Investeringsplanen for Europa

I 2015 lancerede Europa-Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe investeringsplanen for Europa med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer som hovedaktør. Dette var en ny og innovativ tilgang til finansiering. Fonden blev oprettet med en indledende risikokapacitet på 21 mia. EUR fra EU og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, som igen vil tiltrække andre kilder til navnlig privat finansiering. I betragtning af sin ubestridte succes blev fonden forbedret yderligere i 2018, forlænget indtil udgangen af 2020, og dens investeringsmål blev hævet fra 315 mia. EUR til mindst 500 mia. EUR. Nye regler gør det også lettere at kombinere finansiering fra fonden med de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-finansieringskilder.

EU’s engagement med hensyn til at sætte skub i beskæftigelse, vækst og investeringer har givet konkrete resultater i 2018. Investeringsplanen har overskredet sine oprindelige mål og forventninger og har nu mobiliseret over 370 mia. EUR i investeringer i Europa siden 2015, hvoraf to tredjedele kommer fra private kilder. Takket være støtten fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer forventes 856 000 små og mellemstore virksomheder at få bedre adgang til finansiering. Beregninger viser, at fonden allerede har medvirket til at skabe over 750 000 job, og der forventes at blive skabt 1,4 millioner nye job frem til 2020. Investeringsplanen har allerede øget EU’s bruttonationalprodukt med 0,6 %, og tallet forventes at nå op på 1,3 % senest i 2020.

Siden investeringsplanen blev lanceret, har den bidraget til at finansiere udbredelsen af højhastighedsbredbåndsinternet til 15 millioner husstande, renovere eller bygge en halv million økonomisk overkommelige boliger og forbedre sundhedsydelserne til 30 millioner europæere. Den har forsynet 7,4 millioner husstande med vedvarende energi og forbedret jernbane- og byinfrastrukturen for de 95 millioner passagerer, der benytter den hvert år. Dette er til gavn for alle medlemsstater, navnlig dem, der var hårdest ramt af krisen.

Den vellykkede gennemførelse af investeringsplanen er blevet støttet af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), som yder skræddersyet støtte til hundredvis af projektledere, og den europæiske portal for investeringsprojekter (EIPP), der er en lettilgængelig pipeline for modne projekter til potentielle investorer.

Økonomisk politik og finanspolitik

Økonomisk vækst og jobskabelse i Europa understøttes også af EU’s regler om økonomisk og finanspolitisk styring. Koordineringen af de økonomiske politikker i EU finder sted årligt i et forløb, der kaldes det europæiske semester. Det indledes i slutningen af hvert år bl.a. med offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse og et forslag til en henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. I marts 2018 offentliggjorde Europa-Kommissionen landerapporter med analyser af de økonomiske og sociale udfordringer, som de enkelte medlemsstater står over for, dog ikke for Grækenland, som stadig var omfattet af et stabilitetsstøtteprogram.

For første gang lagde landerapporterne særlig vægt på prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev vedtaget i november 2017. I 2018 var der særlig fokus på at analysere udfordringerne ved arbejdsstyrkens færdigheder, og hvordan de nationale sociale sikkerhedsnet fungerer. Samlet set viste rapporterne, at medlemsstaterne i det mindste havde gjort »visse fremskridt«, for så vidt angår over to tredjedele af politikhenstillingerne fra sidste år.

Siden det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker blev indledt i 2011, har medlemsstaterne gjort størst fremskridt inden for finansielle tjenesteydelser, finanspolitik og finanspolitisk styring. Der er også gjort betydelige fremskridt med hensyn til forbedring af adgangen til finansiering, jobbeskyttelseslovgivningen og rammerne for ansættelseskontrakter.

I maj fremsatte Kommissionen politikhenstillinger til de enkelte medlemsstater ud fra sin analyse i landerapporterne. Disse »landespecifikke henstillinger« fokuserede på at styrke grundlaget for bæredygtig og inklusiv vækst på lang sigt. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at udnytte det positive økonomiske miljø til at gennemføre strukturreformer, der forbedrer erhvervsmiljøet og investeringsbetingelserne, navnlig gennem reformer af vare- og tjenestemarkedet, støtte til innovation, forbedring af små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering og bekæmpelse af korruption.

Medlemsstaterne blev også rådet til at styrke deres økonomiske modstandsdygtighed over for langsigtede udfordringer som f.eks. demografiske tendenser, migration og klimaforandringer.

Kommissionen anbefalede også, at landene gennemfører reformer, der forbereder deres arbejdsstyrke på fremtiden, herunder fremtidige former for arbejde og øget digitalisering, mindsker indkomstulighederne og skaber beskæftigelsesmuligheder, navnlig for unge.

For at støtte medlemsstaterne i deres reformer foreslog Kommissionen også, at der blev indført et reformstøtteprogram med henblik på at støtte prioriterede reformer med et samlet budget på 25 mia. EUR og yde finansiel og teknisk bistand og rådgivning, og dette drøftes i øjeblikket af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.

I maj afsluttede Kommissionen også sin gennemgang af de retningslinjer, den havde udstukket for EU’s finanspolitiske regler i 2015. Ifølge gennemgangen har Kommissionens retningslinjer for fleksibilitet bidraget til at finde den rette balance mellem at sikre en forsigtig finanspolitik og at stabilisere økonomien. Beregninger viser, at denne tilgang har bidraget til at øge EU’s bruttonationalprodukt med 0,8 % i løbet af de sidste fire år og har ført til skabelse af 1,5 millioner arbejdspladser.

Det samlede underskud i euroområdet forventedes at falde til 0,6 % af bruttonationalproduktet i 2018 efter at have toppet med 6,2 % af bruttonationalproduktet i 2009. Forholdet mellem gæld og bruttonationalprodukt forventes at falde fra 91,8 % i 2014 til 86,9 % i 2018.

Europa-Kommissionen tog også en række skridt inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten i maj. Herunder henstillede den til, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud afsluttedes for Frankrigs vedkommende. Nu, hvor proceduren var afsluttet for Frankrigs vedkommende, var den eneste medlemsstat, der var genstand for håndhævelsesprocedurerne i EU’s finanspolitiske regler i 2018, Spanien. Dette skal sammenlignes med helt op til 24 lande i 2011. Efter mange vanskelige år har Grækenland nu afsluttet sit stabilitetsstøtteprogram og dermed sikret sin position inden for euroområdet og i Den Europæiske Union.

Europa-Kommissionen fortsatte også med at yde støtte efter gennemførelsen af programmet til de lande, der modtog finansiel bistand under krisen: Irland, Spanien, Cypern, Portugal og Rumænien.

I marts 2018 udsendte Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der er et uafhængigt rådgivende organ under Europa-Kommissionen, en erklæring, hvori det udtrykte bekymring over den planlagte flytning af Det Økonomiske Råds sekretariat uden for Københavnsområdet. I juni 2018 opfordrede rådet indtrængende medlemsstaterne, navnlig dem med en høj offentlig gæld, til at udnytte det positive økonomiske miljø til at styrke de offentlige finanser. I oktober 2018 offentliggjorde rådet sin anden årsberetning. Denne indeholdt en gennemgang af, hvordan stabilitets- og vækstpagten, de i fællesskab aftalte regler for finanspolitisk beslutningstagning, var blevet gennemført i vurderingscyklussen for 2017 suppleret med forslag til, hvordan pagten kan forenkles og gøres mere effektiv.

Europa-Kommissionenårlis årlige vækstundersøgelse, som blev offentliggjort i november, viste, at Europas økonomi fortsat vil vokse i 2019. Beskæftigelsen er allerede vokset til et rekordhøjt niveau (239 millioner mennesker), og arbejdsløsheden er faldet til niveauet før krisen (6,8 %), så over 10 millioner mennesker er blevet hjulpet ud af fattigdom og social udstødelse. Væksten i økonomien kommer imidlertid ikke alle borgere og lande til gode på samme måde og er sårbar over for global ustabilitet og udfordringer på mellemlang og lang sigt.

Fuldførelse af kapitalmarkedsunionen

Kapitalmarkedsunionen er en af Kommissionens hovedprioriteter. Den supplerer bankunionen, styrkelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og euroens internationale rolle. Kapitalmarkedsunionen supplerer også investeringsplanen for Europa med hensyn til at styrke Europas økonomi og stimulere investeringer i jobskabelse. Den har til formål at mobilisere og kanalisere kapital til alle virksomheder i EU, især til små og mellemstore virksomheder, som har brug for ressourcer til at kunne ekspandere og trives.

I maj foreslog Kommissionen nye regler for at give små og mellemstore virksomheder bedre adgang til finansiering gennem offentlige markeder. Dette initiativ skulle hjælpe EU’s virksomheder med at udnytte den markedsbaserede finansiering lettere og billigere, så de kan ekspandere. Andre forslag vil sætte skub i markedet for investeringsfonde på tværs af grænserne, fremme EU-markedet for dækkede obligationer som kilde til langsigtet finansiering og give investorer større sikkerhed i forbindelse med transaktioner på tværs af grænserne med værdipapirer og fordringer. På indeværende tidspunkt hersker der retsusikkerhed med hensyn til, hvilken national lovgivning der finder anvendelse, når det skal bestemmes, hvem der ejer en fordring, efter at den er blevet overdraget på tværs af grænser.

De foreslåede nye regler præciserer, i henhold til hvilken lovgivning sådanne tvister løses. Det er nu op til Europa-Parlamentet og Rådet at gøre disse og andre forslag til lov så hurtigt som muligt for at gøre kapitalmarkedsunionen til en realitet.

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond (som er en del af Den Europæiske Investerings­bank-Gruppe) har også lanceret et program for paneuropæiske venturekapital-funds of funds på grundlag af en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Ved hjælp af EU-midler på 410 mio. EUR sigter de seks deltagende fonde mod at skaffe op til 2,1 mia. EUR i offentlige og private investeringer. Dette forventes igen at udløse nye investeringer på omkring 6,5 mia. EUR i innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i hele Europa, hvilket vil fordoble den venturekapital, der i øjeblikket er til rådighed i Europa. De begrænsede og uens udviklede EU-venturekapitalmarkeder nævnes konsekvent som en faktor, der bremser innovation og ekspansion af EU’s virksomheder.

I juni vedtog Kommissionen også nye regler for at stimulere forsikringsselskabernes investeringer i simpel, transparent og standardiseret securitisering. Denne securitisering er et vigtigt middel til at diversificere finansieringskilderne og muliggøre en bredere fordeling af risikoen for deltagerne på det finansielle marked. Disse regler supplerer allerede vedtagne regler for at stimulere forsikringsselskabernes investeringer i simpel, transparent og standardiseret securitisering.

I slutningen af 2018 nåede Parlamentet og Rådet til politisk enighed om de centrale elementer i det paneuropæiske personlige pensionsprodukt, en frivillig ordning for opsparing til pension for borgerne, også over grænserne. Det personlige pensionsprodukt vil tilbyde yderligere muligheder for pensionsinvesteringer for borgere, der ønsker det, og dermed supplere de eksisterende offentlige og arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer.

Fremme af uhindret konkurrence for at støtte vækst og investeringer

EU’s konkurrencepolitik sikrer, at virksomheder er velkomne til at investere og gøre forretninger i det indre marked, så længe de overholder EU’s konkurrenceregler. I 2018 fortsatte Kommissionen med at håndhæve konkurrencereglerne til fordel for husholdninger og virksomheder og sikrede lige konkurrencevilkår og et større udvalg og bedre priser til forbrugerne.

I december blev der vedtaget nye regler og værktøjer for at gøre det muligt for de nationale konkurrencemyndigheder at håndhæve EU’s kartel- og monopolregler endnu mere effektivt.

I årets løb traf Kommissionen 393 fusionsafgørelser, 10 antitrustafgørelser, 4 kartelafgørelser og 219 statsstøtteafgørelser, som i høj grad kommer EU-forbrugerne til gode og fremmer væksten. Kommissionen pålagde virksomheder bøder på i alt 6,3 mia. EUR for overtrædelser af EU’s konkurrenceregler og pålagde de berørte medlemsstater at inddrive omkring 1 mia. EUR, der er givet i ulovlig og uforenelig støtte til virksomheder. 91 % af statsstøttesagerne blev behandlet efter forenklede regler i den generelle gruppefritagelsesforordning, hvilket betyder, at der kan ydes statsstøtte på lokalt, regionalt og nationalt plan uden nogen deltagelse fra Kommissionens side.

Bæredygtig vækst, der skaber job og gavner miljøet

Som led i en bredere indsats for at forbedre den europæiske økonomis bæredygtighed vedtog Kommissionen i januar en ny strategi for plast, der har til formål at ændre den måde, hvorpå vi udformer, producerer, anvender og genanvender plast. Ifølge de nye planer skal al plastemballage på EU-markedet kunne genanvendes eller genbruges senest i 2030, forbruget af engangsplast nedbringes og bevidst brug af mikroplast begrænses.

Der blev i maj fremsat et lovforslag om håndtering af affald i havet ved kilden ved at målrette indsatsen mod de ti plastprodukter, der oftest ender i havene, og mod tabte og efterladte fiskeredskaber. I december nåede Europa-Parlamentet og Rådet til foreløbig politisk enighed om det nye EU-direktiv om engangsplast, som er det mest ambitiøse retlige instrument på globalt plan vedrørende håndtering af havaffald. Det omfatter forskellige foranstaltninger, der skal gælde for forskellige produktkategorier. I de tilfælde, hvor der findes lettilgængelige og økonomisk overkommelige alternativer, bliver engangsplastprodukter som f.eks. plastbestik, -tallerkener eller -sugerør, produkter fremstillet af oxo-nedbrydelig plast og føde- og drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren forbudt på markedet. For andre produkter fokuseres der på at begrænse anvendelsen af dem gennem en nedbringelse af forbruget på nationalt plan, på krav til design og mærkning og på affaldshåndterings-/oprydningsforpligtelser for producenter.

I maj vedtog Rådet også nye regler om affald for at gøre EU til verdens førende inden for affaldshånd­tering og genanvendelse. Medlemsstaterne skal nu genanvende mindst 55 % af deres kommunale affald senest i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035. Andre godkendte foranstaltninger omfattede et loft på 10 % for deponering senest i 2035, obligatorisk særskilt indsamling af bioaffald og strengere ordninger for at få producenterne til at betale for indsamling af vigtige genanvendelige materialer.

Efter en EU-dækkende tilsagnskampagne som led i den europæiske plaststrategi fremlagde Kommissionen i november en foreløbig vurdering, der viser, at EU’s industri i betydeligt omfang har forpligtet sig til at genanvende plast — der kan leveres mindst ti millioner ton genanvendt plast senest i 2025, hvis tilsagnene opfyldes fuldt ud. På efterspørgselssiden forventes der dog foreløbig kun fem millioner ton, hvilket viser, at der skal mere til for at nå målet om et velfungerende EU-marked for genanvendt plast.

Arbejdet med at forbedre den bæredygtige, »cirkulære« forvaltning af vandressourcerne og med at gøre drikkevand mere sikkert for alle europæere fortsatte også. I februar foreslog Kommissionen en revision af drikkevandsdirektivet for at hæve drikkevandsstandarderne, forbedre adgangen til vand for alle og hjælpe forbrugerne med at finde pålidelige oplysninger om drikkevandsforsyningen. Forslaget var også en opfølgning på det første gennemførte borgerinitiativ nogensinde, »Right2Water«, som modtog støtte fra 1,6 millioner borgere. Målet er at tilskynde forbrugerne til at vælge postevand frem for vand på flaske og dermed spare penge, nedbringe mængden af plastaffald i vores floder og have og mindske udledningen af drivhusgasser.

I foråret 2018 fremsatte Kommissionen også forslag om bæredygtig finansiering med henblik på at sikre, at den finansielle sektor spiller sin rolle i den grønne omstilling ved at investere på en mere bæredygtig måde.

Den blå økonomi

Den »blå økonomi« omfatter alle regelbaserede, bæredygtige økonomiske aktiviteter i tilknytning til vores oceaner, have og kystområder — fra fiskeri, skibsbygning og turisme til havenergi og blå bioteknologi. I 2018 offentliggjorde Kommissionen sin første årsrapport om denne hastigt voksende økonomiske sektor, som forventes at blive fordoblet på verdensplan frem til 2030. Rapporten fremhæver, at den blå økonomi genererer over 560 mia. EUR om året i omsætning, beskæftiger over 3,5 millioner mennesker og er en hurtigt voksende sektor i mange lande. Spanien tegner sig for en femtedel af den samlede beskæftigelse i sektoren, efterfulgt af Italien, Det Forenede Kongerige og Grækenland. Tilsammen tegner disse fire medlemsstater sig for over halvdelen af arbejdspladserne i den blå økonomi.

Regionalpolitik og bypolitik

Regioner og byer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte vækst, jobskabelse og investeringer. I 2018 fortsatte EU med at investere i politikker, der skal styrke konkurrenceevnen og jobskabelsen, fremme social inklusion og støtte små og mellemstore virksomheder i regionale og lokale sammenhænge. Der blev gennemført en række initiativer og strategier for at sætte skub i vækst og innovation i større omfang, herunder en ny række tiltag i 2018, der skal hjælpe EU-regionerne yderligere med at investere i de nicheområder, hvor de er særligt konkurrencedygtige, også kaldet »intelligent specialisering«.

Disse tiltag omfatter fortsat støtte til initiativet for regioner med et udviklingsefterslæb og gennemførelse af et nyt initiativ rettet mod regioner i en industriel omstillingsproces. Inden for disse rammer vil pilotaktioner i 2018 i ti regioner og to medlemsstater modtage ekspertrådgivning og finansiel støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Det Europæiske Observationscenter for Klynger og Industriel Forandring.

Kommissionen har også udvalgt fem programmer under samhørighedspolitikken til at deltage i en ny pilotaktion vedrørende forbedring af den administrative kapacitet. Programmerne i Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Polen og Spanien modtager skræddersyet støtte til at forbedre den måde, de fungerer på. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning foretog en undersøgelse af investeringsplatforme i regionerne i den yderste periferi for at forbedre deres adgang til investeringsplanen. Dertil kommer, at der er blevet nedsat taskforcer vedrørende energi på Réunion og vedrørende affaldshåndtering på De Kanariske Øer, og at Horisont 2020 finansierer et projekt til fremme af topforskning i alle regioner i den yderste periferi.

Connecting Europe — Et forbundet Europa

Den første blandingsindkaldelse under Connecting Europe-faciliteten, der kombinerer tilskud med finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Den Europæiske Investeringsbank, nationale erhvervsfremmende banker eller private investorer, resulterede i udvælgelsen af 35 projek­ter inden for sikker, ren og intelligent mobilitet, som vil modtage 405 mio. EUR i tilskud. En anden indkaldelse af forslag til en værdi af 290 mio. EUR støttede projekter, der havde til formål at udvikle det fælles europæiske luftrum og europæisk luftfart. Omkring 9,5 mio. EUR fra fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) skal finansiere en række U-dronedemonstrationer med fokus på sikker integration af droner i luftfartssystemet.

Hjælp til små og mellemstore virksomheder med at finde finansiering, nye partnere og nye markeder

Små virksomheder er rygraden i EU’s økonomi. Hvert år støtter EU små virksomheder med forskellige former for finansiering og rådgivning. I de seneste år har EU gjort store fremskridt med at forbedre adgangen til finansiering for små virksomheder i Europa. EU har allerede bidraget med over 20,3 mia. EUR i finansiering til omkring 381 000 små virksomheder under COSME, EU’s program for virksomheders konkurrenceevne og SMV’er, suppleret med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

Fremme af forskning, innovation og teknologi

Videnskabelig topkvalitet og banebrydende innovation

I løbet af året iværksatte Horisont 2020 indkaldelser af forslag og andre tiltag til en værdi af i alt 10 mia. EUR for at støtte forskning og innovation. Som eksempler kan nævnes en ny indkaldelse af forslag med henblik på at investere næsten 200 mio. EUR i udvikling af næste generation af batterier, som kan være med til at sætte skub i overgangen til et kulstoffrit samfund, næsten 1 mia. EUR til at forbinde økonomiske og miljømæssige gevinster til støtte for EU’s pakke om cirkulær økonomi og omkring 200 mio. EUR til at undersøge de grundlæggende årsager til irregulær migration og bidrage til den europæiske dagsorden for migration.

For at tilskynde til offentligt-privat samarbejde om finansiering af innovation inden for ren energi blev der med en aftale indgået med Bill & Melinda Gates Foundation i efteråret 2018 oprettet en fond på 100 mio. EUR rettet mod EU’s innovatorer og virksomheder med potentiale til at opnå betydelige og varige nedbringelser af drivhusgasemissionerne.

Den europæiske åbne videnskabscloud, et virtuelt miljø til lagring, deling og genbrug af data på tværs af fagområder og grænser, blev officielt lanceret i 2018, hvilket gav omkring 1,7 millioner forskere og 70 millioner fagfolk mulighed for at få adgang til et voksende antal åbne data.

EU i rummet

På grundlag af rumstrategien for Europa fra 2016 fortsatte EU med at udvikle den ruminfrastruktur, der understøtter økonomien og så meget af vores dagligliv. I juni 2018 foreslog Kommissionen et rumprogram til 16 mia. EUR, som yderligere ville styrke EU’s førerposition i rummet.

Copernicus-programmet er den største leverandør af jordobservationsdata i verden og bidrager til indsatsen over for naturkatastrofer og klimaforandringer. Lanceringen af den syvende Copernicus-satellit i 2018 har forbedret vores evne til at overvåge have, land og atmosfære. Copernicus-data- og informationsadgangstjenesterne, der også blev lanceret i 2018, gør det nemt for innovative nystartede virksomheder og andre brugere at få adgang til, behandle og downloade data uden at skulle investere i dyre datalagrings- og behandlingsanlæg.

Galileo, som er EU’s satellitnavigationsprogram, leverer præcise positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester og kan anvendes af den seneste generation af smartphones, hvilket giver større nøjagtighed end tidligere GPS-systemer. Med fire nye satellitter opsendt i 2018 (opkaldt efter børn, der vandt en tegnekonkurrence) er Galileos resultater blevet bedre, og programmet er tættere på at blive et fuldstændig uafhængigt, selvstændigt satellitpositioneringssystem, der tiltrækker 500 millioner brugere verden over. Galileos signaler anvendes inden for trafikstyring og jernbanedrift, luftfart, bankvæsen og landbrug, og de baner vej for selvkørende biler.

I november besluttede USA’s Federal Communications Commission at give licensdispensation for signalmodtagelse fra Galileo i USA. Det betyder, at borgere og virksomheder i USA vil kunne benytte Galileos nyeste satellitnavigationssignaler — det være sig til forbundne biler, intelligente ure, i landbruget eller til flynavigation.

Galileos nøjagtighed er en vigtig faktor for effektiviteten af eCall-systemet, der hjælper med at lokalisere en bil i tilfælde af en nødsituation. eCall har været obligatorisk i alle nye typer biler i EU siden den 31. marts 2018 og er med til at nedbringe beredskabstjenesters svartid med op til 60 %. I december vedtog Kommissionen nye foranstaltninger for at hjælpe med at lokalisere mennesker i nødsituationer mere præcist takket være Galileos signaler og gøre redningsindsatsen mere effektiv.

I henhold til de nye regler bliver alle smartphones i EU i stand til at sende den nøjagtige lokalisering af en person, der ringer alarmnummer 112, til beredskabstjenesterne under opkaldet.

Da adgang til rummet er strategisk vigtig, sigter EU mod at styrke sin autonomi på dette område. I 2018 blev der udskrevet en konkurrence om at tildele 10 mio. EUR til den mest kommercielt levedygtige løsning, der tilbyder målrettede, billige opsendelsestjenester til lette satellitter. InnovFin Space Equity Pilot-initiativet samler omkring 110 mio. EUR i støtte til fremme af investeringer i rumsektoren ved at øge den risikovillige kapital, der er til rådighed for SMV’er og midcapselskaber.

Europæisk forsvarsteknologi

I 2018 investerede Den Europæiske Union 40 mio. EUR i finansiering af forskningssamarbejde inden for innovative forsvarsteknologier og -produkter under den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning.

I juli vedtog EU det nye program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at yde finansiel støtte til den europæiske forsvarsindustri i udviklingsfasen af nye produkter og teknologier på områder, der er udvalgt på europæisk plan. Det får et budget på 500 mio. EUR i 2019 og 2020 til medfinansiering af samarbejdsprojekter vedrørende forsvarskapacitetsudvikling.

Investering i mennesker

I 2018 vedtog EU en henstilling om en ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser. Den indeholder kriterier til fremme af gode lærings- og arbejdsvilkår for lærlinge i hele EU.

I april forenklede og moderniserede EU Europass-CV’et, som vil hjælpe folk med at præsentere deres færdigheder og kvalifikationer på en mere synlig og forståelig måde i hele det indre marked. Det vil også sætte de politiske beslutningstagere i stand til bedre at foregribe arbejdsmarkedets behov og tendenser.

Reformer af uddannelsessystemerne har høj prioritet i de fleste medlemsstater og indtog en fremtrædende plads i det europæiske semester 2018. 20 medlemsstater modtog en landespecifik henstilling på uddannelsesområdet.

Effektive uddannelsessystemer er af afgørende betydning for at give de unge mulighed for at tilegne sig den viden, de kompetencer og de færdigheder, de har brug for til at finde et berigende arbejde og udvikle sig til selvstændige og engagerede borgere. De spiller også en vigtig rolle med hensyn til at give arbejdstagere mulighed for at opgradere deres færdigheder, så de kan håndtere nye arbejdsmetoder, imødekomme behovene på arbejdsmarkedet og bidrage til øget produktivitet og vækst.

For at fremskynde sit arbejde med at opbygge et europæisk uddannelsesområde frem til 2025 fremlagde Kommissionen i første halvdel af 2018 seks konkrete politikforanstaltninger. I maj 2018 vedtog Rådet henstillinger om nøglekompetencer for livslang læring for at hjælpe flere med at erhverve de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at leve og arbejde i det 21. århundrede, og om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen. I november 2018 vedtog det foranstaltninger vedrørende automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. Drøftelserne fortsætter om førskoleundervisning og børnepasning samt om sprogundervisning og sprogindlæring. Gennem­førelsen af en handlingsplan til forbedring af EU-borgernes digitale færdigheder og anvendelsen af nye teknologier inden for undervisning og læring er også i gang.

Forbindelser mellem mennesker

Europa fejrede det europæiske år for kulturarv i 2018 for at tilskynde flere mennesker til at opdage og engagere sig i Europas rige og forskelligartede kulturarv og styrke følelsen af at tilhøre et fælles europæisk rum. Over 7,5 millioner mennesker deltog i mere end 13 000 arrangementer i 37 lande. For at sikre, at det europæiske år får en varig virkning efter 2018, fremlagde Kommissionen den 7. december 60 tiltag vedrørende fremme og beskyttelse af kulturarven på længere sigt.

Med et budget på over 2,7 mia. EUR gjorde Erasmus+-programmet for uddannelse, ungdom og idræt det i 2018 muligt for omkring 600 000 unge og 190 000 ansatte i uddannelsesinstitutioner og ungdomsorganisationer at deltage i læringsaktiviteter. I marts tilføjede Kommissionen en onlineversion til sine mobilitetstiltag med lanceringen af Erasmus+ Virtual Exchange, et projekt til fremme af interkulturel dialog og forbedring af mindst 25 000 unges færdigheder gennem digitale læringsværktøjer. I maj foreslog Kommissionen at fordoble Erasmus-midlerne til 30 mia. EUR i det næste langsigtede budget for 2021-2027 med en tredobling af det antal personer, der kunne modtage støtte.

DiscoverEU

Mellem juli og oktober 2018 havde omkring 15 000 unge mulighed for at udforske Europa med et DiscoverEU-rejsekort. Dette nye initiativ gjorde det muligt for dem at få en bedre forståelse af Europas mangfoldighed, nyde kulturrigdommen, få nye venner og få en fornemmelse af deres europæiske identitet. I november fik unge endnu en mulighed for at ansøge om gratis billetter med henblik på at rejse i 2019. Kommissionen har foreslået at udvide ordningen betydeligt efter 2020.

Det Europæiske Solidaritetskorps

I oktober fik Det Europæiske Solidaritetskorps et skub, da EU vedtog et selvstændigt retsgrundlag for dette initiativ, og det fik et budget for de næste tre år. Ved udgangen af december havde næsten 100 000 unge tilmeldt sig, og 11 000 havde deltaget i solidaritetsaktiviteter i hele Europa. I juni foreslog Kommissionen et nyt program for Det Europæiske Solidaritetskorps efter 2020 med et budget på 1,26 mia. EUR for at udvide de muligheder, det tilbyder. Dette vil give mindst 350 000 unge europæere mulighed for at støtte lokalsamfund i nød gennem frivilligt arbejde (herunder støtte til humanitære bistandsaktioner i lande uden for EU), praktikophold og jobophold mellem 2021 og 2027.

Beskyttelse af borgernes sundhed og hjælp til økonomien

I december 2018 vedtog de europæiske sundhedsministre den henstilling, som Kommissionen havde foreslået med henblik på at styrke EU-samarbejdet i kampen mod sygdomme, der kan forebygges med vacciner. Henstillingen fokuserer på tre hovedsøjler: bekæmpelse af modvilje mod at vaccinere og forbedring af vaccinationsdækningen, bæredygtige vaccinationspolitikker i EU og EU-koordinering og bidrag til global sundhed.

Health at a Glance: Europe 2018-rapporten, som blev offentliggjort i november af Kommissionen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, opfordrer til at forbedre den mentale sundhed og forebygge psykiske sygdomme, der ikke kun har sociale konsekvenser, men som også skønnes at koste over 4 % af bruttonationalproduktet i hele EU. Rapporten viser også, at den støtte stigning i den forventede levetid er aftaget, at der stadig er store forskelle mellem og inden for de enkelte lande, og at navnlig folk med et lavt uddannelsesniveau lades i stikken. Den opfordrer også til at tage fat på risikofaktorer som rygning, alkohol og fedme, at nedbringe antallet af tidlige dødsfald, at sikre almen adgang til pleje og at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed. Med rapporten startede Kommissionen den anden Sundhedstilstanden i EU-videncyklus, som analyserer og deler sammenlignelige data og viden om sundhed og sundhedssystemer i EU og støtter sundhedsmyndighederne i deres evidensbaserede politikudformning.

Den toårige »Sundhedstilstands«-cyklus blev forberedt af Europa-Kommissionen i tæt samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og -politikker.

EU fortsatte med at sigte mod at beskytte sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med et forslag om at begrænse arbejdstagernes eksponering for yderligere fem kræftfremkaldende kemikalier. Formålet er at øge beskyttelsen af over en million arbejdstagere i Europa.

I bestræbelserne på at beskytte bier og bestøvere blev der vedtaget yderligere restriktioner i anven­delsen af tre neonicotinoider, som er aktivstoffer, der kemisk ligner nikotin, i plantebeskyttelsesmidler. Et totalforbud mod at anvende disse produkter udendørs trådte i kraft i december 2018, og brugen af dem indendørs blev begrænset til permanente væksthuse. Dette blev suppleret med det første EU-initiativ nogensinde, der skal rette op på faldet i antallet af vilde bestøvende insekter.

Et EU-budget med fokus på resultater

EU’s budget for 2018 fokuserede på at opfylde EU’s prioriteter ved at stimulere jobskabelsen, især for unge, og ved at sætte skub i vækst og strategiske investeringer. Det fortsatte også med at støtte bestræbelserne på at tackle udfordringerne i forbindelse med migration og sikkerhed, både i og uden for EU.

Næsten halvdelen af de forpligtede midler (77,5 mia. EUR) gik til styrkelse af den europæiske økonomi, jobskabelse og forbedring af virksomheders, forskeres og universiteters globale konkurrenceevne.
EU-midlerne støttede landbrug og landdistrikter (den fælles landbrugspolitik), regioner (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden), forskning og innovation (Horisont 2020), små og mellemstore virksomheder (virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheder), uddannelse og ungdom (Erasmus+), transport og digital infrastruktur (Connecting Europe-faciliteten).

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet tog udfordringen med ungdomsarbejdsløshed op ved at forpligte sig til at yde 350 mio. EUR til unge i form af støtte og bedre muligheder for at finde job. Der blev i 2018 ydet yderligere 2 mia. EUR til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med henblik på yderligere at sikre en vellykket mobilisering af private investeringer i strategiske europæiske projekter. 59,2 mia. EUR bidrog til at fremme bæredygtig vækst gennem støtte til landmænd, fiskeri, klima og biodiversitet.

EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027

Efter måneder med høringer af medlemsstaterne og de europæiske borgere fremsatte Kommissionen i maj sit forslag til det langsigtede budget for perioden 2021-2027.

Dette blev fulgt op af et fuldstændigt sæt af forslag til sektorspecifikke programmer og fonde. Dette forslag til et langsigtet budget er en udmøntning i budgettal af EU’s mål for den kommende tiårsperiode, som EU’s ledere nåede til enighed om i februar 2018. Det foreslåede budget kombinerer nye instrumenter med moderniserede programmer med henblik på en effektiv gennemførelse af EU’s prioriteter. Det giver mulighed for at finde passende svar på de store udfordringer, herunder ungdomsarbejdsløshed, migration, sikkerhed og teknologiske og digitale forandringer. Forslagene omfatter et forenklet budget, som skaber en stærkere forbindelse til de politiske prioriteter (se også kapitlet »EU’s fremtidige langsigtede budget«).

InvestEU

I betragtning af succesen med investeringsplanen for Europa foreslog Europa-Kommissionen, at alle EU’s finansieringsprogrammer i det næste langsigtede budget (2021-2027) skulle følge samme model. De mange finansieringsprogrammer, som EU i øjeblikket tilbyder, samles under ét tag: InvestEU-programmet. InvestEU-programmet kommer i lighed med investeringsplanen til at bestå af en fond, en rådgivningsplatform og en investeringsportal. InvestEU-fonden får en garanti på 38 mia. EUR fra EU-budgettet til at støtte strategisk vigtige projekter i hele EU inden for sektorer som bæredygtig infrastruktur, forskning, innovation og digitalisering, små og mellemstore virksomheder og sociale investeringer og færdigheder. Fonden forventes at udløse yderligere investeringer på over 650 mia. EUR over syv år.

Fremme af forskning, innovation og teknologi

Kommissionen har også planer om at øge investeringerne i forskning for at sikre, at Europa er på forkant med den globale forskning og innovation, med et foreslået budget på 100 mia. EUR til forskning og innovation mellem 2021 og 2027 under det nye Horisont Europa-program. Kommissionen har foreslået, at EU investerer 16 mia. EUR i EU’s rumprogram for at bidrage til at udvikle EU’s førerposition i rummet. Kommissionen foreslår et budget på 13 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond. Dette vil gøre EU til en af de fire største investorer inden for forsvarsforskning og -teknologi i Europa.

Landbruget og den maritime økonomi for vækst

Kommissionen har foreslået at fastholde den stærke støtte til EU’s landbrugs- og landdistrikter ved at afsætte 365 mia. EUR til den fælles landbrugspolitik i perioden 2021-2027. Forslagene vedrørende den fælles landbrugspolitik fokuserer på forenkling og modernisering af politikken for at ruste den til fremtiden. Ud over de traditionelle mål om landbrugsindkomster, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse vedrører planerne også nye samfundsmæssige krav som f.eks. sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, bekæmpelse af madspild og dyrevelfærd. I planerne foreslås også et nyt partnerskab mellem EU og dets medlemsstater. I fremtiden vil medlemsstaterne, selv om de elementer, der er nødvendige for at nå EU’s fælles mål og et velfungerende indre marked, fastlægges på EU-plan, kunne vælge og udforme politikforanstaltninger, som passer til landmændenes og landdistrikternes behov.

Kommissionen har også foreslået en ny Europæisk Hav- og Fiskerifond til 6,14 mia. EUR for at øge støtten til den maritime økonomi, samtidig med at den fremmer forenkling og større fokus på resultater. Fonden vil muliggøre investeringer i nye maritime markeder, teknologier og tjenester som f.eks. havenergi og marin bioteknologi. Kystsamfundene får mere støtte, og fonden støtter også fortsat den europæiske fiskerisektor med særlig fokus på at hjælpe ikkeindustrielt fiskeri.

Samhørighedspolitikkens fremtid

Kommissionen har stillet forslag om et budget på 373 mia. EUR, og der fokuseres i forslagene til fonde under samhørighedspolitikken på at modernisere Europas økonomi, at gøre den mere intelligent, grønnere og mere sammenknyttet og at gå over til en lavemissionsøkonomi. Reglerne bliver også forenklet med ét sæt regler, der dækker syv fonde, og procedurerne gjort mere fleksible.

Investering i mennesker

Kommissionen har foreslået at styrke Unionens sociale dimension yderligere ved hjælp af en ny og forbedret europæisk socialfond. Den nye ESF+ kommer til at tegne sig for 101,2 mia. EUR, en væsentligt højere andel af det samlede samhørighedsbudget end i dag. Den vil gøre sociale investeringer mere synlige og give dem større gennemslagskraft. Navnlig kombinationen af ESF+, Erasmus og Det Europæiske Solidaritetskorps mere end fordobler potentielt midlerne til støtte for unge i forhold til den nuværende finansielle ramme. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bliver moderniseret, dens anvendelsesområde udvidet og dens loft hævet til 225 mio. EUR om året i forhold til 170 mio. EUR om året i indeværende periode.

Virkeliggørelse af det digitale indre marked

Af de 30 initiativer, som Europa-Kommissionen har fremlagt siden 2015, er 23 af dem blevet vedtaget i samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen. Der er fortsat syv forslag fra Kommissionen på bordet, som skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, før vi kan udbygge det digitale indre marked yderligere.

Flere store digitale initiativer er trådt i kraft i 2018. I januar lancerede vi en oplysningskampagne i hele EU, #SaferInternet4EU, om onlinesikkerhed, mediekendskab og cyberhygiejne. I september trådte EU-lovgivningen om elektronisk identifikation (eIDAS-forordningen) i kraft. I oktober gennemførte medlemsstaterne regler, som letter adgang til tryksager i formater, der er tilpasset personer med synshandicap eller andre handicap, og i december trådte nye regler i kraft, der forbyder ubegrundet geoblokering inden for onlinesalg på det indre marked.

Film og musik uden grænser

Siden april 2018 har Europas borgere takket være de nye regler om portabilitet kunnet tilgå onlineindhold (audiovisuelt indhold og musik), de abonnerer på derhjemme, uanset hvor i EU de befinder sig. I maj offentliggjorde Kommissionen oprettelsen af et onlinekatalog over europæiske film, som har til formål at øge opmærksomheden om europæisk film. En prototype af kataloget gik i luften i oktober måned.

I juni 2018 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til politisk enighed om reviderede regler for en mere fair lovgivningsramme for hele den audiovisuelle sektor, herunder on demand-tjenester og videodelingsplatforme. Reglerne understøtter europæiske audiovisuelle produktioner og garanterer, at de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område, er uafhængige.

Sikrere og lettere onlinehandel

Den nye forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, som er en vigtig forudsætning for e-handel, trådte i kraft i maj. Høje priser for grænseoverskridende pakkelevering udgør en hindring for både forbrugere og detailhandlere, særligt for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, som ønsker at købe og sælge online i hele EU.

Fremme af onlinetillid og udbygning af det digitale indre marked

Reglerne for elektronisk identifikation i forbindelse med elektroniske transaktioner på det indre marked er trådt i kraft, og de giver de europæiske borgere en ny frihedsrettighed: De vil kunne benytte sig af et anmeldt elektronisk identifikationsmiddel til at tilgå digitale tjenester, der leveres overalt i Europa, idet de online vil kunne indskrive sig på et udenlandsk universitet, tilgå elektroniske patientjournaler, lade en virksomhed registrere og indberette selvangivelser eller åbne en bankkonto digitalt.

Der har siden december 2018 været indført nye regler, der forbyder ubegrundet geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af en kundes nationalitet, bopæl eller hjemsted.

De giver personer og virksomheder adgang til websteder i andre medlemsstater og til de samme varer og tjenesteydelser som lokale kunder. Kommissionen har også fremlagt en foreløbig rapport om virkningerne af, at roamingafgifterne blev afskaffet i 2017.

Det fulde potentiale af EU’s dataøkonomi skal frigøres

Hvis vi nedbryder barriererne, vil værdien af EU’s dataøkonomi kunne fordobles mellem 2015 og 2020 fra 1,9 % til 4 % af bruttonationalproduktet. Ifølge prognoserne vil 10,4 millioner personer være beskæftiget i EU’s dataøkonomi i 2020. Ved at fjerne de eksisterende datalokaliseringskrav vil omkostningerne til datatjenester blive mindsket, og virksomhederne vil få større fleksibilitet til at tilrettelægge deres dataforvaltning og dataanalyse, alt imens deres anvendelse og udvalg af udbyder stiger.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er allerede en del af hverdagen, uanset om det handler om at bistå læger med at foretage hurtigere og mere nøjagtige medicinske diagnoser eller hjælpe landbrugere med at anvende færre pesticider til at dyrke deres afgrøder. Den hjælper også offentlige forvaltninger med at udarbejde skræddersyede svar til borgere og nedbringe antallet af trafikulykker. Kunstig intelligens kan også bidrage til at bekæmpe eller forebygge trusler.

I april fremlagde Kommissionen et forslag om en europæisk tilgang til at øge offentlige og private investeringer i kunstig intelligens, forberede de dermed forbundne socioøkonomiske omstillinger og sikre, at der udvikles en hensigtsmæssig etisk og juridisk ramme til at håndtere ansvarsspørgsmål i forbindelse med de nye teknologier. Denne tilgang sigter mod at maksimere effekten af investeringer på europæisk og nationalt niveau, fremme samarbejde, dele bedste praksis og kortlægge en fælles vej, der kan sikre EU’s globale konkurrenceevne inden for denne sektor.

I juni nedsatte Kommissionen ekspertgruppen på højt plan om kunstig intelligens og søsatte den europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens, som er et fællesskab, der er åbent for alle med en interesse i kunstig intelligens.

Som opfølgning på meddelelsen i april fremlagde Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne i december en samordnet plan, som skal fremme udvikling og anvendelse af kunstig intelligens, der er »made in Europe«. Planen har til formål at sikre komplementaritet og synergi mellem EU-tiltag og nationale tiltag med henblik på at få størst mulig effekt af og udbrede fordelene ved kunstig intelligens på tværs af Europa. I planen foreslås fælles tiltag inden for fire hovedområder: øge investeringerne, gøre flere data tilgængelige, fremme talentudvikling og sikre tillid. Med planen opstilles der også en strategisk ramme for nationale strategier for kunstig intelligens. EU-landene opfordres til at udarbejde deres egne strategier for kunstig intelligens inden midten af 2019 på grundlag af det arbejde, der har fundet sted på europæisk plan.

Samtidig har Kommissionen tildelt 66 mio. EUR til robotprojekter, der skal hjælpe med at digitalisere små og mellemstore virksomheder på tværs af EU.

I december udarbejdede en uafhængig gruppe bestående af 52 eksperter et udkast til etiske retningslinjer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens, som er sendt til høring hos den europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens, og som forventes færdiggjort i løbet af 2019. Gruppen vil også udarbejde politikanbefalinger i løbet af foråret 2019.

Opbygning af en europæisk supercomputerinfrastruktur i verdensklasse

I januar 2018 afslørede Kommissionen sine planer om at oprette et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling. Denne nye lovgivningsmæssige og finansielle struktur vil samle EU-ressourcer og nationale ressourcer om at opbygge en supercomputer- og datainfrastruktur og understøtte forskning og innovation på området med henblik på at gøre Europa til en af verdens tre stormagter inden for supercomputere. I september gav medlemsstaterne deres støtte til Kommissionens forslag, og fællesforetagendet påbegyndte sine aktiviteter i november. Det skal bygge og udrulle denne infrastruktur i hele Europa (med finansiering fra EU’s næste langsigtede budget) for at forbedre databehandlingskapacitet til forskning og industri samt støtte innovation inden for supercomputerteknologi, -hardware og -software. Dette vil skabe fordele for mange områder fra sundhedssektoren over vedvarende energi og sikkerhed i biler til cybersikkerhed.

Bedre adgang til og videreanvendelse af data

I april fremsatte Kommissionen et forslag om at udvide direktivet om den offentlige sektors informationer til data, som offentlige virksomheder har i deres besiddelse, og om at begrænse gebyrerne for videre­anvendelse af disse data. Målet er også at lette videreanvendelse af forskningsdata, der fremkommer som resultat af offentlig finansiering, og at forpligte medlemsstaterne til at udvikle politikker for fri adgang.
I henhold til de nye regler skal tekniske løsninger sikre realtidsadgang til data, hvor det er muligt.

I april fremlagde Kommissionen som led i den tredje datapakke et nyt sæt anbefalinger, som skal tage hånd om de teknologiske ændringer i forbindelse med adgang til og opbevaring af videnska­belige oplysninger. Anbefalingerne indeholder vejledning i gennemførelse af politikker for fri ad­gang i overensstemmelse med målene om åben videnskab, forskningsdata og dataforvaltning, indførelsen af en åben europæisk forskningscloud og tekst- og datamining. Anbefalingerne omhandlede også incitamenter og udvikling af relevante færdigheder blandt forskere, så de kan bedrive åben videnskab.

Fri udveksling af andre data end personoplysninger

I december trådte nye regler i kraft, der giver mulighed for, at andre oplysninger end personoplysninger kan lagres og behandles overalt i EU uden ubegrundede begrænsninger. Med de nye regler fjernes barrierer, der forhindrer fri udveksling af data, og det vil fremme Europas økonomi ved at skabe en anslået vækst på op til 4 % af bruttonationalproduktet i 2020. Medlemsstaterne vil skulle meddele Kommissionen, hvis de fortsat har tilbageværende eller planlagte datalokaliseringsbegrænsninger, som kun er tilladt i et begrænset antal specifikke situationer af hensyn til den offentlige sikkerhed i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Offentlige myndigheder vil kunne tilgå data med henblik på kontrol og tilsyn, uanset hvor i EU de lagres eller behandles. Reglerne vil også opfordre til, at der indføres adfærdskodekser for cloudtjenester med henblik på at gøre det lettere at skifte mellem leverandører af cloudtjenester inden for klare frister.

Holder øje med blockchain

Kommissionen søsatte i februar observationscenter og forum for blockchainteknologi med støtte fra Europa-Parlamentet. Det skal overvåge udviklingen og fremme europæiske interessenters rolle inden for »blockchain«-teknologi, som opbevarer informationsblokke, der distribueres på tværs af det digitale net.

.eu-topdomænenavne

I december blev der opnået enighed om nye regler for topdomænenavnet .eu, som blev oprettet i 2002 for at gøre det lettere for europæiske virksomheder og borgere at deltage i e-handel og fremme det digitale indre marked. Hensigten med revisionen er at opnå et fremtidssikret, fleksibelt og gennemsigtigt internetforvaltningssystem, hvor interessenterne er fuldt inddraget. Et af de primære innovationsforslag går ud på at give EU-borgere mulighed for at registrere .eu-domænenavne dér, hvor de bor.

E-sundhed

I april offentliggjorde Kommissionen sin ambition om digital omstilling af sundhed og pleje. Kommis­sionen vil understøtte EU-samarbejde inden for tre hovedområder: borgernes sikre adgang til deres sundhedsdata, bl.a. på tværs af grænser, skræddersyet medicin og sygdomsforebyggelse gennem delte europæiske data og digitale værktøjer, der skal give borgerne større indflydelse, og patientorienteret pleje. Første håndgribelige resultat vil være, at flere fremtrædende medlemsstater fra starten af 2019 vil begynde at udveksle e-recepter og digitale patientjournaler. I november 2018 havde 19 europæiske lande underskrevet en erklæring om at give adgang til deres genominformation på tværs af grænser.

Konnektivitet og digitalt iværksætteri

I januar vedtog Kommissionen sin handlingsplan for digital uddannelse, som sigter mod at sikre, at alle EU-borgere i lige høj grad nyder godt af de muligheder, der er til rådighed online i hjemmet, i skolen og på arbejdspladsen. Initiativerne omfatter støtte til højhastighedsbredbåndsforbindelser til skoler, opskalering af et nyt selvevalueringsværktøj til skoler om brugen af teknologi til undervisning og læring (Selfie) og oplysningskampagnen #SaferInternet4EU. Kampagnen blev igangsat på sikkert internet-dag (den 6. februar) for at øge opmærksomheden om børns sikkerhed på nettet og behandle spørgsmål som cybermobning, falske nyheder, sexting, skadeligt indhold, kritisk tænkning, mediekendskab og digitale færdigheder samt god praksis inden for cybersikkerhed.

EU’s WiFi4EU-initiativ, som skal forsyne lokalsamfund på tværs af Europa med wi-fi-hotspot, tog i november et enormt skridt ved at offentliggøre sin første indkaldelse af forslag. WiFi4EU-ordningens budget er på 120 mio. EUR mellem 2018 og 2020. Det skal støtte installation af wi-fi-udstyr på offentlige områder som parker, pladser, offentlige bygninger, biblioteker, sundhedscentre og museer.

Investering i bredbånd

I juni nåede Europa-Parlamentet og Rådet frem til en politisk aftale om ajourføring af EU’s telekommunikationsregler. Den nye europæiske kodeks for elektronisk kommunikation vil fremme investeringer i net med meget høj kapacitet på tværs af EU, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter. Aftalen om kodeksen omfattede en frist for, hvornår medlemsstaterne skal tillade anvendelse af væsentlige frekvensbånd, som skal bruges til udvikling af 5G-tjenester (inden 2020). Kodeksen trådte i kraft i december. Europa-Kommissionen fremlagde også en værktøjskasse, som skal bringe bredbånd til fjerntliggende områder og landdistrikter, hvor kun 40 % af befolkningen har adgang til hurtigt internet, sammenlignet med gennemsnittet for EU som helhed på 76 %.

Praktikophold inden for digitale færdigheder

Dette EU-finansierede uddannelsesinitiativ vil hjælpe virksomhederne med at få stillinger besat af kandidater med de rette digitale færdigheder. I april søsatte Kommissionen et pilotprojekt, som finansieres af Horisont 2020 og forvaltes af Erasmus+, og som omfatter 6 000 praktikophold inden for områderne cybersikkerhed, big data, kvanteteknologi, maskinlæring og digital markedsføring.

Kvinder i den digitale tidsalder

I anerkendelse af, at den digitale kløft mellem mænd og kvinder har enorme sociale og økonomiske konsekvenser, har Kommissionen sat fokus på, hvor vigtigt det er at styrke kvinders indflydelse og status i vores digitale samfund ved at udvikle en strategi til understøttelse af kvinder i den digitale tidsalder. Målet er at bidrage til at frigøre hele det bidrag, som kvinder kan yde til den digitale økonomi, ved at bekæmpe stereotyper i medierne og fremme rollemodeller, fremme digitale færdigheder og uddannelse blandt kvinder og lette kvinders deltagelse i digitalt iværksætteri og innovation.

Internationalt samarbejde

I februar vedtog Kommissionen strategien for Vestbalkan, hvorved der igangsættes seks flagskibs­initiativer, herunder ét, der har til formål at hjælpe EU’s seks partnere på det vestlige Balkan succesfuldt igennem den digitale omstilling. Den digitale dagsorden for det vestlige Balkan blev lanceret i juni med henblik på at bringe fordelene ved den digitale omstilling ud til borgerne i regionen. I den skitseres lavere roamingtakster, investeringer i bredbåndsforbindelser, øget cybersikkerhed, tillid og digitalisering af industrien, styrkelse af den digitale økonomi og et rygstød til forskning og innovation.

I forbindelse med den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og job mødtes EU’s og Den Afrikanske Unions taskforce for digital økonomi for første gang i december, og den vil inden juni 2019 fremsætte sine anbefalinger til, hvordan man kan udvikle det panafrikanske digitale marked i forbindelse med EU’s digitale indre marked.

Et rimeligt digitalt økosystem

Fair konkurrence i onlineøkonomien

I januar måned pålagde Kommissionen Qualcomm en bøde på 997 mio. EUR for misbrug af virksomhedens dominerende stilling på markedet for LTE-basisbåndchipsæt, som giver smartphones og tablets mulighed for at koble sig op til mobilnet og leve op til 4G-standarden (LTE). Kommissionen godkendte også på visse betingelser Qualcomms opkøb af NXP, som begge er førende aktører i halvlederindustrien. Inden for mediesektoren godkendte Kommissionen i juni Comcasts opkøb af Sky, og i telekommunikationssektoren godkendte Kommissionen i juli T-Mobile Austrias opkøb af UPC Austria.

I juli pålagde Kommissionen Google en bøde på 4,34 mia. EUR for at overtræde EU’s konkurrenceregler ved at pålægge producenter af Android-enheder og mobilnetoperatører ulovlige restriktioner for at cementere sin dominerende stilling på markedet for almindelig internetsøgning. Kommissionen udskrev bøder i fire særskilte afgørelser til producenter af forbrugerelektronik, Asus, Denon & Marantz, Philips og Pioneer, for mere end 111 mio. EUR i alt for at pålægge deres onlineforhandlere faste priser eller minimumspriser for videresalg, hvilket er i strid med EU’s konkurrenceregler.

I december pålagde Kommissionen Guess en bøde på lige under 40 mio. EUR for at afholde detailforhandlere fra at reklamere online eller sælge på tværs af grænser til forbrugere i andre medlemsstater (geoblokering), hvilket er i strid med EU’s konkurrenceregler.

I september godkendte Kommissionen den anmeldte overtagelse af Shazam, der er en førende musikgenkendelsesapp, foretaget af Apple, der driver Apple Music, som er den næststørste musikstreamingtjeneste i Europa. I november godkendte Kommissionen Disneys overtagelse af dele af Fox, som begge er globale medievirksomheder fra USA. Afgørelsen forudsætter, at de tilsagn, som Disney har afgivet for at afhjælpe Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder, overholdes fuldt ud. I november godkendte Kommissionen ligeledes T-Mobile NL’s anmeldte overtagelse af Tele2 NL. I Kommissionens undersøgelse blev det konkluderet, at det var usandsynligt, at den anmeldte fusion skulle få væsentlig indflydelse på de tjenester og priser, som nederlandske mobilkunder skal betale.

Kommissionen vedtog også sin første afgørelse om statsstøtte til bredbåndsnet med meget høj hastighed, som skulle ydes til specifikke områder i Nederlandene, Tyskland og Østrig.

Digital beskatning

Kommissionen fremsatte i marts et forslag til reform af EU’s selskabsskatteregler for digitale aktiviteter. De nye foranstaltninger sikrer også, at digitale virksomheder betaler en mere fair skat i EU ved at tilpasse skattereglerne til den udvikling, vi har set i den digitale økonomi på det seneste.

Fremme af digitalisering af finansielle tjenesteydelser

I marts vedtog Kommissionen en handlingsplan for teknologibaseret innovation inden for finansielle tjenesteydelser (fintech), som skal hjælpe den finansielle sektor med at anvende de hastige fremskridt, der finder sted på områder som blockchain, kunstig intelligens og cloudtjenester. Målet med planen er at gøre markeder sikrere og lettere at tilgå til fordel for både forbrugere, investorer, banker og nye markedsaktører. Det første væsentlige resultat af planen var Kommissionens forslag til nye regler, der skal hjælpe crowdfundingplatforme med at vokse på hele EU’s indre marked, så adgang til finansiering forbedres, særligt for opstartsvirksomheder og andre små virksomheder. Reglerne giver disse platforme mulighed for at ansøge om et EU-mærke og tilbyde deres tjenester i hele EU, mens investorer vil være beskyttet af regler om oplysningspligt, ledelse, risikostyring og en samlet tilgang til tilsyn.

Retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

I april vedtog Kommissionen et forslag til forordning, som skal fremme retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugeres anvendelse af onlineplatforme. Forordningen afhjælper den skadelige praksis, der opstår som følge af ulige styrkeforhold mellem platforme og erhvervsbrugere, som er afhængige af platformene for at udbyde deres varer eller tjenester til forbrugere i EU.
Et nyoprettet observatorium, som understøttes af grupper af uafhængige eksperter, vil tæt følge onlineplatformsøkonomien og rådgive Kommissionen om behovet for fremtidige initiativer.

Styrkelse af cybersikkerhed og et mere sikkert internet

Direktivet om net- og informationssikkerhedssystemer trådte i kraft i maj 2018. Det er det første EU-dækkende og retligt bindende sæt regler om cybersikkerhed, og med det etableres en ramme, som skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i EU.

Kommissionen har foreslået at oprette et europæisk industri-, teknologi- og forskningskompetence­center for cybersikkerhed og et netværk af nationale koordinationscentre. Hensigten hermed er at bistå EU med at bevare og udvikle den teknologiske og industrielle kapacitet på cybersikkerhedsområdet, der er nødvendig for at sikre det digitale indre marked. Netværket vil engagere sig i udviklingen af ny cybersikkerhedskapacitet og en bredere opbygning af cybersikkerhedskompetencer i medlems­staterne. Forslaget bør hjælpe EU og medlemsstaterne med at anlægge et proaktivt og langsigtet strategisk perspektiv for så vidt angår cybersikkerhed i industripolitik.

Bekæmpelse af desinformation på internettet

I april stillede Kommissionen forslag om et første sæt foranstaltninger til at bekæmpe desinformation på internettet. De omfatter udvikling af en EU-adfærdskodeks om desinformation, som blev offentliggjort i september, og som skal gennemføres af de underskrivende parter, herunder store onlineplatforme, forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019. De omfatter også støtte til et uafhængigt netværk af faktatjekkere og et rygstød til kvalitetsjournalisme og mediekendskab. Facebook/Cambridge Analytica-afsløringerne viste, at personoplysninger kan udnyttes i forbindelse med valg, og at man kan påvirke de demokratiske processers robusthed. I september fremlagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker foranstaltninger, som skal sikre frie og retfærdige valg, og en EU-adfærdskodeks om desinformation. Kommissionen har efterfølgende bedt repræsentanter for onlineplatforme og annoncører om at forpligte sig til at leve op til denne kodeks.

I december vedtog Kommissionen og den højtstående repræsentant en handlingsplan om desinformation, der bygger på meddelelsen fra april og arbejdet i East StratCom-taskforcen, der hører ind under Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil, som blev oprettet i 2015, hvor Det Europæiske Råd først anerkendte truslen fra russiske desinformationskampagner.

I handlingsplanen mod desinformation fokuseres der på fire nøgleområder for at opbygge EU’s kapacitet til at bekæmpe desinformation: a) forbedret påvisning, analyse og afsløring af desinformation, b) tættere samarbejde mellem institutionerne og medlemsstaterne, c) mobilisering af den private sektor til at bekæmpe problemet med desinformation, d) øge bevidstheden om desinformation og gøre borgerne modstandsdygtige mod den. I forbindelse med det kommende valg til Europa-Parlamentet vil der pr. marts 2019 blive indført et system til hurtig varsling mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne.

EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027

For at sikre, at Den Europæiske Union fortsat er med fremme inden for digital omstilling, har Kommissionen fremsat forslag om et nyt program for et digitalt Europa med et budget på 9,2 mia. EUR (2021-2027). Programmet vil omfatte midler til fem specifikke områder: højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og tillid, digitale færdigheder og digital omstilling og interoperabilitet. Den digitale del af Connecting Europe-faciliteten vil styrke Europas bredbåndsinfrastruktur (herunder 5G) med henblik på at forbinde samfund på tværs af EU (3 mia. EUR). Andre midler, som f.eks. dem fra InvestEU og fra regionaludviklings- og samhørighedspolitikken, vil komplementere disse investeringer i den digitale strategi.

Horisont Europa-programmet vil finansiere digital forskning og innovation i industrien (15 mia. EUR) og andre områder som sikkerhed, sundhed, mobilitet, energi og miljø. Et Kreativt Europa vil yde finansiering til medieprogrammer og supplerende foranstaltninger til at understøtte mediefrihed, mediepluralisme og mediekendskab (1,2 mia. EUR).

En strategisk vision for et klimaneutralt Europa inden 2050

I Europa er konsekvenserne af klimaforandringerne ligesom alle andre steder blevet svære at ignorere. Temperaturstigningerne i Europa er allerede højere end det globale gennemsnit. Om end vi i 2018 var særligt hårdt ramt af tørke, har vi haft ekstreme hedebølger i fire ud af de seneste fem år. I sommeren 2018 var temperaturerne i polarcirklen 5 °C højere end sædvanlig, mens det i Centraleuropa var så tørt, at vandstanden i Rhinen visse steder var for lav til sejlads på de indre vandveje. Vi er nødt til at tilpasse os de ændrede klimaforhold og bevæge os væk fra en tankegang, hvor vi gradvist reducerer emissioner, og hen til et mål om nulemission af drivhusgasser.

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer bekræftede, at der er behov for omgående at sætte skub i den globale klimaindsats. Verden vil skulle nå nulemission af drivhusgasser inden 2070 for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. For at vise globalt lederskab og udnytte sin first mover-fordel vil EU skulle opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 som foreslået i EU’s langsigtede strategi.

Samtidig har de seneste to år markeret et vendepunkt i Europas håndtering af klimaforandringerne, idet der er blevet arbejdet intenst på EU-plan for at vedtage klima- og energilovgivning, der kan foranledige en omstilling i vores energisystem til en lavemissionsøkonomi. Nu, hvor lovgivningen er på plads, er EU fokuseret på at tage de nødvendige skridt til at sikre fremtiden for alle.

På opfordring fra Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd fremlagde Kommissionen i november 2018 en strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden 2050 under titlen En ren planet for alle.

Strategien skal udstikke kursen for EU’s klima- og energipolitik og sætte rammen for det, EU betragter som sit langsigtede bidrag til at nå målene i Parisaftalen om klimaændringer for at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 °C og fortsætte indsatsen for at holde den på under 1,5 °C. EU vil derfor investere i innovative teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen inden for centrale områder såsom energi, industripolitik og forskning, samtidig med at der sikres social retfærdighed for at opnå en retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken. Med denne plan stiler EU mod at blive verdens første store økonomi, som bliver klimaneutral inden udgangen af 2050.

Mandatet til at handle kommer fra EU’s borgere. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra november 2018 mener 93 % af europæerne, at klimaforandringerne skal tilskrives menneskets aktiviteter, og 85 % er enige i, at bekæmpelse af klimaforandringer og mere effektiv brug af energi kan skabe beskæftigelse og økonomisk vækst i Europa.

Under udarbejdelsen af sin vision samlede Kommissionen en lang række interessenter og foretog en offentlig høring, hvis resultater indgik i overvejelserne. Vedtagelsen af visionen sætter gang i en bred debat med deltagelse af beslutningstagere, interessenter og borgere om, hvordan EU kan bidrage til at nå Parisaftalens langsigtede mål, og hvordan den påkrævede omstilling skal gribes an.

I december 2018 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at arbejde på Kommissionens strategi for at fastsætte retningslinjerne for den generelle kurs og de politiske prioriteter i første halvår 2019. Det ville gøre Den Europæiske Union i stand til at fremlægge en langsigtet strategi inden 2020 i overensstemmelse med Parisaftalen.

Internationalt samarbejde om den globale klimaindsats

Kort efter vedtagelsen af den langsigtede strategi og tre år efter indgåelsen af Parisaftalen deltog EU i december i FN’s klimakonference (COP24) i den polske by Katowice med to primære mål for øje. For det første at færdiggøre et solidt og omfattende regelsæt, der skal gøre Parisaftalen operationel, og for det andet at gøre status over det samlede fremskridt hen mod de langsigtede mål.

Drøftelserne i Katowice mundede ud i vedtagelsen af et klart regelsæt, hvis formål er at få Parisaftalen til at fungere i praksis i hele verden. EU spillede en afgørende rolle for denne vedtagelse. EU arbejdede sammen med allierede fra både udviklede lande og udviklingslande, hvilket viser, at multilateralisme og internationalt samarbejde er den mest effektive måde at håndtere den globale udfordring på.

Regelsættet vil gøre det muligt for parterne i Parisaftalen at gennemføre, overvåge og gradvist øge deres bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringerne med henblik på at nå aftalens langsigtede mål.

Regeringer og interessenter ved COP24 gjorde ligeledes status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til Parisaftalens temperaturmål, og drøftede, hvad der såvel nu som næste gang, der aflægges nationale klimaforpligtelser, kan gøres for at fremme mere ambitiøse klimatiltag. Det forventes at skabe et positivt politisk momentum og sætte gang i globale drøftelser om langsigtede strategier og behovet for at fremskynde indsatsen.

EU spillede i løbet af 2018 en central rolle i arrangementer på højt plan for at styrke den globale klimaindsats. EU var sammen med Canada og Kina vært ved det andet ministermøde om klima­indsatsen i Bruxelles, hvor repræsentanter fra 36 regeringer fra mange af verdens største økonomier var samlet. Ministrene understregede betydningen af multilateralisme og bekræftede, at Parisaftalen er uigenkaldelig og ikke til forhandling. EU og Kina bekræftede atter deres engagement i klimaindsat­sen på topmødet mellem Kina og EU i juli og blev enige om at øge samarbejdet om emissionshandelen. EU øgede også samarbejdet om kvotemarkeder med New Zealand og Californien.

EU viste sit globale lederskab ved at ratificere en aftale om udfasning af hydrofluorcarboner, som er farlige, klimaopvarmende gasser, der typisk bruges i varme- og køleudstyr. Global gennemførelse af aftalen, som trådte i kraft den 1. januar 2019, vil udgøre et betydeligt bidrag til at opnå målsæt­ningerne i Parisaftalen.

I 2018 bidrog EU ligeledes til at få to vigtige klimaaftaler vedrørende sø- og lufttransport i hus. I april indvilligede Den Internationale Søfartsorganisation i at sætte et klart mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 50 % inden 2050 sammenlignet med 2008-niveauet med henblik på at udfase sektorens drivhusgasemissioner så snart som muligt i indeværende århundrede. I juni godkendte Organisationen for International Civil Luftfart standarden for den første globale ordning nogensinde for at reducere CO2-emissionerne fra luftfartssektoren. Aftalen indeholder de regler, som luftfartsselskaberne skal bruge i forbindelse med overvågning, rapportering og kontrol af deres emissioner fra 2019 og fremefter.

EU er stadig opsat på at støtte klimaindsatsen i udviklingslandene. EU, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank er fortsat de største ydere af offentlig klimafinansiering og bidrog i 2017 med i alt 20,4 mia. EUR til udviklingslandene.

Fuldendelsen af en moderne og ambitiøs energiunion

Omlægningen af Europas energisystemer er afgørende for vores håndtering af klimaforandringerne. Det indebærer en ændring af måden, vi producerer og bruger energi på. Det er derfor, EU skaber en lavemissionsøkonomi, hvor forbrugere vil få bedre valgmuligheder inden for energiforsyning, adgang til pålidelige prissammenligninger og mulighed for at producere og sælge deres egen elektricitet.

Pakken om ren energi

Med vedtagelsen af alle lovgivningsforslag i pakken om ren energi til alle europæere i 2018 sættes der en moderne lovramme for omstillingen til ren energi, og EU’s målsætning om at blive førende på verdensplan inden for vedvarende energi og prioritere energieffektivitet realiseres.

Det omfatter et nyt EU-energieffektivitetsmål for 2030 på mindst 32,5 % og et nyt mål på mindst 32 % for vedvarende energi i EU’s energimiks med en klausul om en opjustering for begge inden 2023. Disse nye mål afspejler EU’s høje ambitionsniveau såvel som hastigheden, med hvilken nye teknologier dukker op, og de reducerede omkostninger, der følger af stordriftsfordelene. Sammen vil de medføre en reduktion af de samlede drivhusgasemissioner på omkring 45 % inden 2030, hvilket overstiger EU’s forpligtelser under Parisaftalen om at reducere emissionerne med mindst 40 % sammenlignet med niveauet i 1990.

Nye europæiske regler, som trådte i kraft i juli, skal bidrage til disse mål ved at udnytte de store effektivitetsgevinster i byggesektoren, som er den største individuelle energiforbruger i Europa. Dette vil bane en klar vej mod en bygningsmasse uden emissioner i 2050.

Udover at gøre bygninger mere intelligente og spare penge vil de nye regler også skabe nye job i renoverings- og byggebranchen.

Energieffektivitetsforbedringer vil ligeledes bidrage til at bekæmpe energifattigdom ved at reducere regningerne for ældre ejendomme, som har størst behov for at blive renoveret. Som del af indsatsen for at bekæmpe energifattigdom i EU-landene lancerede Kommissionen i januar observatoriet for energifattigdom. Det vil forbedre måling, overvågning og deling af viden og bedste praksis inden for håndtering af energifattigdom.

I december trådte der lovgivning i kraft, som skal sætte medlemsstaterne og EU i stand til at styre energiunionen. Den vil sikre, at energi- og klimamålene for 2030 og klimatilpasningsmålene nås ved at fastsætte en politisk ramme for samarbejdet mellem EU-landene og Kommissionen.

Nye regler, der skal få EU’s elektricitetsmarked til at fungere bedre, blev ligeledes vedtaget i de­cember. De skal skabe mere konkurrence og gøre det muligt for forbrugerne at deltage mere aktivt i markedet og spille deres rolle i omstillingen til ren energi. Der blev også nået til enighed om foranstaltninger, der skal sikre, at europæerne er bedre beskyttet mod alvorlige afbrydelser af elektricitetsforsyningen, og styrke den rolle, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder spiller.

Andre energieffektivitetstiltag i 2018 omfattede forbud mod salg af ineffektive halogenpærer fra den 1. september, hvilket betyder billigere energiregninger for EU’s forbrugere og færre drivhusgasemissioner.

Energisikkerhed og solidaritet

Sikker energiforsyning for EU’s forbrugere er en integreret del af energiunionens strategi. Som del af bestræbelserne på at øge energisikkerheden i de baltiske stater nåede Kommissionens formand og stats- og regeringscheferne for Estland, Letland, Litauen og Polen frem til en aftale om synkronisering af de baltiske staters elektricitetsnet med det kontinentale europæiske net inden 2025. Fuld integrering af de baltiske staters net med resten af Europas er en prioritet for energiunionen og vil i høj grad bidrage til EU’s enhed og energisikkerhed.

EU’s borgere vil få langt flere valgmuligheder og mere sikre forsyninger gennem konkurrence og diversificering af energikilderne. Eksempler på fremskridt på området omfatter aftalen om at anlægge gassammenkoblingslinjen mellem Bulgarien og Serbien, der blev undertegnet i maj. Gasrørledningen vil ikke blot fungere som en ny forsyningsrute til Serbien, men også til andre dele af Sydøsteuropa.

I juni underskrev Bulgariens og Grækenlands premierministre en politisk erklæring, der støtter etableringen af en gassammenkoblingslinje mellem de to lande. Andre vigtige projekter, som forbinder medlemsstaterne med hinanden, er bl.a. gassammenkoblingslinjerne mellem Danmark og Polen og mellem Litauen og Polen.

Europæisk solidaritet på energiområdet blev understreget ved topmødet i Lissabon i juli, hvor Frankrigs, Portugals og Spaniens ledere blev enige om de skridt, der skal tages for at integrere den iberiske halvø i det europæiske energimarked. Kommissionen støtter etableringen af den fornødne infrastruktur med rekordinvesteringer på 578 mio. EUR til højspændingsledningen over Biscayabugten — den største investering, der nogensinde er foretaget i en energiinfrastruktur under Connecting Europe-faciliteten.

I maj fremlagde Kommissionen forslag om bindende forpligtelser for det russiske selskab Gazprom, så det garanteres, at gassen strømmer frit til konkurrencedygtige priser på de central- og østeuropæiske gasmarkeder.

I 2018 investerede EU 48,4 mio. EUR i otte projekter vedrørende infrastruktur til elektricitet, gas og intelligente net under Connecting Europe-faciliteten. Over 50 % af de planlagte tildelinger til vedvarende energi og transportprojekter for perioden 2014-2020 (ca. 32 mia. EUR) er allerede omsat til projekter. EU støtter aktivt mange regioner i udviklingen af strategier og gennemførelsen af konkrete tiltag gennem Kommissionens pilotprojekter om regioner i en industriel overgangsproces og initiativet om kul- og kulstofintensive regioner i en overgangsproces. Investeringsplanen for Europa fortsatte i 2018 med at hjælpe europæerne med at få deres energi fra bæredygtige kilder, hvilket var med til at bringe det samlede antal husstande, som planen har hjulpet, op på 7,4 millioner. I december pålagde Kommissionen det bulgarske selskab Energy Holding og dets to datterselskaber, Bulgargaz (gasforsyning) og Bulgartransgaz (gasinfrastruktur) (BEH-gruppen), en bøde på 77 mio. EUR for at afskære konkurrenternes adgang til vigtige gasinfrastrukturer i Bulgarien, hvilket er en overtrædelse af EU’s kartel- og monopolregler.

I 2018 godkendte EU seks kapacitetsmekanismer på elmarkedet i Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Polen og Tyskland, som skal garantere tilstrækkelig elektricitetsforsyning på mellemlang og lang sigt.

For så vidt angår den internationale udvikling holdt Kommissionen en række møder på højt niveau med Iran med det mål at styrke energisamarbejdet mellem parterne. På baggrund af den udfordrende kends­gerning, at USA trak sig ud af den fælles omfattende handlingsplan vedrørende Irans brug af atomenergi, insisterede Kommissionen på, at ophævelsen af sanktioner er et afgørende aspekt af atomaftalen.

I juli besøgte Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus, hvor de blev enige om at styrke det strategiske energisamarbejde mellem EU og USA.
De aftalte at arbejde sammen om at øge EU’s import af flydende naturgas fra De Forenede Stater med henblik på at forbedre energiforsyningernes diversificering og sikkerhed.

Dekarbonisering af økonomien

Tiltag, der skal reducere emissioner, er en investering i den europæiske økonomis fremgang og bæredygtighed. EU er allerede godt på vej mod at overgå sit 2020-mål for reduktion af drivhusgasemissioner på 20 %. Emissionerne blev reduceret med 22 % mellem 1990 og 2017, mens EU’s økonomi voksede med 58 % i samme periode.

Lovrammen for indfrielse af EU’s Paristilsagn er allerede på plads. 2030-målet for hele økonomien er blevet omsat til specifikke mål for EU’s emissionshandelssystem og for de sektorer, der ligger uden for dets anvendelsesområde, såsom transport, bygninger, affaldshåndtering og landbrug.

I maj vedtog lovgiverne bindende årlige mål for drivhusgasemissioner fra EU-medlemsstaterne for perioden 2021-2030 hvad angår sektorer uden for emissionshandelssystemet, som står for næsten 60 % af EU’s samlede emissioner. Dertil kom, at der blev vedtaget EU-lovgivning, som skal regulere emissioner og optag fra arealanvendelse.

EU’s emissionshandelssystem er blevet revideret for perioden efter 2020. Denne reform vil øge tempoet i emissionsreduktionen, fortsat håndtere risikoen for kulstoflækage og hjælpe energiintensive industrisektorer og energisektoren med at imødegå innovations- og investeringsudfordringer i omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Den markedsudvikling, der har fundet sted, siden den reviderede lovgivning blev vedtaget, ses som tegn på en voksende tillid til kulstofmarkedets vigtige rolle med hensyn til realisering af EU’s klimaambitioner og fremme af den teknologiske udvikling.

I maj fremlagde Kommissionen de resterende tiltag for modernisering af Europas transportsektor (se også kapitel 4), herunder de første CO2-emissionsstandarder for tunge erhvervskøretøjer nogensinde. CO2-emissioner fra nye lastvogne skal i henhold til forslaget være 15 % lavere i 2025 end i 2019 med et foreslået vejledende reduktionsmål på mindst 30 % for 2030. Disse mål vil gøre det muligt for transportvirksomheder, navnlig SMV’er, at opnå betydelige besparelser takket være et lavere brændstofforbrug. I december nåede Europa-Parlamentet og Rådet til politisk enighed om en aftale om strenge regler for dekarbonisering og modernisering af sektoren for lette erhvervskøretøjer. De nåede til foreløbig enighed om nye CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne i EU for perioden efter 2020. Emissioner fra nye personbiler vil skulle være 37,5 % og fra varevogne 31 % lavere i 2030 end i 2021. Dette vil sætte skub i omstillingen til ren mobilitet som forberedelse til klimaneutralitet i den anden halvdel af indeværende århundrede. Det vil ligeledes bidrage til at indfri EU’s forpligtelser under Parisaftalen og hjælpe med at forbedre luftkvaliteten for alle europæere.

Andre foranstaltninger omfatter en omfattende handlingsplan for batterier, der skal bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt og bæredygtigt »batteriøkosystem« i Europa. Batterier vil være lige så vigtige for bilindustrien i det 21. århundrede, som forbrændingsmotoren var det i det 20. århundrede. Et år efter, at Kommissionen lancerede den europæiske batterialliance, er der sket store fremskridt med hensyn til at etablere en batterifremstillingsindustri i Europa, og de første pilotproduktionsanlæg er allerede undervejs. Europa-Kommissionen har ligeledes fremlagt forslag om ny mærkning af dæk, hvilket kan spare de europæiske husstande op til 125 EUR om året pr. bil, når de anvender de mest effektive dæk og dermed reducerer brændstofomkostningerne.

Bekæmpelse af luftforurening

I maj 2018 tog EU afgørende skridt mod at beskytte borgerne mod luftforurening med fastsættelsen af støtteforanstaltninger, der skal hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål. Der er bl.a. tale om en intensivering af samarbejdet med medlemsstaterne gennem dialoger om ren luft og anvendelse af EU-finansiering til foranstaltninger, der forbedrer luftkvaliteten.

Derudover har Kommissionen indbragt Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Rumænien, Tyskland og Ungarn for Den Europæiske Unions Domstol for manglende overholdelse af grænseværdierne for luftkvalitet og for ikke at have truffet passende foranstaltninger for at minimere overskridelsesperioderne mest muligt.

I september blev nye emissionsprøvninger obligatoriske for alle nye køretøjer, før de kan blive solgt, indregisteret og benyttet på de europæiske veje. De nye prøvninger vil sikre mere pålidelige emissioner (resultater under faktiske kørselsforhold) og bidrage til at genskabe tilliden til nye bilers ydeevne. Fra januar 2019 vil uafhængige parter, heriblandt Kommissionen, være i stand til at foretage officielt anerkendte tests via akkrediterede laboratorier og tekniske tjenester for at prøve køretøjers emissionsniveauer i hele deres levetid (se også kapitel 4).

I september indledte Kommissionen en tilbundsgående undersøgelse for at vurdere, hvorvidt BMW, Daimler og VW (Volkswagen, Audi, Porsche) i strid med EU’s kartel- og monopolregler har indgået hemmelige aftaler for at undgå konkurrence med hensyn til udvikling og ibrugtagning af teknologi til rensning af emissionerne fra benzin- og dieseldrevne personbiler.

I 2018 godkendte Kommissionen en række foranstaltninger, som skal støtte omstillingen til lavemissionstransport. De statsstøtteordninger, som Portugal og Tyskland har underrettet Kommissionen om, vedrører støtte til anskaffelse af lavemissionskøretøjer, etablering af den nødvendige opladningsinfrastuktur og opgradering af ældre dieselbusser.

Tilpasning til virkningerne af klimaforandringerne

Ud over foranstaltninger til reduktion af emissionerne er EU skredet til handling for at forberede og tilpasse sig klimaforandringernes uundgåelige konsekvenser. I dag har 25 medlemsstater en strategi for tilpasning til klimaændringer, og klimatilpasning er blevet integreret i EU’s finansieringsinstrumenter og i initiativer såsom borgmesterpagten om klima og energi, der i 2018 kunne fejre 10-års-jubilæum. I rapporten om gennemførelsen af EU’s strategi for tilpasning til klimaændringer, som blev offentliggjort i november, fremhæves disse og andre succeser, men rapporten understreger ligeledes behovet for handling for at mindske Europas sårbarhed over for klimapåvirkninger både inden og uden for dets grænser.

Bæredygtig finansiering

Der vil være behov for 180 mia. EUR i yderligere investeringer om året for at nå EU’s klima- og miljømålsætninger for 2030. I maj 2018 iværksatte Kommissionen på grundlag af anbefalinger fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig økonomi en handlingsplan om bæredygtig finansiering og fulgte op med en række lovgivningsforslag. En foreslået ændring, hvormed der indføres en ny kategori af benchmarks for en lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt, og et forslag til forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici er på vej gennem lovgivningsprocessen. Kommissionen har ligeledes fremsat forslag om et fælles europæisk klassificeringssystem (taksonomi) for, hvad der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Når disse regler er blevet vedtaget, vil de give markedsoperatører et stærkt incitament til at investere mere bæredygtigt, ligesom de vil sikre gennemsigtighed, så institutionelle investorer såvel som detailinvestorer er i stand til at træffe velinformerede valg for så vidt angår deres investeringer.

En anden vigtig udvikling fandt sted i oktober, hvor Kommissionen og initiativet Breakthrough Energy, der ledes af Bill Gates, lancerede en nye investeringsfond på 100 mio. EUR, Breakthrough Energy Europe, som skal hjælpe europæiske virksomheder med at udvikle og markedsføre nye rene energiteknologier. Europa-Kommissionen godkendte desuden en investeringspakke på 243 mio. EUR under EU-budgettet til projekter under LIFE-programmet, der støtter natur, miljø og livskvalitet i Europas omstilling til en mere bæredygtig fremtid med lave emissioner.

EU’s langsigtede budget for 2021-2027

Kommissionen har for at hjælpe med at nå EU’s klimamål foreslået, at mindst 25 % af det kommende langsigtede EU-budget for 2021-2027 skal bidrage til at nå klimamålsætningerne. Den foreslår at styrke LIFE-programmet, som er en af spydspidserne i EU’s miljø- og klimafinansiering, med en forøgelse af budgettet på 60 %.

På energiområdet vil 8,7 mia. EUR støtte investeringer i de europæiske energiinfrastrukturnet over den syvårige periode for at hjælpe med at fuldende en bæredygtig og klimarobust energiunion og støtte omstillingen til ren energi. Yderligere 6,07 mia. EUR skal gå til det internationale projekt med etablering og drift af et forsøgsanlæg, som skal vise, at fusionsenergi er en ren og bæredygtig energikilde. Derudover foreslår Kommissionen at øge EU’s ambitioner med hensyn til miljøbeskyttelse og klimaindsats, så 40 % af den fælles landbrugspolitiks samlede budget forventes at bidrage til klimaindsatsen.

Investering i banebrydende teknologier er en forudsætning for at nå EU’s klimamål. Under det reviderede direktiv om EU’s emissionshandelssystem vil en innovationsfond skabe synergier med Horisont Europa, InvestEU og andre EU-programmer under det langsigtede budget. Ud over EU-budgettet vil en moderniseringsfond sørge for yderligere finansiering til ti medlemsstater i Central- og Østeuropa til modernisering og dekarbonisering af deres energisystemer. I forslaget til det nye LIFE-program har Kommissionen afsat 5,45 mia. EUR til projekter, som støtter miljø- og klimaindsatsen, hvilket er en forøgelse på 1,95 mia. EUR.

At få det indre marked til at fungere bedre for mennesker og virksomheder

EU fortsatte i 2018 med at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og udvekslede bedste praksis med henblik på at støtte udviklingen i detailsektoren.

I november 2018 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den giver en ny vurdering af situationen i det indre marked og opfordrer medlemsstaterne til at forny deres politiske engagement i det indre marked. For at vi kan udnytte dets fulde potentiale i den digitale æra og sikre bæredygtig vækst i vores økonomi, er det indre marked nødt til at fungere korrekt og udvikle sig i en verden i hastig forandring.

I dag kræver en dybere integration dog mere politisk mod end for 25 år siden og en større indsats for at omsætte ord til handling. I meddelelsen peges der på tre hovedområder, hvor der er behov for en større indsats for at udbygge og styrke det indre marked. For det første opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at være årvågne ved gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af EU-reglerne og til at afstå fra at skabe nye hindringer. For det andet opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage al den lovgivning, der er blevet foreslået for at sikre et velfungerende indre marked. For det tredje fremhæver Kommissionen det betydelige potentiale for yderligere økonomisk integration, der findes inden for tjenesteydelser, varer, beskatning og netværksindustrier, hvis realisering kræver politisk mod og beslutsomhed.

Derudover fremlagde Kommissionen meddelelser om EU’s investeringsplan og europæiske harmoniserede standarder. Disse viser, hvordan Kommissionens initiativer bidrager til at forbedre folks dagligdag, skabe gunstige vilkår for virksomhederne, bevare Europas position som et attraktivt mål for investeringer og styrke Europas værdier, anseelse og indflydelse i verden.

EU nåede til enighed om nye regler, der skal sikre, at nationale bestemmelser ikke skaber unødvendige hindringer for den frie bevægelighed for erhvervsudøvere i EU. Det vil hjælpe de 50 millioner mennesker eller den procentdel på 22 % af den europæiske arbejdsstyrke, der arbejder i lovregulerede erhverv, som kræver særlige kvalifikationer, som f.eks. ingeniører, advokater og arkitekter. Fra 2020 vil EU-medlemsstaterne skulle foretage en grundig vurdering af omkostningerne og fordelene ved planlagt lovgivning ved at gennemføre en test for at sikre, at bestemmelserne er proportionelle og begrundede.

Det europæiske erhvervspas, der har været tilgængeligt siden januar 2016, gør det lettere for kvalificerede erhvervsudøvere at levere tjenesteydelser i hele EU. Den evaluering, der blev foretaget i 2018, viser, at kortet, der i øjeblikket omfatter almene sygeplejersker, farmaceuter, fysioterapeuter, ejendomsmæglere og bjergførere, skaber merværdi i forhold til traditionelle anerkendelsesprocedurer.

EU tog også fat på begrænsningerne i detailsektoren, der beskæftiger næsten 9 % af den europæiske arbejdsstyrke i over 3,6 millioner virksomheder. Med den hurtige udvikling af e-handel og detailhandel via flere salgskanaler undergår sektoren dramatiske ændringer. Kommissionen offentliggjorde i april eksempler på bedste praksis med henblik på at skabe en mere åben og integreret detailsektor med konkurrence, herunder nye tilgange til fornyelse af bycentre. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at sikre, at de gældende bestemmelser er ikkediskriminerende, begrundede og proportionelle. I en vejledning til fornyelse og modernisering i sektoren for mindre detailhandlende gives praktiske forslag til, hvordan man kan imødegå fremtidens udfordringer.

For at sikre større retfærdighed i fødevareforsyningskæden og styrke landbrugeres og små virksomheders position foreslog Kommissionen at forbyde de mest ødelæggende former for urimelig handelspraksis.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede i december til politisk enighed om et nyt sæt reg­ler, der vil beskytte 100 % af EU’s landbrugere og de fleste små og mellemstore fødevarevirksomheder mod praksis, der er i strid med god tro og fair behandling.

For at sikre, at reglerne for det indre marked anvendes korrekt, indledte Kommissionen desuden en række traktatbrudssager mod visse medlemsstater, bl.a. på områderne anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, offentlige udbud og detailsektoren.

Hen imod en fair arbejdskraftmobilitet og mere sikre arbejdsforhold

I 2018 fejrede vi 50-året for de grundlæggende bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Cirka 17 millioner europæere bor eller arbejder i dag i et andet EU-land, hvilket er næsten dobbelt så mange som for ti år siden.

Kommissionen har foreslået, at der oprettes en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der skal informere borgere og virksomheder om mulighederne for at bo, arbejde eller operere i et andet EU-land, styrke samarbejdet mellem EU-landene om en retfærdig og effektiv håndhævelse af reglerne og finde en løsning ved mægling i tilfælde af grænseoverskridende tvister. Dette nye organ skal oprettes i 2019 og supplerer forslaget om at forbedre de regler, som koordinerer de sociale sikringsordninger, og som i over 60 år har beskyttet borgerne. Begge forslag er til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet.

At sikre den rette balance mellem fri bevægelighed for tjenesteydelser og ligebehandling af arbejds­tagere er et centralt element i de nye regler, der skal beskytte arbejdstageres rettigheder, når de midlertidigt af deres arbejdsgiver sendes til et arbejdssted i en anden medlemsstat. Det vil sikre lige løn for lige arbejde på samme sted, hvorved der skabes ensartede vilkår for udenlandske og lokale virksomheder i værtslandet.

Den fælles digitale portal — et enkelt kontaktpunkt for online papirarbejde

Der blev i 2018 vedtaget en forordning om oprettelse af en fælles digital portal for at gøre det lettere for borgere og virksomheder i EU at ordne deres papirarbejde online. Administrative procedurer, som på nuværende tidspunkt er tilgængelige online for brugere i et EU-land, vil i fremtiden være tilgængelige for brugere fra andre EU-medlemsstater på et EU-sprog, der er forståeligt for grænseoverskridende brugere. 21 centrale procedurer, herunder anmodninger om en fødselsattest eller indregistrering af en bil, vil være tilgængelige online. Med indførelsen af engangsprincippet vil systemet desuden begrænse det grænseoverskridende bureaukrati, idet myndigheder vil være forpligtet til at genbruge de oplysninger, som borgerne og virksomhederne allerede har indgivet, samtidig med at det vil kunne spare virksomhederne for over 11 mia. EUR.

Et stærkt og innovativt industrigrundlag

Et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag er afgørende for den europæiske økonomis fremtid. EU’s nye industripolitiske strategi har til formål at sætte den europæiske industri og de europæiske borgere i stand til at udnytte de muligheder, som den industrielle omstilling, digitaliseringen og dekarboniseringen giver.

EU’s industridag 2018 viste, at Europa har en god udgangsposition. EU udviste endnu en gang lederskab hvad angår omstillingen til ren og bæredygtig energi, da det lancerede det første industriforum for ren energi, der var centreret om tre industristyrede initiativer vedrørende batterier, vedvarende energikilder og bygge- og anlægssektoren.

EU lancerede prisen for innovative batterier til e-køretøjer (Prize on Innovative batteries for eVehicles) på 10 mio. EUR og var vært for det første møde i Industri 2030 — en gruppe på 20 eksperter, der skal hjælpe med at skabe en vision for den europæiske industris fremtid i kraft af anbefalinger i sommeren 2019.

EU’s innovationsresultater bliver stadig bedre, men den europæiske resultattavle for innovation 2018 viste, at det stadig er nødvendigt at gøre en indsats for at sikre Europas globale konkurrenceevne. Der var en positiv tendens i de fleste EU-lande — navnlig i Malta, Nederlandene og Spanien, og endnu engang var Sverige det førende innovationsland i EU. EU haler ind på vigtige konkurrenter som Canada, Japan og USA. Hvis vi skal reducere innovationsforskellene, og EU fortsat skal kunne opvise bedre resultater end Kina, kræver det en fælles indsats for at udnytte Europas innovationspotentiale.

Europa er nødt til at gribe de muligheder, som den hurtige teknologiske udvikling giver. Ud over at støtte moderniseringen af EU’s industri med initiativer som f.eks. foranstaltninger vedrørende kunstig intelligens og en strategi for opkoblet og automatiseret kørsel foretog EU en evaluering af, om de gældende regler for maskiner og erstatningsansvar er formålstjenlige. Evalueringen viste, at de er formålstjenlige for så vidt angår nye digitale teknologier og innovative produkter.

Et enklere beskatningssystem, der er mere modstandsdygtigt over for svig

Et velfungerende indre marked kræver retfærdige og effektive skatteregler. Med dette for øje har Kommissionen siden november 2014 fremsat 22 forslag på skatteområdet.

EU’s finansministre vedtog i marts 2018 regler, der skal øge gennemsigtigheden for at forhindre aggressiv grænseoverskridende skatteplanlægning. Fra juli 2020 vil skatteformidlere som for eksempel skatterådgivere, revisorer, banker og advokater, der hjælper deres kunder med at etablere komplekse grænseoverskridende finansielle ordninger, der kan bidrage til at undgå beskatning, være forpligtet til at indberette disse strukturer til deres skattemyndigheder.

Kommissionen har iværksat den mest vidtrækkende momsreform i et kvart århundrede. I oktober 2017 foreslog Kommissionen de grundlæggende principper for oprettelsen af et fælles EU-momsområde, som skal bidrage til at sætte en stopper for den grænseoverskridende momssvig, der skønnes at udgøre 50 mia. EUR, og som hvert år påvirker EU-medlemsstaternes nationale budgetter. I maj 2018 fremlagde Kommissionen de nærmere tekniske foranstaltninger med henblik på gennemførelse af de grundlæggende principper for beskatning af handel mellem EU-landene.

I oktober udtrykte Kommissionen tilfredshed med, at EU-landene havde vedtaget nye værktøjer til at lukke smuthuller i EU’s momssystem. Med ikrafttrædelse i november 2018 vil EU-landene kunne udveksle flere oplysninger og arbejde tættere sammen i kampen mod kriminelle organisationer.

Markering af 50-året for toldunionen

2018 markerede 50-året for toldunionen. EU’s indre marked, der gør det muligt for alle virksomheder, der er etableret i EU, at sælge deres varer og investere i hele EU uden indre grænser, ville ikke være muligt uden det toldfrie område, som toldunionen sikrer.

De nationale toldmyndigheders rolle og ansvar er vokset i løbet af de seneste 50 år. Efter den første toårige rapport om fremskridtene hen imod udvikling af EU’s toldunion og dens forvaltning undertegnede EU-medlemsstaterne i juli EU’s charter om toldmyndigheder. Det bekræfter principperne om at beskytte samfundet, at fremme handel og at handle i fællesskab, nu og i fremtiden.

Bedre finansielle tjenesteydelser

I henhold til de nuværende regler gør det ingen forskel for indbyggere eller virksomheder i euroområdet, om de udfører transaktioner i euro i deres eget land eller en anden medlemsstat i euroområdet. EU ønsker, at europæere i lande uden for euroområdet skal have de samme vilkår, når de foretager grænseoverskridende betalinger i euroområdet. I december nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til politisk enighed om et forslag, der vil betyde billige overførsler i euro overalt i EU og mere rimelige valutaomregninger for forbrugerne.

I maj blev der fremsat et forslag til nye EU-bestemmelser om ansvarsforsikring for motorkøretøjer for at forbedre beskyttelsen af ofre for bilulykker og fremme forsikringstagernes rettigheder. De nye bestemmelser sikrer, at ofre for bilulykker modtager hele den erstatning, som de er berettiget til, også selv om forsikringsselskabet er insolvent.

Større forbrugerbeskyttelse i forbindelse med forsikringsprodukter

EU’s forbrugere vil få større klarhed, når de nye regler om distribution af forsikringsprodukter træder i kraft i oktober. Reglerne om, hvordan forsikringsprodukter sælges, vil blive styrket, hvilket vil øge forbrugerbeskyttelsen. De styrkede regler forventes at være til gavn for forsikringstagerne, forsikringsselskaberne og udbydere af forsikringsprodukter.

At sikre lige vilkår i det indre marked

Kommissionens opgave som konkurrencemyndighed på fusionskontrolområdet er at sikre, at folk i EU ikke afskæres fra konkurrencefordele som for eksempel lavere priser, et større udvalg for forbrugerne og større produktinnovation.

I 2018 godkendte Kommissionen på visse betingelser Bayers overtagelse af Monsanto. Parterne blev enige om at løse alle de konstaterede konkurrencemæssige betænkeligheder, især med hensyn til konsekvenserne af denne fusion for innovation i fremtiden, ved hjælp af en omfattende pakke af tilsagn, bl.a. om afhændelse af de relevante forsknings- og udviklingsaktiver.

Kommissionen forfølger også aktivt karteller og pålægger dem store bøder. Virksomheder kan inden for rammerne af Kommissionens straflempelsesordning fremlægge insiderbevismateriale til gengæld for bødenedsættelse. I 2018 pålagde Kommissionen otte producenter af kondensatorer (anvendes i smartphones og andre apparater) en bøde på 254 mio. EUR for sammen med en ansøger om bødefritagelse at have deltaget i et kartel. Kommissionen pålagde også fire biltransportrederier en bøde på 395 mio. EUR, ligesom den i tre separate kartelforlig pålagde leverandører af bilreservedele en bøde på 151 mio. EUR.

EU’s statsstøttekontrol har til formål at sikre, at EU-landene ikke indrømmer udvalgte virksomheder bedre skattevilkår end andre. Kommissionen fastslog i juni, at Luxembourg havde givet to selska­ber under Engie-koncernen mulighed for at undgå at betale skat af næsten hele deres overskud.
Luxembourg skal nu inddrive omkring 120 mio. EUR i ubetalte skatter. I oktober konkluderede Kommissionen, at Slovakiets investeringsstøtte til Jaguar Land Rover på 125 mio. EUR er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Støtten vil bidrage til udviklingen af regionen Nitra uden uforholdsmæssigt at fordreje konkurrencen i det indre marked.

I december godkendte Kommissionen, at der ydes statsstøtte for 1,75 mia. EUR til støtte for private investeringer på 6 mia. EUR i forskning, udvikling og innovation inden for mikroelektronik, der er en af de centrale støtteteknologier for den europæiske økonomi. Dette vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse vil blive ført ud i livet af ca. 30 virksomheder i fire medlemsstater i samarbejde med forskningsorganisationer og universiteter og vil have afsmittende virkninger på andre virksomheder i hele EU.

I december fastslog Kommissionen, at Gibraltars selskabsskattefritagelsesordning for renter og royalties samt fem afgørelser i skattesager er ulovlige i henhold til EU’s statsstøtteregler. De begunstigede virksomheder skal nu betale ca. 100 mio. EUR i ubetalte skatter tilbage til Gibraltar.

Hen imod sikker, ren og opkoblet mobilitet

EU bevæger sig hen imod ren og bæredygtig mobilitet med det formål at beskytte vores helbred og miljø og styrke den europæiske industris konkurrenceevne.

EU afsluttede i 2018 den reform, som var blevet iværksat med henblik på at sikre, at bilfabrikanter nøje overholder alle EU’s sikkerheds-, miljø- og produktionskrav. Reformen var blevet foreslået efter »Dieselgate«-skandalen og supplerer EU’s bredere arbejde med at sikre en ren, bæredygtig og konkurrencedygtig bilsektor. De nye regler, som gælder fra 2020, vil markant forbedre kvaliteten og uafhængigheden i forbindelse med prøvning af køretøjer, skærpe kontrollen med biler, som allerede findes på EU-markedet, og styrke det overordnede system med europæisk tilsyn.

Som del af initiativet »Et Europa i bevægelse« har EU fremlagt det sidste sæt foranstaltninger, der har til formål at modernisere Europas transportsystem for dermed at give alle europæere en mere sikker trafik, mindre forurenende køretøjer og mere avancerede tekniske løsninger.

Reformen af regler for køretøjssikkerhed lægger op til, at alle nye køretøjsmodeller, som markedsføres, skal være udstyret med den seneste avancerede sikkerhedsteknologi såsom nødbremsesystemer og intelligent farttilpasning. Dette går hånd i hånd med bestræbelserne på at gøre vejinfrastrukturerne mere sikre. Disse forslag er nu til endelig behandling i medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.

De risici, der er forbundet med usikre vejinfrastrukturer, vil også systematisk blive taget op, hvilket også gælder risiciene for bløde trafikanter såsom cyklister og fodgængere. Forslagene vil hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre trafiksikkerheden og vil især hjælpe de medlemsstater, som klarer sig dårligere på trafiksikkerhedsområdet, med at indhente dem, der klarer sig bedre.

En udvikling i retning af opkoblede og automatiserede biler kan bidrage til en sikrere, renere og mere inklusiv og effektiv mobilitet. Strategien fra 2018 har til formål at sikre, at centrale teknologier og infrastrukturer udvikles i EU, og at de er sikre.

At bringe de sæsonbestemte tidsomstillinger til ophør

Som svar på Europa-Parlamentets anmodning og de betænkeligheder, som et stigende antal borgere og medlemsstater har givet udtryk for, iværksatte Kommissionen en offentlig høring om sommertidsordningen i juli. Der blev modtaget omkring 4,6 millioner svar, hvilket er det højeste tal nogen sinde for en offentlig høring. Det kunne konstateres, at 84 % af respondenterne gik ind for at afskaffe de sæsonbestemte tidsomstillinger. Den oprindelige årsag til, at medlemsstaterne indførte disse ordninger i 1970’erne (primært for at spare på energiforbruget), er blevet meget mindre relevant, eftersom nye teknikker til nedbringelse af energiforbruget er blevet tilgængelige.

Med den nuværende EU-lovgivning blev reglerne om tidsomstillinger i alle medlemsstaterne harmoniseret for at forhindre forstyrrelser af det indre marked. Kommissionen fremsatte i september med samme målsætning for øje et forslag om at afskaffe de sæsonbestemte tidsomstillinger. Medlemsstaterne blev i forslaget opfordret til at vælge deres standardtid (der hører under national kompetence) på en koordineret måde, uanset om de ønskede, at deres permanente standardtid fremover skulle falde sammen med deres nuværende sommertid eller forblive uændret (nuværende »vintertid«). Dette forslag er nu til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet.

Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelse af forfalskning

I en verden, hvor EU’s virksomheder i stigende grad konkurrerer på innovation, kreativitet og kvalitet, er beskyttelse af intellektuelle rettigheder et effektivt redskab til at styrke konkurrenceevnen for alle virksomheder, herunder også små og mellemstore virksomheder.

For at hjælpe de europæiske lægemiddelvirksomheder med at få adgang til de hurtigt voksende globale markeder og fremme beskæftigelse, vækst og investeringer i EU foreslog Kommissionen en tilpasning af reglerne for intellektuel ejendomsret for at gøre EU-baserede lægemiddelvirksomheder mere konkurrencedygtige på de globale markeder.

Reklamebranchen gik sammen om at bekæmpe forfalskning og piratkopiering ved at undertegne en frivillig aftale om at reducere reklameindtægterne fra websteder og mobilapplikationer, som krænker ophavsretten eller formidler forfalskninger.

Nye EU-regler om beskyttelse af forretningshemmeligheder trådte i kraft i juni. Ændringerne vil modvirke illoyal konkurrence og tilskynde til samarbejdsorienteret innovation og udveksling af værdifuld knowhow, således at EU kan blive en stærkere og mere konkurrencedygtig økonomisk region.

Moderne og bæredygtige offentlige udbud

Hvert år bruger mere end 250 000 offentlige myndigheder i EU ca. 2 bio. EUR — 14 % af EU’s brutto­nationalprodukt — på indkøb af tjenesteydelser, bygge-og anlægsarbejder og varer. Kommissionen fulgte i 2018 op på sin strategi for at opnå større værdi for skatteydernes penge og bidrage til en mere innovativ, bæredygtig, inklusiv og konkurrencedygtig økonomi. Kommissionen offentliggjorde en vejledning for at tilskynde offentlige indkøbere til at anvende offentlige udbud som et værktøj til at fremme innovation og delte en henstilling til nationale myndigheder om at støtte SMV’er og gøre det lettere for dem at deltage i kontrakter om indkøb af forsvarsmateriel. En særskilt vejledning hjælper med at undgå nogle af de mest almindelige fejl i forbindelse med projekter, der medfinansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde.

EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027

I juni 2018 foreslog Kommissionen et nyt målrettet program med et budget på 4 mia. EUR, der skal inddrage og beskytte forbrugerne og give Europas mange små og mellemstore virksomheder mulighed for at drage fuld fordel af et velfungerende indre marked. Det nye program styrker styringen af det indre marked, støtter virksomhedernes konkurrenceevne og fremmer menneskers, dyrs og planters sundhed samt dyrevelfærd.

Fuldførelse af bankunionen

Fuldførelsen af bankunionen er et vigtigt skridt i uddybningen af EU’s Økonomiske og Monetære Union. Siden 2014 er risikoreduktionen foregået i et støt tempo i EU’s finansielle sektor, og det burde bane vejen for yderligere risikodeling gennem en europæisk indskudsforsikringsordning. Europa-Kommissionen foreslog i 2015 at indføre en ordning dækkende hele euroområdet som supplement til de eksisterende nationale indskudsgarantiordninger. Der findes allerede EU-lovgivning, der sikrer, at alle indskud på op til 100 000 EUR er beskyttet i tilfælde af en bankkonkurs. Gennem en enkelt fond vil ordningen sikre en stærkere og mere ensartet grad af forsikringsdækning i euroområdet.

Med hensyn til bagstopperordningen for Den Fælles Afviklingsfond for bankunionen nåede EU’s ledere til enighed om de nærmere vilkår i december måned. Bagstopperen vil blive stillet til rådighed af den europæiske stabilitetsmekanisme og styrke tilliden til EU’s banksystem. Den vil blive aktiveret som en sidste udvej i tilfælde af større bankafviklingssager.

Risiciene i banksektoren er faldet betydeligt i EU de seneste år. Banker under Den Europæiske Centralbanks tilsyn har tilvejebragt 234 mia. EUR i supplerende kapital siden 2014 og har meget større likviditetsbuffere. I december 2018 blev der vedtaget nye regler, som styrker bankernes modstandsdygtighed og deres mulighed for at forlade markedet uden omkostninger for skatteyderne.

Desuden er andelen af misligholdte lån — hvor en låntager er ude af stand til eller ikke er villig til at tilbagebetale et banklån — faldet betydeligt, også i medlemsstater, hvor denne var særlig høj. I november viste en EU-dækkende stresstest af den europæiske banksektor koordineret af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, at Europas banker var blevet mere modstandsdygtige over for makroøkonomiske chok. Testen omfattede 48 af Europas største banker, heraf 33 under direkte tilsyn af Den Europæiske Centralbank, der tegner sig for omkring 70 % af euroområdets bankaktiver.

I marts 2018 fremlagde Kommissionen lovgivning til tackling af de resterende beholdninger af misligholdte lån og til at forhindre, at de muligvis genopstår i fremtiden, og om indførelse af en gunstig ramme for værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer, hvilket skulle muliggøre en større diversificering af bankernes porteføljer af statsobligationer. Der blev gjort fremskridt med hensyn til forslagene om misligholdte lån med en aftale om især ét centralt element, nemlig sikring af tilstrækkelig dækning af tab for banker som følge af misligholdte lån i fremtiden. Arbejdet fortsætter med hensyn til to andre elementer, nemlig en fremskyndet udenretslig inddrivelse af lån sikret ved sikkerhedsstillelse og videreudvikling af sekundære markeder for misligholdte lån, hvor banker kan sælge sådanne lån til kreditservicevirksomheder og investorer.

Medlemsstaters fremskridt i retning af indførelse af euroen

I maj udsendte Europa-Kommissionen sin halvårlige vurdering af visse medlemsstaters parathed til at indføre euroen som deres valuta. Konvergensberetningen danner grundlag for Rådets afgørelse om, hvorvidt en medlemsstat opfylder betingelserne for optagelse i euroområdet. Beretningen, der udsendes parallelt med en særskilt vurdering foretaget af Den Europæiske Centralbank, dækker de syv medlemsstater, der har forpligtet sig til at indføre euroen, men som endnu ikke har gjort det, nemlig Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn.

Skønt alle syv medlemsstater generelt udviser betydelig nominel konvergens, fandt beretningen, at ingen af dem i øjeblikket opfylder alle de formelle betingelser for at deltage i den fælles valuta. Bulgarien og Kroatien opfylder alle konvergenskriterierne med undtagelse af valutakurskriteriet, men beretningen fandt, at kun Kroatiens lovgivning var fuldt forenelig med Den Økonomiske og Monetære Unions regler.

Gennemgangen af andre faktorer viste, at medlemsstaterne uden for euroområdet generelt er økonomisk og finansielt velintegreret i EU. Nogle oplever dog stadig makroøkonomiske sårbarheder og/eller står over for udfordringer med hensyn til deres erhvervsklima og institutionelle rammer, der kan udgøre en risiko for holdbarheden i konvergensprocessen.

Kommissionen er fast besluttet på at støtte de medlemsstater, der forbereder sig på at deltage i euroområdet. Gennem et dedikeret arbejdsforløb i støtteprogrammet for strukturreformer vil Kommissionen efter anmodning yde målrettet støtte til de medlemsstater, der ønsker at indføre euroen. Sikring af konvergens og opbygning af robuste økonomiske strukturer er afgørende for EU’s samlede velfærd og en forudsætning for en velfungerende euro.

Større social retfærdighed i Den Økonomiske og Monetære Union

Den europæiske søjle for sociale rettigheder opstiller vigtige principper for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Et stærkt fokus på beskæftigelsesmæssige og sociale resultater er af afgørende betydning for at øge modstandsdygtigheden og uddybe Den Økonomiske og Monetære Union, og realisering af den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar for EU og dets medlemsstater på deres respektive kompetenceområder.

En stærk social dimension er en vigtig del af Den Økonomiske og Monetære Union. Den europæiske søjle for sociale rettigheder blev proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2017. Den tjener som ledetråd for håndteringen af nye sociale udfordringer for at sikre moderne, inklusive og konkurrencedygtige samfund.

Vore dages mere fleksible arbejdsordninger giver nye jobmuligheder, især for de unge, men de kan give anledning til økonomisk usikkerhed og uligheder. I overensstemmelse med principperne i søjlen for sociale rettigheder ønsker Kommissionen at sikre, at alle har en rimelig chance for at forfølge et fuldt arbejdsliv, nyde anstændige arbejdsforhold og have tilstrækkelig social beskyttelse, uanset hvilken ansættelseskontrakt de har. Sammen med forslaget til den nuværende søjle foreslog Europa-Kommissionen i 2017 og 2018 særlige initiativer til at omsætte den i praksis.

Eksempelvis foreslog Kommissionen i marts en pakke om social retfærdighed, der inkluderer forslag til en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, der skal sikre, at EU-regler om fair arbejdskraftmobilitet håndhæves på en retfærdig, enkel og effektiv måde (se også kapitel 4).

Pakken om social retfærdighed indeholdt også et forslag til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige. Ministrene indgik en politisk aftale om dette forslag i december. Henstillingen har til formål at støtte personer i ikkestandardmæssig beskæftigelse og selvstændige, der på grund af deres beskæftigelsesstatus ikke er tilstrækkeligt dækket af sociale sikringsordninger og derfor er eksponeret for større økonomisk usikkerhed.

Henstillingen dækker sociale sikringsordninger i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom og sundheds­pleje, barselsorlov/fædreorlov, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, invaliditet og alderdom. Målet er at tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at alle personer i ikkestandardmæssig beskæftigelse og selvstændige kan deltage i og bidrage til sociale sikringsordninger og dermed lukke formelle huller i dækningen. Den tjener også til at give dem mulighed for at opbygge og modtage passende sociale ydelser som medlemmer af en ordning og øge gennemsigtigheden med hensyn til sociale sikringsordninger og rettigheder.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Kommissionen fremsatte i 2017 et forslag til et nyt direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner. Som et af de vigtigste resultater af den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter dette initiativ en række nye eller højere minimumsstandarder for fædreorlov, forældreorlov og orlov for omsorgspersoner og fleksible arbejdsordninger. Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet pågår stadig. De indgik en foreløbig aftale i december.

Gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

I juni 2018 indgik medlemsstaterne en aftale om Kommissionens forslag til et direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår. Forslaget tjener til at sikre et moderne og fleksibelt arbejdsmarked, at alle arbejdstagere i EU underrettes fuldt ud og skriftligt om de grundlæggende betingelser i deres ansættelsesforhold, og det fastsætter nye rettigheder for alle arbejdstagere, herunder dem i atypiske ansættelsesforhold. Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet pågik stadig ved udgangen af 2018.

Håndtering af beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer

Den europæiske søjle for sociale rettigheder spillede en central rolle i 2018-cyklussen for samordning af de økonomiske politikker, der er bedre kendt som det europæiske semester. Det indebar, at der blev lagt endnu større vægt på de beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i de henstillinger, der blev rettet til medlemsstaterne. Udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport indeholdt en ny social resultattavle. Den gør status over tendenser og resultater i alle EU-landene på tre områder med relation til søjlens 20 principper: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion.

På baggrund af de positive økonomiske udsigter søger de landespecifikke 2018-henstillinger at fremme en fremadrettet tilgang med fokus på bæredygtig, inklusiv og langsigtet vækst. Engagement på alle niveauer, bl.a. med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, vil være afgørende for at nå dette mål. Henstillingerne blev vedtaget af Rådet i juli.

Støtte til reformer i medlemsstaterne

Europas økonomi er blevet styrket og er inde i en periode med stabil vækst, men der er behov for yderligere strukturreformer for at gøre vores økonomier mere stabile, inklusive, produktive og modstandsdygtige.

For at støtte disse reformbestræbelser oprettede Kommissionen i 2015 Strukturreformtjenesten, der hjælper medlemsstaterne med at forberede, udforme og gennemføre reformer. Støtten ydes udelukkende efter anmodning og er skræddersyet til medlemsstaten.

Tjenesten er blevet udnyttet langt mere end forventet. Hidtil har tjenesten gennem støtteprogrammet for strukturreformer og andre kilder deltaget i næsten 500 tekniske støtteprojekter i 25 EU-medlemsstater. De består eksempelvis i at reformere uddannelses- og sundhedssystemerne, modernisere forvaltningen af de offentlige finanser, reformere skatteadministrationerne, øge effektiviteten i de offentlige forvaltninger og retssystemerne, udvikle den digitale økonomi, skabe erhvervsvenlige miljøer og forbedre adgangen til finansiering.

Eksempelvis modtog det kroatiske justitsministerium støtte til sine bestræbelser på at forbedre landets domstolsforvaltning for at understøtte et effektivt retssystem og respektere retsstatsprincippet. Kommissionen støtter også Slovakiet i bestræbelserne på at gøre sundheds­systemet mere effektivt, og Letland er i færd med at gennemføre sin midtvejsstrategi på skatteområdet. Også Bulgarien har modtaget støtte for at bidrage til at skabe et mere erhvervsvenligt miljø, og de baltiske stater har modtaget støtte til forbedring af den måde, som regionens kapitalmarkeder fungerer på.

Med den stigende efterspørgsel fra medlemsstaterne foreslog Kommissionen i december 2017 at øge finansieringen af støtteprogrammet for strukturreformer. Forslaget blev godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet i 2018, og dermed blev programmets samlede budget bragt op på 222,8 mio. EUR frem til 2020. Dette vil sætte EU i stand til at reagere på den store efterspørgsel efter støtte fra medlemsstaterne.

Fair konkurrence

I løbet af de seneste ti år har EU’s statsstøttekontrol i banksektoren ydet et afgørende bidrag til at genoprette sundhedstilstanden i EU’s banksektor ved at stille krav til bankerne om at omstrukturere og rydde op i deres balancer som en betingelse for at modtage statsstøtte. Kommissionen har også været med til at tackle uløste problemer i EU-banker.

På Cypern godkendte Kommissionen statsstøtte til finansiering af en velordnet markedsafgang for Cyprus Cooperative Bank, som indbefattede salg af visse dele til Hellenic Bank og fjernelse af 6 mia. EUR i misligholdte lån. Denne støtte blev ledsaget af bindende tilsagn fra Cypern om at gennemføre en reform af de juridiske rammer og dermed bidrage til fremover at tackle problemet med misligholdte lån og nedbringe omkostningerne for skatteyderne.

I Italien lykkedes det Banca Monte dei Paschi som led i sin omstruktureringsplan at afvikle 24,6 mia. EUR i dårlige lån via den støttefri italienske garantiordning GACS, der blev oprettet i 2016. Fra januar til september 2018 fandt der ni mere markedskonforme GACS-transaktioner sted, hvorved der blev fjernet yderligere 14,4 mia. EUR i dårlige lån fra det italienske banksystem.

Kommissionen nåede også til en positiv afslutning på undersøgelsen af den støtte, som Nova Ljubljanska Banka i Slovenien modtog i 2013, ved at acceptere de foranstaltninger, som Slovenien havde foreslået, og som vil sikre, at banken bliver en levedygtig aktør på Sloveniens bankmarked.

I 2018 godkendte Kommissionen salget af HSH Nordbank i Tyskland til private investorer uden yderligere støtte. Faktisk er de fleste af de banker, der af hensyn til den finansielle stabilitet blev støttet af skatteyderne under krisen, nu på vej ud af deres statsstøtteprocedurer og er igen blevet attraktive for private markedsdeltagere.

Statsstøttekontrollen i banksektoren vil fortsætte i sin uafhængige rolle og sikre en fair og konkurrencepræget finanssektor i samarbejde med bankunionens struktur for afvikling af banker.

Styrkelse af euroens internationale rolle

I sin tale om Unionens tilstand i september bebudede Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker planer om nye initiativer til at styrke euroens internationale rolle. Kommissionens forslag, der blev bebudet i december, er led i Europas engagement i en åben, multilateral og regelbaseret global økonomi og har potentiale til at skabe konkrete fordele for de europæiske borgere og virksomheder, herunder lavere handelsomkostninger, flere valgmuligheder, bedre adgang til finansiering, større autonomi og et mere modstandsdygtigt globalt system.

Forslagene er centreret omkring initiativer, der skal gøre euroen mere attraktiv som en global valuta ved at forbedre den europæiske økonomis modstandsdygtighed og dens finansielle markeders dybde, likviditet og effektivitet, navnlig ved at gennemføre kapitalmarkedsunionen. I forslagene opfordres der også til øget brug af euroen i strategiske sektorer såsom energi, råstoffer og transport og til en mere samlet repræsentation af euroområdet i internationale fora.

EU’s langsigtede budget 2021-2027

I maj 2018 fremsatte Europa-Kommissionen to forslag, der viser, hvordan EU’s næste langsigtede budget (2021-2027) kan bidrage til stabilitet, konvergens og samhørighed i euroområdet og EU og samtidig forbedre de økonomiske resultater og modstandsdygtigheden.

Det foreslåede reformstøtteprogram vil støtte prioriterede reformer i alle EU’s medlemsstater med et samlet budget på 25 mia. EUR. Det består af tre elementer: et reformværktøj med finansiel støtte til reformer, et instrument til teknisk støtte til levering og deling af teknisk ekspertise og en konvergensfacilitet, der skal hjælpe medlemsstater på deres vej mod indførelse af euroen. Programmet vil sætte EU i stand til at reagere på den store efterspørgsel fra medlemsstaterne med hensyn til forberedelse, udformning og gennemførelse af vækstfremmende reformer.

Forslaget om en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion vil medvirke til at stabilisere de offentlige investeringsniveauer og fremme en hurtig økonomisk genopretning i tilfælde af betydelige økonomiske chok i euroområdets medlemsstater og i dem, der deltager i den europæiske valutakursmekanisme.

En afbalanceret og fremadrettet handelspolitik

I de seneste år har den internationale handel stået over for voksende udfordringer, fornyet tvivl om følgerne af globaliseringen, spørgsmål vedrørende formålet med og værdien af handelsaftaler og genopblussende protektionisme. Som reaktion herpå har EU intensiveret sin indsats for at forsvare det regelbaserede system for international handel, som Verdenshandelsorganisationen understøttede i 2018, ved at arbejde tæt sammen med handelspartnere med henblik på at modernisere de internationale handelsregler.

EU fortsatte med at spille en førende rolle i Verdenshandelsorganisationen. Unionen gentog sin stærke opbakning til organisationen og sin fortsatte støtte til at finde løsninger på vigtige spørgsmål i det globale multilaterale handelssystem. I september 2018 fremlagde EU et idéoplæg om en reform af organisationen. I oplægget understregede Unionen behovet for at ajourføre reglerne om subsidier og tvungne teknologioverførsler, som er centrale i forbindelse med de stigende spændinger på handelsområdet, samt for at forbedre gennemsigtigheden i organisationen. EU understregede også behovet for at åbne for udnævnelse af medlemmer til Appelinstansen for at opretholde organisationens system til løsning af konflikter.

Handelspolitikken skal også være effektiv, gennemsigtig og baseret på værdier. De fundamentale aspekter af strategien »Handel for alle« fra 2015 var fortsat retningsgivende for tilgangen i 2018: Åbenhed kombineret med høje standarder er stadig den mest passende måde at få globaliseringen til at fungere for alle europæere.

EU fortsatte sin indsats for at forhandle nye handelsaftaler, ajourføre eksisterende aftaler og sikre, at virksomheder, arbejdstagere og forbrugere kan høste fordelene af handelsaftaler.

Der blev også gjort fremskridt angående lovgivningen i forbindelse med EU’s forslag til en ramme for screening af udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden. Formålet hermed er at sikre, at udenlandske investeringer fortsat er en vigtig kilde til vækst i EU, og samtidig beskytte EU’s grundlæggende interesser. I november nåede Rådet og Europa-Parlamentet til politisk enighed om rammens endelige udformning. Europa-Parlamentet skal stemme om aftalen i februar 2019, og Rådet forventes at vedtage forordningen kort efter. Forordningen forventes at træde i kraft i april 2019.

Gennem sin markedsadgangsstrategi tackler EU hindringer for markedsadgang i hele verden og går samtidig ind for afbalanceret, regelbaseret og ansvarlig handel.

Et Europa, der beskytter

Europa er et åbent, men ikke naivt kontinent. EU forsvarer sine værdier og interesser. EU’s handelspolitik udgør et solidt forsvar af virksomheder og arbejdstagere, når andre bryder globale handelsregler eller udøver illoyal handelspraksis.

Når diplomatiske tiltag ikke fungerer, tøver EU ikke med at anvende Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesmekanisme til at håndhæve sine rettigheder og sikre sig de fulde fordele ved medlemskabet for europæiske virksomheder, arbejdstagere og landmænd. I 2018 indledte EU procedu­rer mod Kina vedrørende teknologioverførsel og mod USA vedrørende landets foranstaltninger i forbindelse med import af stål og aluminium. Procedurerne for behandling af tvister skaber resultater: I 2018 ophørte Rusland med at pålægge lette erhvervskøretøjer fra Tyskland og Italien antidumpingtold.

I overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler og EU-lovgivningen iværksatte EU ti nye undersøgelser af urimelig handelspraksis og indførte syv nye handelsbeskyttelsesforanstaltninger. De foranstaltninger, som EU indførte, omfattede antidumpingtold på stål fra Kina, og EU sørgede dermed for, at eksportprisen for dette produkt afspejler en fair markedsværdi. EU iværksatte også 17 nye evalueringsundersøgelser og fornyede syv eksisterende foranstaltninger i yderligere fem år.

I juli indførte EU midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forhold til import af 23 kategorier af stålprodukter. Disse foranstaltninger har til formål at gøre noget ved risikoen for, at handel med stål ledes til EU fra andre markeder som konsekvens af den ekstra told, som USA har indført.

EU beskytter også EU’s industrier, når tredjelande indleder undersøgelser af handelsbeskyttelse (undersøgelser af antidumping, udligning eller beskyttelse) mod eksportvarer fra EU. Som eksempler kan nævnes de procedurer, som er indledt af USA (stål og aluminium, solpaneler, oliven), Tyrkiet (dæk) og Israel (kakaosmørepålæg).

I juni 2018 trådte EU’s moderniserede antidumping- og antisubsidielovgivning i kraft. Sammen med ændringerne af reglerne fra december 2017 vedrørende beregning af den dumpingmargen, hvor statslig indgriben forvrider priser og omkostninger, udgør denne moderniserede lovgivning den første større reform af EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter siden oprettelsen af WTO i 1994. De nye regler tilpasser EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til den globale økonomis udfordringer. De er mere effektive, mere gennemsigtige og lettere for virksomhederne at anvende, og de gør EU i stand til at pålægge dumpingvarer højere told.

Patenter er afgørende for EU’s økonomi og den internationale handel som incitamenter til innovation, og adgang til standarder er vigtig for den teknologiske udvikling. Forholdet mellem patenter og standarder er en prioritet for EU. I oktober oprettede EU en gruppe vedrørende standardessentielle patenter, som omfatter 15 eksperter. Disse patenter er en del af den standardiserede teknologi, og gruppen leverer ekspertise og yder rådgivning til Europa-Kommissionen om, hvordan udstedelsen af licenser kan forbedres. Gruppen holdt sit første møde den 12. november.

Europæiske eksportører står fortsat over for hindringer for handel rundt om i verden. I juni viste Kommissionens årlige rapport om hindringer for handel og investering, at europæiske eksportører i 2017 stødte på 396 hindringer i mere end 57 lande, hvilket er en stor stigning sammenlignet med 2016. Rapporten viste, at Europa-Kommissionens markedsadgangsstrategi havde fjernet
45 hindringer, der berørte EU-eksport til en værdi af 8,2 mia. EUR — mere end dobbelt så mange, som det lykkedes at fjerne i 2016.

EU har fortsat en klar holdning til varer, der anvendes til henrettelse og tortur. I september mødtes alliancen for torturfri handel, som EU var med til at oprette i 2017, på FN’s generalforsamling. Delegationer fra yderligere seks lande, herunder Australien og New Zealand, tiltrådte alliancen, og medlemmerne blev enige om at træffe foranstaltninger med henblik på at stoppe handel med varer, der anvendes til henrettelse og tortur, og arbejde for en bindende FN-resolution.

Et Europa, der går forrest

De handelsaftaler, som EU har forhandlet eller er ved at forhandle, har til formål at sikre, at handel er til gavn for alle. Disse aftaler bidrager til at eksportere EU’s høje standarder for fødevaresikkerhed, arbejdstageres rettigheder, miljøet og forbrugerrettigheder langt ud over Europas grænser.

EU spillede en førende rolle i FN’s drøftelser om reform af den måde, hvorpå investorer kan bilægge tvister med lande. I 2018 fortsatte EU sin indsats for at oprette en multilateral domstol til bilæggelse af sådanne tvister, en vigtig nyskabelse inden for global forvaltning.

I juni overrakte EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, den første Fair and Ethical Trade City Award, som anerkender lokale initiativer, der fremmer fair og etisk handelspraksis, til den belgiske by Gent.

Handelsaftalen mellem EU og Mexico

I april afsluttede EU og Mexico forhandlingerne om en ny handelsaftale. Næsten al handel med varer mellem EU og Mexico bliver toldfri, herunder landbrugsvarer. Enklere toldprocedurer vil være til gavn for EU’s industri og landbrug.

Aftalen sætter de højeste standarder inden for arbejdsmarkeds-, sikkerheds-, miljø- og forbrugerbeskyttelse. I aftalen henvises der eksplicit til forsigtighedsprincippet, som gør det muligt for politiske beslutningstagere at skride ind for at beskytte menneske-, dyre- eller plantesundheden eller miljøet i lyset af en formodet risiko og på et niveau, som de anser for passende, selv i tilfælde, hvor den videnskabelige analyse ikke er entydig.

Aftalen indeholder en forpligtelse til at gennemføre klimaaftalen fra Paris. Den beskytter også EU-medlemsstaternes ret til at organisere offentlige tjenester, som de vil.

Det er den første EU-handelsaftale, som tackler korruption, såsom bestikkelse og hvidvaskning af penge, i både den private og offentlige sektor.

Aftalen ligestiller europæiske og mexicanske virksomheder, som byder på offentlige kontrakter på hinandens markeder for offentlige udbud. Den nye aftale beskytter også intellektuelle ejendoms­rettigheder og forhindrer, at kopier af 340 traditionelle føde- og drikkevareprodukter fra EU sælges i Mexico.

Aftalen åbner for handel med tjenesteydelser såsom finansielle tjenesteydelser, transport, e-handel og telekommunikation, og ambitiøse konkurrence- og tilskudsbestemmelser vil bidrage til at sikre retfærdig konkurrence og fremme markedsadgangen.

Handelsaftalen forbedrer også investeringsbetingelserne og omfatter EU’s nye investeringsdomstols­system, der både sikrer gennemsigtighed og regeringernes ret til at regulere i offentlighedens interesse. EU og Mexico blev enige om at arbejde på at oprette en multilateral investeringsdomstol.

Den økonomiske partnerskabsaftale med Japan

På topmødet mellem EU og Japan i Tokyo i juli undertegnede Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Japans premierminister, Shinzō Abe, den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som er den største og vigtigste bilaterale handelsaftale, EU nogensinde har indgået.

Japan og EU lægger begge stor vægt på demokrati, beskyttelse af menneskerettigheder, fri og åben handel, multilateralisme og en regelbaseret verdensorden. Japan er en mangeårig strategisk partner for EU og en vigtig allieret på den internationale scene.

Når den økonomiske partnerskabsaftale træder i kraft den 1. februar 2019, vil den skabe et åbent handelsområde med 635 millioner mennesker og næsten en tredjedel af verdens samlede BNP. Den vil fjerne handelshindringer og bidrage til, at EU og Japan i fællesskab kan udforme globale handelsregler.

Aftalen vil fjerne næsten al den told på 1 mia. EUR, som EU-virksomheder hvert år betaler ved eksport til Japan, samt en række mangeårige reguleringsmæssige hindringer, f.eks. i forbindelse med EU’s bileksport. Den vil øge EU’s eksport og skabe nye muligheder for EU’s virksomheder til gavn for borgerne. Den vil udvide mulighederne, navnlig for vigtig europæisk landbrugseksport, og beskytte mere end 200 traditionelle føde- og drikkevareprodukters navn på det japanske marked. Aftalen vil gøre det lettere for EU-virksomheder at udbyde tjenester i Japan. Konkurrence- og tilskudsbestemmelser vil bidrage til at sikre retfærdig konkurrence. Aftalen indeholder også et kapitel om små og mellemstore virksomheder. Den tilvejebringer kontaktpunkter og målrettet information til mindre virksomheder, hvilket er særlig relevant, eftersom fire ud af fem nuværende eksportører til Japan er små virksomheder.

Aftalen sætter de højeste standarder inden for arbejdsmarkeds-, sikkerheds-, miljø- og forbruger­beskyttelse og sikrer fuldt ud de offentlige tjenesteydelser. Den indeholder et særligt kapitel om bæredygtig udvikling og er den første EU-handelsaftale, der indeholder en specifik forpligtelse til at overholde Parisaftalen om klimaændringer.

I 2018 fortsatte EU på tre møder forhandlingerne med Japan om investeringsbeskyttelsesstandarder og tvistbilæggelse.

Den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada

Den 21. september 2018 havde den midlertidige anvendelse af EU’s samlede økonomi- og handelsaftale med Canada 1-års-jubilæum.

Handelsaftalen har potentiale til at sørge for, at EU’s virksomheder sparer over 500 mio. EUR om året, som de før betalte i canadisk told på deres eksportvarer. Næsten 99 % af disse besparelser gjorde sig gældende fra dag ét.

Alle virksomheder kan spare tid og penge på grund af enklere procedurer. Forbrugerne i EU kan også nyde godt af et bredere udvalg og lavere priser.

En gennemsigtig og inklusiv forhandlingsproces

Gennemsigtighed og dialog med offentligheden var i 2018 fortsat afgørende elementer i handelspolitikken for at sikre demokrati, offentlighedens tillid og ansvarlighed. Disse aspekter skal være på plads før, under og efter forhandlingerne, og når aftaler gennemføres.

Europa-Kommissionen fortsatte med at offentliggøre rapporter om forhandlingsrunder, holdnings­papirer og forslag til teksten i handelsaftaler, som var under forhandling. Den offentliggjorde også yderligere omfattende materiale om EU’s handelsaftaler med Mexico. I 2018 udsendte Kommissionen sin anden årsrapport om evaluering af gennemførelsen af EU’s handelsaftaler. Dette gjorde det muligt for interessenter, civilsamfundet og andre af EU’s institutioner at kontrollere, hvordan EU gennemfører aftalerne. Det indbragte også erfaringer til igangværende og fremtidige handelsforhandlinger.

I februar afholdt den nye rådgivende gruppe vedrørende EU’s handelsforhandlinger det første af seks møder. Gruppen består af 28 organisationer, som repræsenterer virksomheder, fagforeninger, forbrugere og miljøorganisationer, og bestræber sig på at fremme dialog og indsamle synspunkter fra en bred vifte af interessenter.

USA

Fokus i forbindelse med USA har været at håndtere spørgsmål af fælles interesse. I juni indførte USA told på EU’s eksport af stål og aluminium. EU anså det for at være uberettiget og ulovligt og havde ikke andet valg end at indføre udligningsforanstaltninger over for amerikansk eksport. På mødet i juli blev Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og USA’s præsident, Donald Trump, enige om at oprette en højtstående arbejdsgruppe for at fremme handel og udarbejde en positiv transatlantisk handelsdagsorden. Gruppen bestræber sig på at finde frem til måder, hvorpå man kan intensivere det reguleringsmæssige samarbejde, fjerne told på industrivarer (bortset fra køretøjer), fremme handel med sojabønner, øge handelen med flydende naturgas for at styrke energisikkerheden og reformere Verdenshandelsorganisationen.

Der er siden gruppens oprettelse afholdt fire møder på politisk niveau, hvor man drøftede regulerings­mæssige spørgsmål. Der er allerede skabt positive resultater. Hvad angår flydende naturgas har europæiske virksomheder undertegnet adskillige langsigtede kontrakter med amerikanske virksomheder, og der er nye EU-infrastruktur- og terminalprojekter på vej. USA har indvilliget i at lempe sit licensudstedelseskrav i forbindelse med eksport af flydende naturgas til EU. Hvad angår sojabønner har de amerikanske eksportører omtrent fordoblet deres markedsandel på EU-markedet. Begge parter har indvilliget i ikke at indføre ny told på deres handel, så længe dette arbejde pågår.

Kina

EU havde et vellykket topmøde med Kina i 2018. Der blev også afholdt tre forhandlingsrunder om en investeringsaftale med Kina; de første tilbud om markedsadgang blev udvekslet i forbindelse med topmødet. Der fandt to forhandlingsrunder sted vedrørende en aftale om at beskytte navnene på traditionelle føde- og drikkevarer. Kina har indvilliget i at samarbejde med EU om en reform af Verdens­handelsorganisationen for at hjælpe organisationen med at håndtere sine nuværende udfordringer.

Øvrige forhandlinger

EU har indgået handelsaftaler med 70 partnere, som tegner sig for 40 % af verdens brutto­nationalprodukt. For at åbne nye markeder op for europæisk eksport har EU indledt nye handelsforhandlinger og gjort gode fremskridt i de igangværende forhandlinger.

Sydlige og østlige nabolande

I det sydlige naboskab mødtes 43 ministre og repræsentanter fra lande i Middelhavsunionen i marts for første gang siden 2010 for at sætte nyt skub i den regionale handels- og investeringsdagsorden. De støttede handlingsplaner vedrørende øget samarbejde inden for en række sektorer og bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning.

Der blev i 2018 via to forhandlingsrunder gjort fremskridt i retning af et vidtgående og bredt frihandelsområde med Tunesien.

I juni holdt Europa-Kommissionen og Samarbejdsrådet for Golfstaterne (GCC) deres andet møde inden for rammerne af dialogen mellem EU og GCC om handel og investeringer.

I de østlige nabolande koncentrerede EU sig om gennemførelsen af sine aftaler med Georgien, Moldova og Ukraine om vidtgående og brede frihandelsområder.

Latinamerika

Forhandlingerne med Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) fortsatte i 2018. Forhandlingerne har til formål at integrere to vigtige regionale markeder, nedsætte toldsatserne, øge forretningsmulighederne i Mercosurregionen, øge forbrugernes valgmuligheder, mindske bureaukratiet, fremme væksten og konkurrenceevnen, fremme fælles værdier som bæredygtig udvikling og skabe arbejdspladser.

EU gennemførte tre forhandlingsrunder med Chile for at ajourføre handelsaftalen mellem EU og Chile fra 2002. EU har foreslået at medtage pilotbestemmelser om handel og køn.

I april afsluttede EU forhandlinger om at modernisere sin handelsaftale med Mexico.

Asien og Australasien

Den 19. oktober undertegnede EU handels- og investeringsaftaler med Singapore. I oktober fremsendte Kommissionen de handels- og investeringsaftaler, der var forhandlet på plads med Vietnam, til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på godkendelse. EU afholdt tre handelsforhandlingsrunder med Indonesien. Forhandlingerne har til formål at øge handelen og de direkte investeringer mellem EU og Indonesien. Målet er at nå frem til en aftale svarende til dem, man nåede til enighed med Singapore og Vietnam om.

I juni indledte EU forhandlinger om handelsaftaler med Australien og New Zealand.

I 2018 afholdt EU to forhandlingsrunder med hvert land og offentliggjorde forslag, der omfattede 18 forhandlingsområder.

Landene i Afrika, Caribien og omkring Stillehavet

I august blev Gambia det 14. vestafrikanske land, der undertegner den interregionale økonomiske partnerskabsaftale med EU. I september blev Mauretanien det 15. (nu mangler kun Nigerias underskrift). Den 6. december godkendte Rådet Samoas tiltrædelse af den økonomiske partnerskabsaftale med Stillehavslandene. Økonomiske partnerskabsaftaler er handels- og udviklingsaftaler, der forhandles mellem EU og lande og regioner i Afrika, Caribien og omkring Stillehavet. De gennemføres for øjeblikket i praksis med omkring 30 lande i Afrika, Caribien og omkring Stillehavet. Disse aftaler kan betragtes som byggesten til et fremtidigt interkontinentalt frihandelsområde, hvilket er et af målene for den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og job, som også støtter Afrikas bestræbelser i retning af et kontinentalt frihandelsområde.

Bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet i Europa

EU fortsatte med at gennemføre sin handlingsplan fra 2017 om beskyttelse af det offentlige rum med en bevilling på over 100 mio. EUR. Gennemførelsen af handlingsplanen fra oktober 2017 om styrkelse af beredskabet over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsrisici blev fremskyndet som følge af hændelserne i Salisbury og Amesbury i Det Forenede Kongerige.

Tre vigtige direktiver til styrkelse af bekæmpelsen af terrorisme og grov kriminalitet trådte også i kraft i 2018, nemlig direktivet om passagerlisteoplysninger, direktivet om bekæmpelse af terrorisme og direktivet om erhvervelse og besiddelse af våben.

Kommissionen fremsatte i april forslag om at sætte en stopper for finansiering af terrorisme ved at styrke adgangen til finansielle oplysninger. Det vil give retshåndhævende myndigheder mulighed for rettidigt at få adgang til finansielle oplysninger, som er nødvendige til efterforskning af alvorlig kriminalitet. Med de nye bestemmelser fremmes der et bedre samarbejde mellem nationale retshåndhævende myndigheder og nationale finansielle efterretningsenheder samt med Europol. Forslaget er i øjeblikket ved at blive drøftet i Europa-Parlamentet og Rådet, som har til hensigt at vedtage det inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

I september foreslog Kommissionen nye regler om, at terrorrelateret indhold skal fjernes fra internettet inden for en time. I forslaget præciseres de roller, som de nationale myndigheder og hostingudbyderne spiller, idet der samtidig indføres solide beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer overholdelsen af grundlæggende rettigheder som f.eks. ytringsfriheden og indførelsen af juridisk bindende rettidig omhu.

Kommissionen lancerede også et initiativ, hvori Det Europæiske Råd opfordres til at ændre traktatens artikel 86, således at lovgiveren får mulighed for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at bekæmpe grænseoverskridende terrorisme på tværs af medlemsstaterne. En styrket Europæisk Anklagemyndighed, der handler på EU-plan, vil kunne afhjælpe de nuværende mangler i bekæmpelsen af terrorisme og fastlægge en fælles EU-tilgang mod terrorisme, som omfatter alle faser, dvs. fra efterforskning til retsforfølgning og domsfældelse i sager om terrorhandlinger.

Kriminelle og terrorister bruger SMS’er, e-mails og apps til at kommunikere. Over halvdelen af alle strafferetlige efterforskninger omfatter i dag grænseoverskridende anmodninger om at indhente elektroniske bevismaterialer fra tjenesteudbydere, der er etableret i andre lande. Næsten to tredjedele af disse kriminelle handlinger kan imidlertid ikke efterforskes eller retsforfølges korrekt på grund af de vanskeligheder, som efterforskerne har med at få adgang til sådanne bevismaterialer i tide. For at løse dette problem foreslog Kommissionen i april nye regler, som vil gøre det nemmere for retslige og retshåndhævende myndigheder at få adgang til sådanne bevismaterialer, uanset hvor de er lagret i Unionen. I december vedtog Rådet sin forhandlingsposition til den foreslåede forordning, og det vil indle­de forhandlinger med Europa-Parlamentet, så snart Parlamentet har vedtaget sin forhandlingsposition.

Den 14. november blev der vedtaget en ny forordning om indefrysning og konfiskation af aktiver på tværs af grænserne. De nye regler vil lette den grænseoverskridende inddrivelse af aktiver fra kriminelle aktiviteter, føre til en mere effektiv indefrysning og konfiskation af ulovlige midler samt beskytte ofrenes ret til erstatning.

EU nåede til enighed om at forbedre retsgrundlaget for det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre ved at udbedre en mangel i systemet og bistå medlemsstaterne med at identificere straffedømte tredjelandsstatsborgere. Med denne lovgivning oprettes der et centraliseret system til identificering af EU-lande, hvorfra der hurtigt kan indhentes detaljerede oplysninger om straffedomme fra nationale registre.

Mere effektiv lovgivning til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Nye regler til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som trådte i kraft i juli 2018, forhindrer, at EU’s finansielle systemer bruges til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I oktober 2018 nåede EU til enighed om skærpede strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
Med et nyt direktiv vil overtrædelser og sanktioner i forbindelse med hvidvaskning af penge blive harmoniseret, således at farlige kriminelle og terrorister straffes lige hårdt for deres kriminelle handlinger i hele EU. På grundlag af en metodologi, som Kommissionen offentliggjorde i juni, er der med en styrket politik for identificering af tredjelandsjurisdiktioner med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme strammet op på håndhævelsen.

Selv om EU’s rammer for bekæmpelse af hvidvaskning af penge er robuste, viser nylige sager, der involverer EU-banker, tydeligt, at der er plads til forbedringer, navnlig for så vidt angår grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder. I september fremsatte Kommissionen et forslag om at styrke tilsynet med EU’s finansielle institutioner for bedre at håndtere trusler vedrørende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, navnlig ved at styrke Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds mandat til at føre tilsyn med den finansielle sektor i sager om hvidvaskning af penge. Forslaget er ved at blive drøftet i Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse inden Europa-Parlamentsvalget i maj 2019.

Herudover fremsatte Kommissionen i april et forslag om at lette anvendelsen af finansielle og andre oplysninger til at forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet. Dette forslag vil styrke samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder og retshåndhævende myndigheder samt det indbyrdes samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder.

Endelig vedtog Kommissionen en delegeret forordning om vedtagelse af de reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for udpegning af centrale kontaktpunkter for udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester og bestemmelser vedrørende deres funktioner.

Civilret

Bedre retligt samarbejde

I maj vedtog Kommissionen to forslag om modernisering og digitalisering af det retlige samarbejde i forbindelse med forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse for at sikre borgere og virksomheder en billigere, mere effektiv og lettere adgang til de civile domstole. Disse forslag er i øjeblikket til forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet.

I december nåede Rådet og Europa-Parlamentet i trepartsmøder til enighed om de foreslåede regler om insolvensbehandling med henblik på at etablere rekonstruktionsordninger og give iværksættere en ny chance. Dette initiativ, som formelt vil blive vedtaget i 2019, vil give levedygtige virksomheder i finansielle vanskeligheder mulighed for på et tidligt tidspunkt at omstrukturere og undgå konkurs og fyringer. Det vil også sikre, at ærlige iværksættere får en ny chance for at drive virksomhed efter konkurs.

I december 2018 nåede Rådet til politisk enighed om den foreslåede ajourføring af »Bruxel­les IIa-forordningen« med henblik på at ajourføre de regler, der beskytter børn i forbindelse med grænseoverskridende familietvister, og fremskynde procedurerne.

Selskabsret og adgang til selskabsoplysninger

I april foreslog Kommissionen nye regler for anvendelse af digitale værktøjer og processer i selskabsretten og grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger. Formålet er at sætte virksomheder i stand til i forbindelse med selskabsretlige spørgsmål at anvende digitale værktøjer i deres kontakt med de offentlige myndigheder samt at fastsætte en harmoniseret procedure for virksomheder, der omstrukturerer eller flytter inden for det indre marked, samtidig med at der sikres større retssikkerhed og garantier for arbejdstagere, aktionærer og kreditorer. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet og i Rådet skred godt frem i 2018 i overensstemmelse med en ambitiøs tidsplan, der sigter på vedtagelse i løbet af den nuværende valgperiode.

Systemet til sammenkobling af selskabsregistre, som gør det nemmere at finde selskabsoplysninger i EU, blev i 2018 anvendt i vidt omfang med over 372 000 søgninger efter selskabsoplysninger og over 241 000 anmodninger om oplysninger i de første 17 måneder, siden systemet blev sat i drift.

Bedre beskyttelse af personoplysninger

Den generelle forordning om databeskyttelse, der trådte i kraft i maj 2018, skaber en stærkere og mere konsekvent ramme for beskyttelse af personoplysninger for borgere, virksomheder og forvaltninger i hele EU. I januar udstedte Kommissionen et sæt retningslinjer med en redegørelse for de vigtigste innovationer og muligheder, som den nye forordning frembyder.

Nye databeskyttelsesregler for EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer trådte i kraft den 11. december 2018.

De foreslåede databeskyttelsesregler har til formål at sikre et højt databeskyttelsesniveau for brugere af elektroniske kommunikationstjenester samt lige konkurrencevilkår for alle markedsaktører. De nye regler sikrer stærke og sammenhængende databehandlingsrammer og tilpasser de gældende regler, som er fra 2002, til den generelle forordning om databeskyttelse, således at borgernes ret til databeskyttelse sikres.

Datastrømme er vigtige for både erhvervslivet og de retshåndhævende myndigheder. Ved en beslutning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau fastlægges det, om et tredjeland sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, der gør det muligt frit at udveksle personoplysninger mellem EU og det pågældende land til erhvervsformål, og/eller som giver retshåndhævende myndigheder mulighed for om nødvendigt at udveksle data, idet databeskyttelsen fortsat sikres.

I juli afsluttede EU og Japan drøftelserne om et gensidigt tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau til kommercielle formål. Sideløbende hermed pågår der drøftelser mellem EU og Sydkorea om et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau til kommercielle formål, og disse drøftelser forventes afsluttet i begyndelsen af 2019.

Grundlæggende rettigheder og retssystemer

Forbedring af retssystemernes effektivitet og respekt for retsstatsprincippet

Effektive retssystemer har afgørende betydning for anvendelsen af EU-retten og investeringer.
I 2018 anvendte Kommissionen EU’s resultattavle for retsområdet og det europæiske semester til at opfordre medlemsstaterne til at forbedre uafhængigheden, kvaliteten og effektiviteten af deres retssystemer. Rådet rettede i denne forbindelse henstillinger til Cypern, Italien, Kroatien, Portugal og Slovakiet i juli.

I september indbragte Kommissionen Polen for Den Europæiske Unions Domstol på grund af den krænkelse af princippet om domstolenes uafhængighed, som den nye polske lov om at sænke pensionsalderen for højesteretsdommere medførte. Domstolen har inden for rammerne af en række midlertidige foranstaltninger imødekommet alle Kommissionens anmodninger, indtil Domstolen har afsagt en endelig dom.

I forbindelse med det nye langsigtede EU-budget fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne.

Beskyttelse af rettigheder og bekæmpelse af diskrimination

I april foreslog Kommissionen EU-dækkende standarder for beskyttelse af whistleblowere, der indberetter overtrædelser af EU-reglerne, som kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser. Dette vil forbedre afsløringen, efterforskningen og sanktioneringen af overtrædelser af EU-retten samt sikre retten til ytringsfrihed og mediefrihed.

I beretningen fra 2017 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder understregedes de presserende udfordringer, der ligger i at gøre de grundlæggende rettigheder til en realitet i borgernes hverdag. Disse strækker sig fra bedre reaktioner på hadforbrydelser, hadefuld tale og vold mod kvinder til fremme af den europæiske søjle for sociale rettigheder. I beretningen fremhæves desuden betydningen af et frit og pulserende civilsamfund og af uafhængige domstole.

I juli sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Ungarn vedrørende landets lov, som kriminaliserer aktiviteter til støtte for ansøgninger om asyl og opholdstilladelse, bl.a. for at sikre overholdelsen af EU’s regler om fri bevægelighed for personer og bestemmelserne i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Bekæmpelse af hadforbrydelser og hadefuld tale online og offline

EU’s adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet gav fortsat resultater. Ifølge den tredje evaluering af adfærdskodeksen, som blev offentliggjort i januar 2018, blev der gjort yderligere fremskridt med hurtigt at gennemgå og fjerne racistisk og fremmedfjendsk hadefuld tale på internettet.

IT-virksomheder fjernede i gennemsnit 70 % af det indhold, som de fik anmeldelse om, og nåede med et gennemsnit på over 81 % målet om at behandle de fleste anmeldelser inden for 24 timer. Kodeksen er nu blevet branchestandard i bekæmpelsen af ulovlig hadefuld tale: Snapchat, Instagram, Google+ og Dailymotion besluttede at tilslutte sig kodeksen i 2018.

Ikkediskrimination og ligestilling

Medlemsstaterne er forpligtet til i deres land at etablere mindst én organisation — et ligestillingsorgan — der skal analysere og overvåge diskrimination samt fremme og beskytte ligebehandling af alle derboende personer. I juni anbefalede Kommissionen en række foranstalt­ninger for medlemsstaterne for at sikre, at landenes ligestillingsorganer beskytter borgerne effektivt og bekæmper diskrimination.

Et af den europæiske handicapstrategis resultater er Kommissionens forslag til en europæisk lov om tilgængelighed til forbedring af tilgængeligheden af dagligdagsprodukter og -tjenester som f.eks. mobiltelefoner, computere, e-bøger, e-handel og banktjenester. Dette vil have en positiv indvirkning på millioner af europæeres liv samt gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder at udvikle og sælge tilgængelige produkter og tjenester. I november 2018 blev der opnået foreløbig enighed om forslaget, som Europa-Parlamentet forventer at vedtage endeligt i april 2019.

EU fortsatte med at fremme mangfoldighed ved at støtte den stigende udbredelse af mangfoldigheds­chartre, der understøtter mangfoldighedsledelse for 9 000 organisationer i hele Europa med 15 millioner ansatte. EU fortsatte desuden gennemførelsen af sin tiltagsliste for at fremme ligebehandling af LGBTI-personer ved at overvåge lovgivning, finansiere projekter og skabe øget bevidsthed herom.

I januar offentliggjorde Kommissionen en dybtgående evaluering af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration i perioden 2011-2020. EU fremmede aktivt romaernes kultur i forbindelse med EU’s romauge i april og mindedes folkedrabet på romaerne.

I gennemsnit tjener kvinder stadig 16 % mindre end mænd i EU. For at udbedre den kønsbestemte lønforskel indledte Kommissionen gennemførelsen af en handlingsplan for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder, idet der forventes målbare fremskridt frem til 2020.

EU afsluttede tiltrædelsen af Europarådets Istanbulkonvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Dette er et vigtigt skridt i retning af en mere omfattende retlig ramme på EU-plan til at sætte en stopper for kønsbaseret vold.

Unionsborgerskab

Konsulær beskyttelse

Reglerne for konsulær beskyttelse, som præciserer EU-borgernes ret til hjælp fra andre EU-medlemsstaters ambassader i et tredjeland, trådte i kraft i maj 2018. I august 2018 blev der iværksat en oplysningskampagne om konsulær beskyttelse rettet mod unge europæiske rejsende.

I maj foreslog Kommissionen forbedringer af reglerne for EU-nødpas for at gøre dokumentet mere sikkert og strømline de gældende procedurer. Forslaget blev godkendt af Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og er i øjeblikket til forhandling i Rådet.

Identitetskort

I april foreslog Kommissionen forbedringer af sikkerhedselementerne i EU-borgeres identitetskort, opholdsdokumenter og opholdskort, der udstedes til familiemedlemmer fra tredjelande. Med de foreslåede regler opgraderes sikkerhedselementerne, hvilket vil gøre det nemmere for EU-borgere at udøve deres ret til fri bevægelighed. Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om at indlede forhandlinger om forslaget.

Valg

I kølvandet på skandalen med Facebook/Cambridge Analytica samt de øgede risici, som bl.a. misinformationskampagner, cyberangreb og hybride trusler udgør for valg, har Kommissionen gjort sikringen af et frit og retfærdigt valg til Europa-Parlamentet i 2019 til en prioritet.

For at håndtere disse udfordringer vedtog Kommissionen i september 2018 en pakke med foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes myndigheder og andre relevante interessenter i deres fælles bestræbelser på at sikre frie og retfærdige valg.

I pakken fremhævedes en række konkrete foranstaltninger, herunder øget samarbejde gennem etablering af valgsamarbejdsnetværk (både på nationalt og europæisk plan), retningslinjer for anvendelsen af databeskyttelsesregler i forbindelse med valget, større gennemsigtighed med hensyn til betalte politiske reklamer og meddelelser på internettet, øget cybersikkerhed, omhyggelig håndhævelse af gældende valgregler, herunder også på internettet, oplysningsaktiviteter og anvendelse af passende sanktioner for misbrug af personoplysninger med henblik på bevidst at påvirke udfaldet af valget til Europa-Parlamentet.

Forbrugerbeskyttelse

I april foreslog Kommissionen nye aftalebetingelser for forbrugerne med henblik på at sikre, at forbrugerne fuldt ud kan drage nytte af deres EU-rettigheder. Med de nye regler foreslås et europæisk system for kollektive søgsmål i tilfælde, hvor grupper af forbrugere har lidt skade, og passende beskyttelsesforanstaltninger til forebyggelse af misbrug. Samtidig giver reglerne medlemsstaternes forbrugermyndigheder større sanktionsbeføjelser over for erhvervsdrivende, som overtræder reglerne. I december vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til den del af de nye aftalebetingelser, der vedrører fælles søgsmål, og planlagde at vedtage sin holdning til resten i januar 2019.

De nye regler sigter også mod at tilpasse forbrugernes rettigheder til de nye teknologier. Således vil forbrugerne, når de f.eks. søger på elektroniske markedspladser og platforme, tydeligt få at vide, hvis en erhvervsdrivende har betalt for at dukke op blandt søgeresultaterne. De elektroniske markedspladser vil også skulle underrette forbrugerne om de vigtigste algoritmer, der bruges til at fastlægge resultaternes rækkefølge, og hvem forbrugerne handler med.

Kommissionen har fortsat modarbejdet misvisende handelspraksis som f.eks. markedsføring af produkter som værende identiske, selv om deres sammensætning eller karakteristika rent faktisk er væsentligt forskellige, bl.a. gennem et forslag om at præcisere den gældende EU-lovgivning som led i initiativet om nye aftalebetingelser for forbrugerne. Herudover offentliggjorde Kommissionen en fælles prøvningsmetode, der er udviklet sammen med erhvervslivet, og som i øjeblikket gennemføres i en EU-dækkende prøvningskampagne.

Ifølge de nye regler om pakkerejser, som har været i kraft siden juli, vil rejsende modtage klare oplysninger om, hvorvidt de tilbydes en pakke med fuld beskyttelse eller et sammensat rejsearrangement med mere begrænset beskyttelse. De rejsende vil også nyde godt af stærkere rettigheder, f.eks. i forbindelse med annulleringer, eller når rejsearrangøren øger prisen med mere end 8 %.

Udenretslig behandling af klager

Med den alternative tvistbilæggelsesprocedure sikres forbrugere og erhvervsdrivende en økonomisk overkommelig og upartisk tvistbilæggelse, såfremt der skulle gå noget galt med et forbrugerkøb.
I 2018 blev der oprettet kvalitetscertificerede tvistbilæggelsesorganer i alle EU-medlemsstater.

Fælles tiltag til beskyttelse af forbrugere

Kommissionen var i 2018 involveret i en række fælles tiltag med nationale organer for at håndhæve forbrugerbeskyttelsesreglerne. Efter »dieselgate«-emissionsskandalen forpligtede Volkswagen sig til gratis at fortsætte reparationerne frem til udgangen af 2020. I juli var op til 80 % af de berørte biler blevet repareret. Et andet fælles tiltag med Facebook, Twitter og Google+ førte til forbedrede brugsvilkår for mere end 250 millioner brugere af sociale medier i EU. I 2018 blev der indledt foranstaltninger mod AirBnB for at forbedre gennemsigtigheden i deres priser og bringe deres brugsvilkår i overensstemmelse med EU’s standarder.

Forhindre farlige produkter i at nå frem til forbrugerne

Det hurtige varslingssystem for farlige forbrugsgoder gør det muligt hurtigt at udveksle oplysninger om farlige produkter, der findes på markedet, og om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre dem i at nå frem til forbrugerne, navnlig børn. I 2018 blev der udvekslet oplysninger om
2 257 farlige produkter mellem de 31 europæiske nationale myndigheder, der deltager i systemet.

I juni undertegnede de fire elektroniske markedspladser Alibaba (på vegne af AliExpress), Amazon,
eBay og Rakuten France et »produktsikkerhedstilsagn« og forpligtede sig bl.a. til inden for to arbejds­dage at fjerne farlige produkter, som de nationale tilsynsmyndigheder finder på deres websteder.

Ifølge den årlige rapport om det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder fra 2017 blev der i 2017 anmeldt 3 832 nye varslinger om mulige fødevare- eller foderrisici, hvoraf 942 blev varslet som alvorlige sundhedsrisici.

rescEU

Selv om den eksisterende EU-civilbeskyttelsesmekanisme udgør et solidt grundlag for en koordineret EU-indsats over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, viste skovbrandsæsonen i 2018 igen, at der er behov for at forbedre og styrke denne indsats. Det samlede afbrændte areal i Europa var på over 130 000 hektarer i 2018, og risikoen for brande forventes at stige yderligere som følge af klimaændringerne. I 2018 benyttede Grækenland, Letland, Portugal og Sverige sig af EU-civilbeskyttelsesmekanismen til at slukke skovbrande. De fleste anmodninger om bistand fra EU (35 %) vedrørte brande.

I december 2018 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til foreløbig enighed om Kommissionens forslag om at styrke den eksisterende mekanisme. Forslaget vil fremme investeringer i katastrofeforebyggelse og -beredskab, tilskynde til, at bistand samles i den europæiske civilbeskyttelsespulje, og oprette en reserve med yderligere civilbeskyttelseskapacitet på EU-plan til at imødegå katastrofer (den såkaldte rescEU). rescEU omfatter brandslukningsfly og -helikoptere og kan på grundlag af en risikoanalyse udvides til at omfatte andre ressourcer. De tre institutioner er fast besluttede på at blive færdige med den formelle vedtagelse, så forslaget kan træde i kraft i første halvdel af 2019.

EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027

Som led i EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027 har Kommissionen med et foreslået budget på 947 mio. EUR for den syvårige periode foreslået at oprette en fond for retfærdighed, rettigheder og værdier. Fonden vil være rettet mod personer og enheder, der bidrager til EU’s fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed.

Den europæiske dagsorden for migration

I løbet af 2018 fremlagde Kommissionen regelmæssige statusrapporter om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration, hvori den så nærmere på de foranstaltninger, der er truffet for at stabilisere migrationsstrømmene og sikre en bedre forvaltning af EU’s ydre grænser. I rapporterne blev der set nærmere på EU’s indsats for at tage fat på de grundlæggende årsager til migration, yde støtte til medlemsstater i frontlinjen og nabolande, der er udsat for et stærkt migrationspres, og beskytte migranter på deres rejse, tilbagesendelse og tilbagetagelse samt på de fremskridt, der er gjort med hensyn til lovlige migrationsveje såsom genbosætning.

Kommissionen bemærkede i sin rapport fra december 2018, at EU’s overordnede tilgang til migration havde givet resultater på alle fronter: Antallet af irregulære migranter, der ankom, var nede på niveauet fra før krisen, samarbejdet med partnerlande var blevet tættere, forvaltningen af de ydre grænser var blevet bedre, og der findes mere effektive redskaber til at forvalte migrationen internt i Den Europæiske Union. Konklusionen i rapporten var, at der er behov for at fortsætte indsatsen på alle niveauer både inden for og uden for EU.

Beskyttelse af grænserne og håndtering af strømme af irregulære migranter

Grænseforvaltning

Forhandlingerne om Kommissionens forslag fra 2017 om at ajourføre Schengengrænsekodeksen fortsatte i 2018 i erkendelse af, at der er behov for at garantere borgernes sikkerhed, samtidig med at deres ret til fri bevægelighed bevares. Målet er at tilpasse reglerne for genindførelse af midlertidig kontrol ved de indre grænser til de nuværende behov og indføre stærkere proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger, således at grænsekontrol ved de indre grænser fortsat kun anvendes som sidste udvej.

Kommissionen opfordrede i sin meddelelse fra december om migration til at genetablere Schengenområdet fuldt ud som et område uden midlertidig kontrol ved de indre grænser på grundlag af et velfungerende fælles europæisk asylsystem.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning støttede i 2018 de nationale grænsevagter med i gennemsnit ca. 1 350 udsendte eksperter langs alle migrationsruter. I juni opfordrede medlemsstaterne til, at agenturets understøttende rolle blev yderligere styrket, bl.a. gennem samarbejde med lande uden for EU, øgede ressourcer og et styrket mandat.

Som reaktion herpå foreslog Kommissionen i september inden 2020 at styrke agenturet med et stå­ende korps af 10 000 operationelle medarbejdere. Medlemmerne af det stående korps vil få udøvende beføjelser og deres eget udstyr til at gribe ind, uanset hvor der er behov for det langs EU’s ydre græn­ser samt i lande uden for EU. Forslaget sikrer også, at medlemsstaterne bevarer suveræniteten over de operationer, der udføres ved deres grænser. Inden udgangen af 2018 var medlemsstaterne i Rådet blevet enige om nogle af elementerne i Kommissionens forslag (bestemmelserne om tilbagesendelse og samarbejde med tredjelande), og drøftelserne om alle elementer fortsætter.

EU fortsatte forhandlingerne med landene i det vestlige Balkan om aftaler om operationelt samarbejde om grænseforvaltning, således at den europæiske grænse- og kystvagt om nødvendigt ville kunne yde bistand og indsætte personale. I oktober undertegnede EU en sådan aftale med Albanien, og aftaler med Nordmakedonien og Serbien blev paraferet i henholdsvis juli og september. Forhandlingerne med Bosnien-Hercegovina og Montenegro blev også afsluttet med et godt resultat.

Informationssystemer vedrørende sikkerhed og grænseforvaltning

I oktober 2018 trådte forordningen om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) i kraft. Med det nye system vil der blive indført forudgående screening af de sikkerheds- og migrationsmæssige risici ved rejsende, der er omfattet af visumfri adgang til Schengenområdet, hvilket vil bane vejen for, at systemet bliver operationelt inden udgangen af 2021.

Efter den nye lovgivnings ikrafttræden i december 2017 påbegyndte Kommissionen arbejdet med at gennemføre et nyt ind- og udrejsesystem for Schengenområdet. Systemet vil styrke kontrollen ved EU’s ydre grænser, idet tredjelandsstatsborgeres indrejser, udrejser og afslag på indrejse vil blive registreret, når de passerer Schengenområdets ydre grænser. Det forventes at blive operationelt inden udgangen af 2020.

Styrkelse af Schengeninformationssystemet

Schengeninformationssystemet understøtter kontrollen ved de ydre grænser og retshåndhævelsessamarbejdet mellem Schengenlandene. De nye regler, der skal styrke systemet, trådte i kraft i december 2018. Ændringerne omfattede nye indberetninger om afgørelser om tilbagesendelse og bedre håndhævelse af indrejseforbud, pligt til at medtage indberetninger i tilknytning til terrorisme og forbedrede bestemmelser om forsvundne børn og mennesker i nød. De omfatter også bedre databeskyttelsesregler, en mere effektiv brug af fingeraftryk, håndfladeaftryk og ansigtsbilleder for at identificere personer samt lettere adgang for EU-agenturerne.

Interoperabilitet

I december 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny lovgivning om interoperabilitet mellem informationssystemer for at sikre, at grænsevagter, repræsentanter for udlændingemyndighederne og retshåndhævende myndigheder har adgang til de oplysninger, de har behov for, når de har brug for det. Ved udgangen af 2018 havde Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gjort store fremskridt og banet vejen for vedtagelsen af forslaget i første kvartal af 2019.

Tilbagesendelse og tilbagetagelse

Med støtte fra EU har Den Internationale Organisation for Migration alene i 2018 bistået 16 463 personer med frivilligt at vende hjem fra Libyen. EU fortsætter samarbejdet med Den Afrikanske Union, FN og de libyske myndigheder med henblik på at bringe den systematiske frihedsberøvelse af migranter, herunder børn, til ophør. Over 2 700 flygtninge blev løsladt takket være denne indsats.

I september fremsatte Kommissionen forslag til en målrettet revision af direktivet om tilbagesendelse, som sammen med forslaget om en ny forordning om styrkelse af den europæiske grænse- og kyst­vagts mandat for så vidt angår tilbagesendelser vil forbedre EU’s tilbagesendelsespolitik, samtidig med at det fortsat sikres, at migranternes grundlæggende rettigheder respekteres.

For at fremskynde tilbagesendelsesprocedurerne og forhindre, at migranterne forsvinder, og sekundære bevægelser indføres der med forslaget forenklede tilbagesendelsesprocedurer ved de ydre grænser for personer, hvis asylansøgninger er blevet afvist. Med forslaget indføres der pligt til straks at træffe afgørelse om tilbagesendelse af afviste asylansøgere, hvilket lukker et proceduremæssigt hul, som hidtil har gjort det let at forsvinde, og det kræves, at irregulære migranter samarbejder under procedurerne med at identificere dem. Derudover harmoniserer forslaget reglerne for afgørelser om frihedsberøvelse af irregulære migranter med henblik på udsendelse af dem, bl.a. ved at der fastsættes en maksimumsperiode for frihedsberøvelsen på mindst tre måneder, og at det sikres, at der er mulighed for at tilbageholde migranter, der udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerheden. Medlemsstaterne vil desuden skulle indføre nationale programmer med henblik på at bistå irregulære migranter, der er villige til frivilligt at vende tilbage.

Beskyttelse af mennesker i nød

Asylreform

Den Europæiske Union er fortsat tro mod sine grundlæggende værdier ved at yde beskyttelse til mennesker i nød, idet i alt 164 055 asylansøgere fik beskyttelse i de første ni måneder af 2018. To års intensivt arbejde har medført, at der er gjort betydelige fremskridt med Kommissionens forslag fra 2016 om at reformere det fælles europæiske asylsystem, idet fem ud af Kommissionens syv forslag er klar til at blive vedtaget: kvalifikationsforordningen, direktivet om modtagelsesforhold, forordningen om Det Europæiske Asylagentur, Eurodacforordningen og forordningen om EU-genbosætningsrammen. Selv om de enkelte forslag indgår i en bredere reform, har de hver især en tydelig merværdi, og det vil gøre en stor forskel i praksis, hvis de vedtages hurtigst muligt.

Der blev også gjort store fremskridt med forordningen om asylprocedurer og Dublinforordningen, som indgår som nødvendige elementer i et fremtidssikret asylsystem. På medlemsstaternes anmodning kan der indføres midlertidige ordninger, der foregriber kerneelementerne i en fremtidig Dublinforordning, indtil den nye Dublinforordning træder i kraft. Derudover foreslog Kommissionen i september for at fremme et kompromis at udvide Det Europæiske Asylagenturs mandat, øge dets redskaber og forhøje dets budget (321 mio. EUR i 2019-2020), således at det kan yde mere omfattende bistand til medlemsstaterne via proceduren for international beskyttelse, når det anmodes herom. Sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil fælles EU-migrationsstyringshold støtte medlemsstaterne, når og hvor der er behov herfor, med opgaver såsom identifikation og registrering af asylansøgere, udarbejdelse af afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse og operationel bistand.

»Hotspot« og støtte til Grækenland, Italien og Spanien

For at støtte de græske myndigheder såvel som internationale organisationer og ikkestatslige organisationer, der forvalter flygtningekrisen og den humanitære krise i Grækenland, har Kommissionen siden begyndelsen af 2015 afsat over 816,4 mio. EUR i nødhjælp. Nødfinansieringen kommer oven i de 613,5 mio. EUR, der allerede er afsat til Grækenland inden for rammerne af de nationale programmer for 2014-2020. Ved årets udgang uddelegerede Kommissionen forvaltningen af 252 mio. EUR til internationale organisationer, der arbejder i Grækenland, herunder UNICEF og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Derudover yder Kommissionen permanent strukturel støtte til de græske myndigheder ved fast at være til stede på alle hotspotøer.

For så vidt angår Italien blev der i 2018 tildelt over 35,5 mio. EUR til landet, hvilket bringer den samlede nødhjælp, der er stillet til rådighed for Italien siden 2014, op på 224,9 mio. EUR. Nødhjælpen supplerer de over 724 mio. EUR i EU-støtte til Italiens nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020.

I juli blev Spanien i lyset af det større antal migranter, der ankom til landet, tildelt 36,01 mio. EUR i nødhjælp for at forbedre modtagelseskapaciteten ved landets sydlige kyst og i Ceuta og Melilla samt for at bidrage til at øge antallet af tilbagesendelser. Nødhjælpen til Spanien kommer oven i de 737,5 mio. EUR, der er blevet tildelt til landet med henblik på migrationsstyring, grænseforvaltning og sikkerhed inden for rammerne af de nationale programmer for perioden 2014-2020.

Migranter, der ankom til Grækenland og Italien, blev behørigt identificeret og registreret og fik taget deres fingeraftryk, og deres oplysninger blev kontrolleret i relevante sikkerhedsdatabaser. Kommissionen bemærkede i sin statusrapport fra december om den europæiske dagsorden for migration, at situationen i Grækenland er blevet bedre, men at de græske myndigheder er nødt til at gøre mere for at forbedre modtagelsesforholdene, fremme behandlingen af asylansøgninger og øge antallet af tilbagesendelser.

De fleste EU-medlemsstater fortsatte med at hjælpe med at lette presset på Grækenland og Italien ved at genbosætte ansøgere, som kunne komme i betragtning til genbosætning, fra disse lande, som er i forreste linje med hensyn til migrationsstrømme.

Erklæringen fra EU og Tyrkiet

Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016 er stadig yderst vigtig for at mindske antallet af irregulære og farlige grænsepassager til de græske øer fra det tyrkiske fastland, for at redde liv til søs og for at fremme genbosætningen af syrere, der har behov for international beskyttelse.

Tyrkiet har gjort en enestående indsats for at give husly og støtte til mere end 3,5 millioner registre­rede syriske flygtninge, og EU har vist sin vilje til at støtte Tyrkiet i forbindelse med denne udfordring. Via faciliteten for flygtninge i Tyrkiet bliver der i tæt samarbejde med de tyrkiske myndigheder fortsat ydet støtte til dækning af flygtningenes og værtsamfundenes behov i Tyrkiet. Via faciliteten er der blevet brugt 1,9 mia. EUR til månedlige kontantoverførsler til over 1,3 millioner flygtninge, uddannelse til 500 000 børn og sundhedspleje for hundredtusinder af mennesker. EU begyndte også at mobili­sere anden tranche på 3 mia. EUR i finansiel støtte.

Finansiel støtte til en effektiv migrationsstyring

Kommissionen støtter de nationale bestræbelser på at forbedre migrationsstyringen og grænse­forvaltningen med betydelige summer. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (576 mio. EUR), Fonden for Intern Sikkerhed (grænser og visa) (567 mio. EUR) og Fonden for Intern Sikkerhed (politi) (92,7 mio. EUR) fortsatte med at støtte kapacitetsopbygningen i 2018, yde humanitær bistand og lægehjælp og hjælpe med at udvikle det operationelle samarbejde. I perioden 2014-2020 skønnes EU’s støtte til den nationale indsats på migrations- og sikkerhedsområdet at beløbe sig til 5,5 mia. EUR til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og 2,9 mia. EUR til Fonden for Intern Sikkerhed (eksklusive agenturerne).

I december 2018 ændrede Europa-Parlamentet og Rådet reglerne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, således at medlemsstaterne fortsat kunne anvende midler, der tidligere var blevet afsat til EU’s nødomfordelingsordning, som blev afsluttet med succes i 2017. Ændringen gør det muligt for medlemsstaterne at anvende de resterende midler til at fortsætte med at omfordele eller genbosætte ansøgere om international beskyttelse og personer, der allerede har fået international beskyttelse, samt at tage hånd om andre migrationsrelaterede behov inden for rammerne af fonden.

Styre migrationen og redde liv til søs

Operation Themis fortsatte sammen med andre fælles EU-operationer og flådemissioner med at hjælpe Italien med håndtere strømmen af irregulære migranter på tværs af det centrale Middelhav. Disse operationer har overordnet været med til at redde over 690 000 menneskeliv til søs.

EU fortsatte desuden med at optrevle kriminelle menneskesmuglernetværk i det centrale Middelhav og Det Ægæiske Hav med hjælp fra de tyrkiske myndigheder og NATO. Samarbejdet om at bekæmpe netværk for migrantsmugling og menneskehandel blev styrket sammen med partnere i Sahel i overensstemmelse med den erklæring, der blev vedtaget i Niamey (Niger) i marts.

Kommissionen fremsatte i overensstemmelse med handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter fra 2015 i maj 2018 forslag til revision af den lovgivning, der regulerer den måde, hvorpå medlemsstaterne, EU og forbindelsesofficerer fra EU-agenturer samarbejder. Formålet er at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem de medarbejdere, der er udsendt til tredjelande for at gøre en indsats på migrationsområdet. Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet forventes at begynde i begyndelsen af 2019, således at de nye regler kan træde i kraft inden udgangen af maj 2019.

I december godkendte Det Europæiske Råd en række foranstaltninger med fokus på retshåndhævelse for at optrappe bekæmpelsen af kriminelle netværk, der smugler migranter. De konkrete foranstaltninger tager udgangspunkt i at styrke tilgangen på tværs af agenturer både på EU-plan og nationalt, udnytte synergierne mellem de tilgængelige operationelle værktøjer bedst muligt og maksimere udnyttelsen af EU’s eksterne aktiver. Blandt de vigtigste mål er at øge den operationelle og analytiske kapacitet i Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Migrantsmugling, øge kapaciteten til at bekæmpe onlinekommunikationen mellem smuglere, udvikle operationelle partnerskaber med tredjelande og dele oplysninger om kriminelle netværk.

Øge antallet af sikre og lovlige adgangsveje til Europa

At udvikle ordentlige lovlige adgangsveje for personer med behov for beskyttelse og skabe kanaler for arbejdskraftmigration indgår som en integrerende del af EU’s overordnede tilgang til migration. Det ledsages af en streng politik for bekæmpelse af strømme af irregulære migranter og sikring af stærkere grænsebeskyttelse, strømlinede asylprocedurer og mere effektive tilbagesendelser. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker gentog i sin tale om Unionens tilstand i september Kommissionens opfordring til at åbne flere lovlige adgangsveje.

Genbosætning

EU’s genbosætningsinitiativer har vist, at lovlige og sikre kanaler kan erstatte usikker og irregulær migration for mennesker med behov for international beskyttelse. Siden 2015 har forskellige EU-genbosætningsprogrammer hjulpet over 48 700 af de mest sårbare mennesker med at søge tilflugt i EU. Dette tal omfatter næsten 21 000 personer, som medlemsstaterne genbosatte i 2018 som en del af et fælles løfte om at genbosætte over 50 000 personer med behov for beskyttelse inden udgangen af oktober 2019 — den hidtil største EU-genbosættelsesordning.

Fremme af behovsbaseret migration

Kommissionen har også fremsat forslag om at skabe mere attraktive veje for behovsbaseret arbejdskraftmigration. En ny ordning for det blå EU-kort, som giver reel merværdi sammenlignet med den nuværende ordning, udgør i overensstemmelse med Kommissionens forslag fra 2016 et væsentligt element for at skabe en attraktiv og mere konkurrencedygtig økonomi. Ved årets udgang havde EU også gjort betydelige fremskridt med sin indsats for at gennemføre pilotprojekter vedrørende lovlig migration med vigtige afrikanske partnere. Adskillige projekter, hvortil der er øremærket 20 mio. EUR, forventes at starte i 2019. De skal erstatte irregulær migration med sikker, ordentlig og velforvaltet lovlig migration.

Integration

En tidlig og effektiv integration er vigtig for at gøre migration til en fordel for både migranter og de europæiske samfunds økonomi og samhørighed. Den Europæiske Union fortsatte med at gennemføre handlingsplanen fra 2016 om integration af tredjelandsstatsborgere, som blev vedtaget den 7. juni. Den skaber en omfattende ramme for støtte til medlemsstaternes indsats for at udvikle og styrke deres integrationspolitikker gennem finansiel støtte og vejledning vedrørende bedste praksis. Kommissionen fremmede en strategi, der inddrager en lang række interessenter, med henblik på at forbedre integrationen af migranter på arbejdsmarkedet og ydede støtte til aktører i marken på integrationsområdet, herunder lokale og regionale myndigheder og ikkestatslige organisationer.

I det europæiske migrationsforum i marts delte over 200 interessenter eksempler på migranters vellykkede integration på arbejdsmarkedet.

Visumpolitik

Statsborgere fra visse tredjelande skal være i besiddelse af et visum, når de rejser til Schengen­området. EU har indført en fælles visumpolitik for kortvarige ophold i Schengenområdet, der tager udgangspunkt i en fælles liste over lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum, når de passerer de ydre grænser, og en liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten. I 2017 (de seneste foreliggende tal) udstedte de 26 Schengenlande 14,6 millioner visa til kortvarigt ophold.

I marts fremsatte Kommissionen forslag til en reform af den fælles visumpolitik for at tilpasse reglerne til de nye sikkerheds- og migrationsmæssige udfordringer og de nye muligheder, den teknologiske udvikling giver. Formålet med de foreslåede ændringer af visumkodeksen er at lette visumprocedurerne for lovligt rejsende, samtidig med at sikkerheden øges, og risiciene for irregulær migration mindskes. Ved udgangen af 2018 havde både Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget deres respektive mandater for de interinstitutionelle forhandlinger. Der pågik drøftelser mellem de to institutioner med henblik på at afslutte forhandlingerne i begyndelsen af 2019.

I maj fremsatte Kommissionen forslag til en opgradering af visuminformationssystemet, således at det i højere grad er i overensstemmelse med de nye sikkerheds- og migrationsmæssige udfordringer og forbedrer EU’s forvaltning af de ydre grænser. De foreslåede ændringer vil gøre det muligt at foretage en mere grundig baggrundskontrol af visumansøgere og lukke sikkerheds- og informationsmæssige huller, navnlig for så vidt angår dokumenter til fastboende udlændinge, der udstedes af medlemsstaterne. De vil sikre fuld interoperabilitet med andre EU-databaser. Ved udgangen af 2018 pågik der drøftelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at afslutte forhandlingerne i begyndelsen af 2019.

Forhandlingerne om aftaler om lempelse af visumreglerne mellem EU og Hviderusland, Kina og Tunesien fortsatte i 2018. Med hensyn til visumliberalisering bekræftede Kommissionen i juli, at Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring) opfylder alle kriterier for visumfri indrejse i Schengenområdet for dets statsborgere.

Europa-Kommissionen offentliggjorde i december 2018 en meddelelse om gensidighed på visumområdet, der beskriver den nuværende situation og vejen fremad for så vidt angår den manglende gensidighed med USA, som er det eneste resterende land uden gensidighed på visumområdet. Statsborgere fra Bulgarien, Cypern, Kroatien, Polen og Rumænien skal stadig have visum for at rejse til USA. I meddelelsen gøres der status over de fremskridt, der er sket med hensyn til at opnå gensidighed på visumområdet, nemlig de fremskridt, disse medlemsstater har gjort for at opfylde de nødvendige krav, der er fastsat i USA’s lovgivning.

EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027

I juni 2018 fremsatte Kommissionen forslag til strukturen for de særlige finansieringsinstrumenter til migrationsstyring og grænseforvaltning. Sammen med bevillingerne til de relevante agenturer blev der fremsat forslag om afsættelse af 34,9 mia. EUR, hvilket næsten er en tredobling af den nuværende finansieringsramme på 13 mia. EUR (inklusive agenturer). Forslagene vedrørende Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning indeholder bestemmelser om en fleksibilitetsmekanisme til brug ved tildeling af midler afhængigt af udviklingen i udfordringerne, behovene og prioriteterne.

Den Europæiske Unions nabolande

De østlige nabolande

Topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2017 var et bevis på det klare tilsagn til partnerskabet, som EU afgav sammen med sine partnere: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. De vigtigste prioriteter i 2018 har været reformer inden for områder såsom økonomi, stærkere forvaltning, bedre konnektivitet og et stærkere samfund.

2018 var det fjerde år i træk med hidtil uset tætte forbindelser mellem EU og Ukraine, og det produktive topmøde i juli understregede EU’s fortsatte intensive støtte til Ukraines reformprogram. EU er stadig Ukraines største handelspartner og vigtigste kilde til bistand, der i 2018 hovedsageligt blev givet til energieffektivitetsfonden og til at sikre bedre jobkvalifikationer, bl.a. gennem en reform af erhvervsuddannelserne.

EU og Georgien udviklede i 2018 et endnu tættere forhold inden for rammerne af den allerede ambitiøse associeringsaftale. I november kunne kommissionsformand Jean-Claude Juncker og yder­ligere medlemmer af Europa-Kommissionen byde medlemmer af Georgiens regering under ledelse af premierminister Mamuka Bakhtadze velkommen til et møde i Berlaymontbygningen i Bruxelles. EU og Georgien nåede til enighed om mere end 25 konkrete tiltag på tværs af tre fokusområder: økonomi, handel og konnektivitet, uddannelse, forskning og innovation samt retfærdighed og intern sikkerhed. Disse tiltag vil styrke samarbejdet og give borgerne i Georgien mærkbare fordele.

Rusland

For så vidt angår EU’s forbindelser med Rusland er overholdelse af folkeretten fortsat af central betydning. EU’s politik over for Rusland styres af følgende principper: fuld støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territorial integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser, fuldstændig gennemførelse af Minskaftalerne (en række foranstaltninger, der skal skabe varig fred i Ukraine, og som er undertegnet af repræsentanter for Rusland, Ukraine, og separatisterne fra »Folkerepublikken Donetsk« og »Folkerepublikken Lugansk«), styrkede forbindelser med vores østlige partnere, styrkelse af EU’s modstandsdygtighed, behovet for et selektivt engagement med Rusland og en vilje til at støtte det russiske civilsamfund. I 2018 var EU i kontakt med Rusland vedrørende sikkerhedsudfordringer som Iran og Syrien. EU har bekræftet sin politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim og har udtrykt sin dybeste bekymring over optrapningen ved Kertjstrædet og Det Asovske Hav samt over Ruslands krænkelser af folkeretten.

Den Europæiske Unions sydlige nabolande

I 2018 fortsatte EU samarbejdet med sine partnere i det sydlige naboskab om at fremme bæredygtig stabilitet, sikkerhed og vækst på en lang række områder, navnlig med udgangspunkt i de nye prioriteter for partnerskabet om den europæiske naboskabspolitik med Algeriet, Egypten, Jordan og Libanon. Der blev i maj indgået politiske prioriteter med Tunesien for perioden 2018-2020. EU bakker op om socioøkonomisk udvikling, god forvaltningsskik, menneskerettigheder og sikkerhed samt håndtering af de underliggende årsager til irregulær migration i alle landene i regionen.

EU har også bestræbt sig på at samarbejde med internationale finansielle institutioner og den private sektor gennem sin plan for europæiske eksterne investeringer og gennem oprettelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som omfatter en finansiel garanti, der skal bidrage til at begrænse investeringsrisici efter samme model som EU’s interne investeringsplan. Med henblik på at bidrage til den lokale udvikling fremmer planen mobilisering af private investeringer i bl.a. små og mellemstore virksomheder, kvindelige iværksættere, energi og digital infrastruktur. Planen omfatter derudover teknisk bistand til styrkelse af lokale institutioner og bekæmpelse af korruption. Egypten, Jordan, Libanon og Marokko sluttede sig i 2018 til Algeriet, Israel og Tunesien i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA). PRIMA skal finansiere forskning og investeringer med det formål at opnå et bedre bæredygtigt landbrug og bedre adgang til vand i en region, der er berørt af klimaændringer og befolkningstilvækst. Via Middelhavsunionen og Den Arabiske Liga fortsatte EU med at fremme det regionale samarbejde.

Vestbalkan og udvidelsesprocessen

I 2018 styrkede EU sine forbindelser med det vestlige Balkan markant. Europa-Kommissionen offentliggjorde i februar strategien for Vestbalkan for et troværdigt udvidelsesperspektiv for regionen og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side. Denne strategi bekræfter, at udsigten til EU-medlemskab er en vigtig drivkraft bag reformer og modernisering i landene på Vestbalkan. EU har fremlagt en omfattende handlingsplan, der for perioden 2018-2020 omfatter 57 tiltag med udgangspunkt i seks flagskibsinitiativer (retsstatsforhold, sikkerhed og migration, socioøkonomisk udvikling, konnektivitet, den digitale dagsorden samt forsoning og gode naboskabsforbindelser). Gennemførelsen af planen er godt i gang, idet de fleste tiltag er iværksat, og enkelte endda er blevet afsluttet i 2018.

Topmødet i Sofia i maj med deltagelse af kommissionsformand Jean-Claude Juncker understregede dette perspektiv. Han udtalte i den anledning: »Dette topmøde har givet os mulighed for yderligere at styrke forholdet til vores venner fra det vestlige Balkan, som hver dag skridt for skridt nærmer sig Den Europæiske Union, i hvert sit tempo og på grundlag af hver deres meritter. At være forankret i Den Europæiske Union betyder delte værdier og principper, herunder respekt for retsstatsprincippet, for retsvæsenets uafhængighed og for ytringsfriheden, da Den Europæiske Union først og fremmest er et fællesskab, der bygger på værdier og love.«

EU har desuden iværksat programmer, som skal støtte landbruget og udvikling af landdistrikterne i Albanien, Montenegro og Serbien, og der er fortsat igangværende programmer i Nordmakedonien. Programmerne bidrager til fødevaresikkerheden og -kvaliteten og gør det mere attraktivt at bo i landdistrikterne.

Montenegro og Serbien har i 2018 fortsat deres tiltrædelsesforhandlinger med EU. Det generelle tempo i forhandlingerne afhænger af fremskridtene på retsstatsområdet og for Serbiens vedkommende også af normaliseringen af forbindelserne med Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring). EU har udtrykt tilfredshed med, at Grækenland og Nordmakedonien har indgået en bilateral aftale vedrørende spørgsmålet om valg af navn til sidstnævnte land og tilskynder til ratifikation heraf. Kommissionen har anbefalet, at der indledes tiltrædelsesforhand­linger med Albanien og Nordmakedonien, efter at begge lande med støtte fra EU har intensiveret deres reformindsats. EU støtter fortsat reformerne i Bosnien-Hercegovina og Kosovo.

Tyrkiet

Forbindelserne mellem EU og Tyrkiet er fortsat udfordret af den yderligere forværring af retsstatsforholdene, de grundlæggende rettigheder og retsvæsenets uafhængighed i Tyrkiet. Tiltrædelsesforhandlingerne er derfor reelt gået i stå, og der er ikke planlagt videre skridt hen imod en modernisering af toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Ikke desto mindre foregår der stadig en politisk dialog og et samarbejde på teknisk plan inden for de områder, der er af stor fælles interesse, såsom migration, sikkerhed, handel, energi, transport og miljø.

Forholdet mellem Afrika og Europa

Den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og job, som blev indledt i september 2018, har til formål at bringe EU’s partnerskab med Afrika et skridt videre. Initiativet vil bidrage til øget beskæftigelse i Afrika ved at understøtte uddannelse og udvikling af færdigheder, fremme handel og mobilisere investeringer i strategiske økonomiske sektorer. I sin tale om Unionens tilstand i 2018 udtalte kommissionsformand Jean-Claude Juncker: »Denne alliance — sådan som vi ser den — vil bidrage til at skabe op til ti millioner job i Afrika alene i de næste fem år. Vi ønsker at skabe en ramme, der fører flere private investeringer til Afrika. Vi begynder ikke på bar bund: Vores plan for eksterne investeringer, der blev iværksat for to år siden, vil mobilisere investeringer på over 44 mia. EUR i den offentlige og den private sektor. Alene de projekter, der allerede er i støbeskeen, vil frigøre 24 mia. EUR.«

Dette partnerskab mellem EU og Afrika blev styrket som et partnerskab mellem ligestillede på et forum på højt plan i Wien i december med fokus på innovation, investering og jobskabelse, uddannelse og støtte til erhvervsliv og handel. Inden for blot tre måneder var de første projekter med støtte fra alliancen mellem Afrika og Europa allerede under gennemførelse.

Nogle af de initiativer, der blev iværksat i Wien, omfattede en EU-garanti (NASIRA-risikodelings­faciliteten), der som den første af sin slags inden for rammerne af EU’s eksterne investeringsplan vil benytte en EU-finansiering på 75 mio. EUR til at tiltrække investeringer på yderligere 750 mio. EUR til iværksættere i Afrika syd for Sahara og EU’s sydlige nabolande. Dette forventes at skabe 800 000 arbejdspladser og gavne dem, der normalt kæmper for at få adgang til overkommelige lån, herunder små og mellemstore virksomheder, internt fordrevne personer, flygtninge, tilbagevendte personer samt kvinder og unge. Hvad angår uddannelsesmæssige udvekslinger er EU godt på vej til at opfylde sit mål om 35 000 udvekslinger i 2020.

Alene i 2018 har Den Europæiske Union afsat over 540 mio. EUR i støtte til erhvervslivet og reformer af investeringsklimaet, hvilket er betydeligt mere end det oprindelige tilsagn fra alliancen mellem Afrika og Europa om at øge EU’s støtte til maksimalt 300-350 mio. EUR om året i perioden 2018-2020.

Den Europæiske Union har forpligtet sig til at støtte oprettelsen af et afrikansk kontinentalt frihandels­område og har mere konkret bebudet 50 mio. EUR i støtte til dette formål. I december blev de første skridt taget med et program på 3 mio. EUR, som blev undertegnet med FN’s Økonomiske Kommission for Afrika om udvikling af nationale gennemførelsesstrategier for det kontinentale frihandelsområde.

En central del af alliancen mellem Afrika og Europa er samarbejdet i de fælles taskforcer, der blev oprettet på mødet i Wien vedrørende Afrikas landdistrikter, den digitale økonomi, transport og energi.

Planen for europæiske eksterne investeringer skaber ligeledes resultater: EU støtter gennem sine regionale investeringsplatforme investeringsprojekter i Nordafrika og Afrika syd for Sahara og har støttet investeringsprogrammer inden for nøglesektorer som vedvarende energi, bæredygtigt landbrug, bymæssig infrastruktur, konnektivitet og digitalisering. Platformen for bæredygtige virksomheder for Afrika er også med til at øge dialogen mellem Europa og den private sektor i Afrika. Der er indledt offentlig-private dialoger, der skal fremme bæredygtige virksomheder for Afrika, i følgende afrikanske lande: Elfenbenskysten, Etiopien, Marokko, Nigeria, Sydafrika, Tanzania, Tunesien og Uganda.

Der er lignende dialoger under udarbejdelse i yderligere 25 afrikanske lande. De vil være med til at skabe flere anstændige job, navnlig for unge og kvinder. Dialogerne blev indledt i Abidjan under
EU-Afrika-erhvervsforummet i november 2017. Som led i dette engagement besøgte kommissions­formand Jean-Claude Juncker i oktober 2018 Tunesien.

EU er fortsat i gang med at opbygge et rigtigt partnerskab mellem ligestillede med Afrika.
Det styrkede EU-samarbejde med Afrika om freds- og sikkerhedsspørgsmål ses bl.a. i form af G5’s fælles styrke i Sahel, aftalememorandummet mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union om fred, sikkerhed og regeringsførelse samt EU’s bidrag til sikkerhed og forsoning på Afrikas Horn. Skønt humanitær bistand, udviklingssamarbejde og støtte til fred og sikkerhed fortsat er vigtige samarbejdsområder, har EU styrket sit økonomiske partnerskab med Afrika betydeligt. I dag er EU og Afrika samarbejdspartnere på nye områder som forskning og innovation samt inden for strategiske økonomiske sektorer som f.eks. landbrug, digitalisering, transport og energi.

Nord- og Latinamerika

Et stærkt og velfungerende transatlantisk partnerskab med USA er fortsat af afgørende betydning for Europas sikkerhed og velstand. EU bakker stadig fuldt op om det strategiske partnerskab med De Forenede Stater, der bygger på fælles værdier, interesser og villighed til at spille en ansvarlig rolle i globale anliggender til gavn for begge parter. EU har i det seneste år arbejdet tæt sammen med den amerikanske regering og den amerikanske kongres inden for områder med fælles målsætninger (Nordkorea, Rusland, Ukraine, Vestbalkan, terrorbekæmpelse, cybersikkerhed og forsvar, herunder NATO). EU har forsvaret sine værdier, principper og interesser, når disse er blevet draget i tvivl.

Efter et møde mellem kommissionsformand Jean-Claude Juncker og USA’s præsident Donald Trump ud­stedte EU og USA i juli en fælles erklæring, hvori de forpligtede sig til at arbejde sammen for en afskaffelse af toldafgifter, ikkeafgiftsmæssige hindringer og subsidier vedrørende industrivarer, der ikke omfatter biler.
De blev enige om at arbejde på at mindske hindringerne for og øge handelen med tjenesteydelser, kemikalier, lægemidler og sojabønner. De to parter enedes også om at styrke det strategiske energisamarbejde.

EU har styrket sit forhold til Canada med en strategisk partnerskabsaftale. EU og Canada har fortsat et tæt samarbejde om bl.a. sikkerhed, forsvar og kønsspørgsmål.

EU’s samarbejde med Latinamerika og Vestindien har været koncentreret om at modernisere associeringsaftalerne med MERCOSUR, Chile og Mexico. En aftale med Havanna i 2018 indvarslede en ny æra i samarbejdet mellem EU og Cuba. EU støtter fortsat gennemførelsen af fredsaftalen i Colombia.

Asien og Stillehavsregionen

I 2018 styrkede EU sit økonomiske diplomati og sin sikkerhedsrolle i Asien, bl.a. gennem sin indsats for at mindske spændingerne på Den Koreanske Halvø. Med fokus på regionalt samarbejde og bekæmpelse af klimaændringerne har EU udarbejdet en strategi for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes. For at udvikle forbindelserne mest muligt vedtog EU en ny strategi for Indien og ratificerede partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Filippinerne. Desuden har EU og Thailand indledt en arbejdsmarkedsdialog om at sikre anstændige arbejdsvilkår.

EU er fortsat i dialog med Kina om spørgsmål som klimaændringer og fælles sikkerhedsinteresser, f.eks. atomaftalen med Iran samt Afghanistan og Den Koreanske Halvø. Samtidig har EU sikret øget gensidighed i de økonomiske forbindelser samt på det videnskabelige og teknologiske område. EU har været i dialog med Kina om infrastruktur, om tilpasning af investeringer til EU’s strategiske netværk samt om øget gennemsigtighed og økonomisk og social bæredygtighed. EU har opfordret Kina til tættere samarbejde om målene for bæredygtig udvikling, konfliktløsning, internationale regler og respekt for menneskerettighederne.

Turismeåret EU-Kina 2018 var en enestående mulighed for at øge antallet af besøgende og investeringer i begge regioner. Formålet med året var at fremme mindre kendte destinationer, forbedre erfaringerne med rejser og turisme samt fremme det økonomiske samarbejde. I løbet af året blev der afholdt mere end 150 initiativer og arrangementer.

Det 12. asiatisk-europæiske topmøde blev afholdt i Bruxelles den 18.-19. oktober 2018 med deltagelse af ledere fra 51 europæiske og asiatiske lande, EU-repræsentanter og generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer.

Mellemøsten

EU har fortsat aktivt imødegået den aktuelle krise og konflikterne i regionen. EU har især bidraget til stabiliseringsprocessen gennem sin støtte til de FN-ledede fredsprocesser i Syrien og Yemen, til stabiliseringsprocessen i Irak og til bestræbelserne på at finde en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Syrien

På konferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid i april 2018 fik det internationale samfund lejlighed til at forny og styrke sin politiske, humanitære og finansielle forpligtelse over for det syriske folk. EU vedtog EU-strategien for Irak for at hjælpe med at genopbygge landet efter kampen mod Da’esh.

Yemen

I Yemen bakker EU fortsat op om den FN-ledede proces og FN’s særlige udsending Martin Griffiths og yder samtidig støtte til den kriseramte befolkning.

Israel, de besatte palæstinensiske områder og fredsprocessen i Mellemøsten

EU gav sin fortsatte kraftige støtte til en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt og til en tostatsløsning. Susanna Terstal er blevet udpeget som ny særlig EU-repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten. EU’s ledere blev også enige om at støtte De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten med yderligere 40 mio. EUR til uddannelse af 500 000 palæstinensiske flygtningebørn, sundhedspleje til flere end 3,5 millioner patienter og bistand til over 250 000 sårbare palæstinensiske flygtninge, så det samlede bidrag i 2018 når op på 146 mio. EUR.

Iran

I 2018 stod EU fast på atomaftalen med Iran og fortsatte med at støtte gennemførelsen af den som hjørnestenen i den globale ikkespredningsordning og som en vigtig europæisk, regional og global sikkerhedsinteresse. EU beklagede dybt USA’s udtræden af aftalen og dets genindførelse af sanktio­ner. EU opfordrede Iran til at fortsætte den fulde gennemførelse af sine atomrelaterede forpligtelser, hvilket bekræftes af en række rapporter fra Den Internationale Atomenergiorganisation.
Sideløbende hermed har EU videreudviklet sine forbindelser med Iran, frem for alt inden for handel og investering, energi, miljø, uddannelse, civilt nukleart samarbejde, humanitær bistand og menneskerettigheder. EU har også kommunikeret aktivt med Iran om bekymringsvækkende spørgsmål, herunder regionale spørgsmål, ballistiske missiler og menneskerettigheder, med henblik på at opfordre Iran til tilbageholdenhed og konstruktivt engagement i regionen.

Sikkerhed og forsvar

Stående over for en uforudsigelig fremtid må Europa påtage sig et større ansvar for sin egen interne og eksterne sikkerhed. Et europæisk forsvar er af afgørende betydning, ikke kun for Europas egen sikkerhed, men i større udstrækning som led i bestræbelserne på at opnå global fred og sikkerhed.

I marts blev den første tilskudsaftale under den forberedende foranstaltning vedrørende forsvars­forskning undertegnet med tilsagn om 35 mio. EUR til Ocean 2020, det første fælleseuropæiske militære forskningsprojekt. Parallelt hermed blev der inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde om forsvar, som Rådet i december 2017 besluttede at etablere, gjort væsentlige fremskridt, og der blev i løbet af året iværksat 34 multinationale samarbejdsprojekter på forsvarsområdet, herunder i forbindelse med militæruddannelse og -øvelser, militær kapacitet til lands, til vands og i luften, samt det stadig vigtigere område vedrørende cyberforsvar. I marts 2018 blev der med en EU-handlingsplan iværksat et forsvarsinitiativ om fremme af militær mobilitet.

I juli oprettede EU programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri for perioden 2019-2020 og foreslog til det næste langsigtede EU-budget (2021-2027) en europæisk forsvarsfond på 13 mia. EUR for at øge EU’s rolle som garant for sikkerhed og forsvar.

I 2018 gennemførte EU uden for sine egne grænser seks militære og ti civile missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det kræver investeringer i udviklingen af professionelt politi, i dommere, læger og skoleforvaltning samt i en pålidelig og demokratisk kontrolleret hær at opbygge stærke, modstandsdygtige og inklusive statslige institutioner, uanset om det er i Afghanistan, Irak eller Sahel. I juni foreslog EU derfor også en europæisk fredsfacilitet, der gør det lettere at støtte Europas partnere og finansiere missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. I november vedtog EU’s ministre også en civil FSFP-aftale, som skal resultere i en mere kompetent, mere effektiv og mere sammenhængende civil fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Militære missioner er blot et af de redskaber, EU har i sin værktøjskasse til at håndtere nutidens udfordrende sikkerhedsmiljø. I 2018 anerkendte medlemsstaterne, at civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er af afgørende betydning for håndteringen af sikkerhedsudfordringer, herunder organiseret kriminalitet, terrorisme og hybride trusler. De besluttede derudover at styrke den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks civile dimension gennem en civil aftale.

Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme

Bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse af voldelig ekstremisme har i det seneste år været blandt EU’s vigtigste prioriteter i overensstemmelse med FN’s globale strategi for bekæmpelse af terrorisme og handlingsplanen for forebyggelse af voldelig ekstremisme. EU har intensiveret sine målrettede dialoger om terrorbekæmpelse med Vestbalkan, Tyrkiet, Mellemøsten og landene i Nordafrika samt de vigtigste internationale organisationer.

Migration

EU arbejder fortsat sammen med medlemsstaterne og sine internationale partnere om at redde liv, yde beskyttelse, tilbyde sikre og lovlige migrationsveje samt tage hånd om de underliggende årsager til migration. EU har optrappet bekæmpelsen af kriminelle netværk, der ofte udnytter de pågældende menneskers fortvivlelse, og går i dialog med personer, der begår menneskesmugling og menneskehandel. FN’s globale aftaler om hhv. migration og flygtninge blev begge vedtaget i 2018.

EU’s indsats har bidraget til, at flere end 33 000 migranter, der var strandet i Libyen, kunne rejse sik­kert hjem, at antallet af migranter, der ankom via den centrale Middelhavsrute, faldt med 80 %, samt at der via Niger blev oprettet en evakueringsvej til personer med behov for international beskyttelse. Siden november 2017 er der blevet evakueret 2 105 sårbare flygtninge og asylansøgere. EU’s Nødtrustfond for Afrika bekæmper fortsat de grundlæggende årsager til ustabilitet, tvangsfordrivelser og irregulær migration samt understøtter migrationsforvaltningen.

Indsats i forbindelse med humanitære kriser og nødsituationer

På grund af konflikten i Syrien er millioner af mennesker endt i dyb elendighed. Siden fjendtlighederne brød ud i 2011, har EU ydet livsvigtig støtte til civile i Syrien og de omkringliggende lande. I 2018 beløb de humanitære bistandsprojekter i Egypten Jordan, Libanon, Syrien og Tyrkiet sig til 311 mio. EUR.

Internationale konflikter kan kun løses gennem et stærkt multilateralt system, og knap halvdelen af EU’s humanitære bistand i 2018 gik til FN-organisationer, navnlig Verdensfødevareprogrammet, de to FN-agenturer for flygtninge og migration samt Unicef og Verdenssundhedsorganisationen. EU’s humanitære bistand var i 2018 navnlig koncentreret om uddannelsesprojekter, der samlet modtog 100 mio. EUR i støtte.

I 2018 aktiverede Den Europæiske Union sin civilbeskyttelsesmekanisme ti gange som svar på pludseligt opståede katastrofer i Latinamerika, Afrika og Asien. Da Indonesien i slutningen af september blev ramt af en række jordskælv og en tsunami, koordinerede Europa-Kommissionen f.eks. levering af indlogeringsfaciliteter, strømgeneratorer og vandrensningsanlæg fra otte forskellige EU-medlemsstater.

Menneskerettigheder

EU fortsatte kampen for at beskytte og fremme menneskerettighederne i en tid, hvor der i store dele af verden ses en faldende respekt for dem. EU bakkede kraftigt op om 70-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder. Initiativet med »positive menneskerettighedshistorier«, som blev lanceret på FN’s generalforsamling, samlede en alliance af lande og fremhævede eksempler på god menneskerettighedspraksis.

Ligestilling mellem kvinder og mænd er en af EU’s grundlæggende værdier og prioriteres højt i EU’s europæiske og internationale politikker. EU støtter FN’s dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed. EU er ligeledes i færd med at gennemføre den handlingsplan, der fremsættes i arbejdsdokumentet »Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU’s eksterne forbindelser 2016-2020«.

I 2018 sendte EU valgobservationsmissioner til Gambia, Honduras, Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring), Libanon og Tunesien.

EU-sanktioner

Sanktioner, som også kaldes »restriktive foranstaltninger«, er et af EU’s redskaber til at fremme målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik: fred, demokrati og overholdelse af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og folkeretten. De er altid led i en bredere, omfattende politisk tilgang, der omfatter politisk dialog og supplerende tiltag. EU’s sanktioner er ikke straffe, men er udformet med henblik på at udvirke en ændring i en politik eller aktivitet, der gennemføres af mållandet, -enhederne eller -personerne. Du kan se et kort over EU’s sanktioner på: https://ec.europa.eu/fpi/what-we-do/sanctions_en

Internationalt samarbejde

EU er nødt til at påtage sig et strategisk ansvar for at handle alene, når det er påkrævet, og med sine partnere, når det er muligt. Derfor har EU styrket sit samarbejde med internationale partnere som f.eks. NATO og De Forenede Nationer.

De Forenede Nationer

EU tror på en regelbaseret verdensorden med De Forenede Nationer i centrum for en stabil og sikker verden. På FN’s generalforsamling i 2018 nåede EU-delegationen (under ledelse af formand Donald Tusk og formand Jean-Claude Juncker) til enighed om et fornyet strategisk partnerskab med FN, herunder en forpligtelse til at styrke udviklingssamarbejdet. EU støttede de reformer, som FN’s generalsekretær, António Guterres, foreslog med sigte på at tilpasse FN til det 21. århundrede. Samarbejdet om fred og sikkerhed er navnlig blevet optrappet i Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Mali, Sahel og Somalia.

Et stærkere partnerskab mellem EU og NATO

Samarbejdet mellem EU og NATO udgør en integreret del af EU’s bestræbelser på at styrke Europas sikkerhed og forsvar som led i gennemførelsen af EU’s globale strategi.

Der er i øjeblikket ved at blive gennemført i alt 74 konkrete foranstaltninger inden for flere forskellige områder, og den tredje runde af statusrapporter fra 2018 fremhæver merværdien ved og de hurtige fremskridt i samarbejdet mellem EU og NATO. Desuden gennemførte EU og NATO en koordineret og parallel øvelse, der skulle forbedre og styrke EU’s evne til at reagere på en kompleks krise af hybrid art og videreudvikle samspillet mellem de to organisationer vedrørende situationsbevidsthed, respons i tilfælde af en cyberkrise samt strategisk kommunikation i krisesituationer.

Den Europæiske Union i G7 og G20

Den Europæiske Union er fuldgyldigt medlem af G7 og G20. I disse fora kæmper EU for at bevare den regelbaserede verdensorden, som i øjeblikket er under stort pres, med hensyn til handel, sikkerhed, klimaændringer og menneskerettigheder. På et møde i Canada i juni gav G7-lederne i en erklæring deres tilsagn til at bekæmpe handelsprotektionisme og modernisere Verdenshandelsorganisationen, og de appellerede til Rusland om at ophøre med at underminere demokratier og stoppe sin støtte til det syriske regime. De opfordrede også til atomafrustning på Den Koreanske Halvø og i Iran. G7-lederne lovede at samarbejde om at opnå inklusiv vækst og kønsligestilling, og EU bekræftede sin stærke vilje til at gennemføre Parisaftalen. På G20-mødet i Buenos Aires udsendte lederne en erklæring med fokus på at skabe konsensus for en retfærdig og bæredygtig udvikling. G20-lederne fornyede deres tilsagn om at arbejde sammen om at forbedre en regelbaseret verdensorden og gav deres støtte til de nødvendige ændringer af WTO, så den kan blive mere velfungerende.

EU’s langsigtede budget for perioden 2021-2027

EU er verdens største yder af udviklingsbistand, den største handelspartner og største udenlandske investor for næsten alle verdens lande. I det langsigtede budget for 2021-2027 vil EU øge sit bidrag til udviklingsbistand og humanitær bistand. EU arbejder på at fremme fred og stabilitet og eksportere sine værdier og regler og står derfor over for mange udfordringer og muligheder i en stadig mere kompleks og forbundet verden. Velstand og fred i EU’s nabolande har en positiv indflydelse på EU’s egen velstand. Kommissionen foreslår at øge investeringerne i foranstaltningerne udadtil med 26 %, så de når op på 123 mia. EUR i det kommende langsigtede EU-budget, og at foretage en større reorganisering af EU’s udenrigspolitiske instrumenter for at skabe større konsekvens, bygge videre på effektiviteten ved samarbejdet, forenkle processerne og høste stordriftsfordele.

I løbet af det seneste år er der også oprettet en europæisk forsvarsfond, der skal hjælpe medlemsstaterne med at anvende skatteydernes penge mere effektivt, forhindre overlappende udgifter og opnå mere for pengene. Fonden vil koordinere og forstærke nationale investeringer i forsvarsrelateret forskning og udvikling af forsvarsmateriel og forsvarsteknologi. Den består af to hoveddele: a) forskning og b) udvikling. Forskningen kan typisk omfatte elektronik, metamaterialer, krypteret software og robotteknologi, mens udvikling kan omfatte forsvarsmateriel og -teknologi, såsom udvikling af droneteknologi eller satellitkommunikation med henblik på at nedbringe omkostningerne.

Sikkerhedstrusler kender ingen grænser og bliver mere og mere internationale. Kompleksiteten i disse trusler gør, at ingen medlemsstat kan eller bør være nødt til at imødegå dem på egen hånd.
EU-budgettet skal understøtte EU-landenes ansvar og indsats for at opretholde europæernes sikkerhed. EU’s sikkerheds- og forsvarsbudget vil ifølge Kommissionens forslag til Rådet og Parla­mentet udgøre ca. 19,5 mia. EUR (13 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond og 6,5 mia. EUR til militær mobilitet inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten). Desuden vil der ifølge den højtstående repræsentants forslag til Rådet med støtte fra Kommissionen blive stillet yderligere 10,5 mia. EUR til rådighed for den europæiske fredsfacilitet uden for EU-budgettet. De samlede udgifter til sikkerhed og forsvar for perioden 2021-2027 forventes derfor at overstige 30 mia. EUR.

Europas fremtid

I sin tale om Unionens tilstand i 2016 lancerede Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, refleksionsprocessen vedrørende fremtiden for Europa og et EU med 27 medlemsstater. EU’s ledere vedtog to vigtige erklæringer om vejen frem: I Bratislava i september 2016 og i Rom i marts 2017 opfordrede Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne borgerne til at bidrage til debatten om Europas fremtid ved at deltage i borgerdialoger og onlinehøringer udarbejdet af borgerne selv.

I marts 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionen en hvidbog om Europas fremtid, som indeholder fem mulige scenarier for EU’s udvikling. Denne hvidbog blev fulgt af fem oplæg om de spørgsmål, som vil få størst indvirkning på EU’s fremtid. I sin tale om Unionens tilstand i 2017 foreslog Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union.

På grundlag heraf nåede de nationale ledere til enighed om ledernes dagsorden — en liste over de mest presserende spørgsmål og udfordringer, som der bør findes løsninger på forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Der er indtil videre gjort betydelige fremskridt, idet Kommissionen vedtog at fremsætte alle de forslag, som EU’s ledere anmodede om i Bratislava og Rom, og har fremsat ambitiøse forslag på områderne for migration, Den Økonomiske og Monetære Union, institutionelle spørgsmål, beskatning inden for den digitale økonomi, digitale spørgsmål, forskning og innovation, uddannelse og kultur.

I februar 2018 fremsatte Kommissionen en forslagspakke med muligheder for at gøre EU’s arbejde mere effektivt, bl.a. ved at bekræfte og forbedre systemet med spidskandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen (»Spitzenkandidaten«). Der blev også opfordret til, at forbin­delserne mellem de europæiske politiske partier og deres nationale og regionale medlemspartier skulle gøres mere gennemsigtige, således at vælgerne let kan se, hvordan deres stemmer påvirker afgørelserne i Europa. For at sikre, at valget til Europa-Parlamentet er frit og retfærdigt, fremlagde Kommissionen i september 2018 yderligere specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte vores demokratiske processer mod manipulation fra tredjelande eller private interesser, f.eks. ved at udnytte ulovligt erhvervede personoplysninger.

I september 2018 blev lederne enige om foranstaltninger vedrørende indre sikkerhed, mens de i december blev enige om foranstaltninger vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union.

Vejen til Sibiu

I sin køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union foreslog kommissionsformand Jean-Claude Juncker et særligt topmøde i Sibiu, Rumænien, med henblik på at drøfte strategiske spørgsmål om Unionens fremtid. Dette uformelle møde mellem lederne finder sted den 9. maj 2019, hvor de nationale ledere vil kunne udsende et budskab om håb, sammenhold og beslutsomhed og understrege vores fælles værdier. Det vil også udgøre en lejlighed til at markere kulminationen på refleksionsprocessen vedrørende fremtiden for Europa med et fornyet engagement i et EU, der skaber resultater, som virkelig betyder noget for borgerne. Ved denne lejlighed — seks uger efter Det Forenede Kongeriges forventede udtræden af EU og to uger før valget til Europa-Parlamentet — forventes lederne at reflektere over en ny strategisk dagsorden, som skal opstille prioriteter og lede Den Europæiske Unions arbejde i løbet af de næste fem år.

I sin tale om Unionens tilstand i 2018 gentog kommissionsformand Jean-Claude Juncker sit tilsagn om at skabe et mere forenet, stærkere og mere demokratisk Europa. På »vejen til Sibiu« er der en række milepæle og vigtige initiativer, der skal opfylde Kommissionens 10 politiske prioriteter, og derudover en række supplerende fremadrettede forslag. Tre af prioriteterne vedrører de tre EU-institutioner, som gør alt dette muligt — Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen:

• Gennemførelse af det aftalte og lovede — vedtagelse af de lovgivningsforslag, der endnu ikke er vedtaget.
• Håndtering af vigtige tilbageværende udfordringer — herunder at fuldføre arbejdet på migrationsområdet, styrke Den Økonomiske og Monetære Union og imødegå de stigende spændinger i det globale handelssystem.
• Et fremtidsperspektiv for Den Europæiske Union. Det er med dette for øje, at Kommissionen i maj fremsatte sit forslag til det næste langsigtede budget for Unionen med 27 medlemsstater (2021-2027). For at Unionen skal kunne være en effektiv og suveræn global aktør, foreslog Kommissionen i september at udvide anvendelsen af afstemning med kvalificeret flertal inden for visse områder af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Initiativerne med sigte på EU’s fremtid omfatter også en yderligere styrkelse af mekanismerne til beskyttelse og forsvar af retsstatsprincippet i alle medlemsstaterne.

EU’s dagsorden i 2019 vil blive markeret med tre ord: resultater, skæbne og demokrati.

At opnå de resultater, som er blevet lovet, udgør Kommissionens og kommissionsformand Junckers vigtigste fokusområde helt frem til sidste dag i embedsperioden. Samtlige forslag baseret på Juncker-Kommissionens 10 prioriteter er nu fremsat, men der skal stadig vedtages ca. 241 forslag i løbet af de kommende måneder. Kollegiet vil arbejde på højtryk for at sikre, at så mange af disse forslag som muligt vedtages formelt af Europa-Parlamentet og Rådet, for at gøre en reel forskel i folks liv.

2019 bliver det år, hvor Europa må tage sin skæbne i egen hånd, sådan som kommissionsformand Jean-Claude Juncker slog til lyd for i sin sidste tale om Unionens tilstand. Den 9. maj i Sibiu, Rumænien, vil lederne af de 27 medlemsstater indlede det nye kapitel i EU’s historie med et særligt topmøde, der skal bane vejen for et stærkere, mere forenet og mere demokratisk Europa.

Blot to uger efter Sibiu vil europæerne kunne deltage i det næststørste valg i verden, som kun overgås af det indiske parlamentsvalg. Demokratiet og valget til Europa-Parlamentet vil give folk mulighed for at få indflydelse på den form, Unionen skal tage, og vil gøre det muligt for partier fra hele det politiske spektrum at komme med idéer til fremtiden.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet tog i 2018 fat på en lang række politiske spørgsmål, og der blev vedtaget lovgivning med en lang række formål: bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, sikring af medlemsstaternes registrering af, hvem der passerer de ydre grænser, oprettelsen af et nyt solidaritetskorps, der skal hjælpe unge med at melde sig som frivillige eller arbejde i projekter i deres eget land eller i udlandet, udvikling af en miljømæssigt bæredygtig »cirkulær« økonomi og reducering af drivhusgasemissionerne. Det godkendte også en modernisering af Europas redskaber til bekæmpelse af urimelig handelspraksis fra lande rundt om i verden samt lovgivning om mere retfærdige og effektive regler for arbejdstagere, der er udstationeret til at arbejde i et andet EU-land end deres eget.

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd afholdt i februar et uformelt møde for at drøfte institutionelle spørgsmål,
herunder Europa-Parlamentets sammensætning, tværnationale lister og udnævnelse af bl.a. spidskandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen. Derudover drøftede lederne de politiske prioriteter i EU’s kommende langsigtede budget (2021-2027).

På Det Europæiske Råds møde i marts lå fokus på økonomien (navnlig strategierne for det indre marked), handel, sociale anliggender og forberedelserne til topmødet mellem EU og Vestbalkan i maj. I forbindelse med ledernes dagsorden blev digital beskatning og eksterne forbindelser også drøftet.
Det Europæiske Råd vedtog (i form af artikel 50-sammensætningen af 27 medlemsstater) retningslinjer for de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige. På eurotopmødet udvekslede lederne deres synspunkter vedrørende samtlige af Den Økonomiske og Monetære Unions elementer med undtagelse af bankunionen og den europæiske stabilitetsmekanisme.

I maj mødtes EU’s ledere i Sofia, Bulgarien, på topmødet mellem EU og det vestlige Balkan. Forud for topmødet afholdt lederne en arbejdsmiddag i forbindelse med ledernes dagsorden, hvor drøftelserne drejede sig om digitale spørgsmål og forskning og innovation.

I juni var det migration, der var hovedemnet for ledernes drøftelser. Sikkerhed og forsvar, EU’s kommende langsigtede budget (2021-2027), handel, det europæiske semester, digital beskatning, innovation og det digitale Europa stod også på dagsordenen. På eurotopmødet drøftede lederne fuldførelsen af bankunionen og den europæiske stabilitetsmekanismes rolle i fremtiden. Det Europæiske Råd (i form af de 27 medlemsstater i artikel 50-sammensætningen) gennemgik status for forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og konstaterede, at der ikke var gjort væsentlige fremskridt siden Det Europæiske Råds møde i marts om udkastet til udtrædelsesaftalen og om de fremtidige forbindelser.

På et uformelt møde i Salzburg i september drøftede lederne artikel 50-forhandlingerne samt EU’s interne sikkerhed som led i ledernes dagsorden. De gjorde også status over gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni om migration.

Som opfølgning på det uformelle møde i september tog lederne EU’s interne sikkerhed og migration op til fornyede drøftelser i oktober. Vedrørende de eksterne forbindelser drøftede lederne forbindelserne mellem EU og Afrika, det planlagte topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga i februar 2019, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og forberedelserne til FN’s klimakonference i Katowice, Polen. Lederne drøftede ligeledes artikel 50-forhandlingerne og spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union.

I november blev der afholdt et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) for at give EU-27-lederne mulighed for at godkende udkastet til udtrædelsesaftalen og godkende den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.

I december drøftede Det Europæiske Råd det kommende langsigtede budget, migration, det indre marked, klimaændringer, sikkerhed og forsvar, misinformation, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, borgerdialoger og borgerhøringer samt forberedelserne til den strategiske dagsorden. Vedrørende de eksterne forbindelser drøftede lederne forberedelserne til topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga, Rusland og den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan. Der blev også afholdt et møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) og et eurotopmøde, hvor de vigtigste emner, der blev drøftet, var et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne for euroområdet og en styrkelse af euroens internationale rolle.

Rådet for Den Europæiske Union

I 2018 varetog Bulgarien og Østrig det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. I årets første halvdel fokuserede Bulgarien på migration, sikkerhed, digital økonomi, Vestbalkan og økonomisk og social samhørighed. I andet halvår af 2018 fokuserede det østrigske formandskab på migration, intern sikkerhed, subsidiaritet og digitalisering.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg

I 2018 deltog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg aktivt i drøftelserne om det europæiske borgerinitiativ og drøftelserne om EU’s kommende langsigtede budget for 2021-2027 og afholdt i september en plenardebat med deltagelse af EU’s kommissær med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, Günther Oettinger. I maj afholdt udvalget en jubilæumsplenarforsamling for at fejre sit 60-års-jubilæum og var vært for de årlige civilsamfundsdage, hvor der blev lagt fokus på medborgerskab, demokrati og kultur i et digitaliseret Europa.

I første halvdel af 2018 deltog Det Europæiske Regionsudvalg i arbejdet i taskforcen om nærheds­princippet, proportionalitetsprincippet og »Mindre, men mere effektivt« og bidrog til arbejdet vedrørende de spørgsmål, der er vigtige for de lokale og regionale myndigheder. Udvalget fortsatte med en række rådhusarrangementer og borgerdialoger om Europas fremtid, som kulminerede i vedtagelsen af udtalelsen om Europas fremtid og med en styrkelse af Samhørighedsalliancen — en koalition af dem, der mener, at EU’s samhørighedspolitik fortsat skal være en hjørnesten i EU’s fremtid. I november afholdt udvalget derudover den niende europæiske konference om offentlig kommunikation, hvor hovedtemaet var »Valgkamp for Europa«, som forberedelse til valget til Europa-Parlamentet i 2019.

Fuldførelse af dagsordenen for bedre regulering

Kommissionens arbejdsprogram for 2019

I oktober fremlagde Kommissionen sit arbejdsprogram for 2019. Heri blev der opstillet tre hovedprioriteter for det kommende år: at nå hurtigt frem til enighed med Europa-Parlamentet og Rådet om verserende lovforslag med henblik på at gennemføre de 10 politiske prioriteter, at vedtage et begrænset antal nye initiativer til håndtering af tilbageværende udfordringer og, som en del af køreplanen for topmødet i Sibiu den 9. maj 2019, at fremlægge en række initiativer med henblik på en fremtidig Union med 27 medlemsstater, der skal styrke grundlaget for et stærkt, forenet og suverænt Europa. De nye initiativer skal omfatte bl.a. migration, styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union, mindskelse af spændingerne i det globale handelssystem, håndtering af udfordringer for retsstaten og færdiggørelse af aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

Taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »Mindre, men mere effektivt«

Taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »Mindre, men mere effektivt« blev opret­tet i 2017 for at komme med anbefalinger til, hvordan nærheds- og proportionalitetsprincipperne bedre kan anvendes, for at identificere politikområder, hvor arbejdet helt eller delvist kan tilbageføres til EU-landene, og for at finde måder, hvorpå de regionale og lokale myndigheder bedre kan inddrages i EU’s politikudformning og -gennemførelse. Den blev ledet af Frans Timmermans, Kommissionens førstenæstformand, og blandt deltagerne var repræsentanter for de nationale parlamenter og Regionsudvalget. Europa-Parlamentet blev også opfordret til at udpege repræsentanter, men besluttede ikke at gøre det.

Den 10. juli offentliggjorde taskforcen sin endelige rapport. I rapporten konkluderes det, at der er behov for en ny måde at arbejde på med hensyn til subsidiaritet og proportionalitet, så de lokale og regionale myndigheder og de nationale parlamenter får mulighed for at yde et mere effektivt bidrag til EU’s politiske beslutningsproces og til udformningen af ny lovgivning. Ifølge den foreslåede nye tilgang skal nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes mere konsekvent på alle forvaltningsniveauer på grundlag af et »standardskema« — svarende til en nærheds- og proportionalitetstjekliste. Taskforcen har ikke udpeget nogen kompetencer eller politikområder, der helt eller delvist bør omdelegeres til medlemsstaterne.

Som svar på taskforcens rapport offentliggjorde Kommissionen den 23. oktober meddelelsen »Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU’s politiske beslutningsproces«. Kommissionen har til hensigt at gennemføre mange af tiltagene i meddelelsen som led i det igangværende arbejde med at gøre status over sin dagsorden for bedre regulering og vil aflægge rapport herom i foråret 2019.

Forenkling af lovgivningen

I overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, fremlagde Kommissionen i november sin årlige undersøgelse for 2018 af Unionens bestræbelser på at forenkle lovgivningen, undgå overregulering og reducere de reguleringsmæssige byrder. Dette arbejde udføres inden for rammerne af programmet for målrettet og effektiv regulering, der har til formål at kortlægge muligheder for at forenkle lovgivningen og reducere unødvendige omkostninger. Hver gang Kommissionen foreslår at revidere den nuværende lovgivning, undersøger den, om den kan forenkles, og fjerner eventuelle unødvendige omkostninger. Ifølge undersøgelsen har den nuværende Kommission under programmet for målrettet og effektiv regulering gennemført over 150 initiativer med fokus på at forenkle lovgivningen og reducere byrderne. Et nyligt eksempel er et forslag om ændring af de nuværende momsregler, hvor efterlevelsesomkostningerne for små virksomheder forventes at blive nedsat med 11,9 mia. EUR om året til 56,1 mia. EUR om året, hvilket er en reduktion på 18 % i forhold til den nuværende situation.

Denne indsats støttes af Refitplatformen (bestående af en interessentgruppe og en gruppe af regeringsrepræsentanter), der har afgivet 31 udtalelser i 2018 med anbefalinger til Kommissionen om at træffe foranstaltninger på områder, der er særligt belastende for borgere og virksomheder.

Andre større forenklingsinitiativer blev iværksat i 2018 i forbindelse med EU’s kommende langsigtede budget (2021-2027). De nye programmer vil gøre det lettere for potentielle støttemodtagere at ansøge om og drage fordel af EU’s finansieringsmuligheder.

Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

I 2016 og 2017 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til enighed om to fælles erklæringer om EU’s lovgivningsmæssige prioriteter. Heri fremhævede de 89 initiativer, der skulle behandles med højeste prioritet. Dette repræsenterer et fælles tilsagn fra de tre institutioner om at sikre væsentlige fremskridt og om muligt opnå resultater inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

Ved udgangen af første halvdel af 2018 havde Kommissionen vedtaget samtlige af de initiativer, der blev bebudet i fælleserklæringerne om lovgivningsmæssige prioriteter. Ved udgangen af helåret 2018 var 61 af de 89 initiativer i de fælles erklæringer enten formelt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, eller der var opnået politisk enighed om dem. Af de 28 initiativer, som stadig er til forhandling, er syv godt på vej til at blive vedtaget inden maj 2019. De resterende 21 initiativer kan stadig vedtages inden maj 2019, såfremt Europa-Parlamentet og Rådet udviser stærk politisk vilje.

Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning førte til større gennemsigtighed, ansvarlighed og juridisk klarhed i det eksisterende system af gennemførelsesretsakter (udvalgsproceduren) og delegerede retsakter. I 2018 fortsatte Europa-Kommissionen forhandlingerne med Parlamentet og Rådet om kriterierne for valget mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter og om tilpasning af den eksisterende lovgivning til det system, der blev indført med Lissabontraktaten — i begge tilfælde sker forhandlingerne i henhold til forpligtelserne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Der føres også forhandlinger om yderligere forbedringer af udvalgsproceduren. Alle disse forhandlinger har til formål at øge den retlige stabilitet og mindske uenigheden i de lovgivningsmæssige forhandlinger. Det nye register over delegerede retsakter, det første egentlige interinstitutionelle lovgivningsredskab, blev lagt online den 12. december 2017.

Kontrol med gennemførelsen af EU-retten

Effektiv anvendelse af lovgivningen er afgørende for at sikre, at borgere og virksomheder kan drage fordel af EU-lovgivningen. Alle regler, uanset hvor omhyggeligt de er forberedt og udarbejdet, er kun effektive i den grad, de bliver gennemført. Kommissionen lægger derfor ikke blot vægt på at foreslå ny lovgivning, men også på at sikre, at den anvendes og håndhæves korrekt.

Årsberetningen for 2017, der blev offentliggjort den 12. juli 2018, viser et begrænset fald (på 5,91 %) i verserende traktatbrudssager mod medlemsstaterne i forhold til året før. De politikområder, hvor
der blev indledt flest traktatbrudssager i 2017, var mobilitet og transport, miljø samt finansiel stabilitet, tjenesteydelser og kapitalmarkeder.

Borgerne: et større ord at skulle have sagt i EU’s lovgivningsproces

Som led i Kommissionens dagsorden for bedre regulering blev det centrale høringswebsted »Deltag i debatten« forbedret for at gøre det lettere for offentligheden at følge og bidrage til lovgivnings­processen.

Siden lanceringen af webstedet i 2016 er antallet af årlige besøg steget konstant og nåede næsten op på 500 000 besøgende i 2018. For at gøre status over sin tilgang til »bedre regulering« og vurdere, hvor godt de forskellige værktøjer til bedre regulering fungerer i praksis og bidrager til at nå målene, iværksatte Kommissionen en offentlig høring fra den 17. juli til den 23. oktober. Alle borgere, organisationer og offentlige myndigheder med interesse i eller erfaring med politikudformning i EU blev opfordret til at bidrage. Der blev indsamlet over 600 bidrag i alt fra samtlige medlemsstater. Disse blev grundigt undersøgt og analyseret sammen med input fra målrettede høringer af EU’s institutioner og organer. Arbejdet vil blive afsluttet i første halvdel af 2019.

Sikring af retsstaten

Overholdelse af retsstatsprincippet er et grundlæggende element for demokratiet og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder. Det er også en vigtig garanti for Den Europæiske Unions funktion som et indre marked og som et område, hvor lovgivningen anvendes på et harmoniseret grundlag, hvor budgettet anvendes korrekt, og hvor medlemsstaterne og deres borgere kan arbejde sammen i en ånd af gensidig tillid til vores fælles målsætninger.

Hvis retsstatsprincippet ikke overholdes, risikerer vi at udhule den gensidige tillid: At nægte at over­holde reglerne i EU-traktaterne har direkte betydning for selve grundlaget for solidaritet, samhørighed og gensidig anerkendelse af nationale afgørelser.

I 2018 fortsatte Kommissionen sit arbejde med at løse udfordringerne for retsstaten i nogle få medlemsstater, navnlig Polen og Ungarn. I denne forbindelse var Kommissionen nødsaget til at indlede traktatbrudssager og, for så vidt angår Polen, anvende bestemmelserne i artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union.

Kommissionen har også fortsat samarbejdet med Bulgarien og Rumænien inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol.

En vigtig nyskabelse i det foreslåede langsigtede budget er den styrkede forbindelse mellem EU-finansiering og retsstatsprincippet. Overholdelsen af retsstatsprincippet er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Kommissionen foreslår derfor en ny mekanisme, der skal beskytte EU-budgettet mod finansielle risici i tilfælde af generelle mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne. De foreslåede nye redskaber vil sætte Unionen i stand til at suspendere eller begrænse adgangen til EU-finansiering i et omfang, der står i rimeligt forhold til arten, alvoren og omfanget af det enkelte lands systemiske mangler på retsstatsområdet.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Det fælles åbenhedsregister

Kontakten med interessenter og civilsamfundet er en integreret del af EU-institutionernes arbejde. Samtidig er gennemsigtighed og ansvarlighed afgørende for at opretholde de europæiske borgeres tillid til legitimiteten af Unionens politiske, lovgivningsmæssige og administrative processer. Gennemsigtig­hed i interesserepræsentationen er særlig vigtig for at give borgerne overblik over aktiviteterne og den potentielle indflydelse fra dem, der søger at påvirke EU’s lovgivningsproces. Derfor har Kommissionen fremlagt et forslag om at opgradere det nuværende åbenhedsregister med en ny interinstitutionel aftale af bindende karakter, der omfatter Europa-Parlamentet, Kommissionen og for første gang Rådet for Den Europæiske Union. Forhandlingerne om denne sag med de andre institutioner er i gang.

Ny adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen

Europa-Kommissionen vedtog den 31. januar den nye adfærdskodeks for medlemmer af Europa-Kommissionen. Nogle af de nye tiltag omfatter en forlængelse af anmeldelsesperioden for aktiviteter efter mandatperiodens udløb til to år (tre år for formanden), strengere regler for kommissærernes økonomiske interesser, bedre forebyggelse af interessekonflikter og øget gennemsigtighed
(f.eks. vedrørende offentliggørelsen hver anden måned af kommissærernes udgifter til tjenesterejser). Af hensyn til gennemsigtigheden og ansvarligheden vil Kommissionen også, som fastsat i den nye adfærdskodeks, offentliggøre årlige rapporter om anvendelsen af kodeksen.

Aktindsigt

I oktober vedtog Kommissionen sin årsrapport for 2017 om aktindsigt. Rapporten viser, at antallet af oprindelige begæringer om aktindsigt i dokumenter, der blev indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter, er steget med næsten 3 % (fra 6 077 anmodninger i 2016 til 6 255 i 2017), og antallet af genfremsatte begæringer er steget med 1 % (fra 295 i 2016 til 299 i 2017). Europa-Kommissionen er fortsat den EU-institution, der behandler det største antal begæringer om aktindsigt.

Dette viser, at EU-borgere og andre gør brug af retten til aktindsigt i Europa-Kommissionens dokumenter. I over 82 % af sagerne blev begæringerne om aktindsigt helt eller delvist imødekommet som følge af den oprindelige begæring. Der blev givet udvidet eller endog fuld adgang i 46 % af de sager, hvor begæringen blev genfremsat. Sideløbende hermed offentliggjorde Kommissionen fortsat og proaktivt omfattende dokumentation og oplysninger på sine websider og i sine forskellige offentlige registre, der dækker alle områder af EU’s aktiviteter.

Kontrol med EU’s budget

Der er etableret en kontrolramme og en performanceramme med henblik på at give rimelig sikkerhed for, at EU’s midler udbetales i overensstemmelse med de relevante regler, og der arbejdes løbende på at træffe foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere fejl for derved at øge fokus på at opnå resultater.

Efter en positiv henstilling fra Rådet gav Europa-Parlamentet i april 2018 sin endelige godkendelse af Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet for 2016. Den årlige dechargeprocedure gør det muligt for Parlamentet og Rådet at holde Kommissionen politisk ansvarlig for gennemførelsen af budgettet og holde forvaltningen af skatteydernes penge under demokratisk kontrol.

I juli fremlagde Kommissionen sin integrerede regnskabsaflæggelsespakke vedrørende EU’s budget for 2017, som samler alle de tilgængelige oplysninger om EU-budgettets gennemførelse, performance, resul­tater, økonomiske forvaltning og beskyttelse. Det fremgår af rapporterne, at EU’s budget har skabt resultater i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter, og at budgettet er blevet gennemført korrekt.

I 2018 gjorde Kommissionen betydelige fremskridt i oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyn­dighed, som vil have kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der påvirker EU-budgettet, i de 22 deltagende medlemsstater, og den forventes at være driftsklar i slutningen af 2020.

I oktober godkendte Den Europæiske Revisionsret for ellevte år i træk EU’s årsregnskab, som den fastslår giver et retvisende og pålideligt billede. Desuden konstaterede Revisionsretten færre fejl på tværs af alle udgiftsområder, end den kunne melde om i de fire forudgående år. Over halvdelen af de reviderede EU-udgifter lå under Revisionsrettens tærskel for væsentlig fejlforekomst. Der blev ikke konstateret nogen fejl på budgettets indtægtsside.

De nationale parlamenter

Årsrapporterne fra 2017 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om Kommissio­nens forbindelser med de nationale parlamenter blev begge offentliggjort den 23. oktober sammen med en meddelelse fra Kommissionen om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Under mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet modtog Kommissionen i løbet af 2018
570 udtalelser fra de nationale parlamenter, herunder 37 begrundede udtalelser med påstand om, at forslag til retsakter fremsat af Kommissionen ikke var i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen fortsatte sin intensive politiske dialog med de nationale parlamenter. Særlig mødtes kommissærerne med nationale parlamenter 140 gange i årets løb, enten under deres besøg i medlemsstaterne eller under nationale parlamentsmedlemmers besøg i Bruxelles. En række medlemmer af Kommissionen deltog også i forskellige interparlamentariske møder og andre arrangementer, hvor de var i dialog med nationale parlamentsmedlemmer.

Den Europæiske Ombudsmand

Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af påståede fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner og organer omfattede bl.a. adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen og navnlig aktiviteter efter mandatophør, udpegelse af Kommissionens særlige rådgivere og gennemsigtighed i internationale forhandlinger. Ombudsmanden behandlede også specifikke emner som spørgsmål vedrørende udbud, kontrakter, forsinket betaling, individuelle personaleanliggender og aktindsigt. I 2018 blev over 97 % af alle 229 afgørelser og henstillinger fra Den Europæiske Ombudsmand afsluttet, uden at der blev konstateret fejl eller forsømmelser.

Det europæiske borgerinitiativ

I 2018 registrerede Kommissionen syv nye borgerinitiativer.

Den anden treårsrapport om anvendelsen af forordningen om europæiske borgerinitiativer blev offentliggjort den 28. marts 2018, hvori der blev gjort status over instrumentet: Dvs. der blev redegjort for de største problemer, som interessenterne står over for, men også forbedringer, som Kommissionen allerede har indført eller foreslået i sit forslag til en ny forordning, der blev vedtaget den 13. september 2017.

I anledning af det europæiske borgerinitiativs dag 2018, som blev afholdt den 10. april af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, iværksatte Kommissionen en tre år lang oplysningskampagne om det europæiske borgerinitiativ. Den består primært af kampagner med korte videoer på de sociale medier samt afholdelse af arrangementer i medlemsstaterne med fokus på potentielle multiplikatorer.

Den 22. maj blev der også lanceret et forum for det europæiske borgerinitiativ. Forummet er en online samarbejdsplatform til støtte for borgere, der er interesserede i at påbegynde et initiativ, eller som allerede koordinerer et initiativ, ved at fremlægge bedste praksis, ved at hjælpe med at finde partnere i andre lande eller ved at yde uafhængig rådgivning fra eksperter.

Den 12. december nåede Kommissionen på grundlag af sit forslag fra 2017 til politisk enighed med Europa-Parlamentet og Rådet om reformen af det europæiske borgerinitiativ.

Borgerdialoger og borgerhøringer

Borgerdialoger

Siden 2015 er der blevet afholdt næsten 1 300 borgerdialoger i over 400 byer i hele EU.
Antallet af dialoger steg betydeligt efter offentliggørelsen af hvidbogen om Europas fremtid i 2017. For at opretholde tempoet meddelte Kommissionen i februar 2018, at den har til hensigt at nå op på 1 000 borgerdialoger.

Den 1. oktober 2018 i Freiburg, Tyskland, gik kommissionsformand Jean-Claude Juncker og Winfried Kretschmann, ministerpræsident for Baden-Württemberg, i dialog med borgerne i den 1 000. borger­dialog siden begyndelsen på Kommissionens mandatperiode.

I 2018 blev der afholdt 833 borgerdialoger i 27 medlemsstater, hvor der samlede sig over 70 000 personer. Siden 2015 har over 160 000 personer drøftet de spørgsmål, der betyder mest for dem, med Kommissionens formand og næstformænd, kommissærer, EU-tjenestemænd, medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale politikere. Virkningen kan allerede ses i Kommissionens og de øvrige institutioners arbejde. F.eks. afspejler Kommissionens forslag til et nyt langsigtet budget og de efterfølgende drøftelser med Europa-Parlamentet og Rådet de prioriteter og ambitioner, som borgerne gav udtryk for i løbet af debatten om hvidbogen.

Europa-Kommissionen er i gang med at udvikle nye formater til borgerdialogerne, herunder arrange­menter på tværs af grænserne med borgere fra to eller tre medlemsstater, liveudsendte borgerdialoger med brugere af sociale medieplatforme, borgerworkshopper, hvor borgerne drøfter emner hele dagen efterfulgt af en dialog, og nye partnerskaber med de andre institutioner og medlemsstaterne.

De første tværnationale dialoger fandt sted i grænsebyer i 2018 med borgere fra Italien og Malta, Nederlandene og Tyskland og Polen og Tyskland. Europa-Parlamentet og Kommissionen afholdt i fællesskab en fælles borgerdialog i Bled, Slovenien, i april 2018. Institutionerne blev repræsenteret af Europa-Parlamentets medlemmer, Franc Bogovič og Tibor Szanyi, og kommissærerne Violeta Bulc og Phil Hogan. Offentligheden drøftede spørgsmål såsom udvikling af landdistrikterne og intelligente landsbyer, konnektivitet og den fælles landbrugspolitik.

Debatten om Europas fremtid

Debatten om Europas fremtid blev mere intens i 2018. Det endelige mål med debatten er at høre alle synspunkter og idéer fra alle Europas fløje, og enhver stemme tæller. Derfor har Europa-Kommissionen sat fokus på forskellige former for opsøgende aktiviteter og på at oprette partnerskaber med alle andre institutioner og medlemsstater, der ønsker at deltage. Mange har besvaret denne opfordring. Europa-Parlamentet indledte en række højprofilerede debatter med stats- og regeringscheferne om Europas fremtid, og Det Europæiske Regionsudvalg bragte debatten ud til Europas regioner, byer og kommuner via kampagnen »Overvejelser om Europa«.

Efter en række initiativer fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron og andre ledere blev 27 medlems­stater i marts enige om en fælles ramme for borgerhøringer om Europas fremtid, der bygger videre på Europa-Kommissionens erfaringer.

For at støtte processen indgik Europa-Kommissionen i maj 2018 et samarbejde med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en enestående udøvelse af deltagelsesbaseret demokrati. Et borgerpanel bestående af 96 personer fra 27 medlemsstater blev udvalgt af et uafhængigt meningsmålingsbureau med henblik på at afspejle vidt forskellige socioøkonomiske baggrunde og holdninger til EU. I løbet af to dage i maj drøftede de og udformede en række spørgsmål til europæerne.

Dette spørgeskema udgjorde grundlaget for en onlinehøring, hvor alle europæere kunne give deres svar på, hvilken retning de ønsker, at EU skal tage i fremtiden. Ved udgangen af 2018 var der blevet modtaget over 77 000 bidrag. De fleste indeholdt kvalitative bemærkninger og idéer ud over de »lukkede« spørgsmål, som handlede om nogle af de centrale spørgsmål for Europas fremtid.

Onlinehøringen blev suppleret af Eurobarometers særlige undersøgelse om Europas fremtid, der blev foretaget mellem den 24. oktober og den 7. november med et repræsentativt udsnit på 27 339 EU-borgere.

Borgernes forventninger

På trods af de mange forskellige formater og deltagere har dialogerne tendens til at rette sig hen imod visse tilbagevendende emner. Generelt har deltagerne en positiv opfattelse af Den Europæiske Union. De ser Europa som nøglen til at løse problemer. Der er dog også bekymringer og frustrationer. Spørgsmålet om, hvem der skal gøre hvad, kommer ofte på banen. Borgerne er tilbøjelige til at mene, at centrale udfordringer kan tackles mere effektivt via en kombineret indsats på europæisk og nationalt plan. Flertallet hælder mod at gå ind for mere harmonisering på europæisk plan, f.eks. inden for miljø og fødevaresikkerhed. Men samtidig forventer og efterspørger de fleste deltagere reformer, der skal gøre Unionen mere effektiv og mere gennemsigtig.

Yderligere oplysninger om indholdet og resultaterne af borgerdialogerne og debatterne om Europas fremtid kan findes i statusrapporten om borgerdialoger og borgerhøringer, som Kommissionen fremlagde for Det Europæiske Råd den 11. december 2018.