Bæredygtig finansiering: EU bør gøre en mere konsekvent indsats for at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer

Resumé

I

I 2015 undertegnede Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater Parisaftalen for at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer. Et af aftalens mål er at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling. Det er almindeligt anerkendt, at omstillingen til en emissionsneutral økonomi vil kræve betydelige offentlige og private investeringer.

II

I 2018 udarbejdede Kommissionen en handlingsplan for bæredygtig finansiering, der omfattede foranstaltninger til at omdirigere private finansiering i retning af bæredygtige investeringer, håndtere finansielle risici i forbindelse med klimaændringer og fremme bæredygtig selskabsledelse i den private sektor. Samtidig fortsatte Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank deres bestræbelser på at yde offentlig finansiel støtte til bæredygtige investeringer, navnlig vedrørende klimaindsatsen.

III

Vi undersøgte, om Kommissionen har truffet de rette foranstaltninger til at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer. Vores revision fokuserede på, om 2018-handlingsplanen adresserede de væsentlige problemer vedrørende bæredygtig finansiering og blev gennemført til tiden. Vi vurderede også, om EU's finansielle støtte er baseret på konsekvente bæredygtighedskriterier og bidrager til at understøtte bæredygtige investeringer.

IV

Denne beretning kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af 2021-strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, som skal færdiggøre og bygge videre på de foranstaltninger, der blev indledt under 2018-handlingsplanen.

V

Vi konkluderer, at EU bør gøre en mere konsekvent indsats for at omdirigere privat og offentlig finansiering i retning af bæredygtige investeringer. Kommissionen koncentrerede sine foranstaltninger om at øge gennemsigtigheden på markedet, men lod ikke disse foranstaltninger ledsage af tiltag vedrørende omkostningerne ved ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter. Desuden bør Kommissionen anvende konsekvente kriterier til at vurdere bæredygtigheden af de investeringer, den støtter via sit budget, og sikre en bedre målretning af bestræbelserne på at generere bæredygtige investeringsmuligheder.

VI

For så vidt angår specifikke reguleringsmæssige foranstaltninger konstaterede vi, at de planlagte foranstaltninger med rette fokuserede på, hvordan gennemsigtigheden kan forbedres - både med hensyn til, hvilke investeringer der er bæredygtige, og til, hvordan den finansielle sektor og virksomhederne rapporterer om bæredygtighed. Mange foranstaltninger var ramt af forsinkelser og kræver yderligere skridt, før de kan finde anvendelse. Det har navnlig taget længere tid end planlagt at færdiggøre det fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter (EU-klassificeringssystemet), som danner grundlag for mærkning af finansielle produkter og standardisering af virksomheders bæredygtighedsoplysninger. Vi mener ikke, at disse foranstaltninger vil blive fuldt effektive, medmindre de ledsages af tilstrækkelige foranstaltninger, der sikrer afspejling af de miljømæssige og sociale omkostninger ved ikkebæredygtige aktiviteter.

VII

For så vidt angår EU's finansielle støtte konstaterede vi, at EIB har en vigtig rolle at spille med hensyn til at støtte bæredygtige investeringer og anvende EU-klassificeringssystemet. Vores analyse af investeringsstøtten fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer viste imidlertid, at den ydede mindre støtte til klimaindsatsen i Central- og Østeuropa, hvor der er et stort behov, end i andre regioner. Vi konstaterede desuden, at der kun ydes beskeden finansiel støtte til klimatilpasningsprojekter, som har vanskeligt ved at tiltrække privat finansiering. Efter vores mening har EU ikke været tilstrækkeligt proaktiv med hensyn til at støtte udviklingen af en pipeline af bæredygtige projekter og ikke fuldt udnyttet potentialet i de nationale energi- og klimaplaner til at identificere bæredygtige investeringsmuligheder.

VIII

Vi konstaterede også, at der ikke er noget konsekvent og bindende krav om, at alle aktiviteter, der modtager EU-finansiering, skal overholde "princippet om ikke at gøre væsentlig skade". Endvidere indeholder ingen af EU's udgiftsprogrammer på nær InvestEU krav om, at individuelle investeringer skal vurderes ud fra sociale standarder og miljøstandarder, som er sammenlignelige med dem, der anvendes af EIB. Det betyder, at aktiviteters miljømæssige og sociale bæredygtighed kan blive vurderet ud fra kriterier, som er forskellige eller ikke stringente nok, når aktiviteterne finansieres under forskellige EU-programmer. Desuden er de kriterier, der anvendes til at vurdere og overvåge EU-budgettets bidrag til klimamålene, ikke så stringente og videnskabeligt baserede som dem, der er udviklet til EU-klassificeringssystemet.

IX

Vi anbefaler, at Kommissionen:

• færdiggør foranstaltningerne i handlingsplanen og præciserer overholdelses- og revisionsordningerne
• forbedrer sit bidrag til bæredygtig finansiering ved at prissætte drivhusgasemissioner
• rapporterer om InvestEU's klima- og miljørelaterede resultater
• øger sine bestræbelser på at generere en pipeline af bæredygtige projekter
• anvender princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og EU-klassificeringssystemets kriterier konsekvent på tværs af EU-budgettet
• overvåger og rapporterer om resultaterne af handlingsplanen og alle fremtidige strategier.

Indledning

01

I 2015 undertegnede Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater Parisaftalen for at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer. Et af aftalens mål er at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling¹. EU og medlemsstaterne har også forpligtet sig til at gennemføre De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling². EU har indskrevet målene om miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i sine traktater og lægger vægt på at støtte de internationale bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer.

02

Klimaændringer er blevet anerkendt som en risiko for stabiliteten i det finansielle system³ og for økonomien som helhed. Klimaændringernes konsekvenser er ikke begrænset til den økonomiske effekt af stadig mere ekstreme vejrhændelser eller stigende havniveauer ("fysiske risici"), men omfatter også risikoen for, at investeringer taber i værdi som følge af ændringer i de politiske, teknologiske og lovgivningsmæssige rammer, der er forbundet med bekæmpelse af klimaændringer ("omstillingsrisiko"). Den Europæiske Centralbanks (ECB) klimastresstest af hele økonomien viser, at klimarisicienes effekt på virksomheder og banker endda kan udløse en recession eller et sammenbrud på de finansielle markeder⁴.

03

Udfordringen består i at tilrettelægge og finansiere en socialt retfærdig og miljømæssigt bæredygtig omstilling til en klimaneutral og modstandsdygtig økonomi. Der hersker bred enighed om, at denne omstilling vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Dette vil kræve, at man både skaffer finansiering til de investeringer, der er nødvendige for at opnå en kulstofneutral økonomi, og styrker den finansielle stabilitet ved at indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige overvejelser (ESG-overvejelser) i forretnings- og investeringsbeslutninger ("bæredygtig finansiering").

04

Kommissionen har endnu ikke vurderet omfanget af de samlede investeringer, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig og miljømæssigt bæredygtig omstilling til en klimaneutral og modstandsdygtig økonomi senest i 2050 - investeringer i både modvirkning af og tilpasning til klimaændringer (klimaresiliens). I 2020 anslog Kommissionen, at opfyldelsen af målet om senest i 2030 at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % vil kræve årlige ekstrainvesteringer på omkring 350 milliarder euro alene i energisystemet⁵. Kommissionen skønner endvidere, at der i alt mangler miljømæssigt bæredygtige investeringer for mellem 100 og 150 milliarder euro om året og sociale investeringer for 142 milliarder euro om året inden 2030⁶. Eksperter har anslået, at opnåelse af emissionsneutralitet i EU-27 senest i 2050 vil kræve kapitaludgifter på i alt ca. 1 billion euro om året i perioden 2021-2050⁷. Dette skøn omfatter rene teknologier og teknikker inden for energiproduktion, transport, bygninger, industri, landbrug og energitransmissionsinfrastruktur.

05

I 2016 nedsatte Kommissionen Ekspertgruppen på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering til at rådgive om udviklingen af en strategi for bæredygtig finansiering⁸. Ekspertgruppen på højt plan omfattede erfarne eksperter fra civilsamfundet, finanssektoren og den akademiske verden samt observatører fra europæiske og internationale institutioner⁹. Som bemærket i den endelige rapport fra ekspertgruppen på højt plan¹⁰ og i rapporter fra andre eksperter¹¹ vil det krævede niveau af bæredygtige investeringer kun kunne nås ved hjælp af offentlig indgriben, der som minimum adresserer følgende væsentlige problemer:

• Markederne afspejler ikke de samlede sociale og miljømæssige omkostninger ved økonomiske aktiviteter: Markedet indkalkulerer ikke i tilstrækkelig grad de negative bivirkninger ved drivhusgasemissioner¹² og andre negative miljømæssige og sociale virkninger af ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter¹³. Derfor har mange virksomheder og offentlige og private investorer kun ringe økonomisk incitament til at medtage ESG-overvejelser i deres beslutninger. Som bemærket af ekspertgruppen på højt plan kan foranstaltninger i det finansielle system ikke erstatte et stærkt kulstofprissignal¹⁴.
• Der mangler tilstrækkelig gennemsigtighed og information vedrørende bæredygtige aktiviteter: De begrænsede bæredygtighedsrelaterede oplysninger i den private og den offentlige sektor kan føre til informationsasymmetri mellem investorer og investeringsmodtagere med hensyn til aktivernes bæredygtighedsresultater. Den manglende harmonisering betyder, at "grønne" definitioner og kriterier bliver åbne for forskellige fortolkninger og for "grønvaskning". Interessen for bæredygtige investeringer er stigende, men investorerne mangler de pålidelige og sammenlignelige data, som de skal bruge for at kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag¹⁵.
• Nogle bæredygtige investeringer er forbundet med potentielt højere risici og finansieringsomkostninger: Ændringer i det lovgivningsmæssige, politiske og teknologiske miljø kan øge risikoen ved bæredygtige investeringer. Desuden kan vurdering og overholdelse af bæredygtighedsstandarder føre til højere finansielle omkostninger ved bæredygtige aktiviteter¹⁶. I visse tilfælde vil bæredygtige projekter skulle have offentlig støtte for at være økonomisk levedygtige ("bankacceptable")¹⁷. For klimatilpasningsprojekter gælder det f.eks., at de ofte kræver store beløb i startfinansiering, at de ikke har en jævn strøm af indtægter, og at de skaber ikkefinansielle fordele uden for sig selv, som er vanskelige at vurdere økonomisk.
• Der mangler klarhed om behovet for bæredygtige investeringer, og der mangler projekter: I visse sektorer og på visse områder oplever investorer, der er villige til at investere bæredygtigt, at der mangler information om behovet for bæredygtige investeringer, og at der mangler projekter. I nogle tilfælde skyldes manglen på projekter utilstrækkelig kapacitet eller know-how hos private projektudviklere og offentlige myndigheder. Dette er især et problem i forbindelse med bæredygtige infrastrukturprojekter, som er komplekse at udforme, finansiere og gennemføre, men som er nødvendige for en omstilling til en klimaresistent lavemissionsøkonomi¹⁸.

06

EU har erkendt, at offentlig indgriben er nødvendig for at adressere disse problemer. EU har navnlig erkendt behovet for en sammenhængende strategi, der kombinerer foranstaltninger til regulering af de finansielle markeder med finansiel støtte til bæredygtige investeringer. EU's reguleringsmæssige foranstaltninger vedrørende investorer, virksomheder og andre deltagere på de finansielle markeder kan bidrage til at omdirigere privat finansiering i retning af bæredygtige investeringer.

07

Ekspertgruppen på højt plan fremsatte anbefalinger, som dannede grundlag for Kommissionens "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst"¹⁹ (handlingsplanen) fra 2018. Handlingsplanen omfatter ti "foranstaltninger" (jf. figur 1).

08

Figur 2 viser kompleksiteten af og sammenhængen mellem handlingsplanens forskellige forslag til foranstaltninger vedrørende de vigtigste interessenter inden for bæredygtig finansiering.

09

Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 har EU planer om at støtte offentlige og private investeringer ved at afsætte mindst 30 % af EU-budgettet til klimaindsatsen. EU-andelen anslås til ca. 358 milliarder euro inklusive budgetgarantien på 7,9 milliarder euro vedrørende InvestEU. Desuden vil medlemsstaterne skulle afsætte mindst 37 % af de midler, de modtager under genopretnings- og resiliensfaciliteten, til at støtte klimaindsatsen. Dette anslås til ca. 268 milliarder euro. Sideløbende hermed har EIB planer om at yde ca. 192 milliarder euro til finansiering af klimaforanstaltninger og miljømæssig bæredygtighed, baseret på opretholdelse af de samlede EIB-finansieringsvolumener. InvestEU og EIB sigter mod at støtte yderligere private og offentlige investeringer vedrørende klimaindsatsen på ca. 522 milliarder euro fra andre investorer. I alt kan EU's finansielle støtte i perioden 2021-2027 årligt medvirke til at tilvejebringe over 200 milliarder euro af det nødvendige beløb på ca. 1 billion euro om året (jf. punkt 04). Figur 3 giver en oversigt over EU's og EIB's planer for støtte til bæredygtige investeringer vedrørende klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed i perioden 2021-2027.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

10

Vores mål var at vurdere, om Kommissionen har truffet de rette foranstaltninger til at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer. Til det formål vurderede vi, om foranstaltningerne i handlingsplanen:

1. adresserer de væsentlige problemer, som er beskrevet ovenfor (punkt 05):
   
   
   1. at markederne ikke afspejler de miljømæssige og sociale omkostninger ved ikkebæredygtige aktiviteter
   2. at der mangler gennemsigtighed om, hvad der er bæredygtigt
   3. at der er højere risici og finansielle omkostninger forbundet med nogle bæredygtige investeringer
   4. at der mangler klarhed om behovet for bæredygtige investeringer, og at der mangler projekter
2. blev gennemført som planlagt.

Vi vurderede også, om EU's finansielle støtte er baseret på konsekvente bæredygtighedskriterier og bidrager til at understøtte bæredygtige investeringer.

11

Vi bemærker vedrørende handlingsplanens foranstaltninger, at det på grund af deres art, type og tidsplan endnu er for tidligt at evaluere deres effektivitet med hensyn til at omdirigere privat og offentlig finansiering til bæredygtige investeringer.

12

Beretningen giver en omfattende oversigt over de EU-foranstaltninger, der er truffet vedrørende bæredygtig finansiering. Den fremhæver de udfordringer og risici, som Kommissionen skal adressere for at gøre strategien for bæredygtig finansierings vellykket. Hensigten er, at vores beretning skal være relevant i forbindelse med gennemførelsen af 2021-strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi²⁰. Som det bemærkes i meddelelsen om denne strategi, skabte 2018-handlingsplanen de første "byggesten" til den EU-ramme for bæredygtig finansiering, som skal "færdiggøres og konsolideres" under 2021-strategien. Bilag VI angiver de foranstaltninger i den nye strategi, som vores anbefalinger er relevante for.

13

Vores revision byggede på:

• gennemgang af Kommissionens forslag, retningslinjer og relevante rapporter om bæredygtig finansiering, navnlig vedrørende EU-klassificeringssystemet, mærkning af bæredygtige finansielle produkter og rapportering af bæredygtighedsoplysninger
• analyser af de relevante bestemmelser i den gældende EU-lovgivning og de reguleringsmæssige forslag vedrørende handlingsplanen og EU-budgettets største udgiftsprogrammer for 2014-2020 og 2021-2027 (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, Connecting Europe-faciliteten, EFSI/InvestEU samt genopretnings- og resiliensfaciliteten)
• gennemgang af publikationer fra forskere, tænketanke, internationale organisationer og relevante EU-organer og -institutioner om bæredygtig finansiering
• analyse af porteføljen af EFSI-investeringer og gennemgang af EIB's anvendelse af miljømæssige og sociale standarder i 12 tilfældigt udvalgte operationer, der bidrager til klimaindsatsen
• samtaler med tjenestemænd i Kommissionen og EIB
• skriftlige og mundtlige bidrag fra eksterne eksperter, der blev anmodet om at analysere revisionsmiljøet og give feedback på udkastene til bemærkninger og konklusioner.

14

Vores revision omfattede ikke foranstaltninger til fremme af bæredygtig finansiering, der blev gennemført af Den Europæiske Centralbank eller nationale myndigheder. Som følge af restriktioner i forbindelse med covid-19-pandemien havde vi ikke mulighed for at gennemføre besøg på stedet hos nationale myndigheder og investeringsprojekter støttet af EFSI.

Bemærkninger

EU's foranstaltninger vedrørende bæredygtig finansiering var nødvendige, men adresserer ikke alle væsentlige problemer

15

I denne del af beretningen undersøger vi, om de EU-foranstaltninger, der står opført i Kommissionens handlingsplan, adresserer de problemer, som er beskrevet i punkt 05, navnlig vedrørende bæredygtighedsrelateret gennemsigtighed og negative eksterne virkninger. Vi analyserer også fremskridtene med hensyn til at gennemføre de forskellige foranstaltninger i handlingsplanen og fremhæver de relaterede risici.

De planlagte foranstaltninger fokuserede med rette på at forbedre gennemsigtigheden om, hvad der er bæredygtigt

16

Vi konstaterede, at syv af de ti foranstaltninger i handlingsplanen²¹ sigtede mod at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer ved at forbedre gennemsigtigheden vedrørende bæredygtigheden af økonomiske aktiviteter og finansielle produkter. Kommissionen adresserede dette ved at indføre et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter, det såkaldte "EU-klassificeringssystem" (foranstaltning 1). Det er baseret på arbejdet i den tekniske ekspertgruppe (TEG), der blev nedsat til dette formål. EU-klassificeringssystemet danner grundlag for de andre foranstaltninger, som kræver en klar definition af, hvad der er "bæredygtigt".

17

For at hjælpe investorer med at identificere bæredygtige investeringsmuligheder foreslog Kommissionen indførelse af EU-dækkende standarder og mærker for bæredygtige finansielle produkter (foranstaltning 2), krav om rådgivning til investorer om bæredygtigheden af finansielle produkter (foranstaltning 4) og benchmarks, der giver investorer mulighed for at vurdere bæredygtige investeringers finansielle resultater (foranstaltning 5).

18

Kommissionen foreslog også, at kreditvurderingsbureauer og markedsanalysevirksomheder bedre skulle integrere bæredygtighedsovervejelser i de oplysninger, de giver investorer (foranstaltning 6), og at udbydere af finansielle produkter og finansielle rådgivere skulle informere deres kunder om bæredygtighedsrelaterede risici i forbindelse med investeringsbeslutninger (foranstaltning 7). Hvad angår virksomheder lagde handlingsplanen op til at forbedre virksomhedsrapporteringen om især klimarelaterede bæredygtighedsproblemer (foranstaltning 9).

19

Ud over de gennemsigtighedsrelaterede foranstaltninger lagde handlingsplanen op til at undersøge, hvordan bæredygtighedsovervejelser bedst kan integreres i de tilsynsmæssige krav til banker og forsikringsselskaber (foranstaltning 8), og at fremme selskabsledelse med et langsigtet og bæredygtighedsorienteret perspektiv (foranstaltning 10).

20

Endelig havde Kommissionen planer om at øge de bæredygtige investeringer ved i EU-fonde, navnlig EFSI og InvestEU-programmet, at anvende en ramme for og værktøjer vedrørende bæredygtig finansiering (foranstaltning 3). Dette var den eneste foranstaltning, der sigtede mod at mindske risikoen og omkostningerne ved bæredygtige investeringer og tilskynde til udvikling af bæredygtige projekter. Vi behandler EFSI og InvestEU-programmet i punkt 54-73.

21

Samlet set konstaterede vi, at handlingsplanen nøje afspejlede de væsentligste anbefalinger i den endelige rapport fra ekspertgruppen på højt plan (punkt 07 og bilag I). Kommissionen betragtede med rette udarbejdelsen af EU-klassificeringssystemet (foranstaltning 1) som den vigtigste og mest hastende foranstaltning.

Foranstaltningerne vedrørende afspejling af de miljømæssige og sociale omkostninger ved ikkebæredygtige aktiviteter var utilstrækkelige

22

Vi konstaterede, at handlingsplanen ikke var ledsaget af en specifik foranstaltning til at adressere problemet med de miljømæssige og sociale omkostninger ved ikkebæredygtige aktiviteter (jf. punkt 05) og heller ikke henviste til dette underliggende problem, selv om ekspertgruppen på højt plan tillagde det stor betydning i sin endelige rapport. Kommissionen arbejder på en række foranstaltninger, der skal sikre bedre afspejling af de miljømæssige omkostninger ved drivhusgasemissioner og andre negative miljøpåvirkninger (f.eks. luftforurening, støj eller tab af naturkapital), hvilket kan bidrage til at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer. Vi fremlægger oplysninger om nogle af disse foranstaltninger i de følgende punkter.

23

Som vi bemærkede i vores tidligere beretning, skal kulstofpriserne være høje nok til at give de rigtige incitamenter til at opfylde målene for klimaindsatsen²². I 2020 indledte Kommissionen arbejdet med at reformere EU ETS for at nå reduktionsmålet på 55 % i 2030 og målet om en nettodrivhusgasemission på nul i 2050²³. Under EU ETS skal virksomheder inden for sværindustri, el- og varmeproduktion og kommerciel luftfart anskaffe sig emissionskvoter til dækning af deres uforholdsmæssigt høje kulstofemissioner²⁴. Prisen på kulstof bestemmes af udbud og efterspørgsel på disse kvoter. Nogle eksperter har foreslået indførelse af "priskorridorer" eller som minimum en mindstepris på drivhusgasemissioner for at stabilisere og gradvist øge deres markedspris²⁵. Andre eksperter mener, at de eksisterende foranstaltninger til sikring af markedsstabilitet hidtil har været relevante, men at det i fremtiden vil blive nødvendigt at revurdere dem²⁶.

24

EU ETS dækker i dag kun omkring 40 % af drivhusgasemissionerne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde²⁷. Resten af emissionerne dækkes af EU's forordning om indsatsfordeling²⁸, og medlemsstaterne har ansvaret for at nedbringe emissionerne i sektorer såsom transport og bygninger, der står for stigende emissioner²⁹. På tidspunktet for revisionen havde 14 EU-medlemsstater annonceret eller indført en form for kulstofafgift eller mekanisme for kulstofprissætning, men der var betydelige forskelle med hensyn til de omfattede sektorer og prisen på drivhusgasemissioner³⁰. Ifølge Den Europæiske Centralbank gav ingen af disse mekanismer mulighed for systematisk at forhøje kulstofpriserne for at nå de nationale emissionsreduktionsmål³¹.

25

Uden tilsvarende ordninger for kulstofprissætning i andre lande er der en risiko for, at produktionen flytter ud af EU til lande med mindre stringente klimapolitikker. Denne såkaldte "CO₂-lækage" kan føre til, at de samlede emissioner stiger i stedet for at falde. For at adressere disse problemer foreslog Kommissionen at gå videre med en "CO₂-grænsetilpasningsmekanisme"³². Mekanismen skal sikre, at prisen på importerede varer afspejler deres kulstofindhold mere præcist. Kommissionen har planer om at offentliggøre et forslag til en sådan mekanisme i andet kvartal af 2021³³.

26

Subsidier til kulstofintensive produkter giver også ikkebæredygtige aktiviteter en fordel. Nogle medlemsstater yder f.eks. stadig subsidier til fossile brændstoffer og bruger i gennemsnit 55 milliarder euro om året på at subsidiere produktion og forbrug af olie, gas og kul³⁴. Kommissionen anmodede medlemsstaterne om at inkludere foranstaltninger til udfasning af subsidier til fossile brændstoffer i deres nationale energi- og klimaplaner. Ifølge Kommissionen³⁵ meddelte 13 medlemsstater³⁶, at de ville indføre planer for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, men kun seks (Østrig, Frankrig, Tyskland, Letland, Litauen og Spanien) har sat sig en tidsfrist.

Mange foranstaltninger var ramt af forsinkelser og kræver yderligere skridt for at blive operationelle

27

De 10 foranstaltninger i handlingsplanen er opdelt i 27 foranstaltninger med separate frister og skulle afsluttes senest ved udgangen af 2019 (bilag II). Kommissionen rapporterede først i juli 2021 om fremskridtene med hensyn til at opfylde handlingsplanens mål.

28

Vi undersøgte arten af de planlagte foranstaltninger og status for deres gennemførelse pr. 7. juli 2021. Vores undersøgelse viser, at ca. 18 måneder efter fristen var 21 foranstaltninger afsluttet, mens 6 stadig var under gennemførelse (heraf to tilbagevendende foranstaltninger). 11 af de 21 afsluttede foranstaltningers gennemførelse var blevet forsinket i forhold til fristerne i handlingsplanen (tabel 1).

29

Vi konstaterede, at Kommissionen ikke havde opstillet indikatorer for overvågning og rapportering om resultaterne af foranstaltningerne i handlingsplanen. Dette er særlig vigtigt, eftersom handlingsplanens succes afhænger af, at de frivillige foranstaltninger vinder tilslutning (bilag II). Uden indikatorer vil det ikke være muligt at overvåge fremskridtene og evaluere resultaterne af EU-strategien for omdirigering af finansiering i retning af bæredygtige investeringer.

EU-klassificeringssystemet er blevet forsinket, og der skal findes løsninger på de udestående problemer, før det kan anvendes fuldt ud

30

Inden Kommissionen foreslog EU-klassificeringssystemet, havde nogle medlemsstater forsøgt at mindske risikoen for grønvaskning ved at udvikle deres egne klassificeringssystemer, hvilket førte til en række forskellige mærker og standarder³⁷. Uden for EU arbejder nogle lande på deres egne klassificeringssystemer for bæredygtig finansiering, i nogle tilfælde inspireret af EU's arbejde³⁸. EU-klassificeringssystemet er tænkt som et system til klassificering af økonomiske aktiviteters bæredygtighed baseret på videnskabelig dokumentation. Det er primært udformet med henblik på at skulle anvendes af udstedere af værdipapirer og obligationer, institutionelle investorer, kapitalforvaltere og andre deltagere på de finansielle markeder, der udbyder finansielle produkter i EU, samt af centralbanker³⁹ (tekstboks 1). Desuden kan offentlige myndigheder anvende det til at klassificere bæredygtigheden af deres aktiviteter.

31

Kommissionen besluttede at indføre EU-klassificeringssystemet ved en EU-forordning om fastlæggelse af rammen og en række retsakter vedtaget af den selv om fastlæggelse af klassificeringssystemets kriterier for screening af økonomiske aktiviteters miljømæssige bæredygtighed. EU-klassificeringssystemet opstiller seks miljømål (figur 4). Bæredygtige aktiviteter skal bidrage væsentligt til at opfylde mindst ét af målene og må ikke være til væsentlig skade for nogen af de øvrige fem miljømål.

32

For at blive klassificeret som miljømæssigt bæredygtig i henhold til klassificeringsforordningen skal en økonomisk aktivitet opfylde fire betingelser (figur 5).

33

Listen over aktiviteter, der er omfattet af EU-klassificeringssystemet, kan ændre sig over tid. I klassificeringsforordningen anerkendes behovet for, at listen over aktiviteter og de relaterede kriterier regelmæssigt ajourføres for at afspejle de reguleringsmæssige ændringer og den teknologiske udvikling. Figur 6 giver eksempler på aktiviteter tilpasset EU-klassificeringssystemet, som bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer.

34

Vi konstaterede, at udviklingen af EU-klassificeringssystemet er blevet betydeligt forsinket. Selv om Kommissionen som planlagt fremsatte sit forslag til klassificeringsforordningen i maj 2018, blev den først vedtaget af EU-lovgiverne i juni 2020. Forsinkelsen vedrørende EU-klassificeringssystemet påvirker også gennemførelsen af andre foranstaltninger i handlingsplanen, som kræver en klar definition af, hvad der er "bæredygtigt", navnlig foranstaltningerne vedrørende bæredygtighedsrelaterede oplysninger og mærkning af finansielle produkter. I juni 2021 vedtog Kommissionen retsakten om EU-klassificeringssystemets kriterier vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer med sigte på ikrafttræden i januar 2022. Med hensyn til de øvrige fire miljømål, der er beskrevet i EU-klassificeringssystemet, udpegede Kommissionen en ny gruppe eksperter ("platformen for bæredygtig finansiering"⁴²), som skal udarbejde et forslag inden udgangen af december 2021, så retsakterne kan træde i kraft i januar 2023. Platformen vil også forelægge Kommissionen en rapport om udvidelse af EU-klassificeringssystemet til at omfatte sociale mål og overholdelse af sociale minimumsgarantier⁴³. Kommissionen hører også medlemsstaternes ekspertgruppe, som består af eksperter fra de 27 EU-lande. I bilag IV sammenfattes tidsplanen for EU-klassificeringssystemet.

35

Både vores analyse og feedback fra interessenter⁴⁴ fremhæver, at bæredygtigheden af en række vigtige aktiviteter og teknologier med betydelige miljøkonsekvenser endnu ikke er vurderet - det gælder f.eks. landbrug, elproduktion ved hjælp af naturgas⁴⁵ og kerneenergi (tekstboks 2).

36

Vi konstaterede en risiko for, at EU-klassificeringssystemet vil være mindre effektivt med hensyn til at understøtte EU's forpligtelse til at opnå emissionsneutralitet senest i 2050⁴⁸, hvis de delegerede retsakter svækker de videnskabeligt baserede kriterier, som er foreslået af den tekniske ekspertgruppe⁴⁹. Vi bemærkede navnlig, at Kommissionen i sit 2020-forslag⁵⁰ gik imod den tekniske ekspertgruppes forslag ved at klassificere visse gasdrevne kraftværker som bæredygtige uden at stille krav om emissionsneutralitet senest i 2050, som det blev foreslået af eksperterne. Kommissionen fjernede midlertidigt EU-klassificeringssystemets kriterier for gasdrevne kraftværker fra det udkast til delegeret retsakt, der blev offentliggjort i april 2021, og har planer om at inkludere dem igen senere i 2021⁵¹.

37

EU-klassificeringssystemets og mærkningsordningernes bidrag til at omdirigere privat finansiering i retning af bæredygtige investeringer vil også afhænge af klassificeringssystemets fremtidige udvikling. Ifølge klassificeringsforordningen vil EU-klassificeringssystemet i fremtiden kunne omfatte kriterier til identificering af aktiviteter, der skader miljøet væsentligt ("brun klassificering"), og kriterier vedrørende andre bæredygtighedsmål, herunder sociale mål ("social klassificering")⁵². Det kan blive en udfordring at sikre frivillig anvendelse af systemet, eftersom klassificeringsforordningen og de delegerede retsakter allerede i dag fylder mere end 500 sider⁵³ og kun dækker to af de seks miljømål. Kommissionen er i ved at udvikle digitale værktøjer til at lette anvendelsen af EU-klassificeringssystemet og bæredygtighedsrapporteringen⁵⁴.

Kommissionen har gjort visse fremskridt i retning af at forbedre informationen til investorer om bæredygtige finansieringsmuligheder

38

Foranstaltning 2, 4 og 5 i handlingsplanen sigter mod at skabe redskaber til at informere investorer om bæredygtige finansieringsmuligheder og til at sikre anvendelse af EU-klassificeringssystemet. Sådanne redskaber kan tilskynde institutionelle investorer såsom pensionsfonde til at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer (tekstboks 3).

39

Foranstaltningen "Udarbejdelse af standarder og mærker" (foranstaltning 2) vedrører det problem, at nogle finansielle produkter markedsføres som "bæredygtige" og "grønne", selv om de er til væsentlig skade for miljøet. Risikoen for denne type "grønvaskning" har været en af de største bekymringer for de institutionelle investorer, der sammen med deres kunder er villige til at investere bæredygtigt, og den har været en af hovedårsagerne til udarbejdelsen af forskellige mærker såsom TEEC Label i Frankrig, FNG Siegel i Tyskland og LuxFLAG i Luxembourg⁵⁷.

40

I 2019 anbefalede den tekniske ekspertgruppe, at man udarbejdede en frivillig EU-standard for grønne obligationer baseret på EU-klassificeringssystemets kriterier⁵⁸ for at mindske risikoen for grønvaskning og fremme grænseoverskridende investeringer. Kommissionen fremsatte sit forslag om en EU-standard for grønne obligationer den 6. juli 2021⁵⁹. På trods af at EU fører an i udstedelsen af grønne obligationer, er markedsværdien fortsat lav (tekstboks 4). Kommissionen har også planer om at låne op til 250 milliarder euro ved at udstede grønne obligationer til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten⁶⁰.

41

Med hensyn til andre finansielle produkter (f.eks. investeringsfonde, livsforsikringsprodukter og indskud) har Det Fælles Forskningscenter udarbejdet udkast til kriterier, der kan kæde anvendelsen af EU-miljømærket sammen med EU-klassificeringssystemet⁶⁴. Kommissionen har planer om at vedtage disse kriterier i begyndelsen af 2022.

42

For så vidt angår den praktiske anvendelse af EU-klassificeringssystemet til udarbejdelse af standarder og mærker for finansielle produkter hersker der fortsat stor usikkerhed om, hvordan deres overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet skal bevises. Kommissionen tog i 2020 spørgsmålet op i sin offentlige høring om den nye strategi for bæredygtig finansiering⁶⁵. Interessenterne var samlet set enige om, at kontrollører af EU's grønne obligationer bør autoriseres på EU-niveau. Med hensyn til EU-miljømærket for finansielle produkter står det stadig ikke klart, hvilken rolle f.eks. Kommissionen eller de europæiske tilsynsmyndigheder skal spille i tilsynet med de kompetente organer, der skal attestere den anvendelse af EU-miljømærket, der er kædet sammen med EU-klassificeringssystemet.

43

Anvendelse af standarder og mærker er ikke den eneste metode til at tilskynde investorer til at investere bæredygtigt. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed anbefaler hensyntagen til bæredygtighedsovervejelser i forbindelse med investeringsrådgivning som en god praksis⁶⁶. Kommissionens delegerede forordninger med krav om obligatorisk hensyntagen til en detailkundes bæredygtighedspræferencer ved finansiel rådgivning (foranstaltning 4), som var planlagt til andet kvartal af 2019, blev vedtaget af Kommissionen i april 2021⁶⁷.

44

Kommissionens tekniske ekspertgruppe mente, at investorer mangler pålidelige lavemissionsindekser, som f.eks. kunne informere dem om udbyttet af investeringer, der er tilpasset Parisaftalen⁶⁸. I 2019 udarbejdede Kommissionen på grundlag af ekspertgruppens rapport om klimabenchmarks⁶⁹ et "Paristilpasset" EU-klimaindeks samt et EU-indeks for "klimaovergangen"⁷⁰ (foranstaltning 5).

Der vil være uklarhed om den private sektors eksponering for bæredygtighedsrisici, indtil EU's nye oplysningskrav finder fuld anvendelse

45

Med henblik på at forbedre de eksisterende krav om bæredygtighedsoplysninger sigtede Kommissionen mod at etablere en ny EU-ramme for den finansielle sektor og for virksomheder ved foranstaltning 7 og 9. Investorer og tilsynsmyndigheder i den finansielle sektor mangler stadig oplysninger om forskellige enheders eksponering for bæredygtighedsrisici og om investeringers miljømæssige og sociale virkninger. Denne mangel på information hæmmer bæredygtige investeringer og risikerer at føre til strandede aktiver. Den forhindrer desuden interessenter og civilsamfundet i at stille virksomheder til ansvar for at gøre skade på miljøet og samfundet⁷¹.

46

Før EU-foranstaltningerne blev der taget vigtige nationale initiativer vedrørende dette problem. F.eks. fastsatte den franske lov om energiomstilling for grøn vækst⁷² i 2015, at institutionelle investorer skal oplyse om klimavirkningerne af deres investeringer og måle deres eksponering for klimarisici. På multinationalt plan oprettede Rådet for Finansiel Stabilitet taskforcen vedrørende klimarelaterede oplysninger⁷³. I 2017 anbefalede taskforcen, at finansielle og ikkefinansielle aktører giver klimarelaterede finansielle oplysninger om deres ledelse, strategi, risikostyring og mål⁷⁴. I 2019 indarbejdede Kommissionen taskforcens anbefalinger i sine retningslinjer om klimarelaterede oplysninger i forbindelse med direktivet om ikkefinansiel rapportering⁷⁵, men disse retningslinjer var ikke obligatoriske, og de rapporterede oplysninger er fortsat uensartede (jf. også punkt 48).

47

Den EU-forordning, der specifikt pålagde sektoren for finansielle tjenesteydelser pligt til at give bæredygtighedsoplysninger⁷⁶ (foranstaltning 9), blev vedtaget i 2019, fire år efter, at de banebrydende krav blev indført i national fransk ret. Før forordningen kan blive fuldt operationel, skal Kommissionen vedtage de tekniske standarder⁷⁷. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til at overvåge, at deltagerne på de finansielle markeder overholder oplysningskravene. Vi konstaterede, at Kommissionen endnu ikke har givet medlemsstaterne tilstrækkelige retningslinjer for, hvordan de skal føre tilsyn med anvendelsen af forordningens krav.

48

Med henblik på at styrke bæredygtighedsoplysningerne fra andre virksomheder end finansielle institutioner (foranstaltning 9) havde Kommissionen planer om at adressere svaghederne i direktivet om ikkefinansiel rapportering ved at fremsætte et nyt forslag. I øjeblikket er kun visse store virksomheder med mere end 500 ansatte omfattet af direktivet, og det er ikke obligatorisk at revidere oplysningerne⁷⁸. I vores 2019-analyse om bæredygtighedsrapportering⁷⁹ konstaterede vi, at nogle medlemsstater gik længere end direktivet ved at udvide dets anvendelsesområde og/eller kræve ekstern revision af ikkefinansielle oplysninger.

49

I april 2021 fremsatte Kommissionen forslag til et direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som ændrer direktivet om ikkefinansiel rapportering. Ifølge Kommissionen vil dette forslag dække omkring 49 000 børsnoterede selskaber mod omkring 11 700 i dag. Det omtaler udvikling af EU-standarder for ikkefinansiel rapportering med bistand fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe og støtter globale standardiseringsinitiativer bygget på det arbejde, der er udført af taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger⁸⁰. Forslaget adresserer også en væsentlig udfordring, som vi identificerede i vores 2019-analyse om bæredygtighedsrapportering: inddragelse af revisorer. Det fastsætter, at eksterne revisorer skal foretage begrænset revision af bæredygtighedsoplysninger. Ifølge Kommissionen er det endnu ikke muligt at foretage revision med høj grad af sikkerhed, sådan som det kræves i forbindelse med regnskaber, fordi der mangler relevante revisionsstandarder⁸¹. Hverken klassificeringsforordningen eller direktivet om ikkefinansiel rapportering kræver, at offentlige organer, som ikke er selskaber, skal rapportere om bæredygtigheden af deres aktiviteter, medmindre medlemsstaterne har udpeget dem som store enheder af offentlig interesse.

50

Hvad angår finansiel rapportering er der endnu ikke foretaget ændringer i de internationale regnskabsstandarder med henblik på håndtering af forhold vedrørende klimaændringer og adressering af opfordringer fra investorer⁸². International Accounting Standards Board har dog udsendt uddannelsesmateriale om, hvordan rapporterende virksomheder bør adressere klimarelaterede forhold inden for rammerne af de aktuelle internationale regnskabsstandarder.

Foranstaltningerne til fremme af mere langsigtede investeringer er stadig i den forberedende fase, og der er ikke fremsat lovgivningsmæssige forslag

51

Kommissionens tiltag under foranstaltning 10 fokuserede på at identificere årsagerne til kortsigtethed i den finansielle sektor.

52

Handlingsplanen omfatter tre andre foranstaltninger, som kan tilskynde til langsigtede bæredygtige investeringer. Det gælder bedre integrering af bæredygtighed i kreditvurderinger og markedsanalyser (foranstaltning 6), integrering af bæredygtighed i tilsynsmæssige krav (foranstaltning 8) og undersøgelse af alternative regnskabsmæssige metoder til behandling af langsigtede investeringsporteføljer (et tiltag under foranstaltning 9). Disse foranstaltninger består af undersøgelser, analyser, høringer og overvejelse af mulige løsninger. Mere detaljerede oplysninger om de enkelte foranstaltninger gives i bilag III.

53

Ekspertgruppen på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering bemærkede i sin endelige rapport, at den internationale regnskabsstandard nr. 9⁸³ (IFRS 9) ifølge mange virksomheder har en negativ virkning på langsigtet finansiering af egenkapitalinvesteringer. I handlingsplanen forpligtede Kommissionen sig til inden udgangen af 2018 at rapportere om virkningen af IFRS 9 på langsigtede investeringer. Kommissionen har endnu ikke udarbejdet en sådan rapport. Ændringer af IFRS 9 skal foretages af International Accounting Standards Board (IASB), som er uafhængigt af Den Europæiske Union. Kommissionen har underrettet IASB om sine bekymringer. Kommissionen mener ikke, at der aktuelt er tale om et hastende problem, da de virksomheder, der potentielt påvirkes mest (forsikringsselskaber), kan vælge at udskyde anvendelsen af IFRS 9 til 2023⁸⁴.

EU's finansielle støtte til investeringer er ikke baseret på konsekvente bæredygtighedskriterier

54

I denne del af beretningen vurderer vi, om handlingsplanen adresserede de forhold, at der er højere risici og omkostninger forbundet med nogle bæredygtige investeringer, og at der mangler bæredygtige projekter (jf. punkt 05). Vi undersøger desuden EU's anvendelse af gode praksis for bæredygtig finansiering i henholdsvis FFR for 2014-2020 og FFR for 2021-2027. Vi beskriver: a) EIB's rolle med hensyn til finansiering af klimaforanstaltninger og miljømæssig bæredygtighed, b) hvordan EFSI støttede og InvestEU forventes at støtte og dække de områder, hvor der er størst behov for bæredygtige investeringer, og c) ordningerne for vurdering af bæredygtigheden af investeringer, der finansieres med EU-tilskud.

EIB har spillet en vigtig rolle inden for bæredygtig finansiering

55

Ved vores undersøgelse af EFSI-støtten til bæredygtige investeringer så vi på EIB's rolle inden for bæredygtig finansiering. For det første kontrollerede vi, om EIB yder finansiering til bæredygtige projekter på gunstige vilkår. For det andet kontrollerede vi, om EIB bidrager til at reducere risiciene og omkostningerne ved bæredygtige investeringer for andre investorer. For det tredje så vi også på, hvordan EIB på anden vis fremmer anvendelsen af principperne for bæredygtig finansiering.

EIB yder finansiering til klimarelaterede projekter på gunstige betingelser

56

I perioden 2012-2020 rapporterede EIB finansiering på 197 milliarder euro til støtte for investeringer på 670 milliarder euro i projekter, der beskytter miljøet, reducerer drivhusgasemissionerne og hjælper landene med at tilpasse sig klimaændringernes konsekvenser⁸⁵. EIB sigter mod, at den finansieringsandel, der går til klimaforanstaltninger og miljømæssig bæredygtighed, skal forhøjes til 50 % senest i 2025, hvilket ifølge beregningerne vil resultere i EIB-finansiering på 292 milliarder euro i perioden 2021-2030. EIB-Gruppens mål er at støtte klima- og miljøinvesteringer på 1 billion euro i denne periode⁸⁶ (tabel 2). De støttede investeringer omfatter bidrag fra EFSI og InvestEU og Den Europæiske Investeringsfonds (EIF's) finansiering af klimaforanstaltninger og miljømæssig bæredygtighed⁸⁷ samt anden privat og offentlig medfinansiering af de støttede projekter. EIB har ikke offentliggjort prognoser med en mere detaljeret fordeling på klima- og miljømål. For så vidt angår EFSI-støttet finansiering tilbød EIB ofte finansiering på bedre vilkår og betingelser (f.eks. til en lavere rente eller med længere tilbagebetalingsperioder), end en låntager ville have haft mulighed for at opnå på markedet.

EIB kontrollerer overholdelsen af miljømæssige og sociale standarder

57

Vi undersøgte de af EIB's due diligence-procedurer vedrørende miljø og sociale forhold, som finder anvendelse på EFSI-operationer, for at vurdere, hvordan EIB sikrer sig, at EFSI-projekter er bæredygtige. Vi kontrollerede, hvordan disse procedurer blev anvendt i praksis på 12 udvalgte EFSI-projekter.

58

Vi konstaterede, at EIB for investeringer med en betydelig miljømæssig og social indvirkning vurderer overholdelsen af sine miljømæssige og sociale standarder, som udgør en kontraktmæssig betingelse for at modtage finansiering⁸⁸. EIB vurderer også projekternes modstandsdygtighed over for klimaændringer og kan kræve, at projekterne ændres for at begrænse deres klimarelaterede risici (punkt 02).

59

Ved gennemgangen af EIB's due diligence-procedurer konstaterede vi, at EIB anslår omfanget af potentielle drivhusgasemissioner⁸⁹ og anvender en "CO₂-skyggepris" til at indregne emissionernes eksterne negative virkninger i projektomkostningerne⁹⁰. Dette reducerer i praksis den økonomiske levedygtighed af projekter med højere emissioner og mindsker deres chancer for at modtage finansiering fra EIB.

60

Ved de EFSI-investeringerne i fonde, som vi undersøgte, befandt EIB sig ofte i den første gruppe af investorer. Fordi EIB har robuste due diligence-procedurer, kan tidlige EIB-deltagelse sende et signal til andre potentielle investorer om, at EFSI sandsynligvis vil investere i levedygtige og bæredygtige projekter. Dette kan reducere deres due diligence-omkostninger til rettidig omhu og øge deres investeringer.

61

Hvad angår gennemsigtighed og information rapporterer EIB om et projekts opfyldelse af de kontaktbestemte miljømæssige og sociale betingelser, når det er afsluttet. EIB var ikke forpligtet til at rapportere offentligt om de faktiske klima- og miljøresultater for de underliggende projekter i de afsluttede EFSI-operationer. EIB offentliggør ikke listen over de underliggende projekter, som den støtter gennem sine investeringer i fonde, så derfor offentliggøres disse projekters miljømæssige eller sociale resultater ikke.

EIB fremmer bæredygtig finansiering gennem dialog med investorer om anvendelse af bæredygtighedskriterier

62

Endelig fremmer EIB bæredygtig finansiering ved at tilskynde andre offentlige og private investorer til at anvende gode praksis for bæredygtig finansiering. Vi har allerede rapporteret om dens positive rolle i udviklingen af fælles principper for overvågning af klimafinansiering⁹¹, og her ser vi på dens rolle i gennemførelsen af due diligence på miljø- og klimaområdet.

63

Vi konstaterede, at når EIB anvender bæredygtighedskriterier på projekter, indgår den i en dialog med de andre investorer og de involverede virksomheder og offentlige myndigheder. Dermed tilskynder EIB til en bredere accept af højere klima- og miljøstandarder. EIB er ved at ajourføre sine due diligence-procedurer og har ajourført sin klimaovervågningsmetodologi for at tage højde for EU-klassificeringssystemets kriterier⁹². Dette bør understøtte anvendelsen af EU-klassificeringssystemet.

EFSI-støtten dækkede ikke alle de områder, hvor der er størst behov for bæredygtige investeringer

EFSI støttede kun få bæredygtige investeringer i Central- og Østeuropa

64

Vi analyserede EFSI-porteføljens bidrag til opfyldelse af klimamålene i perioden 2015-2020. Vores analyse var begrænset af, at oplysningerne om klimaovervågning ikke omfatter de SMV-relaterede investeringer, der udgør 45 % af porteføljen (figur 7). Dette skyldes, at EFSI-forordningen ikke kræver en sådan overvågning og rapportering.

65

Under FFR 2021-2027 vil klimaovervågningen vedrørende InvestEU-programmet omfatte SMV'er. Desuden kan InvestEU-gennemførelsespartnere anvende EU-klassificeringssystemets kriterier til at fastslå betydelige bidrag til opfyldelse af miljømålene. Kommissionen har endvidere opstillet relevante nøgleresultatindikatorer med henblik på at måle bæredygtige infrastrukturprojekters klima- og miljøresultater, f.eks. årlig reduktion af drivhusgasemissioner⁹³. Dette vil sikre bedre oplysninger om InvestEU's bidrag til klima- og miljøindsatsen end om EFSI's. Rapporteringsordningerne omfatter imidlertid ikke de faktiske klima- og miljøresultater for de underliggende projekter i de afsluttede operationer, og anvendelsen af EU-klassificeringssystemets kriterier er kun frivillig, idet gennemførelsespartnerne kan vælge mellem EU's klimaovervågning og andre anerkendte metoder.

66

Med hensyn til perioden 2015-2020 konstaterede vi, at EFSI-garantier vedrørende klimaforanstaltninger næste udelukkende støttede investeringer til modvirkning af klimaændringer (figur 8). Ud af de 19,4 milliarder euro i klimaindsatsinvesteringer, der blev finansieret, gik 32,4 % til vedvarende energi, hovedsagelig solcelle- og vindenergianlæg. Yderligere 26,2 % gik til energieffektivitetsinvesteringer, som hovedsagelig bestod i finansiering af bygningsrenovering og kraftvarmeanlæg. Kun 3,5 % gik til klimatilpasning, hvilket kan afspejle de særlige vanskeligheder ved at udforme bankacceptable tilpasningsinvesteringer (punkt 05).

67

I 2018 bemærkede ekspertgruppen på højt plan, at der burde sættes særligt fokus på at fremskynde infrastrukturinvesteringer i de central- og østeuropæiske lande, eftersom de tegnede sig for størstedelen af manglen på bæredygtige infrastrukturinvesteringer⁹⁴. Vi konstaterede, at de EFSI-operationer, der frem til 2020 støttede klimaforanstaltninger i disse lande, beløbsmæssigt forblev marginale (figur 9). I alt udgjorde klimaindsatsinvesteringerne 23 % af den samlede EFSI-finansiering i denne region, sammenlignet med 52 % i Vest- og Nordeuropa og 37 % i Sydeuropa i perioden 2015-2020. I 2021 bekræftede en EIB-rapport baseret på en analyse af medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner, at der var behov for større klimainvesteringer i Central- og Østeuropa⁹⁵.

68

Eftersom InvestEU-støtten i lighed med EFSI-støtten vil afhænge af faktorer såsom markedsefterspørgslen og adgangen til andre finansieringskilder, vil en forbedring af den geografiske dækning kræve en aktiv indsats for at opbygge kapacitet til at generere bæredygtige projekter inden for de sektorer og områder, hvor de mangler.

EU har manglet en proaktiv tilgang til at skabe en tilstrækkelig pipeline af bæredygtige projekter

69

Ekspertgruppen på højt plan understregede i 2018, at indgriben på EU-niveau er nødvendig for at bidrage til at udvikle en pipeline af bæredygtige projekter, navnlig i Central- og Østeuropa. I lyset af dette anbefalede den at oprette en EU-enhed - "Sustainable Infrastructure Europe" - der skulle:

• supplere de eksisterende rådgivningstjenester med henblik på at generere bæredygtige investeringsprojekter
• hjælpe projekter med at få kontakt til private investorer
• arbejde med nationale erhvervsfremmende banker for at bistå medlemsstaterne med at generere projektpipelines som led i deres nationale energi- og klimaplaner⁹⁶.

70

I sin handlingsplan (foranstaltning 3) forpligtede Kommissionen sig til at styrke rådgivningskapaciteten med henblik på at udvikle bæredygtige infrastrukturprojekter, men ikke til at oprette en separat enhed med de funktioner, som var tiltænkt "Sustainable Infrastructure Europe".

71

Kommissionen har planer om at styrke rådgivningstjenesterne ved at etablere InvestEU-rådgivningsplatformen. Denne nye platform vil benytte samme tilgang som Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), der blev oprettet i 2015 sammen med EFSI. Da vi reviderede EIAH i 2020, konstaterede vi, at det ved udgangen af 2018 havde udført 10 % af sine rådgivningsopgaver i de højest prioriterede sektorer såsom energi, transport og miljø i Central- og Østeuropa, og at 16 % af alle opgaverne vedrørte klimaforanstaltninger⁹⁷. Ved udgangen af marts 2021 var antallet af rådgivningsopgaver i de højest prioriterede sektorer i Central- og Østeuropa steget, og 33 % af EIAH-opgaverne vedrørte klimaforanstaltninger. Kommissionen har også taget skridt til at gennemføre vores anbefaling om bedre at målrette rådgivningsstøtten mod de uopfyldte behov.

72

Den nye InvestEU-portal vil give projektledere mulighed for at offentliggøre oplysninger om deres projekter på InvestEU-portalens websted - en videreførelse af Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter 2015-2020. Portalen er imidlertid ikke udformet med henblik på aktivt at dirigere investorer eller give en vurdering af bæredygtighed eller andre tekniske eller økonomiske aspekter ved de projekter, der offentliggøres på portalen.

73

De nationale energi- og klimaplaner blev bl.a. udformet for at støtte udviklingen af en pipeline af bæredygtige projekter inden for klima og energi ved at skabe klarhed for investorer om omfanget og typen af de investeringer, som medlemsstaterne planlægger. Vi konstaterede imidlertid, at planernes oplysninger om investeringsbehovene⁹⁸ var ufuldstændige, inkonsekvente (bilag V) og meget forskelligartede (figur 10). Kommissionen ydede en vis støtte til medlemsstaterne, men udviklede ikke en fælles ramme, som de skulle anvende til at vurdere deres behov og identificere bæredygtige flagskibsprojekter. Der er derfor en risiko for, at nogle nationale energi- og klimaplaner ikke vil bidrage til at skabe en troværdig pipeline af bæredygtige projekter inden for sektorer og områder, hvor der ikke findes en sådan i dag.

EU-budgettet mangler konsekvente, videnskabeligt baserede kriterier, der kan forhindre væsentlige skader på miljøet

74

Vi undersøgte, om de retlige bestemmelser for EU's udgiftsprogrammer og genopretnings- og resiliensfonden i perioden 2021-2027 var i overensstemmelse med Kommissionens foranstaltninger vedrørende bæredygtig finansiering. Selv om EU-klassificeringssystemet og de standarder, mærker og oplysningskrav, der er baseret på det, primært er rettet mod deltagere på de finansielle markeder, kan de også anvendes af den offentlige sektor. Som anført ovenfor (jf. punkt 63) har EIB allerede besluttet at anvende EU-klassificeringssystemets kriterier i forbindelse med sine egne operationer, herunder InvestEU-støttede operationer. Kommissionen forpligtede sig til at undersøge, hvordan EU-klassificeringssystemet kan anvendes af den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt uden for InvestEU, og fremhævede betydningen af sammenhæng mellem den private og den offentlige sektor⁹⁹. Den tekniske ekspertgruppe anbefalede, at EU-klassificeringssystemets principper om "ikke at gøre væsentlig skade" overholdes i forbindelse med alle EU-budgettets investeringer¹⁰⁰.

75

Selv om EU-klassificeringssystemet ikke blev udarbejdet for at forhindre finansiering af ikkebæredygtige investeringer, kan EU-klassificeringssystemets kriterier anvendes til at kontrollere, om en investering er til skade for miljøet. Vi undersøgte, om EU's største udgiftsprogrammer vil anvende EU-klassificeringssystemets kriterier til at vurdere miljøskader på en måde, der svarer til EIB's.

Princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" anvendes ikke i forbindelse med alle EU-udgifter

76

Vi konstaterede, at der ikke er noget konsekvent og bindende krav om, at alle aktiviteter, der modtager EU-finansiering, skal overholde princippet om "ikke at gøre væsentlig skade". Dette princip blev indført i forordningen om fælles bestemmelser (som finder anvendelse på fondene vedrørende samhørighedspolitikken) og i genopretnings- og resiliensfaciliteten. På revisionstidspunktet havde Kommissionen kun offentliggjort retningslinjer for anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" under genopretnings- og resiliensfaciliteten¹⁰¹. I henhold til retningslinjerne er brugen af EU-klassificeringssystemets specifikke kriterier i forbindelse med anvendelsen af dette princip imidlertid valgfri¹⁰². Princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" er ikke blev indført i den relevante lovgivning vedrørende den fælles landbrugspolitik.

77

InvestEU's vejledning om bæredygtighedskontrol¹⁰³ indeholder anbefalinger til, hvordan det kan fastslås, om projekter har en miljømæssig, klimamæssig eller social virkning. Denne vejledning blev udviklet i samarbejde med gennemførelsespartnere og tager højde for EU-princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og relevante kriterier. I andre EU-udgiftsprogrammer fandt vi ingen krav vedrørende vurdering af individuelle investeringsprojekter ud fra sociale standarder og miljøstandarder, der er sammenlignelige med de krav, der anvendes af EIB og InvestEU. Det betyder, at aktiviteters miljømæssige og sociale bæredygtighed kan blive vurderet ud fra kriterier, som er forskellige eller ikke stringente nok, når aktiviteterne finansieres under forskellige EU-programmer.

78

Vi konstaterede også, at visse EU-udgiftsprogrammer tillader finansiering af miljøskadelige aktiviteter. F.eks. tillades der under samhørighedspolitikken begrænsede investeringer i gasinfrastruktur i nogle medlemsstater¹⁰⁴. Under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne også undtagelsesvis og efter individuel vurdering støtte investeringer i fossile brændstoffer, hvor en omstilling fra kulstofintensive energikilder ville medføre en stor og hurtig reduktion af drivhusgasemissionerne¹⁰⁵. Som Revisionsretten har bemærket, risikerer alle investeringer i fossile brændstoffer at ende som strandede aktiver¹⁰⁶. EIB har derimod besluttet at udfase støtten til konventionelle projekter vedrørende infrastruktur til og energiproduktion ved hjælp af fossile brændstoffer, inklusive naturgas, fra begyndelsen af 2022¹⁰⁷.

Procedurerne for overvågning af EU-budgettets bidrag til at opfylde klimamålene er ikke så stringente og videnskabeligt baserede som EU-klassificeringssystemets kriterier

79

EU vurderer ganske vist ikke enkeltprojekters bidrag til at opfylde klimamålene, sådan som EIB gør, men Kommissionen overvåger de udgifter fra EU-budgettet, der går klimaindsatsen ("klimaovervågning"). Med henblik herpå anvender Kommissionen en koefficient på 100 % på budgetudgifter, der efter dens vurdering yder et betydeligt bidrag til klimaindsatsen, 40 % på udgifter, der yder et moderat bidrag, og 0 % på udgifter, der yder et ubetydeligt bidrag¹⁰⁸. I tidligere beretninger fra Revisionsretten har vi bemærket, at denne metodologi kan føre til overvurdering af klimabidraget. Vi har navnlig kritiseret metodologien for at anvende koefficienten på 100 % for bredt¹⁰⁹ og for ikke at rapportere om de faktiske udgifter og resultater. Vi har også bemærket, at Kommissionen ikke tager højde for nogle EU-finansierede aktiviteters negative indvirkning på klimaændringerne¹¹⁰.

80

Under systemet for 2021-2027 vil de aktiviteter, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten og fondene vedrørende samhørighedspolitikken i nogle tilfælde skulle overholde tærskler baseret på EU-klassificeringssystemets kriterier for at blive registreret som bidragende med 100 % til klimaindsatsen¹¹¹. Kommissionen vil imidlertid fortsat anvende koefficienten på 40 % på aktiviteter, der ikke opfylder nogen af kriterierne i EU-klassificeringssystemet. Vi konstaterede også på andre områder, at EU-klassificeringssystemets kriterier ikke anvendes i tilgangen til overvågning af EU-budgettets udgifter vedrørende klimaindsatsen (tekstboks 5). Manglen på konsekvent anvendelse af EU-klassificeringssystemet skaber en risiko for, at den finansiering, der rejses til klimadelen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke opfylder de kriterier baseret på EU-klassificeringssystemet, der fastsættes i EU-standarden for grønne obligationer.

81

Vi konstaterede, at EU's investeringsstøtte bør bringes bedre i overensstemmelse med principperne for bæredygtig finansiering. I sin tilskudsfinansiering kunne EU gå foran med et godt eksempel ved at anvende bæredygtighedskriterierne og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" fra EU-klassificeringssystemet, men gør det ikke. Anvendelse af EU-klassificeringssystemets kriterier ved tildeling af tilskud og/eller ved overvågning af udgifter ville sikre mere præcise, sammenlignelige og videnskabeligt baserede overvågningsdata vedrørende klimaudgifterne. EU kunne også gå foran med et godt eksempel ved at anvende EU-klassificeringssystemet på EU-budgettet og sikre overensstemmelse med handlingsplanens mål om at fremme bæredygtig finansiering i den private sektor.

Konklusioner og anbefalinger

82

Vi konkluderer, at EU bør gøre mere for at omdirigere privat og offentlig finansiering i retning af bæredygtige investeringer. Foranstaltningerne i handlingsplanen bør suppleres og ledsages af foranstaltninger, der sikrer bedre afspejling af de sociale og miljømæssige omkostninger ved ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter. Desuden bør EU anvende konsekvente kriterier til at vurdere bæredygtigheden af de investeringer, der ydes støtte til, og sikre en bedre målretning af bestræbelserne på at generere bæredygtige investeringsmuligheder.

83

Vi konstaterede, at syv af de ti foranstaltninger i handlingsplanen vedrørte det væsentlige problem med at forbedre gennemsigtigheden om bæredygtige aktiviteter og finansielle produkter. Kun én foranstaltning sigtede mod at adressere de væsentlige problemer med at mindske risikoen og omkostningerne ved finansiering af bæredygtige investeringer og tilskynde til udvikling af bæredygtige projekter. Handlingsplanen var ikke ledsaget af tilstrækkelige foranstaltninger, der kunne sikre afspejling af miljøomkostningerne ved ikkebæredygtige aktiviteter (punkt 15-22).

84

Mange foranstaltninger i handlingsplanen var ramt af forsinkelser og kræver yderligere skridt for at blive operationelle. Kommissionen fokuserede på at udarbejde EU-klassificeringssystemet, som kan præcisere, hvilke aktiviteter der er bæredygtige, og danne grundlag for rapportering af bæredygtighedsoplysninger fra den private og den offentlige sektor. EU-klassificeringssystemets ikrafttræden er blevet forsinket betydeligt, hvilket også forsinker de øvrige foranstaltninger, der er baseret på det, f.eks. mærkning af finansielle produkter og rapportering af bæredygtighedsoplysninger. Når EU-klassificeringssystemet træder i kraft, kan det efter vores opfattelse blive et godt, videnskabeligt funderet værktøj, som investorer kan bruge til at screene investeringsmuligheder, og som virksomheder kan bruge til at bringe deres økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med bæredygtighedsmålene (punkt 27-36).

85

Effektiviteten af EU-klassificeringssystemet og mærkningsordningerne vil i høj grad afhænge af, at de tages i brug frivilligt, og af, om deres troværdighed understøttes af tilstrækkelig verifikation. Dette kan blive en udfordring på grund af antallet og kompleksiteten af kriterierne i EU-klassificeringssystemet. Desuden vil der være uklarhed om den private sektors eksponering for bæredygtighedsrisici og om virksomheders påvirkning af miljøet og samfundet, indtil EU's nye oplysningskrav finder fuld anvendelse. Efter vores mening har Kommissionen endnu ikke i tilstrækkelig grad præciseret de ordninger, der skal gøre det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at verificere bæredygtighedsrelaterede oplysninger fra deltagere på de finansielle markeder, og de foreslåede ordninger vedrørende revision af virksomheders bæredygtighedsrapportering afventer lovgivningsmæssig godkendelse. Desuden er foranstaltningerne til fremme af mere langsigtede investeringer stadig i den forberedende fase, og der er ikke fremsat lovgivningsmæssige forslag (punkt 37-53).

Anbefaling 1 - Færdiggørelse af handlingsplanens foranstaltninger og præcisering af overholdelses- og revisionsordningerne

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. færdiggør de forsinkede elementer i handlingsplanens lovgivningsmæssige foranstaltninger, navnlig EU-klassificeringssystemet, og følger op på de forberedende foranstaltninger vedrørende selskabsledelse
2. præciserer ordningerne for verifikation af påstande om, at finansielle produkters underliggende investeringer er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet
3. præciserer den rolle, som revisorer og tilsynsmyndigheder skal spille med hensyn til at verificere henholdsvis virksomheders bæredygtighedsrapportering og -oplysninger og bæredygtighedsrelaterede oplysninger fra deltagere på de finansielle markeder.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

86

Som bemærket af ekspertgruppen på højt plan vil Kommissionens foranstaltninger til at omdirigere privat finansiering i retning af bæredygtige investeringer ikke blive effektive, medmindre de negative miljømæssige og sociale bivirkninger indregnes i prisen på de økonomiske aktiviteter. I denne forbindelse bemærker vi, at Kommissionen er begyndt at arbejde på forslag til en revision af EU's emissionshandelssystem og forordningen om indsatsfordeling, som omfatter de eksisterende foranstaltninger til emissionsreduktion i EU (punkt 22-26).

Anbefaling 2 - Forbedring af bidraget til bæredygtig finansiering ved prissætning af drivhusgasemissioner

Med henblik på at tage bedre hensyn til de miljømæssige og sociale omkostninger ved ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter og øge attraktiviteten af bæredygtig finansiering anbefaler vi, at Kommissionen identificerer supplerende foranstaltninger til at sikre, at prissætningen af drivhusgasemissioner i højere grad afspejler deres miljømæssige omkostninger.

Tidsramme: inden udgangen af 2022.

87

EU's finansielle støtte til investeringer er ikke baseret på konsekvente bæredygtighedsstandarder. EIB har spillet en vigtig rolle med hensyn til at yde finansiering til bæredygtige projekter på gunstige vilkår og vurdere overholdelsen af miljømæssige og sociale standarder. EIB har også fremmet bæredygtig finansiering gennem dialog med investorer om anvendelse af bæredygtighedskriterier Efterspørgslen på EFSI-støtte sikrede imidlertid ikke tilstrækkelig dækning af alle sektorer og geografiske områder med behov for bæredygtige investeringer. Der blev ydet mindre EFSI-støtte til klimaindsatsen i Central- og Østeuropa end i andre områder, og investeringer i tilpasning til klimaændringer udgør kun en lille andel af den finansiering, der støttes af EFSI. Vi konstaterede også, at rapporteringsordningerne vedrørende InvestEU ikke omfatter de faktiske klima- og miljøresultater for de finansielle operationers underliggende projekter og ikke sikrer oplysninger om omfanget af den InvestEU-finansiering, der overvåges i henhold til kriterierne i EU-klassificeringssystemet (punkt 55-67).

Anbefaling 3 - Rapportering om InvestEU's klima- og miljørelaterede resultater

Med henblik på at øge gennemsigtigheden af InvestEU's investeringer og resultater anbefaler vi, at Kommissionen:

1. oplyser, hvor stor en del af InvestEU-finansieringen der overvåges ved hjælp af EU-klassificeringssystemet
2. rapporterer om relevante afsluttede finansieringsoperationers klimarelaterede resultater, f.eks. den faktiske reduktion af drivhusgasemissioner.

Tidsramme: fra udgangen af 2022.

88

Vi konstaterede også, at EU har manglet en proaktiv tilgang til at skabe en tilstrækkelig pipeline af bæredygtige projekter. I en tidligere beretning bemærkede vi, at Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning kun udførte få rådgivningsopgaver i prioriterede sektorer såsom energi og transport i Central- og Østeuropa. Vi noterer os, at der efterfølgende er sket fremskridt med at målrette rådgivningsstøtten mod disse områder og med at udvikle projekter, der eventuelt vil kunne modtage støtte under InvestEU-garantien. Der findes imidlertid ikke nogen tjeneste på EU-plan, der aktivt leder investorer i retning af projekter, og potentialet i de nationale energi- og klimaplaner med hensyn til at generere bæredygtige projekter er underudnyttet (punkt 69-73).

Anbefaling 4 - Udvikling af en pipeline af bæredygtige projekter

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. prioriterer ydelse af rådgivningsstøtte til områder og sektorer, som har store behov for bæredygtige investeringer, men beskeden kapacitet til at udvikle de nødvendige projekter, herunder vedrørende klimatilpasning
2. med henblik på den kommende ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner hjælper medlemsstaterne med at forbedre fuldstændigheden og ensartetheden af de oplysninger, som de i deres udkast til ajourførte planer giver om investeringsbehov i de forskellige sektorer og regioner, herunder vedrørende tilpasning til klimaændringer.

Tidsramme: inden udgangen af 2023.

89

Ordningerne for vurdering af EU-udgifternes bæredygtighed følger ikke fuldt ud god praksis for bæredygtig finansiering for så vidt angår anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og anvendelse af videnskabeligt baserede miljømæssige og sociale kriterier som dem, der er udviklet til EU-klassificeringssystemet. Vi konstaterede, at der ikke er noget konsekvent og bindende krav om, at alle aktiviteter, der modtager EU-finansiering, skal overholde princippet om "ikke at gøre væsentlig skade". Dette princip blev indført for de fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser og forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, men det blev f.eks. ikke indført i den relevante lovgivning om den fælles landbrugspolitik. Kommissionen har kun udsendt retningslinjer for anvendelse af princippet under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Brugen af EU-klassificeringssystemets kriterier ved anvendelsen af princippet under genopretnings- og resiliensfaciliteten er imidlertid valgfri. Vi konstaterede endvidere, at ingen af EU's udgiftsprogrammer på nær InvestEU indeholder krav om, at individuelle investeringer skal vurderes ud fra sociale standarder og miljøstandarder, som er sammenlignelige med dem, der anvendes af EIB. Det betyder, at aktiviteters miljømæssige og sociale bæredygtighed kan blive vurderet ud fra kriterier, som er forskellige eller ikke stringente nok, når aktiviteterne finansieres under forskellige EU-programmer (punkt 74-78).

90

Procedurerne for overvågning af EU-budgettets bidrag til at opfylde klimamålene er ikke så stringente og videnskabeligt baserede som de kriterier i EU-klassificeringssystemet, EIB har forpligtet sig til at anvende. Ved ikke at anvende EU-klassificeringssystemet i forbindelse med EU-budgettet risikerer EU at undergrave sine egne bestræbelser på at fremme bæredygtig finansiering i den private sektor. EU risikerer også, at EU-budgettets bidrag til klimaindsatsen overvurderes og ikke er sammenligneligt med EIB's og InvestEU's klimaovervågningstal. Endelig risikerer EU, at den finansiering, der rejses til klimadelen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke opfylder de standarder baseret på EU-klassificeringssystemet, der fastsættes i EU-standarden for grønne obligationer. Dette kan også påvirke finansmarkedets vilje til at købe grønne obligationer og finansiere genopretnings- og resiliensfaciliteten (punkt 79-81).

Anbefaling 5 - Anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og EU-klassificeringssystemets kriterier konsekvent på tværs af EU-budgettet

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. anvender princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" på tværs af EU-budgettet
2. inkluderer princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i sit forslag til ændring af finansforordningen
3. fuldt integrerer EU-klassificeringssystemets kriterier i EU's klimaovervågningsmetodologi, efterhånden som de foreligger
4. supplerer den aktuelle rapportering om EU-budgettets bidrag til klimaindsatsen ved at oplyse om de klimarelaterede EU-udgifter, på hvilke der anvendes en koefficient på 100 % ud fra EU-klassificeringssystemets kriterier.

Tidsramme: efter vedtagelsen af de delegerede retsakter vedrørende EU-klassificeringssystemet (2022).

91

Endelig konstaterede vi, at Kommissionen først rapporterede om gennemførelsen af handlingsplanen i juli 2021. Desuden udviklede Kommissionen ikke resultatindikatorer vedrørende målene i handlingsplanen. Uden indikatorer vil det ikke være muligt at overvåge fremskridtene og evaluere resultaterne med hensyn til at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer (punkt 27-29).

Anbefaling 6 - Overvågning af og rapportering om handlingsplanen for bæredygtig finansiering og den fremtidige strategi

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. udarbejder fælles resultatindikatorer, der muliggør bedre overvågning af fremskridt
2. rapporterer om gennemførelsen af handlingsplanen og en eventuel ny strategi for bæredygtig finansiering.

Tidsramme: udgangen af 2023.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 20. juli 2021.

Bilag

Bilag I - Handlingsplanens udmøntning af de væsentlige anbefalinger fra ekspertgruppen på højt plan

Væsentlige anbefalinger fra Ekspertgruppen på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering		Relevante dele af handlingsplanen
1	Indførelse og vedligeholdelse af en fælles bæredygtighedsklassificering på EU-niveau	Foranstaltning 1: Oprettelse af et EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter
2	Præcisering af investorforpligtelser med henblik på bedre hensyntagen til langsigtede perspektiver og bæredygtighedspræferencer	Foranstaltning 4: Integrering af bæredygtighed i forbindelse med finansiel rådgivning Foranstaltning 7: Identificering af forpligtelserne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere
3	Ajourføring af oplysningsreglerne for at gøre bæredygtighedsrisiciene fuldt gennemsigtige, startende med klimaændringer	Foranstaltning 7: Identificering af forpligtelserne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere Foranstaltning 9: Styrkelse af oplysningsniveauet og regnskabsreglerne på bæredygtighedsområdet
4	Centrale elementer i en detailstrategi for bæredygtig finansiering: investeringsrådgivning, miljømærke og minimumsstandarder for socialt ansvarlige investeringer	Foranstaltning 2: Udarbejdelse af standarder og mærker for grønne finansielle produkter Foranstaltning 4: Integrering af bæredygtighed i forbindelse med finansiel rådgivning
5	Udvikling og implementering af officielle EU-bæredygtighedsstandarder og -mærker, startende med grønne obligationer	Foranstaltning 2: Udarbejdelse af standarder og mærker for grønne finansielle produkter
6	Oprettelse af "Sustainable Infrastructure Europe"	Ingen foranstaltninger i handlingsplanen
7	Styring og ledelse (bedre tilpasning af virksomhedskulturen til et langsigtet perspektiv)	Foranstaltning 10: Mere bæredygtig selskabsledelse og færre kortsigtede dispositioner på kapitalmarkederne
8	Inkludering af bæredygtighed i ESA'ernes tilsynsmandat og udvidelse af risikoovervågningen	Foranstaltning 4: Integrering af bæredygtighed i forbindelse med finansiel rådgivning Foranstaltning 8: Integrering af bæredygtighed i tilsynsmæssige krav

Bilag II - EU-handlingsplanens foranstaltninger: leverancer og resultater

Bilag III - De vigtigste og seneste udviklinger vedrørende handlingsplanen

Handlingsplanen	De vigtigste og seneste udviklinger
Foranstaltning 1: Oprettelse af et EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter	I marts 2020 offentliggjorde Kommissionen Taxonomy: Final report of the Technical Expert Group on Sustainable Finance, der indeholder anbefalinger om udformningen af EU-klassificeringssystemet. Det tekniske bilag, der supplerer rapporten, indeholder forslag til tekniske screeningkriterier for økonomiske aktiviteter, der kan bidrage betydeligt til modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer. Klassificeringsforordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer blev vedtaget i juni 2020. I november 2020 offentliggjorde Kommissionen et udkast til delegeret retsakt om indførelse af tekniske screeningkriterier vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. I april 2021 offentliggjorde Kommissionen et ændret udkast til delegeret retsakt om indførelse af tekniske screeningkriterier vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Den delegerede retsakt blev vedtaget i juni 2021 og vil gælde fra 1. januar 2022.
Foranstaltning 2: Udarbejdelse af standarder og mærker for grønne finansielle produkter	I 2019 foreslog TEG indførelse af en frivillig EU-standard for grønne obligationer. Den vil kræve finansiering af aktiviteter, der overholder de tekniske screeningkriterier i EU-klassificeringssystemet. Udstederne vil være forpligtede til f.eks. at rapportere om de aktiviteter, der finansieres ved hjælp af grønne obligationer. Kommissionen iværksatte en offentlig høring om EU-standarden for grønne obligationer, og den løb fra juni til oktober 2020. Kommissionen fremsatte et lovgivningsforslag om en standard for europæiske grønne obligationer den 6. juli 2021. I oktober 2020 fremlagde Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) udkast til kriterier for klassificering af finansielle detailprodukter som bæredygtige. Når kriterierne er udviklet, vil de blive vedtaget ved en kommissionsbeslutning, som ventes i slutningen af 2021/begyndelsen af 2022. Arbejdet med at udvikle kriterier for et EU-miljømærke for finansielle detailprodukter er i gang.
Foranstaltning 3: Fremme af investeringer i bæredygtige projekter	InvestEU-forordningen blev vedtaget i marts 2021, og integreringen af klimaindsatsen i EU-budgettet blev forhøjet til 30 %.
Foranstaltning 4: Integrering af bæredygtighed i investeringsrådgivning	I de ajourførte ESMA-retningslinjer hedder det kun, at indarbejdelse af bæredygtighed i investeringsrådgivning ville være god praksis. De delegerede forordninger vedrørende hensyntagen til detailkunders bæredygtighedspræferencer ved finansiel rådgivning blev godkendt af Kommissionen den 21. april 2021. De vedrører investerings- og forsikringsrådgivning.
Foranstaltning 5: Udvikling af bæredygtigheds-benchmarks	Med ændringen af forordningen om klimabenchmarks fra november 2019 indføres der to typer EU-klimabenchmarks: "EU-benchmarks for klimaovergangen" og "Paristilpassede EU-benchmarks". Forordningen fastsætter også, at Kommissionen skal vurdere muligheden for at indføre et bredere "ESG-benchmark". Efter TEG's endelige rapport om EU-klimabenchmarks og ESG-oplysninger vedtog Kommissionen den 17. juli 2020 delegerede retsakter om oplysninger vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.
Foranstaltning 6: Bedre integrering af bæredygtighed i kreditvurderinger og markedsanalyser	I 2019 offentliggjorde ESMA teknisk vejledning om bæredygtighedsovervejelser på kreditvurderingsmarkedet og retningslinjer for oplysningskrav gældende for kreditvurderingsbureauer. I 2020 oprettede Kommissionen en tænketank, der skulle foretage en undersøgelse af vurderinger og forskning forbundet med bæredygtighed. I henhold til det offentlige høringsdokument om den nye strategi for bæredygtig finansiering vil Kommissionen ved udgangen af 2021 aflægge rapport om behovet for at styrke den reguleringsmæssige ramme vedrørende kreditvurderingsbureauers oplysninger om ESG-overvejelser.
Foranstaltning 7: Identificering af forpligtelserne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere	Den 24. juli 2018 anmodede Kommissionen ESA'erne om teknisk rådgivning vedrørende potentielle ændringer af delegerede retsakter med hensyn til integrering af bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer i visse finansielle enheders procedurer, organisation, produkttilsyn og styring (bl.a. kapitalforvaltere og institutionelle investorer, forsikringsselskaber, investerings- og forsikringsrådgivere). ESA'erne offentliggjorde deres endelige rapport med teknisk rådgivning til Kommissionen den 30. april 2019. De delegerede forordninger om integrering af bæredygtighedsrisici blev vedtaget af Kommissionen den 21. april 2021.
Foranstaltning 8: Integrering af bæredygtighed i tilsynsmæssige krav	Som følge af 2019-ændringen af kapitalkravsforordningen skal EBA senest i juni 2025 vurdere risikoen ved aktiver og aktiviteter, som er eksponeret mod sociale og/eller miljømæssige risici (fysiske risici og omstillingsrisici). EU-lovgiverne gav også EBA mandat til senest i juni 2021 at vurdere muligheden for at inkludere ESG-risici i tilsynsmyndighedernes kontrol og evaluering. Med hensyn til forsikringssektoren modtog Kommissionen teknisk rådgivning fra EIOPA om integrering af bæredygtighedsrisici i tilsynsrammen for forsikringsselskaber, og denne rådgivning blev lagt til grund for de delegerede retsakter - kaldet "niveau 2-foranstaltninger" - der blev vedtaget i april 2021. I september 2019 afgav EIOPA også en mere generel udtalelse om bæredygtighed i Solvens II. Kommissionen vil tage hensyn til EIOPA's udtalelse fra 2019 i forbindelse med sin igangværende gennemgang af niveau 1-foranstaltningerne, som den forventer at afslutte i 2021. Bæredygtighedsrisiciene inden for bank-, forsikrings-, kapitalforvaltnings- og pensionssektorerne var genstand for Kommissionens offentlige høring i 2020 om den nye strategi for bæredygtig finansiering.
Foranstaltning 9: Styrkelse af virksomheders bæredygtigheds-oplysninger	På opfordring af Kommissionen oprettede Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) det europæiske laboratorium for virksomhedsrapportering i 2018. I 2019 offentliggjorde Kommissionen retningslinjer vedrørende klimarelaterede oplysninger, baseret på input fra Den Tekniske Ekspertgruppe om Bæredygtig Finansiering. Kvalitetskontrollens konklusioner viser, at direktivet om ikkefinansiel rapportering ikke tilfredsstiller oplysningsbehovene hos forskellige grupper af interessenter, herunder primært investorer og civilsamfundsorganisationer. Investorerne har behov for en bedre forståelse af bæredygtighedsrisici. Nogle af dem søger finansielle produkter, der aktivt adresserer miljømæssige og sociale problemer, og de skal derfor også bruge oplysninger om virkninger. Civilsamfundsorganisationer har behov for at stille virksomheder til regnskab for deres virkninger og skal derfor bruge oplysninger herom. I 2020 udsendte det europæiske laboratorium sin første rapport om, hvordan den klimarelaterede rapportering kan forbedres. Kommissionen har givet det europæiske laboratorium mandat til at udføre forberedende arbejde vedrørende mulige EU-standarder for ikkefinansiel rapportering. I april 2021 offentliggjorde Kommissionen et forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som reviderer direktivet om ikkefinansiel rapportering og er baseret på kvalitetskontrollen af EU-rammen for virksomheders offentlige rapportering. Den kommissionsrapport om virkningerne af IFRS 9 på langsigtede investeringer, som er nævnt i handlingsplanen, er ikke blevet udarbejdet. I lyset af de reviderede regler for forsikringsselskabers regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver finder Kommissionen det ikke på nuværende tidspunkt relevant at udarbejde en sådan analyse. I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser. EU-lovgiverne anmodede de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) om senest i december 2020 at fremlægge udkast til standarder for bæredygtighedsrelaterede oplysninger og indikatorer. I februar 2021 offentliggjorde ESA'erne deres udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende indholdet af og metodologien bag oplysninger i henhold til forordningen. Disse standarder skulle efter Kommissionens godkendelse gælde fra marts 2021. Senest i december 2021 skal ESA'erne fremlægge udkast til standarder for oplysninger vedrørende negative virkninger inden for sociale anliggender, menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Første da vil Kommissionen vedtage disse regler i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Den 6. juli 2021 vedtog Kommissionen den delegerede retsakt om supplerende regler til klassificeringsforordningens artikel 8, som præciserer indholdet i, metodologien bag og offentliggørelsen af de oplysninger, som finansielle og ikkefinansielle virksomheder skal fremlægge.
Foranstaltning 10: Mere bæredygtig selskabsledelse og færre kortsigtede dispositioner på kapitalmarkederne	I 2019 offentliggjorde tre ESA'er på anmodning af Kommissionen deres rapporter om problemet med kortsigtethed i virksomheders beslutningstagning. ESMA foreslår styrkede regler for at afhjælpe upassende kortsigtethed på værdipapirmarkederne, EBA opfordrer bankerne til at overveje langsigtede perspektiver i deres strategier og forretningsaktiviteter, og EIOPA rapporterer om de finansielle markeders potentielt unødige kortsigtede pres på virksomheder. I 2020 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse af due diligence-krav gennem forsyningskæden, som beskriver behovet for at indføre nye obligatoriske krav, og en undersøgelse af direktørforpligtelser og bæredygtig selskabsledelse, som konkluderer, at virksomhedernes kortsigtethed i en vis udstrækning har rod i reguleringsmæssige rammer og markedspraksis. Kommissionen meddelte i 2020, at den i 2021 ville fremlægge et nyt initiativ vedrørende bæredygtig selskabsledelse med henblik på integrering af ESG-faktorer i forretningsstrategier.

Kilde: Revisionsretten.

Bilag IV - Tidslinje for EU's klassificeringssystem

Kilde: Revisionsretten.

Bilag V - Nationale energi- og klimaplaner: Medlemsstaternes vurderinger og beskrivelser af deres investeringsbehov

Medlemsstater	Beskrivelse af investeringsbehov	Beløb
Østrig	Anslået samlet investeringsvolumen for alle Energiunionens dimensioner i perioden indtil 2030. Den nationale energi- og klimaplan mangler en generel vurdering af finansieringskilderne til de nødvendige investeringer.	166-173 milliarder euro
Belgien	Investeringsbehov er angivet for seks områder (digital omstilling, cybersikkerhed, uddannelse, sundhedsvæsen, energi, mobilitet). De anslåede behov og foranstaltningerne i den endelige nationale energi- og klimaplan er ikke kædet sammen.	144-155 milliarder euro
Bulgarien	Samlede investeringsbehov i perioden 2021-2030. Der mangler oplysninger om omkostningstyperne og vurderingsmetodologien, om omkostningernes fordeling på dimensioner, om den underliggende logik i modellen og antagelserne og om den andel af investeringsbehovene, der skal dækkes af de enkelte kilder.	42,7 milliarder euro
Kroatien	Anslået samlet investering i perioden 2021-2030 med delvis analyse af investeringsomkostninger og -kilder.	19 milliarder euro (141 milliarder HRK)
Cypern	Anslåede samlede omkostninger til de nødvendige investeringer (EU-midler, national finansiering og privat finansiering).	1,4 milliarder euro
	Anslået finansieringsbehov (EU-midler og national finansiering).	0,7 milliarder euro
Tjekkiet	Anslåede samlede investeringer, ingen generel oversigt over investeringsbehov og finansiering, ingen oplysninger om markedsrisici.	0,038-0,19 milliarder euro (1-5 milliarder CZK)
Danmark	Kumulerede offentlige og private investeringsstrømme vedrørende energiaftalen (husholdninger, industri, elektricitet, gas og fjernvarme).	13-24 milliarder euro (100-180 milliarder DKK)
Estland	Den offentlige sektors udgiftsbehov i 2021-2030 til gennemførelse af foranstaltninger i energisektoren.	226 millioner euro/år
Finland	Planen indeholder anslåede tal for følgende sektorspecifikke investeringsbehov (jernbaneinfrastruktur, produktion af biobrændstoffer, elektricitet fra vedvarende kilder, et groft overslag over efterspørgslen på elnettet). Planen omfatter ikke alle de investeringer, der skønnes nødvendige i perioden 2020-2030. Planen indeholder ikke fuldstændige oplysninger om kilderne til de investeringer, der er nødvendige for at nå målet.	11 milliarder euro
Frankrig	Samlede omkostninger (bygninger, transport, energi og elnet)	2019-2023: 46 milliarder euro/år 2024-2028: 64 milliarder euro/år 2029-2033: 85 milliarder euro/år
Tyskland	Supplerende investeringer i programmet for klimaindsatsen fra planlagte politikker og foranstaltninger vedrørende omstilling i perioden 2021-2030 (tallet for sektorerne med den endelige efterspørgsel er 184 milliarder euro i samme periode). Planen omfatter ikke et skøn over de ikkeenergirelaterede investeringsbehov i sektorer såsom landbrug og industri.	95,2 milliarder euro
Grækenland	Anslåede investeringer på nøgleområderne i den nationale energi- og klimaplan for perioden 2020-2030. Planen mangler en analyse af kløften mellem investeringsbehovene og de tilgængelige finansieringskilder.	43,8 milliarder euro
Ungarn	De supplerende, fuldt diskonterede systemomkostninger under WAM-scenariet i den analyserede periode, 2016-2040.	57 milliarder euro/20 401 milliarder HUF (gennemsnitligt årligt beløb 1,64 milliarder euro/582,9 milliarder HUF)
Irland	Den nationale udviklingsplan for 2018-2027 opstiller investeringsprioriteter for klimaforanstaltninger i den 10-årige periode. Den endelige nationale energi- og klimaplan vurderer ikke de samlede investeringsbehov til opfyldelse af målene og ambitionerne under WAM-scenariet, men den fremhæver behovet for at mobilisere private investeringer.	21,8 milliarder euro
Italien	De nødvendige kumulerede supplerende investeringer i det nationale energisystem mellem 2017 og 2030.	180 milliarder euro
Letland	Investeringsbehov til opfyldelse af energimålet for 2030.	8,2 milliarder euro
Litauen	Finansieringsbehov til planlagte politikker og foranstaltninger i 2021-2030 (energieffektivitet, transport, landbrug og skovbrug, industri, affaldshåndtering, foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner, tilpasning til klimaændringer).	Samlet finansieringsbehov: 14 milliarder euro Behov for offentlige midler: 9,8 milliarder euro
Luxembourg	Investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi (forskellige scenarier) frem til 2040. Planen nævner ikke andre drivhusgasrelevante reduktionsforanstaltninger såsom investeringer i offentlig transport. Finansieringskilderne er ikke konsekvent kædet sammen med politikmål. Der skelnes ikke mellem private og offentlige finansieringskilder. Der er derfor ikke muligt at kvantificere den direkte effekt af den nationale energi- og klimaplans foranstaltninger på de offentlige finanser.	7,95 milliarder euro
Malta	De samlede ikkediskonterede omkostninger, som staten skal dække i 2018-2030 (investeringsomkostninger fordelt på sektorer, investeringer fordelt på teknologier, husholdningernes årlige investeringer). Den endelige plan indeholder en fordeling på finansieringskilder, men er ikke tilstrækkeligt detaljeret. Statsbudgettet er den underforståede kilde til langt størstedelen af finansieringen med mulighed for EU-finansiering efter behov, men der gives ikke yderligere oplysninger om den andel af investeringsbehovene, der kan dækkes af finansieringsprogrammer på EU-plan.	1,66 milliarder euro
Nederlandene	Kumulerede investeringer i 2019-2030 (klynge: bebygget miljø, nye bygninger, eksisterende erhvervsbygninger, eksisterende boliger, mobilitet, vedvarende brændstoffer, fremme af eldrevne køretøjer, godstransport, landbrug og arealanvendelse, industri, elproduktion osv.).	56-75 milliarder euro
Polen	Investeringsbehov i årene 2021-2030	omkring 195 milliarder euro
Portugal	Anslåede samlede og supplerende investeringer i 2016-2030 vedrørende neutralitet i energisektoren (elektricitet, transport, byggebranchen, andet). Planen indeholder ikke detaljer om den metodologi, der er anvendt til at nå frem til disse skøn. Der gives ingen oplysninger om kilder fra regionale budgetter.	Supplerende: 10,8-14,7 milliarder euro I alt: 407-431 milliarder euro
Rumænien	Samlede investeringer i 2021-2030 (energiefterspørgsel, elnet, kraftværker, dampkedler). Planen indeholder en delvis vurdering af investeringsbehov og udgifter, beskrivelser af finansieringskilder og andre relevante oplysninger.	Omkring 150 milliarder euro
Slovakiet	Samlede investeringsomkostninger til opfyldelse af målene for vedvarende energikilder. De identificerede investeringsbehov er ikke konsekvent kædet sammen med potentielle finansieringskilder.	4,3 milliarder euro
	Renovering af offentlige bygninger: det samlede anslåede finansieringsbeløb til foranstaltninger i den offentlige sektor i 2021-2030.	1,24 milliarder euro
	Investeringsomkostninger vedrørende dekarbonisering af elproduktionen.	0,18 milliarder euro/år
	Investeringsomkostninger vedrørende dekarbonisering af varmeproduktionen.	0,25 milliarder euro/år
Slovenien	Oversigt over de samlede investeringsbehov i 2021-2030. Planen indeholder ikke et samlet overblik over de kvantificerede finansieringskilder for de enkelte investeringsområder. Komplementariteten af de forskellige finansieringskilder er ikke analyseret. Planen indeholder ikke en vurdering af investeringskilder på regionalt plan.	22 milliarder euro
Spanien	Samlet investeringsbehov til opfyldelse af målene i den integrerede nationale energi- og klimaplan for 2021-2030 (besparelse og effektivitet, vedvarende energi, net og elektrificering, andre foranstaltninger).	241 milliarder euro
Sverige	Undtagen med hensyn til elproduktionskapaciteten og distributionsinfrastrukturen indeholder den nationale energi- og klimaplan ingen vurdering af investeringsbehovene eller de udvalgte finansieringskilder til opfyldelse af Sveriges klima- og energimål.	14,5 milliarder euro ( 150 milliarder SEK)

Kilde: Revisionsretten.

Bilag VI - Kommissionens nye strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi

I juli 2021 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi", kaldet "2021-strategien for bæredygtig finansiering". I dette dokument anerkender Kommissionen, at gennemførelsen af 2018-handlingsplanen vil kræve mere arbejde, men den bekræfter, at den er fast besluttet på at gøre det. Kommissionen mener, at dette nye strategidokument om fremme af bæredygtig finansiering er påkrævet i lyset af de nye globale rammebetingelser og udviklingen i forståelsen af, hvad der nu er nødvendigt for at opfylde bæredygtighedsmålene.

2021-strategien for bæredygtig finansiering fastlægger fire hovedområder, hvor der er behov for yderligere tiltag:

Under disse fire prioriteter har Kommissionen planlagt følgende mere detaljerede foranstaltninger til konsolidering og færdiggørelse af rammen for bæredygtig finansiering:

1)  Hjælp til økonomiske aktørers finansiering af deres omstillingsbestræbelser (foranstaltning 1)

1. Anerkendelse af omstillingsbestræbelser på vejen mod bæredygtighed
2. Inkludering i EU-klassificeringssystemet af yderligere bæredygtige aktiviteter, som endnu ikke er omfattet af den vedtagne delegerede retsakt
3. Udvidelse af rammerne for standarder og mærker for bæredygtig finansiering

2)  Forbedring af adgangen til bæredygtig finansiering for privatpersoner og mindre virksomheder (foranstaltning 2)

1. Give detailinvestorer og SMV'er mulighed for at få adgang til bæredygtige finansieringsmuligheder
2. Udnyttelse af de muligheder, som digitale teknologier giver for bæredygtig finansiering
3. Bedre forsikringsbeskyttelse mod klima- og miljørisici
4. Støtte til troværdige sociale investeringer
5. Øget risikodeling mellem offentlige og private investorer, anvendelse af grønne budgetredskaber i medlemsstaterne og styrket integration af klima og biodiversitet i EU-budgettet

3)  Få den finansielle sektor til at bidrage til målene i den grønne pagt (foranstaltning 3, 4 og 5)

1. Styrkelse af den økonomiske og finansielle modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrelaterede risici (regnskabsaflæggelse og regnskabsføring, kreditvurderinger, bankers og forsikringsselskabers styring af bæredygtighedsrelaterede risici, finansiel stabilitet)
2. Fremskyndelse af den finansielle sektors bidrag til omstillingsindsatsen (i. den finansielle sektors oplysninger, investorernes tillidsforpligtelser, sammenligneligheden af ESG-markedsundersøgelser og vurderinger, ii. overvågning af risici for grønvaskning, måling af kapitalbehov og ‑strømme)

4)  Fremme international konsensus om bæredygtig finansiering (foranstaltning 6)

1. Deltagelse i internationale fora
2. Anvendelse af den internationale platform for bæredygtig finansiering (IPSF)
3. Støtte til lav- og mellemindkomstlande.

Relevant gennemførelse af følgende tiltag og foranstaltninger i 2021-strategien for bæredygtig finansiering kan adressere nogle af bemærkningerne og anbefalingerne i denne særberetning:

Genstande for bemærkninger og anbefalinger i denne særberetning	Tiltag og foranstaltninger i Kommissionens 2021-strategi for bæredygtig finansiering
Færdiggørelse af handlingsplanens foranstaltninger	1 c): Kommissionen vil tilføje tekniske screeningskriterier for bæredygtige aktiviteter, der endnu ikke er omfattet af den første delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet.
	1 d): Kommissionen vil vedtage endnu en delegeret retsakt om klassificeringssystemet, der omfatter de resterende fire miljømål.
	3 a): Kommissionen vil arbejde hen imod standarder for regnskabsaflæggelse, der i tilstrækkelig grad afspejler standarderne for bæredygtighedsrelaterede risici, og vil tilskynde til regnskabsføring af naturkapital.
	3 b): Kommissionen vil træffe foranstaltninger til at sikre, at ESG-risici systematisk medtages i kreditvurderinger og vurderingsforventninger på en gennemsigtig måde.
	3 c): Kommissionen vil foreslå ændringer af kapitalkravsforordningen/kapitalkravsdirektivet for at sikre, at ESG-faktorer konsekvent medtages i bankernes risikostyringssystemer.
	3 d): Kommissionen vil foreslå ændringer i den kommende revision af Solvens II-direktivet (2021) med henblik på konsekvent at integrere bæredygtighedsrelaterede risici i tilsynsrammen for forsikringsselskaber.
	4 c): Kommissionen vil træffe foranstaltninger til at forbedre tilgængeligheden, integriteten og gennemsigtigheden af ESG-markedsundersøgelser og vurderinger.
Præcisering af overholdelses- og revisionsordningerne	5 a): Kommissionen vil sætte tilsynsmyndighederne i stand til at bekæmpe grønvaskning - dvs. overvåge risici for grønvaskning og vurdere og gennemgå den nuværende værktøjskasse til overvågning og håndhævelse, som de kompetente myndigheder råder over, for at sikre, at tilsynsbeføjelser, ‑kapaciteter og ‑forpligtelser er egnede til formålet, med støtte fra de europæiske tilsynsmyndigheder.
Udvikling af en pipeline af bæredygtige projekter	2 a): Kommissionen vil tilstræbe at give detailinvestorer og SMV'er mulighed for at få adgang til bæredygtige finansieringsmuligheder. InvestEU-programmet vil tilbyde risikobegrænsende mekanismer, mens SMV-søjlen i programmet for det indre marked vil yde rådgivningstjenester til SMV'er gennem Enterprise Europe Network og det fælles klyngeinitiativ.
	2 e): Kommissionen vil arbejde på grøn budgetlægning og risikodelingsmekanismer. InvestEU-programmet vil give EIB-Gruppen, nationale erhvervsfremmende banker og andre finansielle institutioner mulighed for risikovillighed og støtte til relaterede rådgivningsinitiativer.
Anvendelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og EU-klassificeringssystemets kriterier konsekvent på tværs af EU-budgettet	2 e): Kommissionen vil arbejde på grøn budgetlægning og risikodelingsmekanismer. Kommissionen er opsat på at udarbejde ajourførte og styrkede metoder for overvågning af både klima og biodiversitet. Disse metoder vil være afgørende for at overvåge, at klima- og biodiversitetsudgifterne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er i overensstemmelse med EU's ambition.
Overvågning af og rapportering om handlingsplanen for bæredygtig finansiering og den fremtidige strategi	5 b): Kommissionen vil udvikle en solid overvågningsramme til måling af de fremskridt, der gøres i EU's finansielle system.
	5 c): Kommissionen vil forbedre samarbejdet mellem myndighederne med henblik på at arbejde hen imod en fælles tilgang til overvågning af en ordentlig tilpasning af EU's finansielle system til målene i den grønne pagt.

Kilde: Revisionsretten.

Akronymer og forkortelser

ECB: Den Europæiske Centralbank

ECRL: Det europæiske laboratorium for virksomhedsrapportering

EFRAG: Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe

EFSI: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

EIB: Den Europæiske Investeringsbank

ESG: Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (faktorer)

ESMA: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

EU ETS: EU's emissionshandelssystem

EU: Den Europæiske Union

FFR: Flerårig finansiel ramme

IFRS: International regnskabsstandard (International Financial Reporting Standard)

JRC: Det Fælles Forskningscenter

TEG: Den Tekniske Ekspertgruppe om Bæredygtig Finansiering

Glossar

Bæredygtig finansiering: Indarbejdelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige overvejelser i forretnings- og investeringsbeslutninger i den finansielle sektor.

Bæredygtig investering: Investering i en økonomisk aktivitet, der bidrager til at opfylde et miljømæssigt eller socialt mål, under forudsætning af, at en sådan investering ikke er til væsentlig skade for nogen af de andre mål, og at den virksomhed, der investeres i, følger gode ledelsespraksis.

Bæredygtig udvikling: En tilgang til udvikling, der tager hensyn til langsigtede behov såsom holdbare resultater, bevarelse af miljø og naturressourcer og sikring af social og økonomisk lighed.

Bæredygtighedsrapportering: En virksomheds eller organisations rapportering om sine aktiviteters økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger og om sin eksponering for bæredygtighedsrisici.

Bæredygtighedsrisiko: En miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den opstår, kunne have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering.

Den europæiske grønne pagt: EU's vækststrategi, der blev vedtaget i 2019 og har til formål at gøre EU klimaneutralt senest i 2050.

Drivhusgasser: Gasser i atmosfæren - f.eks. kuldioxid og methan - der ved at absorbere og frigive stråling fastholder varme og dermed opvarmer jordens overflade ved den såkaldte "drivhuseffekt".

EU-klassificeringssystemet: Det EU-klassificeringssystem, som identificerer, i hvilken udstrækning økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige.

Grønvaskning: Ubegrundede påstande om, at et produkt støtter miljøet og overholder miljøstandarder.

InvestEU: En mekanisme til investeringsstøtte, der har til formål at mobilisere private investeringer i projekter af strategisk betydning for EU. Den efterfulgte EFSI i 2021.

Klimaindsats: Indsats for at bekæmpe klimaændringer og deres konsekvenser.

Klimaneutralitet: En situation, hvor menneskelige aktiviteter ikke har nogen nettoindvirkning på klimaet.

Klimaovervågning: Overvågning af fremskridt i retning af målene for udgifterne til klimaindsatsen.

Klimarisiko: Potentielle negative konsekvenser af både klimaændringerne og omstillingen til et lavemissionssamfund.

Klimaændringer: Ændringer i Jordens klimasystem, der medfører nye vejrmønstre på lang sigt.

Kortsigtethed: Fokus på kortsigtede perspektiver hos både virksomhedsledere og finansielle markeder, hvor aktionærernes kortsigtede interesser prioriteres højere end virksomhedens langsigtede vækst.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer: Et sæt af standarder, som investorer og andre interessenter bruger til at vurdere en virksomheds ikkefinansielle resultater.

Modvirkning af klimaændringer: Reduktion eller begrænsning af drivhusgasemissioner på grund af deres indvirkning på klimaet.

Princippet om "ikke at gøre væsentlig skade": Princippet om, at økonomiske aktiviteter ikke må udgøre en væsentlig trussel mod miljømæssige eller sociale mål.

Tilpasning til klimaændringer: Reduktion af landes og lokalsamfunds sårbarhed over for klimaændringer ved at øge deres evne til at absorbere virkningerne.

Kommissionens og EIB's svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59378

Slutnoter

¹ De Forenede Nationer, Parisaftalen, 2015.

² Kommissionen, "EU approach to sustainable development".

³ ECB, Financial Stability Review, maj 2019; FSB-rapport The implications of climate change for financial stability.

⁴ ECB, "Shining a light on climate risks: the ECB's economy-wide climate stress test", 2021.

⁵ Kommissionen, Unionens tilstand:Spørgsmål og svar vedrørende 2030-klimaplanen, 2020.

⁶ Kommissionen, Investeringsplan for et bæredygtigt Europa - Investeringsplan for den europæiske grønne pagt, 2020, fodnote på s. 1.

⁷ McKinsey & Company, How the European Union could achieve net-zero emissions at net-zero cost, 2020.

⁸ Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder.

⁹ Kommissionen, "High-Level Expert Group on sustainable finance (HLEG)".

¹⁰ Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance.

¹¹ EIB og Bruegel, Investment and growth in the time of climate change, 2012.

¹² Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance, s. 11 og 88-89.

¹³ OECD, "Sustainable and Resilient Finance: Making sense of the environmental pillar in ESG investing", 2020.

¹⁴ Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance, s. 11.

¹⁵ Kommissionen, "Impact assessment accompanying the proposal for a directive on corporate sustainability reporting", 2021.

¹⁶ IMF, Global Financial Stability Report , oktober 2019, "Chapter 6 - Sustainable Finance".

¹⁷ Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance, s. 9.

¹⁸ Idem, s. 35.

¹⁹ Kommissionen, Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, 2018.

²⁰ Meddelelse fra Kommissionen - Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi, 2021.

²¹ Foranstaltning 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 9.

²² Revisionsretten, EU's emissionshandelssystem: Tildelingen af gratis kvoter bør målrettes bedre, 2020.

²³ Kommissionen, Klimaændringer: opdatering af EU's emissionshandelssystem, 2020.

²⁴ Direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

²⁵ CERRE, "The COVID-19 crisis: a crash test for EU Energy and Climate Policies", 2020.

²⁶ ERCST, The Review of the Market Stability Reserve (MSR), 2021.

²⁷ International Carbon Action Partnership, "EU Emissions Trading System (EU ETS)", 2021.

²⁸ Forordning (EU) 2018/842, forordningen om indsatsfordeling.

²⁹ EEA, "Trends and projections in Europe 2020", 2020.

³⁰ Taxfoundation.org, "Carbon Taxes in Europe", 2020.

³¹ ECB, "The implications of fiscal measures to address climate change", 2020.

³² Afsnit 2.1.1. i COM(2019) 640 final - Den europæiske grønne pagt.

³³ Kommissionens arbejdsprogram for 2021.

³⁴ Euractiv, "EU countries have 'no concrete plans' to phase out fossil fuel subsidies: report", 2019.

³⁵ COM(2020) 950 final, bilag 2 - Bilag - 2020-rapport om status over energiunionen i henhold til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.

³⁶ Østrig, Belgien, Bulgarien, Tyskland, Danmark, Grækenland, Finland, Frankrig, Italien, Litauen, Letland, Portugal og Spanien.

³⁷ Europa-Parlamentet, "Sustainable finance - EU Taxonomy".

³⁸ International Platform on Sustainable Finance, Annual Report, oktober 2020.

³⁹ TEG, Taxonomy: Final report of the Technical Expert Group on Sustainable Finance, 2020, s. 26-50.

⁴⁰ ECB, "ECB to accept sustainability-linked bonds as collateral", 2020.

⁴¹ Fitch Ratings, "ECB's Green Bonds Buying to Boost Eligible Issuers' Liquidity", 2020.

⁴² Kommissionen, "Platform on sustainable finance".

⁴³ Kommissionen, "Platform on sustainable finance, Technical work: Subgroups".

⁴⁴ Kommissionen, Feedback om: Bæredygtig finansiering - EU-klassificeringssystem for grønne investeringer.

⁴⁵ Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, 2021.

⁴⁶ TEG, Taxonomy Report: Technical Annex, 2020.

⁴⁷ JRC, Technical assessment of nuclear energy with respect to the 'do no significant harm' criteria of Regulation (EU) 2020/852 ('Taxonomy Regulation'), 2021.

⁴⁸ TEG, Taxonomy: Final report of the Technical Expert Group on Sustainable Finance, 2020, s. 53.

⁴⁹ Brev fra 123 videnskabsfolk, "How will the European Union's Green Deal protect our future if its definitions of Greenness are not aligned with its own ambition of net zero greenhouse gases by 2050?"

⁵⁰ Kommissionen, EU-klassificeringssystem for grønne investeringer, 2020, bilag I, s. 112.

⁵¹ Kommissionen, "Sustainable finance package", 2021.

⁵² Klassificeringsforordningen, forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088, betragtning 59.

⁵³ Kommissionens delegerede forordning om fastsættelse af EU-klassificeringssystemets kriterier vedrørende klimaændringer, 2021.

⁵⁴ Kommissionen, "EU Taxonomy Compass".

⁵⁵ IRENA, Mobilising Institutional Capital for Renewable Energy, 2020.

⁵⁶ Fjärde AP-Fonden, Annual report 2020, 2021.

⁵⁷ Europa-Parlamentet, "Sustainable finance - EU Taxonomy".

⁵⁸ TEG, Report on EU Green Bond Standard, 2019.

⁵⁹ Kommissionen, Forslag til en standard for europæiske grønne obligationer, 2021.

⁶⁰ Kommissionen, "Presentation of the NextGenerationEU - Funding strategy to finance the Recovery Plan for Europe", 2021.

⁶¹ Luxembourg Stock Exchange, "A pioneer in green finance", 2021.

⁶² Klassificeret som "grønne" af obligationsudstederen.

⁶³ Climate Bonds Initiative, Sustainable Debt Global State of the Market 2020, 2021.

⁶⁴ Kommissionen, "Retail financial products"; Kommissionen og Climate & Company and partners, Testing draft EU ecolabel criteria on UCITS equity funds, 2020.

⁶⁵ Kommissionen, Summary Report of the Stakeholder Consultation on the Renewed Sustainable Finance Strategy, 2020.

⁶⁶ ESMA, "Guidelines on certain aspects of the MiFID II suitability requirements", 2018.

⁶⁷ Kommissionen, Bæredygtig finansiering - forsikringsselskabers og -mægleres pligt til at rådgive deres kunder om sociale og miljømæssige aspekter.

⁶⁸ TEG, Interim Report on Benchmarks, 2019, s. 11.

⁶⁹ TEG, TEG Final Report on Climate Benchmarks and Benchmarks' ESG Disclosures, 2019.

⁷⁰ Forordning (EU) 2019/2089 om EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks.

⁷¹ Europa-Kommissionen, "Impact assessment accompanying the proposal for a directive on corporate sustainability reporting", 2021.

⁷² Ministère de la transition écologique, "Le reporting extra-financier des investisseurs", 2019.

⁷³ Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD), 2020 Status Report, 2020.

⁷⁴ TCFD, Final Report, Recommendations of the Task Force on Climate-related Financial Disclosures, 2017.

⁷⁵ EU-Tidende C 209/1 af 20.6.2019 - Retningslinjer for ikkefinansiel rapportering: Tillæg om rapportering af klimarelaterede oplysninger.

⁷⁶ Forordning (EU) 2019/2088 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

⁷⁷ ESA'erne, Final Report on draft Regulatory Technical Standards, 2021.

⁷⁸ Direktiv 2014/95/EU om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner.

⁷⁹ Revisionsretten, Bæredygtighedsrapportering: Status i EU's institutioner og agenturer, 2019.

⁸⁰ Task Force on Climate-related Financial Disclosures.

⁸¹ Kommissionen, "Questions and answers: Corporate Sustainability Reporting Directive proposal", 21. april 2021.

⁸² Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance, s. 57.

⁸³ https://www.ifrs.org/issued-standards/list-of-standards/ifrs-9-financial-instruments/

⁸⁴ Kommissionen, "Fitness Check on the EU framework for public reporting by companies", april 2021.

⁸⁵ EIB-Gruppen, "Climate Action and Environmental Sustainability".

⁸⁶ EIB-Gruppen, Climate Bank Roadmap 2021-2025, 2020.

⁸⁷ EIF, "EIF Operational Plan 2021-2023", s. 11.

⁸⁸ EIB, Environmental and Social Standards, 2018.

⁸⁹ EIB, Methodologies for the Assessment of Project GHG Emissions and Emission Variations, 2020.

⁹⁰ EIB-Gruppen, Climate Bank Roadmap 2021-2025, bilag V, 2020.

⁹¹ Revisionsretten, Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås, 2016.

⁹² EIB-Gruppen, Climate Bank Roadmap 2021-2025, 2020, s. xii.

⁹³ Forordning (EU) 2021/523 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017.

⁹⁴ Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance, s. 38.

⁹⁵ EIB, "Investment Report 2020-2021: Building a smart and green Europe in the COVID-19 era", 2021.

⁹⁶ Final Report 2018 by the High-Level Expert Group on Sustainable Finance, s. 35.

⁹⁷ Revisionsretten, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning - Det blev oprettet for at fremme investeringer i EU, men dets effekt er stadig begrænset, bilag I.

⁹⁸ Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.

⁹⁹ COM(2020) 21 final - Investeringsplan for et bæredygtigt Europa - Investeringsplan for den europæiske grønne pagt.

¹⁰⁰ TEG, "Statement of the EU Technical Expert Group on Sustainable Finance: 5 high-level principles for Recovery & Resilience", 2020, s. 2.

¹⁰¹ Forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

¹⁰² EUT C 58/1 af 18.2.2021.

¹⁰³ Kommissionen, Technical guidance on sustainability proofing for the InvestEU Fund, 2021.

¹⁰⁴ COM(2018) 372 final - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

¹⁰⁵ C(2021) 1054 final - Meddelelse fra Kommissionen: "Technical guidance on the application of "do no significant harm" under the Recovery and Resilience Facility Regulation".

¹⁰⁶ EUT C 209/1 af 1.9.2020 - Revisionsrettens udtalelse nr. 5/2020.

¹⁰⁷ EIB, EIB Energy lending policy, 2019.

¹⁰⁸ Kommissionen, Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 - Oversigt over indtægter og udgifter efter sektion, arbejdsdokument, del I:programerklæringer for aktionsudgifterne.

¹⁰⁹ Revisionsretten, Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås, 2016.

¹¹⁰ Revisionsretten, Overvågning af klimaudgifter i EU-budgettet, 2020.

¹¹¹ SWD(2021) 12 final - Arbejdsdokument fra Kommissionen, "Guidance to Member States: Recovery and Resilience Plans".

¹¹² TEG, Taxonomy Report: Technical Annex, Updated Methodology & Updated Technical Screening Criteria, 2020, s. 112, 126 og 140.

¹¹³ Kommissionens delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, 2021, s. 3-4.

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59378

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - Finansiering og forvaltning af Unionen, der ledes af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Eva Lindström, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Katharina Bryan og kabinetsøkonom Andrzej Robaszewski, ledende administrator Ralph Otte, opgaveansvarlig Tomasz Plebanowicz og revisorerne James McQuade, Laura Kaspar, Dana Šmíd Foltýnová, Mircea-Cristian Martinescu og Jan Olšakovský. Jesús Nieto Muñoz ydede grafisk støtte. Adrian Williams ydede sproglig støtte. Valérie Tempez-Erasmi og Monika Elsner ydede sekretærstøtte.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF	ISBN 978-92-847-6605-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/691536	QJ-AB-21-020-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-6585-0	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/192307	QJ-AB-21-020-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Figur 1, 2, 3, 4, 6; bilag II, tabel; bilag VI: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.