EU i 2015 - General Report

Publication detail block

Publication document thumbnail

EU i 2015

Hvad har EU opnået i 2015? Hvilke fremskridt har EU gjort med hensyn til at gennemføre sine prioriteter? Hvilke tiltag er der iværksat for at sætte skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne? Hvilken rolle spillede EU for den klimaaftale, der blev opnået i Paris? Hvordan blev flygtningekrisen håndteret? Hvilke fordele kunne EU-borgerne drage af Unionen? Du finder svarene på alle disse spørgsmål og meget mere i EU i 2015.

Begge publikationer er tilgængelige i følgende formater:

  HTML PDF EPUB PRINT
EU i 2015 — Almindelig beretning HTML - Almindelig beretning PDF - Almindelig beretning EPUB - Almindelig beretning Paper - Almindelig beretning
EU i 2015 — Højdepunkter PDF - Højdepunkter EPUB - Højdepunkter Paper - Højdepunkter

Indholdsaggregater

Forord

Billede:
Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, holder sin tale for Europa-Parlamentet om Unionens tilstand 2015, Strasbourg, den 9. september 2015.

Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, holder sin tale for Europa-Parlamentet om Unionens tilstand 2015, Strasbourg, den 9. september 2015.

 
 

Da jeg i november 2014 tiltrådte som formand, lovede jeg, at Europa skulle have en ny start, og at denne Kommission ville fokusere på 10 politiske prioriteter, nemlig de vigtigste udfordringer, som vores økonomi og samfund står over for. Det viste sig, at det første år af vores mandat, 2015, skulle blive et år, hvor hele verden kom til at rette blikket mod EU for at se, hvordan vi klarede en række kriser.

I januar og november blev Paris ramt af forfærdelige terrorangreb. Sammen med medlemsstaterne måtte vi mindske risikoen for, at sådanne brutale angreb bliver et tilbagevendende fænomen. I den europæiske dagsorden om sikkerhed, som blev vedtaget i april, fastsættes det, hvordan EU kan bidrage til en mere effektiv og koordineret tilgang til bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og IT-kriminalitet. I december fremsatte Europa-Kommissionen inden for rammerne af dagsordenen en række tiltag, som skal intensivere bekæmpelsen af terrorisme og ulovlig handel med skydevåben og sprængstoffer. Medlemsstaterne nåede ligeledes til enighed om Kommissionens forslag om en EU-ordning for passagerlister. Ordningen sikrer, at luftfartselskaberne fremlægger oplysninger om passagerer, der rejser ind i eller ud af EU, for EU’s medlemsstater. Dette er et vigtigt element i EU’s sikkerhedspolitik.

I 2015 oplevede vores kontinent også den største folkevandring siden anden verdenskrig, hvor hundredtusinder af flygtninge fra konfliktområder begyndte at ankomme til Europa. Mere end en million mennesker drog på en lang og farefuld færd. Langt de fleste flygtede fra krig og terror i Afghanistan, Eritrea, Libyen og Syrien.

Tidligere i år fremlagde Kommissionen en omfattende migrationspolitik og traf øjeblikkelige foranstaltninger for at håndtere krisen. Vi tredoblede vores indsats i Middelhavet for at hjælpe med at redde liv. Vi bekæmpede kriminelle netværk af menneskesmuglere og menneskehandlere. Under Kommissionens ledelse nåede medlemsstaterne til enighed om regler for omfordeling og genbosættelse af tusindvis af mennesker med et klart behov for international beskyttelse. EU’s agenturer hjælper fortsat de ofte overbebyrdede nationale myndigheder i de mest berørte medlemsstater med at identificere, screene og tage fingeraftryk af tilrejsende migranter, fremskynde asylansøgningsprocessen og koordinere hjemsendelsen for dem, der ikke har krav på beskyttelse. EU har ligeledes mobiliseret milliarder af euro til at hjælpe de flygtninge, der allerede er ankommet til vores kyster, såvel som flygtningene i nabolandene. Samtidig har vi forstærket vores indsats for at bekæmpe smuglere og optrævle grupper, der står bag menneskehandel. I oktober enedes 11 lande i Bruxelles om en 17-punkts plan med henblik på at nå frem til en mere gradvis, styret og velordnet tilstrømning af mennesker langs den vestbalkanske rute. I november i Valetta blev EU’s nødtrustfond for Afrika lanceret med det formål at håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration, som tvinger mennesker til at flygte og migrere: fattigdom, krige, forfølgelser, menneskerettighedskrænkelser og naturkatastrofer.

Det står klart, at flygtningekrisen ikke løser sig selv. Selv om krisen har sat fokus på de umiddelbare behov, har den også i høj grad afsløret manglerne ved EU’s migrationspolitik og forhåndenværende værktøjer. Ikke desto mindre både skal og vil vi fortsætte vores indsats for at tackle krisen. Vi europæere bør huske, at Europa er et kontinent, hvor næsten alle har været flygtninge på et eller andet tidspunkt. Vores fælles historie er kendetegnet ved millioner af europæere på flugt fra religiøs eller politisk forfølgelse, fra krig, diktatur eller undertrykkelse.

Tidligere på året gennemlevede vi en vanskelig periode, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om Grækenland fortsat kunne være en del af euroområdet. Efter måneder med drøftelser og mange svære øjeblikke blev et stabilitetsstøtteprogram for Grækenland omsider aftalt. Jeg tvivlede aldrig på, at vi ville finde en løsning. Indførelse af euroen er en uigenkaldelig beslutning, og alle medlemmer står sammen om at få den fælles valuta til at fungere. Virkningerne af den græske krise mærkes fortsat i euroområdet, i den europæiske økonomi og det europæiske samfund, men det er mit ønske, at det program, vi er nået til enighed om, bliver overholdt af den græske regering — både nu og i fremtiden.

Krisen er først forbi, når der igen er fuld beskæftigelse i Europa. I dag er mere end 23 millioner mennesker i Den Europæiske Union arbejdsløse. Det er et helt uacceptabelt antal. Der er et klart behov for at investere i Europas kilder til job og vækst, især i vores indre marked, og for at fuldføre vores Økonomiske og Monetære Union, således at der kan skabes betingelser for et varigt opsving. Vi har handlet på begge fronter.

F.eks. er den 315 mia. EUR store investeringsplan nu iværksat, og med den vil der kunne skabes mere end 2 millioner job. De første projekter er allerede sat i gang, og mange flere vil følge. Samtidig opgraderer vi vores indre marked for at skabe flere muligheder for mennesker og virksomheder i samtlige 28 medlemsstater. Ved hjælp af projekter som det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen er vi i færd med at reducere barriererne for grænseoverskridende aktiviteter, samtidig med at vi sætter gang i innovationen, skaber forbindelser mellem talentfulde personer og tilbyder et større udvalg af varer og tjenester.

I juni fremlagde jeg sammen med formændene for de andre vigtige EU-institutioner en rapport om fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. De fem involverede formænd nåede til enighed om en køreplan, der skal stabilisere euroområdet inden starten af 2017, for at vi på baggrund af en ny samordning af vores økonomier kan bevæge os fra at opbygge modstandsdygtighed over for kriser til at udnytte nye vækstperspektiver. Midt i den græske krise var det en modig politisk beslutning at se fremad.

I december spillede Den Europæiske Union og medlemsstaterne en afgørende rolle for indgåelsen af den historiske aftale i Paris, hvor 195 lande vedtog den første omfattende, juridisk bindende globale klimaaftale nogensinde. Med aftalen fastsættes der en global handlingsplan, som skal hjælpe verden med at undgå farlige klimaændringer ved at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C. Aftalen skal føre til en global overgang til renere energi og er en succes for Den Europæiske Union. Europa har længe været førende i den globale klimaindsats, og Parisaftalen afspejler vores ambitioner på verdensplan.

EU i 2015

EU i 2015

Der er meget mere at sige, og nærværende rapport indeholder flere detaljer, men når jeg ser på de udfordringer, vi har stået over for de seneste 12 måneder — det være sig flygtningekrisen, den økonomiske krise eller de udenrigspolitiske udfordringer — er der navnlig en ting, som springer i øjnene, nemlig at den eneste vej frem er solidaritet. Kun som Union kan vi få succes. Sammen er vi stærkere end de udfordringer, vi stilles over for. Det er på tide, at vi får lidt mere tillid til Europas evne til at finde fælles løsninger på de enkelte medlemsstaters akutte og individuelle problemer.

Ved udgangen af et vanskeligt år, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved Den Europæiske Unions eksistens, er det vigtigt, at vi som europæere husker, at for mennesker i Mellemøsten, Afrika og mange andre steder i verden er Europa indbegrebet af stabilitet. Det kan vi være stolte af.

Jean-Claude Juncker

Kapitel 1

Et nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne

»Min første prioritet som Kommissionens formand vil være at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere investeringerne med henblik på at skabe nye job.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

En af de vigtigste prioriteter i 2015 var at genskabe væksten i EU og øge antallet af job og investeringer uden at skabe ny gæld. Kommissionen fremlagde forslag om strukturreformer og slog til lyd for en ansvarlig forvaltning af finanserne. For at genoprette investeringsniveauet i EU’s økonomi iværksatte den i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank investeringsplanen for Europa med bl.a. nye finansielle instrumenter. Planen blev vedtaget på rekordtid af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, og der blev skabt en ny europæisk fond for strategiske investeringer. Fonden indeholder et indledende beløb på 21 mia. EUR i EU-midler og forventes takket være en multiplikatoreffekt at føre til investeringer, der er 15 gange større. Således vil der blive skabt investeringer på mere end 315 mia. EUR.

Gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, der har et budget på 454 mia. EUR for perioden 2014-2020, er der i løbet af året blevet investeret i EU’s prioriterede områder. Via operationelle programmer til en værdi af 86,4 mia. EUR under Den Europæiske Socialfond blev der fortsat foretaget investeringer rettet mod borgerne, mens EU fremrykkede et beløb på 1 mia. EUR for at sætte skub i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der skal hjælpe unge med at komme i arbejde.

Der blev ført intensive forhandlinger på EU-niveau om den aktuelle økonomiske og finansielle situation i Grækenland. I juli iværksatte Kommissionen en plan for vækst og beskæftigelse for Grækenland, hvorved der mobiliseres op mod 35 mia. EUR i støtte frem til 2020. I august blev forhandlingerne afsluttet med et positivt resultat, og et tredje økonomisk tilpasningsprogram for Grækenland blev underskrevet af Kommissionen på vegne af den europæiske stabilitetsmekanisme. Aftalen afværgede, at Grækenland gik i betalingsstandsning, og den sikrede landets fremtid i euroområdet. Den banede desuden vej for mobiliseringen af op til 86 mia. EUR i finansiel bistand indtil 2018 under forudsætning af, at Grækenland gennemfører de aftalte reformer.

Investeringsplanen for Europa

En integreret tilgang til økonomisk politik bygger på tre grundpiller: skub i investeringerne, fremskyndelse af strukturreformer og stræben efter finanspolitisk ansvarlighed. Alle tre skal fungere sammen for at bringe EU tilbage på sporet mod vækst. I 2015 gjorde EU fremskridt på alle tre fronter.

INVESTERINGSPLANEN FULDENDER DEN POSITIVE TREKANT FOR ØKONOMISK VÆKST

Investeringsplanen består af tre fokusområder, der gensidigt styrker hinanden:

  • Der skal mobiliseres mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer de næste tre år for at maksimere virkningerne af de offentlige ressourcer og sætte skub i de private investeringer. Det vigtigste instrument til at nå dette mål er den europæiske fond for strategiske investeringer.
  • Det skal sikres, at de ekstra investeringer kanaliseres ud i realøkonomien. De vigtigste instrumenter er her Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter.
  • Investeringsklimaet skal forbedres, både på EU-niveau og i de enkelte medlemsstater. Der arbejdes i øjeblikket på at fjerne hindringer relateret til EU og det indre marked såvel som lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige investeringsudfordringer på nationalt plan.
Billede:
Kommissær Carlos Moedas, Kommissionens næstformand Kristalina Georgieva og Kommissionens næstformand Jyrki Katainen beretter om en vellykket afslutning på forhandlingerne om oprettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer, Bruxelles, den 28. maj 2015.

Kommissær Carlos Moedas, Kommissionens næstformand Kristalina Georgieva og Kommissionens næstformand Jyrki Katainen beretter om en vellykket afslutning på forhandlingerne om oprettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer, Bruxelles, den 28. maj 2015.

 
 

I november 2014 meddelte Kommissionen, at der ville blive oprettet en ny europæisk fond for strategiske investeringer. I de første måneder af 2015 arbejdede Parlamentet intensivt på at analysere Kommissionens forslag og foreslå forbedringer. På et trepartsmøde i slutningen af maj nåede Parlamentet og Rådet frem til et kompromis om forslaget til forordning. Trepartsforhandlingerne blev afsluttet på rekordtid, og således kunne fonden allerede i juni begynde at låne penge ud til projekter.

Den europæiske fond for strategiske investeringer stiller garantier til støtte af projekter, som er finansieret af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen. Den fokuserer primært på to områder: infrastruktur og innovation (forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank) og små og mellemstore virksomheder (forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond). Der kan også ydes lån til regioner. Fonden understøttes af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter. Centrummet støtter udvikling og finansiering af investeringsprojekter ved at tilbyde et fælles kontaktpunkt for vejledning og rådgivning og fungere som platform for udveksling af knowhow. I september påbegyndtes aktiviteterne til støtte for projektiværksættere. Portalen er en offentligt tilgængelig, sikker webportal, hvor EU-baserede projekter kan promovere sig selv over for potentielle investorer. Den vil blive lanceret i 2016.

I årets løb lancerede Kommissionens næstformand Jyrki Katainen et EU-dækkende roadshow, som skal fremme investeringsplanen for Europa ved at redegøre for alle de muligheder, den åbner for vigtige interessenter (regeringer, investorer, virksomheder, regionale myndigheder, fagforeninger og sammenslutninger).

Samtlige 28 medlemsstater støttede den europæiske fond for strategiske investeringer. I 2015 forpligtede 9 medlemsstater sig til at skyde mere end 40 mia. EUR i fonden, og Kina tilkendegav ligeledes sin hensigt om at bidrage.

De investeringer, der støttes af fonden, er målrettet udvikling af infrastruktur (bredbånds-, energi- og transportnet), uddannelse, forskning og innovation, vedvarende energi og energieffektivitet, miljø og ressourceeffektivitet, social infrastruktur og sundhed samt støtte til mindre virksomheder.

Billede:
Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, og Jyrki Katainen, næstformand for Kommissionen, ved undertegnelsen af aftalen om den europæiske fond for strategiske investeringer, Bruxelles den 22. juli 2015

Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, og Jyrki Katainen, næstformand for Kommissionen, ved undertegnelsen af aftalen om den europæiske fond for strategiske investeringer, Bruxelles den 22. juli 2015

 
 
HVORDAN VIRKER INVESTERINGSPLANEN?
FRA INVESTERINGER TIL JOBSKABELSE

Kommissionen er som del af den tredje grundpille i investeringsplanen for Europa begyndt at fjerne de barrierer for investering, der har en EU- og en indre markedsdimension. Det er en indsats, der foregår på flere områder: som en del af det igangværende arbejde med kapitalmarkedsunionen (f.eks. ændringerne af Solvens II-direktivet), strategien for det indre marked (f.eks. offentligt udbud), det digitale indre marked, energiunionen og dagsordenen for bedre regulering samt andre politiske initiativer. Tackling af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige udfordringer på nationalt plan vil ligeledes blive prioriteret i det europæiske semester 2016. Kommissionen har inden for rammerne af det europæiske semester indledt en dialog med medlemsstaterne om afdækning af flaskehalse og de prioriterede foranstaltninger, der skal fjerne dem. Alle Kommissionens tjenestegrene (heriblandt Strukturreformtjenesten) vil arbejde sammen med medlemsstaterne for at nå de ambitiøse mål under den tredje grundpille, foreslå konkrete reformer og følge gennemførelsen heraf.

I januar 2016 havde fonden allerede mobiliseret 2,8 mia. EUR i finansiering for samlet set 21 projekter inden for infrastruktur og innovation, hvilket forventes at generere i omegnen af 13,3 mia. EUR i samlede investeringer. I kategorien små og mellemstore virksomheder havde fonden mobiliseret finansiering på 1,5 mia. EUR til i alt 66 projekter, hvilket forventes at generere ca. 21 mia. EUR i samlede investeringer.

Video:
Kommissionens næstformand Jyrki Katainen forklarer EU’s nye strategiske investeringsplan.

Kommissionens næstformand Jyrki Katainen forklarer EU’s nye strategiske investeringsplan.

 

Økonomisk politik og finanspolitik

Udover investeringer kræver EU’s økonomi sund finanspolitisk styring og strukturreformer for at komme på fode igen.

Koordineringen af de økonomiske politikker i EU finder sted årligt i et forløb kendt som det europæiske semester. Forløbet blev indledt med den årlige vækstundersøgelse for 2015, som blev offentliggjort i slutningen af 2014, hvor Kommissionen fastsatte politiske prioriteter for EU og medlemsstaterne. Semesteret fulgte tre temaer, som styrker hinanden gensidigt: skub i investeringer, fremskyndelse af strukturreformer og stræben efter finanspolitisk ansvarlighed. Forenklingerne af det økonomisk-politiske forløb under det europæiske semester lettede i 2015 Kommissionens arbejde og mindskede medlemsstaternes rapporteringskrav. Forbedringerne gjorde ligeledes processen mere åben og multilateral. Den fleksibilitet, som reglerne i stabilitets- og vækstpagten giver, blev tydeliggjort med henblik på at styrke den positive forbindelse mellem strukturreformer, investeringer og finanspolitisk ansvarlighed. I maj fremlagde Kommissionen forslag til landespecifikke henstillinger for hver medlemsstat såvel som for euroområdet som helhed. Disse blev godkendt af Rådet i juni, og i juli vedtog Rådet de endelige landespecifikke henstillinger.

Som en del af det europæiske semester foretog Kommissionen i februar dybdegående undersøgelser af de makroøkonomiske ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer i 16 medlemsstater og kunne stadig konstatere store risici i visse medlemsstater. Kommissionen gentog derfor sin opfordring om at fjerne hindringerne for vækst ved at sætte skub i strukturreformer og investeringer i modernisering og udvikling af infrastruktur. Disse bør kombineres med en passende politiksammensætning i euroområdet til at øge tilliden, bidrage til at genskabe balancen og sikre, at genopretningen sker på et mere stabilt grundlag.

Støtte til medlemsstaterne

Sammen med Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond fortsatte Kommissionen i 2015 med at yde støtte til de medlemsstater, der for nyligt havde gennemført deres finansielle støtteprogrammer (Irland, Spanien og Portugal). Den foretog en overvågningsevaluering af alle tre lande efter programmernes afslutning. Disse medlemsstater oplever nu atter vækst og er i færd med at konsolidere deres økonomi. Derudover fortsatte Kommissionen sit støtteprogram for Cypern for at håndtere de finansielle, finanspolitiske og strukturelle udfordringer, økonomien står over for. Det vil bringe Cypern tilbage på en bæredygtig vækstkurs.

I 2015 tiltrak den økonomiske og finansielle situation i Grækenland sig hele verdens opmærksomhed i flere måneder. I løbet af sommeren var EU vært for en række hastemøder, hvor Grækenland var meget tæt på både at gå i betalingsstandsning og ikke at kunne fortsætte som en del af euroområdet.

Billede:
(fra nederste venstre hjørne, med uret) François Hollande, Frankrigs præsident, Angela Merkel, Tysklands kansler, Jeroen Dijsselbloem, formand for Eurogruppen, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, Alexis Tsipras, Grækenlands premierminister, Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, Uwe Corsepius, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union, og Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank, drøfter Grækenlands statsfinanser, Bruxelles, den 19. marts 2015.

(fra nederste venstre hjørne, med uret) François Hollande, Frankrigs præsident, Angela Merkel, Tysklands kansler, Jeroen Dijsselbloem, formand for Eurogruppen, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, Alexis Tsipras, Grækenlands premierminister, Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, Uwe Corsepius, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union, og Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank, drøfter Grækenlands statsfinanser, Bruxelles, den 19. marts 2015.

 
 

I august blev der endelig opnået en aftale, der gjorde det muligt for Kommissionen, som handlede på vegne af den europæiske stabilitetsmekanisme, at iværksætte et tredje økonomisk tilpasningsprogram for Grækenland. Med godkendelse fra Eurogruppen og styrelsesrådet for den europæiske stabilitetsmekanisme hjalp programmet med at stabilisere den økonomiske og finansielle situation i Grækenland. I Kommissionens sociale konsekvensanalyse konkluderedes det, at programmet, hvis det gennemføres rettidigt og fuldt ud, vil hjælpe medlemsstaten tilbage på sporet mod finansielt og socialt bæredygtig stabilitet og vækst. Aftalen banede vej for mobiliseringen af op mod 86 mia. EUR i finansiel bistand til Grækenland indtil 2018. I juli iværksatte Kommissionen en plan for vækst og beskæftigelse for Grækenland, hvorved der mobiliseres op imod 35 mia. EUR i yderligere støtte frem til 2020.

Billede:
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, i drøftelser med formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, ved eurotopmødet i Bruxelles den 7. juli 2015

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, i drøftelser med formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, ved eurotopmødet i Bruxelles den 7. juli 2015

 
 

Kommissionen fremlagde ligeledes forslag om foranstaltninger, der skal sikre, at finansiering under samhørighedspolitikken anvendes effektivt til investeringer, og at den når ud til modtagerne så hurtigt som muligt. Dette førte til øjeblikkelig yderligere finansiering til Grækenland i størrelsesordenen 500 mio. EUR og besparelser for det græske budget på omkring 2 mia. EUR. Yderligere 1 mia. EUR i forfinansiering til programmerne for 2014-2020 kan bruges til at iværksætte nye projekter, hvilket vil mindske presset på Grækenlands offentlige budget.

Billede:
Alexis Tsipras, Grækenlands premierminister, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, François Hollande, Frankrigs præsident, og Charles Michel, Belgiens premierminister, ved eurotopmødet i Bruxelles den 12. juli 2015

Alexis Tsipras, Grækenlands premierminister, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, François Hollande, Frankrigs præsident, og Charles Michel, Belgiens premierminister, ved eurotopmødet i Bruxelles den 12. juli 2015

 
 

Investering i mennesker

For at sikre sin konkurrencemæssige fordel i den globale økonomi har EU brug for en højt kvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke. Det kræver løbende investeringer i uddannelse, hvilket på lang sigt fremmer vækst og innovation, øger beskæftigelsen og hjælper med at forebygge social udstødelse.

Reformer til forbedring af uddannelsesområdet var et fremtrædende element i det europæiske semester og blev påpeget som en vigtig prioritet i 13 medlemsstater.

UNGE (15-24 ÅR), SOM HVERKEN VAR I BESKÆFTIGELSE ELLER UNDER UDDANNELSE I 2014

Den Europæiske Socialfond er EU’s vigtigste instrument til investering i mennesker. Ved udgangen af 2015 havde Kommissionen vedtaget alle operationelle programmer til i alt 86,4 mia. EUR. Kommissionen øgede forfinansieringssatsen for midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet betydeligt, hvilket gav de nationale og regionale myndigheder i omegnen af 1 mia. EUR. Pengene skal hjælpe de op mod 650 000 unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. I perioden 2014-2020 forventes det, at mindst 10 millioner arbejdsløse forbedrer deres chancer for at finde arbejde, og at 395 000 små og mellemstore virksomheder vil modtage støtte til investering i mennesker. Mere end 25 % af de tilgængelige midler vil gå til fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom og diskrimination.

Erasmus+ er EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt. Takket være programmet kunne omkring 520 000 unge mennesker i 2015 studere, lave frivilligt arbejde og tage til udlandet på udveksling. Derudover kunne ca. 165 000 ansatte ved uddannelsesinstitutioner og i ungdomsorganisationer forbedre deres kompetencer ved at undervise i udlandet.

I lyset af det høje antal langtidsledige, der anslås til 12 millioner EU-borgere i den erhvervsaktive alder, foreslog Kommissionen i 2015 politiske retningslinjer, der skal stimulere overgangen til beskæftigelse og sikre, at alle jobsøgende får en aftale om jobintegration, inden de når 18 måneders arbejdsløshed. Kommissionens henstilling blev vedtaget af Rådet i december.

Regionalpolitikken til støtte for beskæftigelse, vækst og investeringer

Regionalpolitikken er målrettet alle regioner og byer i EU. Den støtter jobskabelse, virksomheders konkurrenceevne, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling og forbedrer borgernes livskvalitet. For at nå disse mål og imødekomme diverse udviklingsbehov i alle EU’s regioner er næsten en tredjedel af EU’s samlede budget, nemlig 351,8 mia. EUR, blevet afsat til samhørighedspolitikken for årene 2014-2020. Regionalpolitikken udgør fortsat den primære kilde til EU-finansiering af regioner, lokaliteter og virksomheder.

ANDEL AF FINANSIERING FRA DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE I OFFENTLIGE INVESTERINGER 2014-2016
Billede:
Kommissær Corina Creţu besøger en byggeplads i Prag, Tjekkiet, den 31. marts 2015.

Kommissær Corina Creţu besøger en byggeplads i Prag, Tjekkiet, den 31. marts 2015.

 
 

Regionalpolitikken og Europa 2020-strategien

Regionalpolitikken supplerer EU’s politikker inden for bl.a. uddannelse, beskæftigelse, energi, miljø, det indre marked, forskning og innovation. Konkret udgør regionalpolitikken en investeringsramme for opnåelse af målene i Europa 2020-strategien. Mere end 120 mia. EUR skal efter planen afsættes til investeringer i transportnet, energi og miljøinfrastruktur. Det vil gavne små og mellemstore virksomheder, når der skabes bedre transportforbindelser og tiltag for miljømæssig bæredygtighed i økonomien som helhed.

Som en del af investeringsplanen for Europa vil bevillingerne fra EU’s struktur- og investeringsfonde for 2014-2020 være dobbelt så store som bevillingerne for perioden 2007-2013. De vil nå op på 23 mia. EUR ved hjælp af finansielle instrumenter såsom lån, egenkapitalinstrumenter og garantier i stedet for de traditionelle tilskud. Det vil lette SMV’ernes adgang til finansiering. Pengene vil blive brugt til forskning, udvikling og innovation såvel som investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi.

Efter intense forhandlinger med medlemsstaterne blev stort set alle programmer for 2014-2020 vedtaget i 2015. Gennemførelsen startede ligeledes for de fleste programmers vedkommende. Programmerne for 2007-2013 blev fortsat gennemført i løbet af året. I alt modtog medlemsstaterne finansielle bevillinger på 50,7 mia. EUR i årets løb.

Forskning og innovation

Forskning og innovation hjælper med at tackle udfordringer som klimaforandringer, energi og offentlig sundhed. Derfor investeres der med Horisont 2020 — EU’s største program for forskning og innovation nogensinde — 77 mia. EUR i forskning og innovation. Programmet vil også tiltrække yderligere private og offentlige investeringer. De første resultater blev offentliggjort i juli og viste, at Horisont 2020 er på rette vej.

Billede:
Kommissær Carlos Moedas ved åbningen af Science Roadshow på Coimbra universitet, Portugal, den 5. november 2015

Kommissær Carlos Moedas ved åbningen af Science Roadshow på Coimbra universitet, Portugal, den 5. november 2015

 
 

I oktober blev det nye arbejdsprogram for Horisont 2020 vedtaget. Hermed vil der over de næste to år blive investeret næsten 16 mia. EUR i forskning og innovation.

Ved at finansiere forskning og innovation i dette hidtil usete omfang sætter Horisont 2020 fokus på at bringe innovationer på markedet (åben innovation), gøre forskningen mere deltagerbaseret (åben forskning) og vække omverdenens interesse for forskning.

Den europæiske fond for strategiske investeringer er allerede begyndt at gøre Horisont 2020 mere slagkraftig, navnlig når det gælder støtte til innovative små og mellemstore virksomheder. Fonden har også hjulpet med at efterkomme den ekstraordinære efterspørgsel efter støtte fra InnovFin — EU-finansiering til innovatorer, som er et fælles initiativ iværksat af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank under Horisont 2020.

I rumsektoren er det EU’s mål at skabe et indre marked for rumbaserede applikationer og støtte udviklingen af EU’s industri på området. I marts, september og december lykkedes det at sende Galileosatellitter i kredsløb. Galileo er EU’s program for udvikling af et globalt satellitnavigationssystem, som kan anvendes i produkter såsom navigationsudstyr i biler og mobiltelefoner. Den anden Copernicussatellit blev sendt op i juni. Satellitten skal hjælpe med at håndtere naturkatastrofer, forbedre arealanvendelsen i land- og skovbruget og reagere på krisesituationer.

Billede:
Kommissær Elżbieta Bieńkowska ved pressemødet efter den succesfulde opsendelse af to Galileosatellitter, Bruxelles den 31. marts 2015

Kommissær Elżbieta Bieńkowska ved pressemødet efter den succesfulde opsendelse af to Galileosatellitter, Bruxelles den 31. marts 2015

 
 

Connecting Europe

Connecting Europe-faciliteten er et flerårigt finansieringsprogram, som skal finansiere forbedringer af EU’s transport- og energinet og digitale net, og som i perioden 2014-2020 har et samlet budget på mere end 30 mia. EUR for de tre sektorer.

I juli vedtog Kommissionen en liste med 276 projekter, som beløber sig til 13,1 mia. EUR i EU-finansiering, hvilket vil føre til yderligere offentlig og privat samfinansiering på 28,8 mia. EUR. Den nye indkaldelse af forslag for i alt 7,6 mia. EUR blev offentliggjort i november, og medlemsstaternes ansøgningsfrist er i februar 2016.

Investeringer i en grønnere fremtid

I marts offentliggjorde Det Europæiske Miljøagentur den sammenfattende rapport Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2015, som viser, at beskyttelse af miljøet er en solid økonomisk investering. Mellem 2000 og 2011 voksede de grønne industrier med mere end 50 % i EU, og beskæftigelsen inden for miljøvenlige varer og tjenesteydelser steg fra 2,9 til 4,3 millioner job mellem 2000 og 2012. I de økonomiske kriseår var der endog tale om fortsat vækst.

I februar lancerede Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank en ny facilitet til finansiering af naturkapital, som skal mobilisere offentlige midler med henblik på at generere private investeringer i natur- og klimatilpasning.

I december fremlagde Kommissionen en omfattende pakke om den cirkulære økonomi. Pakken skal tilskynde EU’s virksomheder og forbrugere til at omstille sig til en mere cirkulær økonomisk model med en mere bæredygtig anvendelse af ressourcerne. De foreslåede tiltag vil »lukke kredsløbet« i et produkts livscyklus. Det sker gennem fokus på miljøvenligt design og bedre forbrugeroplysning samt øget genanvendelse og genbrug. Overgangen støttes finansielt af midler fra den europæiske fond for strategiske investeringer, 650 mio. EUR fra Horisont 2020, 5,5 mia. fra strukturfondene til affaldshåndtering og investeringer i den cirkulære økonomi på nationalt plan.

Billede:
Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank, og kommissær Karmenu Vella ved Den Europæiske Investeringsbanks konference om finansiering af den cirkulære økonomi, Luxembourg, den 10. december 2015

Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank, og kommissær Karmenu Vella ved Den Europæiske Investeringsbanks konference om finansiering af den cirkulære økonomi, Luxembourg, den 10. december 2015

 
 

Frigørelse af vækstpotentialet i landbruget og havene

Landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur udgør sammen med de biobaserede industrier en integreret del af EU’s økonomi og samfund. Disse sektorer producerer og forarbejder biologiske ressourcer for at efterkomme efterspørgslen blandt forbrugerne og en bred vifte af industrier inden for fødevarer, foder, bioenergi og biobaserede produkter. De øger EU’s selvforsyning og skaber beskæftigelse og forretningsmuligheder, hvilket er afgørende for land-, kyst- og havområderne.

Billede:
Kommissær Phil Hogan besøger Royal Highland Show, Edinburgh, Det Forenede Kongerige, den 18. juni 2015.

Kommissær Phil Hogan besøger Royal Highland Show, Edinburgh, Det Forenede Kongerige, den 18. juni 2015.

 
 

EU’s fælles landbrugspolitik støtter investeringer, viden om og adgang til finansiering af landbrugsfødevarer, landbrugsteknologier og infrastruktur. I perioden 2014-2020 vil 118 programmer for udvikling af landdistrikter bidrage med omkring 80 mia. EUR — heraf næsten 43 mia. EUR i privat kapital — til modernisering og udvikling af fødevare- og landbrugssektoren. Derudover forventes det, at programmerne for udvikling af landdistrikter vil støtte forretningsudviklingen af de 66 000 små og mellemstore virksomheder uden for landbrugssektoren, der ligger i landdistrikterne. Programmerne vil finansiere 3,7 millioner uddannelsespladser for landbrugere og andre iværksættere inden for landbruget og yde etableringsstøtte til mere end 160 000 unge landbrugere. Investeringer i infrastruktur vil øge adgangen til informations- og kommunikationsteknologier, herunder bredbånd, for henved 18 millioner mennesker i landområderne. Sideløbende vil direkte betalinger og markedsinstrumenter give stabilitet i landbrugernes indkomster. Det er vigtigt for EU’s fødevaresektorer, som er den største arbejdsgiver med næsten 47 millioner job og 7 % af EU’s bruttonationalprodukt.

Billede:
Kommissær Tibor Navracsics og næstformand for Europa-Parlamentet, Mairead McGuinness, besøger verdensudstillingen i Milano, Italien, den 8. maj 2015.

Kommissær Tibor Navracsics og næstformand for Europa-Parlamentet, Mairead McGuinness, besøger verdensudstillingen i Milano, Italien, den 8. maj 2015.

 
 

Verdensudstillingen, Expo 2015, fandt sted i Milano under temaet »Feeding the planet, energy for life«. Mellem den 1. maj og den 31. oktober besøgte mere end 21 millioner mennesker verdensudstillingen, og EU’s pavillon var meget populær blandt de besøgende.

Et EU-budget med fokus på resultater

I tider med et voksende pres på finanserne er det vigtigere end nogensinde at få så meget som muligt ud af skatteydernes penge. I september lancerede Kommissionen initiativet om »et resultatorienteret EU-budget«, som skal sikre, at EU’s ressourcer anvendes til gavn for borgerne, og at alle EU-finansierede projekter giver klare fordele og værdi for pengene.

Målet er, at EU’s budgetmidler skal investeres i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter, hvilket bl.a. vil sige at stimulere vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og reagere hurtigt og effektivt i krisesituationer. En database og et kort over succesfulde projekter, der er finansieret via EU-budgettet, findes på Kommissionens websted.

Kapitel 2

Et forbundet digitalt indre marked

»Vi skal blive meget bedre til at udnytte de fantastiske muligheder, som de digitale teknologier tilbyder — teknologier, som ikke kender nogen grænser. For at gøre det skal vi have modet til at nedbryde nationale barrierer i telesektorlovgivningen, ophavsrets- og databeskyttelseslovgivningen, forvaltningen af radiofrekvenser og anvendelsen af konkurrencereglerne.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

I 2015 påbegyndte Kommissionen gennemførelsen af sin strategi for et forbundet digitalt indre marked. Strategien sigter mod at fjerne onlinebarrierer, som bevirker, at EU-borgere går glip af varer og tjenesteydelser. Disse barrierer betyder også, at internetvirksomheder og nystartede virksomheder ikke kan drage fuld nytte af de vækstmuligheder, der findes online.

I maj tog Kommissionen de første skridt til at gennemføre strategien, som sigter mod at omdanne EU fra 28 nationale markeder til et digitalt indre marked, skabe hundredtusindvis af nye job og bidrage med 415 mia. EUR årligt til EU’s økonomi.

EU-institutionerne indgik i december måned en skelsættende aftale om at fjerne mobile roamingafgifter i juni 2017, forudsat at visse retsakter vedtages. Borgere kan fra denne dato rejse i hele EU uden at betale ekstra for at bruge deres mobiltelefon, smartphone eller tablet. De blev også enige om at garantere åbent internet til alle. De første lovforslag i strategien for et digitalt indre marked blev fremlagt i december. Disse omfattede nye regler, der skal give folk bosiddende i EU ret til at få adgang til film, sportsudsendelser, musik, e-bøger og spil, de har betalt for i deres egen medlemsstat, når de rejser i EU. Kommissionen foreslog også nye grænseoverskridende kontraktretlige regler for bedre at beskytte forbrugerne, når de handler online på tværs af EU, og hjælpe virksomheder med at øge deres onlinesalg.

Der blev nået en politisk aftale om en ny EU-databeskyttelsesordning og om nye regler, som skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed på tværs af EU.

Strategien for et digitalt indre marked

Strategien for et digitalt indre marked bygger på tre søjler:

  • bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af EU
  • de rette betingelser og lige konkurrencevilkår, for at digitale net og innovative tjenester kan blomstre
  • bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale.
Billede:
Kommissær og næstformand Andrus Ansip drøfter strategien for det digitale indre marked ved en borgerdialog i Berlin, Tyskland, den 10. december 2015.

Kommissær og næstformand Andrus Ansip drøfter strategien for det digitale indre marked ved en borgerdialog i Berlin, Tyskland, den 10. december 2015.

 
 

Bedre adgang til varer og tjenesteydelser

Fremme af e-handel

De fleste borgere, der har prøvet at købe produkter online på tværs af grænserne, vil have oplevet problemer med, at priserne varierede, eller at produkterne var utilgængelige. Kommissionen tilstræber at ajourføre de EU-regler, der gælder for grænseoverskridende onlinehandel. Målet er at gøre det lettere at købe og sælge på tværs af grænserne, give forbrugerne en bredere vifte af rettigheder og hjælpe virksomhederne med lettere at sælge til andre medlemsstater. I 2015 begyndte Kommissionen at udarbejde regler, som skal beskytte forbrugere, der handler digitalt på tværs af grænserne. De skal også nedbryde potentielle barrierer, som virksomheder har opstillet for grænseoverskridende onlinehandel med varer og tjenesteydelser. De skal især fokusere på de sektorer, hvor e-handel er mest udbredt, som f.eks. handel med elektronik, tøj og sko samt digitalt indhold. Processen blev indledt med lanceringen af en konkurrenceundersøgelse af sektoren for e-handel i maj.

MERE INTEGREREDE NET, PRODUKTER OG TJENESTEYDELSER

Kommissionen fortsatte i årets løb sin støtte til forbrugernes rettigheder på den digitale markedsplads. I december skitserede den harmoniserede regler for visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (f.eks. streaming af musik) og for visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer (f.eks. onlinekøb af tøj). De to forslag vil bidrage til at afhjælpe lovgivningsmæssig fragmentering på det forbrugeraftaleretlige område og de deraf følgende høje omkostninger for virksomheder, især for små og mellemstore virksomheder. De vil også bidrage til at øge forbrugertilliden, når der købes fra en anden medlemsstat. Forbrugerne vil drage nytte af et højere beskyttelsesniveau og et bredere udvalg af varer til mere konkurrencedygtige priser. Virksomhederne vil blive i stand til at levere digitalt indhold og sælge varer til forbrugerne i hele EU på grundlag af det samme sæt aftaleregler.

Forenkling af momsreglerne for grænseoverskridende e-handel

Som det er i dag, kan det for hver virksomhed, der sælger på tværs af grænserne i EU, koste mere end 5 000 EUR om året at overholde momsreglerne pr. ekstra medlemsstat, der sælges til. Kommissionen vil skabe lige konkurrencevilkår for virksomhederne i EU og sikre, at indtægter fra moms tilkommer den medlemsstat, hvor forbrugeren befinder sig. I september igangsatte Kommissionen en offentlig høring med henblik på at finde metoder til at forenkle betalinger ved grænseoverskridende e-handelstransaktioner i EU.

Forbedring af pakkelevering på tværs af grænserne

Omkostninger til levering af pakker er ikke blot et problem for forbrugere, der køber noget online. De virksomheder, der sælger deres produkter digitalt, klager også over, at leveringsomkostningerne er et problem. Kommissionen arbejder på at fremme grænseoverskridende pakkeleveringstjenester til overkommelige priser og af høj kvalitet via dens strategi for et digitalt indre marked, så virksomheder kan få deres produkter ud til forbrugerne på en måde, der gavner alle transaktionens parter. For at finde frem til, hvad det nøjagtigt er, borgerne og virksomhederne vil have og har behov for, søsatte Kommissionen en høring om emnet i maj.

E-HANDEL: ET ENORMT POTENTIALE, DER STORT SET ER UUDNYTTET I EU

Der skal sættes ind over for geografisk blokering

Mange borgere, der handler online, har været udsat for geografisk blokering, som er en kommerciel praksis, hvorved internetforhandlere enten nægter forbrugere adgang til deres websted på grundlag af deres placering eller sender dem videre til en lokal butik med andre priser. En biludlejningskunde i en medlemsstat kan f.eks. ende med at betale mere for en identisk bil end en kunde fra en anden medlemsstat. I september igangsatte Kommissionen en offentlig høring for at forstå forbrugernes behov med henblik på at udarbejde lovforslag, der gør op med denne praksis, hvor den er uberettiget.

Modernisering af ophavsretslovgivningen

I dag kan europæiske borgere, der rejser i EU, blive afskåret fra at anvende onlinetjenester, der leverer film, sportsudsendelser, musik, e-bøger og spil, som de har betalt for i deres egen medlemsstat. Når en nederlandsk abonnent hos en populær onlineleverandør af film og tv-serier f.eks. rejser til Tyskland, kan vedkommende kun se de film, som virksomheden tilbyder sine tyske kunder. Hvis abonnenten rejser til Polen, kan vedkommende slet ikke se nogen film fra denne leverandør, fordi den på nuværende tidspunkt ikke har aktiviteter i Polen. I december fremlagde Kommissionen forslag til nye regler, som skal give EU-borgere mulighed for at tage det digitale indhold, de har købt eller abonnerer på derhjemme, med, når de rejser. Portabilitet på tværs af grænserne, som er en ny rettighed for forbrugere i EU, forventes at blive en realitet i 2017. Dette er første del af Kommissionens plan om at modernisere EU’s ophavsretsregler, så de tager højde for de nye teknologier, forbrugeradfærd og markedsvilkår. Kommissionen fremlagde også en handlingsplan, som skitserede de forslag til lovgivning og politiske initiativer, der følger i første halvdel af 2016. Kommissionen vil sikre, at de, der bor i EU, lovligt kan tilgå et bredt udvalg af indhold, samtidig med at skabere af indhold og andre rettighedshavere er bedre beskyttet og rimeligt betalt.

Gennemgang af satellit- og kabeldirektivet

Jordbaserede tv-selskaber er for længst blevet overhalet af leverandører af satellit- eller kabel-tv, som i mange tilfælde tilbyder forbrugerne mere indhold. Men får borgerne mest muligt ud af disse leverandører? Forhindrer barrierer som følge af forældet ophavsretslovgivning stadig borgere i at tilgå nyt og kreativt digitalt indhold? I et forsøg på at definere hvor og hvordan leverandører af satellit- eller kabel-tv skal afklare spørgsmålet om ophavsret og levere et bredere udvalg af indhold i hele EU, indledte Kommissionen en formel gennemgang af EU-reglerne. Der blev søsat en høring om satellit- og kabeldirektivet i august, hvori der blev spurgt til, om reglerne er tidssvarende, og hvilke konsekvenser det ville have at udvide dem til også at omfatte radio og tv leveret via internet. Målet er at forbedre den grænseoverskridende adgang til tv- og radiospredning og tilhørende onlinetjenester på tværs af EU. Det vil belønne skabere af og kreativitet af indhold og styrke EU’s radio- og tv-spredningssektor at fjerne barrierer på det digitale indre marked, og samtidig vil forbrugerne få adgang til en bredere vifte af indhold på tværs af grænserne.

Skabe de rette betingelser

Styrkelse af tilliden til onlinetjenester

Selv om forbrugerne i stadig større grad benytter sig af digitale kanaler, er de stadig ikke sikre på, hvordan virksomheder behandler deres personoplysninger. Det er en bekymring, som 72 % af internetbrugerne i EU deler. I et forsøg på at afhjælpe EU-borgernes bekymringer og skabe mere sikkerhed og tillid online støttede Parlamentet og Rådet de nye europæiske databeskyttelsesregler, som oprindeligt blev foreslået af Kommissionen i 2012. De regler, der blev opnået enighed om ultimo 2015, omfatter:

  • Et fælles sæt regler for databeskyttelse, der gælder over hele EU, skal spare virksomhederne for ca. 2,3 mia. EUR om året.
  • Flere og styrkede rettigheder, som f.eks. retten til at blive glemt.
  • EU-regler på EU’s område — virksomheder, der befinder sig uden for Den Europæiske Union, vil skulle anvende EU’s regler, når de tilbyder tjenester i EU.
  • Flere beføjelser til uafhængige nationale databeskyttelsesmyndigheder, som vil være i stand til effektivt at pålægge virksomheder, der overtræder EU’s databeskyttelsesregler, bøder.
  • En »one stop shop« for virksomheder og borgere — virksomheder vil kun skulle i kontakt med en enkelt tilsynsmyndighed, ikke 28 forskellige.

Parlamentet og Rådet blev også enige om nye regler, som skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU. Dette er et vigtigt element i EU’s strategi for cybersikkerhed — alle medlemsstater vil skulle vedtage en national cybersikkerhedsstrategi. Leverandører af væsentlige tjenesteydelser inden for sektorer som f.eks. energi, transport, bankvæsen og sundhed, samt virksomheder, der tilbyder digitale tjenesteydelser, som f.eks. søgemaskiner, cloud computing og onlinemarkedspladser, vil blive pålagt specifikke krav. De vil skulle træffe passende sikkerhedsforanstaltninger og indrapportere cyberhændelser med større virkning til de nationale myndigheder.

Video:
Fremlæggelsen af EU’s digitale indre marked

Fremlæggelsen af EU’s digitale indre marked

 

I forbindelse med strategien for et digitalt indre marked arbejder Kommissionen også sammen med industrien om teknologier og løsninger til onlinenetsikkerhed.

Billede:
Kommissær Günther Oettinger ved »Startup Europe Comes to Silicon Valley«, hvor de bedste nystartede teknologivirksomheder og scaleupvirksomheder møder interessenter fra Silicon Valley, San Francisco, USA, den 23. september 2015

Kommissær Günther Oettinger ved »Startup Europe Comes to Silicon Valley«, hvor de bedste nystartede teknologivirksomheder og scaleupvirksomheder møder interessenter fra Silicon Valley, San Francisco, USA, den 23. september 2015

 
 

Slut med roamingafgifter i 2017

I oktober blev Parlamentet og Rådet enige om at gøre en ende på roamingafgifter i EU, og de vedtog regler, der beskytter alle EU-borgeres ret til at tilgå internetindhold uden forskelsbehandling.

ROAMINGAFGIFTER PÅ REJSER I EU

Roamingafgifter ophører efter planen med at kunne opkræves i juni 2017, forudsat at visse retsakter vedtages, og dette giver brugere af mobiltelefoner, smartphones og tablets mulighed for at bruge deres enheder til samme pris som derhjemme, når de rejser i EU, uden at det koster ekstra. I mellemtiden er der fra 30. april 2016 lagt et loft over den merpris, der må opkræves, på 0,05 EUR pr. minut for udgående taleopkald, og 0,02 EUR pr. sendt sms og 0,05 EUR pr. megabyte data. Siden 2007 har EU allerede opnået en 80 % reduktion af roamingpriserne på taleopkald, sms’er og data.

De regler, der blev vedtaget i oktober, vil også sikre princippet om netneutralitet en plads i EU-retten. Brugere vil få fri adgang til indhold efter eget valg, og de vil ikke længere blive urimeligt blokeret eller få nedsat deres nethastighed. Betalt opprioritering vil heller ikke være tilladt. Disse nye regler træder i kraft i alle medlemsstater den 30. april 2016.

En ramme for medier og telekommunikation i det 21. århundrede

Den audiovisuelle sektor er i forandring med nye teknologier, nye forretningsmodeller, on-demand-tjenester og nye måder at se indhold på, f.eks. via smartphones. Kommissionen lancerede i juli en offentlig høring om, hvordan EU’s audiovisuelle medielandskab passer til den digitale tidsalder. På baggrund af resultaterne af høringen vil Kommissionen i 2016 undersøge, om direktivet om audiovisuelle medietjenester skal tilpasses og ajourføres.

Tilbagemeldinger fra to andre offentlige høringer i 2015 vil også hjælpe Kommissionen med at ajourføre regelsættet for EU’s telekommunikationsvirksomheder og afklare, hvilken internethastighed og -kvalitet respondenterne mener, der vil være behov for efter 2020. Kommissionens strategi for et digitalt indre marked sigter mod at forbedre de digitale forbindelsesmuligheder i EU, særligt i landområderne. Kun 18 % i landområderne har adgang til fiberbaserede højhastighedsbredbåndsnet, sammenlignet med 62 % i byområderne. I perioden 2014-2020 vil Kommissionen investere 2 mia. EUR fra programmer til udvikling af landdistrikterne til at forbedre IKT-tjenester for 18 millioner indbyggere i landområderne. Under overskriften informations- og kommunikationsteknologier vil Den Europæiske Fond for Regionaludvikling investere 13,3 mia. EUR i at forbedre adgangen til digitale teknologier og netværk på tværs af EU. Ydermere er der gennem Connecting Europe-faciliteten afsat 150 mio. EUR til bredbåndsinfrastruktur, hvorigennem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank kan finansiere lån, projektobligationer og garantier til finansiering af projekter inden for telekommunikation. Den overordnede bredbåndsdel af Connecting Europe-faciliteten forventes at give anledning til investeringer på omkring 1 mia. EUR.

Onlineplatforme

Onlineplatforme (søgemaskiner, sociale medier, websteder til deling af viden og videoer, app-butikker osv.) er en vigtig del af en blomstrende digital økonomi. De er både til fordel for forbrugere og leverandører, fordi de giver markedsdeltagerne mulighed for at udnytte fordelene ved digitalisering og e-handel. De har også ændret den måde, kulturelt indhold distribueres på. Resultaterne af en høring, der blev igangsat i september, skal give input til en vurdering af den rolle, som platforme og formidlere spiller, herunder til hvordan ulovligt indhold på internettet skal takles.

Bedst mulig udnyttelse af vækstpotentialet

Fordelene ved elektroniske tjenester og bedre digitale færdigheder

Kommissionens strategi for et digitalt indre marked støtter et inkluderende digitalt samfund, hvor borgerne har de rette færdigheder til at gribe de muligheder, som internettet giver, og forbedre deres chancer for at få et job. I 2015 blev der lanceret fire nye nationale sammenslutninger for digitale færdigheder og job i Belgien, Cypern, Det Forenede Kongerige og Nederlandene. Der findes i dag 13 nationale partnerskaber, som er inspireret af EU’s storstilede samarbejde om digitale job, der blev søsat i 2013 med henblik på at afhjælpe mangelen på digitale færdigheder i EU.

E-forvaltning anvender digitale værktøjer og systemer til at levere bedre offentlige tjenester til borgere og virksomheder. Den gør borgere, virksomheder og organisationer i stand til at gennemføre deres transaktioner med det offentlige på en lettere, hurtigere og billigere måde. Hvis e-forvaltning blev indført i hele EU, ville man årligt spare mere end 50 mia. EUR. I december vedtog Parlamentet og Rådet Kommissionens planer for ISA2-programmet. ISA2 stiller 131 mio. EUR til rådighed til at udvikle interoperable digitale løsninger, som skal sikre problemfri interaktion på tværs af grænser og sektorer mellem EU’s offentlige forvaltninger.

Den digitale teknologi berører alle dele af vores dagligdag. Alle nye biler vil fra april 2018 blive udstyret med eCall-teknologi takket være lovgivning vedtaget af Parlamentet og Rådet i april. I tilfælde af en alvorlig ulykke ringer eCall-systemet automatisk 112, Europas fælles alarmnummer. Teknologien formidler køretøjets nøjagtige placering, tidspunktet for ulykken og den retning, køretøjet bevægede sig i (vigtigst på motorveje), til redningstjenesten, selv hvis føreren er bevidstløs eller ude af stand til at foretage et telefonopkald. Kommissionen vurderer, at når systemet er implementeret fuld ud, kan eCall-systemet redde hundreder af liv hvert år og skaffe hurtigere hjælp til tilskadekomne.

Udvikling af standarder

Standarder er et vigtigt værktøj, når man skal have forskellige systemer til at arbejde sammen. De kan fremme innovation og styrke konkurrenceevnen i EU’s erhvervsliv. I september bad Kommissionen om synspunkter vedrørende prioritering af standarder på områder som cloud computing, cybersikkerhed, e-sundhed, intelligent transport, intelligente byer og 5G-kommunikation. 5G er den næste generation af kommunikationsnet. Denne teknologi vil ikke alene være hurtigere, den vil også være rygraden i vores digitale fremtid og grundlaget for et EU-marked på en billion euro i form af tingenes internet. Tingenes internet er et begreb, der bruges til at beskrive nye funktioner og anvendelsesmuligheder fra forbundne biler til intelligente bygninger. I 2020 vil der være mere end 30 gange så meget mobil internettrafik, som der var i 2010. 5G vil være den teknologi, der er bedst gearet til at håndtere denne nye virkelighed. I 2015 underskrev EU skelsættende aftaler med Kina og Japan om at samarbejde i det globale kapløb om at udvikle 5G-net.

Dataøkonomi og cloud computing

Der findes enorme mængder data, som skabes af mennesker eller genereres mekanisk. »Big data« kan være en katalysator for vækst, innovation og digitalisering. Indledningsvis søsatte Kommissionen en offentlig høring i september for at få input til initiativer, der kan fremme datas frie bevægelighed i EU, og for at afhjælpe begrænsninger af adgang til data, og af hvor data befinder sig. Høringen omhandler, hvordan man lettest kan certificere cloud-tjenester, skifte mellem udbydere af cloud-tjenester og skabe en »forskningssky« (research cloud). Disse teknologier vil blive udgangspunktet for fremtidens erhvervsliv i EU. EU-institutionerne selv er også fast besluttet på at anvende cloud computing. I december udvalgte Kommissionen en række virksomheder, der skal levere en vifte af cloud-baserede IT-tjenester til alle EU-institutionerne i 2016.

Kapitel 3

En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer

»Aktuelle geopolitiske begivenheder har eftertrykkeligt mindet os om, at Europa er alt for afhængig af brændsels- og gasimport. Jeg vil derfor reformere og omorganisere Europas energipolitik og skabe en ny europæisk energiunion.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

EU gik ind i 2015 med et løfte om at levere sikker og økonomisk overkommelig energi til både borgere og virksomheder og bekæmpe årsagerne til klimaforandringerne. Derfor lancerede EU i februar den såkaldte energiunion med det formål at hjælpe forbrugerne med at spare penge og energi, hjælpe miljøet og sikre forsyningssikkerheden, og fremlagde i juli en række forslag i relation hertil, herunder om en revision af EU’s emissionshandelssystem, klarere energimærkning og flere fordele for forbrugerne. Desuden iværksatte Kommissionen en offentlig høring om omstruktureringen af elmarkedet.

I februar fremlagde Kommissionen en meddelelse, der beskriver, hvordan vi kan nå målet på 10 % for elsammenkoblinger i alle medlemsstater senest i 2020, og allerede inden udgangen af 2015 var der præsenteret adskillige sammenkoblingsprojekter, der har til formål at forbinde de baltiske stater i nord, Den Iberiske Halvø i syd samt Malta med resten af EU.

I september vedtog Kommissionen den nye strategiske energiteknologiplan, der har til formål at fremskynde udbredelsen af lavemissionsteknologier.

I november fremlagde Kommissionen sin rapport om energiunionen, der beskriver de fremskridt, der er gjort siden vedtagelsen af rammestrategien for energiunionen. Gennemførelsen heraf kræver imidlertid yderligere indsats, og 2016 bliver et vigtigt år for virkeliggørelsen af energiunionen.

Derudover har EU spillet en central rolle i forbindelse med indgåelsen af verdens første universelle, juridisk bindende klimaaftale nogensinde, som blev vedtaget af 195 lande i Paris i december. Denne aftale fastlægger en global handlingsplan, som skal hjælpe verden med at undgå farlige klimaforandringer ved at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C. Den sender også et klart signal til investorer, virksomheder og politiske beslutningstagere om, at den globale overgang til renere energi er en kendsgerning, og at der skal ske en omlægning af ressourcerne væk fra forurenende fossile brændstoffer.

Energiunionen: sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi for alle borgere i EU

Kommissionen vedtog i februar sin strategi for energiunionen, der bygger på den europæiske energisikkerhedsstrategi og på EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitikken. EU’s stats- og regeringschefer blev allerede i oktober 2014 enige om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % senest i 2030 (i forhold til 1990-niveauet), øge andelen af vedvarende energi til 27 % (EU-dækkende og bindende mål) og forbedre energieffektiviteten med mindst 27 % (i forhold til prognoserne). Energieffektivitetsmålet tages op til fornyet overvejelse senest i 2020, idet der sigtes efter et EU-mål på 30 %, og eftersom et fuldt fungerende og forbundet indre energimarked tillægges afgørende betydning, er EU’s ledere også blevet enige om at nå et mål på 10 % for elsammenkoblinger mellem medlemsstaterne senest i 2020. På den lange bane er det således tanken at udvide dette mål til 15 % senest i 2030.

Det vigtigste mål for energiunionen er at forsyne forbrugerne og virksomhederne i EU med sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi. Forbrugerne skal tilbydes overkommelige priser, mere konkurrence og flere valgmuligheder med henblik på at spare både penge og energi.

Energiunionen sigter også på at håndtere klimaforandringerne ved at overgå til en lavemissions- og klimavenlig økonomi. I februar offentliggjorde Kommissionen således en meddelelse, der beskriver en vision for en global klimaaftale i Paris i december 2015.

EU importerer 53 % af sin energi, og nogle medlemsstater er afhængige af blot én enkelt gasleverandør. Et af de primære værktøjer til forbedring af EU’s energisikkerhed samt opretholdelse af konkurrencedygtigheden er at sprede sig på flere energikilder og flere leverandører. For at opnå den nødvendige spredning undersøger EU i øjeblikket muligheden for at indkøbe brændstoffer andre steder i verden, anvendelsen af nye teknologier, yderligere udvikling af ressourcerne i EU (herunder biomasse, jf. EU’s skovstrategi) og muligheden for at forbedre infrastrukturen for at få adgang til nye forsyningskilder.

Vedvarende hindringer for en reel markedsintegration, ukoordinerede nationale politikker og fraværet af en fælles holdning over for tredjelande hæmmer fremskridtene med virkeliggørelsen af energiunionen.

Strategien for energiunionen har derfor fem dimensioner:

  • energisikkerhed, solidaritet og tillid
  • et fuldt integreret europæisk energimarked
  • energieffektivitet, der bidrager til en begrænsning af efterspørgslen
  • dekarbonisering af økonomien
  • forskning, innovation og konkurrenceevne.

Hvis energiunionen skal blive en succes i alle medlemsstater, kræver det, at der tages en lang række initiativer på både nationalt plan og EU-plan over de kommende år.

EU’s samhørighedspolitik yder konkrete bidrag til målene for energiunionen. Der er således stillet mere end 110 mia. EUR til rådighed gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, og en del af disse midler er allerede blevet fordelt på tværs af EU til støtte for lavemissionsøkonomien, herunder til investeringer i bæredygtig energi og multimodal bytransport. Derudover er der betydelig støtte til rådighed til investeringer i forbindelse med energieffektiv og dekarboniseret transport samt en del støtte til rådighed til intelligent energiinfrastruktur i stor skala.

Efter vedtagelsen af strategien for energiunionen satte Maroš Šefčovič, Kommissionens næstformand, sig for at besøge alle medlemsstaterne i 2015 for at bringe idéen om energiunionen tættere på medlemsstaterne og interessenterne. Rundrejsen gjorde det muligt at føre drøftelser med regeringer, nationale parlamenter, energisektoren og andre industrier samt arbejdsmarkedets parter, de studerende og forbrugerne.

Den første rapport om energiunionen, der blev fremlagt af Kommissionen i november, tog bestik af de fremskridt, der var gjort de forgangne ni måneder, udpegede vigtige indsatsområder for 2016 og indeholdt politiske konklusioner på både EU-plan, nationalt og regionalt plan. Rapporten viste, at strategien for energiunionen ud over at bidrage til dekarbonisering (herunder gennem vedvarende energi) og energisikkerhed har leveret på områder såsom energieffektivitet, og det indre energimarked samt forskning, innovation og konkurrenceevne. Samtidig blev det anerkendt, at der stadig ligger meget arbejde forude, hvis målene for energiunionen skal opfyldes til fulde.

MERE MAGT TIL FORBRUGERNE

Et af de vigtigste instrumenter for gennemførelsen af energiunionen er et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem, og rapporten indeholder derfor en vejledning til medlemsstaterne om udviklingen af integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030.

Omorganisering af EU’s energisystem

I juli præsenterede Kommissionen en række initiativer, der skal levere en ny aftale for energiforbrugerne, omstrukturere EU’s elmarked, revidere EU’s emissionshandelssystem og ajourføre energimærkningsordningen.

Mere magt til forbrugerne

Kommissionens forslag bygger på en strategi bestående af tre søjler:

  • hjælpe forbrugerne med at spare penge og spille en aktiv rolle på markedet via bedre oplysning og et bredt udvalg af tiltag
  • øge forbrugertilliden og forbrugerbeskyttelsen, hvad angår energirettigheder samt dataforvaltning, beskyttelse, privatliv og sikkerhed
  • fremme forbrugernes aktive rolle ved at gøre fuldt brug af interoperable teknologier med indbygget intelligens.

Omstrukturering af elmarkedet

Det vil kræve en gennemgribende omlægning af EU’s elsystem at nå målene for energiunionen. Derfor lanceredes der med Kommissionens meddelelse om omstruktureringen af EU’s elmarked en offentlig høring om, hvordan elmarkedet skal struktureres fremover. Resultaterne af høringen vil blive brugt til at styrke energisikkerheden, opfylde forbrugernes forventninger og opnå reelle fordele ved ny teknologi. De vil også være med til at udpege forskellige tilgange til fremme af investeringer, navnlig inden for vedvarende energi.

Et fremtidssikret EU-emissionshandelssystem

I juli fremlagde Kommissionen et forslag om revision af EU’s emissionshandelssystem for perioden efter 2020, for at sikre at systemet kan spille en aktiv rolle i reduktionen af drivhusgasemissionerne over det næste årti. Forslaget var det første lovgivningsmæssige skridt i retning af at gennemføre EU’s forpligtelse til at reducere sine egne drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030, og det sendte et kraftigt signal til det internationale samfund i tiden op til klimakonferencen i Paris.

EU’S EMISSIONSHANDELSSYSTEM

Forslaget indeholder tre hovedelementer: en optrapning af emissionsreduktionerne efter 2020, mere målrettede regler for gratis tildeling af emissionskvoter til industrien for at værne om den internationale konkurrenceevne og flere midler til investeringer i lavemissionsinnovation og modernisering af energisektoren.

Energimærkningen revideres og gøres mere gennemskuelig

EU’s energimærkningsordning har, siden den blev indført for 20 år siden, tilskyndet til udviklingen af mere og mere energieffektive produkter. Dette har ført til, at den nuværende energimærkning er blevet for kompleks. I 2015 foreslog Kommissionen derfor at gå tilbage til den oprindelige energimærkningsskala fra A til G, som er nemmere og mest forståelig for forbrugerne.

Den strategiske energiteknologiplan

I september vedtog Kommissionen den nye strategiske energiteknologiplan, der har et anslået budget på op til 71,5 mia. EUR, og som sigter på at forbedre lavemissions- og nye teknologier og nedbringe omkostningerne gennem koordinering af forskning og finansiel støtte til projekter.

Eftersom den udgør teknologidimensionen i EU’s energi- og klimapolitik, stilles der i den ajourførte plan forslag om 10 målrettede forsknings- og innovationstiltag. Disse tiltag vil sætte skub i omdannelsen af energisystemet og samtidig skabe job og vækst. Der vil blive indført et mere effektivt og enkelt forvaltningssystem, som skal øge koordineringen mellem de nationale regeringer, industrien og forskningsinstitutionerne. Der vil også blive givet øget adgang til risikofinansiering med henblik på at støtte ny innovation og sende nye teknologier på markedet.

Et forbundet energimarked

Som en del af strategien for energiunionen fremlagde Kommissionen i februar en meddelelse, der beskriver, hvordan vi kan nå målet på 10 % for elsammenkoblinger i alle medlemsstater senest i 2020. Det betyder, at hver enkelt medlemsstat skal have installeret elledninger, der gør det muligt at transportere mindst 10 % af den elektricitet, der produceres på medlemsstatens kraftværker, over grænserne til nabomedlemsstaterne. Samlet set er 22 medlemsstater allerede godt på vej til at opfylde målet, men der er stadig brug for flere sammenkoblinger i visse regioner.

Derfor mødtes Kommissionens formand i marts med premierministrene fra Spanien og Portugal samt Frankrigs præsident for at underskrive Madriderklæringen, der skal bane vejen for en bedre sammenkobling af Den Iberiske Halvø med resten af EU’s energimarked. En ny regional gruppe på højt plan for Sydvesteuropa skal sikre regelmæssig overvågning af fremskridtene med de infrastrukturprojekter, der i Madriderklæringen er udpeget som værende de vigtigste, og yde passende støtte til fremme af etableringen heraf.

I april indviede premierministrene fra Malta og Italien således officielt den elsamkøringslinje, der forbinder de to medlemsstater, og Malta er nu forbundet med det europæiske energinet.

Billede:
(siddende omkring bordet, fra venstre mod højre) Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, François Hollande, Frankrigs præsident, Mariano Rajoy, Spaniens premierminister, og Pedro Passos Coelho, Portugals premierminister, undertegner Madriderklæringen, hvis formål er at skabe bedre forbindelse mellem Den Iberiske Halvø og resten af EU’s energimarked, Madrid, Spanien, den 4. marts 2015.

(siddende omkring bordet, fra venstre mod højre) Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, François Hollande, Frankrigs præsident, Mariano Rajoy, Spaniens premierminister, og Pedro Passos Coelho, Portugals premierminister, undertegner Madriderklæringen, hvis formål er at skabe bedre forbindelse mellem Den Iberiske Halvø og resten af EU’s energimarked, Madrid, Spanien, den 4. marts 2015.

 
 

I juli blev medlemsstaterne enige om at investere i 20 prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter under Connecting Europe-faciliteten. Faciliteten har et budget på 5,35 mia. EUR til støtte for energiinfrastruktur i perioden 2014-2020, og anden runde af indkaldelser af forslag blev indledt i juni med et vejledende budget på 550 mio. EUR.

I oktober blev der underskrevet en tilskudsaftale i forbindelse med etableringen af en gassamkøringslinje mellem Polen og Litauen, der skal gøre en ende på isolationen i den baltiske region.

Billede:
Taavi Rõivas, Estlands premierminister, Dalia Grybauskaitė, Litauens præsident, Laimdota Straujuma, Letlands premierminister, Ewa Kopacz, Polens premierminister, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, fremlægger det gassammenkoblingsprojekt, der skal forbinde Polen og Litauen, Bruxelles, den 15. oktober 2015.

Taavi Rõivas, Estlands premierminister, Dalia Grybauskaitė, Litauens præsident, Laimdota Straujuma, Letlands premierminister, Ewa Kopacz, Polens premierminister, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, fremlægger det gassammenkoblingsprojekt, der skal forbinde Polen og Litauen, Bruxelles, den 15. oktober 2015.

 
 

I november vedtog Kommissionen en liste med 195 prioriterede energiinfrastrukturprojekter, der alle er projekter af fælles interesse, og som vil bidrage til, at EU når sine energi- og klimamål. Projekterne vil derfor få gavn af hurtigere tilladelsesprocedurer og forbedrede lovgivningsmæssige betingelser og muligvis være berettiget til støtte fra Connecting Europe-faciliteten.

I december blev to nye elsamkøringslinjer mellem Litauen, Polen og Sverige officielt indviet. LitPol Link forbinder Alytus i Litauen med Ełk i Polen, mens NordBalt forbinder Nybro i Sverige med Klaipeda i Litauen. For første gang er elmarkederne i de baltiske stater således forbundet med det svenske og det polske elnet, hvilket gør det muligt for de baltiske stater og Polen at opfylde målet på 10 % for sammenkoblinger.

Klimaforandringer og Parisaftalen

I december vedtog 195 lande verdens første universelle, juridisk bindende klimaaftale nogensinde. Aftalen, der blev underskrevet takket være EU’s indsats, forpligter alle lande til at indføre tiltag, der skal reducere drivhusgasemissionerne i et forsøg på at holde stigningen i den globale temperatur et »godt stykke« under 2 °C over det førindustrielle niveau og undgå de mest skadelige virkninger af klimaforandringerne.

Billede:
Carole Dieschbourg, Luxembourgs miljøminister og repræsentant for formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union (nr. tre fra venstre), og kommissær Miguel Arias Cañete (nr. fire fra højre) er ledende repræsentanter for højambitions-koalitionen ved klimakonferencen i Paris, Frankrig, den 12. december 2015.

Carole Dieschbourg, Luxembourgs miljøminister og repræsentant for formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union (nr. tre fra venstre), og kommissær Miguel Arias Cañete (nr. fire fra højre) er ledende repræsentanter for højambitions-koalitionen ved klimakonferencen i Paris, Frankrig, den 12. december 2015.

 
 

Vedtagelsen af den nye globale klimaaftale, der skal fremskynde overgangen til en global lavemissionsøkonomi, markerer kulminationen på verdenssamfundets mangeårige indsats for at få en universel, multilateral klimaaftale i hus.

Efter den begrænsede tilslutning til Kyotoprotokollen og fraværet af en aftale i København i 2009 har EU arbejdet på at samle en bred koalition af industrilande og udviklingslande med ambitiøse mål, hvilket ligger til grund for det positive resultat af konferencen i Paris.

De afgivne tilsagn om at reducere emissionerne, også kendt som tilsigtede nationalt bestemte bidrag, har været et stort gennembrud for udviklingen. Tilsagnene begyndte langsomt at rulle ind i marts, og EU var den første større økonomi, der fremlagde sit bidrag. EU forpligtede sig således til et bindende mål for hele økonomien i EU om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % senest i 2030 (i forhold til 1990-niveauet), og hen mod slutningen af Pariskonferencen havde næsten alle verdens lande fremlagt en omfattende plan for reduktionen af deres emissioner. Mange lande gjorde dette for første gang nogensinde, og der var derfor tale om, at der blev udvist politisk vilje af en hidtil uset karakter, der klart markerer et skifte fra, at få gør en indsats, til at alle gør en indsats.

EN AMBITIØS KLIMAPOLITIK SENEST I 2030

I Paris blev regeringerne enige om følgende hovedelementer:

  • et langsigtet mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et »godt stykke« under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at tilstræbe en stigning på højst 1,5 °C
  • et mål om at lade de globale emissioner toppe »snarest muligt« og derefter gennemføre hurtige reduktioner i overensstemmelse med den bedste forhåndenværende videnskabelige dokumentation for at opnå balance mellem kilderne samt dræn af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede
  • et mål om at mødes hvert femte år for at fastsætte mere ambitiøse emissionsreduktionsmål i overensstemmelse med videnskabelige data
  • et mål om at rapportere til hinanden og til offentligheden om deres fremskridt i gennemførelsen af målene for at sikre gennemsigtighed og overvågning
  • et mål om, at industrilandene fortsætter med at forfølge deres nuværende fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD om året indtil 2020 til støtte for klimatiltag i udviklingslandene og forlænge dette mål indtil 2025, hvor et nyt fælles mål vil blive fastsat.

EU engagerer sig i at øge klimabistanden til udviklingslandene

I 2014 ydede EU og medlemsstaterne 14,5 mia. EUR i støtte til udviklingslandene som hjælp til at reducere drivhusgasemissionerne og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er en betydelig stigning, der viser EU’s vilje til at bidrage med sin andel for at nå det mål, der blev fastsat i 2009, om en årlig finansieringsstrøm på 100 mia. USD fra industrilandene til udviklingslandene senest i 2020. I perioden 2014-2020 vil mindst 20 % af EU’s budget således blive brugt på projekter vedrørende klimatiltag, og der vil gennemsnitligt blive ydet 2 mia. EUR om året i offentlige tilskud til støtte for aktiviteter i udviklingslandene mellem 2014 og 2020.

Video:
EU’s finansiering af klimaindsatsen

EU’s finansiering af klimaindsatsen

 

Borgerne i EU støtter den fælles globale klimaindsats

Den særlige eurobarometerundersøgelse om klimaforandringer, der blev offentliggjort kun nogle få dage forud for klimakonferencen i Paris, viste, at klimaforandringerne fortsat bekymrer borgerne i EU, og at 91 % betragter det som et meget alvorligt problem. Mere end 9 ud af 10 borgere i EU (93 %) mener, at bekæmpelsen af klimaforandringerne kun er effektiv, hvis alle verdens lande handler sammen.

Video:
Klimaforandringer — hvad gør EU.

Klimaforandringer — hvad gør EU.

 

Kapitel 4

Et stærkere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag

»Vores indre marked er Europas største aktiv i disse tider med stigende globalisering. Jeg ønsker derfor, at den næste Kommission arbejder videre med at styrke det indre marked og fuldt udnytter dets potentiale på alle områder.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

Kommissionen forelagde i 2015 sine planer om at arbejde videre med at styrke EU’s indre marked og udnytte dets potentiale fuldt ud. Det indre marked giver allerede lettere adgang til flere varer og tjenesteydelser, lavere priser, større forretningsmuligheder og højere standarder for sikkerhed og miljøbeskyttelse.

Kommissionen er i færd med at udvikle det indre marked, således at EU’s virksomheder kan opnå fremgang i den globale økonomi. I oktober lancerede Kommissionen strategien for det indre marked, som skal bidrage til at skabe nye muligheder for forbrugerne og erhvervslivet.

I efteråret lancerede Kommissionen kapitalmarkedsunionen, sammen med en handlingsplan med 33 foranstaltninger. Disse tiltag vil gøre det lettere for mindre virksomheder at udnytte kapitalmarkederne og finde den finansiering, de har behov for. Denne adgang til finansiering er et væsentligt element i EU’s finansielle stabilitet.

EU har også brug for en ramme for fair og effektiv beskatning af selskabers overskud. Dette vil hjælpe med at fordele skattebyrden rimeligt og fremme bæredygtig vækst og investeringer. Det vil desuden diversificere finansieringskilderne og styrke den økonomiske konkurrenceevne. I marts fremsatte Kommissionen forslag om en pakke med foranstaltninger, der skal skabe øget gennemsigtighed på selskabsbeskatningsområdet. Dette blev i juni efterfulgt af en handlingsplan for en samlet strategi, der skal sikre en fair og effektiv selskabsbeskatning. I løbet af året iværksatte Kommissionen undersøgelser inden for rammerne af statsstøttereglerne af, hvorvidt visse medlemsstater havde givet udvalgte virksomheder skattefordele.

Strategien for det indre marked

Takket være det indre marked kan varer, tjenesteydelser, kapital og personer bevæge sig mere frit. Det giver nye muligheder for fagfolk og virksomheder samt et større udvalg og lavere priser for forbrugerne. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere overalt, hvor de ønsker det. Disse muligheder kan dog ikke altid udnyttes, fordi reglerne for det indre marked ikke er kendt, ikke gennemføres eller sættes under pres på grund af uberettigede hindringer. I oktober vedtog Kommissionen strategien for det indre marked, hvori der blev foreslået en række foranstaltninger på dette område. Disse vil blive truffet ved at støtte en afbalanceret udvikling af den kollaborative økonomi, bidrage til vækst for små og mellemstore samt nyetablerede virksomheder, realisere det grænseløse marked, tackle restriktioner i detailsektoren og forebygge, at forbrugere og iværksættere diskrimineres. Strategien vil bane vejen for en modernisering af EU’s standardiseringssystem, øget gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed i offentlige udbud og konsolidering af EU’s ramme for intellektuel ejendomsret. Alt dette har til formål at skabe konkrete fordele for borgerne i deres dagligdag.

Video:
Strategien for det indre marked

Strategien for det indre marked

 

Strategien fokuserer på markederne for tjenesteydelser og produkter. Den supplerer Kommissionens bestræbelser på at øge investeringerne, forbedre konkurrenceevnen og adgangen til finansiering, sikre et velfungerende indre marked for energi og udnytte mulighederne i det digitale indre marked.

Integrationen af det indre marked

Rapporten fra 2015 om integration og konkurrenceevne på det indre marked, som Kommissionen udsendte i oktober, indeholdt en grundlig analyse af den økonomiske integration og konkurrenceevnen i EU. Selv om der i EU var klare tegn på økonomisk bedring i løbet af året, er der behov for målrettede reformer for at genoprette en bæredygtig økonomisk vækst. Af rapporten fremgår det, at strukturelle, adfærdsmæssige og lovgivningsmæssige hindringer stadig hæmmer de samlede resultater af det indre marked. Meget kan nås blot ved at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af de eksisterende regler, især på markedet for tjenesteydelser.

Kapitalmarkedsunionen

I 2015 foreslog Kommissionen en kapitalmarkedsunion, for at de finansielle markeder bedre kan give realøkonomiske gevinster. Dette initiativ har bl.a. til formål at mindske opsplitningen af de finansielle markeder, styrke kapitalstrømmene på tværs af grænserne og forbedre især små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

Kapitalmarkedsunionen sigter mod at få borgernes penge til at arbejde, således at EU’s økonomi styrkes til gavn for EU’s forbrugere. Kommissionens grønbog om en kapitalmarkedsunion blev offentliggjort i februar. Den blev fulgt op af en handlingsplan om kapitalmarkedsunionen i september, som sigter på at opnå fremskridt på tre centrale politikområder. Det første politikområde fokuserer på at forbedre adgangen til finansiering for alle virksomheder i hele EU, herunder især nyetablerede samt små og mellemstore virksomheder, og på infrastrukturprojekter. Det andet fokuserer på at øge og diversificere finansieringskilderne fra investorer i EU og resten af verden. Det tredje omfatter en indsats for at få markederne til at fungere bedre, således at forbindelserne mellem investorer og dem, der har behov for finansiering, er mere effektive, både i medlemsstaterne og på tværs af grænserne.

Video:
Frigørelse af midler til Europas vækst

Frigørelse af midler til Europas vækst

 

Kommissionen har også fremsat securitiseringsforslag for at frigøre bankernes kapital til nye lån. Kommissionen fremlagde nye regler for behandlingen af infrastrukturprojekter for at fremme investeringer, iværksatte høringer om venturekapital, dækkede obligationer og finansielle tjenesteydelser i detailleddet og offentliggjorde en opfordring til indsendelse af dokumentation om den finansielle lovgivnings kumulative virkning. I november fremlagde Kommissionen et forslag om at modernisere prospektordningen. Det sigter mod at gøre det lettere for virksomhederne at vokse ved at rejse kapital i hele EU og samtidig sikre en effektiv investorbeskyttelse. Rådet blev enige om den generelle indstilling til securitiseringsforslagene i december.

Billede:
Kommissær Jonathan Hill (første række, nr. fem fra højre) åbner Londons børs, London, Det Forenede Kongerige, den 2. oktober 2015.

Kommissær Jonathan Hill (første række, nr. fem fra højre) åbner Londons børs, London, Det Forenede Kongerige, den 2. oktober 2015.

 
 

Større gennemsigtighed og mere konkurrenceudsatte offentlige udbud

Eftersom de offentlige udgifter til varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser tegner sig for ca. 18 % af EU’s bruttonationalprodukt, har offentlige udbud afgørende betydning for EU’s økonomiske fremgang. Gennemsigtige og konkurrenceudsatte offentlige udbudsprocedurer overalt i det indre marked skaber forretningsmuligheder for virksomhederne i EU og bidrager til jobskabelse.

I september fremlagde Kommissionen retningslinjer til de nationale, regionale og lokale myndigheder om EU’s gældende udbudsregler. Disse er udformet for at give myndighederne mulighed for at reagere hurtigt i krisesituationer og for at opfylde de mest umiddelbare behov for boliger, forsyninger og eventuel hjælp.

Kommissionen fortsatte med at støtte og fremme overgangen til offentlige e-indkøb og e-fakturering i medlemsstaterne. Dette omfatter direkte støtte i form af tilskud fra Connecting Europe-faciliteten og de europæiske struktur- og investeringsfonde til udvikling af IT-systemer og øget interoperabilitet i hele EU.

Fremme af arbejdstagernes mobilitet

Til trods for at mere end 8 millioner EU-borgere er beskæftiget i en anden medlemsstat, er det ikke altid nogen let opgave at finde job i udlandet og få ens faglige kvalifikationer anerkendt. I 2015 arbejdede Kommissionen på at forbedre EU’s arbejdsmarked og gøre det lettere for fagfolk at tage arbejde i en anden EU-medlemsstat end deres egen.

Det er en prioritet, at færdigheder hurtigt og effektivt matches med ledige stillinger. Det vil hjælpe borgere og virksomheder i hele EU til at udnytte det økonomiske potentiale ved mobilitet på det nationale og grænseoverskridende arbejdsmarked. Euresportalen giver arbejdstagere let adgang til en database over ledige stillinger fra de offentlige arbejdsformidlinger i alle medlemsstater og mulighed for at sammenholde dem med deres onlinejobansøgninger. I løbet af året godkendte Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet på dette område.

Takket være det nye europæiske erhvervspas vil det blive lettere for erhverv, såsom sygeplejersker, farmaceuter, fysioterapeuter og ejendomsmæglere, at arbejde i andre medlemsstater end deres egen. I 2016 vil fagfolk kunne bruge passet som bevis for, at de har gennemgået den administrative kontrol, og at deres erhvervsmæssige kvalifikationer er blevet anerkendt af værtsmedlemsstaten. Samtidig vil Kommissionen indføre en varslingsmekanisme med henblik på at beskytte borgerne mod ukvalificerede fagfolk. I den forbindelse vedtog Kommissionen en gennemførelsesforordning i juni og arbejdede sammen med alle medlemsstaterne for at få passet klar til brug i januar 2016.

Den europæiske lov om tilgængelighed, som Kommissionen foreslog i december, har til formål at forbedre det indre marked for vigtige tilgængelige produkter og tjenesteydelser og bidrage til den socioøkonomiske inddragelse af handicappede. De EU-dækkende tilgængelighedskrav vil være til fordel både for de ca. 80 millioner EU-borgere, som har et handicap, og for virksomheder, der gerne vil nå ud på tværs af grænserne. Det vil føre til et bredere udvalg af tilgængelige produkter og tjenesteydelser til mere konkurrencedygtige priser.

Beskyttelse af intellektuel ejendomsret

I forbindelse med udviklingen af videnbaserede økonomier er det vigtigt at beskytte intellektuel ejendomsret, ikke kun for at fremme innovation og kreativitet, men også for at forbedre beskæftigelsen og konkurrenceevnen. EU har gjort fremskridt på tre vigtige områder i 2015 — enhedspatentet, reformen af varemærker og beskyttelsen af forretningshemmeligheder.

Enhedspatentet vil være særligt vigtigt for de af EU’s innovative nyetablerede virksomheder og små og mellemstore virksomheder, som vil operere på tværs af grænserne. Det træder i kraft, så snart det er ratificeret af det nødvendige antal medlemsstater. Formålet med enhedspatentet er en enkel og økonomisk overkommelig patentbeskyttelse i hele EU. Det vil indebære en enkelt procedure for registrering af patenter for alle deltagende medlemsstater og mindske omkostningerne til patentbeskyttelse i EU i forhold til Japan, USA og andre lande.

Varemærkeregistrering er vigtig for at opbygge og forsvare et mærke. I løbet af året vedtog Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionens reformpakke om varemærker, som skal gøre varemærkeregistreringssystemerne i hele EU lettere tilgængelige og mere effektive for virksomhederne. Reformen vil også forbedre vilkårene for innovative virksomheder og sikre en mere effektiv beskyttelse af varemærker mod forfalskninger. Pakken består af en forordning, som træder i kraft i marts 2016, og et direktiv, der er gældende fra januar 2016.

EU’s virksomheder udsættes i stigende grad for uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. I november 2013 foreslog Kommissionen et sæt fælles regler, der skal lette adgangen til civile søgsmål i hele EU i tilfælde af uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede til foreløbig enighed om forslaget i december 2015. Når forslaget er blevet vedtaget, vil EU være et endnu bedre sted at innovere og drive forretning. De nye regler vil få stor betydning med hensyn til at fremme konkurrencen, forbedre virksomhedernes vilkår for investering i forskning og innovation og fremme udvekslingen af knowhow i hele EU.

Mere loyal konkurrence

Håndhævelsen af konkurrencepolitikken er et af de vigtigste redskaber til at få det indre marked til at fungere. Sikring af loyal konkurrence gavner både borgere og virksomheder, fordi det forhindrer virksomheder i at misbruge deres dominerende stilling. Det afholder dem også fra at indgå kartelaftaler, herunder prisfastsættelse, og straffe dem, hvis de gør det. Det hjælper med til at undgå eventuelle konkurrenceskadelige resultater af virksomhedsfusioner og sikrer, at offentlig støtte til virksomheder ikke uretmæssigt forvrider markedet.

Karteller beskytter deltagerne mod konkurrence, hvilket giver dem mulighed for at opkræve højere priser. For de involverede virksomheder betyder det, at presset for at forbedre produkter eller finde mere effektive produktionsmåder fjernes. Kunderne kommer således til at betale regningen i form at højere priser for ringere kvalitet og mere begrænset udvalg. Dette har en negativ indvirkning på konkurrenceevnen i økonomien som helhed.

Konkurrenceevnen og innovation blev fremmet i 2015 gennem en nøje overvågning af statsstøtte, navnlig for at forhindre, at der ydes offentlige midler til kriseramte virksomheder og for samtidig at skabe lige vilkår, der fremmer udviklingen af mere innovative virksomheder. Der blev i alt inddrevet 6,1 mio. EUR i ulovlig statsstøtte i løbet af året.

Håndhævelsen af statsstøttereglerne fokuserede også på det indre markeds prioriteter, herunder energisektoren og de digitale og finansielle sektorer.

Luftfartsstrategi

Kommissionen har arbejdet for at øge konkurrenceevnen i EU’s luftfartssektor, samtidig med at sikkerheds- og miljøstandarderne fastholdes på et højt niveau, og innovationen fremmes. Den anbefalede blandt andet, at der forhandles nye internationale aftaler for at tilbyde borgerne flere ruter til lavere bedre priser og skabe forretningsmuligheder for EU-virksomheder. EU’s luftfartsstrategi, som Kommissionen bebudede i december, peger på innovation og digitale teknologier, der er nødvendige for at forvalte vores luftrum mere effektivt og udvikle droners fulde markedspotentiale.

Billede:
Kommissær Violeta Bulc besøger lufthavnen i Zaventem, Belgien, den 2. juli 2015.

Kommissær Violeta Bulc besøger lufthavnen i Zaventem, Belgien, den 2. juli 2015.

 
 

Beskatning

EU har brug for en ramme for fair og effektiv beskatning af selskabers overskud, som muliggør en retfærdig fordeling af skattebyrden, fremmer bæredygtig vækst og investeringer, diversificerer den europæiske økonomis finansieringskilder og styrker dens konkurrenceevne. Selskabsbeskatning er en vigtig del af et fair og effektivt skattesystem.

MILLIARDER I MISTEDE INDTÆGTER FOR MEDLEMSSTATERNE

Gennemsigtighed og bekæmpelse af skatteunddragelse

I februar nedsatte Europa-Parlamentet Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning, hvis rapport blev vedtaget af Parlamentets plenarforsamling den 25. november. I december vedtog Parlamentet at forlænge udvalgets mandat for 6 måneder for at adressere en række uløste problemer, som påpeges i rapporten.

Billede:
Kommissær Margrethe Vestager (til højre) udveksler synspunkter med Roberto Gualtieri, formand for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (til venstre), og Alain Lamassoure, formand for Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (i midten), Bruxelles, den 17. september 2015.

Kommissær Margrethe Vestager (til højre) udveksler synspunkter med Roberto Gualtieri, formand for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (til venstre), og Alain Lamassoure, formand for Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (i midten), Bruxelles, den 17. september 2015.

 
 

I marts fremsatte Kommissionen forslag om en pakke med foranstaltninger, der skal skabe større gennemsigtighed på selskabsbeskatningsområdet i hele EU. I juni fremlagde den en handlingsplan for en samlet strategi, der skal sikre en fair og effektiv selskabsbeskatning.

Mens fastsættelsen af selskabsbeskatningen på medlemsstaternes område sorterer under disse, iværksatte Kommissionen undersøgelser inden for rammerne af statsstøttereglerne af, hvorvidt visse medlemsstater havde givet udvalgte virksomheder skattefordele.

I oktober konkluderede Kommissionen, at Luxembourg og Nederlandene havde ydet ulovlige selektive skattemæssige fordele til henholdsvis Fiat og Starbucks. Den pålagde de to medlemsstater at inddrive den skyldige skat. De beløb, der skal inddrives hos hver af virksomhederne blev anslået til at være mellem 20 mio. og 30 mio. EUR.

Kommissionen indledte også statsstøtteundersøgelser om skatteafgørelser vedrørende Apple i Irland og Amazon og McDonald´s i Luxembourg. Endvidere undersøgte Kommissionen den belgiske ordning for beskatning af »meroverskud«. Den udvidede den tilbundsgående undersøgelse af Gibraltars selskabsbeskatningsordning for at afslutte sit arbejde med at kontrollere, om Gibraltars praksis i forbindelse med skatteafgørelser er i strid med EU’s statsstøtteregler.

I december vedtog Rådet et direktiv, som indgår i en pakke foreslået af Kommissionen, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden af medlemsstaternes skatteafgørelse. Direktivet forpligter medlemsstaterne til automatisk at udveksle oplysninger om forhåndstilsagn i grænseoverskridende skattesager samt forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning. Medlemsstaterne får mulighed for at anmode om yderligere oplysninger, hvis det er relevant.

Kapitel 5

En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union

»Jeg vil over de næste 5 år fortsætte reformen af vores økonomiske og monetære union for at sikre euroens stabilitet og øge samordningen af den økonomiske politik samt finans- og arbejdsmarkedspolitikken mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

Den 1. januar 2015 hilste euroområdet Litauen velkommen som det 19. medlem.

I løbet af året lå gennemførelsen af den økonomiske og monetære union fortsat øverst på EU’s dagsorden. Formålet hermed er at skabe en bedre og mere retfærdig tilværelse for alle borgerne og forberede EU på fremtidens globale udfordringer. EU’s fremtidige velstand er afhængig af, at euroen opfylder sit potentiale for at skabe job, vækst, social retfærdighed og finansiel stabilitet. Euroen er imidlertid et politisk projekt, som kræver politisk overvågning og demokratisk ansvarlighed. Parlamentet spillede i 2015 en afgørende rolle med hensyn til at sikre denne ansvarlighed.

EU har bygget videre på den solide arkitektur, der er nødvendig for euroområdet, som er verdens næststørste økonomi. Til trods for de senere års fremskridt, er der stadig betydelige forskelle på tværs af euroområdet, og den seneste krise blotlagde tydeligt de eksisterende svagheder, med 18 millioner arbejdsløse i euroområdet og mange i risiko for social udstødelse.

De fem formænds rapport om fuldførelsen af den økonomiske og monetære union blev offentliggjort i juni. Rapporten var resultatet af de overvejelser, som formændene for Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank og Europa-Parlamentet havde gjort sig i fællesskab. I rapporten foreslås det på kort sigt at anvende de eksisterende instrumenter og traktater til at sætte gang i konkurrenceevnen og den strukturelle konvergens, sikre ansvarlige finanspolitikker på nationalt plan og i euroområdet og gennemføre den finansielle union. På lang sigt skal konvergensprocessen gøres mere bindende, f.eks. gennem fælles benchmarks for konvergens og en finansforvaltning for euroområdet. I oktober vedtog Kommissionen en første pakke foranstaltninger til at gennemføre planen.

Udviklingen af den økonomiske og monetære union

Efter at Litauen indførte euroen i januar 2015, deles valutaen nu af 19 medlemsstater og mere end 330 millioner borgere. Eurolandene har kunnet drage fordel af prisstabilitet, og de har været beskyttet mod eksterne kursudsving. Euroen er verdens næststørste valuta og tegner sig for knap en fjerdedel af de globale valutareserver. Næsten 60 lande og territorier i resten af verden har enten direkte eller indirekte bundet deres valuta til den.

Infografik:
Euroområdet omfatter 19 medlemsstater med mere end 330 mio. borgere. Euroen er den næstvigtigste valuta i verden og tegner sig for fjerdel af de globale valutareserver. Kilde: Europa-Kommissionen.

Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, og Algirdas Butkevičius, Litauens premierminister, fejrer Litauens indtræden i euroområdet, Vilnius, Litauen, den 14. januar 2015.

 
 

Efter udbruddet af den økonomiske og finansielle krise har EU truffet hidtil usete foranstaltninger til at forbedre rammerne for den økonomiske styring i den økonomiske og monetære union. Stabilitets- og vækstpagten er blevet styrket, og der er indført nye mekanismer til at forebygge ubalancer og sikre en bedre samordning af den økonomiske politik. Disse hasteforanstaltninger skal stadig konsolideres og gennemføres til fulde, så den økonomiske og monetære union gøres endnu mere robust.

EUROEN ER MERE END BLOT EN VALUTA
Image:
European Central Bank President, Mario Draghi, unveils the new €20 banknote, Frankfurt, Germany, 24 February 2015
© European Central Bank

Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank, afslører den nye 20-euroseddel i Franfurt, Tyskland, den 24. februar 2015.

 
 

Der er nu betydelige forskelle på tværs af euroområdet. I nogle medlemsstater ligger arbejdsløsheden rekordlavt, mens den i andre er på sit højeste. Nogle medlemsstater kan føre en kontracyklisk finanspolitik, mens det for andre vil tage mange års konsolidering at skabe sig et finanspolitisk råderum. EU er indstillet på at rette op på denne skrøbelighed.

Som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker understregede det i sin tale til Parlamentet i december, er euroen et politisk projekt, der kræver både politisk ansvar og politisk ansvarlighed. Han pointerede, at Europa-Parlamentet ikke alene er Den Europæiske Unions parlament, mens også euroens parlament. Parlamentet har i løbet af 2015 været inddraget nøje i styrkelsen af den økonomiske og monetære union. Parlamentets formand Martin Schulz spillede en vigtig rolle i udarbejdelsen af de fem formænds rapport, og Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis havde flere drøftelser med Parlamentet under forberedelserne af den årlige vækstundersøgelse. Samtidig er Jean-Claude Juncker flere gange mødt op i Parlamentet i 2015 for at drøfte fremskridtene med gennemførelsen af de vigtigste prioriteter på området.

Billede:
Kommissær Pierre Moscovici taler ved konference om kursen for en bedre økonomisk politik i EU, Bruxelles, den 4. juni 2015.

Kommissær Pierre Moscovici taler ved konference om kursen for en bedre økonomisk politik i EU, Bruxelles, den 4. juni 2015.

 
 

De fem formænds rapport

I juni fremlagde de fem formænd deres rapport om, hvordan den økonomiske og monetære union vil blive uddybet fra juli 2015 og gennemført i senest 2025. De fem formænd er Europa-Parlamentets formand Martin Schulz, Det Europæiske Råds formand Donald Tusk, Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, Den Europæiske Centralbanks formand Mario Draghi og Eurogruppens formand Jeroen Dijsselbloem. De præsenterede foranstaltninger til gennemførelse i tre faser.

I første fase vil EU-institutionerne og eurolandene bygge på de eksisterende instrumenter og gøre bedst mulig brug af de eksisterende traktater. Det indebærer en forbedring af konkurrenceevnen og den strukturelle konvergens, gennemførelse af finansunionen, sikring og fastholdelse af ansvarlige finanspolitikker på nationalt plan og i euroområdet og styrkelse af den demokratiske ansvarlighed.

AT GØRE VISIONEN FOR DEN FREMTIDIGE ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION TIL EN REALITET

I anden fase vil der blive vedtaget foranstaltninger af mere vidtgående karakter til at færdiggøre den økonomiske og monetære unions økonomiske og institutionelle arkitektur. I denne fase vil konvergensprocessen blive gjort mere bindende gennem et i fællesskab aftalt sæt benchmarks, der kan gives juridisk status. For at få lov til at deltage i chokabsorptionsmekanismen i denne fase skal eurolandene gøre betydelige fremskridt hen imod disse standarder og fortsat overholde dem, når først de er nået.

I slutningen af anden fase, og når det hele er på plads, vil den økonomiske og monetære union sikre stabilitet og velstand for alle borgerne i euroområdet.

Rapporten anerkender nødvendigheden af at sikre, at alle borgere har adgang til passende uddannelse og et effektivt socialt beskyttelsessystem, herunder en »social mindstebeskyttelse«. Der findes ingen universalmodel at følge, men udfordringerne er ofte de samme i de forskellige medlemsstater. Det drejer sig bl.a. om at få flere personer i alle aldre i arbejde, at finde den rette balance mellem fleksible og sikre arbejdskontrakter, at flytte beskatningen væk fra arbejde, at levere skræddersyet støtte til de arbejdsløse, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og at forbedre uddannelse og livslang læring. For at sikre den økonomiske og monetære unions succes på længere sigt er der behov for større integration af de nationale arbejdsmarkeder. Det indebærer lettere geografisk og erhvervsmæssig mobilitet, bl.a. gennem bedre anerkendelse af kvalifikationer, lettere adgang til job i den offentlige sektor for udenlandske statsborgere og bedre koordinering af de sociale sikringsordninger.

Rapporten anbefalede også, at der indrettes et EU-dækkende system af uafhængige konkurrenceevnemyndigheder, som skal hjælpe med at koordinere den økonomiske politik og politikker relateret til konkurrenceevne. Der er en veludviklet styring i euroområdet, når det gælder koordinering og overvågning af finanspolitikken, hvorimod den skal forbedres, når det kommer til konkurrenceevne. Det europæiske semester og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er et første skridt til at rette op på denne svaghed. Alle medlemsstaterne skal dog forbedre deres konkurrenceevne som en del af samme momentum. Hvert euroland bør oprette et nationalt organ med ansvar for at overvåge resultater og politikker relateret til konkurrenceevne. Det vil bidrage til at forhindre økonomiske forskelle og øge ejerskabet til de nødvendige reformer på nationalt plan. Disse konkurrenceevnemyndigheder bør være uafhængige og have mandat til at vurdere, om lønningerne udvikler sig i tråd med produktiviteten. De bør sammenligne udviklingen heraf med de øvrige eurolande og de vigtigste handelspartnere. De kunne desuden gives mandat til at vurdere de fremskridt, der gøres med reformer for at forbedre konkurrenceevnen mere generelt.

I oktober vedtog Kommissionen en første pakke foranstaltninger til at gennemføre anbefalingerne i rapporten. Pakken indførte en ny tilgang til det europæiske semester, der bl.a. omfatter mere udbredt demokratisk dialog og yderligere forbedringer af den økonomiske styring. Den indeholdt forslag til oprettelsen af nationale konkurrenceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd. Det blev også foreslået at sikre en samlet repræsentation af euroområdet i internationale finansielle institutioner, særligt Den Internationale Valutafond. Pakken skitserede også de videre skridt, der skal til for at gennemføre bankunionen. Det omfatter bl.a. en europæisk indskudsgarantiordning og foranstaltninger til yderligere at nedbringe risiciene i banksystemet.

Det Europæiske Center for Politisk Strategi yder professionel og målrettet politisk rådgivning til Kommissionens formand og kommissærkollegiet. Det offentligjorde en række analysenotater i løbet af 2015, og tre af disse notater indeholdt forslag til gennemførelse af de fem formænds rapport.

Bankunionen

Der er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af bankunionen. Det er et af de områder, som EU prioriterer højest med henblik på at uddybe den økonomiske og monetære union. Den Europæiske Centralbank (ECB) har indtaget sin rolle som tilsynsførende i bankunionen. Den fælles tilsynsmekanisme, som er underlagt ECB, gennemgik sit første operationelle år i 2015. Efter tilsynskontrol- og evalueringsprocessen modtog alle de 123 banker, der føres centralt tilsyn med, anbefalinger vedrørende deres kapital- og forvaltningsstrukturer. Samtidig blev der foretaget en harmonisering af forskellig praksis og politik for tilsyn.

I november fremsatte Kommissionen et forslag til en europæisk indskudsgarantiordning for bankindskud og præsenterede yderligere foranstaltninger til at nedbringe risiciene i banksektoren. Disse foranstaltninger var allerede blevet præsenteret i de fem formænds rapport. Bankunionen er etableret for at styrke tilliden til de deltagende banker. Den europæiske indskudsgarantiordning vil styrke bankunionen, forbedre beskyttelsen af indskydere, styrke den finansielle stabilitet og yderligere løsne forbindelsen mellem bank og stat. Forslaget om ordningen bygger på nationale indskudsgarantiordninger og vil først kunne anvendes, når de vedtagne regler er implementeret.

Ordningen vil blive udviklet over tid og i tre faser. I den første fase vil den bestå af genforsikring af nationale indskudsgarantiordninger. Efter 3 år vil den blive til en koassuranceordning, hvor bidraget fra den europæiske indskudsgarantiordning stiger progressivt med tiden. Den sidste fase tænkes indledt i 2024 og vil bestå i en fuld europæisk forsikringsordning.

De enkelte indskydere vil fortsat nyde samme grad af beskyttelse (100 000 EUR). Den europæiske indskudsgarantiordning vil være obligatorisk for de eurolande, hvis banker er omfattet af den fælles tilsynsmekanisme. Den vil desuden være åben for andre medlemsstater, der ønsker at deltage i bankunionen.

I december blev den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsmekanisme ratificeret af et tilstrækkeligt antal medlemsstater, og den fælles afviklingsinstans blev således fuldt operationel i januar 2016. Afviklingsinstansen blev oprettet i 2015 med henblik på at håndtere nødlidende banker i euroområdet. Aftalen betyder også, at den fælles afviklingsfond vil begynde at modtage midler fra de nationale afviklingsfonde i euroområdet.

GENNEMFØRELSE AF BANKUNIONEN

Tilsynsmæssig regulering af finansielle markeder og institutioner

Kommissionen har fortsat sin overvågning og analyse af udviklingen i finanssektorerne i medlemsstaterne, EU og resten af verden for at identificere potentielle kilder til systemiske risici og anbefale afhjælpende foranstaltninger.

Der er gjort en stor indsats i de seneste år for at styrke de finansielle institutioner i EU, og der er indført nye regulerings- og tilsynsrammer. De finansielle institutioner har også selv gjort et stort arbejde for at styrke deres robusthed og leve op til de nye reguleringsmæssige standarder og markedsforventningerne.

De finansielle markeder

Reglerne for handel med finansielle instrumenter er blevet strammet op, ligesom der er vedtaget skærpede sanktioner for markedsmisbrug. Der er indført en bedre beskyttelse af investorer i kollektive investeringsfonde og købere af forsikringsprodukter. Markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner er gjort mere gennemsigtige, og der er gjort fremskridt med opfyldelsen af EU’s forpligtelser under G20 om clearing af derivater.

Video:
En stærkere bankunion

En stærkere bankunion

 

Statsstøttekontrol og sikring af fair konkurrence

Statsstøttekontrollen spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre lige vilkår i bankunionen. Siden krisens udbrud har 112 banker i EU, svarende til ca. 30 % af EU’s banksystem opdelt efter aktiver, modtaget statsstøtte. Medlemsstaterne har støttet bankerne ved at indskyde 671 mia. EUR i kapital (5 % af EU’s bruttonationalprodukt) og stille 1 288 mia. EUR (eller 10 % af bruttonationalproduktet) til rådighed i form af garantier og anden likviditetsstøtte. De fleste af de banker, der modtog støtte under krisen, er kommet sig efter at have gennemført hovedparten af deres omstruktureringsplaner. Støtten blev ydet for at sikre borgernes opsparinger, afværge konkurser og forhindre et efterfølgende kollaps af banksystemet over hele kontinentet.

Kommissionen har navnlig holdt et vågent øje med markedet for finansielle tjenesteydelser, særligt inden for finansielle derivater og betalingstjenester. I februar pålagde Kommissionen det britisk-baserede mæglerselskab ICAP en bøde på 14,96 mio. EUR for at have stået bag flere karteller i sektoren for yenrentederivater.

Markeder, der arbejder til fordel for forbrugerne

Mere end 40 % af de ikkekontante betalinger foretages med betalingskort. De multilaterale interbankgebyrer, der opkræves ved brug af kort, kan føre til højere priser for forbrugerne. I juni trådte forordningen om multilaterale interbankgebyrer i kraft. Den fastsætter et loft for gebyrer ved brug af kortbetalinger og gør det lettere for detailhandlende at benytte banker i andre medlemsstater, der tilbyder lavere priser.

I 2015 afsluttede Parlamentet og Rådet også forhandlingerne om det reviderede direktiv om betalingstjenester, som vil åbne forretningsmuligheder for andre aktører end banker, f.eks. selskaber, der forvalter onlinebetaling. Inden for forsikringsområdet er der skabt større effektivitet, sikkerhed og gennemsigtighed for forbrugerne gennem en politisk aftale om forsikringsformidlingsdirektivet.

Den økonomiske og monetære unions sociale dimension

Social dialog

En af de vigtigste ændringer af det europæiske semester i 2015 var at udvide den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i udformningen og gennemførelsen af politikker og reformer. Det krævede bl.a. et større fokus på kapacitetsopbygning. Den nye tilgang blev lanceret ved en konference på højt plan i marts, som lederne i EU og de nationale arbejdsmarkedsorganisationer deltog i. Ligeledes deltog Europa-Parlamentets formand Martin Schulz, Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis, EU-kommissær Marianne Thyssen samt Letlands velfærdsminister Uldis Augulis. Kommissionen drøfter nu sine analyser af landerapporterne direkte med arbejdsmarkedsorganisationerne. Arbejdsmarkedets parter er også blevet inddraget nøjere i udformningen af politik og lovgivning og er blevet hørt i forbindelse med større initiativer, bl.a. investeringsplanen og energiunionen.

Billede:
Emma Marcegaglia, formand for BusinessEurope, kommissær Marianne Thyssen, Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis og Valeria Ronzitti, generalsekretær for De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation, ved konferencen på højt plan »En ny start for social dialog«, Bruxelles, den 5. marts 2015

Emma Marcegaglia, formand for BusinessEurope, kommissær Marianne Thyssen, Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis og Valeria Ronzitti, generalsekretær for De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation, ved konferencen på højt plan »En ny start for social dialog«, Bruxelles, den 5. marts 2015

 
 

Mindsteindkomst

De fem formænds rapport anerkender nødvendigheden af at sikre, at alle borgere har adgang til passende uddannelse og et effektivt socialt beskyttelsessystem, herunder en »social mindstebeskyttelse«.

Disse spørgsmål undersøges nærmere i forbindelse med det europæiske semester. Gennem sine landespecifikke henstillinger arbejder Kommissionen sammen med medlemsstaterne om at fremme passende mindsteindkomstordninger. Kommissionen har i løbet af året også arbejdet på to pilotprojekter, der skal hjælpe med at udvikle mindsteindkomstordninger i medlemsstaterne. Det europæiske netværk for mindsteindkomst er et toårigt pilotprojekt, der skal hjælpe med at opbygge konsensus om de skridt, der skal til for at indføre mindsteindkomstordninger. Det europæiske netværk for referencebudgetter er et initiativ lanceret af Europa-Parlamentet med henblik på at udvikle en fælles metode til og referencebudgetter for hovedstadsområderne i medlemsstaterne.

Den europæiske fond for bistand til de socialt dårligst stillede

I 2015 vedtog Kommissionen de sidste nationale operationelle programmer under den europæiske fond for bistand til de socialt dårligst stillede. Fonden udgøres af 3,8 mia. EUR i EU-finansiering og tæt ved 0,7 mia. EUR i national medfinansiering og skal hjælpe personer med det allerstørste behov i EU i perioden 2014-2020. Fonden støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at hjælpe de mest sårbare personer i EU og dem, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske og sociale krise. Fonden bidrager til at afhjælpe de værste former for materielle afsavn. Den er et betydeligt bidrag i kampen mod fattigdom og social udstødelse, idet den tilvejebringer fødevarer, materiel bistand og aktiviteter relateret til social integration til de dårligst stillede.

Kapitel 6

En rimelig og afbalanceret frihandelsaftale med USA

»Under mit formandskab vil Kommissionen forhandle om en rimelig og afbalanceret frihandelsaftale med USA med udgangspunkt i fælles og gensidige fordele og åbenhed. [...] jeg vil dog også gøre det meget klart, at jeg ikke vil ofre de europæiske standarder for sikkerhed, sundhed og databeskyttelse og sociale standarder eller vores kulturelle mangfoldighed på frihandelens alter.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

En af EU’s største udfordringer i 2015 var forhandlingerne med USA om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab. Der blev ført fire forhandlingsrunder i løbet af året med fremskridt på en lang række områder. Kommissionen har gjort det klart, at enhver aftale skal sikre, at EU’s nuværende høje standarder for beskyttelse opretholdes. Omfanget af de økonomiske forbindelser mellem EU og USA er det største i verden. Bedømt ud fra uafhængige undersøgelser og de eksisterende EU-handelsaftaler vil en ny frihandelsaftale med USA bidrage til at skabe vækst, reducere priserne og give forbrugerne et større udvalg af varer og tjenesteydelser.

For at imødekomme civilsamfundets betænkeligheder har Kommissionen sikret, at forhandlingerne er mere åbne og gennemsigtige end nogensinde før. I løbet af året var Kommissionen i dialog med interessenter, offentliggjorde forhandlingstekster og gav nærmere oplysninger om forhandlingerne.

EU fortsatte med aktivt at gennemføre sin handelspolitik i løbet af året og bestræbte sig på at opretholde det globale handelssystem og spillede en aktiv rolle i Verdenshandelsorganisationen. I efteråret offentliggjorde Kommissionen sin nye handels- og investeringsstrategi.

Åbning af markederne med centrale partnerlande er fortsat en hovedprioritet i EU’s handelspolitik. EU fortsatte med at forhandle frihandelsaftaler med bl.a. Japan og Vietnam. Aftalen med Vietnam blev indgået i 2015. EU deltog også i multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationens regi om en aftale om handel med tjenesteydelser og en aftale om miljøvenlige varer.

Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab som motor for vækst og beskæftigelse

Den Europæiske Union er en af verdens mest åbne økonomier. Åben handel styrker EU’s økonomi, skaber arbejdspladser, giver forbrugerne større udvalg og købekraft og hjælper virksomhederne til at konkurrere uden for EU. I 2015 blev over 31 millioner job i EU understøttet af eksporten til lande uden for EU. Det er tydeligt, at handel skal være et vigtigt element i EU’s strategi for vækst og beskæftigelse. Omkring 5 millioner arbejdspladser i medlemsstaterne understøttes af eksport til USA, som er EU’s vigtigste eksportmarked. Derfor er tættere økonomiske forbindelser med USA af central betydning for EU. Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab vil dog ikke blive indgået for enhver pris. EU vil sikre tilsynsmyndighedernes uafhængighed, forsigtighedsprincippet og regeringernes ret til at regulere for at beskytte deres befolkning og miljøet.

EN SALTVANDSINDSPRØJTNING TIL VERDENS STÆRKESTE ØKONOMISKE PARTNERSKAB

Hvad EU har forhandlet

Under forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab fortsatte EU med at arbejde hen imod sit mål om at:

Bedre adgang til det amerikanske marked

I løbet af året fortsatte EU forhandlingerne om bedre adgang til det amerikanske marked for EU’s virksomheder gennem fjernelse af told og andre handelshindringer samt ved at fremme nye handels- og investeringsmuligheder i nye områder. Dette gælder for alle virksomheder i EU, uanset om de er store eller små og uanset, hvad de sælger.

Gennem det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab vil EU’s virksomheder kunne eksportere mere til USA og importere flere af de varer og tjenesteydelser, som de har brug for til at fremstille deres slutprodukter. Tjenesteydelser tegner sig for mere end 70 % af økonomien, men alligevel oplever EU’s virksomheder stadig forhindringer, når de forsøger at afsætte deres tjenester på det amerikanske marked. USA aftager 13 % af EU’s landbrugseksport, især i form af højt forædlede produkter. Det er EU’s ønske, at partnerskabet kan bane vej for en øget eksport af sådanne produkter. Inden for partnerskabets rammer ønsker Den Europæiske Union også, at virksomheder i EU vil kunne byde på offentlige kontrakter på lige fod med amerikanske virksomheder.

Reguleringssamarbejde — nedbringelse af bureaukrati og omkostninger på reglementeret vis

Den Europæiske Union har forsøgt at åbne nye veje for en handelsaftale ved at få reguleringsmyndighederne i EU og USA til at samarbejde tættere, end de gør nu. Virksomheder i EU skal overholde amerikanske regler og standarder for at kunne eksportere til USA. Ofte sikrer disse regler og standarder samme grad af sikkerhed eller kvalitet, men er forskellige med hensyn til deres tekniske detaljer, som f.eks. farvekodningen af ledninger og stik og stikkontakter, der anvendes på begge sider af Atlanten. I nogle tilfælde er kontrollen af tekniske krav en unødvendig gentagelse af kontroller, der allerede er foretaget på den anden side af Atlanten. Sådanne faktorer kan være dyre, især for mindre virksomheder og for forbrugere. Gennem et reguleringssamarbejde kan disse omkostninger reduceres, samtidig med at EU’s høje niveauer for beskyttelse af mennesker og miljø opretholdes.

Der er mange områder, hvor et reguleringssamarbejde inden for rammerne af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab vil kunne bringe fordele. Som eksempel kan nævnes et bedre samarbejde om godkendelse, overvågning og tilbagekaldelse af medicinsk udstyr, herunder pacemakere, scannere og røntgenmaskiner. EU ønsker et tættere samarbejde mellem de regulerende myndigheder på begge sider af Atlanten i deres bestræbelser på at sikre, at de lægemidler, der er tilgængelige for forbrugerne, er sikre og effektive. For at sikre sikkerheden og kvaliteten af farmaceutiske produkter, inspicerer EU’s og USA’s myndigheder regelmæssigt fabriksanlæg. Gensidig anerkendelse af sådanne inspektioner ville mindske producenternes byrde og muliggøre en mere effektiv anvendelse af EU’s inspektionsressourcer.

EU fortsatte forhandlingerne for at øge fødevareeksporten og samtidig beskytte EU’s skrappe standarder og respektere Unionens standpunkt, f.eks. med hensyn til genetisk modificerede organismer, anvendelsen af antimikrobielle behandlinger og hormoner i husdyrsproduktionen.

EU fortsatte desuden forhandlingerne med USA om, hvordan man kan fremme det internationale samarbejde om reguleringsspørgsmål.

Handelsregler for lettere eksport, import og investeringer

EU fortsatte sine bestræbelser på at etablere nye eller videreudvikle de eksisterende handelsregler for at hjælpe alle EU-virksomheder til at få fuldt udbytte af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab.

I forbindelse med partnerskabet sigter EU mod at:

  • sikre, at mindre virksomheder opnår fuld udnyttelse
  • fremme fri og fair konkurrence, herunder regler, som skal forhindre, at virksomheder koordinerer prisfastsættelsen eller misbruger deres markedsstilling
  • bistå virksomhederne med at spare tid og penge på papirarbejdet i forbindelse med told
  • hjælpe virksomheder til at få adgang til de ressourcer i form af bæredygtig energi og råstoffer, de har behov for
  • beskytte EU-virksomhedernes intellektuelle ejendomsret
  • give den bæredygtige udvikling en central placering i aftalen.

EU ønsker, at virksomhederne investerer med vished om, at de er beskyttet, hvis noget går galt. Den offentlige høring om mekanismen til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater, viste, at der var en udbredt mangel på tillid til den foreslåede mekanismes retfærdighed og upartiskhed. På baggrund af betydelige bidrag modtaget fra Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, de nationale parlamenter og interessenterne foreslog Kommissionen i september et nyt investeringsdomstolssystem til erstatning af mekanismen til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater i alle igangværende og fremtidige investeringsforhandlinger på EU-plan, herunder forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab. Investeringsdomstolssystemet, der er bygget op omkring de samme centrale elementer som nationale og internationale domstole, stadfæster regeringernes ret til at lovgive, og det sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed.

Hvordan forhandlingerne foregik

Kommissionen førte forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab på grundlag af et mandat, der blev vedtaget enstemmigt af regeringerne i alle medlemsstaterne, og som Europa-Parlamentet bakkede op om. Forhandlingerne blev indledt i juni 2013. Kommissionen og USA holdt fire forhandlingsrunder i 2015. De blev afholdt i februar og juli i Bruxelles, i april i New York og i oktober i Miami. Forhandlingerne fortsætter i 2016. På en lang række områder blev der opnået fremskridt i forhandlingerne. Selv om det var målet at nå en hurtig aftale, har EU altid gjort det klart, at en god aftale er vigtigere end blot at afslutte forhandlingerne så hurtigt som muligt.

På sit særlige websted offentliggjorde Kommissionen sit første forslag til en retsakt samt holdningspapirer, som fastlagde og beskrev EU’s tilgang på alle de områder, der forhandles om. Desuden offentliggjorde Kommissionen hundredvis af dokumenter om partnerskabet, hvori aftalens mål og potentielle indhold blev forklaret. Disse foranstaltninger fortsatte, som forhandlingerne skred frem, og samlet set gjorde de forhandlingerne til de mest gennemsigtige nogensinde om en EU-handelsaftale.

Som det er sædvane ved forhandlinger om en handelsaftale, anvendte Kommissionen de ugentlige møder i Rådets Handelspolitikudvalg til at holde medlemsstaternes regeringer underrettet om fremskridt i forhandlingerne. Kommissionen informerede også Parlamentet og især dets Udvalg om International Handel om forhandlingerne. Kommissær for handel, Cecilia Malmström, og EU’s forhandlere stillede regelmæssigt op i Europa-Parlamentet og dets udvalg. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentets medlemmer havde adgang til forhandlingsdokumenterne i overensstemmelse med den praksis, der er aftalt med dem.

Billede:
Kommissær Cecilia Malmström fremlægger de seneste udviklinger i forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, Europa-Parlamentet, Strasbourg, den 7. juli 2015.

Kommissær Cecilia Malmström fremlægger de seneste udviklinger i forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, Europa-Parlamentet, Strasbourg, den 7. juli 2015.

 
 

Dette sikrede demokratisk kontrol gennem hele forhandlingsforløbet. Det sikrede, at både de 28 medlemsstaters regeringer og de direkte folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet blev fuldt orienteret om status i forhandlingerne samt om EU’s forhandlingspositioner. Parlamentet fulgte forhandlingerne tæt, og 14 af dets udvalg udarbejdede rapporter om forhandlingerne. Parlamentet godkendte i juli en beslutning, der på ny bekræfter dets støtte til forhandlingerne, sammen med en række henstillinger til Kommissionen.

Forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab var genstand for stor interesse fra offentlighedens og mediernes side. Kommissionen udtrykte tilfredshed med drøftelserne om den foreslåede aftale. Den var særlig aktiv med at offentliggøre drøftelserne og forklare, hvad EU forsøgte at få ud af dem. Kommissionen adresserede også betænkelighederne ved de påståede negative virkninger af partnerskabet. Kommissionen gjorde en betydelig indsats for at sikre, at alle interessenter kunne mødes direkte med forhandlerne. F.eks. stillede Kommissionen, inden for rammerne af de disponible midler, sit forhandlingsteam og andet personale til rådighed for deltagelse i offentlige møder og debatter i hele EU, som var arrangeret af parlamentarikere, nationale, regionale og lokale myndigheder og interessegrupper.

Billede:
Kommissær Cecilia Malmström drøfter det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab ved borgerdialogen i Warszawa, Polen, den 18. september 2015.

Kommissær Cecilia Malmström drøfter det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab ved borgerdialogen i Warszawa, Polen, den 18. september 2015.

 
 

Under hver forhandlingsrunde indkaldte EU’s og USA’s forhandlere til fælles møder med hundredvis af interessenter. På disse møder kunne deltagerne drøfte synspunkter med forhandlerne og fremlægge deres holdninger. Som led i sin langvarige strukturerede dialog med civilsamfundet holdt Kommissionen efter runderne i USA i april og oktober møder i Bruxelles i både maj og december med over 100 repræsentanter for en lang række organisationer. I maj afholdt Kommissionen desuden et civilsamfundsdialogmøde om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og sundhed med deltagelse af 133 repræsentanter fra et bredt spektrum af organisationer. Under forhandlingerne støttede Kommissionen sig til en rådgivende gruppe på 16 mand, som den havde nedsat specielt med henblik på at yde yderligere sagkyndig bistand for EU’s forhandlere. Gruppen består af mænd og kvinder, der repræsenterer interesser vedrørende miljø, sundhed, forbrugere og arbejdstagere samt forskellige erhvervssektorer.

Når der er enighed om den endelige tekst, vil den først træde i kraft, når den er godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet.

Verdenshandelen generelt

EU er verdens største eksportør og importør af varer og tjenesteydelser. Små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle, idet over 600 000 af disse tegner sig for en tredjedel af EU’s samlede eksport. EU’s eksport sikrer beskæftigelse for 31 millioner EU-borgere, heraf 6 millioner i små og mellemstore virksomheder. Samlet set er en ud af syv arbejdspladser i EU afhængig af eksporten.

EU’s handelspolitik skal sikre et åbent internationalt handelssystem baseret på regler og åbne nye eksportmarkeder. Samtidig bidrager et åbent handelssystem til at sikre EU’s virksomheder adgang til de råvarer, komponenter og tjenester, de har brug for. Dette er afgørende i nutidens globale værdikæder, hvor de fleste færdige varer gennemgår en forædling i flere lande.

I efteråret offentliggjorde Kommissionen sin nye handels- og investeringsstrategi. EU fortsatte med at være aktivt involveret i mange igangværende multilaterale eller plurilaterale initiativer. EU er fortsat fast besluttet på at gøre fremskridt i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, herunder på ministerkonferencen i Nairobi i december. I 2015 indgik EU en handelsaftale til en værdi af 1 billion EUR med Kina, USA og langt størstedelen af WTO’s medlemmer, som fjerner told på 201 højteknologiske produkter. EU fortsatte med at spille en førende rolle i de igangværende plurilaterale forhandlinger om en aftale om handel med tjenesteydelser mellem 23 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen. Sammen med 13 andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen indledte EU i juni forhandlinger med henblik på at fjerne hindringer for handel med og investeringer i »grønne« varer, tjenesteydelser og teknologier.

På bilateralt plan indgik EU i august en politisk aftale med Vietnam om en frihandelsaftale. Der var fremskridt i forhandlingerne om en frihandelsaftale med Japan og en investeringsaftale med Kina. EU og Mexico blev i maj enige om at forberede forhandlinger med henblik på at opgradere deres frihandelsaftale fra 2000. I december lancerede EU forhandlinger om en frihandelsaftale med Filippinerne. EU, Rusland og Ukraine fortsatte bestræbelserne på at løse de problemer, som Rusland har påpeget om gennemførelsen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine/den vidtgående og brede frihandelsaftale. De fandt frem til en række mulige praktiske løsninger og blev enige om at fortsætte drøftelserne.

Kapitel 7

Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid

»Jeg agter at udnytte Kommissionens prærogativer til, inden for vores kompetenceområde, at holde vores fælles værdier, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i hævd, samtidig med at der tages hensyn til forskelligheden i de 28 medlemsstaters forfatningsmæssige og kulturelle traditioner«.

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

I hele 2015 fortsatte EU med at udvikle sine politikker vedrørende retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og medborgerskab. Disse politikker er baseret på EU’s kerneværdier som demokrati, frihed, tolerance og retsstatsprincippet. EU-borgere skal have fuld tillid til, at deres frihed og sikkerhed er godt beskyttet, uanset hvor de befinder sig i Den Europæiske Union.

I april fremlagde Kommissionen en europæisk dagsorden om sikkerhed. Dagsordenen fokuserer på områder, hvor EU kan gøre en forskel, såsom bedre udveksling af information samt øget politisamarbejde og retligt samarbejde.

Efter terrorangrebene i Paris i januar og november besluttede medlemsstaterne at samarbejde om at bekæmpe terrorisme. De traf foranstaltninger til at bekæmpe radikalisering, afskære finansiering af terrorisme og øge samarbejdet mellem EU’s retshåndhævende myndigheder, Europol, og agenturet for retligt samarbejde, Eurojust.

På det retlige område opfyldte Kommissionen sit tilsagn om at afslutte EU’s databeskyttelsesreform, som sikrer en bedre beskyttelse af borgernes personoplysninger (se kapitel 2). Kommissionen har også gjort fremskridt hen imod oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, som skal efterforske og retsforfølge svig i EU, der skader Unionens finansielle interesser.

Kommissionen afsluttede forhandlinger om en paraplyaftale mellem EU og USA om databeskyttelse. Aftalen vil beskytte personoplysninger, der videregives mellem EU og USA med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, herunder terrorisme. Den vil også gøre det muligt for EU’s borgere at drage fordel af muligheden for domstolsprøvelse i USA i henhold til amerikansk lovgivning.

En europæisk dagsorden om sikkerhed

Siden december 2014 hører politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager under EU’s normale retsorden. I april 2015 foreslog Kommissionen en europæisk dagsorden om sikkerhed for perioden 2015-2020. Dagsordenen vil understøtte medlemsstaternes samarbejde om at bekæmpe trusler mod sikkerheden og øge de fælles bestræbelser i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og IT-kriminalitet. Dagsordenen omfatter foranstaltninger til at sikre sikkerhed og håndtere presserende trusler mere effektivt.

En af dagsordenens vigtigste prioriteter er at oprette et center til indsamling og formidling af ekspertise inden for bekæmpelse af radikalisering. Dette vil bygge videre på det arbejde, der udføres af netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering. Centret vil fokusere på at styrke erfaringsudvekslingen mellem fagfolk, der beskæftiger sig med forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme på lokalt plan.

Dagsordenen indeholder desuden bestemmelser om ajourføring af Rådets rammeafgørelse om terrorisme i 2016 for bedre at kunne håndtere fænomenet med udenlandske krigere og for at intensivere samarbejdet med tredjelande om dette spørgsmål.

I tråd med den europæiske dagsorden om sikkerhed og som reaktion på angrebene i Paris i november vedtog Kommissionen i december et forslag til et direktiv om bekæmpelse af terrorisme.

At forhindre hvidvaskning af udbytte fra strafbare forhold og afskære finansiering af terrororganisationer er hjørnesten i den europæiske dagsorden om sikkerhed. Kommissionen har foreslået at udvide samarbejdet mellem myndigheder i EU med henblik på at afskære finansieringskilder til kriminelle. Pakken til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, der blev vedtaget i maj, fokuserer på større effektivitet og forbedret gennemsigtighed for at lukke smuthuller og forhindre kriminelle og terrorister i at misbruge det finansielle system.

Bekæmpelse af terrorpropaganda på internettet er endnu en prioritet for den europæiske dagsorden om sikkerhed. Kommissionen intensiverede sin dialog med IT-sektoren vedrørende hadefulde udtalelser og online tilskyndelse til vold og had.

Andre prioriteter i dagsordenen om sikkerhed er at identificere måder, hvorpå man kan overvinde hindringer for strafferetlig efterforskning på nettet, og at styrke de eksisterende redskaber til bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Endelig foreslås det i dagsordenen at styrke Europols kapacitet gennem oprettelsen af et europæisk center for bekæmpelse af terrorisme. Centret vil bidrage til, at agenturet kan øge sin støtte til foranstaltninger truffet af de nationale retshåndhævende myndigheder med henblik på at tage hånd om problemerne med udenlandske terrorkrigere, finansiering af terrorisme, voldeligt ekstremistisk indhold online og ulovlig våbenhandel.

Strafferet

Oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

Hvert år går mere end 500 mio. EUR tabt som følge af svigagtig adfærd. Formålet med den europæiske anklagemyndighed er at efterforske og retsforfølge lovovertrædelser, der skader EU’s budget, ved medlemsstaternes domstole.

På de møder, der blev afholdt i Rådet for Retlige og Indre Anliggender i 2015, gav medlemsstaterne udtryk for deres støtte til bestemmelserne vedrørende den europæiske anklagemyndigheds struktur, til dens udvælgelses- og udnævnelsesprocedurer, til foranstaltninger vedrørende dens undersøgelser og til kontorets kompetenceområde.

BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET

Reform af Eurojust

Sideløbende med forslaget om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed foreslår Kommissionen en reform af Eurojust. Forslagets mål er at forbedre agenturets overordnede funktion yderligere og sikre, at det fortsat fokuserer på at fremme samarbejdet mellem de nationale retsmyndigheder i forbindelse med bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet.

Styrkelse af den strafferetlige respons på radikalisering

I oktober var Kommissionen vært for en ministerkonference om »strafferetlig respons på radikalisering«. Kommissionen vil afsætte midler til gennemførelsen af Rådets konklusioner og vedtage konferencens resultater med fokus på foranstaltninger såsom at oprette deradikaliseringsprogrammer og udvikle risikovurderingsværktøjer.

Billede:
Kommissær Vĕra Jourová taler ved ministerkonferencen på højt plan om den strafferetlige respons på radikalisering, Bruxelles, den 19. oktober 2015.

Kommissær Vĕra Jourová taler ved ministerkonferencen på højt plan om den strafferetlige respons på radikalisering, Bruxelles, den 19. oktober 2015.

 
 

Bedre beskyttelse af borgerne i straffesager

I 2013 forelagde Kommissionen en pakke af forslag med det formål yderligere at styrke borgernes beskyttelse under forløbet af en straffesag for at garantere retten til en retfærdig rettergang for alle borgere i Den Europæiske Union.

Disse forslag har til formål at sikre uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen. De indeholder bestemmelser om særlig beskyttelse af børn, som er tiltalt i en straffesag. De sikrer også adgang til midlertidig retshjælp for mistænkte og tiltalte personer, navnlig dem, der er genstand for en europæisk arrestordre.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen indledte forhandlinger om de tre forslag i 2015. I november nåede de til enighed om uskyldsformodningen.

Bedre beskyttelse af ofrenes rettigheder

Direktivet om ofres rettigheder trådte i kraft i november. Det fastsætter retten til information, støtte, beskyttelse og deltagelse i straffesager og sikrer, at ofre behandles med respekt og på en ikkediskriminerende måde. De nye regler vil bidrage til at ændre holdningen til ofrene og give dem en central position i forbindelse med straffesager.

Grundlæggende rettigheder og retssystemer

Databeskyttelse i EU

I 2015 intensiverede Parlamentet og Rådet deres arbejde med at reformere lovgivningen om databeskyttelse. Drøftelserne omhandlede den generelle forordning om databeskyttelse og databeskyttelsesdirektivet for politimyndigheder og strafferetlige myndigheder. Der blev opnået enighed om den samlede reformpakke i december.

Billede:
Koen Lenaerts tiltrådte posten som formand for Domstolen den 8. oktober 2015.

Koen Lenaerts tiltrådte posten som formand for Domstolen den 8. oktober 2015.

 
 

I september afsluttede Kommissionen forhandlingerne med USA om den såkaldte paraplyaftale om beskyttelse af personoplysninger, når disse overføres med henblik på retshåndhævelse, herunder bekæmpelse af terrorisme. For at gøre paraplyaftalen anvendelig skal USA først vedtage sin lov om domstolsprøvelse, hvorefter EU vil kunne undertegne aftalen.

Efter Domstolens underkendelse af Kommissionens beslutning vedrørende »safe-harbour«-aftalen med USA fortsatte forhandlingerne om en ny ramme for databeskyttelse i forbindelse med overførsel af personoplysninger mellem virksomheder med henblik på at erstatte beslutningen fra 2000 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i forbindelse med »safe-harbour«. »Safe harbour« er en særlig ramme, der er indført for at forenkle reglerne for overførsel af personoplysninger mellem EU og USA. Domstolen udtalte i oktober, at »safe-harbour«-rammen krænker den grundlæggende ret til privatlivets fred og annullerede Kommissionens beslutning. Kommissionen udsendte omgående retningslinjer om mulighederne for transatlantisk dataoverførsel i kølvandet på afgørelsen og forpligtede sig til at fortsætte sit arbejde hen imod en ny og sikker ramme for overførsel af personoplysninger over Atlanten.

Mekanismen for samarbejde og kontrol med Bulgarien og Rumænien

I januar 2015 aflagde Kommissionen rapport om de fremskridt, som Bulgarien og Rumænien har opnået, for så vidt angår reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og, for Bulgariens vedkommende, organiseret kriminalitet.

I rapporterne fra januar konkluderede man, at der stadig er udfordringer, selv om der er sket fremskridt i 2014. Rapporterne blev også drøftet i Parlamentet og i Rådet, som konkluderede, at mekanismen vil blive opretholdt, indtil de forventede resultater er opnået.

Retfærdighed for vækst

EU’s resultattavle for retlige anliggender

En forbedring af kvaliteten, uafhængigheden og effektiviteten af medlemsstaternes retssystemer er en forudsætning for et erhvervsvenligt klima. At gøre de nationale retssystemer mere effektive er derfor en vigtig del af de strukturelle reformer, som er omhandlet i det europæiske semester. EU’s resultattavle for retlige anliggender fra 2015 viser sammen med de landespecifikke vurderinger, at visse medlemsstater stadig står over for særlige udfordringer på dette område.

Insolvens

Stadig flere firmaer og personer opretter virksomheder i andre medlemsstater. Hvis de går konkurs, kan det påvirke det indre markeds korrekte funktion.

I maj vedtog EU den reviderede lov om grænseoverskridende konkurser. Loven tydeliggør bestemmelserne om insolvens i koncerner og om ordninger, der iværksættes før en konkurs.

Europæisk småkravsprocedure

I december blev forslaget om revision af den europæiske småkravsprocedure vedtaget ved førstebehandlingen. Denne revision vil gøre det muligt for forbrugerne og erhvervslivet i EU, navnlig små og mellemstore virksomheder, at inddrive fordringer, hvis værdi ikke overstiger 5 000 EUR, på tværs af grænserne. Større brug af elektroniske kommunikationsmidler vil forenkle procedurerne og gøre dem hurtigere og billigere. Ændringen vil træde i kraft i midten af 2017.

Aktionærers rettigheder

Parlamentet, Rådet og Kommissionen er for øjeblikket i færd med at forhandle om en revision af direktivet om aktionærers rettigheder. Revisionen tager fat på de mangler ved virksomhedsledelse, som vedrører børsnoterede selskaber og deres bestyrelser, aktionærer, formidlere og rådgivende stedfortrædere. Den standardiserer oprettelse af selskaber med en enkelt anpartshaver og gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at operere i hele EU.

Enkeltmandsselskaber

Forslaget til lov om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar har til formål at standardisere oprettelsen af selskaber med en enkelt anpartshaver. Parlamentet og Rådet er for øjeblikket i færd med at forhandle om forslaget.

Sammenkobling af selskabsregistre

I juni blev der vedtaget en ramme med henblik på at gennemføre tekniske specifikationer og procedurer for systemet til sammenkobling af selskabsregistre. Sammenkoblingen gennemføres senest i juni 2017 og vil give adgang til oplysninger om selskaber registreret i hele EU via den europæiske e-justiceportal. Dette vil gøre det lettere for virksomheder og borgere at indhente sådanne oplysninger.

Fri bevægelighed for personer

Den frie bevægelighed for personer er en grundlæggende rettighed, som EU tilsikrer Unionens borgere og deres familiemedlemmer. Den giver alle EU-borgere ret til at rejse, arbejde og bo i en hvilken som helst medlemsstat uden særlige formaliteter.

I 2014 boede over 14 millioner EU-borgere i en anden medlemsstat end deres egen. Selv om personer ofte skal dokumentere deres civilstand, er det stadig besværligt at få officielle dokumenter anerkendt i en anden medlemsstat.

I oktober nåede Parlamentet og Rådet til enighed om at forenkle udvekslingen af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne. Den formelle vedtagelse af forordningen forventes at finde sted i første halvår af 2016.

Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og forbrugerrettigheder

Overholdelse og fremme af grundlæggende rettigheder

Kommissionen vedtog i maj sin årsrapport for 2014 om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Rapporten om chartret blev ledsaget af et dokument, der viser, hvordan EU’s charter om grundlæggende rettigheder blev anvendt i 2014 på EU-plan og på nationalt plan.

I oktober afholdt Kommissionen sit første årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder om emnet »tolerance og respekt: forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisk og antimuslimsk had i Europa«. I sine konklusioner fastsatte kollokviet foranstaltninger såsom forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisk og antimuslimsk had på uddannelsesområdet og bekæmpelse af hadforbrydelser og hadefulde udtalelser. I december udpegede Kommissionen to koordinatorer — én for bekæmpelse af antisemitisme og én for bekæmpelse af antimuslimsk had.

Håndhævelse af forbrugerrettigheder

Takket være visse nationale retshåndhævende myndigheders fælles indsats, som blev fremmet af Kommissionen i juli, forpligtede fem store biludlejningsfirmaer sig til at ændre den måde, hvorpå de handler med forbrugere. Forsikringspolicer vil være lettere at forstå, prisgennemsigtighed vil blive fremmet, og processen for behandling af skader vil være mere retfærdig.

Det bliver hurtigere og billigere at løse onlinetvister

I årets løb har Kommissionen udviklet og afprøvet den EU-dækkende platform til onlinetvistbilæggelse. Denne platform vil fra begyndelsen af 2016 og fremefter hjælpe EU’s forbrugere og erhvervsdrivende med at løse deres kontraktlige tvister om varer og tjenesteydelser, der købes online, meget hurtigere og billigere end ved domstolene.

DET NYE PAKKEREJSEDIREKTIV

Bedre beskyttelse på rejser

Det nye pakkerejsedirektiv blev vedtaget i 2015 og træder i kraft i 2018. De nye regler vil udvide dækningen ud over de traditionelle pakkerejser til også at beskytte 120 millioner forbrugere, der bestiller andre former for sammensatte rejser på et websted, som f.eks. en selvvalgt kombination af flytransport og et hotelværelse eller leje af bil.

Passagerers rettigheder

I marts offentliggjorde Kommissionen en rapport, der viste, at kun fem medlemsstater anvender forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser fuldt ud. I juli vedtog Kommissionen retningslinjer for at præcisere reglerne om jernbanepassagerers rettigheder. Den opfordrede også til en strengere håndhævelse af flypassagerers rettigheder.

Konsulær beskyttelse

I april vedtog Rådet direktivet om konsulær beskyttelse. Direktivet præciserer, hvornår og hvordan EU-borgere i nød i et land uden for EU har ret til at anmode andre medlemsstaters ambassader eller konsulater om hjælp. I hele 2015 havde EU-borgere gavn af konsulær beskyttelse fra en anden medlemsstat end deres egen, herunder i krisesituationer som f.eks. i Nepal og Yemen. Der blev også ydet bistand til EU-borgere i tilfælde af tab eller tyveri af dokumenter.

Ligestilling mellem kønnene

I 2015 blev der gjort fremskridt i forbindelse med forslaget til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling i selskabsbestyrelser. Når direktivet er vedtaget, vil det bidrage til at fjerne de nuværende barrierer ved at sikre retfærdige og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser.

I 2014 viste den årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd, at der trods fremskridt fortsat er ulighed mellem kønnene.

Kommissionen offentliggjorde i starten af 2015 politiske retningslinjer og en opfordring til medlemsstaterne og EU-institutionerne om at mindske den kønsbetingede pensionsforskel på 39 %.

Kapitel 8

Mod en ny migrationspolitik

»De seneste forfærdelige begivenheder i Middelhavsområdet har vist os, at Europa på alle måder skal blive bedre til at styre migrationen. Det er først og fremmest nødvendigt af humanitære grunde. Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at arbejde tættere sammen og udvise solidaritet.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

I 2015 blev verden rystet ved synet af de tusindvis af flygtninge, som satte livet på spil for at komme ind i EU. I årets løb oplevede Europa en af de største folkevandringer siden anden verdenskrig. EU øgede indsatsen for at redde liv, bekæmpe menneskehandel og samarbejde med oprindelses- og transitlandene. Der blev ligeledes iværksat initiativer for at håndtere de grundlæggende årsager til, at mennesker flygter og migrerer, bl.a. fattigdom, krige, forfølgelse, menneskerettighedskrænkelser og naturkatastrofer.

I maj fremlagde Kommissionen den europæiske dagsorden for migration, som fastsætter en omfattende tilgang til migrationsstyring. Formålet med dagsordenen er at mindske incitamenterne til irregulær migration, redde liv og sikre EU’s ydre grænser. Den udgør fundamentet for en stærk fælles asylpolitik og en ny politik om regulær migration.

I september mobiliserede Kommissionen yderligere 1,8 mia. EUR til håndtering af migrationen og flygtningekrisen. Således nåede det samlede EU-budget for håndtering af krisen op på 9,3 mia. EUR i 2015-2016. Medlemsstaterne nåede til enighed om at omfordele 160 000 mennesker, der har behov for international beskyttelse, fra de mest berørte medlemsstater til de øvrige medlemsstater. De enedes også om at genbosætte 22 000 flygtninge fra lejre uden for EU. Ved at tredoble midlerne til den maritime patruljering langs migrationsruterne i det centrale og østlige Middelhavsområde var EU med til at redde mere end 252 000 menneskeliv. Indsatsen for at bekæmpe smuglere og optrævle grupper af menneskehandlere blev ligeledes forstærket. EU mobiliserede ca. 4 mia. EUR for at hjælpe syriske flygtninge, både i Syrien og i nabolandene. I oktober indkaldte Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til et møde mellem lederne om flygtningestrømmene langs den vestbalkanske rute.

Den europæiske dagsorden for migration

I maj fremlagde Kommissionen den nye europæiske dagsorden for migration, som dels beskriver de øjeblikkelige foranstaltninger, der skal træffes for at reagere på krisesituationen i Middelhavet, dels fastsætter en langsigtet og omfattende tilgang til migrationsstyring. Dagsordenen bygger på den 10-punktshandlingsplan om migration, der blev vedtaget i april. Ved udgangen af maj blev de første forslag på grundlag af dagsordenen vedtaget.

Kommissionen foreslog at anvende nødsituationsklausulen i artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at etablere en nødomfordelingsordning med henblik på at hjælpe Grækenland og Italien. Inden for den fælles asylpolitik udgør artikel 78, stk. 3, et specifikt retsgrundlag for håndteringen af nødsituationer. På grundlag af forslag fra Kommissionen kan Rådet efter høring af Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de medlemsstater, som står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til en eller flere medlemsstater. De midlertidige foranstaltninger, der kan indføres ved artikel 78, stk. 3, er af ekstraordinær karakter. De iværksættes kun, når et særligt alvorligt og påtrængende niveau er nået. Med den foreslåede ordning kan mennesker med behov for international beskyttelse omfordeles til andre medlemsstater.

Kommissionen vedtog ligeledes en henstilling, hvor medlemsstaterne bliver bedt om at genbosætte 20 000 mennesker, der befinder sig uden for EU og som ifølge FN’s Højkommissariat for Flygtninge har et klart behov for international beskyttelse. I juli blev medlemsstaterne enige om denne genbosættelse, og de forpligtede sig til i løbet af årene 2015-2017 at genbosætte 22 500 mennesker med et klart behov for international beskyttelse.

Kommissionen foreslog en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020). Planen indeholder tiltag, hvorved smugling af migranter langs hele migrationsruten skal forebygges og bekæmpes. Det drejer sig bl.a. om udarbejdelse af en liste over suspekte fartøjer og øget samarbejde og udveksling af informationer med finansieringsinstitutterne. Hertil kommer et samarbejde med udbyderne af internettjenester og sociale medier, som skal sikre, at det internetindhold, som smuglerne bruger til at reklamere for deres aktiviteter, hurtigt opdages og fjernes.

ANTAL ASYLANSØGNINGER I EU

Hvis det fælles europæiske asylsystem skal fungere effektivt, skal migranterne systematisk have taget deres fingeraftryk, når de ankommer til EU’s ydre grænser. Til det formål har Kommissionen offentliggjort retningslinjer til medlemsstaterne, som beskriver bedste praksis for optagelse af fingeraftryk. Derudover arbejder migrationsstyringsstøttehold fra Det Europæiske Asylstøttekontor, EU’s grænseagentur Frontex og EU’s retshåndhævende agentur Europol i felten for at identificere, registrere og optage fingeraftryk fra de migranter, der ankommer til de såkaldte hotspotområder. Herved sikres det, at operationerne foregår i fuld overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international flygtningeret. I slutningen af 2015 var der udpeget seks hotspotområder i Italien og fem i Grækenland, hvoraf to var operationelle i Italien (Lampedusa og Trapani) og et i Grækenland (Lesbos/Moria).

Hotspotoperationerne er en del af bestræbelserne på en mere velafbalanceret styring af tilstrømningen af migranter. De er tæt knyttet til omfordelingsprocessen (fordeling af asylansøgere til andre medlemsstater), såvel som til tilbagesendelsesprocessen for immigranter, der ikke har krav på international beskyttelse (tilbagesendelse til oprindelseslandene).

En af de øjeblikkelige opgaver ifølge dagsordenen for migration var at få tredoblet de finansielle bevillinger med henblik på at forstærke kapaciteten og aktiverne til Frontex’ fælles operationer Triton og Poseidon i 2015 og 2016. I slutningen af december blev den fælles Poseidonoperation omdannet til den hurtige grænseintervention. Yderligere 27,4 mio. EUR blev afsat til Frontex i 2015, og Kommissionen vil derudover afsætte 129,9 mio. EUR til formålet i 2016.

Nye operationelle planer for de igangværende fælles operationer forfølger den dobbelte målsætning, det er at hjælpe medlemsstaterne under eftersøgnings- og redningsaktioner til søs og sikre effektiv kontrol ved EU’s ydre grænser. Tritons operationelle område blev udvidet, og en række aktiver blev forstærket, hvilket resulterede i, at markant flere migranter blev reddet til søs. Over 252 000 migranter blev reddet ved de fælles operationer Triton og Poseidon i 2015.

Derudover blev det efterretningsbaserede fælles operationelle hold MARE (»JOT MARE«) etableret i marts. JOT MARE bekæmper irregulær migration i Middelhavet ved at sætte ind over for organiserede kriminelle grupper, som hjælper migranterne med at rejse til EU ad søvejen.

EU’S DAGSORDEN FOR MIGRATION
Billede:
EU’s grænseagentur Frontex koordinerede den fælles operation »Triton«, som fandt sted i løbet af 2015.

EU’s grænseagentur Frontex koordinerede den fælles operation »Triton«, som fandt sted i løbet af 2015.

 
 

På grund af situationens alvor definerede Kommissionen i september en række prioriterede foranstaltninger, der skulle træffes inden for de efterfølgende seks måneder for at gennemføre den europæiske dagsorden for migration. Tre uger senere fremlagde Kommissionen en rapport om de fremskridt, der var gjort med at gennemføre disse prioriterede foranstaltninger.

Yderligere forslag fra Kommissionen i takt med flygtningekrisens udvikling

I september vedtog Det Europæiske Råd en ny række forslag. I denne pakke fastsættes det, at nødssituationsklausulen skal tages i brug endnu en gang til fordel for Grækenland, Italien og Ungarn. Det blev foreslået, at yderligere 120 000 asylansøgere med et klart behov for beskyttelse skulle omfordeles fra Grækenland, Italien og Ungarn på grundlag af en obligatorisk fordelingsnøgle. I 2015 besluttede Det Europæiske Råd at omfordele i alt 160 000 mennesker med et klart behov for international beskyttelse over de næste to år. Kommissionen og EU-agenturerne vil sammen med medlemsstaterne foretage den nødvendige koordinering for at anvende mekanismen på stedet. Der vil blive øremærket finansiering på 780 mio. EUR fra EU-budgettet til ordningen.

Billede:
Kommissær Dimitris Avramopoulos taler med flygtninge i Lampedusa, Italien, den 9. oktober 2015.

Kommissær Dimitris Avramopoulos taler med flygtninge i Lampedusa, Italien, den 9. oktober 2015.

 
 

Kommissionen foreslog ligeledes at etablere en strukturel omfordelingsordning i tilfælde af kriser. Der er tale om en midlertidig solidaritetsmekanisme, som, når det er nødvendigt, kan anvendes af Kommissionen for at hjælpe en medlemsstat, der oplever et ekstremt pres på sit asylsystem som resultat af, at et stort og uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere rejser ind i EU.

Kommissionen fremlagde endvidere forslag om en forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande. En sådan liste vil muliggøre en hurtigere behandling af individuelle asylansøgninger fra kandidater, som stammer fra lande, der betragtes som sikre, og en hurtigere tilbagesendelse, hvis den enkelte vurdering af en ansøgning bekræfter, at ansøgeren ikke har ret til asyl. På grundlag af Københavnskriterierne foreslog Kommissionen at sætte Albanien, Bosnien og Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring), Montenegro, Serbien og Tyrkiet på EU-listen over sikre oprindelseslande. I fremtiden vil andre lande kunne tilføjes eller fjernes fra listen, efter at Kommissionen har foretaget en indgående undersøgelse.

Billede:
EU’s stats- og regeringschefer drøfter flygtningekrisen på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15. oktober 2015.

EU’s stats- og regeringschefer drøfter flygtningekrisen på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15. oktober 2015.

 
 

For på kort og mellemlang sigt at øge antallet af irregulære migranter, som sendes tilbage til deres oprindelseslande, har Kommissionen foreslået en EU-handlingsplan for tilbagesendelse. Dette kræver fuld anvendelse af EU’s tilbagesendelsesdirektiv. Forslagene vil blive anvendt af Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer. Sammen med Tjenesten for EU’s optræden udadtil vil Kommissionen øge indsatsen for at sikre, at oprindelseslandene opfylder deres forpligtelser til at tage deres statsborgere tilbage i henhold til de eksisterende tilbagetagelsesaftaler. Rådet godkendte handlingsplanen i oktober.

En fælles handlingsplan blev aftalt med Tyrkiet i oktober og sat i gang ved topmødet mellem EU og Tyrkiet i november. Handlingsplanen er en del af en omfattende samarbejdsdagsorden, som bygger på fælles ansvar, gensidige forpligtelser og opnåelse af resultater. Kommissionen foreslog en flygtningefacilitet til fordel for Tyrkiet for at koordinere et samlet EU-bidrag på 3 mia. EUR til støtte til syrere, der nyder midlertidig beskyttelse, og til værtssamfundene i Tyrkiet. I december foreslog Kommissionen en frivillig ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager for personer, der er fordrevet på grund af konflikten i Syrien.

Billede:
Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, ved begyndelsen af ledernes møde om den vestbalkanske rute, Bruxelles, den 25. oktober 2015

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, ved begyndelsen af ledernes møde om den vestbalkanske rute, Bruxelles, den 25. oktober 2015

 
 

I oktober indkaldte Kommissionens formand Jean-Claude Juncker til et møde mellem lederne om flygtningestrømmene langs den vestbalkanske rute. Stats- og regeringscheferne fra 11 medlemsstater deltog i mødet og vedtog en handlingsplan. Umiddelbart efter ledernes møde udpegede alle deltagerne kontaktpunkter på højt plan, som har til opgave at koordinere de opfølgende tiltag ved hjælp af ugentlige videokonferencer, der tilrettelægges af Kommissionen. Der blev indført et fælles værktøj til udveksling af oplysninger om de daglige migrationsstrømme, og landene på ruten forbedrede deres koordinering. I december offentliggjorde Kommissionen en fremskridtsrapport om de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere migrationskrisen langs den vestbalkanske rute.

ØJEBLIKKELIGE FORANSTALTNINGER – DEN VESTBALKANSKE RUTE
ØJEBLIKKELIGE FORANSTALTNINGER – STØTTE TIL TREDJELANDE

Fokus på de grundlæggende årsager til migration

I sommeren 2015 rakte EU ud til migranternes oprindelses- og transitlande på en hidtil uset måde. Migration er blevet et specifikt element i de missioner, der allerede er iværksat i lande som Niger og Mali, hvor der er sat mere fokus på grænseforvaltning. Det sker som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Der blev indledt en ny dialog med Sahellandene, hvor der blev fokuseret på emner som grænsekontrol, bekæmpelse af internationale kriminelle netværk og udvikling.

Kommissionen afsatte 1,8 mia. EUR til etablering af EU’s Nødtrustfond for Afrika, der skal hjælpe med at tage hånd om de grundlæggende årsager til migration på hele det afrikanske kontinent. Fonden samler midler fra forskellige finansielle instrumenter under EU-budgettet, men skal også have bidrag fra medlemsstaterne. EU mobiliserede ca. 4 mia. EUR for at hjælpe syriske flygtninge, både i Syrien og i nabolandene. Samtidig støttede Kommissionen den FN-ledede diplomatiske indsats for at skabe en politisk overgang i Syrien og standse den igangværende konflikt. Det samme gælder Libyen, hvor EU har arbejdet sammen med FN for at få dannet en national enhedsregering.

Regulær migration

Lovlige migrationskanaler og gennemsigtige, enkle og rimelige procedurer for regulære migranter bidrager til at forebygge irregulær migration og smugling af migranter. Den europæiske dagsorden for migration har til formål at forbedre styringen af den lovlige migration på EU-plan for dermed bedre at kunne reagere på manglen på arbejdskraft og færdigheder, navnlig i sektorer som forskning, teknologi og ingeniørvirksomhed. Det er ligeledes hensigten at gøre EU mere attraktivt for højt kvalificerede migranter.

I maj iværksatte Kommissionen en offentlig høring med henblik på at revidere ordningen med det blå EU-kort, der p.t. er underudnyttet. Ordningen letter rekrutteringen af højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere via en harmoniseret fast-track-indrejseprocedure for udstedelse af særlige opholds- og arbejdstilladelser. Resultaterne af høringen vil indgå i revideringen af ordningen med det blå EU-kort i 2016, hvilket er en del af en omfattende pakke om lovlig migration.

EU er gået i dialog med den private sektor, fagforeningerne og andre af arbejdsmarkedets parter for bedre at forstå de forskellige behov, som Europas økonomi og arbejdsmarkeder har. Dialogen giver også mulighed for udveksling af bedste praksis, når det drejer sig om at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, og bedre udvikling og anvendelse af færdigheder hos dem, der allerede er ankommet.

Grænser og visa

I 2015 blev den første evaluering af gennemførelsen af Schengenreglerne foretaget i overensstemmelse med den nye evaluerings- og overvågningsmekanisme. I juni vedtog Kommissionen et forslag om en ny europæisk visummærkat, hvor et ensartet format og tekniske specifikationer skal hjælpe med at bekæmpe den svindel, der de senere år har været tiltagende. Den nye mærkat skal erstatte det nuværende ensartede visumformat, som medlemsstaterne anvender, når de udsteder det såkaldte Schengenvisum (visum til kortvarigt ophold). Det nuværende format har været anvendt siden 1995.

Idriftsættelsen af visuminformationssystemet i hele verden blev fuldført i november 2015. Visuminformationssystemets database indeholder nu alle oplysninger relateret til visumansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, som har brug for et visum for at rejse ind i Schengenområdet, herunder biometriske oplysninger (fingeraftryk og ansigtsbilleder). Systemet forhindrer ulovlige grænsepassager og forfalskning af Schengenvisa og vil ligeledes gøre det muligt at behandle visumansøgninger hurtigere takket være anvendelsen af biometriske oplysninger.

I løbet af 2015 indgik EU visumfritagelsesaftaler med 12 tredjelande (Colombia, Dominica, Grenada, Palau, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Timor-Leste, Tonga, Trinidad og Tobago, De Forenede Arabiske Emirater og Vanuatu). Disse aftaler anvendes midlertidigt, indtil de ratificeres. Det betyder, at statsborgere fra disse 12 lande allerede nu kan rejse til EU uden visa, og at EU-borgere heller ikke behøver visa for at besøge disse lande.

INDREJSE I EU — GRÆNSER OG VISA

I juli lancerede Kommissionen en offentlig høring om pakken om intelligente grænser. Målet med pakken er at lette grænsepassagen for lovligt rejsende, der kommer ind i Schengenområdet for et kortvarigt ophold. Samtidig øger den muligheden for at finde frem til irregulære migranter og personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, og muligheden for at gennemføre afgørelser om tilbagesendelse. Den vil ydermere sikre bedre identifikation af tredjelandsstatsborgere og gøre det muligt at opdage dem, der bruger flere forskellige identiteter.

I oktober fastsatte Det Europæiske Råd yderligere retningslinjer, herunder for arbejdet hen mod en gradvis etablering af et integreret system for forvaltning af de ydre grænser. I december vedtog Kommissionen grænsepakken, som bl.a. indeholder et forslag om oprettelse af Den Europæiske Grænse- og Kystvagt, hvilket vil styrke Frontex’ mandat til at sikre en stærk og fælles forvaltning af de ydre grænser. På grundlag af Frontex og medlemsstaternes myndigheder med ansvar for grænseforvaltning vil der blive oprettet et nyt europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning, som vil varetage den daglige forvaltning af de ydre grænser. Pakken indeholder også et forslag til forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, en håndbog om Eurosur og den ottende halvårlige rapport om Schengenområdets funktionsmåde. For at øge sikkerheden i Schengenområdet indeholder pakken derudover en ændring af Schengengrænsekodeksen, som muliggør systematisk kontrol ved de ydre grænser af alle rejsende, herunder også EU-borgere og deres familier.

Bekæmpelse af smuglere til søs: operation Eunavfor Med

I juni blev operation Eunavfor Med iværksat med det formål at ødelægge de netværk, som tjener penge på menneskesmugling i Middelhavet, og forebygge yderligere tab af menneskeliv til søs. I første fase blev der indsamlet efterretninger om smuglernes strategier, ruter og aktiver. Den anden fase, operation Sophia, hvor der er mandat til at pågribe og arrestere formodede smuglerfartøjer på åbent hav, begyndte i oktober. 22 medlemsstater bidrog til Eunavfor Med med aktiver, personale og ressourcer.

Kapitel 9

En stærkere global aktør

»På det udenrigspolitiske område har vi brug for, at Europa står stærkere. Krisen i Ukraine og den meget alvorlige situation i Mellemøsten viser, hvor vigtigt det er, at Europa står sammen over for omverdenen.«

Jean-Claude Juncker, »Politiske retningslinjer«, den 15. juli 2014

Efter årelange diplomatiske bestræbelser under EU’s ledelse blev der i juli 2015 indgået en historisk international aftale om Irans atomprogram. EU medvirkede sammen med Det Forenede Kongerige, Frankrig, Kina, Rusland, Tyskland og USA til at få aftalen i stand. Iran har forpligtet sig til under ingen omstændigheder nogensinde at udvikle eller anskaffe sig atomvåben.

Igennem hele året fortsatte EU med at spille en fremtrædende rolle i de internationale bestræbelser på at løse kriserne i Iraq, Libyen, Syrien og Ukraine. EU arbejder utrætteligt sammen med sine internationale partnere om at bekæmpe ISIL/Da’eshs aktiviteter.

På grund af ovennævnte kriser, i særdeleshed krigen i Syrien, var et stigende antal mennesker tvunget til at flygte fra deres hjem. EU fortsatte med at yde humanitær bistand til mennesker, der var blevet fordrevet som følge af konflikter, med at håndtere de grundlæggende årsager til kriserne og med at bistå dem, der forsøgte at flygte ud af krigszonerne.

Igennem hele året sørgede Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) for fødevarer, husly, beskyttelse, sundhedspleje og rent vand til mere end 120 millioner mennesker, der var ramt af naturkatastrofer eller konflikter, i over 80 lande. EU var fortsat engageret i at fremme menneskerettighederne over hele verden og fremme folkeretten gennem særlige menneskerettighedsdialoger, arbejdet i multilaterale fora og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder.

2015 var også europæisk udviklingsår. Med politisk støtte fra EU og EU’s medlemsstater vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling nye mål for bæredygtig udvikling. De udgør en global ramme for at opnå bæredygtig udvikling og afskaffe fattigdom. EU var fortsat verdens største donor af udviklingsbistand i 2015.

Europæisk naboskabspolitik

Gennem den europæiske naboskabspolitik arbejder EU sammmen med sine naboer mod syd og øst hen imod tættere politisk associering og økonomisk integration.

EU: EN ØKONOMISK SVÆRVÆGTER

Østlige nabolande

Topmødet om det østlige partnerskab i Riga i maj satte yderligere skub i EU’s forbindelser med de seks østlige partnere. EU har undertegnet associeringsaftaler, herunder bestemmelser om vidtgående og brede frihandelsaftaler, med Georgien, Moldova og Ukraine.

EU gennemfører en række foranstaltninger, der skal støtte reformprocessen, bl.a. en støttepakke på 11 mia. EUR, der blev bebudet i marts 2014. Over 6 mia. EUR var allerede anvendt i midten af 2015. Desuden deltog EU fortsat i drøftelserne om gasleverancer og om praktiske aspekter ved gennemførelsen af de vidtgående og brede frihandelsaftaler som led i en bredere fredsproces i Ukraine. EU fortsatte også med at presse på for at gennemføre Minskaftalerne og anvende sanktioner mod Rusland.

Sydlige nabolande

I oktober indledtes der forhandlinger om en vidtgående og bred frihandelsaftale med Tunesien, og inden årets udgang var der allerede afholdt en forhandlingsrunde. I forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale med Marokko blev der i 2015 kun gjort begrænsede fremskridt. Forberedelserne af forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale med Jordan fortsatte.

Billede:
Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet (nr. tre fra venstre), Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd (nr. fire fra venstre), og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen (til højre), sammen med de europæiske og afrikanske stats- og regeringschefer ved Vallettatopmødet om migration i Valetta, Malta, den 11. november 2015

Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet (nr. tre fra venstre), Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd (nr. fire fra venstre), og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen (til højre), sammen med de europæiske og afrikanske stats- og regeringschefer ved Vallettatopmødet om migration i Valetta, Malta, den 11. november 2015

 
 

Ved Vallettatopmødet om migration i november mødtes EU’s ledere og lederne fra vigtige afrikanske lande for at drøfte udfordringerne på migrationsområdet. Topmødet mundede ud i oprettelsen af EU’s Nødtrustfond for Afrika. Den skal fremme udvikling i Afrika til gengæld for de afrikanske landes hjælp i forbindelse med migrationskrisen. Nødtrustfonden skal yde 1,8 mia. EUR i bistand, hvortil kommer anden udviklingsbistand på 20 mia. om året.

Libyen

EU støttede drøftelserne i FN-regi om forsoning mellem de forskellige grupperinger i Libyen. Ud over vedvarende politisk støtte til FN’s generalsekretærs udsending, Martin Kobler, har EU været vært ved dialogmøder og ydet finansiel støtte (4 mio. EUR) for at holde drøftelserne i gang.

Udvidelsesforhandlinger og Vestbalkan

EU fortsatte bistanden til de lande, der har udsigt til EU-medlemskab, hvis de gennemfører de reformer, der er nødvendige for at opfylde kriterierne for medlemsskab, for at fremme stabilitet, sikkerhed og velstand i Europa.

Billede:
Kommissær Johannes Hahn og Serbiens premierminister Aleksandar Vučić umiddelbart før de første forhandlinger om Serbiens tiltrædelse, Beograd, den 10. december 2015

Kommissær Johannes Hahn og Serbiens premierminister Aleksandar Vučić umiddelbart før de første forhandlinger om Serbiens tiltrædelse, Beograd, den 10. december 2015

 
 

EU spillede en afgørende rolle, da det lykkedes at nå et banebrydende resultat i form af en normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, stod i spidsen for flere runder af dialogen mellem Beograd og Pristina.

EU spillede også en vigtig rolle i forbindelse med den politiske stabilisering og reformerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i forbindelse med indgåelsen af en aftale mellem landets vigtigste politiske partier om at komme ud af det politiske dødvande.

Tyrkiet

Parlamentsformand Martin Schulz, rådsformand Donald Tusk og kommissionsformand Jean-Claude Juncker mødtes med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i oktober 2015 for at drøfte forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og særligt styringen af flygtninge- og migrantstrømmene. Martin Schulz besøgte Tyrkiet i april, mens Donald Tusk besøgte landet i september og igen sammen med Jean-Claude Juncker i november, hvor de deltog i G20-topmødet i Antalya. EU og Tyrkiet førte også en udenrigs- og sikkerhedspolitisk dialog, bl.a. om bekæmpelse af terror. Tyrkiet deltager i den internationale koalition mod ISIL/Da’esh og fortsatte med at yde humanitær bistand til irakiske og syriske flygtninge.

Billede:
Den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans og Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, mødes med Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, ved FN’s Generalforsamling i New York, USA, den 29. september 2015.

Den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans og Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, mødes med Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, ved FN’s Generalforsamling i New York, USA, den 29. september 2015.

 
 

I slutningen af november blev der afholdt et topmøde mellem EU og Tyrkiet i Bruxelles, hvor den fælles handlingsplan om migration blev igangsat. EU og Tyrkiet bekræftede, at de er fast besluttede på at styrke de eksisterende bånd og solidariteten mellem parterne, udbygge samarbejdet, puste nyt liv i tiltrædelsesprocessen, træffe resultatorienterede foranstaltninger og føre struktureret dialog på højt plan hyppigere.

I december blev der indledt tiltrædelsesforhandlinger om den økonomiske og monetære politik.

Billede:
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans drøfter migrationskrisen, Ankara, Tyrkiet, den 15. oktober 2015.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans drøfter migrationskrisen, Ankara, Tyrkiet, den 15. oktober 2015.

 
 

Strategiske partnerskaber

USA

Samarbejdet mellem Den Europæiske Union og USA i 2015 fokuserede på en styrkelse af de bilaterale forbindelser gennem forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og desuden om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred (se kapitel 6). Det tætte samarbejde om at tackle de globale udfordringer, f.eks. klimaændringer, energisikkerhed, ikkespredning af kernevåben samt forbindelsen mellem sikkerhed og udvikling, fortsatte.

Kina

2015 var 40-året for forbindelserne mellem EU og Kina. I juni var EU vært ved det 17. topmøde mellem EU og Kina. Parterne var enige om at styrke samarbejdet om udenrigspolitik, sikkerhed og globale spørgsmål. På topmødet vedtog lederne en fælles erklæring med en prioritering af en række foranstaltninger til gennemførelse af den strategiske samarbejdsdagsorden mellem EU og Kina frem til 2020 samt en særlig fælles erklæing om klimaændringer. Kina forpligtede sig til at øge investeringerne i EU til støtte for investeringsplanen for Europa. Fremskridtene i forhandlingerne om en investeringsaftale mellem EU og Kina fortsatte. EU benyttede lejligheden til at tage menneskerettighedsspørgsmål op, og parterne var enige om, at det er vigtigt at fortsætte dialogen om dem.

Rusland

Gennem hele 2015 var EU’s forbindelser med Rusland fortsat præget af Ruslands indgriben i Ukraine, herunder dets ulovlige annektering af Krim og direkte destabilisering af landet. I 2015 forlængede EU de restriktive foranstaltninger, der var blevet indført i 2014 (visumforbud over for enkeltpersoner og enheder, økonomiske sanktioner og foranstaltninger vedrørende annekteringen af Krim). Samtidig opretholdt EU og Rusland åbne kommunikationslinjer, for så vidt angår globale spørgsmål og internationale kriser, særligt vedrørende Iran. EU indgik i trilaterale forhandlinger med Rusland og Ukraine om spørgsmål vedrørende gasforsyning og havde i september held til få en aftale i stand om en vinterleverance af gas til Ukraine. EU fulgte bekymret udviklingen internt i Rusland, hvor menneskerettighedssituationen blev forværret, og civilsamfundet blev pålagt yderligere begrænsninger.

Billede:
Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič (i midten), Alexander Novak, Ruslands energiminister (til venstre), og Volodymyr Demchyshyn, Ukraines minister for energi og kulindustri (til højre), efter opnåelse af aftale om en vinterpakke for levering af gas til Ukraine, Bruxelles, den 25. september 2015

Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič (i midten), Alexander Novak, Ruslands energiminister (til venstre), og Volodymyr Demchyshyn, Ukraines minister for energi og kulindustri (til højre), efter opnåelse af aftale om en vinterpakke for levering af gas til Ukraine, Bruxelles, den 25. september 2015

 
 

Mellemøsten

Iran

Den højtstående repræsentant og næstformand, Federica Mogherini, udenrigsministrene i E3/EU+3 (EU, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Kina, Rusland, Tyskland og USA) og Iran nåede i juli måned til enighed om en langsigtet løsning på det iranske atomspørgsmål. Den fælles omfattende handlingsplan sikrer, at det iranske atomprogram udelukkende har fredelig karakter, og vil medføre en samlet ophævelse af alle atomrelaterede sanktioner. Denne positive udvikling åbner mulighed for en støt forbedring af forbindelserne med Iran, forudsat handlingsplanen gennemføres fuldt ud.

Billede:
Den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini (nr. fire fra venstre), sammen med udenrigsministrene fra E3/EU+3 efter opnåelse af aftale om det iranske atomspørgsmål, Wien, Østrig, den 5. juli 2015

Den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini (nr. fire fra venstre), sammen med udenrigsministrene fra E3/EU+3 efter opnåelse af aftale om det iranske atomspørgsmål, Wien, Østrig, den 5. juli 2015

 
 

Irak og Syrien

EU’s indsats i Irak bygger på den regionale strategi over for Syrien og Irak samt truslen fra ISIL/Da’esh, som Rådet vedtog i marts. EU fremmer proaktivt de bestræbelser, som udfoldes af den globale koalition mod ISIL, særligt inden for bekæmpelse af terrorisme, stabilisering og humanitær bistand. EU bistår også Iraks regering med dens reformer til fremme af inklusion og national forsoning. EU er en drivende kraft i de FN-ledede internationale bestræbelser på at fremme en politisk løsning på konflikten i Syrien, som har tvunget omkring 12 millioner mennesker til at forlade deres hjem. EU har afsat 4 mia. EUR i bistand til syrerne og deres værtssanfund, særligt i Jordan, Libanon og Tyrkiet. Det er planen at øge midlerne betragteligt gennem EU’s nye Regionale Trustfond som reaktion på krisen i Syrien (»Madadfonden«).

Partnerskabet mellem EU og Afrika

I marts 2015 intensiverede EU sin indsats i Afrikas Horn, Guineabugten og Sahel, da Rådet vedtog handlingsplanen for Guineabugten 2015-2020. I handlingsplanen skitseres EU’s støtte til regionens og dens kyststaters bestræbelser på at imødegå de mange udfordringer med hensyn til maritim sikkerhed og organiseret kriminalitet.

EU ydede støtte fra de tidligste faser af den ødelæggende ebolaepidemi, der blev rapporteret om i det vestlige Afrika i marts 2014, i form af 2 mia. EUR til at bremse udbruddet og fremme en hurtig genopretning i de ramte lande. Alene Kommissionen gav tilsagn om 870 mio. EUR, herunder 70 mio. EUR i akut humanitær bistand.

Billede:
Kommissær Vytenis Andriukaitis med en af vinderne af den europæiske sundhedspris 2015, der blev tildelt NGO’er, som udmærkede sig ved deres indsats i forbindelse med ebolanødsituationen, Mondorf-les-Bains, Luxembourg, den 12. oktober 2015

Kommissær Vytenis Andriukaitis med en af vinderne af den europæiske sundhedspris 2015, der blev tildelt NGO’er, som udmærkede sig ved deres indsats i forbindelse med ebolanødsituationen, Mondorf-les-Bains, Luxembourg, den 12. oktober 2015

 
 
Billede:
Kommissær Neven Mimica ved en brønd i forbindelse med besøg i Samburu County, Kenya, den 18. september 2015

Kommissær Neven Mimica ved en brønd i forbindelse med besøg i Samburu County, Kenya, den 18. september 2015

 
 

EU udsendte seks valgobservationsmissioner til afrikanske lande i 2015, indgik en række økonomiske partnerskabsaftaler med afrikanske regioner og var særligt aktiv med hensyn til at løse de politiske kriser i Burundi, Guineau-Bissau, Mali og Sydsudan.

Menneskerettigheder i verden

I en kontekst af ustabilitet, langvarige konflikter og migrationskrise blev 2015 et år med hidtil usete problemer på menneskerettighedsområdet. Der forekom alvorlige og omfattende krænkelser af menneskerettighederne og øget chikane af og angreb på aktivister og NGO’er. EU slog fortsat til lyd for, forsvarede og fremmede menneskerettighederne og ydede finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere i hele verden. Der blev ført menneskerettighedsdialoger og høringer med næsten 40 partnerlande og endnu flere partnere lokalt. På dette område bygger EU’s udenrigspolitik på EU’s strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget i juni 2012, og på den nye handlingsplan, som Rådet vedtog i juli 2015, og som indeholder prioriteter og strategier for perioden 2015-2019.

Det europæiske udviklingsår

2015 var europæisk udviklingsår under mottoet »vores verden, vores værdighed, vores fremtid«. Hovedformålet var at informere og oplyse EU-borgerne, særligt de unge, om de resultater, EU og medlemsstaterne har opnået inden for udviklingsbistand. Den Europæiske Union var fortsat verdens største donor af udviklingsbistand i 2015, hvor 11. Europæiske Udviklingsfond med en kapital på 30,5 mia. EUR blev fuldt operationel.

Video:
EU’s udviklingsbistand: Rækker midlerne til det store behov?

EU’s udviklingsbistand: Rækker midlerne til det store behov?

 
Billede:
(forrest til venstre, med uret) François Hollande, Frankrigs præsident, David Cameron, Det Forenede Kongeriges premierminister, Matteo Renzi, Italiens premierminister, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, Shinzō Abe, Japans premierminister, Stephen Harper, Canadas premierminister, Barack Obama, USA’s præsident, og Angela Merkel, Tysklands kansler, drøfter FN’s dagsorden for bæredygtig udvikling ved G7-topmødet i Krün, Tyskland, den 7. juni 2015.

(forrest til venstre, med uret) François Hollande, Frankrigs præsident, David Cameron, Det Forenede Kongeriges premierminister, Matteo Renzi, Italiens premierminister, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, Shinzō Abe, Japans premierminister, Stephen Harper, Canadas premierminister, Barack Obama, USA’s præsident, og Angela Merkel, Tysklands kansler, drøfter FN’s dagsorden for bæredygtig udvikling ved G7-topmødet i Krün, Tyskland, den 7. juni 2015.

 
 

De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog i 2015 nye mål for bæredygtig udvikling, som bliver retningsgivende for den globale indsats for at nå frem til bæredygtig udvikling i perioden frem til 2030. EU har været en ihærdig fortaler for de 17 målsætninger og vil sørge for, at de bliver gennemført både ude og hjemme.

Indsats i forbindelse med humanitære kriser og nødsituationer

Den verdensomspændende tendens til flere naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer fortsatte i 2015. Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) ydede over 1,5 mia. EUR i nødhjælp, herunder til fødevarer, husly, beskyttelse, sundhedspleje og rent drikkevand til over 120 millioner mennesker i mere end 80 lande.

I 2015 afsatte Kommissionen 361 mio. EUR til humanitær bistand til børn, kvinder og mænd, der er fanget i den humanitære katastrofe i Syrien og i nabolandene Jordan, Libanon og Tyrkiet. I alt har EU afsat over 5 mia. EUR i bistand til syrerne og deres værtssamfund i nabolandene, siden konflikten begyndte. Det er planen at øge midlerne yderligere gennem EU’s nye Regionale Trustfond som reaktion på krisen i Syrien.

Billede:
I Nepal hjælper Kommissær Christos Stylianides med at uddele nødhjælp fra EU efter det jordskælv, som dræbte mere end 8 500 mennesker og sårede endnu flere, Khokana, Nepal, den 2. maj 2015.

I Nepal hjælper Kommissær Christos Stylianides med at uddele nødhjælp fra EU efter det jordskælv, som dræbte mere end 8 500 mennesker og sårede endnu flere, Khokana, Nepal, den 2. maj 2015.

 
 

Kommissionen har også øget sin støtte til Irak betydeligt, dvs. til i alt 104,65 mio. EUR, som reaktion på en krise, som har efterladt over 10 millioner mennesker med behov for livsvigtig bistand.

Med henblik på at hjælpe de dele af befolkningen, der er ramt af tvangsfordrivelse, fødevareusikkerhed og akut fejlernæring som følge af den igangværende konflikt i Yemen, har Kommissionen afsat 52 mio. EUR til humanitær bistand.

Igennem hele 2015 fortsatte EU sin støtte til Ukraine i form af 242 mio. EUR i bistand.

KRISEN I UKRAINE

Ved udgangen af 2015 havde mere end 1,5 millioner børn, der vokser op i konfliktramte og kriseramte områder, været omfattet af humanitære projekter, der giver dem adgang til uddannelse og psykosocial bistand inden for rammerne af EU-initiativet »Børn for Fred«.

Desuden blev EU-civilbeskyttelsesmekanismen i 2015 aktiveret i forbindelse med 25 nødsituationer i katastroferamte lande over hele verden.

Sikkerhed og forsvar

I juni opfordrede Det Europæiske Råd den højtstående repræsentant/næstformand, Federica Mogherini, til at udarbejde en global udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for EU i nært samarbejde med medlemsstaterne og forelægge den for Det Europiske Råd i juni 2016. Målet med den nye strategi er at skabe en vidtspændende vision for EU’s rolle i verden med vægt på tiltag, som kan tilføre medlemsstaternes kapacitet den største merværdi.

Terrorbekæmpelse var fortsat et centralt element i EU’s arbejde i 2015. Der blev udpeget eksperter i terrorbekæmpelse og sikkerhed til syv EU-delegationer, og der blev ført dialoger om terrorbekæmpelse og politiske dialoger med en række lande og internationale institutioner, f.eks. De Forenede Nationer og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer. EU fortsatte med at styrke sin samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser. EU støttede aktivt konfliktforebyggelse i over 30 lande, herunder gennem mægling og analysearbejde.

Billede:
FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, mødes med den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, i Bruxelles den 27. maj 2015.

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, mødes med den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini, i Bruxelles den 27. maj 2015.

 
 

Kapitel 10

En Union med demokratiske forandringer

»Det er bestemt vigtigt, at formanden for Europa-Kommissionen foreslås og vælges i lyset af resultatet af europaparlamentsvalget, men det er kun første skridt i arbejdet med at gøre Den Europæiske Union mere demokratisk i det hele taget. En Europa-Kommission under min ledelse forpligter sig til at puste nyt liv i det særlige partnerskab med Europa-Parlamentet … Jeg lover også større gennemsigtighed i kontakten med berørte parter og lobbyister … Det er også min hensigt, at den gældende lovgivning om tilladelse af genmodificerede organismer skal revideres.«

Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer, den 15. juli 2014

I 2015 leverede Europa-Parlamentet vigtigt input til debatter om alt fra den økonomiske situation i Grækenland til flygtningekrisen, og i oktober havde Parlamentet drøftelser med den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande. Det var første gang i over 30 år, at lederne af EU’s to største medlemsstater sammen rettede henvendelse til Parlamentet. Det var desuden i oktober, at Parlamentet tildelte den saudiarabiske blogger og menneskerettighedsaktivist, Raif Badawi, Sakharovprisen for tankefrihed.

I 2015 varetog Letland og Luxembourg det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Rådets dagsordener var centreret omkring en række af årets store begivenheder, som f.eks. den anspændte situation i Ukraine, terrorisme, flygtningekrisen og situationen i Grækenland.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget målrettede deres aktiviteter efter Kommissionens arbejdsprogram 2015. Georges Dassis blev valgt som ny formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, mens Markku Markkula blev valgt som ny formand for Regionsudvalget.

De nationale parlamenter gav desuden udtryk for deres holdninger til forskellige EU-spørgsmål inden for rammerne af den politiske dialog med Kommissionen og nærhedskontrolmekanismen. Denne mekanisme gør det muligt for EU’s nationale parlamenter at afgive udtalelser, hvis de finder, at et udkast til et stykke EU-lovgivning ikke overholder nærhedsprincippet. Medlemmer af Kommissionen besøgte desuden ved en række lejligheder de nationale parlamenter for at forklare og uddybe forskellige nøgleprioriteter og politiske initiativer.

I 2015 arrangerede Kommissionen derudover 53 borgerdialoger forskellige steder i EU, og gav dermed borgerne mulighed for at blive hørt af EU’s beslutningstagere.

Europa-Parlamentet i centrum for EU’s politiske liv

I 2015 debatterede og leverede Parlamentet input til adskillige politiske spørgsmål, og mange højtprofilerede gæster besøgte Parlamentet i løbet af året, herunder Letlands premierminister, Laimdota Straujuma, Hans Majestæt Kong Abdullah II af Jordan, FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, Mongoliets præsident, Tsakhiagiin Elbegdorj, Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, Hans Majestæt Kong Felipe VI af Spanien, Frankrigs præsident, François Hollande, Tysklands kansler, Angela Merkel, Italiens præsident, Sergio Mattarella, og EU-institutionernes ledere.

Billede:
Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet, Angela Merkel, Tysklands kansler, Hans Majestæt Kong Felipe IV af Spanien og François Hollande, Frankrigs præsident, i Europa-Parlamentet, Strasbourg, den 7. oktober 2015

Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet, Angela Merkel, Tysklands kansler, Hans Majestæt Kong Felipe IV af Spanien og François Hollande, Frankrigs præsident, i Europa-Parlamentet, Strasbourg, den 7. oktober 2015

 
 
Billede:Europa-Parlamentet tildeler den saudiarabiske blogger og menneskerettighedsaktivist, Raif Badawi, Sakharovprisen for tankefrihed.

Europa-Parlamentet tildeler den saudiarabiske blogger og menneskerettighedsaktivist, Raif Badawi, Sakharovprisen for tankefrihed.

 
 

Nye formænd for EU’s to rådgivende organer

Billede:
Georges Dassis blev valgt som formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 7. oktober 2015.

Georges Dassis blev valgt som formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 7. oktober 2015.

 
 
Billede:
Markku Markkula blev valgt som formand for Regionsudvalget den 12. februar 2015.

Markku Markkula blev valgt som formand for Regionsudvalget den 12. februar 2015.

 
 

Bedre lovgivning

Da den vedtog dagsordenen for bedre regulering i maj, tog Kommissionen et skridt fremad i forsøget på at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed hvad angår EU’s beslutningstagningsproces, forbedre kvaliteten af ny lovgivning og fremme systematisk gennemgang af eksisterende EU-lovgivning.

Denne reformpakke indførte adskillige nye foranstaltninger, herunder nye høringer og muligheder for feedback, der vil skabe større mulighed for at inddrage interessenterne og for flere offentlige høringer. I juli lancerede Kommissionen således et tiltag, der skal gøre det muligt for interessenter at give feedback på køreplaner, indledende konsekvensanalyser og vedtagne forslag, hvilket vil åbne mere op for yderligere offentlig kontrol med og input til lovgivningsprocessen. Dette er første skridt i gennemførelsen af en netportal for bedre lovgivning, der tilbyder brugervenlig adgang til EU’s lovgivningsproces.

I tillæg hertil blev der i juli oprettet et nyt Udvalg for Forskriftskontrol, som skal sørge for styrket, central kvalitetskontrol og fungere som en støttefunktion for Kommissionens konsekvensanalyser og evalueringer. Udvalget vil udover formanden bestå af seks fuldtidsmedlemmer, hvoraf tre vil blive rekrutteret blandt personer uden for EU-institutionerne.

I december godkendte Kommissionen en ny interinstitutionel aftale med Parlamentet og Rådet om bedre lovgivning, der har til formål at forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning og resultaterne af den. Aftalen vil medføre ændringer i hele den politiske beslutningsproces, lige fra høringer og konsekvensanalyser til vedtagelse, gennemførelse og evaluering af EU-lovgivningen. Teksten er forhandlet på plads med Parlamentet og Rådet og skal godkendes af alle tre institutioner, inden den kan træde i kraft.

REFIT-platformen

REFIT er Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering. Platformen er sammensat af medlemsstatseksperter på højt niveau samt interessenter fra erhvervslivet og civilsamfundet. Dens mål er ved hjælp af åben dialog med interessenterne og medlemsstaterne at indsamle forslag til, hvordan regelbyrden kan reduceres.

Der er gennemført ca. 200 REFIT-initiativer siden 2012. Dette er opnået ved at gennemføre evalueringer, nye forenklingsinitiativer, tilbagetrækninger og ophævelser. Fremskridtene med REFIT-initiativerne blev fremlagt i form af den årlige resultattavle, der blev offentliggjort i maj. Der arbejdes fortsat på at gøre EU’s lovgivning mere enkel og reducere omkostningerne, samtidig med at fordelene ved lovgivningen bevares.

REFIT — LETTERE, ENKLERE OG BILLIGERE EU-LOVGIVNING

Kontrol med gennemførelsen af EU-retten

I juli vedtog Kommissionen sin 32. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten, som gennemgår, hvorvidt medlemsstaterne i 2014 har gennemført EU’s lovgivning korrekt og rettidigt.

Kommissionen indleder traktatbrudsprocedurer, hvis en medlemsstat ikke bringer en formodet tilsidesættelse af EU-retten til ophør eller ikke inden for en bestemt frist har meddelt, hvordan den agter at gennemføre et direktiv i national lovgivning. Borgere og berørte parter kan direkte indberette formodede tilsidesættelser af EU-retten ved hjælp af en onlineklageformular, der er tilgængelig via Europaportalen Dine rettigheder. I 2014 vedrørte de fleste klager beskæftigelse, det indre marked og retlige anliggender.

Samlet set er antallet af formelle traktatbrudsprocedurer faldet i de seneste fem år. Ligesom året før vedrørte de fleste traktatbrudssager, der blev åbnet, politikområderne miljø, transport og det indre marked og tjenesteydelser. Dette fald afspejler, at den strukturerede dialog med medlemsstaterne via mekanismen EU Pilot, inden der indledes en formel traktatbrudsprocedure, har været effektiv.

Åbenhed og ansvar

Nyt åbenhedsinitiativ og lancering af åbenhedsregisteret 2.0

Åbenhed er vigtig for EU-beslutningsprocessernes folkelige legitimitet og evnen til at vinde borgernes tillid.

I januar blev der lanceret en ny version af Parlamentets og Kommissionens fælles åbenhedsregister. Registeret er et nøgleelement i Kommissionens gennemsigtighedspolitik og er med til at hive dem, der søger at påvirke den politiske beslutningstagning i EU’s institutioner, frem i lyset, og belyse de sager, som disse organisationer arbejder for, hvilke kunder eller medlemmer de har, deres forhold til EU’s struktur samt de investerede menneskelige og økonomiske ressourcer. Alle organisationer, der tilmelder sig registret, skriver under på registrets adfærdskodeks, der tjener som moralsk kompas for deres relationer til EU-institutionerne.

Kontrol med EU’s budget

Efter positiv henstilling fra Rådet gav Parlamentet i april sin endelige godkendelse, også kendt som decharge, af Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet for 2013. Dechargen er et af de værktøjer, som Parlamentet og Rådet benytter sig af til at kontrollere, hvordan EU’s budget er blevet brugt. Når den gives, fører det til, at institutionernes regnskab lukkes endeligt for et givet år.

Billede:
Næstformand Kristalina Georgieva (til venstre) i drøftelser med Vítor Manuel da Silva Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret (i midten), Bruxelles, den 23. september 2015

Næstformand Kristalina Georgieva (til venstre) i drøftelser med Vítor Manuel da Silva Caldeira, formand for Den Europæiske Revisionsret (i midten), Bruxelles, den 23. september 2015

 
 

Når Parlamentet beslutter, om det skal give, udsætte eller nægte decharge, tager det hensyn til Den Europæiske Revisionsrets årsberetning. Revisionsretten, der er Kommissionens eksterne revisor, fremlagde sin årsberetning om gennemførelsen af EU’s budget for 2014 i november. Revisionsretten gav EU’s regnskaber det blå stempel for ottende år i træk og bekræftede desuden, at der hverken på indtægtssiden eller i de administrative udgifter er væsentlige fejl. Derudover vurderede Revisionsretten, at den samlede fejlforekomst i betalingerne (4,4 %) var faldet for andet år i træk.

I den forbindelse er det væsentligt at huske på, at Kommissionen har en vigtig kontrolfunktion, hvad angår ca. 80 % af EU’s årlige budget, navnlig på områderne landbrug og samhørighedspolitik, men at medlemsstaterne har det primære ansvar for den daglige forvaltning af EU’s midler. Når der konstateres administrative fejl, træffer Kommissionen og de nationale myndigheder i medlemsstaterne foranstaltninger for at få midlerne tilbage. Mellem 2009 og 2014 beløb sådanne finansielle korrektioner og inddrivelser sig i gennemsnit årligt til 3,2 mia. EUR eller 2,4 % af de betalinger, der blev foretaget over EU’s budget. Denne korrigerende effekt illustrerer de fleste programmers flerårige aspekt og de offentlige myndigheders indsats for at beskytte skatteborgernes penge.

Aktindsigt

Retten til aktindsigt er vigtig i forbindelse med åbenhed. Årsrapporten om aktindsigt 2014, der blev vedtaget i august, beskriver hvordan Kommissionen har gennemført de nuværende regler og lovgivning på området.

Årsrapporten viser tydeligt, hvor vigtig aktindsigten er for Kommissionens samlede gennemsigtighedspolitik. I 2014 modtog Kommissionen således 6 227 begæringer om aktindsigt, hvoraf 88 % blev imødekommet helt eller delvist. Når ansøgeren har modtaget svar fra Kommissionens tjenestegrene, er der mulighed for at anmode Kommissionen om at genoverveje sagen, dvs. genfremsætte begæringen. Kommissionen modtog således 300 genfremsatte begæringer i 2014, hvilket vil sige, at antallet af genfremsatte begæringer fortsatte med at stige for syvende år i træk med betydelige 27 %. I 43 % af tilfældene resulterede de genfremsatte begæringer i større, yderligere aktindsigt, hvilket øger den samlede procentandel for hel eller delvis aktindsigt til 90 %.

Mængden af begæringer om aktindsigt og den høje andel af sager, hvor der indrømmes aktindsigt, viser, at borgerne i EU benytter sig aktivt af retten til aktindsigt. Mængden har afstedkommet, at en lang række dokumenter gøres tilgængelige som supplement til den fyldige dokumentation, der allerede er til rådighed på Kommissionens websted.

Borgernes ret til god forvaltning

Den europæiske ombudsmand, Emily O’Reilly, fortsatte i 2015 sit arbejde med at gennemføre strategien Hen imod 2019, der har til formål at øge relevansen, virkningen og synligheden af ombudsmandens aktiviteter. Blandt de sager, som ombudsmanden har kigget på, var f.eks. undersøgelser på eget initiativ af sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper og åbenhed i triloger samt en undersøgelse af gennemsigtigheden i forhandlingerne om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab.

Billede:
Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, fremlægger årsberetning for Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet, Bruxelles den 26. maj 2015.

Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, fremlægger årsberetning for Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet, Bruxelles den 26. maj 2015.

 
 

Revurdering af beslutningsprocessen for tilladelse af genetisk modificerede organismer (GMO’er) i medlemsstaterne

I april foretog Kommissionen en revurdering af beslutningsprocessen for tilladelse af GMO’er, som den havde forpligtet sig til i sine politiske retningslinjer. Der blev således fremlagt et nyt lovgivningsforslag, der skal give medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelsen af EU-tilladte GMO’er i fødevarer eller foder på deres område på baggrund af andre indenlandske hensyn end f.eks. sundheds- eller miljøhensyn. Der bliver imidlertid ikke ændret på den tilladelsesordning på EU-plan, som er baseret på videnskab.

Forslaget er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure blevet fremsendt til Parlamentet og Rådet, som for nylig vedtog et direktiv om GMO-dyrkning, der giver medlemsstaterne lignende beføjelser. Parlamentet afviste forslaget i oktober, mens Rådet fortsatte sin førstebehandling af spørgsmålet.

Det europæiske borgerinitiativ

Det europæiske borgerinitiativ giver EU-borgerne mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag til bestemt lovgivning. Det kræver blot, at mindst 1 millioner borgere fra mindst syv forskellige medlemsstater støtter op om det. Til dato har tre europæiske borgerinitiativer opfyldt de fastsatte krav og tærskler og er blevet fremlagt. Det drejer sig om initiativerne »Right2water« (Ret til vand), »One of us« (Én af os) og »Stop vivisection« (Stop vivisektion), som Kommissionen alle har svaret på.

I marts offentliggjorde Kommissionen en rapport om borgerinitiativet, der gennemgår anvendelsen af dette nye instrument fra dets indførelse i april 2012. Rapporten konkluderede, at de oprindelige initiativtagere stødte på problemer, når de skulle oprette onlineunderskriftindsamlinger og samtidig havde meget begrænset tid til at gennemføre indsamlingen. Kommissionen leverede derfor fortsat gratis, midlertidige hostingservices og bestilte også en undersøgelse for at finde frem til en holdbar IT-løsning til onlineunderskriftindsamlinger. Rapporten konkluderede også, at de oprindelige initiativtagere havde haft problemer, der især skyldes forskelle medlemsstaterne imellem, når det gælder de betingelser, der stilles, og de persondata, der kræves i forbindelse med en underskriftsindsamling. Kommissionen har derfor opfordret medlemsstaterne til at ensrette og forenkle disse krav.

Borgerdialoger

I januar 2015 lancerede Kommissionen en ny række borgerdialoger, der giver borgerne mulighed for at blive hørt af EU’s beslutningstagere, hvilket viste, at det er en vigtig del af EU’s demokratiske beslutningsproces at lytte til og diskutere politik med borgerne. Året igennem rakte Kommissionen således ud til tusindvis af borgere, idet Kommissionens formand, næstformænd og kommissærer deltog i 53 arrangementer spredt ud over hele EU. Formanden for Parlamentet, en række europaparlamentarikere og nationale politikere deltog også i disse dialoger.

Sådan kontakter du EU

PÅ INTERNET

Der findes oplysninger på alle officielle EU-sprog på Europawebstedet
http://europa.eu

PERSONLIGT

Der er mange hundrede lokale EU-informationscentre over hele Europa. Adressen på nærmeste center kan ses på: http://europedirect.europa.eu

PR. TELEFON ELLER E-POST

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Vi kan kontaktes gratis pr. telefon på 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatører giver ikke adgang til 00 800-numre, eller sådanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696). Vi kan også kontaktes pr. e-post via http://europedirect.europa.eu

LÆS MERE OM EU

Publikationer om EU fås med nogle få klik på websiden EU Bookshop: https://bookshop.europa.eu

Oplysninger og publikationer om EU på dansk fås også hos:

EUROPA-KOMMISSIONEN

Repræsentationen i Danmark

Europa-Huset

Gothersgade 115

1123 København K

DANMARK

Tlf. +45 33144140

Internet: www.europa-kommissionen.dk

E-post: eu@europa-kommissionen.dk

EUROPA-PARLAMENTET

Informationskontoret i Danmark

Europa-Huset

Gothersgade 115

1123 København K

DANMARK

Tlf. +45 33143377

Internet: www.europarl.dk

E-post: epkobenhavn@europarl.dk

Folketingets EU-Oplysning

Information om EU og Folketingets behandling af EU-sager

Folketingets EU-Oplysning

Christiansborg

1240 København K

DANMARK

Tlf. +45 33373337

Internet: www.eu-oplysningen.dk

E-post: euopl@folketinget.dk

Åbningstider:

mandag til fredag kl. 10.00-16.00.

I Folketingets mødefrie perioder dog

kl. 10.00-15.00.

Euro-Info-Centre er for erhvervslivet

www.ec.europa.eu/danmark/netvaerk/entreprise_network/index_da.htm

Eures

Oplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europa

www.ec.europa.eu/eures/

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har ligeledes kontorer i de øvrige EU-lande. EU har også delegationer i andre dele af verden.