasser forbrugerrettighederne til nye teknologier ved at indføre vigtige nye krav til onlinehandel. Kravene vedrører bl.a. forbud mod skjult reklame i søgeresultater og »falske« forbrugeranmeldelser, oplysning om, hvem modparten på onlineplatforme er (privatforbruger eller detailhandler), og oplysning om, hvilke parametre der er brugt i rangordningen, og om personalisering af priser på grundlag af automatiseret beslutningstagning.

De nye regler fastlægger også afskrækkende bøder for »udbredte overtrædelser« af forbrugerrettigheder, hvis overtrædelserne er genstand for koordinerede foranstaltninger i henhold til forordningen om samarbejde om forbrugerbeskyttelse. Parlamentet og Rådet forhandler stadig om et særskilt forslag om et europæisk system for kollektivt søgsmål i tilfælde, hvor en gruppe af forbrugere har lidt skade.

Platformen Airbnb har efter forhandlinger med Kommissionen og de nationale forbrugermyndigheder sørget for, at dens salgspraksis og betingelser nu fuldt ud stemmer overens med EU’s regler om forbrugerbeskyttelse. F.eks. fremgår det nu tydeligt af søgeresultaterne, hvad der er endelige pris, og om ejendommen udbydes af en privatperson eller af en erhvervsdrivende.

På opfordring af Kommissionen og EU’s forbrugermyndigheder har fem førende i branchen — Avis, Europcar, Enterprise, Hertz og Sixt — ændret den måde, de præsenterer biludlejningspriserne på, og skabt fuld gennemsigtighed for forbrugerne.

Efter Cambridge Analytica-skandalen og en lang dialog med Kommissionen og EU’s forbrugermyndigheder har Facebook ændret sine brugsvilkår. Facebook forklarer nu tydeligere, hvordan virksomheden anvender brugernes data til at udvikle profilanalyser og målrette reklamer som en indtægtskilde og anerkender sit ansvar i tilfælde af uagtsomhed.

EU fremmer onlinehandel ved at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede beslutninger og købe sikkert. Oplysningskampagnen #YourEURight blev lanceret i 2019 for at minde forbrugerne om, at de faktisk har betydelige rettigheder, når de køber fra en onlinebutik, der sælger til europæiske forbrugere.

Der blev vedtaget nye regler for bedre at tackle tilfælde, hvor en forbrugsvare er af to forskellige kvaliteter. Sideløbende hermed arbejdede Kommissionen på at få klarlagt, hvornår salg af en vare af to forskellige kvaliteter (dvs. en vare, der sælges i Europa med forskellig sammensætning men i identisk eller lignende emballage) udgør ulovlig handelspraksis. Den udviklede en fælles metode og offentliggjorde resultaterne af en EU-omspændende testkampagne i juni 2019, hvor flere forskellige fødevarer fra forskellige medlemsstater blev sammenlignet. Det fremgik heraf, at det på trods af, at næsten en tredjedel af de testede fødevarer havde identisk eller lignende emballage, men en forskellig sammensætning, ikke var muligt at konstatere et bestemt geografisk mønster. Ud fra resultaterne var det ikke muligt at konstatere, om forskellene påvirker kvaliteten, eller om de i det enkelte tilfælde er forbundet med vildledende praksis.

Efter vedtagelsen af retningslinjer, som skal hjælpe de nationale myndigheder med at anvende EU’s forbruger- og fødevarelovgivning hvad angår fødevarer af to kvaliteter, afsatte Kommissionen over 4,5 mio. EUR til at begrænse varer af to forskellige kvaliteter og styrke forbrugerorganisationer. Derudover trådte direktivet om illoyal handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i kraft i april.

I juni offentliggjorde Kommissionen den endelige rapport fra Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, som indeholder anbefalinger til fair og effektiv handelspraksis og gennemsigtighed. Rapporten belyser også problemer med territoriale forsyningsbegrænsninger, som forhindrer detailhandlere i at få deres produkter derfra, hvor de ønsker. Kommissionen offentliggjorde også et projekt, som skal gøre forbrugere opmærksomme på fordelingen af penge i fødevareforsyningskæden.

Civilret

Rådet vedtog ligeledes i juni en revision af Bruxelles IIa-forordningen, som forbedrer de retsregler, der skal beskytte børn i tvister om forældreansvar, der går på tværs af grænser, såsom tvister om forældremyndighed, samværsret og barnebortførelser. Det retlige samarbejde bliver hurtige og mere effektivt med de nye regler, således at det sikres, at barnets tarv kommer først.

Selskabsret

I juni blev der også vedtaget nye EU-regler for at gøre det lettere for iværksættere at registrere deres selskab online og på tværs af grænser, at oprette nye filialer eller at indgive dokumenter til et virksomhedsregister. Et supplerende sæt EU-regler om selskabsret, som blev vedtaget i november, gør virksomhedsomdannelser, -fusioner og -spaltninger på tværs af grænser lettere, samtidig med at der sikres bedre beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, minoritetsinteresser og kreditorer. De nye regler giver retssikkerhed, skaber besparelser, mindsker den administrative byrde og giver de nødvendige beføjelser til at forhindre ethvert misbrug.

De nye regler om forvaltning af investeringsfirmaer og aflønning af deres ledelse, som blev vedtaget i november, står i rimeligt forhold til investeringsfirmaernes størrelse, risici og aktiviteter, samtidig med at de sikrer det rette tilsyn med alle store institutioner, som kunne udgøre en systemisk risiko. I maj blev reglerne om forvaltning af banker og aflønning af deres ledelse ajourført. Reglerne styrker især myndighedernes beføjelse til at fjerne medlemmer af en banks bestyrelse, hvis der er mistanke om, at disse er involveret i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Bekæmpelse af terrorisme og hvidvaskning af penge

I 2019 øgede Kommissionen den finansielle, operationelle og politiske støtte til medlemsstaterne for at fremskynde deres gennemførelse af sikkerhedsunionen. Ved årets udgang var 16 af de 22 lovgivningsinitiativer om sikkerhedsunionen blevet gennemført. EU er gået foran i bekæmpelsen af terrorrelateret indhold på nettet med et forslag til en forordning, som tvinger internetplatforme til at fjerne terrorrelateret indhold inden for en time efter, at de har fået påbud om at fjerne det. Europa-Parlamentet og Rådet har gjort betydelige fremskridt med Kommissionens forslag, og arbejdet videreføres i første kvartal af 2020.

Kommissionen, medlemsstaternes indenrigsministre og repræsentanter fra den private sektor godkendte desuden en EU-kriseprotokol om, hvordan der skal sættes ind over for den virale spredning af terrorrelateret eller voldeligt ekstremistisk indhold på nettet som led i den globale reaktion på Christchurch Call for Action. Desuden fortsatte gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan fra 2017 om beskyttelse af de offentlige steder, bl.a. om terrortrusler.

Ved hjælp af ajourførte regler om markedsføring og adgang til kemikalier, der anvendes af terrorister til at fremstille hjemmelavede sprængstoffer, fortsatte EU det vigtige arbejde med at fratage terrorister midlerne til at begå terror, og der blev truffet nye foranstaltninger til at slå ned på finansiering af terrorisme. EU fortsatte det internationale samarbejde, bl.a. ved at udveksle passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) med Australien og USA, fortsatte arbejdet med at få færdiggjort et nyt udkast til en aftale med Canada og ved at undertegne rammen med FN om et samarbejde om terrorbekæmpelse.

I slutningen af året foreslog Kommissionen, at der indledes forhandlinger med Japan om udvekslingen af PNR-oplysninger og med New Zealand om udveksling af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse, således at New Zealand og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) kan udveksle sådanne oplysninger. Kommissionen godkendte også bilaterale ordninger med myndighederne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring), Montenegro, Nordmakedonien og Serbien vedrørende gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse på Vestbalkan.

EU vedtog en række foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I 2019 styrkede EU Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds tilsynsrolle. Der vil blive indført ensartede og EU-omspændende regler for at give medlemsstaternes myndigheder beføjelse til at tilgå nationale centraliserede bankkontoregistre eller systemer til dataudtræk og for at forbedre samarbejdet mellem myndigheder. Det blev desuden i fire rapporter fra Kommissionen understreget, at det er nødvendigt at sikre fuldstændig og korrekt gennemførelse af fjerde og femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. I december vedtog Rådet konklusioner om strategiske prioriteter for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Konklusionerne er ambitiøse hvad angår behovet for mere udførlige regler og tildelingen af visse opgaver til EU-organer.

Intensivering af bekæmpelsen af kriminalitet

Rådet bemyndigede Kommissionen til at føre forhandlinger på EU’s vegne om en aftale med USA om grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale i straffesager og til at deltage i forhandlingerne om anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om IT-kriminalitet.

I 2019 arbejdede Kommissionen på at etablere Den Europæiske Anklagemyndighed, som forventes at være operationel ved udgangen af 2020. Parlamentet og Rådet udnævnte Laura Codruţa Kövesi som den første europæiske chefanklager.

EU har arbejdet for at forhindre ulovlig handel med kulturgenstande. Forordningen om indførsel og import af sådanne genstande i EU, som blev vedtaget i april, har til formål at sætte en stopper for ulovlig handel, som ofte sker til fordel for terrorisme og anden form for kriminalitet.

En bedre europæisk ordning til håndtering af naturkatastrofer

Grundet tendensen til mere hyppige og ofte samtidige katastrofer rundt omkring i Europa, som gør det vanskeligere for medlemsstaterne at bistå hinanden i håndteringen af naturkatastrofer, oprettede EU rescEU, som styrker EU’s eksisterende civilbeskyttelsesmekanisme. I 2019 arbejdede Kommissionen fortsat på at gøre rescEU operationel. RescEU’s midlertidige flåde spillede en afgørende rolle i bekæmpelsen af skovbrande i Grækenland i august 2019.

Den europæiske dagsorden for migration

I september 2017 afgav medlemsstaterne det hidtil største kollektive tilsagn om genbosætning og forpligtede sig til at genbosætte over 50 000 personer med behov for international beskyttelse. Der blev gjort fremskridt med gennemførelsen i 2019, og Kommissionen fortsatte med at bistå medlemsstaterne med at efterkomme deres tilsagn. Da det globale behov for genbosætning fortsat er stort, er det vigtigt, at EU fortsætter sin indsats. I december var 43 800 personer blevet genbosat inden for rammerne af ordningen, hvilket udgør over 87 % af medlemsstaternes samlede tilsagn.

Grænseforvaltning

I december trådte de nye regler, der styrker EU’s forvaltning af de ydre grænser, i kraft. De vil gøre det muligt for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning at oprette et stående korps på 10 000 operationelle medarbejdere.

Medlemmerne af det stående korps vil få udøvende beføjelser og deres eget udstyr med henblik på at kunne gribe ind, hvor det er nødvendigt langs EU’s ydre grænser og i lande uden for EU, der er villige til at acceptere grænse- og kystvagthold på deres område. Medlemsstaterne (og de pågældende tredjelande) bevarer hele tiden deres suverænitet og ansvar for de operationer, der gennemføres ved deres grænser, og for deres tilbagesendelsesprocedurer. Der vil blive udpeget fyrre medarbejdere, der er ansvarlige for de grundlæggende rettigheder, og som skal sikre, at medlemmer af det stående korps respekterer de rettigheder, som tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser (uanset om det er på regulær eller irregulær vis), eller som er omfattet af tilbagesendelsesoperationer, har.

Kommissionen har med succes forhandlet statusaftaler med fem lande på Vestbalkan, som giver mulighed for at indsætte europæiske grænse- og kystvagthold. Aftalen med Albanien trådte i kraft den 1. maj 2019. Tre uger senere blev der indsat grænse- og kystvagthold. Kommissionen og det finske formandskab for Rådet undertegnede en statusaftale med Montenegro den 7. oktober og med Serbien den 19. november. Der pågår stadig forhandlinger om sådanne aftaler med Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien.

Informationssystemer vedrørende sikkerhed, migration og grænseforvaltning

I juni trådte ny EU-lovgivning i kraft, der gjorde det muligt at udveksle data og dele oplysninger ved hjælp af forskellige informationssystemer, der understøtter området med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden kontrol ved de indre grænser. Når dette sammenkoblede net er på plads (formodentlig i 2023), vil grænse-, migrations-, visum-, rets- og politimyndigheder kunne krydstjekke identitetsoplysninger i alle relevante EU-informationssystemer på en enkelt skærm og straks markere enhver person, der forsøger at anvende flere identiteter.

Arbejdet med gennemførelsen af ind- og udrejsesystemet (EES) og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) fortsatte. Førstnævnte vil erstatte den nuværende metode med manuel stempling af pas med et elektronisk register med oplysninger om identitet og rejsedokumenter samt oplysninger om, hvor og hvornår ind- og udrejser har fundet sted. Det vil være med til at sikre, at tredjelandsstatsborgere ikke opholder sig længere end tilladt, forbedre kvaliteten og effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser og hjælpe medlemsstaterne med at klare det stigende antal rejsende. ETIAS vil også sikre, at de nationale myndigheder har mere information om, hvorvidt personer, der rejser visumfrit til EU, kan udgøre en sikkerhedsrisiko eller en risiko for irregulær migration, inden de ankommer til de ydre grænser. De pågældende kan om nødvendigt få afslag på indrejse.

Styre migrationen og redde liv til søs

EU’s fælles operationer og flådemissioner bidrog til at redde over 760 000 mennesker på havet og støttede de medlemsstater, der tog imod de nye migranter, der ankom via Middelhavsruten.

I overensstemmelse med EU’s handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter fra 2015 trådte den ændrede forordning om netværket af indvandringsforbindelsesofficerer i kraft i august. Dette vil sikre bedre samarbejde og koordinering mellem de indvandringsforbindelsesofficerer, som medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne indsætter i tredjelande med henblik på mere effektivt at forhindre og bekæmpe irregulær indvandring og dermed forbunden grænseoverskridende kriminalitet.

Kommissionen fortsatte med at bidrage til indsatsen for at forhindre potentielle migranter i at sætte deres liv på spil i hænderne på smuglere for på den måde på irregulær vis at komme ind i EU. Den finansierede otte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, der var direkte rettet til de samfund i tredjelande, hvorfra potentielle irregulære migranter kommer, og til diasporasamfund i Europa for at give dem objektive oplysninger, der gør det muligt for migranter at træffe beslutninger på oplyst grundlag. Kommissionen øgede også finansieringen af fælles operationelle partnerskaber, der omfatter fælles efterforskningshold, til 22,5 mio. EUR. Disse partnerskaber mellem retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne og tredjelande sætter ind over for migrantsmuglere i Vest- og Nordafrika.

Midlertidige ordninger

Ilandsætningerne i det centrale Middelhavsområde har tydeligt vist, at der er behov for fælles europæiske løsninger baseret på solidaritet, ansvarlighed og respekt for de grundlæggende rettigheder. Kommissionen har aktivt støttet indgåelsen af midlertidige ordninger mellem medlemsstaterne, der letter ilandsætning efter eftersøgnings- og redningsoperationer på Middelhavet, indtil der indgås en aftale om et langsigtet bæredygtigt system i forbindelse med reformen af det europæiske asylsystem. Kommissionen har desuden med støtte fra EU-agenturer og på medlemsstaternes anmodning koordineret frivillig omfordeling i løbet af 2019, hvor 1 608 personer blev omfordelt.

Tilbagesendelse og tilbagetagelse

Europa-Parlamentet og Rådet fortsatte forhandlingerne om Kommissionens forslag fra 2018 om at styrke tilbagesendelsesdirektivet. Blandt ændringerne af EU’s fælles regler om tilbagesendelse er en forenkling af tilbagesendelse af personer, der har fået afslag på asyl i forbindelse med grænseprocedurer, indførelse af klarere og hurtigere procedurer for at træffe afgørelser om tilbagesendelse og krav om, at der træffes afgørelser om tilbagesendelse umiddelbart efter, at der er truffet afgørelse om ophør af lovligt ophold.

De muligheder, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har for at bistå med tilbagesendelser, blev styrket ved ikrafttrædelsen af en ny EU-forordning. Den giver agenturet en mere proaktiv rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne på grundlag af deres behov og udvide omfanget af potentiel bistand til alle faser af tilbagesendelsesproceduren.

Den Europæiske Union har indgået 23 tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. I 2019 fortsatte arbejdet med de igangværende forhandlinger om aftaler eller bredere rammer for samarbejde om migration med seks andre lande.

Beskyttelse af mennesker i nød

Asylreform

Trods den store indsats, som det rumænske og det finske formandskab for Rådet gjorde, nåede medlemsstaterne ikke til enighed, og forslagene til reform af EU’s asylpolitik kom ikke videre. Umiddelbart efter næstformand Margaritis Schinas’ og kommissær Ylva Johanssons tiltrædelse i december begav de sig ud på en informationsrejse til medlemsstaternes regeringer, med besøg i Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Tyskland og Ungarn. Hver kommissær havde også en struktureret debat med Europa-Parlamentet. Konsultation udgør et vigtigt aspekt af præsident Ursula von der Leyens løfte om at finde en vej fremad med hensyn til migration og vil bidrage til udformningen af den nye pagt om migration og asyl, der vil blive fremsat forslag til i 2020.

Hotspots og støtte til Cypern, Grækenland, Italien, Malta og Spanien

Kommissionen har siden 2015 ydet 2,2 mia. EUR i finansiel støtte for at bistå de græske myndigheder, internationale organisationer og ikke-statslige organisationer (NGO’er) med migrationsstyring. Støtten blev ydet inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed og nødhjælpsinstrumentet. Derudover fortsatte Kommissionen med at yde permanent strukturel støtte til de græske myndigheder ved fast at være til stede på alle øerne i Det Ægæiske Hav.

Kommissionen har siden september 2019 permanent været til stede i Cypern for at støtte de cypriotiske myndigheder med effektivt at styre migrationen. EU-støtten til landet har siden 2014 været på 103,5 mio. EUR. I perioden mellem 2014 og udgangen af 2019 ydede EU i alt 112,85 mio. EUR i støtte til Malta inden for rammerne af AMIF og Fonden for Intern Sikkerhed.

Hvad angår Italien, blev der i 2019 ydet 59,4 mio. EUR i støtte, hvilket bringer den samlede nødhjælp op på 285,2 mio. EUR. Dette supplerer de 737,4 mio. EUR i EU-støtte til Italien inden for rammerne af dets nationale programmer for AMIF og Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020.

Kommissionen fortsatte med at støtte Spanien. Siden 2018 har den ydet 52 mio. EUR i nødhjælp til humanitær bistand til migranter, indførelse af lokale registrerings- og modtagelsescentre samt indsættelse af ekstra mandskab fra Guardia Civil.

Migranter, der ankom til hotspots i Grækenland og Italien samt til registreringscentre på Spaniens sydkyst, blev fortsat behørigt registreret og identificeret og fik taget fingeraftryk.

Finansiel støtte til en effektiv migrationsstyring

EU støtter de nationale bestræbelser på at forbedre migrationsstyringen og grænseforvaltningen ved at kanalisere betydelig finansiering via nationale handlingsprogrammer, der forvaltes af medlemsstaterne. I 2019 ydede den 467 mio. EUR inden for rammeren af AMIF, 442,7 mio. EUR inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser og visa) og 92,7 mio. EUR inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed (Politi).

Erklæringen fra EU og Tyrkiet

Erklæringen fra EU og Tyrkiet fortsatte med at sikre alternativer til migranternes farlige ruter og redde liv i Det Ægæiske Hav. Antallet af irregulære migranter, der ankom ad søvejen fra Tyrkiet til Grækenland i 2019 (ca. 60 000), var betydeligt lavere end før erklæringen (før oktober 2015). Medlemsstaterne har åbnet op for organiserede, sikre og lovlige adgangsveje for syriske flygtninge i Tyrkiet til Europa ved at genbosætte omkring 25 700 af dem (frem til udgangen af 2019). I 2019 rejste 3 854 migranter frivilligt tilbage fra Grækenland til tredjelande inden for rammerne af programmet for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration, hvoraf 3 260 kom fra fastlandet og 594 fra øerne. Sien 2016 er 17 900 migranter frivilligt vendt tilbage fra både de græske øer og fastlandet med støtte fra programmet.

Samtidig fortsatte EU med at støtte Tyrkiet i dets bestræbelser på at modtage flygtninge med 6 mia. EUR i perioden 2016-2019 via faciliteten for flygtninge i Tyrkiet.

Ved udgangen af 2019 var hele budgettet afsat til aktiviteter. Af de 4,7 mia. EUR, der var indgået kontrakter om, var 3,2 mia. EUR blevet udbetalt. Over 1,7 millioner flygtninge nyder fortsat godt af månedlig kontanthjælp via det såkaldte sociale krisesikkerhedsnet, så de kan få dækket deres grundlæggende behov, og mere end 500 000 flygtningebørn har fået adgang til uddannelse.

Øge antallet af sikre, velordnede og lovlige adgangsveje til Europa

Visumpolitik

EU fortsatte med at ajourføre og strømline sin visumpolitik for tredjelandsstatsborgere, der rejser til Schengenområdet. Fra februar 2020 vil den reviderede visumkodeks mindske bureaukratiet og lette visumprocedurerne for rejsende i god tro med henblik på kortvarigt ophold, samtidig med at sikkerheden opretholdes. Med den reviderede visumkodeks indføres en ny mekanisme, der udløser strengere betingelser for behandling af visa, når et partnerland ikke samarbejder tilstrækkeligt om tilbagetagelse af landets egne statsborgere, som opholder sig ulovligt i EU. For visse kategorier af rejsende vil medlemsstaterne kunne forlænge visumbehandlingstiden, afkorte gyldighedsperioden for udstedte visa og forhøje visumgebyrets størrelse samt tilpasse fritagelsen for visumgebyr.

Lempelse af visumreglerne og suspension af visumfritagelse

I juni blev forhandlingerne mellem EU og Hviderusland om aftalen om lempelse af visumreglerne og tilbagetagelsesaftalen afsluttet, og aftalerne blev paraferet af chefforhandlerne. Begge parter arbejder nu på at afslutte deres interne procedurer med henblik på undertegnelse og indgåelse af aftalerne. De to aftaler vil blive undertegnet og træde i kraft samtidig.

Mekanismen til suspension af visumfritagelse blev styrket i 2017 for at give mulighed for en hurtig reaktion i hastetilfælde. I juni 2019 modtog Kommissionen via mekanismen en meddelelse fra Nederlandene vedrørende Albanien. Efter at Kommissionen nøje havde gennemgået meddelelsens indhold, fandt den på grundlag af de tilgængelige oplysninger og relevante data, at de omstændighederne, der kræves for at udløse mekanismen, ikke var til stede og forpligtede sig til at holde øje med situationen.

Gensidighed på visumområdet

I dag kan borgere fra omkring 60 lande i hele verden rejse til EU uden visum. Til gengæld herfor bør EU’s borgere have samme mulighed for at rejse til disse lande. Princippet om gensidighed er centralt i vores fælles visumpolitik. Der blev gjort fremskridt med hensyn til USA, da den amerikanske administration i september meddelte, at Polen opfyldte betingelserne for at deltage i dets visumfritagelsesprogram. Selv om USA fortsat kræver visa for statsborgere fra Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien, forklarer denne udvikling, hvorfor Kommissionen har valgt at anvende tålmodig diplomati over for den amerikanske administration.

USA har givet udtryk for vilje til at lade disse medlemsstater blive omfattet af visumfritagelsesprogrammet, når de har opfyldt kravene i amerikansk lovgivning, f.eks. med hensyn til samarbejde om sikkerhed og nedbringelse af visumafslagsprocenten.

Gyldne pas og gyldne visa

I januar fremlagde Kommissionen en omfattende rapport om ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret mod investeringer, som en række medlemsstater anvender. Disse ordninger, der er almindeligt kendt som henholdsvis »gyldne pas« og »gyldne visa«, gør det muligt for en person at få en ny nationalitet eller en opholdstilladelse udelukkende mod en investering. Hvad angår de lande, der har visumfri adgang til EU, blev det i Kommissionens rapport understreget, at disse lande skal foretage sikkerheds- og baggrundskontrol i overensstemmelse med de højst mulige standarder af ansøgere i forbindelse med statsborgerskabsordninger for investorer. Kommissionen holder øje med dette som en del af mekanismen til suspension af visumfritagelse. Hvad angår kandidatlande og potentielle kandidater, holdes der også øje med statsborgerskabsordninger i forbindelse med EU-tiltrædelsesprocessen. Se også kapitel 7.

Fremme af behovsbaseret migration

I 2019 styrkede EU det bilaterale samarbejde med oprindelses- og transitlande og med internationale organisationer for at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, forbedre grænseforvaltningen og støtte frivillig tilbagevenden og menneskelig mobilitet. EU samarbejdede også med Den Afrikanske Union og FN via deres fælles taskforce.

Kommissionen fortsatte arbejdet med at udvikle mulighederne for lovlig migration med henblik på at få personer med de kvalifikationer og talenter, arbejdsmarkedet har brug for, til EU. I foråret færdiggjorde Kommissionen en samlet evaluering af EU’s regler for lovlig migration. Resultaterne af denne kvalitetskontrol bekræftede, hvor vigtigt det er at have en effektiv politik for lovlig migration som et centralt element i en samlet europæisk migrationspolitik.

I løbet af året fortsatte Kommissionen samarbejdet med medlemsstaterne om udviklingen af pilotprojekter vedrørende arbejdskraftmigration med vigtige partnere, først og fremmest afrikanske lande. Med henblik herpå har Kommissionen ydet finansiel støtte, bl.a. inden for rammerne af nødtrustfonden for Afrika.

Integration

Integrationspolitik er et nationalt ansvar. Ikke desto mindre fortsatte Kommission i 2019 med at støtte medlemsstaternes, lokale og regionale myndigheders, NGO’ers og andre aktørers indsats gennem politisk koordinering, udveksling af praksis, overvågning og finansiering. Disse foranstaltninger blev indført for at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere, som havde fået flygtningestatus. I 2019 finansierede Kommissionen otte store tværnationale netværk af byer og regioner med deltagelse af mere end 40 europæiske byer og 10 regioner med henblik på samarbejde om integrationsspørgsmål. I forbindelse med det europæiske integrationsnetværk støttede Kommissionen flere aktiviteter vedrørende gensidig læring for nationale myndigheder, herunder et innovativt program for støtte mellem medlemsstater med henblik på at indføre eller forbedre en specifik politik eller et specifikt program vedrørende integration.

Den Europæiske Unions nabolande

De østlige nabolande

I 2019 fortsatte EU med at støtte og fremme stabilitet, sikkerhed og velstand under den europæisk naboskabspolitik og udvikle stærke partnerskaber med nabolandene i øst og syd.

I maj blev ti år med Østpartnerskabet markeret ved et ministermøde og en konference på højt niveau i Bruxelles. Der er sket fremskridt med hensyn til reformerne på alle områder inden for de 20 delmål for 2020, navnlig økonomi, det digitale område, transport, konnektivitet, energi og mobilitet, mens der fortsat er visse udfordringer forbundet med hensyn til regeringsførelse og institutionsopbygning. Efter en omfattende høring i 2019 om partnerskabets fremtid bør der fremlægges langsigtede politiske målsætninger forud for topmødet i Det Østlige Partnerskab, som efter planen skal finde sted i første halvdel af 2020.

Forholdet til Ukraine

På topmødet i Kiev i juli udsendte EU og Ukraine en fælles erklæring, og EU bekræftede igen sit engagement i Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet. EU bekræftede ligeledes sin støtte til gennemførelsen af Minskaftalerne og arbejdet i Normandietkvartetten, den trilaterale kontaktgruppe for Ukraine og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som sigter mod at nå en fredelig og varig løsning på konflikten. Kommissionen og den ukrainske regering undertegnede fire programmer til en værdi af 109 mio. EUR fra Kommissionens 2019-støttepakke til landet. Disse vil fokusere på decentralisering, bekæmpelse af korruption, støtte til civilsamfundene og teknisk samarbejde om centrale reformer samt gennemførelse af associeringsaftalen, herunder dens vidtgående og brede frihandelsområde.

Rusland

EU fortsatte med at gennemføre sin dobbeltsporede tilgang over for Rusland, som fortsat udgjorde en strategisk udfordring: sanktioner som reaktion på Ruslands indgreb i Ukraines suverænitet og territoriale integritet og selektivt engagement om spørgsmål af interesse for EU såsom ungdomsrelateret og kulturel udveksling og uddannelsessamarbejdet mellem EU og Rusland.

De sydlige nabolande

EU’s finansielle og tekniske bistand i 2019 hjalp med at imødegå de største udfordringer i regionen: konflikterne i Syrien og Libyen og mellem Israel og Palæstina (denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål), det vedvarende migrationspres, dårlig regeringsførelse og ringe erhvervsvilkår. I juni blev der sat nyt skub i forholdet mellem EU og Marokko med en fælles politisk erklæring, der sigter mod at udvikle et partnerskab for fælles velstand. Planen for eksterne investeringer har været afgørende for finansieringen af den private sektor og fremme af økonomisk vækst og jobskabelse i de sydlige nabolande og Afrika.

Vestbalkan og udvidelsesprocessen

EU-institutionerne støttede i 2019 fortsat det vestlige Balkans udsigter til EU-medlemskab i tråd med strategien for landene på Vestbalkan og den prioriterede Sofiadagsorden for EU og Vestbalkan, der har til formål at styrke regionens politiske, økonomiske og samfundsmæssige omstilling. EU støttede også fortsat det samarbejde, som fuldt ud skal frigive regionens økonomiske og sociale potentiale og løse dens historisk betingede problemer. Den regionale roamingaftale for Vestbalkan, som trådte i kraft i juli, har f.eks. været med til at sænke roamingafgifterne i regionen betydeligt, og de vil helt være afskaffet i 2021. I februar trådte den historiske Prespaaftale mellem Grækenland og Nordmakedonien i kraft, hvilket er et stort gennembrud for regionen.

Det første ministermøde mellem EU og Vestbalkan om beskæftigelse og sociale anliggender fandt sted i Luxembourg den 12. juni. Ministre fra formandstrioen for Rådet (Rumænien, Finland og Kroatien) mødtes sammen med Kommissionen med deres modparter fra Vestbalkan for at drøfte en række beskæftigelses- og socialpolitiske spørgsmål. Mødet forventes at finde sted hvert år og har som formål at fremme udvekslingen af synspunkter om udfordringer for beskæftigelsesreformer og sociale reformer, der skal gavne alle borgere i regionen.

I oktober analyserede Det Europæiske Råd Kommissionens henstillinger om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien og besluttede at vende tilbage til spørgsmålet om udvidelse før topmødet mellem EU og Vestbalkan i Zagreb i maj 2020.

Tyrkiet

Forbindelserne mellem EU og Tyrkiet var fortsat udfordret af den kritiske situation vedrørende retsstatsforholdene, de grundlæggende rettigheder og retsvæsenets uafhængighed i Tyrkiet såvel som stigende spændinger i det østlige Middelhavsområde. EU fortsatte med at hjælpe flygtninge via faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, som råder over 6 mia. EUR til støtte for de 4 millioner flygtninge, landet huser.

Forholdet mellem Afrika og Europa

EU har indledt et hidtil uset partnerskab med Afrika for at investere i et sandt politisk forhold mellem ligeværdige. Partnerskabet mellem EU og Afrika spænder over mange forskellige områder, herunder udvikling, fred og sikkerhed, migration, klima, energi, landbrug, handel, bæredygtige investeringer og beskæftigelse, innovation, uddannelse, ungdom, demokrati og menneskerettigheder.

I 2019 blev der gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af alliancen fra 2018 mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og job. EU har allerede mobiliseret 3,7 mia. EUR under planen for eksterne investeringer, som forventes at udløse yderligere 37,1 mia. EUR i investeringer i EU’s nabolande og i Afrika syd for Sahara. Forpligtelsen til at afsætte mere end 300-350 mio. EUR hvert år mellem 2018 og 2020 til styrkelse af erhvervs- og investeringsklimaet er ligeledes godt på vej mod at blive indfriet, idet EU alene i 2018 investerede 718 mio. EUR.

Hvad angår mobilitet er EU’s tilsagn om at støtte 35 000 studerende og medarbejdere inden 2020 godt på vej mod at blive indfriet, idet 25 000 ultimo 2019 har nydt godt af støtten. Med hensyn til økonomisk integration og handel vil EU støtte det afrikanske kontinentale frihandelsområde med 62,5 mia. EUR frem til 2020. Endelig har arbejdet i de fire arbejdsgrupper bestående af afrikanske og europæiske eksperter inden for landbrug, den digitale økonomi, energi og transport båret frugt.

Nord- og Latinamerika

EU fortsatte samarbejdet med en af sine vigtigste partnere, De Forenede Stater. Eksempler på dette samarbejde vedrører Vestbalkan og Ukraine, energi, terrorbekæmpelse og cybersikkerhed. EU’s styrkede partnerskab med NATO vidner om et stadigt mere sammenhængende transatlantisk sikkerhedsrum.

EU gik sammen med Canada om at værne om multilateralismen og den regelbaserede verdensorden, herunder et frit og retfærdigt internationalt handelssystem. På topmødet i Montreal i juli blev parterne enige om fuldt ud at gennemføre frihandelsaftalen mellem EU og Canada.

I april offentliggjorde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen en fælles meddelelse, hvori der fastsættes en vision for et stærkere og mere moderne partnerskab med Latinamerika og Caribien, hvor der fokuseres på handel, investeringer og sektorsamarbejde. I 2019 gik EU fortsat forrest i bestræbelserne på at nå en fredsaftale i Colombia, konsoliderede en ny fase i forholdet til Cuba ved det andet ministermøde i Det Fælles EU-Cuba-Råd under aftalen om politisk dialog og samarbejde og etablerede den internationale kontaktgruppe vedrørende Venezuela for at overvinde krisen i landet. I oktober samlede den internationale solidaritetskonference om den venezuelanske flygtninge- og migrantkrise landene i området, EU, FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og FN’s migrationsagentur (IOM) for at forsøge at forbedre koordineringen af de fredsskabende og humanitære aktioner.

Asien og Stillehavsregionen

EU og de fem centralasiatiske lande Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan har et langvarigt forhold baseret på stærke fælles interesser. I maj fastsatte EU sin vision for et stærkt partnerskab med disse lande, der fokuserer på modstandsdygtighed, velstand og bedre samarbejde.

Japan

Den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan fra 2018, som har fundet midlertidig anvendelse siden februar 2019, og den økonomiske partnerskabsaftale, der trådte i kraft på samme tid, begyndte at give resultater i 2019. Det 26. topmøde mellem EU og Japan fandt sted i Bruxelles i april. Den 7. september underskrev Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og Japans premierminister Shinzo Abe en aftale om et partnerskab vedrørende bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur. Det er det første af sin art og understreger den strategiske betydning af forholdet, som begge parter har givet tilsagn om at styrke.

Kina

I marts evaluerede Kommissionen og den højtstående repræsentant på baggrund af Kinas voksende økonomiske styrke og stigende politiske indflydelse forbindelserne mellem EU og Kina og de dermed forbundne muligheder og udfordringer i en fælles meddelelse. De fastsatte 10 konkrete tiltag, som blev drøftet af lederne af Det Europæiske Råd den 21. marts.

På deres topmøde i april forpligtede EU og Kina sig til at uddybe det strategiske partnerskab og på deres næste topmøde at vedtage en ny dagsorden for samarbejdet efter 2020. Parterne blev enige om at identificere fælles jernbanekorridorer mellem EU og Kina og arbejder på den lokale udvikling i transitlandene. Parterne har engageret sig mere i sikkerheden i Asien, fra det militære samarbejde med Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer til støtte af atomafrustningen af Den Koreanske Halvø.

I 2019 var en mere strategisk tilgang til Asien del af EU’s mål om at forfølge en sammenhængende tilgang til Kinas konnektivitetsbevægelse mod vest. EU’s konnektivitetsstrategi fremmer en politik, der omfatter infrastrukturprojekter, som skaber lige økonomiske muligheder og fremmer bæredygtig konnektivitet.

Mellemøsten

Iran

I 2019 fortsatte EU med at støtte atomaftalen med Iran og en fuldstændig og effektiv gennemførelse af alle aspekter heraf. EU beklager, at De Forenede Stater har trukket sig fra den fælles omfattende handlingsplan og genindført sanktioner, og ser med stor bekymring på, at Iran er begyndt at udøve aktiviteter, der er i strid med landets forpligtelser under aftalen. I tråd med Rådets konklusioner af 4. februar 2019 forfølger EU en samlet tilgang til Iran med henblik på at imødegå problemer og skabe balance mellem de elementer, det er relevant at kritisere, og en konstruktiv dialog på højt niveau, herunder gennem den EU-styrede politiske dialog med Iran om regionale anliggender.

Israel, Palæstina og fredsprocessen i Mellemøsten

EU fortsatte med at forsvare og fremme princippet om en tostatsløsning på konflikten mellem Israel og Palæstina baseret på aftalte internationale parametre. EU ydede også næsten 350 mio. EUR i finansiel støtte til palæstinenserne, hvor de fleste midler gik til indsatsen for at bygge fundamentet for den fremtidige palæstinensiske stat.

Syrien

På Bruxelles III-konferencen om Syrien i marts gav EU tilsagn om 560 mio. EUR i 2020 til støtte til humanitær bistand, modstandsdygtighed og udviklingsaktiviteter i landet samt i Jordan og Libanon.

Libyen

EU’s engagement i 2019 fokuserede på at støtte de internationale og regionale bestræbelser på at finde en bæredygtig løsning på den politiske krise i Libyen og fremme landets økonomiske udvikling.

Sikkerhed og forsvar

Medlemsstaterne kan nu bedre beskytte borgerne, investere i forsvarssamarbejde, bruge pengene mere effektivt og samarbejde med partnere og naboer i endnu højere grad end før.

I 2019 fortsatte EU sin indsats for at imødegå hybride trusler. Den højtstående repræsentant og Kommissionen rapporterede om gennemførelsen af den fælles ramme fra 2016 om imødegåelse af hybride trusler og den fælles meddelelse fra 2018 om øget modstandsdygtighed og forbedrede kapaciteter til håndtering af disse trusler.

EU har yderligere styrket de tre særlige taskforcer for strategisk kommunikation (i øst, på Vestbalkan og i syd). Der blev også gjort fremskridt med hensyn til bekæmpelse af desinformation fra eksterne og interne kilder. Handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation fra 2018 fungerede som rettesnor for dette arbejde ved at fokusere på at spore og analysere desinformationsaktiviteter, støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne ved at oprette et system til hurtig varsling, arbejde med de sociale medieplatforme inden for rammerne af adfærdskodeksen fra 2018 og øge oplysningsaktiviteterne. EU har endvidere samarbejdet med internationale partnere såsom G7 og NATO. Se også kapitel 7.

Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler gjorde i 2019 fremskridt med flere medlemmer, et forbedret arbejdsprogram og et arbejdsbudget. Centeret ydede fortsat støtte på centrale områder som uddannelse og øvelser.

Der blev gjort status over de fremskridt, medlemsstaterne havde gjort med hensyn til at opfylde deres forpligtelser under det permanente strukturerede samarbejde (PESCO). EU bemærkede, at de deltagende medlemsstater havde gjort fremskridt med hensyn til at øge deres forsvarsbudgetter og fælles forsvarsinvesteringer, idet de aggregerede forsvarsbudgetter var steget med 3,3 % i 2018 og 4,6 % i 2019. De deltagende medlemsstater bruger i stigende grad EU-instrumenter i deres nationale forsvarsplanlægning såsom den reviderede kapacitetsudviklingsplan og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, hvilket har præget arbejdsprogrammet under programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.

Udviklingsbistand og humanitær bistand

Udviklingsbistand

EU var fortsat én af drivkræfterne bag 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. I september i New York trådte EU sammen med verdens ledere til det allerførste FN-topmøde om målene for bæredygtig udvikling og berettede om fremskridtene i den fælles sammenfattende rapport.

»Uligheder« var temaet for de europæiske udviklingsdage 2019, og Kommissionen offentliggjorde et arbejdsdokument fra tjenestegrenene om emnet. EU hjalp desuden med at bekæmpe kønsbaseret vold under »Spotlight«-initiativet og slog sig sammen med FN og nye partnerlande for at fortsætte det afgørende arbejde med de regionale programmer, herunder iværksættelsen af en høring i Stillehavsområdet om udformningen af et program for regionen til 50 mio. EUR.

EU fortsatte med at opbygge sit partnerskab med Afrika. Alliancen mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og job gjorde betydelige fremskridt, og har indtil videre mobiliseret mere end 40 mia. EUR i investeringer under planen for eksterne investeringer.

Indsats i forbindelse med humanitære kriser og nødsituationer

EU’s humanitære budget på 1,6 mia. EUR hjalp millioner af mennesker i hele verden i 2019. Den største andel gik til flygtninge og internt fordrevne personer fra kriserne i Syrien og Yemen. Mere end 10 % af budgettet gik til de »glemte kriser« såsom situationen med regionale flygtninge i Burundi, konflikten i Ukraine og de humanitære problemer i Colombia.

EU afsatte en rekordstor andel på 10 % af sit humanitære budget til at give børn i nødsituationer sikker kvalitetsuddannelse. EU var ligeledes den førende donor i indsatsen mod Ebola.

I 2019 aktiverede EU sin civilbeskyttelsesmekanisme 17 gange som svar på pludseligt opståede katastrofer i Albanien, Afrika, Asien og Latinamerika. Da cyklonen Idai ramte Mozambique i 2019, sendte EU otte hold civilbeskyttelsesspecialister sammen med vandrensningsudstyr, telte, hygiejnesæt og fødevarer.

Menneskerettigheder og demokrati

EU var fortsat dybt engageret i at fremme og beskytte menneskerettigheder og demokrati rundt omkring i verden: fra fælles tiltag med FN såsom EU’s og UNICEF’s flagskibskampagne #TheRealChallenge, som markerede 30-årsdagen for FN’s konvention om barnets rettigheder, til EU’s retningslinjer om bekæmpelse af tortur i global målestok. EU var aktiv ved den syvende verdenskongres mod dødsstraf, udsendte talrige valgobservationsdelegationer og vedtog nye konklusioner om demokrati i oktober.

EU’s støtte til multilateralisme, global regeringsførelse og det regelbaserede system

Forholdet mellem EU og De Forenede Nationer

I en tid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved FN-systemet, har EU øget sit engagement over for multilateralismen og den internationale organisation. EU er den største bidragyder til FN’s fredsbevarende missioner og til FN’s budget. Det har støttet FN-ledede forhandlinger fra Syrien til Libyen og har iværksat initiativer såsom det trilaterale partnerskab mellem EU, FN og Den Afrikanske Union. FN’s årlige generalforsamling viste, hvor omfattende denne støtte er.

Et stærkere partnerskab mellem EU og NATO

Samarbejdet mellem EU og NATO er en integreret del af EU’s arbejde med at styrke Europas sikkerhed og forsvar. Den fjerde statusrapport om gennemførelsen af det fælles sæt af forslag godkendt af NATO og EU i 2016 og 2017, som blev offentliggjort i juni, fremhæver konkrete resultater på alle samarbejdsområder og navnlig centrale områder som styrkelse af den politiske dialog, militær mobilitet, bekæmpelse af hybride trusler, parallelle og koordinerede indsatser og forsvarskapaciteter.

EU i G7 og G20

Den Europæiske Union er medlem af G7 og G20. I disse fora kæmper EU for at bevare den regelbaserede verdensorden, som i øjeblikket er under stort pres, med hensyn til handel, sikkerhed, klimaforandringer og menneskerettigheder. Som i de foregående år støttede EU også i 2019 stærkt op om det internationale samarbejde. På G20-topmødet i Osaka, Japan, var de europæiske lederes koordinering afgørende for at nå den endelige erklæring, som bibeholder tidligere forpligtelser vedrørende gennemførelsen af Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og presser på for, at der gøres ambitiøse fremskridt med hensyn til Verdenshandelsorganisationens reform og en global løsning for digital beskatning. I august i Biarritz, Frankrig, vedtog G7-lederne en erklæring om en række udenrigspolitiske udfordringer såsom situationen i Iran, Ukraine, Libyen og Hong Kong. I tråd med prioriteterne for samarbejdet med Afrika bakkede EU også op om nye G7-initiativer, der stiler mod at forbedre betingelserne for offentlige indkøb, fremme digitaliseringen, øge adgangen til finansiering for kvindelige iværksættere i Afrika, styrke samarbejdet i Sahel, bekæmpe pandemiske sygdomme og støtte kvindelige ofre for seksuel vold i konfliktområder.

Europa-Parlamentet

Ved de sidste plenarforsamlinger forud for valget i maj vedtog det afgående Parlament lovgivning om forbud mod engangsplastprodukter og sikring af en bedre beskyttelse af EU’s ydre grænser. Parlamentet pressede på for at nå det ambitiøse mål om at nedbringe CO2-emissionerne fra nye personbiler og varevogne inden 2030. Det nåede til enighed om nye ophavsretsregler, gav sit samtykke til EU’s handelsaftale med Japan og bakkede op om planer til forbedring af drikkevandskvaliteten. Det ajourførte også sin forretningsorden.

Den nye valgperiode begyndte den 2. juli efter valget til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj. Valgdeltagelsen på 50,7 % var den højeste siden 1994 og var steget fra 42,6 % i 2014.

Den 16. oktober vedtog Parlamentet sin liste over »uafsluttede sager«, hvilket er afgørende for at kunne fortsætte de uformelle forhandlinger mellem EU-institutionerne om udkast til EU-regler, som ikke kunne færdigbehandles inden udløbet af Parlamentets valgperiode. Den 22. oktober redegjorde kommissionsformand Jean-Claude Juncker foran medlemmerne af Parlamentet for Kommissionens vigtigste tiltag og resultater i løbet af de forgangne fem år.

Det Europæiske Råd

I marts drøftede Det Europæiske Råd økonomiske spørgsmål, klimaforandringer, desinformation og eksterne forbindelser. På mødet mellem de 27 medlemsstater, hvor brexit blev drøftet, blev spørgsmålet om at forlænge artikel 50 indtil den 12. april eller 22. maj behandlet, alt efter om udtrædelsesaftalen skulle ratificeres af Det Forenede Kongerige i den uge, der fulgte efter mødet. Senere i april nåede de 27 EU-ledere til enighed om at forlænge artikel 50 indtil den 31. oktober 2019.

Den 9. maj mødtes EU-lederne uformelt i Sibiu, Rumænien, for at reflektere over den strategiske dagsorden for 2019-2024. Yderligere oplysninger om disse drøftelser findes i afsnittet »Europas fremtid«.

Under en uformel middag senere på måneden gjorde medlemmerne af Rådet status over resultaterne af valget til Europa-Parlamentet og indledte proceduren for udnævnelse af lederne af EU’s institutioner.

I juni fortsatte lederne drøftelserne om EU’s udnævnelser på højt niveau, den flerårige finansielle ramme, klimaforandringer, desinformation og hybride trusler, udvidelse, det europæiske semester og eksterne forbindelser. De vedtog ligeledes den strategiske dagsorden.

EU-lederne mødtes igen senere på måneden for at drøfte og nå til enighed om kandidaterne til udnævnelse på højt niveau i EU-institutionerne.

I oktober drøftede lederne EU’s kommende budget (2021-2027) og opfølgningen af den strategiske dagsorden samt klimaforandringer, udvidelsen af EU, Tyrkiet og nedskydningen af flyet MH17 fra Malaysia Airlines. Det Europæiske Råd mødtes i artikel 50-sammensætningen for at drøfte den seneste udvikling i forbindelse med brexit. I slutningen af oktober blev EU-27 (alle medlemsstater undtagen Det Forenede Kongerige) enige om at forlænge artikel 50 indtil den 31. januar 2020.

Lederne mødtes derefter i december for at drøfte klimaforandringer og vendte igen tilbage til EU’s langsigtede budget.

Rådet for Den Europæiske Union

Rumænien og Finland varetog det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. I første halvår fokuserede Rumænien på emner som f.eks. migration og sikkerhed, den flerårige finansielle ramme, økonomi og Europa som en global aktør. I andet halvår fokuserede Finland på klimaindsats og sikkerhed og på styrkelsen af fælles værdier, herunder retsstatsprincippet, for at gøre EU mere konkurrencedygtigt og socialt inkluderende.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg støttede Parlamentets kampagne »Denne gang stemmer jeg« med en række aktiviteter. Disse aktiviteter omfattede det i februar afholdte arrangement Civilsamfundet for rEUnaissance, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker og klimaaktivisten Greta Thunberg deltog i.

Temaet for civilsamfundsdagene i 2019 var »bæredygtigt demokrati«, hvor korruption og falske nyheder blev udpeget som de største trusler mod Europas demokrati. I november afholdt udvalget en konference om retsstatsprincippet, hvor der blev opfordret til struktureret dialog mellem regeringer og civilsamfundet med henblik på at vende den negative udvikling på retsstatsområdet i EU.

I marts fremlagde udvalget sin vision for Europas fremtid, »Sibiu og derefter«, ifølge hvilken Europa bliver førende på verdensplan inden for bæredygtig udvikling. I en række fremtidsorienterede udtalelser kom udvalget med idéer til, hvordan man kan opnå bæredygtighed, en retfærdig overgang til digital økonomi og fair beskatning.

På det ottende europæiske topmøde for regioner og byer i Bukarest i marts vedtog Det Europæiske Regionsudvalg erklæringen »EU bygges nedefra og op sammen med vores regioner og byer«, hvori det anføres, at EU’s beslutninger og politikker må forankres lokalt, hvis EU skal genvinde borgernes tillid og have tilstrækkelige ressourcer. Udvalget går stærkt ind for et aktivt nærhedsprincip og understreger betydningen af at inddrage nationale, regionale og lokale myndigheder i hver fase af EU’s beslutningsproces. Udvalget fejrede sin 25-årsdag ved at afholde en ceremoni på plenarforsamlingen i december.

På området for bedre regulering oprettede udvalget et netværk af regionale knudepunkter (»RegHub«) til at evaluere gennemførelsen af EU-retten på lokalt og regionalt plan. Netværket omfatter 20 regioner, der aflægger rapport om politikgennemførelsen. Der blev tilrettelagt tre evalueringer i 2019, nemlig om offentlige indkøb, om luftkvalitet og om grænseoverskridende sundhedsydelser.

I løbet af året tilrettelagde begge udvalg aktiviteter for at fremme deres fælles idé om en permanent mekanisme for strukturerede høringer og dialoger med borgerne samt deres deltagelse i den planlagte konference om Europas fremtid.

Se også afsnittet »Europas fremtid«.

Fuldførelse af dagsordenen for bedre regulering

Forenkling af lovgivningen

Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

I 2016 og 2017 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen til enighed om to fælles erklæringer om EU’s lovgivningsmæssige prioriteter. Heri fremhævede de 89 initiativer, der skulle behandles med højeste prioritet. Dette udgjorde et fælles tilsagn fra de tre institutioner om at sikre væsentlige fremskridt og om muligt opnå resultater inden valget til Europa-Parlamentet i maj.

I første halvdel af 2018 havde Kommissionen vedtaget alle de initiativer, som var blevet bebudet i de fælles erklæringer, og da der skulle stemmes til Europa-Parlamentet, havde Rådet og Parlamentet opnået politisk enighed om eller formelt vedtaget 61 af de 89 initiativer i den fælles erklæring. Ved årets udgang var 22 initiativer stadig til behandling.

I 2019 afsluttede Kommissionen med vellykket resultat forhandlingerne med Parlamentet og Rådet om ikke-bindende kriterier for valget mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Dette valg vanskeliggør ofte de lovgivningsmæssige forhandlinger, og kriterierne bør bidrage til processen. Forhandlingerne førte til indgåelsen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som blev offentliggjort i juli. Desuden gik Parlamentet og Rådet med til at tilpasse 68 eksisterende retsakter til Lissabontraktaten ved at ændre den anvendte forskriftsprocedure. Således foretages en grundig kontrol af, hvordan Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser vedrørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

Tilsyn med anvendelsen af EU-retten

Årsberetningen om tilsyn med anvendelsen af EU-retten, som blev offentliggjort i juli, indeholder en oversigt over, hvordan Kommissionen har ført tilsyn med og håndhævet EU-retten i 2018.

Kommissionen handlede f.eks. beslutsomt med hensyn til håndhævelsen af reglerne på området for miljø, mobilitet og transport, det indre marked, industri, iværksætteri og små og mellemstore virksomheder. Den støttede de nationale og regionale myndigheder i gennemførelsen af regler for ren luft og rent vand. Kommissionen satte også ind over for medlemsstater, der undlod at leve op til deres forpligtelser og gennemføre EU’s regler om passagerlister, bekæmpelse af terrorisme og bekæmpelse af hvidvask af penge. Desuden benyttede Kommissionen sig af sine håndhævelsesbeføjelser, da visse medlemsstater ikke gjorde tilstrækkelig hurtige fremskridt med at forbedre adgangen til websteder og andre mobile applikationer for personer med handicap. Hvis EU-retten ikke anvendes korrekt, vil borgere og virksomheder ikke kunne håndhæve deres rettigheder eller nyde godt af de fordele, der følger af den pågældende lovgivning.

Bedre regulering i centrum for EU’s beslutningsproces

Kommissionen er fast besluttet på kun at handle dér, hvor EU skaber merværdi og fordele for mennesker og virksomheder, samtidig med at unødige omkostninger undgås. Det gør den på grundlag af den bedste tilgængelige dokumentation ved at se på de økonomiske, sociale, miljømæssige og andre væsentlige virkninger. Inden Kommissionen indleder en revision af en gældende EU-lovgivning, foretager den en vurdering heraf for at forstå, hvad der virker og ikke virker, hvilket bidrager til at forbedre lovgivningens virkninger.

Som led i dagsordenen for bedre regulering lytter Kommissionen til borgernes og de berørte parters synspunkter for at imødekomme deres behov. Siden 2015 har den afholdt over 400 offentlige høringer, som millioner af europæere har deltaget i. Antallet af bidrag til offentlige høringer, som er modtaget siden da, er mere end firedoblet.

Den nye portal »Deltag i debatten«, et »one-stop-shop«-system for europæere, der ønsker at bidrage til politikudformningen i EU, blev besøgt næsten 900 000 gange i 2018 og mere end 1 million gange i 2019. I april offentliggjorde Kommissionen en rapport med det formål at gøre status over Juncker-Kommissionens tiltag til sikring af bedre resultater for EU’s borgere og erhvervsliv gennem en mere åben, gennemsigtig og evidensbaseret politikudformning. Resultaterne af denne statusopgørelse var klare: Bedre regulering har forbedret måden, hvorpå EU’s politik udformes, og bør også være kernen i EU’s arbejdsmetoder fremover, samtidig med at EU’s værktøjer fortsat bør forbedres, især opsøgende arbejde og feedback fra borgere og berørte parter, analyse af virkningerne og kvaliteten af evalueringerne.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Det fælles åbenhedsregister

Kontakt med berørte parter og civilsamfundet er en del af EU-institutionernes arbejde. Samtidig er gennemsigtighed og ansvarlighed afgørende for at opretholde EU-borgernes tillid til legitimiteten af EU’s politiske, lovgivningsmæssige og administrative processer.

Gennemsigtighed i interesserepræsentationen er særlig vigtig for at give borgerne overblik over aktiviteterne fra dem, der søger at påvirke EU’s lovgivningsproces. Derfor fremsatte Kommissionen i 2016 et forslag til en ny interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, der omfatter Parlamentet, Kommissionen og for første gang Rådet for Den Europæiske Union. Forhandlingerne om dette forslag er i øjeblikket i gang.

Næsten 12 000 enheder er opført i registret. De er bundet af en adfærdskodeks, der fastsætter de etiske normer, som repræsentanter skal følge, når de interagerer med EU’s institutioner.

Adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen

I 2018 vedtog Kommissionen en ny adfærdskodeks for kommissærer, som fastsætter strengere regler og højere etiske standarder og skaber større gennemsigtighed på en række områder Hver anden måned siden februar 2018 har Kommissionen offentliggjort oplysninger om kommissærernes rejseudgifter på deres respektive websteder.

I juni 2019 offentliggjorde Kommissionen den første årsrapport om anvendelsen af denne adfærdskodeks. Heri blev det bekræftet, at Kommissionen siden vedtagelsen af den ajourførte kodeks har opnået endnu større grad af gennemsigtighed, når det kommer til medlemmernes adfærd.

Endvidere blev der under den nye kodeks nedsat et styrket uafhængigt etisk udvalg bestående af tre eksterne medlemmer af højeste kaliber til at rådgive om alle etiske spørgsmål.

Tidligere på året offentliggjorde Kommissionen etiske retningslinjer for kommissærer, der deltager i valget til Europa-Parlamentet. Retningslinjerne blev indført, efter at den nye kodeks gav kommissærerne mulighed for at deltage i valgkampen uden at skulle tage orlov, hvilket tidligere var tilfældet.

Kommissionen indførte også en ny bestemmelse i kodeksen, som fastsætter, at der skal offentliggøres beslutninger om aktiviteter efter Kommissionens medlemmers embedsperiode og om relaterede udtalelser fra det uafhængige etiske udvalg. De første beslutninger blev offentliggjort i oktober, mens andre blev offentliggjort inden årets udgang.

Aktindsigt

I juli vedtog Kommissionen sin rapport om aktindsigt. Rapporten viser, at antallet af oprindelige begæringer om aktindsigt, der blev indgivet i henhold til de relevante regler om aktindsigt, er steget med næsten 9,5 % (fra 6 716 i 2017 til 7 257 i 2018), og antallet af genfremsatte begæringer er steget med 4,4 % (fra 288 i 2017 til 318 i 2018).

Kommissionen er fortsat den EU-institution, der behandler flest begæringer om aktindsigt, med en støt stigende tendens siden 2016. EU-borgere og andre ansøgere gør aktiv brug af deres ret til aktindsigt.

I 2018 gav Kommissionen helt eller delvist aktindsigt i mere end 80 % af sagerne, og der blev givet hel eller delvis aktindsigt i næsten 41 % af de 288 sager, hvor begæringen blev genfremsat og taget op til fornyet overvejelse.

Sideløbende hermed fortsatte Kommissionen med proaktivt at offentliggøre omfattende dokumentation og oplysninger på sine websider og i sine forskellige offentlige registre, der dækker alle områder af EU’s aktiviteter. Oplysningerne bekræfter ikke blot Kommissionens åbenhed, men også betydningen af retten til aktindsigt som en del af institutionens overordnede gennemsigtighedspolitik.

Kontrol med EU’s budget

Der er etableret en kontrolramme og en performanceramme med henblik på at give rimelig sikkerhed for, at EU’s midler udbetales i overensstemmelse med de relevante regler, og at der træffes foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere fejl, idet fokus er på resultaterne.

Efter en positiv henstilling fra Rådet gav Parlamentet i marts sin endelige godkendelse af Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet for 2017. Via den årlige dechargeprocedure holder Parlamentet og Rådet Kommissionen politisk ansvarlig for gennemførelsen af budgettet og sikrer, at forvaltningen af skatteydernes penge sker under demokratisk kontrol.

I juli fremlagde Kommissionen sin pakke om integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, som samler alle de tilgængelige oplysninger om 2018-budgettets gennemførelse, performance, resultater, økonomiske forvaltning og beskyttelse. Det fremgår af rapporterne, at EU’s budget har skabt resultater i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter, og at budgettet er blevet gennemført korrekt.

Kommissionen arbejdede fortsat hen imod oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed, som i de 22 deltagende medlemsstater vil foretage retsforfølgning i sager om grænseoverskridende kriminalitet, der påvirker EU’s budget, herunder svig, hvidvask af penge og korruption. Anklagemyndigheden forventes operationelt ved udgangen af 2020.

I oktober blåstemplede Den Europæiske Revisionsret for tolvte år i træk EU’s årsregnskab, som efter Revisionsrettens opfattelse giver et retvisende og pålideligt billede. For så vidt angår udgifternes formelle rigtighed bekræftede Revisionsretten sin revisionserklæring med forbehold (frem for at udstede en negativ erklæring). Den samlede anslåede fejlforekomst på 2,6 % var lidt højere end i 2017 (0,2 procentpoint), men langt under niveauet i de foregående år. Cirka halvdelen af de reviderede EU-udgifter lå under Revisionsrettens tærskel for væsentlig fejlforekomst. Der blev ikke konstateret nogen materielle fejl på budgettets indtægtsside eller i de administrative udgifter.

De nationale parlamenter

I juli vedtog Kommissionen årsberetningen for 2018 om forbindelserne med de nationale parlamenter og om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Rapporten giver et omfattende billede af de nationale parlamenters intensive og frugtbare forbindelser med Kommissionen og andre EU-institutioner. De nationale parlamenter forelagde 569 udtalelser, hvilket svarer til antallet af udtalelser i 2017. Dette viser, at de fleste nationale parlamenter engagerer sig aktivt i Kommissionens initiativer og i en lang række emner.

Kun 37 »begrundede udtalelser« gav anledning til betænkeligheder med hensyn til, hvordan Kommissionens forslag overholdt nærhedsprincippet, dvs. at EU’s politikker vedtages og gennemføres på det mest passende niveau, hvad enten det er på europæisk, nationalt eller regionalt niveau. Taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »mindre, men mere effektivt«, der blev oprettet i 2018 af kommissionsformand Jean-Claude Juncker og ledet af førstenæstformand Frans Timmermans, undersøgte forskellige måder, hvorpå de nationale parlamenter samt de regionale og lokale myndigheder bedre kunne inddrages i udarbejdelsen og opfølgningen af EU’s lovgivning og politikker. En af de foranstaltninger, som Kommissionen traf for at opnå dette, er at afgive samlede svar, hvis et betydeligt antal nationale parlamenter giver udtryk for betænkeligheder i forhold til nærhedsprincippet, således at det fuldstændige billede af alle sådanne betænkeligheder samt Kommissionens holdning hertil fremlægges i ét offentligt dokument.

De besøg, som medlemmer af Kommissionen aflagde i de nationale parlamenter, eller som delegationer fra de nationale parlamenter aflagde i Kommissionen (55 besøg i 2019 og 915 besøg i hele Juncker-Kommissionens embedsperiode), styrkede dialogen mellem parterne.

Den Europæiske Ombudsmand

Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af påståede fejl eller forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner og organer omfattede en række emner som f.eks. gennemsigtighed i beslutningsprocessen, »svingdørsproblematikken«, tidligere kommissærers aktiviteter efter udløbet af deres embedsperiode, aktindsigt, grundlæggende rettigheder, etiske spørgsmål, kontrakter, tilskud eller individuelle personaleanliggender. Kommissionen efterlever i gennemsnit omkring tre fjerdedele af Ombudsmandens forslag (forslag til løsning, forslag til forbedringer og anbefalinger), og i omkring 95 % af undersøgelserne er der ikke konstateret nogen fejl eller forsømmelser.

I juni blev Ombudsmandens anden europæiske pris for god forvaltning tildelt Kommissionens initiativer til nedbringelse af plastforurening og fremme af bevidstheden herom. Formålet med prisen er at anerkende initiativer, projekter og andre former for arbejde i EU’s institutionernes forskellige afdelinger, der har en synlig og direkte positiv indvirkning på menneskers liv i og uden for Europa.

I oktober vedtog Kommissionen desuden en udtalelse om udkastet til Europa-Parlamentets forordning om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (deres reviderede statut).

I december genvalgte Parlamentet Emily O’Reilly som Europæisk Ombudsmand. Hendes anden embedsperiode varer fem år.