Særberetning
nr.18 2017

Det fælles europæiske luftrum: En ændret kultur, men ikke et fælles luftrum

Om beretningen: Vi vurderede i vores revision udvalgte nøgleelementer i initiativet vedrørende oprettelse af et fælles europæisk luftrum (SES), som har til formål at forbedre lufttrafikstyringens (ATM's) overordnede præstation.
Overordnet konkluderer vi, at initiativet tog fat på et klart behov og har resulteret i en større effektivitetskultur i ATM. Den europæiske luftrumsstyring er dog stadig fragmenteret, og SES som koncept er endnu ikke opnået. Luftfartsafgifterne er ikke blevet væsentligt reducerede, og ATM-forsinkelserne stiger på ny. SES's teknologiske søjle, SESAR-projektet, fremmede koordinering og frigiver gradvist teknologiske forbedringer, men er sakket bagud i forhold til den oprindelige tidsplan og blevet langt mere omkostningskrævende end forventet. Kort fortalt har EU's indgreb i SESAR udviklet sig fra at være et indgreb med en tidsfrist for opnåelse af målene til et mere tidsubestemt engagement.
Vi fremsætter en række anbefalinger til Europa-Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at bidrage til at forbedre SES's effektivitet.

Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
PDF
PDF General Report

Resumé

Om det fælles europæiske luftrum
I

Lufttransporten er en vigtig del af EU's indre marked, idet den fremmer mobiliteten for personer og varer og samtidig fremmer økonomisk vækst. Omkring 920 millioner passagerer og 15 millioner ton gods ankom til eller afgik fra EU-lufthavne i 2015. I det år blev det europæiske luftrum benyttet af næsten 10 millioner IFR-flyvninger (flyvninger gennemført under instrumentflyvereglerne). Lufttrafikstyring (ATM) er nødvendig for en sikker og effektiv trafikstrøm og omfatter tre væsentlige funktioner: at sikre adskillelse mellem luftfartøjer, skabe balance mellem udbud (af flyvekontrol) og efterspørgsel (flyvninger) samt yde luftfartsinformation til luftrumsbrugerne.

II

Lufttrafik er i sagens natur af international karakter men er traditionelt blevet forvaltet på nationalt plan i et fragmenteret og monopolistisk miljø, hvilket har bidraget til forsinkelser og højere ATM-omkostninger, som bæres af luftrumsbrugerne. Det fælles europæiske luftrum (SES) sigter derfor mod at forbedre ATM's overordnede præstation ved at flytte en række kompetencer fra en tidligere mellemstatslig praksis til Den Europæiske Union.

III

SES-initiativet blev formelt lanceret i 2004 og etablerede gradvist et regelsæt, der omfatter en række EU-dækkende fælles bindende regler om ATM-sikkerhed, om udøvelsen af ATM-tjenester, om luftrumsstyring og om interoperabilitet inden for nettet. Regelsættet er kombineret med et teknologisk moderniseringsprogram, "SESAR-projektet" (ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum), som støttes med finansielle incitamenter.

Vores revision
IV

Vi vurderede i vores revision, hvorvidt EU's SES-initiativ hidtil har resulteret i en mere effektiv europæisk ATM. Vi undersøgte især, om SES var berettiget, og i hvilket omfang et udvalg af dets elementer (præstationsordningen, afgiftsordningen, de funktionelle luftrumsblokke og SESAR-projektets definitionsfase og udviklingsfase) hidtil har bidraget til en mere effektiv europæisk ATM.

V

Vi besøgte Kommissionen (GD MOVE), Eurocontrol, EASA, SESAR-fællesforetagendet og en stikprøve af dets medlemmer. Vi besøgte også fem medlemsstater - Spanien, Frankrig, Ungarn, Sverige og Det Forenede Kongerige - og dækkede i hvert enkelt land det ministerium, der har ansvaret for luftfartspolitik, den nationale tilsynsmyndighed og en lufttrafiktjenesteudøver. Vi gennemgik desuden en stikprøve af aktiviteter (11 F&U-projekter, 4 demonstrationsaktiviteter og en undersøgelse) gennemført inden for rammerne af SESAR-projektet og medfinansieret af EU.

Hvad vi konstaterede
VI

SES-initiativet var berettiget, idet den europæiske lufttrafikstyring blev hindret af nationale monopoler og fragmentering. Politikkens forskellige elementer udgør et sammenhængende sæt, der netop sigter mod disse mangler. Ændringer i trafikmønstrene betød imidlertid, at de oprindelig overordnede mål for initiativet, som blev fastsat i 2005, blev delvist uopnåelige og delvist irrelevante.

VII

Præstationsordningen og afgiftsordningen sigter mod at afbøde de negative virkninger af en monopolistisk udøvelse af tjenester ved at opstille bindende mål og fastsætte fælles regler for opkrævning af afgifter, der gælder for luftrumsbrugere. De har fremmet en kultur med effektivitet og gennemsigtighed for så vidt angår luftfartstjenesteudøvere. De kvantitative resultater levede dog ikke op til forventningerne: Forsinkelserne har generelt ligget over de i præstationsplanerne fastsatte mål, og på trods af et rekordlavt niveau i 2013 har de været stigende siden. De enhedsrater, som luftrumsbrugerne betaler, er stærkt afhængige af trafikmængden, og faldt kun med 4 % mellem 2011 og 2016, hvilket er mindre end den EU-dækkende reduktion, som Kommissionen har fastsat.

VIII

Manglen på konkret defragmentering kombineret med langsommere trafikvækst er de vigtigste årsager til de ringe kvantitative resultater, som præstationsordningen har vist. De nuværende funktionelle luftrumsblokke (FAB'er) giver især et forum for samarbejde mellem interessenter i nabostater, men har vist sig at være ineffektive med henblik på at målrette indsatsen mod bekæmpelse af fragmentering, det være sig vedrørende luftrumsstyring, udøvelse af tjenester eller indkøb af teknisk udstyr.

IX

Den tilsynsrolle, som de nationale tilsynsmyndigheder (NSA'er) er blevet tildelt, hæmmes af, at de ikke altid er fuldstændig uafhængige af luftfartstjenesteudøverne og i nogle tilfælde ikke har de nødvendige ressourcer til at varetage denne rolle. Vi konstaterede også begrænsninger, navnlig på området omkostningseffektivitet, hvor der ikke bliver foretaget regelmæssige kontroller af de omkostninger, der pålægges luftrumsbrugerne.

X

Processen med at vedtage mål for præstationsordningen er langvarig og kompleks. Indgåelse af aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne har vist sig at være vanskelig, især for så vidt angår kapacitet og omkostningseffektivitet. Hertil kommer, at visse indikatorer, som anvendes til at måle ATM-præstationer, er mangelfulde, fordi nogle af de relevante præstationsaspekter ikke registreres.

XI

SESAR's definitionsfase og udviklingsfase fremmede centrale interessenters engagement i en fælles teknologisk plan, og dets udviklingsfase forandrede det tidligere fragmenterede F&U-miljø til et koordineret miljø. SESAR-fællesforetagendet har gradvist frigivet teknologiske og operationelle forbedringer, samlet under en række "SESAR-løsninger". EU's rolle i projektet har imidlertid udviklet sig siden dets oprindelige iværksættelse med hensyn til omfang, tidsramme og finansielt omfang, som alle er blevet udvidet betydeligt. Projektet følger nu en åben F&U-vision i konstant udvikling, som ikke er i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige ramme, der regulerer SESAR-fællesforetagendet. Denne manglende overensstemmelse har en negativ indflydelse på fællesforetagendets ansvarlighed. I 2016 var kun en lille del af masterplanen reelt blevet gennemført, og SESAR's resultatmål blev ændret til 2035 og ikke 2020, som det oprindeligt var planlagt. Der blev desuden iværksat individuelle F&U-projekter uden støtte fra en specifik cost-benefit-analyse, som påviste deres merværdi.

Vores anbefalinger
XII

Kommissionen bør:

  • gennemgå de overordnede mål for det fælles europæiske luftrum
  • analysere andre politikmuligheder med sigte på defragmentering
  • sikre de nationale tilsynsmyndigheders fulde uafhængighed og kapacitet og dække inspektionshullet i afgiftsordningen
  • strømline præstationsordningen
  • gennemgå visse centrale præstationsindikatorer
  • gennemgå EU's støttestruktur for F&U i lyset af støttens mål
  • styrke SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed
  • prioritere EU-støtten til F&U-løsninger, der fremmer defragmentering og et konkurrencepræget miljø.

Indledning

Baggrund

01

Lufttransporten er et væsentligt element i EU's indre marked og har stor betydning for de europæiske industriers og tjenesteydelsers konkurrencedygtighed. Lufttransporten muliggør personers og varers mobilitet i og uden for EU, samtidig med at den fremmer økonomisk vækst, beskæftigelse og handel. Omkring 920 millioner passagerer og 15 millioner ton gods ankom til eller afgik fra EU-lufthavne i 2015. Samme år blev det europæiske luftrum benyttet af næsten 10 millioner flyvninger, som blev gennemført under instrumentflyvereglerne1.

02

Lufttrafikstyring er nødvendig for at sikre sikker og effektiv lufttransport i en kontekst, hvor lufttrafikken stiger, og det tilgængelige luftrum er begrænset. Lufttrafikstyringens tre primære aktiviteter er:

  • at sikre adskillelse mellem luftfartøjer
  • at skabe balance mellem udbud (af lufttrafikkontrol) og efterspørgsel (flyvninger) med det formål at opnå en sikker, effektiv og hurtig afvikling af lufttrafikken
  • at yde luftfartsinformation til luftrumsbrugerne (f.eks. navigationshjælp, vejroplysninger).
03

Lufttrafikstyringen er traditionelt blevet udviklet og udøvet på nationalt plan af luftfartstjenesteudøvere. Dette har haft tre vigtige konsekvenser: i) det europæiske luftrum blev inddelt i en lang række sektorer og kontrolcentraler, afstukket på grundlag af nationale grænser og styret af nationale luftfartstjenesteudøvere (jf. kort 1), ii) hver enkelt luftfartstjenesteudøver opererede efter sine egne procedurer og anvendte skræddersyede støtteværktøjer, hvilket reelt begrænsede integration, interoperabilitet og stordriftsfordele, og iii) luftfartstjenesteudøverne nød godt af en i høj grad monopolistisk situation over for et langt mere konkurrencepræget luftfartsmarked.

Kort 1

Europæiske flyveinformationsregioner

Kilde: Eurocontrol2.

04

Brugerne i det europæiske luftrum betaler for de lufttrafikstyringstjenester, de modtager, på basis af luftfartøjstypen og den afstand, der tilbagelægges inden for hver enkelt luftfartstjenesteudøvers ansvarsområde i henhold til den planlagte bane. De betaler hvert år op til 9 milliarder euro for disse tjenester3, svarende til ca. 900 euro pr. flyvning i gennemsnit.

Hvad er det fælles europæiske luftrum?

05

Formålet med initiativet vedrørende oprettelse af et fælles europæisk luftrum (SES) var at forbedre lufttrafikstyringens (ATM's) overordnede præstation for derigennem at tilgodese alle luftrumsbrugeres behov4.

06

SES er i dag et regelsæt (jf. punkt 10) kombineret med et teknologisk moderniseringsprogram (SESAR-projektet). Det består af et sæt EU-regler om ATM-sikkerhed, om varetagelsen af ATM-tjenester, om luftrumsstyring og om interoperabilitet inden for nettet samt finansiel støtte til SESAR.

07

SES-området omfatter alle EU's 28 medlemsstater og omfatter også Schweiz og Norge. Det inddrager en lang række interessenter, både på nationalt og europæisk plan.

INTERESSENT Vigtigste rolle
EUROPA-KOMMISSIONEN Ansvarlig for den overordnede gennemførelse af SES-initiativet
EUROCONTROL En mellemstatslig organisation sammensat af 41 stater5, der fungerer som: netadministrator med ansvar for den centrale ATFM-funktion samt for at koordinere anvendelsen af sparsomme ressourcer og bidrage til udformningen af et europæisk rutenet; yder af teknisk støtte til Kommissionen, EASA og de nationale tilsynsmyndigheder; luftfartstjenesteudøver i Maastricht Upper Area Control Centre; det centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter; stiftende medlem af og bidragsyder til SESAR-fællesforetagendet.
UDVALGET FOR DET FÆLLES LUFTRUM: Udvalget er sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne og afgiver udtalelse om Kommissionens gennemførelsesforordninger og -afgørelser
DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR (EASA) Fører tilsyn og yder støtte til medlemsstaterne i ATM-spørgsmål samt støtte til Kommissionen i dennes lovgivningsaktivitet.
NATIONALE TILSYNSMYNDIGHEDER Ansvarlige for certificering af og tilsyn med deres nationale luftfartstjenesteudøvere samt for udarbejdelsen og overvågningen af præstationsplaner og -mål
PRÆSTATIONSVURDERINGSORGAN Bistår Kommissionen og, efter anmodning, de nationale tilsynsmyndigheder med præstationsordningens gennemførelse
LUFTFARTSTJENESTEUDØVERE Udøver flyvekontroltjenester, kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester samt vejrtjenester og luftfartsinformationstjenester
LUFTRUMSBRUGERE Modtagere af overflyvningsluftfartstjenester og jordbaserede luftfartstjenester. Omfatter kommercielle luftfartsselskaber, militær flyvning og almenflyvning
LUFTHAVNSOPERATØRER Administrerer lufthavnsfaciliteterne og koordinerer og kontrollerer aktiviteterne for de forskellige aktører, som er til stede i lufthavnene
SESAR-fællesforetagendet Ansvarligt for koordinering og udøvelse af F&U-aktiviteter under SESAR-projektet, som fastsat i den europæiske ATM-masterplan
SESAR-IMPLEMENTERINGSFORVALTEREN Har ansvaret for, at et udvalg af nye ATM-funktionaliteter, der skabes som følge af SESAR-projektet, implementeres på en synkroniseret måde.

Historien bag SES-initiativet

08

Helt tilbage i 1989 blev det anslået, at 4,2 milliarder USD gik tabt om året6 på grund af forsinkelser i forbindelse med lufttrafikkontrol, overdrevne omkostninger i forbindelse med lufttrafikkontrol og uøkonomiske flyvebaner. De nationale regeringer efterlyste initiativer som f.eks. en central lufttrafikreguleringsenhed (til styring af strømmen via nettet) og et program for harmonisering og integration af europæisk lufttrafikstyring til teknologisk harmonisering7.

09

Europa-Kommissionen begyndte at erkende lufttrafikstyringssystemets teknologiske og institutionelle begrænsninger, såsom fragmentering af luftrum, mange forskellige nationale flyvekontrolcentre, en mangel på effektive beslutningstagningsmekanismer og håndhævelsesbeføjelser samt bekostelige forsinkelser. Kommissionen præsenterede under henvisning til et katastrofalt forsinkelsesniveau sine planer om oprettelse af et initiativ for et fælles europæisk luftrum i 20018.

10

Den første lovgivningspakke for et fælles europæisk luftrum blev vedtaget i 20049. Forordningerne blev revideret og udvidet i 2009 i "SES II"-pakken. Med denne indførtes en præstationsordning, en revideret afgiftsordning og kravene om funktionelle luftrumsblokke. Der blev også oprettet en netadministrator samt et præstationsvurderingsorgan til støtte for udviklingen og forvaltningen af SES-præstationsordningen. Rammerne omfattede også adskillige andre gennemførelsesbestemmelser og fællesskabsspecifikationer ("tekniske standarder") til at sikre systemernes interoperabilitet. Bilag I indeholder en mere detaljeret tidslinje for SES-initiativet.

EU's finansielle støtte til SESAR-projektet

11

EU's finansielle støtte til SES-initiativet stammer fra en række finansielle instrumenter, men er især beregnet til SESAR-projektet. Støtte under SESAR's definitionsfase og implementeringsfase blev og bliver især tildelt i form af tilskud med medfinansieringssatser på 50 % (definitionsfasen) og mellem 20 % og 85 % (implementeringsfasen). For så vidt angår udviklingsfasen blev der oprettet et offentlig-privat partnerskab (SESAR-fællesforetagendet), finansieringen af hvilket deles mellem Europa-Kommissionen (kontantbidrag), Eurocontrol (bidrag i kontanter og i naturalier) og en gruppe industrielle partnere (bidrag i kontanter og i naturalier).

Tabel 1

EU's finansielle støtte til SESAR-projektet

SESAR-fase Periode EU-bidrag (millioner euro) Finansieringskilde
Definition 2004-2006 30 TEN-T
Udvikling 2007-2013 700 TEN-T og det syvende rammeprogram
Udvikling 2014-2020 585 Horisont 2020
Implementering 2014-2020 2 500 Connecting Europe-faciliteten
I alt 3 815

Note: De ovennævnte beløb for perioden 2014-2020 er vejledende.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

12

Vi vurderede i vores revision, hvorvidt EU's SES-initiativ hidtil har resulteret i et mere effektivt europæisk ATM-system. Med dette for øje undersøgte vi:

  • om SES-initiativet var berettiget
  • om SES' regulative dele, især præstationsordningen og afgiftsordningen samt de funktionelle luftrumsblokke, reelt har bidraget til et mere effektivt europæisk ATM-system
  • om SES' teknologiske del (SESAR-projektet) har bidraget effektivt til præstationerne inden for europæisk ATM.
13

Hensigten med revisionen var først og fremmest at fastslå, om der var gennemført en korrekt analyse af problemerne inden for europæisk ATM forud for lanceringen af SES-lovgivningspakkerne (2004-2009), og om disse dele af SES-initiativet løser de identificerede problemer. Dernæst søgte revisorerne at måle de faktiske fordele, som disse dele medførte indtil 2016, og sammenligne dem med de oprindelige forventninger. Revisionen dækkede ikke SESAR's implementeringsfase, som først startede i 2014.

14

Vi besøgte Kommissionen (GD MOVE), Eurocontrol, EASA, SESAR-fællesforetagendet og nogle af dets medlemmer. Vi besøgte også fem medlemsstater - Spanien, Frankrig, Ungarn, Sverige og Det Forenede Kongerige - og dækkede i hvert enkelt land det ministerium, der har ansvaret for luftfartspolitik, den nationale tilsynsmyndighed og en lufttrafiktjenesteudøver. Vi interviewede også repræsentanter for luftrumsbrugere og flyveledere. Desuden besøgte vi relevante institutioner i De Forenede Stater, som beskæftiger sig med ATM10, for at udveksle synspunkter om deres operationelle erfaringer og revisionserfaringer på dette område.

15

Revisionen omfattede endvidere en stikprøve af aktiviteter (F&U-projekter, demonstrationsaktiviteter og en undersøgelse) gennemført inden for rammerne af SESAR-fællesforetagendet og medfinansieret af EU. Vi evaluerede behovet for at iværksætte disse aktiviteter og undersøgte, om deres output og endelige resultater var i overensstemmelse med forventningerne. Resultaterne af de dækkede aktiviteter vises i bilag II.

Bemærkninger

SES-initiativet var berettiget

16

Vi gennemgik de centrale problemer, der berørte europæisk ATM forud for initiativet for det fælles europæiske luftrum, og behovet for indgreb fra EU's side på dette område sammen med forventningerne til SES.

Nationale monopoler og fragmentering krævede indgreb fra EU's side

17

Det internationale luftrum har, når det fragmenteres i mindre enheder organiseret langs med de nationale grænselinjer, en begrænsende effekt på integration, interoperabilitet og stordriftsfordele og skaber samtidig flyforsinkelser. Hertil kommer, at der normalt kun er én luftfartstjenesteudøver pr. land. Når der er ringe eller slet ingen konkurrence, gør monopollignende forhold det muligt for tjenesteudøvere at diktere vilkårene for ATM-udbuddet. Dette grundlag berettigede i høj grad et indgreb på europæisk plan på dette område. Indgrebet blev endelig udløst af de store forsinkelser i slutningen af 1990'erne - de overflyvningsforsinkelser, som udelukkende skyldtes begrænsninger i forbindelse med lufttrafikkontrollen, steg hastigt, nåede op på næsten fem minutter pr. flyafgang i 1999 og bidrog betydeligt til de generelle forsinkelser inden for lufttransport.

18

De vigtigste politiske instrumenter under initiativet for det fælles europæiske luftrum, som vi ser nærmere på i de følgende afsnit, udgør et sammenhængende sæt, der i princippet vil gøre det muligt at behandle de centrale problemer, som er blevet identificeret i det europæiske ATM-system. Instrumenterne indførte retshåndhævelsesbeføjelser kombineret med finansielle incitamenter, som bør fremme betydelige forbedringer på ATM-området.

Politikkens overordnede mål blev imidlertid udformet i en periode med en kraftig vækst i trafikken

19

Politikkens overordnede målsætning om at forbedre ATM's sikkerhed og præstation blev omsat til en række overordnede mål. Med 2005 som referenceår var målene at tredoble kapaciteten, at reducere miljøindvirkningen med 10 % og ATM-omkostningerne for luftrumsbrugerne med 50 % og samtidig at tidoble sikkerheden11.

20

Disse overordnede mål understøttede afgørelsen om at lancere SESAR-projektet og afsætte EU-midler til dette. Kommissionens GD MOVE godkendte dem som mellemsigtede mål for sin politik for et fælles europæisk luftrum12.

21

Målene blev imidlertid fastsat i relation til den kraftige vækst i lufttrafikken på det tidspunkt og manglede selv dengang en indgående analyse. Da efterspørgslen senere faldt13, blev disse mål irrelevante med hensyn til kapacitet og uopnåelige med hensyn til omkostningseffektivitet. Kommissionen erkendte under revisionen, at målene snarere skal ses som visioner end som mål. Den langsommere vækst ændrede også luftrumsbrugernes centrale forventninger til SES-initiativet: Efter 2008 ændrede deres centrale interesse sig fra at øge ATM-systemets kapacitet til at sænke dets omkostninger.

De lovgivningsmæssige resultater for SES: en ændret kultur, men ikke et fælles luftrum

22

Vi undersøgte, om udvalgte centrale regulative dele af initiativet for et fælles europæisk luftrum er tilstrækkelige til at løse de problemer, der hæmmer europæisk ATM: præstationsordningen, afgiftsordningen og de funktionelle luftrumsblokke (som beskrevet i punkt 23 og 38). Vi analyserede endvidere de opnåede resultater og sammenlignede dem med forventningerne.

Præstationsordningen og afgiftsordningen fremmede en resultatorienteret kultur og skabte gennemsigtighed for så vidt angår udøvelsen af luftfartstjenester …

23

Præstationsordningen søger at afbøde luftfartstjenesteudøvernes monopollignende stilling ved at fastsætte bindende mål med hensyn til sikkerhed, flyveeffektivitet og forsinkelser samt omkostninger. Afgiftsordningen styrker gennemsigtigheden ved at fastsætte, hvilke omkostninger der kan afkræves luftrumsbrugerne, og ved at fastsætte fælles regler for beregningen af enhedsrater. Begge ordninger indeholder også bestemmelser om Kommissionens og de nationale tilsynsmyndigheders overvågning af deres gennemførelse. En mere detaljeret beskrivelse af den måde, ordningerne fungerer på, samt forbindelserne mellem dem findes i bilag III.

24

Gennemførelsen af præstationsordningen og afgiftsordningen har medført to væsentlige fordele, som alle involverede interessenter generelt anerkendte:

  1. Den har hjulpet luftfartstjenesteudøverne med at udvikle en resultatorienteret kultur, som ikke altid var til stede tidligere. Definitionen af præstationsmål, målingen af resultater og de incitamenter, der er knyttet til deres opnåelse, har bidraget til denne kultur og medført, at luftfartstjenesteudøverne tilstræber effektivitet inden for deres aktiviteter
  2. Tilgængeligheden af de rettidige og relevante oplysninger, som kræves af præstationsordningen og afgiftsordningen, har bidraget til en høj grad af gennemsigtighed for så vidt angår udøvelsen af luftfartstjenester. Dette er også blevet fremmet via regelmæssig høring af interessenterne.

… men de kvantitative resultater lever ikke op til forventningerne …

25

Vi analyserede de kvantitative resultater af præstationsordningen og afgiftsordningen og sammenholdt dem med målene for miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet for referenceperiode 1 (RP1, 2012-2014) og referenceperiode 2 (RP2, 2015-2019)14. Desuden viser figur 1 udviklingen på lang sigt af de reelle overflyvningsforsinkelser og gennemsnitlige enhedsrater15 sammen med den reelle trafik, som de er tæt forbundet med.

26

Vi fremhæver følgende:

  1. Overflyvningslufttrafikreguleringsforsinkelserne med hensyn til kapacitet (jf. den grønne linje i figur 1) var mindre i 2016 end i 2008 for så vidt angår en sammenlignelig trafikmængde. Det EU-dækkende mål om 0,5 minutter pr. flyvning er imidlertid aldrig blevet nået, og forsinkelserne er blevet større siden 2013 og oversteg målværdien i 2016 med en faktor på 2. Faglige aktioner bidrog til 13,6 % af den samlede overflyvningsforsinkelse i 2016, og ca. 13 000 flyvninger blev aflyst på strejkedage16.
  2. De reelle enhedsrater oplevede et akkumuleret fald på 22 % i faste priser mellem 2004 og 2016 for så vidt angår omkostningseffektivitet (jf. den røde linje i figur 1). Hovedparten af denne reduktion blev imidlertid opnået mellem 2004 og 2008, dvs. i de år, hvor trafikken steg stærkt, og før præstationsordningen trådte i kraft. Mellem 2011 (året før gennemførelsen af ordningen for fastlagte omkostninger og præstationsordningen) og 2016 var den samlede reduktion blot på 4 %. Dette er mindre end det, som Kommissionen havde fastsat som EU-dækkende reduktionsmål for fastlagte enhedsomkostninger (3,5 % pr. år under RP1 og 3,3 % pr. år under RP2), og dette utilstrækkelige resultat skyldes især, at den reelle årlige trafik lå et stykke under prognosen17. De fordele, som reelt blev overført til brugerne, er langt under de forventninger, som Kommissionens afgørelser gav anledning til. Generelt konstaterede vi, at de fastlagte enhedsomkostninger og enhedsraterne er stærkt afhængige af henholdsvis trafikprognoser og reel trafik.
  3. Endvidere blev 2014-målet for de miljømæssige centrale præstationsindikatorer (4,67 % overskud i forhold til den korteste rute mellem start og destination) ikke nået (4,9 %) på trods af en gradvis forbedring i løbet af RP1 og det første år af RP2, og de senest tilgængelige tal (2016) viser en afbrydelse af den tidligere positive tendens (4,91 %).

Figur 1

Den langsigtede udvikling af trafik, overflyvningsforsinkelser og gennemsnitlige enhedsrater

Kilde: Revisionsrettens beregninger baseret på data fra Eurocontrol (indberettet af netadministratoren og det centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter).

27

Præstationsresultaterne på lokalt plan (funktionelle luftrumsblokke, afgiftszoner) varierer og afhænger af lokale omstændigheder: geografisk beliggenhed, juridisk og institutionel struktur, organisering af tjenesteydelser, arbejdsvilkår, specifik omkostningsstruktur samt trafikmønstre. Jf. eksemplerne i tekstboks 1.

Tekstboks 1

De lokale resultater afhænger af lokale omstændigheder

  • I løbet af de seneste år er overflyvningsforsinkelserne blevet forværret i Spanien og Frankrig. Mens forsinkelserne i Spanien skyldtes uforudset større trafik i Sydvesteuropa, skyldtes de i Frankrig hovedsagelig gennemførelsen af et nyt styresystem i nogle kontrolcentraler samt flyvelederstrejker. Sverige og Ungarn har derimod registreret meget lave værdier i forbindelse med overflyvningsforsinkelser, fordi der traditionelt ikke er nogen kapacitetsbegrænsninger i disse lande.
  • I Sverige og i Det Forenede Kongerige er resultaterne vedrørende omkostningseffektivitet blevet påvirket af visse omkostningsposter, navnlig ydelsesbaserede pensionsordninger, som betragtes som værende uden for luftfartstjenesteudøvernes kontrol18.
  • I Spanien ændrede en lov i 2010 arbejdsvilkårene for flyveledere. Dette har sikret en betydelig reduktion af personaleomkostningerne og bragt dem på linje med gennemsnittet for de fem største luftfartstjenesteudøvere i Europa. Siden ordningen blev implementeret i 2012, er enhedsraterne forblevet stabile.

… og ordningerne påvirkes af mangler

Manglende forbindelse mellem præstationsordningens mål og SES' overordnede mål

28

Præstationsordningerne bør forbedre luftfartstjenesternes præstationer generelt inden for de fire centrale præstationsområder - flyvesikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet - i overensstemmelse med præstationsrammen i den europæiske ATM-masterplan19. Fastsættelsen af de EU-dækkende præstationsmål bør anses for at udgøre et led i en proces, som tilsigter at opfylde de mål, der er indeholdt i masterplanen20.

29

På trods af disse bestemmelser er der ikke foretaget målinger af, om præstationsordningen i RP1 har bidraget til at nå de overordnede mål. I Kommissionens afgørelse om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for RP2 henvises der slet ikke til disse mål.

De centrale præstationsindikatorer passer ikke altid til formålet

30

De udvalgte præstationsindikatorer var i vidt omfang baseret på Eurocontrols eksisterende arbejde og blev fastlagt af de allerede eksisterende tilgængelige oplysninger. Vi identificerede imidlertid forhold, der rejser tvivl om, hvorvidt visse centrale indikatorer er tilstrækkelige til at måle præstationer på deres respektive områder, som beskrevet nedenfor.

31

Miljø. Den centrale indikator på dette område registrerer forskellen mellem den planlagte eller faktiske bane og den korteste rute21. Det er rigtigt, at banen kan forlænges i forbindelse med overbelastning eller ikke-optimal udformning af ruter, men der er også en række andre faktorer, der resulterer i afvigelser fra den korteste rute: vejrforhold, luftrumsrestriktioner på grund af militære operationer eller luftfartsselskabernes beslutninger vedrørende omkostningseffektivitet (der er stor forskel på enhedsraterne landene imellem, som vist på kort 2, hvilket ofte bevirker, at luftrumsbrugerne flyver billigere ruter for så vidt angår luftfartstjenester i stedet for kortere ruter). De enkelte luftfartstjenesteudøvere kan derfor ikke gøres fuldstændigt ansvarlige for denne centrale præstationsindikator, da disse faktorer ligger uden for deres indflydelse. Hertil kommer, at den vertikale flyveeffektivitet på nuværende tidspunkt ikke indgår i indikatorerne, selv om den højde, et luftfartøj flyves med, også afgør flyvningens miljømæssige indvirkning.

Kort 2

Vidt forskellige overflyvningsenhedsrater i SES-staterne i 2016 (udtrykt i euro)

Kilde: Eurocontrols centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter.

32

Kapacitet: Forsinkelserne udgør en meget relevant præstationsmåling for lufttransporten. De forsinkelser, som skyldes lufttrafikstyring, udgør imidlertid mindre end en tredjedel af de samlede forsinkelser, som passagererne oplever22. Der er ikke fastsat nogen bindende mål for supplerende elementer i den overordnede "gate-to-gate"-forsinkelse, såsom yderligere taxi ud-tid før luftfartøjet letter, eller ventemønstre i nærheden af lufthavne før luftfartøjet lander. Eftersom luftfartstjenesteudøverne blot vil være ansvarlige for en del af den overordnede gate-to-gate-forsinkelse, bør en meningsfuld indikator på dette område indeholde de nøgleelementer, som udgør den samlede forsinkelse. Det konstateres, at disse komponenter allerede overvåges på miljøområdet, dog uden bindende mål.

33

Målingen af forsinkelser er desuden en indikator for luftfartstjenesteudøvernes evne til at reagere på øget efterspørgsel, men den giver ikke noget indblik i den effektive anvendelse af denne kapacitet i mindre travle perioder, hvilket er en udfordring i betragtning af, at trafikstrømmene varierer på time-, dags- og sæsonbasis.

Beslutningsprocessen for præstationsmål er langvarig og kompleks

34

Vedtagelsen af præstationsmål kræver en tretrinsproces, som omfatter i) forslaget, høringen og afgørelsen om mål på EU-plan, ii) forberedelsen af præstationsplaner for funktionelle luftrumsblokke23 med lokale mål og mål for de funktionelle luftrumsblokke, efterfulgt af præstationsvurderingsorganets vurdering af disse, og iii) Kommissionens afgørelse om overensstemmelsen mellem de lokale mål/FAB-målene og de mål, der er fastsat på EU-plan. Når Kommissionen træffer afgørelse om mål, skal den indhente en udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum24, som kan blokere eller udsætte denne afgørelse.

35

En sådan proces er i sagens natur langvarig, idet de lovbestemte frister fastsætter en varighed på op til to år. Aftaler om mål for omkostningseffektivitet har vist sig at være særligt vanskelige i praksis på grund af de forskellige ambitionsniveauer, som Kommissionen og medlemsstaterne lægger for dagen for så vidt angår omfanget af omkostningsreduktioner. De egentlige forhandlinger mellem medlemsstaterne og Udvalget for Det Fælles Luftrum er gået langt ind i den referenceperiode, de faktisk skulle dække. Hele processen for referenceperiode 2 har allerede taget næsten fire år og er endnu ikke fuldstændig afsluttet for alle funktionelle luftrumsblokke25. Specifikke tilfælde er illustreret i bilag IV.

Svag overvågning af præstationsmål og enhedsrater

36

Både de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af præstationsplanerne og kan ifølge lovgivningen udføre inspektioner af luftfartstjenesteudøverne og netadministratoren, hvis de finder det nødvendigt26. De nationale tilsynsmyndigheder kan også udføre inspektioner om fastsættelsen af luftfartsafgifter27. De nationale tilsynsmyndigheder bør, i det mindste på det funktionelle plan, være uafhængige af luftfartstjenesteudøverne i forbindelse med disse aktiviteter og har brug for de nødvendige ressourcer og kapaciteter for at udføre de opgaver, som påhviler dem28. Kommissionen har desuden ansvaret for at vurdere enhedsraterne i forhold til bestemmelserne i præstationsordningen og afgiftsordningen29.

37

Vi fandt en række mangler, som begrænser effektiviteten af overvågningsrollen:

  1. Vi fandt tilfælde, hvor manglen på tilstrækkelige ressourcer (personalemæssige og/eller finansielle) eller den rent funktionelle men ikke hierarkiske eller finansielle adskillelse fra luftfartstjenesteudøverne begrænsede de nationale tilsynsmyndigheders evne til at opfylde deres opgaver. I Spanien var der ikke en fuldstændig hierarkisk adskillelse mellem luftfartstjenesteudøverne og de nationale tilsynsmyndigheder. I Frankrig rapporterer de nationale tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudøverne til den samme generaldirektør og deler finansielle ressourcer fra et fælles budget, som hovedsagelig finansieres af de selvsamme luftfartsafgifter, som de nationale tilsynsmyndigheder fører myndighedstilsyn med. I Ungarn eksisterer den funktionelle adskillelse ikke, eftersom den nationale lovgivning giver luftfartstjenesteudøverne bemyndigelse til at fastsætte ATM-omkostningsgrundlaget, og de nationale tilsynsmyndigheder mangler de nødvendige ressourcer for at varetage deres overvågningsrolle. Kommissionen foreslog allerede i 2013 at styrke de nationale tilsynsmyndigheders effektivitet og uafhængighed som en prioritet, men i 2017 er situationen uændret i denne henseende
  2. I de fire besøgte medlemsstater blev der ikke foretaget nogen regelmæssige inspektioner med henblik på at give sikkerhed for, at kun de berettigede omkostninger medtages i afgiftsordningen, eller om, hvorvidt de var påløbet på en omkostningseffektiv måde og passende fordelt mellem overflyvningszoner og tårn- og indflyvningskontrolafgiftszoner. Eftersom det kontrolarbejde, som præstationsvurderingsorganet udfører, når det bedømmer enhedsrater for Kommissionen, heller ikke omfatter de underliggende omkostningers berettigelse, afkræves brugerne enhedsraterne, uden at der gennemføres tilstrækkelige kontroller af deres underliggende omkostninger
  3. Det blev konstateret, at vejledningen med hensyn til omkostningsfordelingen i forbindelse med overflyvning/indflyvning var utilstrækkelig, hvilket resulterer i en mangel på harmoniserede regnskabsprocedurer i medlemsstaterne og en risiko for krydssubsidiering mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester, idet luftrumsbrugere, der blot overflyver et luftrum og ikke bruger dets tårn- og indflyvningstjenester, afkræves afgifter for disse
  4. De kapitaludgifter30, som er indeholdt i præstationsplanerne, er en del af de fastlagte enhedsomkostninger og vil blive afkrævet luftrumsbrugerne, selv hvis luftfartstjenesteudøverne vælger at annullere eller udsætte investeringerne. Selv om præstationsvurderingsorganet har identificeret en underudnyttelse af kapital på ca. 1 milliard euro i perioden 2012-201531, er der ingen bestemmelse om, at disse beløb skal returneres til brugerne, hvis de relaterede investeringer aldrig bliver realiseret.

På lang sigt fremmede de funktionelle luftrumsblokke samarbejdsstrukturer, ikke defragmentering

38

Begrebet funktionelle luftrumsblokke blev skabt som en reaktion på fragmenteringen og sigtede især mod luftrumsstyring på basis af operationelle krav og ikke af nationale grænser. De gældende reguleringsmæssige rammer fastsætter dog ikke funktionelle luftrumsblokke, som effektivt kan afhjælpe fragmentering for så vidt angår luftrumsstyring, levering af tjenester eller indkøb af teknisk udstyr.

En gradvis begrebsmæssig ændring

39

Fra Kommissionens oprindelige vision, som fokuserede på en konfiguration af luftrummet, der ville gøre det muligt at drive kontrolcentraler af en optimal størrelse, blev de funktionelle luftrumsblokke gradvist omdannet til samarbejdsmekanismer mellem nationale tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudøvere i nabostater:

  1. Den oprindelige ambition for de funktionelle luftrumsblokke blev udtrykt i en meddelelse fra Kommissionen af 200132, som henviste til skabelsen af kontrolområder uafhængigt af nationale grænser. Den foreslog etableringen af en fælles øvre flyveinformationsregion (EUIR), som ville blive omkonfigureret til funktionelle luftrumsblokke af minimusstørrelse på basis af sikkerhed og effektivitet. Grænserne for sådanne funktionelle luftrumsblokke ville ikke falde sammen med nationale grænser, og de ville blive oprettet for at støtte udøvelsen af lufttrafiktjenester i luftkontrolcentre med ansvar for en optimal luftrumsstørrelse i EUIR
  2. Den første SES-pakke definerede de funktionelle luftrumsblokke som luftrumsblokke baseret på driftsmæssige krav og sigtede mod en mere integreret styring af luftrummet uden hensyn til eksisterende grænser33. Den foreslog etableringen af EUIR, konfigureret i funktionelle luftrumsblokke, som skulle overholde en række betingelser vedrørende sikkerhed, effektivitet og drift34. Hvor de funktionelle luftrumsblokke strækker sig over luftrum, der hører ind under mere end én medlemsstats område, skulle medlemsstaterne udpege tjenesteudøverne sammen35. Henvisningen til kontrolcentraler for en optimal luftrumsstørrelse i EUIR nævnes imidlertid ikke længere
  3. Den anden SES-pakke, vedtaget i 2009 og stadig i kraft i dag, indførte begrebet "øget samarbejde" som et alternativ til "integreret styring" i definitionen af funktionelle luftrumsblokke36. Som noget helt afgørende fjernede den også kravet om at omkonfigurere det planlagte EUIR til funktionelle luftrumsblokke. De fastsatte krav for så vidt angår de funktionelle luftrumsblokke kræver ikke udtrykkeligt integrerede eller grænseoverskridende tjenester.

Den faktiske gennemførelse var omstridt …

40

Efter vedtagelsen af den anden SES-pakke blev der formelt oprettet ni funktionelle luftrumsblokke i Europa, som vist på kort 3.

Kort 3

De ni etablerede funktionelle luftrumsblokke med oprettelsesdatoer

Kilde: Eurocontrol.

41

Kommissionen og medlemsstaterne havde divergerende synspunkter om den faktiske gennemførelse af de funktionelle luftrumsblokke. I 2013 stillede Kommissionen generelt spørgsmålstegn ved, hvordan de funktionelle luftrumsblokke kunne medføre optimering af luftrummet uafhængigt af nationale grænser, hvis flyveinformationsregionerne forblev de samme, luftfartstjenesteudøverne var struktureret på samme måde og præstationsvurderingsorganet i visse tilfælde ikke vurderede, at præstationsplanernes målsætninger for omkostningseffektivitet og kapacitet var optimale.

42

Termerne "at udnytte luftrummet optimalt " og "at de indebærer en […] merværdi"37 giver medlemsstaterne stor fortolkningsfrihed ved gennemførelsen af de funktionelle luftrumsblokke. Generelt accepterede de ikke de argumenter, Kommissionen fremsatte, idet de understregede, at oprettelsen af strukturer og koordineringsmekanismer for de funktionelle luftrumsblokke havde overholdt de lovgivningsmæssige krav. Dette viser en generel forskel i opfattelsen af de lovgivningsmæssige krav mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Der er ikke anlagt sag ved Den Europæiske Unions Domstol. Et konsulentfirmas undersøgelse af gennemførelsen af de funktionelle luftrumsblokke fandt, at de funktionelle luftrumsblokke ikke har opfyldt de overordnede politiske mål, som er fastsat med SES-lovgivningen, på trods af den betydelige indsats, der er gjort for at gennemføre dem38.

… og førte til samarbejde, ikke defragmentering

43

I de medlemsstater vi besøgte, havde skabelsen af funktionelle luftrumsblokke medført etablering af samarbejdsstrukturer og -procedurer hos de nationale tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudøverne. De er først og fremmest aktive i spørgsmål vedrørende reguleringsmæssigt og teknisk samarbejde, såsom etablering af "Free Route Airspace" inden for deres områder. Nogle funktionelle luftrumsblokke (f.eks. FABCE og UK-Ireland FAB) koordinerer formelt gennemførelsen af Pilot Common Project39.

44

Samarbejdet eksisterede dog før skabelsen af de funktionelle luftrumsblokke, og luftfartstjenesteudøverne er engageret i lignende aktiviteter med partnere uden for deres respektive luftrumsblokke. Tekniske initiativer såsom COOPANS og ITEC leverer koordinerede investeringer, og BOREALIS implementerer ordninger for direkte ruteføring, som går ud over grænserne for de funktionelle luftrumsblokke. Dette viser, at der også kan opnås visse fordele gennem frivilligt samarbejde uden for de lovgivningsmæssige rammer.

45

Ingen af de medlemsstater, vi besøgte, var i stand til at give et præcist overslag over omkostningerne ved at skabe eller oprette en luftrumsblok, og ingen af de besøgte organer kunne påvise, at de funktionelle luftrumsblokke havde leveret mærkbare fordele til luftrumsbrugerne. Der var ingen målinger i forhold til præstationsordningens centrale præstationsområder. Der var fastsat adskillige centrale præstationsindikatorer vedrørende de funktionelle luftrumsblokke, men de var for det meste blot aggregeringer af nationale mål.

46

Der blev ikke opnået defragmentering via grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, sammenlægning af flyvekontrolcentre eller fælles afgiftszoner i nogen af de funktionelle luftrumsblokke, og der mangler generelt engagement i disse initiativer fra medlemsstaternes side. Bekymringer vedrørende bevarelsen af suverænitet, de traditionelle luftfartstjenesteudøvere, deres indtægter og deres arbejdsstyrke har meget stor betydning for medlemsstaternes forkærlighed for at bevare status quo.

Men størrelsen er vigtig, og der er stadig behov for defragmentering

47

En undersøgelse af ATM-omkostningseffektivitet i Europa og Nordamerika, der blev foretaget under ledelse af Eurocontrol på vegne af Kommissionen40, dokumenterer stordriftsfordele og de mulige fordele ved defragmentering. Selv om trafikmønstrene, i lighed med den politiske kontekst, er forskellige mellem de to regioner, fremhæver undersøgelsen, at ATM-systemet i USA, hvor ATM er integreret i en enkelt organisation, er i stand til at kontrollere et større antal flyvninger og bruger færre ansatte og flyvekontrolcentre. (jf. tabel 2).

Tabel 2

Udvalgte resultatdata for Europa og USA

Kalenderåret 2014 Eurocontrolstaterne USA
Geografisk område (mio. km2) 12 15
Kontrollerede IFR-flyvninger (mio.) 10 15
Kontrollerede flyvetimer (mio.) 15 23
     
Civile luftfartstjenesteudøvere med ansvar for overflyvninger 37 1
Ansatte i alt 56 300 31 500
Flyveledere på operationel vagt
17 500 12 960
Støttepersonale
38 800 18 540
Overflyvningsflyvekontrolcentre 63 23
     
Relativ tæthed (flyvning/km2) 0,85 1,03
Produktivitet41 (flyvetimer/flyveleder) 834 1 767

Kilde: Eurocontrol, "U.S. - Europe continental comparison of ANS cost-efficiency trends (2006-2014)", november 2016.

48

Vores analyse af flyvekontrolcentrenes produktivitet42 baseret på data indhentet af Eurocontrol bekræfter også eksistensen af mulige stordriftsfordele. Selv om adskillige andre faktorer kan påvirke produktiviteten, viser analysen, at der er en positiv sammenhæng mellem flyvekontrolcentrets produktivitet og dets størrelse, som målt ved antallet af bevægelser under instrumentflyvereglerne (IFR) på et år. Det antyder, at konsolideringen af centre og/eller styrkede former for midlertidig grænseoverskridende udøvelse af tjenester (f.eks. et flyvekontrolcenter, der udøver luftfartstjenester ud over de nationale grænser i mindre travle perioder) ville tillade en mere effektiv brug af overskydende kapacitet og kunne resultere i større produktivitet og effektivitetsgevinster.

49

I betragtning af eksistensen af stordriftsfordele ville et fremskridt hen imod det nuværende overordnede mål om en halvering af ATM-omkostningerne kræve en kombination af stigninger i trafikken og en reel defragmentering af udøvelsen af tjenester.

SESAR-projektet har fremmet en fælles vision, men er blevet løsrevet fra sin oprindelige tidsplan og er nu uden tidsbegrænsning

50

SESAR-projektet er den teknologiske del af SES-initiativet og udgøres af et privat-offentligt partnerskab mellem Europa-Kommissionen, Eurokontrol og adskillige berørte parter i industrien samt en specifik lovgivningsmæssig ramme og en række finansielle instrumenter. Det søger at harmonisere og modernisere ATM-systemer og -procedurer i Europa. SESAR var fra begyndelsen opdelt i: en definitionsfase (med det formål at udarbejde en moderniseringsplan), en udviklingsfase (etablering af de nødvendige teknologiske baser) og en implementeringsfase (installering af de nye systemer og procedurer).

51

Vi undersøgte SESAR-projektets berettigelse samt udvalgte aspekter i dets definitionsfase og udviklingsfase, navnlig etableringen af SESAR-fællesforetagendet samt dets funktionsmåde og forlængelse. For så vidt angår en stikprøve af F&U-projekter og relaterede aktiviteter gennemgik vi den behovsvurdering, der berettigede deres iværksættelse, de leverede output og den hidtidige anvendelse af disse output i operationel henseende.

SESAR-projektet sigtede mod bekæmpelse af teknologisk fragmentering, men fordelene var overvurderede, og EU's indgreb skulle have været midlertidigt

52

SESAR-projektet sigtede mod at få en række interessenter til at engagere sig i en ATM-masterplan for at bekæmpe den eksisterende teknologiske, begrebsmæssige og proceduremæssige fragmentering i forbindelse med udøvelsen af tjenester. I 2004 blev omkostningerne i forbindelse med fragmentering anslået til at udgøre fra 880 til 1 400 millioner euro pr. år, hvoraf næsten halvdelen vedrørte fragmentering i indkøb, udvikling og drift af ATM-systemer43.

53

SESAR-projektets forventede fordele, såsom reducerede forsinkelser og lavere omkostninger, var imidlertid vurderet for højt, idet de var baseret på overoptimistiske langsigtede trafikprognoser, som ikke blev til virkelighed. Den omkostningsanalyse fra 2005, som understøttede projektet, var baseret på en prognose med en vækst på 2,9 % om året i trafikken over 30 år (2005-2035). På trods af dette viser data, at den gennemsnitlige reelle vækst var på 1,1 % i perioden 2005-2016, snarere end 2,9 %. En lignende optimisme kan findes i de centrale milepæle, som senere markerede SESAR's udviklingsfase: ATM-masterplanens 2009-udgave og en undersøgelse fra 2012 til støtte for forlængelsen af SESAR-fællesforetagendet44.

54

SESAR-projektet blev lanceret med en specifik tidsramme. Ifølge en meddelelse fra Kommissionen til Rådet45 ville definitionsfasen løbe fra 2005 til 2007 og blive fulgt af udviklingsfasen (2008-2013) og implementeringsfasen (2014-2020). Omfanget af EU's deltagelse ville være begrænset til definition og udvikling: Både forvaltningen og finansieringen af implementeringsfasen skulle overføres fuldt ud til interessenter i industrien. I sin senere forordning om oprettelse af SESAR-fællesforetagendet46 medtog Rådet denne tidsplan i sine betragtninger og fastsatte en udløbsdato for fællesforetagendet den 31. december 2016, men gav dog mulighed for en ændring.

SESAR's definitionsfase sikrede inddragelse af nøgleinteressenter

55

I 2004 ansøgte Eurokontrol Kommissionen om finansiel bistand til SESAR's definitionsfase. Der blev tildelt finansiel støtte med Kommissionens afgørelser i 2004, 2005 og 2006. I alt blev der tildelt 30 millioner euro fra TEN-T til Eurocontrol til medfinansiering af en undersøgelse med samlede omkostninger på 60 millioner euro.

56

SESAR's definitionsfase blev udført af et konsortium47 med deltagelse af alle centrale interessenter lige fra luftrumsbrugere til lufthavnsoperatører, luftfartstjenesteudøvere og producenter. Denne fase varede fra 2005 til 2008 og producerede, foruden en række resultater48, den første europæiske ATM-masterplan som en køreplan for SESAR's udviklingsfase og implementeringsfase. Masterplanen blev vedtaget af Rådet i marts 2009 og dannede grundlaget for den udviklingsfase, som fulgte.

Det lykkedes SESAR-fællesforetagendet at etablere en koordineret F&U-indsats inden for europæisk ATM …

57

Forsknings- og udviklingsaktiviteter (F&U) inden for ATM kan være komplekse og kræver forvaltning. Dette skyldes den store indbyrdes afhængighed mellem lufthavne, lufthavnsbrugere, netadministrator og luftfartstjenesteudøvere samt det forhold, at F&U og reelle operationer skal gennemføres parallelt.

58

SESAR-fællesforetagendet blev etableret49 for at forvalte F&U i udviklingsfasen. Det etablerede en ramme for forvaltning af meget komplekse F&U-programmer og koordinerede et tidligere fragmenteret F&U-miljø. Interessenterne udtalte, at SESAR-projektet fremmede: i) en EU-dækkende vision om den fremtidige konfiguration og implementering af europæisk ATM med deltagelse fra interessenter, herunder producenter, ii) koordinerede partnerskaber mellem interessenter i F&U-arbejde og opnåelse af stordriftsfordele og iii) en stærkere europæisk indflydelse på fastsættelsen af internationale standarder og på forberedelsen af ICAO's Global Air Navigation Plan. Desuden medførte den disponible EU-finansiering, at interessenterne afsatte yderligere ressourcer til F&U.

… men der er mangler vedrørende dets mandat

59

Den lovgivningsmæssige ramme giver SESAR-fællesforetagendet ansvaret for gennemførelsen af ATM-masterplanen (og især for at organisere udviklingsfasen i overensstemmelse med denne plan)50. SESAR-fællesforetagendets mandat mangler imidlertid klarhed for så vidt angår to elementer:

  1. På trods af at Rådets forordning fra 2007 fastsatte afviklingen af SESAR-fællesforetagendet til udgangen af 2016, pålagde samme forordning SESAR-fællesforetagendet ansvaret for gennemførelsen af en masterplan, hvori F&U-aktiviteterne strækker sig ud over 2020
  2. Forordningen giver ikke udtrykkeligt SESAR-fællesforetagendet mandat til at ajourføre masterplanen og beskriver blot proceduren for EU's vedtagelse af væsentlige ændringer af denne. SESAR-fællesforetagendets inddragelse i denne proces omtales i dokumenter, som ikke er juridisk bindende51, og som opfordrer SESAR-fællesforetagendet til at foreslå ajourføringer og dets bestyrelse til at vedtage dem.
60

Den ramme, der er beskrevet ovenfor, bringer projektets effektivitet i fare. For det første skaber uoverensstemmelserne mellem SESAR-fællesforetagendets reguleringsmæssige levetid og det F&U-arbejde, det fik til opgave at udføre, uklarhed omkring, hvor stor en del af gennemførelsen der skulle være afsluttet inden afviklingsdatoen. For det andet måles fremskridt i forhold til et bevægeligt mål, fordi ajourføringer i sidste ende påvirker tidsplanerne samt de omkostninger og fordele, som forventes af de forskellige interessenter, hvilket yderligere reducerer ansvarligheden i forhold til SESAR-fællesforetagendets mandat.

Masterplanens ajourføringer afspejler nye realiteter, men også betydelige forsinkelser …

61

SESAR-fællesforetagendet afsatte faktisk betydelige ressourcer til processen for ajourføring af masterplanen52. Frem til 2017 blev der gennemført to vigtige ajourføringer af masterplanen, og en tredje er planlagt for 2018.

62

Den vigtigste drivkraft for den første ajourføring (2012) var erkendelsen af, at ikke alle planlagte F&U-aktiviteter kunne afsluttes inden udgangen af 2016, og F&U-indsatsen fokuserede derfor på en overkommelig række væsentlige operationelle ændringer53. Ajourføringen fulgte en intern vurdering i SESAR-fællesforetagendet, som blev foretaget af medlemmer af dets programudvalg, med henblik på at identificere dets medlemmers strategiske behov og omfordele midler mellem projekter i overensstemmelse hermed. Vi bemærker, at den arbejdsgruppe, der omdefinerede programmets prioriteter, ikke omfattede luftrumsbrugerne, som i sidste ende vil skulle betale for de investeringer, som masterplanen kræver. Vi finder, at dette skader den nødvendige dækning af SESAR-løsninger og projektets overordnede effektivitet. I det tilsvarende amerikanske program NextGen er luftfartselskabernes manglende deltagelse, og især deres modvilje mod at udstyre deres luftfartøjer med kompatibel luftfartøjselektronik, blevet identificeret som en central udfordring for implementeringen54.

63

Indvirkningen påvirkede næsten alle de F&U-projekter, der oprindeligt var lanceret, og mange fik deres omfang ændret og ville ikke længere kunne levere deres oprindeligt planlagte output inden for SESAR-fællesforetagendets reguleringsmæssige levetid. Det blev klart, at den oprindeligt planlagte tidsramme for udviklingsfasen (2008-2013) ikke længere var i fokus.

64

Den vigtigste drivkraft for den anden ajourføring (2015) var behovet for at fokusere F&U-programmet på kravene i forbindelse med implementeringsfasen, især Pilot Common Project, og at indarbejde nye elementer såsom fjernstyrede luftfartøjer og cybersikkerhed.

65

Ajourføringerne medførte væsentlige ændringer af ATM-masterplanen, både for så vidt angår form og indhold. Vi konstaterede følgende centrale udviklinger mellem dokumenterne:

Tabel 3

Udviklingen i udvalgte karakteristika i den europæiske ATM-masterplan

  MP 2009 MP 2012 MP 2015
Præstationsmål Basislinje: 2004/2005
Måldato: 2020

Mål:

   Kapacitetsforøgelse på 73 %

   Reduktion på 10 % af miljøpåvirkningen pr. flyvning

   Reduktion på 50 % af omkostningerne pr. flyvning

Basislinje: 2005
Måldato: 2030

Mål:

   Kapacitetsforøgelse på 27 %

   Reduktion på 2,8 % af miljøpåvirkningen pr. flyvning

   Reduktion på 6 % af omkostningerne pr. flyvning

Basislinje: 2012
Måldato: 2035

Mål:

   Reduktion på 10-30 % af overflyvningsforsinkelserne

   Reduktion på 5-10 % af miljøpåvirkningen pr. flyvning

   Reduktion på 30-40 % af omkostningerne pr. flyvning

Investeringsomkostninger 32 milliarder euro i løbet af perioden 2008-2020 (heraf 22 milliarder euro for luftrumsbrugere og 7 milliarder euro for luftfartstjenesteudøvere) 20-29 milliarder euro (heraf 13-17 milliarder euro for luftrumsbrugere og 3-6 milliarder euro for luftfartstjenesteudøvere) 19-28 milliarder euro i løbet af perioden 2015-2035 (heraf 17-26 milliarder euro til investeringer i flyvepladser.

Kilde: De europæiske ATM-masterplaner fra 2009, 2012 og 2015.

66

Tabellen ovenfor viser en gradvis udsættelse af datoen for opnåelsen af ATM-målkonceptet fra 2020 til 2035, en reduktion i de forventede præstationsforbedringer og marginalt reducerede overordnede investeringsbehov. For så vidt angår luftfartstjenesteudøverne forventes den nødvendige investering nu at være højere end i 200955.

… og resulterede i sidste ende i beslutningen om at forlænge SESAR-fællesforetagendet og afsætte yderligere ressourcer

67

Ajourføringen af masterplanen i 2012 definerede tre centrale trin56 for implementering af SESAR-konceptet inden 2030. I 2013 erkendte Kommissionen dog57, at SESAR-fællesforetagendets arbejdsprogram inden for de finansielle overslag for 2007-2013 kun ville gøre det muligt at dække trin 1 i masterplanen og dele af trin 2, og at en fuldendelse af trin 2 og 3 ville kræve en forlængelse af SESAR-fællesforetagendets aktiviteter. Kommissionen erklærede som støtte for en forlængelse, at fordelene ved at forlænge SESAR-fællesforetagendet langt ville overstige dets omkostninger. Rådet ændrede i 2014 forordning (EF) nr. 219/2007 og forlængede SESAR-fællesforetagendet indtil december 2024 og bevilgede yderligere EU-finansiering på 585 millioner euro til SESAR-fællesforetagendets budget over den periode.

68

Den cost-benefit-analyse, som understøttede afgørelsen om at forlænge SESAR-fællesforetagendets aktiviteter, indeholdt en optimistisk prognose for lufttrafikken på lang sigt, men indeholdt ingen vurdering af F&U-omkostningerne efter 2020, selv om den sammenlignede disse omkostninger med de forventede fordele indtil 2035. Denne uoverensstemmelse afspejler misforholdet mellem den midlertidige karakter af SESAR-fællesforetagendet (og dets finansielle ramme) og den nødvendige varighed af det F&U-arbejde, det har mandat til at udføre.

69

Masterplanens ajourføringer og forlængelsen af SESAR-fællesforetagendets aktiviteter løsrev yderligere den igangværende udviklingsfase fra den oprindelige plan og udgjorde snarere en ændret vision end blot en forsinkelse. F&U-indsatsen var oprindeligt begrænset til perioden 2008-2013, men bliver nu reelt uden tidsbegrænsning, på trods af at den støttes af en midlertidig struktur.

Visse tekniske løsninger var blevet offentliggjort ved udgangen af 2016, men gennemførelsen af masterplanen var stadig langtfra gennemført

70

SESAR-fællesforetagendet har frigivet dokumentation vedrørende teknologiske og operationelle forbedringer, samlet under en række "SESAR-løsninger"58. Det foretog også demonstrationer i et reelt operationelt miljø af de mulige fordele ved sådanne forbedringer.

71

SESAR-fællesforetagendet har gennem omallokering af ressourcer og ajourføringer af masterplanen ændret omfanget af F&U-programmet i løbet af dets gennemførelse og ændret projekternes indhold, deres tidsplan og det overordnede ATM-målkoncept. Denne fleksibilitet er blevet rost af SESAR-fællesforetagendet og dets medlemmer, men den maskerer også forsinkelser i F&U-arbejdet i forhold til den oprindelige planlægning.

72

Vi vil gerne fremhæve fire forhold i denne forbindelse:

  1. SESAR-fællesforetagendets eksterne rapportering giver ikke et fuldstændigt billede af de fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelsen af masterplanen. Den årlige aktivitetsrapport angiver en gennemførelsesprocent beregnet i forhold til det enkelte projekts seneste omfang og angiver ikke forsinkelser i forhold til de oprindelige frister
  2. Modenheden af de operationelle forbedringer, som skal indgå i SESAR-løsningerne, overvåges imidlertid løbende af SESAR-fællesforetagendet59. Vores analyse viser, at kun 19 % af de operationelle forbedringer var blevet valideret af SESAR-fællesforetagendet på niveauet "præindustriel udvikling og integration", og at 61 % stadig var på konceptdefinitionsstadiet
  3. Pr. 2016 var kun en lille del af den nuværende masterplan blevet gennemført, selv om det meste af den EU-støtte, som oprindeligt var planlagt til udviklingsfasen, var blevet brugt (700 millioner euro). SESAR-fællesforetagendet måtte som en konsekvens af dette forlænges indtil 2024 og bevilges yderligere 585 millioner euro i EU-finansiering
  4. Selv om de i hver enkelt udgave af ATM-masterplanen blev fremlagt på et overordnet plan, blev de reviderede individuelle F&U-projekter iværksat uden en cost-benefit-analyse, der viste omfanget af det behandlede problem, og uden at de afsatte investeringer sandsynligvis ville skabe en nettofordel. Visse projekter blev påvirket af ændringen af omfanget i forbindelse med ajourføringerne af masterplanen og leverede kun en del af de oprindeligt planlagte output (jf. bilag II).

Konklusioner og anbefalinger

73

Lufttrafikstyring (ATM) er nødvendig for en sikker og effektiv trafikstrøm og omfatter tre væsentlige funktioner: at sikre adskillelse mellem luftfartøjer, skabe balance mellem udbud (af lufttrafikkontrol) og efterspørgsel (flyvninger) samt yde luftfartsinformation til luftrumsbrugerne.

74

Det fælles europæiske luftrum (SES) sigter mod at forbedre ATM's overordnede præstation ved at flytte en række kompetencer fra en tidligere mellemstatslig praksis til Den Europæiske Union.

75

SES-initiativet blev formelt lanceret i 2004 og etablerede gradvist et regelsæt, der omfatter en række EU-dækkende fælles bindende regler om ATM-sikkerhed, om udøvelsen af ATM-tjenester, om luftrumsstyring og om interoperabilitet inden for nettet. Regelsættet er kombineret med et teknologisk moderniseringsprogram (ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum - SESAR-projektet), som støttes med finansielle incitamenter.

76

Vi reviderede udvalgte reguleringsmæssige nøglekomponenter i initiativet for det fælles europæiske luftrum. Disse omfatter i) præstationsordningen og afgiftsordningen, som fastsætter bindende mål på fire præstationsområder: sikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet, samt regulerer de omkostninger, som skal afkræves luftrumsbrugerne, ii) de funktionelle luftrumsblokke, som har til formål at optimere den udøvelse af tjenester, som traditionelt tilrettelægges efter landegrænser, og iii) definitionsfasen og udviklingsfasen af SESAR-projektet, den teknologiske søjle i initiativet for det fælles europæiske luftrum, som har til formål at harmonisere og modernisere ATM-procedurer og -infrastruktur.

77

Overordnet konkluderer vi, at initiativet tog fat på et klart behov og har resulteret i en større effektivitetskultur i ATM. Den europæiske luftrumsstyring er dog stadig fragmenteret, og det fælles europæiske luftrum som koncept er endnu ikke opnået. Luftfartsafgifterne er ikke blevet væsentligt reducerede, og ATM-forsinkelserne stiger på ny. SESAR-projektet er, samtidig med at det fremmer koordinering og gradvist frigiver teknologiske forbedringer, sakket bagud i forhold til den oprindelige tidsplan og blevet langt mere omkostningskrævende end forventet. Kort fortalt har EU's indgreb i SESAR udviklet sig fra at være et indgreb med en tidsfrist for opnåelse af målene til et mere tidsubestemt engagement.

78

Nationale monopoler og fragmentering krævede et indgreb fra EU's side, som resulterede i SES-initiativet. De for initiativet fastsatte overordnede mål blev oprindeligt formuleret med henvisning til udviklingen inden for luftfartstrafik i 2005. Da trafikvæksten efterfølgende mindskedes, blev de overordnede mål både uopnåelige med hensyn til omkostningseffektivitet og irrelevante med hensyn til kapacitet. De er desuden ikke knyttet til de mål, som er fastsat med præstationsordningen (jf. punkt 16-21 og 28-29).

Anbefaling 1 - Revidere de overordnede mål

Kommissionen bør foreslå en definition af det fælles europæiske luftrum, som omfatter de centrale dimensioner luftrumsstruktur, tjenesteudøvelse og infrastruktur. Den bør derefter på dette grundlag revidere de overordnede mål for SES og sikre, at de er tilstrækkelig ambitiøse til at fremme præstationerne og har realistiske tidslinjer for opnåelse. De reviderede overordnede mål bør også være knyttet til EU-dækkende mål i præstationsordningen for at gøre det muligt at måle de fremskridt, der gøres hen imod disse mål. I betragtning af, at den nuværende referenceperiode (RP2) ophører i 2019, bør målene for referenceperiode 3 fastsættes med dette for øje. De reviderede overordnede mål bør også være referencen for at udvikle den nuværende masterplan.

Frist: 2019.

79

Præstationsordningen og afgiftsordningen udgør i princippet tilstrækkelige redskaber til at afbøde de negative virkninger af en overvejende monopolistisk levering af tjenesteydelser. De har fremmet en effektivitets- og gennemsigtighedskultur blandt luftfartstjenesteudøverne. Ordningernes kvantitative resultater lever dog ikke op til forventningerne: Flyafgangenes forsinkelser har generelt ligget over de i præstationsplanerne fastsatte mål, og på trods af et rekordlavt niveau i 2013 har de været stigende siden. De enhedsrater, som afkræves af luftrumsbrugerne, er stærkt afhængige af trafikmængden og faldt kun med 4 % mellem 2011 og 2016, hvilket er mindre end den EU-dækkende reduktion, som Kommissionen har fastsat.

80

Manglen på konkret defragmentering kombineret med langsommere trafikvækst er de vigtigste årsager til de ringe kvantitative resultater, som præstationsordningen har vist. De nuværende funktionelle luftrumsblokke (FAB'er) leverer især et forum for samarbejde mellem interessenter i nabostater, men har vist sig at være ineffektive med henblik på at målrette indsatsen mod bekæmpelse af fragmentering, det være sig vedrørende luftrumsstyring, udøvelse af tjenester eller teknisk udstyr. De funktionelle luftrumsblokke var ikke i stand til at fremme integreret eller midlertidig grænseoverskridende udøvelse af tjenester, som kunne have betydeligt potentiale for præstationsforbedringer (jf. punkt 22-49).

Anbefaling 2 - Analysere andre politiske løsningsmodeller med sigte på bekæmpelse af fragmentering

Kommissionen bør:

  1. vurdere merværdien af at bevare de lovgivningsmæssige krav vedrørende FAB'er i betragtning af deres ineffektivitet for så vidt angår målretning mod defragmentering
  2. gennemgå politiske løsningsmodeller, som - alene eller som supplement til de funktionelle luftrumsblokke - reelt kan skabe defragmentering og potentielt kan generere stordriftsfordele, og overvåge gennemførelsen af dem via relevante præstationsindikatorer og mål. En løsning kunne omfatte aktiv fremme af integreret eller grænseoverskridende udøvelse af tjenester, idet en mulig omstrukturering af luftfartstjenesteudøvernes tjenester også tages i betragtning.

Frist: 2020.

81

De tilsynsroller, som de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen udøver, påvirkes af en række begrænsninger. De nationale tilsynsmyndigheder er ikke altid fuldstændig uafhængige eller effektive. De foretager ikke regelmæssigt inspektioner af vigtige elementer vedrørende de omkostninger, som afkræves brugerne: berettigelse, sparsommelighed og passende omkostningsfordeling. Disse aspekter kontrolleres heller ikke af Kommissionen, når den vurderer enhedsrater. Endvidere var Kommissionens vejledning om omkostningsfordeling mellem overflyvningszoner og tårn-og indflyvningskontrolafgiftszoner utilstrækkelig og resulterede i risikoen for krydssubsidiering mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester (jf. punkt 36-37).

Anbefaling 3 - Sikre de nationale tilsynsmyndigheders fulde uafhængighed og kapacitet

De nationale tilsynsmyndigheder bør være fuldstændigt uafhængige og have kapacitet til at varetage deres funktioner. Med henblik på dette bør medlemsstaterne sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder er hierarkisk, finansielt og funktionelt uafhængige af luftfartstjenesteudøverne og har de nødvendige ressourcer til at føre tilsyn med og overvåge præstationsordningen og afgiftsordningen Vi bemærker, at en hurtig vedtagelse af de relevante bestemmelser i SES2+-lovgivningspakken ville være nyttig i denne henseende.

Frist: 2019.

Anbefaling 4 - Sikre inspektionsdækning af afgiftsordningen

Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder bør regelmæssigt foretage de inspektioner, der er fastlagt i den nuværende lovgivning, og især dække omkostningernes berettigelse og deres fordeling mellem overflyvningszoner og tårn- og indflyvningskontrolafgiftszoner. Kommissionen bør yde supplerende vejledning om omkostningsfordeling med henblik på at sikre en harmoniseret regnskabsmæssig behandling.

Frist: 2019.

82

Processen med at vedtage præstationsplaner er langvarig og kompleks. Indgåelse af aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne, især om mål for kapacitet og omkostningseffektivitet, har vist sig at være vanskelig. Eftersom Kommissionen ikke har mulighed for at pålægge mål, afspejler målene i præstationsplanerne ofte et lavere ambitionsniveau (jf. punkt 34 til 35).

Anbefaling 5 - Strømline præstationsordningen

Kommissionen bør strømline processen for vedtagelse af præstationsplaner. Den bør med henblik herpå aktivt fremme undtagelser fra ordningen i forbindelse med tjenester, der udøves på markedsvilkår eller i henhold til serviceleveranceaftaler mellem tjenesteudøvere og luftrumsbrugere. Hvis sådanne vilkår ikke eksisterer, bør Kommissionen have håndhævelsesbeføjelser til direkte at etablere bindende mål på grundlag af præstationsvurderingsorganets vurdering.

Frist: 2019.

83

Præstationsrammerne overvåger ATM-præstationen på grundlag af centrale præstationsindikatorer, hvoraf flere imidlertid indeholder en række mangler. Manglerne begrænser deres evne til på passende vis at måle ATM-præstationer på forskellige nøgleområder. Især gælder det, at de indikatorer, der måler kapacitet med hensyn til forsinkelser, kun registrerer en lille del af den overordnede gate-to-gate-oplevelse for passagererne og ikke måler effektiviteten i mindre travle perioder. På miljøområdet afspejler overflyvningseffektiviteten på den ene side elementer uden for luftfartstjenesteudøvernes kontrol, mens den på den anden side ikke fokuserer på det vertikale aspekt af flyvningseffektiviteten (jf. punkt 30-33).

Anbefaling 6 - Revidere visse centrale præstationsindikatorer

Med henblik på næste referenceperiode bør Kommissionen:

  1. med hensyn til kapacitet sikre, at de centrale præstationsindikatorer registrerer den overordnede gate-to-gate-forsinkelse, samtidig med at luftfartstjenesteudøverne fortsat bærer et passende ansvar. De centrale præstationsindikatorer bør ikke blot kunne måle kapaciteten til at håndtere stigninger i efterspørgslen, men også kunne måle, hvorvidt ressourcerne anvendes effektivt i travle perioder og mindre travle perioder
  2. med hensyn til miljøet ændre de centrale præstationsindikatorer, således at de måler ATM-systemets imødekommenhed over for luftrumsbrugernes ønskede flyvebaner, både i den horisontale og den vertikale dimension.

Frist: 2019.

84

SESAR's definitionsfase og udviklingsfase fremmede centrale interessenters engagement i en fælles teknologisk plan, og dets udviklingsfase forandrede det tidligere fragmenterede F&U-miljø til et koordineret miljø. SESAR-fællesforetagendet har frigivet teknologiske og operationelle forbedringer, samlet under en række "SESAR-løsninger".

85

EU's rolle i SESAR-projektet har i forhold til den oprindelige plan udviklet sig for så vidt angår omfang, tidsramme og finansielt omfang, som alle er blevet udvidet betydeligt: Den oprindelige forventning om en udviklingsfase, som skulle afsluttes i 2013, hvorefter projektet skulle overdrages til industriens interessenter med henblik på implementering, er blevet erstattet af en tidsubegrænset F&U-vision i konstant udvikling, som forudsætter langsigtet EU-støtte. Ajourføringerne af masterplanen i 2012 og 2015 medførte betydelige ændringer, både i indhold og i form, samt flere på hinanden følgende udsættelser af datoen for opnåelse af målkonceptet: SESAR's præstationsambitioner er nu fastsat for 2035 og ikke 2020, som det oprindeligt var planlagt.

86

Der er en uoverensstemmelse mellem SESAR-fællesforetagendets fastsatte reguleringsmæssige levetid og den planlagte varighed af det F&U-arbejde, der forventes af det. Dette hæmmer SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed i forhold til gennemførelsen af masterplanen. Situationen forværres af, at SESAR-fællesforetagendet ikke rapporterer tilstrækkeligt om gennemførelsesgraden.

87

Pr. 2016 var kun en lille del af den nuværende masterplan blevet gennemført, selv om det meste af den EU-støtte, som oprindeligt var planlagt til udviklingsfasen, var blevet brugt (700 millioner euro). SESAR-fællesforetagendet måtte som en konsekvens af dette forlænges indtil 2024 og bevilges yderligere 585 millioner euro i EU-finansiering (jf. punkt 50-72).

Anbefaling 7 - Gennemgå EU's støttestruktur for F&U inden for ATM i lyset af støttens mål

I overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning bør politiske beslutninger udarbejdes på en åben og gennemsigtig måde, oplyst gennem den bedst mulige dokumentation og med opbakning fra interessenternes omfattende engagement.

Kommissionen bør derfor, hvis den foreslår at fortsætte finansieringen af F&U-indsatsen inden for ATM efter 2024:

  1. behørigt begrunde EU-støtten, især med hensyn til, hvorfor støtten bør fortsætte, hvad den skal opnå hvornår, og hvor stor offentlig støtte det vil kræve at sikre maksimal værdi for pengene
  2. analysere, om SESAR-fællesforetagendet, en midlertidig struktur, er velegnet til at behandle F&U-indsatsen på lang sigt, og, hvis det ikke er tilfældet, foretage de nødvendige tilpasninger.

Frist: 2020.

Anbefaling 8 - Styrke SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed

Kommissionen bør styrke SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed ved at definere klare og tidsbestemte delmål med et tilhørende budget for gennemførelsen af masterplanen. Kommissionen bør ligeledes kræve, at SESAR-fællesforetagendet regelmæssigt rapporterer om sine fremskridt hen imod den fulde gennemførelse af planen.

Frist: 2018.

88

Selv om de i hver enkelt udgave af ATM-masterplanen blev fremlagt på et overordnet plan, blev de reviderede individuelle F&U-projekter iværksat uden en cost-benefit-analyse, der viste omfanget af det behandlede problem, og uden at de afsatte investeringer sandsynligvis ville skabe en nettofordel. Visse projekter blev påvirket af ændringen af omfanget i forbindelse med ajourføringerne af masterplanen og leverede kun en del af de oprindeligt planlagte output (jf. punkt 72).

Anbefaling 9 - Prioritere EU-støtte til F&U-løsninger, der fremmer defragmentering og et konkurrencepræget miljø

Kommissionen bør sikre:

  1. at kun projekter med en påvist merværdi for netværket støttes via EU-finansiering. Dette kan f.eks. opnås gennem implementering af et system, der evaluerer projekters merværdi for netværket ved etablering af en form for behovsanalyse eller cost-benefit-analyse for projekter
  2. at EU-finansiering inden for rammerne af SESAR-fællesforetagendet prioriteres hen imod F&U-løsninger på ATM-området, der fremmer defragmentering, interoperabilitet og fælles infrastruktur og fremmer betingelserne for et konkurrencepræget miljø.

Frist: Gældende for nye finansierede projekter fra og med 2018.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 11. oktober 2017.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Bilag

Bilag I

Tidslinje for det fælles europæiske luftrum (SES)

Bilag II

Et resumé af den analyse, der er foretaget på grundlag af en stikprøve af SESAR's projekter og aktiviteter på F&U-området

Revisionsholdet udvalgte en stikprøve på 11 F&U-projekter, fire demonstrationsaktiviteter og én undersøgelse, som alle blev gennemført inden for SESAR-fællesforetagendets rammer. Der blev gennemført en detaljeret gennemgang af dem alle med fokus på den behovsvurdering, der førte til beslutningen om at iværksætte hvert enkelt projekt, leveringen af deres output, og hvordan disse blev brugt, enten i en operationel sammenhæng eller i supplerende F&U.

Samlet set konstaterede vi følgende:

Hvert enkelt projekt var klart begrundet, og der kunne fastslås en forbindelse til ATM-masterplanen. Dog blev ingen af F&U-projekterne i stikprøven iværksat på basis af en cost-benefit-analyse, der viste omfanget af det behandlede problem, og at investeringen sandsynligvis ville skabe en nettofordel. Der blev udarbejdet en overordnet cost-benefit-analyse for SESAR i forbindelse med definitionsfasen, men denne analyse muliggjorde ikke en konklusion om de individuelle projekters relative cost-benefit-forhold.

Fem ud af elleve F&U-projekter og tre ud af fire demonstrationsaktiviteter leverede ikke alle de resultater, som oprindelig var aftalt. Dette skyldtes til en hvis grad den omfordeling, som SESAR-fællesforetagendet foretog for at fokusere på et mere begrænset antal resultater, men også den utilstrækkelige planlægning af visse demonstrationsaktiviteter. Selv om de udvalgte demonstrationsaktiviteter generelt blev fuldendt til tiden, blev der konstateret forsinkelser på mellem to og 34 måneder i syv ud af de elleve F&U-projekter i stikprøven.

På tidspunktet for revisionen var kun et lille antal output blevet integreret i løsninger, som blev anvendt i reelle operationelle miljøer. Med hensyn til de elleve F&U-projekter konstaterede vi følgende: I fire projekter var de leverede output delvist omsat til reel operationel anvendelse, i fem projekter er der behov for yderligere forskning for at levere faktiske fordele, én løsning blev annulleret ved afslutningen af forskningsaktiviteten, da den ikke havde leveret de forventede fordele, og ét projekt leverede som planlagt, og dets output blev anvendt i forbindelse med ajourføringer af masterplanen. I de tilfælde, hvor output blev anvendt, var der ikke nogen systematisk måling af de fordele, de tilførte operationerne. Ingen af de fire aktiviteter, som skulle demonstrere specifikke funktioner for luftfartstjenesteudøverne og luftrumsbrugerne, blev anvendt.

Bilag III

Præstationsordningen og afgiftsordningen

Præstationsordningen sigter mod at forbedre luftfartstjenesternes præstation ved at opstille bindende mål med anvendelse på luftfartstjenesteudøverne. Afgiftsordningen sigter mod at forbedre gennemsigtigheden og omkostningseffektiviteten ved at fastsætte regler for beregningen af luftfartsafgifter.

Begge ordninger er i høj grad baseret på Eurocontrols tidligere arbejde og processer. For så vidt angår præstationsmåling blev de parametre, som Eurocontrol60 allerede anvendte, senere vedtaget med EU's præstationsordning i 2009. Nedenstående figur angiver de nøgleresultatområder og respektive centrale præstationsindikatorer, som blev anvendt i de to referenceperioder, som ordningen indtil nu har fundet anvendelse på.

De centrale præstationsindikatorer i hver enkelt referenceperiode

1 Effektiviteten af sikkerhedsstyringen, anvendelse af alvorsklassifikationsskemaet og anvendelse af en åben rapporteringskultur.

Udgangspunktet for SES' afgiftssystem kan ligeledes findes i Eurocontrols multilaterale aftale om opkrævning af overflyvningsafgifter, som blev undertegnet i 1970. I 2009 indførte den anden SES-pakke en grundlæggende ændring i afgiftssystemet, nemlig erstatningen af fuld omkostningsdækning med et system baseret på forudbestemte omkostninger. I stedet for at dække alle omkostninger ved udøvelsen af luftfartstjenester definerer systemet på forhånd de maksimumsomkostninger, der skal opkræves hvert år i en fastsat referenceperiode vedrørende den forventede trafik. Ændringen sigter først og fremmest mod omkostningseffektivitet: Når der på forhånd er lagt loft over omkostningerne i forbindelse med luftfartstjenester, vil luftfartstjenesteudøverne blive belønnet, hvis deres faktiske omkostninger forbliver under dette niveau ved at bibeholde den respektive margin. Luftfartstjenesteudøverne vil derimod ikke kunne opkræve mere end de forudbestemte omkostninger af luftrumsbrugerne, så de vil derfor selv måtte bære overskydende omkostninger. Dette kendetegn ved ordningen er defineret som mekanismen til omkostningsdeling.

Der er en tæt forbindelse mellem præstationsordningen og afgiftsordningen, idet enhedsraterne fra afgiftsordningen skal være i overensstemmelse med de mål for omkostningseffektivitet, som er fastsat med de præstationsplaner, som finder anvendelse på hver enkelt afgiftszone.

Præstationsmålene for omkostningseffektivitet og beregning af enhedsrater

Beregningen af enhedsrater fungerer på følgende måde:

  1. Udgangspunktet er det fastsatte omkostningsgrundlag, som er anvendt til definitionen af de fastlagte enhedsomkostninger for hver enkelt zone i præstationsplanerne. Målene for de lokale mål for enhedsomkostninger skal være i overensstemmelse med de EU-dækkende mål for omkostningseffektivitet. Kommissionen vurderer med støtte fra præstationsvurderingsorganet denne overensstemmelse
  2. Det fastlagte omkostningsgrundlag for en afgiftszone består af summen af de anslåede berettigede omkostninger fra forskellige enheder, der yder luftfartstjenester. Omkostningernes berettigelse er defineret i lovgivningen. Størstedelen af disse omkostninger svarer til omkostningerne for de nationale luftfartstjenesteudøvere, men kan omfatte omkostninger for andre enheder, typisk mindre luftfartstjenesteudøvere, ydere af meteorologiske tjenester, nationale tilsynsmyndigheder (omkostninger til tilsyn) og nationale bidrag til Eurocontrol. Personaleomkostninger udgør den største del af omkostningerne (ca. 60 % på SES-området), efterfulgt at andre driftsomkostninger, afskrivning og kapitalomkostninger (egenkapitalforrentning).
  3. Visse justeringer, enten positive eller negative, kan anvendes på de fastlagte omkostninger:
    • Inflation. Forskellen mellem aktuel og forventet inflation.
    • Trafikrisikodeling. Der findes en kompensationsordning for luftfartstjenesteudøvere og luftrumsbrugere i tilfælde, hvor trafikken afviger fra prognoserne. Inden for visse trafikbånd og kompensationsgrænser, som er fastsat i lovgivningen, skal luftfartstjenesteudøverne foretage tilbagebetalinger til luftrumsbrugerne, hvis den reelle trafik stiger mere end forventet, og omvendt kan luftfartstjenesteudøverne opkræve yderligere beløb, hvis den reelle trafik udvikler sig værre end forventet.
    • Incitamentsordninger. Den finansielle bonus eller sanktion, der tildeles luftfartstjenesteudøverne for de resultater, der er opnået på præstationsområderne kapacitet og miljø i forhold til de mål, som er defineret i præstationsplanerne. Bonusser og sanktioner indebærer yderligere eller reducerede afgifter fra luftfartstjenesteudøverne til luftrumsbrugerne.
    • Omkostninger, der er fritaget fra omkostningsdeling. Visse omkostninger, som bæres af luftfartstjenesteudøverne, er fritaget fra den ovennævnte "omkostningsdelingsmekanisme", eftersom de betragtes som værende uden for luftfartstjenesteudøvernes kontrol. Dette omfatter: uforudsete ændringer af national lovgivning om pensioner, af pensionsomkostninger, af national skatteret og af omkostninger eller indtægter vedrørende internationale aftaler, væsentlige ændringer i rentesatserne for lån og uforudsete nye omkostningsposter, som ikke er dækket af præstationsplanerne. Disse fritagne omkostninger medfører en justering for at sikre, at de godtgøres fuldt ud.
    • Omstruktureringsomkostninger. Lovgivningen tillader dækning af luftfartstjenesteudøveres omstruktureringsomkostninger, hvis der foreligger en forretningsplan, der dokumenterer en nettogevinst for luftrumsbrugerne, og Kommissionen giver sin godkendelse. I RP1 og indtil videre i RP2 har ingen luftfartstjenesteudøvere krævet dækning af omstruktureringsomkostninger.
    • Fremførsler fra tidligere rapporteringsperioder. Udækkede omkostninger, som er luftfartstjenesteudøvere har afholdt under den tidligere ordning med fuld omkostningsdækning, og som er blevet godkendt til godtgørelse i de følgende referenceperioder.
    • Andre indtægter. De indtægter, som luftfartstjenesteudøvere modtager foruden luftfartsafgifter vedrørende den regulerede udøvelse af luftfartstjenester, skal fratrækkes. Dette omfatter national offentlig finansiering, EU's bistandsprogrammer, kommercielle indtægter og andre indtægter.
  • Endelig divideres det heraf følgende nettoomkostningsgrundlag med trafikprognosen (udtrykt i serviceenheder) for at beregne den enhedsrate for hvert år, som kan afkræves luftrumsbrugere for luftfartstjenester i den tilsvarende afgiftszone. Trafikprognoserne er inkluderet i præstationsplanerne.

De årlige rater pr. afgiftszone er siden referenceåret 2014 blevet offentliggjort i en afgørelse fra Kommissionen, forudsat at de betragtes som værende i overensstemmelse med forordningerne om præstationsordningen og afgiftsordningen.

Endelig anvendes afgiftsordningens regelmæssige oplysninger om omkostningernes reelle udvikling til opfølgning vedrørende præstationsplanernes bestemmelser om omkostningseffektivitet og udgør et grundlæggende input på det tidspunkt, hvor omkostningseffektivitetsmålene for den følgende referenceperiode drøftes og defineres.

Bilag IV

Gennemførelse af præstationsordningen

Processen for vedtagelse af de EU-dækkende omkostningseffektivitetsmål for RP2

  • I september 2013 foreslog præstationsvurderingsorganet oprindeligt en gennemsnitlig reduktion af enhedsomkostningerne i forbindelse med overflyvninger på 4,6 % pr. år.
  • Kommissionen besluttede at foreslå et mere ambitiøst mål på 4,9 % i Udvalget for det Fælles Luftrum: Medlemsstaterne anførte, at yderligere omkostningsreduktioner foruden dem, der var aftalt under RP1, ville være vanskelige at opnå og ville påvirke kapaciteten.
  • Som følge af den manglende støtte fra Udvalget for det Fælles Luftrum tilbød Kommissionen to nye alternativer: enten en reduktion af enhedsomkostningerne i forbindelse med overflyvninger på 4,6 % med anvendelse af en årlig trafikvækstprognose på 2,6 % eller en reduktion af enhedsomkostningerne i forbindelse med overflyvninger på 3,3 % med anvendelse af en årlig trafikvækstprognose på 1,2 %.
  • På trods af at Kommissionen anbefalede det alternativ, der ville resultere i den største reduktion af enhedsomkostningerne, fordi det gav en bedre balance mellem luftrumsbrugernes og luftfartstjenesteudøvernes interesser, tvang manglen på et kvalificeret flertal Kommissionen til at acceptere det andet, mindre ambitiøse alternativ.
  • De EU-dækkende mål blev formelt vedtaget i en afgørelse fra Kommissionen af 11. marts 2014 med en forsinkelse på to måneder i forhold til den frist, der var fastsat i lovgivningen (12 måneder inden referenceperiodens start).

Processen for vedtagelse af FABEC's præstationsplaner og mål

Kommissionens svar

Resumé

I

Lufttrafikstyring (ATM) er den dynamiske, integrerede styring af lufttrafikken og luftrummet, herunder lufttrafiktjenester, styring af luftrummet og lufttrafikstyring (definition 10 i forordning (EF) nr. 549/2004). Desuden stilles der luftfartsinformation til rådighed for brugere som f.eks. luftfartstjenester til støtte for lufttrafiktjenester, lufttrafikstyring og luftrumsstyring.

VII

Kommissionen og præstationsvurderingsorganet overvåger løbende luftfartstjenesters præstationsniveau. Med hensyn til den manglende opfyldelse af kapacitetsmålene i de seneste to år er Kommissionen i færd med at pålægge medlemsstaterne at foreslå korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med kravene i den eksisterende lovgivning. Formålet med disse foranstaltninger er rette op på situationen og forbedre kapacitetssituationen i de kommende år.

Det er Kommissionens opfattelse, at målene for omkostningseffektivitet er fastsat på grundlag af fastlagte enhedsomkostninger. Kommissionen anerkender, at omkostningseffektiviteten bør forbedres yderligere, og at der måske kunne have været fastsat mere ambitiøse mål, men at de fastsatte mål dog er nået. Dette er uafhængigt af det forhold, at eksisterende lovgivning giver mulighed for en række justeringer ud over målene (herunder dækning for omkostningsposter, der vedrører perioden, før præstationsordningen blev indført), og at enhedsraterne som følge heraf ikke er faldet i samme takt som omkostningsmålene i præstationsordningen.

VIII

Kommissionen finder, at resultaterne af præstations- og afgiftsordningen også bør vurderes i forhold til den periode, hvor disse ordninger ikke var i kraft. Af figur 1 fremgår det, at omfanget af forsinkelser og omkostninger fra og med 2011 har været holdt på et stabilt niveau. Før denne periode fandtes der kun en løs proces for præstationsovervågning, som ikke garanterede, at forsinkelser og omkostninger blev fastholdt under acceptable niveauer.

IX

Kommissionen er opmærksom på, at nogle NSA'er ikke råder over passende ressourcer. Dens forslag vedrørende SES 2+ havde til formål at rette op på denne mangel bl.a. ved at gøre NSA'er mere uafhængige.

X

Efter Kommissions opfattelse bunder den langvarige og komplicerede proces med at vedtage mål primært i den undersøgelse inden for rammerne af udvalgsproceduren, der kræves ifølge de grundlæggende bestemmelser om vedtagelse af mål. I forslaget om omarbejdning af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum (SES) (SES 2+) blev der foreslået alternativer. Erfaringen har vist, at Kommissionen eller enhver anden regulerende myndighed vedrørende luftfartstjenester har brug for mere selvstændigt at kunne fastsætte mål, og at medlemsstaterne ikke har det fulde overblik, så de kan inddrages i beslutninger, der direkte påvirker andre medlemsstater.

XI

Det er Kommissionens opfattelse, at SESAR-projektet og SESAR-fællesforetagendet er fuldt på linje med de relevante lovgivningsmæssige rammer, og at disse har udviklet sig over tid.

Kommissionen finder ligeledes, at SESAR-fællesforetagendet forfølger en mere stabil vision for det kommende ATM-system, der er blevet udviklet via dettes offentligt-private partnerskab og formelt vedtaget i den europæiske ATM-masterplan og fællesforetagendets arbejdsprogram. Masterplanen, visionen og SESAR-fællesforetagendets arbejde har udviklet sig siden 2007 og er blevet tilpasset et luftfartsmiljø under udvikling og resultaterne af udviklingsfasen. Den lovgivningsmæssige ramme har ligeledes udviklet sig i takt hermed.

Kommissionen er af den opfattelse, at SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed ikke nødvendigvis berøres af ovennævnte udvikling, men måske endda kan være blevet styrket.

Som Kommissionen har forstået det, ønsker Revisionsretten at gennemføre en særskilt revision af SESAR's implementeringsfase, og den hilser dette tiltag velkommen. Ved vurderingen af SESAR-"projektets" bidrag til europæisk ATM's præstation bør der, i det mindste ud fra et driftsmæssigt perspektiv, tages hensyn til resultaterne af alle projektets faser. De reelle præstationsgevinster kan først måles, når løsningerne for SESAR er blevet implementeret og er trådt i kraft i hele det europæiske ATM-net.

XII

Se Kommissionens svar på anbefaling 1 til 9.

Indledning

02

ATM er den dynamiske, integrerede styring af lufttrafikken og luftrummet, herunder lufttrafiktjenester, luftrumsstyring og lufttrafikregulering (definition 10 i forordning (EF) nr. 549/2004). Desuden stilles der luftfartsinformation til rådighed for brugere som f.eks. luftfartstjenester til støtte for lufttrafiktjenester, lufttrafikstyring og luftrumsstyring.

Bemærkninger

19

Der blev formuleret overordnede mål i 2005. På det tidspunkt skønnedes lufttrafikken at stige med ca. 3-4 % p.a.

21

Det er Kommissionens opfattelse, at de overordnede mål var visioner, der afstak politiske retningslinjer for at fremme behovet for handling. De blev udtrykt kvalitativt, og selv om de ikke blev målt i forhold til en specifik reference, blev de kædet sammen med fristen i 2025. De præstationsmål, der defineres under præstationsordningen, er derimod baseret på veldefinerede resultatindikatorer og fastsættes efter en omfattende analyse af underliggende antagelser og begrundelser.

26
  1. Kommissionen og præstationsvurderingsorganet overvåger løbende luftfartstjenesters præstationsniveau. Med hensyn til den manglende opfyldelse af kapacitetsmålene i de seneste to år er Kommissionen i færd med at pålægge medlemsstaterne at foreslå korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med kravene i den eksisterende lovgivning. Formålet med disse foranstaltninger er rette op på situationen og forbedre kapacitetssituationen i de kommende år.
  2. Det er Kommissionens opfattelse, at målene for omkostningseffektivitet er fastsat på grundlag af fastlagte enhedsomkostninger. Kommissionen anerkender, at omkostningseffektiviteten bør forbedres yderligere, og at der måske kunne have været fastsat mere ambitiøse mål, men at de fastsatte mål dog er nået. Dette er uafhængigt af det forhold, at eksisterende lovgivning giver mulighed for en række justeringer ud over målene (herunder dækning for omkostningsposter, der vedrører perioden, før præstationsordningen blev indført), og at enhedsraterne som følge heraf ikke er faldet i samme takt som omkostningsmålene i præstationsordningen.
  3. Kommissionen henviser til Revisionsrettens bemærkninger som udtrykt i punkt 31 og dens svar på samme punkt.
28

Efter Kommissionens opfattelse er præstationsordningen hjørnestenen i den præstationsorienterede strategi for initiativet for det fælles luftrum.

29

Det er Kommissionens opfattelse, at de overordnede mål var visioner, der afstak politiske retningslinjer for at fremme behovet for handling. De blev udtrykt kvalitativt, og selv om de ikke blev målt i forhold til en specifik reference, blev de kædet sammen med fristen i 2025. De præstationsmål, der defineres under præstationsordningen, er derimod baseret på veldefinerede resultatindikatorer og fastsættes efter en omfattende analyse af underliggende antagelser og begrundelser.

30

Det er Kommissionens opfattelse, at oprettelsen af præstationsordningen og dens indikatorer udgjorde et stort skridt frem i den præstationsorienterede strategi, der bryder med den tidligere præstationsovervågning. Der blev fastlagt indikatorer afhængigt af datatilgængelighed og interessenternes ansvarlighed.

31

Kommissionen finder, at vertikal flyveeffektivitet også afhænger af faktorer, som ligger uden for luftfartstjenesteudøvernes kontrol (flyplanlægning, lufthavnskapacitet, støj og terrænmæssige begrænsninger).

32

Kommissionen finder, at fastlæggelse af mål for indikatorer kræver, at der findes tilstrækkelige historiske data. Dette var ikke tilfældet for visse af indikatorerne i terminalområdet, da målene blev fastlagt for referenceperiode 2 (RP2). Muligheden for at sammenlægge indikatorer, der vedrører forskellige faser af flyvning ("gate-to-gate"-forsinkelse), afhænger af de anvendte parametre og behovet for klart at fordele ansvaret for disse forsinkelser på forskellige flyvekontrolenheder.

33

Kommissionen vil gerne præcisere, at selv om der ikke i øjeblikket findes nogen specifik indikator for måling af kapacitet, overvåges dette aspekt konstant i forbindelse med netfunktionernes præstation.

35

Efter Kommissionens opfattelse bunder den langvarige og komplicerede proces med at vedtage mål i den undersøgelse inden for rammerne af udvalgsproceduren, der kræves ifølge de grundlæggende bestemmelser om vedtagelse af mål. I forslaget om omarbejdning af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum (SES) (SES 2+) blev der foreslået alternativer. Erfaringen har vist, at Kommissionen eller enhver anden regulerende myndighed vedrørende luftfartstjenester har brug for mere selvstændigt at kunne fastsætte mål, og at medlemsstaterne ikke har det fulde overblik, så de kan inddrages i beslutninger, der direkte påvirker andre medlemsstater.

37
  1. Kommissionen er opmærksom på, at nogle NSA'er ikke råder over passende ressourcer. Dens forslag vedrørende SES2+ havde til formål at rette op på denne mangel bl.a. ved at gøre NSA'er mere uafhængige.
  2. Verifikationen af de berettigede omkostninger ligger primært inden for NSA'ernes ansvarsområde som enheder, der er ansvarlige for udarbejdelse af præstationsplanerne, præstationsoversigten og overvågningen af præstationsplaner og -mål.
  3. Kommissionen har bestilt en undersøgelse vedrørende omkostningsfordelingen mellem en-routetjenester og terminal i 2015. Resultatet af denne undersøgelse indgår nu i revisionen af præstations- og afgiftsordningerne forud for referenceperiode 3 (RP3). Enhver ændring af regnskabsprocedurerne skal muligvis også vurderes i lyset af den administrative byrde, som disse ændringer kan medføre.
  4. Kommissionen er bekendt med dette problem og arbejder på løsninger inden for rammerne af den løbende revision af præstations- og afgiftsordningen.
38

Kommissionen understreger, at den eksisterende lovgivningsmæssige ramme fastlægger bindende kriterier, der skal opfyldes, for at funktionelle luftrumsblokke kan oprettes. På tidspunktet for vedtagelsen af denne lovgivningsmæssige ramme syntes disse kriterier at være tilstrækkelige til at muliggøre defragmenteringsprocessen af det europæiske luftrum. Det er årsagen til, at Kommissionen indledte traktatbrudssager mod medlemsstater.

47

Kommissionen ønsker at præcisere, at denne aktivitet med at sammenligne USA og EU udføres i henhold til samarbejdsmemorandummet mellem USA og EU med støtte fra Eurocontrol. Sammenligningen tager imidlertid ikke hensyn til de to systemers kompleksitet og specificitet, da den er baseret på simple indikatorer. Derfor bør analysen af produktivitetsniveauerne også baseres på en omfattende analyse i de operationelle enheder (flyvekontrolcentre), således at stordriftsfordele kan påvises fuldt ud.

48

Kommissionen understreger, at denne analyse af flyvekontrolcentrene ikke er fuldt udviklet, og det kan være for tidligt at drage konklusioner om stordriftsfordele. Det er et faktum, at mindre flyvekontrolcentre i Europa i visse tilfælde er mindre omkostningskrævende end større flyvekontrolcentre.

59
  1. Kommissionen er klar over, at forordningen om oprettelse af SESAR-fællesforetagendet indeholdt en dato for fællesforetagendets afslutning, der lå før den skønnede løbetid for ATM-masterplanens F&U-aktiviteter. Kommissionen finder imidlertid, at dette ikke nødvendigvis er en selvmodsigelse.
  2. Kommissionen finder, at den rolle, som SESAR-fællesforetagendet spiller i vedligeholdelsen af den europæiske ATM-masterplan, er i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige ramme.
60

Kommissionen henviser til sit svar på punkt 59, litra b). Kommissionen er enig i, at den nuværende ramme kan forbedres for at opnå kontinuitet i SESAR-fællesforetagendets arbejde gennem en mere problemfri overgang fra en finansiel ramme til en anden. Den finder imidlertid, at rammen ikke forøger risikoen for projektets effektivitet eller for SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed, som er elementer knyttet til fællesforetagendernes arbejdsprogrammer, der dækker fællesforetagendets lovgivningsmæssige løbetid, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 721/2014. SESAR-projektet har lanceret og forbundet alle sine 3 faser som planlagt og har siden 2014 implementeret SESAR-løsninger.

62

Det er Kommissionens opfattelse, at processen for godkendelsen af opdateringer af den europæiske ATM-masterplan i tilstrækkeligt omfang inddrog luftrumsbrugerne. Luftrumsbrugerne er ved lov repræsenteret i SESAR-fællesforetagendets bestyrelse med 10 % af stemmerettighederne, hvilket udgør den største andel af stemmer efter de to stiftende medlemmer (EU og Eurocontrol).

63

Det er Kommissionens opfattelse, at hensigten med F&U-aktiviteterne er at bevise og validere driftskoncepter og dermed forbundne teknologier, hvis gennemførlighed ikke kendes på forhånd. Set i det lys er deres ændrede anvendelsesområde over tid en naturlig og effektiv måde at gøre bedst mulig brug af deres resultater og af den finansiering, som projekterne modtager.

64

Kommissionen henviser til sit svar på punkt 63. Den tilføjer ligeledes, at feedbacken fra implementeringsaktiviteterne gav anledning til at gennemgå udviklingsaktiviteterne igen.

Fælles svar på punkt 68, 69, 72, litra a) og 72, litra c)

Kommissionen henviser til sine svar på Revisionsrettens bemærkninger i punkt XI og 59.

72

Det er Kommissionens opfattelse, at hensigten med F&U-aktiviteter er at bevise og validere driftskoncepter og dermed forbundne teknologier, hvis gennemførlighed ikke kendes på forhånd. Set i det lys er deres ændrede anvendelsesområde over tid en naturlig, uomgængelig og effektiv måde at gøre bedst mulig brug af deres resultater på.

Konklusioner Og Anbefalinger

73

ATM er den dynamiske, integrerede styring af lufttrafikken og luftrummet, herunder lufttrafiktjenester, luftrumsstyring og lufttrafikregulering (definition 10 i forordning (EF) nr. 549/2004). Desuden stilles der luftfartsinformation til rådighed for brugere som f.eks. luftfartstjenester til støtte for lufttrafiktjenester, lufttrafikstyring og luftrumsstyring.

77

Kommissionen understreger, at det oprindelige koncept for det fælles europæiske luftrum var dets oprettelse "gennem en gradvist mere integreret luftrumsstyring og udvikling af nye koncepter og procedurer for lufttrafikstyring" (betragtning 3 i forordning (EF) nr. 551/2004). Dette koncept blev aldrig omsat til en operationel vision om en mere optimal luftrumsstruktur i relation til antallet af flyvekontrolcentre. Selv initiativet med funktionelle luftrumsblokke har ikke ført til håndgribelige resultater på dette område.

78

Det er Kommissionens opfattelse, at de overordnede mål var visioner, der afstak politiske retningslinjer for at fremme behovet for handling. De blev udtrykt kvalitativt, og selv om de ikke blev målt i forhold til en specifik reference, blev de kædet sammen med fristen i 2025. De præstationsmål, der defineres under præstationsordningen, er derimod baseret på veldefinerede resultatindikatorer og fastsættes efter en omfattende analyse af underliggende antagelser og begrundelser.

Anbefaling 1 – Gennemgang af overordnede mål

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen ønsker dog at påpege, at eftersom erfaringen klart har vist, at fastlæggelse af overordnede mål for SES, der skal opnås på lang sigt, indebærer en risiko for, at de bliver irrelevante på et senere tidspunkt, også selv om de er baseret på en omfattende analyse. Fuldt ejerskab af ATM-fællesskabet er nødvendigt for at gøre disse mål opnåelige. En af grundene til, at SES-initiativet endnu ikke har skabt et ægte fælles luftrum, skyldes en manglende fælles vision/koncept for ATM-systemets mål efter moderniseringsprocessen, ikke alene rent teknologisk, men også organisatorisk og operationelt.

Kommissionen er enig i, at det er nyttigt at bruge kræfter på at fastlægge denne vision/dette koncept, som i sidste instans kunne omsættes til konkrete skridt mod at gøre det til virkelighed.

80

Kommissionen finder, at resultaterne af præstations- og afgiftsordningen også bør vurderes i forhold til den periode, hvor disse ordninger ikke var i kraft. Af figur 1 fremgår det, at omfanget af forsinkelser og omkostninger fra og med 2011 har været holdt på et stabilt niveau. Før den periode fandtes der kun en løs proces for præstationsovervågning, som ikke garanterede, at forsinkelser og omkostninger blev fastholdt under acceptable niveauer.

Anbefaling 2 – Analyse af andre politiske løsningsmodeller med sigte på bekæmpelse af fragmentering

Kommissionen accepterer denne anbefaling og vil gennemføre den som følger:

Kommissionen har allerede gjort forskellige forsøg på at fremme tilvejebringelsen af luftfartstjenester på en mere integreret måde på tværs af grænserne. Ud over det fejlslagne initiativ med funktionelle luftrumsblokke foreslog Kommissionen i 2013 en revision af lovgivningsrammen for SES (SES 2+), herunder adskillelsen af de såkaldte infrastrukturtjenester.

Formålet med dette forslag var at skabe et fundament for en mere konkurrencepræget tilgang til leveringen af disse tjenester eller deres udøvelse som fælles støttetjenester. Desværre er forhandlingerne om SES2+-forslaget fortsat blokeret på interinstitutionelt niveau. Kommissionen har i 2013 i forbindelse med præstationsordningen foreslået og gennemført en bestemmelse, der medfører, at berettigede omstruktureringsomkostninger er omfattet af en business case, der påviser en nettofordel for luftrumsbrugere over tid.

Medlemsstaterne har imidlertid endnu ikke gjort brug af denne bestemmelse. Moderniseringen af ATM-infrastrukturen, baseret på konceptet med fuld digitalisering og industripartnerskaber, giver konkrete muligheder for levering af integrerede eller grænseoverskridende tjenester. Kommissionen er i øjeblikket ved at undersøge denne mulighed sideløbende med behovet for konsolidering og rationalisering af ATM-infrastrukturen inden for rammerne af SESAR-projektet, behovet for en ny luftrumsstruktur og revisionen af præstationsordningen.

Anbefaling 3 – Sikring af de nationale tilsynsmyndigheders fulde uafhængighed og kapacitet

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Spørgsmålet om de nationale tilsynsmyndigheders fulde uafhængighed og kapacitet til at udføre disse funktioner er allerede blevet identificeret af Kommissionen i dens meddelelse om SES2+ (COM(2013) 408 final, s. 6). En egentlig adskillelse af nationale tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudøvere bør tilrettelægges, så de nationale tilsynsmyndigheder kan arbejde uafhængigt og effektivt.

Kommissionen understreger, at vedtagelsen af SES2+ også forudsætter, at medlovgiverne handler hurtigt.

For at fristen for denne anbefaling kan overholdes, er det nødvendigt, at dødvandet med hensyn til SES2+ bringes til ophør.

Anbefaling 4 – Sikring af, at inspektioner dækker afgiftsordningen

Kommissionen accepterer denne anbefaling og vil gennemføre den som følger:

Verifikationen af de berettigede omkostninger ligger primært inden for NSA'ernes ansvarsområde som enheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af præstationsplanerne, præstationsoversigten og overvågningen af præstationsplaner og -mål.

Kommissionens indsats kunne f.eks. være koncentreret om sager, hvor medlemsstater har bedt om en ny gennemgang af deres præstationsplaner. Kommissionen vil sideløbende gennemgå kravene under den løbende revision af præstations- og afgiftsordningen forud for RP3.

Anbefaling 5 – Strømlining af præstationsordningen

Kommissionen accepterer denne anbefaling, i det omfang den falder ind under Kommissionens kompetenceområde.

Kommissionen understreger, at de nuværende regler allerede gør det muligt at foretage undtagelser fra ordningen, hvis terminaltjenester, CNS, AIS (luftfartsinformationstjenester) eller vejrtjenester udøves på markedsvilkår. Hidtil er det kun i få tilfælde, at medlemsstater har besluttet sig for terminaltjenester, som skal udøves på markedsvilkår. Med hensyn til Kommissionens beføjelser til at fastsætte bindende mål, kan de kun styrkes yderligere efter en revision af SES-forordningerne (SES2+). De afhænger derfor af foranstaltninger fra Rådet og Europa-Parlamentet (herunder vedrørende fristen).

83

Kommissionen vil overveje Revisionsrettens bemærkninger under den løbende revision af præstations- og afgiftsordningen forud for RP3.

Anbefaling 6 – Gennemgang af visse centrale præstationsindikatorer

Kommissionen accepterer denne anbefaling og vil gennemføre den som følger:

Med hensyn til specifikke indikatorer i præstationsordningen er disse indikatorer i øjeblikket under revision forud for næste referenceperiode (RP3), og Kommissionen vil tage Revisionsrettens bemærkninger i betragtning i forbindelse med denne revisionsproces. Gennemførligheden af nye eller reviderede indikatorer afhænger i høj grad af adgangen til præcise og relevante data.

Kommissionens fælles svar på punkt 85 og 86

Kommissionen henviser også til sine svar på punkt XI og 59.

Anbefaling 7 – Gennemgang af EU's støttestruktur for F&U i ATM i lyset af målene for dem

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen er enig i, at det er nødvendigt at opstille stabile strukturer, der skal sikre kontinuitet inden for SESAR-innovationscyklussen og udstyre dem med de passende juridiske og finansielle instrumenter, der også støtter samarbejdet med industripartnerskaber. En af SESAR-projektets store styrker er dets ambition om at involvere interessenter i alle dets processer. I den forstand er SESAR et pionerinitiativ fra EU, som nyder stigende støtte fra interessenter, navnlig gennem SESAR-fællesforetagendet og SESAR-implementeringsrammen.

Kommissionen finder imidlertid, at resultaterne af udviklingsfasen, partnerskabets modenhed og den større opmærksomhed om de fremtidige udfordringer for lufttransport har gjort det muligt at aktivere en ATM-innovationscyklus, der samler alle tre faser af SESAR-projektet og dets partnere og bidrager til de bredere præstationsmål for det fælles europæiske luftrum. Dette er resultatet af det arbejde, der primært er ledet af SESAR-fællesforetagendet. Innovationscyklussen og de underliggende gennemførelsesmekanismer og -organer gør det i dag muligt bedre at prioritere løsninger for defragmentering, der drives af ATM's præstation og den europæiske industris konkurrencedygtighed.

Kommissionen tilstræber at sikre en ramme, der kan støtte og vejlede disse partnerskaber med henblik på at nå EU's politiske målsætninger. Kommissionen vurderer inden for rammerne af den næste flerårige finansramme potentielle løsningsmodeller for, hvordan den fulde SESAR-innovationscyklus kan forbindes mere effektivt i mekanismerne for det fælles europæiske luftrum, og hvordan levetidstilgangen kan integreres i lufttransportpolitikken.

Anbefaling 8 – Styrkelse af SESAR-fællesforetagendets ansvarlighed

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen vil fortsat samarbejde med SESAR-fællesforetagendet om at styrke dets ansvarlighed, som er stærkt afhængig af medlemmernes engagement for en fælles vision og en effektiv ramme for gennemførelsen heraf.

I lyset af resultaterne af SESAR's udviklings- og implementeringsfaser er visionen for SESAR (SESAR 2020), der blev defineret i den seneste version af ATM-masterplanen, nu mere stabil og giver bedre mulighed for at tilpasse prioriteter, investeringer og have fokus på EU-finansiering. Alle medlemmer af SESAR-fællesforetagendet har forpligtet sig til denne vision. Det er vigtigt at omsætte visionen til bindende årlige og flerårige arbejdsprogrammer, der definerer målene og milepælene for SESAR-fællesforetagendets arbejde.

Anbefaling 9 – Prioritering af EU-støtte til F&U-løsninger, der fremmer defragmentering og et konkurrencedygtigt miljø

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen støtter behovet for en øget indsats, der skal prioritere løsninger for ATM's F&U-aktiviteter til forbedring af defragmentering, interoperabilitet, deling af infrastruktur og rammebetingelser for et konkurrencedygtigt miljø. De nuværende processer for tildeling af EU-midler giver allerede nu mulighed for at vurdere relevansen af projekterne i forbindelse med SESAR's innovationscyklus og virkningen af EU-finansiering i tildelingskriterierne. Kommissionen sikrer, at disse kriterier allerede vurderes nøje i indkaldelserne af forslag.

Den netværksbaserede metode er allerede integreret i SESAR's innovationscyklus. Navnlig de vigtigste udpegede ATM-funktioner i ATM-masterplanen, som har påvist deres bidrag til nettets resultater og kræver synkroniseret implementering, kanaliseres ind i etableringsrammen via fælles projekter (forordning (EU) nr. 409/2013) og anvendes i samråd med SESAR's implementeringsforvalter. EU's finansiering til implementering af SESAR fokuserer på fælles projekter, der udpeges som en prioritet i CEF's flerårige program og de dermed forbundne indkaldelser af forslag.

Som anført i svaret på anbefaling 7 vil Kommissionen forsøge at skabe stærkere forbindelser med andre mekanismer i det fælles europæiske luftrum og oprette stabile strukturer i SESAR's innovationscyklus og derved stille de passende juridiske og finansielle instrumenter til rådighed, der fokuserer på merværdien for nettets præstation.

Glossar

ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum (SESAR): Et projekt, der sigter mod at forbedre ATM-præstationer ved at modernisere og harmonisere ATM-systemerne via definition, udvikling, validering og implementering af innovative teknologiske og operationelle ATM-løsninger.

Connecting Europe-faciliteten: Siden 2014 har Connecting Europe-faciliteten (CEF) ydet finansiel støtte til tre sektorer: energi, transport og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). På disse tre områder identificerer CEF de næste ti års investeringsprioriteter, f.eks. el- og gaskorridorer, anvendelse af vedvarende energi, sammenkoblede transportkorridorer og renere transportformer, højhastighedsbredbånd og digitale net.

De transeuropæiske transportnet (TEN-T): Et planlagt system af vej-, jernbane-, luft- og vandtransportnet i Europa. Infrastrukturudviklingen i TEN-T er tæt forbundet med gennemførelsen og styrkelsen af EU's transportpolitik.

Den europæiske ATM-masterplan: Et dokument, der skitserer de væsentlige operationelle ændringer, der kræves for at nå præstationsmålene for det fælles europæiske luftrum. Det er det aftalte grundlag for den rettidige, koordinerede og synkroniserede implementering af de nye ATM-funktionaliteter, der er udviklet af SESAR.

Det centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter: En enhed under Eurocontrol med ansvar for fakturering og opkrævning af overflyvningsafgifter fra luftrumsbrugere og omfordeling af disse til staterne.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur: Et EU-agentur, der har etablering og overvågning af et højt, ensartet niveau for sikkerhed og miljøbeskyttelse inden for civil luftfart i Europa som sit primære mål.

Eurocontrol: Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed er en mellemstatslig organisation, som blev oprettet i 1960 og har til formål at fremme sikker, effektiv og miljøvenlig lufttrafik i hele den europæiske region.

Fastlagt enhedsomkostning: Det resultat, der opnås, når de forudbestemte omkostninger ved berettigede tjenesteydelser, faciliteter og aktiviteter vedrørende udøvelse af luftfartstjenester divideres med den forventede trafik for den samme periode, udtrykt i serviceenheder. De beregnes for hver enkelt overflyvningsafgiftszone eller tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone og medtages i præstationsplanerne.

Flyveinformationsregion: Et luftrum af nærmere angivne dimensioner, inden for hvilket der udøves luftfartstjenester.

Flyvekontrol: En tjeneste, der ydes med henblik på at sikre en sikker adskillelse mellem luftfartøjer og opretholde en velordnet regulering af lufttrafikken.

Flyveleder: En person med bemyndigelse til at varetage flyvekontroltjenester.

Free Route Airspace: Et specifikt luftrum, inden for hvilket brugerne frit kan planlægge en rute mellem et fastsat indgangspunkt og et fastsat udgangspunkt uden henvisning til ATS-rutenettet, forudsat at luftrummet er tilgængeligt. Flyvninger i dette luftrum er fortsat underlagt flyvekontrol.

Funktionel luftrumsblok: En luftrumsblok, som er baseret på operationelle krav og er oprettet uden hensyntagen til landegrænser, hvor udøvelsen af luftfartstjenester og tilknyttede funktioner er præstationsorienteret og optimeret med henblik på, at der indføres øget samarbejde blandt luftfartstjenesteudøvere eller i givet fald en integreret tjenesteudøver.

Horisont 2020: Et EU-instrument, der i perioden 2014-2020 skal finansiere forsknings- og innovationsprogrammet Innovationsunionen, et Europa 2020-flagskibsinitiativ, som har til formål at sikre Europas globale konkurrencedygtighed.

Horisontal overflyvningsflyvningseffektivitet: En miljømæssig central præstationsindikator, der sammenligner længden af overflyvningsdelen af banen (planlagt eller faktisk) og den tilsvarende del af storcirkelafstanden, dvs. den korteste strækning. Den underliggende formodning er, at anvendelse af den korteste rute vil minimere brændstofforbrændingen og den miljømæssige indvirkning i forbindelse med flyvningen. Overflyvning refererer til den afstand, der tilbagelægges uden for en cirkel på 40 sømil omkring lufthavne.

IFR-flybevægelser: Et luftfartøjs bevægelser (ankomst eller afgang), som foretages under instrumentflyvereglerne, som defineret i bilag 2 til Chicagokonventionen.

Kontrolcentral: En enhed, der udøver flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder under dens ansvarsområde.

Luftfartstjenester: Lufttrafiktjenester (især flyvekontroltjenester), kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester, vejrtjenester og luftfartsinformationstjenester.

Luftfartstjenesteudøvere: Enhver offentlig eller privat enhed, der udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik.

Luftrumsbrugere: Luftfartsoperatører, både civile (kommerciel og almindelig luftfart) og militære.

Lufttrafikregulering (ATFM): En tjeneste, som er etableret med det formål at medvirke til sikker, velordnet og hurtig afvikling af lufttrafikken ved at sikre, at flyvekontrolkapaciteten udnyttes maksimalt, og at trafikmængden er forenelig med den kapacitet, som er angivet af vedkommende lufttrafiktjenesteudøvere.

Lufttrafikstyring (ATM): De samlede luftbårne og jordbaserede tjenester (lufttrafiktjenester, luftrumsstyring og lufttrafikregulering), der kræves for at sikre, at luftfartøjer kan operere sikkert og effektivt i alle faser af en flyvning.

Nationale tilsynsmyndigheder: De organer, der er udpeget til at varetage de overvågnings- og kontrolopgaver, som de tildeles i lovgivningen om det fælles europæiske luftrum.

Netadministrator: Et organ udpeget af Kommissionen i 2011 for at styrke og forbedre det europæiske ATM-nets præstationer. Netadministratoren er ansvarlig for den centrale ATFM-funktion samt for at koordinere anvendelsen af sparsomme ressourcer og bidrage til udformningen af et europæisk rutenet.

Overflyvningsafgiftszone: Et udsnit af luftrummet, for hvilket der er fastlagt et fælles omkostningsgrundlag og en fælles enhedsrate.

Overflyvnings-ATFM-forsinkelse: En central præstationsindikator til måling af kapacitet, som måler det gennemsnitlige antal minutter for overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning, der skyldes luftfartstjenester, udtrykt som den tid, der går mellem det starttidspunkt, som luftfartsselskabet har anmodet om i den senest indleverede flyveplan, og det beregnede starttidspunkt, som netadministratoren har allokeret.

Overflyvningstjenester: Berettigede tjenester vedrørende udøvelse af overflyvningsluftfartstjenester. Tårn- og indflyvningskontroltjenester er derfor ikke omfattet.

Pilot Common Project: Det første fælles projekt med mandat fra EU-lovgivningen, der fastlægger det første sæt ATM-funktionaliteter, der skal implementeres på en rettidig, koordineret og synkroniseret måde for derigennem at virkeliggøre de væsentlige operationelle ændringer, der følger af den europæiske ATM-masterplan.

Præstationsordningen og afgiftsordningen: Præstationsordningen fastsætter mål for luftfartstjenesteudøverne på de centrale præstationsområder, herunder sikkerhed, miljø, luftrumskapacitet og omkostningseffektivitet. Afgiftsordningen fastlægger reglerne for beregning af de enhedsrater, som luftrumsbrugerne skal afholde for luftfartstjenester.

Præstationsvurderingsorgan: Et organ udpeget til at bistå Kommissionen og, efter anmodning, de nationale tilsynsmyndigheder med præstationsordningens gennemførelse.

SESAR-fællesforetagendet: Et offentlig-privat partnerskab etableret med henblik på at forvalte aktiviteterne i SESAR-projektets udviklingsfase. SESAR-fællesforetagendet har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem ved at koordinere og samle alle relevante forsknings- og udviklingsindsatser i EU. Det har ansvaret for gennemførelsen af den europæiske ATM-masterplan.

Tjenesteenheder: Enheder, der anvendes til beregning af de afgifter, der skal afholdes af luftrumsbrugerne. Overflyvningstjenesteenheder beregnes som produktet af afstandsfaktoren og vægtfaktoren for det pågældende luftfartøj. Tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder er lig med vægtfaktoren for det pågældende luftfartøj.

Tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone: En lufthavn eller en lufthavnsgruppe, for hvilken der er fastlagt et fælles omkostningsgrundlag og en fælles enhedsrate.

Tårn- og indflyvningskontroltjeneste-ankomstforsinkelse: En central præstationsindikator til måling af kapacitet, som måler det gennemsnitlige antal minutter for ankomst-ATFM-forsinkelse pr. flyvning, der skyldes luftfartstjenester på tårn- og indflyvningskontroltjenesteniveau og lufthavnsniveau, og som er forårsaget af landingsrestriktioner i bestemmelseslufthavnen.

Tårn- og indflyvningskontroltjenester: Berettigede tjenester i forbindelse med: i) tårnkontroltjenester, flyvepladsflyveinformationstjenester, herunder lufttrafikrådgivningstjenester og alarmeringstjenester, ii) lufttrafiktjenester i forbindelse med luftfartøjers ind- og udflyvning inden for en vis afstand fra en lufthavn, baseret på operationelle krav, og iii) en passende del af alle andre luftfartstjenesteelementer, der afspejler en forholdsmæssig fordeling mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester.

Udvalget for det Fælles Luftrum: Et udvalg, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og etableret med henblik på at støtte Europa-Kommissionen i gennemførelsen af initiativet for det fælles europæiske luftrum og at afgive udtalelser om de tilhørende gennemførelsesforordninger og -afgørelser.

Yderligere taxi ud-tid: En indikator, der måler yderligere tid i taxi ud-fasen, beregnet som forskellen mellem den faktiske taxi ud-tid for et afgående luftfartøj og den uhindrede tid baseret på taxi ud-tider i perioder med ringe trafik.

Forkortelser

ATFM: Lufttrafikregulering

ATM: Lufttrafikstyring

CBA: Cost-benefit-analyse

CNS: Kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester

EASA: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

EUIR: Europæisk øvre flyveinformationsregion

F&U: Forskning og udvikling

FAB: Funktionel luftrumsblok

GD MOVE: Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport

ICAO: Organisationen for International Civil Luftfart

IFR: Instrumentflyveregler

SES: Det fælles europæiske luftrum

SESAR: ATM-forskning i forbindelse med det fælles europæiske luftrum

TEN-T: De transeuropæiske transportnet

Slutnoter

1 Kilde: Eurostat, "Air Transport Statistics" og "Eurocontrol Seven-Year Forecast (ESRA08)".

2 Europols ansvarsfraskrivelse: "Brugeren bærer alene risikoen og ansvaret for anvendelse af dette kort."

3 Revisionsrettens beregning baseret på rapporter fra Eurocontrols centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter og fra præstationsvurderingsorganet, hvis rapporter omfatter både overflyvningsafgifter og indflyvningskontrolafgifter.

4 Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1) som ændret ved forordning (EF) nr. 1070/2009.

5 Alle 28 EU-medlemsstater samt Albanien, Armenien, Bosnien-Herzegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Georgien, Kosovo, Moldova, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz, Ukraine og Tyrkiet.

6 "Towards a Single System for Air Traffic Control in Europe", Consultant's Final Report to the Association of European Airlines, september 1989.

7 "MATSE"-møder (ECAC's transportministre om lufttrafiksystemet i Europa) i 1988 og 1990.

8 Centrale dokumenter, som støtter Kommissionens diagnose, omfatter meddelelsen fra Kommissionen om kapacitetsproblemer inden for luftfarten, KOM(88) 577 endelig, januar 1989; Kommissionens hvidbog "Styring af lufttrafikken (ATM) - Bedre udnyttelse af luftrummet over Europa", 1996; KOM(1999) 614 endelig/2 af 6.12.1999 "Skabelse af et fælles europæisk luftrum"; rapporten fra gruppen på højt plan (bestående af højtstående repræsentanter for civile og militære luftfartsmyndigheder fra medlemsstaterne, men også med bidrag fra luftrumsbrugere, luftfartstjenesteudøvere, producenter og personalerepræsentanter), november 2000; og KOM(2001) 123 endelig "Handlingsprogram for oprettelse af et fælles europæisk luftrum".

9 Forordning (EF) nr. 549/2004, 550/2004, 551/2004 og 552/2004 fra Europa-Parlamentet og Rådet med efterfølgende ændringer.

10 Federal Aviation Administration, som har ansvaret for at levere ATM-tjenester, og to revisionsinstitutioner, som har udført relevant arbejde på dette område: den amerikanske regerings regnskabsmyndighed og generalinspektøren fra transportministeriet.

11 De overordnede mål blev oprindeligt annonceret af kommissær Jacques Barrot i 2005 og senere medtaget som en del af den europæiske ATM-masterplan, som Rådet godkendte i 2009.

12 GD MOVE's årlige aktivitetsrapport for 2013.

13 Mellem 2000 og 2016 voksede trafikken kun med en gennemsnitsrate på 1 %, hvilket er langt under prognoserne i de forberedende dokumenter til det fælles europæiske luftrum (5-7 %). Luftfartsselskaberne har desuden anvendt luftfartøjer med større sædekapacitet og/eller anvendt dem med højere lastfaktor. Den forventede vækst inden for lufttransport, målt i passagerantal, førte derfor ikke til en proportionel stigning inden for lufttrafikken.

14 EU-målene er blevet vedtaget i særlige afgørelser: Kommissionens afgørelse 2011/121/EU af 21. februar 2011 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål og varslingstærskelværdier for udøvelse af luftfartstjenester for årene 2012 til 2014 (EUT L 48 af 23.2.2011, s. 16) vedrørende RP1 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19 (EUT L 71 af 12.3.2014, s. 20) vedrørende RP2.

15 Enhedsraterne er beregnet som et vægtet gennemsnit af de offentliggjorte rater for overflyvninger i alle det fælles europæiske luftrums afgiftszoner og angives i faste priser (basis 2004=100).

16 Netadministrator: Annual Network Operations Report 2016.

17 Ifølge afgiftsordningens mekanisme til trafikrisikodeling er luftfartstjenesteudøverne berettigede til fra luftrumsbrugerne at inddrive en del af de forventede indtægter, som ikke blev indhentet, fordi den forventede trafikmængde ikke blev nået. Dette sker via en justering af enhedsraten for de efterfølgende år. Yderligere detaljer om afgiftsordningens funktionsmåde er præsenteret i bilag III.

18 I en sammenhæng med lave rentesatser krævede disse ydelsesbaserede pensionsordninger supplerende årlige bidrag fra luftfartstjenesteudøverne for at sikre, at de omfattede ansatte vil kunne få de aftalte pensionsydelser.

19 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 1), siden ophævet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

20 Betragtning 8 i Kommissionens afgørelse 2011/121/EU.

21 Horisontal overflyvningsflyvningseffektivitet.

22 Ifølge en oversigt fra 2016 fra Eurocontrols centrale kontor for forsinkelsesanalyser var den samlede forsinkelse pr. IFR-flyvning på 11,3 minutter, af hvilke 6,2 minutter kunne spores ned til deres grundliggende årsager (luftfartsselskaber 51 %, ATFM 28 %, lufthavn 7 % og andre årsager 14 %). De resterende 5,1 minut blev tilskrevet følgevirkninger af et luftfartøjs sene ankomst fra en foregående flyvning, som igen påvirker punktligheden af den næste flyvning med samme luftfartøj og kan forsinke transitpassagerer.

23 Begrebet funktionel luftrumsblok er beskrevet i punkt 38-49.

24 Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

25 Kapacitetsmålene for Blue Med FAB var endnu ikke vedtaget, da revisionen blev foretaget.

26 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).

27 Artikel 20 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).

28 Artikel 4 i forordning (EF) nr. 549/2004.

29 Artikel 17, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013.

30 I forbindelse med afgiftsordningen omfatter dette omkostningerne vedrørende nødvendig kapital for at finansiere investeringer i nye aktiver, som skønnes nødvendige for leveringen af tjenester, samt den efterfølgende afskrivning af disse.

31 PRB Annual Monitoring Reports 2014 og 2015.

32 COM(2001) 564 final.

33 Artikel 2, stk. 25, i forordning (EF) nr. 549/2004 ("rammeforordningen")

34 Artikel 3 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum ("luftrumsforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20).

35 Artikel 8, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum ("luftfartstjenesteforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10).

36 Artikel 2, stk. 25, i forordning (EF) 549/2004, som ændret i 2009.

37 Artikel 9a i forordning (EF) nr. 550/2004.

38 Integra, "Study on Functional Airspace Blocks – Final Report" 2017.

39 Pilot Common Project er det første fælles projekt med mandat fra EU-lovgivningen. Det fastlægger det første sæt ATM-funktionaliteter, der skal implementeres på en rettidig, koordineret og synkroniseret måde for derigennem at virkeliggøre de væsentlige operationelle ændringer, der følger af den europæiske ATM-masterplan.

40 Eurocontrol, "U.S. - Europe continental comparison of ANS cost-efficiency trends (2006-2014)".

41 I denne tabel er produktiviteten beregnet på grundlag af det samlede antal IFR-flyvetimer kontrolleret i 2014 i hver enkelt region, divideret med det samlede antal flyveledere på operationel vagt, som var ansvarlige for at kontrollere disse flyvninger.

42 Flyvelederproduktivitet målt som det samlede antal flyvetimer kontrolleret pr. flyveledertime på vagt, aggregeret pr. kontrolcentral. Dataene stammer fra Eurocontrols "ACE 2014 benchmarking report".

43 Eurocontrols præstationsvurderingskommission, "The impact of fragmentation in European ATM/CNS", april 2004. Undersøgelsen blev foretaget af en konsulent.

44 I en tidligere beretning om lufthavnsinfrastrukturer (særberetning nr. 21/2014 "EU‑finansierede lufthavnsinfrastrukturer giver ikke valuta for pengene") konstaterede Revisionsretten tilsvarende, at visse investeringer var blevet foretaget på basis af overoptimistiske trafikprognoser.

45 COM(2005) 602 final.

46 Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 (EUT L 64 af 2.3 2007, s. 1)

47 Eurocontrol udvalgte konsortiet via en indkaldelse af tilbud og bidrog med naturalier til SESAR's definitionsfase.

48 En analyse af den eksisterende situation (D1), præstationsmålet (D2), ATM-målbegrebet (D3), udviklingssekvensen (D4), ATM-masterplanen (D5) og et arbejdsprogram 2008-2013 (D6).

49 Rådets forordning (EF) nr. 219/2007.

50 Artikel 1, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 219/2007.

51 Navnlig en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Parlamentet om ATM-masterplanen (KOM(2008) 750 endelig) og Rådets resolution om godkendelse af den europæiske masterplan for lufttrafikstyring fra marts 2009.

52 Arbejdspakke C vedrørte ajourføring af masterplanen og blev tildelt ca. 51,4 millioner euro.

53 ATM Master Plan. Udgave 2012, s. 14.

54 Office of the Inspector General of the Department of Transport, "Total Costs, Schedules, and Benefits of Federal Aviation Administration's NextGen Transformational Programs remain uncertain", november 2016.

55 Ifølge SESAR-fællesforetagendets overslag forventes ca. 55 % af de samlede investeringer, som er nødvendige for at nå målkonceptet, at komme fra luftfartstjenesteudøverne, dvs. ca. 10-15 milliarder euro.

56 Foruden en implementeringsbasislinje, som består af operationelle ændringer, som er blev valideret efter afslutningen af deres F&U-fase, definerer 2012-udgaven af den europæiske ATM-masterplan også: trin 1 (tidsbaserede operationer), trin 2 (flyvevejsbaserede operationer) og trin 3 (præstationsbaserede operationer). Præstationsmålene i denne udgave er udelukkende beregnet for basislinjen og trin 1.

57 Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument SWD(2013) 262.

58 I juni 2016 frigav SESAR-fællesforetagendet et "SESAR Solutions Catalogue" med 63 løsninger, hvoraf nogle var klar til industrialisering, og andre krævede yderligere forskning.

59 The European Operational Concept Validation Methodology omfatter 8 modenhedsniveauer, som finder anvendelse på livscyklussen for et operationelt koncept for ATM: V0 (ATM-behov), V1 (omfang), V2 (gennemførlighed), V3 (præindustriel udvikling og integration), V4 (industrialisering), V5 (implementering), V6 (operationer) og V7 (afvikling). Fællesforetagendets arbejde er relateret til niveau V1-V3, dvs. at bringe koncepterne til et stadie, hvor de er klar til industrialisering.

60 Eurocontrols præstationsvurderingskommission har siden 1998 ydet uafhængig rådgivning til Eurocontrols forvaltningsorganer ved hjælp af præstationsindikatorer og offentliggørelse af rapporter om præstationsvurdering.

Begivenhed Dato
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start 11.5.2016
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) 24.7.2017
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure 11.10.2017
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds) officielle svar på alle sprog 23.11.2017

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er udgiftsområderne investering i samhørighed, vækst og integration. Revisionsarbejdet blev ledet af George Pufan, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Patrick Weldon og attaché Mircea Radulescu, ledende administrator Pietro Puricella, opgaveansvarlig Afonso Malheiro samt revisorerne Luis de la Fuente Layos, Erki Must, Maria Dominguez, Annekatrin Langer og Judit Oroszki.

Fra venstre til højre: Luis de la Fuente Layos, Annekatrin Langer, Afonso Malheiro, Erki Must, Maria Dominguez, George Pufan, Pietro Puricella, Mircea Radulescu, Patrick Weldon.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017

PDFISBN 978-92-872-8537-9ISSN 1977-5636doi:10.2865/822283QJ-AB-17-019-DA-N
HTMLISBN 978-92-872-8569-0ISSN 1977-5636doi:10.2865/295906QJ-AB-17-019-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2017

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

 

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: http://europa.eu/contact

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

  • på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
  • på følgende nummer: +32 22999696 eller
  • pr. e-mail: http://europa.eu/contact

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: http://op.europa.eu/eubookshop.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.